Efterskolernes Aften TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. JANUAR 2019 F OTO : L E I F T U X E N
Efterskoleforstanderne Jesper Oehlenschläger og Jan Dufke har brugt deres erfaringer fra efterskoleverdenen til at skrive bogen ”Alle unge vil gerne lykkes”. Side 14
F OTO : I B E N G A D
F OTO : PA L L E P E T E R S KOV/ R I T Z AU S C A N P I X
Adel Omar er muslim og elev på den kristne efterskole Hestlund Efterskole i Bording. ”Gud kan have mange forskellige navne, men jeg kalder ham bare ’Gud’,” siger han. Når Adel Omar beder til Gud om aftenen, beder han på vegne af alle andre: ”Det er beroligende, hvis jeg ved, at Gud vil hjælpe mig og andre, der har det svært.” Side 6
Kirsten Storgaard og Ole Sørensen har siden 1994 været forstanderpar på Ågård Efterskole. Til sommer siger de farvel til skolen. Side 12
Læs også • Vedersø Idrætsefterskole i Vestjylland har elever fra 40 forskellige lande. Side 13
Læs også • Et stigende antal sydslesvigske unge har de senere år valgt at tage på dansk efterskole. Side 4
• Færre unge mødes fysisk og har i stedet kontakt med hinanden på de sociale medier. Sådan er det ikke på landets efterskoler, som arbejder med at mindske elevernes brug af mobiltelefonen. Side 10
• Unge vælger efterskole blandt andet på baggrund af andres anbefalinger. Men de vælger i samarbejde med forældrene. Side 8
• Tre forældre fortæller om, hvordan et efterskoleår har påvirket deres børn. Side 9
• Teknologiforståelse og naturvidenskab vinder indpas på landets efterskoler. Side 2
EN T F A S E N R E L EFTERSKO SKOLE TE F E P U R E M M PÅ TO 9 9. JA N . 20-121 FRA KL . 18
F æ ll e s s k a b F r ir u m F a g li g h e d
E: OPLEV LINJERN MUSIK FODBOLD TEATER ESPORT ER VERDENSBORG
R
DT AF BLIV VIST RUN MØD G ELEVERNE O LÆRERNE. KLAR MED KØKKENET ER E. KAFFE OG KAG
rskole.dk
p-efte www.tommeru
2 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
En chance for lidt efterskolemagi
Dørene til landets efterskoler åbnes i næste uge på Efterskolernes Aften. Her kan potentielle elever og forældre smage på det særlige efterskoleliv for en stund – hvis de altså tør at lade sig rive med og slukke mobilen
kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk
Noget af det helt særlige ved at gå på efterskole er, at man ikke kun er på skolen om dagen, men også er på skolen om afte-
nen. Aftentimernes mørke og ro danner ramme for nogle dyrebare timer, hvor efterskoleelever og -lærere kan mødes over et fælles aftensmåltid, aftensang eller en kop aftente. Og det er ofte her, når dagens gøremål er overstået, at afgørende ord bliver udvekslet over et brætspil, eller
minder for resten af livet bliver skabt i et musiklokale. Onsdag den 9. januar er det ikke bare de unge mennesker, der allerede går på en af landets 241 efterskoler, der får lov til at mærke den magi, der opstår på en efterskole i aftentimerne. Den anden onsdag i januar holder efterskoler i hele landet nemlig traditionen tro åbent hus i tidsrummet fra klokken 18 til 21, og her får alle en chance for at opleve efterskolelivet for en aften. Her skal der måske lægges særlig vægt på ”en chance for”, for bare det, at man er fysisk til stede på en efterskole, behøver ikke betyde, at man er til stede i en grad, så efterskolelivet kan mærkes. I dag er der nemlig mange udefrakommende elementer, der kan forstyrre livet i den boble, efterskolen ellers er – og ja, her behøver det næsten ikke
WWMobiltelefonerne
og de sociale medier er med os overalt, og det kan gå ud over den fysiske kontakt.
nævnes, at bebrejdelsespilen peger mod mobiltelefoner og sociale medier. Mobiltelefonerne og de sociale medier er med os overalt, og det kan gå ud over den fysiske kontakt. På landets efterskoler, der stadig i dag er repræsentant for det ”gammeldags”, ikke-digitale, fysiske fællesskab, arbejder man derfor på at mindske elevernes brug af mobilte-
lefon, og nogle elever oplever det faktisk som en lettelse, når mobilen tages fra dem, for så er det lettere at få øje på hinanden. Efterskolernes opgør med mobiltelefonerne kan læserne læse mere om på side 10 i tillægget EfterskolernesAften2019, ligesom læserne på side 12 i tillægget kan møde Kirsten Storgaard og Ole Sørensen, der efter 25 år som forstanderpar på Ågård Efterskole nu er klar til at give stafetten videre. På side 14 er det et helt andet slags efterskolepar, læserne kan stifte bekendtskab med. Her interviewes makkerparret Jesper Oehlenschläger og Jan Dufke, der er forstandere på hver sin efterskole og nu sammen er aktuelle med en bog om de erfaringer, de har gjort sig med efterskoleelever, og på
side 6 kan læserne komme med på besøg på den kristne efterskole Hestlund Efterskole i Bording, der også er målrettet muslimske elever. Kristeligt Dagblad har altså allerede taget hul på besøgene på landets efterskoler, selvom der stadig er nogle dage til, at efterskolerne inviterer ind til Efterskolernes Aften, så potentielle efterskoleelever og deres forældre kan sondere terrænet. At forældre typisk er med deres børn af sted er ikke helt ligegyldigt, for forældrene har i mange tilfælde også indflydelse på den unges valg af efterskole, som man kan læse mere om på side 8 i tillægget, ligesom man på side 9 kan møde nogle af de forældre, der allerede har sendt deres børn ud i efterskolelivet og fået dem styrket hjem igen. J God læselyst!
kort nyt om efterskoler Ordblindeefterskole vokser
Ordblindeefterskolen St. Andst ved Vejen har fået vokseværk. Snart vil efterskolen gå fra 87 til 125 elever, og det betyder også, at medarbejderstaben og skolebygningerne skal udvides. På medarbejderfronten forventer man at skulle udvide med seks nye ansatte, mens planen for skolens bygninger er, at der skal opføres godt 1000 nye kvadratmeter, som forventes at koste 17-18 millioner kroner. De mange nye kvadratmeter skal blandt andet rumme nye elevværelser, en ny stor spisesal og en udvidelse af skolens køkken, skriver Efterskoleforeningens blad Efterskolen. ”Det at være ordblind er i dag langt mere anerkendt, end det var tidligere, og det kan vi tydeligt mærke. Samtidig er den store interesse for det, vi tilbyder, formentlig også et udtryk for, at vi gør det godt som efterskole,” siger forstander Karsten Degnbol til Efterskolen.
Efterskoleforstander vil i Folketinget Mariager Efterskoles forstander siden 2005, Jens-Henrik Kirk, har valgt at stoppe som forstander med udgangen af skoleåret 2018/2019 og vil i stedet gå efter en plads i Folketinget. Bestyrelsen for Mariager Høj- og Efterskole ansatte i 2005 den dengang kun 27-årige Jens-Henrik som forstander. Siden har Jens-Henrik Kirk stået i spidsen for en udvikling af skolen, hvor både elevtal, faglighed, faciliteter og indhold er blevet løftet. Jens-Henrik Kirk blev ved
kommunalvalget i 2017 valgt til byrådet i Mariagerfjord Kommune for Det Konservative Folkeparti og har siden kunnet kalde sig viceborgmester, men nu sigter han mod Folketinget. ”Jeg elsker mit job og ser med stor taknemmelighed tilbage på alle de relationer, min tid på efterskolen har givet mig. Det har givet mig venner og oplevelser for livet. Det har været et af mit livs sværeste beslutninger at sige op, men jeg har altid talt med unge om, at de skal forfølge deres drømme og gå målrettet efter det. Nu er turen kommet til, at jeg skal fokusere på det næste kapitel af mit liv,” udtaler Jens-Henrik Kirk i en pressemeddelelse.
Efterskoleelever går til valg Januar måned byder på valg på mange af landets skoler – også på flere af landets efterskoler. Skolevalget foregår den 31. januar og er et tre uger langt undervisningsforløb med undervisningsmaterialer til dansk og samfundsfag samt mulighed for at booke debatter på egen skole. Til det rigtige folketingsvalg har de fleste efterskoleelever endnu ikke lov til at stemme, men der er mange muligheder for, at skoler kan inddrage de unge i debatter op til og omkring valget.
Efterskoler samler ind Danmarks Indsamling 2019 sætter under overskriften ”Styrk verdens piger” fokus på de mange piger rundtom i verden, som har brug for
Udgivet af Kristeligt Dagblad
hjælp til at få en god start på livet. En start, hvor slaveri og misbrug bliver erstattet af uddannelse og tryghed, og hvor tidlige graviditeter og børnebryllupper bliver erstattet af skolegang og fremtidsmuligheder. Også mange af landets efterskoler og Efterskoleforeningen deltager i indsamlingen under den fælles fane Efterskolernes Danmarksindsamling 2019, der allerede er godt i gang. Det hele kulminerer med et stort tv-show lørdag den 2. februar 2019. De deltagende efterskolers indsamlingsaktiviteter kan være alt fra indsamling med indsamlingsbøsser, arrangementer på skolen, hvor overskuddet gives væk, markedsdage, mobilindsamlinger via videoer på sociale medier og meget mere. Efterskolernes indsamlede beløb oplyses til Efterskoleforeningen, der på indsamlingshjemmesiden opdaterer, hvor mange penge efterskolerne har samlet ind.
