Korshærsbladet 1 2016

Korshærs bladet

Nr. 1/ Februar 2016

Sjælesorg i arresten Nyt kontanthjælpsloft Fattigdommen bliver massiv

Kirken i Kirkens Korshær

Nyt om genbrugsbutikkerne

Mød en frivillig / 17 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Korrektur Néné La Beet Layout Dawdu Tryk Tarm Bogtryk A/S

Indhold/Februar 2016

ISSN 1902-2107

Korshærschefen skriver

Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Fattigdommen bliver massiv

Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600

side 3 side 4

Socialministeren: Vi kan sagtens være det bekendt

side 6

Vær med i vores landsindsamling

side 8

Sjælesorg i arresten

side 9

Kort Nyt

side 12

Til Eftertanke

side 14

Mød en frivillig

side 16

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr.

1/2016 blev afsluttet d. 22. januar 2015.

Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 19. april 2016.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.

/ k o r s h æ r s c h e f e n sk r i ve r /

Vintervejr Vinteren er hård og kold for alt levende. For mennesker, ramt af hjemløshed, har januar måned været hård at komme igennem. Nætter og dage med uafbrudt frost. Mange mennesker i Danmark er blevet opmærksomme på forholdene for hjemløse mennesker og har ønsket at hjælpe til med tøj, soveposer eller husly. Når man mærker kulden på egen krop, er det let at forestille sig, hvordan det må være for den, der ikke har et hjem.

Kirkens Korshær tager med glæde imod og formidler hjælpen videre. Samtidig opfordrer vi til, at opmærksomheden på hjemløsehed og dens konsekvenser for mennesker, varer ved, også når vinteren slutter.

“

Når man mærker kulden på egen krop, er det let at forestille sig, hvordan det må være for den, der ikke har et hjem.

Helle Christiansen

Hjemløshed hele året Sammen kan vi forebygge hjemløshed. Gode behandlingstilbud for psykisk sygdom, kombineret med hjælp til afvænning fra misbrug er opgaver, som vi i det danske samfund kan løse meget bedre, end vi gør nu. Vi har viden, og vi har tilbud. Vi kan alle spille bedre sammen. Det er en offentlig opgave.

Men vi kan alle sammen være med til at forebygge hjemløshed ved at åbne de fællesskaberne. Vi kan begynde med at give de fællesskaber, vi selv er i, et eftersyn. Er de lettilgængelige?

Der stilles ofte udtalte eller uudtalte store krav for at få lov at være med. Man skal passe ind, opføre sig efter en bestemt kode eller være ydmyg modtager af andres gunst. Kan vi ved fantasi og nedbrud af vaner gøre indgangen bredere og tærsklen lavere, så færre mennesker i Danmark isoleres og udelukkes? Her er et sted at begynde for os alle sammen.

Lad det være fortegnet til 2016. Hjemløshed er ødelæggende for mennesker hele året rundt. I fællesskab kan vi gøre noget ved det.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

/3/

/Ny viden/

Fattigdommen bliver massiv

Genindførelsen af et kontanthjælps-loft vil betyde, at endnu flere får færre penge mellem hænderne. Kirkens Korshær oplever allerede nu på nærmeste hold, at socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere lider en række store afsavn.

En ny rapport fra Center for Alternativ Samfunds Analyse bakker op om det dystre billede af voksende fattigdom i Danmark.

Tekst: Rie Helmer Nielsen Illustration: Rikke Ahm Ingen nye sko eller vinterstøvler, intet nyt tøj, ingen børnefødselsdag, sport i fritiden, frugt eller grønsager på menuen, og ingen penge til nødvendig medicin eller tandlægebesøg.

Fra april i år vil endnu flere komme til at give afkald på goder, som de fleste herhjemme betragter som en selvfølge. Det dystre billede bliver tegnet i den nye Social Årsrapport 2015 fra CASA, Center for Alternativ Samfunds Analyse, som i rapporten giver et bud på konsekvenserne af det vedtagne kontanthjælpsloft, som træder i kraft senere i år. Ændringen består overordnet set af et nyt loft over de samlede ydelser, som kontanthjælpsmodtagere må modtage, samt en 225 timers regel, der beskriver, hvor meget man skal have arbejdet for at kunne modtage kontanthjælp.

De færreste får et job Selv om ændringerne først træder i kraft i år, er der masser af erfaring at tage udgangspunkt i. Forsøget på at få folk i arbejde via reformer af kontanthjælpssystemet er nemlig ikke nyt. Det hele er set før, i perioden 2002 – 2011, forklarer Finn Kenneth Hansen, økonom og daglig leder af CASA. - Vi har ikke bare set ind i en krystalkugle og gættet os lidt frem. Vi har set på de konkrete erfaringer med tilsvarende regler, siger Finn Kenneth Hansen.

Og hovedkonklusionen fra CASA er klar. Mange bliver berørt af ændringerne, men de kommer med al sandsynlighed til at betyde, at kun et fåtal kommer i job, mens en stor del i stedet vil blive fastholdt på de lave ydelser og dermed kommer til at lide en række afsavn.

