Arv&Testamente

Arv&Testamente TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 25. MAJ 2019

F OTO : K U RT K . J O H A N S E N

TEGNING: RASMUS JUUL

F OTO : I B E N G A D

Annett og Thomas Andersen har skrevet testamente for at sikre sig, at deres sammenbragte børn forbliver en familie og ikke bliver uvenner, når parret en dag er væk.

Side 12

”Vi vil være stolte, hvis nogen ønsker at blive bisat og få begravet deres urne herude,” siger John Munro, der ejer Ledreborg Gods ved Lejre, hvor han håber at kunne åbne en skovgravplads.

Side 25-26

Læs også

Læs også

• Nina Ørum blev kontaktet af en amerikansk privatdetektiv, da en ven havde betænkt hende i sit testamente.

Side 4

• Arv og testamente er også temaer i megen skønlitteratur.

Side 18-19

• Det overraskede Lisbeth Rasmussen, at hendes døende mand ville bisættes uden kirkelig indblanding.

Side 24

• En spilledåse og to geværer er eksempler på særlige arvestykker. Side 10-11

0 Hvert år dør mere end 50.000 danskere. Og hver gang nogen dør, er der store spørgsmål, der rejser sig.

Hvordan skal afskeden være, hvad skal der ske med de efterladte ting, og hvordan kommer de pårørende gennem den svære tid? I dette tillæg belyser vi nogle af de spørgsmål, der kan rejse sig, når et liv ender.

DER ER LIV efter livet Emma og Bernhard drømmer om et langt og lykkeligt liv som lærer, sygeplejerske, landmand eller noget helt fjerde.

Du kan give liv til de drømme og sikre udsatte børns fremtid ved at skrive PlanBørnefonden ind i dit testamente.

Spar arveafgiften Som humanitær organisation betaler PlanBørnefonden ikke boafgift. Derfor går dine penge direkte til at sikre skolegang, sundhed og ligestilling for udsatte børn. Vi er en del af Plan International en af verdens ældste og største organisationer. Vi er til stede i Afrika, Asien og Latinamerika. Her hjælper dit bidrag til at forbedre lokalsamfund.

Her og nu – og på langt sigt. se mere på planbØrnefonden.dk/arv eller Ring 70 22 12 11.

Få gratis advokatbistand Overvejer du at skrive PlanBørnefonden ind i dit testamente, tilbyder vi gratis bistand og rådgivning hos Rovsing & Gammeljord ved Mette Sheraz Rovsing. Du kan kontakte hende direkte på: mr@rglaw.dk.

• Når arven skal fordeles, kan det give stridigheder. Men det er der råd for.

Side 10

2 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Det kan være svært at tale om arv.

Men endnu sværere ikke at tale om Der kan være mange tunge beslutninger forbundet med at skrive testamente. Men hvis beslutninger om begravelse og arv er taget, før man går bort, kan det skåne de efterladte

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Vi skal alle herfra en dag. Vi ved det godt. Men det er ikke rart at tænke på.

Slet ikke, når den dag helst skal ligge langt fremme i tiden, og bare tanken om, at vi selv eller dem, vi har kær, en dag ikke er her længere, udløser en klump i halsen. Alligevel er det nødvendigt at tænke på – ja, faktisk ikke bare at tænke på, men

også at tale om og handle på. For når et menneske går bort, er det ikke bare sorgen og savnet, der rykker ind hos de pårørende. Det gør også praktiske spørgsmål om begravelse og arv.

Der er meget, der skal tages stilling til, når nogen dør, men hvis den afdøde allerede selv har taget stilling og har skrevet testamente, kan testamentet for de efterladte fungere som et anker i sorgen. Omvendt kan fraværet af et testamente være grobund for konflikter i en allerede svær tid. Det sidste vidner aktuelle programmer som TV 2-programmet ”Når arven splitter os”, hvor danskere fortæller om voldsomme arvestridigheder, og radioprogrammet

”Mads & Monopolet”, hvor danskere i årevis har ringet ind for at få hjælp til arvedilemmaer, om. Og i en tid med nye familiekonstellationer og ”dine, mine og vores børn” er arv bestemt ikke blevet et mindre følsomt emne.

I tillægget ”Arv&Testamente” dykker Kristeligt Dagblad gennem en række nye og tidligere bragte artikler ned i de mange spørgsmål, der kan rejse sig, når den sidste vilje skal skrives, når arven skal deles ud, og når begravelsen eller bisættelsen skal planlægges.

I tillægget kan læserne blandt andre møde Annett Andersen, hvis forældre gik bort uden at have skre-

vet testamente, hvilket udløste en konflikt i familien. Annett Andersen håber ikke, det samme sker, når de fire sammenbragte børn, hun og hendes mand har tilsammen, en dag står tilbage uden deres forældre. Det er en af grundene til, at parret har skrevet testamente, hvilket de fortæller om på side 12 i tillægget.

På side 22 fortæller fire danskere om, hvem der skal arve dem, når de dør, for hér er mulighederne mange.

Mens én vil donere sin arv til et godt formål, vil en anden donere sin krop til videnskaben, og en tredje har sit barnebarn i tankerne.

Flere har også fået øjnene op for at dele ud af arven, mens de stadig

lever, og på side 8 i tillægget kan læserne få et overblik over mulighederne for at give arveforskud til familiemedlemmer. Samtidig har andre fået øjnene op for at bruge arven selv. For som man kan læse i en artikel på side 6 i tillægget vælger flere pensionister i dag at nyde tilværelsen og rejse og forbruge, mens de lever, frem for at lægge penge til side, så efterkommere har noget at arve.

Mulighederne er mange, som dette tillæg forhåbentlig giver et billede af. Netop derfor er det relevant at tage stilling til, hvad der skal ske med os og vores arv, når vi en dag ikke er her længere.

J God læselyst!

Skal gæster til begravelser i højere grad donere penge til velgørende formål end købe blomster?

Til begravelser går der mange donationskroner til spilde til fordel for blomster, der alligevel skal smides ud, siger bedemand, der efterspørger mere synlighed fra organisationer, som gæster kan donere til. Men mere synlighed er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, siger Kræftens Bekæmpelse

dilemma

2 Selvom det hører sig til en begravelse, at der er masser af blomster, kunne organisationer som Kræftens Bekæmpelse godt gøre mere for, at nogle af de penge, der bliver brugt på at smuksere kisten og kirkegulvet, i stedet for bruges på donationer til velgørende formål, siger bedemand Peter Holm. – Foto: Adam Garff.

AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Stemningen er tung. Speciel. Tårerne triller ned ad kinderne på de fremmødte, der synger med på salmerne. Kisten og kirkegulvet er plastret til med blomster.

Et scenarie, der ifølge Peter Holm, som er bedemand hos landets andet største bedemandsforretning, Bedre Begravelse, ikke er ideelt, fordi blomsterne alligevel går til spilde.

Han anslår, at de i løbet af de sidste tre år har haft 10 ud af 6000 kunder, der har valgt at oprette et donationsmodul og omkring 300 andre, der på anden vis har meldt ud, at de ønsker donationer til velgørende formål i stedet for blomster. Tal, der ville være højere, hvis organisationer som Kræftens Bekæmpelse var mere synlige omkring begravelser. ”Tanken om at udskifte det her 20.000 eller 30.000 kroner dyre blomsterhav, som alligevel ryger ud på et gravsted og til sidst ender i kompostbunken, til effektive donationer, er jo god, men det kræver, at organisationerne bliver bedre til at udstyre os bedemænd,” siger han og fortsætter: ”Man kunne jo tænke det helt ud til en dankortmaskine, som var med ude til kirkehandlingen eller gravølsarrangementet, eller at man sendte en repræsentant, som syste-

matisk stod for den indsamling. Det kunne også være et sæt visitkort, mobile-pay eller alt muligt andet.

Min pointe er bare, at organisationerne gør utrolig lidt for at skrabe de her donationer ind.”

Dorte Hee, der er projektleder hos Kræftens Bekæmpelse, medgiver, at de godt kunne gøre mere for at overskueliggøre processen online, og siger, at de arbejder på at gøre betalingen nemmere, så donationsgivere ikke skal udfylde lige så meget,

Udgivet af Kristeligt Dagblad

som de skal nu. Men om det er hensigtsmæssigt at have en repræsentant ude til en begravelse, tvivler hun på. ”Her skal vi være meget forsigtige.

Det vil kræve at få undersøgt nærmere, om det er noget, folk, der lige har mistet, ville have lyst til, for de er i en utrolig sårbar situation,” siger hun.

Dog kan hun ikke afvise, at organisationen på sigt vil blive mere synlig i forbindelse med begravelser.

”Jeg kan sige, at vi kigger på de muligheder, der er, og de idéer, der dukker op. Men vi undersøger nøje for at være sikre på, at det ikke er noget, der støder folk.”

Hos Danske Bedemænd kan branchedirektør Ole Roed Jakobsen godt se en pointe i at mobilisere penge fra kirkegulvet til velgørende formål, men han siger samtidig, at dilemmaet er svært set i lyset af den turbulente tid, en begravelse er. For at imødekomme beslutningen, der på den ene side kan støde gæster og pårørende, men på den anden side gavne afdødes sag og tjene vedkommendes respekt, opfordrer han til at udarbejde ”Min sidste vilje”, en skriftlig erklæring, hvor man fortæller, hvad ønskerne omkring ens begravelse eller bisættelse er. ”Det er klart vores opfordring. Så kan de efterladte kan se, hvad der er tænkt, og man er bedre forberedt på, hvad der ville være i afdødes J ånd,” siger Ole Roed Jakobsen.

Dilemmaet For:

3 3Penge, gæsterne alligevel havde tænkt sig at bruge i forbindelse med begravelsen, går til et godt formål.

3 3Færre blomster skal smides ud.

3 3Kan gavne de pårørende og afdødes ønsker.

Imod:

3 3De pårørende skal inden for få dage planlægge begravelsen, og det kan virke overvældende at træffe et valg på vegne af gæsterne.

3 3Begravelsen er en ømtålelig størrelse, og det er ikke til at vide, om alle ville være trygge ved at blive opfordret til at donere i stedet for at møde op med blomster .

3 3Det er svært at afgøre, om der er lighedstegn mellem mere synlighed fra organisationerne og respekt for den afdøde.

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Din tro på livet er værd at give videre!

Ønsket om at ville hinanden det bedste, er noget af det største, man kan give videre. Det samme gælder glæden ved livet.

Har du tænkt over, hvem der skal arve den efter dig?

I Frelsens Hær hjælper vi mennesker, der trænger til mad, varme og noget at tro på. Det sker gennem vores væresteder, menigheder, herberg, krisecentre, julehjælp, ferielejre m.v.

Men selv som kristen kirke må vi erkende, at det ikke altid rækker med næstekærlighed alene. Der er også brug for økonomiske midler gennem et testamente fra dig. Er du interesseret, kan du helt uforpligtende kontakte os. Så kan vi sammen undersøge, hvordan du bedst muligt giver din tro på livet videre.

Kontakt os på 33 31 41 92 eller på www.frelsens-haer.dk Frelsens Hær · Frederiksberg Allé 9 · DK 1621 København V

F R E L S E N S

H Æ R

INK.

Hvem skal arve den efter dig?

4 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

En uventet arv landede i Ninas favn som tak for et livslangt venskab Da 58-årige Nina Ørum i 2013 blev betænkt i en ældre amerikansk vens testamente, blev hun overrasket.

Samtidig var hun ikke i tvivl om, hvordan hun ville bruge pengene fra præsten, hun mødte som ung rejsende i USA

interview

Nina Ørum

AF JOSEFINE FJELSTERVANG

3 Født i 1961. Kommer fra Nyborg, Fyn. Bor og arbejder i Hamborg i Tyskland, hvor hun er salgschef på et trykkeri.

3 Gift med engelske Gregory O’Toole.

fjelstervang@k.dk

I begyndelsen af 1980’erne tog 19-årige Nina Ørum på en rejse til USA. Hun var som så mange andre unge rejselysten og trængte til at forlade de hjemlige rammer i Nyborg på Fyn. Hun rejste som frivillig med organisationen ”Experiment in International Living”, som havde et ambassadørprogram, hvorigennem danskere og amerikanere kunne møde hinanden og udveksle kulturer. ”Jeg blev sponsoreret af Rotary-klubben og skulle bo hos forskellige klubmedlemmer, mens jeg var af sted. Min opgave var at fortælle om Danmark og på den måde være en slags ambassadør for landet,” fortæller Nina Ørum om rejsens sigte. Dengang havde den unge kvinde ingen anelse om, at hun ville vende hjem med et spirende venskab i bagagen, der skulle udvikle sig gennem hendes voksne liv og ende med en uventet arv.

Nina Ørum fandt sig hurtigt til rette hos sin værtsfamilie, der bestod af et ældre amerikansk ægtepar. En præst og hans kone, der havde hjemme i en forstad til New York. Selvom aldersforskellen var betydelig, var kemien mellem Nina Ørum og ægteparret særlig fra begyndelsen.

Især præsten Victor førte hun hurtigt dybe samtaler med. ”Han var presbyteriansk præst i en kirke i New York, og han var enorm belæst. Jeg var selv en ret nørdet teenager, der elskede opera og læste Søren Kierkegaard. Og han vidste noget om alt det her, så det var fantastisk at møde én som ham. Det var, som om vi talte samme sprog. Og hans kone var i øvrigt ligesådan, så vi havde det bare rigtig godt sammen,” husker hun. Ægteparret var i begyndelsen af 60’erne og havde aldrig fået børn, alligevel tog de imod Nina Ørum med åbne arme og stor nysgerrighed. Men fornøjelsen var kort, for ambassadørprogrammet var strikket sådan sammen, at Nina Ørum og de øvrige rejsende kun skulle bo hos værtsfamilierne en uge, før de skulle videre til en ny.

Det er nok de færreste, der formår at skabe livslange venskaber på bare syv dage, men det blev tilfældet for Nina Ørum og ægteparret, der holdt kontakten. I mange år skrev hun breve med Victor og hans kone, og flere gange slog Nina Ørum vejen forbi USA. ”Kontakten har holdt ved, for siden har jeg været på ferie i New York flere gange. Hver eneste gang jeg har været derovre,

0 Da Nina Ørum uventet modtog en pengearv fra en gammel vel, valgte hun og manden Gregory O’Toole at bruge arven på en rejse til Oman, hvor dette billede er taget. Det betød enormt meget at bruge arven i i den aføde vens minde, fortæller Nina Ørum.

– Privatfoto.

har jeg besøgt Victor og konen.

Mit arbejde har også ført mig til New York flere gange, og så har jeg kunne kombinere arbejdsrejserne med flere besøg,” fortæller Nina Ørum, der arbejder på et stort trykkeri i Hamborg i Tyskland, hvor hun har boet i mere end 25 år og også har mødt sin engelske mand, Gregory O’Toole.

Mange år senere i 2013 blev Nina Ørum ringet op af sin mor. ”Der er en amerikansk privatdetektiv, der har ringet og vil tale med dig,” fortalte moderen i røret. Nina Ørum havde ingen idé om, hvad en privatdetektiv mon ville hende, men hun var nysgerrig og ringede ham op samme aften. ”Han ville sikre sig, at jeg var den person, han troede, hvad jeg selvfølgelig bekræftede,” fortæller Nina Ørum.

Det næste, detektiven sagde, husker hun tydeligt. Han ville vide, om hun kendte Victor, og da hun sagde ja, lød en chokerende melding i den anden ende af røret. ”Han er desværre afgået ved døden for tre uger siden. Og du er betænkt i hans testamente,” forklarede han. Nina Ørum husker, at hun måtte sætte sig ned for at sunde sig lidt. Hendes gamle ven var borte, og ikke nok

med det skulle hun pludselig arve ham. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke anede, at han havde nogle penge at give af, og jeg havde slet ikke forventet, at han ville give nogle til mig,” siger den i dag 58-årige Nina Ørum.

Præcis hvor meget, Nina Ørum arvede, ønsker hun ikke at dele, men der var nok til at hun kunne invitere sin mand på en spændende udlandsrejse. ”Victor havde skrevet i sit testamente, at jeg skulle have pengene på grund af vores lange, loyale venskab. Jeg får tårer i øjnene ved tanken. Det var helt fantastisk. Selvom han var meget ældre end mig, blev vi gode venner, og det viser netop, hvordan venskab ingen alder har. Vi var fælles om nogle af vores interesser og kunne tale om dem.

Jeg tror, at de bedste venner er dem, man er forskellig fra, men hvor man samtidig har en fælles note, hvad enten det er en interesse for hunde, eller at begge elsker boksning. Der er ligegyldigt, bare det fællesskab er der, så glemmer man alt om alder, eller hvad det må være,” siger hun.

Nina Ørum husker, at hun og Gregory O’Toole tænkte en del over, hvordan de skulle bruge den uventede arv.

”Min mand kendte jo også ægteparret, og da vi overvejede, hvad pengene skulle gå til, var det med udgangspunkt i, at Victor havde været sådan en fantastisk person. Han var berejst, havde besøgt mere end hundrede lande, boet i udlandet og levet et spændende liv, så jeg tænkte, at det bedste, vi kunne gøre, var at rejse et sted hen, vi ellers aldrig ville have drømt om at rejse til. Et sted, hvor vi kunne møde nye mennesker,” fortæller hun.

Derfor tog parret på en grupperejse til Oman. De ville gerne se noget af Mellemøsten, opleve en ægte ”arabisk nat” og spise autentisk mad, husker hun. Og måden at bruge arven var den helt rette for Nina Ørum. ”Det betød helt enormt meget at bruge arven i hans minde.

Han havde helt sikkert heller ikke tænkt, at jeg ville skynde mig ud og fifle dem af på ligegyldige ting, for så havde han nok brugt pengene selv. Men at gøre noget, der var i hans ånd, og hvor vi mødte nogle nye mennesker, var det helt rigtige. Vi kom hjem med oplevelser, vi kun har fået på grund af hans arv, og det er jeg meget taknemmelig for,” siger hun.

Alligevel er det ikke pengearven, der i dag betyder mest for

Nina Ørum, men alt det, som venskabet med det amerikanske ægtepar har givet hende. ”Når vi taler om arv, er det jo også al den ballast, man får fra andre mennesker. Alt det, man lærer om, hvad der er rigtigt og forkert. Alle, man møder på sin vej, influerer en i en eller anden retning, og Victor og hans kone var med til at trække mig i en god retning, som det unge menneske, jeg var, da vi mødtes første gang,” siger hun.

Spørger man Nina Ørum, om hun kunne finde på at lade andre end familiemedlemmer arve hende, når hun en dag skal herfra, er hun ikke i tvivl. Det kunne hun. Og ligesom Victor vil hun lade det komme som en overraskelse og en tak til de mennesker, der har betydet noget for hende.

Generelt har den uventede arv fået Nina Ørum til at forholde sig til sit eget testamente. Hun og ægtefællen har allerede skrevet deres, og for dem er der ingen triste tanker forbundet med at nedskrive deres sidste vilje. ”Jeg kan godt lide, at man rydder op efter sig, hvis man kan sige det på den måde, og det behøver man ikke være syg for at gøre. Det er nogle fine overvejelser, man gør sig når man skriver testamente om, hvem man vil J betænke og med hvad.”

Har KFUM og KFUK haft en betydning for dig?

Giv noget af det videre, som du selv fik i din barndom og ungdom igennem KFUM og KFUK.

Tag en rask beslutning nu og få det gjort. Selv mindre beløb hjælper.

Ivar Brændgaard Tidligere formand for KFUM og KFUK i Danmark

Hjælp KFUM og KFUK med at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Opret testamente til KFUM og KFUK i Danmark Kontakt os på tlf. 36 14 15 33 og få en uforpligtende samtale om mulighederne for at oprette testamente til KFUM og KFUK eller læs mere på www.kfum-kfuk.dk/arv Testamentariske gaver til KFUM og KFUK i Danmark er fritaget for arveafgift.

6 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Pensionister bruger deres penge frem for at lade børnene arve Flere af nutidens pensionister rejser og forbruger, mens de lever, snarere end de efterlader en stor arv til deres efterkommere. Det sker blandt andet, fordi de lever længere, og deres børn klarer sig selv, siger eksperter

arv

Ældresagens fremtidsstudie

AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Middage på restauranter og oplevelser ude i byen.

Wellness og selvforkælelse, hjælp til rengøring og havearbejde og rejser til fjerne destinationer.

Sådan må en pensionisttilværelse se ud i dag. I hvert fald bruger de ældre danskere stadigt flere penge på blandt andet ferier og koncentrerer sig i mindre grad om at efterlade en arv til deres efterkommere – også selvom der aldrig er blevet sparet mere op til pension, og pensionisterne aldrig har haft så mange penge mellem hænderne som nu.

De ældre har imidlertid ikke i sinde at lade opsparingen stå i banken. I 2015 viste en undersøgelse, som Ældre Sagen stod bag, at færre ældre end tidligere var afklarede med, om de ville efterlade en arv til deres efterkommere. Kun 15 procent svarede, at de ”bestemt” ville efterlade en arv, mens 25 procent svarede det samme fem år før.

Også hos et af landets største pensionsselskaber har man fået lavet en spørgeskemaundersøgelse via Userneeds for at undersøge de ældres ønske om at efterlade en arv. Her svarede knap halvdelen af dem over 55 år, at de ønskede at forbruge hele deres formue, mens de lever, mens kun fem procent svarede, at de ønskede at efterlade det meste. Det siger Britt Ambjørn Christiansen, der er seniorøkonom i Danica Pension. ”Billedet var ret klart. Det kan være et udtryk for, at de ville give arven videre med en varm og ikke en kold hånd,” siger Britt Ambjørn Christiansen og henviser til, at mange af de ældre bruger en del penge på deres børn og børnebørn, mens de stadig er i live.

Men på trods af, at pensionisterne har været gode til at spare op, vil det altså ikke, som man måske skulle tro, munde ud i en større arv til deres efterkommere.

Jens Christian Nielsen, der cheføkonom og kommunikationschef hos pensionsselskabet Velliv, genkender billedet af en gruppe ældre, der bruger deres penge selv. Han henviser til boafgiften, som betales til staten af en afdødes formue og aldrig har været lavere. ”Boafgiften lå på 3,2 milliarder i 2018, og det er det absolut laveste niveau, vi har set de seneste mange år. Det bekræfter vores indtryk: at de ældre er blevet ’bedre’ til at bruge af deres opsparing,” siger Jens Christian Nielsen og understreger, at det ikke ensbetydende med, at danskerne er blevet fattigere. Tværtimod. ”Danskerne bliver rigere og rigere, og flere pensionister har en bedre økonomi i dag end tidligere.

Så det er en klar indikation på, at de ældre bruger deres penge og sørger for at leve livet,” siger han.

Hos pensionsselskabets 340.000 kunder, hvoraf omkring 50.000 er pensionister, oplever man også, at de ældre ønsker rådgivning om, hvordan de får pengene til at strække de 20, 25 eller 30 år, de er på pension, siger Jens Christian Nielsen.

Han mener, at det ønske kan skyldes flere forskellige faktorer. For det første er der er kommet en anden holdning til gæld. Hvor man tidligere arbejdede for at nedbringe sin gæld og betale den helt af, er det i dag langt mere accepteret at have lidt gæld. Hvis huset ikke er betalt ud, når man dør, er det ikke noget problem.

For det andet har de ældre også været vant til en livsstil som forbrugere. ”De ældre er langt mere rejsevante og har generelt haft en livsstil med større økonomisk råderum og mere forbrug end tidligere generationer,” siger han om en generation af ældre, han betegner som positive livsnydere. ”De bekræfter alle de klassiske fordomme, når de går på pension. De rejser og rejser og bruger mange penge på restaurantbesøg. Men de bruger

3 3Hver anden planlagde ”bestemt” eller ”måske” at efterlade en økonomisk arv ifølge undersøgelsen fra 2015.

3 3Færre var i 2015 afklarede med, om de ville efterlade en arv end fem år tidligere. I 2010 planlagde 25 procent at efterlade en arv. I 2015 var andelen faldet til 16 procent.

3 3Flere mænd end kvinder planlagde ”bestemt” at efterlade en arv.

3 3Jo større formue, jo flere planlagde at efterlade en arv.

Danskerne bliver ældre 0 De ældre er langt mere rejsevante og har generelt haft en livsstil med større økonomisk råderum og mere forbrug end tidligere generationer.

De er en generation af positive livsnydere.

– Illustration: Rasmus Juul.

også penge på oplevelser med deres børn og børnebørn, som betyder meget for dem. Forleden hørte jeg om en 81-årig, der ville have børnebørnene med på indlandsisen,” siger han og kommer frem til endnu en væsentlig grund: De ældre har et langt bedre helbred end tidligere generationer, og de lever længere.

Samme forklaring peger Britt Ambjørn Christiansen også på. ”Når man er friskere i pensionistlivet, kan man være aktiv med sine børn, og man kan rejse og have hobbyer. Og i forhold til tidligere er mange af børnene af dem, der går på pension, nok også bedre stillet til at klare sig selv,” siger hun.

Det betyder, at hvis de ældre endelig satser på at lade nogen arve, så er det børnebørnene, arven går til. Det siger Jesper Bo Jensen, der er direktør ved Center for Fremtidsforskning. ”De ældre er faktisk mest interesseret i at give videre til børnebørnene, som kan bruge noget hjælp. Deres egne børn har jo nået en alder, hvor de er kommet godt i gang med deres liv,” siger Jesper Bo Jensen, der også kan konstatere, at de ældre i dag efterlader en mindre arv, end de gjorde tidligere.

Men han kommer alligevel med en lille moderation: ”Det er særligt 1968-generationen, der ikke har i sinde at efterlade sig en arv. De er mellem 65 og 80 år og vil bruge deres penge selv. Det skyldes i høj grad, at de har levet i et samfund, hvor der blev gjort en dyd ud af, at alle skulle behandles lige og have de samme muligheder. De her mennesker har været med til at bygge det velfærdssamfund, som nu tager hånd om alle og står klar til at gribe dem, der skulle få brug for det. Og som også har understøttet deres egne børn,” siger han.

Jesper Bo Nielsen kan godt forestille sig, at udviklingen kunne gå den anden vej igen på et tidspunkt. ”Jeg er ikke sikker på, at det fortsætter sådan, for der er noget, der tyder på, at de, der er født i årene mellem 1955 og 1966, er mere indstillede på at give videre til børnene. Deres forældre blev født i 1930’erne og var prægede af den økonomiske krise, og som med al anden opdragelse handler ens indstilling til tingene om, hvad man har set, og ikke om, hvad man har fået at vide.”

J

3 3Kvinder bliver i gennemsnit 82,9 år og mænd bliver i gennemsnit 79 år.

3 3Pr. 1. januar 2019 var 1103 personer over 100 år, hvilket er 36,2 procent flere end for 10 år siden.

3 3I 2060 vil 6700 personer være 100 år eller derover.

GIV DIN ARV LIV

Ved du, at du kan få indflydelse på verden og børns liv, også efter du ikke er her mere?

Din arv kan nemlig ændre børns liv og fremtid. Og det behøver ikke være en formue, før du giver børn en chance.

BETÆNKER DU UNICEF I DIT TESTAMENTE, ER DU BLANDT ANDET MED TIL AT GIVE BØRN: · Varme og omsorg · Vigtig skolegang · Livreddende vacciner · Rent vand og bedre sundhed

Ring til os på 35 27 38 38

KONTAKT OS, SÅ HJÆLPER VI DIG GERNE MED AT OPRETTE TESTAMENTET - UDEN OMKOSTNINGER UNICEF er fritaget for den boafgift, arvinger ellers skal betale. Vi hjælper dig gerne og tilbyder som regel også at dække omkostningerne til en advokat, hvis UNICEF indgår i testamentet.

Du er velkommen til at kontakte os, også hvis du blot ønsker en uforpligtigende snak om mulighederne om at betænke UNICEF.

Hent vores arvefolder på www.unicef.dk/arv

8 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Flere har fået øjnene op for arveforskud De seneste års voksende interesse for at begunstige børn med arveforskud er ikke til at tage fejl af, hvis man spørger den juridiske formidlingsvirksomhed Ageras. Men der er vigtige overvejelser, man bør gøre sig, før man begynder at give arveforskud, siger professor

arveforskud AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

En mulighed for at give en gave, der havde været dyrere at give, efter at ens dage er talte. En nem og effektiv måde at komme rundt om arveafgiften på.

Det er noget af det, der bliver påpeget, hvis man spørger Martin Hegelund, der er direktør hos den juridiske formidlingsvirksomhed Ageras, om, hvad der ligger til grund for den større interesse, de i løbet af de seneste år har mærket fra folk, der vil give en gave, der beløber sig til mere end det typiske fra ønskelisten, som julesweateren eller hyggesokkerne, nemlig et forskud på arven, der kan lyde på titusindvis af kroner. ”Det er svært at sige noget om, hvor mange arveforskud, der gennemføres årligt, da der ikke er registreringspligt,

men generelt kan vi se, at arv er blevet et emne, langt flere er begyndt at gå op i,” siger Martin Hegelund og uddyber: ”Efter ’Arvingerne’ (tv-serie, red.) kunne vi se et kæmpe boom i folk, der ville lave testamenter. Vi så en femdobling af det normale antal folk, der ville lave testamenter dagen efter første afsnit, og det generelle fokus har også ført med sig, at der er flere, der interesserer sig for arveforskud.”

Selvom Martin Hegelund ikke kan sige, at det rent faktisk er lig med, om det udmønter sig i flere arveforskud, er Ageras’ artikel om emnet i 2017 blevet læst 9254 gange. I 2018 blev artiklen læst 15.610 gange, og indtil videre ligger antal læsninger af artiklen i 2019 på 21.753, hvilket er med til at give en fornemmelse af en stigende interesse for emnet.

Han forklarer videre, at folk kan være blevet mindre berøringsangst for arv i og med, at det er blevet mere til-

gængeligt. For 10 år siden skulle man ned på det lokale advokatkontor og drøfte, hvordan arven skulle fordeles, og frygtede måske, at man kom hjem med en regning, der var større end den egentlige arv, mens der i dag findes utallige online-formularer og informationer om eksempelvis fordelene ved at give arveforskud. ”Det har gjort, at folk har fået øjnene op for, at arveforskud bare er nemt og effektivt, og at det er dyrere at vente på grund af arveafgiften,” tilføjer han.

Rasmus Kristian Feldthusen, der er professor i jura på Københavns Universitet og har ekspertise i arveret, siger ligeledes, at arveforskud er en ”billig” måde at give en gave på. ”Hvis man har en større formue, så er der en årlig gaveafgiftsfri bundgrænse på 65.700 kroner på gaver til børn, så man kan reducere den senere arvebeholdning,

man måtte efterlade sig, som der ellers skulle betales arveafgift af. Man får rent faktisk mulighed for at flytte noget fra at være afgiftspligtig arv på 15 procent til at være afgiftsfri gaver,” siger han og forklarer, at dem med en stabil økonomi især vil kunne drage fordel af at give arveforskud. ”Der vil være forældre, der har friværdi og friere midler med et økonomisk råderum, som gør, at de kan se, at der kan være en fordel at give eksempelvis 65.000 kroner til hvert af deres børn.”

Dog er der ifølge Rasmus Kristian Feldthusen et punkt, man skal være særligt opmærksom på.

Hvis man forestiller sig et søskendepar, en søn og datter, hvor sønnen er i økonomisk knibe og derfor spørger om arveforskud fra forældrene, kan det være en god idé ligeledes at give til hans søster, selvom hun ikke umiddelbart har brug for det. Der er nemlig ikke tilbagebeta-

Sådan er reglerne 3 Et arveforskud er en forskud på en arv. Det vil sige, at giveren forærer en sum penge til en pårørende, mens giveren stadig er i live. Beløbet bliver fratrukket modtagerens arv, den dag giveren dør.

3 Man kan give op til 65.700 kroner afgiftsfrit årligt til livsarvinger som børn, stedbørn og børnebørn. Af gaver, hvis værdi overstiger 65.700 kroner, skal der betales en afgift på 15 procent.

3 Til svigerbørn kan der gives afgiftsfrie gaver på op til 23.000 kroner årligt. Er beløbet højere, skal der også her betales en afgift på 15 procent.

3 Ved gaver mellem søskende eller ubeslægtede skal der betales indkomstskat.

lingspligt for sønnen, hvis man skulle have taget fejl af arvebestanden, og der ville være mindre tilbage til søsteren. ”Hvis det viser sig, at forældrene har givet mere, end de

troede, der var, eller økonomien senere går i en negativ retning, kan det jo godt betyde, at ønsket om at ligestille de to ikke kan lykkes, da der ikke er tilbagebetalingspligt J for sønnen.”

ARV GØR EN STOR FORSKEL Vi vil gerne mindes Kirsten og George, der har hjulpet en masse børn og unge med diabetes Af hjertet tak!

Arven fra diabetessygeplejerske Kirsten Dyrløv og hendes mand George hjælper hver dag børn og unge med diabetes.

Få tilskud til advokatsalæret på op til 5.000 kr. inkl. moms.

Din advokat kan hjælpe dig med at sikre, at din arv bliver fordelt præcis sådan, som du ønsker det.

Har du besluttet dig for at betænke Diabetesforeningens formålsbestemte arbejde i dit testamente, yder vi gerne et tilskud til advokatsalæret på op til 5.000 kr. for udfærdigelse af dit testamente.

Du kan vælge at testmentere til Diabetesforeningen på 3 forskellige måder: Et valgfrit beløb, en prodcentdel af din arv eller hele din arv.

Du kan også betænke både familie og velgørenhed - uden at din familie arver mindre ved at gøre brug af “30% løsningen”.

Kontakt os Ønsker du at betænke Diabetesforeningen i dit testamente, er du eller din advokat velkommen til at kontakte Søren Biune på 63 12 90 73 eller mail: sb@diabetes.dk

Læs mere på diabetes.dk/arv

”Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 pct. på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden.

Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til nye behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på

33 69 11 00 og hør mere

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning

10 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Fire danskere: Her er mit kæreste arvestykke Det kan være ganske særligt at arve noget fra et familiemedlem. Kristeligt Dagblad har talt med fire danskere, der har et arvestykke, der betyder noget helt specielt for dem

arvestykker AF JOHANNE FAIGH LARSEN OG KRISTOFFER KRISTENSEN faighlarsen@k.dk, kristensen@k.dk

Mia Johnsson, 56 år, bor i Svendborg. ”Jeg har mange arvestykker i mit hjem, men det sjoveste og det, der betyder mest for mig, er min mormors gamle grydeske. Hun døde i slutningen af 1990’erne, og min morfar flyttede samtidig på plejehjem. Hele familien samledes i deres lejlighed, hvor de havde boet i mange år, så der var frygteligt mange ting, der skulle fordeles. Så vi fik alle rigtig meget med hjem. På det tidspunkt manglede jeg en lille grydeske, så jeg fik min mormors, selvom den allerede 0 Mia Johnsson med mormors grydedengang var godt slidt. Men den holder da endske. – Privatfoto. nu.

Jeg har faktisk brugt den næsten dagligt lige siden.

Den er i brug, når jeg skal røre en sovs eller bruge en ske til at tage ris med. Den betyder noget særligt, da min mormor elskede at lave mad. Og jeg elsker også selv at lave mad. Hun har nok påvirket mig på den måde, og så synes jeg, at det er rart, at man også arver nogle ting, der ikke bare er der. Jeg synes, at det er fedt, at man faktisk kan bruge de ting, som man overtager. Og at de kan føres videre i den ånd, som de før har været i. Som er slidt på den helt rigtige måde.

Det er sjovere end en eller anden pyntegenstand, der skal støves af og se yndig ud.

Da min mormor døde, så arvede jeg blandt andet også et chatol, og det ser jeg jo også dagligt. Der står mine glas og tallerkener, så det er jo ikke, fordi jeg ikke bruger det, J men alligevel er det grydeskeen, der betyder mest.”

Monica Rahbek, 26 år, bor i København. ”Spilledåsen har været i min familie i mindst 100 år. Og jeg fik den for 12 år siden af min morfar.

Han knyttede ikke så mange ord til den, da jeg fik den, men jeg tænker, at der må være en grund til, at det lige var mig, da han havde 10 børnebørn.

Min morfar er død nu, men han har altid været lidt af en samler. Han var enebarn og arvede derfor alt fra sine forældre, men spilledåsen betød noget særligt. Den tilhørte min oldemor, der blev født præcis 100 år før mig, i 1892.

Jeg er også selv en samler og er meget nænsom omkring mine ting, og det var min morfar også.

Alle mine ting betyder noget helt specielt, og jeg passer virkelig på dem. Og det tror jeg, at min morfar vidste, da jeg allerede var sådan som barn. Jeg tror, at det kan være derfor, at han gav 0 Monica Rahbek med spilledåsen, hun spilledåsen til mig og ikke til mine fætre og kusifik af sin morfar. – Privatfoto. ner eller mine tre søskende. Min morfar overdrog faktisk aldrig noget personligt til dem, så jeg har åbenbart været særligt udvalgt. Nu hvor han ikke er her mere, så er det dejligt at tænke på, at han syntes, at jeg skulle have den.

I dag ligger spilledåsen faktisk i en skuffe i min lejlighed, og den har endnu ikke fået en plads i min vindueskarm, efter at jeg er flyttet hjemmefra. Det er både, fordi den er lidt gammeldags, men også fordi den er lidt personlig.

Når man har gæster, kigger de jo på dine ting, og jeg kan godt lide at have den for mig selv.

Og den er lavet med så fint håndværk, så den står godt i skuffen. Men den skal være tilgængelig, så den ryger aldrig op på loftet. Den skal altid være med mig.”

J

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

EN RIG NATUR SKRIV TESTAMENTE TIL FORDEL FOR FUGLEVÆRNSFONDEN

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 22 naturområder på i alt knapt 1000 hektar.

Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere.

Dit bidrag har derfor stor værdi. Det betyder nemlig mere natur. For fugle, for folk og for fremtiden.

Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur FÅ MERE AT VIDE HER: Læs om alle støttemuligheder på www.fuglevaernsfonden.dk Du er også velkommen til at ringe til vores sekretariat på 3328 3839 Du kan også vælge at støtte her og nu på Mobile Pay 90682

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

Fuglene og naturen er fælles gods, som vi alle har glæde af, og i Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur, hvor alle er velkomne.

Arv&Testamente | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

... Her er mit kæreste arvestykke Karina Bach Mikkelsen, 38 år, bor i Silkeborg.

”Min farmor var utrolig kreativ og kniplede blandt andet små engle på den gammeldags måde. Da hun gik bort for 15 år siden, arvede jeg forskellige ting, og hun valgte selv, at englen skulle gå til mig.

Hun har altid vidst, at jeg synes, den er enormt smuk, og at den for mig symboliserer renhed og godhed. På den måde er den for mig også symbolet på min farmor.

Når jeg kigger på den i dag, er jeg straks tilbage i hendes stue med en citronvand og honningmad. Selv står hun ude i køkkenet med sit pagehår og store smil. Og selvfølgelig med sit ternede forklæde, som hun altid bar. Det giver mig en varm følelse indeni, og for mig er englen også lig med en masse kærlighed.

0 Karina Der er både tro og styrke forbundet Bach med min farmors engel. Hun var kristen, Mikkelsen og familiens overhoved, og så gik hun meenglen, hun get op i traditioner. Mange af familiens arvede fra traditioner kommer fra hende. Blandt sin farmor. andet stod hun for den årlige julefrokost, – Privatfoto. og den var hende hellig lige til det sidste.

Så efter hendes død har vi været nødt til at finde på vores egen måde at gøre tingene på. Men at englen hvert år hænger på juletræet, er der ikke ændret på. Faktisk er der kun kommet flere til. Jeg er dog ikke lige så kreativ som min farmor, så jeg køber mig til dem. Men det gør ikke så meget, for de minder mig allesammen om J hende.”

Michael Friis, 55 år, bor i Svendborg.

”Jeg overtog de to forladergeværer fra min mor, da hun skulle male, og de derfor ikke kunne hænge på væggen i den periode. Og så syntes min mor, at det var passende, at jeg bare fik dem.

Geværerne har været i min familie i mange år, og da jeg var barn, hang de i mine forældres stue. Min farfar gav geværerne til min far, inden han døde, og det var noget, der blev talt om i familien, da min far havde to ældre brødre. Men jeg ved ikke, om der var tale om egentlig misundelse. Så jeg har kigget på de to geværer i hele min opvækst.

Der er en historie i min familie om, at det ene af geværerne var med i slaget ved Dybbøl i 1864. Jeg er ikke helt sikker på, om der er tale om en myte, eller om det er rigtigt nok. Men det er skægt, at der måske er en forbindelse til en begivenhed, der er så forbundet til historien om Danmark.

Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle prøve at få dem vurderet. Der er jo flere programmer i tv, hvor man gør den slags, og det kan jeg godt se det sjove i.

Men jeg ville aldrig sælge dem ligegyldigt, hvad de var værd. For mig handler det ikke om, at de har en interessant historie, eller at de muligvis er en del penge værd. Gennem min opvækst så jeg, hvor meget de to geværer betød for min far. Og det, tror jeg, handlede om, at de også var meget vigtige for min farfar. Så derfor er de i dag også meget vigtige for mig. Særligt fordi de minder mig om min far, og hvor meget de betød for ham.” J

0 Michael Friis og hans to forladergeværer, som har været i familien i mange år. – Privatfoto.

12 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

”Vores børn skal ikke blive uvenner over penge” Annett og Thomas Andersen fra Slagelse har forholdt sig til døden og skrevet testamente for at sikre hinanden og deres fire sammenbragte børn. Nu kan de fokusere på livet, mens de har det

interview

forsikring. At man viser sine efterladte, hvordan tingene gøres, så de kan køre videre på den bedst mulige måde. Det er ligesom at blive gift. Det fjerner en masse tvivlsspørgsmål og er ren ansvarlighed.”

Hans hustru, Annett Andersen, kan godt blive en smule ked af snakken om hypotetiske scenarier, hvor hun lever videre uden sin mand.

Den del af testamenteskrivningen er hun ikke helt sikkert på, hun kan rumme at bruge for meget tid på. Til gengæld er det en utrolig rar ting at få tjekket af på sin liste af gøremål, synes hun. ”Jeg ved ikke, om jeg skal forholde mig mere til døden, end jeg har gjort. Den er jo et livsvilkår. Jeg tænker, at det handler om at være til stede nu og her, gøre det, man gerne vil, og være sammen med de mennesker, man kan lide.” ”Døden kommer– det er helt sikkert. Nu har vi forholdt os til den og skrevet testamente. Så kan vi vende tilbage til livet og koncentrere os om at leve det.”

J

AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Da Annett og Thomas Andersens fire børn var små, ragede den yngste uklar med et andet barn på vejen. Forældrene husker tilbage på episoden med stolhed, for de tre ældre søskende slog sig sammen og var straks parate til at tage kampen op mod andre børn for deres lillebrors skyld.

Episoden er måske forventelig for mange forældre, men Annett Andersen på 51 år husker den især, fordi deres familie er det, de selv kalder sammensat. Den yngste dreng, Markus, er Annett og Thomas Andersens fællesbarn, og de tre større børn har 53-årige Thomas Andersen fået i et tidligere ægteskab. Netop derfor er det vigtigt for Annett og Thomas Andersen, at båndet mellem de fire børn er stærkt.

Og netop derfor har de gjort, hvad der lå i deres magt for at beskytte det. Også efter at de for længst er døde.

Det har de gjort ved at skrive testamente. På den måde kan ingen af børnene være i tvivl om deres sidste vilje, når de engang ikke er her længere. Og så er der ikke noget at skændes om. ”Med testamentet oven i deres opdragelse har vi gjort alt det, vi kunne for at sørge for, at de stadig kan holde sammen og være en familie uden at blive uvenner over noget så åndssvagt som penge,” siger Thomas Andersen.

Deres børn er voksne nu, men da Annett og Thomas Andersen lavede testamentet for omkring 15 år siden, var de alle under 18 år. Hvis der på det tidspunkt var sket Thomas Andersen noget, kunne Annett og Markus for eksempel ikke automatisk beholde huset, medmindre forældrene skrev et testamente. For et par år siden blev testamentet opdateret, for som Thomas Andersen siger, så ændrer livet sig hele tiden, og man bliver selv ældre og vægter andre værdier. Derfor skal små detaljer tilpasses en gang imellem.

Men det, der aldrig kommer til at ændre sig, er fordelingen mellem børnene, når Annett og Thomas engang er borte. For testamentet handler ikke om penge.

Det handler om at efterlade et ufravigeligt stykke papir, som stadfæster, at alle børn er lige. I en sammensat familie er det ikke utænkeligt for forældrene, at børnene ville kunne blive i tvivl i sorgens sårbare øjeblikke, fortæller Annett Andersen: ”Da børnene var små og skændtes indbyrdes, kunne de godt finde på at bruge ord imod hinanden som: ’Far kan bedre lide mig end dig, for mig ser han hver dag.’

Arven: Dine, mine og vores børn

0 Ægteparret Annett og Thomas Andersen er ikke bange for at forholde sig til, hvad der skal ske, når de dør. ”Det er ren ansvarlighed,” siger Thomas Andersen.

– Foto: Kurt K. Johansen.

”Man skal give sine børn kærlighed. Kærlighed er ikke noget, man siger. Det er noget, man viser. Og så må man jo håbe, at man har vist dem det godt nok.

Og så har vi skrevet det ned for at sømme det fast. Så er der ingen, der vil kunne komme ind fra sidelinjen, efter at vi er døde, og anfægte det.”

Både Annett og Thomas Andersen har mistet begge deres forældre, og ingen af dem havde efterladt sig et testamente. For Annett Andersen resulterede det i

en konflikt med hendes søster.

Hun og Thomas Andersen havde skrevet deres testamente før uvenskabet med Annetts søster, men episoden har kun forstærket deres tro på, at de gør det rigtige. At deres testamente kun kan være en hjælp til deres børn, når det engang bliver aktuelt. ”Man har jo hørt mange eksempler på, at familier går i stykker, fordi der er en eller anden latterlig arv, som de ikke kan finde ud af at dele,” siger Thomas Andersen.

At tage stilling til omstændighederne omkring ens egen dødelighed har ikke været et problem for Thomas Andersen. Han er ikke bange for døden eller for at forholde sig til, hvad der skal ske, efter at den har besøgt ham.

Han ser det faktisk som sin pligt: ”Døden kommer på et tidspunkt, det ved vi alle sammen.

Jeg er mere bange for, at jeg ikke når at leve, inden jeg dør. Det ville være langt mere skrækkeligt.” ”Jeg ser testamentet som en

3 Når en person går bort, vil formuen normalt skulle fordeles mellem arvingerne – den efterladte ægtefælle og børnene – dette kaldes et skifte af boet. Hvis en af ægtefællerne har børn fra tidligere forhold, har den længstlevende ægtefælle ikke automatisk mulighed for at sidde i et uskiftet bo. Derfor vil ægtefællerne typisk bestemme i et testamente, at den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt.

Dernæst bestemmer de i fællesskab, hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende ægtefælle dør – uanset hvem der lever længst.

KILDE: FAMILIETESTAMENTE.DK

Vi har et stort arbejde foran os i kampen mod hjertesygdom.

Og vi kan ikke vinde kampen alene.

Christian Gerdes Formand for Kardiologisk Specialeråd, RegionMidt Overlæge og speciallæge i hjertesygdomme

Gør din arv til en hjertesag Hjertesygdom kan ramme – uanset alder. Hvert år dør over 12.400 danskere af en hjertesygdom. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Forskerne gør hver dag små og store fremskridt, som gør en forskel for dem, der har hjertesygdom tæt inde på livet, men der er lang vej igen.

Vi mangler at finde årsagerne til flere hjertesygdomme og forbedre behandlingen, så vi får flere hjerter til at slå længere.

Hvis du betænker Hjerteforeningen i dit testamente, bliver der mere forskning.

Og mere forskning betyder nye fremskridt, der hver dag redder menneskeliv.

I vores testamenteguide kan du læse de generelle regler for arv og testamente, hvordan du opretter et testamente, og hvad du støtter, når du gør din arv til en hjertesag.

Bestil vores gratis testamenteguide på hjerteforeningen.dk/arv eller ring på 33 66 99 00

14 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

En arv kan fremkalde mange følelser Når fars yndlingstol eller mors forlovelsesring skal gives videre efter deres død, kan det skabe store stridigheder blandt arvingerne. I en svær tid kan rettidig omhu eller en plan for forløbet gøre det mindre smertefuldt, siger mægler

arvekonflikter AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Der kan opstå stridigheder i selv et harmonisk familieliv, når arven skal fordeles efter et dødsfald. Nære relationer mellem søskende kan blive udfordret, når gamle konflikter og roller dukker op til overfladen midt i en svær tid. Og i de værste tilfælde kan kampen om den afdødes spisebordsstole og smykker splitte familier.

Et dødsfald i familien kan nemlig være svært nok at håndtere for de fleste, men når sorgen i forbindelse med arvesager får følgeskab af andre store følelser som jalousi og vrede, bliver tiden ikke ligefrem mindre kompliceret. Og det praktiske arbejde med at fordele arven ikke nemmere.

Men heldigvis kan man tage nogle forholdsregler, som kan minimere risikoen for at ende som uvenner. Det siger Søren Braskov, der er mægler og erhvervspsykolog, og som har været med til at udrede stridigheder i mange komplicerede arvesager. ”Arv er et meget følsomt emne.

Oven i sorgen over at have mistet, skal de efterladte tage stilling til arven, og der er mange sagte og usagte følelser og interesser her. Både med og uden et testamente kan forløbet have store omkostninger,” siger Søren Braskov.

En typisk arvekonflikt kan opstå, selvom den afdøde har sørget for at skrive et testamente, for det er sjældent, at de efterladte har været med inde over eller er bekendte med, hvad der står deri. Det kan betyde ubehagelige overraskelser, og en i søskendeflok kan nogle måske føle, at de ikke er blevet tilgodeset i samme grad som de andre.

Sommetider er fordelingen af arven måske rent faktisk skæv, og det kan der være mange grunde til. Men i andre tilfælde kan den afdøde faktisk have forsøgt at tilgodese alle og fordele arven så lige som muligt og alligevel være endt med at skuffe en arving på trods af de gode hensigter, siger Søren Braskov.

Det gælder særligt, når det ikke handler om penge, men om den afdødes ejendele, der følelsesmæssigt kan betyde meget og være svære at prissætte. Og der er kun én, der kan arve fars yndlingsstol eller maleriet fra stuen i barndomshjemmet. ”Det kan ramme ned i en kæmpe sårbarhed, hvis man føler sig forbigået i et testamente.

Man spørger sig selv, om man ikke var elsket så højt som de andre eller havde samme værdi, hvis man ikke arver det, man havde forventet eller håbet på.

En følelse, som måske – måske ikke – er rigtig, men det kan den efterladte aldrig få svar på, og det gør det voldsomt,” siger Sø-

0 En arvekonflikt kan opstå, selvom afdøde har skrevet testamente. Hvis de efterladte ikke er bekendte med, hvad der står i testamentet, kan det betyde ubehagelige overraskelser, og nogle af arvingerne kan føle, at de ikke er tilgodeset i samme grad som andre.

– Illustration: Morten Voigt.

ren Braskov og tilføjer, at en mindst lige så betændt situation kan opstå, når der ikke er et testamente at forholde sig til, og de efterladte selv skal fordele arven. ”Når tingene skal deles, kan gamle roller i en søskendeflok komme i spil på ny. Det kan være en dominerende storesøster, der føler sig i sin gode ret til at bestemme og måske altid har gjort det. Eller den lidt forkælede lillebror, der ved, hvordan han skal få det, han vil have,” siger han.

Ens for begge situationer er, at når vi overvældes af følelser, mister vi fornuften og handler irrationelt. ”Vi bliver vrede og kede af det og vil måske ikke sige noget. Vi kan blive helt hævntørstige, hvis vi føler os snydt, og vi tænker ikke på, om noget måske betyder noget ganske særligt for en anden og ikke så meget for en selv. Vi tænker heller ikke over, at der findes andre muligheder som at sælge genstande, fordi penge lettere kan deles.

Konfliktløsning handler om at anerkende, at alle de følelser er i spil, men beslutte sig for, at det er den rationelle side, der skal finde løsningen,” siger Søren Braskov, der til enhver tid vil anbefale, at man udarbejder et testamente.

Men der er også andre ting, man kan gøre for at gøre processen nemmere for de efterladte.

WWVi bliver vrede

og kede af det og vil måske ikke sige noget.

Vi kan blive helt hævntørstige, hvis vi føler os snydt, og vi tænker ikke på, om noget måske betyder noget ganske særligt for en anden og ikke så meget for en selv.

SØREN BRASKOV, MÆGLER OG ERHVERVSPSYKOLOG

Et andet godt råd fra Søren Braskov er at gå langsomt til værks, hvis man skal blive enige om fordelingen af en arv. Det kan man for eksempel gøre ved højst at mødes én gang om ugen og ved at have en bagkant, når man mødes. ”Hvis noget er rigtig svært, er det vigtigt at gå langsomt til værks, og hvis man har en bagkant og siger, at man bryder op efter to timer, så kører man ikke hinanden trætte. I stedet har

man tid til at bearbejde. Den proces er vigtig, fordi man ikke må tænke, at det bare er noget, der lige kan klappes af,” siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at det kun er arvingerne, der deltager i disse møder.

I det bedste scenarie har man dog taget beslutningerne om arven eller forløbet, inden et dødsfald indtræffer, siger Søren Braskov, der råder til mere åbenhed om emnet. ”Man skal som forældre eller andre være mere modige og fortælle sine pårørende, hvad man har i sinde at skrive i sit testamente. Ligesom man som potentiel arving skal turde sige, hvis man efterspørger noget bestemt,” afslutter Søren Braskov.

Gitte Clausen, der er jurist og souschef i Ældre Sagens rådgivning mener også, at der kan komme meget godt ud af at tage stilling til fordeling af den arv, man efterlader sig. Hendes vurdering er nemlig, at arv desværre kan være velegnet til at skabe stridigheder mellem folk, da den involverer mange følelser og en stor sorg, der skal håndteres i en meget svær tid. ”Mit bedste råd er også det, som vi giver her i rådgivningen, når folk ringer ind. Nemlig at danne sig et overblik over sine værdier og spørge sig selv, hvordan ens familie ser ud og derefter sætte sig ind i arvelovgivningen. Til sidst skal du skrive et te-

stamente, hvis arven skal fordeles på en anden måde end den, som arveloven foreskriver,” siger Gitte Clausen.

Hun forklarer, at en fjerdedel er såkaldt tvangsarv. Den går til tvangsarvingerne, som er ægtefællen og børnene, mens man selv kan råde over 75 procent af arven. I mange tilfælde går den del ikke til de tiltænkte. Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit bestemme, hvem der skal arve alt, hvad man efterlaJ der sig, forklarer hun.

Gode råd til at undgå arvekonflikter 3 3Skriv et testamente og snak med dine pårørende om det.

3 3I arvesager skal man gå stille frem, når man mødes for at snakke om arven.

3 3Sørg for at have både en forog bagkant på møderne.

3 3Overvej, om der skal hentes hjælpe udefra. Det kan være en professionel mægler, en onkel eller nabo, som alle har respekt for.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det

❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2 · 2300 København S · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

I DANMARK TAGER VI LÆGEHJÆLP OG OPERATION FOR GIVET Andre steder er det ofte et spørgsmål om døden eller livet

Paul blev født med læbe-ganespalte og var døden nær kun 3 måneder gammel.

Frivillige medarbejdere fra Mercy Ships gav ham gratis operation på den tidligere Storebæltsfærge ”Dronning Ingrid”, der nu fungerer som hospitalsskib.

Paul fik ikke alene gratis operation – han fik selve livet i gave.

Støt Mercy Ships’ livreddende arbejde • Sms SKIB til 1245 og giv 100 kr. i dag.* • Send Mercy Ships en kærlig tanke, hvis du vil skrive testamente.

• Send en mail til Mercy Ships, msdk@mercyships.org eller ring på tlf.: 74 55 16 99, hvis du vil vide mere eller læs på www.mercyships.dk.

*) Det koster 100 kr. + alm. sms-takst.

Udbyder: Mercy Ships Danmark, Fjeldhammervej 15, 2619 Rødovre

mercyships.dk

Når du testamenterer til os, forsvinder pengene med det samme.

Kampen mod kræft er en kronisk hastesag. Alle midler skal ud og arbejde der, hvor de gør forskel med det samme. Nemlig blandt landets bedste og mest ambitiøse kræftforskere.

Dansk Kræftforskningsfond har i 27 år uddelt mere end 76 mio. kroner direkte til kræftforskning, og vores eneste formål er at indsamle penge til forskning, der kan øge muligheden for at overleve kræft.

Arv, der testamenteres til os, er fritaget for boafgift til staten, og går altså ubeskåret til kræftforskning.

Dansk Kræftforskningsfond, c/o Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø Tlf. 33 12 11 33. Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946, konto 394 63 63 618 www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

16

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Dødsannoncer er ikke nok, hvis man skal nå ud til alle, når nogen dør Ville alle, du kender, få det at vide, hvis du dør i morgen? Ikke nødvendigvis, mener sekretariatschefen i Landsforeningen Liv&Død. Hun mener, at man bliver nødt til at tænke i helt gammeldags metoder som dødsannoncer, men også i sociale medier og andet, hvis alle skal vide det, når man dør

dødsfald AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Bydemanden plejede at gå fra dør til dør for at fortælle lokalsamfundet, at en dets medlemmer var gået bort. I dag kaldes en bydemand for en bedemand, og siden starten af 1900-tallet har det været kutyme at bringe en dødsannonce i en avis for at oplyse omverdenen om et dødsfald i stedet for at gå fra dør til dør.

Men i 2019 er det ikke alle og enhver, der holder en avis.

Og det er derfor en udfordring at nå ud til alle, der har kendt den afdøde.

Kirsten Søndergaard er sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død, og hun oplever, at der et behov for at gentænke, hvordan man får fat i alle, der har haft en relation til den afdøde. ”Jeg tror, at vi er nødt til at tænke anderledes for at nå ud til alle. Selvom der stadig er mange, der læser dødsannoncerne i aviserne, så tror jeg ikke, at der er tale om den yngre generation. Jeg tvivler også på, at alle ser det gennem hjemmesider som afdøde.dk,” siger hun.

Kirsten Søndergaard oplever, at det sociale medie Facebook bliver brugt til at fortælle, at en person er død.

Men hun tænker også, at særligt ældre kan opleve det som mærkeligt at få så alvorlig information derfra. Og hun tror, at det ikke nødvendigvis er vejen til at nå alle, da man ikke pr. definition er venner med alle på Facebook, og det ikke er alle, der har en Facebook-profil.

Hun tror til gengæld, at den gammeldags metode med at bruge snakketøjet – at gå eller ringe rundt til folk – kan være vejen til at nå flere, så de får mulighed for at sige farvel. Hun foreslår, at man tager fat i ven eller familiemedlem til afdøde, der kan hjælpe med at sprede informationen. ”Måske er vi ved at blive mere afhængige af, at vi hjæl-

0 Det kan være svært at nå ud til alle bekendte, når nogen dør. – Foto: Inna Talan/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

per hinanden med at få fortalt om et dødsfald. Så der ikke er nogen, der misser muligheden for at møde op til begravelsen eller sende blomster,” siger Kirsten Søndergaard.

80 procent af alle dødsannoncer kommer på hjemmesiden afdøde.dk, der også leverer dødsannoncer til de danske aviser. Gitte Mathiasson, der er vicedirektør i virksomheden hoej.dk A/S, der driver afdøde.dk, fortæller, at hun mener, at det er vigtigt, at det ikke kun er de sociale medier, der bruges til at fortælle om dødsfald på internettet. ”Vi vil gerne være et alternativ, hvor folk ikke bliver forstyrret i deres sorg gennem annoncer. Vi har ingen reklamer på vores side, og det er et aktivt valg,” siger Gitte Mathiasson.

Kirsten Søndergaard ser de klassiske dødsannoncer og afdøde.dk som en god måde at nå ud til nogle på, men hun holder stadig fast i, at man er nødt til at tænke nyt i nutidens samfund: ”En dødsannonce er stadigvæk fin, men det er slet ikke nok i dag. Vi er nødt til at hjælpe hinanden og række J ud, når nogen dør.”

Sådan informerer du om et dødsfald 3 Dødsannoncer: Det er den klassiske måde at fortælle om en persons død på. En dødsannonce kan både komme i en avis eller på nettet gennem afdøde. dk.

3 Sociale medier: Flere bruger i dag Facebook og Instagram til at fortælle om deres pårørendes død.

Man kan også vælge at lave afdødes profil om til en mindeside.

3 Mund til mundmetoden: Nogle beder også familie, venner eller bekendte om hjælp til at få informeret alle, der har været involveret i afdødes liv.

KILDE: KIRSTEN SØNDERGAARD.

17

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

0 Per Andreasen, advokat hos Ret&Råd København med speciale i at rådgive arvinger.

– Foto: Ret&Råd.

Er der gæld, kan arven fortrydes arv&gæld AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Det er de færreste, som går igennem livet uden at stifte gæld. Det skal man tage højde for, når man arver. Gør man som størstedelen af danskerne og foretager et privatskifte og klarer bobehandlingen uden en bobestyrer, hæfter man nemlig for både arv og gæld, fortæller advokat Per Andreasen fra Ret&Råd i København, der har speciale i at rådgive arvinger.

Det vil i de fleste tilfælde være uproblematisk, for selv efter at kreditorerne er betalt af, vil der være penge tilovers. Men nogen gange viser det sig, at der er mere gæld end først antaget, og hvad gør man så?

I virkeligheden kan det koges ned til et simpelt regnestykke. Overstiger gælden arvens værdi, kan boet blive erklæret insolvent. Det giver arvingerne mulighed for at benytte sig af udbakningsreglen, der er en del af arveloven. Gør de det, vil de ikke længere hæfte for gælden – men de får heller ikke del i arven eller boet.

Der ikke er fastsat en tidsfrist for, hvornår man senest kan bakke ud af en arv. Men den juridiske praksis er, at det skal ske hurtigst muligt, efter at arvingerne har opdaget, at boet er erklæret insolvent. Det sker ved, at man melder det til skifteretten.

Herefter overgår boet fra et privatskifte til at høre under en bobestyrer. Bobestyrerens opgave er at afvikle alle aktiver i boet for derefter at fordele pengene mellem de forskellige kreditorer. En eventuel restgæld vil derefter blive afskrevet, forklarer Per Andreasen.

Hvad, hvis der er ting eller dele af boet, som man stadig gerne vil arve? ”Først og fremmest skal gælden betales. Lad os sige, at arvingerne er interesseret i afdødes bil. Den kan kreditorerne ikke bruge til noget, de skal have penge. Så man skal gøre boets værdier op. Derfor vil alt, hvad der har værdi, blive solgt. Og der kan de, som ellers skulle have arvet, fint købe det af bobestyreren,” siger han.

Med udbakningsreglen kommer en række krav, som skal overholdes. Derfor er det også vigtigt, at man som arving tænker sig om, siger Per Andreasen. Boet skal nemlig have samme værdi, som da man overtog det. Det vil sige, at arvingerne ikke må have brugt af pengene eller solgt ud af værdierne. Har de allerede gjort dette, skal de levere og betale boet tilbage.

Man skal desuden være opmærksom på, at man under den danske arvelovgivning hæfter solidarisk. Det vil sige, at alle arvingerne skal være enige om at bakke ud.

Gør kun en af dem det, vil vedkommende nemlig stadig hæfte for gælden sammen med de andre.

Men der kan også være penge at arve, selvom der er stor gæld. Viser det sig, at der i boet er under 45.000 kroner, når rimelige udgifter til begravelsen er betalt, kaldes det et boudlæg eller begravelsesudlæg. I det tilfælde vurderes det, at arven er så lille, at der ikke er grund til at sætte gang i hele arveprocessen, fortæller Per Andreasen. ”Det vil sige, at hvis man rundt regnet ikke ejer værdier for mere end 50.000 til 70.000 kroner, så går pengene til den nærmeste pårørende. Også selvom der er stor

gæld. Den pårørende får pengene til at stå for begravelsen og kan så beholde, hvad der er tilbage,” siger han.

Er der fast ejendom, kan det indgå i boudlægget. Det kræver blot, at der er pantebreve i ejendommen for mindst det beløb, som den er værd. Hvilket i praksis vil sige, at der ikke er nogen penge at tjene på at sælge den. J

SundogHjort.com

Kun sjældent hæfter arvingerne for en gæld.

Er der røde tal på bundlinjen, efter at boet er gjort op, kan de nemlig bakke ud af arven, fortæller advokat

Værd at vide om arv og gæld 3 3Privatskifte: Når et dødsbo behandles af boets arvinger uden indblanding fra en bobestyrer udpeget af skifteretten.

Arvingerne kan dog vælge at bruge en advokat. Privatskifte er den mest almindelige form for boskifte i Danmark.

3 3Udbakningsreglen: Viser det sig, når boet gøres op, at gælden overstiger arvens værdi, kan arvingerne ved et Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der privatskifte benytte sig af ikke er tjek på testamenterne.

Hos Forum Advokater giver vi dig en fuld rådgivning om dit testamente. Både den udbakningsreglen og trække juridiske og menneskelige del. Vi samarbejder med Institut for Eksistens og rådgiver sig fra arven. Derefter vil boet også om hvordan dit testamente kan blive læst – og hvordan du undgår konflikter. blive erklæret insolvent og Vi behandler mange dødsboer og på den måde har vi en unik viden om, hvordan overgå til en af skifteretten Vi er specialister i gode at udarbejde testamenter, det testamente virker og hvordan det dårlige testamente kan gøre livet efter udpeget bobestyrer.og kan vejlede dig om dine muligheder ogadvokat(H) Allan Ohms på 4638 0321 og hør nærmere. døden meget svært. Ring til 3 3Bobestyrer: Udpeges Undersøgelser giveafgode råd om boafgift og viser, skat. at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der skifteretten til at repræsentere ikke er tjek på testamenterne.

Samtidig boet i retssager, tvister og til sikrer vi at testamentet tager udgangspunkt i lige akkurat din situation og at betale gæld og regninger.

HAR DU FAMILIE? Hos SIKRET os får du DIN ikke bare et testamente HAR DU SIKRET DIN FAMILIE?

udformes så der iikke er nogen er specialister at udarbejde testamenter, Boudlæg: Er der rundt regnet på enVimåde, Mødested for løsninger tvivl den dag, arven skal fordeles. og kan vejlede dig om dine muligheder og ikke mere end 50.000 til PS 1:gode Advokat Allan Ohms holder sammen med Poul Erik Bermann (forfatter til bogive råd om boafgift og skat.

70.000 kroner i boet, bliver det gen ”Til døden OS skiller”) foredrag med temaet ”Når arven skal deles”.

Samtidig sikrer vi at testamentet tager automatisk til et boudlæg. Det Havnevej 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk udgangspunkt i lige akkurat 3 din· situation og vil sige, at pengene går til de PS 2: Hvis du vil modtage Allan Ohms’ notat om fremtidsfuldmagter, så send en udformes på en måde, så der ikke er nogen nærmeste pårørende, når de mail på ao@forumadvokater.dk og mærk den NOTAT OM Mødested forFREMTIDSFULDMAGTER. løsninger tvivl den dag, arven skal fordeles. har betalt for rimelige udgifter Så får du en tjekliste pr mail. Den koster ikke noget. til begravelsen.

Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

18 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

10 litterære værker om arv og testamente Hvordan gør man et dødsbo op? Skal man give alle sine ting videre til de efterladte? Er man selv herre over sit eftermæle? Mange spørgsmål bliver aktuelle, når et liv slutter, og ét sted, man kan søge hen for at finde svar, er i litteraturen. Sammen med litteraturprofessor Peter Simonsen har Kristeligt Dagblad derfor udvalgt 10 vigtige litterære værker om arv og testamente

litteratur AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

I bøger bliver emner som arv og testamente ikke kun beskrevet i form af regler og paragraffer. De er også temaer i megen skønlitteratur, og sammen med professor Peter Simonsen, som har forsket i ældrelitteratur, har Kristeligt Dagblad udvalgt 10 værker om de mange dilemmaer, som melder sig, når den materielle og menneskelige arv skal skabes, gives videre eller gøres op. ”De nærmeste” af Lotte Kirkeby Hansen. Roman udgivet i 2019 på Rosinante.

Tre søskendes indbyrdes forhold bliver udfordret, da deres forældre en nat går bort. Mens Christian, Eva og Anna skal forholde sig til tabet, skal de have ryddet op i barndoms-

hjemmet, og de, der burde stå hinanden nærmest, viser sig at være langt fra hinanden. Bogen fortælles gennem Annas synspunkt. Hun er skilt, og hendes døtre nærmer sig 0 ”De nærmepuberteten og begynder at fjer- ste” af Lotte Kirkeby Hansen. ne sig fra deres mor. Så mens hun sørger over tabet af forældrene, må hun indse, at tiden med små børn er forbi. ”Silas – Testamentet” af Cecil Bødker.

Børnebog udgivet i 1992 på Gyldendal. ”Dette var fru Enevolds faste overbevisning og sidste og eneste vilje, sagde notaren. Der gik et sug gennem de tilstedeværende, og fortryl-

lelsen løsnede sig.”

Sådan lyder en passage i den 12. ud af i alt 14 børnebøger om Silas, som den i dag 92-årige Cecil Bødker har forfattet i perioden 1967-2001.

0 ”Silas – ”Silas – TestaTestamentet” af mentet” er forCecil Bødker. tællingen om den gamle frue i købmandsgården, fru Enevold, som efter sin død efterlader et testamente, der vender op og ned på alt hos de efterladte. ”Fru Magnusson rydder op!” af Margareta Magnusson. Selvhjælpsbog udgivet i 2017 på C&K Forlag.

Før man dør og efterlader sig et helt livs ting og sager, kan det være gi-

vende at rydde op. Med det afsæt har Margareta Magnusson skrevet denne selvhjælpslitterærere bog, hvor hun går i gang med det, hun kalder for ”den sidste oprydning”, hvor hun 0 ”Fru gennemgår alle Magnusson rydsine ejendele og der op!” af beslutter sig for, Margareta hvilke der nød- Magnusson. vendigvis må blive tilbage. Dette både af hensyn til sig selv og de efterladte, for hvad stiller man op med sine hemmeligheder, når livet nærmer sig sin ende? Måske det kunne være en idé at sortere i sine private fotografier og breve, så børn og børnebørn ikke får sig en overraskelse?

”Arv og miljø” af Vigdis Hjorth.

Roman udgivet på dansk i 2017 på forlaget Turbine.

Da faderen dør, håber familien, hvis fortid er præget af brud og konflikter, at tiden nu er inde 0 ”Arv og miljø” til forsoning.

Men det spænder af Vigdis Hjorth. det anspændte forhold mellem fire søskende ben for. Da det en dag kommer frem, at forældrene har testamenteret deres to sommerhytter til de yngste døtre, mens de to ældste sønner blot får en mindre økonomisk kompensation, begynder en af brødrenes kamp for at få omstødt testamentet. Striden handler umiddelbart om noget materielt, men bunder i virkeligheden i følelser af svigt og afsavn.

Din arv - deres håb Open Doors Danmark (Åbne Døre) styrker forfulgte kristne i de mest fjendtlige områder.

Igennem udviklingsprojekter og praktisk hjælp støtter vi lokale kristne i verdens brændpunkter, der dagligt lever under forfølgelse på grund af deres kristne tro.

Opret testamente til Open Doors Danmark – din gave er med til at sikre den kristne kirkes overlevelse. Ønsker du at støtte Open Doors Danmark og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du anvender en ’30% løsningen’.

Ring til os på 97407782 for at høre nærmere eller læs mere på www.opendoors.dk/testamente

Arv&Testamente | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

.... 10 litterære værker om arv og testamente FORTSAT FRA SIDE 18

”Moon Palace” af Paul Auster.

Roman udgivet på dansk i 2008 på Lindhardt og Ringhof.

I New York lever den unge Marco Fogg uden hverken en mor eller 0 ”Moon far. Han lever en Palace” af Paul tilværelse i tran- Auster. ge kår, men en dag arver han hundredvis af bøger fra sin afdøde onkel. Bøgerne kaster han sig over en for en, og når en bog er læst til ende, sælger han den for at have noget at leve for. Marco Fogg lader sig fordybe i bøgerne, og verden omkring ham synes mindre og mindre interessant. Men en dag slipper pengene op, og han begiver sig ud på en rejse for at finde en ny mening med tilværelsen. ”De efterlod os alt” af Plum Johnson.

Roman udgivet i 2018 på Gads Forlag.

Da forældrene dør, påtager den canadiske forfatter og journalist Plum Johnson sig den opgave at rydde op i sit barndomshjem. 23 værelser fyldt med møbler og gammelt legetøj, propfyldte køkkenskuffer- og skabe bliver trevlet igennem, alt imens Plum Johnson bliver klogere på, hvem hendes forældre rent faktisk var. ”Bogen er en mental rejse tilbage i tiden, til mindeland, men

det er også både en rørende og morsom beretning om at rydde op i de fysiske efterladenskaber af dette for altid tabte land,” som Kristeligt Dagblads anmelder skrev i forbindelse med bogudgivelsen.

realisering kommer bag på børnene, som bliver forargerede over hans frådseri.

0 ”De efterlod os alt” af Plum Johnson.

”Musik til natten” fra novellesamlingen ”Varm luft” af Anders Bodelsen.

Udgivet i 2009 på Gyldendal.

En pensioneret enkemand bliver opsøgt af sine voksne 0 ”Musik til natbørn, som meten” fra novellener, at faderen bør bruge nogle samlingen af sine opspare- ”Varm luft” af de penge på sig Anders Bodelsen. selv og købe et nyt klaver. Faderen lytter til deres råd, men hans investering medfører, at en hidtil skjult selvoptagethed viser sig hos ham. Det pludselige behov for selv-

”Stolthed og fordom” af Jane Austen. Roman udgivet på engelsk i 1813 og første gang udgivet på dansk i 1929.

Den kendte kærlighedsfortælling, som udspil- 0 ”Stolthed og ler sig i 1800-tal- fordom” af Jane lets England, er Austen. historien om mr. og mrs. Bennets fem giftefærdige døtre, i tiden efter at de to rige ungkarle mr. Darcy og mr. Bingley er flyttet til egnen. Familiens navn og arv skal sikres, og de unge kvinder skal finde sig en mand at slå sig ned med. Med bogens første sætning kunne man tro, at plottet var forudsigeligt: ”Det er en universelt anerkendt sandhed, at en enlig mand i besiddelse af en stor formue må mangle en kone.” Men måske det i virkeligheden er vigtigere for en ung pige uden formue at finde en ægtemand? ”Dødsbo” af Kim Fupz Aakeson.

Novellen er udgivet i 2013 i et samarbejde mellem DSB-bladet Ud og Se og DR Læserklubberne.

Novellen er én blandt flere, som

blev skrevet med afsæt i drømme indsendt anonymt af danskere til Danmarks Radio. I ”Dødsbo” er to døtre i færd med at tage afsked med deres mor, som ligger for døden.

Mens døtrene forsøger at holde fokus på den snarlige og endelige afsked, holder de sig ikke tilbage med at diskutere, hvem mon skal arve alle de ting, som moderen har samlet sammen gennem et langt liv. Hendes øreringe, B&O-afspilleren, de mange kurve har jo værdi i mere end én forstand, men måske det er nemmest at arve nul og niks. ”Eventuelle pårørende” af Dorthe De Neergaard.

Roman udgivet i 2008 på Gyldendal.

På arbejdet nyder den 35-årige hjemmehjælper Helle at lytte til de ældre og sva- 0 ”Eventuelle pårørende” af ges historier, som hun bruger Dorthe De Neergaard. til at opbygge sin egen livsfortælling. I sin fritid begraver hun døde fugle på Assistens Kirkegård i København, og i slutningen af romanen knyttes disse fugle til barndommen og moderen, der viser sig at have svigtet datteren. Helle er efterladt med intet andet end dårlige følelser, hvilket

kun forværres, da hun en dag falder over en dødsannonce, som efterlyser eventuelle pårørende til en nyJ ligt afdød kvinde.

0 Peter Simonsen. – Pressefoto.

Peter Simonsen 3 3Professor i litteratur ved institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Har tidligere forsket i skønlitterær ældrelitteratur. Et emne, som han blandt andet har skrevet om i bogen ”Livslange liv” (2014). I denne artikel har Peter Simonsen bidraget med sine bud på vigtige litterære værker om arv og testamente.

Støt GIV LIVSKVALITET i den sidste tid

Dit bidrag kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospicetanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig og hvem de er.

VI ARBEJDER: for bedre vilkår for uhelbredeligt syge og deres pårørende for at alle med behov kan komme på hospice for flere hospicepladser til både børn og voksne med udviklingen af den frivillige indsats

DU KAN STØTTE ARBEJDET HER OG NU VED AT: give et bidrag på Mobile Pay 20 234 besøge siden www.hospiceforum.dk/stoetnu Vi rådgiver gerne om oprettelse af testamente

Kontakt os på tlf. 21 47 55 44 eller www.hospice.dk

Kofoeds Skoles sociale arbejde i dit testamente Kofoeds Skole har i mere end 90 år arbejdet for at forbedre livskvaliteten hos socialt udsatte mennesker i Danmark. Årligt kommer der mere end 3.500 brugere på Kofoeds Skoles afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Nuuk.

Her får de hjælp til at hjælpe sig selv gennem akuthjælp, undervisning, rådgivning, botilbud og omsorgsfulde arbejdsfællesskaber.

Fordele ved at testamentere til Kofoeds Skole: - Vi stiller gratis advokatbistand til rådighed for oprettelse af testamente - Arv til Kofoeds Skole kan friholdes for arveafgift Ring til os for at oprette et testamente på telefon 41 73 32 72 eller læs mere på kofoedsskole.dk/arv

20 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Det kan blive en lang og sej kamp at arve et hus Det er ikke altid, at man som arving til et hus får fyldte lommer. Det er realiteten flere steder i landet, og i værste fald kan ejendommen blokere for arvingernes privatøkonomi, forklarer en række advokater, som kommer med gode råd til, hvordan man undgår at ende i arvefælden

boligarving

2 Huset på næsten 200 kvadratmeter med en tilhørende stor, grøn græsplæne og høje, fyldige træer har 62-årige Frank Emanuelsen arvet sammen med sin bror.

Det har snart været til salg i halvandet år, men arvingerne har is i maven: ”Vi er tålmodige. Vi har ingen interesse i, at et salg skal hastes igennem for enhver pris,” siger Frank Emanuelsen.

– Foto: Nybolig Hjørring.

AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

I den lille nordjyske kystby Lønstrup ligger Frank Emanuelsens hus. Den 62-årige rådgiver med eget firma fra Aalborg bor der ikke selv, men sammen med sin bror fik han det i arv, da moderen gik bort for 14 måneder siden. Efter at Frank Emanuelsens far for efterhånden en del år siden gik bort, har hun boet der alene. Forældrene flyttede ind i 1965.

Huset er næsten 200 kvadratmeter med en tilhørende stor, grøn græsplæne og høje, fyldige træer.

2.250.000 kroner lød mæglerens vurdering af grunden, og senere blev prisen sænket med et par hundrede tusinde. Endnu har ingen køber dog meldt sig. ”Vi er tålmodige. Vi har ingen interesse i, at et salg skal hastes igennem for enhver pris,” siger Frank Emanuelsen, som samtidig ikke kan skjule sin frustration over noget juridisk. For i og med at moderen døde for mere end et år siden, er der regler, han skal følge. Mere om det senere.

Det er nemlig ikke kun i Lønstrup, at boligarvinger higer efter et salg. Det ser man flere steder i landet, og som arving kan det være en frustrerende situation at stå i, fortæller Gunhild StausholmMøller, der er advokat og partner i firmaet Funch & Nielsen i nordvestjyske Thisted. Årligt har hun omkring 10 sager, hvor arvede huse er ”stort set usælgelige”: ”Hvis arvingen i dag bor i et rigere område af landet, kan det komme som en stor overraskelse, når barndomshjemmet end ikke kan blive solgt for 200.000 kroner. Vi har huse, som vi ender med næsten at forære væk, og for arvingerne kan det naturligvis være en stor skuffelse,” siger Gunhild Stausholm-Møller.

Både på det menneskelige og økonomiske plan kan det ende med at blive en trist affære at være arving til et hus, fortæller Chresten Haugaard.

Han er partner i advokatfirmaet Penta Advokater samt autoriseret bobestyrer – hvilket betyder, at han er udpeget af skifteretten til at behandle dødsboer – ved retten i Esbjerg.

Han har mange års erfaring med rådgivning om arv og testamente og fortæller, at det tit ender med, at et hus enten bliver solgt med tab eller bliver solgt på tvangsauktion. Om året har han op mod 10 sager, hvor et dødsbo bliver solgt med tab og ikke efterlader sig nogen økonomisk arv. Derudover behandler han årligt omkring fem tvangsauktioner af arveboliger. For nogen bliver salget af boets ejendom et spørgsmål om familiens værdighed, fortæller han og nævner et eksempel med en familie fra Toftlund i Sønderjylland: ”På grund af gæld endte det med, at huset skulle sælges på tvangsauktion, men familien brugte både tid og penge på at vedligeholde det. Et forfaldent hus skulle ikke være det sidste, som faderen blev husket for. Salget af et arvet bo kan for nogens vedkommende altså også blive en kamp for forældrenes eftermæle,” forklarer Chresten Haugaard.

Er der lange udsigter til, at man som boligarving kommer af med huset, er en mulig løsning at lade det overgå til en bobestyrer. Hvad det betyder kræver en nærmere forklaring: Det kaldes et privat skifte, når man som arving selv står for at få opgjort boet. Gør man brug af den mulighed, har man et år fra dagen for dødsfaldet til at få solgt huset. Er der gæld i huset, eller synes chancerne for at få det solgt at være forsvindende, vil boet som udgangspunkt overgå til en bobestyrer, hvis ansvar det så bliver at sælge ejendommen.

WW

Salget af et arvet bo kan for nogens vedkommende altså også blive en kamp for forældrenes eftermæle.

CHRESTEN HAUGAARD, ADVOKAT OG BOBESTYRER

Det er i Frank Emanuelsens tilfælde blevet aktuelt, da det er mere end 12 måneder siden, hans mor gik bort. For ham medfører det salær-omkostninger og en potentielt lavere pris på ejendommen. I forvejen har han udgifter til ejendomsskat, el og varme samt generel vedligeholdelse af grunden. Om måneden løber det op i et par tusinde kroner, forklarer han. Hans forældre efterlod dog ingen gæld, så de udgifter står boet så at sige selv for at betale. ”Jeg kan kun være glad for, at jeg ikke skal være bekymret for økonomien i det her. Det giver mig en ro i maven, at jeg samtidig har mulighed for at gå ned i pris, uden det koster mig noget,” siger han.

Det er dog ikke altid sikkert, at der er penge i at arve et hus. Det kan nemlig ende med at koste arvingerne penge, fortæller advokat Helle Larsen fra advokathuset af samme navn.

Hun har mange års erfaring med behandling af arveboliger og forklarer, at man kan komme til at regne forkert fra begyndelsen, hvis boet bliver vurderet til for høj en værdi.

For arvingerne kan det koste mange penge i den periode, huset er til salg: ”Efter den første vurdering kan der være en høj friværdi i boet. Men er der gæld i huset, og bliver det solgt for væsentligt mindre end ventet, kan det føre til et økonomisk tab for arvin-

gerne. Er formuen bundet i arveboligen, er det for eksempel nemlig nødvendigt, at nogen kan selv kan stå for at finansiere de løbende udgifter. I værste tilfælde kan det blokere arvingernes egen økonomiske situation,” siger Helle Larsen.

Hun kommer derfor med nogle råd, så et hus i arv ikke bliver en nedslående affære: Få en realistisk vurdering af huset Vælg ikke nødvendigvis den mægler, som prissætter huset højst. Ifølge Helle Larsen kan mæglere være for optimistiske i deres prisvurdering af et bo: ”Mæglere kan glemme at tage højde for, at de er forpligtede til at sælge huset inden for rimelig tid. Prisen på ejendommen afhænger jo ofte af, om det skal sælges i løbet af et halvt eller to år. Hvis man ønsker at gennemføre et privat skifte, er skæringsdagen et år efter dødsfaldet for den person, man har arvet fra,” forklarer hun.

Vær opmærksom på årsdagen for dødsfaldet For bliver huset ikke solgt inden for den periode, og lader man være med at gøre noget, ender arvingerne med at være ejere af huset. En mulighed er derfor at lade det overgå til en bobestyrer.

Det er især en god idé, hvis der er stor gæld i huset, eller hvis udsigterne til at få det solgt er lange. Tag derfor kontakt til ad-

vokaten i god tid, inden etårsfristen er gået, så vedkommende kan hjælpe med at tage hånd om situationen. En tredje mulighed efter det første år er at overtage huset selv, hvilket betyder, at man har god tid til at få det solgt. Vær dog opmærksom på de omkostninger, som er forbundet med det.

Fastsæt klare aftaler med andre arvinger Er man for eksempel tre søskende, som har arvet forældrenes hus, kan den økonomiske situation se ud på tre forskellige måder. Det er vigtigt at være ærlig, hvis man ikke har råd til at finansiere, at der er løbende udgifter til huset. Tal derfor om, hvorvidt det for eksempel kan give mening, at man hver især lægger et beløb til side med det samme, som man kan bruge til at betale omkostningerne til huset.

Salget må højst tage seks måneder Det er ifølge en Helle Larsen en god tommelfingerregel, at hussalget højst må tage seks måneder: ”I fald man så ikke har lyst til at sælge til den udbudte pris, bør man allerede da overveje, om det er en bedre løsning at overtage huset og sælge i sit eget navn. Men husk altid at få god rådgivning om skattereglerne inden,” siger hun.

J

Foto: Carsten Ingemann

Hver 7. dansker rammes af blødning eller blodprop i hjernen

Lotte Heise, ambassadør for Hjernesagen

– min mor er en af dem Støt Hjernesagens arbejde for ramte og pårørende. Hjernesagen er en landsdækkende forening, der arbejder for at forebygge blodprop eller blødning i hjernen og skabe bedre forhold for ramte og pårørende.

Du kan hjælpe os med at hjælpe andre ved at betænke Hjernesagen i dit testamente.

Læs mere om støttemuligheder på hjernesagen.dk

22 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019 I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Hvem skal arve efter dig?

Når det kommer til spørgsmålet om, hvem der skal arve hvad i fremtiden, findes et utal af muligheder.

Kristeligt Dagblad har talt med fire mennesker om deres vidt forskellige valg

min arv ”Jeg kan ikke finde argumenter for ikke at donere til et godt formål” 3 Ulf Skjernov, 74 år, pensionist og bor i Frederiksværk.

”Siden min studietid har SOS Børnebyerne været en favorit-organisation for mig, og jeg har altid støttet den. Jeg kan nemlig ikke se nogen argumenter for ikke at støtte forældreløse børn rundt om i verden.

Jeg har været med til at starte en lokalafdeling af SOS Børnebyerne op og holde nogle loppemarkeder og lidt forskelligt, men jeg fandt hurtigt ud af, at der skal holdes mange loppemarkeder, hvis det skal være indbringe nogle penge til formålet. For nogle år siden begyndte jeg derfor at overveje at donere en del af min arv til organisationen, og for to-tre år siden besluttede min kone og jeg så, at vi ville skrive vores testamente. Vi ville skrive det for vores børnebørns skyld, så de kunne komme lige så godt i gang, som vores børn er kommet. Og vi ville skrive det for vores fadderbarns skyld og for at donere en del til SOS Børnebyerne. Og det kan man sagtens og samtidig leve et fornuftigt liv. En flaske vin mindre om ugen eller en billigere en tager man jo ikke skade af.

Vi havde en samtale med vores advokat om det hele, og det skal man desværre tage tilløb til, men som han sagde, så skal man ikke skrive testamente i morgen, men i dag. Og det giver ro i sindet, når det er overstået. I dag er jeg involveret i at få andre til at donere en del af deres formue til et godt formål. Og med Det Gode Testamente, der er oprettet af 33 organisationer, som er gået sammen for at få flere til at støtte et godt formål med deres arv, er det J jo en win-win-situation.”

”Jeg håber, min familie vil tænke på arvestykkerne som et minde om mig” 3 Vera Nielsen, 86 år, pensionist og bor i Vig.

”Mit barnebarn har længe beundret mit sølvtøj, og da jeg for nylig talte om det med mine børn, sagde de ’mor, sælg dog det sølvtøj’, men den tanke kan jeg ikke holde ud.

Der er jo mange minder forbundet med det at arve ting, så derfor tænkte jeg, at når mit barnebarn altid har beundret det, spørger jeg da hende, og hun sagde, at det vil hun i hvert fald gerne have. Det er både spiseredskaber, store flotte skeer og bryllupsgaver, min mand og jeg fik i sin tid. Flere af tingene stammer helt tilbage fra hans bedsteforældre og har både deres og vores inskriptioner i. Der er også et tranquebarskab, som min datter sagt, at hun gerne vil have. Det er både kopper, tallerkener, sovseskåle, fade og lysestager. Det er ellers ikke sådan noget, man bruger i dag, hvor det skal kunne komme i opvaskemaskinen. Men forleden så jeg, at en enkelt tallerken kostede 225 kroner, så det er øjensynligt lidt på mode igen.

Det er de tanker, jeg har gjort mig omkring det. Der er også ting, jeg ikke ved, hvem skal have endnu. Jeg har en hel del malerier, som nogle af børnene en gang imellem siger, at de godt vil have et af. Så har jeg også en masse gamle flotte bøger, blandt andet islandske sagaer. Jeg regner med, at vi finder ud af at sætte en seddel bag på tingene hen ad vejen. Jeg vil ikke af med dem endnu, selvom de tager meget plads. Så længe, jeg stadig er her, skal de være i mit hus.

Jeg håber jo, jeg har mange år endnu, så det er også derfor, der ikke er blevet afklaret omkring alle tingene endnu. Men der er mange minder omkring dem, og jeg håber, min familie vil tænke på arvestykkerne som et minde J om mig.”

”Det, du ser, når du vokser op, tager du lære af eller afstand fra”

”Jeg har testamenteret min krop til videnskab”

3 Annie Nyholm, 67 år, sognepræst og bor i Ejby ved Køge.

3 Michelle Ryding Thomsen, 20 år, pædagogstuderende og bor i Frederikssund.

”Det med at arve fylder ikke så meget i min bevidsthed. Jeg er så privilegeret stadig at have min mor, så jeg har ikke selv prøvet at arve endnu, og jeg tænker aldrig på det. Det er heller ikke noget, som jeg taler med mine to børn om, for de klarer sig selv. Jeg har ikke nogen specielle ting, som jeg har tænkt, at den ene eller den anden skulle arve. Hvad min mand og jeg efterlader os, må vores børn tage stilling til, når den tid kommer.

Men jeg tror, man giver sine livsværdier videre mere eller mindre ubevidst. Både min mand og jeg har en meget høj arbejdsmoral, og det har mine børn også. Det er også noget, jeg har med fra min mor. Jeg tror, det går i arv gennem generationerne.

Jeg synes, mine børn har gode menneskelige egenskaber. Kærlighed til hinanden, omsorg for familien og gode venskaber. Når mine børnebørn ser deres forældre passe deres arbejde, være gode og kærlige, tror jeg, det er noget, der bygger op på sigt i familien, og jeg håber, det er noget af det, jeg efterlader. Det er vel sådan, at det, du ser, når du vokser op, tager du lære af eller tager afstand fra.

Vi har boet til leje i en præstegård, så vi efterlader ikke en bolig til vores børn, men når jeg går på pension sidst på året, så flytter min mand og jeg til et lille rækkehus, som vores børn selvfølgelig på sigt kommer til at overtaJ ge.”

”Inden for et døgn efter at jeg er død, skal min krop nedfryses, så den kan bruges til videnskabelige formål. Derfor er det vigtigt, at lægerne ved, at det er mit ønske. Jeg har talt med min egen læge om det, og det står nu skrevet ind i min journal. Og så har jeg fået udleveret et kort, som jeg har på mig hele tiden, hvor det står. Fra jeg var helt lille, har jeg sagt til min mor, at hun skulle give alle mine organer væk, når jeg døde. Andre kunne jo bruge dem, og det kunne redde liv.

Så det startede med, at jeg blev organdonor.

Efterfølgende talte jeg med en af mine veninder om det, som er skeptisk over for organdonation. Hun spurgte kritisk, hvorfor jeg så ikke bare donerede hele min krop til videnskaben? Det gik jeg og tænkte over et par måneder. Det er en virkelig simpel ting, som kan gøre en stor forskel i verden. Og der skulle ikke særlig meget til, før jeg var overtalt.

Jeg har først og fremmest tænkt over, hvad der rent praktisk kommer til at ske med min krop, når jeg dør. Så det undersøgte jeg først.

Det viser sig, at de kan opbevare min krop i op til to år. Derfor har det også været vigtigt for mig at afklare, hvordan min familie har det med det. Det er jo dem, der kan ende med at stå i en situation, hvor de ikke kan gå til et gravsted og sørge, fordi min krop endnu ikke er begravet.

Der er nogle i min familie, som har haft det svært med min beslutning. Og i virkeligheden ville jeg måske også selv have det sådan, hvis det nu gjaldt min søster. Men vi har talt frem og tilbage om det, og de har sagt, at hvis det J er mit ønske, så skal jeg bare gøre det.”

TEKST AF: THOMAS KELLERMANN, VIBE LØNSTRUP OG KITTE FABRICIUS kellermann@k.dk, loenstrup@k.dk og fabricius@k.dk

For Ulf er livet en gave, der skal gives videre Ulf og hans kone ligner så mange andre par på deres alder – og så har de valgt at tilgodese en velgørende organisation i deres testamente.

Samtaler med børnene har været en vigtig del af beslutningsprocessen, da der skulle skrives velgørenhed ind i testamentet.

Der skal handling bag ordene Mange mennesker går med tanken om at betænke velgørende organisationer, men for de fleste bliver det ved tanken.

Tomme ord ligger dog ikke til Ulf. – Der er så mange problemer i verden, og vi løser dem altså ikke ved at snakke.

Vi gør det ved at handle. Ved at række ud og hjælpe, hvor vi kan. Mit mantra gennem livet har altid været, at man selv skal gå forrest. Og det gælder naturligvis også i dette tilfælde. Der skal handling bag ordene.

Jeg kan faktisk ikke finde argumenter for ikke at hjælpe Ulf Skjernov, Frederiksværk

I et hyggeligt hus på en stille villavej i

Frederiksværk bor Ulf Skjernov med sin kone. Sammen har de to voksne børn og fire børnebørn. De nyder livet som pensionister med badminton, frivilligt arbejde, venner, familie og rejser. De er kort sagt som så mange af deres jævnaldrende. Alligevel er der én ting, som gør Ulf og hans kone til noget særligt. De har valgt at give en del af deres arv til en velgørende organisation, der er med i Det Gode Testamente.

Man skal hjælpe, hvor man kan For Ulf har det været helt naturligt at betænke en velgørende organisation.

– Jeg kan faktisk ikke finde argumenter for ikke at hjælpe, siger Ulf med et smil.

Selvfølgelig skal man sørge for sig selv og sine nærmeste. Man skal leve godt.

Rejse, spise dejlige middage og drikke god vin. Men der er ingen grund til at overdrive, og hvis der er lidt til overs i sidste ende, så er det kun fint at give lidt videre, når børn og børnebørn har fået sit.

4 enkle skridt fra tanke til handling til dig, der måske overvejer at give en testamentegave

Vi gør en forskel – sammen med børnene Ifølge Ulf har det været helt uproblematisk at snakke om, selvom nogle af vennerne kan have svært ved at tro, at det nytter.

Ulf er dog ikke i tvivl: – Selvfølgelig nytter det. Så får vi en snak om det. For børnene har det også været helt gnidningsfrit. De har, hvad de skal bruge, og det er jo heller ikke sådan, at familien slet ikke arver. De får bare lidt mindre. Til gengæld kan vi så være sammen om at gøre en forskel for en sag, der virkelig har brug for det.

1:

Få svar på spørgsmål om arv og testamente på detgodetestamente.dk og få gratis advokatrådgivning.

Der er mange gode grunde til at testamentere til velgørenhed. Men er det ikke svært?

Og kræver det ikke store donationer? Nej til begge dele. 33 35 af landets velgørende organisationer organisationer erom gået at gøre det der lettere for alle,atder overvejer attiltestamentere til er gået sammen atsammen gøre det om lettere for alle, overvejer testamentere et godt formål. et formål.

Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning mulighed for tilskud Fågodt overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed forog tilskud til at oprette dit til at oprette dit testamente på detgodetestamente.dk testamente på detgodetestamente.dk

2:

Ønsker du at oprette testamente, så find en af de 180 advokater på detgodetestamente.dk.

De kan hjælpe dig godt i gang.

Vi skal ikke hives op på en piedestal For Ulf handler det ikke om sit eftermæle.

– Nej, vi gør det altså ikke for at skulle roses eller hives op på en piedestal.

Overhovedet ikke. Men generelt synes jeg, man skal opføre sig ordentligt og være et godt menneske. Men skulle vores børn og børnebørn engang tænke, at vi stod for nogle gode værdier, så er det jo ikke værst. Mere skal der ikke lægges i det.

Lav nu det testamente Der er stadig forbavsende få danskere, der får lavet et testamente. Ifølge Ulf skyldes det uvidenhed og frygten for advokatregninger.

– Jeg tror, folk bliver skræmt ved tanken om at skulle mødes med en advokat, siger Ulf. – Vi gik da også rundt om den varme grød lidt for længe, før vi fik gjort noget ved det. Men det var faktisk en rigtig god oplevelse. Vi fik snakket det hele godt igennem med advokaten. Det var en god og spændende snak, og vi fik ro i sindet. Og så var det jo gratis. Så jeg kan kun opfordre til, at man får lavet det testamente. Ikke i morgen, men i dag.

3:

Advokaten hjælper dig med at oprette et testamente, der passer lige præcis til dine ønsker og din situation.

4:

Testamentet bliver udarbejdet, du godkender det – og sidst registreres det af en notar i skifteretten.

24 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Lisbeths mand blev begravet uden præst Det var forbavsende for Lisbeth Rasmussen, da hendes døende mand meldte ud, at han ville bisættes uden kirkelig indblanding. I dag fortryder hun ikke, at hun fulgte hans ønske

interview AF THILDE THORDAHL ANDERSEN tandersen@k.dk

Da Carl Christian Grønfeldt Rasmussen i sommeren sidste år blev uhelbredeligt syg med kræft, greb han telefonen og ringede til en lokal bedemand. Selvom han var medlem af folkekirken, havde han besluttet sig for, at han ville bisættes uden en kirkelig handling, så nu ville han undersøge, hvordan en ceremoni uden præst kunne foregå. Det forbavsede hans hustru, Lisbeth Rasmussen, for samtidig med at hun skulle vænne sig til tanken om, at hun snart ville miste sin mand, havde hun aldrig deltaget i en bisættelse uden for folkekirken. Det var en ny og mærkelig tanke for hende.

Indtil for få år siden foregik næsten alle danske begravelser og bisættelser i kirkelig sammenhæng. Men i løbet af de seneste år er der så småt begyndt at tegne sig en ny tendens, hvor flere vælger den religiøse begravelse fra.

Men hvad skyldes fravalget af folkekirke ved livets afslutning? Lisbeth Rasmussen kan svare på det, for på trods af sin skepsis endte hun med at slutte op om sin mands ønske om at få en borgerlig bisættelse. ”Han havde ikke noget imod kirken, og han så den som et vigtigt kulturelt sted, som han kom til i forbindelse med bryllupper i familien og gerne betalte sin kirkeskat til.

Men han følte ikke, at han var så troende, at han havde lyst til at blive bisat fra kirken. Selv går jeg af og til i kirke og har et tilhørsforhold der, men jeg måtte jo respektere, at han ikke havde det, og det er jeg i dag glad for, at jeg gjorde,” fortæller Lisbeth Rasmussen, der er 75 år og bor i Odense-forstaden Korup.

Carl Christian Grønfeldt Rasmussen døde den 15. september 2018. Inden da valgte han selv, at hans bisættelse skulle foregå på en lokal restaurant, hvor familien gennem mange år havde holdt glade fester. Det var en god ramme for hans afsked, syn-

2 Lisbeth Rasmussen og Carl Christian Grønfeldt Rasmussen var gift i 53 år og har tre børn. Fotoet her er taget for omtrent 15 år siden. – Privatfoto.

tes han, og efter bisættelsen ville gæsterne kunne gå ind i de tilstødende lokaler og få noget godt at spise.

Familien var aldrig i kontakt med den lokale sognepræst, men efter Carl Christians død hjalp bedemanden med at arrangere bisættelsesceremonien. Mens fællessangene var traditionelle salmer, valgte man, at bisættelsen skulle indledes af Alberte-sangen ”Lyse nætter”, som skulle spilles på anlæg. Og fordi familien tidligere havde boet 13 år i Australien, skulle et af parrets børn synge sangen ”I still call Australia home” som afslutning på ceremonien.

Det giver sig selv, at det hjemmelavede ritual ikke indeholdt en tale fra en præst. I stedet rejste parrets tre børn sig på skift og læste afskedsbreve højt, som de havde skrevet til deres far. Hele ritualet blev ledt af bedemanden.

I restaurantens ene selskabslokale, hvor ceremonien foregik, havde familien og bedemanden sat stole op i formation ligesom i en kirke delt op af en midtergang. For enden af midtergangen stod kisten, og det var børn og børnebørn, der bar den ud til rustvognen ved bisættelsens afslutning.

Når den i mange henseender rummede elementer, som

man kender fra kirken, kan det undre, hvorfor Lisbeth Rasmussens mand og hans familie valgte kirken fra i den situation. Så hvad kan en borgerlig bisættelse, som en kirkelig ikke kan? Nærværet er her afgørende, mener Lisbeth Rasmussen: ”Min mand fik det, lige nøjagtigt som han gerne ville have det og på det sted, han ønskede. Og jeg har aldrig oplevet så personlig, højtidelig og værdig en bisættelse som den her. For det var vores børn, der talte, og ikke en præst, som ikke ville have kendt min mand særlig godt.”

Tradition var for hendes mand ikke så vigtig, og hans urne er da heller ikke blevet nedsat på en kirkegård, men asken i stedet spredt på familiens landejendom. Lisbeth Rasmussen har siden bisættelsen tænkt over, om hun vil

vælge kirken til eller fra i forbindelse med sin egen afsked, og hun er endnu ikke afklaret. ”Det ene kan vel være lige så godt som det andet. Men jeg er mere troende end min mand, så beslutningen er nok alligevel ikke så let for mig, som den var for ham. Jeg tror, jeg snart vil drøfte det J med mine børn.”

Ikke-religiøse begravelser 3 3Antallet af begravelser og bisættelser uden medvirken af hverken en præst, rabbiner, imam eller anden religiøs autoritet er steget kraftigt i løbet af få år. Sidste år fik 8846 personer en ikke-religiøs bisættelse eller begravelse – eller ”uden gejstlig medvirken”, som det hedder hos Danmarks Statistik. Det er en stigning på 84 procent i forhold til 2006, der er de ældste tilgængelige data.

Livet er en gave giv det videre Vi tror på at livet er en gave og at døden ikke er det sidste.

Ved at lade Indre Mission arve efter dig, er du med til at række dette budskab videre.

I samarbejde med DinArv.dk gør vi det let for dig at give gaven videre.

Husk Indre Mission i dit testamente indremission.dk/testamente • 8227 1361 • leo@imh.dk

Arv&Testamente | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Godser står i kø for at oprette gravpladser i skoven

Fem godser rundtom i landet er ved at søge om tilladelse til at etablere begravelsespladser i naturen, mens et gods allerede har åbnet en. Folkekirken bør lade sig inspirere, lyder det fra provst. Både demokratisk og kristeligt er det en ærgerlig udvikling, mener biskop

gravplads AF NIKOLAJ KRAK krak@k.dk

Ranke bøgetræer og vildtvoksende skovbunde kan meget vel snart give konkurrence til buksbomhækkene og perlegrusstierne på landets kirkegårde. En stribe godser går i øjeblikket med planer om at indrette områder i deres skove, så interesserede danskere kan blive stedt til hvile i naturen.

Udviklingen begyndte allerede sidste år, hvor Stensballegaard Gods ved Horsens som det første åbnede en skovbegravelsesplads. Siden er yderligere fem godser gået i gang med at ansøge kommuner om at få godkendt en af deres skove til urnenedsættelser. Tre af dem er så langt i processen, at de håber

at kunne åbne som begravelsesplads i løbet af i år, fortæller Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der både ejer Stensballegaard Gods og driver hjemmesiden Skovbegravelse.nu.

For godserne handler det blandt andet om at få en bedre økonomi i skovene. ”Grundidéen er at få anvendt skovene bedre. I dag er skovene ofte en nulforretning, hvis ikke ligefrem en underskudsforretning for godserne, alt afhængigt af hvor god en skov og blandt andet jagtudlejning og pyntegrønt man har. Derfor er det attraktivt for mange, hvis man kan tilføje endnu et aktiv til skovene som et supplement til driften,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

I dag ligger prisen for et urnegravsted på 5900 kroner.

Graven er derefter fredet i 10

år. Jannik Ahlefeldt-Laurvig tilføjer, at der derfor skal mange urner til, før det er en god forretning for godserne.

Af samme grund handler gravpladserne i lige så høj grad om at styrke godsernes lokalforankring. ”Mange godser er gået væk fra kun at være baseret på traditionelt landbrug og har i stedet udviklet forretningen med for eksempel golfbaner, turismeaktiviteter og selskabsarrangementer. I den forbindelse arbejder man også målrettet med at blive mere integreret i lokalområdet,” siger han.

Til forskel fra almindelige kirkegårde er skovbegravelsespladserne ikke indviet jord og har ikke noget med folkekirken eller andre trossamfund at gøre. Dermed lægger skovbegravelsespladserne sig ind i en tendens,

hvor stadig flere vælger en ikke-religiøs afsked med livet.

Som Kristeligt Dagblad for nylig har beskrevet, fik 8846 danskere sidste år en ikke-religiøs begravelse eller bisættelse, hvilket er en stigning på 84 procent i forhold til 2006.

Udbredelsen af skovbegravelser er da også en udvikling, folkekirken må tage alvorligt, lyder det fra Kirsten Kruchov Sønderby, provst i Aabenraa Provsti. ”Jeg synes, det er en blændende god idé, og må sige tillykke til de godser, der går den vej. Jeg tror, at de vil ramme et ønske hos mange mennesker om en mere enkel og naturnær begravelse. Det synes jeg, vi bør lade os inspirere af i folkekirken og skabe mere skovlignende områder på kirkegårdene. Vi har jo plads til det,” siger

WWJeg synes, det er vigtigt at værne om kirkegårdene som et fællesrum.

ELOF WESTERGAARD, BISKOP OVER RIBE STIFT

hun med henvisning til, at der bliver stadig mere plads på kirkegårdene, i takt med at flere vælger at blive bisat i stedet for kistebegravet.

Hun tilføjer, at der allerede er en del kirkegårde, der er begyndt at udvikle sig i den retning.

Der er dog også noget ærgerligt over, at der dukker alternativer til kirkegårdene op.

Det mener Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. ”Jeg synes, det er vigtigt at værne om kirkegårdene som et fællesrum, hvor alle kan blive begravet side om side, både troende og ikke-troende. Ligesom vi alle indånder den samme luft, bør vi også kunne dele den samme jord ved en begravelse. Det har vi jo altid kunnet, og det synes jeg, der er noget både kristeligt og demokratisk smukt i.

Og jeg har faktisk svært ved at forstå, at der skal være behov for alternativer,” siger J han.

SIDE 26

Møltrup Optagelseshjem Selvejende privat stiftelse Møltrupvej 70 • 7480 Vildbjerg • Tlf. 9713 1800 www.moltrup.dk • Følg os på

Møltrup Optagelseshjem er et hjem (oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck), hvor mænd, som for kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv, kan finde hjælp til at tage livet op på ny. Møltrup bygger på et kristent grundlag og betragter sig selv som en del af det frivillige, folkekirkelige, diakonale arbejde.

Ved indbetaling af 50 kr. eller mere til vores bankkonto (7670 1093702) bliver man optaget i kartoteket for hjemmets støttemedlemmer, som hvert år ved juletid modtager hæftet »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«.

Støttefond for Møltrup Optagelseshjem modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets Mændene betragtes ikke som klienter, men som mennesker, arbejde. der kommer til Møltrup for at være med til at drive gården.

Enhver som har brug for den hjælp, Møltrup kan yde, bydes Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henvelkommen, så længe der er plads. Der er 117 pladser. hold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

26 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Af natur er du kommet.

Til natur skal du blive På Ledreborg Gods på Midtsjælland håber man at få godkendelserne i hus til at åbne en skovgravplads i løbet af i år. Selvom der ligger en kirke på godset, skal begravelsespladsen ikke indvies af en præst, for alle skal kunne ligge i naturen, siger godsejer

gravplads AF NIKOLAJ KRAK krak@k.dk

En enkelt hare pusler igennem de tørre blade i skovbunden mellem spæde, grønne ramsløg.

Et par vrantne gæs skræpper fra en nærliggende sø. Men ellers er der ikke en lyd at høre på denne forårseftermiddag i Lille Knapsø Bakke Skov på Midtsjælland.

Midt i idyllen står den grønklædte John Munro med sin elektriske pibe i hånden og kigger veltilfreds op mod trækronerne. ”Det er den her stilhed og stemning, jeg taler om. Hvem vil ikke gerne ligge herude. Jeg vil i hvert fald gerne,” siger han.

60-årige John Munro er den ene halvdel af ægteparret, der ejer Ledreborg Gods ved Lejre.

Den lille skov er også deres. Og selvom skoven med sine 4,5 hektar (45.000 kvadratmeter eller godt seks fodboldbaner) blot udgør et lille hjørne af godsets godt 1600 hektar jordbesiddelser, er det alligevel et helt særligt område, forstår man på ham. Det er dette stykke natur, de håber snarligt at kunne tilbyde interesserede danskere som skovbegravelsesplads.

Det er egentlig et ønske, de har haft i rigtig mange år, forklarer John Munro. ”I Tyskland og i Skotland, hvor jeg kommer fra, har det været meget udbredt længe. Derfor forsøgte vi allerede for 15 år siden at få en tilladelse, men dengang kunne det ikke lade sig gøre,” siger han.

Siden har lovene ændret sig, og i dag står en stribe godser i kø for at få lov til at åbne en begravelsesplads i en af deres skove. Den første godsejede skovbegravelsesplads åbnede sidste år ved Horsens.

På Ledreborg Gods handler det blandt andet om at finde en ekstra indtægtskilde til skoven. ”Vi vil være stolte, hvis nogen ønsker at blive bisat og få begravet deres urne herude. Og hvis det samtidig kan være en ekstra forretning for os, er det kun fint,” siger han.

Egentlig er idéen med en begravelsesplads ved godset ganske nærliggende. Der er nemlig blevet begravet folk herude i generationer, forklarer John Munro.

Få hundrede meter fra skoven bag en høj mur og gitterlåge ligger godsfamiliens eget private gravsted, der har lagt jord til familiens begravelser siden 1700-tallet. Og på den anden side af skoven ligger en anden gammel, fredet gravhøj.

Endnu er der dog et stykke vej,

0 Bøgetræerne i John Munros skov på Midtsjælland er velsagtens 100 år gamle.

Og går det, som han ønsker, kommer de fremover til at danne rammen om begravelser for naturglade danskere.

– Foto: Iben Gad.

inden der kan nedsættes urner i skoven. Der skal blandt andet ryddes ud i nogle af de små træer, der i dag fylder skovbunden, så de store, ranke bøgetræer og enkelte sitkagraner står mere frit. Og nogle af trampestierne skal gøres tydeligere. Men ellers skal der ikke skal røres ved naturen, forklarer John Munro. ”Hele idéen er, at man skal have oplevelsen af at være midt ude i naturen, hvor de pårørende kan komme og nyde stilheden og gæssene i søen. Vi vil forsøge at ændre så lidt som muligt ved skoven. Og gravene skal være så diskrete, at andre besøgende næppe vil opdage, at de er på en gravplads,” siger han.

I et af de mange store bøgetræer, der ifølge John Munro i hvert fald er 100 år gamle, har et forelsket par ridset et hjerte med en pil i barken. Samme slags markeringer vil der forhåbentlig ikke komme fra gravstederne, siger John Munro. ”Træerne er ikke tænkt som gravstene. De er snarere fokuspunkter, så man kan finde gravstedet. Hvis man ønsker det, kan man få en lille mindeplade i skovbunden, men ellers er der ingen tegn efter gravene,” siger han og tilføjer, at der af samme

grund kan nedsættes flere urner rundt om samme træ.

Al udsmykning af gravstederne står naturen og årstiderne for, og der kommer heller ikke til at være kors eller andre religiøse symboler i skoven. For i modsætning til på kirkegårde foregår skovbegravelser ikke i indviet jord.

Godsejerparret lægger ellers ikke skjul på, at de selv er katolikker, og der ligger ovenikøbet en katolsk kirke på godset, hvor der bliver holdt messe en gang om måneden. Alligevel har det ikke været en del af planen at tilknytte skovbegravelsespladsen til en kirke. ”Vi har faktisk ikke skænket det en tanke. Men udgangspunktet for skovbegravelser er, at de er for alle, troende som ikke-troende. Folk kan være uenige om at tro på Gud, men alle tror på naturen. Og det er det vigtige her,” siger John Munro.

Ledreborg Gods har allerede fået kommunens godkendelse til skovgravpladsen. Og medmindre Fredningsnævnet gør indsigelser, vil de første urnenedsættelser formentlig allerede kunne blive en realitet til somJ mer.

Godsejede gravpladser Ifølge begravelsesloven er det i udgangspunktet kun folkekirken og kommuner, der kan oprette begravelsespladser. Derfor er skovbegravelserne i princippet også kommunale.

I praksis fungerer de ved, at godserne forpagter skovene ud til kommunerne, som derefter udliciterer selve driften af gravpladserne til godserne. En del af administrationen sker i fællesskab mellem kommunen, godset og Skovbegravelser.nu.

Alle skovejere kan i udgangspunktet søge om at oprette begravelsespladser. Da det både kræver mandskab, faciliteter og en stabilitet, der sikrer, at skovene vil bestå i lang tid, er det i praksis kun godser, der har søgt.

Det er kun muligt at få urner begravet i skovene.

KILDE: SKOVBEGRAVELSER.NU

Skovgravpladser Stensballegaard Gods (Horsens) åbnede skovbegravelsesplads i januar 2018. Indtil videre er 25 personer blevet stedt til hvile her.

To tredjedele af dem var medlem af folkekirken. Derudover har knap 70 personer forhåndsreserveret en plads.

Følgende godser er i gang med at søge tilladelse til skov-begravelser: Ledreborg (Lejre).

Petersgaard (Vordingborg).

Saltø (Næstved).

Clausholm (Randers).

Selsø (Frederikssund).

De tre første vil formentlig kunne åbne allerede i år.

Derudover findes der en kommunal skovbegravelsesplads i Odense.

KILDE: SKOVBEGRAVELSER.NU

Din arv gør en synlig forskel for blinde og svagsynede Dansk Blindesamfund støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi tilbyder rehabilitering, rådgivning, kurser, netværk og støtte, når synet svigter, og så kæmper vi for at skabe lige muligheder i samfundet for blinde og svagsynede.

Med din testamentariske gave kan vi gøre mere for flere med synshandicap. Vi kan skabe tilbud og aktiviteter for blinde og svagsynede børn, hjælpe familier med synshandicap til et godt hverdagsliv, få flere i uddannelse, flere i beskæftigelse og ikke mindst bekæmpe ensomhed blandt ældre med synshandicap gennem netværk og sociale aktiviteter.

Pengene går til: • rehabilitering og hjælp til mennesker med synshandicap • uddannelse af Danmarks bedste førerhunde • netværk og sociale aktiviteter for blinde og svagsynede • ny dansk øjenforskning Læs mere på blind.dk/stot-os/testamente-gaver

Dansk Blindesamfund er en humanitær organisation og er derfor fritaget for at betale boafgift til staten.

Det betyder, at det beløb, du testamenterer til os, går ubeskåret til vores arbejde.

Vælger du at begunstige Dansk Blindesamfund i dit testamente, betaler vi advokatens salær op til 5.000 kr.

Dansk Blindesamfund · Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup · Tlf. 38 14 88 44 · www.blind.dk

28 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Pårørende flytter urner fra landsdel til landsdel Det er blevet mere almindeligt at få gravet nære afdødes aske op og tage urnen med sig, når man flytter til en anden del af landet. Mindekulturen er under opbrud, siger professor i sociologi, der spår en stigning i urne-flytninger

urneflytning AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Før boede hun i Vejle, så flyttede hun til Jelling, og snart rykker hun til København. Og urnen flytter med hver gang.

Eksemplet er et, som kirkegårdsleder hos Vejle Kirker & Kirkegårde, Jens Zorn Thorsen, kender til. ”Danskerne flytter mere, end vi gjorde tidligere, og så vil man have sine afdøde med. Man kan også stå i den situation, hvor et nært familiemedlem skal bisættes et andet sted i landet, og så vælger man at samle sine afdøde i ét familiegravsted. Der er både et element af praktiskhed i det og et element af sorgbearbejdelse.”

Som bestyrelsesformand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere får Jens Zorn Thorsen flere meldinger om, at folk, der flytter egn, ønsker at få en

WWDanskerne flytter mere, end vi gjorde tidligere, og så vil man have sine afdøde med.

JENS ZORN THORSEN, KIRKEGÅRDSLEDER I VEJLE

slægtnings urne gravet op for at sætte den ned igen nærmere den nye bopæl. ”Før i tiden var der flere menighedsråd, som ikke gav den slags tilladelser, og der skal nok stadig være steder, hvor man siger, at her flytter vi under ingen omstændigheder urner – ud fra det synspunkt, at når urnen først er i jorden, skal man ikke forstyrre gravfreden,” siger han.

Hos Vejle Kirker & Kirkegårde oplever han en til to gange om måneden, at pårørende ønsker urner gravet op, hvilket er oftere end for 10 år siden. ”Jeg er ikke en af dem, der mener, det går ud over gravfreden, for asken er jo omsluttet af urnen. Tværtimod er det godt, at dem, der har brug for den form for sorgbearbejdelse, også handler derefter. Det er et sundt element i en kultur, som ellers har en større distance til døden i forhold til flere andre kulturer.”

Hvis urnen skulle være gået

lidt i opløsning, samler man asken i en ny urne, inden den flyttes, oplyser han.

Sognepræst ved Mejrup Kirke ved Holstebro Marianne Sørensen bekræfter tendensen. ”Det er en stigende erfaring blandt præster, at vi får forespørgsler om opgravning af urner. Det hører stadig til det, der må kaldes usædvanligt, men det sker oftere og er formentlig en direkte afsmitning af vores ændrede livsform. Vi er blevet moderne nomader, og når man flytter, kan man have et ønske om at tage urnen med asken efter sine forældre eller et mistet barn med sig videre,” siger Marianne Sørensen, der synes, det er svært at have en entydig holdning til fænomenet. ”Grundlæggende er det for de fleste mennesker ikke i orden at forstyrre gravfreden. Det ligger så dybt i os danskere, at når man er død, vender man tilbage til jorden: ’Af jord er du kommet.

Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå’. Men samtidig kan behovet være så stærkt, at man er nødt til at tage sin afdødes aske med sig til det nye sted,” siger sognepræsten, som også møder pårørende, der fortryder, at deres afdøde er sat i kirkegårdens fællesgrav og nu vil have urnen flyttet til et gravsted med navn på stenen. ”De oplever, at deres sorg er blevet hjemløs, og at de mangler et fysisk sted at forankre den. Et sted, hvor man kan sætte en blomst og give udtryk for den forbundethed, man har med sine døde,” siger hun og uddyber. ”Selvom den døde ikke længere er fysisk til stede, findes personen jo som en stærk åndelig bevidsthed i ens liv. Det påpeger al nyere sorgforskning også. Hvor man tidligere arbejdede med forskellige sorgfaser, som man gik igennem for at ’komme videre’, ved man i dag, at sorgen er livslang, og at vi

bærer den med os, og det er måske også det, der får nogle til at tage urnen med.”

Michael Hviid Jacobsen, professor ved institut for sociologi på Aalborg Universitet, spår, at vi kommer til at se flere urneflytninger. ”Det ville være mærkeligt, hvis det ikke skulle vinde mere indpas. Også i takt med, at flere finder ud af, at det kan lade sig gøre. Da jeg for 10 år siden blev spurgt om askespredning over åbent hav, svarede jeg, at det ville vi se mere til, og det har vi gjort. Det er ikke fordi, jeg har en krystalkugle, men vi bevæger os hen imod en mere personliggjort opfattelse af døden.

Derfor tror jeg heller ikke, at vi har set toppen af det med at flytte urner,” siger Michael Hviid Jacobsen, der også er medlem af bestyrelsen hos Landsforeningen Liv&Død.

J

Jan Østergaard flyttede forældrenes gravsted 247 kilometer mod øst Forældrene fik en sidste tur på bagsædet af deres egen bil, da Jan Østergaard kørte deres urner og gravsten fra Sønderjylland til Vestsjælland, hvor han bor

interview AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Nu ligger de her på Særslev Kirkegård på Vestsjælland, Else Mari og Egon. Med sig hjemme fra Felsted i Sønderjylland har de både gravsten og beplantning.

For deres søn, jurist og menighedsrådsformand Jan Østergaard, er en af dem, der har flyttet sine døde med sig.

Moderen blev bisat på Felsted Kirkegård i 1998, og da Jan Østergaard i 2002 blev ringet op af sin fars nabo i den sønderjyske landsby, som om morgenen havde fundet faderen død i hjemmet, var Jan Østergaards første tanke, at nu var han forældreløs. ”Det er jo skelsættende, at man ikke længere har sine forældre, også selvom man er voksen,” siger han.

En af de næste tanker var, at hvem skulle nu se efter forældrenes gravsted. ”Vi er oprindeligt fra Fredericia, så Felsted er ikke et sted, jeg har tilknytning til, og min søster, som på det tidspunkt boede

3 Da Jan Østergaard i 2002 fik flyttet sine forældres urner til Særslev Kirkegård, var det ret usædvanligt. I dag er der flere, der gen-nedsætter urner i nærheden af, hvor de bor.

Jan Østergaard er formand for Føllenslev og Særslev menighedsråd.

– Foto: Tine Maria Winther.

i Tyskland, stod for at skulle flytte endnu længere væk – til Spanien. Ingen af os ville kunne besøge deres grav særlig tit,” siger Jan Østergaard, som ringede til kirkeværgen i den vestsjællandske landsby Særslev, hvor han bor, og spurgte, om han ikke kunne få et gravsted. ”Kirkeværgen blev lidt bekymret, indtil jeg forklarede, at jeg ville have mine forældre her-

op,” smiler Jan Østergaard, der har indrettet hjem og kontor i byens nedlagte slagteri, ikke langt fra de to kirker, Særslev og Føllenslev, hvor han i dag er menighedsrådsformand.

Fra Felsted Kirke fik han tilladelse til at få gravet moderens urne op, så den kunne følge med faderens til Vestsjælland. ”Da urnerne var klar og ste-

nen med begges navne færdig, tog jeg toget til Sønderjylland, og så fik de en sidste køretur på bagsædet af deres egen bil herover, hvor deres urner blev sat i det nye gravsted med deltagelse af præst og sanger,” siger han.

Til historien hører også, at en snestorm i 2002 lukkede landet, så mange ikke nåede frem til mindehøjtideligheden for hans far i Sønderjylland. Derfor ønskede han også en præst med ved urnenedsættelsen i det nye gravsted, så slægtninge og venner fik en chance mere for at sige farvel.

Dengang var det usædvanligt at flytte urner. ”Men som menighedsrådsformand har jeg inden for den senere tid haft flere forespørgsler på urneflytninger, fordi folk ikke kan forlige sig med tanken om, at de skal køre i timevis for at komme på kirkegården. Familier bliver mindre, så der er heller ikke så mange at fordele pasningen af et gravsted på. Hvis alternativet er at sløjfe gravstedet, kan jeg godt forstå, at man i stedet flytter dem med,” siger Jan Østergaard og fortæller om en nylig forespørgsel, som mundede ud i, at en ældre dame, som

flyttede til Roskilde, fik sin mands urne taget op her i Særslev for at genbisætte den nærJ mere sin nye bopæl.

Flytning af urner 3 Det er typisk kirkegårdsleder eller graver, der skal rettes henvendelse til, hvis man vil ansøge om at få gravet en urne op.

3 Priseksempel: Gravning 725 kroner plus en ny urne, hvis den gamle er beskadiget.

Dertil kommer eventuel leje af nyt gravsted.

3 Flytter man meget, findes der såkaldte kolumbarier, en urnehal eller urnevæg, på flere danske kirkegårde, hvor man kan have urnen stående – for altid eller indtil, man finder ud af, hvor man vil slå sig ned.

detgodetestamente.dk

Giv dit livs gave til børn i Danmark Mange børn kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd. På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at tackle problemerne og genvinde troen på livet. Og der er hårdt brug for hjælp. Din arv kan give endnu flere børn en god barndom og en lysere fremtid – og alle beløb gør en forskel.

Vil du høre mere om vores arbejde, er du altid velkommen til at ringe til direktør Søren Ravn Jensen på 33 13 37 45.

www.julemaerket.dk/arv

30 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 25. maj 2019

Kritik: Begravelseslov kriminaliserer efterladte Sara er en af de efterladte, der bryder loven, fordi hun har sin afdøde søns urne stående hjemme.

Andre overtræder reglerne ved at sprede aske over land. Selvom loven er lempet noget, er den stadig for ufleksibel, mener pårørende og bedemænd

lovgivning AF TINE MARIA WINTHER winther@k.dk

Begravelsesloven, der bortset fra revideringer stammer fra 1533, er for rigid, mener pårørende og bedemænd.

For i takt med at ligbrænding er blevet det almindelige – i dag vælger 8 ud af 10 danskere en bisættelse, hvor kroppen kremeres – er der opstået flere ønsker til, hvad man må stille op med asken.

Men mulighederne er begrænsede, og det hænger ifølge brancheforeningen Danske Bedemænd sammen med, at ”Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding” sidestiller omgang med lig med omgang med aske, og det er forældet, mener direktøren, Ole Roed Jakobsen. ”Vi ser gerne en liberalisering af loven, for nutidens pårørende har ikke bare en mere individualiseret indstilling til livet, men også til døden. Og det giver en afsmittende effekt på de efterladtes ønsker,” siger han.

Hele 83 procent vælger i dag kremering, og langt de fleste får urnen nedsat på en kirkegård.

Andre vælger askespredning til søs. Men at opbevare den afdødes aske derhjemme er ikke tilladt. ”Politiet sparker jo ikke døre ind hos folk for at se, om de har en urne stående, men man kriminaliserer alligevel ganske almindelige mennesker, som henter urnen og så opbevarer den hjemme et stykke tid, før de for eksempel kan komme på havet med asken, for det svarer jo til, at urnen er hensat på et sted, der ikke er godkendt af ministeriet,” siger Ole Roed ­Jakobsen Flere private bedemænd, blandt andre Jan Schandorff, som er bedemand på Frederiksberg i København, er enige i, at loven sætter mange i et etisk dilemma. ”Bliver man stoppet af politiet og har en urne på bagsædet, skal man kunne redegøre for, hvor man er på vej hen med den.

Meningen er, at man skal køre den fra A til B, og ikke tage den med hjem. Det forhold gør vi som bedemænd naturligvis opmærksom på, men meget kan spille ind, så folk alligevel har urnen et stykke tid: En slægtning skal måske nå hjem fra udlandet for at sige farvel. Man vil måske vente på bedre vejr, hvis asken skal spredes til søs. Eller man har bare lyst til at beholde urnen lidt, men det må man faktisk ikke,” siger han.

Ifølge flere efterladte er der ingen tvivl om, at der sker meget

0 Hele 83 procent vælger i dag kremering, og langt de fleste får urnen nedsat på en kirkegård.

Andre vælger askespredning til søs.

Men at opbevare den afdødes aske derhjemme er ikke tilladt.

– Arkivfoto: Iben Gad.

mere med asken, end det, der er givet tilladelse til i loven. Af samme grund ønsker de pårørende, som Kristeligt Dagblad har talt med, heller ikke at stå frem med navn og oplyse, at de har en afdøds urne stående på kaminhylden – eller at de har haft deres fars aske med i ­Tivoli og spredt den her, fordi han var så glad for at komme i haven.

Og det er, når man forbyder ”næsten alt”, at man risikerer, at folk gør lige, hvad der passer dem, mener branchedirektør Ole Roed Jakobsen. ”Naturligvis skal den afdødes aske behandles med respekt, men det burde som minimum være tilladt, at efterladte kan have en urne stående derhjemme i en begrænset periode, indtil man kan tage en afsked, som giver en ro i sjælen, uden at man skal kigge sig over skulderen,” siger han.

For to år siden mistede Sara, som i dag er 35 år, sin lille søn, og hun er en af dem, der har valgt at beholde urnen derhjemme, selvom hun godt ved, hun bryder loven. ”I den sorg, man er i, synes jeg, det hele går meget hurtigt.

Der var en masse valg med hensyn til hvilken kiste og hvilken urne, og hvad der skulle høres i kirken. Det hele var meget forhastet. Så jeg var slet ikke klar til at tage beslutningen om, hvad der skulle ske med min søns ­urne. Han var kun et år og syv måneder, da han døde, og på det tidspunkt havde jeg det

sådan, at han er et lille barn, han skal ikke ned i jorden alene,” siger Sara, hvis efternavn er redaktionen bekendt.

For at vinde tid ansøgte hun om askespredning. ”Men det gav heller ingen mening at sprede ham over havet – et sted, han intet forhold havde til. Og da jeg fik ham hjem, fik jeg følelsen af, at det var her, han skulle være – lige nu i hvert fald.”

Urnen, som står på hans gamle puslebord, har Sara nu haft derhjemme i to år. Men hvis hun ”går ud og bliver kørt ned i morgen”, skal sønnen med hende i jorden. Eller han skal med i graven, når hendes mor eller far dør. Alene skal han ikke ligge.

Du begår jo noget kriminelt ... ”Helt bestemt og jeg hader, at det ikke er lovligt, at han er her hos mig. Det er ikke fordi, jeg skal have ham her altid, det skal bare være i mit tempo, og imens er han her, hvor jeg kan sige godnat til ham hver aften og godmorgen hver morgen. Jeg forstår faktisk ikke, det ikke er lovligt. Naturligvis var det noget andet, da man ikke kremerede, men det er jo aske. Jeg kan heller ikke se, hvem det er, det gør ondt, når det gør mig godt,” siger Sara.

Hvordan med ”Af jord er du kommet”-ritualet? ”Jeg har også en følelse af, at han kommer i jorden. Men hvis det lige præcis er det, vi holder

fast i, ville det jo heller ikke være i orden at sprede asken,” siger hun.

Også Landsforeningen Liv & Død mener, at der er behov for at regulere begravelsesloven i forhold til, at vi lever på en lidt anden måde, end da loven blev lavet, som sekretariatschef Kirsten Søndergaard formulerer det. ”Det, der sker i dag, er, at folk rent faktisk gør det, de ikke må alligevel. Og der har jeg selv den holdning, at hvorfor skal efterladte, midt i at de har mistet, tvinges ud i noget kriminelt. Vi ved, at der er nogle, der har urnen stående hjemme, og da det er forbudt, skaber det nemt splid i familier og mellem venner, fordi andre så kan finde det stødende,” siger Kirsten Søndergaard.

Landsforeningen Liv & Død vil gerne være med til at tale om en revurdering af lov om begravelse og ligbrænding. Men ifølge Kirkeministeriet er der ingen planer om en revidering af bestemmelserne i forbindelse med omgang med afdødes aske.

Den stadig mere individuelle tilgang til døden bekymrer stud. theol. Morten Bangsgaard, som er medlem af Det Etiske Råd.

Han mener, at ”vi har mere brug for at genopdage synet på den afdøde end på nye regler, der kan imødekomme den enkeltes ønsker”.

Efter hans mening understreger selve stigningen i antallet af askespredninger det enorme

tag, individualiteten har i os. ”Selv i den sidste højtid for et menneske er ønsket noget særligt for ’mig’ og et fravalg af fællesskabet. Det er endnu et tegn på, at hvis ikke individets ønske kan rummes indenfor fællesskabets rammer, så må rammerne, samfundets regler, ændres,” siger han. ”Men det bryder med en århundreder lang tradition, og med noget af det sidste universelle, som bringer os sammen som mennesker, at når vi er døde, kommer vi i jorden,” siger Morten Bangsgaard, som i Det Etiske Råd er særligt optaget af etiske problemstillinger vedrørende livets afslutning. J

Det må man med asken i udlandet 3 I Storbritannien kan man få lagt afdødes aske i en fyrværkeri-raket og sendt af sted.

3 Her tillader man også, ligesom i USA og i Schweiz, at der laves smykker af asken, og at man for eksempel får den presset til en diamant, som bæres i en fingerring.

3 Asken kan endvidere lægges i en koralrevlignende klods, som sænkes i havet.

Du kan gøre en forskel for mennesker, som er ramt af både syns- og høretab ...

At blive både døv og blind ændrer livet for altid, både for den ramte og for pårørende.

Vi gør en stor indsats for at mindske konsekvenserne af det dobbelte sansetab. Blandt andet ved at sørge for tilgængelighed på alle vores arrangementer, individuel tolkning og tid og ro til kommunikation.

Vi tilbyder personlig rådgivning og netværk og peger på nye muligheder for at få et godt og aktivt liv.

DU K STØTT AN OGSÅ E NU O G HER Kon to 219 1- 8983 Mobil 520 e Pay 61 31 4 511 2 40

En arv til Foreningen Danske DøvBlinde er en investering i et bedre liv

www.fddb.dk

Når du skriver testamente, bestemmer du selv, hvem der skal arve dig . Og dine efterladte er ikke i tvivl om dine ønsker.

Det kan være en rar tanke, at nogen vil få glæde af din arv. Vi garanterer, at beløbet bruges direkte til at bekæmpe den isolation og ensomhed, der er døvblindhedens faste følgesvend.

§

Vi skal ikke betale arveafgift...

... hele beløbet går ubeskåret til foreningen, hvis du indsætter FDDB som arving i dit testamente.

Du kan fordele din arv imellem dine arvinger og FDDB. Vi betaler gerne omkostningerne til advokat hvis du testamenterer til os!

Ring og få mere information på tlf. 36 75 20 96 eller fddb@fddb.dk

Lad livet gå videre når du er gået bort I snart 100 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har får mulighed for et værdigt liv. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave.

Enhver gave i et testamente er med til at gøre en forskel uanset størrelse.

Vi vil være meget taknemmelige, hvis du vil overveje at betænke os med en gave, når du skriver dit testamente.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på telefon 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

www.nødhjælp.dk/testamente

Foto: Valgerdur Hvidt Larsen