Korshærsbladet #2 2018

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER | NR. 2 | SOMMER 2018

KORSHÆRS BLADET Fremtidens fattige

Mor og far mangler mad

”Tårnhøj risiko” for at fattige børn bliver fattige voksne

Hvorfor finder de så ikke bare et job?

Penge afhjælper fattigdom (Ja, du læste rigtigt...)

Indhold TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

3 I Leder 4 I Mor er sårbar 6 I Der ER fattige børnefamilier i Danmark i dag 8 I Money matters 9 I Alle mennesker er noget værd - også børnene 10 I Lave ydelser skaber fremtidens fattige 12 I For pæn til at være fattig 13 I Kan du ikke bare få dig et job?

20 I Har du penge kan du få - har du ingen...

22 I Socialt ansvar sikrer hjemløses nattesøvn 23 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

LEDER

3

Vi ser konsekvenserne Ufattelig ulighed præger verden og også det danske samfund. Mere og mere gives til dem, der har nok i forvejen, og mindre og mindre til dem, der mangler.

Det mærker vi i Kirkens Korshær i alle dele af vores arbejde, også i det familiestøttende arbejde, som netop i disse år udvides til stadigt flere steder i Danmark.

Ufatteligt, fordi uligheden ikke vokser af sig selv, men væksten fremmes og dyrkes af politiske beslutninger, som øger fattigdom og udstødelse af mennesker i Danmark. Samtidig har Danmark tilsluttet sig FN’s globale mål om bl.a. at bekæmpe fattigdom og mindske ulighed. Det hænger ikke sammen.

er bestemmende for os fra undfangelsen og resten af livet.

I Kirkens Korshær oplever vi ikke forældre, som ikke ønsker at gøre det bedste for deres børn. Sommetider ved de bare ikke, hvad det er, og sommetider kan de ikke gøre det, som er det bedste, fordi de ikke har ressourcerne til det.

”Vi oplever ikke forældre, som ikke ønsker at gøre det bedste for deres børn. Sommetider ved de bare ikke, hvad det er, og sommetider kan de ikke gøre det, som er det bedste, fordi de ikke har ressourcerne til det. ”

Ensomhed er en faktor i den ligning. Vi møder familier, som lever meget isolerede.

Måske har de slidt relationerne op, eller måske har de brudt dem. Måske trak ønsket om at holde sin skam for sig selv tunge gardiner ned omkring dem, så ingen kan få lov til at komme tæt på.

Kirkens Korshærs arbejde Konsekvenserne, som er relationsarbejde, altså at Kirkens Korshær ser, er, at opbygge en relation og på Helle Christiansen flere mennesker får færre den en tillid til, at nogen vil Chef for Kirkens Korshær muligheder, både for sig selv én det godt, og at noget kan og for deres børn. blive bedre. Gode øjeblikke hjælper på den fornemmelse som små spæde flamDerfor udgiver vi dette Korshærsblad, hvor vi former, der blafrer, når de står alene, men som kan lyse tæller om de erfaringer, vi gør i Kirkens Korshærs klart og stærkt, når nogen vil holde hånden skærfamiliestøttende arbejde. mende omkring.

Tillid og relationer

På godt og ondt er familie et vilkår. Mennesker, vi hænger sammen med uden at have valgt det. Mennesker, hvis egne muligheder eller mangel på samme

Når du læser videre om familierne i Kirkens Korshær, så lad lyset fra de små flammer falde på dig og ræk måske din egen hånd skærmende ud til mennesker, der har brug for det. Og hvem har ikke det?

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

4

Mor er sårbar Alle kan ramme bunden, men er der nogen, der vil række dig en hånd og hjælpe dig op? For Mette var det Kirkens Korshær, der måtte træde i familiens sted.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

I Danmark lever drømmen om den såkaldte sociale mobilitet – at kunne klare sig bedre end sine forældre. Se bare på Mette. Hun voksede op med omsorgssvigt og en misbrugende mor – alligevel tog hun en pædagoguddannelse og fik arbejde, mand, børn og hus.

Sorgen udviklede sig til en stresstilstand. Ikke mindst fordi hun måtte blive boende i huset med eksmanden, fordi hun ikke kunne finde en bolig, hun havde råd til. Hun blev sygemeldt, mistede jobbet og indtægten.

Hvem griber dig?

Hun klarede sig. Hvorfor kommer hun hos Kirkens Korshær?

Den klassiske historie, manden fandt en anden og ville skilles. De havde tre små børn på 2, 4 og 6 og havde lige lånt penge til et lille hus.

- Det var fuldstændigt uventet. Han var én, jeg stolede på, og så trak han tæppet væk under mig. Det var en kæmpe sorg, fortæller hun.

Mette følte sig helt alene i verden.

- Man er sårbar, når man ikke har et netværk, fortæller Mette med henvisning til sin opvækst, der landede hende i voksenlivet uden et bagland, der kunne gribe hende, da hun faldt.

Der var ingen mor, der kunne passe børnene, når det hele blev for meget. Ingen sofa, hun kunne sove på, indtil hun fandt sin egen bolig. Ingen, der kunne låne hende penge til mad.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

5

- Man får altså ikke længere noget i samfundet. Så kan det godt være, at det er akut, men der er ikke noget at komme efter, fortæller Mette.

Kirkens Korshær bliver familie

Det var i sidste ende ensomheden, der skubbede hende over Kirkens Korshærs dørtærskel.

- Man skal huske at kigge på opslagstavlen på biblioteket, griner Mette.

Det var der, hun så et opslag om noget med noget fællesspisning.

Hun kunne ikke længere overskue indkøb, madlavning og opvask og ensomhed.

- Jeg blev nødt til at række ud efter et eller andet! Så jeg tænkte, måske kan jeg finde noget varme dér, hos Kirkens Korshær, fortæller hun.

Varmen fandt hun. Og et netværk, en slags familie.

En masse hjælp. Medarbejderne hjalp hende med at blive skrevet op til en lejlighed, hun havde råd til.

Den er lille og slidt, men hun kan betale den på sine sygedagpenge.

De hjalp hende også med at søge en fond, så hun kunne købe nyt tøj til sine børn.

- Medarbejderne giver mig den støtte og hjælp, man normalt ville få af sin familie og venner, forklarer hun.

og overskud til at finde en praktikplads, der endda passer til hendes uddannelse som pædagog.

Lige børn

Det er også et frirum for hendes tre børn. Ligesom deres mor finder de her andre, der er i samme situation. Mette kan tale med de andre mødre, der er enlige, sygemeldte, prøver at finde vej i systemet, er ensomme. Og børnene leger med andre børn, der lever for små penge og slet ikke kan leve op til det liv, de ser deres skolekammerater leve. Så i perioder har børnene det også svært.

- De andre forældre i skolen kan holde nogle kæmpe fødselsdage for deres børn!

Det kan Mette ikke på sine dagpenge.

De lytter og vejleder, spiser sammen, drikker en kop kaffe og følger med i stort og småt.

Heldigvis kan medarbejderne i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde træde i familiens sted – også her.

- Her kan jeg trække vejret – det kan jeg ikke mange andre steder, fortæller Mette.

- I Kirkens Korshær bliver vi fejret, når vi har fødselsdag, fortæller Mette.

Det er vigtigt at kunne trække vejret. Mette er stadig sygemeldt nu to år senere, men hun har fundet ro

Mette er ikke hendes rigtige navn. Kirkens Korshær kender hende og hendes situation.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

6

Der ER fattige børnefamilier i Danmark i dag Danmark er et af verdens rigeste lande, alligevel stiger antallet af fattige - og ikke mindst antallet af børn, der må vokse op med afsavn. I Kirkens Korshær opleves et stigende behov for hjælp til børnefamilier.

TEKST: Martha Madsen

I 1970erne havde Kirkens Korshær familiestøttende arbejde på Drejervej i København. Siden er det gået slag i slag med at åbne væresteder for børnefamilier i Aalborg, på Christianshavn i København, i Aarhus og Herning. I 2017 åbnede vi i Silkeborg og Nordborg. I 2018 åbner vi også i Brønderslev.

”Det er et frirum for både børn og forældre, der hungrer efter almindelighed.”

Stine Lyngs, Silkeborg

tioner, dårlig økonomi, gæld, misbrug, psykiske og fysiske helbredsproblemer går igen og igen på tværs af Danmark.

Medarbejderne tager på udflugter og sommerlejre med børn og forældre. Børnene kommer på museer, i svømmehal og i biografen. De skal også have noget at glæde sig til og have ”normale” oplevelser, de kan tale om med deres klassekammerater.

”Vi er dem, de kan tale frit med. De kommer til os, når de har et akut problem i familien eller med kommunen, og så

Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde har i dag kontakt til ca. 1000 familier over hele landet.

”Det er skamfuldt at sige, at du ikke har råd til mad, men her kan du sige det.”

Ingrid Flye, Christianshavn

Problemerne er tit mange, men i høj grad ens: Omsorgssvigt i barndommen, dårlige familierela-

hjælper vi dem.”

Mette Fink, Herning

Forældrene kan få medarbejderne med som bisidder til møder i kommunen; kan deltage i grupper, hvor de taler om hverdagens problemer; nogle steder øver de mindfulness. Fælles for arbejdet er, at her får de støtte, uanset hvem de er, hvorfor de har problemer, og hvor lille deres arbejdsevne er.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

7

45.000

”Systemet kan ikke give fællesskab, det kan vi. Der er ingen steder, de kan mødes med andre, der har det som dem selv. Ellers skal de ud hos de ”normale”, hvor de føler sig forkerte.”

Hanne Okwera, Drejervej

Her forstår de hinanden og behøver ikke skamme sig, fordi der ikke er råd til nyt tøj, ferier eller fødselsdagsgaver.

Ligesom i alt Kirkens Korshærs arbejde er der ikke noget krav om, at man skal få det bedre.

Men sjovt nok får mange det bedre, fordi man her kan trække vejret og finde ro.

Hjælpen til sårbare familier gøres mulig af bl.a. bidrag fra støtter og fra fonde som Velux Fonden.

Cirka mennesker kan kaldes fattige i Danmark i dag. De lever under den fattigdomsgrænse, som VK-regeringen afskaffede i 2015.

Antallet af fattige mennesker i Danmark blev mere end fordoblet mellem 2002 og 2015.

48.300 børn levede i 2016 under fattigdomsgrænsen.

Det var en stigning på forhold til året før.

10.500 børn i

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

200.000

Over danskere er socialt udsatte. De har problemer med økonomi, relationer, fysisk og psykisk helbred. Størstedelen af dem er på overførselsindkomst.

1 million danskere er i risikozonen for at blive socialt udsat.

Halvdelen af de udsatte har undladt at spise tre måltider om dagen, fordi de ikke havde råd.

Hver tredje har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd.

”Formålet er at støtte familierne, så godt vi nu engang kan. Der ER fattige

Hver femte har ikke kunne betale deres husleje til tiden, fordi de ikke havde råd.

familier i Danmark i dag.”

Lene Højland Laursen, Aalborg - TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Fællesskabsmålingen, 2017

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

8

Money matters Penge er roden til alt ondt – især når man mangler dem. Fattigdom har store konsekvenser for både den fattige og for samfundet, omvendt løser penge mange problemer.

TEKST: Martha Madsen

Fattigdom har konsekvenser. Børn, der vokser op i fattigdom, får oftere dårligere karakterer end deres rigere kammerater, fuldfører sjældnere en ungdomsuddannelse og har i sidste ende sværere ved at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet. De har altså en større risiko for at ende på de selvsamme lave ydelser, som deres forældre var på.

Det viser alle undersøgelser, både danske og internationale, forklarer Jørgen Elm Larsen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

- Nok er fattigdommen i Danmark ikke så slem, som den er andre steder i verden, men også her har fattigdom konkrete konsekvenser. Især er de langsigtede konsekvenser slemme. Det viser undersøgelserne entydigt, siger lektoren, der som en af de få har beskæftiget sig med fattigdom i Danmark.

Lave ydelser er selvmål

Ikke alene kan man se, at børn, der vokser op med afsavn, ofte klarer sig dårligt i skolen og på arbejdsmarkedet, men de har også en større risiko for at få både psykiske og fysiske helbredsproblemer.

- Risikoen er tårnhøj for, at børnene selv ender som ledige og på kontanthjælp i forhold til andre børn, forklarer Jørgen Elm Larsen.

Derfor skyder vi os selv i foden som samfund, hvis vi regner med, at de lave ydelser er hensigtsmæssige for samfundet. De lave ydelser vil tværtimod betyde, at vi også i fremtiden har medborgere, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet og skal klare sig på de lave ydelser.

- Det er kontraproduktivt at sætte ydelserne ned, når det betyder, at man på sigt får flere på ydelser,

siger Jørgen Elm Larsen.

Og i nutiden er de lave ydelser lige så ulogiske.

- Den offentlige logik er, at de lave ydelser vil motivere modtagerne til at finde sig et job. Men mange af modtagerne har så dårligt helbred, at de ikke kan få et arbejde, så for dem virker motivationen ikke, uanset hvor lave ydelserne er, siger Jørgen Elm Larsen.

Penge hjælper

Fattigdom avler fattigdom. Hvis dine forældre havde en lav indtægt, så er der en stor risiko for, at du selv må klare dig for lidt.

Sådan er det bare.

- Money matters. Penge betyder noget, siger Jørgen Elm Larsen med henvisning til UNICEF, der i en undersøgelse konkluderede, at mange af fattigdommens konsekvenser kan imødegås bare ved at hæve folks indtægt.

Det er næsten for enkelt, er det ikke?

- Hvis den enlige mor kan få enderne til at mødes, så stiger hendes overskud, fordi hun ikke skal bekymre sig hele tiden. Og så kan hun være mere for sine børn. Samtidig kan børnene få en sundere kost, så de har mere energi og bedre kan følge med i skolen, forklarer Jørgen Elm Larsen.

Det løser ikke alle problemer, men det tager brodden af nogle af dem. Og for nogle vil det være nok til et bedre liv nu og en bedre fremtid for deres børn.

Penge betyder noget. Især når man er fattig.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

9

Alle mennesker er noget værd – også børnene Selv de, der ikke kan bidrage, har værdi.

Derfor skal de have hjælp.

TEKST: Camilla Synnøve Lauridsen, korshærspræst

I Kirkens Korshær arbejder vi med børn og familier.

Hvorfor, kunne man spørge? Skal forældre og deres børn overhovedet være en del af vores målgruppe?

Ja, det skal de!

For det første, fordi vi er rigtig dygtige til vores børne/familiearbejde! For det andet, fordi arbejdet med børnefamilierne ligger tæt op ad vores værdi om, at Kirkens Korshær skal være der for ethvert menneske i Danmark, der har behov for os.

Men er det bare en eller anden kulturelt/humanistisk betinget værdi, vi har godtaget?

For at svare skal vi helt ned i vores grundfortællings grundfortælling - vi skal helt tilbage i tiden til en mand, der engang for længe, længe siden levede i et land langt, langt borte.

Det er naturligvis Jesus, jeg taler om.

En af de ting, der for Jesus var allervigtigst, var, at i Guds øjne har alle mennesker uendelig stor værdi.

Og mennesket skal se sit medmenneske gennem det spekter. Det gjaldt også synet på børnene.

Dér, hvor vi oftest hører ham tale om børnene, er ved barnedåben. Dér hører vi fortællingen om dengang, nogle mødre kom med deres små børn på armen hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene forsøgte at hindre mødrene i at komme hen til Jesus med de små, for de mente, at Jesus havde vigtigere ting for end sådan noget småkravl….

Men dér er det altså, at Jesus opponerer og siger til disciplene: lad de små børn komme til mig! Dem må I ikke hindre, for Guds rige tilhører dem. Og han tog imod dem, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Det er altså her det, stammer fra. Her slår Jesus en gang for alle fast, at i Guds øjnene har alle mennesker lige stor værdi - også det menneske, der eksempelvis som et lille barn, ikke er i stand til at bidrage til familiens og landets økonomi, men er fuldstændig afhængig af andres velvilje!

Derfor hjælper Kirkens Korshær børn og familier.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

10

Lave ydelser skaber fremtidens fattige Uanset hvad man mener om, hvor stor kontanthjælpen skal være, så betaler børnene prisen. Børnerådets formand mener, at prisen er for høj.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Det skal kunne betale sig at arbejde, men fattigdom gør skade på voksne og på børn. Som samfund kan vi spare penge ved at skære i overførselsindkomsterne, men er det dét værd, hvis konsekvensen er børn, der ikke får en uddannelse, ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, selv må på offentlig forsørgelse?

Det mener formanden for Børnerådet, Per Larsen, ikke: - Vores undersøgelser viser, at børn, der lever med

afsavn, bliver ensomme, har tendens til selvskade, får psykiske komplikationer. Alt det, der gør det svært at komme videre med deres liv, forklarer han.

Krybben er tom

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ender hvert tredje barn af forældre i laveste socialklasse – bl.a. dem på overførselsindkomst – selv i samme socialklasse.

- Man skubber børnene ud i en situation, de ikke

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

fortjener at være i, siger Per Larsen.

Så kan man diskutere, om ikke forældrene så bare burde finde sig et job, men fattigdom dræner overskuddet.

- Jeg tror, de fleste forældre vil gøre alt, hvad de kan, for at give deres børn de samme muligheder som alle andre. Men er krybben tom, er der ikke mere at give af, siger Per Larsen.

Udenfor fællesskabet

Fattigdom dræner også børnenes muligheder for at være med i fællesskaberne.

- Børnene kan ikke følge med deres jævnaldrende og vælger dem fra – eller bliver valgt fra - fordi de ikke kan invitere til fødselsdag, tale med om udflugter eller tage med i biografen. Det er et jammerligt liv, siger Per Larsen.

Børnerådet undersøgte i 2016, hvordan fattige børn har det med fællesskabet. Hvert fjerde barn i 4. klasse viste sig at mangle ”almindelige goder” som fritidsaktiviteter og morgenmad. Der viste sig også en sammenhæng mellem at leve med den slags afsavn og føle sig upopulær, have mavepine og være ked af det. Det er konsekvenserne af en fattig barndom i dagens Danmark.

- Det er en høj pris at betale for besparelser på ydelserne. Der er en eklatant risiko for stor ulighed i fremtiden. Det bliver svært at overkomme den sociale arv, mener Per Larsen.

Men vi skal huske, at det ikke kun koster kroner og ører: - Det koster livskvalitet for familierne.

Børnerådet er et statsligt råd, der har til opgave at tale børns sag.

De udgiver bl.a. undersøgelser af børns vilkår, der kan læses på boerneraadet.dk.

11

12

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

For pæn til at være fattig Det er muligt at være socialt udsat og have fransk manicure alligevel.

TEKST: Martha Madsen

Vi mennesker lader til at forvente, at andre ligner det, de er. Har du jakkesæt på, har du et kontorjob. Lugter dit slidte tøj, er du psykisk syg og/ eller hjemløs. Ser du godt ud, har du det godt.

- Du kan da ikke have brug for hjælp – du ser jo godt ud! Det bliver de tit mødt med, de mødre, der kommer hos os, fortæller Hanne Okwera, der er leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej i København, hvor udsatte og fattige familier kan få hjælp.

Det lyder jo rigtigt nok. Har du råd til at få lavet negle, kan du da ikke være fattig.

- De ser fantastiske ud! Deres hår og negle sidder, som de skal. Men det er jo netop også dét, de har kontrol over i deres liv. Deres udseende er kittet, der holder sammen på dem og giver dem en snert af værdighed, fordi de netop ikke ser udsatte ud, fortæller Hanne Okwera.

Har du penge, kan du slippe afsted med at se slidt ud, men er du sårbar, bliver udseendet et udtryk for din situation, forklarer hun.

- De ved godt, at de allerede bliver stemplet på grund af deres situation, så de vil ikke også stemples på grund af deres udseende, siger Mette

Fink fra det familiestøttende arbejde i Herning.

Skamfuldt genbrug

Genbrugstøj kan være et udtryk for overskud – at man er miljøbevidst og har tid og penge til at lede efter det helt rigtige, unikke tøj. Men som fattig bliver det bare endnu et udtryk for at måtte tage til takke. Børnene fra de fattige familier vil egentlig helst bare have tøj fra H&M, ligesom ”alle de andre”.

- Det sjove er, at for de stærke børn er genbrug hipt, for det er et valg for dem. Noget, de kan bruge energi på at finde. Men for de sårbare børn er det skamfuldt, fortæller Lene Højland Laursen, afdelingsleder i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg.

I Herning oplever Mette Fink det samme. Der uddeler de også genbrugstøj og hjemmestrikkede sweatre til de børnefamilier, der kommer hos dem. Genbrugstøjet er i god stand, og de strikkede sweatre er flotte, men de er ikke et valg – de er en nødvendighed.

Og så finder man måder at få råd til nyt tøj eller pæne negle på. De bliver et skjold, så andre ikke kan se ens sårbarheder.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

13

Kan du ikke bare få dig et job?

Over hele Danmark har fattige familier brug for hjælp, men det, de får, er aktivering. Kirkens Korshærs medarbejdere efterspørger tid til at støtte mennesker, der har det svært, og som ikke ”bare” kan passes ned i samfundets kasser.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Det går godt for økonomien, ledigheden falder, boligmarkedet stiger. Et andet sted, hvor der også er vækst, er i Kirkens Korshærs børne- og familiestøttende arbejde, hvor flere familier henvender sig og beder om hjælp.

- Siden kontanthjælpsloftet ser vi, at flere forældre kommer og spørger, om de kan få mad her, fortæller Hanne Okwera, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde på Drejervej i København, hvor cirka 75 familier henvender sig hver uge.

Det er en gruppe af mennesker, der altid har haft det svært på grund af dårlig økonomi, psykiske og fysiske sygdomme og dysfunktionelle familiebaggrunde med misbrug, afsavn og omsorgssvigt.

- Men før klarede de sig lige. Nu hvor deres økonomi er endnu trangere, har de svært ved at holde styr på deres depression og deres angst. Alt er en kamp for de mennesker, vi hjælper, forklarer Hanne Okwera.

På Christianshavn i København, har de siden 2007 arbejdet målrettet med de udsatte familier, der bor i området, men værestedet har været en del af lokalområdet i årtier.

- For 20 år siden så vi ikke børnefamilier skralde eller blive sat ud af deres lejligheder, fortæller Ingrid Flye, leder af det sociale arbejde på Torvegade på Christianshavn.

Så kunne man jo tænke: Københavnerproblem…

- Vi ser flere familier, der skralder. Flere, der må betale regningerne med børnepengene. Flere, der kommer til os og siger ’vi har ingenting’, fortæller Mette Fink, Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Herning.

Du må skralde

Det er en udvikling, de også ser i Mødrehjælpen, hvor familier bl.a. kan få rådgivning om deres økonomi. Nanna Boysen er socialrådgiver og tager telefonen, når desperate forældre ringer ind.

- Efter kontanthjælpsloftet kan du overleve, men så kan du heller ikke andet. Forældrene har mindre energi til at være opsøgende i forhold til job, fordi de hele tiden skal tænke på, hvad de skal gøre i morgen, og så er der bare ikke energi til overs, fortæller Nanna Boysen.

Forældrenes situation har selvfølgelig også konsekvenser for børnene. F.eks. skal børn i dag de fleste steder bruge en computer for at kunne lave deres skoleopgaver, men den har forældrene ikke råd til.

Og det er måske de heldige, for: - Der er også dem, der ikke har råd til at købe mad.

Rigtig mange lever af deres børnetilskud, det var der ikke før. I dag går den ydelse til mad. Det er meget fattigt, hvis man som socialrådgiver kun kan henvise til, at du må ud og skralde. Og det er sket.

14

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

Lene Højland Laursen arbejder med sårbare familier i Aalborg. Et arbejde, der snart udvides til Brønderslev, fordi behovet for hjælp er stigende.

Der var ikke andet, jeg kunne sige til hende, siger Nanna Boysen.

- Så der er ikke noget at sige til, at man selv får noget at slås med, konstaterer Lene tørt.

Et forfærdeligt rod

Fra Als til Aalborg ser Kirkens Korshærs medarbejdere konsekvenserne af fattigdom og svigt. I et firkantet samfund bliver de fattige og udsatte borgere skæve eksistenser, der ikke passer i de lige kasser.

Hvorfor finder de udsatte mødre og fædre sig så ikke bare et arbejde? Så kan de jo købe alle de computere og al den mad, de har lyst til.

- ”Kan du ikke bare…” Det siger vi jo ikke til en med kræft! Man er bare ikke altid sin egen lykkes smed.

Vi skal huske, at der ikke altid skal så meget til, før man rammer bunden. Sygdom, fyring, skilsmisse, uheld, siger afdelingsleder i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg Lene Højland Laursen.

Dem, der har svært ved at få og beholde ordinære jobs, har ofte rigtigt meget med sig i bagagen.

- De er alle vokset op i noget forfærdeligt rod. Ingen af dem har haft det, vi ville kalde en helt normal opvækst. Vi hører om seksuelle overgreb og rigtig meget misbrug, så de har ikke haft gode forudsætninger, siger Lene Højland Laursen.

Beskæftigelses-social-politik

Kasserne i samfundet er i dag job eller uddannelse.

Hvis du ikke passer ned i dem, har du et problem.

Det ser socialrådgiver Mette Brix hver dag. Økonomiske stramninger skal øge motivationen til at arbejde – hvilket virker for nogen, men hvad med resten?

- Flertallet er jo ikke Dovne Robert og Fattig Karina.

Dem får vi jo ud på arbejdsmarkedet. Flertallet er her, fordi de ikke kan andet, siger Mette Brix.

Socialpolitikken er blevet til beskæftigelsespolitik. Uanset hvad der er galt med dig, må du kunne arbejde.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

Fællesspisning er en central og hyggelig del af arbejdet flere steder.

15

Ca. 1000 børnefamilier får hjælp hos Kirkens Korshær. De har brug for både mad, støtte og, ikke mindst, forståelse.

- Socialpolitik som beskæftigelsespolitik gennemsyrer hele vores lovgivning. Det primære for sagsbehandleren er at sende borgeren i arbejde eller uddannelse, så systemet kan ikke håndtere dem, der ikke kan det, forklarer Mads Bilstrup, der er regionsformand i region nord for Dansk Socialrådgiverforening.

Passer du ikke ned i kasserne, er du ”bare” på kontanthjælp. Og så kan du gennemgå det ene forløb, den ene aktivering og arbejdsprøvning efter den anden, mens du bliver støvsuget for det mindste tegn på arbejdsevne.

Og det er netop, ifølge Hanne Okwera, problemet.

Systemet er ikke gearet til mennesker, der har det så dårligt, som nogle af dem, der kommer til Kirkens Korshær efter hjælp. Når socialpolitik bliver til beskæftigelsespolitik, tager systemet sig kun af det, der direkte har med arbejdsevnen at gøre. Men de familier, der kommer til Kirkens Korshær efter hjælp har ofte mange problemer – og sjældent handler de direkte om evnen til at arbejde.

Så hvis ikke arbejde, hvad skal der så til for at hjælpe de fattige familier?

Giv tid

Ifølge forsker Jørgen Elm Larsen hjælper penge fænomenalt på fattigdom. Så det er én løsning.

En anden løsning er, lyder det samstemmende fra medarbejderne i Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde: tid! Giv mødrene og fædrene (og alle de andre) tid til at få det bedre. Tid til at finde en hensigtsmæssig måde at være på arbejdsmarkedet på.

- Har du haft problemer hele livet, gør et tremåneders offentligt projekt og en aktivering dig ikke i stand til at fungere som alle andre, siger Mette Fink Møller.

Vi som samfund og system skal se det hele menneske og ikke kun en arbejdsevne. Vi skal holde op med at få mennesker til at passe i kasser og i stedet få kasserne til at passe til mennesket. Flere skånejobs, fleksjobs, nedsat tid.

16

- Jobs, der passer mennesker, fremfor omvendt, siger Mette Fink.

I Aalborg understreger Lene Højland Laursen også vigtigheden af tid.

- Det er det lange seje træk, der rykker noget. Og det er det, vi kan, siger hun om det arbejde, der bliver lavet på alle Kirkens Korshærs væresteder. Her skal man ikke leve op til krav og følge regler. Så længe man opfører sig ordentligt, står døren altid åben.

Her er der tid til at tale og lytte.

- Her kan de få luft. Det er de gode dage, hvor vi kan flytte nogle sten fra deres vej og hjælpe dem med møderne på skolen og med sagsbehandleren, fortæller Mette Fink Møller.

En del af medarbejdernes tid går nemlig med at

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

gå med til møder, så moren eller faren har nogen at støtte sig til. Nogen, der taler deres sag, og som hjælper dem med at huske, hvad det var, de ville sige til sagsbehandleren.

Det er lige præcis støtten i hverdagen, der er fokus for medarbejderne over hele landet.

- Der er nemlig grænser for, hvor presset et menneske kan blive. Alle har en grænse. Alt er en kamp for dem, vi hjælper, fortæller Hanne Okwera.

Netop derfor. Giv tid. Giv ro. Der er ikke noget, der er ”bare lige”.

- Du kan ikke ordne et menneskes liv med et knips, afslutter Lene Højland Laursen.

17

GIV 100 KR. OM MÅNEDEN OG HJÆLP SOCIALT UDSATTE OG FATTIGE BØRNEFAMILIER I DANMARK Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk Vi har brug for din støtte!

MobilePay

4343

18

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

9000 frivillige hjælper over hele landet Kirkens Korshær. Mange af dem driver de genbrugsbutikker, der er med til at finansiere det sociale arbejde, hvor andre frivillige taler med, lytter til og serverer mad for hjemløse og andre udsatte mennesker. Her er det Kirsten Sørensen, der har rundet de 90, og som i 11 år har været frivillig i varmestuen Fedtekælderen i København. Foto: Massimo Fiorentino

Der er kommet flere og flere hjemløse mennesker i Danmark det sidste årti. Det officielle antal var 4998 i 2009 og 6635 i 2017. I Kirkens Korshærs varmestuer kan de hvile sig. Her er det varmestuen i Odense. Foto: Massimo Fiorentino

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

19

Kirkens Korshær driver to ”skæve byer”, Skurbyen i Aalborg og Hyttebyen i Vejle. Her bor man få mennesker, med god afstand til hinanden, så man ikke forstyrrer, men det er ens hjem, hvor man kan låse døren bag sig. Eller holde hund, som her i Aalborg.

Foto: Louise Dybbro.

Varmestuen i Sønderborg har et værksted tilknyttet, hvor man kan fikse sin cykel. Praktisk, sundt og sjovt.

Foto: Massimo Fiorentino

20

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

Har du penge, kan du få – har du ingen…

På Christianshavn ligger Børnecaféen, Kirkens Korshærs tilbud til fattige familier. Her hjælper medarbejderne familierne til at leve nogenlunde normale liv med mulighed for madpakker og fritidsaktiviteter. Centralt i støtten står to frivillige medarbejdere, som her fortæller om selv at få noget ud af at give.

TEKST: Rasmus Adserballe FOTO: Massimo Fiorentino

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske med de små.

Anne Marie Blom gyser ved spørgsmålet om, hvad der ville ske med de mindste børn, hvis Børnecaféen ikke fandtes. Hun har været frivillig i Børnecaféen i fire år og kan sammen med sin kollega Elisabet Linderot og den øvrige stab svare ja til et andet spørgsmål, nemlig: ’Findes der fattige i Danmark?’.

- Gå ud i din by. Gå til en anden bydel end den, du bor i, så kan du se tegn på fattigdommen i Danmark, opfordrer Elisabet, som har boet på Christianshavn i 20 år og med egne øjne har set behovet for hjælp til såvel voksne som børn stige.

København er ikke Calcutta, men armod har mange ansigter. Her i bydelen ses den i de børn og unge, som får stillet deres sult ved at spise de sandwich, Elisabet laver i Børnecaféen.

- Før jeg tog på ferie, bagte jeg en masse brød og lagde dem i fryseren. Da jeg kom hjem, var der ingen tilbage, fortæller hun.

Fattigdom i fritiden

Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må

du gå, synges der. Men for de udsatte familier, der nyder godt af Børnecaféens tilbud om hjælp, er det ikke bare et tekststykke fra en sang - det er sandhed.

En sandhed, de kender alt til, og som Anne Marie får indblik i, hver gang hun er på arbejde.

- De ting, der koster penge, har familierne ikke råd til. Mange af børnene har ikke mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter. De får ikke del i det fællesskab, der er i idrætsforeninger. Eller nye sko, fortæller hun.

Ofte kan børnene få sko i Børnecafeen, som også sørger for, at børnene får nogle oplevelser, så de kan tale med kammeraterne om film, de har set i biffen, og bidrage til underholdningen, når samtalen falder på, hvad de lavede i deres sommerferie. Her kan de bl.a. fortælle om ture til Bornholm.

- Vi søger også penge til, at unge med særlige behov kan komme på kursus eller på aftenskole. Det kan hjælpe dem med at komme tilbage i et skolesystem, de måske er faldet ud af. Forældrene ville aldrig have råd til det, fortæller Anne Marie og fortsætter.

- Det er dog forskelligt, om der kommer penge eller ej.

TEMA: DE FATTIGE FAMILIER

21

Madpakker og fællesspisning er centrale dele af det sociale arbejde, som Anne Marie og Elisabet er frivillige i på Christianshavn i København. Her kan sårbare børnefamilier få støtte og hjælp.

Det skal - og giver - mening

Netop pengene til organisationens hjælpearbejde ville være meget små, hvis ikke gode mennesker som Anne Marie og Elisabet havde frasagt sig løn. For sidstnævnte, som er svensk, og som før hun gik på pension var specialist i børnetandpleje, handler det mere om at give noget end at få.

- Jeg tænker ikke over, at jeg ikke får penge for det.

Jeg har det, jeg behøver. Jeg får en masse ud af at arbejde her. En følelse af at have hjulpet. Der er nogle mennesker, der får det bedre, fordi jeg laver det, jeg laver. Der skal være mening med det, man gør.

Mange er afhængige af den støtte, Kirkens Korshær kan tilbyde. En mor kom ud i køkkenet og takkede for, at jeg havde gjort en forskel. Det gjorde mig glad, siger hun smilende.

For Anne Marie, som er tidligere sygeplejerske og blandt andet har haft med udsatte grønlændere at gøre, faldt det helt naturligt at fortsætte arbejdet

med dem, de andre ikke ville lege med, som hun – og Kim Larsen - udtrykker det.

- Bare fordi jeg har rundet de 65 og er gået på pension, skal jeg jo ikke lave om på den del af mit liv. Allerede mens jeg arbejdede, vidste jeg, at jeg ville være frivillig her i huset. Her kan jeg hjælpe med svære familiedynamikker, og jeg er evigt taknemmelig for at være et sted, hvor det, jeg kan, bliver anerkendt, forklarer Anne Marie.

Om Kirkens Korshærs rolle fortæller hun: - Hvis ikke vi var her, ville der være mange ulykkelige mennesker. Kirkens Korshær kan noget andet end det sociale og offentlige system. Vi har skabt et rum, der signalerer, ”Her er du velkommen”.

Her stoppede interviewet. Anne Marie og Elisabet skulle lave sunde muffins til børnene.

22

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

Socialt ansvar sikrer hjemløses nattesøvn Over hele landet kan mennesker, der er ramt af hjemløshed, hver vinter holde sig varme takket være donationer fra JYSK. Siden 2016 har JYSK doneret soveposer og liggeunderlag til Kirkens Korshærs varmestuer. Det er en donation, der luner, men hvorfor engagerer de sig? Og hvilken effekt har det?

TEKST: Maja Einfeldt Molberg

Rune Jungberg Pedersen, CSR-direktør hos JYSK, kalder det for ”forventeligt, at de som stor virksomhed tager ansvar”. Hos Kirkens Korshær kalder vi det for næstekærlighed. Og det af den fineste slags.

Den slags hvor kerneforretning bliver til kerneomsorg for en af Danmarks mest udsatte grupper.

Og netop dét motiverede JYSK til at gå i gang med arbejdet.

- Hjemløse og deres udfordringer er jo desværre meget synlige mange steder i Danmark. Samtidig er de en af de absolut svageste grupper, hvilket gør det naturligt for os at hjælpe netop her.

at være en del af en virksomhed, der tager ansvar.

Og dette er vigtigt i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel er en relevant faktor.

- En netop gennemført undersøgelse viser, at JYSK-ansatte ligger rigtig højt inden for både arbejdsglæde og motivation, hvilket er noget, vi går utrolig meget op i. Det skyldes mange faktorer, men jeg er ikke i tvivl om, at det at arbejde for en virksomhed, der tager ansvar, også har betydning.

Arbejdsglæde og motivation er glædelige spill-over effekter af samfundsansvaret, men for JYSK handler det om at gøre en forskel.

Samtidig var der en klokkeklar snitflade i forhold til bestemte produkter hos JYSK og et bestemt behov hos Kirkens Korshær.

En god fornemmelse

- Det giver mening for os at hjælpe netop hjemløse, fordi vi sælger produkter, som kan være med til at gøre en forskel for dem i form af gode varme soveposer, liggeunderlag og håndklæder. På den måde kan man sige, at Kirkens Korshærs indsats for hjemløse er et helt oplagt område at støtte for JYSK.

- Det er helt fantastisk! Det giver rigtig god mening for os, fordi det letter vores arbejde. Samtidig giver det os mulighed for at hjælpe så mange hjemløse som muligt, fortæller Niels Bjørnø, korshærleder i Aarhus, der også ser en positiv effekt for medarbejderne:

Fra ansvar til trivsel

- Det giver en god fornemmelse i kroppen at kunne sikre udsatte mennesker en varm nattesøvn. Også når det er koldt.

Den fornemmelse er de bekendt med hos JYSK, hvor Rune ikke er et sekund i tvivl om, hvad de ser allermest frem til i forbindelse med donationerne: - At besøge varmestuerne og se, hvordan vores donation gør en positiv forskel for rigtige mennesker og ikke bare er et tal på et regneark, siger han.

En tendens, der vokser frem herhjemme, er efterspørgslen efter arbejdspladser, der engagerer sig i deres omverden.

- Jeg er ikke i tvivl om, at mine kolleger ligesom jeg selv er stolte over, at JYSK tager et ansvar og hjælper. Undersøgelser af specielt unge menneskers holdninger viser også, at det betyder noget for dem

I Aarhus har man stor glæde af donationerne.

KORT NYT

23

Kort nyt

Forbudt for dem på lave ydelser Er du på kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, må du ikke længere flytte ind i et af de områder, som regeringen har defineret som en ’ hård ghetto’. Det tiltag er en del af en ghettoplan, som regeringen sammen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti er blevet enige om. Det er ellers tit i de såkaldte ”ghettoer”, de billige boliger findes. Så hvor skal dem, hvis indtægt er så lav, nu flytte hen?

100 års socialt arbejde Den 16. april var det 100 år siden, Kirkens Korshær begyndte at lave socialt arbejde i Aarhus.

Selvom vi hellere ville fejre, at der ikke længere var behov for os, var fødselsdagen en festdag for hele Aarhus.

- Vi fejrer ikke, at der stadigvæk er brug for os. Vi fejrer det store engagement, der er fra Kirkens Korshærs frivillige medarbejdere og brugere, som der har været det gennem 100 år, og så fejrer vi, at Kirkens Korshær ligger i en dejlig by som Aarhus. Byen har brug for Kirkens Korshær, og vi har brug for byen, siger Niels Bjørnø.

Fejringen begyndte med festgudstjeneste i domkirken og

sluttede halvandet døgn senere på rådhuset med taler, mad og underholdning ved Richard Ragnvald, Poul Krebs og Kirkens Korshærs Genbrugsband.

Mandag blev et maleri, skabt til jubilæet af kunstneren Peter Birk, afsløret på væggen udenfor Kirkens Korshærs varmestue i Nørre Alle. Derefter marcherede Kirkens Korshær gennem Aarhus gader, anført af korshærsleder Niels Bjørnø som stolt fanebærer.

- Uden Kirkens Korshær ville Aarhus være en dårligere by, sagde borgmester Jacob Bundsgaard i forbindelse med jubilæet.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

24

Til eftertanke

Vi laver bare en avis sammen Poul Struve Nielsen er redaktør på hjemløseavisen Hus Forbi, som har to formål; at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte mennesker, og at give sælgerne mulighed for at tjene penge og have noget at stå op til.

For Poul Struve Nielsen selv har den sociale indignation, troen på Gud og kærligheden til mennesker altid været drivkraften.

TEKST: Rie Helmer FOTO: Poul Struve Nielsen og Allan Andersen

- Jeg bliver ind i mellem spurgt, om jeg er helt sikker på, at Hus Forbi-sælgerne virkelig er husvilde.

Så trækker jeg vejret i 10 sekunder, før jeg svarer, at det håber jeg virkelig ikke, de er.

Sådan siger Poul Struve Nielsen, redaktør på hjemløseavisen Hus Forbi. Han har været redaktør på avisen de seneste fem år, og den sociale indignation har i mange år været en rød tråd i hans liv og virke.

Selv om han selv siger, at det er en del af jobbet at forklare udenforstående, hvad det vil sige at være hjemløs eller socialt udsat, så er det ikke verdens nemmeste opgave. Vores samfund har mere velstand end nogensinde, men det kniber noget med velfærden, mener han.

- Der er en lille gruppe, som bare er helt ved siden af det store flertal i samfundet. At sælge Hus Forbi er et af de tilbud, der er til den gruppe. Mange af vores sælgere er tidligere hjemløse. Det er svært at forklare omverdenen, hvorfor de ikke bare får et ”rigtigt job”, men det er lidt som med Jeppe på Bjerget. Det handler ikke om, at Jeppe drikker, men om, hvorfor Jeppe drikker. Forskellen er så bare, at Hus Forbi-sælgeren aldrig vågner i baronens seng, men på en natvarmestue, under en bro eller på en bænk. Og derfra kan der være lang vej til arbejdsmarkedet, forklarer Poul Struve Nielsen.

Hvorfor får de ikke bare et job?

Der kan være flere grunde til, at socialt udsatte ikke bare får sig en velfungerende bolig og en plads på arbejdsmarkedet, fortsætter han. Det kan for ek-

TIL EFTERTANKE

sempel være på grund af psykisk sygdom, alt for lav selvtillid efter flere år som socialt udsat, en fængselsstraf eller bare det, at ikke ret mange vil have med den her gruppe mennesker at gøre. Ikke mange arbejdspladser er helt rummelige nok.

- Mange af dem, der lever på gaden, er meget langt væk fra det store flertal af danskere i deres måde at leve og være på, forklarer Poul Struve Nielsen.

- Alligevel er jobcentrene konstant efter dem. Jeg kender en, som har levet på gaden i 10 år. Vedkommende er over 60 og har alt i en Christiania-cykel.

Selv en borger, som lever på den måde, bliver konstant sendt i aktivering.

Poul Struve Nielsen var redaktør på Korshærsbladet, før han kom til Hus Forbi for fem år siden.

Han peger på tre grunde til, at han arbejder blandt socialt udsatte: Troen på Gud, kærligheden til mennesker og den sociale indignation. For ham er det ligeligt fordelt mellem de tre grunde. Og så synes han, at det er sjovt og inspirerende at arbejde med de mennesker, han møder i hjemløsemiljøet.

- Det, jeg gør, er jo ikke særlig stort. Vi laver bare en avis sammen. Men alligevel betyder det noget, at nogen gerne vil lave noget med dem, der ellers er sat uden for det store fællesskab, siger han.

25

Jesus sagde det så rigtigt

Poul Struve Nielsen læser en tekst op fra Bibelen, Johs., Kapitel 8. Den handler om en rasende folkemængde, der vil have Jesus til at straffe en kvinde, som har været utro. Jesus sidder og skriver på jorden, men kigger op, da gruppen kommer med kvinden, som de mener skal stenes. Jesus siger så, at den, der aldrig har syndet, kan kaste den første sten. Herefter forsvinder folkemængden en efter en, de ældste først, indtil kvinden og Jesus til sidst er alene tilbage. Så kigger Jesus op igen og siger til kvinden, at han ikke fordømmer hende. Hun kan gå, ustraffet, men han siger også, at hun skal lade være med at synde igen.

- I det her udsatte miljø er der rigtig mange, stramme selvopfundne regler, og det fører let til konflikter. Der er det, Jesus siger her, virkelig klogt og brugbart. Vi har jo alle sammen kvajet os. Samtidig siger Jesus også, at man bliver tilgivet, men man skal prøve at lade være med at fucke det hele op igen. Nogle af de her mennesker har det så dårligt over alt det lort, de har lavet. Nogle ser ikke deres familie af samme grund. Men som en medarbejder på et herberg for unge siger i Hus Forbi i april, så handler det om ikke at tænke: ”Der kan I bare se, der gik det galt igen”. Men i stedet at tænke: ”Nu gik det galt, men vi prøver at gøre det bedre. Vi skal videre herfra”.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

26

Værket Fingermaleri af Anita, Hus Forbi-sælger og indlagt på Skt. Hans Hospital ”Det udtrykker så stærke følelser. Hun viser et menneske med indestængt energi, skønhed og smerte. Andre af hendes malerier er i alle regnbuens farver, men det her er violet, i lidt dystre nuancer. Kvinden ser sig i spejlet.

Hun virker, som om hun hungrer efter noget, som om hun er isoleret og ensom. Anitas malerier er helt fantastiske. Penslerne er taget fra hende, og så maler hun det her med fingrene”.

Teksten Modløs af Nikolaj Brie Petersen ”Det her er en af Danmarks største kunstmalere og digtere, synes jeg. Han er eminent god til at formulere det, vi ikke forstår, når vi ikke har følt det på egen krop. Han sætter for eksempel ord på alvorlig psykisk sygdom og i dette digt på Guds rolle. Det fortæller om at være sat udenfor, at miste troen og håbet, ikke at kunne mærke kærligheden. Men der er også humor, som gør det mindre smerteligt og lidt nemmere at læse. Der er noget opmuntrende i, at der er et ”dig” i teksten, og Helligånden næsten er der. Der er håb om, at vi kan bruge hinanden”.

modløs ingen strøm på min religion hvis gud ringer ka jeg ik ta min telefon håber han indtaler en besked noget opmuntrende noget der hjælper på min modløshed jeg mangler strøm må jeg låne din kontakt jeg bliver nødt til at tjekke hvad gud har sagt

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Foto: Hus Forbi-sælger Allan Andersen

CV Hus Forbi, Siden 2012, Redaktør Kirkens Korshær, 2007 - 2012, Redaktør Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) 2001 - 2006, Mediekoordinator Udenrigsministeriet, 2000 - 2001, Journalist Freelance, leverandør til Berlingske Tidende og andre medier fra Sydasien med base i New Delhi, Indien 1998 - 2000, Udenrigskorrespondent Udenrigsministeriet, 1994 - 1998, Journalist Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis, 1987 - 1994, Redaktionssekretær

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører.

Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8000 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00

• Hus Forbi koster 20 kr. i gadesalg

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen

• Sælgeren tjener 8 kr. pr. avis

Formand for landsstyrelsen Birgit Friis

• Hus Forbi udgives af foreningen Hus Forbi og udkommer 12 gange om året • Af de sidste 12 kr. går ca 10 kr. til produktion, administration og distribution og de sidste ca. 2 kr. til moms • Hus Forbi har ca. 2750 registrerede sælgere i hele landet

Redaktionen af Korshærsbladet nr. 2/2018 blev afsluttet den 18. maj 2018 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

DER ER ET YNDIGT LAND Kirkens Korshær hjælper mennesker i nød. Hjemløse, psykisk sårbare, børnefamilier uden penge til mad og tøj. Støt vores arbejde i dag, og hjælp fattige i Danmark.

MobilePay dit bidrag på 4343 Send SMS ‘KK’ til 1231 og støt med 100 kr. (alm. SMS-takst)