Korshærsblad #4 2021 by Kirkens Korshær

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM | NR. 4 | VINTER 2021

KORSHÆRS BLADET Det er sværest for børnene

‘Vi vil lindre skammen ved fattigdom’

Protest og talerør

En mors fortælling om et barsk liv

Fællesskab og frirum i det familiestøttende arbejde

Portræt af den nye korshærschef

Indhold TEMA: Børnefamilier i fattigdom

3 I I julen er fattigdommen ekstra tydelig 4 I Det er sværest for børnene 6 I ”Vi er de nærmeste til at træde til” 8 I ”Vi vil lindre skammen ved fattigdom” 12 I Børn lider under fattige forventninger 15 I ”Vi skal råbe endnu højere” 19 I Glæden går begge veje 22 I Udenfor i kulden 24 I Kort Nyt 25 I Til Eftertanke: Nærvær, omsorg og respekt er gensidig

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

I julen er fattigdommen ekstra tydelig Der er en første gang for alting. Dette er to nye ting på en gang: En ny chef for Kirkens Korshær med sin allerførste leder i Korshærsbladet. Emnet er desværre ikke nyt. Alle, der har fulgt med i den offentlige debat de sidste mange år, burde have hørt det. Mange gange. At der er tusindvis af fattige børn i Danmark. Det er ikke til at forstå, at vi i vores land – et af verdens rigeste – har indbyggere, der kæmper for at få mad nok. Få tøj der passer. Nødvendig medicin. Men det ER virkeligt.

kærlighed. For vores værdier; omsorg, nærvær og respekt er ikke bare flotte ord. Det er vores tilgang til verden og det vi spejler vores arbejde i.

”Fattigdommen træder tydeligt frem i julen. Den viser sig ikke kun som mangel på mad og materielle goder. Den viser sig også som mangel på netværk, relationer og omsorg” Jeanette Bauer

I Kirkens Korshær ser vi alle mennesker som værende lige meget værd og uendeligt værdifulde. Og det skal familierne mærke ekstra meget, når det er jul, hvor huden godt kan være tyndere end den var i forvejen.

Derfor gør medarbejdere i alle dele af Kirkens Korshær en ekstra indsats i juletiden. Der er juleture, julefester, Chef for Kirkens Korshær julemad, juleklip, julebag og Fattigdommen træder tydealle de andre små og store ligt frem i julen. Den viser sig ikke kun som mangel gøremål, der hører sig til, for at det kan blive en rigpå mad og materielle goder. Den viser sig også som tig jul også i år. mangel på netværk, relationer og omsorg. Og når det er jul, og det føles som at hele verden er fokuserede Det er mit håb, at alle brugere, frivillige, ansatte, på alle de gaver, de skal have, al den mad, de skal spi- samarbejdspartnere og andre gode venner af Kirse og al den familie, de skal se, så er det ekstra svært kens Korshær får en velsignet jul og et godt, nyt år. at mangle det hele. Jeg glæder mig til alt det nye, der venter os – og til at vi sammen skal løfte vores arbejde til glæde og gavn. I Kirkens Korshær er det netop nogle af de mangler, vi giver de mere end 1000 børnefamilier, vi er i kontakt med. Hos os får de sårbare børnefamilier det, alle andre får. Men vi giver også på et mere men- Jeanette Bauer neskeligt plan: Vi giver tro, vi giver håb og vi giver Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Det er sværest for børnene En barsk barndom og ungdom med vold, overgreb og skiftende bopæl fra en institution til den næste betød, at Sofia endte på konstant flugt som ung. I dag har hun to børn, er førtidspensionist med meget få midler og arbejder hver dag for at være en god mor, uden selv at have haft sådan en. For Sofia er Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde et vigtigt holdepunkt.

Tekst: Frederikke Leth Foto: Sebastian Stigsby

- Jeg blev fjernet fra min mor, da jeg kun var 6 år gammel. Min lillesøster fik lov til at blive i hjemmet. Det skyldes, at man i sager, hvor der er to forskellige fædre, ser og behandler os som to forskellige sager, forklarer Sofia, ganske nøgternt. Hun har varme brune øjne og fortæller med rolig stemme en hjerteskærende historie om sit liv. Vi møder den 32-årige kvinde i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde på Drejervej i København, som er et af de få faste holdepunkter i hendes

tilværelse. Et frirum for hende og børnene og et sted, hvor familien kan hente støtte og ikke behøver skamme sig over sin situation. Sofias liv har været så barskt, at det kan være svært at forstå og endnu vanskeligere at acceptere. (Sofia er ikke hendes rigtige navn, red.) Når sårede mennesker sårer

Sårede mennesker sårer mennesker, som man siger, så Sofia har selv begået mange af de samme svigt mod sine nærmeste, som hun har været udsat for. I

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

dag står hun fysisk og psykisk stærkt i sig selv. Hun er helt stoffri og kæmper hver dag for at være den bedste mor for sin datter, som hun fik retur efter en tvangsfjernelse på flere år, og sin lille søn, som hun har haft hos sig hele tiden. Gennem sit barndomsliv fra hun var seks til 17 år gammel, boede Sofia på over 10 forskellige børnehjem og opholdssteder. Så godt som alle steder stak hun af, og de fleste steder nåede hun kun at være få måneder, inden hun med sit eget udtryk blev transporteret videre som en ”dukke i en æske” til det næste bestemmelsessted. Når hun som voksen kigger tilbage på sit liv, ville hun ønske, at hun var blevet placeret i én plejefamilie, eller måske, at hun havde fået lov til at blive hjemme hos sin mor. Med hende kunne hun have helet sorgen over et vanskeligt liv. Måske. Den umulige tilværelse

Hun var 17 år, da hun endelig kom ud af institutionslivet, men at opretholde en såkaldt normal tilværelse faldt hende helt umuligt. Hun fik sin egen lejlighed, men anede ikke hvordan man betalte husleje og levede uden strøm i otte måneder. Kommunen kom ind over, men det hjalp ikke meget, for Sofia var samtidig afhængig af stoffer.

overskue både at tage sig af sig selv og sit barn. - Jeg var på alle måder en elendig mor, tænker Sofia tilbage, - Jeg så kun mine egne behov, og da min datter var fire måneder gammel, blev hun tvangsfjernet. Kommunen bestemte så, at det var min mor, der skulle have hende som en akut anbringelse. Det gjorde, at min mor tog en kold tyrker og har været stoffri siden. Lad mig sige det sådan, det er en af de ting jeg har bakset med hos min psykolog. Hun kunne godt blive stoffri for min datter, men ikke for mig. Sofia får endnu et barn, en søn. Denne gang med en mand, der forstår hende og hendes sorg og smerte over at have mistet datteren. Hendes klippe, kalder hun ham. Sammen med ham finder Sofia kræfterne til at få det bedre og kæmpe for at få sin datter tilbage. Efter to et halvt år, som går med at bevise overfor myndighederne, at hun er blevet i stand til at tage vare på pigen, kommer datteren endelig hjem. Et offer for omstændigheder

I dag fører Sofia en rolig tilværelse. Hun er førtidspensionist, hvilket betyder, at der ikke er penge til andet end det allermest nødvendige. Og ofte ikke engang det. Hendes børn har kun prøvet at være på ferie en enkelt gang i deres liv. Og de kender til

”Det er sværere for børnene, både at vi ikke har råd til noget og at skamme sig over det. Meget sværere”

Sofia

Mor til to og bruger af Kirkens Korshærs famliestøttende arbejde

- Jeg fik diagnoser som skizofreni, adhd, borderline, grænsepsykotisk og personlighedsspaltning. Det passede nok meget godt - jeg hørte også stemmer. I dag har jeg stadig adhd, men resten af diagnoserne er jeg kommet fri af. På alle måder en elendig mor

Men dengang hun fik sit første barn, en datter, havde hun det stadig frygtelig skidt og kunne ikke

skammen ved at have brugt ferier og fridage hjemme, når de andre i klassen kommer tilbage efter en uge i Spanien. - Jeg har da også skammet mig helt vildt. Men på en eller anden måde er jeg kommet overens med det hele. Det er sværere for børnene, både at vi ikke har råd til noget og at skamme sig over det. Meget sværere, slutter Sofia.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Det familiestøttende arbejde: ”Vi er de nærmeste til at træde til” Familiestøttende arbejde kan aldrig blive rigtig familie, men man kan være ”de nærmeste” i et liv så udsat, at frirum og ægte hjælp kan være svært at opnå andre steder. Leder Hanne Okwera fortæller, hvad det familiestøttende arbejde på Drejervej går ud på. Tekst: Frederikke Leth Foto: Sebastian Stigsby

Kirkens Korshær på Drejervej udfolder sit arbejde indenfor rammerne af en gul murstensbygning. I den store gård bagved, er der lave små huse, som blandt andet fungerer som varmestue, hvor folk stimler til på en grå vinterdag som i dag. Vi er inviteret indenfor for at tale om, hvordan det familiestøttende arbejde udfolder sig på stedet. Hvor bygningen udefra kan synes anonym og lidt bleg i sin fremtoning, er der anderledes varmt og indbydende indenfor. Stuer i lyse toner med farvestrålende tæpper og smukt syede puder. Venlige smil hos alle og et eventyrligt rum med symaskiner, arbejdsborde og reoler, hvor tøj og stoffer ligger i sirlige stabler. Leder Hanne Okwera har været i Kirkens Korshær i 30 år, og er i dag fungerende leder på Drejervej, blandt andet for det familiestøttende arbejde, som hun opdeler i to ben. - Den lukkede gruppe med otte familier i, hvor nogle af mødrene har været her i 15-20 år, fordi nye børn er kommet til. Vi har fokus på mødrene her, fordi der er rigtig mange tilfælde, hvor mødrene ikke har kontakt til fædrene og dermed står de alene med hele ansvaret. Leg, læring og oplevelser

I den lukkede gruppe mødes kvinderne med børn hver mandag eftermiddag, hvor resten af stedet lukkes ned, så gruppen kan udfolde sig i fred.

- Vi har fokus på, at mødre og børn kan få gode oplevelser sammen, hvor mor kan slappe lidt af. Samtidig giver det os en mulighed for at opleve familierne i deres samspil, som jo kan variere lidt i forhold til, når vi blot får refereret deres daglige liv. Gruppen indleder med at drikke en kop te sammen. Herefter er der fokus på oplevelser, f.eks. at alle tager til en legeplads sammen. Om sommeren foregår meget udendørs, og generelt er der fokus på fællesspil, så børnene oparbejder sociale færdigheder. - Der er meget social læring i aktiviteterne f.eks., at man ikke altid kan vinde, men man skal heller ikke altid tabe, forklarer Hanne Okwera. Dagen slutter med, at alle spiser sammen for at oparbejde en hyggelig stund, skabe en ramme og gøre måltidet til et smukt sted at samles. Oplevelser børnene kan trække frem

Det andet ben i det familiestøttende arbejde er for alle udsatte familier, som ikke er i en fast gruppe. Her ydes rådgivning og medarbejderne fungerer som bisiddere ved møder, eller man tager på ferie sammen. For Hanne Okwera er det afgørende, at der er kulturelle oplevelser, som kan præsentere nye verdener. - Vi har f.eks. været inde og se balletten ’Rejsefe-

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Medarbejdere og frivillige kan ikke erstatte familien, men være de nærmeste til at hjælpe, lindre og træde til, fortæller Hanne Okwera, stående tv.

ber’ på det Kongelige Teater. Det var en stor succes. Mødrene syntes, det var vildt godt. Børnene skulle lige hjem og fordøje balletten, men nu ligger oplevelsen i dem. Det handler om at give oplevelser, som de siden kan trække frem. De kulturelle tilbud er jo noget af det, de aldrig ville bruge deres egne penge på. Men det at så et frø, at fantasien også får et sted at udfolde sig, gør, at de måske en dag siger: Ja, jeg var også inde og se den og den forestilling på Det Kongelige Teater. Det kan vende noget for familierne. Det er jo ikke noget, man kan vide her og nu, men måske viser det sig på lang sigt, reflekterer Hanne Okwera. For hende er det magtpåliggende at være med til at skabe lyse sider i en livshistorie, der ellers både kan være mørk og sej at bære med sig. - Det, vi tror og håber på, er at skabe et rum for udsatte familier, så de altid kan gå til os med alt,

der sker i deres liv. Ingen skal stå alene med deres problemer eller sorger. Her vil vi være der for dem. Her vil vi forsøge at skabe noget lys. For hvad er det, der gør, om livshistorien bliver lys eller mørk? Hvad træder frem, sidenhen? Hanne Okwera understreger samtidig, at arbejdet på ingen måde kan være en erstatning for en familie: - At være en familie, det forpligter i langt højere grad, og hvis vi opførte os som familie, ville vi kunne komme til at såre rigtig dybt. Vi skal ikke ind og røre ved de relationer, der går dybest og som er sværest. Jeg tror, vi kan gøre meget mere i det uforpligtende rum. Ved at være et sted, man går til med det svære, men hvor der er mindre på spil. Jeg plejer at sige, at vi er de nærmeste. De nærmeste til at hjælpe, lindre og træde til.

”Det handler om at give oplevelser, som de siden kan trække frem. De kulturelle tilbud er jo noget af det, de aldrig ville bruge deres egne penge på.” Hanne Okwera Leder af Kirkens Korshær Drejervej

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Vi vil lindre skammen ved fattigdom 11 steder i landet laver Kirkens Korshær familiestøttende arbejde for udsatte og sårbare familier. Ved en særlig indsats forsøger hvert sted at skabe fællesskaber og frirum for de, som ikke har andre i livet. Vi har besøgt flere af stederne, som her giver et billede af økonomisk fattigdom for børnefamilier i Danmark anno 2021. Tekst: Frederikke Lett Foto: Sebastian Stigsby og Massimo Fiorentino

Vi befinder os i en tid, hvor kløften mellem rig og fattig i Danmark bliver stadigt dybere. Antallet af børn, der vokser op i økonomisk fattige kår, er næsten fordoblet på 20 år. I 2001 estimerede man, at cirka 30.000 børn levede i fattigdom, mens tallet ligger omkring 60.000 børn i dag. Alene i Kirkens Korshær er tilbuddene til børnefamilierne på bare fire år ved at være fordoblet. Men hvem er de ”nye” fattige? Vi har talt med Kirken Korshærs afdelinger i Aalborg, Holstebro, Horsens, Silkeborg Christianshavn og Aakirkeby, som samstemmende melder om, at fattigdommen dels rammer flygtninge og indvandrere, som har meget svært ved at få job, og dels skyldes samfundets stigende kompleksitet. I gamle dage behøvede man ikke at kunne betjene en pc eller have en endt skoleuddannelse for at få job. I dag er ufaglært arbejde nærmest blevet en umulighed at opdrive. - Der er en gruppe, der ikke kan følge med i de øgede krav til arbejdslivet i dag. Det er en gruppe, der er ramt psykisk eller fysisk, som bliver hægtet af hele udviklingen, påpeger leder Lone Rasmussen fra Kirkens Korshær i Holstebro.

Jagtet af systemet

I Kirkens Korshær i Aalborg peger afdelingen på, at noget så aktuelt som covid-19 er en årsag til, at mange menneskers tilværelser er smuldret og har tvunget dem ud i nye situationer. På Christianshavn i København, taler de om den gruppe, der helt er stået af det etablerede samfund: - Vi ser en ny gruppe, der ikke orker kontanthjælpssystemet, fordi de føler sig jagtet. De overlever på børnepenge og minimalt arbejde til 90.000 kr. om året, forklarer Ingrid Flye, som er leder af Kirkens Korshær på både Christianshavn og Bornholm. Hun understreger, at det gælder for begge steder, at flere og flere mennesker melder sig ud af det gængse samfund og for eksempel begynder at hjemmeskole deres børn. Spinkle netværk og store livskriser

Det familiestøttende arbejde består grundlæggende i at skabe fællesskab, frirum og sørge for, at sårbare og udsatte menneske med spinkle netværk og store livskriser har mulighed for at mødes og dele livshistorier. Derudover fungerer hvert enkelt sted, som bisidder i de sager, hvor deres brugere har behov. Og hvert sted har fokus på såvel de voksne som børnene.

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Det familiestøttende arbejde består blandt andet i at skabe fællesskab og et frirum for både forældre og børn.

Mange af stederne fungerer også som mødregruppe, fordi udsatte mødre sjældent benytter sig af de gængse tilbud. Der er stor skam forbundet med at få folk på besøg i private hjem. Flere afdelinger smører madpakker til udsatte familier, da konkret hjælp til det huslige, kan være et stort løft for den enkelte.

et yndet rejsemål. Skammen for børnene ved at komme i skole uden at have oplevet noget i ferierne er stor, hvorfor alle afdelinger forsøger at komme afsted til forskellige destinationer i landet. På den måde kan børnene komme tilbage til skolen og fortælle om indholdsrige ferier.

Café, klub, ferie og fællesspisning

I Aalborg har afdelingen en café for kvinder en gang om ugen, hvor forskelige kreative sysler bliver sat i værk og solgt på et marked. Afdelingen har en gård, hvor de unge i fællesskab kommer ud og spise og

Alle afdelinger har desuden fokus på tberigende aktiviteter som bowling, biografture, Halloween-arrangementer og weekendture. Lalandia er for mange

”Der er en gruppe, der ikke kan følge med i de øgede krav til arbejdslivet i dag. Det er en gruppe, der er ramt psykisk eller fysisk, som bliver hægtet af hele udviklingen.” Lone Rasmussen Leder af Kirkens Korshær i Holstebro

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Legetøj, hygge, kreative værksteder og fællesspisning. Der bliver gjort meget ud af, at det er hyggeligt og hjemligt at komme i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde.

arbejder på de kreative værksteder. I Horsens har de en familieklub, hvor syv familier spiser sammen hver onsdag. I Holstebro er der familieaftener, fællesspisninger og udflugter. På Christianshavn holder de åbent hver dag med en vifte af tilbud til både børn og voksne. Afdelingen på Bornholm har kun eksisteret siden april i år, og her er man i gang med at kopiere københavnermodellen.

med ægte smil. Vi dyrker at have en kultur, i stedet for at have regler. Vi lytter. Og så kan vi være stille sammen, siger leder Stine Lyngs. Faktisk er Kirkens Korshær i Silkeborg blevet så populært som arbejdssted, at der er 42 frivillige, og nye kommer hele tiden til. Alle har en nøgle, og stedet er i langt højere grad blevet et kollektivt end noget andet.

Den naturlige filosofi

I Silkeborg er det også et hovedfokus at samles om noget fælles tredje. På den måde opstår frirummet og fællesskabet. Her er det blevet en filosofi for stedet, at alt skal være naturligt. Det menneskelige samvær, såvel som de produkter, der kreeres, og de steder man ferierer. - Vi ønsker det naturlige og meningsgivende fællesskab. Vi ønsker at skabe et tillidsfuldt rum og så ønsker vi i høj grad at appellere til sanserne. Tillid vækker man ved, at man har gjort sig umage. Og sanserne vækker vi ved at have tændt stearinlys, eller stå med surdejsbrød, så det dufter. Vi er opmærksomme og i ro, vi er tydelige, møder alle

- Vi har alle brug for at være her, forklarer Stine Lyngs. De frivillige kommer med urter fra egne haver, eller er stået tidligt op for at gøre stedet fint til deres brugere. Brugerne får plads, så ubrugte ressourcer finder op til overfladen, og fællesskabet udvikler sig over tid. Jule-skammen over ikke at kunne følge med

Alle afdelinger gør noget særligt ud af julen. Der er mange traditioner at holde i hævd. Hos flere steder er der julehjælp, alle steder holder de juletræsfest med gaver og hygge. Der er juledekorationer, jule-

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

”Vi dyrker at have en kultur, i stedet for at have regler. Vi lytter. Og så kan vi være stille sammen.”

Stine Lyngs Leder af Kirkens Korshær i Silkeborg

mad og afslutningsfest. Der kommer mange mennesker, og der bliver gjort noget særligt ud af maden og stemningen. I klubberne er børnene selv med til at lave hjemmelavede gaver, og der bliver tændt lys, danset og fortalt historier. Alt, hvad der kan være med til at lindre en vanskelig tid for mange, hvor julen ikke nødvendigvis er forbundet med glæde, men med en skam over ikke at kunne følge med det omgivendet samfund. En ny fattigdomsgrænse

Samtidig med, at afdelingerne knokler for at lindre liv, barsler regeringen med en ny fattigdomsgrænse. Så godt som alle adspurgte, er enige i, at det er fint, at fattigdom kommer på dagsordenen. Og at det sådan set også er fint at undersøge, hvor mange fattige, der er i landet. Men de er også meget enige om, at en fattigdomsgrænse i sig selv ikke ændrer noget. Som Ingrid Flye, Christianshavn og Bornholm, bemærker: - På sin vis ville det være mere relevant at se på, hvor stort et rådighedsbeløb den enkelte har. Hvad nytter det, at du tjener 200.000 kr., hvis det meste går til husleje? Angsten forhindrer arbejde

Men hvorfor er det så, at far og mor ikke bare kommer i arbejde? Angst. Det er det fælles svar. Ikke det eneste svar, men angsten fylder meget. Alle afdelinger påpeger den psykiske sårbarhed, som en af de største og vigtigste årsager til, at folk ikke kommer i arbejde.

Udklædningstøjet hænger klar til leg og teater.

- Sociale fobier og forskellige diagnoser fylder meget, patienter bliver udskrevet for hurtigt, og der er ikke hjælp efterfølgende, forklarer korshærsleder Kirstine Madsen fra Horsens. Afdelingsleder Lone Rasmussen fra Holstebro supplerer: - Depression og angst er stigende på grund af vores komplekse og uigennemtrængelige samfund. De sociale medier har ikke gjort det bedre. Vi får informationer om alt med det samme, det kommer uafbrudt fra mobil og computer ind i stuerne. Der er mange ting at forholde sig til. Det kan også være børnene, der får diagnoser. Eller de kan lide af ensomhed eller være udsat for mobning, som begge er så invaliderende. Derudover fylder traumer rigtig meget. Relationsarbejdet er så uendeligt vigtigt. Det er det, vi bruger al vores tid på. Uden det, kommer vi ingen vegne. Det gælder for alle mennesker.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Børn lider under fattige forventninger Egmont Fondens kommende rapport handler i år om børn og unge, som lever i økonomisk fattigdom. Navnlig to karakteristika viser sig i rapporten: ’Forventningsfattigdom’ og ’Udenforskab’. Tekst: Rie Helmer Foto: Egmont Fonden

- Vi bør forvente noget af alle. Sådan siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden, da hun sætter ord på ’Forventningsfattigdommen’, det ene af de to karakteristika, som viser sig i årets Egmont Rapport om børn, der lever i økonomisk fattigdom i Danmark. Vi har nemlig alt for få og små forventninger til børn og unge, som vokser op med meget få midler. Det gælder ikke blot det omgivende samfund, men også de fagprofessionelle, der kender børnene, som fx deres pædagoger og lærere og sågar børnenes egne forældre. Som om det ikke var nok, gælder det også børnene selv. Der sker nemlig det, at når man ikke mødes med forventninger, så internaliserer man det mindset, man bliver mødt med, og forven-

ter dermed heller ikke ret meget af sig selv. På den måde bliver den negative sociale arv endnu sværere at bryde. Derfor vil man i Egmont Fonden slå et slag for, at vi kommer ’forventningsfattigdom’ til livs, så børn og unge får grund til og mod på at tro, at også de selvfølgelig – formår at få en uddannelse og et godt liv, uanset deres økonomiske baggrund. Udenfor fællesskabet

Det andet karakteristika, som træder frem i den endnu ikke offentliggjorte rapport, er det, Henriette Christiansen kalder ’Udenforskab’ – det at være og føle sig udenfor det store fællesskab. I forbindelse med rapporten har antropologer fra

”Vi har alle et fælles ansvar. Vi bør være ambitiøse på børnenes vegne og hjælpe dem ud af udsatheden og ind i stærke fællesskaber – både i skolen og fritidslivet.” Henriette Christiansen Direktør i Egmont Fonden

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

”Børnenes strategi bliver at trække sig. De bliver tilskuere til deres kammeraters liv.” Henriette Christiansen Direktør i Egmont Fonden

analysebureauet Maple på vegne af Egmont Fonden talt med 11 fagpersoner og 28 familier bestående af i alt 21 børn og 30 forældre, som lever under fattigdomsgrænsen, og blandt andre Egmont Fondens ungepanel med 14 unge i alderen 12 til 17 år har givet deres besyv med. ’Udenforskabet’ består af tre indsigter. For det første er det tydeligt, at børnene selv er bevidste om familiens økonomi, men også at mor og far ikke altid ”har det så godt”. De bekymrer sig, hvilket præger deres hverdag og adfærd. De tager generelt et stort ansvar på sig og er loyale overfor deres forældre. Det giver sig blandt andet til udtryk ved, at de for-

søger at undgå at sætte ord på betydningen af deres afsavn, de lever med på grund af fattigdommen. De er prisbevidste og gør selv meget for at finde billigere alternativer, når der er noget, de ønsker sig. Det begivenhedsløse liv

Den anden indsigt er et liv, som Maple kalder ’begivenhedsløst’ og ’isoleret’. Her ligner alle dage hinanden. Familierne bor ofte småt, og børnene inviterer sjældent venner med hjem. Der er hverken økonomisk råderum eller mentalt overskud til at få oplevelser sammen. Børnene længes efter fælles familieminder. - Men det er ikke en rejse til Bahamas, de drømmer om, forklarer Henriette Christiansen.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Egmont Fonden har støttet udsatte børn og unge og bekæmpet fattigdom i 101 år. Fonden arbejder for at bekæmpe den moderne fattigdom ved at sætte dagsordener og skabe grobund for, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

- De ønsker sig måske en cafétur for mor og datter, eller en en-dagstur i Danmark. Den ensformige hverdag betyder, at selv de mindste afbræk i hverdagen er mere end velkomne. Ingen penge på lommen

Den tredje indsigt i, hvordan ’udenforskabet’ får konsekvenser, handler om at mangle midlerne til teknologi, det ’rigtige’ tøj, oplevelser og det at ’have penge på lommen’. Alt sammen er en del af adgangsbilletten til fællesskabet med de andre børn og unge på samme alder. Har man ikke en smartphone, en computer eller en internetforbindelse, der virker, er adgangen til fællesskabet begrænset. Har man hullet eller det ’forkerte’ tøj, føler børnene ikke, at de ligner de andre. Og når der hverken er råd til større oplevelser, som biografture og rejser, eller mindre oplevelser, som det at kunne være med til at købe en cola i kiosken, når kammeraterne gør det, falder man også udenfor fællesskabet. - Børnenes strategi bliver at trække sig. De bliver tilskuere til deres kammeraters liv. Et hverdagsek-

sempel er en pige på en efterskole, som ikke har råd til at deltage, da kammeraterne køber pizza. Hun siger, at hun ikke er sulten og sætter sig ind i lokalet ved siden af, mens hun kan lytte til de andres hyggelige snak. Det er hjerteskærende, og her ser vi tydeligt udenforskabet, siger Henriette Christiansen og tilføjer: - Vi har alle et fælles ansvar. Vi bør være ambitiøse på børnenes vegne og hjælpe dem ud af udsatheden og ind i stærke fællesskaber – både i skolen og fritidslivet. Vi skylder børnene en bedre barndom og fremtid end den, som børnene fortæller os om i det etnografiske studie. Hos Egmont Fonden tager vi gerne et medansvar for at afbøde de negative konsekvenser af økonomisk fattigdom for børnene. Vores ønske er, at alle børn, der lever i økonomisk fattigdom, får en god start på livet og en opvækst med reelle deltagelsesmuligheder på trods af fattigdommen. I Egmont Rapporten 2021, som bliver offentliggjort den 9. december, vil der både være nye tal på fattigdommen i Danmark og anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe konsekvenserne.

Vil du vide mere? I anledning af kommunalvalget har Kirkens Korshær kortlagt fattigdom i Danmark. For regningen for fattigom i barndommen ender ikke kun hos børnene, men også hos kommunerne. De er nemlig den myndighed, der har ansvar for at sikre børns trivsel. Under overskriften ’Stem nej til fattigdom’ har Kirkens Korshær udarbejdet en analyse med en række anbefalinger til politikerne. Find den på kirkenskorshaer.dk/analyse

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Ny korshærschef: Vi skal råbe endnu højere Som ny chef i Kirkens Korshær vil Jeanette Bauer især sætte fokus på protesten og rollen som fortaler for bedre vilkår til samfundets dårligst stillede. Tekst: Rie Helmer Foto: Sebastian Stigsby

Hun har altid fundet sig godt tilpas i kirken. Et roligt helle, hvor resten af verden kan forsvinde. Et rum, hvor bevidstheden om alle de mennesker, hvis skuldre man står på, og dem, som skal komme efter, bliver tydelig. For 42-årige Jeanette Bauer, Kirkens Korshærs chef siden november, har kirken og den kristne tro været en fast base igennem livet. - Troen har givet mig tryghed og en generel tillid til verden. Med den har jeg fået en grundlæggende følelse af, at når livet er sværest, er der nogen at læne sig op ad, siger hun.

Hun er den første af Kirkens Korshærs chefer, der ikke er præst, selv om hun har læst teologi på universitetet. Under studierne var hun frivillig på Kirkens Korshærs hovedkontor, hvor hun traf den nu afdøde korshærschef, Bjarne Lenau. - Jeg oplevede den ild, der brændte i ham for socialt udsatte mennesker, fortæller hun og fortsætter, Lige siden har jeg haft en næsegrus beundring og kæmpe ydmyghed overfor det arbejde Kirkens Korshær gør. Det er så godt, så vigtigt og så rigtigt.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Bedre vilkår er det vigtigste

Jeanette Bauer blev ikke præst, men kommunikationsuddannet fra RUC og oplevede også den næste korshærschefs brændende passion for bedre vilkår til de dårligst stillede, da hun af Helle Christiansen blev ansat som organisationens pressechef i 2017. Siden blev hun forfremmet til afdelingsleder for presse, politik og analyse. Hun synes, det er store aftryk at fylde ud efter Helle Christiansen, og hun kommer ikke med ”en revolution”, som hun siger, men vil arbejde videre i Helle Christiansens spor. De seneste år har Bauer stået ved siden af korshærschefen som en del af ledelsen. Dermed har hun selv været med til at lægge planerne for det arbejde, hun nu skal føre videre. Selv voksede Jeanette Bauer op i små kår, og hun kender til den fattigdom og ensomhed, der er forbundet med det. Derfor tøver hun heller ikke et sekund med svaret på spørgsmålet om, hvad den vigtigste opgave for hende og Kirkens Korshær nu er: - Det er at forsvare socialt udsatte menneskers rettigheder og kæmpe for bedre vilkår. At vi i så rigt et samfund som det danske er nødt til at lægge helt grundlæggende omsorg i hænderne på organisationer som vores, er skandaløst. Det bedste ville jo være, hvis vi blev arbejdsløse, fordi der ikke længere var brug for os. Men det går den modsatte vej. Selv om det går rigtig godt for rigtig mange i vores samfund, halter det gevaldigt med dem, som ikke passer ind i kasserne. Vores normalbegreb bliver mere og mere snævert, siger hun.

rosenrødt, men i stedet forsøger at få det til at gå væk og lukker øjnene for konsekvenserne. - Vi sætter armlæn midt på bænkene, så man ikke kan ligge og hvile sig. Vi sætter pigge på ristene, så man ikke kan sidde og få lidt varme. Der er ingen steder at oplade sin telefon, som er en livline, når man lever på gaden, og vi sørger ikke for rent vand

”At vi i så rigt et samfund som det danske er nødt til at lægge helt grundlæggende omsorg i hænderne på organisationer som vores, er skandaløst.” Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær Det lukkede fællesskab

Et konkret eksempel er den måde, vi designer vores byrum på. Jeanette Bauer oplever, at vi gør os umage for ikke at forholde os til det, der ikke er pænt og

og ordentlige toiletforhold til dem, der ikke har et hjem. Det er et helt fysisk billede på, hvordan der er nogle, vi ikke vil have med i vores fællesskab. Vi bryster os udadtil med, at vi er frie, lige og rige i

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Danmark, men der er mennesker, vi taber. Det er jeg meget optaget af, at vi får gjort opmærksom på. Protest mod nedgøring og overgreb

Historisk har det været et formål for Kirkens Korshær, at organisationen vil værne om sine medmennesker både ved at give basal hjælp og ved at protestere mod nedgøring og overgreb. Den basale hjælp består i omsorg, nærvær og respekt til de mennesker, der opsøger Kirkens Korshærs varmestuer, væresteder, herberger og andre hjælpemuligheder. Organisationen stræber efter at være i øjenhøjde, også med mennesker, der ligger ned, og forsøger at dække de helt grundlæggende menneskelige behov: et måltid mad, et bad, rent tøj og en seng at sove i.

som kender til Kirkens Korshær indefra og på den måde er tættere på, end så mange andre. Der er virkelig mange i vores samfund, som ikke aner, hvordan mennesker lever på skyggesiden i Danmark. Helt ud i samfundets hjørner

Det er også derfor, Jeanette Bauer nu vil lægge endnu mere vægt på fortalerrollen og protestdelen af jobbet som chef for Kirkens Korshær. Hun ser det som organisationens pligt at oplyse ikke mindst politikerne om de vilkår, vi byder samfundets dårligst stillede. De skal forstå alvoren og konsekvenserne, når de for eksempel er med til at nedsætte diverse ydelser.

”Det er vigtigt, at politikerne gør sig ekstra umage for at komme helt ud i hjørnerne af samfundet, og det er vores opgave at blive ved med at banke på deres dør og fortælle om, hvordan mennesker lever.” Jeanette Bauer Chef for Kirkens Korshær

Protesten består i at råbe det omgivende samfund op og bære vidnesbyrd om, hvordan mennesker også lever i det her land. - Der er mennesker, som melder sig ud og hellere vil forsøge at overleve på egen hånd end være en del af systemet. Det er ikke på nogen måde romantisk, fordi de vælger en ”fri” tilværelse til. Det er et fravalg, som sker af frygt. De oplever, at det offentlige gør deres liv værre end det er i forvejen. Det er børnefamilier, som lever på et absolut eksistensminimum, som ikke engang optræder i statistikkerne, for der ikke er en sag på dem på kommunen. De oplever, at vores samfund og fællesskab ikke vil dem, fortæller Jeanette Bauer. - Jeg ser det blandt andet, når vi har besøgsdage for de frivillige, som arbejder i vores genbrugsbutikker og på den måde finansierer vores sociale arbejde. De kommer på besøg for at opleve, hvem vi hjælper, og hvordan pengene bliver brugt. Og de bliver chokerede over det, de oplever. Det er endda mennesker,

- Det er vigtigt, at politikerne gør sig ekstra umage for at komme helt ud i hjørnerne af samfundet, og det er vores opgave at blive ved med at banke på deres dør og fortælle om, hvordan mennesker lever, siger hun. Det politiske niveau er heller ikke fremmed for Jeanette Bauer selv, der er tidligere regionsrådsmedlem i region Sjælland for Socialdemokratiet, hvor hun var formand for Social- og Psykiatriudvalget. Netop hendes viden om politik og hendes kompetencer indenfor kommunikation, betyder, at ”ingen vil være i tvivl om, hvad vi mener”, som hun selv siger. Hun går til jobbet med en ambition om at vende Kirkens Korshær endnu mere ud mod verden, for det kræver folkelig opbakning at ændre vilkårene for de mennesker, organisationen hjælper. Og selv om kalenderen allerede er propfuld, har Jeanette Bauer planer om at færdiggøre teologistudierne, så korshærschefen også denne gang, med tiden, bliver en præst.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

TRE AF KORSHÆRSCHEFENS MÆRKESAGER Det sociale arbejde Vi skal blive ved med at være der, hvor ingen andre er og være det fællesskab, der favner. Vi oplever for eksempel i vores telefonrådgivning Sct. Nicolai Tjenesten, at der er et kæmpe pres på for at få en relation til et andet menneske. Det er et grundlæggende behov for alle mennesker, som vi skal være med til at dække. Det frivillige arbejde Jeg drømmer om, at Kirkens Korshær bliver førstevalget for de frivillige. Ikke alene fordi vi mangler hænder, men også fordi vi har et fantastisk fællesskab, som det burde være alle forundt at opleve. Fortalerarbejdet Jeg ser et enormt potentiale for Kirkens Korshær som talerør og vidne på, hvordan mennesker lever. Vi skal protestere og gøre opmærksom på vilkårene. Jeg mener, vi har en pligt til at oplyse og bære vidnesbyrd om en virkelighed, mange ikke kender til.

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

”Jeg gør en forskel i en vigtig funktion” Skråt overfor det mest prisvindende shoppingcenter i Danmark, ligger en lille butik, der ikke blot hjælper kunderne. Her er de opsatte på at hjælpe udsatte. Her har vi en venlighed og en omfavnelse af de mennesker, der arbejder her og kommer her, som en frivillig medarbejder udtrykker det. Tekst of foto: Rasmus Adserballe

Kunderne står i kø for at komme ind til Aase, Walther og de andre, som stille og roligt, på hver deres måde og i hver deres tempo, hjælper mennesker, der har fået et hak i livet. Endda uden at møde dem. Og butikken er ikke engang åben endnu. Sådan er det denne mandag, og sådan er det tit. For det er populært at shoppe second-hand lige dér, hvor Falkoner Allé adskiller det store frederiksbergcenters 90 butikker og den lille genbrugsbiks, som ikke kan ses fra den anden side af vejen, når bilerne kører forbi. Her huserer Jette Rørdam, og det har den tidligere indretningsarkitekt gjort siden 2004. Hvorfor? - Selv når jeg næsten ikke kan slæbe mig hjem til min lejlighed på 3. sal, er det en stor glæde, når vi har fået kasseapparatet til at spille. Og sådan er det hver gang, jeg er her, fortæller hun og forklarer, at hun i butikken også kan dyrke - og undervise i - sin helt store hobby, decoupage, som hun og kollegerne nyder at finde fordybelse i.

Der bliver lagt en stor indsats i at gøre vinduerne i butikken så tillokkende som muligt

Du er et heldigt menneske

Der er langt fra hyggen med dekoration og udsmykning med farvet udklippet papir til det at være hjemløs. Og så alligevel ikke. Fra vinduet i butikken kan man ane både Hus Forbi-sælgerne og dem, der ikke sælger noget. Dem på jorden, der ikke har andet at dele ud af end deres evner på et instrument. - Når jeg ser en hjemløs, der sidder ovre ved Frederiksbergcentret, tænker jeg, ”Du kan også få hjælp fra os, og det får du sikkert allerede,” siger Jette Rørdam. Jeg har også inviteret nogen over i butikken til en kop kaffe. Der kommer fast et par stykker. Blandt

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Kirkens Korshærs genbrugsbutik på Falkoner Allé på Frederiksberg.

andet en sød mand fra Norge. Det er lige meget, hvor du kommer fra, hvis du er hjemløs.

jo begge veje. Du glæder dem du giver, og dem du støtter.

Kirkens Korshær samler ind nogle gange om året, men særligt om vinteren, hvor fokus er på at sikre, at ingen skal sove på gaden, tænker Jette Rørdam på de mennesker, hun er med til at hjælpe.

Jette Rørdam har svært ved at svare på, hvad hun aldrig selv ville købt brugt.

- Det er rædselsfuldt at vide, at der er nogen, der ikke er plads til. Man kan blive helt grå indvendig af at tænke på det. Når du går ind i din egen varme stue, er du et heldigt menneske. Det er jo ikke alle, der har sådan en. Det skal man huske.

- Jeg er blevet secondhand-freak, så jeg køber næsten aldrig noget nyt. Jeg kan stå og besvime over en t-shirt, der koster 400 kroner. Jeg synes, det er så latterligt. Men der er mennesker, der aldrig går i brugt tøj, og det skal der jo også være, ellers stopper det hele jo. Hobro er vidunderlig

Travlhed giver trøst

En glædelig jul er en god salgsmåned, siger Jette Rørdam og forklarer, at hun hvert år håber på en travl december i butikken, så der kan sendes mange penge ind til fælleskontoret, som sørger for at pengene bliver brugt rigtigt og på dem, der har brug for det. Det er nu også altid en meget hyggelig måned, forsikrer hun. Vi får hele tiden nye varer, og jeg fornemmer at mange køber deres julegaver herinde. Glæden går

Noget der ikke stopper, er Jettes fascination af organisationens genbrugsbutikker. - Vi kørte ikke gennem en by uden at besøge den lokale Kirkens Korshær, fortæller hun om en jyllandstur med familien, hvor hendes yngste barnebarn ikke kunne se nødvendigheden af alle besøg. - Men jeg skal ind og se. Det gibber i mig. Butikkerne i Nordjylland er snorlige. Intet er støvet eller grimt.

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

”Det er rædselsfuldt at vide, at der er nogen, der ikke er plads til. Man kan blive helt grå indvendig af at tænke på det.”

Jette Rørdam Frivillig i Kirkens Korshærs butik på Frederiksberg

Hobro er vidunderlig. Der har jeg været flere gange, lyder det fra frederiksbergborgeren, som mener at der må sidde ”mange mænd og damer derude, som ikke ved, hvad de går glip af,” ved ikke at være frivillige i Kirkens Korshær. - Sidder du derhjemme og ser fjernsyn, får du ikke mange nye tanker. Det er udviklende at komme ud og se noget andet, og altid sundt at lære noget nyt. Og man får selvtillid, når man ved, man gør noget godt for nogen. Jeg kan slet ikke undvære det. Det er nogle vidunderlige timer med rigtig godt samvær. Hvis det ikke var for mine gode kolleger her, som knokler hver eneste dag, så var der ingen butik. Gode kolleger er det allerbedste, du kan have.

Den frivillige forskel I hvert nummer af Korshærsbladet portrætterer vi medarbejdere, der frivilligt hjælper til i enten en genbrugsbutik eller i organisationens sociale arbejde. De er i allerhøjeste grad med til at få hjulene og dermed hjælpearbejdet til at køre rundt. Uden dem, ingen Korshær. Vil du vide mere? På www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig, kan du læse mere om, hvordan du eller en du kender, kan blive en del af sammenholdet.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Det er koldt herude: ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ. Kragen spanker om med skaden højt på rygningen af laden. Skeler til det tamme kræ. Steen Steensen Blicher, 1838

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Udenfor i kulden Tekst: Peder Thyssen, Præst ved Odense Domkirke Foto: Massimo Fiorentino

Det er ved at være koldt udenfor. Vi rykker sammen indenfor for at varme os hos hinanden. Det er godt at være flere, når det er koldt. Så har man nogle at dele kulden med, og man kan måske få lidt varme af den anden. Advents- og juletiden er en god anledning til at rykke sammen. Vi gør det, fordi mørket og kulden udenfor ligesom tvinger os. Vi trænger til at opleve, at vi ikke er alene, og vi gør det med lys og menneskelig varme. Der er dog ikke plads til alle inde ved lyset og varmen. Det er heller ikke alle, vi vil dele det med. Dem, der betyder noget for os, og dem der kan give os noget, må gerne komme med. De andre må blive udenfor. Sådan har Steen Steensen Blicher sikkert ofte følt det i sit liv. Godt uddannet fra en god familie med et godt ægteskab formåede han at sætte sig udenfor det gode selskab den ene gang efter den anden. Han havde ikke den nødvendige indfølingsevne til at gøre noget varigt godt for sig selv. Det er koldt herude, skriver han i sit digt, for han var ude i kulden, rent fysisk, når han vandrede på de jyske heder, men også for mange af de mennesker, som han holdt af og gerne ville have fællesskab med. Det er også koldt herude for mange af vore medmennesker, der ikke forstår at skaffe sig et netværk indenfor, eller som af andre grunde er sat udenfor. Særligt her i vintertiden bliver denne udgrænsning tydelig. De andre samles indenfor til hygge, men jeg er bundet af mig og mine

omstændigheder. For de steder, man kan samles uforpligtende og opleve et fysisk fællesskab, bliver færre. Det er koldt udenfor, så dem, der har noget at give af, de bliver hjemme. Det bliver ikke bedre af, at man får at vide, at det er ens egen skyld, at man er ensom og uden job. Man skal bare tage sig sammen og komme i gang og bruge de evner, man har fået. Det er, som om der ligger en naturlov over ens liv, at alt, hvad man rører ved, ikke kan lykkes. Altid er der noget, der kommer på tværs. Man orker bare ikke at blive ved med at løfte sig selv op ved håret, for det næste nederlag er allerede programmeret. Det er koldt herude. Det var det også for Kristus, da han blev født i Betlehem. Det var koldt julenat. De frøs i grotten. Bedre blev det ikke i det liv, der fulgte. De små og udstødte søgte Jesus. De store og indflydelsesrige holdt ham på afstand. Han var for utilpasset, uberegnelig og ubekvemt sanddru. Derfor var det sikrest at holde ham på afstand. Han kunne jo blive farlig. Kristus var farlig for dem, der sad i varmen. Og han er det stadig. For han vil, at vi skal dele vores varme og lys med dem, der sidder udenfor. Kristus vil, at vi skal give afkald på noget af det, som vi kan med vore talenter, til fordel for dem, der ikke har disse evner. Han vil, at det pund vi har fået af Ham, skal være til gavn for alle, så vi sammen kan synge: Det er koldt derude.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

Kort nyt

Tidligere korshærschef er død Bjarne Lenau Henriksen, chef for Kirkens Korshær og sognepræst ved Hellig Kors Kirke fra 1987 – 2011, er død. Også efter sit virke i Kirkens Korshær fortsatte Bjarne Lenau Henriksen med at tale udsatte menneskers sag. Bjarne var kendt og elsket i alle dele af Kirkens Korshær. Ikke kun blandt brugere og medarbejdere, men i særdeleshed også blandt frivillige. Ingen kunne som han tage et årsmøde med storm, når han gik i rette med de vilkår, socialt udsatte mennesker i Danmark bliver budt. Det var især Bjarnes meget fine evne til – tilsyneladende ubesværet og dybt interesseret – at komme ind under huden på folk; høre dem, se dem og rumme dem, der gjorde ham til noget ganske særligt. Alle i Kirkens Korshær var på fornavn med Bjarne – og han var på fornavn med dem. Bjarne Lenau Henriksen var desuden forfatter til en række bøger, senest ’Kristendommens menneskelighed’, som udkom i 2020.

Korshærschef sagde farvel

Pris til Sct. Nicolaj Tjenesten

Tidligere chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er gået på pension. Helle Christiansen begyndte som udviklingschef i 2006 og overtog posten som korshærschef fra Bjarne Lenau Henriksen i 2010.

Kristeligt Dagblads Pris 2021 tilfaldt i år Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste, Sct. Nicolai Tjenesten. Med prisen ønsker Kristeligt Dagblad at hædre det frivillige arbejde og den diakonale indsats, som er så central for den kristne kirke, hedder det i begrundelsen.

Til afskedsreception den 28. oktober fik Helle Christiansen mange lovord og gode ønsker med på vejen. Her et rigtigt korshærskram fra Helle Christiansen til den nye korshærschef Jeanette Bauer.

Sct. Nicolai Tjenesten modtog sidste år 56.000 opkald fra mennesker med brug for en til at lytte.

TEMA: BØRNEFAMILIER I FATTIGDOM

Til eftertanke:

Nærvær, omsorg og respekt er gensidig Tekst: Esben Lund Esmarch, afdelingsleder i Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro Foto: Massimo Fiorentino og privatfoto

I vores daglige arbejde i varmestuen i Holstebro lægger vi vægt på hele tiden at forsøge at bruge det kristne menneskesyn og Kirkens Korshærs værdisæt som pejlemærker for vores indsats.

svært ved at være i varmestuen uden konstant opsyn, støtte og vejledning fra en medarbejder. At give den støtte er også en måde at praktisere nærvær, omsorg og respekt på.

I medarbejdergruppen afsætter vi tid til i fællesskab at reflektere over, hvordan dette praktiseres, hvordan vi bedst imødekommer brugernes behov og udfordringer, og hvordan vi bedst tilbyder hjælp og støtte til forandring for dem, der vil det.

Der kan være udfordringer nok at tage fat på. Og selvom det heldigvis ikke sker hver dag, så kan vi medarbejdere og de frivillige godt blive modløse eller frustrerede. Derfor har også vi brug for at blive tanket op og finde inspiration. Og det er der rig mulighed for at få i biblen og i den måde, som Jesus er på.

Sagt på en anden måde: Vi reflekterer over, hvordan vi sikrer, at alle mødes med respekt, og at vores nærvær og omsorg deles ”ligeligt” ud til alle dem, som kommer på varmestuen. Og vi tænker over, hvordan vi hjælper mennesker til at opnå en ønsket forandring uden at presse, og samtidig over, hvordan vi undgår, at medarbejdere og frivillige kommer til at lade sig presse af de af brugernes ønsker, som ikke skal opfyldes på varmestuen. Det uendeligt svære

Udover det er der snakken om alt det, der kan være så uendeligt svært: Hvordan sætter vi, med kærlighed til den enkelte og med respekt for fællesskabet, de rette grænser for de mennesker, som nok har allermest brug for os, men som også har allersværest ved at begå sig i varmestuens rammer. Mennesker, som har eller har haft livsvilkår, som de måske ikke selv har været herre over, men som nu betyder, at de har svært ved at begå sig i samfundet i almindelighed og blandt samfundets autoriteter i særdeleshed. Det er livsvilkår, som kan betyde, at de også har

Hvad Jesus ville gøre

Da jeg var ung, var det i kirkelige kredse meget moderne at gå med et lille armbånd med fire bogstaver, ”WWJD”, som står for ”What Would Jesus Do”, altså ”Hvad ville Jesus gøre i en tilsvarende situation”. Det gælder stadig. Det gør, at vi husker, at alle mennesker er lige værdifulde, alene fordi de er skabt i Guds billede, og ikke har deres værdi ud fra, hvad de kan præstere, eller ud fra hvordan de opfører sig. I de fire bogstaver ligger også kilden til tilgivelsen, som i varmestuens praksis betyder, at vi hurtigt glemmer, hvis der har været en grund til at bortvise et menneske fra varmestuen. Alle får en ny chance. Peters nærvær, omsorg og respekt

På et tidspunkt havde vi kontakt til Peter (opdigtet

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2021

navn), som på alle områder var ekstremt udfordret med misbrug, kriminalitet, psykisk og fysisk sygdom, og som samtidig havde meget svært ved at begå sig blandt de andre i varmestuen. Peter havde efter en lang periode uden indtægt aftalt med mig, at jeg skulle gå med på kommunen og hjælpe med at få søgt kontanthjælp og få styr på NemID, mv. Det var en svær eftermiddag for Peter, som flere gange var ved at miste besindelsen overfor meget hjælpsomme og overbærende medarbejdere på kommunen. Men det lykkedes at få styr på det hele. Jeg bildte mig ind, at det var pga. min tilstedeværelse, at ingen kom noget til i processen. Da klokken var blevet mange og varmestuen for længst havde lukket, var der stadig et par telefonopkald, der skulle gøres sammen med Peter. Pludselig kigger han på mig og spørger, hvordan jeg har det. Han synes ikke, at jeg skal bruge mere tid på ham nu. Resten kunne vente. ”Tusind tak for hjælpen,” sagde han og fortsatte, ”Nu skal du tage hjem til din familie.” Det er Jesus, vi møder

Peters omsorg for mig blev et stærkt billede på, hvordan jeg blev mødt med nærvær, omsorg og respekt. I Det Nye Testamente er der flere beretninger, som fortæller, at når vi møder de udstødte og fattige, så er det Jesus, vi møder. Det betyder derfor også, at Jesus møder mig i mødet og tanker mig op. Denne oplevelse gav mig et nyt perspektiv på Kirkens Korshærs værdisæt om nærvær, omsorg og respekt. Og det fik mig til at tænke på lignelsen om den fattige enke, som gav alt, hvad hun ejede, modsat alle andre, som kun gav af deres overflod. Denne dag var Peters omsorg for mig gaven, som måske i samfundets øjne ikke var meget værd, men for mig var det meget vigtigt og mere værd end guld. Og heldigvis er denne episode slet ikke enestående. De mennesker, som kommer på varmestuen, er ofte dem, der er allerbedst til at praktisere nærvær,

Der er mange udfordringer for brugerne i varmestuen. Men derfor kan brugerne nu også godt vise omsorg for medarbejdere i varmestuen, fortæller Esben Esmarch.

omsorg og respekt. Måske ikke altid ligeligt fordelt blandt alle, men altid ment fra hjertet og til stor inspiration for os medarbejdere og frivillige.

Markus kap 12 v. 43-44

”Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg jer: denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken.”

TIL EFTERTANKE

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark. Redaktion Jeanette Bauer (ansv.) Rie Helmer Frederikke Lett Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto Sebastian Stigsby

Det er ofte de mennesker, der kommer på varmestuen, som er bedst til at praktisere nærvær, omsorg og respekt.

Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer. Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer

TIL EFTERTANKE I hvert blad fortæller nuværende og tidligere korshærspersoner om deres arbejde med nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

Formand for hovedbestyrelsen Ian Ørtenblad

De fortæller om deres motivation, og hvordan de finder kræfterne til at holde ved og holde ud igennem op- og nedture.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Samtidig er det en refleksion over, hvordan det kristne udgangspunkt og værdierne omsorg, nærvær og respekt, kommer til udtryk i Kirkens Korshærs daglige arbejde.

Redaktionen af Korshærsbladet NR. 4/2021 blev afsluttet den 29. oktober 2021.

Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

Tusindvis af børn i Danmark skjuler, at deres familie ikke har råd til julegaver, mad og godter. De bruger stor energi på at blive i rollen, for det kræver meget at have lidt. Kirkens Korshær hjælper fattige børn i Danmark med at få en bedre jul.

Vil du hjælpe os med at hjælpe?

MOBILEPAY: 330055

SMS ’UDSAT’ TIL 1231 (200 kr) Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Betales i netbank Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation. Kroner

Øre

Betalingsdato

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre