Efterskole2019 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. SEPTEMBER 2019
F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N
F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N
Når der står ”ræk ud” på skemaet på Sydvestjyllands Efterskole, handler det om at hjælpe andre. Side 6
F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N
50 grønlandske elever er begyndt på Galtrup Efterskole på Mors dette skoleår. Side 10
Læs også • Et efterskoleophold gav Simon Holm Eeg, der lider af spastisk lammelse, fornyet mod. Side 14
Læs også
• Fællessangen trives på landets efterskoler. Sangen skaber sammenhold. Side 4
For eleverne på efterskolen Epos er rollespil en integreret del af hverdagen. Side 17
• E-sport er et af de nichefag, der kommer flere af på landets efterskoler. Side 16 • En mønt skal fremover binde efterskoleelever sammen i ét stort fællesskab. Side 18
ER 2019 29. SEPTEMB
• Der hænges billeder, breve og andre minder op på væggene på efterskoler. Hver elev sætter sit eget personlige præg på sit værelse. Side 8 • Billedet af den typiske efterskoleelev ændrer sig. I dag er den typiske efterskoleelev en pige fra middelklassen, der stammer fra Jylland, viser en undersøgelse. Side 12
KL . 11-17
G A D S E N R E L O EFTERSK RSKOLE F TE E P U R E M M O DT AF PÅ T BLIV VIST RUN D E:
F æ ll e s s k a b F ri ru m F a g li g h e d
OBS! NYT
LINJEFAG
N OPLEV LINJER MUSIK FODBOLD DANS E-SPORT GER VERDENSBOR
MØ ELEVERNE OG LÆRERNE . KLAR KØKKENET ER H- ELLER MED EN LUNC COOKIEBAG.
-efterskole.dk
p www.tommeru
2 | Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
240 steder, hvor der er plads til at være sig selv I en tid, hvor unge presses af forestillinger om, hvordan de helst skal være, er det vigtigt, at landets efterskoler tilbyder sig som frirum, hvor de unge kan være sig selv – hvad enten de er ”rollespilsnørder”, er fra Grønland, har et handicap eller er helt gennemsnitlige teenagere
kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk
Hver eneste dag løfter landets 240 efterskoler en helt særlig samfundsopgave. For nutidens unge har det svært. Rigtig svært. Det har undersøgelse efter undersøgelse konstateret de seneste år. Og mens landets politikere og forskere forsøger at blive klogere på, hvad de unges stress, angst og ensomhed skyldes, forsøger landets efterskoler at give de unge en hånd at holde fast i og dernæst et skub ud i livet. Det gør efterskolerne ved at invitere de unge ind i et fællesskab, og
det gør de ved at give de unge et sted, hvor der er plads til, at de unge kan være sig selv. Og sådanne fællesskaber og steder hører til sjældenhederne i nutidens ungdomsliv. Fra min egen efterskoletid er det særligt fællesskabet, jeg husker følelsen af. Til morgensang, under aftensmaden og til gymnastikopvisningerne, hvor vi stod side om side i ens tøj. Følelsen af fællesskab var overalt og er det stadig, når jeg i dag mødes med mine efterskolevenner for at spise og synge sammen – gymnastikken og det ens tøj har vi droppet. Men hvis jeg havde været efterskoleelev i dag, ville det måske i højere grad være følelsen af endelig at have fundet et sted, hvor jeg kunne være mig selv, jeg ville tænke tilbage på. For i en digital tid, hvor unge lever i en præstationskultur og på
”
Efterskolerne og den opgave, de løfter, er vigtigere end nogensinde. Og derfor er det også glædeligt, at flere unge end nogensinde vælger at tage på efterskole.
sociale medier konstant bedømmes og bombarderes med billeder og fortællinger om, hvordan de helst skal være og se ud, er det endnu sværere at finde frem til – og finde ro i – hvem man egentlig er.
Derfor er efterskolerne og den opgave, de løfter, vigtigere end nogensinde. Og derfor er det også glædeligt, at flere unge end nogensinde vælger at tage på efterskole. Helt præcist har 30.069 unge valgt at tage på efterskole i skoleåret 2019/2020. For de 30.069 unge mennesker bliver mødet med efterskolen forhåbentlig også mødet med et sted, hvor de føler, de kan være dem selv. En af de nye efterskoleelever, der allerede føler det sådan, er Arthur Leonard Hemø. Han er netop begyndt på rollespilsefterskolen Epos på Als og er en af de efterskoleelever, Kristeligt Dagblads læsere kan møde i tillægget ”Efterskole2019”. ”Det er super befriende ikke længere at være ham den mærkelige. Her er man omringet af folk, der ikke griner over rollespilsinteressen.
Mange har været alene i folkeskolen og måske haft enkelte venner, der også var ’nørder’. Men her er ens interesse forbundet med tryghed,” fortæller Arthur Leonard Hemø i en reportage fra efterskolen på side 17 i tillægget. Og han er ikke ene om den følelse. Et efterskoleophold har også haft stor betydning for Simon Holm Eeg, der lider af spastisk lammelse, og som læserne kan møde i et interview på side 14 i tillægget, og på side 10 kan man læse om nogle af de grønlandske elever, der netop er begyndt på Galtrup Efterskole på Mors, som har særligt fokus på netop at give plads til grønlandske elever. Det og meget mere kan læserne blive klogere på ved at dykke ned i tillægget ”Efterskole2019”, der udforsker efterskolelivet, som det ser ud i dag. J God fornøjelse!
kort nyt om efterskoler Skoleleder siger farvel efter 30 år
Efter mere end tre årtier på Skolerne i Oure, der består af Oure Efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole, valgte grundlægger og skoleleder Ole Hjorth, 67 år, at træde ud af skoleledelsen den 1. august. Ole Hjorth, der har været en fast del af skoleledelsen lige siden planlægningen i 1984 og skolens grundlæggelse i 1987 til i dag, fortsætter dog sit virke på skolerne som seniorkonsulent tilknyttet skoleledelsen og bestyrelsen angående Oures værdier, pædagogiske grundlag, historie og relationer til kulturliv. Ole Hjorths afsked medfører en række ændringer. Den tidligere viceforstander på efterskolen, Mette Romer Søborg, er nu blevet ny efterskoleforstander, den tidligere efterskoleforstander, Carsten Petersen, overtager skoleledelsesfunktioner med særligt henblik på udviklingen af sporten, skolernes sommerkurser og de fysiske faciliteter, og højskoleforstander Jasper Gramkow Mortensen overtager skoleledelsesfunktioner, der vedrører værdispørgsmål, netværksdannelse og branding af skolerne.
Efterskole lukket efter 28 år For første gang i 28 år begyndte der i august måned i år ikke nye elever på Bieringhus Efterskole. Efterskolen ved Esbjerg gik nemlig konkurs i april, hvor alle skolens elever fik besked på at ringe til deres forældre,
pakke deres ting og tage hjem med tårer løbende ned ad kinderne. Det skrev JydskeVestkysten tilbage i april, hvor avisen også berettede, at efterskolens regnskab for 2018 indeholdt et underskud på 1,6 millioner kroner. De seneste fem-seks år har skolen haft problemer med at få nok elever. På Bieringhus Efterskoles hjemmeside står der om lukningen, at skolen sidste år havde 41 elever, og i april kun havde 20 tilmeldinger til skoleåret 2019/2020, mens målet egentlig var 60 elever: ”Desværre er de nuværende tilmeldinger for få til at få økonomien til at hænge sammen og tilbyde eleverne den efterskole, de har behov for og fortjener. Bestyrelse, ledelse og medarbejdere har hver især gjort deres yderste for at løfte Bieringhus Efterskole ud af denne ærgerlige situation. I begyndelsen af skoleåret ansatte bestyrelsen en ny ledelse, som har knoklet for at synliggøre skolen.” Skolens medarbejdere blev orienteret om lukningen fredag den 5. april, mens skolens elever blev orienteret – og sendt hjem – den 8. april.
Ny skole for unge med særlige behov En ny efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger slog dørene op i august. Kvie Sø Efterskole hedder efterskolen, der ligger i Ansager, vest for Billund, og retter sig mod udviklingshæmmede unge og unge med læringsvanskeligheder, Downs syndrom, autisme med mere. Efterskolen har det samme hovedsigte som andre efterskoler –
Udgivet af Kristeligt Dagblad
billedet| Efterskoler og verdensmål
0 Bæredygtighed fylder mere og mere for ikke bare de unge efterskoleelever, men også for efterskolernes ledelse, og nu er Efterskoleforeningen klar med en ny bæredygtighedsstrategi. Den nye strategi bliver præsenteret på et seminar på Eriksminde Efterskole den 8. oktober. Under seminaret vil der også blive fortalt om FN’s 17 verdensmål, som en gruppe unge efterskoleelever på dette billede sætter fokus på med midlertidige verdensmålstatoveringer, ligesom der på seminaret vil blive udvekslet erfaringer fra de forskellige efterskolers arbejde med bæredygtighed. Seminaret vil desuden præsentere Fælles Forandring, efterskolernes verdensmålsfestival, som er et nyt tiltag under bæredygtighedsindsatsen. Planen er, at festivalen de kommende år skal fejre efterskolernes arbejde med verdensmålene. Den første Fælles Forandring-festival løb af stablen på Flakkebjerg Efterskole i maj. – Foto: Fælles Forandring.
nemlig livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Kvie Sø Efterskole vægter desuden musiske, kommunikative, kreative, kropslige og tværfaglige tilgange. Efterskolen tilbyder 8., 9., 10. og 11. klassetrin. Forstanderen på den nye
efterskole er Lars Lærkesen Holm, der kommer fra en stilling som mellemleder på en folkeskole, der har en afdeling for elever med autisme. Desuden har han tidligere været ansat på Samsø Efterskole og Hald Ege Efterskole.
I 2020 åbner kristen sportsefterskole
I Thy er en ny kristen sportsefterskole på vej. Thy Sportsefterskole, som skolen hedder, åbner efter planen næste år i de store efterskolebygninger, der tidligere husede Thylands Idrætsefterskole. Det er den tidligere fodboldlandsholdsspiller Peter Rasmussen, der i starten af 2018 købte de gamle efterskolebygninger i Thisted og siden har samarbejdet med den kristne forening Charity og foreningens daglige leder, David Klit, om at etablere den kristne sportsefterskole, der blandt andet råder over to sportshaller, fitnessrum og springgrav. Foreningen Charity er en velgørende forening, som er stiftet i 2014 med det formål at etablere og starte nye initiativer og institutioner i Danmark baseret på det kristne menneske- og livssyn. Charity står også bag etableringen af Aalborg Efterskole, som åbnede i 2018 med 84 elever. Derudover har Charity købt efterskolebygningerne Borremose ved Aars og Den Lille Vilde ved Dokkedal. Efterskolebygningerne har tidligere været udlejet til den kristne bevægelse The Last Reformation, men den nye efterskole ønsker ikke at blive forbundet til den bevægelse. Thy Sportsefterskole blev formelt stiftet den 10. juni, anden pinsedag, og Brian Højer Nordstrøm er blevet ansat som forstander.
Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted
J
4 | Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
”Fællessang er noget, vi giver til hinanden” Fællessangen trives på de danske efterskoler, hvor den bruges som en måde at skabe sammenhold på og som kilde til almen dannelse. Og netop det at lære at synge fællessang i en ung alder skaber et fast fundament, man kan få glæde af gennem hele livet, fortæller forstander
sangskat AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk
Det var lidt pinligt i starten. At stå sammen med flere end 100 jævnaldrende på sin nye efterskole og blive opfordret til at sætte munden på gled til morgensang. Det fortæller 16-årige Frederik Højgaard Kristensen, der i juni afsluttede sit efterskoleophold på Osted Efterskole ved Lejre på Sjælland. Selvom han før efterskolen kun var vant til at synge for sig selv i badet og i øvrigt syntes, at hans egen sangstemme lød enormt dårligt, endte den 16-årige tidligere efterskoleelev alligevel med at holde uendeligt meget af skolens tradition for fællessang, fortæller han. ”Vi kom hurtigt over den fase, hvor det var grænseoverskridende at synge sammen. Man fandt ud af, at det med, om man sang godt eller dårligt, slet ikke havde betydning. Vi sang fællessang hver eneste morgen og aften, og på den måde blev man tvunget ud i et fællesskab, hvor alle kunne og skulle være med.”