Fokus på tosprogede efterskoleelever De danske efterskoler huser elever med mange forskellige nationaliteter og modersmål. Og indimellem kan det være en udfordring at undervise de tosprogede elever og inddrage dem i skolens hverdag. Til de lærere, der mangler viden og redskaber til at integrere de tosprogede elever, kommer der nu et nyt undervisningstilbud. Det tager udgangspunkt i ”Mini-uddannelsen i undervisning i dansk som andetsprog”, som Kitte Søndergård Kristensen og pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen, står bag.
0 Der er gennem de senere år kommet øget fokus på at skabe teknologiforståelse blandt unge – også på Balle Musik- og Idrætsefterskole. – Privatfoto fra efterskolen.
Teknologi og naturvidenskab vinder frem Robotter, 3D-printere og biogasprojekter. Teknologiforståelse og naturvidenskab vinder indpas på landets efterskoler, skriver bladet Efterskolen. Det gælder blandt andet på Balle Musik- og Idrætsefterskole ved Vejle, der sammen med Efterskoleforeningen i december var vært for en stor konference om teknologi og dannelse. ”Vi skal gøre eleverne nysgerrige på de forskellige teknologier, og de skal lære at være kritiske overfor, hvad en teknologi gør for os og ved os selv som mennesker. Det er vigtigt for de unges dannelse,” siger Ole Andersen, fysik- og kemilærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole, til Efterskolen. Der er gennem de senere år kommet et øget fokus på at skabe teknologiforståelse blandt unge, og Undervisningsministeriet har i en forsøgsperiode over tre år implementeret faget teknologiforståelse på små 50 folkeskoler rundt om i landet. Det er også med til at skabe en udvikling i de klassiske naturfag, hvor flere efterJ skoler har gjort ”science” til et fagspeciale.
Idrætsefterskole har fået sang om livsmod
Vejle Idrætshøjskole og -Idrætsefterskole har i anledning af skolens 75-årsjubilæum fået den danske forfatter Dy Plambeck til at skrive en ny sang, som Michael Bojesen, der tidligere har været chefdirigent for DR Pigekoret og i dag er direktør for Copenhagen Opera Festival og leder af Malmö Opera, har sat melodi til. Dy Plambeck har skrevet sangen ud fra ord, tanker og idéer leveret af ansatte og tidligere elever. Tan-
ken er, at sangen, ”En sang om livsmod”, skal være en gave til den danske sangskat, men den er skrevet til højskolen.
Hver fjerde vælger efterskolen Andelen af 9.- og 10.-klasse elever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole pr. 1. oktober 2017. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik
knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole, var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 procent af alle 9.-klasseelever og 53 procent af alle 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær – det har den været i alle de år, Danmarks Statisik har undersøgt. I 2017 er andelen højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København. J
Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted
4 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2018
Rekordmange sydslesvigere tager på efterskole i Danmark De senere år har et stigende antal sydslesvigske unge valgt at tage et år på en dansk efterskole. Det kommer både danske og sydslesvigske unge til gode, mener Grænseforeningen og viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole
grænseland AF ELISABETH YSKES yskes@k.dk
Ikke siden 1950’erne har så mange sydslesvigere valgt at tage et ophold på en efterskole i Danmark som nu. I alt er 111 dansksindede unge fra regionen i dette skoleår rykket nord for grænsen for at tilbringe et år på en af landets efterskoler for at styrke deres sprogkundskaber og viden om dansk kultur. Ifølge Jeppe Pers, der er projektleder i Grænseforeningen, er det særligt inden for de seneste 10-15 år, at udviklingen har taget fart. Til sammenligning med dette års rekordhøje antal var der for eksempel kun 18 sydslesvigske unge på de danske efterskoler i 2006. Den markante udvikling skyldes sandsynligvis delvist, at tyske skoler siden 2016 har godkendt efterskoleopholdene, så eleverne fra Sydslesvig
ikke længere behøver at gå et år om, når de vender tilbage til Tyskland, fortæller Jeppe Pers. Men denne praktiske omstændighed kan ikke tage æren for udviklingen alene, mener han. ”Der er blevet etableret et rigtig godt samarbejde mellem Grænseforeningen, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Efterskoleforeningen i Danmark. Vi er blevet bedre til at fortælle de unge om alt det gode, de kan få ud af et efterskoleophold, og mange tager imod vores tilbud om, at de i 7. eller 8. klasse kan få lov at besøge en af efterskolerne og opleve den særlige måde at gå i skole på. Vi er også blevet bedre til at vejlede deres forældre i, hvordan de kan søge økonomisk støtte, og for tyske familier kan det være rigtig vigtigt,” siger Jeppe Pers, som glæder sig over udviklingen. For de sydslesvigske elevers ophold på en dansk ef-
terskole gavner både dem og de danske elever, mener han. ”Det motiverer de sydsles vigske unge rigtig meget at få lov til at lære om det danske sprog og den danske kultur gennem deres jævnaldrende. Og så tror jeg også, at mødet mellem de danske og de sydslesvigske unge i et eller andet omfang vil gøre, at begge parter bliver konfronteret med deres identitet og nationale selvforståelse. Vi er meget ens i Danmark, og jeg tror, det er både sundt og spændende for de danske unge at opleve, at der er flere måder at være dansk på, og møde nogen, som er danske på en helt anden måde end dem selv,” siger Jeppe Pers. Karsten Friis, der er viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole lidt syd for Ribe, mener også, at mødet mellem danske og sydslesvigske unge kan betyde noget helt særligt for begge parter.
Rejsby Europæiske Efterskole har næsten hvert år elever fra Sydslesvig. I år har de seks. Og ifølge Karsten Friis kommer de til at tilegne sig meget mere end faglig viden, mens de er på efterskolen. ”For det første bliver de virkelig gode til dansk. Mange af dem vælger også at fortsætte deres uddannelse i Danmark, for eksempel på gymnasiet i Tønder. Men vi oplever også, at mange af dem bliver langt mere selvstændige, mens de er hos os. Vores sydslesvigske elever, og vores elever fra udlandet generelt, er noget mere forsigtige end de danske unge, når de ankommer. Jeg tror, det hænger sammen med, at man i andre lande passer meget mere på sine børn, end vi gør herhjemme. De danske elever er vant til at kunne færdes frit i et meget trygt samfund, og det afspejler sig i deres evne til at agere og tænke selvstændigt,” siger Karsten Friis.
0 Rejsby Europæiske Efterskole ved Ribe er en af de danske efterskoler, som næsten i hvert skoleår har elever fra Sydslesvig. I år har de seks. Her ses fra venstre Charlotte Holweg fra Slesvig, Lilly Johansen fra Leck, Niels Ole Rehbein fra Tarp, Karsten Friis, viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole, Ricarda Ueth fra Husum, Emma Wagner fra Leck og Lasse Schneider fra Flensborg. – Foto: James Dumas.
Men de danske elever kan også lære noget ved at møde deres sydslesvigske klassekammerater, mener han. ”De lærer, at der findes
noget, der hedder Sydslesvig og det danske mindretal. Det ved de fleste ikke,” siger han. J
EFTERSKOLERNES AFTEN & TEATERKONCERT PÅ SKOVBO EFTERSKOLE
EN SOM MIG?
Kig forbi Skovbo Efterskole onsdag den 9. januar mellem kl. 18-21 til Efterskolernes Aften og få rundvisning og snakke med elever og lærere om efterskolelivet. To dage senere, fredag den 11. januar, har vi premiere på vores storslåede teaterkoncert, der i år hedder 'En som mig?' og handler om ensomhed, og om at kunne gøre en forskel. Kigger du forbi til Efterskolernes Aften med rundvisning, får du fribilletter til en af vores forestillinger. Du kan læse mere om Efterskolernes Aften og teaterkoncerten på vores hjemmeside www.skovboefterskole.dk
EFTERSKOLERNES AFTEN ONSDAG D. 9. JANUAR 2019 KL. 18:00–21:00
EFTERSKOLENFORSCENEKUNST.DK Starupvej 20, 8340 Malling
6 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
Her kan Gud have mange navne
Hestlund Efterskole 3 3Ligger 25 kilometer vest for Herning og har 87 elever fordelt på 9. og 10. klassetrin.
