Korshærsblad #1 2020

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG | NR. 1 | FORÅR 2020

KORSHÆRS BLADET Brugt, bæredygtigt og brandsmart

Genbrugsbutikker er fremtiden

Plastposer er bedre end deres rygte

Skjorter af dynebetræk, møbler til lejligheden eller nyt legetøj?

Ekspert: Genbrug har slet ikke toppet endnu

Genbrugsplast er klimabevidst

Indhold TEMA: Fra genbrug til omsorg

3 I Leder 4 I Brugt, bæredygtigt og brandsmart 8 I Genbrugsbutikker er fremtiden 10 I Genbrug i tal 12 I Fra genbrug til omsorg 14 I Kort nyt 16 I Vrangen af Vejle 20 I Gud, lær os at elske verden igen 22 I Mytedræber: Poser af genbrugsplast er ok 24 I Til eftertanke: Vi opgiver aldrig et menneske

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

3

Bæredygtighed Jeg går og glæder mig i denne tid. Ikke til jul – endnu – men over den tilslutning, der bredt folkeligt og politisk er kommet til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Fra en idé hos få mennesker blev målene til vedtagelse for den samlede verdensorganisation. Det har bredt sig som en samlende plan for, hvad vi kan og vil gøre for bæredygtig udvikling for mennesker og den verden, vi lever i.

Sociale mål og bevarelse af natur hænger sammen.

er sagt: vi låner jorden af vores børn. At omfatte jordens ressourcer med kærlighed og respekt er en bæredygtig levevis.

Vi skal værne om skaberværket

Som kristen organisation arbejder Kirkens Korshær med at værne om skaberværket og jordens ressourcer. Det bidrager de mange frivillige medarbejdere i genbrugsbutikker over hele landet til på en fantastisk klogt er sagt: vi måde.

Som det låner jorden af vores børn.

At omfatte jordens ressourcer med kærlighed og respekt er en bæredygtig levevis.

Hvad er et bæredygtigt liv? Vi mennesker kan ikke bære os Vi har dedikeret dette korsselv. Et bæredygtigt liv er ikke hærsblad til at beskrive en et liv, hvor vi ikke ligger andre lille del af den store kreatitil last. Det er en menneskeret vitet, der udfolder sig under at være afhængig af andre. Det bæredygtighedsdagsordeer vi alle sammen, selv om det nen i Kirkens Korshær. Læs fremtræder mere tydeligt hos Helle Christiansen med og bliv inspireret til nogle end hos andre. Retten Chef for Kirkens Korshær endnu mere bæredygtighed. til sårbarhed og afhængighed omfatter os alle som en grundlæggende menneskeI det engelske ord bag bæredygtighed – sustainaret. bility – ligger betydningen at opretholde, på ældre dansk ”opholde”, dvs. holde oppe, vedligeholde. Det Jeg går og glæder mig i denne tid, ja faktisk året ligger i tæt forbindelse med den kristne skabelsesrundt, når jeg har mine besøg i Kirkens Korshærs tanke. Martin Luther skrev i sin lille katekismus: mange genbrugsbutikker. Det er en aldrig svigtende ”Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabkilde til inspiration at møde den opfindsomhed og ninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, omhu, hvormed medarbejderne ordner og sorterer øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu varer, dekorerer udstillinger og møder de mange opholder alt dette”. mennesker, der dagligt kommer i butikkerne.

Det giver ethvert menneske en uendelig værdighed Genbrugsarbejdet er bæredygtighedsarbejde. Et og ukrænkelig værdi, at vi er indskrevet i skabelbæredygtigt liv er mere end mennesket som art. Det sens bæredygtighed, helt i centrum. Vi bærer ikke er livsførelse, hvor vi værner om jordens ressourcer os selv. Derfor har vi kræfter i overskud, så vi kan som noget, vi har til låns til at leve af. Som det klogt støtte hinanden.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

4

Brugt, bæredygtigt og brandsmart Smarte surfere og trendy tøjdesignere, brugere af Kirkens Korshærs herberger, friluftsfolket, tøjglade teenagere og den lidt ældre generation, der altid har følt sig som hippier og sparet på jordens ressourcer – en ting har de alle sammen til fælles: Genbrug er godt.

TEKST OG FOTO: Rie Helmer Nielsen

Indretningen i den tjekkede kælderbutik er lige i tidens ånd med hvide vægge, cool lamper og lidt af hvert på hylderne. Den ligger i et af de smarteste og mest moderne kvarterer i København, nærmere betegnet midt i det hippeste café- og butiksmiljø i Stefansgade på Nørrebro. Butikken hedder Pleasant, navnet kommer af indehavernes livsfilosofi ”Make waiting pleasant”, som kan oversættes til noget i retning af ”Gør ventetiden behagelig”. For indehaverne af butikken, som er surfere gennem mange år, handler ventetiden om at vente på den næste gode surfbølge, og butikken sælger blandt andet tøj inspireret af den tilbagelænede og livsglade surfkultur. Her kan du fx købe moderigtige, farvestrålende bomuldsskjorter med mønstre og tryk, man ellers ikke typisk finder i de gængse modebutikker. Og det er der ikke noget at sige til. Det stof, de smarte skjorter er syet af, er nemlig gammelt sengetøj med forskellige mønstre og tryk.

De gamle dynebetræk køber ”Pleasant” af Kirkens Korshær, som har et stort overskud af ikke salgbart

sengetøj. Da der ikke er købere til det hele, kan dele af det heldigvis bruges på anden vis. ”Pleasant” syer nye og moderigtige skjorter af dynebetrækkene og donerer oveni købet 20 kroner til Kirkens Korshær pr. solgt skjorte. Penge, som går direkte til socialt udsatte mennesker i Danmark.

