Korshærsblad nr 2 2016

Korshærs bladet

Nr. 2/ April 2016

Fattig i Danmark Det værdifulde samfundsansvar For få sovepladser til hjemløse

Nye brugere

Ensomme pensionister i varmestuen / 21 /

Foto: Louise Dybbro

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Martha Madsen, m.madsen@kbh.kirkenskorshaer.dk

Indhold/april 2016

Korrektur Néné La Beet

Korshærschefen skriver

side 3

Layout Dawdu

Det værdifulde samarbejde

Tryk Tarm Bogtryk A/S

Landsindsamling - Hjælp både ude og hjemme

side 8

Ensomhed i varmestuen

side 9

Hvad siger korshærslederne?

side 11

ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Forsidefoto Louise Dybbro Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600

side 5

Fællesskab mod ensomhed side 12 Fattigdom og afsavn side 13 Til Eftertanke side 14 Den nat Stengade lukkede Kort Nyt De gode øjeblikke

side 16 side 18 side 20

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr 2, 2016 blev afsluttet 1. april 2016 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 7. juni 2016.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.

/ k o r s h æ r s c h e f e n skriver /

INGEN PLADS I HERBERGET ”Der var ikke plads til dem i herberget.” Sådan opsummerer juleevangeliet lakonisk situationen for Josef og Maria, som er i fødsel den aften, hvor det bliver jul.

Ironisk nok bekræfter historien om Jesu liv derefter den gamle sang om, at ”julen varer li’ til påske”. For påskens beretning om Jesu lidelse og død er igen historien om afvisning og afmagt. Nøden og udsatheden er vilkåret året rundt for Gud og for mennesker. Der er heller ikke plads i herberget i denne påske.

Den lange kø af hjemløse mennesker zig-zag’er sig hen ad Stengade på Nørrebro, og ikke alle får en plads i herberget i Natcaféen. Det kan man læse om på de følgende sider.

Historien om at være udenfor gentager sig en aften før påske 2016 på københavnske Nørrebro. Men med den forskel, at vi prøver at gøre plads. Vinteren igennem har natcaféen taget alle ind, selv om der ikke var soveplads til alle.

Kirkens Korshær bygger sit arbejde på det kristne fundament. Det påminder os til stadighed om at lukke op og skabe rum. Det vil vi gerne gøre endnu mere af i Kirkens Korshær.

For der er brug for det, at vi giver hinanden plads.

Plads er ikke kun et spørgsmål om kvadratmeter. Det er en fælles opgave, i mere omfattende forstand et spørgsmål om både at være den, som giver plads, og den, som tager plads.

Om at indskrænke sit territorium på den ene side og på den anden side om at turde at tage plads i tryg forvisning om sit eget menneskeværd.

“

Kirkens Korshær bygger sit arbejde på det kristne fundament. Det påminder os til stadighed om at lukke op og skabe rum.

Det vil vi gerne gøre endnu mere af i Kirkens Korshær.

At skabe gode øjeblikke

Skærtorsdag spiste Jesus sammen med sine disciple, et måltidsfællesskab præget af stærke følelser, af kærlighed, svigt, ensomhed og fællesskab. Måltidet var et godt øjeblik. Også for Judas, så godt, at han ikke kunne være i det, men måtte gå ud og ødelægge det og fik tilnavnet ”forræderen”, selv om der sikkert var mere at sige om ham, end at han forrådte Jesus. Mennesker kan få det sådan med gode ting i deres liv: ”Det er for godt til at være sandt. Hellere forråde end selv blive forrådt!” Men øjeblikket var godt. Øjeblikke kommer og går. Varighed er ikke en kvalitet i tiden. Den hører evigheden til. Men indtil da, så lad os give hinanden plads med gode øjeblikke.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær /3/

Samarbejde med erhvervslivet resulterer ofte i gratis produkter til Kirkens Korshærs brugere.

Her har erhvervschef Hans Mayland og relationsmedarbejder Sune Wessel fra Kirkens Korshær lånt soveposer fra Jysk og grej fra Spejder Sport.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

/INDBLIK/

Det værdifulde samarbejde Kirkens Korshær arbejder tæt sammen med virksomheder, som gerne vil støtte socialt arbejde og vise samfundsansvar. Resultatet er blandt andet gratis soveposer, friluftsudstyr, briller og suppe til Kirkens Korshærs brugere Tekst Heiner Lützen Ank Foto Jeanne Kornum

Kirkens Korshær og CSR

I august 2013 fik Spejder Sport en idé. Ledelsen i kæden, som sælger kvalitetsudstyr til friluftsliv i hele landet, besluttede, at virksomheden ville hjælpe mennesker i Danmark, der har svære vilkår.

Carsten Thomsen, indkøbschef i Spejder Sport, og den øvrige ledelse ønskede at donere soveposer til en af de organisationer, der arbejder med socialt udsatte i Danmark. Men det skulle vise sig at være vanskeligere end som så at få stablet på benene.

- Jeg ringede rundt til flere organisationer. Men ingen havde lyst til at få soveposer. De ville hellere have penge, forklarer Carsten Thomsen.

l Kirkens Korshær er bedst kendt for det sociale arbejde og genbrug. Men den over 100 år gamle organisation er også med, når det gælder moderne CSR-samarbejde med erhvervslivet.

Et bredere samarbejde Det var Spejder Sport imidlertid ikke interesseret i. Det ville være for let for virksomheden blot at aflevere en pose penge og på den måde købe sig til aflad. Men da Carsten Thomsen fik fat i relationsmedarbejder Sune Wessel i Kirkens Korshær, kom der hul igennem.

Et møde blev aftalt, Spejder Sports repræsentanter besøgte en varmestue og så ved selvsyn, hvad organisationen arbejder med og står for, og i fællesskab fandt man på grundlaget for det samarbejde, som i dag hedder ”Giv dit Grej Nyt Liv”.

Her bliver brugt kvalitetsgrej solgt videre i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Køge til kunder, som ikke har lyst til eller kan betale fuld pris for Jeg tror ikke, det nyt udstyr, og til gavn for det sociale betyder, at flere, arbejde. Et projekt, som har større perspektiv end en enkelt donation mennesker handaf soveposer eller penge ville have ler i JYSK. Omvendt været for Spejder Sport, forklarer har de fleste nok en Carsten Thomsen. forventning om, at - Den centrale værdi i vores arbejde er respekt. Vi er ejet af børne- og en stor virksomhed ungdomsorganisationen Det Danske som Jysk bidrager Spejderkorps, og det farver naturligtil samfundet på en vis alt det, vi står for. Respekten er eller anden måde. også afgørende i Kirkens Korshær.

Det kunne man mærke fra det førDet gør vi så for ste møde. Derfor var det heller ikke eksempel igennem svært at beslutte sig for at arbejde samarbejdet med sammen.

Kirkens Korshær.

Sune Wessel, relationsmedarbejder hos Kirkens Korshær, har som en del af sit arbejde at skabe relation Rune Jungberg Pedersen til erhvervssamarbejdspartnere, og JYSK

l CSR står for Corporate Social Responsibility. Det kan oversættes til Virksomheders Samfundsansvar på dansk.

t

“

/5/

beskriver partnerskabet som et oplagt match.

- Spejder Sport er en virksomhed med klare værdier og en stærk kvalitetsbevidsthed, og det er noget, vi kan genkende fra vores arbejde, siger han.

Stordriftsfordele Et andet eksempel på en velfungerende aftale for både Kirkens Korshær og erhvervspartneren er samarbejdet med boligkæden JYSK. Et samarbejde, der ifølge Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director hos JYSK, blandt andet bygger på et ønske om at hjælpe flest muligt: - En virksomhed som JYSK får mange henvendelser. Men i stedet for mange mindre samarbejder, vil vi hellere involvere os i større samarbejder, fordi der kommer mere ud af det. Derfor kiggede vi på et tidspunkt på, hvem vi synes, det kunne være oplagt at samarbejde med, og fik hurtigt øje på Kirkens Korshær, siger han.

Samarbejdet består i, at JYSK donerer soveposer og liggeunderlag, som deles ud til brugerne af Kirkens Korshærs sociale tilbud. Og det har klare stordriftsfordele.

- Kirkens Korshær kan nemlig vurdere, hvor mange soveposer, der er brug for, og ved at vi så leverer et par gange eller måske bare en enkelt gang om året, sørger vi dels for, at de rette får glæde af det, dels sikrer vi os, at der ikke bliver brugt unødige ressourcer på for eksempel distribution. Dermed får flest muligt noget ud af det, siger Rune Jungberg Pedersen.

“

- Hvis der er firmaer, der ønsker at hjælpe nogen på en enkel og direkte måde, så er vi den oplagte samarbejdspartner.

For vi er i kontakt med nogle konkrete mennesker i nød, som man kan hjælpe på forskellig vis. Det helt afgørende er, at der er et værdifællesskab mellem os og virksomheden, og dem er der heldigvis mange af.

Er værdifællesskabet der, så er der gode muligheder for et godt samarbejde.

Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef, Kirkens Korshær.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

Gratis briller Også optikerkæden Smarteyes er optaget af at tage et samfundsansvar. Hver gang kæden har åbnet en af sine nu 14 butikker i Danmark, har man fejret det ved at invitere den lokale Kirkens Korshær varmestues brugere til at komme hen i butikken for at få et par gratis, nye briller.

- Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen.

Vi synes, at alle skal have chancen for at kunne se godt, og vi er taknemmelige for, at Kirkens Korshær giver os en mulighed for at hjælpe socialt udsatte mennesker, forklarer direktør for Smarteyes i Danmark, Niels Adolfsen.

Optikerkæden donerede også hele sin omsætning fra den 16. december sidste år til Kirkens Korshær.

Beløbet blev på knap 140.000 kroner, som gik direkte til det sociale arbejde lokalt i de byer, hvor kæden har butikker.

Bredt samarbejde - Kirkens Korshær er ikke så kendt som de helt store organisationer. Men alligevel har vi meget at tilbyde, som mange virksomheder kan identificere sig med.

Vi bliver således betragtet som en troværdig samarbejdspartner, der er med til at løse vigtige, sociale samfundsproblemer. Troværdigheden gælder ikke kun organisationen og medarbejderne, men også vores evne til at løse de opgaver, et godt samarbejde kræver, forklarer Hans Mayland, som er erhvervschef hos Kirkens Korshær.

Samarbejde skal altså forstås bredt. Det er ikke kun penge og produkter, der gør nytte i det sociale arbejde. Også tid og specialviden er i høj kurs.

- Der er de tilfælde, hvor vi får doneret nogle penge. Det er naturligvis rart. Så er der de samarbejder, hvor vi får doneret produkter, som vi kan bruge direkte i vores arbejde, for eksempel soveposer og kaffe. Og som det tredje er der de samarbejder, hvor virksomheder tilbyder serviceydelser, som for eksempel konsulenttid og analyser, som vi kan bruge i vores arbejde. Det styrker alt sammen i sidste ende vores sociale arbejde.

Mandetimer og suppe Igennem årene har Kirkens Korshær deltaget i samarbejder, der har resulteret i alt lige fra penge og kaffe til soveposer, briller, arbejdskraft og know-how.

For nogle år siden besluttede Mou for eksempel at donere gratis suppe til Kirkens Korshærs varmestuer landet over. Et samarbejde som stadig foregår, og som bare i løbet at det seneste år har resulteret i mindst ni ton suppe, hvilket svarer til cirka 34.000 portioner, til Kirkens Korshærs brugere.

Et andet eksempel er online take-away portalen Hungry.dk, der løbende leverer frokost til 2-3 varmestuer om måneden. Firmaet leverede desuden gratis pizza og sodavand til alle deltagerne i Kirkens Korshærs fodboldmesterskaber i Odense for nylig.

En af de virksomheder som har doneret mandetimer i form af konsulentbistand til Kirkens Korshær er den multinationale teknologi- og konsulentvirksomhed IBM. En anden er forsikringsselskabet Gjensidige, som i år vil donere cirka 900 ansattes arbejdskraft til det sociale arbejde. Medarbejderne i forsikringsselskabet skal ud og arbejde som frivillige på Kirkens Korshærs og to andre organisationers arbejdssteder i løbet af 2016.

Troværdighed går begge veje For virksomhederne er samarbejdet en genvej til at vise omverdenen at firmaet går op i det omgivende samfund og tager ansvar, også i sociale sammenhænge. Omvendt betyder samarbejder med erhvervslivet også noget for Kirkens Korshærs image.

- Det viser, at vi er værd at arbejde sammen med, og at vi magter samarbejdet med store virksomheder, siger erhvervschef Hans Mayland.

Relationsmedarbejder Sune Wessel supplerer: - Det er en blåstempling af Kirkens Korshærs arbejde, og det viser, at vi kan tilføre vores samarbejdspartnere noget værdi, når velrenommerede virksomheder vælger os som CSR-samarbejdspartner igennem flere år.

“

Medarbejderne i Spejder Sport er rigtig stolte af samarbejdet.

Det er værd at huske på, at de enkelte butiksledere rundt i vores butikker skal ville det her, hvis der skal komme noget ud af det, og det vil de i den grad. Projektet har nu kørt i knap to år, og vi har solgt for cirka 250.000 kr. Meget mere end en enkeltstående donation på 50.000 kr. Og hertil skal lægges alt det andet, projektet har ført til.

Carsten Thomsen Spejder Sport

spis med Startskuddet lyder mandag den 25. april, når vi for første gang inviterer indenfor til Danmark spiser sammen og opfordrer alle til at være med i hele ugen – og resten af året.

Uanset om du er i arbejde, under uddannelse eller leder efter job, bor på plejehjem eller herberg, er 1., 2. eller 10. generationsdansker, så kan du altid finde et måltid og fællesskab, der passer dig på danmarkspisersammen.dk Her kan du nemlig finde links til hundredvis af fælles måltider spredt over hele landet. Og du kan læse mere om, hvordan du selv kan invitere andre med til et måltid.

Folkebevægelsen mod Ensomhed står bag Danmark spiser sammen, fordi vi med de mange fælles måltider vil skabe nye fællesskaber. Flere end 60 organisationer, foreninger, skoler, virksomheder og kommuner er gået sammen for at skabe denne nationale begivenhed, hvor alle kan være med på tværs af generationer, kulturer og samfundslag.

Vi håber, at du også vil være med?

/7/

/ T ema : e n s o mh e d /

Ensomhed i varmestuen

Der kommer flere ensomme pensionister i varmestuen Fristedet i Brønderslev. Det kan udfordre rammerne, men hos Kirkens Korshær i Brønderslev skal der være plads til alle.

D

er er kaffe på kanden. Ost, pålæg og rundstykker stillet på fade og smørbakker i en størrelse, der understreger fordelen ved storkøb, fordelt rundt på bordene.

Tre mænd i bedstefaralderen sidder og taler sammen. Det er tydeligt, de har kendt hinanden i længere tid. Den ene er frivillig. De to andre er faste gæster i varmestuen.

Ved siden af sidder en mand med et stort, viltert skæg og stærke, korslagte arme og taler med en kvinde, der venligt nikker til hans ord. Efter han måtte opgive sit arbejde, begyndte han at komme hos Kirkens Korshær. Jytte er en af de frivillige, han møder i varmestuen, hvor hun er kommet fast én gang om ugen i 12 år.

Formiddag på Fristedet - Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen, og særligt vil jeg gerne byde velkommen til vores gæster.

Helle Toftegård, leder af Kirkens Korshærs arbejde i Brønderslev, kigger ud over forsamlingen på 15-20 mennesker og nikker over mod det ene bord, hvor fem kvindelige frisører har sat sig.

- Det er dejligt, I vil komme her i varmestuen for at klippe vores gæster. Vi har lavet en liste over dem, der gerne vil klippes.

Det er en almindelig formiddag i varmestuen Fristedet lige bortset fra besøget af frisørerne. De næste par timer er det vigtigste at være sammen. Uanset

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

om man er medarbejder, frivillig eller bruger af stedet.

Ensomme pensionister På det seneste er der dog sket noget i forhold til den gruppe, der kommer i varmestuen, fortæller Helle Toftegård: - Pensionisterne er begyndt at fylde mere i varmestuen. De er næsten alle sammen ensomme. Nogle har også psykiske problemer.

Og det kan mærkes i forhold til gruppen af stofbrugere, alkoholafhængige og psykisk syge, der ellers kommer i varmestuen.

- Det kan skabe problemer, for vi har ikke fysisk plads nok. Men når udgangspunktet i Kirkens Korshær er, at man ikke afviser nogen, så er det vigtigt, at man giver nye gæster muligheden for selv at overveje, om Fristedet er det rette sted at komme. Når vi får nye pensionister på besøg, så prøver jeg at få en snak med dem. Jeg spørger så, om de ved, hvad det her er for et sted, og om de ved, at Fristedet er for socialt udsatte. Det giver ofte anledning til en god snak og gør, at nogle bliver overrasket og derefter vælger os fra igen. Det her er ikke det rette sted for den gruppe af pensionister, som primært kommer for at spise billigt.

Værn mod ensomhed En af gæsterne i dag er kvinde og pensionist. Hun er kommet i Fristedet i flere år og ville ellers, ifølge eget udsagn, ofte sidde alene derhjemme:

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Louise Dybro

Godt, du kom Manden og kvinden har sat sig ved bordet lige ved køkkenet.

Sammen med to andre har de fundet raflebæger og terninger frem. Kaffekrusene er skubbet ud til siden, så de ikke står i vejen.

- Kom nu, det er din tur.

- Jamen, jeg skal da lige have lov til at snakke. For resten kan jeg godt følge med, mens jeg snakker.

I køkkenet er to frivillige begyndt at anrette dagens middag.

Helle Toftegård stiller sig og kigger på de fire terningspillere. Der bliver udvekslet et par bemærkninger, inden hun vender sig mod en mand med langt hår og kjole: - Hej, godt du kom. Du skal op ad trappen, hvis du skal klippes.

“

Pensionisterne er begyndt at fylde mere i varmestuen.

De er næsten alle sammen ensomme. Nogle har også psykiske problemer. Og det kan mærkes i forhold til gruppen af stofbrugere, alkoholafhængige og psykisk syge, der ellers kommer i varmestuen.

Helle Toftegård, leder af Kirkens Korshærs arbejde i Brønderslev

t

- Det, der er godt ved at komme her, er, at vi er én stor familie. Man tager sig af hinanden, og man kan altid få hjælp.

Det kan jeg godt lide.

En anden gæst i dag, som har sin faste gang i Fristedet er også pensionist. Han stoppede med at arbejde i efteråret, og varmestuen er blevet et vigtigt element i hans hverdag nu: - Jeg kommer her hver dag, og jeg er her ofte hele dagen.

Der er så hyggeligt her, og der bliver ikke gjort forskel på dem, der kommer. Det er dejligt.

Manden har både børn og børnebørn. Men de skal også have deres eget liv, siger han: - Man skal passe på med ikke at slide for meget på sin familie. Så hvis jeg ikke havde det her sted, så ville jeg mange gange sidde alene derhjemme.

/9/

/ T ema : e n s o mh e d /

Det er ikke kun i Brønderslev, der kommer flere pensionister end tidligere. I mange af varmestuerne landet over er pensionister blevet en større del af klientellet. Her har en række korshærsledere ordet:

Hvad siger korshærslederne?

Ensomhed har mange ansigter

Større problemer end ensomhed

Vi oplever en stor tilgang af brugere i vores varmestue.

Således er salget i varmestuen steget 67% fra 2012 til 2015.

Der er tilgang af alle slags mennesker. Hjemløse, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, psykisk syge og ensomme – alle dem, de andre ikke gider lege med. Vi byder alle velkommen.

Ensomheden har mange ansigter. I øvrigt oplever vi ofte, at dem, der i første omgang giver udtryk for at være fuldt på toppen i alle henseender, såmænd også kan bære rundt på tunge byrder, som de ikke kan få italesat andre steder.

I dagvarmestuen kommer der enkelte førtids- og alderspensionister, som ved første øjekast ikke har andre udfordringer end ensomhed. Ved nærmere eftersyn viser der sig altid boligproblemer, forsørgelsesproblemer, psykiske udfordringer og ofte misbrug af alkohol og benzodiazepiner.

Kjeld Lundorff, Holbæk

Heinz Wolff, Odense

En del af målgruppen Vi betragter pensionisterne som en del af vores målgruppe, da nogle af dem kun har os som netværk. Nogle ser vi hver dag, andre et par gange om ugen.

Generelt har de ikke noget netværk, har tidligere haft et misbrug eller psykiske problemer.

Ingrid Flye, Christianshavn

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

Ensomhed og andre problemer I Slagelse møder vi også pensionister i alle tre varmestuer.

De er ofte ensomme mennesker, der ikke er ret gode til sociale kontakter eller helt mangler netværk.

Som oftest skyldes deres ensomhed, at de også har andre problemer, såsom psykiske lidelser, at de er socialt afvigende, at de har brudte relationer eller andet.

Flemming Jantzen, Slagelse

/ T ema : e n s o mh e d / /

Fællesskab mod ensomhed Kampen mod ensomhed ligger som et underliggende tema i alt, hvad Kirkens Korshær gør, mener chef Helle Christiansen. Det gælder også i arbejdet med den nye gruppe af brugere i varmestuerne - de ensomme pensionister

E

nsomhed, kedsomhed og sorg kendetegner dem, der kommer til Kirkens Korshær. På tværs af de forskellige grupper af mennesker, vi er i kontakt med, er det altid det, vi møder i vores arbejde.

Sådan siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, om organisationens sociale hjælpearbejde.

Dermed er hjælpearbejdet ikke blot et spørgsmål om at skaffe mad, overnatningsmuligheder og bistå ved at skabe kontakt til diverse myndigheder, men i lige så høj grad et spørgsmål om at bryde igennem til nogle bagvedliggende problemer.

- Mange af dem, der kommer til os, kommer med forestillingen om, at de ikke er noget værd, og det isolerer altså mennesker.

Den mindste byggesten Skal kampen mod ensomheden, kedsomheden og sorgen lykkes, er der et middel, der er bedre end alt andet, mener Helle Christiansen: - Fællesskabet er det væsentligste, vi har at tilbyde.

Således er mødet mellem to mennesker den mindste klods i Kirkens Korshærs arbejde. Men altså den klods, vi bygger vores arbejde på. Der ligger i kristendommen et budskab om, at vi ikke er skabt alene.

Dermed rejser kristendommen en protest imod ensomheden. En protest, Kirkens Korshærs arbejde skal ses i forlængelse af.

Af samme grund anser Helle Christiansen det for helt naturligt, at Kirkens Korshær er en del af Folkebevægelsen mod ensomhed. Fordi ensomheden ofte gemmer sig under de ydre problemer, folk har. Ensomheden kendetegner også i særlig grad de pensionister, som er begyndt at opsøge Kirkens Korshær.

fattigdom. Nogle af pensionisterne, som ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet regelmæssigt gennem deres liv, er fattige. Og der bliver flere af dem i fremtiden.

Nye tilbud til nye grupper Helle Christiansen mener, at der er muligheder for at rumme både de brugere, som hidtil har været gæster i varmestuerne, og den nye gruppe af ensomme pensionister, som også har behov for Kirkens Korshær. De forskellige grupper skal ikke nødvendigvis være i varmestuen samtidig.

- Vi skal se på, om ikke vores lokaler kan anvendes mere fleksibelt. For eksempel kunne der godt åbne et tilbud, hvor målgruppen var ensomme mennesker uden misbrug, psykisk sygdom eller hjemløshed. Det kunne ske i samarbejde med foreninger eller nye grupper af frivillige, som ville løse denne opgave i vores lokaler. Der er brug for tilbud, der kan bryde ensomheden, og Kirkens Korshærs måde at være til stede på lader til at være værdsat af mange mennesker. I mange tilfælde er det måske det eneste tilbud, der er.

Flere fattige - Jeg havde fornøjelsen af at hjælpe til i en af vores varmestuer i en middelstor provinsby et par dage.

Der faldt jeg i snak med flere pensionister, og det viste sig, at ensomhed, kedsomhed og sorg var deres baggrund for at opsøge Kirkens Korshær. De havde deres problemer, havde oplevet svigt, og dermed kendte de også til ensomheden.

Selv om Kirkens Korshær nok er mest kendt for sit sociale arbejde med blandt andre hjemløse, psykisk syge og stofmisbrugere, er den nye gruppe også velkommen, siger Helle Christiansen.

- Ud over ensomhed er der for eksempel også

/ 11 /

/ny viden/

34%

af de økonomisk fattige forældre angiver at have ladet være med at købe nødvendige ting til sig selv til fordel for børnene. Det gælder kun for 20 % af de økonomisk ikke fattige forældre.

6%

af de fattige angiver, at de af økonomiske grunde ikke spiser et dagligt hovedmåltid. Det samme gælder kun for 1 % af de ikke økonomisk fattige.

24%

En betydelig del af de økonomisk fattige oplever forskellige former for økonomisk stress.

For eksempel er det 24% af de fattige, der oplever, at boligudgiften er en stor byrde. Tilsvarende gælder det 8% af de ikke fattige.

15%

16%

42%

af de fattige angiver, at de af økonomiske grunde ikke spiser tre måltider om dagen.

Tilsvarende gælder det 3 % af de ikke økonomisk fattige.

25%

af de fattige oplyser, at de har en psykisk lidelse eller psykiske problemer mod 8 % blandt de ikke økonomisk fattige.

af de fattige har af økonomiske grunde ikke købt lægeordineret medicin. Til sammenligning gælder det kun 3% af de ikke økonomisk fattige.

24%

af de økonomisk fattige mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst på måneden. Det gælder for 8% af de økonomisk ikke fattige.

38%

af de fattige har svært ved at betale regninger. Det gælder 10% af de ikke økonomisk fattige.

af de fattige har ladet være med at gå til tandlæge af økonomiske grunde. Det samme gælder kun 10% af de ikke økonomisk fattige.

16%

af de fattige har ikke indenfor det seneste år har af økonomiske grunde betalt deres boligudgifter for sent inden for det seneste år. betalt deres boligudgifter til tiden. Det

Fattigdom og afsavn i Danmark En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velværd (SFI) konkluderer, at selv om fattigdomsgrænsen officielt er afskaffet, så er der stadig mennesker i Danmark, som lider basale materielle og sociale afsavn af økonomiske årsager.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom og vedtaget af den daværende regering i 2013.

Ifølge fattigdomsgrænsen dengang, var man fattig, hvis ens formue var under 100.000 kroner, og man havde haft en årlig indkomst under cirka 103.000 kroner i en periode på tre år i træk, undtagen hvis man var studerende.

I 2015 afskaffede regeringen fattigdomsgrænsen. Argumentet var, at fattigdom ikke kun bør måles i kroner og ører.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

“

Alle politiske partier herhjemme har en målsætning om, at alle skal have lige muligheder.

Undersøgelsen her viser, at sådan er det ikke. Der er ikke lige muligheder for alle.

Torben M. Andersen, Professor på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, tidligere formand for ekspertudvalget om fattigdom .

Landsindsamling 2016

Hjælp både ude og hjemme Hvem skal man vælge at samle ind til? Verdens fattigste eller socialt udsatte mennesker i Danmark? Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær er enige om, at man sagtens kan gøre begge dele uden at konkurrere med hinanden.

J

eg mener, vi skal hjælpe både ude og hjemme, og at der ikke går noget af den ene gruppe, fordi man støtter den anden. Det er to forskellige opgaver.

Sådan skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i et brev til organisationens lokale indsamlingsledere forud for Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling i marts.

Endvidere henviser Birgitte Qvist-Sørensen til Kirkens Korshærs landsindsamling den 27. november som en oplagt mulighed for også at støtte fattige og socialt udsatte mennesker i Danmark.

Svar på tiltale At Folkekirkens Nødhjælp skriver således, er der ifølge Vil du vide Loa Bendix, projektleder i Folkekirkens Nødhjælp med mere eller melde ansvar for landsindsamlingen, en klar årsag til: dig til Kirkens Kors- På det tidspunkt var der et par historier i medierne om, at vi måske skulle hjælpe folk herhjemme, hærs landsindsamling? før vi hjælper ude i verden. Det var som et svar på Send en mail til dette. Det var også for at give vores indsamlingsledere nogle argumenter, hvis de stødte på denne landsindsamling@ holdning. kirkenskorshaer.dk For ifølge Loa Bendix udelukker støtten til det ene formål ikke støtten til det andet. Mange af dem, som støtter Folkekirkens Nødhjælp, støtter samtidig Kirkens Korshær.

- Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær er ikke konkurrenter. For vi arbejder for forskellige ting. Så det er ikke et enteneller, men snarere et både-og. Der er nok et vist sammenfald mellem de to organisationers bagland. Så mange vil finde det naturligt at støtte dem begge.

Landsindsamling i Vildbjerg En af dem, der støtter både Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp, er Ejvind Madsen fra Vildbjerg. Han var således med til at samle 13. mio. kr. ind for Folkekirkens Nødhjælp i marts og skal være med igen, når Kirkens Korshær samler ind 27. november.

- Jeg synes, det er en god måde at hjælpe til på. I løbet af to en halv time samlede jeg cirka 1500 kr. ind, og dem er der mange ude i verden, der godt kan bruge. Der er også brug for hjælp herhjemme, og jeg ved ikke helt, hvordan vi organiserer det i november, men jeg har lovet, at der kommer til at være landsindsamling for Kirkens Korshær her i Vildbjerg. Så det bliver der.

Ejvind Madsen har været frivillig i Kirkens Korshær i mange år. Både i den genbrugsbutik, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp driver i fællesskab i byen, og som lodseddelsælger. Han mener, at det at tage en tur med en indsamlingsbøsse giver mening.

- Det er en god måde at yde en indsats på. Det er en opgave med klare rammer, og når man har gjort det, så er opgaven løst. Så har man gjort det, man skulle, og det er noget, alle kan gøre.

Ejvind Madsen samler ind for både Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær.

LANDSINDSAMLING 2016

/ 13 /

/ kort Nyt /

Nedslående Årsrapport Landsforeningen af VæreSteders årsrapport for udsatteområdet udkom i februar og er bekymrende læsning.

Rapporten konkluderer, at der er blevet flere fattige, flere misbrugere, flere hjemløse, og at uligheden er vokset. Årsrapporten tegner også et billede af udviklingen i fremtiden, hvis intet ændrer sig, og konklusionen er, at man om ti år kun vil have værdi og dermed rettigheder, hvis man bidrager til den økonomiske vækst.

Til slut er der et åbent brev til socialministeren, hvori der lægges op til dialog om formålet med sociale indsatser og om det menneskesyn, de senere års forringelser afspejler.

Se mere på www.vaeresteder.dk

Kokkeelever på varmestue Menuen stod på skipperlabskovs og hjemmebagt brød, da en gruppe kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby overtog køkkenet i varmestuen på Istedgade 100 i marts. Samarbejdet har eksisteret siden 2010 og gør stor lykke hos brugerne de to gange om året, det løber af stablen.

Bryllupsmesse i Køge Butikken i Køge holdt bryllupsmesse den 13. marts og solgte ud af de 100 brudekjoler, der er blevet indleveret til genbrug. Butikken havde allieret sig med det lokale erhvervsliv inden for alt, hvad der skal til for at fejre bryllup - fotograf, blomsterbinder, orkester, vinhandler osv., og folk stod i kø for at komme ind til det romantiske arrangement.

Stor, ny butik på Lolland Omkring 150 mennesker var med, da butikken i Søllested på Lolland i marts åbnede i nye, større lokaler. Den gamle butik havde 100 m2 at gøre godt med, mens den nye butik boltrer sig på hele 400 m2. Åbningsomsætningen blev på hele 29.532.50 kr., hvilket er mere, end den gamle butik solgte for om måneden.

Plejer du ikke at modtage Korshærsbladet?

Vi har valgt fremadrettet at sende bladet til alle vores bidragsydere og ikke kun til støttemedlemmer. Plejer du ikke at modtage bladet, håber vi, at du vil have glæde af at læse om vores arbejde for udsatte mennesker i Danmark. / KORSHÆRSBLADET / April 2016/

Skriv gerne til korshærsbladet

Modeshow i Ribe

med tip om nyheder på redaktion@ kirkenskorshaer.dk

Butikken i Ribe lagde den 10. marts rød løber til et modeshow med farverigt forårs-genbrugstøj.

Der var 100 gæster ved catwalken, hvor modellerne fremviste de mange muligheder, der er i det genbrugstøj, som Kirkens Korshærs genbrugsbutikker sælger. I butikken håber man at gøre showet til en tilbagevendende begivenhed.

Nyt genbrugsbyggemarked Den 23. april åbner butikken i Svenstrup ved Aalborg et helt nyt genbrugsmarked, hvor man kan købe genbrugsbyggematerialer og møbler fra et stor møbellager.

Fundamentet Kirkens Korshær har overtaget driften af værestedet Fundamentet på Amager i København, og det blev fejret med åbent hus, pindemadder og taler.

Fundamentet har eksisteret siden 1998 og yder støtte og rådgivning til de af sine brugere, der er interesserede. Ellers er det et sted, hvor man kan få en pause fra gaden, spille banko eller få en rugbrødsmad.

Nørrebro korshærsmestre i fodbold Kirkens Korshær har sit helt eget fodboldmesterskab. Det blev i år afholdt den 3. marts i Odense, hvor Silkeborg, Aarhus, Horsens og Nørrebro dystede om pokalen, som holdet fra Nørrebro traditionen tro vandt igen i år.

Anne Kathrine Clausen

Ny korshærspræst i Holbæk Anne Kathrine Clausen er indsat som korshærspræst i Skt. Nikolai Kirke som Holbæks første korshærspræst.

Ny korshærspræst i Aarhus Den 17. februar blev Morten Aagaard indsat som korshærspræst i Aarhus.

Ham vil mange kende som leder af Kirkens Korshærs arbejde i Aarhus, men han har nu skiftet chefstolen ud med prædikestolen. / 15 /

/ r e p o r tag e /

Den nat Stengade lukkede

Natcaféen på Stengade i København er et af de få steder, hvor de hårdest ramte hjemløse kan sove om natten. Der er normalt åbent både dag og nat.

Men den 9. marts var der så mange mennesker om så få pladser, at der opstod tumult og medarbejderne var nødt til at lukke stedet helt.

D

et er onsdag aften i Stengade på Nørrebro.

Flere og flere stimler sammen foran døren til Natcaféen, eftersom klokken nærmer sig 22, hvor Natcaféen åbner. Da stedets medarbejder går ud for at få et overblik over nattens gæster, er fortovet foran den lave bygning nærmest oversvømmet af mennesker, så mange at de ikke længere kan være på fortovet, men fylder kørebanen helt ud til midterstriben.

Om natten er Natcaféen på Nørrebro mere eller mindre alene om at huse de københavnske hjemløse, der har færrest muligheder. Desværre er der flere hjemløse end sovepladser. Hele vinteren har medarbejderne lukket alle, der dukkede op, ind, så der i perioder har sovet over 60 mennesker i Natcaféen. Ingen skulle sove udenfor, når temperaturen lå og rodede rundt i frostgraderne. Om man så måtte sidde op og sove, så var man i det mindste indenfor, hvor ingen døde af kulde, var ræsonnementet.

Men det duer ikke i længden at have så mange mennesker indenfor i de trange lokaler. Derfor har medarbejderne besluttet, at nu, hvor det begynder at blive forår, må Natcaféen tilbage til den normale procedure med højest 33 overnattende gæster.

Nu, en onsdag i marts, står der så over 100 mennesker og vil ind.

Lodtrækning om pladserne Under normale omstændigheder har Stengade 40 åbent både dag og nat. Her tager medarbejderne imod alle de hjemløse, som ikke kan komme ind andre steder. Mange steder stilles der specifikke krav til de hjemløse, for at de kan komme ind. Nogle steder skal man for eksempel være misbruger. Natcaféen i Stengades brugere er dem, der ikke har andre steder at gå hen - hvis ikke her, så skal de sove på gaden.

For to et halvt år siden begyndte medarbejderne i Natcaféen at trække lod om pladserne, når der var for mange mennesker, der havde brug for et sted at sove. Når det er frostgrader udenfor, lukker de alle ind, men ellers er det nødvendigt at trække lod. Natcaféen fungerer bedre, når lokalerne ikke er proppet

/ KORSHÆRSBLADET / April 2016/

fulde af mennesker. For mange mennesker på for lidt plads skaber konflikter.

- ”Naboen lugter”, ”Hun tog badeværelset før mig”, ”Han er irriterende” osv. Det er alle de her små almindelige hverdagsting, der gør det. Når der er færre mennesker, så fordeler de sig selv i lokalerne, så det giver mening, men det er kun, når vi er nede på normalt antal. Så kører det, fortæller Natcaféens leder Rasmus Hansen.

Den 9. marts fortæller medarbejderen de over 100 forsamlede mennesker foran Natcaféen, at der vil blive trukket lod om pladserne den nat.

Det falder ikke i god jord. Der bliver råbt, og der bliver skubbet. Efter 45 minutters parlamenteren er der stadig uro, ingen vil rokke sig, ingen vil sove udenfor, menneskemængden er lige stor og massiv foran døren. Hvis døren bliver åbnet for nogle, vil diget briste, og medarbejderne beslutter derfor at lukke helt ned.

Flere hjemløse i København I København er der ikke nok sovepladser til hjemløse. I vinters var der fokus på problemet på de sociale medier, men nu hvor foråret er kommet, lukker nødherbergerne og omtalen forstummer. Det bliver der bare ikke færre hjemløse af.

- Det er hverdagskost, fordi det er det samme billede år efter år. Der bliver flere og flere brugere, og pludselig er vi de eneste, der har åbent om natten og tager imod de her mennesker, og så får du den kæmpe flok udenfor, der skændes og råber, siger Rasmus Hansen.

Vejret er bedre nu, så man er ikke i samme risiko for at dø af kulde af at sove udenfor. Til gengæld er risikoen for at blive berøvet, overfaldet, sparket til, spyttet eller tisset på ikke formindsket. Man er meget synlig og meget udsat, når man sover på Københavns gader. Det er ikke bare mere komfortabelt, men også langt sikrere at sove indendørs.

- På nogle punkter det faktisk sværere at være hjemløs i København fra 1. april til den 1. december, end det er om vinteren, siger Rasmus Hansen.

For om vinteren er der formentlig i omegnen af

Tekst: Martha Madsen Illustration: Rikke Ahm

150 ekstra sovepladser om natten, hvor der næsten ikke er nogen resten af året. Frelsens Hær har nogle pladser, og Stengade har plads til 33. Det er svært at sige, hvor mange, der kan have behov for en plads, men der skal nok være nogle hundrede, er et kvalificeret bud.

- Der har Natcaféen i Stengade været alene i mange år. Vi har åbnet døren for enhver, og vi skeler ikke til, hvor du kommer fra. Du kan komme ind, hvis du banker på, siger Rasmus Hansen.

Permanente løsninger mangler Der mangler permanente nattilbud i København, mener Rasmus Hansen. Steder, hvor der udover overnatning er mulighed for opbevaring af ejendele og rådgivning om vedkommendes muligheder for at komme videre. Sådanne steder kan mindske risikoen for den menneskelige deroute, som medarbejderne på Stengade ser hver eneste nat. Dem, der er psykisk syge eller misbrugere, kan ofte visiteres hen på offentlige væresteder. Dem, der kommer på Stengade, startede ikke nødvendigvis som decideret ressourcesvage, men de bliver det efter at have levet et utrygt og usikkert liv på de københavnske gader. Og

sådan bliver menneskemængden foran Stengade 40 større og større.

Normalt er der ikke problemer med, at ikke alle kommer ind. Man forstår spillereglerne, og så er der generelt en forståelse for, at nogle har det værre end andre. Stengade har otte pladser, som er reserveret til dem, der har det allerværst, og det har aldrig skabt problemer.

- Vores brugere kommer altså fra nogle kulturer, hvor man tager sig af de gamle og de syge, så da vi gik ud og sagde, at vi reserverede det her rum om natten, så var der kun en, der brokkede sig. Resten kom den næste nat og sagde ’hende her, hun har det dårligt’ og fandt dem selv til os, fortæller Rasmus Hansen.

Men man er presset fireogtyve timer i døgnet, når man ikke har en fast base, hvor man er tryg. Derfor bobler frustrationen nogle gange over, og det var altså det, der skete den 9. marts på Stengade.

Dagen efter åbnede Natcaféen igen og tog imod de mennesker, der nu var plads til. Så længe det er muligt, fortsætter Natcaféen med det. Indtil videre næsten alene om den opgave i København.

/ 17 /

/ til e f t e r t a n k e /

Kristus var punker Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på? Om dette helt grundlæggende spørgsmål vil Jørgen Lasgaard tale med seks forskellige personer i løbet af bladets numre i 2016.

D

iakon og socialpædagog, Lars Galib Andersen, har været tilknyttet værestedet Mariatjenesten på Vesterbro siden 2007. Mariatjensten har siden 1974 været et fristed for de mange, der lever et hårdt liv på gaden. I dag kommer her mange fra Østeuropa med håb og drømme om at arbejde, at sende penge hjem til familien og at bidrage til fællesskabet. De strander desværre, mange af dem. Det fører til håbløshed, nogle bliver deprimerede, nogle falder i misbrug med alkohol og stoffer. Nogle tyr til småkriminalitet som reaktion på deres møde med mange lukkede døre, fortæller Lars Galib Andersen om mange af de mennesker, han møder i sit arbejde som medarbejder i Kirkens Korshær.

arbejder i Mariatjenesten, at der også er Korshærsgudstjeneste hver søndag i Mariakirke kl. 19.30?

- Det er meget værdifuldt. Det er ligesom det ene ben i kirken er det talte ord, og det andet ben er den praktiske hverdag. Men man står jo stærkest ved at stå på på begge ben. Personligt har jeg det sådan, at hvis man fjernede gudstjenesten, ville det være tomt. Det er vigtigt, vi mærker det kristne fundament for arbejdet. Det kristne fundament har så også stor betydning i hverdagen, hvor vi skal træffe svære beslutninger om for eksempel karantæner, hvor vi skal balancere mellem, hvad der er retfærdigt, og hvad den skyldige person kan holde til.

Den første punker Kristus var den første punker, siger Lars Andersen, Værdifulde mennesker og fortsætter: Han gik imod samfundets regler. Hele Vi mødes i Mariatjenesten over en kop kaffe, og jeg hans liv var et opgør med samtiden, men det oprør spørger Lars: glemmer vi ofte. Haldor Hald fremhævede det i Hvad har en tjeneste, et samvær med disse menne”Kirken Der Forarger” i 1959, men det er stadig højsker at gøre med, at vi er kirke? aktuelt. Og det vigtigste i kristendommen er provo- Det hænger sammen i kraft af, at arbejdet er kerende. For eksempel siger Jesus: ”Elsk din fjende”, diakonalt og hviler på det kristne menneskesyn. Selv ”Hvad du har gjort mod én af disse mine mindste det mest utiltalende menneske, der kommer ind i små, det har du gjort imod mig”. Og ”Den af jer, der Mariatjenesten, er et værdifuldt er uden synd, skal kaste den første menneske skabt af Gud. Vi i Maristen”. atjenesten vil gerne møde menKirkens Korshær har selv omkring nesket med udgangspunkt i, at det år 2000 valgt fire ord om måden at har stor værdi, fremfor at reagere være kirke på: Opsøgende, solidaud fra, at det samme menneske risk, protesterende og provokerensikkert har skuffet andre mende. Lars Galib Andersen synes vælnesker. dig godt om denne måde at omtale Lars Galib Andersen taler i klare sig selv som kirke. Han uddyber: hovedsætninger, det her er hjer- Selvfølgelig provokerer det nogteblod for ham. Han citerer Frans le, at vi tager dem ind, som samfunaf Asissi for sætningen: ”Forkynd det har dømt som dårlige menneevangeliet – om nødvendigt med sker, fordi de ikke har kunnet leve ord” og forklarer, at det handop til samfundets krav. I forhold til ler om mødet med mennesket, at være opsøgende, så skal vi være lige præcis som det menneske nu et skridt foran samfundsmagten er, i øjenhøjde. Et møde, der har og reagere, når vi ser mennesker dialogen i centrum, og hvor der i nød. I Kirkens Korshær tager vi En drøm, du drømmer er spontanitet som reaktion på os af mange slags nød, mens vi alene, er kun en drøm. situationen. Dette møde er dagligventer på at samfundet gør noget En drøm, man drømmer dagens prædiken, mener han. ved sagen. I det solidariske ligger, Hvad betyder det for dig som medat vi møder mennesker i øjenhøjde, sammen, er virkelighed.

Citatet:

“

Yoko Ono / KORSHÆRSBLADET / April 2016/

Follow your dreams can

e l l ce

Lars Galib Andersen om værket og citatet:

Gadekunstneren med kunstnernavnet Banksy, som ingen ved, hvem virkelig er, har lavet et værk, hvor en maler har skrevet teksten: ”Følg dine drømme” med store bogstaver, og ordet ”AFLYST” er stemplet hen over.

Se dette og andre værker af kunstneren Banksy her: http:// banksy.co.uk/out.asp

”Tilsammen siger de noget vigtigt om drømme. Begge dele er fra vores tid, hvor individet er i centrum, og det fælles har trange kår. Kunstnerne John Lennon og Yoko Onos liv og kunst var fuld af idealisme og systemkritik. Det samme gælder Banksys værker, som altid bliver lavet i det offentlige rum som illegal kunst på gaden. Det er godt, synes jeg, at nogle mennesker bliver ved med at vægte det fælles.

Det er godt, der er nogle, der råber op om systemet, der undertrykker”.

Lars Galib Andersen Mellemnavnet har Lars giftet sig til. Han lever sammen med Nargiz Galib Andersen fra Aserbajdsjan.Lars er uddannet fra Diakonhøjskolen i 2009 og har været tilknyttet Mariatjenesten siden 2007.

Fo

to

rd .

Korshærspræst Aarhus, 2001-15. Frivillig i Kirkens Korshær siden 1982.

H auga a

Jørgen Lasgaard

Kim

hvor det ikke er sådan, at den anden skal op på vores niveau. Mange har tidligere mødt afvisning, regler, moralprædiken og sådan skal det ikke være hos os.

For Lars Galib Andersen skal det protesterende gennemsyre alle tre ovennævnte måder at være kirke på. Kirkens Korshær skal sætte ord på brugernes situation og livsvilkår.

- Vi skal råbe højt om de fattige børnefamilier, de ensomme isolerede hjørner af samfundet, alle dem, der falder igennem.

Vores udgangspunkt og tale er hele tiden: Hvert eneste menneske er vigtigt og værd at invitere indenfor – elsket af Gud.

d

Kunstværket:

/ 19 /

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

De gode øjeblikke

DEL DIT GODE ØJEBL IK

Arbejdet i Kirkens Korshær er fyldt med gode Send os dit go øjeblikke. de øjeblik + foto p Hver dag i hele Danmark bestræber frivillige og å redaktion@ medarbejdere sig på at gøre dagen lidt bedre for kirkenskors haer. dem, de møder i Kirkens Korshær. Det kan være dk alt fra en kop kaffe og et smil til en god handel i genbrugsbutikken, eller følelsen, når man ser, man er med til at gøre et andet menneske glad. Her deler vi nogle af de gode øjeblikke i Kirkens Korshær.

Gode tal

”Nu kan jeg jo godt lide statistik, så det er rigtig godt at være frivillig i lysproduktionen, når jeg får opgjort tallene over, hvor mange lys, vi har leveret til butikkerne.

Det er i det hele taget godt at være frivillig i Kirkens Korshær, fordi vi skraber penge sammen til et godt formål.”

Kurt Berg, daglig leder af Kirkens Korshærs produktion af genbrugslys, Dianalund

En stor familie

”Jeg har fået en kæmpe, fasttømret familie i butikken. Det bedste øjeblik er, når vi lige er mødt ind og spiser morgenmad sammen. Så er vi fælles om at gøre en forskel”.

Lene Aagaard Hansen, frivillig, butikken i Glamsbjerg

SMS giv til 1231 .

og støt fast hver måned med 50 kr.

Ingen skal være overladt til sig selv. Du kan hjælpe udsatte og sårbare mennesker ved at sørge for, at der er et sted at gå hen. Et sted hvor der er omsorg, nærvær og respekt. Et måltid mad, et varmt bad, en samtale. Værdighed og fællesskab.

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Beløbet føjes automatisk til din telefonregning