Adel Omar fra Syrien går i 10. klasse på en kristen efterskole i Jylland. Selvom han er muslim, føler han, at skolen forstærker hans tro – og så har han lært at tale midtjysk
religion AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk
Et enkelt højlydt gab lyder fra et sted i salen, mens læreren finder Esajas’ Bog fra Det Gamle Testamente frem på storskærmen. Det er onsdag formiddag på den kristne efterskole Hestlund Efterskole nær Bording i Midtjylland, og dagens første andagt er så småt i gang. Fra en af de midterste rækker lytter Adel Omar opmærksomt. Han er 17 år og går i 10. klasse – og så er han muslim. Men han har slet ikke noget imod at deltage i skolens kristne gudstjenester. ”Jeg kan godt lide at lære om andre religioner, men jeg føler også, jeg lærer mere om Danmark,” siger han. For tre år siden kom han til Danmark fra Syrien med sin kurdiske familie. De bor nu i lejlighed i Silkeborg, mens han selv er i gang med sit andet år på den kristne efterskole. Han giver dagens salme et ærligt forsøg og folder hænderne i bøn ligesom alle andre i lokalet. Adel Omar går i 10.a og føler selv, han klarer sig godt i år, selvom engelsk godt kan være svært. Det er det fjerde sprog, han skal til at lære. Han taler i forvejen kurdisk, arabisk og dansk, og han er ikke den eneste på skolen med de færdigheder. Hans skolekammerat Kawa Abdul Karim er også 17 år, muslim og går i 10.b. Ligesom Adel Omar er han vokset op i Syrien, men flyttede til Silkeborg med sin familie for tre år siden. Det er Kawa Abdul Karims første år på efterskolen. Han prøver at forklare, hvad hans forældre synes om den kristne skole, men er usikker på de danske vendinger. Adel Omar spørger ham på kurdisk, hvad han mener. ”Nårh,” siger Adel Omar efter et par minutters kurdisk. ”Han siger, at de synes, det er godt med en skole, hvor der er fokus på religion. De vil gerne have, at han bliver bedre til at læse i Koranen.” ”Ja, nemlig,” siger Kawa Abdul Karim og nikker. Adel Omar har været et helt skoleår længere på efterskolen end Kawa Abdul Karim og fik i sommers karakteren 4 i dansk, ligesom cirka 25 procent af dem, der var til den afsluttende eksamen i 9. klasse i hele landet. Men han kan sagtens huske, hvordan det var at være helt ny og ikke have greb om det danske sprog endnu. ”Udtalen kan især være rigtig svær,” siger han og fortæller, at det er blevet meget nemmere for
ham på efterskolen. Her taler han dansk hele tiden, for det er man nødt til, hvis man vil være en del af fællesskabet. ”Det er svært at flytte til et andet land. Man vil gerne passe ind og være som de andre, og så er man jo nødt til at tale deres sprog. Generelt har efterskolelivet bare gjort en kæmpe forskel for mig. Dér, hvor jeg kommer fra, er der krig. Her er der fodbold og hygge. Jeg har lært, hvordan man omgås folk her. Jeg havde aldrig prøvet at have danske venner før, men det har jeg nu,” siger Adel Omar og hentyder til tiden før efterskolen, da han gik i en klasse med andre flygtninge i Silkeborg. Det var en lærer, der spurgte ham, om han havde overvejet at gå på efterskole, men dengang vidste hverken han eller hans forældre, hvad det ville sige. ”Og da mine forældre så fik det forklaret, syntes de, det lød meget mærkeligt. De kunne ikke forstå, at folk sendte deres børn væk på den måde. De var sikre på, de ville savne mig alt for meget,” siger Adel Omar. Efter at han og forældrene havde besøgt efterskolen, blev det dog en anden sag. Forældrene kunne se, at piger og drenge ikke måtte komme på hinandens gange, og at det er forbudt at ryge og drikke. Og så var de glade for skolens størrelse på kun 87 elever. ”Det er en lille efterskole, så de var ikke bange for, at jeg ville forsvinde i mængden. De følte i stedet, der var mulighed for, at lærerne ville være opmærksomme på mig og hjælpe mig, både med at lære dansk og sådan generelt,” siger Adel Omar og afbryder sig selv for at hilse på viceforstanderen med et godt jysk ”Goddaw!” Adel Omars ophold på skolen har været så stor en sucess, at hans lillebror også skal gå her til næste år. At efterskolen er kristen har hans forældre ikke noget imod. De besøger selv en evangeliskluthersk kirke i Silkeborg et par gange om måneden for at deltage i fællesspisning. Til danskundervisning i fællesrummet sætter han sig sammen med Thor Bräuner på 16 år. De spiller begge på skolens fodboldhold – Adel som målmand, og Thor som midtbanespiller. De skal spille mod en anden efterskole i Aarhus i eftermiddag, og både Adel Omar og Thor Bräuner er klar til kamp. Thor Bräuner har allerede sportstøjet på. ”Det gik jo ikke så godt, sidst vi spillede i Aarhus. Vi tabte 3-2,” siger han. ”Ja, men de andre scorede kun
3 3Tager udgangpunkt i et kristent værdigrundlag og har gudstjenester som en fast del af hverdagen, men målretter også sin hjemmeside mod både muslimske og ikketroende elever med ordene ”Her er plads til jer alle sammen”.
lige til sidst, og det var rent held,” siger Adel Omar. Thor Bräuner vil gerne fortsætte med at spille fodbold, men selvom han elsker sport og går rundt i sportstøj hele tiden, tror han ikke, det skal være hans fremtid. ”Jeg har slet ikke besluttet mig for, hvad jeg vil uddanne mig til. Det skifter mellem alt fra mekaniker til psykolog,” siger han. Adel Omar ved til gengæld godt, hvad han vil. ”Jeg skal være ambulancelæge,” siger han. Han håber på at få lov til at gå på Silkeborg Gymnasium næste år. ”En dag skal jeg nok tilbage til Syrien, men jeg håber virkelig, at jeg vil kunne gøre min uddannelse færdig først. Der er ikke noget skolesystem eller nogen fremtid i Syrien. Der er kun krig,” siger han. ”Og læger er der jo brug for alle steder.” På Adel Omars værelse hænger Kurdistans flag over hans seng. Hans sengetøj gør reklame for det spanske fodboldhold Real Madrid, og på værelseskammeratens hylde ligger der en bibel. Adel Omar har aldrig mødt fordomme mod sin muslimske tro på skolen. Det første år han var her, var det mere, fordi han var flygtning, at han følte sig lidt udenfor. ”Jeg kunne mærke, at de andre elever var lidt usikre på, hvad jeg var for en, fordi de vidste, jeg kom fra Syrien. Jeg tror, de var usikre på, om jeg var farlig eller sådan noget. I år kom jeg hurtigere ind og kunne tale med dem og vise dem, hvem jeg var som person. Det har betydet rigtig meget for mig,” siger han. Både Adel Omar og Thor Bräuner beder til Gud, når de har det svært. Eller hvis de skal til eksamen. Adel Omar beder også altid inden en fodboldkamp, og når han går i seng, beder han for hjælp til alle mennesker, fortæller han. ”Jeg tror faktisk, jeg er blevet mere troende af at komme her på skolen. For jeg kan se, hvordan alle de andre synger med på salmerne og beder til Gud. Så der er jo ikke noget galt i at gøre de ting, og så gør man det også selv mere. Så kalder jeg mig jo muslim, og de andre er kristne, men jeg går egentlig ikke så meget op i ritualer og praksis,” siger han og ser på uret på væggen, for snart skal han være klar til fodboldkamp. ”Gud kan have mange forskellige navne, men jeg kalder ham bare ’Gud’ og ved, at han hjælper mig. Og det er der plads til her.” J
3 3Har de seneste ni år haft muslimske elever.
0 Under Kurdistans gule stjerne og oven på Real Madrids logo sidder Adel Omar (tv.) og Kawa Abdul Karim på Adels værelse. ”Real Madrid er mit yndlingsfodboldhold,” siger Adel Omar, der også selv spiller på skolens fodboldhold. – Alle fotos: Iben Gad. 2 Som målmand på skolens fodboldhold skal Adel Omar være klar til at gribe modstanderens bolde. Her øver han sig inden dagens kamp i Aarhus.
0 Thor Bräuner spiller fodbold sammen med Adel Omar. Han tænker ikke over, at Adel er muslim, og at han selv er kristen. ”Her er også ateister og alt muligt andet,” siger han.
0 ”Du er faktisk ikke den værste her i verden,” har nogen skrevet som en venlig påmindelse på en sten i skolens gang.
2 ”Line er lækker”, og efterskoleånden lever i bedste velgående på Hestlund Efterskole i Bording i Midtjylland.
Bieringhus Efterskole Bjerget Efterskole Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole Djursland Efterskole Dronninglund Efterskole Farsø Efterskole Finderup Efterskole Frøstruphave Efterskole Grejsdalens Efterskole Hardsyssel Efterskole Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole Lystruphave Efterskole Nørre Nissum Efterskole Nøvlingskov Efterskole Rudehøj Efterskole Rydhave Slots Efterskole Skrødstrup Efterskole Sydvestjyllands Efterskole Sædding Efterskole Tommerup Efterskole Vesterbølle Efterskole
SAMMENSLUTNINGEN AF
EFTERSKOLER MED TILKNYTNING TIL FOLKEKIRKEN
VIND ET ÅR
Du kan også blive den heldige vinder af en iPad mini eller Watch
på efterskole
HUSK! KIG FORBI PÅ EFTERSKOLERNES AFTEN
ONSDAG 09. JANUAR 2019 KL. 18.00-21.00
FÅ EN KUPON NÅR DU FÅR RUNDVISNING PÅ VORE SKOLER. SIDSTE CHANCE FOR REGISTRERING: 16. JANUAR 2019 − JO FLERE SKOLER DU BESØGER, JO STØRRE CHANCE... SE MERE PÅ ESFK.DK
KUPO
VIND
N
Ved at besøge skolerne i sammenslutningen fra efterskolernes dag i september og frem til efterskolernes aften i januar eller ved åbent hus og rundvisninger derimellem, kan du få udleveret en kupon med en kode og være med i konkurrencen.
