Korshærsblad #2 2021

TEMA: DEN GODE RELATION | NR. 2 | SOMMER 2021

KORSHÆRS BLADET Sjælesorg på hjul Med kaffe, kakao og næstekærlighed kører korshærspræsten Odense rundt

Værdierne lever i hverdagen Tre medarbejdere fortæller om relationsarbejdet i hverdagen

Relationsplejersken Pensioneret sygeplejerske hjælper Nykøbing Falsters hjemløse

Indhold TEMA: Den gode relation

3 I Relationer blomstrer i gode øjeblikke 4 I Sjælesorg på hjul 8 I ’Være-gøre-handle’ i varmestuen 10 I Mod til at være, gøre og handle 12 I Fra værested til håbested 16 I Værdierne lever i hverdagen 20 I Kort nyt 22 I Varmestuens boble skinner i alle regnbuens farver 24 I Relationsplejersken 26 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

Kirkens Korshær bidrager særligt til arbejdet med seks af FN’s 17 Verdensmål.

Ikonerne er designet for FN af Trollbäck+Company

LEDER

3

Relationer blomstrer i gode øjeblikke Betydningen af relationer mellem mennesker går som en rød tråd gennem Kirkens Korshærs arbejde. Relation betyder, at noget bringes tilbage, bæres eller føres hen. Forstavelsen re- sætter et fortegn af forståelse: det er ikke noget nyt, der skal skabes, men det er noget kendt og oprindeligt, som vi bringes tilbage til ved fælles hjælp.

Den lille forstavelse re- minder os om, at det grundlæggende er der allerede. Vi skaber ikke nyt i en relation, men vi kalder det frem, der allerede er lagt som forudsætning: menneskets værdighed og ret til en plads i et fællesskab. Det grundlag er givet med det kristne menneskesyn.

mennesker ind i fællesskaber, både i butikkerne og i de sociale tilbud. Det behov vil være uændret efter corona.

I foråret og den tidlige sommer har Kirkens Korshær været med i en landsdækkende kampagne om at bryde ensomhed, men opbygningen af relationer er ”Relationer blomstrer i en opgave, vi på hver vores sted kan kaste os ud i hver gode øjeblikke som strådag, året rundt.

lende blomster, måske særligt synlige på en mørk baggrund”.

Det kristne menneskesyn er grundlaget, og omsorg, nærvær og respekt er ramHelle Christiansen men for Kirkens Korshærs møde med mennesker. Her Chef for Kirkens Korshær erfarer vi, at relationer kan vokse i det gode grundlag og Relation kan ikke skemalægges eller planlægges. få varme, lys og læ med omsorg, nærvær og respekt.

Den kaldes frem i tillid, der formår os til at lægge Relationer blomstrer i gode øjeblikke som strålennoget af vores liv i en andens hænder. de blomster, måske særligt synlige på en mørk baggrund.

Relationer er den naturlige forebyggelse af ensomhed. Corona har betydet større fokus på ensomhed med fysisk afstand til andre mennesker, men også før corona oplevede mange hundrede tusinde mennesker i Danmark ensomhed som en grundfølelse Helle Christiansen i deres liv. Kirkens Korshær arbejder på at kalde Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

4

Sjælesorg på hjul I næsten 30 år har Peder Thyssen været gade- og korshærspræst i Odense. En gang om ugen cykler han byen rundt på sin ladcykel med omsorg, nærvær og respekt for de mennesker, han møder på sin vej.

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Kitte Fabricius og Massimo Fiorentino

Det er først på formiddagen, og Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade summer af aktivitet. Med sin letgenkendelige blå frakke bevæger gade- og korshærspræst Peder Thyssen sig hjemmevant rundt i varmestuens smalle køkken. Fylder kaffe på kanden, måler kakaopulver op – så den hverken bliver for tynd eller for stærk – og kigger køkkenskabene igennem i jagten på mere bouillon. Han finder kun en med kyllingesmag, og det smager ikke af noget, siger han. Så i dag bliver det uden bouillon til de til tider tomme maver.

I varmestuens baggård tjekker han med samme effektivitet og rutine den røde ladcykel igennem og fylder på med varme drikke, kopper og kiks. Kort tid efter triller han ud fra gården og spotter med det samme den lille gruppe mennesker, som har forsamlet sig ved en trappe på den anden side af gaden.

Egentlig er aftalen, at de skal mødes ved et lille læskur i en nærliggende sidegade, men han trækker på skulderen og ryster let på hovedet.

- Så er det sådan i dag. For jeg har et princip om, at jeg skal være der, hvor folk er, siger han og triller langsomt over vejen.

Korshærspræst på gaden

Peder Thyssen er en af de 21 korshærspræster, som Kirkens Korshær får stillet til rådighed af den dan-

ske folkekirke i en del af deres arbejdstid. Præster, som har deres gang på organisationens sociale arbejdssteder, hvor de står til rådighed for brugerne, men som også arbejder meget forskelligt alt efter lokale behov og ønsker.

For Peder Thyssen, der blev gade- og korshærspræst i 1992, har det opsøgende arbejde alle årene været centralt. Han besøger varmestuen en gang om ugen, holder særlige gudstjenester for brugerne og tog før corona på hjemmebesøg. Og uanset vind og vejr cykler han hver tirsdag rundt med lidt at varme sig på, madbilletter til varmestuen, cigaretter og måske vigtigst af alt med et opmærksomt og næstekærligt blik for de mennesker, han møder.

Plads til alle

Fra trappetrinene bliver der vinket og råbt hilsner, da Peder Thyssen kommer trillende på sin cykel.

Det er tydeligt, at de har ventet på Peder Præst, som flere kalder ham. Inden Peder Thyssen åbner ladets låg og deler ud af de medbragte godter, tager han en runde blandt de forsamlede. Før corona havde han givet dem alle hånden, men nu må han nøjes med at se dem venligt i øjnene, når han siger hej.

Snakken er højlydt, og luften summer af godt humør og godmodige drillerier. Peder Thyssen er ikke bleg for at lade en kvik bemærkning falde, og det morer

TEMA: DEN GODE RELATION

5

flokken. Men midt i munterheden er han opmærksom på de mennesker, som kommer og går omkring ham.

Da han ser en mand stå lidt alene uden for kredsen, opsøger præsten ham. Reaktionen udebliver først.

Men Peder Thyssen venter tålmodigt. Og da ordene lavmælt og hurtigt begynder at flyde, lytter han omhyggeligt efter fortællingen. Imens kommer en af de andre hen og skal til at afbryde, men får høfligt men bestemt besked på at træde et skridt tilbage. Det bliver respekteret, og først da samtalen er forbi, vender Peder Thyssen sig om for at tale med den næste.

