Højskole i form

Højskole i form TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. APRIL 2012

Højskole med fokus på det kunstneriske og kreative Engelsholm Højskole i Bredsten ved Vejle har på trods af kreative linjefag som billedkunst og smykkedesign, der typisk tiltrækker kvinder, formået at få antallet af mandlige kursister op.

SIDE 4

Højskolens fællesskab giver sundhed Et sundt liv indebærer ikke nødvendigvis fedtfattig kost og tonsvis af motion.

Sundhed kan i høj grad også opnås ved at indgå i et fællesskab. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Karen Wistoft har lavet på landets folkehøjskoler.

SIDE 10

Kurt Strand ”vender hjem” til højskolen Journalist Kurt Strand skal i løbet af foråret undervise i journalistik på Krogerup Højskole, der ligger mellem Humlebæk og Espergærde i Nordsjælland. En beslutning, han betegner som at ”komme hjem”, selvom han aldrig selv var højskoleelev som ung.

SIDE 14

0 Undervisning i performance skal via blandt andet kropssproget lære eleverne at udtrykke et budskab klart og præcist. – Foto: Leif Tuxen.

Iværksætteri og nytænkning på højskole Den nye Ryslinge Innovationshøjskole har netop slået dørene op for det første hold elever. Ved at satse på iværksætteri og nytænkning håber den traditionsrige højskole at få nye høje elevtal SIDE 18

0 Det er ikke kun politilinjens elever, der deltager i den fysiske træning på idrætshøjskolen – alle er med. – Foto: Søren Staal.

Højskoleelever gør klar til politikarriere Højskolekurser, som forbereder eleverne til Politiskolen, er kommet i høj kurs. Kristeligt Dagblad har besøgt Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, hvor kursisterne tilegner sig politifærdigheder.

SIDE 6 OG 7

2012 /#

Lise har været på Rønshoved Højskole i 29 uger og studerer idag historie ved Aarhus Universitet

Klassisk dannelse litteratur • musik • klassiske sprog sejlsport • filosofi • 50 andre fag

www.ronshoved.dk

S O M M E R M Ø D E “ L I V E T S E LV ”

1.-7. JULI 2012

Livet, legen og musikken – en uge for hele familien Uge 28 (8.-14. juli) 2012 www.melleruphojskole.dk

sommerkurser Det etiske rod – et livsfilosofisk kursus #/ 24.06-30.06 Kierkegaard og inspirationen fra Heidegger: Arendt, Løgstrup, Sartre og Lévinas #/ 01.07-07.07 Tag og skriv! Kritik #/ 22.07-28.07 Ræson – på den politiske slagmark #/ 29.07-04.08 EFTERÅRSSKOLE: 17 uger fra 23.08.12.

8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ’ testrup@testrup.dk

2

Højskole i form

En tradition i bevægelse

2 ”Det med, hvad en højskole kan, og hvorfor et højskoleophold er fantastisk, det har jeg helt inde under huden,” siger kulturminister Uffe Elbæk (R), der er født og opvokset på højskole. – Foto: Søren Staal.

AF MORTEN MIKKELSEN mikkelsen@k.dk

Hvad er en højskole?

For nogle giver ordet associationer i retning af dansk kulturarv.

Det er noget med veltjente, herregårdsagtige bygninger ude på landet, fællessang fra den blå sangbog om årstidernes skiften og foredrag om kloge emner.

Højskole bruges i betydningen folkelig oplysning – som i det sammensatte ord ”højskolebajer” om en ølflaske med en dråbe lærdom på etiketten.

Og højskole betyder en særlig form for samvær – som i den vending, at man samler tallerkenerne sammen ”på højskolemanér”.

For andre er højskole noget med at være ung i fællesskab med andre unge.

Frihed, fester og forelskelser. At bruge tiden på noget, man kan brænde 100 procent for nu og her – og se stort på, at nogle voksne afviser det hele med betegnelser som ”tidsspilde” og ”fjumreår”.

Og for atter andre er højskole et par uger taget ud af kalenderen for at blive klogere på verden sammen med andre med samme interesse.

En ferie med indhold. Seniorudgaven af frihed, fester og forelskelser.

I dette tillæg har vi samlet en række artikler, som ikke alene giver nogle eksempler på, hvad en højskole er i dag, men også på, hvor højskolerne i disse år bevæger sig hen – og hvad en kendt tv-journalist og den ansvarlige minister mener, en højskole skal være.

Førstnævnte gik glip af det højskoleophold, han egentlig drømte om i sin ungdom, fordi han mod forventning bestod optagelsesprøven til Journalisthøjskolen i første forsøg.

Sidstnævnte er født på en højskole.

Førstnævnte hylder fjumreår og dannelse. Sidstnævnte er fortaler for innovation og social opfindsomhed.

Hvad er en højskole?

Det er hård fysisk træning og action painting.

Det er kulturmøde og dialog om fælles europæisk identitet. Det er sundhed for både krop og sjæl. Det er dannelse og innovation.

Tilsat blå sangbøger, stakkevis indsamling af tallerkener – og frihed, fester og forelskelser.

Højskoler er tradition i bevægelse.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K. Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Danmark har brug for højskolernes frie stemme Efter regeringsskiftet overtog Kulturministeriet højskolerne fra Undervisningsministeriet. For kulturminister Uffe Elbæk (R) er det både en personlig og en politisk glæde at sidde med det område, han finder særlig vigtigt i den præstationsprægede kultur i dag

interview AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

Hvad er dit eget forhold til højskolerne? ”For det første har jeg et personligt forhold til højskolerne, hvilket bygger på mine egne erfaringer.

Jeg er højskolebarn, født på Ry Højskole og har boet de første 18 år af mit liv på forskellige højskoler. Så det med, hvad en højskole kan, og hvorfor et højskoleophold er fantastisk, det har jeg helt inde under huden.

Mere politisk og principielt set synes jeg, højskolerne er en vigtig kulturinstitution i Danmark. For generation efter generation har højskolerne på mange måder været med til at åbne døre, som eleverne ikke regnede med, at de kunne gå ind ad. Og det er det jeg synes er så fantastisk ved hele højskoleidéen: at her mødes unge fra vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde under et ophold – om det så er kort eller langt – og bliver inspireret af hinanden. Og deres forestillinger, om hvilken retning deres liv egentlig skulle tage, bliver mange gange forandret af højskoleopholdet, fordi de oplever, hvilke andre muligheder de har. På den måde er et højskoleophold noget helt særligt.”

Hvad gør højskolerne vigtige i dag? ”Det er en ekstremt præstationspræget kultur, vi lever i i dag, med enormt megen styring og mange krav og forventninger til os. Men det særlige ved højskolen – både idéen og kulturen – er, at den netop ikke er belagt med præstationskrav og eksamener. Det bety-

WW For generation

efter generation har højskolerne på mange måder været med til at åbne døre, som eleverne ikke regnede med, at de 3 kunne gå ind ad.

UFFE ELBÆK (R), KULTURMINISTER

der, at opholdet bliver en kulturel, social og intellektuel pause for mange. En tænkepause, hvor man stopper op og finder ud af, at ’hey, nu har jeg gjort alt det her, og nu får jeg faktisk chancen for at tænke mig godt om og blive inspireret, uden at der er nogen præstationskrav. Hvad gør de overvejelser ved mig? Er jeg på rette kurs i mit liv, eller skal jeg tage en anden retning?’.

Samtidig har vi i højskolerne en kulturel institution og en dannelsesinstitution, som er med til at præge vores unge til at blive mere kritiske og – et ord jeg også bruger mange gange – socialt opfindsomme. Og det har vi i den grad brug for lige nu. Vi gør os alle overvejelser om, hvordan samfundet skal indrettes på grund af økonomisk krise, ressourcekrise og kulturelle udfordringer. Gør vi tingene på den rigtige måde, og kan man forestille sig andre samfundsmodeller og måder at tænke samfund på end den, der bliver præsenteret

i medierne eller på politisk hold?

Der kan folkeoplysningen og højskolerne, som er en del af folkeoplysningen, komme ind med en helt uafhængig stemme og være med til at præge samfundsdebatten og tydeliggøre andre alternativer end dem, vi lige finder på ovre på Christiansborg. Den der frie stemme er så vigtig for det danske samfund.

Jeg synes, der er noget smukt i, at hele højskolebevægelsen voksede ud af en massiv samfundsforandring i sin tid, hvor man gik fra landbrug til industri. Og man kan jo spørge sig selv, når vi i dag står med globale udfordringer, som er sammenlignelige med dem, der var for 100-150 år siden, hvilken rolle højskolerne så vil spille i den sammenhæng.”

Og hvilken rolle er det så? ”Generelt synes jeg ikke, det er op til mig at definere højskolernes rolle i dag og i fremtiden. Jeg kan have personlige holdninger til det, men vil ikke gå ind og lægge en firkantet politisk manual ned over højskolerne. Det er netop den levende debat, der gør, at vi bliver klogere, og at vi både er i stand til at identificere de virkelig interessante og grundlæggende spørgsmål – og endnu vigtigere, at vi på en eller anden måde formår at komme op med endnu bedre svar.

Jeg har stor respekt for, at der er en mangfoldighed af højskoler, og jeg synes bare, der er noget fantastisk i, at Danmark har fostret sådan en social opfindsom idé, som højskolebevægelsen er. For det er den mangfoldighed, vi har brug for til at give os et bud på, hvad der fremmer os. Der spiller højskolerne en vigtig rolle, synes jeg.”

Hvilke udfordringer mener du, højskolerne står over for i de kommende år? ”For det første står de over for spørgsmålet om, hvordan højskolerne skal positionere sig i fremtiden og forholde sig til den individualisering, der er i samfundet som sådan. I dag stiller alle spørgsmålet: ’Hvad har det af værdi for mig?’. Så på det punkt er der en kulturel udfordring. Men den udfordring modsvares af en anden tendens i samfundet. Nemlig at mange unge har brug for at føle, de er en del af et socialt fællesskab. Så på den ene side har vi i dag en stærk individualisering, men der er også en modbevægelse. Og hvis højskolerne er i stand til at fange den modbevægelse, så ser det godt ud for dem. Og det synes jeg faktisk allerede, mange af dem gør. Et godt og efterhånden gammelt eksempel på det er Oure Højskole, som jeg synes har været god til på den ene side at fange individualiseringen og samtidig skabe fællesskabsfølelse.”

UFFE ELBÆK 33Født 1954. Er uddannet socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet i Aarhus i 1982 og har siden været blandt andet udviklingsmedarbejder ved Aarhus Kommune, leder af iværksættermiljøet Frontløberne og grundlægger af uddannelsen Kaospiloterne 3 i 1991, som han var rektor for frem 3 til 2006. Folketingsmedlem for Radikale Venstre og kulturminister 3 fra 3. oktober 2011.

KORTE KURSER 2012 RØDDING HØJSKOLE

Juni

Juli

September

17. – 23.06.

Livet på kanten

01. – 07.07.

Da politik blev ligegyldig

09. – 24.09.

Uganda - en perle i Afrika

Viden og debat om socialt arbejde I samarbejde med Kirkens Korshær Fra dannelsen af de første frivillige, sociale organisationer til velfærdsstatens udvikling og måske begyndende afvikling.

Om meninger, magt og medier. I samarbejd. med nyhedsmagasinet RÆSON Mød landets ledende politikere, eksperter, forfattere, mediechefer og meningsdannere til gennem paneldebatter, foredrag og dueller at diskutere politik, magt og medier.

5 dage på højskole og 12 dages rejse Bliv klogere på Afrika og mød ukuelige mennesker i familier, foreninger og firmaer.

Oplev storslået natur og dyreliv og hør landets dramatiske historie.

17. – 23.06.

Hit med Grundtvig!

Til fælles bedste I samarbejde med Grundtvigsk Forum Vi diskuterer Grundtvigs tanker om fællesskab, oplysning og dannelse og spørger, hvad de kan bruges til i dag.

17. – 28.06.

Gotland – kultur og natur

Med 14 tidligere højskoleforstandere Vi har bedt tidligere højskoleforstandere komme og fortælle om, hvad de brænder for i dag – i skolen, i kirken, i samfundet og i verden.

14. – 20.10.

Familiekursus i efterårsferien

Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning Inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit liv.

Med familien i centrum (fra 6 år) En uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Ugens program er intenst og fyldt med sjorve aktiviteter.

12. – 18.08.

Det danske sprog

Med inspiration fra Cuba, Brasilien og Afrika Vi arbejder med samba/ brasil samt cubanske danse - og i fri form med inspiration fra bl.a. afrikansk dans og streetdance.

28.10. – 03.11.

Syng for livet

Kommunikation, identitet og retskrivning I samarbejde med Dansk Sprognævn Mød nogle af landets mest vidende sprogfolk i en uge, hvor sproget vendes, drejes og masseres.

01. – 07.07.

Vævning

Den danske sang Højskolesangbogen, fællessang og komposition af nye sange. Vi tager temperaturen på den danske sang i dag.

November 11. – 17.11.

Humor og livsmod

12. – 18.08.

Sommerhøjskole

Magiske materialer. Nye muligheder på skaftevæven Denne uge er for dig, der elsker at væve og med interesse for tekstilernes muligheder.

Natur- og kulturvandringer Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

07. – 13.10.

Højskole Classic

12. – 18.08.

Skriv dit liv

01. – 07.07.

Dans og bevægelse

01. – 07.07.

Vadehavet & marsken

Oktober

August

Juli

Jagten på den gode sang med Anders Graae og Tobias Trier Vi lærer at skrive en god tekst til en melodi, arbejder med flowskrivning, inspirationsteknikker og ide-generering.

I samarbejde med Tom Buk-Swienty Med Tom Buk-Swienty som foredragsholder og besøg til de gamle slagmarker på Dybbøl og Als sættes der fokus på den moderne Danmarkshistorie.

Grænseland (fra 6 - 17 år) Men egen teenagerhøjskole En intens uge fyldt sjove oplevelser for hele familien.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum.

01. – 07.07.

Sangskrivning

Musik, sang og bevægelse med hele familien (fra 6 år) Gi’ den gas i rock- eller popbandet, slå dig løs som rytmefreak i stomp, eller koks ud med seje moves i streetdance.

22. – 28.07.

Familiekursus

5 dage på højskole og 1 uges rejse Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

24. – 30.06.

Tro, håb og kærlighed

15. – 21.07.

Familiekursus

23. – 29.09 Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als

En livsfilosofisk uge om den muntre alvor Med eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver.

Hvor er ånden, hvis alting er åndsforladt?

Vi leder efter ånden i det moderne samfund, i kirken, i kunsten, i litteraturen og i musikken.

December

September

28.12. – 03.01.

Nytår i Rødding

08. – 14.09.

Sydslesvig Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen Lær dette facinerende grænseland at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes i en fortættet atmosfære.

Nytår, ny inspiration og festligt samvær.

Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure.

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

4

Højskole i form

Billedkunst er ikke kun for kvinder En kunstnerisk højskole med flere mænd end kvinder. Uden helt at vide hvordan har Engelsholm Højskole i Bredsten ved Vejle vendt op og ned på de typiske pige- og drengefag

0 Sigurd Muhs Grelck er en af de mange mænd på Engelsholm Højskoles billedkunstlinje. – Alle fotos: Claus Fisker/Scanpix.

AF MARIANNE LUNA RØNDAL roendal@k.dk

Det store, hvide slot med spir på tårnene rummer ikke kun lyserøde prinsessedrømme.

Slottet huser Engelsholm Højskole, som på trods af kreative linjefag som billedkunst og smykkedesign, der typisk tiltrækker kvinder, har formået at få antallet af mandlige kursister op.

Selvom højskolen også har en elektronisk musiklinje, hvor mændene er i klart overtal, er det billedkunstlinjen, der er den mest atypiske. Da forårssemesteret startede, var der ni mænd og én kvinde på billedkunstlinjen. Siden er der kommet flere kvinder til, men mændene er stadig i overtal på et linjefag, hvor fokus er på at male og tegne.

Sigurd Muhs Grelck er en af de mænd, der valgte billedkunst som linjefag. ”Jeg havde aldrig troet, at der ville komme så mange fyre på billedkunstholdet og i det hele taget på en kunsthøjskole,” siger han, imens han står og maler et lærred over.

Bag den gråhvide dækmaling gemmer sig et maleri af en zebra med blå og rød baggrund.

Han var ikke tilfreds med det, og maling er billigere end et nyt lærred. Penslen svinger sig i store strøg langs lærredet, og han tværer malingen hårdt på, så hele zebraen bliver dækket. Når det er malet over, skal der sandsynligvis males en ny zebra. I det store lyse billedkunstrum med fritlagte bjælker står to mænd, der er lidt over aldersgennemsnittet i tyverne, og maler. Også flere kvinder står koncentrerede og fylder ma-

ling på de store lærreder.

Sigurd Grelck malede ikke, før han begyndte på Engelsholm Højskole, men han har tegnet i mange år. ”Efter en måned hernede har jeg lært mere, end jeg lærte på et år derhjemme,” siger Sigurd Grelck om sine tegne- og maleevner. ”Det har været anderledes med så mange fyre. Bare det at have et ligevægtigt billedkunsthold er en sjældenhed.

Det minder mig om gymnasiet. Vi fyre var ikke så flittige med det, vi lavede i starten.

Men det er svært at forklare, hvordan piger og drenge maler forskelligt,” siger Sigurd Grelck.

Forstander Jakob Bonderup kan ikke komme med det forkromede svar på, hvordan Engelsholm som kunsthøjskole har formået at tiltrække så mange mænd. Men han har nogle bud. ”Billedkunstlinjen her er meget organiseret. Man kan gå hen og læse konkret, hvad man skal arbejde med hele semestret,” siger Jakob Bonderup.

Han mener, at det kan tiltrække flere mænd, fordi de ved, at de ikke kun går ind til stilhed og små penselstrøg, men også maling i stor skala, hvor man for eksempel kaster maling på lærredet, som man gør i action painting. ”Drengene på billedkunstlinjen er drenge-drenge. Flere går ud og skater i pausen. Der er også plads til billedkunst med store armbevægelser,” siger Jakob Bonderup. Det ser ud til, at højskolens strategi virker. Dens maksimale kapacitet er på 66 elever, men lige nu har skolen 77 på forårsse-

0 Forstander for Engelsholm Højskole Jakob Bonderup har drejet højskolen fra de visuelle, kunstneriske fag til at omfatte de musiske som linjerne sangskrivning og elektronisk musik.

WW Drengene på

billedkunstlinjen er drenge-drenge. Flere går ud og skater i pausen. Der er også plads til billedkunst med store armbevægelser.

JAKOB BONDERUP, FORSTANDER

mestret. Både billedkunstlinjen og den elektroniske musiklinje er domineret af mænd.

Kønsfordelingen står i kontrast til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at i skoleåret 2010/2011 var 57 procent af alle højskoleelever kvinder.

Idræts- og gymnastikhøjskoler har den mest lige kønsfordeling, mens kvinderne er stærkt overrepræsenterede på de almene folkehøjskoler. ”Vi har ikke gjort os forhåbninger om flere drenge på bil-

ledkunstlinjen, men måske vil vi gøre noget mere for det i fremtiden,” siger Jakob Bonderup.

Slottets højloftede lokaler bliver i den grad taget i brug.

I hovedbygningen sidder der elever fra sangskriverlinjen og øver i stort set hvert rum.

På vej til en sidebygning, hvor linjefaget smykker holder til, bliver man mødt med et lydtæppe af klaver, sang og trommer fra de elever, der øver i lokalet ved siden af smykkeværkstedet. På træerne udenfor hænger store, runde glaskugler i mange farver, som eleverne på glaspusterholdet har lavet. På smykkeværkstedet er der kun kvinder. På linjefaget er der støvsuget for testosteron, men det mandlige kønshormon indfinder sig, når der er smykker som valgfag. Det har flere af højskolens mandlige kursister nemlig valgt.

Sara-Marie Bo Stefansen går på smykkelinjen og sidder og nørkler med en fil.

Hun filer på to store stykker plexiglas, der skal bruges til et smykke, som fylder hele overkroppen. Hendes ører og

0 Sara-Marie Bo Stefansen er på smykkelinjen, hvor ingen mænd er. Til gengæld har flere mænd valgt smykker som valgfag.

fingre er fyldt op med hjemmelavede sølvsmykker, der ligner noget fra de nye danske smykkedesignere. Hun er da også begyndt at sælge sine smykker og drømmer om en fremtid som smykkedesigner.

Sara-Marie Bo Stefansen går på linjen elektronisk musik.

Da hun begyndte i august 2011, var de to piger på holdet i absolut undertal ved siden af de mange mandlige kursister. ”Der var måske lidt mandehørm på elektronisk musik.

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg var dygtig nok til at gå dér, men jeg er vildt glad for, at jeg valgte linjen,” siger Sara-Marie Stefansen. Da hun begyndte på højskolen, havde hun smykker som valgfag og blev så bidt af det, at hun fik forlænget sit ophold. ”Hvis jeg ikke var begyndt med at gå her, havde jeg ikke nødvendigvis opdaget smykkefaget,” siger Sara-Marie Stefansen.

Hun har søgt ind på flere smykkedesign-uddannelser og håber at blive optaget. Ellers rejser hun måske til London eller Berlin for at uddanne sig til smykkedesigner der.

Tilbage i billedkunstrummet er Sigurd Grelck snart færdig med at male zebraen over.

Hans planer efter højskolen er først og fremmest at flytte hjemmefra og måske tage ud at rejse, men det er meget

2 Der er spir på tårnene og en voldgrav omkring Engelsholm Højskole.

åbent. Han er kommet i tanke om et sted, hvor kvinder og mænd måske adskiller sig i måden, de arbejder med billedkunst på. ”Jeg snakkede med en anden om, at inden for ekspressionisme er der mange mænd. Det er maskulint på en måde. Piger er mere nøjeregnende, de arbejder mere med detaljen. Jeg arbejder en del om natten, men det er der nok ikke nogen af pigerne, der har gjort,” siger Sigurd Grelck. Ud over at tage hele natten i brug er han også selv vild med at arbejde ekspressivt. Og hurtigt.

Men selvom eleverne går op i deres kunst, oplever forstander Jakob Bonderup ikke sine elever som nogle, der går så meget op i arbejdet, at de ikke når at se de andre elever. ”Eleverne mangler i virkeligheden timer i døgnet, for de vil både det faglige og det sociale,” siger Jakob Bonderup.

For Sara-Marie Stefansen er det bare et plus, at højskolen både tilbyder auditive linjefag som sangskrivning og elektronisk musik og visuelle fag som smykkedesign, billedkunst og glaspustning. ”Der er ikke nogen konkurrence mellem os. Men man lærer en masse ting fra hinanden, og vi inspirerer hinanden,” siger Sara-Marie Stefansen, der tror, det bliver svært at stoppe, når hendes forlængede ophold slutter.

Den samme fornemmelse har Sigurd Grelck: ”Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg har flere gange sagt til de andre på højskolen, at det her er ’the time of my life’.”

Højskolekurser på Idrætshøjskolen i Sønderborg – med foredrag, morgensamlinger og sangtimer

Sommerdans 1

Oplev fantastiske Færøerne

Kor og kultur

Se/oplev sønderjyske seværdigheder (med guide).

Se de fantastiske øer, og gå i Bararas fodspor til bygderne.

Kroppen smiler når du synger, siger Bo Holten og T. Eskildsen.

For alle som er vilde med at danse, eller vil være det!

28. maj til 3. juni

10.-23. juni

24.-30. juni

8.-14. juni

Sønderjylland på cykel

Tag hele familien med

Dans for 2

Sommerdans 2

Linedance

Oplevelser med leg og idræt til lands og til vands på IHS!

Vi vil danse, synge og nyde det gode samvær.

På dansegulvet til festerne.

Hvad gør jeg?

Linedance er kommet for at blive...

22.-28. juli

5.-11. august

12.-18. august

26. august -1. september

Motion og kultur for 50+

Golf og højskole

Har du været på Island?

Tango

Lykken er et godt helbred, nyd det med motion og højskole.

Få pladser tilbage.

Besøg den blå lagoon og se den storslående islandske natur.

Det er intenst, og i 3 niveauer, pas på, du bliver afhængig!

9.-15. september

23. september - 1. oktober

30. september - 13. oktober

6.-12. oktober

Den 3. alder – jeg er frisk!

Smag på Cuba

Lær nye sider af dig selv og din familie – sjovt for alle!

Sang, foredrag, motion og skønne fysiske og sociale rammer!

Tag med til Cuba og kom helt tæt på den cubanske kultur.

Find din indre styrke igen, til glæde for dig og andre!

13.-19. oktober

20.-26. oktober

27. oktober - 11. november

18.-24. november

Hvad skal vi i efterårsferien?

Jeg nyder en god opera

Vi dykker ned i Operaen, og skal hører 2 i Hamborg.

9.-16. december

Læs meget mere på www.ihs.dk Idrætshøjskolen i Sønderborg Friheds Alle 42 6400 Sønderborg Telefon 7442 1848

Hold sjælen i form

6

Højskole i form

Danmarks fremtidige betjente Højskolekurser, som forbereder eleverne til Politiskolen, er kommet i høj kurs. Kristeligt Dagblad har besøgt Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, hvor kursisterne tilegner sig politifærdigheder. Mange forskellige idrætsaktiviteter, polititeori og boglige kompetencer skal styrke de unge, som håber på en fremtid i ordensmagten TEKST: INOR DALE FOTO: SØREN STAAL dale@k.dk, tyrsted@k.dk

3 Man behøver ikke at være en edderkop for at kunne kravle på vægge. Det beviser to drenge, som efterhånden er rutinerede klatreaber. Det såkaldte bolder-room har lavt til loftet, men det har drengenes evner ikke. De farverige klatrevedhæng bliver grebet intenst, så de klatrende kan komme fra A til B. Klatring træner særligt de små muskelgrupper og koordination. Der skal være fuld koncentration, for at man kan komme videre.

Det er en meget teknisk disciplin.

0 Der er også teoretisk politiundervisning på programmet. Alle politikursister er samlet i klasselokalet, hvor der er gæsteundervisning med en rutineret politimand. John Hede Andersen har udtænkt hypotetiske situationer, og eleverne får så tid til at diskutere den bedste handlingskurs i fællesskab. Når det er debatteret, præsenterer de deres tanker for politimanden, som fortæller, hvad politiet i praksis ville gøre i de givne situationer. Her diskuterer de, hvordan man skal forholde sig til, at en socialt udsat dreng med problemer på hjemmefronten har smadret et busstoppested. Straf og erstatning er dermed sat på dagsordenen i klasselokalet. En elev, der er standin for den hypotetiske gerningsmand, får en løftet pegefinger. Mon ikke han opfører sig pænt fra nu af? Den gæve jyske betjent siger efter timen, at politiet ser positivt på elever, der har haft politikurser på højskole. Det viser nemlig engagement og giver eleverne et godt fundament.

0 Dalibor Spajec træner skuldre og koordinationsevner med et reb, som er bundet fast om et træ, der står på skolens store græsplæne. Han er meget begejstret over de muligheder, som det politiforberedende kursus kan tilbyde ham. Spajec er i formidabel fysisk form, men bestod ikke politiprøven i første forsøg.

Idrætshøjskolen giver ham mulighed for at træne målrettet med det boglige, så han lærer præcis det, han får brug for til politiets prøver, i blandt andet engelsk og dansk.

7

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. april 2012

3 Stærke som okser og hurtige som tigre. De seje piger svinger sandsække op og ned for at styrke både arme og ben. De stærke drenge løfter såkaldte kettles, mens andre drenge træner musklerne med egen kropsvægt. De dyrker crossfittræning, som er en meget populær måde at bygge muskler og styrke på. Det er en styrke, eleverne får brug for, hvis de vil optages på Politiskolen.

Træningssalen har fået navnet ”Church of Pain” (smertens kirke) efter en anden crossfit-hal i København, som engang var en kirke.

2 Når der skal bæres træstammer over den kolde sø, er det vigtigt med samarbejde og benmuskler. Drengene hviner lidt over det kolde vand, mens pigerne er mere afdæmpede. Vandet giver modstand til benene, som skal bruge alle kræfter for at blive slæbt igennem søen i et hurtigt tempo. Annemette Koust Pedersen i baggrunden nyder det forfriskende vand på den solrige eftermiddag, hvor vejret trods alt stadig er lidt køligt. Hun vil gerne være politibetjent en dag, derfor har hun valgt at tage kurset. Her lærer hun samarbejde og får trænet sin krop til det yderste, hvilket vil hjælpe hende til politiprøven, hun skal tage en dag.

Hun vil gerne være betjent, eftersom hun får lov at arbejde med mennesker og får chancen for at sætte tingene i perspektiv, fortæller hun.

0 Hvorfor skulle en politimand ikke kunne nyde et slag vandpolo i ny og næ? Det er der ingen, der siger, at de ikke kan.

De har rige muligheder for det på idrætshøjskolen i Viborg, som har en stor svømmehal med faciliteter til sport i det våde element. Det ene hold dominerer en lidt ulige vandkamp, men det andet hold kæmper ufortrødent for sagen.

0 Højskoleidyllen fylder det store mødelokale sammen med morgensolen.

Salmer og sange synges med delt entusiasme. I dag er det ”Go’ morgen, lille land”. De udenlandske elever sidder bagved og får det efterfølgende foredrag simultantolket til engelsk. Mads Brandt er træner og vejleder på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Efter sangen forklarer han om aftenens håndboldkamp i Viborg, som eleverne skal ud at se. Han opfordrer til indlevende støtte til håndboldholdet fra Viborg, da de skal spille en meget vigtig kamp senere.

Efter morgensamlingen går eleverne til deres forskellige hold. Idræt og undervisning begynder nu.

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter

Højskolekurser 2012 uge 19

Den brogede verden Klassisk højskolekursus med det hele. Mød bl.a. Holger Lissner, Niels Chr. Kobbelgaard, Kristian Buhl, Betty og Peter Arendt, Viggo Ernst Thomsen, Henning Nørhøj og Grethe Olsen. Udflugt til København og Rungstedlund

uge 21

Så syng da Danmark!

Koncerter, københavnertur og masser af sang! Velkommen indenfor! Mød bl.a. Caroline Borello Lerche, Lars Busk, Erling Lindgren, Berit Tange, Ole Brinth, René A. Jensen, Karen Stidsen, Lindy Rosborg, Jørgen E. Frederiksen, Elna Hjort Jensen, Kis og Hans Holm, Erik Sommer, Finn Slumstrup, Sten Kaalø og Ole Thomsen

uge 23

Tro & spiritualitet (i samarbejde med Kristeligt Dagblad) Kurset er for alle, der er optaget af troens indhold og udtryk. Mød bl.a. : Iben Thranholm, Anders Laugesen, Elizabeth Knox-Seith, Werner Fischer-Nielsen, Jette Dahl, Per Vibskov, Beate Højlund, Thyge Enevoldsen, Karen Stubkjær, Grethe Olsen og Sørine Gotfredsen

uge 26

Kirkemusik (i samarbejde med Sjællands Kirkemusikskole) Kurset henvender sig til primært til korsangere, kirkesangere, sangstuderende og organister. Mød bl.a.

Rektor Ole Brinth, Dirigent Frans Rasmussen, Sangerinde Marianne Rørholm, Organist Lindy Rosborg, Kirkemusiker Arne Andreasen, Pianist Susanne Germer, Verdensmusikerne Betty og Peter Arendt, Rockmusiker Peter AG Nielsen

uge 30

Kreativt kursus med 9 værksteder Kurvefletning, Vævning, Silketryk, Tegning, Raku-keramik, Akrylmaleri, Brugsklaver, Patchwork og Containerjuveler

uge 39

Opera, Akvarel og Herregårde Vælg én af de 3 retninger for ugen

uge 44

Inspirationsdage om Maja Lisa Engelhardt

uge 45

Kreativt kursus med 7 værksteder Kurvefletning, Vævning, Akrylmaleri, Knipling, Musisk sammenspil, Patchwork og Containerjuveler

uge 46

Kreativt kursus med 5 værksteder Kurvefletning, Sy og Design, Akrylmaleri, Knipling og Ikon-maleri

uge 52

Jul på Emmaus 4 intense dage med højtid, forkælelse og dejlige traditioner

rekvirer materiale tlf. 5443 5433 | 2360 4722 info@galleri-emmaus.dk www.galleri-emmaus.dk Højskolevej 9 4690 Haslev

Vælg dit kursus eller din rejse. Folk vælger Løgumkloster Højskole af mange grunde: kursernes kvalitet og indhold, stedet, klosterbyen og ånden her, samt alt det man får med udover foredrag, sang, oplevelser af natur og kultur – ikke mindst at sidde i Danmarks eneste kapitelsal til daglig morgensang og refleksion. Et sted med højt til himlen …

UGEKURSER PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE 2012 6.-12. maj: Tro og viden. Forundring og forandring, tro og naturvidenskab.

20.-26. maj: At være på vej … Kulturens og kristendommens veje.

Fra munke til nutid.

8.-10. juni: Weekend med udsigt. Ny inspiration, nye horisonter.

10.-16. juni: Grænser du ikke kan standse ved.

Med ture i grænselandet.

17.-23. juni: Et jævnt og muntert virksomt liv … Med bus fra Sjælland.

24.-30. juni: Kærtegn fra livets ide. Med bus fra Herning og Grenå.

1.-7. juli: Kirkemusik – For kirkesangere, organister m. fl.

1.-7. juli: Den folkelige sang. Foredrag, fællessang og koncerter.

8.-14. juli: Kunstkursus. Maleri, sten, akvarel, kalligrafi og skriv selv.

8.-14. juli: Middelalderkursus. Tiggerbrødre og reformation.

15.-21.juli: Familiehøjskole 1: Sjov og samvær for alle aldre.

22.-28. juli: Familiehøjskole 2: Sjov og samvær for alle aldre.

5.-11. aug.: Sammen i sommeren. Vælg: vandring, maleri, mad eller filosofi.

19.-25. aug.: Lad os tale om det frit. Frihed og fællesskab.

Bus fra Vejle.

26. aug-1.sept.: Hertugdømmer og handelsstæder.

Ture til Lübeck m.m.

26. aug.-1. sept.: Cykelture i Sønderjylland. 30-50 km. Natur og kultur.

2.-8. sept.: Septembers himmel er så blå. Ældrekursus.

Med sort sol.

ÅRETS STUDENTERGAVE:

Linjer:

8.-14. sept.: 8.-14. sept.: 8.-14. sept.: 14.-16. sept.: 16.-22. sept.: 23.-29 sept.: 30. sept.-6. okt.: 7.-13. okt.: 7.-13. okt.: 14.-20. okt.: 21.-27. okt.: 4.-10. nov.: 11.-17. nov.: 18.-24. nov.: 25. nov.-1. dec.: 2.-8. dec.: 22.-28. dec.: 29. dec.-4. jan.:

Livet er en morgengave … Med bus fra Hillerød.

Grænseliv – liv på grænsen. Med bus fra Århus.

Værkstedskursus. Maleri, tegning/akvarel og skriv selv.

Weekend med udsigt. Nye indsigter og horisonter.

Sorg og livsfortælling. Om tab, tro og meningsfylde.

Sort sol, marsk og Vadehav. Store naturoplevelser.

Gospel. Med instruktør Ole Jørgensen.

Kirkemusik. For kirkesangere, organister m. fl.

Nye salmer. Mød Lissner, Iben Krogsdal m fl.

Familiekursus. For børn, forældre og bedsteforældre.

Impressionismen i kunst, musik og litteratur.

Psykologi og sjælesorg. Med samtalegrupper.

At tænke stort. Fra renæssance til nutid.

101 nye icebreakers. Lær at bryde isen i en gruppe. Åbent sind – åbent hjerte. Spiritualitet og meditation.

Lysets komme. Litteraturfortælling, kunst og musik.

Højskolejul. En klassisk jul – med overraskelser.

Vær velkommen. Nytårskursus med stor koncert m.m.

KULTURREJSER I GODT SELSKAB

17.-26. aug.: Kulturrejse til Salzburg, Leipzig og Dresden.

Opera og koncerter.

17. sept.-5.okt.: Dynastiernes Kina. Stor rundrejse: Beijing, Luoyang, Xian og Pingyao.

27. nov.-9. dec.: Mageløse Malta. Mageløse katedraler, stille klostre og herligt klima.

• For kr. 8.650,- kan du give et 5-ugers højskoleophold med efterfølgende volontørarbejde i Peru, Sydafrika, Kina eller Indien (rejsen betaler studenten selv).

• For kr. 15.000,- betaler du halvdelen af et højskoleophold på 21 uger.

★ Sang/musik/e-musik ★ Kunst ★ Teologi, eksistens og dannelse ★ Journalistik og politik ★ Friluftsliv + mange spændende valgfag: idræt, cartoons, creative act, real living, eksistens og mod, kor, psykologi, grafik og tegning

På LØGUMKLOSTER HØJSKOLE møder du hele verden.Vi har elever fra: Peru, Sydafrika, Palæstina,Tjekkiet, Ungarn,Slovakiet, Rumænien, Kina, Georgien og selvfølgelig de fleste fra Danmark.

Undervisningen foregår på engelsk. Hos os er samværet vigtigt – et samvær med 23. september 2012 dynamik, varme og spontanitet – og plads 6. januar 2013 til forskellighed.

3. februar 2013

Kursusstart:

3. marts 2013 15. september 2013

B R O R S O N S V E J 2 - 6 2 4 0 L Ø G U M K L O S T E R - w w w. l k h o j s k o l e . d k - i n f o @ l k h o j s k o l e . d k - t l f . 7 4 7 4 4 0 4 0

10

Højskole i form

Det er sundt at tage på højskole

DET MENER FORSTANDERNE OM SUNDHED

På trods af store mængder alkohol og søvnmangel bliver elever på landets højskoler sundere. Det viser en ny undersøgelse af højskolernes forhold til sundhed I L LU ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER

Højskoler deler sig op i tre kategorier inden for sundhedsbegrebet, viser Karen Wistofts undersøgelse.

Kristeligt Dagblad har talt med tre højskoleforstandere, der placerer sig i hver sin kategori, og spurgt, hvad sundhed er for dem

hagemeister@k.dk

Et sundt liv indebærer ikke nødvendigvis fedtfattig kost og tonsvis af motion. Sundhed kan i høj grad også opnås ved at indgå i et fællesskab.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Karen Wistoft har lavet på landets folkehøjskoler. Undersøgelsen er lavet som et bidrag til den pædagogiske sundhedsdiskussion, som ifølge Karen Wistoft ofte går på det enkelte menneskes ansvar for at holde sig sund ved at følge strikse kostplaner og tilbringe mange timer alene i fitnesscenteret. Hun ønskede at vende blikket mod højskolerne for at se, hvad de eventuelt kunne bidrage med til diskussionen. ”Som det er nu, handler det meget om individets eget ansvar, når vi taler sundhed i Danmark.

Det er et sundhedssyn, som jeg synes kunne være interessant at tage temperaturen på. For er sundhed i virkeligheden individets eget ansvar? Eller kan fællesskabet også bidrage til et sundere liv?” spørger Karen Wistoft, som i undersøgelsen fandt frem til, at det i høj grad er tilfældet, hvis man vælger at brede sundhedsdefinitionen ud.

Forstanderne på landets 73 højskoler er via et digitalt spørgeskema blevet spurgt, hvordan de ser på sundhed og derefter fællesskab. Og hvorvidt de mener, at de to ting kan forenes. Heraf har 89 procent svaret og over halvdelen, at højskolens fokus på sang, samvær og fællesskab generelt er med til at skabe sundere og gladere mennesker.

Fem af højskolerne er efterfølgende valgt ud til casestudier og interview med elever, lærere og forstandere. Og på den måde kunne Karen Wistoft komme dybere ind i, hvad svarene fra spørgeskemaet baserer sig på. Her lød det blandt andet fra flere elever, at højskoleopholdet var med til at gøre dem til mere balancerede mennesker, da fokus blev skubbet væk fra dem selv og ind i fællesskabet.

Karen Wistoft fandt frem til, at der er tre former for sundhedshøjskoler i Danmark: idrætshøjskoler, livsstilshøjskoler og de spirituelle højskoler, som alle på forskellige måder arbejder med det sunde liv.

Men alle højskoler kan derudover deles op i tre kategorier i forhold til, hvordan de selv beskriver deres forhold til sundhed. En kategori har en positiv selvbeskrivelse, en har en negativ, og en har en neutral selvbeskrivelse. ”Livsstilshøjskolerne er dem, som ofte har en positiv selvbeskrivelse af sundhed. Det hand-

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER hagemeister@k.dk

FORSTANDER PÅ TESTRUP HØJSKOLE JØRGEN CARLSEN.

Neutral selvbeskrivelse

”Vi har ikke en erklæret spidsformuleret sundhedspolitik. For os handler sundhed mere om, at man er tilfreds dér, hvor man er. Og der er højskolen i høj grad et bidrag til det almindelige velbefindende på grund af fællesskabet og de oplevelser, som eleverne får, når de er her. Sundhed er ikke noget, vi reklamerer med.

Men sund mad er og burde være en selvfølgelighed.”

FORSTANDER PÅ UBBERUP HØJSKOLE LISBETH TRINSKJÆR.

Positiv selvbeskrivelse

”Hos os definerer vi sundhed bredt. Vi mener, at det handler om at leve et liv i balance. Vi arbejder med sundhedsbegrebet og giver vores elever redskaber til, hvordan et sundt liv kan leves.

Men det skal være sundhed i bred forstand.

For det nytter ikke noget kun at arbejde med sundhed på et fysisk plan, det er vigtigt også at arbejde med sig selv på et mentalt og socialt plan, for at et sundt liv for alvor slår igennem. Og så må det være op til den enkelte, hvad det sunde liv er for ham/hende.”

WW Sundhed kommer

ofte til at handle om at undgå sygdom. Men hvis man breder det lidt ud, så handler sundhed i høj grad også om at have det godt med sig selv.

Og der kan højskolerne bidrage.

KAREN WISTOFT, LEKTOR, AARHUS UNIVERSITET

ler ikke om, at lykken er at tabe sig og blive fysisk sund, men hvis du er lykkelig, så kommer du også til at leve et fysisk sundere liv.

I den modsatte ende af skalaen finder vi de højskoler, som tager afstand fra sundhed, da det for

dem ofte er forbundet med tyranni. De ser det derimod som deres opgave at befri eleverne fra samfundets sundhedsregime,” siger Karen Wistoft.

I midten placerer de ”neutrale” højskoler sig. Ifølge Karen Wistoft opfatter de typisk sundhed som noget, de ikke er forpligtede til at forholde sig til. For dem er det vigtigt at holde fokus på for eksempel det åndelige, det musiske og filosofiske, og de går ikke op i det ydre.

Men alle tre tilgange til sundhed er dog ens i den forstand, at de alle mener, det er forkert at tilskynde til sundhed med en løftet pegefinger.

I undersøgelsen fandt Karen Wistoft derudover frem til, at der var to ord, der gik igen hos alle højskolerne: mening og betydning.

Eleverne på landets højskoler bliver nemlig fodret med oplevel-

ser, lærer nye mennesker at kende og får ny viden. Alt sammen noget, der er med til at give mening og betydning. Og med til at give en følelse af velvære. ”Dette velvære og denne meningsfuldhed bliver af mange sidestillet med sundhed. Og så handler det i høj grad om, at eleverne er en del af noget større, del af et fællesskab,” siger Karen Wistoft, som mener, at højskolernes syn på sundhed er et tiltrængt indspark til samfundsdebatten. ”Sundhed kommer ofte til at handle om at undgå sygdom.

Men hvis man breder det lidt ud, så handler sundhed også om at have det godt med sig selv. Og der kan højskolerne bidrage. De har fokus på fællesskabet, og eleverne forpligter sig via hinanden til at bidrage til fællesskabet. Og den samhørighed er med til at skabe gladere og dermed sundere mennesker.”

FORSTANDER PÅ ULDUM HØJSKOLE KURT WILLUMSEN.

Negativ selvbeskrivelse

”Sundhed er, at man har det godt med sig selv og den måde, man lever sit liv på, og de valg, man træffer. For os er det vigtigt at understrege, at man godt kan fravælge sundhed og så stadig have et godt liv. Jeg synes, der er en tendens til, at hvis mennesker ikke er sunde, så bliver de stigmatiseret som mennesker, der ikke lever et godt liv. Der er mange parametre for et godt, sundt liv, og det indebærer ikke nødvendigvis, at folk skal være tynde, ikke nyde tobak og dyrke tonsvis af motion. Det er en diskussion af sundhed, som jeg mener, vi har en forpligtelse til at sætte på dagsordenen, for det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at opfordre til et sådant liv.”

KUNST MOTION Korte højskolekurser året rundt på Danmarks bedst beliggende højskole GOD MAD SAMVÆR LIVSGLÆDE UDFLUGT 25. april – 8. maj · Kr. 4.900

20. juni – 3. juli · Kr. 5.100

”Kom maj du søde milde”

”Den danske skærsommer”

Alting grønnes og sommeren er på vej. Forkæl dig selv med et ophold på Rude Strand Seniorhøjskole. Gennem en vifte af foredrag kan du blive oplyst om både kunst, litteratur, historie og filosofi.

Vi vil tænde Valborgblus den sidste aften i april og fejre sommerens komme. Slip glæden og nysgerrigheden løs på Rude Strand.

Sankt Hans på Rude Strand. Vi bevæger os nu ind i de lyse nætter og fejrer Sct. Hans med stort bål ved stranden. Der vil være et forløb med digitalt foto, så du kan forevige den danske midsommer.

Dagen starter med morgensamling og højskolesang. I koret synger vi blandt andet midsommersange.

� �

Værksteder: tekstil, it, kor, viseværksted.

Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

� �

Værksteder: maleri, tekstil, it, digital foto, kor.

Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

9. – 22. maj · Kr. 4.900

1. – 14. august · Kr. 5.100

”Nu lyser løv i lunde”

”Se dig ud en sommerdag”

Rude Strands natur er balsam for sjæl og legeme. Kom og nyd årstiden, havet og de lyse nætter i 14 dage på Rude strand. Udover morgensamling med fællessang, god mad og motion har vi en række foredrag, debattimer og værkstedstilbud.

Det er sensommer og tid til vandreture mellem brombær og hyben. På Rude Strand kan du nyde naturen og tilegne dig viden på samme tid.

Vi tilbyder en bred vifte af tilbud, du kan vælge imellem.

� �

Værksteder: maleri, tekstil, åbent IT-værksted, kor.

Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

23. maj – 5. juni · Kr. 4.900 Pinse på Rude Strand Oplev pinsen på Rude Strand. Pinse er at få rørt sit hjerte, så der kommer liv i kludene. Eller for nu at sige det med Storm P.: ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”. Vi holder selvfølgelig pinsebal. � �

Værksteder: smykker, tekstil, it, digital foto, kor.

Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

� �

Værksteder: smykker, maleri, tekstil, it, kor Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

15. – 21. august · Kr. 4.200 ”Du danske friske strand” I Et kursus med udgangspunkt i skolens smukke omgivelser, natur og kultur: Tunø rundt med traktor og vogn. Vandreture langs mark og strand. Omegns-tur til Sondrup Bakker og Alrø.

Og så synger vi naturligvis fra højskolesangbogen. � Heldagsture til Kattegatøen Tunø og Alrø i Horsens Fjord.

Kystvejen 114 · 8300 Odder Tlf. 86 55 89 44 Hverdage kl. 9-14, fredag kl. 9-12 email: rudestrand@mail.tele.dk www.rudestrand.dk

12

Højskole i form

KORT NYT FRA HØJSKOLERNE

Højskoler forfalder trods gode elevtal Trods god elevtilstrømning og en sund drift er mange højskoler i en ringe bygningsmæssig stand. Og betingelserne for at renovere bygningerne er ekstremt vanskelige, skriver Højskolebladet. En spørgeskemaundersøgelse, som bladet har foretaget, viser, at behovet for renovering af højskolernes bygninger er massivt. Mere end 14 procent af højskolerne angiver, at deres skole ikke kan fungere uden renovering mere end ét år. Over 60 procent svarer, at bygningerne ikke kan fungere længere end fem år uden renovering. Hver højskole mangler i gennemsnit i omegnen af 20 millioner kroner for at kunne bringe sine bygninger i en tidssvarende stand. Selvom det generelle billede er noget dystert, er behovet hos skolerne ganske forskelligt. Hos nogle skoler er det direkte et spørgsmål om at sikre bygningerne mod decideret forfald. I andre tilfælde handler det om renovering med henblik på energibesparelse. Og en del steder er behovet at få gjort elevfløjene mere attraktive for elever på de korte kurser.

Typisk handler det om at få renoveret elevfløjene og få etableret bad på de enkelte værelser.

Idrætskurser er populære

0 Højskoler med idræt og gymnastik er populære. Billedet her er fra Gerlev Idrætshøjskole.

– Foto: Mette Frandsen.

NÅR ANTALLET AF HØJSKOLEKURSISTER i disse år er let stigende, skyldes det udelukkende kur-

ser i idræt og gymnastik. Det skriver Nyt fra Danmarks Statistik på baggrund af elevtallene fra skoleåret 2010/2011. I alt 1720 valgte at tage et langt idrætskursus på højskole, hvilket er en stigning på hele 16 procent i forhold til året før. I alt havde højskolerne 8425 kursister på lange kurser af mindst 12 ugers varighed, hvilket er en procent mere end året før. På Vejle Idrætshøjskole mærker forstander Ole Damgaard, at det lige nu er populært som aldrig før at tage et idrætskursus. Forstanderen har op til forårskurset i 2012 oplevet langt større søgning end de foregående år – en tendens, som han kæder sammen med den generelle stemning i samfundet: ”Samfundet er i krise, og de unge har svært ved at finde et arbejde efter gymnasiet, derfor er der kommet interesse for højskolerne igen,” siger han til DR.

Højskolestøtte til EUborgere bortfalder Siden 2003 har den såkaldte Cirius-ordning banet vejen

for, at unge fra de nye EUlande kan komme på et ophold på en dansk højskole med betragtelig økonomisk støtte. Men ved udgangen af

2012 udløber ordningen, og derfor vil antallet af østeuropæiske elever nok blive et noget sjældnere syn, end tilfældet er i dag, skriver Højskole-

bladet. Sidste år udgjorde elever under Cirius-ordningen syv procent af højskolernes samlede elevtal. Derfor er højskolerne udfordret, mener Søren Winther Larsen, forstander på Odder Højskole.

Hvis Cirius forsvinder, vil de østeuropæiske elever få svært ved at komme på højskole i Danmark, da mange ikke har råd. Kulturminister Uffe Elbæk er bevidst om problemet: ”Jeg er godt klar over, at puljen udløber, og vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan understøtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU. Men den økonomiske situation gør, at midlerne samlet set er meget knappe i disse år,” siger han til bladet.

Gerlev starter idrætsakademi I marts 2012 begyndte det første hold elever på Gerlev Idrætshøjskoles nye satsning, som har fået navnet Gerlev Idrætsakademi. Navnet dækker over et langt kursus, som kombinerer en lang række idrætsgrene med teoretisk viden om idrætsundervisning og en studierejse til Kina. Akademiet, som nærmest er en uddannelse i sig selv, er strikket sammen til unge, der drømmer om at læse idræt på universitetet eller at lade idræt indgå i uddan-

nelser til lærer, pædagog eller fysioterapeut. Undervisningen foregår ikke kun på skolebænken. Allerede i løbet af de første to uger blev de 18 første akademielever kastet ud i at dyrke judo, ro havkajak, dyrke såkaldt mega-crossfit-træning og poweryoga samt hårdtslående lektioner fra et medlem af det danske karatelandshold.

Højskoleplaner i Nordvestsjælland Slottet Sølyst i Jyderup i Nordvestsjælland kan blive Danmarks næste folkehøjskole. Det er planen, at slottet skal tilbyde kurser med afsæt i fagene musik, stand-up, billedkunst samt politik og medier, og en lang række kulturpersonligheder – blandt andre sangeren Niels Hausgaard – støtter skoleinitiativet. Initiativgruppen består af Peter Holst, iværksætter fra Holbæk, Gry Harrit, projektkoordinator og cand. scient.pol. samt Poul-Henrik Jensen, der tidligere har været forstander for Engelshom Højskole, der ligeledes fokuserer på musik og kunst. Den nye højskole får plads til cirka 40 elever og får navnet Nordvestsjællands Højskole.

Hvis højskolen får de fornødne kommunale og ministerielle tilladelser, åbner den allerede i september 2012.

FERIE MED INDHOLD UGE 25

17/6-23/6

INTENSIVT FOTOGRAFISK KURSUS m. Das Büro OPERAKURSUS - Romantik mellem skønhed og rædsel

UGE 26

24/6-30/6

KLASSISK KOR – “SYNG DANSK” m. Michael Bojesen, John Høybye og Frans Rasmussen

UGE 27

1/7-7/7

USA-KURSUS m. Mads Fuglede IDEHISTORISK KURSUS – ”KRISE – HVILKEN KRISE?” TEGNING OG AKVAREL m. Kræsten Byskov

UGE 28

8/7-14/7

RYTMISK KOR SANGSKRIVNING m. Tue West

UGE 29

15/7-21/7

KLASSISK KOR m. Julie Smed Jensen DIGITAL FOTO MALERI

UGE 30

22/7-28/7

LITTERATUR – MØD TIDENS FORFATTERE KIERKEGAARD PÅ TVÆRS

UGE 31

29/7-4/8

FILOSOFI – “LYKKE & ULYKKE” MODELMALERI m. Kræsten Byskov

UGE 32

5/8-11/8

GLOBALISERING & DEMOKRATI MALERI m. Gitte Buch NATUR- OG KULTURHISTORISKE VANDRINGER I NORDSJÆLLAND

UGE 33

12/8-18/8

LITTERATUR – SKRIV SELV MALERI m. Hanne Bang

Frederiksværksgade 147 3400 Hillerød www.grundtvigs.dk

Korte kurser 2012

Mode og tekstildesign Arkitektur og produktdesign Grafisk design Kursusstart 1. august 2012 www.designhojskolen.dk

Et ForbløFFende

Frirum Med fugtigt hår efter en morgentur i svømmehallen spiser du dine havregryn sammen med 80 andre elever.

I sludrer lidt om kajaksejladsen på Silkeborgsøerne, imens I lader op til diskussion i filosofi.

Senere skal du i musikstudiet.

Inden aftenens fest når dine tanker at strejfe kunstrejsen til Kenya og politiklinjens tur til Kina – vil du med?

FRILUFTSLIV (Norge, New Zealand, Canada) MUSIK (New York og Memphis/New Orleans) POLITIK (USA og Kina) ART STUDIO (Kenya) U-LAND (Uganda og Ghana) + 30 andre fag Efterår 2012: 18 uger fra 16. august Forår 2013: 21 uger fra 6. januar

ULDUM HØJSKOLE SILKEBORGHOJSKOLE.DK. TLF 86 82 29 33

Sommeren på Uldum Højskole byder på mange forskelligartede aktiviteter. Tilmeld dig og læs mere om kurserne på vores hjemmeside.

Folkeligt musikkursus 1. juli til 8. juli Værkstedsuge 9. juli til 15. juli Rytmisk musikkursus 16. juli til 22. juli Familiekursus 23. juli til 29. juli Østjyske landskaber 6. august til 12. august Hærvejen 13. august til 19. august

Lange kurser efteråret 2012 Start 26. august 2012 5 uger 26/8 – 29/9 9 uger 26/8 – 27/10 17 uger 26/8 – 22/12 25 uger 26/8 – 2/3 41 uger 26/8 – 22/6 Start 30. september 2012 4 uger 30/9 – 27/10 12 uger 30/9 – 22/12 20 uger 30/9 – 2/3 36 uger 30/9 – 22/6 Start 28. oktober 2012 8 uger 28/10 – 22/12 16 uger 28/10 – 2/3 32 uger 28/10 – 22/6

www.uldum-hojskole.dk

UldUm højskole Frihed til forskellighed

14

Hjem til højskolen

Højskole i form

Journalist Kurt Strand skal i løbet af foråret undervise i journalistik på Krogerup Højskole. En beslutning, han betegner som at ”komme hjem”, selvom han aldrig selv var højskoleelev som ung AF JOHN ENGEDAL NISSEN john.nissen@k.dk

”Sådan er det i alle historier: Hvordan kan man gøre det abstrakte konkret? For jo nemmere er det at forstå,” siger Kurt Strand, mens han underviser fem piger i brugen af rekvisitter i journalistik.

De deltager opmærksomt, men afslappet, bag de opslåede bærbare computere rundt om et rektangulært bord. Et billede af Grundtvig står oven på en række høje bogreoler, der flankerer en hel væg i det lille rum. Mens en fladskærm med et stillbillede af Kurt Strand under et interview i DR 2 Deadline er opsat mellem to høje og brede vinduer. Vi er på Krogerup Højskole, der ligger mellem Humlebæk og Espergærde i Nordsjælland. ”Rekvisitterne” er her anderledes end de omgivelser, der normalt omgiver Kurt Strand, der i mange år var studievært hos DR og er formand for Cavlingkomiteen, der hvert år uddeler den største hæderspris inden for journalistik i Danmark. Derudover har han takket ja til at undervise i journalistik på Krogerup Højskole. ”Jeg bor en kilometer den vej,” siger han og slår armen ud mod vinduet for at signalere, at vi skal et godt stykke forbi den store græsmark, der ligger foran højskolen. Skoven ved siden af højskolen er hans faste løberute. En nærliggende forklaring på, hvorfor han har kaldt samarbejdet med højskolen at ”komme hjem”. Men det er langtfra hele historien. ”Jeg kendte det fra min far, som havde været på højskole i 1930’erne i forbindelse med den store arbejdsløshed dengang, hvor mange unge mennesker fik mulighed for at tage på højskole. Han talte altid om det der højskoleophold som noget, der havde været med til at forme ham og havde stor betydning for den måde, han var på. Derfor har højskole altid været et ord i min ordbog,” siger Kurt Strand.

Men selvom han altid gerne har villet prøve et højskoleophold, kom han ikke af sted, da han var ung. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke selv tog på højskole dengang. Måske var det, fordi det var svært at komme ind på Journalisthøjskolen, så jeg tænkte, det bare var med at komme i gang med at søge.

Jeg havde jo nok forventet, at jeg skulle søge nogle flere gange, ligesom de fleste, men jeg kom altså ind første gang, og så var der ligesom ikke hul til særlig meget. Selvom jeg havde et enkelt år inden, hvor jeg var lærervikar.”

Det var her, han opdagede

0 Kurt Strand er fra barnsben blevet påvirket af, at faderen altid talte positivt om sit højskoleophold. Selv fik han dog aldrig tid til at tage på højskole, fordi det mod forventning lykkedes ham at komme ind på journalistuddannelsen i første forsøg. – Foto: Søren Staal.

WW Det, som nogle

lidt nedsættende kalder ’fjumreår’, er jo lige præcis det, der giver plads til, at man kan tage på højskole, rejse jorden rundt eller have et job, hvor man lærer, hvad livet også er. Og ikke bare gå direkte fra gymnasiet til en uddannelse, og så er man i gang med et job, og hov, hvor blev det hele så af?

KURT STRAND, JOURNALIST

glæden ved at undervise. ”Det er også derfor, jeg sidder her i dag. Jeg har altid lavet en eller anden form for undervisning, også da jeg var helt grøn journalist, fordi jeg synes, det er sjovt. Dels at formidle den viden, man har på et eller andet felt, og dels at diskutere den og sætte den til diskussion. Især med journalistik, hvor der ikke er en facitliste, og et sted som her med en flok højskoleelever, der kommer med fuldstændig åbent sind, selvom de selvfølgelig har deres holdninger om god og dårlig journalistik.”

Der bliver i disse år talt meget om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft om nogle år. Men det kan også gå for stærkt, mener Kurt Strand. ”Jeg synes, at det er fint, at det ikke går så stærkt, og det, som nogle lidt nedsættende kalder ’fjumreår’, er jo lige præcis det, der giver plads til, at man kan tage på højskole, rejse jorden rundt eller have et job, hvor man lærer, hvad livet også er. Og ikke bare gå direkte fra gymnasiet til

en uddannelse, og så er man i gang med et job, og hov, hvor blev det hele så af?” ”Fjumreårene” kan være med til at give dannelse, mener han. Selv har han en datter, som i to år solgte tøj i Magasin, inden hun læste videre på Copenhagen Business School. Det gav hende en arbejdsmæssig erfaring, som hun ikke ville have fået, hvis hun skulle hurtigt igennem uddannelsessystemet. ”Forskel på dannelse og uddannelse er, at dannelse kan man ikke komme til eksamen i. Det kan man i uddannelse. Uddannelse kan man få karakter for, og det kan man ikke med dannelse, for det kan man ikke måle.

Det er en fluffy størrelse, og det skal det nok også være,” siger han og tilføjer, at dannelse selvfølgelig også indebærer konkret viden.

Som nyuddannet journalist savnede Kurt Strand selv den dannelse og viden, som et højskoleophold måske kunne have givet. ”Jeg har savnet et bredere fundament og viden om alt, og jeg mener virkelig alt. Som

ung journalist syntes jeg, det var enormt svært at begå sig, fordi jeg syntes, at jeg vidste for lidt om noget som helst.

Det har jeg selvfølgelig ikke mere, men jeg synes, at jeg havde det i mange år. Lige præcis som journalist tror jeg, at et halvt eller helt år på højskole ville gøre underværker, fordi man ville få et bredere klaviatur at spille på, end man får på journalistuddannelserne, som er og skal være meget håndværksfaglige.”

Han har flere gange mødt journalister, han tidligere har undervist, når han har været gæstelærer på forskellige højskoler gennem årene. Tilbage i 1995 underviste han for første gang i et længere forløb på netop Krogerup Højskole.

Dengang var det en ven, der gjorde ham opmærksom på muligheden. ”Han havde set, at Krogerup søgte en lærer i journalistik og medier på deltid. ’Det skal du da søge, du snakker altid så meget om højskoler, og hvor fantastiske de er. Så skal du da springe ud i det,’ sagde han, og jeg svarede bare, at det kan ikke lade sig gø-

re, jeg har jo et fast job. Men så gik jeg alligevel hjem og tænkte over det.”

På det tidspunkt havde Kurt Strand oparbejdet så mange overarbejdstimer i DR, at det kunne lade sig gøre at undervise to dage om ugen på højskolen. ”Dengang blev jeg spurgt, om jeg ville fortsætte, og det ville jeg sådan set gerne, men det kunne jeg ikke. Så skulle jeg have valgt det 100 procent og have droppet at være journalist, og det havde jeg ikke lyst til af mange grunde.”

Siden 2010 har Kurt Strand arbejdet som selvstændig journalist, og dermed er der igen blevet tid til, at han kan undervise på den ”lokale” højskole.

KURT STRAND 33Født 1955 og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980. Kurt Strand var i 25 år ansat i DR, inden han i 2010 valgte at arbejde som selvstændig journalist. Han har skrevet flere lærebøger om journalistik og er formand for Dansk Journalistforbunds Cavling-komite.

korte kurser 2012 på hadsten højskole

Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 Uge 29 Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 38 Uge 47 Uge 51

Vandring i Kronjylland og Østjylland — På cykel i Kronjylland og Østjylland — Mountainbike - over stok og sten — Udeliv Maleri - akryl — Tegning — Filt — Keramik & Raku — Glaskunst — Digital Foto — Gospelkor Seniordans — Seniordanseinstruktør - grundkursus 1 Familiekursus - fra 6 til 100 år Familiecamp fra 7 år - Fodbold, Basketball, Tennis, Dance, Udeliv, Idræt på tværs Tennis — Run & Fitness — Vild med dans — Mountainbike — Boldspil på tværs — Outdoor — Tai-chi Østjylland på kryds og tværs — Så syng da Danmark — Vandring i Østjylland Aktive dage for ældre Vandring - I samarbejde med Dansk Vandrelaug — Cykling - I samarbejde med Cyklist Forbundet Argentinsk Tango Hadsten Julekursus Højskole

Tlf. 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

KUNST & DESIGN FILM JOURNALISTIK SPORTSJOURNALISTIK

2012: 02.09 - 15.12 (15 uger) 2013: 06.01 - 25.05 (20 uger)

Askov

ASKOVHOJSKOLE.DK

spor dig ind på din fremtid

siden 1876

KULTUROPLEVELSER DU ALDRIG GLEMMER!

brandbjerg.dk/korte-kurser

REJSEKURSER Fordybelse på højskole og rejser til Tysklands kulturperler

BERLIN - hvor grænser brydes ned 20.05-30.05 2012

Om byens nyere historie, de store sociale udfordringer og det mangfoldige kulturliv.

HARZ IM HERZ’

20.05-30.05 2012 Aktivt rejsekursus med vandringer i landskabet og stribevis af foredrag inden den 5 dages rejse.

DRESDEN OG MEISSEN

24.06-04.07 2012

KULTURKURSER 2012 I HARALD BLÅTANDS FODSPOR

7. – 11. maj og 13. – 17. august 2012

BRANDBJERG, BLICHER OG BRUNKUL 18. – 22. juni 2012

VADEHAV OG VIKINGER

“VIRKELIG SPÆNDENDE FOREDRAGSHOLDERE” Kursist Harald Blåtand August 2011

27. – 31. august 2012

BRANDBJERGHØJSKOLE bevæger dig

Brandbjergvej 12 7300 Jelling Tlf.: 75871500 bh@brandbjerg.dk

Vi besøger Dresden – også kendt som Elbens Firenze, og byen Meißen, der er verdenskendt for dens porcelænproduktion.

Kassel og dOCUMENTA (13) 24.06-02.07 2012

Oplev top aktuel kunst og området omkring Kassel på et kvalificeret grundlag inden den 3 dages rejse.

www.hojoster.dk/rejse

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00

16

Højskole i form 2 ”Hvis der for eksempel opstår en konflikt, så handler demokrati om at finde den bedste løsning, der ikke bare tjener én, men alle parter bedst. Der er ingen perfekt måde, men måder, som kan accepteres. Derfor må man afstemme parternes forventninger og få dem tættere på hinanden,” lyder det fra ungarske Anita Richter, som deltager i kurset ”Democracy” på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Her ses hun til venstre sammen med de to danske elever Karen Ellegaard og Christian Pihl. – Foto: Jesper Kristensen/Scanpix.

Højskole for hele Europa I fremtiden skal højskolerne sætte stadig større fokus på demokrati og dialog mellem Europas unge.

På Højskolen Østersøen i Aabenraa mødtes elever fra syv nationer for at tale om deres fælles europæiske identitet AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

I vor tid er det ikke længere nok, at danskerne diskuterer demokrati indbyrdes. Demokrati skal diskuteres blandt mennesker med forskellige nationaliteter, for at vi for alvor kan forstå forskellene og lighederne mellem europæerne.

Sådan lyder det fra forstander Peter Buhrmann fra Højskolen Østersøen i Aabenraa.

På højskolekurset ”Democracy” har unge fra en række nationer, herunder Danmark, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland, været samlet i tre måneder for at dele tanker og forventninger til deres europæiske identitet.

Og det er gået særdeles godt, lyder det fra forstanderen, som sammen med sine kolleger har arbejdet på højtryk siden sommeren 2011 med at udarbejde nye skemaer, fag og aktiviteter til kurset. ”Selvom det på grund af flere nationer, sprog og kulturområder har taget længere tid end sædvanligt at få gruppen smeltet sammen, er gevinsten, når det fungerer, meget større. Inden kurset startede, gjorde vi os store overvejelser om, hvordan de man-

ge forskellige mennesker ville komme til at fungere sammen, men det problem er aldrig opstået. Den danske højskoletradition har netop altid sigtet på at få mennesker fra helt forskellige afdelinger af samfundet til at fungere sammen, og det har været rigtig godt, at kursets deltagere har fået så meget ud af hinanden,” siger han.

En af de elever, der er rejst langt for at deltage, er 22-årige Anita Richter fra Ungarn.

Gennem en underviser på sit universitet i byen Szentendre blev hun og to medstuderende foreslået at tage til Danmark for at deltage i det nye kursus.

Ved kursets start så hun frem til at forbedre sit engelsk, lære nye mennesker at kende samt dele synspunkter om demokratiet. Og indtil videre er hun godt tilfreds: ”Mine forventninger er blevet indfriet fuldstændigt! Jeg har fået nye venner, mange nye oplevelser og fået indsigt i mange ting, som jeg muligvis aldrig havde fået derhjemme. I modsætning til Danmark, hvor det er en del af folkeskoleloven at diskutere demokrati, er det ikke noget, vi gør i skolen i Ungarn.

Første gang, vi kan gøre det,

WW Vi bliver nødt

til at se ud over vores egne grænser, og det kan vi bedst ved at møde hinanden igennem længere tid i et forum, der tvinger os sammen.

PETER BUHRMANN, FORSTANDER

er på universitetet. Men hvis vi vil praktisere demokratiets værdier, er det vigtigt, at vores generation også tager emnet op,” siger den 22-årige elev, som især har været glad for de workshops, de selv har fået lov til at planlægge, samt gruppearbejdet, da hun finder det vigtigt at snakke med andre europæere: ”Vi er en del af den samme union, men har vidt forskellige historier. Ungarn var under diktatur i hundreder af år og er derfor ikke på samme niveau som de vesteuropæiske lande i dag. Der er meget,

vi er nødt til at lære – for eksempel de helt basale ting som menneskerettigheder, som vi kun har praktiseret i kort tid. Derfor er det godt at kunne mødes og diskutere.”

En af kursets andre elever, 19-årige Christian Pihl fra Aalborg, er enig: ”Det har været en kæmpe oplevelse og gave at få lov til at møde mennesker fra andre kulturer. Det er virkelig interessant generelt at høre folks forskellige meninger om de emner, vi har rundet, for synspunkterne bliver en del mere forskellige, fordi vi er så mange nationaliteter samlet.

Det har klart været det bedste, for man lærer noget nyt af dem,” siger han.

Mødet mellem forskellige nationaliteter har altid været vægtet højt på Højskolen Østersøen, som primært tilbyder sprogundervisning til elever fra Danmark og Tyskland. Det er dog første gang, højskolen byder folk fra hele Europa indenfor, og ifølge forstanderen er det i dag – efter Anders Breiviks massakre på Utøya, det egyptiske forår, krisen i Grækenland og Danmarks EU-formandskab – mere aktuelt end nogensinde: ”Vi har et Europa, hvor der

er langt mellem medlemslandene, og mellem danskere kommer diskussionen om demokrati ofte til at handle om rød og blå blok. Vi bliver nødt til at se ud over vores egne grænser, og det kan vi bedst ved at møde hinanden igennem længere tid i et forum, der tvinger os sammen,” siger Peter Buhrmann, som mener, det er vigtigt, at unge fra hele Europa kan fungere sammen som en gruppe.

Hver uge tager højskolen et nyt tema op, som belyses ved hjælp af forskellige foredragsholdere, som ifølge Peter Buhrmann har stor erfaring og viden på sit område.

Blandt andre har lektor Jørgen Buch fortalt om demokratiets historie og tidligere folketingsmedlem Niels Helveg Petersen om sit politiske liv. Derudover var foredraget med den egyptiske frihedskæmper Donia Amr Ahmed, der talte på baggrund af sin egen deltagelse i det egyptiske forår, et hit hos både hos elever og undervisere. ”Der er ingen tvivl om, at den danske højskole og dens tradition for oplysning og dialog er en ideel platform til at diskutere udfordringer og opgaver, som ikke længere kan løses på nationalt niveau, men kun på europæisk

eller videre internationalt niveau. Og løsningen på mange problemer ligger i, at vi kender hinanden og snakker sammen. Det er meget lettere at leve med en løsning, som man gerne havde set anderledes eller ikke er tilfreds med, hvis man kender den, som man har diskuteret og debatteret med inden. Vi kommer ikke udenom, at Europa har brug for en folkelighed, der er tættere bundet sammen end det er tilfældet nu,” siger Peter Buhrmann.

Kulturminister Uffe Elbæk (R), som højskolerne hører under, bakker initiativet op: ”Jeg tror på, at højskoler kan være med til at fremme integration mellem EU-landene. Jeg går ind for et mellemfolkeligt samvirke, hvor unge mennesker fra Europa kan mødes og lære af hinanden. Der skal ikke være begrænsninger for deres mulighed for det,” lyder det fra ministeren, som i foråret vil samle en gruppe, der skal undersøge højskolebevægelsens status i dag. Her vil han blandt andet undersøge, om man bør ændre den nuværende lov, der har et loft for antallet af udenlandske elever på højskolerne, og om tilskuddet til unge fra de nye EU-lande bør øges.

Sommerkurser 2012 Mad, vin & kultur • Med cyklen rundt på Djursland Glædens øjeblikke - højsommer • Det skønne Djursland Rytmisk kor med Morten Kjær • Vandringer på Djursland Tro, håb & kærlighed • Glædens øjeblikke - sensommer Design & genbrug/redesign • Molslandet • Seniordans Det arabiske forår • Seniorsport • Familiekursus

Tilmeld dig nu!

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • www.rondehojskole.dk

✷

Helnæs Højskole

WWW.RYHOJSKOLE.DK

læs mere om sommerkurser ne på www.ryhojsko le.dk

Ro og PausePlads - Plads til: En KunstPause - til ny energi En TænkePause - til nye input En FordybelsesPause - til nye vinkler En AktivPause - til en ny start

Ry Classic 1 ✷

Ry Classic 2 ✷

Musik i Ry ✷

uge 26 . På cykel i søhøjlandet . Pilgrimsvandringer . Introduktion til abstrakt maleri . Skriv så det fænger

uge 27 . Skuespillerens redskaber . Luft og litteratur . Pilgrimsvandringer . Argentinsk tango

uge 28 . Sangskrivning . Soul, reggae og motown . Sang, dans og spil . Jazz . Rytmisk kor

. Ro i kajakken

Ry for familier ✷

Korte og lange kurser hele året med løbende optag

islandske heste . Keramisk værksted anetmai.com

Helnæs Byvej 63 5631 Ebberup www.helnaes.dk Tlf.: 64 77 19 93

uge 29 . Kor og krumspring . Natursafari . Teater . Sammenspil . Ridning på

. Rock og pop

Nordisk ✷ fortælleseminar uge 30 . Krop, fortælling og humor . The heart of the art . Fortæl for børn! . Billeskabende fortælling . Master class . Filosofi og fortælling

Ry Uden Filter ✷ uge 31 . Musik . Teater . Friluftsliv . Kunst . Ridning . Lyrik . Leg . Foto

18

Højskole i form

DERFOR VALGTE VI RYSLINGE INNOVATIONSHØJSKOLE

DERFOR VALGTE VI RYSLINGE INNOVATIONSHØJSKOLE

AF JONAS FRUENSGAARD fruensgard@k.dk

0 Eva Bozevniece er fra Letland. – Alle fotos: Leif Tuxen.

Eva Bozevniece er 21 år og kommer fra Letland. Hun er taget til Ryslinge for at få nogle værktøjer og kompetencer til, hvordan hun kan fremme sine planer om at starte en kreativ klubbar for musik, billedkunst og debat. ”På skolen er der de rette rammer for at udvikle sine projekter. Gennem virksomhedsbesøg og udlandsophold lærer vi, hvad der skal til for at starte en forretning op. Der er hele tiden fokus på, at en idé ikke er bedre end dens potentiale for at blive realiseret,” siger Eva Bozevniece.

Hun vil bruge tiden på skolen til at udvikle en detaljeret forretningsplan, som hun kan præsentere over for interesserede investorer. Enkelte investorer har allerede meldt deres interesse. ”Her er det fantastisk, at skolen har nære forbindelser til erhvervslivet, så man kan få udfordret sine projekter og få gjort dem realistiske og økonomisk bæredygtige. Det er både hårdt og enormt udfordrende og spændende,” siger hun.

0 Anne Lei er fra København.

Anne Lei er 23 år, har læst antropologi i tre år på Københavns Universitet og savnede en mere konkret måde at omsætte sin uddannelse på.

Hun håber på Ryslinge Højskole at kunne udvikle en idé eller et projekt, hvor hun kan omdanne sin viden inden for menneskelige relationer til produkter, som erhvervslivet efterspørger. ”Det er enormt medrivende at være her, hvor folk har mange idéer og projekter.

Diskussionerne kører rigtig stærkt, og her emmer af kreativitet og optimisme. Så jeg glæder mig til at få afklaret, om jeg skulle have en iværksætter gemt i mig,” siger hun.

0 Michael Abildgaard er fra Danmark.

0 Via billeder, video og tekst skal eleverne blandt andet lære at sammensætte en digital fortælling, som kan bruges på flere elektroniske platforme.

Højskolen, der vil skabe vækst i Danmark Den nye Ryslinge Innovationshøjskole har netop slået dørene op for det første hold elever. Ved at satse på iværksætteri og nytænkning håber den traditionsrige højskole at få nye høje elevtal AF JONAS FRUENSGAARD fruensgard@k.dk

Hvide herregårdslignende bygninger smyger sig op ad hinanden i flere etager. Langs gavlen rejser et rundt tårn sig beklædt med røde teglsten i toppen.

Bygningerne ligger op ad en hvid kirke, som var de en naturlig forlængelse af den. Blåmejser og bogfinker synger.

En håndfuld unge mennesker kommer ud ad nogle franske døre, over pladsen og ind i et rum med vægge af kampesten. De sætter sig henslængt omkring bordene, der flyder med digitale kameraer, bærbare computere, iPad’s og smartphones. Foran dem underviser en ung mand på engelsk. ”Vi skal lære via billeder, video og tekst at sammensætte en digital fortælling, som kan bruges på flere elektroniske platforme. Det kan være som en del af ens cv, blog, en reklame til en ny dims eller oplysning om et miljøprojekt,” siger han.

Eleverne diskuterer højlydt på engelsk, hvordan det kan gøres. Så forlader de rummet og begynder at indsamle data og filme hinanden på græsarealerne mellem bygningerne. ”Det gamle mørkekammer er ikke længere i brug. Alt er jo digitalt i dag,” fortæller en af eleverne til en anden, som kigger nysgerrigt derind.

Ryslinge Højskole på Sydfyn er Danmarks næstældste og har siden 1851 dannet rammen om åndelig oplysning. Skolen har tidligere været styret af Indre Mission, men blev senere omdannet til en klassisk grundtvigiansk højskole med morgensang, foredrag og fokus på demokrati og dansk historie. I mange år havde skolen elevtal på over 150 hvert år.

Men de seneste 10 år er flere og flere elever blevet væk.

I slutningen af 2011 var højskolen tæt på at dreje nøglen om. Noget drastisk måtte ske. Lærere og forstander blev fyret, og nye med iværksætter-

WW Højskolernes krise er et udtryk for, at de ikke længere afspejler det samfund, vi lever i.

TYGE MORTENSEN, FORSTANDER

baggrund kom til. Skolen blev omdannet til Ryslinge Innovationshøjskole, hvor fremtiden er nytænkning og jobskabelse i tæt samarbejde med erhvervslivet. Og den 22. januar 2012 slog man dørene op til den nye højskoles første hold elever. 15 elever fra lande som Nigeria, Polen, Estland og Japan er begyndt, og fire nye er på vej. ”Højskolernes krise er et udtryk for, at de ikke længere afspejler det samfund, vi lever i. De er blevet for meget et sted, hvor man tager hen og fordyber sig i en periode, når livet derude bliver for travlt. Men der er for lidt, som kan omsættes i resultater, når man så vender tilbage,” siger den nye forstander, Tyge Mortensen.

Højskolens motto lyder: ”Vi skal kreere jobskabere og ikke jobtagere”, og visuel kommunikation, performance og iværksætteri hører til de emner, som i tæt samarbejde med erhvervslivet skal tiltrække nye elever og redde højskolens fremtid ”Vi starter helt på nul. Vi har kun haft nogle få måneder til at få det hele startet. Men det går den rigtige vej,” fortæller forstanderen. Ifølge ham er det nødvendigt at tænke de unge mennesker som kunder i butikken, der efterspørger en vare, og ikke som elever, der skal opdrages. Og her er det vigtigt at kunne tilbyde nogle konkrete kompetencer, som de omgående kan gå ud at lave resultater på.

”Højskoler skal være en levende og dynamisk del af det omgivende samfund. Derfor samarbejder vi med de lokale virksomheder og Syddansk Universitet om forskellige fælles projekter,” siger han.

Et projekt begyndte, da et lokalt bryggeri henvendte sig til højskolen. Bryggeriet havde et stort lager med øl, som man hurtigst muligt skulle have solgt.

Men der var ikke penge til dyre reklamer. Gennem to dage arbejdede eleverne med løsningsforslag.

Man lejede et lokale i byen, hvor man i to dage havde ølsmagning og salg af øllene. Inden da havde eleverne lavet gratis reklame og en nedtælling på de sociale medier. Bryggeriet endte med at få hele lageret solgt.

På højskolen er eleverne nået til faget performance. Den unge kvindelige lærer tager en runde og spørger, hvad eleverne gerne vil have ud af faget. ”Jeg vil gerne blive bedre til at tale og artikulere uden at blive nervøs,” siger en dreng. ”Jeg vil gerne blive bedre til at synge og bruge kropssprog,” siger en pige.

Læreren tager to metalfigurer frem, som ligner stemmegafler. Hun slår på den ene, så metalstængerne vibrerer.

Vibrationerne får også stængerne på den anden til at vibrere. Hun forklarer: ”Det er præcis det, der sker, når I skal ud med et budskab, uanset om det er gennem en tale, dans, præsentation eller sang. Jeres kroppe udsender rigtig mange signaler, og dem skal vi forsøge at arbejde med, så I kan bruge de signaler på en produktiv og overbevisende måde,” siger hun.

I løbet af 20 uger skal eleverne gennem adskillige innovationsfaser og forløb og på studieture til iværksættermiljøer forskellige steder i Europa. Det hele skal munde ud i en stribe projekter, som er til at søsætte.

Til næste år regner Ryslinge Innovationshøjskole med at tiltrække mellem 50 og 60 elever.

Michael Abildgaard er 52 år og kommer fra Danmark.

Han er begyndt på Ryslinge Højskole for at blive bedre til visuel kommunikation og nytænkning. Han læser samtidig biblioteksvidenskab og vil bruge opholdet til lave et projekt om bibliotekernes krise. De fleste af bibliotekerne står over for store besparelser, og derfor vil han gerne udvikle nogle løsninger med brugerinddragelse, som kan vende krisen til noget positivt. ”Jeg tror, at Ryslinge Innovationshøjskole er det helt rigtige sted til at prøve mine idéer af og gøre dem operationelle. Skolen har et godt miks af lærere, og eleverne er dygtige, engagerede og gode sparringspartnere. Mine idéer er allerede blevet langt mere konkrete,” siger Michael Abildgaard.

0 Oreoluwa Ibukun Leigh er fra Nigeria.

Oreoluwa Ibukun Leigh er 28 år og kommer fra Nigeria.

Han har taget turen til Danmark og Ryslinge for at opleve og udvikle sine kompetencer i et innovativt miljø. Han fandt skolen på nettet ved en tilfældighed og faldt hurtigt for satsningen på nytænkning og det tætte samarbejde med erhvervslivet. ”Jeg håber at udvikle et projekt om import og eksport af mejeriprodukter mellem Afrika og Danmark. Men der er lang vej fra en så overordnet idé til, at den kan føres ud i livet. Og her er der et rigtig godt miljø på skolen for at gøre mine idéer skarpere og mere konkrete,” siger han og tilføjer: ”Alle taler godt engelsk, er åbne og samtidig dygtige til at udfordre én, så man bliver mere målrettet. Og det er nødvendigt for ikke at risikere, at en idé kollapser midt i realisationsfasen.

Oplevelser for livet 12 - 18 uger Ridning og islændere:

For dig der vil arbejde og opleve med islænderheste - din egen eller en af vores heste

Iværksætter:

Projektmager- og Iværksætterlinjen, hvis du du har hovedet fuldt af ideer og lyst til at føre dem ud i livet. Hvis du vil promovere dig selv, din kunst, dit produkt, din musik eller din viden.

Dansk som 2. sprog:

Kommunikation, sprog, kultur, politik og interkulturelle færdigheder.

Dansk for indvandrere, udlændinge

Fotojournalistik:

Visuel fortælleteknik, kameraets virkemidler, billedbehandling, tekstskrivning, fotojournalistikkens genrer. Lær at fortælle i både ord og billeder.

Fotografi:

Analogt og digitalt. Stort studie, veludstyret mørkekammer og galleri. Eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van Dyke, bromoil, toninger og meget mere.

Fashion & Design:

Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklæning, og syteknikker. Forskole til en uddannelse som skrædder/designer.

Musik:

Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, improvisation. Veludstyrede musiklokaler, professionelt analogt/digitalt lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.

Kunst-laboratoriet:

Bronzestøbning, keramik, raku, glas, smykker, billedkunst, tekstil, tegning. Den praktiske undervisnig vil blive krydret med kunstforståelse, kunsthistorie, materialelære og galleribesøg. Undervisningen varetages af skiftende kunstnere.

Højskole og VUC:

Kompetencegivende fag i samarbejde med VUC-Nord.

FVU og ordblindeundervisning Vi har en unik mulighed for en grundig vejledning. Det gælder både studie- og erhvervsvejledning, men også, og ikke mindst, den eksistentielle vejledning.

Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne.

Ring og hør nærmere tlf.: 9898 1010 eller se mere på www.VraaHojskole.dk Start d. 12 august - Du kan starte senere, frem til d. 23. september

1 - 5 ugers kurser Smykkekursus Bridgekursus Nytårskursus Malerkursus Filmkursus Færørne Island Irland Kor

Kunstuger: smykker, maleri, foto, akvarel, tekstil, raku, bronze m.fl.

Familiekursus - I sporet på Stygge Krumpen og Middelalderen Fotografi - Portræt - gamle teknikker møder nutidens Hunde, Højskole og Mennesker - hundekursus Fadavi - Malerkursus med farver og fantasi Tegneseriekursus med Thierry Capezzone Stygge Krumpens og Lysets land Nordisk folkemusik og polska Digital fotografi Forfatterkursus

lyst til at lære

Find det, du er god til

”Min far var landmand, og jeg skulle da overtage gården.”

Jan Gintberg - komiker og tidligere højskoleelev

Vind et højskolekursus Læs om Højskolernes Uge og deltag i konkurrencen - www.hojskolerne.dk