Korshærsbladet 4 2015

Korshærs bladet

Kirkens Korshær Nr. 4/ September 2015

Nyt Vaskeri på Frederiksberg

Et socialøkonomisk projekt der både skal drive forretning og skabe plads til mennesker med særlige behov

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Lisette Leth-Andersen (redaktør) lisette@kirkenskorshaer.dk, Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) job74@outlook.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Jepsen og redaktører.

Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis

Indhold/September 2015

Redaktionen af Korshærsbladet nr.

4/2015 blev afsluttet d. 26. august 2015.

Korshærschefen skriver

side 3

Første forretningsdag

side 4

Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 23. oktober 2015.

Myterne om rumænerne

side 8

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Det gode partnerskab

side 12

Til eftertanke

side 14

Kort Nyt

side 18

Hjælp der gør en forskel side 20

/korshærschefen skriver/

“

Der er massiv dokumentation for, at familiernes fattigdom påvirker børnenes hele fremtidsliv

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Foto: Jeanne Kornum

De kære små

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Børnene kan vi ikke undvære. Børnene er elskede, livsfordybende og berigende mennesker i vores liv. Men børnene er også en samfundsmæssig værdi. Børnene er samfundets investering i fremtiden. Børnene er fremtidens arbejdskraft, skatteydere og varme hænder. Samfundet skal investere i en god barndom.

Derfor er familiernes forhold et samfundsanliggende. Og mange familier kommer i en svær situation, når regeringens lovforslag om at nedsætte uddannelses- og kontanthjælp til enkeltpersoner og familier forventeligt vedtages og træder i kraft 1. september.

Det er helt hen i vejret, at politiske beslutninger ikke bygger på den viden, der findes om, hvordan vi bedst muligt styrker børnenes fremtidsmuligheder. Forskere på SF har igen i en rapport fra juni i år påvist, at børn, der er vokset op i økonomiske trængte familier, klarer sig dårligere i voksenlivet på en række områder: De uddanner sig mindre, tjener mindre, de er oftere arbejdsløse og flere af dem får førtidspension end børn fra mere velstillede familier.

Det rammer børnene Den forrige regering gjorde som noget af det første en god ting: fjernede fattigdomsydelserne og gav trængte personer og familier et bedre grundlag at leve på. Det førte umiddelbart med sig, at antallet af fattige i Danmark faldt for første gang i mange år. Det gavnede ikke mindst de udsatte familier. Den nye regering har som det første efter sin tiltræden fremsat lovforslag, som genindfører fattigdomsydelser, så mange familier fra 1. september vil få næsten halveret deres månedlige økonomi.

Der er massiv dokumentation for, at familiernes fattigdom påvirker børnenes hele fremtidsliv. Bare et års barneliv i fattigdom giver negativt udslag på livsbanen. I regeringsgrundlaget står, at man vil basere socialt arbejde på dokumenteret effekt. Det forekommer ironisk, at man med fuldt overlæg begynder en regeringsperiode med tiltag, hvis negative virkning allerede er dokumenteret. Fattigdom i familien virker nedbrydende for næste generation, fremmende for udstødelse af mennesker. Når den enkelte familie bliver fattigere, bliver samfundet fattigere.

Og børnene? Når de bliver store nok, skal nogle af dem nok slå igen mod det samfund, som så åbenlyst har vendt det døve øre til deres families bøn om hjælp.

Hvad gør Kirkens Korshær?

Kirkens Korshær ser på det enkelte menneske, og hver familie, som vi hjælper, har betydning. Men samtidig må vi protestere over en politik, som øger antallet af fattige familier. For menneskets skyld. For børnenes skyld.

Og såmænd også for samfundets skyld.

/3/

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum

Første forretningsdag Det koster penge at hjælpe socialt udsatte. Penge, der primært kommer ind igennem genbrugsbutikker, forskellige støtteaktiviteter og tilskud fra kommuner og staten. Men nu skal Kirkens Korshær til at drive virksomhed, der både skal tjene penge og have en social profil

M

arina Willems smiler. Men der er også kun få timer til, at det rigtig går løs. I dag leverer det vaskeri, hun er leder af, og som er et helt nyt projekt i Kirkens Korshær-regi den første sending renvasket tøj til den første kunde.

Dermed begynder et nyt kapitel for Kirkens Korshær, og dermed bliver den drøm, Marina Willems har haft i flere år, til virkelighed. På sådan en dag må man gerne smile.

I 20 år har Marina Willems drevet vaskeri, men på et tidspunkt blev det nok for hende. Hun stoppede derfor og begyndte i stedet på 3K Uddannelsen, en uddannelse på Diakonissestiftelsen hvor eleverne arbejder med kirke, kommunikation og kultur. I forbindelse med en praktik hos Kirkens Korshær slog det hende, at hendes tidligere erfaringer kunne kombineres med uddannelsen og Kirkens Korshærs tilgang til udsatte mennesker: - Jeg er sikker på, at det her projekt kan komme Kirkens Korshær til gavn, både på det økonomiske område, men også på det sociale.

“

Det er vigtigt, at det i sidste ende giver penge, og at virksomheden dermed kan støtte Kirkens Korshær økonomisk.

Ellers er det jo ikke en virksomhed. På den anden side har vi også fokus på det sociale.

Marina Willems

Det nye vaskeri er en socialøkonomisk virksomhed, altså en virksomhed, der både skal tjene penge, men samtidig skal have fokus på det sociale og samfundsgavnlige: - Det er vigtigt, at det i sidste ende giver penge, og at virksomheden dermed kan støtte Kirkens Korshær økonomisk. Ellers er det jo ikke en virksomhed. På den anden side har vi også fokus på det sociale. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at jeg har henvendt mig til Frederiksberg Kommune, hvor vaskeriet ligger, og bedt om at få visiteret en flok af mangfoldige med-

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

t

Det er forretning

/ a k t u e lt /

/5/

t

arbejdere. For er der noget, Kirkens Korshær kan, så er det at rumme forskellige mennesker.

Service i centrum

Aftalen med den første kunde kom i hus en måned før dagens levering, og Marina Willems har derfor brugt den mellemliggende tid til at gøre forretningen klar. I kraft af hendes mange år i branchen har hun en del erfaring at trække på, ligesom det også giver hende troen på, at noget af det, der er i centrum i Kirkens Korshærs arbejde, i den grad efterspørges i markedet: - Vi kommer til at gå efter de små og mellemstore virksomheder. Dem, der gerne vil have den personlige kontakt, og hvor der af og til også er brug for noget fleksibilitet. Det er værdier, der er i højsædet i Kirkens Korshær i forvejen, og jeg er sikker på, der er et marked, der efterspørger netop dette. Det kan vi levere.

Det gode samarbejde

“

Kirkens Korshær er en stor og solid samarbejdspartner, som man kan stole på. Og så kan jeg godt lide den ånd og holdning til mennesker, der springer ud af det kirkelige ståsted.

Johanne Schneider, beskæftigelseschef, Frederiksberg Kommune

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

Faktisk er det gået så stærkt med opstarten af vaskeriet, at det indtil videre bor i lånte lokaler, mens de sidste detaljer falder på plads. Alligevel tager Marina Willems det roligt. For lokalerne ligger på Frederiksberg, og beliggenheden i den lille kommune i den store by har givet vaskeriet et solidt fundament at bygge på forretning på: - Vi har fra starten fået et rigtig godt samarbejde med Frederiksberg, hvor nogle af de medarbejdere, der skal arbejde i vaskeriet, vil blive visiteret fra. Kommunens beskæftigelsesenhed har støttet os på mange måder.

For eksempel havde de en strygerulle, som de ikke vidste, hvad de skulle bruge til, men det gjorde jeg, og så fik vi lov til at låne den. Kommunen har også stillet undervisning fra en fysioterapeut til rådighed, så vi kan se på arbejdsstillingerne i vaskeriet.

Kombinationen er vigtig

Marina Willems er ikke ene om at være glad for samarbejdet med Frederiksberg Kommune. Glæden og forventningerne går også den anden vej, fortæller Johanne Schneider. Hun er beskæftigelseschef i Frederiksberg Kommune, og her har de valgt at gå helhjertet ind i et samarbejde med det nye vaskeri: - Vi har mange borgere igennem, som vi skal afklare i forhold til enten at finde beskæftigelse eller uddannelse. Ind i dette passer vaskeriet perfekt som socialøkonomisk virksomhed.

Johanne Schneider håber således, at vaskeriets fokus på forretning og social forståelse kommer målgruppen til gode. Også selvom de sociale problemer kan være store og udfordrende for nogle af borgerne: - Det har været vigtig for os, at det er en virksomhed, der har reelle kunder og aftaler, som skal overholdes, men hvor der samtidig er forståelse for, at nogle af

/ a k t u e lt /

dem, vi sender derhen, har særlige behov, der skal tages hensyn til.

Den gode samarbejdspartner

Ifølge Johanne Schneider er det på denne baggrund ikke tilfældigt, at Frederiksberg Kommune har valgt at arbejde sammen med lige netop Kirkens Korshær: - Det er ingen hemmelighed, at der er mange, der byder sig til og gerne vil samarbejde med os. Men Kirkens Korshær er en stor og solid samarbejdspartner, som man kan stole på. Og så kan jeg godt lide den ånd og holdning til mennesker, der springer ud af det kirkelige ståsted.

At det netop er et vaskeri, der er omdrejningspunktet for samarbejdet, har ifølge Johanne Schneider også haft afgørende betydning for Frederiksberg Kommune: - De arbejdsopgaver, der er i et vaskeri, passer godt til vore borgere. Det er arbejdsopgaver, de kan klare, og desuden er der mulighed for at være alene, samtidig med at man arbejder sammen med andre.

- Jeg håber, vi på længere sigt også kan tilbyde nogle institutioner andet end at vaske tøj. Det kunne være opgaver, der naturligt knytter sig til det at vaske tøj, for eksempel et mindre plejehjem.

Og så skal der ifølge Marina Willems hele tiden være fokus på det, Kirkens Korshær står for, herunder den store involvering af frivillige: - Vi har for eksempel en frivillig chauffør tilknyttet, ligesom vi har frivillige, der er med til at sy vaskeposer, noget der er vigtigt i denne branche og som dermed måske også kunne blive noget, vi kan sælge til andre.

På denne baggrund er Marina Willems heller ikke bange for, at kombinationen af forretning og social bevidsthed står i vejen for hinanden, men faktisk fint går hånd i hånd: - Vaskeriet er et sted, hvor vi med udgangspunkt i Kirkens Korshærs værdigrundlag og menneskesyn vil forsøge at kombinere økonomisk overskud med hjertevarme og plads til alle uanset alder, køn, etnicitet og uddannelsesniveau.

Fremtid med muligheder

Nu har vaskeriet haft sin første kunde. Men det stopper ifølge Marina Willems på ingen måde her. Faktisk er det først lige begyndt:

/7/

Tekst: Heiner Lützen Ank. Illustration: Rikke Ahm

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

/ny viden/

Myterne om rumænerne

D

”Denne undersøgelses formål er ikke at komme med bud på, hvordan disse dilemmaer og udfordringer skal løses. Men snarere at komme med systematisk viden om rumænske gadearbejdere, der kommer til Skandinavien for at arbejde.”

Sådan hedder det i det konkluderende afsnit i rapporten When poverty meets affluence, som Rockwoolfonden udgav først på sommeren, og som tre forskere fra Fafo, en stor forskningsenhed i Norge, der arbejder med samfundsforskning, står bag.

Jon Horgen Friberg, PhD i Sociologi, er en af rapportens forfattere, og han understreger også håbet om, at rapporten kan nuancere debatten om det stigende antal rumænere i gadebilledet og på varmestuerne: - Der har manglet viden om emnet hidtil. Der har været to fronter i debatten. Dem, der ville gøre noget ved den øgede migration til de skandinaviske lande ved at lukke grænserne, og dem, der meget gerne ville hjælpe gruppen, men som har det problem, at det er en vanskelig gruppe at hjælpe.

Horgen Friberg og hans kolleger kunnet drage nogle overordnede konklusioner om rumænerne og deres situation, ligesom det har været muligt at sammenligne forholdene i de tre hovedstæder. Samt at holde fakta op i mod nogle af de fordomme, der eksisterer om gruppe. En af de fordomme, der ifølge undersøgelsen ikke har hold i virkeligheden, er fordommen om, at de rumænske gadearbejdere ikke er fattige. En fordom, der bliver tilbagevist med følgende ord: ”Det overordnede billede, der kommer ud af vores studie, er, at der her er tale om en gruppe, som er ekstrem fattig i almindelig socialøkonomisk forstand, og som er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet derhjemme og i resten af Europa.” At der er tale om mennesker,

t

I de seneste år har socialt udsatte fra Rumænien fyldt mere og mere i gadebilledet i København og i Kirkens Korshærs varmestuer. Nu er den første videnskabelige undersøgelse af gruppen udkommet, og den afliver flere myter

Fattigdom er drivkraften

Forskerne fra Fafo har interviewet 1.269 personer i de tre skandinaviske hovedstæder, Oslo, Stockholm og København, der alle levede op til tre kriterier: deltagerne skulle komme fra Rumænien, de skulle ikke have et regulært opholdssted i Skandinavien, og de skulle ikke have et regulært arbejde. Ud fra besvarelserne har Jon

/9/

/ny viden/

der kommer fra meget fattige kår, har ifølge Jon Horgen Friberg en direkte og naturlig konsekvens: - Indtjeningsmuligheden er den væsentligste faktor for, hvorfor de vælger at komme her. Mange af dem er så vant til at leve i fattigdom og at være udsat, at de er villige til at tage chancen og acceptere de ubehageligheder, der følger af at arbejde på gaden i Skandinavien.

Den gode organisering

En anden stærk fordom i forhold til gruppen er, at der i stor stil er tale om organiserede kræfter, der hjælper rumænerne hertil, og at det er disse bagmænd, der tjener på rumænernes arbejde på gaden. Et punkt der ifølge Jon Horgen Friberg illustrerer det misforhold mellem mediernes billede af gruppen og de faktiske forhold: - Når man i medierne hører om, at der står organiserede kræfter bag rumænerne, så får man let det indtryk, at der ligesom er nogen, der står bagved og trækker i trådene og tjener på det. Men ud fra undersøgelsen må vi sige, at organisering nærmere betyder, at man hjælper hinanden. Hvis man kender nogen, der fx er taget til København, så er det mere sandsynligt, man vil tage derhen, for der kan man få hjælp. På denne måde er der nærmere tale om at bruge sit netværk.

Bedste tager til Oslo, barnebarnet til København

Ifølge Jon Horgen Friberg er en af de store forskelle mellem København på den ene side og Oslo og Stockholm på den anden, profilen på dem, der søger de forskellige steder hen: - I Stockholm har man ikke kriminaliseret tiggeri, i Oslo accepterer man det, hvorimod man i København har forbudt tiggeri, ligesom politiet har en hårdere fremfærd over for gruppen. Det har betydning i forhold til, hvem der søger til de forskelige byer. I Oslo og Stockholm ser man mange ældre damer, der tigger. De får fred og ro til det. Sådan er det ikke i København. Her er det ofte unge mænd, der bedre kan klare den hårdere fremfærd mod dem.