- Incitamenter som de her virker på folk, der har ressourcer til at ændre på tingene, forklarer Finn Kenneth Hansen, men de fleste kontanthjælpsmodtagere er kommet på kontanthjælp, fordi de har et dårligt helbred, fysisk eller psykisk, eller er i en situation, som gør, at de ikke kan magte livet. De har brug for hjælp og støtte.

Det hjælper ikke at tage penge fra dem, for at få dem til at tage sig sammen. Faktisk virker det direkte modsat, viser erfaringerne fra tidligere.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

For nogle bliver det umuligt Kirkens Korshær arbejder med socialt udsatte mennesker over hele landet, og også her ser man allerede nu konturerne af den fattigdom, som temmelig sikkert vil blive virkeligheden for mange af de mennesker, som rammes af det nye kontanthjælpsloft.

- Det er meget alvorligt, og vi er dybt bekymrede over det, vi ser, siger Helle Christiansen, chef i Kirkens Korshær. CASAs rapport dokumenterer det, som vi allerede oplever i vores daglige arbejde med socialt udsatte mennesker. De har i forvejen meget lidt at gøre godt med, og der er grænser for, hvor langt en kontanthjælp kan strækkes, hvis man skal leve et liv med mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. For nogle bliver det umuligt.

Pisk virker modsat - Ideen er, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at så vil flere finde et job. Men det er lykkedes de ansvarlige politikere at undertrykke, at problemet ligger et helt andet sted, siger Finn Kenneth Hansen fra CASA. Det er ikke fordi modtagerne af kontanthjælp er dovne, eller ikke gerne vil have et arbejde. Det er omstændighederne, der forhindrer det. Mange har udfordringer i form af sygdomme. Sygdomsbilledet er helt gennemgående, og der er intet de fleste ønsker mere end et godt helbred og muligheden for at forsørge sig selv.

/Ny viden/

Velfærden under pres Selv om ændringerne ikke betyder sult og nød på linje med, hvad man oplever i andre lande i verden, så er det afslørende for, hvad vi mener, er et acceptabelt samfund, siger Finn Kenneth Hansen.

- Lige nu skaber vi ulighed og skiller folk ud. Vi får bare ikke løst problemerne! Men vi ved faktisk godt, hvad der virker. Nemlig at folk bliver afklaret omkring deres situation og får hjælp til et bedre helbred og mulighed for at forsørge deres børn. Det gøres ved at sætte fokus på helheden og ved at acceptere, at helbredet skal være godt nok, før man for eksempel ryger i arbejdsprøvning, siger Finn Kenneth Hansen, som

“

Lige nu skaber vi ulighed og skiller folk ud. Vi får bare ikke løst problemerne!

Finn Kenneth Hansen, økonom, daglig leder af CASA.

bakkes op af Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær.

- Det er helt uacceptabelt, og vores velfærdssystem er sat under hårdt pres ved disse beslutninger, som et folketingsflertal har truffet vel vidende, hvilke konsekvenser det vil få for udsatte mennesker. Den dystre baggrund gør det endnu mere nødvendigt, at Kirkens Korshær kan yde helt basal hjælp til at afhjælpe nøden.

Vi gør det for menneskers skyld, men vi gør det under højlydt protest. Danmark knækker over, og de, der har for lidt i forvejen, får endnu mindre.

t

Tallene taler også for sig selv. De viser, ifølge Finn Kenneth Hansen, at der aldrig har været så stor en stigning i antallet af fattige som i perioden 2002 – 2011.

Fattige forstået som mennesker, som lider en række afsavn, som for eksempel ikke at kunne få varm mad hver dag eller have muligheden for at betale den medicin, en læge ordinerer. Sidste gang vi i Danmark havde tilsvarende reformer, vendte billedet først, da man fra politisk hold afskaffede starthjælpen og loftet over kontanthjælpen. Men de nye regler betyder, at vi nu igen vender tilbage til tanken om, at færre penge og flere afsavn automatisk får flere i job.

/5/

/Ny viden/

Socialministeren:

Vi kan sagtens være det bekendt Vi møder social- og indenrigsminister Karen Ellemann en råkold eftermiddag på hendes kontor i ministeriet midt i København med udsigt til en snedækket by og Holmens Kirke. Interviewet skal handle om det genindførte kontanthjælpsloft og om konsekvenserne af det.

Tekst: Rie Helmer Nielsen Foto: Pressefoto Karen Ellemann taler først om fællesskab, om at ikke kun det offentlige, men vi alle har ansvar for hinanden og ikke mindst for os selv, og om at der er alt for mange systemer, man som kontanthjælpsmodtager bliver kastet rundt i, som det er i dag. Om ti år håber hun, at det er lykkedes med de forebyggende indsatser i langt højere grad, så vi ikke ser så mange på overførselsindkomst som nu.

Blandt andre CASA peger på, at nogle vil komme til at lide store afsavn og ligefrem miste deres bolig, når kontanthjælpsloftet genindføres i år. Hvordan kan det være forebyggende?

- Et kontanthjælpsloft kommer til at ramme nogen på pengepungen, det er jeg helt med på. Nogle vil få mindre i ydelse. Men det SKAL kunne betale sig i det her land at have et arbejde, og der ER arbejde at få. Jeg mener helt ærligt og oprigtigt, at det niveau, som kontanthjælpen er på med det nye loft, kan vi sagtens være bekendt. Men jeg er samtidig fuldstændig bevidst om, at det for nogle familier bliver vanskeligt at manøvrere i. Er der fattigdom i Danmark? Ja, det er der. Der er familier, som virkelig har få, få midler til rådighed, for hvem netop kontanthjælpen er vanskelig at få til at slå til, hvis huslejen og de øvrige faste udgifter skal betales. Men alt det her sidder vi jo og laver beregningsmodeller ud fra: Hvad kan man magte af husleje osv., og det gør vi med en klar ambition, for det er så vigtigt, at man som menneske har gang i sine menneskelige ressourcer og er enten i job eller uddannelse.

Men hvordan skal færre penge få folk til at klare sig bedre?

- Man kan jo vende den om og sige: Er løsningen at give højere ydelser? Nej, det er ikke løsningen. Vi står fast på, at vi selvfølgelig har et velfærdssamfund i Danmark, og de som absolut ikke kan selv, skal have hjælp. Mennesker med et handicap for eksempel skal have hjælp til at kunne mestre livet, og der skal være hjælp at få i den korte periode, man måtte være uden for arbejdsmarkedet. Men det er en falliterklæring for vores velfærdssamfund, at så stor en del af befolkningen i dag er uden for fællesskabet. Så kan du sige: Jamen hjælper det så at skrue ydelserne ned? Ja. Noget af det vi så med start-

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

/Ny viden/

“

Kontanthjælp er, for mig at se, noget midlertidigt, mens man er på vej til noget andet. Jeg begræder, at så stor en andel af det her samfund er forsørget af det offentlige.

Karen Ellemann, Socialminister

hjælpen, som var en slags forløber for integrationsydelsen (som er lavere end kontanthjælpen, Red.), var netop, at man så, at der var mennesker, der kom i arbejde.

Du mener, at det virker at sætte beløbene ned?

- Hele diskussionen om, hvad det koster i kroner og ører, og hvad det koster menneskeligt at være uden for fællesskabet, det er den, vi skal interessere os for. Kontanthjælp er for mig at se, noget midlertidigt mens man er på vej til noget andet. Jeg begræder, at så stor en andel af det her samfund er forsørget af det offentlige. Når jeg møder hjemløse, som står og sælger Hus Forbi, så hører jeg tit historier om fejlslagne initiativer, der blev søsat i bedste mening, og som bare er gået galt. Vi skal blive langt bedre til at vide, hvilke indsatser som hjælper. Fordi hvis for eksempel en mor sidder alene, er kontanthjælpsmodtager med to børn og på vej ud i en deroute, hun ikke kan magte, så bliver hun kastebold mellem systemerne og ender måske med at kaste håndklædet i ringen.

Men hvorfor hjælper det at skære ned på de penge, hun har?

- Fordi hun er nødt til at være i en proces, der handler om, at hun ikke skal være på kontanthjælp. Hun skal være i arbejde eller uddannelse. Hun har et kæmpe ansvar, hun har to børn. Og jeg ved godt, det er svært!

Problemet er, at man bliver kastebold i for mange systemer, siger du. Men kvinden fra eksemplet har brug for hjælp nu. Burde I ikke sørge for, at hun har penge nok til at overleve, indtil de her systemer er sat ud af kraft?

- Nej, fordi hendes problem er ikke kun kroner og ører. Jeg tror ikke, man bare løser det ved at give flere penge. Jeg er med på, at hendes situation ikke bliver lettere af, at der er færre penge til rådighed, men man må være meget bevidst om, hvilken

situation man er i, hvilke vilkår man bor under, boligomkostninger osv., og der mener jeg, at det kontanthjælpsloft, vi har lavet, er anstændigt. Det er svært og hårdt, men man kan klare sig for det. Det er på ingen måde en dans på roser, men jeg tør godt se mig selv i spejlet. Jeg synes, det er rimeligt, og det er vigtigt for mig og for regeringen, at der er den her forskel mellem at være på arbejde og forsørget midlertidigt af fælleskassen. Jeg mener godt, man kan klare sig.

Hvad med dem, der ifølge blandt andre CASA ryger på gaden?

- Der er søsat rigtig mange velfungerende boligsociale initiativer. Og den almennyttige sektor har også et ansvar for, at det er muligt at finde boliger, som er til at betale.

Men hvad hvis de mennesker ikke kan få en billig bolig? Du skruer jo ned for pengene, før der er lavet om på boligmulighederne?

- Det skal jo ikke forstås sådan, at vi så nu skal lave nye billige boliger, før man kan tillade sig at røre ved ydelserne. For jeg mener stadigvæk, at ydelsesniveauerne er anstændige.

Du mener, at man godt kan betale en husleje på trods af kontanthjælpsloftet?

- Ja, man kan godt betale en lav husleje.

Men findes de boliger, som du taler om?

- Ja, de findes. Vi er også i gang med at se på kommunernes anvisningsret og hvilke snærende bånd, der i øvrigt måtte være for eksempel for, hvor store lejlighederne skal være. Det skal helst smitte af på, hvordan regelsættet for anvisning af boliger er i dag.

Så du mener man kan klare sig på kontanthjælpen uden at ende på gaden?

- Ja.

/7/

/ l a n d s i n d s a mli n g /

Vær med i vores LANDSINDSAMLING

LANDSINDSAMLING 2016

Flere og flere mennesker mister fodfæstet i Danmark. Den stigende nød betyder et større behov for hjælp.

Derfor styrker Kirkens Korshær indsatsen og introducerer den 27. november i år den første landsindsamling til fordel for udsatte mennesker i Danmark. De indsamlede midler vil blive brugt til at styrke det sociale arbejde på vores lokale varmestuer og herberger landet over.

Vil du være med?

Vi har brug for frivillige, som har lyst til at organisere landsindsamlingen lokalt. Hvert indsamlingssted har brug for en indsamlingsgruppe af 4-5 frivillige, hvoraf én udpeges som koordinator og kontaktperson.

Opgaver Det er i den sidste måneds tid op til indsamlingen, de fleste af arbejdstimerne ligger. I vil naturligvis blive klædt grundigt på til opgaverne, inden I skal i gang. Som del af en gruppe vil I være fælles om opgaverne, og det kan være en god idé at fordele opgaverne ud fra interesse og evner.

De vigtigste opgaver er at: • Hverve indsamlere og skabe opmærksomhed: Det, der virker allerbedst, er den personlige henvendelse. I kan spørge jeres omgangskreds og kontakte de lokale foreninger.

• Modtage og pakke materialerne: I får tilsendt det nødvendige materiale såsom indsamlingsbøsser og poser. Inden indsamlingsdagen skal I sørge for at poserne pakkes, og at materialet er klar til uddeling.

• Uddele materialer og ruter til indsamlerne: Ruter vil blive planlagt fra centralt hold, men foretrækker I at planlægge dem lokalt, er det også muligt.

• Tælle og indlevere penge: Pengene fra indsamlingsbøsserne skal optælles og indleveres i banken søndag eller mandag.

• Skabe en god stemning: Som frivillige i en af vores butikker kan I bruge lejligheden til at vise jeres butik frem, fortælle om jeres fællesskab, byde på kaffe og måske lidt hjemmebag.

Vil du vide mere eller melde dig til?

Skriv en mail til landsindsamling@kirkenskorshaer.dk

“

Det er lidt som at skulle arrangere en kæmpe fest. Selv om der er længe til, så skal der være styr på en masse ting i god tid, for at det hele kan lykkes. Vi skal for eksempel bestille det rette antal indsamlingsbøsser og lave kampagnemateriale nok, så vi er glade for, at der allerede nu er opbakning til landsindsamlingen.

Christina Lyng Frandsen, projektleder for Kirkens Korshærs landsindsamling

- Vi var ikke i tvivl om, at vi ville være med til Kirkens Korshærs landsindsamling. Vi har før været med i indsamlinger, det er et stort arbejde, men samtidig givende, og vi vil gerne hjælpe til og støtte den gode sag. I forvejen bruger vi meget tid på frivilligt arbejde i Kirkens Korshær, fordi vi godt kan lide det.

Og mange af dem, som vi har med på en enkelt vagt som frivillig i butikken, bliver jo hængende, for man bliver bidt af det.

Anders og Else Marie Bøgh, frivillige i Kirkens Korshær, Ebeltoft.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

/ i n t e r vi e w /

“

Det handler for mig om at være den, der kan sætte sig ned uden angst.

Jens Anders Brogaard, arresthusmedarbejder

Sjælesorg i arresten Tekst: Rie Helmer Nielsen Foto: Jeanne Kornum

P

å visitkortet står der ”samtale under tavshedspligt”. Når man spørger arresthusmedarbejder i Nord- og Midtjylland, Jens Anders Brogaard, hvad det betyder, forklarer han, at det er en samtale uden dagsorden, en slags sjælesorg, hvor det er den indsatte, som bestemmer, hvad der skal tales om.

Kirkens Korshærs tre arresthusmedarbejdere besøger mennesker, som er sigtede for en forbrydelse, men endnu ikke dømt, og som sidder varetægtsfængslet i et af landets arresthuse. Besøget er et tilbud om en samtale med et menneske, som ikke er fra politiet eller kriminalforsorgen, præst eller behandler. Blot et medmenneske, som tilbyder nærvær og en at tale med.

- Sjælesorg betyder jo, at man tager vare på sjælen.

Når man sidder under helt uafklarede forhold i en lille celle, så har man let ved at få tankemylder; der er intet eller ingen til at stoppe det. De fleste lever til daglig et liv med indtryk alle steder fra. Her sidder man pludselig alene med sig selv. Og så kommer der en masse tanker i spil, typisk i forhold til ens liv, forholdet til ens børn, ægtefælle eller forældre, siger Jens Anders Brogaard.

t

Kirkens Korshærs tre arresthusmedarbejdere besøger hver dag mennesker, som er sigtede for alvorlige forbrydelser, og som sidder varetægtsfængslede i de danske arresthuse, uden at vide, hvor længe, de skal sidde inde, og om de bliver dømt for den kriminalitet, de er sigtet for.

Vi har været med arresthusmedarbejder Jens Anders Brogaard på besøg i Silkeborg Arrest.

/9/

/interview/

“

Der bliver bedt mange bønner i et arresthus.

Jens Anders Brogaard, arresthusmedarbejder

Den eneste uden uniform og dagsorden At Jens Anders Brogaard er en atypisk gæst i arresten bliver understreget af, at han banker på og venter lidt, før han lukker døren op, og så at han ikke bærer uniform. I dag er han i blå jeans og mørkeblå strikpullover, som giver ham netop det tilsigtede neutrale udtryk. Det eneste, der stikker en anelse ud, er den mørkebrune læderrygsæk, som er en vigtig del af arbejdet for Jens Anders Brogaard.

- I den har jeg forskellige ting, jeg kan bruge i samtalerne. For eksempel mit visitkort med foto på, så de indsatte kan huske, hvem ham der, der lige var på besøg, egentlig var. Det er lidt sjovt at se at tit, når jeg besøger nogen for anden gang, så hænger visitkortet på opslagstavlen mellem billeder af motorcykler, hunde, familiemedlemmer eller nøgne damer.

Der er også en lille sort notesbog i tasken, hvori Jens Anders Brogaard noterer den indsattes fornavn og cellenummer. Han gør det, fordi det betyder noget, at man følger op. En indsat skal ikke på gårdturen høre fra de andre, at ham Jens Anders fra Kirkens Korshær har været her i dag, og så gå og tænke over, hvorfor han så ikke ville besøge mig igen, lyder forklaringen.

Cigaretter som dåseåbner Jens Anders Brogaard har også altid en pakke cigaretter i tasken, selv om han for længst er holdt op med at ryge.

- Hvis ikke de indsatte røg, før de kom herind, så begynder de som regel, for det er en stimulans i en presset situation, hvor man har nerverne uden på tøjet. En cigaret kan også fungere som en slags dåseåbner. Jeg har selv tidligere røget og kan sætte mig ind i den den situation, hvor man sidder lukket inde i 23 ud af 24 timer i den lille celle, man har ikke mere tobak, købmanden kommer først om 3 dage, og man har det ad helvede til.

Så kan en smøg altså gøre godt, fortæller Jens Anders Brogaard.

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Ingen håndtag på indersiden Vi har fået lov at besøge en celle, hvor beboeren ikke er hjemme. Der er sovesofa, skrivebord og en stol, et skab, et par hylder, et køleskab, hvorpå der står rent service, et glas med instant kaffe og en elkedel. Der er cornflakes i en plasticpose, en lille håndvask på væggen, en tissekolbe på hylden og en tv-skærm på bordet.

Den betaler de indsatte leje for, så de, der ikke har råd, kan ikke se tv i cellen.

Langt oppe på den ene endevæg er et lille vindue med mørke tremmer for. Her kommer kun en anelse dagslys ind. Døren i den anden ende af den smalle aflange celle er uden kighul, og – i sagens natur - uden håndtag på indersiden. Herinde, i et skrabet, utiltalende hummer, tilbringer de indsatte langt det meste af deres tid. En times gårdtur og, hvis man er heldig, lidt kortspil med en anden indsat om aftenen eller i sjældne tilfælde et par timers arbejde i arrestens værksted, som kun har plads til 3 mand ad gangen og resten af tiden er man helt alene med sig selv.

Vi vil dem det kun godt Det er her i cellen, Jens Anders Brogaard kommer ind og i løbet af et splitsekund skal afgøre, hvilket menneske han har at gøre med. Han møder mange på sammenbruddets rand, mange, som ikke taler dansk og mange med psykiske sygdomme også mennesker som kan virke truende og skræmmende. Men Jens Anders Brogaard har aldrig brug for alarmer eller håndjern.

- Nogle mærker efter, om jeg kan rumme dem, for hvis jeg ikke har styr på situationen, så bliver det farligt, så kommer vedkommende måske til at gøre noget, han fortryder bagefter. Så det handler for mig om at være den, der kan sætte sig ned uden angst. Det lyder måske flot, men jeg tror det lykkes, fordi vi vil dem det godt. I modsætning til mange andre. De her mennesker er udsat for så mange krav fra det omgivende samfund,

som de ikke kan honorere, alene fordi de har levet under de vilkår, de har. De er ikke født sådan, men er et produkt af deres livshistorie. Det kunne være os alle sammen, hvis vi havde levet under samme vilkår, forklarer Jens Anders Brogaard, og fortsætter. Det hårdeste i det her arbejde er at være vidne til det, som vores samfund skaber af elendighed. Det tynger mig meget.

Ord, der lindrer I tasken har Jens Anders Brogaard også et tilbud om ord, der lindrer. Han medbringer altid en bibel og en salmebog. Formålet er på ingen måde at missionere, men enkelte gange spørger de indsatte efter noget, der kan skabe ro, eller direkte om man vil bede en bøn med dem.

- Vi taler meget om tro og tvivl. Der bliver bedt mange bønner i et arresthus. Også af mennesker, som ikke har brugt det i deres liv tidligere, siger han.

I tasken har han også to tekster på fotokopi, som han giver de indsatte, hvis de har lyst. Den ene er et digt, skrevet af en misbruger i behandling med titlen ”Frøken Heroin”.

- For det beskriver fantastisk godt, hvad heroin er, og hvilken magt det har. Flere har haft glæde af at læse det, hvis de har en ægtefælle, et barn eller selv har en kamp med et misbrug.

Den anden tekst er en nyere salme, som kan give håb i mørket. Den har titlen ” Vær stærk, min sjæl, i denne tid”, og handler om at holde ud, give plads til håbet, og stole på, at Gud er til stede.

Når nåden bringes ind i cellen For Jens Anders Brogaard handler det om at bringe ånd ind i cellen. At give plads til, at der kan opstå et kort sekund, hvor det pågældende menneske kan føle sig set og hørt og forstået, ja endda elsket. Og tilgivet.

- Man sidder i en situation, hvor man er udskældt og slet ikke lever op til tidens krav om at være et succesfuldt menneske. Man er uperfekt og føler sig ligegyldig. Så kommer jeg med kirkens sprog og kan bringe ind i rummet, at det jo ikke er vores gerninger, vi bliver frelst på.

Det er det, der er nåden, siger han.

Aben bliver på skulderen Det vigtige er, at samtalen hverken bliver terapeutisk, missionerende eller giver indtryk af, at Jens Anders Brogaard kan overtage problemerne. Aben hører til på den indsattes skulder, så at sige.

- Det er godt at være personlig, men ikke privat. Der skal skelnes. Vi er ikke professionelle behandlere, og vi skal ikke åbne et menneske helt op, så vedkommende bryder sammen. Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke skal leve deres liv, og at aben sidder på deres skulder og skal blive der. Men ofte tænker jeg - og siger det - at det er fantastisk, at de her mennesker har klaret sig så godt, som de har. Jeg har ikke haft de samme vilkår, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det var mig.

3 spørgsmålHvordan ser en arbejdsdag ud for en arresthusmedarbejder?

- Jeg starter med de nye indsatte, så jeg er sikker på at nå at tale med dem. Og ofte fortæller betjentene mig, hvis der er nogen, som har det elendigt, så jeg kan besøge dem.

Længden af dagen kommer meget an på, hvad man kan nå, og hvad man kan rumme. Man kan ikke sidde i den slags samtaler fra kl. 9-17, så bliver man skør i hovedet. Det er måske 4-5 timer hver dag, så kan man ikke mere. En enkelt dag kan man kun i 3 timer. Og en sjælden gang kan det være sådan, at man står foran døren til et arresthus, og så mærker man, at man ikke har overskuddet til at gå ind og må vende om og komme i morgen i stedet.

Det er nogle gange nogle af de værste forbrydelser, de indsatte er varetægtsfængslet for. Hvad stiller du op med det?

Jeg tænker på det med, at man jager et bæst og fanger et menneske, som rejseholdet har brugt som slogan. Det er også min oplevelse. Men det er jeg også opdraget til, det er vi vant til i Kirkens Korshær, at vi ser bagom misbruget og den kriminelle gerning og bevidst søger mennesket inde bag ved. Og det, der sker, når man gør det, er, at man finder et menneske, der ligner en selv. Man finder en, hvor man ikke behøver høre ret meget af livshistorien, før der er en forklaring på, at det endte, som det gjorde. Heldigvis. For ellers var man født til det. Men det er nogle vilkår, der har gjort det. Og sådan er det hver evig eneste gang.

Møder du ondskab i dit arbejde?

Nej, jeg møder mere ondskab udenfor arresten, end jeg møder indenfor.

/ 11 /

/ kort Nyt /

Tak og velkommen – ændringer i Til Eftertanke

Kirkens Korshærs sociale, diakonale arbejde er fyldt med handling. Der skal laves kaffe og mad, strikkes sokker, ydes rådgivning, vaskes tøj, tages telefoner og meget andet.

Netop derfor er det vigtigt med eftertanke. For at aktiviteten kan være rigtig, må den ledsages af refleksion og eftertanke. Derfor indeholder Korshærsbladet også stof, der lægger op til eftertanke og som særligt sætter fokus på det kristne grundlag for Kirkens Korshærs arbejde.

Fra dette blad kommer refleksion og eftertanke til at indgå integreret i det øvrige stof. Tidligere korshærspræst i Aarhus, Jørgen Lasgaard, vil fremover skrive og redigere stof, der belyser Kirkens Korshærs kristne grundlag, og vi er meget glade for, at Jørgen påtager sig denne opgave, som det allerede kan ses her i bladet.

Derfor retter vi en stor tak til tidligere redaktør af Til Eftertanke, Johannes Holst Hansen. Johannes Holst Hansen har gennem de seneste år beriget os med talrige, fint komponerede Til Eftertanke. Det materiale har været og er værdsat og efterspurgt, og man vil fremover kunne finde det via Kirkens Korshærs hjemmeside.

Der spindes videre på den samme tråd: Kirkens Korshærs fundament, det kristne budskab.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Tak til tidligere redaktør af Til Eftertanke Johannes Holst Hansen

Tak for mad!

En julehilsen sendt til virksomheder, loger, fonde og kirker med opfordring til at donere betød, at Kirkens Korshær i Horsens fik 100.000 kroner op til jul. Beløbet svarer til 5000 måltider.

I Aarhus lancerede Kirkens Korshær også i juleperioden en kampagne, som opfordrede til at give et måltid mad til socialt udsatte. I alt blev der samlet 165.000 kroner ind, svarende til 6600 måltider.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk / KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Butiksnyt Nord: Den nye genbrugsbutik i Assentoft får nu, udover tøj og isenkram, plads til møbler og indbo i en ny afdeling. 200 m2 lager er desuden på vej, så den nye butik i alt kommer til at råde over 800 m2.

I Bjerringbro åbner ny butik i Storegade 25, den 12. februar.

Butikken i Mørke flytter til nye lokaler på Randersvej 2 og åbner omkring 1. marts.

I Vestergade i Aarhus renoveres butikken, og står klar med bl.a. lækker bogcafé ultimo februar.

Butikken i Ørum, Tjele, udvider og får mere plads til tøj og møbler.

Der kommer nyt centrallager i Tilst pr. 1. februar, som primært skal betjene det Østjyske område.

Foto: Vibeke Lind

Skriv til os

Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@ kirkenskorshaer.dk.

Midt og Vest Kirkens Korshærs butik i Varde genåbner med et nyt look i begyndelsen af februar.

Og i Børkop ved Vejle er første spadestik til en helt ny genbrugsbutik lige taget. Den forventes at åbne i løbet af marts.

Kom forbi vores flotte butikker både til hverdag og åbning.

Alle er velkomne!

Sjælland og øvrige øer I Fredensborg åbner Kirkens Korshær butik i nye lokaler i Jernbanegade den 11. februar kl. 10.

Det samme gælder butikken i Søllested, som åbner på en ny adresse i Højrebygade 3 den 17. marts kl. 10.

Sydlige Jylland og Fyn I oktober flyttede butikken i Nyborg efter 15 år til lokaler lidt udenfor byen, og fik på den måde plads til meget mere med cirka 1000 m2 til rådighed.

Der er også kommet godt gang i centrallageret i Lunderskov, hvor der næsten dagligt kommer nye ting og møbler, så butikkerne kan udskifte sortimentet løbende og hele tiden byde på ”nye” varer. / 13 /

/ t il e f t e r t a n k e /

Glæden driver værket Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på? Om dette helt grundlæggende spørgsmål vil Jørgen Lasgaard tale med seks forskellige personer i løbet af bladets numre i 2016.

T

ove Mikkelsen har været frivillig i korshærsarbejdet i Aarhus siden 1992. Hun blev formand for korshærsrådet i 2000, og var med til at ansætte mig i 2001. Nu går hun af, efter 16 år på posten. Der har været mange udviklinger og udfordringer undervejs, og hele vejen igennem har Tove Mikkelsen været en klippe, der bevarede roen og stod for at samle alle om sagen; med-menneskelighed.

Vi sidder på et kontor i Kirkens Korshærs hus på Nørre Alle i Aarhus. Jeg begynder med at spørge Tove Mikkelsen, hvordan Kirkens Korshær virker som kirke.

- Vi har ansat en præst til at være nærværende over for brugerne og tage sig af dem. Når præsten er der, bliver der ligesom lukket op for samtaler også om religiøse spørgsmål. Og jeg har været med til at ansætte mange medarbejdere, og der har vi spurgt til et aktivt forhold til troen og kirken, og forventet loyalitet over for de ting.

Frivillig i Kirkens Korshær siden 1982.

d.

Korshærspræst Aarhus, 2001-15.

H a u g aar

Jørgen Lasgaard:

Fo

K im

/ KORSHÆRSBLADET / Februar 2015/

Jeg hører til der Vi har talt om, hvor meget det giver også at være en del af Korshæren. Og Tove Mikkelsen fortsætter sin frivillighed ved også at være en ansvarlig person i forhold til den kommende landsindsamling.

- Jeg er blevet afhængig af at være i Korshæren. Det at være en del af et hele med fællesskab og venskab.

Jeg kan ikke undvære Korshæren. Jeg hører til der.

Jeg tænker, det er vel det flotteste svar på det teoretiske spørgsmål om, hvordan Korshæren også er et stykke kirkeligt arbejde. Når mennesker svarer: Jeg hører til der. Så har Guds kærlighed virket i fællesskabet.

to

At være Kirke Så bliver Tove ivrig og taler om, hvad det i det hele taget handler om i Kirkens Korshær: - At være med-menneske over for alle. Uanset hvem vi møder, om det sker på gaden eller her i huset. At kunne give et kram til alle og enhver – også en person, der er fuld. Det vigtigste er at kunne lytte, at være rigtigt til stede. Alt dette hører med til at være kirke.

Du ved det også fra dit eget liv, at de mennesker, der kommer til at betyde noget for dig, de bliver også kirke for dig. Fordi de kan rumme dig, som du nu er.

Sådan skal Korshæren også være kirke ved, at vi som personer kan rumme hinanden. Hver enkelt er tegnbærer af den kærlighed fra Gud, der rummer og giver værdighed, uafhængig af, hvad personen lykkes med i sit liv. Det er samme opgave for præst og medarbejder og frivillig – og tilsammen virker vi troværdigt når vi fortæller, at vi deler ud af det, vi selv personligt lever af.

