Korshærsbladet nr 1 februar 2014

Korshærs bladet

Kirkens Korshær / Februar 2014

Udsatte grønlændere i Vejle får hjælp af Erik Kirkens Korshær og erhvervslivet Interview med Bjarne Lenau Henriksen

/ 21 /

Foto: Heiner Lützen Ank

Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Heiner Lützen Ank (redaktør DJ), Tlf. 2078 4257.

Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf. 9726 7414.

Korrektur: IBent Friis Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S Oplag: 5.500 ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Sara Nørholm og redaktører.

Forsidefoto: Jeanne Kornum. Erik Jørgensen, Kirkens Korshær, Vejle.

Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på www.kirkenskorshaer.dk eller ved at ringe på 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Nr. 2, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 11. april 2014.

Indhold/Februar 2014 Korshærschefen skriver

side 3

Eriks fornemmelse for at hjælpe grønlændere

side 4

Dansen med erhvervslivet om suppe, kaffe og briller

side 8

At hjælpe det andet menneske med ord

side 10

Strategi skal sætte fokus på udsatte grønlændere i Danmark

side 12

Til eftertanke

side 14

Kort nyt

side 18

Støttemedlemskab

side 19

Kirkens Korshær og Lotte Heise side 20

/korshærschefen skriver/

“

Ulighed skaber frustration, afmagt og vrede og bidrager til et ustabilt samfund Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Foto: Rune Johansen

Varmestuernes unge

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Flere unge mennesker opsøger Kirkens Korshærs varmestuer for at få mad og for at være sammen med nogen. Ligesom for andre mennesker er det vigtigt for de unge, at nogen kender deres navn, spørger til deres liv og vil hjælpe med det, der er svært.

Sultne efter mad og voksenkontakt kommer unge mennesker, som vi ikke tidligere har set. Det billede er tidligere beskrevet her i bladet, og der kommer hele tiden flere.

Ved årsskiftet trådte endnu en politisk besluttet reform i kraft, som får særlig betydning for mange unge – kontanthjælpsreformen. Reformen lægger vægt på at gøre unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparate og som incitament nedsættes ydelserne betragteligt.

Om reformen på længere sigt vil forbedre de unge menneskers hverdag ved ingen, men alle ved, at det er svært. Mange af de unge har forsøg bag sig på at tilknytte sig arbejdsmarkedet. Sidste år viste en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at 60 procent af de unge på kontanthjælp hurtigt kommer i job eller uddannelse. Men inden for et år er fire ud af ti igen på kontanthjælp, uden job eller uddannelse. Det store tilbagefald er et tegn på, at de krav, der stilles, medvirker til at skabe yderligere nederlag.

Reformen vil på kort sigt betyde øget fattigdom. Selv med mulighed for billige lejeboliger vil huslejeudgifter sluge en stor del af midlerne for de unge. Derfor må vi forvente øget tilstrømning hos Kirkens Korshær og flere hjemløse unge.

Unge med grønlandsk baggrund

Flere varmestuer melder om, at der blandt de unge mennesker er en stor del med grønlandsk baggrund. Mange kommer til Danmark uden at have uddannelsesmæssige forudsætninger eller sociale netværk til at hjælpe dem med en god indgang i samfundet. Den indsats, som foreløbigt fem kommuner i Danmark sætter i værk, og som er beskrevet her i bladet, vil forhåbentlig betyde en forbedring for de grønlandske unges situation, men det er samtidig nødvendigt med en aktiv dialog med de ansvarlige politikere og myndigheder i Grønland. Kirkens Korshær har begyndt en samtale med henblik på at etablere et samarbejde med den grønlandske kirke for at forebygge de unges vanskeligheder.

Uligheden vokser

I Kirkens Korshær forbereder vi os på at kunne modtage flere mennesker i nød, men vi advarer kraftigt imod de menneskelige og samfundsmæssige følger af fattigdomsgørelse. Ulighed skaber frustration, afmagt og vrede og bidrager til et ustabilt samfund. Den voksende fattigdom hos børnefamilier og unge fører til større afstand mellem mennesker. Vi glider ud af hinandens synsfelt. Og den, man ikke ser, har man heller ikke noget ansvar for. /3/

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum

Eriks fornemmelse for at hjælpe grønlændere I flere af byerne, hvor Kirkens Korshær arbejder, stiger antallet af grønlandske brugere. De har sproglige, helbredsmæssige og kulturelle udfordringer at kæmpe med. I Vejle prøver Erik og hans kolleger at hjælpe grønlændere i varmestuen, på gaden og derhjemme.

D

ryp. Dryp. Glade, sunde børneansigter smiler fra fotografierne på væggene. De store sofaer er slidte, men bløde. Ved siden af ølflasken på bordet ligger tobak og papir til hjemmerullede cigaretter. Et lille grønlandsk flag er placeret i samlingen af julemænd og rensdyr, der holder stand, selvom vi er et stykke inde i det nye år. Dryp. Dryp. Måske har lyden været der hele tiden, men først nu, hvor der er blevet længere mellem ordene, er den vokset frem blandt dem. Dryp. Dryp. De fire personer, der sidder og taler sammen, ænser den ikke, de har hørt den mange gange før.

Det er mandag formiddag i midten af januar. Erik Jørgensen, medarbejder i Kvisten, Kirkens Korshær gadeplansarbejde i Vejles, er på besøg hos en de grønlandske kvinder, han har kontakt med. Kvinden er i midten af 40erne. Hun har par blå jeans og en sort trøje med blomster på, og hendes lange sort hår hænger løst ned over skuldrene. Ubesværet skifter hun mellem at tale dansk med Erik og grønlandsk med de to mænd, der sidder ved siden af hende.

Den ene af mændene sidder tavst og nikker til samtalen. Den anden fortæller om arbejdsskaden, han har fået som fisker i Grønland, og som betyder, at han på grund af forfrysninger ikke længere kan bruge sine hænder til at arbejde. Han er kommet til Danmark for at få hjælp, men kan ikke få samarbejdet til at fungere med de kommuner, han er i kontakt med. Han bliver vred. Kvinden taler roligt til ham, og han sætter sig ned.

Antallet af grønlandske brugere stiger

Kvinden og de to mænd er tre af de minimum 75 grønlandske brugere, Kirkens Korshær i Vejle har kontakt til. Af de ca. 65 brugere, der hver dag kommer i var-

/ KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

mestuen i Vejle, er omkring en tredjedel grønlændere.

Antallet af grønlandske brugere er stigende, men ikke kun i Vejle, for også hos Kirkens Korshær i bl.a. Aarhus og Odense, kan de mærke en stigning.

Det er en bred vifte af problemer

- Helt grundlæggende kommer flere af dem til Danmark uden noget som helst, fortæller Erik Jørgensen.

Sammen med to kolleger hjælper han socialt udsatte med en bred vifte af problemer med rod i hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug, og de senere år har et stigende antal af dem, der har haft brug for hjælp, været grønlændere.

- Det kan være, de har problemer i Grønland, fx med gæld, eller det kan være, de ikke har noget arbejde, og så kommer de til Danmark i håbet om at finde nye muligheder, fortæller Erik Jørgensen og fortsætter: - Der er også nogle, der rejser til Danmark for at blive opereret på Rigshospitalet, og når de først er i Danmark, så bliver de her. Nogle af dem kommer så til Vejle.

Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, hvilket betyder, at grønlænderne er danske statsborgere.

Alligevel sker det tit, at grønlænderne skal begynde forfra som modtager af sociale ydelser, når de kommer til Danmark: - Hvis du som dansker flytter fra en kommune til en anden, så mister du ikke den sociale ydelse, du har fået tildelt. Men sådan er det ikke for grønlænderne.

Nogle af dem, der har fået tildelt det, man i Grønland kalder social pension, kommer på kontanthjælp, når de kommer her til Danmark, fortæller Erik Jørgensen, og fortsætter: - Det er noget af det, vi kan hjælpe med. Men det er besværligt og kan tage lang tid, fordi de nødvendige

/ a k t u e lt /

papirer skal skaffes fra Grønland. Det viser desværre, at de på den ene side er danskere, men på den anden side alligevel ikke er det.

gerne, er det vigtigt, vi hele tiden husker på ikke at være for firkantede. Vi skal kunne tilpasse os dem, ellers mister vi kontakten.

Hjælpen her og nu

Hjælpens bagside

Som gadeplansmedarbejdere har Erik og hans kolleger mulighed for i mange tilfælde at hjælpe samme dag, hvis en af brugerne pludselig har problemer. Men det er ikke altid nok: - Grønlænderne lever meget her og nu. Jeg oplever nogle gange, at en af dem ringer og spørger, om jeg kan hjælpe dem, og når jeg så siger, at det kan jeg godt om nogle timer, så er det for lang tid for dem at vente. Så er de videre. Det skal være med det samme, ellers kan de ikke rigtig bruge det til noget, fortæller Erik Jørgensen.

I det hele taget ser Erik Jørgensen fleksibiliteten som noget af det allervigtigste i arbejdet med grønlænderne: - Hvis vi skal kunne rumme dem, og det vil vi meget

Generelt er grønlænderne imødekommende og venlige mennesker. De er glade for den hjælp, Erik Jørgensen og hans kolleger kan tilbyde, og der er kun sjældent problemer i forhold til de andre brugere. Grønlænderne er også gode til at hjælpe hinanden, men det er dog en hjælp, der i visse tilfælde har en bagside: - Der er den her holdning, at hvis én nu har en lejlighed og en anden mangler et sted at bo, så siger man ikke nej til hinanden, fortæller Erik Jørgens og fortsætter: - Men det kan altså godt skabe problemer, for det betyder, at der med tiden kan komme til at bo for mange grønlændere i en lejlighed, og så ender det med, de alle sammen bliver smidt ud.

t

Erik Jørgensen og hans to kolleger i gadeplansarbejdet i Vejle har igennem de senere år oplevet en øget tilgang af grønlandske brugere. De har bl.a. behov for hjælp i forbindelse med flytning, kontakt til kommune og henvendelser til Grønland.

/5/

“

Det er svært for dem, at de på en og samme tid er grønlændere og danskere. De har nogle muligheder på linje med de danske brugere, men de har en kulturel baggrund, der påvirker dem og begrænser dem.

Anders Stagis

t

Mange af de grønlændere, Erik Jørgensen er i kontakt med, lever et splittet liv mellem på den ene side at have en stærk kulturel bevidsthed og på den anden side at leve i et land, hvor de ikke forstår basale krav og rettigheder.

Gruppen af grønlændere Det er ikke kun Kirkens Korshær i Vejle, der oplever en stigning i antallet af grønlandske brugere. Også i Aarhus kan de mærke, der er kommet flere til: - Vi har det seneste år registreret, at antallet af grønlandske brugere er steget markant, fortæller Anders Stagis. Han er afdelingsleder i døgnvarmestuen i Aarhus, hvor lige knap hver femte bruger i 2013 havde grønlandsk baggrund: - De har det virkelig hårdt. De har voldsomme problemer med fx alkohol og det at finde et arbejde, fortæller Anders Stagis og tilføjer: - Og så er de på godt og ondt bundet mere op i at være en gruppe. De har på nogle punkter et virkelig stærkt sammenhold, hvor de har noget helt særligt sammen.

Der er noget energi i at være sådan en gruppe. Men på den anden side kan der også være et stærkt socialt pres internt i gruppen, som kan være et problem. I det hele taget ser jeg nok ikke på de andre brugere som en del af en gruppe på samme måde, som jeg gør med grønlænderne.

Det at have grønlandske rødder og dansk statsborgerskab ser Anders Stagis også som en af de store udfordringer for de grønlandske brugere: - Det er svært for dem, at de på en og samme tid er grønlændere og danskere. De har nogle muligheder på linje med de danske brugere, men de har en kulturel

/ KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

baggrund, der påvirker dem og begrænser dem. Det er svært, siger Anders Stagis.

En strategi, der skal hjælpe

I 2013 vedtog et flertal af folketingets partier, at der skulle udarbejdes en strategi for arbejdet med socialt udsatte grønlændere. Implementeringen af strategien skal fem udvalgte kommuner stå for i samarbejde med lokale aktører. En af disse kommuner er Odense Kommune, og hos Kirkens Korshær i Odense har de derfor været inviteret til det første seminar i forbindelse med strategien: - Det var et godt møde, fortæller Heinz Wolf, der er korshærsleder i Odense, og fortsætter: - Men også meget tankevækkende. Vi fik nemlig bekræftet de erfaringer, vi sådan set har i forvejen, nemlig at det er en meget vanskelig gruppe at hjælpe. På seminaret talte vi om, at vi fx skulle blive bedre til at være mere konkrete i den måde, vi taler til grønlænderne på.

Ikke bruge så mange antydninger, men derimod sige tingene mere direkte. Og så talte vi om, at der generelt set skulle mere fokus på nytilkomne grønlændere.

Hvis de holder op med at synge midt på dagen

Dryp. Dryp. Erik kender de tre grønlændere godt. Manden med de arbejdsskadede hænder har han hjulpet

/ a k t u e lt /

flere gange med at flytte, og Erik lover, han nok skal hjælpe ham en gang mere. Den kommune, hvor manden har adresse nu, vil ikke rigtig hjælpe ham, men forsøger at sende ham videre til en anden kommune.

Dryp. Dryp. Erik taler med kvinden om, hvor længe hun har været i Danmark, og hvorfor det i grunden var, hun kom hertil. Hendes daværende mand kunne få noget arbejde i Danmark. Siden er de gået fra hinanden, og hun har i de små femten år, hun har været i Danmark, boet i forskellige byer. Men nu vil hun gerne blive i Vejle. Det er her, hun føler sig hjemme. Hun svaner ikke Grønland nok til, at hun vil flytte tilbage. Dryp. Dryp. Det drypper ned fra hullet i loftet i køkkenet, når overboen tager bad. Men udlejeren vil kun reparere hullet, hvis kvinden, og de grønlændere, der besøger hende, holder op med at synge og feste midt på dagen. Baljen i vindueskarmen er efterhånden fyldt god op.

- Vi ses. Eriks næste stop er en ældre grønlandsk kvinde, som han hjælper med holde styr på økonomien.

Se mere om socialt udsatte grønlændere på

kirkenskorshaer.dk

Fakta • Kirkens Korshær i Vejle har kontakt til ca.

75 brugere med grønlandsk baggrund. I gennemsnit udgør grønlænderne ca. en tredjedel af de brugere, der kommer i varmestuen.

• Kirkens Korshær i Aarhus har i 2013 haft i alt 62.939 brugere i døgnvarmestuen. Ud af dem havde 12.104 brugere grønlandsk baggrund, hvilket svarer til 19,2%. Det er 2.179 flere end i 2012.

• Kirkens Korshær i Odense vurdere også, uden at kunne sætte tal på, at de har fået flere grønlandske brugere over de senere år.

• Socialstyrelsen vurderer, at der lever ca.

15.000 grønlændere i Danmark, og at ca.

1.500 af dem lever som socialt udsatte.

/7/

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank

Dansen med erhvervslivet om suppe, kaffe og briller Kirkens Korshær har i flere år arbejdet tæt sammen med erhvervsvirksomheder og har derved sparet millioner af kroner og fået mod til mere. Samarbejdet er nemlig en vigtig måde at skaffe penge og opmærksomhed, mener udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen.

- Jeg synes selv, de er pæne til mig. Der breder sig et stille smil på den spinkle kvindes læber. Der mangler et par tænder, og håret er farvet rødt. Hun er klædt i lyse bukser, en hvid trøje med lilla striber og sko i matchende farver. De sorte briller med lilla nuancer passer perfekt til resten af påklædningen.

Ved siden af hende står en mand i blå trøje, sort jakke og cowboybukser. Håret er halvlangt og samlet i en hestehale. Hans bevægelser er langsomme og ludende.

30 – 40 andre er også dukket op. De fleste sidder ved bordene og småsnakker, mens de spiser solide rugbrødsmadder og drikker kaffe. En kvinde tager en hurtig runde i lokalet, men skynder sig videre med beskeden om, at hun ikke har tid til at vente. En mand med et stort, viltret skæg, slidte træsko og et vejrbidt ansigt står midt i lokalet og ser på. Han nikker og smiler.

- Hvad med at prøve de her? Kvinden med de lilla farver rækker et par briller frem til manden ved hendes side. Hun taler med en venlig, bestemt tone.

- Jeg ved ikke rigtig, om de er noget for mig, mumler han. Måske til sig selv, måske til kvinden.

- Jamen, hvad så med at åbne øjnene, mand? Klukker kvinden.

De sætter sig sammen hen til et bord, hvor tyve par briller ligger i lige rækker. Her fortæller de den smilende dame, hvilke briller de godt kunne tænke sig og lader sig skrive op til den gratis synstest, de kan få i løbet af formiddagen.

Det er først på formiddagen fredag d. 13. december, og på Kirkens Korshærs herberg i Odense er byens socialt udsatte inviteret til at kigge forbi og få gratis synstest og briller. Alt sammen betalt af byens tre Louis Nielsen brillebutikker.

Det hele begyndte med smykker og kaffe

Kirkens Korshærs første store erhvervssamarbejde var / KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

med Pilgrim Smykker. I 2005 producerede firmaet 1000 smykker til lokalafdelingen i Horsens. De blev revet væk på få timer, og derfor blev samarbejdet året efter udvidet til at omfatte hele landet. Pilgrim producerede således fra 2006 til 2011 et smykke, Kirkens Korshær solgte videre bl.a. via de mange genbrugsbutikker.

I 2009 fulgte et samarbejde med Merrild Kaffe. Det var bygget op om ideen om, at hver gang Merrilds kunder i november og december købte en pose kaffe, donerede Merrild to kopper kaffe til Kirkens Korshær.

Et samarbejde, der fra 2009 til foråret 2014 sikrede Kirkens Korshær to millioner kopper kaffe om året, og som også sikrede, at Kirkens Korshær navn i flere år blev nævnt i de TV-reklamer, Merrild producerede.

Siden er andre samarbejder fulgt efter, senest med Mou supper, der fra vinteren 2013 donerer gratis suppe til Kirkens Korshærs mange arbejdssteder. Et samarbejde man kan læse om, hver gang man hiver en pose suppe op af kølerdisken i supermarkedet.

Alt sammen noget, der sikrer Kirkens Korshær store besparelser og masser af medieopmærksomhed.

Det er godt for Kirkens Korshær

- De erhvervssamarbejder, Kirkens Korshær har haft i de seneste år, har været glimrende, siger udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen. Han har det overordnede ansvar for fundraising og er dermed ansvarlig for, at der bliver skaffet penge til arbejdet for socialt udsatte. Et indsamlingsarbejde, der enten kan bestå i at tjene eller spare penge, og i denne optik kan to millioner kopper gratis kaffe om året godt mærkes.

- Et samarbejde som det, vi har haft med Merrild, er rigtig godt. For de penge, vi sparer på ikke at skulle købe kaffe, kan vi bruge på vores arbejde. Og så giver sådan et samarbejde naturligvis også et netværk i erhvervslivet, som vi forhåbentlig kan bruge til andre samarbejder.

Og udover de penge, der bliver sparet, er der ifølge

/ a k t u e lt /

udviklingschef Jesper Rønn-Simonsen også en vigtig læring for organisationen at hente i samarbejderne: - Vi lærer fx, hvordan man arbejder med marketingsstrategier i erhvervslivet, ligesom vi lærer af at høre om, hvordan forskellige erhvervsvirksomheder ser på Kirkens Korshær. Noget, der er meget interessant.

Suppe i lange baner

Det seneste store erhvervssamarbejde, Kirkens Korshær har indledt, er med Mou Supper. Og Morten Christensen, der er Sub Category Manager hos Tulip, der ejer Mou, er ikke i tvivl om, at det er et godt samarbejde for begge parter: - For et par år siden begyndte vi på en ny kommunikationsretning for Mou. Den bygger på sloganet Møgvejr – Mouvejr. Det var denne strategi som sammen med Mous værdier fødte ideen om samarbejdet. Vi overvejede forskellige muligheder, men blev ret hurtig enige om, at vi ville spørge Kirkens Korshær. Faktisk var Kirkens Korshær de første, vi gik til.

Mou er et dansk firma med stærke traditioner, og ifølge Morten Christensen er det en af grundene til, at et samarbejde mellem Mou og Kirkens Korshær er helt naturligt: - Der er et ret stort værdifællesskab mellem de to parter. Begge er danske og har stærke værdier at bygge på, og vi er derfor sikre på, at Kirkens Korshær er den helt rigtige samarbejdspartner for os.

I første omgang går aftalen ud på, at Mou leverer suppe til Kirkens Korshær. Men det behøver ikke nødvendigvis at stoppe her ifølge Morten Christensen: - Vi starter stille og roligt op. I første omgang har vi aftalt, at vi ser tingene an i to år. Så kan vi vurdere det til den tid.

Briller til alle

Kirkens Korshær har forskellige samarbejder med erhvervslivet. Store landsdækkende og mindre, men lige så vigtige, lokale samarbejder, fx med optikerkæden Louis Nielsens tre butikker i Odense. Et samarbejde, der sikrer at beboerne på Kirkens Korshærs herberg i Odense, men også øvrige socialt udsatte i byen, kan få gratis briller. Louis Nielsen rykkede nemlig for en dag ind på herberget i Odense og delte gratis briller og synstest ud til alle, der manglende briller, men ikke selv havde råd til at betale for dem. Og det var en

god ide ifølge Christian Gerhardt, der er partner i Louis Nielsens butik i Rosengårdscenteret i Odense: - Vi blev enige om, vi kunne tænke os at hjælpe en gruppe, der ikke er så stor fokus på, og det var derfor helt naturlig for os at henvende os til Kirkens Korshær.

I bund og grund vil vi bare gerne hjælpe, siger Christian Gerhardt, og tilføjer: - Men det gør naturligvis ikke noget, at historien bliver fortalt i medierne. Det er vi ikke kede af.

Godt for alle

At begge parter får noget ud af et erhvervssamarbejde, er naturligt og godt ifølge udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen: - Vi tjener penge og lærer meget. Men vi har bestemt også noget at give igen. Vi kan se, at vore samarbejder har ført til medieomtale hver gang. Det er helt klart noget, vi kan byde ind med, når vi starter nye samarbejder op. Vores erfaring siger, at et samarbejde med os giver en feelgood-følelse, som medierne gerne vil fortælle om.

Og ud over den eksterne værdi så kan samarbejdet også skabe værdi for medarbejderne i en virksomhed - Det kan bestemt også være godt i forhold til medarbejderne i en virksomhed. De bliver stolte over deres arbejdsplads, og så kan det også være, de helt praktisk, ved fx at samle tøj ind til vore genbrugsbutikker, bliver en vigtig del af samarbejdet.

Men du skal naturligvis nok få et nyt par

I gården bag Kirkens Korshærs herberg i Odense holder bussen fra Louis Nielsen. Bagi er der en stol, hyldevis af brillestil og den store lystavle med bogstaver og figurer, der er en naturlig del af enhver synsprøve.

Den næste har taget plads i stolen og kigger op på det store E på lystavlen. Om halsen hænger en kæde med et billede af Grønland. Han nikker og fortæller sit navn.

- Jeg kan se, det ikke er så lang tid siden, du har været inde i vores butik for at købe briller, faktisk kun et par måneder. Medarbejderen fra Louis Nielsen kigger på ham og smiler: - Vi behøver altså ikke at lave en synstest, den gamle er stadig god nok. Men du skal naturligvis nok få et par nye briller. Det er ikke noget problem.

/9/

Tekst Heiner Lützen Ank Foto: Vibeke Lind

At hjælpe det andet menneske med ord Bjarne Lenau Henriksen har i mange år været præst og chef for Kirkens Korshær. Mange er derfor kommet til ham midt i eksistentielle, sociale og personlige kriser for at bede om hjælp. Altid har hjælpen været den samme: lysten til at samtale med det andet menneske.

D

er findes to slags mennesker. Dem, der omtaler andre som folk, og som derfor ikke ser andre som enkeltindivider, men som en grå mængde uden ansigter.

Og dem, der ser andre som enkeltindivider, hvor hver enkelt tæller, og som derfor omtaler mennesker som mennesker.

Det letteste er at lade de andre forsvinde ind i hverdagsmængden af folk. Det krævende, men befriende, er at tale om hver enkel som et menneske. Noget der kun virkelig lykkes for få.

Bjarne Lenau Henriksen har ikke valgt den lette vej i livet. For han har som præst og chef for Kirkens Korshær stædig holdt fast i, at alle, også morderen, den hjemløse, narkohandleren, bedrageren og den pædofile, har krav på at blive set som et menneske. Fordi de er det før alt andet.

- Jeg vil gerne hjælpe det andet menneske til selv at finde frem til at afkode situationen og se eventuelle løsningsmodeller. Bjarne Lenau Henriksen flytter blikket fra vinduet og den bløde vinterhimel over København og retter det mod journalisten. Blikket er venligt, men fast: - Jeg skal ikke overtage andres problemer, men jeg vil gerne hjælpe mennesker frem til at se dem.

Sammen med journalist, Eva Jørgensen, og hospitalspræst, Preben Kok, har Bjarne Lenau Henriksen netop udgivet samtalebogen Hjælp. Når Livet kommer bag på os. En bog, hvor Eva Jørgensen har bedt de to præster fortælle om deres erfaringer som sjælesørgere. En bog hvor Bjarne Lenau Henriksen deler ud af den erfaring, han har samlet som leder af Sct. Nicolai Tjenesten, leder af Mariatjenesten, chef for Kirkens Korshær og nu som frivillig fængselspræst i Horserød Statsfængsel.

Rådet, der blev til en rød tråd

Da Bjarne Lenau Henriksen som 25 årig præst blev leder af Sct. Nicolai Tjenesten, fik han et råd, som siden har været den røde tråd igennem alle de samtaler, han har haft med mennesker i vidt forskellige sjælesorgssituationer:

/ KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

- Som helt ung begyndte jeg som leder af Sct. Nicolai Tjenesten, og jeg sad hele tiden og kiggede på det andet menneske og tænkte: hvad skal jeg dog sige? Så talte jeg med Knud Nørholm, der var præst på Diakonissestiftelsen, og han sagde: Du skal overhovedet ikke tænke på, hvad du skal sige, for så lytter du ikke efter!

Bjarne Lenau Henriksen tænker sig om og tilføjer: - Selvom det naturligvis er stærke ord, så var det faktisk en åbenbaring for mig. Det er nemlig noget, jeg siden hen har holdt fast i gennem alle samtalerne, og som jeg også har forsøgt at give videre til mine medarbejdere. Bjarne Lenau Henriksens hånd glider hen over bordet, den danser til takten af hans rolige stemme.

Det at lytte er mere end teknik, det er et spørgsmål om at ville være til stede ifølge Bjarne Lenau Henriksen: - Det kræver en lytning, hvor man hører det, det andet menneske siger, og da også hvad det ikke siger.

Det har ikke noget med ’aktiv’ lytning at gøre, de fleste kan lære at nikke på de rigtige tidspunkter og at stille åbne spørgsmål. Nej, det handler om virkelig at lytte, at lukke alt andet ude og glemme sig selv og virkelig lytte.

Jeg skal ikke sidde og tænke på, hvad jeg kan gøre.

Jeg skal lytte.

Hvad så med Gud?

Og når man så virkelig lytter, så sker der noget: ¬- Jeg har siddet i situationer, hvor intensiteten har fyldt hele rummet. En intensitet, jeg godt vil kalde et fællesskab. Jeg lytter, og den anden fortæller af hjertens grund.

Bjarne Lenau Henriksens rolige strøm af ord standser: - Og så tænker du sikkert: hvad med Gud: jeg har ikke noget problem med ikke at nævne Gud, for Vorherre er nærværende under samtalen. Jeg er slet, slet ikke i tvivl om, at Vorherre er tilstede. For mig er mødet med Gud mødet med det andet menneske. Bjarne Lenau Henriksen tænker sig om, han har tid til at finde de rette ord frem: - Jeg går ikke rundt og siger til folk, jeg har mødt i

/interview/

Fakta • Bjarne Lenau har været ansat i Kirkens Korshær fra 1974 til 2011. Først som leder af Sct. Nicolai Tjenesten, dernæst som leder af Mariatjenesten og fra 1987 til 2011 som chef for Kirkens Korshær.

• Bjarne Lenau Henriksen har siden 2011 været ulønnet hjælpepræst i Horserød Statsfængsel.

• Bjarne Lenau Henriksen har bl.a. udgivet følgende bøger: - Livskvalitet - Lad livet leve - Forkynd Evangeliet - Om Nødvendigt Med Ord (sammen med Hanne Storebjerg) - Det dyrebare liv (sammen med Søren Peder Sørensen)

Korshæren: nå, for søren, det er Gud selv, der kalder på mig, det gør jeg jo ikke. Men hele mit liv i Korshæren har været bundet af, at det er Vorherre selv, der siger noget til mig, når jeg møder et nødstedt menneske.

I det hele taget er Gud ikke et fjernt teoretisk begreb i samtalen med mennesker i stærk nød, men en virkelig kraft, der er til stede og kan mærkes: - De mennesker, vi møder i Korshæren er i en akut krise, der efterhånden er blevet kronisk. Værdigheden løsner sig for dem og forsvinder, og alt muligt andet forsvinder, og så står de tilbage med det helt centrale, hvor Vorherre ikke er noget, man ikke taler om. Når vi er inde ved den inderste kerne i et menneskeliv, bliver Vorherre synlig. Så han kan ses, høres, tros. Så kan han tales om og tales med.

At dele med nogen

Nogle af de mennesker, Bjarne Lenau Henriksen har talt med, har båret rundt på så store problemer, at det har været svært at se, hvordan de skulle kunne komme ud af dem. Men den vigtigste hjælp er heller ikke altid at hjælpe mennesker af med problemerne, men derimod at få sat ord på dem: - Der sker det, at når jeg har et problem at slås med, men får sagt det til et andet menneske, så er det i luften mellem os, og så kan jeg se på det på en anden måde.

Bjarne Lenau Henriksen trækker vejret dybt og fortsætter: - Der sker helt grundlæggende en lettelse for mig, når der er et andet menneske, der lytter og på den måde

anerkender, at jeg sidder der som den, jeg er, med det jeg nu engang kommer med, selv om det ikke er alt for smukt og attraktivt. Der ligger et ja, som det andet menneske har brug for. Nu er vi pludselig to, der kender til det.

Bjarne Lenau Henriksen har skubbet stolen tilbage, taget det ene ben over det andet og foldet hænder på hovedet. Han skal ingen steder, men være til stede her og nu med summen af de erfaringer, han har gjort: - Det vigtigste i en sjælesorgssamtale er, at man viser det det menneske, der kommer til én, at man gerne vil være sammen med det, sådan som det er. Det er det vigtigste.

Det overraskende liv

Da samtalebogen skulle have en titel, forslog Bjarne Lenau Henriksen, at bogen ikke blot skulle hedde Hjælp, men have tilføjet Når livet kommer bag på os i titlen. Ikke fordi det lyder godt, men fordi det er en erfaring, han har gjort igennem alle årene: - Hvis man fx går ind i varmestuen i Istedgade, så står der ikke: her hjælpes. Det sker bare. På samme måde kan det være i en sjælesorgssamtale: livet kommer jo bag på os, når det gør allermest ondt. Uden at vi vil det.

Så gør det godt med et levende menneske, der vil mig.

Som kan se, høre -og måske forstå. Bare lidt.

Bjarne Lenau Henriksen retter atter sit blik mod journalisten og gentager: - Er du med på, hvad jeg siger? Bjarne Lenau Henriksen taler til et menneske, ikke folk.

/ 11 /

Tekst: Heiner Lützen Ank Illustration: Rikke Ahm

Strategi skal sætte fokus på udsatte grønlændere i Danmark

A

f de omkring 15.000 grønlændere, der bor i Danmark, lever ca. 1.500 som socialt udsatte.

På den ene side, har de, som mange andre udsatte, problemer i forhold til fx misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed. På den anden side har de nogle ekstra udfordringer i forhold til sprog og kultur.

Disse særlige forhold for udsatte grønlændere skal Grønlænderstrategien 2013-2016 sætte fokus på, og omdrejningspunktet er, at kommunale og frivillig, sociale kræfter skal hjælpe hinanden.

En af de fem kommuner, der er med i arbejdet, er Aalborg Kommune. Her er man lige nu i gang med at overveje, hvordan det hele skal konkretiseres, men at der er brug for en strategi, er Karoline Jensen, socialrådgiver i grønlænderenheden og projektkoordinator for strategien i Aalborg, ikke i tvivl om: - Vi skal blive bedre til at tage imod grønlænderne.

Det gælder både dem, der kommer alene, og dem, der kommer som familie. Deres behov er ofte her og nu, de er ikke altid så gode til at planlægge siger Karoline Jensen, og forsætter: - Det er vigtigt, vi bliver bedre til at rumme dem, som de er, uden at betragte dem som noget særligt.

I Aalborg Kommune er det kommunens grønlænderenhed, der har fået ansvaret for implementere strategien, og for at tilgodese ønsket om et samarbejde på tværs af interessenter har grønlænderenheden inviteret en bred vifte af organisationer til at være med i arbejdet: - Det har været vigtigt for os at få mange forskellige interesserer med i arbejdet, derfor har vi fx inviteret De frivilliges hus, Teknisk Skole, AOF og det grønlandske hus. De kan alle bidrage med noget.

Indtil videre har der været afholdt et par styregruppemøder, men når arbejdet rigtig går i gang, vil det være en arbejdsgruppe, der arbejder videre med projektbeskrivelserne og også godkender dem endeligt. Arbejdet i arbejdsgruppen begynder efter 1. marts og vil til den tid stille skarpt på nogle helt bestemte ting: - Der vil være tre områder, vi særligt fokuserer på: Nytilflytning, børn og familie og støtte og beskæftigelse, fortæller Karoline Nielsen, og tilføjer: - Og så vil vi naturligvis også holde nogle møder med borgergruppen af grønlændere, så vi fx kan få et indblik i, hvad de selv synes, der er behov for.

/ KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

se mere om socialt udsatte grønlændere på kirkenskorshaer.dk

/ny viden/

Fokus på de nytilkomne At Aalborg Kommune bl.a. har fokus på tilflyttere fra Grønland er helt i tråd med intentionen i strategien. Det er nemlig strategiens forventede mål i forhold til nytilflyttede grønlændere, at de skal opleve hurtigere og bedre kontakt med det danske samfund, ligesom de skal tilbydes danskundervisning og hjælp i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Alt sammen i tæt samarbejde mellem kommunerne og de forskellige aktører, der i forvejen arbejder med grønlændere i Danmark, og med det mål, at færre skal ende som socialt udsatte i Danmark.

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

365 nye dage Nytår er selvfølgelig bare en dato, og alle dage kan for så vidt være lige vigtige. Men alligevel kan vi ikke lade være med at gøre os nogle tanker ved årsskiftet. Vi tænker både tilbage på året, der er gået, og vi tænker fremad om den tid, der vil komme.

Aviser og TV vil bringe en masse kavalkader om det forgangne år.

Der vil være interviews, der handler om de vigtigste begivenheder i 2013. Sådan er det hvert eneste år.

Men det er nu ikke altid, man skal se sig tilbage. Byerne Sodoma og Gomorra ved Det Døde Hav blev ødelagt af Gud på grund af indbyggernes ondskab, ugudelighed og usædelighed. Kun Abrahams nevø Lot og hans familie fik lov til at flygte inden ødelæggelsen med besked om ikke at se sig tilbage. Men Lots kone kunne ikke dy sig. Hun så en regn af ild og svovl, og hun blev forvandlet til en saltstøtte.

Hvis vi hele tiden ser tilbage, så kan vi ende som saltstøtter ligesom Lots kone. Vi skal se fremad. Det kan være nok så vanskeligt, hvis man er på kontanthjælp eller på anden måde står i en bunke problemer.

På en varmestue var der engang én, der sagde til mig: ”Hvis du står i lort til op over begge ører, så lad være med at lukke munden op!”

Jeg må desværre erkende, når jeg ser mig om, at jeg godt kan forstå, at mange mennesker bekymrer sig for dagen og vejen. Det blev ikke nemmere i 2013 at være fattig.

Når noget plager, kan det tappe for al energi. Ja, man kan have det som et batteri, der en morgen, når man skal starte bilen, bare er helt dødt, og der kun kommer en ynkelig lyd fra starteren. Sådan kan vi mennesker lyde, når vore batterier er flade. Og så kommer vi heller ingen vegne.

Der ligger 365 dage foran os som ubeskrevne blade i en tyk blok.

Hvad mon der kommer til at stå?

Det er vigtigt, at der er andre, der kan lukke munden op og tale på vegne af dem, der er skubbet ud i margenen af livets papir, og som af omstændighederne er tvunget til at holde munden lukket.

Der var megen ballade omkring finansloven. Jeg har ikke læst den.

Men jeg er sikker på, at ordet ”kærlighed” ikke optræder. Kærlighed er nemlig det eneste, der kan hjælpe menneskeheden af med alle vore misbrugte dage.

Kærlighedens Søn, Jesus Kristus, er Ham, der tager sig af vore bekymringer og alt det, vi ikke kan bære selv. Det, vi gjorde forkert.

Det, vi undlod at gøre. Det, vi ikke magtede. Han er som en himmelsk skraldemand, der tager alt vort affald med og bærer det væk. ”Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder”, siger Jesus.

For bliver man ved med at sidde og kigge på affaldsbunken, bliver man til en saltstøtte. Kærlighed skal der til. Såvel i intentionen med en finanslov som i dagligdagen med hinanden.

Da Gud havde skabt verden, så Han, at det var såre godt. Vi mennesker har gennem årene spoleret så meget. Lad os igen få kærligheden på dagsordenen, så alt igen bliver såre godt.

Godt nytår Korshærspræst Lone Kjær Nyeng, Randers // KORSHÆRSBLADET KORSHÆRSBLADET /Februar /Februar 2014/ 2014/

Befal du dine veje Den kendte og afholdte salme ”Befal du dine veje” er skrevet af Tysklands største salmedigter Paul Gerhardt, der også er fyldigt repræsenteret i Den Danske Salmebog. Den er skrevet i 1653, da Gerhardt som ung netop var blevet ansat som præst i en lille by i omegnen af Berlin. Det var en turbulent tid. Svenske tropper havde hærget og plyndret og myrdet i byen.

Byen skulle have en ny præst, fordi deres gamle præst var blevet dræbt af soldaterne, da han stod for alteret i kirken. Efter sigende bærer altertavlen stadig spor af tumulten ved den lejlighed. Alle hjem i byen var berørt af krigen. Mange havde fået hus eller gård brændt ned, og i de fleste hjem havde man mistet mindst ét familiemedlem.

Den nye unge præst havde således nok at gøre med at trøste og støtte midt i al den elendighed. Det var en næsten uoverkommelig opgave. Men han tog fat på den med ungdommeligt livsmod, og det var i den situation, han forfattede ”´Befal du dine veje”. Nogle linjer lyder således: Så kast da al din smerte på Herrens stærke magt og håb, o, håb mit hjerte, vær trøstig, uforsagt.

Der var rigeligt at bekymre sig om i Gerhardts by.

Alligevel siger han til de sørgende: Kast al jeres bekymring og smerte på Herrens stærke magt!

For det er jo sådan, at bekymring er godt, men for meget bekymring er skidt. Man skal bekymre sig i den forstand, at man skal være ansvarlig. Når Jesus f.eks. siger: Du skal elske din næste som dig selv, så menes der: Du skal være ansvarlig over for din næste.

Sådan kan det altid forventes af os, at vi er ansvarlige medmennesker.

Der findes også ting, man ikke kan lade være med at bekymre sig om. Der kan være ting, der truer forude, så det gnaver og slider i én, at man slet ikke kan slippe det af tankerne. Og der kan være gode grunde til, at det er sådan.

Men på den anden side er det skidt med for meget bekymring. den kan tage magten fra en, så man ikke ser andet og ikke er optaget af andet. Man kan blive besat af sin bekymring, så man ender som slave af den og blive forhindret i at leve et liv ved siden af bekymringen.

Paul Gerhardt. Maleri i Sct. Nikolaikirche, Berlin. Foto JHH

Jesus siger et sted: ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end den? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder?

Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.”

Det er altså en kraftig advarsel mod bekymring - eller måske rettere: mod at lade sig underkaste bekymringer.

Men det er også værd at lægge mærke til, at Jesus ikke siger, vi skal være ligesom fuglene og blomsterne.

Vi skal se dem. Vi skal iagttage dem. Og vi skal lære af dem. Og det, vi kan lære, er, at livet jo godt kan leves uden at blive forgiftet af bekymringer.

Det er unaturligt ikke at bekymre sig. Nogle gange kan man som sagt ikke lade være, og det kan der være gode grunde til. Ikke desto mindre kan det være nødvendigt at kaste al sin bekymring og smerte på Gud for på den måde at blive frigjort til at leve nu. Det var det Paul Gerhardt sagde til sin menighed. Virkeligheden kan somme tider trænge til at blive sagt imod.

Sognepræst Niels Clemmensen, Børglum

Et befriende blik Det fortælles om Jesus, at han ofte blev anklaget for at omgås med syndere. Det er ikke ham, der kalder folk for syndere. Det er der andre, der gør. Selv formår han på en enestående måde at se forbi det, andre hager sig fast i. Hvor andre ser syndere, ser han noget andet. Han ser sine søstre og brødre, Abrahams sønner og døtre - Guds Børn, helt enkelt. Mange episoder fra Jesu liv vidner om, hvor befriende det må have været at møde hans blik og blive set og modtaget uden fordomme.

Margareta Melin: ”Tro godt om dit hjerte”. Unitas Forlag / 15 /

Gud er ikke som os andre!

En vanvittig fortælling om Gud. Det er det Jesus giver os i Lukasevangeliet kap.15, 15-32. De fleste af os kender fortællingen om ”Den fortabte søn” – manden med de to sønner.

Den ældste, der bliver derhjemme og passer den daglige dont – holder normerne og som faderen uden tvivl glæder sig over.

Den yngste drager udenlands med sin arvepart – sætter det hele over styr i hor og druk og ender med at æde sammen med svinene. Så kommer han i tanke om ”det derhjemme” og begiver sig af sted med det forsæt at bede om tilgivelse og blot få lov til at arbejde i bedriften som en anden ansat.

Faderen har helt sikkert fulgt ham på afstand. Han står derude ved hushjørnet og spejder. Er det i dag, han kommer? Så ser han ham i det fjerne, løber ham i møde, omfavner og kysser ham, og sønnen beder om tilgivelse. Fortællingen kunne slutte her – men det gør den ikke. Gud vil mere – han vil feste og glæde sig, fordi sønnen er vendt hjem.

Den ældste søn blev ”sur”, men får så at vide ”at alt mit er dit” – han er fuldt ud accepteret. Kom og glæd dig – din bror, er kommet tilbage! Gud vil os – både når vi lever sammen med ham i hverdagen, men også når vi glemmer Ham. I fortællingen ser faderen sønnen på afstand – dvs. han har stået og ventet på ham …. Og så sker det: Han LØBER ham i møde.

Uden tvivl har faderen fulgt sønnen på afstand og ventet på, at han skulle komme hjem.

Gud vil os – både når vi i dagligdagen ”går hverdag sammen med ham” og ikke mindst, når ”livet gør ondt og vi måske for en tid har tabt Gud af syne”.

Gud vil os – for Han er ikke som os andre!

Fhv. landssekretær, diakon Leif Bønning

Du som ser Den gamle kvinde ville fortælle præsten noget vigtigt efter gudstjenesten. ”Jeg læser ofte Salme 23 i Salmernes Bog om den gode hyrde”, sagde hun. ”Jeg har lagt mærke til noget. I begyndelsen af salmen, hvor alt er smukt og godt, tales der om hyrden som Han, men i dødsskyggens dal som Du.” Efter en stunds tavshed fortsatte hun: ”Sådan har det været for mig i livet. Når jeg har haft det allersværest, har Gud været mig nærmest. Et Du som ser mig.”

Lars Björklund: Guds begrænsning”.

Unitas Forlag

Et nyt år Et nyt års morgenbøn endnu et livets år begyndt i lyset af betroet tid, der gik betroet tid, vi får en bøns- og arbejdstid med matte blik og trætte skridt måske endnu en stund endnu en stund måske på denne skønne jord vor Herre Skaber Gud modtag en ydmyg tak.

Krista Louise Jørgensen: ”Som årene går”

Hem Kirke: Den fortabte Søn”. af Tage Pedersen, Nykøbing Foto JHH

/ KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

Refleksioner

” Den som venter på tid, taber tid..

Italiensk ordsprog

” Fattigdom er en byrde, der bliver tungere, jo længere man bærer den.

Jean Paul

” Det er ikke så meget det, Johannes Larsen 1923

der sker os, som det, der sker i os, der tæller.

Tim Hanselij

Kære Peter!

Glædeligt nytår!

Gå omkring og gratulere gør jeg aldrig; skrive en gratulation gør jeg kun sjældent, undtagelsesvis - men du hører også til undtagelserne. Jeg har oftere i de forløbne år tænkt på dig, og agter at gøre ligeså i det indeværende; jeg har dig betræffende blandt andet oftere tænkt på, eller betænkt, og agter fremdeles at gøre ligeså: at du, forsonet med dit livs skæbne, med tålmodighed og stille hengivenhed løser lige så stor en opgave som vi andre, der spiller med på en større eller mindre scene, gør store forretninger, bygger huse, skriver store bøger og Gud ved hvad. Din scene er unægtelig den mindste: ensomhedens og inderlighedens - men summa summarum som der står hos Prædikeren, når alt er hørt, så kommer det dog hovedsagelig an på inderligheden - og når alt er glemt, så kommer det også an på inderligheden.

Dette er skrevet for nogle dage siden, jeg blev afbrudt og fik det ikke gjort færdigt. I dag var din far hos mig, en omstændighed der atter bragte mig i erindring at fuldende eller i det mindste at ende det begyndte. Der var nemlig endnu noget, jeg ville tilføje. Skulle jeg give dig et råd i livet, eller særligt betænkende dit vilkår, anprise dig en regel for livet: da ville jeg sige: Glem for alt ikke den pligt, at elske dig selv, lad det, at du på en måde er sat uden for livet, forhindret fra at gribe virksomt ind deri, lad det, at du i en travl verdens dumme øjne er til overflod, lad det for alt ikke berøve dig forestillingen om dig selv, som havde for en alviis styrelses kærlige øje dit liv, hvis det føres i inderlighed, ikke lige så megen betydning og gyldighed som ethvert andet menneskes, og adskillig mere end travlhedens travle, travlere, allertravleste hastværk med - at spilde livet og at tabe sig selv.

Lev så vel i det nye år, kan det fornøje dig engang imellem at besøge mig, så kom du kun, du er velkommen.

Din fætter S.K.

” Tilgivelse er at give slip

på alle håb om en bedre fortid.

Gerald Jampolsky

” I nåde ser du til os ned,

og evig er din miskundhed.

DDS nr. 9

Bøn Kære Gud. Tak, fordi du ser mig, både når jeg lever i din nærhed eller har glemt dig.

Tak, fordi du kan rumme mit hovmod og mit råb om tilgivelse og hjælp.

Uden visheden om din nærhed, magtede jeg ikke at leve!

Tak for livet og din grænseløse kærlighed, som du har vist mig gennem Jesus.

Tak for frelse og håb ind i evigheden.

AMEN Leif Bønning

Søren Kierkegaards brev til hans fætter, der sad i kørestol

/ 17 /

/kor t nyt/

Tivoli

Tirsdag den 28. januar kl. 19:30 Mariakirken

Istedgade 20 1. sal, Kbh. V. Kom og oplev litteratur, der beskriver en rå, social virkelighed – før og nu.

Entré 50 kr.

Alt overskud går til Kirkens Korshærs sociale arbejde.

Kirkens Korshærs bod ved Tivolis julemarked havde i år (julen 2013) en rekordomsætning på 181.000 kr. Atter engang var det strikvare, der var det store hit, ifølge informations- og landssekretær, Vibeke Lind: - Der har været stor efterspørgsel efter trøjer og børnetøj, og så er de flotte tæpper blevet beundret meget og også købt i stort omfang.

Boden havde åbent fra 8. november til 31. December, og i alt var der 131 frivillige, der tog en eller flere vagter i boden.

Lone Abu ras Broby-Jo hansen Lars Bukd ahl Michael Strunge Jens Blen dstrup Tom Kriste nsen Iben Cla ces Tove Ditle vsen Lone Hørs lev Johan Jö nson Kamilla Lö fstrøm

Illustration: Lars

Vegas Nielsen

Arrangementet er støttet af

plakat a3.indd 1

1/12/14 3:50 PM

Litteraturarrangement i Mariakirken Tirsdag d. 28. januar inviterede Kirkens Korshær til litteraturarrangement i Mariakirken i Istedgade i København.

Under overskriften Råt for Usødet læste bl.a. digter Lone Hørslev, forfatter Jens Blendstrup og anmelder Lars Bukdahl op af egne og andres værker.

85 deltagere mødte op, og de hørte bl.a. Jens Blendstup læse op af Tom Kristensens Hærværk og Iben Clasens af Tove Ditlevsens Bardommens Gade, der begge foregår i området omkring Mariakirken. Lone Hørslev læste op af digtsamlingen La´os, som hun udgav i 2012, og hvor hun bl.a. belyser almindelige menneskers holdning til hjemløse. Arrangementet var støttet af Statens Kunstfond.

Svendborg I dagene op til jul fik Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg stjålet al den mad, der skulle have været brugt til julearrangementet.

En nyhed såvel lokale som landsdækkende medier efterfølgende fortalte om, og i løbet af kort tid havde varmestuen derfor atter fryserne fulde af mad. Endda så meget at der var mad også til dagene efter jul.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Vi hjælper udsatte i Danmark

– og vi har brug for din støtte!

Bliv støttemedlem af Kirkens Korshær og hjælp os til at kunne hjælpe hjemløse, misbrugere og psykisk syge i hele Danmark. kirkenskorshaer.dk

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

“

Jeg bliver ramt når jeg hører om børn og kvinder, der har det hårdt.

Lotte Heise, debattør, foredragsholder og radiovært

Kirkens Korshær og Lotte Heise

Kirkens Korshær har mange forskellige støtter. I 2014 præsenterer vi kendte, der på forskelligvis støtter Kirkens Korshær.Tak til dem og alle andre støtter.

- Der var et eller andet ægte og meningsfuldt over det, ham der bød velkommen, sagde. Jeg kan ikke huske, præcist hvad det var, men kun at det var noget om børn og kvinder, der havde det skidt, og så var det jeg tænkte, at det kunne jeg måske støtte.

I efteråret var Lotte Heise, debattør, foredragsholder og radiovært til fernisering i Kirkens Korshærs galleri i Hornslet, og de ord, der blev sagt i forbindelse med velkomsten, ramte hende på en måde, så hun tænkte, hun også måtte støtte Kirkens Korshær. En støtte, der blev til et gratis foredrag i galleriet i Hornslet lørdag d. 11. januar.

- Der er tusind forskellige, gode ting, man kan støtte, men jeg har altså et blødt punkt for børn og kvinder. De fortjener en chance til, fortæller Lotte Heise.

Lotte Heise er kendt af mange danskere, og hun er godt klar over, at det at være kendt kan være med til at sætte fokus på forskellige emner og projekter.

En kendsgerning hun er helt afklaret med: - Som kendt kan man være der og være synlig, og så kan man håbe, at andre, som én selv, synes at lige netop det her er spændende. Og det, der altså rammer mig, er, når jeg hører om kvinder og børn, der har det hårdt.

For de fleste virker Lotte Heise som en kvinde, der ikke lader sig påvirke af ret meget. Hun siger sin mening og tør stikke ud. Men selv Lotte Heise kan blive nervøs: - Der skal være styr på tingene, og så skal jeg have lidt ro, lige inden jeg går på scenen. Ja, faktisk bliver jeg helt stille. Der bliver ro et øjeblik, og så griner Lotte Heise: - Det skulle man ikke tro, men sådan er det. / KORSHÆRSBLADET /Februar 2014/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Bent Bjerre Bach