TEMA: HJEMLØSE I DANMARK | NR. 3 | EFTERÅR 2018
KORSHÆRS BLADET Flere ender på gaden
Hvad vil politikerne gøre?
Unge, ældre, psykisk syge og akademikere sover på vores natcafe
Få et overblik over partiernes syn på hjemløshed
Ekspert: Vi ved, hvad der virker Vi gør det bare ikke…
Indhold TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
3 I Leder 4 I En nat i de hjemløses land 9 I Hvorfor stiger antallet af hjemløse? 11 I Stop hjemløshed: Vores ønskeliste til politikerne 15 I Hvad siger politikerne? 20 I Fristedet 22 I At hjælpe hjemløse giver medarbejdertilfredshed 24 I Til eftertanke 26 I Kort nyt
Følg Kirkens Korshær på de sociale medier
LEDER
3
Hjemløshed er en katastrofe Almindeligvis er det sæson for at tale om hjemløshed i medierne, når det er koldt uden for. Så træder nødplaner i kraft, og behjertede mennesker kommer med soveposer og sokker. Men hjemløshed findes året rundt, og det er hver eneste dag og nat en katastrofe for et menneske at være hjemløs. Antallet af hjemløse stiger. Især blandt unge over 18 år, udlændinge, misbrugere og psykisk syge mennesker.
Det er aldrig et aktivt, positivt valg at være hjemløs. Kirkens Korshær møder mennesker, der foretrækker at være udenfor, men det er på baggrund af utallige og utålelige erfaringer med udstødelse, overfald og afvisning gennem mange år af deres liv. Så kan livet udenfor blive det mindre onde.
At være hjemløs er at være i en af de mest udsatte situationer, og at opleve hjemløshed er en katastrofe i tilværelsen. Det gør noget Kirkens Korshær er et ved et menneske pludsealternativ til det barske lig at befinde sig udenfor, liv på gaden, og vi holder bogstaveligt talt. Vi oplever dørene åbne både dag og flere og flere henvendelnat på varmestuer, bofælser fra hjemløse mennelesskaber og herberger. Men sker, der har levet såkaldt der kommer flere og flere almindelige liv med bolig og mennesker, som har mange familie. Sygdom med konproblemer, hvoraf hjemsekvenser for økonomien, løsheden kun er et af dem. arbejdsløshed, skilsmisse er Derfor beder vi politikere noget, som kan ramme alle Helle Christiansen og alle i det danske sammennesker. Når hjemløshed Chef for Kirkens Korshær fund om at prioritere at bliver konsekvensen, er der afhjælpe hjemløshed ved at forebygge dens årsager. så meget desto længere tilbage til et sted med fast grund under fødderne.
”Årtiers fremhævelse af ”det frie valg”, og at man må tage sig sammen og klare sig selv gennem modgang, har medført en stiltiende eller åbenmundet accept af, at nogle mennesker i Danmark skal være hjemløse.”
Aldrig et valg
Ud over den konkrete ulykke for et menneske eller en familie, som hjemløshed er, er det stigende antal desværre også et tegn på, at vi i det danske samfund accepterer hjemløshed. Årtiers fremhævelse af ”det frie valg”, og at man må tage sig sammen og klare sig selv gennem modgang har medført en stiltiende eller åbenmundet accept af, at nogle mennesker i Danmark skal være hjemløse. Den holdning må vi konfrontere i os selv og hos vores omgivelser.
Mange sidder fast i hjemløshed og dermed i fortvivlelse og afmagt. Udsigten til egen bolig bliver længere og længere. Mulighederne lukker sig. Den udvikling skal vendes, hvis vi vil være os selv bekendt i det danske samfund. Kirkens Korshær forlanger på vegne af ramte mennesker, at hjemløshed afhjælpes og forebygges.
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
4
En nat i de hjemløses land I et vinkelret samfund er de hjemløse skæve eksistenser. Unge misbrugere, syge ældre, psykisk syge og flere og flere indtil nu velfungerende og veluddannede mennesker falder ud over kanten af samfundet. På Kirkens Korshærs sted i Hillerødgade i København er dørene så åbne, at alle kan komme igennem.
TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino
Det er midnat, og gadens folk kan komme indenfor. Kirkens Korshær driver en natcafé i Hillerødgade i Københavns Nordvestkvarter. En ”natcafé”. Som om man kan få en latte. Den hjemløse kan få en helt almindelig kop kaffe i Hillerødgade. Og en madras at sove på. Eller bare et tag over hovedet og tryghed, indtil solen står op igen. En 18-årig med et årelangt hårdt misbrug. En 80årig pensionist. En mandlig prostitueret. En homoseksuel, der ikke kan tage hjem til forældrene. En transkønnet kvinde. En med traumer, en anden med en psykose, en er lige blevet løsladt fra fængslet, en anden er lige blevet udskrevet fra hospitalet … - Her er dørene så åbne, at alle dem, der ikke passer ned i kasserne, kan komme ind. Vi er der, hvor ingen andre er. Vi får dem, der ikke kan være andre steder, siger Patrycja Wyszomirska. Hun er socialrådgiver
og har i flere år arbejdet i Hillerødgade, hvor Kirkens Korshær ud over natcafeen også driver et herberg. De firkantede kasser
Her er der pladser til par, til unge, en skærmet kvindegang, et bofællesskab, du må have hund, transkønnede bliver behandlet som det køn, de føler sig som. Engang var gruppen af hjemløse som regel sutterne på bænken. I dag er billedet langt mindre entydigt. - Men systemet har behov for at lave kasser, som borgerne skal passe ned i. Standardløsninger. Men hvad hjælper det? Spørger Patrycja Wyszomirska og fortæller om en beboer, en kvinde i 50erne, der har haft job, bolig og familie trods sin ADHD, men nu er blevet hjemløs: - For at komme ind i systemet og få hjælp, skal hun
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
Natcaféen er et trygt, tørt og varmt sted at tilbringe en nat, der eller havde været hvileløs.
