Fagbøger2019

Fagbøger2019 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. OKTOBER 2019 F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : I B E N G A D F OTO : L E I F T U X E N

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Teknologi: Anja C. Andersen markerer 50-året for månelandingen med udgivelsen ”En lille bog om Månen”.

Side 8

Læs også • Historie: Bent Blüdnikow skriver om en overset episode i danmarkshistorien, Jødefejden.

Side 13 • Historie: Jeanette Varbergs nye bog er blandt de vigtigste bøger om vikingerne. Side 10 • Religion: Oxford-professor fortæller Bibelens historie på fremragende vis. Side 18 • Kultur: Historien om Karen Blixen og kaffefarmen i Afrika foldes ud i Tom Buk-Swientys ”Løvinden”. Side 28-29 • Dyr&Natur: Jagt er temaet i Anne-Cathrine Riebnitzskys ”Med bue og pil”. Side 36 • Teknologi: Facebooks mange ”likes” sættes under kritisk lys i ny bog.

Side 4 • Politik&Samfund: Søren Pind tegner i det ”Det frie ord” et grimt billede af dansk politik.

Side 20-21

2 | Fagbøger2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

En særlig duft af viden Gennem flere århundreder har vi mennesker søgt mod fagbøgerne for at få viden om både stort og småt i universet. I dag får fagbøgerne konkurrence fra nye medier, men fagbøgernes særegenhed kan de nye vidensformidlere umuligt konkurrere med

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR kultur@k.dk

Udenpå ser de ikke nødvendigvis meget anderledes ud end de skønlitterære bøger, de deler plads med i bogreolen.

Måske er de lidt større, måske er de lidt mindre. Måske er de lidt mere slidte, måske glinser deres omslag lidt ekstra. Nej, det er ikke udenpå, fagbøgernes særlige karakteristika gemmer sig. Det er derimod, når fagbøgerne åbnes, og den særlige fornemmelse og duft af viden, der

Gæt og vind 3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Fagbogsquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 17. oktober klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 19. oktober.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Bog&idé til en værdi af 500 kroner, den anden vinder bogen ”De nye Silkeveje.

Mod en anden verdensorden” fra Kristeligt Dagblads Forlag, og den tredje, hvis navn vi trækker, vinder bogen ”Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling” fra Kristeligt Dagblads Forlag.

”

For hver gang en fagbog åbnes, forsøger den at gøre os klogere på den verden, vi lever i.

er blevet tilegnet gennem flere år, eller endda flere århundreder, stiger op fra siderne og spreder sig ud i rummet, at fagbøgerne for alvor viser, hvad de duer til.

For hver gang en fagbog åbnes, forsøger den at gøre os klogere på den verden, vi lever i – eller i hvert

på en lille del af den verden, vi lever i. Og tilsammen tilbyder den brede vifte af fagbøger, der findes ude i boglandskabet, os nærmest al den viden, vi kunne ønske os. Fagbøgerne rummer både alt det praktiske – som viden om, hvilke svampe man må spise, og hvilke man absolut skal undgå – og den viden, der er af lidt mere højpandet karakter som store filosofiske analyser af samfundets og menneskets tilstand lige nu og her.

På den måde klæder fagbøgerne os i bredest mulige forstand på til at møde vores omgivelser. Og det har faglitteraturen altid gjort.

Lige siden opfindelsen af bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet har fagbøgerne lært os mennesker

at begå os på Jorden, ligesom andre former for overleveret litteratur, allerede inden der fandtes en trykkekunst (som man i dag i øvrigt også kan læse om tilblivelsen af i flere fagbøger), gav vores forfædre svar på menneskelivets mange små og store spørgsmål.

I dag har fagbøgerne og opslagsværkerne så fået konkurrence i form af både såkaldte Youtube-tutorials, hvor man gennem videoer kan få sig en lektion i for eksempel spiselige svampe, og i form af søgemaskinen Google og diverse tekstopslag på internettet.

Modsat i de gode gammeldags fagbøger findes der dog på internettet ikke nødvendigvis en let afkodelig afsender i skikkelse af en forfatter, og der er heller ikke nødvendig-

vis en redaktør eller et forlag, der har sat deres kvalitetsstempel på udgivelsen. Og én ting er i hvert fald helt sikkert: Fra hverken Youtube eller Google siver der en særlig duft ud gennem skærmen, som kan sammenlignes med den særlige duft af viden og tradition, man fornemmer stige op fra siderne, når man sidder med en solid fagbog foran sig.

Tillægget ”Fagbøger2019”, hvor nogle af avisens bedste tidligere bragte artikler om tidens fagbøger er samlet og sat sammen på ny vis, kan forhåbentlig inspirere læserne til at hive en fagbog ned fra hylden og ikke bare dufte til bogen, men også læse den og lade sig indhylle i dens særlige vidensunivers.

God fornøjelse med fagbogslæsJ ningen!

Quiz med om Fagbøger2019 3 1. Hvilken fisk har Patrik Svensson skrevet en bog om?

3 5. Hvor mange billeder bruger Lykke Friis i sin bog, hvor hun fortæller om Murens fald?

3 9. Hvor mange år er det siden, at Holmens Kirke i København blev indviet?

3 13. Hvad er titlen på Edward Snowdens erindringsbog?

3 2. Hvem har skrevet jagtbogen ”Med bue og pil”?

3 6. Hvornår levede Frans af Assisi?

3 10. Hvad kaldes det tyske kupforsøg, som historikeren David King beskriver i sin bog?

3 14. Hvem er forfatter til bogen ”Det digitale massemenneske”?

3 3. Hvor ligger Karen Blixen begravet?

3 7. Hvilket forlag har udgivet bogen ”Beskidte milliarder”, der handler om hvidvasksagen?

3 11. Hvilken arkæolog har skrevet ”Viking – Ran, ild og sværd”?

3 15. Hvornår fandt Jødefejden, som Bent Blüdnikow er aktuel med en bog om, sted?

3 4. Rasmus Elling udgav tidligere på året en bog om et mellemøstligt land. Hvilket land?

3 8. Hvilken norsk dramatiker har Ivo de Figueiredo skrevet en biografi om?

3 12. Hvornår satte Armstrong og Aldrin som de første mennesker deres fødder på Månen?

3 16. Hvilken tidligere Venstreminister har skrevet bogen ”Frie ord”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Klaus Larsen

Krigere

uden våben LÆGERNE OG MODSTANDSKAMPEN

888888 Læger spillede en stor rolle i den danske modstandskamp under Anden Verdenskrig. Især på godt, men også på ondt. Klaus Larsen har skrevet endnu en veloplagt og vedkommende bog om lægestandens historie.

Dagens Medicin, Chefredaktør Nicolai Döllner

munksgaard

4 | Fagbøger2019 Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Du holder en del af din næstes ”likes” i din hånd Trods hundredvis af forbindelser på Facebook bliver ensomhed hurtigt resultatet, når man lader sin anerkendelse afhængige af algoritmer, som ikke engang opfinderne kan overskue, mener historikeren Michael Böss, der er aktuel med bogen ”Det digitale massemenneske”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Vi skærmer os for hinanden i mere end en forstand i vores digitale tid, hvor det er blevet normalt at møde hinanden gennem skærme. ”På den måde afskærmer vi os også fra hinanden, og det ødelægger ikke kun øjenkontakten mellem mennesker, der burde se og lytte til hinanden ansigt til ansigt, men det fjerner os også filosofisk og eksistentielt fra kontakten til de kristne og vestlige værdier, der tidligere har formet forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske. Det betyder, at vi også risikerer at få et mere overfladisk forhold til hinanden, når vi mødes analogt,” siger historikeren Michael Böss, der er aktuel med bogen ”Det digitale massemenneske”.

Selv forsager han ikke – fuldstændigt – de sociale medier.

Han bruger stadig Facebook flittigt, og han kan endda finde på at sende sine børnebørn en snap, selvom han også selv ved, hvad det vil sige at blive afhængig af de små og store skærme, der i løbet af en enkelt generation har revolutioneret måden at omgås andre mennesker på.

Mange kigger konstant på en miniatureudgave af verden i form af mobiltelefonen, som egentlig skulle sætte os i forbindelse med hinanden, men ofte gør det stik modsatte. Engang lærte kirketårnene, der stadig peger op mod himlen, os at kigge op, mens filosofiske fyrtårne som Kant og Løgstrup mindede os om, at ethvert menneske har værdi i sig selv, og at man holder en del af sin næstes liv i sin hånd. Nu holder man bogstaveligt talt i stedet en del af sin næstes likes i sin hånd. ”Det er en mere målbar, men også meget mere amputeret måde at søge og give anerkendelse på. Og rent eksistentielt kan det betyde, at vi kommer til at maskingøre og dermed tingsliggøre hinanden, fordi den overfladiske måde at møde hinanden på digitalt også smitter af på vores virkelige møder,” siger Michael Böss.

I sin bog henviser han også til flere studier, der viser, at ikke mindst unge bliver ensomme af al den digitale kontakt med andre mennesker. Men ensomheden kan ramme os alle, når man overgiver behovet for omsorg og anerkendelse til en algoritme, selvom man paradoksalt nok bruger den for at undgå ensomhed. ”En af pointerne i min bog er, at vi skal vænne os fra at betragte

Michael Böss 3 3Født i 1952 i Ordrup, Nordsjælland.

Vokset op i Gelsted på Fyn og i Esbjerg.

Formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Historiker, samfundsforsker, forfatter og foredragsholder.

Uddannet i engelsk filologi og kristendomskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han siden 2017 har haft titel af lektor emeritus. Bor i Holstebro. Gift, har to voksne børn og to børnebørn.

3 3Aktuel med bogen ”Det digitale massemenneske”, der er udkommet på forlaget Peop-le’sPress.

0 ”Jeg tror, at en tekst når dybere ind i sindet, når man læser den på papir i stedet for på en skærm, og jeg tror ikke mindst, at det er sundere at se hinanden i øjnene end at leve livet med et kunstigt lys i øjet fra mobiltelefonen.”

– Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

teknologien som et værktøj, men mere betragte den som et miljø, vi lever i nu til dags, og som er næsten umuligt at frigøre sig fra. Og selvom de sociale medier i princippet også kan føre til virkelige møder og dybe relationer, er det i sin natur et meget overfladisk miljø, der desværre ofte fører til mere ensomhed.

Det er derfor, jeg har kaldt undertitlen på min bog ’I ensomhedens tid’, ” siger han og tilføjer: ”Vi lever i et massesamfund, hvor fællesskaber opløses, og hvor stadig flere oplever ufrivillig ensomhed. De to ting hænger sammen. I massesamfundets tid gælder det om at blive en del af de fællesskaber, der findes. Derfor gælder det om hele tiden at have antennerne ude, når vi mødes online, og tilpasse sig selv de fællesskaber. Men fællesskaberne er ikke længere givne, som de gamle var det, og de er heller ikke lige så værdifulde som de ’analoge’, altså dem, vi skaber og er en del af, når vi er fysisk sammen med hinanden.

Og desværre smitter de digitale fællesskaber af på de analoge: Folk bliver dårligere til at tale sammen og se hinanden i øjnene i familien, parforholdet eller venskabet. Når parforholdet bryder sammen, sender vi må-

ske en sms. For det er nemmere.

Samtaler er sværere at kontrollere. Og vi har lært, at den digitale teknologi giver en følelse af at være i kontrol og mestre tilværelsen.”

Selv har Michael Böss bemærket, hvordan det er blevet sværere at få en dyb, eksistentiel samtale med andre mennesker, så man kan inspirere og inspireres i mødet med sit medmenneske.

De sociale medier er i stedet indrettet til, at man skal søge sammen med folk, der allerede mener det samme som en selv.

På den måde presses man også til at have de samme holdninger, hvis man vil være en del af fællesskaber. Alle kan se, hvad man liker og dermed støtter. ”Det skaber også en fare i tiden for, at folk kan lade sig manipulere. Sociologiske studier viser også, at den ensomhed, der følger med massesamfundet, gør folk nemmere at manipulere. Det så man allerede under Hitlers regime. Han fik mange følgere, og de mekanismer er i en vis forstand endnu stærkere i dag, hvor de sociale medier er indrettet til at give nogle stjernestatus og andre næsten ingenting.”

Algoritmerne sørger med et bibelcitat for, at dem, der har, skal

gives. På den måde udskilles de populære fra de upopulære og de aktive fra de passive. ”Det rammer ikke mindst de i forvejen sårbare unge uden et socialt netværk. For de, der særligt rammes af ensomhed på nettet, er dem, der ikke er aktive selv, men bare bliver iagttagere af de aktive. På den måde bliver man ikke en del af et fællesskab, men snarere en tilskuer til andres liv, som hurtigt kan virke mere vellykkede og spændende end ens eget. Det kan skabe mindreværd. Hvor mange netop gik ind på de såkaldt sociale medier for at mindske ensomhedsfølelsen, vil ensomhedsfølelsen blot blive styrket og ledsaget af en form for tristhed, som forværrer den tilstand, de er i. Intagram kan være et af de mest deprimerende steder at gå hen for unge mennesker, fordi de andres liv kan virke mere spændende og succesfulde.”

Den følelse bliver blot forstærket af, at de fleste i forvejen viser et glansbillede af deres egne liv på de sociale medier med smukke fotografier, der er særligt udvalgte og endda ofte manipulerede.

Men der er vel også eksempler på ensomme unge, der finder venner på nettet?

”Ja, det er klart. Og det er jo også en grund til, at jeg selv bliver på Facebook. For det kan også bruges til at dele viden og som henvisninger til den analoge verden. Og man kan både blive oplyst og underholdt på de sociale medier. Men det er et farligt sted at søge fællesskab og anerkendelse. De digitale systemer og deres algoritmer er som sorte bokse. Tech-firmaerne bruger dem til at gennemlyse os og samle viden om vores længsler og holdninger, men ofte er ikke engang deres opfindere i stand til gennemskue dem. Vi er på vej ud af oplysningstiden og på vej ind i en tidsalder, hvor mørket er ved at brede sig,” siger forfatteren, der mener, at bogen stadig er et bedre fordybelsesmiddel end skærmen. ”Jeg tror, at en tekst når dybere ind i sindet, når man læser den på papir i stedet for på en skærm, og jeg tror ikke mindst, at det er sundere at se hinanden i øjnene end at leve livet med et kunstigt lys i øjet fra mobiltelefonen,” siger Michael Böss, som dermed rammer en tone fra H.C. Andersens ”Nattergalen”, som dog sang skønnere end den kunstige.​Derfor er formålet med hans nye bog at få os til at reflektere over, hvad det i grunden vil sige at være et menneske. J

NYE FAGBØGER INSPIRATION TIL DIN PRAKSIS

Å D P S N O A D T MØ RUM S O 002 F G BO C3 –

349 kr.

Bestsellerforfatteren Brené Brown – kendt fra TED talk og Netflix – opfordrer i denne nye udgivelse til, at vi åbner hjertet og leder med mod og sårbarhed.

Af Jan Kaa Kristensen 279 kr.

PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK

Af Bo Hejlskov Elvén og Anna Sjölund 399 kr.

Af Majbritt Augustinus 279 kr.

249 kr.

Forfatter Lisbeth Zornig Andersen præsenterer bogen NANNA PÅ BJØRNEHJEM på Børne BogForums Lille Scene fredag den 15. november kl. 13.00.

Af Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen 199 kr.

Af Mai-Britt Guldin 199 kr.

Af Bo Hejlskov Elvén 199 kr.

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

6 | Fagbøger2019 Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

I egen tjeneste ”I offentlighedens tjeneste” skal læses med kritisk distance, for der er mange skjulte dagsordener i erindringsbogen fra Edward Snowden, der blev kendt for at lække dokumenter om amerikanske efterretningstjenesters brug af data om borgere

anmeldelse 4 stjerner

AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

Et af problemerne med disse erindringer er, at de er alt for velskrevne. Eller lad mig begynde et andet sted: Edward Snowden har befundet sig i branchen for skæg og blå briller i cirka 15 år. Den første halvdel af tiden som beskæftiget direkte eller indirekte af USA’s sikkerhedstjeneste og den anden halvdel som eftersøgt desertør fra samme, fordi han i maj 2013 flygtede til Hongkong og lækkede en stor mængde dokumenter, der beviste, at USA’s efterretningstjenester forskelsløst høster store mængder data om alle borgere uanset retlige principper om brevhemmelighed og privatlivets fred.

Snowden er aktør i efterretningsbranchen. Ingen samvittighedsfuld læser kan være andet end mistænksom. Ingen formulering, Snowden nogensinde kunne finde på til at beskrive sit eget liv, kan opfattes som uskyldig. Det forhold, at han overhovedet udgiver sine erindringer nu, giver anledning til spørgsmål.

Hvad er det, han gerne vil have, at offentligheden skal vide, som vi ikke vidste før, og hvad er det, han ikke siger?

Som med de fleste erindringer er der tale om et forståeligt udslag af selvretfærdighed serveret i en sovs af efterrationalisering. Eftermælepleje er der næppe tale om, da Snowden endnu er en relativt ung mand, født, som han er, i 1983.

Han har endnu alderen til at have en mulig fremtid i normalitet foran sig, selvom han står til en lang fængselsstraf, hvis han nogensinde vender tilbage til USA. Under alle omstændigheder er han en kompetent fortæller i den forstand, at han vælger sine ord med omhu. Hvert eneste hårstrå af en oplysning i denne bog er friseret snorlige til en utrolig velsiddende sideskilning på en spejderdreng af en patriot, nu med stamtavle.

Fortællingens vigtigste greb er angivet i bogens titel. Han har, når han selv skal sige det, hele tiden arbejdet i offentlighedens tjeneste, først som rekrut i hæren, dernæst som ansat i sikkerhedstjenesten eller virksomheder, der udførte opgaver for amerikanske myndigheder.

Men så blev han klar over, at der var noget i vejen, og at offentligheden var bedre tjent med, at den fik kendskab til de metoder, som sikkerhedstjenesterne gør brug af, og så lækkede han oplysninger

0 Edward Snowden, der nu befinder sig i Rusland på de russiske myndigheders nåde, har skabt sig en platform, hvor der bliver lyttet til hans budskaber – her på Roskilde Festival 2016.

Men hvorfor Snowden var parat til at ofre job, kæreste og personlig sikkerhed for at afsløre CIA’s hemmeligheder, kan der være forskellige forklaringer på.

– Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

Edward Snowden: I offentlighedens tjeneste. Oversat af Jakob Levinsen. 400 sider. 300 kroner.

Informations Forlag.

– ikke direkte til offentligheden, men til journalister, understreger han.

Dermed iscenesætter han sig selv som Deep Throat, den anonyme kilde, der hjalp Bob Woodward og Carl Bernstein til at afsløre Watergate­skandalen. Pointen er, at han lod sig indrullere af alle de rigtige årsager og afmønstrede af alle de rigtige årsager – siger han.

Snowdens far var ansat i den amerikanske kystbevogtning som tekniker og introducerede sin søn til computerteknologi på en Commodore 64. Det har så i givet fald været på denne ur-hjemmecomputers sidste dage på markedet i begyndelsen af 1990’erne.

Vi hører om, hvordan han tidligt kom ind i et online­miljø af nysgerrige fribyttere. Han hackede sig ind på det amerikanske atomforsøgscenter i Los Alamos, naturligvis blot drevet af sin nysgerrighed og ønsket om at gøre myndighederne opmærksomme på svaghederne i systemet. Siger han nu. Den 11. september 2001 var for Snowden den afgørende begivenhed. Den vakte ham selv til at ville tjene sit land, men samtidig, mener han, var det også den begivenhed, der var årsag til korrumperingen af efterretningsvæsenet. Og igen må man spørge: Hvor naiv har man som ansat i efterretningsvæsenet lov til at være?

Bogen er som antydet godt skruet sammen. Beretningen om, hvordan han hentede dokumenterne og smuglede dem og sig selv ud af landet, er elementært spændende. For den teknisk kyndige, hvilket udelukker denne anmelder, er der antagelig en hel del at hente.

Snowden fortæller meget om, hvordan efterretningsvæsenets infrastruktur fungerer, og det tjener antagelig ikke til at formilde hans tidligere arbejdsgivere.

Flugten endte som bekendt, da Snowden forsøgte at komme videre fra Hongkong til Ecuador. Under selve flyrejsen

dertil blev hans pas inddraget af de amerikanske myndigheder, og han strandede under en mellemlanding i Moskva. Det var ikke nødvendigvis det smarteste træk af Washington. De forærede i realiteten et aktiv til Moskva. Fra lufthavnen i Moskva søgte Snowden forgæves om politisk asyl i 27 lande.

Det helt centrale kapitel i bogen handler om, hvordan Snowden blev den, der blæste i advarselsfløjten. Her trækker han som flere ander steder flittigt på den amerikanske historie, idet han nærmest bogstaveligt med forfatningen i hånden betragter sig selv som arvtager til dem, der gjorde oprør mod den britiske kolonimagt og skabte Amerikas Forenede Stater. I sin selvforståelse inkarnerer han et konstitutionelt princip.

I en af de mere bemærkelsesværdige passager i bogen beskriver Snowden, hvordan CTO (chief technological officer) i CIA Gus Hunt i marts 2013 ved et offentligt foredrag sagde: ”Vi er meget tæt på at kunne computerbehandle alle menneskeskabte informationer.” Det vil sige, at CIA, selv kort tid før Snowdens desertering, offentligt bekræftede både evnen og viljen til at gøre, hvad Snowden hævdede at afsløre.

Det sætter naturligvis Snowdens beretning i perspektiv. Han fremhæver selv, at foredraget findes på You­tube, men i sin omtale af det bagatelliserer han det også på en underlig sideværts facon.

Spørgsmålet er, hvorfor Snowden var parat til at ofre job, kæreste og personlig sikkerhed for at afsløre disse hemmeligheder, der for så vidt allerede var afsløret. En mulig forklaring er selvfølgelig den, han selv giver, nemlig at han gjorde det for retfærdighedens skyld, og han blev vakt for sagen, efterhånden som han blev fortrolig med sikkerhedstjene-

sternes metoder. En anden forklaring er, at han er mere opportunist end idealist, og at han griber mulighederne, når de viser sig, og måske ikke er så meget af en strateg, som han gerne vil give indtryk af. I hvert fald tyder hans flugt ikke på, at han kan tænke særlig mange træk forud i det skakspil, han deltager i. Ellers ville han nok være taget til Ecuador til at begynde med. Mistanken nu, da han fortsat befinder sig i Rusland på de russiske myndigheders nåde, er naturligvis, at han er blevet russisk agent.

Selv hævder han, at han intet har givet russerne.

En tredje mulighed er, at Snowden er politisk aktør, dels drevet af indre overbevisning, dels styret af omstændighederne. Det kan ikke udelukkes, at hans motiver for at gå ind i efterretningsarbejdet fra begyndelsen var nogle andre end entusiasme for fædrelandet.

Han er noget ulden i mælet, når det handler om at redegøre for, hvad han faktisk mente om samfundsspørgsmål i sin ungdom, og forbindelsen til aktivisten Julian Assange, der indtil tidligere i år levede i asyl på Ecuadors ambassade i London, får også lov til at stå lidt uoplyst hen.

Dertil kommer, at Snowden også flere steder gør Big Tech til en del af sit fjendebillede, selvom hverken Facebook eller Google umiddelbart har noget med sagen at gøre. Under alle omstændigheder har Snowden skabt sig en platform, der gør, at der bliver lyttet til ham. Den mulighed bruger han til at levere nogle budskaber. Det gør han som nævnt meget bevidst.

Uanset om man er modtagelig for disse budskaber, venter der en læseoplevelse i Jakob Levinsens idérige og levende fordanskning. Snowden er en krukke, men den har øren og er bestemt ikke uden indhold. Men det kræver altså en J kritisk distance.

OldGRETELISE Lady HOLM i ER TILBAGE! KRIMIGENRENS Grand Old Lady tik og fiktion »Gretelise Holm er i stærk form tilbage i krimigenren.

En klassisk krimi, som bliver til en karsk politisk thriller.« Bo Tao Michaëlis – Politiken

»Læseværdig krimi med adresse til både hjerne og hjerte« Lars Ole Sauerberg – Jyllands-Posten

»Stille og roligt og på en fin, umærkelig måde trænger historien sig ind på læseren … det Agatha Christie-agtige whodunnit-plot er ukunstlet og enkelt orkestreret.« Christian Dorph – Weekendavisen

»Veldrejet og underholdende …

Giver masser af stof til eftertanke.« POV International

E & SPÆNDENDE Facebook.com/Harlequindanmark

t om ”På tryk”

@harpercollinsnordicDK

8 | Fagbøger2019 Teknologi

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Månen har lært os meget om vor egen jord

0 Ifølge Anja C. Andersen indgår månen i en symbiose med Jorden og menneskene, og mennesket blev både klogere på Månen, Jorden og sig selv af Apollo-ekspeditionerne. Her er hun fotograferet ved en model af Månen i Planetarium i København, som markerer 50-året for månelandingen med en særudstilling.

– Foto: Leif Tuxen.

Vi mennesker har meget at takke Månen for. Vi kan blandt andet takke den for vor planets stabile rotation og måske endda for selve livet, fortæller Anja C. Andersen, professor i astrofysik og planetforskning

interview AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

”Et lille skridt for mennesket. Et stort spring for menneskeheden.”

De første ord, som et menneske udtalte stående på et andet himmellegeme end vor egen jord, var selvfølgelig nøje forberedt hjemmefra.

Da Neil Armstrong og lidt senere Edwin Aldrin den 20. juli 1969 stod på Månens overflade, gav det genlyd over hele Jorden. Yderligere fem månelandinger senere, i 1972, var interessen i offentligheden kølnet betydeligt, og viljen fra politisk hold til fortsat at bruge penge på Apollo-projektet var borte. Siden har mennesket ikke været på Månen.

Men set med videnskabens øjne er udforskningen af Månen ikke bare en gammel historie fra de glade 1960’ere. Det er historien om, hvordan mennesket ved at rejse til Månen har lært kolossalt meget, også om vor egen jord.

I løbet af de 50 år er menneskeheden nemlig blevet en del klogere på, hvor tæt en forbindelse der er mellem det livløse himmellegeme, der roterer om vor jord 384.400 kilometer borte, og os selv. Måske kan vi ligefrem takke Månen for selve livet, siger professor Anja C. Andersen fra Københavns Universitet, som i august udgav bogen ”En lille bog om Månen” i anledning af 50-året for månelandingen. ”I min bog beskæftiger jeg mig ikke så meget med rumkapløbet og den kolde krig og alle de politiske grunde, der var til at sende et fartøj til Månen. Jeg prøver at se på, hvad

menneskeheden videnskabeligt fik ud af det. Og det vigtigste er nok, at vi med månelandingerne har forstået, hvorfor vi overhovedet har en måne,” siger Anja C. Andersen.

Hun uddyber, at i dag er videnskabens hovedteori om Månens opståen, at den er resultatet af et sammenstød mellem Jorden og en anden planet, Theia, som fandt sted for omkring 4,51 milliarder år siden.

Jorden var dengang kun to tredjedele af sin nuværende størrelse.

Theia, som var på størrelse med Mars, gik i stykker ved sammenstødet. Månen blev dannet af noget af det materiale, der blev slynget ud ved sammenstødet. Resten af materialet regnede tilbage på jorden og gav vor planet sin nuværende størrelse. ”Da Jorden og Månen på den måde blev skabt sammen, har de været ganske tæt på hinanden. Månen har formentlig dengang nok set 40 gange større ud på nattehimlen. Jordens rotation havde dengang så høj en hastighed, at et jorddøgn kun varede otte timer. Tidevandskræfterne var ekstreme på grund af Månens nærhed. Akkurat en hurtigt roterende jord og et ekstremt tidevand har måske udgjort gode betingelser for tidligt liv,” forklarer Anja C. Andersen og tilføjer: ”Forskerne diskuterer stadig, om tidevandet skal ses som forudsætningen for livets opståen, eller om livet bare har tilpasset sig tidevandet. Uanset hvad kan vi konstatere, at der er meget liv på Jorden, der lever i tæt symbiose med Månen. Det gør vi mennesker nok også mere, end vi er klar over.”

Professoren fortsætter denne mu-

lige skabelseshistorie med at berette, at såvel jord som måne gradvis kølede ned, Jorden sagtnede gradvis rotationsfarten, og Månen bevægede sig længere og længere væk fra jorden. Det gør den stadig. Fire centimeter om året. Men Månen befinder sig fortsat i en afstand, hvor dens masse påvirker – og stabiliserer – Jordens rotation. ”Jorden er en af de planeter, der har den mest stabile rotationsakse.

I forhold til for eksempel Mars er den meget lidt kaotisk. Nord og syd har tilsyneladende altid vendt i stort set samme retning. Denne stabile rotation har været med til at sikre stabile betingelser. Det har for eksempel haft betydning, at vi de seneste 10.000 år har haft et meget stabilt klima. I netop denne stabile periode har mennesket formået at indføre agerbrug og er nået dertil, hvor vi er i dag,” forklarer Anja C. Andersen.

Apollo-missionerne huskes måske af nogen mest som en gammel historie fra 1969 om et par mænd, der fløj ud, plantede ”Stars and Stripes” på Månen og fløj hjem igen. Men hele den indsigt i Jordens og Månens tilblivelseshistorie og indbyrdes symbiose, som Anja C. Andersen beretter om, tager afsæt i, at de i alt seks Apollo-missioner, der landede på Månen, hjembragte i alt 382 kilo stenprøver. Også de tre ubemandede russiske Luna-missioner til Månen har hjembragt prøver. ”Vi hører altid om Apollo 11, fordi det var den første bemandede månelanding. Men Apollo 17 var videnskabeligt set den fede. Her var astronauterne faktisk på Månen i hele fire dage, og der var en geolog

med. Det betyder meget for videnskaben, at der var én med, som faktisk kunne genkende en sten,” siger hun med henvisning til geologen Harrison Schmitt, som i 1972 ledsagede rumkaptajnen Eugene Cernan ved den sidste bemandende månelanding, hvor der blev samlet ekstraordinært mange stenprøver, både fra det kraterfyldte lavland, hvor alle Apollo-fartøjer landede, og fra Månens højland, som de kørte til i en medbragt månebil.

Kort fortalt viser studierne af Månens geologi, at Jorden og Månen har så meget geologisk tilfælles, at det understøtter teorien om et fælles ophav. Der blev ved månelandingerne fundet tre mineraler, som videnskaben ikke kendte fra Jorden.

Herunder mineralet armalcolit, hvis navn er dannet som en hyldest til Apollo 11-besætningen Armstrong, Aldrin og Collins, fortæller Anja C. Andersen: ”Men siden er disse mineraler også fundet på Jorden, bare i en meget mindre mængde. Jeg synes, det er tankevækkende, at menneskene skulle til Månen for at få øje på det, som også fandtes hjemme hos os selv på Jorden.”

At forskerne til stadighed lærer mere om Månen længe efter Apollomissionerne, vidner den ubemandede kinesiske månesonde Chang’e 4 om. Sonden foretog i januar i år den første landing på Månens mørke, kolde bagside, og gav blandt andet forskerne indsigt i, at Jordens bagside ikke bare er lidt koldere, men meget koldere end den forside, som altid vender mod os på Jorden, og som alle tidligere månefartøjer fra det amerikanske Apollo- og det

russiske Luna-program har besøgt. ”Teorien, som jeg tror på, er, at det er Jordens varme, som, især da afstanden mellem Jorden og Månen var meget mindre, har opvarmet den ene side. På dén måde har Jorden formet Månen.”

Men når nu videnskaben har lært så meget af månerejserne, hvorfor er der så ikke flere, og hvorfor har mennesket ikke været med siden 1972? Det korte svar er, at videnskaben altid gerne ville finde ud af mere om Månen, men interessen og pengene til rumteknologi blev kanaliseret i andre retninger. Hvis man skal fremhæve effekter af månerejserne, hører det nemlig også med, at de gav et boost til mange former for rumteknologi. For eksempel alle de satellitter, som siden er sendt ud i Rummet, og som i dag indgår i en hel masse hverdagsrutiner som telekommunikation, tvtransmission, gps-navigation og J Google Earth-kortlægning.

Anja C. Andersen 3 3Født i 1965.

Professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. Forfatter til en række bøger om astronomi og naturvidenskab, herunder ”En lille bog om Månen”, der er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

NY UDGAVE PÅ GADEN

Denne gang handler Politiken Historie om Grønland – den ofte oversete del af rigsfællesskabet, som præsident Trump med et snuptag gjorde højaktuelt i august, da han luftede ideen om et køb af Grønland fra Danmark. Læren af den virak, der fulgte efter Trumps tilnærmelser, må være, at vi danskere har pligt til at sætte os bedre ind i de dansk-grønlandske forhold.

Og hvad er mere oplagt end at begynde med det historiske?

Politiken Historie er magasinet, der fortæller om vigtige historiske begivenheder, der kan hjælpe os med at forstå vores egen tid.

Prøv 2 udgaver for 199 kr.

Bliv abonnent på Politiken Historie i dag.

Bestil på tlf. 70 15 02 02 eller besøg politikenhistorie.dk

10| Fagbøger2019 Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Et helt nyt blik på vikingerne Med både stort overblik og sans for detaljen har Jeanette Varberg skrevet et af de vigtigste værker om vikingerne

anmeldelse 5 stjerner

AF LARS HOVBAKKE SØRENSEN kultur@k.dk

Siden begyndelsen af 1800-tallet har vikingetiden været dyrket som en særlig periode i danmarkshistorien.

De dramatiske beretninger om de vilde krigere, som drog ud i verden for at kolonisere, handle, plyndre og erobre, har både skræmt og fascineret. Derfor er der også skrevet utallige bøger om emnet.

Men Jeanette Varbergs nye bog, ”Viking – Ran, ild og sværd” er anderledes end de fleste andre.

For det første er den primært kronologisk bygget op i stedet for tematisk. Den har ikke et kapitel om handel, et om kvindernes stilling, et om vikingeskibene og så videre.

Derimod er der tale om en fremadskridende fortælling, som binder alle temaerne sammen og dermed giver et godt overblik over, hvordan vikingernes verden ændrede sig i tidens løb.

For det andet dækker den en længere tidsperiode, end de fleste andre bøger om emnet. Den begynder helt tilbage omkring år 300, hvor kristendommen er ved at blive den dominerende religion i Romerriget, samtidig med at romerne i stigende grad bliver plaget af angreb af forskellige folkeslag ind over deres grænser. Og den slutter først omkring år 1100, hvor det første korstog netop har fundet sted.

Endelig – for det tredje – inddrager bogen alle de senere års mange nye arkæologiske fund og forskningsresultater, som er baseret på moderne naturvidenskabelige metoder: dna-analyser med videre.

Bogens vigtigste kvalitet er den fremadskridende kronologiske fremstilling, hvor alle de forskellige begivenheder og temaer sættes ind i en større sammenhæng. Dermed skabes et stort samlet overblik over perioden. Også for de læsere, som ikke i forvejen kender særligt meget til emnet. Det store overblik, som Jeanette Varberg demonstrerer, gør bogen til et af de vigtigste nyere værker om vikingerne.

Det har naturligvis altid sin berettigelse, som mange arkæologer og historikere gør, at dykke ned og specialisere sig i en bestemt skibstype, et bestemt slag eller en bestemt konge. Men kun hvis man ser de enkelte genstande, begivenheder og personer i et større kronologisk og samfundsmæssigt perspektiv, bli-

0 Vikingetiden er en særlig periode i danmarkshistorien, og de dramatiske beretninger om de vilde krigere, som drog ud i verden for at kolonisere, handle, plyndre og erobre, har længe både skræmt og fascineret. Her er det en ukendt tegners illustration af et vikingeslag. – Foto: Nf/Ritzau Scanpix.

2 Det store overblik, som Jeanette Varberg demonstrerer, gør bogen, ”Viking – Ran, ild og sværd” til et af de vigtigste nyere værker om vikingerne. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

ver de for alvor interessante.

Det er imidlertid netop, hvad Jeanette Varberg gør. Det kræver bare en usædvanlig stor viden og et kæmpe overblik at gøre det.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvorvidt historien om vikingerne bør føres tilbage til omkring år 300 og helt frem til cirka år 1100. Det giver imidlertid god mening, hvis man, som Jeanette Varberg, ser vikingetidens opkomst som en konsekvens af blandt andet Romerrigets sammenbrud.

Ligesom det bliver relevant først at standse fortællingen ved det første korstog (10961099) i stedet for omkring år 1050 (hvor man traditionelt plejer at sige, at vikingetiden slutter), hvis man vælger at fokusere på de lighedspunkter, der var mellem vikinge­ tidens togter og korstogene.

I sin fremstilling kombinerer Jeanette Varberg, som selv er arkæolog, både gamle og nye arkæologiske fund og resultater med de historiske skriftlige kilder, som man har kendt til i mange år. Det er jo

yderst sjældent, at et ny historisk dokument dukker op.

Til gengæld er antallet af nye arkæologiske fund og vores muligheder for at fortolke dem ved hjælp af moderne naturvidenskabelige og tekniske metoder stærkt voksende i disse år.

Ved at bruge de nyeste resultater fra arkæologien formår Jeanette Varberg dermed at sætte flere af de gamle historiske dokumenter i et nyt lys. Det gælder især for perioden cirka 500-986/987 (året for Harald Blåtands død),

hvor forskellige nyere større fund og fortolkninger af disse kan forbindes med navngivne konger, som vi i forvejen kender fra de skriftlige kilder.

I løbet af bogen støder man en gang imellem på forskellige formuleringer, som man kan undre sig over, eller som kunne være mere præcise, ligesom der indimellem er nogle fortolkninger og vurderinger, som man kan diskutere.

Som et eksempel på det første kan det måske forvirre den læser, som ikke kender særligt meget til vikingetiden i forvejen, at der i det indledende afsnit både står, at vikingetiden traditionelt sættes til at begynde i slutningen af 700-tallet, og (fire sider længere henne) står, at vikingetiden vanligvis afgrænses til 350 år. Men der er vel aldrig nogen, der har sat vikinge­ tidens afslutning til omkring år 1150.

Man får for eksempel heller ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor vikingeborgene Aggersborg og Fyrkat er med på kortet over ”de vigtigste byer og fundsteder fra vikingetiden i Skandinavien”, men derimod ikke de øvrige

tre vikingeborge, som ligger inden for det nuværende Danmarks grænser: Nonnebakken, Trelleborg og Borg­ring.

De mindre uklarheder, der enkelte gange kan forekomme, ændrer dog ikke ved, at bogen giver læseren det store overblik, som er så vigtigt for at forstå sammenhængen i vores historie. Det er et af de betydeligste og mest værdifulde værker om vikingerne i mange år. Ethvert museum herhjemme, som beskæftiger sig med vikingetiden, burde have en ”Jeanette Varberg”. J

Jeanette Varberg: Viking – Ran, ild og sværd.

576 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

Læs interview med ­forfatteren på

k.dk/kultur

DESIGN TIL SKARPE PRISER fredericia.com

R E A D Bogreol

A FLAIR FOR FORM

�� ���  � ­�€‚

Hans J. Wegners Oculus Chair og Wing Chair fra 1960 er udsøgt hündvÌrk .

FĂĽs lige nu i en eksklusiv ny farvepalet, der balancerer mellem stĂŚrke og varme farver.

køb af en Ro lĂŚnestol. Â?‹Œ†ŒŽÂ? Œ ‘ŒÂ?

Œ

RO LÆNESTOL MED FODSKAMMEL

VĂŚlg mellem 42 farver ™ Â? ƒ „ Â… † ‡ ˆ ‰ ˆ Š ˆ Før 17.895,Nu 14.995,-

Fü en fodskammel ved samtidig ™

Kampagnepris*: DDK 20.390,*gÌlder udvalgte farver: Mørk blü, Lys pink og Lys grü.

Â

3 pers.. sofa i Mood/eg (3 farver) kkr.r.r. 35.995 (normalpris kr.r.r. 50.186)

3 pers.. sofa i so sort rt lĂŚder/eg kr.r. 44.995 (normalpris kr.r.r. 69.090)

d. 30.06.2016 fĂĽr du en matchende fodskammel, nĂĽr du M O N T A N A C O L L EFrem C TtilI O N

J39 - Børge Mogensen

Ikonisk trÌstol tegnet af Børge Mogensen i 1947 og et af hans mest ikoniske designs.

SĂŚrpris pĂĽ stolen med naturflet i eg/sĂŚbe, eg/olie og eg/sort lak.

SUPER T R 3.495,E MELLIPTISK M E S O FA E N SÌrpris: UDTRÆKSBORD PRIS 31.950,DEN ORIGINALE ™ SERIE 7 SPAR 25% ™

EJ 315

samtidig køber en Ro lÌnestol.

Kampagnetilbud – gÌlder indtil 30.gÌlder november.

Kampagnen udvalgte farver: Mørk blü, Lys pink og Lys grü.

- klassiker Fü 15% PARTNER rabat pü udvalgte møbler fra Montana Collection LOGO Kampagnepris: DKK 20.390,Normalpris ved køb af lÌnestol og fodskammel: DKK 26.240,– vÌlg dem i Montanas 42 farver.

Sofaen er dansk design nĂĽr det er bedst, hvor der er kĂŚlet for alle vejledende udsalgspriser. detaljerne i form af smukt polstringsarbejdeAlle ogpriser 180erhĂĽndsyede knapper, . der pryder sofaens ryg og sĂŚde.

(norm. 4.937,-)

Designet af Børge Mogensen i 1945

WHITE EDITION OG MONO CHROME 2016 Stel i sĂŚbebehandlet eg.

SPECIALPRIS DKK 2.995

KUN 27.995 DKK

FORHANDLER LOGO

3 pers. sofa i Mood/eg (3 farver) kr. 35.995 (normalpris kr. 50.186)

3 pers. sofa i sort lĂŚder/eg kr. 44.995 Adresse / kontaktinfo / adresse / kontaktinfo / adresse / kontaktinfo (normalpris kr. 69.090)

(VEJL. NORMALPRIS: DKK) f i r e u d v a l g t e f a r v e r f r a K v a d r a t .

VĂŚ lg m e l 37.661 lem

Førpris 51.158,-

TidsbegrÌnset fra 1. september – 30. november 2016

INDSÆT FORHANDLERLOGO

Serienu 7 kan stolen af Arne netop fejret 60mest ürs jubilÌum, Lige dudesignet spare 25% pü etJacobsen af danskhar designhistories klassiske og er i dag intet mindre end en af verdens mest klassiske stole. spiseborde, nemlig Super-Ellipse™ udtrÌksbordet.

Bordet blev til i 1968 White Edition er navnet pü Serie 7 ™ stolen i sin enkle, hvidlakerede iudgave et samarbejde mellem Bruno Mathsson og Fritz Hansen.

I ür med ben i kromPiet ellerHein, monokrom, der understreger stolens rene, enkle har duudtryk. muligheden for at købe Super-Ellipse™ til en ganske god pris og stadig opleve fordelene ved et tidløst, holdbart design. ™

PARTNER LOGO PARTNER

Fü Arne Jacobsens tidløse design ind i hjemmet med White Edition.

™ og med 30. november 2016 og Tilbuddet kollektionen pü www.fritzhansen.com Oplev helegÌlder Serie 7 til kun pü model B619 i hvid laminat.

Mellemvangen • Brønshøj Mellemvangen30 30• Brønshøj 3800 8005 0030, 0 5Brønshøj Tlf. 3880 0005 Mellemvangen • 38• 80 Gladsaxevej 311, Søborg Tlf. 3969 9090 • Søborg Gladsaxevej • 39• 69 90 Gladsaxevej 311 311 • Søborg 39-90 69 90 90 Mandag fredag 10-18 / Lørdag 10-15 • mandag-fredag 10 lørdag 10 1-15 1 0-18 -18• www.brdr-friis.dk lørdag 0 -15 I alt 2200 m 2 udstilling og nem parkering

Se mere pĂĽ www.brdr-friis.dk/UDSALG

READ

GARDERHØJFORTET

12 | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Sagen, der gjorde Hitler til en stjerne Historiker David Kings beretning om ølstuekuppet og det nazistiske Tysklands fremmarch er historieskrivning, når det er allerbedst

anmeldelse 6 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

FANGERNE PÅ FORTET Invitér til årets fedeste julefrokost på Garderhøjfortet Teambuilding for alle aldre Spis i fortets kasematter Opbyggende underholdning

ADVENTUREGAMES.DK

Det dilettantiske ølstuekup.

Sådan tænker vi ofte på det mærkelige kupforsøg, som det unge nazistparti iværksatte den 8. november 1923 i ølstuen Bürgerbräukeller.

Jeg har vel altid tænkt, at ølstuekuppet passede så dårligt ind i fortællingen om nazismens fremmarch, hvor nazisterne gik fra valgsejr til valgsejr, mens deres uniformerede bøller terroriserede enhver opposition i knæ. Ølstuekuppet har noget lidt forpjusket over sig. Bare navnet. Det virker næsten – tør man sige det – ufarligt.

At den opfattelse er helt forkert, understreger historikeren David King i sin fremragende og uhyre medrivende bog ”Retssagen mod Adolf Hitler – Ølstuekuppet og det nazistiske Tysklands fremmarch”.

Det er historiefortælling, når det er allerbedst. Med legende lethed formår King at levere en ekstremt detaljeret analyse af begivenhederne på en måde, der mest af alt bringer tankerne hen på en politisk thriller eller en sæson af den prisvindende tyske tv-serie ”Babylon Berlin”.

Den dag i november var en stor del af ­Bayerns elite samlet i føromtalte Bürgerbräukeller. Omkring 3000 mand.

King sætter scenen fortrinligt, når han skriver om Bürgerbräus enorme spisesal, ”hvor cigaret- og cigarrøgen lå tungt. I den modsatte ende af rummet blæste et hornorkester populære takter ud over forsamlingen. Servitricer med favnen fuld af ølkrus gik rundt mellem træbordene. En tyk dunst af oksebøf og sauerbraten hang i luften. Blandt de fremmødte var politikere, diplomater, journalister, bankfolk, bryggere og forretningsfolk, mange af dem i mørke jakkesæt eller militæruniformer, og kvinder klædt i pelskåber, lange aftenkjoler og smykker.”

Hovedpersonen var Gustav Ritter von Kahr, der som nyudnævnt generalstatskommissær havde diktatoriske beføjelser over delstaten. Det var i denne forsamling højtståen-

”

Det er historiefortælling, når det er allerbedst. Med legende lethed formår King at levere en ekstremt detaljeret analyse af begivenhederne på en måde, der mest af alt bringer tankerne hen på en politisk thriller.

de embedsfolk, industrialister og andre fra den nationalistisk og monarkistisk orienterede del af Bayerns elite, at uniformerede medlemmer af nazistpartiet trængte ind. Hitler tømte sit ølkrus, kastede det mod gulvet og begav sig i retning af spisesalen. Her proklamerede han ”den nationale revolution”, begyndelsen på en opstand i Bayern, som skulle lede til en march mod Berlin.

Det er slående, at Hitlers taler denne dag blev mødt med jubel og klapsalver fra de tilstedeværende. Det var blandt andet takket være hans suggestive virkning på forsamlingen, at han kunne overbevise von Kahr og andre højtstående bayerske ledere, der i mellemtiden var blevet gennet ind i et sidelokale, om at støtte nazismens opstand mod Berlin.

Ud over bevæbnede bøller og en magnetisk veltalenhed havde Hitler endnu et es i ærmet: general Erich Ludendorff, der havde været den reelle leder af Tysklands væbnede styrker i sidste del af krigen. Ludendorff gav Hitlers projekt et skær af legitimitet, som den endnu unge korporal aldrig kunne bibringe på egen hånd. Tanken var, at hæren i nordtyskland ville slutte sig til revolutionen, når man erfarede, at Ludendorff stod bag den.

Hitler havde altså længe gode kort på hånden. Hans SA’ere (hans stormafdeling) erob­rede vigtige positioner i

München. Politiet reagerede kun tøvende. De var også i undertal. Folk i ledende stillinger sympatiserede med Hitler. Det samme gjorde en stor del af befolkningen i München.

Galt gik det alligevel. Næste dag smuldrede det hele.

Og efter en væbnet konfrontation med statspolitiet måtte de nazistiske ledere tage benene på nakken. Enkelte slap væk. En af dem, Hermann Göring, nåede hele vejen til Østrig. Hitler selv blev pågrebet uden for München.

Dermed sluttede affæren som bekendt ikke.

I bogens anden del skifter den karakter til et retssalsdrama, som afslører, hvor pilrådden Weimar-republikken var. David King viser meget tydeligt, hvordan dommerens sympati for den yderligtgående nationalisme og hans forsøg på at beskytte kredsen omkring von Kahr, som havde deres egne planer om at undergrave Weimarrepublikken, betød, at Hitler og hans medsammensvorne blev taget på med fløjlshandsker. Det betød ikke alene, at Hitler endte med lovens mildeste straf for en forseelse, der meget vel kunne have givet dødsstraf, men også at Hitler fik lejlighed til at bruge retssagen som en megafon. Det var ikke kuppet, men retssagen, der transformerede Hitler fra et mærkeligt, lokalt fænomen i Tysklands bayerske ølbug til et internationalt fænomen.

Efter en kort fæstningsarrest, hvor Hitler foruden at skrive ”Mein Kampf” kunne divertere sig selv med nazistisk hornmusik, god mad og fængselsinspektørens udelte sympati, kunne han vende tilbage til samfundet, ikke blot som en fri mand – men som en stærkere og farligere mand. Sagen mod Hitler blev, som King bemærker, en forudsætning for nazismens J senere sejr.

David King: Retssagen mod Adolf Hitler – Ølstuekuppet og det nazistiske Tysklands fremmarch.

Oversat af Morten Visby og Juliane Wammen. 480 sider. 399 kroner.

Gyldendal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Historie | 13

Nak ikke bakterierne

En kunstnerisk fremstilling af mødet mellem immunceller i tarmvæggen og en sygdomsfremkaldende bakterie, der forsøger at invadere tarmslimhinden og bane sin vej videre ind i kroppen.

– tak dem

I ”Jødefejden” leverer Bent Blüdnikow fortræffelig formidling af en overset begivenhed i dansk historie

anmeldelse 6 stjerner

AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Bent Blüdnikow er et opinionsmæssigt fyrtårn i Berlingske. Men han er også en omhyggelig og saglig historiker, hvilket hans bog om Jødefejden i 1819 dokumenterer.

Når der overhovedet befandt sig jøder dengang, så var det, fordi Christian den Fjerde i 1600-tallet blev opmærksom på, at de sefardiske jøder var veluddannede, hvorfor kongen så en stor fordel i at invitere dem til hertillands.

Ikke alle klarede sig dog lige godt. I 1784 var mange henvist til fattighjælp. Jøderne, som næppe bestod af meget mere end 1500 mennesker i København, levede uden nævneværdig forbindelse med det omkringliggende samfund.

Det ændrede sig til det bedre i 1793, hvor man oprettede et selskab, der arbejdede for, at unge jødiske mænd kunne komme i lære hos kristne mestre. Blüdnikow bemærker: ”Selskabet var unikt, idet kristne og jøder gik sammen, og i selskabets bestyrelse sad mange præster, kristne handelsfolk og intellektuelle (…)

Præmieselskabet [var] et ek-

sempel på det relativt gode forhold, der eksisterede i Danmark mellem kristne og jøder inden Jødefejden.”

Der opstod gradvist en jødisk overklasse. En repræsentant for den var Mendel Levin Nathanson, der kom til København som teenager uden at kunne et ord dansk på det tidspunkt. Han skulle dog hurtigt komme efter det, idet den talentfulde jøde endte som redaktør af Berlingske Tidende i mere end seks årtier.

Jødernes omdømme forværredes i kølvandet på statsbankerotten i 1813, fordi de blev beskyldt for at have andel i den, forklarer Blüdnikow. Der florerede også adskillige antisemitiske pamfletter i begyndelsen af 1800-tallet. Det er imidlertid en vigtig pointe i Blüdnikows skrift, at skønt jøderne vitterlig fik af sværtekosten i disse antijødiske udgivelser, så var det ikke en intellektuelt dirigeret bagvaskelse, der udløste Jødefejden. Hos dele af middelklassen og i proletariatet var der til gengæld en let­antændelig modvilje, hvor gul misundelse mod jøderne blev konverteret til skruppelløs vandalisme.

Og overgrebene mod jødiske ejendomme gik så voldsomt til, at den militære kommandant indsatte husarerne,

og dine mikroskopiske livsledsagere.

Mange mennesker er bange for bakterier og vira, der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de

Læs essay baseret på bogen på

k.dk/kirke

10.4 019

kan berige og forstærke vores mikroorganismer, så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

I samarbejde med Kristian Sjøgren gør Oluf Borbye Pedersen kompleks forskning levende og let at forstå, og han får os til at tænke over, hvem vi egentlig er – med vores billioner af personlige mikrober som aktive

Bent Blüdnikow: Jødefejden.

Aarhus Univerlivsledsagere. sitetsforlag.

109 sider. 70 2019082_Magtfulde-mikrober_Indhold.indd 113 kroner.

som trak sablerne og brugte den flade side af klingen til at uddele prygl og dermed fik jaget de nævefægtende antisemitter på flugt.

Kong Frederik den Sjette havde til alt held et modigt og kompromisløst blik for den antisemitiske trussel, og myndighederne rystede aldrig på hånden. Gang på gang gik de hårdt til uromagerne og grundigt til værks i efterforskningen. Og det er dette drag af civilisation, der stadig står sig smukt 200 år efter Jødefejden.

Bent Blüdnikow slutter sin lille bog af med lakonisk at konstatere, at nok var truslen mod jøderne i 1819 alvorlig, men den trussel, som islamister udgør mod danske jøder i dag, er lige så alvorlig. ”Jødefejden” er med sine små 100 stilsikre og skarpe sider en helstøbt læsefornøJ jelse.

3

fleste mikrober gavner os tværtimod og holder os raske. Ny forskning viser, hvordan vi hver især med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober

8/2

Da husarerne drev den antisemitiske pøbel på flugt

20 fortryllende fortællinger om dig

29/0

0 Bent Blüdnikow (født 1954) leverer en helstøbt læsefornøjelse med bogen ”Jødefejden”, som er en del af Aarhus Universitetsforlags serie, 100 danmarkshistorier.

– Foto: Leif Tuxen.

113

29/08/2019 10.44

14 | Historie H J E R T E VA R M T p o r t ræ t a f d e n fo l ke kæ re d a n s ke rev y st j e r n e

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Nutiden holder aldrig frikvarter I ”Håbets Europa i 89 billeder” bruger Lykke Friis 89 billeder til at fortælle historien om Berlinmurens fald, og det, der fulgte i kølvandet

interview AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

For fem år siden skrev Lykke Friis bogen ”Hund efter Tyskland. 25 år efter Berlinmurens fald” i anledning af 25-året for den historiske begivenhed. Nu er den tidligere minister aktuel med bogen ”Håbets Europa i 89 billeder”, der er en samling af 89 billeder og tekster om både året 1989 og tiden derefter.

2 9 9,9 5 k r.

3 49,9 5 k r.

D e n st o d p å j i t t e r b u g , Ro c k A ro u n d T h e C l o c k & a n d e r u m p e -f r i s u re . . .

FA N TA ST I S K b o g o m 5 0 ’e r n e i Kø b e n h a v n .

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen? ”Nu har jubilæet ligget klar længe, og jeg har også tidligere skrevet bøger om Berlinmuren og det nye Europa efter dens fald. Jeg gik selv med en tanke om at markere det, men fik så en god snak med Gads Forlag, som skubbede mig i gang. Og jeg begyndte så at skrive ved årsskiftet. Det blev så til en bog, som ikke bare består af tekst, men som i høj grad er bygget op om billeder. Der skete så meget i 1989, og mange af os har stadig billeder på nethinden, for eksempel af glade østtyskere, der kører over grænsen i deres trabier. Forhåbentlig vil visualiseringen også gøre det lettere for nye generationer at forstå begivenhederne. Ud over de ikoniske billeder har jeg helt bevidst også taget nogle med, der forhåbentlig vil overraske. Jeg har for eksempel taget billeder med af Olsen-banden, der var graffiti af på Berlinmuren, og den polske skuespillerinde Joanna Szczepkowska, der den 4. juni 1989 erklærede på tv, at kommunismen var forbi i Polen. Man kan meget med billeder, men det skal også hele tiden suppleres af tekst. Bogen er derfor blevet en kombination af billeder og essays.”

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive? ”Heldigvis har det været relativt nemt at finde billederne. Jeg har prøvet både at beskrive, hvordan det var i 1989, men også hvor vi er i dag. Og det har gjort, at bogen har forandret sig undervejs. Delen om 1989 har ikke ændret sig. Men mens jeg skrev, tog historien fart igen.

Nutiden holder ikke frikvarter. Når jeg så gerne vil lave en kontrast til i dag, er det vanskeligt, når det hele tiden rykker i en anden retning. Kina er kommet på dagsordenen på en ny måde, Donald

0 Lykke Friis har skrevet flere bøger om Tyskland, og i anledningen af 30-året for Murens fald udkommer nu endnu en. – Foto: Jens Welding Øllgaard.

Lykke Friis 3 Født i 1969. Udenrigskorrespondent for Berlingske med base i Berlin.

3 Har blandt andet skrevet bøgerne ”En kuffert i Berlin.

En rejse i Angela Merkels Tyskland” og ”Hund efter Tyskland. 25 år efter Berlinmurens fald”.

3 Var prorektor på Københavns Universitet i 2006-2009 og 2013-2018. Var klima- og energiminister i 2009-2011 og medlem af Folketinget for Venstre i 20112013.

3 Aktuel med ”Håbets Europa i 89 billeder”, der er udkommet på Gads Forlag.

Trump forvalter sit præsidentembede meget anderledes, og Brexit er også eskaleret, siden jeg begyndte at skrive bogen. Jeg har undervejs fået en erkendelse af, at aktørerne i dag opfører sig meget anderledes, end de fleste troede i 1989. Vi er så at sige vidne til et merfoldigt rolleskift. Undervejs i processen gik det også op for mig, at året 1990 og genforeningen af Tyskland også blev nødt til at fylde mere, end jeg oprindeligt havde tænkt. Hele spørgsmålet om, hvordan man fik Tyskland indbundet i Europa igen, kan ikke ses løsrevet fra 1989.”

Hvilken bog har inspireret dig

mest i arbejdet med denne bog? ”Jeg har været meget inspireret af Timothy Garton Ashs forfatterskab og hans ord om, at ’1989 var i høj grad en visuel oplevelse’. Han efterrationaliserer ikke og forholder sig til, hvordan det var dengang. Det har jeg prøvet at tage med mig. I forhold til at benytte billeder til at fortælle historien, har jeg skævet til Neil Macgregors ’A History of the World in 100 Objects’ og Hermann Schäfers ’Deutsche Geschichte in 100 Objekten’, hvor historiske begivenheder forklares gennem forskellige ting. Og det er det samme, som jeg forsøger med min J bogs 89 billeder.”

Gerður Kristný: Sjælemesse

James Joyce: Ulysses

H.C. Andersen: Maries rejse

»skrevet frem med en mesters hånd«

»Sikke en lykke igen at stå med en ny oversættelse af James Joyces Ulysses.« Weekendavisen

»Andersen er Andersen, og albummet er en herlig dokumentation af hans metode med det forhåndenværende.« Weekendavisen

★ ★ ★ ★ ★ ★ Nordjyske Stiftstidende »… helt skarpt, billeddannende, skræmmende og meget sorgfuldt.«

★★★★★

Kristeligt Dagblad

★ ★ ★ ★ ★ ★ Jyllands-Posten En smukt formgivet nyoversættelse med frapperende bind, letlæst typografi, mere end 3.000 hjælpende fodnoter, og billeder før bogens tre hovedafsnit.

Et hidtil ukendt billedeventyr af H.C. Andersen, klippet og klistret til ære for bogens hovedperson, den lille Marie.

NB! Fås også i engelsk udgave som Marie’s Journey

Den litterære kattekalender 2020 Danmarks vildeste litterære kalender!

Med citater, udvalgte FN-dage, Kongehusets mærkedage, flagdage, sol og måne, de tre store bogreligioners helligdage og nu også hundedagene.

David Grossman: Da Nina vidste David Grossmans nye internationale bestseller, Da Nina vidste, er en roman om svigt og savn, nedarvet gennem generationer.

Af forfatteren til Kvinde på flugt fra meddelelse.

www.forlagetvandkunsten.dk

16 | Fagbøger2019 Religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Midt i byen og i kirkehistorien I anledning af 400-året for indvielsen af Holmens Kirke er udkommet dette pragtværk, der gennemgår kirkens historie i bredeste forstand

anmeldelse

2 Holmens Kirke har en stor historie, men glemmes må det sandelig ikke, at kirken også er en kirke i brug. Her er det Holmens Kirke set fra Christiansborg. Bag kirken ses Arne Jacobsens Nationalbank fra 1965-1978. – Foto: Roberto Fortuna/ Gads Forlag.

5 stjerner

AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

Holmens Kirke er centralt placeret i København og i dansk kirkehistorie. I denne kirke har markante begivenheder fundet sted, samtidig med at væsentlige teologer og organister her har haft deres virke. I anledning af 400-året for indvielsen af Holmens Kirke er der udgivet et rigt illustreret værk, der gennemgår kirkens historie i bredeste forstand.

Det var Christian den Fjerde, der ombyggede en gammel ankersmedje til kirke. Alene det symbolske i, at det er en ankersmedje, kan der sikkert broderes mange bibelske prædikener over, og en af bogens fem bidragsydere udtrykker også, at der næppe kan tænkes noget smukkere udgangspunkt for en kirke.

Kirken var en del af kongens byggeprojekter, og dens centrale placering kan den sikkert takke opgivelsen af den stort anlagt kirke Sankt Anna Rotunda.

Hvis byggeriet af denne kirke ikke var blevet endelig opgivet omkring 1600, så havde Holmens Kirke givetvis stået i skyggen af denne. Sankt Anna Rotunda er i øvrigt også beskrevet i bogen om Trinitatis Kirke, der udkom i forbindelse med dens jubilæum i 2006. Både Trinitatis Kirke, Børsen og Holmens Kirke er en del af Christian den Fjerdes realiserede planer.

Bogen gennemgår Holmens Kirke grundigt og informativt med temaer som kirkebygningen og dens indretning, herunder ikke mindst Abel Schrøders pragtfulde træskærerarbejde, musikken i Holmens Kirke, begravelser i kirken og på Holmens kirkegård samt den levende historie, som Holmens Kirke stadig indeholder som fungerende folkekirke og ved samtidig også at være kirke for Søværnet.

Der er vel en smule slinger i begreberne, når man et sted kan tale om den ”lutheranske korskirke” og senere tale om ”luthersk billedretorik”. Ordet lutheransk anvendes ellers sjældent og er ideologisk præget. Det samme er formuleringer som ”kirkens greb om samfundet”, hvor man kan diskutere, hvis greb der blev løsnet: statsmagtens eller kirkens.

Men det er ubetydelige skønhedspletter på en meget smuk bog. Billedsiden er et kapitel for sig og er for størsteparten af Roberto Fortuna, der har en sjælden evne til at finde arkitekturens og kunstværkernes eget udtryk.

Gennemgangen af Abel Schrøders træskærerinventar er godt samspil mellem kunst, teologi og håndværk, og gennemgangen indrammer arbejdets hensigt meget præcist, når det siges, at målet for billedskæreren og for hans pragtinventar var at lede kirkegængerne ad Peters vej, mod renhjertet anger og mod at genfinde troen.

Kirken har også rummet teologer, som har sat deres aftryk i dansk kirkehistorie som Thomas Skat Rørdam, der senere blev biskop over Sjælland, Harald Sandbæk, der var Holmens provst 1962-1972, og Dorte Bennedsen, der blev kirkens første kvindelige præst i 1965.

Hvis man betragter musiksiden, er det intet mindre end en imponerende organist­række med navne som Niels W. Gade, Thomas Laub, Mogens Wöldike,

2 Holmens Kirke kaldes i bogen med rette et københavnsk kraftcenter.

– Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

2 Holmens Kirkes indre set mod koret i vest med Abel Schrøders altertavle og prædikestol fra 1661-1662, de flere gange ombyggede stolestader fra oprindeligt omkring 1640 og pulpitur fra 1872. – Foto: Roberto Fortuna/Gads Forlag.

Knud Jeppesen og mange flere og senest Jakob Lorentzen, der stadig bestrider organistembedet ved kirken. Der gennemgås både organister og orgel på fornem vis.

Holmens Kirke har en stor historie, men glemmes må det sandelig ikke, at kirken også er en kirke i brug. Og det glemmes heller ikke her, for kirkens mange aktiviteter beskrives også. Det bemærkes et sted, at mange af de klassiske aktiviteter som søndagsskole, bibelkreds og meget andet måtte ophøre i lø-

bet af sidste tredjedel af det 20. århundrede. Men kun for at blive genoprettet under nye og mere tidssvarende navne så som børnefamiliegudstjenester, bibelemnedage, musikgudstjenester og andet. Historien fortsætter i nutiden.

Og historien er også hele tiden nærværende alene i kraft af kirkens alder og symbolik, men også i kraft af de talrige begravelser, der findes i kirken, og som også gennemgås sammen med den berømteste grav i kapelsalen: Tordenskjolds.

Holmens Kirke kaldes i bogen med rette et københavnsk kraftcenter. Med bogen har kirken fået en flot og oplysende gave.

Det er også en gave til alle os andre, der glædes over de store, smukke kirker og ikke mindst over, hvad der lyder i dem. Man kommer som sagt vidt omkring i værket med besøg på kirkegårde og med dåb på danske orlogsskibe, men hele tiden med kirken som samlingspunkt.

J

Ulla Kjær, Michael Bregsbo, Eva de la Fuente-Pedersen, Claus RøllumLarsen og Peter Thyssen: Holmens Kirke. 240 sider.

299,95 kroner. Gads Forlag.

erg

di

g

en

is

Flot billede af et menneske, som var omstridt, karsk og radikal i både ord og livsstil

Sp

Vi kan stadig lære af Frans af Assisi

i

Historie | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

str

ess

-robust og få

r e m

e

anmeldelse 4 stjerner

AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

”En lille ny tosse i verden” er en imponerende biografi om Frans af Assisi (1182-1226).

Forfatteren Erik Strid (født 1943) har været sognepræst, korshærspræst og studenterpræst og understreger beskedent, at han hverken er specialist i middelalderteologi, kunsthistorie, filosofi eller socialhistorie. Til gengæld har han læst næsten alle historierne om den ikoniske og omstridte skikkelse fra en tid, der var med til at forme den vesterlandske kristenhed.

Forfatteren er betaget af Frans af Assisi – men bestemt ikke ukritisk. Frans har noget livsvigtigt på hjerte, som vi kan inspireres af i dag: at sætte sig ned sammen med de foragtede, omfavne en, der ikke kan holde sig selv ud, forsone sig med naturen, at sige ”Fred!” til en, der måske vil hugge hovedet af en.

Og vel at mærke: ikke snakke om det, men gøre det, her og nu. Samtidig må man indrømme, at der i Frans’ teologi også er elementer af selvforagt og en foragt for det naturligt-menneskelige.

Bogen er en slags guidet tur i Assisi og Frans’ verden og er sprængfyldt med detaljer, citater, henvisninger og indgående beskrivelser af landskab, kirker og personer. Der bygges på tre forskellige kilder til Frans’ historie: stederne, traditionen og de skriftlige vidnesbyrd. Det er dog legenderne, krønikerne, brevene og de officielle dokumenter, som fylder mest.

Historierne om Frans er mange. Vi hører om, hvordan den unge Frans føjtede glad rundt i gaderne med sine venner, populær, humoristisk og glad.

Frans var søn af en klædehandler, og det er, mens han står i faderens butik, at en oplevelse kommer til at præge ham for livet. En fattig mand kommer ind og beder om en almisse, for ”Guds kærligheds skyld”. Frans siger nej, men fortryder senere og indrømmer for sig selv, at hvis den fattige dér havde bedt ham om noget i en stor greve eller barons navn, så ville han bestemt have givet ham, hvad han bad om! Hvor meget mere burde han da ikke have gjort det ”i kongernes Konge og alles Herres navn”.

Fra da af føler Frans, at han står i evig gæld til enhver fattig, han møder. Foran San

0 Bogen er en slags guidet tur i Frans’ verden. – Foto: Fine Art Images/Ritzau Scanpix.

Damiano-korset har Frans den åbenbaring, som de fleste sikkert kender. Den korsfæstede ser på Frans og taler blidt og venligt til ham: ”Frans, ser du ikke, at mit hus er ved at falde sammen?

Gå hen og reparer det for mig!”. Rystet svarer han: ”Det vil jeg gerne gøre, Herre!”.

Frans indleder derpå en karriere som murerarbejdsmand og sætter kirken i stand. Og som forfatteren bemærker: ”Med god vilje kan man godt i San Damianos mure finde de sten, han med sine egne hænder har lagt. Det ser ikke professionelt ud.”

Frans opdager snart, at hans kald er anderledes. Der skal kaldes til bod, og han samler en gruppe bodgørere fra Assisi, som var meget specielle. For de var ”glædessmittende bodgørere”. De gik rundt i deres lasede arbejdstøj og snakkede omvendelse og bod, samtidig med at de grinede over hele hovedet, sang og dansede og fik folk i godt humør. Som sådan var bevægelsen båret af en optimisme, for det nyttede noget at komme i tanker om de bud, som man ellers havde glemt. Gud ville, at Frans skulle være ”en lille ny tosse i verden” hedder det i en af legenderne. Heraf bogens titel.

Om ordet ”pazzo” bedst oversættes med ”tosse” og ikke ”galning”, må de italienskkyndige strides om.

Under alle omstændigheder tegner de mange historier et billede af et menneske, som var omstridt, karsk og radikal både i ord og livsstil.

Da en broder kom til Frans og beskrev, hvordan Djævelen havde sagt, at han var blandt de fordømte, sagde Frans: ”Når han (Djævelen, red.) siger til dig, at du er fordømt, så skal du svare fast og bestemt: ’Luk kæften op, så jeg kan skide i den!’.”

Som sådan er bogen rig på ordbilleder. Men desværre leder man forgæves efter fotos fra de steder, som beskrives så indgående og detaljeret.

I stedet henvises læseren til internettet, hvor man kan finde billeder i meget høj kvalitet. Det ville nu have højnet bogens kvalitet og givet en ekstra stjerne, hvis der havde været bragt nogle af disse fiJ ne billeder.

MARTIN KREUTZER & SIMON WEISDORF

VELSMURT

HJERNE Hvordan sikrer du din hjerne det optimale brændstof?

Hvilke mad- og drikkevarer kan få dig til at boble af energi, finde glæde i livet, få gode idéer, holde fokus og huske, selv når du har lynende travlt? Svaret hedder antiinflammatorisk kost – med ekstra fokus på råvarer, der specifikt styrker hjernen.

FORFATTERNE TIL BESTSELLEREN

VELSMURT

Erik Strid: En lille ny tosse i verden. Frans af Assisis historie.

413 sider.

329 kroner.

Eksistensen.

18 | Fagbøger2019 Religion

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Bibelens plads i historien Oxford-professors bog er et fornemt udtryk for bibelforskning, der kan læses af alle med lyst til at vide mere om bøgernes bog

anmeldelse

2 Luthers bibeloversættelse fra 1522 fremhæves i bogen med rette som skelsættende, for Luther bruger Bibelen i sit opgør med den kirkelige autoritet. Og derved i sin kamp for et kristent menneskes frihed, for den kristne behøver ikke at gå over åen efter vand, men sidder med Bibelen i sine hænder og kan derved selv udlægge troen.

– Foto: Ritzau Scanpix.

5 stjerner

AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

En af Grundtvigs mange store bedrifter var at gøre Bibelen til en del af historien. Grundtvig opdagede, at kirkens grundlag ikke var bibelskriften, men den levende Kristus, der er til stede i dåb og nadver.

Det betyder, at det er menigheden, der skaber Bibelen, og ikke omvendt. Og det betyder også, at der var en tid i kirkehistorien, hvor Det Nye Testamente ikke var til. De første kristne havde ikke Det Nye Testamente, men de skrev det. Bibelen har en historie og en tilblivelse i historien og er ikke en solid monolit, der er faldet ned fra himmelen. Det er muligt, at vores flag er faldet ned fra himmelen, men Bibelen er i hvert fald ikke. Den har historie og er blevet til i historien.

Derfor kan man fortælle Bibelens historie, hvilket Oxfordprofessoren John Barton gør på fremragende vis i den nyudkomne bog ”A history of the Bible” – en bog om Bibelen og dens tro.

Opgaven er at vise Bibelens mange facetter og at undersøge den historie, som Bibelen selv skaber, og som den er en del af.

Bibelen selv er en bevægelig størrelse, og som Barton skriver, så tilbeder man en bibel, der ikke findes, hvis man ser teksten som en perfekt og oprindelig tekst. Den bibel, vi kender i dag, findes reelt ikke, men er en sammenstykning af utallige håndskrifter, nogle mere helstøbte end andre. Hvis man skulle være provokerende, så findes Bibelen simpelthen ikke, men kun sammensatte brudstykker af en tekst. Alene det burde få os til at omgås den med større varsomhed.

Martin Luther skelnede mellem Bibelens mening (sensus) og Bibelens sag (res), hvilket der kan være væsentlig forskel på.

Bibelens sag er noget, der ikke er i bogstaverne, men som skriften udtrykker. Bibelens sag er Kristus selv, som ikke er dødt bogstav, men levende liv.

John Barton formår i bogen at sammenstykke de forskellige opfattelser af Bibelen og tegne et billede af Bibelen og de trosudtryk, der knytter sig til den.

Spørgsmålene er, hvordan Bibelen er blevet til, og hvorledes den er blevet udtrykt og levet med gennem historien.

Bogen indledes derfor naturligt med en gennemgang af Det Gamle og Det Nye Testamente.

Der gøres informativt rede for den historiske kontekst og for, hvorledes Bibelen er opbygget.

Barton udtrykker et let konservativt præg, som en fremstilling

smukt den klassiske disciplin nytestamentlig isagogik, som bogen i store træk hører til under.

Desuden gennemgås også de forskellige positioner for bibellæsning, som vi finder op gennem historien: middelalderens, Reformationens og oplysningstidens læsninger.

John Barton: A History of the Bible: The Book and Its Faiths.

512 sider. Allen Lane.

af denne karakter ofte får, og for eksempel Københavnerskolen, der hævder et meget sent tidspunkt for Det Gamle Testamentes tilblivelse og i det hele taget denne skriftsamlings større fiktionskarakter, bemærkes kun med en kort henvisning til københavner-professoren Thomas L. Thompson.

Det første århundrede efter Kristus er i henseende til de kristne skrifter meget svært at datere. Det er, som om de enkelte skrifter med lige god ret kan dateres tidligt som sent. Danske Johannes Munck daterede eksempelvis Apostlenes Gerninger til tidligt (cirka år 60), hvorimod Niels Hyldahl daterede det sent (tæt ved år 140). Barton beskriver malende datering af de nytestamentlige tekster som en række af fulderikker, der vaklende støtter sig til hinanden, men ikke har en fast mur at støtte sig til. Det er, som om næsten alt kan lade sig gøre mellem år 50 og 150, når det gælder datering af de kristne skrifter.

Men en særlig rolle spiller Marcion, der var en valhavende skibsreder, der kom til Rom omkring år 140. Marcion var den

første, der opstillede en kanon af bibelske skrifter. Man kan beskrive Marcion som ekstrempauliner, altså som Paulus’ discipel ud over det sædvanlige.

Han opstillede en kanonliste bestående af Lukasevangeliet i ufuldstændig form og 10 Paulusbreve med Galaterbrevet som det væsentligste. Derved udformede Marcion en opstilling af ”Evangelium og Apostolicum”.

Måske er Marcion endog den første i kirkehistorien, der samler den paulinske brevsamling: det såkaldte Corpus Paulinum.

Interessant er her Lukasevangeliet, der ikke kendes før omkring Marcions tid. Er Marcion i besiddelse af det oprindelige Lukasevangelium, eller redigerer han det, vi kender? Selv hælder jeg til det første og mener, at Lukasevangeliet i den skikkelse, vi kender det, først er skrevet færdig efter Marcions tid sammen med Apostlenes Gerninger, således at disse to skrifter er modsvar til Marcions ”Evangelium og Apostolicum”, samt at Apostlenes Gerninger derved er en rehabilitering af Paulus, der truede med at ryge med ud, da Marcion blev smidt ud af den ro-

merske menighed omkring år 144.

Den paulinske brevsamling og særligt dens indre sammenhæng er genstand for stor interesse: Barton kommer omkring den såkaldte Paulus-kronologi, som handler om, hvorledes brevene er skrevet og i hvilken sammenhæng, hvilket er noget, som også har teologisk betydning for udviklingen af Paulus’ position.

Han nævner med rette tyske Gerd Lüdemann, men det havde også været godt at få danske Niels Hyldahl nævnt, da han om nogen har arbejdet med dette felt. Der er også flere steder, hvor Barton diskuterer Paulus’ Andet Brev til Thessalonikerne, hvor en henvisning til Hyldahl også havde været på sin plads.

Det flotte ved Bartons bog er hans konsekvent gennemførte tanke om, at Bibelen er blevet til i historien og har en historie.

Den er ikke faldet ned fra himmelen. Derved er Bibelen udtryk for den kristne tro og for troens samspil med skriften. Barton gennemgår oplysende de forskellige manuskripter, der ligger til grund for de bibelske skrifter og i det hele taget udfoldes

Særligt Reformationens læsninger har stor betydning, for de er med til at befri bibellæsningen fra en ydre autoritet, da skriften er sin egen fortolker. Luther bruger Bibelen i sit opgør med den kirkelige autoritet. Og derved i sin kamp for et kristent menneskes frihed, for den kristne behøver ikke at gå over åen efter vand, men sidder med Bibelen i sine hænder og kan derved selv udlægge troen.

Luthers bibeloversættelse fra 1522 fremhæves med rette som skelsættende, og Luther oversætter ikke kun skriften. Han gennemskriver den så at sige på ny og er derved udtryk for, at troen altid inkarnerer sig på ny.

Kristendom er ikke en kultur, men kristendom er et ord ind i tiden. Derved kan kristendommen have meget forskellige udtryk, alt efter hvilken tid og hvilken kultur den er i. Men kernen er den samme: Jesus Kristus.

Kristendommen er udtryksmæssigt ikke bundet til en særlig tid.

Luthers bibeloversættelse og den engelske King James-version fra 1611 er de to store bibeloversættelser, og Barton kommer oplysende omkring dem begge.

John Bartons bog er et fornemt udtryk for bibelforskning, der kan læses af alle med lyst til at vide mere om bøgernes bog. Når man er opvokset i Grundtvigs fædreland, så er det ikke overraskende, at Bibelen har historie og er en del af historien, men det er overraskende, hvor mange forgreninger der kan findes i den kultur, vi kalder for vores. J

Religion | 19

ER DU NYSGERRIG Mødet med den levende Jesus, der PÅ HVERDAGEN?

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

ændrer alt

Har I i din familie nogensinde talt om hvorfor ting falder ned, hvad tid er eller hvorfor en høne kun lægger ét æg om dagen?

Den informative og bevægende bog ”Muslimer møder Jesus”, der handler om kristne konvertitter fra Iran og Afghanistan, bringer et varmt politisk emne ned i øjenhøjde

anmeldelse 5 stjerner

AF SØREN HERMANSEN kultur@k.dk

Udlændingepolitikken er et følsomt område. Selvom det måske ikke spillede den helt store rolle ved det folketingsvalget tidligere på året, så kom der dog meget rabalder fra Stram Kurs og Nye Borgerlige. Det flød med påstande om muslimer, og der pustes til angsten for indvandring og islam.

Der er problemer på det felt. Det er alle vist klar over, men der er også en nærmest skjult virkelighed nede i problematikken omkring opholdstilladelser, hjemsendelser og tålt ophold. En del muslimer konverterer i disse år til kristendommen. De lægger deres tidligere religion bag sig og vil være en del af kristendommen. Det gør det ikke lettere for dem at få opholdstilladelse i Danmark, men det kan få alvorlig betydning ved deres eventuelle hjemsendelse. Der er lande som for eksempel Iran, hvor det er forbudt at forlade islam, og hvor straffen kan være dødsstraf.

Jørgen Hedager Nielsen, der har været forlagsredaktør og journalist, er dykket ned i denne skjulte virkelighed med konvertitterne. Han har interviewet 10 konvertitter, der alle har udgangspunkt i Iran eller Afghanistan. De er flygtet fra deres lande og kommet hertil inden for det sidste årti. Det er mennesker, der har været gennem oplevelser, der for os i det fredelige Danmark ikke kan forstås.

De har betalt en høj pris for at tage skridtet væk fra hjemlandet. Tabet af familie, land og sprog er stort, men nødvendigheden har drevet dem.

Undervejs har de mødt kristendommen. Det er mødet med Jesus, der vender op og ned på deres liv. Han er det helt anderledes. Han er glæden midt i bitterheden og angsten. Han er befrieren midt i fangenskabet. Det kan lyde som religiøse floskler, og nogle moderne danskere vil have svært ved at forstå det, men det er virkeligheden. Deres glæde over troen på Kristus har vi godt af høre

”

Man bliver ganske enkelt klogere af at læse denne bog, og så skriver han ganske flydende, ham Jørgen Hedager Nielsen. Det er jo ikke så ringe, som de siger på hans hjemegn i Børkop.

midt i vores undertiden noget magelige danske selvtilfredshed.

Panthea flygtede til Danmark fra Iran sammen med sin mand og lille søn, men de fik ikke asyl, og derfor blev de sendt tilbage til Teheran.

Kort tid efter tilbagekomsten forsvandt hendes mand, og hun blev indkaldt til møde med efterretningstjenesten.

Hun så skriften på væggen og besluttede én gang til at flygte ud af Iran. Hun måtte efterlade sin seksårige søn hos sin mor. Denne gang fik hun asyl i Danmark, og først fem år efter fik hun sin søn herop.

Under sit ophold i et asylcenter mødte hun kristendommen, fik bibelundervisning og blev senere døbt i Silkeborg Kirke. Hun siger, at ”vi kristne kalder Gud for vores far. Gud giver kærlighed, og han tilgiver uden betingelser, men han forventer også noget af os. I islam handler det hele tiden om straf, straf og straf. Hele tiden straf og aldrig tilgivelse”.

Det er Jesus, der er i centrum for disse konvertitters nye tro. Det er mødet med ham, der ændrer deres liv.

Ikke alle 10 interviewede har fået asyl. En af dem sid-

der på udrejsecenter Kærshovedgård og er afvist asylansøger, der ikke vil udrejse af angst for sin skæbne ved tilbagekomsten til Iran. Han siger stærkt, at han ikke har fået asyl i Danmark, men han har fået ”permanent opholdstilladelse hos Gud”.

Det er 10 menneskeskæbner, der bevæger én meget.

Jørgen Hedager Nielsen har gjort et godt stykke arbejde.

Ind imellem de 10 konvertitters historie er der interviews med folk, der er involveret i det arbejde at danne fællesskaber på tværs af etniciteterne. Det er præster og netværksarbejdere med tilknytning til blandt andet Indre Mission, Luthersk Mission, og Folkekirkens Migrantsamarbejde. De udfører et væsentligt arbejde for at danne sunde broer mellem os gamle kristne og de nye fra en anderledes baggrund.

Folkekirken er ved at opdage denne nye situation. Det siges, at de nye migrantmenigheder udgør mellem en tredjedel og halvdelen af kirkegængerne i København på en almindelig søndag. Vi kan lære noget af disse migranters og konvertitters glæde over troen og lysten til at gå i kirke.

Man bliver ganske enkelt klogere af at læse denne bog, og så skriver han ganske flydende, ham Jørgen Hedager Nielsen. Det er jo ikke så ringe, som de siger på hans hjemegn i Børkop.

Flygtninge- og udlændingediskussionerne er præget af mange følelser og ganske megen uvidenhed og fordomsfuldhed. Det er godt at komme helt ned i problematikken og se den i øjenhøjde. Desuden bliver man også klogere på sin egen kristendom, og det er jo heller ikke så ringe. J

Jørgen Hedager Nielsen: Muslimer møder Jesus.

224 sider.

199,95 kroner.

Lohse.

Få svaret i Johan Olsens nye bog om videnskab i hverdagen. Her stiller han skarpt på de mysterier og historier, der er gemt i alle de ting der er rundt om os.

I sin sprudlende stil forklarer Johan Olsen fx hvorfor man ikke kan blande olie og vand, og hvorfor madkasser stadig er så irriterende våde, når man tømmer opvaskemaskinen, mens tallerkenerne ikke er det.

FORFATTER TIL BESTSELLEREN

20 | Fagbøger2019 Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Hvad er det Søren Pind vil bruge det frie ord til?

Den tidligere fremtrædende Venstre-mand Søren Pind har begået en yderst velskrevet bog om dansk politik, men opbyggelig er den ikke

anmeldelse 4 stjerner

AF HENRIK HOFFMANN-HANSEN hoffmann@k.dk

Det ydre spiller en forunderlig rolle i Søren Pinds, ”Frie ord”. Fra det lille, tynde læderslips, han allerede i 7. klasse tog på for at vise, at han var konservativ, til den prangende ministeruniform, han iførte sig, da han sidste år trådte tilbage som minister og forlod dansk politik. Bogens billeder siger det endnu tydeligere: En ung Søren Pind trykker hånd med sit idol, den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan. En ulasteligt klædt Søren Pind kigger på sin mobiltelefon foran en udbrændt bil i Københavns nordvestkvarter. Søren Pind stiger ud af flyveren i Sydsudan og letter

på hatten, et billede der siden skulle blive et ikon over hans tid som udviklingsminister, eller frihedsminister, som han selv kaldte det.

Sin forfængelighed lægger Søren Pind ikke skjul på. I forbindelse med udgivelsen sagde han, at han i 1990’erne gik i kirke, udelukkende for at se, om folk kunne genkende ham. Frygteligt, benævnte han det.

I virkeligheden tegner han et billede af dæmonien i moderne politik. Den evige jagt på høje popularitetsmålinger i et oprørt mediehav. Nu giver han så sit eget ufiltrerede billede af, hvad der virkelig skete i de 30 år, han var en fremtrædende Venstre-mand.

Med den ansvarsfraskrivning, at det er, hvad han selv erindrer, og at andre kan have en anden erindring.

Han begynder med begyndelsen: sin spæde opvækst i Schweiz i et konservativt, na-

tionalt, katolsk præget miljø, hvor man talte fransk, var Des, og hvor børn skulle ses, ikke høres. Over familiens flytning til Østermarie på Bornholm, hvor drengen ­Søren blev nabo til en ­luthersk-missionsk familie, hvis otte-ni-årige datter ikke ville give ham et kys, fordi han ”ikke var kristen”. Han bar med egne ord i mange år på en helvedsangst, som var blevet plantet af en katolsk enke tidligt i barndommen, men faldt så i snak med den lokale præst Gunnar StrandHolm, som prædikede en lys kristendom. Det satte spor.

Siden følger kapitel efter kapitel om hans politiske karriere – som kommunalpolitiker i København, det mislykkede forsøg på at blive byens overborgmester, hans valg til Folketinget i 2005 og ”teseoprøret” mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvor Søren Pind sammen

med sin ven og kollega Peter Christensen forgæves forsøgte at få Venstre forpligtet på 10 liberale teser.

Med Lars Løkke Rasmussens (V) overtagelse af Statsministeriet i 2009 fik Søren Pind en ny chance som ”frihedsminister”, og i et par virkeligt gode kapitler beskriver han sit møde med den ubeskrivelige ondskab i en flygtningelejr i Kenya, Afrika, uligheden og den hjerteskærende kontrast ved at lande i det frie og trygge Danmark.

Han fortæller, hvordan han konkret satte sig ned med embedsmænd og omformulerede den danske udviklingspolitik, så målet blev at lære folk at lave fiskestænger og lære dem at lære andre at lave fiskestænger i stedet for at give dem fisk.

fortsætter næste side

Historien om verdens mest gådefulde fisk ”Historien om ålen, er historien om alt det, vi ikke ved” – Information ”Sindsoprivende og rørende bog om ålens forunderlige verden” ”Alle bør læse dette naturevangelium med ålen i hovedrollen”

– Berlingske – Politiken

”Åleevangeliet er en på alle måder smuk, forunderlig og vemodig bog” – Jyllands-posten ”Tak for opråbet – og en forrygende god bog!”

– Nordjyske Stifttidende

”På alle måder fornøjelig og tankevækkende læsning”

En eventyrlige beretning om Alexander von Humboldt ”Andrea Wulf har begået en stofrig og romantisk rehabilitering af den entreprenante naturhistoriker Alexander von Humboldt (...) en god bog om en fascinerende mand.” – Weekendavisen ”Fremragende” – The Guardian ”Gribende” – New Scientist ”Mesterlig” – The Times ”Fængslende” – New York Times Book Review

– Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Politik&Samfund Fagbøger2019| 21 2 Søren Pind forlod for halvandet år siden både sin post som uddannelsesog forskningsminister og dansk politik. Nu har han begået første del af sine erindringer. Senere skulle der komme endnu en bog om, hvordan det hele burde være, bebuder han. – Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

De sider af bogen, der har vakt størst offentlig interesse, er selvfølgelig Søren Pinds bidrag til og tanker om fløjkrigen i Venstre. Han lægger ikke skjul på, hvem der er de gode og de knapt så gode i den konflikt. Til de sidste hører partiets tidligere chefideolog Claus Hjort og ikke mindst den nu afgåede næstformand, Kristian Jensen.

Han begyndte allerede kort efter valget i 2011 sin ”aktivitet” for at erobre partiets formandspost. Den vurderer Pind som illoyal, samtidig med at han selv overvejede sine muligheder for at blive partiformand efter Løkke.

Den afgørende forskel skulle være, at det kun kunne blive aktuelt for Søren Pind, hvis Lars Løkke selv trådte tilbage. Anderledes med Kristian Jensen, der arbejdede på at vælte formanden, kulminerende med det voldsomme hovedbestyrelsesmøde i juni 2014, som alligevel endte med, at Lars Løkke Rasmussen kunne fortsætte.

Politisk skriver Pind sig tæt op ad Løkkes linje og nævner eksempelvis, at han allerede i 2017 internt talte for, at Ven-

stre og Socialdemokratiet skulle indgå et nationalt kompromis om udlændingepolitikken i stedet for at konkurrere videre om at fremlægge stadigt strammere og mere vidtgående forslag. Det blev jordet med to spørgsmål fra henholdsvis Inger Støjberg og Kristian Jensen. Støjberg spurgte, hvad Venstre så skulle gå til valg på, mens Kristian Jensen senere ville vide, hvad man skulle samarbejde med Dansk Folkeparti om.

I bakspejlet er det interessant, fordi Løkke midt i valgkampen netop luftede muligheden for et SV-samarbejde.

Det er ikke et charmerende billede af politik, Søren Pind tegner. Det kan være blodigt, og selv er han ingen ”kostfornægter”, skriver han. Det er og bliver et problem, hvis man gerne vil have flere til at engagere sig i demokratiet.

På det punkt er ”Frie ord” ikke en opbyggelig bog. Man sidder tilbage med det ubesvarede spørgsmål om, hvad meningen med den egentlig er. Sidst i bogen lover han endnu en bog om, hvordan ”det bør være” i politik, så måske kommer svarene der.

Det kan virke selvmodsigende, at han på den ene side er fortaler for ordentlighed og gamle dyder – og på den anden side kaster om sig med oplysninger, han må have fået i dyb fortrolighed, gisninger, der mest ligner sladder, og i øvrigt har benyttet sig til det yderste af blogs og sociale medier i sin kommunikation med omverdenen.

Når det er sagt, er teksten meget velskrevet, indimellem underfundig og ofte spændende som en krimi. Derfor har denne anmelder også vaklet mellem to stjerner for den moralske inkonsistens og seks stjerner for en indholdsrig fortælling, der viser meget om, hvordan moderne politik ser ud. Så vi ender på J de fire.

Lykke Friis ser tilbage på 1989 og gør status ”Lykke Friis fortæller med sin bog om 1989 (...) og hun gør det forrygende.”

– Kristeligt Dagblad ”Lykke Friis har skrevet en imponerende fortælling.”

– Jyllands-Posten

”Det er en velskrevet, let læselig, relevant og informativ bog, som Lykke Friis har begået.”

– Berlingske ”En fængslende fortælling om et fantastisk år i Europas historie – trods de dystopiske udsigter her 30 år efter.”

– Nordjyske

Den første store biografi om Henrik Pontoppidan kaster nyt lys over hans liv og værk ”... et savnet værk om én af Danmarks allerstørste forfattere.”

– Information ”… den ultimative biografi om Henrik Pontoppidan.”

– Politiken ”To kilo Pontoppidan. Det er en gigantisk opgave, Flemming Behrendt har taget på sig.”

– Nordjyske ”... omhyggelighed i særklasse”. – Weekendavisen

Søren Pind: Frie ord. 346 sider.

299,95 kroner.

Gyldendal.

Ny bog om køn og seksualitet skaber debat

22

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

jacob munk

En langt bedre vej

En ny retning for debatten om køn og seksualitet

Spørgsmålene om køn og seksualitet er i konstant be­ vægelse. Mange oplever denne udvikling som et af vores tids store fremskridt, men måske har denne rivende udvikling en bagside.

Jacob Munk præsenterer en anden vision for køn og sek­ sualitet, som fastholder tradi­ tionelle værdier som kærlighed, ægteskab og de to køn. Han er på én gang dybt forankret i den luthersk­kristne teologi og ar­ gumenterer samtidig ud fra moderne filosofi, psykologi og socialvidenskab. /256 sider

24995 »Jacob Munk er skarp, men ikke skråsikker, og han efterlyser til sidst i bogen mere forskning i spørgsmålene om køn og identitet ... Det giver hans robuste analyser et menneskeligt ansigt, som giver en plads at mødes på, hvad enten man er enig eller uenig i hans fremstilling.«

Frederik Berggren Smidt, Impuls

En ny tilgang til skoledebatten Alexander von Oettingen kunne erige dansk pædagogisk debat, men hans negative tilgang gør bogen uforløst

En guidebog til kirkeåret af erfaren sognepræst

anmeldelse

flemming baatz kristensen

På pilgrimsrejse i kirkeåret I Fra første søndag i advent til langfredag

Mange kirkegængere har erfaret vær­ dien af at have forberedt sig på gud­ stjenesten hjemmefra og have en god guidebog ved hånden.

På pilgrimsrejse i kirkeåret er en sådan guidebog. Forfatteren, sognepræst Flemming Baatz Kristensen, er en erfaren og passioneret rejseleder i kirkeåret, og bogen er en guldgrube, fyldt med både livsnære og dybt­ borende teologiske refleksioner. /416

sider

29995 jens bruun kofoed

Før Darwin

Et forord til debatten om skabelse og evolution

I debatten om skabelse og evolution går bølgerne ofte højt. Ikke mindst internt i de kirkelige miljøer, hvor der langtfra er enighed.

Jens Bruun Kofoed giver i denne bog et tiltrængt overblik over de forskellige positioner. Han advarer mod den metodiske kortslutning, hvor man sam­ menblander spørgsmålet om Bibelens autoritet med bestemte tolkninger af de bibelske tekster. /216 sider

19995 Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

0 Alexander von Oettingen kritiserer folkeskolens utallige mål, som ingen kan huske alligevel. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

lohse.dk

4 stjerner

AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

Ved Folkemødet på Bornholm i 2018 debatterede daværende minister Merete Riisager og Anders Bondo undervisning under titlen ”Pissedårlig undervisning”. Begrebet er både uskønt og indimellem befriende. Pædagogisk debat udarter ofte til en blanding af det indlysende og det blåøjet idealistiske.

Pædagogikken skal jo hjælpe vores børn, og vores børn er fremtiden. Da intet er vigtigere end vores børn og fremtiden, er der ingen ende på, hvor mange og hvor høje idealer emnet får frem. ”Pissedårlig undervisning” eller negativ pædagogik er virkelighedens den hårde mod-stemme: ”Den er negativ og skeptisk over for pædagogisk praksis, teori og forskning, der ophøjes og overophedes.”

Meget undervisning mislykkes, de mange millioner investeret i iPads og bærbare har ikke rykket skolen en tomme, undervisning er i virkeligheden en sur pligt, børnene ikke selv har valgt, og den er kunstig ved at skulle føre barnet ind i livet, mens den selv er uden for livet. Endelig er det højst usikkert, om barnet begynder at lære og tænke selv, altså om undervisningen fører frem til læring.

Alt dette giver frisk luft, og når von Oettingen kritiserer folkeskolens utallige mål, som ingen kan huske alligevel, og vores liggen på maven for enhver form for evidens, har han en god sag. Disse afsnit er opløftende læsning.

Men kraftig udluftning giver også kolde lokaler. Som von Oettingen selv spørger, ”kan pædagogik tage afsæt i det skeptiske og negative?”.

Svaret er naturligvis nej, og von Oettingen formulerer sig indimellem også positivt: ”Når man ikke kan opbygge og udvikle gode kollegiale samværsforhold og en faglig kultur, er dødsstødet rettet mod al undervisning og skoleudvikling.”

Det er helt sandt, og det er netop de punkter, konceptet ”Professionel kapital”, som Danmarks Lærerforening arbejder klogt med, fremhæver. ”Professionel kapital” påstår, at en god skole kræver dygtige, veluddannede lærere, der styrker hinanden gennem samarbejde, og ud fra erfaring og tillid fra ledelsen kan træffe de mange hurtige beslutninger, en lærer træffer hver dag. Lærersamarbejdet er den engelske skolekulturs positive træk. Derfor giver det dårligt mening, når von Oettingen latterliggør ”Professionel kapital” som en form for økonomisk tænkning.

Og det er netop denne ellers udmærkede bogs problem, at von Oettingen gør sig sagen for nem, tænker lidt for kvikt og skriver for hurtigt. Han

har skrevet en god bog, men kunne have skrevet en fantastisk bog: Dansk pædagogisk diskussion er hæmmet af, at uddannede danskere i dag kun læser dansk og engelsk.

Derfor møder vi så tit også den engelske skolekulturs dårlige træk: læringsmål, test, output-styring og rankings. Men dansk skoletænkning hviler på den tyske dannelsestanke om ”Bildung” fra von Humboldt. Modsat de fleste kender von Oettingen den, for han kan tysk. Han skulle have udviklet de korte, men fine afsnit, hvor han bare antyder, at vi skal have fokus på undervisningens indhold og den almene dannelse, vi ønsker børnene skal opnå, så de gennem en bred fagrække som folkeskolens og det almene gymnasiums får indsigt i sig selv, kan deltage i det nære fællesskab og være borgere i et demokratisk samfund.

Men uanset denne indvending er ”Pissedårlig undervisning” en befriende bog, som alle med interesse for J skolen bør kende.

Alexander von Oettingen: Pissedårlig undervisning.

101 sider. 125 kroner. Hans Reitzels Forlag.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

23

Begavet graverarbejde eller journalistisk selvsving?

»Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker« SE LÆSEUDDRAG PÅ HAASE.DK

Det udløste en Cavlingpris, da tre journalister fra Berlingske sidste år afslørede omfattende hvidvask i Danske Bank. Deres artikelrække er nu blevet til en bog – mens en anden bog forholder sig kritisk til deres arbejde

anmelderne mener AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

Simon Bendtsen, Eva Jung og Michael Lund modtog i januar Cavlingprisen for deres afdækning af Danske Banks hvidvask i Estland, og deres arbejde foreligger nu i bogform, ”Beskidte milliarder.

Da Danske Bank blev centrum i verdens største hvidvasksag” (Gyldendal). Og det er anmelderne nærmest henrykte over.

I Politiken er der således seks hjerter ud af seks mulige fra Steen Andersen, der mener, at udgivelsen er ”den vigtigste af sin slags i mange, mange år” og fremhæver såvel forfatternes afsløringer som deres metode, sprog og stil: ”Vi taler om en skandale af et sådant omfang, at nogen kunne have haft lyst til at svinge den journalistiske forhammer, men forfatterne, Simon Bentsen, Eva Jung og Michael Lund, fægter med fleuret og prikker bare bankens bukseknap op, og res­ten er op til læserens bedømmelse. Dette er en af de store forcer i ’Beskidte milliarder’.”

Bogen kortlægger den del af de globale hvidvaskemaskiner, som i nogle år gjorde Danske Banks filial i Estland til den mest profitable i hele koncernen. Filialen havde 10.000 mystiske kunder, der indtil 2015 kanaliserede enorme milliardbeløb fra øst til vest. Uden at Finanstilsynet eller Danske Banks ledelse i København greb ind. Og det er det komplicerede hvidvaskesystem, der udgør bogens kerne, men den leverer også en historie om Danske Banks udvikling og ekspansion.

Også Lasse Jensen er begejstret for bogen i Berlingske.

Forfatterne har nemlig, skriver han ”med held løst den svære opgave at omdanne kompliceret graverjournalistik til en sammenhængende bog. Det er spændende, hårrejsende og medrivende læsning, der stiller store krav til læseren”. Der falder fem stjerner og et enkelt forbehold, nemlig at den nødvendige kildebeskyttelse kommer til at hæmme fortællingen, når centrale personer af gode grunde ikke kan identificeres eller karakteriseres.

Kritiske røster har dog også hævdet, at mediedækningen har været alt for ensidig – og at man desuden kan stille sætte spørgsmålstegn ved journalisttrioens valg af kilder. Til de røster hører Lars Abild og Birgitte Dyrekilde, der er aktuelle med bogen ”Troldmanden. Historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden” (Kontrovers). Den har forord af Flemming Rose.

Lasse Jensen er igen på spil som anmelder i Berlingske. Her giver han bogen beskedne to stjerner og konkluderer, at ”Troldmanden” er ”en tungt skrevet, kompliceret bog om den amerikanskfødte britiske statsborger Bill Browder”.

Bemeldte Bill Browder var chef for kapitalfonden Heritage Capital, som engang var den største udenlandske af slagsen i Rusland, og han blev mangemillionær på sine transaktioner. I Danmark er han primært kendt fra Danske Banks hvidvaskskandale – og forfatterne vil gerne bevise, at han langtfra er fin i kanten og dermed også utroværdig som påstået hovedkilde til Berlingskes-journalisternes afsløringer. Men de kommer ikke helt i mål med deres forehavende, mener Lasse Jensen: ”Forfatterne gør det til et alvorligt problem, at Berlingskes graverjournalister ikke åbent har beskrevet Browders baggrund og rolle.

De antyder et fordækt spil, men den rygende pistol mangler, selvom Jyllands-­ Postens tidligere kulturredaktør og Moskva-korrespondent Flemming Rose i et 10 sider langt forord strammer og forstærker det grimme billede af Browder og mere end antyder, at Berlingskes afsløringer bygger på et tvivlsomt journalistisk grundlag.”

Lasse Jensen medgiver, at Browder efter endt læsning ikke fremstår som nogen helgen, men han mener omvendt ikke, at det svækker Berlingske-journalisternes historie.

I sin anmeldelse i Information påpeger Erik Valeur, at ”Troldmanden” er for svag, der hvor den anklager Berlingskes arbejde, nemlig når det gælder dokumentation, og han er i det hele tager ikke vanvittigt begejstret for bogen:

NU SOM HARDBACK 256 SIDER. 180 KR.(VEJL.) UDKOMMER 10. OKTOBER

♥♥♥♥♥

0 Både ”Troldmanden ” og Beskidte milliarder” handler om Danske Bankskandalen.

”Et ualmindeligt hårdt angreb på de Cavlingvindende journalister, der afslørede Danske Banks etiske hvidvask, er for tung læsning, mangler sine steder afgørende troværdighed og trækker for hårde konklusioner på et grundlag, der ikke altid forekommer rimeligt.”

Heller ikke Lars Løcke i Nordjyske, der uddeler tre stjerner til bogen, finder forfatternes dokumentation tilstrækkelig, og dermed er de ikke i stand til at svare overbevisende på det spørgsmål, som deres bog stiller: ”Er skandalen om Danske Banks hvidvask for milliarder gennem sin estiske bank et resultat af journalistisk graverarbejde af ædleste karat, eller er pressen og offentligheden gået i selvsving og blevet taget ved næsen af en rigmand med ønske om at dække over egen skattesvindel i Rusland?”. Forfatterne mener så klart det sidste, men Lars Løcke finder, at forfatterne har ”svært ved at koble Browders problematiske forhold til sandheden til afdækningen om hvidvask i Danske J Bank”.

»I en tid, hvor der er rift om at formidle og fortolke danmarkshistorien, er det en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling. Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, han er også en modig historiker. Bogen kan sagtens læses som periodevis nedslag i historien ud fra interesse, men det helt store udbytte får man som læser, hvis man vælger at lade Asser Amdisen tage en i hånden og tage turen gennem det hele fra oldtid, det sidste kongemord, over reformationen helt frem til Danmark i en globaliseret arbejdsdeling.« – POLITIKEN

»Ugens kulturanbefaling: Asser Amdisen sætter fingeren på et ekstremt ømt punkt, nemlig om vi er ved at kaste folkestyret over bord og dermed gøre vold på den måde, vi dybest set taler sammen på og organiserer os sammen på.«

[SPLASH:] KUN 179,95 (vejl.)

– ADAM HOLM, P1, 4. DIVISION

192 SIDER 180 KR. (VEJL.)

BØGERNE FÅS HOS DIN BOGPUSHER ELLER PÅ HAASE.DK

24 | Fagbøger2019 Politik&Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019 2 Bogens overordnede problemstilling er iranernes modernitetskompleks over for Vesten.

For historisk set har iranerne, som vi på trods af landets etniske og kulturelle mangfoldighed her skærer over én kam, haft god grund til at have mistillid over for fremmede nationer og deres kulturer.

– Foto: Atta Kenare /AFP/ Ritzau Scanpix.

Tæt på iranernes modernitetskompleks over for Vesten I skyggen af årtiers ensidige mediedækning og nye spændinger i Mellemøsten med Iran i centrum har Rasmus Christian Elling skrevet en vigtig bog om landet og dets moderne historie

anmeldelse 5 stjerner

AF NAVID MOLAAGHAEI kultur@k.dk

Hvad sker der, når man googler Iran?

Storpolitik, ”Død over USA!” og så videre i samme stil. Det Iran, folk møder, når man besøger landet, er radikalt anderledes end det radikale Iran, man googler sig frem til, hvor den ultimative stemning de seneste 40 år har været: fare!

I en ny bog har ph.d. og lektor i persiske studier ved Københavns Universitet Rasmus Christian Elling forsøgt at nuancere dette billede ved at give læseren ”et overblik over Irans moderne historie og et indblik i begivenheder og fænomener, som er vigtige for at forstå Irans nutid, men som der kun sjældent er plads til i mediedækningen,” som han skriver i indledningen til ”Irans moderne historie”.

Og dette gør Elling godt. Som en af landets førende Iran-eksperter formår han at nå frem til en sund blanding at det akademisk-faglige og det populærhistoriske. Alt med relevans inddrager han, ikke bare den kronologisk politiske og militære historie, men også den kulturelle.

Man kan ikke forstå noget land uden at inddrage dets kultur, og Iran er ingen undtagelse: Dets sprog, religioner, litteratur, arkitektur og meget mere er mangfoldigt fordelt over en befolkning på 81 millioner.

I de første to kapitler prøver Elling at forklare, hvad Iran og hvem iranerne egentlig er, og disse både faste og nuancerede definitioner bliver vigtige for at forstå senere udviklinger i landet i dets moderne historie.

Så rig er bogen med ukendte fortællinger og navne for den almene læser, at man fra forlagets side burde have hjulpet med nogle relevante billeder i bogen. Men i stedet gør Elling brug af en gentagende og tydelig stil: Hvert af bogens 14 kapitler begynder med en underrubrik, hvor han kort opsummerer kapitlets centrale aspekter, hvilket giver et indledende overskud. Derudover har Elling selv oversat flere stykker af oldpersisk og moderne persisk poesi, dagbogsoptegnelser og anden nødvendig litteratur. Den eneste kritik af selve indholdet er, at Elling næsten vil for meget på begrænset plads. Det er ambitiøs, men vellykket historiefortælling.

Dramaturgiske drejebøger har Elling heller ikke haft brug for. Den ene shah og krig afløser den anden, flere revolutioner, flere besættelser, flere udenlandske kup, og så bliver vi introduceret for det ypperste af iransk åndsliv, både historiske og moderne digtere og tænkere.

Bogens overordnede problemstilling er iranernes modernitetskompleks over for Vesten. For historisk set har iranerne, som vi på trods af landets etniske og kulturelle mangfoldighed her skærer over én kam, haft god grund til at have mistillid over for fremmede nationer og deres kulturer.

Selv inden det galopperende USA-had efter revolutionen i 1979 befandt denne mistillid sig blandt dem grundet markante begivenheder i det 20. og 19. århundrede: russernes magtovertagelse af stepperne mod nord i 1800-tallet; russernes og briternes besættelse af hver deres halvdel af landet under Første og Anden Verdenskrig; briternes store indflydelse på Reza Shahs magtovertagelse og dermed på dannelsen af Pahlavi-dynastiet i 1921; og især det britisk-amerikansk-støttede militærkup imod landets første folkevalgte premierminister, Mohammad Mossadegh, i 1953, fordi denne nationaliserede olien. ­Reza Shahs søn, Mohammad Reza Shah, blev af de to stormagter indsat som landets ­leder og blev en dukke i USA’s koldkrigsspil.

Denne mistillid blev hurtigt til et fænomen og fik sit helt eget begreb i 1940’erne, hvor professor i filosofi Ahmad Fardid sammensatte ordene ”gharb”, Vesten, og ”zadegi”, inficeret, for at danne ordet ”gharbzadegi”, altså en ­Vesten-infektion.

Men det var især udgivelsen af forfatteren Jalal Al-e Ahmads lille bog ”Gharbzadegi”, der gjorde ­ordet og idéen bag almindelig i kritikken over for det fremmede. ”Jeg taler om en Vesten-­infektion på samme måde, som jeg taler om en kolera­infektion,” tordnede Al-e ­Ahmad med argumentet om, at Iran og iranerne skulle afvige fra kapitalismen og kommunismen og gå deres egen vej.

Bogen var ”et grundlæggende angreb mod en Vesten-efterlignende moderni-

tet, som Pahlavi-styret ønskede at indføre i Iran,” skriver Elling. Og som det viste sig, tog både den vestligt støttede shah og revolutionslederen, ayatollah Khomeini, kernen i budskabet videre i deres egen propaganda: den første for en persisk tredje vej, den anden for en islamisk tredje vej.

Ellings bog slutter umiddelbart lidt kaotisk af med en masse samtidige problemstillinger. En øget risiko for militær konfrontation mellem Iran og USA, efter Trump trak amerikanerne ud af atom­ aftalen og indførte yderligere lammende sanktioner; de største protester siden 2009 imod styret, der fandt sted omkring nytåret 2017; kvinder i de større byer, der er ­begyndt at smide tørklædet offentligt i proest; den nuværende øverste leder, Ali Khamenei, som er 80 år og angiveligt skulle være syg.

Men Elling har ikke travlt med at komme med varme forudsigelser. Iranerne er veluddannede, har deres egen særegne kultur, kender til ­historiens tunge byrde, og så, som Elling bemærker til sidst, er en ny generation af intellektuelle, der blev født efter revolutionen og ikke kan huske krigen mod Irak, begyndt at stille spørgsmålene: Hvorfor er Iran, som det er, og hvor er landet på vej hen?

Hvad end svaret bliver, har Ramus Christian Elling skrevet en fremragende bog. ”Irans moderne historie” er nødvendig faglitterær læsning i vores tid. J Navid Molaaghaei er journaliststuderende ved Syddansk Universitet.

Rasmus Christian Elling: Irans moderne historie. 336 sider. 299 kroner.

Gyldendal.

MODER, SØSTER, ELSKTE

EN LILLE NY TOSSE I VERDEN

GAMMELDANSK BIBEL

Frans af Assisis historie Af Erik Strid

Frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur Redigeret af Anna Hermann og David Bugge Anna Hermann, Suzanne Brøgger, David Bugge og syv andre forfattere om kvindeskikkelserne i dansk litteratur. Læs bl.a. om Kierkegaards Regine, Andersens lille havfrue og Nexøs Ditte.

En udførlig biografi om Frans af Assisi, hans liv, samtid og de steder, han levede og virkede.

“Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien.”

WEEKENDAVISEN

179,-

TRO PÅ GUD

Af Kåre Egholm Pedersen Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne verden.

“En god og mild bog, hvor man kan søge et øjebliks ro i kampen mellem ateister og religiøse.”

Af Bodil Ejrnæs Den hidtil ældst kendte danske bibeloversættelse og et vidnesbyrd om, at der også før reformationen fandtes bibeloversættelser i Danmark. Bogen un­ dersøger, hvilke filologiske, litterære og teologiske forudsætninger oversætteren har haft.

329,-

DROP-IN-DÅB

Om kristendom i en sekulær verden

Studier i en dansk bibeloversættelse fra middelalderen

249,-

ARVEGODS

Redigeret af Birgitte Kragh Engholm og René Høeg

Kristendom og naturvidenskab

Med bidrag fra en række præster, teologer og forfattere fortæller bogen, hvorfor Drop­in­dåb er relevant og hvordan det kan gøres. Herudover giver bogen eksempler på erfaringer.

Kristendom og naturvidenskab – to verdens­ opfattelser, der ofte er stødt sammen. Tag med fra den græske oldtid, over Darwins evolutionsteori til nutidens kreatonisme, intelligent design og missio­ nerende ateisme.

Af Peder Olesen Larsen og Severin Olesen Larsen

 

149,-

“Sober og interessant bog.”

KRISTELIGT DAGBLAD

KRISTELIGT DAGBLAD

169,-

149,-

Kristeligt Dagblad Læserklub

Særtilbud på originalt kunst I samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbydes abonnenter et originalt litografi til særpris

Læserpris 999,Normalpris 1.250,-

Enestående litografi med Jakobs kamp som motiv. Litografiet er skabt af den anerkendte kunstner Arne Haugen Sørensen i et oplag på kun 400 nummererede og signerede eksemplarer. Format: Højde 67 cm. Bredde 53 cm.

Hvis du ønsker at opleve litografiet inden køb, er du velkommen til at komme forbi Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og opleve det med egne øjne.

Køb litografiet på www.k.dk/arnehaugen

Særtilbud til abonnenter kun 999,Normalpris 1.250,-

Kristeligt Dagblad Læserklub

Kunstnyhed: Litografi af Arne Haugen Sørensen I et eksklusivt samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbydes Kristeligt Dagblads abonnenter et originalt litografi. Litografiet er skabt i et begrænset oplag på kun 400 styk.

et par instrumenter, der spiller sammen, så de hver især beholder deres egenart. I litografiet er jeg nået frem til et udtryk, hvor indhold og udførelse går op i en højere enhed. Uden unødig staffage.”

Litografiet har Jakobs kamp fra 1. Mosebog som motiv. Arne Haugen Sørensen fortæller om valget af motivet til litografiet:

Formatet på hvert litografi er: højde 67 cm x bredde 53 cm. Motiv: højde 57 cm. Bredde 45 cm.

”Denne historie fra bibelen har altid berørt mig dybt. Måske fordi den kan være et symbol på kunstnerens kamp med ”stoffet” og oplevelsen af, at det er en slags velsignelse udefra, når et værk lykkes.

Litografiet er færdigtrykt hos Atelier Clot, Bramsen et Georges i Paris og trykt på eksklusivt 250 g papir.

Et litografi er ikke en reproduktion af et maleri. Tværtimod er grafik en forenkling til det mest essentielle, hvor også farverne er reducerede til

Alle litografier er signeret og nummereret af kunstneren i et oplag på 400 eksemplarer samt 20 e.a.-eksemplarer nummereret med romertal.

Om kunstneren Arne Haugen Sørensen er født i 1932 og er en af vor tids mest populære kirkekunstnere. I sine malerier arbejder han med et figurativt formsprog med stærke farver. De motiver, som han igen og igen vender tilbage til, er opstandelsen, korsfæstelsen og den sidste nadver.

Især kendt for: Udsmykning af over 25 danske kirker, blandt andet Ringkøbing Kirke, Skt. Johannes Kirke og i Dalbyneder Kirke.

Arne Haugen Sørensen er repræsenteret på flere kunstmuseer, blandt andet Statens Museum for Kunst, ARoS og Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk.

Læserpris

999,-

Normalpris 1.250,-

Køb litografiet på

www.k.dk/arnehaugen

Som en service til alle læsere

Få favorable kulturtilbud – helt gratis i din indbakke Med nyhedsbrevet fra Kristeligt Dagblad Læserklub får du aktuelle og stærke tilbud på bøger, arrangementer, kunst samt invitationer til særarrangementer.

Gå ind på

www.k.dk/klubnyheder

og tilmeld dig nyhedsbrevet fra læserklubben.

102905_skabelsen-litografier_.indd 1

18/09/16 20:55

Klub

28| Fagbøger2019 Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Løvinden, der sammenlignede sig selv med Lucifer Journalisten og historikeren Tom Buk-Swienty har fulgt familien Dinesen gennem mere end 10 år og skrevet adskillige store biografier. Nu er han aktuel med biografien ”Løvinden” om familiens mest kendte medlem, Karen Blixen, der som ung rejste til Kenya, hvor hun eksperimenterede med både islam, afrikansk heksekunst og ikke mindst erhvervslivet

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Med lette skridt går forfatteren, historikeren og journalisten Tom Buk-Swienty op mod Karen Blixens grav bag Rungstedlund. ”Jeg tror, vi skal denne vej,” siger han med et smil og vrider en regnvåd bøgegren til side på skovstien, der fører op til gravstenen, der ligger som en stor efterladt bog under en endnu større, gammel bøg. ”Karen Blixen” står der bare på stenen ved nordsjællandske Rungstedlund, men i Kenya, hvor den verdenskendte forfatter hellere ville have været begravet på Ngong Hills, kaldte de lokale hende for ”Løvinden”.

Det er også navnet på Tom Buk-Swientys nye store biografi om den berømte baronesse, som han til gengæld kalder Tanne gennem hele bogen. For det blev hun kaldt blandt sine nærmeste venner og familie. Biografien, der allerede er købt af Nordisk Film med henblik på en kommende storfilm, går især tæt på den unge kvinde, Tanne, der fuld af udlængsel, men også med tendens til tungsind, drog ud for at gifte sig med sin grandfætter, Bror Blixen, i det nuværende Kenya, hvor det unge par med familiens enorme formue i ryggen havde tænkt sig at tjene styrtende med penge på at dyrke kaffe i det, der dengang lignede en stensikker forretning. Jordpriserne steg og steg, og derhjemme i Europa kunne ingen få kaffe nok.

17 år senere havde hun mistet næsten alt. Kaffefirmaet, der faktisk ikke blot bestod af én, men tre store afrikanske farme på et areal, der svarer til Albertslund Kommune, var gået kon-

kurs, og hvad der i dag svarer til 100 millioner kroner af især onklens penge var tabt. Ægteskabet var gået i stykker længe inden. Den utro mand havde smittet hende med både økonomiske bekymringer og syfilis, da hun selv overtog direktørposten som ung kvindelig erhvervspioner med ansvar for op mod 1000 ansatte.

Men selvom hun faktisk var en dygtig direktør, regnede ulykkerne ned over familiens kaffefarme som Faraos plager – endda helt bogstaveligt med en overflod af græshopper og værre endnu med Første Verdenskrig, der gjorde det sværere at være eksportvirksomhed. Jordpriserne styrtdykkede, og høsten slog fejl gang på gang. Ikke mindst fordi firmaets kaffemarker lå for højt oppe i bjerglandskabet, så der i virkeligheden var for køligt. I mellemtiden havde hun mange eventyr med vilde jagter og ikke mindst mødet med sin nye elsker, Denys Finch Hatton, som dog fløj ud af hendes liv og senere omkom i et flystyrt, så hun måtte rejse tomhændet hjem til den danske, ”flade, triste udsigt” – ironisk nok over Øresund fra Strandvejen ved Rungstedlund, hvor hun nu måtte leve på sin mors og brors nåde og penge. Men hun havde én ting tilbage, der var hendes egen ejendom – fortællingerne. ”Mesterværkerne ’Den afrikanske farm’ og ’Syv fantastiske fortællinger’ kunne ikke være blevet skrevet uden de skæbnesvangre år i Afrika. Men hendes egen historie kunne til gengæld ikke være blevet skrevet uden hendes families fortælling. Karen Blixens egen fortælling er selvfølgelig kronjuvelen i den familiekrønike, så det føles lidt underligt endelig at stå ved vejs ende,” fortæller Tom Buk-

Swienty og kigger ned på Blixens gravsten, der er våd af den danske ”regntid”.

Selv er Tom Buk-Swienty i strålende humør, men nu har han også gennemført en rejse, der har varet mere end 10 år, siden han ved et tilfælde opdagede Kaptajn Dinesens krigserindringer ”Fra 8. Brigade”. Dengang rodede Tom Buk-Swienty stadig rundt i en skyttegrav af arkiver på Det Kongelige Bibliotek for at blive klogere på krigen i 1864 – for at skrive sine store bøger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” om nederlaget, der ændrede Danmark for altid. Og ingen beskrev de blodige slag ved Dybbøl Mølle bedre end denne Wilhelm Dinesen. ”I begyndelsen anede jeg slet ikke, at det var Karen Blixens far, der skrev så godt,” siger Tom Buk-Swienty nærmest undskyldende, men da den danske historiker og journalist først tog fat på historien om Kaptajn Dinesen var det ”helt umuligt at komme ud af den familie igen”.

Først blev det til to store bøger om Wilhelm Dinesen, der nåede at deltage i tre krige på flere kontinenter, inden han allerede døde som 49-årig efter et mystisk selvmord. Og siden skrev Tom Buk-Swienty også en bog om Wilhelm Dinesens søn, Thomas Dinesen, der også blev soldat, og som bror til Karen Blixen blev hendes mest fortrolige penneven. ”Sådan udviklede det hele sig til en familiesaga. ”Løvinden” Karen Blixen var ifølge Tom Buk-Swientys nye bog en sammensat person, og da hendes bror endelig kom i krig, under Første Verdenskrig, var hun næsten for ængstelig til at åbne brevene fra ham, fordi

0 Tom BukSwienty sidder her ved Karen Blixens skrivebord på Rungstedlund i Nordsjælland.

Skrivemaskinen er den samme, hun brugte til at skrive breve hjem fra Afrika. – Foto: Leif Tuxen.

hun var så bange for, at der skulle ske ham noget. På et tidspunkt gik hun endda til en heksedoktor, der mente, at han kunne beskytte broderen mod fjendens våben og sikre ham krigslykke. ”Det viser jo, hvor meget Karen Blixen holder af sin lillebror, som hun hele sit liv var tættest på. Og hun må have tænkt over, hvad hun havde sat i værk. Hun vidste jo godt, at krig var farligt, så hun blev hundeangst for, at der skulle ske ham noget. Men hun var også stolt, da han fik Viktoriakorset (den fornemste britiske militære tapperhedsmedalje, som kun tre andre danskere har modtaget, red.), og hvis hun selv havde været soldat, havde hun sikkert også selv fået det.”

Du citerer jo også et brev, hvor hun skrev til broderen, at hun også fortjente Victoriakorset for sit slid som direktør på kaffefarmen? ”Ja, det er kosteligt. Men hun var en sammensat person, som både kunne være frygtløs, men også ramt af sygdom og bekymringer. Og i sit sind var hun også en kvinde med store spændingsfelter. Det ser man allerede i det øjeblik, hvor hun stiger ombord på skibet mod Mombasa, da er hun deprimeret. Hun havde en depressiv side, som hun ikke havde fra fremmede, for det havde faderen også, men samtidig kunne hun være eksalteret og charmerende. Det var en vekselstrøm i hende, som fortsatte hele livet. Og det kunne man sikkert også godt give en form for diagnose, hvis man havde lyst til det.”

I Afrika oplevede Karen Blixen også et kulturelt spændingsfelt.

Med sig fra den danske overklasse havde hun udover porce-

læn og champagneglas et stort bibliotek med dansk guldalderlitteratur – blandt andet med en god del af Grundtvigs forfatterskab, og Bibelen var en brønd af fortællinger, hun blev ved at fiske i. Men i Afrika blev hun nærmest mere optaget af Koranen, fortæller Tom Buk-Swienty: ”På et tidspunkt blev hendes mand, Bror Blixen, så træt af at høre om Koranen, at han indførte en daglig fredszone fra klokken 12-16, hvor han ikke gad høre om Koranen, for den optog Karen Blixen meget. Hjemmefra kom hun fra en familie med et spændende forhold til religion.

Faderen var til sin godsejerfamilies ærgrelse ateist, mens moderen var unitar. Det vil sige, at hun ikke troede på treenigheden, men hun kæmpede forgæves for at få den tro godkendt i folkekirken. Thomas blev også ateist med familiens opbakning, mens Karen Blixen var mere åben for det spirituelle.”

Blandt vennekredsen i Afrika var blandt andet en adelig mand, der var konverteret til islam, og ham førte hun lange samtaler med. ”Hun kunne også blive rasende, hvis andre havde fordomme om muslimer, eller muhamedanere, som hun selv kaldte dem.

De muslimer, hun havde lært at kende, havde en nærmest stoisk ro over sig, som hun beundrede meget. Til gengæld kunne hun godt være lidt skeptisk over for folk, der slet ikke drak alkohol.

fortsætter side 29

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Kultur | 29

VELKOMMEN TIL MUSEET

Tom Buk-Swienty

Smukke og kæmpestore bøger til børn i alle aldre

Født i 1966. Dansk historiker, journalist og forfatter. Han er cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California. Fra 1994 til 2005 var han journalist og USA-korrespondent for Weekendavisen, hvorefter han frem til 2010 var lektor ved Syddansk Universitet, hvor han i dag er adjungeret professor ved siden af sit virke som forfatter. Han har blandt andet skrevet de roste bøger ”Slagtebænk Dybbøl”, ”Dommedag Als” og et tobindsværk om Karen Blixens far, ”Kaptajn Dinesen” og ”Tommy og Tanny” om Karen Blixens bror. ”Løvinden” er udkommet på forlaget Gyldendal.

Karen Blixen 3 31885-1962. Dansk forfatter.

Datter af Wilhelm Dinesen og Ingeborg Westenholz. Var fra 1914 til 1925 gift med Bror Blixen. Sammen drev de en kaffefarm ved Ngong Hills i protektoratet Britisk Østafrika (senere Kenya). Karen Blixen vendte senere hjem til sit barndomshjem Rungstedlund i Nordsjælland, hvor hun færdiggjorde de fortællinger, hun var begyndt på i Afrika, og hvor hun i dag ligger begravet.

Hun debuterede under pseudonymet Isak Dinesen i 1934.

Animalium - alverdens dyr i én bog Illustrationer af Katie Scott Netop udkommet

VELKOMMEN TIL MUSEET

Smukke og kæmpestore bøger til børn i alle aldr

2 Karen Blixens ”Den afrikanske farm” viser et glansbillede af forfatterens tid i Afrika. – Foto: Ritzau Scanpix.

De manglede ligesom lidt livssaft, mente hun, så hun blev aldrig rigtig muslim, men hun endte heller ikke som kirkegænger, men mere med en til tider esoterisk skæbnetro på, at der findes en styrende kraft, som man godt kan kalde Gud.” Ligesom hendes storkefortælling, hvor de tilsyneladende tilfældige livsretninger til sidst danner mønsteret af en stork? ”Ja, den historie var hun glad for, men hun mente også, at man skal tage sin skæbne på sig og forfølge den aktivt. Det var det, hun gjorde i Afrika, hvor hun forsøgte at blive herre i sit eget liv. Og i et brev til Thomas sammenligner hun oven i købet sig selv med Lucifer, den faldne engel, der aldrig ville kunne trives med sin ellers høje position i Paradiset. Han ville være sin egen herre. Og

sådan drømte Karen Blixen allerede som ung om at bryde ud af sit pæne paradisbur i overklassen for at få sin egen frihed.”

I et ungdomsdigt skrev den dengang 18-årige rigmandsdatter Karen Dinesen for eksempel ”I mit fængsel synger mit hjerte kun om vinger – kun om vinger”. Men hun endte alligevel i en form for Jobs Bog i Kenya, hvor alt gik galt som et eksempel på, at man ikke kan styre sin egen skæbne. ”Til gengæld forsøgte hun så at styre fortællingen om sit liv,” påpeger Tom Buk-Swienty: ”’Den afrikanske farm’ er jo et glansbillede af, hvad der faktisk foregik. På den måde er det mere en roman end en selvbiografi, og det interessante er at se, hvad hun udelader. For eksempel det besværlige forhold til sin rige

onkel, der var bestyrelsesformand for kaffeselskabet, men slet ikke bliver nævnt i ’Den afrikanske farm’. Men da jeg fandt brevvekslingen med ham, som først blev offentliggjort sidste år i en bog, som kun Kristeligt Dagblad anmeldte, men som jeg læste parallelt med udgivelsen, var det som at finde det missing link. For det tegner et helt nyt billede af Karen Blixen som erhvervskvinde, der havde langt mere sans for forretningen end Bror Blixen. Men hun kunne stadig være van– alverdens dyr i én vittig dekadent. Mens de svømmede i regninger på farmen, tog hun eksempel til af for Katie Scott Paris og købte tøj for 200.000 kroner. Og hun skrev et sted, at hun hellere ville undvære 27. næsen eller sinseptember arm end at leve uden penge.”

Det eneste, ”Løvinden” ikke kunne undvære, var luksus – og sine fortællinger. J

Dinosaurium - verdens flotteste dinosaurbog Er udkommet

Animalium

Dino

bog

– verde dino

Er u www.forlagetmammut.dk Følg os på Instagram !Dinosaurium Dinosauriumpages.indd pages.indd 10 10

30 | Fagbøger2019 Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

En verden af bøger ”Verdenslitteraturer” er en ambitiøs, læseværdig og sprænglærd introduktion til litteraturen uden for Europa

anmeldelse

Der er så svimlende mange bøger, men så forsvindende lidt tid. Det tænker jeg indimellem, når jeg læser i den ene eller den anden litteraturhistorie og får lyst til at dykke ned i forfatterskab på forfatterskab.

Tanken meldte sig også under læsningen af ”Verdenslitteraturer”, der er redigeret af Mads Rosendahl Thomsen, Tore Rye Andersen og Jakob Ladegaard – alle tilknyttet Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet – og som har undertitlen ”Introduktion til litteraturen uden for Europa”.

Det er et lidt kuriøst fokus, som redaktørerne motiverer i forordet. Værket fokuserer således ”på den litteratur, som ikke fylder så meget i uddannelser, bogudgivelser og medier”, og det giver da mening. Lige bortset fra, at Nordamerika ligger uden for Europa, men i dén grad fylder.

Redaktør Rye Andersen, der selv har forfattet kapitlet om nordamerikansk litteratur, er selv inde på det, når han skriver, at amerikansk litteratur i dag fylder ”så meget i medierne og på det globale bogmarked, at man indimellem må gribe sig selv i at overveje, om der mon findes andet end amerikansk litteratur”.

Der er i det hele taget noget modstræbende ved Rye Andersens indledning til kapitlet og det, han kalder ”ned-trampet litterært territorium”. Men han leverer ikke desto mindre et uhyre veloplagt overblik, der ubesværet bevæger sig fra ”Bay Psalm Book” fra 1640, der anses for den første trykte amerikanske bog, og helt frem til canadiske Margaret Atwood og amerikanske Jennifer Egan.

ratur, ja, om alle de områder på kloden, hvor kolonimagter ikke bare bemægtigede sig jorden, men også sproget.

Svend Erik Larsen skriver veloplagt om det sidste og om, hvordan nigerianske Chinua Achebe skriver på engelsk i stedet for sit første sprog ibo, fordi han så kan ”fortælle om liv og identitet i et postkolonialt land både for dette land og dets folk og om dette land for en større verdens læsere”.

Det modsatte synspunkt indtager kenyanske Ngugi wa Thiong’o, der ikke mener, at afrikanske forfattere skal berige det engelske sprog, men deres egne.

På den måde er sprog og litteratur en del af en frigørelseskamp. Men påvirkninger udefra kan ikke undgås, og det er slående, hvor meget der krydsbefrugtes over grænser, over skel, og at læse om, hvordan Japan for eksempel er blevet bestøvet af Kina og med tiden i stadig højere grad af USA og Europa. Og selvom ”Verdenslitteraturer” netop ikke vil handle om Europa, så gør den det alligevel. Det er selvsagt fordi – og nu er det muligt, min eurocentrisme er på spil – vores kontinent har leveret ufatteligt meget inden for digtekunst og filosofi, og fordi det gennem historien har påvirket stort set hele verden. Enten ved voldelige magt-overtagelser, ved kulturimperialisme eller ved ren intellektuel og kunstnerisk råstyrke.

Et kig i navneregistret viser også, hvordan Europa er allestedsnærværende i ”Verdenslitteraturer”, og dér figurer også flere danske navne. Yahya Hassan er et af dem og bliver del af en interessant pointe: Hvor der tidligere blev skrevet meget litteratur om rejsen fra provins til hovedstad, så handler migrantlitteraturen ifølge Mads Rosendahl Thomsen i dag mere om brydningen mellem kulturer – som i Hassans tilfælde er den danske og den muslimske.

Hvor kapitlet om Nordamerika er som at rejse i et velkendt landskab, er det en helt anderledes oplevelse at læse om litteraturen i Arktis, Caribien og Japan, hvor mange af forfatternavne er fremmede for mig, og det samme gælder i kapitlerne om den indiske og afrikanske litte-

Sådan bliver man hele tiden begavet med indsigter i ”Verdenslitteraturer”, som kan læses på to måder. Enten fra ende til anden eller som opslagsværk. Jeg læste først det hele, fra side 1 til side 516, og forsøgte mig så bagefter med opslag. Begge dele fungerer rigtig godt, selvom det

5 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Mads Rosendahl Thomsen, Tore Rye Andersen & Jakob Ladegaard (red.): Verdenslitteraturer.

516 sider. 300 kroner. Aarhus Universitetsforlag.

ville have været velgørende med flere citater fra de omtalte værker. Det er trods alt dem, det hele handler om, og så ville det også hjælpe læserne, hvis de danske titler på værkerne blev nævnt mere konsekvent, end det er tilfældet.

Som Kenzaburo Oes blændende roman ”En privat sag”, der udkom i dansk oversættelse i 1994, men kun står listet med sin japanske og engelske titel.

Eller kapitlet om Nordamerika, der kun benytter de engelske titler, selvom stort set alle værkerne findes på dansk.

Hvad angår formidlingen, så swinger kapitlerne lykkeligvis mere, end de svinger. De fleste af de 17 eksperter skriver glimrende og har skruet ned for den akademiske lingo, og som en fin service er der efter hvert kapitel listet klassiske værker og nyere værker, man som læser kan kaste sig over. Hvis altså bare man havde tiden. Men efter at have læst ”Verdenslitteraturer” ved man i det mindste, hvad man går glip af. Det er faktisk også en J form for dannelse.

0 Blandt mange højdepunkter i bogen er redaktør Tore Rye Andersens kapitel om nordamerikansk litteratur, der bevæger sig fra ”Bay Psalm Book” fra 1640, der anses for den første trykte amerikanske bog, og frem til canadiske Margaret Atwood (tv.) og amerikanske Jennifer Egan (her over). – Foto: Lars Aarø/ Fokus og Alexandre Meneghini/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

estergaard Vestergaard Vestergaard Møbler M øbler København FÅ EN STUND FOR DIG SELV Torvegade 55-57

55-57 14

Fra: 20.445,-

Lyngby Næstved Særpriser fra 15.340 ,-

Jernbanepladsen Merkurvej 3 19-23 Tlf. 45Tlf. 87 55 54 77 04 49 49

adsen 19-23 04

Holbæk Tåstruphøj 46 Tlf. 59 45 45 45

Torvegade 55-57 2019 Limited Edition

32 57 28december 14 1.Tlf. oktober - 31.

2019

PH 3/2 Ravfarvet glas gulvlampe Lyngby The Water Pump, Design af Poul Henningsen Jernbanepladsen 19-23

Tlf. 45 87 54 04 14.995,-

9 49

Køb Næstved Merkurvej 3 Torv Næstved Tlf. Tlf. Merkurvej 55 77 49 49 3 Tlf. 55 77 49 4 Lyn Holbæk Tåstruphøj Holbæk46Jern Tlf. Tlf. Tåstruphøj 59 45 45 45 46 Tlf. 59 45 45 4 Næstved

Vestergaard Mø

’

rd

Spar 25%Tlf. på 32 Ro™ 57stolen 28 14

København Torvegade 55-57 Næstved København Tlf. Torvegade 32 57 Merkurvej 3 28 1455-57 Tlf. 55 77 Tlf.49324957 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23 Holbæk Lyngby Tlf. Jernbanepladsen 45 87 Tåstruphøj 4654 04 19-23 Tlf. 59 45 Tlf. 45454587 54 04 København

Merkurvej 3 Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruphøj 46 Tlf. 59 45 45 45

Køb nu og inden 1. november 2019 og få ét ekstra skærmsæt til lampen i hvidt opalglas til under halv pris.

Vejl. udsalgspris kr. 4.175, særpris kr. 2.000*

5 45

*Kun ved køb af PH 3/2 Ravfarvet glas gulvlampe ‘The Water Pump, og kun ét 3/2 skærmsæt i opalglas til særpris pr. stk.

Vestergaard Møbler Møbler Vestergaard M Møbler ™ ALWAYSVestergaard ELEGANT PK22Vestergaard Møbler

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen Tlf. 45 87 54 04 København Torvegade 55-57, Tlf. 3 Evig elegant og alsidig - til hverdag19-23, og som udtræksbord til særlige anledninger.

Piet3, Hein og55 Bruno Super-Ellipse™ Næstved Merkurvej Tlf. 77Mathssons 49 49København København Torvegade 55-57, Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 bord tilbydes i alle størrelser med hvid bordplade til nedsat pris.

Smoked Grey læder Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45Lyngby 45 Jernbanepladsen Næstved Merkurvej 3, Tlf.19-23 55 7 Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Lyngby

ard Møbler

54 04

SPECIAL EDITION

Vestergaard M

Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 SÆRPRISER FRA 9.995 Næstved ,22.995 ,-

Tlf. 32 57 28 14 3, Tlf. 45 87 54 04 7 49 49 45 45 45

Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45

Næstved Merkurvej 3, 59 Tlf.4 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf.

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 Holbæk Tåstruphøj Lyngby Jernbanepladsen 19-23,46, Tlf. Tlf. 45 8 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 4 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45

Vestergaard M Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler Møbler gaard Vestergaard Møbler Tilbuddet gælder fra 1. september til 31. oktober 2019.

København Torvegade19-23, 55-57,Tlf. Tlf.45328757542804 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 04 7 28 14 Lyngby Jernbanepladsen Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 4945 87 54 Holbæk Tås e 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Lyngby Jernbanepladsen 19-23, Tlf. 45 87 54 04 Næstved Merkurvej 3, Tlf. 55 77 49 49 Holbæk Tåstruph 3, 32Tlf. 57 45 28 87 14 54 04 Lyngby Næstved Jernbanepladsen Merkurvej19-23, 3, Tlf. 55 Tlf.77 4549 8749 54 04 Holbæk Næstved Tåstruphøj Merkurvej 46, Tlf. 3, Tlf. 59 45 5545 7745 49 49 Holbæk

www.vester-moebler.dk

32 | Fagbøger2019 Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Den vredeste mand i Europa Henrik Ibsen var ikke bare en stjerne i sin samtid, men også en mester i selviscenesættelse. Ny biografi udforsker og udfordrer den norske dramatikers mange masker og sætter spørgsmålstegn ved, om Ibsen overhovedet kan kaldes en moderne gennembrudsforfatter

anmeldelse 5 stjerner

AF KATHRINE MARIA AMANN kultur@k.dk

Samfundsrevser, sjæletugter, en knudemand med dametække, en dannet barbar. Jo, Henrik Ibsen var en kompleks natur, og hans plads i det 19. århundredes kulturlandskab var ikke mindre kompleks. Ivo de Figueiredo har begået en besnærende gigantbiografi, der bibringer nye sider af den vrede nordbo.

Det må have været lidt af et syn at se den aldrende Ibsen på sin daglige travetur fra hjemmet i Arbins Gate til stamcaféen Grand i 1890’ernes Kristiana (i dag Oslo). Stor af statur var han ikke med sine beskedne 161 centimeter, men med en opsigtsvækkende elegant beklædning og en helt igennem urban fremtoning. Mest bemærkelsesværdig var dog hans enorme hårpragt og det karakteristiske todelte kindskæg, der gav den klejne dramatiker et kraftfuldt udtryk – et maskulint ”Skrækmiddel, man kender fra Dyreriget, Løvers og Kappebavianers Manke, og Ligheden er ikke tilfældig”, som den danske forfatter Johannes V. Jensen træffende beskrev sin celebre digterkollega.

Jo, Henrik Ibsen var en karakterstærk herre. Nem at omgås var han efter sigende ikke. Kolerisk og kompromisløs som få. På én gang pinefuldt hæmmet og ulideligt krigslysten, når det slog ham. Og det gjorde det ofte. For han nærede en indædt foragt for det jævne, det dumme, og var kategorisk, ja, skånselsløs i sin dom over andre.

Mere end én gang er han blevet eskorteret ud af det skandinaviske hus i Rom, simpelthen fordi han ragede uklar med de andre digtere. Det er altså ikke uden grund, at den svenske dramatiker Strindberg gav ham det tvivlsomme tilnavn ”den vredeste mand i Europa”, og dét til trods for, at de to aldrig nåede at møde hinanden. Ibsens vrede var verdensberømt.

I den sidste del af dramatikerens levetid var han genstand for en heftig personkult, som han dyrkede i en grad, vi i dag ville kalde ”selviscenesættelse”.

Den fattige og menneskesky købmandssøn fra udkantslandet Norge var blevet en stjerne; mennesket en myte.

For den norske historiker og biografist Ivo de Figueiredo har det været en væsentlig del af drivkraften bag hans stort anlagte Ibsen-biografi at udforske og udfordre nogle af de mange genstridige Ibsen-myter. At linde lidt på masken

3 Henrik Ibsen var en karakterstærk herre. Nem at omgås var han efter sigende ikke. Kolerisk og kompromisløs som få. På én gang pinefuldt hæmmet og ulideligt krigslysten, når det slog ham.

Og det gjorde det ofte.

– Foto: akg-images/Ritzau Scanpix.

Ivo de Figueiredo: Henrik Ibsen – Mennesket og masken. 736 sider.

299,95 kroner.

Rosinante.

uden dog at flå den fuldkommen af. For Ibsen-myten er lige så virkelig, som Ibsen var, som han erklærer i sin prolog.

En ædruelig og ydmyg tilgang som sømmer sig, når man går i kødet på så gennembeskrevet og overanalyseret en mand og myte som Henrik Ibsen.

Med en imponerende stofbeherskelse og mageløs fortælletæft beretter de Figueiredo over 660 sider med udgangspunkt i bevarede breve, anmeldelser, dagbøger og andre historiske kilder om den store nordiske dramatiker og hans værk.

Men ”Henrik Ibsen – mennesket og masken” er i lige så høj grad beretningen om Norden i det 19. århundrede ”set gennem en vrangvillig nordmands skulende øjne”. Få er nemlig så udpræget i overensstemmelse med deres tid, som Ibsen var – og hans forfatterskab følger næsten slavisk tidens litterære strømninger. Fra idealistisk nationalromantik over samtidsdramatik til symbolisme.

Han drev historien frem med sit værk, og vi ved, hvordan han vakte røre med sin Nora, da hun brød alle konventioner og forlod ”Et dukkehjem” og med sine incestuøse insinuationer i ”Gengangere”. Det var stærke sager for samtiden. Én af de mange slidstærke myter, de Figueiredo succesfuldt formår at om ik-

ke mane til jorden, så i hvert fald at nuancere betragteligt, er den om Ibsens rolle i det moderne gennembrud og forholdet til Georg Brandes. Hvor eftertiden i høj grad har udlagt Ibsen som en af Brandes’ primære våbenbrødre i det moderne gennembrud, tegner de Figueiredo et langt mere speget billede af dramatikerens relation til brandesianismen og kulturradikalismen.

Ibsens autoritære, antidemokratiske og samfundsbortvendte sindelag flugtede i al væsentlighed dårligt med gennembruddets samfundsbyggende kulturkamp, og Brandes skulle da også have raset over den gådefulde misantrop og kaldt ham ”stokkonservativ”.

De Figueiredo går endda så vidt i sin kritiske nuancering, at han betvivler, hvorvidt der overhovedet er belæg for at føje Henrik Ibsen under gennembrudsforfatter-hatten. Var han ikke snarere aristokratisk individualist?

Det er en interessant pointe og i virkeligheden kendetegnende for de Figueiredos uforfærdede tilgang til og overlegne overblik over stoffet.

I sig selv er det lidt af en balancekunst at docere den gigantiske Ibsen-forskning og samtidig formå at betragte den store digtersfinks med så nye og dagkla-

re øjne, som her er tilfældet. Hverken idoldyrkelse eller ikonoklasme. Med en nysgerrig, spørgende, vidende stemme fører han os ind i den betydningsfulde brydningstid og helt ind i Ibsens nære ægteskab med Suzannah, det konfliktfyldte forhold til kollegaen og landsmanden Bjørnstjerne Bjørnson og ud i verden, hvor den fædrelandsforagtende forfatter bosætter sig først i det befordrende Rom og siden midt i et krigsførende Tyskland.

Hvis man skulle komme med en eneste anke, er det, at den monumentale monografi kan falde lidt langt i sine mange, mange oprulninger af alle dramaernes receptionshistorie og modtagelse i pressen. Som fortaber forfatteren sig lidt i det store stof og glemmer at luge ud undervejs.

Man tilgiver ham det dog hurtigt. Værket er nemlig så vidunderligt velskrevet, så gennemført og rig på fornøjelige ekskurser, som når en beskrivelse af Ibsens karakteristiske fysiognomi munder ud i en længere hårhistorisk afstikker. Herligt.

De Figueiredo er en mageløs original fortæller, og hans biografi hører til noget af den bedste, mest begavede sagprosa, der endnu er skrevet om den stoJ re, olme europæer.

OPDAG DANMARK MED TRAP

TRAP DANMARK bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.s kabinetssekretær Jens Peter Trap stod i 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark.

Den seneste 5. udgave udkom i 1953-72.

I 2015-21 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind.

Kommune for kommune beskrives landet af fageksperter. Værket dækker hver kommunes natur og landskab, historie, byer, kultur samt samfundsog erhvervsforhold. To nye bind er netop udkommet.

Bøgerne kan købes enkeltvis hos din lokale boghandler eller hos din boghandler på nettet.

LEMVIG, STRUER, SKIVE, HOLSTEBRO Det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg. Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen.

Læs historien om Maren å æ woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.

Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.

VEJL. PRIS

41995

VIBORG, IKAST-BRANDE Det væsentligste fra Vridsted til Hammershøj og fra Gammel Hvam til Blåhøj Kirkeby.

Få viden om Viborg som historisk magtcentrum, gavlmalerierne i Brande og hosekræmmerne på Ikastegnen. Bliv klogere på opdyrkningen og tilplantningen af heden, begrebet kartoffeltyskere og nutidens skovproduktion. Tag med til Viborg Domkirke med udsmykning af Joakim Skovgaard, og besøg den moderne Fonnesbæk Kirke, hvor en stige rækker mod himlen. Få indblik i den omfattende modeindustri og produktion af alt fra cirkulationspumper og vindmøller til æg og småkager. Hans Tausen og Flyvestation Karup er med, ligesom både den uanseelige sneloppe og den ikoniske urfugl har fået plads.

VEJL. PRIS

41995 ET STORVÆRK OM HELE DANMARK Det er muligt at tegne abonnement på hele bogværket.

Læs mere på trap.dk/abonnement eller hør mere hos din lokale boghandler.

trap.dk

Kristeligt Dagblad Læserklub

Nyhed!

Smuk kunstkalender 2020 Flot kunstkalender med udvalgte monotypier af den anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt.

Læserpris 269,Normalpris 349,-

Traditionen tro tilbyder Kristeligt Dagblad en smuk kunstkalender med nye værker skabt af Maja Lisa Engelhardt. Værkerne er særligt udvalgt til kalenderen af kunstneren selv med tanke på Kristeligt Dagblads læsere.

Som abonnent kan kalenderen købes til særlig favorabel pris: kun 269 kr. inklusive porto.

Bestil på www.k.dk/kunstkalender

Ikke abonnenter kan købe kalenderen til 349 kr. inklusive porto. Kalenderen trykkes i et begrænset oplag – sidste år blev kalenderen udsolgt, så bestil allerede nu på www.k.dk/kunstkalender Læs mere om kunstneren og tankerne bag på siden til højre.

Normalpris 349,-

Særtilbud til abonnenter kun 269,inklusive porto

Kristeligt Dagblad Læserklub

Kunstkalender 2020 – ”Ved kysten” Bliv inspireret året rundt af den smukke kunstkalender, der indeholder udvalgte værker af kunstneren Maja Lisa Engelhardt. ”Ved kysten” er titlen på de tolv monotypier, der er udvalgt til kalenderen af kunstneren selv. Maja Lisa Engelhardt har fundet inspiration til motivet i Johan Thomas Lundbyes store monumentale maleri ”En dansk kyst”. De smukke monotypier er variationer med dele, detaljer og helhedsindtryk. Monotypierne viser på smukkeste vis vekselgangen året rundt. Hvert kalenderbillede er særligt udvalgt til netop den måned, som det repræsenterer.

Kalenderen måler 17,4 x 30,2 cm og har en alu-wire i toppen.

Bestil på www.k.dk/kunstkalender

Om kunstneren Maja Lisa Engelhardt er født i 1956 og bosat i Frankrig. Maja Lisa Engelhardt har udsmykket adskillige kirker i Danmark og enkelte i udlandet.

Især kendt for: ∙ Bronzeporten til Viborg Domkirke. ∙ Udsmykning af kirken på Biola University i Los Angeles. ∙ Sine illustrationer til Bibelen. ∙ Maja Lisa Engelhardt er repræsenteret på flere kunstmuseer i Danmark og er fast tilknyttet Elizabeth Harris Gallery i New York. ∙ Maja Lisa Engelhardt har modtaget flere priser og hædersbevisninger.

Normalpris 349,-

Særtilbud til abonnenter kun 269,inklusive porto

Som en service til alle læsere

Få favorable kulturtilbud – helt gratis i din indbakke Med nyhedsbrevet fra Kristeligt Dagblad Læserklub får du aktuelle og stærke tilbud på bøger, arrangementer, kunst samt invitationer til særarrangementer.

Gå ind på

www.k.dk/klubnyheder

og tilmeld dig nyhedsbrevet fra læserklubben.

102905_skabelsen-litografier_.indd 1

18/09/16 20:55

Klub

36 | Fagbøger2019 Dyr&Natur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Denne jagtbog bør nydes langsomt Anne-Cathrine Riebnitzsky åbner i ”Med bue og pil” jagtens verden for andre end de i forvejen kyndige på området

anmeldelse

2 Anne-Cathrine Riebnitzsky beskriver i bogen, hvordan hun har nedlagt 60 stykker vildt – heraf 21 rådyr.

– Foto: Leif Tuxen.

4 stjerner

AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Jagtens øjeblikke beskrevet på én gang nøgternt og meget konkret – og med dirrende intensitet. Romanforfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, tidligere soldat og faldskærmsudspringer, gør begge dele i sin bog ”Med bue og pil. Jagthistorier”, bestående af en række selvoplevede beretninger. Enkelte af dem har i en anden form været bragt i Kristeligt Dagblad.

Riebnitzsky omtaler den tradition – paraden – hvor byttet efter en jagt lægges på række, og jægerne tager hatten af i respekt for de dyr, der er blevet skudt. Hendes bog er præget af en lignende holdning. Siden 2013 har hun gået på jagt med bue og pil.

Og hun fortæller om sine erfaringer fra den første spæde begyndelse og indtil maj i år.

Som rådgiver har hun haft sin mand, Mads Rahbek, der på en diskret måde er ret så

nærværende i bogen. Den er da også tilegnet ham. ”Med bue og pil” har vignetter udført af forfatteren.

De er nydelige uden at føles nødvendige.

I den beskrevne periode har Anne-Cathrine Riebnitzsky nedlagt 60 stykker vildt – heraf 21 rådyr. For det meste

gik det hele, som det skulle.

Men hun fortæller også om, når dette ikke var tilfældet.

Og hun mener endda, at erfaringerne i den forbindelse giver nogle af de mest interessante læseoplevelser. Og det kan der være noget om: Det uberegnede udvider typisk virkelighedserkendelsen.

Vi læser ikke alene om det

spændende eller muntre, men også om det hårde. I efteråret 2015 indtraf en af hendes ”mest ubehagelige jagtoplevelser, som sætter varigt aftryk i min sjæl”. Hun anskød et dyr – som bagefter viste sig umuligt at finde.

Ganske anderledes var stemningen, da hun for første gang skød et rådyr. ”Kroppen er endnu varm, og hun har lagt sig et sted, hun følte var trygt. Jeg har taget hendes liv.

Jeg har tænkt mig at spise hende, men jeg er ydmyg i dette øjeblik.”

Beretningerne udgives i håbet om, at andre end jagtkyndige kan have udbytte af dem. Og som repræsentant for disse andre kan jeg bevid-

ne, at det er tilfældet. Riebnitzsky formår som den gode fortæller, hun er, at åbne jægerens verden, så enhver, der har interesse for det, kan træde ind i den. Dette skyldes først og fremmest hendes medrivende sans for naturoplevelser, hendes iagttagelser og sansninger, stemningsanslagene fra de forskellige årstider. Det er skildringer, der rummer poesi. Men romantiker er hun slet ikke. Dertil er hun for bevidst om, hvor barsk naturen kan være.

Netop naturoplevelser er noget af det, Riebnitzsky fremhæver, når hun i indledningen gør rede for, hvorfor hun går på jagt. Ligeledes vildtforvaltning spiller en stor rolle for hende, altså dette at jægerne er med til at holde bestandene nede. ”Det betyder også, at vi som jægere høster af et overskud. Hvis ikke vi skyder en del dyr, så vil disse dyr ellers dø af sygdom eller blive kørt ned i trafikken.” I et afsnit om bukkejagt skriver forfatteren, at den oplevelse, hun i den sammenhæng helst vil have, måske er synet af en rå med

et nyfødt lam. Og hun oplever det, da hun og hendes mand ser et rådyr, ”Snehvide”, som de har fulgt på nærmeste hold, med et lam. Med de mange ræve i området kunne meget være gået galt. AnneCathrine Riebnitzsky og hendes mænd fyldes af glæde over, at det gik godt. En sød og anderledes historie blandt alle de mange andre historier.

Antallet af disse kunne i øvrigt sagtens have været skåret ned. Læses de medtagne beretninger i ét stræk, kan man føle sig udsat for en overdosering. Så nyd dem J langsomt.

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Med bue og pil.

Jagthistorier.

Illustreret af forfatteren. 272 sider. 299, 95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

EN LILLE NY TOSSE I VERDEN Frans af Assisis historie Af Erik Strid En udførlig og spændende biografi om den helgenkårede Frans af Assisi.

Hans liv, samtid og de steder, hvor han levede og virkede.

329,-

 “Erik Strid har gjort en jætteindsats for at give os muligheden for at lære Frans at kende.”

FYNS STIFTSTIDENDE

 “En imponerende biografi.”

KRISTELIGT DAGBLAD

“Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien.”

WEEKENDAVISEN

“En væsentlig bog, som forhåbentlig får stor udbredelse.”

ASSISI-KREDSEN.DK

37 | Dyr&Natur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Tidehvervs netboghandel - store titler til små priser

Jesper Langballe Lov og Ansvar, 2017 Tyve essays, oprindeligt trykt i Tidehverv i perioden 1971-2008 Pris: kr. 249,- inkl. forsendelse E-bog: kr. 99,-

0 Selvom man ved, at ålen både fødes og dør i Sargassohavet, er der aldrig nogen, der har set en ål lige netop der. – Foto: Lars Skaaning/Ritzau Scanpix.

Med en ål som mål

Monica Papazu Det hvileløse hjerte, 2004 Seks essays, de fleste af dem holdt som foredrag på Tidehvervs sommermøde Pris: kr. 249,- inkl. forsendelse E-bog: kr. 99,-

Læsere elsker personlige fortællinger om naturen.

Svenske Patrik Svensson leverer dem bedre end de fleste

anmeldelse kultur@k.dk

godt, ikke mindst i kraft af Patrik Svenssons sikre og energiske sprog, hans evne til at skabe smukke billeder, og hans store både natur- og kulturhistoriske viden.

Det myldrer frem med bøger om natur. Og det er vel at mærke ikke de traditionelle hånd- og opslagsbøger, som vi kender dem, men derimod personlige, essayistiske for­ tællinger med en tydelig og tilstedeværende forfatter som for eksempel hos den engelske insekt-elskende Dave Goulson, hos tyske Peter Wohlleben i hans bøger om såvel træers som dyrs hemmelige liv, og hos norske Morten A. Strøksnes i ”Havbogen”.

Nu er det så blevet svenske Patrik Svenssons tur, og hans bog om ålen (som er hans debut, og som på rekordtid er blevet solgt til udgivelse i 33 lande) er på alle måder fornøjelig og tankevækkende læsning.

Patrik Svensson er kulturjournalist på Sydsvenska Dagbladet og har fisket ål med sin far, fra han var ganske lille. Og netop fortællingen om ham selv og hans far løber parallelt med fortællingen om ålen. Vi får altså to udviklings- eller dannelseshistorier, og det fungerer

Ålen har en lang og stolt historie, ikke mindst når det handler om at gøre folk nysgerrige. Trods ivrig forskning er der nemlig stadig meget, vi ikke ved om ålen. Den lader sig ganske enkelt ikke indfange i den almindelige opmåling af verden. Som Patrik Svensson skriver: ”Der gives omstændigheder, om hvilke man må vælge, hvad man vil tro på. Ålen er sådan en omstændighed.”

For selvom man ved, at ålen både fødes og dør i Sargassohavet, er der aldrig nogen, der har set en ål lige netop der. Der er stadig ingen, der (helt) forstår, hvad den skal med sine mange metamorfoser, og der er ingen, der ved, hvor gammel en ål egentlig kan blive. ”Ålens gådefuldhed bliver et ekko af de spørgsmål, alle mennesker rummer i sig: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen?”.

Således skriver Patrik Svensson, og dermed læser ”Åleevangeliet. Historien om verdens mest gådefulde fisk” sig ikke blot som en fortæl-

5 stjerner

AF LOTTE KIRKEBY HANSEN

ling om en fisk, men også som en skabelseshistorie, en dannelsesroman og en eksistensfortælling.

Det kan lyde søgt, men det fungerer på forunderlig vis, dette forsøg på at skrive en menneskelig eksistenshistorie ved hjælp af ålen, og det er og bliver svært fascinerende, når Patrik Svensson skriver såvel familie-, videnskabs- som kulturhistorie med ålen som omdrejningspunkt, når han ubesværet bevæger sig fra Aristoteles over ålen som symbol i litteraturen, fra Bibelen til Günter Grass’ ”Bliktrommen” og Boris Vians ”Dagenes skum”, videre til Freuds tanker om ”Das Unheimliche” og tilbage til åen bag sin fars barndomshjem, hvor de sammen laver ormekugler, sætter ruser og ikke mindst kommer J hinanden ved.

Patrik Svensson: Åleevangeliet.

Historien om verdens mest gådefulde fisk.

Oversat af Søren Vinterberg.

245 sider. 299,95 kroner.

Gads Forlag.

Søren Krarup Loven Oprindeligt udgivet i 1980.

Genudgivet i 2019 Et opgør med ligegyldighedsfilosofien.

Pris: kr. 149,- inkl. forsendelse E-bog: kr. 79,-

Bøgerne kan købes sammen eller hver for sig. Se mere på genudgivelse.dk

38 | Fagbøger2019 Dyr&Natur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. oktober 2019

Fra skovgrise til samlebåndsgrise Grisens danske kulturhistorie er en broget sag. For nok har vi vundet millioner på eksport af det velsmagende svinekød, men etisk har prisen været høj. Nu er opgaven at finde tilbage til rødderne – ikke uden, men sammen med grisen, mener forfatter til ny bog

baggrund AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

I udkanten af skoven går en so rundt og grynter. Rundt om den løber en flok halv­store smågrise med flappende ører og krølle på halerne. De roder i skovbundens blade efter biller og orme, men det, de virkelig er efter, er olden.

Nedfaldne frugter fra eg og bøg, agern og bog, ligger her i efteråret i skovene, og de er perfekt føde for en gris. Grisene elsker at smaske løs på de for mennesket værdiløse nødder, og det kød, det giver, når grisene skal slagtes til vinter, er mageløst.

Velmarmoreret og fuldt af smag, en lækkerbisken, men ikke utilgængeligt for en almindelig bondefamilie anno 1500-tallet.

Vi holder trynen i sporet og går 500 år frem i tiden. Her, i det 21. århundrede, lever Danmarks 5,7 millioner indbyggere side om side med 30 millioner grise. Altså, grisene er ikke de samme over tid, for 30 millioner er det antal grise, vi omtrent producerer årligt. Det sker på svinefarme tilpasset storproduktion med stier, altså bokse, der er designet til at rumme 15 grise hver.

Grisene gives foder lavet på byg eller hvede, tilført soja eller raps for ekstra proteiner. I storproduktion er der et vist svind: 25.000 smågrise går således til hver dag, mange fordi deres mor ikke har patter nok til de grise, hun har fået. Når grisene er femseks måneder gamle og vejer over 100 kilo, er de slagtemodne og køres til slagteriet i en lastbil.

For den danske gris har fremskridtet været en barsk omgang.

Hvordan vi gik fra skovgrise til samlebåndsgrise kan man blive klogere på i en ny bog af madskribent og ph.d. Helle Brønnum Carlsen, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. I bogen gennemgår hun grisens danske kultur­historie på godt og ondt. ”Grisen er en del af dna’et i dansk madkultur. Den har været her siden stenalderen i vild form, og vi har spist den altid.

Siden er den blevet en del af et stort eksporteventyr og miskrediteret rent gastronomisk. Men heldigvis begynder vi igen at lave gode nicheproduktioner og tage grisen alvorligt som dyr og fødevare,” siger hun.

Det manglede også bare, for grisen er dybfæstet kulturel identitet for os danskere, selvom den på ingen måde er et særligt dansk dyr. Grisen menes at stamme fra den anatolske højslette eller Lilleasien, og man har blandt andet fundet griseskeletter på en boplads fra yngre sten­alder i det nuværende nordøstlige Irak. Den har siden spredt sig i vild form til resten af verden og er blevet gjort tam.

0 Grisen er en del af dna’et i dansk madkultur, mener Helle Brønnum Carlsen. – Privatfoto.

2 Medarbejdere ved Horsens Andelsslagteri fotograferet omkring 1900. Det var andels­ tanken, der igangsatte den udvikling, der har gjort Danmark til et stort eksport­ land inden for svin, mener Helle Brønnum Carlsen.

– Foto: Dansk Landbrugsmuseum.

3 3Helle Brønnum Carlsen: Grisen – en kulturhistorisk og gastronomisk fortælling.

Bogen er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

Der findes lande og kulturer, hvor grisen er helt fraværende og ses som et urent dyr. Sådan er det for eksempel i mange muslimske lande i Mellemøsten og Afrika. I Kina befinder man sig modsat i ”Grisens år” i 2019, og mennesker født i Grisens år siges at være gavmilde, tolerante, omsorgsfulde og humoristiske.

Heroppe nordpå holder vi også meget af grisen, men mest for dens kød.

Ifølge Helle Brønnum Carlsen kan man tale om fem søjler i dansk madkultur, ja, i hele Østersøområdet: rugbrød, fermenteret kål, sild, øl – og flæsk.

De første spor af tamme grise fundet herhjemme stammer fra en udgravning af en stenalderboplads ved Lidsø på Lolland, dateret 3900-1700 år f.Kr. De 66 knogler adskilte sig fra andre fund af vildsvineknogler, blandt andet var kindtænderne afkortet med en centimeter, og i dag ved man, at det er et sikkert tegn på domesticering, altså tæmning.

Tæmningen af vildsvinet har sandsynligvis været en langsommelig proces, der er foregået over tusinder af år, og som er begyndt med, at man har indfanget smågrise, hvorefter deres mor, soen, er fulgt efter.

I middelalderen, hvor tamsvinet var veletableret som en del af bøndernes husholdning, opstod fænomenet med oldengrise, forklarer Helle Brønnum Carlsen. ”En oldengris er en gris, som får lov til at gå i skoven og spise

de nødder, vi mennesker ikke spiser. Det giver kødet en særlig smag og en saftig og lækker struktur. Man sendte simpelthen sine grise ud i skovene, og meget tyder på, at tamgrisen er et hjemstavnssøgende og ret trofast dyr, som kan lide at snuse rundt efter føde, men som også ved, hvor den hører hjemme. Så man har ikke skullet frygte, at grisene stak af,” siger hun.

Oldengrisenes storhedstid sluttede med enevældens indførelse i 1660. ”Da fik de enevældige konger patent på skovene og tog afgifter for, at almindelige mennesker måtte have deres grise gående dér. Det var endnu en smart måde at inddrive skatter på, for skovene har ikke lidt skade.

Tværtimod,” siger Helle Brønnum Carlsen.

I den følgende periode fortsatte danskerne med at holde grise, men kun en lille flok for hvert hushold. Grisen ­behøvede ikke megen plads, blot den kunne gå og rode, og inde i Indre København gik der grise i rendestenen i 1700- og 1800-tallet, har udgravninger vist.

Den første store omkal­fatring i grisens historie sker omkring 1870-1880. Her opstår andelstanken og breder sig fra mejerier til slagterier, og bønderne bliver enige om at slå sig sammen i større brug, som giver billigere grise. Samtidig opfindes maskiner til brug ved slagtning, og der kommer en eksplosion i an-

tallet af retter og udskæringer af grisen. ”Man fråser lidt mere med grisen, for den er ikke længere så besværlig at have med at gøre.

De tekniske hjælpemidler, for eksempel kødhakkeren, har været med til at lette slagtningen og gøre, at vi generelt har spist mere kød. Frikadeller var ikke noget, de rige spiste, men almindelig hverdagsmad,” siger Helle Brønnum Carlsen.

Den andet store skred for grisen sker i 1960’erne, da landet for alvor er kommet på fode efter Anden Verdenskrig. Her fusioneres andelsslagterierne, og det ender i monopolisering. I den almindelige svinestald kommer flere og flere grise, og i 1980’erne lægger Danmark sig for alvor på eksportmarkedet for svinekød. I dag går 27 af de 30 millioner grise, der årligt produceres herhjemme, til eksport, de resterende tre millioner spiser vi selv.

Og hvad skal man så mene om det? Jo, der er i grunden ikke nogle gode grunde til ikke at spise gris, mener Helle Brønnum Carlsen. For det smager dejligt, og samtidig skal der ikke ret meget af det fede kød til for at give den umamismag, der er så eftertragtet for tiden. Svinekød er fem gange så CO2-venligt som oksekød, fordi grisen ikke er drøvtygger som køer og får. Men, vi skal i højere grad til at tænke over, hvordan vi behandler grisen, mener Helle Brønnum Carlsen.

”Vi kan ikke fortsætte med at producere svin på den måde, vi gør det i dag. Det er dyreuetisk at holde så mange grise på så lidt plads. 25.000 smågrise dør om dagen, og det er ikke i orden, at vi tænker grisen som en genstand, vi kan forbruge, som om det ikke var et liv. Så når de bliver syge, så giver man dem antibiotika. Og hvert andet stykke svinekød i køledisken i dag indeholder MRSA.” Derudover truer det vores miljø med den store mængde gylle, der køres ud på markerne og løber ned i åer og søer som kvælstof. Og det sviner at køre grise ud på Europas motorveje. I disse klimatider ville det være klogt rent politisk at tænke i at få lagt et loft over svineproduktionen.

Den enkelte dansker kan måske ikke rykke alverden ved eksporten, men man kan altid støtte de små og lokale produktioner, mener Helle Brønnum Carlsen.

Det er ikke sikkert, vi kan gå helt tilbage til skovgrisene. Til dels fordi Danmark i mellemtiden er blevet opdyrket, og man er nødt til at have et stykke privat skov for at videreføre den kulturarv. Men på Dragsholm Slot, der er kendt for et fremragende spisested, har de en grisebestand, som sendes ud i skoven under kontrollerede forhold. Og i Spanien har man faktisk aldrig opgivet oldengrisene.

Her sendes grise af racen iberico ud i skovene for at spise olden.

J

Rejs ind i kulturen og ud i verden ”Ingen læser af De nye Silkeveje kan undgå at få vendt op og ned på sit verdensbillede.”

”Mættet med filosofiske, teologiske og litterære referencer – bogen er inspirerende og oplysende!” La Procure

The Times Literary Supplement

”En tankevækkende grundbog om moderne geopolitik skrevet med en historikers blik for nuancer og detaljer.”

Daily Telegraph

En kærligt kritisk fortælling om grisens rolle i køkken og kultur

”I lyset af citater fra Søren Kierkegaard får Vilhelm Hammershøis berømte stuer nyt liv, og hans hustru, Ida, bliver til andet end en del af interiøret.” Politiken ”En letlæst og åndfuld bog …”

Berlingske

UDKOMMER ULTIMO OKTOBER ”Indholdsrig og interessant rejsebog fra Norges mest succesrige rejseskildrer.” VG ”Tilhængere af gammeldags rejseskildringer vil elske bogen for det overflødighedshorn, den er.” Dagbladet

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

k l o F an

C A B

D E R F

K I R

Af forfatteren til En ma

Hvad skal du læse i efterårsferien?

SIG JA TIL SAMFUNDET Vi kan løse de moderne problemer – fra klimaet til fremmedgørelsens ensomhed – ved at huske, at sammen kan vi selv.

stick-

Med samme sorte humor, vi kender fra En mand der hedder Ove,, udfolder Fredrik Backman et gidseldrama, der stikker af og når uden for rækkevidde af al sund fornuft.

Af forfatteren til En mand der hedder Ove

FIND DEM HOS

ende

ÅRETS MEST UREGERLIGE ROMAN

k l o F a en astisk mangeesvær-

K K I I R R D D R EE FF R N N A A M M K K C AC B BA ER TILBAGE