Korshærs bladet
Kirkens Korshær / August 2013
28 side r
årsberetninge r GOD START MED MENTORORDNING DANMARK HAR FÅET FATTIGDOMSGRÆNSE VELLYKKET KORSHÆRVANDRING I NORD
/ 49 /
Foto: Jeanne Kornum
Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Lisette Leth-Andersen (redaktør DJ), lisette@kirkenskorshaer.dk, Tlf. 2977 2978. Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.de, Tlf. 9726 7414. Korrektur: Bent Friis Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S Oplag: 6.800 ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Sara Nørholm og redaktører. Forsidefoto: Jeanne Kornum. Anette Lauritsen, korshærsleder i Helsingør og Kjeld Lundorf, korshærsleder i Holbæk.
Indhold/August 2013
Abonnement: Korshærsbladet udkommer 6 gange om året. Pris 250 kr. Halv pris for pensionister og studerende. Kan bestilles på Tlf. 3312 1600 eller kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Korshærschefen skriver
side 3
Anette er min luftventil
side 5
Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen
Fattigdommen har fået en grænse
side 8
Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis
Korshæren diskuterede velfærd på Folkemødet
side 10
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.
Kirkens Korshær 2012 - årsberetninger
side 11
Fra Viborg til Mariager på gåben
side 40
Til eftertanke
side 42
Kort nyt
side 46
Kvindeherberget i Valdemarsgade
side 48
Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 4. oktober 2013.
/korshærschefen skriver/
“
Samtalen, folkeligt og politisk, om forholdene for udsatte mennesker i Danmark, er ikke velkvalificeret, og det er, fordi vi kun ser hinanden og ikke hverandre i vores forskellighed. Derfor bliver pligter og løsninger udmålt efter en målestok, som ikke passer til udsatte menneskers liv.” Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Foto: Rune Johansen
Hvem møder du?
Helle christiansen chef for Kirkens Korshær
Vi ser for lidt til hinanden. Det gamle refræn er sandt, hvis man laver en lille, men vigtig ændring: Vi ser ikke for lidt til ”hinanden”, men vi ser for lidt til ”hverandre”. ”Hinanden” er dem, som ligner os selv i indkomst, uddannelse, bolig, alder. Vi bor ved siden af hinanden, spejler os i hinanden, køber bil og indretter hjem som hinanden, rejser og vælger kulturtilbud og spisevaner i tæt parallelføring. Kender du typen? Vi ser meget til hinanden. Men de andre, som på alle de nævnte parametre er anderledes end vi selv, ser vi ikke meget til. Alene af den grund, at de befinder sig andre steder. Bor og færdes andre steder. Måske samler de flasker om natten, kæmper med dæmoner eller går med aviser, mens andre sover; måske sidder de i varmestuen, bor på herberget, hænger ud på bænken eller under broen. Mange, som bliver medarbejdere i Kirkens Korshær, bliver både overraskede og forskrækkede over det nye, som møder dem. Man kommer til at møde helt andre mennesker, helt andre vilkår og tanker og forudsætninger, end dem, man selv og ens foretrukne omverden har og kender. Og man forstår, hvorfor Kirkens Korshærs formål ”at være til hjælp for nødstedte mennesker” stadig er aktuelt 101 år efter, at Kirkens Korshær blev stiftet. Menneskeliv, man slet ikke forestillede sig, udspiller sig under ganske andre, vanskelige vilkår, end de kendte, og det sker på ganske få hundrede meters afstand. Samtalen, folkeligt og politisk, om forholdene for udsatte mennesker i Danmark, er ikke velkvalificeret, og det er, fordi vi kun ser hinanden og ikke hverandre i vores forskellighed. Derfor bliver pligter og løsninger udmålt efter en målestok, som ikke passer til udsatte menneskers liv.
s
Flere unge, udsatte mennesker For det er lange forløb og langsigtede tiltag, som skal prioriteres, og de er tit sværest at finde politisk forståelse for. Kirkens Korshær har med bekymring iagttaget en stille indsivning af unge mennesker på varmestuerne. Det er ikke nogen massiv invasion, men en tendens, som er blevet stadig tydeligere over det seneste år. Der er blevet markant flere unge hjemløse i Danmark. Kirkens Korshær
/3/
s
“
En enighed om en grænse, hvor mennesker er i risiko for at blive fattige, er med til at sikre, at vi faktisk ser den fattigdom, som er, og kan arbejde på at mindske den Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om en fortsættelse af hjemløsestrategien, som i den seneste periode har betydet, at mange hjemløse har fået bolig. Pengene må afsættes på finansloven, for socialt udsatte mennesker er også samfundsborgere i Danmark. Hjemløshed anno 2013 En fortsættelse af hjemløsestrategien skal tage udgangspunkt i den aktuelle situation, hvor unge hjemløse og udenlandske hjemløse i de store byer udgør store grupper. Kirkens Korshær arbejder på, at det skal være muligt for offentligt støttede hjemløseherberger at modtage udsatte, udenlandske hjemløse. Vi mener, at det er ulovligt at afvise mennesker i nød, hvis der er ledige pladser, og det er ubestrideligt umenneskeligt, når mennesker med svær sygdom og læsioner ikke kan få plads på herberget. Hjemløse, der ønsker bolig, skal hjælpes til det. Ikke, fordi vi ikke vil se dem på bænkene og i parkerne eller på varmestuerne, men fordi det kan gavne dem, hjælpe til flere og bedre dage. Statistikken taler sit tydelige sprog: Alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige har i gennemsnit en levetid, som er 22 år kortere end den resterende del af befolkningen. Fattigdomsgrænse er et godt redskab Når vi ser for lidt til ’de andre’, er det også, fordi fattigdom har det med at gøre sig usynlig. Mennesker udstiller den ikke, men kæmper ofte hårdt i det skjulte. Kirkens Korshær er derfor meget tilfreds med, at regeringen har defineret en dansk fattigdomsgrænse. Man regner en person for fattig, hvis denne i tre år i træk har levet for under den danske såkaldte medianindkomst. I kroner betyder det 103.000 kr. om året efter skat for en enlig. En enighed om en grænse, hvor mennesker er i risiko for at blive fattige, er med til at sikre, at vi faktisk ser den fattigdom, som er, og kan arbejde på at mindske den. Tag ansvar Livrem og seler er noget, man kvæles i, hvis de bruges forkert. Meget i det offentlige rum i dag er knuget af ”nulfejls-kultur” Ingen tør tage endelige beslutninger, for tænk, hvis det var en fejl, og man fik kritik for det. Omtanke skal ikke forsømmes, men nulfejlkulturen betyder, at mennesker lades i stikken, når man for en sikkerheds skyld lader være med at gøre noget, som kunne have betydet en positiv forandring. Stadig dér, hvor ingen andre er Som noget nyt kan man også blive støttemedlem af Kirkens Korshær og dermed bidrage til hjælpen til nødstedte mennesker. For Kirkens Korshær vil blive ved med at tage udfordringer op dér, hvor ingen andre er, og stadig med afsæt i det kristne evangelium. Til den opgave indbyder Kirkens Korshær alle, som vil være med. Flere end 8000 frivillige og ansatte medarbejdere er allerede i gang på 282 adresser i 179 byer, og de vil tage varmt imod flere, som kan glæde sig til at se andre end sig selv og hinanden. Se op, se ud, se mennesket.
Helle christiansen chef for Kirkens Korshær / KORSHÆRSBLADET / August 2013/
/ a k t u e lt /
Anette Lauritsen og Kjeld Lundorf, ledere i henholdsvis Helsingør og Holbæk, er enige om, at et job som leder i Kirkens Korshær ikke bare er et job, men lige så meget en livsstil.
Anette er min luftventil En luftventil, der giver mulighed for at undgå klassiske fejl. Sådan har Kjeld Lundorf som nyansat leder i Kirkens Korshær oplevet at have en mentor i Anette Lauritsen. Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum
t
/5/
t
E
t stort landsdækkende ledermøde med 80 ledere fra hele landet, som så ud til at kende hinanden rigtig godt alle sammen. Sådan var Anette Lauritsens oplevelse, da hun for 11 år siden, en uge inde i sin ansættelse, mødte sine lederkolleger for første gang. - Jeg kan huske, at selv om jeg havde været leder i mange år og ellers er meget selvstændig, så følte jeg mig ensom, da jeg startede i Kirkens Korshær. I store sammenhænge som landsdækkende ledermøder osv. er man jo tilbøjelig til at snakke med dem, man kender. Derfor er det godt, at man også selv - som mentor - bliver lidt skærpet på, at der kommer en ny, som man skal være opmærksom på, mener Anette Lauritsen. Tanken og ordningen med leder-mentorer fandtes ikke, da Anette Lauritsen startede i Kirkens Korshær. Men hun foreslog det efter sit eget første ledermøde, og inden for de seneste år er ordningen for alvor blevet sat i system og foldet ud – til gavn for alle nyansatte ledere. Tilbage for 11 år siden fandt Anette Lauritsen selv i stedet sammen med en anden forholdsvis nyansat lederkollega. - Jeg havde enorm glæde af en kollega, som var startet et lille år tidligere, og som også var på sit første ledertræf. Det var godt at have hende, og jeg har meget glæde af hende stadigvæk, fortæller den nu erfarne leder i Helsingør.
Undgik startvanskeligheder
I dag er Annette Lauritsen selv mentor for en nyansat korshærsleder. Kjeld Lundorf overtog posten som leder af Kirkens Korshær i Holbæk 1. august 2012. Men allerede inden sin første reelle arbejdsdag, havde han været forbi Helsingør og besøge sin kommende kollega - og mentor - Anette Lauritsen. Kjeld opholdt sig på Anettes arbejdsplads, Stubben i Helsingør, det meste af en dag, og blev på den måde introduceret til omgangstonen i både en varmestue og Kirkens Korshær generelt. - Byarbejdet i Helsingør og Holbæk ligner hinanden rigtig meget, og Anette er jo en ”gammel rotte” i faget, så det var rart at lære hende at kende. Det var fedt, at kende én allerede inden man startede rigtigt, husker Kjeld Lundorf. Nogle af de emner, som Kjeld kunne drage nytte af at tale med Anette om, var bl.a. ledelse af frivillige, som han som tidligere leder i Luftfartsvæsenet, ikke havde den store erfaring med.
“
... selv om jeg havde været leder i mange år og ellers er meget selvstændig, så følte jeg mig ensom, da jeg startede i Kirkens Korshær.
Anette Lauritsen
Og da han for første gang skulle på sommerferie med varmestuens brugere, ringede han også til Anette for at høre lidt om, hvordan hun plejede at håndtere forskellige situationer, som kunne dukke op. - På den måde har Anette lidt været en luftventil, og der er nogle ”fejl”, som jeg har kunnet slippe for at begå, mener Kjeld Lundorf. Jeg har haft rigtig stor glæde af de samtaler, vi har haft om at være leder - for både ansat personale og frivillige. Det kan virke overvældende, når man begynder i jobbet. Der har det været rart at få fortalt, ”sådan oplevede jeg det også” og dele erfaringer omkring opstarten. Jeg kunne lige tage knoglen og spørge Anette: ”hvordan ville du skære den kage?”, lyder det fra Kjeld Lundorf.
Egen ledelsesstil til eftertanke
For Anette Lauritsen har rollen som mentor givet anledning til, at hun har tænkt mere over, hvilken ledelsesstil, hun praktiserer, samt hvilken indgangsvinkel til arbejdet, hun gerne vil give videre. - Da jeg startede i Kirkens Korshær, var det mere arbejdet end selve organisationen, som jeg gerne ville. Men efter at jeg er kommet ind, kan jeg godt lide, at der faktisk er overensstemmelse mellem ideologi og den måde, man er på i Kirkens Korshær. Det er noget, jeg selv har arbejdet meget med i min ledelse. Det handler bl.a. om, at ”vi andre” kan være her, men brugerne, de skal være her. - Jeg har det ligesom ikke i mig, at jeg synes, at det
Mentorordning for nye ledere Nye ledere i Kirkens Korshær tilbydes en mentor blandt de ledere, som har været længere tid i organisationen. Hvordan og hvad mentoren bruges til, afgør de to ledere selv – målet er at give de nye ledere en god start på deres nye job.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
/ a k t u e lt /
Det er ikke kun til ære for fotografen, at Kjeld Lundorf og Anette Lauritsen spiser frokosten i varmestuen. Personalet i varmestuen i Helsingør har under Anette Lauritsens ledelse altid spist sammen med brugerne af varmestuen, og den skik har Kjeld Lundorf også indført i Holbæk.
er synd for nogen. Det synes jeg nemlig er lidt nedladende. Jeg tænker tværtimod, at det er nogen af de stærkeste mennesker i vores samfund, som vi møder i arbejdet i Kirkens Korshær. Det er noget af det, jeg har tænkt over, at jeg gerne ville give videre til Kjeld, fortæller Anette Lauritsen.
Få ansigt på og glem plejer
Men hvad ville Kjeld Lundorf selv formidle videre af gode råd til nye lederkolleger, hvis han skulle være mentor i dag med et års erfaring i bagagen? Det har han mange gode bud på. Først en helt praktisk ting, der letter kommunikationen. - Besøg hovedkontoret og få sat ansigt på de mennesker, som du kommer til at samarbejde meget med i forhold til f.eks. lønstatistik og andre indrapporteringer, lyder opfordringen. Og så det lidt mere personlige. - Lad være med at lade dig kyse af ”vi plejer”, som man ellers godt kan komme til at høre. Man skal i stedet finde sin egen stil, og ikke nødvendigvis føre alt videre fra den tidligere leder, men gøre det på sin egen måde. Man skal ikke være bange for at sige, at der er kommet en ny leder og tingene gøres på en anden måde. Det skal nok vise sig at være ikke bare godt, men rigtig godt. Og pas på med at blive for ivrig, fordi der er så meget, du gerne vil. Så slider man sig bare op.
Seneste lederansættelser Inden for de sidste par år er der blevet ansat mange nye ledere i Kirkens Korshær og mentorordningen er derfor blevet meget aktuel. Her er de seneste ansættelser: 1/4-13, Birthe Mygind Sørensen, Herning 1/3-13, Bjarne Dahlmann, Fredericia 15/1- 13, Dorte Olsen, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde, Kbh. 1/1- 13, Morten Aagaard, Aarhus 15/8-12, Peter Kent Starup, Esbjerg 1/8-12, Kjeld Lundorf, Holbæk 1/11- 11, Birger Rask, Silkeborg
/7/
Kilde: ’En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder’, udgivet af regeringens ekspertudvalg om fattigdom, juni 2013. Illustration: Rikke Ahm
Indkomstgrænse for økonomisk fattigdom Personer Indkomstgrænse i familien pr. familie
1 2 3 4 5 6
103.200 kr. 156.400 kr. 199.400 kr. 237.000 kr. 271.000 kr. 302.300 kr.
/ny viden/
Fattigdommen har fået en grænse D anmark fik 7. juni 2013 en officiel fattigdomsgrænse. Regeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, som skulle belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom samt komme med et forslag til en fattigdomsgrænse. Socialminister Karen Hækkerup har valgt at gøre udvalgets forslag til gældende fattigdomsgrænse.
Fattigdom måles over tre år
Ifølge den ny officielle fattigdomsgrænse skal fattigdom måles på, om en person tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten. Medianindkomsten er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Derudover må hver voksen i familien ikke have en formue på mere end 100.000 kr. Og endelig tæller studerende ikke med. Derudover skal det også være ufrivilligt, at en person eller familie har en indtægt, som ligger under fattigdomsgrænsen. Ekspertudvalget definerer derfor økonomisk fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor situationen • skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske. • er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen.
42.200 fattige i Danmark
I kroner og ører betyder det, at en person i Danmark regnes for at være fattig, hvis han eller hun i tre år har haft en årlig indkomst på under 103.200 kr. efter skat inklusive sociale overførselsindkomster pr. år. Grænsen reguleres dog efter, hvor mange man bor i en husstand. Studerende, eller familier med studerende, tælles heller ikke med, da det typisk er en afgrænset årrække en person er studerende, og formålet med det er at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Med de rammer og afgrænsninger er der ifølge fattigdomsgrænsen 42.200 mennesker i Danmark, som er fattige (2010-tal). Ud af den gruppe er fuldt ledige, indvandrere, selvstændige, ufaglærte samt enlige uden børn markant overrepræsenterede.
Fattigdom udelukker deltagelse
I rapporten, som præsenterer ekspertudvalgets forslag om en fattigdomsgrænse, gøres der opmærksom på, at en fattigdomsgrænse kun viser omfanget og ikke konsekvenserne af fattigdom. De foreslås derfor, at fattigdomsgrænsen suppleres af en undersøgelse, som belyser de afsavn, en familie har pga. fattigdom. Man mener bl.a., at der bør ses på, hvad der skal til, for at den enkelte person eller familie kan opretholde en rimelig levefod, der gør det muligt at deltage i samfundslivet, for at man får et bedre billede af fattigdommen i Danmark. LLA
Find link til rapporten på kirkenskorshaer.dk
/9/
/ F oto r e p o r tag e /
Foto: Solveig Holsegård Tekst: Lisette Leth-Andersen
Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen og formand for styrelsen, Birgit Friis deltog sammen med frivillige fra Kirkens Korshær på årets folkemøde på Bornholm i midten af juni. Helle Christiansen deltog bl.a. sammen med Pernille Vigsø Bagge fra SF i en debat i folkekirkens telt under titlen ’Velfærdsstat eller velgørenhed?’. Man kunne også møde Kirkens Korshær i Stilhedens katedral, hvor frivillige fortalte om Korshærens arbejde og man kunne deltage i en andagt. Det er anden gang, Kirkens Korshær deltager i Folkemøde på Bornholm.
Korshæren diskuterede velfærd på Folkemødet
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Kirkens Korshær 2012 l l
VORES BRUGERE l KORSHÆRSPRÆSTER l DE FRIVILLIGE l DET DAGLIGE ARBEJDE l
ARRESTHUSARBEJDET l GENBRUGSBUTIKKERNE l KREDSARBEJDET l NYE UDFORDRINGER l
l
REGNSKABER 2012 l SÅDAN BRUGER VI PENGENE l STYRELSE, RÅD OG UDVALG l
Kære læser
Kirkens Korshær har i 100 år ydet hjælp til samfundets udsatte. Her kan du læse uddrag fra nogle af årsrapporterne for 2012 fra de mange arbejdssteder, væresteder og genbrugsbutikker, som Kirkens Ko rshær driver landet over. God læselyst / 11 /
VORES BRUGERE Omkring 10.000 mennesker bruger hver uge Kirkens Korshærs varmestuer, herberger og andre tilbud. Ofte er det mennesker, der i mange andre sammenhænge er blevet glemt, udstødt og opgivet. Det spejler sig i de holdninger, som brugerne af Kirkens Korshærs tilbud mødes af i samfundet.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012 Årsberetninger 2012
Alle i nød har krav på hjælp
Af Bjarne Dahlmann,
daglig leder af varmes tuen
i Fredericia armestuen har haft et travlt år, hvor mange mennesker dagligt ha hvor vi har mødt mang r brugt os, og e med meget svære liv og massive problemer, med hyppige afvisning kombineret er af hjælp fra det offen tlige. ”Jamen så er det jo ha ns egen skyld”, eller ”så har hun jo selv valgt de som disse er dagligdag t”. Udtalelser s og giver os en mass e ekstra arbejde, men Det efterlader vores bru væ sentligere: gere i helt håbløse sit uationer, hvor de mang dig medicin eller tag ov ler livsnødvener hovedet. Men værst af alt afslør er det et menneskesyn, hvor man skal gøre sig modtage hjælp, og hvor fortjent til at man behandles forskell igt, alt efter om ens nø eller selvforskyldt. Vi vil d er uforskyldt gerne insistere på, at alle mennesker er ligev krav på hjælp, omsorg ærdige og har og respekt - uanset, hv ad grunden til deres nø i den sammenhæng sle d er. Ja, den er t ikke væsentlig. Til at udføre dette arb ejde har vi også i år væ ret omsluttet af en enorm fra vores mange gode opbakning frivillige, fra sogne og provsti. Men også fra vate folk, der kommer en mængde primed mad og tøj eller so m er med i en klub eller vil støtte vores arbejde. loge, der gerne Stemningen på varmes tuen har været god – et fristed for mange – om det fantastiske i at og vi taler tit have så mange psykisk syge på et sted og sa undgå ballade, trusler mtidigt kunne og vold. Vi oplever, at rigtigt mange ser det so og dermed er med til at m ”deres hjem” passe på stedet. Det er vi meget taknemmelige Forleden sagde en bru for. ger: ”Her oppe er der sg u plads til os alle”. Når virkeliggøre hans ord, det lykkes at så lykkes vores arbejd e og det, vi arbejder for .
V
“
Vi vil gerne insistere på , at alle mennesker er ligeværdige og har krav på hjælp, omsorg og resp ekt - uanset hvad grunden til deres nød er. Ja, de n er i den sammenhæng sl et ikke væsentlig. Bjarne Dahlmann, daglig
leder af varmestuen i Fredericia
/ 13 /
n e tu s e m r a v i r e v a Nye opg
varmestuen i Svendborg Af Hervé Lognonné, ver i forhold til, hvor. Derfor får vi nye opga ret lice mp ko re me og mled i en eller anden Samfundet bliver mere eller ved at være melle ien om on øk d me . ks d og en god portion dan vi kan hjælpe f.e get ventetid, tålmodighe me er, tal am ns efo tel e sag. Det kræver mang stædighed. ter man ikke forvente ”Selvforskyldte” udgif r til at skulle betale, må stå n ma , ter gif ud i ldt Hvis man er selvforsky el viser. hvad følgende eksemp r, og er man så hjælp fra det offentlige, ikke kender til radiatore n ma or hv d, lan et fra ing Er man f.eks. flygtn t tildelt en stor lejligheldig, at man har fåe to døtre endelig kan hed, så ens kone og er alt i den bedste komme til Danmark, så orden. en betalt á konto, Desværre bliver varm vet reguleret, efter s, og beløbet er ikke ble Det offentlige melder pa n store lejlighed. de i ind t tte fly er n at ma det. Efterregningen borgerservice henviser og Ingen har tænkt over al sk 12.000 kr., som bliver stor. Mere end til os. Vi sørger for, n ilie al m sk fa m so og lp, jæ nth tages ud af en konta 1. der, for ellers ryger de får mad frem til den at betales inden tre måne en 4.000 kr. ud af man ud af lejligheden. i måneden. mange penge, og er families kontanthjælp re fle stuen i Svendborg me, er der ikke Hervé Lognonné, varme inden måneden er om penge til mad. gøre - det er selvBorgerservice kan intet dre løsningsmodeller forskyldt, lyder det. An r e bruges, såsom en meget på en gang, nå kan åbenbart heller ikk e sin gæld, bare ikke så tal be til rne n ge ilie vil fam n r ilie ise henv afdragsordning, for fam pas, og borgerservice Det offentlige melder å. sm så er rne gte n. tæ ind i månede får mad frem til den 1. os. Vi sørger for, at de
“
d e gerne gøre noget ve Vandregning i kummen. Brugeren vill løb et end rm va va og på t, m utæ ko t nde Cisternen var bleve gen kom og vedkomme rre, og først da regnin væ v get stor. Den skulle ble me t r, de sto n r me va t, de t. Regningen me ble pro ger, d ve t ge no gen plus øvrige regnin stuen, blev der gjort t ud. Vi hentede regnin de r de va kte ers nta ell ko r e, de nd ne dkomme betales over tre må llede et budget for ve sti op et Vi er t. g tal da be I g. ve bli nin ftig ord som ventede på at kedes at lave en fornu lyk t De r. ore dit kre ige a. str banker og de forskell i og der er råd til lidt ek har styr på sin økonom ren ge bru et, gå år lvt ha
re”, købt på gaden nger ikke sammen me Dyre abonnementer os: ”Min økonomi hæ r kte nta ko re ge m. ha bru vi til En af varmestuens vi kan se på det”, siger alle dine regninger, så d udt noget på åben me tilb om får ”K n n. ha ha is er hv sig til at sige fra, d go er e ikk n ha at , dnu et nyt mobilabonne Vi ved fra tidligere imod og har tegnet en stå et og e nn kk ku e -pa ikk TV r ere sto en gade. Han har tidlig ng, at han betaler for viser det sig denne ga t, tig tnet telefoner og en rig fas ke to ns s Ga plu nt. re me ellige udbyde sk for tre s ho e els ind en hurtig internetforb 2.000 kr. om måneden. vt bredbånd. Mere end bil mo d me n get af det udstyr, han ha efo tel bil mo Det viser sig også, at no . ist m ion hje ns er pe tag ke Vi fol r. en nemente Mange penge for årsag til de mange abon r va k r, no nte tte me de ne at on og ab , opsiger de de fået, ikke virkede r for at udstyret virker, rge sø . ud og tør ftig nu ara for rep n til ham, bestiller en r ser hans økonomi ige i løbet af nogle månede og af, vn ga får e ikk n ha
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Erstat hetzen med væ rdighed
Af Anette Lauritsen,
korshærsleder i Helsin gør
Målgruppen for indsatse n i Kirkens Korshær er: De mennesker, hvis liv ikke helt formede sig, som de måske havde mennesker, som dagli tænkt sig, det skulle. De gt mødes med fordomm e om hint og meget. De med misbrug og psyk mennesker, som lever isk sygdom eller isolat ion på grund af mang lende økonomiske midle lende netværk eller ma r, der gør det muligt at nghave et nogenlunde an De mennesker, hvor hv stændigt liv. erdagens misbrug og modgang ikke just giv skud til at tænke på, hv er selvværd eller overordan dagen i morgen skal blive bedre end i god dag. dag eller bare blive en Vi møder disse mennes ker. Vi lytter til dem, støtte r og bakker op, vejlede r og giver kærlig omso men må, som de, oftes rg, nærvær og varme, t give op overfor de kra v og regler, de møder sociale system. på deres vej gennem de t Det er svært for dem - som for os - at forstå , at de nu igen skal ige maer. Hvad er det lige, nnem samtaler og skeder har ændret sig, sid en de sidst så eller tal rådgiveren? Intet. Kun te med vejlederen eller mindre mod og færre energier. Men ak. Det hjælper ikk e at klage, for nu som før, du er valgt til ”Proj Socialpolitik er blevet ekt brug for alle”. erhvervspolitik Vi forstår godt, at det ikk e er til at forstå for vore gæster eller beboere, stadig famler i blinde og at det sociale system mener, at et menneske liv, præget af mangeårig eller psykisk sygdom, t misbrug, hjemløshed absolut skal ud på arb ejdsmarkedet. Socialministeren forstå r det, må vi tro, når vi ser hvorledes socialpo mes til erhvervspolitik litikken gradvis omfor. Derfor anses en bevill ing af førtidspension til heller ikke for særlig he de nne gruppe borgere nsigtsmæssigt. En for os dog mulig løsning gelse, udsatte grupper på meget af den ydmy gennemgår. Men nej. Som udgang spunktet må alle gøre sig fortjent – og nyttig for alle! og erindre, at der er bru g Og det er der også. Me n på hvilken måde og i hvilket regi. For er de lige produktive på alle t muligt at alle kan væ tider i livet? re Jeg spørger: ”Kan de t ikke være sådan, at vi i Danmark har økon mennesker bevilomi til, at en gruppe ges ydelser og tilbud i det sociale system, der ikke nødvendigvis relaterer sig til De mennesker, hvor hv erdagens misbrug og arbejdsmarkemodgang ikke just give det, men i stedet r selvværd eller oversk giver mulighed for ud til at tænke på, hvorda n dagen i morgen skal at forblive i det blive bedre end i dag elle sociale system r ba re bl iv e en god dag. med en førtidspension?”. Af Anette Lauritsen, kor shærsleder i Helsingø r Vi ved, at langt de fleste mennesker, de r modtager alders- eller førtidspension, føler sig dermed accepterede, berettigede til dette og hvilket giver værdighed . Hvorimod det at leve som en evig jagt på de på ko ntanthjælp, opleves mennesker, som har me re end svært ved at lev aktivering og kontrol. e op til kravene om Min opfordring er derfo r: Stop den umennesk elige hetz og brug kræ muligheder for dem, de fterne på at udtænke r kan. Det ville være væ rdigt og respektfuldt.
“
/ 15 /
KORSHÆRSPRÆSTER Kirkens Korshær har en nær tilknytning til den danske folkekirke, idet der er tilknyttet 14 korshærspræster til Kirkens Korshærs arbejde. Korshærspræsterne er ansat til enten at dække en bestemt by eller et bestemt arbejdssted. De fungerer både som Korshærspræster og folkekirkepræster.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Tanker fra en ko rshærspræst
Af Jakob Hjørnho lm, korshærs- og hospitals-præst i Horsens Klosters ogn Som Korshærspr æster virker vi bl andt de udsatte, lidende. Det bety de stof- og alkoho der en anden m l-afhængige og de åde at forkynde omgivelserne er sindsevangeliet på, da anderledes. bå de sproget, kultu De udsattes kultu ren og r er præget af, at de er blevet påvir være påvirkede. ket. De er født i og Dels er de påvir ket af livets man under indflydelse og stoffer. ge nederlag og de af at ls er de påvirket Forbindelsen mel af alkohol lem ”ansattekultu ren” og ”udsatteku deres CV. De vil lturen” drejer sig gerne lære, hvor dan vi tænker og om at få fravristet samfund, men vi fungerer, de vil ge dem lukker dem ikke rne integreres i de ind, da vi kun kræ De kender ikke t danske ver CV af dem. til det regelsæt, der er omkring de relsen på en væ t som, ”man” gø rtindegave er sle r i ”ansattekulture t ikke deres beky at have en med. n”. Størmring, da de ikke ve d, at etiketten by Vi er altid kun på der dem besøg i deres ku ltur og kan højest er ikke af ond vil håbe på at blive je fra hverken de en velkommen gæ res side eller vore anderledes, at vi st. Det s, men kulturen aldrig kan blive er bare så grundlæ ordentligt integrer gende opdragelse ggende et i deres kultur. , de har fået af hi Vi mangler den nanden og i oppo menhold, som st grundlægsition til systemer år stærkest, når de ne. De har et un bliver kontaktet af pligten over for ”a ikt samsystemet fra ”ans nsattekulturen” er attedanmark”. Ta én af de grundlæ vshedsggende værdier. Arbejdet i varm estuen og på bæ nken Korshærsgudstje nesten foregår på varmestuen. Hus laves om til et na alteret - TV’et dverbord med lys bliver fjernet og , kors og kalk. Litu mest meningsfuld skænken rgien er skåret in e står tilbage med d til benet, så kun det meget vigtig ladelsesritual (re det allere ekstra elemen d)). Menigheden t: Absolutionen (s har sikkert ikke de ikke er et fast led yndsforn fjerneste fornem af enhver gudstje melse af, at abso neste, for hvor sk har været til en al lutionen ulle de dog vide de mindelig højmes t fra, når de stort se, men jeg syne sammenhæng. set aldrig s, den giver rigtig god mening i en De øvrige kirkelig Korshærse handlinger er sp arsomme. Der er er blevet tvangsfje ingen barnedåb, rnet inden, og br da børnene som yllupper er der og del begravelser. regel så meget få af, m Her er det et kæ en m s pe privilegium so der til gengæld er kendskab til den, m korshærspræst en der skal begraves , at man har et in , og samtidig ka enkelte bruger ko dgående n man som kors mmer herfra med hærspræst sikre nogle ord fra en, Sjælesorgen er m , at den som kendte dere ere basal og har s liv. en anden dimensio oftest for mennesk n. Sjælesorgen i er i akut krise, m ”ansattekulturen” ens det i ”udsatte kende folk ved na er som kulturen” er men vn er sjælesorg. ne sk er i permanent kr M åske er det enes sagt. Han er set, ise. At te gang på denn og kendt, og får e dag, at hans na dermed værdi og også vigtigt at by vn bliver dermed drives de de velkommen, nå r omsorg for sjæ r folk kommer fra dem, når de svig len. Det er afsoning eller be ter sig selv. handling, og ikke Ude i byens rum at svigte giver gadepræstcy klen en anden måde at mødes på. Det giver en mulighed for at møde dem i Stor byens små oase r, som C.V. Jørgensen kalder de t, på deres hjem mebane. På den bænk, som er de res særlige bænk i byens rum. Her kan jeg blive invit At kende fo eret indenfor uden for og har selv lk ved navn kaffe og kage med . er sjælesorg. Guds ubetingede M å kærlighed er lig s ke er det e så fjern og lige så nær i både eneste gan min og deres ku g ltu r. Min kultur og deres kultur på denne d har lige meget br ag, at hans nav ug for tilgivelse, kærlighed, tro, hå n b. Vi er lige fjern b li v e r s t fra a gt. og lige nær det. Det er først og fremmest vigtigt Jakob Hjørn at holde sig for øje som Korshæ h olm, korshæ rspræst. rspræst
“
/ 17 /
DE FRIVILLIGE Der er ca. 8.000 frivillige i Kirkens Korshær. De frivillige er hele grundlaget for, at Kirkens Korshær kan udføre sit sociale hjælpearbejde. Der er flere muligheder for at være frivillig i Kirkens Korshær. Man kan arbejde i en genbrugsbutik eller på et værested eller man kan deltage i kredsarbejdet landet over.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
(Intro) 1)
2)
Frivillige giver kvalitet
Af Kaj Skjølstrup, korsh ærsleder i Odense
I Odense har vi godt 20 0 registrerede frivillige, og dertil kommer en sto gruppe, der hjælper ad r hoc, når der skal løses særlige opgaver. Saml set bidrager de frivillig et e på utallige måder til at gøre Kirkens Korsh mangfoldig og vidtfavn ær ende. Først og fremmes t bidrager de med en uv derlig arbejdsmængde urog en helt nødvendig øk onomi, som gør det mu at hjælpe mange menn ligt esker. Desuden går de ud i deres egne netvæ blandt familie og venn rk er og er ambassadøre r for Kirkens Korshær fortælle om arbejdet og ved at betydningen af at være noget for andre. På den måde er Kirke ns Korshær med helt fremme, hvor der tales meget om betydningen af den frivillige indsats på mange forskellige om der i samfundet. råDe frivillige er ikke kun en nødvendighed – de er også en kvalitet, so gør indsatsen til noget m andet og mere end de t, de ansatte kan. Mangfoldighed og rum melighed I dagvarmestuerne i Pantheonsgade og Nø rregade, natvarmestue i Østergade og byarb n ejdet i Nørregade arb ejder ansatte og friv sammen. Arbejdsopga illige verne er alt fra indkø b, madlavning, samtale opvask, rengøring, tøj r, it, udlevering, servicering osv. De frivillige indgå lyst og evner i de forsk r eft er ellige områder, og er med til at skabe et lev miljø, som er mangfol en de digt og rummeligt. Me d deres indsats er de at gøre Kirkens Korsh med til ær til mere end en ins titution. Her kommer no og arbejder med uden gen at få løn for det. Det giv er brugerne en tro på de er værd at være sa , at mmen med og værd at gøre noget for. De friv kommer som et frisk pu illig e st og skaber den gode forstyrrelse i dagligdag hos de fastansatte, so en m gør, at de beslutning er der tages, de regler laves, er forståelige og der giver bedre mening. So m frivillig på arbejdss derne møder man de me tennesker, som man hjæ lper. Man kan se det direk te, at det man gør, betyd er noget for andre. Men at være frivillig De frivillige er betyder også relationer ikke kun en til n ø andre frivillige og til d vendighed – d de e er også ansatte. Samtidig ind en kvalitet, so går man i et fællesskab me m gør indsatd s e n Kirkens Korshærs bru til noget ande get og mere re. Her brydes fordomm e n e d d e t, de ansatte ka ned, og livet bliver rigere n. , når man giver og får. Kaj
“
Skjølstrup, ko rshærsleder i Odense
/ 19 /
Min oplevelse af Kirkens Korshær Af Minna Tønnes, frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vejle
Mit navn er Minna. Sidste sommer startede jeg som frivillig i Kirkens Korshær. Det er nok det bedste, jeg har gjort længe. Det har været min plan i mange år – at det ville jeg gerne. Manglede bare det sidste puf! Det kom heldigvis. Tænk sig – hver torsdag tager jeg glad ”på arbejde”. Og jo, det er et arbejde. Vi bestiller trods alt noget, den tid vi er der. Vi får ingen løn – i kroner – men en masse glæde med hjem. Jeg har fået lært at betjene et kasseapparat. At betjene alle typer mennesker, som jeg ellers aldrig ville møde. Det er utrolig berigende. Lytter til mangt og meget. Får en sludder om det, kunderne har købt måske. Vi får nye idéer og kunderne føler, håber jeg, at der er nogen, der lytter til dem. Alle skal have samme gode behandling – og det er ikke svært, men naturligt og rart. Indimellem svinger vi måske støvekluden, støvsuger eller flytter lidt om, så der er pænt i butikken. Vi får utrolig meget ros for vores fine udstilling. En stor sidegevinst er også, at jeg har fået kolleger – flinke kolleger! Som nyder, ligesom jeg selv, at være i Kirkens Korshær. At gå blandt brugte ting, som alt sammen har en historie, vækker minder måske. Benene er trætte, når jeg kommer hjem – men jeg er utrolig glad for at være der.
Værested er afhængig af frivilligt arbejde i genbrugsbutikken Af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder i Ringsted
Vi skal drive et værested i Ringsted, et såkaldt lavtærskel tilbud, rummeligt for byens udsatte. Vi skal gøre det ved at inddrage interesserede frivillige borgere, for ellers kan det ikke lade sig gøre økonomisk. Vi modtager årligt et ganske fint driftstilskud fra Ringsted Kommune, som er helt nødvendigt for driften. Vi modtager ligeledes PUF-midler fra Social- og Integrationsministeriet. Herudover skal vi skaffe ret omfattende driftsmidler, som vi blandt andet søger frembragt ved hjælp af genbrug. Også for genbrugets vedkommende gælder, at frivillige er helt afgørende. Den kølige version er naturligvis, at jo færre udgifter, jo større overskud og dermed bidrag til det sociale arbejde i Café Dagmar. En anden, varmere årsag til det ønskværdige i benyttelsen af frivillige, er de talrige sociale og menneskelige gevinster, der affødes deraf. Enkelte borgere ønsker på grund af familiesammenfald eller bekendtskab med en udsat borger og bruger af et værested at give nogle timers arbejde i Café Dagmar. Oftest er denne løsning ikke brugbar, selvom ønsket er forståeligt. Her er Dagmars Genbrug til gengæld et oplagt tilbud. Man yder et stykke samfundsnyttigt, frivilligt socialt arbejde, som kommer brugeren til gode gennem den direkte støtte til Café Dagmar i kraft af den lokale sammenhæng mellem værestedstilbud og genbrugsdrift. Denne oplevelse af sammenhæng er en meget stærk motivationsfaktor for et stort antal frivillige. Frivillige, som typisk er lokale borgere, og som orienterer sig som sådan. Sagt lidt banalt, så kan man i Ringsted-arbejdet se provenuet fra salget af en brugt sofa omsat direkte til socialt arbejde til gavn for byens udsatte i Café Dagmar.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012 Årsberetninger 2012
DET DAGLIGE ARBEJDE Kirkens Korshær har 400 lønnede ansatte, der på varmestuer, væresteder og herberger landet over hver dag gør en forskel for udsatte i Danmark. Kirkens Korshærs byarbejde er repræsenteret i 26 byer, og derfor er de problemer, som medarbejderne ser i deres daglige arbejde, en god indikator for udsattes situation i Danmark. / 21 /
Kampen for ressourcer
Nytter det noget?
Af Poul-Martin Michno, leder af varmestuen i Nørresundby
Af Ellen Birgitte Jensen, medarbejder i varmestuen i Silkeborg
Synlighed er blevet et mantra i en hverdag, hvor der sendes på alle kanaler og bølgelængder døgnet rundt. Også i Aalborg har vi som i alle andre byer et behov for at være kendte for vores arbejde for derved at have sympati og kunne hente ressourcer hos borgerne og hos lokale virksomheder. Den 16. april 2012 udgav Tobias Trier albummet ’Elektrisk Regn’. Denne begivenhed har ikke umiddelbart det helt store med varmestuerne i Aalborg og Nørresundby at gøre. En vågen medarbejder havde dog spottet, at Tobias Triers efterfølgende turné bragte ham til Aalborg den 9. maj. Opgaven var nu at forklare Tobias Trier, hvorfor han ganske uden betaling skulle stille op til en friluftskoncert på gågaden i Aalborg denne dag for at kaste glans og opmærksomhed på Kirkens Korshærs arbejde. Denne overtalelse var dog ikke vanskelig, og med hjælp fra en nærliggende restaurant, blev der brygget masser af god kaffe til de forbipasserende. En flot flyer om varmestuernes arbejde og muligheden for at bidrage med frivilligt arbejde blev trykt kvit og frit på et lokalt trykkeri og kunne således omdeles sammen med dampende varm kaffe og toner og tekster fra en veloplagt Trier på en kølig efterårsdag i Aalborg centrum. Tobias Trier brugte ganske uopfordret flere af pauserne mellem musiknumrene på at nævne og rose Kirkens Korshærs indsats for udsatte mennesker. Det var vi faktisk ret glade for - og stolte af! Et forfriskende anderledes arrangement blev således til og afviklet på basis af en spontan idé og på Kirkens Korshærs gode navn og omdømme.
Jeg kender en historie om en lille dreng, der sad ved strandkanten og sorterede sneglehuse. Én for én tog han dem op og nærstuderede dem, for dernæst at smide dem, der havde en levende snegl i, ud i vandet igen. En mand kom forbi og spurgte, hvad han lavede. ”Jeg redder snegle!” sagde drengen. ”Det er jo håbløst. Du sidder på en bunke med mindst 10.000 sneglehuse. Det nytter jo ikke noget!” Drengen holdt et sneglehus med en levende snegl i op: ”For denne snegl nytter det!”, udbrød han og smed den ud i havet igen. Hvad nytter vores arbejde egentlig i varmestuen? Er der nogen, der kommer ud af deres misbrug overhovedet? Er der nogen, der kommer videre? Disse spørgsmål støder jeg ofte på, når jeg fortæller, hvor jeg arbejder. Så vores succes-kriterium må være, at nogen kommer ud på den anden side, stoffrie, alkoholfrie, får bolig, arbejde osv. Men vi kan også anskue det fra en anden vinkel, og det gør jeg ofte ved at stille nogle modspørgsmål: Nytter det noget at give en portion varm mad til en, som intet har og et bad til en, som alligevel snart skal dø? Nytter det at hjælpe en op i vores genbrugsbutik efter et par rene underbukser, fordi han simpelthen kun ejer det, han står og går i? Nytter det at byde velkommen ind i varmen til en stærkt beruset, der trænger til et hvil på en sofa? Ja, selvfølgelig nytter det. For den enkelte, lige der i nuet, da nytter det selvfølgelig. Da giver det mening, og vi kan aldrig vide, hvor stor betydning de små ting har for den enkelte fremover. Vi kan kun tro på, at et smil og en snak, noget dejlig mad og imødekommenhed nytter. Jeg tror på virkningen af de helt små ting.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Ny start gennem udslusning Af Ebbe Fosgerau, leder af Slusen, Dianalund
Det er så meget oppe i tiden at snakke om udvikling og bevægelse. Verden ville se mærkelig ud, hvis der ikke var udvikling. Det er godt, at der er udvikling og bevægelse og ikke alt det gamle er godt. Men det er nu alligevel ikke så tosset også at trække lidt i bremsen ind imellem og holde fast i det, der fungerer. Holde fast i dagligdagen. Vi prøver i Slusen at hjælpe mennesker, der har siddet i fængsel, tilbage til tilværelsen. Tilbage til alt det, man skal kunne, for at kunne begå sig. Men det er vigtigt at have sjælen med. Jeg tror, at vores beboere har brug for, at tingene ikke går alt for stærkt. Mennesker, der har siddet fængslet igennem længere tid og bliver løsladt, kommer ud til en tilværelse langt fra den, de var en del af tidligere. Meget er forandret og skal man pludselig være med helt fremme igen, risikerer man at knække nakken.
“
Svigt livet igennem Vi har plads til fire beboere på Slusen, og der har gennem det sidste år været 14 … mange har været udsat beboere gennem Slusen. Bl.a. har vi haft for svigt igennem livet og en del udstationerede fanger boende. Udstationerede fanger er fanger, der især barndommen. udsluses tre måneder før endelig løsladelse eller tre måneder før løsladelse på Ebbe Fosgerau, leder af Slusen halv eller nedsat tid. Vi ser det som en rigtig vigtig opgave for Slusen at tage imod disse mennesker, fordi vi mener, at vi kan give dem en meget bedre udslusning til frihed, end hvis de blev løsladt direkte fra fængslet. Når man sådan i løbet af et år lærer mennesker at kende, der har siddet inde for forskellige forbrydelser, giver det meget indsigt i den kompleksitet af muligheder og udfordringer, vi som mennesker bydes. Vi spørger aldrig ind til de forbrydelser, der ligger bag deres fængselsophold, men vi får det tit at vide alligevel. Her oplever vi, at mange har været udsat for svigt igennem livet og især barndommen. Det betyder på ingen måde, at vi synes, at forbrydelser er i orden. Men det giver en forståelse for, at mennesker kan ende i situationer og livssituationer, der gør, at det ender sådan. Det er så her, vi på Slusen prøver at give vores beboere en ny start. En start, der bygger på tillid. En start, hvor man ikke føler svigt, hvor man tør stole på andre - og måske endda på systemet.
/ 23 /
ARRESTHUSARBEJDET Kirkens Korshær har tre medarbejdere, som besøger landets arresthuse og taler med de indsatte. Det sker i et formaliseret samarbejde med Kriminalforsorgen, men arresthusmedarbejderne er ikke en del af fængselssystemet. Derfor kan den indsatte tale med medarbejderen om alt, der rører sig i den indsattes liv. Arresthusmedarbejderne har tavshedspligt.
Svære samtaler i lukkede rum
Kirkens Korshærs arresthusmedarbejdere arbejder hver dag med at give plads til store samtaler blandt de indsatte i landets arresthuse. Af Lisette Leth-Andersen Når de tre arresthusmedarbejdere i Kirkens Korshær hver dag tager på arbejde, ved de sjældent, hvad der venter dem. Deres job består i at besøge og tilbyde samtaler og sjælesorg til indsatte i de danske arresthuse, som er varetægtsfængslet for alvorlig kriminalitet. Altså mennesker, som er under mistanke, men ikke dømt. - Vi besøger de personer, som andre hører om i nyhederne og som er på forsiden af aviserne, som Ove Lauritsen, formulerer det. Han er arresthusmedarbejder på Fyn. De tre arresthusmedarbejdere er sat stævne for at fortælle om deres arbejde – i den grad, de nu kan. De er nemlig bundet af tavshedspligt, og den værner de nænsomt om. Men karaktertrækkene ved arbejdet, og hvad de kan bidrage med i de indsattes liv, vil de gerne tale om.
Tid til samtalen
Som kendetegnende ved andre arbejdspladser i Kirkens Korshær er noget af det, de tilbyder: tid til en
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
fordomsfri samtale, der kan indeholde alt fra småt til de store spørgsmål og derved måske en lille smule lindring i et ellers hårdt liv i arresthuset. - Det er det, vi skal. Og vi skal have mod til at være der, uden at kunne gøre noget særligt, for det kan vi ikke, forklarer Stig Kofoed, der besøger arresthusene på Sjælland og øerne. - Det handler om at kunne være i nuet, uddyber Jens Anders Brogaard. Det er et vigtigt grundvilkår, for at vi kan udføre vores arbejde. Vores opgaver er at give plads til den store samtale, som kan indeholde hvad som helst. Jens Anders Brogaard har Midt- og Nordjylland som sit arbejdsområde.
Ensomheden er blevet større
Med plads til 1.150 indsatte i de danske arresthuse, er der nok at tage sig til. Det lille team på tre medarbejdere besøger hver løbende 12 arresthuse året rundt. De mennesker, de besøger, lever qua deres varetægtsfængsling meget isolerede. Noget, den hårdere kurs over rockerproblematikken, har været med til at forstærke, fortæller Stig Kofoed.
Årsberetninger Årsberetninger 2012 2012
- For at undgå hvervning i fængslet, har man adskilt rockerne fra de andre indsatte. Det begrænser fællesskabsmulighederne. Der er f.eks. begrænsning på, hvor mange, der må være i et fælles lokale som gymnastiksalen, og det begrænser fællesskaber. Ove Lauritsen supplerer sin kollega med det retoriske spørgsmål: - Hvad sker der med et menneske, som er indespærret 23 timer i døgnet? En varetægtsfængsling i dag, varer som regel oftere seks måneder end tre. Imens er deres situation, at de kan stå til livstid eller løsladelse. Derfor hører arresthusmedarbejderne ofte, at selv om de indsatte siger, at de har haft et hårdt liv, så fortæller de, at varetægtsfængslingen er det værste, de har oplevet.
Svært at tilgive sig selv
Det kan være stort som småt, de indsatte gerne vil tale om, hvis de ønsker besøg. Derudover kan arresthusmedarbejderne også hjælpe de indsatte med praktiske opgaver som at læse et brev højt eller skrive et brev. Men det bliver ofte til samtaler om eksistentielle ting. Om, hvor svært, hvis ikke umuligt, det er at tilgive sig selv for årsagen til, at man sidder i arresten. - Vi taler ofte med folk om, hvordan de kan leve med det her resten af deres liv, fortæller Ove Lauritsen. Eller hvordan familien udenfor kan leve videre med det. Der hænger nemlig ofte billeder at børn i cellerne, og de indsatte er helt klar over, at den hårdeste straf er
den, som de, der er udenfor, får. Familien og børnene.
En slags konflikthåndtering
Fordi arresthusmedarbejderen har tavshedspligt og ikke er en del af fængselsvæsenet, giver det den indsatte et frirum at tale i. - Vi kommer uden nogen form for magtanvendelse. Vi har hverken uniform eller nøgler. Det gør samtalen mulig. Personalet i fængslet ser derfor ofte arresthusmedarbejdernes besøg som en form for konflikthåndtering eller lynafledning, fortæller Jens Anders Brogaard. - Folk får lov til og mulighed for at tale og dermed få luft af ballonen. Jeg har f.eks. hørt vagter sige ”det er så dejligt, at du kommer, fordi du har tid til at tale med de indsatte.” Men tid er nødvendigt, hvis man skal lave ordentlig sjælesorgsarbejde.
Ingen er ligegyldig
Og de tre mænd er ikke i tvivl om, hvad deres besøg betyder for de indsatte. Det er ikke bare noget, de indsatte ser frem til, men også noget, der giver dem nogle holdepunkter i varetægtsfængslingen. - De indsatte skriver nogen gange i deres kalender, når vi har været der, fortæller Ove Lauritsen. Jens Anders Brogaard supplerer. - Folk føler sig ligegyldige. Det er det, vi kan være med til at opretholde, at folk ikke er.
/ 25 /
GENBRUGSBUTIKKERNE Kirkens Korshær driver ca. 240 genbrugsbutikker fordelt i hele landet. Indtjeningen fra butikkerne udgør en stor del af budgettet for det sociale arbejde, som Kirkens Korshær udfører. Genbrugsbutikkerne havde i 2012 en omsætning på 109 mio. kr.
e g in n r e k S r te s e V i k ti u Ny b
ærsleder i Svendborg Af Vibeke Bjørk, korsh at der ikke er langt fra i Kirkens Korshær, er, e ejd arb t mi d ve på r pris En af de ting, jeg sætte e, p, fordi der var frivillig g. lin nd tanke til ha nbrugsbutik i Stenstru ge en r til r ste ale Ve i lok en e ds lej d at bmand Ma I oktober 2011 var vi ve , så vi tog kontakt til kø de lle dri len er. fta mb jea ce Le 5. de rådet. butik. Vi tog kontakt d. der stod på spring i om e leje hans købmands vill at isor nogle tal i et rev på lik res nb vo he tte d sa me Skerninge kede fornuftig, vir n se pri da og , lge sæ butikken til genbrugsKøbmanden ville helst Projekt ’Køb købmands af. ere rlig då e ikk et kk nesty 8. december. regneark, og det blev reg ekstraordinært møde d. et d ve t de srå ær rsh gt Ko inge for at handle hus. butik’ blev derfor forela og jeg til Vester Skern ny hn e Jo n, lse Nie ns nd Je var der råd til, at lægg Dagen efter tog forma let ned og på plads. Så nd ha en for af n re se eje pri r v va ble vi kning p. Sådan gik det til, at Efter en times kaffedri re taget med nyt tagpa are rep og n ke tik bu i varme ind ster Skerninge City. dejlig ejendom midt i Ve
gøring og indretning. Tre På plads på tre uger med maling, hylder, ren løs e led ok kn e All . rne Korshærs historie. D. 21. marts fik vi nøgle en ny epoke i Kirkens til op t e ren dø slå vi e kunn albefolkningen. Hurtig uger senere d. 14. april vet godt modtaget i lok ble er ld n ho ke rt tik sto bu et at , ed se tilm at tikken, og i dag er der I dag er det glædeligt skulle til for at drive bu r de e, illig friv tal an t kom der de r Skerninge de første vikarer tilknyttet. fra Svendborg til Veste res r kø e ull sk rer va at t, butikken. Ligeledes ha Vi havde nok forvente et afleveret effekter til åd mr gt. alo gli lok da t fra k en fol åb r r lde ét ha fire timer, butikken ho måneder, men fra dag aratet klinget lystigt i de pp ea ss ka og n ke ok både dørkl illige. den stor blandt de friv Humøret er højt og glæ
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012 2012 Årsberetninger
Genbrugsindsats gav et godt år i Vejle
Af Jens Lundsg aard, korshærsle der
i Vejle 2012 var et rigtig godt år, set alene ud fra omsætninge tikkerne i Flegmad n i genbrugsbue i Vejle. Salget slog tidligere reko var der således rder. I 1. kvartal et mersalg i forh old til 1. kvartal procent. 2011 på over 20 Den store fremga ng må bl.a. tilskr ives folderen ’Det så dagens lys i slu er spild’ som tningen af 2011. At folderen blev skete i et samar fremstillet, hvilket bejde mellem no gle frivillige fra G af rådsmedlemm enbrugscentret, erne og så vores et webmaster Jimm på møbler. Henov y, skyldtes mange er en periode på l to uger i september Genbrugscentret, 2011, oplevede at der stort set ikk e kom møbler in uden kørsel til en d. Der var dage hele dagen! Til sa mmenligning har været mellem én der overvejende og to ugers vent etid på at få vare lageret blev gulve r afhentet. Og på t fejet helt ud i kr og ene, når der nu va det. Det var ikke r mulighed for sket før, og beky mringen for at de påvirke omsætnin tte ret hurtigt ville gen – når der ikk e kom nye varer ikke være noget i butikken, ville de at sælge – såede r idéen til folderen At folderen, der . blev omdelt i ca. 7. 000 eksemplarer sogne omkring år i fire af Vejles sskiftet og i 1. kv artal af 2012, så øgede omsætnin lidt uventet endd gen var en positiv a sidegevinst. Der i butikken igen. kom også møble r Året forinden ha vde flere medarbe jd ere udtalt, ”at nu nok også nået fo r hvor meget, de var grænsen r kan omsættes fo ning også giver r”, da øget omsæ øget arbejde. Det ter derfor ingen mange knoklede hemmelighed, at for at få endern e til gik stærkt. Effekt at nå sammen, en af den omdelte da det rigtig folder var størst omsætningen va i 1. halvår, hvor r mere normal i 2. halvår. Metal og papir ga v kroner Andre tiltag har også medvirket til øget omsætnin arbejde med at so g. Således har et rtere metal til skro t åbnet en ny indt solgt metal for sm ægt, idet der blev å 20.000 kr. Et an det tiltag var at sæ bøger til papirgen lge kasserede brug, i stedet fo r at køre dem på Dette har givet en forbrændingen. indtægt på ca. 3. 500 kr. Generelt må det siges, at det er på alle områder, fokus for detaljer man skal have for at øge den sa m le de omsætning. O på detaljer har g denne fokus en engageret m edarbejdergruppe udvist og i fælle i begge butikker sskab udført et solidt og flot arbe 2012 solgt for go jde. I alt blev de dt og vel 3 million ri er kroner i de to en fremgang på butikker, hvilket er ca. 6 procent i fo rhold til 2011.
/ 27 /
KREDSARBEJDET Nye, såvel som velkendte, aktiviteter er nævnt i de tre landssekretærers årsberetninger fra kredsarbejdet, som nedenstående er uddrag fra. I Nord er et fadderskabsprojekt blevet etableret og det samme er en omstrukturering af kredsene i Syd. I Øst fremhæves de aktive strikkedamer, som udmønter sig i både hyggeligt samvær og flotte varer til Kirkens Korshærs bod i Tivoli.
l å m e m m a s n e m , e s Nye kred
, landssekretær Syd Af Lone Kofod Jensen ste 100 år. I den forr vi taget hul på de næ ha , 12 20 ret så um ilæ Efter flotte fejringer i jub dote. fortælle jer en lille anek e et par af mine børn bindelse vil jeg gerne mme tanter. Jeg havd fro ne mi af en s ho g dt på tallerkenen og Engang var jeg på besø d bordet. Rodede run ve nt pæ lt he e ikk d sa så strengt på ham og med. En af drengene rnløse tante nok. Hun ba n mi fik kt un sp tid et ved bordet. rokkede på stolen. På e til, at han sad sådan sig e vill d Gu at e ed tro n arede tvært: ”Ja han spurgte, hvad han mo d ind i bordskikken, sv Gu e nd bla at til nt va r Min søn, som ikke va t!” en, hvor vi sammen finder vel nok på noge e gør vi her i Korshær mm sa t de og t, ge no på Ja, han finder vel nok ste 100 år. uden sygesikringshar taget hul på de næ udenlandske hjemløse or hv e, rud de os for g 1. april, og politikerne For der er stadig god bru kalenderen nu skriver di for n, de ga på ve so at de allermest udsatte i kort bliver smidt ud for stadig være talerør for vil Vi år. for t ve ble re . så mener, at det må væ ingen andre kæmper for for de mennesker, som r vi valgt at e ha mp ng kæ ga vil om Vi d. ste lan før r i det he er det, at vi tyd be os s ho r He . os nogle større kredse. Men vi vil også forny , så de bliver en del af se ed rkr sto re nd mi de or man kan udveksle omstrukturere nogle af alle frivillige et sted, hv e yd tilb at om e sk øn et kredsenes funktion. Det har vi gjort ud fra g er jo netop en del af slin ek dv su m nu skal ind i nogle ing far Er er. erfaring uktur. Både de af jer, so str e ny i n de od im dt go skal tage imod de nye Vi håber, at I vil tage lleger og I andre, som ko e illig e friv ml e ga ny t de de i ts mø sa nye sammenhænge og n. Tak for jeres store ind Tag godt imod hinande e. ds kre de en ter sis ek jeres i det nye. år og god arbejdslyst
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger Årsberetninger 2012 2012
Aktive stri kkedamer
Af Heiner Lützen A nk, landss ekretær Ø st En af de ting, som e r k de mange aktive strik ommet for at blive keklubber. havde jeg i region Ø st er se For et pa r månede middag sa lv den fornøjelse a r siden t tilbringe mmen me e d 15-20 s klubberne trikkere i N n hyggelig efterer først o y k g øbing F. S fremmest at mødes trikke på. Både en hygge li fo g r dem, de f.eks. fra og skøn m r kender h butikken, åde in men også takt har ti for dem, d anden i forvejen, l Kirkens er ellers in Korshær. Derudove gen konDer er pla r kommer d s til alle. ud af mød der også m erne. Tæp per, sokke ange gode og varm vinterkuld r og vante e ting e, socialt r, udsatte sk også man al leve i vin der varmer i den ge, gode ter efter v salgbare ti Kirkens K inter. Men ng, der ka orshær nu n sælges i d i fl e re år har h Rundt om en bod, a k skellige lo ring i region Øst m ft ved Tivolis julema ødes man kale aktiv rked. iteter, til a ge frivillig til markeri e til forrrangeme ng på de nter i strik t lokale b jubilæum kekre ibli og til bas arer og ju otek af Kirkens Ko dse, markere, le rshærs stuer. Alle at Kirkens er de me Korshær organisati d er en stæ on. Tak ti til at rk, lokalt l alle. forankret
Fadderskab skal udby gge samarbejde
Af Dorte Tranberg-Krab , landssekretær Nord
I februar 2012 startede Kirkens Korshær, med hjælp fra Folkekirkens styrke tilknytningen og udviklingsfond, projektet samarbejde med folke ’Fadderskab’, der skal kir kens menigheder. Am at bruge en 3-årig 50 bitionen er ikke ny, me procent projektstilling n håbet er, at man ved på relationen mellem folke allerede gode forhold. kirken og Kirkens Korsh ær, kan udvikle det Projektet udfolder sig p.t. i tre stifter i region Nord. Hensigten er at mere i Kirkens Korshær få menighedsrådene til s arbejde og mere aktiv at involvere sig endnu t at støtte og bakke op I første halvdel af 2013 . fik alle menighedsråd i Aalborg, Viborg og Aa derskab til et korshær rhus stifter derfor et tilb sarbejde i nærmeste by ud om at tegne et fad. Fadderskabsinvitatio lægger op til mere dia nen er et centralt eleme log, samarbejde og fag nt i projektet, fordi den lig udveksling mellem so breve blev sendt af ste gnet og et lokalt korsh d, og henover de sidste ær sarbejde. I alt 1.431 må neder har flere menighe Det er den naturligste dsråd vist interesse for ting i verden, at folkekir fadderskabstanken. kens menigheder støtte også brug for konkret r det kirkelige, sociale støtte fra menighedsråd arb en ejde. Men vi har e og vil gerne skabe en folkekirken. Bruger ma debat om, hvordan res n i et sogn flere penge so på urc de mere finkulturelle arr erne forvaltes i så kunne man nok overv angementer i forhold til eje om det kan gøres den sociale indsats, anderledes. Medmenne liggende for en kristen skelig omsorg og støtte kirke. bør være et hovedanTillige med fadderskab stilbuddet har Kirkens Korshær det seneste inspirationsmøder i ud år arrangeret og vil fre valgte provstier med dia mover også arrangere konien og kirkens socia konale aktiviteter synli le indsats i fokus. He ggjort og Kirkens Korsh r bliver forskellige diaær får lejlighed til at præ relation mellem menig sentere arbejdet og læ hed og korshærsarbe gge op til en styrket jde . Desuden har vi med en frivillige i storkredsudv workshop internt sidste algene til i kredsarbejd et år forsøgt at få de at arbejde med på at styrke folkekirken. samarbejdet mellem Kir kens Korshær og
/ 29 /
NYE UDFORDRINGER Mange af Kirkens Korshærs herberger og varmestuer har driftsoverenskomst med den lokale kommune. Men nogle vælger det fra - som Sønderskovhjemmet på Lolland. I København mærker varmestuer og væresteder en øget tilstrømning af hjemløse migranter. Det førte i 2012 til etableringen af rådgivningscentret Kompasset.
Første år uden driftsoverenskomst Af Flemming Jantzen, forstander Sønderskovhjemmet Toreby L.
Året 2012 har været det første år, efter at Sønderskovhjemmet opsagde en tidligere driftsoverenskomst med Guldborgsund Kommune. Det har givet os mange nye opgaver, vanskelige beslutninger og en del besvær. Det har mest været det administrative, der har givet bøvl, f.eks. skulle vi mange steder registreres på ny, og ting, der plejede at virke, forsvandt fra den ene dag til den anden. Der måtte laves nye løsninger. Men det er løst, og nu er hverdagen næsten som før. Men også kun næsten. For vi har fået vores fulde frihed tilbage, og det føles godt på en selvejende institution, som snart har 100 år på bagen. Friheden betyder for os, at vi kan gøre arbejdet på vores egen måde, sådan som vi synes, det skal være, uden at vi skal rette os efter fælles standarder i en stor kommune. Det betyder ikke, at vi kan slippe for at overholde lovgivning og bekendtgørelser, for det skal vi. Men vi skal ikke underlægges andres metoder og standarder. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvad vi må og skal i vores arbejde, men hvordan vi gør det. Det er vel i ordets bedste betydning frihed under ansvar. Mere ansvar, men frihed Man kan også sige frihed, men mere ansvar. Vi er nu overladt til os selv, og har ikke nogen steder at gå hen, hvis vi har brug for hjælp. Det er vores eget ansvar, at der hele tiden er penge i kassen, at vi er forsigtige, men samtidig får gjort det nødvendige, at vi holder igen, og tænker nogle år frem, for hjemmet skal også stå om mange år. Adskillelsen fra kommunen har på den måde givet mere klarhed over økonomien. Det kan virke utrygt og risikabelt at stå alene, og man kan med rette spørge, hvordan vi tør gøre det. Om ikke vi burde sikre os bedst muligt? Men sagen er, at bestyrelsen og ledelsen følte, at hjemmets eksistens var truet i det kommunale fællesskab og derfor var nødt til at handle. Og som Søren Kierkegaard skriver: ”Vi kan aldrig vide noget med sikkerhed. Vi kan tro noget og vælge at handle ud fra den tro. Vi må handle, selvom vi ikke ved, hvad det medfører. Tilværelsen er risikabel.” / KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Rådgivning skal aflive myter
Af Susannah L. Sønderlund, leder af Kompasset, Kbh. Efteråret 2012 besluttede Styrelsen i Kirkens Korshær at bevilge projektpenge til oprettelsen af et rådgivningscenter for hjemløse migranter i København. Efter en intens planlægningsfase kunne Kompasset åbne for brugere d. 7. januar 2013. Rådgivningscentret Kompasset henvender sig til hjemløse migranter uden registrering i Danmark, dvs. personer uden f.eks. udlændinge- eller CPR-nummer. Vi hjælper brugerne med at navigere i det danske samfund, særligt i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet og information om rettigheder og registrering. Et stigende antal udenlandske migranter er søgt til Danmark gennem det sidste tiår. EU-udvidelsen mod øst og senest den økonomiske krise, hvor jobsøgende migranter er begyndt at søge fra syd mod nord, har skabt et stort pres på byens privatdrevne varmestuer og natcaféer. Personalet oplever her en storm af spørgsmål om hvordan og hvor, man kan søge arbejde? Hvor kan man sove? Hvordan anskaffes et skattekort eller et ’yellow card’? Hvor henvender man sig, hvis alle ens papirer er blevet stjålet? Frivillige rådgivere taler ti sprog Desperationen og usikkerheden er stor, og der cirkulerer mange myter om muligheder og rettigheder i Danmark. I Kompasset ønsker vi at komme de falske forhåbninger og forventninger til livs, inden en alvorlig social deroute bliver en realitet. Kompasset drives af to medarbejdere, som organiserer og vagtsætter de fagstærke, flersprogede frivilligrådgivere.Tilsammen taler de ti sprog og repræsenterer en mangfoldig gruppe med en hverdag som jurastuderende, sosu-assistent, journalist, socialrådgiver, pensionist eller antropolog. De frivillige kaster sig beredvilligt over komplekse problemstillinger og hver løst opgave er også en læreproces, hvor alle bliver klogere. Hverdagen er desværre præget af mange nedslående rådgivninger, men de skuffende beskeder bliver givet grundigt og på en omsorgsfuld måde. Rådgivningen har åbent tre dage om ugen 3-4 timer ad gangen. Der kommer mange forskellige mennesker ind ad døren, men fælles for dem alle er en målrettet forespørgsel, der bl.a. omhandler information om arbejdstilladelse, oprettelse af bankkonto, registrering, sager om arbejdsretlige krænkelser og muligheder for hjemrejse. / 31 /
Sammendrag af Kirkens Korshærs regnskaber 2012 INDTÆGTER Tilskud og gaver ………………………………………………………. 13.280.469 Testamentariske gaver ………………………………………………... 6.217.157 Kredsarbejdet …………………………………………………………. 22.032.092 Andre genbrugsbutikker, loppemarkeder m.v. ……………………….. 30.489.955 Betaling for ophold på herberger, lejre, hjem m.m. ………………….. 7.050.558 Tilskud fra det offentlige ……………………………………………... 46.100.162 Offentlige tilskud til institutioner med driftsoverenskomst ………….. 92.221.171 Årsmærker ……………………………………………………………. 24.985 Renter …………………………………………………………………. 838.205 Andre indtægter ……………………………………………………….. 7.476.656 225.731.410 UDGIFTER Korshærsarbejdet i København ………………………………………. 62.535.649 Korshærsarbejdet i Aalborg …………………………………………... 20.781.329 Korshærsarbejdet i Brønderslev ……………………………………… 1.545.261 Korshærsarbejdet i Esbjerg ………………………………………….... 2.105.051 Korshærsarbejdet i Fredericia ………………………………………… 609.555 Korshærsarbejdet i Havnbjerg ………………………………………… 456.210 Korshærsarbejdet i Helsingør …………………………………………. 2.603.967 Korshærsarbejdet i Herning …………………………………………… 7.569.930 Korshærsarbejdet i Holbæk …………………………………………… 2.403.913 Korshærsarbejdet i Holstebro ………………………………………… 3.925.485 Korshærsarbejdet i Horsens …………………………………………... 1.383.922 Korshærsarbejdet i Odense …………………………………………… 17.569.867 Korshærsarbejdet i Randers …………………………………………... 13.512.920 Korshærsarbejdet i Ringsted ………………………………………….. 2.505.286 Korshærsarbejdet i Roskilde ………………………………………….. 3.189.344 Korshærsarbejdet i Silkeborg …………………………………………. 4.201.001 Korshærsarbejdet i Slagelse ……………………………………………. 5.954.063 Korshærsarbejdet i Svendborg ………………………………………… 2.591.163 Korshærsarbejdet i Sønderborg ……………………………………….. 7.304.528 Korshærsarbejdet i Vejle ……………………………………………… 6.101.073 Korshærsarbejdet i Viborg …………………………………………….. 3.255.394 Korshærsarbejdet i Århus ……………………………………………... 38.283.715 Arresthustjenesten ……………………………………………………... 1.808.083 Slusen ………………………………………………………………….. 1.019.593 Landsarbejdet ………………………………………………………….. 9.726.241 Hovedkontoret for den fælles administration ………………………….. 3.957.106 Renter …………………………………………………………………… 466.718 Andre udgifter …………………………………………………………. 1.187.249 228.553.616 Balance ……. .. ……..…………………………………………..……… -2.822.206 225.731.410
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012
Sådan bruger vi pengene Kirkens Korshær havde i 2012 samlede indtægter på knap 226 mio. kroner. Pengene kommer bl.a. fra de frivilliges indsats i kredsarbejdet og genbrugsbutikkerne, private gaver og donationer. Vi bruger 93 procent af alle indsamlede midler til at hjælpe ensomme, hjemløse, psykisk syge, fattige, misbrugere og andre udsatte i Danmark. De resterende 7 procent bliver brugt til administration, udvikling og oplysning. Tak for ethvert bidrag
udgifter
Administration 2% Landsarbejde 4% Øvrige udgifter 1% Socialt arbejde 93%
indtægter
Øvrige 3,7% Driftsoverenskomst 41,85 Se de hele regnskabet for 2012 på Tilskud fra det off. 20,43% kirkenskorshaer.dk Tilskud og gaver 8,65% Under økonomi Kredsarbejde 23,27 % Bet. for ophold m.m. 3,12 %
Se hele regnskabet på
kirkenskorshaer.dk under økonomi / 33 /
STYRELSE, RÅD OG UDVALG LANDSTYRELSEN Formand: Sognepræst Birgit Bouet Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby. Pastor Anne Slinger, Kulsviervej 95B, 2800 Lyngby. Pastor Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby 7950 Erslev.
Helsingør: Inger Hansen, formand, Merete Hjort, Birte Fritzen, John Wilmer Petersen, Birthe Rud Hansen, Bent Møller, Tine Johansen, Jørgen Ingberg Henriksen, Anette Lauritsen, Anni Andreassen Pedersen. Herning: Hanne Østergaard, formand, Astrid Sangild, Elsebeth Elmholdt, Poul Erik Bollerup, Inge Holm, Zita Madsen, Hanne Ottow, Verner Madsen.
Næstformand, rådsmedlem Niels Otto Maibom, Lindevej 7, 8260 Viby.
Holbæk: Samuel Leth-Larsen, formand, Bjarne Hansen, Poul Dengsøe, Sigrid Diness, Kim Sørensen, Niels Hjort, Annalis Andersen, Eva Nielsen, Hans Pedersen og Kjeld Lundorf.
Hans Ejnar Esbensen, Bøgevej 1, 8382 Hinnerup.
Horsens: Landsstyrelsen fungerer midlertidigt som korshærsråd.
Poul Quist Jørgensen, Brøndgade 6A, 4000 Roskilde.
Holstebro: Anne Lise Holst Jensen, formand, Jens Emil Viftrup, Børge Holdgaard, Søren Nielsen, Niels Jørgen Lundsgaard, Linda Hatfeldt, Jens Bjerg, Pernille Rise Bloch.
Rådsmedlem Tove Tolstrup, Skolesvinget 30 8240 Risskov.
Ian Ørtenblad, Bygaden 37, 6780 Skærbæk Keld B. Rasmussen, Bjerregaards Bakke 16 7884 Fur Korshærschef Helle Christiansen, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. Sekretær for Landsstyrelsen: Administrationschef Lene Andreasen.
STORKREDSENES REGIONSUDVALG Regionsudvalg nord: Kirsten Busk, formand, Ellen Oddershede, Hans Ejnar Esbensen, Erik Pedersen, Anni Sørensen, Kurt Jørgensen, Marianne Vandel, Lis Dalum Sahl, Poul Erik Christensen Regionsudvalg Syd: Inga Gravesen, formand, Hedda Hermansen, Ian Ørtenblad, Grete Storm Marie Laursen, Sonja B. Kaasgaard-Olesen, Rita Husted Hansen, Viggo Kaspersen Regionsudvalg Øst: Ruth Davidsen, formand, Birgit Bouet Friis, Inge Marie Andersen, Helle Jørgensen, Jette Thomas, Solvieg Staal, Rie Graff Nielsen
LODSEDDELUDVALG:
Anne Slinger, formand, Hedda Hermansen, René Lasson, Anni Sørensen, Sune Wessel. Vibeke Lind, Jesper Rønn-Simonsen, Lene Andreasen
KORSHÆRSRÅD & UDVALG:
København Bestyrelsen, Herberget, Hillerødgade: Poul Qvist Jørgensen, formand, Lise Steffensen, Jens Eriksen, Bjørn Bendorff, Marianne Wentrup, Kristina Johansen. Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter (KKUC): Torben Larsen (formand), Anne Andersen, Ole Pass, Peter Ege, Sofie Hæstorp Andersen. Odense: Lars Rand Jensen, formand, Karin Boll, Inger Hjuler Bergeon, Jan Buttrup-Larsen, Janne Svärd, Jørgen Findsen, Frank Lindegaard Nielsen, Hanne Brennecke, Mogens Lindum, Jan Lund Petersen, Kaj Skjølstrup, Peder Thyssen, Heinz Wolf. Herberget: Anders Larsen, formand, Susanne Ydo, Kaj Skjølstrup, Niels Erik Kjær Larsen. Randers: Korshærsrådet: Per Schultz-Knudsen, formand, Gunhold Husum, Irene Elmquist, Berta Brix Sørensen, Alic Mølbak, Solveig Steen Schultz. Byudvalget: Anne-Dorthe Bugge, formand, Line Hage, Jørgen Møller, Carl Kristensen, Jens Aage Andersen, Karen Kviesgaard. Kirkens Korshærs Institutionstilbud: Per Schultz Knudsen, formand, Gundhild Husum, Bertha Brix Sørensen, Solveig Steen Schultz, Alf Daugaard Sørensen. Ringsted: Henrik Fuglsang-Damgaard, formand, Merete Andersen, næstformand, Oluf Petersen, John Bech, Teddy Pedersen, Michael Grøtta Raasig.
Brønderslev: Inger Nielsen, formand, Henning Sørensen, Gerda Kaa, Astrid Hummelmose, Karl Ejner Nielsen, Arne Hansen, Helle Toftegård.
Roskilde: Jens Arendt, formand, Uffe Kornerup, Gunder Gundersen, Signe H. Olesen, Frank Ramskov, Rune Viberg, Tove Kildegaard Jensen, Gitte Dueholm.
Esbjerg: Ingelise Wenzel, formand, Frede Dalum, Linda Roslyng, Sand Kirk, Lars Erik Johansen, Lilli Holm, Marianne Struck Pedersen, Peter Kent Starup
Silkeborg: Jens Folmer, formand, Birger Rask, Susanne Kolby Rahbek, Leif Lund, Uffe Gaarde, Niels Poulsen, Ilse toft, Hanne Østergaard, Birgith Johansen, Mogens Olsen.
Fredericia: Mariane Sloth, formand, Claus Skov Christensen, Conny Lynge, Bjarne Dahlmann, Ernst Andersen, Kirsten Povlsen, Lissi Graversen, Jens Peter Skovmose.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Slagelse Kommune: Hanne Hansen, formand, Christina H. Ørskov, Birthe Larsen, Egon Henriksen, Keld Martinsen, Paul Vis-
Pr. 30/6-2013
by, Inger Schmeltzer, Elise Sørensen, Kurt Thomsen, Søren Christensen. Svendborg: Jens Nielsen, formand, Asger Bent Bjerre, Inge Moritzen, Anne Grethe Thestrup, Inger Schlichtkrull, Troels Lindtner, Johnny Hansen, Hervë Lognonnë, Vibeke Bjørk. Herberget Alberta, Sønderborg: Niels Otto Maibom, formand, Jesper RønnSimonsen, Kaj Jensen, Dorthe Lambertsen, Ingelise Ceresa Jensen. Byudvalg Sønderborg: Birgit Hummel, formand, Svend Aage Andersen, Gidde Skriver, Annette Birk-Sørensen Byudvalg Havnbjerg: Ole Werth Sørensen, formand, Kirsten Christiansen, Aage Johansen, Inger Bierbaum, Marga Petersen, Birgit Schultz, Karen Sandvei. Vejle: Søren Due, formand, Tommy Mølgaard, Jenny Sørensen, Hanne Lise Hestbech Rasmussen, Erik Nielsen, Birthe Aagaard Jensen, Harry Lindved, Bettina Bøgelund Skjølstrup, Jens Lundsgaard. Viborg: Erik Jørgensen, formand, Henning Lund, Inger Thejl Schultz, Karen Kjellerup, Annalise Larsen, Line Brødsgaard, Henrik Rask, Hans Kristian Jørgensen, Karsten Nissen, Kirsten Greve, Mads Bæk. Aalborg: Jens Jørgen Rasmussen, formand, Niels Christian Kobbelgaard, IngeLise Thomsen, Bente Weberskov, Inger Beyer, Peter Overgaard, Kurt Freiheit, Lena Bentsen, Poul Jensen, Eva Lillelund, Finn Christiansen, Jonas Jakobsen. Udvalg for Varmestue Aalborg og Nørresundby og natvarmestuen: Mette Roskjær, Steen Erik Løvgreen, Arne Andersen, Grethe Holmriis, Anne Mette Enemark. Udvalg for Skurbyen: Mette Roskjær, formand Arne Andersen, Anders Petersen, Niels Christian Kobbelgaard. Familiearbejdet: Hanne Christensen, formand Else Nygård, Inger Beyer. Udvalget for Gårdprojektet: Allan Størner, Jens Nielsen, Arne Fischer, Birthe Marien Hvirvelkær, Inge-Lise Thomsen. Herberget: Bente Weberskov, konstitueret formand, Agnete Brink, Karen Pedersen, Heine Bach, Keld Kollerup Kvist, Ove Sørensen, Steen Engelbrechtsen, Pouli Pedersen,. Aarhus: Tove Mikkelsen, formand, Tove Tolstrup, Gerda Schjørring, Niels Otto Maibom, Annelise R. Lassen, Jørgen Lasgaard, Jesper Bønning, Jette Sølvhøj, Christian S. Kougaard, Kristian Bork Sørensen, Morten Aagaard. Udvalget for byarbejdet: Tove Mikkelsen, formand, Niels Otto Maibom, Gerda Schjørring, Tove Tolstrup, Jørn E. Sand, Annelise R. Lassen, Jørgen Lasgaard.
Årsberetninger 2012 Helligsølejren: Jens Hansen, Ove Lauritsen, Holger Laursen, Preben Nørgaard, Grete Mølgaard Odde, Henning Thorsen.
3120 Dronningmølle Kirkens Korshærs Genbrug, Dronning Mølle Strandvej 550A., Tlf. 48 47 02 12
Bestyrelsen for forsorgshjemmet Tre Ege: Kristian Bork Sørensen, formand, Jesper Birkler, Tina Skrædderdal, Lars Horskær Madsen, Keld Danielsen, Jesper Bønning, Tove Dalager, Bettina Schjødtz Bech, Rene Skau Björnsson, Jette Sølvhøj.
3200 Helsinge Elefanten, Østergade 30. tlf. 48 79 22 60.
Slusen, Dianalund: Anton Eg Andersen, formand, Annette Raaschou van der Star, Orla Janum, Jon Skjold Henriksen, Ebbe Fosgerau, Mogens Aaby.
3400 Hillerød Kirkens Korshærs Antikvariat og tøjudsalg, Møllestræde 3A, tlf. 48 22 22 24.
GENBRUGSBUTIKKER 1400 København K Genbrugsen, Torvegade 53, tlf. 32 57 71 44. 1950 Frederiksberg Kirkens Korshærs Genbrug, Hostrupsvej 4B, tlf. 22 21 56 27. 2000 Frederiksberg Genbrugsen, Falkoner Alle 32-34. tlf. 35 39 56 27. 2100 København Ø Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Vennemindevej 47C, tlf. 88 28 78 89. KKs Genbrugsbutik, Strandboulevarden 63, kld.tv, tlf. 35 42 41 02. KKs Genbrugsbutik, Vennemindevej 47C, tlf. 88 38 78 89. 2200 København N Lille Mollerup, Blågårdsgade 31C, tlf. 33 33 85 70. 2300 København S Genbrugsen, Englandsvej 8, tlf. 32 97 28 44. 2400 København NV KK Shop, Frederikssundvej 22, tlf. 35 81 18 40. KK Genbrug, Antikvariat, Møbelgenbrug og Tøjudlevering. Drejervej 6, tlf. 35 81 28 80. 2610 Rødovre KKs Genbrugs, Rødovrevej 352, tlf. 36 70 74 55.
3390 Hundested Mælkebøtten, Nørregade 33, tlf. 47 98 47 91.
3480 Fredensborg Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Jernbanegade 16, tlf. 48 48 24 20. 3720 Åkirkeby Kirkens Korshærs Genbrug Torvet 12, tlf. 56 97 58 18 3730 Nexø Kirkens Korshærs Genbrug, Brogade 5, tlf. 56 49 16 02. 4000 Roskilde Genbrugsbutikken, St. Højbrøndstræde 4, tlf. 46 30 50 13. KKs Genbrug, Munkebro, tlf. 46 37 44 13. Møbelsalget, Ringstedvej 35. Dit og Mit, Bygaden 78B, Svogerslev, tlf. 20 34 83 62. 4100 Ringsted Dagmars Genbrug, Sct. Knudsgade 3, tlf. 57 61 16 84.
4700 Næstved Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug, Fabriksvej 26, tlf. 55 74 85 45. 4760 Vordingborg Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug, Krondrevet 8A, tlf. 55 37 09 94. 4800 Nykøbing Sjælland Kirkens Korshær Møbelgenbrug, Vendersgade 22-24, tlf. 40 21 10 54. 4840 Nørre Alslev Kirkens Korshærs Genbrug, Langgade 10, tlf. 54 43 54 46. 4880 Nysted Kirkens Korshær, Wichmandsvej 19A.
4920 Søllested Billigboden, Hovedgaden 17, tlf. 54 94 22 24.
4230 Skælskør Kirkens Korshærs Genbrugscengter, Tøj og Møbler, Værkstedsvej 2, tlf. 58 19 85 45. 4270 Høng Kig Ind, Hovedgaden 57, tlf. 58 85 19 39.
4293 Dianalund KKs Møbelhal, Industri Vest 21, tlf. 58 28 64 46. KKs Lysproduktion, Bakkevej 13, tlf. 58 24 52 45.
3100 Hornbæk Nicks Genbrug, Sauntevej 22 B, tlf. 49 70 08 38.
4690 Haslev Billigboden, Jernbanegade 48A, tlf. 56 31 70 78.
4220 Korsør Genbrugsbutikken, Brogade 4, Genbrugsbutikken, Motalavej 60, tlf. 25 72 03 59.
2700 Brønshøj Brønshøj Messe, Frederikssundvej 187 A, tlf. 38 28 35 48.
3000 Helsingør Nicolaigårdens Genbrug, Tøj og Møbler, Rosenkildevej 33, tlf. 49 21 93 28. Kirkens Korshær Genbrug. Klostergade 7A.
4681 Herfølge Genbrugshjørnet, Stationsvej 1A, tlf. 56 27 51 15.
4900 Nakskov Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Søndergade 13, tlf. 54 95 00 48.
4291 Ruds Vedby KK Kontakt og Genbrugscenter, Rudsgade 35, tlf. 58 26 10 91.
2970 Hørsholm Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Duevej 1, tlf. 45 76 76 80.
4600 Køge Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Valdemarshaab 10. Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Strøby Egede Center 5, tlf. 56 25 12 52.
4200 Slagelse Genbrugsbutikken, Løvegade 68, tlf. 58 53 47 11.
2640 Hedehusene VORES BUTIK, Hedehuscenteret, Hovedgaden 429. tlf. 46 59 48 10.
2720 Vanløse KKs Genbrug, Jydeholmen 2A, tlf. 38 79 20 48.
4500 Nykøbing Sj. Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Algade12, tlf. 59 33 99 01. Kirkens Korshærs Genbrusbutik Brændergården 12, tlf. 59 91 95 10.
4300 Holbæk KK Tøj & Tinghuset samt Møbelgenbrug, Havnevej 46-48, tlf. 59 44 20 11. Pusterummet, Havnevej 46, tlf. 22 48 68 62. KKs Genbrugscenter, Tåstrup Møllevej 17, tlf. 21 65 06 50. 4400 Kalundborg Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Stejlhøjvej 38A og 38B, tlf. 59 51 01 06. 4450 Jyderup Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Skarridsøgade 53, tlf. 50 59 22 40.
4930 Maribo Tøj & Ting, Østergade 16, tlf. 54 78 40 40. 4960 Holeby Genbrugshjørnet, Vestervej 3A, st., tlf. 54 60 64 30. 4990 Sakskøbing Mælkebøtten, Rådhusgade 13, tlf. 54 70 70 87. 5000 Odense C Kasse 1, Overgade 27, tlf. 65 91 67 61. Albani Genbrug, Albanigade 19, tlf. 65 91 51 62. Kirkens Korshærs Genbrug, Nørregade 48, tlf. 66 12 92 42. 5200 Odense V Højstrup Genbrug,Højstrupvej 20, tlf. 66 18 26 37. 5250 Odense SV Kirkens Korshær Møbelgenbrug, Dalumvej 28, tlf. 66 12 35 88 44 5300 Kerteminde Kirkens Korshærs Genbrug, Langegade 17, tlf. 65 32 36 36. 5330 Munkebo Munkeboden, Bycentret 104, tlf. 65 97 78 99.
/ 35 /
5400 Bogense Passagens Genbrug, Hotelpassagen 14, tlf. 96 46 54 00
Kramboden, Goethesgade 6, tlf. 74 42 38 72.
6862 Tistrup Genbrugsgalleriet, Torvet 2, tlf. 75 29 99 86.
5450 Otterup Jernbanegade 31, tlf. 64 82 60 50.
6430 Nordborg Genbrugsen, Havnbjerg Center 5, tlf. 74 45 20 46.
5463 Harndrup Fjelsted Genbrug, Jægersmindevej 12A, tlf. 64 88 10 69.
6440 Augustenborg Kirkens Korshærs Genbrug, Storegade 25, tlf. 74 47 44 43.
6900 Skjern Tøj & Ting, Bredgade 83, tlf. 97 35 40 68. Genbrugsbutikken, Østergade 85. 6920 Videbæk Kirkens Korshærs Genbrug, Søndergade 13-15, tlf. 97 17 23 36.
5600 Fåborg Korshærens Genbrugsbutik, Lagonis Minde 15 B, tlf. 62 61 10 30.
6510 Gram Slotsbyens Genbrug, Kirke Alle 9, tlf. 74 82 02 04.
6950 Ringkøbing Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Algade 13C, tlf. 97 32 01 40.
5700 Svendborg KK Genbrug, Nyborgvej 5, tlf. 62 22 23 28. Genbrugslageret, Østre Havnevej 15, tlf. 62 22 23 28. KK Genbrug, Møllergade 40, tlf. 62 22 23 28
6520 Toftlund Kirkens Korshærs Genbrug, Søndergade 26, tlf. 74 83 11 16.
6960 Hvide Sande Møbelgenbrug Alt Til Boligen, Numitvej 3, tlf. 97 31 10 89.
6534 Agerskov Tøj og Ting, Hovedgaden 8.
6980 Tim Kirkens Korshærs Genbrug, Hovedgaden 3, tlf. 97 33 09 23.
5750 Ringe KK Genbrug, Jernbanegade 18, tlf. 62 62 10 70. 5762 Vester Skerninge KK Genbrugshjørne, Fåborgvej 33, tlf. 62 24 10 34. 5800 Nyborg Korsgades Genbrug, Korsgade 2, tlf. 65 31 84 29. 5900 Rudkøbing Genbrugspassagen, Sidsel Bagers Gade 4, tlf. 62 51 36 96. 6000 Kolding KK Genbrug, Låsbygade 15, tlf. 75 53 57 62. Vonsild Genbrugsbutik, Terlingsalle 2, Vonsild, tlf. 22 45 53 95.
6560 Sommersted Brugt & Billigt, Storegade 119. 6600 Vejen Genbrugshjørnet, Frederik den 7. gade 16, tlf. 75 36 33 00. 6630 Rødding Kirkens Korshær Genbrug, Rytterdam 4, tlf. 73 84 19 10. 6650 Brørup Kirkens Korshærs Genbrug, Nørregade 2, tlf. 75 38 42 00. 6670 Holsted Storegades Genbrug, Storegade 59, tlf. 76 78 18 76. 6690 Gørding KK Genbrug Nørregade 46, tlf. 75 17 76 12.
6100 Haderslev Tøj & Ting, Jomfrustien 25A, tlf. 74 52 45 36.
6710 Esbjerg V Kirkens Korshærs Genbrug, Sædding Ringvej 2, tlf. 75 18 08 11.
6200 Åbenrå Tøj & Ting, Vestergade 5, tlf. 74 63 07 00. Genbrug Vest, Stegholt 3, tlf. 73 63 10 22.
6740 Bramming Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Nørregade 30.
6270 Tønder Genbrugshjørnet, Richtensgade 6, tlf. 74 72 31 70. Tøj-Ting og Møbler, Ludvig Andresensvej 53, tlf. 74 72 74 63. 6300 Gråsten Kirkens Korshærs Genbrug Borggade 5, tlf. 61 31 51 92. 6330 Padborg KK Genbrugsbutik, Torvegade 3, tlf. 74 67 01 60. 6360 Tinglev Tøj & Ting, Centerpladsen 23, tlf. 74 64 20 11.
6753 Agerbæk Korshærens Genbrug, Storegade 26, tlf. 75 19 61 04. 6760 Ribe Nørremarkens Genbrug, Industrivej 22, tlf. 75 42 10 87. 6780 Skærbæk Storegades Genbrug, Storegade 16, tlf. 74 75 00 25. 6800 Varde KKs Genbrug, Nordre Boulevard 86B, tlf. 75 21 26 14.
7000 Fredericia Eritsø Genbrugsbutik, Brovadvej 7, Erritsø, tlf. 75 92 55 51. Taulov Genbrug, H. C. Ørstedsvej 1. 7100 Vejle Tøjbutikken & Genbrugscentret, Flegmade 10-12, tlf. 75 82 71 40. 7160 Tørring Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Torvegade 17. 7182 Bredsten Bredsten Genbrug, Ballevej 4-6, tlf. 75 88 16 12. 7190 Billund Kirkens Korshærs Genbrug, Søndermarksvej 206, tlf. 75 35 47 52. 7200 Grindsted Kirkens Korshærs Genbrug, Vestergade 136, tlf. 75 32 02 75. Filskov Genbrug, Amtsvejen 56, Filskov, tlf. 25 48 59 04. 7280 Sdr. Felding Genbrugsbutikken, Bredgade 20, tlf. 97 19 99 39. 7323 Give Genbrugshjørnet, Borgergade 18, Thyregod, tlf. 75 73 73 02. 7400 Herning KK Genbrug, Bredgade 54, tlf. 97 22 09 36. Børnehjørnet, Betaniagade 18, tlf. 97 22 46 36. Lind Genbrugsbutik, Svinget 1, tlf. 97 22 56 36. KK Genbrug, Tjelevej 28D, Tjørring, tlf. 97 10 01 36.
6823 Agerbæk Kirkens Korshær, Vestergade 5.
7430 Ikast Kirkens Korshærs Genbrug, Strøget 23, tlf. 97 15 26 20.
6372 Bylderup Bov Engvejens Genbrug, Engvej 4, tlf. 74 76 19 70.
6830 Nørre Nebel Lunde Genbrug, Lundtangsvej 8, Lunde, tlf. 75 28 91 19.
7470 Karup Frederiks Genbrugscenter, Nyrupsvej 3, tlf. 86 66 20 51.
6400 Sønderborg Rodekassen, Brogade 7, tlf. 74 43 30 43. Møbelgenbrug, Vølundsvej 10, tlf. 74 43 61 74.
6840 Oksbøl Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Vestergade 9.
7480 Vildbjerg Vildbjerg Genbrug, Lysgårdvej 24, tlf. 23 62 03 21.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Årsberetninger 2012 7490 Aulum Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Kirkegade 6, tlf. 97 47 13 63.
8370 Hadsten Tingstedet, Stationsstræde 4, tlf. 41 18 73 50.
8723 Løsning Kirkens Korshærs genbrug, Vestergade 5, tlf. 75 79 06 50.
7500 Holstebro KK Genbrugsbutik, Stationsvej 22, tlf. 97 41 22 74. Møbelbutikken, Skivevej 24, tlf. 40 13 02 52. Skave Genbrug, Viborgvej 257, tlf. 97 40 44 47.
8382 Hinnerup KKs Møbelgenbrug, Læsøvej 8, tlf. 86 91 01 30.
8766 Nørre Snede Genbrugeren, Horsensvej 1.
7570 Vemb Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Nørregade 15. 7650 Bøvlingbjerg Kirkens Korshærs Genbrug, Fårevej 49A, Fåre. 7673 Harboøre Kirkens Korshærs Genbrug, Skolegade 22. 7680 Thyborøn Thyborøn Genbrug, Bredgade 29. 7700 Thisted Falsbjerg Genbrugscenter, Falsbjergvej 20, tlf. 96 18 40 40. Vilsund Genbrug, Parkvej 28, tlf. 97 93 19 90. 7755 Bedsted Thy Kirkens Korshærs Genbrug, Vestervig 112. 7770 Vestervig Kirkens Korshærs Genbrug, Klostergade 45. 7800 Skive Kirkens Korshærs Genbrug Viborgvej 11 C, tlf. 97 52 62 13. 7860 Spøttrup Kirkens Korshærs Genbrug, Vestergade 1, Balling. 8000 Aarhus C Nål og Tråd, KK Gaven og Møbellageret Nørre Allé 25, tlf. 86 12 56 66. Rodekassen, Frederiks Alle 117, tlf. 86 12 62 37. KK Tøj, Fredensgade 29, tlf. 86 13 22 34. Jolly KK , Vestergade 37, tlf. 86 12 56 46. Børnebutikken, Nørregade 42, tlf. 86 18 85 96. 8200 Aarhus N Genbrugscentret, Jens Baggesens Vej 84, Tlf. 86 19 91 23. 8220 Brabrand Kirkens Korshærs Genbrug, Edwin Rahrs Vej 77, tlf. 86 26 26 11. 8240 Risskov KKs Genbrug, Vestre Strandallé 47, tlf. 86 17 70 73. 8300 Odder Igenbrug, Rosensgade 35. 8305 Samsø Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Viemosevej 2A, Tranebjerg, tlf. 86 59 00 44. 8340 Malling Genbrug, Bredgade 59. 8355 Solbjerg Solbjerg Genbrug, Solbjerg Hovedgade 77, tlf. 87 48 33 03.
8400 Ebeltoft Kirkens Korshærs Genbrug, Jernbanegade 17, tlf. 87 52 08 04. Møbellageret, A. Knudsensvej 8.
8800 Viborg GenbrugsTorvet, Vesterbrogade 9, tlf. 86 61 33 92. Genbrugsen, Farvervej 19 C, tlf. 86 61 31 38.
8450 Hammel Genbrugshjørnet, Østergade 27, tlf. 86 96 24 21.
8830 Tjele Ørum Genbrug, Vestergade 26, Ørum, tlf. 87 99 12 92.
8462 Harlev J. Kirkens Korshærs Genbrug, Gl. Stillingvej, 456, tlf. 87 48 07 87.
8832 Skals Genbrugshjørnet, Gl. Skolevej 9A, tlf. 40 14 99 28.
8464 Galten Kirkens Korshærs Genbrug Østergårdsvej 4, tlf. 86 94 67 68
8840 Rødkærsbro Ibrugigen, Søndergade 42.
8471 Sabro Tilst Genbrug, Græsvangen 8, Mudelstrup, tlf 86 24 27 22 8500 Grenå Bohave, Strandgade 19, tlf. 86 32 20 08. Kirkens Korshærs Genbrug, Østergade 25, tlf. 86 32 19 09. 8520 Lystrup Genbrugscenter, Sønderskovvej 4, tlf. 86 22 55 62. Lystrup Møbel Genbrug, Møgelgårdsvej 39B 8543 Hornslet Kirkens Korshærs Galleri, Eskerodvej 18, tlf. 86 99 50 50. 8544 Mørke Mørke Genbrugsbutik Ebeltoftvej 7, Tlf. 21 79 88 53. 8581 Nimtofte Kirkens Korshærs Genbrug, Torvet 1, tlf. 87 74 66 61. 8600 Silkeborg Genbrugshjørnet, Hostrupsgade 23, 86 82 09 91. Bazaren, Tindbjergvej 1, Virklund.
8850 Bjerringbro Kirkens Korshærs Genbrug, Brogade 49 A-D 8870 Langå KK Genbrug, Bredgade 34, tlf. 86 46 20 47. 8900 Randers Tøj & Ting, Kirkegade 15, tlf. 86 43 35 43. Kirkens Korshærs Genbrugsbutikker, Vestertorv 16, tlf. 86 42 03 80. Rytterknægten, Marienborgvej 28, tlf. 86 41 08 78. 8963 Auning Genbrugsen, Østergade 17. 9000 Aalborg Kirkens Korshærs Genbrug Sundholmen 19, Tlf. 98 12 07 37. kk@genbrugaalb@gmail.com Reberbanegade 29, Tlf. 98 31 74 53 Varmestue og genbrugsbutik, Østerbro 20, tlf. 98 13 94 37. Børnehjørnet, Danmarksgade 21, tlf. 98 11 02 98. 9240 Nibe Genbrugsshoppen, Genboløsgade 6, tlf. 98 35 35 43.
8643 Ans KKs Genbrug, Vestre Langgade 2D, tlf. 86 87 04 94.
9280 Storvorde Kirkens Korshærs Genbrug, Engvej 49, Sejlflod.
8653 Them Silkeborgvej 15, tlf. 86 82 07 08.
9293 Kongerslev Kongensgade 37, tlf. 98 33 28 11.
8654 Bryrup KK Regnbuen, Hovedgaden 40.
9300 Sæby Sæby Genbrug, Søndergade 38, tlf. 98 46 28 80.
8660 Skanderborg Højvangsgenbrug, Højvangens Torv 8, tlf. 86 57 22 00. KKs Genbrug, Industrivej 1e, Stilling, tlf. 86 57 14 86. 8680 Ry Skanderborgvej 26, tlf. 87 88 08 18. 8700 Horsens KKs Genbrug, Spedalsø 66, tlf. 75 61 00 02. Second Hand Shop, Kippervig 8, tlf. 21 53 59 86. Genbrugshjørnet, Sønderbrogade 57, tlf. 75 61 82 66. Antikvariatet, Fugholm 4, tlf. 75 61 39 77.
9310 Vodskov Kirkens Korshærs Genbrug, Vodskovvej 57, tlf. 98 29 23 33. 9330 Dronninglund Købmandsgårdens Genbrug, Nørregade 7, tlf. 98 84 25 03. 9370 Hals Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Torvet 13H, Tlf. 98 25 25 60. 9440 Åbybro Genbrugsbutikken, Vestergade 7, tlf. 98 24 41 69. / 37 /
Du finder kontaktoplysninger til de lokale ledere, korshærspræster m.v. på: kirkenskorshaer.dk under kontakt.
9500 Hobro Genbrugscenter, Adelgade 56B, tlf. 98 51 22 43. Klejtrup Genbrug, Viborgvej 1, Klejtrup. 9520 Skørping Kirkens Korshærs Genbrug af Indbo, Møllevej 1A. 9530 Støvring I brug igen, Jernbanegade 10, tlf. 96 86 00 92. Kirkens Korshærs Genbrug, Torvet 3. 9600 Aars Hornum Genbrug, Jernbanegade 1B, Hornum, tlf. 98 66 14 26. 9610 Nørager Kirkens Korshærs Genbrugs, Jernbanegade 8, tlf. 98 55 20 90. 9640 Farsø Hvalpsund Genbrug, Tingvej 2, Hvalpsund. Møbelfabrikken, Illerisørevej 10, Hvalpsund.
SKJERN (Skjern-Tarm-Videbæk) Elin Trend Jensen, Irisvej 10, 6900 Skjern, tlf. 9863 4042. ODDER Bente Grønfeldt, Sønderbakken 3, 8300 Odder, tlf. 8654 2054.
SAMSØ Karen Marie S. Jensen, Skolebakkevej 42, Brundby, 8305 Samsø, tlf. 8659 2261.
Vestsønderjylland Formand: Ian Ørtenblad, Bygaden 37, Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf. 7475 2030.
SKANDERBORG (Skanderborg-HørningRy-Galten) Kirsten Olsen, Skanderupgade 9, 1h, 8660 Skanderborg, tlf. 8657 1532.
Vejen - Billund Formand: Jane Sognstrup, Møllebakken 1, 6683 Føvling, tlf. 7539 8003.
IKAST-BRANDE (Ikast-Nr.Snede-Brande) Gustav Madsen, Smedebakken 109, 8600 Silkeborg, tlf. 86851592.
9700 Brønderslev Kik Ind - Sofahjørnet, Østergade 122, tlf. 98 82 16 11.
NORD- OG SYDDJURS Jan Smidt, Tved præstegård, 8420 Knebel, tlf. 8635 2144.
9760 Vrå KKs Genbrug, Sønder Allé 36, tlf. 98 98 02 36.
THISTED (Thisted-Hanstholm-HurupHvidbjerg-Struer) Ellen Oddershede, Idrætsvej 9, 7752 Snedsted, tlf. 9793 4443. JAMMERBUGT (Fjerritslev-Brovst-Aabybro-Pandrup) Birte Langdahl, Østergade 61, 9690 Fjerritslev, tlf. 9821 1084.
9870 Sindal KKs Genbrug, Vestergade 11, tlf. 98 93 43 83.
MORS Thorkild Nielsen, Valmuevej 4, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 9772 3409.
9900 Frederikshavn Pulterkammeret, Suensonsgade 71B, tlf. 98 43 88 03.
VESTHIMMERLAND (Farsø-Aars-Løgstør) Inge Jervad, Ullerupvej 7, Aggersund, 9670 Løgstør, tlf. 2693 2120.
9982 Aalbæk KKs Genbrug, Industrivej 24, tlf. 96 79 34 36.
REBILD SYD (Nørager-Aalestrup) Anni Sørensen, Højlyngen 7, Simested, 9620 Aalestrup, tlf. 98649079.
NORD. Storkredse: LEMVIG (Lemvig-Harboøre-Thyborøn) Anders Kruse, Engvej 8, 7673 Harboøre, tlf. 9783 4060.
SYD. Storkredse: Varde Formand: Knud Andreasen, Hestkærbrovej 8, 6823 Ansager, tlf. 75297339/30297339.
9690 Fjerritslev Genbrugsbutikken, Søgade 11, tlf. 98 21 14 22.
STORKREDSE
Herning Marie Madsen, Trehøjevej 29, 7480 Vildbjerg, tlf. 97 13 25 54.
FAVRSKOV (Hadsten-Hinnerup-Hammel) Lis Stidsen, Postvej 69, Foldby, 8382 Hinnerup, tlf. 8698 7597.
MARIAGERFJORD (Mariager-HadsundArden) Poul Erik Christensen, Sallingvej 13, 9500 Hobro, tlf. 98520236.
9850 Hirtshals Jørgen Fibigersgade 14 st., tlf. 98 94 12 20. Kirkens Korshærs Møbelgenbrug, Nørregade 29.
NETVÆRKSKREDSE:
REBILD NORD (Skørping-Støvring) Kristine Jersin, Nibevej 191, Ø. Hornum, 9530 Støvring, tlf. 9838 5092. HJØRRING-FR.HAVN Erik Pedersen, Mejlingvej 80, 9900 Fr.Havn, tlf. 4098 4716.
RINGKØBING (”Ringkøbing-egnens Storkredsudvalg” Ringkøbing-Tim-Hvide Sande) Hanne Mathiessen, Høbrovej 12, 6950 Ringkøbing, tlf. 9733 5440.
Trekanten Formand: Bodil Rasmussen, Baldersvej 10, 6640 Lunderskov, tlf. 6049 0363. Haderslev Formand: Benedikte Bock Pedersen, Ribe Landevej 17, 6100 Haderslev, tlf. 7452 8005. Aabenraa Formand: Christine Nielsen, Hedebyvej 26, 6330 Padborg, tlf. 7467 3554. Nordfyn Formand: Vakant Sydfyn Formand: Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg præstegård, Rewentlowsvej 4, 5600 Faaborg, tlf. 6265 1121. ØST. Storkredse: Guldborgsund Jacob Blans, Tømmervænget 8, 4850 Stubbekøbing, tlf. 54 44 24 30. Bornholm Erik Frigaard Mogensen, Lykkevej 9, 3720 Aakirkeby, tlf. 56 97 48 29. Faxe Ruth Davidsen, Hyrdehøjen 5B, 4690 Haslev. tlf. 56 31 08 26. Næstved Inger Marie Andersen, Hovedgaden 33, Tornemark, 4262 Sandved, tlf. 55 45 92 62. Sorø Kirsten Rasmussen, Søskovvej 14, 4180 Sorø, tlf. 57 18 80 75. Hillerød Pt. ingen formand Lyngby-Taarbæk Pt. ingen formand
Årsberetninger fra Kirkens Korshær 2012 Indstik i Korshærsbladet nr. 4, 23. august 2013.Tekst: Ansatte og frivillige i Kirkens Korshær Redaktion: Lisette Leth-Andersen, Fotos: Vibeke Lind, Jeanne Kornum, Søren Østerlund og Lisette Leth-Andersen Layout: Andebyreauet, Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Læs mere om Kirkens Korshær på kirkenskorshaer.dk
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Vi hjælper udsatte i Danmark
– og vi har brug for din støtte! Bliv støttemedlem af Kirkens Korshær og hjælp os til at kunne hjælpe hjemløse, misbrugere og psykisk syge i hele Danmark. kirkenskorshaer.dk
Foto: Hans Ejnar Esbensen Tekst: Lisette Leth-Andersen
Fællesskab, samtale og et bibelord til eftertanke, mens man vandrer – det er essensen af korshærsvandringen.
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
/ F oto r e p o r tag e /
Vejret var med de friske vandrere, der nok forstod at passe på solens stråler – og reklamere for Kirkens Korshær samtidig.
Undervejs på ruten var der indlagt gudstjenester. Genbrugsbutikker, kredse og enkeltpersoner på ruten leverede eftermiddagskaffen.
Med omkring 15 kilometer tilbagelagt dagligt, var der godt gang i fodbadene.
Fra Viborg til Mariager på
gåben 55 personer deltog på turen enten alle dage eller på kortere strækninger. Deltagerne repræsenterede både varmestuer, projekter, kredse og genbrugsbutikker fra hele landet.
For 5. år i træk trak vandreglade korshærsfolk støvlerne på og vandrede en uge. Tanken bag ’Kirkens Korshær vandrer’ er at udtrykke solidaritet med de mennesker, hvis liv er en lang og opslidende vandring med misbrug, hjemløshed, psykiske lidelser eller andre hindringer på vejen. Vandringen fandt sted i dagene dagene 2.-8. juni, og det var i år region Nord, som stod for arrangementet.
Årets rute udgik fra Houlkær Kirke ved Viborg og gik derefter over Rødding, Ørum, Vammen, Lindum, Klejtrup og Hobro til Mariager.
/ 41 /
Til eftertanke af Johannes Holst Hansen
Foto: JHH
Høst Der er noget fascinerende over en kornmark. Det er lige til at blive i godt humør af at stå og se hen over en gul kornmark, hvor hver plante nærmest strutter af liv. Synet er ikke mindre smukt, når kornmarken bevæges af vinden og ser ud som noget levende. Kornmarken er også et flot syn, når den lige er høstet og er blevet til en stubmark. Mod den blå august- og septemberhimmel lyser stubmarken flot op og er et fantastisk syn. Selvom stubmarken er smuk, er der alligevel noget vemodigt ved den. Der er ikke liv i stubmarken som i kornmarken, og stubbene bølger ikke i vinden. Stubmarken minder os om, at sommeren er ved at være forbi. Nu varer det ikke længe, førend solcremen skal erstattes af lange underbukser, og sommer og sol erstattes af kulde og mørke: Og der vil gå lang tid, inden vi igen kan nyde synet af de flotte kornmarker og de selvlysende stubmarker. Stubmarkerne minder os også om, at vi er forgængelige. Tiden går, og vi går som bekendt med. Billedlig talt er vores liv som kornmarken. Vi spirer frem, vi lever vores liv, bærer kerne eller frugt, og det hele ender med den endelige høst. Kornmarken kan minde os om, at livet er i bevægelse, at livet er spændt ud mellem fødsel og død, og at ”jorden en dag skal gå sin runde uden mig”, som digteren Benny Andersen siger det. Når vi holder høstgudstjeneste, er der især én salme, som altid bliver sunget. Det er Grundtvigs ”Nu falmer
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
skoven”. Salmen begynder med vemodet: Nu falmer skoven, fuglestemmen daler, storken har forladt landet, og med den også svalen. Stubmarkerne får også det vemodige frem i Grundtvig. Han tænker med glæde tilbage på, hvordan marken om sommeren ”bølged nys som guld med aks og vipper bolde” Men hele det flotte sommersyn var i september afløst af: ”der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde”. Men Grundtvig bliver ikke ved det vemodige. For godt nok er det vemodigt at se sommeren forsvinde, men der er noget, der får ham til at se positivt på det hele. Og det er tanken om alt det, der kommer ud af markerne, alt det der kommer ud af høsten: ”I vor lade og vor lo der har vi nu Guds gaver”. Høsten er beviset på, at det gode altid vinder til sidst. At det ikke stopper ved den sorte muld og de golde stubbe og at der ”efter vinter kommer vår, med sommer korn og kerne”. Tanken om alt, hvad der er blevet høstet, fylder Grundtvig med livslyst og glæde. Når vi synger med på ”Nu falmer skoven”, så bliver Grundtvigs ord gjort til vores. Så bliver der sat ord på vores vemod over den svundne sommer, ligesom vi også får mulighed for at synge om glæden ved, at livet år efter år gror omkring og mellem os. Og måske kan synet af de smukke kornmarker og lysende stubmarker få os til at se underet i livet og få os til at glæde os over det i taknemmelighed. Sognepræst Lars Berg Thomassen, Odder.
Himmel og jord
For år tilbage boede vi en overgang til leje i stuehuset til en gammel gård, hvor der var en fantastisk frugthave. Tre gode pæretræer i espalier på gårdspladsen, fire blommetræer, to store valnøddetræer og en mængde hasselnødder. Men æbler havde vi flest af. Jeg har ikke tal på, hvor mange æbletræer, vi havde, men der var mange, og de gav godt af alle mulige gode sorter. Det begyndte i august med store, lysende gule sommeræbler, der skulle høstes og bruges inden for længe, og så var der alle de andre, Ingrid Marie, Filippa, ananasæbler mange sorter, som jeg ikke kender navnet på. Vi havde æbler, der kunne gemmes vinteren over og bruges helt frem til april. En Guds velsignelse af æbler. Vi havde også kartofler i urtehaven, så vi spiste jævnligt æbleflæsk hele efteråret! Min mand er tysk, så hos os hedder retten: ”Himmel und Erde”. ”Himmel und Erde” - ”Himmel og Jord” på dansk - er en lidt smukkere og mere indbydende betegnelse end det prosaiske ”æbleflæsk”. ”Himmel” for æblerne, som vi henter ned fra træernes kroner, og ”jord” for kartoflerne, som vi graver op af jorden. Når man har boet i byen i mange år, opleves det som et stort privilegium at kunne gå ud og hente både ”himmel” og ”jord” ind til aftensbordet. Og så minder navnet ”Himmel und Erde” os også om, at det ikke kun er den gode muld og os selv, vi har at takke for maden, vi sætter på bordet. Takken skal også rettes mod vores Far i Himlen, sådan som vi gør det ved de høstgudstjenester, som vi snart skal holde i kirkerne - og som vi skulle gøre det hver dag, når vi sætter os til bordet: Tak Gud, fordi du har givet os livet og giver os gode og sunde afgrøder, så vi hver dag kan blive mætte. Tak Gud, fordi du har skabt en generøs og varieret verden, hvor vi ikke bare kan leve og opretholde livet, men også hver dag må glæde os over en mangfoldighed af farver og smag og dufte, som kan bringe glæde og friskhed ind i vores hverdag. Lær os, kære Gud, at dele vores overflod, så der bliver nok til alle vores brødre og søstre.
Foto: JHH
Hvis du bryder dit brød Hvis du bryder dit brød med frygt, uden tillid, uden dristighed i to stykker vil det ikke slå til… Prøv at bryde det uden forbehold, uden beregning, uden sparsommelighed, som søn af Herren over alle kornmarker i verden… Dom Helder Camara: ”Tusind grunde til at leve” Borgens Forlag
Nogle mennesker bliver triste ved efterårets komme, ved tanken om at mørke og kulde er på vej. Men lad os hellere tænke med taknemmelighed på efteråret, som den tid, hvor alting bærer frugt. Træerne samler sig i en sidste kraftanstrengelse, gulner, gløder og brænder. Og når træerne så har kastet alle bladene, åbnes endeligt udsigten til Himlen igen. Sognepræst Jane Sognstrup, Føvling
/ 43 /
Fald i staver De voksne omkring dig løber sig hellere en staver i livet end sidder og falder i staver rastløst lægger de planer hoverer når de lykkes fortvivler hvis de slår fejl handler og forhandler vimser frem og tilbage er altid lige vidt tar stadig nye brændende emner op og slipper dem straks som om de var brændende videre videre væk væk at gentage sig selv er begyndende senilitet at fordybe sig er livet for kort til at falde i staver er asocialt videre videre væk væk
Gud
Hvis kristne gør krav på Gud for sig selv, så gør de Gud for lille og nærmer sig det blasfemiske. Gud er større end kristendommen og bekymrer sig om andre end kun de kristne. Der er ikke andre muligheder - om ikke andet så af den simple årsag, at kristne mennesker kom temmelig sent frem på verdensscenen. Gud har været der fra før verdens skabelse, og det er temmelig lang tid. Hvis Guds kærlighed er begrænset til kristne, hvad så med alle dem, der levede før Kristus? Er de fordømt til evig pine uden at kunne have gjort noget anderledes, hvilket må være konklusionen, hvis man skal drage den yderste konsekvens af den ekskluderende position? Hvis det var tilfældet, ville vi stå tilbage med en fuldstændig uholdbar situation med en Gud med en så besynderlig form for retfærdighed. Det er helt sikkert både mere acceptabelt og mere på linje med Guds selvåbenbaring i Jesus Kristus at sige, at Gud finder velbehag i alle mennesker, der lever bedst muligt efter det lys, der er tilgængeligt for dem, og lader sig lede af de mest ophøjede idealer, de har været i stand til at udlede. Desmond Tutu: ”Gud er ikke kristen”. Forlaget Boedal
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Når de voksne møder sig selv i drømme kender de ikke vedkommende farer op med et skrig mareridt en sovepille hvad kan det ha været de rejer må ha stået lidt for længe Foto JHH
Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har sin tid tid til at virke tid til at vokse tid til udad tid til indad tid til at favne tid til at falde i staver så fald i staver mit barn
Så fald i staver nu mit barn mens tid er inden du bliver som en af os der rastløst samler på adspredelser og har glemt at falde i staver. Benny Andersen
l Vores liv begynder at slutte den dag, hvor vi bliver tavse om de ting,der betyder noget.
Martin Luther King
l Facts ophører ikke med at eksistere, fordi man ignorerer dem.
Aldous Huxley
l Livet er uretfærdigt, men husk på, at det somme tider er uretfærdigt i din favør.
Peter Ustinov
l I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1. Mos. 1, v. 1-2
Kærlighed Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret, kærlighed og intet andet elsker op en helteæt, kærlighed i pagt med Ånden den får altid overhånden. Ja, i kærlighedens rige ret og magt går hånd i hånd, knytter, som hinandens lige, frit fuldkommenhedens bånd, løser på en yndig måde så nødvendighedens gåde! Kærlighed alt sit udretter som nødvendigt, men dog frit, flytter frit, hvad loven sætter: skellet mellem mit og dit, er ej blot dog at undskylde, men er hele lovens fylde. Derfor hvad end verden siger, og hvad verdensmagten vil, står og falder jordens riger dog med kærlighedens ild: hvor den blusser, bor livsgrøden, hvor den slukkes, hersker døden.
Mit liv bliver sådan som min fortælling er Jeg har altid troet, at den fortælling, jeg har om mit liv, er et korrekt referat af det, som faktisk er sket. Men jeg har lavet referatet. Og det skaber mit liv Det spændende er at opdage, at jeg kan organisere erfaringerne i livet på en anden måde, hvis jeg vil det: Så bliver det en ny fortælling, hvor forestillingerne om fremtiden er anderledes. Jeg er redaktør af min egen fortælling: og det kan ind imellem betyde oprør mod autoriteterne: hvad sejrherrerne siger, hvad mor og far siger, hvad præsten siger. Magten skaber ”sandheder”, som jeg lever efter, og som former min historie. Mennesker med magt over andre præsenterer gerne deres egne synspunkter, som om de skulle være almengyldige sandheder. Mange af mine egne fortællinger er i sin tid formet af autoriteterne, af dem, som har haft magt i mit liv. Jeg har for eksempel min skolefortælling; den er blevet til ud fra de karakterer, lærerne gav mig Karsten Isachsen, Per Frick Høydal: ”I al fortrolighed”. Unitas Forlag
Lindring Jesus når vi hører dig sige at vi skal mætte den sultne og tage os af den syge så er det ikke for meget forlangt Det kan enhver gøre. Det er ganske enkelt Måske er det derfor vi ikke regner det for noget Hjælp os til at se når de siger at der ikke er mere at gøre så kan vi stadig gøre noget vi kan lindre og trøste Vi vil overlade miraklerne til dig og så lade de små undere vokse frem gennem et glas vand et brev en hånd en stemme Tine Illum Fra bogen ”Himlen i mine fodsåler”. Aros Forlag
DDS, nr. 710, v. 1-3 og 7
/ 45 /
/ k o r t nyt /
Tæpper hele året rundt Hvis du er glad for de karakteristiske hjemmestrikkede eller hæklede tæpper, som Kirkens Korshærs frivillige producerer i den gode sags tjeneste til boden i Tivoli, kan du nu købe tæpperne hele året rundt. Kirkens Korshær har indgået en aftale med Kristeligt Dagblad, som sælger tæpperne i deres webshop til en fast pris på 299 kr. Hvert tæppe er unikt i farver, størrelse og design. Målene svinger mellem ca. 105 x 130 cm og 150 x 150 cm. www.shop.k.dk under mad & bolig.
Foto: Vibeke Lind
Kirkens Korshær i Aarhus får stofindtagelsesrum
Foto: Jeanne Kornum
Det bliver Kirkens Korshær, som skal drive det nye stofindtagelsesrum i Aarhus. Det vedtog byrådet forleden, skriver TV2 Østjylland på deres hjemmeside. Byrådets borgerlige partier stemte imod, men på trods af det, blev forslaget vedtaget. - Det er jeg rigtig glad for. Det kan skabe bedre tryghed i området og mindre stress for misbrugerne. Til skeptikerne vil jeg sige, at det ikke bare skal være et sted, hvor misbrugerne kan indtage deres stof, men også et sted, hvor vi kan gå i dialog med misbrugerne med henblik på behandling, siger formand for socialudvalget, Claus Thomasbjerg (SF), til TV 2 Østjylland. Det forventes, at stofindtagelsesrummet kan åbne i slutningen af september eller begyndelsen af oktober. Kirkens Korshær driver allerede et stofindtagelsesrum i Odense.
Frivillig fredag d. 27. september Siden frivilligåret 2011 har den sidste fredag i september været udnævnt til national frivillighedsdag under navnet Frivillig Fredag. Dagen er tænkt som en markering og anerkendelse af frivillighed og alle arbejdspladser, foreninger, organisationer, skoler og borgere opfordres til at være frivillige for en dag. Men frivillige opfordres også til at vise og fortælle om deres arbejde. F.eks. ved at invitere en lokalpolitiker til at være med, holde foredrag eller på anden måde formidle viden om det frivillige arbejde. På hjemmesiden frivilligfredag.dk er der flere idéer til, hvordan man kan markere dagen. Markerer du Frivillig Fredag? Skriv til redaktion@kirkenskorshaer.dk, hvis du og dine frivillige kolleger afholder et arrangement på dagen.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
Roskilde-mad kommer varmestuer til gode
Skriv til os Skriv gerne til os med tip om spændende projekter, ris eller ros.
Nye retningslinjer fra Fødevareministeriet sikrer, at overskydende mad fra årets Roskilde Festival vil kunne doneres og uddeles i Kirkens Korshærs varmestuer. Madboderne på Roskilde Festivalen er ikke underlagt de samme regler og kontrol som almindelige fødevarevirksomheder, fordi de kun foregår engang imellem. Hidtil har det været forbudt at videregive de ubrugte fødevarer til fødevarevirksomheder, der underlagt almindelig kontrol som Kirkens Korshærs varmestuer. Med de nye retningslinjer bliver det nu muligt samtidig med, at der er sikkerhed for, at fødevarerne håndteres hygiejnemæssigt forsvarligt.
redaktion@kirkenskorshaer.dk.
REDAKTØRvikar PÅ KORSHÆRSBLADET
Lotte Heise
donerer foredrag Samfundsdebattøren Lotte Heise holder foredrag i Galleri Kirkens Korshær i Hornslet d. 21. september til fordel for Kirkens Korshær. Lotte Heise deltog i ferniseringen af guitaristen Kaare Norges udstilling i Galleri Kirkens Korshær i foråret, og blev så optaget af det omfattende arbejde Kirkens Korshær udfører, at hun på stedet tilbød at holde et gratis foredrag. Der er blevet udbudt 150 billetter til en pris af 125 kr. stykket og alle pengene går til Kirkens Korshærs arbejde for udsatte i Danmark. Køb billet på kirkens-korshaers-galleri.dk
Når næste nummer af Korshærsbladet udkommer 4. oktober, bliver det med en ny, midlertidig redaktør som ankermand. Redaktør Lisette Leth-Andersen går på barselsorlov efter sommerferien, og Heiner Lützen Ank vikarierer i hendes fravær. Heiner holder orlov fra sit arbejde som kampagneleder i Kirkens Korshærs landsorganisation.
Vidste du ....
R
at du kan støtte Kirkens eneste hjælpeorganisationer, der Korshær fast ved at oprette en automatisk g med at hjælpe de svageste overførsel på hjemmekirkenskorshaer.dk? tort som lille,siden er derfor en stor ever i udkanten af vores samfund. Du kan vælge at støtte med 50, 100 eller 200 kroner ad gangen og den automatiske enskorshaer.dk. hvis du vil vide mere om indbetaling kan ske hver måned, hvert kvardin støtte til Kirkens Korshær og arbejdet tal, hvert halve år eller en gang om året. for socialt udsatte, kan du besøge Kirkens Korshærs
hjemmeside
www.kirkenkor-
Dudukan bidrag shaer.dk, eller kan trække ringe til Kirkens Kor-på
op til 14.500 kr. fra året. Hvis du oplyser dit cpr-nummer ved donationen, sørger Kirkens Korshær for at indberette din donation til SKAT.
i skat om shær på tlf. 3312 1600.
Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk under ’Støt online’ Tak for ethvert bidrag
støt med 100 kroner på sms 1231
du kan en sms kk til 1231.kk For til hver Du kansende sende en med smsteksten med teksten 1231. For hver smsstøtter du sender, støtter du Kirkens sms du sender, du Kirkens Korshær med 100 kr. Korshær med 100 kr.
Hjælp et medmenneske på www.kirkenskorshaer.dk
På vores hjemmeside sikkert på vores hjemmeside kan dukan nemtdu ognemt sikkert og støtte det støtte det sociale arbejde medder kontante beløb. sociale arbejde med kontante beløb. er også muDer erforogså mulighed for donationer. at oprette månedlige lighed at oprette månedlige donationer.
Støt viakan bank og indbetaling Bidrag indbetales på
Du kanog også støtte med større beløb via netbank giro netbank
og indbetalingskort. Beløb via bank indbetales på Du kanogså også støtte større beløb viaeller netbank du kan støtte medmed større beløb via netbank med giroinreg.nr. 9541, konto. nr. 540 1429. Beløb via indbetalingseller med giroindbetaling til Kirkens Korshærs konto, dbetaling til Kirkens Korshærs konto, reg. nr. 9541, konto nr. 541429. kort overføres til kortnummer 01, konto nr. 540-1429 reg. nr. 9541, konto nr. 5401429
Magasinpost SMP ID-nr.:42361
“
Det er ligesom et ”helle”. Man er helt uden for de ting, som sker på gaden.
s ken Kir
så og r e ær sh r Ko
Kvindeherberget i Valdemarsgade En rolig seng for natten, et bad og en bolle med ost, kaffe, te eller saftevand. Og måske en snak med de to frivillige kvinder, der har nattens vagt. Det er tilbuddet i kvindeherberget i Valdemarsgade på Vesterbro i København. Her er plads til seks overnattende kvinder, som ikke har andre steder at gå hen. Herberget er et samarbejde mellem Diakonissestiftelsen og Kirkens Korshær. Til november har det eksisteret i 30 år. 25-30 frivillige sørger for, at herberget kan holde åbent fra 21 til 09 alle hverdage. Der er en kvart lønnet stilling tilknyttet herberget, som Mariann Ditlevsen har haft de sidste 4 år. Inden ansættelsen, var hun frivillig på stedet i mere end 10 år. Mens der tidligere kom mange narkoprostituerede og psykisk syge i herberget, har der gennem det seneste halve år været en tilgang af rumænske kvinder. Forleden blev der talt ikke mindre end syv sprog i løbet af aftenen; dansk, norsk, engelsk, tysk, rumænsk, spansk og italiensk. Kvinderne behøver ikke at oplyse cpr-nummer eller fortælle, hvorfor de er der. De skal bare oplyse et fornavn. - Det er ligesom et ’helle’. Man er helt uden for de ting, som sker på gaden, forklarer Mariann Ditlevsen. Reglerne på stedet er enkle: Ingen indtagelse af alkohol eller stoffer, og rygning må kun foregå i den lyserøde fællesstue. Der kommer kun mænd i herberget, når politiet af og til kommer forbi med en udsat kvinde, som har brug for husly for natten. Den Sociale Døgnvagt ringer også af og til og hører, om der er en ledig seng. Det er specielt de dage, at de frivillige kan se, hvor stor en forskel de gør. / KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.
Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen