Jul&Advent 2019

Jul&Advent 2019 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 30. NOVEMBER 2019 F OTO : L E I F T U X E N

F OTO : J O H N E R I M AG E S / R I T Z AU S C A N P I X

F OTO : B O N YM A N N / R I T Z AU S C A N P I X

Advents- og juletiden står i traditionernes tegn. I dette tillæg bliver der sat lys på tidens særlige skikke og egenskaber. ”Det giver en ekstra dimension, når man oplever julen gennem børns øjne,” siger Margaret Lindhardt, der er aktuel med en julekalenderbog. Side 18

Charles Dickens-klassikeren ”Et juleeventyr” bliver til teater med skuespiller Mette Horn i hovedrollen.

Side 12

Læs også • Julebordet anno 2019 kan se ud på mange måder.

Side 24-25

Læs også • Kan klimabevidsthed og jul gå hånd i hånd?

Side 10

• Hvordan er det at have fødselsdag juleaften? Side 30

• Julen kan også være konflikternes højtid. Side 38

• Skærmtid kan skabe udfordringer i familien i juletiden. Side 34-35

• Nogle ser kirkegang den 24. december som en skøn tradition. Andre foretrækker at gå i kirke resten af året. Side 26

• Tv-julekalenderen har siden 1960’erne været en fast juletradition for mange. Side 4

Bestil årets kalender og støt Dansk Blindesamfund SMS KALENDER til 1217, så sender vi en kalender.

Vi håber, du vil støtte os.

Din støtte til årets førerhundekalender går ubeskåret til vores arbejde med at skabe en bedre hverdag for blinde og stærkt svagsynede.

Læs mere om førerhundene og vores arbejde på blind.dk/hund

2 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Julen skal minde os om, at noget er større end os selv I morgen er det både første søndag i advent og den 1. december. Dermed tages der hul på en måned med traditionsrige advents- og julefejringer, der både knytter os sammen med hinanden og vores historie

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Kalenderlyset og adventskransen tændes, gløggen sættes på blusset, og julemusikken findes frem.

Måske er der også en julesok, der tømmes for godter. Og måske smages der på årets første portion risengrød – med en smørklat og kanelsukker på toppen, selvfølgelig. Eller årets første æbleskiver – med flormelis og syltetøj til, selvfølgelig. Sådan ser dagen i morgen ud i mange danske hjem. For i morgen er det første søndag i advent, og ikke nok med det er det også den 1. december.

For de mest dedikerede juleelskere er det et års forventningsglæde, der kulminerer, når der nu tages hul på en hel måned med advents- og julehygge. For de mere afdæmpede

Quiz og vind 3 Alle svarene på julequizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Julequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 12. december klokken 12. Vi offentliggør navnene på vinderne i avisen lørdag den 14. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første vinder et gavekort til Coopsupermarkeder til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gavekort til Imerco til en værdi af 500 kroner. Den tredje vinder bogen ”Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling” af Helle Brønnum Carlsen (Kristeligt Dagblads Forlag).

”

I jule- og adventstiden er det traditioner og gentagelser, der ikke bare går et år eller to tilbage, men ofte flere århundreder tilbage, der hyldes.

af slagsen er det nok nærmere en ”hov, er det nu jul igen-følelse”, der sparker ind. Men når december først for alvor omfavner os, bliver den for de fleste, entusiaster eller ej, et kærkomment gensyn med de mange traditioner og skikke, der hører sig advents- og juletiden til.

Tidens mange traditioner er ikke kun hyggelige gentagelser, der gør december lidt sjovere. Traditionerne har også en særlig evne til at knytte bånd mellem familiemedlemmer, venner og fremmede, ligesom traditionerne

har en evne til at minde os om, at vi alle er en del af en større historie og et kristent fællesskab. Jovist, midt i al juletravlheden med gaveræs og madplanlægning kan synet for, hvad det hele egentlig handler om, selvfølgelig godt forsvinde. Men når udsynet vender tilbage, går det op for en, hvor utroligt og rørende det rent faktisk er, at hele landet står på den anden ende i december på grund af en begivenhed, som fandt sted for over 2000 år siden: Jesu fødsel.

På den vis er det altså ikke kun bånd mellem dem, som deler en and over et julebord eller holder i hånd rundt om juletræet, der knyttes i julen. Det er også bånd til et større fællesskab og til historien, der knyttes. For i jule- og adventstiden er det traditioner og gentagelser, der ikke bare går et år eller to tilbage, men ofte flere århundreder tilbage, der hyldes – og i en tid, hvor et begreb som historieløshed ofte kastes ind i samfundsdebatten, er det værd at huske på.

Kristeligt Dagblads tillæg ”Jul&Advent” er dedikeret til denne helt særlige tid på året.

Her er der både artikler om julens mange traditioner at finde, ligesom der kan findes artikler om den særlige ånd, der opstår mellem mennesker i denne tid.

Blandt andet kan man i tillægget læse om, hvordan traditionen med en tv-julekalender hver dag i december begyndte, og man kan læse om juletraditioner i vores nordiske nabolande, ligesom man kan læse om, hvilke klassiske danske juletraditioner der har forbavset udlændinge, som er flyttet til landet – britiske Billy O’Shea fik sig for eksempel lidt af et chok, da han første gang fik serveret risengrød og saftevand til aftensmad.

Den særlige juleånd er også at finde i tillægget, hvor man blandt andet kan læse om, at danskerne giver mere til velgørenhed i december end resten af året, og hvordan fremmede, der ikke har familie at holde jul med, lukker hinanden ind og danner nye fællesskaber juleaften, ligesom man kan læse om, hvordan man på opholdsstedet Tagkærgaard forsøger at give de børn og unge, der bor på opholdsstedet, den bedst mulige jul.

J God læselyst – og god jul!

Gæt med i juleqizzen 3 1. Hvilken juleforestilling er skuespiller Mette Horn aktuel i?

3 6. I hvilket land har man ikke bare en, men 13 julemænd?

3 11. Hvor stor en andel af danskerne går i kirke juleaften ifølge undersøgelser?

3 2. Hvilket land kommer juletræstraditionen fra?

3 7. På hvilket slot på Djursland er der dækket et julebord til familien Rosenkrantz?

3 12. Hvis fødsel fejres den 24. december?

3 3. Hvilken grød spises som aftensmåltid i juletiden?

3 8. Hvornår rullede en tv-julekalender første gang over skærmen på DR?

3 13. Hvornår er det Helligtrekonger?

3 4. I hvilken måned giver danskerne mest til Røde Kors?

3 9. Hvilken præst og salmedigter spiller en central rolle i juleforestillingen ”Pagten”?

3 14. I hvilket land synger man ”Kaavitta, kaavitta, kaavinniarta”, når man går rundt om juletræet?

3 5. Hvilken juleforestilling er Sigurd Barrett aktuel med?

3 10. Hvornår er sangen ”Børn og voksne i kærlig krans” af Elith Reumert fra?

3 15. Hvilken ny julekalender sendes i år på TV 2?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Mæt af julen?

Så tænk på de børn, der skal fejre den uden julemad og gaver!

Julen nærmer sig, og de fleste af os glæder os til at fejre den med mad, gaver og julehygge. Men for nogle familier er et varmt måltid mad en luksus, som de ikke har råd til i hverdagen. De har slet ikke råd til at holde jul. Tusindvis af børn og voksne har brug for din hjælp, hvis det skal blive jul for dem i år.

Giv et bidrag, så vi sammen sikrer, at ingen skal sidde med en tom tallerken juleaften!

Tak for dit bidrag og glædelig jul!

F R E L S E N S

H Æ R

Støt os nu online på: www.julebidrag.dk eller SMS til 1414 med teksten JUL og støt os med kr. 100,-*.

Du kan også overføre på netbank: Reg.nr. 4183 konto 7001568. *Det koster kr. 100,- + alm. SMS-takst.

Det beløb du giver, går direkte til Frelsens Hærs sociale arbejde blandt ensomme, misbrugere og hjemløse. Derudover gør det os i stand til at uddele måltider samt drive væresteder, herberg, børneinstitutioner, genbrugscentre, menigheder, o.lign.

4 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Tv-julekalenderen er gået fra almanak til dramaserie Den begyndte med dukker og sange i 1960’erne, men er i dag en større dramatisk tv-serie med et stort budget bag sig. Tv-julekalenderen er for mange en fast del af julen, på trods af at den har udviklet og forandret sig meget, fortæller forsker

kulturhistorie AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

For mange er jul i Danmark også lig med at tænde for tv’et og se dagens afsnit af årets julekalender. Det har det været i snart 60 år, hvor flere generationer har tilbragt nedtællingen til juleaften med blandt andre Pyrus, Josefine og prinsesse Miamaja. Og hvis man har fulgt med i de seneste år, vil man nok kunne genkende hovedpersonerne i årets nye julekalender på TV 2. ”Tinka og Kongespillet”, der som vanligt har premiere den 1. december, er nemlig en fortsættelse af den fortælling, der begyndte med julekalenderen ”Tinkas juleeventyr” i 2017.

Serien har både kostet penge og har kendte navne med. Men tv-julekalenderen var ikke et stort udstyrsstykke, da den rullede over skærmen for første gang den 1. december 1962 på DR. Konceptet med en daglig julekalender i tv var blevet prøvekørt i Sverige året forinden, og dengang var der ikke en gennemgående handling, som man fulgte i 24 afsnit, og karaktererne skulle man ikke vente et gensyn med. Det siger Gunhild Agger, der er professor emerita på Aalborg Universitet og har forsket i julekalendere. ”De første tv-julekalendere brugte i høj grad dukker og var inspireret af almanakformen.

Der var ingen sammenhængende fortælling. Det handlede mere om selve det at åbne lågen og tælle ned til juleaften,” siger Gunhild Agger og fortsætter: ”Det var først i 1967 med ’Kender du Decembervej?’, at der for alvor kom elementer med, som vi kender i dag. Der var skrevet originale sange, og karakteren Magnus Tagmus var med i flere afsnit.”

Fra slutningen af 1960’erne og op i 1970’erne var dukker de faste hovedrolleindehavere i kalenderne, og stemmerne tilhørte kendte navne som Jesper Klein og Susse Wold. Den berømte børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegaard skrev en af de sidste dukkejulekalenderne, ’Kikkebakkeboligby”, i 1975. Den gav et indspark i 1970’ernes kvindekamp. ”Den vendte op og ned på kønsrollerne og havde den her far, der bare var helt vild med at vaske op,” siger Gunhild Agger.

1978 var børn ikke længere bare en målgruppe, men også en aktiv deltager i løjerne på skærmen. ”I ’Jul i Gammelby’ begyndte

0 ”Kender du Decembervej?” fra 1967.

– Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

0 ”Vinterbyøster” fra 1973.

– Foto: Mogens Ladegaard/ Scanpix Danmark/ scanpix dbd/ Ritzau Scanpix.

der at tegne sig et billede, som vi kender i dag. Børnene var med som skuespillere og er ikke kun målgruppen. Der var en klar mission med deadline juleaften og et dobbeltunivers med menneskenes og nissernes verdener,” siger Gunhild Agger.

Det blev starten på DR’s julekalendereventyr i 1980’erne, hvor kanalen producerede en række julekalendere, der stadig genudsendes i dag som ”Nissebanden”, ”Nissebanden i Grønland” og ”Jul på slottet”. Og indtil tvmonopolet ophørte i 1988 kunne DR tage det stille og roligt med deres tv-julekalendere, da der intet alternativ var. Men det ændrede sig, da TV 2 kom på banen i 1990 med ”Trolderik og nisserne”. Og TV 2 formåede faktisk at udkonkurrere DR i en årrække. ”TV 2 havde en lidt pudsig rolle, da de også startede traditionen med en julekalender for voksne, en slags antijulekalender. Og den fik for alvor vind i sejlene, da de i 1991 viste ’The Julekalender’, som stadig holder i dag. Og de formåede også at lave familiejulekalendere, der fangede hele familien,” siger Gunhild Agger og fortsætter: ”Julekalenderne med Pyrus i hovedrollen, hvor den første blev sendt i 1994, begyndte en kulturhistorisk fase, hvor kalenderen henvendte sig til hele familien. Ud over at underholde med komik og jul undersøgte den julens kulturhistorie og dens traditioner som nissen og julemanden. TV 2 bidrog også med en række filmbaserede julekalendere som ’Krummernes jul’

0 ”The Julekalender” fra 1991.

Genudsendes på TV 2 Charlie. – Foto: Steen Linde/TV 2.

0 ”Julestjerner” fra 2012. Genudsendes på DR 1.

– Foto: Mike Kolöffel/DR.

0 ”Pyrus i Alletiders Eventyr” fra 2000. Genudsendes på TV 2.

– Foto: Søren Hartvig/TV 2.

0 ”Tinka og Kongespillet”. Nyproduceret julekalender, der sendes på TV 2. – Foto: TV 2.

og ’Olsen-Bandens første kup’, hvor man satte sin lid til nogle allerede populære og velkendte karakterer. Og i den periode sakkede DR agterud.”

DR blev også ladt i stikken af seerne, da kanalen i 2000 forsøgte sig med en nyproduceret julekalender: ”Jul på Kronborg”.

Samme år sendte TV 2 den fjerde julekalender om Pyrus, og der var mere end dobbelt så mange, der tændte for tv’et, når den blev sendt klokken 20, end klokken 18, hvor ”Jul på Kronborg” begyndte. Det skyldtes så også, at der var flere tv-seere på den tid af aftenen, fortæller Gunhild Agger.

Men der gik ikke mange år, før TV 2 startede en ny trend inden for tv’ets juleri, som også DR nød godt af. Da ”Jesus og Josefine” tonede frem på skærmen den 1. december klokken 20 i 2003, gik julekalenderen i to retninger, som ikke var set før. ”Det er oplagt tage fat i kristendommen i en julekalender, og det er mærkeligt, at ingen gjorde det før. Og der opstod også en ny fase for julekalenderen, da den begyndte at trække meget på fantasygenren. Det var samtidig med, at ’Ringenes herre’ og ’Harry Potter’ blev kæmpesucceser,” siger Gunhild Agger. ”Men julekalenderen blev mere moderne og tog også fat i aktuelle problemer. I ’Jul i Valhal’ handlede det om at drive rovdrift på naturen, faktisk før klimadebatten for alvor tog fat. Og i ’Absalons hemmelighed’, som var DR’s første bud på den type julekalender, handlede det om

Årets julekalendere i tv 3 TV 2: Den nye julekalender ”Tinka og kongespillet” sendes hver dag på hovedkanalen klokken 20. Om eftermiddagen genudsendes ”Pyrus i alletiders eventyr” fra 2000 på TV 2, ”The Julekalender” fra 1991 genudsendes på TV 2 Charlie, og på TV 2 Zulu sendes en julekalender til voksne: ”Natholdets julekalender 2”.

3 DR: ”Julestjerner” fra 2012 genudsendes på DR 1 klokken 19, på DR Ramasjang sendes den svenske julekalender ”Storm på Stillevænget”, DR Ultra sender både den svenske ”Jagten på tidskrystallen” og ni nye juleafsnit af tv-serien ”Klassen”.

De fem bedste julekalendere ifølge Gunhild Agger 3 ”Vinterbyøster”. Sendt første gang i 1973 på DR. 3 ”Jul på slottet”. Sendt første gang i 1986 på DR. 3 ”The Julekalender”. Sendt første gang i 1991 på TV 2.

3 ”Jul i Valhal”. Sendt første gang i 2005 på TV 2.

3 ”Pagten”. Sendt første gang i 2009 på DR. håbet på magi og et mirakel, når et barn er sygt.”

Den trend er stadig gældende i dag, mener Gunhild Agger og forklarer, at julekalenderen er begyndt at nærme sig en almindelig dramaserie med årene, men at den måske har mistet lidt af den humor, der tidligere kendetegnede den. Der er også kommet mindre musical og mindre jul, fortæller hun. ”Måden at fortælle historierne på er blevet mere raffineret, men nutidens julekalender har sta-

dig noget tilfælles med den allerførste julekalender. Man tæller stadig ned, og den 24. december er stadig den ultimative deadline, og det adskiller den fra tv-serien,” siger Gunhild Agger og peger på endnu et særligt træk: ”Den appellerer både til børn, forældre og bedsteforældre. Den formår at samle familien, selvom udbuddet er større og mulighederne flere end nogensinde.”

J

For Ulf er livet en gave, der skal gives videre Ulf og hans kone ligner så mange andre par på deres alder – og så har de valgt at tilgodese en velgørende organisation i deres testamente.

Samtaler med børnene har været en vigtig del af beslutningsprocessen, da der skulle skrives velgørenhed ind i testamentet.

Der skal handling bag ordene Mange mennesker går med tanken om at betænke velgørende organisationer, men for de fleste bliver det ved tanken.

Tomme ord ligger dog ikke til Ulf. – Der er så mange problemer i verden, og vi løser dem altså ikke ved at snakke.

Vi gør det ved at handle. Ved at række ud og hjælpe, hvor vi kan. Mit mantra gennem livet har altid været, at man selv skal gå forrest. Og det gælder naturligvis også i dette tilfælde. Der skal handling bag ordene.

Jeg kan faktisk ikke finde argumenter for ikke at hjælpe Ulf Skjernov, Frederiksværk

I et hyggeligt hus på en stille villavej i

Frederiksværk bor Ulf Skjernov med sin kone. Sammen har de to voksne børn og fire børnebørn. De nyder livet som pensionister med badminton, frivilligt arbejde, venner, familie og rejser. De er kort sagt som så mange af deres jævnaldrende. Alligevel er der én ting, som gør Ulf og hans kone til noget særligt. De har valgt at give en del af deres arv til en velgørende organisation, der er med i Det Gode Testamente.

Man skal hjælpe, hvor man kan For Ulf har det været helt naturligt at betænke en velgørende organisation.

– Jeg kan faktisk ikke finde argumenter for ikke at hjælpe, siger Ulf med et smil.

Selvfølgelig skal man sørge for sig selv og sine nærmeste. Man skal leve godt.

Rejse, spise dejlige middage og drikke god vin. Men der er ingen grund til at overdrive, og hvis der er lidt til overs i sidste ende, så er det kun fint at give lidt videre, når børn og børnebørn har fået sit.

4 enkle skridt fra tanke til handling til dig, der måske overvejer at give en testamentegave:

Vi skal ikke hives op på en piedestal For Ulf handler det ikke om sit eftermæle.

– Nej, vi gør det altså ikke for at skulle roses eller hives op på en piedestal.

Overhovedet ikke. Men generelt synes jeg, man skal opføre sig ordentligt og være et godt menneske. Men skulle vores børn og børnebørn engang tænke, at vi stod for nogle gode værdier, så er det jo ikke værst. Mere skal der ikke lægges i det.

Lav nu det testamente Der er stadig forbavsende få danskere, der får lavet et testamente. Ifølge Ulf skyldes det uvidenhed og frygten for advokatregninger.

– Jeg tror, folk bliver skræmt ved tanken om at skulle mødes med en advokat, siger Ulf. – Vi gik da også rundt om den varme grød lidt for længe, før vi fik gjort noget ved det. Men det var faktisk en rigtig god oplevelse. Vi fik snakket det hele godt igennem med advokaten. Det var en god og spændende snak, og vi fik ro i sindet. Og så var det jo gratis. Så jeg kan kun opfordre til, at man får lavet det testamente. Ikke i morgen, men i dag.

Vi gør en forskel – sammen med børnene Ifølge Ulf har det været helt uproblematisk at snakke om, selvom nogle af vennerne kan have svært ved at tro, at det nytter.

Ulf er dog ikke i tvivl: – Selvfølgelig nytter det. Så får vi en snak om det. For børnene har det også været helt gnidningsfrit. De har, hvad de skal bruge, og det er jo heller ikke sådan, at familien slet ikke arver. De får bare lidt mindre. Til gengæld kan vi så være sammen om at gøre en forskel for en sag, der virkelig har brug for det.

1 Få svar på spørgsmål om arv og testamente på detgodetestamente.dk og få gratis advokatrådgivning.

Der er mange gode grunde til at testamentere til velgørenhed. Men er det ikke svært?

Og kræver det ikke store donationer? Nej til begge dele. 35 af landets velgørende organisationer er gået sammen om at gøre det lettere for alle, der overvejer at testamentere til et godt formål.

Få overblik, inspiration, gratis advokatrådgivning og mulighed for tilskud til at oprette dit testamente på detgodetestamente.dk

2 Ønsker du at oprette testamente, så find en af de 180 advokater på detgodetestamente.dk.

De kan hjælpe dig godt i gang.

3 Advokaten hjælper dig med at oprette et testamente, der passer lige præcis til dine ønsker og din situation.

4 Testamentet bliver udarbejdet, du godkender det – og sidst registreres det af en notar i skifteretten.

6| Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Danskerne er mere gavmilde i juletiden Det kan lyde som en skrøne, når man siger, at der i advents- og juletiden bliver lagt mere i kirkebøsserne, givet flere penge til velgørenhed, og at generøsiteten over for hjemløse er større. Ikke desto mindre er det en tese, en kirke, to velgørende organisationer og en hjemløs bekræfter

juleånd AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Det begyndte med sygdom i benet, der var så slem, at det skulle amputeres. Derfra endte det med at gå hurtigt for 49-årige Uffe Hansen. Han måtte vinke farvel til jobbet som mekaniker og efter flere år uden arbejde flytte ind på et bosted fuld af det, han vælger at beskrive som ”skæve eksistenser”. Her var særligt én mand et problem. En tyran. Uffe Hansen blev stukket ned af manden og har siden boet der, hvor der var plads. Primært på Sundholmsvej på Amager i København, hvor en ven, han har kendt i mere end 20 år, gerne stiller en sofa til rådighed.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han ved juletid sælger flere eksemplarer af Hus Forbi, avisen, der bliver solgt af hjemløse og andre socialt udsatte og sikrer dem en vis indkomst, hersker der ingen tvivl: I december er det tydeligt at mærke en forskel.

På en helt normal dag estimerer Uffe Hansen, at han sælger godt 300 aviser, der har en stykpris på 20 kroner, som han beholder halvdelen af. Selvom han ikke sælger aviser hver dag og samtidig regner med at have kortere ”vagter” i takt med, at det bliver koldere frem mod julen, vurderer han, at der på en dag i midten af december plejer at blive

solgt i hvert fald 600 eksemplarer, altså dobbelt så mange som ellers. ”Og sådan har det været alle de 10 år, hvor jeg har solgt aviser. Der bliver altid solgt flere i juletiden,” siger Uffe Hansen, der på en kold dag har fundet sin vej til Rema 1000 på Amagerfælledvej i København, hvor hun ud over at sælge aviser tilbyder årskalendere for 2020 til 50 kroner.

Betragtningen om mere gavmildhed i juletiden er noget, Esther Jensen genkender. Hun er kirke- og kulturmedarbejder i Christianskirken i Fredericia, hvor de på en almindelig søndag er tilfredse, hvis de 150-300 besøgende i alt donerer 300 kroner, svarende til cirka 1200 kroner på en måned.

Radikalt anderledes ser det ud i julen. Alene juleaften sidste år blev der til alle tre gudstjenester i alt indsamlet 15.363 kroner, mens den årlige julekoncert og flere andre arrangementer også sikrer en donationsindtægt ud over det sædvanlige. ”Selvfølgelig skal det ses i lyset af, at kirken også har flere arrangementer på den her tid af året, der er indtægtsgivende.

Men der er ingen tvivl om, at vi mærker gavmildheden i december, hvilket også skyldes, at kirken er bedre til at få det italesat på den her tid af året,” siger Esther Jensen og fortsætter: ”Vores præster gør meget ud af fortælle om at give penge til et

”

Vores præster gør meget ud af fortælle om at give penge til et godt formål.

ESTHER JENSEN, KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER I CHRISTIANSKIRKEN I FREDERECIA

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

godt formål. Også om de midler, man selv bruger på sin jul. Så kan man godt lige klare at give 100 kroner til et godt formål. Det er en vigtig note til os selv, at vi faktisk godt kan samle ind, når vi gør noget for det.”

Trine Sisbo, der er chef for privatmarkedet i Kræftens Bekæmpelses fundraisingafdeling, fortæller, at kampagnen Knæk Cancer først og fremmest er dér, hvor de mærker den suverænt største gavmildhed. Kampagnen ligger i slutningen af oktober, hvorfor de ikke mærker en lige så markant forskel i juletiden som andre. ”Men vi ser helt klart, at der er flere spontane bidrag. På en almindelig måned bliver der typisk doneret uopfordret på vores hjemmeside for 100.000 eller 200.000 kroner, men i december vil det være omkring 500.000.

Det siger jo også noget om folks villighed til at være gavmilde i juleperioden, som vi selvfølgelig er taknemmelige for.”

Anderledes indtægtsgivende er november og december for Røde Kors. Fundraisingchef Morten Jørgensen forklarer, at der godt kan være udsving, når der eksempelvis er større humanitære konflikter med massiv mediebevågenhed, hvor donationerne vil boome. Dog er han helt på linje med Uffe Hansen i forhold til, at folk de sidste 10 år har været i ”givehumør” i december.

”Det er ubetinget den måned, danskerne giver mest til Røde Kors. Vi ved også, det er historisk den måned, vi er mest gavmilde. Vi er i fuld sving med vores juleindsamling og ved ikke, hvor den lander, men har en forhåbning om, at det også gælder i år. I hvert fald har det været den bedste måned for os de sidste 10 år,” siger Morten Jørgensen.

Der findes mange måder at gøre op på, præcist hvor meget af kampagneindtægterne, der kommer fra juletiden, forklarer Morten Jørgensen. Nogle af kampagnerne bliver betegnet som digitale, andre eksisterer kun på sociale medier, og nogle er tværgående. Derfor er det en konservativ udregning, når julekampagnens indtægt bliver beregnet ud fra alle indtægter, inklusive de faste og det, der kommer fra fonde. Alligevel lyder tallet i 2018 på 35 millioner, hvilket svarer til 33 procent af alle Røde Kors’ indtægter. ”Det er en essentiel del af vores indsamling, der kommer ind i den periode. Det siger noget om gavmildheden hos danskerne i juletiden, når du sammenligner med resten af året. Det er naturligvis noget, vi er utroligt glade for,” siger Morten Jørgensen.

Også Uffe Hansen glæder sig over den gavmildhed, der tager til i december. Både de ekstra smil og den ekstra indtjening, han får med på vejen. Den 24.

december regner han dog med at holde fri. ”Og det gør jeg altså også, når jeg i december fylder 50 år,” siger Uffe Hansen og smiler.

J

Hus Forbi 3 En avisudgivelse, der har til formål at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte og give hjemløse mulighed for at tjene deres egne penge gennem et alternativ til tiggeri eller kriminalitet.

3 Udkom for første gang i august 1996. Koster 20 kroner i gadesalg. Sælgeren tjener 10 kroner pr. avis. De sidste 10 kroner går til produktion, administration og distribution.

3 Udgives af foreningen Hus Forbi og udkommer 12 gange om året.

3 Har cirka 3000 registrerede sælgere. De fleste befinder sig i hovedstadsområdet, men der er sælgere i hele landet.

KILDE: HUS FORBI

En ged gør gavn, hvor mad og drikke er et savn, for geden gi’r mælk til maden og gødning til laden.

Når geden får et lille kid, gi’r vi det til en anden, der også trænger til en bid.

Giv en gave med god vilje.

Giv en gave til en fattig familie, som på den måde kunne få mad i maven.

Og helt ærligt: Hvem gider alligevel at ha’ en ged græssende i haven?

Se alle gaverne på:

givenged.dk

8 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Julen er ikke altid hjerternes fest for anbragte børn og unge For mange danskere handler julen om at tilbringe tid med dem, man har kær. Men for de danske børn og unge, der er anbragt på institution og ikke bruger deres dagligdag med familien, er julen og juleaften ikke nødvendigvis en højtid, de ser frem til. På opholdsstedet Tagkærgaard gør personalet derfor det, de kan, for at de unges jul bliver god

jul og opholdssteder

2 16-årige Freja har valgt at holde juleaften på opholdsstedet i år.

– Foto: Michael Drost-Hansen/ Ritzau Scanpix.

AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

”Jeg har ikke har nogen særlig gode oplevelser med at holde jul derhjemme. Derfor har jeg besluttet, at julen skal fejres her,” siger 16-årige Freja.

Hun er en af de 21 unge, der bor på opholdsstedet Tagkærgaard, som er et behandlingshjem for unge i alderen 14 til 23 år med misbrugsproblemer. Freja har boet på opholdsstedet, der ligger i Christiansfeld tæt på Kolding, i fem måneder, og i år skal hun holde jul på opholdsstedet uden sine forældre for første gang. På Frejas afdeling på opholdsstedet er de begyndt at juledekorere, men hun har ikke deltaget i julefestlighederne endnu. ”Jeg har dårlige minder fra julen, og det er aldrig fedt at være anbragt,” siger Freja.

Hun fortæller, at en af pædagogerne på opholdsstedet har inviteret hende hjem til sin familie juleaften, hvis det skal vise sig, at hun bliver den eneste beboer på opholdsstedet. Det får smilet frem, selvom hun egentlig ikke glæder sig til julen. ”Kun julemaden glæder jeg mig til,” siger Freja.

Det er ikke usædvanligt, at pædagogerne inviterer de unge på opholdsstedet hjem til sig, fortæller Jon Skriver, som er forstander for Fonden Tagkærgaard. ”Rigtig mange af mine medarbejdere er villige til at åbne deres eget hjem, så de unge kan komme hjem til deres familie og holde jul. For de vil gerne give de unge et indblik i, hvordan julen også kan være i danske familier,” siger Jon Skriver.

På Tagkærgaard gør man, hvad man kan, for at de unge, så vidt det er muligt, er sammen med deres biologiske familier juleaften, enten for en enkelt time eller en hel aften.

Men hvis de unge ikke har mulighed for at komme hjem, fortæller Jon Skriver, at opholdsstedet holder juleaften med julegaver, julemad og alt, hvad der hører til. ”Vi prøver at gøre det så familiært som overhovedet muligt, så de unge ikke har en oplevelse af, at de sidder på en institution, mens alle andre holder jul og hygger,” siger Jon Skriver.

Derfor sørger personalet for december igennem at lave julebag, pakkekalender, adventskalender, julebag, holder julefrokost, hvor de unge og personalet får en lækker middag og bliver rystet bedre sammen. Men julen er også en tid, der kan sætte følelser i gang. ”De unge arbejder generelt rigtig meget med sig selv, både igennem terapi, livshistorie og miljøterapi.

Og så taler vi meget om, hvordan de

2 Malthe har fået lavet en ”hjemrejseplan”, så han kan holde jul i familiens skød. – Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

tidligere har oplevet julen, hvordan de godt kunne tænke sig, at den var, og hvilke følelser som knytter sig til julen. Dermed håber vi, at de kan få et andet syn på julen. Det vil være fantastisk,” siger Jon Skriver.

16-årige Malthe har boet på Tagkærgaard i tre uger. Han kan godt blive lidt irriteret, hvis der er for meget julepynt før december, men ellers synes han, at julen er en dejlig tid. ”Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle holde juleaften med min familie, men så var jeg til et statusmøde, hvor jeg fik fortalt, at det gik godt derhjemme,” siger Malthe.

For dialogen mellem opholdsstedet, familien og de unge er vigtig, når juleaften nærmer sig. Pædagogerne på Tagkærgaard laver en ”hjemrejseplanlægning” i samarbejde med forældrene og de unge, så de ved, hvad de kan forvente. De får også et nummer til en pædagog, så de unge kan ringe, hvis de mangler hjælp til at få løst en konflikt eller gerne vil tilbage til opholdsstedet. Det gør, at Malthe føler sig tryg, når han skal hjem juleaften.

”Der er selvfølgelig nogle regler man skal overholde, som ingen indtagelse af stoffer og alkohol, og at jeg skal have voksne omkring mig.

Men jeg tror, at vi får en hyggelig aften med gaver, god mad og fællesskab,” siger Malthe.

Hvis aftenen hos familien alligevel ”brænder på”, forklarer Jon Skriver, at opholdsstedet har en plan i baghånden, så de hurtigt kan skabe en juleaften på opholdsstedet. ”Det er ikke alle vores unge mennesker, der har en god aften, så vi har altid en plan, så vi hurtigt kan købe ind til en juleaften, hvis der er en, der må tage hjem fra familien.

For det skal ikke være sådan, at der er nogle, som sidder juleaften og ikke kan få gaver eller hygger sig,” siger Jon Skriver.

Derfor er der også meget blandet stemning blandt de unge på opholdsstedet i forhold til, hvordan de har det med jul. ”Der er nogle, som er nogle rigtig ’julenisser’ og er glade for julen.

Men der er også nogle, der blandt andet kommer fra udsatte familier, som har nogle forfærdelige historier

om jul og en dårlig oplevelse af at holde jul. Derfor taler vi meget om værdisæt for julen, og hvorfor vi egentlig holder jul, for på den måde kan den måske give en bedre betydJ ning,” siger Jon Skriver.

Kristeligt Dagblad er bekendt med Freja og Malthes fulde navne, men har valgt at anonymisere dem, da de er mindreårige.

Julegaver på opholdssteder 3 3Kommunernes Landsforening har en taksttabel om, hvor meget anbragte børn og unge må få i lommepenge, fødselsdagsgave og julegave. Børn under 14 år må få en julegave af opholdsstedet til en værdi af 232 kroner. Unge over 14 år må få en julegave til en værdi af 345 kroner. På Opholdsstedet Tagkærgaard er det den enkelte persons samtalepartner, der sørger for at købe julegave.

1 På opholdsstedet Tagkærgaard går personalet meget op i at give de unge et godt eksempel på jul, fortæller forstander Jon Skriver.

– Foto: Michael Drost-Hansen/ Ritzau Scanpix.

Oplev særudstillingen

Vi holder også åbent 26. - 29. december!

Kongernes Samling og Museum Silkeborg præsenterer

Eventyrdronningen En udstilling med Hendes Majestæt Dronningens scenografier og kostumer

Museum Silkeborg | Hovedgården | 12. oktober 2019 - 13. april 2020 Kongernes Samling og Museum Silkeborg præsenterer ”Eventyrdronningen”, en udstilling med en lang række af scenografier og kostumer Hendes Majestæt Dronningen har designet igennem sit kreative virke til diverse balletter og teaterforestillinger.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Kongehusets kurator Elisabeth von Buchwald og designer Shane Brox.

Hovedgårdsvej 7 | 8600 Silkeborg | museumsilkeborg.dk Eventyrdronningen er støttet af

10 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Julen er ikke så grøn endnu, men det kan den sagtens blive Den dårlige klimasamvittighed og det stigende fokus på vores forbrugsvaner har endnu ikke haft den store effekt på vores forbrug i julen. Men det er måske bare et spørgsmål om tid. For også i julen kan der vælges mere bæredygtige løsninger

klima og jul

1. Drop gavepapiret

AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN

”Herhjemme pakkes der gaver ind i 825 ton nyt julegavepapir hver jul. Og til den mængde er der brugt 77.600 ton vand og 840 kemikalier. Her kan man nemt gøre en forskel ved at pakke sine gaver ind i noget avis, stof eller en rulle, der allerede ligger derhjemme fra tidligere.”

rasmus@k.dk

Det er efterhånden svært at lukke øjnene for, at de valg, vi træffer som forbrugere, har en effekt på vores klode, og klimabekymringerne er så småt begyndt at afspejle sig i forskellige forbrugstrends, hvor eksempelvis den gentagne påpegning af oksekøds CO2-aftryk har ført til fokus på kødfrie dage og fremkomsten af plantefars.

Men selvom bæredygtighed og klimaaftryk er ved at blive implementerede begreber i de fleste danskeres ordforråd, har man endnu ikke overvældende beviser på, at det har medført mærkbare ændringer i danskernes forbrug eller vaner.

Og heller ikke i juletiden er der umiddelbart noget, der tyder på, at vores lyst til overdådige juleborde eller gavebunker for alvor lider under klimabekymringerne. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov viste derimod, at juleforbruget i 2018 var steget for fjerde år i træk til svimlende 14,4 milliarder kroner.

Det til trods skal man skal passe på med at sidestille et stigende forbrug med klimamæssigt hykleri eller ligegyldighed. Det mener Flemming Birch, der rådgiver i forbrugertrends og udvikling inden for detailhandel i konsulentfirmaet Birch & Birch. ”Først og fremmest måler vi på, hvor mange penge der bruges, mens det rigtigt interessante i virkeligheden er, hvad pengene bruges på. Der kan jo godt ligge nogle klimamæssige valg, som vi har svært ved at identificere. Dernæst kan man heller ikke bare afvise en større forbrugermæssig bevidsthed med henvisning til, at julehandlen er stigende. Det har den været alle år med undtagelse af finanskriser. Når folk får flere penge mellem hænderne, bruger de flere penge,” mener han.

Han minder om, at den massive klimabevidsthed og opmærksomhed fortsat er et relativt nyt fænomen. Den store opmærksomhed, som medier, bloggere og livstilseksperter er begyndt at have på klimavenlig jul, vil utvivlsomt slå igennem. Og er til dels også allerede begyndt, mener han. ”Et område med et stigende fokus er pakkekalender-traditionen. Ikke at den nødvendigvis skal afskaffes, men at man skal begynde at overveje de ting, man fylder den op med. Når man giver gaver hver dag, bliver det ofte en masse billige ting i plastik, der kommer hele vejen fra Kina,” fortæller Flemming Birch.

Han er ikke i tvivl om at flere traditioner vil komme under en kritisk lup, når danskernes fokus på bæredygtighed og klimaaftryk har haft længere tid til at konsollidere sig.

Når det er sagt, så mener Flemming Birch dog alligevel, at det er svært at komme uden om, at julen er en tid, hvor vi fortsat lader os selv gå over grænsen forbrugsmæssigt. Men det mener han ikke er noget nyt. Julen har altid været en frådsefest, som har været genstand for kritik.

2. Tænk over mængderne af mad ”Madspilden er kolossal i juletiden. Foreningen Stopmadspild har opgjort, at vi danskere smider fødevarer ud for 1,4 milliarder kroner i julen. Det er en mængde, der udgør 10 procent af det årlige fødevareforbrug. Julefrokosterne med sine bugnende borde er et område, hvor kan kunne overveje, om det er nødvendigt med så store mængder. Man tænker ofte, at alle skal kunne spise sig mætte i alle retter, men det er jo slet ikke nødvendigt. Der går heller ikke noget af nogen, hvis man løber tør for rødkål eller asier.”

3. Brug julens madrester ”Da det godt kan være svært at beregne mængder til så mange mennesker, er det også vigtigt at tænke i, hvordan man får bugt med sine fødevarer – både før og efter julen. I starten er december er det en god idé få ryddet ud i fryseren og køleskabet med en restebuffet, for dem får vi helt sikkert ikke brugt i juledagene. Gør det samme efter jul, hvor man helt sikkert også har noget mad til overs. Er man blevet træt af julemad, kan man bruge resterne på en ny måde. Lav asiatisk mad med resterne af ænderne eller brug rødkålsresterne i en frisk salat.

Tit er det et regulært festmåltid, der gemmer sig her. Lav en reste-tapas og inviter nogle gæster over.”

4. Køb gode gaver i stedet for mange gaver ”Det er det klassiske råd om at vægte kvalitet over kvantitet, når det kommer til gaverne. Gå flere sammen og køb gode, holdbare produkter. Kan du finde dem brugt, er det endnu bedre, og der findes mange steder, hvor man kan finde brugt elektronik med garanti. Her er der også den fordel, at man kan have råd til langt bedre produkt, end hvis man skulle bruge samme beløb på et produkt fra ny.”

5. Bæredygtige juletræer

0 Juletiden er altid en periode, hvor forretningerne er proppede og kreditkortene gløder. I 2018 brugte danskerne 14,4 milliarder på juleindkøbene.

– Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

”Da jeg var dreng i 1970’erne kritiserede man også den kommercielle jul ud fra en kritik af kapitalismen. I 1980’erne var det ud fra samfundets trængte økonomi og den store arbejdsløshed. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at man også havde grunde til at kritisere julens forbrug i 1920’erne. Nu er motivet bag kritikken så klimakrisen,” mener Flemming Birch.

Uagtet om julens forbrugsfest er et historisk fænomen eller ej, lider højtiden stadig under et voldsomt forbrug, som nemt kan gøres mere bæredygtigt. Det mener Johanne Steenstrup, der er foredragsholder og iværksætter i virksomheden Substain daily, der gennem blandt andet podcast og foredrag forsø-

ger at inspirere til en bæredygtig livsstil.

I hendes optik er julen et område, hvor danskerne forholdvis nemt kan sætte handling bag de ellers meget grønne intentioner. ”Det uændrede juleforbrug ser jeg som en del af en større tendens om, at vi stadig mangler en større forandring rent forbrugermæssigt. Julen er er godt sted at starte, for der er en del af forbruget, man sagtens kan gentænke, uden at julen ødelægges,” forklarer hun.

Johanne Steenstrup mener, at der er lang række lavthængende klimafrugter at plukke i julen. Hun giver derfor seks gode råd til en jul med et mindre klimaaftryk.

J

”Først og fremmest synes jeg, at man kan overveje nødvendigheden af et juletræ, hvis man ikke holder jul hjemme. Ellers findes der mange firmaer, der tilbyder juletræer i potter, som de indsamler efterfølgende og planter ud igen. Hvis det ikke er løsningen, kan man overveje, hvordan man skiller sig af med juletræet efterfølgende. Her kan man enten få det hakket til flis, eller også er der en lang række gårde, der gerne vil tage imod dem. De er gode til at lægge ud på markerne eller fodre til grisene.”

6. Kog risengrøden på plantemælk ”Jeg koger selv risengrød på plantemælk og synes, det smager fantastisk. Og der er ingen i min familie, der kan smage forskel. Det kan også være på havremælk. Forskellen på klima-aftrykket på en liter komælk og plantemælk er stor, så det er et område, hvor man meget nemt kan skrue lidt ned for eget aftryk.”

J JOHANNE STEENSTRUP, FOREDRAGSHOLDER OG IVÆRKSÆTTER I VIRKSOMHEDEN SUBSTAIN DAILY

takker af efter 25 sæsoner

19. nov. – 22. dec. fra 6 år

• Allégade 7-9 • 2000 Frederiksberg • riddersalen.dk

12 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

”Det meste ondskab bliver skabt af ulykkelig kærlighed til det gode” Skuespiller Mette Horn har fået en drømmerolle med hovedkarakteren Scrooge i Nørrebro Teaters nyfortolkning af Charles Dickens’ ”Et juleeventyr”. Og både hun og teaterstykkets instruktør kan genkende karakterens juleraseri i dem selv

interview

Mette Horn

AF JOHANNE FAIGH LARSEN

3 Født i 1965. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1991. Hun er blandt andet kendt som den pinlige mor i de tre ”Max Pinlig”-film og som veninden Merete i ”Nynne” (2005). Mette Horn har også haft en række markante roller på teaterscenen, hvor hun blandt andet har spillet med i ”Kollektivet” (2012) på Det Kongelige Teater, ”En kvinde uden betydning” (2016) på Aarhus Teater og ”Drengen, der ville være vægtløs” (2018) på Folketeatret.

faighlarsen@k.dk

Historien er blevet fortalt mange gange før. På en teaterscene, med karaktererne fra ”The Muppet Show” i hovedrollerne og også som tegnefilm. Der er tale om Charles Dickens’ juleklassiker ”Et juleeventyr” fra 1843.

Fortællingen om den bitre Scrooge, der er vred på julen, men alligevel formår at forandre sig til det bedre, bliver denne jul nyfortolket på Nørrebro Teater i København. Med en kvinde som Scrooge.

Men selvom Scrooge har det modsatte køn og er skrevet i en tid, som ligger ret langt fra den, som hun lever i, kan skuespiller Mette Horn godt genkende sig selv i karakteren. Hun mener, at hun har fået en drømmerolle. ”Der bor en meget trist, vred mand inde i mig. Så ham skulle jeg bare fremkalde og tro på, at han godt kunne trække mig igennem. Jeg tager bare et par bukser og et skæg på, og jeg tror ret hurtigt, at man glemmer, at jeg ikke er en mand. Jeg kunne nærmest ikke forestille mig en mere fantastisk rolle. Jeg er helt benovet over at få lov, fordi jeg synes, at den har alt det, som jeg elsker allermest. Både komikken og alvoren,” siger hun.

Sådan beskriver Mette Horn forholdet til karakteren i begyndelsen af november, hvor prøverne er begyndt for et par uger siden. Instruktøren bag stykket, svenske Viktor Tjerneld, mener heller ikke, at det gør en stor forskel, om det er en mand eller kvinder, der påtager sig rollen som Scrooge. ”Scrooge er et fænomen og en genkendelig karakter, mere end han er et køn,” siger han og tilføjer, at han tror, de fleste kan genkende noget af den vrede, som Scrooge har.

Hverken instruktøren eller hovedrolleindehaveren har et langt forhold med kærlighed til Charles Dickens’ fortælling. De har begge set det opført som teater eller som en filmatisering, men det var først, da de læste den engelske skuespiller og manuskriptforfatter Patrick Barlows nyfortolkning, som ligger bag stykkets manuskript, at de for alvor forstod, hvorfor historien er elsket. ”Jeg synes, at den er helt fantastisk. Nyfortolkningen har fat i kernen af, hvad ’Et juleeventyr’ handler om. Hvad vil det sige at være et menneske og miste dem, man elsker. Og blive såret igen, igen og igen, og hvad det gør ved et menneske. Det var det i den version, som gjorde, at jeg

Viktor Tjerneld

0 ”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater har mere end 20 karakterer med i forestillingen. Men det er kun disse fem skuespillere, der skal skal portrættere alle rollerne.

Fra venstre: Lila Nobel, Andreas Jebro, Mette Horn, Asta Kamma August, Jesper Groth. – Foto: Büro Jantzen.

blev forelsket i historien, som ikke havde talt til mig før,” siger Viktor Tjerneld, men uddyber, at han mener, at det mest geniale i Charles Dickens’ fortælling er brugen af de tre spøgelser, der besøger Scrooge julenat og åbenbarer hans fortid, nutid og fremtid for ham. ”Livet bliver tegnet op sådan, at man kan se hele spektret: fortid, nutid og fremtid. Det er en fantastisk gave, at man ser et menneskes liv fra start til slut.

Det er også det, som Dickens har gjort så godt, at man ser, hvad der er sket, og hvordan det har påvirket ens medmennesker.

Det giver et overblik over menneskelig adfærd,” siger han.

Mette Horn, der som Scrooge er i centrum for denne lære af tidens gang, mener også, at det giver et bestemt budskab videre til publikum. ”Nuet bliver mere vigtigt. Det kan godt være, at der skete noget i går, og fremtiden kan blive sådan, men lige nu har du chancen for at elske og gøre en forskel,” siger hun.

For både Mette Horn og Viktor Tjerneld handler ”Et juleeventyr” grundlæggende om at turde at være sårbar, have tillid og vise kærlighed til sine medmennesker, også selvom det kan give

bagslag. Og Mette Horn mener, at julen er en tid, hvor man i høj grad kan blive overvældet af negative følelser, når man ikke opnår den jul, som man drømmer om, og som vises frem i reklamer og i tv. ”Jeg kan mærke, at der rejser sig en bølge af raseri mod julen hvert år, og jeg bliver jaloux og tænker: ’Nå, de har juletraditioner, og de skal sikkert ud at gå en dejlig tur i skoven, og de går altid i kirke, og der er bare styr på det.’ Jeg genkender meget af Scrooge i mig selv, og det er ikke, fordi jeg ikke elsker julen.

Jeg har en fornemmelse for det svære i den, og hvor man bliver udfordret,” siger Mette Horn og tilføjer: ”Min far elskede julen så meget, at han nogle gange spiste fiskefilet juleaften, fordi han ikke havde adgang til den julestemning, som han længtes efter.”

Viktor Tjerneld og Mette Horn håber begge, at stykket kan være med til at vise, at den vrede kommer et sted fra. Særligt fordi denne udgave af ”Et juleeventyr” tage endnu mere fat i Scrooges barndom. ”Jeg håber, at stykket kan vise, at det meste ondskab bliver skabt af ulykkelig kærlighed til det gode. Man ser i Scrooge en meget vred mand, men så klip-

per man tilbage til, hvordan han ikke er blevet set og taget hånd om, og at han derfor har forpuppet sig og opfører sig hårdt og brutalt over for sine omgivelser.

Det er et fantastisk greb, som den her historie har,” siger Mette Horn.

Også Viktor Tjerneld har det dobbelt med julen. Han fortæller, at han har ydmyghed over for det budskab om fred og næstekærlighed, som julen har, men han er ikke sikker på, at det altid bringer det bedste frem i mennesket. ”Julen gør noget ved mennesket på godt og ondt. Den skaber stress og et billede af samfundet som hyggeligt og harmonisk, hvilket det ikke altid er. Julen foreslår, at det er sådan, og det kan godt gøre ondt, når virkeligheden ikke stemmer overens med det billede,” siger Viktor Tjerneld.

Mette Horn mener, at ”Et juleeventyr” måske netop er blevet en klassiker, da stykket fortæller om den dobbelthed i juletiden. ”Historier om næstekærlighed og om at passe på hinanden bliver fortalt hver jul, og her er stykket et godt bud på at fortælle om det og om, hvor svært det kan være at mestre i virkeligheden, hvis man bare har lidt at J slås med,” siger hun.

3 Født i 1987. Uddannet fra Statens Scenekunstskole som instruktør i 2015. Har blandt andet instrueret ”Bilisten” i 2017 på Mungo Park i Kolding og samme år ”Et dukkehjem” på Helsingborgs Stadsteater. Var også instruktør på ”Et juleeventyr”, da Patrick Barlows nyfortolkning blev sat op på Helsingborgs Stadsteater i 2018.

”Et juleeventyr” 3 Havde premiere på Nørrebro Teater i går og spilles frem til den 4. januar 2020.

Er baseret på Charles Dickens’ juleklassiker fra 1843, men manuskriptet er oversat fra en engelsk nyfortolkning af historien skrevet af Patrick Barlow.

Giv en fælles oplevelse i gave

Reumertvinderen, åbningsforestillingen, anmelder- og publikumssuccessen fra 2017 vender tilbage!

Dejlig er jorden Se, nu stiger solen Solen er så rød, mor Septembers Himmel er så blå Drømte mig en drøm i nat og mange flere ...

Sangskatten remixet af Simon Kvamm Musik arrangeret af Marie Højlund & Anders Boll Iscenesættelse Nicolei Faber / Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtsen / Lysdesign Mathias Hersland Lyddesign Lars Gaarde / Koreografi Marluze da Cruz / Koreografisk konsulent samt ansvarlig for genopsætning Rebekka Lund Medvirkende Mark Linn, Marie Marschner, Anna Nøhr, Anders Baggesen, Marluze Da Cruz, Lisbeth Balslev, Mikkel Hilgart, Arian Kashef, Aarhus Teaters Kor / Musikere Marie Højlund, Esben Inglev

STORE SCENE FRA 31. JAN 2020 — aarhusteater.dk

14 |

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

kort nyt om jul December i kunstens – og julens – tegn

Der er julehygge for både små og store fra i morgen og resten af måneden på Den Hirschsprungske Samling i København. Første søndag i advent indledes med juleklip, hvor alle museumsgæster fra klokken 13 til 15 kan lave kræmmerhuse med motiver fra museets samling og spise pebernødder imens.

Gæsterne kan også hjælpe med at pynte museets juletræ i forhallen. Undervejs vil museets omviser læse højt af ”Peters jul” og fortælle om maleren Viggo Johansens berømte og stemningsfulde maleri ”Glade jul” fra 1891, der ses herunder. Der vil også være en julejagt for børnene, hvor de kan gå på jagt efter maleren J.Th. Lundbyes bakketrold Sindre i museets sale.

Julejagten finder ikke bare sted i morgen, men fortsætter resten af december.

Stig Rossen på juleturné i 25 år

Pssst ...

Vi har også mange smukke håndlavede engle fra Madagaskar, Tanzania og Bangladesh

Når sangeren Stig Rossen frem til den 20. december rejser rundt i landet for at synge julen ind på danske scener, kan han samtidig fejre jubilæum. I 25 år i træk har Stig Rossen nemlig taget på julekoncertturné rundt i landet.

På Stig Rossens turnéplan for i år er intime kirkekoncerter med pianist og trio, men der er selvfølgelig også omkring 30 af de større julekoncerter med kapelmester Thomas Jaque i spidsen for band og julekor. Stig Rossen kommer

omkring blandt andet Greve, Skive og Aarhus, inden han slutter koncertrækken af i Viborg den 20. december.

I løbet af de 25 år har Stig Rossen solgt omkring en million billetter til sine julekoncerter.

40-året for ”Jul i Gammelby” markeres I år har den populære julekalender ”Jul i Gammelby” 40-årsjubilæum. Det markeres den 7. december klokken 14 med en koncert i gamle Helsingør Theater i Den Gamle By i Aarhus. Her synger Aarhus-kirken Fredenskirkens store juniorkor under ledelse af Anne Lise Quorning med på Maria Elizabeths sange, mens skuespiller Lene Maimu, der kendes for rollen som borgmesterfruen i ”Jul i Gammelby”, fortæller om tilblivelsen af julekalenderen, som hendes mand, Hans Christian Ægidius, stod bag.

Premiere på Dronningens ballet For ottende gang har dronning Margrethe sagt ja til at udfolde sine kreative evner i en balletforestilling i Tivoli.

Denne gang drejer det sig om balletten ”Snedronningen” efter eventyr af H.C. Andersen fra1845, som har premiere i Koncertsalen i Tivoli i morgen. Dronningen har som scenograf og kostumedesigner samarbejdet med musikeren Oh Land (Nanna Øland Fabricius) og den prisbelønnede koreograf Yuri Posso-

khov. De tre stod også bag opsætningen af ”Askepot” på Pantomimeteatret. Der bliver tale om en nyfortolkning af ”Snedronningen”, hvor mere end 30 dansere samt elever fra Tivoli Ballet Skole medvirker, og hvor musikken, komponeret af Oh Land, fremføres live.

Skagensmalernes spisesal pyntes til jul Skagensmaleren Anna Anchers liv og virke er inspirationskilden for dette års juleudsmykning i Brøndums spisesal på Skagens Museum.

Det er tekstilhåndværker og -kunstner Signe Emdal, der i år har fået opgaven med at tilføre julestemning og liv til de historiske omgivelser på museet. I juleudsmykningen fortolkes udvalgte genstande fra Anna Anchers hjem. Maleriet ”Dagens arbejde bedømmes”, skabt i 1883 af Anna og Michael Ancher i fællesskab, har givet vigtige impulser til udsmykningen.

Derudover drejer det sig om møbler og gulvtæpper fra Anchers Hus på Markvej i Skagen, hvor Anna og Michael Ancher boede med deres datter Helga. Et bestemt ornament fra Anna Anchers vinterkjole er også bragt ind i tekstiluniverset, som desuden går i dialog med arkitekten Thorvald Bindesbølls ornamentik i Brøndums spisesal. Juleudsmykningen i Brøndums spisesal kan ses på Skagens Museum fra i dag J og frem til årets udgang.

køb en engel hjælp et barn www.danmission.dk/webshop

0 Viggo Johansens maleri ”Glade jul” fra 1891. – Foto: Den Hirschsprungske Samling.

| 15

Lørdag 30. november 2019 Kristeligt Dagblad

Julekalender om Grundtvig er flyttet ind på teatret Aarhus Teaters familieforestilling ”Pagten” er skabt ud fra DR’s julekalender fra 2009. I teaterudgaven er der skruet ekstra op for Grundtvigs fællesskabstanke. To af Grundtvigs salmer indgår i forestillingen

fra tv til teater

Dit bidrag kan hjælpe Hospice Forum Danmark i arbejdet for udbredelsen af hospicetanken og visionen om, at alle døende og deres pårørende skal have adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig og hvem de er.

VI ARBEJDER: for at alle med behov kan komme på hospice for flere hospicepladser til både børn og voksne med udviklingen af den frivillige indsats

washuus@k.dk

Centralt i ”Pagten” står Grundtvigs tanker om fællesskab, og i Aarhus Teaters udgave er der skruet ekstra op for den del. ”I vores iscenesættelse af ’Pagten’ forsøger vi at fokusere på fællesskabstanken ved at involvere hele salen i forestillingen. Fortællingen handler om at knytte bånd, og det passer godt ind i teatersalen, hvor man jo netop sidder fysisk sammen og oplever. Det gør fællesskabet håndgribeligt,” siger Hanne Lund Joensen, der som chefdramaturg på Aarhus Teater har stået for at omskrive julekalenderen til teater.

i den sidste tid

for bedre vilkår for uhelbredeligt syge og deres pårørende

AF DORTE WASHUUS

Danmarks Radios tv-julekalender ”Pagten” fik mange pæne ord med på vejen, da de 24 afsnit løb over skærmen i 2009 og igen i 2013. Nu er julehistorien, hvor Grundtvig spiller en hovedrolle, tilbage igen. For i sin årlige familieforestilling op til jul overfører Aarhus Teater julekalenderen til de skrå brædder.

Historien kredser om den 12-årige Malte, der går på Thyregod Skole og en dag finder ud af, at han er udvalgt til at bekæmpe heksen Iselin, der vil udrydde nisserne. Til det skal han bruge den pagt, som præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig og nissepigen Saia lavede i gamle dage for at sikre en forbindelse mellem menneskenes og nissernes verden.

GIV LIVSKVALITET

DU KAN STØTTE ARBEJDET HER OG NU VED AT: give et bidrag på Mobile Pay 20 234 besøge siden www.hospiceforum.dk/stoetnu Læs om oprettelse af testamente på www.hospiceforum.dk/arv

Kontakt os på tlf. 21 47 55 44 eller www.hospice.dk 3 Nissen Fabio, der bliver spillet af Anders Baggesen, med den første ledetråd til at finde pagten: noderne til ”Dejlig er den himmel blå”. – Foto: Aarhus Teater.

Involveringen af publikummerne foregår blandt andet via fællessang. ”Når vi synger sammen, forbinder vi os til hinanden.

Den enkelte forbinder sig til sin sidemand, og salen forbinder sig til scenen, så på den måde styrker vi fællesskabets sunde kerne,” siger Line Paulsen, der er instruktør på forestillingen.

I teaterudgaven af ”Pagten” indgår blandt andet Grundtvig-salmerne ”Et barn er født i Betlehem” og ”Dejlig er den himmel blå”. Fællessangen etableres ved, at teatrets loftsnisse flere gange i løbet af fortællingen får publikum til at synge med.

Pagten

VINdER VIN ER

INGVAR SIGURÐSSON RISING StAR AwARd wARd CANNES 2019

en film af

h . PÁ l m a S O n

en hvid hvid dag

3 Forestillingen spiller på Aarhus Teaters store scene indtil den 21. december.

3 Dramaturgi: Hanne Lund Joensen, iscenesættelse: Line Paulsen.

3 Blandt de medvirkende skuespillere er Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, AnneSofie Fredslund, Nanna Bøttcher, Jacob Madsen Kvols og Anders Baggesen.

J

kort nyt om julebøger Engelsk ø-jul i romanform

Jenny Colgan: Jul i det lille bageri på strandpromenaden.

Oversat af Marianne Linneberg Rasmussen. 304 sider. 249,95 kroner. Cicero.

Der bliver bagt på livet løs og er pyntet op i de små gader i den skotske forfatter Jenny Colgans ”Jul i det lille bageri på strandpromenaden”, som er udkommet i en dansk

oversættelse. Ja, der er dømt jul overalt i romanen, som er sidste bind i Jenny Colgans serie om bageriet på strandpromenaden, og som foregår på den lille fiktive ø Mount Polbearn i Cornwall, England. Her er øboer og venner samlet for at forberede sig til julen. Men det hele går ikke helt så roligt og ukompliceret, som bogens hovedperson, bageren Polly, kunne have ønsket sig.

Familiens julesangbog

Små børn kan også være med til at sætte tekst og toner til julen med ”Gyldendals jule-

sangbog for de små”. 10 julesange er med i bogen, der foruden tekster og illustrationer også takket være en knap, der kan trykkes på, rummer sang og musik, så hele familien let kan synge med og lære alle sangene før juleaften.

J Gyldendals julesangbog for de små.

Illustreret af Birgitte Ahlmann.

Musik og sang af Gerda Odgaard og Jeppe Nygaard Christensen. 20 sider.

149,95 kroner. Gyldendal.

af

inStruktøren

bag

i biOgraferne 5.dec g r a n d t e at r e t • dag m a r • e m P i r e • v e S t e r vOv vOv øSt fOr ParadiS • cafebiOgrafen O d e n S e • biffen a a l b O r g • nicOlai k O l d i n g allerød • aSSenS • huSet eSbjerg • faabOrg • havnar biO • hundeSted • hvalSø • iShøj klOvbOrg • biO næStved • nørre aaby • rePriSen hOlte • ry • SlOtSbiO hillerød Skagen • SOrø • Stege • valby O g m a n g e f l e r e

16 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Julemænd og lysdekorationer: Juletra

I de fleste danske hjem hører and, dans om juletræet og en kamp om mandelgaven julen til. Men det er ikke alle vores masser af udklædning, og ét sted lever hele 13 julemænd. Her kan du læse om juletraditionerne i Færøerne, Grønland, Isla

nordisk jul

Grønland

AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER

”Kaavitta, kaavitta, kaavinniarta,” lyder det i mange grønlandske hjem, når der bliver danset rundt om juletræet. Det betyder ”lad os gå rundt om noget”, og traditionen er, at alle personer, der danser med, får sunget deres navne højt, hvorefter de nejer, bukker, vender sig rundt og danser videre baglæns. I Grønland bliver der ofte sunget meget – og længe – julen igennem. I mange år var det en tradition, at børn og ældre gik fra dør til dør med små lanterner med levende lys i og sang salmer. Også i kirken bliver der sunget mange salmer i juletiden, da der er tradition for at gå i kirke, og på kirkegårdene lyser gravene op, da der bliver bygget en lille hule oven på graven, så vinden ikke blæser lyset ud. I næsten hvert et hjem hænger den orange adventsstjerne og lyser i vinduerne, hvilket giver et varmt skær i bygder og byer. Da der ikke gror juletræer i Grønland, blev de før i tiden lavet ud af et stykke træ eller en kost, som man borede huller i og stoppede med enebærbuske. Men i dag er der juletræer i de fleste hjem. Juleaften spiser man enten rype, hare, lammesteg, moskussteg, andesteg, rensdyr eller ribbenssteg, alt efter hvor i landet man bor, og sommetider kan risalamanden blive suppleret af en

moller@k.dk

Færøerne

Masser af lysdekorationer lyser op i mørket, når det er juletid på Færøerne. Lørdagen før første søndag i advent samles folk i byerne, når julemændene tænder juletræerne. I de sidste uger op til juleaften kan man måske også spotte et sejlende skib med julemænd, som besøger forskellige steder på Færøerne. Allerede i september og oktober begynder færinger så småt at se frem mod julen, når der bliver hængt lam til tørre. De fermenterede lam, som bliver kaldt ”ræst kjøt”, hænger frem til juledagene, hvor det bliver serveret med kartofler, gulerødder, kål, roer og suppe lavet af kødet. Men juleaften er der som regel and eller gås på de færøske juleborde. Der er også tradition for at gå til gudstjeneste i kirken juleaftensdag, og på kirkegårdene blafrer en masse lys i mørket, da det er en tradition at tænde lys for dem, der ikke lever længere. Anden juledag er en festdag, hvor man går på besøg hos venner og slægtninge.

KILDE: VISIT FAROE ISLANDS

sovs lavet af blåbær eller sorte bær, der vokser vildt i Grønland. På helligtrekongersdag den 6. januar bliver julepynten som regel pakket væk i de grønlandske hjem. Nogle steder klæder både børn og ældre sig ud på den traditionelle dag, går fra dør til dør og enten synger, danser eller gør folk bange. En tradition, der er et miks mellem den grønlandske åndetro og den kristne tro.

KILDE: DET GRØNLANDSKE HUS

Island

De islandske børn har ikke kun én julemand at glæde sig over, men hele 13 julemænd. De er iklædt traditionelt bondetøj og er børn af troldkvinden Grýla, der stammer fra den islandske folklore, og som bor i en hule i bjergene i Island med sin familie. For mange er hun en uhyggelig skikkelse, da hun spiser suppe lavet af uartige børn. De 13 julemænd, der er opkaldt efter hvert deres karaktertræk, er kendt for at være meget drilske og stjæle mad fra menneskerne.

Men nutidens 13 julemænd er også gode.

Fra den 12. december og frem til juleaften lægger de hver dag en gave i en sko, som børnene stiller frem i vindueskarmen. Hvis børnene har været uartige, giver nisserne dog i stedet en rådden kartoffel. I de islandske hjem står der enten

- hvor tiden går...

Ild i pe2js-reettnersopmhenould

Bo på Danmarks ældste hotel, midt på Domkirkepladsen i Danmarks ældste by. Skønne individuelt indrettede, elegante, charmerende og skæve værelser.

n om du skal holde ferie eller blot en forlænget med eUanset

H OTE L DAG M AR

Dagmar-ophold

weekend er Hotel Dagmar det optimale valg. Golf og Besøg Danmarks ældste Hotel i Danmarks ældste by, gourmet ophold, Mini byferie, vadehavsgastronomi eller Hotel Dagmar i Ribe. Bo lige overfor Domkirken og mærk bryllupper og romantisk ”Get Away” læs mere om de - hvor tiden går... historien fra både vikinger, hekse og nationalpark vadehavet. mange muligheder på www.hoteldagmar.dk Bo på Danmarks ældste hotel, midt på Domkirkepladsen

på Hotel Dagmar, Ribe

Ankomstdag: • Ankomst til Hotel Dagmar kl. 15.00 • 2-retters menu i en af Hotel Dagmars restauranter • Overnatning i charmerende dobbeltværelse Afrejsedag: • Stor dansk morgenmadsbuffet • Check ud kl. 11.00

For 2 pers. i standardværelse kr.

998,-

*Opholdet er gældende i perioden fra den 1. november 2019 t.o.m. den 31. marts 2020.

Prisen er i delt dobbeltværelse. Samme pris hvis man kun kommer en person.

Tillæg pr. værelse: Fredag kr. 200,-. Lørdag kr. 400,-. Husdyr pr. stk. kr. 150,-.

Opgradering af værelse til; Bedre kr. 200,- / Bedst kr. 400,-.

Ekspeditionsgebyr på kr. 25,00 - (pålægges ikke ved online booking).

Der pålægges ændringsgebyr ved ændring af menuerne: Ved hovedret kr. 110,-. Ved øvrige retter kr. 75,-.

Ved bestilling oplys venligst bookingkoden ”dagmar”

Dagmar-opholdet indeholder:

i Danmarks ældste by. Skønne individuelt indrettede, elegante, charmerende og skæve værelser.

Pris pr. person pr. dag

Kr.

798,Normalpris kr. 1.195,-

• Tjek ind fra kl. 14.00 • 3 retters Dagmar menu (efter køkkenchefens valg) med tilhørende vine, som serveres i “Vægterkælderen”, Restaurant Dagmar eller i een af vore hyggelige stuer • Overnatning i charmerende standard dobbeltværelse

Uanset om du skal holde ferie eller blot en forlænget weekend er Hotel Dagmar det optimale valg. Golf og gourmet ophold, Mini byferie, vadehavsgastronomi eller bryllupper og romantisk ”Get Away” læs mere om de mange muligheder på www.hoteldagmar.dk

• Morgenbuffet Fredagstillæg pr. værelse kr. 200,- / Lørdagstillæg kr. 400,Enkeltværelses tillæg på kr. 350,-. Mulighed for opgradering af værelse Opholdet er gældende fra den 21. oktober 2019 til den 31. marts 2020

Torvet 1 . 6760 Ribe . Tlf. 75 42 00 33

Book opholdene på tlf.Hotel 7542 Dagmar 0033 eller info@hoteldagmar.dk Hotel Dagmar Torvet www.hoteldagmar.dk 1, 6760 Ribe, Tlf. +45 75 42 00 33, www.hoteldagmar.dk Torvet 1, 6760 Ribe, Tlf. +45 75 42 00 33, dagmar@hoteldagmar.dk . www.hoteldagmar.dk

Jul&Advent 2019| 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

aditioner i Norden er forskellige

s nordiske nabolande, der følger vores juletraditioner. I nogle af vores nabolande går dansen lystigt, andre steder er der and, Norge og Sverige ryper, hamburgerryg, rensdyr eller kalkun på bordet den 24. december. Men tre ting skal der være på et islandsk julebord i løbet af juledagene, og det er ”hangikjöt”, røget lammekød, ”laufabraud”, som er meget fint skåret brød stegt i palmin, og en kombination af appelsinvand og nisseøl. Ofte er der ingen dans om juletræet juleaften. I stedet bliver der danset om træet til de klassiske store juletræsfester, der bliver holdt mellem jul og nytår, hvor storfamilier, venner og bekendte mødes til kage og kaffe. Julen varer indtil helligtrekongersdag den 6. januar, hvor man samles om et bål og synger julen ud med traditionelle islandske sange.

2 Et bigband spiller op omkring det tændte juletræ i Reykjavik, Island. – Arkivfoto: Bara K. Kristinsdottir/Ritzau Scanpix.

KILDE: NORDATLANTENS BRYGGE

Norge

Når det bliver december valfarter nordmændene til julekoncerter og -markeder. Næsten hver en by har et julemarked, hvor man kan købe håndlavede ting, spise peberkage og drikke gløgg.

Lillejuleaftensdag er der tradition for at bage et peberkagehuse, og det er også denne dag, at mange nordmænd pynter juletræet med julekugler og små norske flag på en lang tråd. På juleaftensdag er der tradition for at tage til gudstjeneste i kirken og forberede julemiddagen. I

Vestnorge er der tradition for at spise kålroe og fåreribbe, som man damper på en birkekvist. På østkysten spiser man ofte svineribbe med surkål, og på sydkysten spiser man kogt torsk med kartofler, gulerødder og persillesmør. I Nordnorge spiser man også torsk, men her er fisken lagt i blød i ”lut”, som er en kemisk opløsning. Men på næsten hvert et julebord står der juleøl og akvavit, den norske nationaldrik som er en kartoffelbaseret spiritus med smag af urter. Til dessert er der ofte ”multekrem”, vildtvoksende multebær blandet sammen med flødeskum. I mange hjem kommer julemanden også et smut forbi fra Nordpolen, hvor han bor ifølge nordmændene. Tiden mellem jul og nytår bliver kaldt ”romjul”, og der tager nordmændene ofte rundt på familiebesøg. Nogle steder er der en gammel tradition om, at børnene går ”julebukk”, hvor de klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus og synger til gengæld for lidt julegodter.

KILDE: VISIT NORWAY

Sverige

Juleskinken koges i dagevis, når det er jul i Sverige. Den bliver serveret juleaften, ofte med rosenkål, kartofler og sovs.

Men inden det store måltid er der forret, som kan være ”lutfisk”, en tørret fisk

lagt i lage og kogt, og som serveres med stærk sennep og hvid sauce. Desserten er ofte risengrød – og så skal man ikke glemme risengrøden til nissen på loftet.

Juleaften kommer julemanden ofte på besøg med gaver til børnene fra sit hjem i Nordsverige eller Finland. Og så bliver der danset om juletræet, hvor pynten og julestjernen er lavet af halm. December igennem er der tradition for julemarkeder og julefrokoster med sild, ”köttbullar”, de svenske kødboller, og gløgg med forskellige krydderier. Den 13. december er også en special dag i Sverige, da der er luciaoptog landet over, der er karakteriseret af fine lyse børnestemmer, lange hvide klæder, kranse med levende lys og en brud, der leder følget. Luciaoptoget blev en skik i Sverige i løbet af 1800-tallet. Som pendant til luciabruden klæder drengene sig ud som ”stjärngossar”, stjerner, og i nyere tid er børn også udklædt som kagemænd og feer.

Første juledag er der ofte mange svenskere, der tager til gudstjeneste i J kirken.

KILDE: FORHENVÆRENDE LEDER AF DANSKSVENSK KULTURFOND, CATHARINA COLLET

Dansk Blindesamfund hjælper dig, hvis synet svigter Hver dag mister seks danskere synet. Det er en livskrise, hvor chokket og sorgen kan sammenlignes med at have mistet et nært familiemedlem. I Dansk Blindesamfund hjælper vi mennesker, der mister synet helt eller delvist.

Vi har brug for din støtte, så vi kan skabe en bedre hverdag og et bedre liv for mennesker med synshandicap.

Når du støtter Dansk Blindesamfund, er du med til at hjælpe blinde og stærkt svagsynede med at komme på fode igen.

Din støtte bruger vi blandt andet til: • at give friheden tilbage til blinde og stærkt svagsynede, der har brug for en førerhund for at komme trygt omkring.

• at skabe gratis kursustilbud, så næsten 1.000 blinde og stærkt svagsynede hvert år lærer livet forfra med et synshandicap på Fuglsangcentret, der er vores kursus- og konferencecenter.

• at bekæmpe ensomhed gennem gode Støt netværk og sociale tilbud til blinde og vores arbejde via stærkt svagsynede MobilePay 92310, • at kæmpe for synshandicappedes SMS FRIHED til 1245 rettigheder, så de kan fortsætte med og støt med 150 kr. + alm. SMS-takst at leve et værdigt liv og have samme (udbydes af Dansk vilkår som alle andre.

Blindesamfund) Du kan også læse mere om vores arbejde og støtte os på blind.dk/stot-os

Dansk Blindesamfund · Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup · Tlf. 38 14 88 44 · www.blind.dk

18 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

For Margaret Lindhardt er julen årets vigtigste højtid Den tidligere vært på radioprogrammet Giro 413, Margaret Lindhardt, har julesange og julesalmer med som klangbund i sin julekalenderbog for voksne

interview AF DORTE REMAR remar@k.dk

Margaret Lindhardt synes, det er heldigt, at vi lever et sted på jordkloden, hvor det er mørkt i december. November har været grå, våd, trist og lang, og dagene bliver kortere og kortere. ”Men så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker – også på humøret. Pludselig er vi i julemåneden,” skriver den 69-årige tidligere vært på radioprogrammet Giro 413 i det første kapitel i sin bog, ”En julekalender. 24 nedslag på decembervej”, der for nylig er udkommet på forlaget Eksistensen.

Decemberhistorierne, en til hver dag i julemåneden, handler om forventninger, følelser og traditioner, men også om det glade budskab, at et barn er født, og de udfordringer, julen bringer med sig.

Citater fra sange og salmer binder hvert kapitel sammen som blandt andre Vilhelm Gregersens ”Der er noget i luften” fra 1911, der indleder den første historie.

Her skriver hun, at den 1. december bliver der sat ekstra blus under vores følelsesregister. ”December egner sig godt til at fejre jul. Der er det hele, det lille Jesusbarn bliver født, der er noget at glæde sig til, og alle vores følelser bliver forstærket som glæde, ensomhed, eller at vi er kede af det. Vi tænder lys, hygger os, er betænksomme over for hinanden, køber gaver for at glæde hinanden og har traditioner, vi holder i hævd. Vi putter en hel masse ind i den måned, så der næsten ikke er plads til det hele, men vi lyser op, for nu skal der være fest,” siger Margaret Lindhardt.

Julekalenderen, der er for voksne, er en personlig og biografisk fortælling om hendes eget forhold til hjerternes fest.

Hun fortæller blandt andet om julen på Giro 413 med de mange julehilsener til nær og fjern. Om sit eget julemirakel, der indtraf i julen 1986, da hun fødte sin datter to dage før juleaften på sin afdøde fars 70-årsfødselsdag. Og om julen i Wesselsgade på det indre Nørrebro i København, hvor hendes forældre havde en bagerforretning, og hvor de boede i to år uden centralvarme og bad – en tid, der lærte hende om en fattigdom og ulighed, der bliver ekstra tydelig i julen.

Men som også har givet det særlige minde om duften af andesteg, flæskesteg og kalkun, der steg op fra butikken til lejligheden ovenpå, for dengang fik man stegt julestegen hos bageren.

Selv synes Margaret Lindhardt, at julen er en dejlig tid. ”Jeg er utroligt glad for julen og for en masse af det, der følger med. Men jeg kan ikke gå i gang med noget af det før den 1. december, derfor bliver det også nogle gange lidt for sent,” siger hun med den stemme, man kender så godt fra radioen, og griner. ”Men når det først begynder, skal der pyntes op, hygges og gøres ved. Jeg har små børnebørn, og jeg glæder mig til alt, der har at gøre med dem. Det giver en ekstra dimension, når man oplever julen gennem børns øjne. Så ja, jeg er glad for jul, især i december.”

Ifølge Margaret Lindhardt, der synger i to kor, skal julen synges. ”Jeg er vild med julesange og julesalmer og prøver at få sunget så mange af dem inden jul. Det er også derfor, at jeg fik den tanke at indlede hvert kapitel i bogen med et vers fra en sang eller salme. Der er så mange vidunderlige, og jeg når ikke at blive træt af dem inden jul.

Og når vi synger i korene, er det for fuld skrue. Hvis jeg er i kirke i december, og når jeg er i kirke juleaften, synger jeg også der. Det synes jeg er dejligt. Blot kan jeg ærgre mig over, at det altid er de mest kendte, man synger. Der findes jo også andre, som ’Julebudet til dem, der bygge’ (J.P.E. Hartmann 1890, red.), jeg lærte at kende, da jeg var barn, og som jeg holder meget af,” siger Margaret Lindhardt, der som fast tradition i december skal høre Händels ”Messias” blive opført, for ”det hører sig til”.

Julebudskabet om det lille Jesusbarns fødsel i Det Nye Testamente har Margaret Lindhardt hørt så mange gange, at hun næsten kan det udenad. ”Når jeg sidder i kirken juleaften, og jeg hører de første linjer i Juleevangeliet, ’og det skete i de dage’, så bliver der tændt for julestemningen hos mig. Det kan noget helt særligt. Der er noget i det, en erindring om jul og håb, og det, at et barn bliver født – bedre symbol findes ikke på, at nu bliver der glæde og omsorg. For mig er julen årets vigtigste højtid. Jeg kan sagtens forstå, at teologer mener, at påsken er vigtigere i kristendommen, men der ligger så meget i julens budskab, at det bliver nummer et for mig,” siger Margaret Lindhardt.

I sin julekalender skriver hun den 8. december om julen som familiens fest og om bagsiden af den – ensomheden

hos dem, der ingen har at holde jul med – og indleder med et citat fra Elith Reumerts ”Børn og voksne i kærlig krans” fra 1899. ”Ensomhed hører med. I julen har vi meget fællesskab, især juleaften, med familien, og for dem, der ikke har det, bliver følelsen af ensomhed ekstra forstærket. Vi har et stigende problem med ensomhed, især blandt unge, og det er et tabuemne, ikke de andres ensomhed, men ens egen. Det er skræmmende. Men jeg synes, at det er ved at ændre sig i og med, at der er megen snak om, hvad der skal gøres ved det. Det er væsentligt, at vi er opmærksomme på det. Og at det som meget andet ved juletid bliver forstærket. Det er ikke sjovt ikke at have nogen at være sammen med, når andre har det. Det bliver meget synligt.”

Spørger man Margaret Lindhardt, om hun savner Giro 413, som hun stoppede som tilrettelægger og vært på i 2017, siger hun: ”Både og. Det var dejligt at lave radio i det hele taget, men jeg har ligesom været der. Så jeg har det fint med at have taget beslutningen om selv at kunne bestemme, hvad jeg vil lave. I en årrække er jeg taget ud og har holdt foredrag om Giro 413 og var det så sent som i aftes, og det er fint på den måde at udbrede budskabet om programmet. Det er min mission nu,” siger Margaret Lindhardt, der også har et budskab med sin julekalender.

Budskabet skriver hun om i kapitlet til den 15. december med overskriften ”Glæde” og et citat fra B.S. Ingemanns ”Julen har bragt velsignet bud” fra 1839: ”Tænk, hvis vi hver dag satte os for at finde noget glæde i os selv, omkring os eller sammen med andre og måske spredte det i stedet for at fokusere på

det, vi er utilfredse med. Vi kan godt være tilbøjelige til at fokusere på alt det, vi ikke bryder os om ved hinanden og os selv, og være kritiske. Det skal bare ikke fylde det hele. Prøv i stedet at have blik for det, der kan give glæde, så bliver tingene nemmere at have med at gøre – og det smitter. Der er meget glæde, og jul J og glæde hører sammen.”

Margaret Lindhardt 3 Født 1950 i Esbjerg. Seminarieuddannet lærer og underviste fra 1969 til 1981, hvor hun blev ansat som programmedarbejder frem til sin pension i 2017.

3 Vært på musikprogrammer og tilrettelægger og vært på Giro 413 fra 1995 til 2017. Har siden 2006 undervist nye radiostemmer i stemmebrug og formidling og holder mange foredrag. Bor på Østerbro i København og har to voksne børn og to børnebørn.

3 ”En julekalender. 24 nedslag på decembervej” af Margaret Lindhardt er udkommet på forlaget Eksistensen tidligere på efteråret.

0 ”Jeg er vild med julesange og julesalmer og prøver at få sunget så mange af dem inden jul.

Det er også derfor, at jeg fik den tanke at indlede hvert kapitel i bogen med et vers fra en sang eller salme. Der er så mange vidunderlige, og jeg når ikke at blive træt af dem inden jul,” siger Margaret Lindhardt. – Foto: Leif Tuxen.

VIL DU

hjælpe syge børn I DANMARK?

I december måned forventes 31 børn at få konstateret type 1-diabetes.

Du kan hjælpe ved at betænke Diabetesforeningen i dit testamente, eller støtte med en julegave på 100 kr. via mobilepay på 39949

Din donation hjælper børn med diabetes Hver uge får 7 børn konstateret type 1-diabetes i Danmark Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet, sygdommen kan hverken forebygges eller helbredes, og medfører måling af blodsukker og insulin dag og nat.

Med en donation til Diabetesforeningens indsats for børn med type 1-diabetes, gør du det muligt for Diabetesforeningen at afholde børnefamiliekurser, netværksmøder og tilbyde personlig rådgivning. Det giver både børn med diabetes, deres søskende og deres forældre ny viden, flere færdigheder og opbygger deres netværk for derved at kunne mestre hverdagen med en kronisk sygdom.

Vi kæmper politisk for en bedre behandling, støtter forskningen i en bedre behandling og på sigt en kur mod diabetes.

Vi kæmper for alles ret til den bedste behandling og den nyeste teknologi. Testamentariske gaver og donationer udgør et af de vigtigste bidrag til Diabetesforeningens arbejde.

Læs mere på diabetes.dk

Diabetesforeningen er en del af Det Gode Testamente I flere tilfælde kan dine arvinger arve lige så meget, som de ellers ville have gjort, selv om du giver en donation til velgørenhed. Ved brug af 30 pct.-løsningen, indsætter du dine arvinger til at arve 70 procent og Diabetesforeningen til at arve 30 procent, mod at Diabetesforeningen betaler bo- og tillægsboafgifter.

Har du ingen arvinger, og har du ikke oprettet testamente, vil SKAT automatisk modtage hele din arv. Vi anbefaler, at du kontakter en arveretseller familieadvokat, og du kan hente hjælp, gode råd om oprettelse af testamente og finde en advokat, som bor tæt på dig på hjemmesiden detgodetestamente.dk Ønsker du at betænke Diabetesforeningen i dit testamente og gøre en forskel for fremtiden, er du eller din advokat velkommen til at kontakte Diabetesforeningen på telefon 63 12 90 73 eller mail sb@diabetes.dk

Sammen om et godt liv med diabetes – og en fremtid uden

Af hjertet tak!

Få tilskud til advokatsalæret på op til 5.000 kroner inkl. moms Din advokat kan hjælpe dig med at sikre, at din arv bliver fordelt præcis sådan, som du ønsker det. Har du besluttet dig for at betænke Diabetesforeningens formålsbestemte arbejde i dit testamente, giver vi gerne et tilskud til advokatsalæret på op til 5.000 kroner for udfærdigelse af dit testamente.

ANN VERONICA JANSSENS

NANCY SPERO

PER KIRKEBY

23.1-17.5

23.1-26.4

21.2-21.6

TETSUMI KUDO

ANUPAMA KUNDOO

FANTASTISKE KVINDER

2.4-16.8

15.5-30.8

18.6-27.9 GLÆD DIG TIL 2020 PÅ LOUISIANA Et år med bl.a. Fantastiske kvinder – fra Frida Kahlo til Meret Oppenheim – den første præsentation af Per Kirkebys bronzer og den store udstilling om MOR! Husk, at du får fri entré til alle udstillinger og en lang række kulturtilbud med et Louisiana Klubkort.

Se mere på louisiana.dk

MOR! 24.9-28.2.21

ARTHUR JAFA 19.11-28.2.21

Billeder fra oven t.v.: Ann Veronica Janssens, CL2GN35 Orange, 2016. Nancy Spero, Artaud Painting “Les choses n’ont plus d’odeur”, 1970. ©The Nancy Spero and Leon Golub Foundation of the Arts / VISDA, Per Kirkeby, Lille hoved med arm, 1981. Patineret bronze. © Per Kirkeby Estate. Tetsumi Kudo, Portrait Ionesco – Your Portrait, 1971. Mixed media. © Tetsumi Kudo.

Anupama Kundoo, Wall House, Auroville, 2000. Leonora Carrington, Self Portrait, 1936-1938.

The MET, New York / VISDA 2019. Henry Heerup, Vanløse-madonna, 1935. Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Photo: Niels Fabæk. Arthur Jafa, APEX, 2013, videostill. © Arthur Jafa.

FRI ENTRE I 2020 MED ET LOUISIANA KLUBKORT

Frida Kahlo, Self Portrait with Hummingbird and Thorn Necklace, 1940 – Collection of Harry Ransom Center, The University of Texas, Austin.

Nickolas Muray Collection of Modern Mexican Art. © Banco de México Diego Rivera Frida Kahlo Museums Trust, México D.F. / VISDA, 2019

Se louisiana.dk

22 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Den danske jul set udefra For de fleste danskere er vores juletraditioner ikke noget, der sættes spørgsmålstegn ved. Men udefra set kan de godt virke lidt sære. Fire herboende udlændinge fortæller om de juletraditioner, de ikke forstår, og arkivar fra Folkemindesamlingen Lene Vinther Andersen forsøger at give en forklaring

juletraditioner

2 Risengrød, julefrokoster med snaps, dans rundt om juletræet og gløgg er blandt de danske juletraditioner, som undrer tilflyttere fra udlandet.

– Illustration: Rasmus Juul.

– P R I VAT F OTO

AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN OG LIVA POLACK rnielsen@k.dk, polack@k.dk – P R I VAT F OTO

Billy O’Shea, 63 år, fra Irland, forfatter og oversætter, har boet i Danmark i 38 år. ”Det første år efter at jeg bosatte mig i København, inviterede en dansk ven mig hjem til aftensmad. Jeg forventede at få en normal middag, men da jeg ankom serverede han risengrød og saftevand. Jeg var næsten helt forarget. Jeg spiste en stor burger på vej hjem. ’Jeg blev inviteret hjem til en, og så fik jeg kun dessert’, fortalte jeg til mine irske venner. De havde heller aldrig hørt om noget lignende.

Første gang jeg kom til Danmark, var faktisk i julen året før.

Der levede jeg en vagabondtilværelse, men alligevel blev jeg forelsket i København. Og i dag spiser jeg risengrød med min familie med stor glæde,” siger Billy O’Shea.

Kristeligt Dagblad har spurgt arkivar ved Folkemindesamlingen Lene Vinther Andersen om, hvor julens risengrødsspisning og andre danske juletraditioner, der kan undre udlændinge, stammer fra.

5 Hvorfor spiser vi risengrød som aftensmåltid?

3 ”Grød er en gammel hverdagspise i Danmark. Det var billigt og kunne laves på alle de kornsorter, man selv dyrkede. Havre, rug, byg. Det kogte man på vand, og når det skulle være fint på mælk. I 1800-tallet begyndte ris at være noget, man kunne købe hos købmanden, men det var en importeret vare, så det var en luksus. Det var noget, det bedre borgerskab serverede for deres gæster til jul. Men da risene blev allemandseje, måtte eliten finde på noget nyt og finere.

Sådan opstod risalamande. Risengrød med flødeskum, vaniljekorn og hakkede mandler,” fortæller arkivar ved Folkemindesamlingen Lene Vinther Andersen.

McKensie Marie Lilenquist, 26 år, fra USA, studerende, har boet i Danmark i knap et år. ”Jeg kan huske sidste år, at jeg blev helt overrasket over antallet af julefrokoster. De første lå allerede i november måned, og så fortsatte det helt ind i januar.

Og det var et rimeligt tætpakket program. Jeg var til en med min daværende kærestes familie, der var to julefrokoster bare i den gruppe, jeg spiller volleyball med, en på Egmont-kollegiet, hvor jeg bor, en blandt studiekammeraterne og en i det netværk af fotografer, jeg også er en del af. Heldigvis kan jeg godt lide konceptet julefrokoster, og jeg elsker al den danske mad.

Det var her, at jeg for første gang smagte varm leverpostej med bacon og svampe. Og også første gang jeg fik tarteletter. Så jeg er fan af konceptet og synes, det er fint, at det er et så velkendt og velstrukturet tema, som alle kender. Det har alligevel været lidt vildt at opleve, hvor lang tid julefejringen strækker sig her i Danmark. Hjemme i USA fejres julen primært på juledagene.

Her er vi allerede begyndt at høre julemusik i start november,” siger McKensie Marie Lilenquist.

5 Hvorfor holder vi julefrokost – og hvorfor fejres julen så længe?

3 ”Selve konceptet omkring julefrokoster tog sin begyndelse på de danske arbejdspladser under Besættelsen i 1940’erne, hvor man begyndte at blive inviteret til fællesspisning sammen med kolleger og chefer. Herfra spredte det sig. Men selve det med at fejre julen over en lang periode er ikke noget nyt. Det gjorde man langt tilbage, hvor julen jo fyldte meget. Den skulle forberedes, man skulle slagte og gøre rent. Og så havde man juletølten, der var en periode på 12 dage, hvor man tog rundt på besøg hos hinanden. Man holdt julestuer, dansede og festede,” forklarer Lene Vinther Andersen.

– P R I VAT F OTO

Mercedes Romano Rodriguez, 36 år, fra Spanien, farmaceut, har boet i Danmark i otte år. ”Jeg blev chokeret, da jeg så et dansk juletræ første gang. Det var 2013 og var min første jul med min danske svigerfamilie.

Træet så tørt ud, samtidig med at der var levende stearinlys på det. Det er noget af en brandrisiko at tage, tænkte jeg. Men samtidig var det hyggeligt. I Spanien, hvor jeg kommer fra, er det anderledes. Der har de fleste et plastiktræ, som bliver genbrugt hvert år. Vi spiste klokken seks, og bagefter skulle vi danse og synge om juletræet. Det havde jeg aldrig prøvet før. Alle sang med, uanset om de var gode eller dårlige. Jeg gjorde dog ikke, for jeg kendte ikke sangene.

Men jeg dansede med rundt om træet. I dag prøver jeg at synge mere med, for jeg synes, man skal omfavne traditioner. Jeg er en del af en dansk familie, så traditionerne er en del af integrationen,” siger Mercedes Romano Rodriguez.

5 Hvorfor har vi et juletræ? Og hvorfor danser og synger vi rundt om det?

3 ”Traditionen med at tage pyntet gran indenfor går helt tilbage til 1500-tallets Tyskland. Traditionen udviklede sig sidenhen til at være hele træet. Hvorfor ved man ikke. I starten af 1800-tallet kom traditionen til Danmark, hvor det første dokumenterede juletræ blev sat op på Holsteinborg Gods i 1808. Ligesom at vi ikke ved, hvorfor traditionen med juletræet startede, så er det heller ikke til helt at sige, hvorfor der er levende lys på træet, og hvorfor vi danser om det.

Men man ved, at lige så langt tid, der har været juletræer, har man danset om træet. Herhjemme kan det i hvert fald spores til Peter Fabers ’Højt fra træets grønne top’ fra 1847,” siger Lene Vinther Andersen.

– P R I VAT F OTO

sidste år, da jeg var på et julemarked med en veninde. Hun fortalte mig, at det var en tradition, og opfordrede mig til at prøve det. Allerede efter første tår kunne jeg godt mærke, at det ikke blev en favorit. Jeg er vild med rødvin, men jeg forstår ikke, hvorfor det skal være varmt.

Og den måde, det er krydret på, får mig til at tænke på nogle af de der typer af alkohol, I har. De der virkelig stærke typer spiritus, der er krydret virkelig underligt. Måske det egentlig bare generelt er danske alkoholiske drikke, der ikke lige er mig. Jeg var senere den jul til et julearrangement i min kærestes familie, hvor hans mor serverede gløgg. Og jeg ville jo ikke være uhøflig, så jeg drak det selvfølgelig. Men det var heller ikke nogen fornøjelse, så jeg tror ikke, det kommer til at vokse på mig,” siger Tiffany Remos.

5 Hvorfor drikker vi gløgg?

3 ”Den type gløgg, vi drikker, stammer fra Sverige, hvor det opstod i midten af 1800-tallet, hvor den tidligste opskrift er fra 1849. Gløggen omtales i forbindelse med Lucia-skikkene, som Danmark også adopterede fra vores svenske naboer. Så gløgg er formentlig blevet en del af december-menuen omkring Besættelsen, hvor man også begyndte at gå i Luciaoptog,” fortæller Lene Vinther Andersen. J

Tiffany Remos, 25 år, fra USA, studerende, har boet i Danmark i 15 måneder. ”Jeg prøvede gløgg første gang

Giv en oase i julegave

t

or k s

År

Et årskort giver fri entré til skiftende særudstillinger, permanente samlinger, omvisninger og mange livearrangementer, byens smukkeste Vinterhave samt rabat i butik og café året rundt.

Køb årskortet online på glyptoteket.dk

Glyptoteket

24| Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Værsgo at gå til bords Der er mange måder at dække et julebord på. Kristeligt Dagblad har sat sig til bords ved fire af årets juleborde – de unges, de ældres, dem, der tænker nyt, og dem, der holder sig til traditionerne

julebordet AF JULIE MELDHEDE KRISTENSEN jkristensen@k.dk

Designerens bord På Frederiksberg i København står det fineste julebord og lyser op.

Thilde Maria Haukohl Kristensen og Cathrine de Lichtenberg tripper rundt i strømpesokker og lægger julekugler, tørrede blomster og halve passionsfrugter på den gule dug. ”Det er et bord, man skal kunne gå på opdagelse i,” siger Thilde Maria Haukohl Kristensen, som er stifter af designstudiet Poppykalas. Her arbejder og dekorerer hun med blomster og designer plakater, gulvtæpper og tapet, hvor blomster er i fokus.

Thilde Maria Haukohl Kristensen og designerkollegaen Cathrine de Lichtenberg dækker et julebord til støtte for velgørenhedsorganisationen World Childhood Foundation.

Dugen på bordet er nemlig designet af den svenske dronning Silvia for Georg Jensen Damask, og ved køb af den gule dug støtter man organisationen og bekæmpelsen af overgreb mod børn med 750 kroner. Derfor er julebordet dækket i det, de kalder ”naivistisk stil”, hvor man tilstræber en vis barnlighed. ”Man må gerne pille ved tingene på bordet, og man skal kunne være fuldstændig sig selv omkring det,” siger Cathrine de Lichtenberg.

Thilde Maria Haukohl Kristensen og Cathrine de Lichtenberg arbejder ofte med et undervandstema, hvor de bruger tørret, farvet mos, som kan minde om koraller. ”Nu må vi nok holde,” lyder det fra Thilde Maria Haukohl Kristensen, der placerer en lyserød konkylie i glas for enden af bordet som noget af det sidste og fortsætter sætningen: ”Vi har skabt et rod, et iscenesat rod.”

Det er vigtigt for de to designere, at bordet ikke har et for stringent udseende, da det skal kunne favne børn. ”Det skal være hyggeligt at sidde her, og det er okay at spilde på dugen,” siger Thilde Maria Haukohl Kristensen og fotograferer det færdigdækkede bord, som skal med i World Childhood Foundations nyhedsbrev og på designstudiet Poppykalas’ profil på det sociale medie Instagram, hvor de reklamerer for J dugen.

3 På Rosenholm Slot har slotsforvalter Martin Knudsen dækket julebordet op med gamle krystalglas og tallerkener fra Royal Copenhagen. – Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

0 ”Vi elsker, når alle årstider eller højtider ikke har en særlig farve, vi bruger jo alle farver hele tiden. Her på bordet kan vi godt lide at bruge den traditionelle julefarve, rød, sammen med pastelfarver,” fortæller Thilde Maria Haukohl Kristensen.

Jul&Advent 2019 | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

De ældres bord

1 ”Da jeg var barn, indførte min mor en tradition, hvor vi havde et lille lys ved vores tallerken, som vi tændte. Når det var brændt ned, fik vi en marcipangris. Jeg sad derfor og stirrede på mit lys, når jeg ikke fandt sovs og kartofler så spændende,” fortæller Cathrine de Lichtenberg

Der dufter af nybagte småkager, og et fjernsyn kører i baggrunden. På Ryetbo Plejehjem i Værløse cirkulerer Tina Andersen, der er ansat som beskæftigelsesvejleder på plejehjemmet, rundt om et næsten færdigdækket julebord. Det er vigtigt, at beboerne den 24. december kan sætte sig til et traditionelt og sanseligt julebord. Et bord, der både kan vække minder og appetitten frem hos de ældre beboere, som ikke husker så godt. ”Vores beboere skal gerne have en æstetisk oplevelse, når de sætter sig til bords, en oplevelse, som måske får dem i kontakt med noget velkendt og de følelser, som er forbundet med minder,” siger Tina Andersen.

Intet er tilfældigt, der er tænkt på det hele, helt ned til den mindste detalje. For her skal julebordet kunne favne borgernes individuelle behov. ”Man skal have kontrastfarver på et bord. En hvid dug og hvide tallerkener går ikke, for så kan vores borgere med demens have svært ved at skelne imellem de to ting,” fortæller Tina Andersen, mens hun placerer det sidste bestik. ”Duftene er vigtige, så der skal dufte af jul, gran, appelsiner med nelliker og vores hjemmelavede julemad,” siger hun og fortsætter: ”Når vi sidder om bordet, taler vi med blide stemmer og prioriterer at være nærværende med beboerne.

Opgaverne er fordelt, så vi ikke stresser rundt, på den måde tager vi hånd om julestemningen.”

Det er sanserne der er vægtet højt, når der bliver dækket op til de beboere, der holder jul på Ryetbo Plejehjem, der til hverdag huser 109 beJ boer.

0 På Ryetbo Plejehjem gør personalet sig mange overvejelser, når julebordet skal dækkes. Beboerne skal ikke sidde for tæt, da der skal være plads til kørestole. Det er også vigtigt, at de ældres individuelle behov favnes. Det kan ske ved specielt bestik og glas, der gør det nemmere for beboeren at nyde maden.

De adeliges bord På Rosenholm Slot på Djursland står et smukt julebord, der er en del af udstillingen ”Baronessen dækker op”. Den 24. december bliver der varmet op i den 400 år gamle riddersal, og familien Rosenkrantz, hvis slægt har ejet slottet siden 1559, kan sætte sig til bords. Det er vigtigt for Martin Knudsen, som er slotsforvalter, at traditionerne bliver holdt ved lige. Derfor er bordet dækket med sølvtallerkener og høje lysestager. Ovenpå sølvtallerkenen står en lyserød porcelænmalet Royal Copenhagen-tallerken fra omkring 1950, som er blevet brugt igennem mange år. ”Man skal bare tænke jul, når man ser det,” fortæller Martin Knudsen og peger på grannet, koglerne og de glimtende juledekoratiJ oner, der pryder bordet.

0 Der er frikadeller, flæskesteg og sild på menuen, når kollektivet Grenen holder julefrokost. På et godt julebord er der masser af god mad, mener de unge.

De unges bord

0 Julebordet er en del af udstillingen ”Baronessen dækker op” på Rosenholm Slots julemarked. Slottets rum vækker minder frem hos de besøgende, der husker tilbage til DR’s julekalender ”Jul på slottet”.

I Risskov ved Aarhus dufter der af flæskesteg og frikadeller. Kollektivet Grenens beboere er samlet til den årlige julefrokost i husets køkken. For halvanden time siden stod to af beboerne med hver sin ende af dugen for at strække den ud. Der var ikke tid til at stryge dugen, da tørt og vådt skulle købes ind i supermarkedet. For beboerne er det vigtigt, at bordet er lidt hyggeligere og mere hjemligt, end det plejer. Der er skruet ekstra meget op for farverne J med en farverig dug og nisser.

26 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

2 Julegudstjeneste i Viborg Domkirke 2017. – Foto: Morten Dueholm/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Går du i kirke juleaftensdag?

For nogle er den 24. december den eneste dag om året, de går i kirke, fordi det er en fast tradition, og for andre er det måske den dag, de mindst kan lide at komme i kirken. Vi har spurgt fire kulturpersonligheder, hvordan de ser på det at gå i kirke juleaften F OTO : L E I F T U X E N

kirkegang AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk F OTO : L E I F T U X E N

Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på CBS og forfatter. Medvirker i Kristeligt Dagblads lydserie Det Etiske Kompas. ”Det at gå i kirke juleaften er en tradition, jeg har haft i 52 år. Jeg er glad for at gå i kirke, specielt juleaften, hvor der er ekstraordinært mange mennesker. Det er lettere end så mange andre gange, fordi det til jul er mere integreret i det folkelige dyb. Dertil kommer, at vi har to små børn på seks og otte. Det kan være svært med koncentrationsevnen, ikke kun for mine børn. Jeg tror, det skyldes den måde, børn underholder sig på i dag, hvor det er svært at indstille på rolige begivenheder, som at gå i kirke, men det er lettere juleaften. Jeg tror, at en del af det, der gør det lettere for børn at komme igennem, er, at de oplever hektikken og travlheden, der tit er den 24. december. Det taler til børnene. Det mere meditative er sværere for dem, for det er de ikke trænet så meget i.

Jeg ville egentlig håbe, man kunne integrere kirkegang bedre i ens familieliv, men det er udfordret af den manglende fokus på længere tids koncentration, vi ser i dag. Diverse underholdningsteknologier og magiske skærme afbryder vores åndelige liv. Det hører sig med til en gudstjeneste, at den indre og ydre stemme kommunikerer, men vi får mindre og mindre lejlighed til at lytte til vores indre stemme.

Skønheden ved at gå i kirke er, at man ikke bliver afbrudt. Det er en form for åndelig ekstase, og den er i dag en luksus. Det er en udfordring at gøre mere end bare juleaften, og jeg ville gerne gøre det mere med mine børn.

Man får altid noget med hjem. Også de gange, J man ikke får noget med hjem.”

Lisbeth Smedegaard Andersen, pastor emeritus og salmedigter. ”Jeg har selv været præst, og jeg kan godt lide feststemningen i kirken, ligesom det er dejligt med en blanding af voksne og børn og unge familier. Fest er gudstjenestens kerne, og det kommer også til udtryk juleaften. Det er dejligt at se, at kirken er så fuld af fest og festklædte mennesker.

Andre gudstjenester kan være mere stilfærdige.

Jeg er fast kirkegænger hver søndag, men juleaften kan der være så mange, at man skal være i virkelig god tid, men det gør ikke noget.

Kirker er dejlige til at sidde og tænke og meditere i.

Jeg synes faktisk, at børn i dag er mere stilfærdige end for eksempel i 1990’erne. Der kunne børn godt gøre gudstjenesten besværlig, men min oplevelse er, at det i dag foregår fredeligt, og børnene bliver også højtidsstemte. Jeg synes, børnene opfører sig godt, måske også fordi forældrene også er opmærksomme på, at der er andre kirkegængere.

Juleaften drejer sig om Juleevangeliet, og det kan man folde anskueligt ud for børn. Det er også tanken, at det skal formidles ind i vores verden. Det skal også sættes i relation til den tid, vi lever i, og det bliver gjort rigtig godt. Det særlige ved Jesu fødsel er, at det er en almindelig familie, der har måttet bryde op fra hjemmet og ender med at stå i situationer, der forandrer det hele. Det kan man sætte i relation til andre familier, der har vanskelige forhold, hvor der i forbindelse med julen kommer håb i deres tilværelse. Det skal en prædiken rumme, og det prøvede jeg også i min tid.

Jeg holdt min sidste prædiken i 2007, men jeg har været heldig at have en prædikestol hos J Kristeligt Dagblad siden.”

F OTO : M I K K E L MØ L L E R J Ø R G E N S E N

Katrine Frøkjær Baunvig, leder af Grundtvig Centeret. ”Jeg kan rigtig godt lide at gå i kirke juleaften.

Det er med til at markere julen som højtid og dage, der adskiller sig fra andre dage. For de andre ting, vi typisk foretager os i julen, er ikke særlige for denne tid: Mange mennesker spiser også god mad og får gaver andre dage på året.

Sådan er det i hvert fald i min familie. Men rigtig mange mennesker går ikke i kirke andre dage end netop juleaftensdag. Sådan et menneske er jeg. Jeg er vild med det og ser det som en del af den juletradition, hvor Disneys Juleshow om eftermiddagen og salmesang og dans omkring træet om aftenen er lige så afgørende og netop det, som får julen til at adskille sig fra resten af året for mig.

Jeg går ikke så ofte i kirke ud over juleaften.

Men jeg kan godt lide gudstjenester og kirkebygninger. Især dem, der er bygget af teglsten.

Danskerne er ’julekristne’, og mange mennesker går i kirke med deres familier juleaftensdag, fordi det er en hyggelig tradition.

Men det er samtidig en god lejlighed til at stoppe op og reflektere over, hvordan det går i den brogede sociale enhed, vi kalder vores familie. Er der sket noget særligt i det forgangne år? Er der nogen, som ikke længere er med til juleaften? Nogen vi savner? Nogen vi lige har budt velkommen i familien? Det er en god idé, at man som arrangør ved, at der er stor sandsynlighed for, at det er den slags tanker, der farer igennem hovedet på mange J af deltagerne.”

Karne Lykkebo, kreativ direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

P R E SS E F OTO

”Jeg kommer ikke i kirken juleaften, hvis jeg kan blive fri. Man kan jo blive nødt til det i forhold til familien, men hvis jeg selv kan vælge, tager jeg langt hellere til en midnatsgudstjeneste. Der er der primært voksne til stede, og du kan lægge snittet anderledes.

Det er også anderledes fredeligt. Der er ingen julefred over en gudstjeneste klokken 16, hvor alle kigger nervøst på uret og tænker på, om de også lige kan nå at få styr på flæskestegen. Men der er en enorm ro og nærhed til en midnatsgudstjeneste, som jeg holder meget af. Jeg kommer også i kirke, når jeg har tid og føler, at jeg har brug for det, og barren er sat højere, når du ikke er der til højtider.

Du kan blive overrasket. Julebudskabet er jo julebudskabet. Selvom det kan blive fortalt på den ene eller anden måde, er der mere dybde og ro i at være til en helt almindelig gudstjeneste. Der er ordentlig tid, og præsten ved, at de, der er der, vil have noget andet end bare traditionen med hjem.

Selvfølgelig er det dejligt og traditionsfyldt, at der er mange i kirken juleaftensdag, men jeg synes også, at det ud fra min egen optik om, hvad jeg vil have ud af en gudstjeneste, bliver en tand for overfladisk. Budskaberne bliver også nogle gange til den allerlaveste fællesnævner og om, at det er næsteJ kærlighed at dele en pose lakridser.”

Kirkegang juleaften 3 3Juleaften er en dag, hvor mange danskere går i kirke som en del af traditionerne, og hvor mange bliver hjemme, netop fordi det ikke er til at få en plads på en af bænkene. Dog er det suverænt den dag, hvor der er flest i kirke. Flere kirker vælger derfor at holde gudstjeneste i løbet af dagen, for eksempel både klokken 13.00, 14.30 og 16.00. Flere kirker landet over holder også såkaldte midnatsgudstjenester, der typisk starter klokken 23.30. Tidligere har blandt andet undersøgelser fra Gallup og forskning baseret på Den Danske Værdiundersøgelse vist, at hver tredje dansker går i kirke juleaften. Juleaften blev først i 1992 officiel gudstjenestedag.

KILDE: FOLKEKIRKEN.DK, TV2 LORRY M.FL.

LÆG MUSIKALSKE GAVER UNDER TRÆET FRA

COPENHAGEN PHIL

HELE SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER PÅ DANSK OG RUSSISK

AFGØRENDE ØJEBLIKKE #2 SCHUMANN - EN KUNSTNER I FRIT FALD 1. maj 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 17.00

Musikken smelter sammen med skuespil til en stærk koncertforestilling om en kunstner i kamp mod sig selv, når Helle Fagralid og Copenhagen Phil går på scenen sammen.

20. feb. 2020 Højby Idræts- og Kulturcenter kl.19.30 21. feb. 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30

Mød det danske akkordeon-geni Bjarke Mogensen og ægte, storslået orkesterromantik på én og samme aften med Rachmaninov og Koppel m.m. på programmet.

EVENTYR OG SLAGTØJ BEETHOVEN OG BRAHMS

26. mar. 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30 27. mar. 2020 Gjethuset, Frederiksværk kl. 19.30

Copenhagen Phils energiske og mesterlige chefdirigent Kamioka fører an denne aften, der bliver fyldt med vidunderlig musik af mestrene Beethoven og Brahms.

14. feb. 2020 Konservatoriets Koncertsal kl. 19.30

En koncertoplevelse ud over det sædvanlige! Slagtøjsfestival, eventyrlig 1001 nats-stemning og et kæmpe orkester samlet på scenen. Det bliver ikke meget større.

KØB ÅRETS BEDSTE JULEGAVER PÅ WWW.COPENHAGENPHIL.DK/JULEGAVER

28 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Adventstiden er egentlig en tid til eftertænksomhed.

Men i december løber vi ekstra stærkt Tiden frem mod jul er i den kristne tradition en tid for fordybelse, men de fleste skruer i stedet tempoet i vejret i december, hvor vi både fester og forbruger mere

advent AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Adventstiden er ventetid. De fire søndage op til jul er egentlig ment som en tid med plads til eftertænksomhed og fordybelse.

En kærkommen mulighed for at lade op inden julen og koncentrere sig om det, vi i kristendommen oprindeligt går og venter på, nemlig Jesu komme. Men for mange er det ikke ligefrem ro, der kendetegner december. Der sker godt nok et temposkift, men vi sætter ikke farten ned. Vi løber stærkere, og det er nærmere en vis grad af stress og jag for at nå at købe julegaverne og arrangere alle festerne og arrangementerne, der præger tiden op til jul.

Det går ud over adventstiden og dens formål, mener Jens Ole Christensen, sognepræst i Fredens-Nazaret Kirker på Østerbro i København. Ifølge ham er der ikke længere noget, der hedder en særlig adventstid, og den særlige adventsstemning er forsvundet, og det er ærgerligt. ”Når en konfirmand spørger, hvornår jeg starter julen, svarer jeg, at jeg er lidt gammeldags, og det gør jeg helst hen mod juleaften. Så får hun et chok, for hun tænkte nærmere på, om jeg startede julen i kirken den 1. december eller måske endnu tidligere. Det gør det tydeligt for mig, at der er sket en kæmpe mentalitetsforandring. I dag kaldes alting jule-et-eller-andet, og i Fredens-Nazaret Kirker diskuterer vi hvert år, om vi skal kalde det advents- eller julearrangementer i december,” siger han.

Det fremkalder altid to argumenter fra kirkernes ansatte.

Mens Jens Ole Christensen mener, at man taber noget ved at starte julen for tidligt, er der andre, der siger, at det ville være umuligt at kommunikere, hvis man insisterede på at tale om advent, når alle taler om jul. ”Folk ved ikke, hvad man hentyder til, hvis man kalder det en adventsfest. Det er det paradoks, vi møder, og hvis man vil vende den udvikling, er det som at tømme Sortedamssøen med en teske, så jeg forstår virkelig godt, hvad de mener. Men jeg ved også, hvad mit hjerte siger,” siger han.

Ifølge ham sker der både et almenmenneskeligt og åndeligt tab, når man ikke bruger adventstiden på det, den er tiltænkt. På det almenmenneskelige plan svækkes den ædle kunst at vente. Vi tager forskud på festen, og forventningens glæde

0 December er en travl tid for de fleste.

Vi skal købe gaver, købe ind til højtiden, drikke gløgg sammen med familie og venner og måske også spise julefrokost. Vi skruer tempoet op for at nå det hele og glemmer, at adventstiden er tiden for fordybelse.

– Illustration: Morten Voigt.

bliver svækket. Og man kan overveje, om der også er andre områder, hvor vi er blevet mindre gode til at vente. Ligesom man i øvrigt kan overveje, om det er en god idé at give julekalendergaver til hinanden. Det er jo at tage forskud på festen.

På det kirkelige plan handler det om to ting. Adventstiden er en alvorlig forberedelsetid, som adventens lilla farve symboliserer, og den dimension er svækket, mener Jens Ole Christensen.

Det er samtidig en besindelsestid, hvor vi skal besinde os på, at vi skal fejre Kristi fødsel, og at alle planlagte aftaler en dag bliver aflyst ved hans genkomst.

Sognepræst Jens Ole Christensen ser en lige linje mellem julens store fokus på at feste og forbruge og den trængte advent. ”Julen er efterhånden blevet identisk med forbrug, og den periode, som vi kalder jul, afhænger at butikkerne. Når vi er på den anden side af den 24. december, hives julepynten ned igen i butikkerne, og det samme

gør den i mange danske hjem.

Jeg er selvfølgelig halvgammel, men jeg er fra en tid, hvor juletræet stadig stod fremme til helligtrekongersaften (den 6. januar, red.). Jeg mener, at vi er nødt til at spørge os selv, om vi også i kirken er kommet til at definere os selv ud fra nogle virksomheders reklameafdelinger. Vi holder godt nok julegudstjenester i juledagene, men der er mange, der ser det som en efterfest. I kirken har vi igen dilemmaet, om vi skal følge med og være med eller danne modkultur.”

Selvom man kunne tro, at det kun hørte det moderne liv til, at tiden frem mod jul er særlig travl, så er det ikke ligefrem noget nyt, at december er travl. For det har den ifølge Mette Boritz, der er museumsinspektør og blandt andet har forsket i traditioner ved Nationalmuseet, altid været.

Helt tilbage i vikingetiden holdt man store fester på denne tid af året. I 1800-tallet fejrede

man julen den 24. december med god julemad og drikke. Og ligesom i dag løb man stærkt for at forberede julen. ”Der er ikke noget nyt ved festerne og fejringerne op til jul ud over julefrokosterne, som er almindelige på de fleste arbejdspladser i dag og dukkede op i 1960’erne. I 1800-tallet spillede mad og drikke en lige så stor rolle som i dag. Man brugte lang tid på at forberede maden og supplerede med få købte ting, som var lidt ekstravagante. For eksempel ekstra rosiner. Man spiste også hvedebrød med meget smør, som man kaldte julekage, og man bagte æbleskiver, som man spiste i juledagene. Der var nok at lave, når der skulle slagtes, gøres rent og vaskes tøj inden den 24. december, hvor julefreden sænkede sig. I de 12 dage mellem juleaften og helligtrekongersaften måtte man ikke arbejde, men kun sørge for det allermest nødvendige. Første juledag gik man i kirke, og fra anden juledag holdt man julegil-

der, som var meget festlige. På den ene side spillede det religiøse en stor rolle, men man har også altid festligholdt julen. Man havde sit fineste tøj på og havde forberedt julelege,” siger Mette Boritz.

Ud over julefrokosten er der dog også andre traditioner, som vi kender i dag, der er kommet til senere. Og måske derfor kan den moderne dansker med rette føle sig lige så travl, som bønderne var. ”Dels er der kommet arrangementer i børnenes skoler og institutioner, og så er gavegivningen også noget, der kommet til og har taget til. I takt med at, at vi har fået flere penge mellem hænderne, er vi begyndt at købe og give gaver i stor stil. Vi har muligheden for det, og så er der en vis grad af prestige og ikke mindst tilfredsstillelse i det,” siger Mette Boritz.

Ifølge antropolog og konsulent Jeppe Trolle Linnet, der har forsket i danskernes forbrug, er der intet tidspunkt på året, hvor danskerne i gennemsnit bruger flere penge end op mod jul. De mange traditioner, som vi forbinder med juletiden, koster nemlig penge. ”Vi bruger mange penge i julen sammenlignet med hverdagen, og det skyldes, at vi anser julen som en vigtigt højtid, som det er vigtigt for os at fejre.”

Han peger på, at virksomhederne er med til at iscenesætte fejringen, når de pynter op i butikkerne og spiller julemusik, og det er med til at sætte os i en form for undtagelsestilstand, hvor vi gør nogle ting, som ikke hører hverdagen til. Som at købe gaver og spise og drikke godt.

Hvilket efterhånden er blevet for alle, da danskerne generelt har oplevet en større velstand.

Men ifølge Jeppe Trolle Linnet er der også nogle, der er trætte af at forbruge og ønsker at holde julen med mere mådehold, og J det gælder særligt de unge.

Advent 3 3Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder ”Herrens komme”.

3 3Advent er perioden frem mod jul og markerer ventetiden frem mod Jesusbarnets fødsel.

3 3I dag er advent ofte forbundet med de fire adventssøndage før jul, hvor traditionen byder at tænde lys i adventskransen.

30| Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Vi synger fødselsdagssang, mens vi går rundt om træet Juleaften fejrer de fleste danskere Jesu fødsel. Men Jesus er ikke den eneste, der har fødselsdag den 24. december. Det er der også 12.587 almindelige danskere, der har. Fire af dem svarer her på, hvordan det er at dele dag med verdens mest berømte fødselar

jul og fødselsdag AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Freja Nørholm Jakobsen. 19 år. Fra Nordsjælland. Elev på Engelsholm Højskole. ”Min rigtige fødselsdag er den 24. december, men da jeg var et år, besluttede mine forældre at holde min fødselsdag den 24. august i stedet. Jeg har fejret fødselsdag om sommeren og fået gaver af venner og familie om sommeren siden. Juleaften, på min rigtige fødselsdag, bliver jeg dog stadig vækket med sang og fejret om formiddagen med morgenP R I VAT F OTO kaffe og kagemand, men resten af dagen fejrer vi bare jul. Mine forældre har altid gjort noget ud af at markere begge dage. De fortæller også gerne historien om, hvordan de holdt jul på hospitalet, da jeg blev født, og hvordan jeg endte med at blive den bedste julegave, selvom det nok ikke var helt planlagt. Jeg føler efterhånden, at det er min rigtige fødselsdag i august.

Måske fordi jeg ikke kan huske andet. Mine forældre har spurgt mig mange gange, om jeg ville flytte fejringen af min fødselsdag til juleaften eller til en anden dag, men jeg kan godt lide, at det er sådan her, og jeg kan godt lide at have fødselsdag i august. Eller halvfødselsdag, som det jo er. Og derfor har jeg ikke lavet det om. Hvis jeg kun fejrede min fødselsdag juleaften eller lige omkring jul, tror jeg, at det ville være svært at have ordentlig tid til begge dele, og jeg ville nok ikke synes, at jeg fik det hele med. Jeg er glad for at få lov at fejre min fødselsdag og jul. Jeg elsker nemlig jul. Der er rigtig mange, der spørger, hvordan det er at have fødselsdag juleaften, og om jeg ikke synes, det er mega øv.

Men jeg kan også være sikker på at blive rettet, hvis jeg siger, at jeg har fødselsdag i august. Så siger folk, at det er en falsk fødselsdag. Efterhånden vænner folk sig til det J og accepterer det.”

Jesu fødselsdag 3 Siden begyndelsen af 300-tallet har man i kirken fastsat Jesu fødsel til den 25. december. I Danmark indleder man fejringen aftenen inden på den 24. december efter jødisk skik. Det bliver dog stadig debatteret, om Jesus overhovedet blev født på dette tidspunkt af året.

0 I Danmark fejrer vi den 24. december hvert år Jesu fødsel, som også fejres her på maleriet ”De tre hellige kongers tilbedelse” af Georgine fra omkring 1507. Men Jesus er ikke den eneste, der har fødselsdag juleaften, det er der også mange helt almindelige danskere, der har. – Arkivfoto.

Andreas Juliussen. 23 år. Bor i Horsens.

Bank- og privatrådgiver. ”Efter en del år har jeg vænnet mig til at have fødselsdag den 24. december. Jeg holder den altid om morgenen juleaften med min tætteste familie, hvor jeg får nogle gaver. Det er en travl dag for de fleste, så det er bare en kort morgenmad, så tager folk hjem, og så ses vi ofte igen om aftenen for at holde jul. Jeg har tit joket med, at når jeg flyttede hjemmefra, ville jeg invitere alle til juleaften hjemme hos mig og så kun pynte op til fødseldag. Nu er jeg faktisk flyttet hjemmefra, og jeg tænker, at nu har vi gjort det sådan her i snart 24 år, så det bliver helt det samme i år. Juleaften klokken 9.00 hjemme hos mig. Da jeg var lille og ikke kunne holde børnefødselsdag som P R I VAT F OTO de andre, syntes jeg, det var lidt træls at have fødselsdag juleaften.

Der sker en masse i julen, og når man kom tilbage efter juleferien, gik tiden med skole og træning, og så kom mine klassekammeraters fødselsdage.

Jeg tænkte nogle gange på, hvorfor jeg skulle have gaver med til dem hele året, når de ikke kom hjem til mig. Da jeg var mindre, inviterede vi sommetider til fødselsdag en uge eller to op til jul, så blev det delt lidt op, og jeg kunne se nogle flere end min helt tætte familie, der kommer om morgenen juleaften. Jeg har også tænkt på at holde en fest om sommeren, for der er lidt kort tid til at fejre mig juleaften, men jeg synes ikke, det giver helt mening, for det er jo ikke min rigtige fødselsdag. Engang var der mange, der tænkte i nemme løsninger og købte én stor gave i stedet for to mindre, men det er altså ikke helt det samme, og efterhånden har jeg udtrykt mig så klart, at det ikke sker mere. Selvom det er utroligt svært at finJ de på så mange ønsker.”

Maria Lykke Jensen. 36 år. Regnskabskonsulent. Bor i Kastrup med sine tre børn og sin mand. ”Da jeg var lille, syntes jeg, at det var ærgerligt at have fødselsdag den 24. december. På juleaften og når det var mørkt og koldt. Jeg spurgte engang min mor, om jeg ikke måtte holde min fødselsdag om sommeren i stedet.

Men jeg fik faktisk beskeden, at det måtte jeg ikke. Hun sagde, at det var min rigtige fødselsdag juleaften, og det kunne man ikke lave om på. De andre børn kunne jo heller ikke bare holde deres fødselsdag en anden dag, hvis de havde lyst. Jeg holdt børnefødselsdag som de andre før eller efter jul, og jeg blev også fejret juleaften. Så længe jeg kan huske, var det min fødselsdag fra klokken seks om P R I VAT F OTO morgenen til klokken seks om aftenen den 24. december, og bagefter holdt vi jul. I al den tid havde mine forældre besluttet at holde åbent hus, og så kunne folk bare komme. Vi startede med at fejre mig så tidligt om morgenen, fordi min far dengang kørte bus og skulle køre pensionisterne til jul. Han skulle op tidligt, og vi stod alle sammen op med ham. Jeg har holdt traditionen ved lige siden, men jeg har rykket tidspunktet lidt frem. Nu skriver jeg hvert år til venner og familie og slår op på Facebook, at de er velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe mellem klokken 9 og 16. Typisk kommer mine veninder og nogle naboer først og lidt senere min familie, som vi fejrer jul med. Om eftermiddagen skal vi så til at lave mad og se ’Disneys Juleshow’. Efter julemiddagen danser vi rundt om træet, og den sidste sang er altid en fødselsdagssang til mig. Jeg har tre børn, og de synes, det er sjovt, at deres mor har fødselsdag juleaften.

Min familie har altid sørget for, at jeg ikke blev snydt, hvad gaver angår. Min mand går også meget op i, at jeg både skal have en fødselsdagsgave og en julegave, og det er dejligt.

Engang tænkte jeg ’øv’ og ønskede, at jeg kunne prøve noget andet. Men i dag sætter jeg pris på at have fødselsdag, når alle er glaJ de, og der er pyntet op overalt.”

Gitte Kuby Søften. 53 år. Flexjobber. Bor i Silkeborg. ”I mange år var jeg ikke den eneste i min familie, der havde fødselsdag den 24. december. Det havde min mormor også, og derfor blev vores fødselsdag fejret på samme måde hele min barndom. Jeg er født og opvokset på Sjælland, men min mormor og morfar boede i Ebeltoft på Djursland, og dem rejste vi over til hvert år den 23. december. Så når vi vågnede om morgenen på min fødselsdag, var vi alle sammen samlet. Vi fejrede det med et flot morgenbord, og min mormor og jeg sad for hver vores bordende. Vi pakkede begge fødselsdagsgaver op om morgenen, og det betød ikke mindre gaver under træet om aftenen. Siden da har jeg altid holdt min fødselsP R I VAT F OTO dag om morgenen. Jeg inviterer min familie til morgenkaffe, og de, der kan, kommer. Vi bor nemlig lidt spredt. Jeg bor i Silkeborg, og der har jeg også min søster, svoger og nevø, så de kommer hvert år. Min søn bor i Agerbæk med sine to små børn, og når de skal holde jul hos svigerfamilien, kommer de ikke herop også. Min fødselsdag falder jo sammen med en anden vigtig dag, og det skal der være plads til. Efter fejringen om morgenen er min fødselsdag faktisk også ovre, og så er det tid til at fejre jul. Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle holde en sommerfest for at fejre min fødselsdag, men jeg synes ikke, at jeg kan holde fødselsdag, når solen skinner, og det er varmt udenfor. Og da jeg begyndte at blive ældre, betød det heller ikke så meget mere, at jeg ikke kunne fejre min fødselsdag om aftenen. Jeg går ikke og ærgrer mig. Pyt med det. Jeg ville blive ked af det, hvis der ikke dukkede nogen op om morgenen overhovedet, men det har jeg heldigvis ikke prøvet. Til gengæld bliver jeg kimet ned om morgenen med lykønskninger, så jeg næsten ikke kan J sidde med ved morgenbordet.”

Hotelferie i Tórshavn

BESTSELLER 2019

OPLEV FÆRØERNE I EGEN BIL TIL SOMMER

Rejs i sommerperioden 6. juni til 21. august 2020 I Nordatlanten ligger 18 smukke øer og venter på at blive oplevet. Et spændende og unikt sted fuld af natur, kultur og en venlig og gæstfri befolkning. Med kun 20.000 indbyggere er Tórshavn ikke kun én af verdens mindste hovedstæder, men også en af de mest charmerende. Byen er en spændende blanding af gammelt og nyt. I højsommeren har både Tórshavn og Færøerne meget at byde på, når dagene er lyse og lange.

Når du medbringer din egen bil, har du fri-

heden til at udforske din destination i dit eget tempo. Med base i Tórshavn kan du nemt nå rundt til de mest attraktive udflugtsmål.

Besøg små landsbyer, mød lokalbefolkningen og oplev kulturen. Lad naturen omgive dig med ubegrænset udsyn over uberørt natur – både fra dækket, når du sejler over Nordatlanten, og når du begynder dagen med morgenkaffen på hotellet og nyder udsigten over byen fra det splinternye 4-stjernede Hotel Brandan, som åbner i maj 2020.

4 OVERNATNINGER

7 OVERNATNINGER

5.890

pr. pers.

fra kr.

7.790

pr. pers.

OBS: Begrænset plads!

REJSEN INKLUDERER

Sejlads, 2-køjes kahyt, egen bil med ombord, hotelophold samt morgenmad på hele rejsen.

Priserne er pr. pers., når to rejser sammen.

Ved afrejse 25. juli er det kun muligt med 7-nætters ophold på Hotel Brandan.

L I NE

L O R E RS O

FT

NO

H

E

Mulighed for opgradering til anden kahytstype. Bestil rejsen på mail eller telefon.

Se flere spændende rejsemuligheder og tilbud på smyrilline.dk, og bestil det store 2020-rejsekatalog.

Besøg Hotel Brandans hjemmeside her: www.hotelbrandan.fo

L

MYR I

EXP

S

fra kr.

FÆRINGERNES NATIONALFEST Vælger du afrejsen d. 25. juli har du mulighed for at opleve færingernes nationalfest, Olai, 28. - 29. juli.

Du bor tæt på centrum, hvor færinger, mange iført deres nationaldragter, samles i byens gader. Gå ikke glip af færingernes nationalsport kaproning samt kædedans og fællessang. En unik mulighed til at kombinere kultur og natur - en oplevelse for livet!

R T H AT L A N T IC

Tlf. 9655 8500 booking@smyrilline.dk www.smyrilline.dk

32 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

I fællesskabet finder man juleglæden

Det kan du gøre, hvis du vil have en juleaften med fællesskab 3 3Vær gæst eller vært gennem Røde Kors’ Julevenner.

Man skal melde sig til på forhånd.

3 3Frelsens Hær har lokale afdelinger, hvor man kan komme til juleaften. Det kræver tilmelding på forhånd.

Juleaften behøver ikke stå i familiens tegn. Fællesskabet kan findes hos fremmede, der åbner deres hjem og skubber ensomheden og tomrummet væk for en stund. Mød her en julevært og en julegæst, der gennem Røde Kors’ Julevenner har fundet juleglæden

julevenner AF LIVA POLACK polack@k.dk

Anden juledag 2017 tikkede en sms ind på Tatiana Scharnbergs mobiltelefon. ”Hej Tatiana. Jeg skriver til dig for at sige TUSINDE TAK. Oplevelsen var uforglemmelig. Jeg håber, vi kunne give dig en smule af den glæde, du gav til os til julemiddagen. Du har været vores familie under julen.”

Sms’en var fra spanske Juan Manuel Marfil Gómez, der sammen med to venner havde tilbragt juleaften hjemme hos den 46-årige lægesekretær Tatiana Scharnberg og hendes to drenge, Noah på 15 år og Logan på 4 år.

Selvom de kun havde mødt hinanden en enkelt gang før, delte de den juleaften alt fra and og rødkål til spændingen over, hvem der ville få mandlen.

For gennem Røde Kors’ projekt Julevenner var Tatiana Scharnberg og Juan Manuel Marfil Gómez kommet i kontakt med hinanden. Her kan personer, der mangler et sted at holde jul, og personer, der gerne vil åbne deres hjem for andre, nemlig melde sig som gæst eller vært.

På den måde blev 26-årige Juan Manuel Marfil Gómez fra Spanien og hans to venner og den lille familie på Frederiksberg i København matchet til at holde juleaften sammen i 2017.

Da Tatiana Scharnberg juledag stod og baksede i køkkenet, tænkte hun, at det var alligevel lidt af en omgang. Men hun ville gerne invitere sine udenlandske gæster på en traditionel dansk juleaften med det hele.

Juan Manuel Marfil Gómez og hans venner – to unge kvinder, en fra Rumænien og en fra Singapore – var dengang i Danmark for at arbejde og kunne ikke nå hjem til deres familier til jul. Derfor havde de meldt sig som gæster.

En uge før havde Tatiana

3 3Christiania i København holder hvert år jul for de juleløse. Det kræver ikke tilmelding.

”

For mig handler julen om at være sammen med folk og om sammenhold.... Så jeg meldte mig blandt andet for ikke at være alene med mine to drenge juleaften. Der skulle ligesom ske noget mere.

3 3Julehøjskoleophold. Her kræver det både betaling og tilmelding i god tid.

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

TATIANA SCHARNBERG, VÆRT I RØDE KORS’ PROJEKT JULEVENNER

Scharnberg inviteret de tre julegæster til kaffe. ”Jeg synes ikke, at det skulle være så fremmed, når de kom til jul,” fortæller hun.

Så selvom det var første gang, Tatiana Scharnberg skulle være julevært, var der ingen nervøsitet at spore, da hun juleaftensdag var i køkkenet. For nu havde hun jo mødt dem før. Og desuden er hun ikke den nervøse type, fortæller hun.

Klokken 16.00 ringede det på, og mens Tatiana holdt skik på juleretterne, så gæsterne og hendes to drenge ”Disneys Juleshow” på DR. ”For mig handler julen om at være sammen med folk og om sammenhold,” fortæller Tatiana Scharnberg.

Hun er vokset op i en stor familie, hvor de altid var mange

juleaften. Men på grund af familiesplid holder hun ikke jul med dem længere, og det har efterladt et tomrum: ”Så jeg meldte mig blandt andet for ikke at være alene med mine to drenge juleaften. Der skulle ligesom ske noget mere.”

Under julemiddagen i 2017 fortalte Juan Manuel Marfil Gómez og de to piger om juletraditioner fra deres lande, og snakken gik, så Tatiana Scharnberg helt glemte at savne sin store familie.

Da der under juletræet var en gave med Juan Manuel Marfil Gómez’ navn på, gjorde han store øjne. Under deres kaffeaftale havde Tatiana opsnappet, at han var glad for sne, og han fik en plastikkælk. De to kvinder fik også små gaver. Stearinlys og servietter. ”Lidt sexistisk,” griner Tatiana Scharnberg, når hun tænker tilbage på det.

Aftenen endte med, at fireårige Logan faldt i søvn i den rumænske kvindes arme, og gæsterne gik først hjem ved midnat.

Efter de var gået, tog Tatiana det værste af oprydningen. Samlede gavepapir og satte beskidte tallerkener og glas i opvaskemaskinen. Hun foldede sovesofaen i stuen, hvor hun sov, ud, og tænkte, at det havde været en god aften.

Ud over at det at være juleven for Tatiana Scharnberg handler

om at tilføje noget ekstra til hende og hendes to drenges juleaften, føler hun også, at hun kan hjælpe andre: ”Jeg tænker, det er ensomt, hvis der er nogen, der sidder derude alene.”

Og det er der ifølge tal for Røde Kors ikke så få danskere, der gør juleaften. I 2016 var det 13.000 danskere, der sad alene.

71-årige Iben Kern er en af dem, der flere gange har prøvet at holde jul alene. Men i 2015 fik hun nok af det og meldte sig til Julevenner. Og de sidste tre år har hun holdt jul hos forskellige juleværter. ”Alle tre aftener har betydet noget, og ikke bare at jeg kunne glemme ensomheden. De har givet mig noget livsglæde, som ellers kan være svær at finde,” fortæller hun.

Til daglig er hun førtidspensionist og bor i Nordvestkvarteret i København, og Iben Kern har – ligesom Tatiana Scharnberg – familie, som hun ikke holder jul med.

Første gang hun skulle til jul hos en vært, var hun nervøs. ”Hvad nu, hvis vi ikke har noget at tale om,” tænkte hun. ”Og hvad nu hvis de ikke kan lide mig?”.

Iben Kjern meldte sig til Røds Kors’ Julevenner, fordi der var flere af hendes bekendte, der døde op til 2015. Det var mennesker, som hun havde tænkt, at

hun på et tidspunkt skulle have forbindelse til igen. At hun aldrig ville nå det, gav hende lyst til at skabe kontakt til flere mennesker.

Så i stedet for at sidde derhjemme alene juleaften, ville hun begive sig ud. Ud at møde nogle nye mennesker.

Hun blev matchet med en mor og en datter på Amager. Hun husker, at juletræet var smukt pyntet: ”Der var en masse julepynt, som også var kønt. Jeg synes, at juletræer kan se lidt snoldede ud, fordi der er for lidt pynt på dem. Men ikke det her.”

Og så husker hun datteren, ”en 13-årig spirrevip”, som hun beskriver hende. Hun hed Olga og kunne ikke lide chokolade.

Så den pakke chokolade, Iben Kern havde med til hende, fik moderen. Til gengæld faldt tegnepapiret, som Iben også havde med til hende, i god jord.

Og der var ingen problemer med snakken. De snakkede om løst og fast, og Iben Kern siger i dag, at det var den bedste juleaften, hun har haft ”i tusinde år”. ”Jeg følte også, at jeg selv kunne give noget, for pigen lyste jo helt op, da hun fik gaven.” Og det gjorde Iben Kern varm om hjertet.

Tatiana Scharnberg og Iben Kern skal også i år være vært og gæst juleaften gennem projektet Julevenner.

J

3 3Kirker rundtom i landet holder gudstjenester både i løbet af dagen, og nogle holder også midnatsgudstjeneste.

34 | Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Eksperter: Brug juletiden til at engage

Der kan hurtigt opstå skår i forventningen om kvalitetstid med familien i julen, hvis børnene plager om kvalitetstid m

skærmtid i julen AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Små barnefingre trykker ofte ivrigt rundt på tablet- og telefonskærmene hjemme hos familien Bjørnfort i Ringe på Fyn. Det gælder også juleaftensdag, hvor børnene er velkomne til at bruge formiddagen med øjnene rettet mod skærmen, fortæller deres mor, Mia Bernscherer Bjørnfort. Der er nemlig ikke noget, der hedder ”forbudt” for søskendeflokken på fire i alderen 2 til 11 år, når det gælder deres brug af skærme i hjemmet. Heller ikke selvom der står den 24.12 i kalenderen. ”Vores store dreng på 11 år bruger skærmen så meget, som han har lyst til hele juleaftensdag. For de tre små prøver vi at holde skærmtiden til om formiddagen, hvor ventetiden kan virke lang. Hvis vi sætter stringente regler, så bliver skærmtiden noget, der er forbudt og derfor noget, man stræber efter at få lov til at få. Vi prøver at hjælpe dem til selv at mærke, hvornår det er godt at komme væk fra skærmen, og det virker rigtig godt for os.”

Den svære venten på dans om

træet og glitrende gavepapir mellem hænderne er da heller ikke lige så lang hjemme hos familien Bjørnfort som hos mange andre. Her starter julen nemlig allerede med julemiddag midt på dagen, for at de mindste kan komme i seng til nogenlunde normal tid. Og lige så snart juleaktiviteterne starter, plejer børnene ganske naturligt at lægge skærmene fra sig, fortæller Mia Bernscherer Bjørnfort. For godt nok er skærmene god underholdning og også ofte kilde til læring. Men juledans om træet, spændende pakker og lækker julemad formår de dog alligevel ikke at konkurrere med. ”Hvis vi oplever, at børnene alligevel insisterer på at bruge skærmen, så forklarer vi dem, at det her er en særlig dag, hvor vi er sammen som familie og hygger os. Så kan det godt være, at de bliver sure. Det kan også være, at de siger, at det er okay. Uanset reaktionen, så anerkender vi, at det kan være drøntræls. Vi forsøger at være nysgerrige på, hvad det er, der ikke kan vente, og så tager vi en snak om det,” siger Mia Bernscherer Bjørnfort.

Og netop at gå i dialog med barnet om dets skærmvaner er den rette fremgangsmåde, hvis man som forælder ønsker at skabe gode rammer om skærmbruget for barnet i julen. Det siger Stine Liv Johansen,

der foruden at være forsker i børns brug af medier ved Aarhus Universitet også er formand for Medierådet for Børn og Unge. ”Mange forældre står ofte uforstående over for, hvad der foregår på skærmene. Men ofte kan de ikke finde ud af, hvordan de skal engagere sig i det. Det gælder om at gå konstruktivt til værks ved at kigge på det enkelte barn, finde ud af, hvad det er optaget af, og så i øvrigt gå i dialog med sit barn omkring det.”

Stine Liv Johansen opfordrer til, at man netop bruger den ekstra tid, man ofte har med familien i julen, til at snakke med sine børn om deres skærmvaner. ”Vi ved, at mange børn savner at have netop den form for samtale.

Det kunne man passende bruge juletiden til, ligesom man også kan bruge den til at engagere sig mere i barnets skærmaktiviteter,” siger hun.

Opfordringen bakkes op af Maja Sonne Damkjær, der forsker i familiers brug af digitale medier på institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Hun fortæller, at det i moderne familier kan være svært at få forventningerne til at nå sammen, når det drejer sig om, hvilket samvær man har i familien ved højtider.

”Der er jo ofte forventninger til, at vi skal hygge os sammen, spise god mad og lave fælles aktiviteter. Men som forælder skal man også huske at tage højde for, at børn ofte lever et travlt hverdagsliv med mange forskellige sociale relationer både derhjemme og i skolen. Særligt i julen foregår der rigtig mange aktiviteter for dem. Derfor kan det nogle gange være tiltrængt med et frirum, hvor børn kan trække sig lidt tilbage med deres skærm.”

Når det så er sagt, så handler det også om, hvordan man som forælder kan inddrage sig selv og derved omfavne børnenes brug af skærme i julen, fortsætter hun. ”Højtiden giver både mulighed for at fordybe sig i analoge aktiviteter sammen, for eksempel kagebagning, gåture eller brætspil, men det er også en lejlighed til at engagere sig i børnenes digitale liv og inddrage teknologierne på en meningsfuld måde. Man kan for eksempel tage billeder af de julekager, man bager, og lægge dem ud på de sociale medier. Hvis man skaber dialog med børn omkring deres skærmbrug, fra de er små, så bliver det også nemmere at tage snakken senere, når det kommer til lidt sværere og måske problematiske emner omkring deres medievaner.”

For familieterapeut Janne Press er

CHARLES DICKENS’ KLASSIKER METTE HORN ASTA KAMMA AUGUST JESPER GROTH ANDREAS JEBRO LILA NOBEL

TEREN TEA R LSE FO E V E L OP EN AMILI F E L E H

E T JULE E VE NT Y R 29. N OV E MB E R 2019 – 4. JA N UA R 2 0 2 0 KØB BILLETTER PÅ NBT.DK

En fortryllende juleoplevelse for hele familien med Mette Horn i hovedrollen som Scrooge

Jul&Advent 2019 | 35

Lørdag 30. november 2019 Kristeligt Dagblad

ere dig i dine børns skærmvaner

med deres skærm i stedet. Men konflikten undgås ikke ved at sætte restriktioner, siger eksperter 2 Hos familien Bjørnfort i Ringe på Fyn er skærmtid ikke nødvendigvis en modsætning til familietid. Her er det Nor på syv år, Storm på fem år og deres mor, Mia Bernscherer Bjørnfort. – Foto: Frederikke Brostrup.

det ikke uvant at opleve, at forældre henvender sig til hende i hendes klinik i Grenaa, fordi de er i tvivl om, hvordan brugen af skærme bedst håndteres i hjemmet. Skærmene er nemlig ofte genstand for konflikt, fordi forældre ikke lykkes med at sætte klare rammer for deres børn, fortæller hun. ”Børn har brug for, at deres forældre fortæller dem, hvad der er bedst for dem. Man kan godt have andre regler i weekender og ved højtider som i julen, men det kræver, at man informerer sine børn. Hvis rammen er, at man i familien gerne vil bruge mere tid sammen frem for med skærmene, så bliver man også nødt til at vise børnene, hvad tiden uden skærmene kan udfyldes med.”

Tre gode råd til børns skærmtid i julen 3 3Familieterapeut Janne Press giver her sine tre bedste tip til, hvordan man som forældre bedst undgår, at skærmene bliver genstand for konflikt i julen:

3 31. Find først ud af, hvad I selv mener og ønsker omkring barnets skærmtid i julen. Find ud af, hvor meget tid der skal bruges, og hvilke rammer der skal sættes. Hvis man er uklar over for barnet, er det grobund for forvirring og anledning til konflikt.

3 32. Informer og forbered barnet på, hvordan julen kommer til at forløbe, hvad I skal lave, og hvilke regler der er omkring skærmtid. Vær tydelig omkring, hvilke aktiviteter der skal foregå, hvis man ønsker at fjerne fokus fra skærmen. Man kan for eksempel bede barnet om at hjælpe til i køkkenet juleaften, tænde stjernekastere, eller hvad man nu ellers kan finde på, der kan erstatte skærmtiden.

3 33. Deltag i barnets skærmtid. Når forældre bekymrer sig om skærmtid, er det ofte, fordi man er bange for, at barnet mister den naturlige interaktion med andre mennesker. Men man kan sagtens have et samvær med barnet omkring skærmen i julen. Langt de fleste børn vil sige ja tak og værdsætte, hvis forældre spørger, om de må være med.

Som forældre er det også vigtigt, at man ikke bare er opmærksom på børnenes skærmvaner, men også lærer at feje foran sin egen dør ved at se indad, siger Janne Press. ”Som voksne kan vi godt tro, at vi selv er fejlfrie. Men sandheden er, at mange af os er mere afhængige af

skærmene end børnene. Og selvfølgelig er det naturligt, at der er andre regler, der gælder for de voksne.

Men det er sundt for de fleste at stille sig selv spørgsmålet: Tager tiden med skærmen noget fra mig i forhold til samværet med mine børn?

J Og er det egentlig dét værd?”.

Syrien

- og skab håb for

traumeramte børn Med din hjælp kan traumeramte børn i Syrien også mærke, at det er jul.

Ca. 245 millioner kristne verden over oplever forfølgelse. Open Doors støtter forfulgte kristne med mad, medicin, mikrolån, uddannelse og traumebehandling.

Open Doors samarbejder i øjeblikket med 19 kirker i det krigsramte Syrien – såkaldte håbscentre – som uddeler mad, diesel, tøj og medicin til værdigt trængende foruden at give traumehjælp og mikrolån til små firmaer med mere. Vores drøm er at åbne yderligere 20 håbscentre over hele Syrien, som kan medvirke til at genopbygge landet.

Din støtte kan være med til at gøre dette til virkelighed – så Apo og andre som ham igen kan ane håb.

Tak for din støtte!

Open Doors Danmark

MobilePay 40642 Se flere givermuligheder på opendoors.dk

Skriv “7006” og adresse eller giver ID i kommentarfeltet for skattefradrag.

OBS: Din gave går til forfulgte kristne i Syrien. Alle overskydende midler, der indsamles, vil gå til vores arbejde, hvor behovet er størst.

36 |

særudstilling

Fra Philipsen til Salto gensyn med den nyere danske samling

WWW.DAVIDMUS.DK

ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM Om menneskets søgen efter sandheden af Fjodor Dostojevskij

Opføres frem til 29. februar, 2020

Med Viktor Melnikov & Adam Ørvad (accordeon)

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Juleevangeliet er de historie at fortælle

Med ”Juleevangeliet – The Musical” er Sigurd Barrett for f han ikke selv er med i. Han håber, forestillingen vil få familier

interview AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Scenen er støvsuget for grantræer, nisser og sne. I stedet er der palmer med overflader, der blinker som stjerner. Og i et hjørne ligger en brun bunke stof med påsyet hoved og to pukler, der bliver til en syngende kamel, når en skuespiller krænger stoffet ud over sin krop.

Sigurd Barrett står stille et øjeblik og bare kigger. Det er første gang, han ser scenografien til den forestilling, som han har udtænkt sammen med Peter Westphael, teaterleder på Randers Egnsteater, og som han over en lang periode har siddet derhjemme og skrevet tekst og komponeret musik til. Situationen er uvant for den produktive entertainer. Sigurd Barrett har normalt selv fingrene nede i alt, hvad han laver, og er selv den, der bevæger sig i spotlyset på en scene eller er hovedpersonen ved en kirkekoncert. ”Jeg bliver helt rørt,” siger han og står så lidt mere stille og kigger op på scenen.

Flere ting er nye og ukendte.

Så vidt vides, er historien om Jesu fødsel, sådan som den er fortalt i Lukasevangeliet, ikke tidligere blevet opført som musical noget sted i verden.

Og for Sigurd Barrett er det nyt at have skabt en forestilling, som han ikke selv skal være med i. ”Det er lidt, ligesom når et barn flytter hjemmefra, og man bekymrer sig om, hvorvidt han eller hun nu får nok at spise,” siger han om det sidste.

Om det første kan han godt undre sig over, at det ikke er sket før. ”Der er rigtig mange historier, man kan fortælle i julen, men der er jo én historie, der vigtigere end alle de andre,” siger han og fortsætter: ”På en måde er det underligt, at man kan finde på alle mulige forestillinger med nisser på loftet og så videre, når Juleevangeliet er det, som julen virkelig handler om.

Det er historien om Gud, der sender sin søn til verden som en konge, ikke i magt og vælde, men i kærlighed.

Det lille Jesusbarn kommer til verden som et symbol på, at Gud elsker os mennesker, og at vi skal huske at elske hinanden. I en verden, der til tider kan opleves som forrået og kold, har det stor betydning, at vi minder hinanden om det store kærlig-

0 Sigurd Barrett og pianist Jacob Venndt i scenografien til ”Juleevangeliet – The Musical”, der er fyldt med mellemøstlig stemning og meget langt fra fra en traditonel dansk juleforestilling med sne og nisser. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

hedsbudskab, som julen udspringer af,” siger Sigurd Barrett.

I musicalen følger vi Josef og den højgravide Maria, der rejser mod Betlehem for at blive regnet med i kejser Augustus’ folketælling. Undervejs møder de både gode og onde folk og når som bekendt frem til en stald, hvor den lille dreng fødes. Undervejs høres en fortællerstemme, som er Guds, og som henvender sig direkte til publikum. Stemmen forsikrer publikum om, at alt, hvad der sker, sker præcist, som det skal. Teatret ønsker, at det skal være en hemmelighed, hvem der lægger stemme til Gud. Sigurd Barrett understre-

ger, at ”Juleevangeliet – The Musical” ikke er forkyndende, men formidlende. Han lægger vægt på, at grundfortællingen er præcis, som den står beskrevet i Bibelen, og derfor konsulterede han også et par præster, inden han gik i gang med at skrive. Men når familierne går i Randers Egnsteater, skal det ikke være ligesom at gå i kirke. Derfor er der tilsat en masse spas som kameler, der kan synge, æsler, der kan snakke, og en kromutter, der har hiphop i blodet. Humoren er vigtig, og det samme er, som altid når Sigurd Barrett er involveret, iørefaldende melodier og sange. ”Jeg har arbejdet meget med balancen. På den ene side at få fortalt den her enormt vigtige kristne grundfortælling og på den anden side skabe en bred folkelig og underholdende forestilling,” siger han. Sigurd Barrett har tidligere arbejdet med at gøre bibeltekster til musikdramatik. Det skete for nogle år siden, hvor han skrev fire skolemusicals med udgangspunkt i sin egen børnebibel.

Men hvad er det, musicalgenren kan? ”Den rummer de tre ben, fortælling, musik og humor,

| 37

Lørdag 30. noveember 2019 Kristeligt Dagblad

en vigtigste

første gang dramatiker og komponist på en forestilling, r til at tale med hinanden om, hvad de tror på

og det er præcis de tre ben, jeg står på i alt, hvad jeg laver. Derudover vil jeg altid gerne have så meget dybde ind som muligt, og derfor har jeg her kastet mig over den største historie af alle. Musikken er et udtryksmiddel, der taler til følelserne, i scenografien kan vi lave sjov, og i fortællingen kan vi minde hinanden om, at julen er andet end nisser, julegaveindkøb og kalenderlys,” siger Sigurd Barrett.

Sigurd Barretts udgangspunkt er, at han selv er kristen, og han ser gerne, at hans musical kan inspirere til samtaler om tro rundtomkring i de små hjem. ”Uanset hvad man tror på, så bygger den danske kultur på den kristne tro. Derfor bør alle her i landet kende de kristne grundfortællinger.

Det er ikke sådan, at jeg siger: ’Nu skal I høre, det er sådan, at Gud findes.’ Men det må meget gerne være sådan, at når familierne går hjem, så skal barnet kunne spørge sin far eller mor: ’Tror du på det?’. Det er en betydningsfuld snak, som det her er en anledning til at få i gang.

Hvis nogen spørger mig, vil jeg meget gerne fortælle om den gave, som den kristne tro

er for mig, men jeg dømmer ingen, som tror på noget andet eller slet ikke tror på noget. Jeg vil blot gerne give anledning til en åben snak,” siger Sigurd Barrett, inden han igen sætter sig ind i teatersalen et øjeblik og kigger på alt det, andre har skabt ud fra hans forlæg. Så er han væk, af sted til en kirkekoncert et andet sted i Østjylland. J

”Juleevangeliet – The Musical” 3 Spiller frem til den 21. december på Randers Egnsteater. Dramatiker og komponist: Sigurd Barrett.

Instruktør: Louise Schouw.

Medvirkende: skuespillerne Lisbeth Knopper, Allan Helge Jensen, Sofie Alhøj og Caspar Juel Berg samt musikerne Jacob Venndt og Tom Lindby.

3 Forestillingen henvender sig til alle mellem 5 og 100 år.

Sigurd Barrett 3 Født i 1967. Cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. Har været vært på mange tvprogrammer. Har produceret film om Danmarks historie i samarbejde med Nationalmuseet og har udgivet bøger, cd’er og film med formidling af blandt andet bibelhistorier og kongerækken. Optræder både som solist og sammen med eksempelvis symfoniorkestre. I denne sæson har han optrådt på Det Kongelige Teater med teaterkoncerten ”Sigurds danmarkshistorie”. Far til fem børn i alderen 12 til 23 år.

PIST VÆK! JULEJAGT FOR BØRNEFAMILIER Tag med på julejagt på Amalienborgmuseet to gange dagligt i alle weekenderne op til jul

amalienborg.dk

38| Jul&Advent 2019

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. november 2019

Julen er også konflikternes højtid Juletiden forbinder de fleste med udsigten til talrige hyggelige timer med dem, vi holder af.

Men for mange familier er julen ikke bare hjerternes, men også konflikternes højtid. Tre eksperter giver her svar på, hvordan nogle af julens mest hyppige konfliktknuder løses

juledilemma AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Knap er adventsstagen fundet frem af gemmerne og lysene på byens juletræ tændt, før mange mærker en ganske velkendt og årligt returnerende knude forme sig i maven. For godt nok er julen både kendt som hjerternes og hyggens højtid, men det er også en tid spækket med tårnhøje forventninger, fastlagte traditioner og talrige påtvungne arrangementer med familie fra nær og fjern. Og i mange tilfælde betyder det, at julen netop bliver en anledning til konflikt, når forskellige forventninger til den søde juletid ikke kan forenes. Tre eksperter giver her deres bud på, hvordan man lykkedes med at lade julefreden sænke sig og bedst muligt navigere gennem fire typiske konflikter i juletiden.

Hvad gør man i julen ...

... når julen skal holdes med familiemedlemmer, der ikke kan enes?

Krummede tæer under spisebordet, når der bliver kastet en spydig bemærkning.

Og en stille bøn om, at der for Guds skyld ikke må blive sagt de forkerte ord, som kan udløse en lavine af vrede. Det er alt sammen noget, man kender til, hvis man har familiemedlemmer, der ikke kan enes. Men ønsker man at dæmme ned for mulige konflikter juleaften, er forebyggelse det absolut bedste våben, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. ”Typisk er det et eller to familiemedlemmer, der skaber problemerne. Og der er det vigtigt, at de andre i familien sætter sig sammen og får skrevet ned, hvor det går galt, og hvordan det kan undgås,” fortæller hun.

Mange undervurderer nemlig, hvor stor en indsats det nogle gange kræver at få julen til at køre gnidningsfrit, fortsætter Camilla Carlsen Bechsgaard. Man må derfor tage det mentale arbejdstøj på og erkende, at den gode jul nogle gange kræver, at man gør en indsats.

Et helt konkret råd, man kan gøre brug af, er at starte med at begrænse flaskerne på julebordet. Alkohol fungerer netop akkurat som at hælde benzin på et bål, når det handler om konflikter i familien, siger Camilla Carlsen Bechsgaard. ”Når man drikker for meget alkohol, så forsvinder filteret for, hvordan man ønsker at opføre sig. Det er den sikre vej til julekonflikter.”

Men hvad, hvis man er den, der selv er indblandet i konflikten, eller måske bliver udsat for en anden persons harme? ”Så kan det være en rigtig fin idé at trække sig et øjeblik. Måske der er et barn, der skal puttes, en hund, der skal luftes, eller sågar noget vasketøj, der skal hænges op. Enhver undskyldning er god for lige at komme ud og trække frisk luft, græde lidt og sparke til en busk, hvis der er noget vrede, man skal

0 Børn fanget mellem skilte forældre, forskellige forventninger til gaver og ikke mindst brud på julens faste traditioner er nogle af de ting, der kan lede til konflikter i juletiden.

– Illustration: Rasmus Juul.

ud med. Så må man forsøge at bide i det sure æble, sætte sig tilbage til julebordet og tænke ’næste år må vi forberede os lidt bedre på en sådan situation’.”

... når der er forskellige forventninger til gavegivning?

Det kan være en tom fornemmelse at stå med, når ens egne børn åbner gaver med den ene hjemmelavede lerskål efter den anden, mens man selv har givet dyrt købt funklende legetøj til niecer og nevøer. Men vi glemmer ofte at spørge os selv, hvad der er rigtigt for os som familie, når det kommer til gavegivning. I stedet fokuserer vi alt for meget på traditioner og dét, som vi plejer at gøre, fortæller familiestrateg og indehaver af familiestrategi.dk Bo Bresson: ”Det er vigtigt, at man melder klart ud og står fast på sin egen beslutning om, hvordan man ønsker at give gaver. Vi bør gøre op med forestillingen om, at man nødvendigvis skal være enige om gavetyper og budget i familien. I stedet bør man fokusere på de gode løsninger i stedet for traditioner og begrænsninger.”

Men hvad gør man, hvis man selv har et princip om, at man kun giver hjemmelavede gaver eller gaver fra genbrug, og familien ikke er enige? ”Så må man opfordre til en aftale om, at alle giver det, som de selv har lyst til.

Det vigtige er, at man først og fremmest forstår, at vi giver gaver for at glæde hinanden. Det må man gerne sætte ord på, så alle er med på den præmis.”

... når man har skilsmissebørn, man gerne vil give den bedste jul Julen er børnenes fest, og hvem vil ikke gerne give dem det bedste af det bedste på denne særlige aften? Men som skilsmissefamilie kan det være svært at navigere i, hvad det bedste er, når man er to forskellige familier, der skal blive enige om det. Det fortæller familievejleder Lola Jensen, der oplever, at mange skilsmissefamilier støder på dilemmaer forbundet med julen: ”Hvem skal starte med at have barnet den første jul efter skilsmissen? Hvor mange dage? Hvornår skal man skifte?

Der er enormt mange spørgsmål, der melder sig i en skilsmissefamilie. Men hvis man kommer godt fra start med et samarbejde omkring julen, så kan det blive rigtig okay. Det handler om at passe sin egen banehalvdel og huske på ordet ’pyt’.”

Men hvordan gør man det bedst for barnet hvis skaden er sket, og der er opstået konflikt?

Som forældre gør man langt mere gavn, hvis man ikke kommenterer på de ting, man synes er uheldige hjemme hos den modsatte part. Man bør sætte sig i barnets perspektiv og spørge sig selv: Hvordan ville jeg have det, hvis jeg blev behandlet på den her måde? Det er vigtigt at kunne glæde sig på sit barns vegne. Også når de kommer glade hjem og fortæller om det, de har oplevet, eller det, de har fået i gave hjemme hos den anden part.”

... når der pilles ved familiens fastlagte traditioner ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, lyder det i en sand juleklassiker, der oftest synges, når dansen går om træet i de danske hjem til jul. Og det kan da også være træls, hvis et familiemedlem pludselig får den fikse idé at erstatte den traditionelle hjemmelavede rødkål med en frisk skål kålsalat, eller hvis det store rødgrans-juletræ erstattes af en variant i plastik. Traditionen er nemlig en af de måder, vi som mennesker skaber sammenhængskraft på. Og netop derfor kan det være anledning til konflikt, når nogen ønsker at pille ved dem, fortæller familiestrateg Bo Bresson.

Men i stedet for at starte en langvarig diskussion om den enkelte ændring i traditionerne, bør vi prøve at se tingene i et større perspektiv, siger han: ”Mange familier hænger ofte fast i traditionerne, fordi det er dén ene tid på året, hvor de samles. Men hvis man i familien ikke engang kan blive enige om, hvordan man holder jul, så handler det nok i højere grad om, at fællesskabet ikke dyrkes på regelmæssig basis. Hvis julen bare var ét af mange samlingspunkter i løbet af året, ville man ikke lægge en lige så stor betydning i de enkelte traditioner,” fortæller han.

Men hvad, hvis man alligevel står med skuffede og sure miner juleaftensdag? ”Så er det vigtigt, at man tør sige ’skal vi ikke lige tage at glæde os over samværet i stedet for detaljerne’. Det er en god idé at flytte fokus fra, om det er medister eller flæskesteg, der bliver serveret, og så i stedet få fællesskabet i fokus,” slutJ ter han.

Kristeligt Dagblad Læserklub

Kunstkalender 2020 Kunstkalender med udvalgte monotypier af den anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt.

Læserpris 269,Normalpris 349,-

Traditionen tro tilbyder Kristeligt Dagblad en smuk kunstkalender med nye værker skabt af Maja Lisa Engelhardt. Værkerne er særligt udvalgt til kalenderen af kunstneren selv med tanke på Kristeligt Dagblads læsere. Som abonnent kan kalenderen købes til særlig favorabel pris: kun 269 kr. inklusive porto.

Bestil på www.k.dk/kunstkalender

Kalenderen trykkes i et begrænset oplag – sidste år blev kalenderen udsolgt, så bestil allerede nu på www.k.dk/kunstkalender

Normalpris 349,-

Særtilbud til abonnenter kun 269,inklusive porto

Som en service til alle læsere

Få favorable kulturtilbud – helt gratis i din indbakke Med nyhedsbrevet fra Kristeligt Dagblad Læserklub får du aktuelle og stærke tilbud på bøger, arrangementer, kunst samt invitationer til særarrangementer.

Gå ind på

www.k.dk/klubnyheder

og tilmeld dig nyhedsbrevet fra læserklubben.

102905_skabelsen-litografier_.indd 1

18/09/16 20:55

Klub

Julen på ARoS Kunst og måd Tilbud i hele december

Tirsdag-torsdag i december fra kl. 17 189 kr. for entré til ARoS samt en ret 280 kr. for entré til ARoS samt tre retter

Købes i Informationen på ARoS

Giv et årskort til ARoS

Nye åbningstider TIRSDAG – FREDAG KL. 10 – 21

Giv et års oplevelser i julegave

LØRDAG – SØNDAG KL. 10 - 17

Fra 220 kr.

Arrångementer Adventsjazz Hver søndag op til jul kl. 14.30 - 16 Lørdag den 7. december kl. 13 og kl. 15 Aarhus Gospel Singers med 270 sangere Fredag den 13. december kl. 17 Luciaoptog Fredag den 20. december kl. 19.30 Unghanekoret Se mere på aros.dk/kalender

Julegåver & Instågråm

Glogg & åebleskiver

Find den perfekte julegave i ARoS Shoppen

HJEMMELAVEDE LÆKKERIER 3 økologiske æbleskiver og hvid glögg 80 kr.

Følg os på Instagram @aros_shoppen og deltag i vores 4 adventskonkurrencer ALTID GRATIS ADGANG til Shop, Café og Orangeri

Tirsdag – fredag kl. 10 – 21 Weekend kl. 10 – 17 Gratis entré for alle under 18 år Se mere på www.aros.dk