Korshærs bladet
Kirkens Korshær / April 2013
Stofindtagelsesrum giver tryghed og gode relationer Når børn sættes på gaden Kommunalt samarbejde kræver rammer
/ 21 /
Foto: Jeanne Kornum
Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Lisette Leth-Andersen (redaktør DJ), lisette@kirkenskorshaer.dk, Tlf. 2977 2978. Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.de, Tlf. 9726 7414. Korrektur: Bent Friis Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S Oplag: 6.200 ISSN 1902-2107 Korshærsbladet online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Sara Nørholm og redaktører. Forsidefoto: Jeanne Kornum. Leder af varmestuen i Pantheonsgade i Odense, Heinz Wolf og sundhedsfaglig medarbejder i sundhedsrummet, Charlotte Pedersen.
Indhold/April 2013 Korshærshefen skriver
side 3
Abonnement: Korshærsbladet udkommer 6 gange om året. Pris 250 kr. Halv pris for pensionister og studerende. Kan bestilles på Tlf. 3312 1600 eller kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
En naturlig del af vores tilbud
side 4
En rigtig festdag
side 7
Værdighed og tryghed
side 8
Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen
Frivillige på kursus
side 9
Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis
Hvor går grænsen?
side 10
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.
Boligudsættelse i børnehøjde
side 12
Til eftertanke
side 14
Kort nyt
side 18
Sæt kryds i kalenderen
side 19
Nr. 2, april 2013 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 7. juni 2013.
Udgående team i Vejle side 20
/korshærschefen skriver/
“
De pæne, rene rum må ikke få os til at glemme kampen mod livsovergreb, kummerlige opvækstvilkår, social udskillelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet…” Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Foto: Rune Johansen
Kamp for menneskelivet Sidste år døde et rekordstort antal mennesker i Danmark af at tage stoffer. 285 mennesker, som i gennemsnit blev 40 år, døde på en måde, som kan henføres til deres stofafhængighed. Som stofmisbruger er man gammel, når man er 40 år, men det var 285 unge mennesker, som døde, hvis vi sammenligner med aldersgennemsnittet i befolkningen som helhed. Her opnår vi i gennemsnit at blive 79 år. Rådet for Socialt Udsatte offentliggjorde 14. marts 2013 en rapport, der viser, hvor voldsomt, det påvirker levealderen, når livet levet i social udsathed. Statistisk set dør mere end 33 udsatte kvinder under 35 år for hver gang, der dør en kvinde under 35 år i den generelle befolkning. På baggrund af al den tunge viden må det hilses velkomment, at folketinget sidste år besluttede, at der kan åbnes stofindtagelsesrum, og at flere kommuner allerede har etableret det. Senest åbnede et sådant sted i Kirkens Korshærs hus i Pantheonsgade i Odense.
Helle christiansen chef for Kirkens Korshær
Stofindtagelsesrum må ikke afløse indsats
Kirkens Korshær har tidligere overvejet og drøftet fordele og ulemper i etableringen af stofindtagelsesrum. Fordelene for stofafhængige mennesker er åbenbare: dødsfald kan undgås, uværdigheden ved at skulle indtage stof i det offentlige rum, mulighed for kontakt til socialfagligt og sundhedspersonale, hvor man kan tale om behandling, er nogle af de oplagte. På den anden side har Kirkens Korshær en frygt for, at rummene bliver en del af en bekvemmelighedsstrategi for samfundet. Vi slipper for at se konsekvenserne af stofafhængighed i gaderne, nedbrudte mennesker og efterladte kanyler. Så kan vi glemme de rædselsfulde begivenheder, som ligger i bagagen hos langt de fleste stofafhængige, hvor stoffet er blevet selvmedicinering mod angst og håbløshed. Og så bliver forebyggelse og behandling, langvarig og vedholdende social indsats ikke prioriteret. Ude af øje, ude af sind! På baggrund af den forfærdelige dødelighed og sundhedstilstand i det hele taget blandt udsatte mennesker er stofindtagelsesrummene et vigtigt og positivt skridt til forbedring af forholdene og dermed livsomstændighederne for stofafhængige. Men de pæne, rene rum må ikke få os til at glemme kampen mod livsovergreb, kummerlige opvækstvilkår, social udskillelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Kampen for menneskelivets værdighed og udfoldelse skal gå hånd i hånd med det gode arbejde i stofindtagelsesrummene.
/3/
Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum
En naturlig del af vores tilbud Med åbningen af et stofindtagelsesrum i Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade i Odense får de stofmisbrugende brugere et mere fuldendt tilbud.
V
i har i mange år haft en ordning, hvor man kunne komme og bytte brugte pumper og kanyler til rene. Derefter er brugeren gået ud i en baggård i nærheden og har taget stoffet. Det har virket noget underligt - for ikke at sige absurd. Sådan siger leder af Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade i Odense, Heinz Wolf, om det hidtidige tilbud til varmestuens narkomisbrugende brugere. En situation, der fra 4. marts blev ændret til det bedre, da varmestuens nye stofindtagelsesrum blev åbnet. I stofindtagelsesrummet kan brugerne nu indtage deres stoffer under hygiejniske forhold. Og med den tryghed, at der er sundhedsfagligt personale til stede, hvis noget skulle gå galt. - Tidligere kom folk og hentede os, når en bruger havde taget en overdosis, og så har vi udført livreddende førstehjælp omme i baggårdene. Derfor virker det naturligt for os at åbne et stofindtagelsesrum, fortæller Heinz Wolf.
Fuldender paletten
Stofindtagelsesrummet er et partnerskab mellem Kirkens Korshær og Odense Kommune. Det ligger i Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade i forbindelse med et sundhedsrum og har åbent alle hverdage fra 8.30 til 14.00. Og for Heinz Wolf er driften af et sted, hvor der er mulighed for at indtage stoffer i værdige rammer, en helt naturligt forlængelse af det arbejde Kirkens Korshær allerede gør. - Det er ikke noget behandlingstilbud. Men det skaber en relation til nogle mennesker, som ellers er meget svære at få relationer til Det kan vi allerede nu se. Det er en logisk forlængelse af det sundhedsrum, som vi allerede har her i varmestuen. Det fuldender ligesom palletten, siger han og supplerer: - Partnerskabet med Odense Kommune i forbindelse med etableringen har været rigtig godt, da vi har kunnet gøre tingene på vores måde. Vores kerneydelse er jo stadig varmestuedrift, men det har vi så fået suppleret med et stofindtagelsesrum.
Foretrukne stof er heroin
Brugerne har fra starten taget godt imod stofindtagelsesrummet. Tre dage efter åbningen havde 35 misbrugere indskrevet sig som brugere. Indskrivningen er helt anonym med et brugernavn, som brugeren selv bestemmer, og registeringen sker udelukkende, fordi varmestuen gerne vil kunne dokumentere brugen af stedet og blive klogere på brugernes behov. - Vores forventning inden start var, at vi ville have 100-150 regi-
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Lovliggørelse af stofindtagelsesrum Lovforslaget om at tillade stofindtagelsesrum blev vedtaget i juni 2012 (L185) med støtte fra Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance. Venstre, Det Konservative Folkeparti og DF stemte imod. Vedtagelsen af lovforslaget kom efter flere års politiske diskussioner. Året inden vedtagelsen havde en gruppe borgere på Vesterbro taget sagen i egen hånd og introduceret Fixelancen. Det var en ombygget ambulance med frivilligt sundhedsfagligt personale, som blev forløberen for det stofindtagelsesrum, der i dag er på Mændenes Hjem på Vesterbro. Den historie og kampen for Danmarks første stofindtagelsesrum er fortalt i bogen ’Fixerummet der fik hjul’ af Ole Hoff-Lund og Steen Andersen m.fl. (Forlaget PB43 2012.)
/ a k t u e lt /
strerede brugere af stofindtagelsesrummet d. 1. januar 2015, men nu regner vi med at nå det inden sommerferien, vurderer Heinz Wolf. Hver gang brugerne benytter stofindtagelsesrummet i år, skal de oplyse hvilke stoffer, de indtager. Den praksis har allerede givet personalet en viden om, at det mest benyttede stof i Odense er hvid heroin (70 procent). Det er et helt andet billede end erfaringerne fra stofindtagelsesrummet i København, der viser, at her indtages der primært kokain (80 procent). Førstnævnte giver en større risiko for overdosis, og netop derfor er identifikationen af stofferne vigtig for personalet, så det har de bedste forudsætninger for at hjælpe, hvis der går noget galt.
I Tyskland efter inspiration
Forberedelserne til stofindtagelsesrummet begyndte allerede for 1½ år siden. På baggrund af ønsket om
en dag at kunne give tilbuddet til varmestuens brugere, rejste personalet til Tyskland og besøgte et stofindtagelsesrum ved hovedbanegården i Hamborg. Det har eksisteret siden 1995, og der er i dag dagligt 600 injektioner. Ifølge Heinz Wolf kan man lære en del af tyskerne indenfor tilbud til stofmisbrugere. - Der er en anden meget mere socialfaglig tilgang, hvor det handler om relationer. Og det er vigtigt for os, for det er også det, vi er gode til i Kirkens Korshær, pointerer han. Da det i maj sidste år blev lovligt at oprette stofindtagelsesrum, sendte varmestuen i samarbejde med Odense Kommunen en ansøgning, som der kom positivt svar på lige inden jul, hvorefter der skulle ansættes personale. I den proces oplevede varmestuen kun opbakning fra samarbejdspartnere i byen. Det var nemlig derfra, at noget af personalet blev rekrutteret. Men opbakningen til projektet var så stor, at det kommende personale
t
Leder af varmestuen i Pantheonsgade i Odense, Heinz Wolf og medarbejder i sundhedsrummet, Charlotte Pedersen. Det allerede eksisterende sundhedsrum kan tilbyde brugerene supplerende sundhedstilbud i forbindelse med det nye stofindtagelserum.
/5/
t
kunne starte allerede 1. februar, fordi det fik lov at stoppe tidligere end opsigelsesfristerne ellers dikterede. Umiddelbart inden åbningen af stofindtagelsesrummet har alt personale været på livredningskursus og fået undervisning i bl.a. lovgivningen for stofindtagelsesrum, så det var godt rustet til åbningen 4. marts.
Personale giver tryghed
På spørgsmålet om, hvad stofindtagelsesrummet betyder for brugere, er Heinz Wulf ikke i tvivl: Værdige forhold. - At tage stoffer er en usædvanlig dårlig ting, men for dem som gør det, skal vi sørge for, at det trods alt sker så nænsomt og skånsomt som overhovedet muligt. En del bruger faktisk deres ”værktøj” forkert, men det kan vi så vejlede om, så de ikke gør skade på sig selv. Faktisk har Heinz Wulf meget svært ved at finde noget negativt ved tilbuddet. Det skyldes måske, at brugerne dagligt siget tak til personalet flere gange om dagen. De takker for de ordnede forhold og sikkerheden, der også ligger i, at der altid er personale til stede i stofindtagelsesrummet. - Forleden kom der en mand, der bor 60 km. fra Odense. Han havde købt et ti-turskort til toget, for at han fremover kunne komme forbi de 3-4 gange om ugen, hvor han tog stoffer ved siden af sin metadonbehandling. Han fortalte, at han havde taget stoffer i 15 år, og hver eneste gang havde han været bange for at dø. Han var bange for ikke at blive fundet derhjemme, hvis det skete. Tænk at have det sådan i 15 år!
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Det hjælper personalet med - at finde brugbare vener, f.eks. ved hjælp af venescanneren. - At sikre bedre hygiejne for brugerens stofindtag. Der er f.eks. en håndvask samt sprit til afspritning af kroppen, hvor brugerne injicerer deres stoffer. - Vejledning om, hvordan man injicerer på bedste måde - uden at ødelægge hverken vener eller effekten af stoffet.
Det er ved disse borde, brugerne kan sidde og indtage deres stoffer under tilsyn af personalet. Til højre i billedet ses den nye venescanner.
/ a k t u e lt /
En rigtig festdag Sundhedsministeren kaldte det en rigtig festdag, da hun deltog i åbningen af Danmarks andet stofindtagelsesrum. Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen
Brugerne får (…) værdige og ordnede forhold. Det er en festdag. Det er helt på sin plads, at Dannebrog står og vajer, lød ordene bl.a. fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) ved åbningsreceptionen.
Sundhedsminister Astrid Krag deltog i festlighederne, da stofindtagelsesrummet i Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade i Odense holdt åbningsreception d.26. februar – en uge før selve åbningen. Og det var en interesseret og glad minister, som efter talerækken, hvor hun selv bød ind, fik en rundvisning i de nye lokaler. På spørgsmålet om, hvordan hun havde det med at være med til at åbne endnu et stofindtagelsesrum, lød det: - Det er faktisk meget stort at få lov til det, og jeg er meget stolt og ydmyg over at være med til at åbne sådan et nyt tilbud. Særligt, når vi kan se den store, store forskel, det kan gøre. De problemer, man har frygtet i forbindelse med stofindtagelsesrum, har vist sig ikke at have haft med virkeligheden at gøre. I stedet får vi kontakt med en målgruppe, vi ellers har meget svært ved at nå. Hvad betyder det, synes du, at en organisation som Kirkens Korshær er en del af samarbejdet og skal drive stedet? - Jeg synes, der er noget rigtig positivt i den åbning, vi har lavet i lovgivningen med, at det (etablereingen af et stofindtagelsesrum, red.) kan ske i et samarbejde med driftsoverenskomst. Der er rigtig stærke kræfter i civilsamfundet, som kan gøre tingene på en god og anderledes måde, end det offentlige. De har f.eks. et kendskab til brugergruppen og et engagement, som uvægerligt smitter Se Astrid Krags tale i anledning af på projektet, lød det fra ministeren. af åbningsreceptionen på
kirkenskorshaer.dk
/7/
Værdighed og tryghed Stofindtagelsesrummet i Odense gavner både brugernes sundhed og relationerne til personalet. Bordpladerne er af stål, der er gråt linoleum på gulvet og plasticstolene er blå. Stofindtagelsesrummet, som ligger ved siden af det eksisterende sundhedsrum i varmestuens kælder, ser for den uindviede måske umiddelbart ikke ud af meget. Men for de stofmisbrugere, som nu har mulighed for at indtage deres stoffer under overvågning af sundhedsfagligt personale, er det en klar opgradering i forhold til de fysiske rammer, de tidligere har benyttet. - Mange siger, hver gang de kommer, at det er dejligt at stofindtagelsesrummet er kommet og at de godt kan lide at være hernede, fortæller sundhedsfaglig medarbejder i stofindtagelsesrummet, Charlotte Pedersen.
Værdighed og rent værktøj
På spørgsmålet om, hvad rummet kan tilbyde de misbrugende, fremhæver hun ligesom Heinz Wolf, leder af varmestuen, værdige rammer - sammen med varme og rent værkstøj. - Vi er et sted, de kan gå hen, uden at der bliver peget fingre af dem. Vi tager ikke afstand fra dem, men er med dem, der hvor de er, forklarer hun. Charlotte Pedersen har tidligere arbejdet i Heroinklinikken, som er et behandlingstilbud til narkomaner i Odense kommune. Men med jobbet som sundhedsfaglig medarbejder i sundhedsrummet og det nye tilhørende stofindtagelsesrum, hvor personalet overværer at brugerne injicerer sig, er hun kommet endnu tættere på de mennesker, hun hjælper. - Vi kan næsten sidde ved siden af, når de injicerer, hvis vi vil. Når de er her, er facaden væk og det er deres inderste, vi er vidne til. Den nærhed giver ifølge Charlotte Pedersen en enestående mulighed for at lave relationsarbejde med brugerne. - Når først de lader os komme tæt på, så sker der noget. Derfor er det også vigtigt at signalere til brugerne, at de kan komme med input til os, for det er dem, der er eksperterne. Vi har vores faglighed, men de har erfaringen.
Åbenhed giver bedre sundhed
Udover at rent værkstøj og hygiejniske forhold mindsker sundhedsrisikoen for brugerne, har stofindtagelsesrummet også en anden positiv effekt for deres sundhed.
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Den nyindkøbte venescanner til 90.000 kr. kan hjælpe med at finde brugbare vener til at injicere stoffer i, så brugerne ikke stikker forkert eller ødelægger deres vener. Foruden den sundhedsmæssige risiko, som ødelagte vener giver brugeren, kræver det dyre hospitalsindlæggelser og i det perspektiv er venescanneren ikke nogen dyr investering, forklarer Charlotte Pedersen.
For når personalet ser brugeren mere nøgen i helt bogstaveligste forstand, fordi det overværer det, når de tager deres injektioner, kan det også hjælpe dem med andre sundhedsmæssige problemer. - Selv om de måske er sunde og raske, har det vist sig, at de alligevel har brug for råd og vejledning. På den måde bliver stofindtagelsesrummet og det eksisterende sundhedsrum en enhed. Et stofindtagelsesrum må nemlig aldrig stå alene, understreger hun.
Det er forbudt Personalet må ikke hjælpe brugeren med at injicere stoffet, og brugerne må heller ikke hjælpe hinanden. Brugeren skal altid oplyse, hvilket stof han tager, så personalet ved, hvad de skal gøre ved en evt. overdosis. Der er plads til op til fire brugere ad gangen.
/ r e p o r tag e /
Per Larsen, Frivillighedschef i Muskelsvindfonden
Dorte Schiller, varmestuen i Svendborg
Dorthe Jacobsen, genbrugsbutikken i Vordingborg
Fortalte på kursets sidste dag om, hvordan hans organisation arbejdede med frivillige. De frivillige er drivkraften bag store arrangementer som Grøn koncert og børneforestillingerne Cirkus Summarum, hvor kendte figurer fra DR optræder. Målet er at samle penge til mennesker, der er ramt af muskelsvind.
- Jeg har været frivillig i 9 år, men det er første gang, jeg er med på kurset for frivillige. Jeg har tidligere været med til årsmødet på Nyborg Strand. Her er forskellen, at vi kun er frivillige med og ikke lønnet personale. Man møder andre og kan udveksle erfaringer.
- I Vordingborg, hvor jeg er frivillig, har vi kun en genbrugsbutik, så man kan godt føle sig lidt alene. Derfor er det en rigtig god idé med et kursus for frivillige, hvor man møder andre frivillige.
Vidste du, at det er gratis at deltage i det årlige kursus for frivillige i Kirkens Korshær?
Frivillige på kursus Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen
Hvert år har alle frivillige mulighed for at komme på Kirkens Korshærs frivilligkursus. Det er et par tætpakkede dage med indkvartering, hvor der står morgensang, foredrag og gode samtaler med andre frivillige fra hele landet på programmet. I år kunne deltagerne bl.a. høre om, hvordan Kirkens Korshær forsøger at hjælpe de mange østeuropæere, der besøger varmestuerne i København og om arbejdet som korshærspræst. En kop kaffe er ofte vejen til en god samtale. Det ved man på Kirkens Korshærs arbejdssteder, og på kurset for frivillige blev der også lagt op til nogle gode samtaler – frivillige imellem.
/9/
Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Vibeke Lind
Rammerne for selvejende institutioner beskrives i ny hvidbog fra Kirkens Korshær. Den giver konkrete eksempler på, hvad man skal være opmærksom på i samarbejdet med kommunen.
Hvor går grænsen? N
år en selvejende institution har driftsoverenskomst med en kommune, skal institutionen så bruge kommunens it-system? Og kan kommunens bestemme, hvem man ansætter, når der skal nye medarbejdere på holdet? De spørgsmål og flere lignende besvares i en kortfattet, men grundig hvidbog om selvejende institutioner, som Kirkens Korshær netop har udgivet. Det er organisationskonsulent i Kirkens Korshær, Michael Wulff, som har forfattet bogen – på opfordring af medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Kirkens Korshærs selvejende institutioner.
Stigende pres fra kommunerne
Om formålet med hvidbogen fortæller Michael Wulff: - Det er at redegøre for reglerne i det samarbejde, der ligger i at være en selvejende institution med driftsoverenskomst med en kommune. Vi hører nemlig fra vores selvejende institutioner, at der fra kommunernes side er at et stigende pres på institutionerne om, at de skal følge kommunernes regler nærmest på linje med kommunens egne institutioner. Det kan i værste fald
betyde, at man ikke kan se forskel på en kommunal og en selvejende institution. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer under Kirkens Korshær kender reglerne i forhold til, hvad kommunen kan kræve af en værdibaseret selvejende institution. Jeg redegør for, hvad selveje egentligt betyder og hvor grænsen går for kommunens indblanding. Det er primært medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Kirkens Korshærs selvejende institutioner, som er målgruppen for hvidbogen. Men Michael Wulff håber, at også samarbejdspartnerne på den anden side af bordet vil være interesserede i at kende reglerne godt. - Rammerne, der beskrives i bogen, er mindst lige så relevante for kommunens ansatte og lokalpolitikere, så så vi håber de også læser med, siger han. Svarene på de to indledende spørgsmål er i øvrigt ’nej’ og ’nej’. Som selvejende institution skal man kun benytte kommunens it-system, hvis man selv ønsker det. Kommunen kan ikke kræve det, ligesom den heller ikke kan bestemme, hvem man ansætter.
Interesseret i hvidbogen? Bogen udleveres ved et seminar i København d. 23. april 2013 og kan herefter downloades fra hjemmesiden kirkenskorshaer.dk
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
/ a k t u e lt /
Kirkens Korshærs driftsoverenskomster Herberg i Kirkens Korshær er organiseret som selvejende institutioner med frivillige bestyrelser og har en driftsoverenskomst efter Servicelovens § 110. Det gælder: København: Kirkens Korshærs Herberger i Hillerødgade Odense: Herberget i Benediktsgade, Varmestuen i Nørregade, Natvarmestuen i Pantheonsgade/Østergade. Randers: Hjørnestenen i Søren Møllers gade Aalborg: Herberget på Forchhammervej Aarhus: Tre Ege på Årslev Møllevej, varmetuen i Nørre Allé Roskilde: Kafé Klaus i Store Højbrøndsstræde. Derudover har Kirkens Korshær herberg uden driftsoverenskomst på Herberget Alberta i Vølundsgade i Sønderborg.
Kom med på seminar Hvidbogen om selvejende institutioner præsenteres på et seminar i København d.23. april 2013. Alle med interesse for udsatte- og hjemløseområdet i selvejende institutioner er velkomne. Kirkens Korshær er vært for seminaret, som afholdes i ’Stanleys Gaard’ på adressen: Overgaden Oven Vandet nr. 6, 1415 Christianshavn. Seminaret er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 15. april til René Lasson på rene.l@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk eller telefon 3312 1600. Se det fulde program på www.kirkenskorshaer.dk
Organisationskonsulent Michael Wulff håber, at hvidbogen kan være redskab til et godt samarbejde mellem de selvejende institutioner og kommunerne.
/ 11 /
Kilde: Helene Oldrup, Anders Høst, Alva Albæk Nielsen, Bence Boje-Kovacs: Når børnefamilier sættes ud af deres lejebolig. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, marts 2013. Illustration: Rikke Ahm
Så mange børn oplever en udsættelse Knap en fjerdedel af alle husstande, der sættes ud, er børnefamilier. Mellem 2002 og 2009 skønnes det, at godt 11.500 børn har været berørt af en udsættelse.
/ny viden/
Boligudsættelse i børnehøjde Hvordan opleves det – i børnehøjde – at måtte flytte fra sit hjem og måske miste ting og legetøj, fordi ens familie bliver sat ud af boligen? Det giver en ny SFI-rapport, finansieret af Egmont Fonden, et indblik i. Rapporten bygger på både tal fra Domstolsstyrelsen om boligudsættelser og interviews med 14 familier, herunder 16 børn i skolealderen, som er blevet sat ud 1 til 18 måneder tidligere.
Det giver mavepine at være udsat
Ikke overraskende viser rapporten, at både udsættelsen og den efterfølgende usikre boligsituation påvirker børnene, der i interviews i rapporten fortæller om ondt i både hovedet, maven samt mobning. En dreng på 15 år, i en familie, der har flyttet flere gange inden for de sidste to år, siger til intervieweren om sin mave- og hovedpine: ”Det er, fordi jeg spekulerer på alle mulige ting. Og på, når man er flyttet ind, hvordan det så bliver, om man skal flytte igen på et tidspunkt. Men nu håber jeg, at vi bliver boende her i noget tid”. Rapporten viser dog, at mange familier, som bliver sat ud, risikerer at måtte flytte flere gange i årene derefter og derfor reelt er hjemløse gennem længere tid.
Danske, unge familier
Den 220 sider lange rapport giver også et billede af familierne, som sættes ud. De fleste familier er etnisk danske, og mange har tre eller flere børn. Forældrene er ofte unge og har ingen eller kort uddannelse. Mange er på kontanthjælp, dagpenge eller orlov. Den dårlige økonomi forværres kun af udsættelsen, da både flytning, opbevaring og genanskaffelse af indbo er dyrt. Samtidig er det vanskeligt for forældrene at skaffe sig bedre økonomiske vilkår, da det er svært at søge eller passe et arbejde, når man bor midlertidigt.
Ting og legetøj forsvinder
Nogen gange sker en udsættelse med så kort varsel, at familierne ikke når at få pakket hjemmet ned. Derfor mister børnene deres ting og legetøj eller det bliver pakket ned af andre, så det kan være svært at finde i kasserne igen. En 17-årig fortæller i sit interview, hvordan det meste af familiens ting er opbevaret på et lager: ”Vi tager nogen gange derover og kigger, hvis vi mangler noget, men det er lidt svært. (…) Vi ved ikke rigtigt, hvor tingene er, for det er ikke os, der har pakket det. Det er flyttemændene, som vi ikke kender”. Den ustabile boligsituation kan også aflæses i børnenes karakterer i skolen på langt sigt. Rapporten viser, at børnene får lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og ikke tager en ungdomsuddannelse i samme omfang som deres jævnaldrende. På den måde følger boligudsættelsen med dem ind i voksenlivet. LLA
Find link til rapporten på: kirkenskorshaer.dk
/ 13 /
Til eftertanke af Johannes Holst Hansen
Skulptur af John Konrup. Foto: Erling Bjerrum Pedersen
Påskemorgen Maria græder. Hendes Herre og mester er død - hvorfor? - Han havde jo aldrig gjort andet end godt! Han havde helbredt syge, blindes øjne havde han åbnet, og - hun havde set lamme rejse sig og gå. Og hende - hun husker den morgen, hvor hun blev grebet på fersk gerning af farisæerne og de skriftkloge - og slæbt hen til Jesus. - Hun vidste, hun var skyldig - efter loven måtte man stene kvinder, der var prostituerede. Men hun havde ikke selv kunnet ændre på sit liv - selvom hun gerne ville. Jesus havde sagt til mændene: ”Den af jer, der er syndfri, kaster den første sten.” Hun havde ventet dem, for de havde alle en i hånden. Men én for én slap de deres sten - og luskede bort og Jesus havde sagt til hende: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.” Hun var blevet stående lidt - det var som at blive vasket ren i kærlighed! Livet var igen blevet værd at leve for Maria. Jesus havde givet hende ny værdighed - hun var elsket! Ja, og det var også derfor hun så gerne ville sige ham tak med den dyre salve, for - han havde gjort alt for hende.
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Judas og de andre var blevet forargede, men det var egentlig så inderlig ligegyldigt, for Jesus elskede hende. Men hvorfor skulle han dø?? Som hun sidder der, får hun øje på nogle skikkelser i hvide klæder - engle? Hun vender sig om og ser en mand, som hun tror er havemanden, og siger til ham: ”Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.” Først da Jesus kalder hende ved navn ”Maria!” ser hun, at det er Jesus, som står foran hende. Maria tørrer tårerne bort. Måske kan hun ikke lade være med at græde - men nu er det af glæde! I beretningen i Bibelen står der, at Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: ”Jeg har set Herren”. Men jeg tror, at hun løb! At Jesus kalder dig ved navn, giver ”påskeglæde” På hans naglesår de kender ham igen glade de udbryder: ”Jesus lever end” Edith Thaarslund
Tegning: Grethe Elisabeth Nordhagen
Smertens vej
Bøn ved en skilsmisse Kære Gud. Jeg har kæmpet, håbet og grædt. Nu er jeg udmattet og tom indeni. Jeg havde troet, at vi skulle være sammen altid, og jeg forstår ikke helt, hvorfor vi nu står her. Sorgen over, at kærligheden er død, er tung, og tankerne om, at det måske er min egen skyld, svæver over hovedet på mig som mørke skyer. Kunne jeg have gjort mere? Tilgiv mig, at jeg ikke altid har arbejdet for det gode i vores forhold. Tilgiv småligheden og uforsonligheden. Lær os at gå hver sin vej uden bitterhed og had. Lad årene med kærlighed og glæde få lov til at blive hos os som et varmt og godt minde, og få os til at lægge de hårde ord og kolde blikke fra os. Giv mig mod til at leve videre og til at turde tro på, at kærligheden også hører til i mit liv. Giv mig kræfter til at leve med bruddet, lad de drømme, som bristede, finde nye veje og giv mig mod til at leve uden én ved min side. Og når bruddet også går ud over vores børn, venner og familie, så giv dem forståelse for vores valg. Hjælp mig til at være tålmodig, når de alligevel ikke forstår det. Du, som heler alt det brudte, hel nu også mit bristede hjerte. Inge Lindhardt Mikkelsen: ”Himlen i mine fodsåler” Aros Forlag
Tabet
Langt smerteligere end tabet selv er tabet af selve tabet. Benny Andersen: ”Under begge øjne”
På en bjergtop i det sydligste Tyskland har der i næsten 1000 år ligget et lille kapel. Op ad bjerget har man sat de 14 stationer på Via Dolorosa. Gipsskulpturer viser Jesu lidelsesvej, fra han dømmes til døden, til han dør og lægges i graven. Så megen lidelse, ensomhed og angst. Ubærligt for Jesus. Vi hører, hvordan han falder med korset den ene gang efter den anden. Og ubærligt for os. Så ubærligt at vi måske har pyntet på historien, og sat Simon af Kyrene til at bære korset for ham. Og Veronika til at tørre sveden af hans pande. Kun Johannes Evangeliet fastholder, at det var Jesus selv, der bar korset hele vejen. Ingen bar med. Hans lidelser kunne ingen lindre og ingen tage fra ham. Så megen lidelse, ensomhed og angst. Jeg ser det i øjnene på mange af de mennesker, der kommer på Varmestuen. Deres byrder er ubærlige. Ingen kan bære dem for dem. Deres vej er så mørk og tung, at hvert skridt truer med at vælte dem omkuld. Så megen lidelse, ensomhed og angst. Vi ser det hos den syge. Når én af vore skal dø. Fremtiden er væk. Vi ville så gerne komme og være Simon af Kyrene - komme og tage over. Men vi kan intet gøre. Vi er magtesløse. Og den, der selv har siddet fast i mørket, kender ensomheden i angsten og lidelsen. Vi må selv bære det. Og det er pointen i Jesu lidelseshistorie. Det var ensomhedens vej. Der kom ingen og bar hans lidelser. Det endte med ordene: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Det er også trøsten. For den vej, hvor ingen længere kan følge os, bliver dermed Guds vej. Nok går vi den alene, men Gud har selv været dér, og bærer nu med på alt det ubærlige. Han møder os, som Han mødte disciplene på vandringen til Emmaus. Han forkynder, at Han går med hele vejen indtil verdens ende. Det er løftet ind i alt det ubærlige – også i påsken. Til alle dem, der stadig har kræfter til at bære med, lyder der derudover en fordring om ikke at pynte på historierne. Vel vidende, at der ingenting er at stille op på Varmestuen, hos den sørgende eller den lidende. Men netop det kræver mod: At være hos den, hvor der ingenting er at gøre. Og i bedste fald bryder det for en stund ensomheden i alt det svære. Korshærsleder Inge Pilegaard Thomsen, Fredericia
/ 15 /
Omkring bordet I de første år efter Jesu død og opstandelse, var der ingen, der havde skrevet noget om ham. Så når folk rigtig ville vide noget om Jesus, var den bedste måde, at de opsøgte de mænd, der havde været Jesu disciple - som havde vandret med ham, siddet til bords med ham og hørt ham fortælle. Sådan skriver Ingrid Schrøder Hansen. Hun fortæller her om, hvordan en romersk soldat Rufus opsøger et af øjenvidnerne, Kleofas. Rufus bøjede sig høfligt: ”Kleo fas? Jeg bringer hilsen fra Jakob, Alfæus’ søn. Jeg spurgte ham, hvornår I begyndte at forstå det, Jesus sagde om brødet og vinen. Han sagde, at jeg skulle gå her til Emmaus og spørge dig.” ”Nå, så Jakob sagde, du skulle spørge mig.” Kleo-fas lød ikke utilfreds Ølstrup Kirke. Noldes alterbillede fra 1904. Foto: JHH med at blive spurgt. ”Og Jakob var endda med ved Jesu bord den sidste aften. - Men nej, den dag, vi kalder og vendte og drejede det, så fik jeg nok. Min nabo, Skærtorsdag, da forstod de ikke meget, de, der var Stefan, ville også hjem, og så gik vi; vi kunne være i nærmest. De tog blot imod det, Jesus gav dem, og ville Emmaus, før solen gik ned. nok spørge ham senere.” Kleofas løftede hovedet og ”På vejen hertil kom der én og fulgtes med os. Vi så pludselig strengt på soldaten. ”Men få timer senere kendte ham ikke, men han spurgte, og vi fortalte. Alt var Jesus taget til fange af ypperstepræsten og dømt til det, du ved. Om hvor vi havde håbet, at Jesus var døden, og næste morgen, Langfredag, blev han overMessias, der skulle frelse og befri os. Om, hvordan givet til jer romere og dømt til at korsfæstes.” vores håb var knust og Jesus dræbt. Og om de tos”I hamrede ham op på korset,” fortsatte Kleofas sede kvinder og den tomme grav. ubønhørligt, ”og vi troede ikke, det var muligt, men Men da så den fremmede underligt på os og dér hang Jesus og døde en pinefuld død. Én efter én spurgte: ”Har I glemt, hvad profeterne siger? At Hersøgte vi op i den sal, hvor Jesus havde spist påskemidrens Tjener skulle tage skylden for sit folk. At Mesdag med de 12 apostle. De fortalte os om det, men vi sias skulle lide og dø for at sejre!” Og mange flere af orkede ikke at høre. profeternes ord om Messias kendte han. Og mit hjerte Min Maria og et par af de andre kvinder fortalte, hvad bankede, så jeg var ved at tabe vejret, og før jeg vidste de havde set: En rig mand havde taget Jesu lig ned af det, var vi fremme i Emmaus. Så ville den fremmede af korset og lagt det i sin familiegrav. Men vi kunne jo mand gå videre, men jeg sagde: Nej, bliv hos os, det ingenting gøre. Den næste dag var det sabbat, så da er snart mørkt. Kom med ind og få en bid brød. Men sad vi bare. Først da det blev søndag, begyndte vi at da jeg satte maden frem, rakte den fremmede ind over tænke igen. Jeg ville hjem. Maria og de andre kvinder bordet, tog selv brødet, brækkede det midt over og gav ville først ud til graven med deres begravelsessalve. os hver et stykke. Men kort efter kom de styrtende tilbage og skreg, at ”Herre, Jesus!” råbte jeg, for ham var det. Både Stegraven var tom, og Jesus var gået, og at en engel fan og jeg stirrede på ham. For det var da, som om vi havde sagt dem, at han ikke var død længere!” havde været blinde indtil nu. Men dér sad Jesus, lys”Troede I på det?” mumlede Rufus. levende imellem os, og vi tog glade imod brødet, han ”Nej, selvfølgelig gjorde vi ikke!” bed Kleofas ham af. rakte os, og i det samme nu forsvandt han, men vi sad ”To af os løb ud for at se, og graven var ganske rigtigt dér med hans brød i hånden. Livets brød.” tom; men andet var der ikke at se. Vi sad nogle timer Ingrid Schrøder Hansen (forkortet udgave)
/ KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Egennytten taler alle sprog og spiller alle roller, selv rollen som den uegennyttige
Når børn lider
Francois Rochefoucauld
Verden er stor. Kaldes ”Moder Jord”. Der findes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig - håber jeg.
Den fornemste egenskab jeg kender, har de, som evner at give andre mennesker følelsen af værd. Karsten Isachsen
Livet kan ikke læres. Det kan kun leves. tidl. forstander for Diakonhøjskolen Jens Nørgaard
”Barndommens land” af Benny Andersen
Jesus kom dem i møde og hilste dem med et ”God morgen”. Math. 28, 9
Den lidende Gud Kun en lidende Gud kan hjælpe lidende mennesker. I korsfæstelsen viser Gud, at Han bærer den nye verden i sin smerte.
Fred
Dietrich bonhoeffer: ”At rejse sig efter en rystelse”. Kristeligt Dagblads Forlag
Det brudte
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. 4. Mos. 6,26 ”Give dig fred” Nu har jeg det meste af mit liv hvilet i, at Guds fred altid lyste over mit liv. Jeg troede, at Guds fred betød harmoni og hjertefred. Men lidelsens problem - det der i mine øjne var uretfærdigt og ikke fair - fik mig til at stille det samme spørgsmål, som tusinder af andre også har stillet: hvorfor? Hvor var Gud henne, da sygdom og død ramte mit hjem? Både den store såvel som den lille historie har sine spørgsmål. Men kristentro er ikke et forsikringsfirma, hvor vi sikres mod al modgang. Kristentro er det sted midt i livets kaos, hvor Gud tager et bange og tvivlende menneske ind til sig og forsikrer det menneske om, at Han ikke ejer evnen til at svigte. Siden din dåb er du placeret under Guds milde ansigt og dets fred. Velsignelsens ord lyses over os, og under Guds velsignelse bliver ”trælle” til børn. Han, der er Herre over både tvivl og angst, har lyst sin fred over og i os. Du må leve under Guds ansigt, under Guds omsorg - også når du ikke forstår den. Vær glad for, at Guds velsignelse også betyder, at Han leder et menneske under alle forhold og til alle tider. Det betyder også, at Gud er den, der holder mig fast, også når jeg har mest lyst til at smide det hele over bord. Han bliver, når alt andet og alle andre forsvinder. Vi skal ikke lede efter Guds fred, men blot være i Hans nærhed, så vil Hans fred lede efter os - og finde det den søger. Bedre kan det vel næppe være. Sognepræst Flemming Rishøj, Esbjerg
Gud bruger det brudte. Der kræves brudt jord for at give høst, brudte skyer for at give regn, brudte hvedekorn for at give kraft. Det er den brudte alabasterkrukke, som dufter af parfume. Det er Peter, som græder bittert, der får den største opgave. Vance Havner
Bøn
Gud Stands mig – så jeg ikke løber forbi Gør mig stille – så jeg lytter uden at tale Sæt mig – dér, hvor du vil bruge mig Det er rædselsfuldt at fylde for meget og råbe op og være i vejen alle steder Men det er mere rædselsfuldt ikke at fylde noget, aldrig at blive hørt og slet ikke være i vejen Lær mig, Gud, at finde det tempo, at finde de ord og den plads hvor Du er nær og helst vil have mig Amen Korshærspræst Susanne Kolby Rahbek, Silkeborg
/ 17 /
/kor t nyt/
Hytteby på vej i Vejle
Kirkens Korshær på danske kirkedage Kirkens Korshær deltager med flere programpunkter, når der d.9-12. maj afholdes Danske Kirkedage i Aalborg. Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, holder bl.a. et oplæg om diakoni i sognet under titlen ‘Et spørgsmål om troværdighed’, hvor hun opfordrer til at sognene kommer ind i kampen for de mennesker i danske byer, som lever kummerlige liv. Derudover byder programmet på åbningsgudstjeneste med 5.000 personer i sportshallen Gigantium med indiske dansere, et 300 personers kor og en salme skrevet specielt til kirkedagene af Holger Lissner. Der er over 200 programpunkter i det mere end 60 sider lange program og noget for enhver smag, lover arrangørerne. Danske Kirkedage er det største fælleskirkelige arrangement i Danmark og finder sted hvert tredje år i Kristi Himmelfartsferien. Se programmet og læs mere på kirkedage.dk
BESØGSDAG 25. MAJ I KØBENHAVN Lørdag d. 25. maj er der besøgsdag i København for frivillige og medarbejdere i Kirkens Korshær region Nord og Syd. Dagen starter klokken 11.00 med velkomst i Mariakirken på Vesterbro. Herefter kører de besøgende i busser ud til de Københavnske arbejdssteder. Der er mulighed for at besøge tre arbejdssteder i løbet af dagen. Frokosten skal man selv have med, men drikkevarer sørger Kirkens Korshær for. Dagen slutter med altergangsgudstjeneste i Maria Kirke og hele arrangementet slutter klokken 16.00.
Vil du med?
Tilmelding til Vibeke Lind på telefon 3312 1600 eller mail vibeke(at)kirkenskorshaer.dk inden 7. maj 2013.
En længe ønsket hytteby for hjemløse i Vejle ser nu endelig ud til at blive en realitet, efter at et flertal i kommunalbestyrelsen i Vejle har vedtaget at stille en bankgaranti for byggeriet. Det skriver Fredericia Dagblad. Vejle Kommune ejer grunden, hvor hyttebyen skal opføres og grunden stilles vederlagsfrit til rådighed for AAB Vejle. Boligforeningen skal stå for byggeriet og den fremtidige drift af hyttebyen, mens Kirkens Korshær bliver såkaldte sociale viceværter for beboerne. Planen er at bygge seks boliger på hver 40 kvadratmeter, som forventes at kunne udlejes for ca. 3.500 kroner om måneden.
Socialt udsatte dør 22 år før andre Alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige dør i gennemsnit 22 år før den resterende del af befolkningen. Det viser en undersøgelsen ’Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012’, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet har gennemført for Rådet for Socialt Udsatte. Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte. Se hele undersøgelsen på kirkenskorshaer.dk
Skriv til os Er der en særlig artikel, du gerne vil læse i Korshærsbladet eller har du andre kommentarer til bladet, så skriv gerne til os på redaktion@kirkenskorshaer.dk.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
o
o
Savner du adresselisten?
Find kontaktoplysninger til lokale arbejdsteder og hovedkontoret på kirkenskorshaer.dk se under Kontakt.
Sæt kryds i kalenderen Programmet på Kirkens Korshærs årsmøde 2013 byder på ministerbesøg, fortællinger fra arbejdet landet over og masser af godt selskab. Årsmødet, der sidste år samlede 530 frivillige og ansatte fra hele landet afholdes på Nyborg Strand d.6-8. september 2013.
Kom med på årsmødet 2013
Program og tilmeldingsblanket til årsmødet 2013 finder du i Kredsbladet for maj eller på hjemmesiden kirkenskorshaer.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Tilmeldingsfrist er 1. august, men det er måske en god idé at få sat kryds i kalenderen allerede nu.
Billede fra årsmødet 2012, hvor den nytiltrådte styrelsesformand, Birgit Friis fremlagde styrelsens årsberetning i selskab med DSB-figuren Harry.
Kulturminister Marianne Jelved er en af de oplægsholdere som kommer forbi i weekenden, når Kirkens Korshær under temaet ’Ind i det nye århundrede’ holder årsmøde den 6.-8. september. Marianne Jelved skal tale om ’Udvikling af socialpolitik’. Foto: pressefoto ft.dk
Vidste du ....
R
at du kan støtte Kirkens eneste hjælpeorganisationer, der Korshær fast ved at oprette en automatisk g med at hjælpe de svageste overførsel på hjemmekirkenskorshaer.dk? tort som lille,siden er derfor en stor ever i udkanten af vores samfund. Du kan vælge at støtte med 50, 100 eller 200 kroner ad gangen og den automatiske enskorshaer.dk. hvis du vil vide mere om indbetaling kan ske hver måned, hvert kvardin støtte til Kirkens Korshær og arbejdet tal, hvert halve år eller en gang om året. for socialt udsatte, kan du besøge Kirkens Korshærs
hjemmeside
www.kirkenkor-
Dudukan bidrag shaer.dk, eller kan trække ringe til Kirkens Kor-på
op til 14.500 kr. fra i skat om året. Hvis du oplyser dit cpr-numshær på tlf. 3312 1600. mer ved donationen, sørger Kirkens Korshær for at indberette din donation til SKAT. Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk under ’Støt online’ Tak for ethvert bidrag
støt med 100 kroner på sms 1231
du kan en sms kk til 1231.kk For til hver Du kansende sende en med smsteksten med teksten 1231. For hver smsstøtter du sender, støtter du Kirkens sms du sender, du Kirkens Korshær med 100 kr. Korshær med 100 kr.
Hjælp et medmenneske på www.kirkenskorshaer.dk
På vores hjemmeside sikkert på vores hjemmeside kan dukan nemtdu ognemt sikkert og støtte det støtte det sociale arbejde medder kontante beløb. sociale arbejde med kontante beløb. er også muDer erforogså mulighed for donationer. at oprette månedlige lighed at oprette månedlige donationer.
Bidrag kan indbetales på giro og netbank
Du kanogså også støtte størrevia beløb viaeller netbank du kan støtte medmed større beløb netbank med giroineller med giroindbetaling til Kirkens Korshærs konto, dbetaling til Kirkens Korshærs konto, reg. nr. 9541, konto nr. 541429. reg. nr. 9541, konto nr. 5401429 / 19 /
Magasinpost SMP ID-nr.:42361
“
”Vi er ikke et serviceorgan, men vi kan vejlede og rådgive dem.
s ken Kir
Bettina Bøgelund
så og r e ær sh r Ko
Udgående team i Vejle Det udgående team i Vejle, også kaldet Kvisten, er på gaden en stor del af arbejdstiden. Her møder og opsøger de tre medarbejdere hjemløse eller hjemløs-truede borgere i Vejle Kommune. Det startede som et projekt i 2001, men efter den tre-årige projektperiodes udløb, ønskede kommunen fortsat at støtte arbejdet, der udføres af Kirkens Korshær i Vejle. Ideen med det udgående team, er at den vejleding og hjælp, som teamet kan give, tilbydes der, hvor brugeren er. Nogle af brugerne kommer også i Kirkens Korshærs varmestue, men andre kender teamet kun, fordi de selv har opsøgt dem på deres domæne – gaden. Eller de andre brugere henviser deres bekendte til dem. Det er den bedste anbefaling, teamet kan få. I 2012 havde Kvisten fast kontakt med 84 brugere, heraf 19 hjemløse. De fleste i alderen 20 til 45 år og 2/3 var mænd. Det udgående team kan afværge, at en bruger bliver boligløs. F.eks. med hjælp til en opringning og en aftale om en afdragsordning af den manglende huslejebetaling. Er boligen først røget, kan de hjælpe med at søge en ny. Kvisten abonnerer på en boligportal med private udlejningsboliger, hvor der kan kigges efter en ny. Og når det lykkedes, kan de hjælpe med at søge boligstøtte. Det skal gøres elektronisk via NemID og det kræver, at man har tålmodighed til at nå gennem 26 sider med spørgsmål. Alt udføres som hjælp til selvhjælp, fortæller leder af den lille enhed, Bettina Bøgelund. - Vi gør ikke noget uden dem. Vi er ikke et serviceorgan, men vi kan vejlede og rådgive dem. Og gode samtaler på gaden giver også en anden effekt. For nogle brugere betyder det at være i selskab med en medarbejder fra Kvisten, at de kan få lov til at gå gennem gågaden igen - uden at blive jaget væk af butiksvagterne. / KORSHÆRSBLADET / April 2013/
Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.
Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen