Korshærsbladet september 2014

Korshærs bladet

Kirkens Korshær / September 2014

Årsberetninger 2013 vedhæftet

Henrik kom til kaffe Grov behandling af hjemløse Posten bliver digital for alle

/ 49 /

Korshærs bladet udgives af Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 redaktion@kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk Giro: 540-1429 CVR: 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion: Helle Christiansen (ansvarshavende), Heiner Lützen Ank (redaktør DJ), Tlf. 2078 4257.

Johannes Holst Hansen, (redaktør af Til eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Tlf. 9726 7414.

Korrektur: Nene La Beet Layout: Andebyreauet Tryk: Tarm Bogtryk A/S

Adresseændringer meldes til hovedkontoret på kk@kirkenskorshaer.dk

Oplag: 6.300

– Tak for din hjælp

ISSN 1902-2107 Online 2245-7860 Redaktionsudvalg: Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og redaktører.

Forsidefoto: Niels Henrik Dam Korshærsbladet udkommer seks gange om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på www.kirkenskorshaer.dk eller ved at ringe på 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen: Birgit Friis Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Nr. 4, 2014 Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 17. oktober 2014.

Indhold/September 2014 Korshærschefen skriver

side 3

Det er jo bare en hjemløs, så selvfølgelig må man slå

side 5

Posten bliver digital, også for hjemløse

side 8

Kommunen er flyttet ind på varmestuen

side 10

Kirkens Korshær 2013 - årsberetninger

side 11

Kort nyt

side 40

Når prinsegemaler kigger forbi

side 42

Til eftertanke

side 44

Nikolaj Wammen om Kirkens Korshær

side 48

/korshærschefen skriver/

“

Det er uanstændigt, at der er så stor en elendighed i Danmark, og at den vokser.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Årsberetning 2014 Foto: Rune Johansen

Anstændigheden står for skud

Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

En årsberetning i Kirkens Korshær har altid en dobbelthed - glæde over alt, hvad vi i fællesskab kan og gør i Kirkens Korshær, og vrede over de vilkår, mennesker i Danmark har at leve under.

Igen i 2013 er Kirkens Korshærs sociale arbejde vokset. Det kan vi se på omfanget af henvendelser, måltider, samtaler og tøjuddeling i varmestuer, bofællesskaber, herberger og familiearbejde landet over. Og vi kan se det i tal: 258 mio. kr. har vi fået og anvendt til det sociale arbejde. Fået som gaver fra private og fonde og takket være arbejdet i 234 genbrugsbutikker.

Omsætningen afspejler også, at Kirkens Korshær samarbejder med stat og kommune om at løse konkrete opgaver.

Vi er glade for alt det, vi har fået og får. For der er brug for det. Men omfanget gør os også vrede. Det er uanstændigt, at der er så stor en elendighed i Danmark, og at den vokser.

Der bliver taget beslutninger, som gør flere fattige og, som gør flere fattige, og som gør det sværereat være menneske i Danmark. Bag mange politiske beslutninger ligger et menneskesyn, der vurderer et menneske som en økonomisk investering. Forudsætningen er, at mennesket kun vil gøre en indsats, hvis der følger penge med og så lidt arbejde som muligt.

Kort sagt: er grisk og doven. Det er derfor, det danske samfund gradvist er blevet forsynet med kontrol og disciplinerende straffe i alle afkroge, lige fra vuggestue til bedemand. Et økonomisk baseret menneskesyn måler mennesker efter deres værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det sværere og sværere at være syg, uuddannet, arbejdsløs eller hjemløs.

I hverdagen blandt udsatte mennesker vokser håbløsheden, og følelsen af at have værdi mindskes i takt med sanktionerne.

I Kirkens Korshær har vi et kristent menneskesyn som grundlag for vores arbejde. Derfor protesterer vi imod det økonomisk baserede menneskesyn og kalder det uanstændigt at betragte mennesker på den måde.

Kirkens Korshær ønsker at bidrage til et samfund præget af nærvær og ligeværd

s

I Kirkens Korshær vokser vreden og kampen for at løfte mennesker op i anstændighed. Hos andre og hos os selv. Den økonomiske bedømmelse af mennesket er ikke sandheden. Støtten til Kirkens Korshær er i sig selv et modbevis. Det store frivillige arbejde, som gavner mennesker med behov for støtte og hjælp, er så sandelig ikke nogen nem genvej. Mere end 8.000 mennesker knokler dage, uger og måneder i genbrugsbutikkerne og på arbejdsstederne for at hjælpe andre. Penge og andre gaver gives til Kirkens Korshær. Hvis enhver kun tænkte på sit eget velbefindende, ville det vel være umuligt?

/3/

s

“

Hvad der bliver gjort ved det ene menneske i dag, gør det muligt at gøre endnu værre ting ved det næste i morgen.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Mennesket kan ikke kun være sit eget projekt. Oplevelsen af fællesskab med andre om en opgave bryder ensomhed og giver fornyet værdighed. Det behov vil vi gerne blive bedre til at imødekomme i Kirkens Korshær. Arbejdsfællesskaber om konkrete opgaver er i fokus.

Kirkens Korshær søger at være til stede, hvor der er behov for det

Der er historiske grunde til, at Kirkens Korshær er placeret i industribyerne. I København er der varmestuer i brokvartererne, som engang var belastede kvarterer men i dag er mondæne. I den kommende tid skal vi se på, om vi skal være andre steder, for fattigdomsbilledet i Danmark ændrer sig, aktuelt præget af de gennemførte forringelser, hvor mange f.eks. falder ud af dagpengesystemet. Regeringens reaktion på den stigende fattigdom er lakonisk: ”Vi vil gerne have, at folk arbejder”. Men der er ikke arbejde til alle med den bagage, de nu engang har.

Fattigdommen på landet i Danmark vokser, og folkekirkens menigheder har en stor opgave foran sig med at orientere sig mod de diakonale behov, som står øverst hos mange i sognene. Det vil vi gerne inspirere til og samarbejde om.

Anstændigheden i Danmark og hos os alle bliver for tiden afprøvet i forhold til migranterne fra Østeuropa, Sydeuropa eller Afrika. Politikere raser over, at migranterne sover i parkerne, og at de besørger samme sted, men der er ikke andre steder åbne for dem, og i Danmark har vi lukket de offentlige toiletter, dels for at spare kommunale penge til rengøring, dels for at chikanere narkomaner og andre misbrugere.

Som folk og som enkeltpersoner tager vi skade af at opføre os uanstændigt. Vi tager skade på vores sjæl, hvis vi lader ”stress dem ud af byen”-retorikken stå uimodsagt.

Også internt i Kirkens Korshærs arbejde bakser vi med at forholde os til den internationale brugergruppe. Sprogproblemer og omfanget af opgaven tynger os. Men vi kan ikke være Kirkens Korshær og så støde migranterne fra os med henvisning til, at vi ikke forstår dem, eller at de må forsvinde, så vi i fred kan passe os selv og dem, vi kan tale med.

Fremtidige udfordringer

Et samfund kendetegnes ved, hvordan de svageste behandles. Og hvad der bliver gjort ved det ene menneske i dag, gør det muligt at gøre endnu værre ting ved det næste i morgen. Værdigrundlaget skrider som sand under fundamentet.

For uanstændighed smitter og påvirker os alle sammen: Er det nu helt rimeligt, at den familie får støtte, når de kan sidde på Mc Donalds til børnefødselsdag? Ham, der suser gennem S-toget med sin kop og mumler om en skilling til en hjemløs. Han render da stærkt nok, så hvorfor vil han ikke arbejde? Vi bliver uanstændige, små dommere.

Der er behov for at sætte modbilleder op.

Kirkens Korshærs fundament ligger ikke på usikkert sand, men fast forankret i det kristne menneskesyn.

Derfor vil vi vedvarende protestere mod, at menneskers værdi nedskrives til at være vores evne til at klare os selv. Vi vil blive ved med at yde den nødhjælp til mennesker, vi kan.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

/ a k t u e lt /

Foto: Henrik Ohsten/TV2

Det er jo bare en hjemløs, så selvfølgelig må man slå Den 13. juni fik studieværten og journalisten Hans Pilgaard og hans kæreste Jobbe Joller Hansen nok. Da de så et par unge piger forulempe en hjemløs, skældte de højlydt pigerne ud. Men desværre bliver hjemløse også overfaldet, uden nogen ser det. For eksempel med varmt vand i Roskilde.

Tekst: Heiner Lützen Ank

t /5/

t

D

et er ”hvem vil være millionær-værten” Hans Pilgaard, der gør forskellen. Desværre. Fredag den 13. juni så Hans Pilgaard og kæresten Jobbe Joller Hansen to unge piger håne en hjemløs på Kgs. Nytorv Metrostation, og selvom Hans Pilgaard ifølge eget udsagn ikke gjorde andet end, hvad han håber, de fleste andre ville gøre, så skabte hans forsvar for den hjemløse en del opmærksomhed. For ikke alene udtrykte Hans Pilgaard sin holdning til de to piger på et klart og umisforståeligt dansk. De højlydte meningstilkendegivelser blev også filmet af en forbipasserende.

Og når man er kendt på Hans Pilgaard-niveau, så finder sådan et optrin vej til medierne, og dermed diskuterede danskerne for en stund, hvordan det kan være, nogle synes, det er ok at overfalde hjemløse.

- Det kan godt være, andre synes, det bare var et lille overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener, det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre sårbare og udsatte grupper.

Sagen, ikke Hans Pilgaard

Gid flere var som dig, Hans. Du er min helt, Hans. Gid alle var som dig og turde at sige fra. I dagene efter optrinnet strømmede det ind med hilsner på Hans Pilgaards Facebook-side, og selvom han er glad for de mange positive tilkendegivelser, fastholder Hans Pilgaard, at sagen ikke drejer sig om ham, men om at gøre op med et ubehageligt menneskesyn: - Det her handler i grunden slet ikke om mig. Jeg er overvældet over den store opmærksomhed, men det vigtigste er at få fokus på, at nogle åbenbart mener, det er ok at overfalde andre. Det er så trist, at nogle peger nedad på minoritetsgrupper, der har det svært nok i forvejen.

Troede ikke på det

Hans Pilgaard er ikke den eneste, der har oplevet,

“

hvordan almindelige danskere overfalder hjemløse og socialt udsatte. Det har Gitte Dueholm, der er korshærsleder i Roskilde, også: - Som du kan se, er der sol på den anden side af gaden. Gitte Dueholm peger ud af vinduet i Kirkens Korshærs varmestue, café Claus. Bag det solbeskinnede fortov på den modsatte side kan man se en typisk, dansk etageejendom, der er så klassisk, at havde den ikke ligget på en stille villavej i udkanten af Roskilde centrum, kunne den ligeså godt være bolig for mennesker i Svendborg eller Varde.

- Det var netop på trappen op til etageejendommen, en af vore brugere sad, da jeg en dag kom forbi. Faktisk tænkte jeg på, hvor fredfuldt det så ud. Der sad han på trappen i solen med sin store hund, og her gik vi i varmestuen og havde et godt. Som det næste var der en af mine kolleger, der sagde, at nu får han da godt nok klar besked.

Da Gitte Dueholm kiggede ud af vinduet, kunne hun se to kvinder stå bøjet ind over manden, der værgede for sig med hænderne og med et tydeligt kropssprog forsøgte at få kvinderne til at gå. Gitte Dueholm gik derefter over til manden for at høre, hvad der var sket.

Men da hun nåede frem, var han i mellemtiden blevet overhældt med varmt vand. En stribe vand under det ene vindue i etageejendommen bagved afslørede, at det stammede fra den lejlighed, de to kvinder var forsvundet ind i. I første omgang var Gitte Dueholm så chokeret, at hun slog det hen med en kæk bemærkning.

Men da hun kom hjem, blev hun vred.

Det kan ikke bevises

Vreden blev ikke mindre, da Gitte Dueholm efterfølgende opsøgte politiet for at få dem til at tage affære i sagen: - De ville ikke gøre noget. De sagde, at det jo ikke kunne bevises, at det netop var de to kvinder, der havde gjort det, og så tilføjede de, at de godt kendte den ene kvinde og hendes mand, og at de ville holde øje med dem fremover. Hvorfor er der forskel på men-

Det kan godt være, andre synes, det bare var et lille overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener, det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre sårbare og udsatte grupper.

Hans Pilgaard

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

/ a k t u e lt /

Fedtekælderen og dens brugere blev en tidlig morgen i august 2013 overfaldet af en gruppe sortklædte, maskerede mænd i sikkerhedsstøvler. Nogle af disse trængte ned i varmestuen og sprayede med peberspray og jagtede rundt efter brugerne. De var tydeligvis kun ude efter de østeuropæiske brugere. Overfaldet endte med, at de bankede to af disse udenfor Fedtekælderen og smed den ene i vandet. Herefter var de lige så hurtig væk, som de var kommet. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.

Der var tale om et målrettet og grundigt planlagt overfald. Personer længere oppe i huset talte 15 maskerede mænd, som deltog i overfaldet. En uhyggelig oplevelse, vi ikke har haft før og ikke håber at se igen.

Medarbejderne tog efterfølgende både hånd om de implicerede brugere og sig selv på bedste vis.

nesker? Er det lige meget, når det er vore brugere, det går ud over?

Efter overfaldet talte Gitte Dueholm med manden om oplevelsen, og han ville helst bare lægge det hele bag sig. Selvom Gitte Dueholm accepterede, at manden ikke havde kræfter til at gå videre med sagen, er hun stadig chokeret over, at ikke alene bliver socialt udsatte løbende udsat for overfald og ukvemsord. De vælger også at acceptere det stiltiende, fordi de har en oplevelse af, at det alligevel ikke nytter at klage: - Han var rystet, men han accepterede, at det var sket og ville helst bare glemme det. Det var som om, hans retfærdighedssans var pakket væk.

Intolerancen lever

Ligesom Hans Pilgaard, mener Gitte Dueholm, der er sket et skred i synet på socialt udsatte: - Det piner mig meget, at vi er nået dertil, at den slags intolerance er blevet acceptabel. Det er ikke rart at tænke på.

Som korshærsleder underviser Gitte Dueholm jævnligt konfirmander, og da hun en dag spurgte et af konfirmandholdene, hvad de i grunden vidste om socialt udsatte, fik hun nok. Som svar sagde en af pigerne nemlig, at hun havde fået at vide, at man skulle gå i en stor bue udenom sådan nogle, da de kunne være farlige: - Jeg blev vred, ked af det og ærgerlig over, at den tankegang fortsat eksisterer, at vi ikke har fået de her

fordomme nedbrudt endnu. Jeg holdt derfor et langt foredrag om, at sådan nogle mennesker er som alle andre, og altså også er dejlige mennesker. Bagefter var der stille. Meget stille. Den holdning, som pigen formulerede, er præcis den samme som den, der kom til udtryk ved overfaldet af manden ovre på den anden side. Det er simpelthen for let at give de svage skylden og lade det gå ud over dem.

I det hele taget ser Gitte Dueholm det som en vigtig opgave at holde foredrag om socialt udsatte for derved at udfordre de fordomme, der hersker i forhold til gruppen: - Når jeg er ude og holde foredrag, siger jeg altid på et eller andet tidspunkt, at de mennesker, vi har med at gøre, og som andre steder bliver opfattet som bavianer, de er de rene englebasser, når de kommer her hos os.

Det griner folk altid af.

Ville gøre det igen

Hans Pilgaard har flere gange måtte redegøre for, hvorfor han sammen med sin kæreste greb ind over for de unge piger på metrostationen, og hver gang har han slået fast, at han ikke gjorde noget særligt, men blot handlede, som han håber, de fleste andre ville gøre: - Vi rystede bagefter og var chokerede, men jeg er sikker på, vi ville gøre det igen. Det er vigtigt, man siger fra overfor denne holdning og beskytter de udsatte og sårbare.

/7/

af Heiner Lützen Ank. Illustration: Rikke Ahm

Posten bliver digital, også for hjemløse Fra den 1. november får de røde postbude færre breve at dele ud.

Fra denne dag bliver størstedelen af de breve, man modtager fra det offentlige, nemlig digitale. Også selvom man er psykisk syg, hjemløs eller er henvist til at modtage den digitale post på et værested blandt mange andre socialt udsatte.

F

ra den 1. november i år er alle danskere over 15 år, der har et cpr-nummer og er i stand til det, forpligtiget til at modtage breve fra det offentlige som digital post.

Mange danskere er allerede vant til at kommunikere digitalt med det offentlige, og for dem vil den 1. november næppe være en skæringsdato. Men for en del af de socialt udsatte, Kirkens Korshær er i kontakt med, vil datoen betyde yderligere et skridt ud i periferien af samfundet. Det frygter i hvert fald Annemette Nyfos, der er korshærsleder på Nørrebro. For selvom en af hendes kollegaer har deltaget i møder mellem Digitaliseringsstyrelsen og sociale organisationer, frygter hun konsekvenserne for socialt udsatte: - Nogle af de mennesker, vi har med at gøre, kan simpelthen ikke overskue det. De kan ikke forholde sig til det, uden at de får hjælp, og selvom vi gerne hjælper, er der grænser for, hvor mange vi kan hjælpe.

Annemette Nyfos frygter, at det kaotiske liv, brugerne lever, bliver forværret af det nye tiltag: - Vi oplever allerede nu, at nogle kommer med en pose rudekuverter og beder os om hjælp. Når de nu begynder at modtage posten digital fra det offentlige, kan vi ikke gøre andet end at spørge til, om de har fået gjort noget ved det.

Information og møder

At Digital Post bliver en udfordring for nogle socialt udsatte, vil Marianne Sørensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsens kontor for it-anvendelse og kommunikation, ikke afvise. Men for netop at mindske udfordringerne har der været holdt en række møder: - Vi har for det første holdt informationsmøder for medarbejdere og frivillige i organisationer, der arbejder med socialt udsatte, herunder folk fra Kirkens Korshær. I juni

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

afholdt vi to informationsmøder om Digital Post i henholdsvis Aarhus og København.