En tur til i forbrugsmøllen

- Genbrug er den fornuftige måde at forbruge verdens ressourcer, siger Sune Wessel, genbrugsleder og relationsmedarbejder i Kirkens Korshær i København.

- Man kan sige det sådan, at vi i Kirkens Korshær grundlæggende giver en del effekter en tur til i forbrugsmøllen – effekter, som ellers ville blive kasseret, forklarer han og uddyber, at tøj og ting, som slet ikke står til at redde, og som derfor ikke kan genbruges, bliver smidt ud. Men Kirkens Korshær sørger altså for en form for affaldssortering inden, som sikrer, at kun ubrugelige genstande ryger videre til forbrændingsanlæggene.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

5

miljøet, hver gang der ikke skal produceres nyt, men noget allerede-eksisterende bare kan bruges igen, forklarer Sune Wessel.

Social vask af sengetøj

Han nævner også et samarbejde med Berendsen, som udlejer og vasker bl.a. sengetøj, håndklæder og arbejdstøj til fx hospitaler, hoteller og store virksomheder. Berendsen har doneret en masse tekstiler, som Kirkens Korshær enten giver videre direkte til brugere, som har behov for det, eller som Kirkens Korshærs socialøkonomiske virksomhed, Det Sociale Vaskeri, kan stå for at vaske og derefter leje ud til Kirkens Korshærs egne institutioner. På den måde går fx sengetøjet til brugerne, som sover i det, og pengene for at få det vasket, går til Kirkens Korshær og dermed også til brugerne i sidste ende. Samtidig er det billigere end at skulle købe det fra nyt og bedre for miljøet, som ikke skal lægge ressourcer til produktionen af nyt sengetøj.

Genbrug er både bæredygtigt og smart.

Den evige hippie

Det er ikke kun virksomheder, som donerer brugSamarbejdet med ”Pleasant” er bare et af flere te effekter til Kirkens Korshær. Også private giver samarbejder, som Kirkens Korshær har med ervelvilligt af tøj, møbler og ting, som de ikke selv skal hvervspartnere, hvori genbrug indgår. Også Spejder bruge mere.

Sport er med til at hjælpe socialt Det kender man ”Klimaaktivisme er vist mere noget for udsatte mennerigtig godt til i sker, blandt andet de unge. Det er moderne i dag, men vi Kirkens Korsmed det succeshærs butik i andre har altid været hippier og gjort, fulde projekt Ballerup, hvor ”Giv Dit Grej Nyt det både på hvad vi kunne for at undgå ressourceLiv”, som snart hverdage og i misbrug og for at passe på vores jordhar været i gang weekender vælter i seks år. Det ind med tøj og klode.”

Henrik Halm består kort fortalt ting til genbrug.

Frivillig butiksleder, Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Ballerup af, at brugt og For den frivillige brugbart friluftsbutiksleder Henudstyr indsamles i Spejder Sports butikker, hvor rik Halm har miljøet og respekten for naturen altid det bliver kvalitetstjekket, inden det sælges videre i fyldt meget. Han har været frivillig i butikken, siden Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge til kunder, den blev etableret i 2012, og er der primært, fordi som ikke har lyst til eller kan betale fuld pris for nyt han går ind for genbrug. Alligevel griner han lidt, da udstyr. han bliver spurgt, om man ligefrem kan kalde ham klimaaktivist.

- Det er bæredygtigt og cirkulært, når godt kvalitetsudstyr på den måde kan bruges igen. Og det skåner - Klimaaktivisme er vist mere noget for de unge.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

6

”Her i butikken forsøger vi at se det som en stor legeplads, og vi synes, det er motiverende at være kreative og få stedet og tingene til at ligne en million.”

Henrik Halm Frivillig butiksleder, Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Ballerup

Det er moderne i dag, men vi andre har altid været hippier og gjort, hvad vi kunne for at undgå ressourcemisbrug og for at passe på vores jordklode, siger han.

- Det er dyrt at fremstille fx tøj. Vi tror ikke, vi skal redde hele verden her i butikken, men det, vi gør her, er et skridt på vejen. Det er dumt at destruere funktionelle ting og sager, når det kan bruges af andre. Her prøver vi at tænke lidt anderledes, så vi i stedet for at smide ud, kan finde nye måder at bruge tingene på.

Overflod af ting

For Henrik Halm er der nærmest gået sport i at genudnytte så meget som muligt af det, der bliver afleveret i butikken. Han forsøger også selv at leve så grønt som muligt og prøver hele tiden at undgå ressourcemisbrug. I butikken i Ballerup bugner hylderne af alt lige fra køkkenmaskiner og spisestel til møbler og bøger. Butikken får så meget ind, at den har overskud og sender en del videre til andre Kirkens Korshær-butikker i resten af landet.

- Der er en kæmpe overflod af ting og sager, siger Henrik Halm.

- Her i butikken forsøger vi at se det som en stor legeplads, og vi synes, det er motiverende at være kreative og få stedet og tingene til at ligne en million.

Det er lidt svært, når der bliver ved med at komme nye ting til, som ikke lige passer ind i butiksudstillingen. Men man vænner sig til at få det bedste ud af det”, smiler Henrik Halm.

Øverst: Man kan altid gøre en god, bæredygtig handel i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Her byder butikken i Ballerup indenfor.

Nederst: Butiksleder Henrik Halm.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

7

3-værelses møbleret med genbrug Dan, kunde i Kirkens Korshær, Ballerup. ”Jeg har fundet et par bukser og nogle bøger, jeg vil købe. Jeg går meget ind for, at ting kan bruges mere end en gang. Fx har jeg møbleret en 3-værelses lejlighed udelukkende med genbrug, lige bortset fra en fladskærm og den slags. Det handler om vores klima og miljø, for det koster jo at fremstille ting, så jeg prøver også at banke det ind i hovedet på resten af familien. Og det synes jeg egentlig går godt”.