”
Ved at synge den danske kulturarv ind får man et fundament at stå på, som man kan vende tilbage til, når man går gennem livets store begivenheder.
PER KRØIS KJÆRSGAARD, FORSTANDER
Frederik Højgaard Kristensen er en af mange tusinde nuværende og tidligere efterskoleelever, der har oplevet, at fællessang fylder meget i den daglige gang på efterskoler landet over. Ifølge en rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad, hvor efterskoleledere fra 53 af landets 264 efterskoler har deltaget, synges der på fire ud af fem af de medvirkende efterskoler fællessang næsten hver dag – og gerne op til flere gange dagligt. I mange tilfælde skyldes traditionen, at skolerne har udspring i et grundtvig-koldsk værdigrundlag, hvor fællessang opfattes som en vigtig kilde til almen oplysning og dannelse. Og netop idéen
om fællessang som alment dannende og en måde at få dansk kulturarv helt ind under huden på, er stadig væsentlig den dag i dag, fortæller forsker i fællessang, ph.d. Lea Maria Lucas Wierød Borcak. ”Faktisk oplever vi lige nu et opsving i fællessang. Det kan blandt andet skyldes, at opløsningen af de traditionelle nedarvede fællesskaber har skabt et nyt behov for følelsen af, at man hører til et fællesskab. Lige til det formål er fællessangen genial, fordi den samler os i et fælles udsagn om, hvem vi er som folkeslag og i en forsamling som på en efterskole.” På Osted Efterskole begyndte eleverne for nylig deres dag med at lade stemmerne flette sammen til Johannes Møllehaves ”Denne morgens mulighed”, Jeppe Aakjærs ”Nu er det længe siden” og til sidst efterskolernes landsstævnesang ”Gi’ os lyset tilbage”. Sidstnævnte er skrevet af skolens egen forstander, Per Krøis Kjærsgaard. Han ser fællessangen som en vigtig brik til at løfte det ansvar, der følger, når man har med unge mennesker at gøre hver dag: ”Når man er ung, så står alle porte åbne ind til sindet. Ved at syn-
ge den danske kulturarv ind, får man et fundament at stå på, som man kan vende tilbage til, når man går gennem livets store begivenheder. Lidt moderne sagt, så er fællessangen noget, vi giver hinanden.” På Osted Efterskole har man et princip om, at eleverne skal have godt kendskab til 150 af de vigtigste sange i den danske sangskat, den dag de forlader skolen. For mange af eleverne får fællessangen en helt særlig betydning, siger Per Krøis Kjærsgaard. ”Når de unge synger sammen, kan man næsten fornemme en stor, fælles, usynlig tankeboble hen over deres hoveder, hvor der foregår en kollektiv reflektering over livet. Det skaber en enorm samhørighedsfølelse. Vi mærker det særligt i slutningen af året, hvor de helt store følelser kommer frem, når der synges, og hvor de alle skriver hilsener i hinandens sangbøger på udvalgte sange, der har betydet noget særligt for dem.” Efterskolens nu tidligere elev Frederik Højgaard Kristensen tør godt skrive under på, at han efter sit efterskoleophold aldrig bliver en af dem, hvor munden står stille, når der skal synges.
”Hvis jeg skal pege på noget, jeg har lært af fællessangen, så er det nok, at alting bliver meget bedre, når man gør det sammen. Særligt ens egen sangstemme,” slutter han J grinende.
Fællessang på efterskoler Efterskoleledere fra 53 af landets efterskoler har deltaget i Kristeligt Daglads rundspørge om livet på landets efterskoler. Her har 50 efterskoleledere angivet, at der synges fællessang på deres efterskole. To har svaret nej til, at der synges fællessang, mens en ikke har svaret på dette spørgsmål.
Af de 50, der har svaret ja til, at der synges fællessang, har 19 svaret, at der synges fællessang på efterskolen flere gange om dagen, 21 har svaret, at der synges fire-fem gange om ugen, og 10 har svaret en til tre gange om ugen.
MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk
Friluftsliv, Natursport & Idræt Musik & Teater Kreativitet & Håndværk Verdensborger-projekt
Efterskolernes Dag søndag den 29. september 2019 kl. 13-17
Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred, almen efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv, Natursport & Idræt, Musik & Teater, Kreativitet & Håndværk og Verdensborger-projekt. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF.
På Efterskolernes Dag, søn. den 29. sep. kl. 13-17 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder eleverne i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter inde og ude. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt/kage og lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96
EFTERSKOLERNES AFTEN ONSDAG D. 9. JANUAR 2019 KL. 18:00–21:00
EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK Starupvej 20, 8340 Malling
6 | Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Her skal teenagere opleve glæden ved at hjælpe andre På Sydvestjyllands Efterskole rækker eleverne ud til dem, der har brug for en hjælpende hånd. De oplever, at det udfordrer dem og rykker dem tættere på Gud
en hjælpende hånd AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk
Efter den daglige formiddagsandagt er der lune hjemmebagte boller med smør på menuen på Sydvestjyllands Efterskole ved Bramming. Her går omkring 130 elever i 9. og 10. klasse på en af de seks forskellige linjer. Heriblandt typiske linjefag som krealinjen, musiklinjen og idrætslinjen. Og de ser ud til at føle sig hjemme, mens de blander sig med hinanden og stedets undervisere ved de høje borde, hvorfra mellemmåltidet serveres. Netop nu er der ingen på den gamle røde herregård, der er flot præsenteret af en lille allé, som fører op til hovedbygningen, eller i de nyere tilbygninger, der ser ud til at mangle noget. Det er der til gengæld mange andre, der gør, og derfor fik den mangeårige underviser og viceforstander Torben Linden for nogle år siden idéen til at starte en helt særlig linje. På Sydvestjyllands Efterskole tilbyder man dette skoleår derfor for femte år i træk den såkaldte ræk ud-linje. Her handler det om at række andre mennesker en hjælpende hånd. Både i lokalområdet og i det store udland. Men også om at mærke glæden ved at kunne hjælpe, møde andre mennesker og få en dybere indsigt i Guds kærlighed. ”Tanken er, at kristendommen skal i fokus. Særligt her på skolen taler vi meget om, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan man handler derefter, men nogle gange kniber det med at føre det ud i livet. På ræk ud-linjen forsøge vi at konkretisere næstekærlighed i mødet med andre mennesker. Og at gøre det relevant for en flok teenagere at gøre noget uselvisk,” siger Torben Linden. Han står selv for undervisningen på linjen, og for ham er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er store gerninger, man skal være i stand til at udføre for sine medmennesker. Alt gælder. ”Tidligere hold har blandt andet hjulpet med havearbejde eller tømt et loftrum for nogle, der ikke havde kræfterne selv,” siger han og tilføjer, at når først over 20 mand går i gang, kan de rykke ikke så lidt endda. På ræk ud-linjen finder undervisningen sted to gange om ugen. Ofte er undervisningen teoretisk og foregår på skolen. Her tager den udgangspunkt i bibeltekster, som bliver diskuteret i klassen. I år tæller den 22 elever, og siden linjen først blev præsenteret, er den kun blevet mere populær. Andre gange er
undervisningen praktisk, og eleverne bliver sendt ud i virkeligheden for at prøve kræfter med det, de har lært. Eleverne besøger også jævnligt det lokale plejehjem, og til foråret går turen til Nepal på studietur. På denne dag skal eleverne også ud at prøve kræfter med at række ud, og undervisningen skal lige til at gå i gang. ”Skal vi have cykelnøgle med?”, spørger en elev, og til hendes store ærgrelse svarer Torben Linden ”måske”. Han har indtil videre kun fortalt sine elever, at de skal klæde sig på efter vejret, og de har forstået så meget, at der er god mulighed for, at de skal udenfor. Mere information får de dog ikke lokket ud af deres underviser, selvom de prøver ihærdigt. Det er nemlig en altid en overraskelse, hvad man skal lave på linjen ”ræk ud”, og det er helt bevidst. ”De unge vil så gerne vide præcis, hvad der skal ske hele tiden. Men det får de ikke at vide her. De er helt sådan…,” siger Torben Linden og spænder i hele kroppen. ”Skal jeg have min bibel med?”, spørger en anden i forbifarten på vej til klasselokalet, og nu svarer han anderledes umisforståeligt: ”Altid en god idé.” Dagens undervisning tager da også udgangspunkt i en tekst fra Bibelen. ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”, står der på tavlen, og Torben Linden læser det højt. Det er det bibelord, han fik af sin præst, da han i tidernes morgen blev konfirmeret. Måske fordi præsten havde lagt mærke til, at han var lidt af drillepind, fortæller han. Derfor var han heller ikke så glad for ordene, der stammer fra Mathæusevangeliet kapitel syv, i starten. Men det blev han. ”Det handler om at tænke over, hvordan man gerne vil have, at andre skal møde en. Og sige ’godt så, så møder jeg dem på samme måde’. Og det er ikke magi. Det er en aktiv beslutning og noget, man kan lære. Ligesom man kan vænne sig til at gøre gode gerninger. Jo flere gode gerninger, man gør, jo flere gode gerninger vil man have lyst til at gøre. Hensigten i dag er at øve sig,” siger han. ”Så derfor, kig op og se, om I kan finde en makker,” siger han, hvorefter eleverne kigger lodret op i klasselokalets loft. Alligevel formår de hurtigt at finde en makker, og nu skal de sammen finde på en god gerning og efterfølgende bruge 40 minutter på at udføre den. Nogle finder på at skrive små sedler med søde beskeder og give dem til folk på skolen. Nogle
Ræk udlinjen 3 3Ræk ud-linjen er på programmet for femte gang på Sydvestjyllands Efterskole ved Bramming. På linjen skal eleverne afprøve kristentro i praksis ved at udvise venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed, mærke glæden ved forskellighed og mødet med andre mennesker og ikke mindst række ud til mennesker i lokalområdet og i hele verden. Eleverne er blandt andet også taget til København for at hjælpe til på caféen for socialt udsatte ”Den brogede verden”. Der går 22 elever på linjen dette skoleår. Der findes også en krealinje, musiklinje, mekanikerlinje, boldlinje og idrætslinje på skolen.
0 På Sydvestjyllands Efterskole findes linjen ”ræk ud”, hvor eleverne rækker andre mennesker en hjælpende hånd. Her er 15-årige Emma Waskiv og 16-årige Andreas Borum Poulsen ved at vaske vinduer i den lokale genbrugs. – Begge fotos: Julie Meldhede Kristensen.
har aflagt et hurtigt besøg hos ”de gamle” på det lokale plejehjem, hvor der blev sunget fra det, de unge efterskolelever mener må være ”seniorsangbogen”. Nogle samler skrald på skolens område, og et makkerpar danser lidt med køkkenholdet. 15-årige Emma Waskiw og 16-årige Andreas Borum Poulsen ringer til den lokale genbrugsforretning og spørger, om de har brug for hjælp. Det har de, og kort tid efter står de i forretningen med en svaber og en skurebørste i hånden. ”Nu er vi efterhånden også gode til at gøre rent,” siger Andreas med henblik på elevernes faste rengøringsvagter på efterskolen. Og de to arbejder da også effektivt, mens respekten for faget vokser. ”Det er faktisk sværere at vaske vinduer, end man skulle tro,” siger Andreas Borum Poulsen småforpustet. Men så længe det ikke ser værre ud, end da de kom, er det godt, bliver de enige om. Det gør det ikke, og da de to forlader butikken med de store vinduespartier, får de ros af både kunder og personale. Hovedsageligt ældre kvinder, der fortæller dem, at de er noget så dygtige og flittige.
”Det er fedt at give andre en god oplevelse og gøre dem glade. Det er fedt at lære om sig selv og opdage, at man er i stand til at række ud og hjælpe andre mennesker,” siger Emma Waskiw efterfølgende og fortæller, hvorfor hun har valgt netop denne linje. ”Det er vildt fedt at komme ud, og bibelundervisningen er spændende. Der kommer nogle spændende snakke ud af det. Og så giver linjen her et ’skal’ i stedet for et ’kan’. Når man går på efterskole, sker der mange andre ting. Her kommer vi, fordi vi selv valgt det og gerne vil det, men vi får også en fast ramme.”
Det er også en af grundene til, at Andreas Borum Poulsen går på linjen. ”Jeg kan godt lide at have muligheden for at være sammen med andre om tro i hverdagen. Det er dejligt åndehul fra den øvrige undervisning, og jeg glæder mig altid til ’ræk ud’. Man skal ikke kunne noget bestemt, men man bliver udfordret på en god måde. Jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet bedre til at tage kontakt til andre mennesker. Og ens dag giver mere mening, når man har gjort det. Man har en god følelse, når man går i seng og har gjort noget for anJ dre,” siger han.
2 Eleverne lytter, mens der samles op på dagens ræk ud-lektion.
#PrægetForLivet @mariagerefterskole
www.mariagerefterskole.dk
Oplev Mariager Efterskole
Kom til Efterskolernes dag d. 29. september kl. 13.00 –17.00 PÅ DAGEN KAN DU • Prøve vores valgfag og få mere info om undervisningen • Møde vores elever og høre, hvordan de oplever Mariager Efterskole • Få en rundvisning i vores lækre faciliteter • Nyde lidt godt til ganen i spisesalen Vi glæder os til at møde dig og dine forældre. Mariager Efterskole præger dig for livet.
Mariager Efterskole Gl. Hobrovej 10, 9550 Mariager
8 | Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Vis mig din væg Mange efterskoleelever personliggør deres værelser ved at hænge billeder, minder og breve op på væggene. Vi har talt med tre efterskoleelever om betydningen af deres væg 2 Esther Sindbjergs billedvæg på Sydvestjyllands Efterskole. – Allo fotos: Julie Meldhede Kristensen.
Esther Sindbjerg, 16 år, andetårselev på Sydvestjyllands Efterskole: ”Billederne forestiller mine veninder og min klasse fra sidste skoleår. Jeg havde en rigtig god klasse. De fleste er stoppet på skolen nu. Det er kun nogle af os, der er fortsat. De betyder utroligt meget, og jeg bliver glad, når jeg ser på billederne. Jeg savner dem, men jeg er i gang med et nyt år nu, så jeg skal også huske at være her. Hvis jeg ligger i min seng for mig selv, så husker jeg alle historierne bag. Der er så mange gode oplevelser. Især vores Berlintur var virkelig god. Det var kun 9. klasserne, der var af sted, og man kunne mærke fællesskabet spire. Jeg kommer fra Vejle, og jeg har faktisk ikke noget hjemmefra hængende. Eller jo, jeg har et brev fra min farmor. Hun sender tit breve, og jeg synes, det er så hyggeligt. Sidste år havde jeg billeder af min familie hængende, men der havde jeg ikke et efterskoleophold at tænke tilbage på. Jeg havde det ikke så godt i min klasse i folkeskolen. De gjorde lidt grin med, at jeg er kristen. Det har betydet meget, at vi alle sammen har en fælJ lesnævner her. Troen.”
0 Cecilie Mathiesens værelsesvæg på Galtrup Efterskole.
0 Alex Friis Touborgs væg og hylder på Efterskolen Epos.
Cecilie Mathiesen, 16 år, andetårselev på Galtrup Efterskole: ”Min efterskolevæg betyder meget for mig. Det er billeder af min familie og venner hjemmefra. Og så et citat jeg fik fra en praktikant, som var her sidste år. Jeg har en tendens til at se sort på dagene, når jeg har det svært en gang i mellem. På citatet står der ’var det en dårlig dag, eller var det bare fem dårlige minutter, som fik lov at fylde hele dagen’. Jeg kigger på citatet et par gange om ugen, det er rart. Hver aften, når jeg skal sove, kigger jeg på billederne og bliver mindet om det derhjemme, som jeg savner. I starten skal man lige vænne sig til ikke at blive ked af J det, når man ser på billederne, men nu er det rart at blive mindet om.”
Alex Friis Touborg, 16 år, elev på Efterskolen Epos: ”For mig er de tre vigtigste ting for at skabe et hyggeligt værelse bamser, planter og puder. Og jeg vil rigtig gerne have et værelse, hvor mine venner har lyst til at hænge ud. Alle planterne er falske dog. Jeg syntes lige, at jeg skulle prøve konceptet af, før jeg påtager mig ansvaret for noget, der er levende. Regnbueflagene er bare et udvalg af alt det regnbue-gear, jeg pakkede med til det her efterskoleår. Der er også en del, der hænger rundt omkring på resten af værelset. Her på skolen oplever jeg et andet ’safe space’ (rum, hvor minoriteter føler sig trygge, red.), end jeg J tidligere har gjort, og derfor skulle det hele bare med og være en del af mit værelse.” TEKST AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN, ANN-SOPHIE GREVE MØLLER OG VIBE LØNSTRUP rnielsen@k.dk, moller@k.dk, loenstrup@k.dk
10| Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Grønlandske efterskoleelever rejser fortsat til Danmark – og nogle af dem til Mors Siden 1960’erne er unge grønlændere taget på efterskoleophold i Danmark. Dengang var det mere eller mindre obligatorisk, oplyser Uddannelsesstyrelsen i Grønland. Men hvorfor tager de grønlandske efterskoleelever til Danmark i dag? Kristeligt Dagblad er taget en tur til Galtrup Efterskole, hvor der netop er startet et stort hold unge fra Grønland
reportage AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk
Omgivet af røde mursten spiller en stor gruppe unge fra Grønland bordfodbold i fællesrummet, giver den gas på instrumenter i musiklokalet eller taler lavmælt over iPhone-kiggeri. De røde mursten tilhører Galtrup Efterskole på Mors, hvor 130 nye elever begyndte i august. 50 af de nye elever kommer fra Grønland. Galtrup Efterskole har siden 2012 specialiseret sig i at tiltrække grønlandske elever til den jyske hede som følge af finanskrisen, hvor flere efterskoler lukkede og havde svært ved at få nye elever. Derfor har de ansat en lærer fra Grønlands hovedstad, Nuuk, Enok Skifte, der fungerer som både lærer og mentor for de grønlandske elever. 16-årige Salek Heilmann, 17-årige Inutsiaq Olsen, begge fra Nuuk, og 17-årige Laila Pilluarnartuq fra Tasiilaq på østkysten, er tre af de nye grønlandske elever. Både Salek Heilmann og Inutsiaq Olsen har været i Danmark tidligere i deres liv, men for Laila Pilluarnatuq var det første gang, hun oplevede Danmark, da hun kom til Galtrup Efterskole sidste år. Hun har valgt at blive et år ekstra på efterskolen for at blive endnu dygtigere i skolen. Men det er også forbundet med en længsel. ”Jeg savner min familie og kæreste. Vi facetimer (videoopkald, red.) hver dag,” siger Laila Pilluarnatuq. Fælles for de tre grønlandske unge er, at de ønsker en oplevelse for livet, men et af de primære fokus er også at blive bedre til dansk. ”Jeg føler mig allerede tryg her, og jeg har også allerede fået mange danske venner. Nogle gange er det et problem med sproget, men ikke så meget,” siger Inutsiaq Olsen. Salek Heilmann tilføjer: ”Jeg var en lille smule bange for at tage af sted, for at tage væk fra mine forældre. Men det er fedt, at her er så mange grønlandske elever.” De første grønlandske efterskoleelever startede på danske efterskoler tilbage i 1964. Men det var først for syv år siden, at Galtrup Efterskoles forstander, Jens Hvid, så et potentiale i de grønlandske efterskoleelever: ”Der er sket en demografi i
3 Der bliver spillet løs i musiklokalet på Galtrup Efterskole. 50 grønlandske elever er begyndt på efterskolen på Mors i år. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.
Grønlandske efterskoleelever i Danmark 3 3Både den danske stat og Grønlands Selvstyre giver tilskud til grønlandske efterskoleelever.
3 3For lavindkomstfamilier bliver efterskoleopholdet betalt. For mellemindkomstfamilier betaler Grønlands Selvstyre 600 kroner om ugen. For højindkomstfamilier betaler Grønlands Selvstyre 200 kroner om ugen.
3 3Grønlands Selvstyre betaler rejsen til og fra Danmark for alle grønlandske efterskoleelever, der lever op til lovgivningskravene om tilskud til efterskoleophold. 2 16-årige Salek Heilmann finder tryghed i de mange andre grønlandske elever, der er på Galtrup Efterskole. 0 Selvom 17-årige Laila Pilluarnatuq har valgt at gå på Galtrup Efterskole for andet år i træk, er det forbundet med et stort savn efter sin familie og kæreste.
Danmark, hvor mange flytter østpå. Det er svært at få børn fra Aarhus til at køre forbi 14 efterskoler, før de kommer herop. Der er de grønlandske elever ret ligeglade med, om efterskolen ligger på Mors og lugter lidt af gylle, eller om det er tæt på Aarhus.” For efterskolen er de grønlandske elever en økonomisk nødvendighed, men Jens Hvid forklarer også, at efterskolen har en vision med de grønlandske elever. De tror på, at hvis de grønlandske elever skal gennemføre efterskoleopholdet så langt hjemmefra, er det vigtigt, at de unge føler sig trygge. ”Efterskoleophold for grønlandske elever er et kursus i westernization (vestlig kultur, red.), altså hvordan vi lever i vores del af verden. Og det kan godt være, at vi er sammen i rigsfællesskabet, men der er meget store kulturelle forskelle,” siger Jens Hvid. Derfor ser Jens Hvid en fordel i at have en stor gruppe fra Grønland samlet, som sammen kan tale grønlandsk og støtte hinanden i de kulturelle forskelle: ”De skal have lov at tale grønlandsk og bo sammen, for vi kan ikke assimilere dem i 10 måneder.”
De seneste ni år har antallet af grønlandske efterskoleelever i Danmark været mellem 200 og 300 hvert år. I skoleåret 2017/2018 var 299 grønlandske efterskoleelever på ophold i Danmark, og i skoleåret 2019/2020 oplyser Uddannelsesstyrelsen i Grønland, at 274 unge har fået tilskud til efterskole i Danmark. Grønlands Uddannelsesstyrelse gør dog opmærksom på, at der kan være flere grønlandske unge, som er taget på et dansk efterskoleophold uden tilskud fra Selvstyret. Kaali Olsen, tidligere politiker i det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, har arbejdet i Grønlands Hjemmestyre og Selvstyre siden 1997 og er i dag souschef i Grønlands Uddannelsesstyrelse, hvor han har fulgt strømningen af grønlandske efterskoleelever. Han forklarer, at hele årgange af grønlandske elever blev sendt til Danmark på efterskoleophold mellem et og tre år tilbage i 1960’erne: ”Der var kæmpe fødselsårgange, og man manglede lære- og uddannelsessteder i Grønland. Derfor sendte man unge af sted til Danmark på efterskoleophold, netop med tanken om, at de skulle lære så meget dansk sprog og kultur som muligt, så
2 Selvom 17-årige Inutsiaq Olsen er langt fra sit hjem i Nuuk, er han glad for at være på Galtrup Efterskole.
de kunne begå sig i det danske uddannelsessystem.” Ifølge Kaali Olsen var det Grønlandsministeriet, der var et dansk ministerium fra 1960 til 1987, som i sin tid betalte og sørgede for ordningen, der var mere eller mindre obligatorisk grundet mangel på skolemuligheder i Grønland. Derfor købte ministeriet i sin tid også en efterskole og lånte andre skoler, hvor man gennemførte efterskoleophold for de mange grønlandske unge. I dag er det cirka halvdelen af en grønlandsk årgang, der tager på efterskole, forklarer Kaali Olsen. ”Mange af de unge håber på at kunne lære mere dansk på efterskolen, men tager også af sted for at modnes og opkvalificeres fagligt, inden de starter på videre uddannelsesforløb,” siger Kaali Olsen. Men er der et modsætningsforhold mellem, at grønlandske efterskoleelever stræber efter det danske sprog for at klargøre sig til det videre uddannelsessystem, og selvstændighedsdebatten, som fylder meget i Grønland? ”Vi vil aldrig som et land med 57.000 indbyggere kunne lave et
3 3For at støtte grønlandske efterskoleelever i Danmark, arrangerer Foreningen Grønlandske Børn weekendophold for de grønlandske elever, hvor fagligt tilknyttede voksne deltager med eleverne.
uddannelsessystem på alene grønlandsk. Det er utopisk. Vi er nødt til at være åbne over for andre sprog, og der er dansk stadig nærliggende, fordi det er Danmark, vi har samarbejdet med. Efterskoleopholdet giver en udbredelse af kendskabet til hinandens kulturer, og måske kan de unge komme til at opleve hinanden som mere ligeværdige mennesker med de kvaliteter, man nu kommer med,” siger Kaali Olsen. Men statistikkerne viser, at det ikke er alle grønlandske unge, der er glade for at være i Danmark. Grønlands Uddannelsesstyrelse oplyser, at frafaldsprocenten for de grønlandske efterskoleelever i Danmark er mellem 15 og 20 procent. ”Nogle oplever et mindreværd, fordi deres dansk ikke er godt nok til niveauet, eller de oplever racisme i Danmark,” siger Kaali Olsen. Og de kulturelle forskelle er noget, efterskoleeleverne Salek Heilmann, Inutsiaq Olsen og Laila Pilluarnatuq kan nikke genkendende til. Derfor er de enige om, at det er godt lige at kunne samles lidt med andre grønlandske unge, når savnet efter hjem bliver J stort.
ANNONCE
Bliv morgenfrisk på Hardsyssel - Et godt, varmt morgenbad kan jo få de fleste friske – og vi har jo brug for friske, unge mennesker, som er i stand til at tage mod undervisningen, og som er klar på alle de fede udfordringer og oplevelser, som et efterskoleår giver dem, understreger forstanderen.
Gode forhold
14-årige Thea Bertelsen fra Holstebro er svært tilfreds med kun at dele bad med en anden – værelseskammeraten Stine Pontoppidan fra Aarhus. - Jeg kan rigtigt godt lide måden, vi bor på her på Hardsyssel. Det er fx rigtig dejligt, at vi kun er to om et bad og ikke skal stå i kø for at komme i bad om morgenen, når vi tit har lidt travlt med at blive færdige til morgenmad og skole, siger Thea Bertelsen. Alle værelser ligger i et ”syssel”. Et syssel er en lille lejlighed med tre eller fem værelser. I lejligheden er der en fælles stue og et tekøkken. På Hardsyssel Efterskole står de unge ikke i kø til badet om morgenen. Alle værelser har nemlig eget toilet og bad – og det er fedt, mener eleverne. Det kan være sin sag at ruske liv i en træt teenager klokken tidligt om morgenen. Og på Hardsyssel Efterskole er der over 100 af slagsen, som nyder et spændende år fyldt med fede oplevelser – og trætte morgener. - Det kan indimellem være lidt trægt at få de unge ud af fjerene - især i begyndelsen hvor de lige skal vænne sig
til, hvordan det hele foregår her på skolen. De unge er jo i gang hele dagen, og de får mange nye oplevelser, så de har brug for meget søvn – og så kan de godt være lidt trætte om morgenen, griner forstander Jonas Langborg Hejsel.
- De fleste værelser og badeværelser er fra 2009, og overalt er skolen rigtig godt vedligeholdt. De unge trives godt med at have deres eget bad og toilet på værelserne, supplerer forstander Jonas Langborg Hejsel.
Men det har Hardsyssel Efterskole fundet en god løsning på. Alle værelser på skolen er to-mandsværelser og udstyret med eget badeværelse – det betyder, at der kun er to teenagere om et badeværelse – modsat mange andre efterskoler, hvor de unge skal stå i kø til badet om morgenen, fordi de er mange flere om badet.
Når de unge har taget deres morgenbad, står den på lækker morgenmad i den store spisesal. Hardsyssel Efterskole åbner dørene til Efterskolernes Dag søndag 29. september fra klokken 12.00 til 18.00.
Efterskolen for outdoor, sport, musik, film – og dig! Vi ser dig, som du er Dit år på Hardsyssel Efterskole bliver et år som ingen andre. Vi er en skole, hvor du har lov til at komme, som den du er - og blive til den, du gerne vil være. Her udvikler du dig både fagligt og personligt sammen med dine nye kammerater og vores dygtige og engagerede lærere.
Hard sysse l Efte rskol e er o prett et af FDF o g
Besøg os til Efterskolernes Dag fra klokken 12.00 – 18.00. Vi glæder os til at møde dig :-)
har b aggru nd i d en da nske folke kirke .
Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk
Masser af fede valgfag – fx klatring, brætspil og fodbold. Se alle på www.hardsyssel.dk
12| Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Efterskoleeleven anno 2019 er en ung kvinde, der ikke er flyttet langt væk fra sit middelklassehjem Siden efterskolernes begyndelse for mere end 150 år siden har billedet af den typiske efterskoleelev ændret sig markant. Kristeligt Dagblad har med hjælp fra en rundspørge blandt efterskoleledere og oplysninger fra Efterskoleforeningen forsøgt at sætte ord, tal og billede på, hvem den typiske efterskoleelev er i dag
eleven AF LIVA POLACK polack@k.dk
5 Den typiske efterskoleelev er en pige Dobbelt så mange af eleverne er piger. Ud af de 6075 efterskoleelever, der er medtaget i Kristeligt Dagblads rundspørge blandt efterskoleledere, er 1984 drenge, mens 4091 er piger.
3 Den typiske efterskoleelev er en pige på 15 år og 197 dage. – Illustration: Rasmus Juul.
cent bliver i henholdvis øvre middelklasse og overklassen. 5 Hun går på efterskole i Jylland og kommer fra Jylland Ifølge Efterskoleforeningens tal fra 2019 går 64 procent af alle efterskoleelever på en efterskole, der ligger i Jylland. 16 procent går på en fynsk efterskole, og 20 procent af eleverne går på en efterskole, der ligger på Sjælland. Kristeligt Dagblads rundspørge peger på, at over halvdelen af eleverne, der er medregnet i undersøgelsen, kommer fra Jylland. Det gælder 56 procent, mens 12 procent er fra Fyn, 28 procent fra Sjælland og øerne, og fire procent er fra udlandet.
5 Hun er 15 år og 197 dage gammel Gennemsnitsalderen for de 6075 efterskoleelever, som Kristeligt Dagblad har fået oplyst alder på via avisens rundspørge blandt efterskoleledere, er 15 år og 197 dage. Den typiske efterskoleelev er altså ved begyndelsen på efterskoleåret 15 et halvt år gammel.
5 Hun går i 10. klasse Ifølge tal fra Efterskoleforeningen går 70 procent af efterskoleeleverne i 10. klasse, mens 30 procent går i enten 8. eller 9. klasse.
5 Hun er fra middelklassen Tæt på halvdelen af eleverne bliver af de efterskoleledere, der har medvirket i rundspørgen, placeret i middelklassen ud fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opdeling i socioøkonomiske klasser. Mere præcist er det 44 procent, der placeres i middelklassen. 17 procent og 10 procent bliver placeret i henholdsvis nedre middelklasse og underklassen, men henholdsvis 19 procent og 10 pro-
5 Hun er etnisk dansk De allerfleste af de efterskoleelever, der er medregnet i Kristeligt Dagblads rundspørge, er etnisk danske. Det gælder hele 88 procent. Fem procent er danske med anden etnisk baggrund end dansk, mens syv procent er internationale elever, herunder elever fra FærøerJ ne og Grønland.
Kristeligt Dagblads rundspørge 3 3Der findes i øjeblikket 240 efterskoler i Danmark. Kristeligt Dagblad har i august måned udsendt et spørgeskema til 188 af landets efterskoler og spurgt dem om, hvem deres elever er, hvordan efterskolerne selv ser på deres skole og deres elever, og hvordan livet på efterskolerne udfolder sig i dagligdagen. Avisen har modtaget svar fra 53 skoler. 3 3Blandt andet er efterskolelederne blevet bedt om at svare på, hvor mange elever de har, hvilket køn eleverne er, hvor gamle de er, hvilket klassetrin de tager på skolen, og hvilken baggrund de kommer fra. 3 3Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål. Undersøgelsens resultat viser en tendens, men er ikke repræsentativ.
Dengang efterskolen gjorde utilpassede børn til dannede elever Indtil 1960’erne var den typiske efterskoleelev ikke et barn af middelklassen som i dag. De var i stedet utilpassede børn fra jævne kår, der fik et år med dannelse, fortæller Alexander von Oettingen, der er prorektor på professionshøjslolen UC Syd og har forsket i efterskoler
interview AF LIVA POLACK polack@k.dk
”Det var ikke lægen eller advokatens børn,” fortæller Alexander von Oettingen om den typiske efterskoleelev fra 1900-tallet og frem til 1960’erne. I stedet var det en pige eller dreng, der kom fra beskedne kår. Og så var efterskoleeleven en, der ikke passede ind i det gængse skolesystem. ”I starten sagde man, at eleverne var problembørn, uopdragne børn eller utilpassede børn,” siger Alexander von Oettingen, der er prorektor for professionshøjskolen UC Syd og tidligere har forsket i efterskoler. Han fortæller, at det kunne være børn, der havde problemer i folkeskolen, måske fordi de ikke var modne nok, eller fordi de havde indlæringsvanskelighe-
3 Ifølge Alexander von Oettingen, der er prorektor på proffesionshøjskolen UC Syd og har forsket i efterskoler, var efterskolen før 1960’erne et dannelsesophold for problembørn. – Privatfoto.
litik og litteratur. Han tilføjer, at de i folkeskolen ikke fik meget af den slags undervisning. Der handlede det mere om at lære at læse, skrive og regne. ”Der blev åbnet nogle vinduer for dem i de år,” fortæller han.
der. Derfor blev de sendt på et dannelsesophold på en efterskole i et til to år, inden de skulle videre i systemet: tilbage på gården eller ud på en læreplads. Ifølge Alexander von Oettingen fik de unge på efterskolen et åndehul, hvor de lærte om blandt andet kunst, musik, po-
Men dannelsesåret var ikke bare lutter lagkage. Alexander von Oettingen fortæller, at flere efterskoleelever fra 1950’erne, som han har interviewet i forbindelse med sin forskning, oplevede et savn, når de kom tilbage fra efterskolen. ”Når efterskolen var ovre, blev vinduerne lukket igen, fordi samfundet ikke var lige så dynamisk som i dag,” fortæller han og forklarer, at eleverne kom ind i de samme livsbaner som deres forældre, selvom det var noget helt andet de drømte om. En af dem, han interviewede, fortalte, at han efter året på efterskole i 1950’erne ville ud at rejse og studere i udlandet.
Men han skulle overtage sin fars gård, og sådan blev det. Først da han var ældre, tog han fat i drømmen igen og farede ud i verden. Ifølge Alexander von Oettingen har det ændret sig: ”I dag er den typiske efterskoleelev så heldig, at samfundet passer til, at man kan drømme stort. For samfundet er dynamisk, udviklende og forandrende.” Til forskel for den typiske efterskoleelev før 1960’erne har nutidens typiske efterskoleelev i højere grad muligheden for at gå ud og bruge det, som vedkommende har lært på efterskolen mere aktivt, siger han. En anden stor forskel er, at den typiske efterskoleelev ikke længere er et ”problembarn” fra svære kår, men et barn fra middelklassen. Dog understreger Alexander von Oettingen, at paletten af elever er blevet langt bredere, så der er i dag er flere forskellige typer efJ terskoleelever, end der var engang.
Ranum PROGRAM
10 - 17.00 Eleverne viser rundt Mulighed for samtale med en lærer 11, 13, 14, 15 & 16.00 Oplæg om efterskoleliv på Ranum 11 - 17.00 Verdenskøkken 12, 13, 14, 15 & 16.00 Oplæg om international program 13, 13.30, 14.30 & 15.30 Danseopvisning mv.
Kom til Efterskolernes Dag d. 29. sep. kl. 10-17
Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner • Busservice Book rundvisning på www.ranumefterskole.dk og reserver en plads til det bedste år i dit liv
Boglig efterskole • Niveaudelt undervisning i 9. & 10. kl. • 20+ Cambridge IGCSE fag • 50 profil- og valgfag • 3 rejser • 450+ venner Ledige pladser til skoleåret 2018-19 • Kom til Efterskolernes dag den 24. sep. kl 10 - 17 eller book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk
Foto af Oline Kjær-Richardt, elev 2018/19, kulturrejse, Cuba
10 - 11.00 International morgenbuffet
14| Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Det er ikke ligetil at komme på efterskole, hvis man har et handicap At inkludere unge med fysisk handicap på efterskoler er godt for hele årgangens forståelse af forskelligheder. Men det kan ofte være en udfordring for unge med et handicap at opnå den information og de midler, der skal til, for at et efterskoleophold kan lade sig gøre
særlige udfordringer AF JOHANNE FAIGH LARSEN OG BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN faighlarsen@k.dk, brasmussen@k.dk
Et efterskoleophold skulle vise sig at være det helt rigtige valg for 19-årige Simon Holm Eeg, der lever med spastisk lammelse. Opholdet blev for ham ikke blot en måde at aflægge afgangsprøve efter 9. klasse på, men også en mulighed for at komme ud og engagere sig i det sociale efterskoleliv blandt unge mennesker uden et handicap. Det er dog ikke altid lige let for unge med et fysisk handicap at få muligheden for et efterskoleophold. Det fortæller Jeanette Kapper Holtegaard, der har sat sig for at finde ud af, hvordan det kan være mere overskueligt at tage på efterskole, hvis man har et handicap. Hun har i foråret haft tre måneders orlov fra sit arbejde som efterskolelærer på Tolne Efterskole i Nordjylland for at finde ud af, hvordan efterskolerne bedre kan løfte opgaven. Noget af det første, hun fandt ud af, var, at det kan være svært at gennemskue mulighederne, når man søger på internettet, da der er få efterskoler, der skilter med, at de har elever med handicap. ”Jeg har derudover særligt fokuseret på assistenternes opgaver på efterskolerne. Det er dem, der hjælper eleverne med handicap med de ting, som de ikke kan selv. En måde, hvorpå det
0 Simon Holm Eeg og skolekammerater på Osted Efterskole. Her gik han i to år, aflagde afgangsprøve og fik mulighed for at komme videre i uddannelsesforløbet. – Foto: Jacob Larsen.
kan blive mere overskueligt at komme på efterskole, når man har et handicap – og mere enkelt for efterskolerne at modtage elever med handicap – er, at assistenternes rolle og opgaver bliver mere anskuelige. Både i forhold til efterskolerne, de eventuelle elever og forældre og kommunerne, der giver støtte til at have assistenterne,” siger Jeanette Kapper Holtegaard. Efterskolelæreren er ikke ene om at mene, at der skal større fokus på, hvordan elever med
fysiske handicap, der ikke er selvhjulpne, kan få bedre muligheder for at tage på efterskole. Sine Eggert, der er specialkonsulent i Efterskoleforeningen, peger på, at der fra kommunernes side skal være større forståelse for, at det kræver flere ressourcer at have et ungt menneske med et fysisk handicap på efterskole, end det gør, når den unge bor hos forældrene. ”Det er forskelligt fra kommune til kommune, men vi oplever, at kommuner er nidkære med, hvad de giver tilskud til. Der lig-
ger ikke noget i de almindelige bevillinger, som tager højde for elever med handicap. Tit er det jo sådan, at forældre til unge med handicap har varetaget nogle opgaver derhjemme, som man pludselig skal hente hjælp til udefra, når eleverne kommer på efterskole. Jeg tror, der er brug for enklere regler, som tager højde for det særlige kostskolemiljø, der er på en efterskole, og som en praktisk hjælp skal indgå i,” siger Sine Eggert. Sine Eggert fortæller i øvrigt, at det er svært at vurdere, hvor mange der må opgive at sende deres børn af sted på efterskole på baggrund af manglende bevillinger. ”Men det skulle jo helst ikke være grund til, at man ikke som ung med handicap kan komme på efterskole,” siger hun. Denne beskrivelse kan formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, nikke genkendende til. ”Vi oplever, at unge med handicap får rigtig meget ud af et efterskoleophold. Udfordringen er dog, at hjælpen på efterskolerne ofte er ufleksibel, og det bliver derfor svært for eleverne at være på skolen hele tiden,” siger han. Jeanette Kapper Holtegaard mener, at det ikke kun er elever med handicap, der går glip af en særlig oplevelse ved ikke at komme på efterskole. ”Eleverne får en øjenåbner. Nogle har måske ikke talt med personer med handicap før eller har nogle forestillinger om det. De får lært hinanden at kende og lærer at hjælpe hinanden. De J får åbnet deres verden.”
På efterskole med et fysisk handicap 3 Kristeligt Dagblad har foretaget en rundspørge blandt landets efterskoler. 3 I undersøgelsen har ledere fra 48 af landets i alt 240 efterskoler svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der går elever med fysisk handicap på deres skole. 15 af dem har svaret ja til, at de har elever med et fysisk handicap. 3 45 efterskoler har svaret på, om de i løbet af de seneste fem år har indført tiltag, der skal gøre det nemmere for elever med handicap at gå på efterskolen. Til det spørgsmål har syv svaret ja. 3 45 efterskoler har også svaret på, om de tilbyder særlige sportsaktiviteter for elever med fysiske handicap. Her har kun en efterskole svaret ja.
Efterskolen gav ham mere, end han havde håbet på interview AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk
Det begyndte med et klart mål om at få en adgangsbillet til et videre uddannelsesforløb og en forhåbning om at stifte bekendtskab med folk uden for handicapmiljøet. Men det endte med at blive større. 19-årige Simon Holm Eeg, der i dag bor alene i København, gør status på sit efterskoleophold i Osted, der varede to år og sluttede i sommer. Den specialskole, han havde gået på forinden, var ikke villig til at hjælpe ham med at få en ordinær afgangsprøve efter 9. klasse og ville i stedet, at han skulle have en STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – som udbydes til unge med særlige behov.
”
Nu har jeg ovenikøbet et reelt skud i forhold til at få et normalt job.
SIMON HOLM EEG, TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV, I DAG VUC-STUDERENDE
Simon Holm Eeg har en spastisk lammelse, der primært påvirker hans ben. Men når det kommer til intellekt i skolen, har han ingen særlige behov, og efterskoleopholdet gjorde det til en mulighed at få en afgangsprøve efter 9. klasse, som han har brugt til at komme ind på VUC i København, hvor han til daglig læser enkeltfag. ”Jeg har altid haft et mål om, at jeg skal tage en så ’normal’ uddannelse som muligt. Min specialskole var ikke villig til at hjælpe mig med at nå et niveau, hvor det kunne lade sig gøre, men det var efterskolen,” siger Simon Holm Eeg. Foruden en faglig ambition var det også afgørende at prøve kræfter med et andet miljø end det sædvanlige. ”Jeg er super glad for det handicappede miljø, men jeg ville gerne ud blandt ’normale’ men-
nesker. Jeg siger ikke, at folk i kørestol ikke er normale, men jeg ville gerne stifte bekendtskab med folk uden et handicap. Det havde jeg ikke haft mulighed for, hvis ikke jeg var kommet på efterskole.” De enkeltfag, Simon Holm Eeg læser på VUC, læser han med henblik på at adgang til socialrådgiveruddannelsen. Her kan han nemlig både hjælpe udsatte borgere og andre med handicap og forhåbentlig være en inspiration. I den forbindelse har efterskoleopholdet også givet sociale kompetencer i rygsækken, som han kan trække på. ”Jeg kan bruge erfaringerne fra opholdet til at have en bedre måde at socialisere med andre unge på. Før var jeg bange for det, fordi jeg følte mig fanget i det faktum, at jeg har et handicap,” siger han og uddyber:
”Og nu har jeg ovenikøbet et reelt skud i forhold til at få et normalt job.” I alt var der fem kørestolsbrugere, der gik på Osted Fri- og Efterskole, der ligger midt på Sjælland, på Simons årgang. De havde gode faciliteter i de store værelser på gul gang, hvor de kunne køre ud til en elevator, der førte dem til den fælles hovedbygning og ned til de mennesker og den tilværelse, han havde håbet på, han kunne få en bedre fornemmelse for. En tilværelse, som han nu håber, at han kan blive ved med at være en del af. Dog ville han aldrig anfægte andre med handicap, der ikke har de samme planer. ”Jeg hænger ikke andre med handicap, der ikke har mulighed for det samme, ud. Jeg siger bare, at når jeg er så normalt fungerende i mit hoved, så er der ingen grund til, at jeg hav-
ner et beskyttet sted. Så vil jeg hellere ud i et liv, jeg synes er J værdigt for mig at leve.”
Simon Holm Eeg 3 3Er 19 år og lider af spastisk lammelse.
3 3Bor alene i København, hvor han til daglig læser enkeltfag på VUC. Han modtager hjælp til at få hverdagen til at køre rundt. 3 3Gik på Osted Efterskole i to år og stoppede i sommer.
VESTERBØLLE EFTERSKOLE TILBYDER DIG LINJER I:
BESØG OS TIL EFTERSKOLERNES DAG D. 29. SEP. 13-20
ADVENTURE & OUTDOOR KUNST & DESIGN GASTRONOMI TRIATLON VOLLEY ESPORT MUSIK
+
MASSER AF VALGFAG
En efterskole med både bredde og dybde Vi ved godt, at du kan have mange forskellige interesser - eller måske lyst til at udfordre dig selv inden for helt nye områder. Derfor kan du, på tværs af dine interesser, vælge frit blandt vores mange linjer og valgfag. Du skræddersyr altså selv dit skema, så det passer til dig - du kan vælge at brede dig ud, eller du kan have fokus på enkelte fag, hvor du måske har store ambitioner og vil fordybe dig.
Vi tager fællesskabet med ud i verden Du kommer til at opleve et unikt fællesskab, og sammen får vi oplevelser for livet, når vi rejser ud i verden. Destinationerne varierer, men vi tilbyder altid flere rejser, eksempelvis skitur til Sverige/Norge, temarejse til Polen/Frankrig/ Ukraine eller udviklingsrejse til El Salvador. Vi rejser med mening - så når vi rejser, kommer du til at arbejde med menneskerettigheder, bæredygtighed eller andre spændende emner.
8. - 10. klasse - vælg fx en andeledes 10. klasse Vi er en boglig og bred efterskole, hvor du kan tage 8.-10. klasse. Hvis du skal i 10. klasse, kan du vælge et anderledes 10. klasses forløb, hvor fokus er på dig og de læringsværktøjer, der virker bedst for netop dig. Vi tænker gerne ud af boksen og gør tingene anderledes, så du får det bedste udbytte af undervisningen.
Vesterbølle Efterskole / Sognevejen 300 / 9631 Gedsted / Vesterbølle / 98645380 / v-e.dk
16 | Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Nichefag | Rollespil, ridning, dykning, gastronomi og computerspil kan dyrkes
på landets efterskoler, men fagudbudet må ikke gå ud over efterskolernes hovedsigte, siger forsker. Fag som e-sport kan godt gå hånd i hånd med demokratisk dannelse og efterskolens hovedsigte, mener Efterskoleforeninges formand
Flere nichede fag finder vej til efterskolernes skemaer AF THOMAS KELLERMANN HANSEN
3 Rundkredssamtalerne på efterskolen Epos under ”Life Skills” foregår i klassisk efterskolestil med tæt omsluttede elever liggende i bunker.
kellermann@k.dk
Morgensang. Dansk. Frokost og fællesoprydning. Engelsk. Esport. Sådan kan en dag på skemaet se ud for flere og flere efterskoleelever. Det viser tal, som Efterskoleforeningen har udarbejdet for Kristeligt Dagblad. Men kigger man seks år tilbage, var der dengang ingen efterskoler, der tilbød undervisning i e-sport. I skoleåret 2015/2016 var der to, året efter var der 31, og i igangværende skoleår findes der 80 efterskoler med e-sportsundervisning. Efterskoleforeningen har ikke opgørelser over udviklingen af andre fag end e-sport. Alligevel fortæller de, at det samlede fagudbud på efterskoler generelt er blevet mere bredt, og at det har taget til de seneste år. I skoleåret 2019/2020 er der omkring 10 efterskoler, der henholdsvis tilbyder undervisning i jagt, gokart og ekstremsport, 26 har en gourmetmadlinje, og to efterskoler, herunder efterskolen Epos, som Kristeligt Dagblad har besøgt, er deciderede rollespilsefterskoler. Det viser en oversigt fra Efterskoleforeningens hjemmeside, www.efterskolerne.dk. Herudover er der også efterskoler, der tilbyder job- og uddannelsesrettede fag som brandmands- og politifag. ”Der er slet ingen tvivl om, at fagudbuddet er blevet mere mangfoldigt,” siger formand for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen og fortsætter: ”E-sport er det nyeste eksempel på det. Jeg tror, efterskolerne er gode til at veje stemninger omkring de elever, der kommer, og at de afspejler deres interesser,” siger Torben Vind Rasmussen. Men det brede fagudbud må ikke være ensbetydende med, at man specialiserer sig i noget uden at tænke på efterskolernes hovedsigte, som er, at de ”gennem undervisning og samvær bidrager til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”, lyder det fra Leo Komischke-Konnerup. Han er chefkonsulent ved professionshøjskolen UC Syddanmark og har arbejdet med frie skolers pædagogiske og politiske problemstillinger gennem mere end 10 år. Leo Komischke-Konnerup vurderer ligeledes, at der de seneste år er sket en yderligere specialisering af efterskolernes fagud-
efterskole kan forklare, hvordan eksempelvis e-sport hjælper til elevernes almene og demokratiske dannelse. ”Det skal efterskoleprojektet kunne forklare, for hvorfor skulle man ellers betale et klækkeligt statsligt tilskud til det? Det skal ikke kun være for, at man kan dyrke ens egeninteresse eller for at få kunder i butikken. Man skal bidrage med noget til samfundet,” siger Leo Komishke-Konnerup.
0 På efterskolen Epos er det at skifte roller en del af hverdagen. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.
bud, hvilket gør, at det samlede spektrum af fag er blevet mere mangfoldigt. ”Der har i mange år været en diskussion, når efterskoler specialiserer sig, hvilket uden tvivl er taget til de seneste år. Der er nærmest ikke en grænse for, hvad man kunne finde på at sætte på skemaet,” siger Leo Komischke-Konnerup og uddyber: ”Efterskolernes store succes skyldes, at de modsat mange andre dele af vores uddannelsessystem har forstået, at interessen
er en mægtig drivkraft, og der er ikke noget forkert i, at man appellerer til unge menneskers interesse. Men specialisering må aldrig være til for specialiseringens egen skyld og i hvert fald aldrig kun for at tiltrække kunder.” Han mener samtidig, at jagt godt kan være et udmærket ”dannelsesmiddel”, ligesom andre snævre fag kan, hvis de husker at have fællesskabet og dannelsen in mente. Men det bliver problematisk, hvis ikke en
Nichede fag på efterskoler 3 Landets efterskoler udbyder i dag en lang række nichede fag. Foruden e-sport kan man blandt andet modtage undervisning i rollespil, gourmetmad, dykning, grafitti, rapelling samt job- og uddannelsesrrettede fag som brandmand og politi. 3 40 ud af de i alt 53 efterskoleledere, der har deltaget i en rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad i august, har svaret ”ja” til, at der er et særligt fag/område, som deres efterskole markedsfører sig selv på. KILDE: EFTERSKOLEFORENINGEN, EFTERSKOLERNE.DK
Torben Vind Rasmussen mener godt, at efterskolerne kan løse den opgave. ”I e-sport er det min oplevelse, at dannelsen bliver udfoldet på fremragende vis. Der er skoler, hvor man skal deltage i de kropsaktiviteter, der i øvrigt er på skolen, hvis man skal have lov at dyrke e-sport, og hvis man ikke forholder sig aktivt til sin egen kost, kan man heller ikke få lov. Jeg tvivler på, at fritidslivet for eksempel har samme form for fælles etisk kodeks,” siger han og fortsætter: ”Jeg har fuld tillid til, at den enkelte skole har dannelsen og fornuften i baghovedet, uanset hvilket fag de udbyder. Forældre kan også godt gennemskue, om den pågældende efterskole er noget, de kan stå inde for, eller om den bare er til for at få elever i ’butikken’. Hvis det er for det sidste, så ender den med at blive fravalgt,” siger Torben Vind Andersen. Mathias Granum, der er forstander på rollespilsefterskolen Epos, mener også, at rollespilsundervisningen kan bidrage positivt til efterskoleelevernes menneskelige udvikling. ”Vi tror på, at det at spille andre roller giver en tryghed til at turde at udfordre sig selv,” siger forstander Mathias Granum. J
3 Der var rift om pladserne, da eleverne blev spurgt, om nogle havde lyst til at blive fotograferet af Kristeligt Dagblads fotograf. Her ses Melissa Jørgensen og Arthur Leonard Hemø med fem af deres medelever.
Kriste
Efterskole2019 | 17
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
”Ved at spille andre roller, lærer man at være sig selv” Skoleåret på Efterskolen Epos er bygget op omkring rollespil som kilde til læring, skoleglæde og selvudvikling. På efterskolen på Als tror man på, at man kan hjælpe eleverne til at udvikle deres egen person ved at få dem til at spille andre roller
reportage AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk
Efterskolen Epos ligger en indkørsel væk fra den vej, der umiddelbart lader til at føre en videre ned ad bakken og direkte ud i det vand, der adskiller Als fra øerne i Det Sydfynske Øhav. Ved ankomsten denne formiddag er eleverne er i gang med de obligatoriske og sure rengøringspligter. Som de slæber rundt med forskellige rengøringsredskaber med en lettere ugidelig holdning, ligner de de fleste andre af verdens teenagere, der af alt andet end egen fri vilje er i gang med huslige pligter. Men heller ikke når det gælder det at oplære eleverne i affaldssortering og rengøringsteknikker, foregår tingene helt på konventionel vis på Epos. På skoleskemaet går rengøringen under navnet ”Kampen mod kaos”. Iført militæruniform og gående under navnet ”General O.J.” leder og fordeler den ansvarlige lærer, Rasmus Overgaard Jensen, rengøringspligterne med hård hånd. I det militære liverollespil er man dog stadig oppe imod beskidte gulve og støvede overflader, og ens våben er koste og støvklude. Det er nok derfor, at det ikke er det rollespil, som vækker størst begejstring hos eleverne. Dog foregår en sjældent set passioneret diskussion mellem dagens guider, eleverne Charlie og Arthur, om, hvorvidt man helst vil være på Alpha Squad, Beta Mates eller Team Charlie, når slaget om rengøringen skal slås. Charlie, der i virkeligheden hedder Melissa Jørgensen, men som lader til at være vokset så langt ind i kælenavnet, at både lærere og elever konsekvent bruger det, og Arthur, hvis fulde navn er Arthur Leonard Hemø, møder os kort efter ankomst ved
efterskolens centrale mødepunkt: et kæmpestort lindetræ, der står centralt på en gårdsplads, der omkredses af skolens originale gule bygninger fra 1902. Arthur Leonard Hemø og Melissa Jørgensen, ”Charlie”, er begge 16 år, smilende og imødekommende og virker oprigtigt glade for at vise den skole, der hvert år udbyder 70 sengepladser til rollespilsinteresserede unge i efterskolealderen, frem. Melissa Jørgensen er andetårsstuderende, og tager dermed både 9. og 10. klasse på Epos, mens Arthur Leonard Hemø ligesom størstedelen af eleverne blot har gået på skolen i et par uger. Det afspejler sig i dynamikken mellem de to. Melissa Jørgensen fører an og har også oftere svar på spørgsmål om den skole, som Arthur Leonard Hemø stadig er ved at lære at kende. Men han lader allerede til at befinde sig godt her på skolen blandt mennesker, der forstår ham og hans interesser. ”Det er super befriende ikke længere at være ham den mærkelige. Her er man omringet af folk, der ikke griner over rollespilsinteressen. Mange har været alene i folkeskolen og måske haft enkelte venner, der også var ’nørder’. Men her er ens interesse forbundet med tryghed,” fortæller han, mens han har gjort ophold i et rum, der går under navnet Riddersalen. Med sit middelalderlige udseende udgør den et oplagt sceneri for mange af efterskolens liverollespil. Og dem er der mange af i løbet af året. Rollespillene er ikke kun et underholdende element, som eleverne kan dagdrømme om, mens de venter på at den normale klasseundervisning når til ende. Det er en integreret del af det læringsforløb, som skolen tilbyder eleverne. Især kommer det til udtryk i en række af temafor-
Epos Efterskole 3 Efterskolen, der ligger på Als, blev oprettet i 2015. Der udbydes årligt 70 pladser. I skoleåret 2019/2020 er 67 af pladserne besat.
Rollespil 3 Rollespil er spil, hvor brikkerne er roller, som deltagerne i spillet påtager sig. Spillebrættet er en fiktiv ramme eller historie, der indeholder episoder og konflikter, der opstår hen ad vejen. Der findes utallige typer af rollespil, men de kan opdeles i to hovedgrupper. Liverollespil er der, hvor spillerne klæder sig ud og bruger hele kroppen til at udfylde deres roller. Derimod foregår bordrollespillet typisk igennem terningekast, og rollens udseende og handlinger forestilles.
0 Andetårseleven Charlie, med det civile navn Melissa Jørgensen, er trukket i sit kostume som snobbet adelsmand fra et af de forgangne års temaforløb.
0 Eleverne låner tøj og kostumer på kryds og tværs. Her har Arthur Leonard Hemø taget udgangspunkt i Kylo Ren fra ”Star Wars”-universet, men mikset med, hvad han og kammeraterne havde i skabene.
løb, hvor læringsplaner tænkes ind i en ramme af rollespil. Et eksempel er forløbet ”Terra Incognita”. Under temaforløbet spiller eleverne adelige og noble opdagelsesrejsende, der via en tidsmaskine er endt i moderne tid og her skal gå på opdagelse i den moderne verdens fysik- og naturlove. Al snak og handling foregår på engelsk, og elevernes roller dyster løbende i matematiske dueller.
visning handler om at skabe bevidsthed om de roller, vi allesammen spiller og kan komme til at sidde fast i. Eleverne bliver guidet igennem øvelser, der giver mindelser om selskabslege, men som skal klæde eleverne på til at turde træde ud fra deres komfortzone. Året igennem skal de gang på gang udfordre sig selv, men forklædt som engelske opdagelsesrejsende, elvere eller jedis fra ”Star Wars”. ”Ved at spille andre roller lærer man om andre menneskelige perspektiver og måder at agere på. Dele af rollerne kan man tage med sig. Og så ser vi, at eleverne igennem rollerne prøver ting, de ellers ikke ville turde. Det udvikler dem. Vi har mange elever, der ikke tør at række hånden op i undervisningen i starten af året, men ved årets afslutning stiller sig op foran 200 mennesker og holder en tale,” fortæller Mathias Granum. Charlie – Melissa Jørgensen – og Arthur Leonard Hemø taler begejstret om alle de verdener og roller, de skal opleve i løbet af året, mens de tager os forbi områdets basketbane. Den sprukne asfalt, hvor mere end knøhøjt græs er vokset op igennem, fortæller, at banen ikke nyder den samme popularitet, som det skovområde, der er mål for vores vandring. ”Ja, de her ting bliver ikke rigtig brugt,” fortæller Melissa Jørgensen med et grin, mens vi også bevæger os over skolens ellers veltrimmede fodboldbane. Inde bag træerne er det anderledes velbesøgt. Det lille skovområde og den hytte, der gemmer sig derinde, udgør et vigtigt sceneri i mange af årets rollespil. De to unge guider gør intet for at skjule deres begejstring, mens de med forventningens glæde taler om et år med undervisning, aftener og weekender fyldt J med rollespil.
Ifølge forstanderen, Mathias Granum, er der mange grunde til at skolen tænker leg og læring i samme ind i den samme formel. I tiden før 2015, hvor Efterskolen Epos for første gang tog imod et kuld af efterskoleelever, havde Mathias Granum arrangeret en række rollespilscamps, der voksede med lynets hast. Og da en efterskole centreret om rollespil blev til virkelighed, kom unge rollespilsinteresserede til fra alle steder i landet. Ud over at skolen mødte en efterspørgsel, lærte han og de lærere, der var med fra begyndelsen, også, at unge mennesker, der ellers kæmpede med skoletræthed og -utilpashed kunne fanges og stimuleres igennem deres interesser. Men den vigtigste måde, hvorpå rollespil indgår i skolens filosofi, er, at brugen af rollespil giver eleverne lov til prøve sig selv af i andre roller. ”I ’Terror Inkognita’ er man en selvsikker, arrogant videnskabsmand eller -kvinde. Det er ikke en selv, der er på spil på samme måde. Hvis man begår fejl, så er det rollen, der begår fejl. Vi tror på, at det at spille andre roller giver en tryghed til at turde at udfordre sig selv,” fortæller forstander Mathias Granum. Udvikling af selvet er et centralt element af et efterskoleår på Epos. Et andet redskab er undervisningen i, hvad skolen kalder ”Life Skills”. Dagens under-
18| Efterskole2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. september 2019
Efterskolemønten skal være en påmindelse om det større fællesskab Alle efterskoleelever har i år fået en mønt med hjem med et unikt nummer på. Det er både en fejring af, at over en million unge har været på efterskole, siden den første efterskole åbnede i 1851, og en fysisk manifestation af det enorme fællesskab, som de afgående elever er en del af, fortæller manden bag idéen
fællesskab AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk
Når gamle soldaterkammerater mødes i USA, så laver de ofte et ”Coin Check” (et mønttjek). De tjekker, om de stadig har den lille mønt, som de alle har fået i forbindelse med deres fælles oplevelse. Fra i år har de danske efterskoleelever fået samme mulighed, da de i slutningen af skoleåret 2018-2019 har fået en mønt med et unikt nummer på. Til mønten hører en snor, så den også kan fungere som en halskæde eller snørrebånd. Og de numre er startet højt, for over en million personer har allerede tilbragt et år eller mere på en dansk efterskole, siden den første efterskole blev grundlagt i 1851 i Ryslinge på Fyn på foranledning af af Kristen Kold, inspireret af N.F.S. Grundtvig. ”Hold da op,” tænkte Jeppe Søe, da han hørte tallet. Han er medlem af bestyrelsen i Efterskoleforeningen og er manden bag mønterne.
Han håber, at mønten kan fungere som en påmindelse om, hvor stort et fællesskab man bliver en del af, når man har gået på efterskole. ”Man træder ind i et kæmpe fællesskab, når man tager på efterskole. Og det fællesskab opstår omgående igen, når man mødes med andre, der også har gået på efterskole. Der er mange ting, der er ens, og man kan tale i timevis om alle de fælles betragtninger og oplevelser,” siger Jeppe Søe. I 2017 prøvede Efterskoleforeningen også at skabe en fælles genstand for alle efterskoleelever, da de lancerede et armbånd. På armbåndet kunne man få indgraveret sin efterskolens navn og årgang, og på alle armbånd stod der ”Et efterskoleår svarer til syv menneskeår”. Armbåndet var tænkt som et alternativ til de hættetrøjer eller T-shirts, der laves specifikt til de forskellige efterskoler. Men armbåndet fangede ikke an, og modsat armbåndet koster den nye mønt ikke noget. I år sendte Efterskoleforeningen
mønter ud til alle efterskoler, og sådan kommer det til at fortsætte, fortæller Jeppe Søe, der også er kommunikationsrådgiver på Viby Efterskole og er bestyrelsesformand på Halvorsminde Efterskole i Nordjylland. Han oplever, at skolerne har taget godt imod efterskolemønten. ”Det er min oplevelse, at mange har taget den til sig. Den er også gratis, så alle kan være med. Det er en måde, hvor efterskolerne kan fortælle den brede historie om dem selv. At det ikke kun handler om ens egen oplevelse, en årgang og en skole, men om et meget større fællesskab,” siger han. Jeppe Søe fortæller også, at han har hørt fra flere tidligere efterskoleelever, der også gerne vil have en mønt som minde om deres tid. ”Det er jo sjovt at høre, men det ville simpelthen være et for stort projekt at give dem med tilbagevirkende kraft.” Jeppe Søe tror dog ikke, at eleverne umiddelbart vil tænke, at de får mere end bare en mønt og en snor i hånden, når de stopper på eftersko-
”
Man træder ind i et kæmpe fællesskab, når man tager på efterskole. Og det fællesskab opstår omgående igen, når man mødes med andre, der også har gået på efterskole.
JEPPE SØE, MEDLEM AF BESTYRELSEN I EFTERSKOLEFORENINGEN
le. For der fylder selve slutningen på efterskoletiden for meget, mener han. ”Den store gave er at have været på efterskole. Jeg håber, at forstanderne knytter nogle ord til mønten, når de giver mønterne til eleverne. Mønten kan forhåbentlig være med til at vise, at der er et før og efter al gråden, når man stopper på skoJ len.”
0 Efterskolemønten er tænkt som et minde om tiden på efterskole og kan også bruges som eksempelvis halskæde. – Foto: Dawn Fastholm.
Kom og besøg os på Efterskolernes dag! Stubbekøbing Efterskole er en kristen specialefterskole der tilbyder undervisning til elever med særlige behov. Vi har plads til 55 elever fordelt på 4 klasser - Vi tilbyder afgangsprøve i dansk og matematik for dem der ønsker det. Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og hvordan vi laver en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte elevs behov - så kom forbi på Efterskolernes dag d. 29. september kl. 13-17, Gl. Landevej 27B i Stubbekøbing Vi giver gerne en rundvisning og fortæller om vores skoletilbud. Hvis du ikke har mulighed for at komme til Efterskolernes dag, kan du altid ringe på telefon 5444 1700 og aftale en tid til rundvisning.
S�����k���n� E��r�k��� – �� s���i� �k��� ��� s���i�� ��h��
Ny Fjordbo er et rehabiliterende botilbud med 12 pladser til unge med en erhvervet hjerneskade. Her er der mulighed for at tage STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse sammen med rehabilitering. På Ny Fjordbo tilrettelægges alle STU-forløb individuelt med udgangspunkt i den enkeltes mål, ressourcer og begrænsninger i forhold til læring og udvikling. Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter, træning og behandling der er med til at styrke selvværd og identitet samt faglige, personlige og sociale kompetencer. Det særlige ved vores STU-forløb er, at de er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud. Et ophold kan være fra et par måneder og op til 3 år, og for nogle med brug for ekstra støtte, kan det være et godt alternativ til et efterskoleophold.
7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk
Det er muligt at blive visiteret til et højt specialiseret rehabiliteringsophold på Ny Fjordbo efter Servicelovens §66, stk.5 og §107.
Søg #efterskole • Instagram-billeder og -videoer
Søg
Søg
Relevante Opslag
femmoellerefterskole Teaterlinjen fra Femmøller Efterskole optræder for 800 mennesker til festivalshow ved Aprilfestivalen 2018 #Teaterefterskole #efterskole #teater #femmøllerefterskole
photobyfjord Costa del Bogø #supboard #bogø #thebookisland #surf #drone #djimavicpro #islandlife #øliv #visitdenmark #efterskole #ieg #sejllinje #mypointofview #instagram #sejltur #denmark #nature #sup #
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
Søg
Profil
Find personer
Søg
hardsyssel • Følg
×
Profil
Hardsyssel Efterskole
163 Synes godt om
×Flere indstillinger Profil
hardsyssel #åbenthus #komogkig #hejhej #efterskoleliv #vennerforlivet #detbedsteåriditliv #efterskole
Profil
Synes Kommenter godt om
mathilde_nymann @julie_baun
Gem
27 Synes godt om
faarevejle_efterskole • Følg
kerteminde_efterskole • Følg
https://www.instagram.com/p/4HEthkkrF5/?tagged=efterskoleliv
×
Find personer
07/05/2018 09.59
Find personer
Tilføj en kommentar ...
Søg
hardsyssel Nåede du ikke forbi os til Åbent Hus i går? Bare rolig - vi åbner dørene igen allerede 10. april. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme forbi os før ring til os på 97 46 47 33, så aftaler vi et tidspunkt, der passer jer #hardsyssel #hardsysselefterskole
toemmerup_efterskole River Rafting og besøg i Monkey Forest - man bliver aldrig træt af Bali #bali #studietur #efterskole #efterskoleliv #sportadventure #efterskolelivet #tfe #tøfe
Gem
19. JUNI 2015
Søg
Søg
toemmerup_efterskole • Følg
07/05/2018 10.37
Søg Søg
07/05/2018 09.58
Søg
Synes Kommenter godt om #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
×
Find personer
gymnastikstevns I nat skete det uventede. Eleverne blev vækket kl. 00A00 for at blive transporteret til Greve Svømmehal, hvor de fik lov til at lege rundt det meste af natten #vielskerStevns #grevesvømmehal #stevns #efterskoleliv #skønneelever
Bogø By, Storstrom, Denmark
femmoellerefterskole • Følg
Profil
gymnastikstevns • Følg
photobyfjord 4.757 opslag • Følg
Profil
×
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
#efterskoleliv
×
Find personer
Søg
Find personer
Søg
Søg
07/05/2018 10.46
12. APRIL
Side 1 af 1
Kerteminde Efterskole
Tilføj en kommentar ...
Lofsdalen
Flere indstillinger
kerteminde_efterskole Denne gruppe
https://www.instagram.com/p/BheIFwtFhug/?tagged=efterskoleliv drenge fik deres bro til at holde til over 30kg
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 09.55
Synes Kommenter godt om
Relevante Opslag
41 Synes godt om
Søg
Gem
Find personer
Søg
21. APRIL
Tilføj en kommentar ...
galtrupefterskole • Følg
Flere indstillinger
https://www.instagram.com/p/Bh15Eadl_3k/?tagged=efterskole
×
Profil
Gem
Søg
Synes Kommenter godt om
142 Synes godt om 29. APRIL
galtrupefterskole Flyvsk hår til Galtrups årlige gymnastikshow #galtrupefterskole #gymnastikshow #gymnastikforalle #danseserie #efterskoleliv
Side 1 af 1
07/05/2018 10.37
faarevejle_efterskole Det er godt at have sine kammerater ved sin side, når der skal løbes på langrend #efterskoleliv #ffe1718 #lofsdalen #fårevejleefterskole #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer #hejasverige #langrend
Synes Kommenter godt om
Galtrup Efterskole
Side 1 af 1
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
#science #kertemindeefterskole #efterskoleliv
ladelundefterskole • Følg
11. APRIL
Ladelund Efterskole
Tilføj en kommentar ...
Flere indstillinger
https://www.instagram.com/p/Bhb68oVnB9c/?tagged=efterskoleliv
Side 1 af 1
07/05/2018 09.52
Side 1 af 1
Søg
Levring Efterskole på Instagram: “Findes der noget federe end aftenrengøring på Levring? #øhja #menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring”
×
Profil
Find personer
×
Profil
ladelundefterskole Forårsfremvisning set fra oven #le1718 #ladelundefterskole https://www.instagram.com/p/BgDtEojFsKT/?tagged=efterskoleliv #efterskoleliv #forårsfremvisning #ovenfra #overview #heltpåtoppen #sommervejr #dejligdag
20/06/2018 13.18
farsoefterskole • Følg
farsoefterskole Øjebliksbilleder fra en fantastisk rejse i Tanzania og Uganda.
Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre indhold, skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, #Tanzania2018 Seneste #farsøefterskole #efterskoleliv #fedtfedtfedt accepterer du, at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies.
Synes Kommenter godt om
Dhe_Skjern på Instagram: “JAAAA!! I denne uge tager vi alle på linjefagsture!
Søg
Søg
23. JANUAR
×
kerteminde_efterskole • Følg
Log på
Synes Kommenter godt om
Synes Kommenter godt om
Synes Kommenter godt om
Flere 103indstillinger Synes godt om
Tilføj en kommentar ...
102 Synes godt om https://www.instagram.com/p/BiceeMrHFIs/?tagged=efterskoleliv
Gem
https://www.instagram.com/p/Bg5c-LaBklG/?tagged=efterskoleliv
Side 1 af 1
Side 1 af 1
Tilføj en kommentar ... Tilføj en kommentar ...
