Højskoleliv Efterår 2024 by Kristeligt Dagblad

Højskoleliv

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 9. NOVEMBER 2024

Flere generationer samles på Askov Højskole til familiekurser, og det er en alletiders måde at bruge sin ferie på, siger Troels Wolf og hans barnebarn Hiromi Side 6

Margrethe Kähler tog på lmhøjskole i sommer. Læs hendes dagbog Side 14

Højskolesangbogen er både et værktøj og et håndgribeligt minde Side 18

Når man mødes om fælles interesser eller gøremål, glider samtalen lettere – og når man bor, spiser, oplever, er kreativ og synger sammen, kommer man tæt på hinanden. Netop de rammer stiller de danske højskoler til rådighed med et væld af kurser og tilbud året rundt. I dette tillæg kan du blive inspireret til nye højskoleophold. Tak, fordi du læser med. Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen, Kristeligt Dagblad

indhold

4 Nyhed Længden på højskoleophold er ved at blive mere elastisk. Det skal tiltrække ere elever.

6 Reportage Familiekurser for ere generationer er efterspurgte. Vi var på Askov Højskole i efterårsferien.

10 Baggrund En ny bog indeholder nogle af de væsentligste tekster om folkehøjskoler gennem tiden.

12 Nyhed Tidens strømninger smitter af på højskolernes kurser. Lige nu hitter kunsthåndværksfagene.

14 Dagbog Læs Margrethe Kählers dagbog fra en uge på lmhøjskolen i Ebeltoft.

16 Interview Kurt Willumsen fra Uldum Højskole er Danmarks længst siddende nuværende højskoleforstander.

18 Baggrund På nogle højskoler er det en tradition, at eleverne udsmykker deres højskolesangbøger.

20 Interview Tre kunstnere fortæller om at få optaget en melodi eller en sangtekst i Højskolesangbogen.

26 Reportage Dansk højskole i Malawi i Afrika lægger vægt på re temaer: bæredygtig dannelse, global solidaritet, handlemod og eventyrlyst.

”En ideal Højskolepige er mellem 18 og 25 Aar; hun er naturlig og frisk; hun kan læse, skrive, regne og sy.”

Udgivet af Kristeligt Dagblad

FOTO: THOMAS LEKFELDT/RITZAU SCANPIX

Korte kurser 2025 - Rødding Højskole

Februar

Lys i mørket

I kunst, litteratur og kirke.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad. 22. – 28. februar

Marts

Humor og livsmod

En livsfilosofisk uge om den muntre alvor. 8. – 14. marts

April

Med saft og kraft. Forårskursus

Store naturoplevelser, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger og kulinariske oplevelser. 5. – 11. april

Maj

Majvandringer i Sønderjylland

Gå i naturen, oplev kulturen, hør historien. 10. – 16. maj

Juni

Tro, håb og kærlighed

”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”.

I samarbejde med Kristeligt Dagblad. 22. – 28. juni

De dybeste rødder

Fortællinger om Danmarks folkesjæl i historie, litteratur, kunst, sang og natur.

Livsglædens nødvendighed

22. – 28. juni

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv. 29. juni – 5. juli

Naturvandringer. Vadehavet og marsken

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger.

I samarbejde med Vadehavscentret.

Kreativ sommerhøjskole 2025

- Billedvævning - et værkstedskursus. Et farverigt univers.

29. juni – 5. juli

- Botanisk print - et værkstedskursus. En kreativ opdagelsesrejse.

- Deflected doubleweave & dobbeltvævning 2.0 - et værkstedskursus. Ny inspiration til vævede strukturer.

- Frit maskinbroderi - et værkstedskursus. Er træstammer altid brune?

Juli

Familiekursus 2025

Det gode liv (børn fra 6 år).

Læs meget mere på www.rhskole.dk

20. – 26. juli

Det, vi lever for Litteraturkursus med kunst og historie. 27. juli – 2. august

På cykel langs Kongeåen

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien. 27. juli – 2. august

Naturvandringer, filosofi og god mad

En højskoleuge for livsnydere. 27. juli – 2. august

August

Sønderjyske perler

- i kunst og kultur, litteratur og natur, musik og sang. 2. – 8. august

Selvforsyning i praksis

På gastronomiske eventyr. 2. – 8. august

Grænselandskursus 2025 Europa i bevægelse.

I samarbejde med Grænseforeningen. 30. august – 5. september

September

Nordisk kulturuge

Mød nordiske forfattere og kunstnere og smag det nordiske køkken.

I samarbejde med Foreningen NORDEN. 27. september – 3. oktober

November

Værkstedsugen 2025 15. – 21. november

- Plantefarvning - et værkstedskursus. Vegetabilske fibre, indigokype, effektgarner.

- Broderede blomster - et værkstedskursus. Inspiration i fuldt flor.

- Skaftevævning - et værkstedskursus. Tilbageblik og fremsyn.

- Strik op! - et værkstedskursus. Fra restegarn til unika.

Det meningsfulde liv

Filosofisk uge. I samarbejde med Kristeligt Dagblad. 15. – 21. november

Så syng da, Danmark – og syng dig glad

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister. 22. – 28. november

December

Nytår i Rødding Årsskifte i højskolerammer. 27. december 2025 – 2. januar 2026

Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i politik, design, musik, tekstil, journalistik, selvforsyning og litteratur samt 40 andre sidefag.

Kursusstart: 4/1 og 7/2 samt 17/8 og 14/9 2025.

Rødding Højskole · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · www.rhskole.dk

1 Suhrs Højskole overvejer at skære ned på tilbuddene og kun tilbyde én type kurser og én type undervisning.

ARKIVFOTOS: STEFAN

Højskolerne skruer op for

fleksibiliteten for at lokke folk til

Et højskoleophold kan i dag være af forskellig varighed, og både de korte og lange kurser bliver mere fleksible. Men er det et udtryk for god forretningssans eller øget individualisme?

Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk

Når deltagerne på Kalø Højskoles lange højskoleophold pakker sammen, har sagt grådkvalt farvel til deres nye venner og er draget hjem på sommerferie, rykker der hurtigt nye gæster ind. Så står den på korte kurser, og hold af forskellig varighed fylder atter højskolen med nysgerrige kursister.

Det traditionelle korte kursus varer i en uge, men mange af landets højskoler inviterer også på kurser, der er endnu kortere. Generelt er højskoleopholdenes længde blevet mere fleksible. Kenneth Degnbol, der er forstander på Kalø Højskole, der ligger på Djursland, siger, at det giver mulighed for at lave et mere forskelligartet udbud.

”Vi indretter kursernes længde, så de passer til indholdet. For eksempel har vi de seneste år haft et kursus i mindfulness, og der passer fire døgn godt. Til gengæld så havde vi et seksdages sommerkursus i musik her i år, og der var erfaringen, at vi ikke kunne nå alt det, vi gerne ville. Så den fleksible længde skal hænge sammen med indholdet,” siger han.

For Kalø Højskole går fleksibiliteten begge veje. Som en lille højskole er medarbejderne meget på arbejde, og de kortere kurser er der-

med også en løsning på, at de skal have fri mellem ugerne.

Kenneth Degnbol siger, at højskolen her har ladet sig inspirere af det private marked, hvor man tit kan holde øje med tendenserne og holde øje med kursister efterspørger.

”Når man kigger på kursusmarkedet generelt, er der jo kurser af mange forskellige længder. Så hvorfor ikke også lade det gælde højskolekurser?”.

Løsning på logistikken

Netop fleksibilitet er også grunden til, at Skals Højskole i Midtjylland har oprettet en række korte kurser. Da Helle Mogensen blev forstander, var det ugekurserne og fleksibiliteten, hun valgte at sætte fart på. Og det har været et hit.

”Hvis man har et job eller børn derhjemme, så er det måske meget rart, at kurset ikke går ind i en weekend. Så er man der fra mandag til fredag, og så holder man weekenden fri og kan lade op, inden man skal begynde på arbejde igen. Vi har også kursister, der kommer både fra Island, Holland og Tyskland. Så der er jo

” Når man kigger på kursusmarkedet generelt, er der jo kurser af mange forskellige længder. Så hvorfor ikke også lade det gælde højskolekurser?

KENNETH DEGNBOL, FORSTANDER PÅ KALØ HØJSKOLE

” I dag er der en høj grad af individualisme. Og så mange valgmuligheder, at man hele tiden skal mærke efter, om det er det rigtige.

RASMUS WILLIG, FORSTANDER PÅ SUHRS HØJSKOLE I KØBENHAVN

også noget logistik i det, for vi bor lidt langt ude på landet,” siger hun.

Helle Mogensen påpeger, at det også skaber mere liv på højskolen, at der hele tiden kommer nye folk på skolen. På den måde kan kursisterne på de korte og lange kurser lære af hinanden, både fagligt og menneskeligt.

De mange muligheder er også med til at tiltrække nye ansigter til landets højskoler. Skals Højskole har for eksempel daghold i strik, broderi og syning, hvor man får undervisning på skolen i gennemsnit en dag om måneden. Udvalgte lørdage kan børn komme for at få undervisning i de kreative sysler.

Generelt gør landets højskoler meget for at lokke besøgende, gæster og kursister til. Flere festivaler, talks og debatter sørger for, at der næsten dagligt er liv på højskolerne, så udefrakommende kan smage på højskoleånden.

Det gælder om at gøre højskolelivet tilgængeligt. Når folk først kommer ind i huset, oplever de ofte, at det er rart at være på højskole. Og så kommer de tilbage, siger forstanderen på Skals Højskole.

”Man kommer ind i huset og laver noget af det, man allerbedst kan lide, sammen med nogle, som kan lide det samme. Der opstår mange venskaber her, og rigtig mange af vores kursister på korte kurser kommer igen og igen og igen. På den måde breder man højskolelivet ud til mange flere,” siger Helle Mogensen.

For meget fleksibilitet

Suhrs Højskole i København mærker bestemt også ønsket om fleksibilitet blandt de hovedsageligt unge mennesker, der går på deres lange kurser, som har fokus på madlavning og gastronomi. Men forstander Rasmus Willig, der også er sociolog og tidligere forsker på Roskilde Universitet, tror, at der snart kommer en modbølge, fordi de mange valgmuligheder og de individuelt tilpassede kurser også skaber uro.

”For vores vedkommende er der meget fleksibilitet, men vi er faktisk begyndt at skære ned på det for i stedet at øge kvaliteten. Vi overvejer at sige, at vi kun tilbyder én type kurser og én type undervisning, fordi det vil være et modsvar til den tid, vi lever i. Så er der ro omkring det, i stedet for at man hele tiden skal vælge noget andet eller noget nyt,” siger han.

Man skal nemlig passe på, at den store fleksibilitet ikke går ud over højskolestemningen og fællesskabet, siger han.

”I dag er der en høj grad af individualisme. Og så mange valgmuligheder, at man hele tiden skal mærke efter, om det er det rigtige. Men problemet med det er, at det bliver en opgave i sig selv, som man fokuserer på i stedet for at være til stede der, hvor man er. Det er vrangsiden af det. Nogle gange er det også bare dejligt for et ungt menneske, at en institution siger, at nu er det sådan her, og vi gør det sammen. J

På Suhrs Højskole i København, hvor kurserne især handler om madlavning og gastronomi, er der en høj grad af fleksibilitet, siger forstander Rasmus Willig. Men han tror, at der snart kommer en modbølge.

Korte kurser med substans

Eksistens med klassisk koncert Farver, Lidenskab og Universet.

©P

Vi skal begejstres af farverne i et kunsthistorisk lys og drøfte, hvor vores etiske kategorier stammer fra. Et af højdepunkterne er koncerten med Sønderjyllands Symfoniorkester, ligesom vi også glæder os til et besøg på Kunstmuseet Brundlund Slot med verdensdamen Franciska Clausens jubilæumsudstilling. Hjemme på højskolen er der foredrag om bl.a. Gud, Universet og andre småting, om Hannah Arendt, Nordisk mytologi, klimadebatten og det keltiske Bretagne. Læg hertil masser af højskolesang, fordybelse og højskolens formidable køkken og du har en højskoleuge for alle sanser.

8. - 14. marts 2025

Eksistens og Sønderjyllands

Symfoniorkester

Japansk litteratur, Arktis og Kierkegaard.

©P

Et af ugens højdepunkter er en jubilæumskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i det særlige hus i Flensborg: Deutsches Haus. Vi vil afklare og indkredse eksistensen og den tid, som er vores. Vi skal også begejstres af de nyeste strømninger inden for japansk litteratur, høre om det at være menneske i Søren Kierkegaard og Haruki Murakamis tænkning, ligesom vi skal forundres over Schuberts fornemmelse for tidens musik og endelig gribes af de arktiske dilemmaer med grønlandskenderen Martin Breum.

24. - 30. marts 2025

Eventyrlige Slotte og Herregårde

Reventlowerne, Drama og Vinsmagning.

I denne uge besøger vi hele fem smukke og eventyrlige slotte og herregårde: renæssanceslottet Lyksborg, kongehusets stamsæde, det pittoreske Schackenborg og ikke mindst det naturskønne Emkendorf Gods tæt ved floden Ejderen, hvor Reventlowerne holdt hof. Vi skal opleve kongehuseksperten Lars Hovbakke Sørensen, Hamlet-tragedien fra Kronborg, vinsmagning og wienerklassisk musik. Ligesom vi skal forkæles med et dramatiseret foredrag om Babettes Gæstebud som en optakt til besøget på Sandbjerg Slot. Endelig tager vi til Kongeslottet, Koldinghus til særudstillingen om kong Frederik X.

24. – 30.4, 29.6. – 5.7,

Gendarmstien

Med sejltur i Nordens Venedig, Frederiksstad.

En fantastisk vandreuge på den maritime Gendarmsti er et højdepunkt for alle vandrere. Gendarmstien fra Padborg til Høruphav på Als langs den betagende Flensborg Fjord hører til blandt de smukkeste vandreruter, vi har i Danmark. I 2017 blev den endda udpeget som europæisk kvalitetssti. En herlig uge på gåben venter forude, hvor vi får frokosten bragt ud til os i naturen, mens vi hjemme får masser af højskolesang, herlige middage, udfordrende morgensamlinger.

Du kan læse de detaljerede dagsprogrammer for disse og mange flere kurser samt tilmelde dig online på www.ronshoved.dk eller ring til højskolen på tlf. 7460 8318.

3. – 9. maj 2025

Eksistens og Kulturarv

Om alt det, der samler os med bl.a. Anne Hjernøe.

Hvad binder os sammen som nation? Hvad er vores fælles kulturarv, og hvordan sikrer vi sammenhængen i en tid med store forandringer? Det er de vigtige spørgsmål om vores kulturanker, vi vil tage fat i. Mød f.eks. Anne Hjernøe, der fortæller om måltidets betydning som samlingspunkt. Besøg på Dybbøl Banke og i Frøslev lejren med de hvide busser giver lejlighed til at efterprøve dine erindringer, ligesom besøget i Nationalpark Vadehavet med tidevandets kommen og gåen får os til at mærke, at vi er rundet af den natur, vi er omgivet af. En uge, hvor foredrag, fællessang og musikalske aftensaloner sætter fokus på det, der samler os.

22. – 28. maj 2025

Højskolesang i det fri

Med Mathias Hammer og koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.

En uge i fællessangens tegn hvor vi, som noget helt unikt, tager vi dig med ud i landskabet til de steder i grænselandet, hvor sangene hører til. Vi vil derfor synge på den maleriske Skamlingsbanke, langs Flensborg Fjord, på Folkehjem i Aabenraa, på Gråsten Slot og i digteren Jens Rosendals hjemegn. Vi har indbudt Mathias Hammer som en særlig gæst, der vil synge og fortælle os om sine yndlingssange. Glæd dig til at lære nye sange, men også at synge de gamle klassikere ude i det fri. Vi slutter endelig ugen af med et brag af en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.

17. - 23. februar 2025

©W Methmann

På familiehøjskole

2 I festsalen på Askov Højskole skal der formes Erritsøgrise i ler.

skulle skulle sommerfor være sammenhæng læne os masse. været der gode, Vi J

er der tid til at være sammen på tværs af generationerne

I ferierne byder flere af landets højskoler indenfor til familiekurser, hvor flere generationer samles. Kurserne er populære, for mange savner at bruge tid med hinanden

Amalie Obbekjær Jensen ajensen@k.dk

En pige stikker hovedet ind ad døren til festsalen på Askov Højskole. På bordene i lokalet er der dækket op med små spånplader og chamotte, en slags brændt, knust ler, som skal bruges, når kursisterne lige om lidt samles om at forme ler. ”Bare sig til alle, at de gerne må komme herind nu,” siger Lene Kersting til pigen, inden hun piler af sted for at samle flokken, der i alt består af de 40 børn og voksne, som har valgt at bruge deres efterårsferie i oktober i år på familiehøjskolekursus i Askov i Vejen.

Lene Kersting er keramiker, kursusleder og også dagens underviser. Sammen med oldtidske ramiker Anne-Mette Tange Veien har hun forberedt et lerkursus, hvor hele familien kan være med.

ne på højskolen, der ud over keramik også byder på yoga, en tur til Vadehavet, akvarelmaling og meget andet. Men alt er tilrettelagt sådan, at både de ældste og de yngste kan være med. Og det er helt bevidst, forklarer Lene Kersting, der har været med til at holde familiehøjskolekurser på Askov Højskole siden 2003.

”Engang var det sådan, at der for eksempel var et foredrag for de voksne, mens der blev arrangeret en leg for børnene. Men det, vi har oplevet de senere år, er, at folk bare rigtig gerne vil være sammen med familien om de aktiviteter, vi laver,” siger hun.

Fokus på processen

Forrest i festsalen har morfar Anders Mortensen og mormor Irene Paaschburg taget plads med deres tre børnebørn, Carmen på 11, Walther på 6 og Wilhelm på 8 år, som allerede er i fuld gang med at bokse løs på den klump ler, han har fået udleveret.

”Bare lad, som om det er Oscar,” siger morfar, med kaldenavnet Morten, opmuntrende til Wilhelm, der giver lerklumpen et endnu hårdere dask.

ERRITSØ-GRISEN. FOTO:

I dag skal der formes Erritsø-grise”. Det er navnet på en lille lerfigur, som blev fundet i Erritsø tæt på Vejle i jernalderen. ”På den måde er der både lidt historie til de voksne og noget sjov til børnene,” forklarer Lene Kersting, inden det kort tid efter strømmer ind med folk i alle aldre.

To unge teenagere tager plads ved et af bordene, men efterlader et sæde imellem sig.

”Så er der plads til min mormor her og din farmor her,” siger den ene og peger på de ledige pladser på hver side af sig.

I løbet af den uge, som kurset varer, blander familierne sig på kryds og tværs til aktiviteter-

”Hvem er Oscar?”, spørger Irene.

”Det er hans gode ven fra skolen,” svarer Morten med et grin. Før familierne må give sig i kast med den famøse Erritsø-gris, har Lene en lille opvarmningsøvelse med til dem. De skal forme et grimt ansigt.

”Hvorfor skal det være grimt?”, spørger et barn i salen.

”For så behøver du ikke at sidde og tænke over, om det nu også bliver pænt nok,” svarer Lene Kjersting.

På familiehøjskolekurset er der først og fremmest fokus på processen.

fortsætter side 8

6 Familiekurser på højskolerne

Højskolernes korte familiekurser er tilrettelagt for både børn og voksne. Hver fjerde kursist på højskolernes korte kurser deltager med familien.

Familiekurserne ligger typisk i efterårsferien og sommerferien. Der er flest deltagere på familiekurserne om sommeren.

KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

Hiromi og Troels Wolf

Barnebarn og morfar. Er på familiehøjskolekursus for anden gang sammen

Troels: Vi var her også sidste år, hvor vi simpelthen bare havde det så sjovt, at vi tænkte, at det var en alletiders måde at bruge sin efterårsferie på igen. Hiromi er glad for at være kreativ, og hun kaster sig over alle aktiviteterne. Det er alt fra at lave tegnefilm til at bygge drager.

Hiromi: Jeg kan godt lide, at der er så mange forskellige ting, man kan lave. Vi har lavet akvareller af blade fra træerne, hvor vi skulle drysse salt på vores maling. Så suger malingen saltet, og så bliver det til pletter, så det ligner ægte blade.

Troels: Ja, det var sjovt. Vi har også lavet tegnefilm. Det var smaddergodt til at inddrage os alle sammen. Vi lavede det sammen med en anden familie, for der skulle jo både laves figurer, kulisser og optages. Vi arbejder helt på lige fod med hinanden på tværs af generationer. Hvis man har et legebarn i sig, er det jo skønt. Og så vil jeg sige, at det er nogle meget engagerede lærere, vi har, som formår at få alle med. J

FOTOS: CLAUS FISKER

Kurser 2025 - www.jaruplund.com

JUBILÆUMSPROGRAM

Januar

- Kunst, musik og opera

Februar

- Mindretalspolitik – Nord og syd for grænsen

- Operaer og koncert i Elfilharmonien i Hamborg

Marts

- Strikkekursus med Annette Danielsen

- Livets muligheder – Et 3 ugers højskolekursus

April

- Verdi – Operaens mester

- Slotte og hansestæder langs Østersøen

Maj

- Rejsekursus til Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv

- De frisiske øer – Hooge og Før

Juni

- Sommerglæde – Oplevelser og muligheder

- Cykelture i Sydslesvig – Historiske Cykelruter

- Kanaler og vandveje

- Cykelture – Inspiration fra Interreg

Juli

- Vandringer fra Flensborg til Gelting Birk

- Golf i grænselandet

- Sommercykelture i grænselandet

- Flensborg fjord i kajak

- Kubik og kultur

August

- Familiekursus – Sprogfestival

- Gendarmstien – Vandring fra øst mod vest

- Rejsekursus til Grønland - Øst

- Operakursus – Ragnerok i Musikhuset Esbjerg

September

- 75 års jubilæumsuge på Jaruplund Højskole

- Tyskland – “Europas syge mand?” med Dansk Tysk Selskab

- Grænselandets historie – Fra vikingetiden til verdenskrige

- Sort sol og traner ved Rügen

Oktober

- Vandringer i Berlin – I historiens fodspor

- Tyskland i rødt og hvidt – Vinkursus og rejse

- Højskolesangbogen

- Rejsekursus til Barcelona og Catalonien

November

- De nordtyske byer

- Balance i livet – Sundhed, bevægelse og socialt samvær

- Velvære i vintermånederne

- Strikkesafari i Sydslesvig med Ruth og Ditte

December

- Nytår på Jaruplund Højskole

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

... På familiehøjskole er der tid ...

fortsat fra side 6

”Når man sidder og er fælles om noget praktisk, sætter det ofte gang i masse snakke, man ikke ellers ville have haft. Arbejdet med leret åbner helt naturligt nogle gode samtaler,” siger hun.

Lene Kersting går rundt mellem bordene, mens hun instruerer.

Først skal leret rulles sammen til en kugle. Det er selve hovedet. Så trækker man næsen ud. Derefter prikker man huller til næseborene og øjnene. Øjenæblerne kan formes med et lille stykke ler fra baghovedet, forklarer Lene Kersting, mens alle ivrigt forsøger at gøre hende kunsten efter.

”I behøver ikke gøre helt ligesom mig. Det er jo jeres grimme hoveder,” siger hun, og der fnises i salen.

”Det ligner en abe,” konstaterer Wilhelm og sætter sin lerklump, som har fået flagrende ører, en lang tunge og en næsepiercing, på bordet.

Han skæver til sin morfars kreation, der er blevet udstyret med en særdeles lang næse.

”Er det John Dillermand?”, spørger Wilhelm med henvisning til den danske animationsfigur, der i 2021 blev landskendt for at løse alverdens problemer med sin ekstraordinært lange penis.

”Det er ikke John Dillermand,” svarer morfar og former videre på sin lerklump.

I den anden ende af lokalet er 10-årige Hiromi i fuld gang med at forme snuden på sin Erritsø-gris sammen med sin morfar, Troels Wolf. Det er Hiromis tredje gang på familiehøjskolekursus, og det er anden gang, at hun er her med sin morfar.

Adspurgt hvorfor de er vendt tilbage sammen, kigger de afventende på hinanden.

”Ja, hvad siger du, Hiromi?”, spørger morfar Troels.

”Hm, fordi det er sjovt,” svarer Hiromi med et smil.

”Ja, fordi det er rigtig sjovt,” nikker Troels samstemmende, før de begge fordyber sig i Erritsø-grisene igen.

Tid til at være sammen

Der er pause, og ved indgangen til festsalen står der både kaffe, saftevand og frugt. Mens nogle af børnene flittigt former videre på leret, er andre løbet udenfor for at lege.

At højskolen både er et sted, som tilbyder indhold og frihed, er vigtigt, siger Askov Højskoles viceforstander, Andreas Vappula Nilsson.

”Uanset om man er på et langt eller et kort kursus, så tilbyder højskolen en helt særlig rytme, man kan læne sig ind i. Vi bor, overnatter, spiser og har undervisning sammen. Ved at facilitere en klar ramme skaber vi plads til at være sammen om hverdagen og til at opleve hinanden i mange forskellige arenaer,” siger han.

Og at være sammen på tværs af generationer om aktiviteter som formning af ler, akvarelmaling eller drageflyvning skaber et helt særligt samvær, mener Andreas Vappula Nilsson.

”For forældre og bedsteforældre er det ofte en øjenåbner at opleve alt det, barnet kan, som man måske ikke lige når at fange i hverdagen,” siger han.

”For mange af børnene tror jeg, at det er fantastisk at være sammen med voksne om at lave noget, uden de nødvendigvis skal tænke så meget over, hvorfor de gør hvad. Var det sjovt?

Hvordan gik det? I stedet får de lov til bare at være sammen, før det bliver til en refleksion. Det tror jeg i virkeligheden, at de alle holder meget af.”

Tilbage i festsalen er de fleste ved at lægge sidste hånd på deres grise.

”Nu bliver den ikke bedre,” siger morfar Morten, der har givet sig i kast med at forme den gris, som Wilhelm har opgivet. Wilhelm er allerede videre og klar til næste punkt på programmet.

”Jeg glæder mig til yoga i aften,” siger han.

Hvorfor glæder du dig lige til det?

”Fordi jeg ikke har prøvet det før.” J

Sarah, Cecilia og Jonathan Weber

Mor, datter og søn. Er på familiehøjskolekursus i Askov for første gang

Cecilia: Det bedste, vi har lavet indtil videre, har været at tegne. Vi har lavet akvareller, og det var sjovt. Og på fredag har jeg fødselsdag. Halvdelen af dagen skal jeg fejre den på højskolen – det glæder jeg mig til.

Sarah: Det er første gang og egentlig lidt tilfældigt, at vi endte med at tage på højskole her i efterårsferien. Faktisk kom jeg på sporet af Askov Højskole, fordi min mor har gået her som ung og har rigtig gode minder herfra. I dag er hun desværre blevet dement, og det var i virkeligheden det, der fik mig til at researche på, om stedet stadig fandtes. Oprindeligt var mit håb, at hun kunne have været med her på kurset, men hun er desværre blevet for dårlig til, at det kunne lade sig gøre. I stedet valgte vi tre at tage afsted. Det har været en rigtig god oplevelse indtil videre, det er så nemt at være med allesammen, og her er både lidt til hånden og lidt til ånden.

Det

0 Der er fuld koncentration, når keramiker og underviser Lene Kersting guider alle kursisterne i at forme ler.

Irene Paaschburg og Anders (Morten) Mortensen, Carmen, Wilhelm og Walther

Mormor, morfar og børnebørn. Er på familiehøjskolekursus for første gang

Morten: Vi valgte at tage på højskole, fordi vi skulle have børnene i efterårsferien. Vi har aldrig nogensinde prøvet det før, men vi besluttede, at det skulle prøves, fordi vi ikke ville tage dem med op i sommerhuset og sidde og kukkelure. Her er der en masse for børnene. Og ved du hvad, de har rigtig godt af at være sammen med nogle andre mennesker.

Irene: Jeg synes også, at det har været alletiders hidtil. Der er simpelthen sådan en god sammenhæng mellem det hele – og det er rart, at vi bare kan læne os tilbage i stedet for at skulle tage stilling til en masse.

Carmen: Jeg synes, at noget af det sjoveste har været at lave tegnefilm. Det var mest mig og Morten, der lavede det. Filmen, vi lavede, handlede om tyve, der gerne ville stjæle Solen. Men til sidst vinder de gode, og så holder de fest.

Walther: Jeg synes, det var sjovt at køre herover. Vi skulle køre over to broer for at komme hertil. J ”

er så nemt at være med allesammen.

ugekurser 2025

Uge 26: 22.-28. juni 2025

UGENS TEMA: Folkelighed

Uge 27: 29. juni-5. juli 2025

UGENS TEMA: Køn, klasse og karakter

Nyd en musikalsk uge fordybet i højskolernes blå bog.

Kursusleder er sanger, sangskriver og højskolelærer Marianne Søgaard

En uge med højt til loftet og dybde i tanken med fuldt drøn på ﬁlosoﬁ, psykologi, eksistensteologi og de store litterære klassikere.

Kursusleder er ph.d. , forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær.

www.silkeborghojskole.dk/ugekurser

Højskolerne har fået en håndbog i traditionsbevidsthed

Kan nutidens lærere og elever bruge gamle højskoletanker af mænd og kvinder som Grundtvig, Kold og Eline Begtrup? Det mener Forlaget Højskolerne, som i en lille bog har samlet 192 års overvejelser om, hvad en højskole skal være

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

”En ideal Højskolepige er mellem 18 og 25 Aar; hun er naturlig og frisk; hun kan læse, skrive, regne og sy; hun holder meget af at høre Oplæsning, synge, gøre Gymnastik og gaa lange Ture i Skoven; hun har en eller ere Hjertensveninder, som hun drø er Foredragene med, og Resultatet af disse Drø elser er nogle Spørgsmaal, som tit kan sætte Lærerens Tanker og Erfaringer i nok saa stærke Svingninger.”

Ordene bliver ikke modtaget på helt den samme måde af eleverne til morgensamling på Silkeborg Højskole i oktober 2024 som dengang i 1903, da højskolelærer og forstander Eline Begtrup sagde dem til et foredrag i Dansk Kvindesamfund. Men på den anden side er det jo fortsat det, en højskole går ud på: at kunne noget. At være engageret. At bruge naturen. At få venner. At være i en levende vekselvirkning med hinanden og underviserne. Og her 121 år e er den gamle højskolepioners foredrag er de este elever på lange højskoleophold stadig mellem 18 og 25 år.

”Vi bruger måske nogle andre ord i dag, men

1 Dette foto forestiller personale og elever på Levring Højskole og er taget omkring 1907-1909. Højskolens forstander, Eline Begtrup, sidder forrest i midten, lige til højre for pastor Bruun med det lange hvide skæg. Begtrups var højskolens første og eneste forstander i årene 1897-1917.

man kan sagtens få en god snak i gang ved at læse højt fra Grundtvigs forord til ’Nordens mytologi’, Christen Kolds idé om først at oplive og siden oplyse, Ludvig Schrøders tanker om højskolens genrejsning eller Eline Begtrups tale om den ideelle højskolepige,” fortæller Jonas Borsøe Christensen.

Til daglig underviser han på Silkeborg Højskole, men han er også medlem af bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening og har siddet i tekstudvalget bag en ny bog med gammelt indhold fra Forlaget Højskolerne. I bogen ”Højskoletekster – folkehøjskolens idé og opgave gennem tiden” har udgiverne komprimeret

nogle af de mest berømte, interessante og væsentlige tekster, der er skrevet om folkehøjskoler, siden Grundtvig helt tilbage i 1832 begyndte at lu e sin idé om en ny skoleform.

”Vi har tænkt den som en lille håndbog til højskolelærere, forstandere og alle andre, der har noget med højskoler at gøre. En bog, som man kan tage frem, hvis man gerne vil forstå, hvordan højskolens idé og opgave er blevet udlagt og praktiseret af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter,” siger Jonas Møller, der er pædagogisk konsulent i Højskolernes

Hus og den ene af bogens to redaktører.

”Men vi ser også meget gerne, at bogen læ-

Den ideelle højskolepige i 1903

Er mellem 18 og 25 år

Er naturlig og frisk

Kan læse, skrive, regne og sy

Gør gymnastik og går lange ture i skoven

Holder meget af at høre oplæsning og synge

ses bredere. Den kan indgå i den standende samtale, vi gerne skulle have, om, hvad vi egentlig skal med skolen og højskolen,” tilføjer han.

Højskolernes største hits

Man kunne kalde bogen for højskoletankernes greatest hits. En håndbog i at undervise og blive undervist med bevidsthed om den tradition, skolen bygger på.

Udgivelsen bygger på en tilsvarende bog, der udkom i 1974 og bestod af otte klassiske tekster om højskolen. Men i forhold til dengang er udvalget udvidet til 19 kapitler og re bonus-tekster. Og denne gang er der ikke kun omtaler af gamle mastodonter som digterpræsten Grundtvig (1783-1872), Ryslinge Højskoles grundlægger, Christen Kold (1816-1870) og Ludvig Schrøder (1836-1908), som e er tabet af Sønderjylland i 1864 gjorde Askov Højskole til den grundtvigske højskolebevægelses agskib.

Der indgår også nyere tekster af nulevende højskolefolk som professor Ove Korsgaard og Testrup Højskoles mangeårige forstander Jørgen Carlsen. Noget længere væk fra den oprindelige tradition nder man Mogens Amdi Petersens maoistisk inspirerede Tvind-pædagogik fra 1970 og feministisk pædagogik fra 1980 af Jytte Larsen og Lene Sjørup.

Genopdaget klassiker

Og så er der teksten ”Lidt om vore højskoler” af Eline Begtrup, som denne artikel indledes med, og som kan betegnes som en genopdaget klassiker. Sammen med Askov Højskoles Ingeborg Appel (1869-1948) er Begtrup med til at bryde de mandlige højskoletænkeres dominans og minde om, at højskoletraditionen ikke er en ren mandehistorie.

Har en eller ﬂere hjertensveninder, som hun drøfter foredragene med

KILDE: HØJSKOLEFORSTANDER ELINE BEGTRUPS FOREDRAG I DANSK KVINDESAMFUND I 1903.

Eline Begtrup levede 1860-1947 og var søster til Holger Begtrup, som i samtiden var en berømt højskolemand. Hun selv underviste på Askov og Ry Højskole, men da hun var utilfreds med, at hun kun sporadisk kunne få lov til at undervise mandlige kursister, sti ede hun sin egen Levring Højskole lidt nord for Silkeborg, hvor hun var forstander gennem 20 år fra 1897 til 1917. På Levring Højskole var der både kurser for kvinder og mænd, og kurserne varede lige lang tid. Andre steder k karlene fem måneders ophold, men pigerne kun tre. ”Vi fandt en henvisning til teksten i en bog, som omtalte de kvinder, der har været lidt skjulte i højskolehistorien. Det var kvinder, som betød rigtig meget i deres samtid, men som ikke har fået den store opmærksomhed,” siger Jonas Møller og tilføjer: ”Vi syntes, Eline Begtrups tekst skulle med. Ikke kun fordi den har været glemt og overset, men også fordi det er en voldsomt god tekst. Her giver hun i 1903 et præcist bud på, hvad en højskole er, og hvad dens opgave skal være. At den så også samtidig er skrevet af en kvinde, er bare en bonus.” J

6 Højskoletekster

FOTO: MUSEUM SILKEBORG BLICHEREGNEN

Forlaget Højskolerne udgav i august bogen ”Højskoletekster – folkehøjskolens idé og opgave gennem tiden”, en samling af tekster om højskolens idé og anliggende fra N.F.S. Grundtvig i 1832 til Jørgen Carlsen i 2012. Bogen er redigeret af Jonas Møller og Nikolai Frank.

Liselund Højskole er spækket med oplevelser i 2025

Læg vejen forbi Sjællands Seniorhøjskole i 2025 og oplev: 14-dages kurser: Spændende nye 14 dages kurser i form af “Forår på Liselund” og “Høst på Liselund”, hvor du blandt andet kan møde Henrik Jandorf som “Ludvig Holberg” og Jens Olaf Jersild eller Mogens Lykketoft og organist i Holmens Kirke, Jakob Lorentzen.

Bevægelse: Masser af bevægelse på “Senioryoga”, “Øhop”, “På cykel i Vestsjælland” eller “Seniordans” Kunstnerisk kreative kurser: Kreative kurser som, strik, broderi, maleri eller fotografi. De giver ny inspiration. På vores strikkekurser “Strik Uden Grænser” og “Strik og Stræk” er det strikdesigner Stine Hoelgaard Johansen og strikdesigner Lise Kamstrup, der er i front og på “Broderi” er det “Broderisten” Trine Runge Jessen.

Musikkurser: Vores sang- og musikurser har plads til alle. Fra fællessangskurset “Så Syng Da Danmark” og sangteknikkurset “Få styr på stemmen”, til at du kan blive “Klædt på til Klassisk” og tage på en mangfoldighed af korkurser. Historiekurser: Under ledelse af skolens historikere strækker kurserne sig fra den nære familiehistorie på vores slægtsforskningskurser, til et dyk ned i “Den Kolde Krig” og “Danmarkshistorien”. Mød: Forfatter Kim Blæsbjerg, musiker Erik Grip, slagstøjsspiller i DR-symfoniorkestret Jakob Weber, P1-vært Susanna Sommer, forfatter Dorte Nors, madhistoriker Bettina Buhl, præst og politiker Margrete Auken og mange mange flere... Program og tilmelding: www.liselund.dk

Oplev livet på Sjællands Seniorhøjskole

Håndværk er i høj kurs på højskolerne

Der er stor vækst i højskolernes korte kurser. Fællesskab og fordybelse i gamle dyder lokker deltagerne væk fra hverdagens stress

Laura Houlind Søndergaard houlind@k.dk

Man behøver ikke pille et halvt år ud af sin kalender for at kunne prøve kræfter med højskolens liv og fag. Tæt på 40.000 danskere tager nu på et af de mange korte kurser, højskolerne tilbyder, som varer mellem en til syv uger, og det tal er stigende.

De seneste få år er der kommet over 5000 flere på holdlisterne.

De overordnede tendenser i samfundet smitter af på højskolernes fag, og hos Folkehøjskolernes Forening, der er en forening for alle 70 godkendte folkehøjskoler i Danmark, ser de tydeligt, at det er håndarbejdsfagene, der hitter for tiden.

”Det er særligt kunsthåndværk, friluftsliv, keramik, bæredygtighed og strik, der er populære fag. Disse fag er steget markant de seneste tre år,” fortæller Betina Egede Jensen, der er generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening.

”Det handler om interessen for at gå

tilbage til nogle af de gamle dyder,” forklarer hun.

Keramiker Turi Heisselberg Pedersen, der har arbejdet med keramik siden 1990 og i mange år har undervist på Designskolen Kolding, har et bud på, hvad det skyldes:

”Det er noget mentalt og glæden ved selv at lave ting med sine hænder, der er tiltrækkende. Jeg tror, at mange synes, der er noget meditativt og ikke mindst selvforglemmende ved at lave noget med hænderne. Det kræver øvelse og koncentration, men man kan samtidig give sig helt hen til processen og glemme stress og problemer for en stund. Det gælder, hvad enten det er keramik, havearbejde, strikning eller træsløjd,” siger hun.

”Samtidig får du et produkt ud af det, som er lavet i hånden. Det føles ’autentisk’ og er forbundet med noget ægte. Det udstråler et andet liv end mange af de industrifremstillede produkter, vi ellers omgiver os med.”

Interessen for bæredygtighed spiller også en rolle.

”Højskoleophold er jo et rigtig godt alternativ til for eksempel en flyrejse, men hvor man stadig er sammen, har et fællesskab og får nogle oplevelser,” siger Betina Egede Jensen.

Et af bæredygtighedstiltagene er de grønne måltider, der i stadig stigende grad serveres på højskolerne, og som mange kursister forventer og hilser velkommen.

En uge på højskole til sommer?

0 Keramik er et af de fag, der er steget markant de seneste tre år på højskolernes korte kurser.

Derudover er der stor efterspørgsel på friluftsliv, hvor forbindelsen til naturen også spiller en rolle, oplyser Betina Egede Jensen.

Hun peger på, at mange i dag søger fællesskabet og at lave noget sammen med andre.

”Der er en stærk fællesskabsånd derude, og det nævner rigtig mange kursister også, når de fortæller, hvorfor de tager på højskole,” siger hun.

Og netop fællesskabet er en af grundene til danskernes generelle begejstring for håndarbejde, siger Turi Heisselberg Pedersen:

”Man indgår i et fællesskab med andre, der ’nørder’ den samme hobby. Det er absolut også en del af tiltrækningskraften,” siger hun. J

6 Fag, der er steget markant de seneste tre år på folkehøjskolerne

Kurser i kunsthåndværk, der udgør den største andel af de kreative kurser, er steget med ca. 120 procent, fra 87 til 192.

Antallet af keramikkurser er tæt på fordoblet, mens antallet af kurser med strikning er steget med cirka 45 procent.

Blandt de øvrige højdespringere er kurser i bæredygtighed og økologi, friluftsliv og outdoor, hvor antallet af kurser er steget med henholdsvis 71, 37 og ti procent.

KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

Scan QR-koden og læs om vores sommerkurser

Hadsten Højskole siden

K URSER 2025

DET HELE MENNESKE - 4 ugers højskole til voksne

5. JANUAR - 1. FEBRUAR 2025

VÆRKSTEDSKURSUS I - Akvarel / Grafik / Keramik / Stenhugning

29. JUNI - 4. JULI 2025

VÆRKSTEDSKURSUS II - Maleri / Collage / Kalligrafi / Skriv

13. - 18. JULI 2025

NATUR OG MENNESKE - Sort sol, trækfugle og vandreture

23. - 28. MARTS 2025

FAMILIEKURSUS - Kreativitet / Natur / Bevægelse / Musik - Fra 6 år

6. - 11. JULI 2025

DE STORE FILOSOFFER - Om venner og venskab

27. JULI - 1. AUGUST 2025

NATUR OG MENNESKE - Sank og Spis

19. - 24. SEPTEMBER 2025

NYTÅRSKURSUS - Kom godt ind i det nye år

28. DECEMBER 2025 - 2. JANUAR 2026

JUL I LØGUMKLOSTER - Fællesskab i juletiden

21. - 26. DECEMBER 2025

LANGE HØJSKOLEOPHOLD 2025

Foråret 2025 - 21 uger på højskole - Få ledige pladser

Start 2. februar 2025

Efteråret 2025 - 20 uger på højskole

Start 3. august 2025

Vi ses på højskolen!

Kontakt os på: www.lkhs.dk info@logumklosterhojskole.dk - 74 74 40 40

København.

Søndag

dagbog |Forfatter og klummeskribent Margrethe Kähler har været på sommerkursus på Den Europæiske Filmhøjskole i årevis. Den uge kan hun ikke undvære. Her fortæller hun fra en højskoleoplevelse fyldt med lm og fællesskab

Mandag

Jeg har glædet mig til at komme på sommerkursus igen i år. Jeg kørte i bus derover sammen med ere af de andre deltagere og skal hjem i tog. Når man kommer søndag e ermiddag, ser man lmhøjskolen, der ligger i Ebelto oppe i bakkerne. Den er smuk og moderne, og bygningerne ligger som en bue omgivet af natur. Vi blev taget godt imod med ka e og te, brød og frugt. Dere er blev vi indkvarteret, og klokken tre gik vi i gang i ”Store Bjørn”, der også fungerer som lokalområdets biograf. Her er plads til over 100. Hver dag er der program til midnat. En del springer fra til de sene lm, men jeg holder tit ud til det hele. Først kom vores ”værtinde” på skolen og bød os velkommen og fortalte om alt det praktiske. Dere er fortalte kursusleder Lene Johansen [journalist og studievært] om baggrunden for sit valg af ugens tema, ”Forført, Fortabt og Forvandlet”. Hun er god til at sætte et spændende program sammen og til at bakke op om diskussioner og samtaler.

Hele ugen kommer der spændende gæster fra lmverdenen: instruktører, skuespillere og lmimportører. Det er berigende at høre om deres tanker og oplevelser med at lave lmkunst.

I dag så vi lmen ”Dogville” (2003) af Lars von Trier. Den er speciel og fantastisk og handler om hovmod, grådighed, misundelse, begær og vrede – en hel håndfuld af de syv dødssynder. Bage er k vi en god diskussion om lmen med Kirsten Jacobsen, journalist og forfatter til ”Dagbog fra Dogville” (2003).

Man får dejlig økologisk mad, masser af grønt og sk. De har en super kok og mange hjælpere i køkkenet. Værelserne er ne, og den første dag var en rigtig god start på ugen.

Vi begynder hver dag med morgensamling, hvor vi synger sange, som vi selv vælger, mens skolens rektor spiller klaver til. Vi får ka e og te og hjemmebagt brød, ost og masser af frugt. Så har vi en solid bund til en dag fyldt med indtryk.

Lene Johansen introducerede ”Bullshit” (2024), den serie, vi har set et afsnit af hver morgen. Den handler om Bullshits bandekamp med Hells Angels, magtspil, sammenhold og kærlighed. Serien viste sig i ugens løb at gå tæt på virkeligheden og Jønkes, Hells Angels formand, drab på Makrellen, Bullshits leder. Man ser tre- re lm om dagen, men jeg er hærdet, så jeg bliver ikke træt af det. Ifølge planen skulle vi se lmen ”Frit Fald” (2023) af Justine Triet lige før midnat, men vi bad om at få den rykket frem, så ere kunne være med. Det er et retssalsdrama om en kvindes mulige mord på sin mand. Eksistentielt spændende. Jeg har fået en stor vennegruppe på højskolen, som jeg mødes med i en lmklub hjemme i København. Vi mødes en gang om måneden e er at have set en lm fra bibliotekernes lmtjeneste Filmstriben hjemmefra. Den diskuterer vi så på mødet, hvor vi hver især har noget med til det fælles måltid.

I år var vi kun to fra min ok på højskolen, så jeg var fri til at mingle med alle dem, som jeg før kun har vekslet et par ord med. Det var rigtig godt at møde nye og tale mere med nogle af de gamle bekendtskaber. De este mennesker på kurset er gengangere, som kommer år e er år. Jeg har selv været der ialt 14 gange.

Tirsdag

Vi k besøg af lminstruktør Per Fly og skuespiller Charlotte Fich. De har dannet par og samarbejdet om lm i mange år, og de lavede sjov med hinanden på en charmerende måde.

Vi så stumper af deres lm, og Charlotte Fich var med i mange.

Here er så vi Per Flys ”Drabet” (2005) i dens fulde længde. Om den gi e gymnasielærer, der forelsker sig i en elev fra den yderste venstre øj, som sammen med to kammerater begår indbrud på en våbenfabrik. Under indbruddet bliver en politimand påkørt og dræbt. Charlotte Fich spiller hjerteskærende godt som den dræbte politimands enke. Jesper Christensen, som gymnasielæreren, ofrer familie og job for den unge kvinde, som alligevel ikke vil have ham.

Vi havde mange spørgsmål til Per Fly og Charlotte Fich. Om a enen blev der tændt ildfade udenfor, hvor vi fortsatte vores diskussioner om ”Drabet”, men også om en samfundskritisk fransk lm, ”De uønskede” (2023). Om en ghetto med mange indvandrere, som borgmesteren sætter ud af deres boliger i en natlig aktion, der vækker beboerne til politisk modstand og forsvar for deres hjem i ghettoen.

Onsdag

I dag k vi nogle af de bedste lmoplevelser. En dokumentar lm af en palæstinensisk instruktør i samarbejde med en israelsk journalist. Den hedder ”No Other Land” (2024) og handler om kon ikten mellem Israel og Palæstina. Jeg har ikke kunnet glemme lmen. Det er præcis det, en god lm kan. Man sætter sig i andre menneskers sted og bliver klogere på deres liv. Umuligt at tænke andet, end at så længe bosættelserne fortsætter, kommer der ingen fred.

Vi så også ”Vogter” (2024). En ny lm med Sidse Babett Knudsen som hævnbesat fængselsbetjent. Hun lø er lmen med sit spil ligesom fangen, hendes søns morder, spillet af Sebastian Bull. Men lmens handling og logik var ikke troværdig og realistisk nok. Instruktøren, Gustav Möllers, debut lm ”Den skyldige” (2018), som han vandt priser for, var fremragende. Forhåbentlig vender han tilbage med en lm, der hænger bedre sammen.

Vi så også ”Sophie’s Choice” (1982) med Meryl Streep og Kevin Kline som hendes elsker. Meryl Streep spiller en polsk immigrant i Brooklyn, som har overlevet jødeudryddelserne, men tvunget af nazisterne må vælge, hvem af hendes børn, der skal ombringes i en kz-lejr. En ubærlig, ætsende lm, som Meryl Streep k en Oscar for.

For ikke helt at tage humøret fra os så vi ”Sternwood-mysteriet” (1946) om a enen med Humphrey Bogart og Lauren Bacall i en fascinerende detektiv lm om mord og pengeafpresning i mellemkrigstidens USA.

Fortalt til Elisa Norgaard

Mortensen

mortensen@k.dk

FOTOS FRA FILMENE ”DOGVILLE”, ”DE UØNSKEDE”, ”CABARET”, ”DRABET”, ”EASY RIDER”, ”FRIT FALD”, ”VOGTER”, ”STERNWOOD-MYSTERIET”, ”SOPHIE’S CHOICE”, ”PAPILLON”.

0 Kursusleder Lene Johansen i samtale med forfatterparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe. FOTO: LAUGE WINTHER

Torsdag

Vi så både nye og gamle lm. Spille lm og dokumentar lm. Alvorlige og underholdende lm. Den blanding gør kun noget godt. Vi så for eksempel Bob Fosses pragtfulde berliner lm ”Cabaret” (1972) med Liza Minelli, som synger og danser med en umiddelbarhed og charme, der er uforglemmelig. Hun træ er et klogt valg, da hun bliver gravid. Jeg siger ikke hvilket, for man skal simpelthen gense den lm.

En god lm rører ved noget, som jeg tror er sandt, menneskeligt set. Den har noget besnærende i sig, som får en til at glemme, at det er en lm. Man tror på karaktererne og kan genkende sine egne livserfaringer. Den må gerne være spændende, smuk og alt det der. Men kernen er, at karaktererne er troværdige. Midnats lmen var ”Easy Rider” (1969). En roadmovie om hippie-idealer og alle dem, der ikke kan fordrage hippier – rednecks – og myrder de to easy-riders spillet af Peter Fonda og Dennis Hopper og deres ven, Jack Nicholson, der spiller en alkoholiseret advokat. En lille rolle, hvor han alligevel tager scenen med sin vitalitet og særlige charme.

0 Den Europæiske Filmhøjskoles bygninger rummer både ﬁlmstudier og biograf. PRIVATFOTO

0 Mange deltagere på sommerkurset er gengangere, og pladserne besættes hurtigt. PRIVATFOTO

Fredag

Den sidste kursusdag er noget særligt. Vi k besøg af instruktør Michael Noer, hvis Hollywood-udgave af ”Papillon” (2017) vi havde set om torsdagen. En ot lm med masser af maskulin styrke – fysisk og psykisk. Udholdenhed, sammenhold og snedighed. Michael Noer spænder bredt og fortæller med smittende energi om sin måde at arbejde med lm på. Det skal være virkeligheden, der styrer i lmene og ikke dramaturgiens love. Det mantra kan jeg godt lide!

Som ugens sidste lm så vi forpremiere på ”Pigen med nålen” (2024). Den er mørk og skræmmende virkelighedsnær. Trine Dyrholm spiller virkelighedens Dagmar Overby, der slog nyfødte ihjel, men bildte mødrene ind, at hun ska ede de små nogle gode plejeforældre, hvilket de betalte hende for. Overby blev også kaldt ”englemageren”, og hendes historie ndes på Politimuseet. Hun blev afsløret, da en ung kvinde fortrød, at hun havde overgivet sit barn til hende og kom for at hente det.

Som altid har jeg fået super tankevækkende indtryk fra denne uge. Jeg husker lmene, og de dukker tit op i mine tanker.

Fredag a en var der fest. Man tager sit neste tøj på, og så er der konkurrence og quiz. Vi går alle sammen, tror jeg, meget op i at kunne svare rigtigt på spørgsmålene, som udspringer af ugens program. For eksempel om vi kan huske, hvad Per Fly fortalte om sin måde at instruere på eller temaet i lmen ”Easy Rider”.

Lørdag

Vi sov længe og tog af sted i løbet af formiddagen e er at have spist morgenmad sammen. Højskoleånden er en del af magien derovre. Man rydder af bordene, synger sammen og snakker løs med hvem som helst. Det er godt for fællesskabet. Filmhøjskolen er et smukt sted, stemningen er god, og folk i baren og køkkenet er super inke.

I toget hjem sad jeg og tænkte, at jeg igen i år har ha rige oplevelser, men jeg tænkte også på dem, der ikke kunne komme på grund af sygdom. Jeg håber, jeg kan blive ved med at komme mange år endnu. Jeg kan ikke undvære den uge. Mine børn ved, at der ikke bliver passet børnebørn eller noget som helst i den uge. J

6 Margrethe Kähler

Født i 1942. Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1968. Har tidligere været ansat i blandt andet Ankestyrelsens Børneafdeling, Børnerådet, Socialministeriet og Ældre Sagen, hvor hun var chefkonsulent. Er i dag klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Bor på Frederiksberg i København.

6 Den Europæiske Filmhøjskole

Grundlagt i 1993. Er beliggende i Ebeltoft på Syddjursland. Har til formål at bidrage til ﬁlmproduktionen i Europa.

Afholder hvert år ﬂere sommerkurser med fokus på ﬁlm.

0 Megen tid bruges i biografsalens mørke. FOTO: LAUGE WINTHER

Højskoleforstander i 23 år: Det er en kæmpe fornøjelse at være med til at præge nogle unge menneskers liv

I mere end to årtier har Kurt Willumsen stået i spidsen for Uldum Højskole i Midtjylland. Han tror på, at man skaber de bedste rammer gennem en bred elevsammensætning. Det har i hvert fald virket i 23 år

Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk

”Frihed til forskellighed”. Det er mantraet på Uldum Højskole, der er grundlagt i 1849 og en af de ældste højskoler i Danmark. Et mantra, som skolen hver eneste dag lever efter.

De seneste 23 år har det været med Kurt Willumsen som forstander. Dermed er han Danmarks længst siddende nuværende højskoleforstander.

Han bliver ved, fordi han ikke kan forestille sig at stoppe. For 59-årige Kurt Willumsen er højskolen et helt særligt sted og et stort privilegium at være en del af.

”Det er et omsiggribende job at være højskoleforstander. Man kaster meget liv og sjæl i det, og det har formet mig enormt. Sådan er det stadig. Højskolen er sat i verden for at sprede glæde mellem mennesker og tro og tillid til hinanden, og det er en kæmpe fornøjelse at kunne være med til at præge nogle unge menneskers liv,” siger han.

Det var ellers ikke uden tøven, han takkede ja til forstandertjansen tilbage i 2001. Tværtimod. Kurt Willumsen havde forinden været lærer samme sted i 11 år under den daværende forstander, Helge Hansens, ledelse.

”Jeg skulle udfylde et par store sko efter Helge Hansen, som havde et særligt udsyn og blik for alle. Han favnede bredt. Derudover er det jo et stort ansvar at drive en så gammel og traditionsrig højskole. Det var med ærefrygt, at jeg besluttede mig for at takke ja til jobbet og gå fra at være lærer til forstander,” fortæller Kurt Willumsen.

Noget kunne tyde på, at hans beslutning var den rigtige. Han er i hvert fald forstander endnu.

Højskolens rolle ændrede sig Højskolebevægelsen var i en brydningstid dengang kort efter årtusindeskiftet, da Kurt Willumsen blev forstander. I 1980’erne og 1990’erne var højskolerne en forlænget del af det sociale system. Der var bud efter dem til at løse de problemer, som en del af den unge generation kæmpede med. Arbejdsløsheden var høj. Det samme var mistrivslen, fortæller han.

En større politisk opmærksomhed og flere reformer kom problemerne til livs, men dermed mistede højskolerne deres primære rolle i samfundet, mener han. ”Mange havde svært ved at definere højskolernes nye position. Hvad skulle nu være deres opgave? Det spørgsmål meldte sig, lige da jeg landede som forstander, og det brugte vi meget energi på at finde ud af,” siger Kurt Willumsen. Svaret kom kort tid efter. Der opstod et politisk ønske om, at højskolerne fremover skulle løfte en kompetenceopgave hos de unge i forsøget på at skærpe de-

0 Forstander Kurt Willumsen har ikke planer om at stoppe lige foreløbigt.

FOTO: MIKKEL BERG PEDERSEN

” Vi er sat i verden for at gøre en forskel for de unge.

KURT WILLUMSEN, FORSTANDER

res muligheder for videre uddannelse. Det er sidenhen blevet en af højskolernes kerneopgaver.

Således også på Uldum Højskole, men så alligevel ikke. For der er ingen fast definerede uddannelsesforberedende linjer, men derimod 60 forskellige fag, som eleverne kan sammensætte på kryds og tværs. Sådan har det været i alle årene med Kurt Willumsen som forstander: ”Frihed til forskellighed.”

Opholdet skal være til at betale ”På Uldum Højskole prioriterer vi mangfoldighed i elevsammensætningen højt. Det er en indgroet del af os. Kan vi få pigen, der er vokset op i et fiskermiljø i Hvide Sande, til at bo på værelse med pigen fra Nordsjælland, så er vi godt på vej,” siger han.

Det vigtigste middel til det mangfoldige dna er ifølge forstanderen, at skolens pædagogik hviler på en idé om, at man gennem faglighed kan skabe mangfoldighed. Det betyder, at de, som gerne vil fordybe sig i film, teater, musik, journalistik eller litteratur i fire måneder, ikke vælger Uldum Højskole. Derimod tiltrækker højskolen de elever, der har et ønske om at prøve en masse af i stedet for at dyrke bestemte fagområder. Og så er en af Kurt Willumsens grundtanker, at højskolen aldrig må blive så dyr, at den lukker folk ude.

”Vi har altid gjort os mange tanker om, hvordan vi sikrer mangfoldighed. Noget af det, der åbenlyst virker, er, at vi forsøger at gøre prisen på et højskoleophold så lav som muligt. På hvert hold er der elever, som siger, at prisen var en medvirkende faktor, og det synes jeg er tankevækkende. I dag er det jo fuldstændig vanvittigt, at man mange steder skal have mindst 40.000 kroner op af

lommen for at tage på højskole,” siger han.

Et 18 uger langt højskoleophold på Uldum Højskole koster omtrent 32.000 kroner, mens et kortere ophold på 12 uger koster lidt over 21.000 kroner.

En forskel for de unge 34 år på Uldum Højskole er det foreløbigt blevet til for Kurt Willumsen. Først 11 år som lærer, siden 23 år som forstander. Højskolen er blevet en del af ham. Det samme er de tusindvis af unge mennesker, han efterhånden har mødt. Hvert elevhold tæller omkring 100 elever, der er fordelt på lange og korte kurser.

”Jeg gør en stor indsats for at lære eleverne at kende og lytte til de mange skæbner. Men vi skal ikke lave terapisamtaler med vores elever. Vi skal være mennesker. Ordentlige, personlige og nærværende mennesker, som eleverne kan snakke med og støtte sig til. Det kræver meget af en, fordi det er et stort ansvar,” siger han. Kurt Willumsen peger på, at højskolen fungerer parallelt med den aktuelle samfundsudvikling. At vilkårene omkring det at være ung ændrer sig konstant.

”Noget af det, vi roder med i dag, er den her perfekthedskultur og konsekvenserne af sociale medier. Sådan var det ikke for 20 år siden. Dengang jeg begyndte som forstander, var det arbejdsløshedskulturen, som prægede ungdommen. Vores vigtigste opgave er at tage udgangspunkt i, hvor samfundet befinder sig lige nu, for på den måde kan vi bedst muligt møde vores elever,” siger Kurt Willumsen.

”Vi er sat i verden for at gøre en forskel for de unge. Det er det, vi er her for.

Det er det, jeg er her for. At lave noget, der er meningsfuldt for de unge, og bidrage med et eller andet, der gør, at de får glæde og lærer noget af et højskoleophold. Det kan være fagligt, men mindst ligeså vigtigt socialt og menneskeligt.”

Målsætningen for Kurt Willumsen har været uforandret i 23 år: at lave ”god højskole”, som han kalder det. Det er, hvad der tæller for ham. At skabe et sted, der fungerer. For de ansatte og for eleverne. At have kolleger, der møder inspirerede ind, giver noget af sig selv og er glade undervejs. Og se eleverne høste frugterne af det ”fantastiske miljø”, som højskolen ifølge Kurt Willumsen har.

Er der noget, du er særligt stolt af i din tid som forstander?

”Det er svært for mig at komme med et konkret svar. Det vigtigste for mig har altid været, at Uldum Højskole skal være et sted, som klarer sig godt, som laver god højskole hvert år, og som eleverne er vildt begejstrede for at gå på. At se dagligdagen fungere og eleverne udvikle sig. Så kan jeg ikke bede om mere.” J

6 Kurt Willumsen

Født i Køge den 13. oktober 1965. Forstander på Uldum Højskole siden 2001. Lærer samme sted fra 1990 til 2001.

Har læst ernæring og sundhed på Suhrs Seminarium og humanøkologi på Aarhus Universitet.

2025

FOR SENIORER

Udvalgte kurser foråret 2025

HØJSKOLE I FORÅRSHUMØR

31. marts - 5. april 2025 l 6 dage - kr. 5.550,-

SCENEN ER SAT

27. januar - 1. februar 2025 l 6 dage - kr. 5.450,-

Tre af Rude Strand Højskoles lærere har inviteret vennerne indenfor til dette hyggelige kursus i morskabens og scenekunstens tegn. Vi skal bag ved tæppet og foran med skuespillernes egne fortællinger. Vi skal grine og græde med filmen »Idioten« og møde instruktøren selv. Vi skal besøge Teater Svalegangen i Aarhus og møde de unge på Efterskolen for Scenekunst i Malling. Og så er det alt sammen naturligvis pakket ind i ægte højskolestemning med fællessang, fremragende mad og festlige indslag!

Mød bl.a. hospitalsklovnen Elmer, skuespiller og instruktør Morten Lundgård, skuespillerne Jørgen Bing og Henrik Krogh (Klodshans for Viderekomne), pianisterne Maria Bundgård og Anne Marie Meineche og tryllekunstner Jesper Grønkjær.

Kursusledere: Louise Brandstrup, Helge Teglgård og Søren Jensen

Nu er det helt sikkert forår. Og nu inviterer vi inden- og udenfor til dette højskolekursus med plads til alt det gode: Forårskåde foredragsholdere og musikere, gode samtaler, varmt samvær og masser af højskolesang. Forårsdage på Rude Strand er også mulighed for kaffe på terrassen, et spil krolf i parken eller et frisk havbad fra vores egen fine strand. Forår og fællesskab – en skøn kombination!

Mød bl.a. forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, operaformidler Søren Schelling, sognepræst og fortællerske Xenia Dahlgaard, komponis-t Erling Lindgren og eventyreren og tryllekunstneren Jesper Grønkjær. Ugen inviterer på en udflugt til Aarhus med Aarhus Rådhus og Botanisk Have.

Kursusledere: Helge Teglgård og Louise Brandstrup

DET KONGELIGE DANMARK

RUSLAND - litteratur, kunst, musik - og politik

3. marts - 8. marts 2025 l 6 dage - kr. 5.850,-

Trods en stadig uløst konflikt og krig i Ukraine tilbyder vi endnu en gang et kursus om Rusland. Fremragende russiske kunstnere inden for bl.a. litteratur, musik og kunst har til alle tider beriget vores liv – og gør det stadig. Og de mange dygtige, russiske kunstnere kan måske netop - gennem deres kunst, - hjælpe os med at forstå de store følelser, dilemmaer og paradokser, der præger nutiden som russer. Vi fordømmer det, der sker i Ukraine, men vil forsøge at forstå – med det formål at mødes som mennesker. Mød bl.a. journalist Flemming Rose, lektor Torben Heuer, tidl. politiker Ole Sohn, Ph.d. i russisk litteratur Jesper Nyeng, pianisterne Minako og Heine. Og oplev teaterforestillingen ”Kældermennesket”.

Kursusledere: Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

7. april - 12. april 2025 l 6 dage - kr. 5.850,I mere end 1000 år har Danmark været et kongedømme. En styreform, der støttes af et stort flertal i befolkningen, men også diskuteres. Kongehuset samler befolkningen og giver historisk kontinuitet, siger tilhængerne. Nej, det er både dyrt og udemokratisk med alle privilegierne og et statsoverhoved, der arver tronen, og som ikke er folkevalgt, mener modstanderne.

Kong Frederik 10. og Dronning Mary er de royale frontfigurer. Vi diskuterer hvilke fakta og fortællinger, der gemmer der sig bag facaderne.

Vi vil afprøve nogle af vores meninger, men også samles om gode danske sange, musik, film og mad. Kurset inviterer på en heldagstur til Ebeltoft med Fregatten Jylland og haven omkring Marselisborg Slot i Aarhus. Kursusledere: Peter Kramer, Jørgen Koldbæk og Carsten Holvad

Danmarks smukkeste mødested for seniorer

På vores hjemmeside kan du læse om alle vores 62 ugekurser i 2025. Her kan du også bestille det trykte katalog eller med det samme bestille dit højskoleophold.

Du er naturligvis hjertelig velkommen alene, men overvej at dele oplevelsen med en god ven, kæreste, ægtefælle eller et familiemedlem.

Læs mere på: www.rudestrand.dk. Eller ring til os.

sidder klar ved telefonerne

Mandag-fredag kl. 9.00-11.30 og 13.00-14.30 eller skriv til os på info@rudestrand.dk

Rude Strand Højskole Kystvejen 114, 8300 Odder www.rudestrand.dk

også påminom,

tidspunkt man overgiær-

folk

Højskolefamilie, Højskoleforældre

På insolen sang, at skrive

og en del af liafmagt varierer. det, jeg opfatter for afmagtsforsøger at slippe søge det nemforstyrret af en erfavil lade os væsærligt vigtigt at afmagt? et mål og en nemme liv uden forpligtelser. Men når vi dette nemme liv, kan leve op til, en asko, og afmagtsfølelsen indta-

På ere højskoler er det blevet tradition, at eleverne får lov til at dekorere deres egen højskolesangbog. Ud over at give et unikt udtryk giver det også eleverne en personlig tilknytning og et håndgribeligt minde

Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk

Du kender den nok; det er den med det dybblå omslag, de trykte guldbogstaver, manden med harpen og barnet. De tynde og nærmest øjlsbløde hvide sider. Spækket til randen med dansk kulturarv. Højskolesangbogen er en uundgåelig del af et højskoleophold – og på ere højskoler har der med tiden udviklet sig en helt særlig tradition, som kredser om netop højskolesangbogen. Her får eleverne muligheden for at give den ellers genkendelige sangbog et personligt og unikt præg.

I krearummet på Krogerup Højskole har Lisbeth van Deurs lagt papirer i alverdens farver, avisudklip, sakse og limsti er ud på et stort bord. Der er tale om et decideret virvar af farver, materialer og tekstiler – og det er også det, der møder eleverne på Krogerup i løbet af den første uge af deres højskoleophold. Eleverne på højskolen skal udsmykke deres højskolesangbog, fortæller Lisbeth van Deurs, der er valgfagslærer på Krogerup Højskole.

”Vi har tradition for, at eleverne dekorerer deres højskolesangbøger den allerførste uge. Jeg sørger for, at der er gode og varierede materialer at vælge imellem. Der er ikke nogen dogmer eller regler i det, ud over at man skal kunne se bogryggen, når bogen står i reolen. Nogle vælger at hækle et omslag til en bog, nogle maler, og andre laver collager. Det er ret fantastisk, når man til sidst har 120 vidt forskellige bøger liggende foran sig på gulvet,” siger hun.

At den aktivitet nder sted først på året, er ikke et tilfælde. Ifølge Lisbeth van Deurs er det en god og afslappet anledning for eleverne til at lære de mange nye ansigter bedre at kende.

fortsætter side 20

Se min sangbog!

FOTO: LEIF TUXEN

Kommende kurser:

Højskolesangbogen bugner af skønne julesange og salmer Her har du muligheden for både at synge og høre historierne bag dem Vi kigger også bag kulisserne i Peters Jul og dykker ned i årets og kirkens fester i verdenskunsten Herregårdsidyl, fællessang og godt selskab garanterer, at julestemningen er sikret!

Velkommen til

Brandbjerg Højskole

Filosofiens Mysterier: - Det Meningsfulde Liv

3 -7 februar 2025

Livet er fuldt af gåder, og måske er den største, hvad meningen med det hele mon er og hvordan vi finder den Tag med på en filosofisk rejse igennem livets store eksistentielle spørgsmål sammen med Brandbjergs husfilosoffer, Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos. Glæd dig også til foredrag med Morten Albæk, morgensamlinger med musik, kultur, natur og ånd, samt klassisk koncert med prisvindende pianist Tony Nguyen

Spar

500 kr

Hvis du bruger koden “HøjskoleKD” ved tilmelding

Hjertelig velkommen til Brandbjergs helt særlige, livsbekræftende atmosfære, hvor ånd, fællesskab og faglighed udgør fundamentet for en højskole for hele folket Her dyrker vi frem for alt det meningsfulde liv og den dannelse, der er uundværlig for at leve det

Brandbjerg er en tidligere herregård, beliggende midt i den smukke Grejsdal Med egen park, bølgede bakker og urørt naturskov er der store naturoplevelser lige udenfor dit vindue året rundt.

Indenfor finder du en hyggelig og varm højskoleatmosfære med ånd og vision, højt til loftet, gode faciliteter og bad og toilet på alle værelser Med under 10 minutter til E45, er det nemt at komme hertil, og tager du tog, hjælper vi gerne med at arrangere transport fra Vejle Banegård.

Et bredt udvalg af kurser

Vi tilbyder mere end 40 årlige ugekurser, der spænder over alt fra kreativ udfoldelse til dybdegående faglig udvikling, så der er noget for enhver smag og interesse

5-7 dages højskole Fuldpension Foredrag Morgensamlinger

Dobbeltværelse m. eget toilet og bad Udflugter Vandreture

Fællessang Lækre økologiske måltider Kaffe og kage Med i prisen

... Se min sangbog!

fortsat fra side 18

”I den første uge af opholdet er alt helt nyt for dem, og de kender ikke hinanden så godt – så det er også en måde at få taget hul på en masse gode samtaler på, hvor Højskolesangbogen så er et fælles udgangspunkt. Der foregår tit en idéudveksling mellem eleverne.”

Det genkender Mette Søgaard, der gik på Krogerup Højskole på dette års forårssemester. På det nuværende semester er hun igen tilbage på højskolen som medar-

bejder. Hun arbejder blandt andet i køkkenet og tilbringer tid med eleverne. ”Det er en meget uformel og hyggelig a en, hvor vi bare får god tid til både bøgerne og hinanden. Det er meget rart, at man bare kan sidde og snakke sammen over bøgerne. Der er glimmer og papir og alt, hvad man kunne ønske sig – og så får vi bare fri leg,” siger hun. Lisbeth van Deurs fortæller, at hver enkelt af bøgerne får et helt særligt og personligt udtryk:

fortsætter side 22

2 Mette Søgaard har dekoreret højskolesangbøger på begge de semestre, hun har været på skolen, og de har været meget forskellige: ”Første gang lavede jeg en form for collage med en hel masse farver, som jeg klistrede på. Det var lidt noget, der skete, mens jeg sad og snakkede og lærte folk at kende. Jeg havde ikke den store plan for bogen, men den blev meget sød. I år er den blevet mere simpel,” fortæller hun.

FOTO: LEIF TUXEN

0 Elevernes sangbøger fra Krogerup Højskole har vidt forskellige udtryk.

sange | Hvordan føles det at komme med i Højskolesangbogen, og hvad betyder sangen for dig?

Vi har spurgt tre kunstnere, hvis tekst eller melodi er optaget i den seneste udgave af sangbogen

Nye sange i Højskolesangbogen

”Jeg håber, at sangen kan møde folk et sårbart sted”

Alberte Winding, sanger og forfatter.

”Lyse Nætter” er nummer 321 i den 19. udgave af Højskolesangbogen

Anna

Ellesgaard ellesgaard@k.dk

5 Hvad betyder sangen for dig?

Den betyder noget nyt for mig, hver gang jeg spiller den, og det har noget at gøre med, at den er svær for mig at synge. Jeg bruger sangen som en katalysator, fordi den rummer forskellige følelser: sorg, savn, varme og glæde. Sangen har både plads til patos og plads til, at man ikke er i de store følelser.

5 Hvad mener du med, at sangen er svær for dig at synge?

Sangen er ydende følelser, og det kan jeg have svært ved at rumme, når jeg synger den, selvom jeg gerne vil a evere den på den oprigtige måde, den er skrevet på. Det hænger også sammen med, at jeg er blevet ældre og mere hæs, og sangen er en smule udfordrende at synge.

5 Er der en særlig strofe, du ønsker at fremhæve?

Jeg bilder mig ind, at publikum er særligt stille, når jeg synger: ’Jeg

havde huset fuld af vind, og nye frugter øjet ind.’ Det er en følelse af, at man har lu et ud og gjort klar til det nye, der kommer. Men det er også en påmindelse om, at på et tidspunkt kan man ikke gøre mere selv. Der er noget enormt smukt og forløsende i overgivelsen, fordi det er der, man er ærligst.

5 Hvilke tanker håber du, at sangen fremkalder hos dem, der synger med? Jeg håber, at sangen kan møde folk et sårbart sted.

5 Hvad er dit forhold til Højskolesangbogen?

Jeg er opvokset i en musisk familie, men vi har aldrig taget en Højskolesangbog frem, det var mine forældre alt for ’rock-and-roll’ til at gøre. På e erskolen havde jeg et meget intenst forhold til ’Se, nu stiger solen af havets skød’, og det er den sang, jeg har taget med mig. Men jeg er

0 Alberte Windings sang ”Lyse Nætter” handler om længslen efter hendes bror, da de to gennem ﬂere år levede adskilt.

FOTO:

dårlig til fællessang: i stedet for at yde med og blive til én stemme bliver jeg meget selvbevidst om min egen stemme.

5 Hvorfor skrev du en sang om længslen e er lyset? Den handler i virkeligheden om en længsel e er min bror. Jeg længtes e er ham, så der var noget forsonende i at skrive sangen til en melodi, han havde komponeret. Men jeg mener, der er en forsoning og en stor forløsning i al musik. J

6 Alberte Winding

Født den 23. august 1963. Arbejder som musiker og forfatter. Bor i København. Er gift og har to børn.

THOMAS LEKFELDT/ RITZAU SCANPIX

SAMMEN FINDER VI LYSET I DEN MØRKE TID

Fem dages seniorhøjskole i december

Lys, varme, håb og opmuntring. Det kan vi godt have brug for i de mørke og kolde decemberdage. På dette kursus gør vi alt det, der gør os glade: dyrker motion, oplever naturen og lytter til musik og foredrag, man kan mærke. Vi skal også smage på vin, vinterbade, se film og synge højskolesange. Vi skal med andre ord finde lyset i mørket. Det bliver helt fantastisk, og vi håber at du har lyst til at være med!

Det oplever du også

Ud over undervisningen skal vi bl.a. også:

• møde skuespiller Esben Dalgaard, der har uhelbredelig kræft og høre ham fortælle, hvordan han har lært sig selv at fokusere på det gode, der er vokset ud af diagnosens mørke skygger

• møde biskop Marianne Gaarden, der fortæller om karmelittermunken Johannes af Korset, der pegede på, at mørket kan forandre og hele os

• høre journalist Laura Engstrøms fortælling om det lysglimt hun så ved sin fars dødsleje, som hun senere har opdaget er en relativt almindelig oplevelse

• på rejse ud i himmelrummet med astrofotograf Jakob Arthur Andersen, der viser os stjernehimlen, som vi aldrig har set den før

• holde den skønneste festaften med en tre-retters menu og festlig underholdning.

2. - 7. december

5.200 kr. på enkeltværelse

Læs mere på hsmarielyst.dk

Jakob Arthur Andersen

Om højskolen Kom på livsforstørrende seniorhøjskole på Højskolen Marielyst. Højskolen ligger i feriebyen Marielyst på Sydfalster. Alt er i ét plan og under samme tag, og alle værelser har eget bad og toilet. Skolen har eget koncerthus, værksted og bibliotek. Vi tilbyder buskørsel tur/retur fra Sjælør St., Høje Taastrup St. og Køge Nord St.

Foto:

... Se min sangbog!

fortsat fra side 20

”Der er nærmest tale om små, meget personlige kunstværker, og det giver virkelig en tilknytning til bogen. Den måde, eleverne dekorerer deres bøger på, viser jo noget helt personligt om, hvem de er,” siger hun.

”Bogen følger eleverne gennem hele opholdet. De bruger den hver eneste dag, når de synger sammen – det giver en tilknytning, både til bogen og til noget større. Sangbogen giver også eleverne en personlig aktie fra højskolen, som de kan tage med sig, når de skal herfra. Jeg har talt med elever, der gik her for lang tid siden, som stadig er meget glade for deres bøger og for, at de følger dem videre i livet. På den måde bliver den et forankringspunkt i højskolen,” fortæller hun.

Det genkender Tobias Jepsen, også selvom han aldrig har sat fod på Krogerup Højskole. Han gik i stedet på Testrup Højskole i 2022.

”Vi tog sangbøgerne med hjem e er højskoleopholdet. Jeg har stadig min, og jeg bruger den især, når jeg mødes og synger med andre tidligere Testrup-elever. Vi skrev også hilsener i hinandens bøger sidst på året, og det er et enormt nt minde om den tid, at man kan kigge tilbage i bogen og læse folks hilsener,” fortæller han.

Ifølge Tobias Jepsen bliver sangbøgerne hurtigt en hel integreret del af højskolehverdagen, præcis som på Krogerup.

”Mens vi gik på højskolen, stod sangbøgerne i vores foredragssal, hvor vi blandt andet mødtes for at synge hver dag. Det var meget hyggeligt at kunne se de andres bøger, og på mit hold var det sådan, at vi også ’lånte’ hinandens bøger, så man hver dag sad med en ny sangbog.”

Den tanke ryster Mette Søgaard dog på hovedet ad – det ville være helt utænkeligt på Krogerup.

”Man går e er sin egen bog. Det er jo en lille personlig del af højskolen,” siger hun, selvom hun også genkender minderne, der knytter sig til den lille bog.

”E erfølgende er det hyggeligt at kigge tilbage og huske, hvordan det var, da man lavede den, og når man brugte den til sangtimerne. Folk sætter små klistermærker ved de sange, de godt kan lide, undervejs, så de udvikler sig også i løbet af opholdet. Den sidste a en på højskolen sidder vi alle sammen og skriver hilsener i hinandens bøger. Det er hyggeligt at sidde og bladre dem igennem en gang imellem. Det er jo en bog med mange sider i, så det er næsten som at gå på skattejagt e er dem.” J

... Nye sange i Højskolesangbogen

”Vi ygter fra afmagten, men afmagten bor i os”

Simon Lægsgaard, forstander og forfatter til ”Afmagtssang”, der er nummer 169 i den 19. udgave af Højskolesangbogen

5 Hvad betyder sangen for dig?

Sangen betyder meget for mig, og det betyder også meget for mig, at den var blandt de sange, der blev optaget i Højskolesangbogen. Sangen beskriver i særlig grad, hvor-

dan jeg opfatter de udfordringer, vi står overfor i samtiden.

5 Er der en særlig strofe fra sangen, du ønsker at fremhæve?

Sangen kulminerer i vers re, hvor jeg skriver: ’Det sidste af betydning svandt forleden, bekvemmeligheds ugten er mit liv’. De to strofer beskriver det, som jeg opfatter som rigtig manges virkelighed i vores del af verden: Vi ygter fra afmagten, men afmagten bor i os, og dermed bliver bekvemmeligheds ugten også en ugt fra os selv.

5 Hvilken tanker håber du, at sangen fremkalder hos dem, der synger med?

Den skal kaste lys på en længsel, som er drevet af det, jeg kalder for uselvtilstrækkelighed. Hvis man sætter lighedstegn mellem frihed og ua ængighed, så stræber man e er selvtilstrækkeligheden, og det er det stik modsatte af, hvad

6 Simon Lægsgaard

Født den 28. juli 1973. Uddannet som cand.theol., Aarhus Universitet.

Forstander på Brandbjerg Højskole og formand for Højskolernes

Bæredygtighedsudvalg.

Gift og har tre børn.

der skaber mening i menneskelivet.

5 Hvad er dit forhold til Højskolesangbogen?

Jeg har et ret lidenskabeligt forhold til Højskolesangbogen og kalder den ’den blå’ i daglig tale. Den er både et klenodie og et levende dannelsesrum, som skaber samtaler på tværs af forskellige verdensanskuelser, tider og mennesker. Den skaber i virkeligheden det, Grundtvig kaldte for ’en levende vekselvirkning’.

”Ude i højskolens have var der bygget en form for trægulvsplatform, hvor man kunne kigge ud over det, vi kaldte ’verdens ende’. Det var en meget smuk udsigt, hvor man kunne se både marker og træer – men lige inden min årgang startede, blev der bygget sådan en kæmpestor jordvold lige foran den. Det var jo lidt komisk, for så var der pludselig ikke så smukt, når man placerede den kæmpe jordvold foran den ellers meget ﬂotte udsigt. Det var det, der blev inspirationen til min dekoration.

0 Afmagten er konstant og en del af livet, mener Simon Lægsgaard, der er forstander på Brandbjerg Højskole.

5 Hvorfor har du valgt at skrive en sang om afmagt?

Afmagten er konstant og en del af livet, men følelsen af afmagt varierer. Lige nu står vi midt i det, jeg opfatter som den perfekte storm for afmagtsfølelsen: Mens vi forsøger at slippe verdens smerte ved at søge det nemme liv, bliver vi forstyrret af en erfaring af, at verden ikke vil lade os være i fred.

5 Hvorfor er det særligt vigtigt at kaste lys på denne afmagt?

Fordi vi har gjort det til et mål og en fordring at søge det nemme liv uden modgang og forpligtelser. Men når vi pålægger hinanden dette nemme liv, som vi selvsagt aldrig kan leve op til, kan livet let føles som en asko, og så er det, at afmagtsfølelsen indtager scenen. J

TOBIAS JEPSEN, HØJSKOLEELEV PÅ TESTRUP HØJSKOLE I 2022

0 Lisbeth van Deurs er en af de lærere, der er med til at dekorere højskolesangbøger på Krogerup Højskole.

MINIHØJSKOLEOPHOLD

Her mærker vi verden og møder hinanden

Glæd dig til en skøn oplevelse på vores minihøjskoler, hvor vidensdeling, fordybelse, inspirerende samtaler og et stærkt fællesskab på tværs af generationer er i centrum. Hvert ophold har sit eget tema, så der er noget for enhver smag.

Oplev spændende personligheder, tænkere og kunstnere, der deler deres livssyn, erfaringer og passion gennem interessante oplæg – alt sammen i naturskønne omgivelser.

Opholdene inkluderer eget værelse, fuld forplejning, alle aktiviteter, udlån af cykler samt adgang til vores Spa & Fitnessområde.

Litteraturdage

8. - 12. februar 2025

For dig, der ønsker at udforske litteraturens og forfatterskabets verden. Oplev bl.a. Thomas Korsgaard, Iben Mondrup, Stine Pilgaard, Martin Bigum og Jens Smærup Sørensen.

Se det fulde program på nyborgstrand.dk/events Pris pr. person kr. 5.998,- i enkelt- eller dobbeltværelse.

Kr. Landmandsstævne

14. - 16. februar 2025

For dig, der interesserer sig for samfund, kultur og verden omkring os. Mød bl.a. Erik Bjerager, Erik Kallehave Christensen og David Bugge.

Se det fulde program på nyborgstrand.dk/events Pris pr. person fra kr. 998,-

Påskehøjskole

12. - 16. april 2025

For dig, der har interesse i kulturarv, identitet, dannelse og samfund. Mød bl.a. Mikael Wivel, Thomas Ravn-Pedersen, Rasmus Ladefoged, Gert Tinggaard Svendsen og Doris Ottesen.

Se det fulde program på nyborgstrand.dk/events Pris pr. person kr. 4.998,- i enkelt- eller dobbeltværelse.

Sommerhøjskole

8. - 14. juli 2025

For dig, der sætter pris på fællesskab og meningsfulde samtaler om alt fra kunst og samfund til bevægelse og internationale emner.

Opera på Stranden 11. - 14. oktober 2025

For dig, der nyder at se, lytte og opleve musikalske optrædener samt kunstneriske indslag i operaens tegn.

Nyborgmødet 12. - 15. oktober 2025

For alle, der interesserer sig for kristendom, kultur og samfund i Danmark og verden.

Hold dig opdateret om ophold og programmer på nyborgstrand.dk/events

... Nye sange i Højskolesangbogen

fortsat fra side 22

0 Rasmus Skov Borring bruger Højskolesangbogen til at få greb om de store og små spørgsmål i livet. FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

5. DEC. 2024 - 25. JAN. 2025

NEXT TO NORMAL

HJERTEGRIBENDE

OG RØRENDE MUSICAL

Oplev fængende musik og store sangpræstationer i en smertelig og hjertevarm Broadway musical. Denne prisvindende musical er blevet rost til skyerne for sit mod til at gøre mistrivsel og psykisk sygdom til kernen i en vedkommende og empatisk forestilling. Forbered dig på at komme igennem hele følelsesregistret, når Next to Normal rammer Teatersalen.

”Lyset er et stærkt billede på livet”

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist. Har komponeret melodien til ”Gi’ os lyset tilbage”, der er nummer 218 i 19. udgave af Højskolesangbogen

5 Hvad betyder sangen for dig? Sangen tager udgangspunkt i et ungt menneske, der skal lære at finde sig selv og være en del af fællesskabet –og at den fortælling har fået plads i Højskolesangbogen, gør mig utroligt glad; at den nu har fået et liv, der er ude af mine hænder, er stort.

5 Er der en særlig del af sangen, du ønsker at fremhæve?

I vers fire står der ’Fællesskab fødes når JEG bliver til OS!’, og den strofe er meget essentiel for sangens budskab.

5 Hvilke tanker håber du, at sangen fremkalder hos dem, der synger med? Jeg håber, at man som medsyngende

føler sig set og inkluderet, og at man bliver mindet om at forholde sig til, hvordan man ser andres valg.

5 Hvad er dit forhold til Højskolesangbogen?

Den hjælper mig med at få greb om de store og små spørgsmål i livet. Mine forældre var forstandere på en efterskole, så jeg er vokset op med Højskolesangbogen. Jeg lærte den at kende som barn, og i mit voksenliv har jeg været nysgerrig på, hvad det betyder, at man som land synger sin egen folkekultur.

5 Lyset er en gennemgående metafor i sangen, hvordan skal den forstås?

Lyset er et stærkt billede på livet og rummer en række kontraster. Der er lyset og livet og mørket og døden. Og så er der skyggerne, der er betinget af lyset, og som unægteligt bliver en del af alle menneskers liv på et tidspunkt. Lyset er både det levede liv og det, som venter.

5 Sangen er tiltænkt den yngre generation, hvordan afspejler det sig?

Sangen er opbygget med omkvæd og mellemspil, og det er noget, de unge er gode til. Musikken er et godt eksempel på, at man kan ramme sit publikum og understøtte en generation i den musikalske opbygning. Jeg har komponeret melodien uden at have ordene til sangen, men alligevel har jeg tænkt på ungdom og fremdrift og det at træde ind i den stemning og energi, der ligger i det ungdommelige. J

6 Rasmus Skov Borring

Født den 4. juni 1981. Uddannet som cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, Københavns Universitet. Arbejder som pianist, komponist og foredragsholder.

I 2019 modtog han N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med formidlingen af den danske fællessangstradition.

SOMMERKURSER PÅ GRUNDTVIGS HØJSKOLE

Faglig forkælelse, samvær & højskoleånd

Med emner som demokratisk debat, korsang, sangskrivning, litteratur, kunst & fotografi fra uge 26-32

Vi åbner for tilmelding 15. nov.

Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød www.grundtvigs.dk/sommerkurser

0 21-årige Sara Holberg valgte at kombinere sin rejselyst med et højskoleophold i Malawi.

Højskole i Malawi er

0 Der går 27 danske elever på højskolen på de to årlige elevhold.

De obligatoriske hovedfag hedder

No Planet B og Less is More.

0 Man kan godt tage nogle værdier med fra den oprindelige højskoletanke med til Malawi, mener 19-årige Klara Dahlerup fra Espergærde.

tæt på verdens udfordringer: ”Det kommer under huden på eleverne”

Kan man tage højskolebevægelsens fundament, tilsætte azurblåt vand og læring om global bæredygtighed, og så eksportere det til det sydøstlige Afrika? Ja, lyder det fra Mayoka Højskole i Malawi.

Buster Kirchner kultur@k.dk

Eleverne slår op på side 21 i højskolesanghæ erne, men ikke mange kender teksten til Lars Lilholts ”Café Måneskin”. Malawisøens bølgeskvulp overdøver næsten elevernes forsigtige sangstemmer. E er skønsangen starter undervisningen. Forstander Sune Rahbek Thuesen præsenterer dagens hovedspørgsmål. På det hvide lærred står:

”Var verden et bedre sted for 200 år siden?”. Eleverne diskuterer ittigt det store spørgsmål i små grupper. Industrialiseringen og vores overforbrug har forårsaget klimakrisen, pointerer en af eleverne. Men markant færre mennesker i dag lever i ekstrem fattigdom end for 200 år siden, tilføjer Sune Rahbek Thuesen. På væggen hænger et danmarkskort, i bogreolen står Jakob Ejersbos legendariske Afrika-roman ”Eksil”, og klasselokalets dialekter tæller både nordjysk, vestsjællandsk og københavnsk.

Derudover er der dog ikke meget Danmark at spore, når man kaster blikket omkring. Vi be nder os halvanden kilometer fra Nkhata Bay, en – i malawisk forstand – anselig skerby med omtrent 15.000 indbyggere. Malawisøens idyl, der vitterligt støder lige op til højskolen, lokker en smule turister til området, men disses sporadiske besøg har dog endnu ikke ændret grundvilkårene for hovedparten af lokalbefolkningen. Fiskeri og arbejdsløshed er skæbnen for alt for mange.

Så hvad laver højskolesangbogen – og de heraf følgende associationer om Grundtvig og kristen holisme – dog i Malawi? Kan man overhovedet eksportere højskolens bærende søljer til et fattigt, a angt land i det sydøstlige Afrika? Det synes 19-årige Klara Dahlerup fra Esper-

gærde, en af det nuværende elevholds i alt 27 danske elever, faktisk godt, at man kan: ”Man kan godt tage nogle værdier med fra den oprindelige højskoletanke, synes jeg. Men jeg kan også mærke, at vi her i Malawi tackler tingene på en anden måde end den danske. Vi er observante på, at det er et andet samfund, vi er i.”

Tæt på verdens udfordringer

Mayoka Højskole er sti et af to danske forstanderpar: Sune Rahbek Thuesen og Maiken Kirk Andersen samt venneparret Lars Sønderby og Betina Lund Sønderby. Alle havde de boet i Malawi i cirka et år, før de i e eråret 2022 slog dørene op for skolens første elevhold.

Højskolen i Malawi er ikke nødvendigvis så anderledes end højskoler i Danmark, mener Maiken Kirk Andersen, der har en kandidat i socialvidenskab og sundhedsfremme og har været ansat i Danner-krisecentret: ”Højskoler handler om oplysning og dannelse. Det er jo det, vi også laver her. Vi har så fokus på en global, bæredygtig dannelse, som vi synes er sindssyg vigtig. Altså at vi som dansk samfund og danske individer forholder os til den globale scene, fordi verden er systemisk.”

Hun ankeres af sin partner og medsti er, Sune Rahbæk Thuesen, der er uddannet i Afrika-studier ved Københavns Universitet. Han ser skolens beliggenhed i Malawi som altafgørende. Hver eneste dag er eleverne tæt på de udfordringer, som verden står over for: social ulighed, klimakatastrofer og ekstrem fattigdom. Dem kan man også undervise i hjemme i Danmark, men de kommer under huden på eleverne, når de be nder sig midt i dem, påpeger han.

Og for forstanderne er visionen klar. De vil skabe globale medborgere, der motiveres af at handle på deres idéer, lyder det fra Maiken

Kirk Andersen: ”Vi ved alle sammen, at hvis vi mister håbet, bliver vi handlingslammede. Og hvis den unge generation mister håbet, så kan det hele være lige meget.”

Nej tak til hvide frelsere

Mayoka Højskole er nansieret udelukkende af elevernes ophold. Det er således et ”passionsprojekt”, som Maiken Kirk Andersen kalder det, der ikke just har gjort forstanderne ri-

” Vi ved alle sammen, at hvis vi mister håbet, bliver vi handlingslammede.

MAIKEN KIRK ANDERSEN, FORSTANDER

ge. Det er nu heller ikke ambitionen, men en dag vil de gerne leve af højskolen på ”bæredygtig vis”, som hun udtrykker det. Nyt er det til gengæld, at Mayoka Højskole har oprettet Mayoka Youth Hub. Det skyldes, at højskolen i faget Local Impact iværksætter diverse udviklingsprojekter, og det muliggør søgning af fonde og donationer fra ind- og udland.

”Mayoka Youth Hub er et ungdomshus, hvor unge mødes og har mulighed for at blive klogere på klimaforandringer og klimaretfærdighed – ligesom det også er et sted, der har til formål at skabe handlemod og håb hos de unge – både malawiere og danskere. De danske elever arbejder tæt sammen med 10 unge malawiere på de forskellige projekter, og derudover a older de workshops, awareness events og træplantningsaktiviteter,” siger Sune Rahbek Thuesen, der vurderer, at 100-200 malawiere på den ene eller anden måde aktiveres af Mayoka Youth Hub. De lokale udviklingsprojekter er dog samtidig det mest udfordrende ved at drive højskolen, fortæller Maiken Kirk Andersen: ”Vi snakker meget med vores elever om white saviorism [hvid frelser-syndrom]. Eleverne skal forstå, at de kun er her i en kort periode. Vi prøver virkelig at skabe et miljø, hvor der er et ligeværdigt ung-til-ung-samarbejde mellem malawiere og danskere.”

Mayoka Højskoles lokale udviklingsprojekter er vidt forgrenede. Der plantes træer, afvikles workshops om bistader, bygges økovenlige komfurer og meget andet. Det er dog ikke umiddelbart det rent tekniske, der optager forstanderne mest, men snarere de principielle udviklingsspørgsmål: ”Hvordan kan man for dem som kommer udefra undgå at indtage en lærerposition? Hvordan kan vi skubbe på disse magtbalancer? Vores elever får for eksempel ikke lov at

arbejde på den lokale skole, for der er jo en masse lokal viden, som vores elever slet ikke kan,” siger Maiken Kirk Andersen.

Bryder med højskoleboblen

Når man placerer 27 danske højskolelever –hvoraf langt størstedelen er kvinder – i et lille, malawisk samfund, går det ikke ubemærket hen. De stikker ud, men heldigvis på den gode måde. Det mener i hvert fald den malawiske souvenirsælger og cafébestyrer Kelvin, som driver forretning lidt længere oppe ad gaden: ”Mayoka-programmet giver os lokale lidt forretningsmuligheder. Jeg vil nok skyde på, at halvdelen af min indkomst kommer fra Mayoka.”

At eleverne færdes uden for højskolens trygge rammer, er helt i tråd med sti ernes vision. Det handler om at komme ud af højskoleboblen og opdage, hvordan verden også kan se ud. Foruden en kort introtur og 11 dages rundrejse i Malawi består højskoleopholdet af et såkaldt home stay. Her bor eleverne i re dage i en afsides landsby, langt fra højskolens lækre mad, træk-og-slip-toiletter og genkendelige ansigter. Flere elever nævner da også en spirende rejselyst som hovedårsagen til, at de valgte Mayoka Højskole. En af dem er 21-årige Sara Holberg, for hvem højskolen i høj grad opfylder hendes behov:

”Jeg var lidt i et dilemma, for jeg ville gerne på højskole, men jeg ville også gerne rejse en masse. Og begge deler koster jo ret mange penge. Jeg synes lidt, jeg kunne få det bedste af begge verdener her.” J

6 Mayoka Højskole

På Mayoka Højskole introduceres eleverne til hovedfag, linjefag og valgfag.

Sammen indkapsler fagene skolens ﬁre grundsten: Bæredygtig dannelse, global solidaritet, handlemod og eventyrlyst.

Foruden at være en højskole er Mayoka også et hotel. Højskole og hotel er i princippet adskilt, men de to forstanderpar driver også hotellet, ligesom elever og hotelgæster deles om ﬂere af de samme faciliteter.

KUNST Er det dig?

VINTERGÆK ER BRUDT AF MULDEN

Onsdag 5. februar

Kl. 13-14 Indkvartering

Kl. 14.00 Fælles kursusstart med velkomst, personaleintroduktion og kaffe

Kl. 15.00 Kursusintroduktion, introduktion til SeniorHøjskolen og omgivelserne v/Jesper Vinther

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Torsdag 6. februar

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 14.00 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Fredag 7. februar

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 14.00 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Lørdag 8. februar

TEMADAG - FRA KYSTFISKER TIL KVOTEKONGE - OM LIVET PÅ DEN YDERSTE REVLE

Kl. 09.30 ”4H - Med VLTJ til endestation Thyborøn” v/Peder Laursen

Kl. 13.30 Ekskursion til Thyborøn - Havet, høfderne, havnen & himlen v/Peder Laursen

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Søndag 9. februar

Kl. 09.30 ”Fra kystfisker til kvotekonge” v/Peder Laursen

Kl. 13.30 Ekskursion til Vesterhavet v/Peder Laursen

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Mandag 10. februar

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 14.00 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Tirsdag 11. februar

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 14.00 Valgfag 1

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Onsdag 12. februar

TEMADAG - VESTJYLLAND

Kl. 09.30 ” Sol, vind og PTX” v/Kristian Tikjøb

Kl. 14.00 Ekskursion til DTU Høvsøre & Skovgaard Energy v/Kristian Tikjøb

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Torsdag 13. februar

Kl. 09.30 Valgfag 2

Kl. 14.00 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Fredag 14. februar

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 14.00 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Lørdag 15. februar

TEMADAG - OG MILDE KVINDER, HVOR HAR DE MAGT

Kl. 09.30 ”Spændende kvindeskæbner fra Danmarkshistorie” v/Astrid Skou Hansen

Kl. 13.00 Ekskursion til Holstebro Kunstmuseum v/Astrid Skou Hansen

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Søndag 16. februar

Kl. 09.30 ”Rigets formynder - Margrethe d. 1. og Kalmarunionen”

v/Astrid Skou Hansen

Kl. 13.00 ”Ønskesang fra Højskolesangbogen”

v/Jesper Vinther

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Mandag 17. februar

Kl. 09.30 ”Om livet på en Højskole”

v/Jesper Vinther

Kl. 14.00 Jazzkoncert med Vinther & Venner

Kl. 18.00 Afslutningsmiddag

Tirsdag 18. februar

Kl. 07.45 Morgenmad

Kl. 08.45 Fælles morgensamling

Kl. 09.20 Bus til Struer Station

VALGFAG 1

Bevægeglæde Jyske fortællinger Besættelsestidens historie

Skidesprællere, hundehoveder og geniale planer

VALGFAG 2

Tekstiltryllerier og frihåndsbroderi

Naturvandringer ved hav & fjord, 4-6 km

Farlige forbindelser - feminister, fysikere og filosoffer

Sol, regn, sne og blæst i dansk litteratur

På kurset skal du vælge 2 af valgfagene ovenfor - 1 fra hver gruppe - og på den måde skræddersy dit helt eget højskoleophold.

EKSKURSIONER

Holstebro Kunstmuseum Vestkysten Thyborøn Skovgaard Energy

ARRANGEMENT

Jazzkoncert med Vinther & Venner

PRAKTISK OM KURSET

Kurset finder sted onsdag 5. feb - tirsdag 18. feb ’25 Kurset koster 6.950 kr. på dobbeltværelse. - Enkeltværelsestillæg 600 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet. Prisen inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion. Tilmelding og program på tlf. 97 89 10 11 eller www.seniorhoejskolen.dk

Se alle de korte kurser for 2025 på vores hjemmeside og bliv inspireret!