Korshærsblad #4 2020 by Kirkens Korshær

TEMA: DEN SVÆRE JULETID | NR. 4 | VINTER 2020

KORSHÆRS BLADET De penge, vi giver, gør os mest glade

Det skal nok blive jul i varmestuen

Kirkens Korshær er en form for familie

Vi bliver glade, når vi giver til velgørenhed

Jul i varmestuen på trods af corona

For mange udsatte børnefamilier er julen en svær og ensom tid

Indhold TEMA: Den svære juletid

3 I Leder 4 I Vi holder jul for alle, der kommer her 8 I Hjem for hjemløse 10 I Vi holder af hverdagen 11 I Det skal nok blive jul i varmestuen 14 I Kirkens Korshær er en form for familie 18 I De penge vi giver, gør os mest glade 20 I De frivillige er ikke sådan at slå ud 23 I Kort nyt 24 I Til eftertanke: Intet menneske har fabrikationsfejl

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

Jul igen – også i svære tider Der er meget genbrug i julen, ja, faktisk holder de fleste danskere af, at julen er gentagelser, genbrug, genhør, gensyn.

afhængig af andre menneskers omsorg. Genbrugt igen og igen gennem årene i kristendommen er det alligevel nyt hele tiden og bliver kun mere vigtigt af at blive genbrugt. Vi selv og alle omkring os skal igen og igen løftes op i fortrøstning om eget værd – menneskeværd. Gud blev menneske, og ethvert menneske har fået værdi i lyset af det.

Genhøret af juleevangeliets begyndelse med ordene ”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om, at alverden skulle skrives i mandtal…” ”Tak for året, der snart er og salmen ”Det kimer nu til julefest”, skaber for mig en gået. Et år med svære forbindelse ned igennem de dage for mange mennemange julefejringer, jeg har været med til i Kirkens Korssker, men også et år, der hær eller hjemme. Genbrug af har vist sammenhold og julepynt, gensyn med mennesker, gentagelse af ritualer støtte”. skaber lange linjer og dybe Helle Christiansen betydningslag. Chef for Kirkens Korshær Mennesker i Kirkens Korshær har som alle andre en forestilling om den gode jul, men mange har desværre også minder om jul, som den ikke skulle være, præget af svigt, skuffelser og ensomhed. Kirkens Korshær kan ikke erstatte nære familierelationer, som ikke lykkedes, men så kan vi tilbyde noget andet – et hjem for al den slags hjemløshed, som livet giver. Her er genhør, gensyn, gentagelser, genbrug af gode traditioner. Det vil også ske i år, som man kan forvisse sig om på de kommende sider i Korshærsbladet. Budskabet i julen er, at Gud blev et lille menneske, født i en stald, i en krybbe, udsat og forsvarsløs,

Tak for året, der snart er gået. Et år med svære dage for mange mennesker, men også et år, der har vist sammenhold og støtte. Vi har set styrker og svagheder i vores samfund. Ensomhed er blevet tydelig og isolation en erfaring, som mange flere har gjort. Kirkens Korshær vil fortsætte arbejdet med at skabe åbne fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden med det, som er svært, og hver især bidrager med det, vi har. Tak for følgeskab i 2020. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen

Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Vi holder jul for alle, der kommer her I Kirkens Korshærs hus på Drejervej i København forsøger de at gøre noget særligt ud af julen. For alle skal have lov til at mærke, at de er en del af fællesskabet.

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Jeanne Kornum & Kirkens Korshær Drejervej

På Drejervej i det københavnske nordvestkvarter lyser en gul murstensbygning op i det grå industrilignende område. Et hus, der er noget særligt. Her har Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde haft hjem siden 1942, og i dag fylder det ikke bare den to etagers bygning ud, men breder sig ud over et stort gårdmiljø. Leder Hanne Okwera kommer ind fra gården, hvor hun har brugt de sidste par timer i fire skurvogne, der tilsammen udgør stedets varmestue ’Hotel Jens’. Hun har netop fortalt brugerne, hvad de seneste anbefalinger og restriktioner fra myndighederne i forhold til Covid-19 betyder for det sociale arbejde – for dem og deres liv. En af dem kiggede alvorligt på hende og spurgte: - Ej, kan vi så godt holde jul i år? At et udsat menneske allerede der – i slutningen af oktober – spekulerer på, hvordan det dog skal gå til

jul, er for Hanne Okwera et billede på, hvor meget julen fylder og betyder for brugerne. Traditionerne holdes i hævd

Her på Drejervej finder man alt fra genbrugsmarked til varmestue, kvindegrupper og familiestøttende arbejde - og det, der ligger imellem. Gennem årene har man en række traditioner omkring juletiden, fortæller Hanne Okwera, der selv har arbejdet på stedet i over 20 år. - Det er vigtigt for os at holde fast i noget, som i resten af samfundet er helt normalt. Vigtigt, at vi markerer højtiderne i vores lille land. Det betyder noget for os mennesker, når vi bliver del af noget større, forklarer hun. - Julen er indbegrebet af familien, der sidder rundt om bordet og hygger. Vi ved godt, at verden tit ser anderledes ud – men det er svært at give slip på det billede. Og mange af vores brugere længes efter det.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Vi kommer aldrig til at kunne give eller erstatte det, men vi kan give dem et fællesskab, mad, sang og traditioner, de kan være en del af. Julen starter i november

Startskuddet på julen plejer at være det traditionsrige julemarked, som de holder i gården. Her kan man købe julegodter og pynt og gå på opdagelse i genbrugladens gemmer efter en skjult skat eller julegave. Der er tradition for, at varmestuen den dag serverer æbleskiver og andesteg, som de besøgende kan mæske sig i. Både i varmestuen, børne-familiearbejdet og kvindegrupperne er der tradition for, at julen starter med en dag, hvor Hanne Okwera har arbejdet på Drejervej i over 20 år og er i dag man mødes og laver julededaglig leder på stedet. korationer, som kan pynte på Drejervej eller derhjemme i december. Selvom julen er et udpræget kristent fænomen, der normalt ikke fejres og markeres i islam, har grupFor man pynter op i huset. Hænger en enkelt jupen igennem årene opbygget deres egen juletraditilestjerne eller to i vinduet og stiller lidt ekstra lys on. på bordene og hænger dem ude i gården. Ligesom en enkelt bruger har tradition for hvert år at tage Der bliver budt indenfor til den helt store julebuffet, sin egen juleløber med, som bliver dekoreret med når kvinderne tæt på jul mødes og medbringer hver en juledekoration og lagt frem på den faste plads i sin ret – og Hanne Okwera sørger for en risalvarmestuen. amande. Efterfølgende bliver der spillet julebanko, drukket kaffe og te, og så har kvinderne som regel Julebuffet, banko og gaver samlet sammen og købt en gave til personalet – en Nordvestkvarteret er kendt for at være et meget omdiskuteret tradition. etnisk mangfoldigt område. Det gælder også her, hvor en kvindegruppe består af muslimske kvinder. - Det er en stor del af deres kultur, at de giver til

