EfterskolernesAften TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD FREDAG 3. JANUAR 2014
F oto : C æ c i l i i e P h i l i pa V i b e P e d e r s e n
Spildår, luksusår eller dannelsesår I disse år debatteres det på ny, om 10. klasse kun skal være for de bogligt svage.
Side 2
Fra efterskole til designer Nogle elever har kunnet bruge efterskoleåret som afsæt til den videre karriere. En af dem er designassistent Mette Hatt.
Side 4
En pause inden gymnasiet Selvom karaktererne er gode nok til gymnasiet, kan man have lyst til at prøve andre sider af sig selv. Marie Vilén Nielsen fra Lundby Efterskole er en af dem.
Side 8
Det begyndte på efterskolen
0 Interessen for musik fik guitarist Andreas Overgaard, trommeslager Peter Michael Brødsgaard Moore, saxofonist Albert Gjørup Burchardt og bassist Jakob Stougaard Wang til at vælge Klejtrup Musikefterskoles prøvefri 10. klassetrin. Selvom de sagtens kunne være gået direkte videre til gymnasiet efter folkeskolens afgangsprøver.
Dannelsesåret på efterskolen Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Det er ofte blevet diskuteret, hvad dannelse egentlig er for noget. De fleste er enige om, at det er vigtigt, at elever og studerende ikke kun får en uddannelse, der kan give dem et job, men også en dannelse, der kan ruste dem som mennesker. I efterskolernes argumentation for, at det ikke er spild af tid, når kvikke elever, der sagtens
kunne gå fra 9. klasse til gymnasiet, alligevel tager et år på 10. klassetrin på en efterskole, spiller ordet dannelse også en hovedrolle. På Klejtrup Musikefterskole kan man vælge at gå i en prøvefri 10. klasse og koncentrere sig om musik og fællesskab og om at blive lidt mere moden og afklaret om, hvad man vil. En oase kalder eleverne det selv. Men er det dannelse at bruge et år på at spille i et rockband?
Et af danmarkshistoriens mest citerede udsagn om dannelse stammer fra guldalderforfatteren Meïr Aron Goldschmidt, som dengang for over hundrede år siden skrev: ”Dannelse er menneskets udviklede evne til opmærksomhed”. Som senere dannelsesfortalere har peget på, er musikere måske det bedste billede, der findes, på idealet om det dannede menneske. Det er den enkelte, der fungerer i
samklang med de andre. Som er skarpt opmærksom og forholder sig til omgivelserne, ikke ved at gå i takt eller synge unisont med dem, men ved at levere sin egen stemme i harmonien. Som er bekendt med historien og følger reglerne, men samtidig skaber nyt og improviserer selvstændigt.
Side 6
Cristian Mejdahl, Kristian Jensen og Jeppe Mikkelsen gik ind i politik, Maja Jager blev verdensmester i bueskydning, Karen Busck og Kasper Eistrup blev sangere og musikere, og Mikkel Beha Erichsen og Mikkel ”Hr. Skæg” Lomborg blev kendte tv-ansigter. Alle peger på, at efterskolen var med til at bane deres vej i livet.
Side 12 og 13
Efterskolen redder familien Ud over at give eleverne nogle af de færdigheder, de skal bruge, redder efterskolerne familierne i de år, hvor parcelhuset har svært ved at rumme far mor og teenagebørn, påpeger efterskoleekspert Ove Korsgaard.
Side 14
DANMARK ER BERIGET MED ET KREATIVT REGENTPAR H.M. Dronning Margrethe II og H.K.H. Prinsgemal Henrik har gennem en livsalder ikke blot interesseret sig for billedkunsten men tillige selv fungeret som skabende kunstnere. Det er derfor med stor glæde, ARoS kan præsentere denne enestående udstilling PAS DE DEUX ROYAL, omfattende godt 150 værker udvalgt i nært samarbejde med Regentparret.
www.aros.dk
2 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Fredag 3. januar 2014
Spildår, luksusår eller dannelsesår? Et udspil fra tre forskellige organisationer vil lukke mindst halvdelen af landets efterskoler, hvis det vedtages Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
I runde tal går der godt 27.000 elever på 8., 9. og 10. klassetrin på de 256 efterskoler i Danmark. Heraf er andelen af 8. klasseselever ganske lille, kun 4,4 procent. Hver tredje efterskoleelev går i 9. klasse, og resten – mere end 6 ud af 10 – er 10. klasseselever. Dermed går de fleste efterskoleelever på det klassetrin, som en bred kreds af erhvervsorganisationer, uddannelseseksperter og politikere anser for at være spild af tid eller unødig luksus for langt de fleste normalt begavede danske skoleelever. Et meget omdiskuteret fælles udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri og Dansk Metal foreslog i forbindelse med efterårets erhvervsuddannelsesdebat, at 10. klasse skulle forbeholdes de svageste elever, der har svært ved at komme over på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Reaktionen fra efterskole-
Sagt om efterskoler
WW 10. klasse er en WW KL går ikke hyggelig parkeringsplads for mange. Og det er en luksus af næsten helt ufattelig karakter, at stærke unge, der sagtens kunne gå direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, får et spændende år på efterskole og oven i købet får det delvist finansieret af samfundet.
særligt efter efterskolerne. Jeg er meget opmærksom på, at efterskolerne ligesom andre 10. klassestilbud kan bruges bedre til at gøre de unge, som ikke er klar efter 9. klasse, klar til en ungdomsuddannelse.
Erik Nielsen (S), daværende formand for Kommunernes Landsforening, til KL’s hjemmeside
WW Vi mener, at vi WW Efterskolerne er en del af løsningen på det, de sigter efter. Men det er vi ved at være en åben skole, hvor de stærke kan løfte de svage. I modsætning til det reservat, som KL vil gøre os til.
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, til Kristeligt Dagblad
Niels Egelund, professor ved DPU Aarhus Universitet, til Magasinet Momentum
er først og fremmest en god mulighed for unge mennesker, og det er her, fokus skal være, for i takt med, at efterskolerne løser den opgave, spiller de også en rolle for udviklingen i samfundet. Men de har også en rolle som et stærkt samlingspunkt for de små og mindre byer.
Carsten Hansen, By-, Boligog Landdistriktsminister (S), til TV 2 Fyn
verdenen var forståeligt stærk, for udspillet var reelt et forslag om at lukke mindst halvdelen af landets efterskoler ved at trække elevgrundlaget bort. Men hvorfor er det lige, det er så værdifuldt for elever, der sagtens kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse, at snuppe sig et ekstra år på efterskole? Er det 10. klassetrin på efterskole spild af tid? Er det en hyggelig pause, som desværre er en luksus, samfundet dårligt har råd til? Eller har det en kæmpe værdi som dannelse, kompetenceudvikling og modning for uafklarede unge, som efterskolerne selv argumenterer for? Dette efterskoletillæg er viet til det 10. klassetrin. Vi har besøgt efterskoler, interviewet tidligere elever, som i dag er kendte i helt andre sammenhænge, og konsulteret eksperter for at søge svar på, hvad der er så særligt ved at få et ekstra skoleår skudt ind mellem 9. klasse og ungdomsuddannelse, hvor man er sammen med kammeraterne i døgndrift og kan løfte sig lidt over de sædvanlige skolefag.
kort nyt fra efterskolerne Efterskoler styrker lokalsamfund Hvis der ligger en efterskole i et mindre lokalområde, kan det ofte mærkes på omsætningen hos lokale handlende og håndværkere, ligesom skolen i mange tilfælde udgør en væsentlig arbejdsplads i udkantsområder. I en rundspørge, som bladet Efterskolen foretog blandt byrådsmedlemmer inden kommunalvalget i efteråret, siger 88 procent, at de enten er enige eller delvist enige i, at efterskolerne spiller en vigtig rolle for lokalsamfundet. Frygten for, at en begrænset adgang til 10. klasse kan føre til skolelukninger, er også noget, der optager lokalpolitikerne. Undersøgelsen viser tydeligt, at efterskolens rolle er større, jo mindre et lokalsamfund, den ligger i. Men generelt mener 38 procent af byrådsmedlemmerne, at efterskolerne styrker den loka-
Hittepåsomme Ryslinge-elever
le økonomi, mens halvdelen mener, det vil svække lokalsamfundet, hvis en efterskole lukker.
