Korshærsblad #2 2019

TEMA: EN FATTIG BARNDOM | NR. 2 | SOMMER 2019

KORSHÆRS BLADET Et frirum i Brønderslev

Det går ud over børnene

Ferie fra fattigdom

Her kan fattige og sårbare familier få hjælp og finde ro

Riskoen er stor. Dårlige karakterer, dårligt helbred, ingen uddannelse

En pause giver overskud og fællesskab

Indhold TEMA: EN FATTIG BARNDOM

3 I Leder 4 I Fattige familier har også brug for ferie 6 I Hvordan har børnefamilierne det?

8 I Fattigdom i virkeligheden 10 I Sådan hjælper vi fattige børnefamilier 12 I ”Det er så enkelt, det vi laver, men så vigtigt” 14 I Børnene skal leve med konsekvenserne I dette blad kan du læse om, hvordan Kirkens Korshær arbejder for, at Danmark kan opfylde FN’s Verdensmål nr. 1: Afskaf fattigdom Ikonet er designet for FN af Trollbäck+Company

16 I Alle har brug for at høre til 18 I Hellestedet i Nykøbing F. 22 I Kort nyt 24 I Til eftertanke

Følg Kirkens Korshær på de sociale medier

LEDER

3

Børn i fattigdom Vi skriver og taler om fattigdom i Danmark. Det tral opgave må være at reducere børnefattigdomhar vi gjort et stykke tid i Kirkens Korshær, og det men, som er steget markant i de seneste år. Antallet bliver vi ved med. For fattigdommen går ikke væk. af fattige børn steg på kun et år, fra 2016 til 2017, Tværtimod. Den vokser. Kirkens Korshær møder med 12.000 - det første år, de meget lave offentlige mennesker i alle aldre, hvis liv er mærket af fattigydelser også til børnefamilier har været gældende. dom. Utilstrækkelig kost, dårligt fodtøj, psykiske Tallet afspejler tusindvis af levende, små menneog fysiske lidelser, isolation, ensomhed. Der er ikke sker, som har fattigdommens konsekvenser inde på noget romantisk over fattigdom, som vi møder den livet. i Kirkens Korshær. Det er ikke selvvalgt ”simple living” eller eksotisk genbrug, Børn vokser op og bliver men rå omstændigheder, voksne. Men den fattig”Børn vokser op og som ødelægger og forhindom, de har oplevet i deres drer muligheder. Fattigdom barndom, vil præge deres bliver voksne. Men den rammer også børn og rammer liv. Det ved vi fra underfattigdom, de har oplevet dem tungt. Det bekræfter indsøgelser, og vi ved det fra holdet i dette blad, desværre. mennesker, vi selv møder. i deres barndom, vil

præge deres liv.”

Gentagelse fremmer Heldigvis kan Kirkens (måske) forståelse Korshær være med til at Helle Christiansen ”Afskaf fattigdom” lyder FN’s afhjælpe nogle af følgerne Chef for Kirkens Korshær Verdensmål 1, som Danmark af et barneliv i fattigdom. har tilsluttet sig. Men der Det sætter vi meget ind på i bliver ikke handlet politisk for at opfylde det. Jeg disse år, hvor vores familiestøttende arbejde vokser har skrevet det før, men det er nødvendigt at sige og og bliver udbredt som en del af vores tilbud i flere skrive det igen og igen, indtil der sker noget. byer.

Derfor har Kirkens Korshær sammen med andre organisationer igen skrevet til de ansvarlige politikere, nu i skikkelse af den fremtidige ubekendte: den nye regering. Uanset af hvilken farve, regeringen bliver, opfordrer vi til, at en ny regering imødegår den hastige stigning i børnefattigdommen.

Vi står foran en ny regeringsperiode, hvor en cen-

Ethvert menneske er uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Børn skal have god ballast til at vokse og lære. Børn skal kunne drømme og nære håb for deres fremtid og folde deres liv ud. Det vil vi gerne hjælpe dem til i Kirkens Korshær.

Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

4

Fattige familier har også brug for ferie Det er hårdt arbejde at være fattig. Derfor er en pause fra hverdagen mindst lige så tiltrængt for dem, der ikke kan arbejde, som den er for dem, der kan.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Jeanne Kornum og Kirkens Korshær Aalborg

Selvfølgelig er sommerferien noget at se frem til. Så skal man være sammen, lave noget sjovt, hygge sig, spise is. Det går mange i hvert fald ud fra, og der spørges ivrigt hen over frokostbordene i det ganske land: ”hvad skal I i ferien?”

Men det kræver overskud at skulle noget, og over hele landet ser Kirkens Korshær et stigende pres på de udsatte børnefamilier, der kommer hos os.

Forældrene er ramt af kontanthjælpsloftet, fordi de har en psykisk sygdom eller et fysisk helbredsproblem – eller begge dele – der gør, at de ikke kan tage et ordinært arbejde.

Det er drænende hele tiden at tænke på tomme lommer, ubetalte regninger og jobprøvninger, gå til møder med sagsbehandleren om problemer, der ikke bliver bedre, søge jobs man ikke kan varetage, høre på andre menneskers ”kan du ikke bare…?”

- ”Men de har jo ferie!” Ja, men de sidder stadig bare derhjemme hen over sommeren. Skoleferien bliver meget lang, hvis der ikke sker noget, især for børnene. Men det kræver jo et overskud, som forældrene måske ikke har, siger Lene Højland Laursen, leder af Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Aalborg.

Selvfølgelighederne

Det er hårdt arbejde at være fattig. Derfor sørger Kirkens Korshærs tilbud til udsatte børnefamilier for, at forældre og børn kommer på lejrture og udflugter i skoleferierne.

Både børn og voksne har brug for en pause fra hverdagen. Børnene ved jo godt, at deres forældre har bekymringer, er syge, ikke har nogen penge.

De bekymrer sig, de føler sig anderledes end skolekammeraterne og bliver ensomme, fordi de ikke kan dele deres tanker med nogen, der forstår dem. For selvfølgelig skal man noget i ferien.

Selvfølgelig har man mad nok med i madpakken. Selvfølgelig køber man nyt, når det gamle går i stykker.

Nej, det er ikke en selvfølge.

- Der er så mange selvfølgeligheder.

Vi har en mor, hvor skolen ringede

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

5

Fællesskab og hygge er i højsædet, når Kirkens Korshærs medarbejdere holder ferie med børnefamilierne. Hverdagen har slidt dem ned, og nu skal de flade batterier lades op med nærvær og ro.

hjem til hende om, at hendes barn havde hul i skoen, og det skulle der selvfølgelig gøre noget ved. Men hun havde jo ikke nogen penge, fortæller Helle Palm Varbæk, Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde på Christianshavn i København.

kunne give deres børn det, som andre børn tager for givet. Men når de er på ferie med Kirkens Korshærs medarbejdere, så skal de ikke tænke på skam og bekymringer. De skal hygge sig med deres børn og med de andre familier.

Derfor er alle sejl sat til for at skabe ro og gode minder, når Kirkens Korshærs medarbejdere tager på ferie med familierne. Der skal ikke være noget at bekymre sig om.

Børnene leger sammen, og forældrene får også nye venner. Nogen, der forstår dem og deres situation.

Nogen, de kan tale med uden at være bange for at blive set ned på, vejet og fundet for let.

Det er skamfuldt

Uanset om de har været på Bornholm eller i feriecenter, er både børn og voksne høje på oplevelsen, når de kommer hjem. De er trætte, men har fået lidt overskud og masser af fællesskab. Og når skolen begynder igen, kan børnene tale med, når kammeraterne deler sommerens oplevelser. Selvfølgelig.

Alle Kirkens Korshærs tilbud til børnefamilierne laver noget i skolernes ferie.

Medarbejderne og familierne laver mad sammen, tager på stranden, cykler ture og laver bål om aftenen. Når de er på lejrtur, får forældrene et lille beløb hver dag, som de selv administrerer, til at købe morgenmad og frokost for – og måske en is til børnene.

Noget, de ellers aldrig kan give deres børn.

Det er deres ferie. Der står ikke Kirkens Korshær på tøjet eller på bussen, så familierne ikke føler sig stemplet som nogen, der er nødt til at tage imod velgørenhed.

- Der er ingen tvivl om, at det er skamfuldt for dem at føle sig fattig, fortæller Lene Højland Laursen.

De skammer sig over deres situation. Over ikke at

Støt os i kampen mod fattigdom i Danmark Bliv medlem af Kirkens Korshær for 290 kr. om året.

SMS medlem til 1999

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

6

Hvordan har børnefamilierne det?

Kirkens Korshær har hjulpet udsatte børnefamilier i årtier, men det har ikke været en stor del af vores arbejde indtil for nyligt.

Antallet af tilbud til børnefamilier er vokset fra fire til otte på kun to år.

Kirkens Korshærs tilbud til udsatte børnefamilier I 2016 var der: Drejervej i København Christianshavn i København Aalborg Herning I 2017 kom Silkeborg og Nordborg til I 2018 åbnede vi i Brønderslev og Holstebro Det er vokset, fordi behovet for hjælp er steget. Vi ser simpelthen flere mødre og fædre, der har brug for hjælp. Flere kontakter os, søger julehjælp hos os, beder om hjælp til at betale husleje, vintertøj til deres børn, mad…

”Efter indførslen af kontanthjælpsloftet i 2016 steg antallet af fattige børn i Danmark med 12.000. 64.500 børn levede i 2017 under fattigdomsgrænsen – den fattigdomsgrænse, Danmark har forpligtet sig overfor FN til at arbejde ud fra. ” Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

7

Fattigdom har konsekvenser tor børnenes fremtid... ”Fattigdom i barndommen er i voksenlivet forbundet med højere arbejdsløshed og dårligere helbred, der øger risikoen for permanent udgrænsning fra arbejdsmarkedet. Det er dermed også tæt forbundet med en lavere livsindkomst og en forøget risiko for selv for at blive fattig som voksen..”

… og for deres helbred ”Desuden ser vi, at der er sociale forskelle i den psykiske trivsel, idet unge fra de socioøkonomisk svage hjem oftere rapporterer om ind- og udadvendte adfærdsproblemer, psykiske lidelser, selvmordsforsøg, ensomhed og lav livstilfredshed. Børn fra de privilegerede lag er mere beskyttede mod disse risikofaktorer.”

- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018

Der skal ske noget for at vende udviklingen i Danmark. Det er selvfølgelig et problem for vores samfund, at flere lever i fattigdom, men først og fremmest er det et problem for det enkelte menneske. Fattigdom kan have skadelige virkninger for vores medmennesker, særligt for børn. Et års oplevet fattigdom har påviselige konsekvenser, som Jørgen Elm Larsen, lektor ved Københavns Universitet, fortæller om på side 14-15.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

8

Fattigdom i virkeligheden Vi har taget temperaturen på børnefamilierne rundt om i landet, hvor Kirkens Korshærs medarbejdere gør deres bedste for at hjælpe og støtte dem.

FOTOS: Jeanne Kornum og Massimo Fiorentino

”Vi ser alle typer fattigdom herude. Mange børnefamilier har ikke et stort rådighedsbeløb. Der er mange, der kommer efter tøj, fordi de ikke har råd til at købe. Børnene kommer ikke til børnefødselsdage, da de ikke har råd til at købe gaver, og de kan ikke invitere klassen til deres fødselsdag.”

Hanne Okwera, Drejervej i København

”De børn, vi møder, skiller sig ud i forhold til normaliteten. Vi har børn, der kommer hos os, som fortæller, at de jo ikke har tid til at holde fødselsdag.

Men i virkeligheden handler det jo om, at de ikke har penge og ressourcer, og at der i virkeligheden heller ikke er så mange at invitere.”

Lene Højland Laursen, Aalborg

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

9

”Forældrene føler afmagt, føler sig utilstrækkelige i forhold til de krav, de opfatter, at samfundet har til dem. God mor, job, råd til ting, ferier og sund mad… oven i de psykiske, fysiske, sociale og økonomiske udfordringer.”

Stine Lyngs, Silkeborg

”En del forældre kommer selv fra belastede baggrunde. De kan have været udsat for svigt på svigt over længere tid. Nogle er vokset op i hjem med misbrug, med psykisk syge forældre eller med vold. Vi oplever, at familierne trives i det rummelige tilbud, som familiearbejdet er. Hvor der er en tryg struktur og tid til nærhed.”

Lone Merrild Rasmussen, Holstebro

”Børnene tænker på ting, som andre børn ikke skænker en tanke – penge, jobcenter, sagsbehandler, sygdomme, medicin, bekymringer om, hvordan har mor det.”

Mette Fink Møller, Herning

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

10

Sådan hjælper vi børnefamilierne Kirkens Korshærs tilbud til udsatte familier er vokset de seneste år, fordi behovet for hjælp er vokset. Behovet for nærvær, støtte og for mad…

Det her er kun et lille udvalg af eksempler på den hjælp, som Kirkens Korshær yder til familier på tværs af Danmark.

Mad Der er børnefamilier, der ikke har råd til mad. På Christianshavn i København smører medarbejderne madpakker til børnene, så de får mad i skolen. Andre steder i landet hjælper de familierne med gavekort til Netto eller overskudsmad fra arrangementer, hvor der ikke blev spist op.

Flere steder er der også fællesspisning, hvor hygge og samvær er i højsædet, bl.a. i Herning og i Holstebro.

Tøj

Oplevelser Det behøver ikke at koste noget – men det gør det meste nu desværre alligevel. Og lidt indhold må et fattigt børneliv vel gerne have. Ved at plante haver, gå ture i skoven, gå i biografen, på museum og på cafe med medarbejderne, får børnene og de unge lidt farve i hverdagen, små glade øjeblikke der kan skubbe de tunge øjeblikke til side i et stykke tid. Lige så vigtigt er det, at både børn og unge lærer at begå sig i forskellige situationer, hvor de ser, at de passer ind, og ikke behøver at føle sig anderledes og udenfor. De får de samme oplevelser som børn af mere ressourcestærke forældre, og måske ser de, at livet kan være større end regninger, bekymringer, sagsbehandlere og ensomhed. I Silkeborg tager de bl.a. meget ud i naturen, hvor der er ro.

Tyndt tøj om vinteren, hul i skoene eller bare tøj, de er vokset ud af. Over hele landet ser Kirkens Korshær, at familierne mangler penge til tøj til børnene. Derfor har de fleste af vores tilbud til børnefamilierne tøj, der kan uddeles eller købes billigt. På Drejervej i København har de uddelt tøj siden 1942!

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

11

Fællesskab Fattigdom kan være skamfuldt for nogle.

Medarbejderne ser, at børnene gemmer det for deres skolekammerater, når der ikke er råd til f.eks. gaver. Så siger børnene, at ”de ikke har lyst” til at holde eller komme med til fødselsdagsfest.

Hvis børnene skal vokse op og kunne relatere til andre, har de behov for at føle sig accepteret og normale. Og det kan de i Kirkens Korshær, hvor man forstår hinanden, og hvor medarbejderne gør en kæmpe indsats for at vise børnene, hvor normale de er. Det sker bl.a. i klubberne, på ferieturene, ved fællesspisningerne og under udflugter.

Mødregrupper Hvis du ikke kan tale med om studie, job, familie og parforhold, gaver til børnene og speltboller, så kan en mødregruppe være en dårlig oplevelse. Derfor tilbyder Kirkens Korshær flere steder i landet mødregrupper for de kvinder, der kommer hos os, bl.a. i Herning og i Brønderslev. Her kan de finde hjælp, støtte og ikke mindst fællesskab, fordi de forstår hinanden bedre. Her er de ikke anderledes og behøver ikke føle sig forkerte.

Klubber Børnene har brug for at sted at være børn.

Hvor de kan lege, hvor de ikke behøver bekymre sig, og hvor de ikke føler sig anderledes. I Kirkens Korshærs klubber, børnecafeer, legestuer osv. får børnene venner, hjælp med lektierne, og de kommer på udflugter.

De pynter cupcakes, tegner og spiser gulerodsstænger. De kommer i biografen, ud i naturen og på café – noget, de selv vælger, fordi caféer ellers er lukket land for dem pga. forældrenes økonomi. Men klubberne kan også være der, hvor medarbejderne kan vise de ældre børn, hvad de har af muligheder – ungdomsuddannelser, evner og talenter.

Der er klubber i bl.a. Aalborg, Herning og på Christianshavn i København.

12

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

”Det er så enkelt, det vi laver, men så vigtigt” Nu kan Brønderslevs udsatte børnefamilier også få glæde af Kirkens Korshærs arbejde – det var påkrævet.

TEKST: Martha Madsen FOTO: Kirkens Korshær Aalborg og Brønderslev

De har kun haft åbent siden september 2018, men det har ikke været svært at lokke folk til Kirkens Korshærs nyeste tilbud til udsatte børnefamilier.

Trine Johannesen, der står for Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde i Brønderslev.

Hvorfor Brønderslev?

- Jeg er overrasket over, at det står værre til, end jeg troede. Jeg ser fattigdom, traumer og arv, hvor der har været problemer i familien i generationer, siger

Medarbejderne i Kirkens Korshærs tilbud til udsatte familier i Aalborg lagde mærke til, at de fattigste flyttede væk, i takt med at boligpriserne steg. En

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

13

”De kan have tillid til os.”

Sådan forklarer Trine Johannesen bl.a. tilgangen til de sårbare børnefamilier, der kommer hos Kirkens Korshær i Brønderslev. Hvis du er vokset op med misbrug, fattigdom og vold, er positive relationer sandsynligvis uvant for dig. Men i Brønderslev kan de finde et frirum, hvor de kan tale frit og slappe af fra hverdagens problemer.

tendens, vi ser over hele landet i disse år.

Et frirum

- Når folk har fortalt mig, at de havde 500 kroner tilbage til resten af måneden, troede jeg, at det var 500 kroner til mad – men det er til mad, tøj, uforudsete udgifter og medicin, fortæller Trine Johannesen.

Det er gået hurtigt med at opbygge det nye tilbud i Brønderslev. Trine Johannesen begyndte i august, og i begyndelsen af september åbnede legestuen.

Der kommer mellem 14 og 20 forældre og børn til legestuen hver gang, hvilket cirka er det, der overhovedet kan være i lokalerne.

Der var behov for hjælp.

- Det her er et frirum, hvor de kan slappe af. Det er så enkelt, det vi laver, men så vigtigt.

Problemet er ikke ledighed

Det er mennesker, hvis største problem ikke er, at de er ledige, men i stedet fysiske og psykiske problemer. De har derfor ikke særligt mange penge og er flyttet på landet, hvor der er billigere at bo.

- Jeg tænkte i starten ”hende der, hun kan da godt arbejde”, men det viser sig jo, at hun har f.eks. angst eller en depression og derfor ikke kan arbejde – man kan bare ikke lige se det på hende, fortæller Trine oprigtigt, for det er en vigtig pointe – man kan ikke altid se på folk, hvordan de har det.

Desværre ser vi det over hele landet, at mennesker, der har fysiske eller psykiske helbredsproblemer, bliver mere og mere økonomisk pressede. Og det ser Trine også i Brønderslev.

- Vi har nogle, der bliver trukket i deres kontanthjælp, fordi de ikke har arbejdet de antal timer, der kræves, men de kan ikke arbejde, og ingen vil ansætte dem!

Legestuen er en form for mødregruppe, hvor børnene kan lege, og kvinderne kan finde et fællesskab.

Nogle af dem er vokset op i hjem med misbrug og vold og har hele livet måtte klare sig selv, men her kan de åbne op. Og det viser sig tit, at de andre kan genkende historierne om at være med mor på krisecenter, have det dårligt i skolen, føle sig alene og isoleret.

- De kan have tillid til os. De er vant til, at relationer går i stykker, men hos os brænder de ikke nogen broer, uanset hvad de fortæller os.

Siden legestuen åbnede i september, er der også kommet en torsdagscafé til. Her kan mødrene komme og tale med hinanden og med Trine og hendes frivillige under afslappede forhold. Uanset om de vil vende hverdagens små fortrædeligheder eller de store problemer i livet.

Så nok står det værre til, end Trine Johannesen havde regnet med, men der er hjælp og støtte at få i Brønderslev.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

14

Børnene skal leve med konsekvenserne Fattige børn risikerer at blive fattige voksne med både fysiske og psykiske lidelser. Derfor er de lave offentlige ydelser et selvmål, der bare skaber flere problemer på sigt, mener ekspert i fattigdom, Jørgen Elm Larsen.

TEKST: Martha Madsen

Fattigdom har konsekvenser. Børn, der vokser op i fattigdom, får oftere dårligere karakterer end deres rigere kammerater, fuldfører sjældnere en ungdomsuddannelse og har i sidste ende sværere ved at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet. De har altså en større risiko for at ende på de selvsamme lave ydelser, som deres forældre var på.

Det viser alle undersøgelser, både danske og internationale, forklarer Jørgen Elm Larsen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

- Nok er fattigdommen i Danmark ikke så slem, som den er andre steder i verden, men også her har fattigdom konkrete konsekvenser. Især er de langsigtede konsekvenser slemme. Det viser undersøgelserne entydigt, siger lektoren, der som en af de få har beskæftiget sig med fattigdom i Danmark.

Ulogiske ydelser

Ikke alene kan man se, at børn, der vokser op med afsavn, for ofte klarer sig dårligt i skolen og på arbejdsmarkedet, men de har også en større risiko for at få både psykiske og fysiske helbredsproblemer.

- Risikoen er tårnhøj for, at børnene selv ender som ledige og på kontanthjælp i forhold til andre børn, forklarer Jørgen Elm Larsen.

Derfor skyder vi os selv i foden som samfund, hvis vi regner med, at de lave ydelser er hensigtsmæssige for samfundet. De lave ydelser vil tværtimod betyde, at vi også i fremtiden har medborgere, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet og skal klare sig på de lave ydelser.

- Det er kontraproduktivt at sætte ydelserne ned,

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

15

når det betyder, at man på sigt får flere på ydelser, siger Jørgen Elm Larsen.

Og i nutiden er de lave ydelser lige så ulogiske.

- Den offentlige logik er, at de lave ydelser vil motivere modtagerne til at finde sig et job. Men mange af modtagerne har så dårligt helbred, at de ikke kan få et arbejde, så for dem virker motivationen ikke, uanset hvor lave ydelserne er, siger Jørgen Elm Larsen.

Penge hjælper

Fattigdom avler fattigdom. Hvis dine forældre havde en lav indtægt, så er der en stor risiko for, at du selv må klare dig for lidt.

Sådan er det bare.

- Money matters. Penge betyder noget, siger Jørgen Elm Larsen med henvisning til UNICEF, der i en undersøgelse konkluderede, at mange af fattigdommens konsekvenser kan imødegås bare ved at hæve folks indtægt.

Det er næsten for enkelt, er det ikke?

- Hvis den enlige mor kan få enderne til at mødes, så stiger hendes overskud, fordi hun ikke skal bekymre sig hele tiden. Og så kan hun være mere for sine børn. Samtidig kan børnene få en sundere kost, så de har mere energi og bedre kan følge med i skolen, forklarer Jørgen Elm Larsen.

Det løser ikke alle problemer, men det tager brodden af nogle af dem.

Og for nogle vil det være nok til et bedre liv nu og en bedre fremtid for deres børn.

Penge betyder noget. Især når man er fattig.

De lave ydelser løser ikke noget - de skaber bare nye problemer, mener lektor Jørgen Elm Larsen, der i årevis har beskæftiget sig med fattigdom i Danmark.

Når man sætter ydelserne ned, risikerer man bare, at flere skal have ydelserne i fremtiden.

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

16

Alle har brug for at høre til I Kirkens Korshær er der rummeligt, uanset hvem du er, og hvad du kan overskue. I det fællesskab handler det ikke om dine præstationer, kun om tillid og kærlighed.

TEKST: Lena Bentsen, korshærspræst i Aalborg

- Jeg synes, vi skal synge ’Livet er en morgengave’ – for det var lige Mette.

Vi drikker kaffe efter korshærsgudstjenesten, og Mette er død og skal snart bisættes. Og en af deltagerne fra gårdprojektet foreslår sangen. De to har lært hinanden at kende dér. Og skønt ikke alle her i salen under Ansgarskirken har mødt Mette, er de nu inviteret med til at tænke over hendes betydning, mens vi synger.

Korshærsgudstjenesten er fælles for de mange arbejdsgrene i Kirkens Korshær i Aalborg. Her kommer beboere fra herberget eller skurbyen, gæster fra varmestuerne, deltagere fra vores gårdprojekt. Og her kommer frivillige og ansatte, tidligere ansatte, tidligere beboere og deltager.

Her er eftermiddagshygge, inden vi spiser sammen, fejrer gudstjeneste sammen og slutter med kaffe. Og folk kommer og går. Er med i den del af aftenen, de har lyst til og kan overskue.

Nogle af os kan have nemt ved at indgå i fællesskaber, og vi kan også have betingelser og erfaringer med os, som gør det rigtig svært. Men jeg tror, at vi

alle har brug for fællesskaber. At kunne høre til.

For mig er det Kirkens Korshærs fornemste opgave: at give mulighed for fællesskab. Og vi har en enorm frihed: For det fællesskab, som lever på kristendommens grund, hviler ikke på vores formåen eller gode vilje. Det lever af tilliden til, at ethvert menneske er Guds elskede. Vores ret til at høre til er hentet i hans kærlighed.

Mad, husly, tryghed, respekt. Anerkendelsen af retten til at høre til har mange udtryk. Fra velkomsten af den, der træder ind af vores dør, til indgriben over for trusler og andet, der gør det svært for andre at være der. Fællesskabet er rummeligt. Der er plads også til den, der kun kan overskue at sidde tæt ved døren og med ryggen til.

Vi mindes om fællesskabets grund, hver gang vi til gudstjenesten samles om nadverbordet, tages imod af den samme kærlighed, og hvorfra vi går med den samme tilgivelse.

To dage senere bisatte vi Mette, som havde vist os, at livet kan være en morgengave og sjælen et pilgrimskor.

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

Foto: Emil Fritzemeier, Vor Frue Kirke

17

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

18

Hellestedet i Nykøbing F. I hvert nummer af Korshærsbladet bringer vi en artikel, der går tæt på hverdagen for de frivillige medarbejdere, som får hjulene til at køre rundt i enten genbrugsbutikkerne eller i det sociale arbejde.

TEKST: Rasmus Adserballe

Hjemløse mennesker på Lolland og Falster gemmer deres skam i skoven. Der er de fri for blikke fra de tidligere klassekammerater, som klarede sig bedre.

Fri for ydmygelsen ved at blive forvist fra byens smukke torve, fordi turisterne ikke må se noget grimt.

Fri for Kirkens Korshær bliver de dog ikke. For frivillige fra varmestuen i Nykøbing Falster dukker op med varm kaffe, suppe, soveposer og tilbuddet om at komme med indenfor i et af områdets få væresteder for socialt udsatte. Et hellested, fortæller medarbejderne.

selv, men får 100% tilbage, fortæller Inge.

Sten er ligeledes begejstret: - Når jeg er på ferie, savner jeg vores gæster i varmestuen.

Alle er velkomne

Fælles for mange af brugerne af Kirkens Korshærs varmestuer rundt omkring i Danmark er, at de har sår og ar på sjæl og legeme. Stedets leder, Maria Benzon, har derfor ledt efter frivillige med ”forståelse for, hvor svært det er at have det svært,” som hun udtrykker det.

Mødes med varme og nærvær

Inge og Sten er to af de frivillige, og de sørger sammen med deres kolleger for, at varmestuen tiltrækker de udstødte. Stedet er en succes, hvor trist det end lyder, fordi mange har brug for støtte. 36 familier fik julehjælp, og ofte bankes der insisterende på døren uden for åbningstid.

Når klokken slår 9, står Inge klar med et, ”Goddag, velkommen, vil du have en kop kaffe?”

- Stedet er et hellested for vores gæster, og jeg føler mig som værtinden. Dem der kommer udefra – uanset hvem de er – bliver mødt med varme og nærvær.

Jeg har en glæde ved at kunne gøre noget for andre.

Hvis nogen råber om hjælp, kan jeg ikke sige nej.

Sådan er det bare! Det giver mig utroligt meget at komme her, for jeg har et behov for at bruge mig selv. Og få noget igen. Jeg bruger måske 80% af mig

Inge har arbejdet i psykiatrien og i Socialministeriet, mens Sten, der var 37 år på den lokale sukkerfabrik, lærte systemet og sindslidelse at kende gennem sin nu afdøde lillesøster: - Hun var skizofren, og hende var jeg værge for. Så jeg kom i de dér kredse og på psykiatrisk hospital i rigtigt mange år. Jeg så de personer, der var der.

De var gode og kærlige, de skæve eksistenser. Jeg var med på deres udflugter, og da varmestuen så åbnede tænkte jeg, at det kunne være spændende at være frivillig. Og hvis en af vores psykisk syge gæster skælder mig ud, ved jeg, det er sygdommen, der taler. En spurgte mig om, hvor syg man skulle være for at komme i varmestuen. Alle er velkomne, svarede jeg.

Inge og Sten mener dog ikke, at jobbet som frivillig

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

19

kræver kendskab til psykisk sygdom. Men man skal kunne rumme dem og frem for alt kunne lytte. Man yder den indsats, man kan, og laver det, man er god til – og har lyst til.

- Man skal blive frivillig i Kirkens Korshær, fordi man vil noget med mennesker, fortæller Inge og fortsætter:

Inge og Sten er frivillige i varmestuen i Nykøbing Falster, der åbnede i 2017 og siden har været en oase for områdets udsatte mennesker.

- Selv om vi lever i det 21. århundrede og tror, at der er hjælp til alle, så er behovet for støtte til socialt udsatte der stadig. Og hernede kan man ikke være anonym som i storbyen. Alle kender alle. I København kan du gå ud ad døren og ligne en hængt baggårdskat. Det er ligegyldigt. Der er ingen, der lægger mærke til det. Det gør man hernede. De udsatte, der er barnefødt her, gemmer sig.

Det er dog som om, skammen og flovheden bliver hængt på knagerækken, når folk besøger varmestuen. Der er tale om mennesker, der har overnattet på et offentligt toilet eller er blevet jaget bort fra den trappeopgang, de for en stund kaldte hjem, som her på hellestedet bliver behandlet på lige fod med alle andre.

- Der kommer ikke noget godt ud af at dømme dem.

De dømmer så rigeligt sig selv, siger Sten.

Medarbejderne i varmestuen er klar til at tage imod.

Maria Benzon, leder af varmestuen, søger frivillige, der ”har forståelse for, hvor svært det er at have det svært”.

Frivillige som Inge og Sten møder varmestuegæsterne fordomsfrit, og det er en kæmpe fordel, fortæller Maria Benzon. Det er nemlig med til, at brugerne trives med at være her og tør formulere, at de gerne vil noget andet med deres liv. Uden de frivillige var stedet ikke andet end en billig café.

Hvis du har lyst til at være en del af Kirkens Korshærs fællesskab og gøre en forskel for udsatte mennesker, kan du melde dig som frivillig på kirkenskorshaer.dk eller ved at skrive til frivillig@kirkenskorshaer.dk.

Vi har brug for frivillige til mange forskellige opgaver, både på de sociale arbejdssteder og i vores genbrugsbutikker.

20

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

Det udsatte liv kan være kaotisk og omtumlet, med dårlige familierelationer, usikre boligforhold, gæld og ubetalte regninger, men på gården i Aalborg er der ro. Her kan man dyrke grøntsager og blomster og fodre dyrene. Komme helt ned i tempo og bare være. Foto: Iben Kaufmann

Nogle ting ændrer sig – desværre – ikke. Kirkens Korshær blev oprettet i 1912 for at afhjælpe den sociale nød, man oplevede på det tidspunkt. Sult, alkoholmisbrug, hjemløshed... Dengang forestillede de sig nok ikke, at hjælpen stadig ville være nødvendig over 100 år senere. Her er det en korshærssøster (som de kvindelige medarbejdere blev kaldt i mange år), der besøger en slidt baggård for at hjælpe. Fotoets præcise årstal er ukendt, men det er sandsynligvis fra 1930erne.

TEMA: EN FATTIG BARNDOM

Medarbejderne på Kirkens Korshærs væresteder for sårbare familier sørger for, at børnene uanset forældrenes økonomi har noget at glæde sig til. Sommerlejre og oplevelser giver både børn og voksne fri fra en hverdag fuld af bekymringer. Og så er livet bare mindre trist, når man kan have det rart sammen med andre.

21

Om vinteren er det koldt at sove på gaden, om sommeren er det vådt – og det er altid usikkert. Det er derfor, mange hjemløse sover flere sammen, når de er nødt til at sove på gaden, men med loven mod ”utryghedsskabende lejre” må hjemløse tage chancen og sove alene. Kirkens Korshær prøver at dække behovet for at kunne sove indendørs, men nogle gange er der desværre flere hjemløse, end der er sovepladser. Så må den hjemløse på jagt efter et nogenlunde tørt, varmt og sikkert sted at hvile sig.

Hvis vi skal nå dem, der har det allersværest, må vi på gaden. Derfor har Kirkens Korshær nogle steder i landet gademedarbejdere, der går rundt i byerne og taler med de hjemløse og udsatte mennesker, de møder.

Henviser dem til steder, de kan sove. Tilbyder en kop suppe eller varm kaffe. Giver dem et øjebliks menneskelig kontakt.

Foto: Massimo Fiorentino

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

22

Kort nyt

Ulovligt at være hjemløs?

Minimal effekt af kontanthjælpsloftet

Psykisk syge på varmestuerne

Sidste år blev en hjemløs rumænsk mand i Københavns Byret dømt for alene at have udgjort en såkaldt utryghedsskabende lejr, da han overnattede på Strøget i København. Østre Landsret er nu heldigvis kommet til en anden konklusion og har frikendt manden. Det er glædeligt, fordi mennesker, der har det så svært, at de sover på gaden, skal have hjælp – ikke presses yderligere.

Men det er stadig uklart, hvornår man er en lejr og dermed ulovlig, og derfor er det stadig uklart, hvorvidt det reelt er ulovligt at være hjemløs i Danmark, hvis ingen legalt kan sove på gaden.

Kirkens Korshær finder det urimeligt, at hjemløse mennesker skal leve i ekstra utryghed.

Det skal kunne betale sig at arbejde, lød parolen, da VLAK-regeringen indførte kontanthjælpsloftet i 2016. Siden dengang er 450 ekstra kommet i arbejde på grund af loftet, konstaterer en rapport fra Finansministeriet. Men der er stadig næsten 130.000 mennesker i kontanthjælpssystemet, hvoraf knap 80.000 har for store sociale eller helbredsmæssige problemer til umiddelbart at kunne arbejde. For dem kan det måske godt betale sig at arbejde – de kan bare ikke arbejde.

Ifølge en ny rundspørge blandt FOA’s medlemmer i social- og sundhedssektoren bliver et stigende antal psykisk syge borgere udskrevet for tidligt fra psykiatrien. Der er stadig ikke sengepladser nok. De er ikke blevet færdigbehandlet og har måske ikke nogen steder at gå hen, når de er blevet udskrevet. Noget, Kirkens Korshærs varmestuer oplever flere steder i landet, hvor mennesker med psykisk sygdomme dukker op i håbet om ro, et måltid mad og et sted at være.

Konsekvenser er desværre, at nogle får det værre og måske bliver udadreagerende.

Rundspørgen kan findes på www.foa.dk.

KORT NYT

Udsat i sundhedssystemet Socialt udsatte føler sig diskrimineret og stigmatiseret, når de går til lægen. Det viser en ny rapport, som Rådet for Socialt Udsatte har fået lavet. Det handler om, at den udsatte ikke føler, at sundhedspersonalet forstår dem, men også i nogle tilfælde om, at de føler sig set ned på, på grund af f.eks. deres misbrug eller udseende.

Nogle undlader derfor helt at gå til lægen og får det derfor værre og værre. Derfor har Kirkens Korshær nogle steder sundhedsfagligt personale, f.eks. er vi med til at drive den mobile tandklinik ”Tandbussen” i Odense, som kan ses på billedet.

Rapporten kan læses på Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside www.udsatte.dk.

23

Korshærens kokkeskole Børnene i vores familiestøttende arbejde på Christianshavn i København er kommet i madlavnings-lære hos Søren Gericke og vores egen kok, Jesper Frøsig. En gang om måneden gør de to kokke det nemt for børnene at lave god og sund mad. Sammen bager de brød, koger, steger og braser, og de viser børnene, hvordan de snitter grøntsagerne, så de får mest muligt ud af dem.

Ideen er at give børnene evner, de kan bruge hele livet, give dem et naturligt forhold til mad og til råvarer og - ikke mindst - at give dem en god oplevelse. Hver gang, den lille kokkeskole samles, arbejder børnene sammen om at lave maden og hygger sig imens.

24

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2018

Til eftertanke

God fornemmelse at nå mere end sit eget I 2019 fortsætter tidligere korshærspræst Jørgen Lasgaard jagten på ildsjælene. Dem, der gør en forskel. Denne gang har han besøgt ægteparret Jørgen og Kirsten Busk, der i årtier har arbejdet i Kirkens Korshær.

TEKST: Jørgen Lasgaard

En forårsdag med sol og stærk blæst er jeg taget til Skjoldelev ude på landet ca. 15 km nordvest for Aarhus. Jeg besøger pensionist-ægteparret Jørgen og Kirsten Busk. Det blev til to timers intens samtale om Kirkens Korshær over Kirstens hjemmelavede boller og Jørgens hjemmelavede figen-pålæg.

Tilsammen har parret haft berøring med mange dele af Kirkens Korshærs arbejde gennem mange år.

Og de har selv arbejdet med mennesker i forskellige aldre og har både kendskab til ældre på plejehjem, besøgstjeneste og misbrugeren på herberg.

Teologi og engagement

Jørgen arbejdede på herberg i 22 år, dels i Aarhus og dels i Randers. Gennem Jørgens arbejde fik Kirsten kendskab til Kirkens Korshær og blev frivillig.

Kirsten har siden 1997 været i storkredsudvalg og var med til at oprette genbrugsbutikker i Hammel og Hinnerup. Jeg har i mange år lagt mærke til Kirstens store engagement i forhold til at sælge kort, smykker, cremer, planter og skaffe midler til arbejdet på mange nye måder.

- Kirsten er med i forsyningstropperne, siger Jørgen.

Jørgen er uddannet møller, fritidspædagog og diakon. Kirsten er uddannet lærer og diakon og har været ansat som sognemedhjælper i knap 17 år i Viby sogn i Aarhus.

Om genbrugsarbejdet siger Kirsten: - Ud over, at det giver penge til Kirkens Korshær, så er det også godt, at ting bliver genbrugt og ikke bare smidt væk. Det, at man bliver en del af et arbejdsfællesskab og kommer til at kende nye mennesker, det er berigende. I det hele taget er det godt for sådan nogle som os, der går hjemme, at være forpligtet på noget fast. Det er en god fornemmelse at kunne nå lidt mere end sit eget. For mit eget vedkommende blev det dog til for mange forpligtelser, så jeg holdt med genbrugsarbejdet den 1. januar efter godt 20 år i Hammel for bedre at have tid til andre fritidsopgaver.

Jeg spørger Jørgen til hans oplevelser som medarbejder på herberg for socialt udsatte:

TIL EFTERTANKE

- Det, at man var der i 22 år i det direkte diakoniarbejde tyder jo på, at man kunne lide det, siger Jørgen med et smil.

- Jeg satte stor pris både på arbejdet og fællesskabet i Kirkens Korshær. Jeg var en del af en god kombination af teologi og socialt engagement. Det er vigtigt, at der er en stor forskellighed i medarbejdergruppen for at matche brugerne rigtigt og have gensidig inspiration i medarbejderflokken. Samtidigt er det vigtigt for en institution, der kalder sig Kirkens Korshærs herberg, at der er nogen blandt medarbejderne, som har et personligt forhold til den kristne tro.

25

fat på, at genbrugsmedarbejdere får nemmere ved at få repræsentation i organisationen, og at netværket mellem frivillige og ansatte styrkes.

Det konkrete samvær med brugerne er meget afgørende, hvis man skal tages alvorlig som den protesterende kirke. Ellers virker det hult at ville være talerør for de udsatte. Sådan er det på den ene side vigtigt ikke at miste jordforbindelsen, på den anden side skal man også turde holde fanen højt og forholde sig kritisk til samfundsproblemer, uanset det også giver modvind. Dette synes Jørgen og Kirsten også kommer fint til udtryk i Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansens, ledere og udtalelser.

Hold fanen højt uanset modvind

Begge bakker op om, at man tager migrantarbejde op i København, laver nye initiativer på Lolland Falster, og at man tager fat i dilemmaet om, hvordan man møder mennesker midt i deres misbrug.

Kirkens Korshær er ikke fastlåst i bestemte arbejdsformer og strukturer, men tør gå nye veje, og sådan skal det fortsat være. Det er også godt, at man tager

Om det med at være Kirkens Korshær konkret i hverdagen i genbrugsbutikken, siger Kirsten: - At det også viser sig i omgangen med kunder og medarbejdere, at de mennesker, der har det svært, bør man give en længere snor.

26

KORSHÆRSBLADET | NR. 2 | 2019

Til trøst og til anfægtelse

Både Jørgen og Kirsten har valgt et bibelord til inspiration. Jørgens ord er til trøst, Kirstens er til anfægtelse.

Jørgens bibelord: Johs 3, 16, kaldes den lille Bibel: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

- Altid allerede elsket. Sådan lyder titlen på en bog af Peter Bastian. Det har fået mig til at se på den lille bibel i et nyt lys. Gud elsker allerede før alting, og også når man kommer ud i noget skidt. I min opvækst blev der lagt vægt på omvendelse, og at jeg skulle leve et ordentligt liv. Og det, siger Jørgen med et smil, har min næste jo krav på: et ordentligt liv.

Men uanset hvor godt eller skidt det nu lykkes, så er jeg altid forud elsket, punktum.

Kirstens bibelord: Johs 3, 17 : ”Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?”

- Det er en stor anfægtelse, at vi både på et personligt plan og også samfundsmæssigt bliver så immune over for nøden. Det er en anfægtelse, at vi i vores samfund lukker af for dem, der har det dårligst i verden, så vi først og fremmest tænker på, hvor få flygtninge vi kan nøjes med at tage ind uanset behovet. Det er en anfægtelse, at vi holder mund, også at vi kalder os kristne trods lukketheden. Biblens ord er radikale og enten-eller. Det er nødvendigt og udfordrende at høre om, at vi lukker vore hjerter for vores næste i nød. Ordene holder os på plads, så vi ikke bliver selvtilfredse og udfordrer os til at lukke vore hjerter op. Vi har brug for Guds ord til trøst, og at vi ubetinget hører til hos Gud. Samtidig har vi også brug for kaldet til næstekærlighed.

Billedet: Billedet af det færøske landskab minder Kirsten og Jørgen om alt det gode, som forbindelsen med Færøerne har tilført deres liv. Parret har to voksne sønner, Brian i Aarhus og Ruben på Færøerne, gift med en færing og med fire børn.

Siden år 2000 har de tilbragt et stort antal ferier på Færøerne. Først og fremmest på besøg til børnebørns fødselsdage, men også som turister rundt på øerne. Kirsten og Jørgen nyder at komme deroppe, indånde den friske luft, møde den gæstfrie befolkning, bevæge sig rundt i landskabet med bjerge, vand og små bygder.

TIL EFTERTANKE

27

KORSHÆRS BLADET Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 33 12 16 00 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 8288 3711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.)

Jeanette Bauer j.bauer@kirkenskorshaer.dk Martha Madsen (redaktør), m.madsen@kirkenskorshaer.dk Korrektur Néné La Beet Layout Jan Hesselvig Krogh Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Helle Christiansen, Jesper Rønn-Simonsen, Martha Madsen, Jeanette Bauer og redaktører.

Forsidefoto Iben Kaufmann

Af Ruth Smith (1913-1958), færøsk maler, der fandt motiver i både Danmark og på Færøerne, hvor hun voksede op og tilbragte de sidste år af sit liv. Brugt med tilladelse fra Listasavn Føroya / Færøernes Kunstmuseum

Korshærsbladet Korshærsbladet udkommer fire gange årligt i 8127 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller telefon 33 12 16 00 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 2/2019 blev afsluttet den 6. maj 2019 Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

GIV GODE SOMMERMINDER TIL UDSATTE BØRN OG VOKSNE MOBILEPAY TIL 330055 ELLER SMS ’FERIE’ TIL 1231 (150 KR) Reg.nr.

Kontonr.

KVITTERING

GIRO INDBETALING Kan betales i netbank og i pengeinstitut Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Betalings-ID og indbetaler

Meddelelse til modtager

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

reg. nr. 3001, konto nr. 12062680

Nikolaj Plads 15 1067 København K

Nikolaj Plads 15 1067 København K Kvittering

Underskrift ved overførsel fra konto

Indbetaling via netbank til reg.nr. 3001, konto nr. 12062680.

Oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT og du får skattefradrag for din donation.

Kroner

Øre

.

.

Betalingsdato

,

Dag

Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+12062680

<

Måned

Kroner

År

10-18 – PNS 605-28909

Øre

.

.

,