Håndklæder erstatter køkkenrulle Sally, Laura, 5 år og Emil, 2 år, kunder i Kirkens Korshær, Ballerup. ”Vi er her for at kigge efter noget til børnene. Laura kan selv vælge blandt dukkerne. Emil arver så meget, så det er mest hende, som vi kigger efter dukker til. Jeg leder også efter små håndklæder til køkkenet, som jeg kan bruge i stedet for at bruge en masse køkkenrulle, som heller ikke er godt for miljøet. Det er helt sikkert af hensyn til klimaet, når jeg køber genbrug”.

Tøj skal sælges videre Carla, 19 år, kunde Kirkens Korshær, Ballerup. ”Jeg kigger efter noget, der er billigt og som man ikke kan få andre steder. Jeg er typen, der køber meget tøj og skifter meget ud, og så er det jo bedre for miljøet, når det er genbrug. Jeg sælger som regel det videre, som jeg ikke vil bruge mere, så det er også genbrug.

I dag skal jeg ind og prøve et par bukser og en denimkjole, som var sat ned til en 10´er”.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

8

Genbrugsbutikker er fremtiden En butik er ikke længere bare en butik. I dag og især i fremtiden skal fysiske butikker byde på spændende oplevelser, god kundebetjening og nye varer for at kunne tiltrække og fastholde kunderne og for at konkurrere med handel på nettet. Det er lige præcis det, Kirkens Korshærs genbrugsbutikker er allerbedst til.

TEKST: Rie Helmer Nielsen

Det er billigt, der er kun en af hver vare, og det belaster ikke miljøet på samme måde som produktionen af nye ting og nyt tøj gør. Genbrug er moderne, og det har slet ikke toppet endnu, hvis man spørger ekspert i forbrugermønstre og forbrugeradfærd, Dorte Wimmer, fra Retail Institute Scandinavia.

Dorte Wimmer har netop lagt sidste hånd på bogen ”Retail Refresh 2.0”, som beskriver fremtidens seks typiske forbrugertyper. En af de typer, vi vil se meget mere til, er ”den tillidshungrende klimakriger”, forklarer Dorte Wimmer, og uddyber: - Det er en forbrugertype, som ikke længere har tillid til virksomheder og politikere. Som ikke stoler på, at regeringer eller store brands kommer til at redde verden. De tror på, at vi selv må tage stilling og foretage et aktivt valg, når vi køber vores varer.

Klimakrigeren stoler i højere grad på bloggere og influencers – mennesker, som på de sociale medier fortæller om deres oplevelser med en vare, butik eller et varemærke – og på familie og venners anbefalinger.

Det er især den unge generation og genopvakte

68´ere, fra de unges bedsteforældre-generation, som hører til i kategorien ”klimakriger”. Og det er især kvinder, der har taget genbrug, som en måde at forbruge på, til sig.

Klima på fjerdepladsen

Men selv om navnet på typen – ”klimakriger” – antyder, at det mest af alt handler om, hvordan vi forbruger til mindst mulig skade for miljøet, klimaet og verdens ressourcer, så er der nogle andre årsager til at købe brugt, som faktisk kommer før klimaet på vores prioriteringsliste. Det handler nemlig om pris – det skal være billigt, om selve jagten, det at gøre det gode fund, og så om at finde noget, alle de andre ikke også har. Først på fjerdepladsen kommer klimaet ind som begrundelse for, hvorfor danskerne køber genbrug.

- Det er ikke kun selve varen, vi køber, som er vigtig for os forbrugere, forklarer Dorte Wimmer.

- For så kunne vi bare købe alt på nettet. Men de butikker, som vinder kunderne, er dem, som både har internethandel og en fysisk butik. Vi kan se, at danskerne stadig er meget glade for butikkerne.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

9

”Genbrugsbutikken er et sted, hvor man mødes.

Det giver en stemning af, at der er god tid og ro på. Det giver den gode oplevelse, som nutidens og fremtidens forbrugere efterspørger.”

- Dorte Wimmer, ekspert i forbrugermønstre og forbrugeradfærd

I tidligere tider var de fysiske butikker en slags transaktionscentre, hvor man kom, købte og tog sin vare med hjem. I dag er det nødvendigt at drive butik på en ny måde, og her er Kirkens Korshærs genbrugsbutikker rigtig godt med.

En slags teateroplevelse

- Der skal både være mulighed for at købe sin vare, og så skal det også være en oplevelse at komme i en butik. Det er næsten som et teater, hvor kunden skal have en oplevelse med hjem. Det kan fx være i form af skiftende vinduesudstillinger, nye områder i butikken og nye varer på hylderne, siger Dorte Wimmer.

Det er altså vigtigt, at medarbejderne giver god service og er gode til at indrette butikkerne. Og sådan er det typisk i genbrugsbutikker, drevet af frivillige.

Medarbejderne har tid til at komme med råd og vejledning, og tid til at iscenesætte butikken og følge

med mærkedage og trends i tiden i butiksindretningen.

Fællesskab og god tid

- Jeg synes, man kan se, at mange af de frivillige medarbejdere er rigtig gode til styling. Der er fx tit flotte vinduesudstillinger i genbrugsbutikkerne, siger Dorte Wimmer.

- Genbrugsbutikken er et sted, hvor man mødes.

