Højskoletillæg by Kristeligt Dagblad

Højskole for alle TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 19. OKTOBER 2019 F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N

Oliver Hannibal Frydendal Hansen er elev på Filmhøjskolen Møn, hvor man samarbejder med Teaterhøjskolen Rødkilde. Side 18

Næste år udkommer en ny udgave af Højskolesangbogen. Fire tidligere højskoleelever peger på, hvilke nuværende højskolesange der er deres favoritter. Side 6

Læs også • Stilhed. På Struer Højskole er stilhed en dyd under den daglige frokost. Side 4 • Jubilæum. I år fejres højskolernes 175-årsjubilæum. Men hvad har været højskolernes røde tråd siden 1844? Siderne 10 og 11

F OTO : J U L I E M E L D H E D E K R I ST E N S E N

Læs også

På Egmont Højskolen i Odder opstår der helt særlige relationer mellem eleverne. Simone Krøyer har et handicap og sidder i kørestol, og Signe Emine Petersen er hendes hjælper i dagligdagen på højskolen. Side 8

Du kan stadig komme nå at komme på højskole i 2019 Dansk - Tysk kultur og sprogmøde Det meningsfulde liv Rusland - Bjørnen kommer? Kultur i november (2 uger) Verdenspolitiske tilstande Decemberglæder

27OKT - 02NOV 27OKT - 02NOV 03NOV - 09NOV 03NOV - 16NOV 17NOV - 23NOV 01DEC - 07DEC

• Seniorhøjskole. Interessen for seniorhøjskoler er stigende. Side 12 • Tvivl. Unges tvivl skal bruges til refleksion, mener højskoleforstander. Side 17 • Flygtninge. For første gang i 30 år er der ingen elever med flygtningebaggrund på Uldum Højskole. Side 14

Nyt kort kursusprogram på hjemmesiden for 2020 Kom til Beethovens 250 år fødselsdag og 100 års genforeningensjubilæum i grænselandet, oplev naturen gennem vores nye serie af ‘Naturen og jeg’, der sætter fokus på natur, vandring, vild mad og haver. Vi har pakket programmet med musikalske og kulturelle oplevelser, politiske dagsordner, natur, familiekurser og traditionelle højtidsfejringer. Vi glæder os til et spændende år 2020 på Højskolen Østersøen. Se og tilmeld dig på www.hojoster.dk

Flensborgvej 48-50 | 6200 Aabenraa

Tlf. 7462 4700 | www.hojoster.dk

2 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

En fødselar i fuld vigør I år markeres folkehøjskolernes 175-årsjubilæum. Heldigvis er der ikke kun et rigt langt højskoleliv at se tilbage på, men der er også masser af liv at finde på nutidens højskoler. Det er værd at fejre

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

9576. Så mange gange har ordet ”højskole” optrådt i regionale og landsdækkende danske dagblade i løbet af årets første ni

måneder. En livlig debat om den kommende nye udgave af Højskolesangbogen, særligt båret frem af sangen ”Ramadan i København”, er en del af forklaringen. En anden er Folkehøjskolernes Forenings fejring af, at Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole, i år fylder 175 år. Og en tredje del af forklaringen er de vægtige stemmer fra højskoledanmark, der gang på gang formår at sætte deres præg på

samfundsdebatten, hvad enten det handler om unges psykiske tilstand, landets generelle åndelige tilstand eller noget helt tredje. De 9576 gange er dermed med til at vise, at selvom den danske højskolebevægelse er ved at være en ældre dame, har folkehøjskolerne bestemt ikke mistet deres relevans. Det er dog ikke kun den hyppige benævnelse i danske dagblade, der viser, at højskolerne stadig spiller en væsentlig rolle i det danske samfund i dag. Det understreger også – og faktisk i endnu højere grad – det rige og mangfoldige liv, der udfolder sig på landets omkring 70 højskoler. Og det er det liv, Kristeligt Dagblads tillæg ”Højskole for alle” giver en smagsprøve på. På side 18 i tillægget kan læserne komme med til Møn, hvor der ikke bare ligger én, men to højskoler fulde af liv. Den ene er Teaterhøjskolen Rødkilde, der har ligget på øen i me-

”

Selvom den danske højskolebevægelse er ved at være en ældre dame, har folkehøjskolerne bestemt ikke mistet deres relevans.

re end 150 år, og den anden er Filmhøjskolen Møn, der har eksisteret i under tre år. De to højskoler har fået stablet et samarbejde på benene, hvor de udnytter hinandens styrker, og hvor eleverne hjælper hinanden med at

På Struer Højskole er det en anden drøm, som højskoleeleverne forhåbentlig kommer tættere på gennem et højskoleophold – nemlig drømmen om et sundt liv i balance. Og på højskolen i Struer ser man stilhed som en del af nøglen til at opnå dén drøm. Derfor indtages den daglige fro-

kost i fuldstændig stilhed, og på side 6 i tillægget kan læserne komme med ind i spisesalen, hvor det ikke er snak, men knækket fra en gulerod, der bryder stilheden. Men det er ikke kun livet på højskolerne nu og her, der udfoldes i Kristeligt Dagblads tillæg. Det gør også højskolernes historie. Med hjælp fra både højskolefolk og historikere bliver der på side 10 og 11 i tillægget nemlig dykket ned i den eksamensfri folkehøjskoles historie og den røde tråd, der kan føres fra begyndelsen i 1844 frem til i dag, ligesom det på side 6 handler om en særlig højskoletradition, der går langt tilbage i historien, men som også stadig lever i bedste velgående, nemlig højskolesang. Her peger fire tidligere højskoleelever på en sang fra deres højskoleophold, som de hver især har taget med sig videre ud i livet. Tilbage er kun at sige: J God læselyst!

Festival-højskoles forstander er stoppet

som en selvfølge,” siger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening.

komme tættere på deres film- og skuespillerdrømme. På Egmont Højskolen i Odder handler det også om at udnytte hinandens styrker. For her deler højskolens elever både arme og ben. På side 8 i tillægget kan læserne mød Simone Krøyer og Signe Emine Petersen, der begge er elever på højskolen. Simone Krøyer er født med en spastisk lammelse og sidder derfor i kørestol, og Signe Emine Petersen er hendes hjælper på højskolen og er med til at sikre, at Simone Krøyer kan nå sin drøm om at få en studentereksamen fra højskolen.

kort nyt om højskoler Billedet |Silkeborg Højskole fylder 50 år 3 Landets eneste FDF-højskole, Silkeborg Højskole, kan i år fejre sit 50-årsjubilæum. I den anledning har kunstneren Peter Callesen skabt værket ”Vendepunktet”, der ses på billedet her, til skolen. Ønsket fra højskolens bestyrelse var et værk, der skulle være en synlig markering af højskolens 50-årsjubilæum, og som skulle rumme de store fortællinger, naturen og højskolens dna om samtale og fællesskab. Derudover gav de kunstneren frie hænder. Og det blev altså til et tårn, som er et slags omvendt babelstårn, bygget i egetræ. Konstruktionen er en dobbelt spiral, hvor man fra to trapper kan bevæge sig opad og tættere på hinanden – her demonstreret af de to højskoleelever Emma Wittrup Bisgaard og Esben Stapel Melander. – Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix.

Ny generalsekretær i højskoleforeningen Tidligere radikal kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen er fra den 1. januar næste år ny generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening. Her afløser hun Niels Glahn, der har valgt at træde fra efter at have bestridt posten siden 2007. Elsebeth Gerner Nielsen betragter det som

Efter 10 års arbejde med at gøre Roskilde Festival Højskole til virkelighed sagde Jesper Elkjær Øland i slutningen af august farvel til den højskole, han har været med til at etablere, samt til rollen som forstander. Da Roskilde Festival Højskole slog dørene op for sit første elevhold dette forår, var det ellers med Jesper Elkjær Øland i spidsen. Det er Jesper Elkjær Ølands egen beslutning at stoppe som forstander, og højskolens bestyrelse har taget imod beslutningen med forståelse, men en vis beklagelse, lyder det. Viceforstander Jonas Møller er konstitueret som midlertidig forstander på festival-højskolen.

International højskolebevægelse

den største fejl i sin almene dannelse, at hun aldrig har gået på højskole, og derfor har hun planer om at rette op på det, når hun tiltræder den nye stilling. ”Jeg har tænkt mig at lægge ud med at besøge så mange højskoler som overhovedet muligt for ved selvsyn at finde ud af, hvordan de har det,” sagde hun til Kristeligt Dagbad i forbindelse med udnævnelsen. Her fortalte hun også, at højskolerne ifølge hende bør

Udgivet af Kristeligt Dagblad

spille en rolle i ”den grønne vækkelse” og tale til de unge, der mangler håb. ”For mange er det nemmere at forestille sig verdens undergang end at forestille sig, at de har en fremtid. Det er et kæmpe problem, og derfor skal blandt andet højskolerne hjælpe dem med at forstå, hvad de hver især kan gøre og især, hvad de kan gøre sammen med andre,” siger hun.

Der skal etableres et samarbejde mellem alle de kræfter i verden, der arbejder med grundtvigsk folkeoplysning og civilsamfund, mener Folkehøjskolernes Forening. Som et led i den drøm blev der i september holdt et fire dage langt internationalt højskoletopmøde på Grundtvigs Højskole i Hillerød med 120 deltagere fra 28 lande. Her var visionen på sigt at skabe et fælles manifest – og måske ligefrem en fælles organisation – for højskolebevægelser over hele verden. ”Vi oplever i de her år en kæmpe interesse fra udlandet. Det er kun et par måneder siden, jeg havde besøg af en journalist fra Japans – og verdens – største avis, som kom for at finde ud af, hvad det her højskole er for noget. Det er altid sundt at blive spejlet i nogen, der kommer med en helt anden kulturbaggrund, fordi det hjælper os med at få øje på det, vi tager

Ny højskole i Løgumkloster Der er nu politisk opbakning til at etablere en ny højskole i Løgumkloster i Sønderjylland. Det bliver en gruppe fra Løgumkloster Refugium, der skal udvikle og drive en kulturkristen højskole med krop, sind og ånd i fokus. To forskellige lokale initiativgrupper har ellers haft ønske om at drive højskole i den konkursramte Løgumkloster Højskoles tidligere bygninger. Men en af de to initiativgrupper, Sønderjyllands Seniorhøjskole, trak sig på grund af det langstrakte sagsfoløb. Det har trukket ud med at sikre sig økonomisk opbakning fra Tønder Kommune til at drive højskolen, men nu er der kommunal opbakning til gruppen fra Løgumkloster Refugium. Folkene bag den anden gruppe, Sønderjyllands Seniorhøjskole, ser nu i stedet Gram som et muligt sted at etablere en ny højskole.

Store byggeplaner i Helsingør Den Internationale Højskole i Helsingør modtog denne sommer en bevilling på 10 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt byggeprojekt. Projektet indebærer både ny- og ombygninger, og planen er, at det nye byggeri står færdigt i oktober 2021, hvor skolen fylder 100 år. Byggeprojektet har et samlet budget på 34,5 millioner kroner. Ud over de donerede 10 millioner kroner kan højskolen selv bidrage med 12 millioner kroner, mens de resterende millioner skal findes J gennem fonde.

Korte kurser 2020 - Rødding Højskole Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Januar Grafisk design. Bliv klar til optagelse. Arkitektur. Bliv klar til optagelse. Februar Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Marts Journalistik. Bliv klar til optagelse. April Med saft og kraft. Forårskursus. Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske overraskelser. Maj Det skal mærkes, at vi lever. Om hverdage og mærkedage. Grænseland - en national grundfortælling. Grænselandskursus i anledning af 100-året for Genforeningen. I samarbejde med Grænseforeningen. Juni Tro, håb og kærlighed. ”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv. Kreativ sommerhøjskole 2020: – Skaftevæv. Et værkstedskursus. Et farverigt univers. – Billedvæv. Et værkstedskursus. Et farverigt univers. – Sy og design til beklædning. Et værkstedskursus. – Analog fotografi og mørkekammerteknik. Et værkstedskursus. Analoge fotoprocesser fra fotografiets barndom til nutiden. Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik. Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen. Juli Familiekursus. Musik, kreativitet, leg, natur og livsglæde (børn fra 6 år). Familiekursus 2020. Det gode liv (børn fra 6 år).

Kilde: Rømø-Tønder Turistforening.

6.1.– 2.2. 6.1.– 2.2.

22.– 28.2.

14.– 27.3.

19.– 25.4.

3.– 9.5. 19. – 25.5.

21.– 27.6.

28.6.– 4.7. 28.6.– 4.7.

Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning. På cykel langs Kongeåen. Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. Naturvandringer, filosofi og god mad. En højskoleuge for livsnydere. August Rødding Revival. Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle. September Nordisk kulturuge. Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken. Oktober Kunst, kultur og kristendom. Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. Humor og livsmod. En livsfilosofisk højskoleuge om den muntre alvor. De dybeste rødder. Fortællinger om Danmark og den danske folkesjæl i historie, natur, kunst, tro og litteratur. November Værkstedsugen 2020: – Skaftevæv. Et værkstedskursus. Struktur og leg på væven. – Sting på sting på sting. Broderi i rigelige mængder. – Strik uden grænser. Et værkstedskursus. – Farverige fibre, råuld og ArtYarn. Et spindekursus. – Filt så det passer. Nunofiltede overdele med finesser. – Så syng da Danmark – og syng dig glad. Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister. December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

26.7.– 1.8. 26.7.– 1.8. 26.7.– 1.8.

1.– 7.8.

27.9.– 3.10.

4.– 10.10.

18.–24.10. 25.– 31.10.

15.– 21.11.

22.– 28.11.

28.12.– 3.1.

28.6.– 4.7.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, tekstil og litteratur samt 40 andre sidefag. 12.– 18.7.

Kursusstart: 4/1, 14/2 og 20/3 samt 16/8 og 13/9 2020.

19.– 25.7.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

4 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

I stilheden på Struer Højskole kan du finde dig selv Der er ingen snak under den daglige frokost på Struer Højskole. I stedet er der tid til at mærke efter – for det hjælper kursisterne til få et balanceret forhold til mad, lyder filosofien

stille højskoleliv AF LIVA POLACK polack@k.dk

Den orange gulerodsstav siger knæk, idet en kvinde med briller omhyggeligt skærer den i to med kniv og gaffel. Bestik skraber mod porcelæn. Tænder tygger. Køledisken summer. 35 sæt lunger trækker vejret. Ellers er der tyst i spisesalen på Struer Højskole. Klokken er 12.30, og den daglige stille frokost er i gang. På små tallerkener har højskoleeleverne, der her på Struer Højskole kaldes kursister, stænger af orange gulerødder, røde og gule pebre, grønne agurker og guacamole, lilla rødkål og brune kyllingedeller stegt i gult kikærtemel liggende. En kvinde med briller tager små bidder og lægger kniv og gaffel på siden af tallerkenen efter hver bid. Hun ser ud i luften, mens hun tygger. Der er ingen mobiler til at forstyrre hende eller de andre 29 kursister og seks lærere i de 20 minutter, frokosten varer. Der er kun en tallerken med mad. Anika Karlsen Thor, der er daglig leder af Struer Højskole, fortæller, at de startede konceptet med de stille frokoster, fordi de gerne vil arbejde med sundhed indefra. For på Struer Højskole er det netop sundhed, der er i fokus. Mental, fysisk og social. En stor del af kursisterne kommer der med et ønske om at tabe sig ved at få en sundere livsstil. Højskolen har før forsøgt sig med kostplaner og vejning af maden, men det blev for surt, fortæller Anika Karlsen Thor. Og desuden havde mange af kursisterne svært ved at tage det med hjem, når de stoppede på højskolen. Ifølge Anika Karlsen Thor kan den tavse frokost give kursisterne en mere varig tilgang til, hvordan de kan leve sundt: ”En mindful spisning betyder, at man mærker efter, hvad man har brug for. Og så tager man en beslutning indefra. Så kan man spørge sig selv: Har jeg brug for en ekstra portion, eller er jeg faktisk mæt?”. Desuden anbefaler skolen, at man lægger bestikket ned mellem hver bid. Det får måltidet til at vare længere tid, så man kan nå at mærke, om man er mæt. Idéen er inspireret af tidens mindfulness-bølge, der har rødder i buddhisme. I mindfulness forsøger man, at dreje opmærksomheden hen mod det, der sker i det givne øjeblik, for at skabe en indre ro og fokus. En af de kursister, som har haft stor glæde af de tavse frokoster, er 47-årige Arne Kjær fra Amager i København. Han gik første gang på Struer Højskole i 2014, da skolen stadig hed Struerskolen. I dag er han formand for højskolens støtteforening og er tilbage på skolen i to uger for at minde sig selv om de gode vaner og for at slappe af. Før han startede på kurset, vejede han 170 kilo. Men under og efter højskoleopholdet gled kiloene lige så stille af ham, og i dag er han 70 kilo lettere. Og det takker han blandt andet den tavse frokost for. ”Stilheden har gjort, at jeg har nået at stoppe op og mærke efter.”

Struer Højskole 3 Højskolen ligger i Struer, nord for Holstebro, og tilbyder kurser, der varer fra to uger til tre måneder. Kurserne fokuserer på livsstil, vægttab og mad, og eleverne er typisk mellem 35 og 45 år. 3 Højskolen udspringer af Struer Husholdningsskole, der blev grundlagt i 1955. I 1970 blev den til Struerskolen – en erhvervsskole inden for køkken og sundhed. I 2018 blev skolen medlem af Folkehøjskolernes Forening og hedder nu Struer Højskole.

0 Arne Kjær nyder stilheden. Den får ham til at mærke efter og smage maden mere. – Fotos: Julie Meldhede Kristensen.

var det bare ekspedienten, der så det. Han gik ikke i biografen eller i Tivoli. Han var bange for, at folk ville kigge på ham. Og ræd for, at han ville være for stor til sæderne. Men en dag blev det nok for ham. Hans venner havde prikket til ham i længere tid. De var bange for, at den dengang 42-årige ikke ville se de 50 år. Han husker, at han var på vej til Frederiksværk, hvor han var frivillig håndboldtræner. Men midt på landevejen sagde hans motor en høj lyd, og så gik den i stå. Det var dråben. Han havde ondt i kroppen, i ryggen og benene. Han havde diabetes 2 og forhøjet kolesteroltal. Og spillerne på hans hold var blevet sløve og gad ikke dukke op til træning. Og nu var hans bil også gået i stå. Da han kom hjem, besluttede han sig for, at nu ville han ændre sit liv. ”Det er lige mig,” tænkte han, da han så beskrivelsen for skolen i Struer på internettet. ”Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle noget, så skulle det være livsstilsændringer og ikke bare en kur.” 0 Anika Karlsen Thor, der er daglig leder på Struer Højskole, mener, at den stille frokost er med til at give kursisterne en varig tilgang til sundhed.

Før spiste Arne Kjær på følelser, som han siger. Når han var glad, og når han var ked af det. Han kunne snildt spise grillmad for 200 kroner fire gange om ugen. Og i stedet for vand drak han op til tre liter Cola om dagen. Det var blevet en vane for ham at købe sundt ind i et supermarked og så bagefter køre forbi tanken og købe slik. For så

Den stille frokost blev en del af hans livstilsændring, da han startede på skolen. Den første gang syntes Arne Kjær, at det var grænseoverskridende. For man kunne høre lyde, som man ellers ikke plejede at høre i så store forsamlinger. Klirren fra bestik og folk, der tyggede og smaskede. Men da de første akavede minutter var gået, forsvandt hans nerver, og han kunne nyde roen. Arne Kjær begyndte at lægge mærke til, hvad der var på tallerkenen. Farverne og smagen. ”Jeg nød maden meget mere.” Og allerede den første dag spiste han bare en enkelt tallerken mad. I spisesalen på Struer Højskole er der

stadig stille. De fleste er halvt igennem deres tallerken. I et stille tempo smages der på maden. Pebrene er saftige. Guacamolen er blød. Udenpå er kyllingedellerne sprøde og indeni saftige og bløde. De smager af salt og umami. Og sammen med den friske og lidt seje rødkålssalat giver det en god balance. Højkolens daglige leder, Anika Karlsen Thor, har tænkt på, om det overhovedet er i orden, at man på en højskole sådan lukker ned for dialogen. For som hun selv påpeger, så handler mange af Grundtvigs tanker om, at det er gennem dialogen, at man danner og udvikler sig. Men i stilheden kan der ske en anden form for dannelse, mener hun. ”I dag er dannelse vel lige så meget at tænke over, hvordan man selv skal være i verden.” Og når man i 20 minutter om dagen skal være stille, så kan man reflektere over sig selv og blive bevidst om, hvad man gør. Anika Karlsen Thor mener, at det kan være med til, at kursisterne lærer sig selv bedre at kende. De fleste bliver i hvert fald mere bevidste om deres forhold til mad. Desuden påpeger Anika Karlsen Thor, at kursisterne har resten af døgnets 23 timer og 40 minutter til at tale sammen. De 20 stille minutter i højskolens spisesal er gået. Motionslærer Thomas Smith bryder stilheden: ”Ordet er frit.” Først er kursisterne tavse, men så begynder snakken lige så stille at fylde spisesalen. Arne Kjær er godt tilfreds: ”I dag skulle jeg kun have en portion, så følte jeg mig mæt. Jeg levnede faktisk et lille J stykke agurk og en enkelt tomat.”

Brandbjerg Højskole · Ugekurser 2020 JANUAR 2020

SQUAREDANCE DANS PÅ HØJSKOLE Mandag d. 27. - fredag 31. januar På kurset skal vi danse traditionel contraog squaredance suppleret med western squares.

FEBRUAR 2020 JAGTTEGNSKURSUS BRANDBJERG HØJSKOLE Mandag d. 3. – fredag d. 7. februar Drømmer du om at blive jæger og få naturen til at spille en større rolle i din hverdag? Forbered dig til jagttegnsprøven. HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE Mandag 10. – fredag 14. februar Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og musik og masser af kortspil. WAYFINDING - HVAD DRØMMER DU OM? Mandag 10. – fredag 14. februar En uge hvor du har mulighed for at give opmærksomhed til dine valg og muligheder. Øg din indsigt i dine ressourcer og værdier. KLASSISK KOR Mandag d. 17. – fredag d. 21. februar Kom og syng klassisk kor i en højskoleuge med masser af sang, morgensamlinger, foredrag og tur ud af huset.

APRIL 2020

DET SKØNNE LIV Mandag d. 27. april – fredag d. 1. maj Vi gentager succesen fra 2019 med tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder. HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE Mandag d. 27. april – fredag d. 1. maj Højskolesangen bliver en rød tråd med morgensang og sangaften med oplæg om historierne bag sangene. Spændende foredrag og en kulturtur i det Midtjyske.

MAJ 2020 ØSTJYSKE GOURMETYOPLEVELSER Mandag d. 4. – fredag d. 8. maj Vi skal rundt i de østjyske egne og se, høre om og smage på specialiteterne. Med gourmetmiddag og spændende foredrag. MED NOGET PÅ HJERTE Mandag d. 18. – fredag d. 22. maj Vi er alle stødt på mennesker med noget på hjerte. Mød bl.a. Allan Olsen og Søren Ryge i spændende foredrag.

JUNI 2020

KYS LIVET Mandag d. 25. – fredag d. 29. maj Et livsnyderkursus hvor vi skal favne livet og møde os selv, hinanden og spændende foredragsholdere i meningsfulde møder.

PATCHWORK Søndag d. 14. juni – fredag d. 19. juni Glæd dig til ny inspiration hos vores dygtige undervisere og medkursister. Vælg to workshops i løbet af ugen, med kreative håndarbejdsmetoder.

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

JUNI 2020

AUGUST 2020

HØJSKOLE MED EKSTRA FORKÆLELSE Søndag d. 21. juni – lørdag d. 27. juni Så kom til en uge, der vil smage og inspirere dig, med god mad ud over det sædvanlige, spændende foredrag, ture ud af huset, dejlige morgensamlinger, gode snakke og højskolesang. MIDSOMMERVANDRINGER Lækker mad i gåafstand Søndag d. 21. juni – lørdag d. 27. juni Dejlige vandreture i de østjyske landskaber. Hver dag byder på besøg ved østjyske mad- og kulturoplevelser. HAVKAJAK Søndag d. 21. juni – lørdag d. 27. juni En dejlig uge med fællesskab både på vandet i havkajakkerne og på højskolen til foredrag og sang m.m.

JULI 2020

TANKEVÆKKENDE HØJSKOLE Søndag d. 28. juni – lørdag d. 4. juli Glæd dig til at møde stærke navne i involverende foredrag om politik, samfund, etik og andre spændende emner. FILOSOFI FOR BEGYNDERE Søndag d. 28. juni – lørdag d. 4. juli Vi har alle følt længsel, skam, lyst og vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig om disse sjæletilstande? GOURMET I GÅAFSTAND Søndag d. 28. juni – lørdag d. 4. juli Vi vandrer i skøn natur og nyder overraskelser undervejs, når vi besøger dejlige spisesteder og smukke udsigtspunkter. BÅLMAD, VANDRINGER, KAJAK OG NATURFOTO Søndag d. 12. – lørdag d. 18. juli Dyrk passionen eller få fornyet inspiration på ugens forskellige kurser, vælg imellem ’Mad over ild’, ´Vandreture´, ´Havkajak´ `naturfoto´ eller `Keramik´. HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE Søndag d. 12. – lørdag d. 18. juli Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og musik og masser af kortspil. FAMILIEHØJSKOLE MED FAMILIEN I CENTRUM Mandag d. 20. – Søndag d. 26. juli Kom og vær med til en højskoleuge med familien i centrum. Vi skaber rammen om en hel uges kvalitetstid i familien. WAYFINDING - HVAD DRØMMER DU OM? Mandag d. 27. juli – søndag d. 2. august En uge hvor du har mulighed for at give opmærksomhed til dine valg. DET GODE LIV Mandag d. 27. juli – søndag d. 2. august Vi nyder sommeren og det gode liv sammen. Du kan se frem til en dejlig sommeruge med herlige udflugter og gode grin.

AUGUST 2020

HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE Mandag d. 3. – søndag d. 9. august Højskolesangen bliver en rød tråd med oplæg om historierne bag sangene.

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRØNT OG ØKOLOGISK

KLASSISK HØJSKOLE: DE STORE SPØRGSMÅL OM EKSISTENS Mandag d. 3. – søndag d. 9. august Mød bl.a. Georg Metz og Søren Ulrik Thomsen i en uge med foredrag og musik omkring de store spørgsmål om eksistens DET SKØNNE LIV Mandag d. 10. – fredag d. 14. august Tankevækkende foredrag, sange, fortælling, udflugt til udsøgte steder. SENSOMMERVANDRINGER Mandag d. 10. – fredag d. 14. august Vi skal vandre i det smukke midtjyske landskab. Med udgangspunkt i Vejle og Grejsdalen vil vi vandre sammen ad smukke stier på ture på 18-20 km/dag. HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE Mandag 24. – fredag 28. august Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil. Morgensamlinger, udflugt, sang og musik og masser af kortspil.

SEPTEMBER 2020 KYS LIVET 14. - 18. september Et livsnyderkursus hvor vi skal favne livet og møde os selv, hinanden og spændende foredragsholdere i meningsfulde møder. HØJSKOLESANG OG KLASSISK HØJSKOLE Mandag d. 28. sep. - 2. oktober Højskolesangen bliver en rød tråd oplæg om historierne bag sangene.

OKTOBER 2020 YOGA OG DANS Mandag 12. – fredag 16. oktober En dejlig uge med en kombination af yoga og dans. HØJSKOLE OG BRIDGE FAGLIG FORKÆLELSE Mandag 12. – fredag 16. oktober Lær at spille bridge eller bliv skarpere i dit spil. Morgensamlinger, udflugt, foredrag, sang og musik og masser af kortspil. DU STORE STRIKKEVERDEN - INSPIRATION, VIDEN OG BEGEJSTRING Mandag 26. - fredag 30. oktober Dette strikkekursus er for dig, der elsker at arbejde med farver og teknikker. Vi kommer vidt omkring - fra kulturhistoriske emner til aktuelle designere.

NOVEMBER 2020 DET SKØNNE LIV Mandag d. 9. – fredag d. 13. november Tankevækkende foredrag, sange, fortællinger og en udflugt til udsøgte steder. MED NOGET PÅ HJERTE Mandag d. 23. – fredag d. 27. nov. Vi er alle stødt på mennesker om hvem vi tænkte at han eller hun virkelig havde noget på hjerte.

DECEMBER 2020

NYTÅR PÅ BRANDBJERG Mandag d. 28. dec. – fredag d. 1. jan. Vi skal fejre 2020 og springe ind i det nye år sammen. Med champagne, fyrværkeri, lækker økologisk festmiddag, nytårskoncert og nytårsgudstjeneste og 3-retters gourmetmiddag. Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

Hvilken højskolesang betyder noget særligt for dig? Næste år udkommer der en ny udgave af Højskolesangbogen, som er en skattet genstand på mange af landets højskoler. I den anledning har Kristeligt Dagblad bedt fire tidligere højskoleelever udpege en sang fra bogen, som betyder noget helt særligt for dem

højskolesange AF AF VIBE VIBE LØNSTRUP LØNSTRUP OG ANN-SOPHIE GREVE MØLLER OG ANN-SOPHIE GREVE MØLLER loenstrup@k.dk, moller@k.dk loenstrup@k.dk, moller@k.dk

Martha Møller Madsen, 23 år. Gik på Rødding Højskole i 2017.

”Noget om helte”/”Livet er en morgengave” fra 1955. Tekst: Halfdan Rasmussen. Komponist: Robert Normann. ”Sangen ’Noget om helte’, har ekstremt mange vers, og nogle sukker lidt, når den skal synges, men ikke jeg. I min familie synger vi relativt meget, så jeg har altid kendt sangen. Jeg kan derfor ikke helt huske, hvornår jeg hørte den første gang, men første gang, jeg lagde mærke til teksten, var, da jeg gik på højskole. Den handler om den her gut, der render rundt i sin køkkenhave og hygger sig for at undgå at tage stilling til alle verdens problemer. Og den tekst holder jeg meget af. Den er meget pacifistisk og sjov. Det er også derfor, jeg endnu ikke har skiftet sangen ud med en af de andre sange, jeg også kan lide. Jeg har ellers overvejet det, fordi jeg synes, der er en del pianister, der spiller den for munter i forhold til, hvor melankolsk den også er. Sangen minder mig lidt om at være på højskole, hvor man, på trods af at man bruger en masse tid på at tage stilling til og diskutere løsninger på verdens problemer, lever isoleret fra netop den verden i en periode. Den særlige grund til, at netop denne sang kom til at repræsentere mit højskoleophold, var vores studietur til Israel og Palæstina. Her mødte vi både palæstinensere og israelere, og de havde det tilfælles, at de ikke orkede mere konflikt. De orkede ikke at kæmpe mere. Jeg synes, at sangen er et fint billede på de almindelige mennesker, der står midt i en konflikt. Man kan nok fortolke teksten på mange måder. For hovedpersonen er også lidt et skravl, der får migræne af at skære sig på en dolk. Men jeg synes, at han og de, der ikke vil slås, bliver hyldet i teksten. Han vil hellere bruge sit liv i haven end på at kæmpe ude i verden. Den minder mig lidt om at være på højskole, hvor man ikke er tvunget til at tage stilling til alting hele tiden. Og det var rart at leve totalt isoleret fra verden i en periode, være ude i haven og have øl på bordet, som man synger i sangen.” J M A R T H A MØ L L E R M A D S E N . F OTO : H E N N I N G H J O RT H

Robin Iborn, 30 år. Gik på Johan Borups Højskole i 2017-2019.

”Kringsatt av fiender” fra 1936. Tekst: Nordahl Grieg. Komponist: Otto Mortensen. ”Jeg får kuldegysninger bare af at tænke på sangen ’Kringsatt av fiender’. Den er meget stærk. Den handler om fællesskab, og at man skal stå sammen, og så har den noget, der gør, at når man synger den, så ryster hele salen. Sangen er dedikeret til norske studenter i 1936, fordi sangskriveren kunne mærke de fascistiske og nazistiske strømninger. Budskabet er, at man skal huske, det stærkeste våben mod krig er vores stemme og ånd. Oprindeligt blev den skrevet som et digt, men melodisk ligger den også bare så smukt. Den har en klassisk visemelodi i sig, der dækker det dystre i en lav toneart, men samtidig kan man mærke, hvordan samlingen næsten stiller sig på tæer, fordi den bliver så lys og rig i melodien. Det er dét, Nordahl Grieg taler om i digtet, at fælles så rejser vi os sammen. Én ting højskolen har bragt mig, er en følelse af, at jeg tilhører noget stort. Jeg er en del af fællesskabet, og den her sang siger det til mig, når vi synger sammen. Man føler også en stolthed over det nordiske i sangen, fordi vi står svenskere, danskere og nordmænd og synger den samme sang. Jeg er stadig en del af højskolen i dag, og er meget glad for det. Fællesskabet er dyrbart, og det skal man lære tidligt. De, der går ved siden af dig på gaden, er dine naboer, og dem skal man vise respekt og rumme. Det synes jeg, vi har en tendens til at glemme, fordi vi konkurrerer så meget imod hinanden i samfundet i dag. Man skal huske at give hinanden plads og rum til at være sig selv. Det er så vigtigt og dyrbart at J være en del af noget større.” RO B I N I B O R N . F OTO : ST U D I O AT E L I E R

Anja Fjord Skovgaard, 43 år. Gik på Brandbjerg Højskole i 1997.

”Vi, der valgte regnen” fra 1948. Tekst: Frank Jæger. Komponist: Tony Vejslev. ”Jeg lærte sangen ’Vi, der valgte regnen’ tidligt i mit højskoleophold. Den består af fire små vers, som oprindeligt var et meget smukt digt med fin poesi. I Højskolesangbogen hedder sangene altid deres første linje, men i virkeligheden hedder dette digt ’Haandslag til Tony’ med tanke på digteren Frank Jægers gode ven Tony Vejslev, der senere lavede melodien. For mig blev sangen en ungdomserklæring og en livserklæring. De første tre vers starter med ’vi, der valgte’, mens det sidste vers starter med ’vi, der vælger livet’, og jeg så mig selv som en, der i den grad valgte livet, da jeg tog på højskole. På mange måder var det også mit første livsvalg. Den naturlige vej for mig havde været folkeskolen og senere gymnasiet, men jeg valgte selv, at jeg ville på højskole, jeg valgte selv hvilken, og jeg havde selv sparet op. Det er der en enorm vitalitet i. Man bliver voksen og tager sine egne valg. Også selvom de måske ikke har så vidtrækkende konsekvenser. Og dog, man får jo ofte nogle bekendtskaber med derfra, som følger en hele livet. Der var helt klart en vis grad af romantik over mit forhold til sangen dengang. Sådan en livsromantik, man har, når man er 20 år. En klar overbevisning om, at mig skal det nok gå godt, og jeg kommer ikke til at gå efter alle de andre. Jeg går på tværs. Jeg holder stadig meget af sangen, men i dag har den også fået en ny betydning for mig. Den minder mig om at sætte pris på nogle grundlæggende ting i livet. At sætte pris på regnen og grødet og huske, at det også er en del af livet og vejen, og sådan skal det være.” J A N J A FJ O R D S KOVG A A R D. P R I VAT F OTO

Anne Mette Borup Jensen, 69 år. Gik på Testrup Højskole i 1969.

”Septembers himmel er så blå” fra 1949. Tekst: Alex Garff. Komponist: Otto Mortensen. ”Det er så svært at vælge én sang fra Højskolesangbogen, men i mange år var jeg vældig glad for ’Septembers himmel er så blå’. Vi sang den vældig meget, da jeg var på højskole, og det er en smuk melodi og tekst. Den handler om, at året går på hæld, når det bliver september. ’De røde æbler løsner lidt fra træets trætte kviste’. Det er en sang, der fortæller om naturens forfald i efteråret, men alligevel er den også glad og munter. Det er også sådan, jeg husker min højskoletid. Jeg gik på højskole, fordi jeg skulle være sygeplejerske, og dengang var det obligatorisk med højskoleopholdet. Men begge mine forældre var også på højskole, så uanset hvad, havde jeg nok været det. Det gav mig så meget både personligt, kammerater og indsigt i emner, jeg ikke havde fordybet mig så meget i før, som litteratur og historie. Og selvfølgelig de sygeplejefag, jeg skulle have. Siden 1979 og frem til for fem år siden har jeg siddet i Testrup Højskoles bestyrelse, og i mange år som formand, men på grund af helbredet er jeg ikke i bestyrelsen længere. Jeg har været der i både gode og dårlige tider, i 1980’erne var skolen tæt på at dreje nøglen rundt. Men jeg er så glad for, at den er her i dag, for højskoleopholdet giver unge mennesker nogle værdier, de måske ikke vil få ellers. Unge mennesker får hele tiden at vide, at de skal stræbe, og tilværelsen drejer sig meget om karakterer og resultater. Men højskoleopholdet giver en fordybelse og et frirum, hvor de kan blive klogere, reflektere og bruge deres tid på nyttige ting, uden at de skal stilles til regnskab for det. Det er meget dyreJ bart.” A N N E M E T T E B O R U P J E N S E N . P R I VAT F OTO

0 For mange højskoleelever er fællessang en vigtig del af højskoleopholdet – her på Engelsholm Højskole. – Foto: Paw Gissel.

Jaruplund Højskole Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid! Snup en bid af din fremtid!

Korte kurser og rejser 2019 Korte kurser og rejser 2019 April - Vandringer langs Viking - Friservejen - Perler fra musikhistorien medog tre forestillinger Eneste kurser i 2019 ledige pladser: Korte kurser rejser 2019 med April - Påske - Natur, kunst og musik - Kulturperler på tværs af Jyllands rod

Vandringer Viking - Friservejen -- Perler fra musikhistorien Højskolesang og revyvisermed tre forestillinger -- De så det skelangs - “Zeitzeugen” Ap - Påske - Natur, kunst og musik - Kulturperler på tværs af Jyllands rod - Vandringer i historiens fodspor - Berlin og Potsdam - Vandringer langs Viking - Friserveje April - Højskolesang og revyviser De så det ske - “Zeitzeugen” August - Perler fra musikhistorien med tre forestillinger - Vandringer Kult langs Viking - Friservejen Vandringer i historiens fodspor Berlin og Potsdam 11. 17. november Maj Vadehavet - Nationalpark og Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland - Påske - Natur, kunst og musik Kulturperler på tværs af Jyllands rod August Kubik og kultur Holsten og Slien rundt på MC -- Lübeck og Hamborg De holstenske hansestæder Højskolesang og revyviser -- De så det ske - “Zeitzeugen” Maj - Nationalpark Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland -- Forkælelse for operafans - Tre forestillinger i Berlin - Vadehavet Det moderne Grænseland og - Forskellighed og fællesskab August Vandringer i historiens fodspor Berlin og Potsdam At rejse er at leve - Kubik og kultur - Holsten og Slien rundt på MC -- Lübeck Hamborg - De holstenske Portugalog- Atlanterhav, vinmarker og hansestæder storbyliv, under huden på Maj - Kunst langs vestkysten Med tur til Helgoland August - Forkælelse for operafans Tre forestillinger i Berlin Det moderne Grænseland - Forskellighed og fællesskab Nordportugal og Porto Rejsefortællinger. Et grænseland vil altid, især for rejsende, være noget ganske særligt. Træder Lübeck og Hamborg De holstenske hansestæder Maj Nationalpark og Verdensnaturarv - Med tur til Helgoland - Portugal - Atlanterhav, vinmarker- og storbyliv, under huden på - Vadehavet Kunst langs- vestkysten De danske årsmøder i Sydslesvig Weekendophold September for operafans -holstenske Tre forestillinger i Berlin Det moderne Grænseland - Forskellighed ogMC fællesskab Kubik og kultur -grænseegn Holsten og Slien på -- Forkælelse Lübeck og Hamborg De hansestæder man over en landegrænse, vil sprog og kultur ofte skifte. At leve i en ogrundt flytte sig fra den Nordportugal og Porto V - Det Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste --- Forkælelse for operafans Tre forestillinger i Berlin moderne Grænseland Forskellighed og fællesskab Deside danskeafårsmøder i Sydslesvig Weekendophold ene tili provins den- og anden dagligt gør, atSeptember man altid føler sig som en rejsende. -- Norditalien –grænsen Kulturskatte og storbynæsten Den lange Portugal Atlanterhav, vinmarker storbyliv, under huden på --- Kunst langsbesættelse vestkysten -- Golf V (1) --Fire Atlanterhavsvolden – Danske arbejdere i tysk krigstjeneste tyske baner og NORDART 2019 - Højskolesang og fortællinger De danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold September Nordportugal og Porto - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby - Den lange Sort Sol ogbesættelse traner ved Rügen - De V danske årsmøder i Sydslesvig - Weekendophold - Atlanterhavsvolden – Dansk September Golf (1) Fire tyske baner og NORDART 2019 Højskolesang og fortællinger Juni Polen og Tyskland Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Den lange besættelse - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby V -- Atlanterhavsvolden – Danske Sort Sol og traner ved Rügen arbejdere i tysk krigstjeneste S Golf (1) - december Fire tyske baner og NORDART 2019 Højskolesang og fortællinger - Norditalien – Kulturskatte i provins og storby -- Den besættelse 06. - 08. Juni Polenlange og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin -- Hvad synger dutyske om -baner Højskoledage syd for2019 grænsen Oktober Sort Sol og traner ved Rügen Golf (1) Fire og NORDART Højskolesang og fortællinger -- SVandringer på Gendarmstien -- Fi PolenSol ogog Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin Juni Sort traner ved Rügen -- Hvad synger du -om - Flensborg Højskoledage sydPoul for grænsen Oktober Julemarked i og julefrokost på Jaruplund Højskole Aktivt seniorliv “Træningslejr” med Hansen UDSOLGT S Juni -- Polen og Tyskland - Kunst og musik i Dresden, Krakow og Berlin -- Vandringer på Gendarmstien Fi Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland November Oktober Hvad synger du om - Højskoledage syd for grænsen UDSOLGT S -- Aktivt seniorliv - “Træningslejr” med Poul Hansen Kombiner den traditionelle julefrokost i familien eller på og vandveje Hamborg og Holsten fra vandsiden - SFijobbet. Tag venner, kollegaer eller kom Vandringer på -- Kanaler Hvad synger duGendarmstien omdet --Højskoledage syd for grænsen Oktober Grønland Oplev smukke Sydgrønland November selv med tilpålangs julemarked i Flensborg og julefrokost på Jaruplund med sang, musik og dans -- Cykelkursus kysten - Angel og Slien -- At at leve Aktivt seniorliv - “Træningslejr” med Poul Hansen Gendarmstien Fi rejse erHøjskole - Vandringer Kanaler og vandveje - Hamborg og Holsten fra vandsiden -- SFamilie Novemberjuleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold Grønland - Oplev det smukke Sydgrønland -- Aktivt seniorliv - “Træningslejr” Poul Hansen lørdag aften. Cykelkursus langs kysten - Angelmed og Slien - At rejse er at leve Juli -S - Grønland Kanaler og- vandveje Hamborg og Holsten fra vandsiden Oplev det smukke Sydgrønland November - Familie juleoptakt med julemarked i Flensborg - Weekendophold -- Familiehøjskole - Eventyr magi December Cykelkursus langs kysten -og Angel ogHolsten Slien fra vandsiden - At Kanaler og vandveje - Hamborg og S rejse er at leve Juli -- Cykelkursus Rømø, Sild og Før Julemarked Lübeck og julefrokost- Weekendophold langs kysten -og Angel og Slien - Familie At rejse er ati leve -- Cykelkursus Familiehøjskole - Eventyr magi December Golf (2) Fire tyske baner og NORDART 2019 Julemarked i Flensborg og julefrokostWeekendophold Juli -- Familie juleoptakt med julemarked i Weekendophold Flensborg - Weekendophold -- Cykelkursus Rømø, Sild og Før Julemarked i Lübeck og julefrokostMaleri, skulptur,-akvarel - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold Familiehøjskole Eventyrogogfællestegning magi Juli - Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 - Julemarked i Flensborg og julefrokost- Weekendophold - Mød Ingvar Chronhammar Eventyrogogfællestegning magi December - Familiehøjskole Maleri, skulptur,-akvarel - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold - Cykelkursus - Rømø, Sild og Før - Julemarked i Lübeck og julefrokost- Weekendophold Mød Ingvar Chronhammar Kursus programmet for 2020 er klar på hjemmeside fra den 1. november - Golf (2) - Fire tyske baner og NORDART 2019 - Julemarked i Flensborg og julefrokost- Weekendophold - Maleri, skulptur, akvarel og fællestegning - Nytår på Jaruplund Højskole - Weekendophold Mød Ingvar Chronhammar

Læs mere på www.jaruplund.com under korte kurser Læs mere på www.jaruplund.com under korte kurser        

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg Kontoret@jaruplund.de Kontoret@jaruplund.de

       

0049 4630 969 140 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com 0049 4630 969 140 www.jaruplund.com www.jaruplund.com

8 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

På Egmont Højskolen deler eleverne både arme, ben og kørestole Mangfoldigheden er i højsæde på Egmont Højskolen, hvor 80 af skolens 214 elever har et funktionsnedsættende handicap, og hvor resten af eleverne kombinerer højskoleopholdet med arbejdet som assistent. Kristeligt Dagblad er taget til den jyske østkyst for at besøge højskolen, hvor et handicap ikke er ensbetydende med begrænsninger

særlige relationer AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

I spisesalen på Egmont Højskolen i den østjyske by Hou nær Odder er frokosten netop ryddet af de parallelle langborde, der er talrige nok til at rumme samtlige de 214 elever, der går på skolen i øjeblikket. Mens de fleste af højskoleeleverne enten er gået eller kørt af sted til eftermiddagens forskellige aktivitetsfag, samles andre klædt i hjemmesko og joggingbukser i små grupper omkring kortspil og varm kaffe i spisesalen. ”Jeg tror, du snyder,” lyder en mekanisk stemme fra en talecomputer, der sidder fæstnet på armlænet af en af de mange elektriske kørestole i lokalet. Eleven i stolen kniber grinende øjnene sammen til smalle sprækker og sender et bebrejdende blik af sted mod en modspiller i kortspillet Fisk. Hvad der blot ligner en samling af gode højskolekammerater, der tilbringer en eftermiddag sammen på ægte uformel og afslappet højskolemanér, er en smule anderledes her på Egmont Højskolen. 80 af højskolens elever har nemlig et mere eller mindre funktionsnedsættende handicap. Og flere af de kortspillende højskoleelever uden et handicap er derfor lige nu på arbejde, fordi de fik jobbet, da de omtrent 50 højskoleelever med behov for et, to, tre eller fire sæt ekstra hænder søgte om nye assistenter til dette efterårssemester. Arbejdet som assistentelev omfatter al praktisk hjælp i hverdagen, og så er der også tid til masser af hyggestunder. Det er her, at kaffe og kortspil kommer ind i billedet. Og ofte også en masse ture ud i det blå, hvor en af de mest populære ruter er den halvanden kilometer lange vej, der fører til den lokale Dagli’Brugsen. Det er da også netop hér, at de to højskoleelever Simone Krøyer og Signe Emine Petersen har været forbi denne eftermiddag. Signe Emine Petersen skulle hente en ny vinterjakke, der kom med posten. Pakken er nu på hjemvejen sat fast bag på Simone Krøyers kørestol ved siden af posen med kleenex og snacks, som pigerne købte, nu hvor de alligevel skulle forbi. ”Og du har kun købt sunde ting i dag, Signe, fordi der skulle tages billeder til avisen,” driller Simone Krøyer. De to piger har en masse tilfælles. Begge er 20 år. Begge fik en studenterhue på hovedet i

0 Med sine mange års erfaring som kørestolsbruger betjener Simone Krøyer stolens joystick med fintfølende elegance. Det går vildere for sig, når assistentelev Signe Emine Petersen sætter sig på skødet og tager styringen. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

sommer. Og begge elsker højskolelivet på Egmont Højskolen. Men én ting adskiller dem betragteligt. Signe Emine Petersen kan bevæge sig frit rundt og bruge sine arme og ben, som hun vil. Det kan Simone Krøyer ikke. Derfor er Signe Emine Petersens arme og ben lige nu til brug for dem begge. Det har de været siden den 1. august, da Signe Emine Petersen startede sin ansættelse som assistentelev for Simone Krøyer. ”Jeg var lidt nervøs for det der med at skulle være så tæt på et andet menneske, når man ikke kender hinanden. Man skulle lige lære, hvor hinandens grænser gik. Men det blev hurtigt helt normalt, og nu tænker jeg slet ikke over det længere,” fortæller Signe Emine Petersen. I flere år har hun været klar over, at hun en dag gerne ville være assistentelev på Egmont Højskolen. ”Selve princippet i, at du ikke kun går på højskole for din egen skyld, men også for en andens skyld, det er bare mega fedt. Man lærer enormt meget om sig selv og andre mennesker,” siger hun. Selvom det oftest er Simone Krøyer, der har brug for at låne en hånd af Signe Emine Petersen, så går låneaftalen dog også den anden vej indimellem. Som nu på vejen hjem fra Dagli’Brugsen, hvor det pludselig er Simone Krøyers kørestol, der bliver fælleseje. ”Jeg plejer faktisk kun at hop-

pe op for at drille hende,” griner Signe Emine Petersen, før hun i en serie af lettere uelegante bevægelser tager fat i begge armlæn af Simone Krøyers elektriske kørestol og får møvet sig op på skødet af højskolekammeraten. Signe Emine Petersen griber fat om joysticket med højre hånd, og stolen sætter i gang med et ryk. Snævre sving og bratte opbremsninger får de to piger til at bumle rundt på sædet med flyvske blonde og brune hårlokker om ørerne, der blander sig i vinden. 12 kilometer i timen kan kørestolen rende, og den får absolut ikke for lidt gas over grusvejen, når Signe Emine Petersen tager styringen. Det er tydeligt, at hendes utrænede hånd langtfra kan hamle op med Simone Krøyers ferme bevægelser på det fintfølende joystick. Det er der heller ikke noget at sige til. Et helt livs øvelse har givet Simone Krøyer forspringet. Hun blev nemlig født med cerebral parese – en spastisk lammelse opstået som følge af iltmangel under fødslen, der gør, at Simone Krøyer hele livet har været afhængig af andres hjælp til alt lige fra at tage tøj på om morgenen til at række ud efter varerne på hylderne i Dagli’Brugsen. Simone Krøyer har gået på Egmont Højskolen to og et halvt år. Her på skolen fik hun muligheden for at blive student ved at tage en STU-uddannelse, som er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge med fysiske eller

psykiske udfordringer. Men højskoleopholdet har givet Simone Krøyer meget mere end blot en studenterhue med i bagagen, fortæller hun. ”Jeg var meget tilbageholdende, og jeg troede ikke rigtig på mig selv, før jeg kom på Egmont Højskolen. Ude i den ’rigtige’ hverdag er der enormt mange begrænsninger på grund af ens handicap. Her føler jeg mig på lige fod med alle andre, fordi der ikke er nogle begrænsninger for, hvad jeg kan. Er der noget jeg vil prøve, så finder vi sammen en måde at kunne det på.” På højskolen har Simone Krøyer to assistentelever tilknyttet. Signe Emine Petersen og en anden pige. Sammen udgør de tre et team. Teamet skifter hvert halve år, fordi et nyt elevhold starter, og Simone Krøyer derfor skal vælge sig et par nye hjælpere til sit sidste halve år på Egmont Højskolen, før hun stopper næste sommer. ”Det kan godt være hårdt, for man har jo kun lige lært ens assistenter at kende, og så kommer der nye til. Jeg forventer ikke, at mine assistenter bliver mine venner. Men mens man er her sammen, er det da fedt at have en form for vennerelation. Det gør bare alting lidt lettere i kommunikationen. Om der så egentligt er tale om et rigtigt venskab, det finder man nok først ud af, når højskoleopholdet er slut,” siger Simone Krøyer. Lige nu er afslutningen på højskoleopholdet dog det sidste, som de to piger har lyst til at fo-

kusere på. I stedet glæder de sig over udsigten til masser af oplevelser sammen på Egmont Højskolen frem til jul. Og uendeligt mange ture sammen til DagJ li’Brugsen.

Egmont Højskolen 3 3Er en af landets største højskoler med 214 elever på det nuværende efterårskursus og cirka 130 ansatte. Er beliggende ved havnebyen Hou ved Jyllands østkyst i Odder Kommune.

3 3Cirka 80 af eleverne på Egmont Højskolen har et handicap i mere eller mindre funktionsnedsættende grad. På Egmont Højskolen bruges betegnelsen ”borger” om en elev med et handicap, og betegnelsen ”assistentelev” om en elev ansat i et hjælpeteam tilknyttet den enkelte borger.

3 3Et team består af en til fire assistentelever alt afhængigt af, hvor megen hjælp den enkelte borger kræver. Omkring 30 af de 80 borgere har dog ikke brug for assistentelever, men får hjælp af Egmont Højskolens Hjemmehjælpsafdeling og hjælpelærerne. 3 3Skolens assistentelever aflønnes af borgerens hjemkommune.

Korte kurser med substans

18. – 24. november 2019

23. – 29. marts 2020

22. – 28. april 2020

Med besøg i Nordens Venedig Frederiksstad og Christiansfeld.

Big Bang, Chopin og de forbudte sange. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Fra Sønderjyllands Symfoniorkester til sejlads på Flensborg Fjord.

Eksistens og Sort Sol

Grænseland på kryds og tværs

Foto: P. Soto

Lys over november

Vi skal i denne uge besøge den idylliske by Frederiksstad - Nordens Venedig og herrnhutternes by - Christiansfeld, der netop er kommet på UNESCOS liste for verdens kulturarv. Herudover skal vi også betages af indlevende foredrag og indånde den særlige atmossfære, der netop er på en god grundtvigsk højskole. Kom og vær med til at gøre november måned lys i sind og krop. 24. februar – 1. marts 2020

Eksistens og klassisk koncert Hastighed, Håb og Fairplay I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Vi lever i dag i en verden under hastig forandring – hvad enten det er samfund, teknologi eller natur synes meget at forvandles i denne tid, men i hvilken retning? Og hvad forbliver uændret? Rønshoved Højskole – Højskolen ved Flensborg Fjord byder i samarbejde med Kristeligt Dagblad indenfor til en højskoleuge, hvor eftertanke og fordybelse væves sammen med tidens væsentlige debatter. En uge hvor tro, håb og hastighed bringes i frugtbar samklang med bl.a. teknologi, klima og litteratur. Udover dybe og gode foredrag skal vi i også til flot klassisk koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal Alsion.

Vi griber såvel tilbage til de første kosmiske begyndelser, når professor Helge Kragh fortæller os om Big Bang og det første urkosmos som til vores nutidige komplekse modernitet, når forstander Thue Kjærhus formidler Stefan Zweigs værk. Med foredraget ”Du, mit hjertets herskerinde” er det ikke mindst tidløse emner som kærlighed, brud og begær, der er i centrum, når lektor Joakim Garff indfører tilhørerne i Søren Kierkegaards og hans forlovede Regine Olsens stormfulde forhold.

Vi skal denne uge til koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i koncertsalen i Alsion lige ned til Alssund, ligesom vi skal sejle på den smukke Flensborg Fjord - rundt om Okseøerne, og på marsk- og vadehavssafari i Nationalpark vadehavet, UNESCOS naturarv. Hjemme på højskolen skal vi have et dramatiseret foredrag over Karen Blixens: Babettes Gæstebud, høre om hvorfor historier er gode, og ikke mindst høre foredrag om salt, sukker og rom, dvs. om søfarten i Sønderjylland. 14. – 20. maj 2020

8. – 14. april 2020

Påskeforkælelser

Påskeudstilling, Bach-kantate og sejltur på Flensborg Fjord

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Forkælelsen er i top, hvorfor vi lægger ud med en særlig kreeret sønderjysk tapas ret. Vi besøger også den nu gennemmoderniserede Frøslevlejr, ligesom vi skal til påskekantate med Johan Sebastian Bach. Vi er også klar med en dejlig sejltur på den smukke Flensborg Fjord. Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til det store sønderjyske kaffebord og en uge krydret med foredrag ligefra fremtidens velfærd, over 1001-nats eventyr til søfarten i Sønderjylland om salt, sukker og rom. Hertil tilsat dejlig højskolesang.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

Det blomstrende forår

Med Sønderjyllands Symfoniorkester, herlig Sigurd Barrett-koncert og sejltur.

Træerne er sprunget ud, og haven blomstrer. Kom og vær med til en sprudlende uge på Rønshoved Højskole. Vi skal ud at sejle på Flensborg Fjord, og høre om søfartens historie med den store handel med salt, sukker og rom. Vi skal også høre om kaffens indførsel til Danmark, som netop skete hernede i Sønderjylland. Vi skal bagefter besøge Løjt-land. Musikforedrag bliver der også tid til, som en optakt til selve koncerten i det helt særlige koncerthus i Sønderborg - Alsion. En forrygende koncert venter med Sønderjyllands Symfoniorkester. Herudover byder vi også på en helt unik intimkoncert med musiker og komponist Sigurd Barrett.

10 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

Jubilæumsår | I år markerer Folkehøjskolernes Forening, at den første eksamensfri danske folkehøjsko

siden. Her giver fem historikere og højskolefolk deres bud på, hvad der har kendetegnet højskolerne genn

Hvad har været højskolernes røde tråd Behovet for dannelse er det samme Unges deltagelse i folkestyret og evne til at danne deres egen mening har ifølge højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær, været formålet i 175 år AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

5 Hvad har været højskolernes røde tråd i alle årene, siden Rødding Højskole blev grundlagt i 1844? 3 I alle årene har det handlet om at danne det folk, som er folkestyrets forudsætning. Derfor peger vi som skoleform og som tænkning ind på folkestyret. Helt oprindeligt havde Grundtvig en idé om, at folket skulle have mere indflydelse på tilværelsen, men det krævede dannelse. Den dannelse, der var brug for, var på én måde dengang og er på en anden måde i dag. Men behovet for dannelse er det samme. 5 Og hvis højskolerne i årenes løb har været med til at skabe et Højskoledanmark, hvad handler dét så om efter din opfattelse? 3 Det handler om at vide, at det er ikke alt det, der tæller, der kan tælles. Det handler om at tro på, at passion bærer langt. Det handler om at have tillid til sit medmenne-

ske, og det handler om, at den enkelte tager medansvar for helheden. 5 Men der er gået mange år siden 1844. Hvordan synes du, Højskoledanmark hænger sammen i 2019? 3 Vi højskoler er blevet bedre til at samarbejde, så vi hænger i højere grad sammen som et Højskoledanmark nu end for bare 10 år siden, men som nation hænger Danmark en lille smule mindre sammen, og det tænker jeg også afspejler sig i højskolernes opgave. 5 Der er kritikere, som har sagt, at højskolerne aldrig blev sig selv igen efter 1968-oprøret, og efter at højskolerne i de følgende årtier blev fyldt med unge langtidsledige. Hvordan ser du udviklingen siden da? 3 Man kan godt møde mennesker i dag, som tror, at højskole er noget, man er på, hvis man er på overførselsindkomst. Men sådan er det jo på ingen måde. Der er også

nogen, der tror, at højskole i dag kun er lal, fest, sex og ligegyldighed. Jeg ser det helt anderledes. 5 Der har i tidens løb været en del historier om for eksempel golfkurser. Er ordet højskole blevet udvandet til at dække alt og dermed ingenting? 3 I udgangspunktet er et golfkursus måske ikke relevant. Det, der er vigtigt, er, at man møder hinanden på en helt anden måde og tager hjem fra højskolen og måske sætter spørgsmålstegn ved nogle af de værdivalg, man har truffet i sit liv. Altså hele den dannelse, den folkeoplysning, der ved siden af det enkelte fag ligger i at være på højskole. 5 Og så er der dem, der siger, at højskolerne ikke er for alle, men er for 4.g.’ere, middelklassens privilegerede børn, som holder sabbat efter studentereksamen. Har de ret? 3 Ja, der er mange, der kommer på højskole et år eller to

efter gymnasiet. Og det er vigtigt, at vi også har et tilbud til andre. På min egen højskole er eleverne lige nu mellem 18 og 84 år. Men jeg synes, det er værdifuldt for samfundet, at der er så man-

ge unge på højskole. Her kan de nemlig aflære den vane, at de sidder og lytter efter, hvad de tror, læreren gerne vil høre. Vi synes, de skal formulere deres egne svar. Men vi mener også noget selv. En af

højskolens store styrker har altid været, at hver skole er meget tydelig om, hvor den står rent værdimæssigt. J

Højskolen har smeltet Danmark sammen I 1800-tallet var højskolerne del af en dannelsesmæssig modkultur. Men siden var højskolerne med til at påvirke danskerne til at tro på, at de var ét folk, siger lektor i historie Jes Fabricius Møller 5 Hvordan udviklede folkehøjskolen sig op gennem 1800-tallet? 3 Grundtvig var fra 1830’erne og frem optaget af stændertidens ophør, altså at samfundet skulle være delt i stænder. Derfor skulle det heller ikke være forbeholdt bybefolkningerne at blive dannede og uddannede. Det var noget nyt, at bønderne overhovedet blev regnet for mennesker, der kunne lære noget. Det lykkedes at få stablet en række højskoler på benene, som kunne give bønderne dannelse, men det, der ikke lykkedes, var at sammensmelte bykulturen og landkulturen. En af årsagerne var, at bønderne i forsøget på at få en plads i samfundet ikke ville imitere bykulturens dannelsesideal, men i stedet ud-

viklede deres egen alternative dannelseskultur. Det gjorde man i folkelighedens navn, fordi man mente, at det egentlige folk er dem, der dyrker jorden. Men højskoledannelsen forblev en modkultur. 5 Så i 1901 sker der ikke alene det, at højskolebevægelsen har vokset sig stærk, men at bøndernes politiske parti, Venstre, kommer til magten. Hvad betyder det for Højskoledanmark? 3 Man kan sige, at hvad der ikke lykkedes i det 19. århundrede, det lykkedes faktisk i det 20. århundrede, nemlig at samle danskerne omkring én tanke og få alle danskere til at tro, at de var ét folk. Dermed ophører bøndernes højskoledannelse

med at være modkultur, og jeg mener, at man kan sige, der sker en amalgamering, altså en sammensmeltning, af bykultur og landkultur. 5 Men sammensmeltningen er ikke mere omfattende, end at der stadig var stor forskel på by og land i 1920’ernes Danmark, og på højskolerne var eleverne stadig unge fra landet, der blev undervist i landbrugsfag? 3 Ja, tag sådan noget som folkeskolen. Det er de færreste i dag, der ved det, men helt frem til 1958 havde vi to forskellige skolesystemer, et på landet og et andet i købstæderne. Hvis man som ung fra landet ville lære mere, var det naturlige sted at fortsætte ikke gymnasiet og universite-

tet, men efterskolen eller højskolen. Og efterhånden gjorde den teknologiske udvikling, at unge på landet ikke kunne lære det hele hjemmefra. Derfor var det naturligt, at højskoler havde kurser i emner som kornavl, pleje af husdyr og mejeridrift. 5 Hvor meget er der så tilbage i dag af den højskole, som fandtes for 100 år siden? 3 Højskolerne har siden da udviklet en meget stor mangfoldighed af fag. Og der er for mig stort set ingen grænse for, hvad man kan undervise i. Men det, som er vigtigt, er, at højskolen er defineret ved, at formålet ikke er defineret udefra. Det er ikke finanspolitikken eller arbejdsmarkedspolitikken, der skal be-

0 Jes Fabricius Møller er lektor i historie ved Københavns Universitet og forfatter til blandt andet ”Grundtvigs død”. – Foto: Leif Tuxen.

stemme, hvad man skal lære og hvordan. Højskolen er en af de sidste institutioner i Danmark, som ikke er underlagt en eller anden instrumentalisering, men er et sted, hvor unge mennesker

kan tage hen og lære, fordi de gerne vil. De er nysgerrige og søger viden og indsigt om verden, om samfundet og om sig selv.

Højskole for alle | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

Grundtvig ville oplyse, Kold ville vække

ole åbnede i Rødding for 175 år nem alle årene

d siden 1844?

De første tanker om en højskole var Grundtvigs, men ifølge højskolehistoriker Lars Thorkild Bjørn, er der tydelige spor af Christen Kold i højskolernes nutid Lydserie: Højskoledanmark 3 De interviewede personer på dette opslag medvirker alle i Kristeligt Dagblads lydserie ”Højskoledanmark”. Her fortæller vi i fire udsendelser, hvordan højskoleånden igennem de seneste 175 år har formet danskerne og det samfund, vi lever i. Hør serien på

k.dk/højskole

2 Lisbeth Trinskjær er formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole. – Foto: Leif Tuxen.

Rødding var ikke den første

Den eksamensfri danske folkehøjskole begyndte i 1844, fortæller historiestuderende Mikkel Skovgaard 5 Højskolerne fejrer 175-årsjubilæum, men måske skulle det været fejret for nogle år siden, for der er to højskoler, som er ældre end Rødding Højskole fra 1844. Hvad var det særlige ved den højere bondeskole i Sundbylille? 3 Det er ikke meget, vi ved om Sundbylille Højskole. Vi ved, den starter allerede i 1841, men det var først som aftenskole for primært ukonfirmerede børn på 10-14 år. I efteråret 1844, lige inden Rødding Højskole åbner, kommer skolen og undervisningen til at ligne det, vi i dag forstår ved højskole. Men den lukker allerede i 1848. 5 Og så er der en højskole, der ligesom Rødding ligger i Slesvig, som også åbner før, og som der ligefrem refereres til i forbindelse med forberedelsen af Rødding Højskole. 3 Ja, to år før Rødding starter denne skole i Rendsborg. I et skrift fra Slesvigsk Forening i 1843 omtales bevæggrundene for, at man ønsker at etab-

0 Mikkel Skovgaard studerer historie ved Københavns Universitet og skriver speciale om de tidligste højskoler, herunder højskolerne i Rendsborg og Sundbylille, der kom før Rødding Højskole. – Foto: Leif Tuxen.

lere Rødding Højskole. De skriver direkte, at det ikke er bliver den første højskole, men skal være en højskole magen til den i Rendsborg. Så den første danske højskole er altså stærkt inspireret – hvis de ikke ligefrem kopierer idéen – fra en tysk højskole. 5 Men der er alligevel en række forhold, som gør, at de to andre falder uden for det billede, vi gennem 175 år har dannet os af, hvad

en højskole er? 3 Ja, dels er der spørgsmålet om alder. Højskole bliver siden for den konfirmerede ungdom, altså elever fra 16 år og opefter. Og så er der det helt afgørende for højskolerne, nemlig spørgsmålet om eksamen. Rendsborg og Sundbylille gik begge ind for eksamen og overhøring, mens Rødding ikke afholdt eksaminer – hvilket har kendetegnet højskolerne i alle J årene frem til i dag.

5 Hvordan opstod det særlige højskolemiljø, hvor elever og lærere bor sammen på skolen og har et uhøjtideligt samtalende forhold til hinanden. Var det der lige fra begyndelsen i 1844? 3 Nej. På nutidens højskoler, for eksempel Grundtvigs Højskole i Hillerød, har man jo en hel masse systemer med ganggrupper, der i fællesskab diskuterer, hvordan man ordner en masse praktiske ting som udsmykning af gangen og rengøring. Det havde man jo ikke på Rødding Højskole i 1844. Hvad der ikke er så mange, der ved i dag, er, at de første højskoleelever havde en oppasser, som skulle fyre op i elevgangene og pudse elevernes sko. Det havde Grundtvig hentet inspiration til på de engelske universitetscolleges, han havde besøgt. Men det var kun, indtil Ludvig Schrøder blev forstander på Rødding i 1862. Inden da havde Schrøder besøgt Christen Kolds højskole i Dalby på

Fyn, og han skyndte sig at få afskaffet oppasseren. 5 Så der er en rød tråd, som ikke var der lige fra starten, men kom ind med Christen Kold om, at man er jævnbyrdige. Jeg ved, at du også rent pædagogisk mener, at højskolerne i dag bygger lige så meget på Kold som på Grundtvig. Hvad var forskellen på de to? 3 Christen Kold ville vække folk, så kunne man oplyse folk bagefter. Grundtvig taler ikke så meget om vækkelse til at begynde med, det er oplysning. Men Kold var klar over, at skulle man få oplysning frem, så var man nødt til at motivere folk og gøre dem interesserede først. 5 Så vækkelse skal ikke kun forstås i kristen forstand, men altså også at blive vakt som menneske? 3 Som menneske, som samfundsborger. Christen Kold kom jo fra den kristne vækkelsesbevægelse, og han vil-

0 Lars Thorkild Bjørn er tidligere lærer på Grundtvigs Højskole og næstformand i Højskolehistorisk Forening. – Foto: Leif Tuxen.

le, at hans højskole skulle være forkyndende, hvad Grundtvig ikke ville have. En af de første forstandere på Rødding, Sofus Høgsbro, skrev, at ”dette er en folkelig, ikke en kristelig opdragelsesanstalt”. Kristendommen lå bag det hele, men formålet var at få folket vakt og J oplyst.

Højskoler skal bidrage til dagsordenen Højskoler har altid haft til opgave ikke kun at passe sig selv, siger tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen 5 Hvis vi går tilbage til 1950’erne, så nød højskolerne stor respekt i samfundet dengang. Hvorfor? 3 I det 20. århundrede var den store højskolemand uden sammenligning Knud Hansen, som var forstander på Askov Højskole 1953-1968. Han samlede et helt dream team af litterære sværvægtere som undervisere, blandt andre Ole Wivel og Tage Skou-Hansen. Der skete på det tidspunkt en lykkelig forbrødring mellem folkeoplysning og den akademiske verden. 5 Så højskoleforstandere og -lærere var bredt kendt i samfundet som kunstnere og debattører? 3 Ja, der var et berømt møde på Krogerup Højskole i 1960, hvor daværende statsminister Viggo Kampmann (S) inviterede kunstnere og højskolefolk til at være med til at afstikke kursen for fremtidens Danmark. Dengang var det naturligt, at en sådan debat foregik på en højskole. 5 Hvor gode har højskolefolket siden været til at påtage sig denne rolle som

samfunds-dagsordensættere? 3 Jeg ved ikke altid, hvor gode man har været til det at tage den udfordring op. Men det var mit ønske, dengang jeg var forstander på Testrup, at man skulle fastholde højskolen som en slags samvittighedslaboratorium for samfundet. Et sted, hvor man uafhængigt af den enkeltes interesser prøver at sætte fokus på det fælles bedste. 5 Der var en lang periode fra 1968 og frem til 1990’erne, hvor højskolerne fik ry for at være et sted med lal og druk. Hvordan ser det ud i dag? 3 Jeg kan huske, at min yngste datter for otte-ti år siden var praktikant på Radio24syv og til et redaktionsmøde hørte nogen sige: ”Nu skal vi passe på, at der ikke går højskole i det.” Hun spurgte nysgerrigt, hvad de mente med det, og det var, at det ikke skulle blive for intellektuelt. Tidligere ville man måske have forbundet det med halm i træskoene og rundkredspædagogik. Jeg synes også, der er nogle af de nye højskoleforstandere, som er kultur-

0 Jørgen Carlsen var forstander på Testrup Højskole 1986-2017 og er formand for Højskolesangbogsudvalget. – Foto: Leif Tuxen.

personligheder og blander sig i debatten igen. Ligesom man gjorde i gamle dage. Før da var der et interregium (en kongeløs tid, red.) i temmelig lang tid, hvor kun få af os talte om andet end højskoler. Min holdning har altid været, at jeg gider ikke være en højskolemand, der hele tiden taler om højskolens nødvendighed. Det skal andre gøre. Men vi kan tale om, hvad der er vigtigt i samfundet. J

12 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

Seniorer elsker højskolelivet – og der bliver flere og flere højskoler til dem I 2020 godkendes tre nye højskoler efter planen som officielle seniorhøjskoler. Det hilses velkommen af både Danske Seniorer og de to allerede eksisterende seniorhøjskoler, for interessen for de kortere højskolekurser er i fuldt flor blandt den ældre generation, der er hastigt voksende

seniorhøjskole AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk

En smule i skyggen af et meget omdiskuteret medieforlig stod tidligere kulturminister Mette Bock (LA) også bag en ændring i højskoleloven, der havde til formål at øge højskoletilbuddene til landets ældre. Ændringerne i højskoleloven, som hun fik vedtaget i Folketinget, betyder, at der åbnes op for, at tre nye højskoler kan få tildelt status af såkaldte seniorhøjskoler i 2020. Ansøgningsprocesen er lige nu i gang, og hvis tre højskolers ansøgninger godkendes, vil landet dermed have fem regulere seniorhøjskoler fra næste år. I det landsdækkende fæl-

lesskab Danske Seniorer byder direktør Katrine Lester de nye seniorhøjskoler hjerteligt velkommen. I organisationen oplever de nemlig en stigende efterspørgsel blandt deres medlemmer for alt, der har med højskoletilbud for seniorer at gøre. ”Det, vi oplever, tiltrækker vores medlemmer, er, at de her højskoler ser seniorlivet som en fortsættelse af livet. Det er udvikling og ikke en afvikling. Dannelse er noget, der foregår hele livet, og som ikke bare stoppper, fordi man fylder 65 år. Også i den her alder har man brug for at blive stimuleret, indgå i nye venskaber og få inputs,” forklarer Katrine Lester. Der findes allerede flere højskoler, der henvender sig til en målgruppe af seniorer, men der er blot to højskoler, Højskolen Marienlyst og Seniorhøjskolen Nørre Nissum, der har en officiel titel af se-

niorhøjskole og hører under Folkehøjskolernes Forening. Med ændringerne i højskoleloven åbnes der altså op for, at tre nye højskoler kan få tildelt samme titel. Det betyder, at de kan få samme dispensation af højskoleloven til udelukkende at leve af at tilbyde korte kurser til ældre mennesker. Som reglerne er i dag, skal højskoler som udgangspunkt udbyde lange kurser for at være berettiget til støtte i højskolelovgivningen. Med dispensationen kommer flere højskoler til at få frie hænder til udelukkende at lave tilbud, der kan tiltrække ældre og give værdi til landets pensionister. Og meget tyder på, at markedet utvivlsomt er til stede for at udvide tilbuddene til de danske seniorer. Katrine Lester mener, at man bare skal kaste et blik på landets demografiske udvik-

sommerkurser i 2020

ling for at komme frem til det svar. For gruppen af danske seniorer er hastigt voksende i disse år. Da Mette Bock tilbage i 2018 fremlagde sit forslag, var det netop også for at imødekommende denne udvikling, hvor hun udtalte, at man har en forventning om, at der vil komme en kvart million flere seniorer i løbet af de næste 10 år. På landets hidtidige to eneste seniorhøjskoler, Højskolen Marielyst og Seniorhøjskolen Nørre Nissum, er man nu heller ikke bekymrede for tilkomsten af flere lignende seniorhøjskoler. På Højskolen Marielyst har forstander Christian Schou oplevet en stigende stigende interesse fra kursister i sine tre år i ledelsen. Han forventer ikke, at det kommer til at ændre sig i de kommende år og henviser også til, at se-

niorhøjskolernes målgruppe blot vokser og vokser. ”Ud over at den samlede gruppe af seniorer vokser, så bliver de sundere og friskere længere oppe i livet. Derfor har de også brug for at søge samvær og aktivitet i en højere og højere alder,” fortæller Christian Schou. Det er dog ikke udelukkende med baggrund i den demografiske udvikling, at Christian Schou mener, at en forøgelse af antallet af seniorhøjskoler nok skal blive en succes. Det er også selve det, at der bliver flere højskoler om buddet. Han forudser, at det vil øge opmærksomheden på højskoletilbuddene for den ældre generation, hvilket vil medvirke til at øge efterspørgslen yderligere. Samme generelt positive indstillinger over for de nye legekammerater på seniorhøjskole-området har forstanderen for Seniorhøjsko-

len Nørre Nissum, Maria Kangas Christensen. Heller ikke her frygter man for forretningsgrundlaget i fremtiden, hvor man forventer, at de danske seniorer fortsat vil bruge deres seniortilværelse på at nyde samværet med andre i samme aldersgruppe og fordybe sig i forskellige kurser. Maria Kangas Christensen fortæller, hvordan de har brugt den politiske vedtagelse af øgede tilbud til aldersgruppen til at kigge indad og blive endnu skarpere på den kvalitet, som de kan tilbyde seniorerne. Og så opsummerer hun det, som alle implicerede synes enige om. ”Jeg byder alle tiltag, der øger tilbuddene velkomne. Det er bare dejligt, at så mange seniorer som muligt kan komme af sted. Vi kan se, at det skaber stor værdi.” J

silkeborghojskole.dk/sommerkurser

alting har en tid

mennesker og kunst

natur- og kulturvandringer

en på eksistensen

Mennesker, tro og fortællinger Uge 25: 14. – 20. juni

Sommerhøjskole, kunsthistorie og eksistens Uge 25: 14. – 20. juni

Guidede vandringer i Søhøjlandet Uge 26: 21. – 27. juni

Forbud, påbud og afgud Uge 26: 21. – 27. juni

familiekursus: friluftsliv og idræt

familiekursus: kreativitet og leg

rytmisk musikuge

Kierkegaard Dostojevskij og Sartre

Bevægelse, samvær og nærvær i naturen Uge 27: 28. juni – 4. juli

Leg og kunst for børn og voksne Uge 28: 5. – 11. juli

Fælles om fascinationen af sang og musik Uge 29: 12. – 18. juli

I tillid og trods Uge 30: 19. – 25. juli

højskolesangbogen

det gådefulde univers

danmarks vilde planter

gejst

Frihed og fællessang Uge 30: 19. – 25. juli

Astronomi i øjenhøjde Uge 31: 26. juli – 1. august

Botaniske ekskursioner i Søhøjlandet Uge 31: 26. juli – 1. august

100 timers intensiv højskole Uge 32: 2. – 6. august

På toppen af Godsbanen i Aarhus

De ældre rykker! Kursister på Rude Strand Højskole går løs på livet og dets udfordringer De ældre rykker! De vil være med, hvor det foregår – de er aktive i debatten om tidens store spørgsmål, og de vil forandre verden til det bedre, om ikke for deres egen så for deres børnebørns og oldebørns skyld. Det mærker man på Rude Strand Højskole i Østjylland, som i øjeblikket oplever en stærk stigning i antallet af kursister. Mange af kurserne er usolgte, og nytårsaften vil man kunne se tilbage på et år, hvor ca. 3.000 seniorer har deltaget i undervisningen på skolen. ”De kommer, fordi de har lyst til at søge ny viden, deltage i fællesskabet – og fordi de interesserer sig for, hvad der sker i verden, både lokalt, nationalt og internationalt”, fortæller forstander Carsten Holvad, Rude Strand Højskole. Der er stor interesse for historiske kurser –

Foredragssalen.

f.eks. om Danmarks forhold til Tyskland fra Genforeningen fem til 2. verdenskrig og op til nutiden – og for kurser om kunst, filosofi og litteratur. Der er også et Grønlands-kursus og kulturhistoriske rejser til Færøerne og Island på programmet. Og for nylig var højskolen ramme om ”Seniorakademiet Rude Strand 2019” – en konference om klimaudfordringerne og klodens fremtid – med oplæg ved bl.a. Peter Tanev fra TV2, fhv. klimakommissær Connie Hedegaard, filosoffen Ole Jensen og professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet. Det skete under titlen ”Kære oldebørn” – som en hilsen til fremtidens danskere med ønsket om, at vi i tide får styr på klimaforandringerne. ”På højskolen forholder vi os til tidens ud-

fordringer – og skaber er forum, hvor det stærkt stigende antal aktive og engagerede seniorer kan mødes, udfordres og komme til orde i et åbent fællesskab”, siger forstander Helle Holvad. ”Vi tager både tunge og vigtige emner som klimaet op. Men vi gør det med udgangspunkt i et positivt livssyn med plads til oplevelse, glæde og kreativitet. Der er tid til samtale og samvær. Vi udfolder os også i dans og musik, og på et af kurserne runder vi 200 af sangene i Højskolesangbogen”. Skolens smukke omgivelser med udsigt over Kattegat, Tunø og Samsø tages dagligt i brug til vandre- og cykelture, og ned mod den flotte badestrand er der anlagt en krolf-bane, hvor køllerne svinges flittigt, ikke mindst af mandlige kursister.

KURSUSPRO

GRAM 2020

Velkommen til inspiration, sam vær, fællesskab og en vidunde rlig udsigt!

Mødes for sen ted iorer

Rekvirer Kursusprogram for 2020 på www.rudestrandhojskole.dk og 86 55 89 44

Skolens kokke bruger lokale råvarer – ofte økologiske – i dagens retter, som bygger på det traditionelle danske køkken, tilsat inspiration fra den store verden. Diskussioner om klodens fremtid kan sagtens føres over en rødspættefilet og en god ost fra Østjylland.

•

”Tidligere var kvinderne klart i overtal, men vi oplever, at flere og flere mænd får mod på at komme på seniorhøjskole”, fortæller Carsten Holvad. ”En del kommer sammen med deres ægtefæller, andre er måske blevet alene og får chancen for at møde nye venner og bekendtskaber på højskolen. Vi plejer at sige, at nogle ankommer som kursister og nogle få rejser hjem som kærester”. Rude Strand Højskole blev i 2016 købt af organisationen Danske Seniorer. Skolen er i dag udskilt som en selvejende institution med en lokal forankret bestyrelse. Der er ca. 50 værelser – mange af dem med havudsigt. Og så er der i øvrigt et enkelt punkt, som rigtig mange kursister nævner i deres evalueringer: Den gode mad!

Helle Bak Holvad og Carsten Holvad.

Kursus 46 14.11- 18.11.2019 OPERAENS VIDUNDERLIGE VERDEN. inkl. Billet i Musikhuset til ”Eugene Onegin” Kursus 49 02.12-07.12.2019 KEND DINE KLASSIKERE . Om Thit Jensen, Selma Lagerlöf, St. St. Blicher, Herman Bang, Johannes V. Jensen.

14 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

For første gang i 30 år har Uldum Højskole ingen elever med flygtningebaggrund Da medarbejderne på Uldum Højskole i Midtjylland begyndte at forberede sig på dette efterårs elevhold, lå det i kortene, at der traditionen tro ville være elever med flygtningebaggrund – men ikke denne gang

flygtninge AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Kurt Willumsen blev forbavset, da han for nylig så en bil parkere ved Uldum Højskole, som han er forstander på. Ud af den steg nemlig en tidligere elev ved navn Hani, der var kommet for at fortælle, hvordan det er gået ham, siden han for tre år siden gik på højskolen. Hani læste økonomi på sit sidste år i Damaskus i Syrien, før krigen brød ud, og han måtte flygte til Danmark. Her fik han et højskoleophold betalt af Vejen Kommune. Opholdet viste sig at være godt betalt. I hvert fald kunne Hani fortælle Kurt Willumsen, at han havde fået så gode danskfærdigheder på højskolen, at han, da han efter opholdet ville begynde på en erhvervsskole, fik lov at gå direkte op til eksamen i matematik og dansk i stedet for først at tage et toårigt adgangsgivende skoleforløb til erhvervsskolen. Han bestod

med bravur og kom ind på bygningsstruktøruddannelsen og har nu læreplads hos en lokal virksomhed. ”Jeg synes, det indkapsler det, unge med flygtningebaggrund får med sig fra et højskoleophold. De får en dansk omgangskreds, lærer om vores kultur, humor, ironi og alt det, der kan være svært og ellers kan få filmen til at knække, når det kommer til integration,” siger Kurt Willumsen. Uldum Højskole har længe været vant til at huse elever med flygtningebaggrund. Højskolen har danskkurser for blandt andet internationale studerende i andre europæiske lande, der læser dansk på universitetet, hvilket har fået kommunerne til at se en mulighed i at sende flygtninge på højskolen for at blive en del af selvsamme kursus og på den måde forsøge at sikre integrationen af dem. Kurt Willumsen forklarer, at højskolen derfor ikke selv behøvede at være proaktiv omkring at få elever med flygtningebaggrund, men at

kommunerne gang på gang henvendte sig om flygtninge, for hvem de vurderede, at et højskoleophold ville være gavnligt. Men dette efterår forholder det sig anderledes. ”Det var en kæmpe overraskelse, da vi i juli kunne konstatere, at der ikke lå nogen tilmeldinger. Vi havde intet hørt fra nogen af kommunerne. Det er meget tankevækkende, når vi har været vant til det i så mange år,” siger han. Kurt Willumsen og det øvrige personale på Uldum Højskole har endnu ikke kortlagt præcist, hvad det skyldes, at de for første gang i 30 år ikke har elever med flygtningebaggrund. Alligevel er det deres tese, at det skyldes en ny tilgang hos kommunerne, hvor fokus på, at flygtninge hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet, har spændt ben for, at man betaler for et højskoleophold, hvilket de også har hørt fra en integrationsmedarbejder i en af kommunerne. ”Meldingen var, at hele synet på integration i kommu-

Højskoledanmark – ny lydserie om de store tanker, der ændrede et lille land Her gik du måske og troede, at fortællingen om den særlige danske højskole var enkel og ligetil. Noget med en gammel, klog digterpræst med et par gode idéer om folkeoplysning - og så gik det ellers bare rask derudad. Men sådan var det langtfra. I Kristeligt Dagblads nye lydserie ”Højskoledanmark” kan du i anledning af højskolernes 175-årsjubilæum høre, hvordan højskoleånden har formet os danskere og det samfund, vi lever i. Journalist Morten Mikkelsen interviewer blandt andre Jørgen Carlsen, Lisbeth Trinskjær og Jes Fabricius Møller. Alle abonnenter kan lytte til lydserien nu.

Lyt med på www.k.dk/højskole

nerne er ændret, så der er mere fokus på, at flygtninge skal ud i job fra starten, hvor danskundervisning foregår ved siden af,” siger Kurt Willumsen. Vejen Kommune skriver i et mailsvar, at det er en tilfældighed, at kommunen lige præcis i år ikke har tilbudt et højskoleophold til en person med flygtningebaggrund. Dog understreger leder af Job & Integration Niclas Graugaard, at ”de unge flygtninge har været hurtige til at komme i beskæftigelse”, hvilket har betydet, at det ikke har været vurderet, at der et højskoleophold var nødvendigt. Selv hvis en ny tilgang i kommunerne skulle betyde, at flygtninge kommer hurtigere i beskæftigelse, er Kurt Willumsen bekymret for, hvorvidt det er lig med fuldkommen integration, hvor man både lærer dansk sprog og kultur at kende, som man ville gøre gennem et højskoleophold. ”Jeg ville synes, det var fantastisk, hvis det virkede. Jeg kan bare ikke lade være med at frygte, at vi er ved at

Flygtninge på højskole 3 I Integrationslovens paragraf 24 lyder det, at ”Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder”. 3 En konkret vurdering, der for første gang i 30 år ikke er blevet foretaget af de kommuner, der plejer at tilbyde flygtninge ophold på Uldum Højskole. KILDE: RETSINFORMATION.DK

begå den samme fejl som i 1960’erne og 1970’erne, hvor gæstearbejderne endte med slet ikke at blive integreret,” siger han. Også hos Folkehøjskolernes Forening håber formanden, at der fortsat vil være kommuner, der kommer til at tilbyde flygtninge et højskoleophold og nikker genkendende til, at der fra kommunernes side er et øget fokus på, at ”flygtninge skal i arbejde frem for at blive borgere i samfundet”.

”Jeg kan sagtens følge Kurt Willumsens bekymring. Det er en kæmpe forskel for integrationen, om man er kollega eller ven,” siger formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær og fortsætter: ”Jeg siger ikke, at man ikke kan møde venner på en arbejdsplads, men alle de små kodekser, vi har i vores kultur, lærer man enormt godt på en højskole, fordi vi lever sammen hver dag.” J

+ + + + + + +

+ + + +

+ Europarejse + Sporrejse + Studierejse

Discipelskab Teologi Lederskab Studie

Film & Kommunikation Lovsang & Musik Talent & Scenekunst Sport & Eventyr Diakoni & Psykologi Filosofi & Analytik Kirke & Lederskab

Coaching Connect Belong-gruppe Valg fag

MARIAGER HØJSKOLE Et å r på Ma r iager Højskole er din mu lighed for at sæt te hverdagen på pause. Udforsk livet med Gud, læg et f unda ment for fremtiden, og dy rk dine interesser. Ma r iager Højskole gør din verden ti l et bedre sted.

w w w. m a ri a gerhojs kole . d k / br o chu re L æs mere om Ma r iag er H ø jskole on l i ne. E l ler kom forbi og besøg h ø jskolen 2 dag e, der pa sser d ig , he lt g rat i s. O plev skolen , prog ra m met og få en per son l ig sa mt a le med en a f h ø jskolen s l ærere, om hvorda n d it ophold k a n se ud . Ring 28 7 7 01 66 — så f inder vi et tidspunkt .

w w w. m a r i ag e rhoj s kole . d k

+ + + +

ma i l@ma r iagerhojskole.d k

REJSER

———

SKOLELIV

+45 9 668 2668

SPOR

Mariager Højskole Hjulhusvej 12b, 9550 Mariager

LINJER

Sommer Sommermed medindhold indhold Sommermed med indhold Sommer indhold - -på påHadsten Hadsten Højskole Højskole Sommer med indhold påHadsten Hadsten Højskole -- på Højskole - på Hadsten Højskole

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

Højskoleforstander: Vores unge efterspørger klassisk dannelse På Rønshoved Højskole efterspørger eleverne klassisk dannelse og en dybere mening med det, de skal studere. Forstander Thue Kjærhus er imponeret

interview AF TINE MARIA WINTHER

Korte KorteKurser Kurser2020: 2020: Korte Kurser 2020: Korte 2020: Uge Uge 25 25 Kurser Korte Kurser 2020:

winther@k.dk

· · Vores Vores Østjylland Østjylland Uge 25 Uge Uge 2626 · Vores Østjylland Uge· 25 · Vandring Vandring i Østjylland i Østjylland ·Uge Østjylland ·Vores ·25 Vandring Vandring ogog fugle fugle i Østjylland i Østjylland 26 Uge · PåPå cykel cykel i Østjylland i Østjylland ·· ·Vandring i Østjylland Østjylland Uge Vores 26 · · Kreativt Kreativt Naturfoto Naturfoto · Vandring og fugle i Østjylland · Vandring i Østjylland ·Uge På 26 cykel i Østjylland · Uge Vandring Uge 2727 og fugle i Østjylland ·· Kreativt Naturfoto Vandring Østjylland · ·På· Maleri cykel i -Østjylland Maleri Akryl -i Akryl · ·Kreativt Vandring og fugle i Østjylland ·Uge Naturfoto · Keramik Keramik 27 · Strik Strik ·· ·Maleri - Akryl På cykel i Østjylland Uge 27 · Tegning Tegning ·· ·Keramik Kreativt Naturfoto · Maleri - Akryl · · Smykker & Læder & Læder · Strik Smykker · Keramik 27 ·Uge Tegning · Uge Strik Uge 2828 ·· ·Smykker Læder- fra Maleri -&Akryl · Familiekursus Familiekursus - fra 6 til 6 til 100100 år år · Tegning Keramik ·· Uge Smykker Uge 28 Uge 3030& Læder ·· Familiekursus - fra 6 til 100 år Strik · Run Run & Fitness & Fitness Uge· 28 · ·Familiekursus Tegning ·Uge · Tennis Tennis - fra 6 til 100 år 30 ·· ·Run Smykker &dans Læder · Vild med med dans &Vild Fitness Uge 30 · · Yoga Yoga · Tennis ·Uge Run Fitness 28&med · Vild dans ·· Uge Tennis Uge 31 31 Familiekursus - fra 6 til 100 år · Yoga · ·Vild dans · Såmed Så syng syng dada Danmark Danmark - Folkelig - Folkelig fællessang fællessang Uge ·Uge Yoga ogog fordybelse fordybelse i den i den danske danske sangskat sangskat 3130 · Maleri Maleri - Akryl - Akryl & Blandform & Blandform Run & da Fitness ·· ·Så syng Danmark - Folkelig fællessang Uge 31 ·og ·fordybelse Keramik Keramiki den danske sangskat Tennis ·· Så syng da Danmark - Folkelig fællessang · · Træværksted Træværksted ·· Maleri - Akryldans & Blandform Vild med og fordybelse i den danske sangskat · · Stenhugger Stenhugger ·· Keramik Yoga - Akryl & Blandform · Maleri · Træværksted · Uge Keramik Uge 3232 ·Uge Stenhugger 31 · ·Træværksted · Smag Smag påpå Østjylland Østjylland ··Uge·Stenhugger Så syng da Danmark - Folkelig fællessang · Vandring Vandring i Østjylland i Østjylland 32 · Påfordybelse På cykel i Østjylland i Østjylland og i den danske sangskat · ·Smag påcykel Østjylland Uge 32 · · På På mountainbike mountainbike i Østjylland i Østjylland ·· Vandring Østjylland Maleri -iAkryl & Blandform · Smag på Østjylland ·· På cykel i Østjylland Keramik · Vandring i Østjylland ·· På mountainbike i Østjylland Træværksted · På cykel i Østjylland ·· På mountainbike i Østjylland Stenhugger

Hadsten Hadsten Højskole Højskole Uge 32 Hadsten · Smag på Østjylland Højskole www.hadstenhojskole.dk Hadsten · www.hadstenhojskole.dk Vandring i Østjylland Højskole · På cykel i Østjylland

Hadsten HadstenHøjskole Højskole Hadsten Højskole T:T:8698 86980199 0199 www.hadstenhojskole.dk Hadsten Højskole · På mountainbike i Østjylland www.hadstenhojskole.dk

siden siden 1876 1876

De to store fysikere Albert Einstein og Niels Bohr disku terede filosofi, så det fløjtede. For hvordan skulle de ellers indfange verdens sande be skaffenhed? I dag hører en filosofisk de bat mellem to naturhistorike re til sjældenhederne. For na turvidenskab og humaniora er blevet hinandens mod poler. Den afgørende kile mellem de to videnskaber blev ban ket ind i 1971, da filosofikum blev afskaffet. Og selvom der faktisk foreligger en fuldt færdig rapport, bestilt af tid ligere uddannelses- og forsk ningsminister Søren Pind (V) i 2017, som beskriver, hvor dan et nyt filosofikum kan indføres på danske universi teter, er det endnu ikke blevet til noget. Mens universiteterne mere eller mindre må give fortabt på den akademiske tværfag lighed, byder den unge gene ration tydeligvis selv ind med ønsket om bredt funderet dannelse og et etisk perspek tiv. På Rønshoved Højskole i Sønderjylland er klassiske dannelsesfag således gen nem de seneste fem år blevet en succes. ”Der er et stort segment af unge mennesker i Danmark, som er interesserede i klas sisk sprog, litteratur, teologi, filosofi, kunst og musik – og så blandt dem, der bagefter skal ud og studere noget na turfagligt,” siger forstander Thue Kjærhus, som erfarer, at de unge i stigende grad efter spørger en dannelse, som kan modsvare samfundets krav om målrettethed. Ligesom han konstaterer, at ”det åndelige gods”, der er forbundet med det grundt vigske, har fået en ”forbav sende” renæssance. ”Vores elever efterspørger en mening med det, de læser. Det er tydeligt, at det ikke ba re skal være et operationelt anliggende at studere,” siger han og glæder sig over, at de unge ønsker en flerfaglighed at stå på. ”De er målrettede på en ik ke-målrettet måde, og det kommer dem til gode frem over både på studiet og i li vet,” siger Thue Kjærhus, som mener, at man får en ekstra dimension af systema tik med sig, hvis man kender

til videnskabsteori og de klassiske sprog, især græsk, når man senere læser for eksempel fysik. ”Hele grundlaget for den europæiske tænkning ligger i alt det græske, og sprogets grammatik er smuk og syste matisk. Alle de klassiske sprog kræver en ekstrem di sciplin og koncentration. Al ligevel havde vi på forårets hold i hebraisk 20 tilmeld te!”. Er klassisk dannelse ikke blot luksus i en global, materialistisk tid? ”Nej da! Vores elever har ikke noget imod materielle ting, men de synes ikke, det er nok. De tørster efter en me ning med livet, og modernite ten giver ikke svar på livets store spørgsmål,” siger Thue Kjærhus, som begræder det manglende filosofikum på universiteterne og det falden de optag på humaniora. ”Det er forfærdeligt. Vi le ver i en global verden og tror, at vi er blevet mangfoldige. Men det er lige omvendt: Vi har fået en enhedskultur. Al le byer bygger boliger på hav nen, alle har de samme me ninger, og så kan vi efterhån den kun ét sprog: engelsk,” siger højskoleforstanderen, som dog ser positivt på frem tiden. ”Man kan ikke leve uden håb, og jeg ser et lys i vores unge. Når vi kan fylde et hold med folk, der vil lære hebra isk, er der håb. Det er ikke et fag, de tager, fordi de skal, men fordi de er nysgerrige.” Rønshoved Højskole ligger ved Flensborg Fjord – og nær det tyske åndsliv, som er af en helt anden kaliber, mener forstanderen. ”Jeg er meget optaget af den tyske Bildung, som netop står på ryggen af en akade misk flerfaglighed og i dyb re spekt for andre områder end det, man selv studerer. Inte ressen for filosofi, litteratur, tegning og musik er noget, der hører sig til hos et an stændigt borgerligt menne ske. Sådan er det ikke i Dan mark, siger han og trækker på erfaringen fra sit tidligere arbejdsfelt inden for ledelse og organisation. ”Når jeg kom ind i Industri ens Hus i København og nævnte en forfatter eller tæn ker – noget helt banalt – var de helt blanke. Men når jeg mødte erhvervsfolk i Tysk land, kunne det godt være, de ikke selv havde læst så

0 På Rønshoved Højskole i Sønderjylland er klassiske dannelsesfag gennem de seneste fem år blevet en succes. ”Der er et stort segment af unge mennesker i Danmark, som er interesserede i klassisk sprog, litteratur, teologi, filosofi, kunst og musik – også blandt dem, der bagefter skal ud og studere noget naturfagligt,” siger forstander Thue Kjærhus. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

meget Schiller og Goethe, men de var respektfulde over for feltet humaniora. Sociolo gisk har danskere en aversi on imod det dannede, der er vi mere en kræmmernation. Ingen skal komme her og for tælle os, at nogen er klogere end andre. Og at blive klogere ved at læse noget, er ikke nødvendigvis et plus. Vi bru ger hellere en hel lørdag af ten på at se amatører synge falsk i ’X Factor’,” siger for standeren og pointerer, at det ikke er nok at ”nøjes” med dannelsesfagene på højskole. ”De bør naturligvis indgå på universiteterne – uanset om man studerer naturviden skab, samfundsvidenskab el ler humaniora, helst som et etårigt filosofikum,” siger han og griber igen til erfarin ger fra Tyskland og Sydeuro pa. ”Den tyske sociolog og samfundsforsker Ulrich Bech (1944-2015) har dokumente ret, at der, hvor skolevæsnet er baseret på Bildung/ny-hu manisme, er eleverne mar kant bedre til innovation og flerfaglighed. Vi har haft ele ver fra steder i Tyskland, hvor de har græsk og musik fra 6. klasse. Hold op, hvor er de dygtige, også til andre fag end sprog. Og i Italien refere rer matematikfaget på uni versiteterne til idéhistorie. Måske derfor er Italien det land i Europa, hvor flest kvin der studerer matematik,” si ger Thue Kjærhus. J

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

En hyldest til tvivlen

OASEHØJSKOLEN HIVER FØRSTE ”KUNSTSEJR” HJEM!

Når nye elever begynder på Rødding Højskole, oplever forstander Anja Rykind-Eriksen dem stifte bekendtskab med en uvant følelse: tvivlen. For de unge er mødet med tvivlen ubehageligt, men højskoleforstanderen ser derimod tvivlen som en inspirationskilde til refleksion

kommentar AF ANJA RYKIND-ERIKSEN kultur@k.dk

I august tog vi på Rødding Højskole imod et nyt elevhold. En flok skønne, dygtige, flittige og ambitiøse unge har valgt at tilbringe de næste fire måneder af deres liv et sted, hvor deres faglige evner og ambitioner ikke er en værdi i sig selv. Hvor de ikke har noget fagligt mål at leve op til, og hvor de udelukkende bliver set på som de mennesker, de er. Lige her og nu. Ikke hvad de har været, hvem de gerne vil fremstå som, eller hvad de regner med at blive til. Det må da være den skønneste opgave på kloden, tænker jeg ofte i mit halvgamle hoved: tænk sig udelukkende at bruge sin energi på at være. Ikke nogen eller noget – bare være. Men lige netop det – at være – er en virkelig svær øvelse for mange af de unge – og nok også for mange af os knap så unge. For hvis det, man er og gør, ikke kan måles, hvordan ved man så, at det er godt nok – og rigtigt? Og lige netop her oplever mange unge, at de skal lægge arm med en for dem uvant følelse: tvivlen. En følelse, som de oplever som en fejl. Den er uønsket og får dem til at føle sig u-effektive, fordi den kræver, at man stopper op. Mærker efter og tænker sig om. Skal man følge sit rationale eller sin mavefornemmelse? Er noget mere rigtigt end andet? Og hvad, hvis man tager fejl? Og vælger forkert? Indtil nu har de unge omgivet sig med velmenende voksne, som efter bedste evner har fortalt den unge, hvilke krav der nu skal leves op til. Der er lagt uddannelsesplaner, afleveringsskemaer, pensumlister. Hele tiden med det mål for øje, at man er på vej til noget, som ligger længere ude end der, hvor man befinder sig nu. I min optik er det for mange et modigt valg at tage på højskole, hvor vi ikke er nævneværdig interesseret i, hvor de unge er på vej hen. Nu er de her. Som dem, de er. Og det er derfra, vi tager vores afsæt. Og der er mange ting at blive i tvivl om her: ”Skal jeg vælge ’Grammatik’ som sidefag, for at blive bedre til at sætte komma, hvilket jeg helt sikkert får brug for i mit uddan-

Thora Engell-Kofoed, elev på Oasehøjskolen Oustruplund i Kjellerup, blev en af de tre vindere i Højskolernes plakatkonkurrence, der blev udskrevet i anledning af Højskolernes 175-års jubilæum i 2019. Oasehøjskolen er en forholdsvis ny højskole (startede i januar 2019), der bl.a. satser på det kreative felt – både visuelt og musisk -, og højskolen er derfor naturligvis ekstra stolte over, at Thora her kan bringe en af de første ”kunstsejre” i hus for højskolen.

nelsesliv? Eller skal jeg vælge ’Keramik’ for at give mig selv lov til at lære noget, jeg ikke aner om man kan finde ud af?”. ”Skal jeg sige til min værelseskammerat, at jeg synes, hun roder for meget? Eller skal jeg finde mig i det for husfredens skyld?”. Hele tiden er der alle mulige små og store valg, der skal træffes, og beslutninger, der skal tages. Og hvor man kan blive i tvivl om, hvad der er bedst at gøre, mene og sige. Og dermed også masser af muligheder – eller risiko for at træffe et valg, man fortryder. Og det er dén følelse, de unge kommer med, når de vil have hjælp til at tage en beslutning: at træffe et forkert valg. Og det er den følelse, som er grundlaget for, at tvivlen anses for værende en ”forkert” følelse. Som støj på linjen, når man nu gerne vil finde den rigtige vej videre. Og for at sige det som det er, så er en højskole det helt forkerte sted at tage hen, hvis man vil eliminere al tvivl og gerne vil blive verdensmester i at træffe entydige og sikre valg fremover. For her nyder vi tvivlen. Vi anser den for at

0 Anja Rykind-Eriksen er sammen med sin mand, Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole. – Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

være en stor inspirationskilde til refleksion og til afprøvning af andre måder at løse opgaver eller vælge retning på. Ligesom vi gør meget ud af at vise og fortælle, at der ikke findes mange forkerte valg. Men at man skal tage udgangspunkt i det, man er i, og så tage livtag med livet derfra. Livet kan tage mange drejninger. Og man kommer til at træffe valg, som viser sig at være uhensigtsmæssige. Og som man er nødt til at revurdere og så handle på. Og dermed lade livet få en ny drejning. Og hurra for det. J Anja Rykind-Eriksen har siden 2007 sammen med sin mand, Mads Rykind-Eriksen, været forstander på Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole, der i år fylder 175 år.

Steen Balle Kristensen, forstander på Oasehøjskolen, synes også det er en fantastisk måde at vise ”Højskole Danmark”, at Oasehøjskolen er for dem der ønsker at lade sig inspirere og udfordre sine kreative og musikalske evner: ”Vi har nogle fantastisk dygtige og kompetente medarbejdere, som er med til at skabe de helt rigtige rammer for de elever, som drømmer om at udfolde deres kreative eller musikalske evner. Det er også én af grundene til at vi lige nu arbejder på at kunne tilbyde 3 forskellige fokusområder til de kommende højskolelever, så hvis du drømmer om at arbejde med musik, kunst eller kirkelige projekter, så skal du tage på Oasehøjskolen”.

OASEHØJSKOLEN STARTER NYT HOLD D. 12. JANUAR, HVOR MAN OGSÅ KAN GLÆDE SIG TIL EN TUR TIL ISRAEL, TIL FORÅRET 2020.

Oasehøjskolen @Oasehøjskolen www.oasehøjskolen.dk

18 | Højskole for alle

Kristeligt Dagblad Lørdag 19. oktober 2019

På Møn samarbejder højskolerne På Møn ligger der to højskoler. Den ene har eksisteret i mere end 150 år, mens den anden snart kan fejre sin treårsfødselsdag. Alligevel har højskolerne fået et samarbejde i gang, hvor de udnytter hinandens styrker

samarbejde

2 Oliver Hannibal Frydendal Hansen, elev på Filmhøjskolen Møn, er ikke kun glad for det faglige samarbejde mellem Filmhøjskolen Møn og Teaterhøjskolen Rødkilde, men nyder også det sociale, der følger med. – Begge fotos: Julie Meldhede Kristensen.

AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Det ligner en helt almindelig mandag eftermiddag på Filmhøjskolen Møn. Eleverne småsnakker, da de er på vej ind i højskolens biograf og sætter sig i salens røde, bløde sæder. Dagens to undervisere, Julius Telmer og Jergeni Jevsikov, afslører dog hurtigt, at over halvdelen af de unge mennesker i skolens biograf ikke er elever på skolen, men på Møns anden højskole: Teaterhøjskolen Rødkilde. Eftermiddagens undervisning skyder et ugelangt projekt i gang, hvor de filminteresserede fra Filmhøjskolen Møn og skuespillerne fra Rødkilde skal forsøge sig med at skabe en god filmscene. Det skal de gøre i små grupper. De to højskoler på Møn har samarbejdet i de seneste to år, og elevernes interesse i og grundlag for at være på de respektive højskoler lægger da også op til slå pjalterne sammen, mener Lars Gandsø, der er forstander på Filmhøjskolen Møn, der åbnede i januar 2017. ”I sidste ende skaber vi jo filmfolk og Rødkilde skuespillere. Det betyder naturligvis, at vi kan tilbyde hinanden en faglighed, som eleverne på de to skoler efterlyser. Skuespillerne vil gerne stå foran kameraet, og mine filmelever vil gerne arbejde med skuespillere for at optimere kvaliteten af deres film. Lige så vigtigt for mig er det dog, at skolerne kan styrke det sociale og den fagligt baserede samtale på tværs af skolerne – vi ser film sammen, fester, spiser og udveksler holdninger,” siger han. I biografen snuser eleverne da også i den grad til, hvad de fra den anden højskole laver. En pige fra Rødkilde spørger, om hun får mulighed for at komme med i klipperummet. Og det mener underviser Julius Telmer, at hun godt kan. I løbet af introen til ugens projekt understreger han flere gange, at det er vigtigt, at eleverne skaber et trygt rum at lave en film i. Ellers mener han ikke, at der overhovedet er mulighed for at filme noget godt. Det uddyber han, efter at eleverne er blevet sendt ud til en kaffepause. Julius Telmer mener, at samarbejdet mellem højskolerne lærer eleverne noget, der er essentielt for både godt skuespil, men også for en god film. Og han håber, at det kan være med til at afmystificere, hvad den anden side laver. ”Samarbejdet mellem dem, der står foran kammeraet og bagved det, er så vigtigt at lære at forstå. Det er vigtigt, at de ikke modarbejder hinanden, men faktisk samarbejder. Men det kræver i sig selv kompromiser, for de skal finde ud af, at det, som de hver især kan, får en endnu større værdi, hvis det kan hjælpe med de andres arbejde. Hvis de tænker ud over sig selv.

Højskolerne på Møn 3 Teaterhøjskolen Rødkilde har eksisteret siden 1865 og havde tidligere navnet Rødkilde Højskole. Har før fokuseret på landbrug og natur, men har siden 1998 haft fokus på teater og fik i 2003 sit nuværende navn. I efteråret 2019 går der 45 elever på højskolen. 3 Filmhøjskolen Møn åbnede dørene for første gang i 2017 og tager 28 elever på hvert hold. Alle elever skal levere en skriftlig ansøgning for at blive optaget på skolen. 3 Højskolerne havde for to år siden deres første samarbejde og har siden holdt fast i det. I begyndelsen af hvert kursus skal eleverne fra begge højskoler producere en film på 24 timer. Teaterhøjskolen har også et særligt kursus for filmskuespillere på tre uger, hvor de medvirker i et af eleverne fra Filmhøjskolens store projekter, hvor de producerer en fiktionsfilm.

Der er også en almennyttig læring i det, som ikke kun gælder her,” siger han og tilføjer: ”Begge sider skal kunne rumme hinanden, og de skal have tillid til hinanden. For de skal skabe noget sammen. Hvis tilliden ryger, så kan man glemme alt om, at man kommer til at lave noget fedt.” Også skolernes elever kan se fordelene ved, at de laver noget sammen. Både på det faglige plan, men også i forhold til det sociale. Oliver Hannibal Frydendal Hansen har gået på Filmhøjskolen Møn siden august. På højskolen, der ligger midt i byen Stege, går der kun 28 elever, så han er glad for at møde endnu flere mennesker i forbindelse med både fælles undervisning og fester. ”Der er nogle fordele ved at være så få, for eksempel at vi får

et nært forhold til alle lærerne og hinanden. Men det kan også godt blive lidt indspist, når man snakker om det samme med den samme til hver fest. Så det er fedt at få muligheden for at forelske sig, danse med og snakke med eleverne fra Rødkilde, uden at vi går på højskole med dem,” siger han. Oliver Hannibal Frydendal Hansen ser også en klar faglig fordel i, at højskolerne, der ligger 15 minutters rask gang fra hinanden, dyrker samarbejdet. Han drømmer selv om at blive manuskriptforfatter eller filminstruktør, og han ser mange forcer i at lære at arbejde med skuespillere allerede nu. ”Hvis det bare var os, der skabte filmene selv, så ville vi ende med nogle film, der var lækkert lavet med flotte billeder, men nok med elendigt skuespil. Og det ødelægger jo en film,” si-

ger han med et grin og fortsætter: ”Det første projekt, som vi havde med Rødkilde, var, at vi havde 24 timer til at lave en film sammen. Der oplevede jeg, at skuespillerne også havde mange idéer og visioner for filmen, og jeg fik øje på de store personligheder, som man ofte forbinder med filmbranchen. Og der er pointen jo, at man skal lære at sætte sig i respekt. Jeg er personligt glad for nogle flydende roller, men det er godt at vide, at der en, der skal tage styringen på forskellige områder. Nogle af de skuespillere, som jeg var i gruppe med, ville gerne filme, men det var, som om de så en pistol, da de så udstyret. Men de havde så helt styr på skuespillet.” En af dem, der har styr på skuespillet, men ikke på at lave film, er Mathilde Westh Jæger.

Ligesom Oliver Hannibal Frydendal Hansen er hun startet på højskole efter sommerferien, men hun går modsat ham på Teaterhøjskolen Rødkilde. Hun var også med til at lave film på 24 timer, og hun fik nogle oplevelser med sig, som hun ikke havde forestillet sig, at hun fik muligheden for. ”Jeg besluttede, at jeg for første gang ville være bag kameraet og ikke foran det. Det giver også mig en større bevidsthed som skuespiller om, hvad der egentlig skal til for at lave en film. Jeg blev fascineret over, hvor profesionelle filmeleverne er, og hvor stor en viden de har,” siger hun. Hun rejser sig, da hun skal nå at drikke en kop kaffe, før eftermiddagens undervisning fortsætter. Nu kaster de sig over at analysere en scene fra filmen J ”Sicario”.

2 Mathilde Westh Jæger, elev på Teaterhøjskolen Rødkilde, er overrasket over, hvor stort et indblik i filmens verden, hun får af at arbejde med Filmhøjskolen Møns elever.

NYT

udkommer 25. oktober Få kataloget tilsendt GRATIS: Send mail til kontor@hsmarielyst.dk eller ring 54 13 63 61.

Kan DU ikke vente til næste år med at komme på HØJSKOLE? Ledige pladser på følgende kurser i 2019: 27. oktober til 9. november. Vælg mellem følgende fag, som du følger i hele forløbet om formiddagen: På jagt efter danskheden * Musikhistorien fra barok til wienerklassik * Glasfremstilling * På svampejagt. 10. til 23. november. Vælg mellem følgende fag, som du følger i hele forløbet om formiddagen: Murens Fald 30 år * Ind i den klassiske musik * Pileflet.

Kursuskatalog 2020

Højskolen Marielyst.. ...er eneste seniorhøjskole i Danmark øst for Storebælt. Hos os kommer hvert år små 2000 seniorer fra hele landet. Nogle har lige sluppet arbejdsmarkedet, for andre er det 30 år siden. Men fælles for alle gælder, at de er 100% selvhjulpne, nysgerrige på livet og opsat på i en 1 uge eller 2 at indgå i et fællesskab med andre seniorer for at lære nyt og få inspiration til at føre et aktivt liv. Fra først i februar og året ud kan du vælge mellem 29 forskellige hold med i alt 56 forskellige fag.

Mere info, priser og tilmelding: www.hsmarielyst.dk eller telefon 54 13 63 61.

Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse Tel 54 13 63 61. TELEFONTID: Kl. 10-12 og 13-15, dog kun til kl. 14 fredag. Onsdag lukket. kontor@hsmarielyst.dk www.hsmarielyst.dk

www.seniorhoejskolen.dk

Har du lyst til et aktivt og inspirerende folkehøjskoleophold?

14-dagskurser

Krea-kurser

Musikkurser

SeniorHøjskolen Nørre Nissum er verdens ældste seniorfolkehøjskole med korte kurser målrettet aktive seniorer. Vi vægter samvær, god mad, bevægelse og indhold til hjerte & hjerne, til hånd & fod i vores unikke vestjyske rammer og natur. Kom og få et skud ny energi - velkommen på SeniorHøjskolen Nørre Nissum!

Vandrekurser

2020 4.250 - 5.000 kr.

MUSIKKURSER

2020 4.150 - 5.000 kr.

KREATIVE VÆRKSTEDER

2020 5.700 - 6.4600 kr.

14 DAGSKURSER

2020 4.150 - 5.000 kr.

AKTIVE VANDREKURSER

Musik og bevægelse kan du fordybe dig i på forskellige måder på vores kurser. Det kan f.eks. være korsang, gospel, højskolesang eller orkester.

eller seniorhoejskolen.dk

97 89 10 11

BESTIL PÅ

NYT KATALOG 1. NOV.

De kreative værkstedskurser favner både raku-keramik, glaskunst, pile- og barkflet, tegning, papirklip, maleri, akryl og akvarelmaling, foto og video.

Litteraturkurser

På disse kurser kan vi gennem valgfag få ekstra fordybelse i vores vestjyske natur og kultur. 14 dages højskole med samvær, foredrag, ekskursioner, Vesterhav og valgfag.

Klassisk højskole

Få den vestjyske natur helt ind under huden på vandrekurserne. Over stok og sten - vind i håret, skumsprøjt og pulsen op. Ud at mærke årstidens vind og vejr. 14-16 km/dag.

Vestjylland

REJSEKURSER i 2020

2020 4.300 - 4.900 kr.

LITTERATURKURSER

2020 4.000 - 5.100 kr.

KLASSISK HØJSKOLE

2020 4.250 - 5.100 kr.

SMAG PÅ VESTJYLLAND

97 89 10 11

Litteraturen får plads gennem værkanalyse, ekskursioner og foredrag. Vi diskuterer, drager på tur og oplever litteraturen sammen på forskellige måder.

En vestjysk højskolemundfuld af smagsoplevelser. Er du til frisk luft, god mad, skønt fællesskab, hygge, sang og musik, så kom glad, og bliv glad.

kontor@seniorhoejskolen.dk

I 2020 har vi 4 højskolekurser med efterfølgende rejser: Vandreture på Gotland Kulturrundrejse på Gotland Genforeningsåret, Slesvig Sensommer i Skotland

Skønne Vestjylland til sansning og refleksion. Kom med på en uges højskole, hvor vi folder kultur, natur og den vestjyske egn ud gennem sang, foredrag og ekskursioner.