Korshærsbladet 2016 nr 4

Korshærs bladet

Nr. 4/ September 2016

Tema: Udsatte børnefamilier

Ferien er så vigtig Unge ender i håbløs gæld

Landsindsamlingen er en protest

Genbrug boomer

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Rie Helmer Nielsen rie.helmer@kirkenskorshaer.dk Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til Eftertanke) joelasgaard@gmail.com Martha Madsen, m.madsen@kbh.kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Dawdu Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Indhold/september 2016 Korshærschefen skriver

side 3

Landsindsamlingen er en protest

side 4

Tema: Ferie for udsatte børnefamilier

side 6

Genbrug boomer

side 10

Unge i håbløs gæld

side 12

Kort nyt

side 16

Til Eftertanke

side 18

Gode øjeblikke

side 20

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller tlf. 33121600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 4 blev afsluttet den 17. august 2016 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 25. oktober.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Husk at du kan følge Kirkens Korshær på de sociale medier På Facebook kan du dagligt få indblik i de historier, der optager os mest, på Twitter blander vi os i de debatter, der vedrører forholdene for vores brugere, og Instagram er for dig, der interesserer dig for den visuelle del af organisationen, fx vores billeder fra boden i Tivoli og diverse plakatopslag. Følg os, hvor og hvornår det passer dig.

/ k o r s h æ r s c h e f e n sk r i v e r /

Tyngdekraft Hvis man nogensinde har prøvet at løbe opad på en nedadgående rulletrappe, kender man fornemmelsen. Der skal den yderste anstrengelse og vedholdende kræfter til at overvinde den nedadgående bevægelse. Hvis man standser op et øjeblik for at få vejret igen og syren ud af benene, bliver man uhjælpeligt ført tilbage til udgangspunktet, ja måske endda kastet helt af.

Nej, det er rigtigt – man må ikke. Leg på rulletrappen er ikke tilladt.

Men måske nogen har prøvet alligevel og mærket følelsen af kampen mod tyngdekraft og trappetrin. Den illustrerer, hvad mange mennesker i det danske samfund oplever. Og det er ikke en leg.

Det er dødsensalvorlig kamp for økonomi, sundhed, familie og selvværd.Selvopholdelsesdriften i os mennesker er stærk. Men den kan matches af andre kræfter, så vi alligevel taber og som i trappeløbet bliver ført viljeløst nedad.

Trækkraften nedad er virkelighed, ikke leg, for de mennesker, som kommer til orde i korshærsbladet, og hvis vilkår medarbejderne fortæller om. Gæld, psykisk og fysisk sygdom er faktorer, som gør benene tungere og tungere. Og mange giver op og bliver ført stadigt længere nedad og bort fra muligheder og fællesskaber i samfundet.

Kirkens Korshær kan komme nogle kræfter i benene, for at blive i billedet. Men det ville være helt afgørende, hvis den kraft, som trækker mennesker med nedad, ville vende. Tænk, hvis de samme mennesker i stedet kunne opleve, at de blev løftet af samfundet, så deres egen kamp for at følge med fik medløb, ikke modstand. Det er som at få vendt den sociale tyngdekraft.

“

Tænk, hvis de samme mennesker i stedet kunne opleve, at de blev løftet af samfundet, så deres egen kamp for at følge med fik medløb, ikke modstand.

Det arbejder Kirkens Korshær på. Derfor protesterer vi også over, at farten på rulletrappen bliver skruet op, så menneskers kamp bliver umulig.

Jeg har set, at der findes en knap, som kan ændre rulletrappens retning. En sådan knap er inden for rækkevidde i det danske samfund. Den skal vores beslutningstagere trykke på. Og i Kirkens Korshær vil vi gerne fortælle, hvor vigtigt det er. For de menneskers skyld, som vi møder hver dag i fortvivlet løb.

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

/3/

/Landsindsamling 2016/

Landindsamlingen er en protest Kirkens Korshær udfører, ifølge korshærschef Helle Christiansen, socialt arbejde, som ikke burde være nødvendigt. Men udviklingen går i retning af flere fattige mennesker i Danmark, som har brug for hjælp til helt basale nødvendigheder, som et sted at sove, et måltid mad og adgang til bad og rent tøj. Derfor samler Kirkens Korshær ind til fattige mennesker i Danmark, når den første landsindsamling løber af stablen den 27. november i år.

N

år Kirkens Korshær holder landsindsamling den 27. november i år er det både for at samle penge ind til arbejdet med fattige og udsatte mennesker og for at trække en streg i sandet: Nu kan det være nok!

Gabet mellem rig og fattig bliver større, risikoen for at falde ud over kanten af samfundet stiger, og flere end tidligere henvender sig på Kirkens Korshærs varmestuer for at få hjælp. Der bliver både større behov for sovepladser, suppegryder og hjælpende hænder til hjemløse, børnefamilier, psykisk sårbare og ensomme i vores samfund.

- Det er forkert, at der bliver en større og større ulighed mellem mennesker i Danmark!

Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær og har i sine 7 år på posten set udviklingen gå i den forkerte retning. Hun fortsætter: - Derfor går vi ud og beder folk om at give et bidrag til vores sociale arbejde under overskriften ’Danmark mod Fattigdom’. Det er nødvendigt, at vi råber danskerne op ved at banke på deres dør. Der er mange danskere, der ikke ved, hvor galt det er fat blandt de mennesker, som har de sværeste vilkår i vores land, siger Helle Christiansen.

Flere bliver fattige Hos Kirkens Korshær oplever medarbejdere og frivillige, at der bliver flere hjemløse på gaderne. De kommer til Kirkens Korshær for at sove, bade eller få rent tøj på. Der kommer også flere familier nu i varmestuerne, fordi de ikke har råd til det basale, så børnene må smøre deres skolemadpakker her, for overhovedet at få noget at spise på en lang skoledag.

Flere familier vil også få svært ved at betale huslejen, når kontanthjælpsloftet for alvor slår igennem, og hvor skal de så gå hen?

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

- Det kan man sige om alt vores arbejde. At det burde i grunden ikke være nødvendigt. Derfor gør vi det under protest. Men vi er glade for, at vi kan gøre det, når nu det er nødvendigt, siger Helle Christiansen.

Hun understreger, at vi ikke må vænne os til fattigdommen i Danmark. Det er vigtigt, at vi stadig ser den og lægger mærke til, at der bliver flere og flere, der lever på gaden. Så vi stadig er opmærksomme på, at der er børn i Danmark, som slet ikke har samme muligheder som deres klassekammerater. Og så vi virkelig opdager, at vores fællesskab er forsvundet.

Landsindsamling som protest - Der synes at være en rimelig bevidst politisk strategi bag den forarmelse af mennesker i Danmark, som vi ser. Derfor ønsker vi at oplyse den danske befolkning, for vi tror ikke, at størstedelen af den ønsker denne forarmelse, siger Helle Christiansen.

Og derfor har Kirkens Korshær med landsindsamlingen den 27. november valgt at gøre opmærksom på fattigdommen og på de vilkår, som fattige mennesker i Danmark må leve under. Det er nødvendigt, at vi ser fattigdommen, for den går ikke væk af sig selv.

- Kirkens Korshær protesterer, og alle, der er enige i den protest, er velkomne til at være med den 27. november, når vi holder vores første landsindsamling. Som såkaldt almindelig dansker kan det føles umuligt at stille noget op. Men her er en mulighed for at hjælpe fattige og udsatte mennesker i Danmark og samtidig gøre opmærksom på, at vi ikke ønsker den øgede ulighed. Vi vil løfte en stemme på vegne af dem, der bliver ramt af nedskæringer og social eksklusion, siger Helle Christiansen.

- Sammen er vi stærkest. Sammen råber vi højest. Og sammen kan vi hjælpe flest mennesker.

Tekst: Tekst Martha Madsen

Et sted at sove Officielt er der 6138 hjemløse i Danmark.

Oveni dem kommer et ukendt antal mennesker, der er nødt til at sove på bekendtes sofaer, plus de tusindevis af familier, der ifølge interesse- og brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger, vil få svært ved at betale husleje, når kontanthjælpsloftet rammer dem.

At mangle et sted at kalde hjem og en seng at sove i betyder utryghed og et usikkert liv med risiko for sygdom, vold og misbrug.

Kirkens Korshær har varmestuer i 25 danske byer og otte herberger, hvor de, der ikke har andre steder at gå hen, kan komme indenfor i varmen.

Mad

Bad

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er der, hvis man måler ud fra den tidligere fattigdomsgrænse, 40.000 fattige mennesker i Danmark, inklusiv 7000 børn. For at få pengene til at vare hele måneden må en del af dem fravælge mindst et måltid hver dag. Mange har ikke råd til næringsrig mad, hverken frugt og grønt, dyrt kød eller fuldkorn, og i stedet må det flade, hvide toastbrød og pastaskruerne slå til.

Kirkens Korshær har familiestøttende arbejde i flere større byer i Danmark, hvor skolebørn blandt andet kan komme og smøre morgendagens madpakke.

I varmestuerne kan fattige og udsatte mennesker samles om et billigt måltid og få støtte i en usikker hverdag.

Hygiejne er en væsentlig del af at føle sig tilpas som menneske. Hvis man er hjemløs, har et misbrug eller en psykisk sygdom kan det være svært at finde overskud og få råd til helt basal hygiejne som et dagligt bad, rent tøj mm.

Det gør det svært at få job, en uddannelse eller relationer til andre.

I Kirkens Korshærs varmestuer, herberger og bofællesskaber kan mennesker uden andre muligheder komme i bad, få rent tøj og blive behandlet med værdighed.

Hvornår er man fattig i Danmark I 2015 blev den hidtidige fattigdomsgrænse afskaffet. Før 2015 ansås man for fattig, hvis man hverken var studerende eller havde formue, men i tre sammenhængende år havde haft en disponibel indkomst på under 103.200 kroner om året.

LANDSINDSAMLING 2016

Hjælp fattige i Danmark Når Kirkens Korshær holder landsindsamling den 27. november i år, samler vi ind til arbejdet med fattige mennesker i Danmark.

Fattigdom kan være meget mere end økonomisk fattigdom. Man kan også være fattig på relationer, muligheder og netværk blandt andet. I Korshærsbladet beskriver vi de forskellige former for fattigdom, vi møder i vores arbejde.

Vi håber, du vil være med til at hjælpe os med at hjælpe.

Meld dig som indsamler Kontakt os på landsindsamling@kirkenskorshaer.dk

/5/

/ T em a : U d s a tt e b ø r n e f a mili e r /

TEMA: UDSATTE BØRNEFAMILIER

Pusterummet ved fjorden Som noget ud af en Far til Fire-film ligger Kirkens Korshærs sommerlejr i Skaverup på Sydsjælland midt i det grønne danske sommerland. Her kan børn og forældre, der til hverdag lever med afsavn og bekymring, finde ro og samvær.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

Tekst: Martha Madsen Foto: Jeanne Kornum

Her oplades batterierne

Hun er 26 og til hverdag gør hun sin HF færdig og er i behandling for en psykisk sygdom, der sætter sit præg på dagligdagen og på hendes søns liv. Hun får uddannelseshjælp, som for en enlig forsøger med en psykisk lidelse kan ligge på cirka 14.500 kroner før skat, så det økonomiske overskud kan ligge på et lille sted, når alle udgifterne er betalt, og hun stadig gerne vil gøre noget godt for sin tre-årige søn, der elsker superhelte.

Heldigvis kan den lille Spiderman afreagere sine superheltebehov sammen med alle de andre børn, der holder ferie med deres mødre og Kirkens Korshærs medarbejdere fra det sociale arbejde på Drejervej i København.

Imens børnene får afviklet deres energioverskud sidder den 26-årige mor i ro og mag og syr tøjdyr.

På andre tidspunkter maler hun, fortæller hun, eller dyrker morgengymnastik nede ved vandet.

- Her er ro. Der er så meget larm og trafik derhjemme, siger hun. Men her kan både hun og drengen lade batterierne op og blive klar til at genoptage hverdagen.

Nærvær letter presset Det er i stigende grad enlige mødre med psykiske og sociale problemer udover bare slet og ret fattigdom, der henvender sig i varmestuen på Drejervej, fortæller Hanne Okwera, der til daglig arbejder på Drejervej og hver sommer agerer lejrchef ved fjorden.

De kan blandt andet have angst eller en spise-

“

Det er så dejligt at se børnene slappe helt af. Her er ingen stress.

Mor på Kirkens Korshærs sommerlejr

forstyrrelse, de mangler et netværk af familie, venner og bekendte, de kan støtte sig til, og nogle har svært ved at få et job. Mange af dem har økonomiske problemer og gæld af den dårlige slags – hurtige lån med høje renter, fordi banken ikke vil låne dem de penge, de står og skal bruge lige her og nu til husleje, mad eller børnetøj.

Sommerlejren er en del af et større forløb, som mødrene og deres børn kan deltage i på Drejervej.

Her samles de hver uge i grupper, hvor de kan tale med andre, der er i mere eller mindre samme situation som dem. Ofte har de nemlig ikke særlig mange at tale med i hverdagen, og den slags isolation skaber kun større problemer.

- Børnene bliver som voksne derhjemme, fordi de føler ansvar for deres forældre og deres situation, men her får de en pause, siger Hanne Okwera, mens børnene råber i baggrunden.

Lige som de andre I stedet for at bekymre sig om penge, mad og forældrene kan de herude på landet være børn uden at føle ansvar for andet end at bære deres tallerken ud efter måltiderne.

- Her får vi kvalitetstid sammen, fortæller den 26-årige mor, for derhjemme er det begrænset, hvor meget tid de har sammen på en helt almindelig dag, når mor skal i skole og barnet i institution.

Sådan er det for de fleste mødre i Drejervejs grupper, der kan have skole, jobpraktik, behandling eller en sygemelding at håndtere. Den slags fylder i hverdagen, og netop derfor er familieferien så vigtig.

Uanset om du har penge eller ej, og hvilke problemer du tumler med, er det vigtigt at have stressfri tid sammen.

I det gule hus ved vandet er der tid til, at børn og voksne leger sammen. De spiller spil, går på skattejagt, maler og løber, indtil det er spisetid, og børnene gaber, så kæberne knirker.

I grupperne til hverdag og på sommerlejren får de muligheden for at få relationer til andre, og en nærhed og forståelse, som de ikke får andre steder fra.

Børnene spejler sig i hinanden, ligesom forældrene gør, og her er de ligesom alle andre.

- Det er vigtigt, siger Hanne Okwera, at føle, at man er lige som de andre. Især for børnene, der efter sommerferien har haft gode oplevelser, som de kan dele med deres klassekammerater.

t

D

et er en typisk dansk sommerdag, da skribenten og fotografen besøger vandkanten ved Avnø Fjord på Sydsjælland, hvor der ligger et gult hus, som Kirkens Korshær i tidernes morgen ifølge legenden købte for én krone. Gråt, blæsende og koldt. Ærgerligt, når nu huset bliver brugt som sommerlejr for udsatte børnefamilier, der har brug for en pause på landet, men de lader til at få det bedste ud af det.

Indenfor overdøves blæsten af skingre børneskrig.

En bunke af små mennesker mosler rundt i en dynge udklædningstøj, der af uransagelige årsager indeholder en autentisk, men dog forældet, politiuniform. En lille Pippi med stive fletninger spæner rundt mellem benene på de voksne sammen med miniatureudgaver af Spiderman og Batman.

- Det er så dejligt at se børnene slappe helt af. Her er ingen stress, fortæller en af mødrene, der ikke kan huske, hvornår hun sidst selv slappede så meget af.

- Jeg har virkelig haft brug for en pause! udbryder hun med øjne så store som sin kaffekop. Kaffen laver hun selv, for selvom maden er god, så er Kirkens Korshærs standardkaffe af jordmoderkonsistens, og den kan hun alligevel ikke helt holde til i de fem dage, familierne og medarbejderne puster ud i nærheden af strand og vand i det sydsjællandske.

/7/

t

Tema: Udsatte børnefamilier

Sommerferien er i fare hvert år Der bliver flere fattige familier. Og det kan mærkes i Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde i Københavns nordvestkvarter, hvor det til sidste øjeblik var usikkert, om der blev råd til sommerferie igen i år.

H

jælpeorganisationer, som arbejder med socialt udsatte mennesker, kan blandt andet søge om midler til sommerferie for vanskeligt stillede familier i Arbejdsmarkedets Feriefond.

Men fonden er blevet kraftigt beskåret, og samtidig har nye regler for kontanthjælp og integrationsydelse resulteret i flere fattige børnefamilier i Danmark.

Det giver hjælpeorganisationer som Kirkens Korshær sved på panden, fordi man fra nogle fonde og puljer først meget sent får at vide, om man har råd til årets planlagte ferietilbud.

I år er sommerferien sikret for familiearbejdet i Københavns nordvestkvarter, endda med flere midler end tidligere. Men det er hvert år lige lovlig spændende om sommerlejr og Lalandia-tur bliver til noget, fortæller leder Dorte Olsen fra Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej.

- Først to uger før afgang til sommerlejren i år, vidste jeg, at der var penge nok til ferie for familierne, forklarer hun.

Grædende mødre uden penge Den genindførte integrationsydelse betyder, at

Fakta I forbindelse med finanslovforhandlingerne i 2013 blev det besluttet at inddrage yderligere 40 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016 fra ikke-hævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital. Det er endvidere besluttet at overføre 200 mio. kr. i 2014 fra opsparede midler i Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen.

Kilde: Arbejdsmarkedets Feriefond

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

mange af de familier, som benytter Kirkens Korshærs tilbud på Drejervej, nu mister en anseelig andel af deres rådighedsbeløb, og mange flere vil opleve det samme, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft til oktober.

- Vi kan bestemt mærke, at der bliver flere fattige børnefamilier. Mødrene kontakter os grædende, fordi ydelserne bliver sat ned. Når man får 1000 kroner mindre udbetalt om måneden af en i forvejen meget skrabet kontanthjælp, så er det virkelig noget, som kan mærkes, forklarer Dorte Olsen.

Feriepenge til lønmodtagerne En af de poster, som sjældent optræder på budgettet hos socialt udsatte familier med begrænset økonomisk råderum, er ferie. Derfor har blandt andre Kirkens Korshær igennem en årrække sørget for at børnefamilier, som ikke selv har råd, har kunnet deltage i organisationens sommerlejre i Danmark.

Finansieringen af sommerlejrene kommer blandt andet fra de feriepenge, lønmodtagerne glemmer at hæve.

Men i fremtiden vil der blive færre midler at gøre godt med. Arbejdsmarkedets Feriefond har allerede flere gange afleveret flere hundrede millioner til statskassen, og en ny ferielov vil nu betyde at puljen bliver endnu mindre. Regeringen nedsatte sidste efterår et udvalg, som blandt andet skal se på, hvordan udbetalingen af feriepenge forbedres, så pengene i højere grad når frem til dem, der har optjent dem.

- Og det er jo helt fair, som Dorte Olsen siger, spørgsmålet er bare, hvor vi så skal finde pengene til socialt udsattes tiltrængte ferie?

Meget mindre pulje De sociale hjælpeorganisationer er nødt til i højere grad at finde pengene andre steder. I Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej har man de seneste år sendt en stor bus afsted på sommerlejr med 20 - 25 mødre og deres børn samt personale og frivil-

Tekst: Rie Helmer Nielsen Foto: Jeanne Kornum

Børnene har godt af at se, at mor kan noget, siger leder Dorte Olsen

På Kirkens Korshærs sommerlejre får børnene lov at lege uden at skulle tage ansvar, som mange af dem gør i hverdagen.

lige. Prisen for lejren er alt i alt 140.000 kroner, men i år er bidraget fra Arbejdsmarkedets Feriefond kun på 78.000 kroner, så Dorte Olsen og hendes kolleger har været nødt til afsætte timer til også at ansøge private fonde og Socialstyrelsens pulje til sommerferiehjælp til udsatte familier for at få penge nok. Først to uger før afgang kunne Dorte Olsen og kollegerne ånde lettet op.

- Vi har fået penge af blandt andre Socialstyrelsens pulje. Faktisk har vi fået flere penge end vi plejer, så nu sender vi to busser afsted i stedet for en. Vi har også fået mulighed for at tage enlige mødre på førtidspension og deres børn med, fordi vi ikke, som når pengene kommer fra Arbejdsmarkedets Feriefond, har været nødt til kun at sige ja til kontanthjælpsmodtagere. Det har været lidt med hjertet oppe i halsen, vi har ventet på, om vi fik bevillingen.

Så nu er vi glade, fortæller Dorte Olsen.

Når mor fungerer Familiearbejdet fra Drejervej tilbyder to sommerferier i år. En sommerlejr og en ferie i Lalandia. Især Lalandia-turen er i høj kurs hos børnene, og derfor er der også en endags udflugt dertil for sommerlejren. Det er nemlig noget af det, alle børn synes er fedt, socialt udsatte eller ej, fortæller Dorte Olsen.

For de børn, som kommer med på ferie, betyder det, at de har noget at tale med om i skole og børnehave, når et nyt skoleår begynder.

Mange socialt udsatte familier har hverken økonomisk mulighed for eller psykisk overskud til på egen

hånd at fylde oplevelser ind i de tomme fridage i sommerferien, så for nogle af børnene betyder det, at de uden Kirkens Korshærs sommerlejr intet ville have at fortælle.

Udover det giver sommerlejren også børnene en mulighed for at se, at deres mor eller forældre kan fungere i en social sammenhæng. En oplevelse som for mange udsatte børn ikke er en fast del af hverdagen.

- Børnene har så godt af at se, at mor kan noget.

Og mor har godt af at vise børnene, at hun kan fungere godt sammen med andre mødre og børn, siger Dorte Olsen.

- Derfor er det så afgørende, at fattige familier også får lidt ferie. Det er måske dem, der trænger allermest til det af os alle sammen.

Kirkens Korshær på Drejervejs sommerlejr og Lalandia-ferie er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, BikubenFonden og Socialstyrelsens pulje til sommerferiehjælp til udsatte familier.

/9/

/ genb r ug /

Genbrug boomer

Ildsjælenes overskud O

verskuddet fra Kirkens Korshærs genbrugsforretninger i hele landet stiger. Især i København og omegn er stigningen bemærkelsesværdig. Her er overskuddet steget med 42,7 % på bare ét år. Pengene, som Kirkens Korshær får ind på genbrug, bliver brugt til, at socialt udsatte mennesker kan få hjælp, omsorg og andre basale behov dækket på Kirkens Korshærs varmestuer, herberger, natcaféer m.v.

Men hvad er grunden til, at genbrugsbutikkerne i København har et salg, der stiger i disse år? Relationsmedarbejder Sune Wessel, som er ansvarlig for Kirkens Korshærs genbrug i København og omegn, siger: - Der er flere grunde, men den vigtigste er og bliver de frivillige. Mennesker, der uden at få en krone for det, dag efter dag, år efter år, sørger for, at butikkerne bliver passet, at der kommer prismærker i tøjet, / KORSHÆRSBLADET / September 2016/

at tøj og ting bliver fordelt pænt på bøjler og hylder.

Dem, der kører rundt med tøj, ting og møbler, så der hele tiden er pænt og fremkommeligt i vores butikker. Dem, der møder op og hygger om kunderne, og som har lyst til fællesskabet og den gode sag. Det er helt klart de frivilliges fortjeneste først og fremmest, at butikkerne giver så flot overskud.

Trend i tiden Udover den frivillige indsats er årsagen også, at genbrug og bæredygtighed er oppe i tiden. Andre hjælpeorganisationer som for eksempel Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Blå Kors oplever også et stigende overskud i disse år. Og forklaringen skal nok også findes i, at genbrug er blevet trendy og moderne, og at folk, som ikke har råd til at købe tøj og møbler andre steder, primært handler brugt.

- Og så handler det også om, at vi i Kirkens Korshær

Tekst: Rie Helmer Nielsen Foto: Stig Lerche

“

For os betyder overskuddet, at der er råd til mere af det arbejde, vi er sat i verden for at udføre Jesper Rønn-Simonsen, udviklingschef i Kirkens Korshær

Der var godt besøgt, da Kirkens Korshær åbnede genbrugsbutik i Hvidovre i juli.

Genbrug giver overskud som aldrig før. I en tid, hvor flere mennesker bliver fattigere og får brug for hjælp, falder de ekstra millioner på et tørt sted. I Kirkens Korshær er de sorte tal på bundlinjen steget de seneste år, og især i København er overskuddet vokset i 2015.

indretter butikkerne, så det er overskueligt og hyggeligt at handle. Vi går op i at holde orden og sørge for, at der hele tiden er nye varer på hylderne. I det hele taget gør vi meget ud af at forsøge at være tilvalgsbutikker. Det betyder, at når folk skal købe noget, og beslutte sig for hvor, så vælger de vores butikker først. Det er et stort arbejde, og igen er det de frivilliges fortjeneste. Selvom vi har nogle overordnede ideer om, hvordan udtrykket skal være, er det de mennesker, der loyalt udfører de mange opgaver og sætter deres lokale præg på butikkerne, som trækker læsset, siger Sune Wessel.

Penge til socialt arbejde Overskuddet på genbrug i Kirkens Korshær, både i København og i resten af landet, betyder, at der er råd til mere socialt arbejde. Kirkens Korshær driver blandt andet varmestuer, herberger, natcafeer og

familiearbejde for de penge, der tjenes på genbrug, og udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper RønnSimonsen, er meget glad for det gode resultat.

- For os betyder overskuddet, at der er råd til mere af det arbejde, vi er sat i verden for at udføre. Der bliver flere fattige i Danmark i disse år, så der er mere end nogensinde brug for tilbud til mennesker, som af den ene eller anden grund har mistet fodfæste i livet. Overskuddet fra vores genbrugsbutikker går direkte til så basale ting, som at mennesker uden fast bolig kan få husly for natten, de sultne kan købe en portion billig, nærende mad og en kop kaffe, de forkomne kan få et varmt bad og et sæt rent tøj, og børn fra socialt udsatte familier kan få en lødig madpakke med i skole. Der er ingen tvivl om, at pengene falder på et tørt sted, så det er virkelig vigtigt arbejde, vores dygtige frivillige udfører i genbrugsbutikkerne, siger Jesper Rønn-Simonsen. / 11 /

Tekst Tekst Rie Helmer Nielsen, Foto: privatfotos, modelfoto colourbox

Mange udsatte unge har alt for lidt overblik, når det gælder deres økonomi.

Kvik-lån med tårnhøje renter, bunker af bøder for at køre uden billet i tog og bus, gæld til lånehajer, pushere, venner og familie og et uigennemskueligt system, når man skifter mellem offentlige ydelser betyder, at mange unge mister fodfæstet økonomisk og ender med at opgive at komme på fode igen.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

/ny viden/

Socialt udsatte unge sidder fast i

HÅBLØS GÆLD I

Randers kommune er der lige knap 100 hjemløse, som de offentlige instanser kender til. I forbindelse med etableringen af en ny hjemløsestrategi foretog kommunen sidste år en undersøgelse for at finde ud af mere.

Den viste, at næsten halvdelen, i alt 47 personer, var unge mennesker i alderen 15 – 25 år. Rigtig mange af dem er ikke hjemløse i den forstand, at de må overnatte på gaden, men de er ”sofa-surfere”. Det betyder, at de overnatter hos venner og familie og flytter videre til en ny sofa, når gæstfriheden er brugt op.

- Hos os ser vi de mest udsatte af dem, forklarer Solveig Steen Schultz, forstander på Kirkens Korshærs herberg, Hjørnestenen, i Randers.

– En del af dem er misbrugere, mange af dem uden at være i kontakt med et behandlingstilbud. En stor del af dem er droppet ud af uddannelsessystemet, fordi de simpelthen ikke kan leve op til de forventninger og krav, som stilles til dem. Mange har et kæmpe mindreværd og har for eksempel ADHD, som ikke er blevet diagnosticeret. Så er de måske begyndt at ryge hash som 14-15 årige for at medicinere sig selv. Og rigtig mange af dem har en tårnhøj gæld, som de ikke har en chance for at komme ud af igen. t

/ 13 /

/ Ny viden/

Gæld spænder ben

“

Jeg hæfter mig ved, at der er så mange unge, for hvem værestedernes medarbejdere og brugere er det primære netværk.

Sven Madsen, Kvalitetschef i Blå Kors og leder af Evidentia

Rudekuverter i skraldespanden Hjørnestenens Ungeprojekt har eksisteret siden 2007. Her er 10 lejligheder stillet til rådighed for unge, som står i akut hjemløshed. Samtidig yder projektet også støtte til unge, som er i risiko for at miste deres bolig. Det er meningen, at de unge kan bo i lejlighederne nogle måneder, til de har mere styr på tilværelsen. Men mange bor der i længere tid, fordi økonomiske trængsler betyder, at de ikke har råd til de boliger, som det er muligt at finde. De unge på Hjørnestenen får blandt andet støtte til at strukturere deres liv, kontakte myndighederne, afklare mulighederne for uddannelse og job og – ikke mindst - få styr på økonomien. En af dem, som blandt andet arbejder med at rådgive de unge om økonomi er social- og sundhedsassistent Jesper D. Kristensen.

- Gæld er et af deres største problemer.

Som regel aner de ikke, hvor meget de skylder væk, eller til hvem, når vi møder dem. Gælden er vokset dem over hovedet, de har mistet overblikket, og rudekuverterne ender i en plastikpose eller i skraldespanden uden at blive åbnet, forklarer Jesper D. Kristensen.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

Billedet fra Randers af socialt udsatte unge med en meget stor gæld stemmer helt overens med resultatet af en ny undersøgelse om unge, der gæster landets væresteder. Undersøgelsen er foretaget af konsulentfirmaet Evidentia for Blå Kors Danmark, KFUMs Sociale Arbejde og Kirkens Korshær.

Den viser, at ud af de cirka 14 % unge mellem 18 og 29 år, som kommer på værestederne, har mange psykiske problemer, misbrugsproblemer, boligproblemer og meget dårlig økonomi. I konklusionen på undersøgelsen hedder det blandt andet, at flere af de unge har en gæld på over 100.000 kroner, og at gælden udgør et markant problem i forhold til at komme videre i livet for de unge.

Gældens størrelse skal holdes op mod et forsørgelsesgrundlag, som for de flestes vedkommende er kontanthjælp. Satsen er 6992 kroner om måneden brutto for udeboende og 3374 kroner brutto for hjemmeboende unge. Der er ikke meget tilbage at afdrage med, når husleje og faste udgifter er betalt, og ofte har de unge ikke blik for eller overskud til at udfærdige eller overholde et budget.

Om man skylder 10.000 eller 100.000 kroner væk gør ingen forskel, når udsigten til at blive gældfri er så lille, er tankegangen. Og i mange tilfælde har de unge ingen forudsætninger for at holde styr på økonomien, for de har ingen at lære det af.

- Jeg hæfter mig ved, at der er så mange unge, for hvem værestedernes medarbejdere og brugere er det primære netværk, siger Sven Madsen, kvalitetschef i Blå Kors og leder af Evidentia, som har foretaget undersøgelsen.

- Mange af de unge stagnerer i det her miljø allerede som 20-årige. Vores undersøgelse viser, at de ikke selv kan pege på vejen ud. De har ingen uddannelse, ingen jobmuligheder, men masser af gæld. Og så giver de op, siger Sven Madsen.

“

For mange af dem ville det være en luksus at kunne betale det, de skylder.

Jesper D. Kristensen, social og sundhedsassistent, herberget Hjørnestenen, Randers

Tekst: Helle Wael Foto: Privatfoto

De forbandede kvik-lån - Vi hører både om gæld til pushere og andre ”hårde drenge”, gæld til det offentlige for eksempel i form af bøder for at køre med offentlig transport uden billet og så en masse kvik-lån.

Man kan jo låne 10.000 kroner på sit glatte ansigt i dag. Kvik-lån burde være forbudt, siger Solveig Steen Schultz, forstander på herberget Hjørnestenen i Randers.

- Samtidig er der kommet så mange ydelser, som de unge skifter rundt mellem. Det kan for eksempel være en ung, som er på SU, men dropper ud af uddannelsen, og som så selv har ansvaret for at meddele, at nu skal vedkommende i stedet på kontanthjælp, som igen er delt med aktiveringsydelse, uddannelsesydelse og ydelse fra f.eks. produktionsskole. Nogle ydelser udbetales fra kommunen, andre af den pågældende myndighed, så der går meget let kludder i de mange overgange. Det har de færreste overblik til at få gjort selv, og pludselig skylder de det offentlige penge. Vi ser også eksempler på unge, som bliver fanget i en måned uden indkomst, hvis de går fra SU, som er forudbetalt, til en anden ydelse, som er efterbetalt. Tanken er, at det burde de have forudset og sparet op til, men det er helt urealistisk at forvente det af unge mennesker med masser af andre sociale problemer. Og så risikerer de at miste deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje den måned, forklarer Solveig Steen Schultz.

Luksus at afdrage På Hjørnestenens Ungeprojekt i Randers består en del af støtten af økonomisk rådgivning. Nogle af de unge kan slet ikke overskue at se i øjnene, endsige involvere andre i, hvor meget de skylder, mens andre tager taknemmeligt imod muligheden for at få overblik og hjælp til at komme i gang med at afdrage. Fælles for de fleste er, at de egentlig bare gerne vil kunne leve på samme måde som andre unge på deres alder. De dyre kvik-lån går ofte til at købe en ny mobiltelefon eller tøj, så man kan ligne de andre i samme aldersgruppe.

- Nogle af de unge ville godt kunne etablere en fornuftig økonomi, hvis de fik lov at starte på en frisk og fik den nødvendige støtte og opbakning, siger Jesper D. Kristensen.

– De er på ingen måde uden samvittighed.

For mange af dem, ville det være en luksus at kunne betale det, de skylder. Men ofte skal de for eksempel vælge mellem at spare op til et indskud til en lejlighed og at afdrage. Og så er det altid kreditorerne, som ikke får deres penge, og så stiger gælden jo. Det er skruen uden ende, og rigtig mange giver bare op.

“

Man kan jo låne 10.000 kroner på sit glatte ansigt i dag.

Kvik-lån burde være forbudt.

Solveig Steen Schultz forstander, herberget Hjørnestenen, Randers

Det seje træk Løsningen er ikke bare at eftergive de unge deres gæld, men i stedet at investere i et langt sejt træk. Både Sven Madsen, som har stået i spidsen for undersøgelsen af de unge på værestederne, og Solveig Steen Schultz og Jesper D. Kristensen, som arbejder med de unge til daglig, mener, at langsigtet støtte, mere rådgivning og langt færre krav til de unge er vejen frem.

Solveig Steen Schultz har en teori om, at socialt udsatte unge risikerer at blive syge og uarbejdsdygtige på grund af det pres, de udsættes for, blandt andet i forbindelse med gæld.

- Dem, som er disponeret for psykiske problemer, bliver presset så meget, at sygdommen bryder ud. Omvendt kan det dæmpe symptomerne, hvis de unge får den rigtige opbakning. Vi ser jo ind i mellem også, at nogen kommer ud af gældsfælden og får uddannelse, arbejde og familie. Så kommer de flere år senere og besøger os. Det, der har virket, er altid, at de har mødt mindst et menneske, som har respekteret dem, vist dem tillid og hjulpet dem på vej. Vi kan konstatere, at det ikke hjælper at presse folk og sige: ”Tag dig sammen”. Tværtimod, det er tillid og respekt, der virker, fastslår Solveig Steen Schultz.

/ 15 /

/ kort Nyt /

Herberget på Hillerødgade blomstrer På Kirkens Korshærs Herberg i København har beboere og brugere i løbet af foråret og sommeren etableret en frodig have, der fungerer som et nyt frirum på stedet.

Haven passes af frivillige og brugere og er første skridt i etableringen af ”Håndlangerne”, et arbejdsfællesskab for beboere og brugere.

Rådet for Socialt Udsatte:

Hjælp til hjemløse EU-migranter

I sin årsrapport gennemgår Rådet for Socialt Udsatte ’tilgængelig viden, tal og fakta om social udsattes situation i dagens Danmark’.

Bl.a. konkluderer rådet, at der vil blive flere fattige i Danmark som resultat af det Læs rapporten nye kontanthjælpsloft og her: 225-timersreglen.

Kirkens Korshær har modtaget 6,7 mio. kr. fra den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede til det københavnske arbejde med hjemløse migranter fra andre EU-lande. Pengene skal gå til en samlet indsats på tværs af hovedstaden. ”Det er et gennembrud, at der nu også bliver sat fokus på de udsatte hjemløse EU-borgere” siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

Fattigdommen stiger

www.udsatte.dk

Korshæren vandrer I solidaritet med dem, der lever med afsavn, vandrede 50 frivillige og brugere af Kirkens Korshærs arbejdssteder sammen i Thy fra den 5. til den 10. juni.

Tidligere sognepræst Karsten Jervad vandrede med og indledte dagene med morgenandagt.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

Bornholm rundt for Kirkens Korshær Korshærspræst på Bornholm og formand for Landsstyrelsen i Kirkens Korshær, Birgit Friis, og hendes søn, Jeppe Friis, deltog i juli i 5 dages-løbet ”Etape Bornholm”. Mor og søn løb under holdnavnet Kirkens Korshær og fuldførte samlet set en maraton hen over fem dage. Her ses Jeppe Friis i fin løbestil.

Ny genbrugs-app Fra den 1. september kan du donere penge til Kirkens Korshær og andre velgørende organisationer via app’en ”DoGood”, når du sælger eller køber brugt.

Pengene går ubeskåret til den velgørende organisation, som sælger vælger at støtte.

Skriv gerne

til korshærsbladet med tip om nyheder på redaktion@ kirkenskorshaer.dk

Hus Forbi giver maden Siden 1. juli har Hus Forbi betalt for sine sælgeres mad i Kirkens Korshærs varmestuer. De har endda betalt ekstra, så varmestuerne har kunnet give gratis mad til de brugere, der ikke sælger Hus Forbi.

Pengene kommer fra de mange donationer, der bliver givet gennem Faktas flaskeautomater, hvor man kan vælge at give sin pant til Hus Forbi.

Genåbning i Harboøre Den 29. april genåbnede genbrugsbutikken i Harboøre i nye, større lokaler i centrum af byen. Den nye butik er på intet mindre end 300 m2.

/ 17 /

/ til e f t e r t a n k e /

Guds indgriben er heavy metal Hvordan er arbejdet i Kirkens Korshær ikke bare et socialt arbejde, men også en måde at være kirke på?

Om dette helt grundlæggende spørgsmål taler tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard med seks forskellige personer i løbet af bladets numre i 2016. Denne gang er det en bruger, her kaldet Martin, i en af Kirkens Korshærs varmestuer og menighedsfællesskaber, som fortæller.

M

artin har været bruger i Kirkens Korshærs menighedsfællesskab siden 2001.

- Korshæren hjælper dig til et ståsted, siger han.

- Det er den menighed, jeg hører til. Der kan jeg slappe af og være mig selv, også når jeg er misbrugende. Jeg kommer der, fordi jeg virkelig ønsker det, og fordi jeg bliver rørt over, at nogle i menigheden virkelig kender mig. Det, som mange mennesker har vildt meget brug for, det findes faktisk i kirken.

I form af tilgivelse. Konkret, som den gives gennem personlig syndsforladelse og nadver, og selvfølgelig også gennem de samtaler, der her føres om skyld og skæbne.

Livet med kirken Korshæren som kirke er en del af Martins liv, både gennem personlige samtaler, og når han er en del af varmestuens fællesskab. Dette italesættes også tydeligt til korshærsgudstjenesten og på Kirkens Korshærs lejre for brugerne.

Martin er vokset op med bordvers i familien, så han har det fint med bordvers og salmesang, som der er meget af på lejrene. Han holder af: ”Så får vi mad i Jesu navn, dig Gud til ære, os til gavn”, som blev sunget i hans barndomshjem til aftensmåltidet.

Martin er vokset op i Vestjylland, så der er et savn, efter han er flyttet derfra. Havet, stranden, kysten, mennesker, der bærer historier fra havet. Martin er også præget af, at han mistede sin mor som 15-årig.

Han har været maler og haft mange udstillinger gennem mere end 25 år, og han har eksamen fra universitetet som kandidat i kunsthistorie.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2016/

Et helle i tilværelsen

Jeg har været hans præst siden 2001, og han har udfordret og beriget mit liv med mange smukke billeder og dybe tanker. Kirkens Korshær arbejder blandt sindslidende, misbrugere og ensomme, og i mødet er man med til at redde liv og give et helle i kampen for tilværelsen. Den tilværelse, der ofte er ”survival of the fittest”, - den stærkeste overlever - i stedet for det gensidige samarbejde, hvor der i fællesskab findes en løsning. Kirkens Korshær står for dette perspektiv med samvær og forkynder Ordet.

Her findes der også tid og plads til at bede en bøn.

Martin kan især godt lide en linje fra salmen ”Når jeg er træt og trist, når modet svigter”, hvor det hedder, at ved at blive små, bliver vi gjort store.

Hans tro er centreret i linjen fra Fadervor: ”Ske din vilje” – og ikke min. Martin sukker.

- Den er dælme svær. Men jeg tror på den. Det er svært at sætte min vilje så meget tilbage, så den ikke fylder rigtig meget. Vi er nogle egensindige krabater, siger han.

Meget på spil Martin mener, at Kirkens Korshær gør et vigtigt kirkeligt arbejde. Med ironisk distance, fordi bevægelsen hedder en hær, siger han, at Kirkens Korshær er fortropper. Dem, der møder mennesker i vanskelige situationer, hvor rigtig meget står på spil. Det er den menighed, Martin hører til.

Og vi i menigheden siger: Hvor er det godt, at Martin hører til her hos os med alle hans skønne billeder og dybe tanker.

Martin er et opdigtet navn.

Martins eget maleri: Uden titel Jeg valgte billedet, fordi jeg synes, det er et personligt udtryk i en særegen stil indenfor maleriet. Der er både den farvestyrke, jeg prøver at få frem, simultan intensitet ”overall” på lærredet, og jeg tror, det giver beskueren mulighed for indenfor nogle rammer at danne sit eget indtryk.

“

Vælt din vej på Herren, stol på ham, så griber han ind.

Bibelvers fra Salmernes Bog.

Værket: Billedet af Rembrandt, Evangelisten Mathæus, 1661, her trykt efter aftryk i sort-hvid i en bog om Rembrandt og den kristne tro.

Martin om teksten:

Bibelverset står skrevet forrest i den læderbibel, Martin fik i konfirmationsgave.

- Jeg kender godt til anfægtelse. Alligevel forsøger jeg at hvile i og bygge mit liv på kristentro. Vor Herre griber ind, når det er nødvendigt. Der er nåde, trods døden. Hans indgriben er en slags ”heavy metal”, som forudsætter, at vi tror betingelsesløst, siger Martin.

Martin om værket: Martin er fascineret af billedet, fordi det viser en evangelist, der stivner i øjeblikket, midt i skrivningen.

Det er, som om, der er en skikkelse, der hvisker ham et eller andet i øret, og han overvældes, chokeres.

Det er som om evangelisten tager livtag med tunge sager, og det er svært at afgøre, om skikkelsen er en engel eller dæmon. Billedet gør det åndelige indhold nærværende, og det er hårdt arbejde. Martin, som selv maler, siger også ”Rembrandt er altid god, skidegodt malet”.

/ 19 /

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

De gode øjeblikke

DEL DIT GODE ØJEBL IK

Arbejdet i Kirkens Korshær er fuldt med gode Send os dit go øjeblikke. Hver dag i hele Danmark bestræde øjeblik + foto ber frivillige og medarbejdere sig på at gøre på redaktion@ dagen lidt bedre for dem, de møder i Kirkens kirkenskorsh aer.dk Korshær. Det kan være alt fra en kop kaffe og et smil til en god handel i genbrugsbutikken, eller følelsen, når man ser, man er med til at gøre et andet menneske glad. Her deler vi et af de gode øjeblikke i Kirkens Korshær.

Line Wiederholt er allermest glad for at arbejde i Kirkens Korshærs Børnecafé og Ungeklub på Torvegade i København, når børnene tager sig af hinanden.

- Det giver mig håb for fremtiden, siger hun, der i snart et år har været ansat på Torvegade ved siden af psykologstudiet.

Det er nemlig den slags venskaber, som giver muligheder i livet. Det er vennerne, der tipper en om en bolig eller hjælper en til et job, og det er dem, der støtter en, når livet går en imod. Derfor er det et problem for fattige og udsatte forældre, at de ikke har råd til at sende deres børn til fritidsaktiviteter, hvor den slags netværk skabes.

Line Wiederholt fortæller om sit arbejde i Kirkens Korshær på Folkemødet på Bornholm.

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Gode relationer Line Wiederholt mener, at det netop er relationerne, Kirkens Korshær er god til.

- Vi giver folk et sted, hvor de kan få relationer til andre. Dem, der kommer i Børnecaféen, kan tale sammen og hjælpe hinanden. Det er det, vi kan, siger hun.

Derfor er det også primært de menneskelige kompetencer fremfor de psykologfaglige, som Line Wiederholt gør brug af i sit arbejde. Det er samværet med børnene, der skaber glæde i hverdagen.

I Ungeklubben tager medarbejderne de 8-13-årige med i biografen eller på café. Steder, hvor børnene ikke ellers har mulighed for at komme, fordi pengene derhjemme er små.

- Så får de oplevelser, som andre børn tager for givet, fortæller hun.