- Nogle gange kan de være lidt som teenagere, der kun tænker på sig selv og deres egne umiddelbare behov. Men de respekterer, når jeg beder dem lige vente eller ikke at afbryde. For de ved, at jeg nok skal nå at tale med alle, siger han bagefter.

En bøn på et gadehjørne

Mens formiddagen skrider frem, kommer nye til og andre går igen. Nogle bliver hængende, andre forsvinder så snart, de har fået en madbillet og en cigaret i hånden. Men alle bliver mødt og budt velkommen af præsten, ligesom de får en hilsen med på vejen, når de forsvinder ud i byen.

- Du holder lige øje, ikk’?, siger Peder Thyssen efter et stykke tid til en af mændene på trappen.

Og allerede inden han har fået svar, går han med faste skridt det korte stykke vej fra Nørregade og hen til banegården. Følger en fast rute op ad rulletrapperne, gennem gangene og ud ad de elektroniske døre. Efter næsten tre årtier kender han alle de faste opholdssteder. Og selvom banegården ikke længere er så velbesøgt, vil han sikre sig, at ingen venter forgæves eller bliver overset. På tilbagevejen møder han en kvinde, som står på et gadehjørne.

”Jeg har et princip om, at jeg skal være der, hvor folk er.”

Peder Thyssen Gade- og korshærpræst i Odense

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

6

- Kan vi ikke lige tale sammen? spørger hun stille.

Peder Thyssen stopper op. Alvorligt lytter han til hende, nikker og svarer. Rundt omkring dem er der vejarbejde, trafik og forbipasserende, som klemmer sig forbi på fortovet. Men ingen af de to lader til at bemærke det. Da han igen går videre, fortæller han, at hun havde bedt ham om at bede en bøn med sig.

Det samme behov

Troen, kristendommen, Gud. Det er ikke de ting, som Peder Thyssen taler mest om på sine tirsdagsture, og sådan skal det også være. For når han går på gaden som præst, så er det ikke for at missionere eller forkynde. Det er sjælesorg og en udlevelse af den kristne diakoni – omsorgen og næstekærligheden. Det har alle mennesker brug for, mener han.

- Uanset, om det er i mødet med en fra min menig-

hed i domkirken eller stofbrugeren på gaden, har alle grundlæggende det samme behov for at blive set og anerkendt som mennesker. For at vide, at Gud er med dem, siger Peder Thyssen.

Mange af de mennesker, som han møder på sin tur, er vant til, at andre går udenom og kigger skævt til dem. De er vant til at føle sig som uønskede elementer i gadebilledet. Og derfor betyder det meget, når Peder Thyssen vælger at være ved deres side.

- Fra starten oplevede jeg, at mange blev rørt over, at jeg kommer og er blandt dem. For som præst er jeg Guds repræsentant, og det viser dem, at Gud også vil dem som mennesker.

Altid opmærksom og lyttende

Tilbage ved ladcyklen spotter han et nyt ansigt i flokken og lyser op i et stort smil.

”Fra starten oplevede jeg, at mange blev rørt over, at jeg kommer og er blandt dem. For som præst er jeg Guds repræsentant, og det viser dem, at Gud også vil dem som mennesker.”

Peder Thyssen Gade- og korshærpræst i Odense

TEMA: DEN GODE RELATION

7

”Når jeg går ud på gaden, mærker jeg et andet behov for det, jeg kan tilbyde som præst. Der er det aldrig lige meget, om jeg kommer eller ej!”

Peder Thyssen Gade- og korshærpræst i Odense

- Hvor er det godt at se dig – det er længe siden, udbryder han med varme i stemmen.

Som to gamle venner falder de i snak. Den nyankomne fortæller, at han de sidste mange måneder har siddet i fængsel. Åbent og interesseret spørger Peder Thyssen ind til det. Får at vide, at det faktisk har været en god ting. For det har været en chance for at blive clean. Peder Thyssen nikker og kigger ham op og ned.

- Det er jeg glad for at høre. Du ser også virkelig godt ud, stråler jo nærmest, lyder hans svar.

Den lille udveksling er et eksempel på den måde, som Peder Thyssen hele tiden er opmærksom, lyttende og anerkendende i mødet. Den måde, han husker de flestes navne, det, de fortalte sidst, og den historie, hver enkelt bærer med sig.

at hun i lang tid har været helt høj af forventning og håb til alt det, hendes liv nu skulle blive. Men da han spørger til det, er forventningen blevet til skuffelse.

Han lader hende fortælle og lette sit hjerte. Bliver siddende så længe, hun har brug for det.

- Jeg har måttet lære at acceptere, at jeg ikke kan ændre på dem eller deres liv. Det eneste, jeg kan gøre, er at være der for dem, siger han.

At være korshærspræst er at være der, hvor ingen andre er. Der, hvor mennesker slår sig på livet og snubler på vejen. Men det er også håb og drømme.

Gode øjeblikke. Det er ikke altid let, men for Peder Thyssen er der ingen tvivl: Det er det hele værd.

Bare at være der

- Som sognepræst møder jeg menigheden til gudstjenester eller i forbindelse med de store livsbegivenheder som dåb, bryllup og begravelser. Men når jeg går ud på gaden, mærker jeg et andet behov for det, jeg kan tilbyde som præst, siger han.

Op ad formiddagen begynder det at tynde lidt ud i forsamlingen. Peder Thyssen slår sig ned ved siden af en kvinde, som sidder lidt og hænger. Han ved, at hun for nylig har fået en lejlighed af kommunen. Og

- Der er det aldrig lige meget, om jeg kommer eller ej! Som en sagde tidligere, så havde det at have en at tale med, været et lyspunkt i hele hans uge.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

8

’Være-gøre-handle’ i varmestuen Kirkens Korshær har altid været et sted, hvor mennesker uanset baggrund og tro kunne søge hen, når livet var svært. Men Kirkens Korshærs varmestuer er ikke en endestation. Med projektet ”være-gøre-handle” sætter Kirkens Korshær fokus på trivsel, øget livskvalitet og nye begyndelser.

Tekst: Kitte Fabricius

Varmestuen er et værested. Sådan har man ofte sagt i Kirkens Korshær. Men det kan også være et sted, hvor den enkelte får modet til at håbe og tager de første skridt i en ny retning. Nøglen dertil kan være det, som man i Kirkens Korshær kalder ’være-gøre-handle’-tilgangen.

Det er en overbevisning om, at hvis man giver udsatte mennesker et sted, hvor de bliver mødt uden fordomme eller fordømmelse – gør noget sammen – så skaber det mod og rum til, at den enkelte får lyst til at handle i sit eget liv. Det, man med et låneord fra engelsk kalder ’empowerment’. Altså at man som menneske får mere styrke til at handle.

