Fagbøger 2020

Fagbøger 2020

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 10. OKTOBER 2020

I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T

Natur, politik, filosofi, religion, historie, kultur. I fagbøgernes verden er der noget for enhver.

I

2| Fagbøger2020| Indhold

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

en tid med hurtige ytringer på sociale medier repræsenterer fagbogen et alternativ. Her er siderne dedikeret til ét specifikt emne, som forfatteren bag har viet sin tid og sine kræfter til, og som læseren kan fordybe sig i. I Kristeligt Dagblads tillæg Fagbøger2020 har redaktionen samlet nogle af de bedste tidligere bragte interviews og anmeldelser af tidens fagbøger. God læselyst!

Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold Politik&Samfund Vidnesbyrd i en valgkamp side 4 Anmeldere med armene i vejret: Dette er årets politiske udgivelse side 6

Da ordet blev frit side 18 Her lever historien side 19

Filosofi i forsoning­ens tjeneste side 24

Natur Klodens tilstand side 10

Kulturhistorie Den store havefest side 28

Biernes kulturhistorie fortalt med begejstring side 12

Religion&Historie Uden kristendommen ingen Michelangelo, Shakespeare eller Bach side 16-17

Frans af Assisi inspirerer stadig side 23 Frankrig blev et vende­ punkt i Løgstrups liv side 24

De unge har fået stjålet deres økonomiske fremtid side 8

Friluftsforfatter: Samernes natur­forståelse er en gavebod af lærdom side 14

Filosofi Skarp analyse af tidens åndelige katastrofekurs side 22

0 Danmarks rolle som søfartsnation trækkes frem i lyset i bogen ”Søfartshistorier”. Carl Locher: ”Skagen Rev fyrskib”, 1892. – Foto: DcoetzeeBot/Creative Commons.

I skønvirketiden kom håndværk, kunst og industri under samme fane side 30

Søfart er blevet kørt ud på et sidespor i danmarkshistorien side 20-21

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaarad Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

SÆNK FARTEN MED SØREN RYGES ROLIGE NATUR Underfundige historier og anekdoter fra hele Danmarks havemand. Tag en mental rejse til Søren Ryges verden i 53 små fortællinger, om alt mellem himmel og have.

KØB DEN, HVOR DU KØBER BØGER

4 | Fagbøger2020 | Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 10 oktober 2020

0 Joe Biden var vicepræsident under Barack Obama, og de to udviklede et nært venskab gennem de otte år i Det Hvide Hus. De var ikke enige om alt – Biden mente således, at Obama undertiden var alt for eftertænksom og analystisk. ”Stol på dit instinkt!”, sagde Biden ofte til sin chef. – Foto: Yuri Gripas/Reuters/Ritzau Scanpix.

Vidnesbyrd i en valgkamp Præsidentkandidat Joe Bidens selvbiografi ”Lov mig” er mere end blot en beretning om det politiske liv i USA. Den er også et vidnesbyrd om, hvordan man med sin tro i behold kan håndtere tre dødsfald i den nære familie

anmeldelse 5 stjerner

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Hvis Joe Biden afløser Donald Trump ved det kommende præsidentvalg i USA, vil den amerikanske befolkning atter få en leder, der tager kristendommen dybt seriøst. Sådan har det som regel været i landets historie, men også på dette felt er Trump en afviger. Kristendom fylder kolossalt meget i amerikansk politik. Bliver Biden valgt, er det et ”Return to Normalcy”, som præsident Warren G. Hardings kampagneslogan lød i 1920 efter krigsårene.

Her er, hvad troen betyder for Biden med hans egne ord: ”Jeg har altid fundet trøst i ritualet, der er forbundet med min katolske tro.

Rosenbønnen giver mig ro. Den er næsten en form for medita­tion. Og messen er et sted, jeg går til for midt i vrimlen at være for mig selv. Jeg føler altid, at jeg er alene, kun mig og Gud. Når jeg beder, beder jeg ikke kun til Gud, men beder til Neilia og til min mor om at gå i forbøn til Gud på mine vegne. Det er en form for påmindelse til mig selv om, at de stadig er en del af mig, findes inden i mig”.

Ordene falder i selvbiografien ”Lov mig.

Håb, modgang og formål”, der udkom

Joe Biden: Lov mig.

Håb, modgang og formål. Oversat af Charlotte Kornerup.

284 sider. 300 kroner. Klim.

på dansk i september. Den handler om dødens nærvær, for Biden har virkelig mistet: først sin kone Neilia og lille datter, der blev dræbt i en trafikulykke for over 40 år siden, og senere – i 2015 – sin søn Beau Biden, der døde af cancer i hjernen, mens Biden var vicepræsident under Barack Obama.

Dødsfaldene præger selvsagt Biden, men gennem hele bogen fornemmer man tydeligt, at troen og et stærkt familiesammenhold er det bagtæppe, der bevirker, at Biden ikke giver op. Derfor er ”Lov mig” langt mere end et indlæg i den aktuelle valgkamp, men en bog om tro, sorg og livsmod på trods.

I de både velskrevne og lettilgængelige kapitler føres læseren gennem årene som vicepræsident med fokus på udenrigspolitik, arven fra den irsk-katolske opvækst, Beaus sygdom og død, de 36 år som senator, Bidens reaktioner på politivold, raceoptøjer, vielse af homoseksuelle og skole- og kirkeskyderier i Obamas præsidentperiode, samt hans beslutning om at stille op til præsident, hvor man fornemmer, at støtte fra den konservative New York Times-klummeskribent David Brooks betød ganske meget.

En sympatisk beskedenhed præger Bidens selvfremstilling. Han ved godt, at posten som vicepræsident historisk set har været nogenlunde nytteløs at indtage, ligesom han er pinligt bevidst om, at hvis den eneste formue, man (som Bi-

den-familien) ejer, er lidt friværdi i huset hjemme i Delaware, kommer man ikke langt i amerikansk politik.

Alligevel klør han på og prøver at opnå mest muligt ud fra sin fars maksime om livet: at hvert menneske og familie ender ”i hovedbogen med en balance på nul på skalaen over lykke versus uheld”.

Bidens fænomenale politikerkollega Daniel Patrick Moynihans opsummerede livsvisdom er også en inspiration: ”Hvis du ikke forstår, at livet vil slå dig ud, så forstår du heller ikke det irske ved livet.”

Dermed ikke sagt, at Biden ikke er privilegeret og sikkert også er kommet nemmere til nogle ting end så mange andre.

Og hans kampagnestab vil sikkert bruge den i den empati-offensiv, der også er en del af valgkampen.

Men hans beskedenhed, ukuelighed, respekt for ”den lille mand”, kristendom og værdikonservatisme, som den præsenteres i bogen, virker ærlig og bringer klare mindelser om de gamle Reagandemokrater, der under 1970’ernes enorme udbygning af velfærdsstaten blev trætte af Det Demokratiske Parti og i stedet stemte på republikaneren Reagan, der for dem at se bedre repræsenterede klassiske arbejdsklassedyder end de gradvist mere akademiserede demokrater.

Herhjemme er en af bogsæsonens mest omtalte politiske bøger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens

(V) ”Om de fleste og det meste”, men spørgmålet er, om ikke Joe Bidens ”Lov mig” er noget mere langtidsholdbar?

Den giver et jordnært indblik i det politiske liv, taler ærligt om død, sorg og tro, præsenterer et menneskes livssyn og karakter og lægger et politisk program frem, som – ligesom i indledningen til denne anmeldelse – er et ”Return to Normalcy”. Biden skriver: ”Mange af præsidentkampagnerne den sommer (da Trump blev valgt, red.) virkede fastlåst i fortiden. Man skændtes om, hvad der var sket, hvad der gik galt, hvad Amerika havde tabt. Hvis jeg stillede op, ville jeg tegne et billede af Amerikas fremtid”.

Præcis her har så mange præsidentkandidater før Biden lagt sig, for det er den ærkeamerikanske position: Fremtidstro optimisme pakket ind i patriotisme og Gudstro. Om Biden så kan realisere drømmen er selvsagt et meget åbent spørgsmål.

Hans selvbiografi er trods de mange kvaliteter undertiden en kende rosenrød og familiefejrende – kvaliteter, som europæere ofte finder er ”typisk amerikanske” tæt på kvalmegrænsen. Men kan man tøjle sin mulige kynisme og blaserte fordomme, venter en fin oplevelse med Bidens bog med bud til både dem, der selv har mistet, og dem, der følger amerikansk politik.

J

EN POSTSÆK, EN HUND OG H.C. ANDERSENS PAS

DEN UTROLIGE OG SANDE HISTORIE OM DEN HEMMELIGE E VA K U E R I N G A F D E T S I D S T E G I D S E L I B A G D A D

“En gyser af en ny bog ... Det er en sveddryppende beretning om en dansk hemmelig operation midt i et mellemøstligt diktatur på randen af voldsom krig.”

“Toptunet thriller ... et stykke velskrevet, dramatisk danmarkshistorie.”

POLITIKEN

JYLLANDS-POSTEN

LINDHARDT OG RINGHOF

6 | Fagbøger2020 | Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Anmeldere med armene i vejret: Dette er årets politiske udgivelse

Lars Løkke Rasmussens erindringer er ifølge en ovenud begejstret anmelderflok – med en enkelt undtagelse – læseværdige for såvel lægmand som ekspert

anmelderne mener

2 ”Mens Lars Løkke besidder en meget stærk og til tider også spiddende selvindsigt, så er han tilsyneladende blottet for selverkendelse,” skriver en anmelder om ugens suverænt mest omtalte bog.

– Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

AF LOTTE KIRKEBY kultur@k.dk

”Jeg dur simpelthen ikke til at være halvt med. Og derfor er jeg nødt til at acceptere, at den poli­ tiske dør er lukket bag mig. Eller også må jeg snurre rundt på hæ­ lene og slå den ind igen.”

Ordene er tidligere stats­ minister og ditto formand for Venstre Lars Løkke Rasmussens, og de står at læse i hans 53 erin­ dringsglimt, ”Om de fleste og det meste” (Politikens Forlag), der allerede kort efter udgivel­ sen i slutningen af august blev en bestseller. Og det er et af de udsagn, der har bidt sig fast hos læserne. For hvad mener han egentlig med det? Vil han forla­ de politik? Eller stifte et nyt par­ ti?

Selv ved han det ikke endnu, hvis hans udsagn i bogen skal stå til troende, og han leverer dermed det, som en anmelder kalder dansk politiks største cliffhanger, og som landets jour­ nalister siden bogudgivelsen har forsøgt at blive klogere på uden dog at komme det meget nær­ mere end det, som Lars Løkke Rasmussen svarer sig selv i sin bog: ”Hvem er jeg? Jeg er stadig i tvivl. Dog ikke om, at valget snart må træffes. Jeg kan mær­ ke, det er tæt på.”

Men hvis man forsøger at se bag den velplacerede ”cliff­ hanger”, hvad er det så for et værk, som Lars Løkke Rasmus­ sen har begået? Ifølge Berlingske og Jarl Cordua er hans erin­ dringer, der får fem stjerner ud af seks, ”interessante, underhol­ dende og velskrevne” og ligner indtil videre årets store politiske udgivelse: ”Pligtstof er naturligvis hans beretninger om egne store poli­ tiske resultater. Sundhedsre­ form, kommunalreform, tilbage­ trækningsreform osv. Det er nok bogens mest tekniske afsnit, men Løkke er en god formidler, der pædagogisk forklarer, hvad der var galt med det tidligere sundhedsvæsen og den gamle kommuneinddeling, og hvorfor han fik lavet det om til noget langt bedre. Engagementet og overblikket som ’samfunds­ snedker’ brænder igennem til læseren, og den velskrivende forfatter iblander de knivskarpe analyser med humor i form af en let skjult sarkasme.”

Også i Kristeligt Dagblad er der fem stjerner fra Tim Knudsen, der konstaterer, at Lars Løkke Rasmussen aldrig er ked af at afvige fra normen, og at han ej heller plejer sit eftermæle med en klassisk erindringsbog.

Han gør derimod op med det ak­

”

Som litterært værk er det en fremragende bog, fordi Løkke er en usædvanlig sprogbruger, der ikke kan lade være med at krænge en midaldrende mands krise ud over bogens sider.

TIM KNUDSEN, ANMELDER I KRISTELIGT DAGBLAD

tuelle Venstre og offentliggør blandt andet et 13 sider langt båndudskrift fra det famøse hovedbestyrelsesmøde i Brej­ ning, som sendte ham ud ad bagdøren: ”Som litterært værk er det en fremragende bog, fordi Løkke er en usædvanlig sprogbruger, der ikke kan lade være med at kræn­ ge en midaldrende mands krise ud over bogens sider.”

Selvom forfatteren sine steder

ikke er lige rundhåndet med de­ taljer, når det gælder nedturene, og selvom han sine steder ikke modstår fristelsen til at fortælle statsmandsanekdoter samt leve­ re diverse ligegyldige taksigel­ ser, er Christian Jensen i Politiken også begejstret. Han kvitte­ rer med fem røde hjerter og giver Lars Løkke Rasmussen følgende skudsmål: ”Han skriver på tvivlens rast­ løse energi i et fremragende sprog og med udpræget drama­ turgisk sans. ’Om de fleste og det meste’ er trods den gumpetunge titel forløst i et letløbende sprog med korte, afsluttede fortællin­ ger, der leveres i netop det, bo­ gen sælges på: erindringsglimt.

Med forførerens charme fortæl­ ler Lars Løkke meget om det, der skabte ham, og noget mindre om det, der til sidst fældede ham. Han holder sig stort set fri af erindringslitteraturens tillok­ kende anekdotiske sideveje og blindgyder. Der er mere selvre­ fleksion end selvretfærdighed.

Mere personlig anekdote end analytisk overbygning.”

Selvrefleksion. Måske. Men der mangler selvkritik. Og hukom­ melsen er desuden en kende se­ lektiv. Det mener i hvert fald Jette Elbæk Maressa i Morgen-

avisen Jyllands-Posten, hvor der falder fire stjerner til en bog, der generelt er både munter og læseværdig: ”Er Lars Løkke Rasmussens beregnende baglæns beretning så spild af tid for alle andre at læse? På ingen måde. Lars Løk­ ke har også skrevet en god bog.

Om magtspil, om de overvejel­ ser, han har gjort sig som politi­ ker. Og om de svære venskaber i politik, og han formår at gøre det uden for alvor at hænge nogen til tørre og undertiden med en dejlig, befriende selvironi.”

Men Jakob Nielsen på Altinget.dk, der dog kvitterer med fem stjerner ud af seks mulige, mangler noget fra forfatterens hånd, nemlig selverkendelse, ik­ ke mindst når det gælder offent­ liggørelsen af bemeldte båndud­ skrift: ”Mens Lars Løkke besidder en meget stærk og til tider også spiddende selvindsigt, så er han tilsyneladende blottet for selver­ kendelse. Man leder stort set for­ gæves efter passager, hvor Lars Løkke entydigt påtager sig noget ansvar for de ting, der er gået galt.”

Og mens Jakob Nielsen finder bogen både underholdende og besynderlig, ville Lars Trier

Mogensen i Information sik­ kert blot kunne tilslutte sig det sidste. Han står nemlig for den mest forbeholdne anmeldelse af dem alle og synes ikke at lade sig forføre det fjerneste af Ven­ stres charmør. Han læser erin­ dringerne som en forfatters for­ søg på at vride sig fri af en ne­ derlagsfortælling, og han sidder tilbage med en fornemmelse af, at Lars Løkke Rasmussen har fattet pennen for tidligt, før han selv har forstået, hvem han egentlig er. Dermed kommer de egentlige afsløringer – måske utilsigtet – til at gælde ham selv og afslører ham som et magt­ menneske, der hverken kan give slip, tør blotte sig eller for alvor tage fat om årsagerne til, at han ikke er blevet anerkendt som fortjent.

Og således synes Lars Løkke Rasmussens cliffhanger at være spildt på Lars Trier Mogensen, der formentlig snarere ser en færdig mand end et comeback”kid” efter at have læst ”Om de fleste og det meste”: ”Løkke føler sig misforstået, uretfærdigt behandlet og forrådt af sine egne. Men det er bare mere end svært at omskrive hi­ storien, når man har tabt for åbent tæppe og for snurrende J kameraer.”

Lars Løkke Rasmussen: Om de fleste og det meste.

Erindringsglimt.

316 sider. 300 kroner.

Politikens Forlag.

Børneavisen i én måned kogebagebog

& Nyhed

199,-

Du sparer 99,-

Børneavisen er fyldt med nyheder og underholdning til børn i alderen 9-12 år.

Udkommer hver tirsdag.

Børneavisens kogebagebog indeholder 60 af de populære opskrifter, der har været bragt på bagsiden af avisen.

Bestil på børneavisen.dk eller ring på 70 15 95 15.

8 | Fagbøger2020 | Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

De unge har fået stjålet deres økonomiske fremtid Ungdommen kaldes både forkælet og doven. Men det passer slet ikke, siger den amerikanske forfatter Joseph C. Sternberg, der i stedet beskylder millennium-generationens forældre, babyboomerne, for at have stjålet de unges økonomiske fremtid

interview

2 ”Jeg bliver virkelig gal, når folk siger til mig: ’Nå, jeg taler om sundhed, du taler jo bare om økonomi.’ Det hele er forbundet, og det glemmer folk sommetider,” siger Joseph C. Sternberg.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

”Jeg bliver stadig lidt nervøs, når jeg ser folk gå rundt med min bog,” siger Joseph C. Sternberg og kigger ned på det eksemplar af ”The Theft of a Decade”, som journalisten netop har trukket op af tasken. ”Du bruger otte måneder helt alene med bogen, og så er det bare lidt vildt, når andre lige pludselig læser den.”

Det har den amerikanske økonom og journalist på avisen The Wall Street Journal ellers haft siden maj 2019, hvor hans bog udkom, til at vænne sig til. Og nu er bogen altså skyld i, at Joseph C. Sternberg for nylig tilbragte to dage i København, blandt andet for at tale på historie­festivalen Golden Days.

Omslaget med den ituslåede lyserøde sparegris og en lille seddel, hvorpå der står ”Tak for $$$. Kærligst, mor og far”, siger næsten det hele. I bogen med undertitlen ”How the Baby Boomers Stole the Millennials’ Economic Future” leverer Joseph C. Sternberg med udgangspunkt i det amerikanske samfund en heftig kritik af de såkaldte ”babyboomere”, der betegner generationen født mellem årene 1946 og 1964.

De har kørt bolig- og arbejdsmarkedet i sænk og intet mindre end tyvstjålet den økonomiske fremtid fra millennium-generationen, der er født mellem 1981 og 1996, mener Joseph C. Sternberg.

Og selvom han nok tror, det vil komme som en overraskelse for nogle af læserne – især hvis de på fotografiet spotter de grå hår, der for nylig har meldt sin ankomst i hans skæg – så tilhører forfatteren selv kategorien af ”millennials”. ”Millennium-generationen er faktisk ældre, end mange lige umiddelbart tror,” siger Joseph C. Sternberg.

Joseph C. Sternberg er født i USA, men bosat i London. Med 1982 som sit fødeår bliver han lige akkurat regnet med i millennium-generationen. I en alder af 37 år har han først for nylig været i stand til at købe sin første bolig – noget, hans forældres generation gjorde som 25-årige.

Den kamp har blandt andet været en motivation for at skrive bogen. Det samme har de mange meninger, der i dag findes om den forkælede ungdom.

For eksempel siger man ”snowflakes” om de sensitive individer, der hver især føler sig helt specielle og meget hyppigt trådt over tæerne, ligesom ”curlingbørn” er et nedsættende ord

mer aldrig til at opnå den samme økonomiske sikkerhed som vores forældre.”

Det skyldes, ifølge Sternberg, at babyboomerne har truffet en lang række økonomiske valg, hvor de konsekvent favoriseret deres egne interesser på bekostning af de unges. For eksempel, som man gjorde i USA, ved at booste boligmarkedet som reaktion på finanskrisen i 2008. ”Hvis du øger værdien af et aktiv, der uforholdsmæssigt ejes af en ældre generation, før de yngre generationer har haft en mulighed for at købe sig ind i det, er det så retfærdigt?”.

Og han har mange andre eksempler. Pensionsordninger, der udbetaler proportionelt mere til de ældre, end de selv har ydet i skattepenge. Overdrevent fokus på at støtte de store virksomheder, alt imens unge mennesker generelt er ansat i små virksomheder. Mere uddannelse og træning som den definitive kur mod arbejdsløshed blandt unge, når der i virkeligheden ikke er nok jobs på den anden side. Forhold, som Joseph C. Sternberg mener, gælder i mange vestlige lande. Men inden det hele bliver alt for teknisk, vil forfatteren gerne slå én ting fast: ”Det ligner en bog om økonomi, men det er i virkeligheden en bog om, hvilken slags samfund vi vil bygge, og om vi rent faktisk bygger det på den måde, vi troede, vi gjorde.”

for unge med overbeskyttende forældre. Og så er der den om avocadomadderne, som Joseph C. Sternberg gentagne gange vender tilbage til. Myten om, at hvis bare de unge lod være med at ødsle alle deres penge væk på luksuriøse livsstilsvaner som caffe latte og avocadomadder til morgenmad, så ville de uden besvær have råd til at købe store

huse i pæne nabolag. Det leder ham til paradokset: ”På mange måder har ungdommen i den vestlige verden det bedre end nogensinde. Vi kan glæde os over lange levetider med godt helbred, og vi har komforten ved teknologi som Google, Tinder og Uber. Men i ethvert udviklet land sakker de unge økonomisk bagud. Vi kom-

Joseph C. Sternberg er ganske enkelt bekymret for, om en del af den sociale kontrakt, der holder os sammen som samfund – hvor de ældre generationer forpligter sig til at pleje de yngre generationer, og de yngre generationer er optaget af visse forpligtelser over for deres ældre – er ved at bryde sammen.

Det er også en bog, der har skaffet ham masser af rødglødende læserhenvendelser i email-indbakken. Fra babyboomerne, vel at mærke. ”Jeg tror først og fremmest, det er, fordi boomerne føler, at de selv har en stor hulkehistorie om, hvor vanskelig verden har været for dem – og der tager de bestemt ikke fejl. Men mange benægter også, hvor vanskelige deres politiske beslutninger har gjort tingene for millennials,” siger han og tilføjer: ”Vi tjener mindre, end vores forældre gjorde i vores alder, langt færre af os ejer huse, og vi

har færre penge sparet op til pension. Når tendensen gennem det sidste århundrede eller to har været, at hver generation har haft det bedre end deres forgængere, så bør vi være bekymrede over, hvorfor det ændrer sig lige nu,” siger han.

Og det er ikke kun et spørgsmål om plus eller minus på kontoen. En stor del af vores identitet er uløseligt forbundet til vores job, forklarer han: ”Dit job er tæt forbundet med, hvordan du bruger dine talenter, hvilken glæde du føler i dit daglige liv og dine muligheder for at tage dig af dig selv og din familie. Millennium-generationen lever med en økonomisk og social usikkerhed, fordi vi aldrig har kunnet stole på jobmarkedet. Vi mangler i vid udstrækning den stødpude, vi kan falde tilbage på, før vi sætter os for at købe hus, gifte os og starte familie – alle de milepæle i voksenalderen, som unge i dag når langt senere,” siger han.

Er det virkelig rimeligt at bebrejde boomerne for alt det her? Er der slet ikke andre faktorer, som spiller ind? ”Nej. Det er alt sammen boomernes skyld! Der er en tendens til, at de her ting bliver præsenteret som noget, der bare skete. At det var uundgåeligt, at økonomien ville ændre sig, og at teknologien ville ændre vilkårene og bla, bla, bla. Og det er selvfølgelig rigtigt, at økonomier ændrer sig konstant, men boomernes reaktion på de forandringer har været at træffe nogle forkerte valg. Derfor synes jeg, det er absolut fair J at bebrejde boomerne.”

Joseph C. Sternberg 3 Født i 1982.

3 Uddannet økonom og har siden 2006 været journalist på den amerikanske avis The Wall Street Journal, hvor han skriver en klumme om politisk økonomi. Bor i London.

C. S. Lewis signatur-serie er en ny serie af Lewis’ voksenlitteratur i Helge Hoffmanns nye oversættelse.

En sorgens dagbog Kristeligt Dagblad

****

"Narnia-forfatteren C.S. Lewis skriver smukt om tro og sorg. En sorgens dagbog går lige i hjertet. Bogen er et godt sted at begynde for den, der lige har mistet og ikke kan finde rundt i sorgens veje og vildveje."

Berlingske

*****

"Har man selv mistet, føler man sig set og hørt og holdt i hånden af C.S. Lewis. Med selv de mest banale betragtninger – og de er der, de skal være der – rammer han sorgen, forladthedsfølelsen og meningsløsheden ind.

Man behøver ikke være troende for her at finde en ligesindet, en trøstende hånd, en litterær sorgterapeutisk støtte."

Mirakler

Djævelske breve

"Bogen er et apologetisk mesterstykke – givetvis et af de allervigtigste bidrag til kristen, filosofisk tænkning i det 20. århundrede.

Ikke bare leverer Lewis her en konsekvent gennemtænkning af den kristne tro på miraklernes mulighed, men denne tro sættes også på forbilledlig vis ind i en systematisk ramme for kristen tænkning i almindelighed."

– Peter Øhrstrøm Professor, dr.scient. & lic.phil.

En gammel djævel skriver en række listige breve til sin nevø, der har fået til opgave at lede et menneske bort fra Fjenden. Den erfarne djævel giver den mindre erfarne gode råd om kunsten at forføre et menneske.

Mirakler udkommer 14. november

"Brevene er sjove og tankevækkende at læse.

De er et fremragende forsvar for kristendommen i litterær form ...

I Djævelske breve er Lewis i topform. Han er underfundig, vittig, morsom, sarkastisk og ikke mindst profetisk i forhold til samfundsudviklingen i England og Europa."

– Torben Bramming formand for C.S. Lewis-Selskabet

Steen Skovsgaard: Giv mig en tanke

Primo november udkommer biskop emer. Steen Skovsgaards nye bog Giv mig en tanke.

Bogen består af 208 stykker til daglig læsning og refleksion.

Stykkerne har tidligere været bragt i Kristeligt Dagblad som klummen "Ordet" i 2019.

Køb/forudbestil bøgerne på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343

10 | Fagbøger2020 | Natur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

3 Bjørn Lomborg bor i dag i Tjekkiets hovedstad, Prag, og er fortsat en flittig kommentator i internationale medier. Nu er han aktuel med bogen ”False Alarm”. – Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

anmeldelse 5 stjerner AF JENS OLAF PEPKE PEDERSEN kultur@k.dk

Der er 400 år mellem Tycho Brahe og Bjørn Lomborg, men de deler samme skæbne. I årtier finansierede kong Frederik den Anden Brahes epokegørende observationer på Hven, men da Christian den Fjerde overtog styret, faldt Brahe i unåde og måtte flytte til Prag.

Lomborg nød også godt af VKregeringens velvilje, da han fik sit internationale gennembrud med den engelske udgave af bogen ”Verdens sande tilstand” og i Time Magazine blev én af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, men da Helle Thorning-Schmidt (S) blev statsminister, var én af hendes første gerninger at fjerne støtten til Lomborg.

Lomborg gik i eksil i Prag, og siden har der været meget stille om ham, i hvert fald i Danmark, for han er fortsat en flittig kommentator i internationale medier. Nu er han aktuel med bogen ”False Alarm”, og som den polemiske debattør, der i sjælden grad deler vandene, bliver den engelsksprogede bog mødt med enten afsky eller udelt begejstring.

Bogens undertitel ”How Climate Change Panic Costs Us Trillions, Hurts the Poor, and Fails to Fix the Planet” (Hvordan klimapanik koster os billioner, rammer de fattige og ikke redder planeten) er et meget præcist resumé, og for dem, der har fulgt Lomborg, er der ikke de store overraskelser. Meget har ikke ændret sig siden hans bog ”Køl af – sandheder og skrøner om den globale opvarmning” udkom i 2007, for allerede dengang gik han i rette med medie- og massehysteriet omkring global opvarmning, som både forhindrede en seriøs diskussion og hensigtsmæssige løsninger. Og også dengang kunne han på grundlag af omfattende data konkludere, at kloden havde det langt bedre end alarmisterne påstod.

Siden er klimapanikken blot blevet endnu mere ekstrem, og han skriver meget om den klimaangst, som især har ramt mange børn og unge, der lever i frygt for jordens snarlige undergang. Især et billede af en ung pige med et skilt med teksten ”Du vil dø af alderdom, men jeg vil dø af klimaændringer” karakteriserer situationen for Lomborg.

Klodens tilstand Der er masser af gode pointer i Bjørn Lomborgs nye bog om klimapolitikken, der dog næppe vil overbevise hans mange modstandere

Bjørn Lomborg: False Alarm: How Climate Change Panic Costs Us Trillions, Hurts the Poor, and Fails to Fix the Planet. 320 sider. 239,95 kroner. Basic Books.

Hans svar er, at det er meget sandsynligt, at pigen vil leve et længere og mere velstående liv end sine forældre, og at hun bliver mindre ramt af forurening og fattigdom. Lomborg er optimist – klimaet vil blive varmere, men verden vil blive rigere, og færre vil være fattige.

Nogle af bogens stærke sider er de mange eksempler på vildt overdrevne klimahistorier. Et nyligt eksempel er historien om, at stigende vandstand i 2050 vil ramme 150 millioner mennesker og udslette mange byer. The New York Times viste endda et kort, hvor Sydvietnam forsvandt i havet, men avisen fortalte ikke, at allerede i dag lever 110 millioner mennesker på områder, der ligger under havoverfladen. Det gælder også i Sydvietnam, hvor Mekong-deltaet er omgivet af diger, og havde avisen vist et kort over situationen i dag, ville det være nærmest umuligt at se forskellen frem til 2050.

Lomborg har også en pointe, når han kritiserer medierne for at fremstille enhver ekstrem vejrbegivenhed som et resultat af klimaændringer og for at ignorere, at vi bliver bedre til at beskytte os. Antallet af mennesker, der dør på grund af ekstremt vejr, er styrtdykket de sid-

ste 100 år, men medierne efterlader os med det modsatte indtryk.

For eksempel blev den kraftige tyfon Haiyan, der ramte den filippinske by Tacloban i 2013, udråbt til endnu et resultat af klimaændringer. Én procent af indbyggerne omkom, men da en tilsvarende orkan ramte byen i 1912, dræbte den halvdelen af indbyggerne. Hvis vi gerne ville hjælpe beboerne i Tacloban, skal vi derfor sørge for, at de bliver rigere, så de ikke bor i hytter flikket sammen af bølgeblik. At reducere CO2-emissioner er derimod en nærmest absurd ineffektiv hjælp.

Her er vi fremme ved Lomborgs centrale og velkendte argument.

Hvis vi skal gøre verden bedre, så er klimaændringer et af de områder, hvor vi får mindst for pengene, sammenlignet med fattiges adgang til rent drikkevand, stabile energikilder, undervisning og et velfungerende sundhedsvæsen.

Det er samtidig det punkt, hvor Lomborgs modstandere elsker at misforstå ham og betegne ham som klimabenægter, selvom han bygger på rapporterne fra FN’s eget klimapanel. Bogen igennem finder Lomborg det

således nødvendigt at understrege, at klimaændringer er reelle og menneskeskabte. Til gengæld kan han citere klimapanelet for, at i de fleste økonomiske sektorer vil virkningen af klimaændringer være lille i forhold til virkningen af andre faktorer, som ændringer i befolkningstal, alder, indkomst, teknologi og levevis.

Lomborg kan også med støtte i FN’s klimarapporter konkludere, at vejret ikke er blevet mere ekstremt. Globalt er der ikke mere tørke eller tydelige tendenser til flere orkaner, men fordi vi bliver rigere og bosætter os i udsatte kystområder, bliver flere værdier ødelagt, når orkanerne rammer.

Lomborg mangler heller ikke løsninger. Allerede i 2007 var han fortaler for en moderat skat på kulstof, og det er han fortsat.

Han vil øge velstanden i fattige lande, øge forskningen i grønne teknologier og i at mindske virkningerne af klimaændringerne, og han baserer sig på beregninger med en model udviklet af Nobelprismodtageren William Nordhaus. Det er både bogens styrke og svaghed. Der er masser af tal og beregninger, som nøgternt set viser, at en moderat klimaindsats er den mest rationel-

le løsning, men hans metode gør næppe indtryk på de læsere, han gerne vil overbevise.

Han overser, at politik i høj grad er baseret på følelser. Det kan sammenlignes med modstanden mod kernekraft, der byggede på helt irrationelle argumenter, men som skabte en dyb stemning af angst. Og politikerne reagerede på folkestemningen og byggede kulfyrede kraftværker, selvom den øgede luftforurening kom til at koste millioner af menneskeliv.

Derfor kan Lomborg komme med nok så mange cost-benefitanalyser, der viser, at vi bruger pengene forkert, og at det skader verdens fattige. I politik nytter det ikke at bede vælgerne prioritere mellem en dyr klimaindsats eller bedre sundhedssystemer, mindre fattigdom og rent drikkevand, for svaret er, at vi vil have det hele.

Politikerne ved naturligvis godt, at de ikke vinder et valg på at prioritere mellem vælgernes modstridende ønsker, og derfor kan Lomborg også godt indstille sig på, at han må blive i Prag. J

Jens Olaf Pepke Pedersen er seniorforsker ved DTU Space og medlem af Tænketanken Eksistensen.

P I E RRE ROSANVALLON

POPULISMENS ÅRHUNDREDE

”Den bedste bog om populisme, jeg har læst” - Rune Lykkeberg, Information

SP AR 15 % SO M A B O N N E N T / B U T I K . I N F O R M A T I O N . D K

I N F O R M A T I O N S

F O R L A G

12| Fagbøger2020| Natur

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Biernes kulturhistorie fortalt med begejstring Vi er afhængige af bier, og de er afhængige af de betingelser, som vi giver dem. Bogen ”Bier og mennesker” fortæller om forholdet mellem bier og mennesker fra antikken til i dag

anmeldelse

2 Den romerske digter Vergil (70 f.Kr.-19 f.Kr) kaldte bier for ”et pust af guddommens ånde”. Og han påpgede også, at biernes manglende interesse for sex gjorde, at de helt og holdent kunne give sig hen til arbejdet.

– Foto: Illumination fra 1400-tals udgave af ”Georgica”.

BM Dijon (Ms 493, f.45).

4 stjerner AF LOTTE KIRKEBY kultur@k.dk

Lige siden antikken er bien blevet sammenlignet med mennesket. Aristoteles betragtede den som en trofast undersåt i et perfekt monarki, mens Shakespeare sammenlignede bi-samfundet med menneskets i ”Henrik den Femte”.

Under den franske revolution blev bikuben et symbol for adelens, præsteskabets og borgernes samarbejde i Nationalforsamlingen, og da republikken var blevet en realitet, blev bien betragtet som et symbol på flid og borgerånd.

Det har i det hele taget aldrig skortet på bi-allegorier, fortæller Lotte Möller i sin finurlige ”Bier og mennesker”, der er endnu en bog i rækken af naturbøger med et personligt snarere end et videnskabeligt afsæt som blandt andre Dave Goulsons bøger om bier og kriblende haver, Fredrik Sjöbergs om svirrefluer, Patrik Svenssons om ål, Morten Strøksnes’ om have og Peter Wohlleben om træer og skove.

Det er efterhånden mange år siden, at Lotte Möller, dansk kulturskribent og journalist, bosat i Lund, havde bier i sin egen have, men hun er aldrig holdt op med at være fascineret af dem. Efter et forord og en indledning følger bogens første del, som består af 12 kapitler, der følger årets måneder, indeholder anekdoter og fungerer som trædesten for en række udflugter til biernes kultur­historie.

Anden del kan måske mest af alt betegnes som et opsamlingsheat, der skildrer biavlerverdenen, som den ser ud i dag, og som blandt andet har et kapitel om bi-krigen på Læsø.

Det er formentlig en smagssag, om man holder mest af den første personlige og kulturhistoriske del eller den anden mere debatterende og aktuelle, præcis som der vil være dem, der finder bogens kække tone og direkte læserhenvendelser hyggelige, andre måske en kende anstrengende.

Men de fleste kan sikkert godt blive enige om, at ”Bier og mennesker” er en smuk bog med fine gengivelser af malerier, skulpturer, fotografier og citater fra litteraturhistorien såvel som fra den aktuelle dagspresse, og den er fyldt med blandt meget andet sjove og skæve betragtninger over et af verdens mest forfalskede næringsmidler, nemlig honning, og af gode råd til, hvad man gør, hvis man skulle være så uheldig at blive stukket af en bi.

2 Først boede bier i hule træer, og siden begyndte mennesket at lave bikuber af halm som dem, der ses på denne illustration fra 1400-tallet. Det helt moderne bistade er lavet i flamingo og let at flytte fra sted til sted. – Foto: Illustration fra Tacuinum Sanitatis, Biblioteca Casanatense i Rom.

0 Træsnit fra Olaus Magnus’ ”Historia om de nordiska folken” fra 1555, som viser, hvad bier gør med folk, der lugter af øl.

Påstanden om, at bestemte dufte skulle gøre bier mere aggressive, er dog aldrig videnkabeligt bevist. – Foto fra bogen.

Og mens de fleste uden de helt store problemer ville kunne fremskaffe et råt løg eller en tube tandpasta, ser det straks helt anderledes ud med varm komøg udrørt med eddike eller kvindemælk pisket med æggehvide og rosenvand. ”At holde bier er som at styre solstråler”, skrev den amerikanske filosof og digter Henry David Thoreau, og præcis som de dyr, Lotte Möller skildrer, kommer hun selv rundt i alverdens hjørner. Noget bliver sporadisk beskrevet, andet mere indgående, der er ingen fast formel, og forfatterens idiosynkrasier fornægter sig ikke. Man kunne således godt stille sig spørgende over for bogens prioriteringer, men omvendt er ”Bier og mennesker” så

smittende i sin begejstring og så lykkeligt fri for pegefingre og dommedagsbasuner – selvom begge dele utvivlsomt ville være på sin plads, når det gælder de truede bier – at den både charJ merer og overbeviser.

Lotte Möller: Bier og mennesker.

Om bier og biavlere i religion, revolution og evolution samt mange andre bisager. Oversat af Annemarie Lund.

221 sider. 299,95 kroner.

Vandkunsten.

2 "Bier og mennesker”, der er endnu en bog i rækken af naturbøger med et personligt snarere end et videnskabeligt afsæt.

– Foto: Peter Pfändler/Iris/ Ritzau Scanpix.

2 Bier er symbol på flid og orden. Bien har siden midten af 1800-tallet været den engelske arbejderby Manchesters symbol og findes blandt andet i mosaikken i rådhusets gulv.

– Foto: James Maguire.

Prøv et magasin til

0 kr.

VALG I USA Forstå hvorfor amerikanerne stemmer som de gør – og fordyb dig i de historiske perspektiver bag den amerikanske drøm.

Scan QR-koden og se hvordan du får tilsendt et magasin til 0 kr.

(Scan koden med dit mobilkamera)

GØR FORTIDEN LEVENDE

14 | Fagbøger



“… en fremragende, springende og charmerende erindringsbog.”

Christian Jensen - POLITIKEN

 “… årets store politiske bogudgivelse.”

Jarl Cordua - BERLINGSKE



“Som litterært værk en fremragende bog, fordi Løkke er en usædvanlig kreativ sprogbruger.”

Tim Knudsen - KRISTELIGT DAGBLAD

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Friluftsforfatter: Samernes naturforståelse er en gavebod af lærdom ”Friluftsliv – en dannelsesrejse” af Henrik Warburg er andet bind i en trilogi om det nordiske friluftsliv, der især skylder en tak til det samiske urfolk. I bogen fokuserer han på al den dannelse, tavse viden og kompetenceudvidelse som friluftslivet har til overflod

interview AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk

 “En hæsblæsende tour-de-force, som alle politiknørder vil og bør sluge.”

Jakob Nielsen - ALTINGET

“Løkke er ikke bare en politisk kæmpe men en bragende god skribent.”

Hans Engell - EKSTRA BLADET

 “Den er intet mindre end fremragende og bør blive årets politiske bog. Jeg syntes, jeg skrev en god bog. Hans er bedre. Damn.”

Søren Pind - TWITTER

5 Hvornår og hvordan fik du idéen til bogen?

3 Jeg vidste ikke, at det ville ende ud i en trilogi, men tanken om at skrive en idéhistorisk monografi om nordisk friluftsliv, forståelse og brug af naturen har været hos mig siden 1998. Dengang befandt jeg mig i det nordlige Finland, i det samiske kulturlandskab, for at studere udendørspædagogik. Her formede sig min tese, at det nordiske friluftsliv udspringer af samisk urfolkskundskab. I mere end 150 år har både Norge og Sverige assimileret samiske udendørsaktiviteter, der henad vejen har bundfaldet sig som det nordiske friluftsliv. Ikke bare samernes kulturlandskabs fjelde, søer og skove, men også deres artefakter som beklædning, ski, telte. Og ikke mindst den tætte tilknytning til naturen samt færdigheder til at overleve på naturens vilkår. Derfor begyndte jeg selv at gøre rede for den kæmpemæssige historiske evidens og tavse viden, der ligger plantet i den samiske vidensbank. I begyndelsen var det meningen, at det hele skulle præsenteres i den masterafhandling, jeg gik i gang med at skrive på Københavns Universitet.

Men jeg følte mig dårligt tilpas i det akademiske system og ikke mindst blandt akademikerne, så jeg valgte at tage mit tøj og gå.

5 På hvilken måde er bogen blevet anderledes end den, du forestillede dig at skrive?

3 Det, at det endte i bogform i stedet for en masterafhandling, har gjort det til et friere værk med færre regler. Den større frihed gjorde også, at jeg valgte at opdele det i tre bind. Jeg tror ikke, at man som almindelig læser ville kunne overskue den røde tråd, hvis det var ét samlet værk. Der er så mange aspekter af friluftslivet og så meget historisk evidens, der ikke kan udelades. Her i andet bind fokuserer jeg på dannel-

0 Nordisk friluftsliv har udspring i samernes kultur, mener Henrik Warburg. –Privatfoto.

sesaspektet af friluftslivet, den pædagogiske værdi, der ligger i naturen og dens oplevelser. Der er så meget positivt ved at tage læringen ud i naturen. Der er ingen distraktioner, ingen unødvendig stress.

skrev bogen ”Lapland 1901” som bare 21-årig. Hans forståelse for samernes brug af naturen og den benhårde assimileringspolitik har været utroligt definerende for ånJ den i min trilogi.

5 Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

3 Jeg er særdeles inspireret af to pionerer, der gennem oplevelser i Lapland satte både sig selv og samerne på verdenskortet. Den ene er Emilie Demant-Hatt (1873-1958, red.), der var etnograf, forfatter og kunstmaler. På et tog i Lapland mødte hun tilfældigt den svenske samer Johan Turi (1854-1936, red.), der tumlede med en idé til en bog, der skulle give omverdenen kendskab til den døende samiske kultur. Emilie DemantHatt hjalp ham med bogen ”Lappernes liv”, der udkom i 1910. Sammen med hendes egne oplevelser blev det en kæmpe inspirationskilde til bogen ”Med Lapperne i Højfjeldet”. Min største inspirationskilde er dog Knud Rasmussen (1879-1933, red.), der

Henrik Warburg 3 Født i 1964. Bor i Helsingør. Er tidligere soldat og efterfølgende uddannet pædagog fra Ballerup-seminariet med profilering i idræt og friluftsliv. ”Friluftsliv – en dannelsesrejse” er udgivet på forlaget Mellemgaard som andet bind i en idéhistorisk trilogi om nordisk friluftsliv.

Bøger med kristent-spirituelt indhold Hyggelig erindringsbog af glad præst

Miraklernes tid er slet ikke forbi!

Han har hilst på Moder Teresa og Indira Gandhi. Hans familie blev overfaldet af røvere i Bangladesh, da han var missionær.

Han voksede op i Odense og gik i KFUM, før han blev lærling i en isenkrambutik i Hillerød. Siden blev han diakon, missionær, højskolelærer i Haslev og var en nytænkende og utraditionel sognepræst i Esbjerg.

En spændende beretning om Volvo-direktøren, som har helbredt tusindvis med enkle kristne bønner i 35 år.

Bogen indeholder masser af vidnesbyrd fra helbredte, og udtalelser fra bl.a. læger, der anerkender, at der faktisk sker mirakler i dag.

230 siders fornøjelig læsning! Denne bog hjælper os til at se det positive i livet og få et godt liv.

184 sider, der viser, at der er en Gud, som har omsorg for syge og hører bøn – også idag.

200,-

198,-

Smuk gavebog med indlagt CD Mediter over liv og død med Daniel Øhrstøms ”Det bedste er i vente”. ”The best is yet to come” står der på sangeren Frank Sinatras gravsten.

Også Etta Cameron, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og mange andre forlod verden ved at lade deres tro på livet efter døden blive mejslet ind i sten.

Det har inspireret forfatteren Daniel Øhrstrøm til at skrive nye opstandelsessalmer - med hver deres særlige gravsten som grundsten.

98,-

13 salmer med danske kunstnere Med bogen følger CD med 13 af salmerne som diverse danske kunstnere har lagt melodier og stemmer til, bl.a.

Sabina Mathew, Kloster/Mikael R. Andreasen, Louise Adrian med Fangekoret, Sofia Hedin, Kenneth Kühn m.fl.

De enkelte komponister har frit valgt at sætte musik til den tekst, der sagde dem mest.

Normalpris kr. 249. Nu kun 98,-

Bøger, der styrker din tro i en kold og materialistisk tid...

49,-

9 788792 459732

Kun 24 år gammel måtte Jes forlade sin unge kone Trine og deres to små piger på Als for selv at deltage i 1. verdenskrig.

Som dansk sønderjyde i det tyskbesatte Nord-Slesvig var han tvunget til at deltage på tysk side – først i Rusland og bagefter på Vestfronten i Belgien og Frankrig.

Han blev livsfarligt såret af et skud gennem halsen, og hans bror blev levende begravet flere gange – men begge overlevede mirakuløst og endte i engelsk krigsfangensskab, før de endelig fik lov at komme hjem i 1919.

En biografisk autentisk roman bygget på Jes Nissens egne dagbøger, breve og personlige beretninger, levendegjort af hans sønnesøn, journalist Henri Peter Nissen.

– til at være dig.

Pr. stk.

148,-

9 788792 459848

Udfordringens Forlag - mere mellem himmel og jord

Jes i krig-Cover.indd 1

OMSLAG-Du er den bedste i verden.indd 1

Jonna fortæller om sin livrejse og sin proces med at tilgive barndommens overgreb. En livsbekræftende og opmuntrende bog om tilgivelse og nyt håb. 189 sider.

Sarah fortæller om en kærlighedsforladt barndom og en famlende ungdom. Og om, hvordan dét at hun blev kristen, fik altafgørende betydning for hendes liv. 148 sider.

Jes i Krig Med tro, håb og kærlighed gennem 1. verdenskrig

Kort før krigen oplevede Jes en åndelig krise, og troen fik stor betydning for ham i krigen.

Udfordringen

- mere mellem himmel og jord

Udfordringen

Udfordringens Forlag

Pr. stk.

Du er den bedste

Henri Peter Nissen JES I KRIG

Hans nye bog med 36 historier fokuserer i samme uhøjtidelige stil på det, der gør livet værd at leve.

Poul Henning Krog: Du er den bedste til at være dig

Poul Henning Krog har tidligere skrevet bogen ”Kære Hr. Tyv”, som er udkommet i et stort oplag.

Præsten og lægen Poul Henning Krog fortæller muntert om sine vovelige projekter, livsappetit, diagnostiske overvejelser og mødet med andre mennesker – i hverdagen og på sine rejser i Tyrkiet og Grønland.

Med højt beredskab jagtes institutioner og børnebørn i den frederiksbergske trafik.

Han har øje for det humoristiske i øjeblikket. Hans længsel efter at lytte til både Gud og mennesker mærkes.

Livsstilen er ikke ak men tak.

Hans hjerte banker for hans eneste ene – Susanne – og sammen giver de bud på dette at holde ”kærlighedens svæv” i luften.

Tro, håb og kærlighed gennemsyrer mødet med den enkelte. ”For du skal vide, at du er den bedste til at være dig!”

198,09-02-2020 19:29:53

26-10-2018 13:19:58

Lægepræsten Poul Henning Krog fortæller muntert om sine vovelige projekter og diagnostiske overvejelser, om sin livsappetit og mødet med andre mennesker. 162 sider.

Den fantastiske beretning om, hvad der drev tømreren Johan Huibers til at bygge en ark i fuld størrelse – og gennemføre sin plan på trods af alle forhindringer. 264 sider.

Gribende og autentisk roman om Jes Nissens dramatiske oplevelser, da han som ung sønderjyde sendes i krig for Tyskland. Troen hjalp ham igennem. 170 sider.

Bestil på Hosianna.dk eller tlf. 7456 2202 - Udfordringen, Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld

16| Fagbøger2020| Religion&Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Uden kristendommen ingen Michelangelo, Shakespeare eller Bach Den amerikanske best­sellerforfatter og religionsprofessor Bart D. Ehrman er aktuel på dansk med ­bogen ”Kristendommens triumf”, der handler om, hvordan kristendommen kom til at farve hele den vestlige kultur og magtdannelse

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Kristendommen viser ikke kun vejen til frelse, men også til magt. I USA kan man for eksempel ikke blive præsident uden at lægge sin hånd højtideligt på Bibelen, og bøgernes bog har længe været en vigtig del af amerikanske valgkampe.

I juni løftede præsident Donald Trump således – til ære for fotograferne – en bibel i vejret ved St. John’s Church foran Det Hvide Hus, mens hans soldater holdt Black Lives Matter-demonstranter væk med tåregas. Kort efter jokede den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden i en tale så med, at det da ville være en god idé, hvis Trump også åbnede Bibelen, så han på den måde kunne opdage begrebet næstekærlighed. Og på de to partiers konventer har de begge for nylig brugt bibelske metaforer, der skulle vise vælgerne, at det er den anden lejr, der er indhyllet i fortabelsens mørke. ”Begge partier prøver i øjeblikket at vise, at den anden part er gudløs,” siger den ­berømte amerikanske bestsellerforfatter og religionsprofessor Bart D. Ehrman, der er aktuel herhjemme med bogen ”Kristendommens triumf”. Han forklarer, at de amerikanske præsidentkandidaters valgstrategi har rødder helt tilbage til Romerriget, da kristendommen pludselig blev en betydelig magtfaktor. For den, der har Gud på sin side, har jo også den moralske ret til magten, som han siger.

Men hvordan fik kristendommen overhovedet sådan en magt? Bart D. Ehrmans bog går tilbage til kristendommens vugge for at vise, hvordan troen på Jesus som verdens frelser på nogle få hundrede år blev den dominerende religion i Vesten, ”selvom den let kunne være forblevet en jødisk sekt”, som der står i bogen. Men efter fire århundreder havde kristendommen spredt sig ”fra omkring 20 uuddannede daglejere i en fjern del af Romerriget til at blive den officielle religion i Rom”. Selv hvis Konstantin den Store (274337) ikke var blevet kristen, ville kristendommen med sin vilde vækstrate og indbyggede missionsbefaling alligevel have sejret, mener Bart D. Ehrman. For modstanden mod de første krist-

ne i Rom styrkede nærmest bare deres sag. ”Martyrernes blod blev kirkens såsæd” ­lyder et gammelt kirkeligt motto, og de første kristnes stærke tro på efterlivet var med til at overbevise mange om at omvende sig til kristendommen. På den måde virkede henrettelserne af de første kristne i Rom stik modsat af, hvad skiftende kristendomsfjendske kejsere havde tænkt sig. ”Det virkede stærkt, når de første forfulgte kristne gik fredfyldte ind i døden, fordi de var sikre på, at de gik ind i Paradiset. Måske ovenikøbet med en bemærkning til bødlen om, at de kristne martyrer ville brænde en time på bålet, men at han ville brænde for evigt i Helvede, hvis ikke han omvendte sig. Så martyrernes stærke tro på efterlivet havde naturligvis også en effekt på dem, der så på,” siger Bart D. Ehrman over telefonen.

Og med bogtitlen ”Kristendommens triumf” indi­ke­rer han også, at kristendommen ikke alene kom, så og sejrede, men stadig er en magtfaktor. ”Kristendommen er verdenshistoriens største kulturelle transformation og triumf, for den har farvet hele vores kultur, politik, etik, økonomi og jura.

Uden den ville vi ikke have haft middelalderen, Michelangelo, Bach eller Beethoven. Og uanset om man tror på Gud eller ej, er Bibelen stadig den helt store kode i vores kultur. Det er jo også derfor, både Biden og Trump gerne vil associeres med Bibelen.”

Selv har Bart D. Ehrman dog rystet sine gamle naboer i bibelbæltet ved at sætte spørgsmålstegn ved, om Jesus nogensinde selv troede, at han var Gud. Og at den historiske Jesus formentlig bare blev spist af vilde dyr, efter at hans lig blev nedpillet fra korset til stor forfærdelse for dem, der havde fulgt ham som en lovende ”jødisk dommedagsprofet”. Og i USA er Bart D. Ehrman i dag selv en kendt, kontroversiel, bibelkritisk forfatter og forsker med tusindvis af følgere og sensationelle bogtitler som ”Misquoting Jesus” (At fejlcitere Jesus), ”How Jesus became God” (Hvordan Jesus blev Gud) og ”God’s Problem” (Guds problem) med undertitlen ”How the Bible Fails to Answer Our Most Important Question – Why We Suffer” (Hvordan Bibelen ikke svarer på vores vigtigste spørgsmål – hvorfor vi lider), hvormed

han markerede sit foreløbige definitive farvel til kristen­troen som personligt troende.

Bart D. Ehrmans næste bog kommer til at handle om intet mindre end ”opfindelsen af forestillingen” om et helvede og en himmel. Men i øjeblikket er han altså aktuel på dansk med bogen ”Kristendommens triumf”, der som flere af hans andre bøger røg direkte ind på New York Times bestsellerliste, selvom titlen ikke engang er kontroversiel, som han siger.

Som ung ville Bart D. Ehrman dog gerne selv være på Guds side. Han voksede op med søndagsskole og jævnlig kirkegang i Episcopal Church, der er den almindelige amerikanske videreførelse af Church of England, og som teenager gik han derfra hele vejen til at blive ”født på ny”kristen: ”Det skal også forstås ud fra min sociale baggrund dengang,” siger han nærmest undskyldende. ”Jeg boede i Kansas i et stærkt konservativt område, hvor mange af mine venner var kristne, og de var alle blevet født på ny. De fortalte mig, at hvis jeg ville invitere Jesus ind i mit hjerte, så ville jeg få evigt liv. Jeg troede, at det var det, jeg ville, så det gjorde jeg. For jeg var overbevist om, at de havde ret, og jeg ville gerne leve mit liv i sandheden og være på Guds side, så jeg begyndte at læse i Bibelen og blev endnu mere overbevist af den.”

Samtidig begyndte han i en overgang som teenager at komme i en slags pinsekirke. ”Jeg blev en karismatisk kristen og talte i tunger. Jeg troede på helbredelse ved bønnens kraft, og jeg havde mange åndelige oplevelser af Guds nærvær.

Det kan virke meget overbevisende, især når man er ung,” siger Bart D. Ehrman, som i samme periode blev så optaget af Bibelen, at han begyndte at studere den mere indgående for at leve af at blive bibelforsker – først som studerende på det, han i dag kalder et fundamentalistisk bibelbaseret universitet, og siden på et mere liberalt universitet, hvor han stødte på tekstkritisk bibellæsning, som udfordrede hans før så sikre teenagetro: ”Det var en sorg for mig at mærke, at jeg ikke længere kunne tro på samme måde, da jeg opdagede, hvor sammenstykket Bibelen er. Jeg kan huske, at jeg

Bart D. Ehrman.

3 3Født i 1955.

Amerikansk forfatter og professor ved Religious Studies of North Carolina at Chapel Hill.

Han har skrevet en lang række prisvidende bøger om Jesus og kirkens første århundrede i kontroversielle amerikanske bestsellere.

Hans ”Kristendommens triumf” er netop udkommet på dansk på forlaget Eksistensen.

spejlede mig meget i et digt fra 1851 af Matthew Arnold, ’Dover Beach’, der sammenligner tabet af troen med en strand, der forsvinder, når tidevandet stiger.

Sådan havde jeg det også. Troen forsvandt og blev skyllet over med tvivl. Det var en stor krise for mig, men i mange år fortsatte jeg i stedet med at være en liberal kristen, der troede mere på Gud end på ­Bibelen. Men langsomt forsvandt den tro også. Jeg kan huske, at jeg en søndag sad til en gudstjeneste og skulle fremsige trosbekendelsen, men det eneste, jeg helhjertet kunne tro på, var, at Jesus var korsfæstet, død og begravet. Den dag forlod jeg kirken, fordi jeg ikke længere mente, at jeg hørte hjemme i den. Og da jeg senere skrev en bog om lidelsens problem, teodicé-problemet, blev det helt klart for mig, at jeg ikke kunne tro på en kærlig og almægtig gud i en verden fuld af så megen smerte, så derfor blev jeg ateist.” ”Personligt kan jeg da godt tro på en god og styrende gud ud fra mit eget liv, for det er fantastisk.

Men der er jo børn, der dør af sult hver dag rundtomkring på planeten, og det giver jo ingen mening. Nogle kristne prøver så at forklare lidelsen i verden med, at mennesket har fået en fri vilje, men det forklarer stadig ikke naturkatastrofer, hvor tusindvis af uskyldige mennesker dør i tsunamier eller mudderskred i forbindelse med vulkanudbrud. Troen på det evige liv er så en måde at forklare, hvorfor der kan være ondt i verden, som om denne verden skulle være

ufærdig eller falden, men det hele bliver fikset i den næste udgave af livet. Det er en tilfredsstillende forklaring for nogle, men ikke for mig. Og i min næste bog prøver jeg også at vise, hvor idéerne om Himlen og Helvede kommer fra. For forestillingerne om sjælen, der enten farer til Helvede eller Himlen, findes hverken i Det Gamle Testamente eller i Jesu lære. Det går snarere tilbage til det gamle Grækenland og Homer. Den kristne forestilling om sjælens videre liv kom først for alvor efter Det Nye Testamente, formentlig netop som et svar på teodicé-problemet.”

I Det Nye Testamente står der ellers blandt andet, at enhver, som tror på Jesus, ikke skal fortabes, men have evigt liv, ligesom Jesus selv lover den ene røver ved sin side en plads i Paradiset? ”Ja, det med røveren står så kun i Lukas­evangeliet, og jeg argumenterer for, at Jesus aldrig har sagt det. Men for min skyld kan folk tro, hvad de vil, så længe deres tro ikke skader andre.

Jeg ved godt, at folk finder håb i deres tro. Men det er en farlig tanke, at Gud vil genoprette alting efter døden, for så er der ikke meget mening i at forsøge at rette op på problemerne her. I mine øjne bør vi for eksempel allerede gøre noget for at løse fattigdom nu.”

Det opfordrer Bibelen vel også til? ”Ja, det er rigtigt nok, og det er også en af de gode ting, kristendommen førte med sig. I Romerriget bekymrede de rige sig ikke

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober

Fagbøger| 17

I L L U ST R AT I O N : MO RT E N VO I G T

meget om de fattige, før kristendommen lærte folk, at alle mennesker har værdi. Det havde så ofte et selvisk twist i kristendommen, fordi de kristne fik at vide, at de ville få skatte i Himlen, hvis de gav penge til de fattige her, så motivationen skal måske stadig findes i håbet om efterlivet. Men uanset hvilken motivation folk har til at behandle de svage godt, gavner det jo de nødlidende.”Hospitaler, børnehjem og velfærdsydelser fandtes ikke, før kristendommen kom til og på en måde forlængede lignelsen om den barmhjertige samaritaner ind i samfundssystemerne. Men her i USA findes der stadig mange kristne, som tror, at Jesus gik ind for en lille offentlig sektor og lavere skatter,” siger han og slår en stor latter op. ”Amerikansk kristendom er forbløffende. De såkaldt bibeltro amerikanere støtter Trump, selvom hans politik går stik imod, hvad Bibelen faktisk siger. De tror, at de er bibeltro. Men ironien er, at Bibelen lærer os at tage imod fremmede og flygtninge.

Bibelens lærer os, at vi skal tage os af de nødlidende og sultne, men de ’bibeltro’ vælgeres tre vigtigste valgemner er stram udlændingepolitik, abortmodstand og fri ret til at bære våben.

Og det er simpelthen skørt at påstå, at man kan basere sådan en politik på Bibelen. For Bibelen nævner slet ikke abort, retten til at bære våben eller behovet for stram integrationspolitik.

Tværtimod er Bibelen med blandt andet lignelsen om den barmhjertige samaritaner total

Den Guddommelige Komedie var Dantes skønlitterære hovedværk. Nu findes endelig også hans teoretiske hovedværk på dansk, oversat og kommenteret af Ditlev Tamm og med forord af Jens Christian Grøndahl.

klar omkring, at man skal hjælpe dem i nød, selvom de ikke tilhører ens eget folk eller egen nation. Men det er klart, at den aktuelle valgkamp også handler om at fortolke Bibelen. Og det er da muligt at gøre relativt frit, fordi Bibelen ikke er en selvforklarende facitliste,” siger Bart D. Ehrman, der selv bliver ved med at beskæftige sig med Bibelen, selvom han har mistet troen. ”Det synes nogle også er underligt, især i USA. Men som forsker kan man jo forske i alt muligt, man ikke tror på. Min kone underviser i Shakespeare uden at tro på ham. Og jeg underviser udelukkende i Bibelen fra et historisk og litterært synspunkt, selvom en del af mine studerende så også tror på Gud. Det er ikke mit mål at fratage dem deres tro, men jeg synes, at det er vigtigt, at de får en større historisk forståelse for stoffet. Og det er vel altid bedre, at de bliver oplyste troende end uvidende troende. Men her i USA siger mange, at man ikke kan tro på Gud, hvis man ikke tror på Bibelen,” siger den amerikanske professor og lyser op i et forsonende smil i stemmen, da han tilføjer. ”Men jeg synes stadig, at Bibelen er verdens vigtigste bog, og jeg prøver også stadig at leve et kristent liv i den forstand, at jeg gerne vil forsøge at leve op til Jesu lære om næstekærlighed. Jeg tror bare ikke, at han var Guds søn, og jeg tror ikke engang, at Gud eksisterer. Men kærlighedsprincippet, synes jeg, burde dominere vores liv, så jeg er nok en kristen ateist.”

J

0 ”Kristendommen er verdenshistoriens største kulturelle transformation og triumf, for den har farvet hele vores kultur, politik, etik, økonomi og jura,” siger Bart D. Ehrman.

- Foto: M. Caravaggio.

En stor og rigt illustreret biografi om hofkomponist og kapelmester J.A.P. Schulz, som gav startskuddet til den danske fællessangstradition.

Bøgerne fås hos din boghandler eller på multivers.dk

18 | Fagbøger2020 | Religion&Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020 2 I kølvandet på anholdelsen af livlægen Struensee i 1772 eksploderede København i vold mod byens bordeller. Tidens frie presse hyldede volden, som blev set som moralsk forsvarlig. Mere end 60 bordeller blev smadret, kvinderne blev mishandlet, klædt af og i nogle tilfælde voldtaget. På billedet ses kroog bordelvært Anders Nielsen Winther med øgenavnet ”Prins Kiørud”. Han klædte sig fint og kaldte sig selv for ”professor Winther” med henvisning til de forelæsninger for bordel. – Foto fra bogen.

Da ordet blev frit ”Grov Konfækt” er en prægtig præsentation af den korte periode med trykkefrihed under Struensee

anmeldelse 5 stjerner

AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Den 14. september 1770 blev censuren afskaffet, og Danmark blev det første rige i verden til at indføre en så vidtgående ytringsfrihed. Nøjagtig 250 år senere udsender tre forskere ”Grov Konfækt I-II” om de tre vilde år med trykkefrihed.

Tobindsværkets kolossale omfang kan virke afskrækkende, men man skal læse den som en kolossal samling af fortællinger, der viser, at vi i dag diskuterer mange af de samme ting, som man debatterede for et kvart årtusinde siden.

Det gælder ikke mindst ytringsfriheden, hvor tilhængerne slog på det afgørende i, at der blev kastet undersøgende lys på fordækte forhold, der hidtil havde henligget i mørke.

Det var netop grunden til, at Christian Bagge i 1770 fattede pennen og udløste trykkefrihedens første intensive fejde. Christian Bagge var brygger og havde fået afslag på en ansøgning om hvidtølsbrygning, idet bryggerlaugets ledelse havde andre planer.

Bagge fik herefter lyst til at lægge alt indpakningspapir til side og sige tingene helt uden forbehold, og han angreb derfor

bryggerlagets ledelse for de mange konkurser i branchen.

Bagge lagde i det hele taget op til storvask i en branche, hvor der efter hans skøn var mange, mange snavsede forhold, som ikke tålte vaskebaljen. Bagges klageskrift var meget udbredt, og en kommentator udtrykte et stille håb om, at brygger Bagge ville blive mere velhavende på sit skrift, end han var blevet på ølbrygning.

Eksemplet med Bagge viser, at trykkefriheden frembragte nye forfattere, der kunne tjene penge på at publicere. Bagge fik i øvrigt en dom for sit frisprog, skønt han ikke havde udtrykt sig mere fornærmende end så mange andre skribenter. Men han havde gjort det i eget navn.

Det undlod den skribent, der skrev under mærket Philopatreian. Tilsyneladende kunne han ikke døje præstestanden, som han mente var alt for stærkt repræsenteret i hovedstaden: ”36 præster i en by; det er jo forskrækkeligt. Nej, det går aldrig an! Publikum kan aldrig holde det ud! Vi må låne Philopatreians sav, og skære de 30 lemmer bort af dette monstrøse legeme. Seks er ganske vist nok.”

Dette udfald vakte forargelse, indtil man besluttede sig for, at det hele bare skulle læses som et eksempel på karsk humor, for der er jo det ved humor, at den

ikke blot kræver godt humør, men også en dyb og gennemgribende respektløshed over for alle hellige køer – inklusive ens egne. ”Grov Konfækt I-II” viser dog også, at det frie ord blev brugt til redskab for hetz og infami mod danske jøder. Her var det umuligt at finde forsonende momenter.

Trykkefriheden førte endvidere til, at mange kvinder også greb ordet. Det gjaldt oversætteren Charlotte Dorothea Biehl, der gjorde sig til talsmand for stavnsbåndets ophævelse 18 år før, det blev en realitet. Hun appellerede lyrisk til herremanden: ”Tag trældoms-lænken bort! Dig selv, som ham, den skader”.

Digteren Johannes Ewald benyttede skrivefriheden til et tiltrængt opgør med de skønånder og snakkehoveder, der havde et alt for propagandistisk forhold til det nationale. I et festligt, nærgående og skægt essay påpegede han, at pebersvende jo var unationale, eftersom de ikke blot forsømte at forsyne Danmark med sønner og døtre, men også ofte besvangrede ærbare kvinder, der på den måde fik uægte børn og således belastede Danmark.

Henrik Horstbølls, Ulrik Langens og Frederik Stjernfelts imponerende studie er betitlet ”Grov Konfækt”. Det kommer sig af, at en skribent engang an-

greb Johann Friedrich Struensee med ordene ”Grove folk skal have grov Konfækt”.

Og den unge livlæge led da heller ikke just af falsk usikkerhed eller klædelig beskedenhed.

Han var tydeligvis i stand til at præge og beherske sine omgivelser – især kongehuset. Det blev bemærket med stigende uro.

Og det førte til Struensees fald den 17. januar 1772.

Censuren blev dog ikke genindført, men man førte til gengæld sager mod de personer, der turde hævde kontroversielle synspunkter. Dem blev der stadig færre af – også fordi markedet var ved at være mættet med pamfletter. Til gengæld tjente en bogtrykker gode penge på at udsende en bestseller om dommen over Struensee.

Forfatterne til ”Grov Kon­fækt III” har udført et stort arbejde.

Arkiverne fra perioden er gennemgået grundigt og stoffet fremlagt levende og illustrativt.

Værket viser, at pamfletterne bestemt ikke er det ringeste barometer at benytte, når man vil forstå, hvad der rørte sig blandt danskerne i oplysningstiden.

Her er mange ligheder med nutiden. Ludomani var for eksempel meget udbredt i perioden og afstedkom adskillige advarende skrifter. Og fænomenet hævnporno opstod, da den såkaldte udfejelsesfest tog fart, og mere

end 60 bordeller blevet hærget i kølvandet på Struensees tilfangetagelse. De prostituerede blev forulempet på forskellig vis, hvilket blev beskrevet og afbildet i adskillige tryksager: ”Det er ikke eksplicit porno, som man kender det fra især tidens franske fortællinger om livet ved hoffet, men det er en slags hævnporno, hvor læseren både kan forlyste sig over beskrivelserne af ødelæggelserne og skildringen af de nøgne prostituerede.”

Men forfatternes mest interessante pointe er lighederne mellem trykkefriheden og internettet. I begge tilfælde får høj og lav mulighed for aktivt at deltage i den offentlige debat uden redaktionel mellemkomst: ”Begge mediesituationer giver også rum for hidtil usete muligheder for fake news, hurtig rygtedannelse, planlagte politiske spinkampagner – meget langt fra idealer om rationel debat. Samtidig er der ingen tvivl om, at både trykkefriheden og internettet har betydet en stærk udvidelse af adgang til både debat, information og oplysning for mange mennesker, der ikke tidligere havde det.” ”Grov Konfækt I-II” er en prægtig præsentation af en afgørende periode i danmarkshistorien, som vi slet ikke er færdige med endnu.

J

Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt: Grov Konfækt I-II. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73.

1075 sider. 595 kroner.

Gyldendal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Fagbøger | 19

Her lever historien

Tag på samtalekur med tre af tidens store meningsdannere

Historien om Oleg Gordijevskij, der under den kolde krig var spion i Danmark, men skiftede side undervejs, foldes levende ud i ”Spionen og forræderen”. Efter endt læsning står det klart, at forræderiet bestemt var af rene og respektable motiver

anmeldelse 6 stjerner

AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Man kan blive dobbeltagent af mange grunde. Det kan være på grund af penge, kvinder eller afpresning. Den Moskva-fødte KGB-officer Oleg Gordijevskij indledte sit samarbejde med britiske MI6, fordi han blev moralsk forarget over et totalitært styres grusomhed og menneskeforagt. Nazismen var djævelskab. Men det var kommunismen også. Den ene var nedkæmpet. Gordijevskij tog på sig at bringe den anden til fald.

I ”Spionen og forræderen” fortæller den britiske historiker og forfatter Ben MacIntyre historien om Gordijevskij (født 1938), der under den kolde krig, i 1966, blev sendt til Danmark af den sovjetiske sikkerhedstjeneste. Her skulle han rekruttere danskere til spionage. Men det skulle vise sig at være en næsten umulig opgave. MacIntyre skriver, at selv kommunister trak stregen ved landsforræderi: ”Men der var dog undtagelser. En af dem var Gert Petersen, lederen af Socialistisk Folkeparti og senere medlem af Europaparlamentet.”

Under kolossale mængder af øl og snaps leverede diktaturets redebonne redskab fortrolige militære oplysninger fra Det Udenrigspolitiske Nævn. I 1663 blev der rejst en skamstøtte over Corfitz Ulfeldt, fordi han havde konspireret mod Danmark. Hvornår tager SF et tilbundsgående opgør med Gert Petersen (1927-2009)?

Gordijevskij indleder i København i efteråret 1974 et samarbejde med det britiske efterretningsvæsen. Ben MacIntyre lader læseren forstå, at det ikke mindst er under indtryk af sin bedstemors kristne tro, at Gordijevskij bliver dobbeltagent i ”en stenhård, urokkelig overbevisning om, at det, han gjorde, var helt utvetydigt rigtigt”.

Derfor kunne Gordijevskij i mere end 10 år virke som spion for MI6, der aldrig nogensinde tidligere havde haft en agent placeret så langt inde i Sovjetunionens statssikkerhedstjeneste, KGB. Gordijevskij blev den engelske efter-

0 Oleg Gordievsky er her fotograferet i 1997. – Foto: Shawn Baldwin/Reuters/Ritzau Scanpix.

retningstjenestes største hemmelighed. Han satte sit liv på spil ved at kopiere hemmelige mikrofilm og formidle fortrolig information til den vestlige efterretningstjeneste. Historien er fortalt før, men den kommer alligevel til at se meget anderledes ud, når Ben MacIntyre fortæller den. Der er flugt og farve over denne fortælling fra den kolde krig. Gordijevskij afslører en højtplaceret muldvarp i det norske udenrigsministerium. I Sovjet undrer man sig over, hvordan muldvarpen blev afsløret. Den britiske afhopper Kim Philby (19121988) forklarer KGB, at lækket måtte komme fra organisationen selv, og Gordijevskij får næsten et ildebefindende, da en ledende KGB-officer konstaterer, at ”forræderen kunne befinde sig i dette lokale i dette øjeblik”.

Gordijevskij fortsætter alligevel sin farlige virksomhed, og som historikeren MacIntyre skriver, kom hans samarbejde med MI6 til at ændre verdens gang: ”Han satte sit liv på spil for at forråde sit fædreland og gjorde verden lidt mere sikker.”

Gordijevskij indlagde sig nemlig uvisnelig hæder i den kolde krigs historie ved at fortolke Sovjets holdninger eller hensigter, således at man også undgik en atomar konfrontation ved en misforståelse. Langsomt strammes nettet dog om ham. KGB medicinerer Gordijevskij for få ham ned ad tilståelsernes glatte rampe. Men én ting havde han lært af den britiske spion og kommunist Kim Philby, der manuducerede ham i spionage på KGB-skolen: ”Benægt, benægt, benægt”.

I 1985 går det dog galt. De sovjetiske myndigheder er via et tip kommet på sporet af

Gordijevskij, der bliver kaldt til Moskva. Den engelske efterretningstjeneste går i alarmberedskab. Man står i taknemmelighedsgæld til Gordijevskij, og den engelske premierminister Margaret Thatcher insisterer på, at alle sejl skal sættes til for at få ham levende ud af Sovjet. Og under en dristig og dramatisk operation, hvor PET medvirker, lykkes det at få smuglet Gordijevskij til London. Siden har Gordijevskij levet på en hemmelig adresse i England og under politibeskyttelse.

MacIntyre understreger Gordijevskijs historiske betydning og føjer til: ”Han er undertiden svær at have med at gøre, men det er umuligt ikke at beundre ham (…) Han er et af de modigste mennesker, jeg nogensinde har mødt, og et af de mest ensomme.”

MacIntyre skildrer i ”Spionen og forræderen” Gordijevskij med sympati og solidaritet – omend også med sans for hans svagheder. Her lever historien. Her lever læseren derfor med i den. Her fortæller MacIntyre om en personlighed, der tiltaler ham, og om et levnedsforløb, der synes ham betydningsfuldt. Og efter endt læsning kan læseren ikke andet end tilslutte sig den vurdering. ”Spionen og forræderen” er beretningen om et menneske, der turde gøre, hvad hans hjerte og J hoved fortalte ham.

Ben MacIntyre: Spionen og forræderen – den utrolige historie om den største koldkrigsspion i Danmark. Oversat af Brian Dan Christensen. 366 sider. 300 kroner. Gyldendal.

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev tager temperaturen på samtalen i dag. Hvad er den gode samtale?

Findes den? Undervejs i deres søgen når de omkring det, man ikke kan tale om – Trump, Voldemort og Freud.

Kort sagt kommer de ud i livets afkroge og ind på livet af hinanden, som de bevæger sig dybere ned i samtalen.

20 | Fagbøger2020 | Religion&Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Søfart er blevet kørt ud på et ­sidespor i danmarks­historien I generationer har landbruget og arbejderbevægelsen stået som de dominerende kræfter i fortællingen om Danmark. Det er på tide, at søfarten indtager sin retmæssige plads i historiebøgerne, mener redaktørerne bag aktuel bog om emnet AF NIELS HEIN historie@k.dk

Flere årtier før krigen i 1864 pådrog Danmark sig et svidende nationalt traume. Efter bombardementet af København i september 1807 drog briterne af sted med samtlige krigs­skibe og utallige handelsskibe.

Med et trylleslag var Europas femtestørste flåde forsvundet, og Danmarks maritime storhedstid var tilsyneladende slut.

Traumet satte sig dybe spor i danskernes bevidsthed, og i løbet af de næste årtier definerede danskerne sig ikke længere som en udadvendt søfartsnation, men som et fredeligt landbrugsland. Den prangende ”Kong Christian stod ved højen mast” blev erstattet af den blide ”Der er et yndigt land”.

”Grundfortællingen om Danmark blev, at landet blev opbygget indefra af jævne mennesker og folkelige bevægelser. Først af bønderne med demokratiet, og siden af arbejderne, som skabte velfærdsstaten. Søfarten og handelen blev aldrig glemt, men den kom ud på et sidespor i fortællingen om ­tilblivelsen af det moderne Danmark,” forklarer Jeppe Nevers, professor ved institut for historie ved Syddansk Universitet og medredaktør på den nye bog ”Søfartshistorier”.

Gennem bogens kapitler kommer der nye perspektiver på danmarkshistorien set fra havet. Der er blandt andet historier om vestjyske søfolk i Amsterdam i 1700-tallet, om danske skibe, der lagde telegrafkabler i Asien i slutningen 1800-tallet, om sydfynske fiskere, der smuglede spi-

ritus til forbuds­sverige i 1920’erne, og om, hvordan indførelsen af containeren kom til at forandre sø­farten og de danske havne i 1970’erne. ”Vi prøver ikke at fortælle den store forkromede historie om Danmark som søfartsnation. Det projekt er blevet forsøgt flere gange, og det er netop ikke lykkedes. Vi er mere interesserede i at forstå søfartstraditionen i dens mangfoldighed og i at undersøge, hvad det gør ved danmarkshistorien, hvis man betragter den fra søsiden,” siger Jeppe Nevers.

Siden tabet af flåden i 1807 fik søfarten igen en stor økonomisk betydning for Danmark. Men i den store, nationale fortælling måtte den vige for landbruget og arbejderbevægelsen:

”Søfarten har selvfølgelig været mindre synlig end landbruget og industrien, og der var langt flere danskere, der arbejdede på land end på havet. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at søfartens rolle i udviklingen af Danmark blev tonet så meget ned, især i betragtning af, at andelsbevægelsen og industrialiseringen havde været umulig uden søfartens eksport, og den dag i dag står den maritime sektor for en fjerdedel af dansk eksport,” siger Jeppe Nevers.

Søfartens interessenter har med jævne mellemrum forsøgt at generobre deres plads i danskernes bevidsthed og i fortællingen om Danmark.

Det fortæller bogens med­ redaktør Anders Ravn Sørensen, lektor på center for virksomhedshistorie, CBS, som selv bidrager

med en artikel om etableringen af Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør, det senere M/S Museet for Søfart. ”I starten af 1900-tallet gik det strygende for dansk søfart. Men man savnede en kulturinstitution, der kunne udbrede viden og interesse om deres erhverv, og søens folk så med misundelse på Landbrugsmuseet og Fiskerimuseet,” siger Anders Ravn Sørensen.

Den 1. august 1915 fik søfarten endelig sit eget museum indrettet på Kronborg i Helsingør. I sin åbningstale beklagede DFDS-bestyrelsesformand admiral Andreas ­Richelieu den hidtil manglende opmærksomhed på søfartens erhverv: ”… skønt disse erhverv i de seneste år har hævdet vort lands anseelse på den smukkeste måde og rullet bølger af

Design til hjemmet hos Vestergaard Møbler Flowerpot til særpriser Få Verner Pantons populære Flowerpot pendler VP1, VP2, VP7 og VP3 bordlampe i de farverige lakerede varianter til særpriser tom.

30. november 2020 Limited Edition CH24 | Soft CH24 Soft fås i 5 farver med en mat, blød finish.

Særpris: 3.895,CH24 Soft fås kun i 2020

Mama Bear | CH78 Få Hans J. Wegners Mama Bear Chair til introduktionspris i 6 særligt udvalgte naturfarver med ben i Eg, olie.

26.995,-

Introduktionspris: 18.995,CH78 | Mama Bear Chair er vist i Gråt Fiord tekstil med ben i eg, olie

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Særpriser på Wegners CH337 og CH338 spiseborde i Eg, sæbe og Eg, olie.

Kampagnen gælder tom. 31. december 2020 Lille Petra inkl. puf Bestil Lille Petra i Fåreskind i farverne Moonlight eller Sahara eller i Karakorum tekstil og få en gratis puf med i købet.

Gælder tom. 30. november 2020 Lille Petra og puffen er vist Fåreskind Moonlight med ben i Valnød, olie

Lyngby Jernbanepladsen 19-25, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkur 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 www.vester-moebler.dk

Fagbøger2020 | Religion&Historie | 21

Lørdag 10. oktober 2020 Kristeligt Dagblad guld ind over vort land, så har man dog ikke omfattet dem med den interesse og kærlighed, som jeg synes, de fortjener,” sagde admiralen.

Gennem de næste hundrede år fortalte museet historien om den danske søfart, men lagde også lokaler til særudstillinger om søfartens virksomheder: ”Jubilæumsudstillingen om A.P. Møller i 1976 var for eksempel designet og opsat af rederiets egne folk. Museets medarbejdere havde ikke behøvet at røre en finger, udtalte den daværende museumsdirektør i sin åbningstale. Man bekymrede sig ikke over, at udstillingen var en reklame for virksomheden,” siger Anders Ravn Sørensen.

En af grundene til, at søfartens historie har haft svært ved at slå igennem som en

2 Danmarks forståelse af sig selv som en søfartsnation fik et knæk i 1807, da briterne sejlede af sted med hele flåden. Christian Mølsteds maleri ”Flåden forlader havnen for sidste gang” er fra 1919. – Foto: Wikimedia Commons.

kulturbærende fortælling, er, at den ikke har haft en politisk bevægelse bag sig. ”Søfarten dækker over mange forskellige typer af mennesker og virksomheder med forskellige økonomiske motiver og kulturelle baggrunde. Hvad end man var sømand, købmand eller reder, var man sin egen lykkes smed. Søfartens folk var ikke en del af et nationalt kollektiv, men indgik i forskellige netværk, situationer og markeder rundt om i verden. En bred politisk eller folkelig bevægelse var der simpelthen ikke,” siger Jeppe Nevers.

Men i 1980’erne fik individet og det private erhvervsliv et kulturelt comeback. Redere som Mærsk Mc-Kinney Møller blev nu hyldet som store erhvervsledere, og maritime eventyrere som Troels Kløvedal blev hyldet for deres selvrealiseringsprojekter. ”Vi så, at kollektivismen veg for individet. Nu var det Danmarks store virksomheder, og især de maritime, der byggede landet og understøttede kulturen med store donationer og byggerier. Da Mærsk Mc-Kinney Møller døde i 2012, fik han en statsmands­begravelse,” siger Anders Ravn Sørensen.

Et år efter flyttede Handelsog Søfartsmuseet fra Kronborg til en ny, moderne bygning tegnet af den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels med støtte fra søfartens helt

Om bogen 3 ”Søfartshistorier – Danmarkshistorien til søs” er redigeret af Jeppe Nevers og Anders Ravn Sørensen, der også er forfattere til nogle af bogens kapitler.

Derudover er der bidrag fra Mette Guldberg, Benjamin Asmussen, Mikkel Leth Jespersen, Jakob Seerup, Kurt Jacobsen, Martin Jes Iversen, Nils Valdersdorf Jensen, Louise Kalskov Skyggebjerg, Henrik Sornn-Friese og Søren Byskov samt Karina Lykke Grand. Bogen er udkommet på Gads Forlag.

store fonde – Dampskibsselskabet Orient’s Fond, Den Danske Maritime Fond, Lauritzen Fonden og A.P. Møller Fonden. Museet skiftede samtidig navn til M/S Museet for Søfart. ”Man kan se det nye museum som resultat af, at søfarten igen så en mulighed for at ­blive en del af den nationale fortælling gennem et stort, nyt museum, hvor de samtidig kan vise, at de også er en del af fremtiden,” siger Anders Ravn Sørensen.

De fleste af kapitlerne i

”Søfartshistorier” viser, hvordan Danmark har været påvirket af landets geografiske placering, teknologiske udviklinger og globale kræfter, og det er netop det, der gør det maritime perspektiv relevant, mener Jeppe Nevers: ”Hvis man efterspørger et mere globalt perspektiv på Danmarks fremtid, så er det søfarts- og handelsperspektivet, der trænger sig på, og det er i søfartshistorien, vi kan finde inspiration,” siger Jeppe Nevers.

J

Limited Edition

PH 2/1 Ravfarvet Glas Bord 1. oktober - 31. december 2020 Design: Poul Henningsen

7.495,Særpris på ekstra skærmsæt i hvidt opalglas: 2.000,-* *Køb nu og inden 1. november 2020 og få ét ekstra skærmsæt til lampen i hvidt opalglas til under halv pris. Vejl. pris: 4.100,- Særpris: 2.000,Tilbuddet gælder kun ved køb af PH 2/1 Ravfarvet Glas Bord, og kun ét 2/1 skærmsæt i opalglas til særpris pr. stk.

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14

Lyngby Jernbanepladsen 19-25, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkur 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 www.vester-moebler.dk



”Energi pulser ud af siderne.”

BERLINGSKE

22 | Fagbøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Skarp analyse af tidens åndelige katastrofekurs Valgmenighedspræst Caspar Wenzel Tornøe analyserer i ny bog konsekvensen af, at mennesket ikke vil acceptere tanken om lidelse og ondskab. Tonen er lidt nonchalant, men indholdet er yderst begavet

anmeldelse 4 stjerner

AF SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

Få et unikt indblik i amerikanernes syn på livet

Jesper Steinmetz Supermagten set indefra

Tag på en rejse gennem de forenede stater med Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet der i mere end 10 år. Forholdet til USA er vigtigt for danskerne, og mange er fascineret af det store land. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os.

Man skal være frisk og vågen, når man går i gang med den lille bog ”Hvorfor lider vi?

Det ondes problem i kulturkritisk perspektiv”. Den er skrevet af teolog og valgmenighedspræst i Holstebro, Caspar Wenzel Tornøe, der undersøger begrebet ondskab med udgangspunkt i europæisk åndshistorie og en temmelig kompromisløs samfundskritik.

Bogen kan læses som ét langt essay, der lider under en vis mangel på struktur, men til gengæld rummer iagttagelser, der er så centrale for forståelsen af vestlig udvikling, at jeg hele bogen igennem sad og ærgrede mig over, at forfatteren ikke for fuld udblæsning deltager i samfundsdebatten. Caspar Wenzel Tornøe har et fornemt blik for modernitetens vildveje, og bogens grundtese er, at vi lever i en tilstand, hvor samlivet med lidelsen og det onde så at sige er gledet os af hænde. Siden Oplysningstidens ophøjelse af fornuften og menneskets mulighed for selv at skabe den gode verden er det onde blevet et uacceptabelt problem, der har formet europæisk kultur så meget, at vi har glemt, at lidelsen er et nødvendigt fundament for overhovedet at kunne mærke fodfæste i verden. Dette mistede fodfæste udgør bogens omdrejningspunkt, for hvad sker der, når den enkelte lever med den overbevisning, at det er en decideret skandale, at jeg lider?

Caspar Wenzel Tornøe er ikke bange for at bruge ordet Djævelen angående det onde, og han påpeger, at der er sket et ”strategiskifte”. Tidligere udnyttede Djævelen en overtro i mennesket til at skaffe sig indflydelse, og i dag udnytter han den ”undertro”, der gør, at mange slet ikke anerkender det onde som en reel modstand. Når mennesket ikke tager ondskaben og kampen mod den alvorligt, fremstår enhver modstand i livet stærkt urimelig, hvormed der ifølge forfatteren opstår en såkaldt medlidenhedskult, hvor man dyrker sin egen stakkelshed som en vej til opmærksom-

hed. En væsentlig pointe er her, at Torsøe også sætter den moderne kristendomstolkning i forbindelse med dette.

Tornøe befinder sig i et spændingsforhold mellem kristen forkyndelse og kristen kritik, idet han mener, at troen på den almægtige gode Gud kan forvirre mennesket, da det føles forkert, at den skabning, der er tildelt den højeste værdighed, overhovedet skal lide. Caspar Wenzel Tornøe beskæftiger sig ikke for alvor med syndefaldet, der jo ellers her råber på at blive inddraget, og mens der er spændende tanker om arten af Helvede og den lutherske og kierkegaardske ret vidunderlige blanding af psykologisk realisme og kristen enfoldighed mistænker man ham for til en vis grad at forme teologien efter sin basale præmis. Nemlig, at mennesket i dag ikke kan magte at lide. Og heller ikke kan se meningen med det.

Således fremstår Caspar Wenzel Tornøe stærkere i sin brug af folk som Kant, Nietzsche og Schopenhauer samt litteratur og åndshistorien som helhed end i brugen af Bibelen og teologien. Men disse mangler mildnes gennem en virkelig skarp samfundsanalyse, der blandt andet rummer en central kritik af tidens moral. Nietzsche forudså, hvordan vi med tiden ville havne et sted ”hinsides godt og ondt”, og Tornøe mener, at profetien nærmer sig sin opfyldelse, for når mennesket ikke kan håndtere lidelse og afsavn, kan det heller ikke forstå moral. Idet denne dybest nede bygger på offervilje.

Som eksempel fremhæver Tornøe, at mens massiv moralisering breder sig angående klima og tanken om, hvordan vi ”besudler en uskyldig natur”, ses det samtidig som noget selvfølgeligt humant at gå ind for fri abort. Her kommer retten til den frie udfoldelse pludselig før krænkelsen af livet, og forfatteren mener, at vi i moralsk overophedning er i færd med at ”stille træskoene hinsides godt og ondt”. For gradvist mister vi evnen til at skelne dette fra eget begær og selvopretholdelse.

Jeg er på mange måder vild med denne bog. Caspar Wenzel Tornøe har en udsøgt sans for vor tids åndelige katastrofekurs, ikke mindst præget af

”

Men facit er, at denne bog er fyldt med kloge tanker og opbyggelig provokation angående det moderne menneskes vilkår, og indholdet er værdifuldt.

en udvandet kristen forkyndelse, og det er oplagt at belyse dette gennem synet på lidelsen og det onde. Samtidig er der dog noget lidt arrogant over bogen, der får én til at føle sig en smule sat ud på sidelinjen, mens forfatteren tænker løs over stok og sten, og visse påstande får lov til at hænge lidt smart i luften. For eksempel denne: ”Den, der lider, har for meget at gøre med sin lidelse til at tænke over det ondes problem, der egentlig er et aristokratisk problem.”

Hvis det var sandt, ville meget litteratur, teologi, kunst og filosofi aldrig være blevet til, og selvfølgelig kan mennesket midt i lidelsen spekulere over det onde.

Men facit er, at denne bog er fyldt med kloge tanker og opbyggelig provokation angående det moderne menneskes vilkår, og indholdet er værdifuldt. Endda så meget at jeg her vil bringe en velment opfordring til Caspar Wenzel Tornøe: ”Kom ud af din hule! Der er brug for dig i den offentlige debat, for der er brug for den, der ser lige gennem korrekthed, massebevægelse, blødsøden kristendom, forkvaklet omgang med godhed og narcissistisk moraliseren.”

Der er nemlig brug for den, der forstår, at den moderne afmagt over for lidelsen og det onde er noget af det vigtigste at beskrive og kritisere overhovedet. J Caspar Wenzel Tornøe: Hvorfor lider vi? Det ondes problem i kulturkritisk perspektiv. 134 sider. 160 kroner.

Eksistensen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Fagbøger | 23

Frans af Assisi inspirerer stadig

FIND BAL ANCEN – NYE BØGER DEN GODE BAL ANCE MELLEM INDIVID OG FÆLLESSKAB

Ny bog af forfatteren og præsten Lene Højholt om Frans af Assisi og hans kvindelige tilhænger Clara er imponerende og inspirerende

CARSTEN HJORTH PEDERSEN

anmeldelse

Ethvert menneske er en halvø

5 stjerner

20 idéer til god individualisme og sunde fællesskaber

AF SØREN HERMANSEN kultur@k.dk

For mange år siden gik jeg til kirkehistoriske forelæsninger om højmiddelalderen hos den elskelige lærde lektor Jørgen Pedersen på Københavns Universitet. Han ikke bare lignede en udslidt husmand, han drev faktisk fødegården hjemme i Viby på Midtsjælland, men han var alt andet end åndeligt udslidt. Han jonglerede rundt med middelalderens spirituelle bevægelser og kloge teologer. Midt i en time sagde han til os: ”I er jo godt klar over, at den største af dem alle ikke var teolog, men grebet af Kristus!”. Dér satte han hele vores begyndende teologiske selvforblændelse på plads.

Den største af dem alle var den fromme Frans af Assisi (1182-1226). Frans var grebet af Kristus. Man kalder datidens åndelige strømning for imitatio Christi (efterfølgelse af Kristus). Man søgte kristen fuldkommenhed ved at efterligne den fattige og lidende Kristus.

Frans hørte som ung mand en dag en stemme tale til sig i San Damiano-kirken i Assisi: ”Frans, gå og restaurer mit hus, som du kan se, falder fuldstændig sammen.” Det er Kristus, der taler til ham fra korset. Frans skal genopbygge Guds kirke, og det gør han.

Det er begyndelsen på hans kald og på franciskanerordenen. Det kom til at præge den katolske kirke i århundreder.

Frans fik en overordentligt stor betydning for kristent spirituelt liv i sin samtid. En af de første tilhængere var Clara af Assisi (1194-1253), der brød op fra sin velhavende familie og ville som Frans leve i absolut fattigdom og hengivenhed til Kristus. Hun stiftede clarisserordenen, hvor nonnerne lever inden for klosterets mure i lydighed og fattigdom.

De to, Frans og Clara, inspirerer stadig, 800 år efter den kristne verden. Én af dem, der gennem et helt liv har været inspireret af strømningen fra Assisi, er forfatteren og præsten Lene Højholt. Hun har skrevet bogen ”Frans og Clara – meditativ fordybelse i de franciskanske fortællinger”.

Det er en ordentlig moppedreng, Lene Højholt har skre-

LogosMedia | 136 sider | 149,95 kr.

0 Lene Højholt formår med sin bog om Frans og Clara at gøre en ellers fremmedartet adfærd nærværende og vigtig. – Foto: Leif Tuxen.

vet. Næsten 500 sider, men den er ikke for lang! Den er velskrevet og fint disponeret.

Hun gennemgår i 13 kapitler Frans’ og Claras liv ud fra samtidige kilder. Disse kilder står trykt med kursiv, således at man kan se, hvad der er kildemateriale. Ind imellem disse er der så Lene Højholts egne meditative overvejelser til fortællingerne om de to ordensstiftere. Det kan måske synes omstændeligt, men sådan virker det ikke. Man kan nå at hvile i de gamle fortællinger og så at sige få sin sjæl med. Desuden har hun medtaget en lang række billeder af blandt andet Giotto, og de er ledsaget af fyldige forklaringer. Det giver læsningen en interessant dybde.

En af Lene Højholts fortolkningsnøgler til de to middelalder-personligheder er de to skabelsesberetninger fra Første Mosebog – og det er en ganske god nøgle. Dels er der tale om den store seksdages beretning, hvor det hele bliver til, hvor Gud så, hvor godt det var, og dels er der tale om menneskets skabelse, hvor Gud blæser ånd ind i en jordklump, og Adam bliver til.

Nøglen bruges til at lukke op for Guds storhed og menneskets bundethed til jorden.

For både Frans og Clara drejer det sig om at se Gud i skaberværket, leve i relation til den usynlige sandhed og være i sandheden, hvor det jordiske ikke skal tynge én ned. Derfor er fattigdom ikke bare en dyd, men også en nødvendighed. Det handler om at leve i Kristi efterfølgelse og være åben for hans storhed i lidelsen. Bag denne er der en ufattelig glæde.

Det at leve i forundringen over Guds storhed digter Frans om i ”Solsangen”, som

han skrev i det sidste år af sit liv, hvor kroppen var udslidt, men ånden nærmest fuldendt. Den står i salmebogen som nummer 17 i en gendigtet udgave af Helsingørs tidligere biskop Johannes Johansen. Første strofe lyder sådan: ”Almægtige og kære Gud, halleluja, nu folder skabningen sig ud, halleluja, i lys og sang, i blomst og frugt, halleluja, for du gør alting godt og smukt, halleluja, pris vor skaber, pris vor skaber, halleluja!”.

Salmen har ikke mindre end 60 halleluja’er, og det er ikke ét for meget for Frans og Clara. Så stor er deres glæde over Gud. Lene Højholts bog fortjener også en del halleluja’er. Det er et flot arbejde. Hun formår at gøre en ellers fremmedartet adfærd nærværende og vigtig. Både Frans og Clara ville fattigdom og enkelthed.

Det er ikke det, der præger vores samtid, men måske derfor kan vi hente noget ved at spejle os i de to gamle forbilleder. Optagethed af naturen (skaberværket) passer jo godt med den økologiske og klimamæssige udvikling. Til stadighed inspirerer Frans’ enkle bud om Guds kærlighed og menneskets værdigJ hed.

Lene Højholt: Frans og Clara – meditativ fordybelse i de franciskanske fortællinger. 495 sider. 349,95 kroner. Borgen.

Læs interview med Lene Højholt på

k.dk/liv

Vi lever i en tid, hvor vi på den ene side bliver presset i ekstrem individualistisk retning og på den anden side i ekstrem kollektivistisk retning. Derfor har vi – måske mere end nogen sinde – brug for at arbejde grundigt med forholdet mellem individ og fællesskab. Ikke blot i teorien, men først og fremmest i praksis – for om muligt at finde den sunde og frugtbare balance.

DEN GODE BAL ANCE MELLEM SKÆRMTID OG FAMILIETID ANDY CROUCH

Den teknologibevidste familie



LogosMedia | 224 sider | 199,95 kr.

»Den tør tage et synspunkt og sige, at vores hjem skal være det sted, hvor det bedste i vores liv sker.

Det er ikke en maskinstormer-bog.

Man skal ikke leve uden, men man skal foretage nogle radikale valg for, at den nye teknologi ikke skal overtage vort liv.« KRISTELIGT DAGBL AD

DEN GODE BAL ANCE MELLEM TJENESTE OG HVILE PA B L O M A R T I N E Z

Pas godt på dig selv

Om at overleve og trives i en kristen tjeneste

»Pablo Martinez har skrevet en velgørende bog til alle os, der har prøvet at stå i en situation, hvor egne idealer og krav fra omverdenen bragte os et sted hen, hvor vi næsten ikke kunne mærke og værdsætte os selv uafhængigt at vores arbejde og lederopgaver.« Credo | 136 sider | 99,95 kr.

THOMAS BJERG MIKKELSEN, F O R M A N D F O R E VA N G E L I S K A L L I A N C E

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

24 | Fagbøger2020 | Filosofi

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Frankrig blev et vendepunkt i Løgstrups liv Hans Hauge dykker i sin nye bog ned i hidtil ukendte sider af teologen K.E. Løgstrups liv

interview AF JULIE LAJER lajer@k.dk

5 Hvornår og hvordan fik du idéen til din bog, ”Den ukendte Løgstrup”?

3 Idéen opstod, da jeg læste et interview med lektor i filosofi Esther Oluffa Pedersen. Hun anklagede i netmediet POV K.E. Løgstrup for at have været fascineret af nazismen, og mente, at han var alt for optaget af nationalsocialismen. De anklager var jeg bestemt ikke enig med hende i, så derfor skrev jeg en kort artikel her til avisen.

Bogen var en mulighed for at forlænge og uddybe de tanker, så da coronakrisen ramte, fik jeg tid til at samle mine tanker, og sådan opstod bogen.”

5 På hvilken måde er din bog blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

3 Jeg har ikke på forhånd haft en plan for, hvordan min bog skulle se ud. Til gengæld har jeg

gjort mig nogle interessante nye opdagelser undervejs. Inden jeg begyndte at skrive, var jeg ikke klar over, hvor stor en rolle Frankrig havde spillet for K.E Løgstrup. Man har tidligere fokuseret meget på den tyske forbindelse, og man har derfor ikke lagt så meget mærke til den franske. Da Løgstrup i 1930 bliver færdig på universitetet, er Frankrig det første sted, han rejser til. Han ender med at være i Paris i et år. Mødet med Frankrig og alt det nye, han møder på sin rejse til udlandet, kommer til at forme ham. Det er på rejsen til Frankrig, at Løgstrup stifter bekendtskab med nogle af de tanker og retninger, der senere kommer til at have stor betydning for hans forfatterskab, såsom personalismen og idéen om den tredje vej. Det er interessant, da det er en forbindelse der trækker tråde frem til i dag.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, dyrker eksempelvis i dag nogle af de samme tanker, som dengang optog Løgstrup.

5 Hvilken bog har inspireret

dig mest i arbejdet med bogen?

3 Mest er jeg nok blevet inspireret af Esther Oluffa Pedersens anklager. Det var hendes holdning til Løgstrup, der blev katalysator for bogen. Jeg kan ikke pege på en bog, der har haft større betydning for tilblivelsen af værket end interviewet med J Oluffa Pedersen.

2 Hans Hauge er tidligere lektor på Aarhus Universitet.

– Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Hans Hauge 3 3Født i 1947.

3 3Forfatter, debattør og dr.phil.

Fast klumme­skribent ved Berlingske. Vigtige udgivelser: ”Den ­litterære vending” (1995), ”Post-Danmark” (2003), ”Postkolo-nialisme” (2008) og ”K.E. Løgstrup: En moderne profet” (1992).

Hans Hauge.

Den ukendte Løgstrup.

Forlaget Eksistensen.

141 sider. 169 kroner.

Filosofi i forsoning­ens tjeneste Formidabel formidling af Hegels liv og værk i anledning 250-året for den store tænkers fødsel

læst udefra AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Det fortælles om Hegel (17701831), at da en af hans tjenere panisk advarede om, at der var ildebrand i huset, åndsfraværende vrissede: ”Sig det dog til min kone! Du må da for pokker vide, at jeg ikke kan bekymre mig om huslige sager.” Derpå genoptog filosoffen uanfægtet sit arbejde i et liv, der i øvrigt ikke bød på megen tumult, selvom Hegel levede i en tidsalder med megen tumult og mange opbrud.

I en ny, stor fremstilling følger vi ham som underviser, journalist og rektor. Hegels levnedsskildrer Jürgen Kaube er redaktør på Frankfurter Allgemeine Zeitung, og hans ambition er at præsentere Hegel i fuld figur, hvilket lykkes suverænt. Det ser man blandt andet i Kaubes gennemgang af Hegels syn på religion, hvor filosoffen erkendte, at der er fænomener i menneskelivet, som ingen videnskab nogensinde kan levere tilfredsstillende forklaringer på: ”Skylden, samvittigheden, døden, pligten til at handle, selvom det kan

skade én selv, kærligheden, og håbet midt i håbløsheden.”

Hegel var grundlæggende optimist. Hans påstand var, at alle konflikter ender i forsoning. Ofte benyttede han sig af historiske eksempler til at illustrere sine tanker. Hvis panteismen i antikken fandt det guddommelige overalt i naturen, så var den jødiske monoteisme en antitese med sin kategoriske understregning af, at Gud befandt sig ophøjet helt uden for verden. Men i kristendommen opstår der en syntese, hvor Gud både er til stede i verden og uden for den. Hegels originale bidrag til filosofien består i vise, at enhver situation eller ide kalder på en modsætning, hvorefter der opstår en helt tredje og lykkelig forening af tesen og antitesen.

På omslaget af bogen er afbildet en luftballon, og undervejs refererer Kaube til brødrene Montgolfiers rejse i luftballon i 1783 som et billede på den idealisme, hvor man ser verden fra oven. Hegels idealistiske tænkning er nemlig et forsøg på at se verden fra oven og dermed rejse det spørgsmål: ”Hvem ved, om ikke alting inderst inde er godt?”. Hegel mente, at under

evighedens synsvinkel kunne ting, der synes onde, alligevel vise sig at tjene det gode på langt sigt.

Hegel var 19 år, da Den Franske Revolution indtraf i 1789, og den begivenhed forblev skelsættende for ham. Men det er samtidig en kongstanke hos Hegel, at en revolution aldrig er endelig.