For Tove Mikkelsen er det selvfølgeligt, at kristentroen handler om med-menneskelighed, og det er den, vi skal forsøge at vidne om i Korshæren. Og så er vi kirke, både når det italesættes, men også, når der gives knus.

Tove kommer fra Djursland, fra et hjem, hvor de gik i kirke, og hvor faren havde en mere tungsindig tilgang, hvorimod moren var en meget glad kristen. Tove har

fra sit hjem lært, at glæden og hjælpsomheden skal drive værket.

- Jeg lærte at møde alle mennesker på lige fod.

Sådan var det i vores hjem. Og sådan har jeg forsøgt at give den videre til mine børn og børnebørn. Troen er det glade budskab. Det giver håb om gensyn, når vi mister. Det giver kræfter til at være der for hinanden.

I Korshæren skal vi være ved, hvad vi står for, vores kristne grundlag. Derfor har jeg også medvirket til, at vores mødevirksomhed blev indledt med ord og sang og bøn til eftertanke. Og jeg har også været med at pynte kirken til høst og til jul og ved jubilæer. Så jeg har peget hen på gudstjenesten, som noget vi henter kræfter fra.

Tove Mikkelsen: Lærer i 39 år på Djursland.

Frivillig siden 1992 i Korshærsrådet.

Gift med Tage Mikkelsen i godt 51 år, som også er frivillig i Kirkens Korshær.

Sammen har de 4 børn og 7 børnebørn i alderen 4-12 år.

“

Toves vers til eftertanke: Fra højskolesangbogen nr. 206

Hvor du sætter din fod, Drysser frø af de drømme, du driver imod.

Ved de veje, du finder, Vil man snart plukke minder.

Om du flyver omkring, Eller står og slår rod, Bli`r der spor af din fod.

Tekst Jens Sejer Andersen 2001, melodi Sigurd Barret 2001

Jeg er jo selv lærer, og vil gerne give noget videre, og det har jeg også prøvet på ved at lære folk i Kirkens Korshær denne sang med dens gode melodi. Jeg har brugt den nogle gange ved taler ved afsked med ledende medarbejdere.

Tove Mikkelsen om verset

Maleriet Tove Mikkelsen har dette billede hængende i sin stue, så hun ser det hver dag. Det er malet af en lokal kunstner, der hedder Inger Rønde.

Tove fortæller ”Der er ikke et lys bagerst i billedet. Det er som om lyset allerede er gået menneskene i møde og er midt i blandt dem.

Mennesker af forskellig størrelse og alder.

Mennesker vandrer imod lyset, så de bliver et fællesskab.”

/ 15 /

Foto: Jeanne Kornum

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Else Marie Ougaard, 79 år,

bor i Ringsted.

Frivillig på værestedet Mariatjenesten i Mariakirken på Vesterbro i København cirka en gang om ugen.

Man skal ikke dømme på det ydre Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum

Mød en frivillig i Kirkens Korshær

At lytte uden at løse Som frivillig her skal man også have en særlig evne til at slå ørerne ud.

- Det, vi skal kunne her, er at lytte, lytte, lytte. Uden at komme med vores egen mening om, hvad vi ville have gjort i deres situation.

Noget, der i den grad kan være svært, når brugergruppen blandt andre består af hjemløse, psykisk syge og østeuropæere, der lever på gaden som flaskesamlere, og som man derfor kunne få lyst til at hjælpe med forskellige former for praktisk hjælp. Men hvor man altså med tiden forstår, at hjælpen i Mariatjenesten er en helt anden.

- Man lærer at se værdien af, at det de har brug for her, er nogen, der vil lytte i stedet for at komme med løsninger, siger Else Marie Ougaard.

Kirkens Korshærs hjælpearbejde har et dobbeltsigte, at hjælpe socialt udsatte og at være fortaler for brugergruppen. Else Marie Ougaard holder jævnligt foredrag for blandt andre konfirmander, som tit er overraskede over at høre om Kirkens Korshærs arbejde.

- Når jeg fortæller om arbejdet i Mariatjenesten tænker jeg ofte over, hvor lidt andre kender til den her virkelighed. De ved simpelthen ikke, hvor langt vi skal ned for at komme brugerne i møde. Men det er altså vores opgave at komme dem i møde, der hvor de er.

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Engang Else Marie Ougaard var på vagt som frivillig i Mariatjenesten, så hun to mænd sidde og tale sammen. Den ene var påvirket af alkohol, den anden af narkotika. Da Else Marie Ougaard lyttede efter, viste det sig, at samtalen var om nanoteknologi.

- Man skal lade være med at dømme dem, der kommer her, på det ydre. De har bare en anden måde at leve på. Eller også er det os andre, der har det. Det kan altså godt være vidende mennesker, der kommer her, siger Else Marie Ougaard, som sætter stor pris på at møde de mennesker, som bruger værestedet på Vesterbro.

- De giver mig lige så meget, som jeg håber, jeg giver dem. For eksempel kan en af brugerne, når vi lukker, godt sige: kom godt hjem. Det er altså overskud, når man ved, han ikke selv har et hjem.