Højskoleliv

Højskoleliv TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 17. APRIL 2021 F OTO : J O H A N N E T E G LG Å R D O L S E N

Under coronapandemien har en ny højskole på Mors slået dørene op for elever side 14-15

D

2 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

et særlige højskoleliv, som har gjort Danmark kendt over hele verden, har været prøvet det seneste år. Højskoleophold og ungdomsdrømme er blevet udskudt for igen at blive udskudt, og da højskolerne så endelig kunne åbne i marts, blev coronatests og afstand noget, både ansatte og elever pludselig skulle forholde sig til. Men pandemien har ikke for alvor fået sat en stopper for højskolelivet, der blomstrer overalt i landet. En ny højskole på Mors har sågar set dagens lys. Dén kan læserne komme med på besøg hos i Kristeligt Dagblads Højskoletillæg, hvor læserne også kan dykke ned i artikler, der kommer omkring alt fra madkultur og MeToo på højskolerne samt nogle af de bedste og mest kendte højskolesange. God læsning! Stina Ørregaard

Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold 2 Maden er blevet et vigtigere symbol på folkehøjskolens værdier end nogensinde før side 4

F OTO : J Y D E R U P H ØJ S KO L E

Den første højskoleuge bød på stoledans, nye bekendtskaber og coronatest side 6

2 Fire kendte danskere giver deres bud på en favoritsang fra Højskolesangbogen side 8

0 Højskolesangbogen betyder meget, siger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som først stiftede bekendtskab med den, da han som ung blev aktiv i Venstres Ungdom. Læs mere på side 8 om Løkke Rasmussens bud på en favoritsang fra Højskolesangbogen.

– Foto: Ritzau Scanpix.

Højskolerne har fået fokus på mangfoldighed side 10 Fem kriser i højskolens historie side 12

2 Højskolen Mors åbnede for første gang for elever i efteråret 2020. Kristeligt Dagblad besøgte højskolen, der er startet op under coronapandemien. Da elevgruppen er under 50 personer, må alle elever være i kontakt. Og når man træder ind i mængden af varme og nære relationer, har man næsten glemt, at pandemien stadig raser uden for skolens mure.

– Foto: Johanne Teglgård Olsen.

0 På Mors har corona ikke sat en stopper for højskolelivet. Tværtimod side 14-15 MeToo i højskoleverdenen side 16 ”Jeg ved en lærkerede” fylder 100 år side 18 3

G E R T S . L AU R S E N / B I O F OTO/ R I T Z AU S C A N P I X

Højskoleopholdet blev udsat, men det gjorde venskabet ikke side 20 Højskolerne og de grundtvigske idealer side 22

3

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

A R K I V F OTO

Korte kurser 2021 - Rødding Højskole Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Maj Når livet sætter mærker.

Højskoleuge i forårets tegn om litteratur, kunst og historie.

Grænser og fællesskaber.

Nationalstat og mindretal under forandring.

Grænselandskursus på Rødding Højskole.

I samarbejde med Grænseforeningen.

Juni Tro, håb og kærlighed. ”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Juli Livsglædens nødvendighed.

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

Kreativ sommerhøjskole 2021: - Grundkursus i plantefarvning. Et værkstedskursus.

Metode, historie og kemi.

- Billedvæv. Et værkstedskursus. Naturen i væven.

- Skaftevæv. Et værkstedskursus. Væv i flere lag.

- Frit maskinbroderi. Et værkstedskursus.

Magiske naturbilleder.

Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik.

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

I samarbejde med Vadehavscentret.

Det skal mærkes, at vi lever.

Højskoleuge om livet som en god historie.

Familiekursus.

Musik, kreativitet, leg, natur og livsglæde (børn fra 6 år).

Familiekursus 2021.

Det gode liv (børn fra 6 år).

16.–22.5.

31.5.–6.6.

27.6.– 3.7.

4.– 10.7.

4.– 10.7.

4.– 10.7.

4.– 10.7.

4.– 10.7.

4.– 10.7.

11.–17.7.

18.–24.7.

25.–31.7.

August Det, vi lever for.

Litteraturkursus med kunst og historie.

På cykel langs Kongeåen.

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien.

Naturvandringer, filosofi og god mad.

En højskoleuge for livsnydere.

Rødding Revival.

Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle.

7.–13.8.

September Kunst, kultur og kristendom.

Højskoleuge om troens aftryk i dansk åndsliv.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

5.–11.9.

Oktober Nordisk kulturuge.

Mød nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken. I samarbejde med Foreningen Norden.

3.–9.10.

November De dybeste rødder.

Fortællinger om Danmark og den danske folkesjæl i historie, natur, kunst, tro og litteratur.

Værkstedsugen 2021: - Botanisk plantetryk. Et værkstedskursus.

Kompositionsmetoder.

- Skaftevæv. Et værkstedskursus. Magi med tråde.

- Broderi – naturligvis. Et værkstedskursus.

Broderi for alle sanser.

- Strik i farver og mønstre. Et værkstedskursus.

- Hækling til beklædning. Et værkstedskursus.

Lær teknikkerne.

Så syng da Danmark – og syng dig glad.

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

December Nytår i Rødding. Årsskifte i højskolerammer.

Læs meget mere på www.rhskole.dk Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, tekstil og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 8/1 og 19/2 samt 21/8 og 18/9 2022. Alt optaget i efteråret 2021.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · 7484 2284 · www.rhskole.dk

1.–7.8.

1.–7.8.

1.–7.8.

14.–20.11.

21.–27.11.

21.–27.11.

21.–27.11.

21.–27.11.

21.–27.11.

28.11.–4.12.

28.12.–3.1.

4 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Tallerkenen er fyldt med bæredygtig kost og højskoleånd At mødes over et måltid har altid været omdrejningspunkt for højskolefællesskabet. I dag er maden blevet et vigtigere symbol på folkehøjskolens værdier end nogensinde – og derfor en integreret del af skolernes profilering

madkultur

2 Fornemt restaurantbesøg eller blot en almindelig frokost på højskolen?

Maden fylder mere end nogensinde på landets højskoler, der ønsker at forene bæredygtig kost med elevernes høje forventninger.

– Foto: Jyderup Højskole.

AF CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk

Når køkkenerne på landets højskoler i dag tilbereder måltider til forventningsfulde elever, er det ikke blot smagfuld mad, der serveres. Højskoletallerkenen anno 2021 er i højere grad end nogensinde spækket med de værdier, skolerne ønsker at give eleverne med videre i livet, og af samme årsag er maden på mange måder blevet en prisme, man kan betragte den moderne højskoleånd igennem. ”Det er jo et centrum for hele højskolen og det, man taler om.

Det er maden, der er vigtigst,” siger Nicklas Jedig, køkkenchef på Jyderup Højskole. Samme melding lyder fra både Vallekilde Højskole og Engelsholm Højskole, hvor køkkencheferne også fremhæver maden som et værdsat samlingspunkt, hvis betydning man bestemt ikke bør kimse ad. ”Når vi sidder og spiser sammen, skabes der et fællesskab.

Det er noget, der ikke har ændret sig. Men maden, vi laver, har til gengæld ændret sig,” siger Janni Emborg fra Engelsholm.

At måltiderne altid har haft betydning for højskolelivet, bekræfter Mette Havsteen-Mikkelsen, der er etnolog med speciale i netop højskolekultur. Hun har tidligere undersøgt højskolemaden i et historisk perspektiv og fortæller, at maden i den grundtvigske højskoletraditions begyndelse og frem til årene omkring 1960 primært havde et ”praktisk og ikke-æstetisk formål”. Ofte var den spartansk, og i modsætning til i dag var det ikke maden i sig selv, der havde til hensigt at præge eleverne. Det havde derimod måltidsfællesskabet og den kulturelle dannelse, som udsprang af samværet rundt om bordet. ”Dengang satte man ikke spørgsmålstegn ved det, der var på tallerkenen. Det væsentlige var den åndelige føde og fællesskabsideologien,” siger Mette Havsteen-Mikkelsen og peger på kontrasten til nutiden, hvor maden i sig selv har fået ny betydning. ”I dag signalerer man i høj grad klimakamp og modstand mod overforbrug af ressourcer gennem den mad, man serverer.

Højskolerne signalerer en moderne livsstil og kampen for værdier, og det kan man se på tallerkenerne.”

Også på Vallekilde Højskole er man bevidst om, hvordan skolens mad i dag er blevet en prominent og integreret del af skolens værdigrundlag. ”Et godt højskolemåltid er i høj grad et måltid, som spiller

0 Spisesalens buffet er blevet en central del af højskoleopholdet, og køkkener rundtom i hele landet kræser for elevernes behov. – Foto: Alexander Leistiko/Engelsholm Højskole.

Det præger højskolemaden i dag 3 3Højskolemad rimer på bæredygtighed, og de fleste køkkener gør sig store bestræbelser på at mindske madspild ved at fermentere, sylte og genbruge rester – alt fra grøntsagsskræller til kaffegrums – i nye, kreative forklædninger.

3 3Plantebaserede måltider hitter blandt unge. Flere og flere højskoler skærer derfor ned på kødet og skruer op for grøntsager og bælgfrugter. Maden skal helst være økologisk. Højskolerne ved Jyderup, Engelsholm og Vallekilde har alle enten sølv- og guldmærket i økologi.

3 3Hvad enten den er sanket i den lokale skov, fisket op af en nærliggende sø eller høstet på nabogården, bør råvarerne stamme fra nærområdet, mener nutidens højskoler.

ind i tidsånden. Det skal være bæredygtigt, klimavenligt og lokalt, men må ikke blive prædikende eller moraliserende,” forklarer køkkenchef Carina Nor Johansen.

Hun mener, at rummelighed ligger indlejret i højskoleånden.

I hendes nordvestsjællandske højskolekøkken prioriterer man derfor at lave måltider med plads til særegne kosttyper og præferencer uden at sætte eleverne i bås med mærkater.

Individualitet, inklusivitet og bæredygtig bevidsthed har med andre ord formet det udbud, der i disse år fylder spisesalenes buffeter, og udviklingen er i høj grad accelereret gennem et samspil mellem køkkenpersonalet og eleverne på skolerne. De tre køkkenchefer fra Jyderup, Vallekilde og Engelsholm Højskole fortæller alle, at eleverne ikke blot er bevidste om, men også efterspørger, bæredygtige og klimabevidste måltider. Over en årrække har højskolerne derfor omlagt kosten, som i dag hovedsageligt er økologisk, vegetarisk og tilberedt med lokalområdets sæsonvarer.

”Højskolelærere er meget bevidste om – og italesætter – de værdier, der præger hverdagen på en højskole. Men for os i køkkenet har det været noget, vi skulle vælge til og bruge tid på.

Det har handlet om at blive bevidst,” siger Carina Nor Johansen om udviklingen.

På den måde er højskolekøkkenerne med til at vise vejen frem for resten af samfundet, vurderer Nicklas Jedig. På Jyderup Højskole er han med til at sørge for, at køkkenet selv laver så meget som muligt fra bunden; alt lige fra surdej og æbleeddike til yoghurt og sankning af råvarer i den lokale skov. ”Det skal være en sund og grøn fremtid, vi som samfund går i møde. Vi vil gerne være en grøn højskole, og derfor er det vigtigt, at vi har inspireret de unge, når de skal videre ud i livet,” siger han.

Netop håbet om at inspirere har også medført, at de tre højskoler har oprettet særskilte Instagram-profiler for deres køkkener. På det sociale medie deler de jævnligt billeder og opskrifter

af den mad, der serveres på skolen, så både gamle, nuværende og kommende elever kan følge med. Dermed strækker fællesskabet omkring måltiderne sig nu langt ud over spisesalene, idet udefrakommende kan følge med og lade sig inspirere af højskolernes syn på en bæredygtig livsstil. Faktisk følger de tre køkkener på Instagram også med i hinandens gastronomiske bedrifter, og de oplever, at højskolernes tilgang til kosten – og ikke mindst de værdier, den i dag symboliserer – kan påvirke omverdenen.

Alligevel erkender køkkencheferne, at det ikke kun er appetitvækkende mad og højskoleværdier, der promoveres til åndeligt- eller lækkersultne følgere på de sociale medier. I en tid, hvor kommende elever i højere grad tager maden med i overvejelserne om valg af højskole, bliver køkkenernes formåen nemlig også en reklamesøjle for selve højskolen. ”Det er en afdæmpet, men alligevel ret tydelig del af brandingen og skolens profil. Det er det.

Maden er højt prioriteret, og det siger vi til eleverne,” siger Carina Nor Johansen fra køkkenet i Vallekilde.

Og selvom platformen for markedsføringen er ny, er tendensen måske slet ikke så ny, som man umiddelbart skulle tro. For godt nok spiller maden i dag en mere prominent rolle end tidligere, men et ordentligt køkken har aldrig skadet en højskoles ry, slår etnolog Mette Havsteen-Eriksen fast: ”I gamle dage var det ikke det væsentligste, men et godt madsted – hvad enten det var i den fælles spisesal eller rundt omkring i lærerhjemmene, hvor højskolepigerne boede – har altid været god reklame for højJ skolerne.”

2 Højskolemål-tidet bliver hurtigt dagens højdepunkt. Her venter elever fra Vallekilde Højskole på en grøn og bæredygtig frokost.

– Foto: Vallekilde Højskole.

2 På Jyderup Højskole prioriteres grøn og bæredygtig mad, og køkkenet tænker gerne kreativt for at mindske madspild. Her et billede af rødbedesuppe med tilbehør taget af en tilfreds elev. – Foto: Jyderup Højskole.

2 Hjemmesyltning er fast praksis på de fleste højskoler og en nem måde at mindske madspild.

– Foto: Engelsholm Højskole.

DEJLIGE FORÅRSKURSER PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

Forår i luften

– et dejligt kursus om haven Glæd dig til et helt særligt forårskursus med fokus på haven. Vi skal høre foredrag med havearkitekt Hanne Nippin og Bodil Johanne Jørgensen, som mener, at vi alle fortjener en god fortælling om vores liv samt ikke mindst en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere Erik Lindsø, som fortæller om “Livsglædens nødvendighed”. Vi skal på to ture – en heldagsoplevelse i skoven med naturvejlederen, som tager os med på sanketur og afslutter turen med at lave frokost med os af de indsamlede ting. Dagen efter skal vi på heldagstur til Djursland, hvor vi starter med at besøge to private, men helt særlige haver, som måske kan bringe lidt inspiration til sommerens havetid derhjemme. Derefter besøger vi økosamfundet Friland, hvor højskolelærer Nikolaj Hygebjerg tager imod og fortæller om, hvordan mennesker i alle aldre har valgt at bo og leve lidt anderledes end de fleste danskere. Dagen sluttes af med en helt speciel oplevelse – nemlig middag på den Michelin-anerkendte Restaurant Moment – en gourmet restaurant som laver alle retter af grøntsager og grønt fra egen have og lokalområde.

Tirsdag d. 25. – lørdag d. 29 maj 2021 5.350 kr

Højskolesang og klassisk højskole Vi skal fejre udgivelsen af den 19. udgave af Højskolesangbogen! Det gør vi med et dejligt kursus hvor du tilmed får den nye højskolesangbog med hjem. Vi inviterer til en højskoleuge med masser af højskolesang og klassiske højskoledyder som foredrag, debat, morgensamlinger og kultur- og naturture ud af huset.

I denne uge skal vi synge “af karsken bælg” med masser af højskolesang hver dag. Vi skal møde dygtige sangskrivere som Erik Sommer, som har skrevet “Du som har tændt millioner af stjerner” m.fl. samt folk med forstand og viden om højskolesangene. d. 7. – d. 11. juni 2021 4.750 kr

Se mere på www.brandbjerg.dk Kontakt os på bh@brandbjerg.dk eller 75871500

Danmark dejligst – oplevelser og udflugter Ved midsommer er Danmark Dejligst, og i denne uge nyder vi sammen den skønne danske natur og kultur, som er lige uden for vores hoveddør. Vi behøver ikke flyve sydpå for at opleve unikke monumenter, store historiske seværdigheder og dramatiske landskaber.

I denne uge skal vi besøge nogle af Danmarks dejligste områder. Tre udflugter krydret med foredrag og fortællinger fra Danmark. Vi besøger Vesterhavets rå landskaber, kommer forbi Christiansfelds snorlige gader og ser Danmarks dåbsattest i Kongernes Jelling. d. 14. – d. 18. juni 2021 4.950 kr

Tankevækkende Højskole Brandbjerg Højskole inviterer til en uge med debatter og foredrag om politiske og samfundsrelevante emner. Nogle af ugens indslag er med tema og vært fra programmerne på P1, andre er inspireret af tematikker og koncepter fra P1´s programflade. Et kursus hvor vi skal møde værterne, høre historierne og opleve spændende gæster. Glæd dig til at møde en kavalkade af spændende foredragsholdere som feks Steffen Gram, Mette Fugl, Kurt Strand, Mette Holm og Mogens Lykketoft, Klaus Rothstein og Jacob Birkler i medrivende og indsigtsfulde foredrag og debatter. d. 28. juni - 2. juli 2021 5.250 kr

KORTE KURSER - LIDT MERE AF DET GODE EGET TOILET/BAD · GRØNT OG ØKOLOGISK

Bag om monopolet: Et filosofisk kig på “Mads & monopolet” I ’Mads & Monopolet’ kunne lytterne hver weekend sende deres dilemmaer ind og høre dem diskuteret af Mads Steffensen og det altid oplagte monopol.

Dilemmaerne spænder bredt og giver et godt udsnit af hverdagens udfordringer og intriger. Det giver stof til eftertanke om livets store etiske spørgsmål, og om hvad der tjener som det bedste argument for deres løsninger. I denne uge ser vi nærmere på hverdagsfilosofien bag dilemmaerne i ‘Mads og Monopolet’. Hvert foredrag introducerer dig til forskellige aspekter af etik og argumentationsteori ud fra et konkret dilemma fra ’Mads & Monopolet’. d. 27. juni – d. 3. juli 2021 4.950 kr Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

6 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Den første uge bød på stoledans, nye bekendtskaber og coronatests Efter to måneder med uvished om fremtiden kunne landets højskolelever i midten af marts endelig begynde det højskoleophold, som corona nær havde sat en stopper for. Asta Mathilde Mølstrøm er en af de elever, der netop er begyndt på Uldum Højskole. Hun fortæller her om sin første uge som højskoleelev

ugen der gik AF CAMILLA KLARSKOV klarskov@k.dk

Søndag

I onsdags landede beskeden om, at vi i morgen endelig kan begynde på højskole. De seneste måneder har jeg levet fra pressemøde til pressemøde, og uforudsigeligheden har været hård. Jeg er både glad og lettet over nu at komme i gang. Der er meget at se til inden afgang, så jeg bruger det meste af dagen på at pakke og tjekke resultatet af min coronatest, som heldigvis er negativ.

Om aftenen er det svært at falde i søvn, og tankerne farer rundt.

Jeg er spændt og glæder mig til at blive en del af et mangfoldigt højskolefællesskab. Og så håber jeg, at jeg på skolen vil blive klogere på nogle af livets store spørgsmål, hvem jeg er, og hvad jeg skal i fremtiden. Det tænker jeg meget over, nu hvor jeg befinder mig i overgangen mellem at være teenager og voksen.

Mandag

Der er en lang tur foran os, så efter vi tidligt på formiddagen har læsset to kufferter, mange poser og en potteplante ind i bagagerummet, kører jeg og min far afsted. Da vi klokken 13 kører ind i Uldum, føles det helt surrealistisk, og jeg tænker ”Nu er det nu!”. Jeg bliver taget imod af en lærer, der viser mig hen til mit hus. Jeg falder hurtigt i snak med de andre i huset, som på grund af coronarestriktioner bliver dem, jeg må omgås med uden afstand. I Store Skolestue byder forstanderen velkommen, og efter aftensmaden har lærerne planlagt en masse lege. Det er en sjov måde at møde de andre på, og alle er imødekommende og nysgerrige på at lære hinanden at kende. Da klokken har passeret 22, trækker jeg og min roomie, Kaja, os tilbage til værelset for at gå i seng. Alligevel ender vi med at ligge og snakke videre, og jeg tænker, at det er en god værelseskammerat, jeg har fået mig.

Tirsdag

Jeg har sovet godt i min nye seng og vågner kvart over syv med en god fornemmelse i maven. Efter morgenmad og morgensang er der arrangeret aktiviteter rundt omkring på skolen og et orienteringsmøde om coronasituationen, som skolen tager meget alvorligt. Vi bliver sat grundigt ind i, hvordan vi hver dag skal gøre rent, gå med mundbind og testes to gange om ugen. Vi skal også vælge de seks fag, vi vil have de første uger af opholdet. Jeg kan godt lide, at man kan afprø-

3 De nye højskoleelever bliver første aften samlet til leg i gymnastiksalen.

– Alle fotos: Uldum Højskole.

værelse og nogle rulleskøjter til rulleskøjteklub. Tilbage på skolen har en ganggruppe planlagt weekendprogrammet. To elever har fødselsdag, og derfor er temaet børnefødselsdag. Vi klæder os ud og bliver delt ud i hold, der skal konkurrere mod hinanden. Resten af dagen byder på skattejagt rundt til poster med sækkeløb, stoledans og flødebollespisning. Det er virkelig skægt, og mit hold ender med at vinde det hele.

Søndag

3 Der er stoledans på programmet, da eleverne lørdag arrangerer børnefødselsdag.

forsvinde ind i en anden verden.

Fordi vi i dag skal testes for corona i nabobyen, ender eftermiddagsplanerne med at skride, men heldigvis er alle negative.

Om aftenen spiller vi bordtennis og tager til møde om skolens interessegrupper, som vi selv skal stå for at danne. Jeg melder mig til rulleskøjteklub, strikkeklub og øl- og vinklub og beslutter mig for selv at lave en spanskklub for de elever, der interesserer sig for spansk kultur og sprog.

Der er ingen andre aktiviteter end rundboldturnering på programmet i dag, så jeg syr lidt videre på mine projekter fra beklædningsundervisningen, ser ”Den store bagedyst” med min ganggruppe og lægger vejen forbi skolens fitnesslokale. Om aftenen er jeg lidt udmattet, så jeg bruger et par timer på at ringe til dem derhjemme. Det er vildt at tænke på, at den første uge allerede er gået. Højskolelivet er en spøjs kontrast til alt det, der sker ude i samfundet i øjeblikket, og det føles som et helt andet liv, end det jeg levede for bare to uger siden. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det har været den lange ventetid værd, og jeg er spændt på, hvad de kommende måneder vil bringe.

J

Fredag

ve så mange ting, fordi det giver skolen en stor diversitet af mennesker med forskellige interesser. På min telefon vælger jeg beklædning, psykologi, styrketræning, teater, aquafitness og livredderprøve. Senere på aftenen designer vi alle vores egen kop med navn på. Jeg tegner et frihedstegn, et kvindetegn og skriver et par politiske slogans på min og afrunder dagen med et spil volleyball i skolens svømmehal.

Onsdag

I dag skal vi for første gang have undervisning, så efter morgenmad og morgensamling går jeg op i lokalet, hvor faget Beklædning holder til. Jeg har aldrig prøvet at sy på en symaskine før, men efter en introduktion til maskinerne, begynder jeg at sy et net. Hele eftermiddagen er skemafri, så jeg drikker te og taler med nogle af de andre om, hvor forskellige baggrunde vi har, og hvor fedt det er, at vi kan

møde hinanden på en højskole som Uldum. Selvom vi kun har været her i to dage, kan jeg allerede mærke et stærkt fællesskab. Efter aftensmaden er der undervisning igen, så jeg går ned i svømmehallen til aquafitness. Vi laver gymnastikøvelser i vandet og hører gamle sange, og der er rigtig god energi på holdet. Fra svømmehallen tager jeg til et speeddating-arrangement, hvor vi på få minutter roterer rundt mellem hinanden og svarer på atypiske spørgsmål såsom ”Hvilket er det mærkeligste sted, du nogensinde har tisset?” og ”Hvad er det pinligste, du har gjort?”. Det er en god måde at bryde isen og lære nogle flere bedre at kende.

Torsdag

Jeg begynder dagen med teaterundervisning, hvor jeg er komplet nybegynder. Det viser sig dog hurtigt at være noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet, og det er spændende at

Fra morgenstunden bliver vi sendt ud i Uldum, så vi kan lære byen at kende. Vi skal både forbi byens lægehus og pizzeria, og det er en god mulighed for at tilbringe noget tid sammen på tværs af ganggrupperne. Jeg har både beklædning og styrkefitness på skemaet, og så har jeg meldt mig til caféudvalget, som i dag skal stå for at planlægge aftenens aktiviteter. Efter en stor kævleturnering samles hele skolen nede i caféen til musikquiz, hvor de andre skal gætte, hvilke kendte popsange der ligger bag de finske versioner, vi afspiller for dem. Det bliver taget godt imod, og det er skønt at gå på en skole, hvor folk er så initiativrige og hele tiden byder ind til fællesskabet.

Lørdag

Jeg vågner op til min første højskoleweekend og går ned i spisesalen, hvor der i weekenderne hverken serveres morgenmad eller frokost, men i stedet en blanding: ”mokost”. Efter rengøring beslutter jeg sammen med nogle piger at tage til genbrugsbutikken i Rask Mølle. Jeg finder både potteplanter og malerier til mit

Asta Mathilde Mølstrøm 3 3Født i 2001. Kommer fra Frederiksberg i København

3 3Er i foråret 2021 højskoleelev på Uldum Højskole i Østjylland

3 3Blev student i sommeren 2020 og har frem til højskoleopholdet arbejdet og suppleret fag for senere at kunne studere statskundskab 3 3Er politisk aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Kurser 2021 -

www.jaruplund.com

Maj

September

- Vandreture ad Tunneldalsstier, Gendarmstien og i

- Berlin- Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam - Grænseerfaringer/Grenzerfarungen samarbejde med Akademi Sankelmark - Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv.

Sydslesvig - Golf, mad og vin – et forkælelseskursus - Cykelture i maj

Under huden på Nordportugal - Sort sol og Traner ved Rügen – med tre dage i Stralsund

Juni - Opera - Mozart og Verdi i Hamborg - Kanaler og Vandveje - Grønland – fra Ilulissat til Nanortalik - Smukke Cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav Juli

Oktober - Israel, Palæstina og Jordan – rejsekursus - Familiehøjskole i uge 42 – Halloween med gys og lys - Lykken og det gode liv – Introduktion til filosofi November

- Familiehøjskole – Vikingernes verden - Smukke vandreture i grænseregionen Gendarmstien og Sydslesvig - Smukke cykelture i Sydslesvig, Rømø, Sild, kyster, skov og vadehav - Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin – samarbejde Dansk Tysk selskab Golf på fire tyske baner og Nordart 2021 i uge 30

- Antikken

– Klassisk uge med kunst, politik og filosofi i antikken

- Hof og Barok - Højskolesang, den 19. udgave og sange fra dansk filmskat Vi synger os gennem dansk kultur

December - Nytår på Jaruplund Højskole

August - Vestkyst og Vadehav - Udflugter til det Sydslesvigske vadehav og dets øer - Kubik og kultur – Øst og vestkysten - Smukke vandreture i grænseregionen Gendarmstien og

“Oplev kultur historie , smuk natur, ture, rejser og højskole fællesskaber i grænselandet”

Sydslesvig Vores kursisters sikkerhed er det vigtigste, hvorfor kurserne gennemføres under hensyntagen til gældende retningslinjer for COVID-19 situationen.

Følg status på www.jaruplund.com

Jaruplund Højskole Snup en bid af din fremtid jaruplund@skoleforeningen.org

Lundweg 2, 24976 Handewitt v. Flensborg

0049 4630 969 140

8 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Her er min favorit i Højskolesangbogen Kristeligt Dagblad har spurgt fire sangglade danskere om deres favoritsang i Højskolesangbogen. De er alle enige om, at sangbogen forener os

0 Katrine Muff Enevoldsen er 35 år. Hun har ikke gået på højskole, men ville ønske, hun havde gjort det. I dag er hun højskolelærer på Johan Borups Højskole i København og bor på Vesterbro i København med sin mand og to børn. Sammen med journalist Johannes Langkilde har hun været vært på ”Fællessang – hver for sig” på DR. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Smerten bliver vores fælles skål

Katrine Muff Enevoldsen: Jeg er vokset op med salmebogen, da min far er præst. Hver søndag sang jeg i kirkekor og lærte derfor først salmerne at kende. Da jeg blev ansat som højskolelærer på Johan Borup Højskole, blev jeg bragende forelsket i Højskolesangbogen. Salmebogen handler om tro, hvor Højskolesangbogen, ud over salmerne, rummer mange forskellige aspekter af poesi.

Jeg vælger min favorit ud fra, hvor jeg står i livet i dag. Med den nye udgave af Højskolesangbogen er der kommet fokus på de svære følelser. Sange, der tør bevæge sig rundt i de mørkere afkroge af følelseslivet. Derfor har jeg valgt ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt fra 2008. Den er smuk og brutal på samme tid. Hun skrev digtet i en bog til sin søn, som hun mistede.

Den nænsomme måde, sorgen bliver bearbejdet på i sangen er hudløs, samtidig med at man aner et glimt af håb, hvor livet går videre.

Jeg forestiller mig, at det, man skal give tilbage, er kærligheden, man ikke længere kan give til den, man har mistet.

Jeg bliver rørt af sangen. Sangen rummer både Naja Marie Aidts smerte og min smerte.

Det bliver en fælles skål, som bærer vores alles smerte. Fællessange handler ofte om glæde. Det er sværere at finde fællesskab i sorg.

Jeg har ikke selv oplevet den store sorg, men jeg bliver rørt over, hvor vigtig sangens budskab om at dele sin sorg med andre er.

Sangen er nok ikke den første, man hiver frem over et lejrbål. Men jeg tager den med alligevel, fordi den er så stærk. Alle kender til sorg, ligesom alle kender til kærlighed. Men vi snakker ikke lige så meget om det sørgelige.

Sangen giver os mulighed for at låne ord og toner, vi ellers har svært ved at udtrykke.

højskolesang AF KAREN MATHILDE MØLLER JØRGENSEN kjoergensen@k.dk

0 Lea Korsgaard er 41 år. Hun har gået på Testrup Højskole i Aarhus og bor i dag på Krogerup Højskole med sin mand, som er forstander, og tre børn. Hun er ansvarshavende chefredaktør og medstifter af den digitale avis Zetland. – Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

0 Daniel Rye er 32 år. Han har gået på Grundtvigs Højskole i Hillerød og er i dag fotograf. I 2013 blev han fanget som gidsel i Syrien i forbindelse med en fotoreportage.

Efter 13 måneder blev han frigivet.

Journalist Puk Damsgaard fortæller i bogen ”Ser du månen, Daniel”, som også er blevet filmatiseret, om fangenskabet. I dag bor han i Aarhus med sin kæreste og to børn.

– Foto: Louise Olifent.

0 Lars Løkke Rasmussen er 56 år. Han har ikke gået på højskole, men mener selv, at han ville have været en god elev på Rødding Højskole. Tidligere statsminister for Venstre og i dag løsgænger. Bor i København med sin hustru. Sammen har de tre børn. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Det er nok den mest erotiske

Sangene kom til mig i Syrien

Sangen repræsenterer et skifte i mit liv

Lea Korsgaard: Jeg er opvokset på Gerlev Idrætshøjskole, da min far var forstander, så Højskolesangbogen er kommet ind med modermælken. Det er den bog, der betyder allermest for mig. Det er ikke alle sangene, som spejler min virkelighed eller den, jeg er. Men den gør mig i stand til at sætte mig i andres sted.

I disse år er min absolutte favorit Johannes V. Jensens ”Sommersolhvervssang” fra 1936.

Det er i virkeligheden den mindre kendte Sankt Hans-vise, som jeg synes burde være langt mere udbredt end ”Vi elsker vort land” af Holger Drachmann. Den er nemlig lidt gumpetung. Den gengiver et billede af naturen som utryg med hekse og trolde. Johannes V. Jensen har et helt andet natursyn: Vi er en del af et kosmisk hele, hvor der er en stor hyldest til det kosmiske, som vi mennesker er en del af. Derudover er det måske den mest erotiske højskolesang, der findes. Der står den her dunkle natur, der kalder på os med alle sine drifter og længsler, som man får lyst til at flyde sammen med.

Hver gang, jeg synger den, bliver jeg berørt, fordi det er om universet og kloden. Tænk, at det findes og står og kalder på os. Det er en af de sange, der minder mig om, hvor gådefuldt og vidunderligt det er, at vi er til. Tænk, at vi findes. Tænk, at der kommer en sommer hvert år. At alt det findes, er en forpligtelse til at bruge det til noget meningsfuldt.

Det fede ved Højskolesangbogen er, at man bruger den til fælles historiefortælling, hvor man både griner og græder i fællesskab. Mine forældre er ved at flytte fra det sted, de har boet i de seneste 26 år. Jeg mødtes for nylig med familien, hvor vi skulle sige farvel til huset. Vi er alle sammen meget melankolske over, at de skal flytte. Det, der var helt naturligt for os, var, at vi brugte hele den nat på at synge fra Højskolesangbogen. Det skete bare.

Vi kunne kapere vores sorg i sang. Der behøvedes ikke at blive sagt noget – det havde sangene gjort for os.

Daniel Rye: Jeg er vokset op med den grundtvigianske sangtanke. Jeg gik på friskole, hvor vi hver morgen sang morgensang. Så sang jeg meget fra Højskolesangbogen, da jeg gik på efterskole og højskole.

Der, hvor det for alvor gik op for mig, hvad den her opvækst med sang har betydet, var, da jeg sad som gidsel i Syrien. Jeg var fuldstændigt overladt til mig selv og mine tanker.

Jeg sad blandt andet i to døgn, hvor jeg ikke anede, hvad der skulle ske. For at aflede mine bange tanker, prøvede jeg at huske teksterne fra Højskolesangbogen. Hvis jeg ikke helt kunne huske dem, digtede jeg selv. Jeg huskede de muntre sange som ”Morgenstund har guld i mund” og ”I Østen stiger solen op”. De blev en måde at tænke på noget andet på. Jeg ved ikke, hvorfor det skete. De kom bare til mig. Jeg er ellers fuldstændig kold i røven over for religion, men lige der blev jeg salig.

Min favorit er ”Kringsat af fjender” af Nordahl Grieg fra 1936. Jeg fascineres af, hvordan man, inden de store krige bragede af sted, kunne komme frem med en tekst, der var så omfavnende i, hvor latterlig krig er. Hvordan vi som mennesker er produktet af noget større. Vi kan gøre nogle frygtelige ting, hvis vi ikke holder fast i os selv. Det viser sangen – vi skal holde fast i, at vi er her nu. Livet er unikt, og man skal passe på det.

Højskolesangbogen kan samle den grundtvigianske tankegang om, at vi kan samles om sangene. Nogle gange opdager vi ikke, hvor meget de faktisk kravler ind på os. Det var jo det, jeg oplevede, da jeg sad i Syrien. Der kom sangene til mig, da jeg havde allermest brug for det.

Lars Løkke Rasmussen: Jeg er vokset op med Kirkesangbogen, fordi jeg gik til kor i Luthersk Mission og søndagsskole. Jeg stiftede bekendtskab med Højskolesangbogen i mit unge voksenliv, da jeg kom ind i Venstres Ungdom. Jeg købte faktisk et sæt ind til Marienborg, da jeg blev statsminister, fordi der stod Arbejdersangbogen jo.

Højskolesangbogen betyder meget. Nu har jeg lige sejlet over Atlanten med et tv-hold, hvor jeg valgte at tage den med. Til møderne på båden skiftedes vi til at vælge en sang, som vi sang sammen. Jeg var blandt andet af sted med kokken Umut Sakarya, og han kendte ikke til Højskolesangbogen. Men han fandt alligevel sange, han kunne lide. Man behøver ikke at være rundet af den for at finde sig selv i den. Det er den sangbog, der formår at gribe os alle sammen.

Jeg har valgt ”Hvad solskin er for det sorte muld” af N.F.S. Grundtvig fra 1856 som min favorit, fordi den repræsenterer et vigtigt skifte i mit liv. Jeg kom på Helsinge Amts Gymnasium dengang, hvor gymnasierne skød frem som paddehatte. Vi var en masse fra min generation, der fik lov til at komme ind og snuse til de lærde uden at have det i blodet. Pludselig var jeg i et miljø med nogle, der var markant dygtigere end jeg selv. Det var en ny verden for mig, hvor jeg i starten følte mig mindreværdig. Men så hørte jeg sangen, og den blev en slags sang for mit personlige skifte i at blive dannet. Vi sang den på en melodi, som musiklæreren havde lavet, som er mere munter end den originale.

Under sidste valgkamp havde jeg sammen med Kristian Jensen (V) en meget fin aften i Jylland. Vi havde arrangeret en aften med afsæt i Højskolesangbogen. Vi valgte tre sange hver og begrundede hvorfor. Jeg valgte blandt andet ”Hvad solskin er for det sorte muld”.

Det var jo på originalmelodien, så der måtte vi langt ned i tempo. Jeg havde jo ikke lige noderne fra min musiklærer.

J

Korte kurser med substans

10. – 16. juni 2021

Eksistens og 100 års fødselsdag

Dannelse, Yamnaya og reformfeber.

Vi fejrer i hele denne uge skolens 100-års fødselsdag. Derfor har vi i denne uge kun inviteret foredragsholdere, som signalerer det særlige ved Rønshoved. Den særlige dannelsesprofil, som er inspireret af Goethe, Schiller og Grundtvig, men som på Rønshoved er blevet udvidet med naturvidenskabeligeog samfundsvidenskabelige emner.

Kom til foredrag med bl.a. Hans-Jørgen Schanz, Bertel Haarder, Henrik Jensen, Gorm Harste, Thue Kjærhus, Morten Allentoft, Rasmus Vangshardt, Erik Lindsø og mange flere. Herudover udflugt til NordArt samtidskunst i særklasse, masser af sang og traditionelt højskoleliv.

25. – 31. juli 2021

Byvandringer i det historiske grænseland Hamborg, Sønderborg, Frederiksstad, Flensborg og Ribe

5 byer, 5 verdener, 2 lande - alt i en landsdel. De sønderjyske landsdele er fyldt med Danmarkshistorie, kunst, unik arkitektur og fortællinger. Tilbring en eventyrlig højskoleuge med en vandring gennem særlige sønderjyske byrum, og dermed en rejse gennem en mangfoldig landsdels mange forskellige verdener med et fælles historisk omdrejningspunkt.

Derudover krydres hele opholdet med Rønshoved Højskoles vante højskolestemning af fælleskab, tradition og fordybelse.

1. – 7. august 2021 27. juni – 3. juli og 25. - 31. juli 2021

Grænselandets UNESCOattraktioner

Maritime vandreture langs Flensborg Fjord Naturoplevelser på Gendarmstien

Hedeby, Nationalpark Vadehavet og Christiansfeld. Med Kristeligt Dagblad.

Vi er så heldige, at vi netop her i Grænselandet har hele 4 UNESCO-verdensarvattraktioner at vise frem.

Vi vil se den gamle Danevirke Vold - Porten til Norden, vikingernes hovedby Haitabu, herrnhutternes by Christiansfeld og ikke mindst den store Nationalpark Vadehavet. Tønder By, A.P Møller-fonden og Realdania har netop brugt hele 210 millioner til et massivt løft af Tøndermarsken og ikke mindst til at få hele den indre bydel i Højer tilbage til storhedstiden i 1700-tallet. En særlig uge med unikke attraktioner i Grænselandet.

Det er ingen overdrivelse at hævde, at den legendariske Gendarmsti fra Padborg til Høruphav på Als langs den betagende Flensborg Fjord hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. Den er i 2017 endda kommet på den særlige liste over europæiske kvalitetsstier - indtil videre den eneste i Danmark. Stien er en gammel grænsebevogtningssti, hvor det nu historiske Gendarmkorps bevogtede den dansk-tyske grænse fra 1920. Dagsturene vil være af en varighed på ca.13-19km pr. dag.

En herlig uge på gåben venter forude, hvor vi, de dage, hvor det er muligt, får frokosten bragt ud til os i naturen.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

8. – 14. august 2021

Portræt af en unik landsdel

Fra Ejderkrydstogt til det store sønderjyske kaffebord

I denne uge inviterer vi dig med på Ejderkrydstogt og i tilgift hermed til storkeparadiset Bergenhusen. Et besøg på Folkehjem i købstaden Aabenraa, bliver der også tid til, ligesom vi skal besøge den prinsesseagtige ø Als, hvor vi skal besøge Herman Bangs fødehjem - præstegården i Asserballe og se Brudekobbelen i Nørreskoven. Herudover har køkkenet bagt til det helt store sønderjyske kaffebord, så du kan godt begynde at glæde dig. Vi skal også høre om Front og Bro i det dansk-tyske grænseland, om Egernsundmalerne, om Dannelse og om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen.

Endelig får vi et dramatiseret foredrag om Herman Bangs roman Tine. Glæd dig til en uge i en unik landsdel, som slutter af med en særlig høstkoncert i anledning af skolens 100-årige fødselsdag.

29. august – 4. september 2021

Sort Sol i Sønderjylland

Kunst og sejltur i Nordens Venedig: Frederiksstad

Sensommeren er over os og naturens farver er i fuld flor. Det er tid til at komme på sensommerhøjskole i Sønderjylland. Vi skal se fremragende kunst som f.eks. det imponerende Nordart, der huser moderne kunst i særklasse, være ude under den høje himmel, høre spændende foredrag om Olafur Eliasson, Eckersberg og om den russiske forfatter Dostojevskij. Endelig skal vi også opleve Sort Sol med de tusindvis af stære i Tøndermarsken. En unik naturoplevelse. Vi ser op til 700.000 stære opføre luftballet ved solnedgang.

10 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Højskolerne har fået fokus på mangfoldighed Det kniber med mangfoldigheden på højskolerne. Men en ny rapport fra Folkehøjskolernes Forening vidner om en interesse i at gøre op med en homogen elevgruppe

mangfoldighed AF REBECCA ALLOUCHE allouche@k.dk

”Grundtvig ville vende sig i graven, hvis han så højskolen i dag.” Sådan skrev Lawand Hiwa Namo i Politiken i august 2020. Klummeskribenten, der selv har gået på Rødding Højskole, kritiserede højskolerne for at være blevet til et elitært projekt primært henvendt et privilegeret mindretal. Og han er langtfra den eneste, der har rejst netop denne kritik af landets højskoler.

Gennem de seneste år er der blevet skrevet adskillige kronikker, der påpeger netop, hvordan elevsammensætningen på højskolerne langt fra afspejler det egentlige danske samfund. For mens Grundtvig talte om en skole for livet, hvor alle samfundsklasser kunne mødes, så tyder det på, at højskolerne her i år 2021 har svært ved at få mangfoldigheden til at præge elevgruppen, som bliver kritiseret for at bestå hovedsageligt af unge, hvide kvinder fra den højere middelklasse – ofte begrundet med den høje pris på et højskoleophold. Men nu lader det til, at højskolerne vil gøre noget ved problemet og i stigende grad sætter fokus på at skabe mangfoldighed.

Billedet, der bliver malet af højskoleeleverne som en meget homogen gruppe, er ét, som forstander på Rødding Højskole, Anja Rykind-Eriksen, godt kan genkende. ”Vi har mange 4.g.’er. Det er ikke, fordi vi er lukkede for andre, men de kommer bare ikke,” siger hun.

Det er dog et emne, som de på højskolen har fokus på, fortæller hun. ”Vi vil gerne være en folkehøjskole.

Det skal være mere mangfoldigt, end det er nu, så man mødes på tværs af klasseskel, alder og så videre. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at sætte nogle ord på, hvem der kunne have glæde af at være her. Vi vil gerne lave noget der er meningsfuldt for alle elever. Så vi diskuterer, hvem det kunne være, og hvordan det skal gribes an,” siger Anja Rykind-Eriksen, der også fortæller, at coronaepidemien har gjort, at projektet midlertidigt er blevet skubbet lidt til siden.

Det kan være svært at indsamle information om højskoleelevernes etnicitet og socialklasse, derfor er det også sparsomt med egentlige tal, der viser problematikken. I september 2020 kunne Fagbladet 3F dog skrive, at ifølge tal fra Danmarks Statistik kom mere en halvdelen af landets højskoleelever fra hjem, hvor én af forældrene havde en universitetsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Og det på trods af, at en sådan familiesammensætning kun udgør en tredjedel af de danske familier.

Problemet er heller ikke en nyhed for Folkehøjskolernes Forening. Eller for de danske politikere. I 2019 søsatte kulturministeren nemlig et projekt, der har til formål at skabe mangfoldighed på landets højskoler. Initiativet sker i form af en årlig såkaldt mangfoldighedspulje på i alt tre millioner bevilliget af Kulturministeriet. I puljens første år fik 59 projek-

3 De danske højskoler er igennem flere år blevet kritiseret for at have en meget homogen elevgruppe. – Foto: Søren Bidstrup/ Ritzau Scanpix.

ter fordelt på 41 højskoler midler til at arbejde med mangfoldighed.

Folkehøjskolernes Forening igangsatte i 2020 en undersøgelse af arbejdet med mangfoldighed på landets højskoler. Og i januar 2021 blev en rapport udgivet, som igennem en kvalitativ undersøgelse kortlægger, hvordan det er gået på seks af de højskoler, der har modtaget penge fra puljen i 2019. ”En del af projektet har været at undersøge højskolernes arbejde med og for en mangfoldighed af elevgruppen, så højskolen ikke bliver for en afgrænset befolkningsgruppe. Vi er for eksempel som samfund blevet mere farverige end tidligere, og hvis man vil bryste sig af at være for alle landets unge eller borgere, så er det selvfølgelig et problem, hvis man kun rammer et bestemt udsnit af befolkningen,” siger forfatteren bag rapporten, Laila Colding Lagermann, som er ungdoms- og minoritetsforsker og har skrevet ph.d. i pædagogisk psykologi.

På Aalborg Sportsefterskole er problematikken også noget, der bliver talt om. ”Vi synes det er vigtigt, men det er svært at gøre noget ved, fordi et højskoleophold skal være åbent for alle. Vi snakker meget om det, men rent konkret har vi ikke det store overskud på grund af corona. Vi vil selvfølgelig gerne lave om på det, men lige nu er det de hurtigste der får pladserne,” siger Erik Sidenius, forstander på Aalborg Sportshøjskole.

På Krogerup Højskole er mangfoldighed og inklusion ligeledes noget, der er et stigende fokus på. ”Vi har et ansvar for, at det skal være en mulighed for flere end bare dem, som har råd og kendskab til højskolen. Vi ser os selv som en medborgerskole i forlængelse af den Hal Koch’ske arv og traditi-

on. Og hvis man gerne vil være en medborgerskole, der forholder sig til samfundet, så er man også forpligtet til at række ud og prøve at mangfoldiggøre elevgruppen,” siger forstander Rasmus Meyer.

På Krogerup Højskole er en række initiativer blevet igangsat, herunder et samarbejde med Sabaah, der er en forening for minoritetsetniske LGBT+ personer, og en elevfond, der har til formål at hjælpe personer, som ikke selv har råd til at finansiere et højskoleophold. ”Jeg tror aldrig, vi vil komme i mål og blive helt tilfredse, men vi bevæger os ud på isen og gør forsøget. Vi har lært de sidste par år, at hvis ikke vi selv rækker ud og gør noget, så kommer der ikke nogen forandringer. Så nu prøver vi. Og vi kan i hvert fald se, at vi til efteråret får elever, som vi ikke ville have haft, hvis ikke det var for elevfonden og partnerskabet,” siger Rasmus Meyer.

At det tager tid at skabe en mangfoldig højskole er også noget, som Laila Colding Lagermann understreger i rapporten om mangfoldighedspuljen. ”Der ligger et stykke arbejde. Det handler ikke bare om at få en blandet elevgruppe, hvilket kan være svært nok i sig selv. Det handler også om at arbejde med et mangfoldighedsudvidende og diversitetssensitivt mindset i lærergruppen” siger Laila Colding Lagermann.

Hun anbefaler blandt andet at videreuddanne højskolelærerne, sådan som nogle allerede er i gang med, og gøre en indsats for, at for eksempel minoritetseleverne oplever sig inkluderet i elevgruppen på lige fod med andre elever. Derudover peger hun også på, at det er relevant at arbejde med løsninger, der gør det muligt for personer, der ikke selv har råd til at finansiere opholdet. at komme på højskole.

Arbejdet med rapporten viser også, at det giver positive resultater at arbejde mere med mangfoldighed på højskolerne, ”Det er vigtigt at understrege, at de minoritetsetniske elever taler om højskolen som en livsændrende oplevelse,” siger Laila Colding Lagermann.

Mangfoldighedspuljen 3 Siden 2019 har højskolerne kunnet ansøge om midler fra mangfoldighedspuljen. Puljen kan søges af én højskole eller af flere højskoler i forening eller sammen med organisationer, konsulenter og andet.

3 Puljen for mangfoldighed understøtter aktiviteter på højskolerne, der forventes at medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elevgruppe, end det er tilfældet i dag.

3 Mangfoldighed forstås bredt og kan omfatte elevgrupper som for eksempel unge med anden etnisk baggrund, flygtninge med opholdsstatus eller unge, der er frafaldet uddannelse.

3 Den enkelte højskole kan som udgangspunkt søge op til 100.000 kroner årligt til finansiering af aktiviteter.

KILDE: HØJSKOLERNES FORENING.

Her handler det ikke om at blive til noget, men

om at blive til

nogen

Linjefag: Friluftsliv, idræt & vandsport, musik, kunst, politik & debat, change makers (international linje).

Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx antropologi, pædagogik, ølbrygning, adventure race, cross cultures, Kierkegaard & Pixar, havkajak, keramik, musikgarage, skrivekunst, den lille håndværker.

Rejser: Spændende rejseeventyr til lands og til vands i Danmark og Norge.

silkeborghojskole.dk

12 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

4 Den Rejsende Højskole ved Faxe var drevet af Tvind.

Eleverne gav i 1995 maden og undervisningen meget dårlige karakterer, men de var enige om, at kammeratskabet ikke fejlede noget.

– Foto: Ritzau Scanpix.

Højskole i medgang og modgang Coronakrisen har presset højskolerne på økonomi og eksistensgrundlag. Men det ligger i højskolehistoriens dna, at kriser opstår fra den ene dag til den anden, og at højskolerne lever videre på den anden side. Vi rejser tilbage i tiden og kigger på fem af de mest definerende kriser i højskolehistorien

krisetider AF LÆRKE FALLESEN fallesen@k.dk

Den første: den svære fødsel Al begyndelse er svær, og højskolehistorien starter med det, historikerne kalder fødselskrisen. Da Danmarks første højskole blev grundlagt i Rødding i 1844, nåede højskolebevægelsen til den første skillevej.

Ligesom nybagte forældre, der skal blive enige om rammerne for deres barn, måtte ledelsen på Rødding Højskole beslutte, om skolen skulle være en almendannende højskole for folkelig national oplysning, eller om det skulle være en landbrugsskole med landbrugsundervisning som det primære formål.

Striden mellem de to fløje kom til at præge Rødding Højskoles første årti og fik først ende i 1856, hvor lederen af skolens landbrugsfag, Edvard Thomsen, forlod sin post efter længere tids højspændt drama mellem ledelse og bestyrelse. Dermed blev det endegyldigt slået fast, at Rødding Højskole ikke skulle omdannes til en landbrugsfaglig skole.

I dag kan det synes helt naturligt, at den folkelige nationaloplysning blev den dominerende retning i den Grundtvig-Kold’ske højskole, men det kunne altså have taget en helt anden retning dengang i højskolernes begyndelse.

Den uundgåelige: syv fede og syv magre år

Hvad udad tabes, skal indad vindes. Efter nederlaget i 1864 blev danskheden og folkeoplysningen mere vigtig end nogensinde. Hedeselskabets motto for opdyrkningen af nyt land spredte sig til hele samfundet – også til højskolebevægelsen, og fra 1866 og knap 20 år frem opstod mere end 100 nye højskoler rundt om i Danmark. Hvor hededyrkerne skulle genvinde tabt jord, skulle højskolerne genvinde den åndelige kraft blandt bønderne.

Den grundtanke betyder blandt andet, at højskolerne i denne periode får et langt mere nationalt præg, end Grundtvig måske oprindeligt havde forestillet sig.

Men efter fede tider kommer som bekendt de magre, og netop dette opsving i antallet af højskoler er årsag til, at der efterfølgende kommer en stor nedgang. Den største tilgang i antallet af højskoler nogensinde sker i perioden efter 1864, men der er slet ikke elever nok til de mange nye højskoler, og størstedelen af dem eksisterer ikke mere end tre-fire år, før de må dreje nøglen om.

Kilder: Artiklen bygger på interviews med tidligere højskoleforstander og professor emeritus ved Aarhus Universitet Ove Korsgaard og tidligere højskolelærer og næstformand i Højskolehistorisk Forening Lars Thorkild Bjørn.

Den største: Ferguson-krisen

Fra skillevejen i Rødding og den nationale krise efter 1864 bevæger vi os godt 100 år frem i tiden. I 1960’erne begynder skolernes rekrutteringsgrundlag at smuldre, og der opstår en bekymring for, om højskolerne har udlevet sig selv. De klassiske højskoleelever var oprindeligt unge piger og karle, som kun havde gået syv år i skole og derefter tjente på de danske gårde. Højskolerne var stedet, hvor de unge fra landet modtog dannelse og oplysning. I 1960’erne begyndte langt de fleste at gå længere tid i skole end blot syv år, og der bliver mindre brug for ekstra dannelse.

Men den allervigtigste årsag til krisen er faktisk en traktor. Den grå Massey Ferguson ruller ind over Danmark og revolutionerer landbruget. Pludseligt er der brug for langt færre hjælpere i landbruget, fordi meget bliver mekaniseret, og derfor bliver der også pludseligt langt færre piger og karle, som potentielt kan blive højskoleelever.

Til stor overraskelse for højskolebevægelsen bliver skolernes redning, takket være ungdomsoprøret, de unge fra byerne. Dem havde der ellers traditionelt set været meget få af på højskolerne. Kodeordene i denne periode er målet om at realisere sig selv og udvikle en alternativ livsform og samfundsform – og med dette for øje drager de unge fra byerne nu på højskole. De fleste steder blev de nye strømninger positivt modtaget, men der var også enkelte undtagelser, hvor de mere konservative, lokale højskolefolk fik sig et gevaldigt chok, når unge, venstreorienterede københavnere kom til at dominere skolerne.

Den kontroversielle: fusk med finanserne

I 1970’erne og 1980’erne red højskolerne på en miljøbølge, samtidig med at der opstod såkaldte ”røde højskoler”. Det gav medvind til Tvindskolerne. I Tvinds storhedstid fra 1970 og frem til 1994 stiftedes i alt otte højskoler. Idéen var, at eleverne skulle lære om verdens uretfærdighed gennem egne oplevelser og rejser til fattige lande. Som konsekvens af oliekrisen og diskussioner om verdens energiforsyning rejser højskolen i Tvind i 1978 også verdens største vindmølle på daværende tidspunkt, og det bliver et af de første spadestik til det danske vindenergieventyr. Men ...

Tvindforetagendet møder heftig kritik undervejs, og i 1996 sættes en stopper for skolerne, idet Folketinget fratager deres offentlige tilskud med den såkaldte Tvindlov. Det får den konsekvens, at alle Tvindhøjskoler bliver nedlagt. Historikerne mener dog ikke, at Tvindskolerne har været et entydigt negativt kapitel i højskolehistorien. På den ene side har Tvind-højskolerne pædagogisk og indholdsmæssigt været en gevinst. Blandt andet, fordi timer i foredragssalen på mange højskoler blev udskiftet med studier i lokalsamfundet eller udenlandsrejser. På den anden side er Tvindkrisen alligevel væsentlig, fordi det var en intern krise i højskolernes eget fællesskab. Det var chokerende og kritisk for højskolebevægelsen, at Tvindforetagendet lavede økonomisk svindel med de statslige tilskudsordninger.

Den seneste: historien gentager sig

Tvindkrisen varslede de mørke 1990’ere. I årtierne før raser oliekriserne, og det medfører stor arbejdsløshed i samfundet. Som konsekvens af dette åbner staten for, at arbejdsløse kan tage på højskole med dagpenge, og der opstår atter en periode, hvor elevgrundlaget er stort, og rigtig mange nye højskoler åbner. Men som den historiske overflyvning viser, følges perioder med tilgang af perioder med nedgang.

For i 1990’erne indføres aktiveringsprojekter i dagpengesystemet.

Det sætter en stopper for højskoleelever på dagpenge og afskærer skolerne fra et ret stort rekrutteringspotentiale. Tiltagene sker, fordi der nu var et stort antal arbejdsløse på dagpenge, selvom der rent faktisk var godt gang i samfundsøkonomien igen.

Samtidigt hænger efterdønningerne af den frie hippietid, hvor hash og narkotika for alvor gjorde sit indtog i Danmark, som en skygge over højskoledanmark. Kommunerne begynder at eksportere hashafhængige og andre misbrugere til højskolerne med det resultat, at skolerne får et noget blakket ry. De mange henviste elever betyder, at mange unge fra ressourcestærke hjem ikke længere bliver sendt på højskole, og det indskrænker på ny skolernes elevgrundlag.

Disse ændringer og problemer betyder, at antallet af højskoler får sin anden helt store nedgang fra midtog slut 1990’erne frem til slut2000’erne. I dag ridder højskolerne, på trods af coronapandemien, på en bølge af succes, og mange skoler melder om udsolgt flere semestre frem.

J

LANGE KURS ER F O R Å R/E F T E RÅR

Keramik.

Sind.

Krop.

Glas.

Politik.

Jord.

Outdoor.

Smykker.

Billedkunst. + 25 andre fa g

KORTE KURSER SOMMER

Vandring.

Kunst.

Akvarel.

Keramik.

Cykel. Øens natur.

Golf.

Strik.

Dans.

Yoga.

Friluft.

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 5697 4077

14| Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

På Mors har corona ikke sat en stopp For eleverne på den nye højskole, Højskolen Mors, var det overvældende pludselig at være samlet 47 mennesker uden den efterhånden velkendte coronaafstand, men hurtigt gav det amputerede ophold anledning til forøget engagement

ny højskole AF MATILDA LYAGER HANSCOMB hanscomb@k.dk

”Tit er jeg glad og vil dog gerne græde.” Fem stolerækker af unge mennesker synger med på B.S. Ingemanns kærlighedsdigt fra 1812.

I salen sidder omtrent 50 elever, som for nylig er tjekket ind på Højskolen Mors efter at have ventet på grønt lys fra regeringen i to måneder, og sangstemmerne overdøver næsten klaverspillet fra den ene halvdel af skolens forstanderpar, Nikolai Seidelin.

Sammen med sin hustru, Mette Damiri, åbnede han Højskolen Mors i 2020 – midt under coronapandemien – og det nye elevhold er kun nummer to i rækken på skolen, som ligger på øen Mors i Limfjorden. Dagen starter med et oplæg fra skolens teaterlærer, Pierangelo Pompa. ”Jeg så et opslag med nogle mærkelige mennesker, som skulle starte en højskole.”

Med et glimt i øjet tager Pierangelo Pompa sig frustreret til hovedet, da salen griner af hans tykke italienske accent. Selvom højskolens teaterlærer ikke deler sine italienske rødder med nogen andre, så har de alle sammen det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er endt i byen Flade, hvor Højskolen Mors næsten ironisk slår sine folder i et kuperet landskab, som ikke er til at opstøve mange andre steder i det danske land.

Og så midt under en pandemi.

Men det vender vi tilbage til, for først og fremmest er det de naturskønne omgivelser og højskolens fokus på bæredygtighed, som har trukket mange af eleverne til. Det gælder blandt andre 23-årige Asger Degnbol og 23-årige Caroline Thybo Nørager, som efter dagens morgensamling skal med faget Ud i naturen ud i bakkerne, der omringer de røde murstensfløje, som oprindeligt blev bygget som opholdssted til mennesker med Downs syndrom, men i dag udgør rammerne for højskolen.

Formålet med dagens udflugt er at finde de 10 flasker, som eleverne hængte op ugen forinden for at samle birkesaft fra træernes grene. ”Vi bliver næsten nødt til at have et udvalg for at holde styr på alle de udvalg, vi allerede har lavet,” lyder det fra en elev, mens gruppen bevæger sig op ad en snoet sti på vej mod den skov, hvor de håber at finde birkesaft.

De omtalte udvalg er blandt andet festudvalget, løbeklubsudvalget, fødselsdagudvalget og bogklubsudvalget. Det ampute-

rede ophold har givet eleverne blod på tanden, og allerede halvanden uge inde har de på eget initiativ lavet et utal af udvalg, fortæller Peter Cox, der er lærer på Ud i naturen.

Foran eleverne åbenbarer Limfjorden sig, og høje grin blander sig med en knasende lyd af mos og tørre grene, der knækker under friluftsstøvler.

Solen titter frem og får fjorden til at glimte, mens holdet stopper i en lille lysning, hvor den første flaske hænger.

Holdningerne er delte til den lille slurk birkesaft, det kan blive til fra den ”knap så succesfulde høst”, som Peter Cox kalder dagens fangst. ”Vi skal ikke tænke på afstand allerede,” lyder det fra Caroline Thybo Nørager, mens hun og Asger Degnbol spadserer som to perler på den snor af højskoleelever, der bevæger sig hjemmevant rundt i den morske natur.

Til trods for, at de kun har været på højskolen i halvanden uge, nærmer tiden sig, hvor de skal stoppe igen, med alt for hastige skridt.

Så meget, at Asger Degnbol allerede overvejer at tage en runde mere. ”Men!”, udbryder den 23-årige sjællænder. ”Tre måneder er lang tid – vi skal også huske at nyde det.”

Og så tilbage til det med coronaen. Den lave temperatur og en kold vind er en velkommen lejlighed for Kristeligt Dagblad til at gøre holdt på kontoret, hvor forstanderparret, Nikolai Seidelin og Mette Damiri, får sig en kop kaffe.

De har begge to rødder i musikbranchen og brænder for det kulturelle, så det var ikke et benspænd for dem, at den nye højskole skulle have en kulturprofil og bygge videre på det, som Mors ifølge initiativgruppen bag højskolen er god til. Tværtimod.

Parret har været gift i ni år, og sidste år, da coronaen lavede rod i deres mangeårige planer om at åbne en højskole, nægtede de at lade sig bremse. Både Nikolai Seidelin og Mette Damiri har rødder i højskoleverdenen, og for dem virkede det naturligt, at det næste skridt i deres liv skulle være at åbne en højskole. ”Vi ved begge to, hvor specielt og unikt det er at bo og være på højskole, så vi var ikke i tvivl, da vi fik chancen for at starte helt fra bunden af,” siger Mette Damiri.

Til trods for deres ukuelige gåpåmod indrømmer parret dog, at de delte en flaske whisky den 11. marts 2020, da statsminister Mette Frederiksen (S) tonede

0 På vej tilbage mod skolen holder eleverne pause på en bakketop med udsigt over Limfjorden, som omringer øen Mors, hvor skolen ligger. I hånden holder 23-årige Asger Degnbol (til venstre) to af de flasker, hvis næsten tomme indhold skuffede ”Ud i naturen”-eleverne, som havde glædet sig til at se, hvor meget saft de havde indsamlet siden opsætningen af flaskerne.

– Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen.

0 19-årige Samuel Askin bevæger sig i takt til musikken. Teater er et af de fag, som skolen, der har en kulturprofil, sætter i højsædet. Til at undervise har de ansat Pierangelo Pompa, som til dagens teatertime instruerer eleverne i at bruge deres kroppe som redskab.

frem på skærmen og trak tæppet væk under den normale hverdag. ”Corona påvirkede os meget i et i forvejen risikabelt projekt,” lyder det fra Nikolai Sedelin, og Mette Damiri stemmer samtykkende i: ”Det var fuldstændig vanvittigt at skulle starte op helt fra bunden, og så at skulle gøre det under corona.”

Og det har da også været svært for parrets relation. Særligt fordi de i de første mange måneder af højskoleeventyret boede i en

campingvogn med deres seksårige datter. ”Vi har skændtes, og følelserne har været ude på tøjet, men det har også været fantastisk, og vi har set hinanden blomstre,” siger Nikolai Sedelin.

Og efter det lange tilløb har det da også været en endnu større glæde at opleve elevernes henrykthed over at være på højskolen, siger han, og tilslutningen har været over al forventning med to fyldte hold både i efteråret og nu.

”De higer ekstremt meget efter at være sammen. Det er ligesom at være væk fra omverdenen i et helt andet univers,” griner Mette Damiri.

Det er først nu, da Kristeligt Dagblad er på besøg – halvanden uge inde i deres forkortede ophold – at det at røre ved hinanden og give kram igen føles normalt, og selv nu er der stadig elever, som har svært ved det. ”Bare det at give nogen en godnatkrammer – man bliver nødt til lige at spørge; er du sik-

Højskoleliv| 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

per for højskolelivet. Tværtimod

0 Forstanderparret, Mette Damiri og Nikolai Seidelin, havde længe haft en drøm om at åbne en højskole. Parret har været gift i ni år og har begge en baggrund i musikbranchen som henholdsvis sanger og trommeslager.

enough,” synger de fire elever.

Gennem den åbne dør strømmer musikken ud i gangen, hvor der opstår en spontan dansefest. De har været alene alt for længe.

0 Nikolai Seidelin, den ene halvdel af forstanderparret, som selv har rødder i musikmiljøet, sætter sig hjemmevant og giver en hånd med, da fire musikelever fremfører The Weeknds popnummer ”Blinding Lights”. – Foto: Johanne Teglgård Olsen.

ker på det?”, lyder det grinende fra 21-årige Olivia Ruseng.

Sammen med 19-årige Samuel Askin venter hun på, at deres teatertime igen skal begynde.

Snart kommer Pierangelo Pompa ind i gymnastiksalen, og på hans opfordring løber de rundt mellem de 10 andre elever, som også har teater som et af deres valgfag.

Gulvet knirker, da de 12 elever lander samtidigt efter et hop, og den dundrende lyd af bare fødder i løb forstummer først, da

Pierangelo Pompa siger, at de skal forestille sig, at der ligger et sovende barn på gulvet.

I lokalet ved siden af gymnastiksalen sætter Nikolai Seidelin sig hjemmevant ved trommesættet. Musiklæreren er hjemme med en syg datter, men fire elever har taget sagen i egen hånd. ”F-mol, c-mol, f-dur – har du den?”

Forstanderen slår trommestikkerne mod hinanden og tæller ned. ”I’ve been on my own for long

Til frokost kommer Ud i naturen-holdet tilbage fra bakkerne, og eleverne slutter sig til den karavane af elever, som i tæt flok bevæger sig mod spisesalen.

Dagens ret består af fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade og kålsalat, men før nogen kan gøre sig forventninger om at få mad, skal de svare på dagens spørgsmål: ”Hvilket transportmiddel brugte Harry Potter, da han forlod sin onkel og tante for sidste gang?”, lyder det fra lærerbordet. En skov af hænder ryger i vejret. ”En motorcykel,” råber en.

Elevens bord får lov at tage først. Efter frokost er det tid til de daglige pligter. Caroline Thybo Nørager og Asger Degnbol skal samle skrald på området og starter i haven bag de tre beboelsesfløje. De to højskoleelever bor på ”Bakken” mellem ”Bjerget” og ”Dalen”.

I haven bag skolen har eleverne faget Permakultur, hvor de blandt andet arbejder med vedvarende og bæredygtige løsninger i produktion af mad. Af andre fag med bæredygtig profil på højskolen findes Bærdygtigt byggeri og Bæredygtige hverdagshacks.

Det er også den bæredygtige

profil, som har tiltrukket både Asger og Caroline. ”Og så var det billigt,” griner Asger Degnbol, der har en lille højtaler hængende i sit bælte og neonorange neglelak på neglene. Fordi opholdet er blevet reduceret fra 22 til 13 uger, har højskolen reduceret prisen som tak for, at eleverne stadig har valgt dem til, og, som Mette Damiri fortæller, er den generelle pris på et ophold også i den billige ende lige nu, indtil skolen bliver mere rodfæstet som højskole i det danske landskab.

Efter dagens skraldetjans er det tid til husgruppemøde.

Men først kaffe, te og strik i de røde lædersofaer, som udgør hjertet af ”Bakken”. ”Hvad gør vi med festen?”, lyder det.

I den kommende weekend skal højskolen holde temafest, og gruppen skal planlægge deres tema. ”Tysklandstema,” udbryder Asger Degnbol. ”Grænsehandel og oktoberfest – alle de tyske værdier,” tilføjer han grinende. ”Så skal alle have deres pas med, og hvis man har glemt det, kommer man i detention og får en straf,” lyder det fra Caroline Thybo Nørager, mens den ene af ”Bakkens” husgruppelærere, Torben Jensen, kommer listende ind og sætter sig. ”Nu har vi jo ikke været her så længe, men nok til at vide, om

man har det godt,” indleder han.

Og det har de. En efter en bekræfter de hinandens ord.

Da det bliver Jacob Lykou Nielsen tur, smiler de andre i gruppen undskyldende, da han erkender, at han måske har tendens til at gå lidt tidligere i seng end dem og kan høre dem snakke. ”Men det er okay,” siger han og holder en lille pause. ”Jeres stemmer lyder ligesom J havbrus.”

Højskolen Mors 3 Den grundtvigske kulturhøjskole blev grundlagt i 2020 af forstanderparret Mette Damiri og Nikolai Seidelin. Højskolen ligger i byen Flade nær Nykøbing Mors. Lige nu kan højskolen huse 50 elever, men forstanderparret har planer om at udvide løbende.

3 Skolen har en kulturprofil med fokus på natur og tilbyder fag som musik, teater, event, politik og permakultur.

0 23-årige Caroline Thybo Nørager løfter armene i vejret, mens hun og to andre af ”Bakkens” 16 beboere snakker om den kommende weekends temafest.

“Temaet kan være køn,” lyder det først, men de bliver hurtigt enige om, at ”køn er en social konstruktion”.

16 | Højskoleliv

Korte Kurser

Hadsten Højskole 2021

Så Syng da Danmark

Naturfoto

MeToo på højskolerne: ”Vi når længst ved at diskutere kulturen” Anden bølge af MeToo er skyllet ind over politik, universiteterne og mediebranchen, men samtalen om seksuelle krænkelser på landets højskoler har hidtil været lavmælt. Men hvem har ansvaret, hvis elever krænker andre elever?

Vandring og fugle

Vild med dans

Stenhugger

MeToo på højskolerne

Østjylland på cykel

AF TRINE LAVGESEN

Smykker

lavgesen@k.dk

Maleri

Run og Fitness

Yoga Vandring

Østjylland på MTB

Litteratur Digitalt Foto

Tennis Familiekursus Vores Østjylland

Tegning Smag på Østjylland

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Hadsten Højskole siden 1876

www.hadstenhojskole.dk

Lad os indlede med et tankeeksperiment: En ung kvinde er til fest på sin højskole, da en anden elev tiltvinger sig et kys, som kvinden finder grænseoverskridende. Begge er voksne mennesker og højskoleelever på én og samme tid. Så hvor går grænsen for, hvad skolen bør blande sig i?

Samtalen om seksuelle krænkelser på landets højskoler er begyndt. I marts i år bragte Information et debatindlæg fra en række elever på Testrup Højskole tæt ved Aarhus, som på eget initiativ havde undersøgt seksuelle krænkelser på deres årgang i efteråret 2020. Blandt dem, der svarede på elevernes spørgeskema, oplyste 27 procent, at de havde oplevet uønsket fysisk kontakt til højskolens fester, skriver eleverne. ”Højskolerne bør tage ansvar for de krænkelser, der finder sted på egen grund,” lyder det i debatindlægget.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med forstander på Testrup Simon Axø, som ikke ønsker at svare på kritikken, da skolen principielt ikke debatterer nuværende og tidligere elevers adfærd i pressen.

Men hvem har egentlig ansvaret, hvis en voksen højskoleelev krænker en anden?

Er det højskolerne, som de tidligere Testrup-elever mener?

Svaret er ikke enkelt, hvis man spørger Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole. ”Jeg synes, at højskolerne har et særligt ansvar. Vi har allesammen et kulturelt, et pædagogisk og selvfølgelig et juridisk ansvar, men der er mange forskellige bud på, hvordan det skal håndteres.

Det kommer vi nok aldrig til at lægge helt i ramme,” siger hun.

Først og fremmest skal skolerne indlede en samtale om, hvor der er behov for at sætte

0 Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole, mener, at højskolerne har et særligt ansvar. – Foto: Leif Tuxen.

ind, mener Lisbeth Trinskjær. ”Det handler om at løfte vidensniveauet og give lejlighed til refleksion blandt forstanderne.”

Indtil videre har foreningen faciliteret et fagligt indlæg fra videnscenteret Kvinfo om MeToo og sexisme på et virtuelt forstandermøde.

Det lyder flot at løfte vidensniveauet, men gør det en forskel for den enkelte elev? ”Det skal det selvfølgelig, men i højskolebevægelsen har vi ikke lyst at lave one size fits all. Jeg har ikke brug for, at alle gør det på præcis samme måde.”

Foreningen har ikke iværksat undersøgelser af seksuelle krænkelser på højskolerne, selvom det ville ”fremstå handlekraftigt”, som Lisbeth Trinskjær udtrykker det. ”Men med mit kendskab til højskoleverdenen når vi bare længere ved at diskutere kulturen.”

På Vallekilde Højskole på Vestsjælland ser forstander Torben Smidt Hansen alvorligt på højskolens forpligtelser – uagtet elevernes alder. ”Når vi taler om noget, der overskrider folks grænser, så mener jeg i høj grad, at det er vores ansvar at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, det sker. Så er jeg sådan set ligeglad med, om det er niende klasse eller en seniorhøjskole med folk på 80 år.”

I efteråret 2020 tilføjede

Vallekilde Højskole anonyme spørgsmål om MeToo til deres midtvejsevaluering og præsenterede resultat for eleverne. Det mest iøjnefaldende var, at 15 ud af 110 svarede ja til spørgsmålet: ”Er du på højskolen blev rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, som du ikke ønskede?” ”Det var en god anledning til at tale om, hvad man gør, hvis man oplever noget, og hvordan kan man sige fra.

Den store lære er, at det er en konstant dialog.”

Allerede i 2016 indførte Den Internationale Højskole i Helsingør en sexchikane-politik.

Den indeholder blandt andet en definition på sexchikane, eksempler på forskellige former for sexchikane og en beskrivelse af, hvad man som elev kan gøre, hvis man er udsat for seksuelle krænkelser.

Vejledningen er netop højskolens forsøg på at tage et ansvar på sig, forklarer forstander Søren Launbjerg. ”Hovedparten af vores elever er over 18 år, så de er selv ansvarlige for, hvad de gør. Men vi har et ansvar for at fortælle, hvilke regler vi er nødt til at have imellem os, for at alle kan leve trygt her. Det løser dog ikke alle problemer, for det er stadig svært at stå frem,” siger han.

Søren Launbjerg vurderer, at skolens politik om sexchikane har ført til to bortvisninger, siden den blev indført.

J

Kursusoversigt resten af 2021 ved evt. corona-aflysning får I alle penge retur

Vi glæder os til at være sammen med jer Vi glæder os til at tage imod jer igen. Vi glæder os til at inspirere med spændende oplæg. Vi glæder os til at være på, være værter og være noget for dig. Vi glæder os til at gennemføre vores veltilrettelagte kursusprogrammer. Vi glæder os til at byde førstegangs højskole-seniorer velkommen, og vi glæder os til igen at sige velkommen til jer, der har været på Rude Strand flere gange.

Skolen har været nedlukket i lang tid pga. Covid-19. Vi tror, håber og forventer, at vi nu snart kan være rigtig sammen i trygge og sikre rammer. Vi glæder os. Mange af vores kursus-uger fra nu og frem er fyldte med forventningsfulde glade seniorer, men der er fortsat pladser på en del kurser.

Vi har et meget varieret årsprogram (se kursusoversigt). Kurser der byder på klassisk højskole med blandede input, udflugter og underholdning. Temakurser om Europa, Kina, stjernerne, revy, demokrati, journalistik, Grønland, kunst og litteratur.

Aktive kurser med vandringer og fortællinger, seniordans, folkedans og krolf. Kurser om golf, bridge, yoga, “Ha’ det godt” og opera. Kurser om sang, kor, bigband og symfoniorkester. Årstidens kurser med midsommer, sommer, mortensaften, jul, nytår og påske.

Indkvartering: Delt dobbeltværelse med havudsigt, 400,- rabat Enkeltværelse med delt bad, 400,- rabat Enkeltværelse med delt bad og havudsigt Enkeltværelse med eget bad og havudsigt Vi er mellem 55-69 kursister pr. uge Vi har p-pladser, og henter og bringer gerne til Skanderborg station.

få vores nye katalog tilsendt Tlf. 86 55 89 44 rudestrandhojskole.dk

Hvem kommer på Seniorhøjskole?

Næsten alle er over 65 år, nogle kommer som par, nogle kommer alene, mens andre tager 2-4 personer afsted sammen. Hver uge er der ca.

15-20 seniorer, der er afsted for første gang.

SENIORDANS OG HØJSKOLE 02.05-08.05 4.550 VANDRING OG FORTÆLLINGER 02.05-08.05 4.550 LIVSLYST OG SANGGLÆDE 11.05-16.05 4.350 LIVSLYST OG VELVÆRE 11.05-16.05 4.350 LIVSLYST OG NATUR 11.05-16.05 4.350 DEJLIGE ØSTJYLLAND - MAJ 17.05-22.05 4.750 REJSE TIL FÆRØERNE 17.05-29.05 19.950 BRIDGE OG HØJSKOLE 23.05-29.05 5.750 VANDRINGER - FORSOMMER 23.05-29.05 4.650 DANMARK DEJLIGST 31.05-06.06 4.950 MALEKURSUS 31.05-06.06 4.950 VANDRINGER - JUNI 07.06-12.06 4.350 HA’ DET GODT - JUNI 07.06-12.06 4.650 KAMPEN OM EUROPA EM I FODBOLD 13.06-19.06 5.250 MIDSOMMER 21.06-26.06 4.950 MIN BEDSTE FERIE 27.06-01.07 3.950/1.450 SOMMERHØJSKOLE 1 03.07-09.07 4.950 SOMMERHØJSKOLE 2 10.07-16.07 4.950 SOMMERHØJSKOLE SOMMER, SOL & SANG 18.07-24.07 4.950 GOLF OG HØJSKOLE 25.07-31.07 5.450 HA’ DET GODT - JULI 25.07-31.07 4.950 BRIDGE OG SENSOMMER 1 01.08-07.08 5.750 BRIDGE OG SENSOMMER 2 08.08-14.08 5.750 VANDRINGER - HØJSOMMER 16.08-21.08 4.650 MALEKURSUS 16.08-21.08 5.250 HVAD BINDER OS SAMMEN? 23.08-27.08 4.950 SENSOMMER PÅ RUDE STRAND 29.08-04.09 4.950 VEJEN TIL STJERNERNE 05.09-11.09 4.950 AARHUS DE 5 STORE 13.09-18.09 4.950 RYTMISK KOR OG HØJSKOLE 13.09-18.09 4.550 SENIORDANS OG HØJSKOLE 20.09-25.09 4.550 VANDRINGER I SENSOMMEREN 20.09-25.09 4.550 VI SYNGER 200 SANGE 27.09-02.10 4.550 KROLF OG HØJSKOLE - EFTERÅR 04.10-09.10 VORES FÆLLES HISTORIE 10.10-16.10 4.850 MIN BEDSTE EFTERÅRSFERIE 1 17.10-20.10 3.500/1.350 MIN BEDSTE EFTERÅRSFERIE 2 20.10-23.10 3.500/1.350 APOPLEKSI OG HØJSKOLE 26.10-30.10 4.250 SYMFONIORKESTER OG HØJSKOLE 31.10-06.11 4.750 KORSANG OG HØJSKOLE 31.10-06.11 4.750 MORTENSKURSUS 07.11-13.11 4.750 DEMOKRATIETS FESTDAG 14.11-20.11 4.950 LIVSREJSE OG BIOGRAFI 21.11-27.11 4.750 EN VERDEN AF OPERA 29.11-05.12 4.950 JUL PÅ RUDE STRAND 21.12-27.12 6.350 NYTÅR PÅ RUDE STRAND 27.12-02.01 6.350

Få pladser Venteliste

Få pladser Venteliste Venteliste Venteliste

Venteliste Venteliste

Venteliste Venteliste Venteliste Venteliste Venteliste Få pladser Venteliste Venteliste Venteliste Venteliste Venteliste Venteliste Få pladser

Venteliste

Få pladser Få pladser Få pladser Venteliste

Venteliste

Få pladser

Få pladser Få pladser

18| Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Lærkereden fylder 100 år Seniorhøjskole på Sjælland: Liselund Højskole Seniorhøjskole på Vestsjælland Seniorhøjskole på Vestsjælland Hele årsplanen for 2021 opdateres løbende på vores hjemmeside: www.liselund.dk årsplanen 2021 opdateres løbende vores hjemmeside www.liselund.dk Hele Hele årsplanen 2021 opdateres løbende på på vores hjemmeside www.liselund.dk

16.-22. maj 2021 Danske perler

4.-10. juli 2021 Rytmisk kor

03.-09. januar 2021 27.-31. marts 2021 14.-18. juni 2021 03.-09. januar 2021 27.-31. marts 2021 14.-18. juni 2021 Hjertesproget er vers og sang Kunst i kirken - om Senior Yoga Retreat Hjertesproget er vers og sang i kirken - om Retreat - Oplev lær sangene og syng dem kirkekunst, arkitektur og ensyng perlerække afKunst højdepunkKendte sangeSenior og Yoga rytmiske klassike- lærfra sangene og dem kirkekunst, arkitektur og 21.-25. juni 2021 den nye Højskolesangbog kirkemusik 21.-25. juni 2021 ter dansk kunst og kultur.

Vi hører re i flerstemmige arrangementer, udfra den nyei Højskolesangbog kirkemusik Seniordans - 5 dage med Seniordans - 5 dagesommermed og 10.-16.

5.-11. aprilAn2021 valgt og tilrettelagt bl.a.januar om 2021 Anna Ancher, Benny til udflugter, denne foredrag, sang 10.-16. januar 2021 5.-11. april 2021 foredrag, udflugter, sang og Tanker om fremtiden bør/ Hvad er meningen? dans.

(Midsommerfest) og hyggelig korsang. dersen og -Troels Kløvedal og be- uge med intens Tanker om bør/ Hvad er meningen? dans. (Midsommerfest) skal vi fremtiden nytænke vores - livsfilosofisk uge om det Stemmetræning og indstudering er søger Holmegaard Værk og Fulby 4.-10. juli 2021 skal vi nytænke(Vinterhøjskole) vores - livsfilosofisk levemåde? gådefulde livuge om det 4.-10. julikor 2021 Rytmisk med levemåde?

(Vinterhøjskole) gådefulde liv kurset, derOleafrundes Keramik. Mød bl.a. Lilian Munk en mulighed på Jørgensen Rytmisk korsom medinstruktør Ole 22.-24. januar 2021 18.-24. april 2021 en korkoncert.

Mød bl.a. Ole Rösing, Vibeke Sandby18.-24. og Morten Jørgensen som instruktør 22.-24. januar 2021 2021 med Nytårskor Kulturapril og identitet - om 11.-17. juli 2021 Jørgensen, Hanne Struck-Schøning Dyssel. danskhed og grænseNytårskor Kultur og identitet - om 11.-17.

2021 på Natur juli og kultur 24.-30. januar 2021 modsætninger i enog Jesper Moesbøl. danskhed og grænseVestsjælland Natur og kultur på 24.-30. januar 2021 Menneskets væren i verden globaliseret verden modsætninger i en Vestsjælland - eksistentielle Menneskets væren spørgsmål i verden i globaliseret verden 18.-24. juli 2021 9.-15. maj 2021 tiden (Kyndelmisse) - eksistentielle spørgsmål i Klodenjuli kalder – om 18.-24.

2021 Kunstens skabende kraft 9.-15. maj 2021 tiden (Kyndelmisse) menneskets 14.-20. februar 2021 Kloden kalderforhold – om til hvordan kan kunsten berige Kunstens skabende kraft naturen Skriv eller fortæl menneskets forhold til vores liv?

14.-20. februar 2021 dine - hvordan kan kunsten berige livserindringer naturen Tag med på forsommervandring ad Skriv eller fortæl dine 26.-30. juli 2021 vores liv? maj 2021 16.-22.

- erindringsværksted og livserindringer Klosterruten på Sorø-egnen og langs Masser juli af musicals 26.-30.

2021 - 5 dage podcast Danske perler vi skal møde 16.-22. maj 2021 - erindringsværksted og med koncerter, film og Lagunestien ved Vestsjællands sydhøjdepunkter i dansk Erkunst du nysgerrig at lære en af Masserpå af musicals - 5 dage podcast Danske perler - vi skal møde foredrag i musicalens tegn 22.-26. februar 2021 og kulturmed med koncerter, film oversete og lige kyst.

Vi deler livshistorier Danmarks dejlige, men lidt højdepunkter i dansk kunst Kunstfyrværkeri - 5 dage foredrag i musicalens tegn august 2021 22.-26. februar 2021 kultur hinanden og giver os tidogog ro -til at 2021 30. maj 3. juni egne bedre at1.-7. kende?

Du får et godt med litteratur, opera, Klassisk korstævne med Kunstfyrværkeri 5 dage malerkunst skuespil og kulturen Pilgrimsvandring 2021 opleve og naturen pil-2021kendskab til1.-7. deaugust kulturelle skatte, Alice Granum som instruktør 30. maj på - 3. juni med litteratur, opera, Klassisk korstævne med grimsstierne.

Mød bl.a.

Elizabeth 14.-20. og marts 2021 4.-10. juni 2021 der viser sig i landskabet, historien malerkunst skuespil Pilgrimsvandring Alice Granum som instruktør Litteraturens stederog - stedets Politisk kultur - omog grundlov, Knox-Seith Rigmor Mehlsen. de lokale råvarer på det spæn14.-20. marts 2021 4.-10. juni 2021 betydning for litteraturen. folkestyre, frihed, medier og dende Vestsjælland. Mød bl.a. Line Litteraturens steder - stedets Politisk kultur - om grundlov, (Forfatterbesøg) debatkultur J. Jørgensen og Jens Müller. betydning for litteraturen. folkestyre, frihed, medier og (Forfatterbesøg) debatkultur

30. maj – 3. juni 2021 Pilgrimsvandring

11.-17. juli 2021 Vestsjælland – en spændende egn

4.-10. juni 2021 Politisk kultur

Hvilke idéer ligger til grund for det danske demokrati? Hvordan fungerer folkestyret i praksis? Hvordan forsvares fundamentale frihedsværdier i en tid, hvor demokratiet er under pres?

Mød bl.a. Bjarne Hastrup, Christian S. Nissen og Marlene Wind.

14.-18. juni 2021 Senior Yoga Retreat

Kom med på en uges Senior Yoga Retreat og mærk, hvordan krop, sind og ånd forkæles og genoplades. Du tilegner dig simple teknikker til at opnå større vitalitet og velvære i hverdagen. Meditation og åndedrætslære indgår også i kurset, som undervises af Karen Loy Aronsen.

21.-25. juni 2021 Seniordans

Seniordans er et sjovt og livsbekræftende samvær. Både nybegyndere og garvede dansere kan få glæde af kurset, hvor dygtige instruktører guider dig sikkert gennem dansens trin i nogle herlige dage. Ud over dans er der musik, fællessang og foredrag. Mød bl.a.

Annette Pfeffer, Birte Jakobsen og Naja Nørgaard.

18.-24. juli 2021 Skriv eller fortæl dine livserindringer

Opdag hemmeligheden ved en fængende formidling af dine erindinger.

Du får inspiration og hjælp til at udvælge og udtrykke dine livsbegivenheder på skrift eller som en mundtlig fortælling. Du får kyndig undervisning og vejledning af de to erfarne formidlere Margaret Lindhardt og Ida-Marie Rendtorff.

25.-31. juli 2021 Kunstfyrværkeri

Oplev et farverigt kunstfyrværkeri af dimensioner! Mødet med de kunstneriske genrer – litteratur, teater, billedkunst, opera, musical – sker i form af foredrag, film, musik, sang og oplæsning. Mød bl.a. Ghita Nørby, Lars Hannibal, Louise Fribo, Marie Dreisig og Jørgen Stormgaard.

For 100 år siden udkom Harald Bergstedts digt ”Jeg ved en lærkerede”, og i 2006 kom sangen med i Højskolesangbogen, fordi den var og er meget mere end en børnesang

højskolesang AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

”Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere”. Man kan ikke læse de linjer uden at høre melodien i sit hoved. Sådan forholder det sig for næsten alle danskere, tror Jørgen Carlsen, der var forstander på Testrup Højskole ved Aarhus i 31 år. Det var i sin tid ham, der foreslog til sangbogsudvalget, som han var en del af, at ”Jeg ved en lærkerede” skulle være med i den 18. udgave af Højskolesangbogen. Sangen er skrevet af Harald Bergstedt (18771965) i 1921 og udkom i første omgang som et digt, og tre år senere fik den sin melodi af komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Da Jørgen Carlsen foreslog, at ”Jeg ved en lærkerede” skulle i Højskolesangbogen, kiggede de andre i udvalget undrende på ham. ”Skal vi også have ’Oles nye autobil’ med så?”, grinede de. Men det var ikke en hvilken som helst børnesang, Jørgen Carlsen foreslog. For ham at se er ”Jeg ved en lærkerede” mere universel i sin tematik, end man umiddelbart kunne tænke. ”Vi bærer alle sammen rundt på vores egen lille lærkerede, som jeg læser som et symbol på en skrøbelighed eller sårbarhed, man vil værne om,” siger han.

Det kan både være noget på det helt personlige plan – en hemmelighed eller en følelse af at være enten sårbar eller skrøbelig, men det kan også være i en luthersk forstand, hvor Martin Luther ville sige, at ingen er så god, som dagen er lang, når den er længst. Vi har så at sige alle noget på kontoen. Noget, vi ikke har lyst til at dele med andre, medmindre vi virkelig stoler på dem.

Det er den ene dimension af ”Jeg ved en lærkerede”, som Jørgen Carlsen mener, berettiger den en plads i Højskolesangbogen. Den anden dimension handler om dannelse. ”En dannet person er ikke nødvendigvis en, der ved meget. En dannet person tager ansvar for den viden, han eller hun har,” siger Jørgen Carlsen og peger på, at det dannede ved barnet i ”Jeg ved en lærkerede” er, at han eller hun ved, at ondskab findes.

0 Efter nederlaget i 1864 i den Anden Slesvigske Krig har lærken været et symbol på Danmark, da vi er et lille land, som dog kan forsvare sig med sang. I 1960 blev lærken udnævnt til Danmarks nationalfugl af Undervisningsministeriet, men i 1984 blev det ændret til knopsvanen, efter en seerafstemning i tv-programmet ”Dus med dyrene”. – Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix.

”Hvis ikke ondskab fandtes, var der ingen grund til at tilbageholde den viden, barnet har om redens beliggenhed.”

Og ved at barnet ikke vil røbe det hemmelige sted, drager barnet omsorg for det levede liv. Det er dannelse, mener Jørgen Carlsen, der også bruger sin forståelse af lærkeredens symbolik til at definere betydningen af endnu et stort begreb, nemlig kærlighed: ”Kærlighed er, at man ikke skjuler sine lærkereder for hinanden. For så kan man være den, man er, hos den anden – her behøver man ikke at spille komedie,” siger Jørgen Carlsen, der også er glad for, at en anden af Harald Bergstedts sange er kommet med i den nyeste udgave af Højskolesangbogen, nemlig ”Solen er så rød, mor”. ”Og ja, så er der hele historien med, at Harald Bergstedt senere blev nazist, men det skal ikke tage noget som helst fra de fine sange, han skrev, inden han så at sige tog en afstikker. Man må skelne mellem værket og personen bag.”

Og til dem, der insisterer på, at ”Jeg ved en lærkerede” er en børnesang, svarer Jørgen Carlsen: ”Man kan også sige, at alle os voksne har det tilfælles, at vi alle har været børn J engang.”

Harald Bergstedt 3 3Født i 1877 i Køge. Død i 1965. Forfatter til flere digtsamlinger og til sangene: ”Solen er så rød, mor”, ”Hør den lille stær” og ”Jeg ved en lærkerede”.

3 3Inspirerede forfatter Tom Kristensen til at skrive nøgleromanen ”Hærværk” fra 1930.

3 3Var i mange år Socialdemokratens kulturmedarbejder og stod som Socialdemokratiets førende forfatterpersonlighed, men under Besættelsen blev han nazist og blev medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (D.N.S.A.P.) i 1942.

3 3I 1946 blev han idømt to års fængsel for landsskadeligt virke som journalist for det nazistiske dagblad ”Fædrelandet” og mistede sin forfatterunderstøttelse. Året efter blev han eksluderet af Dansk Forfatterforening.

3 3Indtil 1963 måtte hans sange ikke spilles i Danmarks Radio.

Uge 29: SommerOaseHøjskole

Efterårskursus: 5. august - 22. december

En uge med det bedste af det bedste fra højskolelivet. Tema: ’Kraften i det lave’ - undervisning, koncerter, talks, pilgrimsvandring, lovsang og meget mere.

20 uger med masser af fællesskab, og hvor vi udfordrer dig til at opleve Gud på nye måder, inspirerer dig til forandring og giver dig værktøjer og mod til at handle i verden.

Læs mere og tilmeld på oasehøjskolen.dk

Tilmeld på oasehøjskolen.dk inden den 16. maj og få 5.000 kr. i rabat!

Uge 30: Pilgrimskursus En uge som pilgrim på Klosterruten fra Tvilum til Viborg. Vi bor på Oasehøjskolen og kører hver dag ud til et nyt begyndelsespunkt.

Læs mere og tilmeld på oasehøjskolen.dk

Book en rundvisning på Oasehøjskolen Skriv på oplev@oasehojskolen.dk Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup oplev@oasehojskolen.dk Ring på 25 99 70 70

20 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

”Det er skørt at sige, vi kender hinanden så godt efter en måned” Kan man blive højskolevenner uden at gå på højskole? Ja, fortæller to elever på Krogerup Højskole, som skabte et bånd til hinanden allerede under corona-nedlukningen

højskolebånd AF TRINE LAVGESEN lavgesen@k.dk

Det skulle være fuldmåne den lørdag i marts, hvor eleverne fra Krogerup Højskole endnu adskilt af kilometervis af coronaafstand stod med hver deres sten i hånden og blikket rettet mod himlen for at sende hinanden en kærlig tanke. ”På den måde kunne vi føle os som et fællesskab,” fortæller Marinus Siewe.

Han var en af de elever, der lagde nakken bagover og forestillede sig sine fremtidige højskolevenner. ”Eller jeg tror faktisk, det var en muskatnød,” indskyder Victoria Kirkefeldt, som også går på Krogerups forårshold.

Hun glemte godt nok at deltage i selve fuldmåne-ritualet. ”Jeg havde sat en alarm, jeg havde bare sat den til den forkerte dag,” forklarer hun.

Stenen, der muligvis var en muskatnød, var et ud af flere påfund fra Krogerup Højskole, der skulle give deres elever en følelse af højskole, mens de ventede på, at højskolen for alvor kunne begynde. I en verden uden corona ville det være sket den 10. januar, men Marinus Siewe, Victoria Kirkefelt og resten af holdet måtte vente helt til den 15. marts.

I begyndelsen af nedlukningen havde højskolen, som ligger nær Humlebæk i Nordsjælland, praktiseret en form for Zoomhøjskole. Men i erkendelsen af, at højskole på computerskærmen ikke ligefrem er levende, besluttede skolen at tænke ud af boksen. Eller ned i kassen, rettere. I februar modtog hele elevholdet nemlig hver en kasse, som også gemte på et eksemplar af højskolesangbogen, et blankt postkort adresseret til en anden elev og en forsmag på, hvad Krogerups køkken kan præstere.

Og så var der vennebogen. En bog med 20 spørgsmål, som eleverne skulle besvare, inden de overleverede bogen til den næste. Det blev begyndelsen på venskabet mellem 21-årige Victoria Kirkefeldt fra Køge og 22-årige Marinus Siewe fra Esbjerg.

Der var de basale oplysninger som navn, øjenfarve og stjernetegn. ”Og så var der nogle lidt mere mærkelige spørgsmål, man ikke har tænkt over før,” siger Victoria Kirkefeldt. ”Ja, for eksempel det, hvor vi selv skulle skabe en konspirationsteori, som man tænkte, andre ville abonnere på,” tilføjer Marinus Siewe.

3 Victoria Kirkefeldt og Marinus Siewe havde kun kendt hinanden i et par dage, da de tog på sheltertur for at tage forskud på højskole-oplevelsen.

– Privatfoto.

”Jeg føler bare, jeg har en tryghed i Victoria, fordi vi kender hinanden så godt. Det er skørt at sige efter en måned, men vi kender hinanden godt,” siger han, inden hun tager over: ”Ja, bare tanken om, at hvis man får brug for det, så er den anden der. Det gør, at jeg kan slappe mere af.”

Højskole på coronamåden 3 3Under første nedlukning i foråret 2020 tilbød Krogerup Højskole daglig onlineundervisning til deres elever.

I foråret 2021 forsøgte skolen som alternativ at lave ”højskole på afstand” og fremsendte kasser til eleverne med højskolesangbøger, udstyr til workshops og en vennebog, der skulle gå på omgang.

Desuden arrangerede skolen en initiativuge, hvor eleverne selv skabte fælles oplevelser over Zoom.

2 Det var en corona-venlig vennebog fra Krogerup Højskole, der skabte forbindelsen mellem Victoria Kirkefeldt og Marinus Siewe. En forbindelse, som gav dem et forspring, da de endelig måtte møde fysisk op på højskolen i marts. – Privatfoto.

Når man egentlig havde forestillet sig et forår på højskole, men pludselig i stedet sad fanget derhjemme, var vennebogen en kærkommen gestus. Tanken om, at den gik på omgang, betød noget, og selv de mindste detaljer kunne afsløre noget om de personligheder, man forhåbentligt snart skulle møde.

Det var hende, der skulle aflevere vennebogen til ham. Sammen med sin mor tilbagelagde hun strækningen mellem Køge og Haslev, hvor han midlertidigt var flyttet ind hos sin far.

Hun havde ringet inden, så hun var sikker på, han var hjemme. De drak en øl, og vennebogen skiftede hænder.

Det var en fredag. Allerede mandagen efter besluttede de at tage på sheltertur på Amarmino-

en – Amagers 27 kilometer lange udgave af den spanske camino.

Victoria Kirkefeldt havde planlagt turen med sin veninde, som også skulle gå på højskolen. De havde nemlig valgt en ”gå-workshop”, et andet af Krogerups initiativer. Andre workshops var plantefarvning, ølbrygning eller radio og podcast, som Marinus Siewe havde valgt. ”Så tog jeg bare mit optagegrej med ud i skoven,” siger han. ”Jeg var nok lidt for hurtig til at sige ja, for det var i februar måned, så det var jo pivkoldt.

Og både min sovepose og mit liggeunderlag er fra Netto!”

De griner begge to. Det gør de faktisk hele tiden. Teltet slog de op i Pinseskoven på Vestamager, og oplyst af bålet spillede de

brætspil og talte til langt ud på natten. ”Det blev lidt halvfilosofisk,” siger Marinus Siewe. ”Især når man lige får lidt rødvin også,” tilføjer Victoria Kirkefeldt.

De griner igen og fortæller, hvordan de nåede omkring alt fra kærlighed til det, de kalder, ”den banale frygt for, hvad vil det sige at starte på højskolen”.

Efter vandreturen holdt de to kontakten og delte frustrationer over ventetiden. Da højskolerne endelig måtte åbne den 15. marts i år, havde Victoria Kirkefeldt og Marinus Siewe på en måde et forspring.

De behøvede ikke indlede med ”Hvad hedder du?” eller ”Hvor er du fra?” – de havde allerede haft meningsfulde samtaler.

Hvad kan I godt lide ved hinanden? ”Hvis jeg må starte?” svarer Marinus Siewe prompte. ”Jeg kan godt lide, at Victoria er så umiddelbar og let at tale med. Der er ikke noget farligt ved at komme til hende, og man skal ikke lægge låg på sig selv.” ”Nårh. Ej, hvor sødt,” griner Victoria lidt beklemt ved at skulle gengælde ordene. ”Jeg synes, du er meget åben, ret smilende, men du har også en eller anden dybde, så jeg føler, at jeg ville kunne gå til dig, hvis der var et eller andet, også hvis det var noget lidt tungere.

Du sidder tit og har dybere samtaler med folk – jeg tror, du er ret godt til at connecte (skabe forbindelser, red.),” siger hun.

Hvis ikke, det var for vennebogen, tvivler Victoria Kirkefeldt på, at de var blevet så tætte. ”Jeg tror, jeg ville have puttet dig i en bås som sådan en fodboldtype og tænkt, at du ikke var en, jeg kunne forestille mig at være gode venner med,” forklarer hun.

Marinus Siewe ville omvendt have haft en fordom om Victoria Kirkefeldt som en stille pige, han ikke ville have noget tilfælles med. ”Jeg tror ikke, vi havde fundet hinanden på samme måde, fordi vi ikke ville have haft mulighed for at have den samme tid med hinanden,” siger han.

Når de ser tilbage på nedlukningen, synes begge, at Krogerup Højskole er lykkedes med at skabe en følelse af fællesskab, selvom coronaen forhindrede det fysiske højskolefællesskab, de havde forestillet sig. Et andet eksempel er ”initiativ-ugen”, hvor Victoria Kirkefeldt blandt andet var med til at lave en strikkeklub over videotjenesten Zoom. ”Det endte med, at ingen strikkede, men alle snakkede.”

Marinus Siewe skabte en træningsklub med 30 svedende højskoleelever – også online. ”Det er jo Krogerup, der har faciliteret den kontakt, så vi selv kunne tage initiativ til at mødes og gøre ting sammen,” siger han.

Selvom deres ophold er skåret fra 24 uger ned til 15 uger, er de taknemmelige for den oplevelse, de får. ”Man kan godt blive rigtigt tætte på kort tid,” siger Victoria J Kirkefeldt.

Lille skole med STORE VISIONER Vi tror på, at vi sammen kan skabe HÅB & HANDLEKRAFT. BÆREDYGTIGHED er en overskrift for os i dagligdagen. Vi sætter krop, sind og ånd i spil for at mærke efter, hvad der motiverer os til at bidrage til det fælles og bestemme, hvor vi hver især vil lægge vores engagement. Løgumkloster Højskole sætter spor.

KORTE KURSER 2.-8. maj Friluftsliv Bliv klædt på til at færdes i naturen. Lær om norske og amerikanske traditioner og få perspektiv på din egen eventyrlyst.

18.-24. juli Natur og menneske Vi stiller skarpt på naturen i Danmarks sydligste hjørne og undersøger naturglæde filosofisk, kreativt og psykologisk.

24.-30. okt.

Håndarbejde - Lædersyning Vi arbejder med læder i en uge , forfiner vores teknik og tager blandt andet smukke tasker med hjem.

9.-15. maj Europas politiske tilstand Vi tager et kig på EU efter Brexit og finder ud af hvorfor selvstændighed også er Katalonien og Grønland.

1.-7. aug.

Det ubrudte øjeblik Fordybelseskursus: Vælg mellem” lav en personlig dokumentarfilm” eller “deep listening”et fordybelseskursus

7.-13. nov.

Kunst og eksistens Vi kigger på fremtidsforestillinger, verdensbilleder og visioner i kunsten og filosofien.

16.-22. maj Den helende have Vi går i haven og bliver fortrolige med naturterapi, gamle lægeurter og skovbadning.

1.-7. aug.

Tid til Tango Kurset er for dig der nybegynder i argentinsk tango - og for dig der vil starte forfra.

13.-19. juni Grænselandet genbesøgt Bliv klogere på den dansk-tyske grænse af forfattere, kulturpersoner og lokale borgere med forstand på regionen.

29. aug. - 4. sept. Pilgrimsvandring Spænd vandrestøvlerne og få en pause fra den travle hverdag. Vi går fra kirke til kirke og møder os selv og Gud på vejen.

20.-26. juni Kunst- og naturoplevelser Landskaberne har altid været en fascination for skabende kunstnere. Vi bliver sammen klogere på naturen i kunsten.

5.-11. sept.

Vilde vinger Oplev efterårets fantastiske fugletræk ved Vadehavet og bind det sammen med kreativitet og billedkunst.

4.-10. juli Sønderjyske kulturvandringer Vi udforsker Sydvestjylland til fods og besøger museer, kunstudstillinger og regionens naturperler.

19.-25. sept.

Skab din egen erindringsbog På dette værkstedskursus kan du skabe en bog, som fortæller om dine stjernestunder i livet.

27. dec.-2. jan.2022 Nytårskursus Vi forsamles for at begejstres, for at synge sammen, tale sammen og for at gå det nye år i møde i festligt selskab.

3.-9. okt.

Bæredygtighed og eksistens Vi udforsker bæredygtighed og ser den fra perspektiverne af filosofi, økonomi, politik og naturvidenskab.

2.-29. jan. 2022 Det hele menneske Mennesket er søgende, sårbart, skabende, socialt. Bliv klogere på dig selv og det at være menneske i 4 uger.

11.-17 juli Familiekursus - Kriblekrable Natur, leg og kreativitet i børnehøjde. Tag hele familien med og byg insekthoteller og mal naturmalerier.

18.-24. juli Sejl og Psyke Er kombinationen af duelighedsbevis, sejlads og sommerhøjskole noget for dig? Så er det her til dig.

14.-20. nov.

Håndarbejde - Punch Needle Et værkstedskursus med punch needle/rya til tæpper, væghæng og puder.

5.-11. dec.

En verden af bøger Elsker du bøger? Vi arbejder med kreativ skrivning, bogobjekter og ordcollage, og læsekredse for læselystne.

21.-27. dec.

Jul i Løgumkloster Vi fejrer julen i Løgumkloster med masser af stemning, koncert og julegudstjeneste i klosterkirken.

17.-21. okt.

Familiekursus - Brætspil Efterårsferien står i brætspillets tegn. Saml familien, kast terningerne og nyd en dejlig ferie på højskole.

Du kan læse mere om vores korte kurser på vores hjemmeside www.logumklosterhojskole.dk

HØJSKOLEOPHOLD

16 uger til efteråret - start 15. august 2021

Udforsk vores forskellige hoved- og valgfag på vores hjemmeside www.logumklosterhojskole.dk

22 | Højskoleliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 17. april 2021

Højskolerne siger, at de bygger på grundtvigske idealer.

Men hvad indebærer det egentlig?

Mange højskoler nævner Grundtvig i deres værdigrundlag. Men hvad er det egentlig for nogle idealer, han repræsenterer? Og hvordan udmønter de sig på landets højskoler i dag?

grundtvigsk AF SIGNE WULF TULINIUS stulinius@k.dk

Hvis man er ude at rejse og skal forklare, hvad en dansk folkehøjskole – en folk high school – er for en størrelse til mennesker fra andre lande, bliver de ofte forbløffede. Giver staten virkelig penge til disse højskoler, som man ikke kan bruge til noget? ”Men det, vi ved, som de ikke ved i udlandet, er, at man jo kan bruge det til noget,” siger forstander på Filmhøjskolen Møn, Lars Gandsø.

Han mener, at hvis man tog fat i en gruppe mennesker og delte dem op i, hvem der havde gået på højskole, og hvem der ikke havde, ville dem, der havde gået på højskole, have et større engagement. Engagement i samfundslivet og i den uendelige samtale om, hvad mennesket og livet er for en størrelse. Og det er netop idéen med højskolerne, som man kan tilskrive N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som var en mand med mange titler. Han var både digter, forfatter, teolog, præst, filosof, debattør og politiker – og ikke mindst kendt som folkehøjskolebevægelsens fader.

Hvordan idéen til at oprette skoler, hvor voksne elever skulle bo og uddanne sig i at blive samfundsborgere, begyndte, kan Katrine Frøkjær Baunvig fortælle om. Hun er nemlig leder for Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet. Vi skal tilbage i tiden og med Grundtvig på latinskole og en tur til England.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig skulle lære latin. Det var vigtigt for hans konservative far, der var præst i Udby på Sydsjælland, så N.F.S. Grundtvig blev i 1792 som niårig sendt til Thyregod ved Give i Midtjylland for at blive forberedt til latinskolen i Aarhus – i dag Aarhus Katedralskole. Her kom han ind som 15-årig og var en meget dygtig elev. Men senere beskriver Grundtvig denne skole som ”den sorte skole”. ”Grundtvig karikerer på mange måder sig selv i sin fremstilling af den sorte latinskole, hvis undervisning ikke var rettet på noget, man kunne bruge i ’det virkelige liv’. Hvad det så ellers er,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Efter at have mestret latin begyndte han at læse teologi i København. Men spoler vi tiden frem til 1830’erne, er Grundtvig nu at finde på et besøg på Cambridge University i England.

”Grundtvig fik en art Hogwartsoplevelse som i ’Harry Potter’: Han blev fascineret af den frie omgangsform og det fællesliv, som de unge mennesker fik her. Han anså det at komme væk – og få en erfaring af et hjem væk fra familien – for en effektiv måde at skabe loyalitetsfølelser på tværs af slægter og lokalsamfund,” siger Katrine Frøkjær Baunvig og fortsætter: ”Og det var jo ret smart, når nu man skulle have knyttet fællesskabsbånd i en hel nation, for det var jo netop opgaven i 1800-tallet.”

Grundtvig levede nemlig i en periode af dansk historie, hvor landet undergik en væsentlig omstillingsproces fra feudalsamfund til demokrati, og ”det behov rodfæstedes i folkehøjskolerne”, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Når højskolerne refererer til Grundtvig og i forskellige formuleringer nævner, at de baserer sig på ”det grundtvigske” – altså de tanker, der er nedfældet i hans forfatterskab som en del af de værdier, de bygger på – er det dels et signal om, at de tager dansk folkekultur alvorligt; at man tager fællesskaber alvorligt; at man tager demokratisk dannelse alvorligt; at man tager historien og viden om traditionen alvorligt; at man tager selvstændighed, frihed og virketrang alvorligt. Det er i hvert fald, hvad Grundtvig-eksperten Katrine Frøkjær Baunvig koger det ned til.

Og det er faktisk ikke så få højskoler, der tager disse forskellige ting alvorligt, hvis man ser på en undersøgelse fra 2019 foretaget af Videncenter for Folkeoplysning. Undersøgelsen hedder: ”Højskolernes værdier – en analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag”, og i den indgår 68 af landets 75 danske folkehøjskoler. Analysen viser, at halvdelen af højskolerne eksplicit nævner Grundtvig i deres værdiggrundlag, og der står, at ”med mindre der er tale om Grundtvig, er det dog ret få højskoler, som på denne måde har en konkret person skrevet ind i deres værdigrundlag”. ”Det er jo i sig selv et tegn på, at Grundtvig er normalen. At det grundtvigske er skabelonen, som man som højskole måske ikke passer ind i. Men så skal man ret aktivt til at forklare, hvad man så er baseret på,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Danmarks – og dermed verdens (!) – første folkehøjskole er Rødding Højskole i Sønderjylland, der blev grundlagt i 1844 af

2 Til spørgsmålet om, hvad N.F.S Grundtvig (1783-1872) måske ville have af kritikpunkter til, hvordan der drives højskole i dag, svarer to højskoleforstandere nogenlunde det samme. At det ikke længere er ”folket” i en bred forstand, der kommer på højskole.

– Foto: Ritzau Scanpix.

N.F.S. Grundtvig

Christian Flor. Går man ind på højskolens hjemmeside, står der med store bogstaver, at den er inspireret af Grundtvigs tanker.

Det er især ordene livs- og folkeoplysning, der går igen, når forstander Mads Rykind-Eriksen forklarer, hvordan han ser Grundtvigs tanker gøre sig gældende på Rødding Højskole i dag. ”Grundtvig udkastede sine idéer, men skrev ikke en manual til, hvordan disse konkret skulle indføres på en højskole. Men det vigtigste for os her på skolen er, at eleverne bliver bekendt med livs- og folkeoplysning – for mig at se nøglebegreber hos Grundtvig. Og det er faktisk vigtigere end et fagligt udbytte, selvom man selvfølgelig også får det her hos os,” siger Mads Rykind-Eriksen, der deler forstanderposten med sin hustru, Anja RykindEriksen.

Folkeoplysning er for Mads Rykind-Eriksen et spørgsmål om at kende sin historie. For man bliver nødt til at kende fortiden for at kunne forstå nutiden og dermed også kunne lægge sporene for fremtiden, som han siger. Helt konkret får hvert elev-

hold noget dansk historie ind under huden ved blandt andet at besøge det danske mindretal, besøge Kongernes Jelling, fejre Danmarks Befrielse den 4. maj og holde store Grundlovsmøder.

Man får også særlig gode inputs på en højskole til at forholde sig til de grundlæggende eksistentielle spørgsmål som: Hvem er jeg, og hvor skal jeg hen?, mener Mads Rykind-Eriksen og henviser til begrebet livsoplysning. Den levende samtale om, hvad livet er for en størrelse, bliver kvalificeret ved, at man som lærer og elev bor på højskolen sammen og deler livsform.

Denne livsform, hvor voksne mennesker lever i et fællesskab, er også et afgørende element på den noget nyere højskole, Filmhøjskolen Møn, hvor eleverne får implementeret de grundtvigske idealer om fællesskabsfølelse, fortæller forstander Lars Gandsø.

Han startede som forstander, samtidig med at højskolen blev oprettet i 2016. Men ud over et oplæg om Grundtvig den første uge og en benævnelse af Grundtvig i deres værdigrund-

lag, spiller ”højskolefaderen” ikke en tydelig rolle på Filmhøjskolen Møn, hvor det især er filmkunsten, der er i fokus. Men selvom Grundtvig ikke har en fremtrædende rolle på skolen, sniger præsten og tænkerens tanker og idealer sig alligevel ind på eleverne, er Lars Gandsø overbevist om. ”Man kan ikke banke de grundtvigske idealer ind i hovedet på eleverne fra en talerstol.

Men ånden er her jo i selve det her kollektive setup. Og jeg spørger altid eleverne – både når de kommer, og når de går: Hvorfor valgte I os? De kommer ofte for det faglige, men det er det sociale fællesskab, de tydeligst kan mærke, når de forlader os igen,” siger Lars Gandsø, der efter elevernes opfordring har indført fællessang fra Højskolesangbogen.

Og i Højskolesangbogen er Grundtvig da i hvert fald stadig at finde – her har den gamle præst og salmedigter bidraget med intet mindre end 86 (i den 18. udgave) sange, og på den måde er han stadig at finde på højskolerne.

J

3 3Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) blev født den 8. september 1783 i Udby præstegård ved Vordingborg.

3 3Er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer til Den Danske Salmebog.

3 3Har oversat eller bearbejdet en række ældre salmer.

3 3Blev i 1811 ordineret til præst.

3 3Fik på sit initiativ i 1844 grundlagt verdens første folkehøjskole i Rødding i Nordslesvig. I løbet af hans levetid blev der oprettet over 20 folkehøjskoler.

www.seniorhoejskolen.dk

Har du lyst til et aktivt og inspirerende folkehøjskoleophold?

Musikkurser

Velkommen til SeniorHøjskolen i Nørre Nissum - hos os er der fyldt med lys, luft og fællesskab, der giver ny ilt til hoved, krop og hjerte

Krea-kurser

2021 4.450 - 5.000 kr.

14-dagskurser

2021 4.150 - 5.000 kr.

MUSIK & SANGKURSER

Vandrekurser

KREATIVE VÆRKSTEDER

Musik og sang kan I fordybe jer i på forskellige måder på vores kurser.

Det kan være korsang, gospel, højskolesang eller orkester.

Samfundskurser

2021 6.350 - 7.150 kr.

14-DAGSKURSER

De kreative værkstedskurser og -valgfag favner både læder, raku-keramik, akvarelmaling, pile- og barkflet, maleri samt erindringsskrivning.

2021 4.250 - 5.150 kr.

AKTIVE KURSER

Her er højskolelivet i fokus, og I har med valgfagene mulighed for at skræddersy jeres ophold.

14 dage med lys, luft, fællessang og fællesskab, lækker mad, foredrag og Vesterhav.

Klassisk højskole

2021 4.050 - 5.150 kr.

* De danske spor i Slesvig * * Sensommer i Skotland *

I 2021 har vi 2 ledige højskolekurser med efterfølgende rejser:

REJSEKURSER i 2021

eller seniorhoejskolen.dk

97 89 10 11

BESTIL DET NU!

KATALOG 2021

Få den vestjyske natur helt ind under huden på vores velbesøgte vandre- og cykelkurser.

Over stok og sten - vind i håret skumsprøjt og pulsen op. Terræn, bakker og frisk vestenvind.

Vestjylland

2021 4.250 - 5.150 kr.

HISTORIE OG SAMFUND

2021 4.450 - 5.250 kr.

KLASSISK HØJSKOLE

97 89 10 11

OPLEV VESTJYLLAND

|

En vestjysk højskolemundfuld af smagsoplevelser. Er du til frisk luft, god mad, skønt fællesskab, hygge, sang og musik, så kom glad, og bliv glad.

kontor@seniorhoejskolen.dk

Gennem ture, diskussioner og foredrag sætter vi fokus på historie, psykologi, religion, filosofi og vores samtid.

Vi besøger kirker, mindesmærker og andre spor i Vestjylland.

|

Skønne Vestjylland til sansning og refleksion. Kom med på højskole, hvor vi folder kultur, natur og den vestjyske egn ud gennem fællessang, foredrag, lækker mad og ekskursioner.

www.seniorhoejskolen.dk

E N R E L HØJSKO HOLDER S U H T N ÅBE ONLINE

e på højskolen. n ge fa g o n ge a rer et, hverd øjskolerne invite r fortæller om liv h r ve å le n -e l, å g o sm re rg re ø dine sp om. Højskolelæ rtuelt. Få svar på vi r le Den 20. april på Zo ko js ø h to for at besøge onlineåbenthus d k/ e h .d e lig rn u le m r ko få js o u D www.h line. Se mere på til Åbent Hus on