Arv & Testamente (tillæg til Kristeligt Dagblad) by Kristeligt Dagblad

Hvad skal der ske med vores jordiske gods og pengene på kontoen, når vi ikke er her længere? Mange betænker familien, men også de velgørende organisationer nyder godt af danskernes arv. Læs her om de mange muligheder for at gøre en forskel. TEGNING: MORTEN VOIGT

��

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad MARTS 2011

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Ske din vilje Det er nødvendigt at få styr på arvereglerne og udfærdige et testamente, hvis man selv vil have indflydelse på, hvem ens arv skal komme til gode. Og dermed gør man samtidig sine efterkommere en tjeneste

Få styr på papirerne Af Karin Dahl Hansen liv&sjæl-redaktør

or nylig skulle min mand og jeg have tinglyst et dokument. Det er ikke hver dag, vi foretager os sådanne ting, så jeg ringede til det centrale tinglysningskontor – kaldet Personbogen. Det ligger i Hobro. Da jeg gik ind på hjemmesiden for at finde nummeret, erfarede jeg, at netop Personbogen endnu ikke er blevet digitaliseret. Hvilket held! tænkte jeg. Digital tinglysning har som bekendt fået en del dårlig presse det seneste år. Men Personbogen er stadig analog – meget analog

skulle det vise sig. Jeg fik nemlig oplyst, at dokumentet skulle udskrives på Justitsministeriets genpartspapir. Hvad for noget? Jo, den type papir føres i enhver velassorteret boghandel, oplyste de i Hobro. Det er muligt, men i så fald bor jeg ikke i nærheden af boghandlere, der er velassorterede inden for den type artikler. De boghandlere, jeg omgiver mig med, handler mest med bøger og allehånde papirvarer lige fra Hello Kitty til Top Model-hårbørster. Nå, tilbage på internettet og den digitale verden erfarede jeg, at den særlige type papir kunne købes i Blanketkiosken.dk. Ja, det hed den. Jeg overførte 70 kroner og fik kort ef-

Der er mange ting at tænke på i forbindelse med, at man udfærdiger et testamente. Noget i øvrigt flere danskere gør og bør gøre.

ter tilsendt fem af de dyrebare ark, som jeg så kunne fodre min printer med.

Episoden kom jeg til at tænke på igen, da jeg læste artiklerne i dette tillæg. Arv og testamente er for mange en ukendt verden, og der er nok af ord og regler at fare vild i. For eksempel fremgår det af artiklen ”Svært sprog skaber arvekonflikter”, at kancellisproget og de meget rigide vendinger, myndighederne anvender, kan være med til at optrappe konflikter blandt efterladte, der i forvejen står i en sårbar situation. Det er ikke så sært, at forfattere og filminstruktører gennem tiderne har været glade for testamentet som

plot i bøger og film, som det fremgår af artiklen ”Testamentet som litterær og filmisk spændingsopbygger”.

Der er mange ting at tænke på i forbindelse med, at man

udfærdiger et testamente. Noget i øvrigt flere danskere gør og bør gøre. Hvem skal arve, skal der gives forskud, og skal man betænke velgørende organisationer? Skal ens børn behandles lige – ikke nødvendigvis, lyder rådet fra Ældresagen. Uanset hvad man gør, vil mange have glæde af at drøfte deres personlige situation og familieforhold igennem med en advokat, for reglerne er mange og indviklede, og det samme er flere danskeres familieforhold med flere kuld børn og ægteskaber. Testamentet kan være relevant, uanset om man er hjemløs og næsten intet ejer, eller man efterlader sig en større formue, men ingen livsarvinger.

Gud elsker en glad giver

Mange vælger at få skrevet testamente, men det i sig selv er ikke nogen nem opgave.

Ifølge sognepræst Mogens Ohm Jensen skal man give af lyst og også stoppe igen, når lysten er forduftet. For velgørenhed må aldrig blive et pres.

Side 12

Side 20 ARKIVFOTO

Hunde og katte og andre dyr, der lever på internater, er populære arvinger. Mange mennesker testamenterer deres formuer til dyrene. For nylig har en dansk forretningskvinde testamenteret 18 millioner kroner til Dyrenes Beskyttelse. side 16

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion: Layout: Tryk:

dahl-hansen@k.dk

FOTO: MALENE KORSGAARD LAURITSEN

Det siger reglerne

Dyrene arver

Begge historier findes her i tillægget. Den sidste vilje er også et krav, forsvaret stiller til soldater, før de skal udsendes på missioner i udlandet, og det er ikke helt nemt for en ung mand eller kvinde at forholde sig til sin egen dødelighed. Det forstår man. Men for de unge, som måske ikke efterlader sig en større opsparing, er der andre spørgsmål, der presser sig på. Hvad skal der eksempelvis ske med profilen på Facebook og alle de andre steder, vi efterlader os elektroniske spor? Det og meget mere kan man læse om i tillægget Arv&Testamente. Rigtig god læselyst.

Erik Bjerager Karin Dahl Hansen Mie Petersen Dagbladet i Ringsted

Sproget skaber arvekonflikter

Hjemløses testamente

Side 8 FOTO: SCANPIX

Soldaternes testamente Soldater står over for en hård konfrontation med deres egen dødelighed, når de udfylder deres sidste vilje inden udsendelse. Side 11

På opfordring af diakonipræst Asser Skude laver hjemløse nu testamenter, der forklarer, hvordan de ønsker deres begravelse. For hjemløse har stort behov for både en præst og en tro. Side 22

Arv til en vigtig sag Sygdomsorganisationer får mere i arv end alle andre organisationer. Vi testamenterer til det, vi identificerer os med, og som tjener en højere sag, men konkurrencen om arvekronerne er stigende. Side 4

Giv livet videre ��

��

Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden. I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55. Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

Livet er en gave, du kan give videre

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

ARV TIL ORGANISATIONER Sygdomsorganisationer får mere i arv end alle andre organisationer. Vi testamenterer til det, vi identificerer os med, og som tjener en højere sag, men konkurrencen om arvekronerne er stigende, lyder det fra sociolog

Arven går til en vigtig sag Af Marianne Nygaard Knudsen

Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Naturfredningsforening og Røde Kors er blot nogle af de mange organisationer og velgørende formål, som danskerne testamenterer arven til. Men der er stor forskel på, hvor meget humanitære organisationer, sygdomsog patientforeninger og kirkelige bevægelser årligt modtager i arveindtægter. Nogle får trecifrede millionbeløb, mens andre spejder langt efter at nå op på en million. For flere af organisationerne spiller arvekronerne en altafgørende rolle for deres arbejde. Det ser man blandt andet hos Hjerteforeningen, hvor arveindtægterne gennemsnitligt udgør 40 procent af de samlede indtægter. Sidste år modtog den 45 millioner kroner, og det betyder forskellen mellem liv og død, lyder det fra chefjurist i Hjerteforeningen Ann Marie Panduro: ”Det betyder alverden for os. Det gør, at vi kan udføre vores arbejde, så der er færre, der dør af hjerte-kar-sygdomme. Hvert beløb er med til at gøre en kæmpe forskel for os, så uanset hvor stort beløbet på arven er, hjælper det os,” siger hun og tilføjer, at de, der testamenterer til foreningen, typisk har haft hjerte-kar-sygdomme tæt inde på livet. Nogle har mistet et nært familiemedlem eller har selv haft en hjertesygdom. Ifølge Lars Skov Henriksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet og forsker i frivilligt arbejde og sociale organisationer, er identifikation og nærhed en afgørende årsag, når vi testamenterer penge til organisationer. Årsagen til, at netop sygdomsorganisationer topper, er, at sygdomme er noget, de fleste har haft tæt inde på livet. ”Den helt gennemgående tendens er, at sygdomsog patientforeninger modtager langt den største del. Det er, fordi man her giver til en or-

”Hvert beløb er med til at gøre en kæmpe forskel for os, så uanset hvor stort beløbet på arven er, hjælper det os.” Ann Marie Panduro, chefjurist i hjerteforeningen

ganisation, som er sat i verden for at løse et problem, man selv har oplevet og kan identificere sig med. Det kan være kræft eller hjerteproblemer, og man vil derfor gerne bidrage til, at andre ikke lider, som man selv eller ens pårørende har gjort,” siger han. Han peger på flere grunde til, at danskerne testamenterer deres arv til forskellige typer af organisationer. De, der testamenterer til kirkelige bevægelser som KFUM og KFUK eller Indre Mission, har typisk været medlemmer af bevægelserne, og derfor kan de i høj grad identificere sig med arbejdet og føler stor loyalitet over for det. Det er typisk nogle, som har haft et livslangt medlemskab i bevægelsen, og derfor føler de ansvar for at fortsætte opbakningen til arbejdet, efter de er døde.

De kirkelige organisationer får langt færre penge end nødhjælpsorganisationer og sygdomsog patientforeninger. Det skyldes, ifølge Lars Skov Henriksen, at der er færre, som er aktive inden for kirkeligt arbejde, og det er ikke nær så synligt i offentligheden som de større og mere bredt orienterede organisationer. Lars Skov Henriksen skelner mellem to hovedtyper af givere. Der er dem, som er

0 Danskerne testamenterer i høj grad til formål, de kan identificere sig med. Derfor ligger patientforeningerne højt, idet mange ønsker at betænke forskning, der kan bekæmpe de sygdomme, de selv har haft inde på livet. – Foto: Scanpix.

”Vi gør det i stedet over for os selv for at få en god samvittighed.” Lars Skov henriksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet

orienteret mod problemer, de selv har haft, og de testamenterer hovedsageligt til sygdomsorganisationerne. Den anden gruppe er mere udadrettet og orienteret mod at hjælpe andre. De testamenterer til humanitære organisationer som Læger uden Grænser, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. ”Det drejer sig om solidaritet og retfærdighedsfølelse. Jeg har levet en så privilegeret tilværelse, at jeg har en formue, som nu skal komme andre med dårligere muligheder til gode. Der er tale om solidaritet og identifikation med en højere sag. De er mere udadrettede i ønsket om at hjælpe andre uden for deres egen horisont,” siger han. Alligevel mener han ikke, at det handler om at gøre sig bemærket og høste ros for sin gavmildhed.

I virkeligheden er vi ikke optaget af, hvilket eftermæle vi efterlader over for andre, for det handler i stedet for om at tage herfra med god samvittighed over for sig selv. ”Det særlige ved arv er netop, at man ikke er her mere, og det er sjældent synligt for andre. Der står ikke ens eget navn, når andre går ind og kigger på for eksempel Læger uden Grænsers årsregnskab, så vi har ikke mulighed for at sætte ret tydelige fodaftryk. Vi gør det i stedet over for os selv for at få en god samvittighed,” siger Lars Skov Henriksen. I de senere år har flere organisationer øget indsatsen ved at reklamere og gøre opmærksom på muligheden for at testamentere arv. I fjernsynet og i aviser er synligheden omkring arv blevet større, og mange organisationer tilbyder rådgivning til folk, der ønsker at skrive testamente. Hos Hjerteforeningen informerer og annoncerer man løbende om arv. Der afholdes lokale informationsmøder med fokus på, hvordan man kan støtte foreningen, hvad pengene går til, og hvordan man helt konkret opretter testamenter. ”Konkurrencen er blevet mere skærpet. Organisatio-

Små og store arvinger Så meget modtog disse organisationer i arv i 2010: KFUM og KFUK Danmarks Naturfredningsforening Indre Mission Røde Kors Læger uden Grænser Folkekirkens Nødhjælp Hjerteforeningen

700.000 kr. 3,3 mio. kr. 6,5 mio. kr. 14,5 mio. kr. 18,5 mio. kr. 23 mio. kr. 45 mio. kr.

Kilde: Tal fra organisationerne

nerne er nødt til at reklamere og annoncere, fordi der er blevet mange om arvekronerne. De er nødt til at fokusere på synlighed og profilering, og det så vi ikke for 10 til 15 år siden. Det er ikke nok, at man er kirkelig eller har en god sag, for man er nødt til at have klangbund i samfundet, som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp har,” siger Lars Skov Henriksen.

Han forudser, at kirkelige bevægelser i fremtiden fortsat vil få svært ved at konkurrere med de store sygdomsog nødhjælpsorganisationer. Men miljøorganisationerne vil formentlig komme til at

spille en større rolle i danskernes bevidsthed og få mere i arv. ”Det fuldstændigt afgørende er, at organisationerne arbejder med liv og død, og derfor er der en nær forbindelse til arv i kraft af de sager, de arbejder med. Men man kan forestille sig, at miljøorganisationer i fremtiden vil få flere arvekroner i kraft af den status, miljøspørgsmål har fået på den offentlige dagsorden. Fordi miljøspørgsmål i høj grad handler om mennesker i Den Tredje Verden, føler mange et globalt ansvar for at hjælpe,” siger han. marianne.knudsen@k.dk

Min sidste vilje

- for ikke at stille mine pårørende i tvivl

³.JO TJETUF WJMKF³ FS FO GPSUSZLU GPSNVMBS EFS HJWFS EJH NVMJHIFE GPS BU VEGPSNF FO TLSJGUMJH FSLM SJOH NFE JOGPSNBUJPO PN TQFDJ¾LLF OTLFS J GPSCJOEFMTF NFE EJO CFHSBWFMTF *OGPSNBUJPOFS EFS LBO HJWF TWBS Ql EF TQ SHTNlM TPN PGUF EVLLFS PQ GPS EF QlS SFOEF ³.JO TJETUF WJMKF³ LBO CFTUJMMFT FMMFS VEGZMEFT Ql XXX CFEFNBOE EL FMMFS EV LBO Gl EFO VEMFWFSFU WFE BU IFOWFOEF EJH UJM EJO MPLBMF %BOTLF #FEFNBOE

%BOTLF #FEFN OE FS %BONBSLT TU STUF PH METUF PSHBOJTBUJPO BG TFMWTU OEJHF CFEFNBOETGPSSFUOJOHFS ' MMFT FUJTL SFHFMT U PH VEEBOOFMTF FS EJO HBSBOUJ GPS LPSSFLU WFKMFEOJOH .FEMFNNFS BG %BOTLF #FEFN OE TFS EFU TPN EFSFT GPSOFNTUF PQHBWF BU UJMCZEF FO I K QSPGFTTJPOFM TUBOEBSE LPNCJOFSFU NFE FO EZC SFTQFLU GPS EFO FOLFMUF PQHBWF PH EFU FOLFMUF NFOOFTLF

XXX CFEFNBOE EL %BOTLF #FEFN OE IBS FO CSFE WJGUF BG GPMEFSF EFS LBO W SF FO IK MQ UJM BU UBMF PN E EFO PHTl GPS C SO 3FLWJSFS EFN IPT EJO MPLBMF CFEFNBOE 'JOE BESFTTFO Ql WPSFT IKFNNFTJEF XXX CFEFNBOE EL

#SBODIFGPSFOJOHFO %BOTLF #FEFN OE 4FLSFUBSJBUFU &OHFMTCPSHWFK ,HT -ZOHCZ 5FMFGPO & NBJM LPOUBLU!CFEFNBOE EL

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Gaver og arveforskud Lars Beierholm har benyttet sig af det afgiftsfrie gavebeløb og gjort livet sødere for sin datter, der sidder hårdt i det med boliglån

Afgiftsfrie gaver glæder både giver og modtager Af Matilde HørmandPallesen

”Ja, er her ikke flot hvidt? Vi malede både vægge og loft, inden Agnete flyttede ind i lejligheden,” siger social- og sundhedshjælper Lars Beierholm om lejligheden på Christianshavn i København. Boligen hjælper han med et årligt gavebeløb sin datter med at holde. Ifølge lovgivningen er det muligt at give sine børn en såkaldt gave eller et arveforskud afgiftsfrit, hvis beløbet ikke overstiger 58.700 kroner årligt. Lars Beierholm så det fornuftige i, at hans datter, 24årige Agnete Beierholm, ville investere sin børneopsparing i en lejlighed, og han har derfor valgt at give hende et årligt gavebeløb på 10.000 kroner. Pengene udgør størstedelen af de renter, datteren årligt betaler for lånet i lejligheden. ”Selvom det er et diskret beløb, er det rigtig rart at kunne give, især når pengene går til noget yderst fornuftigt som et lejlighedskøb. Man vil jo gerne sine børn det bedste, og går det ens børn godt, har man det godt som forælder,” siger 60-årige Lars Beierholm.

Juridisk rådgiver i Ældre Sagens rådgivning Poul Wahl oplever, at mange ældre gerne vil give deres børn gavebeløb. Dog bliver der ofte taget fejl mellem arveforskud og gaver. ”I 9 ud af 10 tilfælde tror de medlemmer, der ringer ind, at de vil give arveforskud, men det er i virkeligheden en gave, de ønsker at give her og nu,” siger Poul Wahl. Forskellen på gaver og arveforskud er, at et arveforskud skal trækkes fra den arv, den pågældende får på et senere tidspunkt, og arveforskud skal derfor dokumenteres i et testamente. En gave derimod skal ikke trækkes fra i arven, men for begge typer af gaver gælder det samme afgiftsfrie loft på 58.700 kroner. Når de ældre alligevel vælger at give arveforskud, har Poul Wahl erfaret, at det er et udtryk for, at man vil sikre, at børnene behandles lige. Oftest er det de børn, der ikke får noget, der kræver, at beløbet skrives ind i et testa-

Gode råd til giveren

mente som arveforskud, har han erfaret fra samtalerne. ”Det er oftest tilfældet, at de andre arvinger gerne vil have beløbet til at fremstå som et arveforskud, for det sikrer, at de får den samme størrelse arv ved dødsfaldet. Det er til gengæld sjældent, at det er giver, der ønsker, det skal være et arveforskud,” siger han og fortsætter: ”Oftest er ønsket om at give en gave kommet af, at man i en børnefolk på tre har et barn, der modsat de andre har haft psykiske problemer eller problemer på arbejdsmarkedet, der gør, at man gerne vil hjælpe vedkommende og gerne hjælpe mere end de andre,” siger han. Derfor opfordrer Poul Wahl til, at alle børn ikke nødvendigvis behøver at få lige meget. ”Man kan sagtens hjælpe et af børnene uden at hjælpe de andre, fordi den pågældende har brug for det her og nu. De skal ikke straffes med, at de senere får noget mindre. Søskende bør have den sociale forståelse for hinanden,” siger Poul Wahl.

Lars Beierholm valgte heller ikke at give sine børn arveforskud, men i stedet giver han dem lige meget. Sønnen Andreas Beierholm på 19 år får samme beløb overført til sin konto som sin søster: ”Jeg synes personligt, at det er mest retfærdigt, at de får lige meget. Der skal ikke opstå splid, ingen fnidderfnadder eller tvivl om, hvorvidt de nu får lige meget,” siger han. Sønnen går i gymnasiet og har i princippet ikke brug for pengene lige nu, som tilfældet er for datteren. Men Lars Beierholm stoler på, at sønnen kan administrere at få pengene. Han vil under ingen omstændigheder binde pengene til noget særligt. ”Der er frit slag, jeg kan jo ikke vurdere nu, hvordan de penge bedst vil være givet ud for min søn. Han behøver ikke at bruge pengene på bolig som sin søster. Hvis min søn på et senere tidspunkt for eksempel vælger et erhverv, hvor han skal kunne køre bil, så vil et kørekort jo også være en god investering,” siger han. Hvis medlemmerne af Ældre Sagen spørger Poul

0 ”Det er rart, at al min løn ikke skal gå til at betale renter af på et boliglån, men at jeg har lidt mere at gøre godt med,” siger freelancedanser og cafémedarbejder Agnete Beierholm, som modtager et gavebeløb fra sin 60-årige far, Lars Beierholm. – Foto: Søren Staal.

Wahl, om de skal båndlægge gavebeløbet, fraråder han dem det også på det kraftigste. ”Hvis man er i tvivl om, at børnene er i stand til at dis-

ponere over den pengegave, de får, skal man overveje, om det er noget andet, man skal gøre. Hvis man ikke har den fornødne tillid, kan pengene ikke regulere og lave

om. Pengegaver er ikke et egnet instrument til at regulere forholdene,” siger han. pallesen@k.dk

De t s ig e r r eg l e r n e 4 For 2011 gælder, at gaver og arveforskud på op til 58.700 kroner årligt er afgiftsfri, hvis de gives til børn, forældre, bedsteforældre og børnebørn. 4 Ægtefæller er to selvstændige gavegivere og kan derfor hver især give 58.700 kroner afgiftsfrit. 4 Overstiges de 58.700 kroner, skal der betales en gaveafgift på 15 procent af det overskydende beløb. 4 Forskellen på at give et arveforskud og at give en gave er, at arveforskuddet skal modregnes i modtagerens arv, når giveren dør – det skal en gave ikke. Kilde: www.skat.dk

Poul Wahl er juridisk rådgiver i Ældre Sagens rådgivning. Han mener, det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, inden man giver forskud på sin arv. 4 1. O.k. at forskelsbehandle børn ”Forældre føler sig ofte moralsk forpligtede til at give deres børn lige meget, uanset at børnene har forskellige behov. Men det behøver ikke at være uretfærdigt, at give børn forskellige gavebeløb.” 4 2. Drop bundne gaver ”Vi fraråder vores medlemmer bestemmelser som at båndlægge en gave til uddannelse for eksempel. Hvis modtageren ikke er i stand til at disponere over den pengegave, han/hun får, skal man overveje, om det er noget andet, man skal gøre. Pengegaver er ikke et egnet instrument til at regulere visse forhold.” 4 3. Bevidstgør modtager om håndtering af særeje ”I dag ser vi mange unge mennesker, der lader sig skille. Derfor er der også et stigende antal forældre, der ønsker, at gaven bliver givet med den klausul, at det skal være et skilsmissesæreje. Men det er vigtigt, at modtageren er bevidst om, at særejet ophører, hvis gavebeløbet for eksempel bliver brugt til at dække ombygningsudgifter ved en ejendom, som er et fælleseje. Bliver man så skilt nogle år senere, er særejet pludselig blevet til fælleseje.” 4 4. Glæd de unge med gave til dig selv ”Vi oplever, at yngre i dag værdsætter, at de ældre bruger deres penge på en fornuftig ældretilværelse frem for at spinke og spare, så de kan efterlade deres børn en større arv som før i tiden. De ældre er meget bedre fysisk stillet i dag og kan derfor bedre udnytte deres økonomiske velstand.”

Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på www.frahjertettak.dk.

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H AV N K POST@HJERTEFORENINGEN.DK . TEL 33 93 17 88

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

LĂ¸rdag 26. marts 2011

Retorik Vanskeligt sprog i den officielle post, man modtager, nĂĽr man skal arve, kan bidrage til eller ligefrem skabe arvekonflikter, mener kommunikationsekspert og familieadvokat

SvĂŚrt sprog skaber arvekonflikter â&#x20AC;?Skifterettens intention er sikkert venlig og rĂĽdgivende, men formuleringerne skaber eller tydeliggĂ¸r i stedet en mulig konflikt.â&#x20AC;?

Af Julie Hansen

â&#x20AC;?Vi skal bede dig tage stilling til, om du Ă¸nsker at give arveafkald pĂĽ den del af forsikringssummen, som din far havde tiltĂŚnkt dig,â&#x20AC;? lyder det i februar i et brev fra et forsikringsselskab til to voksne bĂ¸rn, der netop har mistet deres far. Brevet handler om udbetaling af en livsforsikring til deres mor. Det er en formel sag, der gĂ¸r, at familien slipper for at betale arveafgift, og bĂ¸rnene siger derfor ja til, at deres mor fĂĽr udbetalt hele forsikringen. Det resulterer i et brev fra skifteretten, der er blevet oplyst om forsikringsudbetalingen. Retten skriver til de efterladte bĂ¸rn: â&#x20AC;?Hvis De overvejer at anlĂŚgge en sag, anbefaler vi, at De retter henvendelse til en advokat eller anden rĂĽdgiver.â&#x20AC;? Og den slags formuleringer og kancellisprog i officiel

â&#x20AC;?Vi mĂĽ med rimelig formodning antage, at ...â&#x20AC;? â&#x20AC;?I Deres skrivelse af ...â&#x20AC;? â&#x20AC;?I henhold til ...â&#x20AC;?

Anne katrine lund, kommunikationskonsulent

post til afdĂ¸des pĂĽrĂ¸rende vĂŚkker hovedrysten hos Anne Katrine Lund, selvstĂŚndig kommunikationskonsulent. â&#x20AC;?Den post er en ren konfliktskaber. Der skal vĂŚre stĂŚrke familierelationer for ikke at blive uvenner over sĂĽdan noget. Skifterettens in-

tention er sikkert venlig og rĂĽdgivende, men formuleringerne skaber eller tydeliggĂ¸r i stedet en mulig konflikt. BĂ¸rnene kan sagtens tĂŚnke: â&#x20AC;&#x2122;Jeg er blevet snydt og bedraget til at skrive under pĂĽ noget, jeg ikke vidste, hvad varâ&#x20AC;&#x2122;,â&#x20AC;? siger hun og pĂĽpeger,

at den slags skriftlig hĂ¸jtidelighed i hĂ¸j grad fĂ¸rer til misforstĂĽelser. Hun bakkes op af advokat Vilhelm Dickmeiss, der blandt andet fĂ¸rer familieretssager. Han genkender billedet af efterladte familiemedlemmer, der ikke forstĂĽr

den post, de modtager, og at det kan bidrage til konflikt. IsĂŚr fordi mange er kede af det pĂĽ tidspunktet, hvor de skal afkode et sprog og en begrebsverden, der for de fleste er ukendt. â&#x20AC;?NĂĽr fĂ¸lelser og penge blandes, sĂĽ gĂĽr ting ofte galt.

Man arver fra ĂŠn, man havde kĂŚr, og hvis man sĂĽ bliver overrasket eller forvirret over, at afdĂ¸de har givet nogle penge til en anden, kan man hurtigt blive lidt fĂ¸lelsesladet,â&#x20AC;? siger han. Anne Katrine Lund mener dog, at kancellisproget i den officielle post lever pĂĽ lĂĽnt tid og efterhĂĽnden vil fĂĽ en ordlyd, der er skaber mindre usikkerhed hos de pĂĽrĂ¸rende. Vi lever i et informationssamfund, hvor vi er vant til, at oplysninger er lettilgĂŚngelige og forstĂĽelige. â&#x20AC;?Hermed fremsendes jĂŚvnfĂ¸r aftale og sĂĽ videre. Nogle vil sige, at det er fagsprog og nĂ¸dvendigt, men jeg tror, at det stĂĽr for fald. Der er for mange, der bliver irriterede og ikke Ă¸nsker at blive behandlet pĂĽ den stive og distancerede mĂĽde,â&#x20AC;? siger hun. julie.hansen@k.dk

% ) ) ) # ) ! ) # !& % ) ) ) ) ) ) ) ) & ) ) ) ' % ) ) ) ' ) & ) )! ! ) % $)! ) ) ) ) ' ) # & ) % ) ! ) ) $ ! ) ) ) ) ) () ) ) ) ) % ) ) ) ) ) ) )()""" % & ) ) ) ) $)""" ! ) ) ) ! ) ) ' )

OVERVEJER DU AT SKRIVE TESTAMENTE? Kirkens Korshær afholder i foråret tre møder i hhv. Aarhus, Odense og København, hvor vi vil fortælle om Kirkens Korshærs arbejde, og hvad man som donor kan forvente pengene vil gå til. Der vil ved alle møderne være en advokat til stede, som vil fortælle om det praktiske i at testamentere til Kirkens Korshær.

Møderne afholdes: KØBENHAVN: Torvegade 53, 1400 København K. Mandag d. 4. April kl. 18-20 ODENSE: Nørregade 48, 5000 Odense Tirsdag d. 5. April kl. 19-21. AARHUS: Mejlgade 36, 8000 Aarhus C Onsdag d. 6. April kl. 18-20

Tilmelding sker til: Jesper Rønn-Simonsen på jrsimonsen@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk eller på tlf.: 33121600

KIRKENS KORSHÆR Nikolaj Plads 15 � 1067 København K Telefon 33 12 16 00 Girokonto 540-1429 kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk

www.kirkenskorshaer.dk

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Arven på nettet Flere skriver et testamente – også et virtuelt et af slagsen, der skal sikre arven på internettet. Forklaringen lyder, at teknologien styrer vores behov

Behov for testamenter over netaktiviteter af anNE kATRINE gOTTFRED jENSEN

Feriebilleder med familien, blogs, Facebookprofilen, mailkorrespondancen og pengeoverførsler på internettet. Alt sammen er noget, der også skal tages stilling til ved et dødsfald. Flere firmaer har nu specialiseret sig i at håndtere vores arv på internettet. Det gør de med tilbud om at oprette virtuelle testamenter, hvor man kan oplyse, hvilke aktiviteter der skal slettes helt, eller om rettighederne til siderne for eksempel skal gives videre til venner og familie. For mange sider er det uden en adgangskode næsten umuligt at slette eller rette. Samme begrundelse bruger firmaerne bag de virtuelle testamenter. ”Vi lever en stigende del af vores liv online. De fleste sider, vi bruger, er beskyttede af et password, og som en følge heraf er der ingen mu-

0 Flere udenlandske firmaer tilbyder, at lave testamente om, hvad der efter deres død skal ske med folks elektroniske efterladenskaber på internettet.

ligheder for dine efterladte for at få adgang til dine aktiviteter,” skriver firmaet My WebWill på sin hjemmeside. Selvom det er udenlandske

Giv livet videre når du går bort Danmission har mere end 100 års erfaring med at hjælpe verdens fattige til et bedre liv. Hvis du betænker Danmission i dit testamente, er du med til at sikre det arbejde. Din generøsitet vil række ind i fremtidige generationer. Overvejer du at efterlade Danmission en del af din arv, kan du få rådgivning hos administrationschef Arne Panduro på email anp@danmission.dk eller på tlf. 41 999 306

Strandagervej 24 � DK-2900 Hellerup � tlf.: 3962 9911 giro: 600-0398 � netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 sms DM til 1277 (100 kr. + normal sms-takst) www.danmission.dk

firmaer, der tilbyder at oprette testamenter, er det også muligt for danskere at benytte sig af det. Iagttagere mener, at de nye former for testamenter må tilskrives den teknologiske udvikling. En af dem er professor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der blandt andet beskæftiger sig med vores opfattelse af døden. ”Min vurdering er, at de teknologiske muligheder, som vokser frem via internettet, skaber et mulighedsrum, som mange mennesker ikke havde forestillet sig, at de ville blive engageret i. Det er en form for teknologisk determinisme, hvor teknologien bestemmer vores behov,” siger han. Dermed understreger Michael Hviid Jacobsen, at det

formentlig ikke er et ændret syn på døden hos danskerne og det at skrive et testamente som sådan, der har rykket sig.

Anja Cordes, der er advokat med speciale i familieret og formand for Danske Familieadvokater, hvis fagområde blandt andet er arve- og testamentesager, ser en klar tendens til, at flere benytter sig af muligheden for at skrive et testamente i traditionel forstand. Hun ser dog ikke en sammenhæng mellem stigningen i antallet af oprettede testamenter og så muligheden

for også at gøre det med trafikken på internettet. ”Jeg tror ikke, det er på grund af vores forhold til testamenter, at man bliver opmærksom på at lave virtuelle testamenter. For det hører til i to forskellige generationer. Jeg tror ikke, der er mange 30-årige, der tænker på at lave et testamente, mens de måske snarere overvejer, hvem der skal varetage deres virtuelle eftermæle,” siger hun.

anne.jensen@k.dk

H er k a n d u o p rette et virt u e lt testa m e nte 4 www.entrustet.com, www.legacylocker.com og www. mywebwill.com 4 Også på det sociale mødested Facebook er det ved dødsfald muligt at få ændret en profil til en mindeside. Kilde: Bt.dk

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 26. marts 2011

Arv&Testamente

De unges testamente Soldater står over for en hård konfrontation med deres egen dødelighed, når de udfylder deres sidste vilje inden udsendelse

Den sidste vilje skaber frygt blandt soldater 2 ”For de fleste familier er det en lettelse, at den afdøde har taget stilling til for eksempel begravelsen,” siger kaptajn Lars Nordman, der her er fotograferet i Camp Bastion i Afghanistan. – Privatfoto.

Af Steffen mcghie

Soldater, der udsendes i international tjeneste, skal udfylde deres såkaldte ”sidste vilje”. Det er et dokument, der skal hjælpe soldaterne på vej i de spørgsmål, der skal afklares inden deres eventuelle død og omfatter alt fra testamente og afskedsbreve til de mindste detaljer ved begravelsen. Men mange soldater finder det uhyre vanskeligt at forholde sig til den lange række af tanker, det sætter i gang at skrive sin sidste vilje. ”Man har ikke lyst til at tænke den tanke, at man måske ikke kommer hjem igen. Det er flere tanker, end man har lyst til at have med i bagagen,” siger konstabel Jørn Winther Laursen. Han var udsendt til Afghanistan fra februar til maj 2010, hvor han kom såret hjem, efter at hans deling på en patrulje blev angrebet af Taleban. ”Jeg tænkte mange gange,

da jeg var i Afghanistan, at jeg ikke skulle have udfyldt den sidste vilje. For man kunne alligevel ikke gøre sig klart, hvordan man gerne ville have alting, da man ud-

fyldte dokumentet. Jeg følte ikke, at det var det sundeste, og der var for mange spørgsmål, som man ikke havde erfaring nok i livet til at besvare,” siger han.

Og den oplevelse er han ikke alene med. Kaptajn ved Gardehusarregimentet Lars Nordmann fortæller, at mange af de unge soldater bliver hårdt ramt af erkendelsen af deres egen mortalitet, når de første gang skal udfylde deres sidste vilje. ”Det er benhårdt. Og mange af dem udskyder at udfylde dokumentet ”sidste vilje” indtil sidste øjeblik og må gøre det på vej i flyvemaskinen. Specielt forældre. Det er så svært at skulle skrive et afskedsbrev til sine børn,” siger Lars Nordmann.

Han har været i Afghanistan to gange og er den kontaktofficerer, der forbereder soldaterne i Gardehusarregimentet på udsendelse. Han fortæller, at processen med at planlægge efterspillet af sin egen død ned til mindste detalje forandrer de udsendte soldater som mennesker. ”Man kan næppe forestille sig noget værre end at sidde og planlægge sin egen begravelse. Man kommer virkelig i kontakt med sine meget dybe følelser og ofte tabubelagte emner. For det er i de fleste familier ikke særlig normalt, at man i en ung alder udfylder sin sidste vilje,” siger Lars Nordmann. På den anden side er det afgørende, at soldaterne sørger for at få rede på alle de uafklarede spørgsmål ved deres eventuelle død. Lars Nordmann har som kontaktofficer til opgave at tage ud og underrette de pårørende, når en soldat bliver dræbt i udlandet. Når han senere gennemgår den sidste vilje

med soldaternes familier, er det en lettelse for de fleste, at soldaten i forvejen har besluttet, hvad der skal ske. ”Man gør det lidt lettere for familien i den meget svære og prekære situation, fordi man fratager dem nogle beslutninger. Når de sidder og er knugede af dyb sorg over, at man aldrig skal ses igen, og man ikke kan spørge, hvad den afdøde gerne ville have, så har den døde soldat taget de beslutninger, som det kan være svært for familien at tage,” siger Lars Nordmann. Han mener derfor, at alle burde udfylde en sidste vilje. ”Alle fædre, mødre og andre, der har et ansvar over for andre mennesker, bør have gjort sig disse tanker. Uheld kan ske for alle. Når man kører på motorvejen eller er ude at lufte hunden. Det sparer de efterladte for mange bekymringer,” siger Lars Nordmann. mcghie@k.dk

Mig er givet al magt i him Gå derfor hen len og på jord en. og gør alle fo lkeslagene ti l mine dicip dem i Fader le, idet I døb ens og Sønn er ens og Helli og idet I lære gåndens nav r dem at hold n , e alt det, som jeg ha ar befalet je er med jer al r. Og se, jeg le dage indti l verdens en de.

e g a d lle a r e dj e e d m n r e e s g n e e j d . . r . e v l i t ind

e si ... Herren velsi re dig nådi æg gne od g vi gt mo løfte sit ansi og bevareHerrdenig o.g.g .ive dig fred

GIV BIBELEN VIDERE, NÅR DU IKKE ER HER MERE. RING PÅ 3312 7835 OG FÅ SVAR OM TESTAMENTE OG EVT. ADVOKATBISTAND. LÆS OM BIBELARBEJDET PÅ WWW.BIBELSELSKABET.DK

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Ghita Nørby, 76 år, skuespiller: Testamente skal forebygge roderi AF LOUISE GRAA CHRISTENSEN

Har du skrevet testamente? ”Jeg er i gang med at skrive testamente nu og synes, det er en mægtig vigtig ting at gøre. Der er ingen grund til, at andre skal stå med et værre roderi, når man ikke er her længere. Så jeg ser ganske nøgternt og sagligt på det og vil gerne bringe orden

i det, så der ikke opstår tvivl. Det betyder selvfølgelig, at man skal gøre sig nogle overvejelser og tænke nogle tanker, der har med at gøre, at man på et tidspunkt ikke er her længere, men det er jeg ikke bange for at gøre.”

casso eller en stor formue, for jeg lever livet og bruger af det, jeg har. Men hvis jeg har noget tilbage af værdi, bliver det nok ikke så svært, for jeg har kun én søn. For mit vedkommende tror jeg, det bliver en helt ukompliceret sag.”

Hvem har du tilgodeset? ”Jeg ejer hverken en Rembrandt, en Pi-

Kort om arv og testamenter Tre måder at lave testamente på Personen, der vilder testamentere Hos notaren: Hvor personen, vil testamentere noget,møder møderop opmed medtestamentet testamentetog ogunderunder noget skriver det. Med vidner: Du kan altid selv oprette oprette et testamente, men for at det er juridisk gyldigt, skal det være skriftligt skriftligt og og underskrives underskrives eller eller godkendes godkendes være noget. Der Der skal af personen, der vil testamentere testamentere noget. være to to vidner. vidner. også være I nødstilfælde: Testamenter kan også skrives som som tilfældeaf af for eksempel en sms eller eller en en e-mail email ii tilfælde sygdom eller eller lignede lignende omstændigheder. Men akut sygdom omstændigheder. Men ikke ændres ændres til til én én af af de de ananhvis nødtestamentet nødtestamentet ikke testamentetyperiiløbet løbetafaftre tremåneder måneder,mister mister dre testamentetyper det gyldigheden. gyldigheden. det

Et testamente koster enkelte advokat. advokat.Hos Hos Prisen afhænger af den enkelte Advodan ii Helsingør koster et testamente 44-5000 Advodan -5000 kroner plus moms. moms. Derudover Derudover er er der der en en afgift afgift på 300 kroner til notaren.

Så meget tjener staten bo- og og arvegift arveafgift Ved bofår staten: 2008: 4,7 milliarder kroner 2009: 3,7 millia milliarder 3,7 rder kroner kroner Skøn for 2010: 3,5 milliarder milliarder kroner kroner 3,5 Når der ikke er nogen arvinger arvinger: 2008: 87,6 millioner kroner 2009: 82,3 millioner kroner Skøn for 2010: 70 millioner kroner

graa@k.dk

Tre typer arvinger eller registreret registreretpartner. partner.Hvis Hvis du er gift, Første arveklasse: Børn og ægtefælle ægtefælle eller ægtefælle. Det Det samme samme gælder gælder for for en en registreret registreretpartner. partner.Hvis Hvis du er arver din ægtefælle. efter dig. dig. Hvis du alene, men har børn, arver dine børn efter du både både er gift og har børn, ægtefælleog ogbørn børnhver hveren enhalvdel. halvdel.Børnebørnene Børnebørneneererogså ogsåi idenne denneklasse, klasse, arver ægtefælle men arver kun, hvis forældrene er døde. Hvis du du er er alene alene og og ikke har børn, tilfal tilfal-arven personerne personerne ii anden anden arveklasse. arveklasse. der arven Anden arveklasse: Forældre, søskende og søskendes børn arver i den rækkeForældre arver arver hver hver en en halvdel. halvdel.Hvis Hvis en eller begge forældreer erdøde, døde,arver arver følge. Forældre begge forældre dine søskende. Hvis Hvis også også søskende søskendeer erdøde, døde,går går arven arven til til nevøer nevøer og og niecer. Bedsteforældre og og farfar- og ogmorbrødre morbrødreeller ellerfastre fastreog ogmostre mostreii Tredje arveklasse: Bedsteforældre rækkefølge.Her Her stopper stopper arverækkefølgen. arverækkefølgen.Hvis Hvis der der ingen ingen den rækkefølge. arvinger er er i de tre kategorier, kategorier, eller eller hvis hvis der der ikke ikke ii et et testatestaarvinger mente er nævnt nævnt en en arving arvingfor som for eksempel mente eksempel en en organisation, går arven til staten.

ǸeȹnȐteȽɜȐ ɕɜm TeȐsta P

Kilde: Advodan Helsingør og Skat

DET SIGER REGLERNE I takt med at flere bliver skilt og har børn fra tidligere ægteskaber, bliver arv en kompliceret affære. Derfor vælger mange at få skrevet testamente, men det i sig selv er ikke nogen nem opgave

Hvem arver mig, når jeg dør? 2 Pensionistparret John og Aase Larsen fra Hillerød deltog for nylig i et kursus om arv og testamente. ”Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores efterkommere,” siger hun. – Foto: Julie Hansen.

AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN OG JULIE HANSEN

Omkring 20 mennesker siver stille ind i det lille foredragslokale hos advokatfirmaet Advodan i Helsingør. Denne aften er der kursus om arv og testamente. En blå reol med Karnovs Lovsamling og andre bøger med paragraf-udsmykning på ryggene fylder hele den ene væg, mens kaffen står klar på bordene til at hjælpe kursisterne med at holde fokus. ”De næste to timer skal vi lære alt, hvad jeg har brugt fire et halvt år på på universitetet,” lægger advokat Lissen Bengtsen ud, og publikum griner tøvende. Lissen Bengtsen tager sig til daglig af arvinger, dødsboer og testamenter i alle afskygninger, og i aften skal hun dele ud af sin viden om arveret til kursisterne – en broget skare af både ældre og yngre mennesker. Pensionistparret John Larsen og Aase Aagaard Larsen fra Hillerød er blandt de fremmødte. De har både penge i ejendom og som opsparing, og de håber at blive lidt klogere på, hvad der bedst kan betale sig. ”Vi har intet testamente, og nu er der jo kommet en ny arvelov også,” siger John Larsen. Og hans kone, Aase Aagaard Larsen, tilføjer:

”Man ved jo ikke, hvornår det bliver for sent at ordne sine sager. Og vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt for vores efterkommere.” De er gift og har fælles børn og er derfor ikke i tvivl om, hvem der skal arve dem, men flere af kursets yngre deltagere har netop spørgsmål til, hvad der sker, hvis man har børn fra et tidligere ægteskab, eller hvordan man står arvemæssigt, hvis man lever sammen i et forhold, men ikke er gift.

Og ifølge Lissen Bengtsen er ægteskab da også første skridt på vejen mod at sikre sig selv, sin partner og sine børn bedst muligt. For hvis man

ikke er gift, og ens samlever dør, får man ingenting. Det gælder også, selvom den overlevende skal tage sig af et fælles barn, for barnets arv er låst, til det bliver 18 år. ”Du kan simpelthen ende på gaden med et barn på armen, hvis du lever papirløst. Jeg bliver kaldt Kirsten Giftekniv, for 90 procent af mine unge klienter sender jeg direkte af sted til rådhuset. Hvis jeg kunne, burde jeg have aktier i den vielsesmyndighed,” siger hun, og kursisterne klukker endnu en gang. Når man først er gift, kan man indgå forskellige ægtepagter og testamenter, der giver mulighed for at kontrollere arven i højere grad. Det

kaldes særeje, og her kan man justere, hvor mange penge der gives til hvem, og på hvilket tidspunkt. Men ligegyldigt hvilken ordning man har indgået, og ligegyldigt hvem arvingerne er, begynder og slutter alle arvesager i skifteretten, hvor et dødsbo opgøres og behandles. Hvis der ikke umiddelbart er nogen arvinger, eftersøger advokaten, der tager sig af dødsboet, slægtninge på forskellig vis, for eksempel i landsarkivet, CPR-registret, på internettet og i kirkebøger. Hvis jagten ikke lykkes, tilfalder arven statskassen. ”Der er altid en arving. Og den arving hedder staten. Men mange ville nok vende sig i graven, hvis de vidste, at hele deres arv efter et langt liv som skattebetalere endte i statskassen,” siger Lissen Bengtsen. julie.hansen@k.dk anne.jensen@k.dk

I dag rammes 35 mennesker af en blodprop eller blødning i hjernen

EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV

DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN FORSKEL For mennesker, der er fattige For mennesker, der er ramt af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed

Lørdag

26 Marts

For mennesker, der har brug for omsorg, netværk og fællesskab En blodprop eller blødning i hjernen kan ændre dit liv på et øjeblik og gøre selv de mest enkle ting svære.

Højskolevej 3

Støt vores arbejde for de ramte og deres familier på reg.nr. 3350 kt.nr. 3350130640. Læs mere på www.hjernesagen.dk

5500 Middelfart Tlf. 6440 1888 Giro 6400 736 Bank 3420-0010322928

www.kfumsoc.dk

Betænk børnene på de danske Julemærkehjem En barndom skal ikke huskes for mobning, ensomhed og lavt selvværd. På de fire danske Julemærkehjem hjælper vi hvert år ca. 700 børn i alderen 6-14 år til en bedre tilværelse. Betænk børn i Danmark, som har det svært, og hjælp os med at gøre en mærkbar forskel. Læs mere om vores arbejde på www.julemaerket.dk eller kontakt os på tlf. 33 13 37 45.

Julemærkefonden Brolæggerstræde 14 1211 København K Tlf. 33 13 37 45 www.julemaerket.dk

Hjælp til selvhjælp til socialt udsatte Det handler om at finde den rette balance mellem varme og omsorg, og professionel og konstruktiv hjælp. Lige værd og lige ret! Kofoeds Skole yder hjælp til selvhjælp til socialt udsatte og arbejdsledige på et kristent og folkeligt grundlag. Det har vi gjort i mere end 80 år, siden kordegn H.C. Kofoed grundlagde Kofoeds Skole i København. Kernen i vores arbejde er en dyb respekt for det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har lige værd og ret i samfundet. Håb og livskraft Vore elever er udenfor i samfundet. De er udenfor på arbejdsmarkedet og hører til i lavindkomstgrupperne, og lever ofte uden håb om forandring. På Kofoeds Skole arbejder vi på at skabe håb og livskraft i hver enkelt elev gennem undervisning, værkstedsarbejde,

Kofoeds Skole er: > Kofoeds Skole i København, Århus, Ålborg, Esbjerg og Åbenrå > Kofoeds Kælder for hjemløse > Landsdækkende arbejde for socialt udsatte grønlændere i Danmark > Bofællesskaber for socialt udsatte unge

rådgivning, praktisk hjælp, botilbud og socialt samvær. Vi kalder det hjælp til selvhjælp. Stor håndsrækning Det er en stor håndsrækning til de svageste i vores samfund at støtte Kofoeds Skole med en testamentarisk gave, en gavebrevsordning eller anden økonomisk hjælp. Vi har stor erfaring med behandling af arvesager og er fritaget for arveafgift. Vi stiller gratis advokatbistand til Deres rådighed. Mere information Kontakt sekretariatsleder Laila Edvardsen på tlf. 32 68 02 50

Læs mere på www.kofoedsskole.dk

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | Telefon 3268 0200 ks@kofoedsskole.dk,| www.kofoedsskole.dk

LAD NATUREN ARVE

Danmarks Naturfredningsforening bruger testamenterede midler til:

Gennem dit testamente kan du være med til at sikre naturen for fremtiden. En arv behøver ikke at være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af stor betydning for naturen i Danmark.

Naturfredning

S I T A GR

e om, l a i r e t nsma o i t a ente m m r a o t f s in ter te t Bestil e r p n du o uren. a t d a r n o r hv del fo r o f l i t

Mere natur

At modvirke klimaændringer

Rent drikkevand

Naturoplevelser til alle

Få tilsendt en flot informationsbrochure om arv og testamente til fordel for naturen på én af følgende måder:

Indsend kuponen Ring på tlf.: 39 17 40 40 Tast www.dn.dk/testamente

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

AVY 9VcbVg`h cVijg VgkZ

Ja tak, send mig brochuren “Lad Danmarks natur arve” GRATIS

H`g^k iZhiVbZciZ i^a 9VcbVg`h CVijg[gZYc^c\h[dgZc^c\

Navn: ________________________________________________________ Adresse: _____________________________________________________ Postnummer og by: ____________________________________________ Telefon: __________________ e-mail: _____________________________

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

Kristeligt Dagblad

Lørdag den 26. marts 2011

Arv&Testamente

Velgørende arv Overlæge Johannes Clemmesen døde 102 år gammel efter at have viet sit liv til kræftforskning. Arbejdet betød et fravalg af at stifte familie, og derfor testamenterede han cirka fem millioner kroner til Det Danske Bibelselskab og Johannes Clemmesens Kræftforskningsfond

Når arven skal lede gode ambitioner videre Af Matilde HørmandPallesen

Den 4. januar 2011 modtog Det Danske Bibelselskab et særligt brev. I brevet stod, at en fjerdedel af overlæge Johannes Clemmesens arv skulle gå til missionsformål i Afrika via Bibelselskabet. Samme brev kunne Kræftens Bekæmpelse glæde sig over at åbne, da Johannes Clemmesens Forskningsfond, som yder støtte til kræftforskning, ligger under organisationen og var tildelt samme beløb i testamentet. Johannes Clemmesen var ikke kommet sovende til den arv, han nu har doneret noget af til velgørenhed. I 1943 grundlagde overlægen Det danske Cancerregister under Kræftens Bekæmpelse, som han ledede, frem til han blev 70 år. Et register, der blev et forbillede verden over, og som gav Danmark en unik position inden for forståelsen af kræftsygdomme. Kræftforskningen ledte ham til det daværende Belgisk Congo i 1956, hvor han samlede materiale til kræftstatistik på en landbefolkning. Tidspunktet og befolkningen var interessant, fordi det måske var den sidste mulighed for at undersøge forekomsten af kræft i et folk, som udelukkende levede af egne jordprodukter. Ingen importerede varer og ingen tobak. Men Congos selvstændiggørelse i 1960 spolerede projektet, og hans medarbejdere måtte flygte for at redde livet. Johannes Clemmesen har modtaget flere internationale priser, og i 1978 blev han tildelt æresdoktortitlen ved Aarhus Universitet.

International kræftforskning og de deraf nødvendige og

dengang besværlige og lange udlandsrejser fyldte alt i Johannes Clemmesens liv. ”Lige indtil Johannes Clemmesen døde, fik han postkort med julehilsner fra Kina, Afrika, Amerika, Rusland, Japan, ja, fra hele verden,” siger hans 65-årige nevø, læge Ivar Clemmesen, som sidder i bestyrelsen for Johannes Clemmesens Forskningsfond. Ifølge nevøen mente Johannes Clemmesen ikke, at han havde kunnet lave, hvad han lavede, hvis han også skulle stifte familie. Arbejdet begyndte om morgenen og sluttede ved midnat. På grund af det intensive forskerliv har Johannes Clemmesen ingen livsarvinger, og i hans testamente fordeles store beløb mellem Det Danske Bibelselskab til missionsformål i Afrika og hans egen kræftforskningsfond. I familien overraskede det ikke, at overlægen ville testamentere penge til et kristent formål. ”Clemmesen var et menneske med et kristent livssyn, og han gik i kirke hver søndag. Hele livet har han givet beløb til forskellige gode formål, og det var helt naturligt for ham at gøre noget godt for de mennesker, som han holdt af i Afrika,” siger nevøen. Da aids dukkede op først i 1980’erne, spekulerede han meget på, om de mærkelige sygdomsforløb, som han havde set enkelte af i Afrika i 1950’erne, var forløbere for aids.

Det Danske Bibelselskab derimod vidste ikke, at Clemmesen havde haft selskabet i tankerne, da han skrev sit testamente. ”Det var en rigtig god start

2 Johannes Clemmesens videnskabelige forskningskarriere begyndte i 1930’erne hos professor Carl Krebs på Radiumstationen i Aarhus. Han fik hurtigt internationale forbindelser, og doktordisputatsen i 1938 omhandlede indflydelsen af strålebehandling på transplanterede kræftsvulster. Her ses Johannes Clemmensen på Rigshospitalet omkring 1946. – Privatfoto.

men også en bredere udviklingsdimension, som vi vil kunne bruge de her penge til,” siger han og fortsætter: ”Mange afrikanske bibelselskaber er gået ind i hivog aids-arbejdet og driver et fint program, der hedder ’Where Is The Good Samaritan Today?’ (Hvor er den barmhjertige samaritaner i dag), som arbejder med oplysning gennem de afrikanske kirker,” forklarer han.

på det nye år. Vi blev mildest talt meget glade, da vi åbnede brevet. De cirka 2,5 millioner kroner, vi vil få, er jo et ganske stort beløb. Vi får også andre arvebeløb, men dette er klart det største enkeltbeløb, vi har fået i de fem år, jeg har været her. Den sum penge rækker langt i Afrika, så der vil være mange mennesker, der kommer til at få glæde af de penge,” siger Tage Kleinbeck, som er international chef i Det Danske Bibelselskab. Af testamentet fremgår det, at pengene skal gå til missionsformål i Afrika. Men der er ikke uddybende kommentarer om, hvad midlerne mere specifikt skal gå til.

2 Johannes Clemmesen var en beskeden og nøjsom mand, fortæller hans nevø, Ivar Clemmesen. – Privatfoto.

”Det giver os nogle muligheder for at støtte særlige projekter hos bibelselskaber i Afrika. Vi får anmodninger om at støtte projekter i Afri-

ka hvert år, så vi kan uden problemer efterkomme Clemmesens ønske,” siger han. Bibelselskabet har endnu ikke taget stilling til, hvilke konkrete projekter pengene skal gå til. ”Der er masser af projekter i Afrika, som ikke kun har bibelspredningsindhold,

En del af arven er doneret til hans egen fond, Johannes Clemmesens Forskningsfond. Den blev oprettet i forbindelse med, at Clemmesen i en alder af 95 år i 2003 fik tildelt Seniorforskerprisen på 200.000 kroner af Kræftens Bekæmpelse. Han kunne se, at beløbet, med hans eget udtryk, ”ikke battede ordentligt”, og derfor supplerede han med egne opsparede midler og dannede fonden, som skal yde støtte til kræftforskning. Karakteristisk for Clemmesens tørre humor og det lidt beskedne, skæve smil på læben så kommenterede han de yderligere 800.000 kroner, som han lagde i fonden, med denne bemærkning: ”Så bliver det jo sådan et pænt tal at regne med.” ”Det var bestemt ikke Johannes’ egen idé, at der skulle etableres en fond, som førte ham frem på den måde. Men at forskningspengene skulle ryge lige ned i skattevæsenets lomme, huede ham slet ikke, så derfor lod han sig overtale. Han var meget, meget personligt beskeden. Meget nøjsom,” siger Ivar Clemmesen. Johannes Clemmesen døde den 20. december 2010. pallesen@k.dk

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Eddie Skoller, 66 år, entertainer: Børnene arver efter bogen Af Julie Hansen

Har du skrevet testamente? ”Nej. Jeg har fem børn, som arver efter mig helt automatisk og efter bogen. Men jeg overvejer faktisk at skrive testamente nu af en anden årsag.” Hvorfor? ”Fordi min kæreste og jeg ikke er

samboende længere, og det betyder, som reglerne desværre er nu, at hun ikke længere kan blive tilgodeset gennem min livsforsikring. Vi er stadig lige meget kærester, selvom vi ikke bor sammen, og vi føler os på alle måder forpligtet over for hinanden. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne kunne tilgodese hende. Hvorfor skal man giftes og bo sammen, når man nu engang har det bedst

med at bo hver for sig? Det burde være ens eget valg og beslutning, hvem man vil inddrage i sin livsforsikring, og man burde kunne disponere frit over sine egne penge. Derfor mener jeg, at det er et politisk og principielt spørgsmål, at jeg ikke kan tilgodese min kæreste.” julie.hansen@k.dk

Arvingerne Dyrenes Beskyttelse arver årligt 35 millioner kroner, og arveindtægter udgør næsten halvdelen af foreningens indtægter. Kristeligt Dagblad har besøgt Danmarks største og ældste dyreværnsorganisation 2 Alle katte, der bliver modtaget på internatet i Roskilde, bliver vaccineret, får sundhedstjek af en dyrlæge, ormekur, loppekur, øremærke og bliver steriliseret eller kastreret. – Foto: Leif Tuxen.

Af Steffen mcghie

En lugt af kattetis og klorin rammer én, når man træder ind ad døren til de 13 bure med katte i den store lade på Darupvej uden for Roskilde. De små lugtfriskere, der er stillet op i de fleste rum, gør ikke meget. De er også sat på en hård prøve! Roskilde Dyreinternat har netop modtaget et ukastreret kuld hankatte og huser nu i alt 30 katte. Internatet er indrettet til 13 katte, så lagerrum, mellemgange og dyrlægens klinik er inddraget og indrettet med kradsebrædder, sovepladser og madskåle. På trods af burene og flisegulvene virker her næsten hjemligt med billeder på væggene og tæpper overalt. I flere rum står der små radioer og spiller musik fra 1980’erne på kommerciel radio for de mange katte. Det gør de, fordi mange af dyrene har levet en hård tilværelse som hjemløse, og musikken gør dem mere rolige, forklarer den daglige leder, Christina Larsen. Hun viser rundt på internatet, der ud over 30 katte huser fire hunde, fem kaniner, seks marsvin og to geder. Internatet i Roskilde er et af de mange steder i landet, hvor donationer til Dyrenes Beskyttelse bliver omsat i dyrevelfærd. Arveindtægterne udgør næsten halvdelen af det samlede indtægtsgrundlag og har over de sidste fem år ligget på omkring 35 millioner kroner om året, fortæller vicedirektør Lars Holmgaard Knudsen fra foreningens hovedkontor på Frederiksberg i København. ”Det er en indtægtskilde, som er

Dyr er populære arvinger svær at budgettere med. Det kan svinge en del fra år til år, for det er jo ikke en indtægtskilde, vi selv er herrer over. Men vi må sige, at vi er meget begunstigede af folks velvilje,” siger han.

Foreningen håndterer hvert år 4000 dyreværnssager og driver 17 hjælpestationer og 17 dyreinternater. Roskilde Dyreinternat er et af de ældste af slagsen og modtager årligt omkring 600 dyr. Daglig leder Christina Larsen fortæller, at det værste eksempel, hun har modtaget, var en kat, der i en længere periode havde levet i et bur på en gange en meter sammen med liget af en anden kat. I et andet tilfælde modtog hun to katte, der var blevet konfiskeret fra en stofmisbruger, og som hver vejede et kilo, hvor katte af deres race normalt ville veje fire kilo. ”De var faktisk tæt på at blive aflivet, fordi vi ikke kunne få dem ordentligt i gang med at spise. Men med lidt hjælp fra dyrlægen og specialkost kom de stille og roligt i gang og blev efter to måneder vide-

reformidlet til et nyt hjem. De har begge fået nogle super familier,” siger Christina Larsen. Alle katte, der bliver modtaget på internatet, bliver vaccineret, får sundhedstjek af en dyrlæge, ormekur, loppekur, øremærke og bliver steriliseret eller kastreret. I en indhegning udenfor står en fireårig hund af racen sibirisk husky, også kendt som slædehunde, som indtil for 14 dage siden levede som hjemløs. Hunden er chipmærket, men registreret til en pige i Jylland, som er fraflyttet sin adresse, og hvis telefonnummer ikke dur længere. Hvis ikke ejeren henvender sig snart, skal hunden aflives, fordi den delvis består af den ulovlige race Amstaff. Christina Larsen fortæller, at mange hundeejere sætter deres hunde ud i naturen, når de bliver trætte af dem eller skal flytte, fordi det er dyrt at få en hund aflivet. Hos Dyrenes Beskyttelse koster det 700 kroner at aflevere sin hund, så betaler foreningen resten af dyrlægeregningen. ”Det koster rigtig meget at drive

”Hvis vi skulle bede folk om at betale for at komme af med deres dyr, så ville de ikke komme med dem.” Christina Larsen, daglig leder af dyreinternat

sådan et internat. Hvis vi skulle bede folk om at betale for at komme af med deres dyr, så ville de ikke komme med dem. Mange af de herreløse hunde og katte, vi får ind, har vi i lang tid. Og det er en stor udgift, for det er nogle gange flere måneders pasning og pleje samt en dyrlægeudgift på hvert enkelt dyr. Så det, vi kan tillade os at tage for de enkelte dyr, når vi sælger dem, dækker på ingen måde prisen for at have dem gående hernede. Hvis det

ikke var for arv og legater, kunne vi ikke eksistere,” fortæller Christina Larsen.

Dyrenes Beskyttelse arvede i 2008 det højeste enkeltbeløb nogensinde. En selvstændig forretningskvinde testamenterede 18 millioner kroner og stillede som krav, at hun fik fuld anonymitet, fortæller vicedirektør Lars Holmgaard Knudsen. Det er oftest folk uden børn eller andre arvinger, der betænker Dyrenes Beskyttelse i deres testamenter. Der er en overvægt af kvinder og en svag tendens til, at det er bymennesker. Lars Holmgaard Knudsen hæfter sig ved, at der ikke er en sammenhæng mellem, hvem der er medlemmer, og hvem der testamenterer til foreningen. ”Det er i lige så høj grad folk, der ikke har støttet foreningen, mens de levede. Det, kan man synes, er lidt pudsigt. Det er ofte tilfældet, at vi får en arvesag ind, hvor vi overhovedet ikke kender til en relation mellem Dyrenes Beskyttelse og den afdøde. Det er så at sige en overraskelse for os.” mcghie@k.dk

FOR MANGE GIGTPATIENTER ER SMERTE DET FØRSTE, DE MØDER OM MORGENEN OG DET SIDSTE, DE MÆRKER OM AFTENEN.

DERFOR ER ALLE MIDLER TIL AT BEKÆMPE SYGDOMMEN VELKOMNE. 700.000 danskere har gigt i en eller anden form. Gigt er den sygdom, der rammer flest voksne danskere og koster flest gode leveår. Den kan betyde et tidligt farvel til arbejdsmarkedet, ubeskrivelige daglige smerter og problemer med enkle gøremål såsom at tage sit tøj på, bære en pose eller dreje en nøgle. Gigtforeningen kæmper for en bedre hverdag for dem, der lever med gigt og for at færre skal få gigt i fremtiden. Det kræver forskning, forebyggelse og patientstøtte. Og det koster penge.

Vælger du at skrive testamente, bestemmer du først og fremmest selv, hvem dine penge skal gå til. Og hvis du tænker på Gigtforeningen i den sammenhæng, kan du faktisk også gøre det, uden det behøver at koste dine øvrige arvinger noget. Det lyder indviklet, men det giver mening, når du læser Gigtforeningens brochure ”Arv og testamente”, som du kan bestille på telefon 39 77 80 00. Tak for din opmærksomhed.

Gigtforeningen · Gentoftegade 118 · 2820 Gentofte · telefon 39 77 80 00 · info@gigtforeningen.dk · www.gigtforeningen.dk

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Fiktionens verden En lang række bøger og film er enten bygget op omkring testamenter eller lader det indgå som et vigtigt element. Testamentet er nemlig eminent som spændingsopbygger og plotudløser og kan vise menneskers sande natur

Testamentet som litterær og filmisk spændingsopbygger Af louise graa christensen

Molière gjorde det. Herman Bang gjorde det. Liza Marklund gør det. Begår litteratur, hvor testamentet spiller en central rolle. I den virkelige verden er det at skrive testamente måske ikke noget, vi tænker på med velbehag, men hos forfattere og manuskriptforfattere kribler det i fingrene, når tankerne ledes hen på de mange muligheder, der er for at sætte skub i handlingen med et spændingsfyldt testamente. I 1995 lod den danske instruktør og dramatiker Nikolaj Cederholm sågar en hel julekalender på 24 afsnit være bygget op omkring et testamente. I ”Juletestamentet” på TV 2 bliver tre umage brødre og deres koner eller kærester tvunget til at tilbringe december måned i en træhytte midt ude i ingenting for at høre deres afdøde fars testamente og få den ukendte arv udbetalt. Dette leder selvsagt til et utal af intriger, hvor personernes relationer bliver sat grundigt på prøve. Nikolaj Cederholm fortæller, at der var flere gode grunde til, at han valgte testamentet som historiens katalysator. ”Der er den helt banale ting ved testamentet, at det kan være hemmeligt, og det er dejlig dramatisk. Vi ved fra privatlivets sfære, at folk ikke altid opfører sig ordentligt, når det kommer til arv. Vi oplever grådighed og masser af krig på kniven, så det er en god anledning til at belyse menneskets sande natur,” siger Nicolaj Cederholm. Kim Toft Hansen er cand.mag. i dansk og kultur og medier samt studieadjunkt på Aalborg Universitet og har tidligere skrevet om ”Juletestamentet”. Han mener, der er adskillige grunde til, at testamentet er så populært i bøgernes og filmens verden. ”Testamentet svarer jo lidt til en bombe, når det indgår i litteratur og film. Vi ved, at den vil sprænges, men vi ved ikke hvornår, eller hvilke konsekvenser det vil få,” siger han og fortsætter: Eksempler p å t e s tam e n t e t s o m s p æ n d i n g s o p b y g g e r ”Det er en genial fortællestrategi, fordi det giver anledning til både fi- 4 ”Den indbildt syge” (1673) af Molière nansielle og følelsesmæssige konHypokonderen Argan må se sig snydt noget så grusomt, da det viser sig, at hans nye kone kun har giftet sig flikter, der jo er nyhedsskabende og med ham for pengenes skyld. Hun presser på, for at han skal få testamenteret sin formue til hende hurtigst interessevækkende.” muligt, men afsløres i sin løgn, da han spiller død. 4 ”Ravnene” (1903) af Herman Bang Endnu et eksempel, hvor testaEn kvinde ligger for døden, og en række familiemedlemmer samles for at finde ud af, hvem der arver. De bliver mentet er i centrum, er i den svenimidlertid alle snydt, da det viser sig, at ingen af dem arver. Kvinden har nemlig lavet en livrente, der udløber, ske krimiforfatter Liza Marklunds når hun selv dør. Historien er bygget op omkring personernes forventning til arven. roman ”Nobels testamente” fra 4 ”Lille rødhætte” (1900) af Henrik Pontoppidan 2006. Her må hovedpersonen, En mand, hvis kone rejser væk med datteren, forelsker sig i en ny kvinde. Han er døende, og den nye kones journalisten Annika Bengtzon, væfamilie ser sit snit til at få ham til at testamentere en del af sin ejendom til et hvilehjem, som de selv vil admire med til at opklare en række mynistrere og tage sig godt betalt for. Den tidligere kone og datteren vender imidlertid tilbage og vil også arve, stiske drab. Og det er Alfred Nomen da har han allerede skrevet testamentet. bels testamente, hvori han testamenterede sin enorme formue til

”Testamentet svarer jo lidt til en bombe, når det indgår i litteratur og film. Vi ved, at den vil sprænges, men vi ved ikke hvornår eller hvilke konsekvenser, det vil få.” Kim Toft Hansen, cand.mag. i dansk og kultur og medier

oprettelsen af Nobelpriserne, der får dramaet til at udspille sig . Kjetil Sandvik, som er lektor i medievidenskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet ”Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien” fortæller, at testamentet ofte indgår som spændingsskaber i krimigenren: ”Testamentet rummer potentielt skjulte sandheder og hemmeligheder om den, der har efterladt det. Hemmeligheder om vedkommendes liv, tanker og relationer, som sammen med fordelingen af arven, betingelserne for fordelingen og så videre kan skabe vidtgående intriger og sammensværgelser,” siger han. Han peger desuden på, at forfatteren kan bruge testamentet til at organisere roman- eller filmkarakterernes forhold til hinanden på nye måder. ”Pludselig dukker nye konkurrenceforhold, jalousi, hævngerrighed og mistro op, eksempelvis hvis der pludselig viser sig at være et nyt familiemedlem, der betænkes i testamentet, og der dukker nye udgaver af testamentet op. Det er for eksempel tilfældet i et afsnit af den britiske tv-serie ’Midsomer Murders’ med den populære kriminalkommissær Barnaby,” siger han. Anne Birgitte Richard, som er professor i dansk litteratur på Roskilde Universitet, mener også, at testamentet er en god måde at kaste lys over en karakter på. ”Det er godt til at demonstrere, hvad karakterernes egentlige interesse for den afdøde består i. Er det griskhed eller omsorg, der kommer i spil? Generelt er testamentet genialt, fordi der er så mange muligheder, når det indgår i en tekst. Der er så mange motiver bundet til det både før og efter, det er blevet kendt af de pårørende. Først handler det om, hvad der kommer til at stå, og derefter er der hele efterspillet. På den måde kan det skabe spænding på alle mulige planer og give et fantastisk plot.” graa@k.dk

��

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

FOTO: LEIF TUXEN

Jane Aamund, 74 år, forfatter og journalist: Et detaljeret testamente, hvor også hundene er nævnt Af Matilde hørmand-Pallesen

Har du skrevet testamente? ”Det har jeg da. Jeg har været kræftpatient, fra jeg var 30, så jeg skrev testamente for længe siden. Jeg har selvfølgelig justeret det undervejs. Der er jo forskel på, hvad jeg ejede, da jeg var 30 år, og hvad jeg ejer nu.”

Hvilke overvejelser har du gjort dig om dit testamente? ”Der står alt i mit testamente. Hvad mine børn og børnebørn skal have, og hvad der skal ske med mine hunde, når jeg dør. Det er meget vigtigt for mig, at der også er lavet testamente til mine hunde, så de kommer hen et sted, hvor de kan have det godt, når jeg forsvinder. Jeg har også betænkt velgørenhed.

Lørdag 26. marts 2011

I mit testamente står der også, hvordan min begravelse skal forløbe, hvilke salmer der skal synges, og hvilket tøj jeg skal have på. Det er planlagt ned til mindste detalje. Det gør man her, hvor jeg bor. Folk er mere bevidste om liv og død i Vestjylland, end de er i en storby. I en storby tror man, at man er udødelig.” pallesen@k.dk

Storgiveren Ifølge sognepræst Mogens Ohm Jensen skal man give af lyst og også stoppe igen, når lysten er forduftet. For velgørenhed må aldrig blive et pres

Gud elsker en glad giver Af Anne Katrine Gottfred Jensen

Mogens Ohm Jensen er familiefar, sognepræst i Jakobskirken i Roskilde, og så går en stor del af hans årsløn til missionsselskabet Danmission. Han vil gerne hjælpe til udvikling og fremgang. Derfor har han valgt at tegne et gavebrev til Danmission, der løber for 10 år ad gangen. Han har forlænget en enkelt gang og er nu midt i sin anden periode. ”Den grundlæggende tanke bag er ønsket om at give tiende. Dybest set har jeg det, jeg skal bruge, og så må jeg være med til at støtte der, hvor folk ikke har det, de skal bruge,” siger Mogens Ohm Jensen, der er så taknemmelig over sit liv, at det giver blanke øjne hos ham. Derfor mener han også, at den økonomiske hjælp gives både for egen og andres skyld. Andres, fordi han kan se, at han kan hjælpe. Og sin egen, fordi han allerede selv har modtaget en masse. Ifølge ham indebærer det en forpligtelse til at være givende. Lysten til at give tog form, da han i slutningen af 1980’erne læste et halvt år på den lutherske kirkes præsteseminarium i Tanzania. Opholdet var til dels sponsoreret af organisationer, der senere fusionerede til Danmission, og det blev starten på et kendskab til organisationen og dens arbejde. Også baggrunden i Luthersk Mission påvirker ham. ”Den kultur, jeg lærte at

2 Mogens Ohm Jensen giver en pæn del af sin årsløn til velgørenhed. For ham er det naturligt at dele ud af sin overflod. – Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

kende i Luthersk Mission, handler om, at hvis man vil noget, skal man også selv være med til at skabe det. Alle bidrager til det fælles projekt. Nogle mere eller mindre end andre.” Hvis Mogens Ohm Jensen skal tegne en profil af en giver, henviser han til ordene i Det Nye Testamente fra Paulus om, at Gud elsker en glad giver. ”Det er et godt motto. Man skal give af sit hjerte og også holde op, når man ikke længere giver af sit hjerte,” siger han. Efter spørgsmålet, om vi har pligt til at give, er der en lang pause. ”Vi har pligt til at være medmenneskelige. Det involverer ikke nødvendigvis penge. Nu er jeg så heldig, at jeg altid har haft de penge, jeg skulle bruge, og derfor har jeg kunnet give. Alle skal bidrage efter evne og lyst, for det skal ikke være af tvang,” siger han med en henvisning til beretningen fra Markusevangeliet kapitel 12. Her sammenligner Mogens Ohm Jensen sig selv med de rige, der giver af deres overflod, for han har aldrig følt sig som enken, der giver det sidste, hun ejer.

Trods den store del af årslønnen, der går til Danmission, mangler Mogens Ohm Jensen ikke noget. ”Men andre i min alder havde nok købt en helårsbolig. Det er dog ikke et afsavn for mig,” siger han med et skævt smil. Heller ikke de to børn på

At organisationer har brug for penge, mener han er naturligt, og derfor medvirker han gerne til at oplyse om det. Mens hans eget økonomiske bidrag er privat for ham. Derfor kunne han aldrig drømme om at bruge kirkebøssen om søndagen, for det kommer ikke andre ved, hvad han giver til. Det er også grunden til, at han aldrig bliver, hvad han kalder en kollektambassadør. Han bruger tid på at fortælle om Danmissions arbejde, blandt andet indsatsen mod aids i Tanzania, hvor organisationen i samarbejde med den lokale kirke og de lokale sundhedsmyndigheder vejleder befolkningen. Men han vil aldrig opfordre folk til at give, hvis det kan opfattes, som at han lægger pres på dem. Det er for ham en meget personlig beslutning, som skal træffes ud fra, at folk hører om projekter, de efterfølgende ønsker at støtte.

15 og 17 år og deres fremtid spiller ind på måden, Mogens Ohm Jensen giver på. ”Jeg er ikke bekymret for, om jeg efterlader meget eller lidt til mine børn. For jeg tror på, at det nok skal gå. Vi har det, vi skal bruge,” lyder forklaringen.

Mogens Ohm Jensen taler heller ikke meget med sine børn om forholdet til at give penge. De ved, at han har et gavebrev, men størrelsen på beløbet ønsker han ikke at oplyse hverken her eller til børnene. ”Jeg har ikke inddraget

dem i min lyst til at give. For mig er det noget privat. Jeg har det godt med, at det er noget, der er mellem mig og min konto,” siger han og tilføjer, at han og hans kone derfor også har valgt at give til forskellige organisationer.

Skal giveriet så fortsætte? ”Det tænkte jeg nok, du ville spørge om. Så jeg nåede at overveje det, inden du kom. Men jeg ved det ikke. Det er mere størrelsen af beløbet, der gør, at jeg overvejer det, for jeg kan mærke, at økonomien i de her år trykker hos os. Men der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil støtte fortsat.”

anne.jensen@k.dk

LAD DIN SIDSTE VILJE VÆRE VILJEN TIL LIV

Bliv klogere - hos Forum Advokater Bestil et skræddersyet foredrag!

Når du laver et testamente, kan du lade arveafgiften gå til CARE Danmark. På den måde støtter du CAREs arbejde, uden at dine pårørende arver mindre. CARE styrker verdens mest udsatte mennesker gennem langsigtet hjælp til selvhjælp, så de bedre kan stå imod, når katastrofen rammer. Det kalder CARE for rettidig omsorg. Kontakt CARE Danmark på 35 200 100.

Giv jeres medarbejdere eller foreningsmedlemmer viden, der gør en forskel - for eksempel om: CARE er en af verdens største humanitære organisationer, der i 2010 hjalp næsten 57 millioner mennesker i 70 lande verden over. Organisationen er politisk og religiøst uafhængig.

• Arveloven - nye muligheder • Når du skal rejse: Er dit testamente i orden? Og er du vaccineret? • Få checket dit testamente • Til døden jer skiller • Meditér og undgå retssag

Kontakt advokat (H) Allan Ohms på tlf. 4638 0321 eller advokat (H) Viggo Bækgaard på tlf. 4638 0335. www.forumadvokater.dk

Kr. 4.000,- (ekskl. moms) for et to timers foredrag. Mødested for løsninger | Foto: Jacob Holdt |

Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

DE MIDLER FOLK TESTAMENTERER TIL OS ER ET LEVENDE BEVIS P , AT DET NYTTER AT TR®KKE I FLOK En gang var opfattelsen, at testamenter nok kun var noget, folk med formuer og overflod ulejligede sig med at lave. Fandtes der ikke noget at arve, fandtes der vel heller ikke noget at skrive om. I dag ser det synspunkt heldigvis ud til at have ¾ndret sig. Efter den nye arvelov er vedtaget og tvangsarven blevet mindre, er der nemlig en st¿rre del, man selv kan disponere over. Og med ord formelt nedf¾ldet lader man sidste vilje leve l¾ngere end en selv, og blander derved lov og paragraffer uden om fordelingen. N r Kr¾ftens Bek¾mpelse bringer denne erfaring videre til dig, har vi naturligvis et klart motiv. En tredjedel af alle de midler, vi indsamler til kampen mod kr¾ft, kommer fra mennesker, der har husket os i deres testamente. Folk vi af gode grunde aldrig kan takke efterf¿lgende. Men kun hjerteligt p forh nd. Fordi de med deres gestus g¿r det lidt nemmere for os at indfri vores m l om, at om 15 r beh¿ver ingen at d¿ af kr¾ft. Om 15 r kan kr¾ft i ordets forstand v¾re til at leve med. Hvis vi forts¾tter indsatsen og intensiverer kampen.

VI VIL VINDE Har du sp¿rgsm l om arv eller vil du bestille brochuren ÓV¾rd at vide om dit testamenteÓ s ring til os p 35 25 75 81. Har du sp¿rgsm l til Kr¾ftens Bek¾mpelse generelt s ring p 35 25 75 40.

Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad

Lørdag 26. marts 2011

Samfundets bund På opfordring af diakonipræst Asser Skude laver hjemløse nu testamenter, der forklarer, hvordan de ønsker deres begravelse. For hjemløse har stort behov for både en præst og en tro

Hjemløse forbereder sig på døden Af Nanna Schelde

En vil gerne have hældt en guldøl ud over kisten, mens en anden ønsker, at hunden kommer med i kirken. Mange hjemløse gør sig tanker om deres egen død og begravelse, men ender med at blive bisat under helt andre former, fordi hverken de pårørende eller præsten aner, hvad den hjemløse har forestillet sig. Derfor opfordrer diakonipræst i København Asser Skude nu alle de hjemløse, han møder gennem sit arbejde, til at udfylde et testamente med deres ønsker i forbindelse med deres sidste rejse. Testamenterne er tilgængelige i forskellige væresteder for hjemløse i København. ”Hvis man har levet et langt liv på

gaden under navnet Papegøjen, er det ikke sikkert, at slægtningene finder ud af, at det er Hans-Jørgen, der er død. Ved at udfylde ’Min sidste vilje’ beskytter vi den hjemløse mod at ende med at få en begravelse imod egne ønsker. Dødeligheden er langt højere blandt hjemløse, og gennemsnitslevealderen er 40 år. De fleste har døden tæt inde på livet og gør sig tanker om den,” siger Asser Skude. Simon Ankjærgaard, redaktør på de hjemløses blad Hus Forbi kalder testamenterne for ”en fantastisk god idé”. Hus Forbi-sekretariatet er et af de steder, hvor de hjemløse kan få opbevaret deres testamenter. Han siger: ”Testamenterne tvinger dem til at være mere konkrete i deres ønsker.

”Jeg oplever, at der er en enorm religiøsitet blandt de hjemløse. De bliver nødt til at tro på et eller andet og på, at der er et bedre liv på den anden side.” Simon Ankjærgaard, redaktør på Hus Forbi

Faktum er, at de hjemløse altid sætter pris på de bisættelser, som Asser Skude forestår. De føler sig me-

re velkomne i kirkerummet, når det er en præst de kender.” Det er Simon Ankjærgaards klare indtryk, at rødderne, som han kalder de hjemløse, har et stort behov for at have en præst og en tro. ”Mange siger til hinanden til bisættelserne, at ’det er mig næste gang’. Det er sådan, det føles for dem. Jeg oplever, at der er en enorm religiøsitet blandt de hjemløse. De bliver nødt til at tro på et eller andet og på, at der er et bedre liv på den anden side,” siger Simon Ankjærgaard. Også Ole Skou, socialjurist i de hjemløses landsorganisation, SAND, vurderer, at det betyder meget for de hjemløse at komme godt herfra. ”Det er meget vigtigt for de hjemløse at kunne blive begravet af en

præst, de har et positivt forhold til – sammen med vennerne – og at det sker på en rigtig værdig måde,” siger Ole Skou. Diakoniekspert og lektor i teologi på Aarhus Universitet Johannes Nissen mener ligeledes, det er vigtigt, at socialt udsatte også bliver hørt om døden og for eksempel får mulighed for at tale med en præst. ”For mennesker, der måske ikke har så mange pårørende, betyder det noget, at nogen anerkender deres ønsker om begravelse, og at nogen viser, at de bryder sig om dem. Det at kunne sætte ord på sine ønsker og dermed skabe håb, det er vigtigt, når man ellers er ude i tovene,” siger Johannes Nissen. schelde@k.dk

2 Hjemløse har også brug for kirken, vurderer de hjemløses præst, Asser Skude. Han opfordrer dem til at udfylde testamenter med deres ønsker i forhold til den sidste rejse. Her ses han på Roskilde Festivalen 2010 sammen med Chopper – de hjemløses talsmand. – Foto: Torben Christensen/Scanpix.

Må hunden komme med til min begravelse? Hjemløse har ofte særlige ønsker i forhold til deres egen begravelse, og de bør skrives ned, mens tid er, mener diakonipræst Asser Skude Af Nanna Schelde

Hvad skal jeg have med i kisten, og hvad skal kisten pyntes med? Sådan lyder nogle af spørgsmålene i det testamente, som sognepræst i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Asser Skude deler ud til de hjemløse, han møder gennem sit arbejde.

Siden 1997 har han været diakonipræst i Københavns Stift, og hver søndag inviterer han gadens og herbergernes beboere til Gjaestebud i huset Bethesda Dam på Israels Plads i København. Fra klokken 16.30 er der varm mad. Ud over maden er der gratis tøj, frisør, hjælp til sygepleje, fodterapi, læge- og alkoholbehandling. Det er blandt andet i den forbindelse, at Asser Skude taler med de hjemløse om døden og om, at det måske er en god idé, at de gør sig nogle tanker om, hvad der skal ske med dem, når de dør. For eksempel om der er

nogle pårørende, der skal kontaktes. ”Jeg skal fare med lempe og ikke være for anmassende. Det kræver lidt arbejde at få sagt det. Men jeg mener, at det er en beskyttelse af deres egne ønsker at sørge for, at der ikke sker ting mod deres vilje. For nogle har det været hårdt at udfylde det, men når det er gjort, er det en lettelse,” siger Asser Skude og uddyber: ”Mange spekulerer på, hvem der skal have deres hund og deres sælgertaske, hvis de har solgt Hus Forbi. Og på, hvem der skal med til begravelsen. Uanset hvem det er, er det rart, at nogen lægger mærke til en. Det

”En bisættelse må ikke have latterlighedens skær, men når de hjemløse lever på kanten, er det underligt, hvis ikke de har specielle ønsker.” Asser skude, diakonipræst i Københavns Stift

værste, man kan gøre ved hjemløse, er at lade, som om

de ikke er dér. Det er den sidste værdighed, man kan give personen, at respektere hans testamente.”

Asser Skude har i løbet af årene begravet en del af rødderne, som de bliver kaldt. Københavns Domkirke stiller sig til rådighed for begravelseshandlingerne, og der er både blevet hældt guldøl over kisten, og den efterladte hund har siddet ved siden af kisten med sin døde ejermand. ”En bisættelse må ikke have latterlighedens skær, men når de hjemløse lever på kanten, er det underligt, hvis ikke de har specielle ønsker. Rødderne er mere specielle,

end folk er flest, men har en ærbødighed over for kirkerummet og vil gerne opføre sig ordentligt. Også selvom de måske er berusede.” I det hele taget er det Asser Skudes klare fornemmelse, at de hjemløse også har et behov for at kunne komme i kirken. ”Hjemløse er også religiøse mennesker og har brug for en præst. De lever på samfundets kant. Mange er mere troende, end man skulle forestille sig. De har samvittighed, moral og etik og har gjort sig tanker om liv og død. Selvom de ikke er så glade for at tale om døden,” siger hjemløsepræsten. schelde@k.dk

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ LIVET EFTER DIG?

[

Tegn testamente og bestem selv

]

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold, og maven er tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter. I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 180.000 mennesker i Danmark. Vi formidler Bibelens budskab om Guds kærlighed til alle i ord og handling. Desuden driver vi menigheder, væresteder, børneinstitutioner, herberg, krisecentre, sommerlejre, bespisning m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske går hen og bliver arveligt.

F R E L S E N S

H Æ R

Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

I mere end 80 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig. Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort. Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.noedhjaelp.dk/arv ı testamente@dca.dk

WWW.NOEDHJAELP.DK/ARV FOTO VALGERDUR HVIDT LARSEN

LAD LIVET GÅ VIDERE NÅR DU ER GÅET BORT