Der er fællesskabsfølelse, det er et meningsfuldt arbejde, og medarbejderne er der frivilligt. Der er altså en høj motivation hos personalet, som smitter af i butikken, så man som kunde kan mærke det, siger hun og tilføjer: - Der er også typisk en højere bemanding i en genbrugsbutik, og det giver en stemning af, at der er god tid og ro på. Det giver den gode oplevelse, som nutidens og fremtidens forbrugere efterspørger.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

10

Dansk forbrug og genbrug i tal Danskerne køber i gennemsnit 10,2 kg tøj om året. Faktisk er vi en af de befolkningsgrupper, der køber mest tøj. Tøjforbruget er 35 procent højere end for resten af jordens befolkning.

TEKST: Rie Helmer Nielsen & Jeanette Ellen Bauer

Produktionen af tøj er en af de aktiviteter, der belaster klima og miljø mest. Modeindustrien står for 20 procent af verdens spildevand og 10% af CO2-udledningen. Det tal anslås at være 25%, når vi når 2050.

Forbruget af tøj og sko stiger. Forbruget i EU er steget 40% mellem 1996 og 2012 og det forventes at stige med 63% frem mod 2030.

Tidligere udkom der 2-4 kollektioner om året. I dag udkommer der op til 24 kollektioner årligt.

Mere end halvdelen af det tøj, danskerne smider væk, bliver ikke genanvendt.

80% af det tøj, vi smider ud, har 80% af levetiden tilbage, ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd.

Danske husholdninger køber 75.000 tons tøj og boligtekstiler om året til privat forbrug.

Knap halvdelen bliver givet videre til genbrug, den anden halvdel ryger til forbrænding.

+40%

1996

2012

+63%

2030

Forbruget af tøj og sko i EU forventes at stige med 63% frem mod 2030

Næsten halvdelen af de kasserede tekstiler ville kunne være genbrugt som tøj eller genanvendt som tekstilfibre i ny produktion af tekstiler. Dette spild anslås at koste omkring 100 millioner kroner om året i tabt genbrugs- og genanvendelsesværdi.

Erhverv og den offentlige sektor indkøber årligt 10.000 tons tekstiler. Kun 10% bliver genbrugt eller genanvendt.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

11

34%

Kirkens Korshær har omkring 240 butikker, hvis omsætning er mere end fordoblet de seneste ti år. I 2018 var omsætningen 150 millioner kroner.

20% Andel af adspurgte danskere der genbruger mere

2017

2019

Nye EU-affaldsdirektiver foreskriver, at der fra 2025 skal indsamles tekstiler.

I en undersøgelse fra forrige år svarede 20% af de adspurgte danskere, at de genbrugte mere. I 2019 var tallet steget til 34%.

Danmark er samtidig det førende land i verden, når det kommer til at være generelt klimabevidste.

Danskerne er generelt mere optagede af bæredygtighed end vores europæiske naboer som Tyskland og England.

med genbrug, er antallet af annoncer med brugte ting på fem år mere end fordoblet fra 10,2 millioner annoncer i 2013 til 21,6 millioner i 2018.

Samtidig har otte ud af ti danskere købt eller solgt genbrug det seneste år. Det viser tal fra DBAs genbrugsindeks, der kortlægger danskernes genbrugsøkonomi og -vaner. Det er den højeste andel danskere med hang til genbrug, som DBA har registreret, og en stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor det var knap syv ud af ti danskere, der købte eller solgte genbrug.

Otte ud af ti danskere har købt eller solgt genbrug det seneste år

Selv om de unge går mest op i bæredygtigt forbrug, er den ældre generation villig til at betale mere for en vare, hvis den er produceret etisk korrekt, mens den yngre generation, født efter 2001, i højere grad forventer, at prisen er sat ud fra, at virksomhederne tager et bæredygtigt ansvar på sig (Berlingske.dk).

Hos DBA, som er Danmarks største markedsplads

33% af danskerne svarer i DBAs kortlægning, at de sælger brugte ting videre for miljøets skyld, mens 35% af danskerne køber brugt for at mindske overforbrug, og 31% angiver, at de køber brugt for miljøets skyld. Det er i alle tre tilfælde flere end året før.

Kilder: Videnskab.dk, 2019. Undersøgelse foretaget af Megafon for TV2, 2019. Forbrugerrådet TÆNK, 2020. Kortlægning af textillow i Danmark, foretaget af Retail Institute Scandinavia, 2019. Berlingske.dk, 2019. DBA, 2019.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

12

Fra genbrug til omsorg Du hjælper, når du handler: Når du donerer tøj, møbler og andet godt til Kirkens Korshær, går overskuddet fra salget til vores sociale arbejde. Følg med, når et par gamacher tager genbrugsrejsen.

Fremme i butikken bliver de nye varer sorteret, tjekket og vurderet. De må ikke have skader eller være slidte. De skal kunne sælges.

Hængt fint op på bøjle, og klar til at finde en ny ejer.

Kirkens Korshærs containere nyder godt af tøjdonationer fra glade givere over hele landet.

Ofte kommer folk også ind i butikken med tøj, ting og møbler, vi kan sælge.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

Tøjet finder nye, glade ejere. Genbrug sparer både miljøet og pengepungen.

13

Billeder fra filmen ”Fra genbrug til omsorg” Horsens Videoklub, 2019

Butikkerne drives udelukkende af frivillige, der giver deres tid og virkelyst til glæde og gavn for vores sociale arbejde.

14

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

Kort nyt

Kirkens Korshær fortsat med i Rådet for Socialt Udsatte

Ny bog: Forstå verdensmålene som kristen

Socialminister Astrid Krag (S) udpegede for nylig medlemmer af Rådet for Socialt Udsatte. Kirkens Korshær var i den tidligere periode repræsenteret af chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

Kan Bibelen, den kristne tro og teologisk refleksion være en ressource i arbejdet med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling? Det simple svar er ifølge ’Verdensmålsbogen’: Ja.