ET ÅR
på efterskole
KODE
Vend og se hvordan du deltager i konkurrencen
8 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
Unge vælger efterskole i samarbejde med deres forældre De unge vælger efterskole på baggrund af andres anbefalinger og linjefag, men også forældrenes indflydelse spiller ind på valget, viser ny undersøgelse
valg af efterskole AF CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk
Når landets unge til sommer skal forlade deres trygge re der i bytte for et liv som efter skoleelever, er det ikke helt tilfældigt, hvor de ender hen ne. En ny undersøgelse fra virksomheden Compan young, der blandt andet hjælper efterskoler med at til trække elever, viser, at både anbefalinger fra venner og bekendte samt efterskolernes linjefag har stor betydning for, hvor de unge ender hen ne, men i sidste ende er det ikke de unge alene, der står for at vælge deres efterskole. Ifølge den nye undersøgelse indgår forældrene nemlig of te i beslutningsprocessen sammen med deres barn. 46 procent af de adspurgte
1953 forældre svarer, at be slutningen om, hvilken efter skole barnet skal gå på, er truffet i fællesskab med dem. Det kan Michael Bjørn, for stander på den fynske Vej strup Efterskole, der er en af landets største efterskoler, nikke genkendende til. ”Min fornemmelse er, at det især er mødre, der er de opsøgende i forhold til at få afdækket markedet. Foræl drene tager så med rundt til Efterskolernes Aften, hvor de egentlig meget ofte får snak ket sig frem til, hvad der pas ser til den unges præferencer og interesser,” siger han. Derfor er de på Vejstrup Ef terskole også meget opmærk somme på at markedsføre bå de til de unge og til forældre på ”to forskellige sprog”, for tæller Michael Bjørn. For eksempel skal eleverne flytte værelser to gange hvert skoleår, og det er et tiltag, som kommunikeres ud på to måder: via et blogindlæg på efterskolens Facebook-side,
henvendt forældrene, samt en vlog (videoblog) med ef terskolens elever, der er hen vendt de unge. For de fleste forældre – 80 procent – gælder desuden, at de sender deres barn på efter skole, så de kan udvikle sig personligt. Og det er faktisk noget nyt, vurderer Michael Bjørn: ”Jeg har været forstander i tre et halvt år, og da jeg star tede, spurgte forældre rigtig meget ind til fagligheden og den boglige undervisning. Og nu hører jeg, at de er mere opmærksomme på den per sonlige udvikling, på trivsel, end på grundfagligheden.” På Vejstrup Efterskole, der har gymnastik som det obli gatoriske linjefag, er der net op fokus på at styrke den per sonlige udvikling. Men per sonlig udvikling står ikke i stedet for den faglige udvik ling, fastslår Michael Bjørn: ”Det er ikke en enten-ellerting, som det så tit bliver sat
op i medierne. For det er de positive konstruktive relatio ner, der er vejen til at styrke fagligheden.” I undersøgelsen svarer 24 procent af forældrene, at lin jefagene havde afgørende be tydning for deres valg af ef terskole til deres barn. Men derudover lægger de næsten lige så meget vægt på tryghed ved efterskolen samt værdi grundlag, også langt mere, end børnene selv gør det. For forældrene er det altså hver ken prisen eller den geografi ske placering, der er afgøren de. Men valget, vurderer Mi chael Bjørn, ligger i sidste en de ikke hos forældrene. ”Der var en undersøgelse for nogle år tilbage, der viste, at forældrene træffer det en delige valg. Men sådan ople ver jeg det ikke nu: Nu er det forældre og elever sammen, men når mulighederne er snævret ind, er det i sidste ende den unge, der træffer J valget.”
Unges valg af efterskole 3 71 procent af undersøgelsens 5054 adspurgte efter skoleelever svarer, at de har fået anbefalet den eftersko le, de går på. 3 For 41 procent af eleverne har linjefag afgørende betydning. 3 46 procent af de adspurgte 1953 forældre svarer, at beslutningen om, hvilken efterskole barnet skal gå på, er truffet i fællesskab med dem. 3 24 procent af forældrene svarer, at linjefagene har afgørende betydning for deres valg af efterskole for deres barn. 3 For henholdsvis 22 og 19 procent af forældrene gæl der det, at trygheden ved efterskolen og skolens værdi grundlag er afgørende. KILDE: COMPANYOUNG.
Produceret af Teater O og Black Box Theatre
KNUDSENS 7. - 15. MARTS
#FREMTIDEN
teaterforestilling for 13-99 år En hæsblæsende og tankevækkende tur i tidsmaskinen BILLETSALG 9611 7979
MUSIKTEATRET.DK
SKOLEFORESTILLINGER
Undervisningsmateriale kan downloades fra www.musikteatret.dk/program/fremtiden. Ring 96117979 og få yderligere information
EfterskolernesAften 2019 | 9
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
Tre forældre: Sådan har efterskolen forandret mit barn De fleste forældre sender deres børn på efterskole for at styrke deres personlige udvikling. Her reflekterer tre forældre over, hvad et efterskoleophold har gjort for deres børn
udvikling
Bente Rasmussen, salgskoordinator i Aalborg Lufthavn. Bor i Hals, Nordjylland: ”Mine tre piger har haft forskellige oplevelser på efterskolerne. Min mellemste, Emma, var på Horne Efterskole fra 20142015 i 9. klasse, og hun havde et helt fantastisk ophold. Emma havde været lidt 0 Bente Rasmustræt af folkeskolen, og derfor sprang sens datter nød vi ud i det. Det har vi ikke fortrudt, og det har hun heller ikke. Hun har sta- godt af sit ophold på Horne Efterdigvæk veninder derfra.” skole. – Privatfoto. ”Emma gik fra at være en pige, der sad på værelset og var lidt indesluttet og ikke særlig social, til at komme hjem og nærmest kunne vælte hele verden. Lærerne har været sindssygt gode til at socialisere dem og tage sig af dem. Man kunne mærke det deroppe: Det var en rigtig god efterskole. Min ældste, Christine, var på Vejle Idrætsefterskole, og den var ikke så social som Horne. Der handlede det mere om at præstere. Hun var glad for at gå der, men forandringen hos hende var ikke så stor som hos Emma. Det sociale har stor betydning, og på Horne Efterskole kom man, som man var. På Horne placerer man dem i klasse med dem på samme niveau, og det betød, at hun bogligt flyttede sig rigtig meget.” ”Alle omkring Emma sagde, at det var godt, hun kom på efterskole. Før hun tog på efterskole, skulle døren til hendes væJ relse altid være lukket. Nu står den altid åben.”
Jette Terkelsen. Førtidspensionist. Bor i Holbæk, Nordvestsjælland:
Jens Højer. Ejer af Højer Møbler. Bor i Gandrup, Nordjylland:
”Min datter Tea var den sidste af mine fire børn, der tog på efterskole. Hun gik på Samsø Efterskole fra 2014-2015 i 10. klasse. Hun lærte at surfe, springe med faldskærm og dykke. Det var meget centreret om outdoor0 Jette Terkelsens aktiviteter. Jeg sendte et barn af sted, fire børn har alle som ikke rigtig vidste, hvem hun var. elsket at gå på Hovedet var fyldt med de klassiske efterskole. teenageproblemer, men efter sådan – Privatfoto. et ophold er hun jo nærmest blevet en lille voksen.” ”Hun er blevet god til at tage vare på sig selv og tage hensyn til andre. Hun er ikke som sådan blevet mere udadvendt, for det var hun i forvejen. Men hun er blevet meget målbevidst og har fået nemmere ved at tage en beslutning om, i hvilken retning hun skal. Hun har fået mod på at tage beslutninger.” ”Alle mine fire børn har været på efterskole, fordi det giver så god en ballast til det, de senere skal igennem. Og du kan roligt sige, at de har været glade for det. Tea har valgt efterskolen efter, at der har skullet ske så meget som muligt. Og så har hun fået nogle fantastiske venner fra efterskolen, som hun laver mange ting med. Hun springer stadig faldskærm med en af J veninderne derfra.”
”Mine to ældste, Michael og Monica, har været af sted. Michael fra 2009-2011, Monica fra 2011-2013. Begge i 9. og 10. klasse, så to år hver. Og så har vi en, der skal af sted til august. De var begge to på Hørby Efterskole, og jeg er også selv 0 Det er en stor formand der.” fejl, hvis man ikke ”Det var meget tydeligt det samme, tager på efterskoder skete med dem begge, da de kom le, mener Jens hjem. De tog det ikke længere som en selvfølge, at der stod mad på bordet, at Højer. – Privatfoto. mor vaskede deres tøj, eller at de altid kunne blive kørt til bussen. Forandringen skete ikke fra den ene dag til den anden: Det er en dannelsesrejse, en modningsproces hen over 10 måneder, som et enkelt efterskoleophold varer.” ”Da Michael kom hjem efter første år, var der ingen tvivl om, at han skulle flytte ud i en lejlighed, vi havde lavet på første sal i udhuset. Han kunne slet ikke se sig selv flytte hjem igen. Han var jo i princippet flyttet hjemmefra på efterskolen. Han sprang selv til for at hjælpe håndværkerne, da han kom hjem, for han glædede sig helt vildt, til lejligheden blev færdig, så han kunne komme derud. Det behov tror jeg bare er noget af det, der sker, når man har været på efterskole. Og så var Monica ivrig efter, at Michael skulle flytte hjemmefra, så hun selv kunne få lejligheden. Som søskende styrker det deres fællesskab, når de kan kigge tilbage deres Hørby-tid sammen. Jeg vil mene, det er en stor fejl, hvis man ikke tager på efterskole.” J
FORTALT TIL CATHRINE MARIE NØRGAARD noergaard@k.dk
OPLEVELSESREJSER TIL NORDATLANTEN I 2019
REJS MED DIN EGEN MC
REJS MED DIN EGEN BIL
CAMPINGTILBUD TIL FÆRØERNE
Både Island og Færøerne er attraktive rejsemål med rolige trafikforhold. Perfekt for dig, der ønsker at opleve storslået natur på din MC.
