Korshærsblad #1 2021 by Kirkens Korshær

TEMA: KAMPEN MOD HJEMLØSHED | NR. 1 | FORÅR 2021

KORSHÆRS BLADET Odense har knækket koden Med ’Housing First’ er antallet af hjemløse i Odense halveret

Et kærligt puf Nyt ungehus skal styrke indsats mod hjemløshed blandt unge

En (u)almindelig bolig Et hjem for dem, der ikke kan være andre steder

Indhold TEMA: Kampen mod hjemløshed

3 I Leder af Helle Christiansen 4 I Bolig først - og støtte til at blive i den 5 I Odense har knækket koden 8 I Et kærligt puf 12 I En (u)almindelig bolig 16 I Hvordan styrker vi hjemløseindsatsen? 20 I Kort nyt 22 I Hvem er det hjemløse menneske? 23 I En god nat for alle 26 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

Hjem, kære hjem Hjemmet er kært for nogle, men for andre er hjem- Metoden handler om meget mere end en bolig først. met et mareridt, vi flygter fra. En romantisk opfat- Det er helt afgørende, at den individuelle støtte føltelse af hjemmet som altid kært, sødt og kærligt, ger med og er til stede så lang tid, som det er nødvenfører let til den kortslutning, digt. Og det kan godt være at når bare man har et hjem, meget lang tid. ”Når et menneske får en er alting godt. Ud fra den logik måtte løsningen på problemer Når et menneske får en bolig, skal boligen blive for mennesker i hjemløshed bolig, skal boligen blive et være enkel: Giv dem et hjem. et hjem. Det er her, tilbud hjem. Det er her, tilbud om Hvor svært kan det være? vedholdende støttearbejde om vedholdende støtteer afgørende. Det kan blive Men at det er sværere og mere arbejde er afgørende”. uoverskueligt og ensomt at modsætningsfyldt, får vi dagbo, og hvis hjemløsheden ligt bekræftet i Kirkens Korsindtræder igen, er den endHelle Christiansen hærs arbejde blandt menneda ledsaget af endnu et neChef for Kirkens Korshær sker i hjemløshed. For langt de derlag for det menneske. fleste mennesker i hjemløshed er manglen på bolig et symptom på et komplekst virvar af årsager som psy- I Kirkens Korshær mener vi, at hjemløse mennesker kisk og fysisk sygdom, sociale problemer, misbrug og kan hjælpes med redskaber fra Housing First. Hjemmanglende familie og netværk. løse mennesker har brug et hjem og for den relevante støtte i den nødvendige tid til at gøre boligen til Da metoden ’Housing First’ blev lanceret i Danmark, et hjem. Det håber vi, rigtig mange vil støtte os i og havde Kirkens Korshær mange forbehold. Var det samarbejde om. ikke lige præcis den sædvanlige kortslutning og reducering af hjemløshed til at handle om fire vægge, bragt til landet fra USA, der bestemt ikke har ry for at have løst hjemløse menneskers problemer? Sådan er det ikke. Housing First er ikke en spareøvelse, og det socialfaglige, støttende arbejde kan ikke sprin- Helle Christiansen ges over, fordi mennesker hurtigt tilbydes en bolig. Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Bolig først og støtte til at blive i den ’Housing First’ (HF) bliver hyldet som måden, der en gang for alle kan udrydde hjemløshed. Bag navnet gemmer sig en måde at håndtere hjemløshed på, som tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Tekst: Kitte Fabricius

Da Socialstyrelsen i slutningen af 2020 kom med nye retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed, var det med ’Housing First’ (HF) som overskrift. En på papiret simpel idé: Giv alle et permanent sted at bo – med det samme – uden betingelser. I realiteten er det dog langt mere komplekst. Ikke mindst fordi HF ikke kun handler om at få mennesker ud af hjemløshed og i egen bolig – men også om at styrke deres livssituation.

Fra bolig til hjem

’Housing First’ bygger på en grundlæggende tro på, at selvom man har komplekse sociale problemer og misbrug eller psykiske sygdom inde på livet, kan man få styrket sin livskvalitet og få det bedre. Men det sker ikke af sig selv. Derfor er et vigtigt element i ‘HF’, at man sammen med boligen giver individuel støtte. En støtte, der bygger på selvbestemmelse, aktiv involvering og fokus på, hvad det enkelte menneske ønsker og drømmer om i sit liv.

ICM

CTI

ACT

- Intensive Case

- Critical Time Intervention

- Assertive Community

Management

CTI er en tidsafgrænset og

Treatment

Med ICM gives en fast støt-

faseinddelt støtte, der gives i

ACT er en tværfaglig

teperson, som skal hjælpe

overgangen fra eksempelvis

indsats, hvor der sammen-

med det praktiske og sociale

herberg til egen bolig. Typisk

sættes et hold specialister,

i at flytte i egen bolig. Støt-

vil et forløb vare omkring ni

bestående af eksempel-

tepersonen fungerer derud-

måneder, hvor støtten mind-

vis misbrugsbehandlere,

over som kontaktperson og

skes i takt med, at man lærer

psykiatere, læger og andre.

koordinator. Støtten gives så

at stå på egne ben.

Sammen kan de rumme

længe, der er behov for det.

kompleksiteten i den enkeltes situation.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Odense har knækket koden Mens antallet af hjemløse i Danmark de sidste ti år er steget støt, har Odense kommune med Housing First-tilgangen næsten halveret antallet af mennesker i hjemløshed. Tekst: Kitte Fabricius Foto: Odense Kommune og Massimo Fiorentino

Efter et årti med ‘Housing First’ (HF) som tilgang til hjemløshed er resultatet fra Odense Kommune ikke til at tage fejl af: Det virker! Hjemløsheden er i perioden faldet med 40 procent. Opskriften på succesen er klare politiske prioriteringer og et bredt samarbejde på tværs af kommune, boligselskaber og civilsamfundsorganisationer, fortæller rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune Brian Dybro (SF). Gode forudsætninger

Odense Kommune har gennem en lang årrække haft en boligpolitik, der har prioriteret betaleligt alment byggeri højt. Derfor har Odense i modsætning til mange andre store kommuner en stor mængde billige lejeboliger. Det har fra start givet et godt udgangspunkt for at arbejde med ’Housing First’. For man har ikke først skullet ud at finde permanente boliger.

Derudover har kommunen i etableringen af ‘HF’ haft fokus på at gøre det så nemt som muligt for det enkelte menneske, fortæller Brian Dybro. For at forklare bruger han processen fra boliganvisning til indflytning som eksempel. Skal man som tidligere hjemløs flytte i egen bolig, har mange brug for hjælp til at betale indskud og til at købe møbler og andre ting. Det kan man søge hjælp til i kommunen. Ofte er det en lang proces, hvor man skal i kontakt med flere forskellige afdelinger i kommunen. Derfor bliver det en praktisk forhindring for at flytte i egen bolig. Som løsning har Odense Kommune lavet en samlet ordning, hvor det bliver hastebehandlet. Et fælles ansvar

Men det er ikke kun mængden af boliger, som er afgørende. Mindst lige så vigtigt er det, at kommunen har et tæt samarbejde med de lokale boligselskaber.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

vis er bagud med huslejen, eller naboerne klager. På den måde forebygger vi udsættelser, siger Brian Dybro. Der skal støtte til

Med ‘Housing First’ ønsker man ikke bare at give mennesker en bolig, man vil give dem et bedre liv. Derfor er en bolig i sig selv ikke nok. For de ting, som tidligere har gjort det svært at bo i egen bolig, flytter ofte med. Derfor er det afgørende, at man fra start får tildelt en fast bostøtte, fortæller leder og chefkonsulent i Kirkens Korshær, Heinz Wolf. Men hvad betyder det egentligt? Chefkonsulenten svarer: - Tidligere har man sagt: ’I kommunen er vi blevet enige om…’ og har på den måde truffet beslutninger på folks vegne. Men det er ofte meget uoverskueligt for den enkelte. For det kommer hurtigt til at handle om, at man skal i misbrugsbehandling eller i arbejde.

Brian Dybro (SF) er rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune og har tidligere været ansat på Kirkens Korshærs varmestue i Odense.

Et samarbejde, som bygger på gode relationer og klare aftaler. - Vi har en fælles forståelse af, at det er et samfundsproblem, som vi sammen skal løse, siger Brian Dybro. Derfor er det både i kommunens og boligselskabernes interesse at få anvist de rigtige boliger til de rigtige mennesker. Og at hjælpe dem til at fastholde boligen, når de har fået den. - Boligforeningerne kontakter os direkte, hvis der er nogen problemer. Og så kan vi fra kommunal side gå hurtigt ind og gøre noget, hvis en beboer eksempel-

- Den gode bostøtte spørger: ’Hvad kunne du godt tænke dig?’ og lytter reelt set til, hvad der bliver sagt. Også hvis det lige nu og her handler om, at man gerne vil være mere stabil i sit misbrug eller have hjælp til rengøringen. Virker det? Alt tyder på, at svaret er ja. For over 80 procent af dem, der har fået anvist en bolig gennem Housing First indsatsen i Odense, fastholder den stadig efter tre år.

”Den gode bostøtte spørger: ’Hvad kunne du godt tænke dig?’ og lytter reelt set til, hvad der bliver sagt.” Heinz Wolf Leder og chefkonsulent i Kirkens Korshær

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Vigtige fællesskaber

Der er mange ting, der bliver nemmere, når man flytter i egen bolig. Men mange oplever det ofte som værende meget ensomt. Derfor spiller organisationer som Kirkens Korshær en vigtig rolle. For her tilbydes et fællesskab, som giver tryghed og fungerer som sikkerhedsnet under den enkelte. Et sted, man altid kan komme og være – også når det hele er rigtigt svært. - Når timerne derhjemme bliver lidt lange, kan man komme hos os i varmestuen. Det er lidt ligesom den dagligstue, vi andre har derhjemme. Her kan de få noget socialt samvær og tale med brugere, frivillige og personale. Og de kan se fjernsyn sammen med andre og få et måltid mad, siger Heinz Wolf.

til de rigtige i kommunen, når der er problemer eller brug for hjælp, siger Heinz Wolf. Målet er nul

Odense er nået langt, men de er ikke nået i mål, fortæller Brian Dybro. For målet er klart: Odense skal afskaffe hjemløsheden. Et mål, som rådmanden er overbevist om, at kommunen kan nå. Hvis de bliver ved med at arbejde og udvikle på deres Housing First model. - Samarbejdet, rammerne og forudsætninger er på plads. Og når 80 procent fastholder deres bolig, så virker det også. Men vi må erkende, at der stadig er nogle, som skal have mere hjælp, siger Brian Dybro.

”Vi skal huske på, at det her handler om mennesker, som har det rigtigt svært. Dem har vi som samfund et ansvar for at hjælpe.” Brian Dybro Rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune

Over aftensmaden, med kaffen i hånden eller foran tv’et, kan man i ro tale om livet i lejligheden. Og eventuelle problemer kan italesættes, og løsninger findes. - Det er ikke særligt nemt at flytte i egen lejlighed efter at have boet på herberg eller gaden. For der er mange ting, man skal gøre og måske aldrig har lært. Det hjælper vi med på varmestuen og viser, hvordan man eksempelvis bruger NemID eller finder den rette TV-udbyder. Vi kan også hjælpe med at få kontakt

Over de næste tre år er der afsat penge i kommunalbudgettet til at begynde med den tværfaglige støttemetode ACT i Odense. Med forhåbning om at det kan være vejen til at hjælpe dem, der har det sværest. For det er i sidste ende det, det hele handler om, mener Brian Dybro. Alt det her kommer hurtigt at handle om samarbejde på tværs af sektorer og billige boliger, og det er også vigtigt. Men vi skal huske på, at det her handler om mennesker, som har det rigtigt svært. Dem har vi som samfund et ansvar for at hjælpe.

Odense-modellen 1. Tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer 2. Individuel og helhedsorienteret bostøtte 3. Stærk organisering omkring indsatsen med et veludviklet samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Et kærligt puf Med et samlet ungehus på Nørre Allé i Aarhus håber Kirkens Korshær på at styrke indsatsen for unge socialt udsatte og hjemløse. Med et blidt skub og masser af rummelighed vil man hjælpe de unge videre i livet. Tekst: Kitte Fabricius Foto: Michael Boe Laigaard

Siden 1990 har gadens folk kunnet søge varme og ly for natten hos Kirkens Korshær på Nørre Allé. Men fra april er det slut, når døgnvarmestuen flytter til området omkring godsbanen. De røde murstensbygninger og den store lukkede gård i nummer 25 vil i stedet danne rammerne for et nyt ungehus. Et hus som samler Kirkens Korshærs arbejdsfællesskaber og nattilbud til unge under et tag. En styrkelse af indsatsen for socialt udsatte unge i eller på kanten af hjemløshed. Det er ikke uden grund. Efter et årti med næsten konstant vækst i andelen af unge hjemløse har Aarhus indtaget førstepladsen som det sted i landet, hvor der er flest unge hjemløse. Det vil man gøre noget ved!

- Når man kommer et sted som døgnvarmestuen, møder man nogle inkarnerede misbrugere og folk, som har levet på gaden længe. Det er meget let at blive fristet af det fællesskab, som de har. Men det fører hurtigt til en deroute. Med vores tilbud vil vi gerne være med til at foregribe det, siger hun. Tilbuddet er ikke et herberg, hvor man bliver indskrevet og bor i månedsvis, mens man venter på en permanent bolig. I stedet er det et akut tilbud, hvor man bliver indskrevet hver aften og udskrevet næste morgen. - Nogle kommer for en enkelt nat, inden de tager videre. Men vi har selvfølgelig rigtigt mange gengangere, som vi arbejder mere med. Med dem har vi en samtale om morgenen, en opfølgende samtale efter 14 dage og igen efter fire uger. Der kan vi tale om,

Et vigtig alternativ

På anden sal af det nye ungehus flytter det tidligere ungeherberg, Kirkens Korshærs ungenattilbud, ind. Et tilbud, som blev oprettet til det stigende antal unge, som opsøgte Kirkens Korshærs døgnvarmestue. Der var brug for et alternativ, for det til tider hårde miljø omkring døgnvarmestuen kan hurtigt få de unge i den forkert retning, fortæller leder, Nanna Asmussen.

Ungenattilbuddet Har åbent hver dag fra 21.00 til 09.00. Tilbuddet henvender sig til både mænd og kvinder mellem 18 og 30 år og har plads til maksimalt 12 ad gangen.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Fra april samler Kirkens Korshær alle sine ungeindsatser under et tag på Nørre Allé 25 i Aarhus midtby.

hvor de er på vej hen eller gerne vil hen. Men med det sagt skal vi hele tiden have for øje, at det ikke er en langtidsholdbar løsning, siger Nanna Asmussen og fortæller, at tilbuddet arbejder tæt sammen med de andre tilbud og institutioner i området for at finde varige og gode løsninger for det enkelte unge menneske. En meningsfuld hverdag

Spredt ud over resten af huset og den store gård på Nørre Allé, har CykelDoKK, Nål &Tråd, Mö&Flös og Træværkstedet til huse. De fire arbejdsfællesskaber skal give de unge et meningsfuldt alternativ til livet på gaden. Når man lever som hjemløs eller på kanten af hjemløshed handler livet næsten udelukkende om overlevelse. Om at finde penge til det næste måltid eller fix, et sted at være nogenlunde tryg i løbet af dagen og et sted at sove, når mørket falder på. Timerne bliver lange og dagene uden mening.

Men i arbejdsfællesskaberne skal man møde op, gøre sin del af arbejdet og bliver del af et hold, som arbejder sammen om fælles mål. Det er på alle måder enormt givende for de unge, fortæller en af lederne, Sanne Olivarius. - Mange af deltagerne får et større overskud til at håndtere hverdagen, når de har brugt dagen i et af vores værksteder. For det flytter fokus fra det, de ikke kan, til det, de kan. Og giver et afbræk fra alle problemerne. Lige så stille begynder det at rykke noget for dem, siger hun. Plads til håb og drømme

Med arbejdsfællesskaberne er der en ambition om at ruste så mange som muligt til at leve et selvstændigt liv i egen bolig, til at få en uddannelse og på sigt at kunne forsørge sig selv. Men vejen dertil er forskellig fra person til person, for alle har forskellige udgangspunkter.

”For nogle af deltagerne er det stort bare at finde et mål med livet. For de er et sted, hvor de ikke har håb eller drømme for deres fremtid.” Sanne Olivarius Leder for Ungeprojektet

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Det giver en mere meningsfuld hverdag, når man har noget at stå op til og et arbejde, som skal udføres.

- For nogle af deltagerne er det stort bare at finde et mål med livet. For de er et sted, hvor de ikke har håb eller drømme for deres fremtid. Det kan vi hjælpe dem med at finde overskuddet til at turde, siger Sanne Olivarius. Nøglen dertil er først og fremmest en stor fleksibilitet og lyst til at se den enkelte. Det betyder, at man gerne må sidde i et hjørne med høretelefoner på, hvis man har en ekstra hård dag. For det er nok, at man bare er der. Men også, at holdet bag arbejdsfællesskaberne er klart til at handle, når en af de unge giver udtryk for, at de er klar til at rykke på noget i deres liv. Men Sanne Olivarius understreger,

Arbejdsfællesskaberne

at den unge selv skal være klar. - Vi kan vise dem vejen, men de skal selv gå den, ellers kommer de ingen vegne, siger hun. Derfor er der også unge, som falder igennem og helt eller delvist holder op med at komme i perioder. Unge, hvor det eneste, som personalet kan gøre, er at sige, at døren altid står åben, når og hvis de bliver klar. - Vi prøver at være så åbne og fleksible som muligt. Forsøger så godt vi kan at motivere dem. Når det ikke altid lykkes for os, er det i sidste ende ofte, fordi de ikke er klar til det endnu. Men så kommer de forhåbentligt tilbage senere, når de er det, siger Sanne Olivarius.

Drives af Kirkens Korshær i samarbejde med Aarhus Kommune, region Midtjylland og EU. Målgruppen er unge med sociale og faglige udfordringer i alderen 18-29 år. P rojektet har særligt fokus på at ruste de unge til at kunne klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Tilknyttet projektet er et team bestående af socialfaglige medarbejdere, uddannelsesvejledere og psykologer.

Næstekærlighed og socialfaglighed

Med en tro på at ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, møder Kirkens Korshær mennesker i øjenhøjde – også når de ligger helt ned. Og Kirkens Korshær møder mennesker uden krav om forandring. Det er og har altid været kernen i det sociale arbejde. Men især i forhold til de unge hjemløse og socialt udsatte, skal Kirkens Korshær turde gå skridtet længere, mener regionschef Niels Bjørnø.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Når man hele dagen bruger sine hænder og koncentrerer sig, kan det være en pause fra alt det, der er svært.

- Vi bliver nødt til at gå længere i arbejdet med de unge, så vi kan brobygge og hjælpe dem videre. Det er noget af det, vi gerne vil med det nye ungehus, hvor vi kobler den næstekærlige omsorg med de socialfaglige metoder, siger han. Hvad betyder det? - Det vil sige, at vi stadig skal tage imod og møde det enkelte menneske med næstekærlighed og uden krav om forandring. Men vi skal turde give de unge et kærligt puf i den rigtige retning. Og nok også et, som er lidt hårdere, end vi plejer, lyder hans svar. Gordiske knuder i systemet

Ungehuset, arbejdsfællesskaberne og ungenattilbuddet er værktøjer i kampen for at få de unge tilbage på rette spor. Men det er ikke en løsning på de samfundsmekanismer og problemer, som i første omgang fik det til at køre af sporet. Forebyggelse, et mere rummeligt uddannelsessystem og et styrket efterværn for anbragte børn og unge er tre af kerneelementerne, hvis antallet af unge i hjemløshed for alvor skal bekæmpes, mener regionschefen. Men måske allervigtigst er det, at de gordiske knuder omkring dobbeltdiagnoserne bliver løst, understreger han.

Det er meget ofte her, at de unge falder igennem og lander mellem to stole i ingenting. For med deres “bogstavkombinationer”, psykiske sårbarhed og misbrugsproblematikker har systemet svært ved at finde den rigtige kasse at putte dem i. - Vores specialiserede velfærdssystem er rigtigt godt for dem, der kun har et problem. Men har man mere end et, så falder man meget ofte igennem og bliver tabt, siger Niels Bjørnø og uddyber: - Lige nu kan du ikke blive udredt og få psykiatrisk behandling, hvis du har et misbrug. Og omvendt kan du ikke blive behandlet for misbrug, hvis du har psykiske problemer. Det er essentielt, at vi får løst den gordiske knude, hvis vi skal nå den hårde kerne af de unge hjemløse, siger han. Villa Kulla & Villa Prima Ejendomsselskabet Bricks har stillet to villaer til rådighed for Kirkens Korshær, som de kan benytte, indtil bygningerne skal rives ned for at give plads til nybyggeri. I hver villa kan fire unge hjemløse bo i overgangen mellem gaden og egen bolig med støtte til at lære at klare sig selv.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

En (u)almindelig bolig Med respekt, rummelighed og fællesskab giver Kirkens Korshærs to permanente botilbud en mulighed for at skabe et hjem for en gruppe tidligere hjemløse, der har svært ved at være andre steder. Tekst: Kitte Fabricius

Det er sjældent, at der bliver en bolig ledig i Kirkens Korshærs permanente botilbud, Hyttebyen i Vejle og Skurbyen i Aalborg. For når en beboer først overtager en af de små boliger, så bliver de fleste der, til de skal bæres ud. Det er i sig selv bevis på, at disse botilbud kan noget helt særligt. Beboerne er nemlig alle tidligere hjemløse, som har haft svært ved at være andre steder.

tømme postkassen.

For hvis larm, postkasser som flyder over og skrald har overskredet det, naboerne og boligselskaberne i en gængs ejendom finder acceptabelt, har mange oplevet at blive sat på gaden eller er rejst fra rodet – ofte med en plads på boligselskabernes sorte liste som resultat. Og når det til tider har været svært at passe ind og overholde reglerne på herberger og andre midlertidige botilbud, har det været med karantæne som yderste konsekvens og gaden som eneste alternativ. Hvordan lykkedes det at skabe et sted, hvor beboerne både har lyst til og kan være? Svaret er ganske kort: rummelighed, mangfoldighed og fællesskab.

- Det handler rigtig meget om, at vi er et fællesskab, hvor man siger tingene, som de er. Vi kalder en kost for en kost og en spade for en spade. Det gælder også, hvis vi har lavet en aftale, og den bliver overtrådt. Det siger vi ligeud, at man simpelthen ikke kan være det bekendt. På den måde pakker vi aldrig tingene ind, siger hun.

Højt til loftet

Den eneste regel i Kirkens Korshærs permanente botilbud er, at der ikke findes nogen faste regler. Her må man godt spille høj musik efter klokken 22, have gæster på alle tider af døgnet og lade være med at

Det kan lyde som opskriften på anarki og kaos. Men det er det kun sjældent, og det kan være svært at forstå for en udefrakommende. Leder og social vicevært i Hyttebyen, Bettina Bøgelund, tænker et øjeblik over sit svar. Højt til loftet og rummelighed er det umiddelbare svar. Hun uddyber:

- Er det den mest pædagogiske tilgang? Nej! Men det er simpelthen nødvendigt en gang imellem. Hjælp til alt

Til hver af de to botilbud er tilknyttet sociale viceværter, som først og fremmest er til stede i dagtimerne. Deres arbejder spænder bredt, fra hjælp til dagligdagsting som rengøring til at være bisiddere i møder med myndighederne eller hjælp til at finde løsninger på beboernes gældsproblemer, fortæller Bettina Bøgelund.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

I naturskønne omgivelser med højt til himlen og langt til naboerne ligger de små huse i Hyttebyen spredt udover et grønt område.

- I bund og grund handler vores job om at hjælpe beboerne med at få livet til at fungere. Men det handler også om at motivere dem til at ændre nogle af de ting, som kan være svære eller er problematiske, siger hun.

i, at det rigtige nogle gange er ikke at gøre noget. Leder og sociale vicevært i Skurbyen i Aalborg, Carsten Andersen, trækker på skuldrene. Efter 25 år i Kirkens Korshær har han set og oplevet det meste, og den erfaring trækker han på.

- Vi smøger gerne ærmerne op og kommer med kost og spand, hvis der er brug for det. Men vi gør det ikke for dem – vi gør det med dem. Nogle er vi meget direkte i forhold til, når vi ser, at der er noget, som kan blive bedre. Andre går vi mere nænsomt til og foreslår måske, at vi hjælpes ad med vasketøjet eller rengøringen.

- Det er hele tiden en balancegang og en mavefornemmelse. Men nok også det, man kalder godt håndværk, siger han.

At gøre intet

Spørger man, er der næsten ikke det, som de sociale viceværter ikke vil gøre for beboerne. Men. Og det er et stort men, hvis ikke beboerne selv vil eller beder om hjælp, så går de sociale viceværter ikke ind og påtvinger nogen noget. Det kan være svært at forstå, hvordan man som social vicevært og fagperson finder en ro og balance

Alle er noget værd

Alle mennesker er enestående og har umistelig værdi. En værdi, som ikke mindskes eller afgøres af deres livsvalg eller evne til at klare sig selv. Det er grundtanken i al Kirkens Korshærs sociale arbejde og noget, som de to ledere gentagne gange vender tilbage til. - Jeg tror, at det er derfor, vi lykkes. Fordi vi ser mennesker i øjnene og møder dem med åbne arme. Hos os er man ikke et sagsnummer, en alkoholiker eller et problem. De er Karl og Peter, og dem er vi virkelig glade for at se, siger Bettina Bøgelund.

- For mange er det en helt ny oplevelse. Beboerne kan være helt forundrede over, at vi gerne vil komme hjem til dem og drikke kaffe. Og det siger så meget om, hvordan de er blevet set på og behandlet før. Behandlingsfrizone

Alle beboerne i både Hyttebyen og Skurbyen er over 50 år. Gennem det meste af livet har de været et sagsnummer – en handleplan – på kommunens skrivebord. Har fået at vide, at der skal være en plan – et næste skridt – er blevet bedt om at gå i misbrugsbehandling, at få et arbejde eller finde en ny bolig. Men i Hyttebyen og Skurbyen får beboerne ro. For ingen af de to steder arbejder med handleplaner og krav om forbedring eller forandring. Tværtimod er det som Carsten Andersen siger ’behandlingsfri zone’: - Lige så snart vi opsætter et mål, gør vi også beboerne til objekter. Men det er mennesker, og menne-

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

sker er forskellige. Derfor har vi også en Peter-metode, en Torben-metode og en Knud-metode, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, siger han. - I virkeligheden er det paradoksalt. Det øjeblik, vi holder op med at stille krav til beboerne, så rykker de fleste af dem sig. Hverdagens små sejre

Mange af beboerne i de to botilbud har levet i årevis uden et fast sted at bo. Men i Hyttebyen og Skurbyen får de ikke bare fast tag over hovedet, de får muligheden for at skabe et hjem, fortæller Carsten Andersen og lægger tryg på det sidste ord. - Vi giver dem muligheden, men hjemmet skal man selv skabe. Det ser vi, hvordan beboerne langsomt begynder at gøre, når de hænger billeder på væggen og indretter sig. Begynder at tømme postkassen og at åbne rudekuverter. Nogle kommer endda så langt ud, at de begynder at betale licens, siger han med et smil.

”Jeg tror, at det er derfor, vi lykkes. Fordi vi ser mennesker i øjnene og møder dem med åbne arme. Hos os er man ikke et sagsnummer, en alkoholiker eller et problem. De er Karl og Peter, og dem er vi virkelig glade for at se.” Bettina Bøgelund Leder og social vicevært i Hyttebyen

KORT NYT

Langsomt tager beboerne ejerskab over de små huse. Hænger lamper og billeder op, køber havemøbler og tager de første små skridt mod at gøre en bolig til et hjem.

- Men det er kun sjældent let, og meget ofte er det et skridt frem og mange tilbage. Men vi lærer hele tiden og bliver klogere.

mad i en beboer, inden vedkommende bliver for fuld. Når de sammen får ryddet op og tømt ud eller gjort hovedrent i et af de små huse.

Der er de store sejre. Gæld, der bliver betalt af. Mennesker, som får genetableret kontakten til familien. De beboere, som får mod på at stå på egne ben og flytter fra Kirkens Korshærs botilbud til en almen bolig. Men der er ofte langt mellem dem – og det er helt ok.

- Vi kan ikke måle, om det er lykkedes. Men vi kan kigge på måden, vores beboere har lyst til at leve deres liv på. Og vi kan se, at de har det godt, føler sig velkomne og accepterede, siger Bettina Bøgelund. - Det er vores succeskriterie – og det er forskellen på det, vi laver, og mange andre steder.

I stedet er det de små ting, som de sociale viceværter fremhæver. Et smil. En god samtale. At få lidt

”Vi kan ikke måle, om det er lykkedes. Men vi kan kigge på måden, vores beboere har lyst til at leve deres liv på. Og vi kan se, at de har det godt, føler sig velkomne og accepterede” Bettina Bøgelund Leder og social vicevært i Hyttebyen

Kirkens Korshærs permanente botilbud Hvert tilbud består af seks selvstændig bolig, som deles om udearealer og fælleshus. Beboerne skal betale indskud, husleje, el, varme og vand. Målgruppen er mennesker, som ikke har kunnet trives i eksisterende boformer og egne boliger. Mange af beboerne har psykiske problemer, alkohol- eller blandingsmisbrug. Man kan ikke blive skrevet på en venteliste til de to botilbud, som i stedet bliver tilbudt til enkeltpersoner af repræsentanter fra Kirkens Korshær og de respektive kommuner.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Hvordan styrker vi hjemløseindsatsen? Kirkens Korshær har samlet et overblik over Folketingets partiers holdning til, hvordan hjemløseindsatsen kan styrkes og forbedres. Det Konservative Folkeparti Socialordfører Brigitte Klinstkov Jerkel For at få den stigende kurve for antallet af hjemløse til at knække mener Det Konservative Folkeparti, at vi må skræddersy løsningerne, så hver enkelt hjemløs får den støtte, han eller hun har brug for. For at kunne realisere det, har vi i sidste regeringsperiode blandt andet investeret 250 millioner kroner i en hjemløsehandlingsplan, der tager udgangspunkt i Housing First-strategien – en strategi, vi har set, der har virket for eksempel i Finland. Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor den enkelte tilbydes en selvstændig bolig i et almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte. Tanken er, at alle mennesker har brug for en sikkerhed omkring boligsituationen – ikke mindst for at kunne tage hul på de nærliggende problemer, der kan knyttes til, at hjemløsheden opstod i første omgang. For hjemløshed bunder i problemer, der stikker dybere end ’blot’ at mangle et sted at sove. Eksempelvis har fire ud af fem hjemløse mennesker enten et misbrug, en psykisk lidelse eller begge dele og har derudover mange udfordringer i forhold til sygdom, manglende netværk og kriminalitet. Der må derfor tages hånd om disse problemer for langsigtet at kunne løse hjemløsheden.

Dansk Folkeparti Socialordfører Karina Adsbøl I Dansk Folkeparti mener vi, at vi er nødt til at kigge på forebyggelse, hvis vi skal styrke indsatsen mod hjemløshed i Danmark. Der er især to indsatser, vi skal kigge på: Den første omhandler unge hjemløse. Mange af dem er tidligere anbragte, som har mistet fodfæstet i overgangen fra ung til voksen. Vi skal derfor styrke den kommunale indsats på området bl.a. med et

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

kvalitetssikret efterværn til unge efter endt anbringelse og med tilbud om billig bolig og hjælp til budgettering. Den anden og meget konkrete indsats er en national og centralstyret Housing First. I Danmark har vi forsøgt os med strategien, men det har aldrig været på et nationalt plan ligesom det i Finland, og det er der, det er gået galt for os. Hvis en sådan strategi skal kunne være mulig, kræver det dog, at vi bygger flere nye og billige boliger.

Venstre Socialordfører Marie Bjerre Den tidligere Venstre-ledede regeringen vedtog i 2017 en handlingsplan, hvor vi bl.a. afsatte penge til at styrke kommunernes adgang til billige boliger og havde fokus på at få udbredt nogle af de indsatser, som vi ved virker. Venstre bakker derudover fuldt op om Housing First-strategien, fordi vi kan se, at det virker, hvis vi formår at implementere og bruge den rigtigt. Vi vil gerne gøre mere for at sikre, at kommunerne har de rette kompetencer til at sikre en ordentlig implementering, og vi vil gerne fortsat se på, hvordan vi kan understøtte, at der er boliger nok til udsatte. Derudover ser vi en stor værdi i det sociale frikort til at løfte hjemløse ud af hjemløsheden og til en bedre tilværelse. Venstre kæmpede i forhandlingerne om SSA-reserven for, at det sociale frikort, der ellers stod til at udløbe i januar, skulle forlænges. Det er vi glade for lykkedes. Vi ser dog gerne, at ordningen ikke bare forlænges, men gøres permanent.

Nye Borgerlige Fra Nye Borgerliges socialpolitik I Nye Borgerlige vil vi sikre, at samfundet værner om de mest udsatte. Det er det, vi kalder borgerlig solidaritet. Ingen danskere skal ufrivilligt bo på gaden. Vi skal sikre en koordineret indsats med indkvartering i en bolig som første prioritet. Der skal være en indgang til den samlede indsats, uanset om det er misbrug, en psykiatrisk diagnose eller en helt tredje problematik. Vi skal respektere de hjemløses ret til det gode liv. Samfundet skal ikke definere det gode liv. Det skal den enkelte selv. Derfor skal vi også respektere de danskere, der ønsker at bo på gaden. Her skal vi sikre, at de, når og hvis de ønsker det, kan få midlertidigt tag over hovedet.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2019

Liberal Alliance Fra Liberal Alliances socialpolitik For Liberal Alliance er socialpolitikken en af hjørnestenene i velfærdssamfundet. En af grundpillerne i en god socialpolitik er et ordentligt sikkerhedsnet for dem, som har brug for hjælp. Liberal Alliance ønsker en værdig og anstændig socialpolitik som sigter mod, at den enkelte borger inkluderes i det danske samfund. Alle mennesker er forskellige, og derfor er der stor forskel på, hvordan man bedst tager hånd om borgere, som har brug for hjælp. Derfor bør hjælpen være med udgangspunkt i det enkelte menneske og dets udfordringer.

Socialdemokratiet Fra udspillet ‘Social ulighed’ Der er meget langt tilbage på sporet med uddannelse, job, familier og relationer, når man sover på gaden, på en sofa eller på et herberg. Og dagligt kæmper med psykiske problemer og misbrug. Vi vil ikke se menneskeliv blive ødelagt af hjemløshed, og derfor skal vores system blive bedre til at hjælpe syge mennesker. Det gælder særligt i sammenhængen mellem sundhedsvæsnet og det sociale system. Socialdemokratiet foreslår: • Hjemløse skal aldrig henvises til gaden • Hjemløse med misbrug skal tilbydes døgnbehandling • Hjemløse skal have et sted at være hele døgnet • At de allermest udsatte undtages fra visse dele af sociallovgivningen, eksempelvis krav og sanktioner i kontanthjælpssystemet • Én gennemgående støtteperson for de mest udsatte

Socialistisk Folkeparti Fra Socialistisk Folkepartis socialpolitik Med den rette indsats er det muligt at styrke borgernes egne ressourcer og handlemuligheder, så de kan få et værdigt liv. Måske endda en uddannelse og et job. Indsatsen skal ske tidligt, være forebyggende og løses ved at se på hele mennesket, familien og det omgivende miljø. Vi skal tage hånd om dem, der har mindst, og vi skal møde borgerne der, hvor de er. Der er bl.a. behov for markante ændringer i lovgivningen om førtidspension, og for at gentænke indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere. Borgerne skal i det hele taget stilles stærkere over for systemet, og hullerne i det sociale sikkerhedsnet skal lukkes.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Det Radikale Venstre Fra indlægget ‘Kommunerne kan afhjælpe hjemløshed’ Der er desværre en klar stigning af hjemløse, men der er flere hjemløse, der har været hjemløse i mindre end et år. Det vil sige, at der er markant brug for at forebygge hjemløshed, som er en kompleks situation for mange. Der er mange komplekse problemer knyttet til en hel del af de hjemløse. Samtidig ved vi mere og bedre, hvad der skal til for at løse opgaven; at give hjemløse en mere permanent og stabil bolig- og livssituation.

Alternativet Fra udspillet ‘Et alternativ til gaden’ Der findes langt fra én snuptagsløsning, men vi kan og skal gøre mere, og vi kan og skal bruge ressourcerne klogere. Alternativet ønsker en hjemløseindsats, der først og fremmest møder hjemløse med værdighed og respekt og en indsats, der er præget af fleksibilitet, diversitet og mening for den enkelte. For os er det vigtigt, at en ny og forbedret hjemløseindsats sikrer, at den hjemløse selv bliver hørt og får ejerskab, andel og ansvar for eget liv og egen indsats.

Enhedslisten Fra ‘En social indsats, der samler alle op’ Vi skal have et socialt sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi falder. Men det er ikke alle, der bliver grebet, og derfor skal vi sætte fattigdomsbekæmpelse og forebyggelse højt på dagsordenen. Den såkaldte satspulje erstattes med en ny stor socialpulje på 550 millioner kr., der bl.a. skal støtte mennesker i prostitution, hjemløse og mange andre socialt udsatte. Satspuljens faste projekter flyttes til finansloven, hvor de modtager en varig bevilling. Skiftende regeringer har nemlig brugt satspuljen til at finansiere sociale indsatser ved at skære systematisk ned på ydelserne til pensionister, arbejdsløse og andre grupper uden for arbejdsmarkedet. Disse nedskæringer stoppes omgående.

Sådan gjorde vi

Vil du vide mere?

Kirkens Korshær har bedt socialordførerne om at svare på

På www.kirkenskorshaer.dk/det-me-

spørgsmålet:

ner-partierne kan du læse de fulde svar fra politikerne og blive klogere

Hvordan styrker vi indsatsen mod hjemløshed?

på, hvordan de ser organisationer som Kirkens Korshærs rolle i hjemlø-

For de partier, som ikke svarede på rundspørgen, er svaret baseret på deres partiprogram og tidligere udtalelser.

seindsatsen.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Kort nyt

Kirkens Korshærs årsmøde Den 5. til den 6. juni holder Kirkens Korshær årsmøde på Nyborg Strand. På den formelle del af årsmødet vil både årsberetningen for 2019 og 2020 blive præsenteret sammen med det reviderede årsregnskab, hvorefter det skal godkendes. Desuden skal valget af medlemmerne til hovedbestyrelsen godkendes og eventuelt indkomne forslag behandles. Derudover er årsmødet en mulighed for at blive klogere på Kirkens Korshærs sociale arbejde, gøre et godt kup på genbrugsmarkedet og møde andre fra organisationen. Det er muligt at tilmelde sig og læse mere om programmet på: https://kirkenskorshaer.dk/aarsmoede-2020-2021

Nye børne- og familiestøttende arbejder Med et tilskud på en million kroner fra Socialstyrelsens ensomhedspulje kan Kirkens Korshær i 2021 åbne to nye børne- og familiestøttende projekter i henholdsvis Aakirkeby på Bornholm og Thisted i Nordjylland. De seneste år har Kirkens Korshær haft et øget fokus på det børne- og familiestøttende arbejde. For flere og flere børn vokser op i skrøbelige familier og relativ fattigdom. Det har store konsekvenser for ikke bare deres børneliv, men også det liv, de får som voksne. Med de to nye tilbud kan Kirkens Korshær yde hjælp, støtte og vejledning til sårbare børnefamilier elleve forskellige steder i Danmark.

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Valg til korshærssamråd Kirkens Korshær følger myndighedernes anbefalinger og passer på vores frivillige og medlemmer. Derfor blev det besluttet, at de planlagte regionsårsmøder ikke skulle holdes fysisk. Det betød også, at valget til korshærssamrådene ikke kunne forløbe som planmæssigt. I stedet valgte Kirkens Korshærs at afholde valgene digitalt, så medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær og frivillige stadig havde mulighed for at deltage i afstemningen. Kirkens Korshær byder de nye medlemmer af korshærssamrådene velkommen og ser frem til resultaterne af deres arbejde de kommende år. Læs mere om korshærssamrådene på www.kirkenskorshaer.dk/korshaerssamraad

18 millioner fra kompensationspuljen Nedlukningerne af samfundet har betydet, at Kirkens Korshær i lange perioder har måtte lukke helt eller delvist ned for sine genbrugsbutikker. Det har kostet dyrt og har ført til, at organisationen skal indhente 10 millioner kroner i besparelser over de næste tre år. Kirkens Korshær kan dog fejre, at organisationen fra kompensationspuljen har fået 18 millioner kroner fordelt over to år til at udvikle det sociale hjælpearbejde. ’Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan tilbagerulle besparelserne, da tilskuddet ikke må bruges til generel drift. Men det er overordentligt glædeligt, at vi fremadrettet kan arbejde med disse midler og styrke kvaliteten i arbejdet ud fra være-gøre-handle-tilgangen’, siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Hvem er det hjemløse menneske? Tekst: Gunder Gundersen, Korshærspræst i Roskilde

Den 14. oktober 1975 døde en hjemløs mand på Bispebjerg Hospital. Han var 67 år og havde de sidste mange år boet på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade. Hans navn var Marcus Lauesen – og gamle mennesker huskede det navn.

Verdens gang, tilfældigheder og uheld gjorde, at Marcus Lauesen endte som hjemløs. Alle vi andre er bare heldige, når vi har et hjem. Det er forskellen på mig og en hjemløs: Jeg har været heldig, og det har han/hun ikke.

I 1931 var den 24-årige Lauesen blevet landskendt som forfatteren til ’Og nu venter vi på Skib’. Romanen solgte 38.000 det første år og blev oversat til ti sprog. Det gjorde ham velhavende med et slag. Hus til familien og bil – foredragsvirksomhed i hele Norden, ja, i hele Europa. Med høje idealer om frihed og fred – bekæmpede han ufredens kræfter med ordets sværd.

Marcus Lauesen var et dybt troende menneske – og det bar ham gennem livet til det sidste. I 1973 skrev han et barskt juledigt, som nu er i nr. 130 salmebogen. Første vers lyder:

Men han tabte – og blev sortlistet i Tyskland i 1933 og i Danmark i 1940 – og i 1944 gik han under jorden. Hus og bil måtte sælges. Og da tabte han også en anden kamp. Mismod og opgivelse førte til alkoholmisbrug, separation og skilsmisse. Sådan blev varmestuer, herberg og Nicolai kirke hans ’hjem’ de sidste år. Men han blev ved med at skrive og fik et kort comeback i begyndelsen af 60’erne. Flere af hans digte blev siden bragt i Korshærsbladet.

Fredløs er freden, hvor menneskets veje ikke vil følge, hvad Skaberen vil; hjemløst er barnet, som ikke vil eje tryghed, hvor trygheden ene er til. Og han vidste om nogen, hvad hjemløshed er – men vidste også, hvor og hos hvem trygheden er – og det er der, hvor han har hjemme. Trygheden er at følge Skaberens vilje: At leve sit liv nu og her. Sådan som han skriver i sidste vers: Ikke hvad vi vil, men hvad han os byder, dette alene skal komme os ved. Det er fra Betlehem, sandheden lyder: Barnet er givet til frelse og fred!

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Udover nødovernatning i vintermånederne tilbyder Kompasset blandt andet juridisk rådgivning, danskundervisning og et mentorprogram.

En god nat for alle Når temperaturen falder, og behovet for omsorg stiger, træder 26-årige Josefine Betak Højbjerg til som frivillig i Kirkens Korshærs københavnske tilbud om nattely og sikkerhed til sårbare skæbner på farten. Tekst og foto: Rasmus Adserballe

Hellig Kors Kirke på Nørrebro og Kompasset i københavnske Nordvest tager varmt imod, når kulden og udmattelsen rammer fattige migranter, som ikke har andre steder at gå hen, når dag bliver til nat. Mennesker, der er kommet hertil på jagt efter et arbejde, der kan give dem råd til at holde sig selv og måske familien derhjemme i live. Mennesker, som har hjemlande, men er hjemløse. Også den 26-årige statskundskabsstuderende Josefine Betak Højbjerg, frivillig på aftenholdet begge steder, manglede noget. Efter at have arbejdet med nødhjælp på administrationssiden, hvor hun ikke så

individet, havde hun brug for at se slutresultatet. - Jeg ville være med til at udbrede hjælpen. Se, at den rent faktisk kom mennesker til gode. Det er uendeligt vigtigt for mig. De må ikke blive tabt i tal og statistikker. Jeg vil kunne mærke, hvem disse mennesker er, opleve hvad behovene er og selv se, hvor fantastisk et stykke arbejde, der egentlig bliver gjort for at sørge for, at så mange som muligt, har det så godt som muligt i Danmark, siger hun. Derfor blev det Kirkens Korshærs brugere, der fik glæde af Josefine Betak Højbjerg, og ikke en ”nem-

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

- Jeg tænker på, hvordan de får det rart og godt, får en god nat, en god dag i morgen og overskud til at tænke på sig selv og på livet på en god måde. Nogle vil bare gerne lette deres hjerte. Man kan have lyst til og brug for at fortælle, hvem man er, og jeg synes, det er vildt spændende at få folks livshistorie. De bedste arbejdsdage er dem, hvor man får et indblik i et andet menneske, siger hun. Mission Possible

Selvom det ikke er mere end et par timer om ugen, oplever Josefine Betak Højbjerg, hvor stor forskel hendes frivillige indsats gør for de mennesker, som opsøger Hellig Kors og Kompasset.

mere” gruppe. For de har det svært, de forkomne mænd og kvinder, som finder vej til kirken og Kompasset for at lægge frossenheden bag sig, men også for få hjælp til at se fremad. Hjælp her & nu

Hvor brugerne af nødovernatningen i Hellig Kors hurtigt finder ro på de sovepladser, som Josefine Betak Højbjerg og kollegerne har gjort klar, er Kompasset hele dagen og ud på aftenen et mere livligt sted, hvor hjemløse migranter kan få rådgivning til, hvordan de skaber sig en bedre tilværelse i Danmark. Her kan man samle sig og samle sig selv op. Med lidt assistance. - I Kompasset varmer jeg mad, laver te, uddeler madrasser og udleverer håndklæder til dem, der vil i bad. Jeg kan en smule arabisk og kan hjælpe med oversættelser til engelsk. Har nogen helbredsmæssige problemer – måske en flænge i foden – sørger vi selvfølgelig for at få såret renset og finde plaster, fortæller Josefine Betak Højbjerg. Når hun en enkelt gang om ugen hvert sted møder ind, gælder det for hende om at hjælpe her og nu. Når brugerne efter en lang, opslidende og iskold dag under hovedstadens åbne himmel indfinder sig i Kompasset, har de brug for varme. Også af den menneskelige slags. Hun træder til med begge dele.

Det siges, at det er bedre at give end at få. Og Josefine er frivillig i Kirkens Korshær, fordi hun dér får mere tilbage, end hun giver. En 120 minutters lavpraktisk indsats. Det er dét, hun byder ind med. Til gengæld, siger hun, kan hun på hver vagt se kolleger i øjnene, som ”... alle er enormt drevne og sindssygt engagerede”, og som hun har et særligt fællesskab med: - Vi har den samme mission; Vi skal gøre det her til en god nat for alle. Når ens arbejde byder på mødet med mennesker, som lider, som savner, sulter og som måske har mistet håbet og troen på et bedre liv, kan det være svært at finde lyspunkter. Ja svært at tro på at man som lønnet eller ulønnet kan være med til at gøre den nok så berømte forskel og holde humøret oppe. Men, siger Josefine Betak Højbjerg:

”Jeg har faktisk aldrig haft en dårlig arbejdsdag. Vi har mange glade brugere i Kompasset, og der er god stemning. Det er helt vildt, hvordan man kan mærke, at hele huset bare summer på en rigtig rar måde.” Josefine Betak Højbjerg Frivillig i Hellig Kors Kirke på Nørrebro og Kompasset i Nordvest

TEMA: K AMPEN MOD HJEMLØSHED

Der kan sove 36 mennesker på Kompassets tilbud om nødovernatning. I Hellig Kors Kirke er der plads til 40.

- Jeg har faktisk aldrig haft en dårlig arbejdsdag. Vi har mange glade brugere i Kompasset, og der er god stemning. Det er helt vildt, hvordan man kan mærke, at hele huset bare summer på en rigtig rar måde. Et af mine yndlingsmomenter på en arbejdsdag, er når jeg snakker med folk, når jeg serverer te. De rumænske brugere er meget glade for sukker. ”Lige én til,” siger de, når jeg har puttet fem skefulde i. Dengang & nu

Men hvorfor har en 26-årig valgt at blive frivillig i en over 100 år gammel organisation, der søgte hænder til at servere suppe for de sultne og sørge for en seng til dem uden? For Josefine Betak Højbjerg har det været et naturligt valg.

- Dengang hjalp nogle af stedets brugere med at køre ting fra genbrugsbutik til genbrugsbutik, så de også selv hjalp til med finansieringen. Det synes jeg var en enormt fin tanke. Således den røde tråd fra barndommen i Nordsjælland til brugerne i Nordvest. Man kan bruge et kompas til at finde vej. Men man kan også finde vej til Kompasset. For Josefine Betak Højbjerg ender vejen ikke dér: - Jeg kan sagtens se mig selv arbejde i Kirkens Korshær på længere sigt, meddeler hun smilende.

Den frivillige forskel

- Som barn tog jeg med min oldemor på arbejde i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Hornbæk. Senere blev jeg frivillig samme sted. Jeg kunne godt lide ideen om, at man genererede nogle bidrag til noget meget lokalt.

I hvert nummer af Korshærsbladet portrætterer vi medarbejdere, der frivilligt hjælper til i enten en genbrugsbutik eller i organisationens sociale arbejde. De er i allerhøjeste grad med til at få hjulene og dermed hjælpearbejdet til at køre rundt. Uden dem, ingen Korshær.

Genbrugsbutikken var med til at finansiere Kirkens Korshærs varmestue og Herberget Stubben i Helsingør.

Vil du vide mere? På www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig, kan du læse mere om, hvordan du eller en du kender,

- Havde jeg selv overskudsmad efter en fest, donerede jeg det dertil, fortæller Josefine Betak Højbjerg.

kan blive en del af sammenholdet.

KORSHÆRSBLADET | NR. 1 | 2021

Til eftertanke Tekst: Stine Lene Hansen, leder af Sct. Nicolai Tjenesten

Den første telefon ringer et minut i åbningstid mandag morgen kl. 8.59, hvor søndagens nattevagts kruseduller endnu ses på et stykke papir ved siden af telefonen.

Skal man bare lytte, eller skal man bidrage?

- Det er Nicolai-Tjenesten.

Kan man definere en medmenneskelig samtale – og er sådan en kristen – eller hvordan hænger det sammen?

- Ja. Hej, det er bare fordi… Jeg synes normalt ikke, det er svært at være alene. Jeg kan godt lide mit eget selskab og sådan, men jeg synes det er svært at holde gejsten i denne her tid (red.: Coronatid)”, lyder det i den anden ende af røret. Sådan starter mange samtaler for tiden i Sct. Nicolai Tjenesten. For ensomhed og isolation er kendetegnende for mange af dem, der ringer til os. Ikke bare i forhold til corona-isolationen, men i forhold til det liv, der er normen for mange af os andre. Den isolation, man føler i forhold til familien, fordi det altid går galt, når man mødes. Som kommer, når handicappet eller sygdommen gør det svært at komme ud. Når angsten og depressionen vinder over lysten til at åbne op og tale, når man møder andre. Den isolation, der kommer, fordi krisen ikke kan deles med andre, måske fordi den er vokset fast – er blevet en tro følgesvend – noget som omgivelserne siger, man snart må komme sig over eller ikke kan blive ved med at tale om. Når alt kommer til alt, handler det kun om en enkelt ting, når de mange frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten sætter sig ved telefonerne: at de tilbyder en god samtale. Det italesætter vi gang på gang. Men, hvad betyder det præcist?

Er der tale om højt faglige samtaler eller mere en snak over hækken med naboen?

Sct. Nicolai Tjenesten tilbyder samtaler med alle. Det betyder, at man ikke skal have en særlig diagnose eller livssituation for at kontakte os – det har vi gode kollegaer til i andre samtaletjenester. Og netop fordi alle er velkomne, holder vi fast i, at ethvert møde er udømmende, interesseret og nysgerrigt. For det er i det møde, at vi kan leve op til Kirkens Korshærs grundfortælling om, at ethvert menneske er enestående og har umisteligt værdi. Og vi derfor møder dem med de stærke værdier, der ligger i nærvær, omsorg og respekt. Nærvær, fordi vi lytter – også til den fortælling, der kan synes tom og ligegyldig for andre, men som er uendelig vigtigt for os. Omsorg, fordi det ligger direkte i den kristne diakoni, som det at gøre kristendom, at møde næsten præcis som næsten er, også med de fortællinger, ingen anden kan rumme. Respekt, fordi vi værner om anonymiteten og brugernes ret til at være præcis dem, de er.

TIL EFTERTANKE

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en landsdækkende frivilligbåret og medlemsbaseret forening, der arbejder for og med socialt udsatte mennesker i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Kitte Fabricius Jeanette Ellen Bauer Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto Modelfoto taget til Kirkens Korshærs kampagnearbejde. Foto: ISSAC Productions Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Stine Lene Hansen, leder af Sct. Nicolai Tjenesten

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis

TIL EFTERTANKE: I hvert blad fortæller nuværende og tidligere korshærspersoner om deres arbejde med nogle af samfundets mest udsatte mennesker. De fortæller om deres motivation, og hvordan de finder kræfterne til at holde ved og holde ud igennem op- og nedture. Samtidig er det en refleksion over, hvordan det kristne udgangspunkt og værdierne omsorg, nærvær og respekt, kommer til udtryk i Kirkens Korshærs daglige arbejde.

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 1/2021 blev afsluttet den 4. marts 2021. Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

En godnathistorie der kan holde dig vågen Der var engang en mand. Han var ingeniør og boede med sin kone og deres 2 dejlige børn. En morgen blev han overfaldet på vej til arbejde og fik svær PTSD. Han begyndte at drikke og mistede sit job og sin familie. Nu sover han på gaden. Godnat og sov godt.

Danmarks 6.000 hjemløse bærer alle på en unik og barsk historie. Et nyt kapitel kan starte med et måltid mad, et bad og et øre, der lytter uden at dømme. Lad os hjælpe flere ind i varmen.

Giv 200 kr. SMS UDSAT til 1231 eller MobilePay 330055 Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Betales i netbank Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01< 12902 KKH Hjemløse Annonce Kbladet 210x297.indd 1

+12062680

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre

< 16/02/2021 14.41