Æren er i denne periode tilfaldet Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshærs varmestuer samt stofindtagelses- og sundhedsrum i Østergade i Odense.

Verdensmålsbogen indeholder refleksioner over, hvad Bibelen og kristendommen har at sige om hvert enkelt verdensmål. Med bogen følger håbet om at inspirere til nye vinkler, tanker og handling.

Ministeren ønsker med det nye råd at sætte endnu mere fokus på at nedbringe hjemløshed i Danmark og inddrage brugerne i endnu højere grad.

- Vi er superglade og tilfredse med, at Heinz skal være med i rådets fortsatte arbejde til glæde og gavn for udsatte mennesker i Danmark, siger Helle Christiansen.

Direktør i Hjem til alle-alliancen, Vibe Klarup, er ny formand.

Bogen kan – ifølge folkene bag - bruges i mange sammenhænge; i kirker, bibelgrupper, til andagt, prædikenforberedelse eller i arbejdet med børn og unge. Bogen er blevet til på dansk efter norsk forbillede og er udgivet af Folkekirkens Nødhjælp, DMRU, ADRA Danmark og Folkekirkens mellemkirkelige råd.

Bogen er gratis og kan både læses og hentes på www.verdensmaalbogen.dk

KORT NYT

Regionsårsmøder i Kirkens Korshær Den nye struktur betyder, at Kirkens Korshær nu er inddelt i fem regioner i : Region Storkøbenhavn og Bornholm, Region Sjælland og Øerne, Region Syd-, Sønderjylland og Fyn, Region Østjylland, Region Nord-, Midt- og Vestjylland.

Regionerne afholder hver sit regionsårsmøde.

Ansatte, frivillige og medlemmer i Kirkens Korshær indbydes til en dag med inspiration, ny viden, fællesskab og udveksling af idéer. Der skal også vælges medlemmer til korshærssamråd. Kom og vær med!

Du kan læse programmet for dit regionsårsmøde og tilmelde dig på: kirkenskorshaer.dk/regionsaarsmoeder

15

Friluftsgrej hjælper fattige Har du mon hørt om Kirkens Korshærs samarbejde med Spejder Sport om projektet ’Giv dit grej nyt liv’?

Det går i al sin enkelhed ud på at alle, der har velfungerende friluftsudstyr liggende derhjemme, som de aldrig bruger, kan donere det til Spejder Sport, som giver det videre til os, så vi kan sælge det til vandring -og campinginteresserede kunder, som enten ikke kan eller vil købe nyt gear.

Friluftsudstyret kan indleveres hos Spejder Sport over hele landet. Indtil videre er det dog kun Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge, der sælger det.

Planen er at få flere butikker med i den kommende tid.

Denne genbrugsaftale med Spejder Sport er medvirkende til, at flere får sig en oplevelse ud af huset, og såvel Kirkens Korshærs brugere som miljøet får støtte.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

16

Vrangen af Vejle Passagerer på tog, der tøffer gennem Vejle, præsenteres for skønheden. Men stiger man af, oplever man straks efter ankomst en skarp kontrast til det smukke landskab, som lokker folk fra nær og fjern til fjorden og Ådalene.

TEKST OG FOTO: Rasmus Adserballe

På stationen rammes man af grimheden i form af larmende klassisk musik, som skingert skriger en i møde. Her kan man ikke opholde sig. Missionen er således lykkedes for hjernerne bag tiltaget, designet til at skræmme uønskede ”utryghedsskabende” eksistenser langt væk derfra. Dem, der ikke er en del af Visit Vejle. Dem, der ikke må være byens ansigt udadtil.

Dem er der til gengæld masser af plads til i Kirkens Korshærs varmestue på Flegmade, hvor Elsebeth og

Jenny er frivillige. Jenny endda på 30. år: - Sammensætningen har ændret sig meget i de år, jeg har været her. I starten var det mest ældre socialt udsatte og alkoholikere, nu er det fortrinsvis stofmisbrugere og socialt udsatte yngre mennesker.

Siden 2016 har der været sundhedsrum og stofindtagelsesrum på adressen.

- Alternativet er jo, at de står på gaden eller sidder i Byparken. Er det så ikke ligeså godt, at de sidder her, hvor der er personale på, der kan holde styr på

Bliv en del af Kirkens Korshær Du kan også blive en del af det frivillige fællesskab i Kirkens Korshær. Vi har altid brug for hjælp i vores genbrugsbutikker og på vores varmestuer. Kontakt os på frivillig@kirkenskorshaer.dk og hør om mulighederne.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

17

I varmestuen i Vejle kan brugerne altid få et godt og nærende måltid mad. Her viser Elsebeth nogle af dagens råvarer frem.

dem?, spørger Jenny.

De såkaldte fixerum har skam skabt debat. Også Elsebeth kan være i tvivl.

- Hjælper vi dem på den måde, der er den bedste for dem? Ved at acceptere, at de lige går udenfor og får en øl eller får et fix? Jeg ved det ikke. Men det værste er sådan set ikke at gøre noget.

Vær dig selv!

Men hvad er det så de gør, de frivillige i varmestuen?

- Vi er os selv, siger Elsebeth. Brugerne skal ikke få den opfattelse, at vi er hævet over dem. Overhører jeg nogen sige, ”Min far er syg”, spørger jeg om, hvordan det går. Så kan folk byde ind med det, de har lyst til. Det vigtigste er, at de føler sig hørt og set.

- Ser vi dem på gaden, er det i nogle tilfælde vigtigt for dem, at vi har set dem. I andre tilfælde, at vi har overset dem, hvis det er det, de ønsker, pointerer Jenny.

”Når vi viser vores egne svagheder overfor andre mennesker, er det lettere at tale sammen. Så jeg fortæller brugeren, at jeg selv kan være en klovn. Ingen er perfekte.”

Elsebeth Frivillig i Kirkens Korshærs varmestue i Vejle

18

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

”Jeg kan gå glad hjem fra arbejde, når jeg har været her sammen med Elsebeth. Her er et godt sammenhold og nogle gode medarbejdere, der kan hjælpe brugerne med det, de har svært ved. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ville lave, hvis ikke jeg var her.”

Jenny Frivillig i Kirkens Korshærs varmestue i Vejle

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

- Skam har de nok af. I varmestuen kan de være sammen med ligemænd. Det kender vi jo alle sammen. Det er der tryghed i, fastslår Elsebeth.

19

tæller brugeren, at jeg selv kan være en klovn. Ingen er perfekte.

Fælles om frygten

- Her er de både tålte og vellidte, påpeger Jenny.

Accept og sammenhold

At være udsat er at stå udenfor fællesskabet. Derfor er det vigtigste i varmestuen, ifølge Elsebeth, brugernes sociale sammenhold, også selvom man godt kan være sammen med en masse mennesker og samtidig være ensom: - Her accepterer brugerne hinanden. Det er dét, det handler om som menneske.

Jenny sætter ord på, hvordan hun som frivillig kan hjælpe folk ud af deres ensomhed: - Jeg sætter mig altid hen til brugerne når vi drikker formiddagskaffe og spiser middagsmad. Hvis vedkommende ikke vil snakke, tænker jeg, ”Nu har vi da spist sammen. Du har ikke siddet helt alene ved bordet”. Vi kan sagtens sidde stille uden at sige noget. Det er ikke altid så vigtigt at sige noget.

Faktisk hører det til sjælenhederne, at brugerne selv indleder en samtale, men når de gør, er det rart at få sit navn nævnt. Jeg er da glad for at blive husket.

Ingen er perfekt og ingen går umærkede fra arbejdet i varmestuen, som også byder på mindeandagter for varmestuegæster, der er gået bort. Socialt udsatte dør langt tidligere end andre, men fælles for både brugere og medarbejdere, fortæller Elsebeth, er angsten for at skulle herfra: - Brugerne ser når der bliver tændt lys. Og så bliver de ramt. ”Jeg er jo også en af dem, der lever et farligt liv”, tænker de. Og synes jeg selv det bliver for tungt, holder jeg en pause, og så er jeg klar igen. Det er jeg nødt til for at kunne give ’mig’. Jeg giver folk dét, de mangler, ved at være mig, og jeg har altid godt kunne li’ at hjælpe mennesker, der har brug for lidt ekstra. Og man bliver en glad frivillig når man møder en glad bruger.

- Jeg tænker ikke så meget på, om jeg gør en forskel for nogen, siger Jenny. Jeg tænker mere på alt dét, jeg selv får. Jeg kan gå glad hjem fra arbejde, når jeg har været her sammen med Elsebeth siger Jenny og fortsætter:

- Og jeg blev glad, da en bruger vinkede til mig på gaden, Det må betyde, at vi har haft øjenkontakt, indskyder Elsebeth og deler sit eget ”trick”:

- Her er et godt sammenhold og nogle gode medarbejdere, der kan hjælpe brugerne med det, de har svært ved. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ville lave, hvis ikke jeg var her.

- Når vi viser vores egne svagheder overfor andre mennesker, er det lettere at tale sammen. Så jeg for-

- Man bliver i godt humør af at være sammen med rare mennesker, slutter Elsebeth.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

20

Gud, lær os at elske verden igen Gud sagde til sig selv: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.”

TEKST: Cecilie Ahlmann Raaberg Sogne - og korshærspræst i Sankt Nikolai Kirke, Holbæk

Sådan lyder en del af skabelsesberetningen i Første Mosebog i den nudanske oversættelse Bibelen 2020 fra marts 2020. Der er sket lidt med oversættelsen af dette sted i forhold til tidligere danske bibeloversættelser, hvor Gud sætter mennesket til at herske over alt levende på jorden.

Jeg kan ikke lade være med at tænke – hvordan havde verden set ud i dag, hvis fortolkningen af Første Mosebog kapitel 1, vers 26 altid havde haft vægt på ansvar og ikke på herskermagt? Hvis vi havde forstået os selv som dem, der havde ansvar for alt det levende, og ikke dem, der skulle herske over det, gøre sig til herrer over det, gøre det til sin slave?

Tænk hvis vi forstod vores opgave som ansvarlighed. Måske endda som kærlighed?

Tænk hvis vi så på verden som vores opgave og så hver af vores handlinger som en ansvarlig handling.

Ikke for at blive svimle og udmattede på forhånd ved tanken om alt det arbejde. Men for at tage alvorligt, hvor meget tillid Gud har til os mennesker.

Hvor meget han tror om os. Os alle. Også dem, som ingen andre forventer noget af. Han tror om os, at vi er i stand til at elske. Og jorden har brug for, at vi skriver verdenshistorien om til en kærlighedshistorie.

Så lad os lære at elske verden igen. Lad os lære at se den, dens farver, dyr, planter, mirakler og hverdage og mennesker. Egern, bænkebidere, store tunge okser, blæst og dugdråber, spædbørn, torturofre, misbrugere, nybagte forældre, konfirmander, handlede kvinder og psykisk syge, hinanden.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

21

Gud, lær os at elske verden igen.

Mind os om din tillid til, at vi kan tage ansvar for den bjergtagende verden, du har skabt.

Tilgiv os, når vi svigter.

Gud, lær os at elske din verden.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

22

Mytedræber: Plastposer er ok De fleste er enige i, at brugen af alle former for plastik skal begrænses. Særligt udskældte er plastikposer. I Kirkens Korshær bruger vi de poser, der samlet set belaster klimaet mindst. Og de er faktisk af plastik.

Tekst: Jeanette Ellen Bauer, Henrik Andreasen

I Kirkens Korshærs genbrugsbutikker bruger vi plastikposer.

Kunderne i vores genbrugsbutikker vælger os blandt andet på grund af vores service. Det er fx at give en pose, som man kan bære sine nye genbrugskup hjem i.

Miljøministeriet udgav i 2018 en rapport, der vurderer en indkøbsposes belastning i dens levetid. Rapporten viser, at en LDPE-plastpose er den type pose, der samlet set har den mindste miljøpåvirkning.

Det bygger på en antagelse om, at en pose - uanset materiale og holdbarhed - bruges én gang til at bære varer og derefter ender som skraldepose.

Af hensyn til lovgivning må vi desværre ikke – som det er lige nu – tage penge for poserne, som vi kender det fra supermarkederne. Det er vores håb, at vi kan gøre det i fremtiden, men det kræver, at loven bliver ændret.

Rapporten konkluderer, at man skal bruge en papirspose 40 gange, en stofpose i almindeligt bomuld 7.100 gange og en stofpose i økologisk bomuld 20.000 gange, før de er bedre alternativer for miljøet end LDPE-posen.

TEMA: FRA GENBRUG TIL OMSORG

23

Papirsposerne fylder ca. otte gange mere end plastposer

Kirkens Korshærs poser LDPE-poser er lavet af ca. 80% genbrugsplast – som det også fremgår på toppen af posen. Det er ikke muligt at producere med højere genbrugsindhold.

Poser i ubleget papir koster ca. tre gange så meget som vores nuværende plastikposer - og fylder ca. otte gange mere. Papirsposer vil altså øge transportomkostningerne og belaste miljøet mere.

Nyproducerede stofnet koster ti gange så meget som LDPE-poser og fylder - ligesom papirsposerne - betydeligt mere end plastposerne.

Kilde: Life Cycle Assessment of grocery carrier bags, Miljøministeriet, 2018

24

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

Til eftertanke

Vi opgiver aldrig et menneske Efter 20 år i storbyen København kaldte familielivet på en roligere tilværelse for Camilla Aae, leder af Kirkens Korshær i Esbjerg. Derfor vendte hun med kæreste og to børn tilbage til Vestjylland og købte hus på Fanø. Stillingen som korshærsleder i landets femte største by kom som et ønskejob for Camilla – hun ville arbejde konkret med den sociale uretfærdighed. Og det gør hun i Kirkens Korshær. Med stor glæde.

TEKST: Jørgen Lasgaard

Fingrene i bolledejen

- Jeg har kun været ansat i 2 1/2 år, men mærkede hurtigt, hvad det der Korshærs-noget er for noget, da jeg var til mit første ledermøde med de andre, fortæller hun.

- Det var meget tydeligt og stærkt, at der var sådan en glæde ved fællesskabet. Det ramte mig lige i hjertekulen. Glæden ved at gense hinanden, synge sammen, gå til gudstjeneste sammen. Sådan oplever jeg Korshæren. Som mennesker, hvor vi arbejder sammen med mennesker, vi kan lide, og som også vil det samme. Her er kombinationen af ord og handling i centrum, lyder det.

i bolledejen. Du har ikke selv bare kloge tanker på afstand. Du bliver konfronteret med virkeligheden hver eneste dag – en virkelighed, som måske ikke stemmer helt overens med tanker, en leder normalt ville have på kontoret.

Det giver mening, at vi dygtiggør os og indimellem også tager fejl, fortæller hun.

- Men det glæder og udfordrer mig bare. For det kan jo være meget lykkeligt, at man opdager, man tager fejl, for så kan vi gøre noget konkret anderledes næste gang.

Vi skal være et godt match

Camilla har arbejdet med områdeudvikling af udsatte byområder. Og været ansat i efterforsknings-enheden, hvor man ønskede at styrke samarbejdet mellem Københavns kommune og politiet.

Dér handlede det om strategier og samarbejde.

- Dengang var der mange ord fra min side om alle de andre. Men i Korshæren får vi også selv fingrene

Det konkrete møde med Korshærens brugere er vigtigt, forklarer hun og uddyber.

- Her forholder vi os både til den sociale, den sundhedsmæssige og den økonomiske ulighed i samfundet. Det er en væsentlig opgave at råbe op om uligheden, som vi har et fælles ansvar for at gøre noget ved.

TIL EFTERTANKE

25

Når alt kommer til alt, hvem er vi så som mennesker? Er det så kærligheden eller ondskaben, som står tilbage og som vinder til sidst? Og hvad vælger vi selv at tro på? Vælger vi at tro på godheden og potentialet og mulighederne i den enkelte? Eller ser vi forbrydel-

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.

Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.

Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”

Bibelcitat fra

sen, svigtet og afmagten, for så at vende personen ryggen? Kærlighed er noget større

Kærlighedens Højsang,

end bare en følelse og tilstand mellem to personer. Kærlighed er i allerhøjeste grad en

1. Korintherbrev kap. 13

vejviser. Guds kærlighed er udstrakt til alle tider og steder

Camilla taler indigneret og brænder tydeligvis for retfærdighed.

- Jeg er meget glad for, at Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, stærkt har slået til lyd for, at vi både skal være et værested, hvor man kan komme og være præcis, som man er, uden at der stilles fordringer. Og at vi samtidig også skal være et være-gøre-handle sted for dem, der har ønske om forandring, mener hun.

Vi skal være nænsomme og tålmodige i vores kontakter med mennesker i de udsatte livspositioner, hvor forandring ikke er et mål lige her og nu. Men vi skal også både fagligt og opmærksomt matche behov fra den bruger, der ønsker misbrugsbehandling eller hjælp til egen bolig, eller støtte i forhold til

sundhedsvæsenet.

Camilla mener ikke, at Kirkens Korshær skal være et behandlingssted, men dog skal have ressourcerne til at bygge bro og ledsage til velfærdssamfundet.

- Det her samfund er ikke skabt til at hjælpe udsatte borgere. Det fungerer for velfungerende middelklasseborgere som dig og mig, som har lært hvordan man opfører sig i et venteværelse, hvordan man går til møde på jobcenter, og som ved, hvad man kan sige, og ikke skal sige. Det dur jo ikke at blive vred på sagsbehandleren, men det kan være svært, når angsten tager fat, når abstinenser banker i kroppen, og man måske ikke ved, om man har tag over hovedet næste dag.

26

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2020

Brugerne skal ses og tilses

Der er virkelig brug for ledsagelse og også oversættelse af samfundets kommunikation, siger hun, og fortæller, at hun er dybt engageret og bliver vred, når hun hører, hvordan brugerne bliver behandlet i mødet med sundhedsvæsen og socialforsorg.

- Det er ikke den enkelte sagsbehandler eller sygeplejerske, der svigter. De har rigeligt at se til.

Men når hverken kendskabet til vores brugere er der, eller ressourcerne ikke står mål med opgavens omfang og sammensatte karakter, ja så ender det hele ofte med mangelfuld behandling og misforståelser. Derfor har vi ansat en gadesygeplejerske, som laver akut skadesreducerende arbejde. Hun lapper nødtørftigt folk sammen og hjælper dem videre i systemet.

Gadesygeplejersken er finansieret af en lokal fond og Esbjerg kommune for indtil videre tre år. Lige nu, fortæller Camilla, er der heldigvis et øget fokus på at undgå, at behandlingsforløb bliver afbrudt igen og igen, fordi systemet ikke formår at sikre smertedækning eller abstinensbehandling under forløbet.

Hver dag besøges varmestuen af mellem 50 og 75 mennesker. Her kan man modtage basale ydelser som mad, bad, tøjvask, samtaler og nærvær. Men man kan ikke blive ansat eller være frivillig på stedet, hvis man har et lag teflon udenpå, som gør at man ikke møder de mennesker, der kommer ind ad døren, lige som de er, forklarer Camilla.

- Livet uden for varmestuens rammer opleves ofte af brugerne som om, de er usynlige og ikke-eksisterende for andre. Folk går omveje for at undgå øjenkontakt. Eller også ønsker folk at bestemme, hvilke behov den udsatte skal have opfyldt. Eksempelvis kan du som udsat kun få en tier til en varm kop kaffe, men slet ikke til den bajer, du trænger til.

Nederst ligger stofmisbrugerne, som forventes at tage sig sammen og blive stoffri over en nat. På varmestuen ser du mennesker på mange måder – også med kram, lugte og håndtryk.

”I got your back,” står der. Det betyder, ”Jeg bakker dig op”. Vi har alle sammen behov for, at der er en, der passer på os, én der står lige bagved os. En veninde broderede teksten til mig. Hun bakker mig op. Altid. Det kan jeg så minde mig selv om ved at se på broderiet, som hænger på kontoret. Der er uforbeholden opbakning. Det er godt at have et andet menneske at læne sig op ad. Hun kan også give et lille skub i en ny retning. Hun siger: ”Prøv det nye af. Du kan jo godt!l

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET

”Vi afslutter aldrig folk, fordi de ikke dukker op. Sådan er det ofte ude i samfundet, men her bliver vi ved med at følges ad.”

Camilla Aae

Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende, almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Jeanette Ellen Bauer (red.) j.bauer@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh

Behov for samtaler uden formål for øje

Der mangler et spirituelt rum i huset, fortæller Camilla. Et rum, hvor man kan tale om tro, håb og kærlighed på en anden måde end gennem pædagogiske samtaler og handlinger.

Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Jeanette Ellen Bauer og redaktører.

- Det kunne være godt med en korshærspræst i byen - eller en anden fast aftale med besøg fra Folkekirken. Det kunne være godt med tilbud om religiøse samtaler, hvor troen bekender sig til noget større end lige præcis den situation, folk er i. Der er brug for samtaler uden formål for øje. Skyld og skam er store emner i brugernes liv, og der kan være meget forløsning i en sjælesørgerisk samtale.

Forsidefoto Jens Welding Øllgaard har fotograferet Annie ’Lotte’ Jørgensen i butikken på Darupvang i Roskilde, hvor hun er frivillig.

Camilla glæder sig til et stort projekt for Kirkens Korshær i Esbjerg, der vil betyde nye og bedre rammer, og forhåbentlig flere ressourcer til mere brobygning til det øvrige samfund. Hun er lederen, der stadig er opfyldt af varm indignation på brugernes vegne, og runder samtalen stærkt af:

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

- Vi afslutter aldrig folk, fordi de ikke dukker op.

Sådan er det ofte ude i samfundet, men her bliver vi ved med at følges ad.

Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8517 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 1/2020 blev afsluttet den 23. februar 2020.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 330055

HJÆLP HJEMLØSE IND I VARMEN

MOBILEPAY TIL 330055 På Kirkens Korshærs varmestuer og herberger kan hjemløse få en pause fra det hårde liv på gaden. Her tilbyder vi et måltid mad, et varmt bad og et trygt sted at sove.

Fordi alle mennesker er noget værd.