Højskoletillæg 2010

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad APRIL 2010

TEGNING: SØREN MOSDAL

Højskole for alle

2 HØJSKOLE FOR ALLE I sin nye kampagne læner højskolerne sig op ad et kendt Danske Bank-slogan.

Budskabet er, at enhver kan finde et kursus, som bringer dem videre

Kristeligt Dagblad

H øjskolern e li ge n u

Til Kina med havfruen Når der i juni er Expo-verdensudstilling i Shanghai, er ikke alene den verdensberømte danske statue Den Lille Havfrue blandt gæsterne. Esbjerg Højskole er også til stede, idet højskolen har besluttet at sende et hold kursister i hælene på den kendte turistattraktion fra København. Det esbjergensiske rejsekursus begynder med en uges foredrag om kinesisk kultur, religion og historie, inden kursisterne den 4. juni tager til Kina. Ud over Shanghai besøger de også attraktioner i Beijing og Hangzhou, og rejseledere er dels kursusleder Mads P. Sørensen, dels Preben Hansen, som har skrevet ”Turen går til Kina”.

Målrettet dannelse Af Morten Mikkelsen

D

er var engang, da hovedparten af højskoler satte en ære i at udgøre en modstrøm i forhold til al den effektivitet og målrettethed, som kendetegner resten af uddannelsesog arbejdslivet. Her var den eftertænksomme pause. Her kunne unge danne sig og finde sig selv som mennesker uden at skulle tænke på at uddanne sig og gøre karriere.

Der er i disse år masser af klare tegn på, at dén selvopfattelse nu hører fortiden til.

Målrettethed er ikke længere et skældsord, men er blevet en højskoledyd.

For eksempel har Folkehøjskolernes Forening søsat en kampagne, som blandt andet bygger på, at kendte mennesker fortæller om, hvordan et højskoleophold konkret hjalp dem videre i karrieren. Og kampagnens slogan er tilmed næsten stjålet fra Danske Bank, selvom denne finansielle gigant ellers for mange repræsenterer det stik modsatte af folkehøjskole. ”Find det, du er god til”, opfordrer højskolerne. Og har altså blot erstattet bankens første ord ”Gør” med ordet ”Find”.

Ifølge højskolerne selv er pointen dobbelt. De uafklarede kan på højskolen opdage, hvad de ikke anede, de var dygtige til. De afklarede kan i det store katalog med kurser om alt mellem himmel og jord slå ned på lige akkurat snowboarding, tango, innovation, eller hvad de ellers ønsker at rendyrke.

Dermed kan højskolerne

fortsat med god ret hævde, at de har et tilbud til alle. Inklusive unge, ældre, sportsentusiaster, handicappede, studieegnede og gymnasie-frafaldne.

Tilsammen er højskolerne for alle. Men det enkelte kursus er mere målrettet end nogensinde. Og målet for mange kurser er, at man opnår nogle kompetencer, som helt konkret kan bruges.

I dette tillæg har vi samlet en række artikler om højskoler, som viser højskolernes store spændvidde og samtidig giver eksempler på, hvordan nogle bruger højskolen som et springbræt til en konkret uddannelse, og hvordan andre bag højskolens mure forbereder sig på kulturmødet med den tredje verden.

Vi får også historien om, hvordan et besøg på højskole også tidligere i tiden kan inspirere målrettede mennesker til store gerninger, for eksempel skabelse af 1960’ernes amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

Både omverdenen, lovgivningen og højskolerne selv har dog en forventning om, at al målrettetheden ikke træder i stedet for den brede, almene dannelse. Det vil sige al den lærdom, som kommer af at være sammen med andre og blive kastet ud i helt uventede projekter. Og et vist element af kulturel og historisk vingesus forventes også.

Derfor regnes det i 2010 ikke længere for kontroversielt, at højskoleelever nu kan få en slags eksamensbevis, mens det kan give ballade i pressen, at Ryslinge Højskole til sommer udbyder et Fodbold-VM-kursus med klaphat-syning og kamp-ølsmagning på programmet.

Hellere målrettet end målsøgende. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Udgivet af Kristeligt Dagblad Rosengården 14, 1174 København K. Tlf.: 33 48 05 00 Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion:

Erik Bjerager Morten Mikkelsen (mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk)

Design og layout: Mie Petersen (mie@kristeligt-dagblad.dk) Tryk: Dagbladet i Ringsted

Lørdag 24. april 2010

Frem med harpunen

Klaphat-kursus vækker debat Ryslinge Højskole holder til sommer et kursus i sammenhæng med Fodbold-VM i Syd-

afrika, hvor kursisterne over 10 dage skal se fodbold på storskærm, møde stjernespillere fra EM-landsholdet i 1992, sy klaphatte og prøvesmage øl og hotdogs. For nylig kom kurset i mediernes søgelys, og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) udtalte til Ekstra Bladet, at det ”ikke umiddelbart lyder som noget, der skal have statsstøtte”. Højskolens forstander, Asser Amdisen, forsvarer dog kursets alment dannende kvaliteter med, at kursisterne også skal analysere fodboldens og fankulturens placering i samfundet: – Folk tror åbenbart, at højskoler skal være finkultur. Jeg opfatter både fodbold og højskole som folkelig kultur.

Fokus på kvalifikationer Traditionelt har højskolerne markedsført sig selv på fællesskabet og det menneskelige og dannelsesesmæssige udbytte. Nu forsøger Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) at udvide kundekredsen ved at slå på det konkrete faglige udbytte, et højskoleophold giver. Under overskriften ”Find det, du er god til” har FFD interviewet en række kendte mennesker om, hvordan deres karriere blev befordret af et højskoleophold. Til kampagnen hører også en såkaldt applikation på det sociale internetsted Facebook, hvor mange unge henter inspiration. Ifølge Thomas Koefoed, webredaktør og informationskonsulent i FFD, er målet at tiltrække en bredere gruppe af unge og at gøre op med det ”fodformet hippie-image”, højskolerne har i dele af befolkningen.

Fælles højskolebevis Folkehøjskolernes Forening har designet et nyt, fælles højskolebevis, som hver enkelt højskole kan vælge at udstede til sine elever. Kort før jul sendte FFD en introduktion ud til samtlige højskoler og har oplevet pæn interesse for idéen. Bag højskolebeviset gemmer sig

den kendsgerning, at såvel samfundet som de unge i stigende grad forventer, at der til enhver undervisning knytter sig en skriftlig dokumentation for, hvad man har lært. Det fælles bevis erstatter de mere personligt udformede anbefalingsbreve fra højskoleforstandere, som højskoleelever traditionelt har fået, men der er ikke tale om et eksamensbevis, som skarpt vurderer elevens præstation.

Statsminister til Rødding Rødding Højskole glæder sig over, at det er lykkedes at skaffe en særdeles prominent taler til den årlige fejring af det danske demokrati på grundlovsdag den 5. juni. Årets taler er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og forstander Mads RykindEriksen forventer, at hans tilstedeværelse kan medvirke til at vække kursisternes interesse for folkestyret: –En af hjørnestenene i oprettelsen af Rødding Højskole i 1844 som landets første højskole var netop kampen for og udbredelsen af demokratiet.

Nyt teologifag i Løgumkloster Under overskriften Teologi, Eksistens og Dannelse har Løgumkloster oprettet et nyt hovedfag, som skal vække

unges lyst til at beskæftige sig med eksistens og religion – og måske ligefrem uddanne sig inden for teologi.

Faget er udviklet af Løgumkloster Højskoles forstanderpar, Bent og Vita Andreasen, efter en idé fra Birgitte Stoklund Larsen og Ulla Morre Bidstrup fra Grundtvigsk Forum. Den første håndfuld elever er allerede begyndt på det 17 eller 21 uger lange kursus, og Løgumkloster Højskole har ansat teolog og højskolelærer Martin Bonde Christensen til at stå for undervisningen.

Ærø Højskole lukker Selvom elevtallet på de danske højskoler er begyndt at stige, falder antallet af højskoler fortsat. Senest har Ærø Højskole, som har fokus på rytmisk musik og drama, besluttet at indstille al kursusvirksomhed fra juli 2010. Årsagen er, at højskolen gennem flere år har haft for få elever til, at økonomien kan hænge sammen. Et udvalg er dog ifølge højskolens hjemmeside trådt sammen for at arbejde på at gøre det muligt at genetablere Ære Højskole i 2011 eller senere. Dermed er antallet af højskoler nede på 73, efter at også Kunsthøjskolen Thorstedlund i Frederikssund og Haslev Udvidede Højskole er lukket.

De danske folkehøjskoler tilbyder tilsammen en meget bred vifte af kurser, og Gerlev Idrætshøjskole har i de senere år føjet flere nye overskrifter til kursuslisten, for eksempel Streetmovement og Golf og Gourmet. Det allerseneste kursustilbud er Undervandsjagt, som er på programmet til august. Kursisterne ifører sig våddragt, bevæbner sig med harpun, og så skal de afsøger havets hemmeligheder i Storebælt.

Succes for idrætshøjskole Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg oplevede i 2009, at årselevtallet steg fra 85 til 134, og prognoserne for 2010 tegner lige så godt.

Dermed føjer Viborg sig til en række idrætshøjskoler, der netop nu rapporterer om elevfremgang og flere udsolgte kurser. Over for Viborg Stifts Folkeblad forklarer forstander Claus Bo Andreasen, at finanskrisen har haft en gavnlig effekt: – Når der er krise i samfundet, har folk en tendens til at gøre noget anderledes.

Fra højskole til konservatorium Højskolen Performers House i Silkeborg forsøger at etablere sig som et springbræt for unge, der vil uddanne sig til professionelle inden for musik og dans.

På den baggrund er den relativt nystartede højskole svær, tilfreds med, at fire af det seneste holds kursister er strøget direkte ind på bacheloruddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Performers House forsøger at profilere sig på at kunne skaffe unge ind gennem selv de snævreste uddannelsesmæssige nåleøjer. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

KORTE KURSER 2010 RØDDING HØJSKOLE

Juni

11. - 17.07

27.06. - 03.07 Slagtebænk Dybbøl Det moderne Danmarks fødsel Med Tom Buk-Swienty som rejsefører til de gamle slagmarker på Dybbøl og Als sætter vi fokus på den moderne Danmarkshistorie.

27.06. - 03.07

Rejsekursus til Normandiet Fra Wilhelm Erobreren til D-dag 5 dage på højskole og 7 dages rejse Wilhelm Erobreren, fascinerende natur, kirker og klostre, ost og rødvin, D-dagen. Normandiet rummer det hele og derfor sætter Rødding Højskole kursen mod Frankrig til sommer.

Sensommer på Rødding Højskole Et mentalt kurbad En uge med tid til eftertænksomhed med udgangspunkt i den sønderjyske historie, natur og kultur. Et mentalt kurbad sætter hjernen i gang og giver rum til det væsentlige.

11. - 17.07 Hit med Grundtvig!

Til fælles bedste Vi har inviteret en række toneangivende forskere og debattører til at sætte fokus på Grundtvig og hans virkningshistorie. Kurset er tilrettelagt i samarbjde med Grundtvigsk Forum.

31.10. - 06.11

Humor og livsmod Livsfilosofisk uge Storm P. siger: “Humor er det, jeg ikke har, når jeg prøver at forklare, hvad det er”. Humor har at gøre med smukke tanker og formidles i gode historier.

15. - 21.11 Den Store Musikoplevelse Sønderjyllands Symfoniorkester Den store musikoplevelse indeholder både store musikoplevelser samt fortællinger og tanker om musikoplevelser.

15. - 21.08 Det danske sprog I lyst og nød Vores sprog er en levende, kompleks og til tider abstrakt størrelse, som vi alle bruger og har et forhold til. Vi vil belyse det danske sprog fra så mange vinkler som muligt.

December

28.12. - 03. 01 Nytår i Rødding Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Rødding Højskole byder igen i 2010 velkommen til et spændende og festligt nytårskursus med foredrag, udflugter, debat, nytårsmiddag, dans og masser af højskolesang.

15. - 21.08 Bridge Glæd dig til en uge med undervisning på tre niveauer og mange turneringer. Herudover vil der være foredrag, klassisk klaverkoncert samt to udflugter til henholdsvis Jels Sø og Mandø.

04. - 10.07 Glas Værkstedskursus En intensiv værkstedsuge med glas fra morgen til aften. I det veludstyrede glasværksted arbejder vi med koldglasteknik.

November

15. - 21.08

04. - 10.07 FiberFeber masterclass 2010: X-fiber - en tekstil udfordring Strik/ hækling/ broderi – komposition – tekstil blandform – smykker/ beklædning – filt/ knipling.

Nordisk litteraturfestival Denne uge sætter vi i samarbejde med Nordisk Litteraturfestival spot på nordisk samtidslitteratur; på de gode fortællinger, litterære diskussioner og på fornyelse af læselysten.

08. - 19.08

04. - 10.07 Vadehavet & marsken Natur- og kulturvandringer På kurset skal vi beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur. Særligt på halligerne syd for grænsen. Derfor tager vi på en todages tur til Frisland i Sydslesvig, hvor vi sejler ud til halligerne.

Skriv dit liv Kursus i livsfortællinger og erindringsskrivning Livet er en historie værd. Men det kan være svært at tage fat på at skrive om sit liv og oplevelser. For hvor skal man egentlig begynde? Hvad er en god historie? Og hvordan fortæller man den bedst?

19. - 25.09

August

04. - 10.07 Facebook for seniorer Har du styr på computeren, men ønsker at vide mere om de mange muligheder den giver med Facebook, chat, homebanking eller måske digitale billeder?

19. - 25.09

Syng for livet Den danske sang Den nye højskolesangbog er en bestseller. Kom og lær de nye sange, syng de gamle og hør historierne om sangene, om Danmark, historien, livet, kærligheden, sproget og naturen.

Juli

Computer for seniorer Det er aldrig for sent at lære at bruge en computer! Vi har skræddersyet et kursus for nybegyndere, der vil lære at bruge en computer med skriveprogram, internet og e-mail.

Grænseland og globalisering Fremtidens Danmark til debat Vi sætter kulturmødet og den danske sammenhængskraft under lup – og Danmarks fremtid til debat.

11. - 17.07

Bridge Glæd dig til en uge med undervisning på to niveauer og mange turneringer. Herudover vil der være foredrag, sangaften og udflugter.

04. - 10.07

12. - 18.09 Skrivelyst En uge i det kreative skriveværksted Kurset er for dig, der har ambitioner med dine skriverier, men også for dig, som bare har interesse for det skrevne ord og gerne vil være bedre til at udtrykke dig på skrift.

September 12. - 18.09

Fod under eget bord Fra landbrugs- til bykultur Verden forandrer sig med kolossal hast. I går hed det landsbyfællesskab, i dag hedder det den globale landsby. Før snakkede man om selvstændighedskultur. Nu handler det om selvudvikling.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller kontakt skolen og bestil vores brochure over vores kurser for 2010

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

4

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

SENIOR PÅ HØJSKOLE Hvert år vælger flere tusinde seniorer at udfordre fagligheden og udvide det sociale netværk med to uger på højskole. Vi var med, da Højskolen Marielyst inviterede til tango for seniorer

Højskolen byder det grå guld op til dans Af Lea Holtze

– Skal vi lige tage en tango?

Danselærerinde Ulla Olsen kigger energisk ud på forsamlingen. Rundt om hende er ældre mænd og kvinder samlet parvis. Høje hæle og spidse laksko står klar til at indtage dansegulvet, straks musikken lyder i sine korte, temperamentsfulde rytmer og hensætter enhver til den argentinske varme. Arme bliver majestætisk løftet og kvinderne ført skråsikkert frem over det blanke parketgulv, der giver knagende efter under fødderne.

Det er fredag eftermiddag, og kursisterne på ”Højskolen Marielyst – for aktive seniorer” har netop taget fat på endnu en lektion i argentinsk tango. Kurset er et af de 25 14-dageskurser, der hvert år bliver afholdt på den charmerende, gamle, firlængede bondegård på Falster lige ud til Østersøen. Gården, der har fungeret som højskole siden 1971, huser op til 84 kursister ad gangen, og i dag er det altså Tango på 14 dage, der står på kursusprogrammet.

Wolf Leisau løfter armene ud i en bue, så der er plads til hustruen Brittas feminine swung med hofterne. De har flere gange tidligere været på højskole, men det er første gang de gæster højskolen på Falster.

– Du taler med folk, du ikke kender, og får nye perspektiver på livet. Det er så livsbekræftende at danse, og det skal jo være, inden vi bliver for gamle, siger Wolf Leisau smilende.

Wolf og hans hustru, der kun lige er nået pensionsalderen, hører til den nye ge-

2 Wolf Leisau fører sikkert sin hustru, Britta, rundt på dansegulvet på Højskolen Marielyst, hvor seniorer fra hele landet er samlet til 14 dages tangokursus. – Begge fotos: Søren Steffen/Scanpix.

neration af aktive ældre. De rejser rask væk seks gange om året – lige fra Kroatien til Australien. Men højskoleophold skal der også være plads til, for det giver mulighed for at lære nyt og kaste sig ud i endnu ikke afprøvede projekter som eksempelvis tango.

– Vi tænkte, det kunne være spændende med noget helt andet end det, vi plejer.

Vi forventer ikke at komme på ferie, men derimod at lære noget, og her bliver undervisningen taget seriøst, forklarer han.

Det er netop karakteristisk for den nuværende generation af ældre, vurderer seniorforsker Merete Platz fra Gerontologisk Institut ved Københavns Universitet. For mange af dagens ældre har gået i skole og er veluddannede.

– Derfor er livslang læring overskriften for rigtig mange ældre. Man har også været vant til at bruge hjernen i arbejdslivet, så der er mange, der ikke kan holde ud, at der pludselig er stilstand, når de trækker sig tilbage. De vil fortsat udfordres og holde deres hjerner i gang, siger hun.

På den måde kan et højskoleophold være meningsskabende for mange af nutidens ældre.

– Man vil gerne have noget at byde på mentalt, så man er spændende at snakke med og har sin egen identitet, som man var vant til i sit arbejdsliv, forklarer hun.

I Danmark findes der fire seniorhøjskoler, og noget af det karakteristiske ved dem er, at alle kurserne kun varer maksimalt 14 dage i mod-

sætning til på almindelige højskoler, hvilket er mere overskueligt for de ældre, forklarer den ene halvdel af forstanderparret på Højskolen Marielyst, Hans Jørgen Møller. Det er således en af grundene til, at højskolen er meget velbesøgt. Ja, ligefrem har ventelister på flere af sine kurser. Men forklaringen skal også findes i det karakteristiske ved den nuværende ældregeneration, mener Margrethe Kähler, der er politisk konsulent i Ældre Sagen.

– De tager i meget høj grad deres liv i egen hånd og føler sig ansvarlige for det. De vil skabe mening med deres liv.

De er bevidste om deres alder, men skammer sig ikke over den. Og de vil leve fuldt ud på de præmisser, der nu engang er, selvom de typisk har færre kræfter og ikke længere er på arbejdsmarkedet, siger hun.

Mens musikken endnu lyder i den store koncertsal, er en lille gruppe samlet i et af de tilstødende undervisningslo-

”Mange ældre går alene i mange dage. På højskolen kan de komme ud og dele noget af sig selv, snakke med hinanden og få en oplevelse med hjem.”

Louise Thomasen, antropolog

kaler. Her sidder 78-årige Vera Marie Pedersen. Ved siden af hende står rollatoren sikkert parkeret, og hendes blik er rettet koncentreret mod skærmen på den spritnye Toshiba-computer.

– Lad mig se, hvad står der: ”Der er ingen feeds til denne

side.” Nåh, brummer hun for sig selv.

Hun har kastet sig ud i et større, teknisk projekt med at få stykket familiens stamtræ sammen ud fra internettets digitale søgemaskiner.

Det er syvende gang, hun opholder sig på Højskolen Marielyst.

– En gang imellem kan det jo være godt at komme væk og se noget andet end hjemmets fire vægge. Her er så dejligt, og man lærer nye mennesker at kende, så man kommer hjem med fornyet energi. Man bliver tanket op helt op til hårrødderne, siger hun og vender atter blikket tilbage til det digitale vidunder foran hende.

Vera rejser ikke jorden rundt som Wolf og Britta Leisau.

I stedet er disse 14-dages højskoleophold hendes pusterum fra en hverdag alene.

Og netop den type ældre kan et højskoleophold være særdeles gavnlig for, mener antropolog Louise Thomasen fra EGV Fonden, der arbejder for at bekæmpe en-

somhed blandt ældre – blandt andet via højskoleophold.

– Mange ældre går alene i mange dage. På højskolen kan de komme ud og dele noget af sig selv, snakke med hinanden og få en oplevelse med hjem, som de kan fortælle venner og familie om. I en tilværelse som pensionist kan dagene ligne hinanden.

Det er i høj grad op til dig selv at komme ud ad døren, hvis du vil opleve andet end hjemmets fire vægge, og et højskoleophold er en måde at bringe en vigtig, og for nogle savnet, afveksling og dynamik ind i tilværelsen. På den måde kan man også få bekræftet over for sig selv og andre, at man stadig er et aktivt og udadvendt menneske.

For ingen ældre har lyst til at blive identificeret med at være gammel og ensom. Det er oppe i tiden at være aktiv, siger hun.

Inde i spisesalen er det blevet tid til eftermiddagste.

Rundt om de gamle bondeborde sidder mænd og kvinder og sludrer livligt. Nogle er gangbesværede, andre er endnu forpustede efter tangodansen. Nogle har været her et utal af gange, andre har for første gang taget hul på folkehøjskolernes muligheder.

Men fælles for dem alle er, at de er kommet for at dyrke en interesse og møde nye mennesker.

– Trangen til hele tiden at udforske nyt territorium er der og vil aldrig blive mindre. Derfor tror jeg også på, at højskolerne bliver ved med at være der, siger forstander Hans Jørgen Møller. holtze@kristeligt-dagblad.dk

0Â’+91/0378)6

,Â’.7/30)

2)8:‘6/ 9()2 +6‘27)6

d67 .9&-0‘91

(IX IV SOE] QIH IR WEFFEX 4PERPÂ&#x;K HIR QIH 0 KYQOPSWXIV , NWOSPI :Â&#x;PK IX PERKX OYVWYW To IPPIV QoRIHIV TEG W I R XS

I

WMHIJEK 4MX 7XST

6INW YH

7SQQIVJIVMILÂ NWOSPI

)V HY WXYHMIXVÂ&#x;X SK LEV FVYK JSV IR :SPSRXÂ VTVSNIOXIV M /MRE -RHMIR TEYWI JVE WXYHMIVRI# /SQ To 4MX 7]HEJVMOE SK 4IVY 7XST JSVoV IPPIV IJXIVoV SK XERO R] /YVWIV M NERYEV SK EYKYWX IRIVKM

&VYK WSQQIVJIVMIR To WTÂ&#x;RHIRHI VINWIV QIH ERHVI YRKI 'LMRE )\TPSVIV SK 1MHHPI )EWX )\TPSVIV

POLSNWOSPI HO TMX WXST

POLSNWOSPI HO VINW YH

70 KORTE KURSER FOR ALLE ALDRE Besøg os i vores 50 ürs jubilÌumsür (*1 1$785 2* )8*/(

625* 6-Â?/(625* 2*

36<.2/2*, Oplev Vadehavets unikke natur Giv dig selv et frikvarter. Lad nye med diger og kog. Solnedgang indsigter, vitalitet og dybde vÌkke og Sort sol. Ture til Mandø, Rømø livsfølelse og kreativitet. 4 kurser og Halligerne syd for grÌnsen.

6 kurser /,77(5$785 GĂĽ ind i et fortĂŚlleunivers fyldt med +Â&#x2018;-7,'6.856(5 drama og lidenskab. Lad dig rive Byd julen og nytĂĽret velkommed af elskov, konflikt og et plot. men sammen med andre. Musik, 2 kurser sang og gode foredrag skaber fest og glĂŚde. 2 kurser )$0,/,(.856(5

Giâ&#x20AC;&#x2122; familien en vitaminindsprøjtning pĂĽ en aktiv ferie. Opdag nye sider ved hina nden. La tter, leg og livsudfoldelse.

4 kurser

Â?/'5(.856(5 $/0(1( .856(5

MÌrk at du lever, hent ny inspiration og bliv en del af nye netvÌrk. Oplev sÌrprÌget natur og skønne kulturbyer. Glem tiden i mødet med kunstens, litteraturens og musikkens forunderlige verdener.

12 kurser

9Â?5.67('6.856(5 .8167

Slip kreativiteten løs med maleri, skulptur, akvarel, grafik, ikonmaleri, kalligrafi mm. 7 kurser

.,5.( 2* 0(1,*+('65c'

FĂĽ ny inspiration og viden om kirken.

2 kurser

.8/785 2* +,6725,(

.25 086,. 2* *263(/

Medrivende Kirkemusikkurser med sang og orgelspil, Gospelkurser der swinger, Klassisk kor med klang og Den nordiske sang. 5 kurser

Mød tidligere og nuvÌrende lÌrere pü et 50 ürs jubilÌumskursus. Slotte og herregürde og Middelalderkursus.

3 kurser

.8/7855(-6(5

.8167.856(5

Kunst og kristendom og Nordisk kunst.

2 kurser

Rejs ud i verden med andre, der elsker at rejse. Barcelona, FÌrøerne, Moldavien/ RumÌnien, Ukraine, Berlin, Kina, Sydafrika, Andalusien og Marokko samt musikrejse i Händels og Bachs fodspor.

9 rejser

*MRH TVSKVEQ JSV EPPI ZSVIW OYVWIV To POLSNWOSPI HO OSVXIOYVWIV IPPIV VMRK XMP SW To XPJ ) QEMP MRJS$POLSNWOSPI HO

6

Højskole for alle

Lørdag 24. april 2010

Kristeligt Dagblad

Her brydes grænser Siden 1950’erne har danske handicappede på landets højskoler kunnet mærke det sociale sus og følelsen af at være langt mere end et handicap 2 På Egmont Højskolen ved Odder kan unge handicappede afprøve et væld af aktiviteter og ikke mindst sig selv.

Kunst, sport, musik, sejlads, sundhed og medier er bare nogle af de fag, de unge kan kaste sig over. – Privatfoto.

Unge handicappede får luft under vingerne AF KIRSTINE THYE SKOVHØJ

Fællessang, grænseoverskridende oplevelser, spirende forelskelser og politiske diskussioner. Et højskoleophold kan byde på personlige sejre og nedslående nedture.

En dannelsesrejse, der indtil 1950’erne var forbeholdt unge uden fysiske eller psykiske handicap.

I dag inviterer de danske folkehøjskoler også handicappede elever med på rejsen. Nogle højskoler er dog bedre gearet end andre til at modtage handicappede elever. Egmont Højskolen ved Odder i Jylland er én af de tre højskoler, som har valgt at blive gennemført handicapegnet.

Siden januar har 21-årige Antoinette Vebel Pharao været elev på Egmont Højskolen, der har 160 elever, hvoraf 60 er handicappede.

– Jeg valgte at tage på højskole, fordi jeg ville finde ud af, hvordan andre handicappede lever deres liv. Jeg var forsvundet ind i en verden, hvor alt handlede om muskelsvind, siger Antoinette Vebel Pharao. Hun fik konstateret muskelsvind som 12-årig og har siddet i køre-

stol og været afhængig af en handicaphjælper 24 timer i døgnet, siden hun var 15 år.

Antoinette Vebel Pharao betegner sig selv som handicappet. En definition, der ikke skurrer i ørerne, sådan som ”invalider”, ”vanføre” eller ”åndssvage” gør. Sådan blev de handicappede elever omtalt, der i 1956 startede på Holsatia Højskole, som senere blev til Egmont Højskolen.

Ole Lauth har siden 1991 været forstander på højskolen, der i 1956 blev oprettet af hans far, som selv var spastiker.

De første elever, der kom til Holsatia Højskole, havde typisk polio, var spastikere eller havde været ude for ulykker eller trafikuheld, der havde medført et fysisk handicap.

– Det var elever, som kognitivt kunne tage en ordinær uddannelse, men som blev omfattet af åndssvage-begrebet på grund af den tid, de levede i. I min fars tid havde man ikke elever, der var udviklingshæmmede i samme grad, som nogle af vores elever er i dag, siger Ole Lauth.

De handicappede unge,

der går på Egmont Højskolen i dag, har alle en såkaldt hjælperordning. En ordning, der dels er finansieret af de kommuner, de handicappede kommer fra, dels af Socialministeriet. Det betyder, at handicappede højskoleelever har mellem en og tre hjælpere på højskolen, der ikke kun fungerer som personlige hjælpere, men også selv deltager aktivt i højskoleforløbet.

Det var i 1980’erne, at unge handicappede for alvor begyndte at fatte interesse for at tage på højskole.

– De unge handicappede ville ud af institutionskulturen. De ville selv vælge, hvordan deres liv skulle formes, siger Ole Lauth.

Han mener, at det er vigtigt, at de unge får en forståelse for og opnår en erkendelse af, hvad de kan, og hvordan de påvirker og sætter aftryk i andres liv.

Efter at Ole Lauth tiltrådte

”Jeg plejer at sige, at nogle gange stiller vi krav, som er større, end din mor tror, du kan klare.”

Ole Lauth, forstander på Egmont Højskole

som forstander, blev skolens vedtægter ændret, så højskolen ikke længere kun var en højskole for handicappede, men en højskole for alle.

– Vi er en højskole for alle, men vi har et særligt ansvar over for mennesker med et handicap, og vi tager ikke særlige forbehold over for

h a n d i c a p e g n e d e højskole r 4 Djursland Folkehøjskole 4 Egmont Højskolen 4 Nordfyns Folkehøjskole.

vores handicappede elever.

Jeg plejer at sige, at nogle gange stiller vi krav, som er større, end din mor tror, du kan klare, siger Ole Lauth.

Handicappede unge skal ofte kæmpe med, hvad andre tror, de kan eller ikke kan, mener Niels-Henrik Møller Hansen, adjunkt og ph.d. fra Center for Ungdomsforskning ved DPU Aarhus Universitet.

– Et ophold på en højskole kan blive en løsrivelsesproces, hvor unge handicappede får mulighed for at vise, at de kan noget. De kæmper tit med, at de har nogle forældre eller en handicapkonsulent, der nærmest pr. refleks siger: ”Det kan du ikke”.

Højskoleopholdet kan være en mulighed for at komme ud og vifte med vingerne, siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Antoinette Vebel Pharao basker ikke længere usikkert med sine vinger.

– Højskoleopholdet bruger jeg som et dannelsesår. Jeg er blevet mere rummelig, og jeg er blevet udfordret i, hvordan jeg også kan vælge at leve mit liv, siger hun.

Landsformand i Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen mener, at et højskoleophold har en uvurderlig værdi i forhold til at lære unge handicappede at acceptere og leve med deres handicap: – De unge får mulighed for at lære at stå på egne ben og bliver afklaret med, hvordan deres voksenliv skal være.

Jeg vil mene, at de unge med handicap, der har været på højskole, kommer lidt hurtigere videre med deres voksenliv end de, der ikke har. skovhoej@kristeligt-dagblad.dk

EG M ONT H Ø J SK O L EN 4 I 1961 ændrede Holsatia Højskole navn til Egmont Højskolen efter at have modtaget en donation på godt en million kroner fra Egmont Fonden til at bygge en moderne og handicapegnet skole. Egmont Fonden har flere gange siden støttet højskolen.

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

7

Højskole for alle

Højskole med rummelighed På Nordfyns Folkehøjskole er halvdelen af eleverne psykisk handicappede.

Det er med til at skabe en hverdag med mangfoldighed, respekt for forskelligheden og frem for alt livsglæde

Her er handicap ingen hindring Af Jannie Iwankow Søgaard

Tre hårnålesving væk fra den fynske landevej, der fører bilister fra Odense til Bogense, blandt små bindingsværkshuse og store marker, ligger en lille verdenssensation. Sådan siger i hvert fald Mogens Godballe, der har været forstander på Nordfyns Folkehøjskole siden skolens start i 2005.

– Tænk sig, at her på skolen kan en elev, der er mongol, rende rundt og spille volleyball med en elev, der er universitetsstuderende og kommer fra Riga. Det synes vi selv er lidt af en verdenssensation, fortæller forstanderen.

Nordfyns Folkehøjskole har i hvert fald fundet en idyllisk plads på verdenskortet, som til fulde kommer til udtryk denne solrige aprildag, hvor det daglige leben akkompagneres af fuglesang fra en skyfri himmel.

Klokken er 10 formiddag, og der er pause på skolen. Forinden har alle elever spist morgenmad og haft morgensamling. I dag stod den på salsa for alle – i går lidt historiefortælling om dronning Margrethe, der fylder 70.

Rundt omkring på skolens udenomsarealer har solen lokket eleverne udenfor, og der grines og misses med øjnene i den skarpe formiddagssol. I køkkenet skramles der med gryder og skåle – køkkenpersonalet er ved at forberede dagens frokost i fællesskab med de elever, der har køkkentjans i denne uge.

Menuen står på fisketerrin med limesauce.

På lærerværelset nyder personalet nybagte boller til kaffen, mens praktiske aftaler klares hen over bordet. Der er netop startet nye elever, så der er lidt at se til. Da klokken bliver halv elleve, siver alle ud. Dagens linjefagstimer begynder.

I et lokale lidt væk fra ho-

vedbygningen befinder sig omkring 10 elever. De fleste sidder og piller ved et rødt hjerte klippet ud af pap.

– Vi skal give hjerterne til hinanden og skrive noget på, hvor vi roser hinanden, forklarer Gerda Flindt.

Hun og de andre går på den linje, der hedder Kost og Sundhed. Her vil alle gerne tabe sig, og via undervisningen lærer de om, hvordan man får en sundere hverdag.

Blandt eleverne, der alle har et handicap, er der ingen kvababbelser over at tale om de lidt for mange kilo på sidebenene. Tværtimod.

– Jeg har tabt mig 17 komma, komma … siger Gerda Flindt og kan ikke helt huske, hvilket tal der skal være efter kommaet.

– Og jeg har tabt mig 16,2 kilo, fortæller Claus Pedersen og fortsætter stolt: – Men hver morgen klokken 06.15 går jeg også en tur på fem kilometer med nogle fra slankeskolen.

På tavlen står der ord og sætninger som Tag ansvar, Jeg vil og Jeg tør, og man får et klart indtryk af, at der ikke kun arbejdes med det fysiske, men i lige så høj grad det psykiske velvære.

I et lokale i nærheden møder vi Livslinjen. Her har eleverne lige nu et emne om leg, og der arbejdes med gamle idrætslege og sanglege, ligesom de er med til at forberede en aktivitetsdag, der skal løbe af stabelen i nærmeste fremtid.

De fleste er vældig snakkesalige, især Signe Wittrock, som gerne vil fortælle og også pjatter med forstander Mogens Godballe, der viser rundt. Der bliver sagt noget om penge, og hun er straks klar med en kommentar.

– Det er Mogens, der bruger pengene og bestemmer over dem, siger hun og får flere af de andre til at skraldgrine.

– Ahh, det er nu kun delvist rigtigt, Signe. Vi har da også demokrati her på stedet, sva-

2 På Nordfyns Folkehøjskole har forstander Mogens Godballe (billedet nederst til venstre) gjort sit til at skabe et højskolemiljø med plads til forskellighed og fællesskab på en og samme tid. Her spiller elever kongespil, mens andre befinder sig inden døre for at lære om sund livsstil, så de kan tabe overflødige kilo.

– Foto: Scanpix.

”Vi har et motto: Ingen kan det hele, men alle kan noget.” mogens godballe, forstander på nordfyns folkehøjskole

rer forstanderen og afbrydes af en anden snakkelysten pige, Lene Dall.

– Demokrati, hvad er det, Mogens? spørger hun, og så må forstanderen lige genopfriske, hvad det der med demokrati går ud på.

I en rød barak, som solens varme i dag har gjort lidt rigeligt hed, sidder tre elever foran hver sin computer.