Island og Færøerne er ideelle rejsemål til din bilferie. Planlæg din ferie til den foretrukne af de to destinationer eller kombiner din tur til Island med et stop-over på Færøerne. Rejs i perioden 8/6-23/8-19.
Rejs med din autocamper eller campingvogn og oplev skøn natur og rolige veje. I perioden 8/6-18/8 2019 tilbyder vi dette supertilbud til naturskønne Færøerne. Gælder så længe plads haves. Tillæg pr. m. for længere køretøjer. De viste priser er den samlede pris, når 2 voksne eller 2 voksne og 2 børn rejser sammen.
Pris pr. person, når 2 rejser sammen i 2-pers. kahyt uden vindue og med 1 MC i perioden 8/6-23/8-19.
3.320 Island fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK 7.040
3.745 Island fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK 8.135 Island og Færøerne fra . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK 8.135 Færøerne fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK
7.990 Campingvogn (max 12 m) fra . . . . . . . . . . . DKK 9.990 Autocamper (max 7 m) fra . . . . . . . . . . . . . . DKK
L I NE
FT E
NO
H
Tlf . 9655 8500 booking@smyrilline .dk www .smyrilline .dk
L O R E RS O
Bestil din rejse online på www .smyrilline .dk, på tlf . 9655 8500 eller send en mail til booking@smyrilline .dk . Rejsens pris varierer ift . valg af rejsetidspunkt, kahytstype og størrelsen af dit køretøj . Smyril Line tilbyder attraktive betalingsbetingelser . 25% af rejsens pris betales ved booking, og de resterende 75% betales 32 dage inden afrejse i 2019!
L
MYR I
EXP
S
Færøerne fra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . DKK
Pris pr. pers., når 2 rejser sammen i 2-pers. kahyt uden vindue og egen personbil med ombord.
R T H AT L A N T IC
10 | EFterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
På efterskolen lægger eleverne mobiltelefonen fra sig Færre unge mødes fysisk og har i stedet kontakt med hinanden på de sociale medier. Sådan er det ikke på landets efterskoler, som arbejder med at mindske elevernes brug af mobiltelefonen. Efterskolen er et godt sted at lære de unge fordelene ved at være offline, mener ekspert
samvær AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk
Da 16-årige Katrine Junker fra Nykøbing Mors tidligere på året tjekkede ind som elev på Lyngs Idrætsefterskole, fik hun besked på at aflevere sin mobiltelefon. I stedet for at ligge i lommen, skulle den de første syv dage ligge i en kuvert på lærerværelset, lød det. ”Det var selvfølgelig lidt træls, for i starten havde jeg en del hjemve, og så kendte jeg ikke nogen på skolen. Når jeg ingen telefon havde, kunne jeg jo ikke bare lige ringe eller skrive hjem,” fortæller Katrine Junker. Hun var dog ikke den eneste, der måtte undvære sin digitale ven for en stund, for på Lyngs Idrætsefterskole afleverer alle elever telefonen den første uge. Selvom Katrine Junker til at begynde med følte hjemve, er hun glad for, at hun ikke bare kunne gribe telefonen og komme i kontakt med dem derhjemme: ”Jeg er glad for, at jeg ikke bare kunne ringe hjem og for eksempel få mine forældre til at bekræfte mig i, at det var svært. Det er jo heller ikke fedt, hvis de bliver bekymrede og mener, man burde komme hjem igen. Jeg undgik medlidenheden og var i stedet bare til stede på efterskolen. Det var nok for mig, og jeg tænkte faktisk ikke så meget over, om jeg manglede min telefon.” Resten af efterskoleåret må eleverne heller ikke have mobilen på sig, når de opholder sig i fællesområderne, fortæller Katrine Junker. Det er langtfra kun på Lyngs Idræftsefterskole, at eleverne må undvære mobiltelefonen. For flere efterskoler rundtomkring i landet har de seneste år arbejdet med at mindske elevernes brug af den smarte telefon, fortæller direktør i Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen. Han påpeger, at det i dag er almindeligt, at eleverne ikke har adgang til mobiltelefonen som minimum de første to uger af deres ophold. ”Vi er i begyndelsen af en digital revolution, og helt naturligt kan det for de unge mennesker på efterskolerne være svært at administrere mobilforbruget. Derfor ser man også i disse år, at flere efterskoler indfører regler eller påvirker normerne for, hvornår og hvordan telefonen skal bruges,” siger han. ”Mit indtryk er, at eleverne oplever det som en kæmpe lettelse, når de i en periode så at sige har været på afvænning. De har en
I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L
Mindre mobil 3 3På mange efterskoler må eleverne ikke bruge telefonen den første tid.
3 3Eleverne taler om, hvordan man har et hensigtsmæssigt mobilbrug på skolen. For eksempel skal eleverne selv vurdere, om telefonen må bruges i fællesarealer, og om der skal være tidspunkter på dagen, som er helt telefonfri.
3 3Få eleverne til at reflektere over deres mobilbrug. Hvor mange timer bruger de hver især om ugen – og hvorfor?
0 Den første tid på Lyngs Idrætsefterskole i Thyholm savnede 16-årige Katrine Junker familien og vennerne derhjemme. Når hun ser tilbage, er hun glad for, at hun ikke kunne ringe hjem til sine forældre og blive bekræftet i, at det var svært. ”Jeg undgik medlidenheden og var i stedet bare til stede på efterskolen,” siger hun. – Privatfoto.
glæde ved at være fysisk nærværende i et menneskeligt, socialt fællesskab, når de fjerner sig fra det fjerne fællesskab som for eksempel de sociale medier.” Den lettelse oplever også eleverne på Baunehøj Efterskole i det nordlige Sjælland, hvor eleverne må undvære det digitale
apparat de første syv uger. Det fortæller forstander Ulrik Goos Iversen. Han lægger ud med at fortælle om en samtale, han forleden havde med en af efterskolens elever: ”Når der er optræk til en akavet situation, kan mange have en tendens til at hive telefonen frem. Men som en elev og jeg talte om, bør man ikke søge tilflugt bag skærmen, men også dele de akavede oplevelser, som er en del af det at være sammen med andre. Det er jo netop i situationer som disse, at det særlige mellem to mennesker kan opstå,” siger Ulrik Goos Iversen og tilføjer: ”Og efter de første syv telefonfri uger blev perioden forlænget med to uger – på opfordring fra eleverne.” Generelt gør de på Baunehøj Efterskole meget for at mindske de unge menneskers brug af mobiltelefonen. Når eleverne mødes med en lærer i deres kontaktgrupper, taler de ofte om, hvilken plads mobiltelefonen skal have. Blandt andet må telefonen ikke blive brugt i fællesrummene på efterskolen, og i år er der såkaldt stilletime fra klokken 19-20 hver aften, hvor ”eleverne blot skal bruge tid med hinanden”, fortæller Ulrik Goos Iversen. ”Engang var det et ’os mod dem-projekt’, når vi ville, at eleverne ikke gik rundt med telefonerne på sig hele tiden. Det er det ikke længere, og eleverne ta-
ger i højere grad ejerskab på tiltag, der betyder et mere hensigtsmæssigt mobilbrug,” siger han. På Baunehøj Efterskole oplever man, at eleverne griber mindre til deres telefoner og i stedet bruger tiden med hinanden. Det står i skærende kontrast til, hvad man oplever uden for efterskolerne. Her er tendensen nemlig, at andelen af børn og unge, der mødes fysisk, er faldende. 63 procent af de 15-årige var i 2009 sammen med venner flere gange om ugen. I 2017 var det 41 procent. I stedet mødes de 15-årige i dag i det virtuelle univers. Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Den udvikling kan efterskolerne bidrage til at vende, hvis de har fokus på elevernes digitale dannelse. Det mener Camilla Mehlsen, medieekspert og forfatter til bogen ”Hvordan bliver vi digitalt dannede?”. Hun fortæller, at forbud ikke bør stå alene, men at oplysning er vigtigt, hvis man vil ændre de unges digitale vaner på længere sigt. ”Fysisk forlader de deres venner og familie og skal til at etablere nye relationer. En detox fra mobilen på efterskolen gør, at de unge mennesker har mere fokus på de fysiske fællesskaber, hvor mobilen ellers kan være en hindring. Samtidig ved vi fra forskning, at en løftet pegefin-
ger ikke kan stå alene, hvis man vil have de unge til at lægge telefonen fra sig. I stedet skal man lære dem mekanismerne bag eksempelvis de sociale medier. For hvorfor findes der ’snap streaks’, som betyder, at man hver dag er nødt til at sende en snap til sine venner? Fordi Snapchat vil fastholde brugernes opmærksomhed,” siger hun. ”Det skal de unge blive bevidste om, hvis de skal have et mere hensigtsmæssigt mobilbrug. Dybest set handler det om, at de skal opleve, hvad fordelene kan være ved, at de ikke hele tiden er online.” Katrine Junker fra Lyngs Idrætsefterskole er heller ikke i tvivl om, at hun vil tage den mindre mobiltrafik med sig videre i livet. ”Når jeg er hjemme i weekenderne og sammen med mine venner, siger jeg også, at det er fedt at gå på efterskole, fordi folk ikke går rundt med telefonen på sig. De af mine venner, der også selv går på efterskole, siger det samme,” fortæller hun. ”Når jeg er færdig på efterskolen (Lyngs Idrætsefterskole, red.) vil mit mobilforbrug sikkert stige, men jeg vil klart bruge den mindre end før. Jeg er uden tvivl blevet meget mere bevidst om mit forbrug, og jeg tror, mange unge vil kunne lære af, hvordan man kan opbygge gode venskaber, når telefonen ikke er J i centrum,” siger hun.
12 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
De giver unge mod på tilværelsen Kirsten Storgaard og Ole Sørensen har været et par siden 1983, og i næsten lige så lang tid har de arbejdet side om side på det projekt, som de begge brænder for: Ågård Efterskole. Efter 25 år giver de den velkørte og velholdte efterskole videre til en ny forstander
interview AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk
Den nye forstander på Ågård Efterskole tæt ved Kolding skal kunne lidt af hvert ifølge den syv sider lange jobbeskrivelse, som skolens lærere og øvrige ansatte har sammenfattet. Arvtageren skal blandt meget andet være imødekommende og nærværende, brænde for efterskoleverdenen og elske at arbejde med unge mennesker, og man fristes derfor til at tro, at de kan have været inspireret af det nuværende forstanderpar, da de skrev den. Det er nemlig alt sammen noget, der må siges at kendetegne Kirsten Storgaard og Ole Sørensen, der står i spidsen for Ågård Efterskole, som de har drevet med afsæt i rige traditioner, fokus på gymnastik og sang og ud fra et grundtvigsk livssyn i 25 år. Men når eleverne er gået på sommerferie til sommer, er det slut, og stafetten skal gives videre. ”Vi er vældig taknemmelige for den opgave, vi har fået, og meget ydmyge. Det er jo følsomt materiale, sådanne 138 unge mennesker, og det er vi meget bevidste om,” siger den 60-årige viceforstander Kirsten Storgaard, der sammen med sin mand har budt indenfor på efterskolen til kaffe og kage, en rundvisning og en samtale, der hurtigt kommer til at handle om alt det, efterskolen kan betyde for unge mennesker. ”I bund og grund vil vi gerne have, at de unge lykkes med det liv, de har fået. Vi er meget optaget af efterskolen som et dannelsesprojekt og af relationen mellem mennesker. Eleverne skal opleve nærvær og fællesskab, og de skal lære at begå sig i livet, for selvom de altid skal have at vide, at de er gode nok, som de er, får de kun livet til at virke i samspil med andre,” siger 62-årige Ole Sørensen, der er skolens forstander indtil sommeren 2019, og Kirsten Stor gaard fortsætter: ”Vi opdagede tidligt, alt hvad den her skoleform kan. Den kan danne et stærkt fundament for de unges tilværelse og gøre dem livsduelige for nu at bruge et flot ord, som ikke desto mindre er sandt. De unge går mere modige og glade ud i livet bagefter,” siger hun. Ingen af dem har selv været på efterskole, fortæller de, men de mødte hinanden, da de som forholdsvis nyuddannede lærere arbejdede på den samme efterskole. Tiden som unge lærere på en efterskole husker de som enormt sjov, og derfor har de også lagt stor vægt på humor på Ågård Efterskole, hvor de startede arbejdet i første halvdel af 1990’erne. De søgte stillingen sammen efter ikke at have delt
arbejdsplads i en årrække. Dengang var det ikke specielt bemærkelsesværdigt, at et ægtepar blev ansat som forstanderpar, og derfor tænkte de heller ikke længe over, hvilke fordele og ulemper der kunne være forbundet med det, fortæller Kirsten Storgaard. ”Når jeg tænker tilbage, vidste vi måske ikke, hvor stor en forandring det ville blive. Dengang var der ikke lederkurser, vi skulle gennemføre, så vi søgte bare. Jeg sammenligner det med at drive et landbrug, som mine forældre gjorde sammen. Der er mange forskelligartede opgaver, som skal løses. Undervejs er vi så blevet klogere på hinandens styrker og svagheder, og når vi har lagt dem sammen, er det heldigvis gået meget godt.” Sådan har det også været på det private plan, skynder Ole Sørensen sig at indskyde. Og nok også derfor har der været klokkeklart flest fordele ved at flytte med deres to børn til Østjylland og blive forældre til en betydeligt større børneflok. Derudover har de været meget bevidste om at dele opgaverne imellem sig, og spørger man den ene, hvad den anden er god til, bliver det tydeligt. ”Kirsten er rigtig god til at få kontakt til eleverne. Hun er især god til at håndtere dem, der tumler med det liv, de har fået, og dem kommer der desværre flere af år efter år,” siger Ole Sørensen om sin kone, som er den, der sørger for, at der er rart og hjemligt på skolen, og at der altid er nogen, der siger godmorgen og godnat. De trygge rammer er vigtige på en efterskole, hvor de voksne skal sætte dagsordenen. Derfor er det også et bevidst valg, at skolen er relativt lille med sine 138 elever, som dog betyder, at man skal skrive sig op i god tid, inden den bliver fyldt op. Skolens område er afgrænset, og de røde murstenshuse med klasselokalerne og spisesalen, drengeog pigelejlighederne, de syv lærerboliger og hallen, der bliver brugt til især gymnastik, kan nemt overskues. Beslutningen om at sige farvel til skolen og flytte fra området har været længe undervejs, for parret er en helt naturlig del af skolen. Det er tydeligt, når de hjemmevant viser rundt i bygningerne og udpeger køkkenet, som serverer god og nærende mad, og foredragssalen, hvor der hver morgen er sang og fortælletime. Undervejs mødes de af elever med et hastigt ”hej Kirsten” eller et mere spørgende ”Oleee?”. De 138 navne sidder på rygraden hos forstanderparret, og de stopper gerne op. Derfor er beslutningen, der bliver en omvæltning af deres hverdag, også en, som de er glade for at have truffet, men samtidig slet ikke er glade for.
0 Der bliver spillet en spontan omgang ”sten, saks, papir”, som Kirsten Storgaard (der her ses til stående til højre for Ole Sørensen) kalder ”det der kniv, papir, saks”. Hun fortsætter dog ufortrødent med at fortælle, at hun altid vinder over sin mand. – Foto: Palle Peter Skov/Ritzau Scanpix.
Kirsten Storgaard 3 3Født i 1958 og lærer fra Silkeborg Seminarium i 1982. Fra 19831994 lærer på Elbæk Efterskole, hvor hun traf Ole Sørensen. Siden 1994 har hun været viceforstander på Ågård Efterskole.
Ole Sørensen
0 Ole Sørensen og Kirsten Storgaard, da de i 1994 tiltrådte som forstanderpar på Ågård Efterskole. – Privatfoto.
”Vi ville gerne stoppe, mens vi stadig synes, at det er sjovt at gå på arbejde hver dag, og mens vi stadig nyder at møde vores kolleger og synes, at eleverne er sjove. Og der kommer uundgåeligt en dag, hvor vi ikke har kræfter til det længere,” siger Kirsten Storgaard, der dog først stopper helt i sommeren 2020, når hun har hjulpet til med overdragelsen af skolen. Hun skal derfor vænne sig til at pendle til arbejde fra Vejle, hvor de har tænkt sig at flytte til, når de skal forlade forstanderboligen i Ågård. I mellemtiden vil Ole Sørensen holde fri. Han skal have mindst ét sabbatår og skal med sine egne ord frådse i tid. Han ligner et øjeblik en, der nok skal komme godt overens med sin nye tilværelse, men vender alli-
gevel snart tilbage til følelsen af efterskolelivet, som han kommer til at savne. ”Hver eneste dag har man i bogstavelig forstand vadet direkte ud i det fællesskab, man er så glad for, når man trådte ud ad sin hoveddør, og man har været med til at løse den opgave, som man er allermest optaget af, nemlig at give de unge mod på og lyst til tilværelsen,” siger han og fortsætter: ”Du tror nok, det er løgn, det jeg siger. Det ville jeg tro, hvis jeg var dig, men det er sandt. Det er nogle kanon engagerede, motiverede medarbejdere, der er her på stedet. Det er det, der er skægt, og det er det, der smitter af på eleverne og deres forældre,” siger han med større og større tilhørende armbevægelser og afslutter:
3 3Født i 1956 og lærer fra Jelling Statsseminarium i 1981. Lærer på Elbæk Efterskole fra 1982 indtil 1988, hvor han blev ansat som viceinspektør på Hulvej Skole i Horsens. Siden 1994 har han været forstander på Ågård Efterskole. Sammen er Kirsten Storgaard og Ole Sørensen forældre til Signe på 32 år og Søren på 30 år. ”Vi er da stolte og glade over de mange ting, der er lykkedes. Vi har været med til at skabe et sted, hvor eleverne og de ansatte trives, og næsten ingen har været utilfredse. Det vil jeg godt sige, for vi er trods alt i Østjylland,” smiler Ole Sørensen og tydeliggør det engagement, der er så vigtigt for at drive en efterskole, som Kirsten Storgaard siger. ”Oles begejstring smitter af på hele medarbejdergruppen. Det er meget vigtigt, for hvis de unge mennesker skal få mod på tilværelsen, skal de møde nogle voksne, der har, og det er måske også det, der er fortællingen om skolen her. Det er vi nok gode til at vise. Men et sted som det her er hele tiden på vej, og det bliver aldrig færdigt,” siger Kirsten Storgaard. J
EfterskolernesAften 2019 | 13
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
Efterskole med 40 forskellige nationaliteter På en grøn plet i Vestjylland ligger en efterskole, der huser mere end 40 forskellige nationaliteter. Vedersø Idrætsefterskole er den eneste efterskole i landet med en gennemført engelsksproget afdeling
international efterskole AF JOSEFINE FJELSTERVANG fjelstervang@k.dk
I den lille vestjyske by Vedersø nær Vesterhavets brusende bølger ligger en ikke helt almindelig efterskole. De to elever Amir Ibragimov og Karl Emil Kjærulff Trillingsgaard har begge forladt familien for at udleve drømmen om et år på egne ben på efterskolen. Men de har ikke lige langt hjem. Karl Emil Kjærulff Trillingsgaard skal knap nok transportere sig en time væk, før han igen befinder sig i familiens trygge rammer i Herning. Amir Ibragimov derimod skal flyve mere end 4000 kilometer, hvis han skal på hjemmebesøg i Usbekistan i Centralasien. Sådan er vilkårene for mange af efterskolens elever, der kommer fra hele verden. I 2016 blev vestjyske Vedersø Idrætsefterskole udvidet med en ny selvstændig afdeling, der kom til at hedde The
International. Det skete, efter skolen flere gange havde oplevet interesse fra udenlandske samarbejdspartnere, der ønskede at sende elever til Danmark. I år har The International talt intet mindre end 40 forskellige nationaliteter blandt elever og lærere. ”The International er den internationale afdeling af Vedersø Idrætsefterskole. Det, der er specielt ved den her efterskole, er, at al undervisning foregår på engelsk, men det gælder faktisk også hverdagen. På den måde har efterskolen sin helt egen profil. De elever, der vælger at gå her, vil gerne udvikle deres interkulturelle kompetencer og deres kulturforståelse. Derudover får eleverne et internationalt anerkendt afgangsbevis,” siger Alex Mason, der er daglig leder på The International. Han fortæller yderligere, at The International benytter sig af sloganet ”Meet your world”, men at skolen på samme tid har ambitioner om, at verden skal møde den danske efterskoleform. I år er det tredje hold af ele-
ver, der slår sine folder på den nye efterskoleafdeling. Og selvom Alex Mason beskriver både konceptet og hverdagen på skolen som meget velfungerende, er der altid plads til forbedring. ”Efterskolen er endnu under udvikling, og vi skal stadig finde ud af, hvilke muligheder der ligger i, at vi er én skole med to adskilte afdelinger. På nogle punkter er vi fælles, og på andre er vi separate. Det er meget naturligt, at idrætsinteresserede vælger Vedersø Idrætsefterskole, mens vores elever på The International typisk er boglige og kulturelt interesserede. Men vi kan profitere af hinanden, og vi har blandt andet en fælles studietur, ligesom begge afdelinger bygger på de grundtvig-koldske værdier,” fortæller den daglige leder. 17-årige Amir Ibragimov er glad for at gå på The International, men han og alle de andre udenlandske elever, har stiftet bekendtskab med et særligt savn. ”I starten af mit ophold,
0 ”Næsten hver dag lærer jeg noget nyt om nogens kultur og om at være sammen på tværs,” siger Karl Emil Kjærulff Trillingsgaard (til venstre). Ved siden af ham ses en af de øvrige elever, der går på The International. – Foto: Vedersø Idtrætsefterskole.
var det udfordrende at være her. Ikke på grund af omgivelserne, men fordi jeg savnede min familie. Men det var nemt at komme i kontakt med folk, for alle er hjælpsomme og venlige. Jeg startede et par måneder senere end de andre elever, men det var lige op til en udlandstur til Polen, og det var en rigtig god måde at lære folk at kende på,” fortæller han.
KOM TIL EN EFTERSKOLE MED VÆRDI & FÆLLESSKAB
Karl Emil Kjærulff Trillingsgaard har på trods af sin danske baggrund valgt at gå på den internationale del af efterskolen. Efter 10 år på den samme folkeskole mente han, at det var tid til lidt luftforandring. ”Jeg synes, det er super spændende at være sammen med så mange forskellige mennesker. Næsten hver dag lærer jeg noget nyt om no-
gens kultur og om at være sammen på tværs. Når vi diskuterer samfundsrelaterede emner i klassen, synes jeg, det er ret fantastisk, at vi har så mange forskellige vinkler på emnerne. Jeg ved nu, at vi ikke er så forskellige, og i bund og grund synes jeg godt, vi kunne være et folk,” siger den 16-årige efterskoleelev. J
Midtsjællands Efterskole er en bred, almendannende efterskole, der både er boglig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv, Natursport & Idræt, Musik & Teater, Kreativitet & Håndværk samt Verdensborger. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. På Efterskolernes Aften kan interesserede forældre og elever komme på en rundvisning, tale med elever og lærere og se, om MSE er noget for jer.
Onsdag den 9. januar 2019 kl. 18.00 Ring eller skriv til kontoret for tilmelding: 46 49 60 96 eller kontoret@mse.dk Læs mere på www.mse.dk
TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96 | WWW.MSE.DK
14 | EfterskolernesAften 2019
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. januar 2019
Efterskoler bør være mere styret af værdier end af regler Nultolerancepædagogik trives ikke mindst på mange kristne efterskoler, hvor elever kan blive sendt hjem for at drikke en slurk øl eller ryge en cigaret. Men den tanke gør efterskoleforstanderne Jesper Oehlenschläger og Jan Dufke op med i debatbogen ”Alle unge vil gerne lykkes”
interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk
Hjemsendelser er en del af livet for de fleste efterskoleforstandere, men det er også det værste ved jobbet. ”Det piner en før, under og efter beslutningen. For man ved, at en hjemsendelse kan have store konsekvenser for den enkelte,” siger Jesper Oehlenschläger, der er forstander på Nordsjællands Efterskole. Og han bakkes op af Jan Dufke, der er forstander på Skovbo Efterskole. ”Man skal huske, at en hjemsendelse kan føles som en social dødsstraf for en elev. Tidligere sendte vi mange flere elever hjem på Skovbo Efterskole, hvor jeg sommetider sad over for grædende forældre og holdt fast i vores regelsæt. Men det fortryder jeg nu. For efterskoler bør være mere styret af værdier end af regler,” siger Jan Dufke. Sammen har de to efterskoleforstandere skrevet bogen ”Alle unge vil gerne lykkes”, der blandt andet er et oprør med nultolerancepædagogik på landets efterskoler, hvor ikke mindst kristne efterskoler har klassiske ”efterskoledødssynder” som at drikke øl, ryge cigaretter og hash eller have sex på skolen. De to efterskoler har begge et kristent værdigrundlag. Mens Skovbo Efterskole især rekrutterer elever fra frikirkemiljøet, er der flere elever, der kommer fra Indre Mission eller Dansk Oase på Nordsjællands Efterskole, men alligevel fandt de to forstandere hurtigt et værdifællesskab og begyndte at kalde sig åndsfæller, da de lærte hinanden at kende for et par år siden. Og de er enige om, at en kristen efterskole bør kendes på mere end adfærdsregulering. ”Vi kunne sagtens smide de ’besværlige’ unge hjem og opdrage resten til at blive en flok farisæere, der fulgte reglerne, så det blev nemt at være efterskoleforstander. Men det er en fattig måde at være kristen efterskole på, hvis kristendommen kun kan mærkes på det, vi tager afstand fra. For hvis vi virkelig bygger på et kristent værdigrundlag, må det også kunne mærkes på den måde, vi behandler hinanden på, så eleverne også oplever nåde og kærlighed gennem vores pædagogik. Hvis vores kultur ikke kan bære fejl, så skal vi lave kulturen om. I ’Kjerlighedens Gjerninger’ skriver Kierkegaard, at kærligheden lokker kærligheden frem. Og det er også et pædagogisk princip her på skolen,” siger Jesper Oehlenschläger og tilføjer:
0 En kristen efterskole bør også kunne mærkes med en pædagogik, der er kærlig og nådig, mener efterskoleforstanderne Jesper Oehlenschläger (tv.) og Jan Dufke. – Foto: Leif Tuxen.
”Titlen ’Alle unge vil gerne lykkes’ er en bekendelse til livet og til, at der er potentiale i enhver, og at man kan kalde på noget godt i enhver. Den her bog sætter aftryk i vores pædagogik. For det forpligter at skrive en bog med sådan en titel, det forpligter til, at man, hver eneste gang man får en ung i hænderne, får arbejdet med, at denne unge får udviklet sine potentialer. Og at vi støtter op, så det ikke bare bliver nogle unge, der skal passe ind i en form, som en skole har defineret.” Jan Dufke nikker: ”Det var nok også begrebet nultolerance, der tændte mig, så jeg tænkte, at det måtte der skrives noget om. For der er mange efterskoler, der praktiserer nultolerance. Hvis man drikker en øl, er det en hjemsendelse,” siger han og knipser med fingrene. Selv praktiserede han som nævnt tidligere den hårde linje, men siden er han blevet klogere: ”Vores kultur ændrede sig på Skovbo Efterskole, da vi begyndte at interessere os for den filosofiske retning, der havde personalisme, der handler om, at alle mennesker er værdige, relationelle og engagerede. Hvis alle mennesker er værdige, kan man jo heller ikke tillade sig at statuere et eksempel for de an-
dre med en hjemsendelse. For det er ikke værdigt at gøre nogen til en lektie for andre. Og det er spændende at arbejde med unge, når man arbejder med det her bagtæppe. For de unge køber den. Lige så sort-hvide unge kan være, hvis man dyrker det og dyrker millimeterretfærdigheden, lige så nemt kan man få dem til at blive tolerante og empatiske, hvis man viser dem, at folk har forskellige historier og derfor forskellige behov. Hvis man får empatien, tolerancen og efterhånden lyset frem i de unges øjne, så gør det også, at man bliver langtidsholdbar i det her job,” siger han og tilføjer: ”Jeg beder altid lærerne om at begynde med tre positive historier, når vi når til elevpunktet på lærermødet. Der skal falde tre positive historier. Og det er for at holde fokus på, at vi er her for at hjælpe de unge til at få et godt liv. Det betyder ikke, at det er grænseløst, men i stedet for, at grænserne er noget, der dømmer folk ude eller inde, er grænser et mødested for relationer, hvor vi kan tale om, om det nu er fornuftigt, at du gør det og det og det.” Kulturen på en efterskole vil altid svinge mellem tillid og ansvar versus kontrol og straf, til-
føjer Jesper Oehlenschläger. ”En gang imellem tvinger eleverne os over i kontrol og straf. Jeg kunne sagtens løse alt natterenderi, hvis jeg satte to nattevagter på, men så ville der ikke være råd til lejrskole. Og det forstår eleverne godt,” siger Jesper Oehlenschläger, der mener, at god efterskoleledelse handler om at være gartner for det gode, der findes i enhver elev: ”Selv bag et genstridigt teenagevæsen ligger en drøm om at lykkes. Og det bliver vi ved at holde fast i. Og for mig bliver det også et kompas i de rigtig svære situationer, hvor elever opfører sig dårligt. Men inderst inde vil de gerne lykkes som mennesker. Og man må også forstå, at det ikke er nemt at være ung i en kultur, der hele tiden dyrker præstationer, så eleverne kan få indtrykket af, at det er deres egen skyld, hvis de ikke bliver lykkelige.” Jan Dufke nikker. ”Tidligere snakkede man om at opbygge de unges karakter, men nu snakker man om, at de unge skal gøres nysgerrige og få udvidet deres kompetencer, og det er også fint. Men i og med at man tog kristendommen ud af folkeskolens formålsparagraf, forsvandt en del af det etiske formål også. Men vi vil have ånden tilbage i uddannelsessyste-
met, så det handler om at blive et godt menneske, ikke bare at være et menneske, der er god til noget,” siger Jan Dufke, som ikke mener, at det helt kan undgås at sende elever hjem, men både han og Jesper Oehlenschläger vil hellere sende de unge hjem, når efterskoleåret er slut – med større tro på at kunne lykkes J som mennesker.
Alle unge vil gerne lykkes 3 Jesper Oehlenschläger (født 1975) er uddannet teolog og forstander på Nordsjællands Efterskole. Jan Dufke (født 1956) er uddannet lærer og forstander på Skovbo Efterskole.
3 Sammen har de udgivet bogen ”Alle unge vil gerne lykkes” med undertitlen ”Refleksioner over unges dannelse og efterskoleliv”. Bogen er udkommet på forlaget Boedal.
UDSALG KÆ
MP
E
STARTER ONSDAG 2/1 KL. 10.00 BESØG BUTIKKERNE NU KUN OG GØR ET KUP! 599,-
SPAR
1000,Tenson damejakker
Varm og vandtæt jakke. Hætte med aftagelig pelskant. Før 2.500,- NU KUN 1.499,-
Skøn fleece med flot facon og gode lynlåslommer. Før 800,- NU KUN 599,-
SPAR
1000,Haglöfs vandrestøvle
Varm, vandtæt og åndbar Tenson parka med aftagelig pels. Før 2.500,- NU KUN 1.499,-
50%
500,-
Jakker
Tenson vinterjakke
Mange forskellige varme jakker, skaljakker, vindjakker og regnjakker. Ass. str. og modeller.
%%
%
Skibukser
200,-
SPAR
SPAR
SPAR
400,-
Lækker skipulli
Vandrestøvler
Den perfekte skipulli til kvinder. Før 600,- NU KUN 399,-
God og solid vandrestøvle med Gore-Tex membran. Før 1.400,- NU KUN 899,-
399,-
Tenson regntøj
Regnjakker i flotte farver og sorte regnbukser. Før 600,- NU KUN 299,-
SPAR
%%
%
2 par ski før 700,- NU KUN 499,1 par ski før 500,- NU KUN 349,-
50% Tenson vandrebukser Før 800,- NU KUN 399,-
OSPREY rygsække
SPAR
Fantastisk lækker vandrerygsæk med mange gode detaljer. Før 2.100,- NU KUN 1.499,-
300,-
700,-
SPAR
Haglöfs vandrestøvler
Robust vandrestøvle i lækkert læder med Gore-Tex membran. Før 1.699,- NU KUN 999,-
Luksus skibriller
De flotteste goggles fra Salomon . Vælg mellem flere farver. Før 1.600,- NU KUN 1.250,-
Luksus skijakke
SPAR
500,Teva vandrestøvle
I læder og med Vibram sål. Før 1.500,- NU KUN 999,-
NU KUN
Varm Tenson fleecejakke En rigtig hyggelig fætter med blødt og lækkert for. Før 900,- NU KUN 399,-
100,- 100,-
SPAR
50%
500,-
Med MPC Extreme og Stretch Før 1.900,- NU KUN 1.699,-
% %%
NU KUN
Vandtætte vandresko
Solid sko til kvinder og mænd. Før 1.200,- NU KUN 799,-
600,-
Salomon skistøvler
Mange forskellige modeller til kvinder og mænd. X Pro 80 Før 2.500,- NU KUN 1.599,-
SPAR
500,-
200,-
Skihandsker
900,SPAR
50%
Skibriller
Dejlig varme og vandtætte skihandsker til mænd og kvinder. Før 600,- NU KUN 399,-
SPAR
SPAR OP TIL
Super flotte skibriller med bredt synsfelt og fuld beskyttelse. Før 700,- NU KUN 499,-
200,-
Tenson 3 i 1-jakke
Skøn vandtæt og åndbar jakke med udtagelig inderjakke. Før 2.400,- NU KUN 1.499,-
Mange flotte farver - ass. mod. og str. Før 599,- NU KUN 299,-
Skibukser i mange forskellige farver og modeller. SPAR OP TIL 50%
SPAR
SPAR
%
200,-
Flot og velsiddende Tenson jakke. Før 2.000,- NU KUN 1.499,-
%% %
Varme og bløde fleecejakker
%%
SPAR
Forbehold for udsolgte varer og trykfejl. Ikke alle varer kan købes i webshoppen.
1.000,-
50%
SPAR OP TIL
SPAR
Salomon vandresko
Skibags
SPAR
SPAR
Let og åndbar sko med fantastisk god pasform og komfort. Før 1000,- NU KUN 699,-
F.eks. Icon med super lækker polstring og justeringsmuligheder. Før 800,- NU KUN 599,-
En fantastisk vandrestøvle med åndbar Gore-Tex membran. Før 1.600,- NU KUN 1.199,-
Varm Parka til mænd
300,-
Salomon skihjelme
400,-
SPAR
R E S I R P E G I T T I V N A V
Salomon mellemlag
SPAR
Viking gummistøvler Super velsiddende støvle i naturgummi. Få stk. Før 599,- NU KUN 100,-
OG MEGET MEGET MERE . . .
NU KUN
Tenson regnbukser Åndbar og vandtæt. Kun str. xl og xxl. Før 599,- NU KUN 100,-
ÅBENT
Skistøvle bag
God plads til skistøvler og andre skiting. Før 300,- NU KUN 199,-
SØN
ONS: 10.00-19.00 TORS: 10.00-18.00 FRE: 10.00-18.00 LØR: 10.00-17.00 SØN: 11.00-16.00
DAG SÅ
BEN
T
Gammel Kongevej 119 • Lyngby Hovedgade 62 • Parkering ved døren • Webshop: Naturligvis.com
Kom til Efterskolernes Aften. ... og mød dem, der har set lyset. Onsdag d. 9. januar mellem kl. 18.00 og 21.00 holder vi åbent hus på alle landets efterskoler. Kom og få en smagsprøve på efterskolens helt særlige blanding af faglighed og fællesskab. En effektiv kombination, der betyder, at unge, som har gået på efterskole, hurtigere gennemfører videregående uddannelser end dem, som ikke har. De får også højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne.
Tag en tur ud i vintermørket og mød dem, der går på efterskole nu. Hør om deres oplevelser og om de tanker, der gik gennem hovedet på dem for et år siden, da de startede på efterskole – og så lyset. Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag