Korshærsbladet 5 2015

Korshærs bladet

Kirkens Korshær Nr. 5/ November 2015

Et rum til sundhed Sundhedsrummet hos Kirkens Korshær i Odense øger sundheden for socialt udsatte

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Heiner Lützen Ank heiner@linjeriet.dk Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) job74@outlook.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Kristiansen og redaktører.

Forsidefoto Jeanne Kornum Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 9.664 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis

Indhold/Oktober 2015

Redaktionen af Korshærsbladet nr.

5/2015 blev afsluttet d. 8. oktober 2015.

Korshærschefen skriver

side 3

Sundhed i frontlinjen

side 4

Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 4. december 2015.

Flere hjemløse i Danmark

side 8

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Et helle i natten

side 12

Til eftertanke

side 14

Kort Nyt

side 18

Det giver energi

side 20

/korshærschefen skriver/

“

Som sine første handlinger tog den nye regering fat på at genindføre fattigdomsydelser. Det betyder flere fattige mennesker i Danmark.

Helle Christiansen

Foto: Jeanne Kornum

Kirkens Korshær protesterer I Danmark bliver rige mennesker rigere og fattige mennesker fattigere.

Uligheden i Danmark vokser eksplosivt. Der er grund til at bekymre sig for rige mennesker, som fortvivlet grunder over, hvor de skal placere rigdommen for at få et ordentligt afkast.

I Kirkens Korshær har vi imidlertid nok at gøre med de fattiges bekymringer. Som sin første handling tog den nye regering fat på at genindføre fattigdomsydelser. Det betyder flere fattige mennesker i Danmark.

Mennesker uden for arbejdsmarkedet skal straffes

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

En beskæftigelsesmæssig effekt er det figenblad, regeringen dækker sine beslutninger om forringelser under, men bladet er vissent og kan ikke skjule, at formålet er straf. Man kommer ikke i arbejde af at være fattig.

Syge, værkbrudne, angste og isolerede mennesker springer ikke ind på arbejdsmarkedet, fordi deres økonomi bliver skudt i sænk. Tværtimod mister de muligheder og mod. Tøj, tænder, hår, medicin må holde for, når pengene mangler. De negative livseffekter af et barneliv i fattigdom er veldokumenterede, så politikerne ved, hvad de gør.

Den foreløbige kulmination på regeringens tiltag for at straffe mennesker for deres arbejdsløshed er forslaget til kontanthjælpsreform. Af beskæftigelsesministerens fremlæggelse af forslaget fremgik det, at regeringen regner med en effekt af forringelserne i størrelsesordenen 650 mennesker, som kommer i arbejde. Det skal sammenholdes med, at forringelserne rammer 22.800 personer, omfattende bl.a. 7.000 familier.

Den beskæftigelsesmæssige effekt kan derfor ikke være den virkelige årsag til stramningen. Det er straf for arbejdsløshed og signalet: Det skal kunne betale sig at arbejde.

Tryllefeen svinger sin stav

Heldigvis har regeringen tænkt på at afhjælpe de fattiges bekymring.

Socialministeren har simpelthen fjernet fattigdomsgrænsen. Voila! Sådan tryller man fattigdom væk fra seriøs, politisk debat og latterliggør fattige menneskers klage.

Men fattigdommen kan ikke trylles væk fra de konkrete mennesker, i hvis liv den manifesterer sig konkret. Endnu en gang vil forarmelse bide sig fast i voksne og børn som langvarigt og livsnedbrydende vilkår.

Hvad betyder det for Kirkens Korshær?

En politik, som målrettet og bevidst forringer forholdene for fattige mennesker, betyder øget efterspørgsel på den basale hjælp, Kirkens Korshær kan yde. Det ruster vi os til, men vi protesterer på vegne af forarmede mennesker over den politik, regeringen fører.

Et gratis investeringstip skal ikke mangle: Placér rigdom dér, hvor den virkeligt giver effekt. Hos fattige mennesker. /3/

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum

Sundhed i frontlinjen I sundhedsrummet hos Kirkens Korshær i Østergade i Odense er sundhed for socialt udsatte ikke en teoretisk diskussion om lighed i sundhedssystemet. Men derimod et spørgsmål om at hjælpe her og nu, uanset problemernes størrelse.

Hjælper med at holde styr på tingene

Sammen med to kolleger er Karina Olesen ansat til at betjene brugerne i sundhedsrummet og det tilstødende stofindtagelsesrum, og det, de tre kolleger bliver bedt om at hjælpe med, spænder vidt: - De brugere, vi har med at gøre, kommer med alt muligt. Det er alt fra at få skyllet ører, over dårlige tænder til sår efter fejlfix og alt muligt andet. De kommer

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

alle med en masse ønsker, og så forsøger vi enten at hjælpe her og nu eller at lave aftaler på deres vegne, så de kan få hjælp andre steder.

De socialt udsatte, der søger hjælp hos Karina Olesen og kollegerne, lever ofte et liv præget af komplekse, sociale problemer og forskellige former for misbrug. Derfor kan det at hjælpe brugerne også være forbundet med visse udfordringer, fortæller Karina Olesen: - De lever et ustruktureret liv. Så selvom de møder op og virkelig gerne vil have hjælp til et eller andet, så kan der nemt komme noget andet i vejen. Så er det, jeg tænker, at der jo må være noget andet, der er vigtigere for dem, end at få hjælp af os.

Men selvom glemte aftaler og ændrede planer således er et vilkår for Karina Olesen, så stiller hun gerne op næste gang også: - Men kommer de igen og stadig vil have vores hjælp, så prøver vi en gang mere.

Den tætte kontakt

Selvom Karina Olesen og hendes kolleger ofte kan hjælpe, er der imidlertid også ting, de ikke kan klare.

I disse tilfælde er der tit hjælp at hente andre steder, fortæller Karina Olesen: - Vi har et godt samarbejde med hospitalet. Vi ved, hvem vi skal tale med og hvilke afdelinger, vi skal henvende os til, ligesom hospitalet også nogle gange ringer til os, hvis der er noget, der skal følges op på i forhold til en af brugerne. På denne måde kan vi i mange tilfælde være fælles om at hjælpe brugerne.

Den tætte kontakt til hospitalet giver i visse tilfælde også nogle ekstra muligheder, fortæller Karina Olesen:

t

E

r det okay, hvis vi venter fem minutter? Jeg har brug for lige at trække vejret, inden vi går i gang.

Karina Olesen kigger på journalisten og foreslår, at han drikker en kop kaffe, mens hun sunder sig et øjeblik.

Det er en almindelig fredag formiddag i Kirkens Korshærs varmestue i Østergade i Odense. Ved et bord sidder en mand og drikker kaffe. I fjernsynet fortæller nyhedsoplæseren, at der har fundet en stor ulykke sted i Mellemøsten. Uden for varmestuens store vinduer sidder 15-20 mennesker på træbænkene i den lukkede gård. Der bliver drukket øl, røget cigaretter og ført hurtige, korte samtaler.

Grunden til, at Karina Olesen har brug for en pause, inden hun fortæller om sit arbejde som social- og sundhedsassistent i sundhedsrummet hos Kirkens Korshær i Odense, er, at hun netop har oplevet en af brugerne af stofindtagelsesrummet få en overdosis.

Selvom det langt fra er første gang, hun oplever det, skal hun alligevel lige bruge et par minutter på at være klar igen. For selv for en erfaren medarbejder som Karina Olesen er episoden en påmindelse om, at hendes arbejde for at skabe bedre sundhed for socialt udsatte foregår i forreste linje.

/ a k t u e lt /

/5/

t

- Vi havde på et tidspunkt en bruger, der skulle opereres. Han skulle møde op fastende om morgenen. Det kunne han ikke selv klare. Derfor fik vi lavet en aftale på hans vegne om, at han blev indlagt aftenen før, for så var han der i forvejen. Det er sådan noget, vi kan hjælpe med, fordi vi kender hinanden.

Sundhed og værdighed

At skabe bedre sundhed for socialt udsatte begrænser sig ifølge Karina Olesen ikke til at skifte forbindinger og rense sår. Det handler også om at skabe ordentlige rammer for brugerne: - Noget af det, jeg godt kan lide ved arbejdet, er, at vi forsøger at skabe værdighed i forhold til brugerne.

Mange andre steder bliver de mødt med modstand.

Men her møder vi med dem uden fordomme, også selvom nogle af de problemer, de har, ikke er så behagelige.

Og værdigheden er ifølge Karina Olesen afhængig af en helt bestemt ting: - Det vigtigste i vores arbejde er nok at skabe en god relation til brugerne, for så kommer de til os, når de har brug for hjælp.

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

Spørg sygeplejerskerne

Hvordan hjælpen kommer i stand er forskellig. Nogle gange spørger Karina Olesen og kollegerne, om de skal hjælpe brugerne. Andre gange er det brugerne, der opsøger sundhedspersonalet. Men ifølge Karina Olesen er der hver gang en fundamental tro på, at de kan hjælpe: - Der er ingen af os, der er sygeplejersker. Men brugerne siger ofte til hinanden: spørg sygeplejerskerne.

De kan sikkert hjælpe. Det er en sætning, de har hørt så mange andre steder, og så bruger de den også her hos Kirkens Korshær.

Sundhed og stoffer

Sundhedsrummet holder til i et lille lokale ved siden af varmestuen. Den nærmeste nabo er stofindtagelsesrummet, hvor brugerne kan indtage narkotika under opsyn af medarbejderne hos Kirkens Korshær. At de to rum ligger side om side er ingen tilfældighed og ofte noget, der hjælper Karina Olesen og kollegerne til også at sætte fokus på sundhed: - Der sker en naturlig brobygning fra stofindtagelsesrummet til sundhedsrummet. Der er nemlig en stor grad

/ a k t u e lt /

Sundhedsrummet • Fra 15. maj 2012 til 31. december 2014 var Sundhedsrummet et forsøgsprojekt finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Odense Kommune.

• I perioden har 208 forskellige borgere i alderen 23 - 83 år benyttet sig af tilbuddet.

• 75 procent mænd og 25 procent kvinder.

• Cirka 110 borgere har været igennem forløb med sårskifte/sårpleje. Der er tale om længerevarende forløb.

• Sundhedrummet er idag finansieret af Odense kommune.

• Ifølge evalueringen er brugerne af sundhedsrummet de dårligste socialt udsatte med komplekse problemstillinger. En gruppe som sundhedsrummet igennem et helhedsorienteret tilbud har hjulpet.

af intimitet i stofindtagelsesrummet, som åbner for en snak om sundhed. Det kan for eksempel være nogle af de piger, der arbejder på gaden, og som, når de kommer for at tage deres stof, fortæller om sundhedsmæssige problemer. Så tager vi en snak om det og ser, om vi kan hjælpe dem.

Motivationen skal hjælpes på vej

Der er åbent i sundhedsrummet hver dag, også i weekenderne. Det er nemlig vigtigt, at brugerne kan få hjælp, når de er motiverede. For så bliver hjælp bedst.

Nogle gange skal motivationen dog hjælpes lidt på vej, fortæller Karina Olesen: - En af dem, der sidder uden for varmestuen, har jeg en aftale om at hjælpe lidt senere. Men man ved aldrig, hvad der kan ske. Derfor begyndte jeg også dagen med lige at høre ham, om han kunne huske vores aftale, og jeg har været forbi ham et par gange siden for at minde ham om det. De vil gerne, men de bliver så let forhindret.

“

Det vigtigste i vores arbejde er nok at skabe en god relation til brugerne, for så kommer de til os, når de har brug for hjælp.

Karina Olesen

/7/

Tekst: Heiner Lützen Ank. Illustration: Rikke Ahm

Flere hjemløse i Danmark Der er blevet flere hjemløse i Danmark. Det viser den seneste hjemløsetælling fra SFI, der blev offentliggjort i midten af september. Men forskeren bag rapporten mener, der faktisk er noget at gøre.

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

/ny viden/

/9/

/ny viden/

onklusionen er enkel: Antallet af hjemløse i Danmark er steget. I perioden fra 2013 til 2015 er antallet af mennesker, der lever som hjemløse, steget fra 5.820 til 6.138. En stigning på fem procent, og ser man på perioden fra 2009 til i dag, er stigningen helt oppe på 23 procent.

K

antallet af unge hjemløse mellem 18 og 24 år i Københavns Kommune mellem 2013 og 2015, hvorimod antallet af unge hjemløse i Odense Kommune er steget med hele 88 procent i samme periode. I Aalborg er antallet steget med 45 procent, og i Aarhus er der blevet 16 procent flere unge hjemløse end ved sidste tælling.

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Hjemløshed i Danmark 2015, og, tilføjer forskerne bag rapporten, dette tal er sandsynligvis et minimumstal, da det at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt hjemløse er forbundet med visse udfordringer.

Om stigningen i Aarhus siger rapporten: “Det må i vid udstrækning tilskrives den pressede boligsituation i Aarhusområdet, hvor det er vanskeligt at skaffe boliger til de hjemløse unge.”

Rapporten slår desuden fast, at der bag tallet 6.138 gemmer sig nogle helt generelle tendenser: ”Det er cirka hver tiende af de hjemløse borgere, der har overnattet på gaden i løbet af tælleugen, svarende til 609 personer. De to største grupper er dog dem, der har overnattet på herberger, og dem, der har overnattet midlertidigt hos familie og venner. Det er særligt i gruppen, der overnatter midlertidigt hos familie og venner på grund af hjemløshed, at vi har set en stigning over de senere år.”

Dobbelt så mange unge Dykker man ned i rapportens omfangsrige datamateriale, er der flere interessante pointer at hente frem.

Ikke mindst i forhold til unge hjemløse. Således er antallet af hjemløse mellem 18 og 24 år ganske vist ikke steget markant siden den seneste hjemløsetælling i 2013. Men sammenligner man tallene for gruppen med tallene fra 2009, er der tale om en fordobling af unge hjemløse, da der i 2009 kun var 633 hjemløse mellem 18 og 24 år, mens tallet for 2015 er steget til 1.172 personer.

Den lidt ældre gruppe af hjemløse, personer mellem 25 og 29 år, har derimod oplevet en stor stigning i løbet af de to seneste år, fra 617 i 2013 til 799 i 2015.

Lars Benjaminsen, ph.d. i Sociologi, fra SFI er forfatter til rapporten, og han hæfter sig netop også ved de unge hjemløse, når han skal sammenfatte rapporten: - Et væsentlig punkt i undersøgelsen er de unge hjemløse, som der samlet set bliver flere af. En gruppe, der ikke altid får den nødvendige støtte.

Og skal gruppen hjælpes, er man ifølge Lars Benjaminsen nødt til at begynde med det mest grundlæggende: - Der mangler simpelthen billige boliger, som de unge har råd til at bo i. Især når man tager den nedsatte ydelse til dem i betragtning.

Forskelle mellem byer Kigger man på de enkelte byer, viser undersøgelsen regionale forskelle. For eksempel er der sket et lille fald i

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

Til trods for, at der er sket et fald visse steder, gør Lars Benjaminsen opmærksom på, at et stort problem over hele landet netop er manglen på boliger, de unge hjemløse har råd til at bo i.

Flere problemer Selvom det at skaffe boliger, hjemløse kan betale, naturligvis er centralt, er det ikke det eneste problem, hjemløse ifølge undersøgelsen har. En anden problemstilling for mange hjemløse er, at de har andre problemer ved siden af boligmanglen, for eksempel psykisk sygdom og et misbrug. Således konkluderer rapporten: ”Det er næsten 4 ud af 5 hjemløse borgere, der har enten en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele, og omkring en tredjedel er psykisk syge misbrugere.”

En pointe, Lars Benjaminsen peger på, gør hjælpen til hjemløse særlig vanskelig: - Det gør det naturligvis ekstra svært at hjælpe hjemløse, når man har flere problemer. Det gør hjemløse endnu mere afhængige af at få hjælp til begge dele.

Både til at finde et sted at bo og opretholde denne bolig, men også hjælp til de øvrige problemstillinger, de har.

Der er noget at gøre Da rapporten blev offentliggjort i midten af september, sagde Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V), at det ærgrede hende, at der var blevet flere hjemløse.

Især fordi der faktisk findes metoder til at nedbringe antallet af hjemløse.

En holdning Lars Benjaminsen bakker op om, idet han henviser til den såkaldte hjemløsestrategi, et stort projekt til 500 mio. kr., der i perioden 2009 til 2012 skulle finde evidensbaserede metoder til at nedbringe antallet af hjemløse: - Der findes metoder, som blev udviklet i forbindelse med hjemløsestrategien, for eksempel de såkaldte Assertive Community Treatment (ACT) og Intensiv Case Management (ICM)-strategier. Det ville være oplagt at bruge dem. Erfaringen fra dette arbejde viser nemlig, at de fleste hjemløse kan klare at bo i egen bolig, hvis de får en god social støtte.

Fakta • Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

/ 11 /

Af: Heiner Lützen Ank

Et helle i natten

Hos Kirkens Korshær i Aarhus spreder de hver dag lige før midnat en stak madrasser ud på gulvet og inviterer byens hjemløse inden for til søvn, mad og et sted at være i de timer, hvor problemerne ofte bliver tydeligere end på andre tider af dagen.

Uret over de to toiletdøre i varmestuen i Aarhus viser 22.45. Uden for Kirkens Korshærs røde kasseformede hus på Nørre Allé er festglade, unge mennesker på vej i byen. Deres stemmer lyder ind ad døren, der står på klem, så frisk luft kan trænge ind i det store funktionelle rum.

Rundt på gulvet er spredt 10-15 tynde madrasser blandt sofaer og bordfodboldspil, kaffekanden er fyldt helt på, og i køkkenet står de to lønnede medarbejdere Andrea Uglebjerg og Christian Kousgaard samt Victor Hvingelby, der er frivillig, og taler med medarbejderne, der har haft aftenvagten.

Inden dørene igen åbnes i Kirkens Korshærs døgnvarmestue, bliver aftenens forløb talt igennem, så natholdet kan få en fornemmelse af, hvad der venter dem, når de kl. 23.30 åbner døren og inviterer byens hjemløse inden for til hvile, mad og muligheden for bare at være.

Det kan være hårdt og godt

Christian Kausgaard har været ansat hos Kirkens Korshær i otte år. Ikke på fuld tid alle årene, men han har alligevel været med så længe, at han ikke har svært ved at sætte ord på, hvorfor han som fast medarbejder på natholdet med glæde tjekker ind kl. 22 og først går hjem igen kl. 08.00 efter et arbejde, hvor han møder mennesker, hvis liv og fremfærd kan være kaotisk, uberegnelig og hård: - Det giver mening. Christian Kousgaard, en solid mand med rolige bevægelser og afmålte, men venlige smil, siger i første omgang ikke mere, men tilføjer så: - Jeg kan faktisk godt lide, at det er svært, at brugerne nogle gange er rigtige besværlige at have med at gøre.

Ikke fordi det så bliver meget bedre, når det går godt.

Men mere fordi vi også skal kunne klare sådanne situationer og mennesker.

Andrea Uglebjerg har kun været ansat hos Kirkens Korshær i Aarhus i tre måneder, men har forinden arbejdet hos en af de andre kirkelige, sociale organisationer, så hun har også en del erfaring at byde ind med.

Hun er også med på, at det kan være hårdt ind imellem.

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

Men for hende hænger de hårde oplevelser netop sammen med de gode oplevelser, der også er mange af: - Jeg synes, det kan være rigtig svært nogle gange, men det gør så bare de gode dage endnu bedre.

Brum. Brum. Klokken har netop passeret 23.30. Den første, der ønsker at komme ind i varmestuen for natten, ringer på. Christian Kousgaard kigger på den lille skærm, der viser, hvem der står uden for døren. Han trykker på knappen og døren bliver åbnet med et hej.

Brummelyden og hilsnerne følger tæt efter hinanden.

Selvom 10-15 personer hurtigt har fundet vej til varmestuen, kender Andrea Uglebjerg, Christian Kousgaard og Victor Hvingelby dem alle. Der bliver hilst med navn og udvekslet små, kammeratlige sætninger.

- Hvor er det nu lige, vi har ugeblade? Victor Hvingelby kigger på Christian Kousgaard.

- Prøv at se inde ved computeren, siger Christian Kousgaard og sætter sig ned og spiller skak med en af gæsterne.

Victor Hvingelby kommer tilbage med et ugeblad.

Han sætter sig og løser kryds og tværs med en anden bruger.

I natten træder det frem

Ifølge Christian Knausgaard og Andrea Uglebjerg er det at arbejde om natten noget særligt. For den gør noget ved brugerne, fortæller Christian Kousgaard: - Det er som om, man let bliver sygere om natten, ensomheden bliver stærkere, og man får lettere ved at høre stemmere, og så har man jo også tit haft en hel dag til at blive påvirket af fx stoffer eller alkohol.

Men natten giver samtidig nogle gode muligheder for kontakt til brugerne, fortæller Andrea Uglebjerg: - Alle kommer ned i tempo, og her i varmestuen er der bedre tid til at snakke sammen. Det kan være både store og små ting, brugerne får lyst til at tale om, men der bliver talt meget om dårligdom.

Og selvom Christian Kousgaard og Andrea Uglebjerg er erfarne medarbejdere, der har lært, at man også skal kunne lægge arbejdet bag sig, når man har fri,

/ a k t u e lt /

Øverst: Christian Kousgaard gør klar til endnu en nat i varmestuen.

Nederst: Andrea Uglebjerg, der er ansat, er på vagt fra kl. 22.00 til 08.00 og Victor Hvingelby, der er frivillig, er på vagt fra kl. 23.00 til 03.00

gør arbejdet i natten alligevel indtryk på de to, fortæller Christian Kousgaard: - Der er noget ægte over det her arbejde. Der er ingen læreplaner trukket ned over hovedet på os, det handler om liv og død. Det gælder om at være til stede her og nu.

Selvom Andrea Uglebjerg også er bevidst om, at man skal kunne lægge oplevelserne i varmestuen bag sig, så er det alligevel ikke altid lige let: - Det kan nogle gange være svært med de unge.

Dem kan man godt tage med sig hjem i tankerne.

Realismen er det også vigtigt at have i forhold til niveauet i hjælpen til dem, der besøger varmestuen om natten. For bortset fra fire senge, så er det, Christian Kousgaard og Andrea Uglebjerg har at tilbyde brugerne nogle tynde madrasser. Noget der kan virke hårdt, men som på den anden side bunder i et bestemt syn på tilbuddet, fortæller Christian Kousgaard: - Det skal ikke være for bekvemt at være her. Vi skal kun være et alternativt tilbud. Vi oplever engang imellem nogen, der hellere vil være her end i deres lejlighed. Det er ikke godt.

Snakken om bordet

De første par timer er gået. Rundt på madrasserne har flere mænd lagt sig for at sove. De har stillet skoene lige ved siden af sig.

Andrea Uglebjerg har fundet lidt rent tøj frem til en af de faste gæster. Han har været i bad, og de sætter sig ved et bord og taler sammen med Christian Kousgaard om nogle af de steder, han har boet, og om dengang han fik målt Aarhus’ højeste alkoholpromille.

Ved et andet bord sidder en mand og spiser smørrebrød. Da han for halvanden time siden trådte ind og drak den første kop kaffe, rystede han voldsomt. Nu er farven vendt tilbage til kinderne og hænderne hviler roligt på bordet.

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

Allehelgen i varmestuen Det øjeblik jeg går ned ad trappen til spisestuen i Kirkens Korshærs varmestue denne råkolde novemberformiddag, kan det mærkes, at præsten er ventet.

Netop i dag. ”Hej præst, hvornår er det, vi tænder lys for de døde?” spørger Anita og ser på mig med triste øjne. ”Hvor er den seddel, vi kan skrive navne på?” vil Jimmy vide.

I dag skal vi fejre Allehelgen i varmestuen.

Præstekjolen er taget frem, og sammen med varmestuens lille alter har vi sat et stort fad med fyrfadslys på bordet. De små lys er ikke tændt, men i midten står et stort bloklys og brænder.

På bordet ligger der også en seddel med håndskrevne navne. Navnene tilhører de brugere, vi har måttet sige farvel til i årets løb, og disse navne skal læses højt i dag, mens vi tænder lys. Nogle har vi kendt rigtig godt; vi savner dem, og tankerne flyver tilbage til bisættelsen, til mindesamværet i varmestuen. Andre af personerne har vi kun kendt en smule, og måske er det længe siden, de kom i huset.

Da jeg får sedlen i hånden, kan jeg se, at der også er to-tre navne, jeg slet ikke kender. Det er Pias far.

Henrys søster og ham Hus-Forbi-sælgeren, der blev kaldt ”Koppen”. Alle personer, som nogen har mistet, og som nogen savner. De skal også med.

Da Allehelgens-andagten skal til at begynde, er

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

vi omkring 15 mennesker samlet, og stemningen er bemærkelsesværdig tung. Vi synger blandt andet ”Altid frejdig når du går”, og mens vi synger, er der én af brugerne, der rejser sig op og tager hatten af. En anden snøfter og tørrer trillende tårer væk fra kinderne. Alle beder med, da vi kommer til Fadervor.

Det hele er meget rørende, og da vi efterfølgende falder i snak, siger én af brugerne til mig: ”Jeg kendte ikke rigtig nogen af de døde. Men jeg tror, at det snart er min tur til at dø, og derfor begyndte jeg at tude. For jeg vil gerne leve”.

En anden kommer lidt senere og betror mig, at hun for år tilbage havde overvejet at tage sit eget liv.

Men i dag, da hun så al den sorg, kunne hun mærke, at det ville være forkert at begå selvmord. Hun ville ikke være det bekendt over for dem, der måske ville komme til at savne hende. Hendes navn skulle ikke på den seddel lige foreløbig.

Andres død minder os om vores egen skrøbelighed.

Livet koster livet. Men at mindes de døde kan også være en påmindelse til os om, at vi skal leve. Derfor fejrer vi også Allehelgen i varmestuen.

(Alle navne i teksten er opdigtede) Korshærspræst Susanne Kolby Rahbek, Silkeborg

Det opleves altid godt at blive forstået.

Det er som at modtage en gave, når vi oplever respekt fra andre, både for hvem vi er, hvad vi føler, hvad vi står for, og hvordan vi har det. Når forståelse og respekt udebliver, kommer ensomheden. Der er en ensomhed, som ikke er god. Den bærer fortvivlelsen i sig. Det er der mange, der har erfaret i tider med sorg og savn. Når mennesker står i en smertefuld afsked og oplever, at døden sætter et endegyldigt punktum for fællesskab og fremtidsdrømme, er der mange, der må gå alene med deres fortvivlelse, uden at de selv ønsker det.

Manglen på gensidig forståelse og respekt for, at vi ikke sørger på samme måde, har ført mange på afstand af hinanden i stedet for sammen. God og støttende nærhed blev til isolation og ensomhed. Sorg og savn tapper for kræfter og overskud. Fordi vi selv står midt i tragedien og fortvivlelsen, har vi ikke altid det nødvendige overskud til at sætte os ind i, hvordan andre har det. Toleranceniveauet bliver mærkbart lavere, end det normalt er.

Vi kastes ind i en turbulent tid, når vi mister en, vi står nær og holder af.

Denne turbulens kan, selv om den er lige voldsom, få os til at reagere forskelligt. Vi bruger hver vores strategi, når vi gennemlever vores sorg og gør tapre forsøg på at få hverdagen til at fungere igen.

Steinar Ekvik: ”Ta det som en mand”. Forlaget Boedal.

Foto JHH

Forståelse og respekt

”Forsoning” af Josefina da Vasconcellos (1904-2005) Skulpturen står ved Forsoningskapellet, som ligger i det gamle Østtyskland, hvor Muren stod indtil 1989. Fire dage om ugen er der i kapellet en lille andagt, hvor man hver dag mindes en af de østtyskere, der mistede livet i forsøget på at flygte til Vesten.

Forsoning er for nogle et stort ord at skulle løfte fra jorden Der er mennesker, for hvem det er en daglig kamp med sorg og megen smerte at skulle forlige sig med, at livet eller døden blev som det blev. Tavsheden, fornægtelsen - overgrebene eller det store hvorfor vil altid stå tilbage som et blødende sår. Der findes megen ensom og kompliceret sorg. Tab og sorg har mange ansigter.

JHH

Velsignelse over mindet Må du aldrig glemme det, som er værd at mindes, eller huske det, som er bedst at glemme Kristina Reftel: ”Altid elsket”. Unitas Forlag

Giv sorgen tid Sorg er ikke en sygdom, men livets reaktion på tab. Ligesom døden er livets pris, er sorgen kærlighedens omkostning. Og hvor der har været megen kærlighed, bliver der også megen sorg. Derfor kræver sorgen tid. Og vi bør helt enkelt sige til hinanden: Det haster ikke med sorgen. Den tager den tid, den tager! Ingen er tjent med en utålmodig forcering af livets nødvendige sorgprocesser. Vi er snarere tjent med tålmodighed i ordets egentlige betydning: at have mod til at tåle over tid. Ikke for at henfalde til selvmedlidenhed eller bitter resignation, men for at tilkæmpe os en fortrolighed med sorgen, som gør det muligt at bære den noget lettere.

Per Arne Dahl: ”At rejse sig efter en rystelse” Kristeligt Dagblads Forlag

/ 15 /

Vi kan ikke komme til hverken dåb eller begravelse uden at høre ordene fra 1 Petersbrev. hvor det siges: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” Både dåbsritualet men også ritualet for jordpåkastelsen indledes med disse ord, hvilket betyder, at vi både i livet men også i døden er omfattet af et levende håb.

Det er et håb, som er forankret i Gud. Derfor er håbets symbol et anker. Håbet er ikke forankret i os selv. Det er ikke os selv, der skal finde håbet. Det gives os af Gud. Som et anker holder Gud os fast på, at vi er elsket ubetinget af ham. Det anker rokker sig ikke. Hverken døden eller tvivlen kan rokke ved, at vi er børn,, som er elsket af Gud. Derfor er håbet ikke noget, vi skal finde et eller andet sted dybt i os selv. Heldigvis! For der er dage, hvor kræfterne ikke rækker til det. Der er dage, hvor det ser håbløst ud, og hvor vi måske får at vide, at alt håb er ude. De dage kan fremtidsudsigterne virke dystre.

Udsigten er måske et år eller et par måneder tilbage at leve i, men håbet er aldrig ude. Det levende håb rækker ud over døden. derfor synger vi i Svein Ellingsens dåbssalme: Og ved tidens grænse lever fortsat dine løfteord fra døbefonten, dåbens lys er tændt, når livet slukkes.”

DDS nr. 448, v. 5

Der er altid udsigt til liv. Når vi tager endeligt afsked, gør vi det med udsigten til, at vores kære skal leve evigt hos Gud. Dette håb er forankret i, at Jesus opstod fra de døde. Ligesom ham skal vi også opstå. Derfor er håbet altid levende. Det er Gud selv, der gennem sin Søn og Helligånd holder liv i dette håb for os mennesker.

Sogne- og korshærspræst Marie Ginnerup Vestergaard, Hedeager Sogn, Herning

Giv os din fred Kære Herre våg med dem, der i denne nat våger og sørger.

Byd dine engle holde vagt over dem, som sover.

Tag de syge ind under din beskyttelse.

Velsign de døende.

Skænk de lidende lindring.

Forbarm dig over de anfægtede.

Beskærm os alle, og giv os din hellige fred.

Augustin

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

Foto JHH

Det levende håb

Til minde om fejlbombningen af Den Franske Skole 21.marts 1945, hvorved 86 skolebørn omkom.

Alle Helgen Det er den dag, hvor vi i særlig grad mindes vore døde.

Det er den dag, hvor man i mange af vore kirker tænder lys og nævner de dødes navne.

Det er den dag, hvor savnet og det smertende hvorfor nager i sindets dybder.

Både livet og døden kan synes så tilfældigt og meningsløst.

Døden og lidelsen har mange ansigter: - ensomheden - døden for egen eller andres hånd - krigens mange massegrave - de mange børnesko i Auschwitz - flygtninge, der dør på åbent hav eller i en lastbil på vej til friheden - de forsvundne og de bortførte Hjælp os Gud at tro på, at ingen er glemt af dig.

Lær os at se hinanden, mens tid er.

I afmagtens og magtens længste dag råbte Jesus: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”.

Men det var ikke det sidste. Da mørket var tættest, lød det: ”Det er fuldbragt.”

På vej til Emmaus kom han og delte håbet med de håbløse.

Gud giv også os tro og håb.

JHH

Foto JHH

Se nu stiger solen Jeg vil ånde luften i fulde drag, synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham, at morg’nen mig end er sød, at mig dagen fryder trods synd og død.

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav: Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evig fly; o for sejersjubel, for salig lyst: Lyset stander stille på livets kyst!

Jakob Knudsen. DDS nr. 754

Til trøst Herren han er dog sine tro, også når de mistvile DDS nr. 349 Selv under livets hårde slag er vi hos dig, du vor Gud! DDS nr. 366 Håbet er tændt i savn og sorg.

Ingen er glemt af Gud. DDS nr. 550 Han ser hver længsel i sjælens grund, som efter det evige higer, han hører hvert suk, som i nattens stund fra dybet mod Himmelen stiger.

DDS nr. 597 Hold mig med din faderhånd, så jeg dig fornemmer; fri mig ud af mørkets bånd, så min frygt jeg glemmer!

DDS nr. 785 Tung og mørk den tavse nat over jorden spænder, hist kun bag et vindve mat vågelys der brænder.

Du, som lindrer sorg og nød, al vor synd forlader, lyser op den mørke død, tak, du lysets Fader!

DDS nr. 785

Mellerup Kirkegård.

bøn Herre, min Gud, jeg tror aldrig, jeg vænner mig til døden.

Jeg ved godt, man siger, det er en naturlig ting at dø, at planter visner, dyrene dør, mennesket bliver udslidt og en dag ikke kan mere.

Men døden er jo ikke bare det trætte eller syge menneskes befrielse.

Døden er også den tomme plads i familien, barnet, der ikke leger mere, en far eller mor, der bliver revet ud af sammenhængen, på et tidspunkt hvor der måske er mest brug for dem.

Herre, døden er ond mod dem, der bliver tilbage, tynget af tomheden og savnet.

Vi står undrende og magtesløse med al vores gode vilje, som nu ikke mere kan nå den afdøde.

Gud, du som kender menneskets angst for døden, hjælp os til ikke at fortvivle og tvivle, når døden griber ind i vores hverdag.

Hjælp os til at holde fast ved troen på, at ligesom en far aldrig glemmer det barn, han har mistet, sådan vil du også huske os og gemme os i din kærlighed, når vi er døde.

Bevar os i troen på, at du som overvandt døden påskemorgen, også er herre over vores død.

AMEN Fra bogen ”Nutidsbønner” af Ruth og Herluf Andersen

/ 17 /

/ f oto r e p o r tag e /

Ny ungdomsklub Kirkens Korshær i Aalborg har åbnet en ny klub for unge mellem 12 og 19. Klubben har åben hver onsdag, og ifølge Lene Højland, leder af familiearbejdet hos Kirkens Korshær i Aalborg, var der et behov, som Kirkens Korshær måtte forholde sig til: - Det skal fungere som fristed for de unge, der har lyst til at komme. Vi oplevede, at denne gruppe havde nogle særlige behov, og vi ville gerne lave noget, der passede til dem.

Foto: Vibeke Lind

Årsmøde i Kirkens Korshær Fra 11. til 13. september afholdt Kirkens Korshær årsmøde i Nyborg. De over 500 deltagere hørte blandt andet korshærschef Helle Christiansen give sin årsberetning, ligesom årsmødet havde besøg af biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær. Fredag aften spillede deltagerne Korshærsspillet, et spil hvor deltagerne skulle diskutere forskellige emner i relation til Kirkens Korshærs arbejde.

Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk.

/kor t nyt/

Familielejren Ferie med indhold samlede ved en markedsdag 60.000 kr. ind til Kirkens Korshær i Fredericia. Foto: Jacob Sanden

Feriepenge til Fredericia Ferie med Indhold, FMI, er en familielejr, der hvert år i juli måned bliver afholdt ved Hvide Klit nær Sæby. Hvert år bliver der samlet ind til et godt formål, og i år var det gode formål Kirkens Korshær i Fredericia. Om støtten til Kirkens Korshær siger Mads Christensen, lejrchef: I Kirkens Korshærs Varmestue vil pengene række rigtig langt. Lejrudvalget har set og hørt, hvilken forskel, der her kan gøres med få midler. Ansatte som frivillige vil få en større mulighed for at yde den omsorg, som er så vigtig i arbejdet med udsatte borgere. Vi håber selvfølgelig, at de 60.000 kr. også vil skabe nye muligheder for brugerne i varmestuen.

Vil du hjælpe os med at spare tid og penge?

Støttemedlemsskaber og faste bidrag, der er tilmeldt betalingsservice, sparer tid og penge i forhold til, hvis du indbetaler din støtte via girokort.

Det betyder flere penge til det sociale arbejde. Du kan anmode din bank om at tilmelde dig, eller ringe til os på 3312 1600, så opretter vi aftalen med betalingsservice for dig.

En betalingsaftale kan altid afmeldes, inden trækket foretages, ligesom du altid kan afvise en betaling, hvis du ikke ønsker at gennemføre den alligevel.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Det giver energi Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Vibeke Lind

Det er ugen efter, Kirkens Korshær har holdt sit årsmøde. En weekend der samler over 500 frivillige og ansatte om foredrag, samvær og masser af snak og kaffe. For mange frivillige er denne weekend et af årets højdepunkter. En af dem, der har det sådan, er Birgit Friis, formand for Kirkens Korshærs landsstyrelse: - Det gør mig rigtig, rigtig glad at være sammen med så mange mennesker på én gang. Det er en kilde til at forsætte som frivillig i Kirkens Korshær.

Og glæden stopper ifølge Birgit Friis ikke, når deltagerne siger farvel til hinanden: - Jeg kan mærke her bagefter, at jeg har masser af energi, og at de gode ideer ligesom bobler frem.

En del

Til hverdag er Birgit Friis præst i Aakirkeby på Bornholm. Et arbejde, hvor hun er meget på. Derfor er det rart for hende, også selvom hun som formand for landsstyrelsen har flere ting at se til på et årsmødet, at være den, der skal tage i mod: - Som præst giver man meget. Men her er det som om, man får en masse.

Jeg kan godt få den der følelse af wauh, tænk at jeg får lov til at være en del af det her.

Hænderne

Kirkens Korshær består af mange dele. Der er varmestuerne, der er genbrugsbutikkerne. Der er telefonrådgivningslinjen. Og så er der alt det andet. Men det hele hænger ifølge Birgit Friis alligevel sammen, hvilket årsmødet i den grad bekræfter hende i: - Der er så mange hænder, der på forskellig vis er involveret i det her arbejde, og som bliver brugt i vidt forskellige sammenhænge. Men jeg er imponeret over, hvad vi kan i fællesskab.

/ KORSHÆRSBLADET / november 2015/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Mød en frivillig Kirkens Korshær har 8.000 frivillige. De er aktive i genbrug, kredsarbejde eller på væresteder.