Projektet bliver rullet ud i varmestuerne i Holbæk, Aalborg og København, men ’være-gøre-handle’ er en del af værktøjskassen på de fleste af Kirkens Korshærs varmestuer og væresteder.

tærsklen. Her finder man være-rummet, hvor man kan få skuldrene lidt ned og finde en form for ro i en ellers ofte kaotisk hverdag.

På førstesalen, bygget oven på det solide fundament i at være, er rum til at gøre. Både i forhold til konkrete behov som et sted at sove, tørt tøj og et varmt måltid mad. Men også i forhold til at gøre noget sammen. En udflugt, et fælles slag Uno eller en tur i køkkenet. Det bygger videre på relationen, giver fællesskab og gode øjeblikke og er med til at styrke den enkeltes tro på sig selv og egen værdi.

Går man en etage længere op i huset, finder man rum til at handle. Med udgangspunkt i det enkelte menneskes situation, deres behov og ønsker, er det her muligt at tage de første skridt i en ny retning.

Det gælder både hverdagsting som en tur til frisøren, og de på papiret større skridt, brobygning til behandling eller jobprøvning.

Være-gøre-handle huset

Når ’være-gøre-handle’-tilgangen forklares, er det ofte med tegningen af et hus.

Indgangen til varmestuen ligger i stueplanet. Her skal man ikke visiteres, henvises eller formelt inviteres til at komme indenfor. For døren er så bred og trinnet så lavt, at alle kan komme igennem og over 35 ud af 35 varmestuer arbejder med ’være’

Hele huset er forbundet af en bred trappe, som man kan bevæge sig frit op og ned ad. For i mødet med varmestuen er der nogle, som går direkte til handling og eksempelvis får hjælp til kontakt til sundhedsvæsnet. Ligesom der er mennesker, som aldrig får lysten til at gå videre end gøre- eller være-rummet.

32 ud af 35 varmestuer arbejder med ’gøre’

28 ud af 35 varmestuer arbejder med ’handle’

Fra Varmestuemålingen 2021

TEMA: DEN GODE RELATION

9

”Vi er et fællesskab, hvor alle kan give sit bidrag til at give hinanden en god dag. Fællesskabet er rummeligt, og vi vil hjælpe enhver med at finde sin betydning. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes umiddelbare situation og ressourcer. Hjælper med praktiske ting, basale behov, og gennem tålmodighed indgyder vi livsmod.”

Fra Varmestuemålingen 2021

VÆRE-GØRE-HANDLE Projektet løber fra 2021 til 2023 og rulles ud i varmestuerne i Holbæk, Aalborg og København samt de to rådgivnings-, besøgs- og samtaletjenester, Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten.

Projektet har et samlet budget på 18,2 millioner kroner og er finansieret via ’Kompensationspuljen til civilsamfundsorganisationer, der varetager sociale tilbud’ fra Socialstyrelsen.’

10

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

Mod til at være, gøre og handle Det er den fortrolige og udømmende samtale, der er bærende i Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten. Med ’være-gøre-handle’-projektet er håbet, at der kommer større bevidsthed om, hvilke redskaber og muligheder, der ligger i samtalen.

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Jeanne Kornum og modelfoto

Det er samtalen, hvor det enkelte menneske får lov til at lette sit hjerte, der er hele kernen i både Arresthustjenestens og Sct. Nicolai Tjenestens arbejde. Her er ’at være’ et rum, man træder ind i ’alene i kraft af tilstedeVÆRElsen’, som det står i projektbeskrivelsen. Et her-og-nu øjeblik som opstår, når man finder modet til at tage telefonen eller banke på celledøren. For det kræver mod, siger Stine Lene Hansen, som er leder for både Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten.

tager det en anden form. Stine Lene Hansen forklarer det ved at sige, at det er at hive redskaber op af værktøjskassen.

- Vi ved aldrig, hvad der venter i den anden ende af røret eller bag døren. Derfor er den handlen eller gøren, som kommer efter, uforudsigelig og forskellig hver eneste gang. Og det eneste vi med sikkerhed kan, er at gå på vejen ved det andet menneskes side, siger hun.

At sidde på hænderne

I det sociale arbejde antager ’gøre-delen’ ofte form af fællesaktiviteter.

Men i samtaletjenesten og arresthuset

- Der er mange, som vil mene, at lytning handler om bare at være. Men at lytte aktivt er en gøre-ting.

Det er at stille spørgsmål, at nikke og sige ’mhmm’.

Men det er også, når vi tør tage pausen og vælger stilheden. For det er noget, vi aktivt gør i samtalen, forklarer hun.

I mødet med et menneske, der har ondt i livet, har vi ofte lyst til at trække gaffatapen og skruetrækkeren op fra værktøjskassen og fikse problemet. Det er en almenmenneskelig reaktion, at vi meget hurtigt går fra at være til handling, fortæller Stine Lene Hansen.

- Men i vores arbejde skal vi sætte os på hænderne og sige til os selv, at det ikke er vores opgave, siger hun.

- Vi skal ikke komme med løsninger eller gode råd. Men vi skal bruge vores værktøjer til at folde samtalen ud. Komme med nye perspektiver, så vi bliver en form for prisme, som viser nye vinkler på verden og giver lys i mørket, siger lederen.

TEMA: DEN GODE RELATION

11

”Vi skal ikke komme med løsninger eller gode råd. Men vi skal bruge vores værktøjer til at folde samtalen ud. Komme med nye perspektiver, så vi bliver en form for prisme, som viser nye vinkler på verden og giver lys i Stine Lene Hansen mørket.”

Leder af Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten

Hun bruger et turistkort som eksempel. På dets forside er et billede af Brandenburger Tor, og det siger noget om, hvor du er. Når du folder det lidt mere ud, kan du få forklaringer på størrelsesforhold og markeringer på kortet, og på næste side kan du se vejene i en bestemt del af byen. På den måde folder billedet af byen sig mere og mere ud. Præcis som samtalen over telefonen og i arresthusets celle foldes ud – og lige netop der opstår rum til – en gang imellem – trods alt at handle, inden kortet foldes nænsomt sammen igen.

Snævert, men vigtigt rum

Der findes over 100 forskellige samtaletjenester i Danmark. Langt de fleste af dem er specialiserede og målrettet en bestemt gruppe eller problematik.

Men Sct. Nicolai Tjenesten er for alle mennesker, der har brug for en at tale med. Tilbuddet er udømmende, interesserede og nysgerrige samtaler med et medmenneske. Derfor er det heller ikke altid relevant at handle i samtalen.

- Når det kommer til Sct. Nicolai Tjenesten, beder vi altid om tilladelse, inden vi handler eller foreslår handling. Spørger eksempelvis: ’Nu vover jeg lige pelsen, og hvis ikke det er det, vi skal tale om, så sig det’. På den måde giver vi mennesket i den anden ende mulighed for at sige fra, siger Stine Lene Hansen.

Og i Arresthustjenesten? Der er handlerummet snævert og begrænset af de juridiske, praktiske og etiske problemstillinger i arbejdet. Derfor bliver handling ofte praksisrettet. En pose tøj, et puslespil eller en stak DVD’er.

- Det kommer til at lyde, som om handle-delen ikke betyder noget – men det gør den. Noget af det, som jeg håber, at projektet kan give, er en styrket bevidsthed om vores redskaber, så vi bliver endnu bedre til at jonglere med dem.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

12

Fra værested til håbested Kan man med nye fysiske rammer skabe en varmestue, som øger trivslen og aktivt hjælper brugerne videre i livet? Det spørgsmål forsøger projektet ”Fremtidens væresteder” at svare på.

Tekst: Kitte Fabricius Foto: Modelfoto og Iben Kaufmann

På varmestueleder i Holbæk, Rasmus Hansens, skrivebord ligger en stor stak papirer. Materiale, dokumenter og billeder, som han har samlet sammen igennem de sidste tre år, hvor varmestuen har været en del af pilotprojektet ”Fremtidens væresteder”.

- Alt det her, siger han og lader med en dump lyd hånden falde ned på bunken, for at understrege sin pointe.

- Hele kernen i det er, at værdierne i det sociale arbejde – ’være-gøre-handle’ – skal blive til fundamentet under de fysiske rammer for varmestuen, forklarer han.

Med brugerinddragelse, socialfaglighed og viden om såkaldte ’sociale mursten’; hvordan arkitektur kan gøre en forskel for socialt udsatte mennesker, bygger Kirkens Korshær i løbet af projektperioden i Holbæk, Nykøbing Falster og Esbjerg tre forskellige prototyper på fremtidens væresteder.

Projektet har fået undertitlen ”fra værested til håbested”. For fremtidens varmestuer er ikke kun et sted, man ender – det er også et sted, hvor livet begynder.

Udeliv

Fra bunken af papirer trækker Rasmus Hansen plantegningen for den nye varmestue frem. I dens streger kan man se konturerne af, hvordan socialfaglighed, værdier og funktionalitet går op i en højere enhed.

Petanquebane, pergolaer, et værksted og ikke mindst et stort udekøkken. Han lader fingeren glide hen over den store have. Peger på de mange forskellige funktioner, den rummer. Her er der plads til sammen at gøre noget. Det har været brugernes allerstørste ønske til den nye varmestue.

- Mange er udendørsmennesker, som helst vil tilbringe tiden under åben himmel. Derfor har vi ledt efter et sted, hvor der var plads til at være ude. Samtidigt var det vigtigste for dem, at vi fandt plads til, at vi sammen kunne gøre noget. Det har vi virkelig arbejdet med i forhold til vores udearealer, siger han.

Nye funktioner

Undervejs i processen har de tre varmestuer inddraget ikke bare brugerne, men også medarbejdere, frivillige og eksterne samarbejdspartnere. På den måde har man forsøgt at skræddersy hver varme-

TEMA: DEN GODE RELATION

stue til de lokale behov og ressourcer. Resultatet er tre meget forskellige væresteder, men der er fællestræk. Eksempelvis har alle valgt at bygge både et sundheds- og et samtalerum.

I Holbæk har det sidste, samtalerummet, været noget af det mest omdiskuterede i hele bygningen.

Idéen er, at det skal være et sted, hvor man kan tale fortroligt med varmestuens medarbejdere, gadesygeplejersken eller de kommunale medarbejdere, som besøger varmestuen. Men alene navnet kan virke afskrækkende for mange brugere, fortæller Rasmus Hansen.

- Vi skal vænne dem til, at det ikke er noget farligt – at se det som en god ting. Et sted, hvor man kan få hjælp til Nem-ID, kan få hjælp til sine ydelser eller tale med gadesygeplejersken om sin medicin, siger han.

Men virkeligheden er ikke så firkantet som stregerne på plantegningen. I hverdagen kan samtalerummet være hjørnet af caféen, eller ude under pergolaen. Der, hvor den enkelte føler sig tilpas.

Kamæleonrum

Han fører fingeren videre hen til sundhedsrummet og kigger op med et spørgsmål: ’Hvad er det egentlig for en størrelse?

- Lige nu har vi fast tilknyttet en gadesygeplejerske, men det kunne også være en tandlæge, en fodterapeut eller måske en frisør. Som en kamæleon vil rummet kunne ændre sig, så det kan rumme de funktioner, som der er brug for.

En kamæleon. Det ord bruger han ofte, når han

13

beskriver den nye varmestue. En af grundtankerne er nemlig, at huset skal tilpasse og ændre sig, så det passer til brugerne og deres behov. Men også, at det skal være hele byens hus. Så lokalerne kan bruges af andre, når varmestuen lukker ned for dagen.

Varmestuen skal være hjemlig – men kan aldrig blive et hjem. Den skal være et trygt, kærligt og rart sted at være – og samtidigt være let at holde, overskuelig og sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Når man kigger på plantegningens streger, kan det være svært at forestille sig, hvordan de modsætninger mødes i den færdige indretning. Varmestuelederen bladrer i bunken af papirer på jagt efter noget, som kan illustrere det.

Som eksempel bruger han det åbne køkken i varmestuens opholdsrum. Inspiration har de hentet i såkaldte ”New Yorker”-køkkener. Så her kommer til at være en rå murstensvæg, hvor der kan hænge køkkenredskaber. Køkkenelementer i rustfrit stål.

Et på en gang praktisk, råt og varmt sanseindtryk.

Sunde valg

Det er ikke kun udseendet på køkkenet, som ligger langt fra varmestuens nuværende indretning. Med de nye lokaler tager man et skridt væk fra den traditionelle tilgang, hvor varmestuen har madtider. I stedet vil man tilbyde en madoplevelse, som minder mere om den, man får på en café. Hvor man fra en tavle kan vælge mellem forskellige retter mad.

Samtidig vil medarbejderne gerne skubbe til idéen om, hvad der serveres. Så der i fremtiden bliver flere sundere alternativer og større bæredygtighed tænkt ind i udvalget. Det kan godt være en udfordring i forhold til brugerne, fortæller varmestuelederen.

”Vi skal vænne dem til, at det ikke er noget farligt – at se det som en god ting. Et sted, hvor man kan få hjælp til Nem-ID, kan få hjælp til sine ydelser eller tale med gadesygeplejersken om sin medicin.”

Rasmus Hansen Varmestueleder i Holbæk

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

14

- Forleden havde vi dejpakker med kylling og masser af grøntsager og sunde ingredienser. Det var der mange, som rynkede på næsen af. For de vil hellere have sovs og kartofler, siger han.

de færreste, som vil se på vasketøjet, når de spiser.

Men også noget, som, viser erfaringer fra varmestuen i Østergade i Odense, har en god effekt.

Prikken over i’et

- Derfor er vi også opmærksomme på, at vi skal tilbyde dem noget mere velkendt, som toast eller en sandwich. Men vi kan skubbe og hjælpe med at træffe mere fornuftige valg ved eksempelvis at gøre det sunde billigere end det usunde.

De fleste af dem, der opsøger varmestuen, har misbrug og psykisk sårbarhed tæt inde på livet. For dem er varmestuen et fristed, hvor de bare kan komme og være. Fællesskab, gode øjeblikke og et tilbud om hjælp til at komme videre i livet, hvis de ønsker det.

”Vi kan skubbe og hjælpe med at træffe mere fornuftige valg ved eksempelvis at gøre det sunde billigere end det usunde.”

Rasmus Hansen Varmestueleder i Holbæk

Blide puf

Han kalder det ’nudging’ – på dansk ’blide puf’. At man gennem indretning og fysiske rammer kan få mennesker til at spise sundere, rydde mere op eller være mere fysisk aktive eller på andre måder skubbe deres adfærd i en bestemt retning. Den tilgang er der eksempler på overalt i den nye varmestue.

Rasmus Hansen finder en lille åben firkant, der ligger direkte overfor opholdsrummets spisedel. Her, midt i rummet, skal varmestuens vaskemaskine og tørretumbler stå.

Funktioner, de fleste ellers ville gemme lidt væk, så de ikke forstyrrer eller irriterer. Og fordi det nok er

Derfor er det svært ikke at spørge, om farven på væggen, placeringen af vaskemaskinen og indretningen af køkkenet i det store hele egentlig betyder noget?

- Nej! Det gør det egentlig ikke, siger Rasmus Hansen og uddyber: - For det handler om de mennesker, som man møder i varmestuen. De kompetente socialfaglige medarbejdere og søde frivillige, som skaber et godt sted at være. Men det er prikken over i’et, at vi nu får et skræddersyet hus, hvor indretningen understøtter vores arbejde.

’Fra værested til håbested” Projektet blev sat i gang i 2018 og forventes afsluttet i 2022.

Der er tale om et pilotprojekt, som bliver rullet ud i Kirkens Korshærs varmestuer i Esbjerg, Nykøbing Falster og Holbæk.

Projektet har et samlet budget på 47,1 millioner kroner, som kommer dels fra Den A.P. Møllerske Støttefond, dels fra Realdania og dels egenfinansiering fra Kirkens Korshær.

TEMA: DEN GODE RELATION

15

I efteråret 2022 skiftes adressen på Klosterstræde 5 i Holbæk ud, når varmestuen flytter i nye lokaler.

”Det handler om de mennesker, som man møder i varmestuen. De kompetente socialfaglige medarbejdere og søde frivillige, som skaber et godt sted at være. Men det er prikken over i’et, at vi nu får et skræddersyet hus, hvor indretningen understøtter vores arbejde.”

Rasmus Hansen Varmestueleder i Holbæk

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

16

“Man siger, at intet menneske er en ø. Alligevel bliver mennesker i Danmark i stigende grad overladt til at klare sig selv. Samfundets krav vokser. Netværk brister. Uligheden og ensomheden følger med. Flere mister fodfæste i livet.

Det er her, Kirkens Korshær træder til. Hver dag møder vi mennesker, der lever på kanten af samfundet - udsatte og sårbare mennesker med svære sociale, psykiske og økonomiske problemer. Misbrug, fattigdom, ensomhed.

Vi møder dem i øjenhøjde, også når de ligger ned, og vi møder dem, også uden krav om forandring. Fordi ethvert menneske er enestående og har umistelig værdi, og fordi vi nægter at acceptere, at menneskers værdi nedskrives til deres evne til at klare sig selv.”

Sådan står der i Kirkens Korshærs grundfortælling. En fortælling, der på en gang beskriver og er fundament under al organisationens arbejde. Men som også kun er ord på et stykke papir. For det er i hverdagen på botilbud, i varmestuer og i det børne- og familiestøttende arbejde, værdierne lever.

Kirkens Korshærs medarbejdere fortæller om relationen.

TEMA: DEN GODE RELATION

17

”Vi er tolke” Mette Fink Møller, det børne- og familiestøttende arbejde i Herning

”Når en ny familie starter hos os, begynder jeg altid med at sige, at jeg er glad for, at de hare lyst til – og tør – komme. Derefter præsenterer jeg mig selv og fortæller, at jeg har tavshedspligt. At alt, hvad vi taler om, bliver mellem os.

Ret hurtigt drejer jeg samtalen over mod, hvem de er, og hvad de kommer med. Der lader jeg dem selv bestemme, hvad de har lyst til at sige og fortælle.

For vi arbejder ikke med sagsmapper, og der er ikke noget bestemt, vi skal tale om. Min opgave er både at sortere i det, de siger, og se bag ordene. Og at samle alle de små brikker til et samlet billede af familiens situation og liv. For bare fordi, man er kommet med A, så betyder det ikke, at vi ikke kan tale om og hjælpe med B og C. Men først skal vi vinde hinandens tillid. Uden den kommer vi ikke nogen vegne. Det kan være rigtigt svært, for mange af familierne er vant til flygtige relationer og mennesker, som hurtigt forsvinder ud af deres liv. Men vi er der for dem lige så længe, de har brug for det.

Oversætter og tolker

Jeg tager ofte med til møder med offentlige myndigheder. Det er en enormt sårbar situation, hvor det kan være svært at sige, at de har brug for hjælp eller synes, at det er vanskeligt derhjemme. For de kan være bange for, at det måske betyder, at børnene bliver fjernet. Der kan jeg hjælpe dem med at få sat ord på noget af det, som er svært at sige.

Når jeg fortæller om vores arbejde, siger jeg tit, at vi er tolke. Ikke kun i forhold til sproget og termerne, men også i forhold til det følelsesmæssige. Jeg kan sige, at vi lige har brug for en pause eller lidt luft, når det er presset. For jeg kender familierne og kan se alle de små tegn på, at det er svært for dem.

På den måde er vi et sikkerhedsnet under familierne. Men egentlig også under sagsbehandlerne, fordi de kan mærke, at deres ord bliver taget bedre imod.

For forældrene er mere afslappede og lytter bedre efter, når jeg er der for dem, samtidig med, at jeg over for myndighederne er garant for, at de magter opgaven med at passe på deres børn.”

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

18

”Tilliden er den største gave” Gitte Dueholm, Kafé Klaus i Roskilde ”Når et nyt menneske kommer ind i varmestuen, er vores erfaring ofte, at det er bedst at være lidt tilbageholdende. For mange har brug for at kunne komme ind og se det hele lidt an. Er tryggest ved at få lov til at sidde i et hjørne og iagttage det hele lidt på afstand. Så de kan få en fornemmelse af os og det hele.

Det betyder ikke, at man får lov til at sidde i hjørnet i årevis. Men vi giver mennesker den tid og den plads, som de har brug for.

Når vi har tålmodighed til at være og vente, får vi den mest fantastiske gave: Deres tillid! Tillid, gensidig respekt og relationen er hele grundlaget for vores videre arbejde og samvær. Først, når det er på plads, kan vi hjælpe mennesker videre, alt efter behov og ønsker hos den enkelte.

Det ligeværdige møde

For øjeblikket snakker vi rigtigt meget om faglighed og strategier for vores arbejde. Men for mig handler det forsat grundlæggende om, at vi skaber ligeværdige møder mellem mennesker.

Det kan jeg først i det øjeblik, hvor jeg er i stand til at lægge mine egne fordomme og fordømmelser på hylden. Og det er en af de allersværeste øvelser i vores arbejde. For det er helt naturligt, at vi som mennesker lynhurtigt og automatisk danner et billede af, hvem den, vi møder, er.

Men når det lykkes at mødes menneske til menneske, så kan der ske noget helt magisk. Noget af det allervigtigste, vi kan give hinanden, er netop det.

At høre, se og anerkende andre som de hele mennesker, de er. At sætte os ved deres side, når de har det svært, og blive der uden i første omgang at komme med løsninger eller forslag til, hvordan de skal komme videre.

Vi møder i stadig større grad mennesker, som har dobbeltdiagnoser og bogstavkombinationer. De er altid på vej ind eller ud ad døren og sidder aldrig stille. Nærværet og arbejdet med relationen er her en udfordring for os. Men vi øver os i at møde dem på deres præmisser. Så de fem minutter, hvor de er her, bliver så gode som mulige.”

TEMA: DEN GODE RELATION

19

”Der er ingen ’One Size Fits All’ i mit arbejde” Henrik Pedersen, det permanente botilbud Skurbyen i Aalborg ”Dagen slutter altid med, at jeg går en tur og banker på alle beboernes døre. Præcis, ligesom når man kommer på besøg hos enhver anden, spørger jeg pænt, om jeg må komme ind. Om jeg skal tage skoene af eller beholde dem på? For jeg kommer som gæst i deres hjem.

De små skridt

Vi arbejder med mennesker. Og mennesker er forskellige og kommer med hver deres særpræg og historie. Derfor findes der heller ikke nogen ’One Size Fits All ’ i mit arbejde.

Men min opgave er aldrig at flytte dem et bestemt sted hen. Det handler om at hjælpe et andet menneske hen til dér, hvor de gerne vil være i livet. De fleste af vores beboere har eksempelvis levet et langt liv med misbrug. Det har jeg ikke den store forkromede forestilling om, at jeg kan ændre på. Det er slet ikke der, vi er. For de har ret til selv at bestemme over deres eget liv.

Nogle af beboerne bliver nærmest fornærmede, hvis jeg ikke sætter mig ned og sludrer med dem. Andre har ikke specielt meget lyst til, at vi skal sidde og snakke. For dem er det nok, at jeg stikker hovedet ind – for så ved de, at jeg er der for dem.

Som alle andre mennesker har beboerne dage, hvor de er vrede eller kede af det. Hvor jeg bliver smidt ud af deres hjem, eller de ikke vil tale med mig. Det er vi meget opmærksomme på bare at være i. For når man har det svært, har alle mennesker brug for, at der er nogen, som rummer en – og det gør vi!

Her tager vi meget små skridt. Men når jeg får lov til at træde ind over dørtærsklen til deres hjem, får jeg også lov til at komme ind i deres liv. Derfra kan jeg måske hjælpe med at rykke på noget, hvis de gerne vil det.

Man kan kritisk spørge, om jeg skal gå på arbejde og være med til at understøtte den måde at leve på.

Men sådan synes jeg ikke, at man kan se på det. Vi er ikke medmisbrugere, men forsøger at skabe gode rammer om dem. Giver dem tryghed og så godt et liv som muligt.”

20

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

Kort nyt

Kirkens Korshær er vaccinationscenter for udsatte Mange hjemløse og socialt udsatte har et skrøbeligt helbred, som gør dem særligt sårbare i forhold til smitte med covid-19.

Derfor har Kirkens Korshær arbejdet for at sikre gruppen en plads i vaccinekøen.

Samtidig har mange ingen kontakt til egen læge og mangler måske sygesikringsbevis, Nem-ID og e-boks.

Gennem det daglige arbejde har Kirkens Korshær en relation til brugere i målgruppen. Derfor fungerer Kirkens Korshærs varmestuer mange steder som midlertidige vaccinationscentre.

Her har Kirkens Korshær ikke bare assisteret det sundhedsfaglige personale, men også kunnet give sikkerhed for brugerne.

Ny varmestue i Asnæs Efter en grundig dialog er Kirkens Korshær blevet enige med Odsherred Kommune om at åbne et nyt værested i det nordvestsjællandske. ‘Kaffestuen’ kommer til at ligge i Asnæs.

Det nye værested vil blive fuldt finansieret af Odsherred Kommune, der vil betale for husleje og løn til en medarbejder, som skal koordinere og samle trådene i værestedet. Den daglige drift vil Kirkens Korshær stå for. Med finansiering og lokaler på plads, er det tid til næste skridt. Det glæder regionschef for Sjælland og Øerne i Kirkens Korshær, Susanne Lodberg.

- Det er rigtig dejligt, at der er en løsning på vej i forhold til lokaler til en kaffestue. Nu begynder det spændende arbejde med at få fyldt i rammerne i forhold til, hvad tilbuddet mere konkret skal indeholde, siger hun til Sjællandske Nyheder.

TEMA: DEN GODE RELATION

21

Danmark spiser sammen

Godt gang i butikkerne

Op mod 380.000 danskere siger, at de er svært ensomme, og tallet er stigende. For det seneste år med corona er ensomheden eksploderet, og flere end nogensinde mærker den.

Efter 10 ugers nedlukning kunne Kirkens Korshærs 240 genbrugsbutikker igen byde frivillige og kunder indenfor den 1. marts. Genåbningen gik over al forventning og satte rekord for omsætningen.

Derfor arrangerer Folkebevægelsen mod Ensomhed igen i år små og store spisearrangementer over hele landet som del af “Danmark spiser sammen”.

Siden har der været god gang i genbrugsbutikkerne over hele landet. Alene i marts måned blev over 400.000 varer langet over disken. Den mest populære varegruppe? Dametøj, hvoraf der blev solgt næsten 65.000 stykker.

Arrangementerne vil i år løbe af stablen i perioden mellem den 7. og den 13. juni i det omfang, som det kan lade sig gøre under de gældende restriktioner.

Det er allerede nu muligt at tilmelde sig eller oprette et måltid. Det sker på: www.danmarkspisersammen.dk

Selvom det er en glædelig nyhed, at det går godt med genbrugsbutikkerne, ændrer det ikke på, at Kirkens Korshær under nedlukningen tabte 2,5 million kroner om ugen, et underskud, som stadig ikke er blevet indhentet. Derfor er der stadig behov for at finde gode og permanente løsninger på finansieringen.

22

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

Varmestuens boble skinner i alle regnbuens farver Tekst: Kirsten Greve, korshærspræst i Viborg Modelfoto

For ikke så længe siden var ekkokamre noget, der kun fandtes i den digitale verden.

vores sociale boble. Højst fem… der er mange, der ikke bliver plads til.

Som man spurgte, fik man svar, og havde man bare en enkelt gang googlet noget om indlægssåler til fodtøj, ja så blev man snart, hurtigt og vedvarende mindet om sin lille skavank. Man var havnet i et ekkokammer, og alting syntes pludselig at handle om indlægssåler.

Og vi danner vores eget lille ekkokammer, af dem vi kan lide, dem, vi er enige med; dem, vi har noget til fælles med. Det bidrager til udstødelse, og det koster på tolerance og indlevelse. Livet bliver småt og forudsigeligt i hver vores ekko-genererende sociale boble.

Det var træls allerede dengang, det kun var i den digitale verden, man havnede i ekkokamre. Men nu – under corona-restriktionerne, hvor det har bredt sig ud i den virkelige verden – er det både menneskeligt forarmende, skadeligt for fællesskabet og fører til, at ensomheden breder sig.

Hvad med de bobleløse?

Vi udvælger omhyggeligt dem, der skal høre med i

Dem kender vi mange af i varmestuerne rundt omkring. De bobleløse. Dem, der ikke tilhører nogens udvalgte inderkreds. Og derfor er ensomheden også blevet coronatidens mest trofaste følgesvend for mange af vores gæster.

TEMA: DEN GODE RELATION

Vi vidste det godt i forvejen – nu ved vi det endnu bedre – at varmestuerne med fællesskab, samvær og rigtige, levende mennesker at tale med – er livsnerven for mange af vores medmennesker.

Identitet er ikke bare det, vi er i os selv, det er også det, vi giver til hinanden. Når vi tager imod mennesker, så fortæller vi dem, hvem de er. ”Du er den, der er velkommen. Du er den, hvis navn, jeg kender. Du er den, hvis udfordringer jeg husker.

Du er den, hvis vittigheder jeg griner ad. Du er den, hvis dumheder, jeg tilgiver. Og hvis dumhed, jeg bærer over med. Du er værd at lukke dørene op for.

Her må du komme; her må du være med det, der er dig og dit.”

Varmestuerne er langt fra at være ekkokamre, her brydes holdninger af alle slags; og den sociale boble,

23

som sådan et varmestuefællesskab er, er en sæbeboble, der skinner i alle regnbuens farver.

Vor Herre selv insisterer på et broget og mangfoldigt fællesskab. Det er vel derfor, det er så vigtigt for ham at få får nr. 100 med i flokken. Det får, der gik sine egne veje og faldt udenfor normerne. De 99 kunne såmænd have hygget sig nok så godt foruden den sidste skæve, men Vor Herre er ikke meget for ekkokamre og sociale bobler, hvor vi kan levede trygt uforstyrret af det og de anderledes.

Hans mål er at samle mennesker af alle slags i et åbent broget fællesskab, skørt, skævt, skønt og inkluderende. Så Han gik ud for at lede efter nr. 100, og Han blev ved, lige til Han fandt, hvad Han søgte.

Jeg er ikke utilbøjelig til at tro, Han fandt det i en varmestue.

KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2020

24

Relationsplejersken Besøg hos egen læge kan være uoverskueligt for mange af Kirkens Korshærs brugere. Men Birgitte Lauritzen, den frivillige sygeplejerske i varmestuen i Nykøbing Falster, er de trygge ved.

For hun bygger relationer, så behandling kan sættes i gang.

Tekst: Rasmus Adserballe Foto: Maria Mistarz Benzon

- Nu kan jeg allerede mærke, at det er blevet meget bedre.

bordet, og det er jeg nok bedre til end de andre her, fordi jeg ved, de SKAL se dem, siger hun.

Ordene kommer fra en hjemløs mand, som i Kirkens Korshærs varmestue i Nykøbing Falster har fået fjernet 25 sting i sin hånd, som nu også har været i sæbevand.

Nål & tråd

Det er tirsdag, og netop den dag er den pensionerede sygeplejerske Birgitte Lauritzen på frivilligt arbejde med sin altid ajourførte kuffert fuld af grej til brug i behandlingen af brugere, der er kommet til skade eller har brug for assistance.

Brugerne ved, hun er der den dag. Og brugere, som fast kommer andre dage, bliver fortalt om Birgitte Lauritzen, der kan tilse dem om tirsdagen. De må altså pænt vente. Og det gør mange. For lysten til at gå til egen læge mangler. Hvis de overhovedet har en altså. Nogle er jo lidt anderledes og føler sig udstillet i venteværelset. I varmestuen bemærkes det ikke, hvis en bruger forlader sin plads for at blive undersøgt, forklarer Birgitte Lauritzen.

- Vi går gerne med til lægen. Ellers får de det ikke gjort. Og så er det en udfordring, at nogle ikke har et sygesikringsbevis. Det kan derfor være et problem at få en tid til dem. Men så må man slå i

- Du får ikke en hjemløs fra Falster til at tage til Slagelse for at få fjernet tråde.

Birgitte Lauritzen vender tilbage til det hjemløse menneske med den dårlige hånd, som havde været endnu værre, var det ikke for konsultationen i varmestuen.

- Mange giver op på forhånd, hvis ikke vi kan hjælpe dem – for eksempel med at få en tid. Jeg tror også, at mange lægesekretærer afviser dem. De får en dårligere behandling ude i samfundet, end de gør her hos os, vurderer hun, og fortsætter: - Har nogen problemer, vil vi gerne hjælpe dem.