Fem elever fra Ryslinge Efterskole vandt Danish Entrepreneurship Award for grundskoler 2013. Det er tredje år i træk, at elever fra en efterskole har vundet denne konkurrence. De fem elever vandt prisen for konceptet ”How To Culture” – en rejseapp, der guider til god opførsel i andre lande. I 2012 var det elever fra Vesterdal Efterskole, der vandt, og året forinden var det elever fra Hestlund Efterskole.
Læs videre uden at flytte Der har været talt meget om, at efterskolerne skal sikre unge en bedre overgang til en erhvervsuddannelse. Fra januar indleder Bisnapgård Efterskole i Nordjylland et projekt, som går ud på, at 10 elever får lov at blive boende på skolen, samtidig med at de tager en erhvervsuddannelse. Tanken er, at de dermed bevarer den sociale og faglige opbakning fra efterskolen, samtidig med at de kaster sig ud i en ungdomsuddannelse. Ideen er en del af et nyt samarbejde mellem erhvervslivet, efterskolen og Aalborg Kommune, som skal sikre, at flere unge kommer igennem en erhvervsuddannelse, oplyser DR Nordjylland.
Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted
8 ud af 10 vil inkludere
0 Odsherreds Efterskole samarbejder med en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner. – Foto: Scanpix.
Efterskole har succes med at nytænke 10. klasse Odsherreds Efterskole har i øjeblikket stor succes med at nytænke 10. klasse med fokus på innovation og internationalisering. For at forberede eleverne på en global fremtid og for at udvikle skolens egne læringsmetoder samarbejder efterskolen med en lang række udenlandske uddannelsesinstitutioner. Ifølge forstander Tom Hagedorn står skoler i udlandet i kø for at købe de undervisningssystemer, der er udviklet på Odsherreds Efterskole, og skolens egne ventelister er lange. På den baggrund blev forstanderen fortørnet, da Dansk Industri, Dansk Metal og Kommunernes Landsforening i efteråret anbefalede, at 10. klasse reserveres de fagligt svageste elever – et forslag, der med forstanderens ord vil reducere 10. klasse til en specialklasse: ”Jeg var målløs, da jeg så forslaget. Dels er der stakkevis af undersøgelser, der dokumenterer 10. klasses gavnlige effekt, og dels er der et kæmpe, uforløst potentiale i det afsluttende skoleår, som man i stedet burde koncentrere sig om at realisere,” siger han.
En ny undersøgelse fra Efterskoleforeningen viser, at 81 procent af efterskolerne gerne vil arbejde på at skabe et inkluderende miljø, men der mangler systematik og viden på området. Samtidig er der stor forskel på, hvordan inklusionsindsatsen gribes an i øjeblikket. Man oplever, at udsatte unge giver en række udfordringer for efterskolerne, og at det er nødvendigt med kompetenceudvikling, rådgivning og udveksling af erfaringer. Undersøgelsen peger på, at flest efterskoler ønsker at arbejde med elevernes faglige og sociale udfordringer. I alt 104 efterskoler deltog i undersøgelsen.
FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB
IDRÆT / DRAMA MUSIK / FRILUFTSLIV MEDIE / KREATIV WWW.HAARSLEVEFTERSKOLE.DK
4 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Fredag 3. januar 2014
Efterskolen lagde fundamentet Efterskoleopholdet blev for Mette Hatt en vigtig del af grundlaget for hendes liv i dag – otte år senere 2 Mette Hatt tror, at den basisviden om design, hun fik fra sit efterskoleophold, er en af grundene til, at hun fik jobbet som designassistent. – Foto: Day Birger et Mikkelsen.
Af Simon Johansen simon@k.dk
Det var ikke kun interessen for design, der fik Mette Hatt til at tage på efterskole tilbage i 2005. Hun var en stille pige, ville gerne udvikle sig, og derfor virkede et efterskoleophold som det oplagte valg. Men da Mette søgte internettet for muligheder, poppede Design Efterskolen i Nykøbing Falster op som noget af det første. Hun tænkte, at det var oplagt. For hun elsker design. Det gjorde hun også dengang. Så hun slog til. ”Valget blev i hvert fald nemmere at træffe. Jeg ville gerne på efterskole, og nu havde jeg pludselig også muligheden for at bruge det bagefter, fordi skolen er så designorienteret,” siger Mette, mens hendes kæreste roder med bagdækket til hendes cykel i deres fælles lejlighed på Nørrebro i København. Det er punkteret. Så de seneste par dage har Mette været nødsaget til at finde alternative transportmetoder på
sin vej til arbejde hos modehuset Day Birger et Mikkelsen, hvor hun arbejder som designassistent.
Efter 9. klasse havde Mette ikke travlt. Hun havde fået fine karakterer til sin afgangsprøve og kunne snildt være kommet ind på et gymnasium nær hjembyen Tune på Sjælland, hvis det var det, hun ønskede. Hun følte dog, at hun trængte til en pause fra
de fag, som folkeskolen og gymnasiet står for. Så hun flyttede fra forældrene til Falster. I begyndelsen var det hårdt at være hjemmefra så længe ad gangen, erindrer Mette. Men efterhånden faldt hun til i de nye omgivelser, mødte en masse nye mennesker og begyndte også stille og roligt at nedprioritere de almindelige fag til fordel for designfagene.
”Jeg fik så dårlige karakterer ved efterskolens afgangsprøver,” fortæller Mette, men kommer i tvivl, om det nu er det rigtige at sige i en artikel til et efterskoletillæg. ”Mine forældre var chokerede, fordi mit gennemsnit var så lavt i forhold til mit afgangsbevis fra 9. klasse. Men det var slet ikke de fag, det handlede om for mig på efterskolen. Det var designfagene, der var sjove. Det var dem, jeg dyrkede.” Mens Mette fik nye bekendtskaber og øvede sig i at blive mere udadvendt, opnåede hun samtidig en grundlæggende forståelse for konstruktionen af tøj som bukser, nederdele og T-shirts. ”Jeg opbyggede en grundviden. For eksempel lærte jeg,
hvordan et ærme skal sys. Jeg havde taget nogle sykurser i løbet af folkeskolen, men det her var meget mere intenst,” fortæller Mette. ”Jeg begyndte at forstå, at min interesse for design ikke kun var en hobby. Det var det, jeg ville arbejde med. Også efter efterskoleopholdet.”
Da forældrenes chok over at se de forfærdelige karakterer havde lagt sig, valgte Mette at tage endnu et skridt mod sin drøm om at arbejde med design. De fleste af hendes folkeskolekammerater valgte gymnasiet nær Tune, mens Mette drog tættere på hovedstaden, nærmere bestemt kommunikation og designlinjen på HTX i Ishøj. Og i 3. g flyttede hun igen fra forældrene. Denne gang var det bare permanent. ”Efterskoleopholdet havde givet mig modet til at kaste mig ud i det. Hvis ikke jeg havde haft det år, ville jeg nok ikke have valgt så mål-
rettet mod min designdrøm,” siger hun. ”Og jeg havde nok heller ikke haft modet til at søge den praktikplads hos Day Birger et Mikkelsen efter gymnasiet.” Men modet havde hun nu. Og hun fik også praktikpladsen, der senere udviklede sig til et fast job i en stilling, som normalt kræver en uddannelse fra eksempelvis Kunstakademiets Designskole. ”Praktikanter, der er ældre end mig, spørger mig af og til, hvordan jeg kan have mit job i så ung en alder. Det er nok, fordi jeg havde den basisviden, som mange andre, der interesserer sig for design, ikke har,” forklarer Mette. På en række områder kan man trække en rød tråd fra Mettes efterskoleophold til nu. Det introducerede hende til en verden, hun stadig arbejder med. Og til hendes kæreste, som vist snart er færdig med at lappe bagdækket, så hun ikke behøver tage bussen på arbejde i morgen.
udforsk de store scener og de skæve toner
Hus t n e Åb uar n a j . .8 d g a Onsd .00 - 21.00 kl. 17 kevej 21 k a b n u erg Br j b j ø H 8270 .dk e l o k rs e t f e s arhu a . w ww
bliv højere bliv klogere et godt grin smitter
storbyens puls og energi vi elsker
mangfoldighed
vi bruger bolden outdoor og indoor
Aarhus Efterskole
kreativ og innovativ undervisning
D I G
S E L V
M E L L E M
A L L E
D E
A N D R E . . .
FAGLIGHED
MENNESKELIGHED Bieringhus Efterskole Gl.Novrupvej 14 6705 Esbjerg Ø T: 75 12 16 44 www.bieringhus.dk
Farsø Efterskole 9640 Farsø Viborgvej 71 T: 98 63 62 22 www.f-e.dk
Hestlund Efterskole Skyggevej 21 7441 Bording T: 86 86 21 11 www.hestlund.dk
Nordsjællands Efterskole Aggebovej 34, Valby 3200 Helsinge T: 48 39 19 11 www.ne.dk
Rydhave Slots Efterskole Holstebrovej 38 7830 Vinderup T: 97 44 15 22 www.rydhave.dk
Sydøstsjællands Idrætsefterskole Tingvej 30 4690 Haslev T: 56 31 20 90 www.soes-idraet.dk
Bjerget Efterskole Kærupvej 9 7741 Frøslev T: 97 99 13 55 bjerget.dk
Finderup Efterskole Herborgvej 7 6900 Skjern Tlf: 97 36 28 00 www.finderupefterskole.dk
Hørby Efterskole Snedkergårdsvej 11, Hørby 9300 Sæby T: 98 46 63 00 www.hoerbyungdomsskole.dk
Nørre Nissum Efterskole Kirkebyen 16, Nørre Nissum 7620 Lemvig T: 97 89 10 04 www.nissum.dk
Rønde Efterskole Skolevej 2 8410 Rønde T: 86 37 19 55 www.rhe.dk
Tommerup Efterskole Sortebrovej 17 5690 Tommerup T: 64 76 10 12 www.tommerup-efterskole.dk
Blidstrup Efterskole Blidstrupmark 23 7990 Øster Assels T: 9776 4128 www.blidstrup.dk
Frøstruphave Efterskole Frøstrupvej 140 6830 Nørre Nebel T: 75282188 www.frostruphave.dk
Lunderskov Efterskole Skolevej 19 6640 Lunderskov T: 75 58 62 11 www.lunderskov-efterskole.dk
Nøvlingskov Efterskole Nøvlingskovvej 5 7480 Vildbjerg T: 97 13 71 44 www.noevlingskov.dk
Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26 9550 Mariager T: 98 55 01 44 www.skrodstrup.dk
Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300 9631 Gedsted T: 98 64 53 80 www.v-e.dk
Blåkilde Efterskole Blåkildevej 19 6880 Tarm T: 97 37 11 63 blaakilde-efterskole.dk
Grejsdalens Efterskole Grejsdalsvej 176 7100 Vejle T: 75 82 23 77 www.grejsdalens.dk
Lystruphave Efterskole Lystruphavevej 10 8654 Bryrup T: 75 75 63 00 www.lystruphave.dk
Odsherred Efterskole Adelers Alle 127 4540 Fårevejle St. T: 59 65 31 83 www.odsherredsefterskole.dk
Svankjær Efterskole Hedegårdsvej 59, Svankjær 7755 Bedsted Thy T: 97 94 82 70 www.svankjaer.dk
Dronninglund Efterskole Slotsgade 10 9330 Dronninglund T: 98 84 19 99 dronninglundefterskole.dk
Borremose Efterskole Løgstørvej 170, Kgs. Tisted 9610 Nørager T: 98 65 60 44 www.borremose.dk
Haslev Idrætsefterskole Bregentvedvej 10 4690 Haslev T: 56 31 20 50 www.his-haslev.dk
Midtsjællands Efterskole Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø T: 46 49 60 96 mse.dk
Rinkenæs Efterskole Sejrsvej 100 6300 Gråsten T: 74 65 13 08 www.rinkenaes.dk
Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 6740 Bramming T: 75 17 42 99 www.sydvestjyllandsefterskole.dk
S V A R P A A T I L V A E R E L S E N . D K
HØJSKOLER Børkop Højskole Peder Breths Vej 1 7080 Børkop T: 75 86 60 22 www.imb.dk Diakonhøjskolen Lyseng Allé 15 8270 Højbjerg T: 86 27 41 22 www.diakonhojskolen.dk
COMPLOT.DK 13694.229
F I N D
6 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Lørdag 3. januar 2013
0 Med musikken som omdrejningspunkt betyder hverken genre- eller instrumentpræferencer så meget for Klejtrup Musikefterskoles elever. – Alle fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
0 Linnea Büchert Lindberg synger mest, men føler sig også hjemme ved tangenterne.
0 En basrundgang i C og G er ikke noget at prale med, mener Jakob Stougaard Wang.
0 Før Jakob Stougaard Wang begyndte på Klejtrup Musikefterskole, spillede han i et band i den lokale ungdomsklub i Aarhus.
En oase inden gymnasiet
De fleste af eleverne på Klejtrup Musikefterskoles prøvefri linje vil gerne i gymnasiet. Men først efter et år, der drejer sig om deres store lidenskab – musikken
prøvefri Af Simon Johansen simon@k.dk
I et af de mange øvelokaler på Klejtrup Musikefterskole slynger Jakob Stougaard Wang en læderrem med sølvfarvede pyramidenitter over skulderen. For enderne af remmen langs livet hænger hans sorte Warwick-basguitar. ”Vi jammer bare en blues. Alle kan spille blues,” siger efterskoleeleven og lader fingrene på gribebrættet improvisere en rundgang i C og G. Det rutinerede blik bag de mørke briller og elegancen, hvormed de dybe toner flyder sammen med guitaren, saxofonen og trommerne, afslører, at det nok ikke er alle, der kan spille blues. Men sikkert de fleste af efterskolens elever. Det er nemlig det, de brænder for. Altså ikke kun blues, men musik i det hele taget. På Klejtrup Musikefterskole tilbydes både det gængse 9. og 10. klassetrin, hvor eleverne afsluttende tager afgangsprøven, som giver dem adgang til de gymnasiale uddannelser. Men for femte år i
WW Jeg klarede
mig godt i folkeskolen og fik gode karakterer, men efter niende havde jeg brug for et år, der drejer sig mere om musik.
Linnea Büchert Lindberg, efterskoleelev
træk kan eleverne også vælge en prøvefri udgave af 10. klasse. Et år, som fokuserer på projektorienteret og tværfaglig undervisning – med musik i højsædet. Efterskolen gør en dyd ud af at kombinere den teoretiske viden, eleverne kender og er vant til at arbejde med, og samle den til ét samlet kreativt udtryk. Første år havde 26 tilmeldt
sig. I år startede 52 nye elever. Ved keyboardet kæmper Linnea Büchert Lindberg med en løs forbindelse i jackstikket. Ligesom Jakobs har hendes navn stået på Klejtrup Musikefterskoles venteliste, siden hun gik i sjette klasse i hjembyen Aarhus. De har begge valgt det prøvefri skoleår. Gymnasiet må vente til næste år. ”Jeg klarede mig godt i folkeskolen og fik gode karakterer, men efter niende havde jeg brug for et år, der drejer sig mere om musik,” fortæller Linnea Büchert Lindberg, mens hun og Jakob viser rundt på skolen.
Begge efterskoleelever har haft med musik at gøre, før de drog til Klejtrup, som ligger nær Hobro. For Linnea er det korsang, der er specialet, mens bassisten Jakob havde et band, der øvede i den lokale ungdomsklub. ”Men her dyrker man musikken på en anden måde,” siger Jakob Stougaard Wang og begynder at forklare, hvorfor toneintervallerne prim, kvart, kvint og oktav almindeligvis er rene, men alligevel også kan være forstørrede eller formindskede. ”Jeg kan ikke lytte til musik
på samme måde, som jeg gjorde før i tiden,” indskyder Linnea, før samtalen drukner i avanceret musikteori. Selvom hun er mest til singer-songwriter-genren, kunne der før i tiden godt snige sig et popnummer ind på playlisten i ny og næ. Det sker ikke mere for hverken Jakob eller Linnea. Medmindre de har køkkentjansen selvfølgelig. ”Der spiller de kun P3,” siger Jakob og åbner døren ind til firemandsværelset, hvor han bor. Garderobeskabet, der står over for de to køjesenge, er plastret til med plakater og magasinudklip af kendte bassister. ”Alle mine værelseskammerater spiller også bas, så vi har hver især hængt vores idoler op,” siger Jacob og peger på to af sine: Jaco Pastorius og Jimmy Haslip. ”Alle på skolen går meget op i musik, men hører sjældent det samme. Så det er fedt at lære en masse nye kunstnere at kende,” siger Linnea, da vi forlader Jakobs værelse på jazz-gangen og bevæger os mod Soul/Rockgangen, hvor hun bor. På vejen kommer vi forbi en oase. Et madrasudfyldt indhak
langs gangene, hvor eleverne ligger og slapper af om aftenen, mens de kan kigge ud ad vinduet i loftet. ”Det er nok mit yndlingssted på hele skolen,” siger hun. Med efterskoleopholdet er det også første gang, at Jakob og Linnea er flyttet hjemmefra. Men med et travlt skema og en masse nye mennesker at lære at kende har de haft for travlt til at føle hjemve. ”Da jeg var hjemme sidst, var der alt for stille. Jeg havde bare lyst til at sætte musik på,” siger Linnea. Jakob er enig, men det kan være hårdt at være på hele tiden. ”Nogle gange er det også meget rart at være lidt hjemme,” indrømmer han. ”Men det er fedt her. Fedt at lave det, man allerhelst vil: spille musik.”
Da vi passerer tekøkkenet, hvor det flyder med gamle tebreve og smulder fra nudelpakker, bliver de to udeboende enige om, at evnen til at rydde op ikke nødvendigvis bliver bedre af at flytte hjemmefra. ”Men man får et andet syn på tingene derhjemme. Det kan være grænseoverskridende, men de mange ind-
tryk, som man får her, tror jeg, jeg kan tage med, når jeg begynder i gymnasiet til næste år,” forklarer Linnea. I øjeblikket arbejder eleverne på et projekt, som skal sende dem til Ghana til foråret. ”Det handler om vores tilgang til musik. Normalt hører jeg meget rock, funk og jazz, men i det her projekt skal jeg dykke ned i rap og hiphop,” fortæller Jakob. ”Men det er gennem et antropologisk perspektiv. Vi skal lære om kulturen bag de forskellige genrer,” fortsætter han. Og når der sker så meget inden for ens interesseområde, er det unægtelig svært at klandre eleverne for ikke at savne ”den normale skole”, som venter for enden af opholdet for dem begge. ”Det kan være svært at følge med i de ting, der sker ude i verden,” erkender Linnea. ”Ja, når jeg snakker med mine gamle kammerater, som går i gymnasiet nu, virker det, som om de har travlt. Men det synes jeg nu også, at vi har. Det er måske bare på en anden måde,” siger Jakob og tilføjer: ”Jeg har i hvert fald ikke fortrudt mit valg.”
NY iNterNatioNal eFterSKole Tag et efterskoleår på engelsk www.TheInternational.dk
100 % eNgelSKSproget Høj FagligHed idræt 3 udlaNdSrejSer perSoNlig udviKliNg
Læs mere og
TILMELD DIG PÅ www.TheInternational.dk
8 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Fredag 3. januar 2014
Langtfra et forsømt forår Livet handler om mere end faglige færdigheder, siger Marie Vilén Nielsen fra 10. klasse på Lundby Efterskole. Hun har valgt at gå i 10. klasse, på trods af at hendes karakterer var gode nok til gymnasiet
modning Af Jens From Lyng from@k.dk
Viceforstander og dansklærer Lars Schou Jensen tænder sin bærbare computer. Den er tilkoblet en projektor, der blæser skærmbilledet op på klasseværelsets hvide tavle. I dag skal 10. a på Lundby Efterskole se slutningen af filmatiseringen af Hans Scherfigs roman ”Det forsømte forår”, som de har været igennem de seneste to undervisningstimer. ”Læg mærke til, hvad Hans Scherfigs syn på samfundets spidser er. Og tænk over hvordan hans beskrivelse af måden, skolen drives på, er anderledes end vores,” siger Lars Schou Jensen, som fører pilen på skærmen over ikonet, hvor der står ”afspil”. Han slukker lyset i lokalet og sætter filmen i gang. Over skærmen ruller billeder af Frits Helmuth som den sadistiske lektor Blomme, der gennem længere tid mentalt forulemper den stakkels Edvard Ellerstrøm, spillet af Tomas Villum Jensen. I mørket sidder cirka 15 elever og følger med i filmen. I en af scenerne dukker lektor Blomme op i klassen, hvor Edvard Ellerstrøm spiller på klarinet, mens resten af klassen synger. Edvard Ellerstrøm har forinden været sygemeldt. ”Nu er han pludselig rask nok til at stå og spille negermusik i latintimen! Er du blevet vanvittig? Er du blevet fuldstændig vanvittig? Læg dog det truthorn, din afskyelige bebumsede knægt,” råber Blomme, som snupper klarinetten fra Ellerstrøms hænder og smider den på gulvet. Bagest i klasseværelset i Lundby sidder Alex Stolle. Han har sorte joggingbukser på og en lilla kasket omvendt på hovedet. Da han møder ind til time, inden filmen bliver sat på, spiller han hiphopmusik for hele klassen på sin bærbare computer. ”Sluk lige, du,” lyder det med tydelig nordjysk dialekt fra Lars Schou Jensen til eleven.
Ud af Lundby Efterskoles 84 elever går 47 i 10. klasse. I den brede medieoffentlighed forbindes efterskolens navn fortsat mest med den tragiske kæntringsulykke i Præstø Fjord den 11. februar 2011, som to lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole var involveret i. Men skolen forsøger at komme videre. En af 10. klasseseleverne er 16-årige Marie Vilén Nielsen, som i dag sidder på bageste række. Hun er førsteårselev
0 Lundby Efterskole tilbyder 9. og 10. klasseundervisning samt forskellige valgfag som musik. Skolen har 84 elever i 10. klasse. – Fotos: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
WW Siden den
første uge er jeg vågnet op hver dag og har tænkt, at det var den bedste beslutning i mit liv.
Marie Vilén Nielsen, efterskoleelev
på skolen, men hvis det stod til Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og Dansk Metal, skulle hun slet ikke være her. Hun er nemlig en af de – efter disse organisationers opfattelse – alt for mange ressourcestærke unge, som udskyder starten på en ungdomsuddannelse til fordel for et år i 10. klasse. ”For det meste fik jeg 10-taller, men det kommer selvfølgelig an på faget. Jeg fik aldrig under 7,” siger hun i efterskolens kantine, da hun bliver spurgt til sine karakterer i folkeskolen. Med andre ord var Marie Vilén Nielsen mere end egnet til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Alligevel endte det med et ophold på Lundby Efterskole. Det bestemte hun sig for i maj måned. Hun blev så sikker på, at det var det rette valg, at hun gik med til selv at betale for en del af opholdet. ”Min mor er på kontanthjælp, og min far har valgt at få fem børn,” siger hun og griner. Derfor blev de enige om, at hun selv skulle spare 10.000 kroner sammen til opholdet, og så kunne forældrene deles om at betale resten af udgifterne. Marie Vilén Nielsen fik job i en biograf, hvor det lyk-
kedes hende at tjene pengene. Det var ikke den bedste sommerferie nogensinde, indrømmer hun. ”Men det var det værd. Siden den første uge er jeg vågnet op hver dag og har tænkt, at det var den bedste beslutning i mit liv,” siger hun og bliver bedt om at fortælle hvorfor: ”Man får venner for livet. Det kan man sikkert også få på gymnasiet, men det er bare noget andet, når man er sammen 24 timer i døgnet, og man bor sammen. Og så får man et helt andet forhold til lærerne, når man lærer dem at kende uden for klasseværelset,” siger hun.
Lars Schou Jensen sidder på sit kontor lige til højre for skolens hovedindgang. Det er før dansktimen og før elevernes middagsmad. På viceforstanderens bord rager en 20-30 centimeter høj bunke dokumenter og mapper op. Der er nok at give sig til, så alt, hvad der ikke haster, ryger nederst i bunken. ”Hvis Dansk Industri mener, at elever som Marie ikke burde gå her, så er de nogle fjolser. De får jo meget bedre arbejdskraft ud af det,” siger han. ”Selvfølgelig vil de stærkeste elever være fagligt parat
til at gå på gymnasiet efter 9. klasse. Men ved at tage et år på efterskole i 10. klasse bliver de dannet, og de lærer at tage ansvar. Det kan Dansk Industri vel kun være interesseret i.” Lars Schou Jensen siger, at han har masser af eksempler på, at 10. klasseelever på Lundby Efterskole er blevet langt bedre rustet til en gymnasial uddannelse på grund af opholdet. Ét tilfælde er dog helt specielt for ham: ”Vi fik en pige ind i 10. klasse for nogle år siden. Fagligt var hun meget dygtig, men for at være helt ærlig fungerede hun ikke særligt godt i sociale sammenhænge. I løbet af skoleåret modnedes hun og blev overbevist om, at hun skulle på gymnasiet, for nu var hun moden nok til det. Det var hun ikke efter 9. klasse, hvor hun havde bestemt sig for ikke at gå i gymnasiet, fordi hun var sikker på, at hun ikke ville kunne gennemføre det. Et års modning og et let pres fik ændret hendes selvopfattelse. Tre år senere dukkede hun op her på skolen med en studenterhue. Den skulle jeg skrive mit navn i, fordi skolen havde anpart i den hue, sagde hun. Det var stærkt,” siger han. Det at fungere i sociale
0 Viceforstander Lars Schou Jensen husker tydeligt historien om en tidligere elev, som gav efterskoleopholdet æren for, at hun fik en studentereksamen.
sammenhænge virker ikke til at være et problem for Marie Vilén Nielsen. Da hun viser rundt på skolens gange på to etager, snakker hun kort med næsten alle elever, hun støder på. Alligevel mener hun, at opholdet kan give hende noget, hun kan bruge videre i livet. ”Jeg tror, det handler om mere end bare at have færdigheder i skolen. Når jeg engang skal søge job, tror jeg da også, at de er interesserede i, at jeg kan finde ud af andet. Jeg har jo ikke tænkt mig et job, hvor jeg skal sidde og nørde foran en computer. Jeg skal arbejde med mennesker,” siger hun.
MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE www.mse.dk
Efterskolernes Aften: Onsdag den 8. januar kl. 18-21
Besøg en efterskole med værdi Vi er en bred almen efterskole, der både er bolig og praktisk-kreativ. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen.
På Efterskolernes Aften, onsdag den 8. januar kl. 18-21 holder vi åbent hus. Hele familien er velkommen. I kommer på en rundtur, møder elever i aktivitet og ser skolens mange gode faciliteter. I spisesalen inviterer vi på kaffe, frugt og kage, hvor lærerne er tilstede til at besvare alle spørgsmål, der måtte være. Ses vi den 8. januar?
Brug hoved, hænder og hjerte Borremose Erhvervsefterskole giver dig muligheder for at tænke over, tale om og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Vi hjælper dig med at finde vej og motivation til at lære ved at kombinere boglig og praktisk undervisning. Du vil udvikle dig fagligt, menneskeligt og socialt, så du er klædt på til livet – også det der begynder efter efterskolen.
Læs mere om dine muligheder på www.borremose.dk
BORREMOSE ERHVERVS EFTERSKOLE Innovation & uddannelse
WWW.BORREMOSE.DK LØGSTØRVEJ 170 | 9610 NØRAGER | TLF: 98 65 60 44
TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96
EFTERSKOLERNES AFTEN
VI RULLER DEN RØDE LØBER UD, SÆTTER ILD I BÅLET OG TÆNDER DIN GLØD... DEN 8. JANUAR KL. 18.00 - 21.00
Krop og bevægelse idræt - ridning - friluftsliv
værKsteder træ - metal - motor
Kreativitet
medie - kunst - musik
boglig sKole 9. klasse - projektorienteret le10
fællessKab ture - sang - fortælling gymnastik - teateruge
r 8. janua n e d s u Åben h 18.00-21.00 . l k
WWW.KESKOLE.DK
DOVEVEJ 19 - 6660 LINTRUP - 74855333 -INFO @KESKOLE.DK
a n da lili nn da nn mm aa rk p te n nf rfa gi g g hgahnaan a g rg ar na dnCdaC na an ra i ar ig kæ en nlda n hd o ll i ndd iiennd iita e nlii e rn l a inrdl ai n s lda n roati en kø b e n h avn dalU lUssiieen n ba barC rCeelo lonnaa bbeerr da r ke gY e gY p te rn ak nrki r ar æ gr klea nn ld a ngdr øgnrløan ha on llda n e n liita i sdl akn d k roati en
ranUm efterskole vi Ranum Efterskole er for dig, der har lyst til nye faglige og personlige udfordringer og vil udforske verden. Vi forbereder dig grundigt til dit valg af ungdomsuddannelse både i Danmark og i udlandet. På det nye Ranum Efterskole College kan du endda tage en international ungdomsuddannelse, mens du er på efterskole. boglig efterskole med 12 niveaUer I 9. og 10. klassetrin er undervisningen niveaudelt i alle fag og du har derfor et personligt skema tilpasset dine behov. Niveaudelingen betyder at du udfordres fagligt og undervises i øjenhøjde.
profilfag Ud over alle grænser Vi har ikke traditionelle linjer, men profilfag, hvor du er med i et interesse-fællesskab på tværs af hele skolen. I profilfaget sætter I et fælles mål og det frisætter en enorm energi, som danner stærke fællesskaber. Nye profilfag udvikles hele tiden i et samarbejde mellem elever og lærere - kun fantasien sætter grænser. Profilfagene i 2013-14 er bl.a.: Adventure, Sejlads, Dykning, Ridning, Street Performance, Musik, Drama, Dans, Gastronomi, Medie, Visuelt Design, Dyk & Pløk, Water Performance, samt Guide og Event, Pilgrimsrejse, Free-skiing og Chearleading. 3 rejse Uger dannelse, der virker På Ranum Efterskole er skoleåret inddelt i tre perioder, og du kan derfor vælge et nyt profilfag 3 gange. Hver periode afsluttes med en rejse ud i verden, hvor dine nye færdigheder testes for alvor.
1. periode: Du lærer at sætte dig både personlige og fælles mål for profilfagsperioden. Du træner til f.eks. et Padi Open Water dykkercertifikat og forbereder dig til prøven på den afsluttende ekspedition til Middelhavet eller Rødehavet. 2. periode: Temaet er Globalisering og Verdensborger, og vi tager udgangspunkt i en verdensdels kultur f.eks. Ghana, Sydkorea, Cambodia, Peru, Nepal, Sydamerika, Kina, Japan, Californien eller Miami. Du forbereder dig grundigt inden kulturrejserne og holder efterfølgende oplæg på skoler og virksomheder om dine oplevelser. 3. periode: Temaet er Dannelse og du har nu mulighed for sammen med andre elever og lærere at forme et nyt profilfag. ”Når vi rejser så meget, er det fordi, rejserne sætter turbo på dannelsesprocessen. Eleverne får en ven i en anden del af verden og lærer at begå sig i forskellige kulturelle sammenhænge. Det betyder, at eleverne kommer hjem med noget helt andet, end vi kan skabe i et klasselokale,” siger forstander Olav Storm.
københ ndon ao dr m arllo a m irC am niam e pail nneepal w Yo or rg leen ppr ag e vi ll a s pa sve e tj ete kki t Ys kla n dkltan Y rd k i et sa le swale ja pasnjapan k i n a ki n ina C a rn ag .. kavn ø b e nlo havn lo m nd ni dmad i d rC mallo ai m nrek wn Yo k e npoorg o le n spr ag s e vi lln ai esn pan i er ni gsve r iegkek itj et t Ys t YrU ki et wa U sa i CUa ar.agUa ...
e vil ændre dit liv! Unikt globalt stUdiemiljø Ranum Efterskole udvider sit internationale uddannelsestilbud igennem Cambridge International Examinations (CIE). Det betyder at du nu har muligheden for at tage en del af eller hele din internationale ungdomsuddannelse, mens du går på en dansk efterskole. Du vil få en læringsoplevelse, hvis lige ikke udbydes andre steder i verden, og som åbner en hel ny verden af uddannelsesmuligheder. Styrken er at vi kombinerer efterskolens dannelses-projekt og store fællesskab med muligheden for at få en internationalt anerkendt eksamen. Vi tilbyder 14 fag på IGCSE (International General Certificate of Secondary Education) og 13 fag på GCE AS og A level (General Certificate of Education Advanced).
tag et eller flere år på ranUm efterskole College eller kombiner med et ophold i Udlandet. Ranum Efterskole College er et globalt studiemiljø og åbent for alle som ønsker at deltage i og bidrage til vores fællesskab. Du kan gå på her i op til 3 år for at færdiggøre din internationale ungdomsuddannelse, for bagefter at fortsætte din uddannelse på et universitet* i Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at kombinere et år på Ranum Efterskole College med et internationalt forløb på et gymnasium i Danmark eller et college i udlandet. Mulighederne er mange og fleksibiliteten er stor. Valget er dit, så grib chancen!
“Jeg fik lov til at føre en drøm ud i livet. ved at skabe et nyt profilfag.” Maria Falk, 16 år,, elev
Bæredygtighe
dsprojekt i Ni
* såfremt du opfylder de specifikke adgangskriterier
besøg os... 8. janUar . . . . . . . . . 8.-9. janUar . . . . . . . 15.-16. janUar . . . . . 21.-22. janUar . . . . . 9. marts . . . . . . . . . . .
caragua
Efterskolernes aften 16-21 Uddannelse uden grænser i København Uddannelse uden grænser i Århus Udannelse uden grænser i Ålborg. Ranum Efterskole Åbent Hus 13-17
Undervisning i Indien
Kulturrejse i Ghana
Book en rundvisning på www.ranumefterskole.dk eller ring 9666 4400
Besøg på venskabsskole i Nepal
Ungdomskultur i Jap
an
t: 9666 4400 kærvej 6-8 9681 ranUm denmark www.ranUmefterskole.dk info@ranUmefterskole.dk
12 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Fredag 3. januar 2014
Efterskolerne vil give unge Hvad får man ud af et år på efterskole? Vi spurgte otte kendte personer inden for politik, musik, idræt og tv,
0 Jeppe Mikkelsen, folketingsmedlem for Radikale Venstre, tidligere elev på Rejsby Europæiske Efterskole. – Foto: Scanpix.
Det bedste var det sociale Af Simon Johansen simon@k.dk
Jeppe Mikkelsen: ”Jeg tog på efterskole, fordi jeg godt kunne tænke mig at blive klogere på mig selv og på livet. Jeg havde håbet, at fagligheden var i top. Det var den også, og jeg lærte en masse om samfundet og om Danmark generelt. Men det bedste ved det var det sociale. Jeg fik en masse nye sociale kompetencer, og jeg lærte en masse om mennesker. Jeg har arbejdet som efterskolelærer efterfølgende, fordi jeg følte, at jeg skyldte at give noget tilbage. Jeg havde fået så meget selv. Efterskolen satte også for alvor gang i min passion for politik. Jeg var nok ikke blevet politiker så tidligt, havde det ikke været for det ophold.”
Man kan være den, man vil Af Simon Johansen simon@k.dk
Mikkel Beha Erichsen: ”Jeg syntes, jeg havde gået nok i folkeskole. Jeg ville simpelthen lave noget andet. Og så kom jeg heldigvis på efterskole og blev der i to år. Når man er 15 år gammel og har boet det samme sted hele sit liv, er der en masse forventninger til, hvem man er. Om man er ham den seje, den sjove eller den generte. Men når man kommer på efterskole, kan man være den, man gerne vil være. Den, man føler, man er. Fordi alle starter på en frisk. Der kunne ikke være sket noget bedre i mit liv på det tidspunkt end efterskoleopholdet. Og alle mine bedste venner nu, over 30 år senere, er mine efterskolevenner.”
TEGNING: PETER M. JENSEN
0 Mikkel Beha Erichsen, tvvært, tidligere elev på Rantzausminde Efterskole. – Foto: Scanpix. 3 Kristian Jensen, gruppeformand og næstformand for Venstre, tidligere elev på Bjergnæs Efterskole. – Foto: Scanpix.
Man udvikler sig på efterskole Af Simon Johansen simon@k.dk
Kristian Jensen: ”Jeg tog på efterskole, fordi jeg gerne ville have en personlig udvikling og dyrke idræt på et ret intensivt niveau. Derfor valgte jeg Bjergnæs Efterskole, som er en gymnastikefterskole. Derudover ville jeg gerne stå på egne ben og
flytte hjemmefra uden rigtigt at flytte hjemmefra. Det var to af de mest fantastiske år af mit liv. Aldrig har jeg lært så meget – ikke kun om mig selv, men også om mine holdninger til livet, til kammeratskab, til ansvar. Man udvikler sig på en efterskole, fordi man bliver nødt til at vise, hvem man er. Man kan jo ikke gå rundt med en maske på i 40 uger.”
EfterskolernesAften 13
Kristeligt Dagblad Fredag 3. januar 2014
mange kort på hånden som alle har gået på efterskole, og de er ikke i tvivl: Det handler om fællesskab og mulighed for at udvikle sig
En milliard spejle Af Philip Christoffersen christoffersen@k.dk
Mikkel Lomborg (Hr. Skæg): ”Jeg er vokset op langt ude på landet på Stevns, hvor der ikke var noget at lave, hvis ikke man kørte knallert og spillede håndbold. Jeg havde tidligt i mit liv fået en idé om, at jeg var anderledes. Jeg havde masser af kreative evner, som jeg ikke kunne bruge til noget. I folkeskolen havde jeg for længst løbet hovedet mod en mur og havde ingen sociale relationer. Jeg var kort sagt meget træt af min gamle verden. Men så begyndte jeg på Kastanievej Efterskole
på Frederiksberg. Der var pludselig en milliard spejle at spejle sig i. Jeg kan huske, at jeg de første par uger lå i sengen og græd af glæde om aftenen. Jeg havde fået en fornyet tro på, at det var muligt at bruge sit liv på noget kreativt. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis jeg ikke var kommet af sted. Jeg står stadig på skuldrene af min efterskoletid i dag. Alle de sange, der er skrevet til Hr. Skæg, er for eksempel skrevet sammen med en efterskolekammerat, og for halvanden måned siden var jeg til 26-års jubilæum, hvor jeg så dem alle sammen igen. Vi havde lige haft en pause på 26 år, men ellers var alt ved det gamle. Det blev en varm og kærlighedsfuld aften.
0 Mikkel Lomborg, bedre kendt som Hr. Skæg fra tv, har gået på efterskole på Frederiksberg. – Foto: Scanpix.
Efterskolen er et rum for frie tanker
Jeg ville ikke være det foruden
Af Philip Christoffersen
Af Simon Johansen
christoffersen@k.dk
Karen Busck: ”Jeg var jo en af de elever, der havde nogle kompetencer, som ikke passede ind i folkeskolens almindelige syn på intelligens. Jeg var meget musisk og visuelt indstillet. Jeg har malet og tegnet altid og spillet musik, siden jeg var seks-syv år gammel. På efterskolen fik jeg muligheden for at fordybe mig i de ting, jeg brændte allermest for. Og jeg tror, jeg kunne have gået på en hvilken som helst efterskole i Danmark, hvor der havde været musik. Jeg kender mange, der har gået på efterskole, som ikke syntes, det var en succes. Men det var det helt rigtige tidspunkt for mig at komme af sted, fordi jeg var disponeret for at være klar til det. Jeg har altid været en heftig fortaler for efterskolerne, fordi det er noget unikt for Danmark. Jeg tror stadig, efterskolen kan blive skarpere og strammere, men vi har fået mere ud af efterskoleelever i vores samfund, end man vil støtte op omkring. Efterskolen tilbyder netop det fritænkerrum, som ikke eksisterer i for eksempel gymnasiet.”
simon@k.dk
0 Maja Jager, verdensmester i bueskydning, tidligere elev på Bernstorffsminde Efterskole. – Foto: Scanpix.
0 Karen Busck, sangerinde, tidligere elev på Mellerup Fri- og Efterskole. – Foto: Scanpix.
Maja Jager: ”Min søster og mine fætre havde alle været på efterskole og talte varmt om det. Så jeg var opsat på, at det ville jeg også prøve. Jeg gille gerne se, hvordan det var at flytte hjemmefra i en periode og være omringet af mennesker hele tiden. Og jeg har bestemt ikke fortrudt, for det var lige så fedt, som jeg havde håbet – hvis ikke bedre. Jeg dyrkede meget sport, og der blev taget hensyn til min træning, så jeg fik lov til at træne min bueskydning, mens de andre havde stilletimer. Jeg taler stadig med mine venner fra opholdet, så det er helt sikker noget, jeg ikke ville være foruden.”
En helt ny verden åbnede sig Af Jens From Lyng from@k.dk
Efterskolen var en selvfølge Af Simon Johansen simon@k.dk
Kasper Eistrup: ”Jeg bor i Oslo, og i Norge er der ikke tradition for efterskoler, som der er i Danmark. Derfor sætter jeg enormt stor pris på mit ophold. Det har haft så stor betydning for mit videre liv. Min fætter og jeg blev skrevet op til et efterskoleophold, da jeg gik i sjette klasse, og de næste tre år skulle bare gå. Det har altid været en selvfølge i min
familie, at man tog på efterskole. Ikke nødvendigvis musikefterskole, men den type efterskole, der nu passede til de interesser, man havde. Om det så er kunst, musik, politik eller noget helt fjerde. Når jeg siger, det har haft stor betydning for mit videre liv, er det også, fordi jeg startede i den tro, at jeg skulle være bassist. Det var først sidst på året, at jeg forsøgte mig som sanger, og der var fuld opbakning fra starten.”
0 Kasper Eistrup, forsanger i rockbandet Kashmir, billedkunstner og musiklærer på Oure Efterskole, tidligere elev på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg. – Foto: Scanpix.
Christian Mejdahl: ”Da jeg gik i folkeskolen, var der to klasser. Vi gik tre årgange sammen på første del og fire årgange sammen på anden del. Vi havde kun en enkelt lærer, og så var der ikke så mange faglige tilbud. Derfor åbnede der sig en helt ny verden for mig, da jeg senere kom på efterskole efter at have tjent på en gård i halvandet års tid. Ud over det spændende kostskolemiljø og kammeratskabet var der en masse tilbud, som folkeskolen ikke havde kunnet give mig fagligt. Jeg prøvede for første gang at blive undervist i blandt andet fysik og kemi. Derudover var der en højskole forbundet med efterskolen, og der kunne vi få lov til at være med i noget undervisning. Især litteratur og historie var spændende at lægge øre til.”
0 Christian Mejdahl, tidligere forlketingsmedlem for Venstre og formand for Folketinget, var elev på Nørre Nissum Efterskole 1955-1956. – Foto: Scanpix.
14 EfterskolernesAften
Kristeligt Dagblad Fredag den 3. januar 2014
Efterskolerne tilbyder meget af det, unge i dag mangler Professor og ekspert i efterskolernes historie Ove Korsgaard har selv gået på efterskole, og det samme har hans fire børn. Han mener, at efterskolerne i dag står som landbokulturens største succeshistorie
dannelse Af Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Fra november 1957 til april 1958 var Ove Korsgaard elev på Galtrup Efterskole på Mors, ikke langt fra barndomshjemmet på gården Hvidbjerggaard. Han husker tiden for to store gennembrud. I den store verden var det russernes opsendelse af rumsonden Sputnik. I hans egen lille verden var det, at han lærte at gå på hænder, og stjernestunden indtraf, da han gik op ad en trappe på hænder. Mennesket er i stand til mange bedrifter, og en efterskole er ikke et dårligt sted at erfare det. Ove Korsgaard er i dag dr. pæd., professor i pædagogik ved DPU Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om dannelse, folkeoplysning, idrætsbevægelse, højskolebevægelse og det folkelige som begreb. Og i efteråret udgav han ”Solskin for det sorte muld”, som fletter den danske landbokulturs historie sammen med hans egen og hans slægts historie. Efterskolerne var i 1950’erne en del af landbokulturen. Et eksamensfrit tilbud til landbobørn om at komme hjemmefra og få lidt dannelse, inden de skulle i gang med at arbejde på en gård. Videre uddannelse blev det sjældent til, men ofte et højskoleophold eller to senere i livet. Dengang var højskolerne storebror i landbokulturens dannelse, mens efterskolerne var lillebror. I dag er det ifølge Ove Korsgaard omvendt. ”Efterskolerne fremstiller måske ikke sig selv som storebror. De er for beskedne og mangler at udvikle den selvbevidsthed, de har potentiale til. Også i den politiske verden har der været et særligt fokus på, at det er højskolerne, der skal reddes. Men den opgave, som højskolerne engang løste på landbosamfundets vilkår, er det i endnu højere grad efterskolerne, som står for løsningen af på nutidens vilkår,” siger Ove Korsgaard. Af hans bog fremgår, at han har givet efterskole- og højskoeånden videre til sine fire børn, som alle har været elever på efterskole. Tre af dem har også været på højskole ligesom deres far. Hans yngste søn, Lau Korsgaard, er uddannet lærer fra Den Fri Lærerskole, ligesom Ove Korsgaard også var, inden han videreuddannede sig i den aka-
0 Det er svært at gøre op i økonomiske termer, men værdien for danske familier af, at teenagerne tager et års timeout fra det tætte liv i parcelhuset og tager på efterskole, er betydelig, erklærer Ove Korsgaard, som her er fotograferet i gården ved Vartov i København, hvor Efterskolernes Sekretariat har til huse. – Foto: Leif Tuxen.
WW Den opgave,
som højskolerne engang løste på landbosamfundets vilkår, er det i endnu højere grad efterskolerne, som står for løsningen af på nutidens vilkår.
ove korsgaard, professor
demiske verden. I dag underviser Lau Korsgaard på Eriksminde Efterskole.
Siden Ove Korsgaard gik på efterskole, er antallet af danske efterskoler steget fra 77 til 256. Til sammenligning er der 70 højskoler, lidt færre end der var i 1970. Og forklaringen er ifølge professoren, at
efterskoleopholdet passer bedre ind i de unges livsforløb i dag end højskoleopholdet. Hvor højskoleopholdet af nogle vælges som en ekstra bonus, er det efterskoleopholdet, der for en del teenagere giver den nødvendige pause fra hjemmelivet med far og mor, kombineret med at skolelivet fortsætter. ”Unge i dag bliver boende hjemme, i hvert fald til de er færdige med gymnasiet. Det er unaturligt længe set i forhold til dengang, da normen ude på landet var, at man kom ud at tjene som 11-årig. Jeg gik selv ud af skolen efter 7. klasse. Historisk set er det meget nyt, at en så stor andel af hver ungdomsårgang bliver ved med at uddanne sig, til de er 25 eller 30 år,” forklarer han. Og her er det så, efterskolerne byder sig til, når samlivet i et parcelhus eller en lejlighed mellem far, mor og teenagebørn bliver så tæt, at det kaster konflikter og problemer af sig. ”Jeg har talt med rigtig mange forældre, som har berettet om alle de gnidninger,
der var, og om, at de fik en helt anden pige eller dreng tilbage fra efterskolen. Det er en overset faktor, og svært at måle i økonomiske kalkyler, hvor værdifuldt det er at få børnene på afstand, men inden for trygge rammer, så man kan holde hinanden ud nogle år mere bagefter,” siger Ove Korsgaard.
Som en del af landbokulturens dannelsessystem var efterskolerne de første 100 år helt løsrevet fra det formelle uddannelsessystem og dets afgangsprøver. Det skiftede i 1967, da man accepterede, at efterskoleundervisningen også skulle kunne munde ud i en afgangsprøve og dermed blive en trædesten til gymnasiet. Der var dengang en vis modvilje, men Ove Korsgaard holdt engang foredrag for en hel sal fuld af efterskoleforstandere og sagde ved den lejlighed til dem: ”Hvis I havde holdt fast i den gamle form, havde I ikke siddet her i dag.” Ove Korsgaards pointe er, at efterskolerne er blevet landbokulturens største suc-
ceshistorie, fordi de dygtigst har tilpasset sig. Andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og forsamlingshuskulturen ude på landet er en skygge af, hvad den var i 1950’erne. Men efterskolerne er gået frem, blandt andet fordi de dygtigt har omstillet sig til at være et tilbud, en ny tids ungdom kan bruge til noget. ”Den amerikanske forfatter Peter Tough har i bogen ’How Children Succeed: Grit, Curiosity, and the Hidden Power of Character’ argumenteret for, at det, der får børn til at lykkes, ikke kun er de formelle kundskaber, som kan måles i en test. Det vigtigste er at udvikle udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid. Efterskolerne er faktisk gode til mange af de ting. Måske ikke altid så meget viljestyrke, men man kan ikke undgå at udvikle nysgerrighed og selvkontrol, når man skal fungere sammen med så mange andre hele døgnet, og mange elever udtrykker selv, at efterskoleopholdet giver selvtillid,” siger Ove Korsgaard.
Derfor vurderer han også, at det vil være et voldsomt slag, hvis de politiske kræfter, som ønsker at begrænse 10. klasse til at være et tilbud til unge med særlige vanskeligheder, får medvind. Ikke kun et slag for efterskolerne, som har 60 procent af deres elever på det 10. klassetrin, som nogle økonomer og uddannelsesforskere finder overflødigt for dem. Men også et slag for danske unges dannelse, for familiernes evne til at blive sammen i fordragelighed, til børnene er studenter, og for udviklingen af nogle af de egenskaber, som måske ikke er direkte adgangsgivende til et universitetsstudium, men til gengæld er adgangsgivende til at blive et voksent menneske, der hviler i sig selv. ”Generelt kan man ikke sige, at danske unge er tabt bag af en vogn, når det handler om at have de egenskaber, som fremtiden skal bruge. Det har folkeskolen bidraget til i mange år, og det har efterskolerne også,” siger Ove Korsgaard.
CARLHENNING PEDERSEN 100 ÅR
ET EVENTYRLIGT STED I JYLLANDS HJERTE... På Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum byder vi vores gæster indenfor til en eventyrlig kunstoplevelse - et univers af fantasiens kreativitet, foldet ud på malerier, akvareller, grafiske arbejder, skulpturer, mosaikker, glasmalerier og keramik. Museumsbygningen er en æstetisk perle, hvor arkitekturen og Carl-Henning Pedersens keramiske udsmykning er skabt til at favne og præsentere kunsten. Hvor arkitekturen slipper, tager kunsten fat og omvendt! Følg med på museets facebookside “Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum” og instagram “chpeamuseum” Åbningstider: Tirsdag-søndag: kl. 10-16 Birk Centerpark 1 I DK - 7400 Herning I T +45 9628 8650 I M chp@herning.dk I W chpeamuseum.dk
Vi vil ikke hjem
”
fordi jeg har lært så meget uden at opdage det – Amalie, efterskoleelev
”
Efterskolens særlige blanding af faglighed og fællesskab er en effektiv formel, hvor undervisning og fritid går op i en højere enhed. Det betyder blandt andet, at unge, som har gået på efterskole får højere karakterer og har lavere frafald på ungdomsuddannelserne end dem, der ikke har gået på efterskole. Vil du ligesom Amalie lære mere på den sjove måde? Så kom til Efterskolernes Aften onsdag den 8. januar mellem kl. 18.00 og 21.00, når efterskoler i hele landet holder åbent hus. Eller tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.
www.vivilikkehjem.dk