Seniorlev

Seniorliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. SEPTEMBER 2021

Den nye generation af seniorer føler sig yngre end deres alder. De vil også være sundere, når de fylder 80 år end tidligere generationer af pensionister.

Siderne 24 - 25 F OTO : R I T Z AU S C A N P I X .

Hos os får du ikke bare et testamente

HAR DU SIKRET DIN FAMILIE?

Hos Forum Advokater giver vi dig en fuld PS 1: Advokat Allan Ohms holder sammen rådgivning om dit testamente. Både den ju- med Poul Erik Bermann (forfatter til bogen ridiske og menneskelige del. Vi samarbejder ”Til døden OS skiller”) foredrag med temaet Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der med Institut for Eksistens og rådgiver også ”Når arven skal deles”. ikke er tjek på testamenterne. om hvordan dit testamente kan blive læst – og hvordan du undgår konflikter. Vi behandler PS 2: Hvis du vil modtage Allan Ohms’ notat mange dødsboer og på den måde har vi en om fremtidsfuldmagter, så send en mail på Vi unik er specialister at udarbejde testamenter, viden om, ihvordan det gode testamente ao@forumadvokater.dk og mærk den NOTAT ogvirker kan vejlede dig om dine muligheder og kan OM FREMTIDSFULDMAGTER. Så får du en og hvordan det dårlige testamente give gode råd om boafgift og skat. gøre livet efter døden meget svært. Ring til tjekliste pr mail. Den koster ikke noget. advokat(H) Erik på 4638 tager 0324 og hør Samtidig sikrer vi Øvlisen at testamentet nærmere. udgangspunkt i lige akkurat din situation og

udformes på en måde, så der ikke er nogen

2 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

En ting er, hvad dåbsattesten siger, noget andet er, hvordan man går og føler sig indeni. Tidligere på året skrev Kristeligt Dagblad artikelserien ”De nye ældre” om den generation, der er født i 1950’ene og begyndelsen af 1960’erne. Det er dem, der allerede er gået på pension eller har nået den alder, hvor man for alvor begynder at interessere sig for, hvad der står på pensionsopsparingen. Men uagtet at de er pensionister, kvier de sig ved betegnelsen gammel. Og der er da også stor forskel på at være i den fase af den tredje alder, hvor drømme om samvær med børnebørn, frivilligt arbejde og rejser udleves, og så den fase – som for nogens vedkommende kommer ganske uventet – hvor man bliver ramt af livet med skavanker hos sig selv eller ægtefællen. I dette tillæg har redaktionen samlet nogle af de bedste artikler fra artikelserien samt andre gode interviews og klummer, der sætter fokus på, hvad det vil sige at være senior anno 2021.

Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør, Kristeligt Dagblad

indhold 4 Baggrund Flere ældre er selvvalgt alene 6 Baggrund Hanne og Lars Elkrog skiftede hus og have ud med seniorbolig. Det gør stadig flere 8 Voxpop Derfor bliver seniorerne ved med at arbejde 10 Interview Trods 50 års aldersforskel er der ingen generationskonflikt mellem bedstefar og barnebarn 12 Interview Lægen blev selv syg. Og beder om det, han altid har givet sine egne patienter: Ærlighed 14 Nyhed Alderen for, hvornår man kalder sig pensionist, stiger støt

F OTO : B J Ø R G DA L H E I M .

20 Baggrund Dåbsattesten lyver ikke. Alligevel vil de nye ældre ikke være gamle

28

22 Baggrund Vi ældes forskelligt, men det afspejles ikke i medierne, hvor det enten er forfald eller hopla 23 Klumme Børnebørn i alle aldre er en svir. Måske de alle kan følges til dørs

24

24 Baggrund Alder er ikke, hvad det har været.

Mange er raske og rørige langt oppe i årene

6

25 Klumme Det er et dilemma, når den ene ønsker at flytte, mens den anden gerne vil blive boende TEGNING: RASMUS JUUL.

15 Klumme Ægtepar tog sammen på høreklinikken.

Resultatet faldt forskelligt ud 18 Interview Det gælder om at planlægge sin tredje alder, så man kan være samme med næste generation

F OTO : C L AU S F I S K E R / R I T Z AU S C A N P I X

28 Interview Da ægtefællen døde, skabte Anne Mette Holstein en fotoudstilling om sin sorg 29 Klumme Dagen begynder tidligt, når den fireårige er på besøg

12 F OTO : L E I F T U X E N .

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Karin Dahl Hansen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Har du lyst til et kort, aktivt og inspirerende højskoleophold?

SeniorHøjskolen ligger mellem hav, fjord og skov - både indenfor og udenfor byder vi på masser af lys, luft & fællesskab, der giver ny ilt til hoved, hjerte og krop. Vi laver højskole med hjemlighed, nærvær & høj faglighed. Velkommen til en mangfoldighed af korte kurser - i 2022 tilbyder vi 80 forskellige kurser.

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - ikke blot i live men sprællevende!

Aktive kurser

14-dagskurser

www.seniorhoejskolen.dk

2022 4.050 - 5.250 kr.

Krea-kurser

2022 6.350 - 7.150 kr.

2022 4.350 - 5.150 kr.

AKTIVE KURSER

14-DAGSKURSER

KREATIVE VÆRKSTEDER

Få den vestjyske natur helt ind under huden på vores velbesøgte vandre-, cykel- og fuglekurser.

Over stok og sten - vind i håret skumsprøjt og pulsen op. Terræn, bakker og frisk vestenvind.

Her er højskolelivet i fokus, og I har med valgfagene mulighed for at skræddersy jeres ophold.

14 dage med lys, luft, fællessang og fællesskab, lækker mad, foredrag og Vesterhav.

De kreative værkstedskurser og -valgfag favner både gelliprinting, raku & keramik, akvarelmaling, linoleumstryk, plantesafari, maleri erindringsværksted samt ølbrygning.

Musikkurser

Vestjylland

2022 4.050 - 5.250 kr.

2022 4.450 - 5.250 kr.

Klassisk højskole 2022 4.250 - 5.150 kr.

MUSIK & SANGKURSER

SKØNNE VESTJYLLAND

KLASSISK HØJSKOLE

Musik og sang kan I fordybe jer i på forskellige måder på vores kurser.

Det kan være korsang, gospel, stemmetræning, visesang musikfest, orkester eller fællessang.

En vestjysk højskolemundfuld af smagsoplevelser. Er du til frisk luft, god mad, skønt fællesskab, hygge, sang og musik - så kom glad, og bliv glad.

Skønne Vestjylland til sansning og refleksion. Kom med på højskole, hvor vi folder kultur, natur og den vestjyske egn ud gennem fællessang, foredrag, lækker mad og ekskursioner.

NYT KATALOG 2022 BESTIL DET NU!

97 89 10 11 Samfundskurser

Litterære kurser

eller seniorhoejskolen.dk

2022 4.050 - 5.150 kr.

2022 4.250 - 5.150 kr.

HISTORIE OG SAMFUND

LITTERATUR & FILOSOFI

REJSEKURSER i 2022

Gennem ture, diskussioner og foredrag sætter vi fokus på historie, psykologi, religion, verdenspolitik og samtid.

Vi besøger kirker, mindesmærker og andre spor i Vestjylland.

På nogle kurser dykker vi sammen ned i litteraturen og filosofien - og på andre kurser, er vi selv med til at skabe fortællingerne. Vi diskuterer, drager på tur ud i det vestjyske og oplever sammen på forskellige måder.

I 2022 har vi 3 højskolekurser med efterfølgende rejser:

www.seniorhoejskolen.dk

|

kontor@seniorhoejskolen.dk

|

* De danske spor i Slesvig * * Vandreture på Gotland * Kulturrundrejse på Gotland * *

97 89 10 11

4 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Lise Moestrup har boet alene i mange år: Alt falder ikke i hak, fordi en mand kører ind i indkørslen Som mange i sin generation er Lise Moestrup ikke i et livslangt parforhold. Hun er blevet så god til at bo alene, at hun tænker på, om det kan være en hæmsko AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

”Lige nu har jeg faktisk lyst til at sige, at jeg ikke ved, om jeg sådan helt tror på det.”

Det er 62-årige Lise Moestrup, der siger det. Og det ”det”, hun taler om, er den symbiotiske tosomhed. Lise Moestrup tilhører en generation, hvor skilsmisser for alvor blev udbredt. Af danske ægteskaber, der blev indgået i 1960, endte 27 procent i skilsmisse, inden der var gået 30 år. Til sammenligning endte 42 procent af ægteskaberne indgået i 1990 i skilsmisse, inden der var gået 30 år, oplyser Danmarks Statistik.

Efter knap 40 år som lærer er Lise Moestrup på vej ind i en ny livsfase, og samtidig har hun nu boet alene i 17 år. Hvilke vilkår, hvilken frihed og hvilke sorger følger der med, når man som ny ældre ikke er den ene halvdel af et par? Det skal vi tale om.

Lise Moestrup bryder sig ikke om ordet single. ”Nej, jeg bor alene,” siger hun og fortsætter: ”Single lyder, som om der står en rød lampe og blinker, som om man er på jagt, og sådan har jeg det ikke. Jeg har veninder, der siger, ’kom nu i gang, Lise’, men jeg har det godt, som jeg har det. Det ville være skønt at møde en dejlig mand, men jeg ved ikke, om jeg er der, hvor jeg skal bo sammen med nogen igen. Og når jeg lukker øjnene, forestiller jeg mig ikke, at det hele falder i hak, fordi en mand kører ind i indkørslen.”

Lise Moestrup voksede op med forældre, der nok var som de fleste i den generation, hvad angår parforhold og kønsroller.

Skønt moderen var sygeplejerske og arbejdede hårdt, var det hende, der holdt hånden under børnene derhjemme, mens faderen, som Lise Moestrup formulerer det, ”kørte bilen til sommerhuset”. Det var en opvækst med ro, renlighed og regelmæssighed, og hvor faderen bestemte retningen. ”Jeg har så siden da kæmpet mod alle autoriteter, jeg har mødt,” griner hun.

Skal hun sætte et billede på forældrenes parforhold, ser hun for sig, hvordan de altid holdt i hånd, når de gik på gaden. De var sammen, til moderen i 2019 døde af alzheimer.

Selvom hun selv er vokset op i en kernefamilie, har Lise Moestrup ikke haft et familie­ideal for sit eget voksenliv, forklarer hun. ”Jeg har aldrig drømt om en

hvid brudekjole, fire børn og en villa. Det var vidunderligt og dejligt at blive mor til min søn, men jeg oplevede det ikke som opfyldelsen af en lyserød drøm.

For mig har familie nærmere altid været kollektivet, bofællesskabet – de fællesskaber, jeg i mange år har boet i.”

Lise Moestrup mødte faderen til sit barn i et kollektiv, da hun var 19 år. Han boede i Aarhus, så hun flyttede dertil og uddannede sig til lærer. Siden blev de i 1986 forældre til deres søn, men tre år senere gik de fra hinanden. Det var en skilsmisse uden afsky, og begge var ulykkelige over ikke at kunne fungere som kærester, men opsat på fortsat at samarbejde godt om deres søn. I dag betragter hun stadig sin eksmand som familie.

Siden flyttede hun til Odense, hvor hun havde mødt en ny mand. De blev gift, men parforholdet var kompliceret, og Lise Moestrup kalder årene i det ægteskab for sorte. Siden dengang har hun ikke boet sammen med en mand, men hun har haft flere længerevarende forhold. De seneste otte år har hun dog ikke haft en kæreste.

Når færre i dag holder sammen hele livet, sådan som Lise Moestrups forældre gjorde det, så skyldes det også en ændring i synet på moral. Det siger Morten Frederiksen, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og som har redigeret den seneste udgave af den danske værdiundersøgelse ”Usikker modernitet”, som er udgivet i 2019. Og det handler altså ikke om synet på for eksempel utroskab, som er rimelig konstant, men nærmere om synet på, om man kan tillade sig at blive skilt, siger han.

Inden for moralpsykologien taler man om permissiveness.

Det handler om, siger Morten Frederiksen, at normer ikke længere styrer alle mennesker til enhver tid. ”Skilsmisser tolereres i højere grad. Det er ikke, fordi man værdimæssigt har mis­tet troen på ægteskabet, men fordi man ikke mener, at man med alle sine livsvalg skal stå til regnskab for alle andre. Det er et værdiskift, der i høj grad er drevet af materiel sikkerhed,” siger han.

For omkring 12 år siden blev Lise Moestrups mor syg med alzheimer. Der gik 10 år, før moderen døde, og det var så opslidende for Lise Moestrup, at hun selv endte med at måtte sygemeldes i et halvt år med udbrændthed og stress. Det førte til en livsæn-

dring, og i dag arbejder hun ikke længere som lærer, men driver et bed and breakfast i sit hus i Svendborg.

Savnede du en kæreste at støtte dig til gennem den svære tid ”Nej, jeg havde faktisk slet ikke overskud til at forholde mig til mit kærlighedsliv. Men da min mor døde, kom tre af mine tidligere kærester – og flere af dem med deres familier – til bisættelsen. Det siger for mig noget om betydningen af venskaber, og det betød virkelig meget for mig, at de var der.”

Forleden dag havde Lise Moestrup en skæv dag, og da hun samme aften besøgte sin veninde og hendes mand, ramte deres tosomhed hende. ”Jeg kender deres liv og ved, at deres tosomhed er på godt og ondt, men lige der kunne jeg mærke, at ’åh, det kommer jeg ikke hjem til’. Jeg kommer ikke hjem til ham, der har bygget plankeværket, for det skal jeg selv gøre. Jeg kan klare det meste selv og er ikke hjælpeløs, men jeg kan godt savne at være fælles om noget. I det øjeblik blev jeg lidt vemodigt stemt.”

Lise Moestrup holder af at være alene. ”Det var også det, der ramte mig, da jeg så mine venner den aften. At tosomheden måske ikke er det, jeg ønsker. For der er også en beskyttelse i at bo selv.

Men man kan måske også blive så god til at bo selv, at det bliver en hæmsko, ikke?”.

Og hvad så med fremtiden? Lise Moestrup har allerede oplevet,

at man pludselig kan blive syg, og at man i det hele taget ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Derfor har hun skrevet sig op til to bofællesskaber for mennesker over 60 år, sådan at hun har en mulighed, hvis hun engang kommer til at synes, at det store hus er for stor en opgave. Hun er frivillig i mange sammenhænge og bader i havet hver dag året rundt, og hun har i det hele taget mange og nære venner. Under pandemien har hun i forbindelse med badningen fået en ny veninde, som hun har haft dybe samtaler med. ”Hun har sagt til mig, at det, der er ved mig, er, at jeg er frihedselskende. Og det tror jeg, hun har ret i.”

Lise Moestrup giver som eksempel, at hun, hvis hun på et tidspunkt skulle bo sammen med en kæreste igen, vil holde fast i at have sit eget soveværelse. For hun har brug for at sted, hvor hun kan lukke døren og være alene. Det er et behov, hun har fået efter sit andet ægteskab. ”Det handler ikke om, at jeg ikke kan lide at have folk tæt på mig og rundt omkring min krop, jeg kan bare virkelig godt lide mit eget selskab. Jeg er helt klar over, at parforhold kræver kompromisser, og det er jeg god til.

Men jeg øver mig også i at gøre det, jeg selv har lyst til, og skabe rum, der er mine egne. Jeg har lært ikke at give hele balladen væk. Selvom jeg gør det rent følelsesmæssigt, når jeg har en kæreste, så bevarer jeg stadig min integritet.”

Lise Moestrup har mange bekendte, der ligesom hun selv ik-

ke har holdt fast i deres første ægteskab, og hun oplever det, skønt sommetider smertefuldt, som almindeligt ikke at have den samme partner livet igennem. Hendes søn er i dag 36 år, og hun fortæller, at hans generation endnu ikke er begyndt at blive skilt. ”Det ønsker man heller ikke for dem,” siger hun.

Hvorfor ikke? ”Fordi der er megen sorg forbundet med det, især når der er børn. Jeg har stadigvæk en sorg i forhold til min søn. Hans kones forældre er sammen og har i alt tre børn. Og det er jo en klan.

Det er en god klan på godt og ondt, ligesom det er for min søns far, der er gift og har to børn. Jeg kan godt nogle gange tænke: ’Hvad er det, jeg kan?

Hvad kan jeg bidrage med?’.”

Kunne du ønske dig at have sådan en klan? ”Ja, hvis jeg lukker øjnene og drømmer, ser jeg et langbord for mig med en masse børn og børnebørn og en dejlig mand. Det behøver ikke alle sammen være mine egne børn. Men det er den der store familie, jeg drømmer om, og den har jeg jo så fået igennem de kollektiver, jeg har boet i. Det sker også nu med min bed and breakfast.”

Hun er to gange i sit liv flyttet på tværs af bælter for at bo sammen med en mand, hun elskede. ”Det gør jeg ikke nødvendigvis igen. Nu bor jeg her. Det er mit sted. Og så må vi se, hvad livet J bringer mig.”

0 Lise Moestrup bor alene i sit hus i Svendborg.

Hun er tidligere lærer, men driver nu en bed and breakfastvirksomhed i sit hjem.

– Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

Helkropsscanning – med nyeste og mest avancerede udstyr

Ryd eventuelle bekymringer af vejen og få viden om din krops sundhedstilstand.

Vi tilbyder: ∙ Professionel scanning i et patientvenligt miljø ∙ De bedste eksperter og det nyeste udstyr ∙ Kort ventetid og hurtigt svar

Få svar på dine spørgsmål

HELBREDET er vigtigt og med alderen er det en god idé, at lægge mærke til eventuelle forandringer i kroppen. Men selv om man er opmærksom, så er det ikke alle sygdomme, der viser tydelige symptomer i tide for en succesfuld behandling DERFOR tilbyder vi hos Progardia Healthcare, helkropsscanninger, hvor vi med førende danske specialister, samt det nyeste og mest avancerede udstyr på markedet foretager individuelt tilpassede helkrops-MR-scanninger.

PROGARDIAs screeningsmetode giver afklaring på eventuelle aktuelle bekymringer, samt en tryghed i at have et statusbillede af kroppens generelle sundhedstilstand.

Ole Graumann Speciallæge, Ph.d og forskningsleder

Hella Thagesen Stedfortræder for Centerleder

Jon Asmussen Speciallæge i radiologi

RING TIL OS PÅ:

70 60 11 60

70 60 11 60

Om helkropsscanning Hos Progardia følger vi en screeningsprotokol for helkropsscanninger, der er særlig god til at se forandringer i hjerne, rygmarv, bihuler, ører, hals, blodkar, knogler, muskler, lever, nyrer, binyrer, milt, bugspytkirtel, blære, samt hele ryggen fra nakke til haleben.

Hos kvinder lægges der endvidere særlig fokus på livmoder, æggestokke, skede samt lækager fra eventuelle brystimplantater.

Progardia er:

Anne Bjeld Dinesen Centerleder

Find ud af mere om MR-scanning af kroppen, hvor resultatet gennemses af op til tre lægefaglige eksperter. Ring til os på:

Per Ulrich MR-specialist

Kim Jensen Overradiograf & MR-specialist

John Hjarbæk Lægefaglig ansvarlig, speciallæge i radiologi

Jens Thygesen Speciallæge i almen medicin

Martin Mørck Mortensen Speciallæge i urologi, Ph.d.

Niels Thagaard Stifter og adm. dir.

Før en helkropsscanning hos Progardia, er der en telefonisk samtale med vores alment praktiserende læge, Jens Thygesen, for at sikre den bedst mulige individuelle tilpasning. Selve scanningen tager ca. 1 time og 20 minutter.

For at sikre den bedst mulige fortolkning af de ca. 3.800 billeder, gennemgås de af 2-3 forskellige radiologer med hver deres ekspertområde, og der gives svar inden for 5 hverdage.

PROGARDIA HEALTHCARE Teglgårdsparken 118 5500 Middelfart info@progardia.dk www.progardia.dk

6 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Det har været spændende med en ny begyndelse Omstillingen fra hus og have til lejlighed har været nem for Hanne og Lars Elkrog, der flyttede i seniorboligfællesskab for fire år siden. Fællesskabet med de andre beboere er kommet mere naturligt, end de havde forventet

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD livogsjael@k.dk

Inde midt i Fredericia bag en låst gitterport af metal ligger seniorboligfællesskabet Købmagergade Seniorbo i en gammel nedlagt byskole. 53 lejligheder i alt omgiver en stor græsplæne. I en af opgangene bor Hanne og Lars Elkrog på anden sal.

De har ingen altan, men til gengæld hvad der formentlig er kompleksets flotteste udsigt. Tre store panoramavinduer i lejlighedens endegavl giver således kig til både Lillebæltsbroen og havet derunder. ”Da vi blev enige om at flytte i lejlighed, var et af mine krav, at der skulle være en altan. Men ja, det holdt kun, til vi kom herop. Så sagde Lars: ’Det er da den her, vi skal have’, og så fik han mig overtalt,” fortæller 70-årige Hanne Elkrog fra det runde spisebord i det, der engang var fysiklokale, men nu er kombineret køkken-stue-alrum.

Både hun og 71-årige Lars Elkrog er vokset op i Fredericia. De har gået i klasse sammen og var sågar lidt kærester i deres helt spæde ungdom. Senere flyttede hun til Fyn for at blive sygeplejerske, mens han blev boende i det jyske. Hvert femte år har de dog mødtes med alle deres gamle klassekammerater, så kontakten har de aldrig sluppet helt. For 28 år siden opstod der atter sød musik mellem de to, og et par år senere blev de gift og flyttede med deres fem sammenbragte børn ind i en stor, gammel villa, der havde Fredericia vold i baghaven.

Det gamle hus var en dejlig ramme for deres fælles liv i 22 år, men især Lars Elkrog, der er uddannet håndværker, blev træt af den megen vedligeholdelse. ”Helt ærligt, så var det nok mig, der pressede på for at komme af med huset.

Hanne strittede lidt imod. Men så blev vi medlem af de her seniorboligforeninger, hvor der var tre projekter kørende. Jeg tænkte egentlig, at vi skulle ned og bo i et på havnen, så jeg kunne sidde dernede og følge med i livets gang på ægte Peter AG-manér. Men det viste sig, at vi slet ikke kunne få udsigten til vandet, og så blev det her i stedet. Og det er vi glade for i dag.”

Hanne og Lars Elkrog er langt fra de eneste, der er begejstrede for idéen om at bo i et seniorboligfællesskab. En undersøgelse fra 2017 viste således, at 80.000 ældre overvejer, at denne boligform skal være deres næste.

Og hvem er de så, disse danskere, der søger mod de attraktive seniorboligfællesskaber? Spørger man fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, er det en generation af seniorer, der er meget bevidste om, hvad de vil og ikke vil, og som er blevet ældre i en individualistisk tidsalder. ”Det er mennesker, der siger: ’Jeg vil ikke kaldes gammel, jeg vil kaldes ved mit navn, og jeg vil have teknologi nok til, at jeg kan undvære de varme hænder, der alligevel aldrig kommer. Jeg har levet et individualistisk liv, og det vil jeg blive ved med’. Men – og det er et væsentligt men – de her ældre vil trods individualisme også have adgang til fællesskaber.

Fællesskaber, hvor der ikke er alt for mange forpligtelser, og hvor man kan

vælge til og fra, hvor meget man ønsker at deltage i,” siger hun.

Det er også kendetegnende for de ældre, der vælger at flytte i seniorboligfællesskab, at de modsat forrige generation lever et mere flydende liv. En del har prøvet at blive gift, skilt og gift igen, og deres børn bliver sjældent boende i samme område som forældrene. På den måde har de ældre ikke nødvendigvis et geografisk sted, de hører til. Og det påvirker dem. ”Tankerne om, hvor man egentlig hører til henne, begynder at dukke op, når man bliver ældre. Hvor skal man for eksempel ligge den dag, man skal begraves? Man får behov for at finde et sted, hvor man føler tryghed, og hvor man har en fornemmelse af at høre til helt naturligt,” siger Anne-Marie Dahl.

Hun tror, at der i fremtiden vil komme endnu flere seniorboligfællesskaber rundt omkring, og at disse i endnu højere grad end i dag vil blive målrettet bestemte grupper af ældre.

I Købmagergade Seniorbo i Fredericia er fællesskabet bygget op om mange forskellige tiltag og aktiviteter. Lars Elkrog har i de fire år, bofællesskabet har eksisteret, været både næstformand og formand for beboerforeningens bestyrelse.

Han fortæller, at det i begyndelsen var bestyrelsen, der tog initiativ til, at der blev startet aktiviteter, så der var noget for alle. I dag er nogle tiltag røget ud, mens andre er kommet til. ”Nu har det fundet et naturligt leje, hvor de aktiviteter, der er, passer med det, der er størst interesse for. Der er også kommet tovholdere for de forskellige aktiviteter, for det er jo netop ikke meningen, at det skal være bestyrelsen, der driver fællesskabet,” siger Lars Elkrog.

Listen over nuværende aktiviteter vidner om, at ingen i seniorboligfællesska-

bet behøver kede sig, for der er noget for enhver smag. Blomsterværksted, billard, metalværksted, yoga og fællessang for blot at nævne nogle få. Derudover er der løbende fællesspisninger, et bibliotek, hvor man kan låne bøger og et ølbrygningslaug, som ifølge Lars Elkrog brygger landets næstbedste øl.

Hanne og Lars Elkrog deltager i både fællesspisninger og flere andre aktiviteter, men at fællesskabet på den måde skulle komme til at fylde så meget, som det gør, er især hun blevet lidt overrasket over. ”Jeg må også indrømme, at jeg, da vi skulle flytte, var lidt i tvivl om, hvor meget jeg havde lyst til at deltage i. Forstå mig ret – det var ikke fordi, jeg ikke ville være sammen med nogen, men vi har også en stor vennekreds. Men det har bare vist sig, at fællesskabet kommer helt af sig selv, og det er helt utroligt så godt, det fungerer,” siger Hanne Elkrog og giver et eksempel: Det er dog ikke sådan, at et bofællesskab som Købmagergade Seniorbo ikke også kan have sine udfordringer. Det oplevede parret især i begyndelsen, hvor der skulle slibes kanter, og folk skulle forstå, hvad det egentlig ville sige at bo i et seniorboligfællesskab. ”De fleste, der er flyttet ind her, har boet i eget hus før og har været vant til selv at bestemme, hvad der skulle gøres og ikke gøres. Det var lidt udfordrende i begyndelsen, hvor vi i bestyrelsen måtte bruge en del tid på at forklare, at der var mange ting, man ikke lige selv kunne sætte i gang, bare fordi man syntes, det var en god idé. Når de så sagde, at så måtte bestyrelsen jo bestemme det, måtte vi sige, at det jo heller ikke er den, der bestemmer. Det er derimod alle beboerne tilsammen,” siger Lars Elkrog.

På den konto er blandt andet en stor

fælles-terrasse midt på græsplænen blevet skrinlagt, idet der ikke kunne opnås enighed om en sådan. Til gengæld er der fire store terrassehjørner i gården, hvor man mødes og snakker sammen særligt i sommerhalvåret.

Ikke en eneste gang, siden de flyttede, har Hanne og Lars Elkrog set sig tilbage og fortrudt, at de forlod villaen i den anden ende af byen. På mange måder forestiller parret sig, at seniorboligfællesskabet skal være deres sidste bolig. Men alligevel holder de en dør åben, skulle de få lyst til noget andet. ”Man kan da godt komme til at tænke på, om det nu alligevel ville være rart at have den altan, når vi bliver endnu ældre, så vi kan sidde derude og mimre. Så selvom det er trygt og hyggeligt her, er vi også åbne for, at andet kan være det. Vi bor jo også bare til leje, så som jeg har sagt til Hanne, kan vi jo bare flytte, hvis vi får lyst til det. Vi er jo unge endnu.” J

Seniorbofællesskaber 3 3De første to seniorbofællesskaber i Danmark blev bygget i 1987.

3 3I 2019 stod der 28 personer på venteliste i gennemsnit i hvert seniorboligfællesskab. Det tal er formentlig steget kraftigt de seneste par år. Nogle steder er der over 100 på vente­liste.

3 391 procent af beboerne oplever øget livskvalitet, efter de er flyttet i seniorboligfællesskab.

3 3På bolius.dk er der et kort med en oversigt over seniorboligfællesskaber.

0 Hanne og Lars Elkrog flyttede fra en stor gammel villa til Købmagergade Seniorbo i Fredericia for at bruge mindre tid på vedligeholdelse af bolig og mere tid på fællesskaber med naboer.

– Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

HUSK

1D0AG0ES

ET

FULD RETURR

899,-

899,-

1199,-

999,-

1399,-

1349,Fås også i sort

1099,-

999,-

PAW SKO · SJÆLLAND: Ballerup Ballerup Centret, tlf. 44 65 40 50 · Glostrup Glostrup Storcenter, tlf. 43 96 01 73 · Holbæk Holbæk Mega Center, tlf. 59 44 80 41 Lyngby Strøghuset - Lyngby Storcenter, tlf. 45 88 66 54 · Rødovre Rødovre Centrum, tlf. 36 41 12 48 · Slagelse Kinavej 14, tlf. 58 50 01 00 JYLLAND: Herning Herningcentret, tlf. 97 22 03 75 · Kolding Kolding Storcenter, tlf. 75 50 93 92 Randers Torvegade 12, tlf. 86 42 08 00 · Randers Storcenter, tlf. 86 44 87 30 · Aalborg Aalborg Storcenter, tlf. 98 79 14 44 · Århus Søndergade 53, tlf. 86 12 65 62 FYN: Odense Rosengårdcentret, tlf. 66 15 92 48

1049,-

På god fod med dig

8 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Tre seniorer bliver ved på jobbet: Vi har så meget erfaring Kristeligt Dagblad har spurgt tre seniorer, hvorfor de bliver ved

0 Lis Petersen. – Privatfoto.

0 Jens Ive. – Foto: Carsten Andersen/Altinget.

Lis Petersen, 65 år, underviser i naturgeografi og dansk på Ørestad Gymnasium i København

Jens Ive, 66 år, borgmester i Rudersdal Kommune

I 13 år har Lis Petersen undervist i naturgeografi og dansk på Ørestad Gymnasium. Forinden underviste hun på Johannesskolen på Frederiksberg i 25 år. Hun har været i faget ganske længe og mener da også selv, hun kan sit stof. ”Jeg oplever ikke en holdning fra min kolleger om, at de håber på, at jeg snart stopper. Jeg oplever en respekt for det, jeg kan,” fortæller hun.

Lektoren oplever ikke, at hun ikke kan følge med. ”Jeg føler mig ikke bagud. Jeg er da ikke en frontløber på IT-banen, men jeg har tilegnet mig det undervejs. Teknologien skal overhovedet ikke være den grund, der gør, at jeg holder op,” siger hun.

Når man er 65 år, må man være kritisk og se, om det er ved at være tid til at stoppe, mener Lis Petersen. Men man skal ikke stoppe, hvis man stadig har lysten. Dog ved hun, at der er et sluttidspunkt. ”Jeg ved, at jeg ikke er der, når jeg er 70 år. Det er fordi, at jeg kan mærke, at min tid rinder ud. Den tredje alder skal man jo også tage hul på,” fortæller hun.

Gymnasielæreren oplever ikke, at eleverne ser hende som uddateret. Men det kan være, at der er nogle, der tænker, at det er rart at have unge undervisere, mener hun. Selv oplever hun sig som en åben person, der har let ved at danne relation til eleverne. ”Jeg har ikke svært ved at sætte rammer i en klasse, og det giver vel også en form for respekt,” siger Lis Petersen og uddyber, at de ældre på arbejdspladserne har så meget at give af. De har mange års erfaring, som de kan give videre til de yngre kollegaer.

Da hun bliver spurgt, om hun ser frem til at blive pensionist, lyder svaret ”næh”. ”Det er en stor del af min identitet at være gymnasielærer. Jeg kan slet ikke se mig selv bage boller og ordne have. Jeg har overvejet politisk arbejde for at være i gang. Hvordan forbereder man sig på at være pensionist? Det kan være svært,” siger hun J bag de turkis, runde briller.

Rudersdal Kommune har 56.133 indbyggere, men det skræmmer ikke borgmester Jens Ive (V). Han har nu otte års erfaring i at tage hånd om Rudersdals borgere. Et arbejde, han er stolt over. ”Jeg glæder mig hver dag til at gå på arbejde, når jeg træder ud af min seng. Det er sindssygt, hvad der er af nye opgaver. Du får jo en på hjernelapperne, hvor du skal tage hurtigt stilling,” siger han.

Han føler ikke, at han har problemer med at sætte sig hurtigt ind i det nye stof. ”Jeg er opdateret på samfundsordenen, både politisk og teknologisk. Jeg kan følge med tidsånden, fordi jeg bliver provokeret i mine omgivelser.

Så længe jeg kan følge med, bliver jeg ved,” siger borgmesteren.

Man afslører aldrig, hvornår man går af, når man er politiker, griner Jens Ive. Men han kan da afsløre så meget, at han genopstiller til kommunalvalget i november. Alderen skal ikke forhindre ham. ”Jeg tror ikke, at livserfaring er skadeligt. Den brede livserfaring, ikke bare politisk. Så har man fået slebet hjørnerne af sig selv – så du har en mere menneskelig forståelse,” siger han.

Borgmesteren mener, at årsagen til, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet har noget at gøre med den forbedrede sundhed. Folk spiser sundere, rører sig mere – og holder sig i gang mentalt.

Og han mener ikke, at man skal give pladsen videre, bare fordi man har rundet en bestemt alder. ”Jeg udfylder min plads på kvalificeret vis. Der er mange unge dygtige borgmestre, men det er også meget godt at have lavet sin erhvervskarriere først,” siger han.

Jens Ive håber, at han selv kan indse, hvornår tiden er inde til at stoppe. ”Ellers har jeg bedt min familie om ikke at lægge fingrene imellem. De kan godt sige: ‘Så gammelfar, så kan du godt komme ud af klappen’,” griner han og forklarer, at han overhovedet ikke ser sig selv som pensionist endnu. ”Jeg føler mig fuldt ud rustet til næste periode.

Der er masser af ting, jeg gerne vil have løst i kommunen, så jeg føler mig både tændt og klar,” siger J borgmesteren.

0 Gun-Britt Zeller. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Gun-Britt Zeller, 71 år, frisør og ejer af salonen Gun-Britt Coiffure i København Gun-Britt Zeller har drømt om at klippe med saksen og style hår lige siden, hun kunne tale. Hun har nu været i frisørbranchen i 57 år. Selvom hun er 71 år, mener hun selv, at hun sagtens kan følge med de nyeste tendenser. ”Jeg er den af os i salonen, der fanger de nyeste tendenser hurtigst, fordi jeg har været så meget i det,” siger hun.

Den hvidhårede frisør videreuddanner sig seks gange årligt i London og underviser derudover også. ”Det er et fag i konstant udvikling. Det er derfor, det er så spændende. For mig har sulten for mit erhverv været der hele tiden – og den er ikke stoppet endnu,” siger hun.

Gun-Britt Zeller fortsætter så længe, helbredet holder. ”Hvorfor stoppe, hvis man ikke kan undværes endnu? Der er mange, der stopper, fordi de ikke kan holde til det. Man står jo på gulvet hele dagen.

Men jeg er i fysisk god form, og det kræver det,” siger hun og smiler.

Hun kan heller ikke komme i tanke om situationer, hvor alderen har udfordret hende. Faktisk mener hun, at de unge frisører i salonen bliver trætte før hende. Årsagen til, at Gun-Britt Zeller skulle stoppe, ville være, hvis hun oplevede, at hun ikke længere kunne sit kram. ”Den dag, man ikke er sulten efter at lære mere, skal man pakke sammen. Så yder man heller ikke godt nok for sine kunder,” siger hun.

Frisøren mener, at de ældre kan bidrage med erfaring og virke som rollemodeller for de yngre.

Gun-Britt Zellers fremtidskikkert afslører ingen planer om at have god tid til at bage eller ordne have. Det gør hun alligevel, bare hun kan arbejde J samtidig.

AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

KAN VI HJÆLPE DIG?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

10 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

0 18-årige Karoline Nielsen er vokset op nær sine bedsteforældre og besøger fortsat Kaj Emil Pedersen og hans hustru flere gange om ugen. – Foto: Jens Bach.

Bedstefar og barnebarn: Vi har nok været så tætte, at der ikke er opstået generationskonflikt 67-årige Kaj Emil Pedersen skammer sig lidt over at efterlade ansvar for klima og regning for corona til sine børnebørn. Men hans barnebarn, 18-årige Karoline Nielsen, føler sig ikke snydt for muligheder AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Kaj Emil Pedersen er begyndt at skrive en ”bette bog” med sine erindringer.

Foreløbig fylder den syv sider, men der er lang vej endnu. For han vil gerne berette om de vilkår, han er vokset op under samt om de begivenheder, der har sat spor i ham. Om at komme på børnehjem, mens moderen var på rekreation med tuberkulose, og faderen arbejdede for meget til at kunne tage sig af børnene. Om hvor luksuriøst det oplevedes som barn at rykke ud af et fugtigt stråtækt hus og ind i en spritny arbejderbolig. Og om at finde sit kald som graver på Lødderup Kirkegård på Mors efter mange år som sælger. ”Den tror jeg Karoline skal have på et tidspunkt,” siger han over en videoforbindelse og kigger til siden, hvor hans barnebarn sidder. ”Det vidste du nok ikke engang.”

Man kan få det indtryk, at der de senere år er opstået en generationskløft mellem dem, der er vokset op med velfærdsstaten, og så deres børn og børnebørn.

De ældre kritiseres i hvert fald i nogle sammenhænge for at sidde på alt flæsket og for ikke at have taget ansvar for velfærds- og klimaressourcer. På sociale medier skriver yngre mennesker for eksempel ”OK, boomer” som en slags skældsord mod de ældre mennesker, de ikke orker at samtale med. De unge derimod kritiseres for at være krænkelsesparate. Den kløft er der bare ikke alleste-

”

Jeg kan huske, hvor frygteligt bange jeg blev, da vi hørte om Cubakrisen, og at Khrusjtjov var på vej til Cuba med krigsskibe.

Der frygtede jeg virkelig en verdenskrig.

KAJ EMIL PEDERSEN, FRØSLEV, MORS

der. I hvert fald ikke på midten af limfjordsøen Mors, hvor førnævnte bedstefar og barnebarn bor – han i Frøslev og hun i Vils.

En af teorierne inden for generationsforskning er, at enhver generation er kendetegnet ved at være formet af specifikke verdensbegivenheder. Når man spørger Kaj Emil Pedersen, hvilke begivenheder der har præget ham, er han ikke i tvivl. ”Jeg kan huske, hvor frygteligt bange jeg blev, da vi hørte om Cubakrisen, og at Khrusjtjov var på vej til Cuba med krigsskibe. Der frygtede jeg virkelig en verdenskrig. Og så husker jeg også tydeligt, hvor jeg var, da John F. Kennedy blev skudt. Jeg stod og ventede på skolebussen, da nogle af mine kammerater kom løbende og fortalte det.”

Det er også sigende for Kaj Emil Pedersens generation, at mange af dem har været politisk engagerede siden ungdommen. På sine ”gamle dage” er han selv blevet medlem af Kristendemokraterne, men som ung var han ikke politisk aktiv, og ved sit første valg anede han ingenting om politik. ”Min kammerat og jeg blev enige om, at han skulle stemme på kommunistpartiet, og jeg skulle stemme på Venstresocialisterne, fordi de havde et Y som partibogstav, som lignede en slangebøsse.

Dagen efter kunne vi i avisen se, at der kun var en stemme på hvert af de partier der, hvor vi boede – det var så os.”

Hans barnebarn er vokset op med

nogle vilkår, der som hun selv siger slet ikke kan sammenlignes med sin bedstefars. Karoline Nielsen blev født i 2003 og har en lillebror.

Hendes forældre blev skilt, men fandt sammen igen. Hun har det meste af sin barndom gået til fodbold og gymnastik og har, som de fleste i sin omgangskreds, været på efterskole. Hun har aldrig oplevet pengemangel, og lønnen fra hendes fritidsjob på et pizzeria går til hendes egen konto, ikke husstandens.

Hun går på erhvervsuddannelsen EUX i Nykøbing Mors, og mens nogle unge for eksempel deltager i klimademonstrationer, interesserer politik hende ikke. Hun tager i øvrigt ikke afstand fra sine bedsteforældres måde at leve på. For hun vil gerne skabe et voksenliv, der ligner deres. Med uddannelse, arbejde, hjem og familie.

Kaj Emil Pedersen var første gang ude at flyve i 2003, hvor han og hustruen tog på ferie til Cypern. Før da havde de kun taget til Flensborg for at handle i grænsekiosker, så mens nogle i hans generation set med deres børn og børnebørns øjne har brændt mere end deres del af CO2 af ved at flyve jorden rundt, så har tilværelsen aldrig været sådan for Kaj Emil Pedersen. Og når medierne fyldes af historier om, hvor dejligt der pludselig viser sig at være i Danmark, tænker han, at det vidste han da godt. Han smider aldrig mad væk og slider bæreposer op. Han er måske ikke klimaforkæmper, men han er nøjsom.

Alligevel skammer han sig lidt på sin generations vegne.

Han synes, der måske er blevet tænkt for meget på ”mammon” gennem deres ungdom og voksenliv og for lidt på miljø og klima. ”Og så tænker jeg tit på, hvem der skal betale den store regning, der kommer efter corona. Hvem skal betale den? Det skal vores børnebørn og oldebørn da – de kommer ikke til at få den velfærd, vi har haft.”

Spørgsmålet er, om Karoline Nielsen så ikke har noget at udsætte på sin bedstefars generation og deres adfærd og forbrugsmønstre? ”Det tror jeg ikke, jeg har. Det er ikke noget, vi går og tænker over eller snakker om i min omgangskreds.”

Karoline Nielsen er vokset op tæt på sine bedsteforældre, og derfor har de set hinanden op til flere gange om ugen hele hendes liv. De har bagt og spillet spil sammen og hjulpet hinanden med pligter på den store grund, som hører til det gamle gartneri, hvor bedsteforældrene bor. ”Og jeg tror måske, det er derfor, der ikke er en kløft i mellem os. Fordi vi hele tiden taler sammen og spørger ind til hinandens liv,” siger Kaj Emil Pedersen.

Det er nok også derfor, han har besluttet sig for at skrive sine erindringer og give dem til sine børnebørn. Fordi han gerne vil give dem det historiske perspektiv.

J

MAN TALER SÅ MEGET OM MANGEL PÅ VARME HÆNDER OG NÆRVÆR, MEN DET ER IKKE EN M A N G E LVA R E PÅ VEJLEFJORD Citat patient

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder genoptrænings- og rehabiliteringsophold til patienter, der efter en hjerneskade, operation, skade eller ubalance i bevægeapparatet ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer.

Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk

12 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

En kræftsygdom er en del af livets vilkår Som læge har Anton Dorph-Petersen bestræbt sig på at give patienterne ærlige svar, også når diagnosen var nedslående. I dag er han selv patienten og beder om ærlighed AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

Hver morgen sidder Anton Dorph-Petersen på kanten af sin seng og ser ud af vinduet, mens han lytter. At dvæle ved landskabet og naturens lyde er for den 77-årige pensionerede overlæge en ordløs morgenbøn, som rummer en tak til Gud for at få endnu en dag at leve i.

Han ved, at hans jordiske livs dage er begrænsede. Tre år lyder den lægelige statistik. Når han lytter til fuglene og ser sommerens grønne frodighed, som den folder sig ud ved hjemmet i det nordlige Vejle, er det også en påmindelse om at passe på den dyrebare planet.

Tidligere på året udkom hans bog ”Den blå juvel. Om den nødvendige omlægning af al energiforsyning – til virkelig grøn energi” på forlaget Queenswood. I fire år har han arbejdet på den. Undervejs blev han syg, og kræfterne blev færre, men han har villet fuldføre bogprojektet, som han fik idéen til for cirka 40 år siden. Idéen til bogen fik han længe før, det blev en folkesag at være optaget af klimaet.

Den pensionerede læge er ikke Greta Thunberg i en gammel mands krop, men en belæst og veltalende klimaaktivist, som siger, at der er teknologisk viden til at løse klodens energimæssige udfordringer. I bogen argumenterer han for, at man skal fortsætte med at optimere udnyttelsen af energi fra vind og sol, men også udnytte den solenergi, der er oplagret som varme i verdenshavene. Og her kunne en længere samtale begynde om såkaldte hydrotermiske kraftværker, som Anton Dorph-Petersen kan tale passioneret om, men vi lader samtalen slå et sving og vender tilbage til den taknemmelighed for livet, som ligger bag såvel den nye bog som hans kontemplative morgenbøn.

Det er knap halvandet år siden, han fik sin diagnose: kræft i bugspytkirtlen. Anton Dorph-­ Petersen har bedt om at få en ærlig melding, ligesom han i sit lægeliv har bestræbt sig på at give patienterne og deres pårørende ærlige svar.

Han har afsluttet anden omgang af sin kemobehandling og har for længst fået sit andet vaccinestik mod corona. Han fortæller om lettelsen ved atter at kunne genoptage sit sociale liv.

Selvom det endnu er sommer, glæder han sig til jul. Sidste år betød coronaen, at han ikke kunne være sammen med familien i julen.

3 ”Jeg har lagt mit liv i Vor Herres hænder, og en kræftsygdom er en del af livets vilkår.

Nu er det min opgave af koncentrere mig om min familie og leve så godt som muligt med mine kære,” sigerAnton DorphPetersen.

– Foto: Leif Tuxen.

Anton DorphPetersen 3 3Født i 1944.

Matematiskfysisk student fra Niels Steensens Gymnasium i København i 1964.

3 3Cand.med. i 1972 fra Københavns Universitet.

3 3Er speciallæge i intern medicin og kardiologi.

3 3Fra 1992 til 2009 var han ­overlæge på medicinsk afdeling på Kolding Sygehus.

3 3Forfatter til bøgerne ”Et liv som læge” og ”Den blå juvel”.

Begge bøger er udkommet på ­forlaget Queenswood.

”I år skal der sandelig fejres jul. Jeg har tre år tilbage at leve i ifølge den lægelige statistik, men jeg har tænkt mig at leve længere og gør mit for at leve aktivt og spise, så jeg ikke taber mig.”

I en alder af 12 år fandt Anton Dorph-Petersen retningen for sit liv. I dag omtaler han det som et kald, men dengang så han det for sig som mening med livet: Han skulle være læge og stifte familie. Han er ud af en lægeslægt, og hans far ville også gerne have læst medicin, men læste til ingeniør og blev senere speciallærer nærmest før ordet var opfundet. At Anton DorphPetersen som 12-årig så for sig, at han skulle være læge, virkede måske ikke oplagt for en dreng, som havde en mild grad af ordblindhed og derfor kæmpede med de sproglige fag. Men læge blev han, og på studiet mødte han Jutta Dorph-Petersen. De har været gift i 51 år.

Inden han kom ind på medicinstudiet, blev han konfronteret med døden. Hans far havde haft hudkræft, og som 16-årig var det som om, der sad noget i Anton Dorph-Petersens øjenkrog. Det var det venstre øje, det var galt med. Den praktiserende læge i Bagsværd ved København, hvor han voksede op, henviste Anton Dorph-Petersen til det, som dengang hed Radiumstationen i København, hvor han siden blev opereret. ”Jeg ville gerne have den eksakte diagnose, og jeg gav udtryk for, at jeg var af lægefami-

lie, og jeg regnede med, at det var et malignt melanom (modermærkekræft, red.). Det var vigtigt for mig at vide, hvad det var, de havde fjernet, for hvis det var kræft, havde jeg måske kun en begrænset tid tilbage at leve i.”

Ved de efterfølgende undersøgelser blev han ved med at spørge til, hvad det var, man havde fjernet, uden at han fik en konkret diagnose. Otte år efter operationen fortalte en læge ham, at det var modermærkekræft, man havde fjernet fra øjet. ”Dengang ville man hellere give folk en løgnehistorie for at forskåne dem for sandheden.

Sandsynligheden for at overleve min diagnose dengang var 20 procent, og selvom de ikke fortalte mig, hvad jeg fejlede, så satte det mange tanker i gang hos mig, for jeg var ret sikker på, at det var kræft.”

Anton Dorph-Petersen er vokset op i en katolsk familie, hvor forældrene fandt det vigtigt, at børnene kom på katolsk skole.

Da Anton Dorph-Petersen fik sin gang på Radiumstationen, gik han på Niels Steensens Gymnasium i København. Han fremhæver skolens åndelige miljø, når han skal forklare, hvordan han som ung forsonede sig med tanken om at skulle dø. ”Vi havde nogle jesuitiske brødre på skolen, som underviste os og var virkelig gode at tale med. I kristendommen tror vi på, at vi med Kristus har fået et evigt liv. Jeg tror på, at det evige

liv begynder ved undfangelsen.

I en periode er vores liv bundet til en krop og et jordisk liv, som kan være utrolig skønt. ­Døden er en port til en ubegrænset tilværelse.”

Han ser tilbage på et lægeliv, hvor han holdt, hvad han lovede sig selv som 16-årig: At tage de svære samtaler uden at skjule sandheden for patienterne. Han blev speciallæge i intern medicin og speciallæge i kardiologi, og de to speciallægeuddannelser bragte ham tæt på mange, som skulle dø af enten kræft eller en hjertesygdom. ”Det var ikke udbredt praksis at tage de svære samtaler, da jeg blev læge. Og tanken om døden skræmmer virkelig mange. En del vil ikke tale om døden, før den bliver aktuel. Jeg mener generelt heller ikke, at man skal sætte tid på restlevetiden. Det er umuligt at forudsige.”

Han fortæller om de mange gange, hvor han har siddet på sit kontor med en patient og dennes nærmeste pårørende og skullet give en svær besked. ”Patienter går ofte med en meget sikker forudanelse om deres egen tilstand, men naturligvis har jeg også mødt mange, som har modtaget beskeden som et chok og spurgt: ’Skal jeg dø?’.

Og så har det været mig, som skulle sige noget i retning af: ’Ja, selvfølgelig – det skal vi jo alle sammen. Men ikke lige nu’.”

I tiden op til at han selv fik stillet sin kræftdiagnose, havde han en forudanelse om, at han

stod over for en afgørende ændring i sit liv. Noget var galt i hans krop. ”Jeg var mere træt, end jeg plejede at være, og jeg tænkte, at der var tre muligheder. Enten var jeg for alvor ved at blive gammel, nedsat stofskifte eller en kræftsygdom.”

Den praktiserende læge tog en række blodprøver, som ikke viste tegn på kræft, men da Anton Dorph-Petersen blev ved med at mærke en let og ukendt træthed, gik han igen til lægen, og han blev henvist til en mere omfattende udredning, hvor man fandt tegn på prostatakræft og siden fandt man frem til, at han havde kræft i bugspytkirtlen, som havde spredt sig til leveren. ”Jeg har lagt mit liv i Vor Herres hænder, og en kræftsygdom er en del af livets vilkår. Nu er det min opgave af koncentrere mig om min familie og leve så godt som muligt med mine kære. Jeg har altid været et muntert menneske, og den lyse tilgang til livet har sygdommen ikke sat sig på. ” Samtalen ender hvor den begyndte: Med morgenener hvor han lytter til fuglesangen og ser ud over landskabet ved Vejle. Siden han overlevede kræftsygdommen som ung, har han følt en taknemmelighed over at være i live.

Nu er han 77 år og taler om døden, som andre taler om en forventet rejse, men taknemmeligheden over at få givet endnu en dag er stadig det, som bærer.

J

FÅ FASTNET NUMMER

PÅ MOBIL

TELEFONEN

Har du et aktivt fastnetnummer du er glad for?

- som du derfor ønsker at beholde selvom det er dyrt...

Måske er løsningen, at du flytter nummeret over på et simkort, som du kan sætte i en mobiltelefon.

Om det er en traditionel mobiltelefon med taster eller en super moderne smartphone er underordnet.

Din store fastnettelefon bliver nu pludselig mobil, og du kan bruge den hvor du vil.

Abonnementerne kan benyttes i alle EU-land uden merudgift Data kan tilkøbes til alle abonnementer En billig løsning

FORBRUGSAFREGNET Kr. 0,48 pr. minut Kr. 0,20 pr. SMS

10 TIMER

10 timers tale Fri SMS/MMS

FRI TALE

Fri tale Fri SMS/MMS

kr.

38,MD.

78,109,MD.

kr.

MD.

kr.

Ring og hør nærmere på 70 30 00 37 eller læs mere/bestil på www.fastnet.nu

14 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Flere seniorer bliver markant længere i deres job end før Tilbagetrækningsalderen er steget, og det er en ­tendens, der ser ud til at fortsætte. Det glæder ældreordførere i Folketinget AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

De ældre bliver markant længere på deres job, end de gjorde for 20 år siden.

Det fremgår af en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd.

Bag undersøgelsen står seniorforsker Mona Larsen, som sammen med en gruppe forskerkolleger har undersøgt, hvornår man typisk forlader arbejdsmarkedet, og hvad årsagen var.

Det har ført til tre rapporter, som blandt andet redegør for udviklingen af de ældres tilbagetrækningsalder i perioden 1997-2017.Resultaterne viste tydeligt, at de ældre trækker sig markant senere tilbage end tidligere. Her konkluderede forskerne også, at udviklingen så ud til at ville fortsætte de kommende år, hvilket Mona Larsen nu kan bekræfte. ”Tallene for 60-64-åriges beskæftigelsesfrekvens fra Danmarks Stati-

stik bekræfter udviklingstendensen,” siger Mona Larsen.

Fra 2017 til 2018 sås en høj stigning i beskæftigelses­frekvensen, da aldersgruppen af 60-64-årige, der var tilknyttet arbejdsmarkedet, steg fra 59,5 procent til 62,8 procent. Året efter steg tallet til 65,5 procent, og der er nu tegn på fortsat stigning.

I dag trækker ældre sig i højere grad tilbage på grund af pension, familie og fritid end som følge af arbejdspres og dårligt helbred, lyder det fra Mona Larsen. ”Udviklingen i retning af senere tilbagetrækning kan formentlig blandt andet tilskrives ændringerne af tilbagetrækningsordningerne, samtidig med at ældres uddannelsesniveau er steget og deres helbredstilstand er forbedret. Derudover kan det have en selvforstærkende effekt, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det er tilfældet, hvis de er rollemodeller for de yngre kolleger,” siger Mona Larsen.

Hun siger, at de ældre i større om-

”

Jeg oplever, at veldrevne arbejdspladser er bevidste om deres seniorpolitik og forstår at tilrettelægge og fordele arbejdsopgaver efter kompetencer og erfaringer.

BIRGITTE VIND (S), KOMMUNAL- OG ÆLDREORDFØRER

fang trækker sig tilbage på grund af økonomi- eller familie- og fritidsrelaterede forhold. ”Muligheden for at få efterløn eller pension” og ”selv

have lyst til at bestemme, hvad man skal foretage sig” er de mest fremtrædende årsager.

Det glæder social- og ældreordfører Karina Adsbøl (DF), at de ældre bliver på arbejdsmarkedet. ”Det synes jeg er helt fantastisk.

Det grå guld har en livserfaring, som er meget værdifuld,” siger Karina Adsbøl og uddyber, at hun dog kan være nervøs for arbejdsmarkedets udvikling i en mere digitaliseret retning. ”For mange ældre er den teknologiske udvikling en udfordring og for andre ikke. Jeg håber, at der vil blive taget individuelle hensyn,” siger hun.

Kommunal- og ældreordfører Birgitte Vind (S) deler synspunkt med Karina Adsbøl, men kan også se bagsiden af medaljen. ”Først er det grundlæggende godt, at samfundet som helhed får gavn af både lang livs- og erhvervserfaring. Der kan desværre også være den bagside, at nogle må gøre det af økonomiske grunde, selvom hel-

VelLyd | Rautavaara, Respighi, Purcel, Händel & Dowland

Hjernemesse

Træd uden for dig selv en stund, og lad himmelske sange og henførte toner rense tankekrogene og skænke dig fred og fornyet energi. Oplev en koncert, hvor velvære og vellyd smelter sammen til klangen af kontratenor James Laings overjordiske stemme.

Domkirken Aarhus 18. november kl. 19.30 Domkirken Viborg 20. november kl. 16.00 100 kr.

bredet svigter,” siger Birgitte Vind, der ikke er nervøs for, at de ældre ikke kan følge med samfundets nye tendenser. ”Jeg oplever, at veldrevne arbejdspladser er bevidste om deres seniorpolitik og forstår at tilrettelægge og fordele arbejdsopgaver efter kompetencer og erfaringer. Jeg er ikke bekymret for, om nogle ikke kan følge med. Der vil selvfølgelig altid være tilfælde, hvor nogle ikke kan se sig selv i at gå med ind i en stor omstilling af en virksomhed, hvis det kræver, at man skal til at lære nyt helt fra bunden,” fortæller Birgitte Vind.

Tal fra Danmarks Statistik for antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 60-74 år tyder desuden på, at ældres beskæftigelse ikke har været negativt påvirket af corona-krisen. ”Tallene viser, at beskæftigelsen for de 60-74-årige i hvert fald ikke er faldet i absolutte tal, når vi sammenligner 2. og 3. kvartal for 2020 med de forudgående kvartaler,” siJ ger Mona Larsen.

15 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Der skal skrues mere op for tv – og unge mumler Det er gået tilbage med min hustrus og min hørelse. Men pludselig befandt vi os på hver sin side af stregen

klumme AF IVAR BRÆNDGAARD livogsjael@k.dk

I længere tid var min kone irriteret over, at jeg hele tiden skruede op for lyden, når vi sammen skulle se fjernsyn. Hun mente, at det blev værre og værre. Og hun opfordrede mig til at gå til kontrol med min hørelse.

Det afviste jeg fnysende. Så galt var det vel heller ikke. Men hun blev ved, og for at få mig af sted tilbød hun solidarisk, at hun godt ville gå med til Dansk HøreCenter, så vi begge kunne få tjekket hørelsen.

Som sagt så gjort. En dag sad vi på ventepind på Dansk HøreCenter og kunne læse om alle de lyksaligheder, som et sæt høreapparater kunne berige os med. Der var ikke lang ventetid. Vi kom ind til hver sin hørespecialist.

Da vi kom ud, var dommen allerede faldet. Min kone skulle have høreapparater. Jeg slap fri, godt nok med hiv og sving.

Så gik det meget serviceorientere-

de hørecenter i gang, og i løbet af kort tid havde det solgt de mest fantastiske høreapparater til 20.000 kroner, men så kunne de også alting, og man kunne komme og få dem justeret så tit, det skulle være.

Gratis. Og de har virkelig store fordele.

Nu kan min kone igen høre lærken synge og kirkeklokkerne ringe på lang afstand. Men endnu mere bemærkelsesværdigt, så er de forbundet med hendes iPhone, så jeg pludselig ser hende gå og tale ud i luften. Og det er ikke, fordi hun snakker med sig selv. Nej, hun taler i telefonen, der ringer op direkte i hendes ører. Og hun kan høre musik, mens hun stryger tøj, eller hun kan høre bøger eller podcasts, mens hun er på vandring. Det er godt nok smart.

Men der er også ulemper. Bedst som vi er ude at vandre, kommer der advarselssignaler i min kones ører. Det skyldes ikke, at der er en ulv inden for fareafstand, men at hendes batterier er opbrugte, og så er det pludselig slut med at høre

”

Jeg holder ud. Jeg skruer stadig op for lyden på fjernsynet, og nu går det helt galt, for så tordner det i min kones høreapparater. Så vi tyr til underteksterne, som kan sættes på den film, som vi ser sammen.

lærker. De skal skiftes ud cirka hver fjerde dag, og hvem kan huske det?

Til den pris burde batterierne kunne holde i en måned. Det er heller ikke videre heldigt at gå i bad med dem.

De skal på om morgenen og af om aftenen og også sommetider indimellem. Men værst er det, at når man først har fået høreapparater, så hører man dårligere uden.

Og servicen, den blegnede efterhånden. Der var ikke længere det samme engagement på hørecenteret, når der skulle justeres. Det er nu fire år siden, og hørecenteret vil nok snart foreslå en fornyelse af høreapparaterne.

Og hvad så med mig? Jeg holder ud.

Jeg skruer stadig op for lyden på fjernsynet, og nu går det helt galt, for så tordner det i min kones høreapparater.

Så vi tyr til underteksterne, som kan sættes på den film, som vi ser sammen. Heldigvis er det kun mig, der vil se sport. Så da går jeg på loftet til et lidt større fjernsyn, der har mål til fodbold og håndbold, og så skruer jeg op for lyden, så jeg kan høre kommentatorerne, hvilket er svært, da der er skruet voldsomt op for lyden af det publikum, der længe slet ikke var til stede. Og jeg mindes, hvor mange gange jeg som chef

for en tv-station af ældre seere indtrængende blev bedt om at få mine medarbejdere til at undlade underlægningsmusik på deres indslag, så de kunne høre speaken. Jeg fortryder nu, at jeg ikke trådte mere i karakter.

Værst af alt er det, at flere og flere yngre mennesker taler ligesom Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen.

De hvisler og hvisker kun. De åbner slet ikke munden. Så jeg kan end ikke mundaflæse dem, hvilket jeg ellers er blevet god til.

Nej, må jeg så bede om Dronningen eller Poul Reumert eller i nødsfald Søren Brostrøm. Dem kunne mine børn og deres lige lære meget af. De aftvinger mig ofte et ”hva?”, som jeg forsøger at variere på mange måder. Tydelig dansk udtale skal ind på skoleskemaet fra 0. klasse.

Men lærkerne og kirkeklokkerne går tydeligt igennem. Der er ingen problemer på den frekvens.

J

Tag på højskole med hørehensyn* på Castberggård Efterårshøjskole, 10.-15. okt. ‘21

- Det har været en kæmpe oplevelse for mig

Selvforkælelse, 26.-28. nov. ‘21

Det er 10 år siden, Ib Dalsgaard fik høreapparater.

Men først i august i år meldte han sig med en vis tøven til et seniorhøjskolekursus på Castberggård.

Tag med på udflugter til Tirpitz og Kongernes Jelling, lyt til foredrag og få ny inspiration.

En weekend med vinterbadning, lækkerier og forkælelse for både krop og sjæl.

- Jeg var lidt usikker på, hvordan det skulle gå. Men det har været en kæmpe oplevelse for mig, fortæller Ib Dalsgaard.

Det ni dage lange kursus bød på både udflugter, foredrag og selvvalgte emner, men den helt store øjenåbner var alligevel samværet med de andre kursister.

- Jeg har nydt at være sammen med ligestillede og har oplevet, hvordan vi hører forskelligt. Nogle hører meget svagt, og andre hører nogenlunde. Men vi er stort set på samme niveau og har alle behov for høreapparater.

Selv om en del af kursisterne kendte hinanden fra andre kurser på Castberggård, var det ikke svært for Ib Dalsgaard at blive en del af flokken.

- Jeg har fået nogle fantastiske venskaber på kurset og har også udvekslet telefonnumre med nogle af de andre.

Litteraturkursus, november ‘21

To aftener om Jesper Wung Sungs bog, ”Kvinde set fra ryggen”. Afholdes i Rødovre.

Kreativt julekursus, 4. dec. ‘21

Kom og bliv kreativt inspireret med alternative materialer og nye teknikker. Afholdes i Rødovre.

Hjerte, hånd og ånd, 20.-23. jan. ‘22 Strik, form, farv! Lad dine hænder gå på opdagelse og få nye idéer til håndarbejdet.

Rejse til Montenegro, 15.-26. maj ‘22

Tag med til et charmerende lille land med store naturoplevelser og gamle fæstningsbyer.

Læs mere om kurserne og book dit/jeres højskoleophold på www.cbg-hojskole.dk

Castberggård Højskole Østerskovvej 1, 8722 Hedensted Tel. 75687900 Mail: admin@cbg.dk

vi bruger ordet ‘hørehensyn’, dækker det over, at vi * Når på vores kurser sørger for både teleslynge, TSK og andre

hjælpemidler. Hos os står dit høretab aldrig i vejen.

OBS! Ægtefæller/venner uden høretab er også velkomne.

VI ER KLAR TIL AT SERVICERE DIG OVER HELE LANDET

NY LYD

Nordjylland

TIL DIN MUSIK

MORSØ RADIO OG TV 7900 Nykøbing Mors Tlf: 97 72 12 22 LYD OG BILLED VODSKOV APS 9310 Vodskov Tlf: 98 29 40 21 TV-CENTER DRONNINGLUND 9330 Dronninglund Tlf: 98 84 10 44 ANTENNEMONTØREN 9492 Blokhus Tlf: 22 65 07 07

Midtjylland RADIO OG TV-GÅRDEN - TARM 6880 Tarm Tlf: 97 37 27 99 TV-HUSET 7500 Holstebro Tlf: 97 42 34 55

NYHED PANASONIC HI-FI SYSTEM

SC-PMX802E Premium Hi-Fi system.

• CD afspiller og FM/DAB+ radio • Klar til f.eks. Spotify, TIDAL, Deezer og internet radio • Technics Hi-Fi teknologi, 120W og 3-vejs højttalere • Indbygget Chromecast, AirPlay 2 og Bluetooth Dimensioner anlæg: 211 x 114 x 267 mm Dimensioner højttaler: 161 x 238 x 262 mm FM

CD

4.299,FÅES OGSÅ I SORT

PANASONIC CENTER THYHOLM 7790 Thyholm Tlf: 97 87 13 81 LEOS RADIO APS 7840 Højslev Tlf: 97 53 61 55 P&P RADIO 8000 Aarhus C Tlf: 86 12 61 22 BLAABJERG RADIO 8362 Hørning Tlf: 86 92 42 88 GALTEN RADIO-TV 8464 Galten Tlf: 86 94 34 67

2.499,-

BYENS TV SERVICE 8600 Silkeborg Tlf: 87 57 80 75 HOVEDGAARD RADIO & TV A/S 8732 Hovedgaard Tlf: 75 66 14 14 SOUND2VISION A/S 8800 Viborg Tlf: 86 62 49 49 PANASONIC CENTER RANDERS 8960 Randers SØ Tlf: 86 42 44 55

PANASONIC MINI-ANLÆG MED DAB+/CD SC-DM502 • • • •

CD afspiller og FM/DAB+ radio Førsteklasses stereoanlæg med nem betjening.

Giver klar lyd, med fyldig bas og en ren diskant.

Indbyggede stereohøjttalere i trækabinet for bedst mulig lyd.

Dimensioner: 400 x 127 x 219 mm FM

CD

AUNING RADIO & TV 8963 Auning Tlf. 86 48 39 00

Sydjylland RØDEKRO RADIO & TV 6230 Rødekro Tlf: 74 66 17 22 BROAGER & GRÅSTEN RADIO 6300 Gråsten Tlf: 74 65 24 26 OLES LYD OG BILLED 6740 Bramming Tlf: 75 10 21 66 SKÆRBÆK RADIO & TV 6780 Skærbæk Tlf: 74 75 11 51

RADIO OG TV-GÅRDEN 6862 Tistrup Tlf: 75 26 44 11 MØLHOLM RADIO OG AV TEKNIK 7100 Vejle Tlf: 75 82 22 99 JELLING RADIO-TV 7300 Jelling Tlf: 75 87 21 44

Fyn AV-CONNECTION ODENSE APS 5250 Odense SV Tlf: 35 10 30 30 FREDDY HANSEN RADIO-TV 5300 Kerteminde Tlf: 65 32 15 72 VESTFYNS RADIO OG TV 5591 Gelsted Tlf: 64 47 30 40 HI-FI HUSET APS 5700 Svendborg Tlf: 36 77 52 00

Sjælland og øerne K.T. RADIO 1800 Frederiksberg C Tlf: 33 31 14 40 MILO LYD & BILLEDE 2610 Rødovre Tlf: 36 41 00 11 PANASONIC CENTER RØDOVRE 2610 Rødovre Tlf: 36 72 27 00 GENTOFTE RADIO OG TV 2820 Gentofte Tlf: 39 65 38 65 SØBORGHUS HI-FI 2860 Søborg Tlf: 39 67 16 33 SNEKKERSTEN RADIO 3060 Espergærde Tlf: 49 22 41 30 WILLY´S RADIO 3200 Helsinge Tlf: 48 79 40 57 NB RADIO 4000 Roskilde Tlf: 46 35 27 91 JYLLINGE RADIO 4040 Jyllinge Tlf: 46 78 91 27 SORØ RADIO 4180 Sorø Tlf: 57 82 00 60 GERT RADIO & TV 4230 Skælskør Tlf: 58 19 00 92 JØRGENSEN RADIO OG TV 4720 Præstø Tlf: 55 94 12 03 STUDIO 27 4930 Maribo Tlf: 54 78 09 66

Bornholm STEFFENS RADIO 3751 Østermarie Tlf: 56 47 01 16

NYT TV

UDEN ALT BESVÆRET 40“ Testresultat af 58” i samme serie.

”This mid-range TV is even better than last year’s Award-winner” WHAT HI-FI? 16. JULI 2020

KØB MED ALL INCLUSIVE PLUS

6.294,Pris ved levering, installation og opsætning + 5 års produktgaranti

PANASONIC 40“ 4K LED TV

TX-40HX810E 4K TV fra testvinder serie • Smart TV med f.eks. DRTV, Netflix og Viaplay • God lyd med mulighed for tilslutning af subwoofer (ekstra) • Optag på USB-harddisk (Ekstra) • Nem betjening – kompatibel med stemmestyring Dimensioner: 901 x 517 x 63 mm

SPØRG OM FINANSIERING

4.999,-

ALL INCLUSIVE PLUS

Du får levering, installation og opsætning + 5 års produktgaranti

1

LEVERING SÅ ER JEG PÅ VEJ MED DIT

NYE TV

2

INSTALLATION JEG INSTALLERER OG INDSTILLER

FOR DIG

3

KLAR TIL BRUG

VÆRSGO!

HUSK AT DU HAR 5 ÅRS GARANTI

18 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Hun vil være aktiv og bruge nye sider af sig selv Som 55-årig begyndte hr-konsulent Pernille Aagaard at planlægge sin afsked med arbejdsmarkedet. Nu er hun 63 år og har haft sin sidste arbejdsdag AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

I dag er farmordag. Pernille Aagaard har hentet Bastian hos hans dagplejemor i Hobro. Eftermiddagen er deres. Han er otte måneder, hun er 63 år og har taget hul på det, hun beskriver som sit tredje liv. De seneste 15 år har hun været ansat i Kristelig Fagbevægelse Krifa som hrkonsulent og stressvejleder. Et job, hun virkelig har holdt af.

Men nu er det fortid. Hun er, som hun skrev i et opslag på Linkedin, begyndt på et nyt kapitel i sin livsbog.

Ser man på, hvad der får ældre til at forlade arbejdsmarkedet, er muligheden for at gå på efterløn eller pension det, som trækker mest efterfulgt af et ønske om selv at bestemme, hvad man vil bruge sin tid på. Sådan er det også for Pernille Aagaard.

Hun er en af de nye ældre, som længe har vidst, at hun ville bruge muligheden for efterløn.

Hun vil være en aktiv ældre, som bidrager. ”I øjeblikket gennemlever jeg et identitetsskifte. Der er en vemod forbundet med at sige farvel til kolleger og arbejdsopgaver, som jeg har holdt af, men jeg værdsætter virkelig friheden til selv at skrue mine dage sammen.”

Hun var omkring 55 år, da hun begyndte at tænke på, hvordan hendes liv skulle se ud, når hun engang var holdt op med at arbejde.

Som hr-konsulent har hun været optaget af, hvordan man opbygger en god seniorpolitik, og her forholdt hun sig også til sin egen og ægtefællens alder. Hun er gift med en mand, som er ni år ældre end hende og har nogle helbredsmæssige udfordringer.

Var efterlønsordningen ikke blevet lavet om, ville hun gerne været gået på efterløn som 60-årig, men i stedet fik hun en seniorordning med gradvis nedtrapning fra det arbejdsliv, hun har været virkelig glad for. I årene frem mod efterlønnen begyndte hun at drømme om et anderledes liv. Eftermiddagen med Bastian på stuegulvet i Hobro er en del af drømmen.

Når Pernille Aagaard skal beskrive, hvad der har været vigtigt i overgangen fra arbejdsliv til efterløn, peger hun på seniorsamtalerne på arbejdspladsen.

Hun var selv med til at indføre ordningen, som i første omgang blev modtaget med en vis skepsis.

Er man 57 år med planer om at arbejde, kan det virke tidligt at tale om en eventuel senioraftale allerede. Men for Pernille Aagaard gav det mening.

3 En gang om ugen tager Pernille Aagaard turen fra Hadsten til Hobro for at have farmordag med Bastian, der er otte måneder. Hun er 63 år og indfriede for nylig drømmen om at blive efterlønner. Hun har fået mere tid med børnebørnene og har også engageret sig i frivilligt arbejde.

– Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix.

”Selvom jeg jævnligt bliver forelsket i min mand, har jeg hele tiden vidst, at jeg ikke kunne holde til at se på ham hele tiden.

Der er mange ting, vi gerne vil gøre sammen, men jeg har også nogle sider af mig selv, som jeg gerne vil bruge.”

Et af problemerne ved at indføre seniorsamtalerne var, at alder for nogle er et følsomt emne.

Pernille Aagaard beskriver sig selv som en ældre kvinde. Sådan har hun sagt om sig selv, siden hun fyldte 60 år. ”Jeg er et super godt sted i mit liv, men jeg har ikke de samme kræfter, som da jeg var yngre, jeg har trælse skavanker og brug for en anden ro i mit liv.”

I snart fire år har hun været i gang med en uddannelse til familievejleder hos Dansk Familieterapeutisk Institut sideløbende med sit arbejde. Til sommer afslutter hun uddannelsen.

At blive familieterapeut har været en drøm, siden hun for 25 år siden oplevede, hvordan familieterapi hjalp i en krise i hendes eget familieliv. Dengang fik par-

ret en hjælp, som var afgørende for, at de blev sammen. I årene, der fulgte med arbejdsliv og børn, har hun dog hverken haft tid eller råd til at tage uddannelsen, men på vej mod efterlønnen så hun en mulighed, som hun præsenterede ved en seniorsamtale. Resultatet blev, at hun har fået sin uddannelse som familieterapeut betalt via en såkaldt bruttolønsaftale. ”I mit arbejdsliv havde jeg mange samtaler med medarbejdere om stress, og her kunne jeg bruge det, jeg lærte på uddannelsen, og samtidig vidste jeg, at jeg ville kunne bruge det i et frivilligt regi, når jeg gik på efterløn til forhåbentlig at gøre en forskel for nogle børn og unge.”

Der kommer ikke længere det samme beløb ind på lønkontoen, efter hun er gået på efterløn, men også her har parret været ude i god tid og sikret sig, at de kan få enderne til at nå sammen. Hjemmet i Hadsten i Østjylland er betalt, deres to biler er ældre modeller, og fortsætter parret den mådeholdne livsstil, som de hidtil har ført, kan de få

økonomien til at hænge sammen.

Hvor ser hun sig selv om fem år?

Hun tror, at alderdommen rummer lyse år med mange muligheder og frihed og en mørkere del frem mod døden. De næste år ser hun i den lyse alderdoms tegn. Hun håber på gode stunder med børn og børnebørn, budgetvenlige rejser med ægtefællen og plads til et frivilligt engagement.

Friheden som efterlønsmodtager mærker hun tydeligt, når hun ser i kalenderen, hvor der er blevet meget bedre plads mellem aftalerne. Hun er katolik og udpeget af den katolske kirke til bestyrelsen for Skt. Knuds Skole i Aarhus, hvor hun er formand og jonglerer med de redskaber, hun brugte i sit arbejdsliv: Strategisk ledelse og ledelsessparring. For nylig har hun meldt sig som familieven for Røde Kors i Favrskov Kommune, og så vil hun engagere sig i Kirkens Korshærs familiearbejde. Men der skal også være tid til Bastian og J de fire andre børnebørn.

Pernille Aagaard 3 Født i 1958. Uddannet lærer. Har arbejdet som hrkonsulent i Kristelig Fagbevægelse Krifa i 15 år.

3 Under uddannelse til familie-terapeut.

3 Formand for Skt. Knuds Skole i Aarhus.

3 Bor i Hadsten i Østjylland og er gift med Johnny Rønved.

3 Parret har to børn og to plejebørn. Familien tæller også fem børnebørn.

Annonce

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat? Prøv testen her:

God hørelse til alle

Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger?

Nej Ja

Få en høretest og professionel vejledning – det er gratis & helt uforpligtende Høj kvalitet og omhyggelig vejledning At vælge de helt rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Hos AudioNova får du høj kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i 14 dage – helt uforpligtende.

AudioNova hjælper med processen At få høreapparater er en vigtig og personlig beslutning, og det kan være svært at tage det første skridt. Derfor hjælper vi dig gennem processen og gør den lettere for dig.

Et typisk forløb hos AudioNova starter med en gratis test af din hørelse. Efterfølgende får du professionel og personlig vejledning og mulighed for gratis at prøve høreapparater i 14 dage.

AudioNova tilbyder altid en opfølgende samtale, justering af dine høreapparater i 4 år og åben service.

Du er altid velkommen hos AudioNova Har du spørgsmål til høreapparater, regionalt tilskud eller priser, er du altid velkommen til at kontakte os. AudioNova har høreapparater fra 0 kr. efter regionalt tilskud.

Book tid til en gratis høretest i dit lokale AudioNova Hørecenter allerede i dag.

Gratis høretest den 11. - 15. oktober Ring og bestil tid allerede i dag:

70 60 60 26

Du finder os i hele landet og på audionova.dk AudioNova

1.046 anmeldelser • Fremragende • 20. september 2021

AudioNo har mere va 100 høre end cen i hele lan tre det.

Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et?

Nej Ja Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere?

Nej Ja Overhører du indimellem telefonen eller dørklokken?

Nej Ja Beder du ofte om at få noget gentaget?

Ja Nej Har du svaret “Ja” til mere end ét af ovenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du får foretaget en gratis høretest.

20 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

De nye ældre vil ikke være ældre En sundhedskrise, hvor alder er blevet forbundet med udsathed, skubber til et gryende opgør med de stereotyper, som er forbundet med at være gammel AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

Alderen er blevet som et sæt tøj, man ikke kan få til at passe. I hvert fald svarer mere end hver anden af de nye ældre, at de føler sig yngre end deres alder. De nye ældre, som er de mennesker, der er født fra midten af 1950’erne og et årti frem, beskrives som såkaldt aldersagnostikere, for de forbruger, planlægger og drømmer uden at skele til deres alder.

Naturligvis har man styr på, om man har fejret sin 60-årsfødselsdag eller ej, men man lever et liv med så meget elastik i aldersbegrebet, at sociologer og marketingfolk har fundet det passende at kalde gruppen for aldersagnostikere, sådan som det sker i en rapport fra databasen Euromonitor, som samler markedsanalyser på tværs af lande og brancher.

Følelsen af at være yngre end ens faktiske alder kan ses som et udtryk for en bedre sundhed, hvor kroppen ikke viser tegn på aldring. Den gennemsnitlige levealder er steget de seneste årtier. I 1969 var den gennemsnitlige levealder for mænd 70,8 år, mens den for kvinder var 75,7 år.

I 2020 var det tal vokset til 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Og som Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, udtrykker det, kan en person på 60 år sagtens have et helbred som en 45-årig, mens en person på 35 år kan have et helbred som en 50-årig, og så henviser han til et søjlediagram, som organisationen har fået udarbejdet. Her kan man se, hvor mange som føler sig yngre end deres alder: 53 procent af de 50-59-årige føler sig yngre end deres alder, og hopper man til de 60-69-årige, er svaret nøjagtigt det samme.

Han peger på en pink søjle i diagrammet. Den repræsenterer de 80-89-årige: Her svarer 45 procent, at de føler sig yngre end deres alder. Det er altså, som om den kronologiske alder er blevet et sæt tøj, man ikke kan få til at passe.

De tal og grafer, som vicedirektør Michael Teit Nielsen viser, er en del af det fremtidsstudie, Ældre Sagen gennemfører hvert femte år. Her kontakter Danmarks Statistik 4000 borgere i alderen 50 til 89 år og spørger om blandt andet deres livskvalitet, sundhed og også deres forhold til alder. Det seneste studie er fra 2015. Et nyt skulle have været gennemført i 2020, men blev udskudt på grund af pandemien.

Og netop pandemien har ændret ved synet på alder. Det siger

3 ”Noget af det værste du kan være i dag er en hvid mand over 60 år. Så har du stort set ikke ret til at udtale dig,” siger den norske psykolog og forfatter Sissel Gran.

– Privatfoto.

den norske psykolog, forfatter og debattør Sissel Gran. De seneste år har hun arbejdet med ældres syn på alder og skrevet bogen ”Inni er vi alltid unge: aldringsmeditasjoner” (Indeni er vi altid unge. Aldringsmeditationer ). Ifølge Sissel Gran har coronaen bidraget med en øget afstand mellem den kronologiske alder og den enkeltes oplevelse af alder. ”Vi hører fra politikere og myndigheder, at vi skal lukke samfundet ned for at passe på de såkaldt sårbare ældre, og som ældre sidder man så tilbage med en følelse af, at man ufrivilligt er blevet placeret i en kategori, hvor der skal tages særligt hensyn til en. Jeg er 69 år og har virkelig svært ved at se mig selv i den gruppe, og jeg har i det forgangne år talt med rigtig mange, som har det på samme måde.”

Ifølge Sissel Gran er der med mundbind, håndsprit og selvisolation blevet fortalt en historie om sårbarhed koblet til alder, som harmonerer dårligt med, hvad mange af de nye ældre oplever. ”I et forsøg på at passe på bestemte aldersgrupper i en pandemi er der sket en stigmatisering af de ældre. Når unge er pålagt restriktioner, er det, fordi de skal passe på os, som er de ældre, men mange af os har en fø-

lelse af aldersløshed, og derfor er det paradoksalt, at den kronologiske alder har fået en så stor betydning i forbindelse med coronaen.”

Det er 10 år siden, at Ældre Sagen første gang bad de 50-89-årige forholde sig til en række udsagn om alder, og her kunne organisationen konstatere, at et flertal føler sig yngre end deres alder, men faktisk er der ikke noget nyt i, at en ny generation råber op og siger, at de ikke vil være ældre. Det er mere end to årtier siden, vicedirektør Michael Teit Nielsen blev ansat i Ældre Sagen, og han har ikke tal på det antal konsulenter, som gennem årene har sagt, at Ældre Sagen burde overveje sit navn. ”Vi er blevet fortalt, at lige om lidt kommer der en mere velhavende, veluddannet og sund generation af modne borgere, og derfor bør vi skifte navn.”

Hvis man ikke vil ses som ældre, vil man måske heller ikke melde sig ind i en forening, som hedder netop Ældre Sagen. Foreningen har dog valgt at holde fast i navnet og har oplevet en pæn tilvækst i antallet af medlemmer, som i dag tæller omkring 900.000 personer. ”Men det ændrer ikke ved, at der kan være en psykologisk modvilje mod at omtale sig selv

som ældre. Ældre er altid dem, som er ældre end mig, og for nogle kan det hænge sammen med en dødsangst, når man ikke vil se sig selv som værende ældre. Mange ønsker ikke at blive mindet om, at vi har en begrænset tid på den her jord, og samtidig er der de problematiske billeder, begrebet ældre kan rejse.

Det er jo ikke just forbundet med prestige i vores kultur at være ældre.”

Inden Norge lukkede ned, holdt Sissel Gran en lang række foredrag om alder, og hun har talt med mange, som i det ydre er ældre, men som indeni føler sig yngre. Sissel Gran er psykolog, og det er nærliggende at spørge hende, om modsætningen mellem den kronologiske alder og oplevede alder er et psykologisk problem? Det afviser hun og siger: ”Det her handler ikke om, at man vil være ung og ikke står ved sine rynker, men det handler om, at man som ældre får et stempel og kommer ned i en kasse, hvor alle forventes at være ens. I dag regnes man typisk ikke længere som et individ, men bliver set som tilhørende en grå og ret tavs masse.”

Sissel Gran fornemmer, at der er et oprør på vej blandt ældre.

Demografisk bliver der flere æl-

dre, men samtidig er det, som om ældre nærmest er usynlige. ”Der er en dyrkelse af det unge, det glatte og det kreative, og er man over 55 år, bliver man sat i bås som en gamling, samtidig med at man får at vide, at man skal blive længe på arbejdsmarkedet. Det er et paradoks forbundet med en stigende frustration. Noget af det værste, du kan være i dag, er en hvid mand over 60 år, så har du stort set ikke ret til at udtale dig.”

Efter hun skrev bogen om at være yngre indeni, har hun fået mange reaktioner fra læsere, og Sissel Gran mener, at man kan tale om en alderdomspubertet.

Puberteten er som bekendt den til tider stormfulde overgangsperiode, hvor der sker biologiske og mentale forandringer hos unge, men noget tilsvarende stormfuldt ser hun ske hos mennesker i 60’erne. ”I stedet for at bøje sig og sige, at man nu er gammel, ser jeg, at de træder i karakter på en ny måde. Måske begynder de at klæde sig anderledes, man holder op med at farve sit hår og lader det grå vokse frem, og man viser på alle måder, at der stadig er liv i livet, og at man har en stemme, som skal høres, og at man gerne vil bidrage til fællesskabet.”

J

Når Når helbredet helbredet Når Når Når helbredet helbredet helbredet forstyrrer forstyrrer dit orstyrrer forstyrrer forstyrrer dit dit ditdit liv liv livlivliv

Actera Actera Actera Actera Actera

LEK N BVSELATK LS T EVTA L I T E T R E T RT E TNRT TE ITNLT TE BR IN ELEDTBRITELEEDRN B LREIEETVDITSLR IEV ID LIVV IR TAEB EKLTELV I TID AVER LSTIEK T ELVITAVLSI K

Smerter, Smerter, uro, uro, hævelser hævelser eller eller krampe i benene, i benene, Smerter, erter, Smerter, uro, uro, uro, hævelser hævelser hævelser eller eller eller krampe krampe krampe i benene, i krampe benene, i benene, nedsat nedsat bevægelighed bevægelighed og sår ogikke sår der der ikke ikke heler, heler, ernogle blot er blot nogle nogle af de af de nedsat dsat nedsat bevægelighed bevægelighed bevægelighed ogog sår og sår der sår der ikke der ikke heler, heler, heler, er er blot er blot blot nogle nogle af af deaf de de problemer problemer eller eller sygdomme sygdomme som som mange mange går går rundt rundt med. med. oblemer problemer problemer eller eller eller sygdomme sygdomme sygdomme som som som mange mange mange går går rundt går rundt rundt med. med. med.

Actera Actera Actera Actera Actera

Det kan Detaltsammen kanvære altsammen være være symptomer etkredsløb, på nedsat et nedsat kredsløb, kredsløb, noget som som kan etDet kan altsammen kan altsammen altsammen være symptomer være symptomer symptomer på på etsymptomer nedsat på et nedsat etpå nedsat kredsløb, kredsløb, noget noget noget som som somnoget blodtryksmålinger blodtryksmålinger påikke armen på armen ikke ikke atFor afklare at afklare dette måler vi i vi i lodtryksmålinger tryksmålinger blodtryksmålinger på på armen på armen armen ikke afslører. ikke afslører. afslører.

Forafslører.

For at For afklare atafslører. afklare atFor afklare dette dette måler dette måler måler vi i vidette i vi i måler klinikkerne klinikkerne blodtrykket blodtrykket både både på arme på arme og ben; og ben; ankler ankler og tæer. og tæer. kkerne linikkerne klinikkerne blodtrykket blodtrykket blodtrykket både både på både på arme på arme og arme og ben; og ben; ankler ben; ankler ankler og og tæer. og tæer. tæer.

Det er Det en er enkel en enkel og smertefri og smertefri metode, metode, der straks der straks viser, viser, omhar du om har du nedsat har nedsat kredsløb. kredsløb. er etDet en er en enkel er en enkel og enkel og smertefri og smertefri smertefri metode, metode, metode, derder straks der straks straks viser, viser, om viser, om duom du hardu har nedsat nedsat nedsat kredsløb. kredsløb. kredsløb.

Mange Mange danskere danskere har åreforkalkninger har åreforkalkninger i benene i benene uden at det. vide at det. vide det.

Mange geMange danskere danskere danskere har har åreforkalkninger har åreforkalkninger åreforkalkninger i benene i benene i benene uden uden at uden vide at uden vide atdet. vide det.

LEK N BVSELATK LS T EVTA L I T E T R E T RT E TNRT TE ITNLT TE BR IN ELEDTBRITELEEDRN B LREIEETVDITSLR IEV ID LIVV IR TAEB EKLTELV I TID AVER LSTIEK T ELVITAVLSI K

Opdages Opdages åreforkalkningen åreforkalkningen i kan tide, iman kan tide, man kan man bl.a.blodpropper. forebygge bl.a. forebygge blodpropper. blodpropper.

Opdages ages Opdages åreforkalkningen åreforkalkningen åreforkalkningen i tide, i tide, ikan tide, kan man man bl.a. bl.a. forebygge bl.a. forebygge forebygge blodpropper. blodpropper.

Kredsløbsproblemer?

Kredsløbsproblemer?

Kredsløbsproblemer?

Kredsløbsproblemer?

Kredsløbsproblemer?

Actera Actera Actera Actera Actera

Elektromagnetisk Elektromagnetisk behandling: behandling: Smertefri og uden ogbivirkninger uden bivirkninger bivirkninger Elektromagnetisk ktromagnetisk Elektromagnetisk behandling: behandling: behandling: Smertefri Smertefri Smertefri ogSmertefri og uden og uden uden bivirkninger bivirkninger

Et velfungerende Et velfungerende kredsløb kredsløb betyder betyder -behandlingen alt og -behandlingen og behandlingen har hjulpet har hjulpet elfungerende t Et velfungerende velfungerende kredsløb kredsløb kredsløb betyder betyder betyder alt alt - og alt - og behandlingen - alt og behandlingen harhar hjulpet har hjulpet hjulpet mange før dig før dig mange nge mange førmange før dig før digdig

LEK N BVSELATK LS T EVTA L I T E T R E T RT E TNRT TE ITNLT TE BR IN ELEDTBRITELEEDRN B LREIEETVDITSLR IEV ID LIVV IR TAEB EKLTELV I TID AVER LSTIEK T ELVITAVLSI K

Behandlingen er smertefri smertefri og uden og uden bivirkninger, bivirkninger, foregår ved du at fårdu placeret får placeret elektromagnetiske elektromagnetiske ehandlingen ndlingen Behandlingen derBehandlingen der er smertefri der er smertefri erder smertefri ogder uden ogeruden og bivirkninger, uden bivirkninger, bivirkninger, foregår foregår foregår vedved at ved du at foregår får du atved placeret får du at placeret får placeret elektromagnetiske elektromagnetiske elektromagnetiske spoler på ben påafhængig eller ben arme, eller afhængig afgrundlidelse. dinafgrundlidelse. dinHerved grundlidelse.

Herved Herved stimuleres stimuleres kroppens kroppens celler.celler. er poler spoler på ben påspoler ben på eller ben eller arme, eller arme, arme, afhængig afhængig afarme, din af din grundlidelse. afafhængig din grundlidelse.

Herved Herved stimuleres stimuleres stimuleres kroppens kroppens kroppens celler. celler. celler.

Actera Actera apparatets apparatets specielle, specielle, men helt men ufarlige helt ufarlige magnetfelter, magnetfelter, trænger trænger indogi kroppen, ind i kroppen, og omdannes ogJomdannes JLU ctera a Actera apparatets apparatets apparatets specielle, specielle, specielle, men men helt men helt ufarlige helt ufarlige ufarlige magnetfelter, magnetfelter, magnetfelter, trænger trænger trænger ind ind i kroppen, ind i kroppen, i kroppen, omdannes og omdannes og omdannes U m Roman UJB UJIB ULIB noman an BIÆ LP ITLM IM IÆ LB LBJÆ Æ Æ U U UID U U U M M her tilher små tilelektriske små elektriske spændinger, spændinger, derden optimerer der optimerer den elektriske den elektriske spænding på cellevæggen. på cellevæggen. er l små her til små til elektriske små elektriske elektriske spændinger, spændinger, spændinger, derder optimerer der optimerer optimerer den elektriske den elektriske elektriske spænding spænding spænding påspænding cellevæggen. på cellevæggen. på cellevæggen.

SSM SP S S S P P P R RIS R R R K K KreKdre K I r r I I S r e e S S e d d d d s s sløsblø s l l ø ø l ø b b b b s s smsåm s m m m å å å å li li li lin lin

nrganig ncilg Behandlingen Behandlingen foregår foregår fuldt fuldt påklædt, ogfærreste kun ogkan de kun færreste de færreste kanelektromagnetiske mærke kan mærke de elektromagnetiske de elektromagnetiske felter ehandlingen ndlingen Behandlingen foregår foregår foregår fuldt fuldt påklædt, fuldt påklædt, påklædt, og påklædt, kun og kun og de kun færreste de de færreste kan mærke kan mærke mærke de de elektromagnetiske de elektromagnetiske felter felter felterA n n. ciln. cgl.incgl.incl. ctp cA eA e tecfelter taecrptaerAø rre rA rpacvrte a p p r r ø ø ø ø v v v e bnevd b b under under selve selve behandlingen. behandlingen. nder r selve under selve behandlingen. selve behandlingen. behandlingen. heabned hlandl heab h a ne na dh d

3Actera 30 3 Actera Actera Actera Actera 0300300 .-.00 -.-0.-.-

linlginlging ing ing

Ved Ved første besøg i klinikkerne: i klinikkerne: ed første Ved første første besøg besøg besøg iførste klinikkerne: ibesøg klinikkerne: i klinikkerne:

LEK N BVSELATK LS T EVTA L I T E T Visygeplejersker ersygeplejersker erfarne Vi sygeplejersker er erfarne sygeplejersker ogforsamtale tilbyder og enmed forsamtale en forsamtale med en med grundig en grundig kredsløbsmåling kredsløbsmåling R E T RT E TNRT TE ITNLT TE BR IN ELEDTBRITELEEDRN B LREIEETVDITSLR IEV ID LIVV IR TAEB EKLTELV I TID AVER LSTIEK T ELVITAVLSI K erfarne er Vierfarne er erfarne og sygeplejersker tilbyder og tilbyder og tilbyder en en forsamtale en tilbyder forsamtale med en med grundig en grundig en grundig kredsløbsmåling kredsløbsmåling kredsløbsmåling N N N N N o o o o o r r r r r m m m m m a a a a a l l p p suppleret suppleret med en med gratis en gratis Actera Actera prøvebehandling. prøvebehandling. l l l pripsro uppleret leret suppleret med med enmed gratis en gratis enActera gratis Actera Actera prøvebehandling. prøvebehandling. prøvebehandling. ipspro isporpis orpis op

t,-i5l ,ti5l ,til t4il9t4 49 495,5il9 59 ,-4

TilbTuildbTeuiltdbeuTtTdiillebbtuudTdeiletbt ugdet g Målingen Målingen omfatter: omfatter: Målingen Målingen Målingen omfatter: omfatter: omfatter: gæg æ æ ee æ ldæeg ldæeld deee rdgvee rdlvld dr ved ed drr vvld b bliensrgtve b b b e e e e s b stilslitnilgslitn t e • Blodtryk på begge overarme •på Blodtryk på begge overarme il il • Blodtryk • Blodtryk • Blodtryk på begge på begge begge overarme overarme overarme s il li t li n il n g li ind8de/ennin8d/e9n 8/9 ingdin egndin e8nn/dg9e8-in n/2 420 90-220 90-2 -2020 /01200--22002201 • Blodtryk • Blodtryk på begge på begge ankler ankler • Blodtryk • Blodtryk • Blodtryk på begge på begge på begge ankler ankler ankler ☐ Smerter ived benene i benene ved gang ved gang Smerter ☐ Smerter Smerter i☐ benene i Smerter benene i benene ved gang ved gang gang • Blodtryk på begge storetæer •på Blodtryk på begge storetæer • Blodtryk • Blodtryk på begge på begge begge storetæer storetæer storetæer ☐ ☐i benene Kramper benene i benene ved gang ved gang• Blodtryk Kramper Kramper i benene iKramper benene vedived gang gang ☐ Kramper ved gang Sammenholdt vilmålingerne allevilvise målingerne alle målingerne visehar om vise du om hardu nedsat har kredsløb kredsløb i underbenene. i underbenene.

Sammenholdt Sammenholdt vil Sammenholdt alle vil alle vil målingerne alle målingerne vise om vise om duom har du du nedsat har nedsat nedsat kredsløb kredsløb kredsløb i nedsat underbenene. i underbenene. i underbenene. ☐ Kolde ☐ fødder Kolde hænder hænder og fødder ogSammenholdt fødder Kolde Kolde hænder hænder og og fødder ☐ Kolde hænder og fødder Undersøgelsen og måleresultatet og måleresultatet viser hvilket viser hvilket behandlingsforløb behandlingsforløb vi vil anbefale. vi vil anbefale.

Undersøgelsen Undersøgelsen Undersøgelsen ogUndersøgelsen måleresultatet og måleresultatet og måleresultatet viser viser hvilket viser hvilket hvilket behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb vi vilvi anbefale. vilvi anbefale. vil anbefale. ☐påSår ben/fødder på ben/fødder Sår ☐ Sår på ben/fødder på☐ben/fødder Sår påSår ben/fødder Det ialt ca.ialt 1 time. ca. 1 time. ☐ogStikkende ☐prikkende Stikkende og prikkende ogDet prikkende Det tager Det tager ialt tager ialt ca.tager ialt ca.

1Det time. ca.

1 tager time.

1 time.

Stikkende Stikkende prikkende og ☐ Stikkende og prikkende følelse i fødder fødder og benog ben følelse følelse i fødder i fødder og følelse ben og ben følelse i fødder og iben ☐i benene Uro ☐i benene Uro i benene Uro☐ Uro i benene i benene Uro ☐ Kramper ☐om Kramper om natten om natten Kramper Kramper om om natten natten ☐ Kramper natten ☐ fødder Brændende ☐fødder Brændende Brændende Brændende ☐ Brændende fødderfødderfødder ☐ Tunge og trætte og trætte ben ben Tunge Tunge og trætte og Tunge trætte ben ☐ Tunge og☐ben trætte ben ☐ ben Hævede ☐benHævede ben ben Hævede Hævede ben ☐ Hævede ☐ åreknuder Smerter ☐ fra åreknuder fra åreknuder Smerter Smerter fra fra åreknuder ☐ Smerter fra Smerter åreknuder ☐blå Tendens ☐ Tendens til blåtil mærker blå mærker Tendens Tendens til til blå mærker mærker ☐ Tendens til blå mærker ☐ ledsmerter Muskel☐ og ledsmerter og ledsmerter MuskelMuskelog og ledsmerter ☐ Muskelog Muskelledsmerter ☐ og Arbejds☐ogArbejdsog og ArbejdsArbejdsog ☐ ArbejdsSygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske &Sygeplejerske & Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske &Sygeplejerske & Sygeplejerske & Sygeplejerske nedslidningsskader nedslidningsskader nedslidningsskader nedslidningsskader nedslidningsskader Jeanette Jeanette RønhofRønhof Ida Vestergaard Ida Vestergaard Jeanette Jeanette Jeanette Rønhof Rønhof Rønhof Ida Vestergaard Ida Vestergaard Ida Vestergaard Marianne Suzanne Henriksen Suzanne Henriksen Marianne Mathiasen Marianne Mathiasen Akupunktør Akupunktør Suzanne Suzanne Suzanne Henriksen Henriksen Henriksen Marianne Marianne Mathiasen Mathiasen Mathiasen Akupunktør Akupunktør Akupunktør ☐ Spændingshovedpine ☐ Spændingshovedpine Helle Hansen Helle Hansen Spændingshovedpine Spændingshovedpine ☐ Spændingshovedpine HelleHelle Hansen Helle Hansen Hansen ☐ Stress ☐ Stress Stress Stress ☐ Stress ACTERA ACTERA NORDNORD ACTERA ACTERA HERNING HERNING ACTERA ACTERA AARHUS AARHUS ACTERA ACTERA ODENSE ODENSE ACTERA ACTERA FRB. FRB. ACTERA ACTERA ACTERA NORD NORD NORD ACTERA ACTERA ACTERA HERNING HERNING HERNING ACTERA ACTERA ACTERA AARHUS AARHUS AARHUS ACTERA ACTERA ACTERA ODENSE ODENSE ODENSE ACTERA ACTERA ACTERA FRB. FRB. FRB. ☐ blodtryk Forhøjet ☐blodtryk Forhøjet blodtryk blodtryk Forhøjet Forhøjet blodtryk ☐ Forhøjet OLE 11 RØMERSVEJ OLE 11 11 A OLE 7 ARØMERSVEJ 6Odensevej A Odensevej 6 A98Odensevej Odensevej 98GODTHÅBSVEJ B, 98 B, GODTHÅBSVEJ GODTHÅBSVEJ 110 110 RØMERSVEJ RØMERSVEJ 11 RØMERSVEJ 11 ØSTERGADE ØSTERGADE 7ØSTERGADE A7 ØSTERGADE A7 AOLE7OLE ØSTERGADE Vejlbjergvej Vejlbjergvej Vejlbjergvej 6Vejlbjergvej A 6 A Vejlbjergvej 6 A Odensevej B, 98 B, 98 B,GODTHÅBSVEJ GODTHÅBSVEJ 110110 110 3000 HELSINGØR 3000 HELSINGØR 7400 HERNING 7400 HERNING 8240 RISSSKOV 8240 RISSSKOV 5260 5260 Odense Odense S S 2000 FRB. 2000 FRB. ☐nattesøvn Dårlig ☐ Dårlig nattesøvn nattesøvn 3000 HELSINGØR 3000 HELSINGØR HELSINGØR 7400 7400 HERNING 7400 HERNING HERNING3000 8240 8240 RISSSKOV 8240 RISSSKOV RISSSKOV 5260 5260 Odense 5260 Odense Odense S S S 2000 2000 FRB. 2000 FRB. FRB. Dårlig Dårlig nattesøvn ☐ Dårlig nattesøvn TLF.: TLF.: 80 29 80 53 29 53 TLF.: 97 TLF.: 26 97 64 26 40 64 40 Tlf: 53 Tlf: 62 53 83 62 81 83 81 Tlf. : 61 Tlf. 41 : 61 51 41 08 51 08 TLF.: 38 TLF.: 10 38 37 10 11 37 11 TLF.: TLF.: 29 TLF.: 80 29 29 80 29 53 29 80 29 53 29 5329 TLF.: TLF.: 97 TLF.: 26 97 64 26 97 40 64 26 40 64 40 Tlf: Tlf: 53 62 Tlf: 53 83 62 53 81 83 62 81 83 81 Tlf. Tlf. : 61 Tlf. : 41 61 : 51 41 61 08 51 41 08 51 08 TLF.: TLF.: 38 TLF.: 10 38 37 10 38 11 37 10 11 37 11 ☐ Følger af diabetes af diabetes Følger Følger af diabetes af Følger diabetes ☐ Følger af☐diabetes

Genkender Genkender du......... du......... enkender Genkender Genkender du......... du......... du.........

Klinikkerne Klinikkerne følger følger Sundhedsstyrelsens Sundhedsstyrelsens anbefalinger anbefalinger Klinikkerne Klinikkerne Klinikkerne følger følger følger Sundhedsstyrelsens Sundhedsstyrelsens Sundhedsstyrelsens anbefalinger anbefalinger anbefalinger

www.actera-behandling.dk www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-nord.dk www.actera-midt.dk. www.actera-midt.dk. www.actera-akupunktur.dk www.actera-akupunktur.dk www.acteraklinik.dk www.acteraklinik.dk www.actera-behandling.dk www.actera-behandling.dk www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-nord.dk www.actera-nord.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-midt.dk. www.actera-midt.dk. www.actera-midt.dk. www.acteraklinik.dk www.acteraklinik.dk www.acteraklinik.dk

AARHUS: 62 53 83 62 81 •81 ODENSE: 81 • ODENSE: 61 61 51 41 08 51 • FREDERIKSBERG: 08 •TLF. FREDERIKSBERG: TLF. 38 TLF. 38 37 10 11TLF. 37 • TLF. HERNING: 11 HERNING: 97 TLF. 26 97 64 26 40 64 • HELSINGØR: 40TLF. •29 HELSINGØR: TLF. TLF. 80 29 29 80 53 29 53 53 62 83 •51 FREDERIKSBERG: TLF. 38TLF. 10TLF. 3737 11 HERNING: 64 40 •HELSINGØR: HELSINGØR: TLF. 29 8029 29 RHUS: AARHUS: AARHUS: 53 AARHUS: 62 53 83 62 53AARHUS: 81 83 62•53 81 83 ODENSE: •81 ODENSE: • ODENSE: 6183 41 61 41 61 08 51 41•08 51 FREDERIKSBERG: •41 08 FREDERIKSBERG: • FREDERIKSBERG: 38 10 38 10 38 11 37 10••11 37 HERNING: •10 11 HERNING: • HERNING: TLF. 97•97 TLF. 26 9726 64 26 97TLF. 40 64 26•40 64 HELSINGØR: •40 • HELSINGØR: TLF. TLF. 80 29 29 80 29 53 29 80 53 29 5353

22 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Nye ældre skjuler skavanker og sårbarhed Billedet af ældre er for unuanceret. Det er enten forfald eller hopla, siger etnonlog. Professor efterlyser flere nuancer det være meget svært at tale om, hvordan en alderdom med demens også kan være.”

AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

UNIKKE EVENTYR

Mexico med De Dødes Dag

Eventyrrejse i Peru

Vi oplever folkefesterne omkring Allehelgen og De Dødes Dag på nært hold. Og vi besøger kolonitidsbyer, Aztekernes Solpyramide i Teotihuacan. Og mayaernes ruinbyer i Palenque, Uxmal og Chichen Itza.

18 dage • halvpension • 25.990 kr.

Afrejse 27. oktober til 13. november

En flyvetur hen over de mytiske Nazcalinjer.

Søløver, pelikaner og pingviner på Perus mini-Galapagosøer. God tid i Den Hellige Dal. Højdepunkterne, Machu Picchu og Titicacasøen, er selvfølgelig også med.

18 dage • halvpension • 28.990 kr.

Afrejse: 23. oktober til 9. november

Nordgrækenland

Uzbekistan med Ørkenens Louvre

Det mytiske bjerg Olympos. Klostrene i Meteora, på toppen af smalle klipper.

Vi sejler langs kysten af Athos, der er en munkerepublik kun for mænd. En anden sejltur bringer os til øen Thassos.

12 dage • halvpension • 15.990 kr.

15. til 26. okt • 27. oktober til 7. november

God tid i silkevejsbyerne Samarkand, Tashkent, og Bukhara. Vi krydser Kyzylkumørkenen og er i den gamle slavehandelsby Khiva, bag høje ringmure. I tilgift avantgarde kunst i ”Ørkenens Louvre” i Nukus.

12 dage • helpension • fra 14.990 kr.

Afrejse: 16. til 27. oktober • 7. april • m.fl.

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

Forestil dig et klassefoto. 24 piger og drenge Beskrivelsen med gruppefotoet fra de gamopstillet til det traditionelle gruppefoto for le elevers gensyn 50 år senere anvender sidste gang i 9. klasse. overlæge og professor Bente Klarlund i boSamles klassen til 50-års jubilæum og stil- gen ”Yngre med årene”, som har været på ler sig op til et tilsvarende foto, vil man kun- bestsellerlisterne siden udgivelsen sidste efne se, hvordan alderen har sat sig med stor terår. Hun slår til lyd for et mere nuanceret forskellighed. syn på aldring.

Her taler vi ikke bare om de overflødige ki”Vi har en tenens til at komme alle, som lo på maven eller den slappe ansigtshud. er over 65 år i samme kasse. I medierne bliNogle vil se væsentligt yngre ud end de 65 ver man omtalt som ’65+’, men når man heår, og andre vil se væsentligt ældre ud. Nog- le livet har været forskellig, bliver man ikke le vil have fuldtidsjob og ingen planer om ens, bare fordi man er fyldt 65 år. Faktisk tilbagetrækning, og andre vil for længst habliver der større forskel på, hvad vi kan med ve forladt arbejdsmarkedet. alderen, og det overses.”

Livslængden er forskellig, men endnu I ”Yngre med årene” er der masser af råd større er forskellen på, hvornår skranteåretil, hvad man selv kan gøre for at få et lænne sætter ind. Når man ser på gere liv med flere sunde år, et klassebillede fra et 50-års udfordringen ved at forDet er, som om men jubilæum bliver det tydeligt, midle den slags råd er i følge at den biologiske og kronolo- man hopper i en Klarlund, at man kan bidragiske alder ikke følges. En ge til en fortælling om, at trampolin. undersøgelse fra Ældre Saskrante-årene er selvforgen viser, at flertallet af de skyldte. nye ældre føler sig yngre end LONE GRØN ANTROPOLOG OG ”Det meste skranten er ikderes alder, men for nogle af- SENIORFORSKER ke selvforskyldt, men forårløses de skrantefri år tidligt sages af det, som jeg vil kalaf alvorlig sygdom. Det er dog de ’sort uheld’. Det afgørenikke noget, man taler meget de er, at vi får en accept af, om. Det er derimod billedet af de raske og at vi er forskellige, og at skranteårene vil rørige ­seniorer, som er rammet ind. komme til os alle.”

Lone Grøn er antropolog og seniorforsker I mere end et årti har Margrethe Brodt­ ved VIVE Det Nationale Forskningscenter hagen været præst på Hospicegården Filafor Velfærd. Hun fortæller om forskningsartikler, hvor gerontologer beskriver to fortæl- delfia i Dianalund på Vestsjælland. Hun oplever, at der er to spor i fortællingen om de linger om ældre: Hopla­fortællingen om den nye ældre og fortællingen om forfaldet. sunde og aktive ældre og forfaldsfortællinDet ene spor oplever hun på sociale medigen om den syge eller svage ældre. Tidligere er, hvor der bliver delt hoplafortællinger har hun lavet studier i ældreplejen i Hormed opdateringer fra unge gamle, som passens, og senest har hun lavet studier på et ser børnebørn i dagevis, nyudklækkede efdemensafsnit på et plejehjem også i Horsens. Det har overrasket hende i hvilket om- terlønnere, som kører udfordrende ruter på deres mountainbikes, og så er der dem, som fang svaghed anses som et tabu i fortællintilsyneladende altid er i gang uden at mærgen om at være ældre. ke alderens træthed. ”Man forsøger at holde sig selv og hinanSom hospicepræst møder hun det andet den oppe ved at fortælle historier om alt spor med plads til sorg og ærlighed. Det kan det, man kan og skal for idealet er, at man er sygdomsfri og uafhængig. Det er, som om være ægtefællen til en terminal cancer­ patient, som indleder en samtale med at siman hopper i en trampolin. Hvis man ikke ge: holder sig i bevægelse og lever op til idea”Nu skulle vi lige til at leve livet. Det er alt lerne om den stærke og sunde aldring, risifor tidligt.” kerer man at falde af trampolinen og ende Når Margrethe Brodthagen hører en ægtepå plejehjem eller på demensafsnit.” fælle sige, at det er alt for tidligt, at ægteEn måned før Danmark lukkede ned i fællen skal dø, afstår hun fra at forsøge at marts 2020 åbnede en udstilling på Moes­ trøste og svarer: ”Ja; det er alt for tidligt og gaard Museum ved Aarhus med titlen ”Når jeg bliver gammel. Alderdom fem forskellige meget sorgfuldt.”

På hospicet er der mange indlagte, som er steder i verden”. Det var antropologer, filoi 70’erne og 80’erne, men her er også ganske soffer og kunstnere, som var gået sammen mange, som mister ægtefæller eller partneom en udstilling med støtte fra Velux Fonre i første del af 60’erne. Det, som står tilbaden. Her bidrog Lone Grøn med et etnograge fra samtalerne, er ­typisk ærligheden. fisk studie fra en demensafdeling på et ”Vi har samtalen om hele livet, også om dansk plejehjem. Studierne fra demens­ de fejltrin, vi har begået. De fejl vi begår afdelingen viser den ambivalens, som er i gennem livet, kan blive en gave til vores forhold til at håndtere svækkelse i aldermedmennesker. Levet liv er aldrig perfekt. dommen.

Tværtimod. Men alligevel er det værd at le”Demens kolliderer umiddelbart med de ve. På vej mod det jordiske livs afslutning tanker, vi har om det gode aktive og sunde kan fortællingen om fejltrin og svagheder liv, og nogle ser på det som en slags fejlslagive de efterladte rum at være i uden krav gen alderdom. Man kan høre pårørende sige, at bare deres pårørende havde fået kræft om perfektion.”

J eller var døde i stedet. Med det afsæt kan

”

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Seniorliv | 23

Det er en fryd at følge sine børnebørn.

Måske når jeg at se dem alle blive store Store børnebørn udfordrer én, lærer én nye ting og sætter krydderi på livet. Det er fuldstændig vidunderligt. Især her på kanten af livet

klumme AF MARGRETHE KÄHLER livogsjael@k.dk

Jeg er lykkens Pamfilius, fordi mine sønner og svigerdøtre altid har åbnet deres hjem, børn og hjerter for mig. Pigerne er 3 og 7 år i det yngste kuld og 9, 18 og 21 år i det ældste kuld, som nu bor i to hjem, hvor deres forældre trods en skilsmisse samarbejder på bedste vis om deres elskede unger.

Jeg kommer til nytte, hygge og kram i alle tre hjem på ugebasis og overnatter ofte. Det har skabt stærke bånd mellem mig og børnebørnene, præcis som mine sønner til min mor og jeg til min mormor. Hun er min rollemodel, fordi hun var sjov og menneskeklog. Når min morfar irriterede hende, gik hun ovenpå, lukkede døren, stampede i gulvtæppet og bandede som kaptajn Haddock i fem minutter. Så var det ovre, og der var plads til varme følelser igen.

I skal høre om mine store børnebørn på 9, 18 og 21 år. Vi ses hver uge, for vi hører til i hinandens boble. Ellers bruger vi Messenger, Facetime og telefon. Når Philip på ni år er færdig med sin virtuelle skoleundervisning, ringer han mig tit op på Facetime, så vi kan spille ”Fall Guys” sammen. Et computerspil med sjove, fantasifulde figurer, der hopper, løber, flyver gennem et utal af forhindringer på vej mod målet. Min rolle er at synge heppesange til lille sorte Sambo, som jeg politisk ukorrekt har døbt hans yndlingsfigur: ”Sambo, du er snedig og sej.

Der er ingenting, der kan vælte dig. Kom nu Sambo, kom nu, kom.” Philip tror, at mine heppesange og opmuntrende tilråb skaber wins.

Når vi ses i virkeligheden, lærer han mig Fortnite-danse og træner mig i fysiske øvelser med små håndvægte. Helt dedikeret med ros og ris. Læser små stumper højt for mig af Philip Pullmanns ”Det gyldne kompas”, ”Skyggernes kniv” og ”Ravkikkerten”, som hans far har læst højt for ham, og jeg er vild med.

Christian er 18 år og går i 3. g. Han spiller basket og interesserer sig for samfundsproblemer. Spørger mig om boomer-begrebet og MeToo. Vil snakke identitetspolitik ved middagsbordet og vigtigheden af ironi og satire, som en ventil og demokratisk nødvendighed. Ser dokumentar om fodboldspilleren Maradona med sin far og mig. Læser fransk med sin farfar og bruger mig til at tolke med på bøger og temaer i dansk-undervisningen for eksempel de syv dødssynder. Da han var 10-11 år, havde vi et fælles hit: Harry Potter. Kampen mellem det gode og det onde i en verden, der både er magisk og dæmonisk, gik lige ind hos ham. Med Lord

Voldemort som ondskabens repræsentant og Harry Potter som den eneste, der kan bekæmpe ham, fordi han kender ondskaben indefra. Den har nemlig slået hans forældre ihjel og mærket ham selv med et uafvaskeligt Z i panden.

Amalie på 21 år og jeg har været hinandens fortrolige, fra hun var lille. Vi har leget hund, mens vi læste ”Mester, Mester” af Thomas Winding. Sminket hinanden.

Købt tøj sammen. Siddet ved caféborde og talt om vores kærlighedsliv og givet hinanden gode råd. Læst bøger sammen: ”Anne Franks dagbog”, ”Skammerens datter” af Lene Kaaberbøl, ”Ser du månen, Daniel” af Puk Damsgård og ”Den store Gatsby” af Scott Fitzgerald. Rejst til Stockholm to gange og gået på Fotografiska Museet og Moderna Museet, købt reproduktioner og kommenteret livet deroppe. Da hun var 14 år og ville gå tur på Drottning-gatan i silkeshorts og sit lange gyldne hår, trådte jeg i karakter og nedlagde forbud – jeg havde set de svenske mænds sultne blikke. Hun var for ung til at forstå det. For et år siden begyndte hun så småt at distancere sig fra sine forældre og mig. Hun vil leve sit eget liv. Forældrene bakker op og véd, at hun selvfølgelig må køle ned for at komme op at stå i egen ret. I går bad hun mig – næsten symbolsk – tjekke juraen i hendes splinternye huslejekontrakt. Jeg havde nogle bemærkninger, hun kunne bruge, og balancen var genoprettet.

Her er et digt af Henry Parland, som jeg har oversat fra svensk. Det brændte sig fast i min bevidsthed i al sin kølige visdom, da mine sønner flyttede hjemmefra: En mor kom til mig og spurgte: Hvad er det, som mangler i min kærlighed?

Mine børn elsker mig ikke, som jeg dem.

Jeg svarede: Lidt svalende ligegyldighed.

B O O K T: B I L Ll eEt .

Jeg vil huske det, hver gang et barnebarn flyver fra reden. Hvis jeg er heldig, kan jeg J nå at se dem alle sammen flyve.

bil ung. hspr hirsc k d

24.09. 2021 – 09.01. 2022

2 At læse bøger sammen med sine store børnebørn er vidunderligt.

– Arkivfoto.

ENGLENS KYS

Syge piger i nordisk kunst

24 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Kald dig ikke gammel, før du bliver 90 år Danmark er et aldrende samfund, men når de nye ældre bliver gamle, vil de være kognitivt og biologisk yngre, fordi de har været pakket ind i velfærd AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

De føler sig generelt yngre end deres alder, og de fleste ser yngre ud end deres alder, og ser man ind i krystalkuglen, er der udsigt til mange sunde år. De nye ældre vil også se yngre ud og være sundere end tidligere generationer, når de fylder 80 år. Årgangene, som kom til verden i et gryende forbrugs- og velfærdssamfund i 1950’erne og første del af 1960’erne, er såkaldte aldersagnostikere, der lever et liv med elastik i aldersbegrebet. Men hvornår bliver de gamle, og hvilken alderdom kan de forvente sig?

Der findes en række rapporter samt danske og udenlandske studier, som kan give et bud på det, og i Vestervig i Thy sidder gerontopsykolog Karen Pallesgaard Munk, der er en af landets førende eksperter på området.

Det er hende, som tegner de lyse og sunde fremtidsudsigter for de nye ældre med henvisning til forskellige studier. Den gennemsnitlige levealder vil stige, og der vil være mere liv i livet. Af blandt andet den grund mener Karen Pallesgaard Munk også, at der er behov for et opgør med aldringsbegrebet.

Der er forskellige skoler i gerontologien, og Karen Pallesgaard Munk tilhører skolen, som taler for, at man skal være varsom med at kalde sig gammel.

Kvinderne i hendes familie fejrer mange fødselsdage, og selv vil hun reservere ordet gammel, til hun er fyldt 90 år. Også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv mener hun, at man bør være varsom med at kalde folk gamle.

En helt oplagt årsag til at vente med at beskrive sig selv som gammel er demografien.

I løbet af dette århundrede vil andelen af ældre i verden overstige andelen af unge. Antallet af mennesker over 65 år bliver fordoblet fra 2000 til 2050. Særligt i Europa går det stærkt. Første januar i år var knap hver

”

Halvdelen af de piger, som bliver født i dag, kan forvente at blive 105 år. Udsigten til så lange liv vil smitte af på vores syn på alder.

KAREN PALLESGAARD MUNK, GERONTOPSYKOLOG

femte dansker, ifølge tal fra Danmarks Statistik, 65 år eller derover. Det, som demografer kalder ældrekvoten, altså forholdet mellem ældre og voksne i befolkningen, har vokseværk og vil have det de kommende år.

Derfor kan de nye ældre forvente, at aldringsbegrebet vil blive forandret. Karen Pallesgaard Munk formoder, at der vil komme et opgør med den såkaldte kronologisering, hvor samfundet er inddelt i forskellige alderskategorier.

I 1891 fik industriarbejdere ret til pension som 60-årige, og skønt der i 2006 blev vedtaget et velfærdsforlig, der betyder, at pensionsalderen stiger i takt med den generelle levealder, så er 60-års fødselsdagen stadig en markør, som fortæller, at man snart nærmer sig tiden, hvor man kan træde ind i en fri alderdom og realisere sig selv. Sådan vil det være for de nye gamle, men de vil opleve, at de, som kommer efter dem, ikke får den mulighed. Hun siger: ”Der er nogle hårdnakkede fordomme om alder i Danmark, men de vil blive forkas­tet i takt med, at en stor del af de kommende ældre vil blive længere på arbejdsmarkedet. Halvdelen af de piger, som bliver født i dag, kan forvente at blive 105 år. Udsigten til så lange liv vil smitte af på vores syn på alder. Det bliver ikke ved med at være en slags menneskeret, at man kan få en fri alderdom som en anden ungdom.”

TEGNING: RASMUS JUUL.

3 Udsigten til et langt liv vil smitte af på vores syn på alder, siger Karen Pallesgaard Munk.

– Privatfoto.

De nye ældre er vokset op sideløbende med velfærdsstaten.

Mange blev, som måske den første i familien, studenter. Andre fik faglærte uddannelser, mens

deres forældre havde været ufaglærte. Har man lært at læse i velfærdsstatens skole og siden haft frihed til at vælge en uddannelse og haft et godt arbejdsliv, vil det smitte af på, hvordan man klarer sig, når man bliver gammel.

I 2013 publicerede det videnskabelige tidsskrift The Lancet et dansk studie, hvor man målte den mentale status hos 90-årige.

Forskere fra Syddansk Universitet havde undersøgt, hvordan 90-årige født i 1905 og 90-årige født i 1915 klarede sig i forskellige tests. Når man tog højde for ændringerne i uddannelsesniveauet mellem årgangene, klarede årgang 1915 sig bedre end årgang 1905. I artiklen i The Lancet kunne man læse, at ændringer i faktorer som ernæring, infektionssygdomme, arbejdsmiljø, intellektuel stimulation og generelle levevilkår har været med til at forbedre den kognitive formåen. Karen Pallesgaard Munk ser det som et påfaldende

fund, og for de nye ældre rummer studiet godt nyt. ”Vi har et aldrende samfund, men den aldrende befolkning bliver kognitivt og biologisk yngre, fordi de har levet et mere beskyttet og stimuleret liv, end man har kendt det tidligere i historien.”

Hvordan fremtiden bliver for de nye ældre hænger også sammen med en række livsstilsvalg. Ryger man? Bevæger man sig? Er man i et parforhold? Har man nære venner? Har man en god økonomi? Karen Pallesgaard Munk beskriver, hvordan man gennem livet i overført forstand opretter pantebreve. Som boligejere nok vil vide, er et pantebrev et gældsbrev, hvor der stilles sikkerhed i fast ejendom. Når Karen Pallesgaard Munk ser på, hvordan mennesker ældes, kan hun se, hvordan nogle i deres alderdom kan indløse relationelle, helbredsmæssige eller økonomiske pantebreve, som de har op-

Seniorliv | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Vi er uenige: Skal vi flytte eller blive boende?

Huset er for stort, og vi bør kigge os om efter noget mere seniorvenligt. Men hvor det skal være er svært af få rede på

klumme AF IVAR BRÆNDGAARD

kompetencer. I artiklen konkluderer hun: ”Et helt livs læring og livserfaring lægges til den enkeltes dispositioner og dermed funktionsevne som en positivt selvforstærkende effekt.”

rettet gennem livet – mens andre står som de gældstyngede husejere, der ikke kan få enderne til at nå sammen. ”Pantebrevseffekten sætter igennem i alderdommen, og det er en effekt, hvor man bliver påvirket af valg, man kan have truffet mange år tidligere.”

Karen Pallesgaard Munk er 73 år og siger, at pension ikke står i hendes ordbog. Hun er fortsat ansat ved Aarhus Universitet og har kollegaer, som er endnu ældre. I år blev hun emeritus, men hun vil fortsat forske og vil sideløbende fungere som psykolog i Thy. Hun henviser til, at hverken akademikere, kunstnere eller selvstændige har tradition for at gå på pension. Hun tror, flere af de nye ældre vil gøre som hende, selv om lovgivningen gør det svært for mennesker, som er ansat inden for staten. ”At være pensionist er så-

dan en lønmodtagertanke, og vi kan se i demografien, at vi kommer til at mangle hænder, så jeg tror, vi vil se et væld af alternative ordninger, hvor man fastholder ældre medarbejdere.”

Men kan gamle hjerner klare sig på arbejdsmarkedet?

Hvad med hukommelsen og reaktionshastigheden? Med afsæt i moderne gerontovidenskab siger Karen Pallesgaard Munk, at den kommende, store gruppe af ældre ikke skal forvente at blive invalideret af deres alder. Måske skal man have et høreapparat og en ny hofte, men var man en kvik 20-årig, vil man sandsynligvis også være en kvik 80-årig. Månedsskrift for Almen Praksis bragte i marts en artikel skrevet af Karen Pallesgaard Munk. Her henviser hun til nyere aldersforskning, som viser, at alder i sig selv ikke forklarer tab af funktioner eller dalende

Men er der ikke noget, de nye ældre skal frygte, når aldringseksperten fra Vestervig ser i krystalkuglen? Her peger Karen Pallesgaard Munk på den tid, hvor de nye ældre vil blive afhængige af pleje og omsorg. Hun henviser til en undersøgelse, hun selv var med til at udarbejde for nogle år siden, blandt kommende ansatte i sundheds- og plejesektoren. Så godt som ingen af de adspurgte ønskede at arbejde med ældre. ”De svarede, at de gerne ville arbejde med mennesker, hvor de kunne se en udvikling. Det er et svar, som stemmer godt med tidsånden, men det efterlader os med et problem som samfund.

Blandt de nye ældre er der mange, som har virkelig godt råd, så jeg tror, vi vil se en vækst i private plejetilbud til den sidste tid, men det vil til gengæld sætte skel i en generation, som ellers var kendetegnet ved, at de fik lige muJ ligheder.”

Gerontopsykologens råd til de nye gamle 3 3Find en ordning, så du kan blive på dit arbejde og måske indrette dig mere fleksibelt.

3 3Vent med at kalde dig gammel til du fylder 90 år.

3 3Tro på, at du stadig kan.

Havde du et godt hoved, da du var yngre, så har du det sikkert stadig.

3 3Vær fysisk aktiv og husk, det er aldrig for sent at komme i gang.

3 3Plej dine relationer. De bliver vigtigere med årene.

KILDE: KAREN PALLESGAARD MUNK

livogsjael@k.dk

Mange står i et dilemma, når huset bliver for stort og er upraktisk.

Det gælder om at flytte til noget mindre og ældresikret, før sygdom sætter ind. Det er bare lettere sagt end gjort.

Min kone og jeg er nu gået på pension, og vi er vildt uenige om, hvor vi skal bo. Vi har et stort hus på 240 kvadratmeter med syv værelser. Det er købt og ombygget, så det kunne rumme fire børn og et kontor til hver af de voksne plus et soveværelse.

Nu står det som et mausoleum, der kun kommer i fuldt flor, når børn og børnebørn hvert andet år kommer hjem til jul. Men så emmer det også af liv og glade dage i dagevis, og de voksne børn hygger sig meget ved at komme hjem til deres barndomsminder. Men skal vi holde stort hus og have på grund af det? Det forlanger vore børn ikke.

Jeg vil gerne flytte. Jeg har 10 tommelfingre og hader at skulle vedligeholde huset og male alt træværket. Det er et hus fra 1978, der hele tiden tigger om flere penge til forbedringer. Og jeg er heller ikke noget nydende havemenneske. Jeg tager min tørn i haven, så den frembringer grøntsager og blomster og ser nogenlunde ud.

Men jeg vil meget hellere læse en roman eller gå ture. Min kone elsker, at der er en have, som hun kan gå ud i, og hun elsker at kunne gå ud og plukke buketter.

Som forhenværende visitator i hjemmeplejen ved hun bedre end jeg, at det er vigtigt at flytte i tide til en bolig uden dørtrin og med badeværelser, der kan klare en kørestol. Og noget mindre og nyere, der ikke kræver alt for megen vedligeholdelse og rengøring.

Men vort hus er helt fuld af ting og sager og møbler, der har hobet sig op igennem 40 år. Uundværligt, mener min kone, der har svært ved at smide væk. Til gengæld kan mine bøger godt ryge ud, sådan nogle støvsamlere, for vi lever jo nu i en ny tid, hvor jeg bare kan finde det, som jeg har brug for på nettet. Jeg kvier mig, for de er en del af min historie og identitet.

Og hvor skal vi flytte hen? Jeg har boet i både Aarhus og København, og vi har børn begge steder, så jeg vil meget gerne flytte til hovedstaden.

Det vil være et rent slaraffenland at flytte til kulturens mekka,

så jeg kan komme til at nyde og bruge det overflødighedshorn, som jeg har betalt skat til i det meste af mit liv. Og der bor tre børnebørn i den lækre alder mellem tre og syv år på Amager. Men salget af vort store hus i Holstebro vil kun række til en lille toværelses lejlighed ude i Taastrup eller Vanløse. Det er ikke meget bedre med Aarhus.

Min kone vil ikke med. Hun har aldrig boet i en storby og har ikke lysten dertil. Hun vil have det sådan, at hun kan gå ud i en have.

Og hvis vi tvinges til at flytte i lejlighed, så vil hun have et sommerhus.

Jeg har altid undveget et sommerhus, for jeg vil ikke have nok et sted, hvor jeg skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke får det vedligeholdt godt nok. Og jeg vil meget hellere leje et sommerhus, så jeg kan komme rundt og se forskellige egne af landet. Det eneste, der taler for et sommerhus, er, at jeg så kunne smugle min bøger derud. København bliver afvist med et fnys: ”Så flytter vi til et sted i København, så dør du, så står jeg totalt alene tilbage et fremmed sted uden en vennekreds.”

Så vi holder hinanden i skak.

Min kone har så også en trumf.

Der bor nemlig tre lækre børnebørn mellem tre og ni år inden for en kilometers afstand. Så vi bliver nok boende.

Men det er farligt. Det kan ske, at den ene pludselig står alene tilbage og skal rydde hele huset og finde noget mindre at bo i på et tidspunkt, hvor der ikke er overskud til det. Men uret tikker også på anden vis. Mens vi bliver ældre, erfarer vi, hvordan vores korttidshukommelse svigter os.

Vi bruger mere og mere tid på at finde noget, som vi har forlagt.

Da er det godt at vide, hvor tingenes plads er, og at vi er enige om, hvor den plads er.

Min svigermor flyttede fra hus til rækkehus, da hun var sidst i 70’erne. Hun kom derved tæt på to af sine børn og en række børnebørn. Det var meget godt, og hun var enorm god til at socialisere sig gennem kirkemiljøet i det nye sogn.

Men det var hendes børn, der havde hjulpet hende med at flytte. Hun fandt sig aldrig til rette i sit køkken, hvor tingene ikke havde deres rette plads, og hun brugte oceaner af tid på at lede efter ting i sine mange nye gemmer, for de lå ikke på deres plads som i det hus, hun havde forladt.

J Uret tikker.

Annonce

Bliv medejer - bliv beriget

I am Silvia, your manager in Antico Frantoio d’Oro, and I can’t wait to welcome you as a new member of our family.

Harvest fruit and vegetables from the garden with your hands, and maybe take a bicycle trip to the nearest weekly

Betegnelsen ”Andelshotel” blev skabt af deleøkonom Claus Skytte under et ophold på Coração i 2015.

Vi siger mange tak.

market to get some local products.

Explore Umbrian countryside, all around Antico Frantoio, and witness the stunning views changing with the seasons. When the day is over, relax by the pool and enjoy the wonderful sunset and the good company of Antico Frantoio’s family.

Foto: Jeanette Maglegaard

FREMTIDENS FERIEFORM - Bliv en af de lokale Nina siger:”Det er bare et fantastisk sted og Antico Frantoio d’Oro er en sand perle.

Det er herligt, at man kan gå ned i haven, som gartneren passer for os, og hente frugt og grønt. Vi har også lige høstet druer til vores egen vinproduk-

tion. Lokalbefolkningen er interesserede og inkluderende. Og bedst af alt - alle de mega skønne mennesker vi allerede har mødt på stedet. Mage til hjælsomhed og fælleskab er sjældent fundet.”

Tag familie og venner med - og bo i hver jeres lejlighed.

Foto: Thomas Dohm

Aftenstemning i Oro

Andelshavere høster vin fra egen avl Bæredygtige tiltag med egen avl fra nyttehaven, delecykler, lokale håndværkere, nænsom ombygning, og genbrug af matieraler og møbler.

Der er opvarmet pool, vandreture, cykelture, golfrunder, fællesspisning,

Mere info

www.andelshotellet.dk

Kontakt Susanne Tlf. 61 79 42 76

Virtuelle infomøder

Druehøsten 2021, vi laver både rødvin og hvidvin

Foto: Silvia Caporali

Udforsk Umbrien ”Som bosat dansk familie i Umbrien er et af vores mål at give alle i Antico en indføring i italiensk kultur. Hvad enten vi er på trøffeljagt, hos en osteproducent, på vingårde, i historiske landsbyer eller på vandring i Hannibals fodspor.”

Forfatter Lene Brøndum

Foto: Michael Brøndum

Der er ingen gæld.

Der er ikke solidarisk hæftelse.

Du kan både nyde ferien alene eller sammen med andre. Der er altid adskillige familier hver uge året rundt.

Italien emmer af kultur. Her fra Assisi

Trygt koncept: Det er en dansk andelsforening, der ejer en ferieejendom med adskillige lejligheder, pool og fællesområder.

Andelshaverne benytter lejlighederne på delebasis.

mange gode spisesteder og dertil arrangementer i lokalområdet.

Forestil dig en feriebolig, som indbyder til afslapning, sol og samvær.

Et fristed hvor du møder nye mennesker, blander dig med de lokale og glædes over gensynet med gode venner. En feriebolig beliggende i autentiske omgivelser, udenfor de typiske turistdestinationer, og som emmer af lokal kolorit. Hvor du kan slappe af, nemt kan komme til kulturelle oplevelser, smage nye retter lavet af egnens råvarer og købe specialiteter året rundt.

Et anderledes feriekoncept spirer frem:

Et gennemprøvet feriekoncept:

Kimen til Andelshotellerne blev sået under Stigs deltagelse i 1969 på Woodstockfestivalen. 8 år som familie i et bofællesskab i Odense bekræftede yderligere for Adie og Stig, at mennesker kan meget sammen. De blev sociale entreprenører og Andelshotellerne spirer frem.

3 ferie-andelsforeninger etableret i Portugal i 2006, 2010 og 2013.

Nye foreninger i Italien 2019 og Spanien 2021.

400 danske familier stortrives med denne ferieform.

2006 Portugal 36 andele

Ud

t Solg

2010 Portugal 64 andele

Ud

t Solg

2013 Portugal 208 andele

Ud

t Solg

2019 Italien 104 andele

68

te solg

2021 Spanien 168 andele

48

re

e

red

ve ser

Foto: Thomas Dohm

Share a piece of Eden - with us in Oro.

Drømmer du om en feriebolig i syden?

Annonce

Kontakt os på info@andelshotellet.dk eller ring 61794276

Mazarrón i S p an i en En andel koster: Købsomkostninger:

Bolnuevo-Mazarrón

A

RCI

MU

Bygget som apartmenthotel før finanskrisen.

• 28 lejligheder.

• Balkoner, hvor du kan se og høre havet.

• Fleksibel booking.

• Cykler, golfbags og meget mere.

• Opvarmet pool.

Reservation af andele er nu i gang på www.bolnuevo-mazarron.dk

• Gå-afstand til nærmeste strand.

• 5 gode golfbaner i nærheden.

• Tilmeld dig Andelshotellernes golfklub.

• 70 km til provinshovedstaden Murcia.

• Få kilometer til 31 strande i kommunen.

• 4 km fra havnebyen Puerto de Mazarrón.

I alt 168 andele - 48 er reserverede

Månedlig udgift

Drift: ca. 800 kr./md./andel Rengøring og forbrug: ca. 500 kr. pr. uges brug af en lejlighed.

8-16 uger pr. år Nyd solen og samværet. Slip for besværet.

Tag familie og venner med.

Foto: Thomas Dohm

Antico Fra ntoio

d’O ro

En andel koster: Købsomkostninger:

FIRENZE ORO ROM

Antico Frantoio d’Oro Historisk og smuk ejendom • 16 forskellige lejligheder med terrasser.

• Fleksibel booking.

• Cykler, golfbags og meget mere.

• Opvarmet pool.

• 1,6 ha landbrug med vin, oliven, frugter og grøntsager.

• 3 gode golfbaner i nærheden.

• Tilmeld dig Andelshotellernes golfklub.

• Under 2 km. fra den driftige landsby Tavernelle.

• 20 km. togstation i Chiusi.

• 30 km. fra provinshovedstad Perugia.

I alt 104 andele - KUN 36 tilbage!

NB!: I Portugal blev de 60 sidste andele solgt på 14 dage

Fleksibel international booking

Fysiske infomøder

Du kan fremover booke i både Italien og Spanien.

Som andelshaver kan du frigive uger i ”din” lejlighed og bruge dine bookingpoint til at booke flere lejligheder i samme uge, eller du kan booke lejligheder i andelsforeninger i andre lande med Andelshotellernes internationale booking.

D. 04.10.2021 kl. 19.00 - København D. 05.10 2021 kl. 19.00 - Odense D. 06.10.2021 kl. 19.00 - Aarhus Tilmelding: www.andelshotellet.dk eller info@andelshotellet.dk

250.000 kr.

20.000 kr.

240.927 kr.

18.750 kr.

Månedlig udgift

Drift: ca. 800 kr./md./andel Rengøring og forbrug: ca. 500 kr. pr. uges brug af en lejlighed 8-16 uger pr. år Nyd solen og samværet. Slip for besværet.

Tag familie og venner med.

FREMTIDENS FERIEFORM

28| Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Tænk, at jeg fik næsten 20 år

Anne Mette Holstein har skabt en fotoudstilling om sin sorg over at miste ægtefællen Finn Slumstrup. Sorg kan være hæmnings- og hensynsløs, men taknemmeligheden bliver større og større AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Han kaldte det et samliv med en diva. Altså venskabet med hunden Liva, og det var hans divaLiva, der var der, den dag folkeoplyseren Finn Slumstrup døde.

Om formiddagen den 5. juli 2018 faldt han om på sin seng, og hans hustru, Anne Mette Holstein, husker, at hun skreg. Hun skreg og skreg, så Ryslinge Højskole var ved at styrte i grus, da hun fik nyheden over telefonen.

Da hun kom hjem om aftenen efter at have hastet af sted fra højskolen, hvor hun havde været på kursus, gøede og gøede Liva. De efterfølgende dage tog Anne Mette Holstein flere gange hunden med til kapellet. Hun lod den se sin døde ejer i kisten og slikke ham i ansigtet. Den skulle fatte, hvad der var sket.

Mange vil kende Finn Slumstrup. Han var radiomand og højskolemand, grænseforeningsmand, jazzmand og ”Oprør fra Udkanten”-mand og døde i en alder af 76 år. Indtil den 24. oktober i år er hans enke, tidligere lærer og nu altmulig-kulturdame Anne Mette Holstein, aktuel med en udstilling på museet Søbygaard på Ærø. Den skildrer hendes sorg over tabet af sin mand set gennem en fotolinse.

Efter Finns Slumstrups død har Anne Mette Holstein oplevet, at hendes familie, venner og bekendte har behandlet hende med omsorg og opmærksomhed, at de har turdet se på og græde med, når hun har sørget. ”Men jeg oplever, at der bredere set i vores samfund er en tabuisering omkring at være sammen med døden. Jeg mærkede det selv, da jeg var 19 år, og min far døde – lige så pludseligt som Finn, faktisk. Folk gik over på den anden side af vejen, når de så os, og jeg kan ikke huske nogensinde at have fået et trøstende klem fra nogen dengang. Jeg forsøgte mig med at smile til folk, og så blev de lettede, for så kunne de håndtere mig. Så der dækkede jeg deres behov i stedet for at mærke mine egne følelser.”

Fotoudstillingen er gennem blandt andet selvportrætter et udtryk for hæmnings- og hensynsløs sorg – den slags tilstand, som ikke er nem at være i rum med, men som ikke desto mindre er vanskelig at komme uden om, hvis man lever et liv med kærlighed til andre. Og kærligheden er og var der i Anne Mette Holsteins liv.

Hun var ikke mere end måske 15 år, da Finn Slumstrup første gang så hende. Han var lærer på Snoghøj Højskole og tog sine elever med på besøg på Benniksgård ved Gråsten i Sønderjylland. De skulle se et ægte dansk

landbrug nord for grænsen, mente han. Og på den gård boede altså hans senere udkårne.

Hun lagde dog først mærke til ham, da hun som 17-årig kom på samme højskole som elev og mødte den 10 år ældre lærer. ”Der gik ikke lang tid, før jeg tænkte, at ham Finn Slumstrup, han var da en gudsbenådet formidler. Det var nu ikke, fordi jeg interesserede mig for amerikansk undergrundsdigtning eller var specielt udenrigspolitisk orienteret,” ler hun. ”Men han kunne fængsle os og få os til at lytte.”

På aftenen, hvor højskoleopholdet sluttede, stjal de et kys fra hinanden bag en dør. Og så så de ikke mere til hinanden i 25 år.

Hun fik børn og var gift med sin anden mand, da hun i 1994 læste et interview med Finn Slumstrup i avisen. På det tidspunkt overvejede hun at blive selvstændig, og hun bad sin gamle lærer om sparring i den forbindelse. De udviklede et platonisk venskab, hvor de med hendes ord diskuterede kultur og samfund, men ”aldrig kom ind på det private”.

Hun blev skilt, og i 1999 inviterede hun Finn Slumstrup til at holde foredrag i et medborgerhus i Sønderborg, hvor hun var formand for bestyrelsen.

Det ville han gerne, men det skulle være den 3. november, husker hun. Efter foredraget spurgte han, om hun havde tænkt over den dato. Det havde hun ikke. ”Han sagde, at det i dag var 30 år siden, at vi så hinanden på højskolen for første gang. Så gav han mig et kys, og så var vi sammen lige siden. Kærligheden var nærmest en pagt. Vi var totalt uadskillelige, selvom vi også kunne diskutere, så bølgerne gik højt. Men Finn havde en musisk tilgang til tilværelsen, som jeg nød godt af. Han var meget selvberoende og gav aldrig udtryk for, at han havde travlt. Han kunne godt fylde, men i den private sfære var han ydmyg. Han har aldrig gjort sig til dommer over nogen, og jeg lærte blandt andet af ham sommetider bare at forholde mig afventende.”

Efter Finn Slumstrup gik på pension fra DR’s P1, flyttede de i 2009 fra København til Ærø med et ønske om ikke bare at kigge ud på livet, men deltage mere i det. Det var her, Finn Slumstrup sammen med professor emeritus i teologi Viggo Mortensen startede bevægelsen ”Oprør fra Udkanten”, og Anne Mette Holstein var med som praktisk hjælp og formidler på sociale medier.

I juli 2018 skulle hun så på sommerhøjskole. De aftalte ikke at forstyrre hinanden med masser af opkald og sms’er, men et

0 ”Kærlighe-

den var nærmest en pagt.

Vi var totalt uadskillelige, selvom vi også kunne diskutere, så bølgerne gik højt,” siger Anne Mette Holstein om forholdet til Finn Slumstrup, som hun nåede at få knap 20 år sammen med.

– Foto: Bjørg Dalheim.

lille hjerte kunne man godt sende – eller et godmorgen og et godnat. ”Jeg kan huske, at vi ringede sammen, da jeg var på færgen på vej fra Ærø til Svendborg. Han sagde: ’Husk nu, at i vores liv giver en plus en tre.’ Vi blev større af at være sammen og gav plads til hinanden.”

Hun husker også, at han om aftenen den 4. juli fortalte hende i en sms, at deres aftale med venner om champagne i haven, når hun kom hjem fra højskoleopholdet, nu var på plads. ”Stort kram og vuf fra os. Forbavsende med en dag, hvor vi næsten ikke har set solen,” afsluttede han.

Han svarede ikke på sms’er fra hende i løbet af næste dag. Da han ikke tog telefonen ved 17-tiden, fik hun en klar fornemmelse af, at det værste var sket. Hun ringede til en veninde på Ærø og bad hende tjekke op på manden. ”Han sad ikke i stuen eller arbejdsværelset. Så sagde jeg: ’Så er der kun soveværelset tilbage.

Vil du mærke efter, om du har mod på at åbne den dør?’.”

Det havde veninden. ”Det næste, hun sagde, var: ’Nu lukker jeg hans øjne’,” husker Anne Mette Holstein.

Det var der, hun skreg.

I dagene efter ægtefællens død tog hun fotos af hans bogreoler for at fastholde hans bogverden, besøgte ham i kapellet og plan-

0 Anne Mette Holstein fotograferede Finn Slumstrups bogreoler, da han var død.

Siden har hun lavet denne collage med en samling af bogreoler, Finn Slumstrup selv ved sit skrivebord og nogle af deres hjertelige ordvekslinger.

– Fotos og collage: Anne Mette Holstein.

lagde en smuk begravelse med jazz og procession gennem byen og med jordfæstelse på den lokale kirkegård. Hun har siden

haft sjælesorgssamtaler med sognepræst ved Marmorkirken i København Mikkel Wold, og hun har støttet sig til børn og børnebørn, familie og gode venner. ”Jeg har ikke et dybt forankret gudsforhold. Men Finn gik i kirke næsten hver søndag, og jeg kunne godt lide at gå med en gang imellem, og nu har jeg taget over på den måde, at jeg er blevet suppleant i menighedsrådet. Og jeg synes nu også, at Gud har været med. Som en åndelig dimension og et håb om, at det her kan jeg klare. Og den for-

Seniorliv | 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

med Finn Anne Mette Holstein 3 Født i 1952. Tidligere lærer og har arbejdet som vejleder med skoleudvikling og familieterapi. I dag fotograf, reporter på Ærø lokalradio og frivillig idékvinde i et kulturforsamlingshus på Ærø, hvor hun bor.

3 Udstiller til den 24. oktober fotografisamlingen ”Gennem sorgen – gennem linsen” på Søbygaard på Ærø.

En udstilling, der skildrer hendes sorg over tabet af ægtefællen Finn Slumstrup, der døde i 2018.

3 Har to voksne børn fra et tidligere forhold og to børnebørn.

0 Selvom mormor lokker med at læse historier, så meddeler det fireårige barnebarn, at hun ikke længere sover middagssøvn.

Heller ikke i børnehaven! – Privatfoto.

Trænger du ikke til en middagslur?

klumme AF BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

1 Anne Mette Holstein har gemt den lille træengel, hendes mand altid gik rundt med i lommen. Nu ligger den i natbordsskuffen. – Foto: Bjørg Dalheim.

nemmelse er jeg ydmyg over for.”

Hun har haft mange alenestunder, hvor hun har skældt ud og grædt. ”Men jeg er nået frem til en dyb, dyb taknemmelighed. Den bliver større og større. Tænk, at jeg fik næsten 20 år med Finn.

Og alle kvinder i min omgangskreds siger, at jeg har haft en unikamand, for Finn var bare et elskeligt menneske, og så var han jo en flot og spændstig mand!”.

Arbejdet med de fotos, der nu er udstillet på Søbygaard, har

været helende, fortæller hun.

For ved at tage og udvælge fotografierne har hun gennemlevet tabet igen og igen. ”Nu føler jeg, at jeg er rodfæstet på en ny måde, og at livet samler sig for mig. Jeg laver lokalradio én gang om ugen, og jeg har for nylig fået lov til at blive frivillig idékvinde for Kulturladen her på Ærø, og det er godt, for så har jeg et sted at hælde alle mine idéer hen. Og nu skal det her jo ikke være en kontaktannonce, men nu er jeg der, hvor jeg godt i fremtiden kan se mig selv med en ny partner. Det volder mig ikke problemer at bo alene og tage beslutningerne selv.

Det kan jeg sagtens. Men det er ikke lige så sjovt.”

Inden Finn Slumstrups død havde parret besluttet at flytte fra deres gamle byhus og ind i en

tidligere brandstation i Ærøskøbing. Det holdt hun fast i. I dag flyder ægtefællens jazzmusik ud af højttalerne, og der hænger et portrætfoto af ham på trappen, som hun kan sige goddag til, når hun går forbi. En træengel, som han i sin tid købte i Flensborg og havde i sin bukselomme hver dag, ligger nu i hendes natbordsskuffe. Hans hund er selvfølgelig også flyttet med. ”Men Finn ville hade, hvis jeg havde noget, der mindede om et alter over ham. Han ville sige ’fremad, min pige!’.”

Hun har en fornemmelse af, at han i dag står bag hende og skubber hende fremad.

Tror du, du skal se ham igen? ”Ja... ved du hvad?”.

Stilhed. ”Der bliver jeg dig svar skylJ dig. Men jeg håber det.”

Min datter ringede søndag eftermiddag. Hun var hæs. ”Hej mor, nu har vi været syge i en uge, men Alma er heldigvis ved at være frisk igen. Har du måske mulighed for at passe hende lidt?”

Det havde jeg. For efter at have arbejdet på avisen i weekenden havde jeg taget mandagen fri, så det passede perfekt. Alma kom søndag aften med tre bamser i sin gule rygsæk og en negativ coronatest.

Søndag aften var forholdsvis stille, for som fireårig er der tidlig sengetid, og efter en godnathistorie om Palle Gris og hans venner blev dagens høje aktivitetsniveau hurtigt afløst af en dyb og rolig søvn.

Jeg satte mig ind i stuen igen.

Fyldt med taknemmelighed over det lille væsen, der nu lå og sov i mit hjem. Med den største tillid og tryghed til alle dem, hun kender. Heldigvis også mig. Tænk, at et menneske på kun fire år kan ændre en verden og tilføre den så meget mening, så megen kærlighed.

Helt varm om hjertet gik jeg i seng og glædede mig til en hel dag sammen med hende.

Jeg havde nok ikke helt forberedt mig på, at vi skulle op klokken halv seks. Men Alma var frisk. Og hun var sulten. Jeg trak den til klokken 10 minutter i seks, så stod vi op.

Den ene af os talte nok noget mere end den anden. Og Alma havde drømt. ”Min baby fik vaccine”, sagde hun med munden fuld af yoghurt. Præcis som hun selv lige havde fået et lille stik på armen hos lægen, ”det er, fordi jeg er blevet fire år. Vil du se plasteret, mormor? Det sidder lige her.”

Efter morgenmaden begyndte jeg at komme lidt mere til mig selv og kunne jo pludselig godt huske, hvordan det var, da Almas mor var fire år, og hvert minut skulle bruges til at blive bedre til at stå på et ben, sige som en løve eller finde de bedste

gemmesteder (det samme kunne i øvrigt sagtens bruges igen og igen).

Klokken syv havde vi bagt muffins. Alma havde most bananerne og rørt rundt i dejen, og nu stod de fine kager og dampede på bordet.

Klokken otte havde vi tegnet med ­tuscher og bagefter fundet akvarel­malingen frem. Alma var helt klart hurtigst til at blive færdig.

Nu var det så blevet plasticdyrenes tur. Jeg har gemt en del legetøj, fra da mine egne børn var små, og Alma er ret vild med især tigrene og girafferne. De var desværre alle sammen blevet frygtelig syge og skulle på dyrehospitalet, hvor de fik forbindinger på og masser af gode råd fra dyrlægen. Og så måtte vi jo heller ikke glemme bamserne. Heldigvis havde Alma taget sin dukkevogn med, så de tre bamser fik en køretur på skift, og ind imellem skulle de selvfølgelig lige have en ren ble.

Klokken 11 syntes jeg, Alma så en lille smule træt ud, ”men jeg sover altså ikke middagssøvn mere. Heller ikke i børnehaven,” så i stedet fik vi overtøjet på og gik en tur med hunden.

Den blev lidt kort, for nu var det virkelig, som om Alma var klar til en lur. Men selvom jeg lokkede med de allerbedste bøger og sange, så var det alligevel kun mig, der lå i sengen. Alma mente, vi skulle have frokost.

Hun blev hentet klokken halv fem. Stadig helt frisk og nu i flyverdragt, for den sidste times tid havde vi været udenfor. Den kølige luft virkede samtidig lidt sundere end de mange kopper kaffe, det efterhånden var blevet til.

Alma krammede mig og gav mig et stort kys. Midt på munden. ”Næste gang, mormor, så skal jeg sove her to gange! Vil du love det?” Og så sad hun ellers der i autostolen. Helt stille.

Jeg nikkede og sendte hende af sted med fingerkys og det allerstørste smil.

For jeg glæder mig også allerede til næste gang! Først skal jeg J bare lige sove lidt…

30| Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. september 2021

Hvem der bare var en del af en boble Coronatiden var udfordrende for de fleste, men navnlig for de 1,6 millioner voksne, der lever alene.

Kristeligt Dagblad mødte to af dem, der længtes efter berøring sidste vinter

I skulle vide, hvor heldige I er at have hinanden LONE HELMBÆK, 73 ÅR

Jeg er begyndt at kramme træer. Nogle gange tager jeg bussen ud af byen og går en tur. Jeg prøver at undgå, at nogen ser det. Det begyndte i sommeren 2020, hvor jeg var i Dyrehaven. Lige pludselig havde jeg en oplevelse af, at alle de kæmpestore, gamle træer blev meget levende for mig, som de stod der og bare levede, trak vand op af jorden og ud i grenene.

I lang tid ville jeg ikke rigtig erkende det. Jeg tænkte, at coronasituationen snart måtte gå over. Men sidste efterår måtte jeg sige til mig selv, at nu måtte jeg overgive mig og acceptere den situation, jeg havde levet med i månedsvis, men hele tiden havde kringlet mig uden om.

Nabodatteren Rita på 13 år og jeg kiggede fra begyndelsen på hinanden og sagde: Nu gør vi det. Så vi krammer.

Indtil for nylig er det kun min gamle veninde Felicya, der har besøgt mig i min lejlighed, men vi er ikke på kram og mødes oftest udendørs. Ud over Rita har jeg ikke rørt nogen mennesker i over et år, indtil min eksmand begyndte at komme på besøg igen. Vi krammer, når han siger farvel, med mundbind og halstørklæde på. Han er

meget høj, så vores ansigter mødes ikke. Men når vi krammer, bliver jeg helt... nej, hvor er det dejligt! For jeg er meget glad for mennesker, og hvert eneste kram giver et lille sus af glæde.

Jeg går ofte på besøg hos cykelhandleren på gaden. Vi snakker og drikker kaffe i baglokalet.

Vi plejede at være på kindkys og kram, men jeg er en snakketante, og det hjælper lidt på samværssulten.

Noget af det, jeg savner allermest, er at have mennesker i mit hjem. Nogle gange har jeg tænkt, at jeg er den eneste i ejendommen, der er bor helt alene.

Og jeg har kigget ud ad vinduerne om aftenen og set lyset hos de andre familier. Om de er ved at rive hovederne af hinanden, ved jeg ikke, men jeg tror det ikke. Jeg har en bevidsthed om, at der er meget stor forskel på at bo alene eller med sin familie eller i kollektiv. Så kommer misundelsens grimme ansigt frem, for I skulle bare vide, hvor heldige I er at have hinanden.

Jeg er begyndt at købe en buket blomster til mig selv hver mandag, når de får friske blomster i Fakta. Så kan jeg gå og kigge på dem i løbet af ugen og

se blomsterne forandre sig. Det har jeg aldrig gjort før.

Træer og blomster har puls, det er organismer med hjerteslag som mennesker.

Det er vel derfor, at vi krammer hinanden. For mig er det en hjerteting at kramme. Det er udveksling af kærlighed. Jeg elsker ordet kærlighed. Og jeg synes ikke, der er noget vigtigere end mennesker. Jeg kan ikke svinge mig op til at blive begejstret for en ny sofa.

Det, jeg kan mærke, at jeg har brug for i min krop og sjæl, det er mennesker. J

3 Lone Helmbæk er 73 år, folkepensionist og tidligere socialrådgiver ved blandt andet Dansk flygtningehjælp og Kirkens Korshær. Hun har ingen børn eller fast partner og bor i København. – Fotos: Johanne Teglgård Olsen.

FORTALT TIL JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN olsen@k.dk

Det kom snigende, og der opstod en enorm ensomhed LONE BROHOLT, 56 ÅR

Jeg har det, som om jeg bliver splittet i to. På den ene side har jeg en trang til at gøre alt muligt. Jeg kommer til at tænke, at jeg da godt lige kan invitere 10 mennesker til at sidde i haven. Og på den anden side siger fornuften, at nu skal du holde afstand. Men det er svært, for jeg synes, at jeg lukker ned.

Og hvis det her fortsætter, så vil jeg visne fuldstændig.

Jeg bliver ældre, og jeg er alene. Men jeg skal ikke have en kæreste bare for at have en kæreste. Selvom jeg aldrig

2 Lone Broholt er 56 år og arbejder som bogholder på Rude Strand Højskole i Østjylland. I december sidste år flyttede hun tilbage til Odder efter 22 år på Sjælland, hvor hendes søn stadig bor.

har været en, der gør meget ud af mig selv, er jeg blevet totalt ligeglad med det nu. Den indre udstråling falmer, og det gør min kvindelighed også. Jeg bliver en vissenpind at se på. Som når man har arbejdet for meget eller sovet for lidt.

I foråret sidste år vænnede jeg mig til at spritte af og holde afstand. Men i efteråret 2020 kom ensomheden snigende. Jeg har ikke prøvet at have en tung depression, men jeg kan tænke, at det er sådan, det føles. Den ene dag tager den anden, og man mærker ikke rigtig livet. For mig er livet ikke bare at gå på arbejde. Det er at have kontakt til mennesker, både fysisk og psykisk.

I begyndelsen ringede jeg meget til min mor. Men jeg bryder mig ikke meget om den form for kommunikation.

Jeg vil helst være sammen med de mennesker, jeg taler med.

Hvis der er nogen, der rører ved mig, vil jeg bare have mere. Giv mig mere!

Jeg er på kram med min søster og svoger, som jeg er i boble med, og min

søn, når jeg ser ham. På trods af hudsult og afsavn føler jeg mig privilegeret over, at jeg møder fysisk ind på arbejde det meste af tiden, selvom jeg sidder alene.

Men jeg er flyttet fra Sjælland og den lille landsby, hvor jeg var på kram med alle. Nu prøver jeg at støve mit gamle netværk op her i Odder.

Men alt står på standby lige nu, og hvem er det så lige, man inviterer?

Man vil gerne være en del af fællesskabet, men lige nu er jeg ikke god til at mase mig på og vil helst have en udstrakt hånd, ­nogen, der siger ”kom du lige med”.

Når jeg endelig møder andre mennesker, så snakker jeg alt for meget og tænker bagefter, om jeg var alt for påtrængende.

Selvom man kan være kreativ, holde familiefrokost over computeren og sige skål, så fungerer det ikke for mig.

Jeg føler, at jeg mister min virilitet.

Og jeg får lyst til at bestille tid hos en massør, selvom jeg ikke fejler noget, men bare for at blive rørt ved. J

Ef

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne Kampagne tilbud tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til (1.

31.marts maj) til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilb (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31.

Efterårskampagne Hvilestole Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskampagne

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol +Cantate 6011 stol + Cantate 6011 Cantate stol + 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammelCantate 6009 Cantate skammel 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol Cantate + 6011 st Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 ska

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfriStof: farve) Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: Mood farve)(valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: farve) Mood (valgfri Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 Pris:kr.

Stol / 13.525 kr. / Skammel 4.225 Skammel kr.

4.225 kr.

Efterårskampagne Efterårskamp der tilpasses

Pris: Stol 13.525 kr. / Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

hos

hos Farstrup ComfortComfort Center Farstrup Center hos hos Farstrup Comfort Center

Pris: Stol 13.525 kr.

Pris: / Stol 13.525 Skammel 4.225 kr.

Skammel 4.225

hos Comfort Center Spar opFarstrup til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Farstrup Comfort C • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op

dine ønsker Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller og behov • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,på udvalgte Spar • Smukt udformet i eg eller fra bøgKvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal Efter Spar Efterårskampagne Smukt udformet i eg eller bøg • •Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Spar o • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Efterårskampagne • Smukt udformet i eg el • Fantastisk siddekomfort Efterårskampagne Efterårskampagne • •Efterårskampagne Fantastisk siddekomfort Efterårskampagn • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat Farstrup Comfort Center Sp •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet hos Unikke mennesker -Hallingd Unikk hos Farstrup Comfort Center Spar op til 2000 Farstrup ,- på udvalgte Plus modeller Comfort Center • Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Fantastisk siddekomfort

• 10 års garanti på træstellet

hos i særklasse hos • Dansk møbelhåndværk Farstrup Comforthos Center hos

Møbler 10 hos garanti påmodeller træstellet •års års garanti på træstellet Spar Kig op til•ind 2000 ,-10 påVestergaard udvalgte Plus Farstrup Comfort Center

Spar o

• Lyngby siddekomfort Farstrup Comfort Center •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i Comfort særklasse Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Kgs. Jernbanepladsen 23 Farstrup Center • Fantastisk siddekomfor • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op• København til 2000 ,på udvalgte Plus modeller • Dansk møbelhåndværk i særklasse Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Spar op til

• 10 års garanti på træstellet Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller www.Farstrupstole.dk • 10 års garanti på op træste • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op ,- Kvadrat på udvalgte Spar Plus til m Kig ind hos Vestergaard Møbler • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet itil eg2000 eller fra bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal Kig ind hos Vestergaard Møbler •Kvalitetsstoffet Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard Møbler • 10 garanti på træstellet Smukt udformet i •eg eller bøg • •års Hallingdal fra Kgs. Jernbanepladsen 23 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Dansk møbelhåndværk Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op Spar op ti • Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfort Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar o

23 København Torvegade 55 • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort Hallingdal fra55 Kvadrat Torvegade •Kvalitetsstoffet 10 års København garanti på træstellet • Kvalitetsstoffet Kv Vestergaard Møbler Unikke mennesker -Hallingdal Unikke fra stole København Torvegade 55 Kig ind hos Vestergaard Møbler • •10 garanti påVestergaard træstellet ind hos Møbler •års 10 årswww.Farstrupstole.dk garanti på træstellet Unikke mennesker - unikke stole Kig siddekomfort www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaar •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2323 • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar op t

• 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepla København 55 på træstellet www.Farstrupstole.dk • Torvegade 10 års garanti Kig ind hos Vestergaard Møbler København Torvegade 55 Torvegad København Kig ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig ind hos Vestergaard Møbler www.

Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Farstrupstole.dk Dansk møbelhåndværk i særkla www.farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

Stolebussen Stolebussen Stolebussen

Kig

hos www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55www.Farstrupstole København Torvegade 55 Vestergaard Møbler Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk Kig København ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk Kig ind hosMøbler Møbl Hvis du ikke kan komme tilVestergaard os, www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 Kgs. kommer Lyngby vi Jernbanepladsen 23 til Kgs. dig. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Ringwww. efterFarstrupstole.dk stolebussen

Stolebussen Stolebusse Kig ind www.farstrupstole.dk Påwww.Farstrupstole.dk tlf: 45 87 54 04 www.Farstrupstole.dk

Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset sp

Stolebussen Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, du ikke kan komme til kommer vi til dig. kommer vi til dig.

Hvis du ikke kan komme til os, Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt ti kommer vikomme til dig. til os, Hvis du ikke kan Ring efter stolebussen Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 kommer til54 dig.

- På tlf. 45vi87 04 Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler

København | Torvegade 55-57 | Tlf: 32 57 28 14 | Tlf:57 Kgs.København Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 4528 8714 54 04 | Torvegade 55-57 | | | Tlf. 32 København Torvegade 55-57 Tlf: 32 57 28 14 Kgs.Kgs. Lyngby | Jernbanepladsen 19-25 | Tlf. 8704 54 04 | Jernbanepladsen | Tlf: Lyngby 19-25 45 45 87 54 www.farstrupstole.dk

www.farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk

V V

V

R E R J E F VI S R Å E TR !

G A D S L FØDSE

Første måned til halv pris

74,50 kr.

Bestil på børneavisen.dk eller ring på 70159515