Bøger2019 by Kristeligt Dagblad

Bøger2019 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 9. NOVEMBER 2019 F OTO : B O A M S T R U P/ R I T Z A U S C A N P I X

F OTO : RO B E RT W E N G L E R

F OTO : L E I F T U X E N

Einar Mar Gudmundsson har kastet sig over livet, døden og poesien i bogen ”Til rette vedkommende”. Den store, islandske forfatter er en de mange bogaktuelle forfattere, der er på programmet på dette års Bogforum. Side 19

Sarah Skyt Persson ser sin debutroman som en hyldest til hjembyen, Herning. Men hos forfatterens tidligere kolleger i byens Sydbank, hvor bogen udspiller sig, vækker den ikke begejstring. Side 8

Læs også • 6 stjerner: Velargumenteret amerikansk professor slår et slag for retten til fristeder i ”Overvågningskapitalismens tidsalder”. Side 46 • Krimi: Verdenslitteraturens første krimi stammer fra Bibelen. Side 40 • Interview: ”For mig er kærlighed moderskabets grundfølelse, men en mørkere side af den kærlighed er også angst,” siger Cecilie Lind, der i bogen ”Mit barn” skriver om moderskab. Side 12

”Min mor fortalte mig først om befrielsesaftenen, lige før hun døde,” siger Maria Helleberg, der er nået til Anden Verdenskrig i andet bind af sin slægtsroman om familien fra Thy. Side 4

Læs også • Anmeldelse: Historien om den omstridte konge Christian den Anden foldes ud i ny biografi. Side 27 • Børnebøger: Virkelighedens dilemmaer får tilsat en god portion magi i to nye børnebøger. Side 21 • Kulturhistorie: Bogen ”Breve fra historien” sætter fokus på brevenes betydning for vores fælles forhistorie. Side 28 • Religion: Debatten om religions rolle i det offentlige rum er ikke en entydig størrelse. 13 personer har skrevet om religion i ny bog. Side 24

2 | Bøger2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Bag sansebombardementet ligger der en bund af bøger Bøger og læsning rummer uundværlige kvaliteter. Derfor er det vigtigt, at bøgerne er i centrum, når årets bogsæson kulminerer med Bogforum næste weekend

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Når den store årlige Bogforum slår dørene op i Bella Center i København næste weekend, vil det fremmødte publikum ikke bare blive mødt af stakke med bøger i alle former og farver. De vil formentlig også blive mødt af ”stakke” af debatterende stemmer, der på én og samme tid strømmer ud ad højttalerne fra de mange scener og blander sig med snakken fra de fremmødte kulturelskende danskere samt en liflig dunst af mad. For Bogforum byder ikke bare på bogsalg og bogsigneringer, men også på et hav af interviews og debat-

Gæt og vind 3 3Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 21. november klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 23. november.

3 3De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Magasin til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder bogen ”Mellem frygt og håb – 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede” af Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen (Kristeligt Dagblads Forlag). Den tredje vinder bogen ”Orientekspressen. En togrejse” af Torbjørn Færøvik (Kristeligt Dagblads Forlag).

”

Vi lever i en begivenhedskultur, hvor vi nærmest samler på oplevelser, indtryk og talte ord.

ter, krydret med oplevelser af den spiselige slags. Noget, der paradoksalt nok er sværere at finde på den store bogmesse, er til gengæld et roligt hjørne, hvor bøgerne kan indtages i ro og mag. På den vis adskiller Bogforum sig ikke meget fra mange andre af tidens kulturarrangementer. Musikfestivaler har i dag ikke bare musik på programmet, men også såkaldte ”talks” – samtaler – og madoplevelser. Biografer har succes med at sælge billetter til filmfremvisninger, der kombineres med et besøg fra in-

struktøren og et glas vin, ligesom samtaler, mad og drikke har indfundet sig hos landets biblioteker, museer, kirker og teatre. Vi lever nemlig i en begivenhedskultur, hvor vi nærmest samler på oplevelser, indtryk og talte ord, og én kulturoplevelse får sjældent lov til at stå alene. Det kan der være mange positive ting at sige om, men midt i sansebombardementet – der i øvrigt ofte også får selskab af meddelelser, opdateringer og nyheder, der vibrerer i lommen – er der også fare for, at det, det i virkeligheden handler om, bliver glemt. Og på Bogforum er det bøgerne, det i virkeligheden handler om. Det er bøgerne, det skal handle om. Og det er bøgerne, der er brug for, at det handler om. For mens Bogforum de seneste år er vokset i størrelse og publikumsantal, og mens forfattere har succes

med at tage på foredragsturné rundt i landet, begge dele takket være vores begivenhedshungrende kultur, ser det anderledes ud for selve bøgerne. Der er færre danskere, der rent faktisk sætter sig ned og læser en skønlitterær bog – og dét kan være sundt at minde hinanden om under årets største bogfejring. For hvis ikke det skal handle om bøgernes tilstand lige præcis denne ene weekend om året, som hele den danske bogbranche synes at rotere om, hvornår skal det så handle om bøgerne? Derfor bør vi midt imellem forfattermøder og kaffedrikkeri huske os selv på, at det er bøgerne og alle de verdener, de åbner, og den ro og fordybelse, boglæsningen bærer med sig, som det i virkeligheden handler om. Det er bøgerne, der er hovedperson, når Bogforum åbner dørene på fredag, den 15. november.

Det er også bøgerne, der er hovedperson her i Kristeligt Dagblads tillæg, Bøger2019. I det 48 sider store bogtillæg kan læserne blandt andet finde nogle af de bedste anmeldelser og interviews fra den forgangne bogsæson, der kulminerer med Bogforum i næste weekend. Blandt de skønlitterære bøger, der både er på programmet i avisens tillæg og på den kommende bogmesse, er Maria Hellebergs ”Søstrene fra Thy”, Sarah Skyt Perssons ”Sku’ det være en anden gang” og Einar Mar Gudmundssons ”Til rette vedkommende”. Af faglitteratur, der har fundet vej til både Kristeligt Dagblads tillæg og den kommende bogmesse, kan nævnes Lars Bisgaards ”Christian 2.”, Flemming Behrendts ”Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan” og Ritt Bjerregaards selvbiografi ”Udefra”. Tilbage er kun at sige: god læseJ lyst!

Quiz med om Bøger2019 3 31. Hvem er forfatter til bogen ”Overvågningskapitalismens tidsalder”?

3 35. Hvornår udkom László Krasznahorkais roman ”Satantango” oprindeligt?

3 39. Hvornår levede Johann Gutenberg?

3 313. Hvor foregår Maria Hellebergs slægtsroman?

3 32. I hvilken dansk by foregår romanen ”Sku’ det være en anden gang”?

3 36. Cecilie Lind er aktuel med en bog om moderskab. Hvad er titlen på bogen?

3 310. Hvilket værk af Hannah Arendt er i efteråret udkommet på dansk?

3 314. Hvor mange overleverede breve bruger Flemming Behrendt i sin bog om Pontoppidan?

3 33. Hvilken dansk politiker er aktuel med tredje bind af sine erindringer?

3 37. Hvor kommer Einar Mar Gudmundsson fra?

3 311. Hvor mange konvertitberetninger består bogen ”Hjem” af?

3 315. Hvilken ung forfatter er debuteret med ”Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet”?

3 34. Hvad hedder britiske Belinda Bauers nye krimi?

3 38. På hvilket forlag er en ny udgave af Halfdan Rasmussens børnerim udkommet?

3 312. Hvem er forfatteren bag ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”?

3 316. Hvornår er ”Kina i ti ord”, der nu er oversat til dansk, oprindeligt fra?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

ÍÍÍÍÍ

DEN VISER OS MENINGEN MED DET HELE – ELLER MANGLEN PÅ SAMME

– POLITIKEN

— BERLINGSKE

KIM LEINES NYE GROTESKE ROMAN FORENER THOMAS VINTERBERGS FESTEN MED LARS VON TRIERS RIGET



— POLITIKEN



PIND ER UHYRE VELSKRIVENDE — ALTINGET



SPÆNDENDE SOM EN KRIMI

Søren Pind

FRIE ORD

— WEEKENDAVISEN

EVENTYR FOR VOKSNE BØRN

– FYENS STIFTSTIDENDE



EMMER AF FANTASI OG FORTÆLLEGLÆDE

— WEEKENDAVISEN

— KRISTELIGT DAGBLAD

MEGET UNDERHOLDENDE, MEGET LÆSEVÆRDIG



ÍÍÍÍ

ET PSYKODRAMA AF EN HORRORROMAN - DET ER IKKE UDEN HUMOR

MEGET MUNTERHED ... EN STORSLÅET ANEKDOTEFORTÆLLER



— NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Kim Leine

DANSK STANDARD

– NORDJYSKE

Kaspar Colling Nielsen

DENGANG DINOSAURERNE VAR SMÅ



DIREK TE PÅ BESTSELLERLISTERNE

FORTRÆFFELIG

– KRISTELIGT DAGBLAD





ET MAGELØST MAMMUTVÆRK

EN KLASSISK OG SOLID LÆSEOPLEVELSE

– BERLINGSKE



— KRISTELIGT DAGBLAD

– NORDJYSKE



DENNE BOG FIK ANMELDEREN TIL AT GÅ GRÆDENDE I HONNINGFÆLDEN PÅ SIDSTE SIDE

FEJENDE FLOT

– JYLLANDS-POSTEN

— BERLINGSKE

Delia Owens

LØVINDEN

ÍÍÍÍÍ

KENDTE DANSKERE FRA ULLA TERKELSEN OG LEIF DAVIDSEN TIL PER STIG MØLLER FORTÆLLER.

FREMRAGENDE — POLITIKEN

ET ENESTÅENDE OG OPRIVENDE VÆRK

“JEG ER EN GAMMEL KOLDKRIGER, OG JEG SIGER DET MED EN VIS STOLTHED”

— POLITIKEN

SUVERÆN SAMTIDSROMAN

BARN AF DEN KOLDE KRIG

– JYLLANDS-POSTEN

21,6 mm



STÆRK OG HØJAKTUEL ROMAN – KRISTELIGT DAGBLAD

150+2,5 mm

BRUTAL OG FREMRAGENDE BOG

sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne.

Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

— BERLINGSKE



FRUEN

225 mm

FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om

EN RASENDE GAVMILD BOG — POLITIKEN

FRUEN

MIN MOR VAR BESAT

— INFORMATION

ARVEN EFTER UNGDOMSOPRØRET SET I BØRNEHØJDE

En datters historie om kærlighed og frihed

Erling Jepsen

HJEMMEFRA

KØB DEM, HVOR DU KØBER BØGER

MØD OS PÅ BOGFORUM 2019

— WEEKENDAVISEN

VOLDSOM LÆSNING OG VOLDSOMT VEDKOMMENDE

GY L D E N DA L

— KRISTELIGT DAGBLAD

Peter Øvig

INTENS OG FASCINERENDE

Malene Lei Raben

GY L D E N DA L

O M S L AG : A L E T T E B E RT E L S E N, AL E TTE B.D K – FOTO: PR IVATFOTO

MALENE LEI RABEN (f. 1969), cand.jur. fra Københavns Universitet. Har en lang karriere bag sig som bl.a. administrerende direktør og chef i mediebranchen. Sideløbende med karrieren også aktiv debattør, fast klummeskribent for Politiken, smagsdommer på DR2, tv-vært og mor til tre. I 2017 sagde Malene Lei Raben under en vis bevågenhed farvel til arbejdslivet, som hun kendte det, på ubestemt tid. I dag er hun selvstændig juridisk rådgiver og forfatter. Fruen er hendes første bog.

Malene Lei Raben

FRUEN

FOTO : LE S KA N E R



ÍÍÍÍÍ Malene Lei Raben

FRA BOGEN

— POLITIKEN

— JYLLANDS-POSTEN

100 mm

ÍÍÍÍÍ

„Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

EN FESTLIG OG FORNØJELIG ROMAN

– INFORMATION

Michael Müller

STÆRKT INDBLIK I DEPRESSIONENS VÆSEN

— KRISTELIGT DAGBLAD

EFTERÅRETS STORE MUST READ ... ET FOLKELIGT OG MODERNE BUD PÅ EN LYKKE-PER



„Min mor svarede meget kortfattet ’Nej, det bliver der ikke brug for. Farvel.’ I dét sekund vidste jeg, at jeg var blevet afsløret. Hele min krop brød i brand af rædsel og skam over at være blevet grebet i at have sladret. Jeg blev liggende i sengen men så stift på fjernsynet, da min mor kom ind i soveværelset igen. ’Det var din veninde Jeanettes mor, som ringede og tilbød, at du kunne bo hos dem,’ sagde hun iskoldt. ’Malene må gerne bo hos os i et stykke tid, hvis det kan aflaste dig,’ efterabede hun Jeanettes mors stemme, på samme tid hånligt og rasende.“

FARVERIG ERINDRINGSROMAN

VILDT GOD OG MEGET MORSOM

AF SAMME FORFATTER SOM

150+2,5 mm

— INFORMATION

ÍÍÍÍÍ

- UFFE ELLEMANN-JENSEN, FØDT 1941

100 mm

– INFORMATION

Tom Buk-Swienty

HVOR FLODKREBSENE SYNGER

CMYK + MATTE KASCHE

HERLIG OG VELSKREVEN

ÍÍÍÍÍÍ OM MØDRE, MODERSKAB OG KÆRLIGHED … LÆS DEN — FEMINA

www.gyldendal.dk

4 | Bøger2019 Ny dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Det gælder om at fylde livet med mening fra lige nu til det øjeblik, hvor det hele slutter Mange unge modstandsfolk anede ikke, om de ville overleve krigen. En af dem var Maria Hellebergs mor, Gerda, som hun skriver om i ”Søstrene fra Thy”, der er anden slægtsroman i en planlagt trilogi

interview

Maria Helleberg

AF DANIEL ØHRSTRØM

3 3Født i 1956. Dansk forfatter.

ohrstrom@k.dk

Maria Helleberg nærmer sig sin egen fødsel i sit forfatterskab. Mens hun fortalte sine bedstemødres historier i succesromanen ”Kvinderne fra Thy”, møder hendes forældre hinanden på en mildt sagt begivenhedsrig dag i ”Søstrene fra Thy”, der netop er udkommet. Det nye slægtsromanbind åbner på befrielsesaftenen den 4. maj 1945. Men knap er befrielsesbudskabet blevet forkyndt i radioen, før Hellebergs mormor, Marie, falder om med et hjerteanfald. Sådan må Hellebergs mor, Gerda, på hospitalet, hvor hun støder ind i sin senere mand, en uheldig modstandsmand, der har skudt sig selv gennem hånden. Selv bliver Gerda straks så skudt i ham, at hun råber sit fornavn efter ham, da han trækkes op på en ladvogn fuld af en flok glade modstandsfolk og forsvinder, før de når at udveksle efternavne. Det skal ikke blive første gang, de to går forkert af hinanden, men romanens prolog skæres endnu mere spændende af, da Gerda bliver trukket op på en anden ladvogn, hvor en modstandsmand presser hendes hoved ned med sin støvle – klar med en saks, mens han anklager hende for at være feltmadras. Allerede her fornemmer man, at alting ikke er retfærdigt under og lige efter krigen. ”Min mor fortalte mig først om befrielsesaftenen, lige før hun døde. Jeg tror ikke, at hun var stolt af, at hun havde haft et forhold til en mand, der teknisk set var tysker, selvom han mest var alt andet, men der var ikke plads til mange nuancer dengang,” siger Maria Helleberg, da vi sidder på hendes forlag i Københavns indre by. Romanen udspiller sig i årene 1940-1947 og følger, som titlen antyder, ikke kun Hellebergs mor, Gerda, men også Gerdas søster Ruth, der arbejder som tjenestepige i København, hvor hun forelsker sig i den jazzelskende SS-officer Fred og senere den bornholmske hotelejersøn Hans, mens Gerda må blive hjemme i Thisted for at passe forældrene. I mellemtiden kommer Gerda til at arbejde hos en boghandler, som også formidler illegale blade, og sådan begynder hun at gå til hånde i modstandsbevægelsen, mens hun selv møder den unge tysker, Henrik, der kommer fra Friedrichstadt i Nord-

3 3Uddannet magister i teatervidenskab. Hun har skrevet over 80 bøger siden sin debut i 1986. Hun har både skrevet børnebøger, ungdomsbøger, rejsebøger, biografier, fagbøger og skuespil, men er især kendt og anerkendt for sine historiske romaner. 3 3”Søstrene fra Thy” er udkommet på forlaget Rosinante.

0 Anden Verdens-krig var en underligt unik epoke i danmarkshistorien, mener Maria Helleberg, der i sin nye roman ”Søstrene fra Thy” skildrer de meget forskellige måder, hendes mor og moster reagerede på Besættelsen. – Foto: Leif Tuxen.

tyskland, men føler sig fanget i den tyske uniform. Romanen bygger på de fortællinger, Maria Helleberg har hørt fra sin mor og moster, mens de begge levede. Men som hun selv skriver i romanen, er vi nu nået så mange år væk fra de velfortalte og gennemforskede besættelsesår, at det i dag er fiktionen, der må åbne historien og gøre den levende. For fiktionen kan sætte kød på det biografiske skelet, der er tilbage, mener hun. ”Jeg aner jo ikke heller, hvor meget de, der gav mig historiens første versioner, selv digtede, men dét gør jeg i hvert fald. Fiktionen kan fylde mellemrummene ud mellem fakta og fortalte fortællinger, så der kommer følelser og nuancer på, og jeg forstår faktisk både Gerda og Ruth bedre, efter jeg har sat lille Gerda ind i en fiktion,” siger Maria Helleberg. Selvom Besættelsestiden er velbeskrevet, har hun lavet meget research. ”For eksempel måtte jeg på Det Kongelige Bibliotek for at undersøge, hvad unge kvinder på den tid læste af blade og bøger for at finde ud af, hvad de var optaget af. Vi ved alle sammen, at man lavede tøj af rester, men holdt det? Nej! Et gardin

var slet ikke beregnet til at blive syet om. Sådan var der mange små praktiske ting at sætte sig ind i, men når man laver sådan en roman, kommer man også til at sidde med meget overskudsviden, som man aldrig kommer til at bruge,” siger hun og slår ud med hånden: ”Jeg skar blandt andet fem sider ud af romanen om Gestapos leder, som nu kun er nævnt i en bisætning, da Ruth og Fred kommer forbi hans hus, og Fred genkender huset fra de gange, han har været der for at drikke øl. Det kommer bag på Ruth, men selvfølgelig omgikkes han med topnazisterne i Danmark, når han selv var SS-officer. Men Ruth forelskede sig ikke i en SSofficer, men i Fred, der som hende elskede jazz og fester,” siger Maria Helleberg og tilføjer: ”Ruth fortalte mig hele sin livshistorie i 1972, efter hendes mand, Hans, var død. Fred var endt i DDR og havde det ganske glimrende. Han havde fået job som afdelingsleder på en fabrik. Han havde aldrig giftet sig igen, men han havde prøvet adskillige gange at få kontakt med Ruth. Efter 1972 begyndte hun at besøge ham, men han kunne ikke komme ud af DDR, og hun ville ikke bo i DDR. Jeg spurgte hende, om hun havde et billede af

ham, og så viste hun mig et billede af ham i fuld SS-uniform. Det havde hun gemt gennem alle årene,” siger Maria Helleberg og ryster opgivende på hovedet, inden hun tilføjer, at hun måske selv ville have opført sig mere som sin moster end sin mor under krigen: ”Der vil altid være hedonistiske, unge mennesker, der søger derhen, hvor musikken spiller. Min mor var mere ansvarsbevidst, selvom hun på en anden måde kastede sig ud i vilde ting. For eksempel fortalte hun mig om engang, hvor hun skulle tage en taske med til København for modstandsbevægelsen. I tasken lå der kun en seddel. Først senere fandt hun ud af, at der stod en stikkers navn og adresse på sedlen.” Sådan levede Maria Hellebergs mor livet farligt, og i romanen kan man også læse, hvordan boghandlerens nevø, der er modstandsmand, allerede tidligt under krigen gemmer våben under hendes seng, og derfra tager det hele hurtigt fart. ”Unge mennesker skulle foretage nogle ret voldsomme valg dengang, hvor de levede i en politiløs verden med en enorm uforudsigelighed og usikkerhed. Mange af dem vidste ikke en-

gang, om de ville overleve krigen, og hvordan den faldt ud. Men de var idealister og tænkte, at de var nødt til at sprænge bomber uden at gøre noget ondt mod mennesker, så de fleste modstandsfolk gik efter at ramme ting eller absolut kun skyldige personer. Efter mændene i Hvidstensgruppen blev skudt, og kvinderne blev sendt i tugthus i Tyskland, vidste alle, hvad straffen var for at trodse tyskerne. Men det gjorde rigtig mange alligevel. Når man taler om modstandsfolk, tænker mange på dem, der rendte rundt og skød omkring. Men det var et fåtal i forhold til alle dem, der kørte illegalt i ambulancer, tog britiske piloter hjem og gemte dem. Eller dem, som trykte og distribuerede illegale blade. Hvis man tog alle dem med, var det faktisk en massebevægelse. De danske modstandsfolk var som små hunde, der hoppede op og bed fra sig.” Som barn mærkede Maria Helleberg, hvordan krigen havde påvirket moderen på den måde, at hun ville have øjeblikket til at give mening. ”Under krigen var hun usikker på, om hun ville overleve den, så efter krigen brugte hun alle sine penge på ferier i stedet for at spare sammen. Hun ville opleve noget. Men i forhold til opgøret efter krigen var hun virkelig en ’hardliner’. Hun mente ikke, at man skulle udrense til bunds, men til tops, fordi det var der, beslutningerne var blevet taget. Og hun kunne stå og skælde ud på radioavisen derhjemme i stuen. For det var nemmere at tage tossehovederne, end dem, der havde opfordret dem til det, syntes hun.” J

Bognyhed: Andrew Brunson skriver om sine to år i tyrkisk fængsel Andrew Brunson havde været missionær i Tyrkiet i 23 år, da han uforvarende blev en del af et storpolitisk spil og uretmæssigt sad to år i tyrkisk fængsel på grund af falske anklager om blandt andet spionage, terrorisme og våbensmugling, før han endelig blev løsladt i oktober 2018.

Den perf ekte julegave

Andrew skriver personligt og medrivende om, hvordan han sad i celle med 20 radikale muslimer samt i isolationscelle. Han gennemgik en dyb troskrise, men oplevede også, hvordan Gud på forunderlig vis styrede begivenhederne og brugte ham i sin plan.

Flot hardbackudgave med smudsomslag 258 sider. Pris: 249,-

Køb den på forfulgtekristne.dk/butik

Dansk Europamission

6 | Bøger2019 Ny dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Wiese træder ind på den litterære scene med en både traditionsbevidst og særegen stemme ”Tityrus” er en fascinerende opdatering af hyrdedigtningen med inspiration fra både den romerske digter Vergil og nutidens naturkrise

anmeldelse

2 Duncan Wiese (født 1991), der blev færdig på Forfatterskolen i 2015, debuterer med digtsamlingen ”Tityrus”, der låner sit navn og i øvrigt også genrebetegnelse fra den romerske digter Vergil (70-19 f.Kr.) og hans pastoraler eller hyrdedigte. – Foto: Leif Tuxen.

5 stjerner

AF MARTIN ROHR GREGERSEN kultur@k.dk

Når man som forfatter skal skrive en bog, er man sat over for en dobbelt udfordring: På den ene side står man på skuldrene af dem, der kom før, og må forholde sig til tidligere litterære traditioner. På den anden side skal man forsøge at finde sin egen stemme. Det er selvsagt ikke noget, man bare sådan lige gør. Mange får aldrig løst denne gordiske knude. Andre skal bruge flere år og bøger, før det for alvor lykkes. Og så er der selvfølgelig dem, der allerede fra begyndelsen har noget særligt at byde på. Duncan Wiese (født 1991), der blev færdig på Forfatterskolen i 2015, hører til de sidste. Han debuterer nu med digtsamlingen ”Tityrus”, der låner sit navn og i øvrigt også genrebetegnelse fra den romerske digter Vergil (7019 f.Kr.) og hans pastoraler eller hyrdedigte. Det er et par store sko i den europæiske litteraturhistorie, som Wiese sætter foran sig, og hvis målet havde været at udfylde dem, var han sikkert også snublet på vejen, men debutanten går heldigvis og dygtigt sine egne veje. Han trækker på

Duncan Wiese: Tityrus. 96 sider. 199, 95 kroner. Rosinante.

den pastorale genres grundelementer – en god blanding af landlig idyl, fredfyldte naturscenerier (i kontrast til byen), kærlighed og erotik – men nyfortolker og opdaterer dem i en samtidig ramme med sygdom, naturkrise, landbrugsmaskiner, Jobnet og moderne ungdomsliv. Når ”Tityrus” er bedst – og det er den ganske ofte – sidder man som læser med en underlig fornemmelse af at befinde sig i et rum, der på én gang er arkaisk og nyt, som om fortid, nutid og

fremtid på sin vis er til stede samtidigt. Digtene forekommer her genkendelige – med deres nedslag i Tityrus’ hverdag og livsforløb fra barndom på landet over gymnasieårene til storbylivet (på den måde forholder digtene sig også til en klassisk fortælling om bevægelsen fra land til by) – men også fremmede, fordi Wieses omgang med traditionen har medført, at sproget og blikket er mærkeligt forrykket i forhold til det mere tidstypiske, nutidige og ungdommelige udgangspunkt.

Det kan eksempelvis lyde sådan her i et digt betitlet ”Marken”: ”Tityrus løber langsomt som en gammel mand/ på stikkelsbærben og med en rund smertefuld kugle/ som mave/ han løber inde i nøddehegnet/ som er vokset sammen over vejen/ en hul busk/ en gang imellem rammer solen Tityrus/ og han springer/ forbi sin skygge// Vejen er bagscenen til det store landbrugsteater/ solen der vedholdende synger for sine børn/ de vokser og bliver gule/ den lange hede sommer/ indtil høsten/ hvor mennesket som døden/ kører brummende hen over marken// De stille landbrugsmaskiner i horisonten/ har et lille bål i deres indre/ ligesom alle dyr mennesker og biler/ de venter i store haller/ i skyggen står de og drypper og knager// Smerten forsvinder fra hans mave/ og op

ad bakken sætter han farten op/ han har taget en konditest/ han er på niveau nul/ alligevel har han soldaterdrømme.” Sådan er mange af digtene i ”Tityrus” både helt ligetil og sært vilde. Wiese skriver behersket, visse steder nærmest lavmælt, og med en elegant lethed i tonen, men også med en lurende krise- og katastrofestemning og en fin sans for flotte, sarte, skæve og voldsomme billeder, som nu bare disse to passager: ”Den store blodbøg/ i midten af gårdspladsen/ rager op over tagene/ som en skyskraper/ et kæmpe hotel/ af tætvævede grene/ en gang imellem/ falder der en kattekilling/ ned på gruset/ en dump lyd/ som modne frugter” og ”Tityrus ryger en joint med Ø og Fabrikken/ de går gennem Frederiksberg/ og dukker sig under syrenernes klaser/ der dufter lyserødt af drengekroppe/ Ø spiller trommemusik på sin iPhone.” Selvom der er et par fodfejl hist og her, hvor den trivielle hverdag bare forbliver triviel hverdag, så ændrer det ikke ved, at ”Tityrus” som debut betragtet virker overbevisende stilsikker. Wiese træder ind på den litterære scene med en på samme gang traditionsbevidst og særegen stemme. J

Raffineret fortællekunst fra debutant Den 22-årige teologistuderende Nicklas Buch debuterer med fint reflekteret roman om at være barn af narkomaner

anmeldelse 5 stjerner

AF SVEND SKRIVER kultur@k.dk

”Jeg har intet tilovers for min far. Han døde af en overdosis i mine første uger hos oldemor og oldefar.” De barske ord er sakset fra Nicklas Buchs debutroman ”Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet”. Nicklas, som bogens fortæller hedder, er barn af to narkomaner og vokser op hos sine oldeforældre. Det sidste bliver Nicklas’ redning og en uventet gave for de to gamle mennesker, som får lejlighed til at træde ind i rollen som forældre for deres oldebarn og give ham den kærlighed, han hungrer efter. De gør deres allerbedste, og

Nicklas Buch: Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet. 194 sider. 199,95 kroner. Gyldendal.

det er faktisk godt, men oldeforældre er ikke forældre, og oldeforældre lever ikke evigt. Så på trods af en vis stabilitet gennemlever Nicklas en barndom med store psykologiske omkostninger. Og det er præcis de omkostninger, forfatteren, den 22-årige teologistuderende Nicklas Buch, forsøger at sætte ord på i sin roman. Det gør han med lige dele indtryksfølsomhed og sproglig sensitivitet. Man glæder sig over hans stedvis poetisk ladede sprog, som for eksempel er synligt i titlens metaforiske fortolkning af moderens misbrug: ”Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet”. Romanens fortællesituation er på en gang ligetil og kompleks. Den dominerende strøm i fortællingen er Nicklas’ dagbogs-

lignende opslag, som begynder i september 2018 og afsluttes i juni 2019. Her følger vi Nicklas’ vanskelige liv med moderen i en lille lejlighed. Hun forsøger efter et afvænningsforsøg at normalisere sin tilværelse, men det er ikke let, når man er næsten 40 år og stort set aldrig har prøvet andet end livet som narkoman. Det er bestemt heller ikke en drømmesituation for unge Nicklas, der går i gymnasiet og har svært ved at tro på sin mor, når hun hævder, at det er slut med stoffer. Man præsenteres også for Nicklas’ brogede vennekreds og pigen Ana, som han er vildt forelsket i og alligevel holder afstand til af frygt for at blive afvist. Romanens æstetiske raffinement består i, at det primære

spor i fortællingen løbende suppleres af to andre, nærmere bestemt små beretninger fra Nicklas’ opvækst hos oldeforældrene og udpluk fra hans mors gamle dagbog, der følger hendes første tid med sin lille dreng. Valget af form er afgørende. De indskudte situationer fra Nicklas’ opvækst gør det muligt at forstå hans senere reaktionsmønstre. Han er i en vis forstand vokset op mellem to tidsaldre med oldeforældrenes verden af i går på den ene side og kammeraternes fremtidsvendte møde med samtiden på den anden. De små indskud af hans mors dagbog er også perspektivrige. For hvor det primære fortællespor domineres af Nicklas’ vrede over moderens svigt, åbner dagbogsopslagene op for en forståelse af hendes perspektiv. Det er naturligvis aldrig acceptabelt, at

en mor opgiver sin søn til fordel for et liv som stofmisbruger, men det er relevant at skabe sig en forståelse af, hvorfor det faktisk sker. I romanens verden og i virkeligheden. Af forlagets følgetekst fremgår det, at romanen i et vist omfang er baseret på forfatterens egne oplevelser. Det gør uvægerligt indtryk. Ikke desto mindre må det afgørende vurderingskriterium i en anmeldelse være, i hvilket omfang det er lykkedes for forfatteren at almengøre sine erfaringer i en fascinerende litterær form. Og det er i vidt omfang lykkedes for Nicklas Buch. Han har orkestreret en perspektivrig litterær refleksion over narkomisbruget og dets sociale og psykologiske følgevirkninger. Der er samlet set tale om en stærk og bevægende debutJ roman.

BØGER OG GAVEARTIKLER til advent og jul

Julekalender: En stjerne lyser i natten NY julekalender med stort magnetisk panoramabillede Bag hver af de 24 låger gemmer sig en figur, der knytter sig til juleevangeliet. De glade, farverige figurer i kraftig karton er magnetiske og nemme at sætte på panoramabilledet. Barnet kan let flytte rundt med personerne i juleevangeliet, dyrene og englene og dermed skabe sin egen julekrybbe. Juleevangeliet er trykt på bagsiden og er velegnet til højtlæsning. Format: A3 – kun kr. 99,95

John Nielsen

Herdis Larsen

Rebecca og Jarle Waldemar

Pia Søgaard

Beretningen om, hvordan kirker i en stor dansk by fandt sammen i enhed, og de positive spor, det har sat i kirkerne og i byen.

– Livsmod på trods af alvorlig sygdom og sårbarhed

Andagtsbog for teenagere Let læst og relaterer til dagligdagen.

106 sider softcover kr. 129,95

376 sider med flap kr. 199,95

En levende genfortælling af udvalgte bibeltekster i et sprog og en ramme, som de 8-13 årige kan forholde sig til. (Kristeligt Dagblad)

Håb for din by

At være i Kristus

365 dage med Gud

200 sider med flap · kr. 199,95

Biblen fortalt for tweens

Fås i rød hhv. blå udgave. 452 sider hardcover med smudsomslag kr. 399,95

ENGLE I PORCELÆN

De sødeste mini-engle i porcelæn med sølveller guldfarvede vinger og hjerte. 4 cm høje Sølv: i trææske med tekst ”Angel to go” Guld: i smuk hvid gaveæske kr. 99,95

ENGLE OG ANDRE FIGURER I BRONZE OG SØLVBRONZE

ProRex Forlag, Christiansfeld · www.prorex.dk · info@prorex.dk · telefon 7456 3343

8 | Bøger2019 Ny dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Det kan godt være et pres med al den succes i Herning Så vidt vides, er det aldrig før sket i dansk litteraturs historie, at en roman udspiller sig i en bankfilial i Herning. For debutanten Sarah Skyt Persson er det helt naturligt, for hun kender som tidligere ansat i byens Sydbank arbejdspladsen indefra

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Det er ikke hverdagskost for en romandebutant at se sin bog ligge i høje stakke hos boghandleren. Men sådan er det for Sarah Skyt Persson. I hvert fald i Herning. Et stort salg fra blandt andet Arnold Busck på gågaden i den midtjyske by sendte hende i den forløbne uge direkte ind på en femteplads på boghandlerkædens landsdækkende bestsellerliste. ”Det har været min største drøm at blive forfatter, og så går det sådan her. Det er jo helt uvirkeligt,” siger hun, mens hun lader sin hånd ligge et øjeblik på bogstakken tæt på indgangsdøren og sender et blik op mod kassen, hvor endnu en stak af hendes debutroman ”Sku’ det være en anden gang” er anbragt. I den lokale Sydbank-filial, der ligger tilbagetrukket lidt længere henne ad gaden, er begejstringen knap så stor. Det drypper lidt malurt i bægeret for Sarah Skyt Persson, for det har aldrig været hendes ønske at genere nogen. Når hun lader sin debutroman udspille sig netop der, i bankfilialen med de røde mursten og store, aflange vinduespartier, er det, fordi hun hver dag i syv år gik på arbejde i den bank. Først som piccoline om eftermiddagen efter skoletid, siden som kassereren, der tog imod de handlendes poser med pengesedler, og privatkunderne, der skulle hæve til husleje eller julegaver. ”Jobbet i Sydbank var mit første rigtige arbejde, og det føltes som en gave. Jeg fik ansvar og mit eget skrivebord, og samtidig var arbejdet og kollegerne mit vindue til voksenverdenen,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg var med til tapas og rødvinsaftener med bankdamerne om fredagen og hørte dem tale om mænd og børn. Jeg lyttede til samtalerne over frokosten i kantinen, og alle steder sugede jeg til mig. Fra teorier om, hvordan man bliver lykkelig, til hvordan man bruger en stegepose. Stort og småt, som arbejdskolleger snakker med hinanden om. Allerede dengang gik jeg med en drøm om at blive forfatter, men det var ubevidst, at jeg samlede materiale. Som mange andre teenagere skrev jeg små noveller og følsomme digte om mit eget liv. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg senere skulle skrive en roman om nogle mennesker, der arbejder i en bank.” Men sådan blev det. Efter at Sarah Skyt Persson først havde væ-

3 I Herning er mottoet ”Her er alle muligheder åbne”. Det kan være noget af et pres, hvis man selv står stille, som det er tilfældet for romanens hovedperson. – Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix.

gende tekniske effektivisering, der på sigt gør kassefunktionen overflødig. En situation, hvor man som læser mærker det stigende pres, der hviler på Maria. ”Der er noget sjovt ved at beskrive en kvinde, der har svært ved at skabe fremdrift og resultater i sit liv, og så placere hende i by, hvor det virkelig er en del af selvforståelsen at være handlekraftig. Samtidig er Maria så kerne-herningensisk, som man kan blive. Hun er lokalpatriotisk og så stolt af det sted, hun kommer fra, at hun aldrig kunne finde på at flytte herfra,” siger Sarah Skyt Persson og sender sit blik ud på Hernings travle handelsgade. Lokalpatriotismen har Maria med sig hjemmefra. Forældrene arbejder i Kvik Køkkener, og tilbage i slægten findes der masser af uldkræmmere. Her er koblingen til Steen Steensen Blicher, der i 1829 skrev novellen ”Hosekræmmeren”, som er et af få skønlitterære fortilfælde, der udspiller sig på samme midtjyske egn. Det var længe før, Herning var blevet til en by. Ifølge Sarah Skyt Persson er der meget i Herning, der minder om andre provinsbyer, og samtidig er der et selvværd, der stikker lidt dybere. ”I Herning kan man godt lide at sige ting som ’det kunne københavnerne godt lære noget af’ eller min mormors variant: ’Får du lært dem noget derovre?’,” siger Sarah Skyt Persson med et af sine mange store smil.

Er det så sværere at være Maria i Herning, end det ville være et andet sted i provinsen? ”Ja, jeg tror, det er en tand sværere at være Maria i Herning, end det ville være at være Maria i eksempelvis Holstebro. Der stilles større krav om succes i J Herning.” ret igennem en skriveproces, hvor hun anbragte sin hovedperson, den unge kvinde Maria, på et advokatkontor, vendte hun sig mod Sydbank. ”Så var det, at min tekst begyndte at leve,” siger hun. Men det kostede kvababbelser. For berøringsangsten lå lige under lysten og behovet for at bruge sin erfaring fra bankarbejdet. ”Jeg har så mange varme følelser for det sted, og det har aldrig været min mening at træde nogen over tæerne. Det, jeg skriver, er jo fiktion, og derfor havde jeg også håbet, at mine tidligere kolleger ville kunne lide bogen og synes, den er sjov. Og måske ovenikøbet invitere mig til at komme og læse højt til en julefrokost. Der er ingen, der vil åbne bogen og finde sig selv, så på

den måde havde jeg tænkt, at det var ufarligt. Men efter hvad jeg har hørt, så er de altså ikke særligt begejstrede,” siger hun og nipper til sin cappucino på en af byens førende caféer, mens hun overvejer, hvad hun ellers skal sige om den sag. Så kommer det grinende: ”Måske er det forståeligt, at de er lidt chokerede, for der har jo aldrig været skrevet om Sydbank i Herning før.” Romanen udspiller sig gennem en arbejdsuge i banken. Ikke en hvilken som helst uge, men ugen op til den årlige julefrokost. Kassereren Maria er den, der som medlem af festudvalget nikker til de andres idéer og derudover mest er optaget af sin afbrudte affære med afdelingslederen Jan. Og af sin fastlåste si-

tuation som en kvinde i begyndelsen af 30’erne, der endnu ikke har hverken mand, børn eller parcelhus. I Herning, hvor mottoet lyder ”Her er alle muligheder åbne”, kan det godt føles som et pres med al den fremgang og idérigdom, når man, som Maria, selv har følelsen af at stå stille. I modsætning til veninderne og andre omkring sig får hun ikke rigtig sat de krydser på sit livs tjekliste, som hun mener, hun burde. Hun flyder ligesom bare af sted som tilskuer til sit eget liv. Lige pludselig er der gået 11 år, uden at hun har fået taget en uddannelse eller har stiftet familie. Det hele er tragikomisk fremstillet i et lige-ud ad landevejen-sprog og i en handling, der også berører bankernes sti-

Sarah Skyt Persson 3 Født i 1985 i Herning. Fra 2001-2008 piccoline og kasserer i Sydbank. Cand.mag. i dansk og filosofi fra Københavns Universitet. Har været ansat på festivalen Louisiana Literature og er nu deltids kommunikationsmedarbejder på Espergærde Gymnasium og HF. Bor på Amager ved København sammen med sin kæreste Evan Rasmussen og deres søn på halvandet år.

MØD

DANMARKS STØRSTE FORFATTERE HOS POLITIKENS FORLAG BOGFORUM 15.-17. NOVEMBER TIL ORIENTERING NO PRINT!!!

JESPER STEIN

PELLE HVENEGAARD

HØJLUNDS MORGENSAMLING | UNDER URET-SCENEN MED GERTRUD HØJLUND

NYT KONCEPT

Fredag kl. 10.20 Temaet er ’Ind i mørket’. Mød: Sara Blædel, Jesper Stein, Janni Pedersen og Kim Faber, Thomas Rydahl, Kenneth Bøgh Andersen og John Kenn Mortensen. ▶

GRATIS KAFFE OG KANELGIFLER

▶

Lørdag kl. 10.20 Temaet er ’Portræt af et menneske’. Mød: Jens Andersen, Linse og Michael Holbek, Rune Skyum-Nielsen, Kirsten Jacobsen og Danni Travn.

SE HELE WEEKENDENS PROGRAM PÅ BOGFORUM.DK

Søndag kl. 10.20 Temaet er ’Familier’. Mød: Merete Pryds Helle, Leonora Christina Skov, Lotte K. Andersen, Lotte Kirkeby og Henriette Karlsen.

10 | Bøger2019 Ny dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Når anmelderblikket rettes mod nye noveller ”Tit har jeg det sådan med noveller, at de er små amputerede romaner, der også minder lidt meget om min skoletid,” skriver en anmelder. Han får imidlertid blod på tanden efter at have læst Thomas Korsgaards nyeste, der får ros for sin uforudsigelighed og ris for sin mangel på samme, mens Ditte Steensballes noveller ifølge anmelderne har masser af stemme og fortæller strålende om mennesker, men mangler fokus

anmelderne mener

2 Ditte Steensballes novellesamling får rosende ord med på vejen fra anmelderne, der fremhæver den afdæmpede stil og hendes evne til at skrive om mennesker. – Foto: Leif Tuxen.

AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

”Som litterær genre er novellen jo en intrikat sag, et gådefuldt lille undermøbleret rum. Når vi forlader rummet igen, må novellen meget gerne stå og vibrere gådefuldt i vores eftertanker. Hvad var det mon, der ikke skete?” Således indkredser Klaus Rothstein novellen i Weekendavisen i sin anmeldelse af Thomas Korsgaards ”Tyverier” (Lindhardt og Ringhof), der i 15 fortællinger skildrer såvel regulære tyverier som tyverier i mere overført betydning. Han finder, at tyvetemaet i samlingen er ”besnærende, men postuleret”, og at forfatteren ”synes at være ganske bevidst om novellens enigmatiske potentiale, desværre nok lige lovlig bevidst”. Og selvom Klaus Rothstein ikke spår novellerne samme store publikum som Thomas Korsgaards to romaner, ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) og ”En dag vil vi grine af det” (2018), så er han overbevist om, at de ”vil blive taget imod med kyshånd derude, hvor den helt grundlæggende samtidslitteraturformidling foregår, nemlig hos de hårdtarbejdende dansklærere i skolerne”. Under overskriften ”Alle kan være med” lægger Erik Svendsen sig i Morgenavisen Jyllands-Posten op ad Klaus Rothsteins vurdering, hvor det bliver til tre stjerner ud af seks og landets måske mest fortærskede litterære sammenligning: ”Korsgaard er ikke Helle Helle. Han er ikke Morten Pape. Men han kan godt gå hen at blive en ny Jesper-Wung-Sung, som har leveret mange tekster, der matcher kravene til at kunne fungere i folkeskolens dansktimer.” Også i Information slår Thomas Thurah sig på de noveller, hvor forudsigelig-heden dominerer, og fremhæver de uforudsigelige og gådefulde: ”Der hviler over mange af novellerne en hensigt og en selvfortolkningsiver, så allerede en titel som ’Det kolde bord’ fortæller læseren, at her skal det handle om en slemmere kulde end den, der kommer fra karrysilden.” Men han understreger flere gange, at Thomas Korsgaard er og bliver dygtig, for eksempel til at skabe troværdige illusioner, og at det kontrollerede og overbestemte røber dygtighed, men at det omvendt også kan risikere at røbe det, der ikke burde røbes. Større begejstring er der at spore i Politiken, hvor Alexander Vesterlund beskriver noveller som små amputerede romaner, der minder om hans skoletid, men han mener, at Thomas Korsgaard med sin novellesamling har skrevet sin hidtil bedste bog, ”der giver én en fornyet lyst til genren, og som ligesom visker tavlen ren for gammelt kridt”. Han roser Thomas Korsgaard for hans

evne til lynhurtigt at tegne temperamenter og miljøer frem, hans sætninger og replikker for at være gode hele vejen igennem og slutter af med fire hjerter ud af seks og den varmeste anbefaling af ”Tyverier”. Den tilslutter Søren Kassebeer sig i Berlingske, hvor der er fem stjerner ud af seks: ”Det trivielle er tragisk. Hverdagstristessen er komisk. Almindeligheden i almindelighedsdanmark er fyldt med gode historier. Man skal bare have blik for dem, og dét har 24-årige Thomas Korsgaard. I sin tredje bog, ’Tyverier’, kaster han sig over novellen med alt, hvad genren indebærer af skærpede situationer, sigende detaljer og slående replikker. Det gør han fortrinligt.” I Kristeligt Dagblad har Anna Møller blot en enkelt anke, og det er, at stilsikkerheden og det lidt for bevidste af og til kammer over: ”Det lille aber dabei ændrer imidlertid ikke på, at Thomas Korsgaard virkelig er en gudsbenådet fortæller. Man skal ikke lede efter store og dramatiske historier, tankevækkende plot eller fantasifulde afstikkere hos ham, men til gengæld kan man svælge i fantastisk velskrevet nordisk minimalisme. Her er absurd gode replikker, virkningsfulde persontegninger og skarpe miljøbeskrivelser, og langt de fleste noveller kunne gøre det ud for et helt romanudkast.” Hun giver ”Tyverier” fem ud af seks stjerner, og det samme giver hendes anmelderkollega Claus Grymer Ditte Steensballe og hendes novellesamling ”Requiem for en kornmark” (Jensen og Dalgaard) også i Kristeligt Dagblad.

Her betegner han værket som en ”inciterende novellesamling, der på en stille måde afdækker dybder” – og også hos Claus Grymer synes det gådefulde og novelleroser at gå hånd i hånd: ”Den kunst at sige meget med få ord behersker hun. Hendes dæmpede stil har glød. Dertil er hendes indfaldsvinkler befordrende skæve. Man ved aldrig, hvor man føres hen. Og netop uforudsigeligheden er med til at gøre læsningen inciterende og udfordrende.” I Politiken finder Benedicte Gui de Thurah Huang, at Ditte Steensballe skriver strålende om mennesker i sin nye novellesamling, og at det aldrig er kedeligt ”at glo ind i andre mennesker, derfor er Steensballes noveller absolut udmærket selskab”. Hun giver fire stjerner, præcis som Katrine Sommer Boysen i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor Ditte Steensballes pen bliver kaldt ”køligt distancerende” og forfatteren bedst, ”når hun får blandet det triste med det morsomme, hvilket hun heldigvis ofte gør”. Og Ditte Steensballe skriver ”grundlæggende bare godt”, mener Nanna Goul i Information, hvor hun fremhæver samlingens stemme som en af dens store styrker. Men hun har dog også forbehold, der som de øvrige anmeldelser viser, at blandingsforholdet mellem det forudsigelige og det uforudsigelige, mellem det bevidste og det ubevidste, kan være svær at ramme rent, når man tager livtag med novellegenren: ”For selvom stemmen i høj grad charmerer, får størstedelen af de ni noveller aldrig rigtig en krop, man kan mærke. På trods af konkrete afsæt er det, som

2 Ligesom Thomas Korsgaards romaner roses hans nye novellesamling for sine miljøskildringer. – Foto: Iben Gad.

om de flaksende tanker driver så meget af sted, at man ved afslutningen slet ikke kan huske, hvor novellen egentlig startede. Der mangler lidt opstramning, lidt fokus, hvilket er irriterende at påpege, fordi det skønne jo også er denne bevidsthed, der bare drypper igennem. Men i længden bliver det alligevel lidt trættende for modtageren at tørre alle pytterne op. I hvert fald for denne.” J

Preben Brandt: Fattigsteder

James Joyce: Ulysses

H.C. Andersen: Maries rejse

En historisk rejsefører til de steder, hvor de allerfattigste og udstødte levede deres liv for 150 år siden.

»Sikke en lykke igen at stå med en ny oversættelse af James Joyces Ulysses.« Weekendavisen

»Det er mageløst«

★★★★★★

Jyllands-Posten

En illustreret nyoversættelse med letlæst typografi og 3.000 hjælpende fodnoter.

★★★★★★

Kristeligt Dagblad »Andersen er Andersen, og albummet er en herlig dokumentation af hans metode med det forhåndenværende.« Weekendavisen Et hidtil ukendt billedeventyr af H.C. Andersen, klippet og klistret til ære for bogens hovedperson, den lille Marie. NB! Fås også i engelsk udgave som Marie’s Journey

David Grossman: Da Nina vidste »Nu får vi endnu et storværk […] Grossman skriver bøger, der insisterer på at blive husket.«

★★★★★ Berlingske Tidende En ny international bestseller af forfatteren til Kvinde på flugt fra meddelelse. Mød David Grossman på Bogforum Lørdag den 16. november kl. 16 på Scenen, efterfølgende signering af bøger på Forlaget Vandkunstens stand C2-005

Den litterære kattekalender 2020 Danmarks vildeste litterære kalender! Med citater af bl.a. Shakespeare, Mette Moestrup, Ian Fleming, Edith Södergran og Jeppe Aakjær.

www.forlagetvandkunsten.dk

12 | Bøger2019 Ny dansk litteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Moderskabet burde fylde lige så meget som krig i litteraturen Der er en grund til, at den evigt gode mor næsten altid er død i eventyrene. For hun er svær at holde i live, siger Cecilie Lind, der er aktuel med digtsamlingen ”Mit barn”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Glansbilledet af en mor, der smiler lykkelig til sit barn i julelampens skær, fortæller kun den halve sandhed. For selvom kærlighed er en grundfølelse for de fleste mødre, er angst det også, mener digteren Cecilie Lind, der har udgivet digtsamlingen ”Mit barn”, der ifølge anmelderne er ganske velskabt. Samlingen får blandt andet seks hjerter i Politiken og seks stjerner her i avisen for ”et på en gang smukt og nærmest ubærligt portræt af en nybagt mor med alt, hvad det indebærer af gylp, mælk, bleskift, vanvid, gråd, søvnløshed, ømhed, lykke, uro, smerte, kærlighed, angst og magtesløshed,” som Kristeligt Dagblads anmelder Martin Rohr Gregersen skriver. Langdigtet på 130 sider begynder med fødslen, der både river jeget itu fysisk og følelsesmæssigt. Kvinden føder i smerte, og smerten fortsætter i forskellige former, mens bekymringerne for moderskabet og Moder Jords overlevelse flettes frit ind i hinanden, men digtet ender lyst ni måneder senere, da barnet er blevet gammelt nok til at pege ud i verden, hvor efterårsbladene også kan give håb, fordi de peger på skønheden i tilværelsen. Cecilie Lind har selv skrevet sin nye bog, mens hun ammede sin egen lille dreng og var ved at briste af både lyse og mørke følelser. ”Det hele er skrevet fra kroppen i en eller anden forstand. Jeg ville gerne skrive om at være placeret i en meget kropslig oplevelse, som man ikke kan slippe ud af. Jeget er buret inde i moderskabet og prøver at være noget andet end det, men også hele tiden kun føler sig som mor. Det udspringer selvfølgelig af min egen oplevelse. Når jeg står i toget med mit barn, er jeg ikke længere bare mig, men en mor. Og jeg bliver bedømt og set an som en mor, når mit barn græder. Det ville jeg skrive om. Jeg ville skrive om kærlighed, men også om had og afmagt. Og der er moderskabet en god katalysator for alle mulige intense følelser,” siger Cecilie Lind, som på den måde mener, at samlingen handler om mere end moderskab, men også om selve livet. ”Moderskabet er en god og konkret adgang til at skrive om liv og død, fordi man går og bærer barnet i sig, hvor det er i en tilstand mellem tilblivelse og liv. Det er en vild erfaring at skulle gro et barn frem og så skulle tage imod det. Men at føde et liv er

også at føde dets død på et senere tidspunkt, og sådan føler man fra begyndelsen en angst for at miste sit barn,” siger hun og tøver, inden hun tilføjer: ”For mig er kærlighed moderskabets grundfølelse, men en mørkere side af den kærlighed er også angst. Angst for at fejle, angsten for at få taget sit barn fra sig og angsten for, at det skal dø, er en sindssyg følelse. Angsten for at miste barnet er det værste, men angsten for at miste sig selv til angsten er også en del af moderskabet.” Selv har hun lagt mærke til, at flere andre forfattere også er begyndt at skrive om den mørke side af moderskabet, men det har længe været underbelyst i litteraturen, når man tænker på, hvor normal en erfaring det er, mener hun: ”Moderskab burde fylde lige så meget som krig i litteraturen. Moderen er også en interessant litterær figur. I eventyr er den gode mor, den rigtige mor, ofte død. Vi hører ofte, at prinserne eller prinsesserne har mistet deres mor, som ofte bliver beskrevet som usandsynlig smuk, mild og god, mens stedmoderen er forfærdelig. Det er, som om stedmoderen skal rumme alle de mere mørke sider af moderskabet, for den kan den gode mor ikke rumme, så man er nødt til at splitte moderen op i en død mor og en ond mor. Og som mor er det også på en eller anden måde svært at holde den gode mor i live. Men på den anden side ser man også nogle styrker i sig selv, som man ikke kendte til, så det er både de lyse og mørke sider, der træder frem, når man bliver mor.” Samtidig har hun også tænkt over, at enhver pige bliver behandlet som en kommende mor, fra hun som helt lille får dukker, indtil dukken en dag bliver erstattet af et rigtigt barn. ”Pludselig skal man udfylde den rolle, man er tiltænkt, når man får sit barn i favnen. Det kan føles som et rumvæsen, som man ikke ved hvor kommer fra, men samtidig også som en rekvisit, man har haft i favnen altid. Nu kan rekvisitten vræle, nu er man voksen, man er kvinde med barn, ikke pige med dukke, men dukken har altid været en henvendelse til dig som en pige, der tidligt lærer, at hun er født til selv at føde. At forære pigen dukken er at forære pigen en forventning. Når kvinden føder sit barn, indfrier hun den forventning. Det kan jeg godt synes er uhyggeligt. Alle pile peger mod dit moderhjerte virkelig tidligt i dit liv, og hvad hvis du ikke kan leve op til din barneleg, når barnet er blevet et liv og ikke en genstand?”.

Cecilie Lind 3 3Født i 1991. Uddannet fra Forfatterskolen i 2013.

3 3Debuterede allerede i 2010 med digthæftet ”Ulven åd min eyeliner”. Siden har hun både udgivet digte og romaner. 3 3Sammen med sin mand, kritikeren og digteren Lars Bukdahl, har hun en etårig søn. 3 3”Mit barn” er udkommet på forlaget Gyldendal.

Moderskabet kan samtidig sætte en nybagt mor i forbindelse med hendes egen mor. ”Jeg oplevede i hvert fald en mærkelig tidsforskydning i det, så jeg lige pludselig gennemlevede med min egen krop, hvad min mor også gennemlevede, og det skabte en nærhed med hende, som både var smuk og

enormt ubehagelig, fordi jeg pludselig var tvunget til at stå i hendes sted. Den erfaring tror jeg også, andre nybagte mødre har. Man har måske brugt mange kræfter på at distancere sig fra sin egen mor, men når man pludselig oplever, at ens krop gør det samme som det, man er kommet fra, kommer man meget

tæt på sin egen tilblivelse på en meget vild måde, og det syntes jeg var en meget spændende ting at skrive om. Pludselig ser man sig selv som en del af en lang kæde af kvinder, af tidligere mødre, der har båret rundt på den samme kærlighed, omsorg, had og afmagt som en selv. For J nu er man selv mor.”

2 ”Pludselig ser man sig selv som en del af en lang kæde af kvinder, af tidligere mødre, der har båret rundt på den samme kærlighed, omsorg, had og afmagt som en selv,” siger 28-årige Cecilie Lind. – Foto: Gyldendal/ Lærke Posselt.

J16 75-års jubilæumsversion i valnød DESIGNET AF HANS J. WEGNER I 1944

I forbindelse med 75-året for Hans J. Wegners gyngestol J16 lancerer Fredericia nu den ikoniske stol i massiv valnød. Med sit afklarede formsprog, sit flettede sæde og sin brugsmæssigt fine afbalancering regnes Wegners gyngestol i dag for indbegrebet af moderne dansk møbeldesign. Som en særlig jubilæumsversion vil stolene i den første produktion være indgraveret med en jubilæumstekst samt Wegners signatur.

Jubilæumspris: 17.995,- DKK Gældende fra 1. til og med 15. november.

Mellemvangen 30, Brønshøj Tlf. 3880 0005 Gladsaxevej 311, Søborg Tlf. 3969 9090 Mandag - fredag 10-18 / Lørdag 10-15

www.brdr-friis.dk LOGO

14 | Bøger2019 Internationale stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Ungarsk roman er svimlende og uden sidestykke László Krasznahorkais vilde og vildt krævende roman ”Satantango” fra 1985 findes endelig på dansk

anmeldelse 5 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Man kan vel groft sagt læse på to måder: enten for at få tiden til at gå og blive godt underholdt, eller for at blive udfordret, møde modstand, lære nyt. Ungarske László Krasznahorkai er i den grad for læsere i den anden kategori. Det stod klart, da det fine forlag Sisyfos i 2015 oversatte hans roman ”Modstandens melankoli”, og det står ikke mindre klart med ”Satantango”, der er en svær, mørk og drilsk læseoplevelse. Romanen udkom oprindelig i 1985 og er Krasznahorkais debut, som instruktør Béla Tarr siden filmatiserede over syv timer og stort set side for side. Det kan man altså forvisse sig om nu, hvor ”Satantango” er oversat til dansk af Peter Eszterhás, og filmen kan faktisk være en hjælp til at finde rundt i romanen, der konstant underbelyser, undergraver, forhaler og mørklægger handlingsforløbet. Men der er altså, inde bag synsvinkelskift og indskudte sætninger, tale om en flok mennesker, der bor i en slags nedlagt landbrugskollektiv, hvor kondensen driver, muggen blomstrer, og hvor den ydre opløsning modsvares ret præcist af en indre: Der hores, der drikkes, der snydes, der findes ingen højere moral, men dog en

længsel efter en form for frelse eller ny fremtid. Og længslen får næring, da to mænd, som beboerne troede, døde, pludselig ankommer til deres sumpede, svampede udørk. Den ene ser de, i et kollektivt anfald af ønsketænkning, som en profet, og den anden som hans discipel. Men det viser sig, at der nok snarere er tale om Djævelen og hans håndlanger. Det, der lignede frelse, er nærmere en endnu mørkere vej ned i opløsningen, og det er svært ikke at se ”kolonien” som Ungarn, og Djævelen og hjælperen som Stalin og Lenin. I 1985, hvor romanen som nævnt udkom, var kunsten stadig underlagt kommunismens censur, og ”Satantango” ligner et forsøg på at tale om det, der ikke må tales om. Men romanen er, som alle gode romaner, ikke bundet til en bestemt tolkning, og det dystopiske, absurd-humoristiske univers kan lige såvel ses som et alment udtryk for, hvad der sker, når vi mennesker lægger vores skæbne i andres hænder. Hvordan vi bliver passive, ansvarsløse, som børn styrede af drifter, og Krasznahorkai – der af den nu afdøde amerikanske forfatter Susan Sontag blev kaldt ”apokalypsens ungarske mester” – skriver det hele frem i en på samme tid original og typisk mellemeuropæisk, ja, måske endda typisk ungarsk, stil. Hos for eksempel Péter Nádas og Péter Esterházy ses i hvert fald et lignende udtryk med

2 Den 65-årige ungarske forfatter László Krasznahorkai er blevet kaldt ”apokalypsens ungarske mester”. – Foto: Miriam Dalsgaard/ Ritzau Scanpix.

lange komplekse sætninger, der dog er kørt endnu længere ud i ”Satantango”, hvor punktummer og afsnit er sjældenheder. Det er en prøvelse og indimellem lidt af en plage at læse sig igennem. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men midt i prøvelserne glimter sproget, som her: ”Himlen lysnede i øst med en fart som et gammelt minde og lænede sig rød og dagbrækningsblå til den bølgende horisont, solen stod op med samme elendighed som en tigger, der slæbte sig hen til en afsides kirketrappe ...” Sætningen fortsætter naturligvis, snor sig og knopskyder, og det må have været et slid for Eszterhás at arbejde sig igennem romanens ordmassiv. Men vi kan ikke takke oversættere som ham nok for at gøre enere som Krasznahorkai tilgængelige på dansk. Om det er en præcis oversættelse af ”Satantango”, kan jeg ikke sige noget om, men bare konstatere, at romanen lever og ånder på sin egen opløste og sortsynede måde, og det giver god mening, at Krasznahorkai har modtaget Man Booker International Prize . For en læser i Skandinavien, hvor klarheden ofte er fremherskende i romankunsten, føles det nogle gange som ren pligt at læse den filtrede ”Satantango”, men kommer man, som jeg gjorde, ind i et flow, en selvforglemmende tilstand, på et trip, så åbner romanen sig med en næsten hallucinerende kraft. J

László Krasznahorkai: Satantango. Oversat af Peter Eszterhás. 304 sider. 300 kroner. Sisyfos.

Med forfatteren på bustur til Kina Yu Hua kalder sig selv en buschauffør, der fortæller historier om hverdagen, om politik og hemmeligheder. Den kinesiske forfatters essaysamling giver indblik i en verden, der ikke er kendt af mange danskere

anmeldelse 4 stjerner

AF ANNA MØLLER kultur@k.dk

”Kina i ti ord” er på mange måder et skridt i en ny retning for en af Kinas mest populære forfattere. Yu Hua startede som avantgardist og skrev især lettere makabre noveller i begyndelsen af sit forfatterskab, og med udgivelsen af ”Kina i ti ord” kan den 59-årige skribent også kalde sig essayist. Udgivelsen følger imidlertid Yu Huas vante skrivestil. Sproget er koncist, og samlingens 10 afsnit bærer en fortælleglæde, der med lethed fletter Ki-

nas umiddelbare fortid og dens nutid sammen. Især tiden under Kulturrevolutionen, hvor Yu Hua selv var skoleelev, bindes sammen med den historiske nutid, og det gør den, så begge dele vokser til mere, end de var. Man bliver klogere på både det kinesiske folk og kultur, får et sjældent indblik i livet under et totalitært styre og forstår bedre, hvordan Kina økonomisk set er vokset til den supermagt, landet er i dag. Undervejs kommer vi også helt ind i hovedet på Yu Hua, der ikke er bange for at dykke ned i sine egne skamfulde oplevelser. Vi hører blandt andet om, hvordan han sammen med sine venner var med til at angive og af-

sløre en bonde, der ville sælge opsparede rationeringsmærker på markedet for at få råd til sit bryllup, og hvordan vennerne fulgte efter den nedslåede landmand og hånede ham hele vejen hjem. Anekdoterne, der både er personlige og overleverede, er fortalt med lige dele satire, indlevelse og røverhistorie-fornemmelse, og de er med til at sætte Kinas mange omvæltninger i perspektiv. Her er det private rum i den grad også politisk, og folkets mentalitet hænger uløseligt sammen med landets udvikling. Forfatteren selv lever og skriver i Kina, men måtte udgive essaysamlingen fra Taiwan, da første kapitel omhandler det po-

litiske tabu om urolighederne på Tiananmen-pladsen, Den Himmelske Freds Plads, i 1989. Kapitlet hedder ”Folket” og er som de resterende ni kapitler drevet af forfatterens undersøgelse af et nøgleord. De ni andre er ”Leder”, ”Læse”, ”Skrive”, ”Lu Xun”, ”Forskelle”, ”Revolution”, ”Græsrødder”, ”Kopi” og ”Bluff”. På trods af sine 10 nøgleord er ”Kina i ti ord” hverken en lingvistisk, sociologisk eller antropologisk undersøgelse af en række begreber. Det er snarere historieskrivning skrevet i unik øjenhøjde; en slags kinesisk folkemindesamling. Yu Hua er imidlertid ikke historiker, men forfatter, og med samlingens sidste afsnit,

”Bluff”, i mente ved jeg som læser ikke, om ”Kina i ti ord” har bluffet mig. Om Yu Hua på populært dansk ”har taget røven på mig”. Måske er de mange anekdoter og eksempler ikke fuldstændigt sandfærdigt brugt i forsøget på at afdække Kinas vej fra planøkonomi til markedsøkonomi, men det føles immervæk som et stykke af sandheden. I en tid med streng kinesisk internetcensur, opstand i Hongkong, fake news og handelskrige præsenterer Yu Hua i hvert fald et ucensureret og satirisk blik på ”riget i midten”, og selvom ”Kina i ti ord”, der nu er oversat til dansk, oprindeligt er fra 2009, så føles Yu Huas essays aktuelle J som aldrig før.

Yu Hua: Kina i ti ord. Oversat af Anne WedellWedellsborg. 258 sider. 249,95 kroner. Klim.

INSPIRATION TIL TRO NY BOG SKABER DEBAT OM KØN OG SEKSUALITET

JACOB MUNK

SÆRDELES VEDKOMMENDE BOG OM DEN TREDJE ALDER

VÆRDIEN AF DET GODE VENSKAB I ÆGTESKABET

LISE OG FREDERIK BERGGREN SMIDT

JOHAN SCHMIDT L ARSEN

En langt bedre vej

Ægteskabet

Tredje halvleg

Credo | 256 sider | 249,95 kr.

Lohse | 128 sider | 149,95 kr.

Lohse | 120 sider | 149,95 kr.

En ny retning for debatten om køn og seksualitet »Vi har brug for denne bog til den fælles samtale om, hvordan vi i al vores forskellighed kan trives sammen, uden at mindretallet tager flertallet som gidsel.« IMPULS

»På forbilledlig vis formår Jacob Munk at tilgå disse sårbare og skrøbelige temaer med stor ydmyghed, omtanke og omsorg.« TIL TRO

Et enestående venskab

et friere liv i et andet tempo



»Parrets holdninger er præget af åbenhed og frem for alt af en fin forståelse for, at mennesker er af så mange slags, og ægteskaber derfor også så forskellige. Det gode ægteskab kan have mange former, men det gode venskab er altid den bedste partner.«

»Det er lykkedes for Johan Schmidt Larsen at skrive en særdeles vedkommende bog med ærinde til enhver, der er på vej ind i den tredje alder. Bogen er fyldt med gode råd og sund fornuft. Den kommer fordomsfrit rundt i mange kroge af livet som ældre ... der er noget – meget – at hente for enhver læser.«

KRISTELIGT DAGBL AD

PÆDAGOGISK OG NÆRVÆRENDE MAN BLIVER GANSKE ENKELT KLOGERE

TIMOTHY KELLER

JØRGEN HEDAGER NIELSEN

NYHED! EN GULDGRUBE FOR PRÆSTER OG KIRKEGÆNGERE

F L E M M I N G B A AT Z K R I S T E N S E N

I smelteovnen

Muslimer møder Jesus

På pilgrimsrejse i kirkeåret

Credo | 392 sider | 299,95 kr.

Lohse | 224 sider | 199,95 kr.

Lohse | 416 sider | 299,95 kr.

Med Gud gennem smerte og lidelse

Fortællinger om flugt og ny tro





»Ud over at behandle det teoretiske teodicé-problem går Keller videre og får det ned i menneskehøjde. Det gør han på en god pædagogisk og nærværende måde ... Man får noget for pengene og noget for tanken og troslivet.«

»Man bliver ganske enkelt klogere af at læse denne bog, og så skriver han ganske flydende, ham Jørgen Hedager Nielsen ... Flygtninge- og udlændingediskussionerne er præget af mange følelser og ganske megen uvidenhed og fordomsfuldhed. Det er godt at komme helt ned i problematikken og se den i øjenhøjde. «

KRISTELIGT DAGBL AD

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Fra første søndag i advent til langfredag Sognepræst Flemming Baatz Kristensen, er en erfaren og passioneret rejseleder i kirkeåret. I sin nye bog gennemgår han alle søn- og helligdage fra advent til langfredag. En guldgrube for både præster og kirkegængere, fyldt med livsnære og dybtborende teologiske refleksioner.

Bind II udkommer til marts. Bestil bind II sammen med bind I, og få bind II til halv pris. Tilbuddet gælder til og med den 30. november 2019. Bestil på lohse.dk

16 | Bøger2019 Internationale stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Verden bliver meget større, når man ser den fra en havnefront Med alderen vokser den historiske bevidsthed, siger den amerikanske succesforfatter Jennifer Egan. Hende seneste roman, ”Manhattan Beach”, handler om pigen Annas oplevelser på havnen i New York under Anden Verdenskrig

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kultur@k.dk

Anna står ved Atlanterhavet. Hun skuer mod horisonten. Sandet er koldt, luften er diset, og stranden er tom. Alle andre er blevet indenfor, men havet trækker i den 11-årige pige. Herude på Manhattan Beach ved New York føler hun, som står på tærsklen til ungdommen, at verden kan være uendeligt meget større, end vi normalt tror: ”Anna betragtede havet. Hun havde en følelse, mens hun stod ved bredden: en elektrisk blanding af tiltrækning og frygt. Hvad ville blive afsløret, hvis alt det vand pludselig forsvandt?”. Anna findes ikke, hun er hovedperson i en roman, men følelsen af vandets tiltrækningskraft er højst virkelig for hendes skaber, Jennifer Egan, forfatter til bestseller-romanen ”Manhattan Beach”. Den handler om Anna Kerrigans opvækst og oplevelser under Anden Verdenskrig på Brooklyn Orlogsværft, hvor hun bliver New Yorks første kvindelige dykker. Som Anna drages også Jennifer Egan selv mod vandet og fortæller, at det – inden hun påbegyndte arbejdet med ”Manhattan Beach” – undrede hende, at så lidt litteratur handler om havne: ”’Moby Dick’ begynder ved havnen, men ellers er det mærkeligt, at så få forfattere har beskæftiget sig med havnefronten. Mennesket er jo et fortolkende væsen og drages mod det, der ligger under overfladen. Vi vil se, hvilke mønstre der er nedenunder det umiddelbart synlige, og reflektere over, hvad de siger om vores liv.” ”Havet er en universel metafor, der altid har fascineret mig. Hav gennemsyrer vores sprog, for havet har haft så enorm betydning for menneskelig aktivitet. Det er en gigantisk krop, som vi ikke kan kontrollere, og som kan ødelægge os – det blev vi amerikanere senest mindet om med orkanen Sandy – og samtidig er havet en forbindelse tilbage til tidligere generationer, for det er det samme vand, som vi alle skal forholde os til.” Med ”Manhattan Beach” har Jennifer Egan skrevet en klassisk historisk roman, baseret på årevis af resarch om livet som havnearbejder i en tid, hvor mændene drog i felten og efterlod arbejdsmarkedet derhjemme til kvinderne. Klassisk mandedominerede fag inden for eksempelvis skibs- og våbenproduktion blev overtaget af kvin-

0 Jennifer Egans ”Manhattan Beach” indledes med et motto hentet fra Egans forfatterkollega Herman Melville (1819-1891), som i klassikeren ”MobyDick” skriver: ”Ja, som alle ved, er meditation og vand uløseligt forbundet, forbundet for evigt.” Også for Egan hænger vand og ånd tæt sammen; et spor, hun forfølger i både romanen og i sit eget liv. – Foto: Lars Aarø.

derne i en grad, så den senere kvindefrigørelse er utænkelig uden de voldsomme forandringer på arbejdsmarkedet under krigen, som USA gik ind i i 1941 efter angrebet på flådebasen Pearl Harbor. Kvinderne forlod derefter køkkener og kødgryder og vendte aldrig tilbage. Som romanforfatter er Egan fascineret af afgrænsede rum og lukkede verdener, som man kan sende en person ind i for at se, hvad der sker. I ”Manhattan Beach” kombinerer hun den lukkede verden på havnen og på skibene med gråzonen mellem fagforeninger og den kriminelle underverden, hvor Annas far opererer som natklubejeren Dexter Styles højre hånd. ”Da jeg skrev ’Manhattan Beach’, var jeg meget opmærksom på de forskellige genrer. Jeg ville gerne skrive både en søfartsroman og en noir-roman, for de er meget sjældent kombineret. I begge tilfælde har man en lille lomme af menneskelighed, et mikrokosmos, som bliver eksistentielt udfordret af en udefrakommende trussel. I begge ser man den menneskelige eksistens i alle dens skygger og toner, og begge genrer er dramatiske – der sker noget hele tiden.” Plot har ikke altid haft Egans primære interesse, faktisk er hun noget særligt blandt amerikanske forfattere ved at skrive formmæssigt meget forskellige romaner. ”Se på mig” er en samtidskritisk roman om, hvordan

sociale medier nedbryder grænsen mellem privat og offentligt og om vores angst for infiltration af den trygge vestlige verden udefra. ”Sort boks” er en lillebitte thriller skrevet i form af Twitter-beskeder. Og ”Tæskeholdet banker på” er et eksperimenterende og legende mash up af en roman om den amerikanske musikindustri og det eksistentielle bøvl med at blive voksen. ”Egan besidder en satirikers øje og en romantikers hjerte,” skrev avisen The New York Times præcist, da romanen udkom i 2010 og modtog Pulitzerprisen, blandt flere andre. Hun er født i 1962 og opvokset i Midtvesten ved Chicago, hvor hun boede, indtil hun flyttede med sin mor og lillebror til San Francisco i 1969 efter forældrenes skilsmisse. I dag bor hun i New York og holder så meget af byen, at hun flytter aldrig igen. Når forfatteren skal sætte ord på sit livssyn og på, hvad der sker, når hun skriver, lyder svaret: ”Jeg tror, at mit verdenssyn er mere psykologisk end religiøst. Den intense følelse, jeg får i skriveprocessen af at blive brugt til noget, at være et redskab for noget udefrakommende, og forbinde mig med noget større, forklarer jeg med, at jeg bevæger mig hinsides min bevidsthed. Jeg er meget opmærksom på, hvor lidt vi egentlig kan vide med vores forstand om, hvem vi er, og hvad vi kan. Denne fornemmelse af en langt større virkelighed end

den synlige er meget opløftende for mig. Den tænder simpelthen min hverdag og lyser den op.” ”Men på en måde er det lige meget, hvordan man forklarer det, for det er en virkelig følelse og forklaring på, hvorfor der selvfølgelig er en religiøs tradition i alle menneskelige samfund, vi kender til. Det er vel et af de mest distinkte træk ved os som mennesker, at vi vil nærmere noget, der er langt større end os selv. Samtidig skal vi også overleve og beskytte afkommet, og i denne spænding mellem ånd og biologisk instinkt bliver vi mennesker.” Jennifer Egan er i gang med flere nye romanprojekter. Hun kredser om at vende tilbage til ”Tæskeholdet banker på” og skrive en opfølger til succesromanen, men vil også skrive mere historisk fiktion. Med alderen sker der noget i forhold til his torien og den både nære og fjerne fortid, fortæller hun: ”På den ene side har dét at blive ældre hjulpet mig med at forstå, at ting virkelig ændrer sig. Jeg har tidligere haft svært ved at se en ende på eksempelvis nogle svære problemer, min ene søn har haft. Jeg kunne virkelig ikke tro på det, når venner sagde, at det nok skulle blive bedre. Det ville jeg gerne have troet mere på undervejs.” ”På den anden side er det at blive ældre enormt motiverende. Bevidstheden om døden, der rykker tættere på, gør, at jeg si-

Jennifer Egan 3 3Født i 1962. Har tidligere skrevet en novellesamling og tre romaner, blandt andet ”Se på mig”. Herefter fulgte ”Tæskeholdet banker på”, som blev hendes internationale gennembrud og indbragte hende Pulitzer-prisen og National Book Critics Circle Award.

3 3I 2017 udkom på dansk ”Manhattan Beach” (også udgivet på forlaget Klim), der ligeledes blev en bestseller.

3 3Jennifer Egan er desuden præsident for forfatterorganisationen PEN America. Gift og mor til to og bor i Brooklyn i New York.

ger til mig selv: ’Okay, jeg er sund og rask lidt endnu, har tonsvis af energi, masser at gøre – bum, afsted.’ Endelig vil jeg sige, at man med alderen forstår, hvor kort menneskehedens historie er. Når man selv har været i live i mere end et halvt århundrede, er 1800-tallet altså ikke så langt væk. Går vi en syv-otte gange min alder længere tilbage, var der slet ikke noget USA. Så meget mere synes inden for rækkevidde med alderen, og som forfatter er det fantastisk.” J

Spar 25% på Ro™ stolen Fra: 20.445,-

Særpriser fra 15.340 ,-

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Næstved Merkur 3, Tlf. 55 77 49 49 Lyngby Jernbanepladsen 19-25, Tlf. 45 87 54 04 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 www.vester-moebler.dk

18 | Bøger2019 BESTSELLERE ÅRETS BEDSTE FAGBØGER DRONNING MARGRETHE af Karin Palshøj Smuk gavebog med mere end 300 fotos i anledning af Dronningens 80 års fødselsdag.

GENFORENINGEN 1920 af Simon Ankjærgaard

“Forrygende godt” BERLINGSKE

GENERALENS DATTER

af Kjeld & Ellen Hillingsø En åbenhjertig samtale om forholdet mellem far og datter, generalen og skuespillerinden.

ONE DOLLAR MAN af Ole Sønnichsen

“Fremragende” JYLLANDS-POSTEN

ANDERS KOFOEDS STORE BOG OM NATUREN af Anders Kofoed

En stor bog til både børn og voksne om 374 fantastiske dyr og planter i den danske natur.

MEYERS NÅR DU FLYTTER HJEMMEFRA

af Meyers Madhus Til hjemmeboende teenagere, til studerende og til alle os, der aldrig fik lært at lave mad. KORTLÆGNINGEN AF DANMARK af Peder Dam “Rent guf for kortelskere” BERLINGSKE

DE SIDSTE ØBOERE

af Christina Astrid Vorre

“Småøernes krønikeskriver” JYLLANDS-POSTEN

LIMFJORDEN

Det jyske fjordlandskab Pragtværk med smukke fotos og tekster af bl.a. Ghita Nørby og Preben Kristensen.

SINDBERG

af Peter Harmsen

“En fascinerende skæbne er reddet fra glemslen” KRISTELIGT DAGBLAD

LINDHARDT OG RINGHOF

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Dag Solstad afslutter ”virtuos” trilogi Sidste bind om Bjørn Hansens helt almindelige tilværelse er et højdepunkt i den norske stjerneforfatter Dag Solstads produktion, lyder den begejstrede modtagelse af romanen, hvor Solstad tager livtag med både digitaliseringen og døden

afslutning AF JOHAN VARNING BENDTSEN bendtsen@k.dk

Døden, digitaliseringen og MeToo-bevægelsen. Norske Dag Solstad, 78 år og oversat til 38 sprog, kommer vidt omkring i sin seneste bog. ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen,” lyder den nærmest selvudslettende titel. Og selvom de bare 107 sider heller ikke syner af meget, er der i fremtrædende norske medier bred enighed om, at Solstad med sin 19. roman har begået en både præcis hudfletning af ”samtidens arrogance” og en tidløs udforskning af det sted i tilværelsen, ”hvor man føler sig nærmere de døde end de levende”. Sidstnævnte er Solstads egne ord. I et interview med avisen Morgenbladet udlægger han på typisk gådefuld manér bogen, der endelig ikke må læses som en selvbiografi. Heller ikke selvom Solstad og hovedpersonen Hansen er stort set lige gamle, spiser de samme piller mod alskens aldersbetingede ubehageligheder, og begge er børn af fædre, der var stærkt religiøse. Det sidste noget, man ikke umiddelbart kan beskylde Solstad for at have overtaget. Op gennem 1970’erne var den erklærede kommunist et ikon på den yderste venstrefløj. Alligevel er der noget, der har forandret sig i den gamle maoists forhold til det metafysiske. Forrige år fortalte Dag Solstad i et interview med Kristeligt Dagblad, at han samtaler med Gud, til trods for at han ”ikke tror på ham”. Og det samme kan man sige om hovedpersonen i Solstads seneste udgivelse. I hvert fald er Bjørn Hansen vældig optaget af at identificere en mening med den tilværelse, som stille og roligt lakker mod enden. Og her spiller ”himmelske forestillinger” pludselig en rolle som et af tilværelsens lyspunkter. Hvilket ifølge forfatteren er ganske naturligt. ”Eksempelvis er det jo sådan, at selv mennesker, der har været meget lidt op-tagede af religion gennem deres tilværelse, ofte alligevel gerne vil have en kristen begravelse. Det må man jo se som tegn på et eller andet. Og det er det, jeg benytter mig af. Jeg ser det som noget fællesmenneskeligt,” siger Dag

0 ”Denne gang vil jeg ikke love, at det er min sidste roman. Jeg har ikke planer om at skrive flere, men kommer der flere, så er det sådan, det er,” siger Dag Solstad om sin roman ”Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen”, der udkom på norsk i september. – Foto: Leif Tuxen.

Solstad. ”Og jeg har da heller ikke lyst til at have en vældig original forestilling om døden, for nu at sige det sådan.” I Stavanger Aftenblad er den prisbelønnede forfatters nyeste roman blevet kaldt både ”et højdepunkt i Solstads produktion”, ”virtuos” og ”gribende”. Det er dog ikke første gang, Solstads læsere støder på Bjørn Hansen. Hovedpersonen dukkede op i Solstads omfattende forfatterskab allerede i 1992 for så at blive vakt til live på ny i 2009. Og nu gør han så comeback med det, både Morgenbladet og Aftenposten tolker som en kommentar til en af de senere års mest omtalte fænomener: MeToo-bevægelsen. Hovedpersonen Hansen, der lever ganske gennemsnitligt mellem tilbudsaviser og Søren Kierkegaard-værker i en lille lejlighed i Oslos Grønland-kvarter, bliver pludselig kontaktet af den familie, han ikke har set i årevis. Bjørn Hansens svigerdatter lader ham vide, at barnebarnet, som han kun har mødt en enkelt gang for mange år siden, nu skal studere litteraturvidenskab i hovedstaden. Og så ville det jo passe glimrende, hvis han kunne bo hos

bedstefaderen. Den plan modsætter Hansen sig ikke, men det viser sig, at der med i pakken også følger barnebarnets kæreste. En ung kvinde, som ud over litteratur er vældig optaget af kost og træning. Ting, hun ofte skriver om på sine sociale medie-sider. Sidstnævnte giver anledning til en del spændinger, og da en – spoiler alert – kritik af Bjørn Hansens støvede bogsamling udvikler sig til beskyldninger om, at Hansen har stirret på bloggerens bryster, forenes to for Solstad centrale kritikker: en digitalisering, der er løbet løbsk, og en MeToo-bevægelse, hvis magtkritik i Solstads øjne til tider er særdeles upræcis. Også selvom den 78-årige forfatter understreger over for Morgenbladet, at det er vigtigt for ham ikke at forfalde til ”indbildt klogskab” på sine gamle dage: ”Men du må huske på, at når man diskuterer mænd i den her sammenhæng, opererer man altid med idéen om manden i en magtposition. Men mænd befinder sig ikke altid i en sådan position. Det kan opleves, som om den rolle er helt ude af trit med virkeligheden. Den kan virke skræmmende i sig selv,” siger Solstad.

”Og det samme gælder for mig som forfatter. Jeg kan slet ikke identificere mig selv med den magt, andre tilskriver mig.” Han vil ikke afvise, at hans skepsis over for visse dele af MeToo-bevægelsen en dag vil blive udfoldet yderligere. Hvordan ved han endnu ikke. Ligesom han ikke ved, om hans fans verden over skal forvente flere bøger fra hans hånd. ”Men denne gang vil jeg ikke love, at det er min sidste roman. Jeg har ikke planer om at skrive flere, men kommer der flere, så er det sådan, det er. Jeg har større glæde af at skrive romaner, end jeg troede. Også selvom frygten for at skrive noget dårligt ofte fylder mere end glæden ved J at skrive.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Bøger2019 | 19 BESTSELLERE ÅRETS BEDSTE ROMANER SKYTSENGEL

af Michael Katz Krefeld

”En af de bedste bøger jeg har læst i år … ville ønske jeg havde flere stjerner til rådighed” BOGFIDUSEN

EN LYKKELIG SLUTNING af Maren Uthaug

“Vidunderlig, diabolsk, kontroversiel og en kultur historisk døds-tour de force” BERLINGSKE

GILEADS DØTRE af Margaret Atwood

“En (stærk!) fortsættelse af Tjenerindens fortælling” BERLINGSKE

TYVERIER

af Thomas Korsgaard

“Thomas Korsgaard novelle debuterer tragikomisk fortrinligt” BERLINGSKE

BÆST

af Ane Riel

0 Einar Mar Gudmundssons ”Til rette vedkommende” er noget af den bedste poesi, der er skrevet i Norden i år. – Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix.

Enkle og dybe og klare digte

“I allerhøjeste grad værd at læse” BERLINGSKE

PROXY af Steffen Jacobsen “En højoktan film, der spiller for læserens indre blik” EKSTRA BLADET

Den islandske forfatter Einar Mar Gudmundsson har skrevet en fortræffelig samling digte om sociale problemer, kærlighed og tilværelsens uudgrundelighed

anmeldelse 5 stjerner

AF PETER STEIN LARSEN kultur@k.dk

Litteraturkritikeren Poul Bo rum havde blandt et af sine berømte bonmoter, at ”gode digte er enkle og dybe og kla re”. Dette udsagn passer na turligvis ikke på alle gode digte, men for Islands nok bedst kendte nulevende for fatter, Einar Mar Gudmunds son, er det en præcis karakte ristik. At Gudmundsson er en glimrende poet, er ellers ikke nogen selvfølgelighed, da han først og fremmest er kendt som prosaist med et forfatterskab på en snes ro maner og novellesamlinger, mens det kun er fjerde gang, han udfolder sig som lyriker. ”Til rette vedkommende” ly der den fordringsløse titel på Gudmundssons digtsamling, og at denne åbne og anonyme tiltaleform anslås, passer på paradoksal vis til digtene, idet

der i teksterne tales lige ud i det uendelige rum, som man kender det fra den klassiske modernisme. Det paradoksale i titlen er, at det på intet tids punkt drejer sig om nogen konform eller formel henven delse, som ”Til rette vedkom mende”-formen normalt kon noterer, men at der tales om store universelle emner såsom livet, døden og poesien, som er hinsides enhver smålig form for socialitet. Man tager dog fejl, hvis man tror, at der er noget luf tigt og abstrakt over Gud mundssons digte. De tager ofte livtag med konkrete psy kologiske og sociale proble mer som i et ironisk digt om kristendommen: ”Gud holder alt for mange tolke / beskæf tiget, mange flere end der / oprindeligt blev ansat.” Vi får tilsvarende et par sar kastiske salver om det krise ramte islandske samfund: ”Efterårsbladene falder / som værdipapirer / og forude er der intet. / Dér sidder en kvinde i en leaset jeep / på vej hjem fra en gardinforret

ning / og en anden med pla sticpose fra Netto / er på vej over en gangbro.” Det er imidlertid de positive visioner, der gør størst ind tryk i Gudmundssons digt samling. Det gælder nogle vidunderlige kærlighedsdig te, hvor man for eksempel hører: ”Jeg ser ind i dine øj ne, / så smukke i mørket, / som månen udenfor / og træ ernes nøgne grene.” Allerstærkest er en række kosmiske digte, hvor der sker en åbning mod uendelighe den i lange bølgende genta gelsesforløb af stor skønhed. Et pragtfuldt digt lyder: ”Den lune vind strømmede / og ti den sang i ørerne, / du åbne de døren / du åbnede vindu erne / du åbnede sindet, / alt hvad der lod sig åbne / og vi befandt os / i et andet hus, i en anden verden, / i en an den drøm, i en anden histo rie, / i et andet digt …” Einar Mar Gudmundssons ”Til rette vedkommende”, der er glimrende oversat af Erik Skyum-Nielsen, er i sandhed

en digtsamling, man skal læ se, hvis man vil stifte be kendtskab med noget af den bedste poesi, der er skrevet i Norden i år. Hvad angår bog udgivelsen, skal det tilføjes, at den islandske billedkunst ner Tryggvi Olafsson har bi draget til værket med en ræk ke smukke og smagfulde lito grafier, der i høj grad under støtter Gudmundssons digtes præg af at være enkle og dybe og klare for nu at vende tilba ge til denne anmeldelses ind J ledning. Einar Mar Gudmundsson: Til rette vedkommende. Oversat af Erik Skyum-Nielsen. 200 sider. 249,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

MØRKELAND

af Niels Krause-Kjær

“Et godt plot og smæk for skillingen … Niels KrauseKjær leverer varen” BERLINGSKE

STILLELEG

af Lone Theils

“Lone Theils sprudler i sin fjerde krimi”

FAMILIEJOURNAL

HER VAR EN MAND

af Jeffrey Archer “Jeffrey Archer sætter et flot punktum i sin stærkt under holdende og dramatiske saga” LITTERATURSIDEN

OPLYST

af Tara Westover

“På sejlads mellem tro og oplysning … fortræffelig læsning” KRISTELIGT DAGBLAD

Læs interview med Einar Mar Gudmundsson på

k.dk/kultur

LINDHARDT OG RINGHOF

20 | Bøger2019 Børnebøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Opdateret Halfdan Rasmussenudgivelse vinder ved fravalget Fortravlede forældre har ikke altid overskud til at forklare finesser i den sproglige udvikling de seneste 50 år under aftenoplæsningen. Derfor er Gyldendals nye udgave af Halfdan Rasmussens magiske nonsensrim aldeles fortræffelig

bog

6 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Det er ikke mere end to år siden, at vi fejrede 50-året for udgivelsen af Halfdan Rasmussens ABC, som sammen med en række andre markante udgivelser i 1967 indvarslede en ny æra i børnelitteraturen. I de år legede man bevidst med sprogets finurligheder, som i ”Halfdans ABC” eller i Benny Andersens ”Snøvsen”, og signalerede samtidig en ny forståelse af børn som selvstændige, kreative individer, som skulle respekteres på en helt anden måde end tidligere. Gyldendals Halfdan Rasmussen-udgivelse ”Abrakadabra og andre børnerim” blev i foråret genstand for stor debat, da det kom frem, at der var udeladt otte digte fra udgivelsen, herunder ”Lille negerdukke” og ”Hittehattehættehuer”, som henholdsvis indeholder ordene ”neger” og ”hottentot”. Udeladelsen er faldet mange litterater og andre for brystet. Men lad os et øjeblik parkere denne diskussion og se på, hvad Abrakadrabogen er, og hvad den ikke er. Først og fremmest er ”Abrakadabra og andre børnerim” i virkeligheden andet bind i en samling af de rim, som Halfdan Rasmussen skrev for børn, og som Ib Spang Olsen illustrerede. Første bind, ”Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim”, blev udgivet i 2018 uden lige så meget medieståhej. Rimene i bogen er, bortset fra ”Fem små troldebørn”, som er en længere historie om fem små troldebørn, der spiser en mand i en skov, blandet godt sammen i forhold til de oprindelige værker. Redaktionen understreger, at der er tale om et udvalg og ikke om en autoritativ udgave indeholdende de ”samlede værker”. Med hensyn til illustrationerne fra samlingen ”Børnerim” har Ib Spang Olsens søn, Martin Spang Olsen, farvelagt disse, da originaludgaven er sort-hvid. Rimene i samlingen indeholder meget poetiske klassikere, blandt andet en af mine yndlinge, ”Stilhed glatter havets rynker”, hvor første vers hedder: ”Stilhed glatter havets rynker. / Stæren fløjter fra en trætop / i den lune søndenvind, / og mens aftensolen synker / sætter edderkoppen net op / for at fange måneskin.” Men man finder også de væsentligt mere pjattede: ”Per Fid og Per Fekt / og Per Nittengryn / gik tur med Per Pleks og Per Sille / og traf Per Pendikel / der var i byen / med børnene Per og Per Nille / de

3 Alle rimene i bogen er flot garneret med Ib Spang Olsens livlige, stærke illustrationer, som danser godt i takt med rimenes versefødder. Her er det illustrationen til ”Kristian Kosak”. – Illustration: Ib Spang Olsen.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen (ill.): Abrakadabra og andre børnerim. 249,95 kroner. 160 sider. Gyldendal.

mødte Per Haps / der var engelskmand / men blev perforeret en kende / da han drak Pernod / af en mælkespand / og omkom i en persienne.” Eller den om Kristian Kosak: ”Kristian Kosak / solgte tobak, / solgte kaniner, / kanoner og snus / solgte sin far / og sin mor og sit hus, / solgte sin kone, desværre / og fik sig en ny der var værre!” Alle rimene er flot garneret med Ib Spang Olsens livlige, stærke illustrationer, som danser godt i takt med versefødderne. Tekst og illustration smelter sammen til et hele, der gør oplæsningen lystig. Det må have været sjovt for Ib Spang Olsen at få kanonerne, konen, snustobakken, kaninerne, huset og det hele med i illustrationen og samtidig give plads til, at teksten kan udfolde sig rent fysisk på bogens sider. Ingen tvivl om, at Ib Spang Olsens illustrationer har været en stærk medvirkende faktor til, at bøgerne fortsætter med at være en stor succes. Og med hensyn til fravalget: Hvordan kan forlaget vælge ikke at medtage et rim som ”Lille negerdukke” fra samlingen? Den lyder umiddelbart uskadelig:

”Lille negerdukke / sover i min seng / sammen med en dejlig / gul kineserdreng. / Jeg har sunget mine / kære børn til ro, / klappet dem på kinden, / kysset begge to. / Vi er een familje. / Børn af samme jord. / Sov, min sorte søster / Sov, min gule bror!” Halfdan Rasmussen var kendt for sin store tolerance og var en person, som altid viste rummelighed over for andre mennesker, uanset hudfarve. Digtet ovenfor, der så tydeligt har til formål at belære børn om global medmenneskelighed, bekræfter dette til fulde. Ved ikke at medtage digtet, siger kritikerne, mister man noget af autenticiteten, man mister noget historie. Desuden, siger nogle, er vi ved at få svenske tilstande, hvor vi giver efter for en krænkelseskultur, der er gået helt over gevind. Man kunne også hævde, at man undervurderer børnene og deres forældre. Men vi har tidligere og meget kendte eksempler på ændringer og fravalg i børnelitteraturen. For eksempel ”Elefantens vuggevise”, hvor det ikke længere er en niggerdreng, elefanten får som rangle, men en kokosnød i stedet.

Mit eget syn på fravalget og de sproglige ændringer i tekster som ”Elefantens vuggevise” har ændret sig i løbet af årene. I starten var jeg på linje med de gængse fremsatte indvendinger, som netop refereret, og derved stærkt imod. Vi kommer længere væk fra historien og det at kende sig selv. Men over årene – og fire børn senere – er mit syn blevet væsentligt mere pragmatisk. Det kommer med en stigende erkendelse af, at det kunne være, at årsagen til, at jeg var imod justeringerne og fravalget skyldtes, at jeg var blevet gammel og stivnakket før tid. Grin blot! Men det er sandt. En dag stod jeg med en flødebolle og kaldte det et negerkys, for de hed stort set ikke andet, da jeg var barn. Mine (små) børn rettede mig straks og sagde, at det måtte man ikke sige, da det kunne såre andre. Det samme om ord som ”mulat” eller andre fra min barneog ungdomstid ganske acceptable ord. Det var dér, det begyndte at gå op for mig, at det, at ord og handlinger ændrer betydning og konnotation over tid, ikke kun er et kuriøst sprogligt faktum, men også har en række af-

ledte meget konkrete konsekvenser i ens dagligdag. Det, som var fint at sige og gøre tidligere, kan i dag være rigtig skidt eller helt uforståeligt. Det mest brugte eksempel i dag er for eksempel en ”bjørnetjeneste”, som i virkeligheden er rigtig dårlig, men hvor mange unge i dag tror, at det drejer sig om en stor tjeneste. Læser man digte op, selv så altfavnende menneskeligt anerkendende og skønne som ”Lille negerdukke”, kan man som barn næppe lytte til dem, som var det i 1970’erne. Meningen i ordene og følsomheden over for deres betydning har ændret sig, og så kan man som gammel litterat skræppe nok så meget op om historieløshed og autenticitet og andet litterært snobberi. Som brugslitteratur og oplæsningsbog duer det bare ikke længere, selvom et rim, da det kom frem, var helt fint. Havde det til gengæld været en autoritativ bibliofil udgivelse af Halfdan Rasmussens samlede værker, så ville det have været utænkeligt ikke at have medtaget alle digte til hobe, inklusive negre og hottentotter, for her har man som forlag et ansvar for at få det hele med og som oplæser til at tage den historiske kontekst med. Jo, tiderne var anderledes, dengang Halfdan Rasmussen skrev om negre og hottentotter, og Astrid Lindgren skrev om Negerkongen, som i bøgerne nu er Sydhavskongen. Det ville være synd, hvis historier og rim, der ellers er fantastiske og levedygtige, ikke får lov at leve videre, bare fordi enkelte af digtene eller fortællingerne indeholder ord, der har skiftet betydning og ikke længere kan anvendes på samme måde i dag som dengang. Jeg synes, at man må anerkende sprogets udvikling, uanset om man er enig med denne eller ej, og dermed lade være med at drage hele krænkelsesdiskussionen ind i debatten. Jeg er med på, at der næppe er en endegyldig formel for, hvordan situationen skal håndteres. Men alt i alt gælder for denne anmelders vedkommende, at han altså ikke er helt så opbragt over fravalget som andre. Det er tilsyneladende ikke alle, der ønsker at anerkende, at de bare er blevet gamle og i modsætning til nutidens børn kan huske, hvordan man for 50 år siden opfattede ordet neger. Og at man må se i øjnene, at dagens fortravlede forældre ikke altid har overskud til at forklare finesser i den sproglige udvikling de seneste 50 år under aftenoplæsningen for deres fireårige poder. J

21 | Bøger2019 Børnebøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Dilemmaer tilsat et drys magi To nye børnebøger drysser magi over både klimadebatten og sammenbragte familier

anmeldelse AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Idéen om en virkelighed, hvor magi er lige så virkeligt som asfalt og køleskabe, er ikke fremmed for os. Tænk blot på historierne om genfærd, der går igen i de danske slotte. Intet under, at mystik og overnaturlige fænomener altid har virket dragende, ikke mindst for børn. To nye børnebøger viser, hvordan man med afsæt i virkelighedens dilemmaer kan få magien til at spille en hovedrolle. Den danske debutant Astrid B.Z. Madsens ungdomsbog ”Skovrå” tager fat i et af tidens mest brandvarme emner, nemlig klimakrisen. I hendes roman er drengen Cas flyttet til byen Granhjem sammen med sine forskerforældre. Granhjem er omringet af en tæt, mørk skov, som vokser unaturligt hurtigt. Skovens træer er så potente, at en spire fra et bøgetræ kan bryde gennem en betonflise på under et døgn. Cas’ forældre vil i byens biologiske forskningscenter

”

Idéen om en virkelighed, hvor magi er lige så virkeligt som asfalt og køleskabe, er ikke fremmed for os.

gerne finde ud af, om skovens planter og træer indeholder et særligt gen, som kan bruges til at restituere natur hurtigt. De får dog hurtigt andet at bekymre sig om, for det virker, som om skoven på uforklarlig vis er i gang med at angribe byen. Cas bliver central i kampen mellem mennesker og skov, for han forelsker sig hovedkulds i pigen Sara, som bærer på en grum og dødelig hemmelighed, som hænger sammen med skovens aggressive vækst. Astrid Madsen er spildesigner, og det kan man mærke på hendes intuitive fornemmelse for både de grafiske og plotmæssige virkemidler. ”Skovrå” er en bog, der nemt kan forvandles til et interaktivt spil, og som evner at fav-

ne både piger og drenge i den unge ende af teenagealderen. I den skræmmende ungdomsbog ser vi klimakrisen fra en helt ny vinkel, når naturen finder en vej, så den kan beskytte sig mod mennesket. Kasper Hoff er en anden forfatter med kærlighed for spil. Han har tidligere forfattet serien ”Gamerz” om drengen Tim, der på trods af forældrenes misbilligelse er hardcore gamer. Serien blev en kæmpe succes, ligesom nogle af hans andre serier, som ”Doktor-Z”, hvor drengene Viggo og Mylle bliver sendt på en række halsbrækkende missioner af den geniale videnskabsmand, doktor Zakarov. Kasper Hoff har fået masser af drenge til at holde læsningen ved lige, og han fik blandt andet derfor Gyldendals Børnebogspris sidste år. Og det med at holde drengene til ilden betyder noget – i en læseundersøgelse foretaget af Tænketanken Fremtidens Biblioteker fra 2017 viste det sig, at kun hver fjerde dreng læste flere gange ugentligt, hvor det for pigernes vedkommende var hver tredje. Det,

der kunne få såvel drenge som piger til at læse mere, var ikke overraskende, at bøgerne interesserede børnene mere emnemæssigt. Kasper Hoffs nyeste serie, ”Samlingens vogter”, forsøger måske lige netop derfor at tage fat i det overnaturlige og placere det midt i vores hverdag. Rammefortællingen er socialrealisme for fulde gardiner: Kaya og hendes far er flyttet ind til 13-årige Kasper, hans søster Sophia og deres mor. Kayas far og Kaspers mor er nemlig blevet kærester og er flyttet sammen uden at tage ret meget hensyn til børnene. Stemningen i hjemmet er ikke noget at prale af. Sophia kan ikke døje Kaya, og Kaya gider ikke at have noget at gøre med Kasper, selvom de er jævnaldrende. Som alle 13-årige drenge mangler Kasper penge, og han får mulighed for at tjene dem ved at hjælpe sin gamle grandonkel Kaj med at rydde op i kælderen. Grandonklen er en sej eventyrer, der var shaman. Hans kælder er fyldt med en magisk samling, og Kasper aner en mulighed for både at få et mere spændende

liv som shaman-lærling og at kunne flytte hjemmefra og slippe for den uventede og dysfunktionelle familiesammenføring. Sådan går det ikke helt, for Kaya er lige så interesseret i at finde en løsning på problemerne i hjemmet som Kasper, og det ender med, at de to børn sammen oplæres hos grandonklen. Oplæringstiden bliver kort, for Kaj dør kort efter. Kasper arver dog hele Kajs samling, der viser sig at være ubehageligt farlig. En dag stjæler Sophia et flot lille grønt skrin fra Kayas værelse, der indeholder en edderkoppelignende sjæletyv. Sjæletyven stjæler Sophias sjæl og drager til underverdenen med den. Det bliver Kaspers og Kayas opgave at redde Sophias sjæl tilbage, inden hun dør. Det er sådanne oplevelser, der kan få børn til at holde sammen, skal jeg love for! Kasper Hoff formår at lade læseren glide lynhurtigt ind i historien og identificere sig nemt med hovedpersonerne. Jeg vil tro, at denne serie også bliver en af dem, der læses i såvel drenge- som pigeværelserne. J

4 stjerner Astrid B.Z. Madsen: Skovrå. 240 sider, 199,95 kroner. People’sPress.

5 stjerner Kasper Hoff: Samlingens Vogter 1 – Tyvefældens forbandelse. 195 sider, 149,95 kroner. Gyldendal.

Opdag din næste bog på en helt ny måde Få forslag til biblioteksbøger, der passer til dit humør

Find biblioteksbøger, der minder om andre, du kan lide

Gribende

MINDER OM

Overraskende Eventyrlig

Gå på opdagelse på laesekompas.dk

Bliv inspireret til din næste læseoplevelse med Læsekompasset, og lån bogen med det samme på biblioteket eller eReolen. Mød os på Danmarks Bibliotekers stand (C3-003A) på Bogforum.

22 | Bøger2019 Tro&Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Et forsvar for ånden i en åndløs tid Hannah Arendt kaldes en af det 20. århundredes vigtigste tænkere. Hun er især kendt for at påvise sammenhængen mellem moderniteten og fremkomsten af totalitære samfund samt for sit begreb om ”ondskabens banalitet”. Nu er hendes sidste værk, ”Åndens liv”, udkommet på dansk for første gang

interview

Hannah Arendt

AF BJØRG TULINIUS

3 3Født i 1906 i Hannover og vokset op i Königsberg (nu Kaliningrad). Studerede teologi hos Rudolf Bultmann og læste filosofi under de to tyske tænkere Martin Heidegger og Karl Jaspers. Efter flugten fra Nazityskland endte hun i New York og blev amerikansk statsborger i 1950. Året efter udgav hun sit ene hovedværk ”The Origins of Totalitarianism”, på dansk ”Totalitarismens oprindelse I-III”, og otte år senere sit andet hovedværk ”The Human Condition”, på dansk ”Menneskets vilkår”. I 1963 udkom ”Eichmann i Jerusalem”. Frem til sin død i 1975, hvor hun også modtog den danske Sonningprisen, underviste hun ved flere amerikanske universiteter. Posthumt udkom ”Åndens liv”, der nu er oversat til dansk og udkommet på Forlaget Klim.

tulinius@k.dk

Hvad vil det sige at tænke? Og hvordan kan det, at vi hver især har mulighed for at trække os tilbage fra verden og gå ind i vores eget private lønkammer, kobles med idéen om en fælles forpligtende etik? Det er nogle af de spørgsmål, den anerkendte tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-1975) kredser om i værket ”Åndens liv”, der for nylig er udkommet på dansk for første gang. Hannah Arendt blev ved med at vende tilbage til spørgsmålet om, hvad det vil sige at tænke, efter at hun i begyndelsen af 1960’erne dækkede retssagen mod den tyske SS-officer Adolf Eichmann i Jerusalem. Arendt var korrespondent for The New Yorker og selv en af de tyske jøder, der havde måttet flygte under Anden Verdenskrig for at undgå døden i de koncentrationslejre, som Eichmann mentes at være en af arkitekterne bag. Men den ellers så feterede korrespondent fik en del fjender i sit jødiske bagland på baggrund af sine reportager fra Jerusalem. I sine beretninger skrev Arendt nemlig ikke, at det var et monster, der sad på anklagebænken. Eichmann var ikke den inkarnerede ondskab, men med sin embedsmandstilgang til sit arbejde, sin fremhævning af ,”at han blot havde fulgt ordrer”, havde han derimod gjort sig skyldig i noget, vi alle kan risikere at gøre: Han havde slået sin egen tænkning fra. Suspenderet sin egen dømmekraft og samvittighed. Hans ondskab var med andre ord ”banal”, som Arendt formulerede det. Og den melding faldt bestemt ikke i god jord hos alle. ”Nogle mente, at hun på den måde gjorde Eichmann til en ganske harmløs person. De havde hellere set, at hun havde beskrevet ham som indbegrebet af ’Den Onde’. Men Arendt var klar over, at hun havde fat i noget rigtigt ved at pege på hans handlinger som udtryk for tankeløshed og dermed som en banal ondskab, man også kan beskrive med ord som ’lidenskabsløs’, ’industriel’ og ’på afstand’. Hun siger dermed, som den første filosof nogensinde, at tænkning har med samvittighed at gøre, og det er for mig at se fuldstændig genialt,” siger professor emeritus i idéhistorie HansJørgen Schanz, der som landets vel nok største kender af Hannah Arendts filosofi har skrevet en introduktion til værket ”Åndens liv”. Inden retssagen mod Eichmann havde Hannah Arendt udgivet et omfattende og skelsættende værk om ”Totalitarismens oprindelse”. Her undersøgte hun, hvilke ligheder der var mellem det 20. århundredes mest brutale masseideologier, nazismen og stalinismen, og nåede blandt andet frem til, at de var udpræget moderne fænomener. Begge ismer koblede nemlig den overordnede ideologi med et teknisk højfunktionelt og anonymt bureaukrati, der underminerede demokratiet – og den frihed, vi ellers forbinder med netop det moderne menneske i forhold til tidligere generationer, risikerede dermed at forsvinde i et totalitært system. ”Hun blotlægger med andre ord, hvorfor friheden bliver vanskelig i det 20. år-

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

HansJørgen Schanz 3 3Født i 1948. Professor emeritus i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Har flere gange skrevet om Hannah Arendts filosofi, blandt andet bogen ”Handling og ondskab: en bog om Hannah Arendt”, der udkom i 2007. Har skrevet introduktionen til den aktuelle udgivelse af ”Åndens liv”.

hundrede, og det er de tanker, hun viderefører i ’Åndens liv’, hvor hun i stedet for at undersøge vores ydre verden, det politiske og aktive liv mellem mennesker, undersøger vores indre liv, åndens liv. For hvis Eichmanns forbrydelse var at være tankeløs, så måtte hun jo forsøge at definere, hvad det så vil sige at tænke. Og hvis hans tankeløshed var en forbrydelse, havde hun jo dermed også udpeget tænkningen som en etisk handling og noget, der i særlig grad kendetegner mennesket og adskiller det fra andre væsener,” siger Hans-Jørgen Schanz. I bogen formulerer Hannah Arendt sin betragtning på denne måde: ”Hvis det, som jeg tidligere antydede, skulle vise sig, at evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert skulle have noget som helst at gøre med evnen til at tænke, må vi være i stand til at ’kræve’ dens udøvelse i enhver person, der er ved sine fulde fem, ligegyldigt hvor lært eller uvidende, hvor intelligent eller dum han eller hun måtte vise sig at være.” For at nærme sig et svar på spørgsmålet om, hvad det vil sige at tænke, opde-

ler Arendt vores tankeevne i en fornuft og en forstand. Som også Immanuel Kant gjorde. ”Fornuften er den, vi bruger, når vi tænker, mens forstanden har med erkendelse at gøre. Arendt siger, at fornuften har med mening at gøre, mens forstanden er optaget af sandhed. Som hun ser det, benyttede Eichmann udelukkende sin forstand, og det var han god til. For han var en formidabel logistiker, der kunne beregne og bemestre verden ved hjælp af videnskabelige og tekniske formler. Men han slog tænkningen fra. Og som Arendt påpeger, er det ikke kun noget, der kunne ske for Eichmann. For det er et udpræget træk ved vores tid, at det især er den forstandsmæssige tilgang til verden, der efterspørges, mens fornuften, eller ånden, har trange kår. Noget, vi i høj grad genkender i dag med al den snak om at måle og veje elevers færdigheder og vores fokus på kompetencer i stedet for på klassisk dannelse, på ånd. Vi lever med andre ord helt i forstandens vold, og det bliver værre og værre, for ånden stimuleres ikke længere.” Hans-Jørgen Schanz nævner i den

sammenhæng et tv-indslag, han så for nylig. Det handlede om robotter. ”Og her blev der sagt, at verden ville blive revolutioneret, når robotterne begyndte at tænke. Men det kommer jo netop ikke til at ske. De kan komme til at erkende, men ikke til at tænke. Det er igen en af Arendts store fortjenester, at hun viser, hvordan denne åndelige aktivitet, tænkningen, er en særligt menneskelig aktivitet, som har med frihed at gøre – for i tænkningen er vi trukket fri af sansernes verden. Og ånden har på den måde rykket sig fri af nødvendigheden.” Men det betyder ifølge Hannah Arendt ikke, at vi så hver især er overladt til eksistentiel ensomhed eller tilfældighed, når vi tænker, som ellers mange af eksistentialisterne mente. For Arendt peger på, at vi i tænkningen betjener os af et fællesmenneskeligt medium, nemlig sproget. ”Mennesket er et sprogligt væsen, siger hun, og det at bruge sprog er en betingelse for at tænke. Derfor er vi heller aldrig helt alene, selvom det at tænke er det ’mest alene’, man kan gøre. Via sproget er vi altid forbundet med verden, og det er blandt andet også i denne sproglige forankring, man finder genklange af den kristne tænkning hos Arendt. For selvom hun var jøde og erklæret ateist, så var hun dybt optaget af kristendommen og mener blandt andet, at mening er noget, ’der skænkes’ os, og at sproget anonymt og tavst aflægger vidnesbyrd om denne mening, der er blevet os givet. Det er jo i stor modsætning til hendes læremester Heidegger, som hun også tidligere havde et kærlighedsforhold til. Han talte om, at vi blev kastet ind i verden, med tilfældighed og meningsløshed til følge, mens Arendt i stedet taler om ’fødthed’ og blandt andet i sin dagbog, ’Denktagebuch’, skriver, at menneJ sket er skabt i Guds billede.”

TURBINES KLASSIKERSERIE Nyoversættelse af Christopher Isherwoods klassiker om Weimartidens Berlin. På en gang kulørt, morsom og grum og med karakterer, der mærker nationalsocialismens mørke skygge vokse sig større og mere truende for hver dag. Om det homoseksuelle kæreste par Otto og Peter, den letlevende Sally Bowles og den unge jødinde Natalia Landauer; for alle gælder det, at deres skæbne er beseglet.

KRISTELIGT DAGBLAD

"Og her hører Strindberg til i forreste række.” KRISTELIGT DAGBLAD

“fuldstændig gribende” WEEKENDAVISEN

BERLINGSKE

POLITIKEN

24 | Bøger2019 Tro&Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Der er mange vinkler på religion i det offentlige rum Tekster om religions rolle i alt fra folkeskolen over reklamer til politik er med til at vise, at debatten om religions rolle i det offentlige rum ikke er en entydig størrelse

anmeldelse

3 Kærlighedslåse, her fra Bryggebroen i København, som elskende skriver deres navne på, kan ifølge bogen ses som et eksempel på et overgangsritual, der har indtaget plads i det offentlige rum. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/ Ritzau Scanpix.

4 stjerner

AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

I 2006 skrev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en bemærkelsesværdig kronik under overskriften ”Hold religionen indendørs”. Kronikken blev til i kølvandet på Muhammedkrisen, og den er siden blevet debatteret, problematiseret og tolket. Således hedder det i indledningen til denne temabog, at kronikken er blevet en kernereference i dansk religionssociologi, fordi den er et eksempel på, ”at debatten om religionens rolle i det offentlige rum er en debat med mange blinde vinkler”. Bogen er bind 6 i serien ”Sociologiske studier” og bygger på et tværfagligt samarbejde af forskere med interesse for religion i det offentlige rum i både Danmark og Norden. Den er et udtryk for en løbende dialog imellem de religionssociologiske fagmiljøer, blandt andet på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 13 forskellige bidragydere har her skrevet nogle spændende og grundige artikler, som er samlet under fire overskrifter: 1. Religion og stat, 2. Religion, civilsamfund og offentlige institutioner, 3. Religion og medier, samt 4. Religion og politik. Signe Engelbreth Larsen, ph.d. i religionssociologi ved Aarhus Universitet, lægger ud med en spændende gennemgang af blasfemiparagraffen og dens afskaffelse. Først en redegørelse for

Religion i det offentlige rum – et dansk perspektiv. Redigeret af Henrik Reintoft Christensen, Brian Arly Jacobsen og Signe Engelbreth Larsen. 276 sider. 299,95 kroner. Aarhus Universitets forlag.

den historiske baggrund, dernæst en kortfattet gennemgang af debatten, der førte til, at samtlige partier i Folketinget – med undtagelse af de regeringsansvarlige Socialdemokrater – den 2. juni 2017 stemte for Enhedslistens forslag om paragraffens ophævelse. Daværende justitsminister Mette Frederiksen udtalte som kommentar til Straffelovsrådets rapport om konsekvenserne af en ophævelse af blasfemiparagraffen, at hvis man ”… afskaffer bestemmelsen, vil der kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind over for. Jeg har svært ved at se, hvordan vi får et stær-

kere samfund, eller hvordan det vil kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af.” De øvrige artikler behandler følgende vidt forskellige temaer: ”Folkekirken og det offentlige rum” (Marie Vejrup Nielsen), ”Fra folkekirke til konkurrencekirke” (Jes Heise Rasmussen), ”Religion og grænserne for civilsamfundet” (Niels Valdemar Vinding), ”Ritualer i det offentlige rum” (Margit Warburg), ”Religion og folkeskolen” (Sidsel Vive Jensen), ”Religion på museum” (Laura Maria Schütze), ”Kristne symboler i reklamer” (Sofie Døvling Søndergaard), ”Religion på film” (Sofia Sjö), ”Religion i ny-

hederne” (Henrik Reintoft Christensen), ”Den usynlige religionspolitik” (Brian Arly Jacobsen), ”Religion i landspolitiske debatter” (Lene Kühle og Henrik Reintoft Christensen) og endelig en artikel af Ulrik Pram Gad: ”Mangfoldighedsledelse og muslimer i det danske forsvar”. Selvom artiklerne tematisk er meget forskellige, er de alle med til at belyse nogle af de ”blinde vinkler” og åbne op for helt nye aspekter ved religion i det offentlige rum. I artiklerne fremlægges mange overvejelser, iagttagelser og interessante forskningsresultater. Man får eksempler på, hvordan folkekirken positionerer sig i for-

hold til det offentlige rum og ”indlejrer sig i den danske samfundsmodel” (Vejrup), og hvordan man finder overgangsritualer i det offentlige rum for eksempel i form af ”suttetræsritualet” og ”kærlighedslås-ritualet” (Warburg). Det sidste er en forholdsvis ny tradition, hvor et forelsket par bevidner sin kærlighed ved at sætte en kærlighedslås fast på bestemte steder i de større byer, således at man blandt andet i København på Bryggebroen finder hundredvis af disse kærlighedslåse. Sidst, men ikke mindst, behandles den betydning, reklamer og medier har for forståelsen af religion (Søndergaard). J

Konvertitberetninger af god kvalitet 20 interessante bidrag om vejen til den katolske kirke er samlet under overskriften ”Hjem”

anmeldelse 4 stjerner

AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Når talen falder på konvertitter, handler det som oftest om mennesker, der går fra en religion til en anden. Men man kan jo også beholde sin tro og gå fra den protestantiske til den katolske kirke. Herom handler hovedparten af 20 vidnesbyrd, der er samlet under titlen ”Hjem”. Redaktør Marguerita Olga Hvid Spangsberg har sammensat bidragene på kløgtig vis, omend det er en skam, at der ikke

Hjem. 20 beretninger om at blive katolik. Redigeret af Marguerita Olga Hvid Spangsberg. 160 sider. 150 kroner. Katolsk forlag.

er en særskilt præsentation af de enkelte forfatteres alder, erhverv og øvrige meritter. ”Hjem” er ikke en reklame for den katolske kirke, men snarere et forsøg på at forklare, hvad der gør, at man befinder sig bedre der end i folkekirken. Flere af forfatterne tilkendegiver, at de gik forgæves i folkekirken, når de søgte at få deres vaklende tro afstivet og tvivlen bragt til tavshed. Eller som det tidligere menighedsrådsmedlem Johnny Rosendal Møller Jensen udtrykker det: ”Folkekirken var for vag i sin teologi. Der manglede faste rammer og klare grænser”. Bjarke Kjær Eiler supplerer

med det erfaringsmættede argument, at indholdet ”var næsten drænet for at alt, hvad der kunne fremstå religiøst”. Malene Fenger-Grøndahl konstaterer, at folkekirken nok er intellektuelt adræt, men spirituelt på permanent slankekur: ”Jeg kom hjem med intellektuel optankning, men sjældent med en oplevelse af at være åndeligt næret.” Ikke alle deler dog den kritik. Eva Elisabeth Houth Vrangbæk er datter af en folkekirkepræst og har stået Tidehverv nær, hvilket alt sammen har udviklet hendes tro, som ikke har forandret sig grundlæggende, efter at

hun er trådt ind i den katolske kirke. Vrangbæks begrundelse for at lade sig optage i pavekirken er entydigt kirkehistorisk: ”Den hellige katolske Kirke forvalter Kristi legeme og blod og besidder nøglemagten.” Der er nerve og tyngde i René Kaj Zwickys bidrag. Han har været involveret i grov kriminalitet. Herunder har Zwicky tvunget en skyldner til at begå røveri under truslen om ellers at få smadret knæskallerne. Siden kom han på højkant, og lykkens sol smilede til ham, da Zwicky fik en katolsk kæreste. Det resulterer i et konvertitkursus, og da Zwicky er blevet katolik, bliver skriftemålet en grænseoverskridende

oplevelse: ”Jeg følte en lettelse, der var helt ubeskrivelig. Jeg følte mig vægtløs og svævede 10 cm over jorden, og når jeg tog et skridt, var det, som om jeg gik på en kæmpestor skumfidus.” Man kan under læsningen godt savne kritiske forbehold fra forfatternes side. Det er utroligt så ofte, at en katolsk pater lige netop leverer den forløsende replik i det helt rigtige øjeblik. Og skandalerne i den katolske kirke berøres kun sporadisk. Men bogens 20 bidrag giver et godt indtryk af de miljøpåvirkninger, personlige anlæg, tilfældigheder og eksistentielle valg, der har ført de 20 bidragydere J ”hjem”.

STORE OPLEVELSER med bus og dansk rejseleder

Hjørring

Brønderslev Aalborg

Thisted Haverslev

Nykøbing Mors Skive

Lemvig

Struer

Viborg

Påstigning i hele landet

Randers

Holstebro Ulfborg Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing Skanderborg Skjern

Hillerød Blovstrød Birkerød Holte Holbæk Lyngby Kalundborg Jyderup Roskilde København Kolding Fredericia Gørlev Ringsted Slagelse Ølby Middelfart Odense Vejen Korsør Rønnede Haderslev Nyborg Tappernøje Rødekro Horsens

Varde Esbjerg

Vejle

Padborg

Højmølle Sakskøbing Rødby

Farøbroerne Nykøbing F. Gedser

Rundrejser i Vest

Rundrejser i Nord

SKOTLAND

IRLAND

NORDKAP

ATLANTERHAVSVEJEN

12 dage rundt til alle de store skotske seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Glenfiddich, Edinburgh mm. Busrejse, gode hoteller med delvishalvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 10/5, 31/5, 28/6, 12/7, 2/8, 9/8, 16/8, 30/8.

Fantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyggelige, små landsbyer og imødekommende befolkning. Busrejse, dansk rejseleder, gode hoteller med halvpension og spændende udflugter er inkluderet. Rejs 19/4, 10/5, 7/6, 12/7, 9/8, 30/8 el. 13/9.

Når du står på Nordkapklippen kl. 23.59 og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående naturscenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt. Rejs 23/5, 30/5, 6/6, 13/6, 20/6, 27/6, 4/7.

Fantastisk rundrejse til mange af de smukkeste steder i Norge. Oplev bl.a. Geirangerfjorden, Ålesund, Bergen og Gudbrandsdalen. Rundrejse i bus, færgesejladser, gode hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 23/6 el. 12/8.

9.995,-

12 dage. Fra kr.

9.695,-

15 dage. Fra kr.

14.795,-

10 dage. Fra kr. 12.595,-

Flodkrydstogter

Rundrejser i Syd

DONAU

3 FLODER

APULIEN

KORSIKA

Stemningsfuldt flodkrydstogt gennem den romantiske del af Donau med bjerge, borge, middelalderbyer og smukke byer som Wien og Budapest. Busrejse, krydstogt, helpension, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs 11/4, 18/4, 20/6 el. 8/8.

På dette fantastiske flodkrydstogt sejler vi på ikke mindre end 3 af Tysklands smukkeste floder: Rhinen, Mosel og Main. Busrejse, krydstogt, helpension, dansk rejseleder og udflugter er inkluderet. Rejs 24/5, 31/5, 26/7, 2/8, 9/8, 16/8.

I en skøn forening af to fantastiske områder i Italien, præsenterer vi denne flotte rundrejse til Umbrien og Apulien, der imponerer med en enestående kulturhistorie og natur. Busrejse, hoteller med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 19/4 el. 27/9.

Spændende og scenarisk rundrejse på den franske middelhavsø, Korsika med smuk natur, skønne havnebyer og en rig kulturhistorie. Rundrejse i bus, gode hoteller med halvpension, mange udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 10/5 el. 30/8, 13/9.

9 dage. Fra kr.

8.395,-

8 dage. Fra kr.

8.795,-

14 dage. Fra kr.

8.995,-

12 dage. Fra kr.

11.795,-

Flere krydstog og rundr ter ejser Klik ind riisrejserpå: .dk

Tlf. 7011 4711 - www.riisrejser.dk

GODT REJSESELSKAB

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

12 dage. Fra kr.

26| Bøger2019 Historie&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

En forunderlig historie om bogtrykkerkunsten Bag beretningen om Gutenberg-bibelen nummer 45 ligger en fascinerende kulturhistorie, der oprulles i ny bog

anmeldelse 5 stjerner

AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

I midten af 1400-tallet revolutionerede én mand verden. Det var Johann Gutenberg (1394-1468), der efter forskellige fejlslagne projekter, kastede sig over bogtrykkerkunsten og ændrede både den og verdenshistorien for altid ved at gøre bogtrykkerprocessen lettere, hurtigere og billigere. Hans første tryk var ironisk nok et tryk af et paveligt afladsbrev. Ironisk, fordi det var den nye trykketeknik, der kom til at sætte damp under Reformationens kedler. I 1450’erne trykker Johann Gutenberg Bibelen i den latinske udgave, kaldet Vulgata. Det sker i den såkaldte 42-linjers-udgave, som trykkes i cirka 170 eksemplarer. Af disse udgaver er der i vore dage kun 49 tilbage, og kun 21 af dem er komplette,

0 Af Johann Gutenbergs bibler fra 1450’erne er der i vore dage kun 49 tilbage. En af dem ses her. – Foto: Ritzau Scanpix.

28.09.2019 – 26.01.2020

hvilket vil sige enten i to bind, eller at de har alle sider. På Det Kongelige Bibliotek i København er vi i besiddelse af en sådan bibel, der dog kun er i et bind og således altså ukomplet. Margaret Leslie Davis, der er uddannet ved University of Southern California, beskriver i bogen ”The lost Gutenberg” en af disse bibelers skæbne. Det drejer sig om bibel nummer 45, der i dag befinder sig i Japan.

Bibelen blev i 1950 købt af bogsamleren Estelle Doheny, der, hvilket gentagende gang fremhæves af Davis, er den første kvinde, der ejer en Gutenbergbibel. Estelle Doheny var i 1900 blevet viet til oliemagnaten Edward L. Doheny. Ægteskabet mellem dem var barnløst, men Edward Dohenys ubegribeligt mange penge hjalp hende til blandt at kunne etablere en ganske omfattende bogsamling

sammen med omfattende filantropisk arbejde. Estelle Doheny er i sig selv en ganske spændende kvinde, som Davis også kommer godt omkring. I 1950 anskaffer hun som sagt Gutenberg-bibelen til den nette sum af 70.000 US dollars, hvilket svarer til cirka 700.000 dollars i dag. I 1987 blev Gutenbergbibel nummer 45 solgt for 5,4 millioner dollars og endelig placeret på Keio Universitet i Tokyo i 1996, hvor den fotograferes og registreres, hvilket Davis inderligt skildrer. Før Estelle Doheny erhvervede den, havde bibelen haft fire kendte ejere: den excentriske nordirske adelsmand Archibald Acheson, der erhvervede den i 1836. Han solgte den af økonomiske grunde til den bibliofile Lord William TyssenAmherst. Også han blev presset af økonomien og måtte skille sig af med bibelen i 1908. Denne gang blev den solgt til Charles William Dyson Perrins, arving til Worcestershire Sauce. Det er mens, at Perrins ejer bibelen, at dens status stiger fra en bog

blandt andre bøger til stjernen blandt dem alle. Bogen sælges i 1947 til boghandler Ernest Maggs. Udgaven er på dette tidspunkt det eneste kendte eksempel i privat eje. Det er ham, Doheny køber bibelen af i 1950. Davis’ fortælling er ikke kun beretningen om en bibel og en central genstand i verdenshistorien. Det er i lige så høj grad en fortælling om de mennesker, som bogen bliver omgivet af. Alle skæbner, der får lov til at være en del af den berømte bogs tryllekreds for en stund. Margaret Leslie Davis’ bog ”The Lost Gutenberg” minder på underlig måde om Florian Illies’ bog ”1913”, hvor det faktuelle næsten bliver til skønlitteratur. Det er under alle omstændigheder J en forunderlig historie. Margaret Leslie Davis: The Lost Gutenberg. 294 sider. Atlantic Books.

Fyens Stiftstidende Kristeligt Dagblad

27 | Bøger2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Den omstridte konge

Mød os på Bogforum!

Lars Bisgaard er en fabelagtig kulturhistoriker, og hans totalbillede af Christian den Anden vil blive stående fremover

anmeldelse 5 stjerner

AF CARSTEN BACH-NIELSEN

Christian den Anden er en af de mest omstridte konger i den lange række af oldenborgere. Han har delt vandene i en grad, så det er svært at komme helt bag om historikernes synspunkter. Lars Bisgaard, der er lektor i historie ved Syddansk Universitet, har gennem stort set hele sin karriere været optaget af Christian den Anden. Ikke mindst har han set kongens planer om en ekspansion nordover, til Grønland og måske videre, som et af kongens mest spektakulære projekter. Der er inden for de seneste år fremkommet en lang række bøger om Christian den Anden. Til dels på baggrund af hidtil uudnyttet materiale. Martin Schwarz Lausten skrev for snart 25 år siden en mursten om kongen i eksilet, om hans balancegang mellem Luther og det katolske kejserrige. Erland Porsmose skrev i reformationsjubilæumsåret en bog om kongens ungdom på Fyn og om hans liv i eksilet. Lars Bisgaard er ikke så optaget af eksiltiden, men mere af den ballast, kongen havde med gennem sin opdragelse og de erfaringer, han havde gjort sig som ung og som søn af kong Hans og dronning Christine. Denne del af bogen er meget tung og meget omstændelig, og det giver bogen en sej start. Personen Christian har svært ved at brænde igennem skyggerne på de første 100 sider. Bogen er et langt forsøg på at tegne et billede af den verden, Christian den Anden trådte ind i, som han måtte indtage og gøre til sin egen scene. Det er langt hen ad vejen en historie om rammer, der er komplicerede og snærende. Lars Bisgaard fortæller i en meget høj detaljeringsgrad om den måde, hvorpå man fandt kongen en passende gemalinde. Det var en politisk handling, der måtte overvejes og forberedes på alle mulige måder. Valget af Karl den Femtes søster var et politisk træk, men udførelsen af inklinationen blev ikke varetaget ret snildt af rigets udsendinge. Deres latin var dårligt, og gaverne nåede ikke helt den forvente-

0 Christian den Anden foragtedes længe som Nordens Nero. – Arkivforto.

de lødighed. Det var, som om man nede i Europa spiste Danmark af med discountceremonier, der var tilstrækkelige for det barbariske land og dets noget inferiøre hof. Gift bliver kongen efter at have redet den purunge, udmattede Isabella i møde på en regntung sommerdag. Hendes habsburgske familie havde måske holdt hende lidt tilbage, så gæsterne fra det planlagte bryllup langsomt dryssede af og rejste hjem. Årsagen kunne være, at Christian i ventetiden havde skaffet sig en fiks hollandsk kæreste, som han havde mødt på Bryggen i Bergen, nemlig Dyveke. Habsburgerne forsøgte muligvis at få den unge konge til at skaffe sig af med elskerinden, før de rykkede ud med prinsessen. Lars Bisgaard skriver et smukt dansk, men er også mere omstændelig end nødvendigt, hvis der skulle være tale om en bog, der gerne måtte appellere til den læser, der ønsker at være orienteret om det nyeste billede af Christian den Anden. Den har svært ved at falde på plads enten som folkebog eller som videnskabeligt værk. Til gengæld er Lars Bis gaard en fabelagtig kulturhistoriker, der inddrager kunsten, billederne, genstandene i sit totalbillede. Han trækker på den meget store litteratur om kongens ikonografi og kunstpolitik, hvilket er en ny og forfriskende vinkel. Han bringer fine eksempler fra tidens kalkmaleri, skønt det

virker slående ikke at medtage malerierne i Udbyneder Kirke med de store udmalinger af de kongelige våben og måske endda kongen i havsnød. Behandlingen af kongen i 1800-tallets billedkunst bliver der også plads til i en række billedtekster. Den kirkehistoriske vinkel er ikke stærk, men der er tidligere skrevet meget om kongens vaklende forhold til religionen. Det er snarere vigtigt for Bisgaard at gøre ret og skel i forhold til den klassiske forskning i Christian den Anden. Her er det historikerne C.F. Allen og Caspar Paludan-Müller, de to kæmper fra 1800-tallet, der kaster deres lange skygger helt ind i vor tid. Hvad var Christian, hvilken syntese kunne og vovede man at skabe, som kunne rumme hans person og hans politik? Bisgaards svar er ikke ret skarpt. Bogen er dog fuld af stof, ja nærmest stopfuld i en sådan grad, at man har tendens til at begynde forfra efter endt læsning, for man er jo bange for ikke at yde den renfærdige historiker fuld retfærdighed. Det kan så også være et godt parameter for, at denne bog i mange år fremover vil stå stærkt med sit ret åbne billede af den konge, der længe gjaldt som og foragtedes som J Nordens Nero. Lars Bisgaard: Christian 2. En biografi. 448 sider. 349,95 kroner. Gads Forlag.

Alois Carigiet: “St. Moritz”, 1932. Vurdering: 20.000 kr.

kultur@k.dk

Hvad er det værd? Kig forbi vores stand C2-023, hvor vi hele weekenden står klar til at guide dig og svare på spørgsmål om at købe og sælge på auktion.

Mød Alexa Bruun Rasmussen på Bellascenen Mød auktionarius og direktør Alexa Bruun Rasmussen til en snak med bogekspert Lærke Bøgh om traditioner, fornyelse, trendspotting og bæredygtighed.

Det sker på Bellascenen lørdag den 16. november kl. 14.

“Kunst på papir” under hammeren Se udstillingen “Kunst på papir” og lyt til auktionshusets eksperter, der i løbet af messen vil dele ud af deres viden om de emner, der sælges. Se fuldt program og byd med allerede nu på bruun-rasmussen.dk.

Baltikavej 10 · 2150 Nordhavn, København · Telefon 8818 1111 Søren Frichs Vej 34 D · 8230 Åbyhøj, Aarhus · Telefon 8818 1100 info@bruun-rasmussen.dk · bruun-rasmussen.dk

28 | Bøger2019 Historie&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

0 Da Christoffer Columbus var vendt tilbage til Spanien efter at have opdaget Amerika, skrev han straks dette brev med de glædelige nyheder til kongen og dronningen af Castilien og Aragonien. Svaret, han fik tilbage, fremgår nedenfor. – Foto: Wikimedia Commons.

Breve, der skrev historie

De kan forarge, røre, laves til papirfly – og ændre verden. En ny bog med 122 historiske breve viser betydningen af det fortrolige, skrevne ord fra et menneske til et andet og brevenes konsekvenser for, hvordan verden er indrettet i dag AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Napoleon Bonaparte gjorde det. Mahatma Gandhi gjorde det. Christoffer Columbus, kejser Augustus og Adolf Hitler ligeså. Alle dyppede de pennen i blæk eller spidsede blyanten for at forfatte breve. Breve, der ikke blot fik betydning for de tiltænkte modtagere, men også i høj grad for den viden, vi i dag har om historiske begivenheders gang. Den britiske historiker Simon Sebag Montefiore har sat brevenes betydning for vores fælles forhistorie i fokus med bogudgivelsen ”Breve fra historien”, der for nylig er udkommet på dansk fra Gads Forlag. Her har forfatteren samlet 122 af de mest interessante breve i verdenshistorien, der hver især på den ene eller anden vis fortæller noget om historiens gang, skribenten bag og den tid, det er forfattet i. Der er kærlighedsbreve udvekslet mellem hemmeligt elskende, der er opfordringer til såvel krig som fred afsendt af verdenshistoriens største ledere, og der er breve med overvejelser om liv, død og meningen med det hele. Og selvom brevene er nedfældet af alt fra romerske kejsere og kommunistiske diktatorer til storladne komponister og frygtløse opdagelsesrejsende, så har de alle det tilfælles, at de er skrevet af mennesker med noget på hjerte. Og af mennesker, der alle må have haft en spændt forventning om, hvordan ordene ville blive modtaget af den tiltænkte læser, og hvilket svar der måtte komme retur. Her kan læses udvalgte breve fra bogen:

En politisk hilsen fra en præsidentfrue i sorg Da den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy blev myrdet i 1963, mistænkte flere i CIA, at russerne kunne have haft en finger med i planlægningen af dette attentat. En gisning, som den daværende sovjetiske regeringschef Nikita Khrusjtjov frygtede, kunne ramme ham. De to ledere havde haft sammenstød under politiske forhandlinger og kun med nød og næppe undgået at sende verden ud i en atomkrig. Måske var det for at berolige den sovjetiske regeringschef, at Jacqueline Kennedy, den afdøde præsidents hustru, satte sig ned på en af sine sidste dage i Det Hvide Hus for at skrive et brev til Khrusjtjov blot en uge efter hendes mands tragiske død: Kære hr. formand og præsident Jeg vil gerne takke Dem for at sende hr. Mikojan som Deres repræsentant til min mands begravelse. Han virkede så bedrøvet, da han passerede forbi, og jeg blev meget bevæget. Jeg forsøgte at give ham en hilsen til Dem den dag – men da det var en så forfærdelig dag for mig, ved jeg ikke, om mine ord lød, som de var ment. Så nu, på en af de sidste aftener, jeg tilbringer i Det Hvide Hus, vil jeg, i et af de sidste breve, jeg kommer til at skrive på Det Hvide Hus’ brevpapir, gerne skrive min hilsen til Dem. Jeg sender den kun, fordi jeg ved, hvor optaget min mand var af at sikre freden, og hvor centralt forholdet mellem Dem og han efter hans mening var for dette. Han citerede gerne, hvad De havde sagt i en af Deres taler – ”i den næste krig vil de overlevende være misundelige på de døde”. De og han var modstandere, men De og han var også allierede i jeres vilje til at undgå, at verden blev sprængt i luften. De og han respekterede hinanden og kunne indgå aftaler med hinanden. Jeg ved, at præsident Johnson vil gøre alt, hvad han kan, for at skabe det samme forhold til Dem. Den fare, som bekymrede min mand, var, at krigen snarere ville blive indledt af de små mænd end af de store mænd. Hvor de store mænd kender nødvendigheden af selvkontrol og beherskelse, er de små mænd somme tider drevet af frygt og stolthed. Gid store mænd i fremtiden kan få de små til at sætte sig ned og tale sammen, før de begynder at slås. Jeg ved, at præsident Johnson vil fortsætte den politik, min mand troede så fast på – en politik præget af kontrol og beherskelse – og han får brug for Deres hjælp. Jeg sender dette brev, fordi jeg så godt kender betydningen af det forhold, der fandtes mellem Dem og min mand, men også på grund af Deres og fru Khrusjtjovs venlighed i Wien. Jeg har læst, at hun havde tårer i øjnene, da hun forlod den amerikanske ambassade i Moskva efter at have skrevet i kondolencebogen. Jeg beder Dem takke hende. Deres Jacqueline Kennedy (Jacqueline Kennedy til Nikita Khrusjtjov, 1. december 1963)

”

De og han var modstandere, men De og han var også allierede i jeres vilje til at undgå, at verden blev sprængt i luften.

JACQUELINE KENNEDY I BREV TIL NIKITA KHRUSJTJOV I 1963

Royalt skulderklap til Columbus Den 3. august 1492 gik Christoffer Columbus med en besætning på 90 mand ombord på de skibe, der første gang skulle give europæerne et glimt af Amerika. Dette brev sendt det følgende år kom som respons på, at kongen og dronningen havde modtaget en glædelig besked: Columbus og hans folk havde endelig opdaget, hvad de dengang troede, var Indien, men som siden viste sig at være Cuba. I brevet anerkendes Columbus’ bedrift af regentparret, der hermed også anerkender spansk suverænitet over det nye land. Hr. Christoffer Columbus, Vor admiral på oceanet og vicekonge og guvernør over de øer, som er blevet opdaget i Indien. Vi har set Deres breve og er meget tilfredse med at erfare, hvad De skrev Os, og også over, at Gud har givet Dem så god en afslutning på Deres anstrengelser og ført Dem sikkert tilbage til, hvor De begyndte, hvorved Han og Vi vil være godt tjent, og Vore kongedømmer vil nyde stor fordel. Måtte det behage Gud, at De, ud over at De i dette tjener Ham, også af Os vil modtage megen gunst, hvilken De kan være sikker på, vil blive skænket Dem, som Deres tjeneste og indsats berettiger. Vi ønsker, at De fortsætter og viderefører, hvad De er begyndt på, med Guds hjælp, og ønsker således, at De omgående vender tilbage, for det er til Vor fordel, at De fremskynder Deres tilbagevenden så meget som muligt for at levere alt nødvendigt i tide. Fernando og Isabella, (Konge og dronning af Castilien og Aragonien, til Christoffer Columbus, 30. marts 1493)

MODER, SØSTER, ELSKTE

EN LILLE NY TOSSE I VERDEN

GAMMELDANSK BIBEL

Frans af Assisis historie Af Erik Strid

Frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur Redigeret af Anna Hermann og David Bugge Anna Hermann, Suzanne Brøgger, David Bugge og syv andre forfattere om kvindeskikkelserne i dansk litteratur. Læs bl.a. om Kierkegaards Regine, Andersens lille havfrue og Nexøs Ditte.

En udførlig biografi om Frans af Assisi, hans liv, samtid og de steder, han levede og virkede.

“Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien.” WEEKENDAVISEN

179,-

TRO PÅ GUD

Af Kåre Egholm Pedersen Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne verden.

“En god og mild bog, hvor man kan søge et øjebliks ro i kampen mellem ateister og religiøse.”

Af Bodil Ejrnæs Den hidtil ældst kendte danske bibeloversættelse og et vidnesbyrd om, at der også før reformationen fandtes bibeloversættelser i Danmark. Bogen un dersøger, hvilke filologiske, litterære og teologiske forudsætninger oversætteren har haft.

329,-

DROP-IN-DÅB

Om kristendom i en sekulær verden

Studier i en dansk bibeloversættelse fra middelalderen

249,-

ARVEGODS

Redigeret af Birgitte Kragh Engholm og René Høeg

Kristendom og naturvidenskab

Med bidrag fra en række præster, teologer og forfattere fortæller bogen, hvorfor Dropindåb er relevant og hvordan det kan gøres. Herudover giver bogen eksempler på erfaringer.

Kristendom og naturvidenskab – to verdens opfattelser, der ofte er stødt sammen. Tag med fra den græske oldtid, over Darwins evolutionsteori til nutidens kreatonisme, intelligent design og missio nerende ateisme.

Af Peder Olesen Larsen og Severin Olesen Larsen

 

149,-

“Sober og interessant bog.”

KRISTELIGT DAGBLAD

169,-

149,-

30 | Bøger2019 Historie&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

3 Jane Austen blev født i 1775, forblev ugift og brugte sit liv på at beskrive engelsk klassedelt borgerlighed. Her det Ozias Humphrys ”The Rice Portrait of Jane Austen”. Maleriet er længe blevet anerkendt som værende det eneste eksisterende portræt af Jane Austen, men de senere år er der blevet spekuleret i, om maleriet nu rent faktisk også forestiller Jane Austen. – Foto: Ho/ Reuters/Ritzau Scanpix.

Den kloge ironiske feminist Jane Austens forfatterskab rummer opbyggelig tale til kvinder, der sætter vor tids kønsdebat i perspektiv. Romanen ”Emma” er nu blevet smukt genudgivet

anmeldelse 4 stjerner

AF SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

I en tid med endeløs tale om kønsroller og kvinders muligheder er det interessant at læse Jane Austens forfatterskab. Jane Austen skrev sine berømte romaner i begyndelsen af 1800-tallet, og titler som ”Stolthed og fordom”, ”Fornuft og følelse” og ”Emma” sidder i bevidstheden som vidnesbyrd om en fortid med klassiske engelske normer og en spirende erkendelse af, at rammerne var i færd med at blive for snævre. Forlaget Lindhardt og Ringhof genudgiver i disse år Jane Austens klassikere. Senest er ”Emma” udkommet i denne særdeles smagfulde serie, og man bliver glad blot af at have disse æstetisk gennemtænkte nye udgivelser stående på reolen. ”Emma” handler om den unge Emma Woodhose, der bor sammen med sin far på godset Hartfield i Surrey og er en forkælet og ombejlet kvinde. Som dagligt tidsfordriv forsøger Emma at bringe folk sammen i par og gør især et projekt ud af veninden Harriet, der skal dannes, formes og afsættes. Alt går dog helt anderledes, end Emma forestiller sig. Dette skyldes ikke mindst, at den attraktive Frank Churchill kommer til byen og skaber rod i det hele. Emma tror i sin lidt romantisk overophedede tilstand, at de er bestemt for hinanden, men i sidste ende viser det sig, at det er hende selv – Emma – der bliver brugt i andres dobbeltspil. Til sidst indser hun da også, at hun har opført sig indbildsk og umodent og kan omsider finde sammen med den forstandige Mr. Knightley, der i årevis fra side-

linjen har elsket hende og fulgt hendes forvirrede bevægelser. ”Emma” er overlegent sprogligt leveret, og skønt den i passager kan føles en lille smule langtrukken, når konversationen går i tomgang, illustrerer den forfatterens store betydning. Jane Austen blev født i 1775, forblev ugift og brugte sit liv på at beskrive engelsk klassedelt borgerlighed, mens hun nærmest side for side opdrager på sine figurer og dermed også på sine læsere. Austens handlingsforløb har noget trivielt over sig, for vi befinder os i en lille verden, hvor folk går på endeløst mange visitter og ængstes for den næste mulige forkølelse, hvis de vover sig ud i regnen. Herudover er kønnenes positioner i centrum, og meget kredser om den kendsgerning, at kvinden var så afhængig af at blive gift, at panikken griber om sig, når årene går uden udsigt til ægteskab. Også ”Emma” beskriver intenst forholdet mellem kønnene og deres gensidige forestillinger om hinanden. For eksempel siger Mr. Knightley til Emma, da han forklarer, hvordan Harriet (uden Emmas hjælp) har fundet den rette mand: ”Din veninde Harriet vil fortælle dig en meget længere historie, når du ser hende. Hun vil give dig alle de småbitte enkeltheder, som kun kvindesproget kan gøre interessante. I vores samtale tager vi os kun af de store.” Eller i et øjeblik, hvor en flok i byen besigtiger et lokale, der skal bruges til et bal, og de diskuterer, om det er rent nok. Austen skriver: ”Her udvekslede damerne formodentligt blikke, som sagde: ’Mænd aner ikke, om noget er snavset eller ej’, og herrerne tænkte måske ved sig selv: ’Kvinder har jo deres små tossestreger og unødvendige bekymringer.’”

Jane Austen: Emma. 483 sider. 349, 95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Der er langt herfra og hen til teorien om kønnet som kulturel konstruktion, og med sin beherskede og ironiske feminisme fremstår Jane Austen som en forfatter, der vil opbygge mennesket uden at omvælte dets natur. Hun har stor sans for det fastlåsende potentiale ved kulturelle mønstre, men hendes litterære bestræbelse synes at være inden for det bestående at opbygge til personlig styrke og værdighed. Således fungerer hun som en slags katalysator for nutidens mere voldsomme kønsdebat, for hun er en dannende kulturkritiker frem for at være en revolutionær, og i den ånd lader hun Emma sige nogle ganske vidunderlige ord til Harriet, da denne skal håndtere en ulykkelig kærlighed. Der er både sarkasme og prag-

matisk fornuft til stede, når Emma opfordrer Harriet til for sin egen skyld at strenge sig an, så hun kommer i vane med at beherske sig og: ”overvejer, hvad der er din pligt, bliver opmærksom på, hvad der passer sig og bestræber dig på at undgå andres mistro, skåner dit helbred og dit gode navn og genvinder din ro.” Jane Austen er ikke en forfatter, der som de lidt senere engelske Brontë-søstre rækker ned til de dybere eksistentielle lag, men i den mere letløbende og sprogligt suveræne stil hører hun med i flokken af de stærke frigørelses-pionerer, der virkelig på egen krop erfarede kvindens begrænsede råderum. Austen er en eminent iagttager af menneskets mange træk, der i små øjeblikke og tilsyneladende tilfældige samtaler kom-

mer til udtryk som forfængelighed, ondskabsfuldhed, hengivenhed, storsind og kærlighed, og hun forstår, at kvinden midt i de konventionelle kræfter må finde sin egen vej. Jane Austen skulle engang have sagt: ”En kvinde, der er så uheldig at være intelligent, må bruge sin intelligens til at skjule denne diskvalificerende omstændighed.” Selv har hun dog været med til at gøre det synligt, at kvinder med fordel kan både tænke, tale og skrive, og Jane Austens største romaner hører til i enhver bogreol. Ikke mindst i denne nye smukke udgave. Og skønt ”Emma” ikke er på højde med for eksempel ”Fornuft og følelse”, viser Jane Austen sig også her som den kloge og ironiske feminist fra en tid, hvor den slags virkelig var påkrævet. J

Team Island – en del af KulturRetur A/S

KulturRetur

Vi prioriterer fællesskab & nærvær mellem de rejsende, de gode fortællinger & samtaler. ISLAND – 10 dages rundtur inkl. Vestmannaøerne

Denne lange tur er for dig, der vil hele øen rundt. Her står oplevelserne nærmest i kø: gejsere, vulkaner, gletsjere, vandfald, varme kilder, høje fjelde, dybe smukke fjorde, køreture op over øde lavasletter og fjeldheder – og meget, meget mere – inden vi når til Reykjavik, hvor du også får tid på egen hånd til at udforske byen. Den kompetente rejseleder vil undervejs fortælle om det, vi

ser og forklare om baggrunden for det hele – geologi, folk, økonomi, politik og sprog. Turens pris er inklusiv 9 x middag, besøg på Vestmannaøerne, sejltur mellem isbjerge, entréer til rejseprogrammets museumsbesøg og en hvalsafari. Husk badetøj, for hvorfor ikke prøve Islands største udendørs badeanlæg under åben himmel? 19.7.-28.7.2020 / kr. 20.950

ISLAND – 6 intensive dage inkl. Vestmannaøerne

Forfatteren Hanne Højgaard Viemoses Litteraturrejse

Udover snedækkede vulkaner, spruttende gejsere, kogende mudderpøle og vilde vandfald, oplever vi sydlandets store landbrugsområde, besøger Vestmannaøerne og får tid i Reykjavik. Tre af nætterne bor vi på en aktiv bondegård, hvor ejeren Elín vil berette om livet på landet og hvordan det leves i vulkanens skygge. Begrænset kørsel. 24.6.-29.6.2020 / kr. 13.000 Se flere 6-dages rejser på hjemmesiden.

Island ved midsommer, hvor dagslyset aldrig forsvinder. Hanne vil introducere os til flere af de store islandske modernister på de steder, hvor de har haft deres liv og virke. Og til ny islandsk litteratur, også af forfattere, der endnu ikke er udkommet på dansk. Derudover vil vi kaste et blik på udvalgte islandske sagaer. Hanne er en habil amatørornitolog, har boet adskillige år i Island, er antropolog og uddannet på Forfatterskolen. 19.6.-26.6.2020 / kr. 17.000

Mange venskaber er opstået på vores rejser, der nærmest opleves som en rejsende højskole. Kør-selv:

ISLAND – evt. kombineret m. FÆRØERNE

Team Island arrangerer hvert år mange ture for jer, der foretrækker at køre selv. Vi sørger for fly, overnatning, bil, og booker gerne aktiviteter på forhånd, så du kan sætte tempoet og fokusere på netop dine interesser... En kombineret rejse til Færøerne og Island, er også en spændende mulighed. Hvorfor ikke opleve begge lande, der på hver sin måde, har meget at byde på? Udover sommermånederne, er maj måned (kølig, men tør) og slutningen af august og september, ink. smukke efterårsfarver, også en mulighed. Husk at jo tidligere du bestiller, jo bedre priser kan vi opnå. Kontakt os og fortæl om dine ønsker og idéer, så vi kan tilrettelægge din helt særlige rejse. Du finder også forslag til færdige kør-selv rejser på vores hjemmeside.

Kontakt os på 29 62 80 77 og info@team-island.dk

team-island.dk

32 | Bøger2019

Tag skyklapperne af

– styrk børn og unges livsmestring

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Henrik Pontoppidan men Danmark blev

Ubegribeligt nok er der ikke tidligere skrevet en biografi om i Flemming Behrendts ord foran det Danmark, han tugtede og

anmeldelse 4 stjerner

AF RASMUS VANGSHARDT kultur@k.dk

Henrik Pontoppidan (18571943) fortalte engang stolt om sin farfar, der døde som præst på Møn. En godsejer havde indført ”franske Sæder” på egnen, og det påtalte Pontoppidans bedstefar, angiveligt endda fra prædikestolen. Det medførte en udfordring på kårder. Farfaderen, der på det tidspunkt var gammel og havde 19 børn, svarede, ”at paa Kaardefægtning forstod han sig ikke; men dersom han paa dansk Vis vilde møde ham i en Duel paa de bare Næver, stod han til Tjeneste.” Denne gæve rodfæstethed blev med tiden også Pontoppidans. Han levede nok uden for den almindelige partidannelse, men han skrev ud af sin kærlighed til det danske folk, hvor streng han end kunne være. Eller som det lyder i denne den første rigtige monografi om vores største prosaist: ”Henrik Pontoppidan blev ikke præst, men Danmark blev hans sogn.” Dette mærkelige menneske, der elskede Danmark, men alligevel blev kulturradikalt kronvidne i dansk litteraturhistorie, har aldrig fået sig en biografi. Ubegribeligt. Derfor er litteraten og publicisten Flemming Behrendts værk, der efter sigende har været undervejs i årtier, en begivenhed. Med overlegen indholdsbeherskelse fortæller han over 650 sider gennem de 7000 overleverede breve, folks dagbøger og andre kilder, hvad vi kan og ikke kan vide om Pontoppidans liv og levned.

N E D U

TIDENS STORE HISTORIER

Det har værdi i sig selv, men aktualiteten består samtidig i en totaldestruktion af en række myter om Pontoppidans liv, værk og placering i litteraturhistorien. Den væsentligste myte, denne bog gør op med, er forestillingen om, at romanfiguren LykkePers barndomshjem også var Pontoppidans eget. Man har altid kunnet insinuere, at også Pontoppidan kom fra det mørke præstehjem og ville ud i lyset. Lidt ligesom den danske ånd selv. Med denne definitive monografi dokumenteres det på alle niveauer, at det er en ideologisk løgn. I sin barndom og efterfølgende var Pontoppidan ikke ”knuget” af hjemmets dødsmærkede kristendom.

Den unge Pontoppidan var snarere en frivol, munter eventyrer, der i al væsentlighed havde støtte, kærlighed og bekymring med hjemmefra. Når Behrendt er bedst, bruger han sin beherskelse af det omfattende stof til at fortælle historie i et domsfældende, men let tråd. Det er underspillet alvidenhed med en snert af ironisk fornemmelse for det skæbnesvangre. Til gengæld er Behrendt ikke altid bedst. Problemet er, at han sænker sin ellers sikre fortællerstemme. Stof uden form er blot dokumentation. Det kan man dels se det i uendelige oplistninger af (de samme) anmelderes modtagelse af snart sagt hvert eneste Pontoppidan-værk. Dels i fortællerursynden at lade afsnit efter afsnit afslutte med et uformidlet citat. Ingen nulevende behersker indholdssiden af Pontoppidan-stoffet som Flemming Behrendt, og ingen kommer formentlig nogensinde til at overgå ham. Men det er ikke jævnt forløst i formen, og forskellen på den foreliggende, flotte bog og den e-bogs-studieudgave, der er længere

(cirka 3300 slutnoter), er ikke så klar, som den kunne være. Dermed bliver bogudgaven ikke helt den folkeudgave, man kunne have ønsket sig på Pontoppidans vegne. Men der er en ægte fortælling gemt under lagene. Pon toppidan faldt ikke for alvor til ro i første ægteskab med bondepigen Marie. Efter alt at dømme forblev Pontoppidan dog på talefod med Marie, selvom han senere giftede sig (lykkeligt) med Antoinette Kofoed. I bogen synes Pontoppidan at gå fra den muntre mand, der stifter studenterforeninger, bestiger Faulhorn og færdes i det københavnske kunstner- og bladmiljø, til at blive den fjerne, tilbagetrukne og rugende ensomme. I den forstand giver Behrendts bog Pontoppidan ret, når han i et brev til professoren Vilhelm Andersen efter Antoinettes død i 1928 skriver, at ”Jeg mistede med hende ikke alene min bedste Ven og eneste Fortrolige, men også mit Hjem, der helt og holdent var hendes Værk. (…) Nu er jeg igen bleven Vagabond, og det bliver jeg sagtens ved med at

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Bøger2019 | 33

n blev ikke præst, v hans sogn

Stærke kvinder

m Henrik Pontoppidan. Stor og e nsom står han nu g elskede

FAY WELDON ER STÆRKT TILBAGE I Fay Weldons 1983- klassiker En Hun-Djævels Bekendelser kæmpede kvinder med mænd om magten – og vandt. I 2019 fortsætter kampen på en ny front … Ruth Patchett, den oprindelige hun-djævel, er nu 84 år og klar til at trække sig tilbage. Hun har arbejdet utrætteligt på at holde fast i sejren fra dengang: kvinderne på sejrsskamlen, mænd som de underdanige. Nu er hun træt. Hendes mission er fuldført. Magtens fakkel skal gives videre. Men hvem kan samle den op?

»En af de bedste forfattere.« – Sunday Times –

ned i Rørvigs Kirkegårdsjord ved hendes Side.” Ud-hjem-ud for den evige tvivler Henrik Pontoppidan? Kun delvist. Behrendt har fortrinligt fokus på to spor i Henrik Pontoppidans livsrejse i rusen. Da Pontoppidan og Antoinette i 1917 fejrede sølvbryllup, skrev Pontoppidan digtet ”Sølvbruden”, der slutter: ”Et herligt Nu var Livets Fest,/ men evig er vi Dødens Gæst./ Dog skal du se, at og saa hist/ vi mødes nok til sidst.” Behrendt konkluderer: ”Digtet synes at bekræfte at Pontoppidans uvilje mod at lade sin første søn døbe blev overvundet af Antoinettes tro på det nødvendige i at lade deres fælles børn døbe. At han ligefrem synes villig til at dele hendes evighedshåb kaster strejflys helt tilbage til Henriks brev til moderen efter faderens død og begravelse.” Den anden trøst, der ikke just sikrede evig ro, var fatalisten Pontoppidan, der troede på det, han kaldte Augustins ”Valgsprog” om ”trahimur” – vi føres. Biografiens overraskende titel er ikke at forstå

vitalistisk, som man måske kunne – og som folk vil – tro, men som et fiskenet: ”Livsrusen – hvori vi som en fisk føres ind, fanges, og, hvorfra vi ikke igen kan slippe ud. (…) [Livet] var en svir, men det fulgte et bestemt mønster og havde sine uundgåelige omkostninger.” Dette er den anden side af denne Pontoppidan. Hvem var han? Han var ikke just kristen, men han meldte sig ikke ud af evighedshåbet. Han var ikke en festabe, men ville ikke støtte afholdssagen, da forfatterkollegaen Tom Kristensen (1893-1974) spurgte. Han var brandesianer af overbevisning, men elskede danskerne og mente, at det var Georg Brandes’ problem, at denne ikke gjorde det. Han var længe ung og længe gammel. Der findes ikke to ens mennesker. Alle disse hverken-eller-positioner betyder ikke, at Pontoppidan blot tog den bløde mellemvej eller var den triste mellemvare. Hans ”klare og usædvanligt ærlige Personlighed er en saa stor og eensom Fremtoning i vor Kultur,” beskrev forfatteren Ri-

»En formfuldendt roman, spiddende skarp og fantastisk sjov.« – The Daily Mail –

»En fornøjelse at læse.« – Irish Times –

0 Billedet her er fra 1937, hvor Henrik Pontoppidan fyldte 80 år. Han ses her i Rørvig sammen med barnebarnet Henrik Thomsen. – Foto: Tage Christensen/ Ritzau Scanpix.

chardt Gandrup (1885-1974) det. Stor og ensom står hans biografi her også nu. Læseren føres ikke just, men der er et J mønster. Flemming Behrendt: Livsrusen. En bog om Henrik Pontoppidan. 707 sider. 400 kroner. Gads Forlag. Læs interview med Flemming Behrendt om bogen på

k.dk/kultur

EN SMERTEFULD SANDHED KAN ÆNDRE ALT PÅ ET ØJEBLIK Violet ved, at man i en familie beskytter hinanden, og at det er utilgiveligt at forråde sin familie, men da hun som 12-årig overhører en samtale og opdager, at hendes brødre har begået en voldsom og racistisk forbrydelse, er Violet splittet mellem sin loyalitet over for familien og sin retfærdighedssans. Hvad er vigtigst: at være loyal over for familien eller sandheden? Og kan man gøre det rigtige, men stadig bittert fortryde det?

»Denne roman vil glæde Oates’ trofaste fans og sikre hende nye.« – Publishers Weekly –

acebook.com/Harlequindanmark om/Harlequindanmark Facebook.com/Harlequindanmark

@harpercollinsnordicDK @harpercollinsnordicDK @harpercollin

34 | Bøger2019 Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

En kvindelig politikers kampe Det hører med til genren politikererindringer, at man ikke sætter sit lys under en skæppe. Det gælder også for Ritt Bjerregaard, der i bind tre af sine erindringer peger på, at hun kunne være blevet statsminister, hvis det i hendes tid havde været nemmere at være kvinde i politik

anmeldelse 5 stjerner

AF TIM KNUDSEN kultur@k.dk

For tiden udkommer en strøm af er politiske erindringsbøger. De fleste er præget af bitter kritik af partifæller. I år har vi set det med Carl Holsts og Søren Pinds erindringer, som i høj grad handlede om interne konflikter i Venstre. Mogens Lykketofts (S) nyudkomne erindringer delte voldsomme øretæver ud til især de tidligere partikammerater Helle ThorningSchmidt og Bjarne Corydon (sidstnævnte har nu meldt sig ud af Socialdemokratiet). Det tredje bind i socialdemokraten Ritt Bjerregaards erindringsværk, som er planlagt som i alt fire bind, danner bestemt ingen undtagelse. Her får mange mandlige socialdemokrater tørre tæsk. Helle Thorning-Schmidt undgår dog heller ikke et svirp for ulighedsfremmende politik. Det tredje bind omhandler tiden fra 1991 til 2001. Ved at dele erindringerne i fire bind undgår Bjerregaard den kompakthed, som Lykketofts spændende, men noget overvældende bog har. Bjerregaard har tydeligvis arbejdet meget grundigt og bygger blandt andet på egne dagbogsnotater og kildemateriale i Rigsarkivet (hvad der i lighed med Lykketofts bog ikke har hindret uvæsentlige småfejl). For en historiker er det dog lidt ærgerligt, at hun ikke har mere præcise kildehenvisninger. Bjerregaards sprog er uden tvivl lettere at læse end Lykketofts. Hun gør også mere ud af sit personlige liv end Lykketoft, herunder at hun er kræftsyg. Men også de politiske holdninger og vurderinger er forskellige fra Lykketofts. Hun elsker ikke Socialdemokratiet, og hun har været direkte frastødt af fagbevægelsens mandlige ledere. Hun er kritisk over for, at fagbevægelsen tilsyneladende har opgivet folkeoplysningen på højskoler og gennem forlagsvirksomhed. Hvor Lykketoft har været en dygtig kompromissøger, er Bjerregaard mere konfliktsøgende, fordi hun tror, at konflikt er nødvendig for at forandre. Hvor Lykketoft i 1970’erne kunne glemme kvindekampens politiske betydning, så er konstanten i Bjerregaards i øvrigt omskiftelige politiske liv kvindekampen. Mens den i øvrigt meget skarpe Lykketoft er ukritisk over for Poul Nyrup Rasmussen, er den ellers skarpe Bjerregaard meget blid ved kvindelige politikere. Og i modsætning til Lykketoft er hun kritisk over for den måde, Nyrup håndterede regeringsdannelsen i 1993. Han forstod ikke at rydde op i administratio-

nen, mener hun. Hun glemmer, at han foretog en veritabel udrensning i Statsministeriet. Hun var utilfreds med, at hun fik tilbudt trafikministerposten, som hun sagde nej til, fordi hun næppe med urette så den som en uriaspost. Men kritikken omfatter ikke Mimi Jakobsen, der fik givet Centrumdemokraterne alt for ubetydelige ministerposter, hvad der senere måtte korrigeres. Bjerregaard havde siden 1991 været truet af marginalisering i sit parti på grund af ballade om, at hun havde fået en stor lejlighed på Vesterbro i København, samtidig med at hun angiveligt havde bopæl på Fyn. Hun kastede sig derefter ud i kampagnevirksomhed for EU. Man kan her godt savne en grundig forklaring på, at hun som gammel EFmodstander havde skiftet hest. Så sent som i 1986 havde hun forsøgt at bekæmpe Poul Schlüters (K) regering ved at sige nej til den såkaldte EF-pakke, der skulle fremme det indre marked (Socialdemokratiet tabte dog ved en vejledende folkeafstemning). I 1994 var det Bjerregaards metode til at undgå at blive glemt at kritisere regeringen, uanset at hendes eget parti havde den ledende rolle. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) indså, at noget måtte gøres. Løsningen blev på Bjerregaards eget forslag at sende hende 1000 kilometer væk. Hun blev miljøkommissær i EU. Noget af det mest interessante i bogen er Bjerregaards beskrivelse af, at hun som kommissær følte sig modarbejdet af udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) og til dels også af Poul Nyrup Rasmussen. Desværre er det begrænset, hvor konkret hun beskriver dette. Men endnu mere interessant er det, at hun selvkritisk fortæller, at hun uden nærmere refleksion arbejdede med på østudvidelsen af EU. I dag er hun meget betænkelig ved de østeuropæiske staters medlemskab af EU, fordi flere af dem end ikke seriøst bestræber sig på at opfylde kriterierne for medlemskab. Det er modig og klar tale fra Bjerregaard. Vi burde være mere optaget af det emne. Det hører med til genren politikererindringer, at man ikke sætter sit lys under skæppe. Det gælder også Bjerregaards tanker om, at hun ikke blev statsminister. Hendes opfattelse er, at hun kunne være blevet statsminister, hvis ikke det havde været sværere at være kvinde i politik, da hun var yngre. Desuden skulle hun i lighed med Helle Thorning-Schmidt have været mindre kontroversiel. Poul Nyrup Rasmussen ville ikke forlænge hendes tid som EU-kommissær. En tid kastede hun sig over sin æbleplantage på Sjælland. Men Socialdemokratiet var i knæ i meningsmålingerne,

0 I socialdemokraten Ritt Bjerregaards erindringsværk får mange mandlige socialdemokrater tørre tæsk. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

og Poul Nyrup Rasmussen syntes at føle sig tvunget til at mobilisere alle reserver. I forbindelse med en ministerrokade blev Ritt Bjerregaard i februar 2000 fødevareminister. Der blev fundet kogalskab i Danmark. Bjerregaard greb resolut ind. Hun gik i det hele taget direkte mod landbrugsinteresser i spørgsmål som burhøns, salmonella og vækstfremmende stråforkortere med mere. Hun var drevet af en interesse i økologi, som nu også blev omsat i politik. Bjerregaard kæmpede også for, at Danmark kom med i den fælles EU-valuta. Hvilke fordele hun så ved den, kunne hun godt have skrevet mere om, men som bekendt faldt tanken ved en folkeafstemning år 2000. Poul Nyrups organisering af kampagnen op til afstemningen kalder Bjerregaard for rodet. Han ville garantere, at tilslutningen til euroen ikke ville skade folkepensionen. Som om der overhovedet var en sammenhæng mellem de to forhold. Herefter syntes regeringen mere eller mindre i opløsning. Niels Helveg Petersen trak sig som udenrigsminister. Ifølge Bjerregaard håbede han på, at Marianne Jelved ville gøre det samme, så sønnen Morten Helveg Petersen kunne blive ny radikal leder. Her baserer Bjerregaard sig på rygter. Videre har hun formodninger om, at Mogens Lykketoft spillede dobbeltspil. I al fald gik Poul Nyrup Ras-

mussens regering mod et valgnederlag, men Bjerregaard har vel højst nogle brikker til forståelse af det. Her er bestemt plads til regulær forskning. Det er op til faghistorikere at skrive brede og afbalancerede fremstillinger af den politiske historie. I forbindelse med politikererindringer kan man kun håbe på, at forfatteren skriver godt, har forsøgt at være nøjagtig med faktuelle forhold, argumenterer og forklaringer og ikke er uden selvkritik. I bedste fald sætter gode politikererindringer vigtige spørgsmål til fornyet overvejelse. Ud fra disse kriterier er alle Ritt Bjerregaards foreløbig tre erindringsbøger anbefalelsesværdige. Men det gælder i hendes tilfælde som i andre, at det er klogt at læse flere politikeres erindringer om samme epoke. Bjerregaard har ret i, at det har været svært for kvinder i politik. Men kvindelige politikere bør måles med de J samme målestokke som mænd.

Ritt Bjerregaard: Udenfor. Erindringer, bind tre. 336 sider 300 kroner. Politikens Forlag.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Bøger2019 | 35

Lektor: Det danske demokrati er i koma. Vi må genoplive det nu

MØD FORFATTERNE PÅ BOGFORUM 15.-17. november Vibeke Marx Fredag Kl. 12.30: Mofibo-boksen

Lørdag

Danskerne er ramt af ligegyldighed over for demokratiet. Det er mindst lige så farligt som den populisme, vi ser buldre frem i andre lande, og vi må udvikle demokratiet, mens vi kan, mener Silas Harrebye, forfatter til bogen ”Sæt strøm til demokratiet – når koma kræver chokterapi”

Kl. 10.30: Rød Scene

interview AF VANESSA PRÖSCHOLD proschold@k.dk

Silas Harrebye, du skriver i din nye bog, at demokratiet er gået i stå, og at vi befinder os i en komatilstand? Hvordan? ”Vi er et af verdens relativt set bedste demokratier, men på en række områder er det gået stærkt ned ad bakke. Det gælder, hvordan vi taler sammen, hvordan vi deltager, og hvordan det repræsentative demokrati fungerer. Vi siger ofte, vi lever i det bedste demokrati. Men den selvtilfredshed leder til ligegyldighed. For mig at se er ligegyldigheden lige så farlig som den buldrende populisme i andre lande, som vi taler så meget om. ” En ligegyldighed over for demokratiet? Hvor ser du det? ”Ligegyldighed viser sig sjældent aktivt. Det er mere et fravalg eller en stilstand, en form for komatilstand. Vi har en forældet forfatning og nogle politiske partier, som har mistet hundredtusindvis af medlemmer, og der er sket et drastisk fald i tilliden til politikere. Unges demokratiske selvtillid er faldet lige så drastisk. Politik er blevet mere komplekst, og modreaktionen har været en forsimpling af politik. Det har to konsekvenser, som begge er problematiske: Det kan lede til polarisering og populisme eller isolation og apati. Det sidste ser vi i Danmark nu. ” Vi har siden 1849 haft et demokrati med frie valg, forsamlingsfrihed, pressefrihed, og vi debatterer mere end nogensinde. Har vi ikke i virkeligheden et velfungerende demokrati? ”Den demokratiske udvikling har i de seneste 150 år været positiv, ja. Vi har relativt gode forhold i Danmark demokratisk set. Men det må ikke blive en sovepude, en undskyldning for ikke at udvikle demokratiet til tiden. Vi kan lide forestillingen om, at vi er de bedste i verden. At udfordre den demokratiske tilstand er ikke no-

Lis Vibeke Kristensen Fredag Kl. 13.30: Rød Scene

David Lagercrantz

0 Der er brug for bevægelser, der udfordrer den demokratiske ramme, mener Silas Harrebye. – Foto: Robin Skjoldborg.

get, der huer os. Vi er bange for at blive kaldt for antidemokrater. Jeg tror, mange efterhånden er trætte af den måde, tingene fungerer på, men de er skræmte fra at gøre noget.” ”Demokratiet er den mindst ringe styreform,” har Winston Churchill populært sagt. Vi har ikke set eksempler på bedre styreformer, så hvorfor ændre på det, vi har? ”Ja, der er trods alt noget, der fungerer. Men der kan godt være bedre styreformer. Måske er de demokratiske, måske er der meget mere end det, vi kender. Vi har brug for bevægelser, der udfordrer den demokratiske ramme. ” I bogen skriver du, at det skal ske gennem ”chokterapi”. Hvad mener du? ”For seks år siden var jeg meget syg og havde blodpropper i hele min krop. Jeg troede, jeg skulle dø, men min krop var i den periode så presset, at den udviklede et alternativt venesystem, og jeg blev rask. Jeg oplevede, at det chok, jeg fik, da jeg blev syg, blev en vækkelse for mig. Den dødsangst, jeg måtte arbejde med efterfølgende, gjorde mig mere bevidst om at huske at være mere taknemmelig for det liv, jeg har. En form for chokterapi. På samme måde har vi brug for

Fredag Kl. 16.00: Scenen

politisk chokterapi. Det kræver, at man peger på det, der er svært. ” Ønsker du en form for revolution? ”Nej. Vi skal ikke smide det gamle og det gode ud med badevandet. Men det betyder ikke, at vi ikke kan gå kritisk til det eksisterende. Vores demokrati er under pres. Vi har på den ene side brug for at værne om de værdier og de institutioner, som tilsammen udgør vores demokrati. På den anden side er der, med Hal Koch i hånden, behov for, at vi tør udJ vikle og teste nye ting.”

Silas F. Harrebye 3 Født i 1978. 3 Lektor og studieleder på institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet. 3 Forfatter til bogen ”Sæt strøm til demokratiet – når koma kræver chokterapi”, som er udkommet på Gyldendal.

Lørdag Kl. 11.30: Rød Scene Kl. 12.30: Mofibo-boksen

Jan Guillou Lørdag Kl. 14.30: Bellascenen, jubilæumsinterview + reception Kl. 16.00: Rød Scene

Søndag Kl. 12.00: Scenen Kl. 14.00: Rød Scene

Modtryk stand C3-023

36| Bøger2019 Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Adam Smith er ikke lig med rå, buldrende og ureguleret kapitalisme Den britiske konservative minister Jesse Norman har skrevet en bog om Adam Smith, som skal vise, at vi stadig i dag kan bruge den skotske økonom og moraltænker, der så ofte er blevet misfortolket

interview BJARNE NØRUM SKRIVER FRA STORBRITANNIEN norum@k.dk

Markedets usynlige hånd og et frit kapitalistisk marked. Det er, hvad de fleste forbinder med den skotske økonom Adam Smith, der med sine to bøger om ”Nationernes velstand” fra 1776 lagde grunden til den moderne forståelse af økonomi. Men det er en sandhed med modifikationer. ”Adam Smith brugte aldrig ordet kapitalisme,” forklarer Jesse Norman, der er forfatter til den meget roste bog ”Adam Smith. What he Thought and Why it Matters”. (Adam Smith. Hvad han tænkte, og hvorfor det er vigtigt). Jesse Norman er tillige konservativt parlamentsmedlem og har tilmed en ministerpost i skatteministeriet. Alligevel har han tid til et interview om Adam Smith i Portcullis House, som er den moderne kontorbygning over for Big Ben, hvor mange politikere har deres kontor. Et af formålene med bogen er at redde Adam Smith fra de mange fejlfortolkninger, der findes om hans tanker. ”Han ligger langt fra, hvad mange forsøger at tillægge ham. Han er ikke markedsfundamentalist, som venstrefløjen forsøger at gøre ham til. Men han er heller ikke minimalstatstilhænger, som højrefløjens minimalstatstilhængere forsøger at gøre ham til. Han var meget egalitær, og lighed var meget vigtigt for ham,” forklarer Jesse Norman, der oplever det manglende kendskab hos selv folk, der er involveret i politik. Han mener, at vi stadig kan og skal bruge Adam Smiths tanker, selvom det er over 250 år siden, han udgav sine berømte tanker i ”Nationernes velstand”. ”På et plan virker det absurd, at der kan være en blivende værdi i et værk offentliggjort i 1766. Og du kan forstærke den kritik ved at sige, at han ikke har meget at byde ind med om industrialisering og teknologi eller om verdens dramatiske forandring over de seneste 200 år,” erkender Jesse Norman. Men når er sagt, kalder han Adam Smith for dybt relevant i dag. ”Han er den første person, der sætter markedet i centrum af politisk økonomi. Han ser markedet som selvregulerende. Udbud og efterspørgsel møder hinanden og resulterer i en effektiv distribution af varer og serviceydelser. Det er den første kernetanke i ”Nationernes velstand”, fastslår Jesse Norman. Han vil også gøre op med den udbredte opfattelse, at Adam Smith er lig med rå buldrende og ureguleret kapitalisme. ”Selvom Adam Smith ikke er en kapitalismeteoretiker, så har han en stærk og rig modstand mod rå kapitalisme. Den kapitalisme, der løber af sporet. Det er, når virksomhedernes opførsel bliver afkoblet fra offentlighedens interesser, hvor folk beriger sig selv på aggressiv vis. Og Adam Smith er imod, at personer fra det private erhvervsliv kommer for tæt på lovgiverne, så de for eksempel kan begrænse adgangen for nye aktører til et marked, eller prøve at skabe monopollignende forhold.”

Adam Smith

Jesse Norman

3 Født i byen Kirkcaldy i 1723. Skotsk økonom, moralfilosof og forfatter og kendt som central person i den skotske oplysningstid. Uddannet fra universiteterne i Glasgow og Oxford, hvor han blev professor i moralfilosofi ved universitetet i Glasgow. Mest berømt for værkerne ”The Theory of Moral Sentiments” (Teorien om de moralske følelser) fra 1759 og tobindsværket ”The Wealth of Nations” (Nationernes velstand) fra 1776.

3 Født i 1962. Britisk konservativ parlamentsmedlem siden 2010. Valgt i Hereford og South Hereford. 3 Uddannet fra universitetet i Oxford, hvor han først læste oldtidskundskab og senere filosofi, som han også tog en doktorgrad i fra University College London. 3 Arbejdede først i det kommunistiske Østeuropa med uddannelsesprojekter og var direktør i banken Barclays, før han gik ind i politik. Forfatter til flere bøger – herunder senest ”Adam Smith. What he Thought and Why it Matters”. (Adam Smith. Hvad han tænkte, og hvorfor

3 Ifølge Adam Smith fungerer markedet ikke ordentligt, hvis nogle bliver uforholdsmæssigt velstående, fortæller Jesse Norman. – Foto: Keystone/Ritzau Scanpix.

Noget andet, som forstyrrer Adam Smiths marked, er eksempelvis det, som Jesse Norman kalder narkokapitalisme, hvor narkobaroner sidder tæt på magten og med store erhvervsinteresser, som i nogle latinamerikanske lande. Et andet begreb er kaki-kapitalisme, hvor der er alt for tætte forbindelser mellem virksomheder og uniformsklædte officerer. Han medtager også oligarker i det tvivlsomme selskab. Dermed når vi frem til et andet vigtigt element, nemlig at Adam Smith ikke er modstander af love og regulering. ”Han forsøger at lade markedet gøre sit arbejde. Det betyder ikke, at al regulering skal afskaffes, men at regulering er tilladt for at forhindre grådigt misbrug og dermed få markedet til at fungere bedre og således øge konkurrencen.”

det er vigtigt).

3 Er gift og har tre børn.

Det er blandt andet her, moralfilosoffen Adam Smith smitter af på økonomen Adam Smith. Men også privatpersonen Adam Smith er vigtig i Jesse Normans bog. Han blev aldrig gift, men havde et tæt forhold til familie og venner. ”Og han gav nogle penge til en nær slægtning, som han ellers havde sat til side til andet formål, fordi hun var i nød,” forklarer Jesse Norman. Han mener, at Adam Smith var kristen i eller anden form, selvom vi ikke ved meget om hans tro, for Adam Smith beordrede alle personlige papirer destrueret efter sin død. ”Og han var i hvert fald ikke ateist,” fastslår Jesse Norman. Noget andet er hans opvækst. Han blev i sin samtid en meget respekteret og indflydelsesrig økonom og moralfilo-

sof. Det er markant, for han var en af de første, der brød mønsteret i en tid, hvor landets ledende figurer og tænkere kom fra de fremmeste familier og fra adelen. Hans fader var advokat i en mindre provinsby, men døde, kort før Adam Smith blev født. Og det spiller nok også ind i hans syn på nedarvet velstand. ”Han var modstander af princippet, at den førstefødte søn skulle arve det hele, og her stod han i modsætning til sin samtidige, den konservative filosof Edmund Burke. Adam Smith mente ikke, at det var godt for samfundet at pulje kapital sammen, fordi markederne skulle være i konkurrence, mens Edmund Burke mente, at det var vigtigt at binde kapital til jord,” siger Jesse Norman.

Forlaget JenleAakjærselskabet Mød os på stand nr. C2-036 Her kan I høre om litteraturselskabet og se et udvalg af vore bogudgivelser m.m.

Jeppe Aakjær

Arbejdets Glæde af Jeppe Aakjær Årets medlemsbog 2019 er et genoptryk fra 1914. Her beskrives bondesønnen Vistis opvækst, overtagelse af tjenestegården, hvor det traditionelle bondeliv trods alt giver lyst og mod til at deltage i tidens nye tanker og reformer, så forholdene på landet kan forbedres.

Arbejdets glæde Forlaget Jenle

Aakjærselskab

Bente Kure og Leif Ernstsen spiller lørdag og søndag på vores stand (de nøjagtige tider oplyses på standen)

Aakjærs Kunstnerhjem ”Jenle” Jenlevej 6 . 7870 Roslev . Tlf. 24 26 00 25 GPS: 56.665063 - 9.086529

Se mere på: jenle.dk

38 | Bøger2019 Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Kommissærens mareridt: Mordet, der ikke blev opklaret Svensk krimi af Anders Roslund byder på gensyn med den aldrende politikommissær Ewert Grens, der involveres i en sag med rødder 20 år tilbage i tiden

anmeldelse

fem stjerner AF MIE PETERSEN kultur@k.dk

Der er romaner, der kræver flere siders læsning, før man som læser er rigtig indfanget i historien. Og så er der dem, der stort set fra første side fanger ens opmærksomhed i en grad, så man får lyst til at læse bogen færdig, inden man lægger den fra sig igen. Sådan er det med svenske Anders Roslunds krimi ”Hun skal leve”. Indgangsscenen er skrevet i børnehøjde set gennem den femårige Zanas øjne. Det er hendes fødselsdag, her er mor, her sidder far, storebror og storesøster er lige gået et smut ind på deres værelser. Alt ånder fred og ro – mens den femårige for sig selv synger ”Hun skal leve, hun skal leve”. Den ildevarslende harmoni brydes brat. For virkeligheden er det stik modsatte. De er alle sammen døde – skudt ihjel. Den eneste overlevende er den lille pige, som faderen nåede at gemme i et skab, inden gerningsmændene brød ind. Det var en ung politikommissær Ewert Grens, der dengang fandt den dræbte familie og den overlevende femårige. Nu, 20 år efter, vender han tilbage til den lejlighed, hvor massakren fandt sted, fordi der er anmeldt et indbrud. Og eftersom Grens ikke opklarede sagen dengang, har adressen stadig en særlig plads i hans hukommelse. Dette må nærmest sige at være

3 Anders Roslund har sammen med Börge Hellström skrevet syv romaner under forfatternavnet Roslund & Hellström. Han har desuden skrevet to spændingsromaner sammen med Stefan Thunberg. Krimien ”Hun skal leve” er hans anden soloudgivelse. – Foto: Modtryk.

Anders Roslund: Hun skal leve. 443 sider. 300 kroner. Forlaget Modtryk.

der har forladt det kriminelle miljø og i dag lever på den rigtige side af loven med hustru og børn.

optakten til en utroligt spændende historie, der foregår i nutiden, men har rødder tilbage til det 20 år gamle familiemord. For foruden det mystiske indbrud i lejligheden, så bliver nogle af dem, som Ewert Grens dengang mistænkte for at spille en rolle i sagen, pludselig fundet myrdet i Stockholm. Samtidig opdager han noget, der virkelig ryster den nu ældre politikommissær, der har rundet 40 år i statens tjeneste. Da han forsøger at finde sagsmappen

fra dengang, er den forsvundet fra politiets arkiv. Et sted, hvortil næsten ingen har adgang, og hvor de, der har, skal registreres. Som om dette ikke var nok, så viser det sig også, at sagsmapperne om den tidligere meddeler Piet Hoffmann, der engang bevægede sig i kriminelle kreds og samarbejdede med politiet, også er forsvundet. Det er hemmeligt materiale, der – hvis det falder i hænderne på kriminelle – kan være livsfarligt for meddeleren,

Sagen rækker ud over Sveriges grænser til både Kosovo og Albanien og især til den albanske by Shkoder, hvorfra familien, der blev myrdet, i sin tid kom fra. Så Ewert Grens har mange bolde i luften på en gang og mange lag at holde styr på i en ret så kompleks sag, der ud over mord og våbensmugling fra Albanien også kræver, at han skal efterforske sine allernærmeste medarbejdere for at finde svaret på, hvem der har arbejdet som muldvarp internt i politiet og blandt andet stjålet de hemmeligt stemplede sagsmapper. ”Hun skal leve” er en spændende krimi med realistiske personkarakteristikker og et godt plot. Det er svært at sætte finger på noget, der ikke fungerer; at den samtidig er velskrevet er et ekstra plus. Men Anders Roslund er også en rutineret forfatter. Sammen med sin nu afdøde makker Börge Hellström skrev han sig til tops på den svenske krimiscene, og makkerparret Roslund og Hellström er kendt for deres politiske og samfundskritiske indgangsvinkler og detaljerede og brutale beskrivelsr og indsigt i den kriminelle underverden. Efter Hellströms død i 2017, forsætter Roslund alene, men med de samme hovedfigurer: den aldrende politikommissær Ewert Grens og den tidligere J meddeler Piet Hoffmann.

Islandsk drama med rødder til nazitiden I romanen ”Akvarellen” af Karin Thorlacius og Carsten Hansen forbindes spænding med en menneskelig faktor

anmeldelse 4 stjerner

AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Forfatterparret Karin Thorlacius og Carsten Hansen har tidligere udsendt to spændingsromaner med den århusianske drabschef Jacob Tofte som hovedperson. Vi træffer ham igen i parrets tredje bog, ”Akvarellen. En dramatisk skæbnefortælling fra Island”, der både er en spændings- og slægtsroman. Og i begge henseender velfungerende. Det, der grundlæggende gør romanen vedkommende, er, at

Karin Thorlacius og Carsten Hansen: Akvarellen. En dramatisk skæbnefortælling fra Island. 360 sider. 199.95 kroner. Saxo Publish.

spændingsmomentet er tæt knyttet til en menneskelig faktor: Den kvindelige hovedperson, Anna, er rejst til Island, hvor hun er født, i et forsøg på at skaffe sig oplysninger om baggrunden for, at hun i en alder af seks år blev adopteret til Danmark. Men hvorfor er hun ikke med det fly, som hun var ventet hjem med? Hendes mand, den nævnte drabschef, bliver bekymret og tager til Island for at opspore sin hustru – og inddrages i den efterforskning, der sættes i gang. Teorien er, at Anna er blevet bortført, fordi hun uden at vide det ”udgør en del af nogle oplysninger”, som en eller anden ikke

vil have, at andre får kendskab til. I historien indgår en akvarel – og en dermed forbundet hemmelighed. I nogle afsnit føres vi tilbage til Tyskland i nazitiden, til krystalnatten i 1938, hvor mange jødiske lejligheder og forretninger raseredes. Vi hører om en islænding, der udnyttede situationen til komme i besiddelse af såkaldt ”entartete Kunst” – en ganske særlig rolle i handlingen spiller et Renoir-maleri, der kan indbringe et millionbeløb. I et fængende klimaks – akkompagneret af en snestorm af islandsk vælde – mødes en

barsk fortid og en dødsensfarlig nutid. Og yderligere beskrives endnu et klimaks: Anna opnår for første gang kontakt med to nære familiemedlemmer – og det sker uden ledsagelse af sentimentalitet. Karin Thorlacius og Carsten Hansen tager sig god tid til at fortælle historien, der er inspireret af virkelige hændelser. Men den har nerve og er sikkert komponeret. Desuden udvikler den sig hele tiden. Og som læser holdes man fast. Det er professioJ nelt arbejde.

kort om krimier AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Indhentet af fortiden

Mikaela Bley: Liv. 400 sider. 250 kroner. People’sPress.

Forfatteren hedder Mikaela Bley, og hendes hovedperson er Ellen Tamm, og romanen ”Liv” er nummer to i rækken på noget, der tegner til at blive en længere serie. Efter en sommer tilbragt bag nedrullede gardiner i en sommerhed lejlighed i Stockholm har Ellen Tamm besluttet sig for at vende hjem til familiegodset, hvortil kun knytter sig dårlige, ja, nærmest traumatiske minder. I søen på ejendommen druknede hendes tvilling, da pigerne var børn. Hendes far og mor blev skilt, og moderen lever nu alene på herregården. Men den fred og ro, som Ellen Tamm søger, udebliver, da hun på hjemvejen gør holdt ved et ulykkessted, hvor en kvinde er blevet fundet død i sin bil. Hvad gemmer der sig bag den historie? Og så er der Ellen Tamm selv, der endnu en gang konfronteres med sin barndomsven Ditlevs konstante bejling og de natlige mareridt om dengang ved søen, da søsteren druknede. Ellen Tamm kan være øretævende stædig, men hun slipper ikke sit tag i en sag, når J hun først har bidt sig fast.

Drengen, der forsvandt Anders de la Motte: Sensommerjagt. 379 sider. 300 kroner. Modtryk. Et sted i Skåne en aften i 1983. En lille dreng forsvinder fra sit hjem. 20 år senere er scenen en gruppeterapisamtale i Stockholm, der ledes af drengens søster Veronica. En ung mand dukker op og fortæller en historie, der vækker minder hos Veronica. Det kan være farligt at rode op i fortiden, men Veronica har besluttet sig for, at tiden nu er inde til endelig at finde ud af, hvad der skete dengang, da hendes lillebror forsvandt. Forlaget fortæller, at ”Sensommerjagt” er første bog i en såkaldt Skånekvartetten, og at næste bog udkommer i foråret 2020. Det er der grund til at glæde sig til. J

En helt almindelig pige

Mattias Edvardsson: En helt normal familie. 468 sider. 300 kroner. People’sPress.

I krimien ”En helt normal familie” tager forfatteren Mattias Edvardsson livtag med spørgsmål som selvtægt, skyld og straf. 19-årige Stalla anklages for at have dræbt en 15 år ældre mand. Men hvorfor skulle hun – en pige fra en hel normal familie – have slået ham ihjel. Stellas far er præst, og hendes mor er forsvarsadvokat. De tror på deres datter og kæmper for hendes sag, mens deres egne moralbegreber samtidig testes til det yderste i forsøget på at få hende J frikendt.

OPDAG LATINAMERIKA GENNEM LITTERATUREN MØD OS PÅ C2-019 PÅ BOGFORUM

”Det her er den mest ambitiøse form for international noir.” Dwyer Murphy, Electric Literature

”Subtil, visionær og menneskelig.” J.M. Coetzee, nobelprismodtager

www.auroraboreal.dk

AURORABOREAL

40 | Bøger2019 Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Susanna i badet: Den første krimi stammer fra Det Gamle Testamente essay AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Verdenslitteraturens første krimi foregår mellem 586 og 538 f.Kr., hvor jøderne var deporteret til Babylon. Man kalder almindeligvis novellen for ”Susanna i badet”. Novellen eksisterer som et tillæg til Daniels Bog fra Det Gamle Testamente, og man kan læse den på Bibelselskabets hjemmeside. I ”Susanna i badet” bliver vi præsenteret for den velhavende jøde Jojakim, der ejede en så stor ejendom og så skøn en have, at de eksilerede jøder fik for vane at træffe sammen i hans hus. Det gælder også de to dommere, som efter israelsk skik var udvalgt blandt jødernes ældste. De udnytter Jojakims gæstfrihed, idet de forlægger deres dommersæde til hans hjem, hvor de får øje på værtens hustru, Susanna. Dommerne er ganske vist et par ældre herrer, men deres libido fejler såvist intet, og de ærgrer sig hver især over, at de ikke diskret kan kurtisere hende. Ikke uden munterhed berettes det, hvordan de to dommere tilskynder hinanden til at gå hjem og spise frokost, så de kan at slippe af med rivalen. Stor er skuffelsen, da de to dommere få minutter efter igen står ansigt til ansigt foran Jojakims hus. De beslutter sig nu for i fællesskab at prøve at opnå det, som ingen af dem er lykkedes med på egen hånd. Lejligheden byder sig, da Susanna en dag beslutter sig for at tage et bad i parken. Hun er ganske vist ledsaget af to tjenestepiger, men dem sender hun ind i huset efter olie og salver. Og da Susanna ligger nøgen i badet, låser pigerne samtidig porten til parken for, at ingen skal overraske hende nøgen. De to gamle dommere har imidlertid entreret parken forinden, og da Susanna nu er alene, piler de hen til hende og siger: ”Vi begærer dig. Gør, som vi siger, og lig med os. Ellers vil vi vidne imod dig og sige, at en ung mand lå med dig, og at det var derfor, du sendte pigerne bort.” Susanna er anbragt i anfægtelsens skruestik: ”Hvis jeg gør det, bliver det min død, og hvis jeg ikke gør det, kan jeg alligevel ikke slippe fra jer. Jeg vælger at lade være med at gøre det. Hellere være prisgivet jer end synde mod Herren!”. Susanna gør derfor anskrig, men da tjenestefolkene når frem til badet, giver de to dommere en så overbevisende fremstilling af forløbet, at endog Susannas tjenestefolk bliver overtydet om, at hun har haft samleje med en ung mand i parken. Dagen efter bliver der holdt rettergang i Jojakims hus. Tårerne løber ned ad Susannas kinder, alt imens dommerne fortæller, hvordan hun blev grebet in flagranti med sin elsker, som de to forgæves havde forsøgt at overmande: ”Hende derimod fik vi fat i og spurgte, hvem den unge mand var, men hun ville ikke fortælles os det. Det er vi vidner på.” Den jødiske forsamling gør kort proces og dømmer Susanna til døden. I desperation understreger Susanna sin uskyld og påkalder Herren som vidne derpå. Netop da træder en ung mand ved navn Daniel ind på scenen, der nægter at være en del af denne karikatur på lov og ret. Og han indleder nu sin egen efterforskning, hvor han som det første for-

0 Historien om ”Susanna i badet” er ofte brugt som et motiv i billedkunsten, hvor Susanna belures i badet og efterstræbes af to gamle mænd. For eksempel har både Rubens sog Rembrandt malet motivet. Billedet her er malet af Francesco Ciseri (18581935), efter et originalt maleri af Guido Reni (1575-1642). – Arkivfoto.

”

Krimier er ofte genstand for foragt. Indvendingen går på, at genren altid gentager sig selv, men krimier er ikke nødvendigvis så banale som deres ry. Vist handler det altid om at finde den skyldige, men krimiens vigtigste ingrediens er den snurrige og stimulerende proces, der går forud.

langer, at de to dommere bliver afhørt hver for sig. Da Daniel har den første af dommerne foran sig, spørger han ham, under hvilket træ Susanna skulle have haft samleje med sin elsker. Dommeren svarer, at det skete under et mastiktræ, der er et meget lille træ. Da den anden dommer får samme spørgsmål, lyder svaret, at utugten fandt sted under en steneg, som er et langt større træ. Nu er Susannas uskyld bevist foran hele den jødiske forsamling, og de skruppelløse dommere bliver dømt til døden. Kirkefaderen Tertullian fremhævede Susannas tro som inspiration, eftersom hun lagde sit liv i Guds hænder, da hun

blev dømt. I Matthæusevangeliet siger Jesus da også, at der ikke falder en spurv til jorden, uden at Gud er med den. Men ser man på selve novellen, kan man også hævde, at heri falder der heller ikke en spurv, som forfatteren ikke har styr på. Novellen er stramt komponeret og logisk opbygget. Intet er overladt til tilfældighederne, og ”Susanna i badet” honorer til fulde de kriterier, Aristoteles fremhæver i sin ”Poetik”: ”I karaktertegningen bør man ligesom i handlingens komposition altid stræbe efter det nødvendige eller det sandsynlige, således at det, hvis den og den person siger eller handler sådant eller sådan, er nødvendigt eller sandsynligt, og således, at den ene begivenhed er en nødvendig eller sandsynlig følge af den anden (…), thi hvis noget kan føjes til eller fjernes, uden at det gør nogen synlig forskel, hører det slet ikke med til helheden.” Vi erfarer allerede i begyndelsen af teksten, at Susanna var oplært i Moseloven og frygtede Gud. Hun er altså en from kvinde, der har noget at miste: ære, ægtemand og liv. Og det er konfliktens brændpunkt. Jean-Paul Sartre konstaterede, at næsten al spænding inden for fiktion udspringer af knaphed; Jojakim har en smuk kone, det har de to gamle mænd ikke, og de vil gerne have hende. Men det vil dommerne ikke åbent indrømme, og dermed trækker novellen på et element, som krimilitteraturen lige siden har trukket på: Mennesker er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Bag dommernes noble attitude gemmer der sig samvittighedsløse slyngler.

Som alle dygtige detektiver ved Daniel, at på gerningsstedet må detaljer som træsorter også tillægges opmærksomhed. Daniel sammenligner vidnernes forklaring om åstedet og står pludselig med det fældende bevis i hånden. Selvom denne scene er mere end 2500 år gammel, adskiller den sig ikke grundlæggende fra de afhøringer, man kan se i tv-serier som ”Beck” og ”Wallander”. Detektiverne følger spor, afdækker inkonsekvenser og spørger, som Cicero gjorde: Cui bono – hvem gavner det? Ja, hvem har interesse i, at Susanna bliver dømt til døden? Det har dommerne, for Susanna anklager dem jo for afpresning. Og hvis hun dør, så er et ubekvemt vidne borte. Krimier er ofte genstand for foragt. Indvendingen går på, at genren altid gentager sig selv, men krimier er ikke nødvendigvis så banale som deres ry. Vist handler det altid om at finde den skyldige, men krimiens vigtigste ingrediens er den snurrige og stimulerende proces, der går forud. Ligesom Daniel må enhver detektiv vikle alle tråde ud af hinanden, og det er i denne spændende og afklarende proces, man pø om pø erfarer, hvordan sagen rettelig hænger sammen. Dermed er krimien beslægtet med erkendelsesteorien. Men hvor moderne erkendelsesteori understreger, at al erkendelse rummer et blindt punkt, så lægger alt klart for dagen på sidste side i krimien. Læseren ved, hvem gerningsmanden var og som oftest også, hvorfor han eller hun begik forbrydelsen. Der er ikke flere spørgsmål tilbage. Bortset fra i de mange, mange krimier, J som vi stadig har til gode at læse.

Spar 20% på Montana skænke Vælg mellem 5 opstillinger og 42 farver. Skænk som på billedet, D 38 cm: Før 12.770,- Nu 10.216,12. OKTOBER – 12. NOVEMBER

Vi rådgiver professionelt om indretning til hjem eller virksomhed. Vi er eksperter på Montana Systemet, samt mange andre high-end møbelbrands. Kom forbi og se vores udstilling lavet i samarbejde med Poppykalas Floral Studio.

Bredgade 24 I DK 1260 København K I Tlf: 3312 0690 I montanastore.dk

mandag-fredag 10-18 lørdag 10-15 I søndag 11-15

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019 Fremtidens familie og arbejdsmar- 42 | Krimi ked Kissinger Humor som medicin Vi lever af tillid, men mistilliden vokser Historien om det hele Da kvinder fik valgret Lone Theils har ikke svært ved at få Kristendom - virus eller medicin Krimiforfatteren idéer til sine Nora Sand-krimier. Idéerne myldrer frem, Fra flygtningelejr til viceborgmester når hun kører i bil, eller når hun hører musik Profet for en ny tid Kirkekunst i interview perspektiv Højskolesangbogen Herman Bang for begyndere Hvad er det du siger Inga Binga -

Foredrag der gør dig klogere på livet

Ideérne opstår til musik og bag rat AF MIE PETERSEN

mie@k.dk

foredragslisten.dk Kennedys danske kærlighed Da landbolivet blev en by i rusland Historier om Jensen Fremtidens faVINDER Grand Prix Tokyo Film Festival

film af

frelle

petersen

o n k e l når tiden står stille høres dine drømme

i biograferne 14. nov Grand teatret • GLOrIa bIOGraf • empIre bIO • Vester VOV VOV Øst fOr paradIs AARHUS • Café bIOGrafen OdenSe • bIffen AAlbORg • nICOLaI KOlding • VaLbY KInO • IsHØJ bIO bIOGrafen 1&2 TøndeR • KOsmOrama HAdeRSlev • KInOrama SøndeRbORg • KInOrama AAbenRAA • nOrdbOrG bIO KLOsterbIO løgUmKlOSTeR • rØddInG bIO • parKteatret FRedeRiKSSUnd • HeLIOs-teatret FAAbORg • bIO mOrs KOm-bI HORnSleT • bIOGrafen STege • Vamdrup KInO • Hundested KInO • tOftLund bIOGraf • rØddInG bIO m. fl.

Hvor får de idéerne fra? Det er nok et spørgsmål, som mange krimilæsere har stillet sig selv, især når man har læst nummer fem eller seks i en måske endnu længere serie. Men det synes, som om forfatterne aldrig løber tør for et godt plot. Den danske krimiforfatter Lone Theils har stor succes med sin Nora Sand-serie og er i øjeblikket aktuel med fjerde bind i serien, ”Stilleleg”. ”Jeg ved, at nogle har svært ved at få idéer, der kan bruges til at bære en hel bog. Men jeg har været heldig, for det har aldrig været et problem for mig,” fortæller den populære forfatter. Lone Theils siger, at hun får mange, måske endda de fleste, af sine idéer, når hun kører i bil, eller når hun hører musik. Og vi taler om virkelig mange idéer. ”Jeg tror, at jeg lige nu har idéer til 10 historier,” siger hun smilende. Hun fortæller om engang, hun kørte i bil til Vestjylland, hvor hun skulle holde foredrag, og undervejs fik hun en god idé til en krimi, og da hun om aftenen nåede frem til hotellet, skyndte hun sig at skrive handlingen ned. ”Det er, som om der sker noget i hovedet på mig, når jeg koncentrerer mig om én ting, for eksempel at køre i bil eller at lytte til en af Dvoraks violinkoncerter. Så føles det, som om der frigøres kapacitet og plads til, at fantasien kan komme til og kan boltre sig. Al unødig støj i form af det mylder af tanker, påvirkninger og ting og sager, vi normalt beskæftiger os med, forsvinder, fordi jeg koncentrerer mig om at køre bil, og så er der fred og ro til, at idéerne kan vokse frem,” fortæller Lone Theils. Så længe hun kan huske, har hun haft et ønske om at blive krimiforfatter og kunne ernære sig som sådan. Hendes første erindring om en fremtidsdrøm, der ville indeholde en krimikarriere, har hun, fra da hun var lille – så lille, at hun endnu ikke havde vænnet sig til at sove i mørke og faktisk havde det bedst med, at sengelampen var tændt. ”Jeg husker, at min far en dag, da han skulle sige godnat, sagde til mig, at jeg skulle slukke lyset. ’Det går ikke, at du er bange for mørket, hvis du skal være krimiforfatter,’ sagde han til mig.”

0 Forfatteren Lone Theils er lige nu aktuel med ”Stilleleg”, som er den fjerde krimi i serien om journalisten Nora Sand. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Som barn læste hun bøger om virkelighedens forbrydelser, men forfatteren Kirsten Holsts serie af børnekrimier var også blandt favoritterne. Men inden hun kunne realisere drømmen om at kunne leve af at skrive krimier, var hun lige omkring journalistikken, og i mange år arbejdede hun fra London, hvor hun boede, som korrespondent for en dansk avis. I dag kan Lone Theils leve af at være forfatter på fuld tid. Hun er ydmyg, når hun fortæller om, at hendes krimier faktisk sælger rigtig godt ikke kun herhjemme, men også i både Rusland og i Japan. ”Og minsandten om mine bøger ikke også sælger godt i Tjekkiet,” tilføjer hun. Generelt har anmelderne herhjemme været positive over for Lone Theils’ Nora Sand-krimier, og det er ikke forkert at sige, at hun er blandt de bedste af de nulevende danske krimiforfattere. Hendes krimier har alle et internationalt præg, der rækker ud over både det danske og det britiske samfund, hvor hendes historier udspiller sig. Samtidig er hendes krimier kendetegnet ved ikke at være helt så blodige og uhyggelige, som det ses i nogle forfatterskaber, hvor udpenslingen af blodige detaljer synes at være det vigtigste. Lone Theils siger selv, at det, der fascinerer hende mest, er det psykologiske i historien: Hvad er det, der får folk til at slå ihjel, og så selvfølgelig selve opklaringen.

”Men jeg synes ikke nødvendigvis, at jeg behøver at tage læseren med ind i obduktionslokalet. Jeg er meget bevidst om, hvor grænsen går her,” fortæller hun. Hun er også meget opmærksom på at finde den rette balance mellem sine hovedpersoners privatliv og selve sagen, plottet og opklaringen. ”I nogle krimier kammer det i min optik helt over, og vi tvinges som læsere til at beskæftige os med ægteskabelige problemer, børnepasningsproblemer og alt muligt andet fra privatlivets hverdagssfære, og selvom jeg synes, at det er spændende og vigtigt at kunne følge hovedpersonernes udvikling, så er der også en grænse,” siger hun. Selv er Lone Theils en stor læsehest, og for at det hele ikke skal gå op i krimier, så har hun et fast system, hvor hun for hver krimi, hun læser, også læser en fagbog og en skønlitterær roman. Men selvføleglig har hun også yndlingskrimiforfattere: ”Jeg er ret begejstret for Mo Hayders psykologiske thrillere, Belinda Bauers krimier, der udspiller sig på Exmoreheden i England, irske Tana Frenchs thrillere med deres tydelige katolske undertone, og så bliver jeg også nødt til at nævne John le Carré, som nogen måske ikke vil sætte i krimigenre-kategorien. Men ham bør man under alle omstændigheder læse,” slutter hun. J

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Krimi | 43 ck

Årshjulet for de yngste

Årshjulet for de yngste En sangbog og en billedbog

Lisbet Stevens & Ingrid Oberborbeck

1296-B-IT ISBN 978-87-7178-071-0

Lisbet Stevens & Ingrid Oberborbe Illustreret af Lisbet Stevens

Årshjulet for de yngste 24/10/2019 06.43

– En sangbog og en billedbog 0 Den norske forfatter Jo Nesbø siger, at han har hentet inspiration i Bibelen og hos store forfattere som Shakespeare, Charles Dickens og Mark Twain. – Foto: Iben Gad.

Oslo Politis verdenskendte efterforsker

Den norske forfatter Jo Nesbø har i sine 12 romaner med politiefterforskeren Harry Hole, der går sine helt egne, ofte selvdestruktive veje, skabt en verdenssucces

interview AF MIE PETERSEN

Den norske forfatter Jo Nesbø har skabt en international succes med sine romaner om Oslos Politis mest sagnomspundne efterforsker, Harry Hole. ”Mange har spurgt om Harry Hole er en form for et selvportræt, og nej, bestemt nej,” siger Jo Nesbø. ”Fra den allerførste Harry Hole-roman ønskede jeg at beskrive en mand, der hele tiden opdagede sider af sig selv, som han ikke vidste fandtes. De to første romaner, ’Flagermusmanden’ og ’Kakerlakkerne’ skrev jeg uden videre, men da den tredje roman, ’Rødhals’, udkom, havde jeg lagt en slags plan, en synopsis, om man vil, hvor jeg har skitseret, hvad der fremover skal ske i Harry Holes liv,” fortæller Jo Nesbø. Indtil videre må man sige, at det ikke har skortet på dramatiske, livsfarlige og livsomvæltende begivenheder i Harry Holes liv. Han er Norges, om ikke en af verdens, dygtigste politiefterforskere, hvis fantasi og indlevelsesevne gang på gang har hjulpet ham til at opklare den ene mere bestialske mordsag efter den anden og derved være med til at sætte farlige seriemordere bag lås og slå. Men Harry Hole er ikke kun helten, han er også en mand med indre dæmoner, som han åbenbart ikke helt kan slippe af med. Det giver sig blandt andet udtryk i en selvdestruktion, som han udfører via indtagelse af mængder af alkohol og indimellem stoffer. Det betyder, at han i lange perioder ikke kan huske, hvad der er

Han fortsætter: ”Der er et fænomen blandt forfattere, der hedder ’safe the cat’ (red katten). Et udtryk, som bruges rent fortælleteknisk om, at den gode historie skal først. De fleste kender Bibelens fortællinger om David. Først historien om David og Goliat, som er blevet det generelle udtryk for en kamp mellem den lille og den store, som den lille vinder. Men senere i Bibelen hører vi historien om kong David, der sender Urias ud i forreste linje, hvor han vil blive dræbt – efter at David har ligget med hans kone. Fortælleteknisk

er det vigtigt, at den gode historie kommer først,” siger Jo Nesbø. Han nævner også et andet eksempel. Denne gang fra en af de mest populære tv-serier, nemlig serien ”Breaking Bad”. I bund og grund handler den om en kemilærer, der begynder at fremstille metamfetamin med en af sine tidligere studerende. Metamfetamin er et farligt og særdeles afhængigsskabende stof, så når en gymnasielærer begynder at fremstille den slags for at sælge til blandt andre unge mennesker, så burde han snarere være tv-seriens skurk end helt. Men i begyndelsen af serien bliver kemilæreren diagnosticeret med en dødelig lungekræft, og det er for at sikre sin familie økonomisk, når han er død, at han indleder sin kriminelle løbebane. Derfor er det måske svært at se ham som den koldblodige narkobagmand, han jo i virkeligheden er. Derfor er det måske ikke så overraskende, når Jo Nesbø tilføjer, at det netop er i Bibelen, men også hos forfattere som Shakespeare, Charles Dickens og Mark Twain, at han har hentet størst inspiration. ”Jeg står virkelig på skuldrene af ’de gamle’,” siger han. Han tilføjer dog, at han faktisk ikke selv er den store læser. Det er ret begrænset, hvad han har af tid til selv at læse bøger, og direkte adspurgt fortæller han, at den seneste roman, han har læst, er en af Dennis Lehane. Den seneste roman, ”Kniv”, der er den 12. i rækken af Harry Hole-romaner, udkom tidligere i år. På spørgsmålet om en ny er på vej, svarer Jo Nesbø: ”Og det er et spørgsmål, jeg ikke beJ svarer.”

Ozzy er Ny i Musikken er en nytænkende og sjov introduktion til musikteori for børn i alderen 6-10 år. • Læs en humoristisk tegneserie, om en ugles rejse ind i musikkens verden. • Lær de grundbegreber, som er nødvendige for at kunne spille og synge efter noder. • Gå på opdagelse i et sjovt univers, som indeholder supplerende øvelser. • Bogen giver børn den nødvendige viden, så de bliver i stand til at læse noder, forstå rytmer og spille en lille sang. • Bogen viser børn at nodeog rytmelæsning ikke er svært, og motiverer dem til selv at spille et instrument. Bogen anbefales til musiklærere, forældre eller bedsteforældre, som vil hjælpe den musikalske udvikling i gang på nemmeste måde. Der er 20 siders øvelser indeholdt i bogen. Desuden giver bogen gennem QR-kode og link adgang til at printe op til 26 siders ekstramateriale fordelt på alle bogens kapitler.

Sarapik & Lorenzen Ozzy er Ny i Musikken

mie@k.dk

sket på grund af blackouts, han er upålidelig og holder ikke, hvad han lover. Selv da han møder kvinden i sit liv, Rakel, og hendes søn, som han vitterlig forsøger at få et godt forhold til, så svigter han alligevel indimellem – både moderen og sønnen. Men i romanen ”Tørst” fra 2017, der er nummer 11 i serien, sker der endelig noget positivt i Holes liv. Han flytter sammen med Rakel, får et godt familieliv, forlader politiet og bliver underviser på Oslos Politiskole, og vigtigst af alt: Han går på vandvognen. Alt er – næsten – fryd og gammen, indtil Rakel endnu en gang opdager et af hans svigt. ”Hvorfor holder vi ham ud, og hvorfor bærer hans omgivelser – og læserne for den sags skyld – over med ham, den ene gang efter den anden? ”Fordi han også gør noget godt. Han får jo fat i de farligste mordere, og selvom der sker flere mord, inden det lykkes, så er det takket være Harry Hole, at der kan sættes punktum for mareridtet,” siger Jo Nesbø.

Forfattere: Ingrid Oberborbeck og Lisbet Stevens Illustration: Lisbet Stevens Sang- og billedbog om årets gang. 79 sange med forslag til leg med bevægelser og fagter til brug i børnehave, indskoling samt derhjemme med de voksne. De ﬂot illustrerede sange giver børnene mulighed for at ’læse’ sangene og kan styrke samtalen mellem børn og voksne – også derhjemme. Der indgår både kendte og nye samt enkle, lette og lidt sværere sange. De ældre sange danner bro mellem generationerne, mens andre udtrykker fornyelse, inspiration og realisme. Til sangbogen hører en digital ressourceside, hvor alle sangene frit kan høres med og uden vokal. Lær sangene og syng med. Indspilningerne kan desuden tilkøbes på cd. Målgruppe: 0-6 år • 0.-2. klasse Kr. 250,- Inkl. moms • 1296-B-IT • ISBN 978-87-7178-071-0

Riivo Sarapik & Susanne P.

O zzy

Lorenzen

NY I MU SI KK EN

ISBN 978-87-7178-100-7

1324-B-IT_OZZYerNyIMusikken_OMSLAG.indd

788771

781007

1324-B-IT

24/10/2019 08.51

Ozzy er Ny i Musikken

Forfattere: Susanne Plougheld Lorenzen og Riivo Sarapik Illustration: Riivo Sarapik Tegneserie om musikteori for børn. Sammen med uglen Ozzy og en masse andre dyr som fx Alligator og Hr. Bæver føres børn ind i musikkens verden. På en humoristisk og banebrydende måde introduceres den unge læser for klaviatur, rytme og noder. Hvad hedder tonerne på klaveret? Hvordan fungerer noderne i F-nøgle og G-nøgle? Hvordan skriver man korte og lange noder? Læringen drives af tegneseriens fortælling og farverige illustrationer. Bagerst i bogen ﬁndes 20 sider med enkle musikopgaver, som børnene selv kan arbejde med. Bogen giver adgang til en digital ressourceside med endnu ﬂere printvenlige træningsopgaver i basale musikfaglige regler, tegn og symboler. Målgruppe: 0.-4. klasse • Musikskolen Kr. 220,- inkl. moms • 1324-B-IT • ISBN 978-87-7178-100-7 Se nyhederne på dansksang.dk/bogpakken eller via QR-koden:

dansksang.dk admin@dansksang.dk

Tlf. 5070 2667

44 | Bøger2019 Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Når mord fører til total nedsmelting og nyt håb

kort om krimier AF MIE PETERSEN mie@k.dk

En mørk hemmelighed

Britiske Belinda Bauers nye krimi ”Knæk” er førsteklasses uhygge og spænding tilsat en god portion humor

anmeldelse

2 Foruden ”Knæk” og Exmoortrilogien er der udkommet tre andre krimier af Belinda Bauer på dansk. – Foto: Mathieu Bourgois/Ritzau Scanpix.

fem stjerner AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Indledningen til britiske Belinda Bauers nye krimi ”Knæk” er noget af det mest uhyggelige og skræmmende, jeg længe har læst. Den 11-årige Jack sidder i familiens bil sammen med sine to mindreårige søskende, hvoraf den yngste stadig er baby. Bilen er brudt sammen på en øde motorvej, og moderen har begivet sig af sted for at finde en telefon, så hun kan ringe efter hjælp. Hun har overladt det til Jack at passe på sine søskende imens; for som hun sagde, inden hun gik: ”Det varer ikke længe, så er jeg tilbage.” Men det varer længe. Så længe, at Jack giver op og sammen med de to mindre søskende går af sted for at finde hende. Den mindste bærer han hele vejen, mens den anden søster bærer tasken med babyudstyr. Beskrivelsen af børnenes traumatiske oplevelse er kun optakten til en spændende krimi, for de tre børns mor kommer aldrig tilbage. Tværtimod findes hun knivdræbt ikke ret langt fra, hvor familiens bil brød sammen. Imens familien med faderen i spidsen langsomt går i opløsning, arbejder politiet ihærdigt på at opklare mordet. Men der er ingen spor, kun en kniv, som findes i nærheden, og en kniv uden fingeraftryk er ikke meget at gå efter. Så sagen henlægges, mens familien efterhånden overlades til sig selv uden hjælp til hverken faderen, der ikke magter ansvaret, eller til de

og om den mistanke, en kniv i et bestemt hus har givet ham. Selvom Jacks historie om kniven ikke holder stik, da mordvåbnet jo allerede blev fundet dengang, dannes der en mærkværdig alliance mellem to lige så mærkværdige personligheder: politimanden Marvel og teenageren Jack. Marvel vil opklare mord, fordi han vil tilbage til London, hvorfra han er blevet forflyttet efter en uheldig sag, og Jack vil finde sin mors morder.

Belinda Bauer: Knæk. 360 sider. 300 kroner. Forlaget Jentas.

tre traumatiserede børn. Ingen af dem får hjælp til at komme videre, og den første, der giver op, er den voksne, nemlig faderen, der forlader hjem og tre børn. Der er nu gået en del år efter mordet. Overladt til sig selv tager Jack over. Hans vigtigste opgave bliver nu at sørge for at holde sammen på familien, der er reduceret til tre, og trods sin unge alder er det en opgave, han tager særdeles alvorligt. Det er hjerteskærende at læse om, hvordan han holder huset og haven, opdrager den yngste til at slå græs i en uendelighed; for udefra skal det se ud, som om at alt er helt normalt indvendig. For det er det jo slet ikke. Altså normalt. Tre børn alene, hvoraf den ældste nu er blevet 14 år og den yngste seks år. Og den mellemste lever i sin egen verden, mens hun slæber aviser til huset

og bygger dem op i stabler, så det er svært at finde vej frem i mellem værelserne, når man er kommet indenfor. Men alle aviser gennemtravles for nyt om hendes mors sag. Jack trapper langsomt ud af skolen, uden at nogen myndigheder griber ind, og han har også overtaget ansvaret for at forsøge familien. Det gør han blandt andet som tyveknægt, og det er under et af sine tyvetogter, at han finder en kniv, som han bare intuitivt ved, er den, der blev brugt til mordet på hans mor. Det lokale kriminalpoliti har lige fået ny chef, inspektør John Marvel, der kun interesserer sig for de store sager som mord – også de uopklarede – og da Jack tages på fersk gerning, er den nye chef straks tændt, da Jack fortæller om mordet på sin mor

Det skal vise sig, at der er lang vej endnu, og mange skuffelser og misforståelser venter, før historien er i hus. Der er ikke mange krimiforfattere, der formår at skabe et plot og opbygge en spænding, som britiske Belinda Bauer. At hun så midt i alt det alvorlige og sørgelige, det uhyggelige og spændende, får en til at smile ad en tragikomisk, grotesk episode, siger vel bare noget om hendes talent. For eksempel er hendes beskrivelser af de øvrige politifolk, der er med på sagen, dybt humoristiske, og det er ikke muligt at undgå at mores sig over det persongalleri. Belinda Bauers navn rimer på kvalitet, og hendes Exmoor-trilogi med bøgerne ”Dyster viden”, ”Mørkets ansigt” og ”Som fortjent” er noget af det ypperligste i genren. ”Knæk” lever til fulde op til, hvad man kan forvente af en J Bauer-krimi.

En forbundsdommer under pres Amerikanske Brad Parks beskriver i sin nye roman opløsningen af en familie, når et barn kidnappes, og forældrene sættes under et umenneskeligt pres

anmeldelse fire stjerner AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Der er drama fra begyndelsen, og hen ad vejen bliver læseren så gradvist lukket ind i det univers, hvor historien udspiller sig. Imens bygges spændingen op og fastholdes til den dramatiske afslutning. En sådan historie er amerikanske Brad Parks nye krimi, ”Ikke et ord”. Fortælleren og hovedpersonen, Scott Sampson, har forladt

Brad Parks: Ikke et ord. 421 sider. 300 kroner. Forlaget Jentas.

en karriere i Washington D.C. og er – via sine politiske forbindelser – blevet forbundsdommer i et af staten Virginias retsdistrikter. Han og familien (hustru og to børn) har bosat sig i en moderniseret tidligere gård, og han har fået tid til familien og er godt i gang med at tage revanche fra de første år af børnenes liv, hvor han på grund af sit job var totalt fraværende. Så hele familien stortrives. Hver onsdag henter Scott Sampson sin søn og datter fra skolen, hvor de tre muntrer sig en times

tid. Så sker tragedien. En onsdag modtager dommer Sampson en sms fra sin hustru Alison om, at hun henter børnene. Men da Alison senere vender hjem, er det uden børnene. Det er ikke hende, der har sendt en sms til sin mand. Børnene er blevet kidnappet, og det står hurtigt klart, at kidnapperne ikke er ude efter penge. Derimod får Scott Sampson besked om at dømme på en bestemt måde i en sag om narko, hvor en ung mand endnu en gang er tiltalt for at handle med narko. Han står til flere års fængsel, men Scott Sampson får

at vide, at han skal frikende den tiltalte, hvis han vil se sine børn i live igen. Han efterkommer kidnappernes krav, men det er ikke nok. For forude venter den sag, som det hele drejer sig om. Dommeren skal nemlig dømme i en sag om patentmedicin, og her er der virkelig milliarder på spil, og sagen vil få stor opmærksomhed. ”Ikke et ord” er spændende med en levende beskrivelse af et forældrepar, der er ved at gå i opløsning. Og så får man faktisk også et lille indblik i det amerikanske retssystem, hvor forbundsdommere har en stor

Lone Theils: Stilleleg. 304 sider. 250 kroner. Lindhardt og Ringhof.

”Stilleleg” er Lone Theils’ fjerde krimi i serien om journalisten Nora Sand, der arbejder i England for en dansk avis, og denne gang tager romanen udgangspunkt i en virkelig historie. Nora Sand sendes til den lille by Toppingham, hvor en politimand er blevet myrdet, og en videoptagelse af mordet er lagt på nettet. Efterhånden som Nora Sand graver dybere i sagen, opdager hun, at den lille provinsby gemmer på en uhyggelig hemmelighed, som nogen åbenbart er parat til at slå ihjel for. ”Stilleleg” viser skræmmende og mørke sider af J provinsidyllen.

Mord eller selvmord?

Gretelise Holm: Dødfunden. 256 sider. 250 kroner. HarperCollins.

Gretelise Holm er med krimien ”Dødfunden” tilbage i genren, som hun for år tilbage tog pause fra efter den succesfulde Karin Sommer-serie. Da Ellinor Green findes død i sit hjem, kan dødsårsagen ikke umiddelbart fastslås. Hendes grunde til at begå selvmord synes at veje tungere, end muligheden for at nogen skulle ønske at slå hende ihjel. Gretelise Holm tegner portrætter af folk omkring den døde: ægtemand, børn, naboer, kolleger og venner for at spore sig ind på svaret på, om hun blev offer for en morder. Spændende og forfriJ skende anderledes krimi.

Arktisk spænding

Mads Peder Nordbo: 336 sider. 250 kroner. Kvinden med dødsmasken. Politikens Forlag.

En Qivittoq er en mytisk grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn. Og da en mand findes dræbt, og det viser sig, at alt peger i retning af, at mordet er begået af en kvinde, der har været død i et halvt år, så spreder frygten sig i en lille bygd i Grønland. For kan det være en Qivittoqs værk? Forfatteren Mads Peder Nordbo slår igen de arktiske toner an i sin tredje krimi, ”Kvinden med dødsmasken”. J

Mord på Bornholm

Birgithe Stender-Jensen: Vintermørke. Forlaget 4. til venstre. 349 sider. 220 kroner.

En snestorm har lammet Bornholm, da et ægtepar mister livet under en mordbrand på en gård. Bolden er dermed givet op til en traditionel ø-krimi af Birgithe Stender-Jensen, der debuterer med ”Vintermørke”. Efterforsker ved Bornholms Politi Camilla Ambrosen og brandmanden Knud Kofod forsøger at opklare J sagen.

Se alle bøgerne fra forlagene Wisby & Wilkens, Mikro og Limbo på: www.bogshop.dk – til din egen fornøjelse... – gode gaver og højtlæsning – der er også en del nedsatte bøger

Julebøger

To bøger med et kapitel til hver dag i december

Dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Med indlagt CD

Kirkens mænd og kvinder i Julius’ streg

Sexualvejledning – en til undervisere – en til brugere

Humor

Natur Sejlads

Vedkommende romaner

Bøger til børn

Krimi

46 | Bøger2019 Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. november 2019

Hvis du ikke har noget at skjule, er du ingenting Shoshana Zuboffs ”Overvågningskapitalismens tidsalder” er en bog lige til tiden. Vedholdende argumenterer den amerikanske professor for retten til fristeder i en stadig mere overvåget hverdag

anmeldelse

6 stjerner

AF BENT MEIER SØRENSEN kultur@k.dk

Det er almindelig kendt, at den første amerikanske præsident, der blev valgt ved brug af internettets mørkere kræfter, er Donald Trump. Med millioner af computerskabte Twitter-profiler og russiske internet-trolls, der bombarderede USA med falsk information, var Trump den første præsidentkandidat, der kendte til og udnyttede techgiganternes magt over verdens mest magtfulde demokrati. Det passer også ind i den beroligende fortælling, der placerer den tøjlesløse Trump og den ryggesløse Putin i samme kasse som Mark Zuckerberg, Facebooks både tøjlesløse og ryggesløse grundlægger og direktør. Desværre er fortællingen forkert. Det var det amerikanske præsidentvalg i år 2008, der var det første, der blev overladt til techgiganterne, nemlig valget af Barack Obama. Han var USA’s første sorte præsident og havde lovet, at forandringen nu var kommet til Amerika. Forandringen kom. Den bestod blandt andet i, at det var Google, snarere end det amerikanske folk, der valgte Obama, et faktum, virksomheden til fulde har udnyttet til den dag i dag. Hvis De ligesom jeg troede, at det var Trump, som først ødelagde demokratiet ved at lade det underminere af de sociale medier og andre ensrettende ekkokamre, hvor kunstig intelligens sørger for, at du stemmer, hvad du skal, frem for hvad du vil, skal De læse Shoshana Zuboffs nye bog ”Overvågningskapitalismens tidsalder”. Den bærer undertitlen ”Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje”. Zuboff har med alle kræfter kastet sig ind i denne kamp, og det er dårligt nyt for techgiganterne. Zuboff er Harvard Business Schools svar på politikeren Margrethe Vestager (R). Den amerikanske valgkamp i 2007 er blot én af utallige hårrejsende tilfælde, Zuboff analyserer i sit kæmpeværk om den nye kapitalisme, der har overvågning som sit centrale karaktertræk. I Obamas kampagne blev gammeldags politisk håndværk: møder, dør-til-dørkampagne og uddeling af pamfletter overtaget af overvågning, registrering og påvirkning af enkeltindivider, uden at disse individer vidste, hvad Obamas kampagne vidste om dem. Kampagnen indsamlede materiale om mere end 250 millioner amerikanere, inklusive data om deres færden og søgepræferencer på nettet og deres adfærd og interesser på Facebook og andre sociale medier. Det gjorde det muligt at forudsige vælgeradfærd i praksis ned på det individuelle niveau, hvorfor man derfor også kunne iværksætte påvirkning designet til de afgørende svingvælgere i hvert distrikt. En kampagnemedarbejder sagde sidenhen: ”Vi vidste, hvem folk ville stemme på, endnu før de selv havde besluttet sig.” Barack Obama havde allerede længe haft et meget tæt forhold til Eric Sch-

0 Den amerikanske professor og forfatter Shoshana Zuboff analyserer i sit kæmpeværk den nye kapitalisme, der har overvågning som sit centrale karaktertræk. – Foto: Mike Blake/Reuters/ Ritzau Scanpix.

Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Oversat af Jakob Levinsen. 700 sider. 399,95 kroner. Informations Forlag.

”

Vi har ladet os overvåge. Med en tillid, som vi nu, måske for sent, indser, var naiv, farlig og fatal, har vi overgivet et nærmest fuldstændigt billede af vores liv til nogle hundrede tusind dataloger og psykologer i Silicon Valley i Californien.

midt, direktøren for Google, et forhold, der af en iagttager er blevet karakteriseret som en ”kærlighedsaffære”, og Google blev sidenhen den organisation, der besøgte Obama flest gange. Dette modererer jo vores tillid til Obama betragteligt, og det bør også øge vor mistillid til techgiganter som Google og Facebook, for det er netop gennem vores tillidsfulde brug af deres tjenester, at vi i snart to årtier trofast har fodret dem med data om vores liv, vores præferencer og vores inderste håb. Vi har ladet os overvåge. Med en tillid, som vi nu, måske for sent, indser, var naiv, farlig og fatal, har vi overgivet et nærmest fuldstændigt billede af vores liv til nogle hundrede tusind dataloger og psykologer i Silicon Valley i Californien, alt sammen iscenesat og kontrolleret af en lille loge af verdens rigeste mænd.

Fordi vi tillidsfuldt og med det strejf af dovenskab, der kendetegner det civiliserede menneske, der tror sig beskyttet af netop civilisationen, har klikket ja til de ”juridiske” aftaler, man skal godkende for at kunne installere Facebook og Instagram på sin telefon, er vi fanget. Vores vandring på vejen til trældom er nu blevet en knapt bevidst vane. Vi havde, naturligvis, ikke noget valg, da vi skulle acceptere betingelserne, for hvis vi takker nej, fungerer programmet ikke. Vi ”er enige”, fordi der ikke er noget alternativ. Hvis vi vælger at læse aftalerne, før vi siger ja til dem, skal vi statistisk set afsætte adskillige måneder hvert år til læsning af sådanne aftaler, der så desværre er formuleret i et juridisk sprog, vi ikke begriber. Det er ikke en udfordring, det er en fælde. Tidligere var vi stillet i den måske nok udfordrende, men ret åbenlyse relation som forbrugere over for virksomheder, der tilbød os produkter (ofte indbefattende kælen gøjl og reklame). Vi er ikke længere sådanne forbrugere, vi er ikke længere de subjekter, virksomheden gør til forbrugere og derved tjener penge på. Vi er, argumenterer Zuboff overbevisende, blevet råstof for platformsvirksomhedernes indsamling af data om vores liv. Disse informationer sælger techfirmaerne så til tredjepart, der derfor kan sælge ting til os, påvirke os og tilskynde os baseret på disse informationer. Det er denne forretningsmodel – som Zuboff meget forfriskende bare kalder tyveri – der har gjort disse virksomheder og disse mænd til de mest magtfulde på jordkloden.

Vi, jordklodens oprindelige folk, har dermed fået frataget vores sande natur som mennesker. Industrikapitalismen var en trussel mod den omgivende natur, som den betragtede (og mange steder stadig betragter) som gratis råstoffer og, tilføjer jeg, som et gratis affaldsdepot. Men denne produktionsform beskyttede os både som arbejdere og forbrugere, subjekter og konsumenter, via umådelige bureaukratier, kontrakter og lovgivninger, i hvilke vi måske blev lidt grå og fortvivlede, men som alligevel forsvarede vores rettigheder og, faktisk, vores værdighed, vores værdi. Til forskel herfor er den nye overvågningskapitalisme en trussel mod mennesket som handlende individ. Den betragter mennesket som et gratis råstof (data) og, tilføjer jeg til Zuboff, et gratis affaldsdepot (indholdet på de sociale medier og internettet). Derfor skal vi skjule os. Den opfordring findes faktisk i ”Skærmens magi”, en bog, jeg selv skrev blandt andet inspireret af Zuboffs 30 år gamle mesterværk ”Life in the age of the intelligent machine” (Livet i den intelligente maskines tidsalder). Denne pointe udfolder Zuboff så i sit nyeste mesterværk under kampråbet ”retten til fristeder”: Hvis du ikke har noget at skjule, er du ingenting. Denne kamp er i første omgang individuel, men skal også blive kollektiv og J politisk.

Bent Meier Sørensen er professor på CBS og forfatter til bogen ”Skærmens magi”.

Mød forfatterne fra Kristeligt Dagblads Forlag til Bogforum i Bella Center 15.-17. november Klip programmet ud og medbring det til Bogforum

SCENEPROGRAM

Fredag

Lørdag

Søndag

Kl. 14.30-15

Kl. 12-12.30

Kl. 12.30-13

Kl. 13-13.30

Kl. 14.30-15

Manden, der ville reparere verden med musik. Oboist Henrik Gold schmidt i samtale med journalist og forfatter Daniel Øhrstrøm.

Kl. 15-15.30

Peter Frankopan – den inter nationalt anerkendte britiske historiker – om De nye Silkeveje. Interviewer: journalist Steen Nørskov

Kl. 15.30-16

Den internationale bestseller forfatter Peter Frankopan signerer bøger på standen.

Forfatter og madskribent Helle Brønnum Carlsen om Grisen – en kulturhistorisk og gastronomisk fortælling. Interviewer: journalist Lise Kabell Søgaard

Psykolog Frej Prahl om den svære, men gode vrede og konflikthåndtering i familielivet. Interviewer: journalist Nanna Schelde

Præst og debattør Sørine Gotfredsen drøfter klima angst med debatredaktør Johannes Henriksen.

Kl. 13.30-14

Dorthe Jørgensen, idehistoriker og teolog, om erfaringsmetafysik og sansen for det uforklarlige. I samtale med journalist Bjørg Tulinius.

Kl. 14-14.30

Hvad døden har lært mig om livet. Psykolog Marie Brixtofte om livet efter et svært tab. Interviewer: journalist Else Marie Nygaard

Kl. 14.30-15

Gådefuld bør man være. Lisbeth Smedegaard Andersen om Hammershøi og inspirationen fra Kierkegaard. Interviewer: kunsthistoriker Lisbeth Bonde

Kl. 15-15.30

Stand & Scene C1-018 og C1-025

Lisbeth Smedegaard Andersen signerer sin nye bog, Gådefuld bør man være, på standen.

Kl. 16-16.30

Brev til mine børnebørn. Psykolog Per Schultz Jørgensen og sangerinden Elisabeth om at give sine livsfortællinger videre. Interviewer: redaktør Joanna Vallentin

Se mere på www.k.dk/forlag

Brev til mine børnebørn. Forfatter og journalist Samuel Rachlin om at skrive sin livsfortælling til familiens yngste generation. Interviewer: journalist Benjamin Krasnik

Hvad døden har lært mig om livet. Forfatter Merete Pryds Helle om livet efter et svært tab. Interviewer: journalist Nanna Schelde

At leve i nuet og gå glip af det evige. Professor emeritus og forfatter Niels Jørgen Cappelørn om petitgrammet. Interviewer: debatredaktør Johannes Henriksen

Kl. 15-15.30

Alle veje fører til Assisi. Den hellige Frans’ liv og rige virkningshistorie. Med forfatter og journalist Jørgen Johansen. Interviewer: journalist Else Marie Nygaard

KL. 15.30-16

Sommeren ’45 – fra overmod til mismod. Forfatter og tidl. minister Per Stig Møller om de brændende emner i den første efterkrigstid. Interviewer: historieredaktør Anders Ellebæk Madsen

Kl. 16-16.30

På besøg i 1600tallet: Hannibal Sehested. Et biografisk portræt af Chr. 4.s svigersøn og tro væbner. Forfatter og historiker Lars Christensen i samtale med Per Stig Møller.

Berlingske

Bestseller

om de tre grundsten under det spirituelle menneske

MĂ¸d os pĂĽ

Bogforum pĂĽ stand E-OO6

Jyllands-Posten