Den ene pige, Dim Thi Hlum, er fra Burma og forsøger ihærdigt at blive bedre til dansk ved hjælp af nogle opgaver fra internettet. Hun vil gerne på handelsskole og drømmer om et job i en tøjbutik. Hun er glad for højskolen.

– Jeg synes, her er dejligt, og det er nogle dejlige mennesker, der er her, siger hun på perfekt dansk, smiler og ser helt genert ud, da hendes lærer roser hende for hendes evner og lærevilje og siger, at

hun nok skal få det job, hun drømmer om.

Ligesom de fleste andre på Almen Linje har Dim Thi Hlum ikke noget handicap.

En del af hendes holdkammerater finder vi udenfor. På en lang træstamme på et stort grønt område – hvor kasserede grøntsager i kompostbunken sammen med majestætisk nikkende påskeliljer giver følelsen af at være et med naturen – sidder en håndfuld elever foran et bål og hyggesnakker. De har udsigt til et selvbygget 10 meter højt klatrearrangement, en snart færdigbygget udendørs sauna og en stor labyrint skabt af halmballer.

Sarah Andersen misser med øjnene og trækker på smilebåndet, da hun bliver spurgt, hvad opholdet på Nordfyns Folkehøjskole har betydet for hende.

– Jeg er blevet et mere tolerant menneske af at være her, bedre til at acceptere folk, som de er, fortæller hun og forklarer, hvorfor det er godt at være på en højskole, hvor der også går handicappede: – Man giver til dem, men får dobbelt igen. Og så føler man, at man kan være noget for dem, hjælpe dem med nogle ting.

Klokken nærmer sig frokosttid, og eleverne går målrettet mod hovedbygningen. De sidder og spiser sammen med de hold, de går på. Men

ellers er de vant til at blande sig med hinanden, for der er masser af aktiviteter, der er fælles for alle. Morgensamlingerne og aftenens valghold for eksempel. Sådan bør det være ifølge rigtig højskoleånd, forklarer Mogens Godballe.

Han erkender dog samtidigt, at på en højskole som Nordfyns Folkehøjskole er der en stor forståelse for, at eleverne har forskellige behov og kompetencer.

– Vi har et motto: Ingen kan det hele, men alle kan noget. Det er også derfor, vi arbejder ud fra Howard Gardners otte intelligenser, hvor vi forsøger at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs kompetenceområde, fortæller han.

Og det lykkes som regel at rykke alle elever i løbet af et højskoleophold. Også dem, der har et handicap.

– For mange af vores handicappede elever er det første gang, de er væk fra forældrene eller bofællesskabet

– selvom de måske er fyldt 30 år. De er vant til at blive sørget for på rigtig mange områder. Så kommer de her og opdager, at de faktisk kan en hel masse selv, fordi vi ikke har pædagoger ansat til at følge dem hele tiden, siger han.

– Det er en højskole, og der skal være et læringsperspektiv – også selvom man har et handicap, og det kan sagtens handle om, at eleverne skal blive bedre til at klare en hverdag uden støtte til alting. Vi gør meget ud af, at de slipper af med den klientgørelse, de har været vant til, fortæller han.

Efter frokosten er der igen en pause, inden linjefagene fortsætter. Resten af dagen byder på hygge, rengøring og så aftenens valghold, hvor intet er mere fastlagt, end at eleverne bare tilslutter sig det hold, de nu har lyst til på lige netop denne dejlige aprilaften. soegaard@kristeligt-dagblad.dk

N o r d f yns f o l k eh ø j s k o l e 4 Skolen har plads til 58 elever, hvoraf halvdelen må være elever med et handicap.

4 Det pædagogiske personale udgør cirka 12 personer.

4 Der er i alt seks linjer på højskolen plus en del forskellige valgfag.

4 Der arbejdes bevidst ud fra den amerikanske psykolog Howard Gardners teori om de otte intelligenser.

4 Læs mere om skolen på dens hjemmeside: www.nfhs.dk.

Sommer- & livsstilskurser

Et godt sted at starte Samsø Højskole er en moderne livsstilshøjskole, som ligger i flotte omgivelser ved Kolby på den sydlige del af Samsø.

Fra april til august tilbyder vi kortere sommer-kurser med emner, som er oppe i tiden. Fra august til april længerevarende livsstilskurser med fokus på forandring.

Samsø Højskole er et godt sted at starte...

Efterårets livsstilskurser: Sommerkurser: 7 ellerpå 14Samsø, ugers kurser medStyrk fokushjertet, på forandring.

For dig, Smag Friluftsliv, Ind i stilheden, der ønsker at&forandre dit liv, og Ikonmaling, for dig der vil mere Mindfulness stresshåndtering, Qivide Gong, om temaer overvægtScrapbooking og livsstilssygdomme, vaneDigital foto,som Malekurser, og kortmageri, brydning og livsstilsændring.

Pileflet, Cykelog Vandrekurser, Linedance, Stavgang, Korsang, Golf, Havkajak, Fluefiskeri, Styrk din energi og Sommerkurser: livsglæde, Find din indre Pippi Power, Frie fugle flyver, Smag Samsø, Friluftsliv, Styrk hjertet, Ind i stilheden, 2 og 4på ugers livsstilskurser.

Mindfulness & stresshåndtering, Ikonmaling, Qi Gong, Digital foto,livsstilskurser: Malekurser, Scrapbooking og kortmageri, Efterårets Pileflet, CykelVandrekurser, Linedance, Stavgang, 7 eller 14 ugersogkurser med fokus på forandring.

For dig, Korsang, Golf, Havkajak, Styrk din og der ønsker at forandre ditFluefiskeri, liv, og for dig der vilenergi vide mere livsglæde, indre Pippi Power, Frie fugle flyver, om temaerFind somdin overvægt og livsstilssygdomme, vane2 og 4 ugers livsstilskurser. brydning og livsstilsændring.

Højskolen er for alle interesserede - Vi glæder os til at se dig!

Læs mere og bestil på www.samsohojskole.dk - ring på tlf. 86590411 for brochure.

PRØV OGSÅ 4

kursus 16 ugers pr. uge ,5 9 fra 9

ugers højskolesommer med ACT!ON og indhold 4 ugers kursus 1295,- pr.uge

Opdag dig selv sammen med andre unge og gør

SOMMEREN 2010 til den fedeste i dit liv!

Juli måned på Diget (4. juli – 31. juli) Se hele programmet og priser på

www.diget-skagen.dk

1 og 2 ugers kurser i 2010: SKRIVEVÆRKSTED 2.5. – 8.5.2010 Kr. 3.400,-

KROP OG SUNDHED 9.5. – 15.5.2010 Kr. 3.500,-

GOLFKURSUS 30.5.-5.6.2010 13.6.-19.6.2010 20.6.-26.6.2010 1.8. – 7.8.2010 Kr. 4.400,-

SUNDHED OG VELVÆRE 6.6. – 12.6.2010 Kr. 3.400,-

NORDJYLLAND PÅ 2 HJUL 13.6. – 19.6.2010 Kr. 3.800,-

ODDEVANDRING 20.6. – 26.6.2010 kr. 3.700,-

DANS DIG GLAD – SQUAREDANCE 20.6. – 26.6.2010 Kr. 3.500,-

LYKKEN ER…..

27.6. – 3.7.2010 Kr. 3.400,-

WELLNESS

4.7. – 10.7.2010 Kr. 3.950,-

MED TRYK PÅ! – HARMONIKA

4.7. – 10.7.2010 Kr. 3.800,-

GLAD MUSIK – HARMONIKA

11.7. – 17.7.2010 Kr. 3.800,-

SENIORDANS

18.7. – 24.7.2010 Kr. 3.500,-

ZUMBA

8.8. – 14.8.2010 Kr. 3.400,-

FILMSPROG

5.9. – 11.9.2010 Kr. 3.400,-

4 UGER PÅ DIGET Hvordan kommer jeg videre?

Skriveværksted Krop og Sundhed Kulturvandringer i Nordjylland Akrylmaleri Golfkursus Kulturvandringer i Nordjylland Oddevandring fra syd til nord Sundhed og velvære Golfkursus Nordjylland på 2 hjul Oddevandring fra syd til nord Dans dig glad – squaredans Golfkursus Akvarel – midsommerlys Humor og livsmod Lykken er Livsglædens musik Sundhed og Bevægelse Med tryk på! – harmonika Wellness Skagenkunst – før og nu Glad musik – harmonika Nordjylland på 2 hjul Seniordans Oddevandring fra syd til nord Nordjylland på 2 hjul Golfkursus Stemmeglæde og livskraft Sundhed og trivsel Havet og livet på en ø Zumba Sundhed og trivsel SENiorSOMMER Oddevandring fra syd til nord Ud i naturen Sundhed for aktive seniorer Den danske flåde gennem 500 år Filmsprog At leve og forandre Helbred og livsstil Lær at håndtere din stress Efterår med alle sanser

02.05-08.05 09.05-15.05 16.05-22.05 23.05-29.05 30.05-05.06 30.05-05.06 06.06-12.06 06.06-12.06 13.06-19.06 13.06-19.06 20.06-26.06 20.06-26.06 20.06-26.06 27.06-03.07 27.06-03.07 27.06-03.07 04.07-17.07 04.07-10.07 04.07-10.07 04.07-10.07 11.07-17.07 11.07-17.07 11.07-17.07 18.07-24.07 25.07-31.07 25.07-31.07 01.08-07.08 01.08-07.08 01.08-07.08 08.08-14.08 08.08-14.08 08.08-14.08 15.08-28.08 15.08-21.08 15.08-21.08 22.08-28.08 22.08-28.08 05.09-11.09 24.10-30.10 31.10-06.11 07.11-13.11 14.11-20.11

9.5. – 5.6.2010 Kr. 1.500,- pr. uge

Hvideklitvej 15 Tlf. 9848 9011

9982 Ålbæk www.diget-skagen.dk

10

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

UD I VERDEN På Silkeborg Højskole bruger et hold u-landselever fem måneder på at ruste sig til to måneders rejse til det sydlige Indien. Mest af alt forbereder de sig på, at intet bliver som forventet 2 Silkeborg Højskoles ulandselever har selv været med til at indrette deres undervisningslokale, så det passer til deres forberedelse af en rejse til Indien. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.

”Jeg kan forberede dem på, at de vil opleve et kulturchok, og dreje det i en positiv retning.”

Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Gruppen af rygere kommer som de sidste luskende ned ad den lange gang af beton og røde mursten. Undervisningslokalet bag den koboltblå dør indtages af u-landsholdets elever, der på Børge Mogensens flettede institutionssæder finder sig til rette på lilla puder med guldbroderi. Over linoleumsgulvet klæder stoffer loftet i mosgrøn, orange, mintgrøn, lilla og guld, mens Indiens historiske ledere og hinduistiske guder overvåger lokalet fra farvestrålende plakater.

Priya Peter, holdets ene lærer, får eleverne til at flytte de lyse træborde og samle stolene i en stor rundkreds. Med syngende accent, enkelte engelske vendinger og en kuglepen som mikrofon agerer hun talkshowvært og spørger eleverne om deres holdning til korruption og snyd.

Svarene er korrekte og forudsigelige, for selvfølgelig mener danske unge i tyveårsalderen, at den slags er noget skidt. Uanset omstændighederne.

Det slår hul på dagens udfordring. Eleverne skal opdelt i to grupper argumentere enten for eller imod korruption som en nødvendighed, offentligt at udtrykke seksualitet, tro som livsfundament og gæstfrihed som en tungtvejende dyd.

Silkeborg Højskole har i to årtier haft en u-landslinje, hvor elever gennem et højskoleforløb lærer om det land, de senere skal tilbringe omkring to måneder i. Og interessen for u-landsforløbene er stor. Det nuværende hold er fyldt, og tilmeldingerne til efterårets forløb tikker allerede ind. Tidligere har det sågar været nødvendigt at oprette to hold i stedet for ét.

De senere år er rejserne gået til Afrika, Sydamerika og Indien. Også denne gang skal holdets 20 elever splittes op i grupper af to eller tre, indkvarteres privat og deltage som frivillige i Arcot Lutherske Kirkes sociale arbejde syd for Chennai (Madras).

Kirken, der oprindeligt er udsprunget af Danmissions arbejde i området, består primært af kasteløse, som kaldes dalitter. Og det er netop

Priya Peter, højskolelærer

Indiens mystik udredes i Silkeborg fra dette kirkesamfund, den 26-årige underviser Priya Peter kommer. Hun har boet knap to år i Danmark og underviser for første gang Silkeborg Højskoles elever i blandt andet Indiens familieforhold, kultur, politik, traditioner og ungdomsliv.

– Man kan ikke forberede eleverne fuldstændigt, og noget skal også være overladt til tilfældighederne.

Men jeg kan forberede dem på, at de vil opleve et kulturchok, og dreje det i en positiv retning, siger Priya Peter.

I undervisningslokalet er holdet igen samlet efter diskussionsforberedelsen i grupperne. De to påduttet uenige grupper sidder over for hinanden i den aflange cirkel af lyse træstole. En halv meter høj guldfigur af elefantguden for undervisning, Ganesha, ser til fra et hjørne. En pige fra gruppen imod korruption fremlægger tøvende det første punkt, de har nedfældet på et stykke papir. Priya Peter må trække i eleverne for at få dem til at leve sig ind i diskussionen og fremlægge argumenterne som deres egne.

Pludselig tager tingene

gæst, laver man bare mere mad. I deres forestillede indiske samfund er der ingen smalle steder.

0 Underviser Priya Peter udspørger højskoleeleverne om deres holdning til korruption. Det bliver startskuddet til en heftig debat om normer i det indiske samfund, som Priya Peter selv er fra. – Foto: Claus Fisker/Scanpix.

fart. Prokorruptions-gruppen argumenterer for, at korruption i form af arbejde og tjenester giver mennesker uden penge flere muligheder for at komme frem i livet.

Flere snakker i munden på hinanden, to og to diskuterer de over gulvet, så holdets anden lærer, Karen Huus, må pifte og mane til ro. To elever får på skift lov til at ytre sig uden forstyrrelser, før diskussionen igen løber løbsk.

Dagens fire stridspunkter løbes igennem. Gruppen, der skal argumentere imod enhver snak om sex i det offentlige rum, argumenterer imod porno, men ikke seksualundervisning. Det skal der selvfølgelig være plads til, siger de. Det sidste spørgsmål om gæstfrihed er hurtigt overstået, tiden er knap. Konklusionen fra gruppen for ubetinget gæstfrihed er, at kommer der en

Karen Huus og Priya Peter evaluerer diskussionen med eleverne. Eleverne har svært ved at argumentere for sager, de ikke selv tror på, og kan ikke forestille sig, at de ”forkerte” argumenter findes i det indiske samfund, konstaterer Karen Huus. Priya Peter bekræfter, at havde diskussionen stået mellem de danske unge og unge indere, havde de oplevet de argumenter, danskerne ikke kunne holde fast i under dagens øvelse.

– Man kan have svært ved at sætte sig ind i, at der er nogle grundvilkår og synspunkter, der er så anderledes end vores. Hvis du virkelig har gæstfrihed som grundlæggende værdi, så kommer gæsten altså før dine egne børn, som måske må gå sultne i seng. Men det skridt tager eleverne ikke i diskussionen, forklarer Karen Huus senere.

Som eksempel nævner hun også, at eleverne under diskussionen forsøgte at gøre en dyd ud af Indiens korruption ud fra deres egne per-

spektiver og værdier som lighed og demokrati.

Netop Karen Huus’ og Priya Peters undervisningsteknik er eleverne på ulandsholdet begejstrede for.

– Priya er rigtig god til at sætte et spændende program, hvor hun får os til at indse, at der er nogle større kulturelle forskelle, siger den 21-årige landmandssøn Klaus Videbæk, der kommer fra Nøvling uden for Herning.

19-årige Linea Vergod Knudsen fra Roskilde erklærer sig enig. Hun synes, det fungerer rigtig godt, at de får lov at gå i fælden under øvelserne og først derefter reflekterer over egne handlinger og holdninger.

– Vi lærer noget om os selv som danskere og de fordomme, vi går rundt med, siger hun.

Den forestående rejse til Indien, der varer længere end de fleste udlandsophold i forbindelse med højskoleforløb, er for begge unge hovedårsagen til, at de valgte ulandsforløbet på Silkeborg Højskole.

– Jeg forventer, at rejsen rykker ved én. Måden, man tænker på andre mennesker og kulturer på, tror jeg vil ændre sig. Man vil indse, at der er nogle årsager til, at inderne tænker, som de gør.

Jeg tror, at man vil få udvidet sin horisont helt automatisk, siger Klaus Videbæk.

– Jeg tror, man bliver meget mere åben. Og når man er sådan et fremmed sted, bliver man også nødt til at være det, tilføjer Linea Vergod Knudsen.

Karen Huus har flere gange tidligere undervist på Silkeborg Højskoles u-landsforløb og har også før deltaget på rejser med elever.

– Det bedste vi kan opnå er, at eleverne når til ikke at dømme folk på forhånd, siger hun. dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

korte kurser askov højskole 2010 Maj - august: 16.05.-22.05.

30.05.-05.06.

30.05.-05.06.

06.06.-12.06.

20.06.-26.06.

27.06.-03.07.

04.07.-10.07.

15.08.-21.08.

22.08.-28.08.

29.08.-04.09.

septeMber - deceMber: Kunst · Litteratur · Historie

Mød: Flemming Jensen, Peter Olesen, Eva Bendix m.fl. udsolgt

GLasKursus

Kursus i ovnformet glas med bl.a. kunstneren Lene Kersting

BridGe

Instruktører: H.C. Nielsen og Jacob Røn Få ledige pladser

LyKKe oG Lyse nætter

Kursusleder: Forstander Ole Kobbelgaard

07.09.-13.09.

07.09.-13.09.

19.09.-25.09.

17.10.-23.10.

24.10.-30.10.

MennesKe oG LivsviLKår – er du sinGLe?

Mød Peter Værum, Jutta Boysen-Møller, Teresa Nielsen m.fl.

Kor oG KaMMerMusiK

Bodil Øland, Erling Kullberg, Johan Theorin, Jørgen Hald-Nielsen m.fl.

Få ledige pladser

31.10.-06.11.

07.11.-13.11.

FaMiLieKursus

Store oplevelser for små og store mennesker Få ledige pladser

BridGe

Instruktører: H.C. Nielsen og Jacob Røn

07.11.-13.11.

21.11.-27.11.

sKriv Løs

Mød Dy Plambeck, Kåre Bluitgen, Robert Zola Christensen m.fl.

Fodrejse i danMarK

Populært vandrekursus i sensommeren

Læs meget mere om kurserne, de gode foredragsholdere, de store oplevelser og de herlige udflugter på:

levende højskole TIL LEVENDE MENNESKER

21.12.-27.12.

På sPoret

Mød Pernille Rosenkrantz-Theill, Ole Michelsen m.fl.

BaG Hav oG diGe

Ture ud i den blå septemberhimmel

Få sus i Livet

Få gang i kroppen (igen) og mærk livet

FaMiLieKursus

Oplevelser på tværs af generationerne – populært kursus!

Kunst · Litteratur · Historie

Mød: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Ghita Nørby, Poul Erik Skammelsen m.fl.

Få ledige pladser

HuMor oG LivsGLæde

Mød: Ole Helmig, Gudrun og Bjarne Nielsen Brovst m.fl.

verdens reLiGioner

De store religioners samspil og modspil Kursusledere: Hans Henningsen og Ole Kobbelgaard

PatcHworK

Patchwork - Blomster - Fri Quiltning

MusiK På tværs

Mød Trio con Brio, Henrik Engelbrecht, Erik Aschengreen, Frans Ramussen, Ulrich Stærk m.fl.

juLeKursus

Fejr julen med berigende foredrag om et hav af relevante emner, der alle har noget med jul at gøre. Samt sang, musik, julegudstjeneste, juleværksteder, pyntning af juletræ og en prægtig julemiddag – VeNt iKKe Med tilMeldiNgeN!

12

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

Den dyreste Højskolen på Oure Sport & Performance har landets dyreste linjer.

Eleverne tilhører den danske ungdoms elite, men ikke kun den økonomiske slags, siger forstanderen

En højskole for eliten medlem af skoleledelsen og forstander for højskolen Carsten Petersen.

– Ugeprisen for opholdene er ikke højere end så mange andre steder, det er udgifterne til studierejserne, som forhøjer prisen, siger han.

33.000 kroner af prisen går til snefyldte rejser, og de er nødvendige. For man kan ikke lære at stå på ski eller snowboard uden sne, siger Carsten Petersen. Derfor foregår syv af ugerne på efterårets forløb i Østrig og Frankrig, hvor teorien fra skolebænken hjemme kan afprøves.

– Eleverne kan se kvaliteten af vores rejser. Når de er i Frankrig, er det ikke ferie, men en del af undervisningen med mange timer af en høj kvalitet på skemaet, siger Carsten Petersen og understreger, at eleverne har samme forpligtelser på rejserne som hjemme på højskolen.

Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark trods den seneste vinter ikke kan prale af snegaranti.

Og man finder heller ikke nogen bjerge, der er oplagte at suse ned ad på snowboard eller ski.

Det afholder dog ikke højskolen på Oure Sport & Performance på Sydfyn fra at udbyde forløb med fokus på netop de alpine sportsgrene.

Men så må eleverne også betale.

Lige over 55.000 kroner må man slippe for et af Oures alpine forløb inklusive alt. Hvis man vel at mærke vælger det kortere efterårsforløb på 19 uger. Til sammenligning kan man på landets billigste højskole få 19 uger for under 20.000 kroner.

Men det er vigtigt at forstå prisudregningen, påpeger

0 Eleverne på Oure Sport & Performance højskoles ski- og snowboardlinjer tilbringer syv til otte uger i Frankrig og Østrig. Men det betyder også, at linjerne er landets dyreste.

– Foto: Lasse Sønnichsen.

– Vi tilstræber, at højskolen i sin helhed flyttes til Frankrig og de andre rejsemål for studierejserne for derved at skabe en sammenhæng. Eleverne har ansvaret for det hotel, vi bor på, og skal gøre rent og vaske op, som de plejer, siger han.

Studierejser er ikke kun en del af den obligatoriske undervisning på de alpine højskoleforløb. Også på Oures danse-, teater-, musik- og sportslinjer rejser eleverne ud, dog til den mere beskedne sum af 12.500 kroner.

Selvom man kan argumentere for, at eleverne strengt taget ikke behøver at flyve over landets grænser for at træde dansetrin, mener Carsten Petersen, at det er alle pengene værd.

– Vores rejser til New York er helt unikke. Vi samarbejder med de største skoler og besøger tidligere gæsteundervisere i deres hverdag.



 



  

 





Det er ikke rejser, man bare kan købe sig til gennem rejsebureauer, men studieture på et højt fagligt niveau, siger han.

Til trods for de høje priser afviser Carsten Petersen, at Oure Sport & Performance, som også har efterskole og gymnasium, er forbeholdt de få.

– Jeg kender godt fordommene om Oure som en elitær skole. Vores elevgruppe er bredt sammensat socialt og i forhold til den enkelte elevs ambition, siger han og nævner som eksempel skilinjerne, hvor mange af eleverne selv har sparet op til forløbet og bruger det som springbræt til en senere karriere som skiinstruktør.

– Eliten er jo mange ting.

Generelt er der tale om meget motiverede elever, der har truffet et aktivt valg og har en ambition med det, de foretager sig, siger han. dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad

13

Lørdag 24. april 2010

Den billigste Pü VÌksthøjskolen ved Grenaa finder man Danmarks billigste lange højskoleforløb.

Og det er helt bevidst, for der skal vĂŚre plads til alle

"

"

0 Morgensamling med sange fra Højskolesangbogen er et af de traditionelle elementer pĂĽ VĂŚksthøjskolen ved Grenaa, men højskolen adskiller sig ogsĂĽ pĂĽ mange mĂĽder. Blandt andet er den landets billigste. â&#x20AC;&#x201C; Foto: VĂŚksthøjskolen.

Fleksibilitet og engagement skaber billigere forløb Af Kirstine Dalsgaard Larsen

Med kursustitler som SjĂŚlens alkymi, Lydens univers â&#x20AC;&#x201C; Universets lyd og Heal dig selv! er VĂŚksthøjskolen i Ginnerup ved Grenaa ikke som de fleste. Her er der isĂŚr fokus pĂĽ personlig og spirituel udvikling, men højskolen adskiller sig ogsĂĽ pĂĽ et andet punkt â&#x20AC;&#x201C; prisen. â&#x20AC;&#x201C; Vi har fastsat prisen ud fra devisen om, at alle skal have rĂĽd til at deltage, siger viceforstander Maria Zelina Storborg.

Et langt kursus skal blot vare mindst 12 uger, sü er prisen 975 kroner pr. uge plus 1500 kroner i depositum, hvoraf 500 kroner returneres, og som dÌkker alle materialeudgifter under forløbet. Og sü er al mad pü højskolen økologisk. Til sammenligning koster Danmarks dyreste højskoleforløb pü 25 uger op mod 70.000 kroner.

Undervisningen pü VÌksthøjskolen er modulopdelt i forløb af typisk en til to uger, og derfor kan man springe pü og blive sü lÌnge, det passer en selv og pengepungen.

Dog pĂĽ den betingelse, at et forløb skal vĂŚre afsluttet inden juleferien. â&#x20AC;&#x201C; Mange flytter ind for et helt ĂĽr, sĂĽ det bliver som at bo i et spirituelt bofĂŚllesskab, fortĂŚller Maria Zelina Storborg.

â&#x20AC;?Det er folk, der er nĂĽet til et sted i deres liv, hvor de trĂŚnger til forandring eller afklaring.â&#x20AC;?

Maria Zelina Storborg, viceforstander

Den fleksible opbygning er med til at holde prisniveauet lavt, da elever pĂĽ bĂĽde kortere og lĂŚngere forløb undervises sammen. Det kan lade sig gøre, da højskolen samlet kun har cirka 60 elever, nĂĽr det gĂĽr højt. â&#x20AC;&#x201C; Og sĂĽ har vi ikke nogen dyre golfanlĂŚg eller svømmehaller, der skal holdes ved lige, siger Maria Zelina Storborg.

En typisk undervisningsdag pü VÌksthøjskolen ser ud som pü de fleste andre højskoler. Med fü undtagelser.

Dagen begyndes og afsluttes med en halv times fÌlles meditation, men ellers ligner rutinerne mange andre højskolers.

Morgenmad og opvask, hvis man er pĂĽ det hold. Formiddagsundervisning, fro-

kost og middagspause. Eftermiddagsundervisning, aftensmad og om aftenen film, foredrag eller andet socialt samvĂŚr.

Dog er de fleste af VĂŚksthøjskolens elever over 35 ĂĽr, sĂĽ der er tale om mennesker, der af sĂŚrlige ĂĽrsager har mulighed for at rive mĂĽneder ud af kalenderen. Typisk førtidspensionister, efterlønsmodtagere og personer mellem job, hvilket ogsĂĽ er en af grundene til, at højskolen gerne vil holde priserne i ave. â&#x20AC;&#x201C; Det er folk, der er nĂĽet til et sted i deres liv, hvor de trĂŚnger til forandring eller afklaring, siger Maria Zelina Storborg.

Det skal højskolens undervisere hjĂŚlpe eleverne med ud fra aktiviteter, der â&#x20AC;?bygger pĂĽ et helhedssyn, som medfører en personlig og ĂĽndelig vĂŚkstâ&#x20AC;?, som der stĂĽr pĂĽ skolens hjemmeside.

Skolen har faste undervisere, men benytter sig ogsü ofte af gÌstelÌrere, som ifølge Maria Zelina Storborg brÌnder sü meget for deres fag, at de ikke tager høje honorarer.

Men undervisningen bliver ikke ringere af at vĂŚre billigere, mener viceforstanderen. â&#x20AC;&#x201C; Jeg vil vove at pĂĽstĂĽ, at den er bedre. Den er i hvert fald anderledes pĂĽ den mĂĽde, at vi giver eleverne redskaber, de kan bruge videre i deres liv, siger hun. dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

"

!!!

fAgJournAlist

JournAlistisk efteruddAnnelse for ikke-journalister Ă&#x2026;rhus eller København Ansøgningsfrist 29. April journalisthojsKolen.dK

JournAlisthøJskolenXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHĂ&#x2DC;JSKOLEXXXXXXXXXXXX

14

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

”Hvis ikke jeg havde gået i gymnasiet først, kan det godt være, at jeg ikke havde fået det store ud af det. Men på Askov følte jeg, at jeg kunne trække vejret. Askov, halløjsa, der er piger, lærdom, og der er bajere og gang i den.”

Kim Larsen, popsanger, til magasinet Ud&Se

HØJSKOLE GIVER ADGANG Testrup Højskoles skrivelinje lokker de kommende danskstuderende til, og på Askov Højskole reklamerer de med, at 75 procent af deres elever klarer Journalisthøjskolens optagelsesprøve

Et springbræt til videre uddannelse Af Julie Hansen

Nogle højskoler fungerer direkte som springbræt til en videregående uddannelse. Det gælder for eksempel Askov Højskole, hvor 75 procent af eleverne, der læser journalistik under deres ophold, også består Journalisthøjskolens optagelsesprøve efterfølgende. På Testrup Højskole er sammenhængen mellem opholdet på højskolen og hvilken videre uddannelse, eleverne vælger, mere diskret.

Men det er stadigvæk tydeligt, at der er et stort sammenfald mellem Testrups gamle elever og de danskstuderende på landets universiteter.

3 Anne-Mette Gyldenløv Laursen mener, at opholdet på Askov Højskole gjorde hende i stand til at klare Journalisthøjskolens optagelsesprøve. – Privatfoto.

Fra Testrup til litteratur

Fra Askov til medierne

4 Kirstine Bache Nicolaisen, danskstuderende, Københavns Universitet.

Elev på Testrup Højskole i 2008.

4 Anne-Mette Gyldenløv Laursen, journaliststuderende, Journalisthøjskolen. Elev på Askov Højskole i 2008.

Hvorfor valgte du Askov Højskole?

– Det gjorde jeg, fordi jeg meget målrettet gik efter at kunne klare optagelsesprøven på Journalisthøjskolen.

Hvorfor valgte du Testrup Højskole?

– Det gjorde jeg, fordi de tilbød en skønlitterær skrivelinje, og det er der få højskoler, der har. Mange andre steder koncentrerer de sig om journalistik. Det lød også godt, at mange af lærerne selv var forfattere.

Testrup har et godt ry. Der er mange, der kender den og kender nogen, der har været glade for at gå der.

Hvad fik du ud af dit ophold?

– Venskab i hvert fald. Og jeg synes, jeg blev bedre til at bedømme, hvad jeg selv og andre skriver, fordi man læser meget og får meget kritik på sit arbejde.

Jeg kan bedre se, hvad der fungerer i en tekst, og hvad der ikke gør, efter mit ophold på Testrup.

Hvilken betydning havde højskolen for dit senere uddannelsesvalg?

– Ret stor betydning. Jeg kan ikke huske præcis, hvornår jeg besluttede, jeg ville læse dansk på universitetet, men på Testrup kom jeg i hvert fald i tæt kontakt med litteratur. Der var en lærer, der havde læst dansk, og mange af de andre elever gik også og overvejede studiet. Jeg oplevede, at det var spændende at læse litteratur. Men de fleste, der starter på Testrup, har i forvejen en interesse i litteratur, så det er svært at vurdere, om man ville have læst dansk senere alligevel.

Hvordan ved du, at mange af Testrups gamle elever nu læser dansk på universitetet?

– Når man tager tilbage til højskolen, for eksempel til et kursus om sommeren, hvor gamle elever fra Testrup kommer, så skal man rejse sig op i spisesalen og fortælle sit navn, sin årgang, og hvad man læser nu. Der er der rigtig mange, der læser dansk! Sidste gang var der for eksempel kun én, der var ved at blive

0 Kirstine Bache Nicolaisen blev inspireret til at læse dansk på universitetet af lærere og elever på Testrup højskole. – Privatfoto.

håndværker, så sådan nogle uddannelser udspringer ikke fra Testrup.

I hvor høj grad er Testrup Højskole et springbræt til dansk på universitetet?

– Altså, jeg har ikke fået så mange konkrete fordele eller værktøjer ved at have gået på Testrup inden danskstudiet. Jeg har prøvet at skrive selv, men vi har ikke brugt litteraturteori, som man gør på universitetet. Det har mere at gøre med at have fået lyst til at studere litteratur. Højskolen giver i højere grad en masse idéer end konkrete værktøjer.

Hvad fik du ud af dit ophold?

– Ja, jeg kom ind på Journalisthøjskolen. Jeg havde ellers været til optagelsesprøve året før uden at komme ind. Jeg dumpede til sprog- og kommatesten, og jeg manglede viden i videnstesten.

Bagefter ville jeg ikke bare tage sådan et ”lær at skrive gode artikler”-kursus, fordi sprog er noget, der skal bygges op over længere tid, og det kunne jeg på højskolen.

– Men selvom jeg tog på Askov for at kunne komme på Journalisthøjskolen bagefter, så var det også nyt for mig at komme hjemmefra og være sammen med folk på en anden måde. Jeg er vokset op i et parcelhuskvarter, hvor alle jo nærmest lever i hver sin lille verden. På højskolen bliver de rammer opløst, og det var rigtig sjovt at prøve.

Hvordan ved du, at mange af Askovs gamle elever nu læser journalistik på Journalisthøjskolen?

– Jamen, det var for eksempel dejligt, da jeg startede på Journa-

listhøjskolen, at jeg kunne se, jeg kendte nogen i forvejen. Man havde et netværk allerede fra begyndelsen. Allerede på første skoledag nåede jeg at møde tre fra Askov.

Hvorfor går så mange fra Askov Højskole videre på Journalisthøjskolen?

– Jeg tror, det skyldes to ting.

For det første forbereder man sig jo konkret på optagelsesprøven.

Vi fik en masse kommatest og snakkede om, hvad der skete i går og i dag for at forberede vidensspørgsmål. For det andet forbereder lærerne én mentalt. Man får at vide, at man er god til det her, og at man sagtens kan komme ind på Journalisthøjskolen. Det betyder meget, når det kommer fra fagfolk, der har arbejdet i branchen i mange år. Og hvis man så synes, det er uoverskueligt og svært, når man starter på Journalisthøjskolen, så kan man huske på, at inden man kom ind, dengang man stadig gik på højskole, da syntes mange virkelig dygtige journalister, at man var god nok.

I hvor høj grad er Askov Højskole et springbræt til journalistik på Journalisthøjskolen?

– I meget høj grad! Jeg tror ikke, jeg var kommet ind på Journalisthøjskolen, hvis jeg ikke havde gået på Askov først. julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk

Korte kurser 2010 på Hadsten Højskole Uge 24: Dengang Danmark blev moderne - EDB & Erindringsskrivning Uge 25: Vandring i Østjylland - På cykel i Østjylland - Mountainbike for sjov - Havkajak - Førstehjælpskursus, frisk luft og fysisk udfoldelse Uge 26: Maleri akryl - Tegning - Filt - Keramik & Raku - Pileflet håndværk & kunst - Digital Foto - Gospel Uge 27: Argentinsk Tango - Cubansk Salsa Uge 28: Familiekursus - fra 6 til 100 år Uge 29: Familiecamp fra 7 år - Fodbold, Basketball, Dance og Tennis Uge 30: Cykelsport din tour - Mix-Volley - Vild med dans - Tennis Run & Fitness Uge 31: Østjylland på kryds og tværs - Seniordans Uge 38: Vandring ad historiens veje - Førstehjælpskursus, frisk luft og fysisk udfoldelse Uge 45: Sorg og glæde - om at magte livet og dets mangfoldighed Uge 51: Julekursus Uge 52: Nytårskursus - tradition & fornyelse

www.vallekilde.dk FORKÆL DIG SELV! Tilbring en uge eller to i hyggelige og historiske omgivelser på en af Danmarks ældste højskoler SOMMERKURSER 2010 JUN 14-20 Sommerhøjskole i Vallekilde JUN 21-27 Børnelitteratur JUN 28-JUL 4 Tag på højskole med Rosinante (børn fra 6 år) JUL 5-11 Eventyr på Vallekilde (børn fra 5 år) JUL 12-18 Romantisk kor-uge JUL 12-18 Tegning, maleri og billedfortællinger JUL 19-25 Aktiv sommer JUL 19-25 Find dig selv som skribent AUG 2-7 Skriv på Vallekilde AUG 16-20 Tid til livet - aktive dage for ældre (for seniorer) AUG 23-29 Opera & gourmet i Odsherred

EFTERÅRSKURSER 2010 SEP 27-OKT 2 Raku keramik OKT 17-23 Svampekursus - Kan de spises?

NOV 1-14 Skriv manuskripter til film og TV NOV 22-27 Det fortællende maleri DEC 23-27 Jul på Vallekilde

Alle kurser vil byde på spændende foredrag, arrangementer og udflugter. Morgensamling og -sang hver dag.

www.hadstenhojskole.dk Tlf. 8698 0199

Esbjerg Højskole Stormgade 200 • 6700 Esbjerg Tlf. 79 13 74 00 • www.eh.dk

KORTE KURSER 16.05. - 22.05. Historie- og litteraturkursus: Struensee-tiden Fik Struensee og dronningen virkeligt et barn sammen? Hvilke ideer fra oplysningen gjorde sig gældende i Danmark? I dette kursus vil vi balancere mellem de historiske fakta og romanmotivet, som har inspireret mange forfattere, fra Maria Helleberg til PO Enquist og Henning Rovsing Olsen. Vi besøger også Altona, Danmarks dengang næststørste by, og den skønne residensby Celle, hvor dronning Caroline Mathilde tilbragte sine sidste år efter skilsmissen fra kong Christian VII. 17.05. - 28.05. Rejsekursus: Rhein/Ruhr – Köln og Essen

Korte højskolekurser på Esbjerg Højskole Strejftog i Jylland 18. - 31. juli To uger med udflugter, fællessang, foredrag og aktive studiekredse.

Kulturvandringer 1. – 7. august En højskoleuge med vandringer, folkeoplysning og masser af frisk luft.

Jernalderen – forhistoriens guldalder 8. – 14. august Oplev vores egen historie på en levende måde.

Sangen har vinger 17. – 23. oktober Et sangkursus for begyndere og let øvede sangere.

Jule- og/eller Nytårskursus - forhør nærmere På Esbjerg Højskole, har vi rigtig mange gode tilbud på korte højskoleophold til seniorer. Ring til Inge T. Jørgensen på tlf.

79 13 74 02 og få hele vores kursuskatalog tilsendt.

06.06. - 17.06. Rejsekursus: Berlin - europæisk kulturmetropol BERLIN – kun få byer i verden har så broget, så strålende og så tung en historie som den tyske hovedstad. Kurset giver i form af foredrag og ekskursioner indblik i Tysklands og Berlins spændende historie og byder på en tur til Berlin bag kulisserne og turisternes alfarveje.

20.06. - 26.06. Sønderjysk midsommer 28.06. - 09.07. Rejsekursus: Leipzig og Dresden 11.07. - 17.07. Min moders stemme - Fremtidens dansker I Danmark taler vi dansk. Eller gør vi? Hvordan vil ”vor moders stemme” lyde om 10, 20 og 30 år? Sprog og identitet hænger sammen: Mister vi vort modersmål, er der risiko for, at vi mister vores identitet. Vi vil se på, hvorvidt det er bedre og mere givtigt at leve med den omstændighed at tale forskellige sprog, eller om vi må erkende, at tiden kræver engelsk. Kom og hør forskellige bud på hvor det danske sprog bevæger sig hen.

08.08. - 14.08. Litteratur- og musikkursus: Sang og sensommerlæsning 14.11. - 20.11. Kunstkursus: Mød kunstneren 14.11. - 21.11. Farmor på Facebook Et computerkursus for dig, som er nybegynder, og som gerne vil udforske de muligheder en computer giver dig.

Vi hjælper dig med at fjerne den barriere, der nogle gange opstår mellem menneske og medie.

27.12. - 02.01. Nytårskursus: En uge på Højskolen Østersøen - sæt kulør på din tilværelse ...

16

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

FREMTIDENS HØJSKOLE I et gammelt industriområde i Roskilde arbejdes der på højtryk for at bygge Danmarks nye folkehøjskole. Bag initiativet står Roskilde Festival, men ifølge forstander Jesper Øland bliver det mere en innovationshøjskole end en rockhøjskole

En højskole til den kreative tidsalder Af Morten Mikkelsen

Jesper Øland fører an på vandringen over mudrede industrigrunde mellem forfaldne lagerhaller og peger ud, hvor omtrent den kommende Roskilde Højskole skal ligge.

For her – lidt mere end et stenkast fra den Dyrskueplads, som siden de tidlige 1970’ere har udviklet sig til valfartssted for rockglade unge mennesker – skal højskolebevægelsens nye slagskib efter planerne sættes ind.

Den store, arkitekttegnede højskolebygning i 50 millioner-klassen er endnu en drøm. Men drømmen har stærke og rutinerede organisator-kræfter i ryggen, en kæmpe Facebook-gruppe på internet har meldt sig til at bidrage frivilligt, forstander Jesper Øland er allerede tiltrådt sidste år, og 20. juni har den ikke-eksisterende højskole sit første kursus. Det kommer til at foregå i Fabrikshal 10, hvor 110 kursister skal arbejde i seks workshop, som alle har til formål at bidrage til Roskilde Festival med en event, en optræden, en reportage eller en film.

– Det, som blive unikt, når højskolen står færdig, er netop, at vi ikke alene kan tilbyde de unge et rum, hvor de kan arbejde kreativt, men også festivalen som en arena, hvor de kan præsentere resultatet.

Det understreger, at vi ikke sender dem ud til ingenting, men at de kommer lige ud til et formål, siger Jesper Øland.

Men selvom det er baglandet bag Roskilde Festival, som har taget initiativet og etableret en højskolebestyrelse, betoner Jesper Øland, at Roskilde Højskole ikke kun skal være en festival-højskole eller en rock-højskole.

– Rock har en stor betydning for unge. Men hvis vi skal se på, hvad det er, folkene bag Roskilde Festival er verdensmestre i, handler det ikke kun om rockmusik. Det handler om år efter år at kunne skabe en stor kulturbegivenhed, organisere 25.000 frivillige, tilrettelægge det hele, så musikerne kommer tilbage år for år, og forny sig hvert år, fordi de er i en branche, hvor man ikke kan tillade sig at falde i søvn, siger Jesper Øland.

Han ser derfor rettere Roskilde Højskole som en højskole for kreativitet, innovation og engagement.

Baseret på dels traditionelle højskoleværdier om fællesskab og

”I mange år var den typiske højskoleforstander en teolog eller et andet åndeligt fyrtårn, som kunne fortælle levende om nordisk mytologi. Den figur tiltaler ikke nutidens unge.”

Jesper Øland, forstander

dannelse, dels moderne idealer om kulturelt og socialt iværksætteri i en globaliseret verden. Og her ser han en lige så stærk symbolik i grunden, højskolen skal ligge på, som på den legendariske nabogrund, Dyrskuepladsen.

– Senest har her ligget en stor betonfabrik. Før det var grunden losseplads og tidligere endnu eng. Engang tilhørte den altså landbrugssamfundet, siden industrisamfundet, og nu bliver det ført frem til fremtidens kreative tidsalder, siger Jesper Øland.

Han påpeger, at Roskilde Højskole bliver den eneste højskole i nyere tid, der bliver bygget op fra grunden inde i en by. Samtidig bliver den enestående ved, at den bliver en del af, hvad man kunne kalde en kreativ bydel, Musicon, i Roskilde, som ud over højskole og festival også kommer til at omfatte blandt andet ungdomsboliger og Danmarks Rockmuseum.

Der er ingen tvivl om, at det vil give vind i sejlene for en højskole at være knyttet sammen med en så populær kulturinstitution som Roskilde Festival. Der er heller ikke nogen tvivl om, at kulturelt iværksætteri, eventmaking og personlig, kreativ udfoldelse i stil med den alternative århusianske Kaospilotuddannelse appellerer til et stort publikum. Men hvordan bliver det til folkehøjskole?

Hertil siger Jesper Øland, at visionen netop er at skabe en ny version af den klassiske højskole. En Krogerup anno 2010, som han kalder det med henvisning til Hal Kochs nordsjællandske højskole, der blev etableret efter Anden Verdenskrig for at nytænke højskole-

0 Da Kristeligt Dagblad besøger den fremtidige Roskilde Højskole, finder vi kun en forblæst, snedækket grund med tomme fabrikshaller. Men forstander Jesper Øland er overbevist om, at stedet om nogle år vil rumme Danmarks nyeste folkehøjskole. – Foto: Leif Tuxen.

tanken i retning af samtalende demokrati.

– Jeg tror, der også i fremtiden er brug for højskoleformen. Det vil sige det samvær, som opstår, når man bor sammen i et eksamensfrit rum, et stort fællesskab med meget højt til loftet. En skole med det særkende, at den opstår i mødet mellem en engageret lærer, der selv har valgt sin undervisningsform, og en engageret elev, der selv har valgt sit kursus, siger Jesper Øland, som dog tilføjer, at der også er dele af højskoletraditionen, som kræver fornyelse: – Projektkulturen er kommet for at blive. De virksomheder, som klarer sig godt, er dem, hvis ansatte kan tænke nyt og skævt. Den kultur er alt for sent kommet ind i højskolebevægelsen. I mange år var den typiske højskoleforstander en teolog eller et andet åndeligt fyrtårn,

som kunne fortælle levende om nordisk mytologi. Den figur tiltaler ikke nutidens unge, konstaterer Jesper Øland, som derfor i højere grad ser sin rolle som én, der ikke giver svarene, men er med til at stille de interessante spørgsmål.

Og så ender vi hos højskolernes gamle faderfigur, teolog-fyrtårnet over dem alle, N.F.S. Grundtvig.

Denne sommers kursus op til Roskilde Festival har fået overskriften Grundtvig møder Dylan. Men hvilken rolle spiller Grundtvig? Og ved de unge overhovedet, hvem den 226-årige højskoletænker – eller for den sags skyld den 68-årige amerikanske sangskriver Bob Dylan – er?

– Overskriften opstod, fordi det er gået op for mig, at garvede festival-folk taler om Dylan på samme indforståede måde, som garvede

højskolefolk taler om Grundtvig, siger Jesper Øland, som indrømmer, at det ikke er sikkert, at der over for de unge kursister vil blive refereret direkte til hverken Grundtvig eller Dylan.

– Men vi bryder med tidens krav om, at individet hele tiden skal fokusere og specialisere sig. Resten af uddannelsessystemet bliver hele tiden snævret ind. Over for det står højskolens ideal om bred, folkelig dannelse, som bygger på Grundtvig. Men jeg er ikke sikker på, om det er ham eller Dylan, der skal formulere det for fremtiden. Det kan være, det er nyere filosoffer som Ricoeur og Habermas, foreslår Jesper Øland og tilføjer så: – Men det skulle heller ikke undre mig, om det bliver en rocksanger som Bruce Springsteen. Han har sagt lige så mange gode ting. mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

11. juli - 17. juli, uge 28

Eksistens

- nydelsesdyret i mennesket Undersøg nydelsen Intensiv filosofisk uge pü herregürd ved skov og strand 30 minutter fra København - med bl.a.

Søren Ulrik Thomsen Jan Lindhardt Vivi HollÌnder Ole Bjerg Jesper Mogensen Arno Victor Nielsen www.krogerup.dk tel: 49190380

Ferie med mening 2010: BEFRI DIN SKRIVNING*CLIMATE AMBASSADOR/CONCITO*OPERA I FĂ&#x2DC;LELSERNES VOLD*SPRING UD I KUNSTEN/LOUISIANA*KOR FRA HAVER TIL MAVER/FAMILIEKURSUS/AARSTIDERNE ALL THAT JAZZ*JUL PĂ&#x2026; KROGERUP MFL.

www.brandbjerg.dk/korte kurser

Lyst til et spÌndende højskoleophold i skønne omgivelser?

Til efterüret tilbyder Brandbjerg Højskole bl.a.:

Nyreligiøsitet og Sekterisme VĂŚrdier og Forandring Natur og Kultur Generationer pĂĽ Højskole BRANDBJERG HĂ&#x2DC;JSKOLE Brandbjergvej 12, 7300 Jelling - tlf. 75871500

Et ForbløFFende

Frirum .FE GVHUJHU IlS FGUFS FO NPSHFOUVS J TW�NNFIBMMFO TQJTFS EV EJOF IBWSF HSZO TBNNFO NFE BOESF FMFWFS * TMVESFS MJEU PN LBKBLTFKMBETFO Ql 4JMLFCPSHT�FSOF JNFOT * MBEFS PQ UJM EJTLVTTJPO J š MPTPš 4FOFSF TLBM EV J NVTJLTUVEJFU *OEFO BGUFOFOT GFTU OlS EJOF UBOLFS BU TUSFKGF LVOTUSFKTFO UJM ,FOZB PH QPMJUJLMJOKFOT UVS UJM ,JOB  WJM EV NFE

10-*5*, 64" PH ,JOB

.64*, /FX :PSL PH .FNQIJT 64"

'3*-6'54-*7 /PSHF /FX ;FBMBOE $BOBEB

"35 456%*0 ,FOZB

6 -"/% *OEJFO PH ;BNCJB

&630$-"44 &VSPQB PH 4ZEBGSJLB

BOESF GBH 4*-,&#03()0+4,0-& %, 5-'

Tag pü Danmarks smukkeste højskole!

F.eks. fra 7. â&#x20AC;&#x201C; 20. juni 2010

Musikkens byggestene Pileflet Oplev Falster pĂĽ cykel PĂĽ vores vĂŚrksteder kan du lave smykker, vĂŚve, filte, flette med pil eller blive dus med EDB. 2 uger med fuld pension, udflugter og undervisning for kun 4.300, - kr.

Se vores katalog pĂĽ

www.hojskolenmarielyst.dk eller bestil pĂĽ tlf.: 5413 6361

18

Højskole for alle

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

”Jeg var håbløs i gymnasiet. Jeg blev smidt ud af 2.g, og så var det, mine forældre sendte mig på højskole. Det blev mit livs vendepunkt. Alt, hvad jeg er blevet til i dag, startede i højskolen. Det kan jo så være en advarsel til nogen.”

Jacob Holdt, fotograf og foredragsholder, TIL www.folkehojskoler.dk

HØJSKOLEHISTORIE Både Martin Luther King og Rosa Parks lærte om borgerrettigheder på Highlanderhøjskolen, som blev til i 1932, efter at grundlæggeren, Myles Horton, havde studeret Grundtvig og besøgt højskoler i Danmark 2 Fra venstre ses borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, folkesangeren Peter Seeger, Charis Horton, Rosa Parks og Ralph Abernathy. De deltog alle i Highlander Folk School’s 25 års jubilæum i 1957. – Foto: Highlander Reseach and Education Center.

Martin Luther Kings danske inspiration Af Julie Hansen

Det suger i maven, når billeder af den amerikanske borgerrettighedsbevægelses marcher vises i tv. Man mærker historiens vingesus til tonerne fra ”We Shall Overcome” og kan ikke lade være at se op til karismatiske lederskikkelser som Martin Luther King og stålsatte Rosa Parks, der ikke ville rejse sig fra sin plads i bussen for en hvid mand.

Men hvor fik de inspirationen til at insistere på deres menneske- og borgerrettigheder fra? Hvilket fristed fungerede som et samlingspunkt for mange af den amerikanske borgerrettighedsbevægelses ledere? Ifølge Rosa Parks er svaret den danskinspirerede Highlander Folk School i Tennessee.

Her fik hun, med egne ord, modet til arbejde for frihed, ikke kun for sorte, men for alle undertrykte folk.

Highlander Folk School blev oprettet af uddannelsestænkeren og socialisten Myles Horton (1905-1990) i 1932.

Horton, der selv var hvid, havde længe haft en idé om, at det måtte være muligt at forbedre levevilkårene for de amerikanske sydstaters svageste gennem uddannelse, men han vidste ikke, hvordan en sådan uddannelse skulle se ud. Mange var analfabeter og havde i det hele taget ikke mange ressourcer at byde ind med, når det kom til at finde en vej ud af opslidende, dårligt betalt arbejde og diskrimination. Så hvordan tilbød man undervisning til dem?

To år tidligere, i 1930, mødte Myles Horton de to danske præster Enok Mortensen og Aage Møller til folkedans i Chicago. De fortalte ham om den danske folkehøjskole og de idéer, Grundtvig havde haft om at sikre uddannelse til danske bønder og udbrede viden om og stolthed over egen historie og kultur. Myles Horton blev interesseret. Måske var det den skoleform, han havde ledt efter. Han begyndte at studere Grundtvig og besluttede at tage til Danmark for at lære mere om højskolene.

”Man kan gå i skole hele livet uden at finde svar, fordi svaret kan kun komme fra folks egen livssituation.”

Myles Horton

I sensommeren i 1931 ankom Myles Horton til Danmark. Han blev meget imponeret over den danske andels- og arbejderbevægelse, og især de højskoler, der fokuserede på arbejderne, følte han, havde et godt udgangspunkt. Et besøg på Esbjerg Højskole inspirerede ham til at overveje, hvordan højskoleidéen kunne bruges til at skabe social bevægelse i 1930’ernes USA. Han lærte dansk og rejste rundt i landet og interviewede de gamle højskolefolk,

der stadig kunne fortælle om højskolebevægelsens oprindelige idégrundlag. Myles Horton begyndte at forstå, hvordan undervisere og elever skulle lære af hinandens erfaringer på højskolen, hvordan alle blev regnet som bidragere, og hvordan ny viden blev til i fællesskab. Han fandt ud af, at hans skole skulle være en skole for livet, akkurat som Grundtvigs. De fattige sydstatsfolk skulle ikke læres noget bestemt, de skulle lære, hvordan de brugte deres egne erfaringer til at finde løsninger.

På sin sidste nat i Danmark, den 25. december 1931, skrev Myles Horton i sin dagbog: ”Jeg kan ikke sove, og dog er der drømme. Hvad du skal gøre, er at tage hjem, finde dig et enkelt sted, flytte ind, og så er du der. Øjeblikket et der. Du starter med det her og lader det vokse. Du kender dit mål. Det vil skabe sin egen struktur og tage sin egen form. Man kan gå i skole hele livet uden at finde svar, fordi svaret kan kun komme fra folks egen livssi-

tuation.”

I dag har Highlander Folk School i Tennessee eksisteret i 78 år og skiftet navn til Highlander Research and Education Center.

Skolen har gennem alle årene støttet op omkring de svageste i det amerikanske samfund og opfordret alle til at deltage aktivt i demokratiet.

For Myles Horton var Danmark nærmest et paradis, der kunne inspirere til, hvordan mennesker fra alle sociale lag skal respekteres og behandles ligeværdigt for at kunne yde deres bedste.

Highlanders fokus har derfor altid været på de svagestes rettigheder. Fra fattige kulminearbejdere, der fik hjælp til at organisere sig fagligt i 1930’erne, til diskriminerede sorte, der skulle lære at læse og skrive, før de kunne få stemmeret i 1950’erne, og til nu, hvor skolen har fokus på latinamerikanske immigranter og ulighedsskabende økonomisk politik.

Selv skolens fysiske fremtoning er gennemsyret af

den demokratiske medinddragende idé, som Myles Horton blev så inspireret af i Danmark og gennem Grundtvigs højskoletanke.

Der er ottekantede rum, hvor det danske studiekredsprincip kommer til udtryk gennem en cirkel af gyngestole, hvor folk kan sidde og reflektere, debattere og udveksle erfaringer sammen.

Også sang og musik har været vigtigt gennem alle årene på Highlander.

Endnu en idé, Myles Horton havde taget til sig fra Grundtvig. Derfor var det her, i september 1957, at Martin Luther King for første gang hørte ”We Shall Overcome” sunget af Pete Seeger.

Sangen, der senere blev et symbol på kampen for borgerettigheder til den sorte amerikanske befolkning. På vej videre fra Highlander Folk School i en bil sad King og nynnede sangen for sig selv, og han sagde til sine medpassagerer: – Der er noget ved den sang, der ikke er til at ryste af sig. julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk

Vra Højskole - lyst til at lære 18 uger:

Løbende optag fra d. 15. august til d. 26. september 2010

Kunstlinien:

Bronzestøbning, ovnformet glas, keramik og raku, smykker, billedkunst: acryl, olie, akvarel. udstilling og markedsføring.

Pædagogik:

Psykologi, pædagogik og metodik. Kreative fag og musik. 3 ugers praktik

Fotojournalistik:

Visuel fortælleteknik, kameraets virkemidler, billedbehandling, tekstskrivning, fotojournalistikkens genrer.

Fotografi:

analogt og digitalt. stort studie, veludstyret mørkekammer og galleri. eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van Dyke, bromoil, toninger og meget mere.

Tekstil & Design:

Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklæning og syteknikker. Forskole til en uddannelse som skrædder / designer.

Skolelinien:

9. og 10. klasses eksamen i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. ordblindeundervisning.

- Mulighed for stu + egu forløb

Dansk som 2. sprog:

sprog, kultur, politik og interkulturelle færdigheder.

Musik:

Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, improvisation. Veludstyrede musiklokaler, professionelt analogt/digitalt lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.

Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne.

Vi har en unik mulighed for en grundig vejledning. Dette gælder både studie- og erhvervsvejledning og ikke mindst den eksistentielle vejledning.

Få et katalog tilsendt, sms: HS VRÅ + navn/adr. til 1272. Pris 1 kr. + alm. takst

Korte kurser 1- 3 uger MusiK - DaNs Band Camp Musikkursus Visen i centrum Nordisk folkemusik Polska

Lyst tiL at Lære skrivekursus Bliv ven med din computer Norden i Fokus stygge Krumpen og H.C. andersen Fransk

FotograFi analogt og digitalt Modelfotografi Portrætfotografi gamle teknikker Mal med lys

Ferie MeD iNDHoLD Familiekurser - i sporet på vikingerne Nytårskursus Med hunden på højskole island - 5 dage på højskole og 10 på island sommerhøjskole med Nyreforeningen

teKstiL genbrug broderi & stoffer Jakker i strikmateriale

sKuLPtureLt HåNDVærK Bronzestøbning smykker, sølvsmedning sten- og billedhugning Keramik, skulptur ovnformet glas rakubrænding

BiLLeDKuNst akrylmaling oliemaling akvarel ikon maling

Find det, du er god til

camilla bEndix, skuEspillEr

ida aukEn,

Eskil

politikEr

d EbbE

sEn, r o

Er

nicolaj rastEd, musikEr r

raf oldt, fotog

jacob H

katHrinE ærtEbjErg, billEdkunstnEr

- tag på højskole jacob tingl

Eff, komikE r

$OOH KDU HW WDOHQW Sn K¡MVNROHQ NDQ GX ÀQGH RJ VW\UNH GHW 2J GX NDQ LNNH EOLYH VWHPW KMHP DI HW GRPPHUSDQHO 2SOHY DW GX InU PHUH VHOYWLOOLG RJ VXJHU PHUH YLGHQ WLO GLJ 6LPSHOWKHQ IRUGL XGJDQJVSXQNWHW IRU XQGHUYLVQLQJHQ HU EHJHMVWULQJHQ YHG DW EOLYH JRG WLO QRJHW RJ JO GHQ YHG DW EOLYH JRG WLO GHW VDPPHQ PHG DQGUH SM+Sn:avn/ %HVWLO NDWDORJ RJ VH GLQH PXOLJKHGHU Sn hojskolerne.dk AT HS K il 1272. adr. t alm.

1 kr. + kst a sms-t

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

Højskole for livet

21

22

Højskole for livet

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010

Højskole for livet

23

24

Højskole for livet

Kristeligt Dagblad

Lørdag 24. april 2010