Korshærsbladet #1 2018

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE | NR. 1 | FORÅR 2018

KORSHÆRS BLADET Drømmen ender på vores varmestuer

Overtager migranterne varmestuerne?

Alle, der har behov for hjælp, skal have hjælp

Danmark er ikke for fattige mennesker

(Nej, det gør de ikke...)

Også dem, andre ikke kan lide

Indhold TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

3 I Korshærschefen skriver 4 I Kompasset viser vej for hjemløse udlændinge 6 I Kirkens Korshær har unik viden om udenlandske hjemløse 8 I Danmark set fra bagsiden 9 I Alle mennesker har værdi 10 I Er Danmark virkelig Europas varmestue?

12 I Vi hjælper mennesker i nød, uanset hvad 18 I ”Jeg er frivillig, og det har jeg det virkelig godt med” 20 I Overskudsmad er mad med overskud 22 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

KORSHÆRSCHEFEN SKRIVER

3

Mellem lovgivning og medmenneskelighed Lov er lov, og lov skal holdes. Mennesker er mennesker, og mennesker i nød skal hjælpes. Imellem de to sætninger findes det dilemma, som Kirkens Korshær oplever på nærmeste hold på vores væresteder.

på anden vis. Det kan f.eks. være ved en aftale med kommunen om hjælp til at rejse hjem.

En del udlændinge er i en meget sørgelig forfatning. Psykisk og fysisk sygdom betyder, at Kirkens Mennesker, der vil opholde sig i Danmark, skal have Korshær får henvist udlændinge fra sygehuse, eller lovligt ophold. Det siger dansk lov, og det har langt politiet bringer dem, de har samlet op på byens de fleste mennesker. Men på gader. Her må vi naturligbyernes gader møder vi også vis tage imod, da en dansk ”Kirkens Korshær afviser mennesker, hvis status er autoritet har bedt os om det. uklar. Har de lovligt ophold?

Når kulden bider, og ophold ingen, som beder om Det kan kun en myndighed ude om natten er livsfarligt, akut hjælp som mad, afgøre, og Kirkens Korstager vi alle de mennesker hær er ikke en myndighed. ind, som vi overhovedet kan bad, tøj, nattely. Et menAlligevel bliver Kirkens rumme, så de ikke skal dø neske er et menneske, Korshær fra politisk hold på gaden. og myndigheder afkrævet uanset nationalitet og garantier for, at der ikke Langsigtede løsninger andre skillelinjer.” opholder sig mennesker Situationen er uholdbar. Vi Helle Christiansen uden lovligt ophold på f.eks. må forlange, at der gives Chef for Kirkens Korshær natherberger og i varmebedre hjælp på tværs af stuer. grænser. Særligt fattige EU-borgere kunne få langt bedre vilkår i deres Kirkens Korshær respekterer dansk lovgivning og hjemland. Mange kommer fra elendige forhold i overholder den. Naturligvis. Men vi er ikke en mynf.eks. Rumænien, og en målrettet udviklingsinddighed. Hvad gør vi så? sats dér kunne forebygge, at mennesker overhovedet begiver sig ud i udmattende, fattiggørende og Akut nød skal afhjælpes nedværdigende overlevelsesstrategier som pant- og Kirkens Korshær afviser ingen, som beder om akut affaldssamlere i Danmark. hjælp som mad, bad, tøj, nattely. Et menneske er et menneske, uanset nationalitet og andre skillelinLov er lov, mennesker er mennesker. Imellem lovjer. De grundmenneskelige behov skal vi afhjælpe. krav og menneskers behov opstår dilemmaer. Det Derefter tager vi en samtale med vedkommende om vil vi gerne gøre opmærksom på med dette blad. status, og hvis det ikke kan sandsynliggøres, at man Læs med og bliv klogere på de dilemmaer, Kirkens opholder sig lovligt i Danmark, forsøger vi at hjælpe Korshær dagligt står i.

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

4

Kompasset viser vej for hjemløse udlændinge Det begynder med en drøm. Men alt for ofte ender det på en varmestue.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Drømmen om en bedre fremtid har alle dage drevet mennesker ud i verden. Siden EU’s udvidelse i 2005 har drømmen drevet nogle øst- og centraleuropæere til bl.a. Danmark. Kirkens Korshær åbnede i 2013 Kompasset i København, som er et af de få steder, der er åbne for udenlandske hjemløse.

- Det er svært at ryste af sig, når man ser et menneske gå i forfald, fortæller Jette Ramsøe fra Kompasset. I 2005 arbejdede hun på varmestuen i Stengade på Nørrebro i København. Her begyndte der pludselig at dukke mere eller mindre forhutlede mennesker op fra bl.a. Rumænien og Bulgarien.

Nogle øst- og centraleuropæere klarer sig, finder arbejde, forsørger deres familie. Andre gør ikke. Hvis de ikke får hjælp, kan de gå til grunde på gaden. For det er psykisk drænende ikke at vide, hvor man skal sove. Om man kan sove trygt, om man blive overfaldet eller berøvet. Hvilke nederlag morgendagen bringer. Man får angst, eller udvikler et misbrug for at dulme frygten og glemme nederlaget.

Kun akutte behov

Kompasset rådgiver og vejleder de migranter, der ikke har andre steder at gå hen efter hjælp. Forklarer dem, hvad loven siger. Hjælper dem med at skrive et CV og sende jobansøgninger.

Jette Ramsøe forsøger også at hjælpe brugerne med at blive tilset af en læge eller en psykiater, for livet på gaden er hårdt for både psyke og krop. Flere dukker

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

op på Kompasset med sår og helbredsproblemer, der kræver lægehjælp. Men hvis brugerens problem ikke er akut, har han ikke ret til hjælp.

- Der kommer flere med psykiske sygdomme. Nogle har sygdommen med hjemmefra, andre udvikler den her i Danmark, fordi livet på gaden er så hårdt, fortæller Jette Ramsøe.

Gaden slider

Som EU-borger har du ret til at søge arbejde i andre EU-lande, men hvordan gør man egentlig det? Hvordan registrerer du dig i det land? Hvilke kvalifikationer skal du have for at få et job? For en ressourcesvag person kan det være fuldstændigt uigennemskueligt. Derfor ender nogle migranter på gaden, og den slider dem op.

- De kommer ikke hertil for at sidde på en varmestue. De kommer, fordi de har hørt, at de kan finde arbejde, fortæller Jette Ramsøe.

Arbejdsdagen på Kompasset indeholder derfor nogle gange den ubehagelige opgave at fortælle et menneske, at chancen for at finde arbejde er lille. Og at risikoen for at gå til grunde på gaden er stor.

Selvfølgelig skal vi hjælpe

Heldigvis består arbejdet på Kompasset ikke kun i at overlevere dårlige nyheder. I det gamle køleanlægsværksted, hvor værestedet ligger, finder folk gode øjeblikke med hinanden. Der fortælles om familien derhjemme, og brugerne griner sammen og hjælper hinanden.

Jette Ramsøe føler stor glæde ved sit arbejde med en gruppe af mennesker, der kan virke meget uønskede i Danmark. I hvert fald hvis man kun hører om dem fra politikere og medier.

- Du kan ikke undgå at få et forhold til de mennesker, du taler med. De er sårbare, når de beder om hjælp, og så opstår der en nær relation, siger Jette Ramsøe og understreger: - De ER her jo. I Danmark har vi et kristent menneskesyn, så vi skal da hjælpe de mennesker, vi står overfor.

5

Kompasset Kompasset er et værested, en varmestue og et rådgivningscenter, der blev oprettet i 2013 efter en periode med stigende antal besøg på de københavnske varmestuer fra borgere fra andre EU-lande.

Formålet med Kompasset er især vejledning, så EU-borgeren kan træffe en informeret beslutning om deres fremtid i Danmark.

I Kompasset kan man: • Hvile sig • Få hjælp til at lave et CV og sende jobansøgninger • Få hjælp til at blive registreret i Danmark • Få juridisk rådgivning om rettigheder og pligter • Få opbevaret personlige ejendele, så de ikke bliver stjålet på gaden • Få et bad • Få en kop kaffe I Kompasset findes også projektet ’The Extra Mile’, der tilbyder workshops om det danske arbejdsmarked, samt en mentorordning, der støtter brugerne i deres jobsøgning.

Der er tre gadeplansmedarbejdere tilknyttet Kompasset i projektet ’Outreach’. Medarbejderne går rundt i København og skaber kontakt til udenlandske hjemløse. Det kan være for at hjælpe dem til Kompasset eller til Gadejuristen.

Man må ikke overnatte i Kompasset, men Kirkens Korshær tilbyder i samarbejde med Hellig Kors Kirke nødovernatning i kirken på Nørrebro.

6

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

Kirkens Korshær har unik viden om udenlandske hjemløse Migranter og udenlandske hjemløse har fyldt den offentlige debat det sidste års tid. Alligevel er der ikke særligt mange, der ved særligt meget om dem. Udover Kirkens Korshær altså.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

I over 100 år har Kirkens Korshær hjulpet hjemløse, fattige og udstødte i Danmark.

I over 10 år har Kirkens Korshær som nogle af de eneste taget sig af denne gruppe mennesker.

”Det er efter vores erfaring ikke muligt at registrere sig nogen steder som arbejdssøgende, selvom de hjemløse og vi jævnligt bliver vejledt til dette af myndighederne. Det betyder, at hjemløse EU-borgere, som for en stor dels vedkommende er kommet hertil med det formål at finde beskæftigelse, ikke har mulighed for at registrere sig som arbejdssøgende og få råd og vejledning ift. jobmarkedet. I realiteten er det først, hvis de finder et arbejde med en kontrakt af en vis varighed, at de kan registrere deres ophold. Og selv derefter, kan det være en særdeles vanskelig og tidskrævende proces.”

Opholder de sig ulovligt i Danmark?

Hvor mange hjemløse udlændinge er der?

Kommer du fra et EU-land, må du benytte dig af retten til fri bevægelighed inden for EU. Det betyder, at du frit må rejse ind i og opholde dig i andre EU-lande uden betingelser i tre måneder og i seks måneder, hvis du er arbejdssøgende - og derudover så længe, du er arbejdssøgende og har reelle muligheder for at blive ansat.

Ca. 100 nye hjemløse udlændinge finder hver måned vej til Kompasset, som i gennemsnit får besøg af ca.

75 brugere om dagen. Altså kommer der hver måned minimum 100 nye hjemløse udlændinge til København, og af dem rejser mange ret hurtigt videre. Tal fra Kirkens Korshærs tøjuddeling viser, at langt de fleste, som henvender sig om at få nyt tøj, har været i Danmark i mindre end seks måneder. Det passer godt med vores generelle erfaringer; at der er særdeles stor udskiftning i gruppen.

Omkring 2005 kom en ny gruppe til, da den Europæiske Union blev udvidet. Det var ikke kun den østog centraleuropæiske arbejdskraft, der frit kunne bevæge sig rundt i EU – fattigdommen kunne også.

Det betød, at håbefulde mennesker fra Rumænien og Bulgarien dukkede op i vores varmestuer.

Kirkens Korshærs værested for udenlandske hjemløse, Kompasset, skriver i sin erfaringsrapport fra 2017, at man som EU-borger bør registrere sig, men:

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

Drømmen om et arbejde driver migranterne til bl.a. Danmark, men for nogle ender den drøm på gaden i København. Kompasset forsøger at hjælpe ved at rådgive om, hvad migranten kan og må.

7

Man må ikke overnatte i Kompasset, men de hjemløse migranter kan hvile sig i de hjemmebyggede senge i dagtimerne. Det er hårdt at leve på gaden, hvor man aldrig kan sove trygt.

Hvorfor kommer de egentlig til Danmark?

Hvad sker der, når man er træt og sulten?

De kommer hertil, fordi det - uanset hvad - er værre der, hvor de kommer fra. Vores erfaring er, at hjemløse udlændinge i høj grad kommer til Danmark, fordi de har vanskeligt ved at skabe sig et liv i det land, de rejser fra, og at de har forventninger om arbejdsmuligheder i Danmark. Det økonomiske aspekt er en stærk drivkraft, og vi får rigtig mange henvendelser om hjælp til at finde job.

Det selvforstærkende element slår stærkt igennem: jo mere tid og energi, et menneske bruger på at overleve på gaden, jo mindre bruger mennesket på at komme videre. Stress og manglende hvile gør det svært at søge arbejde. Nogle fokuserer ikke på andet end blot at komme igennem dagen og skaffe sig mad og overnatning. Vi møder mennesker, som har siddet fast i hjemløshed i årevis, og som ender deres liv på gaden i København.

Vil de ikke bare nasse på systemet?

Vi oplever stort set ingen hjemløse udlændinge, der kommer hertil med det formål at få del i gratis velfærdsydelser. De ved simpelthen ikke, at disse ydelser eksisterer, og de ønsker i udgangspunktet at forsørge sig selv. At være modtager af velgørenhed eller lade sig forsørge af andre, opfattes af mange som skamfuldt og nedværdigende.

Det er desuden stort set umuligt for dem at få sociale ydelser i Danmark. Det skyldes, at EU-borgere ikke må være en såkaldt ’urimelig byrde’ for samfundet, og at borgere fra øvrige lande skal være selvforsørgende.

Hvis mennesker skal kunne tage langsigtede beslutninger om deres liv, er det vores erfaring, at basale behov skal være dækket. Det er dem, Kirkens Korshær sørger for: Et bad, et måltid mad, en seng.

Kirkens Korshærs ressourcer rækker ikke til det længerevarende behov. Vi mener, at det skal være en national og en EU-opgave at sørge for, at arbejdssøgende mennesker ikke skal være henvist til gaden, men have mulighed for at få længerevarende hjælp til deres basale behov.

Kilde: ’Uregistrerede hjemløse udlændinge i København – en erfaringsopsamling fra Kirkens Korshær’, 2017.

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

8

Danmark set fra bagsiden På værestedet Kompasset i København møder medarbejderne hver dag mennesker, der har valgt at forlade deres hjem, fordi fattigdommen og håbløsheden dér blev for stor. Her er nogle af deres historier.

Umuligt at registrere sig

Fra jobklar til nødherberg

I Kirkens Korshær modtog vi Mihai, som var kommet til Danmark fra Polen for at søge arbejde. Han ønskede at registrere sig og få hjælp til at søge arbejde fra jobcenteret. I Statsforvaltningen kunne de ikke registrere ham og udstede et opholdsbevis, før han havde et egentligt opholdsgrundlag. De henviste ham derfor til registrering på jobcenteret.

På jobcenteret kunne de ikke registrere ham som arbejdssøgende, da han ikke havde et personnummer. De henviste derfor Mihai til Borgerservice for at få et sådant. På Borgerservice kunne de ikke udstede et personnummer uden et opholdsbevis fra Statsforvaltningen. I praksis var det dermed umuligt for Mihai at registrere sig.

En spansk mand i 30’erne – vi kaldte ham ’C’ - kom til København og henvendte sig til Kirkens Korshær, efter han havde været rundt hos forskellige myndigheder, men blevet afvist. Han boede på et af de billigste hoteller, men sparepengene var ved at slippe op. C havde lang arbejdserfaring både fra restaurationsbranchen og frugtindustrien, hvor han havde været mellemleder. Han havde mistet sit job på grund af krisen og havde forsøgt at finde job både i Frankrig og Tyskland, inden han kom til København. Han blev tiltagende desperat. Vi hjalp ham med at lave et CV og vejledte ham til at kontakte nogle spansktalende arbejdsgivere, f.eks. spanske restauranter.

C besøgte os hver dag for at få hjælp til at åbne sin e-mail og oversætte evt. svar. Efter nogle uger havde C ikke flere penge, og vi henviste ham til at deltage i lodtrækningen om en overnatningsplads på nødherberget. Han kommer fortsat, men bruger nu mere tid på at opretholde livet end på jobsøgningen. Han fortæller, at det ikke giver mening at rejse tilbage til Spanien, da han hverken har job eller bolig. [red. forløbet fandt sted henover sommeren 2017, vi ved desværre ikke, hvad der videre skete med C.]

Ingen hjælp i Danmark En familie med en spansk far, en colombiansk mor og to børn på 2 og 8 år henvendte sig til Kirkens Korshær for at få hjælp. De var lige kommet til København og havde kun 500 euro tilbage. Kvinden talte godt engelsk, mens manden – som var EU-borger og dermed havde ret til at arbejde i Danmark – kun talte spansk. De var rådvilde og desperate. De fortalte, at de ingen hjælp kunne få i Spanien, og at de sociale systemer var brudt sammen. Vi måtte fortælle dem, at de heller ingen hjælp kunne få her, og at det ville tage tid at finde job, blive registreret og få løn, bolig mv. Vi indlogerede dem i nogle dage med hjælp fra en samarbejdspartner, mens vi undersøgte mulighederne. Til sidst valgte de at bruge de 500 euro på en flybillet til England, hvor manden havde nogle kontakter, der måske kunne hjælp dem med et job. Vi ved ikke, hvordan de klarede sig siden.

Historierne er uddrag fra ’Uregistrerede hjemløse udlændinge i København – en erfaringsopsamling fra Kirkens Korshær’, 2017. Personerne i historierne er anonyme, men kendte af Kirkens Korshærs medarbejdere.

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

9

Alle mennesker har værdi ”’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ’Du skal elske din næste som dig selv’.”

TEKST: Merete Ørskov, korshærspræst i Fredericia

Sådan lyder det eneste bud, en kristen skal overholde: Det dobbelte kærlighedsbud! Det står i Matthæusevangeliet (kap. 22, v. 37-40) og er sagt af Jesus.

At elske sin næste betyder at handle til fordel for sit medmenneske. Og vores medmenneske er ethvert menneske, vi møder, også ham eller hende, vi ikke kan lide eller måske ligefrem hader.

Når Jesus siger, at vi skal elske vores næste som os selv, betyder det ikke, at vi skal have det godt med os selv, før vi kan tage os af andre.

Det betyder derimod, at mit medmenneske er nøjagtigt lige så værdifuldt, som jeg selv er. Derfor er jeg lige så forpligtet over for mit medmenneske, som jeg er over for mig selv.

Ethvert menneske er skabt i Guds billede. Derfor er alle mennesker værdifulde og ligeværdige, uanset race, køn, seksualitet osv. Af den grund skelner vi ikke mellem mennesker i Kirkens Korshær.

Til gengæld skelner vi på en anden måde, og det hænger uløseligt sammen med vores menneskesyn: Et menneskes værdi er ikke lig med summen af dets handlinger eller evner.

Det betyder, at et menneske, der har slået ihjel, stjæler eller på anden vis overtræder et lands lovgivning

eller almindelig moral, er lige så værdifuldt som alle andre.

Vi taler således ikke om illegale flygtninge, for der findes ikke illegale mennesker. Men der findes værdifulde mennesker, som opholder sig illegalt i Danmark.

Når vi sætter mærkater på hinanden og gør hinanden lig med mærkaternes udsagn, f.eks. flygtning, tyv, narkoman, muslim, så gør vi både andre og os selv meget mindre, end vi er.

Samtidig mister vi muligheden for at se med livsglædens øjne på hinanden, vokse i solidaritet og løse aktuelle problemer i fællesskab.

Mærkaternes nedskrivning af medmennesket åbner også for en sluse af talemåder og handlinger, som øger problemerne ved at skabe smerte, had og i sidste ende vold.

I over 100 år har Kirkens Korshær været optaget af, hvordan vi bedst kan være nærværende og vise omsorg og respekt for de udsatte medmennesker, vi møder, uanset hvordan andre måtte nedskrive deres værdi.

Det vil vi fortsætte med.

10

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

Er Danmark virkelig Europas varmestue?

Strømmer migranter ind over grænsen og tager brødet ud af munden på de danske hjemløse? Har udenlandske hjemløse overtaget varmestuerne og fordrevet de danske hjemløse?

Nej, lyder det fra Kirkens Korshærs varmestuer.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

11

Siden 1912 har Kirkens Korshær arbejdet med Danmarks hjemløse, misbrugere, psykisk syge, fattige, ensomme. I dag har vi væresteder, varmestuer og herberger i 29 byer rundt om i Danmark.

Her hjælper vores medarbejdere de mennesker i Danmark, der har det svært. Og størstedelen af brugerne, 70%, er fra Danmark. De sidste 30 procent udgøres af 9 % mennesker fra Grønland, 13% borgere fra EU-lande og 8% fra øvrige lande.

70%

Danmark

Grønland

13% EU

- Gode gamle aarhusborgere, der bare er efterkommere af mellemøstlige og somaliske forældre.

Håbet om et bedre liv

Uanset hvor hårdt livet på gaden er i Danmark, så er der mere håb, end der er dér, hvor den rumænske hjemløse er vokset op.

- Man overvurderer altså kvaliteten af vores havregrød, hvis man tænker, at det er den, der får rumæneren til Danmark, siger Sharon Parker, leder af varmestuen Fedtekælderen i København, der siden udvidelsen af EU i 2005 har oplevet en markant stigning i antallet af mennesker fra de tidligere østlande, der opsøger varmestuens tilbud om en skål havregrød og et sted at hvile sig.

Nationalitet

9%

baggrund end dansk, er ifølge Niels Bjørnø:

8% Andet

De arbejdssøgende migranter og hjemløse fra andre EU-lande kommer ofte til de store byer og dukker derfor hovedsageligt op på vores væresteder i København. Nogle af varmestuerne dér får besøg af flere udenlandske hjemløse end før udvidelsen af EU, mange af de andre varmestuer gør ikke. Varmestuerne i Odense, Aalborg og Aarhus får besøg af et lille antal udenlandske hjemløse og migranter.

Debatten ude af proportioner

- Proportionssansen er gået fløjten i debatten om migranter og udenlandske hjemløse, siger Niels Bjørnø, korshærsleder i Aarhus.

Han forklarer, at i Danmarks næststørste by er 10 procent af varmestuens brugere fra andre lande.

De fleste af dem på varmestuen, der har en anden

- De kommer jo ikke hele vejen til Danmark blot for at få en skål gratis havregrød, et smil og et sted at sidde ned, forklarer Sharon Parker, der siden 2001 har set grupper af udsatte mennesker komme og gå i Fedtekælderen.

Går til grunde uden hjælp

Hvis du er i Danmark for at søge arbejde, så har du ganske rigtigt ikke brug for Kirkens Korshær – som udgangspunkt.

- De er ikke vores målgruppe, når de kommer hertil, men det bliver de meget hurtigt, fortæller Lea Juhl Ringstrømm, der leder varmestuen i Aalborg.

Hvis de ikke får en hjælpende hånd, så går nogle af dem simpelthen til grunde på gaden. Og så hører de pludselig til på Kirkens Korshærs varmestuer.

- De ressourcestærke tager videre til andre lande.

Dem, der ender på gaden, det er de svage, der ikke har andre muligheder, forklarer Lea Juhl Ringstrømm.

12

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

Vi hjælper mennesker i nød, uanset hvad Der er altid grupper i det danske samfund, der får skældud. Alkoholikere, selvmordere, narkomaner, udlændinge. Med dem også Kirkens Korshær, som gennem hele sin eksistens har måttet tage imod slag for at være der, hvor ingen andre er. Anklagerne går i disse år på udlændinge, og det mærker medarbejderne i det sociale arbejde.

TEKST: Jeanette Ellen Bauer FOTO: Massimo Fiorentino

De seneste år har særligt udlændinge fra de østeuropæiske lande måttet lægge ryg til mangt og meget i den offentlige debat. De grimme ord rammer også Kirkens Korshærs sociale arbejde. Her kommer brugere med alverdens baggrunde ind ad døren. Og for udlændingenes vedkommende starter det egentlig godt.

af fysiske og mentale kræfter. Men tre måneder på gaden tager hårdt på et menneske. Hjemløsheden tager det overskud, der skal til, for at man kan lande et job i Danmark. Pludselig går al din energi til at holde hovedet oven vande og klare dagen og vejen, forklarer hun.

Overlader ikke folk til gaden

- Når vi ser mennesker, der lige er kommet til Danmark, så er de ofte ikke udsatte. De kommer herop, fordi de leder efter arbejde. De er forarmede i deres hjemlande og prøver at forsørge familien på bedste vis, lyder det fra korshærsleder i Aalborg, Jonas Jacobsen.

Kan og vil bidrage

Det billede står han ikke alene med. Hverken i Kirkens Korshær eller i andre hjælpeorganisationer. I København ligger Grace – et vinternødherberg og en morgenmadscafé – drevet af Blå Kors. Leder Aicha Lind ser det samme.

- De mennesker, der kommer hos os – og hos jer i Kirkens Korshær – vil gerne bidrage til det danske samfund. Alle mennesker vil gerne bruges til noget, siger hun og fortsætter: - Når vi møder dem i starten, er de så fulde af håb,

Siden 1912 har Kirkens Korshær arbejdet for at skaffe mennesker ly og varme for natten. At holde dørene åbne for folk i nød. Sådan er det stadig – og det skal det blive ved med at være, mener Jonas Jakobsen fra Aalborg.

- Vi ser mennesker i utrolig ringe forfatning. Når de kommer til os, så skal de vide, at de kan være trygge.

Vi overlader ikke folk i akut nød til gaden, men sørger for at dække de helt basale behov: Et sted at sove.

Et måltid mad. Et bad. En snak. Vi møder mennesker med omsorg og respekt og behandler dem ordentligt og anstændigt. Det har alle mennesker fortjent, siger han.

Kommer fra hele EU

Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for de borgere, der opholder sig i kommunen. Det gælder også de mennesker med lovligt ophold, der kommer hertil og søger arbejde. De er typisk EU-borgere – og

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

13

Alle mennesker fortjener at blive behandlet værdigt. Derfor hjælper Kirkens Korshærs medarbejdere alle, der har behov for det, med et måltid mad, varmt tøj og et sted at sove. Det må være det basale, alle mennesker har ret til.

Det går desværre hurtigt ned ad bakke, når et menneske rammer gaden i Danmark. Den hjemløse bliver nedslidt, både fysisk og mentalt, fordi det er utrygt, usikkert og hårdt at overleve på gaden.

altså ikke kun fra Østeuropa. Den melding kommer fra Heinz Wolf, der er korshærsleder i Dag- og natvarmestuen i Odense.

Afkrævet det umulige

- Langt, langt størstedelen af vores brugere er fra Danmark. De udenlandske brugere kommer fra hele EU faktisk. Vi har irere, portugisere, italienere, spaniere og tyskere her hos os. Det er ikke kun østeuropæere mere, fastslår han.

Danske medier, myndigheder og landspolitikere har gennem den seneste tid haft skærpet opmærksomhed på Kirkens Korshær. Det gælder særligt de arbejdssteder, der har mange udenlandske brugere.

Således betalte Kirkens Korshær i 2017 170.000 kroner tilbage til Socialstyrelsen, fordi organisationen ikke kunne afgive en 100% sikker garanti for, at alle brugere af nødvinterherberget i Hellig Kors Kirke i København havde lovligt ophold i Danmark.

Fælles løsning er nødvendig

Danske borgere har via vores medlemskab af EU ret til at bevæge sig frit i unionen. Det giver mange fordele til fællesskabet, men det giver også udfordringer.

- Arbejdskraften i Europa bevæger sig hele tiden. Det bliver set på som et gode. Men det gør fattigdommen i Europa også. Og det virker lidt som om, at ingen af medlemslandene for alvor vil røre ved det massive fattigdomsproblem, vi har i Europa. Jeg ville ønske, at flere fattede interesse for problemstillingen, siger Jonas Jakobsen fra Aalborg og uddyber: - Det er grotesk, at så alvorlige problemer bliver overladt til os i de frivillige foreninger. Det giver et kæmpe pres på os i civilsamfundet, konstaterer han.

- Som private og som organisation må vi – lovmæssigt - ganske simpelt ikke afkræve mennesker deres identitet. Det er en opgave for myndighederne – altså politiet og statsforvaltningen. Men vi kan da ikke udelukke, at der har været en enkelt person med ulovligt ophold en enkelt nat. Det er simpelthen umuligt for os at stille 100% garanti, og det har vi været helt åbne om over for Socialstyrelsen, forklarer chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

Mennesker opsøger Kirkens Korshær, ikke fordi de er fra andre lande, eller fordi de er her lovligt eller ulovligt. De opsøger Kirkens Korshær, fordi de er udsatte og har brug for hjælp, understreger lederen af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København, Winnie Berndtson.

14

- I næsten alle københavnske tilbud møder vi mennesker med anden nationalitet end dansk. De kommer til os for f.eks. at få vejledning i Kompasset, så de kan finde arbejde, eller de kommer på varmestuer og overnatningssteder, fordi de lever det hårde liv på gaden. I Kirkens Korshær hjælper vi udsatte i Danmark, og vi vil gerne have mulighed for at gøre dette uanset nationalitet, fordi det er her, de er.

Indfører vejledning

- Vi har længe bedt om svar fra de offentlige myndigheder på, hvordan vi som frivillig forening, der arbejder efter dansk lovgivning og hjælper mennesker i nød, skal kunne møde det krav. Loven er uklar, og derfor står vi alene, siger Heinz Wolf.

Derfor er Kirkens Korshær nu i gang med at indføre en vejledning til medarbejderne i det sociale arbejde.

- Det er meget fredeligt, for vi taler om brugernes opholdsgrundlag gennem de samtaler, vi har med dem i forvejen. Brugerne er meget forstående og sandfærdige, siger Heinz Wolf.

Det bliver bakket op af Jonas Jakobsen i Aalborg,

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

hvor vejledningen er en støtte i arbejdet.

- Vi melder klart ud i vores samtaler med folk, at vi agerer i henhold til dansk lov, og at det betyder, at man skal have lovligt ophold i Danmark for at bruge vores tilbud. Det forstår folk udmærket – og det er jo altså også et fåtal, der ikke har det. Hvis de er her ulovligt, så hjælper vi dem selvfølgelig akut og basalt, men vi hjælper dem også videre, forklarer Jonas Jakobsen.

Opfordring til politikerne

Det er staten i form af statsforvaltning og politi, der har myndighed til at tjekke folks identitetspapirer.

Det er også dem, der afgør om et menneskes ophold i Danmark er lovligt eller ej. Det kan være en vanskelig proces – især fordi et liv på gaden gør det svært at holde styr på personlige papirer og rejsedokumenter.

Derfor efterlyser både Heinz Wolf og Jonas Jakobsen politikere, der vil tage ansvar.

- Folk er her jo, så tag ansvar for dem! Etablér nogle rådgivningshuse, hvor mennesker, der kommer hertil, kan søge råd og vejledning i at søge job i Dan-

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

15

mark. Få oplysninger om de rettigheder, de har. Der er jo heldigvis EU-borgere, der får job i Danmark, og det gør det jo ekstra trist, at mange bliver overladt til gaden. Det er ikke værdigt, hverken for vores samfund eller for den enkelte, som faktisk har et ønske om at bidrage med sin arbejdskraft, mener Jonas Jakobsen.

Den opgave udfører Kirkens Korshær allerede, påpeger Winnie Berndtson: - På Kompasset i København arbejder frivillige og ansatte dagligt med at rådgive udlændinge om deres muligheder i Danmark. Mange er EU-borgere, der gerne vil og må tage arbejde i Danmark. Så i stedet for at se ned på Kirkens Korshærs arbejde og gøre

det til et problem, ville det være rart med anerkendelse for, at vi løser opgaven. Kompasset drives bl.a. af midler fra EU og har mange frivillige. Der er altså nogen, der kan se behovet og støtter opgaven.

Kirkens Korshærs vejledning til medarbejderne om at afklare brugernes ophold i Danmark er allerede indført i arbejdsgangene i det sociale arbejde i Odense, Aalborg og Aarhus.

I København er der en større tilstrømning af brugere med udenlandsk baggrund. Derfor tager indarbejdelsen af vejledning her længere tid. Målet er, at vejledningen er praktisk implementeret i alle dele af Kirkens Korshærs sociale arbejde senest 1. juli 2018.

INGEN MENNESKER SKAL SOVE PÅ GADEN I DANMARK Støt via MobilePay til 4242 eller SMS KK til 1231 og støt med 100 kr.

Hjælp os med at give mad, tøj og husly til nødstedte mennesker.

Fordi alle mennesker er noget værd.

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

16

De 19 korshærspræster hjælper til i det sociale arbejde rundt om i Danmark. Her er det Peder Thyssen i Odense, der kører ud med sin ladcykel - der er kaffe i ladet.

Foto: Massimo Fiorentino

TEMA: DE UØNSKEDE HJEMLØSE

På gården udenfor Aalborg er der plads og luft til at være for områdets udsatte.

Foto: Iben Kaufmann

17

Nu nærmer sommerferien sig, men det er ikke alle der glæder sig. For fattige familier understreger ferien kun deres afsavn, og børnene føler, hvor anderledes de er fra deres kammerater, der skal ud og opleve. Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde tilbyder de tilknyttede familier at komme på sommerlejr.

Sct. Nicolaj Tjenesten får hvert år 45.000 opkald fra ensomme og isolerede mennesker, der har brug for nogen at tale med. Nogen, der hører deres stemme den dag.

Foto: Massimo Fiorentino

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

18

”Jeg er frivillig, og det har jeg det virkelig godt med” Kirkens Korshær har godt 250 genbrugsbutikker over hele landet, som indsamler penge til organisationens sociale arbejde. De frivilliges nej til løn, er et ja til hjælp til hjemløse, fattige, ensomme og udsatte mennesker i Danmark.

TEKST OG FOTO: Rasmus Adserballe

Efter et langt liv på arbejdsmarkedet er der vel ikke noget bedre end at kunne slappe af?

Det skulle man da tro, men for de frivillige i genbrugsbutikken på Slotsgade i Hillerød virker tanken om at gå derhjemme ligeså fremmed som at skulle få løn for timerne i den godt blandede landhandel, som butikken er.

- Jeg skal bestemt ikke være på nogen lønningslister overhovedet.

Jeg er frivillig, og det har jeg det virkelig godt med, fastslår Birgit.

Kaffekopperne i kælderlokalet klirrer, mens hun uddyber:

fortæller at mange ældre oplever, at der ikke er brug for dem. Men der er håb: - Vil man have indhold og mening med tilværelsen, skal man melde sig til arbejdet i en genbrugsbutik.

Der gør man en forskel!

Hun påpeger, at man som frivillig i Kirkens Korshær ikke alene giver noget til landets udsatte.

Man får også noget igen: - Man får et bedre liv og er mere tilfreds med sin tilværelse når man kan se, der er brug for én, lyder det.

Butikslederen Lene fortsætter:

- Går man derhjemme, bliver man alt for selvcentreret. Før jeg begyndte i butikken, var jeg frygteligt ensom. Også selvom jeg har et netværk. Mine børn og børnebørn kan jo ikke være der hele tiden. Og er man nede i en dal, kommer man heller ikke ud, så det er en rigtigt dårlig idé at sidde hjemme og kun have sig selv at interessere sig for.

Anne Lise, som også er frivillig,

- Efter jeg gik på pension har jeg 40 timer om ugen til at smide efter Korshæren. Og det gør jeg!

Min skridttæller siger mellem 14.000 og 18.000 skridt, når jeg har været på arbejde.

Rystet og målløs

Før de selv fik jobbet i butikken, kendte de frivillige kræfter om kaffebordet ikke meget til Kirkens Korshær. De færreste var klar

over omfanget af den hjælp, som både var og er nødvendig for flere og flere i kongeriget. Et kongerige som ses tydeligt fra vinduerne på gadeplan, hvor Frederiksborg Slot troner frem i al sin royale glans.

En skarp kontrast til de skæbner, Anne Lise hørte om, da hun besøgte de sociale arbejdssteder i København.

- Jeg kendte noget til Kirkens Korshærs arbejde, men vidste ikke, det var så overvældende. De hjemløse er kun en del af det.

Lene fortæller om sidste gang, hun var med på besøg: - Vi var på børnecaféen på Christianshavn og fik fortalt om alle de børn, der får udleveret en madpakke. Jeg var rystet og tænkte, ”Det kan ikke være rigtigt i dagens Danmark”. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, hvor meget der er brug for de penge, butikkerne tjener ind. Det er dét, som virkelig giver mig et spark bagi.

Gudde stemmer i:

19

hjælper udsatte i Danmark, og ikke udelukkende udsatte danskere.

- Jeg hørte om nogle, der blev nægtet en soveplads på et herberg, fordi de ikke var danskere.

Det er vanvittigt, siger Birgit.

- Vi skal klart melde ud, at Kirkens Korshær ikke er en organisation med gyldne håndtryk, at pengene bliver her i landet og hvor stor en del af dem, der går til formålet, lyder det i kor.

- Jeg var målløs de første par gange, jeg var med på turen.

Og den følelse gør også, at man brænder mere for jobbet.

Ikke hellig hele tiden

Der er enighed blandt de frivillige i Hillerød om, at det er nemt at møde fejlagtige opfattelser af, hvilke mennesker, der får hjælp af Kirkens Korshær – og hvilke mennesker, der arbejder der. I og omkring butikken hører overraskede kunder og gågadegængere til hverdagen. Og det er især på grund af navnet Kirkens Korshær.

- Det skræmmer nogle mennesker, at det hedder noget med ’kirkens’, siger Lene og forklarer, at forestillingen om, at man hele tiden skal gå i kirke og bede bordbøn, måske afholder nogle fra at søge jobbet som frivillig.

- Mange tror, der kommer en prædiken, fortæller Anne Lise med et smil.

- Ved jobsamtaler fortæller vi, at man skal have respekt for den kristne tro. Ja, det gælder faktisk alle religioner.

- Vi er en god blandet flok. Ingen ser ned på andre, indskyder Anne Lise.

- Og så ville det være dejligt, hvis der kom nogle mænd, som kunne tage lidt af slæbet. I øjeblikket har vi lang afhentningstid på møbler, fordi vi kun har to chauffører.

Vi kan sagtens finde opgaver til mænd, som ikke brænder for at prismærke porcelæn og dametøj, slutter Lene.

- Jeg har aldrig hørt noget negativt, når vi forklarer, at pengene går til de fattige, dér hvor kommunerne står af, pointerer Birgit.

Vi hjælper i Danmark

Ifølge butikkens medarbejdere er det vigtigt, at danskerne bliver bedre til at skelne de forskellige organisationer fra hinanden. De skal forstå, at Kirkens Korshær

Vil du være frivillig?

Vi har brug for dig, så vi kan hjælpe flere.

Under ’Støt’ på vores hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvordan du kan blive en del af Kirkens Korshær og bidrage til arbejdet for udsatte mennesker i Danmark.

20

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

Overskudsmad er mad med overskud TEKST: Maja Molberg FOTO: Søren Gylling, Netto og Jeanette Bertelsen

Mere end 1500 måltider tilberedt af overskudsmad fra Netto har siden 2016 skabt jule- og påskeglæde hos hjemløse, ensomme og udsatte mennesker i Kirkens Korshærs varmestuer. I julens løb blev det populære arrangement, som Kirkens Korshær, Netto og FødevareBanken står bag, sat op for tredje gang.

kunne komme ud til Kirkens Korshærs væresteder over hele landet. I alt var der 15 steder, der modtog mad og 10, der holdt julefrokost med en kendt kok ved roret. Flere af Nettos medarbejdere trådte også til i køkkenet ved julefrokosterne.

Stjernekokken og hele hans familie

- Den donation af mad, vi fik af Netto, gjorde det muligt for os at holde julefrokosten, og den vil bringe glæde langt ind i det nye år, fortæller Jeanette Bertelsen, som er leder af køkkenet i varmestuen i Esbjerg.

Frivillige Nettomedarbejdere var stået tidligt op den 24. december for at pakke overskudsvarer ned, så de

Jeanette Bertelsen, leder af varmestuens køkken, pakker ud.

Kokken, Mikkel Nielsen, der tryllede i køkkenet i Esbjerg, arbejder til daglig på restauranten MASH i København. Han skulle holde jul i det jyske og tøvede ikke med at takke ja til at træde til i køkkenet. Med sig havde han sin kæreste og svigermor samt to svigerinder. Sammen med to af varmestuens faste frivillige var de med for at gøre dagen særlig for varmestuens brugere.

21

Brian Seemann, landedirektør for Netto

Kokken Mikkel Nielsen og hans familie og assistent er klar i varmestuens køkken.

- Det var en stor glæde for os at være med og se gæsterne være så glade for maden og for arrangementet. Det var derfor, vi var der, fortæller Mikkel.

givende. Og det er helt sikkert også medvirkende til og motiverende for, at så mange hundrede frivillige kolleger i Netto deltager og støtter engageret op.

Og glæde er nok det ord, der beskriver stemningen på dagen bedst:

Nettodirektøren har svært ved at skjule sin begejstring for samarbejdet. Især det, at hans virksomhed er med til at skabe noget så positivt som frokosterne i varmestuerne:

- Der blev snakket lystigt henover duften fra de brune kartofler, frikadellerne, rødkålen og den and, som Mikkel, de frivillige og jeg havde tilberedt til de op mod 40 brugere, der kom forbi som gæster, fortæller Jeanette.

Idéen opstod af overskud

Samarbejdet om frokosterne udsprang oprindeligt af Nettos samarbejde med FødevareBanken. Hver uge aftager FødevareBanken overskudsvarer fra Nettos butikker og distribuerer dem til organisationer, der arbejder med udsatte grupper. Herunder også Kirkens Korshær. Idéen med helligdagsfrokosterne opstod, da Netto kunne se, at de op til helligdagene havde et større overskud af varer end normalt.

Og selv for en garvet direktør gør det stort indtryk at se den forskel, hans varer og medarbejdere er med til at gøre for mennesker, der ikke har ret meget. Brian Seemann, der er landedirektør i Netto, har selv deltaget som frivillig ved frokosterne og set glæden i det udsatte menneskes øjne: - Det gør et stort indtryk. At vi, samtidig med at vi reducerer madspild, kan glæde andre, er utroligt

- Vi er en virksomhed, som hver eneste uge har tusindvis af danskere i vores butikker, og vi har rigtig mange relationer til alle samfundslag. Det er vi stolte af, og vi arbejder hver dag for at bidrage til samfundet. For at lykkes med det er det vigtigt, at vi har nogle dygtige samarbejdspartnere, og det har vi i den grad i FødevareBanken og Kirkens Korshær.

Vi har her en fælles sag, som kommer både socialt udsatte, der får direkte glæde af arbejdet, men også kunder og kolleger til gavn. Det er utrolig glædeligt, slutter han.

Tilbage i det jyske er der også stor ros til Netto, til Mikkel, de frivillige og til frokosten. Der var kun én klage – og det var de ovnbagte selleri.

- Der var en bruger, der ikke rigtigt syntes, at de gav mening, griner Jeanette.

- Men det er jo netop det spændende og festlige ved, at det er sådan en dygtig og kreativ kok, der står for maden, tilføjer hun med et stort smil.

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

22

Kort nyt

Korshærschefen i Rådet: Bedre vilkår og værdige rammer Korshærschef Helle Christiansen er nyt medlem af Rådet for Socialt Udsatte og har allerede deltaget i sit første møde.

- Vi oplever et enormt pres i Kirkens Korshærs sociale arbejde. Nøden vokser i Danmark og flere og flere får behov for hjælp. Det er mit håb, at jeg over de næste fire år som medlem af Rådet kan være med til at sikre bedre vilkår for udsatte mennesker her til lands, siger Helle Christiansen. Årets første opfordring fra Rådet, som rådgiver regeringen og Folketinget på socialområdet, lyder: ”Sæt fokus på at opgradere sociale tilbud. En værdig behandling kræver også værdige rammer.”

Korshæren hjælper konfirmander Kirkens Korshær i Esbjerg har skabt glæde i Syd- og Sønderjylland. Her har man indsamlet konfirmationstøj, der kun er meget lidt brugt. Tøjet blev i begyndelsen af marts solgt til en pris på omkring 100 kroner, så også konfirmander med en lille pengepung kunne få pænt tøj til den store dag.

Det kan hurtigt blive dyrt med konfirmationstøj, men, men som sognepræst og landssekretær i Kirkens Korshær Lone Kofod Jensen siger: - Alle har ret til en fed kjole, så den mulighed vil vi gerne give årets konfirmander.

Håbet er at kunne rulle lignende projekter ud over hele landet.

Flere og flere børn under fattigdomsgrænsen - Vi kan altså forvente en voldsom stigning i børnefattigdommen, hvis kontanthjælpsloftet forbliver som det er over de kommende år.

Så dyster er meldingen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En af deres nye analyser viser, at antallet af såkaldt etårs-fattige børn er steget med mere end 10.000 på blot et enkelt år. I 2016 var antallet af etårsfattige børn 48.300.

Man er etårs-fattig, når man i mindst et år ligger under den fattigdomsgrænse, som VK-regeringen afskaffede i 2015.

KORT NYT

Stort behov for nødovernatninger og frivillige Igen i år er der stort behov for at kunne åbne dørene for hjemløse, der søger ly for vinterkulden.

Nødovernatningerne melder om mange frysende mennesker i hele landet.

I Aarhus var der i sidste halvdel af januar måned samlet set mere end 230 sovende gæster.

Her er Kirkens Korshær gået sammen med Røde Kors, Blå Kors, Kirkerne i Aarhus og Aarhus Kommune om etableringen af Aarhus Vinterherberg.

- Det har været en fortræffelig løsning at løfte i flok, og det giver større gennemslagskraft i forhold til rekruttering af frivillige og håndtering af alskens dilemmaer, der naturligt er omkring driften af et nødherberg, fortæller Niels Bjørnø, leder af Kirkens Korshær i Aarhus.

I København driver Kirkens Korshær sammen med Hellig Kors Kirke på Nørrebro nødovernatning i kirken. Her melder medarbejderne om op til 80 mennesker i kø til at komme ind. Det er det dobbelte af, hvad der er plads til. Derfor har medarbejderne desværre flere gange måttet trække lod om, hvem der kunne få en plads på en af de 40 madrasser på kirkegulvet.

Følg med på www.kirkenskorshaer.dk, hvor vi løbende skriver om hjemløshed, fattigdom og udsathed i Danmark.

23

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

24

Til eftertanke

Et menneske er et menneske er et menneske TEKST: Jørgen Lasgaard FOTO: Jens Maibom Pedersen

Korshærsbladet besøger forstander på Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen en lys januar eftermiddag på kontoret. Der er fart og energi i hver eneste sætning, Jens formulerer. Han taler klart og med mange pointer om privilegier, undere og taksigelser.

Jens Maibom Pedersen er som forstander ansvarlig for uddannelse af diakoner. Mange diakoner finder beskæftigelse i Kirkens Korshærs sociale arbejde.

Jens er desuden en god ven af Kirkens Korshærs arbejde.

Til dette med at være en ildsjæl, siger Jens: - Det vil andre sige, jeg er, men sådan tænker jeg nu ikke selv. Jeg er et forkælet menneske, privilegeret og sund og rask - har et arbejde, jeg er glad for, og frivillige engagementer, der passer til mig. Det er alt sammen noget, der er faldet ned i min turban.

Folk kommer og spørger - nogen der har tillid til mig - og min spidskompetence er ikke at sige nej.

Der er nogen, der kalder, og det forpligter. Når der er noget, man kan og har overskud, så er der også noget, man skal. Det er noget min kone, Inger, og jeg er fælles om, og som vi har fundet ud af sammen, så det udadvendte også fungerer sammen med et godt familieliv.

Og han fortsætter: - Du får jo selv så meget ved at give, sådan er pointen også i evangelierne. Den, der tjener andre, er den, der får meget givet. Sådan taler jeg også til de studerende, og også til mig selv: Det handler ikke om, hvad du får ud af det! Men om, hvad du bringer ind i det!

Du er god nok, præcis som du er

I tilknytning til beretningen om Martha og Maria, hvor Maria sætter sig for Jesu fødder og lytter, mens Martha har så travlt med mange andre ting, siger Jens: Maria gør det, hun kan, men Martha vil gerne gøre mere end det, hun kan. I stedet for at lade sig lede af livet selv, så vil Martha gøre det perfekte og leve op til forskellige idealer for besøg og gøre det bedre, end det er.

Diakonien understreger, at det perfekte er det uperfekte, paradoksalt nok. Vi skal være i dit liv og mit liv, som det nu er, med alt det vi kan, men også med alt det, vi ikke kan. Hvis man ikke skriver sig det bag øret, er man i gang med en farlig sejlads. Så måler man sig selv, men sandelig også andre med en målestok, der slet ikke gælder – perfektionens.

TIL EFTERTANKE

Kirkens Korshær har altid været gode til at slå fast, at det er forkert, når man i samfundet fremmer den forståelse, at et menneske kun er noget i kraft af det, det kan og præsterer. Det handler ikke om færdighed, men om værdighed.

Adspurgt om de udfordringer, som samfundet står over for med fattige mennesker, der kommer sydfra, siger Jens:

25

konen, når jeg er sammen med børn og børnebørn, også med noget kaos, når jeg er i en god samtale med kollegaer og studerende, og når jeg er i et frivilligt engagement og oplever, hvor rigt menneskelivet er. Naturligvis er der grænser for, hvad man kan klare, og det er vigtigt at være opmærksom på og så søge fyldestationerne, mener han.

Og så er der en anden vigtig ting. Taksigelsen.

- Vi skal have modet til at se virkeligheden, som den er. Men vi skal også se mere, end hvad man umiddelbart ser. Vi skal forholde os til, at sagen er kompleks med et samfund og omgivelser, der stiller krav. Men når vi putter dem i en kasse, og betegner dem som illegale indvandrere, så skal vi fastholde, at først og fremmest og først og sidst er de medmennesker.

- Det er vigtigt, hver dag at kunne sige tak for endnu en dag, og tak for det fælles, tak for at der er noget, der er større end os selv. Noget som holder hånden under os, det som vi får givet gennem troen.

Styrken i troen er, at vi bliver gjort små, fordi vi står over for noget, der er større end os selv. Men samtidigt bliver vi også gjort store gennem Guds følgeskab, forklarer Jens og fortsætter:

Jens udtrykker stor tillid til, at korshærsfolk og andre ved, hvad der er bedst i den konkrete situation.

- Det er et stort privilegium at være underviser.

Og jeg er af den gammeldags slags, der vil vise de studerende underet. At vi er til som mennesker med alt, hvad det vil sige. Lykke er ikke, at alting lykkes, men lykke er alt det, vi kommer ud for, også det vi helst vil være fri for. Som underviser bliver man en del af andres liv. Når man leverer noget, og der bliver taget imod. Det er med til at gøre mig levende og åben, og samtidig er jeg udfordret til at give noget til dem med substans. Man skal gøre det godt. Men så sker der også noget i samtalen og det fælles liv – vi bliver klogere begge hold, smiler han.

- Et sted kan man sige, man ikke kan overkomme opgaven, andre steder kan man være åben og slå ud med armene. Men som kristne skal vi altid insistere på, at mennesker, uanset hvor de kommer fra, hvad de evner, eller hvad de er mest optaget af og har af holdninger, så er de først og fremmest mennesker.

Vi er alle Guds børn. Vi må gøre, hvad vi kan, for at indrette verden derefter, siger han.

Det er vigtigt at sige tak

Jeg spørger Jens til, hvordan han får fyldt på, så der er kræfter til så mange engagementer. Svaret er klart.

- Det sker, når vi synger morgensang på Diakonhøjskolen. Når jeg går i kirke, når jeg går tur med

Og sådan havde jeg, Korshærsbladets udsendte, det også efter samtalen med Jens. Mange kloge ord, og megen taknemmelighed. Og når vi giver, får vi meget givet.

26

KORSHÆRSBLADET | NR .1 | 2018

Billedet Malet af den afrikanske kunstner Allan Githuka, købt på en udstilling i Silkeborg.

Jeg finder hele tiden nye ting i det, nye situationer. Det udtrykker mangfoldigheden i verden. Stiller spørgsmålet: Hvad binder os sammen? Jesu tilsigelse om følgeskab gælder alle og enhver. Enhed er godt, enshed skal vi passe på med.

Lære hinanden at holde af mangfoldigheden, og det sker nogle gange, når diakonien lykkes.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Jeanette Bauer j.bauer@kirkenskorshaer.dk Jørgen Lasgaard (redaktør Til eftertanke) joelasgaard@gmail.com

Manden Jens Maibom Pedersen, 58 år

Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh

Gift med Inger på 34. år Fire børn, to børnebørn og endnu ét på vej…

Forstander på Diakonhøjskolen siden 2007 Teolog og ulønnet hjælpepræst ved Frederikskirken

Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107

Frivillige hverv

Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører.

Formand for KFUM’s Sociale Arbejde, Stefanshjemmet, Havredal Praktiske Landbrugsskole, Silkeborg Højskole, Center for Ludomani Næstformand i Jysk Børneforsorg/Fredehjem Medlem af Frivilligrådet, Danske Diakonhjem, Forum for Rytme i Kirken

Bibelverset Jesus siger, som det sidste i Mathæusevangeliet, før han farer til Himmels (Matt, 28:20): ’Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.’

De ord finder jeg personlig trøst i. Jeg kan se, at jeg tit vender tilbage til dem. Nævner dem ofte i mine prædikener. Det står usvækket, når vi kommer i tvivl.

Alle dage indtil verdens ende - det er dog et stykke tid ... Jesus byder sig til, og det hælder jeg mit hoved til.

Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 7866 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 1/2018 blev afsluttet den 20. februar 2018 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

FATTIGE OG HJEMLØSE I DANMARK HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Støt via MobilePay til 4242 eller SMS KK til 1231 og støt med 100 kr.

Med din støtte, kan vi byde mennesker indenfor. Tilbyde dem samtale og fællesskab, et måltid mad og et trygt sted at sove, når der ikke er andre steder at gå hen.

Bliv støttemedlem og giv 50 kr. hver måned. SMS giv til 1231. Beløbet føjes automatisk til din telefonregning, og du kan altid framelde dig tjenesten, når du ønsker det.

Du kan også tilmelde dig på vores hjemmeside www.kirkenskorshaer.dk.