Formålet er bl.a. at give de medarbejdere og frivillige, som er tættest på socialt udsatte i dagligdagen, de oplysninger, de skal bruge for at kunne oplyse socialt udsatte borgere om Digital Post og hjælpe dem til en afklaring af, om de kan modtage posten digitalt, eller om de vil give andre læseadgang eller fritages. For det andet har vi udsendt plakater og faktaark, som gør opmærksom på Digital Post fra det offentlige til 230 varmestuer og væresteder over hele landet, herunder til Kirkens Korshær.

Øget integration

Faktisk mener Marianne Sørensen, at det i flere tilfælde ligefrem kan være en fordel for socialt udsatte, at kuverterne bliver skiftet ud med Digital Post: - Vi hører, at digitaliseringen kan give socialt udsatte nogle praktiske fordele. Med Digital Post behøver eksempelvis en hjemløs ikke at bekymre sig om at miste vigtige papirdokumenter fra det offentlige, ligesom man har sin digitale post fra det offentlige samlet, og den kan tilgås fra alle enheder med internetadgang. Og så hører vi endelig fra flere organisationer, at den øgede offentlige digitalisering kan bidrage til at styrke inklusionen af de udsatte grupper, som ved hjælp af lokale hjælpeindsatser og projekter kan erhverve sig nogle grundlæggende itfærdigheder, der gør dem i stand til i højere grad at navigere på nettet både i kontakten med det offentlige og til andre formål, fx at søge bolig og information generelt. Dog anerkender vi fuldt ud, at Digital Post er en stor forandring for mange, som kræver tilvænning. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de digitale løsninger er brugervenlige, og at de grupper, som har vanskeligt ved digitaliseringen, kan finde hjælp og vejledning.

/ny viden/

Fakta • Digital Post træder i kraft 1. november • Der er oprettet et hjælpeunivers på borger.dk/digitalpost • Det er muligt at blive fritaget fra at modtage Digital Post, hvis man opfylder et eller flere af fritagelseskriterierne. Eksempelvis hvis man ikke har adgang til computer i eget hjem eller opholdssted, eller hvis man har et fysisk eller kognitivt handicap, der hindrer én i at modtage posten digitalt • For at blive fritaget fra Digital Post skal man møde op i borgerservice eller få en anden til det ved hjælp af en fuldmagt, som man kan downloade på borger.dk

/9/

/ a k t u e lt /

Arkivfoto

Kommunen er flyttet ind på varmestuen Flere af Kirkens Korshærs varmestuer deltager i nyt projekt, der skal give udsatte medborgere lettere adgang til kommunal hjælp.

Tekst: Lisette Leth-Andersen

Velkendte væresteder kan være med til at danne den trygge ramme, der er brug for, når udsatte borgere skal søge hjælp hos kommunen. Det er den erfaring, der ligger til grund for et nyt samarbejde mellem kommunen og byens væresteder i Haderslev, Holstebro og Odense.

For når man som udsat borger har brug for hjælp, kan vejen til den kommunale skranke føles rigtig lang. Den problematik kender de udmærket i Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro. De hilser det derfor velkomment, at kommunens medarbejdere er begyndt at komme på faste tider i varmestuen, så de er lettere tilgængelige for de allermest udsatte borgere.

- Vi syntes, det var en rigtig fin måde at få afmystificeret kontakten med kommunen på, fortæller gadeplansmedarbejder i Kirkens Korshær i Holstebro, Jette Nissen.

Udover at der kommer både en misbrugskonsulent og en SKP-er (Støtte og kontaktperson) forbi, flytter en fast sagsbehandler en gang om ugen kontoret ned i varmestuen et par timer. Så kan varmestuens brugere kontakte hende, hvis de har behov for det.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Giver hurtigere afklaring Udover den nemmere adgang til en kommunal medarbejder, er vejen til en afklaring af brugernes spørgsmål også blevet lidt kortere, fortæller Jette Nissen. Sagsbehandleren er nemlig den eneste indgang, borgeren har brug for til kommunen. Udover at hun kan afklare spørgsmål af juridisk karakter på eget område, kan hun tjekke op på andre områder hos kollegerne, så borgeren ikke blot får en henvisning til en anden medarbejder. På den måde, bliver sagsbehandleren brobygger mellem borgeren og kommunen.

Forud for ”besøgstiden” i varmestuen, bliver brugerne gjort opmærksom på tilbuddet via plakater, så de ved, hvornår de kan træffe kommunen. Varmestuen har også afholdt informationsmøder for stedets frivillige, hvor kommunens folk kom og fortalte, hvad de kunne tilbyde.

Udover Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro er også Kirkens Korshærs tre varmestuer i Odense med i projektet. Projektperioden løber til udgangen af 2016, hvor erfaringerne skal evalueres.

Årsberetninger 2013

Kirkens Korshær 2013 l

Dagligdagen l De Udenlandske hjemløse l Frivillighed l Brugerne l Genbrug l

Det kirkelige l Jul l Fakta l Regnskab 2013 l Sådan bruger vi pengene l Styrelse, råd og udvalg l

r e s æ l e r Kæ

dag året r e v h r re rshær udfø r socialt udsatKirkens Ko fo tigt arbejde ig v t r foregår e e t d d n e ru jd e rb ark. Et a re en fast ik s t te i Danm a m e gen mell tidig møde m a s i spændin g o e r brugern et løbende jd e hverdag fo rb a r, e fordring de nye ud r. står overfo af fra nogle g ra d d u e dt u læs u kan blan D .

Her kan d 3 1 0 2 r ejdserne fo en på arb årsrapport g a rd e v h og e om fundament andet læs e g li e k ir k en. det t og kom ig stederne, le å tj s v le b , der julemaden lyst God læse / 11 /

Dagligdagen Den ser forskellig ud på de mange forskellige arbejdssteder, og nogle steder finder den sted om natten. Dagligdagen.

Men den er vigtig, for det er den, brugerne kan styre efter i et liv, der ellers er hårdt og kaotisk.

Tidlig start på hverdagen er en succes af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen Fedtekælderens tidlige åbning klokken syv har været et kærkomment tiltag for dem, som enten har været ude hele natten eller er stået tidligt op. De brugere, som kommer på dette tidspunkt, skynder sig ind og får en kop morgenkaffe. Kaffen er nemlig gratis i den første og sidste time. Herimellem koster den tre kroner.

Når kaffen er drukket, er det tid til at spise havregrød og brød. Brødet doneres af et bageri, som leverer lige til døren hver morgen. Herefter kan der vælges mellem at tage et bad, få en plads i hvilerummet eller blot sidde og sludre i varmestuen indtil middagen serveres.

Mellem ti og elleve serveres kun kaffe og te. Medarbejderne har således tid til at forberede det varme måltid og sidde inde i varmestuen. Der kommer mange mennesker klokken elleve for at spise middagsmad til femten kroner. Køen er ofte lang, men tålmodigheden stor. En medarbejder står køvagt og dirigerer slagets gang, mens en anden øser op, og en tredje serverer brød og salat, hvis vi ellers har fået doneret grønsager.

I dagens sidste åbningstime stilner det som regel af, og der bliver god plads til dem, som bare vil have gratis kaffe eller en rolig stund. I dette tidsrum har medarbejderne god tid til at være til rådighed for brugerne. Det er der en del brugere fra den gamle brugergruppe, der gør brug af.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2013 Årsberetninger 2012

Mange forskellige tilbud

af Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest Vores tilbud er: Varmestuen Hotel Jens, der seks dage om ugen sælger morgenmad og et varmt måltid mad til små priser og tilbyder samtaler, rådgivning og praktisk hjælp, fx til betjening af PC. Tøjuddelingen, der fire dage om ugen har åbent, så mennesker med små overførselsindkomster kan kan få brugt moderne tøj og oveni en støttende samtale om dagen og vejen. Åben rådgivning, hvor brugerne fx opsøger os om hjælp til at styre en stram økonomi.. Netværk for danske kvinder, netværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og netværk for enlige mødre og deres børn. På baggrund af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for enlige mødre og deres børn.

“

På baggrund af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for enlige mødre og deres børn.

Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest

Den 80 år gamle hverdag af Annemette Nyfoss

“

I 80 år har Kirkens Korshær arbejdet på Nørrebro med mennesker, som stod på kanten eller helt uden for samfundet. I mange år var det lokale beboere fra det fattige Nørrebro. I dag er det fortrinsvis udenlandske migranter, som søger en Grundlæggende yder vi den bedre tilværelse i Vesteuropa eller Skandinavien.

Grundlæggende yder vi den samme hjælp, som vi altid samme hjælp, som vi altid har ydet. Vi tilbyder samvær og fællesskab en periode, hvor har ydet. folk har brug for hjælp eller et sted at være.

Mange benytter tilbuddet kortvarigt, de er på gennemrejse Annemette Nyfos, korshærsleder, Stengade eller på pause i deres liv og har brug for et break for at finde retning. Nogle vender tilbage til os, fordi det er gået helt galt, og nogle benytter os som familie.

Nørrebroarbejdet arbejder med hjemløse, men vi er også engageret i lokalt arbejde. Det er vigtigt at have den lokale forankring, så der er dialog mellem arbejdssted og lokalområdet.

/ 13 /

Dagligdagen for den enkelte af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Odense Vores dagligdag er fyldt med at yde socialpædagogisk omsorg til forandring og støtte.

Støtte til den enkelte beboer i den forandring vedkommende selv ønsker og har brug for for at kunne mestre eget liv. Vi støtter den enkelte beboer ved at være bindeled til det offentlige.

Beboerne kan handle i Netto flere gange om ugen. Vi har altid et lager af tøj til mænd og kvinder, som vi deler ud af. Når det bliver koldere, modtager vi hjemmestrik fra kredsene og tøj fra andre, som selv har for meget og kan se, at andre ingenting har.

“

Vi støtter den enkelte beboer ved at være bindeled til det offentlige.

Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Odense

De mange forskellige aktiviteter af Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers Blandt Rytterknægtens mange forskellige aktiviteter er: Fællesspisningen der samler mellem 20 – 30 personer hver torsdag middag. Der kommer en del ældre fra lokalområdet. Efter middagen er der en kort andagt ved korshærspræst Lone Nyeng.

Andagten er et tilbud. En del af gæsterne bliver siddende og deltager i andagten, andre vælger at gå. Der bliver hygget og snakket meget under og efter maden. Mange ser frem til at mødes igen den følgende torsdag. En hyggelig og uforpligtende måde at mødes på. Fredagslagkage: serveres hver fredag eftermiddag for 10 kr. Der kommer mange, flest mænd, forbi og nyder kaffen og samværet, eller også sætter de sig bare og læser avisen over en kop kaffe. Festkort: hver anden mandag bliver der klippet og klistret. Der bliver lavet mange flotte kort til fødselsdage, konfirmationer, sølvbryllup og andet. En god aktivitet der giver et godt salg.

Værkstedet er en vigtig del af huset. Da det er en ældre bygning, er der mange vedligeholdelsesopgaver og reparationer rundt i bygningen. Der bliver også løst mindre opgaver med reparation af møbler og andet, der er lidt skadet og som ofte ved hjælp af en ”handy-hånd” kan sælges. Der er i årets løb fremstillet fuglehuse, storke og æblekasser og meget mere. Værkstedet bidrager til et hyggeligt arbejdsfællesskab blandt mændene.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

“

Mange ser frem til at mødes igen den følgende torsdag.

Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers

Årsberetninger 2013

Hvad laver man egentlig i en varmestue? af Ellen Birgitte Jensen, varmestuen, Silkeborg Dagene i Varmestuen bærer præg af dejligt samvær med de cirka 30-40 mennesker, der dagligt kommer hos os. Det er meget sjældent, vi har uro og konflikter, ligesom vi heldigvis så godt som aldrig har brug for assistance fra politiet. Det er ikke nogen selvfølge. Der er en tryghed og varm atmosfære for det meste, og vi gør, hvad vi kan for at møde og se det enkelte menneske, der kommer ind ad døren.

Hvad laver man i grunden i en varmestue? spurgte en skoleelev, der engang var forbi for at lave et interview til en opgave. Vi spiser god mad, som de mange frivillige hver dag laver til os. Vi drikker en masse kaffe sammen med de mange snakke og samtaler, vi har. Vi ser TV, hygger os og spiller kortspil, bordtennis og billard, hvor vi er med til turneringer og dyster mod andre væresteder. Overordnet er det omsorg, samvær og nærvær i små som store ting. Det er nøgleordene.

De frivillige binder hverdagen sammen af Merete Nielsen, leder Værestedet, Løget, Vejle Værestedet er en del af boligområdet i Løget. Værestedet har åbent for beboere i området fra mandag til torsdag, hvor der serveret varm mad til middag, som de frivillige laver hver dag. Værestedet har tilknyttet 18 frivillige, der står for den daglige madlavning.

De frivillige er meget engagerede i den daglige drift af Værestedet og er afholdte af vore brugere. Fredagen bruges til administrativt arbejde og til besøg i hjemmene. Besøgene kan være med forskellige opgaver. Det kan være at følge til læge, på sygehus, på sygebesøg og eventuelt handle ind for en bruger, der er syg eller på anden måde ikke kan handle selv.

Vi har tre årlige arrangementer, der afholdes i forbindelse med påske, jul og ved høsttid. Arrangementerne begynder med gudstjeneste i Løget Kirke. Efter den kirkelige handling bliver der serveret en god middag i Værestedet, hvor der hygges med musik og sang. Arrangementerne afsluttes kl. 20. Der er stor tilslutning til vore arrangementer, hvor formålet er at hygge os sammen med brugerne i dejlige rammer, hvor der bliver dækket fint op med duge, blomster og lys. Vi fornemmer, at det skaber stor glæde og fællesskab i hverdagen.

“

Hvad laver man i grunden i en varmestue?

Ellen Birgitte Jensen, varmestuen, Silkeborg

“

De frivillige er meget engagerede i den daglige drift af Værestedet og er afholdte af vore brugere.

Merete Nielsen, leder Værestedet, Løget, Vejle

/ 15 /

Udenlandske hjemløse I København og Aarhus er antallet af udenlandske hjemløse steget kraftigt de seneste år. De kommer til Danmark fra forskellige lande, primært Østeuropa og Vestafrika. Alle med den samme drøm: Ønsket om at tjene penge så de og familien derhjemme kan få et bedre liv.

En etisk udfordring

Flere udenlandske hjemløse

af Bjørn Bendorff, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Hillerødgade

af Susannah Sønderlund, leder af Kompasset

Borgere, der ikke har optjent ret til sociale ydelser i Danmark eller populært kaldt illegale immigranter har ligeledes været et praktisk og etisk problem for herberget, idet driftsoverenskomsten gør, at de regler, Folketinget udstikker og Københavns Kommune administrerer efter, skal følges af institutionen. Det betyder i dagligdagen, at medarbejderne skal foretage en vurdering i døren af, om det kan lade sig gøre at give adgang til først og fremmest herbergets natcafé for en borger, der ikke har dansk statsborgerskab eller flygtningestatus.

Sprogforvirringen af Ingrid Nielsen, korshærsleder, Istedgade 100 Sprogforviklinger har vi mange af. Heldigvis har vi fået Dragos, som veksler mellem dansk, engelsk, italiensk og rumænsk. Han er en god ekstra ressource. At løfte i flok, det kan vi. Vi løfter med kokkeelever, som laver mad til alle.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Der er til stadighed mange udenlandske hjemløse i den danske hovedstad, og flere opsøger Kirkens Korshær rådgivningstjeneste, Kompasset. I rådgivningstjenestens andet leveår oplever vi en øget tilstrømning af hjemløse migranter, der befinder sig i København på samfundets bund og forsøger at skabe sig et bedre liv, end det de har forladt.

Kompasset er langt fra etableret forgæves, da vi er gået fra fem besøgende per åbningsdag i januar 2013 til over 20 forskellige personer i foråret 2014.

Hverdagen er præget af henvendelser fra nødstedte mennesker, der opsøger os med spørgsmål om, hvor det er muligt at få job, hvordan de får det eftertragtede gule sundhedskort, eller assistance til at købe en billet væk fra håbløse Danmark. Der er tilmed i højere grad mange, som opsøger os for at benytte et af de 24 opbevaringsskabe, hvor man kan få sine ejendele låst inde. Det er et slid at være hjemløs arbejdssøgende og skulle slæbe skiftetøj, fornødenheder og sovegear med rundt til potentielle arbejdsgivere som hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer. Den udmattende tilværelse får også flere rådsøgende til at bruge Kompasset som pusterum. Vi oplever flere, der bliver hængende til kaffesnak, og som især kommer forbi for at tale med Kompassets rumænske barselsvikar Daniela.

Rumænere udgør den største nationalitetsgruppe i Kompasset (27%).

Årsberetninger Årsberetninger2013 2013

Der er pladser til få udvalgte af Hanne Pedersen, leder, Natcaféen, Stengade

“

Vinter 2013: Klokken nærmer sig 23, medarbejdernes øjne hviler på kameraet. Udsigten herfra er et hav af mennesker, der venter i kulden. Det er tydeligt at mærke den anspændte stemning såvel inde som ude. Menneskene ude står tæt forMen så fandt vi i fællessamlet, og nogle hopper for at holde varmen, andre skæver op mod kameraet Hvornår sker der mon noget? skab med vores brugere en Medarbejderne ser fast på hinanden. Lykkes det i aften, at løsning: lodtrækning om at få de 35, der er plads til, ind, uden nogen kommer til skade?

Så. Der nikkes, og medarbejderne går målrettet mod døren, komme ind. trækker vejret dybt og åbner døren.

Hanne Pedersen, leder, Med en meget kold vinter og rigtig mange mennesker, så Natcaféen, Stengade er dette billedet af en vilkårlig aften ved åbningstid i Natcaféen. Ingen skal komme til skade, hverken medarbejdere eller brugere. Det er et spørgsmål om sikkerhed, et spørgsmål om balancekunst, hver aften på randen mellem kaos og succes.

I Natcaféen fastholder vi princippet om at være et anonymt tilbud. Det betyder, at rigtigt mange, som ikke har andre alternativer, søger os.

Det har været svært at kunne åbne, fordi brugerne selv kunne se, at deres chancer for at komme ind, var små. Det kostede undervejs frustrationer hos såvel medarbejdere som brugere, og der røg et par briller og en tand undervejs, men så fandt vi i fællesskab med vores brugere en løsning: lodtrækning om at komme ind. Brugerne blev glade, og det blev medarbejderne også, og vi har endda også formået at blive til at være inspiration for andre.

Vi kan i Kirkens Korshærs Natcafé ikke dække behovet for at komme ind i varmen for alle de hjemløse, som kommer til os. Men vi gør, hvad vi kan. Det er derfor, vi er der, vi vil ikke sortere, vi vil ikke registrere, men vi vil helst heller ikke skulle afvise op mod 70 mennesker, sådan som det ofte sker. Kirkens Korshærs Natcafé er i 2013 fortsat et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt arbejde i Kirkens Korshær.

Denne beskrivelse er blot en blandt mange udfordringer, vi har forholdt os til i det forløbne år.

/ 17 /

Frivillighed Lodseddelsælgere, telefonpassere på Sct. Nicolai Tjenesten, medarbejdere i varmestuerne, strikkedamer, kredsfolk, medlemmer af råd og udvalg, frimærkeklippere. For blot at nævne nogle få. Kirkens Korshær er de frivillige. Uden indsatsen fra hver enkelt af dem ville det hele slet ikke hænge sammen.

Uden frivillige går det ikke af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder, byarbejdet i Odense

Rigtig mange mennesker arbejder frivilligt i Kirkens Korshær i Odense. En gruppe på 12 til 15 frivillige hjælper til på skift med fællesspisningerne onsdag aften. Omkring 110 er frivillige i genbrugsbutikkerne og chauffører på lastbilen.

Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere mange vigtige opgaver. I efteråret lancerede vi et tilbud for de frivillige med IT-undervisning onsdag eftermiddag. Det gjorde vi, fordi vi oplevede, at en gruppe, især i genbrugsbutikkerne, havde svært ved at overskue alle de nye krav til Nem ID, netbank osv.

En gruppe på seks til otte har været i gang, og det er stort, når de sender deres første mail til Kirkens Korshær. Undervisningen fortsætter i 2014, og den primære underviser er en anden frivillig.

Den frivillige indsats er helt nødvendig for at få økonomi og arbejde til at hænge sammen. Samtidig er frivillige med til at gøre Kirkens Korshær til det den er, med de værdier og tanker, som bærer organisationen og menneskesynet.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

“

Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere mange vigtige opgaver

Kaj Skjølstrup, Korshærsleder, byarbejdet i Odense

Årsberetninger 2013

Det kræver frivillige af Anna Stubbe Hørlyck, daglig leder af Kvindenødherberget

De frivillige er grundlaget af Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers Cirka 30 – 35 frivillige medarbejdere udgør fundamentet for Rytterknægtens daglige arbejde med at samle mennesker til forskellige former for aktiviteter. Der sælges, sorteres tøj, ting og sager, sættes møbler på plads, prismærkes og meget andet. Der er blevet hentet mange møbler og ting hos donorer, og der er også leveret en del solgte møbler ud til kunder. Dagligdagen byder på mange opgaver, som skal løses i forbindelse med genbrugsarbejdet, og det kræver mange, frivillige hænder. De frivillige sætter stor pris på orden i butik og lager til stor glæde for kunderne.

Rytterknægtens målsætning er fortsat at ansvarlighed, fælleskab og rummelighed må gå hånd i hånd for frivillige, praktikanter og ansatte. I dette tilbageblik kan det bekræftes, at der på Rytterknægten er masser af liv, dynamik og humor og plads til mange med hver deres baggrund.

Selv blev jeg ansat den 1. november 2013. Forinden var der gjort et stort stykke arbejde med at finde flere frivillige, og i løbet af et par måneder var vi oppe på at have åbent fem dage om ugen. Når der er frivillige nok, skal vi op på syv dage. Jeg glæder mig helt vildt til den dag. For herberget i Valdemarsgade kan noget ganske særligt.

De frivillige gør det værdifuldt af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder i Ringsted For genbrugets vedkommende gælder, at frivillige er helt afgørende. Den kølige version er naturligvis, at jo færre udgifter jo større overskud og dermed vægtigere bidrag til det sociale arbejde i Café Dagmar.

En anden varmere årsag til det ønskværdige i at inddrage frivillige er de talløse sociale og menneskelige gevinster, der affødes. Spørgsmålet er ikke, hvorvidt det frivillige islæt er et vægtigt supplement til det faste personale. Spørgsmålet er i virkeligheden, om noget af det allervæsentligste i socialt arbejde, de ærlige, menneskelige relationer, ville være helt så værdifulde uden det frivillige bidrag.

/ 19 /

De unge kan selv af Annemette Nyfos, korshærsleder, Nørrebroarbejdet I 2013 blev Lørdagskøkkenet oprettet af en lille gruppe højskoleelever fra Grundtvigs Højskole. De foregår via de sociale medier, hvor folk melder sig til helst sammen med en ven. Vi har en guide og en manual med de vigtigste faste rutiner, og så er det ellers op til de unge at få lørdagen til at køre i tre timer. Nørrebroarbejdet kan kun holde åbent i weekenden ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Initiativet fra de unge mennesker har stor betydning for brugerne, , der ikke har noget andet sted at være.

Lørdagskøkkenet blev startet i marts 2013 og har vist sig levedygtigt igennem et helt år. De unge supplerer sig selv og mobiliserer venner og bekendte. Der er en stor udskiftning, men også en fast kerne, som kommer igen og igen. Det mest fascinerende er, at der stå én tilmeldt frivillig torsdag eftermiddag, hvor vi så må sige, at det er ikke nok til at holde åbent. Men fredag middag er der så mobiliseret fem stærke, unge mennesker, som magter at komme ind og indgå som medarbejdere i en lørdagsvarmestue uden voldsom megen instruktion.

Alsidigheden i frivilligheden af Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder, Vejle Det er altid trist, når gode trofaste frivillige bliver nødt til at stoppe, fordi helbredet ikke længere tillader de tunge løft af gryder osv. Derfor har vi 2013 så småt forsøgt at få gang i et fleks-system, hvor man kan komme som en ekstra mand i køkkenet i lidt kortere tid. Det kunne være et par timer, hvor man ordner grøntsager eller hjælper med opvasken m.v. Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe de har lyst – og ikke kun til helbredet ikke længere tillader den samme indsats.

En hel uventet form for frivillighed oplevede vi i juli måned, hvor to unge frisører henvendte sig og tilbød at lave frisørhjørne i varmestuen en dag. Det blev en kæmpe succes – 16 nåede at få ny frisure – og for mange var det år og dage siden, at en ”rigtig” frisør havde klippet deres hår.

Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe de har lyst.

Mindre i løn, tak af Anette Lauridsen, Korshærsleder, Helsingør Som det lyder fra et par kvikke frivillige: ”Vi vil have mindre i løn, men have lov til at opføre os som vi vil!” så er denne tanke nok ikke langt væk for nogle af beboerne.

Kirkens Korshær er de frivillige og deres indsats. Og vi har mange frivillige i Kirkens Korshær. Vi oplevede et boom af interesse i opstarten af den nye butik i Klostergade blandt andet. Det er populært at være frivillig i Kirkens Korshær, men også at aflægge besøg på Stubben eller at få besøg af os. ”Uden de mange frivillige i butikkerne og på Stubben – ingen Stubben”, udtrykker vores nye kvindelige korshærsrådsformand. Et godt udgangspunkt for et godt samarbejde. Derfor også stor tak fra os fire medarbejdere, som får vores månedlige udkomme, fordi vi har de mange frivillige, og fordi I også knokler for at skrabe penge sammen til Stubben.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2012

Brugerne Hjemløse, udsatte, fattigdomsmigranter, ensomme, stofmisbrugere, alkoholikere, prostituerede, psykisk syge, indsatte. Dem, det hele drejer sig om, brugerne.

Hverdagen

af Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse

“

Vores tre varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør har været velbesøgte i løbet af året. For alle tre varmestuer gør sig gældende, at vores primære målgruppe er ældre misbrugere, fra 30 til 50 år. Der er dagligt varm mad, hvilket er et tilløbstykke, og der Udover det har vi i løbet af dagen hvor der er ”pres” på både de lønnede og frivillige henvendelser fra brugere, der har medarbejdere.

Udover det har vi i løbet af dagen henvendelser behov for en samtale, praktisk fra brugere, der har behov for en samtale, praktisk hjælp i kontakten til det offentlige, hjælp i kontakten til det offentlige, sygehusvæsen og retsvæsen. Vi har et godt samarbejde med Slagelse sygehusvæsen og retsvæsen.

Kommunes gadeplansmedarbejdere. De kommer i varmestuerne et par gange om ugen, råder og vejleSøren Bruun, korshærsleder i Slagelse Kommune. der vores brugere og hjælper dem også med kontakt til det offentlige. Desuden har Slagelse Kommune oprettet en gadesygeplejerske stilling, og sygeplejersken kommer i alle 3 varmestuer og udfører et godt arbejde. Et lille suk skal der til, vi har endnu ikke fået udvidet rammerne i vores varmestue i Skælskør, hvilket betyder, at der er dage, hvor der ikke er plads til alle de brugere, der kommer Vi håber at få en udvidelse af rammerne inden længe.

I vinterperioden har det været drøjt, men nu hvor sommeren er på vej, bruger vi det store ”uderum” med havemøbler til rådighed.

/ 21 /

De unge af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg I det forløbne år blev vi flere gange gjort opmærksom på, at der findes en voksende gruppe unge udsatte. De er ikke så synlige i bybilledet, da de ofte benytter sig af hinandens netværk. Det betyder også, at de ofte ikke får den hjælp, de har brug for.

Det kan være basale behov som mad og et sted at bo.

Vi så dette som en opgave for Kirkens Korshær.

Vi tog kontakt til relevante kommunale og private instanser for bedre at danne os et indtryk af, hvordan vi bedst kunne hjælpe denne gruppe unge.

Vi nåede frem til, at en god måde kunne være at holde åbent en aften om ugen og tilbyde gratis velduftende, velsmagende varm mad. Det var tænkt som et forsøgsprojekt. Desværre måtte vi afbryde projektet kort efter start.

At udvide åbningstiderne viste sig at være for krævende for de få timer, vi ansatte råder over, og da det uheldige skete, at flere af varmestuens frivillige i samme periode måtte stoppe på grund af sygdom og arbejde, måtte vi se realiteterne i øjnene og skynde os at lukke projektet, inden nogle af de udsatte unge havde nået at opdage os.

Vi var så heldige, at i den korte periode, projektet kørte (5 uger), nåede vi kun at få besøg af tre unge mennesker, noget som egentlig ikke overraskede os, da det tager tid at bygge nye relationer et nyt sted.

Det var ærgerligt, og de fire frivillige, som involverede sig i projektet, var ærgerlige over beslutningen, men kunne også udmærket forstå situationen.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2013

Herbergsbeboerne

En nødvendighed

af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg i Odense

af Carsten Andersen, leder af Skurbyen, Aalborg

Herbergets målgruppe er stadig hjemløse, nødstedte mennesker over 18 år og helst over 25 år, med svære sociale problemstillinger og misbrug.

Flere af dem har desuden store udfordringer med deres psyke. Efter vores opfattelse blev problematikkerne, som beboere havde, mere og mere komplekse. Deres psykiske lidelser og sygdomme blev værre og værre. Selvmedicinering blev nødvendig for, at de kunne holde sig selv og deres liv ud, og det gjorde, at misbruget steg og steg. Netværk blev mindre eller forsvandt, og deres dagligdag, deres liv, smuldrede mellem hænderne på dem.

Globaliseret brugergruppe af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen Det er ved at være en del år siden, det blev en realitet, at hovedparten af Fedtekælderens brugergruppe i dag udgøres af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. De frustrationer og racistiske udfald, dette sceneskift afstedkom fra den tidligere brugergruppe med etnisk dansk, grønlandsk og nordisk baggrund, har aftaget betydeligt. Årsagen til dette er i høj grad, at de fleste fra den tidligere, frustrerede brugergruppe har trukket sig og ikke længere kommer fast i Fedtekælderen.

Og at de, som fortsat kommer, godt kan fungere i en multikulturel varmestue. Men der synes i det hele taget at være en større accept af, at globaliseringen er kommet for at blive. Den går ikke væk uanset, hvad man ellers må mene om den.

Vi er ikke stolte af det, men det har været nødvendigt at smide en beboer ud af Skurbyen. Et menneske vi ikke kunne rumme. Det er kun sket én gang før i Skurbyens historie. Beboerens ophold i Skurbyen endte med en meget voldsom episode en aften i marts, hvor han smadrerede hele sin bolig og var begyndt på fælleshuset. Han havde i længere tid generet de andre beboere, så de var meget utrygge. Vi føler lidt, at det var den svageste mand, vi smed på gaden, og det er jo netop ham, Skurbyen er lavet til.

De andre på godt og ondt af Birger Rask, korshærsleder, Silkeborg Målet for 2014 vil først og fremmest være at have øje for mennesker, som har brug for den hjælp og støtte, vi i Kirkens Korshær kan tilbyde. I den sammenhæng vil vi have fokus på minoritetsgrupper, som eventuelt mangler et tilbud.

Noget andet vi har øje for er misbrugere, der forsøger at komme ud af stofmisbrug. Her kan den fortsatte tilgang til varmestuen være årsag til, at man falder i igen, da man netop her møder andre misbrugere og tilgangen til stoffer ligger lige for.

Men samtidig er vi og brugerne af varmestuen det eneste netværk, de har, så tanken om et mindre værested, hvor brugerne, som er i behandling, kan mødes, kunne være en af mulighederne for, at de kan fastholde deres vej ud af misbruget og samtidig have et sted at komme og være. Det er dog ikke et mål for det kommende år, men mere at være undersøgende på behov og aktualitet.

/ 23 /

Genbrug Det koster penge at hjælpe socialt udsatte I Danmark. Pengene til arbejdet kommer ind på forskellige måder. Via tilskud fra kommuner og staten. Via donationer fra privatpersoner og fonde. Via kredsaktiviteter som basarer og lodseddelslag. Og ved en kæmpe omsætning i de over 230 genbrugsbutikker.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2013

Stigning i salg

af Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus Nettoindtægterne fra vores genbrugsbutikker er steget med ni procent til 2,7 millioner kroner. To af butikkerne er i årets løb blevet totalt renoveret og lavet til konceptbutikker med kvalitetsgenbrug.

Butikkerne fremstår i dag som to af de flotteste genbrugsforretninger i Aarhus og indtjeningen er steget. Ledelsen ønsker at forsætte udviklingen af genbrugsområdet og forventer at åbne to nye genbrugsbutikker i 2014.

“

Butikkerne fremstår i dag som to af de flotteste genbrugsforretninger i Aarhus.

Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus

Udvidelse af genbrug af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg Der er jo en god idé at arbejde på et mersalg i butikkerne. Udgifter, som husleje, lys og varme er betalt, og kan vi på en eller anden måde lave et mersalg, vil indtægten være ren overskud.

Derfor kom tanken om en ekstra åbningsdag.

Alletiders Genbrug åbnede butikken den første lørdag i måneden. Der var store diskussioner om, hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men det har vist sig at butikken øgede sin omsætning, hvilket gav et overskud på 50.000 kr. Denne lørdagsåbning fortsætter i 2014, og det er mit håb, at det med tiden kan blive en ugentlig begivenhed, at vi har lørdagsåbent også i den butik.

“

Der var store diskussioner om, hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men det har vist sig, at butikken øgede sin omsætning.

Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg

/ 25 /

Det kirkelige Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation. Det betyder, at arbejdet bygger på et folkekirkeligt grundlag, der hævder, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har umistelig værdi.

Præsten på gaden af Peder Thyssen, gadepræst Odense

“

Flaskesamlerne har deres faste ruter i centrum, hvor de går fra affaldsspand til affaldsspand og på årsbasis kan finde et par tusinde flasker. Hårdt arbejde. Den faste mand sidder ved Sydbank og tigger til dagen og vejen uden at sige et ord. Længere nede ad gaden Men selv om elendigheden er sidder to og sælger Hus Forbi, også for at få til livets ude af syne, er den ikke borte. ophold. Så er der de kendte butikstyve og de ukendte udenlandske tricktyve. Særligt de sidstnævnte har Den er flyttet til den nye varmetravlt op til jul. stue på Østerbro.

Alt er sådan set, som det plejer, lige på nær, at der er kommet ro på i latinerkvarteret omkring Pantheonsgade. Efter at Kirkens Korshærs dagvarmestue er flytPeder Thyssen, gadepræst tet til Østergade, er de udsatte ikke mere så tydelige i gadebilledet, og det gør nok, at den almindelige borger føler sig mere tryg. Ligesom borgeren heller ikke længere behøver at tage stilling til andres elendighed, men kan koncentrere sig om sig selv og sit eget. Men selv om elendigheden er ude af syne, er den ikke borte. Den er flyttet til den nye varmestue på Østerbro.

Trykket og presset på samfundets svageste grupper er blevet større. De offentlige økonomiske midler står ikke til rådighed i samme omfang som før. De udsatte og svage får i stigende grad lov til at mærke, hvad de er: En udgift for samfundet. På trods af, at det offentlige gør sig stor umage for at få pengene til at strække længere, så er det altid de svageste, der kommer til at mærke krisen mest. Det gør ondt at være vidne til.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2013

Den lokale kirke af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen Samarbejdet mellem Fedtekælderen og de lokale kirker på Christianshavn er lige så stille blevet styrket gennem de sidste mange år. Især samarbejdet mellem Fedtekælderen og Vor Frelsers Kirke er blevet tæt. Det skyldes blandt andet, at Fedtekælderens har en repræsentant i menighedsrådet og på den måde løbende kan bibringe menighedsrådet informationer om diakoni og arbejdet i Fedtekælderen og omvendt. Det tætte samarbejde med Vor Frelsers Kirke betyder, at der udvikles nye områder for samarbejdet. For blot at nævne et eksempel, er Vor Frelsers Kirkes årlige påskemiddag Skærtorsdag for sognebørn og andre interesserede oppe på første sal i menighedshuset i år blevet udvidet til også at omfatte en bespisning af Fedtekælderens brugere nede i kælderen. Så påsketorsdag blev der serveret lammesteg både oppe og nede.En gang om måneden holder sognepræst Marlene Lindsten andagt i Fedtekælderen for en lille trofast skare af brugere og medarbejdere. Her er det ikke kvantiteten, der er fokus på, men kvaliteten. Når brugerne kender præsten fra andagten i Fedtekælderen, virker det måske ikke helt så uoverkommeligt at deltage i en gudstjeneste ovre i kirken eller tage kontakt til præsten mellem andagterne. Fedtekælderen underviser alle Vor Frelsers Kirkes konfirmander og modtager kollekt fra lysgloben, som årligt generer en hel del penge og upenge, som ubeskåret går til Fedtekælderens arbejde. Dette for blot at nævne et par af de områder, hvor Vor Frelsers Kirke og Fedtekælderen har gensidig glæde af samarbejdet.

Kommende indsatsområde i forhold til den kirkelige forankring er at styrke samarbejdet med alle sognene i Amager Provsti. Der er udsendt invitation til fadderskab eller kirkepartnerskab til hele provstiet med et følgebrev om at komme på besøg. Nu venter vi blot på henvendelser.

“

Når brugerne kender præsten fra andagten i Fedtekælderen, virker det måske ikke helt så uoverkommeligt at deltage i en gudstjeneste ovre i kirken eller tage kontakt til præsten mellem andagterne.

Ny diakonipræst af Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder, Vejle D. 1. september fik Vejle en diakonipræst. Den nye diakonipræst, Maria, har fået sin gang i varmestuen, hvilket vi er rigtig glade for. Vi ser meget frem til samarbejdet.

Lokale kirker

af Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus I starten af året udsendte Kirkens Korshær i Aarhus materialer til alle sogne i de fire Aarhusprovstier om et nyt Kirkepartnerskab. For 10.000 kroner årligt kan en lokal kirke tegne et partnerskab med Kirkens Korshær i Aarhus. Der blev i 2013 tegnet i alt 12 Kirkepartnerskaber, og det forventes, at vi når op på 20 partnerskaber i 2014.

Med et Kirkepartnerskab følger en række fordele for eksempel gratis konfirmandrundvisning i Nørre Allé, gratis foredrag lokalt hos kirkerne, rabat på ferieophold i Helligsølejren, støtte til kirkens diakonale arbejde, gratis deltagelse i forskellige nye arrangementer lavet af Kirkens Korshær og lignende.

Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen

/ 27 /

Jul Èn gang om året oplever Kirkens Korshær særlig stor medieopmærksomhed. Det er ved juletid. På denne tid af året er der ekstra fokus på danskere, der mangler penge til gaver og julemad, hjemløse, der sover udenfor og frivillige, der har lyst til at hjælpe til. Denne medieopmærksomhed kom i 2013 til udtryk på en hel særlig måde i Svendborg. Og ellers var det bare jul rundt omkring i Kirkens Korshær.

Et juleeventyr

ærsleder i Svendborg Af Vibeke Bjørk, korsh have ghed, som ikke kunne tyr om medmenneskeli en ev tre et af ge org db roo en Sc .

Sv i Mr gnavne , oplevede vi terstykke opsøges den Da julen nærmede sig t tea live ns i ke v kti Dic I pe . ers ns ke ep Charles Dic nsede peng græ be ns ha r dre æn at været skrevet bedre af er julen en og fremtiden, der ov ånder fra fortiden, nutid ade, t.

Varmestuen i Ørkildsg generøsite vil handlingen foregå på til en sand juleglæde og så Et , re. org ge db bru en Sv ns s tue en Varmes gt til nutid e indgå i juleaftenen for Var teaterstykket henla ull . sk tte m sa so an r, og de e æn illig og med stege r gennem de friv lge bø ok ch te nd se ld hvor fryseren var fyldt t indho blev tømt for alt spiselig indbrud, hvor fryseren årets julesylte gik fri. til t eventyr, s ge bru e d, som skull dselig vendt til et sand plu e els lev op e rlig då End ikke et svinehove r den nnesker: var i fare. Og hér blive fra en lang række me t ite røs ne ge k tis Julen på Varmestuen tas en fan medier opdagelse afløstes af til at hjælpe, de sociale dre for op at til ve ga for denne chokerende tud tet sin ne blev vi nævnt. Resulta ns Amts Avis benyttede io- og tv-programmer rad Politiet gik i aktion, Fy g de Je en ål. kk sm dæ ørg ds sp lan de og selv i de t oftest stille de r va ? lpe hjæ t ds be berettede om tyveriet fler og kan vi rne bidrage med karto en glødede: Hvordan nge penge, men vil ge fulgte prompte. Telefon ma så ngler e ma ikk I r is ha hv , Vi ed e.

Giv besk enu til jer all al ikke mangle ænder. tilbereder en hel julem sk I . lse pø ter dis me fem meter rødkål. Værsgo her er dieomvi var alle totalt høje. Me g, da n. e nn de m hje e hænder juleafte t. komm ning”, ingen tvivl om de vi havde svært ved at d været en ”givtig forret Sådan fortsatte det, så bru ind tte de r ha t gte omisk betra tale, synlighed og økon r, men er fundet. Han benægte tyv ds bru ind res Je Men t. litie , han komvi en opringning fra po fortæller hans identitet e ikk jeg et, lov r ha Tre måneder senere får g Je mt. han bliver formentlig dø han er? hans DNA matcher, så d for. Vil du vide, hvem gla på et sted tig rig n ha er t De n. tue n, og de opleves ofte es ste rm næ m de r rke dy Vi mer nemlig på va er. ængig af de vi af at tale om dilemma n være lige rigtige, afh ka r ge nin løs e På varmestuen holder gg be hvor t er problemstillinger, værdet. som en varmestue. De ttes op mod menneske til? Skulle sæ r de , ler reg t de er te Of e jeg bruge den viden . ull på sk r ad Hv e. us pa briller vi lige ha ng med tyven gentog politidamen? La så overholde sin aftale og så n hu e nn ku Vil du vide hvem det er, d . Derve re? Nej tak, sagde jeg jeg straffe ham yderlige de det eventyr. tte slu n da Så . identitet og ikke fortælle os hans

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2012 2013 Årsberetninger

Uddeling, marked og fest

Overraskende sider i julen

Af Karen Kviesgaard, korshærsleder, byarbejdet i Randers

Af Anette Lauridsen, korshærsleder i Helsingør

Byarbejdets julemarked den 29. november var godt besøgt og med fin omsætning, en hyggelig dag med mange snakke og gode handler i de mange boder. Søndermarkens nisseorkester musicerede i gården på deres vej gennem byen og gav en god afslutning på dagen.

Ved byarbejdets juleuddeling fik 85 familier andel i uddelingen inden for ansøgningsfristen. Som tidligere år sponsorerede Regnskoven fribilletter, og Randers Legeland gav billetter til en gratis dag.

Randers Amtsavis havde foranlediget en julehjælpsindsamling, som blev fordelt mellem fire organisationer. Det gav mulighed for at give hjælp til trængende familier, par og enlige, som vi blev bekendt med efter ansøgningsfristen. Juleaften blev fejret i Løgstrupgåden med 37 deltagere.

Fællesskab er også hvad vi oplever en juleaften på Stubben. Endnu en øjenåbner for mange af de nye frivillige, der var med til at fejre denne højtidsaften sammen med skæve og skønne mennesker.

Litteraturgruppens medlemmer, der kyndigt og klogt ledes af Mette, havde, som en af de mange litterære opgaver, forfattet en sang om livet på Stubben. Man bliver stolt af disse mennesker.

Men også rørt over at de, trods den modgang de møder, viser overskud og energi til at se livet fra en anden side. Præcis sådan er det, når man arbejder med og blandt mennesker. De overrasker og gør ting man ikke forventer.

Stort behov for julehjælp Af Dorte Olsen, korshærsleder af Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde Drejervej Julehjælp er forsat en stor aktivitet og i 2013 fik over 200 familier kontanter og mange fine gaver og fødevarer som hjælp til at klare julen.

/ 29 /

Fakta 10.000 hver uge. Det er det officielle tal for, hvor mange socialt udsatte Kirkens Korshær er i kontakt med. Men tallet dækker over mange forskellige former for besøg og over mange unikke mennesker.

Varmestuen

Rådgivning

af Anette Lauridsen, korshærsleder, Helsingør

af Susannah Sønderlund, leder af Kompasset

Varmestuen har åbent på hverdage fra 7:15 til 13.30.

Kompasset er langt fra etableret forgæves, da vi er gået fra fem besøgende per åbningsdag i januar 2013 til over 20 forskellige personer i foråret 2014.

Rumænere udgør den største nationalitetsgruppe i Kompasset, 27 procent.

Dagligt besøges den af mellem 60 og 120 brugere.

34 brugere har dagligt spist varm mad i varmestuen, en mindre stigning i forhold til året før, men en stigning på 30 procent i forhold til 2011.

Driften af varmestuen i Nørregade kostede 2.111.000 kr. i 2013. Heraf bidrog Odense Kommune med 1.000.067 kr. Øvrige indtægter er brugerbetaling, PUF-midler og Kirkens Korshærs byarbejde bidrog med 628.000 kr.

Findes gennemsnitsbrugeren? af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder, Ringsted Café Dagmar og dens 10 frivillige opsøges af 150 mennesker hver uge. Nogle uger flere, nogle færre. Flest mandag-onsdag-fredag, hvor køkkenet tilbyder veltillavet varm mad til små penge.

En gennemsnitsbruger findes ikke, men skulle på given foranledning findes blandt 150 kvinder og -hovedsagelig- mænd over 30, der alle udfordrer normalbegrebet som alkoholikere, stofmisbrugere, psykisk syge, ensomme gamle og utilpassede enlige.

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Velbesøgt af Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse Kommune Vore tre varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør har været velbesøgte i løbet af året. For alle tre gælder, at vores primære målgruppe er ældre misbrugere fra 30 til 50 år.

45 uskyldige af Birgitte Jeppesen, korshærspræst, Mariakirken Jagten har ulmet i efteråret og 12 betjente troppede op foran kirken i december. Alle i kirken skulle undersøges. De kriminelle skulle tages på fersk gerning. Ikke én fandt de noget på. 45 mand var tilbageholdt. De stride banditter, der bare er kommet hertil for at stjæle, viste sig at være 45 uskyldige.

Årsberetninger 2013

Gadepræsten i Odense

Tilbud på Østergade

af Peder Thyssen, gadepræst, Odense

af Heinz Wolf, korshærsleder, Odense

Gadepræsten laver opsøgende gadearbejde 48 tirsdage om året. Han uddeler: 4000 spisebilletter, 540 liter varme drikke (kaffe, kakao og bouillon), 180 ruller Prinzen rolle og 2700 cigaretter. Dertil kommer et utal af samtaler.

Dagvarmestuen Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et årligt budget på cirka tre mio. kr.

Besøgstallet ligger i gennemsnit mellem 100-120 besøgende om dagen. Åbningstider: Mandag – lørdag kl. 7.30 – 14.30, Søn- og Helligdage kl. 7.30 – 13.00.

Fire fastansatte medarbejdere, seks tilkaldevikarer, tre medarbejdere udlånt fra Socialcentret til Sundhedsrum og stofindtagelsesrum, ca. 25 frivillige medarbejdere samt frivillige medarbejdere i diverse kommunale tilskudsordninger, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker.

Stigende henvendelser af Anette Lauridsen, korshærsleder, Helsingør Det koster ca. 2 mio. kr. at drive Stubben med dets 11 beboere og 219 forskellige brugere. 176 af brugergruppen er mænd. 43 er kvinder. De bor på Stubben kortere eller længere tid eller på livstid.

En måling af fraflytninger over en tiårig periode viser, at fraflytningerne er blevet betydeligt færre.

Således fraflyttede 12 mennesker i 2003, hvorimod vi kun havde 3 fraflytninger i 2013.

Oversigt over forespørgsler om en plads på herberget: Henvendelser Antal.

2011 50 2012 36 2013 71

Der har i alt været en 42 % stigning i søgningen til en herbergsplads.

Herberget i Odense af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg, Odense Herberget har driftsoverenskomst med Odense Kommune, med et årligt budget på 6.4 mio. kr.

Odense Kommunes nettoudgift på herberget var i 2013 på 1,1 mio. kr. Herberget har haft 5.132 belægningsdage, svarende til 14,1 pr. dag, eller 83 %, ud af 17 pladser. Vi har haft 350 indskrivninger af 163 forskellige brugere. Den gennemsnitlige belægningstid pr. indskrivning var 14,66 dag.

Sundhedsrummet Sundhedsrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune. Årligt budget på cirka en mio. kr. Åbningstider: Hverdage Kl. 9.00 -14.00. Ellers efter aftale med sundhedspersonalet.

Stofindtagelsesrummet Stofindtagelsesrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune. Årligt budget på cirka 900.000 kr. Åbningstider: Hverdage kl. 8.30 -14.00.

Natvarmestuen Driftsoverenskomst med Odense Kommune. Årligt budget på ca. kr.4,8 mio. kr.

I perioden 15.12.2012 – 31.03.2013 har Socialog Integrationsministeriet støttet Natvarmestuen med midler fra kuldeprojektpuljen med et beløb på kr.180.000. Tilskuddet gør det muligt at øge pladskapaciteten og afskaffe lukkedage i vinterperioden.

Besøgstallet ligger på gennemsnitlig 30 besøgende per nat. Åbningstider: Alle dage Kl. 20.00 – 08.00.

Ti fastansatte medarbejdere, fem tilkaldevikarer og ca. ti frivillige medarbejdere, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker.

De besøgende af Peter Starup, korshærsleder, Esbjerg Vi er en varmestue med 60-80 daglige brugere.

/ 31 /

Sammendrag af Kirkens Korshærs regnskaber 2013 INDTÆGTER Tilskud og gaver ………………………………………………………. 24.691.894 Testamentariske gaver ………………………………………………... 10.151.952 Kredsarbejdet …………………………………………………………. 27.007.678 Andre genbrugsbutikker, loppemarkeder m.v. ……………………….. 31.370.194 Betaling for ophold på herberger, lejre, hjem m.m. ………………….. 8.983.634 Tilskud fra det offentlige ……………………………………………... 47.559.750 Offentlige tilskud til institutioner med driftsoverenskomst ………….. 98.550.264 Renter ………………………………………………………………….

640.092 Andre indtægter ………………………………………………………..

8.884.556 257.840.014 =========

UDGIFTER Korshærsarbejdet i København ………………………………………. 63.633.173 Korshærsarbejdet i Aalborg …………………………………………... 21.656.323 Korshærsarbejdet i Brønderslev ……………………………………… 1.589.075 Korshærsarbejdet i Esbjerg ………………………………………….... 2.991.524 Korshærsarbejdet i Fredericia …………………………………………

874.539 Korshærsarbejdet i Havnbjerg …………………………………………

444.060 Korshærsarbejdet i Helsingør …………………………………………. 2.833.059 Korshærsarbejdet i Herning …………………………………………… 7.694.290 Korshærsarbejdet i Holbæk …………………………………………… 2.555.283 Korshærsarbejdet i Holstebro ………………………………………… 3.348.762 Korshærsarbejdet i Horsens …………………………………………... 1.421.668 Korshærsarbejdet i Odense …………………………………………… 16.400.843 Korshærsarbejdet i Randers …………………………………………... 15.265.618 Korshærsarbejdet i Ringsted ………………………………………….. 2.223.963 Korshærsarbejdet i Roskilde ………………………………………….. 3.474.757 Korshærsarbejdet i Silkeborg …………………………………………. 4.698.653 Korshærsarbejdet i Slagelse ……………………………………………. 5.870.118 Korshærsarbejdet i Svendborg ………………………………………… 1.672.645 Korshærsarbejdet i Sønderborg ……………………………………….. 7.097.405 Korshærsarbejdet i Vejle ……………………………………………… 6.240.776 Korshærsarbejdet i Viborg …………………………………………….. 2.367.099 Korshærsarbejdet i Århus ……………………………………………... 36.258.418 Sønderskovhjemmet ………………………………………………….

8.058.523 Arresthustjenesten ……………………………………………………... 1.874.369 Slusen …………………………………………………………………..

1.026.505 Landsarbejdet ………………………………………………………….. 9.944.851 Hovedkontoret for den fælles administration ………………………….. 4.071.834 Renter ……………………………………………………………………

370.123 Andre udgifter ………………………………………………………….

2.601.409 238.559.665 Balance ……. .. ……..…………………………………………..……… 19.280.349 257.840.014

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Årsberetninger 2013

Sådan bruger vi pengene Kirkens Korshær havde i 2013 samlede indtægter på knap 258 mio. kroner.

Pengene kommer bl.a. fra de frivilliges indsats i kredsarbejdet og genbrugsbutikkerne, private gaver og donationer.

Vi bruger 93 procent af alle indsamlede midler til at hjælpe udsatte medmennesker i Danmark, hvis liv er præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, fattigdom og misbrug.

De resterende 7 procent bliver brugt til administration, udvikling og oplysning.

Tak for ethvert bidrag.

udgifter

Administration 2% Landsarbejde 4% Øvrige udgifter 1% Socialt arbejde 93%

indtægter

Øvrige 3,7% Driftsoverenskomst 41,85 Se de hele regnskabet for 2012 på Tilskud fra det off. 20,43% kirkenskorshaer.dk Tilskud og gaver 8,65% Under økonomi Kredsarbejde 23,27 % Bet. for ophold m.m. 3,12 %

Se hele regnskabet på

kirkenskorshaer.dk / 33 /

STYRELSE, RÅD OG UDVALG LANDSTYRELSEN Formand: Sognepræst Birgit Bouet Friis, Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby.

Pastor Anne Slinger, Kulsviervej 95B, 2800 Lyngby.

Pastor Bent Friis, Vangvej 20, Vester Jølby 7950 Erslev.

Rådsmedlem Tove Tolstrup, Skolesvinget 30 8240 Risskov.

Næstformand, rådsmedlem Niels Otto Maibom, Lindevej 7, 8260 Viby.

Hans Ejnar Esbensen, Bøgevej 1, 8382 Hinnerup.

Poul Quist Jørgensen, Brøndgade 6A, 4000 Roskilde.

Ian Ørtenblad, Bygaden 37, 6780 Skærbæk Keld B. Rasmussen, Bjerregaards Bakke 16 7884 Fur Lone Lilør Kristensen, Englandsvej 201 A, 2. tv., 2300 København S. Jan Lund Pedersen, Benediktes Alle 13, 5250 Odense SV Korshærschef Helle Christiansen, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. Sekretær for Landsstyrelsen: Administrationschef Lene Andreasen.

STORKREDSENES REGIONSUDVALG Regionsudvalg nord: Kirsten Busk, formand, Hans Ejnar Esbensen, Erik Pedersen, Anni Sørensen, Marianne Vandel, Lis Sahl, Poul Erik Christensen, Jane Eggers Hørving, Anders Bøgh, Peter André Høyer Hansen, Dorte Tranberg-Krab Regionsudvalg Syd: Hedda Hermansen, Ian Ørtenblad, Grete Storm, Sonja B. Kaasgaard-Olesen, Viggo Kaspersen, Dorthe Egede Hansen, Karna Skov, Lone Kofod Jensen, Lis Hansen, Elly Bernberg, Bodil Bertelsen, Holger Hvelplund Regionsudvalg Øst: Ruth Davidsen, formand, Birgit Bouet Friis, Helle Jørgensen, Jette Thomas, Solvieg Staal, Rie Graff Nielsen, Sune Wessel, Vibeke Lind, Henrik Andreasen, Lene Helbrønd, Grethe Larsen, Agnete Berg

LODSEDDELUDVALG:

Anne Slinger, formand, Hedda Hermansen, René Lasson, Anni Sørensen, Sune Wessel. Vibeke Lind, Jesper Rønn-Simonsen, Lene Andreasen

KORSHÆRSRÅD & UDVALG: Brønderslev: Inger Nielsen, formand, Gerda Kaa, Astrid Hummelmose, Karl Ejner

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Pr. 31/7-2014

Nielsen, Arne Hansen, Helle Toftegård, Ellen Kile Rughave, Henning Pedersen.

Solveig Steen Schultz, Sara Ejby, Alice Mølbæk.

Esbjerg: Ingelise Wenzel, formand, Frede Dalum, Linda Roslyng, Sand Kirk, Lars Erik Johansen, Lilli Holm, Marianne Struck Pedersen, Peter Kent Starup

Ringsted: Henrik Fuglsang-Damgaard, formand, Merete Andersen, Oluf Petersen, John Bech, Teddy Pedersen, Michael Grøtta Raasig.

Fredericia: Bjarne Dahlmann, Mariane Marie K. Sloth, Lone Kronborg Tang, Lissi Graversen, Ernst Andersen, Jens Peter Skovmose, Kirsten Munk Povlsen, Claus Skov Christensen, Connie Møberg Lynge. .

Helsingør: Inger Hansen, formand, Peter Borring Sørensen, Anni Andreassen Pedersen, Jørgen Ingberg Henriksen, Birthe Rud Hansen, Merete Hjorth, Tine Birgit Mainz Johansen, Anette Lauritsen, Bent Møller, Vibeke Prieme.

Roskilde: Gitte Dueholm, Jens Arendt, Heinrich Nyby Ringsgart, Tove Kildegård Jensen, Frank Ramskov, Rune Viberg, Uffe Kornerup, Gunder Gundersen, Signe H. Olsen.

Herning: Hanne Østergaard, formand, Astrid Sangild, Elsebeth Elmholdt, Poul Erik Bollerup, Marie Ginnerup Vestergaard, Zita Madsen, Hanne Ottow, Gitte Thorsøe Bak.

Slagelse/Korsør: Søren Bruun Christensen, Christina H. Ørskov Christensen, Hanne Hansen, Birthe Larsen, Paul Erling Visby, Egon Henriksen, Inger Schmeltzer, Elise Sørensen, Kurt Alex Thomsen, Keld Martinsen, Janne Juul Lundemann.

Holbæk: Samuel Leth-Larsen, formand, Bjarne Hansen, Poul Dengsøe, Sigrid Diness, Kim Sørensen, Niels Hjort, Annalis Andersen, Eva Nielsen, Kjeld Lundorf.

Horsens: Jakob Hjørnholm, Pia Bjørnhart, Steen Rønnow, Helle Bohn Jochumsen, Ulla Kjærgaard, Vagn Schou, Bent Kyndesgaard, Hardy Daugaard Sørensen, Jette Christensen.

Holstebro: Anne Lise Holst Jensen, formand, Søren Nielsen, Linda Hatfeldt, Jette Agnes Nissen, Børge Holdgaard, Jens Emil Viftrup, Niels Jørgen Lundsgaard, Pernille Rise Bloch, Carl Nielsen.

København Bestyrelsen, Herberget, Hillerødgade: Poul Qvist Jørgensen, formand, Lise Steffensen, Jens Eriksen, Bjørn Bendorff, Marianne Wentrup, Kristina Johansen, Anni Christensen.

Silkeborg: Jens Folmer Frederiksen, formand, Birger Storgaard Rask, Ulla Davidsen, Hanne Østergaard, Mogens Olsen, Uffe Garde, Niels Helveg Poulsen, Kirsten Sørensen, Susanne Kolby Rahbek, Leif Dræby, Ilse Toft, Helle Jørgensen.

Svendborg: Jens Nielsen, formand, Asger Bent Bjerre, Inge Moritzen, Anne Grethe Thestrup, Inger Schlichtkrull, Troels Lindtner, Johnny Hansen, Lilly Jeppesen, Annette Olsen, Hervë Lognonnë, Vibeke Bjørk.

Bestyrelse Herberget Alberta, Sønderborg: Niels Otto Maibom, formand,Lisbeth Nissen, Svend Erik Petersen, Ingelise Ceresa Jensen (medarbejderrep.)

Korshærsrådet Sønderborg: Birgit Hummel, formand, Knud Erik Kidmose, Annette Birk-Sørensen, Svend Aage Andersen, Gidde Skriver.

Byudvalg Havnbjerg: Ole Werth Sørensen, formand, Kirsten Christiansen, Aage Johansen, Inger Bierbaum, Marga Petersen, Birgit Schultz, Karen Sandvei.

Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter (KKUC): Torben Larsen (formand), Anne Andersen, Ole Pass, Peter Ege, Sofie Hæstorp Andersen, Niels Blomgren-Hansen, Dorte Olsen.

Vejle: Søren Due, formand, Tommy Mølgaard, Jenny Sørensen, Hanne Lise Hestbech Rasmussen, Erik Nielsen, Birthe Aagaard Jensen, Allan Sørensen, Bettina Bøgelund Skjølstrup, Jens Lundsgaard.

Odense: Lars Rand Jensen, formand, Karin Boll, Inger Hjuler Bergeon, Jan Buttrup-Larsen, Janne Svärd, Jørgen Findsen, Frank Lindegaard Nielsen, Hanne Brennecke, Mogens Lindum, Jan Lund Petersen, Kaj Skjølstrup, Peder Thyssen, Heinz Wolf.

Herberget: Anders Larsen, formand, Susanne Ydo, Kaj Skjølstrup, Jan Lund Pedersen, Niels Erik Kjær Larsen.

Viborg: Erik Jørgensen, formand, Henning Lund, Inger Thejl Schultz, Karen Kjellerup, Henrik Rask, Hans Kristian Jørgensen, Karsten Nissen, Kirsten Greve, Mads Bæk, Karen Eline Brødsgaard.

Randers: Per Schultz-Knudsen, formand, Irene Elmquist, Berta Brix Sørensen, Alic Mølbæk, Solveig Steen Schultz, Lone Nyeng, Jørgen Jørgensen, Jørgen Møller, Carl Kristensen, Karen Kviesgaard.

Byudvalget: Anne Dorthe Bugge, Jørgen Møller, Carl E. Kristensen, Karen Kviesgaard, Per Meldgaard Andersen.

Hjørnestenen: Per Schultz-Knudsen, Ziggy Heilsberger, Irene Mortensen Elmqvist,

Aalborg: Jens Jørgen Rasmussen, formand, Niels Christian Kobbelgaard, IngeLise Thomsen, Bente Weberskov, Inger Beyer, Peter Overgaard, Kurt Freiheit, Lena Bentsen, Poul Jensen, Eva Lillelund, Finn Christiansen, Jonas Jakobsen, Inge Beyer.

Udvalg for Varmestue Aalborg og Nørresundby og natvarmestuen: Mette Roskjær, Steen Erik Løvgreen, Arne Andersen, Grethe Holmriis, Anne Mette Enemark.

Udvalg for Skurbyen: Mette Roskjær, formand Arne Andersen, Anders Petersen, Niels Christian Kobbelgaard.

Årsberetninger 2013 Familiearbejdet: Hanne Christensen, formand Else Nygård, Anna Bach, Inger Beyer.

Udvalget for Gårdprojektet: Allan Størner, Jens Nielsen, Arne Fischer, Birthe Marien Hvirvelkær, Inge-Lise Thomsen.

Herberget: Bente Weberskov, konstitueret formand, Agnete Brink, Karen Pedersen, Heine Bach, Keld Kollerup Kvist, Ove Sørensen, Rikke Bergman Johansen, Steen Engelbrechtsen, Pouli Pedersen,.

Aarhus: Tove Mikkelsen, formand, Tove Tolstrup, Gerda Schjørring, Niels Otto Maibom, Jørgen Lasgaard, Jesper Bønning, Jette Sølvhøj, Christian S. Kougaard, Kristian Bork Sørensen, Helle Christiansen.

Byudvalgett: Anders Stagis, Annelise R. Lassen, Gerda Schjørring, John Sørensen, Jørgen Lasgaard, Kennet Jokumsen, Morten Aagaard, Niels Otto Maibom, Tove Mikkelsen, Tove Tolstrup.

Korshærsrådet Annelise R. Lassen, Christian S. Kousgaard, Gerda Schjørring, Jette Sølvhøj, Jesper Bønning, Jørgen Lasgaard, Kristian Bork Sørensen, Tove Tolstrup, Tove Mikkelsen, Niels Otto Maibom, Morten Aagaard.

Helligsølejren: Jens Hansen, Ove Lauritsen, Holger Laursen, Preben Nørgaard, Grete Mølgaard Odde, Morten Aagaard, Esben Holm.

Bestyrelsen for forsorgshjemmet Tre Ege: Kristian Bork Sørensen, formand, Jesper Birkler, Tina Skrædderdal, Lars Horskær Madsen, Keld Danielsen, Jesper Bønning, Tove Dalager, Bettina Schjødtz Bech, Rene Skau Björnsson, Jette Sølvhøj.

Slusen, Dianalund: Anton Eg Andersen, formand, Annette Raaschou van der Star, Orla Janum, Ebbe Fosgerau, Mogens Aaby..

GENBRUGSBUTIKKER 1400 København K Genbrugsen, Torvegade 53 Tlf. 32 57 71 44 2000 Frederiksberg Genbrugsen, Falkoner Alle 32, Tlf. 35 39 56 27 2100 København Ø Genbrugsbutikken, Strandboulevarden 63, Tlf. 35 42 41 02 KKs Genbrugsbutik, Vennemindevej 47C Tlf. 88 38 78 89 2300 København Genbrugsen, Englandsvej 8A, Tlf. 32 97 28 44 2400 København KK Shop, Frederikssundsvej 22, Tlf. 35 81 18 40 KK Genbrug, Drejervej 6, Tlf. 35 81 28 80 Genbrugsen, Rødovrevej 352, Tlf 36 70 74 55 2640 Hedehusene VORES BUTIK, Hovedgaden 429-433, Tlf. 46 59 48 10

2700 Brønshøj Brønshøj Messe, Frederikssundsvej 187 A Tlf. 38 28 35 48 2720 Vanløse KKs Genbrugs, Jydeholmen 2A, Tlf. 38 79 20 48 2750 Ballerup Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug Tempovej 13, Tlf. 44 68 01 06 2970 Hørsholm Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Duevej 1, Tlf. 45 76 76 80 3000 Helsingør Kirkens Korshær Genbrug, Klostergade 7A Nicolaigårdens Genbrug, Rosenkildevej 33 Tlf. 49 21 93 28 3100 Hornbæk Nick’s Genbrug, Sauntevej 22 B, Tlf. 49 70 08 38 3120 Dronningmølle Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Dr Mølle Strandvej 550A, Tlf. 48 47 02 12 3200 Helsinge Elefanten, Østergade 30, Tlf. 48 79 22 60 3390 Hundested Mælkebøtten, Nørregade 33, Tlf. 47 98 47 91 3400 Hillerød Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Slotsgade 38, Tlf. 48 22 22 24 3480 Fredensborg Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Jernbanegade 16, Tlf. 48 48 24 20 3720 Åkirkeby Kirkens Korshærs Møbelgenbrug, Storegade 13, Tlf. 56 97 58 18 3730 Nexø Kirkens Korshær Genbrug, Brogade 5, Tlf. 56 49 16 02 4000 Roskilde Genbrugsbutikken, St. Højbrøndstræde 4, Tlf. 46 35 50 13 KKs Genbrug, Munkebro 1, Tlf. 46 37 44 13 Kirkens Korshær Genbrug, Darupvang 5-7 4100 Ringsted Dagmars Genbrug, Sct. Knudsgade 3, Tlf. 57 61 16 84, www.kkringsted.dk 4200 Slagelse Genbrugsbutikken, Løvegade 68, Tlf. 58 53 24 11, www.kkslagelsekommune.dk 4220 Korsør KKs Møbelgenbrug, Brogade 5, Tlf. 58 37 04 45 4220 Korsør Værested/Genbrugsbutik, Motalavej 60, Tlf. 25 72 03 59 4230 Skælskør Kirkens Korshærs Genbrugscenter, Værkstedsvej, Tlf. 58 19 85 45 4270 Høng Kig Ind, Hovedgaden 57, 4270 Høng, Tlf. 58 85 19 39 4291 Ruds Vedby KK Kontakt og Genbrugscenter, Rudsgade 2, Tlf. 58 26 10 91 4293 Dianalund Lysproduktion, Bakkevej 13, Tlf. 58 24 52 45. www.kk-genbrugslys.dk 4293 Dianalund Møbelhal, Tlf. 58 28 64 46 4300 Holbæk KK Havnens Genbrug, Havnegade 46, Tlf. 59 44 20 11, www.kkholbæk.dk 4300 Holbæk KKs Genbrugscenter, Tåstrup Møllevej 17, Tlf. 59 43 50 88, www.kkholbæk.dk

4400 Kalundborg Kirkens Korshær Kalundborg, Stejlhøj 38A, Tlf. 59 51 01 06 4450 Jyderup Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Skarridsøgade 53, Tlf. 50 59 22 40 4500 Nykøbing Sjælland Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Brændergården 12, Tlf. 59 91 95 10 Møbelgenbrug, Algade 12, Tlf. 59 33 99 01 4600 Køge Kirkens Korshær Genbrug, Valdemarshaab 10, Tlf. 56 65 10 40 www.kirkenskorshaerkoege.dk Strandens Genbrug, Stevnsvej 70, Tlf. 28 41 66 08, www.kirkenskorshaerkoege.dk 4653 Karise Kirkens Korshær Genbrug, Bredgade 52, Tlf. 23 71 46 53 4681 Herfølge Genbrugshjørnet, Stationsvej 1A, Tlf. 56 27 51 15 www.kk-genbrugshjoernet.dk 4690 Haslev Billigboden, Jernbanegade 48A, Tlf. 56 31 70 78 4700 Næstved Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug Fabriksvej 26, Tlf. 55 74 85 45 4760 Vordingborg Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug Krondrevet 8A, Tlf. 55 37 09 94 4800 Nykøbing F - Kirkens Korshærs Møbelgenbrug Vendersgade 22-24, Tlf. 40 21 10 54 4840 Nørre Alslev Kirkens Korshær Genbrug, Langgade 10, Tlf. 54 43 54 46 4880 Nysted Kirkens Korshærs Tøj -og Møbelgenbrug Wichmandsvej 19A, Tlf. 54 86 53 00 4900 Nakskov Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Søndergade 13, Tlf. 54 95 00 48 4920 Søllested Billigboden, Hovedgaden 17, Tlf. 54 94 22 24 4930 Maribo Tøj & Ting KK, Østergade 16, Tlf. 54 78 40 40 4960 Holeby Genbrugshjørnet, Vestervej 3, st., Tlf. 54 60 64 30 4990 Sakskøbing Mælkebøtten, Rådhusgade 13 , Tlf. 54 70 70 87 5000 Odense Kirkens Korshær Genbrug, Nørregade 48, Tlf. 66 12 92 42, www.kkodense.dk Albani Genbrug, Albanigade 19, Tlf. 65 91 51 62. www.kkodense.dk Kasse 1, Overgade 27, Tlf. 65 91 67 61 www.kkodense.dk Højstrup Genbrug, Højstrupvej 20, Tlf. 66 18 26 37, www.kkodense.dk 5250 Odense Kirkens Korshær Møbelgenbrug, Dalumvej 28, Tlf. 66 12 35 88, www.kkodense.dk 5300 Kerteminde Kirkens Korshær Genbrug, Langegade 17, Tlf. 65 32 36 36 5330 Munkebo Munkeboden, Bycentret 104, Tlf. 65 97 78 99 5400 Bogense Passagens Genbrug, Hotelpassagen 14, Tlf. 51 92 47 60 5450 Otterup, Jernbanegade 31, Tlf. 64 82 60 50 / 35 /

5463 Harndrup Fjelsted Genbrug, Jægersmindevej 12A, Tlf. 64 88 10 69 5500 Middelfart Kirkens Korshær Genbrug, Strandvejen 14, Tlf. 81 93 07 02 5600 Fåborg Korshærens Genbrugsbutik, Lagonis Minde 15 B, Tlf. 62 61 10 30 5700 Svendborg Alle Tiders Genbrug, Nyborgvej 5, Tlf. 62 22 18 28, www.kirkenskorshaersvendborg.dk 5700 Svendborg, Genbrugslageret, Østre Havnevej 15, Tlf. 62 22 23 28. www.kirkenskorshaer-svendborg.dk KK Genbrug, Møllergade 40, Tlf. 62 22 23 28, www.kirkenskorshaer-svendborg.dk 5750 Ringe KK Genbrug, Jernbanegade 18, Tlf. 62 62 10 70 5762 Vester Skerninge KK Genbrug, Fåborgvej 33, Tlf. 62 24 10 34 5800 Nyborg Korsgade 2, Tlf. 65 31 84 29 5900 Rudkøbing Genbrugspassagen, Sidsel Bagers Gade 4, Tlf. 62 51 36 96 6000 Kolding KK Genbrug, Låsbygade 15, Tlf. 75 53 57 62 Vonsild Genbrugsbutik, Terlingsalle 2, Vonsild, Tlf. 22 45 53 95 6100 Haderslev Tøj & Ting, Jomfrustien 25A, Tlf. 74 52 45 36 6200 Aabenraa Genbrug Vest, Stegholt 3, Tlf. 73 63 10 22 Tøj & Ting, Vestergade 5, Tlf. 74 63 07 00 6240 Løgumkloster Kirkenskorshærs Genbrug, Storegade 1, Tlf. 74 74 55 62 6270 Tønder Genbrugshjørnet, Richtensgade 6, Tlf. 74 72 31 70 6270 Tønder Tøj- Ting og Møbler, Ludvig Andresensvej 53, Tlf. 74 72 74 63 6330 Padborg KK Genbrugsbutik, Torvegade 3, Tlf. 50 52 20 11 6360 Tinglev Tøj & Ting, Centerpladsen 23, Tlf. 74 64 20 11 6372 Bylderup Bov Engvejens Genbrug, Engvej 4, Tlf. 74 76 19 70 6400 Sønderborg Kramboden, Goethesgade 6, Tlf. 74 42 38 72 Møbelgenbrug, Vølundsgade 10, Tlf. 74 43 61 74 6400 Sønderborg Rodekassen, Brogade 7, Tlf. 74 43 30 43 6430 Nordborg Genbrugsen, Havnbjerg Center 5, Tlf. 74 45 20 46 6440 Augustenborg Kirkens Korshær Genbrug, Storegade 25, Tlf. 74 47 44 43 6510 Gram Slotsbyens Genbrug, Kirke Alle 9, Tlf. 74 82 02 04 6520 Toftlund Kirkens Korshær Genbrug, Søndergade 26, Tlf. 74 83 11 16 6534 Agerskov Tøj og Ting, Hovedgaden 8

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

6560 Sommersted Brugt & Billigt, Storegade 119 6580 Vamdrup Vamdrup Genbrugsbutik, Nørregade 15 6600 Vejen Genbrugshjørnet, Fr. d. VII’s Gade 16, Tlf. 75 36 33 00 6630 Rødding Kirkens Korshær Genbrug, Rytterdam 4, Tlf. 73 84 19 10 6650 Brørup Kirkens Korshær Genbrug, Fabriksvej 1, Tlf. 73 84 19 10 6670 Holsted Storegades Genbrug, Storegade 59, Tlf. 76 78 18 76 6690 Gørding KK Genbrug, Nørregade 46, Tlf. 75 17 76 12 6710 Esbjerg V Kirkens Korshær Genbrug, Sædding Ringvej 2, Tlf. 75 18 08 11 6740 Bramming Kirkens Korshær Genbrug, Nørregade 30, Tlf. 75 15 14 14 6753 Agerbæk Korshærens Genbrug, Storegade 26, Tlf. 75 19 61 04 6760 Ribe Nørremarkens Genbrug, Industrivej 22, Tlf. 75 42 10 87 6780 Skærbæk Storegades Genbrug, Storegade 16, Tlf. 74 75 00 25 6800 Varde KKs Genbrug, Nordre Boulevard 86B, Tlf. 75 21 26 14 6823 Ansager Kirkens Korshær, Vestergade 5 6830 Nørre Nebel Korshærens Genbrug, Lundtangvej 8, Lunde, Tlf. 75 28 91 19 6840 Oksbøl Kirkens Korshærs genbrugsbutik Vestergade 9, Tlf. 21 78 65 33 6862 Tistrup Genbrugsgalleriet, Torvet 2, Tlf. 75 29 99 86 6900 Skjern Genbrug Østergade 85 Tøj & Ting, Bredgade 32, Tlf. 97 35 40 68 6920 Videbæk Kirkens Korshær Genbrug, Søndergade 13-15, Tlf. 97 17 23 36 6950 Ringkøbing Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Algade 13C, Tlf. 97 32 01 40 6960 Hvide Sande Møbelgenbrug: Alt til boligen, Numitvej 3, Tlf. 97 31 10 89 6980 Tim Kirkens Korshær Genbrug Hovedgaden 3 Tlf. 97 33 09 23 7000 Fredericia Akseltorvs Genbrug , Dalegade 61 Tlf. 75 91 40 21 Kirkens Korshær, Nymarksvej 34 Erritsø Genbrugsbutik, Brovadvej 7, Erritsø, Tlf. 75 92 55 51 Taulov Genbrug, H. C. Ørstedsvej 1 7100 Vejle KK Tøjbutik & Genbrugscentret, Flegmade 10 - 12, Tlf. 75 82 71 40. www.kkvejle.dk Genbrugscentret og centercafeen, Flegmade 10-12, Tlf. 75 82 71 40. www.kkvejle.dk

7160 Tørring Kirkens Korshær Genbrug, Torvegade 17, Tlf. 52 61 09 70 7182 Bredsten Bredsten Genbrug, Ballevej 4, Tlf. 75 88 16 12 7190 Billund Kirkens Korshær Genbrug, Søndermarksvej 206, Tlf. 75 35 47 52 7200 Grindsted Filskov Genbrug, Amtsvejen 10, Filskov, Tlf. 22 50 58 98 Kirkens Korshærs Genbrug, Vestergade 136, Tlf. 75 32 02 75 7280 Sdr. Felding Genbrugsbutikken, Bredgade 20, Tlf. 97 19 99 39 7323 Give Genbrugshjørnet, Borgergade 18, Thyregod, Tlf. 75 73 73 02 7400 Herning Børnehjørnet, Betaniagade 18, Tlf. 97 22 46 36. www.kkherning.dk Kirkens Korshær Genbrug, Bredgade 54, Tlf. 97 22 09 36. www.kkherning.dk KK Genbrug Hammerum, Jernbanegade 6, Tlf. 97 11 98 95. www.kkherning.dk KK-Genbrug, Tjelevej 28 D, Tjørring, Tlf. 97 10 01 36. www.kkherning.dk Lind Genbrugsbutik, Svinget 1, Tlf. 97 22 56 36. www.kkherning.dk Kirkens Korshærs Genbrug, Momhøjvej 4, Studsgård, Tlf. 35 12 76 36 7430 Ikast Kirkens Korshær Genbrug, Strøget 44, Tlf. 97 15 26 20 7470 Karup Kirkens Korshær Genbrug, Nyrupsvej 3, Frederiks, Tlf. 86 66 20 51. www.kkfrederiks.dk 7480 Vildbjerg Vildbjerg Genbrug, Lysgårdvej 24 (Post til Trehøjevej 29), Vildbjerg, Tlf. 23 62 03 21 7490 Aulum Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Kirkegade 6, Tlf. 97 47 13 63 7500 Holstebro KK Genbrugsbutik, Stationsvej 22, Tlf. 97 41 22 74 Møbelbutikken, Skivevej 24, Tlf. 40 13 02 52 Skave Genbrug, Viborgvej 257, Tlf. 97 40 44 47 7570 Vemb Kirkens Korshær Genbrug, Nørregade 15, 51 33 77 85 7600 Struer Kirkens Korshær, Bredgade 67, st.

7650 Bøvlingbjerg Kirkens Korshær Genbrug, Fårevej 49A,, Tlf. 51 78 01 93 7673 Harboøre Kirkens Korshær Genbrug, Skolegade 22, Tlf. 22 23 15 36 7680 Thyborøn Thyborøn Genbrug, Bredgade 29 7700 Thisted Kirkens Korshær Genbrug, Falsbjergvej 20, Østerild, Tlf. 96 18 40 40 Vildsund Genbrug, Parkvej 28, Tlf. 97 93 19 90 7755 Bedsted Thy Kirkens Korshær Genbrug, Vestervigvej 112 7770 Vestervig Kirkens Korshær Genbrug, Klostergade 45, Tlf. 97 94 68 66 7800 Skive Kirkens Korshær Genbrug, Viborgvej 11, Tlf. 97 52 62 13

Årsberetninger 2013 7860 Spøttrup Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 1B, Tlf. 97 53 36 00 8000 Århus Jolly KK, Vestergade 37, Tlf. 86 12 56 46 www.kkaarhus.dk Møbellageret, Nørre Allé 25, Tlf. 86 12 64 30, www.kkaarhus.dk Familiebutikken, Nørregade 42, Tlf. 86 18 85 96. www.kkaarhus.dk Nål og Tråd, Nørre Allé 25, Tlf. 86 20 64 34. www.kkaarhus.dk Rodekassen, Frederiks Allé 117, Tlf. 86 12 62 37. www.kkaarhus.dk 8200 Århus N Genbrugscentret, Jens Baggesens Vej 84, Tlf. 86 19 91 23. www.kkaarhus.dk 8220 Brabrand Kirkens Korshær Genbrug, Edwin Rahrs Vej 77, Tlf. 86 26 26 11. www.kkaarhus.dk KK Genbrug, Vestre Strandallé 47, Tlf. 86 17 70 73. www.kkgenbrugrisskov.dk 8300 Odder Kirkens Korshær Genbrug, Rosensgade 35 8305 Samsø Kirkens Korshær Genbrugsbutik, Viemosevej 2A, Tranebjerg 8305, Tlf. 86 59 00 44 8340 Malling Malling Genbrug, Bredgade 59, Tlf. 86 92 87 15. www.kkaarhus.dk 8355 Solbjerg Solbjerg Genbrug, Solbjerg Hovedgade 77A, Tlf. 87 48 33 03. www.kkaarhus.dk 8370 Hadsten Tingstedet, Stationsstræde 4, Tlf. 41 18 73 50 8382 Hinnerup Kirkens Korshær Genbrug, Læsøvej 8, Tlf. 86 91 01 30 8400 Ebeltoft Kirkens Korshær Genbrug, A. Knudsens Vej 6 A, Tlf. 30 91 22 87 Kirkens Korshær Genbrug, Jernbanegade 17, Tlf. 87 52 08 04 8450 Hammel Kirkens Korshær Genbrug, Østergade 27, Tlf. 86 96 24 21 8462 Harlev J. Kirkens Korshær Genbrug, Gl. Stillingvej 456, Tlf. 87 48 07 87. www.kkaarhus.dk 8464 Galten Kirkens Korshær Genbrug, Østergårdsvej 4, Tlf. 86 94 67 68 8471 Sabro Tilst Genbrug, Græsvangen 8, Mundelstrup, Tlf. 86 24 17 11. www.kkaarhus.dk 8500 Grenå Kirkens Korshær Genbrug, Østergade 25, Tlf. 86 32 19 09 KK Tøj & Ting, Strandgade 19, Tlf. 86 32 20 08 8520 Lystrup Genbrugscenter, Sønderskovvej 4, Tlf. 86 22 55 62. www.kkaarhus.dk Lystrup Møbel Genbrug, Møgelgårdsvej 39B, Tlf. 86 22 62 33. www.kkaarhus.dk 8543 Hornslet Kirkens Korshær Genbrug, Eskerodvej 18, Tlf. 86 99 50 50 Kirkens Korshær Galleri, Eskerodvej 18 www.kirkens-korshaers-galleri.dk 8544 Mørke Kirkens Korshær Genbrug, Ebeltoftvej 7, Tlf. 21 79 88 53 8581 Nimtofte Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 1, Tlf. 87 74 66 61 8600 Silkeborg Genbrugshjørnet, Hostrupsgade 27, Tlf. 86 82 04 08 Kirkens Korshærs Bazaren, Tindbjergvej 1, Virklund, Tlf. 86 80 45 88

8643 Ans KKs Genbrug, Vestre Langgade 2D, Tlf. 86 87 04 94 8653 Them Them Genbrug, Silkeborgvej 15, Tlf. 86 82 07 08 8654 Bryrup Kirkens Korshær Genbrugsen, Hovedgaden 40, Tlf. 40 93 95 47. NB: Tlf er til Karen Bolvig 8660 Skanderborg Højvangens Genbrug, Højvangens Torv 8, Tlf. 86 57 22 00 Kirkens Korshær Genbrug, Industrivej 1E, Tlf. 30 20 76 95 8680 Ry KK Genbrug, Skanderborgvej 26, Tlf. 87 88 08 18 8700 Horsens Antikvariatet, Fugholm 4, Tlf. 75 61 39 77 61229. www.kkhorsens.dk Genbrugscentret, Spedalsø 66, Tlf. 75 61 00 02. www.kkhorsens.dk Genbrugshjørnet, Sønderbrogade 57, Tlf. 75 61 82 66. www.kkhorsens.dk 8723 Løsning Kirkens Korshærs Genbrug, Vestergade 5, Tlf. 75 79 06 50 8766 Nørre Snede Genbrugeren, Horsensvej 1 8800 Viborg Genbrugstorvet, Vesterbrogade 9, Tlf. 86 67 51 50. www.kkviborg.dk Genbrugsen, Farvervej 19C, Tlf. 86 61 31 38. www.kkviborg.dk 8830 Tjele Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 26, Ørum, Tlf. 87 99 12 92 8832 Skals Kirkens Korshær Genbrug, Gl. Skolevej 9A, Tlf. 40 14 99 28 8840 Rødkærsbro Kirkens Korshær Genbrug, Søndergade 42, Tlf. 86 65 84 00 8850 Bjerringbro Kirkens Korshær Genbrug, Brogade 49 A-D, Tlf. 35 11 76 05 8870 Langå KK Genbrug, Bredgade 34, Tlf. 86 46 20 47 8900 Randers C Løgstrupgården Møbelgenbrug, Vestertorv 16, Tlf. 86 42 03 80. www.kirkenskorshaerranders.dk Løgstrupgården Tøj og ting, Vestertorv 16, Tlf. 86 42 03 80. www.kirkenskorshaerranders.dk Løgstrupgården Antikvariat, Vestertorv 16, Tlf. 86 42 03 80. www.kirkenskorshaerranders.dk Tøj & Ting, Kirkegade 15, Tlf. 86 43 35 43 www.kirkenskorshaerranders.dk 8930 Randers NØ Rytterknægten, Marienborgvej 28, Tlf. 86 41 08 78. www.kirkenskorshaerranders.dk 8963 Auning Genbrugsen, Østergade 17, Tlf. 86 43 91 90 9000 Aalborg Varmestue og genbrugsbutik, Østerbro 20, Tlf. 98 13 94 37 Børnehjørnet, Danmarksgade 21, Tlf. 98 11 02 98 KK Genbrug, Reberbansgade 29, Tlf. 98 31 74 53 9240 Nibe Genbrugsshoppen, Genboløsgade 6, Tlf. 98 35 35 43 9280 Storvorde Kirkens Korshær Genbrug, Engvej 49, Sejlflod, Tlf. 98 31 01 41

9293 Kongerslev Kirkens Korshær Genbrug, Kongensgade 37, Tlf. 98 33 28 11 9300 Sæby Sæby Genbrug, Søndergade 38, Tlf. 98 46 28 80 9310 Vodskov Kirkens Korshær Genbrug, Vodskovvej 57, Tlf. 98 29 23 33 9330 Dronninglund Købmandsgårdens Genbrug, Nørregade 7, 98 84 25 03 9370 Hals Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 13H, Tlf. 98 25 25 60 9400 Nørresundby Kirkens Korshær Genbrug, Sundsholmen 19, Tlf. 98 12 07 37 9440 Åbybro Genbrugsbutikken, Vestergade 7, Tlf. 98 24 41 69 9440 Biersted Kirkens Korshær Genbrug, Haldagervej 39, Åbybro, Tlf. 98 24 41 69 9500 Hobro Kirkens Korshær Genbrug, Banegårdsvej 4, Tlf. 98 58 11 58 Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Adelgade 56B, Tlf. 98 51 22 43 Klejtrup Genbrug, Viborgvej 1, Klejtrup, Tlf. 23 93 49 40 9520 Skørping Kirkens Korshær Genbrug, Møllevej 1A 9530 Støvring Kirkens Korshær Genbrug, Jernbanegade 10, Tlf. 96 86 00 92 Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 3, Øster Hornum, Tlf. 41 78 40 80 9600 Aars Hornum Genbrug, Jernbanegade 1B, Hornum, Tlf. 98 66 14 26 9610 Nørager Kirkens Korshær Genbrug, Jernbanegade 8, Tlf. 98 55 20 90 9640 Farsø Hvalpsund Genbrug, Tingvej 2, Hvalpsund, Tlf. 98 63 81 06 Møbelbutikken, Illerisørevej 10, Hvalpsund, Tlf. 51 76 17 64 9690 Fjerritslev Genbrugsbutikken, Søgade, Tlf. 98 21 14 22 9700 Brønderslev Kik Ind/Sofahjørnet, Østergade 122,Tlf. 98 82 16 11 9760 Vrå KKs Genbrug, Sønder Allé 36,Tlf. 98 98 02 36 9850 Hirtshals Kirkens Korshærs Møbelgenbrug, Nørregade 29, Tlf. 98 94 12 42 Kirkens Korshær Genbrug, Jørgen Fibigersgade 14, Tlf. 25 14 12 20 9870 Sindal Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 11, Tlf. 98 93 43 83 9900 Frederikshavn Kirkens Korshær Genbrug, Grønlandsvej 22B, Tlf. 98 43 88 03 9982 Aalbæk KK Genbrug, Industrivej 24, Tlf. 96 79 34 36

/ 37 /

Du finder kontaktoplysninger til de lokale ledere, korshærspræster m.v. på: kirkenskorshaer.dk under kontakt.

STORKREDSE NORD. Storkredse: LEMVIG (Lemvig-Harboøre-Thyborøn) Anders Kruse, Engvej 8, 7673 Harboøre, tlf. 9783 4060. krusenior@gmail.com RINGKØBING (”Ringkøbing-egnens Storkredsudvalg” Ringkøbing-Tim-Hvide Sande) Bodil Bro, Brogårdsvænget 9, Rindum, 6950 Ringkøbing, tlf. 9732 1833/ 4042 1823. bro@bodilegon.dk SKJERN (Skjern-Tarm-Videbæk) Elin Trend Jensen, Irisvej 10, 6900 Skjern, tlf. 9863 4042. elinogjens@skjern-net.dk ODDER Bente Grønfeldt, Sønderbakken 3, 8300 Odder, tlf. 8654 2054. bente@gronfeldt.com FAVRSKOV (Hadsten-Hinnerup-Hammel) Lis Stidsen, Postvej 69, Foldby, 8382 Hinnerup, tlf. 8698 7597. lis.stidsen@hotmail.com SKANDERBORG (Skanderborg-HørningRy-Galten) Kirsten Olsen, Skanderupgade 9, 1h, 8660 Skanderborg, tlf. 8657 1532. olsen8660@gmail.com IKAST-BRANDE (Ikast-Nr.Snede-Brande) Gustav Madsen, Smedebakken 109, 8600 Silkeborg, tlf. 86851592. gustavmadsen@mail.tele.dk MARIAGERFJORD (Mariager-HadsundArden) Poul Erik Christensen, Sallingvej 13, 9500 Hobro, tlf. 98520236. birgitpoulerik@gmail.com NORD- OG SYDDJURS Carsten Tranberg Krab, Møllestedet 4, 8543 Hornslet, Tlf.: 8699 4121, ctk@km.dk THISTED (Thisted-Hanstholm-HurupHvidbjerg-Struer) Ellen Oddershede, Idrætsvej 9, 7752 Snedsted, tlf. 9793 4443. ejo@paradis.dk JAMMERBUGT (Fjerritslev-Brovst-Aabybro-Pandrup) Ellen Cortes, Stårupvej 153, 7840 Højslev, Tlf.: 2331 3457, ellencortes@live.com MORS Thorkild Nielsen, Valmuevej 4, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 9772 3409. ru-th@mvbmail.dk VESTHIMMERLAND (Farsø-Aars-Løgstør) Inge Jervad, Ullerupvej 7, Aggersund, 9670 Løgstør, tlf. 2693 2120. inge@jervad.dk

REBILD SYD (Nørager-Aalestrup) Anni Sørensen, Højlyngen 7, Simested, 9620 Aalestrup, tlf. 98649079. aogk@mail.dk

REBILD NORD (Skørping-Støvring) Else Nielsen, Vigen 9, 9820 Storvorde, Tlf.: 9832 6781, jeg-nielsen@stofanet.dk@ HJØRRING-FR.HAVN Erik Pedersen, Mejlingvej 80, 9900 Fr.Havn, tlf. 4098 4716. erik.pedersen80@gmail.com

NETVÆRKSKREDSE: Herning Marie Madsen, Trehøjevej 29, 7480 Vildbjerg, tlf. 97 13 25 54. trehoejevej29@ofir.dk

Faxe Ruth Davidsen, Hyrdehøjen 5B, 4690 Haslev. tlf. 56 31 08 26.

Næstved Inger Marie Andersen, Hovedgaden 33, Tornemark, 4262 Sandved, tlf. 5545 9262.

Sorø Kirsten Rasmussen, Søskovvej 14, 4180 Sorø, tlf. 57 18 80 75.

Hillerød Vakant Lyngby-Taarbæk Birthe Holm, Cedervænget 25 st tv, 2830 Virum, tlf. 45 85 18 93

SYD. Storkredse: Varde Formand: Knud Andreasen, Hestkærbrovej 8, 6823 Ansager, tlf. 75297339. bkandreasen@privat.dk Vestsønderjylland Formand: Ian Ørtenblad, Bygaden 37, Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf. 7475 2030. igmo@km.dk Vejen - Billund Formand: Jane Sognstrup, Møllebakken 1, 6683 Føvling, tlf. 7539 8003. jms@km.dk Trekanten Formand: Bodil Rasmussen, Baldersvej 10, 6640 Lunderskov, tlf. 6049 0363. bodil.r@stofanet.dk Haderslev Vakant Aabenraa Formand: Christine Nielsen, Hedebyvej 26, 6330 Padborg, tlf. 7467 3554. christine@bbsyd.dk Nordfyn Vakant Sydfyn Formand: Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg præstegård, Rewentlowsvej 4, 5600 Faaborg, tlf. 6265 1121. obn@km.dk ØST. Storkredse: Guldborgsund Jacob Blans, Tømmervænget 8, 4850 Stubbekøbing, tlf. 54 44 24 30.

Årsberetninger fra Kirkens Korshær 2013 Indstik i Korshærsbladet nr. 4.Tekst: Ansatte og frivillige i Kirkens Korshær Redaktion: Heiner Lützen Ank. Layout: Andebyreauet, Tryk: Tarm Bogtryk A/S. Læs mere om Kirkens Korshær på kirkenskorshaer.dk

/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/

Bornholm Erik Frigaard Mogensen, Lykkevej 9, 3720 Aakirkeby, tlf. 56 97 48 29.

Adresseændringer eller fejl i adresselisten skal altid meldes til hovedkontoret på kk@kirkenskorshaer.dk – Tak for din hjælp

støt os

Ny mulighed for at støtte Kirkens Korshær

Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter, står der på forsiden af en ny folder, Kirkens Korshær har sendt til samtlige præster og menighedsråd i folkekirken.

Pakkeløsningerne, folderen fortæller om, gør det lettere for menigheder at reagere på det, de hører og ser i medierne og bybilledet. Projektet tilbyder alle sogne, at de kan tegne et fadderskab til et eller flere af Kirkens Korshærs hjælpearbejder. Til gengæld tilbyder Kirkens Korshær at holde foredrag eller undervise konfirmander alt efter muligheder og behov.

For flere oplysninger, kontakt: Projektleder og landssekretær, Dorte Tranberg-Krab, tlf.: 2547 0029 e-mail: dorte.tranberg@kirkenskorshaer.dk Se mere på www.kirkenskorshaer.dk

“

- Nøden er blevet synligere. I de større byer oplever man tiggere på gaden, som det måske er svært at forholde sig til.

Nu får alle kirkeligt aktive en mulighed for at støtte noget konkret og følge med i udviklingen af dette konkrete projekt, så man oplever, at man er med til at gøre en forskel.

Dorte Tranberg-Krab, projektleder og landssekretær

/kor t nyt/

Lav selv en indsamling Støtter af Kirkens Korshær har fået endnu en mulighed for at støtte arbejdet rundt om i landet. Flere lokale afdelinger af Kirkens Korshær er nu repræsenteret på indsamlingssiden betternow.dk, hvor private kan oprette en indsamling af penge til et konkret projekt. Det gode initiativ kan efterfølgende deles med venner og familie på Facebook og via mail. P.t. er der mere end ti lokale projekter hos Kirkens Korshær at støtte eller starte en indsamling til fordel for.

Se mere på betternow.dk

Soveposer revet væk Selv om vinteren endnu ligger måneder fremme, har hjemløse stadig behov for en ordentlig sovepose. Det var tydeligt, da Kompasset denne sommer kunne uddele en flot donation fra JYSK på 50 soveposer. De var væk på bare en dag, og er en påmindelse om, at det er hårdt at sove udenfor hele året rundt – uanset sæson.

Nye lokale hjemmesider Nu får det lokale arbejde i alle byer mulighed for at få en flot hjemmeside, som matcher Kirkens Korshærs hovedhjemmeside. Landsorganisationen har købt en helt ny skabelon, som kan tilrettes den enkelte by. Foreløbig har 22 byer taget godt imod tilbuddet og er i skrivende stund ved at få lavet en hjemmeside, som de siden selv kan opdatere.

Skriv til os Skriv gerne til os med tip om spændende projekter, ris eller ros.

redaktion@kirkenskorshaer.dk.

Besøg www.odense.kirkenskorshaer.dk og se det nye design til lokale hjemmesider.

Kontakt Kristine Kryger på kkryger@kirkenskorshaer.dk, hvis I også ønsker jer en ny hjemmeside i jeres by.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Kom og diskuter empati og kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder igen i år til konference om kirkens sociale ansvar. Temaet er i år empati og henvender sig til alle med interesse i at styrke den lokale indsats over for socialt udsatte. På den faglige talerliste er bl.a. professor og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og Biskop Kjeld Holm. Efter de faglige oplæg er der mulighed for at deltage i forskellige workshops alt efter interesser.

Konferencen er åben for alle, uanset om man er privatperson eller kommer fra en organisation. Frist for tilmelding er 30. oktober 2014.

Se hele programmet på www.kirkenskorshaer.dk under ’Nyheder’.

Har du fået ny adresse?

Årsmødet 2014 Der ser ud til at blive fuldt hus - traditionen tro - når Kirkens Korshærs Landsorganisation afholder Årsmøde 2014 i Nyborg Strand i dagene 12. til 14. september. Alle frivillige, medarbejdere og andre støtter af Kirkens Korshærs arbejde landet over er velkomne på mødet, som plejer at samle mere end 500 mennesker.

Skal du selv med, og har du forlagt programmet, så kan du printe et nyt fra hjemmesiden www.kirkenskorshaer.dk. Du finder det via forsiden, hvor du klikker ind under Årsmøde.

Send ændringer eller fejl til kk@kirkenskorshaer.dk eller ring til hovedkontoret på 3312 1600 – Tak for din hjælp

Vidste du .... at du kan støtte Kirkens Korshær fast ved at oprette en automatisk overførsel på hjemmesiden kirkenskorshaer.dk?

Støt med 100 kroner på sms 1231 støt kroner på sms Du kanmed sende100 en sms med teksten kk til 1231 1231. du kan sende en sms med teksten kk til 1231. for hver For hver sms du sender, støtter du Kirkens Korshær sms du sender, støtter du Kirkens Korshær med 100 kr. med 100 kr.

Du kan vælge at støtte med 50, 100 eller 200 kroner ad gangen og den automatiske indbetaling kan ske hver måned, hvert kvartal, hvert halve år eller en gang om året.

hjælp et medmenneske på Hjælp et medmenneske på www.kirkenskorshaer.dk www.kirkenskorshaer.dk på vores hjemmeside kan du nemt og sikkert støtte

Du kan trække bidrag på op til 14.800 kr. fra i skat om året. Hvis du oplyser dit cpr-nummer ved donationen, sørger Kirkens Korshær for at indberette din donation til SKAT.

Du kan Støt via bidrage bank og indbetaling

Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk under ’Støt online’.

Tak for ethvert bidrag

På vores hjemmeside kan du nemt og sikkert støtte det sociale arbejde med kontante beløb. der er det sociale arbejde med kontante beløb. Der er også også mulighed for at oprette fast, månedlig støtte. mulighed for at oprette månedlige donationer.

via netbank giro Du kan også støtteog med større beløb via netbank du kan også støtte med større beløb via netbank

og indbetalingskort. bank indbetales på Du kan også støtteBeløb med via større beløb via netbank eller med giroindbetaling Kirkens Korhærs reg.nr.

9541, konto. nr.til540 1429.

Beløb via indbetalingseller med giroindbetaling til Kirkens Korshærs konto, konto, reg. nr. 9541, konto nr. 541429. kort overføres til kortnummer 01, konto nr. 540-1429 reg. nr. 9541, konto nr. 5401429

Foto: Niels Henrik Dam Tekst: Heiner Lützen Ank

Når prinsegemaler kigger forbi Kirkens Korshærs brugere har behov for, at dagen i dag ligner den i går og den i morgen. Men engang imellem sker der alligevel noget, der ikke passer ind i hverdagens faste form. For eksempel når prins Henrik kigger forbi til en kop kaffe, og når han ikke bliver længere end en halv time, er han meget velkommen.

- Hvor er han henne?

Det er det hele værd

Damen slår en smule skuffet ud med armene. Hun kigger sig omkring i gården. Under halvtaget langs den nye natvarmestue står 30-40 mennesker og kigger på. Én holder en øl i hånden, andre står og ryger. På et bord står kaffekopper og jordbærkage.

Midt i gården står et bord-bænk-sæt, hvor seks personer sidder og småsnakker. Manden for enden tørrer sved af panden, mens han holder godt fast i sin stok.

- Jamen, han sidder jo lige derovre. Damen vender sig og går over og hilser på.

Det er torsdag den 19. juni. Klokken er præcis 14.12, og prins Henrik har i forbindelse med dronningens og prinsegemalens årlige sommertogt valgt, at en halv time af dagens besøg i Odense skal bruges på at drikke kaffe sammen med brugerne af Kirkens Korshærs varmestue.

Selvom prins Henrik blot er på besøg en halv time, er der gået mange timers forberedelse forud. Det ved Heinz Wolf. Han er leder af Kirkens Korshærs forskellige tilbud på Østergade i Odense, og selvom han har brugt mange ressourcer på at koordinere og planlægge dagens royale besøg, mener han, det har været det hele værd: - Med den store medieopmærksomhed, der følger med, får vi en medieplatform, hvor vi kan tale de udstødtes sag. Det er vigtigt.

Odense by omtaler sig selv som en by, hvor der skal være plads til alle. Heinz Wolf mener, at prinsegemalens besøg hos Kirkens Korshær viser, at det ikke blot er tomme ord: - Det var kommunen selv, der foreslog, at prins Henrik skulle besøge os. Det er godt, for det viser, at Odense er en by, hvor der bliver tænkt på alle, og så er det

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

/ F oto r e p o r tag e /

Prins Henrik tog sig tid til at tage en kop kaffe med brugerne af Kirkens Korshærs varmestue i Odense, da han og dronningen gæstede Odense i forbindelse med deres årlige sommertogt.

samtidig, når kongehuset takker ja til forslaget, en blåstempling af brugerne og vores arbejde.

Den faste rutine i centrum

De mennesker Heinz Wolf og hans kolleger arbejder for, har fremfor alt brug for rutiner. De lever et kaotisk liv, hvor medarbejderne forsøger at være den sikre og faste ramme, de altid kan ty til. Heinz Wolf var af den grund godt klar over, at prisegemalens besøg ville blive en udfordring for nogle: - Vi har gjort rigtig meget for at fortælle om det inden, så brugerne havde en chance for at blive væk, hvis de ikke havde lyst til at være en del af det. De fleste har faktisk glædet sig til det, men når besøget er overstået, og hverdagen går videre, så er det det, de helst vil have. På den anden side har vi også gjort brugerne opmærksom på, at de havde mulighed for at komme

og være med. Det har været vigtigt for os, at det ikke blev et institutionsbesøg, hvor prinsegemalen kun så mursten og bygninger. Men at han derimod fik mulighed for at møde vore brugere.

Ruller videre

Klokken er blevet 14.38. Besøget lakker mod enden.

Inden prins Henrik kører bort, skal han lige have et kig på sundheds- og stofindtagelsesrummene, der er en vigtig del af det nye tilbud på Østergade, ligesom der også bliver tid til et stop i natvarmestuen.

I gården har et par at brugerne slået sig ned for at spise resterne af kagen. De journalister, der følger prinsegemalen rundt, er kørt videre. Næste stop er fabrikken, hvor de laver Odense Marcipan. Livet i varmestuen i Østergade kan vende tilbage til sin faste form.

/ 43 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

Foto: JHH

At høste og tage hånd om hinanden Da jeg tog hånd om det første ufatteligt smukke rødgule sommeræble på træet hjemme i haven, lod jeg det hvile lidt i hånden, inden jeg drejede rundt og fik det til at slippe stilken. Sikke en start på årets høst!

Jeg så og kunne mærke og dufte, hvor godt det var blevet. Æblet. Køligt og indbydende, saftigt og smukt.

Lige til at spise. Det gjorde jeg nu ikke.

Jeg tænkte i stedet på de første to. De måtte høste af alle frugterne i haven i Eden. Et rent Paradis af høstgaver og glæde og tryghed at gå rundt i. Træet i midten skulle de lade være. Det træ var ikke for mennesker. Men vi ved, de lignede os. Eller vi ligner dem.

Tit. Kan ikke nøjes og få overflod nok.

Mit skønne sommeræble var indbydende. Fristende. I den grad lystfremkaldende og spiselig. Jeg holdt stand. Lod det ligge lidt i hånden og bar det så ind til morgenbordet i køkkenet. Det skulle vises frem, nydes og deles!

Tænk, det smukke, gode og velsmagende æble var vokset frem helt uden min indsats. En gave. En glæde. Lige til at se på og dele og spise. Høst kan blive til taknemmelighed.

Og høstglæde og taknemmelighed bliver til delevilje og gavmildhed.

Og der ved morgenkaffen med det nyhøstede sommeræble liggende for mine øjne kom jeg til at tænke på dengang, vi havde en bagbo, der var dagplejemor.

Hun havde plantet et lille nyt æbletræ og det første år bar det nye træ tre smukke indbydende sommeræbler. Hun formanede dagplejebørnene: De æbler må I ikke plukke!

Det gjorde de heller ikke. Men da æblerne så røde og temmelig fristende ud, stillede børnene i deres

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

opfindsomhed en dag legebordet hen under træet med de lækre frugter, og en legestol fik de bakset op på bordet, og så stod de der og høstede og bed løs og spiste af æblerne, mens de hang på træet.

De plukkede ikke æblerne, for det måtte de jo ikke, men de fik smagt dem alle tre. Sikke en opfindsomhed! Både til at le og græde over.

Sådan er vi åbenbart, vi mennesker. Fulde af fantasi. Vi finder ud af det.

Når vi nu igen i Danmark får lov at høste smukke og gode frugter og nærende korn og mange andre gode gaver, som er beregnet til, at vi og andre mennesker kan leve af dem, så kunne jeg ønske, at vi sammen som dagplejebørnene kunne finde ud af at bruge vores fantasi og handle opfindsomt. Ikke som børnene så vi bare sikrer os selv en bid af goderne, men så vi også sikrer de andre en ordentlig godbid. Måske skulle vi i vort eget indre oprette en hurtigtarbejdende velfærdskommission, der dagligt - helt uafhængig af regeringen og EU kan afgive gode delbetænkninger til fremme af fantasifuld venlighed og godhed mod andre.

Velfærdsydelser skænket fra højeste sted til deling.

Delehøst.

For det er meningen med livet og høstens gaver og glæder, at vi skal dele ud. Dele liv og velfærd og alle høstens gaver med hinanden. Med høstens gaver skal vi tage hånd om hinanden.

Det gør livet og glæden større. Samfundet og fællesskabet lidt bedre. Lidt varmere og blødere.

Korshærspræst Søren Nielsen, Holstebro

Foto: JHH

Stenpalmen En fortælling efter en legende fra Sahara.

Det var en sen eftermiddag. Det var begyndt at blæse lidt, og en vind, som strøg én over håret, efterlod en anelse af kølighed i ansigtet.

Det var et tidspunkt, som indbød til at tale sammen.

Ja, lysten til at høre en fortælling blev så stærk, at alle bad den vise Raman, om han dog ikke ville fortælle én af sine vidunderlige historier.

Den kloge, gamle mand smilte. Han tænkte sig om et øjeblik og råbte så: ”Vi mødes ved stenpalmen, når bålet tændes”. ”Stenpalmen, hvad vil det sige?” råbte de efter den gamle. ”Find den!” sagde han, allerede på vej væk. ”Find den selv! Træet er ikke til at tage fejl af.”

Og allerede inden det så pludseligt blev mørkt og natten faldt på, havde de fundet træet.

Ved siden af de mange palmer på stranden, der så ud som vinkende kvinder i deres slanke skønhed, stod der et træ lidt for sig. Og dog var det så tæt på de andre palmer, at dets stærke, mørkegrønne bladvifter rørte let ved de andre træer.

Det var en ejendommeligt formet palme!

Den var tætbygget med en mægtig stamme og stærke vifter, som tydeligt var så kraftige, at de var hæmmet i deres frie bevægelser – de havde ikke den munterhed og livlighed, som gjorde andre palmer så kvindelige.

Men det mærkeligste var palmens krone!

Man fik umiddelbart det indtryk, at træet med sine bladvifter bøjede sig ind mod midten. ”Se nu godt efter”, sagde den gamle fortæller, som nu havde sat sig i deres midte, ”se efter ved det næste vindstød”.

Og de kunne se det.

Da vinden blæste palmens vifter noget fra hinanden, da så de det: I palmens midte, der, hvor ellers de lysegrønne skud fra stammens midte stræbte opad, lå der en mægtig, rødlig sten. En sten af den slags, som der lå utallige af på stranden.

Raman gav dem ingen tid til at spørge. Med en bred armbevægelse viste han, at de skulle sætte sig i kredsen. Der blev sat ild til bålet i midten, natten kom hurtigt og faldt over alle som et mørkt klæde.

Skæret fra ilden nåede palmens store stamme og malede bizarre tegn på skællene. Når en flamme lyste op, kunne man ane kronen på det mægtige træ. ”I vil vide, hvordan den store sten er kommet derop?” begyndte Raman sin fortælling. ”Se, dette skete for mange, mange år siden, da denne palme endnu var et spinkelt ungt træ. Dengang var der endnu ingen huse her, og der fandtes da ingen kilde på dette sted.

Der stod kun enkelte palmer på stranden. Og for dem og det lille palmetræ var det nok, hvad de kunne hente af næring fra sandjorden og fugtighed fra himlen.

Den lille palme elskede havet og den musik, der

kom fra vandets bølger. Den elskede den stille vind sent på eftermiddagen og den pludseligt kommende ofte kolde nat med sit skyggeløse mørke. Og den elskede månen i de klare nætter. Dens lys malede skarpe omrids og trak lange striber ud på havet. Det gav en anelse af uendelighed.

Det lille træ vidste, at få meter bag det var ørkenen.

Men det havde ingen forestilling om den, det vidste ikke, hvad det ville sige at være tømt for vand. Træet var et kraftigt, lykkeligt lille palmeskud.

Indtil den dag, da manden kom!

Han kom fra ørkenen. Han havde i dagevis flakket rundt, var faret vild, havde mistet alt, hvad han havde med sig. Manden var ved at omkomme af tørst og hede. Hans hænder brændte af smerter af den forgæves graven efter vand, og alt i ham var grænseløs smerte og bitterhed. Således stod han foran havet, foran det endeløse, salte vand.

Manden kastede sin udtørrede krop ud i vandet, men i hans mund med de iturevne læber og den tykke og tørre tunge brændte den tørst, som saltvandet ikke kunne slukke. Da blev han grebet af en rasende vrede. ”Jeg kræver vand!” skreg han. ”Jeg vil leve, det har jeg ret til!”

Han greb efter en stor sten, hans vrede gav ham kræfter, som hans udtørrede krop knap nok havde i sig, og han skreg, han skreg ud over det grænseløse vand, han skreg imod den uudslukkelige sol, skreg imod ørkenen og op mod palmekronerne, som han ikke kunne nå. Han havde løftet stenen truende, hans arme sitrede, og det føltes, som om alle kræfter nu ville forlade ham.

t

/ 45 /

Da så han ved siden af de store palmer, mellem løse sten og sand, at det unge palmetræ stod der, lysegrønt og fuldt af håb om hver ny dag. ”Hvorfor lever du?” skreg manden. ”Hvorfor finder du næring og vand mens jeg går til af tørst? Hvorfor er du ung og smuk, hvorfor har du alt og jeg intet? Du skal ikke leve!”

Med alle de kræfter, som han endnu havde, pressede han den store røde sten ned i det unge træs krone for at knuse det. Der lød en knasen og brækken af grene. Ja, det var som om denne knasende og brækkende lyd mangedobledes ud i havets og ørkenens uendelighed. Og da kom der en forfærdelig stilhed!

Manden brød sammen ved siden af den lille palme.

To dage senere fandt nogle kameldrivere ham - og man fortæller, at han overlevede.

Kameldriverne havde ikke bekymret sig om det lille sønderknuste palmetræ. Det var næsten knust og begravet under stenens last, og døden syntes uundgåelig. Træets lysegrønne bladvifter var brækket af, og solens varme glød fik det hurtigt til at visne. Dets bløde palmehjerte var knust, og den store sten tyngede så tungt på den sirlige stamme, at den truede med at brække sammen ved det mindste vindstød.

Dog, manden havde ikke kunnet dræbe den lille palme. Han kunne såre og kvæste den, men ikke dræbe den.

Da den forfærdelige støj af brækkede grene, optrævlen af de unge skud, og den brændende smerte havde snøret sig sammen - ja, da alt var blevet én stor truende masse af smerte igen og igen - da bevægede der sig samtidig, ved siden af, uden forbindelse med smerten og al den ødelæggende støj, en første lille bølge af kraft.

Træet forsøgte at ryste stenen af sig. Det bad vinden om at hjælpe sig. Men der var ingen hjælp at få. Stenen blev i kronen, i hjertet af den lille palme, og den rørte sig ikke. ”Opgiv det”, sagde palmen til sig selv, ”det er for tungt. Det er din skæbne at dø så ung. Fald til føje. stenen er for tung”.

Men da var der en anden stemme, som sagde: ”Nej, intet er for svært. Du må dog forsøge det, du må gøre noget.” ”Hvordan skal jeg gøre det?” spurgte palmen. ”Vinden kan ikke hjælpe mig. Jeg står alene i min svaghed. Jeg kan ikke kaste stenen af mig.” ”Du skal ikke kaste stenen af dig, fra dig,” sagde den anden stemme igen. ”Du må tage stenens byrde på dig. Da vil du opleve, hvordan dine kræfter vokser.”

Og det unge træ tog i sin nød sin byrde på sig og satte ikke længere sine kræfter over styr ved at blive ved med at forsøge at kaste stenen af sig. Det tog den ind i sin krones midte. Samtidig klamrede det sig med sine lange rødder, som nu blev kraftigere og stærkere i jorden - thi det havde med sin dobbelte byrde behov for et dobbelt hold i jorden.

Da skete det, at en dag havde rødderne sænket sig så dybt, at de stødte på en vandåre. Befriet skød en kilde opad, og denne kilde har forandret denne plads

/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/

til et sted, hvor der trives glæde og velstand.

Nu, da træet havde fået hold i sin grund, jorden, og dér fandt vedvarende næring, begyndte det at vokse opad. Det lagde brede kraftige viftegrene omkring stenen. Man kunne få den tanke, at det ligesom beskyttede stenen.

Træets stamme blev tykkere og tykkere. Og selvom de andre palmer på stranden måtte være højere og mere yndefulde, så var det palmetræ, som folk snart kaldte stenpalmen, dog ubestridt det mægtigste, det mest bemærkelsesværdige.

Dets byrde havde udfordret det, og det havde taget kampen op mod sin modløshed. Træet havde vundet denne kamp. Det havde frilagt en kilde, som siden slukkede tørsten for mange, og gav liv til alle - og, hvad der sikkert var det vigtigste, træet havde taget sin byrde på sig og løftet den højt op. Byrden lå stadig i palmens hjerte, men i dens eksistens, tilværelse, var den flyttet hen på et sted, som gjorde det muligt at bære den.

Kun den byrde, som vi holder uden for os selv, kan vi ikke bære. Hvis vi tager den på os, bliver den en del af os, af vort selv.”

Raman, fortælleren, lagde begge sine hænder på stammen af den store palme. Bålet var næsten brændt ud, tilhørerne forlod den ene efter den anden pladsen. Kun én blev tilbage. Han var kommet sent og havde siddet lidt afsides.

Han satte sig nu hen til Raman, og begge sad længe og sagde ikke noget. ”Jeg er den mand, som trykkede stenen ned i palmen”, sagde manden. ”Jeg havde glemt det, men din fortælling kaldte alt frem hos mig igen. Hvad skal jeg gøre? Jeg føler skyld.” ”Så bær denne skyld som træet bar stenen”, svarede Raman. ”Tag skylden på dig. Forsøg så meget, du formår, at omdanne det til kærlighed. Og glem så ikke, at kærlighed er noget, man må gøre. Det nytter ikke, kun at erkende den og vide, at det er nødvendigt. Kærlighed er liv og vokser kun ved at være i virksomhed.”

Mændene sad endnu længe under palmen, og der kom en let vind, som igen fik bålet til at brænde.

Pet Partisch.

Oversat fra tysk af Poul Randrup Poul Randrup var i en årrække frivillig i Kirkens Korshær i Århus. Jeg lærte ham at kende, mens jeg var leder af varmestuen i Fiskergade. Her var han en meget værdifuld og værdsat medarbejder.

Poul kendte, om nogen, både glæden og smerten ved at være menneske. Derfor var han god at være sammen med. ”Stenpalmen” har fulgt mig i næsten 40 år. Jeg har i mine mange år i Arresthustjenesten uddelt utallige eksemplarer af den til de indsatte.

Poul døde i november 2011 i en alder af 80 år.

Johannes Holst Hansen

At give og modtage

Indimellem kan vi synes, at alt, hvad vi har, det har vi selv skabt. At alt, hvad der er godt for os, det skyldes vores egen fortræffelighed, kløgt, udholdenhed og måske lidt held. Herligt er det da også, at vi har fået del i Guds skaberevne, så vi kan herske over havets fisk og himlens fugle og både konstruere ubåde og flyvemaskiner, varme huse og computere. Det er ufatteligt, hvad vi kan, og tak Gud i himlen for det. Samtidig skal vi huske på, at dét, der virkelig bærer livet, dét vi dybest set ikke kan undvære, det kan vi ikke selv konstruere, det kan vi ikke selv tage, ikke selv rage til os.

Det mest betydningsfulde i vores liv, har vi ikke selv magt over. Det er noget, vi kan få, og det er noget, vi kan give. Vores sprog afslører, at det forholder sig sådan. Vi får kærlighed, vi ta’r den ikke, men vi kan give den. Glæden kommer til os, omsorg modtager vi, og vi kan selv give omsorg. Vi kan ikke tage glæde eller omsorg. Tilgivelse kan vi heller ikke tage eller kræve, men vi kan give tilgivelse, og vi kan modtage tilgivelse. Det vigtigste i livet er noget, vi får, noget der kommer til os - ja, selv tiden kommer til os uden vores magt og indflydelse. Jeg synes, vor Herre har indrettet vores liv viseligt: at vi er henvist til hinanden, til at give og til at modtage.

Sogne- og hospicepræst Lone Klok, Vejle

Refleksioner

” De tanker, vi vælger at tæn-

ke, er de redskaber, hvormed vi maler på vores livs lærred.

Louise L. Hay

” Viden taler, men visdom lytter.

Jimmy Hendrix

” Selv når alle eksperter er

enige, kan det tænkes, at de tager fejl.

Bertrand Russell

” Ondskaben kan dræbe et

menneske, men aldrig besejre et helt folk.

Jens Stoltenberg

” Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige.

Åb. 15, 3

Bøn

Tegning Lisbeth Dahl

Ingen er født til at hade

Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens modsætning.

Kære Gud, Vor gavmilde skaber og far.

Tak for livet, du har givet os.

Og tak for høstens gave og glæde.

Tak at du så gavmildt giver og tager hånd om os.

Lad troen på din omsorg blive til tryghed, glæde og til håb og gavmildhed i vort liv.

Hjælp os til frimodigt og flittigt at tjene dig og hinanden, så vi bruger alt det, du giver os, kærligt efter din vilje.

I Jesu navn.

Amen.

Korshærspræst Søren Nielsen

Nelson Mandela

/ 47 /

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

“

Kirkens Korshær spiller en særlig rolle for Aarhus Nicolai Wammen (S), forsvarsminister

det store, røde hus med de mange aktiviteter og glædet sig. Ikke over at der også i Aarhus lever hjemløse, misbrugere og psykisk syge, men over at de kan få hjælp hos Kirkens Korshær: - Der er ingen tvivl om, at Kirkens Korshær spiller en særlig rolle for Aarhus.

Når jeg er gået forbi Kirkens Korshærs hus, har jeg kunnet se, at der bliver gjort et godt stykke arbejde. Både konkret igennem uddeling af mad og sengepladser, men også i overført betydning ved, at Kirkens Korshær rummer mange forskellige mennesker.

Men Nicolai Wammen nøjedes ikke med at gå forbi. Han har flere gange besøgt Kirkens Korshær for at følge med i arbejdet. Og der er særligt et besøg, han husker: - Da jeg fyldte 40, valgte jeg at bede dem, der ville give mig en gave, om at donere pengene til Kirkens Korshær i stedet for. Da jeg efter fødselsdagen besøgte varmestuen, kunne jeg se, at en del af pengene var blevet brugt til nye møbler. Og så var nogle af pengene faktisk også blevet brugt til blomster ved en begravelse af en, der kom hos Kirkens Korshær. Det var godt at se, at pengene på denne måde gjorde gavn, og de flasker rødvin, jeg på denne måde gik glip af, klarer jeg mig nok uden.

I 2011 blev Nicolai Wammen valgt ind i Folketinget. Siden da har han været både Europaminister og forsvarsminister. Som minister har Nicolai Wammen en god mulighed for at påvirke forholdene for socialt udsatte, og selvom han mener, regeringen har taget flere gode initiativer, men han, der stadig er brug for Kirkens Korshær. Desværre: - Jeg har det dobbelt med ordet desværre. For på den ene side er det jo ærgerligt, at der desværre stadig er brug for Kirkens Korshær. Men på den anden side kan Kirkens Korshær tilbyde socialt udsatte noget andet end det offentlige. Kirkens Korshær kan møde mennesker på en anden måde. Så forholdet mellem den offentlige indsats for socialt udsatte og Kirkens Korshærs er ikke et enten-eller, men et både-og. / KORSHÆRSBLADET / September 2014/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Kirkens Korshær har mange forskellige støtter. I 2014 præsenterer vi kendte, der Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Steen Brogaard på forskellig vis støtter Kirkens Korshær.Tak til Da Nicolai Wammen var borgmester i Aarhus, dem og alle andre boede han et stenkast fra Kirkens Korshærs varstøtter. mestue i Nørre Allé. Derfor har han ofte gået forbi