Korshærsbladet nr 3 juni 2014

Korshærs bladet

Kirkens Korshær / Juni 2014

Tandpleje til udsatte Ved EU’s grænse Ny butik i Hillerød

/ 21 /

Foto: Jeanne Kornum

Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Heiner Lützen Ank (redaktør DJ), Tlf. 2078 4257.

Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf. 9726 7414.

Korrektur: Ingrid Ank Layout: Andebyreauet

Husk at melde adresseændring

Tryk: Tarm Bogtryk A/S Oplag: 5.500 ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og redaktører.

Forsidefoto: Jeanne Kornum.

Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på www.kirkenskorshaer.dk eller ved at ringe på 3312 1600

Indhold/Juni 2014 Korshærschefen skriver

side 3

Husk lige tænderne

side 4

Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen

Ved EU’s grænse

side 8

Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis

Butiksudsigten i Hillerød

side 10

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Retningen afhænger af øjnene der ser

side 12

Nr. 4, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 7. september 2014.

Til eftertanke

side 14

Kort nyt

side 18

Støt os: Fadderskab

side 19

Kirkens Korshær og Bjørn Nørgaard

side 20

/korshærschefen skriver/

“

Kirkens Korshærs arbejde befinder sig dér, hvor det først registreres, om samfundet hænger sammen eller er begyndt at krakelere.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Foto: Rune Johansen

Forståelse på tværs Glædelig pinse. Det nye Testamente fortæller om et under, et mirakel pinsedag. Der opstår forståelse på tværs af sprog og nationalitet. Sprogene ved med at være forskellige, men underet er, at forståelsen er der alligevel. Det nye, kristne fællesskab af døbte mennesker er enhed i forskellighed.

Efter min mening bør ethvert samfund tage dette mønster til sig som samfundsvision: enhed i forskellighed. Enheden kommer til udtryk i sammenhængsviljen, og Kirkens Korshærs arbejde befinder sig dér, hvor det først registreres, om samfundet hænger sammen eller er begyndt at krakelere, eller ligefrem slå dybe revner, der kan true fundamentet.

Forskel på generationer

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Herbergerne er følsomme barometre for, hvad der sker på hjemløseområdet. Lige nu melder herbergerne om, at mange unge kommer til døren og beder om en plads. Det er desværre en opfyldelse af Kirkens Korshærs forudsigelser. I årets første Korshærsblad skrev jeg om, at flere og flere unge kommer i varmestuerne, sultne efter mad og menneskeligt selskab.

Vi tolker det som en konsekvens af kontanthjælpsreformen, og jeg skrev: ”Reformen vil på kort sigt betyde øget fattigdom. Selv med mulighed for billige lejeboliger vil huslejeudgifter sluge en stor del af midlerne for de unge.

Derfor må vi forvente øget tilstrømning hos Kirkens Korshær og flere hjemløse unge.” Det er trist at få ret. Og helt forvredent bliver det da, når man kan læse i Økonomi- og indenrigsministeriets netop offentliggjorte rapport, at velstanden hos ældre er steget. Af rapporten ”Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter” fremgår, at hver tredje pensionist har en nettoformue på over en halv million kroner. Fra 2000 til 2012 er ældres formuer vokset med 25 procent. Læs disse informationer og sammenlign med herbergernes melding om, at stadigt flere unge søger ophold på dér.

Arbejdsmarkedspensioner er en væsentlig faktor i ældres velstand, fast ejendom er en anden. Vil vi se på disse dybe revner mellem generationerne? For mange af disse unge har ingen uddannelsesmæssig baggrund og kan ikke komme i arbejde og optjene pension, og fra hjemløshed er der langt til at købe fast ejendom. De sidder altså fast i fattigdom og hjemløshed.

Kommuner kan lige nu søge penge i en pulje i socialministeriet til afhjælpning af hjemløshed blandt unge. 52 mio. kr. skal uddeles, og Kirkens Korshær opfordrer kommunerne til at tage både disse og andre midler i anvendelse i bestræbelserne på at hjælpe unge mennesker. Vi stiller gerne vores viden til rådighed.

/3/

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Jeanne Kornum

Husk lige tænderne Socialt udsatte kan have mange problemer at slås med. Hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom. Men de kan også have problemer, man ikke umiddelbart ser, for eksempel med tænderne. En stædig Hus Forbi-sælger vil sætte fokus på problemet med en cykeltur. Pengene, han tjener, skal bruges igennem Kirkens Korshær

H

us Forbi-sælgeren Henning Elsner har en mission. Faktisk har han to. Han vil cykle Danmark tynd på seks måneder, og han vil samle penge ind, så hjemløse kan få lavet deres tænder. Derfor pakkede han hunden Felix og nogle få ejendele sammen i en cykelanhænger og rullede i begyndelsen af maj ud på en cirka 6.000 kilometer lang tur, der vil bringe ham rundt i Danmark. At der er brug for at sætte fokus på socialt udsattes tænder er formand for tandlægerne i Danmark, Freddie Sloth-Lisbjerg, ikke i tvivl om: - Det her projekt er rigtig godt, for det berører noget helt centralt i et dansk konkurrencesamfund. Der blev afsat 180 mio. kr. i 2012 til tandpleje til mennesker med lavindkomster. Men den pulje penge er tænkt til mennesker, der på den ene eller anden måde får hjælp af systemet i forvejen. Men der er altså nogen, der er dårligere stillet, og som har behov for et tilbud, hvor de kan komme ind lige fra gaden. Det er det, Henning er med til at sætte fokus på med denne cykeltur.

Freddie Sloth-Lisbjerg er selv en rutineret motionscyklist og skal senere ud og cykle med Henning. Han mener, kombinationen af cykling, Hennings tur og det faktum, at der mangler fokus på området, er ideel for projektet: - Det her drejer sig om to ting. For det første naturligvis penge. Penge til at sørge for ordentlig tandpleje til socialt udsatte. Men det drejer sig i ligeså høj grad om rummelighed i vores konkurrencesamfund. Et samfund som vores skal nemlig også tage sig af de allerdårligst stillede og dermed også dem, der måske ikke overholder deres aftaler eller som kan være til besvær.

Det er ikke blevet bedre

For at skabe opmærksomhed om projektet, har Henning Elsner og Hus Forbi allieret sig med en af landets mest erfarne journalister, Reimer Bo. Han er kommunikationsansvarlig for Henning Elsners cykeltur. En tjans han tog på sig, da han fik lyst til at lave noget frivilligt arbejde og bestemte sig for, at det skulle komme

socialt udsatte til gode. Ligesom Henning Elsner og tandlægernes formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, er Reimer Bo også inkarneret motionscyklist, og han mener, Henning Elsners projektet på mange måder har chancen for at føre noget positivt med sig: - Vi kan godt lide nogen, der tager initiativ, og det må man sige, Henning gør. Hennings ønske har været at sætte fokus på et problem, og bare det at han har sat sig dette for, er en succes i sig selv. Hennings succes afhænger i sidste ende ikke af, om han cykler et bestemt antal kilometer, men er sådan set allerede sikret ved, at han har kastet sig ud i det.

Som journalist ved blandt andet TV-Avisen har Reimer Bo fulgt samfundsudviklingen på tætteste hold i mange år, og han mener, det er gået den forkerte vej i forhold til de socialt udsatte: - Der er masser af puljer beregnet til at hjælpe socialt udsatte, men det er ikke blevet et hak bedre. Det er for eksempel som om, der er et hul i forhold til sundhedstænkningen i Danmark. Det er gratis at komme på hospitalet og få behandling for livsstilssygdomme som blodpropper, men det koster penge at få sine tænder ordnet. Det vil i sagens natur ramme hjemløse som Henning.

Tænderne er vigtige

Hvis man blot skal have tandlægen til at lave et hul en gang imellem eller rense tænderne i ny og næ, og også selv har råd til at betale for det, kan det være svært at forstå, hvor invaliderende det er, når tandproblemerne har vokset sig så store, at man ikke rigtig kan åbne munden mere og samtidig ikke har råd til at få en tandlæge til at hjælpe: - Jeg har oplevet en hjemløs, der kom ind på min klinik, og som havde brug for hjælp her og nu. Han kunne knap nok åbne munden, og jeg måtte give ham noget bedøvelse og så ellers skære hul på tandbylderne. Det var selvfølgelig ikke godt, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for tandlægerne i Danmark. Ifølge ham viser

t / KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

/ a k t u e lt /

Det er frivillige tandlæger, der hjælper på Røde Kors sundsklinik, hvor der er hjælp at hente nogle få timer hver anden uge /5/

t Røde Kors Sundhedsklinik i København er et af de få steder, hvor socialt udsatte kan få hjælp med tandproblemer

“

- Det ville være godt, hvis der fandtes nogle tilbud, hvor man kunne få hjælp her og nu. Det kunne for eksempel være i forbindelsen med en varmestue eller et andet socialt tilbud, hvor man kunne tilbyde tandhjælp med kort varsel.

Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for tandlægerne i Danmark

dette eksempel, hvorfor ordentlig tandhjælp til socialt udsatte er så vigtig: - Det er måske ikke noget, man sådan tænker over i det daglige, men tænderne er vigtige af flere forskellige grunde. For det første bruger vi dem til at spise med. For det andet har de betydning i forhold til det at kunne tale.

For det tredje ser det ikke godt ud med rådne tænder.

Og så er de for det fjerde, og det er næsten det allervigtigste, afgørende for den almene sundhed. Hvis man for eksempel har rådne tænder, så bliver de let en indgang for bakterier, som kan føre til en dårligere almen sundhedstilstand.

På denne baggrund er det ifølge Freddie Sloth-Lisbjerg også oplagt, at der sker noget på området. Af hensyn til de socialt udsattes tænder, men også af hensyn til deres sundhed i et bredere perspektiv: - Det ville være godt, hvis der fandtes nogle tilbud, hvor man kunne få hjælp her og nu. Det kunne for eksempel være i forbindelse med en varmestue eller et andet socialt tilbud, hvor man kunne tilbyde tandhjælp med kort varsel.

Store lokale forskelle

Når socialt udsatte henvender sig til Kirkens Korshær for at få hjælp til tandproblemer, så spiller lokale forhold ind.

Ligesom det har betydning, om man har et gult sygesikringsbevis eller ej.

/ KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

/ a k t u e lt /

Banker man for eksempel på hos Kirkens Korshær i Esbjerg, så har de kontakt til Tandekspressen, der kan hjælpe med at behandle betændelse eller sørge for, at en dårlig tand bliver trukket ud. Efter den første, akutte hjælp kan Kirkens Korshær i Esbjerg hjælpe med introduktion til offentlige ordninger på området.

I Korsør betaler Kirkens Korshær ofte af egen kasse for udgifterne til forundersøgelse og prisoverslag ved en tandbehandling. Prisoverslaget bruger Kirkens Korshær til at søge kommunen om hel eller delvis økonomisk dækning af tandbehandlingen. Desværre oplever Kirkens Korshær i Korsør oftest, at Slagelse Kommune afviser ansøgningen med den overordnede begrundelse, at det er en forudsigelig del af livet, at man skal passe sine tænder og dermed skal lægge penge til side til dette.

I Svendborg har Specialtandplejen fået midler til i resten af 2014 at afhjælpe socialt udsattes tandproblemer. Derfor opfordrer Kirkens Korshær i Svendborg socialt udsatte til at tage kontakt til tandplejen, ligesom de hjælper med at huske aftalerne.

I Sønderborg henviser Kirkens Korshær til gadesygeplejersken. Hun har lavet en aftale med kommunen om, at man kan gå til sin tandlæge og få lavet et overslag.

Efterfølgende kan man lave en afdragsordning med kommunen, som betaler i første omgang.

I København, hvor tilbuddene til socialt udsatte på mange måder er et spørgsmål om, hvorvidt man har et gult sygesikringsbevis eller ej, findes der forskellige muligheder for hjælp. Har man et gult sygesikringsbevis, kan man søge hjælp hos det frivillige tandlægetilbud, Bisserne, på henholdsvis Mændenes Hjem og Kofoeds Skole. Kommer man derimod fra Sverige, Rumænien eller et land uden for Europa, kan man søge hjælp på Røde Kors Sundhedsklinik, hvor de tre timer hver anden uge kan tilbyde hjælp. Som en tredje mulighed er der Tandlægehøjskolen, hvor man på linje

med alle andre borgere kan få studerende til at se på ens tænder. Alle tre tilbud kan dog kun hjælpe i forhold til de mest akutte behov.

Der er brug for handling

Som erfaringerne fra Kirkens Korshær viser, så skal man enten høre hjemme i Svendborg eller være heldig for at få hjælp til tandbehandling, hvis man er socialt udsat. Det kan imidlertid godt undre. For regeringen og Enhedslisten afsatte i forbindelse med Finansloven for 2013 hele 180 mio. kr. til tandbehandling for socialt udsatte. Problemet er blot, at pengene langt fra er blevet brugt. I begyndelsen af 2014, kom det således frem, at kun knap 38 ud af de 180 mio. kr. var blevet brugt på tandbehandling til socialt udsatte. I et svar til Folketingets Socialudvalg forklarede den daværende socialminister, Annette Vilhelmsen (SF), det manglende forbrug med, at der var tale om en ny ordning, og at kendskabet til den først skulle bredes ud.

Cykelturen fortsætter

Der er nu gået den første måned af Henning Elsners cykeltur, og han har blandt andet været i Holbæk og Rørvig. Skal man cykle cirka 6.000 kilometer, som Henning Elsner har sat sig for, kan man komme helt ud i krogene og derved nå vidt omkring med budskabet om, at der skal sættes fokus på tandbehandlingen for socialt udsatte.

En cykeltur og et projekt, formand for tandlægerne i Danmark, Freddie Sloth-Lisbjerg, er stolt over at bakke op om: - Her er en gruppe mennesker, som nok aldrig kommer til at passe ind i vores konkurrencesamfund. Men de har alligevel krav på en ordentlig tandbehandling.

Fakta • Følg Henning Elsner cykeltur i Hus Forbi, på www.tandhjulet.com og på Facebook-siden http://bit.ly/henning-elsner • Støt Henning Elsners kampagne for bedre tandpleje til socialt udsatte igennem Kirkens Korshær på www.husforbi.dk. Beløb kan også indbetales på konto nr.: 4180-11032079

/7/

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank

Ved EU’s grænse Temaerne i EU-valgkampen var miljø, social dumpning og økonomisk krise. Men et tema, der ikke blev berørt, er spørgsmålet om, hvorvidt EU skal have en fælles socialpolitik, der hjælper udenlandske hjemløse. Politikkerne er nemlig enige om, at det skal EU overhovedet ikke blande sig i

Det sker så sjældent, at det faktisk er en nyhed. At politikkere takker nej til penge og muligheden for at fordele dem til nye projekter og initiativer. Men ikke desto mindre var det tilfældet tidligere på året, da det kom frem, at Danmark var tvunget til at modtage EU-midler og bruge dem på at hjælpe socialt udsatte. Politikere på alle niveauer var enige om, at EU-midlerne skulle Danmark kun tage imod, fordi der ingen vej var uden om.

Sagen drejer sig om det, man i EU-budgetsammenhænge, må betegne som blot fire millioner danske kroner om året i de kommende syv år. Penge, der stammer fra tidligere fødevarehjælpeprogrammer, der var tænkt som hjælp til madindkøb til EU’s allerfattigste.

Men da det viste sig, at retsgrundlaget for tildelingen af EU-midlerne var ulovligt, blev det efter forhandlinger mellem Ministerrådet og EU-parlamentet besluttet, at puljen skulle laves om, så den fremadrettet kan bruges til socialhjælp i bredere forstand. Ligesom det blev besluttet, at alle EU-medlemslande skal modtage penge fra puljen. Dermed kan Danmark ikke, som tidligere, takke nej til pengene. Og selvom det ved første øjekast blot drejer sig om knap fire millioner kroner om året, så er der ifølge de danske politikkere meget mere på spil: - Jeg er ikke særlig begejstret. Man kunne frygte, at der var nogle EU-medlemslande, der ikke ville gøre nok i forhold til deres egen socialpolitik, hvis EU begynder at blande sig i de enkelte medlemslandes socialpolitik.

Christel Schaldemose er genvalgt EU-parlamentarikere for socialdemokraterne. Hun er en af dem, der ikke er begejstret for, at EU tvinger Danmark til at tage imod EU-midlerne, der skal bruges til sociale formål. Ikke fordi hun ikke vil bruge penge på socialt udsatte, men fordi hun mener, socialpolitikken grundlæggende er et nationalt anliggende. Hun er bange for, at den nye EUpulje er det første skridt på vejen til, at EU begynder at tænke i fælles socialpolitik: - EU giver masse af penge til struktur-arbejde i de nye medlemslande. Disse penge skulle også gerne komme de fattigste til gode. Men socialpolitikken er helt grundlæggende de enkelte medlemslandes ansvar, siger Christel Schaldemose (S).

/ KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

Hvor EU-samarbejdet sker naturligt og uproblematisk på andre områder, så er der ifølge Christel Schaldemose (S) en årsag til, at EU-samarbejdet på netop det socialpolitiske område ikke skal blive tættere, nemlig forholdet mellem skatte- og socialpolitik. Her er forskellene så store, at en fælles EU-socialpolitik vil anspore nogle af medlemslandene til ikke at bruge skattepolitikken til at styrke socialpolitikken: - Der er mange medlemslande, for eksempel nogle af de østeuropæiske, hvor man kunne gøre mere via skattepolitikken. Der skal i nogle medlemslande være en bedre omfordeling via skattepolitikken. Hvis vi i stedet begynder at hjælpe de fattige igennem EU, så kan der ske det, at nogle af landene ikke gør noget ved omfordelingen.

Christel Schaldemose (S) kan godt se, at de østeuropæiske hjemløse, som blandt Kirkens Korshær møder, har det svært, og hun mener også, de skal have hjælp.

Men ikke via EU-midler, men ved at de enkelte medlemslande sørger for deres egne borgere: - Det er ikke rart for de udenlandske hjemløse. I en globaliseret verden, vil der være vindere og tabere, og vi har naturligvis et særligt ansvar for taberne, hvad de udenlandske hjemløse godt kan betegnes som. Men det er altså et ansvar, der først og fremmest påhviler de enkelte medlemslande.

Korshærschef Helle Christiansen er enig i, at de enkelte medlemslande skal fastholdes på deres ansvar.

- Jeg er enig i, at hjemlandene skal tage ansvar for at hjælpe deres borgere, som er i nød i Danmark. Som det er nu, kan hjemlandene undvige ansvaret, og det skal EU handle på. Samtidig står vi i Kirkens Korshær konkret med mennesker på gaden i Danmark, som mangler det allernødvendigste, og så kan vi ikke bare henvise til, at engang i fremtiden skal deres egen regering nok komme dem til hjælp. Deres behov er her og nu. Hjemløse EU-borgere, der opholder sig i Danmark, har behov for mad, bad og vaskemuligheder, men også rådgivning og menneskeligt fællesskab. Når disse penge oprindeligt skulle gå til fødevarehjælp, vil det være nærliggende at uddele dem til de gadeplanstilbud, der prøver at gøre noget for denne gruppe hjemløse.

/ a k t u e lt /

Et tema, der var helt fraværgende i EU-valgkampen, var udenlandske hjemløse

Standarder dur ikke Pernille Vigsø Bagge (SF) er formand for Folketingets socialudvalg, og hun er grundlæggende enig med Christel Schaldemose, socialpolitikken hører under de enkelte medlemslande: - Socialpolitiske forhold er meget komplicerede. Jeg tror ikke, det er nogen god ide at lave nogle fælles EUstandarder, som skal overholdes.

Men selvom Pernille Vigsø Bagge (SF) ikke ønsker sig en fælles EU-socialpolitik, så mener hun stadig, EU har en vigtig rolle at spille på det socialpolitiske område: - Jeg har selv besøgt områder i Bukarest, hvor mennesker lever under vanskelige kår. EU skal i forhold til for eksempel dette ikke gå ind og kræve bestemte standarder, men vi skal bruge EU til at lægge pres på Rumænien for at gøre noget ved disse forhold.

Vi arbejder på sagen

Da det kom frem, at Danmark var tvunget til at modtage EU-midlerne, var meldingen fra Socialministeriet, at Danmark havde indtil 1. april til at finde ud af, hvad pengene skulle bruges til. I den forbindelse udtalte, socialminister Manu Sareen (R): - Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på programmet med detaljerne for, hvordan midlerne skal bruges.

Derfor kan jeg endnu ikke sige andet, end at målgruppen for puljen er vores mest udsatte grupper.

Da Korshærsbladet i midten af maj kontaktede Socialministeriet for at høre, hvordan arbejdet med EUmidlerne gik, var meldingen imidlertid, at fristen i stedet er den 12. september. På spørgsmålet om, hvorvidt Socialministeriet mener, EU-midlerne, kan bruges til hjælp til østeuropæiske hjemløse, var meldingen: - Ministeriet arbejder med det operationelle program med detaljerne for, hvordan midlerne skal anvendes i dansk regi.

Det ærgrer chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen: - På grund af den langsommelige sagsbehandling i Socialministeriet kommer de penge, som skulle bruges i 2014, først i aktivitet i slutningen af året. Det giver dårligere tid til at planlægge en fornuftig anvendelse og dermed et ringere udbytte for de fattigste. Det, synes jeg, er stærkt kritisabelt. For eksempel er der mange EU-borgere, som mangler et sted at sove. Herbergerne kunne få mulighed for at huse disse mennesker, uden at det gik ud over pladserne til andre hjemløse, hvis der blev stillet flere midler til rådighed. I vintermånederne er der blevet oprettet nødherberger for satspuljemidler.

Det er utilstrækkelige hovsa-løsninger. For fire millioner kroner kunne der etableres et tilbud, som var åbent året rundt, målrettet denne gruppe hjemløse.

/9/

Tekst og foto: Heiner Lützen Ank

Butiksudsigten i Hillerød Den første maj åbnede Kirkens Korshær en stor genbrugsbutik i Hillerød, og den nye butik har gode udsigter. Til Frederiksborg Slot et stenkast derfra. Til gågaden lige udenfor. Og til at byde kunderne velkommen i flotte, lyse lokaler.

Korshærsbladet besøgte butikken under de sidste forberedelser.

/ KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

I midten af lokalet står sorteringsbordet. 10. 15. 20. 25. På en linje står små bøtter med plastikmærker, som kan sættes på bøjlerne for at vise tøjets størrelse. I en brun fletkurv ligger ti glaspropper til vinkarafler. Måske er de noget værd.

Kigger man til højre, kan man ud af de store butiksvinduer se Frederiksborg Slot og Slotssøen, der ligger et par hundrede meter væk. Kigger man den anden vej, kan man se gågaden i Hillerød.

Har man et ærinde her, kan man ikke undgå at komme forbi Kirkens Korshærs nye butik i Slotsgade.

En af dem, der nyder den gode udsigt i butikken, er Lene Helbrønd.

Hun er leder af den nye genbrugsbutik og har de sidste par måneder brugt rigtig mange timer på at gøre butikken klar: - Det har været et fuldtidsarbejde og lidt til. Vi overtog butikken i marts, og vi er fire-fem stykker, der har gået her rigtig mange timer.

Nogle uger har vi været oppe på 60 timer. Lene smiler: - Men jeg synes også, det er blevet flot, og jeg glæder mig til at komme i gang.

Butikken, der ligger i centrum af Hillerød, er på 600 m2 plus 400

m2 kælder med lager og mødelokaler: - Det er en stor butik. Lige nu er vi cirka 50 frivillige, men vi kunne godt bruge lidt flere. Selvom vi ikke har åbnet endnu, så er der kommet 10-15 stykker til, bare ved at vi har gået her i butikken, og ved at folk har hørt, at vi skal åbne den nye butik.

Flere af de mennesker, der er gået forbi butikken, har kigget ind og har haft lyst til at købe de bøger, sofaer og skjorter, Lene og hendes kolleger har hængt op og sat frem: - Vi har været nødt til at låse døren ud mod gågaden. Når folk er gået forbi, har de haft lyst til at komme ind og handle med os, selvom vi har skrevet på store plakater, at vi først åbner den første maj.

Som i alle andre genbrugsbutikker, er det de frivillige, der styrer, hvordan butikken skal indrettes. Et vigtigt punkt ifølge Lene: - De frivillige har forskellige ansvarsområder. Det er naturligvis min opgave som leder at have overblikket, men det er vigtigt, de enkelte frivillige tager ansvar for forskellige områder. Det motiverer dem, og det er med til at skabe den gode stemning i butikken.

/ r e p o r tag e /

Fakta • Kirkens Korshær har cirka 234 genbrugsbutikker.

• Alle butikker er ledet og drevet udelukkende af frivillige.

• Butikken i Hillerød blev indviet den første maj.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen klippede den røde tråd, og der var forskellige former for underholdning.

/ 11 /

Tekst: Heiner Lützen Ank Illustration: Rikke Ahm Kilde: Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014, Økonomi- og indenrigsministeriet, 2014

For et år siden indførte daværende socialminister, Karen Hækkerup (S), en fattigdomsgrænse. Samtidig lovede hun, at der hvert år ville komme en fattigdomsrapport. Nu er den første af slagsen offentliggjort, og spørgsmålet er, om det er gået op eller ned med fattigdommen i år ét efter grænsens indførelse

Læs mer på kirkenskorshaer.dk / KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

/ny viden/

Retningen afhænger af øjnene der ser

F

amiliernes økonomi, fordeling, fattigdom og incitamenter, 2014. Bum. Der ligger den. 270 sider tekst og grafer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den første udgave af den årlige rapport om, hvordan det går med udviklingen eller afviklingen af fattigdommen i Danmark set i forhold til den fattigdomsgrænse, daværende socialminister, Karen Hækkerup, (S) indførte på baggrund af anbefalingerne fra et ekspertudvalg. I rapportens indledning glæder økonomi- og Indenrigsminister, Margrethe Vestager (RV), sig over, at det danske velfærdssystem sikrer, at den økonomiske ulighed i Danmark er så relativt lille: ”Analyserne viser, at fattigdom er et komplekst problem. Udfordringerne kan ikke beskrives med få ord. Man kan sige det samme om løsningerne. Den gode nyhed er, at uddannelse og arbejde er et effektivt værn mod fattigdom, og regeringen er i fuld gang med at sørge for reelt lige muligheder netop for uddannelse og arbejde.” Dermed slår økonomi- og indenrigsministeren fast, at der på den ene side findes fattigdom i Danmark, og at det er alvorligt for dem, den rammer, men at der på den anden side er en løsning på problemet, nemlig uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelse virker

At økonomi- og indenrigsministerens melding er en god nyhed, mener Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokraterne: - En af de ting, der overraskede og glædede mig, da jeg læste rapporten, var, at så mange flytter sig ud af fattigdom fra det ene år til det andet. Det er over en tredjedel, og det er ret mange. Det viser for mig, at vi skal bruge uddannelsessystemet endnu mere, da det har betydning at flytte mennesker bare fra at være ufaglært til at være faglært.

Rapporten er omfangsrig og slår ned på mange aspekter ved fattigdom, og netop rapportens grundighed glæder Pernille Rosenkrantz-Theil (S): - Det er jo den første rapport, vi har fået, efter at fattigdomsgrænsen er blevet indført, og bare det, at vi har fået emnet belyst så grundigt, er vigtigt. Nu har vi et godt grundlag at diskutere videre ud fra, så vi kan se, hvad det betyder, når vi flytter de forskellige klodser.

Rapporten viser ikke hele billedet

Finn Sørensen er socialordfører for Enhedslisten. Han er sådan set enig med Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i, at det er godt, der er blevet indført en fattigdomsgrænse, og at fattigdomsrapporten følger op på, hvordan fattigdommen har udviklet sig siden da. Men hans glæde varer kort: - Det er rigtigt, at den nuværende regering afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser, og at der dermed blev løftet nogen ud af fattigdom. Men regeringen har selv gennemført nogle reformer, for eksempel kontanthjælpsreformen, der vil bevirke, at flere ender i fattigdom. Det er bare ikke helt slået igennem endnu, da målingerne af fattigdom tager afsæt i de seneste tre år og derfor vil vare et par år endnu, inden man kan se, konsekvenserne af dette.

I det hele taget er Finn Sørensen (EL) ikke tilfreds med den måde, rapporten omtaler fattigdommen i Danmark: - Jeg synes, det er et meget uheldigt greb, når fattigdomsrapporten omtaler fattigdom i procenter, for derved forsvinder de konkrete mennesker, den rammer.

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

”Du må ikke sige det videre …” vi har sikkert selv sagt sådan, når der var en hemmelighed, der ikke skulle blæses ud til offentligt skue. Eller vi har selv hørt det, når vi har lagt øre til noget, der ikke skulle videre. ”Psst … sig det ikke videre”.

vi bygger vores liv på?

Men nogle budskaber skal videre – måske endda blæses ud i verden, så alle kan få del i det. I pinseberetningen hører vi om disciplene, der var samlet efter Jesu korsfæstelse og opstandelse. Her oplevede de at Helligånden kom til dem som en susende vind og som tunger af ild.

Pludselig kunne de tale på sprog, der ikke var deres modersmål. Og fordi de brændte så voldsomt for at fortælle, hvad de havde oplevet, så tændte de også andre med deres ild.

Disciplene fortalte, hvad de havde oplevet.

At Jesus var død men opstanden igen. Helligånden gav dem mod til at stå ved, hvad de troede på til trods for, at de risikerede at miste deres liv på samme måde som Jesus gjorde.

Helligånden var dog ikke kun forbeholdt disciplene dengang.

Den er her stadig – midt iblandt os - og den ønsker at antænde os og give os mod til at brænde.

Så må modet – og pinseånden komme over os til at dele det gode budskab:

PINSE

”Psst … sig det videre …”

Vi kan nogen gange have en tendens til at være forbeholdne med at fortælle om kristendommen og vores tro. Måske er vi endda lidt forlegne over at fortælle, at vi er ”sådan nogen”, der går i kirke af og til. For mange er tro en privat sag, og noget man ikke snakker så meget om. Men hvorfor er vi ikke bedre til at dele vores tanker og tro med hinanden? Hvorfor er vi ikke bedre til at fortælle, hvad vi brænder for, og hvad

/ KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

At vi alle er Guds elskede børn uanset rang og stand.

At vi alle har ret til at blive behandlet sådan, og at vi er forpligtede til at behandle andre sådan. Ja, at Gud med sin Helligånd er med os alle dage indtil verdens ende som en beskyttende hånd, der gør at vi aldrig vil falde dybere i livet, end at vi bliver rejst op igen.

Psst … sig det videre….!

Korshærspræst Christina Helene Ørskov, Slagelse og Korsør

Gode ord fra Ingemann I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge.

DDS nr. 31 Guds kraft igennem verden fór, og nåden har ej grænser.

DDS nr. 42

B.S. Ingemanns gravsted i Sorø. Foto JHH

Og har i hjertedybet sit billed’ klart han set, så glædes den høje mester, så er hans gerning alt sket.

DDS nr. 612 Sol ser ind i slot og vrå, ser på drot og tigger.

Os har og vor Herre kær: ingen sjæl han glemmer; i hvert solglimt Gud er nær.

DDS nr. 747 Os ser du også, du kære Gud! du hører vor røst i din Himmel.

DDS nr. 748 Gud ånder på øjet, når det græder.

DDS nr. 750

Til himlene rækker Til himlene rækker din miskundhed, Gud din trofasthed når dine skyer; din retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer.

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud som havenes dyb dine domme.

Til frelsen fører du sjælene ud, vil skabningens suk ihukomme.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud hvor menneskebørnene bygge!

I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens skygge.

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl, du bjærger den bævende due.

Hos dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue.

B.S.Ingemann. DDS nr. 31

I mulm er kærlighedsvingen bredt ud Ingemann har ind imellem fået hårde ord med på vejen om, at hans salmer ikke havde dybde nok. Den kritik kan synes urimelig. Få evner vel som han at beskrive det store på en helt enkel og nærværende måde. Hans sprog og billeder rammer lige ind i vores hverdag. At hans salmer nu har holdt i næsten 200 år taler vel også for sig selv.

Da jeg stod ved hans grav, tænkte jeg: ”Hvor er det godt, han har været her. Vores kirke ville have været fattig uden ham?”

Vi må heller ikke glemme, at selv om solen spiller en stor rolle i Ingemanns salmer, så kendte han selv til mørke dage og smerten ved at være menneske. Han var kun 10 år, da hans far døde og 20, da hans mor døde, og kort tid efter mistede han alle sine brødre.

Salmen Til himlene rækker skrev Ingemann til en ung dødssyg pige, som vidste, at hun skulle dø. Hun bad selv Ingemann om at skrive en salme til hende. På den baggrund bliver linjen i mulm er kærlighedsvingen bredt ud en meget stærk sætning.

I salmen Lysets engel understreger han, at Guds sol finder vej til hver enkelt, uanset hvilken situation vi som mennesker befinder os i. Gud ser altid mere end vi ser.

Johannes Holst Hansen

/ 15 /

Genfødt til et levende håb Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Vi kender disse ord. Vi er fortrolige med dem. For de lyder hver gang vi holder dåb, og hver gang vi holder begravelse.

Disse fantastiske ord om et levende håb, som vi i dåben blev genfødt til, kommer således til at omslutte hele vort kristne liv som døbte.

Håbet er noget af det vigtigste, vi har fået givet som mennesker. Og det uanset hvilken retning, hvilken form håbet end ta’r.

I vor dagligdag handler håbet vel oftest mest om bedre tider, om en positiv forandring for os, f.eks. i form af helbredelse, hvis man er syg. I sådanne situationer taler man ofte om, at man aldrig må tage håbet fra den syge. Håbet er utrolig vigtigt for én, når man er syg.

Det gælder ikke kun de syge. Det gælder os alle i alle livets spørgsmål, at man aldrig må tage håbet fra et andet menneske. Håbet er ligesom en af grundpillerne i vort liv. Håbet giver os livskraft og energi til ikke blot at klare hverdagen, men også til at se fremad og skue ud over nye horisonter.

Med håbet kommer således vor aktuelle hverdag og vor fremtid til at hænge sammen. Livet bliver et hele.

Et hele, hvis nødvendighed vi på god kristelig vis understreger ved at lade ordene om håbet til det evige liv omslutte hele vort liv - netop som døbte.

På den måde kommer livet til at hænge sammen. Fortid, nutid og fremtid bliver et.

Principper Man skal gemme sine principper til de store anliggender, til de små er det tilstrækkeligt med barmhjertighed.

Albert Camus

Gud, du er alle steder Gud, du er alle steder du hører mit tavse råb du lytter når nogen græder du fylder min tomhed med håb.

Mørket er ikke mørke natten er morgen på vej.

Gud, du har alle sider og ingen kan rumme dig du går gennem alle tider og deler dog dagen med mig.

Mørket er ikke mørke natten er morgen på vej.

Gud, du er alle hjerter du favner hvert folkeslag du bærer på mine smerter og bryder bekymring og jag.

Mørket er ikke mørke natten er morgen på vej.

Gud, du er alle steder og ingen er guds-forladt du lider når nogen græder du lyser i tvivlerens nat.

Mørket er ikke mørke natten er morgen på vej.

Inge Hertz Aarestrup

Forstår vi dette, tror vi det, ja så er vi i livet omsluttet af Guds kærlighed i hvad der end sker os.

Fremtidshåb er nutidshåb. Sådan lød det en gang.

Et håb vi mindes om og fastholdes i gennem vor kirke, hvis grundlæggelse vi fejrer i pinsen, som den sidste store fest i kirkeåret. For efter pinsen følger trinitatistiden, der netop viser os, at Gud også er med os i vor hverdag, og at ordene om håbet til det evige liv også bærer os igennem disse dage, netop fordi Gud elskede verden og os i den. fhv. hospitalspræst Niels Munk Plum / KORSHÆRSBLADET /Juni 2014/

Den meget sjældne Fruesko, Rold Skov. Foto JHH

Foto JHH

Refleksioner

” Glæde og lys med dem kom-

me til bys, blomstre lad muld, hvor de træde! Styrke og mod bringe svaghed på fod, trøst finde alle, som græde!

N.F.S. Grundtvig. DDS nr. 291

” I krigstid er sandheden så

dyrebar, at hun må udstyres med en livvagt af løgne

Winston Churchill

”Tingene sker ikke. Nogen får tingene til at ske

John F. Kennedy

”Når vi ikke magter at læge

Jeg ser dig

Hvorfor løber og løber du?

Hvorfor prøver du at skjule dig?

Du tror måske, at det du har gjort, er for slemt til, at jeg kan tilgive dig.

Du tror, at det, du har sagt, vil få mig til at opgive dig og vende dig ryggen.

Du tror, at du er fortabt.

Men du er ikke fortabt for mig.

Hvordan kunne du være det?

Hvad får dig til at tro, at jeg ikke også kan færdes det sted, du er?

Hvad får dig til at tro, at jeg ikke har været de steder, du har?

Hvad får dig til at tro, at jeg ikke også har set alt det, du har set?

Hvad har du gjort?

Nej, det kan ikke gøres ugjort, smerten kan ikke trylles væk, livet kan ikke leves om, tiden kan ikke bevæge sig baglæns, du kan ikke fravælge det valg, du traf.

Men din smerte kan heles.

Dine forkerte valg kan gøres gode igen.

Dit liv kan blive velsignet, og kærligheden kan bringe dig hjem.

Mpho og Desmond Tutu: ”Skabt til godhed” Kristeligt Dagblads Forlag

sårene, så lad os i det mindste holde dem rene

Tage Skou-Hansen

Bøn Gud, Du som har villet mit liv og skabt mig efter din vilje, alt i mig kender du og du omslutter det med din ømhed, det svage såvel som det stærke, det syge såvel som det raske. Åben vore øjne, så vi tør se længere end til os selv, Åben vore munde, så vi ikke kun taler vor egen, - men også andres sag. Åben vore ører, så vi lytter – ikke kun til os selv, - men til hinanden.

Vend os om, når vi er på afveje, – i forhold til dig, vore medmennesker og os selv.

Korshærspræst Christina Helene Ørskov

/ 17 /

/kor t nyt/

R ANDERS LA COU NS FRIVILLIGHEDE S N E D G LOGIK O POLITIK personrettede En analyse af den indsats og frivillige sociale hedspolitik illig statens friv

Ny bog om frivillighed Anders La Cour, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, har netop udgivet bogen Frivillighedens pris og dens politik. I bogen undersøger Anders La Cour, der i flere år har forsket i frivillighed, forholdet mellem frivillighed og den offentlige sektors øgede interesse i at bruge frivilligheden til at løse velfærdsopgaver.

Bogen er udgivet på forlaget Nyt for Samfundsvidenskaberne. Prisen er 210 kroner, og bogen kan bestilles via forlaget.

Nyt værested i Aarhus Kirkens Korshær i Aarhus åbnede i samarbejde med Aarhus Kommune i slutningen af april et nyt værested på adressen Spanien 61A, 8000 Aarhus C. Værestedets vigtigste opgave er at give de mange socialt udsatte, som i dag opholder sig på Klostertorvet, et sted at være. Det er håbet, at især de udsatte grønlændere vil finde vej til det nye sted. Værestedet vil være åbent i dagtimerne alle ugens syv dage, og der vil være mindst to medarbejdere samt nogle frivillige til stede. Brugerne vil kunne få mad, rådgivning ved kommunens medarbejdere samt have mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter.

Årsmøde i Kirkens Korshær Kirkens Korshærs årsmøde 2014 foregår den 12. - 14. september 2014 på Hotel Nyborg Strand. I løbet af weekenden kan man blandt andet høre chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen holde sin årsberetning, ligesom man kan høre foredrag ved fotograf og foredragsholder Jacob Holdt og tidligere sognepræst Leif Bork Hansen.

Desuden vil der være oplæg om Kirkens Korshærs arbejde samt forskellige workshops. Hvert år deltager cirka 500 mennesker i årsmødet.

Tilmelding sker via www.kirkenskorshaer.dk

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

støt os

Ny mulighed for at støtte Kirkens Korshær

Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter, står der på forsiden af en ny folder, Kirkens Korshær har sendt til samtlige præster og menighedsråd i folkekirken.

Pakkeløsningerne, folderen fortæller om, gør det lettere for menigheder at reagere på det, de hører og ser i medierne og bybilledet. Projektet tilbyder alle sogne, at de kan tegne et fadderskab til et eller flere af Kirkens Korshærs hjælpearbejder. Til gengæld tilbyder Kirkens Korshær at holde foredrag eller undervise konfirmander alt efter muligheder og behov.

For flere oplysninger, kontakt: Projektleder og landssekretær, Dorte Tranberg-Krab, tlf.: 2547 0029 e-mail: dorte.tranberg@kirkenskorshaer.dk Se mere på www.kirkenskorshaer.dk

“

- Nøden er blevet synligere. I de større byer oplever man tiggere på gaden, som det måske er svært at forholde sig til.

Nu får alle kirkeligt aktive en mulighed for at støtte noget konkret og følge med i udviklingen af dette konkrete projekt, så man oplever, at man er med til at gøre en forskel.

Dorte Tranberg-Krab, projektleder og landssekretær

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

“

Kærligheden mellem mennesker er vigtig, og det er noget af det, Kirkens Korshær holder fast i.

Kirkens Korshær og Bjørn Nørgaard

Bjørn Nørgaard, kunstner

Kirkens Korshær har mange forskellige støtter. I 2014 præsenterer vi kendte, der på forskellig vis støtter Kirkens Korshær.Tak til dem og alle andre støtter.

- Fordi jeg blev spurgt.

Bjørn Nørgaard holder en kort pause for at prøve journalisten af. Pausen bliver til latter. Han er godt klar over, man ikke slipper afsted med så kort et svar, når man er en af landets bedst kendte kunstnere og bliver bedt om at redegøre for, hvorfor man har valgt at støtte arbejdet for socialt udsatte ved at udstille i Kirkens Korshærs galleri.

- Jeg holder meget af, at der er nogle steder, hvor fanen bliver holdt højt, fortsætter kunstneren, der om nogen har haft modet til selv at stikke ud og være på tværs.

Inden Bjørn Nørgaard i efteråret 2012 blev spurgt, om det ikke var noget for ham at udstille i Kirkens Korshærs galleri i Hornslet, kendte han ikke meget til Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte i Danmark. Men han fandt ud af, at noget af det, han selv kæmper for, går igen i Kirkens Korshærs arbejde: - Kærligheden mellem mennesker er vigtig, og det er noget af det, Kirkens Korshær holder fast i. Det er vigtigt, der er nogen, der gør det. Kirkens Korshær ser ikke på, hvem de hjælper, men spørger derimod om, hvad de kan hjælpe med.

Bjørn Nørgaards kunstneriske bevægelse fra provokunster i 70’erne til at være kunstleverandør til kulturinstitutioner som Folkekirken og kongehuset er kendt af alle, og selvom det dermed kan virke som om, han har bevæget sig væk fra lysten til oprør, holder han fast i kritikken af samfundet: - Jeg går ind for et frit marked, men derfor kan de, der er en del af det, da godt opføre sig ordentligt. Det er uforståeligt, at det er bistandsklienten og den enlige mor, der skal betale for gevinsterne på markedet. I den sammenhæng er det, at Kirkens Korshær / KORSHÆRSBLADET /Juni holder 2014/ fanen højt.

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Stine Højer