5
Medarbejderne i natcaféen er klar til at lytte til dem, der vil tale.
diagnosticeres, men den diagnose udløser jo ikke livslang hjælp, kun en socialrådgiver. Diagnosen vil til gengæld følge hende hele livet.
du er alene og sårbar, bliver du overfaldet, berøvet, tvunget til at hæve dine sidste penge. I natcafeen er der stille.
Der er mørkt i natcafeen. De fleste vil bare sove, for det er udmattende at drive rundt på gaden hele dagen. Ikke have noget sted at høre til eller hvile, ikke at vide, hvor du kan sove om natten. Hvis du ikke kan komme ind nogen steder, sover du ikke den nat – det er for farligt på gaden.
- Her kommer også flere med en længerevarende uddannelse, som har været igennem en deroute. Ja, og så ser vi unge helt ned til 18 år, der har været hjemløse længe og er hardcore misbrugere. Men hvis de skal have hjælp, er kravet fra systemet, at de skal holde helt op først, fortæller Patrycja Wyszomirska.
Hjemløs mangfoldighed
Løsninger?
Michelle Brink Andersen er også socialrådgiver. Hun fortæller om en mangfoldig gruppe af mennesker, der søger ly på i natcafeen.
Michelle Brink Andersen og Patrycja Wyszomirska er enige om, at der mangler skæve løsninger til de hjemløse med komplekse problemer. For de passer ikke ned i systemets firkantede kasser. - Du kan ikke lave standarder for at arbejde med de her mennesker, de er forskellige, og deres problemer minder måske om hinanden, men er komplekse på mange måder, siger Michelle Brink Andersen.
- Vi ser flere ældre for tiden. Vi har en på 80, der overnatter hos os. Men der er også mange unge med psykiske sygdomme, siger hun. På gaden skal man kende de rigtige mennesker. Hvis
6
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
Der er ikke særlig mange boliger, de har råd til. Især ikke i København, hvor Hillerødgade ligger. Skal deres psykiske sygdom behandles, før de kan komme på afvænning for deres misbrug – eller omvendt? Det er region og kommune ikke enige om alle steder i landet. Du skal kunne dokumentere, at du er hjemløs, og hvad du har levet af. Men hvordan? - Jeg er socialrådgiver, og jeg kan dårligt nok gennemskue systemet! Vi mangler, at dem med komplekse problemer kan blive taget mere i hånden, siger Michelle Brink Andersen. I Hillerødgade får de 16 hjemløse væk fra gaden om måneden. De skaffer dem en plads på et herberg eller et forsorgshjem, de hjælper dem til at rejse tilbage til deres hjemland, eller får dem endda i egen bolig. Men det er ikke nemt: - Det er meningen, at man kun skal bo på herberget i seks måneder, før man får et andet sted at bo – men i realiteten er man på herberget gennemsnitligt i to år, siger Michelle Brink Andersen. Solen står op, de hjemløse mennesker vækkes. De får en kop kaffe og lidt morgenmad, før de skal ud på gaden igen. Indtil midnat.
HJÆLP DE UNGE HJEMLØSE Vi møder de unge uden fordomme og krav – og oplever, at dét giver dem håb og tro på, at de kan komme videre i livet. Alle har ret til en chance til!
STØT I DAG MED 100 kr. SMS ‘KK’ TIL 1231 (alm. SMS-takst)
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
8
”Hjemløsheden opstår i et samspil mellem både samfundsmæssige forhold som boligmangel, arbejdsløshed og lignende, og individuelle sårbarhedsfaktorer som psykisk sygdom og misbrugsproblemer… Særligt psykisk sygdom nævnes som en væsentlig faktor i mange tilfælde (36 pct.), ligesom også problemer med stofmisbrug (27 pct.) eller alkoholmisbrug (23 pct.) er væsentlige faktorer. De psykosociale faktorer står dog ikke alene – for 25 pct. nævnes økonomiske vanskeligheder som en væsentlig årsag, og for 20 pct. er mangel på en egnet bolig eller et botilbud en væsentlig årsag. For 16 pct. af de hjemløse borgere er en udsættelse af boligen en væsentlig årsag, ligesom der var 18 pct., der ikke længere kunne bo hos familie og venner. Endelig nævnes også skilsmisse som en væsentlig årsag – for 25 pct. af de hjemløse kvinder og 13 pct. af de hjemløse mænd. For 7 pct. af de hjemløse mænd var løsladelse fra fængsel en væsentlig årsag til hjemløsheden.” VIVE’s hjemløsetælling 2017
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
9
Hvorfor stiger antallet af hjemløse? Vi ved godt, hvorfor der bliver flere hjemløse. Vi ved også godt, hvordan vi kan gøre noget ved det. Men det kræver en indsats. TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino
Flere og flere mennesker må leve på gaden i Danmark. Hver gang man har talt, har der været flere hjemløse end sidst. Hvorfor gør vi som samfund ikke noget ved det? Hvorfor stopper vi ikke den udvikling? Ved vi ikke hvordan? I hjemløsetællingen 2017 fandt man 6.635 hjemløse personer. Det er en stigning på 8 pct. Siden den forrige tælling i 2015 og en stigning på 33 pct. siden 2009.
2015-2017
2009-2017
+8% +33%
- Kilde: VIVE’s hjemløsetælling 2017.
- Vi ved godt, hvad der virker, siger Lars Benjaminsen, forsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Han står bag utallige rapporter og undersøgelser om hjemløshed i Danmark, og så er det bl.a. ham, der tæller de hjemløse. Det, der virker for langt de fleste, er 1) en bolig, du har råd til, og 2) intensiv social støtte i hverdagen så du kan bo i boligen. Der er også nogle af de hjemløse, der har brug for et egentligt botilbud med støtte fra personale. - I Danmark er det typisk socialt udsatte, altså mennesker med psykosociale problemer, der bliver hjemløse, forklarer Lars Benjaminsen. Psykosociale problemer som misbrug eller psykisk sygdom – ofte en kombination.
Det passer med det, vi i Kirkens Korshær ser på vores varmestuer. Desværre har antallet af psykiatriske sengepladser – modsat antallet af hjemløse – været nedadgående. Der er ofte heller ikke støtte og hjælp nok, når man kommer ud og skal finde ud af, hvordan man lever en almindelig hverdag igen. Når der ikke er hjælp nok, ser Kirkens Korshærs medarbejdere konsekvenserne for i forvejen udsatte mennesker: stress, forværret mentalt helbred, hårdere misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi og dårligt fysisk helbred. Billig-boligmangel
Samtidig er der ikke nok boliger, der er billige nok. - Vi er oppe imod både manglen på billige boliger og de lave ydelser. En ung, der har 5500 om måneden i alt, har ikke råd til at betale ret meget i husleje, siger Lars Benjaminsen. Hvis den unge bruger hele sin indtægt på huslejen, er der i hele Danmark lige omkring 500 ledige almene boliger. Hvis den unge nu også gerne ville spise og kun brugte halvdelen af sin indtægt, falder antallet af ledige almene boliger til 95. Det kan man selv tjekke på www.danmarkbolig.dk. Og antallet af unge hjemløse er da også steget. - For de unge betyder hjemløshed en ekstrem marginalisering. De kan ikke opretholde et socialt netværk, de mister kontakten til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, forklarer Lars Benjaminsen.
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
10
1273 1172
Utryghed er et pres
1014 799
18-24 årige
25-29 årige
Antallet af hjemløse er især steget blandt unge: For de 18-24-årige steg antallet fra 1.172 personer i 2015 til 1.273 i 2017 (9 pct.), og for de 25-29-årige steg antallet fra 799 i 2015 til 1.014 i 2017 (27 pct.). Kilde: VIVE’s hjemløsetælling 2017
Så der skal både boliger og mere social støtte til, hvis vi skal imødegå den stigende hjemløshed, men… - Der er ikke noget fokus på at skabe boliger til lavindkomstgrupperne. Nærmest tværtimod. Det er blevet meget svært for hjemløse og udsatte borgere overhovedet at finde en bolig. Hvis man vil afhjælpe hjemløsheden, er der brug for flere billige boliger, så udsatte borgere kan finde et sted at bo, siger Lars Benjaminsen og konkluderer: - Vi bliver nødt til at se på sammenhængen mellem hjemløseområdet og den generelle bolig- og velfærdspolitik.
En bolig gør ikke en person mindre udsat, men den giver dem et stabilt fundament at stå på, mens de prøver at få styr på deres liv. Hvordan kan du søge job – eller overhovedet varetage et job – hvis du sover på gaden eller på en sofa hos venner og bekendte? Hvordan skriver du dine opgaver og fuldfører en uddannelse, hvis du ikke ved, hvor du kan sove i nat? Boligen er første skridt på vejen. Både for dem på vippen, men også for dem der er blevet hjemløse. Housing First hedder strategien, som Danmark bygger sin hjemløseindsats på, og vi har benyttet os af den siden 2009. Den går ud på at skaffe en permanent boligløsning allerede fra starten af et forløb og samtidig give borgeren en intensiv social støtte. Alligevel er antallet af hjemløse kun steget siden 2009. - Vi kan se, at de, der får tilbud om den intensive sociale støtte gennem Housing First, får det bedre, men tilgangen udfordres af manglen på boliger. Og så er det ikke alle steder, at de får den fornødne støtte, der skal til, for at de får det bedre, fortæller Lars Benjaminsen og fortsætter: - Hvis man vil hjælpe flere ud af hjemløshed, er der brug for en prioritering i kommunerne af at give en intensiv støtte til denne gruppe.
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
11
Stop hjemløshed: Vores ønskeliste til politikerne Antallet af hjemløse stiger. Især blandt unge over 18 år, udlændinge, misbrugere og psykisk syge. Kirkens Korshær og andre frivillige organisationer forsøger at være et alternativ til det barske liv på gaden, men der skal flere ressourcer og nytænkning til, hvis vi vil hjemløsheden til livs. Derfor har korshærsledere fra København, Roskilde, Aalborg, Aarhus, Horsens, Sønderborg og Odense samlet en række idéer og ønsker til vores politikere. TEKST: Rie Helmer FOTO: Massimo Fiorentino, Louise Dybbro, Søren Østerlund og ”Hilsen fra virkeligheden”
Boliger • •
- For eksempel de kroniske misbrugere har brug for omsorgsfulde, stabiliserende steder, hvor de kan bo og være, hvor der er pleje og omsorg og ikke bliver stillet en masse krav. Vi taler om kronisk udsatte mennesker, som det kan betale sig at hjælpe, også rent økonomisk, fordi de så vil belaste systemet mindre. Der vil komme mindre pres på fængslerne, retssystemet og hospitalerne for eksempel. Alle investeringsmodeller viser, at det vil give en besparelse på den samlede samfundsøkonomi, hvis man laver nogle gode tilbud til denne gruppe, men problemet er, at der er tale om forskellige kasser, så
Flere billige boliger Flere relevante bo-tilbud og flere valgmuligheder
det er ikke den samme kasse, der betaler, som efterfølgende får besparelsen. Niels Bjørnø, Aarhus - Der mangler billige boliger. Det kan ikke stå alene, men som det er nu, er det meget svært for mange at finde en bolig, de har råd til. Lene Glaser, København
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
12
Kirkens Korshærs sociale arbejde i Sønderborg har netop åbnet herbergspladser til unge hjemløse. Britt Gaarn-Larsen leder arbejdet.
Mere støtte • • •
• • • - De vil så gerne, men når det endelig lykkes at få en bolig, så magter de ikke de krav, der følger med. Det kan være uoverskueligt at sørge for opvask og rengøring og leve op til egne og andres holdninger til, hvordan et hjem skal være. Det bliver et totalt nederlag, når man ikke formår at leve op til drømmescenariet. Nogle gange har den hjemløse, som får en bolig, kæmpet så længe, at han eller hun klapper totalt sammen, når det lykkes, fordi der endelig er tag over hovedet og fred og ingen fare. Der er ofte brug for rådgivning og hjælp, når hjemløshed er et symptom på andre problemer. Gitte Dueholm, Roskilde
Flere mentorordninger Mere støtte til udsatte familier Mere støtte til børn og unge tidligere og i længere tid – allerede fra folkeskolen og efter, de er fyldt 18 år Kontinuerlig sagsbehandling med den samme medarbejder/kontaktperson Fremskudt sagsbehandling Mere forebyggelse
- Alt for tit kan vi se, at nogen får en bolig, men at det vil gå galt, fordi de ikke har de ressourcer, der skal til for at være i egen bolig. Hvis man har været i misbrugsmiljøet, siden man var barn, er der en stor risiko for, at man ikke har lært de færdigheder, der skal til for at kunne skabe et hjem. Det skal der tages højde for, hvis det skal lykkes. Jonas Jakobsen, Aalborg
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
13
Økonomi •
• •
- For at knække kurven med hjemløsetallet skal der laves en massiv indsats, især i forhold til de unge. Det er ofte dem, der har haft en turbulent opvækst med anbringelse uden for hjemmet og ingen forældrestøtte, som får problemer. Det kræver efterværn og opfølgning, men mange føler sig tabt på gulvet, når de bliver 18 år. Mange unge er også plaget af gæld; det kan være spillegæld, kvik-lån eller narkogæld. Det er flovt og ikke noget, man lige fortæller sin sagsbehandler, når der lægges et personligt budget. Så på papiret kan budgettet se realistisk ud, men virkeligheden er en anden. Det kræver opfølgning, opfølgning, opfølgning, botræ-
Økonomisk hjælp til huslejen og andre basale nødvendigheder, så man undgår at blive sat ud af boligen ved manglende huslejeindbetaling Økonomisk hjælp til udsatte familier, f. eks. til efterskoleophold Afsæt ressourcer, så frivillige organisationer kan lave flere håndholdte indsatser
ning og bostøtte. Hjælp og vejledning til de allermest basale ting: Økonomi, åbne kuverter, E-boks, indkøb, gå ned med affaldet, osv. Der skal gøres noget tidligt, inden det går helt galt. Økonomisk er der jo penge at spare for samfundet og for kommunen ved at yde en tidlig indsats i forhold til de unge hjemløse, inden det kører af sporet. Kirstine Madsen, Horsens
Lige adgang til sundhed •
•
- Vi ser en stigning blandt de meget psykisk syge og stærkt misbrugende. Der er ikke plads i psykiatrien, eller der mangler sygdomserkendelse hos den hjemløse selv. I øjeblikket har vi hver nat hjemløse, fortrinsvis unge, som overnatter udendørs her på matriklen eller i vores vaskerum. Britt Gaarn-Larsen, Sønderborg
Ressourcer til psykiatrien, så der ikke bliver nedlagt sengepladser – tværtimod Kig grundigt på sundhedsområdet generelt, og foretag de nødvendige tiltag, så uligheden indenfor sundhed ikke kommer til at eksplodere indenfor de næste 5-10 år.
- Indimellem er vi nødt til at sende mennesker tilbage på gaden, fordi vi heller ikke kan rumme dem. Og der udgør de en risiko både for sig selv og andre i offentligheden. Jonas Jakobsen, Aalborg
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
14
Generelt • • • • • • • • • • • •
Mere samarbejde med NGO’er Mere forebyggelse En samlet strategi for hele landet, som alle kommuner er forpligtet på Flere praktikpladser og lærepladser Flere jobs til mennesker, som ikke er bogligt stærke Forebyggende foranstaltninger med bedre rådgivning og overnatningstilbud, som ikke bare er fra dag til dag Ikke lukke mindre væresteder Se på det enkelte menneske i stedet for kasse-tænkning Mulighed for selv at vælge sin hjælper, sådan som det er på handicapområdet Gør det mindre svært at få førtidspension Drop fattigdomsydelser, der rammer mennesker, som ikke kan arbejde Tal ordentligt om og til andre mennesker
- Vi har svært ved at hjælpe dem, der kommer fra andre kommuner til os i Odense, fordi hver kommune har sin egen måde at tackle hjemløshed. Der mangler i den grad en samlet strategi for hele landet, som alle kommuner er forpligtet på, så man ikke drukner i digitalt bureaukrati og forskellige regler alle steder. Heinz Wolf, Odense
- Vi kan tænke over, hvordan vi omtaler mennesker i en udsat position. Det er blevet helt legalt at tale ned til og om andre mennesker, og det er uanstændigt. Det er faktisk det mest graverende, synes jeg, at sympatien og empatien daler. Så vi kan gøre noget ved retorikken, alle sammen. Jonas Jakobsen, Aalborg
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
15
Hvad vil politikerne? Her er det overblik, du skal bruge. Vi har spurgt alle partiernes socialordførere, hvad partiets planer og ambitioner er på hjemløseområdet. Her kan du læse deres svar, eller – for de partiers vedkommende, der ikke svarede os – deres tidligere udtalte holdning på området. TEKST: Rie Helmer FOTO: Steen Brogaard
Enhedslisten Enhedslisten vil erstatte den nuværende satspulje med en socialpulje på 550 millioner kroner, som bl.a. skal gå til hjemløse. Desuden skal der skabes bedre rammer for det sociale arbejde, stofmisbrug skal afkriminaliseres, og der skal udvikles en ny socialøkonomisk investeringsmodel, som skal udbredes til alle regioner og kommuner. Enhedslisten foreslår en pusterumsparagraf i serviceloven, som fritager hjemløse for alle sanktioner og rådighedskrav, indtil den hjemløse er blevet tilbudt en bolig og kommet på fode igen. Derudover skal udenlandske hjemløse have et transitrum, som tilbyder overnatning, rådgivning og hjælper hjemløse til at vende tilbage til hjemlandet på sikker vis.
Pernille Skipper
Socialdemokraterne I en kronik fra november 2016 skriver Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, bl.a., at socialdemokratisk socialpolitik hviler på fem principper: • Ønsket om større lighed • strukturelle forbedringer, som kan flytte både menneske og samfund • de fleste mennesker med store sociale problemer har ofte selv haft en dårlig opvækst • ethvert menneske har ansvar for sit eget liv og for at ændre historiens gang • tålmodighed og omsorg er nødvendigt, når man arbejder med mennesker på kanten af samfundet, og man må aldrig give op. Pernille Rosenkrantz-Theil
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
16
Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard siger, at hun bl.a. håber, kommunerne vil være aktive medspillere i at støtte udsatte borgere til at få overskud til at være i deres bolig. - Hjemløse har ikke kun problemer med en manglende egen bolig, de har ofte også store psykiske problemer og er misbrugere. Af den grund kan det være svært at finde ud af at få og bruge den hjælp, som det offentlige kan tilbyde. Det ønsker vi at få øget opmærksomhed omkring, siger hun.
Karin Nødgaard
Desuden mener hun, at der bør kigges på, hvordan man kan lave tværministerielle løsninger og samarbejder.
Venstre Venstre skriver selv om partiets socialpolitik, at forudsætningen for social tryghed er, at enhver, der kan forsørge sig selv, gør det. Videre skriver partiet: Til gengæld har vi et medansvar for de mennesker i vort samfund, der ikke kan klare sig selv, og pligt til at yde ordentlig hjælp. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører uvilkårligt til skel i samfundet. Carl Holst
Alternativet Partiet Alternativet skriver på sin hjemmeside, at hjemløse først og fremmest skal mødes med værdighed og respekt og en indsats, der er præget af fleksibilitet og mening for den enkelte. Blandt forslagene er personlige budgetter, bedre psykiatri og et opgør med kriminalisering af hjemløse.
Torsten Gejl
SF SF’s socialordfører Trine Torp beskrev sidste år partiets pejlemærker, som skal sikre, at mennesker ikke havner i hjemløshed. SF vil bl.a. afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, indføre mere forebyggelse af ensomhed og isolation, sætte større fokus på hjælp til unge, som er i fare for at havne i hjemløshed, og lave en mere sammenhængende og koordineret indsats for den enkelte borger.
Trine Torp
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
17
Radikale Venstre Marianne Jelved, socialordfører i Det Radikale Venstre, har set korshærsledernes ønskeliste til politikerne, som hun mener kan danne grundlag for en drøftelse i Folketingets socialudvalg. Hun siger bl.a.: - Vi har årtiers erfaringer for, hvad der skal til på dette område, så jeg sidder og krummer tæer, fordi vi som politikere allerede sidder og nikker til de ønsker. Vi kan ikke finde på noget bedre, det er den håndholdte, individuelle indsats, der betyder noget, uanset hvilken gruppe af udsatte borgere, der er tale om. Det her er et område, som vi har prioriteret højt i flere år, og vi har investeret mange millioner, bl.a. i princippet om Housing First. Jeg kunne forestille mig, at vi kunne tage ønskelisten og gennemgå den med ministeren og mine kolleger i socialudvalget, så vi punkt for punkt kan se, hvad de politiske svar er på de konkrete ønsker.
Marianne Jelved
Liberal Alliance Liberal Alliance har på deres hjemmeside beskrevet deres forslag til socialpolitik, som bl.a. indeholder et socialt frikort for hjemløse, som regeringen har afsat midler til i en forsøgsordning. Partiet har også en række forslag i forhold til narkotikaområdet, hvor Liberal Alliance mener, at den eksisterende politik på området har slået fejl. Derfor mener partiet bl.a., at indsatsen skal koordineres og effektiviseres, der skal nedsættes et ekspertudvalg og de personlige frihedsrettigheder skal i højere grad beskyttes.
Laura Lindahl
Konservative I forbindelse med fremlæggelsen af aftalen om satspuljen 2018-2021 udtalte børne- og socialminister Mai Mercado: ”Selv om vi godt ved, hvad der skal til for at få borgere væk fra gaden og over i egen bolig, så oplever vi alligevel, at flere borgere havner i hjemløshed. Den tilstrømning skal vi have stoppet, og det kommer denne plan til at hjælpe med. Unge skal ikke ende i hjemløshed, og de, der har boet længe på herbergerne, skal have deres eget hjem og hjælp til at fastholde det. Det er jeg glad for, at partierne bag satspuljen har prioriteret”. Brigitte Klintskov Jerkel
Socialordførerne fra alle partier i Folketinget har fået tilsendt korshærsledernes ønskeliste, men de fleste har enten ikke reageret eller ikke ønsket at medvirke. Hvis de efterfølgende svarer, holder vi jer opdateret på kirkenskorshaer.dk.
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
18
Flere forældre beder Kirkens Korshær om hjælp til mad og tøj. I vores familiestøttende arbejde får udsatte børnefamilier støtte og rådgivning - og fællesskab. Her er der fællesspisning, et lille lyspunkt i en fattig hverdag. Kirkens Korshær driver familiestøttende arbejde syv steder i Danmark – snart otte. Behovet er desværre stigende. Foto: Massimo Fiorentino
Hver fredag synger de før frokost i varmestuen i Ringsted. Medarbejderne synger selvfølgelig for. Foto: Rasmus Adserballe
Også i Esbjerg er der brug for Kirkens Korshær. Foto: Kennet Agerbo
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
Flere hjemløse, flere ensomme, flere børnefamilier har brug for hjælp. Den 26. november samler Kirkens Korshær ind til det sociale arbejde, der desværre kun bliver mere nødvendigt. Her måske 2017’s mindste indsamler. Foto: Massimo Fiorentino
Genbrugsguld. Det er godt for klimaet og for samfundet at give sine gamle ting til genbrug. Kirkens Korshærs 250 genbrugsbutikker finansierer en stor del af det sociale arbejde på vores varmestuer, væresteder og herberger i hele Danmark. Tak til vores frivillige, der driver butikkerne og derved hjælper utallige udsatte mennesker. Foto: Massimo Fiorentino
19
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
20
Fristedet Stubben er Kirkens Korshærs varmestue og herberg i Helsingør. Huset og haven fungerer som fristed for byens udsatte, som her kan komme lidt væk fra dagligdagens udfordringer. Midt i det hele findes to frivillige medarbejdere, som her kaster lys over kompetencer og kartoflers helbredende kraft. TEKST: Rasmus Adserballe
Hvis noget er råddent i Danmark, er det i hvert fald ikke kartoflerne, der dyrkes i jorden ved Stubben, Kirkens Korshærs varmestue og herberg i Helsingør, som huser 11 faste beboere. Faktisk er disse muldklumper en væsentlig grund til, at flere og flere forlader huset på Stubbedamsvej og finder egen bolig. Forklaring følger via to af stedets frivillige kræfter, Kylle og Rolf. - Det er en solstrålehistorie, siger Rolf, som er i begyndelsen af tresserne, og fortsætter: - Græsplænen lå ubenyttet hen, så jeg tænkte, at vi sammen med beboerne på herberget kunne dyrke kartofler og få dem i gang på den måde. Projektet lykkedes, og de har ejerskab for haven. Det, at de bruger tid på noget, der rent faktisk virker, kan få dem til at tænke, at der måske også er andre ting, de kan få til at fungere. Min rolle har været at give dem et fristed, hvor de kunne få nogle succesoplevelser. Det kan give dem selvtillid, og det har de brug for efter så mange nederlag gennem tiden, som har betydet, at de ikke tror på, at de nogensinde skal komme op igen. Kylle på 78 fortæller, at to af drengene fra Stubben også har været med til at lave loppemarked i garagen ved Kirkens Korshærs genbrugsbutik i byen:
- Det har givet dem en mægtig gejst og selvtillid, at de bliver set som kolleger. Det har helt afgjort en betydning for, om folk kommer videre fra Stubben. Dét, at arbejde udenfor huset her, gør, at nogle af dem får mod på at få eget værelse og turde bo der. Se mennesket
Stubbens varmestue gæstes både af mennesker, der har været udsatte det meste af deres liv og mennesker, som har haft en udmærket barndom og opvækst og fået sig en god uddannelse, men som er endt som udsatte. For de frivillige – og for Kirkens Korshær - er netop mennesket i fokus. - Det er vigtigt, at det menneske, man står overfor, føler sig set. Man skal se det menneske, der kommer ind ad døren. Og så skal man lytte! Man skal have antennerne ude, tune sig ind på, om folk overhovedet har lyst til at tale, siger Kylle. Indblikket i brugernes liv kommer drypvis, forklarer Rolf, og fortæller om en beboer, der blev sur over en tabt bordtenniskamp. Manden fortalte, at nederlaget fik ham til at tænke på dengang, han var på børnehjem og også flippede helt ud, når han ikke vandt. Ikke alle er dog lige meddelsomme, men betroelserne har effekt.
TEMA: HJEMLØSE I DANMARK
21
- Jeg bliver ydmyg og taknemmelig over at få den tillid. Det synes jeg er en stor gave, siger Kylle. Når jeg går i seng om aftenen, tænker jeg på fem gode ting – det skal jeg finde hver dag – og jeg har lettest ved at finde gode ting, når jeg har været på arbejde på Stubben. Glæden går begge veje
Stubben viser sig fra sin bedste side.
Mange af Stubbens stamgæster ses ikke længere med familien, som har svært ved at acceptere den situation, deres slægtning er havnet i. Men fællesskabet med de andre har ikke kun en tillokkende kraft på Helsingørområdets udsatte. Også de frivillige har gavn af herbergshyggen. Pensionister har også behov for at være sammen med andre mennesker, pointerer Rolf. - Hvis ikke jeg gjorde noget for at komme ud, ville jeg også være ensom. Brugerne giver også mig kontakt. Rolf har undervist på laborantuddannelsen, og Kylle har bl.a. haft en rådgivningslinje om HIV og AIDS. Rolf er ret ny på Stubben, mens Kylle har været der i 15 år. Ens er de ikke, men Kylle kalder forskelligheden for en rigdom.
Hvis man bedre kan sove udenfor.
- Jeg har været meget begejstret for at møde de ildsjæle, der arbejder her, og for det store fællesskab, vi har fået. Hun slår fast: - Skal man være frivillig i en varmestue, er man nødt til at indstille sig på at være rummelig og tolerant. Det drejer sig ikke om at have indsigt på forhånd, men om de mennesker, man er her for.
Kylle og Rolf.
22
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
At hjælpe hjemløse giver medarbejdertilfredshed Når man som virksomhed samarbejder med Kirkens Korshær, er man med til at forbedre livsvilkårene for nogle af vores samfunds mest udsatte borgere. Hjemløse, psykisk sårbare, ensomme, børn, der lever i fattigdom og udstødte mennesker, der lever et liv i glemsel eller måske endda bag tremmer. Og det sætter sine taknemmelige spor. Både hos dem, der får hjælp og dem, der giver. Men hvad er det, der gør et samarbejde med Kirkens Korshær så givende? TEKST: Maja Einfeldt Molberg
For Lasse Büttner, chefoptiker i Smarteyes i Randers, er samarbejdet med Kirkens Korshær kommet tæt ind på livet.
Rune Jungberg Pedersen, som er kommunikationschef, da han skal sætte ord på det bedste ved samarbejdet:
”Det er den fedeste følelse at hjælpe nogen med et konkret behov! Første gang jeg deltog i en brilleuddeling med Kirkens Korshær, var der en dame, der med stor taknemmelighed gav mig hånden og sagde tusind tak. Det er den eneste julegave, jeg får i år. Det ramte og rørte mig, fordi jeg kunne være med til at give hende den gave og oplevelse”, siger han.
”Det er at besøge varmestuerne og se, hvordan vores donation gør en positiv forskel for rigtige mennesker og ikke bare er et tal på et regneark”.
Kokken Mikkel Nielsen fra MASH, som var frivillig ved den seneste varmestuejulefrokost i Esbjerg via Kirkens Korshærs samarbejde omkring højtidsfrokoster med supermarkedskæden Netto, stemmer i: ”Det var en stor glæde for os at være med og at se gæsterne være så glade for maden og for arrangementet”, fortæller han. Og samme følelser gør sig gældende hos JYSK, som hvert år bl.a. donerer soveposer til udsatte igennem Kirkens Korshærs varmestuer. Her er det også det menneskelige aspekt, der tæller. Om det fortæller
Samhørighed mellem mennesker
Samarbejderne er også med til at trække tråde mellem medarbejderne og de udsatte mennesker i de lokalsamfund, de hjælper. Dette sætter Lasse Büttner ord på: ”Det har givet mig en større fornemmelse for, at alle mennesker kan havne i en sårbar position, hvor de har brug for støtte. Hjemløse kan ikke skæres over én kam. Og vi har gennem tiden udviklet et godt og nært forhold til brugere og tidligere brugere af Kirkens Korshærs varmestuer i Randers. Flere kommer ind i butikken og hilser på, og jeg hilser altid, når jeg møder nogle nede i byen. Det er dejligt!”. At det hænger sådan sammen, er der en god forklaring på. Vi mennesker er nemlig gearet til at være
DE FRIVILLIGE
noget for hinanden. Vibeke Koushede, forsker ved Statens institut for folkesundhed, forklarer det således: ”Det ligger meget intuitivt i mennesker at hjælpe hinanden, fordi det er en måde at knytte sociale relationer på. Og vi er sådan indrettet, at hjernen belønner os, når vi hjælper andre. Det betyder, at vi
23
får det bedre og ofte får mere overskud”. Og følelsen af det overskud udtrykker Lasse Büttner på fineste vis: ”At opleve hvordan et menneske, der ikke har haft ressourcer til at gøre noget ved sit dårlige syn, pludselig kan se igen, kan ikke beskrives. Det føles STORT at få lov at være den, der gør den forskel!” siger han.
Skal din virksomhed være med? Hos Kirkens Korshær er vi stolte af at være formidlere for så fine tiltag og menneskelige relationer. Vi har fokus på, at virksomheder netop er bygget af de mennesker, der er ansat, og vi sætter etik og integritet højt. Vi vælger derfor både vores partnere med omhu og med hjertet. Din virksomhed kan også være med til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark. Enten via enkeltdonationer af beløb eller produkter, som erhvervspartnere eller gennem strategiske samarbejder. For mere information kontakt kampagneleder Maja Molberg på m.molberg@kirkenskorshaer.dk
24
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
Til eftertanke
Det er jo mennesker I den nye bog ”Det er jo mennesker – skæbner fra fængslet” fortæller Ingeborg og Carl Lomholt om deres arbejde som henholdsvis præst og organist ved Statsfængslet i Horsens gennem 30 år. Troen på at vi rummer gode sider uanset onde handlinger og respekten for og kærligheden til mennesker har været udgangspunkt for deres arbejde i fængslet og er det stadig for det frivillige arbejde i Kirkens Korshærs varmestue i Horsens, som Lomholt-parret fik etableret i 1983. TEKST: Rie Helmer FOTO: Poul Struve Nielsen og Allan Andersen
- Det her er hjem for et menneske, måske i mange år, siger Carl Lomholt og peger på fotoet af en fængselscelle på forsiden af bogen ”Det er jo mennesker”. Han fortsætter: - Men til forskel fra vores andres hjem, hvor vi kan trække os tilbage og være i fred, så skal beboeren her altid være forberedt på, at hans hjem kan være gennemrodet, mens han har været på arbejde, eller at han pludselig skal kropsvisiteres. I alle andre hjem skal der en dommerkendelse til, hvis nogen skal ind og rode i ens ting. Men i fængslet er man hjemløs på flere måder. Mange mister også kontakten til det hjem, de havde uden for fængslet, mister kontakten til familien. Der var det vores opgave at forsøge at bygge bro. Ingeborg Lomholt nikker. For nylig blev hun spurgt, hvad det tungeste ved arbejdet som korleder og organist i fængslet havde været: - Der svarede jeg, at det var, når jeg havde haft en dejlig tid med en fange i musikkens frihed, og så
skulle jeg aflevere ham i cellen efterfølgende. Jeg skulle sende ham hen til det rum. En seng. Fire vægge. Stol og bord. Intet andet. Det var rigtig svært! Efter alt det, vi lige havde oplevet sammen, skulle han derind, og jeg skulle låse døren, udefra. Jeg selv kunne gå ud i friheden og efterlod jo ham i ingenmandsland. Tremmer og tilgivelse
Interviewet foregår i kendte rammer for Carl og Ingeborg Lomholt, i et mødelokale i det tidligere Horsens Statsfængsel. Efter lukningen af fængslet i 2006 er der i dag museum, men meget ligner stadig sig selv, og de to tidligere ansatte færdes hjemmevant både på de lange gange med tunge tremmeporte og i kirken, det eneste rum uden tremmer for de buede vinduer, som sidder højt oppe og lader lyset slippe ind i det højloftede lokale. Netop kirken var et frirum for de indsatte, og mange bad også om en samtale med præsten, selv om
TIL EFTERTANKE
de i udgangspunktet ikke var troende. Særligt en situation husker Carl Lomholt tilbage på. En mand, som havde begået et drab, og som var så fortvivlet over det. - Han skulle have fat i mig, én af de få, han havde tillid til i fængslet, i en fart. For han havde brug for at høre om tilgivelse. Han vidste godt, hvad han havde gjort, og nu skulle han have noget, han på trods af det kunne leve videre på. Siden tilgav hans datter ham også. Hun sagde til ham, at for hende var det hans misbrug og ikke ham, hendes far, som havde begået drabet. - Det var hendes udtryk for tilgivelse. Musikalsk frihed
Både Carl og Ingeborg Lomholt er gennem årene kun blevet bekræftet i, at fængselsindsatte er mennesker med flere sider, både gode og dårlige, lige som alle os andre. - Det at lave musik med et andet menneske, det viser en ny side af det menneske. I offentligheden var fangerne jo kun kendt som ”ham, der har gjort det og det”. Og ind i mellem var handlingen, som fangen blev straffet for, da også noget af det mest modbydelige. Men med musikken prøvede jeg at få fat i det, der også var i den mand. Noget smukt og stærkt. Det har jeg tit følt, var vigtigt, siger Ingeborg Lomholt.
25
For hende betød forbrydelsen intet for det musikalske samarbejde. -Jeg lod andre om at dømme. For mig var det de overraskende musikalske muligheders land. Det var jo altid spændende, om der pludselig var en imellem, der virkelig havde musik i blodet. Hun uddyber: - Musikken kan så meget. Den kan hjælpe, give deprimerede et løft. Den gør ingen forskel på mennesker, og den overskrider grænser. Musikken har en særlig klangbund i et fængsel, forklarer Ingeborg Lomholt, som under sit studie skrev feltstudierapport om at synge med de dømte, og som lige før fængslet lukkede, udkom med en CD, hvorpå fangekoret synger. Overskuddet fra CD’en går til SAVN, en forening for børn af de indsatte. Carl Lomholt har også sørget for, at mennesker uden for fængslet kan få et indblik i, hvad det vil sige at være frihedsberøvet. Bl.a. med udgivelsen af en samling fængselsprædikener med titlen ”Ikke på vilkår”. - For dét er budskabet, forklarer han. – Den betingelsesløse nåde. Fanger er så vant til, at alting, f.eks. løsladelse eller muligheden for udgang kun sker på visse betingelser, hvis der er særlige grunde. Men Guds nåde er betingelsesløs for os alle. Den er netop ikke på vilkår, siger Carl Lomholt.
Varmestuen i Horsens
Læs mere
Carl og Ingeborg Lomholt var initiativtagere til Kirkens Korshærs varmestue i Horsens, som blev etableret i 1983, og som de stadig besøger en gang ugentligt. Ægteparret Lomholt oplevede nemlig, at de løsladte fanger meget ofte ikke havde et sted at tage hen, men endte på druk og tilbragte natten i detentionen. Med varmestuen fik de et sted at tage til, når deres afsoning var slut.
Bogen ”Det er jo mennesker – Skæbner fra fængslet” er skrevet af journalist Dorte Kvist i samarbejde med Carl & Ingeborg Lomholt og udgivet på forlaget Eksistensen.
KORSHÆRSBLADET | NR. 3 | 2018
26
Kort nyt
Billedtekster
Danmarks Statistik indikerer fattigdom VK-regeringen afskaffede i 2015 Danmarks officielle fattigdomsgrænse med begrundelsen, at en sådan grænse ikke kunne bruges til noget. Det er ikke en grænse, men Danmarks Statistik er nu begyndt at arbejde med fattigdomsindikatorer. For at følge med i, om Danmark lever op til sine internationale tilkendegivelser i forhold til bl.a. fattigdom her i landet, har Danmarks Statistik i deres arbejde indført indikatorer på fattigdom. De tager udgangspunkt i, hvor lav ens indkomst er, hvilke muligheder man har for at købe det, man skal bruge, og hvordan man selv oplever sin situation.
Indikatorerne viser bl.a., at der er 227.000 mennesker i Danmark, der lever i fattigdom.
50.000 danskere i job er fattige Det skal kunne betale sig at arbejde, hedder det fra politisk side. For 50.000 danskere har et job ikke betalt sig – de lever nemlig stadig i fattigdom trods den faste indkomst. Det viser beregninger, som Danmarks Statisk har udarbejdet på baggrund af de nye fattigdomsindikatorer.
Bliv en del af fællesskabet Vi har altid brug for frivillige, der vil være en del af fællesskabet i vores butikker eller varmestuer over hele landet. Hvis du har lyst til at møde os, så skriv til frivillig@kirkenskorshaer.dk.
Alle mennesker er noget værd Den 26. november samler Kirkens Korshær ind til det – desværre – nødvendige sociale arbejde på vores væresteder rundt om i Danmark. Læs mere på www. danmarkmodfattigdom.dk.
KORT NYT
27
KORSHÆRS BLADET
Gavebrev til fordel for fattige og udsatte mennesker i Danmark Har du årligt givet Kirkens Korshær større gaver eller påtænker du at gøre det, kan du med fordel tegne et gavebrev. Med et gavebrev forpligter man sig til at give en bestemt gaveydelse hvert år i mindst 10 år. Til gengæld er hele beløbet fradragsberettiget. Man kan maksimalt få fradrag for op til 15% af den personlige indkomst. Gavebreve giver Kirkens Korshær mulighed for at planlægge arbejdet lidt ud i fremtiden, fordi vi ved at pengene kommer ind. Det betyder, at vi altid kan igangsætte nødvendige indsatser for at hjælpe fattige børnefamilier, hjemløse, ensomme og andre udsatte mennesker. Kontakt os på 33 12 16 00 eller kk@kirkenskorshaer.dk, hvis du ønsker at oprette et gavebrev.
Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.) Redaktør Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer. Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8127 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen
Husk, at alle kan få fradrag for gaver op til 15.900 kr. (2018) om året. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter Kirkens Korshær din donation til SKAT.
Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 3/2018 blev afsluttet den 8. august 2018 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk
Også den hjemløse der må sove på gaden