Og det var derfor også afgørende for Hegel, at han i oktober 1806 så Napoleon til hest i Jena. I et brev overvejer Hegel, om han her havde set ”verdensånden til hest”, for Napoleon var jo ham, der korrigerede revolutionens excesser med sin banebrydende civilret – code civil.

Hegel betragtede historien som noget, der konstant bevægede sig mod større frihed, hvilket rigtignok æggede til modsigelse. Herhjemme protesterede Kierkegaard heftigt og påpegede, at Hegel minder om en bygmester, der opfører et stort slot og glemmer, at han jo også selv skal bo et sted, hvorfor filosoffen ender med at bebo hundehuset.

Når man læser Kaubes bog, må man erkende, at kritikken ikke er helt fair. Hegel negligerede ikke det enkelte menneskes eksistens til fordel for systemtænkningen, selvom mange af hans

disciple gjorde det. Hegel sagde da også: ”Af alle mine elever er der kun én, der har forstået mig – og han har forstået mig galt.”

Kaubes bog er betitlet ”Hegels Welt”, og inden for grammatikken opererer man med en objektiv og en subjektiv genitiv. Handler det om den verden, Hegel levede i, så er det en objektiv genitiv, men handler bogen om de tanker, Hegel rundkastede om verden, så er det en subjektiv genitiv. Hvad er Kaubes værk så?

Det er begge dele. Bogen handler såvel om den tid, Hegel levede i, såvel som de forestillinger, han gjorde sig om den virkelighed, han levede i. Hegel døde som 61-årig i november 1831, og han blev begravet ved siden af sin filosofiske inspirator Johann Gottlieb Fichte. Da Villy Sørensen i 1960 skrev forord til Søren Kierkegaards ”Begrebet Angest”, meddelte han, at Hegels forfatterskab også var begravet: ”Til Hegels skrifter henvises ikke, da ingen alligevel læser Hegel”.

Det forhold har unægtelig ændret sig. Hegel er på vej ind i de teologiske og filosofiske saloner igen – og med Jürgen Kaubes storartede bog ved hånden tør J man selv begive sig derind.

2 Filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel (17701831) benyttede sig ofte af historiske eksempler til at illustrere sine tanker.

– Foto: Album/Ritzau Scanpix.

Jürgen Kaube: Hegels Welt.

Rowohlt. 480 sider. 28 euro.

Nyheder fra Eksistensen HISTORIEN BAG EN KULTUREL TRIUMF

PRÆST I DEN DANSKE FOLKEKIRKE

Historien om hvordan en religion, hvis første troende var cirka 20 uuddannede daglejere, blev den offcielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner mennesker på bare fire århundreder.

Kom med På indersiden af bispekandidat Eva Holmegaard Larsen, når hun fortæller om, hvordan det er at bestride et af verdens ældste erhverv i en moderne verden.

KRISTENDOMMENS TRIUMF

Præst i Den Danske Folkekirke

PÅ INDERSIDEN Af Eva Holmegaard Larsen

Af Bart D. Ehrman

HÆFTET | 182 SIDER | 199,-

HÆFTET | 336 SIDER | 329,-

NYE SIDER AF K.E. LØGSTRUP

SIDSTE BIND I GUIDESERIEN Kronen bliver sat på værket med udgivelsen af det 10. og sidste bind i guideserien til Den Danske Klosterrute. Den sidste bog tager vandreren med på en fantastisk rejse på toppen af Danmark.

Blev Løgstrup fascineret af nationalsocialismen i Tyskland? Blev Løgstrup personalist i Frankrig? Det er spørgsmål som disse, Hans Hauge ønsker at give svar på i sin nye bog om teologen og tænkeren K.E. Løgstrup.

DEN DANSKE KLOSTERRUTE – BIND 10

DEN UKENDTE LØGSTRUP

De seks fromhedsbølger

Fra Aalborg til Frederikshavn

Af Hans Hauge

Af Gunnar Kasper Hansen

HÆFTET | 141 SIDER | 169,-

LIVETS MENING FRA A TIL Å

HÆFTET | 264 SIDER | 329,-

KONTOR PÅ CAFÉ DEN KOLDE RØV

Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler har viklet eksistensen ind i poesi, når han udfolder livets mening fra A til Å i en række underfundige og humoristiske aforismer.

LIVETS ALFABET de store spørgsmål i små bidder

Af Jacob Birkler Forord af Per Stig Møller INDBUNDET | 176 SIDER | 199,-

Køb bøgerne på eksistensen.dk

Tidligere korshærspræst Bjarne Lenau Henriksen har betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.

KRISTENDOMMENS MENNESKELIGHED Af Bjarne Lenau Henriksen HÆFTET | 112 SIDER | 120,-

26 | Fagbøger2020|Filosofi F OTO : I B E N G A D

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020 F OTO : L I S B E T H H O LT E N

F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N

0 Teolog Pia Søltoft (tv.), psykologiprofessor Svend Brinkmann (i midten) og højskolelærer i filosofi Tone Frank Dandanell (th.) er blandt bogens bidragsydere.

Lykken kommer kun i skikkelse af noget andet Svend Brinkmann er den ene af to redaktører på en antologi om lykker. Bogen er fyldt med spændende bidrag og perspektiver, men den indfanger ikke rigtig kristendommens forståelse af det vigtige begreb

anmeldelse 4 stjerner

AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

I denne glimrende antologi undersøges, hvad lykke er. Er det overhovedet et begreb, vi kan begribe endsige indfange? Lykken undersøges filosofisk, litterært, teologisk, idéhistorisk og psykologisk, og i professor Svend Brinkmanns (som er den ene af bogens redaktører) konkluderende afslutning må han sige, at lykken ”næppe er noget i sig selv, men altid vævet ind i det menneskelige livs mange fænomener”.

Lykken optræder altså kun iklædt andre fænomener og ikke som selvstændigt begreb. Derfor bliver lykkeundersøgelsen vel også lidt diffus, og derfor kommer antologien med ret til at stritte i mange forskellige retninger.

Undersøgelsen kræver det.

Lykken findes i det forskellige, og den er endog, som man sang i min barndomsradio, lunefuld.

Lykken er blevet forstået som det eneste, der har værdi i sig selv, og siden Aristoteles

har vi undersøgt mulighederne for det gode liv. Nu viser det sig, at lykken kun kommer i skikkelse af noget af andet.

Efter et godt idéhistorisk rids af begrebet lykke af Svend Brinkmann udfolder en række forfattere som sagt lykkens positioner. I det idéhistoriske rids kommer Brinkmann også ind på kristendommens lykkebegreb efter at have skildret begrebet i antikken. Det er, som om Brinkmann ikke fanger den lutherske pointe, for han stiller Reformationens familiebegreb op mod skolastikkens, hvor lykken er noget ydre uden for livet selv, hvilket først efter Brinkmanns opfattelse ændres ved Reformationen, hvor det almindelige arbejde, ægteskab og familien nærmest sakraliseres.

Det gør han i tilknytning til filosoffen Charles Taylor. Men pointen for Luther er jo, at arbejdet, familien og børnene er et kald, der ikke nødvendigvis er lykke. Børn, siger Luther et sted, er et kors, Gud lægger ned over os.

Det afgørende i dette er, at lykken i luthersk kristendom hænger sammen med lidelsen. Det er gennem korset, at

lykken dukker op. Men først gennem det. Det er kristendommens realisme. Men at den langtrukne og tålmodige livsførelse i det moderne skulle være afsløret som ”humbug”, som det udtrykkes af Alfred Bordado Sköld, går over min forstand. Skulle det være humbug at sætte sig selv til side i forholdet til næsten? Det kan være, man i den øjeblikkelige lykkejagt ikke er enig, men humbug?

Det er et mærkeligt ord.

Tone Frank Dandanell berører emnet i sit gode bidrag ”Lykkens fødsel”. Spørgsmålet er, om man bliver lykkelig af at få børn? Og selvom det også svømmer lidt hen i udsagn om fødslens mirakel, og at verden bliver til på ny ved barnet, så er svaret faktisk, at forældreskabet er en erfaring ikke uden prøvelser. De ord er næsten et direkte citat af den lutherske bøn ved ægteskabets indgåelse. Hvor kunne vi nå meget, hvis vi ikke glemte, hvad vi har sagt.

Ved at glemme korset i den reformatoriske kristendom bliver skildringerne af denne mangelfuld.

Dog har Pia Søltoft et klart perspektiv på det, når hun skriver, også i tilknytning til

Søren Kierkegaards ”Sygdommen til Døden”, der handler om fortvivlelsens skikkelser, men som også med en vis ret kan siges at handle om lykken, eller i hvert fald hvordan vi kommer i forhold til det, at lykken kender vi kun i håbet. Håbet er det tætteste, vi kommer på lykken, og lykken, som hun skriver, ligger i at indse ulykken og komme igennem fortvivlelsen ved at håbe. Her er der en realisme, der kan savnes andre steder. Her knyttes håbet til lykken.

Ellers er antologien fyldt med spændende bidrag, og hvor er det godt, at forskellige fag bidrager. Alene det løfter bogen, der hele tiden kredser om lykken uden at synkronisere de forskellige bidrag.

Vi kommer (selvfølgelig) omkring Hartmut Rosas resonans-begreb, Zygmunt Baumans begreb om kedsomhed, der er som sociale markører i forbrugssamfundet for vindere og tabere. Bauman er ikke optimist. Og vi kommer også omkring den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og dens udsagn om stræben efter lykke som en af menneskets rettigheder.

Andre bøger om lykke 3 Søren Harnow Klausen: ”På sporet af din lykke – guide til det gode liv”. Akademisk Forlag.

3 Christian Bjørnskov: ”Lykke”.

Aarhus Universitetsforlag.

3 Meik Wiking: ”Den lille bog om lykke”. Turbine.

3 Alain Badiou: ”Lykke”. Klim.

3 Martin Seligman: ”At lykkes”. Forlaget Mindspace.

Lykken skal sikkert her, som Gitte Meyer peger på, forstås meget konkret som mad på bordet og tag over hovedet.

Det er en god bog, der i sin egen form faktisk beskriver forholdet til lykken: Det har mange aspekter. Men forfatterne er gode til at komme omkring dem. Vi karakteriseres ofte som ”verdens lykkeligste land”. Det er en vanskelig beskrivelse. For en del år siden var der et interview i en nordjysk avis med en ældre kvinde, der fyldte rundt.

Journalisten spurgte hende, om hun var lykkelig, og da

hun var af den ældre skole, var det et lidt underligt, men måske også et blufærdigt spørgsmål. Der opstod tavshed. Så sagde hun, fordi hun tænkte lidelsen med: ”LykkeJ lig? Nej. Men salig.”

Alfred Bordado Sköld og Svend Brinkmann (red.): Kampen om lykke – perspektiver, potentialer og problemer. 280 sider.

300 kroner. Klim.

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Fagbøger | 27

At stille spørgsmål er menneskets adelsmærke Professor emeritus ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz behandler spørgsmålet om menneskenes egenart og placering i verden med stor indsigt

anmeldelse 5 stjerner

AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

Hans-Jørgen Schanz følger i denne bog, hvordan menneskene har opfattet sig selv op gennem Europas historie.

Menneskeopfattelsen har to dimensioner: Hvordan adskiller mennesker sig fra den øvrige natur? Og hvordan er mennesker indbyrdes forskellige?

Banen for menneskeopfattelserne kridtes op af grækerne og middelalderens kristne filosofi. Grækerne trak mennesker ud af naturen ved at sætte dem næsten lig de græske guder, som også havde menneskeskikkelse. Siden formulerede den græske filosofi moralske og etiske krav til mennesker. Nu var naturen og mennesker to forskellige ting.

Men den græske filosofi havde ikke en klar tidsdimension. Naturen, også menneskers, bestod af evige og uforanderlige former og stof. Det gjorde det svært for græsk filosofi at forklare forskelle på mennesker. Kristendommen understreger, at hvert menneske er skabt i Guds billede, og Duns Scotus (cirka 12661308) supplerede Aristoteles’ teori om, at vi er en kombination af form og stof, med den idé, at hvert menneske danner sig sin egen unikke form som en udvikling i tiden. Det skulle siden vise sig at være en frugtbar idé, for nu havde filosofferne redskaberne til at tænke over menneskers udvikling og individuelle forskelle.

Kristendommen gav tilmed ikke bare et middel til at individualisere mennesker. Den skabte også begrebet om en menneskehed: Hvor jøderne opfatter sig som Guds udvalgte folk, og islam kun er for de troende, er kristendommen for ”tyveknægte, ludere, banditter – kort sagt alle, inklusive syndere”. Altså hele menneskeheden.

Nu kan en proces begynde, som har varet til i dag. Opfattelsen af mennesker svinger mellem to poler. Den ene er deterministisk og opfatter mennesket som natur, altså bestemt på forhånd af sin natur eller sine gener. Den an-

”

Man kan måske formulere det sådan, at Schanz med denne fremragende bog vil beskytte mennesker mod tankens, forenklingens og magtens overgreb ved at pege på vores egenart og en urørlighedszone omkring os.

den ser mennesker som et historisk produkt, bestemt af sin kultur, sit samfund, sin opvækst. Det kompliceres yderligere af, at de to poler ikke ligger fast. Med Darwins teori om arternes overlevelse fik naturen selv en historie, og opfattelserne af historien er mange og indbyrdes modstridende.

Med imponerende overblik beskriver Schanz hovedpositioner i denne debat med særlig vægt på Descartes, Hegel, Marx, Kierkegaard og Heidegger. Hertil kommer meget fine redegørelser for særligt sprogets betydning for menneskers særlige stilling i verden og nogle opfriskende polemiske udfald mod tidens løgne og modetanker.

Schanz’ konklusion er, at efter en lang tid med marxistisk-sociologiske historie-teorier har naturvidenskabelig determinisme nu fået en stærk position, og nogle tror, at vi nu kan nå frem til en præcis naturvidenskabelig forståelse af mennesker og for eksempel skabe menneskerobotter.

I bogen sidste del fremhæver Schanz to filosoffer, hvis tænkning gør op med både

historisk og naturvidenskabelig determinisme. Det er K.E. Løgstrup og Hannah Arendt. De er begge skabelsestænkere og lægger vægt på begrebet menneskers spontanitet.

Løgstrup skriver, at vores sansning og spontane livsytringer kommer før kulturen og ikke kan formes frit af kulturen. Det tolker han som et resultat af, at vi er skabte, og ganske tankevækkende påpeger Schanz, at Løgstrup herved griber tilbage til en middealderlige pointe, som længe var glemt, siden Duns Scotus fandt den. ”For Arendt er det ånd, der udmærker menneskene. Når de tænker, når de træffer frihedsvalg, når de dømmer.

Frihedsvalg vil sige valg, hvor der sættes noget nyt i verden.”

Denne tænkning søger ikke efter sandheden, sådan som naturvidenskaben gør, men efter mening. Både spontanitet og mening er begreber, naturvidenskaben ikke forholder sig til.

Man kan måske formulere det sådan, at Schanz med denne fremragende bog vil beskytte mennesker mod tankens, forenklingens og magtens overgreb ved at pege på vores egenart og en urørlighedszone omkring os: ”Mennesket er et mysterium, og det vedbliver at være et mysterium. Og et mysterium kan man ikke komme om bag ved, men nok søge at nærme sig med forsigtighed… Spørgsmålet om menneskene forbliver et spørgsmål, som næppe nogensinde kan besvares, men det vil næppe heller blive opgivet.

At stille spørgsmål, som vi godt ved ikke kan besvares, er ikke en sygdom, men … menneskets adelsmærke. Og, kunne man tilføje, et vidnesbyrd om, at mennesket også er et åndeligt væsen. Hvilket betyder, at det kan hæve sig over alt andet uden at stå J over alt andet.”

Hans-Jørgen Schanz: Menneskene og alt andet.

152 sider. 150 kroner. Klim.

Grundtvigs Kirke Thomas Viggo Pedersen

Bier og mennesker Lotte Möller

» ... 800 sider med 2015 fodnoter, skrevet i et vidunderligt, fjerlet sprog og med forgreninger så langt ud i Danmark og Europa, at man nogle gange tvivler på, om det vil lykkes ham at komme tilbage til kirken, men det gør han.« Weekendavisen

» Så smittende i sin begejstring og så lykkeligt fri for pegefingre og dommedagsbasuner – selv­ om begge dele utvivlsomt ville være på sin plads, når det gælder de truede bier – at den både charmerer og over­ beviser.« Kristeligt Dagblad

» Det er en dejlig bog at læse.

De store linjer tabes ikke i de små muntre og stridsomme anekdoter...« Kristeligt Dagblad

» Det er ikke en bog, man har lyst til at slippe« Weekendavisen

★★★★★

Den litterære katte­ kalender 2021 14 karismatiske katte med matchende citater af Stine Pilgaard, Albert Camus, Tove Jansson, Thomas Mann, Adda Djørup med flere.

» Alle tiders honningkrukke« Politiken

www.forlagetvandkunsten.dk

28 | Fagbøger2020 | Kulturhistorie

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

Den store havefest

”Danmarks havekunst” er et storslået bogværk, klassisk skrevet og fornemt illustreret. Nu er værket, der gennem tre bind fortæller 500 års dansk havehistorie, genudgivet

anmeldelse 6 stjerner AF TORBEN WEIRUP kultur@k.dk

Forlaget Vandkunsten har genudgivet ”Danmarks havekunst I-III”; et monumentalt pragtværk forfattet af tre af landets mest erfarne kendere af landskabsarkitektur.

Bind I blev således betroet kunsthistorikeren Hakon Lund, der ud over en række bøger om havekunst ikke mindst huskes for den definerende bog om en af Danmarks bedste arkitekter, C.F. Hansen (1756-1845), som han skrev sammen med Anne Lise Thygesen.

Bind II er forfattet af kunsthistorikeren Lulu Salto Stephensen, der siden sin magisterkonferens i 1980’erne har beskæftiget sig indgående med landskabets æstetik og blandt andet udgivet en bog om den fremragende landskabsarkitekt G.N. Brandt (1878-1945), der med Mariebjerg for små 100 år siden skabte landets første tilstræbt demokratiske kirkegård.

Sidste bind, der bringer læseren op mod vor egen tid, er forfattet af Annemarie Lund, som har udgivet adskillige guidebøger om arkitektur og havekunst og redigeret tidsskriftet Landskab, der fylder 100 år i år.

Bogværket behandler havekunstens udvikling fra midten af det forrige årtusind og op mod årtusindskiftet, men fokuserer mest på det sidste kvarte årtusinde. Men hvordan med det kultiverede landskab i endnu ældre tid? Var der ikke havekunst dengang? Klosterhaver for eksempel?

Jo, forklarer Hakon Lund, der er ikke meget ved at skildre havekunstens udvikling uden at kunne visualisere den ved hjælp af billeder, og dem er der ikke mange af fra ældre tid. Nogle perspektivtegninger af for eksempel Tycho Brahes Uranienborg på Hven eller skitser af Kongens Have, og det er så blandt de fortidige anlæg, Hakon Lund indledningsvis beskriver.

Kongens Have er i udstrækning omtrent lige så stor som Tuilerierne i Paris, og en fransk diplomat bemærkede under et besøg i København i 1634 kulturforskellen: Den franske konges anlæg udstrålede ”kongelig, det vil sige overflødig pragt”. Den danske konges park var en snusfornuftig køkkenhave. Som i øvrigt har undergået adskillige forandringer – og et genoptryk af et autoritativt værk som ”Danmarks havekunst IIII” har naturligvis den indbyggede svaghed, at dens fokus er på fortiden, og historien ikke er opdateret.

Da Hakon Lund skrev sin tekst for mere end 20 år siden, var det vanskeligt at forestille sig, at den nuværende Kongens Have, den strengt opbyggede barokpark, siden skulle blive til en lejlighedsvis partyzone med hærværk mod

beplantningen og en afslappet holdning til affaldshåndtering. Omvendt er det måske logisk? Et af barokkens haveidealer er fuld synlighed, der kalder på en teatralsk selviscenesættelse.

Haver i ældre tid er mere eller mindre ensbetydende med slotsparker. I hvert fald de anlæg, der behandles i bind I af ”Danmarks havekunst”: Haveanlæggene ved herregårde spredt i det danske landskab og de slotte, kongehuset opførte til sig selv i København, Nordsjælland og rundtom i riget, så regenten havde passende indkvarteringsmuligheder under rejser.

På den måde fungerer bogen også som opslagsværk, hvor man kan læse om en række udvalgte parker. Der er noget storladent over Hakon Lunds sprog – og netop takket være illustrationerne – nyere billeder overvejende taget af den fremragende, nu afdøde fotograf Keld Helmer-Petersen – samt Mia Okkels klassisk smukke, grafiske tilrettelæggelse, er ”Danmarks havekunst” et imponerende bogværk. Men til praktiske udflugter i det danske land må det anbefales at medbringe opdaterede, mere håndterbare guidebøger.

I slutningen af 1700-tallet opstår et nyt haveideal, og eksempelvis Frederiksberg Have omlægges fra barokpark til romantisk have. I den slutter bind I, og med romantikken i havekunsten begynder Lulu Salto Stephensen i bind II sin beretning om, hvordan den romantiske have vinder frem med dramatiske vandfald, dybe slugter med broer over – alt i noget mindre format end i virkeligheden – og så ”Norges, Italiens og Hollands naturejendommeligheder”: Fremmedartede huse fra eksotiske kulturer, der kunne pirre fantasien under promenader i parken.

Det 19. århundrede var en nederlagstid for Danmark. Efter den florissante periode i slutningen af 1700-tallet vælter ulykkerne ind over landet med krigene mod England og Tyskland i henholdsvis begyndelsen og midten af århundredet ledsaget af statsbankerot og adskillelsen fra Norge.

Danmark bliver mindre, og derfor må landet blive skønnere for at styrke identitetsfølelsen.

Lulu Salto Stephensen redegør fint for, hvordan guldaldermalerne skildrer det danske landskab som smukkere end nogensinde og måske endda kønnere end de italienske alper. Den nationale oprustning smitter også af på idealerne for havekunst. Nu skal det være den nationale ”ejendommelighed”, der præger haverne. Det er også heromkring, at bøgen, der spejler sin top i bølgen blå, afløser egetræet som nationalt symbol.

Havekunsten ”vandrede ud fra de riges og de fornemmes rækker”, og det er i øvrigt i midten af 1800-tallet, præstegårdshaven som begreb grundfæster sig. Som embedshave, som inspiration og som udflugtsmål. Vejlø præstegårdshave ved Næstved er et af bogens ek-

0 Kongens haver måtte gerne udstråle pragt og enevældig orden.

Her er det udsigten fra Frederiksborg Slot mod Johan Cornelius Kriegers parkanlæg oprindeligt fra 1700-tallet.

Parken blev i 1990’erne restaureret. Billedet er fra den tid. – Fotos: Keld Helmer-Petersen/ ”Danmarks havekunst”.

sempler. Sognepræsten går praktisk til værks og aflyser den kommende søndags gudstjeneste og indbyder i stedet ”sognets mænd” til havearbejde til gengæld for ”dans og brændevin på loen om aftenen”.

Vi springer lidt i fremstillingen, for havekunstens historie er lang, men spaltepladsen trods alt begrænset i forhold til bogens 1200-1300 sider.

Allerede Lulu Salto Stephensen behandler den moderne havekunst, der opstår i forbindelse med demokratiseringen af samfundet. Herunder grønne anlæg i forbindelse med offentlige byggerier, hvor C.Th. Sørensens mesterlige campus til Aarhus Universitet fra 1931 til 1947 er blandt bogens sidste eksempler.

C.Th. Sørensen er også blandt de første helte i bind III, hvor et tidligere tema i dansk havekunst også tages under fornyet behandling: At det er stiltræk – lunde, løvskove og lysninger – fra det danske kulturlandskab, der inspirerer til grønne anlæg i forbindelse med mellem- og efterkrigstidens nyskabende danske boligbyggeri. Fordi disse landskabelige træk, som Annemarie Lund skriver, er egnede til leg og rekrea­tion.

Og derved forfinedes en meget smuk, men også robust landskabstradition i pagt med det nye boligbyggeri. Karréerne og baggårdene blev afløst af fritlig-

gende stokbebyggelser omgivet af grønne områder – og legemuligheder for børn.

Bind III er fortællingen om, hvordan velfærdsstaten byggede i sin guldalder med analyser af den tids storartede landskabsarkitekter som – for nu blot at nævne de mest kendte – Stig L. Andersen, Sven-Ingvar Andersson, Malene Hauxner, Steen Høyer, Torben Schønherr og Jeppe Aagaard Andersen. Nogle af dem er nu døde, mens andre er havekunstens nestorer og har inspireret nye generationer. Og her er vi ved bogværkets begrænsning. Genoptrykket omfatter mere end et kvart årtusinde, men mangler det sidste kvarte århundrede og dermed de nye opbrud i dansk havekunst, som forskellige former for byhaver i det offentlige rum og forestillinger om mere vild natur. Også i byerne.

Ikke desto mindre: Tilblivelsen og genoptrykket af ”Danmarks havekunst J I-III” er en bedrift af de større.

Danmarks havekunst I-III. 1284 sider. 1490 kroner. Forlaget Vandkunsten.

2 En af nyere tids helt store, danske landskabsarkitekter er C.Th. Sørensen, der udformede så vidt forskellige former for haveanlæg, at det er umuligt at tillægge ham en særlig stil, hedder det i bind 3 af ”Danmarks havekunst”. Her er et udsnit af parken omkring Aarhus Universitet.

Håndvask er godt – bare ikke mod sult og ensomhed!

Det er efterår, vi vasker flittigt hænder og prøver at få hverdagen til at fungere. Håndvask og afstand er godt mod virus, men det hjælper ikke mod sult og ensomhed. Giver du et bidrag til Frelsens Hær, støtter du vores arbejde for Danmarks mest udsatte mennesker. Tak for hjælpen.

F R E L S E N S

H Æ R

Støt os nu online på: www.danmarksudsatte.dk eller SMS til 1414 med teksten STØT og støt os med 100 kr*.

Du kan også overføre på netbank: Reg. nr. 4183 konto 7001568. *Det koster kr. 100,- + alm. SMS-takst.

Det beløb du giver, går direkte til Frelsens Hærs sociale arbejde blandt ensomme, misbrugere og hjemløse. Derudover gør det os i stand til at uddele måltider samt drive væresteder, herberg, børneinstitutioner, genbrugscentre, menigheder, o.lign.

30 | Fagbøger2020| Kulturhistorie

Kristeligt Dagblad Lørdag 10. oktober 2020

I skønvirketiden kom håndværk, kunst og industri under samme fane Fra 1880’erne og frem samarbejdede kunstnere og håndværkere på en enestående måde.

Især var man optaget af brugsgenstandes opdragende betydning, siger den bogaktuelle kunsthistoriker og ekspert i skønvirke Mirjam Gelfer-Jørgensen

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Tyskerne havde jugendstil, franskmændene art nouveau, og i England hed stilen i slutningen af det 19. århundrede arts and crafts. Også i Danmark var der i årene 1880 til 1910 opbrud i det, man på den tid kaldte kunstindustrien, men som i dag betegnes design. Her til lands fik opbruddet betegnelsen skønvirke.

Et navn, der blev opfundet og præsenteret af arkitekt Caspar Leuning Borch i forbindelse med en udstilling i 1907. I et lille hæfte til udstillingen skrev han: ”A propos Navnet: Anvendt Kunst, Kunstindustri, dekorativ Kunst, Kunsthåndværk, det var, hvad man havde af kendte Navne at ty til. Intet af disse er træffende. Om otte Dage vil ’Skønvirke’ være indgået i Sproget som et godt og rammende dansk Ord. Kunst er et ord, der er blevet frygtelig misbrugt.”

Hvis kunst er et ord, der er blevet misbrugt, er kunstindustri og kunsthåndværk til gengæld et stykke længere nede i hierarkiet end kunsten, når det gælder forskning. Det faktum har i årevis ansporet kunsthistoriker Mirjam Gelfer-Jørgensen. I 25 år var hun souschef og overbibliotekar på Kunstindustrimuseet i København, det museum, der i dag hedder Designmuseum Danmark, og har med det som udgangspunkt udgivet en lang række værker om kunstindustri.

Senest har det udmøntet sig i den mere end 500 sider store bog ”Skønvirke – en kalejdoskopisk periode”, der udkom i slutningen af august. ”Jeg har jo gået og samlet sammen og gjort mig en masser tanker, og så føler jeg mig faktisk forpligtet til at arbejde videre med stoffet,” siger hun og tager derefter fat på at øse af sin viden om den periode i danmarkshistorien, hvor Københavns Rådhus blev opført efter tegninger af arkitekten Martin Nyrop, store bemalede lerkrukker og fade skabt af Thorvald Bindesbøll og mahogni-armstole formgivet af Johan Rohde – blot for at nævne nogle af skønvirke-tidens ikoner.

Perioden er, ifølge Mirjam Gelfer-Jørgensen, interessant på flere planer. Dels skabte kunstnere, håndværkere og industrielle virksomheder under fælles anstrengelser en lang række bygninger, brugsting og pyntegenstande af høj æstetisk kvalitet, og dels var der i tiden en tendens til en vis moralsk oprustning, der havde at gøre med æstetikken.

0 Armstol i mahogni og bronzeret metal designet af Johan Rohde og antageligt udført af brdr.

H.P. og L. Larsen til familien Bonnesen cirka 1900-1905. – Foto fra bogen.

Mirjam Gelfer-Jørgensen 3 3Født i 1939 i København.

Magister i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Har været underviser og forsker på Københavns Universitet. I 1984 blev hun overbibliotekar og souschef på Kunstindustrimuseet, det nuværende Designmuseum Danmark, hvorfra hun som 70-årig gik på pension i 2009.

3 3Er medstifter af Dansk Jødisk Museum. Er medlem af Det Kongelige Videnskabernes Selskab og er fortsat aktiv forsker og forfatter.

0 Mirjam GelferJørgensen er altid i gang med et bogprojekt. Det næste bliver måske et værk om den tidligere professor for Kunstakademiet Martin Nyrop.

– Foto: Miriam Dalsgaard/ Ritzau Scanpix.

”Kunstindustrien var i skønvirketiden præget af en ideologisk tankegang om at ville opdrage folket. Tanken var, at er man omgivet af ting af æstetisk kvalitet, så højnes ens moral.

Formgiverne havde en stærk tro på, at deres ting gjorde folk til bedre mennesker, og det vil jeg bestemt give dem ret i,” siger Mirjam Gelfer-Jørgensen og nævner højskolerne og den folkelige gymnastik som andre eksempler på tidens dannelse.

I bogen beskriver hun, hvordan Danmark i det 19. århundrede havde talrige selskaber og foreninger, hvis formål var at

udbrede kendskabet til historie, kultur og videnskab. ”Ønsket om uddannelse til alle sociale lag og kunstens opdragende betydning blev indirekte en del af præmisserne for den videre, positive udvikling af dansk kunstindustri,” siger Mirjam Gelfer-Jørgensen.

På samme måde prægede danskhed og en positiv nationalfølelse perioden. Ifølge Gelfer-Jørgensen kan ordet skønvirke kædes sammen med ordet Dannevirke. ”Efter krigsnederlagene, der havde fået Danmark til at skrumpe ind, var der en følelse

af, at nu skal vi altså vise verden, at vi duer til noget. Skønvirke-kunstnere deltog på alle internationale udstillinger med stor succes. Begrebet dansk design har simpelthen sin forudsætning i skønvirke-tidens givende samarbejde mellem kunstnere, håndværkerne og de kunstindustrielle virksomheder.

Det er værd at huske på i en tid, hvor globaliseringen har medført en enorm produktudvikling.

Der kommer simpelthen alt for meget alt for hurtigt. Sans for kvalitet i materialer, konstruktion og bæredygtighed bør også i fremtiden være udgangspunktet for dansk design,” siger hun.

Det hed i en anmeldelse af ”Skønvirkeudstillingen” i 1907, at ”under ordet Skønvirke kan den reneste Kunst og den reneste Industri trives Side om Side”. ”En spaltning viste sig dog snart og endnu mere i dag, hvor meget design udføres via computerstyrede programmer for at blive masseproduceret i lande med billig arbejdskraft, men hvor yngre generationer af kunsthåndværkere til gengæld søger at nærme sig den helt frie kunst.”

Når Mirjam Gelfer-Jørgensen kalder skønvirke for en kalejdoskopisk periode, er det, fordi stilarten er både broget, mangefacetteret og præget af stor individualisme. Alligevel er det muligt for hende at pege på nogle gennemgående tendenser: ”Der var en særlig interesse

for at forenkle og dermed lægge afstand til de historiske stilarter.

Det var dog ikke et brud, der skete fra den ene dag til den anden, for mange blev ved med at tegne i de historiske stilarter. I naturen lod kunsthåndværkerne sig især inspirere af deres egne haver, og hvad der foregik i et grøftekant eller i en sø. Der er blandt andet mange eksempler på værker med insekter og skulpturer af fisk. Det hele blev efterhånden mere dagligdags, og i arkitekturen fører perioden frem mod funktionalismen,” siger hun.

At hun har kaldt sit store værk for ”Kunstarternes forbrødring” hænger sammen med, at hun gerne vil understrege vigtigheden af, at kunstarterne i tiden arbejdede sammen. ”Det gav fantastiske resultater, som der i høj grad også blev lagt mærke til i udlandet og stadig gør. Eksempelvis findes der en stor samling dansk porcelænskeramik fra skønvirke-tiden i J Skt. Petersborg.”

Mirjam GelferJørgensen: Kunstarternes forbrødring.

Skønvirke – en kalejdoskopisk periode. Forlaget Strandberg Publishing. 527 sider.

500 kroner.

Bøger, der griber, oplyser og beriger Gå på opdagelse i den måske mest intense sommer og sensommer i danmarkshistorien

Når kunst oplyser natur, tro og menneskeliv

„Per Stig Møller kombinerer suverænt journalistik og forfatterskab og får befrielsessommeren til at fremstå som en autonom tidslomme.“

„Sproget er rigt og tanken stor.“

Jyllands-Posten

Kristeligt Dagblad

Den polske Anne Franks bevægende øjenvidneskildring

Ny bog af børnenes ambassadør

„(…) en bog om kærlighed og død, der er skrevet af en usædvanligt moden og reflekteret pige.“

„(…) en velskrevet bog, der rammer tidsånden midt i hjertekulen.“ Information

Et engageret opråb om manglende dannelseskultur „Den er slet og ret post til tiden og bør overalt læses med paraderne nede.“ Berlingske

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

Berlingske

Mød den arabiske verdens største krigshelt på korsfarernes tid „Jonathan Phillips’ bog er en moppedreng på 574 sider, men man læser den hurtigt, og dens beskrivelse af Saladin hviler på et solidt fundament af litteratur og kilder.“ Berlingske

Jeanette Varberg & Poul Duedahl 10.000 ÅRS EPIDEMI HISTORIE

EFTERÅRETS MEST AK TUELLE BOG For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere er det første gang, vi ser effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historisk perspektiv er den til gengæld forventelig.

Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.