En pointe der er væsentlig at bide mærke i set i relation til gruppens grundlæggende ønske om at tjene penge, mener Jon Horgen Friberg: - På kort formel kan man sige, at man kan tjene flere penge i København, men samtidig er livet på gaden også hårdere. Det har blandt andet den konsekvens, at det er nogle yngre og hårdere typer, der kommer til København. De kan simpelthen bedre klare sig, og de er mere risikovillige i forhold til det, de bliver udsat for.

Også fra politiet.

Kommet for at arbejde

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

Rapporten giver et bredt billede af de rumænske gadearbejdere, for eksempel i forhold til deres uddannelsesbaggrund, hvor meget de kan tjene på gaden, og hvor de kommer fra. Men rapportens omtale af gruppen som rumænske gadearbejdere peger på en vigtig pointe i forhold til deres selvforståelse, siger Jon Horgen Friberg: - De har i mange tilfælde ikke de rette kvalifikationer, men de opfatter sig selv som migranter, der søger arbejde. En pointe rapporten sammenfatter således: ”Der er meget ringe bevis for, at tiggeri er den foretrukne overlevelsesstrategi. De fleste af gadearbejderne betragtede sig selv som arbejdsmigranter. De ville hellere have arbejde end at tjene penge, som de gør nu.”

Fakta •1269 personer har deltaget i undersøgelsen. Heraf 385 i København.

• Rumænerne i København havde i gennemsnit gået i skole 7,8 år.

• Rumænerne i København kunne i gennemsnit tjene 37 Euro per dag. Primært gennem flaskesamling.

• 70 procent af mændene og knap 50 procenter af kvinderne har før rejst ud for at finde arbejde.

• 100 procent af rumænerne i København ville stoppe med at tigge, hvis de kunne finde et job.

• 80 procent af rumænerne synes, det er ydmygende at tigge.

• Hver tredje er blevet vækket af andre i løbet af natten, når de har sovet uden for. Knap 20 procent siger, det er politiet, der har vækket dem.

Rapporten kan læses i fulde længde på:

www.kirkenskorshaer.dk

/ 11 /

Af: Heiner Lützen Ank

Det gode partnerskab Kirkens Korshær arbejder hver dag med diakoni. Men også i folkekirkens lokale sogne, står diakonien højt på dagsordenen. Projektet Kirkepartnerskaber er et forsøg på at støtte og inspirere hinanden på tværs, og der er gode erfaringer at bygge videre på

Det er i grunden enkelt. Det står nemlig som det første i Kirkens Korshærs grundregler, nemlig at organisationen skal samarbejde med folkekirkens mange sognemenigheder. Et samarbejde, der er kommet til udtryk på forskellig vis i de over 100 år, Kirkens Korshær har eksisteret. Men som nu, igennem en opdateret version af et tidligere projekt, gerne skulle nå endnu længere ud. Til gavn for Kirkens Korshærs arbejde, men forhåbentlig også til glæde og inspiration for menighederne rundt omkring.

Og der er meget at være fælles om og inspirere hinanden med, mener Line Rudbeck. Hun er sognepræst i Skanderborg, og her har man allerede et partnerskab med Kirkens Korshær i Aarhus: - Kirken har om nogen pligt til at tage ansvar for de svageste i vores samfund. Men det kan nogle gange være svært at imødekomme det. Derfor er partnerskabet en god måde at gøre det på.

At Kirkens Korshær blev en samarbejdspartner var ifølge Line Rudbeck ikke tilfældigt: - Kirkens Korshær er en veletableret organisation, der når ud til nogen, det ellers kan være svært at nå. Det ville vi gerne støtte.

Som en del af partnerskabet har Skanderborg Sogn haft besøg af lederen af Kirkens Korshærs arbejde i Aarhus, Morten Ågaard: - Menighedsrådet var begejstret for Morten Ågaards besøg. Det gjorde os meget klogere på, hvad arbejdet går ud på.

Selvom det kan være svært direkte at omsætte arbejdet i varmestuerne til en almindelig sognevirkelig, så giver partnerskabet ifølge Line Rudbeck stof til eftertanke: - Der er masser af inspiration at hente. Måske kan vi på længere sigt bruge noget af den viden og de erfaringer, Kirkens Korshær har, i vores arbejde.

Det kan mærkes

Bente Ib er menighedsrådsformand i Vinkel ved Viborg.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

Sammen med nabosognet har menighedsrådet tegnet et partnerskab med Kirkens Korshær i Viborg: - Vores sognepræst er tilknyttet Kirkens Korshær, så der er mange, der i forvejen kender Kirkens Korshær.

Alligevel ville vi gerne støtte arbejdet igennem et partnerskab.

En støtte Bente Ib er sikker på, betyder noget for Kirkens Korshær i Viborg: - Jeg ved, der kommer noget ud af vores støtte, at de kan bruge det til noget, så jeg er glad for, at vi gør det.

God tradition at bygge på

Tenna Jepsen, kampagneleder i Kirkens Korshær, er tovholder på projektet, og hun mener, at samarbejdet mellem Kirkens Korshær og menighederne er oplagt: - Vi har en lang tradition for samarbejde at bygge videre på. Kirkens Korshær er sat i verden for at lave diakoni, og det har vi brug for økonomisk opbakning til, også fra menighederne. Noget af det, Kirkens Korshær ifølge Tenna Jepsen kan give tilbage til de menigheder, der gerne vil støtte Kirkens Korshær, er inspiration til diakoni i det enkelte sogn: ”Kirkens Korshær ved jo i sagens natur meget om diakoni, alt er ikke lige relevant alle steder, men der er mennesker i alle sogne, der mangler nogen at tale med om livets udfordringer, mangler en hjælpende hånd eller ensomme der mangler fællesskab. Det er fx tilbud for de målgrupper, vi ønsker at kunne inspirere menighederne til at tage fat på. Vi kan ikke være helt ude i alle sognene, men det kan de lokale menigheder. På den måde kan vi sammen gøre mere for udsatte medmennesker.

Den vigtige opbakning

Et af de steder, hvor samarbejdet mellem Kirkens Korshær og lokale menigheder allerede er i gang, er Aalborg. Kirkens Korshær i Aalborg har således allerede indgået fire partnerskaber, og det glæder Lene Højland Laursen, afdelingsleder:

/ a k t u e lt /

- Der er flere gode ting ved partnerskabet. Det er for det første nødvendigt med økonomisk støtte, for at vores sociale arbejde blandt socialt udsatte kan finde sted. Men det er også meget vigtigt, at vi igennem vore partnerskaber mærker, at vi har opbakning til vores arbejde.

Det Kirkens Korshær i Allborg kan tilbyde samarbejdsmenighederne er at komme på besøg og løbende at blive orienteret om arbejdet. Noget, der ifølge Lene Højland Laursen, har stor værdi for menighederne: - Jeg havde for eksempel besøg af et hold konfirmander fra en af menighederne, og da de så vores arbejde, bestemte de sig straks for, at de ville samle ind til vores arbejde den dag, de skulle konfirmeres. Besøget gjorde således stort indtryk på dem.

Selvom der på nogle punkter godt kan være langt fra at være medarbejder hos Kirkens Korshær til at være et almindeligt sognemedlem i en lokal kirke, så er Lene Højland Laursen sikker på, at der er noget, såvel Kirkens Korshær og menighederne er fælles om: - Vi er jo fælles om den sociale bevidsthed, nemlig at vi begge har blik for, at der er mennesker i vores samfund, der har det rigtig svært.

“

Kirkens Korshær er en veletableret organisation, der når ud til nogen, det ellers kan være svært at nå. Det ville vi gerne støtte.

Line Rudbeck

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

Vægmaleri i byen Sheffield på Tasmanien.

Foto: JHH

Høst ”Hvad magted jeg vel, om du ej gav held?

Det vokser jo medens vi sove”

DDS 728,3

Ordet ’høst’ er et af de ord, der kan sætte mange tanker i gang - især hvis man er opvokset på landet, og i sin barndom og ungdom var med i det arbejdsfællesskab, der dengang var nødvendigt for at få høstet kornet på markerne. Tanker om afhængighed af vejrforholdene og afhængighed af andre og deres hjælp.

Og måske især den taknemmelighed, der fyldte sindet, når høsten var godt i hus.

Også i vores Bibel møder vi ofte ord, der knytter sig til det at så og høste. Vi hører lignelsen om sædemanden, der gik ud for at så, og vi hører om hvedekornet, der skal dø, for at det kan bære mange fold. Og i salmebogen har vi vore kendte høstsalmer, hvor vi synger om marken, der for kort tid siden bølgede som guld med fede aks og kerner, og vi takker for det korn, der nu står i stakke eller ligger i laden. Ja, høstsalmerne giver os ord til at udtrykke vores taknemmelighed over Guds gaver og til at erkende, at vi mennesker ikke magter alt.

For selv om vi kan meget - vi kan så, luge, gøde og vande - så er det alene Gud, der kan give væksten.

Det er kun Gud, der kan give liv, og det er dén erken-

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

delse, vi bærer med os ind i kirken og nok i særlig grad, når vi fejrer høstgudstjenesten. Her kommer vi for at sige tak for årets afgrøder og for at takke for ordet og for livet. Kommer for at høre evangeliets glade budskab om håb og trøst. Alt det, vi ikke kan være uden, og som gør vores kirke til et nødvendigt sted. For hvor kan vi ellers høre, at vores liv er andet og mere end det, vi selv går og fornemmer, former og både lykkes og mislykkes med?

De ord, vi hører og synger i kirken, rummer en tak for alt det, vi hver dag får givet af liv og kærlighed i fællesskabet med hinanden og med Gud. Det fællesskab, der kommer så stærkt til udtryk, når vi sammen tager imod brødet og drikker vinen ved nadverbordet. Og når vi beder om, at disse livgivende gaver må styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os. ”Kornet, som dør i jorden, lever i nye korn.

Kristus, i måltidets nærvær gir du os livets brød.

Dig vil vi takke og prise!

Slægternes evige lovsang stiger fra nat og død.”

Poul B. Fihl Korshærsassistent, Århus

DDS 476,3

Herre, du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart vil være gammel.

Bevar mig for den skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed.

Fri mig for trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer. Gør mig eftertænksom, men ikke trist - hjælpsom, men ikke nævenyttig.

Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes som en skam ikke at bruge det fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle beholde nogle få venner til det sidste!

Fri mig fra altid at ville remse endeløse detaljer op, og giv mig evne til hurtigt at komme til sagen.

Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere - og lysten til at beklage mig over dem vokser, som årene går.

Jeg vover ikke at bede om nåde nok til at kunne nyde andres beretninger om deres kvaler, men hjælp mig til at udholde dem med tålmod.

Jeg tør ikke bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed og mindre selvsikkerhed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres.

Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til! Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være en helgen - nogle af dem er meget svære at holde ud - men et surt og tvært gammelt menneske er et af djævelens mesterværker.

Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet dem hos - og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem.

Inskription fra bagsiden af en engelsk kirkedør. 1610

Foto JHH

Lær mig, at også jeg kan tage fejl af og til…

I pottemagerens hånd Jeremias er en af de betydeligste personligheder i Det Gamle Testamente og nok værd at stifte bekendtskab med. (Jer. 18, 1-12) Han får besked om at gå til pottemagerens hus, og han ser der i værkstedet, hvorledes pottemageren arbejder.

Når et kar mislykkes, bryder han det ned og former af det samme materiale et nyt kar. Materialet, leret i sig selv, betyder ingenting, alt afhænger af pottemagerens skabende kraft, hans kunnen, hans vilje og fantasi.

Og så, mens Jeremias betragter pottemageren, kommer Herrens ord til ham: ”Skulle jeg ikke kunne gøre med jer som denne pottemager? Se som leret i pottemagerens hånd, er I i min hånd”.

Der ligger i disse ord ikke blot en meget alvorlig og indtrængende påmindelse, men også noget uendeligt befriende - et evangelium.

Rundt omkring er der jo så mange, der vil råde og regere over menneskene. Men alle disse, denne verdens store, er som mikroskopiske sandkorn i sammenligning med Skaberen.

De har dybest set intet at skulle have sagt.

Den enkeltes skæbne, folkenes fremtid afgøres ikke ved noget jordisk skrivebord, eller på nogen slagmark, eller i noget laboratorium.

I hans værksted sker det.

Han kender ikke ordet umuligt eller håbløst. Som pottemageren kan nedbryde leret og af det samme ler skabe en helt ny form, således kan Skaberen gøre alting nyt.

Dette må da være et evangelium i en forvirret tid, hvor så meget synes i opbrud.

Alt er i Guds hånd.

Skabelsen fortsætter.

Som pottemageren arbejder, således gør Skaberen det.

Som leret i pottemagerens hånd, således er menneskene i Guds hånd.

Fhv. korshærschef Ole Jensen

/ 15 /

En tidlig morgen gik jeg en tur igennem skoven. Morgensolen stod op og kastede sine stråler lige imod mig og lod mig se et af naturens underværker. Et edderkoppespind var spændt over stien.

Morgensolen forgyldte nettet og gjorde det synligt og lysende, mange af nattens dugdråber hang stadig på det. Et edderkoppespind er et mesterværk – alle vinkler har modvinkler. Streger og snore på den ene side har paralleller i den modsatte side – symmetrien er suveræn.

Måske fik edderkoppen en dag selv lyst til at beundre sit værk og kravlede ud på en gren lidt længere væk for at se det hele i perspektiv. Hvis edderkoppen var en perfektionist, ville den opdage en tråd, der brød symmetrien. En tråd der var anderledes og manglede en parallel. Det var den tråd som edderkoppen oprindeligt kom ned med; den som hele nettet hænger i, den der er fæstnet højere oppe.

Og hvis edderkoppen virkelig var en perfektionist, ville den måske kravle tilbage og klippe tråden af, fordi den ikke passede ind i mønsteret. Ganske få minutter senere ville et let vindstød blæse nettet sammen til en bold af spindelvæv, der faldt ned på stien for at blive trådt på af mennesker og dyr.

Det er fascinerende for et menneske engang imellem at kravle ud på en gren lidt længere væk og se sit eget livsnet i perspektiv. Vi vil så gerne, at alt skal klappe, alt skal stemme. Alt skal passe og hænge sammen og se godt ud.

Betragter jeg mit eget livsvæv og mit eget netværk på afstand, opdager jeg måske en tråd, der ikke passer, som er fæstnet højere oppe, som fortæller noget om, hvor jeg engang kom fra.

Så er valget der: Skal jeg klippe tråden i perfektionismens og symmetriens navn?

Eller skal jeg lade mit liv være knyttet til en tråd, der ikke passer ind i helheden, som er fæstnet højere oppe, og som måske holder sammen på det hele?

Karsten Isacsen: ”Lad følelserne få sprog”. Unitas Forlag

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

Foto JHH

Edderkoppespindet

Del ditt brød Del ditt brød med sulten bror som må hjemløs vandre.

Dette er vårt kall på jord: Bære bør for andre.

Del ditt brød med sulten bror, selv du fikk det givet.

Rekk en hånd og si et ord som gir lys til livet.

Han som selv er Livets brød, vil oss daglig benke ved sitt bord og i all nød trøst og trygghet skjenke.

Takk, o Herre Jesus Krist, at du ennå lever, og i nåde først og sist gir - og ikke krever.

Gi oss hungrige ditt brød syndere og fromme!

Takk at vi i liv og død til ditt bord får komme!

Martin Jentzsch. 1951.

Norsk Salmebok nr. 713

Solsikken

Refleksioner

Jeg mindes et bryllup med mange solsikker i alle størrelser i kirken. For solsikken var brudeparrets yndlingsblomst. Og de ville blive glade og taknemmelige, om den ville blive nævnt i talen. Det blev den. Og solsikken blev en god prædiken for os alle.

” Det store er ikke at være dette

eller hint; men at være sig selv og dette kan ethvert menneske, når han vil det.

Navnet solsikke betyder jo: den der følger solen.

Hele dagen vender den sig mod lyset.

Søren Kierkegaard

” Hvad var der blevet af den kristne

Det blev et meget stærkt billede. Som solsikken kan vi vende os mod lyset, der skinner i mørket, livets lys, som er Jesus Kristus. Men vi mennesker kan også vende ryggen til lyset, og så ser vi kun vor egen skygge. Den kan være stor og imponerende, men ikke særligt inspirerende. Men vender vi ansigtet mod lyset, ser vi slet ikke os selv, men det lys, der lyser over vort liv og vort livs mennesker. Her bliver også de mørke sider af os selv erkendt og belyst af vor Guds og Fars kærlighed.

kirke, hvis apostlene var stukket af?

Kaj Munk

bøn

Vi skal leve ’besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden’ (Titus 2.12). Vi ved så vel, at der er så meget mørke i os og om os. Og vi behøver ingen solbriller, når vi står foran et spejl. Billedlig talt er vi mere som månen. I sig selv er den mørk og kold, og dog lyser den så smukt ved nattetid.

Og det gør den kun, fordi den vender sit mørke mod solen og henter alt sit lys fra den. Den genspejler solens lys.

Vor Gud og Far i Himlen, al skabningens Herre: vi takker dig for dit gode skaberværk.

Vi beder om, at vi må tage vare på det, så det også bliver til glæde for vore efterkommere.

Gør os nænsomme og kloge i omgangen med de ressourcer, du har betroet os.

Lær os at fordele dem retfærdigt og ligeligt.

Fhv. sognepræst Broder Wandahl Foto JHH

Herre Jesus Kristus, vor broder og befrier.

Lad lys og kraft fra dig fylde vore hjerter, så vi bliver til glæde og støtte for hinanden.

Fjern frygten fra os: frygten for, at du er fjern og fraværende.

Og fjern du også frygten for, hvad andre tænker om os!

Forvis os om, at intet kan skille os fra din kærlighed.

Vær du kraften og håbet i vort liv!

Gud Helligånd, vor trøster og vejleder, tænd Kristus-troen i os, Giv os talenter til at kunne omslutte alle ensomme, bange og modløse mennesker med kærlighed og omsorg uden at træde dem for nær.

Gør vore hjerter åbne for din kraft og velsignelse!

Poul B. Fihl, Aarhus

/ 17 /

/ f oto r e p o r tag e /

Korshærspræst udgiver bog om U2 Korshærspræst i Aarhus, Jørgen Lasgaard, der i september går på pension efter 14 år som korshærspræst, har sammen med Jens Carl Moesgård Nielsen udgivet bogen Himmel og Hav i ét. U2’s sange som salmer. I bogen undersøger de, hvordan kristne budskaber går igen i nogle af det irske rockbands sange. Om sit første møde med U2 fortæller Jørgen Lasgaard i forbindelse med bogudgivelsen: - U2 som soundtrack til mit liv starter i oktober 1991, hvor Ten Sing Gellerup medvirker til min børne- og ungegudstjeneste søndag formiddag i Gellerup kirke. Og til postludium synger og spiller de ”Pride”. Da jeg hører denne sang live, bliver jeg ramt. Bogen koster 175 kr.

Nyt Årsmærke på gaden En gammel tradition i Kirkens Korshær er årsmærket, der hvert år udkommer i september og som kan bruges til at sætte på breve og postkort. Det nye årsmærke er udkommet og viser Kirkens Korshærs logo. Årsmærket kan bruges til alle breve og kort, men passer naturligvis særlig godt til de postkort, man kan købe hos Kirkens Korshær.

Frivillig Fredag Fredag d. 25. september 2015 fejres Danmarks frivillige på den nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag. Dagen er lagt an som en aktivitetsdag, hvor alle fra foreninger til kommuner, frivilligcentre, virksomheder og skoler byder ind med aktiviteter.

Kirkens Korshær har i flere år deltaget forskellige steder i landet.

/kor t nyt/ BREVFLETTES MED NAVN OG ADRESSE GIRKOKORT VEDLÆGGES IKKE. DE INDBETALE R VIA NETBAN K

Vil du hjælpe os med at spare tid og penge?

Støttemedlemsskaber og faste bidrag, der er tilmeldt betalingsservice, sparer tid og penge i forhold til, hvis du indbetaler din støtte via girokort. Det betyder flere penge til det sociale arbejde. Du kan anmode din bank om at tilmelde dig, eller ringe til os på 3312 1600, så opretter vi aftalen med betalingsservice for dig.

En betalingsaftale kan altid afmeldes, inden trækket foretages, ligesom du altid kan afvise en betaling, hvis du ikke ønsker at gennemføre den alligevel.

Høstindsamling

August 2015 2015

Giv mad, tø j og husly til nødstedte m ennesker i D anmark For de fleste dansker

e er mad, rent store bekymr tøj og husly bas inger. For soc ale behov, som ialt udsatte er bliver opfyldt det ingen selv hver dag, ude følge.

Kirkens Korshæ n r møder hve r dag udsatte løse, psykisk syge, misbrug og nødstedte ere, ensomme mennesker, vores varme der har brug , fattige og me stuer landet for hjælp. Hjem over. Her tilby nnesker ude omsorg og nog der n netværk kom vi mad, varme en at tale me mer dagligt indenfor, hele d. Indsamling bade, rent tøj i en i dag er me året.

- og ikke min dst menneskel d til at gøre det muligt at ig byde menne Det kristne bud sker skab om næ stekærlighed høstgudstjene skal ikke kun sten takker vi forkyndes i ord for de gaver er lidt eller me , men også i vi har fået og get. Vi håber, han deler af det at I vil sprede shær, så vi kan dling. Ved overskud vi har det budskab blive ved me - uanset om og lade dag d at hjælpe det ens indsamling dem der træ nger. gå til Kirkens Ethvert bidrag Kor, stort som små sten ”kirke” til t, tæller. Der kan gives bid 1231, så støt ter man med rag i kirkebøs Vi har vedlagt sen 30 kr. Man kan eller sendes en plakat I kan også overfør en sms hænge op et me d e via. Mobile teksynligt sted i pay på XXXXXX kirken, samt Med venlig hilse XX. XXXX n

Helle Christia nsen Chef for Kirk ens Kor

shær

Indbetaling Via netbankaf høstindsamling: reg

9541 Husk at angi ve kirkens navn konto. nr. 540 142 9. og evt. sogn Har du spørg epræst i mod smål om kirke tagerfeltet. indsamlingen?

Kontakt Tenn a Jepsen på tenna.j@kirken skorshaer.dk Tlf. 40 40 20 21

Høstindsamling I løbet af september holdes der landet over høstgudstjenester. I forbindelse med disse udsender Kirkens Korshær et brev til præsterne om, at de vil betænke Kirkens Korshær ved høstgudstjenesterne. Indsamlingen kan støttes via netbank reg. nr. 4180 konto. nr. 540 1429.

Kirkens Korshær i Aarhus kæmper om tilskud Aarhus Kommune vil lade det være op til borgerne selv at vurdere, hvordan en pulje på 250.000 kr. til socialt arbejde mod ensomhed skal fordeles.

Borgere, foreninger og institutioner skal dyste med hinanden om at samle flest stemmer, så netop deres projekt får tilskud.

Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på:

Landsindsamling I 2016 skal Kirkens Korshær for først gang afholde landsindsamling, og det kommer til at foregå den første søndag i advent, 27. november 2016. Selvom der er over et år til, er arbejdet allerede i fuld gang.

redaktion@kirkenskorshaer.dk.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Så længe jeg kan klare trinene Tekst og foto: Heiner Lützen Ank

En, to, tre, fire, fem. For at nå det sidste stykke op til Stubben, Kirkens Korshærs varmestue i Helsingør, må man gå op ad fem trappetrin. Trin, Anna Mathiasson første gang stiftede bekendtskab med, da hun for to et halvt år siden meldte sig som frivillig: - Jeg er rigtig, rigtig glad for at være frivillig her, og jeg bliver ved, indtil jeg ikke længere kan gå op ad trappen.

Det er fredag formiddag, og Anna Mathiasson, der der har brugt sit arbejdsliv i restaurationsbranchen, har taget forklædet af og sat sig ved et af bordene i varmestuen: - Mit hjerte har altid banket for de allersvageste, og da jeg gik på pension, var jeg sikker på, at det var her i Kirkens Korshær, jeg skulle bruge mine kræfter, og jeg har været glad for det og stolt af det hver dag siden.

Turen op ad trinnene til Stubben fylder hver gang Anna Mathiasson med glæde: - Der er et godt fællesskab, og der er mennesker, man deler holdning med.

Jeg har ikke været træt af at komme en eneste gang.

Turen ned ad trinnene efter endt arbejdsdag i Stubben er derimod ikke altid lige let at tage: Mød en - De mennesker, der kommer her, er dem, der har frivillig det allersværest, og nogle gange kan det da godt være hårdt at tænke på, hvad man har været vidne Kirkens Korshær har til, når man tager hjem.

8.000 frivillige. De er Anna Mathiasson læner sig tilbage i stolen: aktive i genbrug, - Men det gode er, at der altid kommer en ny dag kredsarbejde eller i morgen.

på væresteder.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2015/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Hårde trin