TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 30. NOVEMBER 2024
indhold
4 Nyhed Fodboldtrøjer, hjemmesko og godt køkkengrej. Vi kigger på årets julegaveønsker.
6 Interview Hvad betyder de re søndage i advent, og er de noget særligt? Læs, hvad re præster fortæller.
10 Baggrund H.C. Andersens ”Grantræet” er en fælles eksistentiel beretning om ikke at værdsætte nuet.
12 Baggrund Flere og ere går til julekoncert i kirken. Det giver en stærk følelse af fællesskab.
14 Interview Kurt Ravn er en af de kunstnere, der er rift om i advents- og juletiden. Vi var til koncert i Esbjerg.
18 Baggrund I liturgien er adventstiden lilla. Men hvor kommer farven fra, og hvad symboliserer den?
22 Kort nyt Læs blandt andet om Tivolis julemarked, som CNN mener er et af verdens bedste.
24 Interview Forfatteren Kim Fupz Aakeson har kigget på Juleevangeliet med et æsels øjne.
26 Baggrund Julemærket kæmper for at overleve, i takt med at juleposten bliver mere digital.
28 Baggrund Sådan nder du stilhed i en travl tid – eller lærer at nyde stilheden, hvis den fylder for meget.
30 Kort nyt Læs blandt andet om juleudstillingen på Nationalmuseet, der ser på julen gennem historien.
32 Interview Julie Petrine Glargaard står bag en dramatiseret julekoncert hos Røde Kors i København.
34 Interview Hvordan er den første jul som voksen, som nybagte forældre og som frivillig?
Da mine børn stadig boede hjemme, var advents- og juletiden o e stressende – men også glædesfyldt. Nu er der plads til andre følelser: et savn e er de tider og de mennesker, der engang var, men som nu kun lever i min erindring. Og en taknemmelighed over, at de var her, og at slægt skal følge slægters gang. Med dette tillæg har mine kolleger og jeg ønsket at give berigende læseoplevelser til den kommende periode. Tak, fordi du læser med. Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen, Kristeligt Dagblad
Udgivet af Kristeligt Dagblad
Sjællandske
Andre har intet at stille på bordet
Nogen spiser for meget i julen
Støt Frelsens Hærs julehjælp og skab håb for børn og familier landet over
Måske lyder det usandsynligt med mennesker i Danmark, som ikke kan stille julemad på bordet. Men det er desværre virkeligheden lige nu.
Alene sidste år søgte over 20.000 om julehjælp hos Frelsens Hær. Støt Frelsens Hærs julehjælp og skab håb for børn og familier landet over, så de kan få en jul med ro og julemad i maven!
Støt os nu online på: www.julebidrag.dk
Bank: Reg.nr. 4183 konto 7001568. MobilePay: 22656 (skriv CPR-nr. i kommentar for skattefradrag)
SMS til 1217 med teksten “JULEN” og støt os med kr. 100,(*
Årets julegavehits: Det ønsker danskerne sig under træet
Sidste år var årets mest populære julegave airfryeren, som næsten hveranden dansker nu ejer. Men hvilke varer står på dette års ønskeliste?
nyhed
Laura Houlind Søndergaard houlind@k.dk
Julen nærmer sig, og det betyder, at jagten på de perfekte gaver skydes i gang. Sidste år lå der utallige airfryere under træet. Køkkenmaskinen, som ingen troede, de havde brug for, men som alligevel fandt vej ind i næsten ethvert hjem – ifølge Coop ejer mere end re ud af ti danskere nu en af de små varmlu ovne. Men hvilke gaver får airfryer-status i år?
Der er allerede ”voldsom trængsel og alarm” på de digitale ønskelister hos Ønskeskyen, som bliver brugt af en ud af to danskere, og hvor ønskelisterne bliver længere og længere, i takt med at julen nærmer sig. Her deler millioner af danskere deres ønskeliste med familie og venner.
Hos mændene er der ingen tvivl: Fodboldtrøjer er igen kommet på mode – og særligt den danske landsholdstrøje er ifølge Ønskeskyen et hit hos både voksne og unge.
”Den står rigtig højt på ønskelisten i år. Tallene viser, at selvom designet har været omdiskuteret, så betyder det enten ikke så meget for danskerne, eller også elsker de bare alt, hvor der står Danmark på. Den er i hvert fald rasende populær,” siger Casper Ravn-Sørensen, der er CEO i Ønskeskyen.
Airfryeren er skiftet ud
Blandt kvinderne ser det ud til, at striber er vendt tilbage, for særligt stribede T-shirts er på ønskesedlen hos voksne kvinder. Unge kvin-
der forbereder sig på kulden ved at ønske sig varme sutsko.
”Det er altid spændende at følge danskernes juleønsker. Hos Ønskeskyen kan vi se, at folk både prioriterer mode og praktiske gaver, som gør livet lidt hyggeligere – præcis som julen handler om,” siger Casper Ravn-Sørensen.
De seneste år har bestselleren, airfryeren, været fast inventar både i køkkenet og under juletræerne, og noget tyder på, at danskerne for alvor har taget de energibesparende og praktiske a ensmadsløsninger til sig, skriver Imerco i en pressemeddelelse.
For selvom airfryeren stadig sælges, er panini- og multigrillen også nogle af de produkter, danskerne i høj grad tyer til – og dermed en af årets julegavefavoritter.
”Samtidig oplever vi, at forbrugerne i stigende grad går e er både kvalitet og genanvendelighed”, siger Imercos indkøbschef, Heike Dreyer i pressemeddelelsen.
”Interessen for madlavning er også til at få øje på, når vi kigger på de produkter, der hitter netop nu. Fad- og serveringssæt samt knivsæt og knivblokke er blandt favoritterne i øjeblikket,” siger hun.
Imerco ser også en tydelig tendens til øget miljøbevidsthed blandt kunderne og en lyst til holdbare løsninger. En af de mest e erspurgte varer lige nu er stegepander fremstillet i genanvendelige materialer samt frie for PFAS –men også kunstige juletræer, der kan tages i brug år e er år, og klassisk julestel, der kan gå i arv i generationer, sælger ekstra godt i år.
Esben Hougaard, der er indkøbsdirektør hos Magasin, fortæller, at de ikke forventer, at airfryeren står lige så højt på ønskelisterne i åt. ”Køkkenmaskiner er stadig i høj kurs, og særligt de lidt mere eksklusive ka emaskiner er populære. Dog tror vi også, at rigtig mange kommer til at pakke den meget hypede Stanley-termokop op julea en. Den optræder mange steder på sociale medier, og særlig den yngre målgruppe vil skrive den på ønskelisten,” siger han.
” Køkkenmaskiner er stadig i høj kurs, og særligt de lidt mere eksklusive kaffemaskiner er populære.
ESBEN HOUGAARD, INDKØBSDIREKTØR HOS MAGASIN
Beauty-produkter vil også i stor stil ligge under juletræet i år. Det gælder blandt andet hårstylingsværktøjet Dyson Airwrap, fortæller Esben Hougaard.
”Derudover ser vi, at cashmere hitter, både til mænd og kvinder, så der kommer nok også til at ligge en del bløde pakker under juletræet. Mange vil ønske sig noget i en rigtig god kvalitet, som kan holde længe,” siger han og fortæller, at kunderne generelt både køber og ønsker sig gaver i en lidt højere kvalitet, og det har naturligvis betydning for produkternes levetid. Legetøjskæden BR har netop sendt årets katalog på gaden, Det er e erhånden blevet en tradition i mange danske hjem, at de små ng-
re ittigt inden den 24. december bladrer BR’s store julekatalog, Ønskebogen, igennem.
”Som o ciel leverandør til julemanden har vi en stærk indsigt i, hvad børnene ønsker sig til jul,” siger kædechef i legetøjskæden BR Charlotte From. Hun spår, at de største børnehits under juletræet i år bliver legetøjsdyr. Det er legetøj som Ziggy, en ernstyret hund, Little Live Pets Mama Surprise, et legetøjs mor-marsvin, der skal føde, og Punirunes, hvor man skal passe digitale kæledyr.
Hos Bog & idé/Legekæden forudser direktør Marianne Lyngby Pedersen, at både brætspilsklassikere som Sequence og Partners Duo vil sælge godt igen i år.
Af nye spil nævner hun magnetspillet Kluster, kortspillet Uno No Mercy, musikspillet Hitster: Dansk og Først til verdens ende, som er baseret på tv-programmet med samme navn.
På legetøjsfronten er det Lego Duplo-damptog, Spike den skøre kaktus, der både kan synge og danse, Barbie Malibu-hus, de bløde Squishmallows-bamser og legetøjsgeværet Xshot Excel Ranger, der allerede nu sælger godt.
Kvalitetsprodukter
Bente Larsen, der er produktchef hos Kop&Kande, oplyser, at kunderne går e er kvalitet, der kan holde.
Der er også fokus på at tilberede mad med det rigtige grej, og derfor er gryder og pander og elektriske produkter populære.
”Vi har kunder i alle aldersgrupper. For eksempel unge, der ytter hjemmefra, som gerne vil kunne dække et ot bord,” fortæller Bente Larsen.
”Mange ønsker sig Spring Copenhagen, Georg Jensen og Royal Copenhagen.”
Bente Larsen har svært ved at fremhæve ét speci kt produkt, der vil ligge nummer et i år.
”Vi sælger meget bredt af vores varer og kategorier. Kunderne er unikke og ønsker sig gaver i alle retninger i vores kategorier.” J
drømme
bevæge
mærke
elske
søge
leve
tro se
Køb gavekort på aarhusteater.dk
sogne
juleaften, som Johannes som er også det og bliver ankombarn, adventstiblandt år – og året, Næstekærlighekravene til,
kommerstedet til skulle vi oppe i
også imødekomme deres admenigheadventstiden erkendelser. kulminationen, at ’Jeg er iksynes, republihar krig i klimaproihjel i tillægger jeg fordi verden kan. vælge at hjælper mig helt som J handler midt og Brædstrup,
tradition |I morgen er det første søndag i advent. Vi har spurgt fire præster om deres forhold til advent og til teksterne de fire søndage i advent
Advent er en ny begyndelse
Hvor der er lys, er der også mørke
Liselotte Wiemer, sognepræst i Horne og Asdal Sogne i Nordjylland
5 Hvad er særligt ved adventstiden?
Advent er kirkeårets begyndelse og skævt i forhold til kalenderen. Men det er godt. For alting i kristendommen er på en måde skævt og tvinger os til at tænke anderledes. Kalenderåret siger, at tiden går og går, men advent fortæller os, at vi hele tiden står over for en ny begyndelse. Ikke bare hvert år, men hver dag. Som kristne får vi hver dag mulighed for at viske tavlen ren. I kristendommen taler vi om et ’endnu ikke – allerede’, og det budskab synes jeg er allertydeligst ved adventstid. Der er nemlig en forventning om noget, der skal ske, som allerede er sket. Gud kommer, og Gud er allerede hos os, og den dobbelthed er en helt svimlende tanke. Jesus er født på jorden, og han bliver født.
5 Er der en særlig episode, der har gjort dig bevidst om adventstiden?
Det kan lyde sentimentalt, men det er i denne tid, at hjertet står allermest åbent, og selvom jeg er til rådighed hele året, er jeg endnu mere bevidst om at være det i adventstiden. Ligesom vi tænder lys til jul, handler det også om at tænde lys i andre. For hvor der er lys, er der også mørke. Det må vi ikke glemme. De to kræfter strides, ikke mindst ved juletid.
5 Hvilken stemning oplever du blandt menigheden i adventstiden?
Jeg mærker en nøgenhed, som jeg synes er uendelig smuk. Det er, som om de gamle lag bliver pillet af os. Som bladene, der falder af træet, står vi over for hinanden og rækker grenene ud. Digteren Inger Christensen har et begreb, der hedder afrealisering. Vi afrealiseres i adventstiden, så noget nyt kan gro frem. Og det er hele julens budskab. Den tillidsfulde åbenhed, hvor vi tør vise hinanden, hvem vi er, fordi Gud selv viser os, at det største altid fødes i det mindste.
5 Hvad er det særlige ved første søndag i advent?
Jeg bliver nødt til at gentage det med begyndelsen. Begyndelser er magiske. Der kan du træde ind, og der står alle muligheder åbne. Så når vi samles i kirken, kan vi lægge fortiden bag os. Vi står helt lige over for hinanden. Og fra det nu vokser vi ind i fremtiden.
5 Er der et sted i søndagens tekst, du ønsker at fremhæve? Jeg vil gerne fremhæve ’Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl’. Vores Gud er ikke til bulder og brag og glimmer og guld, men kommer på et trækdyr. Han er en Gud, der møder os nedefra og lige så nøgent, som vi selv møder julen. Citatet stammer fra Det Gamle Testamente, hvor jeg i øvrigt henter rigtig meget inspiration. For her får vi virkelig fortalt, hvor fulde af fejl og knaster mennesker er. At liv er kamp. Og det kan lære os aldrig at undervurdere de mørke kræfter. Bliver vi for slappe og selvgode – jamen så mærker vi ikke lysets kraft. Jeg tror, det er det, der gør vores vestlige kultur skrøbelig lige nu. Så nok er julens hjerternes fest. Men vi må ikke glemme, at nåden er tydeligst i mørket. J
6 Søndagens tekst
Teksten er fra Matthæusevangeliet, kapitel 21, vers 1-9, og handler blandt andet om lignelsen om figentræet, hvor Jesus rider på et æsel ved Oliebjerget tæt ved Jerusalem.
6 Liselotte Wiemer
Født i 1966, Cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet, hvor hun også har læst filosofi og teologi.
Foredragsholder og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad. Sognepræst i Horne og Asdal Sogne i Nordjylland. Bor med mand og hund i præstegården.
På hospitalet er adventstiden intens
Annette Vinter Hedensted, hospitalspræst på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning
5 Hvad er særligt ved adventstiden?
På hospitalet er adventstiden meget intens. Det er en tid, der både rummer meget sorg og meget glæde. Alt udenfor er mørkt, og der er også mørkt i de mennesker, jeg møder, fordi de er indlagt med sygdom og frygter fremtiden. Men samtidig har de brug for det håb og det lys, som jeg måske kan bringe til dem igennem mit nærvær, og det synes jeg bliver aktualiseret i adventstiden. Når man er indlagt på et hospital og adskilt fra sine kære, opstår der en dobbelthed, fordi man savner at være sammen med dem, man elsker.
5 Hvordan italesætter du denne dobbelthed?
Det er en erfaring, vi alle kender. Vi har alle prøvet at føle os forventningsfulde og længselsfulde på samme tid. Det er svært at forklare, men på baggrund af det glædesfyldte tæppe, som julen er, opstår der mange store følelser blandt patienter og pårørende, fordi de konfronteres med det grundvilkår, at jorden kun er vores hjem for en tid, og at vi alle skal miste livet. Paradokset i, at vi er her, men skal væk, er meget nært ved adventstid.
5 Er der en særlig episode, der har gjort dig bevidst om adventstiden?
Jeg mener, at adventskransens lys cementerer betydningen af adventstiden; at tænde dens lys og dvæle ved de minder, jeg har, og de mennesker, jeg har mistet i mit liv, er meget betydningsfuldt for mig. Kransens lys er et håbslys, der minder os om, at vi skal miste alting.
5 Hvilken stemning oplever du blandt menigheden i adventstiden?
Der er en dyb klangbund af alvor og eftertænksomhed, og som hospitalspræst skal jeg være varsom med mine ord, når jeg prædiker, for de mennesker, jeg prædiker for, ligger måske for døden. Jeg skal huske, at det er håbet, der skal fylde rummet. Det skal gerne være et håbefuldt alvor, man som menighed er fælles i, for stemningen er ofte meget følelsesfuld og forløsende.
Anna Ellesgaard ellesgaard@k.dk
5 Hvad er det særlige ved anden søndag i advent? Denne søndag kaldes også de sidste tider. Det er her, vi hører om Menneskesønnens genkomst og Jordens undergang. Menneskesønnen skal komme, og folk skal være angste, rådvilde og bange. Denne søndag er særlig for mig, fordi jeg som hospitalspræst møder mennesker i de sidste tider af deres lille konkrete liv, hvor de føler sig angste og rådvilde.
5 Er der et særligt sted i teksten, du vil fremhæve?
Teksten er aktuel i hvert et menneskes liv, fordi vi alle ser døden i øjnene på et tidspunkt. Jeg vil gerne fremhæve sætningen ’Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå,’ som henviser til, at selv i døden står Guds ord fast. Som præst taler man meget om alle de håb, der er i vores liv. Til sidst slukkes alle håb, men alligevel består det store håb, som er Guds ord. J
6 Søndagens tekst
Teksten er fra Lukasevangeliet, kapitel 21, vers 25-36, og handler blandt andet om lignelsen om figentræet, hvor Jesus taler om de sidste tiders genkomst.
6 Annette Vinter Hedensted
Født i 1964. Uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet. Bor i Skæring, nord for Aarhus.
Hospitalspræst på Gødstrup Sygehus og ledende beredskabspræst i Region Midt. Gift og har tre voksne børn.
FOTO: CLAUS BJØRN LARSEN
PRIVATFOTO
En vemodig tid, hvor man mindes
Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken i København
5 Hvad er særligt ved adventstiden?
Advent betyder Herrens komme og er en indledning til noget, som er kommet for at blive. Men det er også en bodstid, som kommer til udtryk i den violette farve på messehaglen i adventstiden. Første søndag er farven ofte hvid, glædens og festens farve, men derefter er den violet, som afspejler, at man skal forberede sig til den kommende højtid.
5 Er der en særlig episode, der har gjort dig bevidst om adventstiden?
Jeg kan ikke pege på en særlig episode. Når man siger advent, så mener man ofte den tid, der er forberedelsen til julen – og det gælder også rent kirkeligt. I Danmark har vi en adventskrans, vi tænder, og som minder os om, hvor langt vi er med denne forberedelse.
5 Hvilken stemning oplever du blandt menigheden i adventstiden?
Jeg oplever ikke, at menigheden for alvor er anderledes end ellers. Men jeg har også indtryk af, at for dem, der har haft sorger inde på livet, er adventstiden en vemodig tid, hvor man mindes.
5 Hvad er det særlige ved tredje søndag i advent?
Det særlige ved tredje søndag i advent er, at teksterne især handler om glæden. Det er også den søndag, man navnlig synger ’Blomstre som en rosengård’, fordi salmen er en gendigtning af salme 35, som er en af læsningerne til denne søndag, hvis man vælger at læse den gammeltestamentlige tekst. Det handler om glæden ved Herrens komme og om Johannes Døber, der kommer for at forkynde, at Kristus skal komme.
5 Er der et særligt sted i teksten, du ønsker at fremhæve?
At Jesus har indfundet sig, det er, hvad teksten til tredje søndag i advent handler om. Jeg har tænkt meget over forargelsen, som kommer til udtryk i denne passage i teksten: ’Salig er den, der ikke forarges på mig.’ Og det er jo interessant, fordi forargelsens mulighed kommer af det græske ord skandalon, der hentyder til noget, man snubler over. På dansk kender vi ordet som skandale, som er noget, vi ofte forbinder med personers fejltagelser. Men i denne sammenhæng vil det sige, at man tager anstød af noget, der fjerner en fra troen. Og det, der fjerner en fra troen, er det, man forarges af.
5 Hvordan kommer det konkret til udtryk i teksten?
Når man bruger udtrykket at forarges, er det ikke forargelse i den betydning, vi ofte bruger det, men at man forlanger noget af evangeliet, som det ikke indfrier. Evangeliet er en befrielse, og det er den, man bliver indoptaget i under Guds barmhjertighed. Og når man bliver indoptaget under Guds barmhjertighed, så er man ikke sit eget livs dommer. I vores tid har vi ofte travlt med at dømme hinanden. Lige så snart der er nogle, der begår en fejl, så falder vi over dem og henretter dem i offentligheden. Men hvis man i stedet opdager, at det er Gud, der er dommeren, så er dommen ledsaget af barmhjertigheden. J
6 Søndagens tekst
Søndagens tekst er fra Matthæusevangeliet kapitel 11, vers 2-10, og handler om Johannes Døber, der sidder i fængsel, hvor han er kommet i tvivl om, hvorvidt Jesus er den, han udgiver sig for at være.
6 Mikkel Wold
Født i 1958. Uddannet cand.theol. ved Københavns Universitet.
Sognepræst i Marmorkirken i København siden 1994 og lektor sideløbende.
Censor i teologi ved Københavns og Aarhus Universitet. Medlem af Det Etiske Råd.
... Advent er en ny begyndelse
fortsat fra side 6
Julen handler om konkret menneskelighed
Peder Kjærsgaard Roulund, præst i fem sogne i Bakkelandets Pastorat i Horsens Provsti
5 Hvad er særligt ved adventstiden?
Jeg tænker meget på modstillingen mellem sankthans og juleaften, som er særlig tydelig for mig ved adventstid. Til sankthans fejrer vi Johannes Døberen, der kommer, når det er lysest. Han fortæller om lyset, som er Jesus, der jo kommer i den mørke tid – adventstiden, som derfor også handler om at forberede sig på, at selvom det er mørkt, så bliver det lyst. Mange af kirkeårets tekster er voldsomme og fulde af bulder og brag, hvilket er en skarp kontrast til det lille barn. I adventstiden bliver der talt meget storslået om Jesus, og så kunne man tro, at han ankommer som en kæmpe hærfører, men han gør det i stedet som et lille barn, og den modsætning er meget smuk, synes jeg.
5 Er der en særlig episode, der har gjort dig bevidst om adventstiden?
Første søndag i advent begynder det nye kirkeår, og det betyder blandt andet, at vi i menighedsrådet lægger en plan for det kommende år – og det indleder adventstiden. På samme måde er det også den tid på året, hvor jeg møder alle de mennesker, der har det svært. Næstekærligheden bliver på paradoksal vis meget tydelig i denne tid, fordi kravene til, hvad det er, der gør julen god, bliver skruet op.
5 Er der noget, vi overser, når vi stiller krav til julen?
Vi overser, at julen handler om konkret menneskelighed. I den kommercielle adventstid, hvor vi forbereder os til julen, kommer det i stedet til at være en forberedelse til et stort gaveorgie. I virkeligheden skulle vi hellere forberede os på, at ham, der bliver fortalt så storslået om oppe i kirken, kommer ved juletid.
5 Hvilken stemning oplever du blandt menigheden i adventstiden?
Jeg oplever en forventning blandt langt de fleste. Men jeg oplever også en ængstelse blandt nogle. En ængstelse for, om de kan imødekomme og klare kravene til julen. Dermed bliver ængstelsen en del af deres adventstid. Som præst mener jeg, at det er vigtigt at forberede menigheden på alt det glædelige ved Jesu ankomst, så jeg tror, at adventstiden kan være med til at åbne for nogle lag af menneskelige erkendelser.
5 Hvad er det særlige ved fjerde søndag i advent? Denne søndag skiller sig ud, fordi den er meget tæt på kulminationen, som er Jesu fødsel.
5 Er der et sted i søndagens tekst, du ønsker at fremhæve?
Jeg hæfter mig ved Johannes Døber, der siger: ’Jeg er ikke Kristus’, og det gør jeg, fordi jeg særligt i år synes, der er nogle dystre perspektiver. I USA har den republikanske Donald Trump netop vundet valget, vi har krig i Europa og krig i Mellemøsten, og så har vi en klimaproblematik, der for nylig har slået flere mennesker ihjel i Valencia i Spanien. Og i den forbindelse tillægger jeg ordene ’jeg er ikke Kristus’ en særlig betydning, fordi jeg er ikke Kristus, og jeg kan ikke redde hele verden ved at slå min angst til. Jeg kan gøre det lidt, jeg kan. Jeg kan selv overtage Johannes’ ord til mig og vælge at tro, at der kommer en frelser til os – og det hjælper mig som menneske med at falde til ro, fordi det er helt åbenbart, at jeg ikke selv kan løse verdens krise som det lille menneske, jeg er. J
6 Søndagens tekst
Teksten er fra Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 19-28, og handler blandt andet om Johannes Døber, der siger: ”Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.”
6 Peder Kjærsgaard Roulund
Født i 1972. Uddannet cand.theol. ved Aarhus Universitet.
Præst i fem sogne i Bakkelandets Pastorat, Tønning, Træden, Brædstrup, Grædstrup og Sønder Vissing i Horsens Provsti.
Bor i Silkeborg med sine kone. Parret har to sønner.
FOTO: HEINER LÜTZEN ANK
FOTO:
Giv en gave der kan åbnes hver uge
De fleste gaver bliver åbnet og glemt igen. Men nogle kan man blive ved med at åbne. Som et abonnement på Børneavisen. Her får du lov til at åbne en hel verden af ord og bogstaver, gys og grin, viden og indsigt hver eneste tirsdag.
Det er en gave, der varer lige til påske - og måske resten af livet.
Køb et gaveabonnement på børneavisen.dk/jul eller ring på 70 15 95 15
Julepris 3 måneder for 299,-
ved allerede skulbemærkede evenet eller håndenkelt eventyr. 1844, og slutter KathriFørste udkom udgjorde for, naturligvis at kan læ’Snedronningen’. på hun. spændenevenog Kay, skår i troldspejl herfra i verden. Han snedronningen i med rejser ud stiv og frygtefalder hjerslutning det er Kathrine læser helt kan få kristent er det hun. side i om Gerfinde sø sidfortabthed modsat mørkt der finder de to valgte, rækkefølLilleørs evende biltroen, og åbentil trøst til din der får derimod siger Kadåbsmed komMarkusevangemed ’Grantræeventyr ’Snedronvinterformenneske.” J
0 Et af de mest ikoniske danske julebilleder, ”Glade jul”, er malet af Viggo Johansen i 1891, knap 50 år efter at H.C. Andersens ”Grantræet” udkom.
FOTO: DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING.
”Grantræet” fører læseren ind i tvivlens afmægtighed. Men hvis man læser videre, venter der en storslået vinterforkyndelse
I år er det 180 år siden, at ”Grantræet” af H.C. Andersen udkom. Det er en eksistentiel fortælling om ikke at være til stede i sit eget liv, om tingenes forgængelighed og troens indbyggede tvivl baggrund
Amalie Obbekjær Jensen og Cecilie Fogtmann ajensen@k.dk, fogtmann@k.dk
Den 21. december 1844 udkom H.C. Andersen med et helt nyt eventyr: ”Grantræet” – historien om et grantræ, der har så travlt med at vokse op, at det knap nok lægger mærke til, hvad nuet kan tilbyde. Og som først, da det er for sent, fortryder sin evige stræben. Da grantræet har aftjent sin pligt som juletræ og tabt de sidste af sine nåle oppe på loftet, som det efterfølgende gemmes væk på, bliver det til sidst hugget til brænde af tjenestekarlen, mens det sørgmodigt erkender sin skæbne:”’Forbi! Forbi!’ sagde det stakkels træ. ’Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne! Forbi! Forbi!’.”
Selvom det er en slutning, som kan sy-
nes en kende trist midt i al julehyggen, er ”Grantræet” fortsat et eventyr, som mange forbinder med julen. I år, hvor eventyret desuden kan fejre sit 180 års-jubilæum, genudgives det således på Gyldendal sammen med syv andre af H.C. Andersens jule- og vintereventyr. At eventyret genudgives netop nu, handler dog i mindre grad om dets jubilæum, men derimod om at skabe læseglæde i julemåneden, fortæller Lotte Hjortshøj, som er forlagschef for Børn & Unge på Gyldendal. ”Det handler om at have noget at samles om. Og H.C. Andersen er en forfatter, der på alle mulige måder kan ramme både børn og voksne. De voksne har haft en
”Med julen som ramme spejler
H.C. Andersen den forventning, som vi alle sammen har, om, at omme bag den lukkede dør, der venter noget storslået.
JOHAN DE MYLIUS, LITTERATURPROFESSOR OG TIDLIGERE LEDER AF H.C. ANDERSEN CENTRET PÅ SYDDANSK UNIVERSITET
hel generations kendskab til forfatteren, og jeg tror, at der er et stort behov i tiden for at kunne give noget videre. At vi faktisk samles om noget, som giver mening for store og små. Og det er præcis dét, ’Grantræet’ gør,” siger hun.
”’Grantræet’ er en hyldest til jul, en hyldest til, at vi samles, og en hyldest til nærvær. En hyldest til det øjeblik, der er lige nu, hvor man bare nyder at være i det og ikke haster videre. Der er ingen tvivl om, at alle har travlt – også børnefamilier. Men det handler om at give sig roen til at være til stede og være sammen, og at være sammen om fortællinger, der er mange år gamle, men som stadig har noget på hjertet, som vi alle kan bruge.”
Det mest ”ujulede” eventyr
Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur og forsker ved H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, er enig i, at julen netop er en tid, hvor mange måske har brug for at høre om vigtigheden af nuet.
”Det er i julen, når vi alle sammen mødes, at vi har chancen for faktisk at være sammen. Det er svært for mange, fordi vi hele tiden tænker på, at lige om lidt skal vi åbne gaver, eller i morgen kommer moster Oda, men det er netop derfor, påmindelsen om at være i øjeblikket er vigtig,” siger hun.
Forstår man ikke vigtigheden af det, åbenbarer den barske pointe sig mod slutningen. Der er masser af ting i tilværelsen, som er forgængelige.
”Det er meget tydeligt, at H.C. Andersen også forsøger at illustrere den forgængelighed, der knytter sig til livet,” siger Anne-Marie Mai og henviser til den britiske forfatter Margaret Atwoods nylige besøg i Danmark, hvor hun modtog Hans Christian Andersen Literature Award. I sin takketale sluttede Margaret At-
wood med at tale om netop ”Grantræet”. ”Hun sagde, at ’jeg vil være taknemmelig indtil nålene falder af mig, indtil stadsen falder af mig, og jeg bliver brændt ligesom H.C. Andersens grantræ’. Det er en rigtig H.C. Andersen-slutning. Altså at man står der i alt sin stads og tror, det varer evigt, men det er forbi, forbi, og så kastes man i ilden,” siger Anne-Marie Mai.
Kathrine Lilleør er sognepræst og skrev i 2005 ph.d.-afhandling om H.C. Andersens eventyr læst ud fra Søren Kierkegaards forfatterskab. I 2012 modtog hun H.C. Andersen-prisen for sin forskning og formidling af eventyrene. Hun mener, at eventyret kredser om det øjeblik, der er lige nu, og menneskets manglende evne til at være i det. ”Det er et rædsel af et spejl af, hvordan vi kan glemme at leve livet. Jeg plejer at sige, at der ikke er en voksen læser, som kan læse det uden at få grannåle i munden, for man tror, man skal læse om et grantræ, men så ender man jo med at læse om sig selv,” siger hun.
Men noget juleeventyr har ”Grantræet” aldrig været, slår hun fast. Faktisk kalder hun det for det ”mest ujulede” af Andersens samlede eventyr. Hvorfor vender vi tilbage til.
Døden er et maksimum af lys Heller ikke litteraturprofessor og tidligere leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet Johan de Mylius mener, at ”Grantræet” er særligt julet. ”H.C. Andersen skildrer ikke noget særligt julet i dette eventyr. Han skildrer derimod noget, der virkelig er fælles eksistentielt, nemlig at vi ikke er til stede i eget liv, og at vi hele tiden forventer, at løsningen ligger foran os. Og hvis du altid lever i håbet og forventningen, mister du den tilværelse, du står i – for eksistensen, den er her og nu,” siger han. ”Men med julen som ramme spejler H.C. Andersen den forventning, som vi alle sammen har, om, at omme bag den lukkede dør, der venter noget storslået.”
Til grantræets store skuffelse udebliver det storslåede øjeblik imidlertid, og i stedet venter døden. Netop døden – eller at blive ”kastet i ilden” som grantræet – er noget, som store dele af H.C. Andersens forfatterskab kredser om, forklarer Johan de Mylius.
Og at der er visse ting, såsom vigtigheden af at leve i nuet, som vi først forstår i dødsøjeblikket, er et klassisk H.C. Andersen-træk. Men det er ikke nødvendigvis udelukkende trist. For selvom det kan synes for sent, er Andersens pointe netop, at døden ikke er det endegyldige punktum. ”For Andersen er døden ikke et mørkepunkt, hvor alting slutter. Det er en grænseoverskridelse, hvori der ligger et maksimum af lys og tilstedeværelse. Det hænger tæt sammen med Andersens forestilling om, at der er et evigt liv, som vi i udvalgte øjeblikke kan få et glimt af,” siger Johan de Mylius.
6 Grantræet af H.C. Andersen
Eventyret blev offentliggjort første gang den 21. december 1844.
Det udkom som en del af H.C. Andersens ”Nye Eventyr. Første bind. Anden Samling. 1845” sammen med eventyret ”Snedronningen”.
Eventyret har inspireret kunstnere og er blevet genfortalt og genfortolket i forskellige kunstformer, såsom ballet, film og malerier. For eksempel i Pjotr Tjajkovskijs ballet ”Grantræet”.
Det ses blandt andet også i ”Det døende barn” fra 1826, der er et af H.C. Andersens tidligste digte, som begynder med ordene ”Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove. Lad mig ved dit hjerte slumre ind” og slutter på linjerne ”O, jeg er så træt! Må øjet lukke. Moder, se! Nu kysser englen mig”.
”Også i denne tekst ser man, at i det øjeblik, hvor døden indtræffer, kysser englen barnet. Døden er altså ikke tragisk for H.C. Andersen. Døden er et lys, som kommer til os,” siger Johan de Mylius.
En storslået vinterforkyndelse
Denne forståelse af Andersens samlede værker deler Kathrine Lilleør. For H.C.
Andersen slutter livet bestemt ikke ved døden. Det stod klart for hende, allerede da hun som ung teologistuderende skulle skrive speciale, hvor hun bemærkede noget særligt ved H.C. Andersens eventyrhæfter, som typisk udkom med et eller to års mellemrum.
”De fleste hæfter indeholder en håndfuld eventyr. Faktisk er der kun et enkelt hæfte, som blot indeholder to eventyr.
Det er hæftet, som udkommer i 1844, og som begynder med ’Grantræet’ og slutter med ’Snedronningen’,” fortæller Kathrine Lilleør om hæftet ”Nye Eventyr. Første Bind. Anden Samling. 1845.”, der udkom den 21. december 1844, og altså udgjorde førsteudgivelsen af begge eventyr.
”Det, jeg siden har argumenteret for, er, at ’Grantræet’, ud over naturligvis at kunne læses selvstændigt, også kan læses som en optakt til ’Snedronningen’. Og det er ganske spændende at se på ’Grantræet’ på den måde,” siger hun. For at forstå, hvorfor det er spændende, kræves måske en opridsning af eventyret ”Snedronningen”.
Her møder man børnene Gerda og Kay, som er gode venner. Der slås dog skår i lykken den dag, da et magisk troldspejl splintrer, og Kay får et glaskorn herfra i øjet. Med ét formørkes Kays verden. Han drages pludselig mod snedronningen i nord og rejser til isslottet for at bo med hende.
Men Gerda savner sin ven og rejser ud for at redde ham. Hun finder ham stiv og kold siddende i isslottet og bliver frygtelig ked af det. Men da hendes tårer falder på hans bryst, optøs kulden i hans hjerte, og glaskornet forsvinder.
Det er en ganske anderledes slutning end i eventyret om grantræet, og det er der en særlig pointe i, mener Kathrine Lilleør.
”I ’Grantræet’ føres man som læser langt ind i tvivlens afmægtighed, helt frem til dødsøjeblikket, hvor man kan få den tanke, at alt er forbi. For et kristent menneske, der tror på evigheden, er det jo et sindbillede på tvivl,” siger hun. ”Men så bladrer man til næste side i det lille hæfte og hører historien om Gerda, der går til verdens ende for at finde Kay. På kanten af snedronningens sø sidder han og spejler grantræets fortabthed i sine sidste øjeblikke – men modsat ’Grantræet’, som slutter et meget mørkt sted, er Kay så velsignet heldig, at der faktisk er nogen, der kommer og finder ham.”
At H.C. Andersen valgte at udgive de to eventyr alene i et hæfte, og at han valgte, at de skulle komme i netop den rækkefølge, er væsentligt for Kathrine Lilleørs næste pointe. For læser man de to eventyr samlet på denne måde, bliver de billeder på henholdsvis tvivlen og troen, og Andersens egentlige syn på døden åbenbares.
”Når man læser ’Snedronningen’ til sidst, forvisses man om, at der er trøst til den, der er bange for at dø. Uanset din fortabthed, så er det ikke tvivlen, der får det sidste ord i livet. Det gør derimod den, der kommer og finder dig,” siger Kathrine Lilleør.
”Det er jo præcis det, vi får lovet i dåbsløftet, og eventyret slutter da også med ordene ’Uden at I bliver som børn, kommer I ikke i Guds rige’ fra Markusevangeliet, som læses ved enhver dåb. Set med den litterært-teologiske brille er ’Grantræet’ i sig selv altså det mest ujulede eventyr af dem alle. Men sammen med ’Snedronningen’ bliver det en storslået vinterforkyndelse til det fortabte menneske.” J
4 Anne Linnet er en af de danske sangere, som har tradition for at turnere rundt i landets kirker ved juletid. Her ses hun til koncert i Herning Kirke sidste år.
FOTO: LEIF TUXEN
Julekoncerten i kirken er blevet en fast tradition
I løbet af de seneste 20 år er julekoncerterne i folkekirken vokset støt i både antal og popularitet. Vi drages i høj grad af stemningen og sanseligheden, som kirkerummet og musikken tilbyder nyhed
Amalie Obbekjær Jensen ajensen@k.dk
Mens sommeren er højsæson for festivalkoncerter, er julemåneden højsæson for kirkekoncerter.
En gennemgang af den centrale kirkekalender på sogn.dk viser, at der fra den 20. november til den 31. december i år er blevet eller vil blive holdt hele 1191 koncerter i den danske folkekirke.
Og de er særdeles populære. Det oplyser Niels Kofoed, der gennem de seneste 20 år har booket julekoncerter med kendissangere og -musikere i kirker over hele landet.
Da Niels Kofoed i midten af 1990’erne bookede skuespiller og sanger Kurt Ravn til at spille julekoncert i Holmens Kirke i København, gik det op for ham, at kirkerne havde et særligt koncertpotentiale – især i juletiden. Og siden er det kun gået én vej.
”I løbet af de seneste to årtier har vi set en markant udvikling i interessen for julekoncerterne i kirkerne. Det er tydeligt, at det for mange er blevet en højt værdsat juletradition, og i dag er folkekirken jo et af de største koncertsteder i Danmark,” siger Niels Kofoed.
I år har han selv booket et rekordhøjt antal koncerter – lige over 140 – i landets kirker, og han forventer, at der kommer flere til inden december, efterhånden som der bliver meldt udsolgt flere steder.
En af grundene til, at julekoncerterne trækker fulde huse, er, at det er en af de mere lettilgængelige aktiviteter, som kirkerne tilbyder. Det mener Hans Raun Iversen, lektor emeritus ved afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet og leder af Center for Kirkeforskning.
”Kirkerummet har generelt åbnet sig meget mere gennem de seneste år, men for nogle er det stadig svært at komme over dørtærsklen, fordi de anser kirken som noget fromt og noget, de har brug for at distancere sig fra,” siger han.
”Men til julekoncerterne behøver man ikke tage kirkens fromhed på sig eller bekende sig som kirkekristen. Tværtimod. I stedet signalerer man vel i virkeligheden blot en vis dannelse ved at bruge kirken i julen, i stedet for at det hele ender med at gå op i spisning, druk og gaver. Det er godt for selvforståelsen.”
Resonans i smukke kirkerum
Samtidig er musikken et effektivt værktøj, når det handler om at give folk en oplevelse.
”Til en julekoncert oplever man, at alle sidder og lytter til det samme på samme tid. Det giver en stærk fællesskabsfølelse og rammer på en særlig måde. Det skaber resonans, som sociologen Hartmut Rosa ville sige. Altså der sættes i svingninger i gang inden i os selv, vi lader os bevæge og oplever en form for transformation, som gør, at vi går fornyede derfra,” siger Hans Raun Iversen.
” Til julekoncerterne behøver man ikke tage kirkens fromhed på sig.
Også Astrid Krabbe Trolle, som er ph.d. i religionssociologi ved Københavns Universitet, og som forsker i blandt andet danskernes forhold til religion og kristendom, nævner også begrebet resonans, når hun skal forklare, hvorfor danskerne drages med julekoncerter i kirkerne.
”Man kan sige, at der er et resonanspotentiale i befolkningen, og hvornår bliver den resonans så aktiveret? Det gør den for rigtig mange, når de befinder sig i bestemte omgivelser. Det er typisk i smuk natur eller smukke, gamle kirkerum,” siger Astrid Krabbe Trolle. Hun henviser til et nationalt spørgeskema fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som udkom tidligere på året, hvor mange danskere svarede, at det gør ”et eller andet godt for dem” at være i kirken.
Kombinationen af det særlige kirkerum og musikken er noget, som tiltaler mange i tiden, forklarer Astrid Krabbe Trolle:
”I disse år ses en stærk tendens blandt danskerne, hvor vi i højere grad søger den sanselige oplevelse. Det gælder inden for religiøsitet, men også på en lang række andre områder. Helt overordnet er vi blevet mere praksisorienterede. Det handler ikke så meget om, hvad du tror på, men mere om det sanselige aspekt.”
”Vi ser det blandt andet ved, at også pilgrimsvandringer er blevet enormt populære. Folk vil gerne ud at vandre i naturen, og når vi går i kirke, kan vi godt lide, at der er masser af lys. Det må gerne dufte, og det, vi oplever, må gerne gøre noget ved vores krop.”
Tidligere talte man ellers om en vis ”praksisforskrækkelse” blandt danskerne. At tænde lys ved folks gravsteder blev betragtet som en katolsk skik, og det at tage på pilgrimsfærd lå mange meget fjernt.
I dag er vi styret af en anden logik, hvor identitetsskabelsen i høj grad sker gennem måden, vi forbruger på, og gennem de ting, vi gør i praksis, forklarer Astrid Krabbe Trolle: ”Det er ikke, fordi vi er blevet mere troende, at julekoncerterne i kirken trækker i os.” J
1191
Så mange koncerter vil der blive holdt i den danske folkekirke mellem den 20. november og den 31. december.
5400
Så mange koncerter i alt blev der holdt sidste år i folkekirken.
6 Populære sangere
Blandt dette års kunstnere, der tager på juleturné i landets kirker, finder man Kurt Ravn, Marie Carmen Koppel, Caroline Henderson, Anne Linnet og Stig Rossen.
KILDE: SOGN.DK, DANMARKS STATISTIK
Perspektiver på Peter Sloterdijk
En antologi af Ulrik Houlind Rasmussen og Erik Sporon Fiedler (red.)
“Den måske vigtigste bog, der er skrevet om heavy metal” RIFFERAMA
Når monstre brøler og engle synger Heavy metal og resonans af Hartmut Rosa
KRISTELIGT DAGBLAD
Martin A. Hansen og kristendommen
Et studiemateriale af Ole Juul
“Børnenes bibel er nok den bedste grundbog i kristendommen, jeg er stødt på” DAGENS NYHETER
Børnenes bibel af Sören Dalevi og Marcus-Gunnar Pettersson
“Danmarks bedste maler og landets bedste essayist udgiver opbyggelig bog sammen om kunst og kultur i en progressiv krisetid” KONTRAST
Det moderne er fortid
Kunst og kultur i en krisetid af Thomas Kluge og Kasper Støvring
Den kristne have Kirkegården som evangelium Af Henrik Winther Nielsen
“Det er en pragtfuld oplevelse at læse denne bog.” DBC
Gilgamesh Verdens ældste historie om venskab af Signe Danielsen
Bibelens store linjer og mange stemmer
En indføring af Gertrud Yde Iversen og Kirsten Nielsen
Kurt Ravn: Folk må gerne grine. Det er tilladt i en kirke
I år drager Kurt Ravn, den folkekære sanger og skuespiller, atter på turné rundt om i de danske kirker for at skabe den helt rette juleånd med sang og musik.
interview
Amalie Obbekjær Jensen ajensen@k.dk
En hel time før koncertstart har flere allerede fundet deres plads i Grundtvigskirken i Esbjerg. I aften optræder den folkekære skuespiller og musiker Kurt Ravn, som mange kender som jernebanemedarbejderen ”Røde” fra tv-serien ”Matador”, nemlig lige her, i dette års første julekoncert.
Der er fuldstændig udsolgt, fortæller arrangørerne i døren, og stemningen er forventningsfuld.
For nogle er det allerførste gang, de er til en koncert i en kirke, mens andre er både garvede kirke- og koncertgængere. Kurt Ravn selv kan man roligt placere i den garvede kategori. Siden han i 1995 gav sin første julekoncert i en kirke, har han turneret Danmark rundt hver eneste jul og besøgt et væld af kirker, lige fra de små landsbykirker til Roskilde Domkirke og Holmens Kirke i København.
”Min første julekoncert var i Garnisonskirken i København. Det var en fantastisk oplevelse, for der kunne sidde omkring 700 mennesker, og der var fuldt hus,” fortæller han, da Kristeligt Dagblad taler med ham forud for koncerten i Esbjerg.
Første gang Kurt Ravn blev spurgt, om ikke han kunne tænke sig at lave kirkekoncerter, tøvede han dog en smule. ”Jeg svarede: ’Nej, nej, det er ikke noget for mig’, for jeg så ikke mig selv som en, der sang salmer, jeg var mere til viser og sange. Men så sagde de, at det kunne jeg sagtens synge i en kirke. Det var sådan, det begyndte, og siden har det jo udviklet sig en hel del,” siger han beskedent.
I dag formår Kurt Ravn stadig at trække fulde huse i kirkerne rundt om i landet, og i år spiller han i alt 14 koncerter fra slutningen af november og i løbet af december. Det er imidlertid en form for ”nedtrapning”, som han selv beskriver det. Dengang han spillede flest koncerter, nåede han op på næsten det dobbelte i løbet af julemåneden.
”Det var jo sådan noget med dobbeltkoncerter for at nå det hele. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt spillede tre koncerter på samme dag i Garnisonskirken. Nu er jeg jo efterhånden en aldrende herre, så den slags er altså blevet for hårdt,” siger den 76-årige sanger.
Og selvom Kurt Ravn da indimellem har tænkt, om ikke han skulle springe et enkelt år over, har han endnu ikke gjort alvor af tanken. Fordi der ligger bookinger flere år ud i fremtiden, men også fordi han ved, at han nyder det, når først han er af sted.
”Min jul begynder i midten af november og fortsætter indtil juleaften. At få lov
at synge julesange, underholde folk og få dem i julestemning, det er min gave både til mig selv og til andre,” siger han. Det betyder imidlertid også, at de i Kurt Ravns familie ikke synger helt så meget på selve juleaften.
”Vi hygger os, slapper af og spiser noget dejlig julemad. Men vi synger ikke så meget, nej, for på det tidspunkt har jeg sunget nok,” siger han med smil i stemmen.
Man må gerne grine i en kirke Tilbage i Grundtvigskirken er der stadig en halv time, til koncerten begynder, men kirken er snart fyldt op.
”Det var helt umuligt at finde en parkeringsplads,” konstaterer en mand, da han finder sin kone i menneskemængden, og de sammen begynder at spejde efter en god siddeplads.
Da klokken endelig slår halv otte, byder menighedsrådsformand Johanne Marie Gregersen velkommen.
”Kurt, kom endelig ind,” siger hun, og Kurt Ravn kommer til syne med armene oppe over hovedet efterfulgt af sin faste pianist, Carl Ulrik Munk-Andersen, og oboist Birgitte Lindum.
De lægger ud med ”Nu tændes tusind julelys”, som er en af aftenens fællessange, og mens publikum synger de kendte linjer, tænder Kurt Ravn lysene på sin medbragte juledekoration, som står midt for alteret, så duften af røgen fra tændstikkerne breder sig i kirken.
I aften er målet at få alle i en ”langtidsholdbar julestemning”, erklærer han så og høster aftenens første grin.
Det bliver langtfra det sidste. Kurt Ravn har masser af vittigheder i ærmet og sørger rutineret for, at de højtidelige indslag såsom ”Ave Maria” akkompagneres af nogle lidt mere muntre af slagsen. ”Det må ikke blive for højtideligt. Det skal være sådan, at man også kan have lidt sjovt, og det er vigtigt, at folk slapper af i kirkerummet, i stedet for at de måske sidder og føler sig lidt trykkede eller andægtige,” har han fortalt inden koncerten.
”Da jeg skulle spille i Holmens Kirke for første gang, bad menighedsrådet om et repertoireforslag, så de vidste, hvad jeg ville synge. Det efterkom jeg naturligvis, og siden er jeg blevet fast juleinventar i kirken. I dag har vi et godt forhold, og de stoler på, at jeg har respekt for rummet.”
Respekt og grin
Men respekten udelukker ikke varmen,
6 Kurt Ravn
Født i 1947.
Uddannet fra Statens Teaterskole i 1973. Dansk skuespiller og sanger, der blev landskendt for sin rolle som Lauritz ”Røde” Jensen i ”Matador”.
Har siden 1995 turneret rundt i de danske kirker med julekoncerter, og er i år desuden også aktuel i DR1’s julekalender ”Tidsrejsen 2”.
Spiller i år 14 julekoncerter i alt.
0 Kurt Ravn har i næsten 30 år rejst rundt med julekoncerter i landets kirker. I år begyndte turnéen i Grundtvigskirken i Esbjerg.
FOTO: ASTRID DALUM
glæden eller grinene, understreger Kurt Ravn.
”Folk må gerne grine. Det er tilladt i en kirke.”
Og det gør de så. I stor stil. Særligt da Kurt Ravn under nummeret ”Børn og voksne i kærlig krans” løber op og ned ad kirkegulvet, mens han synger: ”Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen”, bryder kirken ud i latter og klapper taktfast med. Den del af koncerten er trods alt en del lettere i en kirke som Grundtvigskirken i Esbjerg end i de større kirker rundt om i landet, konstaterer Kurt Ravn, da han atter står foran alteret, og publikum ler igen. Kirkerummet kan dog noget ganske særligt, uanset om der er tale om de store domkirker eller de helt små landsbykirker fra 1100-tallet, hvor det kræver kreativitet at få alt grejet passet ind og sat op. ”Der er en rigtig god atmosfære, fra det øjeblik man træder ind i en kirke. Kirkerummet er en storslået ramme, fordi det oser af så megen kultur og historie. Personligt holder jeg meget af Holmens Kirke i København på grund af dens skønhed og den gode klang, der er derinde. Som musiker betyder det jo naturligvis også noget,” siger Kurt Ravn.
At spille lige netop julekoncerter i kirken adskiller sig også en anelse fra de gængse kirkekoncerter, som Kurt Ravn turnerer med hele året rundt.
”Julen er jo en stærk tid på mange måder. Der kan være en utrolig glad stemning. Selv kan jeg også huske nogle mindre gode juleaftener fra mine teenageår, fordi mine forældre blev skilt i den tid.
Så er det ikke særligt sjovt at holde jul,” siger han.
”Jeg oplever lignende ting, når jeg tager rundt. Der er sommetider nogle i publikum, som bliver meget berørte, fordi julen, musikken og rammerne vækker nogle minder til live,” siger Kurt Ravn, der ”på en måde” er troende.
”Men nogle gange har jeg det som den vantro Thomas, når jeg ser, hvordan det ser ud i verden med krige og konflikter. Så kan jeg godt tænke: ’Er det hele bare tilfældigheder? Er det skæbnen? Hvad er det?’,” begynder Kurt Ravn og siger så:
”Til andre tider kan jeg godt i mine stille tanker sende en lille bøn om et eller andet.”
Små bønner er der dog ikke tid til denne aften i Grundtvigskirken, hvor det ene musikalske nummer afløser det andet. Inden man når at se sig om, lakker koncerten mod enden, og Kurt Ravn annoncerer, at vi slutter på endnu en fællessang.
”Det er jo så godt for immunforsvaret at synge fællessang,” siger han, inden tonerne af ”Dejlig er jorden” giver genlyd i hele kirken.
Og knap er sidste ord sunget, før den første rejser sig op og belønner Kurt Ravn med en stående applaus. Resten af publikum følger hurtigt trop, og juletrioen bukker, før Kurt Ravn slutter koncerten med et: ”Rigtig glædelig jul!” J
TIL DIG, DER LEDER EFTER EN JULEGAVE
Derfor går vi til koncert i kirken
Dorthe Starup
5 Hvorfor har du købt en billet til i aften?
Jeg plejer ikke at komme til gudstjenester andet end til påske, jul og allehelgen, men jeg har før været til koncerter i kirken, og jeg synes, her er så hyggeligt, og der er en dejlig akustik. Det er en måde at komme i kirken på, hvor man kan være en smule mere fri og lidt mere løssluppen. Jeg købte billet til i aften, fordi jeg rigtig gerne ville høre Kurt Ravn. Ham har jeg set i ”Matador”, og jeg har også hørt hans musik i radioen – og så ville jeg også bare gerne til en julekoncert, som jo lige er lidt ekstra hyggelig og særlig.
5 Hvad synes du om koncerten?
Jeg synes, det var hammergodt og meget sjovt. Han har jo en masse gode vittigheder, og vi grinte en masse. Det var dejligt, at vi også selv fik mulighed for at synge med, for jeg elsker at synge. Kurt Ravn har bare en god og meget beroligende stemme. Ja, jeg fik i hvert fald gåsehud, så jeg går glad hjem. J
”
Det var dejligt, at vi også selv fik mulighed for at synge med.
DORTHE STARUP
0 Dorthe Starup nyder kirkens gode akustik, og så kan hun godt lide at synge med på fællessangene.
Mary og Poul-Erik Petersen
0 Mary og Poul-Erik Petersen har tidligere været til Kurt Ravn-koncert, og de kommer gerne igen.
5 Hvorfor har I købt billet til i aften?
Mary: Fordi det var lige præcis Kurt Ravn. Helt bestemt. Han er bare god. Han er en dygtig sanger, som vi har hørt synge, lige siden vi så ”Matador”, så derfor skulle vi selvfølgelig høre ham i aften, når nu han kommer så tæt på, hvor vi bor. Jeg må med skam sige, at vi ikke normalt går i kirke, faktisk heller ikke juleaften.
Poul-Erik: Nej, kun når vi bliver inviteret.
Mary: Men koncerter kommer vi gerne til. Vi har også tidligere været til kirkekoncerter, for lyden er fantastisk, og så er julen er jo en særlig tid, hvor det hele er lidt ekstra hyggeligt.
5 Hvad synes I om koncerten?
Mary: Det var eminent godt. Hørte du det selv? Åh, det var, så man helt fik kuldegysninger ind imellem. Og det er jo ikke, ligesom hvis man går til en koncert nede i byen, hvor de sidder og drikker bajere. Det her er stille og roligt, og det kan jeg godt lide. Jeg har faktisk svært ved at vælge et højdepunkt.
Poul-Erik: Ja, det hele var bare godt.
Mary: Ja, og da han pludselig løb ned gennem kirken, den skøre karl. Det var bare fint. Vi kommer igen, det er helt sikkert. J
0 Susanne Ottosen (tv.) og Eva Rosenkilde (th.) er veninder og er sammen taget til Kurt Ravn-koncert i Esbjerg. Sidste år så de ham på Fanø.
Susanne Ottosen og Eva Rosenkilde
5 Hvorfor valgte I at købe billet til i aften?
Eva: Sidste år var vi på venindetur, hvor vi så Kurt Ravn i Nordby Kirke på Fanø. Det var bare helt fantastisk, så derfor tænkte vi, at det skulle vi igen. Han er skøn, så varm og menneskelig og helt nede på jorden – og så synger han bare knaldgodt. Jeg kan også godt lide den lidt mere højtidelige stemning, som kirken giver.
Susanne: Ja, der er en ganske særlig stemning i kirken, som giver én noget ro.
5 Kommer I normalt i kirken?
Susanne: Ikke lige i denne kirke, men jeg kommer af og til i min egen kirke.
”
Han er så frisk og løber rundt, ej, men det var så sjovt.
SUSANNE OTTOSEN
Eva: Jeg var her faktisk for tre uger siden til en anden koncert med divaerne Kirstine Bonde og Anne Fjord.
5 Hvad synes I om koncerten?
Eva: Det var jo helt, som det plejer: Fantastisk! Det hele var bare godt, og han har jo de dygtigste musikere med.
Susanne: Ja, helt fantastisk. Han er så frisk og løber rundt, ej, men det var så sjovt. Jeg synes, det var en skøn oplevelse, og det fik mig til at tænke på, hvor dejligt det er, at vi også kan bruge kirken på denne måde, så det hele ikke kun behøver at være gudstjenester. Det her giver bare lige lidt ekstra. J
FOTO: ALBERTO PIZZOLI/AFP/ RITZAU SCANPIX regnes majefarve, dronning har ved lejligheder dragt.
1 I kirkelig sammenhæng signalerer lilla både bod og soning og pomp og pragt. Her ses pave Frans i lilla dragt i 2014.
Farven lilla
Vent lidt endnu med at tænke på røde julenisser og grønne grantræer. For før det bliver jul, er det advent, og i liturgien er adventstiden lilla. Lilla er lyset i mørket, blomsternes solbeskyttelse og symbol på det majestætiske, det mystiske og det midtsøgende
baggrund
Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
I denne artikel vil du støde på elementer, som det kan være svært at se forbindelsen imellem. Herunder en adventskrans, en middelhavs-havsnegl ved navn Bolinus brandaris og en berømt roman fra 1982 om sorte kvinders frigørelse. Du skal også høre om pavens festtøj, om midtsøgende politikere, om en pædagog-hovedbeklædning fra 1970’erne, om farverige rockstjerner, om atmosfærisk lys i en bølgelængde på mellem 380 og 425 nanometer og om antocyaniner, som er de sto er, der beskytter planter mod solen. Fællesnævneren for det hele er farven lilla.
Måske har du allerede pyntet den grønne adventskrans med hvide lys og røde bånd og fyldt stuen med røde kravlenisser. Men rent farvemæssigt er det værd at huske, at det endnu ikke er juletid, men adventstid. Liturgisk set er julens farve hvid, og adventstiden er lilla – eller violet, påpeger Jakob Wolf, dr.theol. og lektor emeri-
tus i systematisk teologi ved Københavns Universitet.
”Jeg mener, en adventskrans bør have violette bånd. Ikke røde eller alt muligt andet. I hvert fald de adventskranse, som ndes i kirker. Da jeg var præst, bar jeg også en violet messehagel i adventstiden,” siger han.
I liturgien fungerer lilla eller violet som symbol på bod og soning. Farven er både knyttet til adventstiden, fastetiden til og med palmesøndag og har traditionelt også været store bededags farve i kirken. Det violette symboliserer i kirken bod og soning, men ifølge teologen er farvens symbolik dybere end som så.
”Violet er den første farve, der viser sig, hvis man oplyser sort. Ude i rummet er der sort. Her på jorden er himlen blå, men kommer man meget højt op på et bjerg, kan man opleve den violette farvetone. Violet er altså farven på det lille lys i mørket. Violet er den mest dybsindige af alle farver,” siger Jakob Wolf.
Han tilføjer, at det vel at mærke er den mørke, dybe lilla nuance, han her taler om. I nogle frikirker har præsterne en forkærlighed for lyslilla skjorter helt over i det lavendelfarvede.
”Adventstidens violet er der meget mere mørke i. Det er et billede på, at lyset vinder i en ellers meget mørk tid”, siger Jakob Wolf, som uddyber, at lyset i det store mørke både kan symbolisere Jesu fødsel, Jesu genkomst og verdens undergang.
Eksklusivt og mystisk
Ikke kun i kristen tradition, men i kulturen bredt, forbindes lilla med mystiske og okkulte kræ er. Og samtidig med soning og bod er lilla paradoksalt nok også en farve, der signalerer pragt, luksus og kongemagt. Også inden for den kristne kirke, hvor nogle af pavens prægtigste gevandter for eksempel er lilla.
”Der er både eksklusivitet og mysterier i den farve,” siger Jakob Wolf.
En af årsagerne til det eksklusive er, at menneskeheden længe havde svært ved at ska e farvesto er til kunstigt at farve for eksempel tøj lilla. De første lilla farvesto er udvandt oldtidsfolket fønikerne i byen Tyrus i nutidens Libyen af havsneglen Bolinus brandaris. Det skete for 3000 år siden gennem en avanceret proces, og ifølge den amerikanske farveekspert Ken Philips fra rmaet HunterLab skulle man høste 250.000 havsnegle for blot at ska e
en ounce – cirka 28 gram – af det kostbare farvestof. Det var ikke for fattigfolk. Hos den amerikanske forfatter Alice Walker symboliserer lilla ikke majestætisk over od, men menneskeligt overskud. I romanen ”Farven lilla” fra 1982 følger man den sorte underklassepige Celies barske livsforhold i 1930’ernes Georgia. En tid præget af misbrug og hårdt arbejde farvet i lurvet gråt. Lilla er symbolet på de kvinder, som formår at frigøre sig og bruge kræ er på sig selv og egen fornøjelse i stedet for kun at tjene andre. Egenkontrollens farve.
Katrine Laustsen er gra sk designer og indehaver af rmaet Creative Viking, som arbejder med visuelle identiteter, blandt andet med farver. Hun peger på, at kun forholdsvis få rmaer vælger at markedsføre sig med den lilla farve. Det er blandt andet kommunikations rmaet Oister, gaming rmaet Twitch og rmaer, der gerne vil signalere luksus som det britiske chokolade rma Cadbury, der har valgt lilla, påpeger hun. ”Der er noget både magisk, fantasifuldt, spirituelt og kongeligt over lilla. Det er en farve, som bruges af tryllekunstnere og spillehjemmesider. Men det er også en farve, mange er tilbageholdende med at vælge, fordi de er bange for at blive misforstået. Den forbindes nemlig også med arrogance og frygt,” siger hun.
Den tredje vej
I 1960’erne og 1970’erne blev farven lilla forbundet med hippier, og pædagoger med en lilla sto le som hovedbeklædning var et af periodens stærke symboler på et børnesyn, som af nogle blev betragtet som moderne og frisættende, af andre som ippet og uansvarligt. Den symbolik er i dag sat på museum. I dag er det ifølge Katrine Laustsen mere udtalt, at især den lyse lilla farve forbindes med noget feminint, mens den mørke ses som mere kønsneutral. De forskellige nuancer af lilla afhænger dels af, hvor meget lys eller mørke der er i dem, dels hvordan blandingsforholdet er mellem de to grundfarver,
0
som sekundærfarven lilla består af, rød og blå.
Som Katrine Laustsen gør opmærksom på, var lilla i 2022 det oplagte valg som partifarve til den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussens nystartede parti Moderaterne. Partiets erklærede mission var at nde en politisk midterposition mellem blå og rød blok. Det lykkedes. Resultatet blev den nuværende koalitionsregering mellem de røde socialdemokrater, de blå venstremænd og de lilla moderater med Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister.
Også i Storbritannien har lilla været brugt til at symbolisere den politiske middelvej. I 1997 omdøbte Tony Blair det røde parti Labour til det lilla New Labour, kaldte sin politik ”den tredje vej” mellem venstre og højre og præsterede at regere landet som premierminister de efterfølgende 10 år. Lilla er altså ikke kun et mysterium.
”Ude i rummet er der sort. Her på jorden er himlen blå, men kommer man meget højt op på et bjerg, kan man opleve den violette farvetone. Violet er altså farven på det lille lys i mørket. Violet er den mest dybsindige af alle farver.
2 Den
som døde i 2016, havde en forkærlighed for lilla. Året efter sin død blev han æret med en særlig lilla Pantone-
amerikanske rockstjerne Prince,
farvekode.
FOTO: CHRIS CARLSON/AP/ RITZAU SCANPIX
JAKOB WOLF, DR.THEOL. OG LEKTOR EMERITUS I SYSTEMATISK TEOLOGI VED KØBENHAVNS UNIVERSITET
Den impressionistiske maler Claude Monet hører til de billedkunstnere, som har arbejdet meget med lilla nuancer, ikke mindst i åkandemalerierne fra begyndelsen af det 20. århundrede. FOTO: WIKIMEDIA COMMONS
Det er også en middelvej. Og tillige et symbol på mangfoldighed. Kun ganske få nationer har lilla i deres ag, men farven indgår i regnbue aget, som bruges af seksuelle minoriteter. En særlig variant af dette ag er de nonbinæres ag, som består af en gul, en hvid, en lilla og en sort stribe. I denne sammenhæng symboliserer den lilla farve en blanding af det mandlige og det kvinde-lige køn. Altså en lidt anderledes tredje vej end den, Tony Blair gik til valg på i 1990’erne. Violet kan måles
Regnbuens farver har videnskabsfolk arbejdet med, siden sir Isaac Newton i 1600-tallet brød lyset ved at sende det igennem et prisme, hvorved farverne opstod. Det kan diskuteres, hvor mange farver regnbuen har, men Newton delte dem i syv: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet, fortæller Jens Ramskov, videnskabsredaktør på tidsskri et Ingeniøren.
”Hver farve har sin bølgelængde, og violet ligger i intervallet mellem 380 og 425 nanometer. På den måde kan man måle sig frem til farven. Men samtidig er alle farver alligevel subjektive, for vores oplevelse af en farve a ænger af, hvordan vi danner farven i hjernen,” forklarer han. Man kan sige, at violet er farvespektrets koldeste farve og rød den varmeste. Bevæger vi os uden for de bølgelængder, øjet kan opfange, nder vi ultraviolet i den ene ende og infrarød i den anden ende, når bølgelængden er over 750 nanometer.
”Inden for naturvidenskab er forskellen på violet og lilla, at violet er en ren form for lys med kun én bølgelængde, mens lilla er en kombination af rød og blå og derfor indeholder lys med to forskellige bølgelængder,” forklarer Jens Ramskov.
Inden for trykketeknik sammensættes alle farver af farverne gul, cyan, magenta og sort. Ifølge redaktøren består purple eller lilla af 33 procent cyan, 87 procent magenta og 6 procent sort, mens violet består af 50 procent cyan og 100 procent magenta.
er der tre receptorer, som hver især opfanger røde, grønne og blå nuancer og ud fra dette sammensætter farverne til lilla og andre farver.
Blomsternes ”solcreme”
Det kan godt være, at farven lillas nuancer er dannet af lys og diverse grundfarver, men navnene kommer i vid udstrækning fra blomster. Vi har nævnt lavendel. Der er også en sproglig forbindelse mellem violet og viol, som kommer af det latinske viola. Og lilla er i familie med det engelske ord lilac, som betyder syren.
Ifølge Louise Isager Ahl, botaniker tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum i København, er det antocyaninerne, der giver blomster og andre planter deres forskellige nuancer af lilla. Naturens farvestof fungerer således, at planten kan skrue op for den rødlige, blålige eller lilla kulør, hvis den for eksempel udsættes for sol.
”Det fungerer næsten som plantens ’solcreme’. Man mener, det kan være en måde for planten at beskytte sig mod solen på, så hvis man ser en plante med lilla blade, hænger det o e sammen med, at de udsættes for større mængder af sol,” forklarer hun. I naturen spiller antocyaniner og planternes farver også en stor rolle for tiltrækning af insekter, bestøvning, og frøspredning. En sommerfuglebusk blomstrer o e i stærke lilla nuancer –og har ikke fået sit navn uden grund. Lilla regn og lilla tåge Til sidst bringer vi vejret. Det er nemlig også lilla. Himlens mange violette og lilla nuancer har ikke alene inspireret mange billedkunstnere til stor kunst, men også mange sangskrivere til at digte om en lilla himmel, om lilla regn og om lilla tåge.
”Jeg mener, en adventskrans
bør have violette bånd. Ikke røde eller alt muligt andet. I hvert fald de adventskranse, som findes i kirker. Da jeg var præst, bar jeg også en violet messehagel i adventstiden.
JAKOB WOLF, DR.THEOL. OG LEKTOR
yndlingssang og årsag til, at det heavyrockband, han dannede i 1968, tog navnet Deep Purple. Den mand, som i populærkulturen forbindes mest med lilla, er rocksangeren Prince, som i 1984 blev superstjerne med sangen, albummet og lmen ”Purple Rain”. Titlen havde han lånt fra en linje i en anden rocksang, ”Ventura Highway” af bandet America fra 1972. Men med brugen af lilla ikke alene i teksten, men også på albumcoveret, i sin påklædning og styling af sig selv formåede han at gøre lilla til sin helt personlige farve.
”I violet er der mere blåt end rødt, mens der i lilla er lige meget af hver,” forklarer Ramskov, som tilføjer, at øjets farveopfattelse er noget helt tredje. Her
Helt tilbage i 1933 skrev Peter DeRose melodien ”Deep Purple”, en jazzet melankolsk ballade om den lilla a enhimmel og en tabt kærlighed, som vil leve for evigt ”in my deep purple dreams”, i mine dyblilla drømme. Sangen var angiveligt guitaristen Ritchie Blackmores bedstemors
som var lydtekniker ved Hendrix’ pladeværdige i verden.
Ifølge det amerikanske farvekode rma Pantone havde Prince i 2016 fået specialdesignet et lilla klaver, som han skulle have med på koncertturné. Men det skete aldrig, fordi han døde samme år, 57 år gammel. For at ære den afdøde kunstner valgte Pantone året e er at opkalde en bestemt nuance af lilla e er ham. Akkurat den farve, klaveret havde. En anden berømt og alt for tidlig afdød rockstjerne var Jimi Hendrix. Anden juledag i 1966 satte han sig ned og noterede en masse ord ned. Ordene skulle passe sammen med et guitar-ri , han havde i hovedet. Stemningen i nummeret byggede på en foruroligende drøm, Hendrix havde ha om at være fanget på havets bund i en lilla tågedis. Men Jesus havde reddet ham ud af tågen. I det første udkast til rock-klassikeren ”Purple Haze” lød omkvædet ”Purple haze, Jesus saves”. Anekdoten stammer fra Eddie Kramer, som var lydtekniker ved Hendrix’ pladeproduktioner og medforfatter til en biogra om rockstjernen, der døde som kun 27-årig i 1970. Hendrix er ikke kendt for at have været specielt troende og skrev i sidste ende Jesus ud af sin tekst, for at det ikke skulle blive for personligt. Men sangen er et eksempel på, at der på forunderligste vis er en forbindelse imellem det lille spæde advents- og julelys i mørket og alt det mystiske, magiske, majestætiske, melankolske, mangfoldige og mærkværdige i verden. Og den forbindelse er lilla. J
1 Lilla regnes for en majestætisk farve, og dronning Margrethe har da også ved flere lejligheder båret lilla dragt.
FOTO: ADAM GARFF
0 Forfatteren Alice Walker udgav i 1982 romanen ”Farven lilla”, som efterfølgende blev filmatiseret af Steven Spielberg. FOTO: WIKIPEDIA
FOTO: BERIT ROALD, RITZAU SCANPIX
FOTO:BJØRN JENSEN/RITZAU SCANPIX
Dokumenteret effekt
Patentregistreret, OEKO-TEX® og CE-certificeret som medicinsk udstyr*
MAGNOFLEX®
Magnet topmadrassen
mod smerter, stivhed og søvnløshed
Hvad er magnetterapi?
Grundlæggende drejer magnetfeltterapi sig om, at kroppen tilføres mere energi. Behandling med magnetfelter kan blandt andet medvirke til at forbedre kroppens iltoptagelse, øge blodcirkulationen, forbedre kredsløbshastigheden, opløse smerteblokader og minimere muskelspændinger. Magnetfelterne reparerer ikke, men understøtter derimod menneskets selvlægende kræfter.
Magnet topmadrassen til en sund og forbedret nattesøvn!
Magnoflex topmadrassen er den eneste ægte originale patenteret type Magnet topmadras med bipolareveksel-magneter, med sølvunderside som dræber husstøvmider og sengelus 100%.
God blodcirkulation -mindre smerter
Køb dine varer direkte på
Leveres direkte til din hoveddør!
Under magnetfeltpåvirkningen udvider blodårer og -kar sig ganske svagt. Når blodlegemet optager mere ilt, får det en bedre aerodynamisk form samtidig med, at det mister evnen til at klæbe sig fast til andre blodlegemer. Dette er til gavn for blodcirkulationen og kan reducere risikoen for at blodårerne tilstoppes af blodpropper.
Få et bedre kredsløb med Magnoflex topmadrassen
Kredsløbsforøgelsen måles med et blod-flowmeter og man har målt, at hastigheden kan forøges op til 4 gange. Målinger af blodtryk og puls viser, at disse IKKE ændrer sig nævneværdigt under og efter magnetfeltpåvirkningen.
*OEKO-TEX® mærket er din garanti for produkter uden skadelig kemi. CE-mærkningen beviser, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU's krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.
Sund og forbedret søvn!
1.klasses kvalitet
–håndsyet i Tyskland
Ring og bestil 2924 5099
Hvad kan magnetterapi hjælpe mod
Smerter, kramper, uro og hævelser i benene
Tunge og trætte ben
• Kramper om natten
• Spændingshovedpine
• Forhøjet blodtryk
Dårlig nattesøvn
• Følger af diabetes
Kolde hænder og fødder
Sår på ben/fødder
• Arbejds- og nedslidningsskader
Muskel- og ledsmerter
• Tendens til blå mærker
• Smerter fra åreknuder
Rygproblemer
Magnetterapi virker først og fremmest ved at forbedre blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Blodgennemstrømnings-hastigheden bliver forøget, og alle celler får øget ilttilførsel, næring, og affaldsstoffer bliver ført væk. Magnetterapien påvirker dit blod, hver gang det passerer over magnetfeltet. Magnetfelter øger cirkulationen i levende væv, og har desuden effekt mod de fleste former for smerter og betændelsestilstande. Det er ikke magneterne i sig selv som er helbredende, men det er de forudsætninger, som magnetfelterne skaber, der bedrer kroppens evne til at vedligeholde og helbrede sig selv. Jo bedre dit blodomløb er – jo bedre fungerer din krop.
Sådan virker det!
Magnetterapi virker først og fremmest ved, at den forbedrer blodcirkulationen og blodets evne til at transportere ilt. Dette vil du mærke med det samme, ved at kroppen bliver behagelig varm og veloplagt. Varmefølelsen opstår fordi blodgennemstrømningshastigheden bliver forøget, samtidig med at alle små kar i hudoverfladen får ny tilførsel af ilt, næring, og at affaldsstoffer bliver fjernet. Magnetterapien påvirker dit blod hver gang det passerer over magnetfeltet. Denne påvirkning gør, at blodet hurtigere kan transportere ilt og næring rundt, og affaldsstofferne væk. Efter blot få dage er kroppen i fuld gang med at udskille flere affaldsstoffer end før. Dette kan du mærke ved at urin, sved, og andre sekreter kan have ændret lugt, som igen bliver normal, i takt med at affaldsstofferne forlader din krop.
En magnetmadras giver dig mulighed for selv at behandle egne skavanker på en enkel og meget effektiv måde mens du sover. Vores erfaring viser at de fleste skavanker kan bedres efter at vi blot har ligget kort tid på en magnetmadras.
Mennesker over hele verden benytter sig af magneternes kraft og oplever især god virkning ved f.eks:
• Gigt, fibromyalgi og andre ledsmerter
• Migræne og spændingshovepine
• Menstruationssmerter
• Muskelspændinger og over anstrengte muskler
• Infiltrationer
• Forhøjet blodtryk
• Uro i kroppen
• Kolde fingre og tæer
• Sovende fornemmelser og følelsesløshed
• Betændelse i sener og væv
• Seneskedehindebetændelse, tennisalbue
Personer med pacemaker bør søge godkendelse fra lægen før brug.
UDSALG - KÆMPE RABATTER
TOPMADRASSER:
Mål: 90 x 200 cm Før kr. 4.279,- NU 2.995,- Spar1.284, -
Mål: 120 x 200 cm Før kr. 5.085,- NU 3.595,- Spar1.490, -
Mål: 140 x 200 cm Før kr. 5.707,- NU 3.995,- Spar 1.712,-
Mål: 160 x 200 cm Før kr. 6.400,- NU 4.480,- Spar 1.920,-
Mål: 180 x 200 cm Før kr. 7.136,- NU 6.400,- Spar 2.141,-
PUDE:
Mål: 60 x 63 cm Før kr. 1.421,- NU 995,- Spar 426,-
Magnetpude
Puden med magneter er til dig der ønsker afspændning i skuldre, nakke og hoved. Puden indeholder magnetterapi, der påvirker dit blodomløb mest muligt og derved giver et bedre velbefindende.
Smerteblokader
opløses
kl. 9-18 Weekend kl. 10-16
Det område, der påvirkes af magneterne, oplever først en fuldstændig afslapning og derefter en smertelindring. Det er de specielle patenterede vekselmagneter, som kun findes i Magnocare by MAGNOFLEX® magnetprodukter, der inducerer en mikroskopisk magnetisk hvirvelstrøm i det forbipasserende blod og lymfe. Herved opnås evnen til at stimulere smerteblokader til fuldstændig opløsning. Hvirvelstrømmene påvirker desuden hud, muskler, led, sener m.v., når man bevæger sig under nattens søvn.
Peberkageby i Middelfart
For 13. år i træk kan besøgende på Middelfart Museum indtil den 22. december opleve en hel by bagt i peberkagedej. Middelfart Peberkageby er bagt i kagedej af børn og voksne og består både af kopier af bygninger i Middelfart og huse skabt ud af fri fantasi. De besøgende kan stemme om husene inden for kategorierne ”Min favorit”, ”Det mest julede”, ”Det sjoveste” og ”Det mest vellignende”, og ved udstillingsperiodens afslutning kåres en vinder. I år vises også udstillingen ”Peters Jul”, med fokus på den kendte julebog og forholdene i Middelfart og omegn i perioden 1850 til 1900.
Skattejagt i Horsens
Horsens”, hvor der er fokus på jul i midtbyen. Det skete sammen med kommunens borgmester, Peter Sørensen (S). Som noget nyt er der i år i
Horsens en skattejagt rundt i byen, hvor børn kan få stemplet deres skattekort og siden deltage i en lodtrækning. Juletoget kører fra perronen på Torvet hele julen, og i midtbyens gader kan man møde de velkendte nisser fra Komediehuset, ligesom julemanden også er at finde på gader og stræder helt frem til jul. Man kan også prøve den lille indendørs kælkebakke i Bytorv Horsens.
Jul på herregården
CNN: Tivolis julemarked blandt verdens bedste
Tivolis julemarked, der finder sted til den 5. januar, er et af de bedste julemarkeder i verden i 2024. I hvert fald hvis det står til den amerikanske nyhedsstation CNN, der i en artikel den 3. november kårede verdens 22 bedste julemarkeder i år.
sted, der er mere magisk end Tivoli i juletiden,” skriver CNN blandt andet og nævner, at det er ”en vinteroplevelse som ingen anden” med de ”mere end 1.000 smukt dekorerede juletræer, der pryder den smukke have”.
Julemanden kom i går sejlende til Horsens, hvor han med juletræstændingen markerede åbningen af ”Jul i
Herregården Gammel Estrup på Djursland holder i år jul for herskab og tjenestefolk, hvor man som i en levendegjort version af tv-serien ”Downton Abbey” kan se, hvordan man på herregården forbereder sig på at fejre jul som for godt 100 år siden, da den sidste greve boede på stedet. Der er aktivitet i det travle herregårdskøkken, hvor der bages julekager og drikkes kaffe fra den store Madam Blå, i herskabets fine stuer, hvor julebordet er dækket, og i Riddersalen, hvor juletræet står pyntet og klar til, at de besøgende danser omkring det. Der er også mulighed for at synge julen ind, og i adventsweekenderne er der klejnekogeri og bageværksted, julekoncerter, julestue og boder med juletræer og julepynt. Udstillingen varer til den 22. december og holder også åbent fra den 27. til den 29. december.
2 Over Zigzagstien i Tivoli i København svæver en række planeter på årets julemarked.
FOTO: JAKOB MELGAARD
Apropos gløgg og æbleskiver, så serveres der mere end 17.200 glas gløgg i julebyen Bjældevang, og i år har Tivoli bestilt halvandet ton æbleskiver til sine gæster. J kort om julen
”Tivoli, som blev besøgt flere gange af Walt Disney, før han udviklede Disneyland, er en fortryllende forlystelsespark og have, der er et fantastisk sted at besøge året rundt. Men man vil have svært ved at finde et
Det skudsmål er man selvsagt godt tilfreds med i Tivoli: ”Vi er stolte og glade for placeringen på listen over bedste julemarkeder i verden,” siger Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch i en pressemeddelelse.
”Vi har igennem de seneste år udviklet vores julemarked. Vores ambition er at skabe et af de mest magi-
ske julemarkeder i verden. Vi arbejder kontinuerligt på at forfine og udvikle Tivolis julebelysning, gastronomiske tilbud og scenografier, alt sammen med respekt for de klassiske, danske juletraditioner. Et besøg i Tivoli skal gerne være en fast del af julen, hvor både julemarkedet, en tur i Rutschebanen, lysene, gløgg og æbleskiver er blandt julens højdepunkter.”
0 Indgangen til Middelfart Peberkageby, der i år kan beses for 13. gang. FOTO: MIDDELFART MUSEUM
I GODT SELSKAB
GLÆDELIG JUL FRA LINDHARDT OG RINGHOF
“Poul Nyrup fortæller stærkt” BERLINGSKE
♥♥♥ ♥
“En vigtig historie om formørkede samfund” POLITIKEN
“En af de vigtigste bøger, der længe er skrevet om kristendommen” JYLLANDS-POSTEN
“Olfi-stifters bog er irriterende, trættende og sensationel, men alle bør alligevel læse den” ALTINGET
“Vild og omnipotent roman ... imponerende” INFORMATION
“Afsindig medrivende spændingsroman” BERLINGSKE
“Uthaugs kvindedystopi er forrygende læsning” BERLINGSKE
Juleevangeliet set med et æsels øjne
I en ny børnebog fortæller Kim Fupz Aakeson historien om Jesu fødsel set fra et æsels perspektiv. De bibelske historier er en vigtig del af vores fælles referenceramme, og derfor skal vi fortsat skrive og tale om dem, mener han interview
Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk
Æslet har fået en historie. En historie om et julemirakel. Om Jesu fødsel.
Kim Fupz Aakeson har skrevet, og Signe Kjær har tegnet. Det er blevet til børnebogen ”Æslet der fik en historie”, som netop er udkommet på Bibelselskabets Forlag. Fortællingen, der udspringer af Matthæusevangeliets første kapitler, kender de fleste. Den lange vandring fra Nazareth mod Betlehem, fødslen i stalden, englen og hyrderne på marken. Begyndelsen på Det Nye Testamente. Alligevel er bogen helt særlig, for perspektivet er nyt. Historien bliver fortalt fra det ydmyge æsels mund.
”Jeg er et æsel. Der er ikke noget at sige om mig, jeg er et æsel blandt æsler. Man slår mig med pinde, sparker mig, hvis vi går for langsomt, læsser mig med tunge sager, sten, brænde, meloner, hvad som helst de ikke selv kan bære”.
Sådan indleder Kim Fupz Aakeson sin historie om æslets rejse, der ifølge ham er en personlig fortælling om et æsel, som ikke regner med noget, men alligevel får ”en på opleveren”. ”Æslet er ydmygt, nøjsomt og arbejdsomt. Det gør bare, hvad det får besked på. Det vil ikke noget, det har ingen forventninger, det har et uskyldigt udgangspunkt. Alligevel ender æslet i stalden og bliver en del af en af de største fortællinger, der findes. Det synes jeg er fantastisk. Ydmyghed betaler sig,” siger Kim Fupz Aakeson.
Bogen er den første af flere i en ny billedbogsserie fra Bibelselskabets Forlag skrevet af Kim Fupz Aakeson, hvor æslets førstehåndsperspektiv i Bibelens fortællinger er gennemgående. Fortællerperspektivet er Bibelselskabets idé, som Kim Fupz Aakeson med det samme greb. I første omgang er det blevet til en gendigtning af Juleevangeliet.
”Æslet er helt fri fra det sakrale. Det er jordnært, og det er jo i sidste ende livet på jorden, som det hele handler om. Dyreperspektivet gør fortællingen mulig, for man har læst og hørt om julemiraklet hundrede gange før. Tit har fortællerstemmen forhåbninger og bekymringer. Æslets helt neutrale måde at være på tiltaler mig,” siger Kim Fupz Aakeson.
Hver tid sin genfortælling Nuvel, perspektivet er nyt. Det tilfører en endnu ubeskrevet dimension til en af Bibelens store fortællinger, som Kim Fupz Aakeson ellers har forsøgt at være så tro mod som absolut muligt.
”Den var ret ligetil at skrive. Æslet er med hele vejen fra Nazareth til stalden ved Betlehem.
Historien skal ikke slå knuder på sig selv eller springe i tid. Den har et naturligt, episk forløb, som der ikke skal ændres på. Min opgave har været at fortælle historien om et af vores fælles referencepunkter på mit eget sprog,” siger han.
Men hvorfor bliver vi ved med at genfortælle de bibelske historier? Hvorfor genoversætter vi Bibelen? For Kim Fupz Aakeson er det i bund og grund et spørgsmål om at passe på det, vi er fælles om. Især nu, hvor internettet ifølge ham skiller os ad.
”Hver tid skal have sin udgave, hver tid skal
0 Det er ikke første gang, Kim Fupz Aakeson beskæftiger sig med bibelfortællinger til børn. I 2021 udgav han ”Barnets bibel”. FOTO: SIGNE KJÆR
4 Signe Kjær har skabt bogens mange illustrationer. FOTO: BIBELSELSKABETS FORLAG
have Bibelen fortalt i sit sprog. Julemiraklet er en fælles reference, som vi skal værne om, for der bliver færre og færre af dem. Med internettet er vi hele tiden tusind steder henne. Vi må insistere på at holde fast i vores fælles referencer. Historien om Noas Ark, om Jesu fødsel i stalden, om Kain og Abel, men også nogle af H.C. Andersens eventyr eller Shakespeares kærlighedsfortælling om Romeo og Julie. Det er alle sammen historier, vi er enige om og fælles om, og det er stort,” siger han. Kristendommens referencepunkter, de bibelske fortællinger, er særlige for Kim Fupz Aakeson. Især budskaberne i Det Nye Testamente, som indledes med Jesu fødsel, betyder noget for ham, for kristendommen er ifølge ham fortsat en af de bærende søjler, som er relevante for alle.
”Det ville være meget mærkeligt, hvis mine børn ikke kendte de bibelske historier. Vi er danskere, og det er en vigtig del af vores fundament. Kristendommen er kulturbærende for os. Det Nye Testamente er Danmark, når vi er bedst og smukkest. Når vi har overskud, tager os af de svage og hinanden, er næstekærlige og nærværende og åbner døren for de forfulgte. Der er ikke noget i Det Nye Testamente, jeg ikke kan skrive under på. Alle mennesker er mennesker i egen ret. Det er et meget vigtigt menneskesyn,” siger han.
Måske gælder det samme for æsler?
Tilbage i stalden er æslet i hvert fald ikke længere blot et ”æsel blandt æsler”. ”Æslet ender med at have sjæl, vilje, holdninger og et blik på verden, som det ikke havde i begyndelsen af fortællingen,” siger Kim Fupz Aakeson, der afslutter sin bog og æslets rejse fra Nazareth til Betlehem med ordene: ”Jeg er det æsel, der bar den kvinde, der fødte det barn. Et æsel med en helt utrolig historie”. J
6 Kim Fupz Aakeson
Født den 12. september 1958 på Vesterbro i København.
Uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 1996 og har siden skrevet manuskripter til store danske film og serier som ”Den eneste ene” (1999) og senest DR-dramaserien ”Huset” (2023).
Udgav i 2021 ”Barnets bibel”, der formidler de 60 vigtigste bibelhistorier fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente for børn. Har modtaget flere priser, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris. Danner par med filminstruktør Pernille Fischer Christensen.
Jeannette Ehlers: Still fra Diasporic Frequencies 2023.
Julemærket har en enorm symbolsk værdi
Det velgørende julemærke er langtfra så udbredt, som det var engang, men der er ingen planer om at droppe udgivelsen af den gamle danske op ndelse, understreger direktøren for Julemærkefonden baggrund
Carl Elmose Brøcker broecker@k.dk
I mere end 100 år har julemærket været det økonomiske grundlag for julemærkehjemmene i Danmark. Sådan er det ikke længere.
Der var engang i 1950’erne og 1960’erne, hvor julemærket med en stykpris på to ørenansierede dri en af syv danske julemærkehjem.
Det var dengang, vi sendte breve til hinanden. Dengang verden var fysisk, og næsten intet var digitalt. Dengang julemærket i visse år havde et oplag på 85 millioner.
I dag er dets storhedstid forbi.
Digitaliseringen forgrener sig i alle kroge af vores samfund. Syv julemærkehjem er blevet til fem, oplaget er skrumpet til blot 11,1 millioner, og sidste år udgjorde salget af julemærket kun 5,4 procent af julemærkehjemmenes samlede indtægter med et beløb på 8,6 millioner kroner.
Dermed har julemærket ikke længere samme økonomiske betydning for julemærkehjemmene, der er sat i verden for at hjælpe børn i mistrivsel. Børn, der er udelukket fra fællesskaber, bliver mobbet, og som har mistet troen på sig selv og tilværelsen.
Men traditionen med julemærker er af den grund ikke ved at forsvinde. Mærket spiller stadig en absolut væsentlig rolle i Julemærkefondens arbejde med at drive de fem julemærkehjem i Danmark, siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen. ”Julemærket har en enorm symbolsk værdi, fordi det har været der altid. Derfor er jeg sikker på, at vi vil udgive det i mange år endnu. Så længe julemærket skaber opmærksomhed om vores arbejde, så længe det genererer et overskud, og så længe danskerne vil købe det, så udgiver vi det. Men om det fysiske julemærke ndes om 50 år? Det tror jeg næppe,” siger han.
Stor opbakning til hjemmene
Selvom digitaliseringen i et vist omfang har taget livet af det fysiske julemærke, skorter det ifølge Søren Ravn Jensen ikke på den økonomiske støtte til de danske julemærkehjem, det hvert år koster 150 millioner kroner at drive. Heraf kommer 3,9 millioner fra staten.
”Vores o entlige nansiering svarer til 2,7 procent af de midler, vi skal samle ind. Heldigvis er der mange mennesker i Danmark, som ønsker at støtte os, og det er vi taknemmelige for,” siger Søren Ravn Jensen.
”Det er privatpersoner, der donerer et fast beløb hver måned, eller som testamenterer deres arv til os. Det er virksomheder, foreninger og fonde. Vores nansiering er et kludetæppe sammensat af mange forskellige indtægter,” siger han.
Gennem årene har omtrent 80.000 børn boet på et dansk julemærkehjem, der huser børn mellem 7 og 14 år. Lige nu står 400 børn på venteliste til at ytte ind på et af landets julemærkehjem.
”Vi forsøger at få dem til at gen nde selvværdet og selvtilliden ved at give dem så mange små sejre som muligt,” siger Søren Ravn Jensen.
Noget kunne tyde på, at det lykkes. Af julemærkehjemmenes hjemmeside fremgår det, at to ud af tre børn er ”glade for deres liv”, og at
1 Hvert år hjælper julemærkehjemmene cirka
1000 børn mellem 7 og 14 år. FOTO: JULEMÆRKEFONDEN
0 Verdens første julemærke. På det første julemærke var et portræt af Dronning Louise (1817-1898).
tre ud af re børn har ”tro på sig selv” e er et ophold på et julemærkehjem.
Et verdensomspændende fænomen Julemærket er en dansk op ndelse. Postekspedient Einar Holbøll fra Købmagergades Postkontor i København såede de første frø i 1903 under sit arbejde med at sortere og håndtere stakkevis af julebreve.
Her k han idéen om at indsamle penge til børn med tuberkulose ved at tilføje en ekstra frivillig afgi på hver jule- og nytårshilsen i form af et lille mærke beregnet til at klæbe på juleposten.
Danskerne tog godt imod initiativet, og året e er udkom verdenshistoriens første julemærke. Det har det gjort hvert eneste år lige siden i både krigs- og fredstid. 121 danske mærker er det foreløbig blevet til. I dag er julemærket som indsamlingsmiddel blevet et verdensomspændende fænomen, der ndes i mere end 100 lande.
”Vi skal være stolte af julemærket. Einar Holbøll var en pioner, en iværksætter ud over det sædvanlige. Tænk, at man kunne nansiere syv julemærkehjem alene gennem salget af julemærker til blot to øre. Det vidner om, hvor stor en succes julemærket var,” siger Søren Ravn Jensen.
0 Årets julemærke markerer tronskiftet og er skabt af kunstneren Niels Ditlev, der som barn selv var på julemærkehjem. Et ark med julemærker koster 95 kroner. FOTOS: JULEMÆRKEFONDEN
6 Det danske julemærke
1904
Udkom første gang i 1904 i et oplag på seks millioner og en pris på to øre. Overskuddet fra julemærket går til de danske julemærkehjem. Sidste år indtjente julemærket 8,6 millioner kroner. Årets julemærke udkom den 10. oktober og har et oplag på 11,1 millioner. Prisen pr. ark er 95 kroner. Et ophold på et julemærkehjem varer 10 uger, og der er 198 pladser af gangen fordelt på de fem hjem. Børnene er mellem 7 og 14 år.
KILDE: JULEMAERKET.DK
0 Julemærket fra 1945, der blev trykt i et oplag på 45 millioner på trods af papirmangel i samfundet.
En succes, en udbredelse og en anerkendelse, som i særlig grad kom til udtryk i 1945, året for Anden Verdenskrigs slutning.
”Der var papirmangel i Danmark, men fordi julemærket var så vigtigt for den danske befolkning, k det en helt særlig tilladelse til at blive trykt. Papirkvaliteten af julemærket i 1945 er så dårlig, at farven fuldstændig forsvinder, hvis det får for meget sollys,” fortæller Søren Ravn Jensen.
Forbundne og forpligtede
Julemærkets motiver varierer fra år til år, men det skabes ifølge Søren Ravn Jensen altid med målsætningen om at illustrere nogle af samtidens mest gennemgående tendenser.
Årets julemærke er skabt af kunstneren Niels Ditlev og markerer tronski et. I en pressemeddelelse fra Julemærkefonden i forbindelse med udgivelsen siger Niels Ditlev: ”Jeg håber, at årets julemærke er med til at samle os som nation og gøre os stolte over vores historie. Jeg har selv været på julemærkehjem som barn og oplevet, hvor meget kærlig støtte, det har givet mig i en svær tid. Julemærket er et symbol på, at vi alle kan give noget til børn, der har brug for hjælp. På den måde er vi også forbundne og forpligtede.”
Stilheden
er forsvundet fra vores samfund.
Brug adventstiden på at genfinde den
Adventstiden er oplagt til fordybelse og ro, siger sognepræst Birgitte Kragh
Engholm. Men der er et problem – den stilhed, som det kræver, er blevet en mangelvare, og det har konsekvenser. Derhjemme, på arbejdet og i samfundet baggrund
Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk
Julekalenderen har i mange år været en fast tradition hos mange danskere. Der findes både de klassiske fjernsynskalendere til børn og voksne, chokoladejulekalendere og alskens skønhedskalendere eller adventskalendere til enhver smag.
Men denne jul skulle du måske prøve at give dig selv en julekalender med en bestemt udfordring. Det siger præst i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København Birgitte Kragh Engholm. I stedet for chokolade, fine cremer, lakridskugler eller andre tomme kalorier bør du prøve en julekalender fyldt med stilhed, siger hun.
”Giv dig selv en pakkekalender, hvor du hver eneste dag søger stilheden på en eller anden måde. En dag kan det være at sidde på altanen og kigge ud. En dag, hvor du tænder et lys, eller en dag, hvor du går hen i kirken. Så tror jeg simpelthen, at man kan mærke julefre-
den sænke sig,” siger Birgitte Kragh Engholm. Stilhed er nemlig blevet en luksusvare i samfundet, som der er en enorm mangel på, siger hun. Og det går ud over menneskers ro, fordybelse og nærvær. Netop i adventstiden bør man derfor huske at prioritere stilheden. For den kommer ikke af sig selv, siger hun: ”Adventstiden giver et fordybelsesrum, hvor man både kan søge indad og søge sammen, mens man langsomt tænder et lys hen imod jul. Hvor sommeren kalder på rosévin og grillfester, så er adventstiden en mulighed for at kravle lidt ind i sit eget lille refleksions- og fordybelsesrum. Og det har man brug for stilhed for at kunne.”
I de klassiske julekalendere på fjernsynet er plottets omdrejningspunkt ofte, at julen er forsvundet – måske julemanden eller juleglæden. Det bruger hovedpersonerne så 24 afsnit igennem december på at løse, og til sidst redder de julen.
I virkelighedens verden behøver man dog sjældent kæmpe for at redde julen. Den kommer hvert år helt af sig selv. Ofte begynder den allerede i oktober i diverse forretninger, og når kalenderen når til december, er der julelys, juletræer, julemænd og -koner, adventslys, krybbespil, juleudsalg overalt i det danske land, samtidig med at man har rigeligt at se til.
For meget stilhed
Sådan er det i hvert fald for de fleste. Men der findes også en større gruppe, for hvem julemånedens stilhed absolut ikke er forbundet med noget rart, siger Andreas Nikolajsen, der er forsker i Fonden Ensomme Gamles Værn. Hvis man i forvejen er ensom, kan den lange adventstid faktisk forstærke det.
”De oplever, at adventstiden og især julen er
en tid, hvor der for alle mulige andre mennesker foregår rigtig mange ting. Men ikke for dem. Så i adventstiden bliver stilheden i deres liv generelt ekstra tydelig,” siger han.
Selv hvis man synes, at stilheden ikke ligefrem er en mangelvare, kan man arbejde med at mærke stilheden på en rarere måde, siger Andreas Nikolajsen.
”Det hjælper ofte at holde sig beskæftiget med sysler og håndarbejde, både for mænd og kvinder. Det er hyggeligt, men også vigtigt, at have et projekt at give sig til. I adventstiden er det jo helt oplagt at lave en form for julepynt.”
De mange, der har travlt i juletiden, kan øve sig i at ringe til nogen, de ved har for meget stilhed – og man kan endda opsøge hinandens
” Prøv at tage nogle pauser fra sociale medier og mærk efter, hvad der sker i pausen, men også når du vender tilbage. Jeg tror, du vil kunne mærke en markant forskel.
EJVIND HANSEN, DOCENT PÅ DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE
selskab og blot sidde stille sammen, siger han. Stilhed – både for lidt og for meget af slagsen – påvirker ikke kun vores privatliv. Den er også et samfundsanliggende. Det ved Ejvind Hansen, der er docent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, alt om. Han har sidste år modtaget en doktorgrad – den højeste akademiske grad – ved Aarhus Universitet for sin afhandling om tavshed i den offentlige samtale ved navn ”The Freedom to Remain Silent” (Friheden til at forblive stille).
For mens samfundet altid, og med rette, kæmper for retten til ytringsfrihed, mener han, at vi også skal huske at kæmpe for retten til ikke at ytre sig.
”Det ligger en udfordring i, at vi hele tiden kan være i en offentlig samtale. At der hele tiden er et eller andet socialt medie, der står og blinker med noget, man er nødt til at svare på. Nye medier kalder i stigende grad på vores opmærksomhed og på, at vi skal engagere os. Det udfordrer muligheden for at fundere over tingene uden at have noget i ørene eller en telefon, der brummer i lommen,” siger han.
Stilhed handler nemlig ikke længere kun om den larm, som vi kan høre fra trafikstøj, musik eller andre mennesker. Stilheden bliver også forstyrret, hver gang man får en notifikation på sin telefon. Og det sker ret så ofte, siger Ejvind Hansen.
På de sociale medier gælder der også nogle spilleregler, som ikke ligefrem fremmer de stille stunder. I dag hylder vi dem, der larmer. De, der råber højest og snakker mest, får ofte mere
6 Øv dig i stilheden
Bastian Overgaard har tre råd til dig, der gerne vil øve stilheden på din arbejdsplads eller derhjemme.
Spørg først dine familiemedlemmer, kolleger eller venner, om de vil være med til, at I prøver at øve stilheden sammen i hverdagen. Stilheden med andre kræver nemlig paradoksalt nok, at man taler om det først, så folk ikke misforstår intentionen.
Erkend, at det kan være pinligt med stilhed, og prøv at træne det. Det er jo også ubehageligt at hoppe i iskoldt vand som vinterbader, men det er stadig sundt.
Planlæg, hvor længe I gerne vil prøve. Tænk det som at træne op til et motionsløb, så det bliver noget, man sætter tid af til og har faste aftaler om. På arbejdet kan man aftale en fast stilletime eller gåtur. I familien kan man aftale at være stille de første tre minutter, efter at man er vågnet.
taletid i medierne og bliver set på som slagkraftige, mens de stille i bedste fald bliver glemt, siger Ejvind Hansen.
Men stilhed er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke har noget at sige, mener han. Måske kunne alle lære af at forholde sig tavse en gang imellem, når debatten raser. Tale mindre og lytte mere. Det handler ikke om, at den demokratiske dialog skal dø ud, siger Ejvind Hansen, men om, at den ofte bliver mere kvalificeret efter en tænkepause.
”En af de ting, vi vil få ud af mere tavshed, vil være en mindre ophedet samtale i offentligheden. Vi har jo set det i den amerikanske valgkamp, hvor det ofte bliver sådan, at enten er man med de onde, eller også er man med de gode. Det bliver nogle gange lidt forsimplet i samfundsdebatter, når vi ikke får tid til at tænke os om,” siger han.
Ejvind Hansen vil også gerne give en opfordring til at bruge julemåneden på at holde pauser fra larmen. Han siger konkret, at man kan prøve at dyrke tavsheden og eftertænksomheden, næste gang man engagerer sig i en offentlig debat, for eksempel i et kommentarspor på Facebook.
”Prøv at tage nogle pauser fra sociale medier og mærk efter, hvad der sker i pausen, men også når du vender tilbage. Jeg tror, du vil kunne mærke en markant forskel. På den måde øver man sig i at lytte til, hvad der egentlig bliver sagt, men også til, hvad man egentlig selv har lyst til at sige.”
Pauserne vil højst sandsynligt også give dig
en bedre adventstid med familien, siger han. ”Brug tiden på at lytte efter, hvad din kone eller børn egentlig har at sige til dig. Uden at have en tanke i baghovedet om, at der er en debat inde på Facebook, du skal deltage i. Prøv simpelthen at bruge juletiden til at lytte og være mere tavs,” siger han.
Stiilhed på arbejdet
Stilheden er ikke kun noget, der kan foregå inden for hjemmets fire vægge eller i et kirkerum. Også på arbejdet bør stilheden være en større dyd, mener Bastian Overgaard, hvis eget arbejdsliv drejer sig om at få stilhed som værdi ind på landets arbejdspladser. Som rådgiver, forfatter og foredragsholder kæmper han for at reducere støj og unødvendig larm. For danskernes sundheds skyld.
”Min mission er simpelthen at inspirere så mange muligt til at se værdien i stilhed som noget, vi faktisk kan bringe ind i vores hverdag. Der bliver produceret så meget støj, og der er så mange mennesker, som er glade for at gøre det, at stilheden ikke kommer af sig selv,” siger Bastian Overgaard.
Han har rådgivet flere virksomheder til at indføre stillepauser i arbejdstiden, til møder og i hverdagen. Blandt andet har Kristeligt Dagblad tidligere beskrevet, hvordan arkitektfirmaet Friis & Moltke i Aarhus har brugt stilhed som et værktøj til at øge arbejdsglæden, for eksempel ved en times stilhed hver formiddag. Og det virker, siger han.
”Det har en kæmpe konsekvens, at stilheden
er forsvundet mange steder. Vi mister nærvær, følelsen af samhørighed, nysgerrighed, overblik og overskud. Men det er det samfund, vi har skabt os,” siger han.
Sådan behøver det måske ikke at være. Bastian Overgaard påpeger, ligesom Ejvind Hansen, at stilheden ikke skal bruges til at komme hinanden mindre ved eller til at fryse nogen ude. De insisterer begge på, at stilheden gør både samtaler og samvær bedre.
”Vi kan tale så meget, at vi ikke kan høre hinanden for bare ord,” som Bastian Overgaard siger.
Når man er på arbejde, vil mange nok tænke, at det er svært at finde stilheden, hvis ens kolleger snakker løs. Det er det også, siger Bastian Overgaard. Derfor må man gøre stilheden til et fælles projekt.
”Du skal ikke finde stilheden, du skal skabe den – sammen med andre. Det handler om at begynde at skabe huller i støjen, selvom det kan være grænseoverskridende. For vi skal faktisk lære stilhed. Vi kan forme stilheden, for stilhed er ikke bare stilhed,” siger han.
Ifølge sognepræst i Sct. Matthæus Kirke Birgitte Kragh Engholm kan stilheden til at begynde med give en følelse af hudløshed: ”Nærmest som når man har fået sol, og man mærker huden, der prikker lidt,” siger hun. Men den ubehagelige følelse er ikke stilhedens eneste følgesvend, siger præsten. Ofte dukker der andre følelser op: ”Fornemmelsen af forbundethed. Og en form for fred i sjælen følger ofte med stilheden.” J
ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT
STAMINA
KRIG OG KÆRLIGHED
Stamina følger livet blandt allierede flyvere i krigsårene 1940 og 1941 - dramatiske luftkampe og vilde fester. Romanen emmer af autenticitet og overbevisende billeder af miljøer man kender fra Brideshead Revisited og Downton Abbey.
Stamina er en selvstændig fortsættelse af Pastorale - Krig og Kærlighed, der i 2021 blev udråbt som en af årets 25 bedste bøger af Kristeligt Dagblad.
bog - lydbog - ebog
kort om julen
0 I Klunkehjemmet på Nationalmuseet kan man opleve, hvordan det fine borgerskab fejrede jul i slutningen af 1800-tallet. FOTO: NATIONALMUSEET
Klunkejul og vikingefest
Nationalmuseet i København sætter i sin udstilling ”Julens Rødder”, der kan opleves til 5. januar, fokus på julen helt tilbage til før den kristne jul, hvor julen var en rituel årstidsfest. I udstillingen går gæsterne gennem forskellige universer, fra en kæmpe julekalender med 24 låger med gammel julepynt til en mørk gårdsplads på en gård julenat og en 1000 år gammel skov til en hedensk ofring af en gris. Man kan også komme på rundvisning i Klunkehjemmet og opleve, hvordan det ne borgerskab fejrede jul i slutningen af 1800-tallet, hvor fruer og frøkener klippede julepynt i stuerne, og hvor risalamanden, den helt nye ret, var på tallerkenen. På Nationalmuseet er der også guidede ture om vikingernes jul og op til i dag, og i udvalgte weekender er der juleværksted, hvor man kan fremstille sin egen julepynt.
0 Så er der dækket op til jul i gamle dage – med hvid dug. FOTO: FRILANDSMUSEET
Julen i 24 kapitler fra Frilandsmuseet
Forfatter Christine Tjalve og museumsinspektør på Frilandsmuseet i Brede Anja Jørgensen har skrevet bogen ”Den gamle jul – forberedelser og fejringer”, som udkommer i dag. Bogen, der er opdelt i 24 kapitler, skildrer beboerne en landsby i 1820’erne og deres hverdag på en gård, et væverhus, et husmandssted og et fattighus. ”En del af bogen består af fortællinger, der er baseret på kulturhistorisk fakta. Gennem beboerne i den lille landsby bliver vores fælles historie levendegjort, så læserne kan forestille sig, hvordan julen
var dengang – og hvor forskellig den så ud, alt a ængig af hvem du var,” siger Christine Tjalve i en pressemeddelelse fra Frilandsmuseet. I bogen kommer de to forfattere også ind på de juletraditioner, vi ikke længere kender til i dag: ”Man pyntede op ved at gøre julerent, tænde lys og lægge hvide duge på bordene – juletræer kendte den brede befolkning slet ikke til før op mod slutningen af 1800-tallet. Mange af de traditioner, vi tager for givet i dag, er kommet til løbende,” siger Anja Jørgensen.
Lune Larsen som kravlenisse
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i Roskilde, inviterer i sin juleudstilling, Jul på rockmuseet, til et genhør med nogle af tidens største julepop- og rocksange. ”I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” siger museumsinspektør Rasmus Rosenørn i en pressemeddelelse om udstillingen, der også byder på kæmpestore kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen, et gigantisk ernsyn med julevideoer og en fodpedal, der optræder i en Shu-bi-duas sange. Udstillingen er åben indtil den 22. december.
Mange tyvstarter på julekalenderen
Danske Spils skrabejulekalender, der hvert år bliver solgt i mere end to millioner eksemplarer, er åbenbart en fristelse for utålmodige sjæle. Julekalenderen indeholder 24 felter, et til hver dag i december frem til julea en, og når alle felterne er skrabet fri, åbenbares det, om indehaveren af julekalenderen har vundet en gevinst, der i de este tilfælde lyder på 50 kroner og i fem tilfælde er på en million kroner. Ifølge en pressemeddelelse fra Danske Spil, der har udsendt julekalenderen hvert år siden 1994, har hver anden prøvet at skrabe forud i julekalenderen, mens 15 procent har skrabet hele julekalenderen inden den 1. december. Det fremgår af en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Danske Spil. Men til gengæld er bondeangeren også tydelig, for ni procent svarer, at de e erfølgende har prøvet undskylde eller retfærdiggøre sig selv over for ekspedienten, når de længe før jul går i kiosken eller supermarkedet for at få udbetalt gevinsten på kalenderen. J
0 Mariager, med
FOTO: KRISTIAN GRØNDAHVL
ÉN GAVE ET HELT ÅRS OPLEVELSER
GIV ET ÅRSKORT TIL ORDRUPGAARD
Med et årskort til Ordrupgaard og Finn Juhls hus kan du forkæle en, du holder af med et helt års kunst-, design- og arkitekturoplevelser i international topklasse.
Scan QR-koden ordrupgaard.dk
4 I julekoncerten
”Luk julefreden ind” beslutter juletræssælgerne sig for at genfinde lysten til julen og bytter et træ for en sang eller en fortælling.
Dramatiker: Jeg er vild med julens poesi og magi
Dramatikeren bag forestillingen ”Luk julefreden ind” hos Røde Kors i København har tidligere skrevet alvorlige forestillinger. Men nu har Julie Petrine Glargaard fundet plads til hjertevarme, poesi og mytologi interview
Malene Fenger-Grøndahl kirke@k.dk
”Julens hyggeligste familieforestilling” kalder Teatergrad deres forestilling ”Luk julefreden ind”, som spiller to gange i december i Røde Kors’ lokaler på Blegdamsvej i København. Forestillingen er en dramatiseret julekoncert for hele familien, hvor der både indgår klassiske julesange og nyskrevne numre, og hvor der er garanti for både drama, hygge og en glædelig slutning. Forestillingen er skrevet af dramatiker Julie Petrine Glargaard, der er uddannet fra dramatikerlinjen på Aarhus Teater i 2013 og har stået bag en række anmelderroste forestillinger.
”Inden jeg begyndte på uddannelsen, havde jeg læst teologi i en periode, og i 2005 døde min far, og det var jeg præget af,” fortæller hun: ”Da jeg var færdiguddannet, skrev jeg især forestillinger om sorg, tab og livets mørke sider.”
Efter endt uddannelse blev hun ansat som husdramatiker på Aarhus Teater i en toårig periode, og hun skrev flere forestillinger, som var præget af alvor iblandt galgenhumor.
”Min profil blev knyttet til de her alvorlige emner, og jeg fik især henvendelser fra teatre, der gerne ville have mig til at skrive forestillinger om den slags emner, for eksempel aktiv dødshjælp,” siger hun.
Men så skete der noget. Hun var i en årrække tilknyttet Teatergrad – et lille teaterkompagni i København, som har specialiseret sig i at skri-
ve forestillinger, der bliver opført i det offentlige rum eller på steder, hvor mennesker færdes i hverdagen. Julie Petrine Glargaard skrev blandt andet en forestilling om demens, som blev opført på et plejecenter, og hun har skrevet forestillinger om sorg målrettet unge, som blev opført på uddannelsesinstitutioner.
”Det kan virkelig noget særligt at bringe teatret ud, hvor mennesker er, i stedet for at de skal opsøge teatret. Det giver en større åbenhed, og jeg tror, at publikum ofte engagerer sig mere og har lettere ved at leve med i forestillingen, når den ikke opføres på en traditionel teaterscene,” siger hun.
Julie Petrine Glargaard og holdet på Teatergrad lærte hinanden så godt at kende, at det blev lettere for dramatikeren at kaste sig ud i nye genrer og afprøve nye processer i sin skriveproces. Så da teatret i 2020 spurgte hende, om hun ville skrive en juleforestilling for hele
”
Vi
kender
nok alle til at skulle finde en balance mellem traditionerne og vores behov for selv at forme dem.
familien, der havde et par juletræssælgere i hovedrollerne, og som tematiserede den ensomhed og fattigdom, som julen indebærer for nogle, greb hun straks chancen.
”Jeg fandt inspiration i en familie, der havde solgt juletræer i mange år og havde en kæmpe viden om juletræer. Derfra fik jeg inspiration til den ene hovedperson. Den anden fandt jeg inspiration til i en kvinde, som var en helt anden type – hun gik i spraglet flyverdragt og solgte sin egen keramik på Østerbro og havde ikke de der gamle traditioner fra branchen som juletræssælger med sig. Ved at lade de to møde hinanden ville jeg skabe et møde mellem tradition og nytænkning, som jeg tror, at julen kan have godt af. Vi kender nok alle til at skulle finde en balance mellem traditionerne og vores behov for selv at forme dem eller tilføje vores egne,” fortæller hun.
Møde mellem nyt og gammelt
Forestillingen kom også musikalsk til at afspejle mødet mellem nyt og gammelt, og i handlingsforløbet bliver en forsoning mellem de to meget forskellige hovedkarakterer muliggjort, da det viser sig, at de har en fælles fortid.
”Jeg blev ret vild med at gå ind i et rum, hvor jeg kunne genfinde barndommens glæde og arbejde med en hyggelig og glædesfyldt kontekst – og samtidig skrive poetisk. Jeg forsøgte at gå ind i børnenes univers og samtidig genfinde barndommens glæde og sans for magi i mig selv,” siger hun.
”Luk julefreden ind” har været opsat flere gange siden og spiller altså igen i december to gange. I mellemtiden har Julie Petrine Glargaard udført flere andre opgaver med julen som tema.
På et episodeforfatterkursus på Filmskolen lærte hun en tv-forfatter at kende, som inviterede hende med til at skrive anden sæson af TV 2-julekalenderen om nissepigen Tinka, ”Tinka og Sjælens spejl” fra 2022. Senere blev hun af samme produktionsselskab bedt om at være medforfatter på julekalenderen ”Valdes jul”, og for Aarhus Teater har hun dramatiseret DRTV’s julekalender ”Julefeber”.
”Jeg har det fantastisk med julen og den mu-
lighed, man som voksen får for at genfinde magien. Jeg er vild med, at jeg som dramatiker kan skrive universer frem, hvor alt kan ske, og hvor jeg kan sætte mytologiske og eventyrlige figurer ind,” siger hun.
Og hun er allerede i gang med endnu et julekalenderprojekt til tv. Hvad det kommer til at handle om, er stadig hemmeligt. For tiden op til jul er jo også hemmelighedernes og forventningens tid. Og Julie Petrine Glargaard glæder sig over, at hun kan give julens magi, spænding og glæde videre til næste generation. ”Min søn er to et halvt år, så jeg tror, at det bliver en fantastisk jul for ham i år. De andre år har han mest undret sig over, hvad det var for noget glimmer på juletræet. Nu tror jeg, at han begynder at fornemme historierne og magien. Han er i hvert fald begyndt at tale om nisser,” siger hun. J
6 Luk julefreden ind
Dramatiseret julekoncert for hele familien. Produceret af Teatergrad. Spiller hos Røde Kors på Blegdamsvej i København den 4. og den 15. december.
Medvirkende: Rolf Hansen, Marie Louise von Bülow, Christine Worre Kann.
Varighed: 50 minutter.
6 Julestemning på teatrene
Mange teatre rundt i landet har juleforestillinger på programmet. Her et par eksempler:
”Lad mig være din Jesus” på Aveny-T i København.
”Nisser driller da?!” på Ishøj Teater.
”Det Magiske Tivoliteater” på Aalborg Teater. ”24 hemmeligheder” på ZeBU på Amager.
”Jul på teatret” på Fredericia Musicalteater.
JULIE PETRINE GLARGAARD, DRAMATIKER
Humor og livsmod
En livsfilosofisk uge om den muntre alvor
Den 8. – 14. marts 2025
Vil du proppe alvor i en mand, skal du først få ham til at åbne munden af grin.
Dario Fo.
Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. Piet Hein.
Kursusværter
DET SKER PÅ RØDDING HØJSKOLE
• Lillian Hjorth-Westh, foredragsholder, fortæller og tidligere forstander for Bornholms Højskole.
• Mads Rykind-Eriksen, cand.mag. i historie og filosofi; siden 2007 forstander for Rødding Højskole sammen med sin kone Anja.
Humor er hjernens frikvarter. Humor er kreativitet, der leger, og derfor er humor det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men i nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Samtidig er humoren en elastik af solidaritet og tilgivelse. Man kan ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Og så er humoren vejen til alvor. Med humor kan man dele forlegenhed. Humor virker som syndsforladelse. Med humor kan vi afvæbne den urimelige og redde situationen. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl.
Den største humor har altid sin rod solidt placeret i livets alvorssider. Og når vi bliver mismodige, er humoren den medicin, der igen gør os livsmodige.
Storm P. siger: ”Jeg er ikke nogen morsom mand – men når jeg ser ud over livet, bliver det morsomt”. Det er en fortrinlig evne at ’lide’ af! Storm P. er en humørspreder, der tager fra de livlige og giver til de kedelige.
På kurset går vi i Storm P.’s fodspor. Vi går på opdagelse e er tilværelsens muntre alvor, som den findes i humoren, i sangene, i kunsten, i litteraturen, i religionen – i hverdagen, i nærværet og i fællesskabet med andre.
Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844 Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Kl. 9.40: “Lidt af far”. En fortælling om livsmodet, der kan svigte v/ retoriker og forfatter Frederik Lindhardt.
Kl. 14.00: ”Hele Danmarks Thit”. En fortælling om forfatteren Thit Jensen v/ fortæller Lillian Hjorth-Westh.
Kl. 19.30: ”Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med” v/ forstander Mads Rykind-Eriksen og pianist Inger Brønholt.
Tirsdag den 11. marts
Heldagstur til Nationalpark Vadehavet. Besøg på Vadehavscentret, i Ballum med historien om marskens digter Jens Rosendal og middag med marsklam på Den Gamle Digegreves Gård.
Onsdag den 12. marts
Kl. 9.00: ”Sat her i forvirringstiden”. Morgensang v/ forstander Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.40: ”Mit livs skrøne”. En fortælling om Jørn Riel v/ fortæller Lillian Hjorth-Westh. Kl. 14.00: En e ermiddag om det sønderjyske kaffebord i ord, sang og kalorier. På besøg i Sønder Hygum Forsamlingshus. Kl. 19.30: Koncert. Brasiliansk bossanova-a en med Luiz Murá.
Torsdag den 13. marts
Kl. 9.00: ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ frimenighedspræst Mette Geil.
Kl. 9.40: “Sangen har humor”. Sangforedrag v/ musikalsk playmaker Nicolaj Holmboe. Kl. 14.00: ”Hellere dø af grin end af ligegyldighed” v/ entertainer og erhvervsmand Gunnar Ørskov.
Kl. 19.00: Afslutningsa en med festmiddag, sang og ostebuffet.
Fredag den 14. marts
Kl. 8.45: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang og afrunding v/ forstander Mads Rykind-Eriksen. Dere er afrejse.
Praktisk
Kurset koster 6.150 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse). 6.750 kr. på dobbeltværelse med bad. Prisen inkluderer fuld pension og udflugter ifølge program. Yderligere oplysninger og udførligt program samt tilmelding på skolens hjemmeside www.rhskole.dk.
forandring |Julen er fyldt med velkendte ritualer, og mange har faste måder at fejre højtiden på –men nogle gange bringer livet forandringer, som gør, at julen skal holdes på en ny måde.
Hvordan skaber man en juleaften på nye præmisser?
Når julen ikke er, som den plejer
Den første jul uden mor og far
”Jeg er bekymret for, om det bliver hårdt for dem, eller om de føler, at jeg erstatter dem”
interview
Emilie Gammelgård Jørgensen gammelgaard@k.dk
For mange ligger julens traditioner fast. Man spiser den samme mad og synger de samme sange. Der er den samme traditionelle leg ved spisebordet, når mandlen skal findes. Julen er en gennemøvet koreografi – og så fejres den naturligvis med familien.
Men hvert år er der folk, der bryder med traditionerne for første gang. Nogle af dem er unge mennesker, der klipper den sidste del af navlestrengen over, når de skal holde deres første jul med eksempelvis svigerfamilien.
En af dem, der i år skal holde jul hjemmefra for første gang, er Tea Weltz. Hun er 17 år, går på Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland, og så er hun for en måned siden flyttet sammen med sin kæreste. Tea Weltz har boet i Nordjylland i halvandet år, siden hun flyttede fra familiens hjem på Bornholm for at begynde på gymnasium. Men selvom hun har boet ude et stykke tid, blev sidste års jul alligevel holdt med familien. Det havde Tea Weltz brug for efter det første halve år hjemmefra.
”Jeg har altid elsket julen, og den betyder endnu mere for mig nu, hvor jeg er flyttet hjemmefra. Jeg forbinder julen med at være sammen med min familie, så det var vigtigt at komme hjem,” fortæller hun. Hjemme hos Tea Weltz er julen ret klassisk, selvom familien ikke er særligt traditionstro. De spiser flæskesteg og brune kartofler juleaften, de har et pyntet juletræ, de selv har hentet, og så ser Tea og hendes søster altid ”Disney Juleshow” på DR1. Til gengæld er julesange ikke noget, familien gør meget ud af – og så har børnene altid fundet mandlen i is, mens de voksne fik deres risalamande.
Sådan bliver julen dog ikke i år. Sidste år viste det sig at være en kompliceret affære at komme hjem til jul. Tea Weltz blev både ramt af DSB’s høje julepriser og af de aflysninger og forsinkelser, der har tendens til at præge juledagene. Det fik ødelagt den vanlige julefred, og da Tea Weltz i begyndelsen af 2024 mødte sin kæreste, opstod der en mulighed for at få den igen.
”Min kærestes forældre, der bor tæt på, var så søde at invitere mig med til deres jul. Det var jeg meget taknemmelig for, og jeg kunne mærke, at jeg gerne ville med,” siger Tea Weltz.
Der var dog stadig familien at tænke på. Derfor ringede Tea Weltz hjem for at spørge sine forældre om lov til at holde jul med svigerfamilien. Til det fik hun et stort ja.
”Mine forældre har altid været støttende og
” Der er ikke noget, der er så traditionsbåret som julen, og den er også bundet op omkring familien. Det gør julen til noget af det vigtigste og ømmeste, og derfor rykker det ved hele familiedynamikken, når nogen pludselig ikke er med.
ANETTE DUE MADSEN, FAMILIETERAPEUT
gode til at lade mig stå på egne ben. Selvom jeg godt kunne mærke, at de blev kede af det, var der ingen sure miner, kun opbakning,” siger hun
Mærkeligt og vemodigt
Spørger man Tea Weltz’ far, Frank Weltz Petersen, var forældrene glade for overhovedet at blive spurgt.
”Det var rørende, at hun tænkte på os og ringede hjem – og hun fik selvfølgelig at vide, at det skulle hun gøre. Vi har altid bakket op om
vores børns beslutninger. Vi opfordrer dem til at gøre det, de har lyst til, og så er det jo fedt, når de gør det,” siger familiefaderen.
For ham og hustruen, Christina Weltz, bliver det en ny oplevelse at skulle undvære datteren ved julebordet.
”Det er jo noget, vi har været forberedt på længe, men det bliver både mærkeligt og vemodigt,” siger Frank Weltz Petersen.
Netop følelsen af vemod genkender Annette Due Madsen, der er uddannet psykolog og familieterapeut. Det er nemlig et stort spring forbundet med mange følelser for både børn og forældre, når børnene ikke længere skal hjem til jul:
”For mange forældre er det en dobbelt følelse. De bestræber sig på at gøre barnet selvstændigt og selvhjulpent, men når det lykkes, kan det opleves både godt og vemodigt. Det er et tegn på, at man skal til at dele sit barn.” Når julen har stor betydning i barnets rejse mod selvstændighed, skyldes det ifølge Annette Due Madsen, at højtiden tit har særstatus i familien.
”Der er ikke noget, der er så traditionsbåret som julen, og den er også bundet op omkring familien. Det gør julen til noget af det vigtigste og ømmeste, og derfor rykker det ved hele familiedynamikken, når nogen pludselig ikke er med,” siger hun.
Det genkender Frank Weltz også. ”Der er en grund til, at man kalder julen for hjerternes tid. Den handler om at være sam-
men med familien,” fastslår Frank Weltz, der tilføjer, at familien af samme årsag har valgt at fejre jul med hans forældre i år.
”Men det bliver mærkeligt, at Tea ikke er der, og at vi ikke skal sige hendes navn, når der skal deles gaver ud,” siger han.
Anderledes hos svigerfamilien
Også Tea Weltz er spændt på den forestående jul. Svigerfamilien er stor, og hun forventer en jul med mere larm og energi.
”Jeg tror, at det bliver både nyt og overvældende at holde jul med så mange. I min familie er julen ret intim og rolig. Det er også stadig nyt for mig at være sammen med min kærestes familie. Jeg kan godt føle, at jeg presser mig lidt på, og det kan godt stresse mig lidt.” Og mens julen nærmer sig med hastige skridt, begynder den at fylde mere i Tea Weltz’ bevidsthed.
”Det føles meget voksent og selvstændigt, men det bliver mærkeligt ikke at være sammen med min familie. Så tit ser jeg dem ikke, og jeg forbinder julen med dem,” fortæller den nyslåede nordjyde, der føler skyld over for sine forældre:
”Mine forældre har sagt, at de kommer til at savne mig i år, men jeg tror først, de lægger mærke til det, når de sætter sig ved bordet juleaften. Jeg er bekymret for, om det bliver hårdt for dem, eller om de føler, at jeg erstatter dem.”
Den skyldfølelse, som børn kan gå rundt med, genkender Annette Due Madsen fra sit arbejde. Her er det vigtigt, at forældrene påtager sig voksenrollen.
”Barnet kan blive bange for at skuffe eller for at gøre nogen ked af det. Derfor kan det være en god idé, at de voksne tager teten i god tid og giver tilladelse til at ændre på traditionerne. Så kan den unge tage afsted med god samvittighed og uden bekymring,” siger familieterapeuten og tilføjer, at man bør huske, at det er naturligt, at børnene forlader reden:
”Forældrene blev jo også selv sluppet fri engang – og de skal huske, at julen kan blive god trods forandringer. Det bliver jul alligevel, selvom børnene ikke er hjemme hvert år.”
Frank og Christina Weltz mener bestemt heller ikke, at der er grund til skyldfølelse. Selvom de kommer til at savne datteren juleaften, er de glade for at se, at hun trives:
”Det viser, at Tea er faldet til ro og har fundet en ny base, hvor hun føler sig tryg. Hun har drømt om at få en sød kæreste og en god svigerfamilie, så det er skønt, at de tager så godt imod hende – men vi håber selvfølgelig, at hun kommer hjem til jul igen på et tidspunkt. J
Til dig der er fanget i 80’erne
20-40-60
Med 20-40-60 er du dækket fra dag ét, også selvom du har problemer med dine tænder. I det første år dækker vi op til 20% af din tandlægeregning. Næste år op til 40%, og fra det 3. år og fremefter
dækker vi helt op til 60% af regningen. Og vi refunderer altid 100% af dine udgifter til tandrensning og eftersyn for op til 1.000 kr. årligt. Læs mere på dansktandforsikring.dk
Billedet er AI-genereret
HÄNDEL MESSIAS
Solister:
Gitta-Maria Sjöberg, Elisabeth Hanke, Stig Fogh Andersen, Asmus Hanke
... Når julen ikke er, som den plejer
fortsat fra side 34
N.B. Koncertkor & Orkester Dir. Niels Borksand Søndag den 15. december 2024 kl. 15.00 Vangede Kirke, Vangedevej 50, 2820 Gentofte
”En Händel fortolkning, der indeholder netop det, de fleste kender og elsker” -jcKlassisk
Billetter à kr. 175 + gebyr på www.unitedtickets.dk, resterende billetter ved indgangen en time før.
Den første jul som forældre
”Vi vil koge så meget suppe på
interview
Laura Houlind
Søndergaard houlind@k.dk
For 31-årige Olivia Bohl og 30-årige Niels Bjørn Dalsgaard bliver julen i år noget ganske særligt. De skal nemlig holde jul for første gang som forældre. Julen i år skal fejres med Niels Bjørn Dalsgaards familie i Slagelse. Selvom Olivia Bohls familie kommer til at savne dem, glæder de sig allerede til næste år, hvor de får glæden af at holde jul med den lille nye familie.
Bjørn Dalsgaard og fortsætter: ”Derfor er det vigtigt for os at etablere, at julen bliver børnenes fest, og at aftenen ikke bare skal klappes af.”
”Vi vil koge så meget suppe på traditionerne som muligt,” siger Niels Bjørn Dalsgaard og fortæller, at parret vil dyrke de traditioner, de husker som magiske fra deres egen barndom.
”Det kunne for eksempel være brevnissen, der boede i min kælder, da jeg var lille, som jeg satte risengrød ud til,” siger Olivia Bohl, som forklarer, at de dog ikke har sat traditionerne på formel endnu.
For Olivia Bohl og Niels Bjørn Dalsgaard var julen i deres 20’ere uden den samme magiske stemning som i barndommen. Men i år har parret en helt ny følelse af barnlig glæde og forventningen.
Larsen Stevns & Signe Klejs
Larsen Stevns & Signe Klejs
24.8.2024 - 12.1.2025
For dem begge betyder det, at de skal opleve julen på ny gennem deres seks måneder gamle datter, Dagmar. Hun er stadig så lille, at hun endnu ikke forstår meget af, hvad der foregår omkring hende, men hendes tilstedeværelse har allerede forandret forældreparrets tilgang til traditionerne og den særlige decemberstemning.
Når man spørger de nye forældre, hvad det vigtigste for dem er at give videre i julen, er svaret, at det mest af alt handler om en følelse af varme.
Med Dagmar, der vil opleve alt for første gang, oplever Olivia og Niels Bjørn Dalsgaard julen med et fornyet nærvær og opmærksomhed. De glæder sig til at genkalde sig deres egne barndomsminder gennem de sanseindtryk, Dagmar kommer til at få: synet af stearinlysene, duften af gran og lyden af julens sange for første gang.
Kunstmuseum P. Nørkjærs Plads 15 • 9800 Hjørring
P. Nørkjærs Plads 15 • 9800 Hjørring 24.8.2024 - 12.1.2025
For Olivia Bohl og Niels Bjørn Dalsgaard handler denne jul om at finde en balance mellem gamle og nye traditioner. De drømmer om at genskabe de glæder og magiske øjeblikke fra deres egen barndom, men samtidig også skabe plads til nye minder og oplevelser på deres datters præmisser.
”Vi har jo holdt jul rigtig, rigtig mange gange. Det har Dagmar ikke,” siger Niels
Selvom Dagmar endnu er så lille, at hun ikke vil huske denne første jul, er det alligevel noget, der betyder meget for parret: ”Jeg glæder mig egoistisk set på mine egne vegne, fordi jeg ved, at jeg får mere ud af det, end hun gør i år, når hun er så lille,” siger Niels Bjørn Dalsgaard. J
0 Niels Bjørn Dalsgaard og Olivia Bohl skal holde jul med Dagmar. PRIVATFOTO
“SEVÆRDIG OG STRAMT KOMPONERET UDSTILLING”
KRISTELIGT DAGBLAD
... Når julen ikke er, som den plejer
fortsat fra side 36
Den første jul som frivillig ”Alle virker meget engagerede og ansvarsfulde”
interview
Laura Houlind Søndergaard houlind@k.dk
27-årige Cecilie France Jarsmer ved ikke, hvem der dukker op til hendes juleaften i år – men hun ved, at hun glæder sig til aftenen.
I stedet for at fejre højtiden i de sædvanlige, familiære rammer skal hun i år være frivillig hos Røde Kors juleaften på Trøjborg i Aarhus og hjælpe med at skabe en meningsfuld aften for andre.
”Jeg glæder mig vildt meget til at opleve, hvordan stemningen er til sådan en juleaften,” siger Cecilie France Jarsmer, som er tovholder på arrangementet og er ansvarlig for, at alle ved, hvad de skal lave på selve aftenen.
Juleprogrammet byder på alle de klassiske traditioner:
”Vi serverer traditionel julemad, danser om juletræet, synger julesange og har endda mandler i risalamanden og alt, hvad der ellers hører sig til. Der er også blevet doneret julegaver,” fortæller Cecilie France Jarsmer.
”Selvom det på en måde er de samme rammer, så er det også at holde jul med en masse mennesker, man ikke kender. Men man indgår i et fællesskab med andre,” siger hun.
For Cecilie France Jarsmer har julen aldrig haft den samme stærke betydning, som den måske har for andre. Hendes beslutning om at blive frivillig blev truffet, efter hun modtog en opfordring på mail fra Røde Kors, der søgte frivillige.
”Da jeg så fik den mail, tænkte jeg: ’Ja, det vil jeg egentlig gerne’. Og jeg har fak-
0 Cecilie France Jarsmer har været frivillig mange gange før, men det er første gang, hun skal være det juleaften. PRIVATFOTO
tisk altid syntes, at det var fedt at indgå i et fællesskab, der skaber en meningsfuld juleaften for nogle mennesker, som måske ikke lige ved, hvor de skal gå hen,” fortæller hun.
Beslutningen blev også påvirket af hendes egen families situation. Som skilsmissebarn med en søster, der i år holder jul med sin svigerfamilie, opstod der et naturligt rum for Cecilie France Jarsmer og hendes mor til at prøve noget nyt. ”Min mor var lidt skeptisk til at starte med. Jeg tror, julen måske er lidt mere hellig for hende, end den er for mig,” fortæller Cecilie France Jarsmer, hvis mor skal med til arrangementet.
Cecilie France Jarsmer ser frem til en juleaften, der er fri for forestillinger om, at alt skal gå op i en højere enhed:
”Nogle gange synes jeg, at der kan være sådan lidt et romantiseret forhold til juleaften, som om det er meget vigtigt, at det forløber helt perfekt. Og det tror jeg ikke, der er sådan et sted her. Der er også altid et plejer ved juleaften. I år er juleaften mere forventningsfri.”
Cecilie France Jarsmer føler sig godt rustet til den opgave, det er at arrangere en juleaften for op til 50 gæster.
”Alle virker meget engagerede og ansvarsfulde, så jeg er ikke nervøs. Røde Kors har også været utrolig imødekommende, og det gør det bare endnu bedre at være frivillig,” siger hun:
”Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver en god oplevelse. Der er noget særligt ved at skabe noget for andre, og det føles meningsfuldt.” J
AFTENFORESTILLING FREDAGE KL. 20.00NATMAD VED FORESTILLING
Fredage 4., 11., 25. april samt 2. og 9. maj
EFTERMIDDAGS- FORESTILLING KL. 16.00
MUSIK OG DANS VED FORESTILLING
Lørdag d. 5., 12., 26. april samt 10. maj
• SARA GADBORG
• VICKI BERLIN HENRIK KOEFOED
THOMAS MØRK
OPHOLDET INDEHOLDER
• Bus fra Hotel Årslev Kro til Tivoli Friheden
• Velkomstdrink
• Revy i Hermans, Tivoli Friheden
• En forfriskning i pausen
• Bus retur til Hotel Årslev Kro
• Dagens 2-retters menu
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Stor morgenmadsbuffet
FRA 1.390,pr. person i delt dobbeltværelse Tillæg for enkeltværelse 300,-
