Korshærsbladet nr. 2, april 2015

Korshærs bladet

Kirkens Korshær Nr. 2/ April 2015

NYE FÆLLES RAMMER I AALBORG Kirkens Korshær i Aalborg er flyttet sammen - til gavn for brugere, ansatte og det fælles mål.

/ 21 /

Foto: Claus Peter Hastrup

Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads 15 1067 København K Tlf. 3312 1600 www.kirkenskorshaer.dk Giro 540-1429 CVR 82883711 Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark.

Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Lisette Leth-Andersen (redaktør) lisette@kirkenskorshaer.dk, Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) jobhansen@mail.tele.dk Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 1902-2107 Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Jepsen og redaktører.

Forsidefoto Claus Peter Hastrup Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i 6.200 eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær.

Adresseændring eller afmelding kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600 Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr.

2/2015 blev afsluttet d. 13. marts 2015.

Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 4. juni 2015.

Skriv til Korshærsbladet på redaktion@kirkenskorshaer.dk

Indhold/April 2015 Korshærschefen skriver

side 3

Nyt kraftcenter for Korshæren i Aalborg

side 4

Dag og nat under samme tag

side 6

Opsøgende sundhedsindsatser virker

side 8

Kirker og Korshæren i samarbejde om suppekøkken

side 12

Til eftertanke

side 14

Helt ny genbrugsbutik i Vilsund

side 18

Kort Nyt

side 19

Fællesskab og købmandskab side 20

/korshærschefen skriver/

“

Ensomhed kommer ikke inde fra et menneske, men udefra.

Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

Foto: Jeanne Kornum

Så springer vi ud Påske. Forår. Alting springer ud. Med alt hvad det betyder af forventningsfuldt forår, prangende påskeliljer og syngende solskin. I forretninger og kirker har vi ønsket ’god’ eller ’glædelig påske’. Nu er der lyse og glade dage med samvær med familie og venner.

Det er godt at have nogen at være sammen med, når det hele springer ud.

Påskefrokoster eller middage, snak om dit og dat eller dybsindige samtaler og opdateringer om, hvor man er i livet.

Men mange helligdage er lig med stille dage for ensomme mennesker.

Dage, hvor ensomheden ikke kan skjules af arbejdsmæssig travlhed eller små og store indkøb. Besøg af hjemmehjælp tynder ud til det absolut mest nødvendige. Ensomme. Sådan er dagene for mange mennesker.

Ensomhed er aldrig selvvalgt Helle christiansen chef for Kirkens Korshær

Vi kan springe ud som hvad som helst i retning af køn og seksualitet.

Skabene springer op på stribe. Men at springe ud som ensom – det er næsten mere, end et menneske kan magte. Hvem skal man også springe ud overfor? Som ensom har man i sagens natur ikke nogen at springe ud for og til. Udspring uden publikum. Jeg er ensom. Det er svært at få sagt, endda bare til sig selv.

Ensomhed kommer ikke inde fra et menneske, men udefra. Ved at andre mennesker ikke ser eller hører en. Ved svigt og skuffelser, som gør, at et menneske trækker sig ind i sig selv.

Både unge og ældre mennesker lever ensomt i perioder eller i størstedelen af livet. En ny undersøgelse viser, at 212.000 mennesker i Danmark ofte eller altid føler sig ensomme. Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på forskellige tidspunkter i livet. Derfor har Kirkens Korshær tilsluttet sig ’Folkebevægelsen mod ensomhed’. I løbet af foråret vil der være særligt fokus på, hvad vi i Danmark sammen kan gøre for at bryde ensomheden.

At bryde ensomhed

Ikke kun til påske eller jul, men hver eneste dag året rundt opsøger ensomme mennesker Kirkens Korshær. Sankt Nicolai Tjenesten er netværk for mange mennesker, som kommer eller ringer og dermed får brudt ensomheden. I varmestuerne har vi en ambition om at kunne hilse på gæster og brugere ved navn. Det er vigtigt, at nogen kender mit navn, spørger, hvor jeg har været og siger på gensyn, når jeg går.

Gode øjeblikke tæller. /3/

Tekst og foto: Claus Peter Hastrup

Nyt kraftcenter for Korshæren i Aalborg I Aalborg er mange af Kirkens Korshærs aktiviteter flyttet sammen i nyistandsatte lokaler – til glæde for både brugere og medarbejdere.

Behov for mere plads

Idéen om et hus, der kunne samle mange af aktiviteterne og samtidig fungere som centrum for Byarbejdet i Aalborg, spirede frem for tre år siden.

– Det var et sammensurium af forskellige behov.

Igennem 90 års socialt arbejde havde rammerne arbejdet sig hen imod at være utilstrækkelige. Pladsen var blevet for trang i en af varmestuerne, og den bygning, hvor Byarbejdet lå, var fugtplaget og fyldt med skimmel. Stedet var komplet uegnet til det sociale arbejde, vi ville lave i byen, fortæller Jonas Jakobsen.

Han tilføjer, at familiearbejdet savnede et fast sted og klarede sig ved at låne lokaler hos en af genbrugsbutikkerne og natvarmestuen.

En stor fond, Oak Foundation Denmark, var på besøg i Aalborg og foreslog Korshærsrådet at søge om

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

hjælp til familiearbejdet. Men ambitionerne voksede sig hurtigt større: - I stedet for at forbedre familiearbejdet i en periode, så sagde vi: Lad os i stedet arbejde på et kæmpeprojekt, hvor vi kan fremtidssikre rammerne for byarbejdet, familiearbejdet og varmestuerne. Det var tanken, siger Jonas Jakobsen.

Oak Foundation var med på idéen og indgik et samarbejde med Det Obelske Familiefond. De to fonde postede hver fem millioner kroner i planerne om at skabe mere nutidige, værdige rammer for arbejdet. I dag er planerne blevet til nærhed, varme og omsorg blandt nymalede vægge og mange af de møbler, som blandt andre de tidligere ejere af bygningen Dansk Metal og en skole har doneret.

Nye rammer giver nye tiltag

I Aalborg er der næsten 250 frivillige i Kirkens Korshær.

Jonas Jakobsen håber også, at ét samlende hus kan tiltrække flere frivillige. Ja, han håber ikke bare – han ved det allerede.

“

Igennem 90 års socialt arbejde havde rammerne arbejdet sig hen imod at være utilstrækkelige.

Jonas Jakobsen, korshærsleder Aalborg

t

V

i vil skabe fællesskaber for mennesker, der har det svært. Og hvis vi vil det, skal vi også selv være et fællesskab. Vi skal ”practice what we preach”.

Det fortæller Jonas Jakobsen, der arbejder som korshærsleder i Aalborg. Han sidder midt i rammerne for fællesskabet – nyrenoverede lokaler i centrum af Aalborg. Ud mod vejen ligger genbrugsbutikken, der stadig har åbningstilbud. I samme forhus er lokalerne til blandt andet Korshærens familiearbejde, den lokale korshærspræst og forskellige medarbejdere.

På tredje etage ligger et stort, lyst møderum med loft til kip.

Det er ikke småting, Kirkens Korshær i Aalborg bedriver: Tre varmestuer, familiearbejde med torsdagscafé, et gårdprojekt, julehjælp til 230 familier, weekendudflugter, dagture, sommerlejr, herberg, otte genbrugsbutikker og Skurbyen, som er et permanent botilbud for hjemløse mennesker.

/ a k t u e lt /

/5/

t

Han arbejder på et nyt tilbud til teenagere, som han kalder ’Klubben’. Det skal være et sted for blandt andre de børn, der er kommet med deres forældre i familiearbejdet.

– Mange af dem har brug for et trygt sted med rollemodeller. Et sted, hvor man kan snakke om drømme for uddannelse og arbejde – og samtidig lære ting som at bo selv, styre økonomi og handle ind, siger Jonas Jakobsen.

Han har fået overvældende opbakning til projektet: – Vi har allerede fået kontakt til 10 frivillige, inden vi er gået i gang. Det er ret unikt og meget glædeligt.

Succesen med at tiltrække frivillige tilskriver han også de nye omgivelser.

– Det er en del af idéen med huset her: Det giver en værdi for dem, der vil være frivillige. Det at føle sig som en del af et større fællesskab, det har altså en større værdi. Uanset, om det er brugerne af varmestuen eller familiearbejdet, og uanset om det er frivillige eller ansatte, så er vi en del af noget større. Lige nu er alt stadig nyt, og der en masse praktisk, der skal laves.

Men rammerne for fællesskabet er her, siger Jonas Jakobsen.

De nye lokaler på fælles adresse giver rammerne for at alle kan se, at de er en del af et større fællesskab.

Dag og nat under samme tag I Aalborg har natvarmestuen og dagvarmestuen omfavnet hinanden og er flyttet sammen.

D

Korshærsleder Eva Lillelund og afdelingsleder Ida Morell ser nu hinanden dagligt, selv om de arbejder henholdsvis dag og nat i varmestuen.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

et er jo en luksusvarmestue, det her. Forholdene er også bedre for medarbejderne. For eksempel kan vi køre med tingene på rullevogne i stedet for at skulle slæbe dem op og ned ad trapperne, siger korshærsleder Eva Lillelund med begejstring.

Hun er leder af Kirkens Korshærs tre varmestuer i Aalborg. I december blev to af dem samlet i de nye lokaler, som hun nu viser rundt i.

Hun går igennem det store køkken med selvrensende ovn, bedre opvask og store kaffebeholdere, der sikrer en lind strøm af frisk kaffe og endegyldigt gør det af med beske bundslatter og løse låg på termokander.

Varmen fra hendes ånde damper rundt i det store køle- og fryserum, hvor der er plads til masser af mad og store armbevægelser. I cafélokalet tager en håndfuld brugere sig en blunder på bænkene, læser avis, tager et slag kort eller kigger ud i luften. Der er masser af luft, og lys drysser ind i varmestuen fra to store vinduer i loftet. Også i det ene soverum er der loftsvindue, så man kan falde i søvn med kig til stjernerne.

– Før havde vi en varmestue med plads til højst

/ a k t u e lt /

Der er som regel 10-15 sovende brugere i natvarmestuen og om dagen kommer cirka 50 brugere forbi, fortæller leder at natvarmestuen Ida Morell. Hun er glad for nu at kunne tilbyde en ordentlig soveplads – endda med kig til nattens stjerner via vinduet i loftet.

35 mennesker – og nogle gange kom der jo 80! Man kunne aldrig tale, uden at hele varmestuen kunne høre det. Vi kunne simpelthen ikke være der mere. Og her er der også meget mere værdighed i den måde, brugerne sover på, siger Eva Lillelund.

Forskel på nat og dag

De nye, solide køjesenge i soverummene er forbeholdt de, der bruger varmestuen om natten. Da skal man ringe på for at komme ind på varmestuen. Om dagen kan man frit komme og gå. Om natten er maden gratis, så brugerne efter en lang dag på farten kan få en roligere søvn.

Der er altså stadig forskel på at være varmestue om natten og om dagen. Og det er også meningen.

– Vi har gjort meget ud af, at der er låst i tidsrummet fra natvarmestuen lukker og frem til dagvarmestuen åbner klokken 9. Huset har godt af en pause, og brugerne har godt af at komme lidt ud.

Hun bakkes op af Ida Morell, der er afdelingsleder

for natvarmestuen. Efter ”fusionen” ser hun og Eva Lillelund hinanden dagligt. Selv om dag og nat er forskellige, ser de begge mange fordele i sammenlægningen.

For eksempel har vi fælles indkøb og om natten kan vi anvende den mad, der ikke blev brugt om dagen, fortæller Ida Morell.

Med udgifter til kun én husleje, er der blevet råd til mange forbedringer.

- Nu har vi ekstra toiletter og lækkert bad. Før var det noget sølle noget. Det betyder meget for brugerne, at vi ikke skal stå og banke på døren og sige: ”Du er altså nødt til at skynde dig, for andre skal til”. Ingen bryder sig om at blive presset.

Besparelserne har også betydet, at varmestuerne har ansat rengøring på hverdage.

– Det er et stort plus, at vi ikke længere selv skal gøre det. Det betyder, at vi har meget mere tid til brugerne.

Og det er jo dem, vi er her for, siger Eva Lillelund.

/7/

Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Rikke Ahm

Opsøgende sundhedsindsatser virker Mennesker, der er socialt udsatte, får bedre sundhed, når myndighederne målretter hjælpen til dem - frem for at de skal finde hjælpen selv.

vordan får man tilset sit hævede ben, når man ikke kan holde ud at sidde sammen med mange andre i ventelokalet hos lægen, og hvordan kan man passe på sig selv, selv om man ikke kan lade bajerne stå? En nemmere adgang til sundhedspersonale, der både kan tilse benet og efterfølgende hjælpe en til lægen, hvis det er nødvendigt, er den bro, der skal til, for at socialt udsatte mennesker kan bedre deres sundhed.

Det viser en evaluering som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og Statens institut for Folkesundhed har lavet for Socialstyrelsen. Via Satspuljen blev der i 2009 afsat 20 mio. kr. til opsøgende sundhedsindsatser og såkaldt brobygning til det etablerede sundhedssystem for socialt udsatte borgere. Kommunerne Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næsted fik over en fireårig årrække (2011-2014) penge herfra, og en evaluering har nu kigget på resultaterne af den ekstra indsats.

H

Tiltag kræver tillid

Fra dårligt til nogenlunde

Brobygning på cykel

Indsatsen i de fire kommuner har været organiseret lidt forskelligt, men for alle projekter gælder det, at sundhedsfaglige medarbejdere har opsøgt og mødt socialt udsatte borgere i deres miljø, f.eks. herberget, varmestuen eller på gaden. Og på den måde givet borgerne nemmere adgang til både sundhedsfagligt personale og bedre sundhed.

Vurderingen af, at borgerne har fået en bedre sundhedstilstand i løbet af projektperioderne, kommer fra de 710 projektinvolverede selv, der alle har besvaret et spørgeskema omkring sundhed. Og mens borgerne ved projektstarten vurderede deres helbred som ’dårligt’, har de gennem indsatsperioden nærmet sig ’nogenlunde’. Det svarer til, at de på en skala fra 1 til 5 gennemsnitligt er rykket fra 2 til 2,5.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

Evalueringen viser også, at en forudsætning for de opsøgende sundhedsindsatser har været opbygningen af et godt tillidsforhold til borgerne i målgruppen. De har nemlig ofte negative erfaringer med sundhedsvæsenet og oplever typisk ikke at blive mødt med imødekommenhed og forståelse.

Ca. en fjerdedel (23 procent) af de borgere, som har modtaget en eller anden form for sundhedsindsats under den fireårige projektperiode, var slet ikke i nogen form for behandling inden. Det, selv om gruppen generelt har en dårlig sundhedstilstand. Således havde f.eks. 84 procent af deltagerne somatiske lidelser, næsten halvdelen (48 procent) havde psykiske lidelser, omtrent halvdelen (49 procent) havde et alkoholmisbrug, og henholdsvis 30 og 21 procent havde enten et hashmisbrug og/eller et stofmisbrug ud over hash.

Størstedelen af borgerne i projektet (87 procent) var enten på kontanthjælp eller på førtidspension/pension.

En af de kommuner, som med satspuljemidler har gjort en særlig indsats for kommunens udsatte borgere, er Hvidovre Kommune. Her fik projektet under navnet ’Kys Livet’ fast base på kommunens sundhedscenter, hvorfra medarbejderne lavede opsøgende og udgående arbejde. Helt konkret cyklede de f.eks. ud til de borgere, der ikke selv kunne opsøge sundhedscentret.

Sygeplejerske Mette Gølnitz har været med i alle fire projekt-år og har også været projektleder undervejs.

Nu, hvor projektperioden er afsluttet, arbejder hun stadig på Sundhedscentret efter de samme metoder og erfaringer som under projektperioden. Det gav nemlig rigtig gode resultater: I løbet af projektet var det 53 procent af borgerne, som indfriede personlige sundhedsfremmende mål, som f.eks. at kvitte alkohol eller leve

/ny viden/

“

Det handler om opringninger, sms’er, at hente dem, holde i hånden og i det hele taget anerkende, at det kan være svært.

sundere. Og det havde de nok ikke gjort uden projektet: Ud af de 117 borgere, som ’Kys Livet’ havde kontakt med, kendte 86 procent slet ikke Sundhedscentret i forvejen.

- Det er tit en stor overvindelse at være en del af det sundhedsvæsen, vi har i dag. Derfor har vi lavet meget brobygning. Det er det, vi har haft mest succes med, fortæller Mette Gølnitz.

Rigtig mange solstrålehistorier

Brobygning var netop et af formålene med den opsøgende sundhedsindsats, og Mette Gølnitz har mange eksempler på, hvad det, kombineret med godt samarbejde, kan føre det.

- F.eks. havde vi en kvinde, som ikke havde haft overskud til at følge op på en operation for overvægt.

Der var kommet en depression til, og hjemmet var ved at sande til. Hun havde behov for særlig diæt og kost-

Mette Gølnitz, sygeplejerske i projekt ’Kys Livet’

Formål med opsøgende sundhedsindsatser • at udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud til socialt udsatte.

• at styrke sundhedsindsatsen over for målgruppen – herunder sundsfremmende og forebyggende indsats.

• at sikre brobygning til det øvrige sundhedsvæsen og hjælpesystem.

/9/

Bedre sundhed til udsatte borgere gennem opsøgende sundhedsindsatser MIDLER: Opsøgende arbejde på gaden, i varmestuer og på herberger Alternativ eller mobil sygeplejeklinik

MÅL: Brobygning til sundhedsvæsen og øvrige hjælpesystem Bedre sundhed. Borgerne i projektet har selv vurderet deres sundhed. Mens de i begyndelsen af projektstarten vurderede deres helbred som ’dårligt’ har de gennem den periode, de har været tilknyttet indsatsen, nærmet sig ’nogenlunde’. Det svarer til, at de på en skala fra 1 til 5 gennemsnitligt er rykket fra 2 til 2,5.

tilskud efter operationen. Hende kunne vi hjælpe med kontakt til en god psykiater, så hun kunne bearbejde de ting, der var sket i forbindelse med operationen, vi kunne bygge bro til en sagsbehandler og deraf jobafklaring. Når den gode historie skal lykkes, gælder det jo om også at inddrage andre. Sundhedsmæssigt kan man løfte meget, men man løfter jo ikke hele paletten alene, understreger hun.

Håndholdt hjælp

Et af de emner, der har fyldt meget, er tandpleje. Der har ’Kys Livet’ haft ekstra resurser fra puljemidlerne, så de har kunnet betale for tandlægebehandling, som borgeren ellers ikke ville have fået.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

- De lever med smerten som et vilkår. Vi har kunnet hjælpe dem med turen op til tandlægen, til at få et overslag og en plan over, hvad der skal gøres. Og har de tandlægeskræk, kan vi være der sammen med dem og spørge: Hvad har du brug for, for at du kan gennemføre det her? lyder det fra Mette Gølnitz.

I de tilfælde har hun ikke blot været sygeplejerske og brobygger, men også bisidder og ledsager.

- Det handler om opringninger, sms’er, at hente dem, holde i hånden og i det hele taget anerkende, at det kan være svært, forklarer hun.

Og netop den svære kontakt til sundhedssystemet har medarbejderne i projektet også trænet med borgerne. F.eks. ved at øve og gennemgå en samtale hos lægen inden en konkret lægeaftale. Eller borgeren har

/ny viden/

TILBUD: Sårpleje, tandpleje Rådgivning og vejledning om sundhed, hygiejne m.m.

Socialfaglig rådgivning og misbrugssamtaler Afholdelse af sundhedsdage og livsstilssamtaler Tovholder, ledsager og bisidderfunktion Café og madordning

fået den udfordring at skulle møde op på Sundhedscentret til en samtale med Mette, selv om hun plejer at komme ud til dem. På den måde træner de det at sidde i et venteværelse. Noget, der ellers kan være en forhindring for at komme til lægen. På den måde har projektet helt konkret lagt en sti ud for de mennesker, som ellers har svært ved at bruge sundhedssystemet.

- Dem, vi har været i kontakt med, har vi i hvert fald skabt større lighed for i sundhedssystemet, fastslår Mette Gølnitz.

Læs mere i rapporten ’Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere’. Find link til rapporten på www.kirkenskorshaer.dk

/ 11 /

Af: Lisette Leth-Andersen Foto: Marc Jeppesen

Kirker og Korshæren i samarbejde om suppekøkken Kirken betaler, og Korshæren udfører. Sådan lyder arbejdsfordelingen bag nyt suppekøkken i Kgs. Lyngby.

H

”Herinde er der plads til alle, der giver plads til andre!”

Sådan lyder i korte træk rammerne for, hvem der er velkomne i ’Lyngbykirkernes Suppekøkken’, der åbnede 8. marts.

Ordene står at læse i værdigrundlaget for stedet, og hvis de virker bekendte, er det forbi, at de kommer fra en af Kirkens Korshærs varmestuer i København. For mens det er kirkerne i Kongens Lyngby Provsti i Lyngby-Taarbæk Kommune, som står bag økonomien og matriklen for suppekøkkenet, er det Kirkens Korshær, som står bag organiseringen og ansættelsen af lederen af suppekøkkenet.

Præster bag initiativet

Initiativet til både suppekøkken og samarbejde kommer fra tre præster i området, fortæller Eigil Saxe, der selv udgør en af de tre præster og derudover er provst i Kgs. Lyngby Provsti.

- Vi er tre præster i området, som de sidste tre år har talt om det. Flere af os har arbejdet som frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten, så vi har haft udsatte mennesker inde på livet. Vi skal ikke løse hele verdens problemer, men vi har længe haft lyst til at gøre det her.

At det blev Kirkens Korshær, der blev valgt til samarbejdspartner i projektet, er ikke tilfældigt, forklarer han.

- Vi besøgte tre forskellige organisationer, som vi

havde tillid til og på grundlag af det, fandt vi ud af, at vi meget gerne ville samarbejde med Kirkens Korshær. Kirkens Korshær har en langvarig tradition for at arbejde med udsatte grupper og et klart formuleret menneskesyn om at møde mennesker i øjenhøjde, som vi også har med i vores kirkelige baggage, siger Eigil Saxe.

Stor lokal opbakning

Det er Kirkens Korshær i København, som har hjulpet organiseringen på vej, og her er glæden over samarbejdet gensidig. Særligt den store lokale opbakning til projektet har imponeret, fortæller leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København, Lotte Molsing.

- Det har været fantastisk at opleve kirkernes engagement og alle de frivillige, der har haft lyst til at gøre et stykke socialt arbejde. Der har stået 30 frivillige i kø for at få lov til at være med. Det har jo været fantastisk og er helt ekstraordinært.

Et sådant samarbejde vil derfor være oplagt at gentage, mener hun.

- Vi har været meget glade for henvendelsen fra Kongens Lyngby Provsti og samarbejdet. Det er helt klart en model, som vi godt kunne tænke os at bruge en anden gang eller andre steder.

Foreløbig har provstiudvalget i Kongens Lyngby Provsti valgt at finansiere driften af suppekøkkenet i et år.

Kurt Gullits Rasmussen er ansat 20 timer om ugen til at lede suppekøkkenet, der holder åbent tre gange om ugen.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

/ a k t u e lt /

Cafébordene er fra en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker og servicen er doneret.

Småt, men godt suppekøkken Et tidligere billetkontor udgør rammerne for Lyngbykirkenes Suppekøkken.

Der er kun omkring 20 kvadratmeter at gøre godt med i det lokale, som udgør ’Lyngbykirkernes Suppekøkken’. Alligevel har leder af stedet, Kurt Gullits Rasmussen, fået plads til 18 stole rundt om små hyggelige caféborde.

Lokalet har oprindeligt været billetkontor, men har også lagt rammer til kirkeligt ungdomsarbejde. Siden Kurt Gullits Rasmussen blev ansat 1. februar er den enkle bardisk i den ene ende af lokalet blevet til et funktionsdygtigt køkken med komfur og resten af lokalet til et hyggeligt sted at sidde med suppe eller en kop kaffe. Derudover har han holdt ”ansættelsessamtaler” med de mange frivillige, som er med til at drive suppekøkkenet.

Symbolsk betaling

Over disken ud til køkkenet hænger prisskiltet med prisen for en portion suppe: 5 kr.

– For de 5 kr. kan man også tage kaffe, vi har brød og syltetøj og vil man have en portion suppe mere, får man også det, fortæller Kurt Gullits Rasmussen.

Med en baggrund hos politiet i 40 år har han en solid erfaring fra gaden med sig, som han kan bruge i sit nye arbejde. I forbindelse med opstarten af suppekøkkenet har han være ude og tale med folk på gaden, på bænkene og i drikkeskurene for at Åbnede 8. marts 2015. Der er åbent tirsdag, sprede budskabet om det nye tilbud. Og budskabet torsdag og søndag fra 17 til 20. Køkkenet er kommet godt ud. Inden køkkenet overhovedet var drives af en ansat på 20 timer og frivillige. begyndt at holde åbent, kom der en dag en lokal Kongens Lyngby Provsti. står bag initiativet mand ind og tilbød sin hjælp.

- Han kom bare ind og sagde: ”Undskyld, men og økonomien. Kirkens Korshær står for orgaskal der være suppekøkken her? Det endte så med, nisering og ansættelsen af lederen. at han gik og malede hele bygningen, fortæller Kurt Gullits Rasmussen.

Lyngbykirkernes suppekøkken

/ 13 /

Til eftertanke af Johannes Holst Hansen

Foto: JHH

PÅSKE At ofre sig for noget eller nogen!

Det udtryk kender rigtig mange mennesker, ja gør en gang imellem måske endda selv brug af det. Det er et udtryk, der rigtig blev brugt for år tilbage, hvor det var meget almindeligt at sige om et menneske, der var vældig engageret i en konkret sammenhæng, at denne person ofrede sig for noget eller for nogen!

Denne talemåde fortæller faktisk, at et sådant ”ofrende sig” menneske først tænkte på sig selv og sine egne behov længe efter alt andet og alle andre. Det drejede sig om at gøre noget for andre. Det var ofte ikke engang et spørgsmål om valg, men om indstilling til livet. Der er de kvinder, der aldrig fik mad, før mand og børn havde fået. Vi kender alle sammen et menneske, der hjælper og hjælper andre. Tanken om at tage lidt hensyn til sig selv eksisterer ikke.

I dag kan det sammenlignes lidt med udtrykket at tage ansvar.

Når vi siger om et menneske, at vedkommende ofrer sig for nogen eller for noget, så ligger der tit i det, at vi synes, der gøres langt mere, at der bruges langt mere tid, end man med nogen ret og rimelighed kunne forvente, at vedkommende skulle yde.

Når man ofrer sig, gør man noget, der har afsæt i ens hjerte, i ens opfattelse af næstekærligheden, og derfor noget man ikke kan lade være med at gøre.

Det kan rigtig mange frivillige og ansatte i Kirkens Korshær nikke genkendende til. Man oplever ikke nødvendigvis, at man ofrer sig, men i hvert fald, at det giver stor mening at yde noget i dette fællesskab, at give noget af sit liv for på denne måde at være med til at gøre en nødvendig indsats.

Her tæt på påske er en af overskrifterne i kirken: Der var en, der ofrede sig for de mange! En hvis død og dernæst opstandelse blev til håb og til liv for mange.

Jesu vej gennem livet til døden på korset var fyldt med mennesker i alle afskygninger. Der var de glade,

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

Skulptur ved Vildbjerg Kirkecenter af Johannes Kristensen.

børnene, de ressourcestærke, de selvretfærdige, de syge, synderne, de forkerte, de fordømte, de fortabte, osv.

Mennesker som disse møder vi også i dag, ja, vi er alle en del af dem. Jesus ofrede sig: for at kærligheden kunne vinde over hadet for at lyset kunne vinde over mørket for at livet kunne vinde over døden.

I påsken ofrer Jesus sig for os. Han giver os muligheden for at kunne møde vort medmenneske i og med værdighed i gensidig anerkendelse og respekt.

God Påske.

Sognepræst og formand for landsstyrelsen Birgit Bouet Friis, Aakirkeby

Nåde for intet Over for Guds vilje står vi magtesløse. Guds veje er uransagelige. Vi kan aldrig få vished for eller til fulde kende Guds væsen. Vi kan kun i tillid tro på Guds omsorg og håbe på, at hans kærlighed vil være virksom i vores liv med hinanden. Gud forekommer ikke retfærdig, set i forhold til vores menneskelige forståelse af retfærdighed. Da virker han snarere uretfærdig.

Gud ser os ikke med den menneskelige retfærdigheds optik - men med kærlighedens.

Den kristne fortælling har et budskab, der forarger, fordi udsagnet om ”nåde for intet” står i kontrast til et samfundssyn, der er præget af princippet om ”noget for noget”. Gud lader ganske uretfærdigt nåde gå for ret. Han modtager os med barmhjertighed, selvom vi fejler og svigter.

Kærligheden er betingelsesløs, og derfor kan vi uden angst og evig stræben efter at stå på god fod med Gud hengive os til vores liv med hinanden. Jesus har ved sin lidelse og død sonet vore synder og fritaget os fra straf. Lad os ikke glide bort fra dét tilgivelsens og trøstens ord, der er blevet givet os ved Jesu komme. Vi må agte på dét budskab og videregive det, fordi det gør os livsduelige og giver os modet og overskuddet til at leve i fællesskab med hinanden.

Landssekretær i Kirkens Korshær Dorte Tranberg-Krab, Hornslet

Skvæt af kærlighed Gud, du skylder ikke nogen noget.

Det er mere, end man kan sige om de fleste, der som regel skylder mere end naboen faktisk er du den eneste, der ikke skylder nogen noget.

Det er det, der er ved guddommeligheden, denne gældfrihed Vi skylder derimod altid for den kærlighed, som vi sært nok ikke har betalt for.

Vi er i gæld på grund af noget, som vi hverken har købt eller bestilt.

Hvis ikke det var dig Gud, ville man blive sur over det, men nu er det altså dig, Gud Jesusbarn, og vi har fået alting i julegave og en enorm gæld oveni.

Med din hjælp betaler jeg hver dag mine renter i afmålte skvæt af kærlighed, så meget jeg magter.

Men til sidst, Gud Jesusbarn, må jeg bede dig betale hovedstolen på hovedskalstedet til påske igen.

Foto: JHH

Kirsten Jørgensen: ”Himlen i mine fodsåler”.

Aros Forlag

”Tornekrone” ved Tolk Kirke lidt nord for byen Slesvig af Paul-H. Gnekow.

På mindesmærket står: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”. Kunstneren har velvilligt givet mig lov til at bringe et billede af kunstværket. Med til mindesmærket hører også et 4 m højt granitkors, som står på en høj bag pladen med tornekronen.

Interesserede kan med stort udbytte læse mere om kunstneren og mindesmærket i Egon Clausens bog: ”I grænselandet” Rejsebreve fra Sydslesvig. Forlaget Tiderne Skifter.

Jeg kan i øvrigt stærkt opfordre til, at man tager bogen i hånden og følger i Egon Clausens fodspor. Man er ikke helt den samme, når man har set mindesmærket ved Tolk Kirke. JHH

/ 15 /

Peter Efter sin opstandelse møder Jesus Peter med uformindsket tillid. Han opmuntrer Peter til at kendes ved den kærlighed, som hele tiden findes i ham uafhængig af, hvad han vover og ikke vover. Jesus ved, at Peter elsker ham, og det hjælper Peter til selv at kendes ved sin kærlighed, selv om tvivlen nager ham: Herre, du ved alt, du ved, at jeg har dig kær.

Da Peter i sin skam erfarer Guds uendelige barmhjertighed, vækkes den guddommelige barmhjertighed til live i hans eget hjerte. Den ruster ham til i fremtiden at styrke og nære sine søskende i tider med skam og fortvivlelse. Nåden fylder ham og bliver til en ny grund.

Den bliver i ham en klippe, hvor han trygt kan hvile. Og derved bliver han selv en klippe, som holder til at bygge på.

Margareta Melin: «Tro godt om dit hjerte».

Unitas Forlag

I Guds hånd Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus.

Jer. kap. 18, v. 6 Når vi beder vores Fadervor, kan det ofte hænde, at vi blot lader læberne løbe hen over de velkendte ord og føler glæde og tryghed i det, men egentligt ikke stopper op og tænker nærmere over bønnens ord. Andre gange bliver man pludselig meget bevidst om de enkelte bønners ordlyd. Ikke sjældent sker det, når man når lige præcis til bønnen Ske din vilje, for ofte er det sådan, at det man i virkeligheden beder om er Ske min vilje.

Når det så ikke går sådan, som man har bedt om, ja, så kan det ske, at man går i rette med Gud og forlanger at få sin ret på den ene eller den anden facon. Det er ikke uforståeligt, at man gør sådan, men det betyder samtidigt, at døre lukker sig i, horisonten indsnævres og løsninger overses, fordi leret nu engang ikke på samme måde som pottemageren kan overskue tilværelsen.

At være leret i pottemagerens hånd er ikke at være et handlingslammet og forskrækket menneske, men det er at være et menneske, der har vovet at kaste sig ud i livet uden nødvendigvis at vide, hvad det hele skal føre til, og uden at tro, at det at få sin vilje er det eneste, der får livet til at lykkes. At erkende, at man er leret i pottemagerens hånd, er samtidig en stor aflastning af det menneskelige liv, for her ligger der en indsigt i, at mennesket ikke i alt er ansvarligt for sit liv, sin glæde og sin succes, men at man stundom kan læne sig tilbage og vide sig sikker – for pottemageren vil sit barn af ler det bedste. Så behøver man ikke at skabe sig mere.

Lektor Leise Christensen, Lem St.

/ KORSHÆRSBLADET / April 2015/

Altertavlen i Ringkøbing Kirke af Arne Haugen Sørensen.

Det som ingen så Det er så sandt, at ingen så vor Herre ud af graven gå.

For det, der aldrig kunne ske, det skulle intet øje se.

Hvordan fra død til liv han kom, kan ingen her fortælle om.

Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil, har jorden ingen vidner til.

Men det, som intet øje så, vil kirken holde søndag på og vidne frit, som Ånden bød, om ham, der døden gennembrød og bringe alle små det bud, at nu er han for dem hos Gud, og som han delte med dem her, de vist skal arve med ham der.

K.L.Aastrup. DDS nr. 238

Foto: Helle Hansen

Den første begyndelse (Fortsat fra sidste nr.)

Så sagde Gud: ”Jorden skal give liv til alle slags levende væsener: store dyr, smådyr, ja, alle slags dyr´.” Og straks blev det sådan. ”Gud formede hver enkelt dyreart på jorden, og han syntes godt om dem. Gud sagde til sig selv: ”Lad os nu forme mennesket. Det skal ligne os, så det kan tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og dyrene på jorden.” Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde og velsignede dem med sin livsstyrke. Han sagde til dem: ”Få børn og bliv så mange, så I kan fylde hele jorden og tage ansvar for fiskene i havet og fuglene i luften og alle dyrene på jorden. Alle planter og frugttræer på jorden er jeres. Dem skal I leve af. Og alle levende dyr, fugle og smådyr skal spise af de grønne planter.” Sådan blev det. Gud så på alt det, han havde skabt, og han syntes virkelig godt om det. Og det blev aften, og det blev morgen.

Det var den sjette dag.

Sådan blev himlen og jorden skabt: På den syvende dag afsluttede Gud sit arbejde. Den dag holdt han fri. Og Gud gav den syvende dag en særlig betydning og et særligt formål, for det var på den dag, han var færdig med at skabe alting. Det var historien om, hvordan himlen og jorden blev skabt. ”Begyndelsen og Tænkeren”.

Bibelselskabets Forlag. Oversættere: Lektor Martin Ehrensvärd og lektor Søren Holst

Morgensang Det var tidlig, mørk, trøstesløs morgen.

Mennesker masede af sted for at nå frem i tide.

Pludselig fik jeg øje på den.

I elmasten sad den og småfrøs den yndigste lille fugl.

Men den sang….Den sang i mørket ufortrødent slog den sine triller en jublende glædessang en gave til de få der lyttede og tog imod Guds rigdom i hverdagens fattigdom.

Lys Mørke kan ikke uddrive mørke.

Det kan kun lys.

Had kan ikke uddrive had.

Det kan kun kærlighed Martin Luther King

bøn Svigtet, forladt af alle – udråbt til at være forkert og en lovbryder ydmyget og undsagt, det var vilkårene for dig den kærligste og mest rummelige af alle!

Din følelse af forladthed, din smerte og angst, Gør vort håb og vor forventning til dig endnu større.

Vær med os, når vinterkulden rammer vores krop.

Vær med os, når menneskers kulde rammer vort hjerte.

Giv os kraft til som erantis og vintergæk at ryste sneen og kulden af vore hoveder, kraft til at gå livet i møde.

Birgit Bouet Friis

Rena Baatz Dahlerup

/ 17 /

Ak t u e l t /

Helt ny genbrugsbutik i Vilsund Når Kirkens Korshær Genbrug åbner ny butik i Vilsund til juni, er butikken vitterlig ny. Korshæren er for første gang bygherre på lokaler øremærket til genbrug.

Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Anders Mølgaard

Når Kirkens Korshær Genbrug snart kan åbne vognporten til en ny, flot genbrugshal i Vilsund, er det de lokale frivillige i Korshæren, som skal have æren for det historiske i åbningen. Det er første gang Kirkens Korshær selv bygger lokaler til at drive genbrugsbutik i, og ideen er kommet fra de frivillige korshærsfolk i byen.

- Vi har drevet butik i Vilsund i mange år, men på to forskellige adresser. Det har været meget utilfredsstillende at have butikken delt op i to.

Derfor har vi søgt efter større, egnede lokaler, men det har ikke været muligt. Nogle frivillige fik så den idé at købe en grund af Thisted kommune og bygge en hal.

Og det er ved at være to år siden, fortæller genbrugskonsulent i region nord, Peter Høyer Hansen.

Derefter fulgte en lang proces med planlægning og siden styring af byggeprocessen, og 6. februar i år var der endelig rejsegilde på den nye genbrugshal, som er på 1.350 kvm. Med den størrelse bliver der plads til både møbler, tøj, porcelæn og ting og sager.

er her, kunne vi godt gentage det, mener Jesper RønnSimonsen.

Stor butik giver stor kundekreds

Frivilligt byggeudvalg

Og netop muligheden for et stort udbud af varer er med til at sikre en stor kundekreds til den nye butik.

Det forklarer udviklingschef i Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

- De store butikker er en virkelig forretning for Kirkens Korshær. Det giver plads til rigtig mange varer, og det trækker kunder til fra et betydeligt større opland.

Når Kirkens Korshær går ind i selv at bygge lokaler til at drive genbrug fra, er det selvfølgelig også fordi, at økonomien i det er god.

- Det har kostet os det samme, som hvis vi skulle ud og leje over en årrække. Til gengæld er det helt nyt, vi bestemmer selv indretningen og så ejer vi bygningen, når den er betalt ud.

Han vil derfor ikke afvise, at modellen måske kunne blive brugt andre steder – hvis økonomien taler for det.

- Vi har ikke planer om, at det skal ske andre steder, men hvis forretningsmodellen er den rigtige, som den

Kirkens Korshær Genbrug Kirkens Korshær driver p.t. 239 genbrugsbutikker landet over. I 2013 var overskuddet fra butikkerne knap 60 mio. kr., som gik til det sociale arbejde. Den nye genbrugshal i Vilsund på 1.350 kvm. åbner juni 2015. Find din lokale genbrugsbutik på kirkenskorshaer.dk under ’Genbrug’.

At bygge helt nyt kræver dog masser af tid og ressourcer. Hele projektet har da også kun ladet sig gøre på grund af en stor arbejdsindsats fra de frivillige, slår genbrugskonsulent Peter Høyer Hansen fast.

- Vi har nogle dygtige og kompetente frivillige, som er gået ind i processen og har taget et meget stort ansvar bl.a. i byggeudvalget. En del af forhandlingerne med kommunen og pengeinstitutterne har de også taget.

Jeg tror, det her er det bedst kontrollerede byggeri i kongeriget Danmark, lyder det fra genbrugskonsulenten.

- Så også en opgave som den her, kan Korshæren kun løse, fordi der er frivillige, som går helhjertet ind i projektet. Som så meget andet kan det kun lade sig gøre, når vi har de frivillige med.

Peter Høyer Hansen forventer, at Kirkens Korshær kan overtage byggeriet omkring 1. maj, hvorefter indretningen og den sidste klargøring af butikken går i gang.

/kor t nyt/

Korshæren støtter kamp mod ensomhed Kirkens Korshær er kommet med i ’Folkebevægelsen mod ensomhed’, der er et initiativ startet af Ældresagen. Målet er at halvere ensomheden i Danmark inden år 2020, og flere end 35 organisationer, skoler, kommuner og virksomheder støtter op om sagen. En ny undersøgelse om ensomhed i befolkningen som er udarbejdet for Mary Fonden viser, at 210.000 danskere over 16 år føler sig ensomme.

Ved at tilslutte sig bevægelsen har Kirkens Korshær givet tilsagn om at gøre en ekstra indsats i forhold til at afskaffe ensomhed - noget Korshæren allerede gør hver eneste dag landet over på sine arbejds- og væresteder.

Du kan læse mere og ’like’ initiativet på Facebook eller besøge hjemmesiden modensomhed.dk fra 13. april.

Landslotteri til fordel for Korshæren Salget af lodsedler til fordel for Kirkens Korshærs arbejde er i fuld gang her i forårsmånederne. Lodsedlerne bliver solgt over hele landet af både frivillige og lønnede medarbejdere i Korshæren. hovedgevinsten er et gavekort til Coop på 25.000 kr., men der er også cykler, kro-ophold og gavekort til Elgiganten til en værdi af 10.000 kr. på højkant.

Salgsperioden udløber 21. april. Udover muligheden for at købe lodsedlerne lokalt, er det også muligt at købe lodsedler via Kirkens Korshærs hovedkontor på 3312 1600.

Skriv til os Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på: redaktion@kirkenskorshaer.dk.

Korshærskvinde inspiration til bog Ifølge forfatter Henning Mortensen er det en frivillig i Kirken Korshær, som er inspirationen bag hovedpersonen i hans seneste roman, der har den sigende titel ’Kvinden i Korshæren’.

I forskellige interviews om bogen har han fortalt, hvordan han hørte om kvinden, som gennemgik gamle puslespil for manglende brikker, inden de blev sat til salg i den lokale genbrugsbutik. I bogens handling indgår også en mandlig frivillig i Kirkens Korshær og en afskediget kriminalbetjent.

Bogen er udkommet hos Gyldendal med en vejledende pris på 199,95 kr.

Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk

Magasinpost SMP ID-nr.:42361

Fællesskab og købmandskab Som nytilflyttet københavner i Middelfart efter pensionsalderen kan det være sin sag at skaffe sig nye bekendtskaber. For Alice Mortensen blev hendes frivillige engagement i den lokale Kirkens Korshær Genbrug en døråbner i den henseende.

Da Kirkens Korshær stod for at åbne en helt ny butik i Middelfart, øjnede den tidligere blomsterhandler muligheden for at bruge sine kreative evner og få nye bekendtskaber, samtidig med at hun kunne være med til at skaffe penge til Kirkens Korshærs sociale arbejde.

- Jeg kan godt lide købmandskabet i det. Hvis vi kan lave noget godt og få penge i kassen, fortæller Alice om, hvorfor hun er blevet ved.

Hun er nu daglig leder af butikken, som har åbent fire timer dagligt i eftermiddagstimerne. De er 25 frivillige i alt, og det sociale samvær betyder en del.

Derfor mødes dagens frivillige altid en halv time før arbejdstid, så der er tid til at drikke en kop kaffe sammen.

Som tidligere selvstændig går Alice meget op i, at butikken ser præsentabel ud. Selv om det kan være svært, når ”vi ikke selv bestiller varerne hjem”, som hun siger med et smil. Men tingene bliver sat pænt op, og så sørger hun for at pynte vinduet, så det ser indbydende ud. Uden dog at butikken skal være noget andet, end den er.

- Jeg tror godt, folk kan lide, at man kan se, at det er en genbrugsbutik.

Mød en frivillig.

Butikken er god til få de lokale til at donere ting og møbler. Måske skyldes det, at de trykker deres Kirkens Korshær har informationsfolder i lilla, ruller den pænt sammen og 8.000 frivillige. De er binder en grov bast-snor omkring, inden den komaktive i genbrug, kredsmer ud i de lokale postkasser. arbejde eller på være- Så tror folk nemlig, at det er en invitation, der ligsteder. ger i postkassen, og så bliver den læst! / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

Afsender: Kirkens Korshær Nikolaj Plads 15 1067 København K.

Tekst og foto: Lisette Leth-Andersen.