Mange mener ikke, de har andre steder at gå hen.

Og når først de føler sig trygge ved os, vil de gerne komme her.

Birgitte Lauritzen fortæller, at hun via varmestuen har været på kursus i NADA-behandling, som er øreakupunktur anvendt for at berolige bl.a. misbrugere, depressionsramte og angstplagede – mennesker, man ofte støder på i Kirkens Korshær. En

TEMA: DEN GODE RELATION

25

”‘Det skal du ikke blande dig i,’ kan sagtens være reaktionen første gang. Men næste gang, jeg er i varmestuen, kan jeg alligevel godt finde på at spørge til, hvordan det går.

Det er måden, jeg gør det på.”

Birte Lauritzen Frivillig sygeplejerske hos Kirkens Korshær Falster

af Birgittes Lauritzens klienter har siden fortalt, at vedkommende nu ikke længere er så bange for at være i sin egen lejlighed.

hvordan jeg er. Jeg sidder her med mit strikketøj.

Har nogle en skavank eller spørgsmål til deres medicin, snakker jeg med dem.

- Jeg er utroligt glad for at være frivillig her. Dem, man hjælper, er virkeligt glade for det. Det er dét, du får. En tak fra dem fordi man gør noget for dem. Og jeg har det dejligt med, at jeg har gjort noget.

Kort tid efter Birgitte Lauritzen begyndte som frivillig i varmestuen, spurgte hun til en brugers tydelige helbredsproblemer – og kom ingen vegne.

Men efter tre måneders langsom tillidsopbygning opsøger personen hende nu hver gang, der er noget.

Tillid tager tid

I varmestuen undersøger hun brystknuder. Taler med brugerne om korrekt brug af penicillin. En skulle endda have lavet tænder.

- I mange år havde de manglet. Vedkommende kom fast i varmestuen, og vi fulgte ham til tandlæge til hver eneste behandling, til tænderne var på plads.

Men hvordan får hun den nødvendige tillid, der skal til, når nu ”patienten” ikke vil betro sig til egen læge? Hvordan opbygges der en relation, som gør, at et svært liv er lettere at tale med lige Birgitte Lauritzen om?

- I starten var jeg her kun hver 14. dag, men det var slet ikke nok, hvis nogen skulle lære mig at kende.

Men jeg er her jo. Jeg går med i det almindelige arbejde og spiser med dem. De ved, hvem jeg er, og

- ‘Det skal du ikke blande dig i,’ kan sagtens være reaktionen første gang. Men næste gang, jeg er i varmestuen, kan jeg alligevel godt finde på at spørge til, hvordan det går. Det er måden, jeg gør det på.

Den frivillige forskel I hvert nummer af Korshærsbladet portrætterer vi medarbejdere, der frivilligt hjælper til i enten en genbrugsbutik eller i organisationens sociale arbejde. De er i allerhøjeste grad med til at få hjulene og dermed hjælpearbejdet til at køre rundt. Uden dem, ingen Korshær.

Vil du vide mere?

På www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig, kan du læse mere om, hvordan du eller en du kender, kan blive en del af sammenholdet.

26

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2021

Til eftertanke Tekst: Jonas Jakobsen, regionschef i Kirkens Korshær for region Nord-, Vest- og Midtjylland.

Der var få mennesker på gaden, og morgenmylderet havde endnu ikke gjort sit indtog, som det har for vane, når dagen begynder lige dér i hjertet af Aalborg. For det er dér, midt i byens mylder, at dagen starter og slutter, når livet leves på gaden.

Han sad der tit, og den morgen valgte jeg at sætte mig ved siden af. Det var åbenlyst, at hans krop og sind var slidt. Nærheden på bænken var hans måde at sikre min tryghed, afstanden bidrog til hans egen. At skubbe andre fra sig havde han formentlig arbejdet på hele sit liv, for det var udført til perfektion, på ingen måde påtaget og med en helt særlig omsorgsfuldhed overfor enhver der nærmede sig.

Mit behov for at komme nærmere aktiverede hans behov for at komme væk. Han kendte godt ambivalensen, for den havde fulgt med ham hver eneste gang, han skubbede et andet menneske fra sig for at give plads til det selvhad, der udgjorde hans største afhængighed.

På bænken var afstanden tilpas og gav tryghed til en nænsom fortælling om et liv fra start til slut og videre til den næste slutning. En detaljeret fortælling om et komplekst liv i konstant søgen efter en værdig slutning. Om det var værdigheden eller slutningen, han reelt stræbte så ihærdigt efter, var svært at skelne fra hinanden.

Den morgen på bænken var jeg overbevist om, at hans redning ville være sikret, hvis bare jeg lærte ham godt nok at kende, og derfra kunne etablere den rette indsats. Betaget af hans forsøg på at nærme sig overså jeg, hvordan han forsvandt som fint sand mellem mine hænder og tilbage sad et menneske, jeg aldrig lærte at kende. Dertil var tiden for knap, og få måneder senere gik han bort.

Der var en helt særlig stilhed imellem hvert eneste af hans ord, et splitsekund, som stadfæstede fortællingens formål. Blikket rettet mod jorden, når utrygheden og skammen blev for stor. Blikket rettet mod de hvide skyer, når stoltheden fik plads og gav mod til den næste sætning.

I smuk forening skabte de blodsprængte øjne og stilheden mellem ordene et nærvær, der dén morgen lagde afstand til hjertet af Aalborg.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (Fælleskontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en medlemsbåret landsdækkende almennyttig frivillig forening. Kirkens Korshærs målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Kitte Fabricius Jeanette Ellen Bauer Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Forsidefoto En frivillig i varmestuen i Slagelse smiler glad på arbejdet.

Foto: Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i godt 8.000 eksemplarer.

Bladet sendes til alle medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

TIL EFTERTANKE I hvert blad fortæller nuværende og tidligere korshærspersoner om deres arbejde med nogle af samfundets mest udsatte mennesker. De fortæller om deres motivation, og hvordan de finder kræfterne til at holde ved og holde ud igennem op- og nedture.

Samtidig er det en refleksion over, hvordan det kristne udgangspunkt og værdierne omsorg, nærvær og respekt, kommer til udtryk i Kirkens Korshærs daglige arbejde.

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for Hovedbestyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet NR. 2/2021 blev afsluttet den 12. marts 2021.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk Støt Kirkens Korshær på MobilePay 440029

HVEM SKAL ARVE EFTER DIG? Vil du læse mere om arveregler, og hvorfor det kan være en god idé at oprette et testamente, kan du bestille en arvefolder på arv@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600

www.kirkenskorshaer.dk/arv