”Det er vigtigt for os at holde fast i noget, som i resten af samfundet er helt normalt. Vigtigt, at vi markerer højtiderne i vores lille land. Det betyder noget for os mennesker, når vi bliver del af noget større.” Hanne Okwera Leder på Drejervej

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

andre under højtiderne, som vi også ser det under ramadanen og Eid. Det betyder virkelig meget for dem, at de kan få lov til at give os en gave. Den takker vi dem for. Vi er kommet frem til, at man ikke skal underkende værdien i, at man nogle gange kan få lov til at give i stedet for altid at modtage, siger Hanne Okwera.

Det er ikke et stort nok beløb til, at det kan dække alle juleudgifterne, men det er en tiltrængt hjælpende hånd. De bliver så glade og overvældede, og nogle begynder at græde. For det er en helt enorm lettelse for dem. Med julehjælpen kan de finde ro i, at de har lidt at glæde deres børn med. Det betyder rigtigt meget, for de vil meget gerne være ligesom alle andre familier, siger Hanne Okwera.

Et lys i et svært børneliv

Hvert år giver Kirkens Korshær på Drejervej julehjælp til omkring 100 børnefamilier. Noget, som fylder rigtigt meget i tiden op til december. For der ligger et stort arbejde i at indsamle de sponsorater og donationer, der er nødvendige for at kunne give.

Det er netop kernen i meget af Kirkens Korshærs arbejde, at organisationen kan være med til at give lidt lys i liv, der ellers er fyldt med mørke, mener hun. Især når det kommer til børnene.

”De bliver så glade og overvældede, og nogle begynder at græde. For det er en helt enorm lettelse for dem. Med julehjælpen kan de finde ro i, at de har lidt at glæde deres Hanne Okwera børn med.” Leder på Drejervej

De plejer at gøre en dag ud af det, hvor de mødes i den lokale sognekirke - Kapernaumskirken. Her holder præsten en kort gudstjeneste, der synges et par salmer og læses højt fra juleevangeliet. Og så er det ªtid til at uddele julehjælpen.

- Det er svært ikke at tænke på, at dem, vi ser i vores varmestue, er de her børn, som er blevet voksne. Kan vi gøre en positiv forskel i deres børneliv, så er det det hele værd, siger Hanne Okwera og bliver et øjeblik helt stille.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Et ordentligt farvel og på gensyn

I varmestuen får de grå borde dug på, og der dækkes op med servietter og lidt julepynt, når omkring 30 af varmestuens gæster kommer til julefrokost i ugen op til jul. Det er ikke kun bordene, der er ekstra fine den dag. Mange af brugerne gør noget ud af dagen og trækker i det stiveste puds. Programmet ligger fast. Først bliver der sunget, så kommer der en juleplatte på bordet, og efter maden er det tid til banko. Efter et par timer lakker arrangementet mod enden og afsluttes med en enkelt salme og højtlæsning af en julehistorie. Så begynder brugerne lige så stille at sive ud – for de fleste kan ikke rigtigt holde til mere end det. Den sidste dag før jul bliver der serveret andesteg i varmestuen. En sidste fejring inden man går hver til sit. For det meste af huset og dets tilbud lukker ned mellem jul og nytår – og kun varmestuen holder åbent i en del af perioden. - Det er en rigtig god måde at sige farvel og på gensyn på, når vi afslutter året med god mad, fællesskab og samvær, fortæller Hanne Okwera. Det må ikke blive discountløsninger

Som alle andre steder i samfundet skal man på Drejervej i år holde afstand, spritte af og tage særlige hensyn for at undgå smittespredning. Derfor ser

hverdagen i dag væsentligt anderledes ud end for et år siden. - Vi må indse, at det her er virkeligheden langt frem i tiden. Derfor kan vi heller ikke lave discountløsninger til vores brugere, for der skal stadig være kvalitet i vores tilbud. Også selvom det bliver med mere fysisk afstand og i nye rammer, mener Hanne Okwera. I år bliver det store julemarked småt, julebuffeten i kvindegruppen er droppet, og den fysiske julehjælpsuddeling i kirken er aflyst. Julen bliver med andre ord ikke, som den plejer. Men så vidt muligt forsøger man i hele huset at holde fast i traditionen om, at alle skal mærke julen. Det er en stor arbejdsopgave, der lægges oveni alt det, som medarbejderne i forvejen skal. Derfor kunne de godt sige, at det ikke var det værd. At de ekstraordinære omstændigheder betyder, at julen i år er aflyst. - Vi har aldrig spurgt os selv om, hvorvidt det er noget, som vi skal lade være med – vi gør det bare, siger Hanne Okwera. - Det er det hele værd og mere til.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Hjem for hjemløse Julen er svær for dem, der står udenfor og kigger ind. I den ofte svære juletid gør Kirkens Korshær en verden til forskel for dem, der ikke har andre steder at gå hen.

Tekst: Ida Lund, Korshærspræst på Midt- og Vestsjælland

Det er december, og de fleste af os bruger tid indendørs med tændte kalenderlys og mandariner. Vi julehygger derhjemme – os, der altså har et hjem. Dem, der ikke har det – enten fordi de slet ikke har nogen bolig, men lever på gaden eller i skoven, eller fordi den bolig, de har, slet ikke føles som et hjem – søger tryghed og fred andre steder. For mange brugere udgør varmestuens rammer og fællesskab det nærmeste, de kommer på et hjem. Vi har netop i november afholdt korshærsdage under temaet ”Hjem for hjemløse”. Vi vil gøre vores samfund opmærksom på, hvad Kirkens Korshærs sociale arbejde betyder. Nogle brugere i den ene af de varmestuer, jeg kommer i, fortalte, at varmestuen betød mad, at være sammen med andre, at få hjælp, at hygge og at se andre mennesker. Som en sagde: - Det er godt at have et mål, når jeg ikke har lyst til at stå op om morgenen. Så skal jeg herhen, og så får jeg det bedre, når jeg er sammen med andre.

to ting, der bare passer rigtig dårligt sammen. De af os, der har det godt, ved, at nogle lider endnu mere nød i juletiden, end de gør resten af året. Ved juletid bliver det tydeligt, hvis man mangler fællesskab, familie, hygge, mad og gaver. Hvem har ikke fået en lille tåre i øjenkrogen, når de hørte eller læste H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Det eventyr kan smelte selv en istap. Selvom vi håber og tror på et evigt liv hos Gud i himlen, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores medmennesker til at have et liv her på jorden, der ikke minder om helvede. Og som lederen af Kirkens Korshær i Slagelse for nylig i et brev til de frivillige mindede om: Den har ikke levet forgæves, som har lettet byrden for en anden. Glædelig jul og godt nytår!

Jul og udsathed matcher ikke

Jul og udsathed – fattigdom, ensomhed og nød – er

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Uddrag fra ’Den lille pige med svovlstikkerne’ af H. C. Andersen

Den Lille strakte begge Hænder i Veiret - da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. ”Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet. ”Mormoer!” raabte den Lille, ”O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!” - og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud!

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Vi holder af hverdagen Tekst: Kaj Skjølstrup, Korshærsleder i Odense og Svendborg

Jul i Kirkens Korshær er noget særligt. En tid fyldt med hygge og ekstra god mad. Men også en tid, mange bare skal have overstået. For de fleste brugere holder af hverdagen. Den 2. januar hører jeg tit: - Dejligt det hele er overstået, og det bliver normalt igen. Nu er julen på vej. Med traditioner og forventninger om fællesskab og fest med familie og venner. I tiden op til lyder spørgsmålet ofte: ’Hvem skal du holde jul med i år?’ For mange på varmestuen er det ikke et særligt fedt spørgsmål at få, når man ikke har nogen at holde jul med. Man går og håber på en invitation, så man kan holde jul med den familie, som man godt ved er der, selvom man ikke ser den så tit. Hvert år oplever vi nogle, som går og håber til det sidste. Julen er forbundet med bristede forventninger, skuffelser og dårlige minder. Det kan være svært at håndtere de følelsesmæssige frustrationer. Vi ser

ofte, at misbrug af stoffer og alkohol stiger i tiden op til jul. Behovet for at slukke for tanker, der kører rundt i hovedet, er stort. I Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade i Odense har vi mange traditioner. Første søndag i advent kommer adventskransen op, og i løbet af december kommer pynten til. Vi prøver at finde balancen, så både julehadere og juleelskere kan være i det. Vi gør meget ud af maden og julens lækkerier. Decembers korshærsgudstjenester plejer at være med masser af gode julesalmer. Juleaften starter om morgenen i den ene varmestue med morgenmad og suppe til middag. Om eftermiddagen fortsætter den i den anden varmestue med kaffe, andagt og julemiddag. I år er alting anderledes. Vi skal være nærværende på afstand. Vi må ikke synge. Vi må ikke være for mange. Hverdagen er anderledes, og det bliver julen også. Vi ved endnu ikke helt, hvordan vi gør. Skal vi prøve at holde juleaften i hold? Eller holde festen flere steder? Men vi skal nok finde gode løsninger, så vi endnu en gang kan holde jul med nærvær.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Det skal nok blive jul i varmestuen Mange varmestuer har tradition for at holde juleaften eller julefrokost for brugerne, men i år er Covid-19 et benspænd. I Ringsted, Holbæk og Herning er de dog ikke i tvivl – det skal nok blive jul i varmestuen!

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Kirkens Korshær & Michal

- Bliver det mon jul i varmestuen i år? Sådan har spørgsmålet siden efteråret lydt mange steder i Kirkens Korshærs sociale arbejde. For skiftende restriktioner og retningslinjer for at dæmpe smittespredning skal overholdes – også i varmestuen – og selvom, det er jul. Og ingen ved, om det næste pressemøde bliver det, der gør, at den planlagte

julefejring i år må aflyses. - Det er ligesom i en julekalender, siger Rasmus Hansen, leder af varmestuen Klostercaféen i Holbæk. - I de første 23 afsnit er julen aflyst og bliver ikke til noget, men den 23. december kommer julemanden og redder julen.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Ringsted:

I julen mærker vi ensomheden I Ringsted har man tradition for at fejre jul den sidste fredag inden juleaften. Her er der tid og plads til både kirkegang, sang og mad. Varmestuen rykkede i efteråret til nye store lokaler, og med visir, god afstand og masser af håndsprit regner varmestueleder Mikkel Benzner med, at de kan fortsætte den tradition. Mange af de brugere, som kommer hos Café Dagmar, er fåmælte mennesker. Men når medarbejderne til den årlige julefejring uddeler små gaver til brugerne, bobler følelserne op til overfladen. - Det bliver tydeligt, hvor meget det betyder, når vi deler gaver ud. Der får nogle af vores brugere tårer i øjnene og bliver meget rørte. De er jo ikke vant til at få noget fra andre mennesker, fortæller Mikkel Benzner. Den dag er det særligt svært at bede brugerne om at gå hjem, når julefesten lakker mod enden.

Ligesom mange trækker lidt ekstra på fødderne på vej ud ad døren. Ensomme. Det er det ord, som Mikkel Benzner bruger, når han skal beskrive juledagene for brugerne. Langt de fleste af dem har ikke længere kontakt til familien og er på mange måder alene i verden. I varmestuen kan de være sammen med andre, har et sted at være, noget at tage sig til. Men når den lukker, er de alene. - Vi er deres andet hjem, siger Mikkel Benzner og uddyber med et eksempel fra hverdagen. - Varmestuen åbner egentligt først klokken 08.30. Men når jeg møder ind klokken syv om morgenen, laver jeg en bakke med kaffe og stiller udenfor. Der sidder der allerede nogle på bænken og venter på, at vi slår dørene op. Det er for mig et billede på den ensomhed, som mange kæmper med. Når vi er lukket, har de ikke andre steder at tage hen eller andet at foretage sig.

”Det bliver tydeligt, hvor meget det betyder, når vi deler gaver ud. Der får nogle af vores brugere tårer i øjnene og bliver meget rørte. De er jo ikke vant til at få noget fra andre mennesker.” Mikkel Benzner Leder af Café Dagmar

Herning:

Det giver glæde at se børnene danse om juletræet Når Kirkens Korshær i Herning inviterer til juleaften, er gæsterne en blanding af brugere fra varmestuen og familier, der er en del af Familieklubben. Den noget utraditionelle kombination giver glæde for både store og små, fortæller Annette Stær, som

er leder af familiearbejdet i Herning. - Nogle af de her børn kommer fra familier, hvor mor eller far har svigtende overskud. Men når de fejrer jul med os, kan de sænke skuldrene lidt. Så

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

ved de, at der er nogle, som har tænkt på mad og gaver. Og et stort fællesskab, de kan være en del at, siger hun.

Covid-19 har sat begrænsninger på antallet af gæster ved arrangementer og måden, man er sammen på.

- Mange af varmestuens brugere er ensomme mennesker. Man skal ikke tage fejl af den glæde, som det giver dem at kunne se børnene danse rundt om juletræet. På godt og ondt vækker det genklang i dem. Det kan være svært, men giver så meget glæde. Det er virkelig en fin oplevelse. Til juleaften plejer de at være godt 60 brugere samt en række frivillige og ansatte. Derfor kan det også blive vanskeligt at holde traditionen i hævd i år, hvor

For at imødekomme problemet har de lejet et lokale i Gullestrup lidt uden for byen, hvor de håber på at kunne være. Og så har de besluttet, at festen i år bliver med tilmelding, bordplan og faste pladser. - Må vi ikke synge, så kan vi recitere en julesalme i stedet, siger Annette Stær og illustrerer den ukuelige form for gåpåmod, der præger deres tilgang til julen. For løsninger skal de nok finde.

Holbæk:

Vi er deres familie – den eneste de har De sidste par år er juleaften på Klostercaféen forløbet på samme måde. Den 24. december mødes alle i varmestuen om eftermiddagen til kaffe og kage, herefter kommer korshærspræsten og holder gudstjeneste i varmestuen, før det er tid til at sætte sig til bords og nyde julemaden. Skal coronaregnestykket gå op, kan de maksimalt være 27 i år. Men de plejer at være mindst 30 og kunne i år snildt fylde dobbelt så mange pladser. De fleste initiativer og tilbud i lokalområdet er nemlig lukket ned på grund af covid-19. Det plejer kun at være de allermest udsatte brugere, som er inviteret til juleaften i varmestuen. Og sådan bliver det også i år. Men det er svært at skulle afvise folk i julen, der på alle måder er en svær tid, fortæller Rasmus Hansen. - Som børn lærer vi, at julen er rar og hyggelig. Noget vi skal se frem til. Men den illusion er bristet for vores brugere. De har ingen penge. Ingen at hygge

sig med. Har ikke noget. Så hvad for en aften tror du, at det bliver? spørger Rasmus Hansen og holder en kunstpause. - Det er faktisk en rigtig problematisk og svær aften, som de glæder sig til er overstået.

”Det er det, vi er - familie” Rasmus Hansen Leder af Klostercaféen

Derfor er han ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er, at Klostercaféen kan holde juleaften for brugerne og give dem et sted at være. Hvorfor betyder det så meget? Svaret kommer prompte fra Rasmus Hansen. - Det betyder det samme, som det betyder for alle os andre, når vi kan være sammen med vores familie juleaften. For det er det, vi er – familie!

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Kirkens Korshær er en form for familie Juletiden er svær for mange af de udsatte børnefamilier, hvor et svigtende økonomisk og mentalt overskud sætter begrænsninger og skaber bekymringer. Hos Kirkens Korshær kan familierne få et tiltrængt pusterum, blive en del af fællesskabet – få en ekstra familie. Tekst: Kitte Fabricius Foto: Børne - og familiearbejdet i Brønderslev, Aalborg og Holstebro

’Vi glæder os til juleaften, så bli’r træet tændt Og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!’ De fleste kan nok nynne med på Otto Brandenburgs juleklassiker om Søren Banjomus og nikke genkendende til den følelse, som sangen med omkvædet sætter ord på: Forventningens glæde. Forestil dig et øjeblik, hvordan du ville have det med julen, hvis ikke du vidste, hvor du skulle være juleaften. Hvis du ikke var sikker på, om der var råd til julemad og gaver til dine børn. Hvis du måtte fortælle dit barn, at det ikke kunne have en nisseven i skolen, fordi der ikke var råd. Tanken er ikke rar. Ikke desto mindre er det virkeligheden for mange af de godt 1000 børnefamilier, som er en del af Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde. - Vi siger, at julen er hjerternes og børnenes fest. Men for rigtigt mange af de familier, som vi har kontakt med, er det også bekymringernes tid, fortæller Annette Stær, der er leder for Familiehjørnet, Kirkens Korshærs børne- og familietilbud i Herning.

- De vil så gerne være gode forældre og gøre det bedste for deres børn, men det er virkelig vanskeligt for dem. For de er et sted, hvor der ikke er mere at give af hverken materielt eller mentalt. Familiære juletraditioner

En tur i skoven for at samle pyntegrønt og kogler til juledekorationerne. En julebagedag med et rend af børn og kagedej. En juletræsfest med gave og besøg fra julemanden. I Kirkens Korshær børne- og familiearbejde er der tradition for, at man med arrangementer, oplevelsesture og julehjælp gør noget særligt ud af december måned. Det betyder rigtigt meget for de udsatte familier, hvor forældrenes svigtende overskud og spinkle netværk ofte er ensbetydende med en tom kalender og en på mange måder ensom jul, fortæller Lone Rasmussen, der er daglig leder af børne-familiearbejdet i Holstebro. - Hvad kan vi tilbyde dem og sætte i stedet for? spørger hun.

KORT NYT

der. Beløbene er ofte beskedne, men betydningen af julehjælpen er ikke til at tage fejl af, fortæller Stine Lyngs, der er leder af familiearbejdet i Silkeborg. - Det er en lettelse og en glæde for familierne, fordi det gør, at de kan give deres børn noget, som de ellers ikke har råd til i form af et lækkert julemåltid, en chokoladejulekalender eller en lidt større gave, siger hun. Hun oplever, at julehjælpen handler om andet og mere end det rent materielle. Når hun skal forklare betydningen, bruger hun i stedet for ordet omsorg. - Vi kan mærke, at det for familierne handler om, at her er nogle, der gerne vil dem. At her er et sted, som uden modkrav gerne vil give dem noget. Det bliver de meget bevægede over i familierne.

- Vi kan tilbyde dem, at de kan komme og mødes med korshærsfamilien. Et sted at være, hvor der er andre mennesker og muligheden for at blive en del af et fællesskab. Det er vigtigt, for vi vil gerne mindske den ensomhed, de oplever. Familie. Det ord bruger flere af lederne fra børne-familiearbejdet, når de skal beskrive betydningen af at kunne invitere indenfor i julen. Det er også det første ord, der falder leder i Aalborg og Brønderslev, Lene Højland Laursen, ind. - Om det er i mødregruppen eller kvindecaféen, bliver vi en form for familie. Vi bager småkager og laver juledekorationer, laver julegaver med børnene og spiller banko. Alle de små ting, som de fleste andre ville lave derhjemme med deres familie. Ting, som forsøder julen en smule, og gør, at det hele føles lidt mere almindeligt, siger hun.

At give julehjælp er langt fra gratis. Derfor er man i børne-familiearbejdet afhængig af, at der kommer sponsorater og donationer ind fra virksomheder, foreninger og fonde. De kommer ofte fra lokale initiativer som menighedsråd, Y’s men-klubber og virksomheder. Det giver hjælpen en særlig betydning, fortæller Stine Lyngs. - De bliver rørt over, at donationerne kommer lokalt fra. For det viser, at der er nogle, som tænker på dem. Det giver en styrke og en tryghed at vide, at der er nogle i lokalområdet, der gerne vil dem og bakker op, siger hun. Intet er som det plejer

- Havde du spurgt mig for 14 dage siden, havde svaret nok været noget helt andet, siger Lone Rasmussen. Få dage forinden er retningslinjerne igen blev ændret, og det samme er planerne for julen. Sådan har det været meget af 2020, hvor kampen mod covid-19 har betydet en næsten konstant strøm af ændrede retningslinjer og restriktioner, som man har skullet forholde sig til i børne-familiearbejdet.

Uddelingen af julehjælp handler om omsorg

Mange steder vælger man at give julehjælp i en traditionel forstand i form af gaver til børnene, kasser med julemad eller gavekort til supermarke-

Julen bliver anderledes, det er det eneste, de ved med sikkerhed. Rundt om i landet er lederne af børne- og familiearbejdet derfor også påpasselige med

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

at sige for meget om, hvad de gør i år. For de vil ikke love for meget. Vil ikke skuffe.

låne et festlokale ude i byen, eller om dansen rundt om juletræet kan foregå under åben himmel.

- Vi har planlagt ting og aktiviteter i år, som vi har været nødt til at aflyse. Det er faktisk værre for familierne, når vi på den måde stiller dem noget i vente, som vi ikke lever op til. Og vi vil ikke skuffe dem mere, siger Stine Lyngs.

Hvor der er en vilje, er der en vej, siger man. Og det gælder også for børne-familiearbejdet. Så det skal nok blive jul – også i år!

Det bliver ikke aflyst

- Om ikke andet så må juletræsfesten komme til dem, som Lene Højlund Laursen siger med beslutsomhed i stemmen.

Traditionerne omkring julen vil de så vidt muligt gerne holde fast i. Men den usikre situation og de mange hvis’er gør også, at man rundt omkring i landet har været nødt til at finde på både en plan B og C. Man har brygget på idéen om at lave pakker med aktiviteter og lidt juleknas, har overvejet at

- For de her børn skal have en gave, lidt godt til maven og en hilsen fra os og julemanden. Også, hvis den eneste måde at gøre det på er, at vi kører rundt til hver enkelt familie med det. - Det gjorde vi også i foråret, da landet lukkede ned.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

JULETRADITIONER I BØRNE- OG FAMILIEAREJDET

”Vi har en årlig julebagedag, hvor nogle af vores frivillige kommer med dej, de har lavet hjemmefra. Det er en dag, som er et rent inferno af småkagedej, legende børn og talende voksne. Men alle får bagt lidt, som de kan tage med hjem og nyde sammen. Dagen plejer vi at slutte med, at alle spiser æbleskiver sammen, inden vi går hver til sit.” Annette Stær Familiearbejdet i Herning

”Vi holder juletræsfest med dans om juletræet, besøg af julemanden og med en gave til hvert barn. Gaverne samler vi ind ved, at alle borgere i Aalborg kommune kan komme forbi rådhuset og aflevere dem, og så deler vi ud. De sidste par år har vi været så mange til festen, at vi har været nødt til at holde det ad flere omgange for at få plads til alle.” Lene Højlund Laursen Familiearbejdet i Aalborg og Brønderslev

”Hvert år plejer vi at tage en tur i skoven, hvor vi samler kogler og pyntegrønt. Bagefter laver vi juledekorationer, som familierne kan få med hjem. De bliver lavet på fade og i brødforme, som vi har samlet ind i løbet af året og er til store glæde for alle.”

Stine Lyngs Familiearbejdet i Silkeborg

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2019

De penge, vi giver, gør os mest lykkelige Det samlede forbrug i julen kommer til at være mindre i år, fordi der slet og ret er færre ting at bruge penge på. En del af det økonomiske overskud bør man overveje at give til velgørenhed, lyder det fra forbrugerekspert. Tekst: Kitte Fabricius Foto: Nordea

2020 har været et på alle måder mærkeligt år, og derfor er det også svært at spå om, hvordan juleforbruget denne gang udvikler sig. Ifølge forbrugsøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, som gennem en årrække har undersøgt danskernes juleforbrug, er der tre wild cards, hvis effekt endnu ikke er til at forudsige: forsamlingsforbuddet, udbetalingen af de indefrosne feriepenge og et generelt mindre forbrug. For noget af det vil pege op – andet vil pege ned. Allerede nu er Ann Lehmann Erichsen dog sikker på en ting: Det samlede forbrug i forbindelse med julen vil i år falde.

tråd med resten af året. For at undgå smittespredning har danskerne i år ikke kunnet tage ud at rejse, har spist mindre ude og har generelt opholdt sig mere derhjemme. Det har betydet et fald i det samlede forbrug. Det samme vil gøre sig gældende i julemåneden. Allerede længe før december meddelte de fleste arbejdspladser, at årets julefrokost var aflyst, ligesom der ikke vil være julearrangementer på skoler, i institutioner og i foreningslivet, og myndighedernes anbefalinger betyder, at mange vil holde jul med færre end normalt. - Så det er ikke, fordi danskerne har fået færre penge mellem hænderne, men fordi der er færre ting at bruge pengene på, siger Ann Lehmann Erichsen.

Dermed kommer forbruget i julen til at lægge sig i

”Vi snakker tit om, hvorvidt man kan købe sig glad. Undersøgelser viser, at de penge, vi giver til velgørende formål, er dem, som gør os mest lykkelige.” Ann Lehmann Erichsen

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Fakta: Juleforbruget i 2019 (YouGov for Nordea)

20%

af danskerne giver penge til velgørenhed i julen

Julegaver: 4440 kroner

Julegaver: 2180 kroner

Andre udgifter: 2210 kroner

Andre udgifter: 930 kroner

Højindkomst familie: 6690 kroner

Lavindkomst familie: 3110 kroner

for gruppen 60+ er det

31%

23%

vil i noget omfang give en brugt julegave

Den luft, der mange steder er kommet i budgettet, vil en del måske vælge at bruge på at købe lidt større julegaver, lidt ekstra god mad eller anden forkælelse. Men forbrugsøkonomens opfordring er en helt anden: - Som jeg ser det, har mange familier skruet ned for det samlede forbrug, og det har givet et større økonomisk råderum. I år er der derfor ingen undskyldning for ikke at give til velgørenhed og dem, der ikke har så meget, siger hun. - Vi snakker tit om, hvorvidt man kan købe sig glad. Undersøgelser viser, at de penge, vi giver til velgørende formål, er dem, som gør os mest lykkelige. Bæredygtighed var sidste års store tendens

Havde man ved årsskiftet stillet forbrugsøkonomen det samme spørgsmål: ’Hvordan bliver forbruget i julen 2020? havde hendes svar nok været et andet, erkender hun. - Jeg var sikker på, at i år ville blive året, hvor vi for alvor talte om bæredygtighed i forhold til vores for-

brug – men sådan blev som bekendt ikke, siger hun. At bæredygtighed stod til at blive et stort tema, lægger sig godt i tråd med sidste års jul og juleforbrug. Her viste en undersøgelse, lavet af YouGov for Nordea, at næsten en fjerdedel af danskerne i større eller mindre grad gav julegaver, der var købt brugt. - Det var særligt i højindkomst familierne, at tendensen slog igennem. Mens man i lavindkomstfamilierne var mere tilbøjelige til at ville give noget, som kommer i en funklende ny indpakning fra butikken, siger Ann Lehmann Erichsen. Hvorfor er forbrugsmønstrene så forskellige?

- I lavindkomstfamilierne er man måske bange for, at man ikke gør det godt nok. Der er nok en tendens til, at man gerne vil være med og vise, at man kan give sine børn alt det, de gerne vil have – det, som alle andre har. - Bæredygtighed i forhold til vores forbrug er en dagsorden, vi forhåbentligt alle sammen kan tage til os, uanset vores indkomstlag.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

De frivillige er ikke sådan at slå ud At varmestuen Kafé Klaus i Roskilde er i stand til at yde omsorg for byens socialt udsatte, skyldes i høj grad medarbejderne i de lokale genbrugsbutikker. Tag med til Darupvang, hvor frivillige løfter i flok, læsser af på hinanden og holder både stand og afstand. Tekst og foto: Rasmus Adserballe

2020. Intet er, som det plejer. Plejer er død, siger man. Men plejer må indse, at de frivillige i Kirkens Korshær ikke er sådan at slå ud. Da først butikkerne åbnede igen efter nedlukningen i foråret, strømmede de frivillige tilbage, og med dem kunderne. Julen bringer måske nok velsignet bud, men i år også bekymringer. For bliver den overhovedet til noget – set med butiksbriller? - Normalt pynter vi op i vinduerne, siger frivillige Lotte, som Annie Einfeldt Jørgensen til dagligt kaldes. - Og der dækkes julebord med rød eller grøn dug. Troldehasselgrene kommes i vaser. Der er glaskugler, glögg, æbleskiver, pebernødder, brunkager, og så har vi en kæmpe nissemand, som byder velkommen ved døren. Vi holder også vores egen lille julefrokost midt i butikken i åbningstiden. Kunderne kommer forbi og ser, at vi sidder dér med at fad smørrebrød og julepynt på bordet. Det kan folk godt li’. - Men julefrokosten er strøget i år, meddeler ligeledes ulønnede Hanne Povlsen og tilføjer: -Det samme er personalemøderne.

Afstand, afspritning og afskærmning

Sikkerhed frem for alt. Ikke kun for de frivillige, men også for køberne af de varer, som sælges, så det hele kan køre rundt – også i modgangstider. Håbet er selvfølgelig, at butikken fortsat kan holde åbent, og at medarbejdere og kunder får den december, de er vant til. - Vi regner ikke med, vi får mere travlt denne december, så jeg tror, at de regler, vi har nu, fungerer. Vi har de værnemidler, der skal til, og folk er meget flinke til selv at styre det. Vi har sprit og handsker og Hold afstand-skilte, fortæller Hanne. - Vi har også skærme ved kassen. Og er der mange kunder i butikken, så har vi ret til at minde dem om at holde afstand, men det har ikke været nødvendigt at sige noget til nogen endnu, supplerer Lotte. Hvorfor skal man købe julegaven brugt?

Sidste år svarede en tredjedel af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af Userneeds for Trendsales, at de med glæde ville give en gave, som de havde fundet brugt. En undersøgelse som understøtter en stigende tendens til, at danskerne i tiltagende grad giver og modtager julegaver, som kommer fra genbrug.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

– Sidde derhjemme? Jeg kan da ikke blive ved med at støvsuge. Jeg vil ikke være i en badmintonklub. Der skal ske noget, og det gør der her! Der er spænding hele dagen, og så hjælper man lokalt, lyder det fra 81-årige Lotte.

Men, hvorfor skal man købe julegaven brugt? Hanne er ikke i tvivl:

Her kan man dog være 99% sikker, siger Lotte og forklarer:

- Fordi man går ind for bæredygtighed. Fordi alt overskud går til de svage i samfundet, siger hun.

- Puslespilsbrikker bliver talt, og vi gennemprøver stort set alting; Hårtørrere og elektriske knive står jeg selv og kontrollerer. Vi gør også meget ud af at rengøre.

- De, der køber julegaver brugt, er både dem med få penge, men også folk, der ikke mangler noget, folk som får øje på noget unikt i butikken. Men der skal en holdningsændring til – både hos den, der giver gaven, men også hos modtageren. De skal bearbejde den tanke, at det er okay at modtage noget, der er brugt. Man kan gå nok så meget ind for at passe på miljøet og for at hjælpe udsatte mennesker i Danmark. Men selv med en eventuel holdningsændring på plads, er det bare ikke fedt at modtage en pakke med ødelagt indhold. Også det kan være medvirkende til, at folk ikke går genbrugsvejen, når det kommer til gaver.

Ellers får kunderne en garanti for, at de kan komme og returnere det, fortæller Hanne. - Vi har ting og sager til salg, der er unikke. Så vi håber på et godt salg og stimler sammen omkring kassen om aftenen, når den skal gøres op, lyder det fra Lotte. - Somme tider kan vi ikke få armene ned. Og så gør det jo egentlig ikke noget, at vi er trætte. - Mange kunder siger også, at de ved, det går til et

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

”Men der skal en holdningsændring til – både hos den, der giver gaven men også hos modtageren. De skal bearbejde den tanke, at det er okay at modtage noget, der er brugt.” Hanne Frivillig i Kirkens Korshær

godt formål, fortæller Hanne. Vi gør også, hvad vi kan for at fortælle dem om Kafé Klaus (den lokale varmestue, red.). Vi har flyers, der ligger fremme, og de puttes også ned i folks poser. Varmestuens stamgæster nyder godt af udvalget i butikken, som de ofte kan købe til favorable priser, og hver 14. dag sendes varer, som matcher behovet hos brugerne, afsted til Kafé Klaus, hvor det deles ud til hjemløse og andre med mangel på fx tøj og sko til vinteren. Hårdt og godt

De har travlt, de frivillige. Nogle dage mere end da vi var på arbejdsmarkedet, siger Hanne, og fortsætter: - Vi har ikke brug for meget fitness. Vi får rørt os. Men vi synes jo stadig, det er sjovt at komme på arbejde.

Vi gør det lige så meget for vores egen skyld. Da butikken var lukket, savnede vi fællesskabet. Man får snakket hernede, får luft for de gode og dårlige ting, der er sket derhjemme. Det første, vi gør om morgenen, er at læsse af. Det er der tid til. Man skal huske at holde sig i gang! Men skal man efter et langt liv på arbejdsmarkedet ikke bare have lov at sætte sig ned i sin stol, slappe af og se fjernsyn? - Nej, det skal man ved gud ikke, siger 81-årige Lotte. - Når jeg går herfra onsdag aften, så er der længe til mandag, som er den bedste dag. Så er jeg nemlig tilbage efter at have holdt fri i fire dage. Bare se, hvor friske vi er! Sidde derhjemme? Jeg kan da ikke blive ved med at støvsuge. Jeg vil ikke være i en badmintonklub. Der skal ske noget, og det gør der her! Der er spænding hele dagen, og så hjælper man lokalt.

’Kafé Klaus’, Kirkens Korshærs varmestue i Roskilde Kafé Klaus er en varmestue for udsatte mennesker, hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme. Stedet besøges af ca. 50 personer om dagen og har min. 300 faste brugere. Der er morgenmad, frokost og varm mad hver dag. Desuden er der badefaciliteter, billigt genbrugstøj, og udlevering af gratis tøj, soveposer mv. til værdigt trængende. Varmestuen har åbent 365 dage om året.

TEMA: DEN SVÆRE JULETID

Kort nyt

Ny kolonihave giver udsatte familier et pusterum Et lille sort kolonihavehus har siden september været med til at danne ramme om det nystartede børne- og familiearbejde hos Kirkens Korshær i Horsens. Idéen om at etablere en familieklub i Horsens opstod sidste år og er støttet med puljemidler fra Socialstyrelsen. Men som nyt initiativ og tilbud var det ikke en målgruppe, som Kirkens Korshær i Horsens havde den store kontakt til. Derfor valgte Kirstine Madsen at række ud til den lokale afdeling af Mødrehjælpen for at spørge, om ikke de var interesseret i at hjælpe med at få den op at køre. Det blev et rungende ja. Siden har de haft et lokalt partnerskab, hvor de hjælper hinanden med at hjælpe de udsatte børnefamilier.

Regionale årsmøder i 2021 I marts måned holder Kirkens Korshær regionale årsmøder i hele landet. Her vil medlemmerne i selskab med frivillige og ansatte kunne få indsigt i foreningens sociale arbejde via årsberetninger og foredrag. På møderne vil der ligeledes være valg af medlemmer til Kirkens Korshærs regionale korshærssamråd. Som medlem af korshærssamrådene får du mulighed for at have endnu mere indflydelse på Kirkens Korshærs arbejde i lokalsamfundet og kan stille op til Kirkens Korshærs hovedbestyrelse. Datoerne for de regionale årsmøder vil blive offentliggjort på Kirkens Korshærs hjemmeside i starten af 2021. Der vil man også kunne finde mere om valg til korshærssamrådene, og hvordan man stiller op. Du kan følge med her: kirkenskorshaer.dk/regionsaarsmoeder

Hjem for hjemløse Et hjem er mere end en bolig. Hjem er også en følelse af at høre til, at blive set, hørt og accepteret for den, man er. Hos Kirkens Korshær tilbyder vi mad, en seng at sove i – basale behov som er livsnødvendige. Men vigtigst af alt møder vi mennesker i øjenhøjde, vi er HJEM, i alle ordets betydninger, for dem der ikke har andre steder at gå hen. Sådan lød budskabet da Kirkens Korshær i uge 47 holdt de årlige Korshærsdage og med temaet ’hjem for hjemløse’ satte fokus på hjemløshedens mange aspekter. Landsindsamlingen var i år 100 procent digital på grund af corona. Stor tak til alle dem, der gennem hele perioden støttede op om budskabet, spredte ordet om Kirkens Korshærs arbejde og raslede med den digitale indsamlingsbøsse.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

Til eftertanke

Intet menneske har fabrikationsfejl I Kirkens Korshær har Dorthe Egede-Hansen fundet en modig organisation med værdier og et menneskesyn, hun kan stå inde for; at alle mennesker er noget værd. Det udbreder hun i sit nye arbejde som leder for den nationale genbrugsindsats.

Tekst: Jørgen Lasgaard Foto: Privatfoto & Dorthe Egede - Hansen

Vi sidder med god afstand og håndsprit i Skanderborg Kirkecenter. Trods corona og afstand er der med Dorthe Egede-Hansens smil og entusiasme hurtigt skabt en god og intens stemning. Vi skal samtale om hendes baggrund og tanker om arbejdet i Kirkens Korshær. Efter syv år som genbrugsleder er hun netop tiltrådt som genbrugschef for hele Kirkens Korshær. Stillingen er ny – så hvad går jobbet ud på?

hånd i hånd med de frivilliges ønsker og ressourcer samt bygge på menneskelige værdier, fortæller hun.

- Jeg er leder for de otte genbrugsledere fra hver sit distrikt i Danmark. Jeg ser mig selv som lim og sammenhængskraft på tværs af organisationen. Det vil sige, at jeg bygger bro mellem det sociale arbejde og genbrugsbutikkerne. De frivillige skal have et bedre kendskab og føle tilknytning til det sociale arbejde. Det gælder om at fremme kontakten, siger hun.

- Jeg har arbejdet med butikkernes indretning og renovering. Det er dejligt, når jeg kan bidrage med idéer, der fremmer det gode butiksliv, og der er lydhørhed for mine forslag. Samtidig er det også godt, at der nu er mere genkendelighed i udtrykket udadtil.

Bliver drevet af udvikling

En vigtig del af det nye job er udvikling af genbrugsarbejdet, så butikkerne er gode arbejdsfællesskaber med størst muligt overskud. Udviklingen skal gå

- Det er spændende og meningsfuldt at vække begejstring. Det er det, der driver mig. Jeg ser mig selv som en del af det kæmpe arbejde, de frivillige udfører. Butikkerne er forskellige i deres udseende og kultur, og det skal de fortsat være. For det er vigtigt med medejerskab og medbestemmelse lokalt.

Hun har selv mærket, hvilken betydning butiksfællesskabet kan have. Efter 30 år i Grønland vendte hun i 2008 tilbage til Danmark og startede som frivillig i en lokal genbrugsbutik. Her blev hun en del af lokalsamfundet, og oplevede, hvor meget butiksfællesskabet gav hende.

TIL EFTERTANKE

- De personlige erfaringer trækker jeg stærkt på, når jeg skal inspirere til at skabe gode butikker. Værdierne skal ind i arbejdet

Mange af Kirkens Korshærs frivillige er med, fordi de vil være en del af et fællesskab, fortæller hun. Formålet med arbejdet skal vokse i betydning, så alle arbejder ud fra værdierne i ordene – omsorg, nærvær og respekt. - Det er vigtigt at have denne forståelse. Det har jeg også brugt, da jeg var butiksleder og skulle få det til at fungere med medarbejdere, som oplevede vold i hjemmet, siger hun.

På spørgsmålet om, hvordan hun holder til et arbejde, hvor der også kan være tunge problemstillinger, samarbejdsproblemer og splid, svarer Dorthe Egede-Hansen: - Jeg synes, pyt-knappen er fantastisk. -Det handler om at sige pyt engang imellem – og vælge sine kampe med omhu. Det er jeg god til. Jeg får overskud af at se, at det er muligt at løse gordiske knuder. Der er ting, jeg lykkes med, og andre ting, der ikke lykkes. Det er livets vilkår. Jeg vil ikke dvæle ved det, der ikke lykkes.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2020

Et arbejde, der giver mening

Dorthe Egede-Hansen er uddannet i butiksbranchen. Før hun kom til Kirkens Korshær, har hun været hele vejen rundt om alt det, der skal til for at drive en god butik. Og hun har arbejdet med alt fra isenkram til møbler og tekstil. - Jeg var nået til et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg var træt af at lave penge og overskud til kapital-kæder. Jeg havde brug for et skifte og savnede et arbejde med mening i, siger hun.

bare forskellige forudsætninger for vores liv. Jeg har set mange meget tunge skæbner i min opvækst. Alle er mennesker ligesom du og jeg, men med svære og tunge livsvilkår. - Vi kan spore præster i 41 slægtled bagud og er i familie med Hans Tausen, som er den danske Luther, og stod for reformationen herhjemme. Det gik op for mig, at mange værdier i vores familie klart læner sig op ad de kirkelige, selv om der i dag ikke er fungerende præster i familien. Mit ophav – mit DNA – er derfor helt i tråd med det, Kirkens Korshær står for.

”Gud skabte mennesket i sit billede. Vi er alle sammen et aftryk af ham. Jeg er sikker på, at han ikke har lavet fabrikations-fejl på nogen af os.”

- Da jeg blev ansat i Kirkens Korshær, fandt jeg en organisation med værdier, jeg kan stå inde for. Her er der plads til forskellighed. Plads til det menneskelige i alle sammenhænge. Det var værdier forud for andre ting. - På den ene side har Kirkens Korshær en stor seriøsitet og professionalisme i arbejdet. På den anden side er der stadigvæk mulighed for at træde tilbage og mærke efter, om vores beslutninger føles rigtige. Det er sundt.

Julen er magisk

Alligevel er hun som folk er flest, når det kommer til kirkegang, mener hun. Kommer der først og fremmest, når der er en konkret anledning. Hun er dog glad for, at der i Kirkens Korshær ofte er gudstjenester og andagter. Fra sine år i Grønland kender hun betydningen af at kunne gå sammen i kirke. - Der er en masse hygge. Det skal vi bidrage med i butikkerne. Det betyder meget både for medarbejdere og besøgende, at man kan få æbleskiver på en almindelig grå tirsdag.

Gud skabte mennesket i sit billede

Hun kalder Kirkens Korshær for en modig organisation, fordi vi tør forsvare dem, der er svagest i samfundet. Fordi organisationen er deres stemme – deres fortalere – overfor det øvrige samfund. En vagthund, der råber politikere og samfund op, når det går den gale vej. - Gud skabte mennesket i sit billede. Vi er alle sammen et aftryk af ham. Jeg er sikker på, at han ikke har lavet fabrikations-fejl på nogen af os. Vi har

Julen er hun med egne ord fuldstændigt pjattet med. Det er en tid, hvor man rykker sammen og passer på hinanden, mener hun. - Julen er et magisk pusterum, hvor man kan tillade sig at gå lidt i barndom, at tro lidt på mirakler og lægge hverdagens trængsler og problemer på hylden. Og hvis man går en tur juleaften og lytter godt efter, så kan man høre den helt særlige julefred.

TIL EFTERTANKE

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en landsdækkende frivilligbåret og medlemsbaseret forening, der arbejder for og med socialt udsatte mennesker i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Kitte Fabricius Jeanette Ellen Bauer Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto Kylle Holm Hansen, frivillig i Kirkens Korshær Helsingør er fotograferet i sit hjem i samme by af Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix. Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer i godt 8.000 eksemplarer fire gange årligt, dog kun tre gange i 2020 pga. corona. Bladet sendes til alle medlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker i Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen

”Jeg synes, pyt-knappen er fantastisk.” Dorte Egede Hansen

Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 4/2020 blev afsluttet den 23. november 2020. Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

Tusindvis af børn i Danmark skjuler, at deres familie ikke har råd til julegaver, mad og godter. De bruger stor energi på at blive i rollen, for det kræver meget at have lidt. Kirkens Korshær hjælper fattige børn i Danmark med at få en bedre jul.

Vil du hjælpe os med at hjælpe?

MOBILEPAY: 330055

SMS ’UDSAT’ TIL 1231 (200 kr) Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Betales i netbank

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre