Korshærsblad #4 2018

TEMA: ENSOMME DANMARK | NR. 4 | VINTER 2018-2019

KORSHÆRS BLADET ”De ser, at de er anderledes” Børn af fattige forældre har brug for et sted at være normale

Se den hjemløse i øjnene Det værste, man kan gøre, er at ignorere et menneske

Ensomheden undergraver solidariteten ”En tikkende bombe under velfærdssamfundet”

Indhold TEMA: ENSOMME DANMARK

3 I Leder 4 I De børn har set mere, end du og jeg nogensinde kommer til 7 I Danmark er ensomt 8 I Unge finder et fristed i varmestuen 10 I Forestil dig aldrig at få et smil 12 I Problemet med ensomhed 15 I Julen er for de andre 20 I Landsindsamling 22 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

LEDER

3

Forladt og alene Forladt og alene/danser cirkusprinsessen rundt./ Går i stå på sin line…

Linedanseren må ikke gå i stå. Der skal være bevægelse hele tiden, en lille bevægelse for at holde balancen. Når man går i stå, falder man. Og det er skamfuldt at falde.

Forladt og alene betyder ensom, og ensomhed er farlig. Har vi ikke nogen at støtte os til, mister vi balancen. At være ensom er også skamfuldt. Det er desværre stadig meget aktuelt, hvad jeg skrev i Korshærsbladet for tre år siden om ensomhed:

hvert fald. Hverken samfund eller familie er som en selvfølge tilstede for at gribe os, når vi falder, og rejse os op og støtte os.

”For det må jo være mig, der er noget i vejen med, når alle de andre tilsyneladende er glade og udadvendte, i bevægelse og i balance.”

Det skaber angst og utryghed, at det er sådan. Men heller ikke angst og utryghed må vi vise frem. Derfor vender vi det indad. For det må jo være mig, der er noget i vejen med, når alle de andre tilsyneladende er glade og udadvendte, i bevægelse og i balance.

Helle Christiansen

Vi kan redde linedanseren ved at sænke linen, så vi kommer i øjenhøjde med hinanden. Og så kan vi holde hinanden i hånden.

Chef for Kirkens Korshær

”Vi danske kan springe ud som hvad som helst i retning af køn og seksualitet. Skabene springer op på stribe. Men at springe ud som ensom – det er næsten mere, end et menneske kan magte. Hvem skal man også springe ud over for? Som ensom har man i sagens natur ikke nogen at springe ud for og til.”

Som linedanseren må vi ikke falde, ikke miste momentum, bevægelse. For der er måske ikke nogen til at gribe. Det kan vi ikke være sikre på i

Det gør Kirkens Korshær hver dag.

Vi hjælper mennesker ind i fællesskab, for vi vil selv gerne være i fællesskab. Vi støtter mennesker i den balance, som livet kan kræve, skrøbeligt og forsigtigt kan vi mødes, dér hvor vi nu engang er som mennesker. Forskellige, men også ens i bund og grund i vores håb og drømme.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

4

”De børn har set mere, end du og jeg nogensinde kommer til” Socialt udsatte børn har savnet et fællesskab, hvor de kan være sig selv, blive mødt i øjenhøjde, knytte bånd til ligesindede og få konkret, men afgørende hjælp til at færdes friere i livet. Mød tre af Kirkens Korshærs børne- og ungdomsklubber her.

TEKST: Frederikke Lett FOTO: Massimo Fiorentino

Børn, der bliver mobbet, føler sig forkerte, er ensomme, føler sig mærkelige eller føler sig udenfor. Børn vælger ikke at blive født ind i svære livsomstændigheder. Men de har brug for at blive set og mødt, som dem, de er, opleve nærvær, forståelse og respekt.

Mærke, at der findes mennesker i tilværelsen, der gerne vil hjælpe eller bare lytte. Holde den lille hånd et øjeblik, mens de tager livtag med en tilværelse, der ikke er startet der, hvor solen altid skinner.

Flere steder i landet har Kirkens Korshær etableret klubber til børn og unge for at skabe et rum, hvor børn kan komme og være sig selv. Et sted, hvor de bliver mødt lige der, hvor de er i livet, hvor de kan tale frit med voksne og hinanden om de svære ting og finde en plads i et fællesskab.

Det er børn fra familier med store problemer. Nogle er kendt fra deres forældre, der kommer i varmestuerne. Men der er også børn, der kommer af sig selv, eller hører om klubberne fra kommunen, for hvor går børn hen, hvis de ikke har ressourcerne til at være en del af det etablerede fællesskab? Klubberne fortæller så respektfuldt om deres brugere, at man næsten kan glemme, at ”de børn har set mere, end du og jeg nogensinde kommer til”, som leder af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg, Lene Højland Laursen, siger.

Ikke som de andre

I Aalborg startede klubben for tre et halvt år siden ud fra en forståelse for børnenes blik på verden.

- Når barnets forældre er udsatte, betyder det gen-

TEMA: ENSOMME DANMARK

5

I fællesskabet kan børnene glemme hverdagens problemer og have det sjovt med andre børn, der forstår dem.

nem barndommen, at de har en stærk bevidsthed om, at de ikke er som andre familier, at de ikke har det, som andre familier har, og at de ikke kan de samme ting, som andre familier,” forklarer Lene Højland Laursen og forsætter: - Det kan give sig udslag på mange forskellige måder.

Det kan være, at man ikke holder fødselsdag, at man ikke kommer med til fødselsdage, fordi man ikke kan købe en gave og derfor ikke kan få sig selv til at gå med. Så begynder man at sakke bagud socialt, det bliver en ond spiral, hvor mange til sidst oplever ensomheden. Lige så stille bliver børnene lukket ude fra det almindelige fællesskab.

- Vi tilbyder et fællesskab, som børnene kan være sig selv i, med de historier, de nu engang bærer på.

De kommer fra de er 11-12 år op til 20 år og møder andre børn, som også har noget at bakse med. Børnene får en plads, de får venner, de får lov til at blive set. Det er helt basalt og banalt, for alle mennesker vil gerne ses og have en plads, fortæller Lene Højland Laursen og forklarer om den forgangne varme sommer: Børnene var i parken for at spille rundbold, og så pludselig var der en, der råbte: ”Jeg vil på hold

med dig!” … og det er præcis det, vores fællesskab kan, at børnene oplever følelsen af endelig at være den, der bliver valgt.

Et trygt fællesskab

Klubben i Aalborg, som har 15-20 børn ad gangen, fandt hurtigt ud af, at børnene var mere end almindeligt kompetente i forhold til voksenting. De fleste kunne f.eks. lave mad, hvorfor man satte fokus på at lade børnene være børn, have det sjovt og mærke sig selv.

- Det er børn, der er gode til at mærke, hvordan andre har det. Her skal de mærke sig selv, forklarer Lene, der dog også understreger, at klubben hjælper konkret med lektier, med vinterfrakker og konfirmationskjoler eller besøger efterskoler.

På Christianshavn har de to klubber. En juniorklub for de 6-9-årige, som har eksisteret i et år og en ungeklub, for de 10-16-årige, der har eksisteret i to år. Personalet på Christianshavn oplevede præcis som Aalborg, at der var nogle børn, der havde behov for at finde et fællesrum. Børnene var kommet som små med deres mødre, men havde i høj grad brug for

6

deres eget rum.

- Det, vi oplever, er, at vi giver dem et fællesskab, de er trygge i. Her møder de andre børn, der har udfordringer ligesom dem selv, fortæller leder Ingrid Flye.

Mestre socialt samvær

Klubben hjælper målrettet børnene med at gro over til det voksne liv.

- Vi hjælper dem med at mestre livet, og det gør vi ved at lære dem en masse små praktiske ting, så de kan færdes bedre i verden. Det kan f.eks. være at få unge drenge til at vaske hår og rense negle, når vi er i svømmehallen, eller lære at spise et fællesmåltid – for hvad vil det egentlig sige at være høflige og ordentlige?

Alene på de to år, der er gået, har Ingrid Flye oplevet en kæmpeudvikling ved fællesmåltiderne.

- I starten var alt kaos, men for nylig spiste jeg sammen med de 12 unge, hvor de spurgte hinanden, hvordan dagen var gået, og bød fadene rundt.

Det kan lyde som selvfølgeligheder for andre mennesker, men er det ikke for de børn.

- Vi prøver at gøre dem robuste, blandt andet melde dem til nogle aktiviteter og finde erhvervspraktik til dem.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

< vHer er børnene velkomne

I Herning startede de deres børneklub for ca. tre år siden med 8-12 børn for at bevare nærheden. Børnene er 10-16 år - og også her gælder det om at bryde nogle hierarkier ned og lade børnene opleve sig selv i andre roller.

- De får lov til at være sig selv og oplever, at der er nogen, der gerne vil have dem, som de er, fortæller leder, Mette Fink Møller: - En dreng fra Syrien kom, fordi omgangskredsen var træls i hans skole. Der blev hele tiden talt grimt, og han ville gerne snakke ordentligt og ikke tale indforstået, og derfor havde han også bare lyst til at være her alene uden sine venner fra skolen.

Også i Herning oplever klubben børnenes behov for det særlige rum: - Det handler om at blive set. Få fornemmelsen af, at de er velkomne. Mange af dem har ikke tillid til lærere og har ikke tilknytningspersoner. Hos os oplever de respekten for dem, de er. Det er måske nok det vigtigste, man kan give et menneske: møde det, hvor det er.

Udsatte børnefamilier kan få støtte og fællesskab i hverdagen hos Kirkens Korshær ni steder i landet.

TEMA: ENSOMME DANMARK

7

Danmark er ensomt Cirka 350.000 danskere føler sig ensomme, ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed. Antallet har været stigende siden i hvert fald 2010.

Udsat ensomhed

Ensomhed kan ramme alle, uanset indtjening, uddannelse, social status osv. Men socialt udsatte lader til at være meget ramt af ensomhed.

I hvor høj grad føler du dig ensom?

(Andel der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”)

Kilde: Fællesskabsmålingen, 2017, TrygFonden og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

3% af flertallet

35% af risikogruppen

86% af de socialt udsatte

Ensomhed skader

Sociale relationer har både betydning for menneskers fysiske og psykiske helbred. Det viser Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2017: Fællesskab

Ensomhed

Personer med stærke sociale relationer har oftere et bedre helbred, bliver sjældnere syge og kommer sig hurtigere over sygdom end personer med svage sociale relationer.

Ensomme mennesker har en øget risiko for bl.a. forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom og for psykiske lidelser og dødelighed sammenlignet med personer med stærke sociale relationer.

Ensomhed er relateret til ca.

2.200 dødsfald årligt - dvs.

4 % af alle dødsfald i Danmark. Ensomme mennesker lever gennemsnitligt seks måneder kortere end mennesker, der ikke er ensomme.

”Karakteren og typen af sociale relationer har været under forandring de seneste årtier. Dette skyldes blandt andet ændrede familiemønstre, den teknologiske udvikling, herunder udviklingen af de sociale medier, samt et arbejdsmarked, hvor mange gør brug af fleksible arbejdstider, og hvor flere arbejder hjemme.”

Den Nationale Sundhedsprofil, 2017, Sundhedsstyrelsen

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

8

Unge finder et fristed i varmestuen Der er en stigende fattigdom blandt unge, som mistrives som aldrig før. De unge vandrer på en smal sti. Der skal ganske lidt til at falde udenfor og falde dybt. Kirkens Korshærs varmestuer melder om flere unge, der tjekker ind for et måltid mad og et fællesskab.

TEKST: Frederikke Lett FOTO: Massimo Fiorentino

Noget er markant forandret i disse år. Engang var det mest ældre, der mistede grebet om tilværelsen, men nu når de unge slet ikke at finde fodfæste i livet, før de er hægtet af. På varmestuen i Slagelse melder de om en stigning på 10 pct., siden de flyttede til nye lokaler i 2016. Man skal være over 18 år for at komme på varmestuen, og de, der lige er fyldt 18, begynder at dukke op.

- Jeg vil tro, at der er flere, der ikke kommer i uddannelse og flere, der ikke kommer i job. De, der kommer her, har enten et misbrug, eller har været tilknyttet psykiatrien. Det er dog ikke alene de forhold, der gør, at unge ryger uden om systemet.

Det er også noget så basalt som at skulle forholde sig til den digitale verden og så en oplevelse af, at der generelt mangler fællesskaber for de unge, fortæller den daglige leder, Hanne Pedersen.

Der skal ikke meget til at havne på den forkerte side af det etablerede fællesskab. Stine er en ung pige, der kommer hos Kirkens Korshær. Uden særlig mange tænder i munden og med en hue, der er trukket ned over hovedet, fortæller den unge kvinde en

De sidste par år er der begyndt at komme flere unge på Kirkens Korshærs varmestuer.

historie om talevanskeligheder, vrede, sensitivitet, stoffer, alkohol, psykiatri, politi, vold, indlæggelser, selvmordsforsøg, depression og angst – så voldsom en historie, at man ikke forstår, at den 25-årige forsat er i live.

Deroute

Stine havde en normal barndom med søskende og gode støttende forældre. Hun blev født med en talevanskelighed, som fra begyndelsen fik hende til at føle sig anderledes. Fra 7. klasse begyndte hun at pjække og slås, drikke og ryge smøger. Et ulmende oprør havde banet sig vej i den unge pige. Hun var sensitiv, følte sig misforstået på grund af sine talevanskeligheder. Derouten startede egentlig med det: at føle sig anderledes, ikke at blive set for den, man er.

Stines frustrationer tog til: - Der skete et twist inde i mig, jeg følte at hele verden var imod mig.

Med nød og næppe fik hun sin 9. klasses eksamen, alt imens alkohol og stoffer fyldte mere og mere.

Mens Stine fortæller sin hårrejsende historie om et

TEMA: ENSOMME DANMARK

9

Mennesker har brug for fællesskaber. Flere steder i Kirkens Korshær er fællesspisning et samlingspunkt.

system, der læser en ung pige forkert, om skiftende sagsbehandlere, om kærester med store misbrug, om vold og vrede – gemmer pigen også på en stærk livsvilje. Igen og igen aspirerer den unge pige til drømmen om et normalt liv, alt imens den selvdestruktive livsstil tager over. Stines liv begynder først at vende, da hun møder en misbrugskonsulent, som lytter oprigtigt til hende, og langsomt lukker hun ham ind.

derne løst. Jeg kan blive meget primitiv.

Til sidst står hun på gaden, sover i shelter og falder om på plænerne om natten i branderter.

Fristed

Vrede

Ved et besøg på kommunen får hun spisekuponer til Kirkens Korshærs varmestue.

- Min kæreste og jeg havde hørt, at varmestuen var for tabere og alkoholikere. Min krop var på det tidspunkt begyndt at kollapse, og vi vidste, vi måtte gøre noget.

- Jeg følte aldrig, systemet havde lyttet på mig.

Endelig var der en, der spurgte: hvordan har du det? Hos ham kunne jeg åbne et vindue ind til min smerte.

Det var ham, der lærte hende at sætte ord på følelser.

- Hvis jeg kom og sagde: Jeg har slået på min kæreste, spurgte han mig altid: ”Hvad gjorde dig vred?”

Han forstod, at jeg ikke kunne rumme den vrede, alle de følelser, jeg havde indvendigt.

Varmestuen bliver et fristed for de to forelskede mennesker. Da parret skal giftes, bliver det også varmestuen, der holder deres bryllup som en overraskelse. De lægger alkoholen på hylden og har været clean i næsten et år.

- Jeg er i gang med en proces og ved at udvikle mig.

Derfor er det godt at have varmestuen. De har givet mig rum til at være mig selv og ladet mig være en del af et fællesskab.

Stine eksploderede på kærester, på autoriteter, på et tidspunkt trak hun endda en kniv.

- Man skulle ikke kigge forkert på mig – så sad hæn-

Stine er ikke hendes rigtige navn.

10

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Forestil dig, aldrig at få et smil I et samfund, hvor præstationsræset er stigende, er socialt udsatte sat udenfor, de overses, ignoreres. I varmestuen er der fællesskab, fortæller medarbejderne, der til hverdag ser konsekvenserne af udsatte menneskers ensomhed og isolation.

TEKST: Frederikke Lett FOTO: Massimo Fiorentino

Forestil dig at sidde på gaden. Forestil dig, hvordan det er, hver evig eneste dag at blive mødt af mennesker, der forsøger at undgå dit blik og din tilstedeværelse. Hvad mon det egentlig gør ved et menneske i længden? Gitte Dueholm har været ansat i 13 år på Kirkens Korshærs varmestue i Roskilde og påpeger det, de fleste mennesker kommer til at gøre af uvidenhed:

det er mascara og slankeprodukter, der er ekstra alarmer på i supermarkeder?”

- Vores brugeres oplevelse kan sammenlignes med det, man hører, at handicappede mennesker oplever.

Når de viser sig i gadebilledet, oplever de et samfund, der kigger væk. De får aldrig øjenkontakt med nogen, hvilket grundlæggende er det værste, man kan gøre: ignorere et menneske. Så er det bedre at spørge, hvorfor ser du sådan ud. Eller bare hilse på.

- Her kan de rende op til købmanden eller bringe mad op til de syge. Vi får alle selvrespekt af at kunne byde ind med noget. Jeg ved godt, vi ikke er ligestillede, for jeg har et andet liv, men vi er ligeværdige som mennesker, understreger Gitte, der i starten af sit virke havde fokus på praktiske ting som mad og bad, men henover årene har ændret fokus.

- Det vigtigste er fællesskabet. At der er nogen, der savner en, at der er nogen, der kalder på en, at der er nogen, der laver en lagkage på ens fødselsdag.

For nylig spurgte Gitte Dueholm en konfirmand om, hvordan hun reagerede på hjemløse, og konfirmanden svarede: ”Jeg går en stor bue udenom, for mine forældre siger, de kan være farlige.”

Gitte var ved at lette fra stolen over den udtalelse: - Hvis vi stadig tænker sådan, kommer vi aldrig videre. Da én nævnte, at de også stjal, tog fanden ved mig, og jeg spurgte: ”Hvordan kan det være, at

- Vi har behov for at sætte dem i bås og stigmatisere dem. Når man som menneske ikke kan give noget til andre, føler man ikke, man er en del af fællesskabet.

I varmestuerne bliver de en del af et fælleskab:

Gitte Dueholm fortæller også om et vist opgør med do-good-tendensen i samfundet, specielt her op til jul: - Jeg kan godt få det lidt sådan: ”ja, ja fint nok – men hvad med resten af året?” Det er jo fantastisk,

TEMA: ENSOMME DANMARK

11

at der er mange mennesker, der gerne vil hjælpe.

Men vi kan faktisk også blive kvalt i godhed, og nogle gange tager hjælpen udgangspunkt i, hvad andre synes ville være godt – ikke i den, der skal have hjælpen.

- Socialt udsatte er heller ikke en handelsvare. Det kan godt provokere mig, når folk ringer ned, fordi de juleaften vil give et måltid mad til en, men hvis der står syv, hvem skal jeg så hjælpe?

Leder Ellen Birgitte Jensen fra varmestuen i Silkeborg fortæller, at ensomhed og isolation blandt deres brugere er blevet et stigende problem. De allermest udsatte er så udsatte, at de ikke kommer ud af deres boliger.

- Vi oplever, at de ikke engang har overskud eller energi til at komme herned, forklarer hun.

Og hvis brugerne ikke kommer derned, hvordan skal de så føle, at de er en del af noget som helst. Ensomhed kan være så invaliderende. Derfor har vi en medarbejder, der har en opsøgende funktion.

Det er utroligt, hvor meget en opringning til en bruger med ordene ”er du ok?” betyder. Er der virkelig nogen, der lægger mærke til, at jeg ikke kommer? Er der overhovedet nogen, der ser mig?

Jeg har aldrig travlt med noget. Hvem har travlt med mig?

I varmestuen bruger de tid på at snakke om, hvem de ikke har set i lang tid, og Ellen Birgitte bemærker, hvordan vi lever i et hårdt præstationsræs: - Alle skal være bedst og snakker sig selv til døde i en selvudvikling. Det bliver et projekt om at blive en bedre udgave af sig selv. Vi mangler det, at bare være os selv i et fællesskab. På Allehelgens Aften mindes vi i varmestuen de døde. Det gør indtryk, at vi sidder og taler om dem, der ikke er her mere, og bliver rørte, når vi husker deres finurligheder.

Alle hernede vil blive mindet en dag, for alle har en værdi som menneske.

I varmestuen bliver man set.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

12

Problemet med ensomhed kets M en n e s r d i svæ forbrug

E m pa t forsv ien i n d er

En tikkende bombe

TEKST: Martha Madsen FOTO: Claudia Lewetzow

Socialpsykologen: Hvem vil være ven med den ensomme?

Det er ikke så mærkeligt, at vi bliver mere og mere ensomme i Danmark, mener socialpsykolog Torben Bechmann fra Københavns Universitet.

- Vi tænker forbrugsværdi om hinanden – hvad får jeg ud af det her forhold?

Vi er gået fra at have venner til at have netværk.

Andre mennesker skal kunne gøre noget for os for at have værdi – ligesom vi skal kunne gøre noget for andre for at have værdi for dem.

Nogle gange er ensomhed forbigående, andre gange er den invaliderende.

Ifølge Torben Bechmann så plejede vi engang at være udadreagerende, når vi havde det skidt – vi råbte og slog. Og uanset hvor uhensigtsmæssig den opførsel var, så prøvede vi da at gøre opmærksom på

vores smerte over for andre mennesker.

- Men i dag er kriminalitet og den slags udadreagerende adfærd faldende. Til gengæld er indadvendt adfærd stigende – angst, spiseforstyrrelser, selvmord, selvskade. Der er et eller andet galt. Danskerne har ondt i livet, men de opfører sig diskret om det. De råber ikke højt, for de vil ikke gøre opmærksom på, at de ikke lever op til nutidens succeskriterier.

Smerten vendes indad, fordi vi ikke har nok værdi for andre.

- Ingen skilter med deres ensomhed, for hvem vil være ven med den ensomme?

Vi gemmer det, der ikke er godt nok. Vi gemmer os for hinanden, bliver mindre ægte, mindre hele. På den måde bliver ensomhed et symptom på det, der er galt med samfundet...

I hvor høj grad føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

(Andel der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”)

Kilde: Fællesskabsmålingen, 2017, TrygFonden og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

6% af flertallet

32% af risikogruppen

57% af de socialt udsatte

TEMA: ENSOMME DANMARK

13

Flere føler sig ensomme. Trods lovsangene om internettets og sociale mediers demokratiserende evne til at forbinde os med mennesker over hele verden, trods hygge, lykke og lav ledighed, så føler danskerne sig mere og mere alene. Vi er sociale dyr, der ikke får dækket vores behov for nærvær gennem de allestedsnærværende skærme, og vi lever tristere og dør tidligere af det.

Men ensomhed er ikke kun et problem for den enkelte. Hele vores samfund kan krakelere som konsekvens af vores ensomhed.

Samfundsforskeren: Vi mister evnen til empati Ensomhed er ikke bare et individuelt problem, mener sociolog Anders Petersen fra Aalborg Universitet.

- Vi har etableret forudsætninger i tiden, hvor ensomhed kan florere. Vi har skabt et samfund, der sætter pris på individets præstationer, ikke fællesskabets.

Vi hylder individet og dets præstationer, men relationer kræver i sagens natur andre mennesker. Hvis du ikke er i arbejde, ikke er sund og i form og har et godt netværk, er du bare ikke særlig attraktiv for andre i det samfund, vi lever i i dag. Så du bliver ikke hørt, ikke hjulpet, ikke anerkendt. Du er udenfor.

præmis er, at alle deltager aktivt, så skal vi også skabe muligheden for, at de kan det. I dag skubber vi i stedet mennesker ud, hvis de ikke passer ind i præstationssamfundet.

Hvis de ikke kan arbejde fuldtid, har et godt helbred, en god økonomi, er de ikke ønskede. Vi som samfund anerkender simpelthen ikke det, der er anderledes, vi kan ikke se værdien i det. At vi har fokus på individet betyder nemlig ikke, at vi hylder det forskellige. Individet skal være lige som de andre individer.

- Vi må ikke lukke os om os selv. Så mister vi evnen til at forstå og værdsætte det ”anderledes”. Så mister vi evnen til empati.

Så bliver fællesskabet kun for dem, der er ligesom os. De andre må klare sig selv…

- Det er et demokratisk problem. Hvis demokratiets

I hvor høj grad har du tillid til, at du kan få den hjælp og service, du har behov for, fra kommunen?

(Andel der svarer ”i mindre grad” eller ”slet ikke”)

Kilde: Fællesskabsmålingen, 2017, TrygFonden og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

15% af flertallet

39% af risikogruppen

53% af de socialt udsatte

14

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Vi har ikke venner, vi har netværk. Men hvornår kan man så være et helt menneske med tvivl og fejl, hvis man altid skal have nytteværdi for andre?

Formanden: Ensomhed er en tikkende bombe Flere må i stigende grad klare sig selv. Dem med en dårlig økonomi, psykisk sygdom, et misbrug eller en opvækst med omsorgssvigt. Socialt udsatte er netop meget afhængige af samfundsfællesskabet. De kan ikke trække på deres netværk, betale for et privathospital eller forsikre sig mod ulykker. Derfor rammer den stigende ensomhed socialt udsatte dobbelt, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

- Mange socialt udsatte føler sig hægtet af samfundet. F.eks. ved vi, at mange har mistet tilliden til, at de får den hjælp fra det offentlige, som de ellers har ret til og brug for. Men først og fremmest ved ikke at blive set, anerkendt og respekteret som menneske.

Samfundsfællesskabet har smækket døren i. Mens bedrestillede hvidvasker, bedrager og sender i

skattely for milliarder, skal den socialt udsatte stå skoleret for en socialrådgiver, der måske alligevel ikke kan hjælpe. Den manglende tillid skaber og forstærker en ensomhed, der isolerer os fra hinanden.

- Sammenhængskraften består i, at vi vil hinanden.

Bryder den sammen, krakelerer solidariteten.

Vi har i Danmark haft et offentligt fællesskab, der hjalp alle, uanset status. Men det fællesskab er baseret på en tillid, der er for nedadgående, ifølge Jann Sjursen.

- Det er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. For når almindelige mennesker mister tilliden til det offentlige, til SKAT, til politiet, til folkeskolen, så hytter vi let vores eget og flytter fokus fra det store fællesskab til det lille nære fællesskab, familie og venner, der selvfølgelig også er vigtigt. Men det store fællesskab er afhængigtigt af blikket og solidariteten med dem, vi ikke kender.

TEMA: ENSOMME DANMARK

15

Julen er for de andre Der er mennesker i Danmark, der har et hul i sjælen. Ensomheden gnaver. I Sct. Nicolai Tjenesten skal de ikke redde folk, de skal bare være til stede i deres liv. Fylde det hul i sjælen for et kort øjeblik. Det kan såmænd være redning nok.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Massimo Fiorentino

Hjerternes fest er godt i gang, nu hvor julen nærmer sig. Familie, glæde, hygge. Det mærker de bare ikke meget til i Sct. Nicolai Tjenesten, Kirkens Korshærs samtaletjeneste, der har haft åbent hver evig eneste dag siden oprettelsen i 1957. Her kan ensomme mennesker ringe ind eller dukke op for at føle lidt menneskeligt nærvær.

- Vi pynter ikke op til jul herinde, fortæller Eva, der som frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten i seks år har talt med mennesker på skyggesiden af lykkelige Danmark.

De pynter ikke op, for så behøver de, der kommer derind, ikke tænke på julen. Julen, den er nemlig ikke for dem.

- De har resigneret, mange af dem. Julen, den er for de andre, siger Eva. Julen er et fællesskab, som de ikke er en del af.

Enten fordi de ikke har nogen at fejre jul med, eller fordi dem, de har, hellere vil være fri.

- Børnene har bedt dem om at blive væk. De er for svære at være sammen med, forklarer Eva. De er for meget

Der kan være mange grunde til, at det er for svært

at være sammen i julen. Misbrug, psykisk sygdom, bare generelt at være ”for meget”, når man for tiende gang den dag har ringet til børnene om den samme ting. Det er på den ene side meget forståeligt, at det er svært for børnene, synes Eva, men hun ser det også som et tegn på et snævrere samfund: - Der er for få måder at være normal på. Det er alt for nemt at falde uden for fællesskabet i dag, hvis du ikke er, som normerne foreskriver.

Nok er Danmark et af verdens lykkeligste lande, men vi oplever også en stigende ensomhed. I en tid, hvor de såkaldt sociale medier regerer, føler danskerne sig mere og mere alene. Økonomisk fremgang, dyrere boliger og billigere biler har ikke givet sjælen næring.

- Ensomhed er et hul i sjælen, som man ikke kan fylde ud med sig selv længere, siger Eva. Låner andres liv

Der bliver ikke talt særligt meget om julen i Sct. Nicolai Tjenesten. Eva oplever, at nogle taler om den i månederne op til, men langt fra alle har lyst til at røre ved emnet.

Nogle vil hellere høre, hvordan hun skal holde jul.

- Hvis man ikke har så meget i sit eget liv, så låner

16

Ensomheden er stigende i Danmark. De frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten taler med dem, ingen andre taler med.

man andres. Det er nok meget menneskeligt at leve lidt gennem andre, fortæller hun.

Når julen så endeligt indfinder sig, så er der næsten ikke nogen, der vil tale om den overhovedet. Det er lidt upraktisk, at butikkerne har lukket, men ellers er det dage som alle andre.

- I juledagene taler vi om det, vi plejer at tale om.

Vejret, hvad de har set i fjernsynet, hvad de har spist. Konflikter med andre mennesker. Ønsket om ikke at leve mere, fortæller Eva, der aldrig ved, hvilken slags samtale det bliver, når hun tager telefonen eller åbner døren.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Sct. Nicolai Tjenesten får 45.000 opkald om året.

- De mangler nogen, der lytter til dem, som de er – og hvis de er psykiske syge, så er der måske ikke så mange, der kan holde ud at lytte, uden at det skal være terapi. Jeg har det sådan, at hvis vi skal tale om de små blå mænd, der kommer ud af væggen, så gør vi det, fortæller Eva. Sådan som hun ser det, så handler hendes arbejde i Sct. Nicolai Tjenesten om at være der. Hun skal ikke nå resultater, hun skal bare være tilstede i et andet menneskes liv.

- Folk vil ikke reddes, de vil have nogen at tale med.

Det er en befrielse at være her, ikke at skulle præstere - bare være, siger hun.

Vi er tilstede

Nogle af dem, der taler med Eva, er velfungerende, har job og bolig, men ikke nogen at tale med. Heldigvis sidder der medmennesker klar i Sct. Nicolai Tjenesten til at lytte.

Dem, hun taler med, har som regel fået den terapi, den medicin, de indlæggelser og de gode råd, de skal bruge. Det, de har brug for lige her og nu, er et medmenneske.

Men det er ikke alle, der er velfungerende. Nogle er ude i tovene af en psykisk sygdom.

Så det er Eva. Uanset om det er vejret eller små blå mænd, samtalerne drejer sig om. Uanset om det er sommer eller jul.

TEMA: ENSOMME DANMARK

Der pyntes ikke op til jul i Sct. Nicolai Tjenesten - julen er for andre mennesker.

Telefonen ringer over 45.000 gange Sct. Nicolai Tjenesten blev oprettet i 1957 af Kirkens Korshærs daværende chef, Haldor Hald.

Tjenestens medarbejdere har tavshedspligt, og man kan henvende sig anonymt. Tjenestens formål er at tilbyde en lyttende samtale, ikke rådgive eller missionere.

Cirka 45.500 mennesker ringer ind til Sct. Nicolai Tjenesten om året med alt fra trusler om selvmord til daglige samtaler om hverdagen.

Sct. Nicolai Tjenesten har kontorer otte steder i Danmark.

Tjenesten har omkring 500 frivillige fordelt over hele landet og fire lønnede ansatte.

Ring 33 12 14 00 for at få fat i Sct. Nicolai Tjenesten i København og 70 120 110 for de lokale tjenester i Danmark, mandag til lørdag fra kl. 09-03 og søndage og helligdage fra kl. 13-03 året rundt.

17

18

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Sårbare unge får fællesskab og nye kompetencer i Kirkens Korshær i Aarhus, hvor de bl.a. lærer at tage fine gamle broderier og gentænke dem som eksempelvis tasker og luffer – det, der også kaldes re-design. Mange af de unge kommer efterfølgende i uddannelse eller kommer tættere på arbejdsmarkedet. Men det vigtigste er, at de her finder et sted, hvor der er plads til dem.

Foto: Kirkens Korshær Aarhus

Det er aldrig nemt at være hjemløs, men sove udenfor. Kirkens Korshær driver båd bo, natcafeer, hvor man kan overnatte, o kan sove, hvis der ikke er plads andre holde ud at sove udenfor, bl.a. til

TEMA: ENSOMME DANMARK

19

I Kirkens Korshær kan man også få vasket og strøget. Vores vaskeri er en socialøkonomisk virksomhed, der både tjener penge til det sociale arbejde og direkte hjælper ved at beskæftige mennesker, der ellers ville have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Her bemander chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, en af vaskemaskinerne.

Foto: Rasmus Adserballe

n nu er det vinter og koldt at de herberger, hvor man kan og nødherberger, hvor man e steder. Nogle kan dog kun l dem uddeler vi soveposer.

Foto: Massimo Fiorentino

Når julekatalogerne sætter julen i gang for nogle, sætter de bekymringerne i gang hos alt for mange forældre med slunkne pengepunge.

I Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde kan sårbare børnefamilier fejre jul som alle andre med julefrokost, gaver, juletræ og konfekt, som børnene her er i gang med at lave.

Foto: Kirkens Korshær København

20

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Det blev en god landsindsamling for Danmark Det var tredje gang siden krisen i 1930erne, Kirkens Korshær holdt landsindsamling den 25. november 2018. For desværre har vi de sidste år oplevet et større behov blandt især hjemløse og ensomme mennesker og fattige børnefamilier. Ved at holde landsindsamling vil vi støtte hjælpearbejdet, men vi vil også gøre opmærksom på den negative udvikling og opfordre til handling.

Der blev samlet omkring 2.2 mio. kr. ind, hvilket er cirka det samme, som vi samlede ind i 2017. Vi er meget glade og taknemmelig for bidragene og ikke mindst for opbakningen fra danskerne.

Vi samlede ind over det meste af Danmark og blev taget godt imod. Nogle steder dukkede folk endda op på dagen og meldte sig som indsamlere. Så vi har oplevet en stor støtte fra danskerne. Tusind tak til alle de, der samlede ind og bidrog til vores sociale arbejde.

Der blev samlet omkring 2,2 mio. kr. ind. Den støtte til hjælpearbejdet sætter vi stor pris på. Her gives der i Silkeborg.

TEMA: ENSOMME DANMARK

21

Der var glade indsamlere på gaden mange steder i landet. Her er det i Aalborg.

Den måske mindste indsamler tog turen sammen med forældrene.

Brøndbys U19-hold samlede ind for os på Nørrebro i København.

En indsamler forsøger sig ved Folketinget.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

22

Kort nyt

Nødovernatning i København og Aarhus

Kriminelt at være hjemløs

Familierne har brug for hjælp

Intet menneske skal sove på gaden i Danmark – ikke hvis vi kan hjælpe dem i hvert fald.

Kirkens Korshær er med til at drive nødovernatning i vintermånederne i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København og på Mindegade 12A i Aarhus. Her kan mennesker, der ikke har andre steder at sove, finde ro og sikkerhed. Nødovernatningen åbner kl. 20.30 i Aarhus og kl. 22.30 i København.

En mand blev i efteråret dømt for – helt alene – at have været en ”utryghedsskabende” lejr. Han havde ikke fået plads på et herberg eller i en natcafe og havde derfor lagt sig til at sove på gaden i januar 2018. Dér fandt politiet ham og sigtede ham efter det nye forbud mod at overnatte i lejre.

Nu har Kirkens Korshær ni steder, hvor sårbare og fattige børnefamilier kan henvende sig for at få hjælp til dagen og vejen.

Der har desværre været vækst i vores familiestøttende arbejde de sidste par år, så vi er gået fra fem steder i 2016 – nemlig Christianshavn og Drejervej i København, Aalborg, Herning og Aarhus – til nu ni steder, hvor Brønderslev, Silkeborg, Nordborg og senest Holstebro også er kommet til. Behovet er stigende, og vi gør, hvad vi kan for at dække det.

Overnatningen er i høj grad bemandet af frivillige, og der er altid brug for flere. Hvis du vil hjælpe til, kontakt os på 3312 1600 eller frivillig@kirkenskorshaer.dk.

Kirkens Korshær anser det for en kriminalisering af det at være hjemløs. Hvis én person er en lejr, er der de facto indført forbud mod at sove udenfor i Danmark.

KORT NYT

23

Kirkens Korshær vinder sølv

Varmestuen står for begravelsen

Bliv en del af fællesskabet

Kompasset, Kirkens Korshærs rådgivningssted for udenlandske hjemløse, er blevet tildelt en sølvmedalje i disciplinen at gøre en ende på hjemløshed af den europæiske paraplyorganisation for organisationer, der arbejder med hjemløse (FEANTSA). De har uddelt en Ending Homelessness Award, som anerkender, at Kompassets tilgang til de udenlandske hjemløse er både helhedsorienteret og innovativ. Innovativ, fordi Kompassets outreach-team går på gaden for at skabe kontakt til de hjemløse. Helhedsorienteret, fordi den hjemløse på Kompasset kan få rådgivning om muligheder og rettigheder såvel som hvile ud og få et bad. Kompassets Daniela Vacaretu (tredje fra højre på gruppebilledet) modtog prisen på vegne af medarbejderne.

Vi er der for de svageste, også i døden. Vores sociale arbejde i Silkeborg indviede i oktober en gravplads, hvor brugere af vores væresteder i byen kan blive lagt til hvile, hvis de ikke har pårørende, der vil stå for begravelsen. På pladsen står et træ lavet af jern, på det kan sættes metalblade med den afdødes navn på. Sådan mindes vi dem, vi kendte.

Vi har altid brug for frivillige, der vil være en del af fællesskabet i vores butikker eller varmestuer over hele landet. Hvis du har lyst til at møde os, så skriv til frivillig@kirkenskorshaer.dk.

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

24

Til eftertanke

At tale det enkelte menneskes værdighed op! ”Samfundet er til for de svage, de stærke skal sgu nok klare sig...”

Kim Larsen

TEKST: Jørgen Lasgaard FOTO: Kirkens Korshær Silkeborg

En lun onsdag i oktober besøger jeg varmestuen i Silkeborg og korshærspræst Susanne Rahbek. Hurtigt falder talen på Kim Larsen, som døde søndagen før, og hvis død alle er berørt af. Susanne fortæller, at hun i dagens andagt derfor også på en tavle har skrevet det stærke citat, der står her i overskriften, og vil bruge Kim Larsens ord til at tale om alles ligeværdighed.

østeuropæere, og der er både en ortodoks og en kristen-buddhist og flere med helt almindeligt folkekirkemedlemskab. Susanne forkynder med glimt i øjet, og alligevel er hun meget skarp om, at evangeliet er Gud for os og Gud for alle. Til sidst står hun op og favner alle, også dem der sidder på stor afstand, så hendes fingre stritter ud i luften, når hun velsigner med de gamle ord: Herren velsigne dig og bevare dig.

Til andagten bliver Kim Larsens stærke ord perspektiveret ved, at Jesus sagde, at det kun er de syge, der har brug for læge, ikke de raske. Vi kommer omkring mange ting - kristnes hykleri, prædikerens ord om, at alting har en tid, og der bliver både kommenteret og grædt og lyttet og sunget i løbet af intense 20 minutter.

Fire gange om året tager Susanne præstekjole på og indretter rummet mere kirkeligt, med smuk altertavle og lys. Så kommer der en frivillig, der spiller klaver, og der er blomsterudsmykning og vin og brød på bordet til nadveren.

Favner alle

Susanne siger, at det vigtigste er menneskesynet.

Vi er ikke smagsdommere. Vi er her for at tale det enkelte menneskes værdighed op. Folk skal opleve, at kirken kan rumme mig med alt mit rod og alt mit lort. At det er sådan, der tales om Gud og folk,

Vi er i vores lille flok et meget broget billede af et fællesskab med unge og gamle og danske og

TIL EFTERTANKE

har bl.a. betydet, at der var to, der meldte sig ind i folkekirken igen, fordi sådan en begravelse ville de også gerne have.

25

skyld, dér bliver jeg indigneret. Det tilkommer overhovedet ikke nogen at nedgøre andre. Og dem, der selv dømmer sig selv hårdt, dem vil jeg aflaste og have til at se tingene i større sammenhæng.

Behov for Ånd

I maj i år fyldte arbejdet i Silkeborg 65 år. Æresgæst Jacob Haugaard stod for prædikenen og fortalte, at han havde brug for kirken, for han havde brug for Ånd. Der er så meget andet end succes og at have styr på alting. Der er brug for ånd, for at vi alle oplever os set og værdsat.

Susanne fortæller, at selvom hun er på varmestuen en dag om ugen og her hører om megen elendighed og misbrug, så føler hun sig meget styrket gennem Kirkens Korshærs fællesskab og meningen i det, vi her gør. Faktisk er det sværere altid at holde fast i gnisten i det almindelige præstearbejde for den mere pæne menighed.

Det, der får mig til at brænde i arbejdet, er en stærk tro på den umistelige værdi af hvert eneste menneske. Alle er skabt ligeværdige. Noget er sket for nogle, de kan både være blevet svigtet og selv have svigtet. Men dem, der siger, at det er folks egen

En slags familie

Det svære er, at alle først og fremmest har brug for, at der hver eneste dag var et menneske tæt på, som bekræftede og gentog, at de var elsket. Det kan vi medarbejdere jo ikke levere. Men vi kan sige det, vi kan, om den andens betydning for os personligt, så vi spiller en rolle som en slags familie, hvor man holder af og holder sammen.

Til slut taler vi om julen. Det er både den sværeste og den bedste tid, oplever Susanne. Vi rykker sammen. Der er den årlige gratis julefrokost, hvor alt godt i gris er med, der er cigaretbanko og juleaften, hvor frivillige står på hovedet for at skabe hygge.

Og så er julen også mindet om alt det, der mangler.

Vi prøver at være til stede midt i disse spændinger, skaber stemning, og vi holder jul sammen med alt godt spiseligt, som man også ellers gør.

Korshærspræster Der er 19 præster ansat i Kirkens Korshær, som delvist er almindelige sognepræster og delvist deltager i det sociale arbejde på den lokale varmestue. Det arbejde består ofte i såkaldt sjælesorg, altså at lytte og være til for den, der har behov for at tale. En del af arbejdet kan også være at tilbyde en andagt – en pause i hverdagen – for dem på varmestuen, der har lyst.

26

KORSHÆRSBLADET | NR. 4 | 2018

Er Gud for os?

Om citatet: ”Når Gud er for os, hvem vil da være i mod os?” fra Romerbrevet kap 8, vers 31, skrevet af Paulus, siger Susanne: - Der er så meget i livet, der kan være imod os: Fordomme, tiden, sladder, kritiske blikke og selvhad. Troen på, at Gud er for os, kan være en trøst, en støtte i livet. Som en livgivende åre.

I døden som i livet

”Kornet som dør i jorden, lever i nye korn” (Den Danske Salmebog nr. 476) Korshæren i Silkeborg har fået et gravsted på kirkegården. Her kan de mennesker, der har eller har haft tilknytning til varmestuen, blive begravet. Her har vi fået et sted, hvor vi kan gå hen og mindes de af vore kære venner, der nu er døde, men som engang var en del af Kirkens Korshærs fællesskab.

På graven står et træ. Det er lavet af jern og den rustrøde farve falder i ét med efterårets løv. Træet er menneskelivet og en dag vil bladene falde af, træet vil visne. Når et menneske fra varmestuen dør, sætter vi et blad fast på en sten ved foden af træet. Her står navnet på den, der er død, og som vi savner og vil mindes. Tanken er, at selvom bladene falder og vinteren kommer, så tror vi på, at noget nyt skabes, selv i døden: En opstandelse for den døde. Et håb i os om, at Gud tager ethvert menneske i sin favn, i livet så vel som i døden.

Her mindes vi de, der ikke er her mere.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Mærkedage og mindegaver, der hjælper udsatte mennesker i Danmark Ved fødselsdage, jubilæer eller andre mærkedage kan et ønske være at støtte Kirkens Korshær i stedet for blomster eller gaver. Eller ved mindehøjtideligheder kan den pårørende eller afdødes ønske være, at familie og venner giver et bidrag til Kirkens Korshær i stedet for blomster. Sådan gør du: • Betal det ønskede beløb via bankoverførsel til denne konto: reg. 9541 konto. 5401429.

• Skriv i hvilken anledning, gaven gives; f.eks. jubilæum, fødselsdag, begravelse, bisættelse etc. og navn på afdød eller den person, som gaven gives for.

• Skriv navn og adresse på nærmeste pårørende, hvis mindegaven gives for en afdød, eller anfør navn og adresse på den person, gaven gives for.

• Når vi har registreret din betaling, sender Kirkens Korshær en tak til giveren af gaven eller den nærmeste pårørende med oplysning om det samlede beløb, eventuelt en liste med navne på alle, der har givet.

Husk, at alle kan få fradrag for gaver op til 15.900 kr. (2018) om året. Oplys dit CPR-nummer, så indberetter Kirkens Korshær din donation til SKAT.

Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Redaktør Martha Madsen, m.madsen@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer.

Forsidefoto Massimo Fiorentino Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8278 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 4/2018 blev afsluttet den 12. november 2018 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

BØRN FRA UDSATTE FAMILIER FÅR INGEN JULEGAVER, VIL DU HJÆLPE? MOBILEPAY 4343 SMS ’KK’ TIL 1231 (100 KR.) BRUG GIROKORTET MIDT I BLADET