Flere indstillinger levringefterskole Findes der noget federe
https://www.instagram.com/p/BdubY7jAaGK/?tagged=efterskoleliv
end aftenrengøring på Levring? #øhja Synes Kommenter godt om 170 Synes godt om #menvitagerdetmedetsmil #efterskolelivet #levringefterskole #levring Log på for at synes godt om eller
https://www.instagram.com/p/BfqZvl3ncVT/?tagged=efterskoleliv
Side 1 af 1
2. OKTOBER 2017
willy_willemaw Bestemt
Flere indstillinger
kommentere.
https://www.instagram.com/p/BZvR4-fhPsz/?tagged=efterskolelivet
Side 1 af 2
agard_ @willy_willemaw er vi enige line_dybdal @theresebjoerg det var vi gode til
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 09.57
Søg
Synes Kommenter godt om
Søg
Gem
Find personer
82 Synes godt om
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
theresebjoerg @line_dybdal altid:))
Søg Profil
Søg
Find personer
Søg
Følg Tilføj en kommentarkatrinesideniusduus ... Flere• indstillinger https://www.instagram.com/p/BYsPBuxDWx7/?tagged=efterskoleliv
×
Helgenæs Naturefterskole
Profil
molsiudvikling Lidt billeder fra dagens Naturholdsundervisning. Eleverne kan vælge mellem #jagt #fiskeri #islandskeheste og #nordiskfriluftsliv #friluftsliv #detdertæller #molsiudvikling Side 1 af 2 #ensvanekomforbi #hvorforsiddeindenåralthåberude #efterskoleliv
katrinesideniusduus Sissees toemmerup_efterskole Livet er godt på fødselsdagsgave var en KÆMPE succesBali! #studietur #linjerejse #sammenhold #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tømmerupefterskole #tfe #tøfe #bali #højtoppeitræerne #natureday #efterskole • Instagram-billeder og https://www.instagram.com/p/BgCFAEjBLLN/?tagged=efterskolelivet -videoer 07/05/2018 10.46 #klatretøserne #efterskoleliv #8årsjubilæum #fødselsdag #lidtpresset Find personer Profil Søg Søg katrinehulbaek Hvor ser det hyggeligt ud
×
thefishingviking <><
#efterskole • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 10.48
Søg
×
Find personer
Søg Synes Kommenter godt om
Profil
Gem
35 Synes godt om 9. APRIL
jacob_almtoft • Følg
Tilføj en kommentar ...
Forum Horsens
Flere indstillinger
https://www.instagram.com/p/BhWCwZlALzK/?tagged=efterskoleliv
Synes Kommenter godt om
Side 1 af 1
ibjaerge • Følg Synes Kommenter godt om
Gem jacob_almtoft Flemming Efterskoles Gymnastikgalla sammen med Vesterlund
1. FEBRUAR
Tilføj en kommentar ...
ibjaerge @smed1961 ja, vi er på vej. Skal være der kl. 13.
SUPPORT
BLOG
PRESSEMEDDELELSER
BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
API
VILKÅR
#efterskole • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 10.04
JOBS
OVERSIGT
PROFILER
HASHTAGS
Synes Kommenter godt om
© 2018 INSTAGRAM
SPROG
Søg
Find personer
Søg
Synes Kommenter godt om
Gem
Gem
16. APRIL
21. APRIL
×
Profil
toemmerup_efterskole • Følg
19 Synes godt om
BGI akademiet på Instagram: “Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather” 07/05/2018 10.47
30 Synes godt om
Flere indstillinger Side 1 af 1
#efterskole
Side 1 af 1 smed1961 Det blir så fedt, skal I på besøg maja_defries @maja.lundsberg dernede i dag?
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
OM OS
Gem
75 Synes godt om
18 Synes godt om ibjaerge Vores søn skal gå på efterskole så @flemmingefterskole #opvisning 15. APRIL langt væk, at vi er nød til at have madpakke #gymnastikopvisning #forumhorsens med #efterskole #tidenflyver #madpakke #flemmingefterskole #gymnastik https://www.instagram.com/p/Bep4G4lhllF/?tagged=efterskoleliv #faaborgegnensefterskole Tilføj en kommentar ... Flere indstillinger https://www.instagram.com/p/BhmFgMMHX2J/?tagged=efterskoleliv
Profil
molsiudvikling • Følg
toemmerup_efterskole • Følg
Side 1 af 1
×
DET ORIGINALE SOCIALE NETVÆRK
07/05/2018 10.02
6. SEPTEMBER 2017
07/05/2018 10.36
Find personer
Søg
×
20/06/2018 13.20
×
Find personer Profil toemmerup_efterskole På torsdag har det Søg Søg Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre indhold, skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, dejligste dramahold Tilføj eninklusive kommentar ... Flere accepterer du, at vi indsamler oplysninger på og udenen forkommentar Instagram ved mere, om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik omindstillinger cookies. premiere på den Tilføj ...hjælp af cookies. Læs Flere indstillinger fedeste forestilling! I er alle velkommen til at photobyfjord • Følg
komme og se forestillingen klokken 13.00! #forestilling #dramaefterskole #teaterefterskole #teater Log#drama på #efterskole #efterskoleliv #efterskolelivet #tfe #tøfe
Bogø Havn og Skåninge Bro Havn
Søg
Søg
photobyfjord Farøbroen på en stille aften #bogoerforvild #silence #bridge #broen #allalone #quiettime #spejlbillede #reflection #bestfriend #efterskole #bogø #ieg #panasonic #lumixnordic #lumix #lumix425 #waterfront #stenen #nature #naturelovers #instagram
https://www.instagram.com/p/Bhm4NOBgT7u/?tagged=efterskole
Side 1 af 1
bgiakademiet • Følg
rtmjsd @lorestan_travel_guide follow this
BGI Akademiet (Officiel)
jimmimichelsen Ej, det er poesi!
https://www.instagram.com/p/Bh02VZelB8m/?tagged=efterskole
Side 1 af 1
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 14.12
Søg
Find personer
Søg
Profil
Synes Kommenter godt om
Gem
Profil
Flere indstillinger
https://www.instagram.com/p/BhyfD6al-AG/?tagged=efterskole
Flere indstillinger
milan__fresh Tro mig, jeg er blevet Synes Kommenter godt om
Side 1 af 1
Find DIN efterskole på efterskolerne.dk
Side 1 af 1
266 Synes godt om
#efterskole • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 10.41
1. DECEMBER 2017
Søg Synes Kommenter godt om
Søg
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
Tilføj en kommentar ...
Søg Søg kommentere.
venoe.efterskole • Følg Flere indstillinger
https://www.instagram.com/p/BeN4XMbhZs1/?tagged=efterskoleliv
Side 1 af 1
Søg
Søg
×
07/05/2018 14.13
Log på forFind at synes godt om eller personer Profil
Gem
72 Synes godt om 21. JANUAR https://www.instagram.com/p/BcKFrpIBcMH/?tagged=efterskolelivet
Besøg landets efterskoler på Efterskolernes Dag søndag den 29. september kl. 13-17
kerteminde_efterskole Bare sådan en helt
https://www.instagram.com/p/BgbpymDg-QA/?tagged=efterskoleliv
#efterskole • Instagram-billeder og -videoer
×
sebastian_dam @milan__fresh vidste ikke almindelig dag #kertemindeefterskole #efterskoleliv #hverdag Tilføj en kommentar ... at du var så smidig
166 Synes godt om
kastanievejefterskole #Norge #Skarslia #ski #lejrskole #kastanievejefterskole #efterskolelivet 20. APRIL #efterskoleliv #efterskole #KE1718
Tilføj en kommentar ...
Gem
07/05/2018 14.08
Find personer Søg Søg #bgiakademiet #efterskolelivet 27 Synes godt om #efterskole #idrætsefterskole kerteminde_efterskole • Følg Kerteminde Efterskole 17. MARTS #bgifodbold
×
kastanievejefterskole • Følg Ål Skisenter
bgiakademiet Tågen, der har ligget over os de sidste par dage, har kastet disse fede fodboldbilleder af sig. #zombieweather Synes#bgi Kommenter godt om bgiakademiet #vigørdetsgu
Synes Kommenter godt om
Gem
47 Synes godt om
×
personer Profil FlereFind indstillinger
12. APRIL
Side 1 af 2
• Følg Tilføj en kommentar ... venoe.efterskole Flere indstillinger
07/05/2018 10.42
https://www.instagram.com/p/Bhdb2CYnkf0/?tagged=efterskoleliv
venoe.efterskole Mere dyk. 2 konge Finddage personer #dyk #efterskole #venøefterskole
Side 1 af 1
×
photobyfjord • Følg
venoe.efterskole Vi er i fuld gang med
vores novellesamling på kreativ skrivning. Profil Temaet er 'De syv dødssynder', og hver elev
har valgt en synd at skrive over #venøefterskole #forfatterliv #forfatterskole #kreativskrivning #efterskoleliv
The Book Island
photobyfjord I skoven #altspringerud #iskoven #intothewild #forest #springtime #flowers #ieg #efterskolelivet #fotolinjen #efterskole #mypointofview #bodylanguage_bnc #portraitfestival #globe_people #panasonic #instagram #lumixnordic #g80 #
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
07/05/2018 10.34
Søg
Synes Kommenter godt om
Find personer
Søg
Gem
nordfyns_efterskole • Følg
50 Synes godt om 5. OKTOBER 2017
Tilføj en kommentar ... https://www.instagram.com/p/BZ3cb0yB0TB/?tagged=efterskoleliv
Synes Kommenter godt om
Side 1 af 1
Gem
50 Synes godt om FOR 18 TIMER SIDEN
Tilføj en kommentar ... Synes Kommenter godt om https://www.instagram.com/p/BicIVS_n187/?tagged=efterskole
100 Synes godt om FOR 1 DAG SIDEN
Flere indstillinger
Flere indstillinger Gem Side 1 af 1
Gem
41 Synes godt om 9. JANUAR
Flere indstillinger
#dhe1718 #påtur #efterskolelivet #linjefagstur
Levring Efterskole
Synes Kommenter godt om
Flere indstillinger
29. MARTS
dhe_skjern JAAAA!! I denne uge tager vi levringefterskole • Følgalle på linjefagsture! #kreativefterskole Tilføj en kommentar ...
26. FEBRUAR
Side 1 af 1
Gem
dhe_skjern • Følg
Gem
27 Synes godt om
kerteminde_efterskole Bare rolig eleverne kommer ikke til at sulte på deres introtur #efterskoleliv #keef #keef1718 #introtur
8. MARTS
FOR 14 TIMER SIDEN
https://www.instagram.com/p/BeSVxJ9DRcn/?tagged=efterskoleliv Find personer Profil
Søg
Gem
amalie_hougaard @nicolinevejlin bør få penge for alle de steder jeg bliver brugt som reklame
Gem
20/06/2018 13.18
Tilføj en kommentar Log ... på
Søg
07/05/2018 10.40
Søg
Synes Kommenter godt om hardsyssel • Følg 39 Synes godt omEfterskole Hardsyssel
Vi bruger cookies for at hjælpe med at personliggøre indhold, skræddersky og måle annoncer samt give en mere sikker oplevelse. Når du klikker eller navigerer på sitet, accepterer du, at vi indsamler oplysninger på og uden for Instagram ved hjælp af cookies. Læs mere, inklusive om tilgængelige kontrolmuligheder: Politik om cookies.
Søg #efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
67 Synes godt om
#kreativefterskole #dhe1718 #påtur #efterskolelivet #linjefagstur”
Find personer
Søg
hardsyssel Pssst! Husk, det er i morgen, vi Tilføj en kommentar ... åbner dørene til Efterskolernes Aften. Tag Flere indstillinger dine forældre med - I kan besøge os fra klokken 18 - 21. Vi viser rundt og fortæller mere om hverdagen, linjerne, valgfagene og alt det andet, der gør et efterskoleår på Hardsyssel til noget helt særligt. Vi glæder https://www.instagram.com/p/BhmFgMMHX2J/?tagged=efterskoleliv os til at møde dig! #hardsyssel #hardsysselefterskole #efterskole #efterskoleliv #åbenthus #efterskolernesaften #viglæderos
Flere indstillinger
#efterskoleliv • Instagram-billeder og -videoer
Søg
Find personer
Søg
Gem
66 Synes godt om
Tilføj en kommentar ...
https://www.instagram.com/p/BiJVihHFmv3/?tagged=efterskole
Søg 07/05/2018 09.55
nordfyns_efterskole Må vi præsente: Hannes kontaktgruppe #nfe #kontaktgruppe #efterskoleliv
×
Profil
forberedt på mere
Flere indstillinger