Julebøger

Julebøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 23. NOVEMBER 2019 F OTO : B O A M S T R U P/ R I T Z A U S C A N P I X

”I nutidens samfund er vi mere afkoblet end nogensinde før i verdenshistorien. Fra traditioner og fra, hvordan vores mad produceres, og vores land håndteres,” mener den engelske forfatter og fårehyrde James Rebanks, der er aktuel med ”Fårehyrdens dagbog”. Side 36

F OTO : L I S E LOT T E SA B R O E / R I T Z AU S C A N P I X

Interview.

Norske ­Monica Isakstuen er aktuel på dansk med romanen ”Raseri”, der åbner med en hverdagskonflikt i en supermarkedskø.

Side 4

”Det er så tilfredsstillende at sætte ord på de tanker, jeg gør mig, derfor har det aldrig strejfet mig at holde op,” siger Svend Åge Madsen, der nu har udgivet sin 30. roman. Side 6

Læs også • Bogen ”Danmarks oldtid i landskabet” opfordrer danskerne til at drage ud i naturen og møde historien der. Side 20

Læs også • 5 stjerner. Lone Aburas’ ”Den sorte bog” er gjort af det stof, som rigtig god litteratur er gjort af. Side 10 • Charles Dickens’ ”Et juleeventyr” er en populær juleklassiker. Side 26

• Nyoversættelsen af Giovanni Boccaccios ”Dekameron” fra 1350 er suveræn.

Side 32

• Den nyeste bog i den populære Tænkepauser-serie handler om religion. Side 35

• Yahya Hassans såkaldte svære toer er en forrygende digtsamling.

Side 14 F OTO : J E F F G I L B E R T/A L A MY STO C K P H OTO/ R I T Z AU S C A N P I X

JULEGAVEN

Børneavisen dækker nyhedsstrømmen, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden, de lever i.

Målet er at forberede børnene på samfundsdebatten ved at skrive om både det sjove og underholdende – men også de mere seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om.

til det nysgerrige barn

Tre måneder

Bestil på børneavisen.dk/jul2019 eller ring på 70 15 95 15

299,-

Et samarbejde mellem

og

2 | Julebøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Juletidens mørke indbyder til læsning Snart er advents- og juletiden over os. Tidens mørke og kulde kan give anledning til at varme sig med bøger. I dette tillæg er der masser af inspiration at hente

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Når november nærmer sig december, er det som om, mørket og kulden insisterer på ikke længere bare at være mørke og kulde. I december forvandles mørket og kulden til hygge, og sammen med advents- og ju-

letidens traditioner giver de anledning til at tænde lys, finde tæpper frem og – ikke mindst – at læse bøger.

En af de decembertraditioner, jeg husker fra min barndoms skoletid, har netop bøger i centrum. Klassetrinnet husker jeg ikke, men følelsen kan jeg stadig genkalde. For det føltes som noget helt særligt, når vi elever i klassen hver dag frem mod jul skiftedes til at gå op til katederet, stryge en tændstik og tænde det kalenderlys, der stod ved vores klasselærers plads, og dermed indlede en time med højtlæsning. For ved

siden af kalenderlyset lå bogen ”Ole og koglefolket” af Poul Dyrhauge, og den læste vores klasselærer højt fra hver dag frem mod jul.

Jeg selv stoppede ikke der. Jeg fandt ud af, at der i samme serie blandt andet også fandtes ”Ole og fyrrefolket” og ”Ole og lærkefolket”, som jeg lånte på biblioteket og læste videre i derhjemme. Og sådan satte julehøjtlæsningstraditionen også gang i min egen læseglæde.

I dag viser flere undersøgelser, at bå-

de børn og voksne læser mindre og mindre, og netop derfor er det nærmest vigtigere end nogensinde, at den mørke og kolde juletid også er læsetid. For i decembers hyggelige mørke og kulde kan læsning, der sætter spor langt længere frem i livet end den 24. december, begynde. I Kristeligt Dagblads tillæg, ”Julebøger”, er der masser af inspiration at finde til årets julelæsning – og forhåbentlig kan tillægget også fodre en læseglæde, der fortsætter langt længere end julen 2019.

J God læselyst!

Quiz med om Julebøger Gæt og vind 3 Alle svar kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 5. december klokken 12. Navnene på vinderne af quizzen offentliggøres i avisen lørdag den 7. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første vinder et gavekort til Magasin til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder bogen ”Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen” af Marc Hamer (Kristeligt Dagblads forlag). Den tredje vinder bogen ”Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling” af Helle Brønnum Carlsen (Kristeligt Dagblads Forlag).

3 1. Hvor bor Svend Åge Madsen?

3 6. Hvad er James Rebanks foruden at være forfatter?

3 11. Hvornår skrev Giovanni Boccaccio ”Dekameron”?

3 2. Hvad hedder forfatteren til bogen ”Hvor flodkrebsene synger”?

3 7. Hvor kommer Monica Isakstuen fra?

3 12. Hvem har skrevet klassikeren ”Et juleeventyr”?

3 3. ”Dansk standard” er navnet på en bog af Kim Leine. Men hvad er det også?

3 8. Hvornår er forfatteren Gerdur Kristny født?

3 13. Hvilket dyr har Marc Hamer skrevet en bog om?

3 4. Hvem har illustreret bogen ”Anton føler skyld”?

3 9. Hvilken politiker har udgivet ”Erindringer. Holdning og handling”?

3 14. Hvem har skrevet bogen ”Den korte historie om Tyskland”?

3 5. Hvem har skrevet bogen ”Religion” i Tænkerpauser-serien?

3 10. Hvad hedder Lone Aburas’ aktuelle digtsamling?

3 15. Hvilken dansk kvinde er Lone Rünitz aktuel med en biografi om?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

Indhold Side 4-14: Ny skønlitteratur Interviews og anmeldelser om nye værker fra Monica Isakstuen, Svend Åge Madsen, Kim Leine, Lone Aburas, Alaa Al-Awany, Delia Owens, Yahya Hassan og Gerdur Kristny samt tema om den nye, danske hjemstavnslitteratur.

Side 19-23: Bøger om historie Anmeldelser og interviews om faglitterære værker som ”Den korte historie om Tyskland”, ”Danmarks oldtid i landskabet”, ”Mindetavlen” og ”Den danske Tysklands-brigade 1947-1958”.

Side 26-32: Klassikerlæsning Introduktion til udødelige værker fra H.C. Andersen, Charles Dickens, Astrid Lindgren, Laura Ingalls Wilder, Joris-Karl Huysmans, Søren Kierkegaard, Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, Giovanni Boccaccio og mange flere.

Side 34-38: Eksistens Interviews og anmeldelser med afsæt i bøger om alt fra livets opståen på celleniveau over religion, etik og moral til livet som fårehyrde i det engelske højland.

Side 40-44: Erindringer &biografier Bliv klogere på de socialdemokratiske politikere Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard, forfatteren Martin A. Hansen, journalisten Ellen Hørup og arkitekten Johan Otto von Spreckelsen, der alle kan mødes i nye bøger.

Side 46: Børnebøger Bøger til de mindste fra forfatterne Katrine Marie Guldager, Mette Vedsø og Merete Pryds Helle.

ÍÍÍÍÍ

DEN VISER OS MENINGEN MED DET HELE – ELLER MANGLEN PÅ SAMME

– POLITIKEN

— BERLINGSKE

KIM LEINES NYE GROTESKE ROMAN FORENER THOMAS VINTERBERGS FESTEN MED LARS VON TRIERS RIGET



— POLITIKEN



PIND ER UHYRE VELSKRIVENDE — ALTINGET



SPÆNDENDE SOM EN KRIMI

Søren Pind

FRIE ORD

— WEEKENDAVISEN

EVENTYR FOR VOKSNE BØRN

– FYENS STIFTSTIDENDE



EMMER AF FANTASI OG FORTÆLLEGLÆDE

— WEEKENDAVISEN

— KRISTELIGT DAGBLAD

MEGET UNDERHOLDENDE, MEGET LÆSEVÆRDIG



ÍÍÍÍ

ET PSYKODRAMA AF EN HORRORROMAN - DET ER IKKE UDEN HUMOR

MEGET MUNTERHED ... EN STORSLÅET ANEKDOTEFORTÆLLER



— NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Kim Leine

DANSK STANDARD

– NORDJYSKE

Kaspar Colling Nielsen

DENGANG DINOSAURERNE VAR SMÅ



DIREK TE PÅ BESTSELLERLISTERNE

FORTRÆFFELIG

– KRISTELIGT DAGBLAD





ET MAGELØST MAMMUTVÆRK

EN KLASSISK OG SOLID LÆSEOPLEVELSE

– BERLINGSKE



— KRISTELIGT DAGBLAD

– NORDJYSKE





DENNE BOG FIK ANMELDEREN TIL AT GÅ GRÆDENDE I HONNINGFÆLDEN PÅ SIDSTE SIDE

FEJENDE FLOT

– JYLLANDS-POSTEN

— BERLINGSKE

Delia Owens

LØVINDEN

ÍÍÍÍÍ

KENDTE DANSKERE FRA ULLA TERKELSEN OG LEIF DAVIDSEN TIL PER STIG MØLLER FORTÆLLER.

FREMRAGENDE — POLITIKEN

ET ENESTÅENDE OG OPRIVENDE VÆRK

“JEG ER EN GAMMEL KOLDKRIGER, OG JEG SIGER DET MED EN VIS STOLTHED”

— POLITIKEN

SUVERÆN SAMTIDSROMAN

BARN AF DEN KOLDE KRIG

– JYLLANDS-POSTEN

21,6 mm



STÆRK OG HØJAKTUEL ROMAN – KRISTELIGT DAGBLAD

150+2,5 mm

BRUTAL OG FREMRAGENDE BOG

sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne.

Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

— BERLINGSKE



FRUEN

225 mm

FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om

EN RASENDE GAVMILD BOG — POLITIKEN

FRUEN

MIN MOR VAR BESAT

— INFORMATION

ARVEN EFTER UNGDOMSOPRØRET SET I BØRNEHØJDE

En datters historie om kærlighed og frihed

Erling Jepsen

HJEMMEFRA

KØB DEM, HVOR DU KØBER BØGER

MØD OS PÅ BOGFORUM 2019

— WEEKENDAVISEN

VOLDSOM LÆSNING OG VOLDSOMT VEDKOMMENDE

GY L D E N DA L

— KRISTELIGT DAGBLAD

Peter Øvig

INTENS OG FASCINERENDE

Malene Lei Raben

GY L D E N DA L

O M S L AG : A L E T T E B E RT E L S E N, AL E TTE B.D K – FOTO: PR IVATFOTO

MALENE LEI RABEN (f. 1969), cand.jur. fra Københavns Universitet. Har en lang karriere bag sig som bl.a. administrerende direktør og chef i mediebranchen. Sideløbende med karrieren også aktiv debattør, fast klummeskribent for Politiken, smagsdommer på DR2, tv-vært og mor til tre.

I 2017 sagde Malene Lei Raben under en vis bevågenhed farvel til arbejdslivet, som hun kendte det, på ubestemt tid. I dag er hun selvstændig juridisk rådgiver og forfatter. Fruen er hendes første bog.

Malene Lei Raben

FRUEN

FOTO : LE S KA N E R



ÍÍÍÍÍ Malene Lei Raben

FRA BOGEN

— POLITIKEN

— JYLLANDS-POSTEN

100 mm

ÍÍÍÍÍ

„Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

EN FESTLIG OG FORNØJELIG ROMAN

– INFORMATION

Michael Müller

STÆRKT INDBLIK I DEPRESSIONENS VÆSEN

— KRISTELIGT DAGBLAD

EFTERÅRETS STORE MUST READ ... ET FOLKELIGT OG MODERNE BUD PÅ EN LYKKE-PER



„Min mor svarede meget kortfattet ’Nej, det bliver der ikke brug for. Farvel.’ I dét sekund vidste jeg, at jeg var blevet afsløret. Hele min krop brød i brand af rædsel og skam over at være blevet grebet i at have sladret. Jeg blev liggende i sengen men så stift på fjernsynet, da min mor kom ind i soveværelset igen. ’Det var din veninde Jeanettes mor, som ringede og tilbød, at du kunne bo hos dem,’ sagde hun iskoldt. ’Malene må gerne bo hos os i et stykke tid, hvis det kan aflaste dig,’ efterabede hun Jeanettes mors stemme, på samme tid hånligt og rasende.“

FARVERIG ERINDRINGSROMAN

VILDT GOD OG MEGET MORSOM

AF SAMME FORFATTER SOM

150+2,5 mm

— INFORMATION

ÍÍÍÍÍ

- UFFE ELLEMANN-JENSEN, FØDT 1941

100 mm

– INFORMATION

Tom Buk-Swienty

HVOR FLODKREBSENE SYNGER

CMYK + MATTE KASCHE

HERLIG OG VELSKREVEN

ÍÍÍÍÍÍ OM MØDRE, MODERSKAB OG KÆRLIGHED …

LÆS DEN — FEMINA

www.gyldendal.dk

4 | Julebøger | ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Alle forældre er fælles om frygten for at fejle ”Jo mere jeg har tænkt over min relation til mine børn, jo mere har jeg tænkt over min relation til mine forældre.”

Det siger den fremtrædende norske forfatter Monica Isakstuen, som er aktuel på dansk med en roman om af­magten i moderrollen

interview

2 Den norske ­forfatter Monica Isakstuen følte sig længe alene med følelsen af ikke at slå til som mor, men nu har hun modtaget mange reaktioner fra læsere, der genkender følelsen.

– Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix.

AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

På papiret handler den norske forfatter ­Monica Isakstuens ro­ man ”Raseri” om en kvinde, der ligner hende selv til forveksling.

For hun bor selv i et stort, gam­ melt hus med tre børn – en søn, hun har med sin tidligere mand, og to tvillingepiger (i romanen er tvillingerne drenge), hun har med sin nye mand.

Det meste af romanen, der netop er udkommet på dansk, foregår inde i hoved­personens hoved og i hendes store, gamle hus med så langt til naboerne, at ingen kan høre, når hun råber af sin mand og ikke mindst sine tre børn derhjemme. Romanen åbner i en hverdagskonflikt i en supermarkedskø, hvor hun be­ varer fatningen nogenlunde, mens en fremmed kvinde bliver så sur over, at hun springer over til en nyåbnet kasse, at damen råber, om det også er sådan, hun behandler sine børn der­ hjemme? ”Scenen er vigtig, fordi den gi­ ver et blik på fortælleren udefra, og det sætter tanker i gang om, hvordan hun faktisk er som mor,” forklarer Monica Isakstu­ en, da hun er i Danmark for at tale om sin roman. Og det var også her i landet, at hun selv fik ­stoffet til en scene i bogen, hvor et af de små tvillingebørn får en finger i klemme i døren ved et uheld under et mislykket forsøg på at putte børnene. ”For mig skete det under en ferie i Danmark, hvor den ene af mine piger ikke ville lægge sig i seng, så jeg gik stadig mere irri­ teret ind og ud af soveværelset, men da jeg lukkede døren, var der pludselig noget, der sad i klemme, for jeg havde ikke set, at min datter havde sine fingre bag døren, og så skyllede det ind over mig med skyld, fordi jeg jo havde været irriteret på den lille pige, der nu sad og græd, fordi jeg havde klemt hen­ des fingre. Jeg var fuldstændig fortvivlet over, at min datter havde ondt i sine fingre på grund af mig. Havde jeg været en pragmatisk person, havde jeg beroliget mig selv med, at det ik­ ke var med vilje, men jeg har al­ tid en masse tvivl på mig selv.

Jeg tvivler hele tiden på, om jeg er en god mor, et godt menneske og en god forfatter. Jeg tvivler uafbrudt, så da det var sket, og jeg opdagede, at min datters fingre var o.k., tænkte jeg, at jeg kunne bruge fortvivlelsen til at skrive en scene, så den kom med i bogen, to måneder før bogen var færdig.”

Monica Isakstuen 3 Født i 1976. Norsk forfatter og ­dramatiker. Har skrevet en række romaner og skuespil.

Tidligere er romanen ”Vær god mod dyrene” udkommet på dansk.

3 ”Raseri” er udkommet på forlaget Turbine.

3 Hun har to tvillingedøtre på fem år med sin nuværende mand og en søn på otte år med sin tidligere mand.

Hovedpersonens følelse af usikkerhed som mor tager også udgangspunkt i situationer, Mo­ nica Isakstuen selv har oplevet, selvom hun aldrig har låst et barn inde i et skab i raseri, som moderen gør i bo­ gen. Og hun har heller aldrig selv haft en depression over at være blevet mor, men hun kan selv tage sig i at behandle frem­ mede folk i super­markedet mere mildt end sine egne børn. ”Sommetider kan jeg undre

mig over, at jeg kan tale så dår­ ligt til mine børn, når jeg ikke taler sådan til andre. Det er lidt følelsen af at være en slags psy­ kopat. Der er jo noget psyko­ patagtigt over at opføre sig pænt i køen i supermarkedet og så gå lige hjem og slippe vreden løs på sine børn. Men det er også me­ get ensomt at miste besindelsen over for sine børn, fordi det er også er meget skamfuldt, og man tror, at ingen andre snak­ ker så dårligt til sine børn. Men både med denne roman og min forrige roman har jeg fået mange tilbagemeldinger fra folk, som synes, at det er befriende at læ­ se, at andre også kan føle sig som dårlige forældre. Og jeg sy­ nes, at der er noget smukt i, at så mange genkender de følelser fra dem selv. Men alligevel sid­ der mange i hvert sit hjem med fortvivlelsen over, hvor alene man er med sin følelse af fiasko som forælder.”

Romanen sætter også ord på nogle af de helt forbudte tanker, som forældre kan få. ”Jeg tror ikke, at der er et stør­ re tabu i Norge end at fortryde, at man fik børn. Man kan ikke engang tænke tanken til ende i praksis. Man kan godt fortryde, at man fik børn, men tanken er jo umulig at fortsætte, for de fin­ des jo. Og jeg synes, at det er spændende, at man ikke kan tænke, at jeg ville ønske, at jeg ikke havde fået børn, uden at få en bølge af skyld over sig. Man kan ikke tænke sådan en tanke uden at opleve fordømmelse fra

enten samfundet eller en stem­ me i én selv,” siger Monica Isakstuen, der tidligere har skre­ vet en roman om det svære i at være skilsmisseforældre.

Hvad synes du selv er svært ved at være mor? ”Det er jo vildt at få tvillinger.

Og det er i det hele taget et enormt pres at blive mor, ­ikke kun, fordi man kan få fornem­ melsen af, at kroppen går i op­ løsning, men også mentalt. Man skal ikke bare sørge for madpak­ ker med vindruer i, men man skal også sørge for, at børnene får et godt selvværd. Og der lig­ ger uhyggelig meget magt i mine hænder, hvis jeg også skal sørge for, at mine børn bliver psykisk stabile. Det er voldsomme krav at lægge på forældre. Jeg bliver ikke stresset over madpakkerne, men følelsen af, at hvad jeg gør og ikke gør, indvirker på deres psyke, er min største bekymring.

Det er slidsomt. For det betyder, at det er min skyld, hvis de laver en fejl. Og det kan også skabe en konstant frygt for selv at fejle. Det tror jeg, at alle for­ ældre oplever,” siger hun og ser ned i bordet foran sig: ”Ofte har frygten for at blive sur næsten også været det vær­ ste, fordi det har sat mig i en selvforstærkende stress-situati­ on. Men for mig har det hjulpet, at børnene er blevet større. Det er nemmere at forholde sig til mennesker end skrigende kød­ klumper,” ­siger hun og griner højt. ”Måske hjælper det også, at

jeg har skrevet bogen her. Jeg ved ikke, om det er terapi at skri­ ve en bog, men jeg oplever fak­ tisk, at jeg er blevet en lidt mere rolig mor af det. For når man sidder og skriver om at være sur, kan det kun virke morsomt og latterligt i mange tilfælde.” ”Og jeg føler mig heller ikke længere så stresset over, at de vil noget andet end det, jeg vil.

Og jo mere jeg har tænkt over min ­relation til mine børn, jo mere har jeg tænkt over min re­ lation til mine forældre. Min far er død, men min mor har stadig en stærk ­opfattelse af, hvad der er rigtigt for os børn. Jeg tror ik­ ke, at hun har været særligt op­ taget af at lytte til mig og mine brødre. Og det har jeg lyst til at lave om i min egen opdragelse ved at være mere nysgerrig efter, hvad børnene kunne tænke sig.

De skal ikke bare være, som jeg vil have dem, men have lov til at finde ud af, hvem de selv gerne vil være,” siger hun og tilføjer: ”Men jeg kan stadig råbe af dem derhjemme. Og jeg tror og­ så, at det er svært helt at slippe sin egen opdragelse. Barndom­ men er jo et langt kursus i at væ­ re forælder, fordi man kommer i en slags mesterlære af sine egne opdragere, så der er ikke noget at sige til, hvis noget af den fejl­ lære også bliver ­videreført, men når man læser eller skriver om det, ser man det udefra, så man både kan grine af det og forsøge at lave det om med sænkede skuldre, fordi man ikke er den eneste forælder, der ikke er per­ J fekt.”

Fem bøger om moderskab 3 Dy Plambeck: ”Til min søster” (2019) 3 Cecilie Lind: ”Mit barn” (2019) 3 Kjersti Annesdatter Skomsvold: ”Barnet” (på dansk 2019) 3 Maja Lucas: ”Mor” (2016) 3 Kirsten Thorup: ”Erindring om kærlighe-den” (2016)

Årets vigtigste bøger

Politiken

Berlingske

Kristeligt Dagblad

Altinget

Juletilbud: spar 20% på bøgerne butik.information.dk

Politiken

Kristeligt Dagblad

6 | Julebøger |ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Så længe der er noget, der pirrer mig, bliver jeg ved med at skrive Den ­80-årige aarhusianske forfatter Svend Åge Madsen afprøver hele tiden nye litterære genrer og formater.

Gentagelser får ham til at gå i stå. Nu er hans roman nummer 30, ”Enden på tragedie”, udkommet

interview

Svend Åge Madsen

AF DORTE WASHUUS

3 Født den 2. november 1939 i Aarhus. Student fra Marselisborg Gymnasium. Læste derefter matematik på Aarhus Universitet.

3 Debuterede med en novelle i tidsskriftet Vindrosen i 1962 og romanen ”Besøget” i 1963. Har siden udgivet omkring 50 bøger med romaner, noveller og dramatik.

3 Modtog i 1972 Det Danske Akademis store pris og har siden 2005 været medlem af Akademiet.

Har derudover modtaget en lang række æresbevisninger.

3 Blev i 1966 gift med Lise Madsen, som døde i 2013. De to har skrevet kriminalromaner sammen under pseudonymet Marianne Kainsdatter.

3 Har to børn og to børnebørn.

washuus@k.dk

Svend Åge Madsen er en forfatter, der aldrig har forstyrret sine læsere med eventuelle ­indre dæmoner eller private kvababbelser. Hans fiktion er skabt på tænkning og fantasi. Realisme er slet ikke ham, og gentagelser får ham simpelthen til at gå helt i stå foran det skriveprogram i computeren, som han frekventerer dagligt. Hans øvrige liv er til gengæld uhyre stationært og præget af ­faste, daglige rutiner.

Sådan har kontrasterne altid fulgtes ad, og står det til den nu 80-årige forfatter, må det gerne blive ved sådan længe endnu. ”Det er så tilfredsstillende at sætte ord på de tanker, jeg gør mig, derfor har det aldrig strejfet mig at holde op. Jeg har virkelig svært ved at forstå, at mennesker, der har haft et arbejde, de holdt af, bare kan slippe det og gå på pension.

Jeg synes, det er mig, der gør det naturlige ved at blive ved,” siger han.

Han tager imod på den høflige måde, hvor overtøjet bliver hængt på bøjle, og kransekagen står klar på spisebordet, hvor også hans to daglige aviser ligger sirligt oven på hinanden. Han har prøvet det mange gange, men hvis han er den mindste smule irriteret over endnu en gang at skulle svare på spørgsmål om sit forfatterskab, lader han sig ikke mærke med det. Lavmælt og uhyre tilstedeværende fortæller han om et liv og en karriere. Huset i Risskov lod han, sammen med sin nu afdøde hustru, Lise, bygge for 51 år siden. De var dengang nærmest fattige, men takket være Svend Åge Madsens første udgivelser blev han tildelt Statens Kunstfond treårige arbejdslegat. Det lød dengang på tre gange 20.000 kroner, hvilket var nok til at købe grund og bygge hus.

Huset er kun Svend Åge Madsens anden bopæl. Indtil det blev bygget, boede han nemlig i sit fødehjem tæt på Den Gamle By i Aarhus. Forældrene flyttede ud, da en stiftelse overtog huset, men han blev boende på et kvistværelse og delte siden også de ­otte kvadratmeter med sin Lise. Med til husbyggeriet i Risskov mente Svend Åge Madsen, at der burde høre et bogtårn. Forbilledet var tårnet ved Aarhus Universitet, der rummer Statsbiblioteket, men det var ­forbudt at bygge højt i Risskov, så ”tårnet” i Svend Åge Madsens baghave ligger ned.

Til gengæld er det fyldt med bøger, på den gulv til loft-agtige måde.

Her sidder han i formiddagstimerne med sin bærbare computer og skriver.

Engang skrev han altid om natten og slukkede først computeren, når klokken var fem om morgenen. På det tidspunkt var der mest ro i ­huset, for familien kom også til at tælle to børn. Efterhånden som børnene flyttede ud, gav det mindre mening at sidde der alene om natten, og det kneb også med at få sovet nok. Så bestemte Svend Åge Madsen sig for at vende sit døgn og i stedet gå på skrive­ arbejde om morgenen. ”Den første morgen var det virkelig underligt. Jeg havde ikke set morgener i 25 år og anede ikke, om der eksisterede

0 Svend Åge Madsen i det ”liggende bogtårn”, hvor han har sit eget private bibliotek. Han har et meget fysisk forhold til bøger, og når han skal slå noget efter eller genlæse, skal det helst være i de bestemte bøger, som han tidligere har haft i hænderne. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

ord på den tid af dagen,” fortæller han, mens han skænker kaffen.

Men ordene kom, nøjagtigt som de plejede, i en lind strøm. Og så blev det sådan. En ny rutine var født.

Svend Åge Madsen er kendt for at skrive ­sine romaner på meget kort tid. Sådan har det også været med den seneste, ”Enden på tragedie”, og som er skrevet på et halvt års tid. ”Tidligere kunne jeg skrive i en slags udbrud, og så gik det virkelig hurtigt.

Det kan jeg ikke mere og har heller ikke lyst til det, for jeg synes, jeg får noget godt ud af at tage mig lidt længere tid.

Det går dog stadig ret hurtigt, for jeg arbejder ikke med flere ver­sioner. Jeg har selvfølgelig altid haft en ­redaktør, men jeg bruger dem egentlig ikke. Når jeg afleverer mit manuskript, så er det færdigt, simpelthen.”

Forfatteren fra Risskov har et stort persongalleri af fiktive karakterer, som han holder styr på i en mappe på sin computer. Han ved ikke helt selv, hvor mange der er, men litteraten Niels Dalsgaard, der har forsket i Madsens forfatterskab, har talt sig frem til, at der er omkring 600. Mange af dem er ­blevet gråhårede undervejs og har fået både børn og børnebørn, men desto flere er der at tage af for den flittige forfatter. ”Når jeg er i gang med en roman, er

karaktererne så tæt på mig, at jeg kan føle, hvad de føler, og tænke, hvad de tænker. De er simpelthen inden i mig hele tiden. Den eneste måde, jeg kan holde lidt fri fra dem, er, når jeg spiller tennis. Når jeg skal slå en bold hårdt ned i modstanderens baghånd, så er det umuligt for mig at tænke på andet. Det er blandt andet en af grundene til, at jeg tror, det er sundt for mig at spille tennis,” ­siger forfatteren.

I hans ikke-realistiske, skønlitterære ­univers er personerne 100 procent fiktive. Selvom Svend Åge Madsen lever i en tid, hvor autofiktion er på mode, så ligger det ham meget fjernt at bruge sig selv eller ­mennesker i hans nærhed i sine bøger. ”Der er ikke nogen i min vennekreds eller familie, der vil kunne genkende sig selv. Jeg synes faktisk, det er modbydeligt og mangel på respekt at udlevere andre mennesker i en roman. Det er for mig det samme som at bagtale sine venner i et offentligt selskab,” siger han.

Hovedpersonen i hans aktuelle roman, den unge aarhusianer Jonatan, der er studerende, men hellere vil være forfatter, har dog, indrømmer han, visse ligheder med ham selv. Men historien er alligvel tvistet så tilpas meget, at intet er genkendeligt. ”Enden på tragedie” er på en måde to

­ øger i én. Først får vi i romanform hib storien om evighedsstudenten, der drømmer om at blive forfatter, og så får vi 14 noveller, der skal forestille at være skrevet af Jonatan, og som omtales i romanen. Svend Åge Madsens idé er, at læseren skal bladre frem og finde de pågældende noveller, efterhånden som de bliver omtalt i romandelen. ”Jeg har været optaget af, hvordan vores liv og personlighed påvirkes af vores læsning og de historier, vi spejler os i.

Ved at kombinere roman og noveller har jeg fundet en illustrativ metode til at belyse det tema på. Læseren vil opleve, hvordan skrivningen omformer hans liv, og hvordan novellerne griber ind i de beskrevnes tilværelse,” siger Svend Åge Madsen.

Den nye roman er typisk for hans måde at arbejde på, for han har i hele sit forfatterskab bestræbt sig på at gå nye veje, og har, som en slags litteraturens laboratorie­forsker, systematisk undersøgt de uendelige muligheder, der ligger i at skrive fiktion. ”Hvis jeg får en fornemmelse af, at det, jeg sidder med, ligner noget, jeg skrev for eksempelvis fem år siden, så går jeg i stå. Det duer ikke med gentagelser, der skal ­være noget nyt og uprøvet ved projektet, før det skærper min interesse,” J siger Svend Åge Madsen.

BØGER OG GAVEARTIKLER til advent og jul

Paula Gooder:

FØBE Bibelhistorisk roman om FØBE, en af de navngivne kvinder i Ny Testamente FØBE er en spændende og velskrevet fortælling, der levendegør Føbe, Paulus og flere af Romerbrevets kendte personer som aldrig før.

Forfatteren Paula Gooder er blandt Englands førende Paulusforskere.

Hun har en ph.d. fra Oxford, hvor hun også har undervist. I dag er hun ansat

FØBE

ved St. Paul’s Cathedal i London med ansvar for teologi og undervisning.

I bogens sidste del findes noter til hvert kapitel. De sætter fortællingen ind i en historisk, kulturel og ikke mindst teologisk sammenhæng på baggrund af den nyeste viden om Paulus og hans samtid.

FØBE er netop blevet kåret som årets bedste kristne roman i England.

Kr. 249 ,95

Hardcover med smudsomslag.

John Nielsen

Herdis Larsen

Rebecca og Jarle Waldemar

Pia Søgaard

Beretningen om, hvordan kirker i en stor dansk by fandt sammen i enhed, og de positive spor, det har sat i kirkerne og i byen.

– Livsmod på trods af alvorlig sygdom og sårbarhed

Andagtsbog for teenagere Let læst og relaterer til dagligdagen.

106 sider softcover kr. 129,95

376 sider med flap kr. 199,95

En levende genfortælling af udvalgte bibeltekster i et sprog og en ramme, som de 8-13 årige kan forholde sig til.

(Kristeligt Dagblad)

Håb for din by

At være i Kristus

365 dage med Gud

200 sider med flap · kr. 199,95

Biblen fortalt for tweens

Fås i rød hhv. blå udgave.

452 sider hardcover med smudsomslag kr. 399,95

ENGLE I PORCELÆN

De sødeste mini-engle i porcelæn med sølveller guldfarvede vinger og hjerte. 4 cm høje Sølv: i trææske med tekst ”Angel to go” Guld: i smuk hvid gaveæske kr. 99,95

ENGLE OG ANDRE FIGURER I BRONZE OG SØLVBRONZE

ProRex Forlag, Christiansfeld · www.prorex.dk · info@prorex.dk · telefon 7456 3343

8 | Julebøger | ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

I en global verden søger litteraturen hjem Stadig flere byer og steder dukker frem på det litterære danmarkskort, for mange forfattere skriver med udgangspunkt i det sted, de kommer fra AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Fra Vester Vandet i Thy, over Tellerup på Vestfyn til en bankfilial i Herning. Skønlitteraturen kommer vidt omkring på danmarkskortet i disse år, for mange forfattere søger i deres romaner tilbage til det sted, hvor de selv eller deres slægt kommer fra.

Hjemstavnslitteratur kaldte man det engang. Det var omkring år 1900, hvor forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johannes V. Jensen gjorde det samme. Og dog. Siden årtusindskiftet er der sket noget nyt, og det er på tråden derfra, mange af de forfattere, der fra i dag flokkes på Bogforum i København, spinder deres skønlitterære værker.

Det mener Anne-Marie Mai, som er professor i litteratur på Syddansk Universitet og forfatter til det litteraturhistoriske værk ”Hvor litteraturen finder sted”. ”Den første store bølge af hjemstavnslitteratur i begyndelsen af 1900-tallet rummede på den ene side kritiske skildringer af landbrugets udvikling og tyendes vilkår, og på den anden side lovprisninger af det danske landskabs skønhed og naturværdier,” siger Anne-Marie Mai, der ser forfatterne fra dengang som en mere homogen gruppe, end forfatterne er i dag.

Nutidige forfattere tager også forandringer, som afvandringen fra land til by, op i deres bøger, men de gør det på meget forskellige måder.

Det er naturligt, for aldersspredningen på dem er stor. Eksempelvis kommer 73-årige Jens Smærup Sørensen og 24-årige Thomas Korsgaard fra vidt forskellige generationer, og derfor bliver deres litteratur også meget forskelligartet. Fælles for dem er dog, at de lever i en verden, der bliver stadig mere globaliseret og må spørge sig selv: Hvem er jeg i den store sammenhæng? ”Jeg ser en sammenhæng mellem globaliseringen og forfatternes interesse for lokalsamfundene. Det lokale erstatter det nationale, fordi det store udsyn gør det helt nære ekstra vigtigt,” siger Anne-Marie Mai. Det bliver altså ikke ”I Dan-

Eksempler på dansk lokallitteratur 3 Anders Mathias Rishøj: ”Bornholm-notater”. Foregår i Rønne.

3 Maria Helleberg: ”Søstrene fra Thy”. Foregår i Thy. 3 Anna Elisabeth Jessen: ”Om hundrede år”. Foregår i Haderslev.

3 Sarah Skyt Persson: ”Sku’ det være en anden gang”.

Foregår i Herning.

3 Merete Just: ”Lysets børn”.

Foregår i Skivum, Himmerland.

3 Erling Jepsen: ”Hjemmefra”. Foregår i Gram.

3 Merete Pryds Helle: ”Folkets skønhed”. Foregår i Østerskov, Sydlangeland. mark er jeg født”, men snarere ”I Østerskov på Sydlangeland er jeg født” (her tager Merete Pryds Helles roman ”Folkets skønhed” sit udgangspunkt).

Erik Skyum-Nielsen, som er lektor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, kalder tendensen for ”det globale i en lokal aftapning” og mener, at mange forfattere skriver meget konfliktvilligt og katastrofepræget.

En tendens, der begyndte med Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor” og en række efterfølgende romaner om et dysfunktionelt familieliv i Gram og er fulgt op af blandt andre Thomas Korsgaards romaner om en familie i Salling-landsbyen Nørre Ørum. ”I dag ligner vi mere hinanden, uanset hvor i landet vi bor.

Det er ikke stederne, der adskiller historierne, men menneskene. Når forfatterne i dag fortæller identitetshistorier, tager de udgangspunkt i det sted, hvor deres erfaringer er gjort. Jeg mener, at vi i nutiden bør opløse begrebet lokal-litteratur til for-

del for noget, vi i stedet kan kalde udgangspunkt-litteratur,” siger han og fortsætter: ”Det handler ikke om, at der er så dejligt derude på landet, men at udgangspunktet er der, hvor man har fået sine knubs.

For forfatterne er det en litterær realistisk bestræbelse.”

For Johannes Riis, der er redaktør på Gyldendal, handler hjemstavnslitteratur i dag mere udpræget om individet, end det handler om samfundsforhold.

Og det er der, nutidslitteraturen tydeligst adskiller sig fra tidligere tiders hjemstavnslitteratur: ”Litteraturen afspejler altid den tid, den er skrevet i, og vi lever jo nu i en tid, hvor der er mere fokus på identitet og på det enkelte individ end nogensinde, og det er, som om også vor tids hjemstavnslitteratur handler mere og mere om individet. Forfatterne skriver mere på personlig erfaring end på social indignation,” siger han.

Begrebet hjemstavnslitteratur klinger for meget af nostalgi, mener både Erik Skyum-Nielsen

og Johannes Riis, og for Dan Ringgard, der er professor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet, er der også noget idylliseret over ordet, som fører tilbage til den nationalkonservative litteratur, som blandt andet Morten Korch var eksponent for.

Han foretrækker at kalde det lokallitteratur. ”Al litteratur er skrevet et sted fra. Men ved årtusindskiftet begyndte en bølge af lokallitteratur, som har vist sig at være meget langvarig,” siger Dan Ringgard og nævner Jens Smærup Sørensens ”Mærkedage”, Suzanne Brøggers ”Sølve” og Hans Otto Jørgensens ”Hestens øje” som de bedste eksponenter for begyndelsen af den bølge, som stadig ruller ind over boghandler og biblioteker med nye titler. ”Der er ikke påfaldende flere, end der var for 10 år siden, men den slags litteratur bliver ved med at udkomme. Det ser jeg som en lokaliseret reaktion på globaliseringen: Vi kan godt fungere i en global verden, men samtidig har vi behov for at stå et bestemt sted. Der hjælper litteraturen os, for kunsten er det

sted, hvor vi kan overveje og forstå de forandringer, der sker,” siger han.

En af årets debutanter er Sarah Skyt Persson, som har skrevet romanen ”Sku’ det være en anden gang”, der foregår i en bankfilial i hendes fødeby Herning. ”For mig var det et spørgsmål om at gå derhen, hvor teksten blev bedst. Jeg kunne godt have opfundet en by, men det giver teksten en masse nerve og nærvær, at jeg kender stedet så godt,” siger romandebutanten.

Hun vedkender sig sammenhængen mellem interessen for hjemstavnen og en globaliseret verden, hvor tingene er under konstant forandring, men hun ser det ikke som en flugt, at forfatterne griber til det nære. ”Jeg ser ikke en nostalgisk længsel tilbage til hjemstavnen, hverken hos mig selv eller andre yngre forfattere. Jeg tror mere, det er et spørgsmål om at give et nuanceret billede af livet, sådan som det leves forskellige steder i Danmark,” siger Sarah Skyt J Persson.

0 ”Jeg ser en sammenhæng mellem globaliseringen og forfatternes interesse for lokalsamfundene,” siger AnneMarie Mai. – Illustration: Morten Voigt.

Limited Edition 2019

1. oktober - 31. december 2019

PH 3/2 Ravfarvet glas gulvlampe The Water Pump, Design af Poul Henningsen ’

14.995,-

København Torvegade 55-57, Tlf. 32 57 28 14 Næstved Merkur 3, Tlf. 55 77 49 49 Lyngby Jernbanepladsen 19-25, Tlf. 45 87 54 04 Holbæk Tåstruphøj 46, Tlf. 59 45 45 45 www.vester-moebler.dk

10 | Julebøger | ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Det endte med at blive en bog om det onde Kim Leine er aktuel med den barokke roman ”Dansk Standard”, som behandler ondskabens problem

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen? ”Jeg fik idéen for cirka 10 år siden, da min kæreste fortalte mig om en virksomhed, der hedder Dansk Standard, som arbejder med at standardisere alting. Jeg synes, at det lød som en bogtitel, så jeg begyndte på at skrive en korttekst på 10-15 sider om en mand, der arbejdede på Dansk Standard. Hans fortællerstemme er det eneste, der er tilbage fra den tekst, som jeg dengang tænkte måske kunne blive en del af en novellesamling, men så glemte jeg den lidt igen, indtil jeg læste den op for Det Danske Akademi efter nogle år, og så gik der endnu flere år, indtil jeg begyndte at arbejde på den som en roman sideløbende med min historiske roman ’Rød mand/Sort mand’. Så den har haft en lang tilblivelseshistorie.”

nem alle sprækker, måtte jeg til sidst skrue ned for det komiske.

For det er blevet en roman om det onde. Og det duede ikke, at den føltes lige så komisk som mørk, når den blev så uhyggelig.

Jeg har tidligere arbejdet meget med en form for barok realisme siden min roman ’Profeterne i Evighedsfjorden’, men her blev det til sidst bare mest barokt.

Den handler om to søskende, der har hver sin måde at tackle traumer på. Broderen arbejder på Dansk Standard, mens søsteren arbejder på et traumecenter, så hun slipper for at behandle sine egne traumer. Deres velordnede hverdag bliver dog slået i stykker, og de slår sig sammen for at bekæmpe den ondskab, som insisterer på at indhente dem fra fortiden. I begyndelsen havde jeg også forestillet mig en mere realistisk fortælling, men nu er den kommet til at handle meget om døde mennesker og en mand, der genføder sin egen far gennem sin anus. Det havde jeg ikke forudset. Men der kom flere og flere aparte og groteske ting med, der senere blev slettet.

Der var for eksempel en scene med en mand, der giver sin kone en dildo i fødselsgave, hvor det viser det sig, at dildoen er homoseksuel. Den stikker af og ender med at rende rundt på Amager Fælled, hvor den slår folk ihjel og voldtager dem. Flere af

3 ”Jeg har tidligere arbejdet meget med en form for barok realisme siden min roman ’Profeterne i Evighedsfjorden’, men her blev det til sidst bare mest barokt,” siger Kim Leine om sin nye roman ”Dansk Standard”.

– Foto: Emil Kastrup Andersen.

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive? ”Jeg er overrasket over, hvor meget mørke der er i den. I begyndelsen tænkte jeg, at jeg ville skrive en absurd humoristisk bog, men efterhånden som mørket sivede ind i historien gen-

disse groteske scener har jeg slettet.”

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet? ”Jeg har et stort bibliotek af verdenslitteratur, der hele tiden inspirere mig ubevidst. Til denne her bog har jeg nok været mest direkte inspireret af horrorromaner som ’Dracula’ af Bram Stoker og ’Rosemary’s Baby’ af Ira Levin.” J

Kim Leine 3 3Født i 1961 i Norge og kom til Danmark som 16-årig. Efter en uddannelse som sygeplejerske arbejdede han i Grønland i 15 år.

3 3Debuterede i 2007. Siden har han udgivet en række romaner og børnebøger. For ”Profeterne i Evighedsfjorden” modtog han De Gyldne Laurbær samt Nordisk Råds Litteraturpris.

3 3Bor på Amager ved København med to af sine fire børn og deres mor.

3 3”Dansk Standard” er udkommet på forlaget Gyldendal.

Når digteren tager ghettostemmen i sin mund Lone Aburas’ radikale politiske poesi er original, effektfuld og svær at ryste af sig

anmeldelse

2 Lone Aburas har indtil nu skrevet prosa, men prøver i det nye værk kræfter med poesien. Med stort held.

– Foto: Søren Bidstrup/ Ritzau Scanpix.

5 stjerner

AF PETER STEIN LARSEN kultur@k.dk

Når man skelner mellem forskellige genrer, skyldes det, at disse har forskellige funktioner, hvilket igen medfører, at kvalitetskriterierne for vurdering af tekster inden for forskellige genrer ikke er de samme. Mens ikkefiktive tekster ofte lægger vægt på en rationel, velafbalanceret og velargumenteret tilgang til verden, så er det i poetiske tekster det subjektive engagement, den skarpe sansning og det originale sprog, der står i centrum, og der stilles i lyrik sjældent krav om objektivitet og saglighed.

At en rablende og idiosynkratisk attitude kan være brændstoffet i digte, ses hos stjernelyrikere som Jess Ørnsbo, Henrik Nordbrandt og Klaus Høeck. Noget sådant er tillige tilfældet i Lone Aburas’ ”Den sorte bog”, der tematisk er en efterfølger til det

Lone Aburas: Den sorte bog.

58 sider. 149,95 kroner. Gyldendal.

Læs interview med Lone Aburas om bogen på

k.dk/ kultur

politisk eksplosive værk ”Det er et jeg der taler (Regnskabets time)”, som udkom i 2017.

Mens Aburas’ sidste værk bestod af en indigneret bevidsthedsstrøm, der pendlede mellem personlig oplevelse og politisk nyhedsstrøm, så er ”Den sorte bog” komponeret som en

digtsamling med 33 koncentrerede tekster af forskellig længde.

Der er i forhold til det tidligere værk en stramhed, præcision og originalitet i stilen, og der sker en fusion af det personlige og det politiske på en måde, som gør værket til et stykke fascinerende politisk poesi. ”Den sorte bog” er langtfra et stykke spontanpoesi, men en gennemreflekteret værk, hvor forfatteren diskuterer, hvordan man kan udtrykke sig politisk i digtningen. Hendes grundtanke er, at noget sådant kræver, at man vender ryggen til den etablerede smag og den stuerene påden-ene-side-på-den-anden-side-argumentation. En formulering lyder: ”En roste mig for min dialog./ En anden for min leveringsdygtighed/ i indlevelsesevne./ Jeg bukkede og takkede./

Jeg udtrykte, at noget var under forandring. / Så tog jeg ghettostemmen i min mund.”

Og det kan man roligt sige, at der er tale om, for Aburas’ ghetto-stemme er en nådes- og kompromisløs revolutionær stemme, der til gengæld aldrig bliver frelst og selvtilfreds: ”Kom mig til undsætning når jeg livestreamer/ fra ammehotellets græsplæne og/ ligegyldighedens cafélatter./ Hjælp mig med at finde hoved og hale i ting/ der burde gi sig selv/ såsom opstand og ild til de forbandede./ Så skal jeg udfri jer, så godt jeg nu kan.”

Hvad Aburas agiterer for, er frem for alt, at et politisk engagement aldrig må blive uforpligtende og mageligt. Dette synspunkt udtrykkes overalt i bogen med voldsom energi og sproglig originalitet: ”Når mit ansigt bliver glat som en højskoleelevs/ slår jeg det mod en sten./ Hvad er meningen ellers?/ Et helt folk fucket over/ forgiftet og fanget mellem/ soldater og utilstrækkelige rensningsanlæg./ Gaza gudsforladt og om lidt ubeboeligt.”

Som modsætning til ”Den sorte bog”s første dels ”ghettostemme” med de radikale og rasende politiske udmeldinger, består den sidste del af bogen af en række ganske anderledes tekster om digterens far. Faderen, benævnt ”Baba”, repræsenterer for Aburas et udbredt, men lidet attråværdigt alternativ til hendes egen holdning, nemlig den sagtmodige offerrolle. I en oneliner hører man, at ”Af Europa fik min far en familie og et truckkort”.

Der er dog også masser af livsvisdom i faderens udsagn, som når denne siger: ”Den, der er blevet bidt af en slange, er/ bange for selv skyggen af et reb.”

Aburas’ bog er som helhed ikke let at ryste af sig. Dette skyldes ikke alene, at den er gjort af det stof, som rigtig god litteratur er gjort af, nemlig en stor sårbarhed og en hudløs ærlighed, men også, at digtsamlingen er en særdeles vellykket syntese mellem form og stof i nogle af de bedste og mest radikale politiske digte, som er udkommet på J dansk i mange år.

James Joyce: Ulysses

H.C. Andersen: Maries rejse

»Sikke en lykke igen at stå med en ny oversættelse af James Joyces Ulysses.« Weekendavisen

”Det er mageløst”

★ ★ ★ ★ ★ ★ Jyllands-Posten En illustreret nyoversættelse med letlæst typografi og 3.000 hjælpende fodnoter.

★★★★★★ Kristeligt Dagblad

Preben Brandt: Fattigsteder En historisk rejsefører til de steder, hvor de allerfattigste og udstødte levede deres liv for 150 år siden.

»Andersen er Andersen, og albummet er en herlig dokumentation af hans metode med det forhåndenværende.« Weekendavisen Et hidtil ukendt billedeventyr af H.C. Andersen, klippet og klistret til ære for bogens hovedperson, den lille Marie.

NB! Fås også i engelsk udgave som Marie’s Journey

Signe Gjessing: Tractatus PhilosophicoPoeticus Gjessings nye digtsamling er en morsom, poetisk øvelse over Wittgensteins strengt logiske Tractatus Logico-Philosophicus.

David Grossman: Da Nina vidste »Nu får vi endnu et storværk […]

Grossman skriver bøger, der insisterer på at blive husket.«

★★★★★ Berlingske Tidende »Overlegne Grossman […]

Rystende læsning og tilfredsstillende litteratur.« Information »en stor og eksistentielt omvæltende roman« Politiken En ny international bestseller af forfatteren til Kvinde på flugt fra meddelelse.

Den litterære kattekalender 2020 Danmarks vildeste litterære kalender!

Med citater af bl.a. Shakespeare, Mette Moestrup, Ian Fleming, Edith Södergran og Jeppe Aakjær.

www.forlagetvandkunsten.dk

12 | Julebøger | ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Fra North Carolina til Tahrir-pladsen.

To vidt forskellige udenlandske romaner begejstrer anmelderne Amerikanske Delia Owens har skabt sensation med sin romandebut, mens egyptiske Alaa al-Aswany har skrevet den store revolutionsfortælling, som mange har ventet på, at han ville skrive. De danske anmeldere tager imod de to vidt forskellige udenlandske bestsellere med åbne arme

anmelderne mener AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

Det er de færreste forundt at slå igennem som forfatter som 70-årig, men det er ikke desto mindre, hvad der er sket i tilfældet Delia Owens og hendes debutroman ”Hvor flodkrebsene synger” (på dansk ved Anders Juel Michelsen, Gyldendal).

Romanen handler om pigen Kya og hendes fattige opvækst i en hytte i sumpskoven i North Carolina, USA, i årene lige efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Først forlader hendes mor den voldelige og fordrukne krigsveteran af en far, så følger Kyas fire søskende og endelig også faderen selv, og så er hun alene og tvinges til at klare sig i den vilde natur.

Parallelt med denne handling løber et andet spor, der udspiller sig år senere, hvor den lokale skørtejæger findes dræbt tæt på Kyas hytte. Rygtet vil vide, at de to havde et forhold – og at romanen har et autobiografisk touch, som ingen af de danske anmeldere dog afslører, men anbefaler, at man selv googler sig til.

I USA lagde romanen sig hurtigt på bestsellerlisterne, præcis som i Danmark, den er solgt til 40 lande, trykt i langt over en million eksemplarer, og der er ligeledes en filmatisering på vej.

Men er det rent faktisk en god bog, eller er den blot blevet en sensation?

Skal man tro de danske anmeldere, er det rigtige svar det første. Således er der fem stjerner fra Anne Sophia Hermansen, der i Berlingske konkluderer, at Delia Owens med sin feelgood-roman om vores evne til at udholde ensomhed og om at blive et menneske på godt og ondt, ikke går efter Nobelprisen i litteratur, men efter at gå lige i sjælen på læseren. Selv gik hun ”grædende i honningfælden på sidste side”, omend det skete lidt modvilligt, for det er (også), mener hun, en lidt skematisk roman, der ikke er bange for stereotyperne: ”Sine steder er den så hvinende sød, at man frygter, kraniet vil krakelere, og til andre tider er den så forudsigeligt ond, at det næsten er komisk. At Mowgli talte med sig selv om dyrene, fik Kipling os til at bære over med.

Det er lidt sværere for Owens.

Når det er sagt, så sad denne anmelder tilbage med våde øjne, da sidste side var vendt i denne litterære sukkerstang af en roman.”

3 Den 70-årige forfatter Delia Owens’ debutroman ”Hvor flodkrebsene synger” handler om pigen Kya og hendes fattige opvækst i en hytte i sumpskoven i North Carolina, USA, i årene lige efter Anden Verdenskrigs afslutning.

– Foto: Dawn Marie Tucker/ Gyldendal.

3 Den egyptiske tandlæge og forfatter Alaa alAswany (billedet længst til højre) beskriver opstanden på Tahrirpladsen i Kairo fra forskellige synsvinkler i sin ”Jeg løb mod Nilen”.

– Foto: Simon Skipper/ Ritzau Scanpix.

I Politiken er der fire hjerter ud af seks fra Sophie Engberg Sonne, der finder, at det er naturbeskrivelserne, der giver den sentimentale, men sympatiske fortælling sin skønhed, mens den snedige plotkonstruktion og det autobiografiske anstrøg er med til at holde læseren fast. ”Det er ikke stor litteratur, men det er menneskelig litteratur med et hjerte og en naturelskers sans for skønheden i fuglefjer og strandskaller. Kya er en heltinde, man ikke kan andet end holde med, og så lever man med romanens poesibogslignende univers og Kyas talen med sig selv, som er Owens lidt gumpetunge løsning på at formidle hendes indre monolog.”

Og endelig er der fem stjerner i Kristeligt Dagblad, hvor Michael Bach Henriksen læser Delia Owens’ roman ind i en specifik amerikansk kontekst i sin sammenligning med Walt Whitman og Mark Twain og deres eminente evne til ”at beskrive ukendte og tilsyneladende tilbagestående egne af landet, så de står lyslevende for læseren”. Han betegner Owens som ”en fortæller af den gamle skole”, der er ”ferm til at bygge plottet op, tegne miljøet skarpt og med sin forestillingsevne skabe en figur, Kya, der bliver hængende i læserens hoved efter sidste side”.

Selvom Michael Bach Henrik-

sen finder, at ”Hvor flodkrebsene synger” af og til er ”lidt håndfast koreograferet”, er han den anmelder, der læser romanen mindst sentimentalt og mest litterært, blandt andet når han konkluderer: ”Der venter nye læsere en klassisk og solid læseoplevelse med ’Hvor flodkrebsene synger’, der med kapitlerne med retssagen i den fordomsfulde lilleby bringer mindelser om ’Dræb ikke en sangfugl’.”

En anden og måske nok mere forudsigelig – og langt mindre sentimental – udenlandsk bestseller kommer fra den egyptiske tandlæge og forfatter Alaa alAswanys hånd, nemlig ”Jeg løb mod Nilen” (oversat fra fransk af Victoria Westzynthius, Hr. Ferdinand).

I Politiken skriver Bjørn Bredal: ”Selvfølgelig blev det forfatteren til ’Yacoubians hus’, der kom til at skrive et afgørende stykke litteratur om den egyptiske version af Det arabiske forår.

Oprøret på Tahrir-pladsen. Han var der selv.”

Det er som sagt opstanden, eller revolutionen, i Kairo i Egypten, der er omdrejningspunktet for kollektivromanens handling, og præcis som i gennembruddet ”Yacoubians hus”, der udkom på dansk i 2007, knyttes romanens personer sammen af begivenhederne på et bestemt sted,

hvilket her er Tahrirpladsen – eller måske snarere hele Kairo.

Alaa al-Aswany beskriver revolutionen fra flere synsvinkler, fra demonstranternes og fra magthavernes, han zoomer ind på enkelte skæbner og ud igen, og vi møder blandt andre den mægtige general Ahmad Alwani, gudfrygtig muslim med hang til porno og korruption, den hashrygende kopter Ashraf, der tilfældigt rives med og bliver revolutionær, og det studerende kærestepar Asma og Mazen samt Khalid og Dania (hvor sidstnævnte er generalens datter), der aktivt eller passivt støtter oprøret.

Bjørn Bredal giver fem hjerter ud af seks mulige til ”et stort, komisk-tragisk portræt af Egypten under og efter 2011, revolutionens Egypten” og er svært begejstret, præcis som Marie Louise Kjølbye, der i Information betegner bogen som ”en enestående og vigtig beretning om Det arabiske forår”, hvor den egyptiske forfatter indirekte afslører, hvorfor det foreløbig har efterladt sig så få positive spor, i hvert fald i Egypten: ”De revolutionære var for svage, modstanden for brutal, og de store folkemængder, arbejderne, blev hjemme.”

Hun kalder portrættet af pseudodemokratiet i Egypten ”nådesløst” og forstår godt, at romanen er blevet forbudt i forfatterens hjemland – og at han i

dag selv lever i eksil i New York – og hun sammenfatter sin læsning således: ”Man får fornemmelsen af et samfund, der på mange niveauer stadig befinder sig i 1900-tallet, og hvis politiske problemer kun er en del af det, mange egyptiske borgere er trætte af.

Men alt det er bare en ekstra grund til at læse en underholdende og spændende bog, der viser en mellemøstlig nabo i øjenhøjde uden at lægge fingrene imellem.”

Adam Holm har tidligere været mere begejstret for den politiske essayist al-Aswany end for romanforfatteren al-Aswany, men i Weekendavisen strækker han dog våben for en ”blændende” og ”fænomenal” roman: ”Umiddelbart kan karaktererne virke en anelse skabelonagtige, men al-Aswanys sprog er saftigt, og der er hverken sparet på kødelige lyster, vilde vredesudbrud eller lange deklamationer.

Romanen er så visuelt stærk – og ikke kun fordi undertegnede selv var i Kairo under de bevægende revolutionsdage – at læsningen føles som en mellemting mellem en tv-serie og en dokumentarudsendelse.”

Og Adam Holm konkluderer, at den gamle mester har skrevet ”et modigt og trist opus over en tid fuld af spirende håb og bristede drømme”.

J

ÅretsGAVEbøger www.klim.dk

Eddy de Wind ENDESTATION AUSCHWITZ

David Wallace-Wells DEN UBEBOELIGE KLODE

Haruki Murakami DET MYSTISKE BIBLIOTEK

Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse.

Endestation Auschwitz er den eneste bog, der blev skrevet i lejren.

“Den mest skrækindjagende bog, jeg nogensinde har læst.”

“Fantasi, humor, præcision og åndelig dybde.”

New York Times

Weekendavisen

Chigozie Obioma FUGLENES GRÅD

“En yderst original fortælling ... en farverig og underfundig roman” Jyllands-Posten

“Vidunderlig …

Det her er efterårets store roman.”

David Foster Wallace SMÅ UDTRYKSLØSE DYR ...

OG ANDRE NOVELLER

“Wallaces kritik af den overfladiske medieverden og populærkulturen er skarp og intelligent ... ” Information

Washington Post

Patti Smith ABENS ÅR

“Magisk, gavmild – Smiths enestående prosakunst lever videre.”

Guardian

Yanis Varoufakis SAMTALER MED MIN DATTER OM ØKONOMI

“Utrolig tilgængelig, dybt human og slående original.”

“Fremragende.”

Times

Naomi Klein

Helene Uri SORT IS

Edgar Allan Poe UDVALGTE FORTÆLLINGER

“Et glitrende, dirrende kammerspil.”

“Nyoversættelse af høj klasse ... Litteratur skrevet på liv og død og lige så Dag og Tid vigtig at læse.”

“Uri er fabelagtig til at skildre relationer mellem mennesker.”

Bogblogger.dk

 Jyllands-Posten

Hannah Arendt ÅNDENS LIV

“En kulturel begivenhed.”

♥♥♥♥♥♥ Politiken

AGEPRISEN BR

VI 8 ND E R 2 01

Martha C. Nussbaum FRYGTENS MONARKI

Helene Uri HVEM SAGDE HVAD?

Ole Jensen OG SÅ ALLIGEVEL ...

Hannah Arendt TOTALITARISMENS OPRINDELSE

“At læse Nussbaum er illuminerende ... Der er en friskhed og åbenhed i hendes ‘samtidsdiagnostik’.”

“Skarp, indsigtsfuld og vittig.”

Løgstrup-eleven Ole Jensens erindringer om et liv med et ærinde: Agtelsens natursyn i stedet for udnyttelsens.

“Et storværk om antisemitisme, imperialisme og totalitarisme ...”

Weekendavisen

 Dagbladet

Politiken

14| Julebøger| ny skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Et poetisk maskin­gevær Yahya Hassan er tilbage med en ­stærk digtsamling, der placerer ham som en lysende skikkelse i det danske poetiske landskab

anmeldelse

2 Allerstærkest er Yahya Hassan i sine langdigte, som der ligesom i den første samling er et par stykker af i toeren. – Foto: Ritzau Scanpix.

5 stjerner

AF PETER STEIN LARSEN kultur@k.dk

Så kom Yahya Hassan efter seks år med det, der med en kliché er blevet kaldt den svære toer. Man kan diskutere, om klichéen har relation til Hassans værk, for på den ene side har man gennem en årrække i pressen kunnet høre om Hassans svære liv med kriminalitet, fængselsdomme og psykiatriske indlæggelser. På den anden side er ”Yahya Hassan 2” en imponerende helstøbt bog, hvor digteren udfolder sit enorme artilleri af poetiske virkemidler på en måde, der ikke står tilbage for etteren fra 2013. Bogen slutter selvbevidst med en deklaration, som ikke rammer ved siden af: ”JEG ER ET LITTERÆRT HANGARSKIB / ET POETISK MASKINGEVÆR”.

Thorkild Bjørnvig skrev i 1959 et essay om begrebet ”den æstetiske idiosynkrasi”, hvormed han hentydede til et fænomen i moderne kunst og samfund, hvor en persons følelsesliv koncentreres i et hæmningsløst raseri, der udløses over detaljer, genstande og personer i omverdenen. Denne tilgang til verden, hvor fornuft, empati og etik er sat på standby, er ikke sjælden i moderne lyrik og resulterer ofte i en rablende, søndersprængt og eksperimenterende stil, som man ser det hos nogle af dette århundredes bedste danske digtere som Jess Ørnsbo, Klaus Rifbjerg, Henrik Nordbrandt – og Yahya Hassan. Der skydes i ”Hassan 2” som i etteren med pumpgun mod alt, hvad der bevæ-

ger sig. Til forskel fra det første værk, hvor vi biografisk fik historien om Hassans opvækst i et ghettoområde i Aarhus og hans dysfunktionelle familieforhold, kriminelle aktiviteter og ophold i ungdomsfængsel, så tager toeren fat og beskriver digterens år siden debuten, hvor livet ikke blot har budt på penge, berømmelse og succes, men også på en tilværelse med livvagter, voldsdomme og psykiske sammenbrud.

Ser vi på, hvor Hassans frenetiske ordsalver rammer, kan man for ek-

sempel læse den følgende sarkastiske beskrivelse af det dannede borgerskab: ”DE INTELEKTUELLE HAR ALLE SAMMEN SOMMERHUS/ OG DE ER BANGE FOR STORMSKADER/ DE BOR PÅ ØSTERBRO/ OG PLAGES AF BANDEKONFLIKTEN PÅ NØRREBRO/ DE VANDER KARTOFLERNE I RÆKKERNE/ OG PISKER BØRNENE MED IDYL/ DE HILSER HELLERE PÅ EN KENDT/ END EN BEKENDT”.

Også undertrykkelsen af den palæstinensiske befolkning og flygtningekrisen er blandt de emner, der

har en central plads i den sociale indignation: ”I GAZASTRIBEN BADER BØRNENE FOR FODEN AF KRIGSSKRIBET/ GRANATERNE RAMMER DEM/ OG BØLGERNE TAGER DEM/ FLYGTNINGE DRIVES SOM KVÆG/ OG TRANSPORTERES SOM SLAGTESVIN/ JORDSKÆLV OG HIMMELSKÆLV/ FOSFORREGN OG PALMER I NAPALMREGN/ MÅ GUDEN OG FANDEN FORBYDE DET I ENOGHED.” Allerstærkest er Hassan i sine langdigte, som der ligesom i den første samling er et par stykker af i toeren.

Her skifter motiver, stilarter, synsvinkler og tonefald uophørligt, når vi føres rundt i Hassans univers med voldelige overfald med rustne søm, sex på rastepladser, fixering på psykiatriske afdelinger, kokainrus, vold i familien, forfølgelse af pædofile på fængselsafdelinger og andre rå situationer. Er raseriet og vreden den drivende kraft i skriften, så er der imidlertid også passager, hvor man møder en følsom og sårbar side som modpol til den brutale og selvhævdende attitude.

Man hører for eksempel i en række smukke og sorgfulde passager om digterens ekskæreste: ”HUN ER BLEVET MAGER OG MISMODIG AF AT ELSKE MIG/ JEG

HAR MALKET HENDE/ SÅ SNART HUN FORLADER MIG/ BEGYNDER HENDES KROP OG SIND AT RESTITUERE/ OG TAGE FORM IGEN/ OG HUN BLIVER VAKKER SOM DAGEN JEG TRAF HENDE”.

Endelig bør det nævnes, at Hassans digte tit har en absurdistisk humor, som virker forløsende midt i al elendigheden. Et herligt digt hedder ”VILDT” og lader et selvhøjtideligt statement fise ud i et par gakkede rim: ”JEG HAR HAFT EN SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/ SIDEN ÅR 2013 TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/ DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/ OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED.” Man kan ligeledes ikke andet end nyde det følgende elegante skift fra en patosladet beskrivelse af fængselstilværelsen til et vrængende og plat rim: ”MINE ØJNE HAR VÆNNET SIG TIL AT ALT ER GRÅT/ NÅR HIMLEN ER GRÅ TRÆKKER JEG GARDINERNE FOR/ JEG GIVER BARE OP NÅR KÆRESTEN SLÅR OP/ DET SKAL JO NOK BLIVE LIGE SÅ GODT/ MED EN DER BARE ER LIGE SÅ FLOT”.

Yahya Hassan er tilbage med en forrygende samling digte, der som i 2013 placerer ham som en lysende skikkelse i det danske poetiske J landskab.

Yahya Hassan: YAHYA HASSAN 2. Digte. 112 sider. 149 kroner.

Gyldendal.

Smukt og sorgfuldt om sjælemesser Gerdur Kristny er en sprogmusikalsk begavelse, hvis bogstavrim og rytme trækker tråde tilbage til den i­ slandske litterære edda-arv

anmeldelse 5 stjerner

AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Den islandske digter Gerdur Kristny, født i 1970, er en stemme, der er værd at lytte efter. Hendes seneste bog hedder ”Sjælemesse”. Den udkom sidste år i Island og er nu formfuldendt oversat til dansk.

En sjælemesse er en katolsk messe og en bøn for en afdød person.

Hos Kristny er der flere døde kvinder, der mindes, men den primære fortælling er, som jeg læser det, den om en kvinde, som tager sit liv efter at have skrevet om sin brors overgreb mod hende som barn, uden at nogen vil tro hende. ”Du var alene/ da det sorte/ i øjnene/ bredte sig/ over det blå/ Rie har/ et reb.”

Kvindens liv har aldrig foldet sig ud, ødelagt har hun været fra begyndelsen, og selv dødsannoncen får overgrebsmanden sit navn under.

Men han skal ikke have det sidste ord, har digteren besluttet. Hun har de metaforiske redskaber, mejsel, fiskekrog og segl, og hun bruger dem.

Broderen sendes ud på et dødeskib.

Det er hårdt og isnende. I åbningsdigtet befinder jeget sig i en stendysse sammen med en anden død. ”Vi er lig”, står der med en typisk dobbeltformulering, der peger på, at identifikationen går på tværs af alle tider, at volden mod kvinder løber som et ar gennem historien.

Kristnys værk falder i fem dele. Alle dele er indledt af ord på andre sprog, ord, der repræsenterer noget, der ikke er ord for på forfatterens sprog: ”Iktsuarpok, Tiám, Murr Ma, Poronkusema, Naz”. Man kunne sige, at

det var ord, der savnes, fordi de repræsenterer nogle nuancer af virkeligheden. Som når det om ordet ”Tiám” beskrives, at det er et ord på farsi, for glansen i vores øjne, når vi får en ven.

At digte er vel hele tiden at prøve at vriste nye betydninger ud af sproget. Det virker smukt med disse ord på fremmede sprog, men måske også en anelse mytologiserende. Således åbnes der med ordet iktsuarpok, hvorom der står, at ”Grønlænderne har et ord for det til stadighed at kigge efter, om nogen er på vej”.

Men min grønlandske ven fortæller mig, at ordet, som her står i den gamle retskrivning, der blev forladt i 1973, bare betyder, at man kigger ud eller ind ad vinduet.

Men måske har ordet i canadiskinuit-version en varighed knyttet til sig.

Hvis man googler det, kan man i øvrigt se, hvor meget eksempler fra

Tiffany Watt Smiths bog ”The Book of Human Emotions”, med 154 ord, der findes på særlige sprog, har spredt sig. Uanset alle disse fine ord for subtile menneskelige følelser, er digtsamlingens udgangsord: ”Der mangler ord.”

Det, der mangler ord for, er den vold, som kvinder udsættes for. Den vold, som sætter sig i deres kroppe og forkrøbler dem, den vold, der får dem til at tie. Gerdur Kristny vil ikke tie. Det gjorde hun ikke, da hun i mange år arbejdede som journalist, og det gør hun heller ikke som digter, hvor hun både tager fat i sagaernes vold og i nutidens vold.

Gerdur Kristny er en sprogmusikalsk begavelse. Hun skriver med bogstavrim og rytme, som trækker trådene tilbage til den islandske litterære edda-arv: ”Ski runeristede/ skråninger.” Og læg mærke til her, hvordan hun bruger vokallydene:

”Det hvinede/ i isen under/ børnenes skøjter.” Og hvordan hun efterfølgende lukker det åbne billede hårdt: ”Som blev en kniv/hvæsset/ mod en klippe.” ”Sjælemesse” er ikke en lang digtsamling. Der står ikke meget på hver side, men det, der står, er helt skarpt, billeddannende, skræmmende og meget sorgfuldt. Bogen er ydermere smukt grafisk tilrettelagt J af Anne Rohweder.

Gerdur Kristny: Sjælemesse. Oversat af Erik Skyum-Nielsen.

105 sider. 250 kroner.

Vandkunsten.

INSPIRATION TIL TRO NYHED! EN GULDGRUBE FOR PRÆSTER OG KIRKEGÆNGERE

F L E M M I N G B A AT Z K R I S T E N S E N

MAN BLIVER GANSKE ENKELT KLOGERE

JØRGEN HEDAGER NIELSEN

På pilgrimsrejse i kirkeåret I

Muslimer møder Jesus

Lohse | 416 sider | 299,95 kr.

Lohse | 224 sider | 199,95 kr.

»Det er en æstetisk smuk bog, som vil skærpe læserens sans for troen på den virkelighed, som gudstjenesten repræsenterer og formidler. Meningen er, at den skal læses langsomt fra første søndag i advent til langfredag.«



Fra første søndag i advent til langfredag

KIRKE.DK Spar 50% på bind II, hvis du bestiller den sammen med bind I. Tilbuddet gælder til og med den 30. november 2019. Bestil på lohse.dk Bind II udkommer til marts 2020.

Fortællinger om flugt og ny tro

»Man bliver ganske enkelt klogere af at læse denne bog, og så skriver han ganske flydende, ham Jørgen Hedager Nielsen ... Flygtninge- og udlændingediskussionerne er præget af mange følelser og ganske megen uvidenhed og fordomsfuldhed. Det er godt at komme helt ned i problematikken og se den i øjenhøjde. «

BIBELHISTORISK ROMAN UD FRA ESTERS OG EZRAS BOG LY N N A U S T I N

Pagtens vogtere

Lohse | 488 sider | 299,95 kr.

I Pagtens vogtere væver Lynn Austin et smukt billedtæppe, hvor både jøders og hedningers historie flettes sammen. Gennem de landflygtiges historie ser vi, hvordan Guds urokkelige kærlighed til sit folk viser sig på de underligste måder og giver håb selv i de mest håbløse situationer.

KRISTELIGT DAGBL AD

PÆDAGOGISK OG NÆRVÆRENDE 365 ANDAGTER TIL DET NYE ÅR 365 små andagter

Mængderabat: 10-99 stk.: 37,50 kr./stk. (spar 25%) 100 stk. eller mere: 25 kr./stk. (spar 50%)

Credo | 392 sider | 299,95 kr.

Det tager kun ét minut at læse hvert stykke, men der er stof til frugtbar eftertanke. Hvert stykke er skrevet over et vers fra Bibelen. Læseren kommer rundt i de bibelske skrifter og ud i mange kroge af den kristne tro. Velegnet for både unge og ældre.



Husandagtskalender 2020

Med Gud gennem smerte og lidelse

»Ud over at behandle det teoretiske teodicé-problem går Keller videre og får det ned i menneskehøjde. Det gør han på en god pædagogisk og nærværende måde ... Man får noget for pengene og noget for tanken og troslivet.« KRISTELIGT DAGBL AD

LogosMedia | 48 sider | 49,95 kr.

I 2018 nåede 24:12 ud til mere end 19.000 danskere ved uddeling fra kirker og foreninger.

Lohse | 384 sider | 249,95 kr.

I smelteovnen

Julemagasinet 24:12

JØRGEN HEDAGER NIELSEN

Salt og honning

TIMOTHY KELLER

DEL UD TIL JUL

Brødremenigheden | 776 sider | 224,95 kr.

Traditionsrig og populær andagtskalender, som udkommer hvert år med helt nye andagter skrevet af 365 skribenter fra det kirkelige landskab.

»Intet mindre end et scoop for travle troende og tvivlende.« KRISTELIGT DAGBL AD

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Dengang der ikke var plads Lohse | 24 sider | 19,95 kr.

Juleevangeliet genfortalt for børn af sognepræst Bo Knudsen og illustreret af Rasmus Najbjerg. Del ud til børnene i kirken til jul.

Skal du genfortælle juleevangeliet for børn, kan du få bogens skønne tegninger til visning på storskærm.

Mængderabat – bog: 20-99 stk.: 12 kr./stk. (spar 40%) 100 stk. eller mere: 10 kr./stk. (spar 50%) Skærmpræsentation: 299,95 kr.

Børn skal da ha’

bøger til jul

Voksne måmed godt læse

POLITIKENS FORLAG

SAR A OMAR VINDER AF LÆSERNES BOGPRIS 2018

Frmesk forsøger at skabe et liv i Danmark. Vil det lykkes hende, når dæmoner fra barndomsårene i Kurdistan udfordrer hendes nye tilværelse? Er det muligt at realisere drømmen om et liv med poesi og frihed i et andet land langt mod nord?

Skyggedanseren er en selvstændig fortsættelse af Dødevaskeren.

UDKOMMER 26. NOV.

”Efter denne løfterige romandebut venter man spændt på, hvad der videre kommer op af fremkaldervæsken.”

- politiken

”I øjebliksbilleder, der overraskser med deres glasklare enkelhed og styrke, fremstiller Isakstuen den umiddelbare kærlighed mellem mor og barn, så man fyldes med bevægelse.”

– nordjyske

”... en elegant og hurtigt accelererende fortælling om et liv set i bakspejlet. Fortvivlelse og tvivl taler gennem hovedpersonen, der også leverer en effektfuld åben slutning.”

– stavanger aftenblad

”En fremragende historie om kærlighedens mange sider og om søgen efter livets skønhed.”

– adresseavisen

”I Laceys nye roman, Svar, bliver man fejet op af hendes formidable tankestrøm og kastet lige ned i kaninhullet.”

– new york times

”Jeg føler mig mindre ensom med den her bog på mit natbord.”

blandt årets ti bedste bøger i the new yorker og wall street journal

- vg

”Der, i magtspillet og sprogspillet, udlever Vigdis Hjorths roman et komplekst og intenst drama.”

”... en varm og vemodig bog.”

- weekendavisen

– weekendavisen ”Og gid, det var et Glaz Serup-digt, man hørte, næste gang man sad i kø i telefonen til vagtlægen klokken tre om natten, så var natten pludselig en gevinst.”

– weekendavisen

”Niels Kjeld Thorsen har ønsket at fortælle om den store historie, DDR-tiden, og dernæst om, hvad den havde af menneskelige konsekvenser.”

– politiken

– dagbladenes bureau

”Der ligger temmelig meget smerte og også modig selvudlevering i ’Lærerinden’, som der altid gør i Hjorths forfatterskab.”

– kristeligt dagblad

”Den sidste hjælper er skrevet med en vidåbning af sanserne, som hellere vil tænke end gå i panik, så der opstår en lysende mild, alvorsfuld uhygge.”

– weekendavisen

”... krybende uhyggeligt og afsindigt smukt.”

– kristeligt dagblad

”... noget af det fineste og kærligste, jeg længe har læst.”

– kristeligt dagblad

Inspiration til de hårde pakker under juletræet.

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Julebøger | 19

De lange linjer i Tyskland

DE BEDSTE ØNSKER UNDER TRÆET

Kyndig gennemgang af tysk historie fra århundredet før Kristus frem til i dag

anmeldelse 4 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

I ”Den korte historie om Tyskland” fører den britiske historiker og forfatter James Hawes os kyndigt fra Germaniens uigennemtrængelig skove i det første århundrede før Kristus frem til i dag. Det er en historie om den meget lange linje i tysk historie. I allermest bogstavelige forstand, viser det sig. Romerne kom til Germanien og byggede omkring år 160 en befæstet grænse ved Rhinen, de kaldte Limes. Langs grænsen opstod befæstede byer – og den dag i dag er alle de største byer i det vestligste Tyskland, undtagen Hamborg, vokset ud af disse romerske befæstninger.

Der går kort sagt en linje ­ikke blot ned ved Rhinen, men også ned gennem den tyske historie, der drager Tyskland mod Vesten. Dette vestlige og vestvendte Tyskland er det tyske kerneland.

Det var her, Karl den Store havde sit kejsersæde. Det var herfra, hans sønnesøn Ludvig den Andens rige, det første Tyskland, gik og udstrakte sin magt lige til den gamle germanske folkegrænse ved Elben. Og det var herfra, at tyskerne i 900-tallet satte over floden og begyndte koloniseringen af Østelbien.

Her østpå opstod et nyt, andet og mørkere Tyskland.

Skønt tyske kolonister betød fremadskridende germanisering, var der vedblivende en talstærk og potentielt fjendtlig slavisk befolkning. Tyskerne så til deres herremænd for beskyttelse. Det betød, at disse herremænd – de såkaldte junkere – fik en unik position i det østelbiske Tyskland. Den udviklede en militaristisk-aristokratisk standsbevidsthed, der holdt sig til og med Anden Verdenskrig. Det betød også, at de almindelige tyskere udviklede, hvad Hawes kalder en ”loyal servilitet” samt en ”frygtsom hånd for den fremmede underklasse”.

Det var ikke ulig forholdet mellem plantageejere, hvid underklasse og slaver i de amerikanske sydstater. I begge tilfælde kimen til ustyrligt racevanvid. Men mens Norden besejrede Syden i Amerika, endte Østelbien med at opsluge det tyske kerneland.

Kongeriget Preussen, der var vokset ud af tyske erobringstog i det fjerne Balti-

KARIN SLAUGHTER: DEN SIDSTE ENKE Karin Slaughter har en evne til at lege med sproget, så hendes bøger både fremstår fængende, skræmmende og humoristiske. Plottet var komplekst, men fantastisk udtænkt og beskrevet – og desværre meget relevant i en tid med anspændt politisk klima. Will involveres i en verden af vold, terror, biologisk krigsførelse og racisme.

- Cats, books and coffee

0 Der er noget besnærende over den måde, den britiske forfatter og historiker James Hawes forfølger sin tese i bogen. – Foto: Imago-Images/Ritzau SCanpix.

kum, blev den stærkeste stat i det tyske område. Efter Napoleonskrigene fik det lagt områderne omkring Rhinen til. Efter yderligere krige mod Danmark, Østrig og Frankrig ”samlede” de Tyskland og udråbte deres konge til tysk kejser i 1871. Det er Hawes’ pointe, at 1871 ikke var samlingen af Tyskland, men derimod det ene Tysklands erobring og knægtelse af det andet.

Kejserriget indledte en periode, der i Hawes’ udlægning må skrives med den sorteste blæk. Først i 1945 med Nazitysklands (kejserriget i anden potens) nederlag fik det vestlige Tyskland sin frihed. Følgelig pegede pilen her straks mod vest, ikke mindst som et resultat af den katolske rhinlænder (læs europæer) Konrad Adenauers indflydelse. Det østvendte Tyskland derimod levede videre gennem marionetstaten DDR. Delingen af Tyskland var således ikke en anomali, men et udtryk for den lange linje i tysk historie. Linjen ved Limes, linjen ved Elben.

Den opbyggelige pointe og svaret på det indledende spørgsmål er, at Tyskland kan lede Europa, fordi de mørke sider af tysk historie hører det andet Tyskland til.

Den kritiske pointe er, at dette egentlige Tyskland nu igen er presset efter at være blevet syet sammen med sin vanartede østlige tvilling. Genforeningen førte til, at Vesttyskland endnu en gang – som under kejserriget – måtte subsidiere et radikaliseringslabilt Østelbien.

Der er noget besnærende over den konsekvente måde, hvorpå Hawes forfølger sin

tese. Geografi er skæbne, lyder mantraet. Men er det korrekt?

Er det ikke institutioner og idéer, der er skæbne? Og i det omfang, de kan forandres, er der så overhovedet skæbne?

Forsvinder den påståede kontinuitet i det østelbiske område ikke, hvis vi anerkender, at DDR betød, at junkervæsenet forsvandt til fordel for en institutionel orden, der ikke var hevet op af Elben, men derimod importeret fra Moskva? I stedet for kontinuitet er der i virkeligheden et radikalt brud.

Eller var rhinlændernes indledningsvise begejstring over at blive erobret af Napoleon virkelig et udtryk for en ældgammel vestorientering med rødder i Rom, som Hawes mener, eller var det her som alle andre steder en begejstring for en ny tids ideologi? Gik der virkelig én lige linje fra kejserrriget til Nazityskland?

Den tyske historiker Thomas Nipperdey har i en berømt debat om sidstnævnte spørgsmål slået fast, at historien ikke er sort-hvid, men nuancer af grå.

Hawes’ bog udtrykker en imponerende didaktisk brug af kontrastfarven. Det giver klarhed.

Men måske rummer uklarJ heden mere erkendelse.

James Hawes: Den korte historie om Tyskland.

248 sider. 249 kroner. Forlaget Bilgrav.

DANIEL SILVA: DEN ANDEN KVINDE

Silva har altså overgået sig selv... ... ”Den anden kvinde” er ekstra godt skruet sammen og rammer et højt niveau. Silva skriver fængslende og lægger i slutningen af hvert kapitel op til det næste.

- Bogblogger.dk

"Når man nu ikke selv har fundet på David Walliams' børnebøger, er det næstbedste at få lov til at oversætte dem til dansk. De er på alle måder sjove og fantasifulde."

- Kim Langer, børnebogsforfatter og oversætter "Jeg har læst Gangster farmor og det er den sjoveste bog, jeg har læst." - Frida, næsten 10 år Oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9-års alderen

acebook.com/Harlequindanmark om/Harlequindanmark Facebook.com/Harlequindanmark

@harpercollinsnordicDK @harpercollinsnordicDK @harpercollin

20| Julebøger|bøger om historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Historien kan også opleves med sanser, fantasi og følelser Arkæolog Marianne Rasmussen opfordrer i bogen ”Danmarks oldtid i landskabet” danskerne til at drage ud i naturen og opleve historien gennem de mange fascinerende aftryk, som fortidens danskere har sat sig

fortidsminder

2 Mange dysser er med tiden blevet revet ned, fordi de stod i vejen, eller fordi stenen skulle bruges til kirkebyggeri eller til jernbanebroer. Men Sprovedyssen på Møn klarede skærene.

– Foto: Leif Tuxen.

AF LINDA CORFITZ JENSEN corfitz@k.dk

Nogle ganske få informationer kan i sig selv pirre fantasien og fascinationen. Læs for eksempel her: Knap én ­kilometer fra Møns Klint gemmer sig en borg. Den er fra bronzealderen og er den eneste af sin slags i Danmark.

Formentlig den eneste i Skandinavien.

Hvis det endnu ikke har sat gang i fantasien, så kommer her lidt mere kød på historien om borgen: Den hedder Timmesøbjerg, og hvis man opsøger den i den grønne bøgeskov, vil man støde på et par mindre skilte, som klæder den nysgerrige på.

På klinten byggede vores forfædre i yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) tre store forsvarsvolde i det bakkede terræn og stak spidsede stolper i jorden som palisader på hver vold for at holde fjenden ude.

Arkæologer har fundet sten på 5 til 40 centimeter i diameter, som formentlig blev brugt som kasteskyts. Man har også fundet mange bosteder, grave og offergaver fra bronzealderen på Østmøn. Klædt på med den viden kan man selv gå på opdagelse i resterne af borgen, som består af tre stejle volde, der omkranser en forhøjning på toppen af klinten.

Er fantasien endnu i gang?

Måske ikke. Problemet er nok, at du læser i en avis, hvor informationerne bliver serveret for dig. Men hvis du befinder dig i den smukke bøgeskov og bevæger dig på skrænterne, så er det svært ikke at se fortidens mennesker for sig.

Det er netop en af arkæolog Marianne Rasmussen Lindegaards pointer.

Hun er aktuel med bogen ”Danmarks oldtid i landskabet”, der fortæller historien om Danmarks oldtid gennem 72 oldtidsminder rundtom i Danmark. Bogen dækker Danmarks 13.000 år lange oldtid fra spor af jægerstenalderens bopladser til vikingetidens store rundborge som Trelleborg og Aggersborg og klæder læseren på med informationer om tidsaldrene og fakta om stederne.

Men da meget levet liv fra tiden før skriftlige kilder er gætværk, har forfatteren også tilladt sig at lade fantasien råde og skrevet mulige fortællinger om dagligliv og dramatiske hændelser med til-

2 Bronzealderborgen Timmesøbjerg gemmer sig i skoven ved Møns Klint. Den er formentlig det eneste forsvars-anlæg fra bronzealderen i hele Skandinavien.

– Foto: Leif Tuxen.

knytning til stederne, illustreret med tegninger af Sune Elskær. Tegninger, der også går igen på mange informationstavler ved fortidsminderne rundtom i landet, da de blev lavet til projektet, der også hed ”Danmarks oldtid i landskabet”. Marianne Rasmussen Lindegaard var projektleder, og bogen er udsprunget af projektet.

Ud over de forholdsvis små informationskilte står fortidsminderne i naturen åbne for fortolkninger. Resten af oplevelsen er gennem sanser og fantasien. Forfatteren mener, at det er en noget overset og fuldstændig legitim måde at opleve historien på.

Ifølge forfatteren er naturens og fortidsmindernes historieformidling en komplet anden end den måde, vi normalt får serveret historien på.

Hvilket oftest er gennem bøger, dokumentarer eller museumsoplevelser. Og selvom alle de discipliner i disse år er meget opmærksomme på at tale til vores sanser ved at få historien til at leve, så er historien så at sige altid tolket for os. Publikum er modtager af et budskab, som en afsender har tilrettelagt. Forfatteren kritiserer ikke den form for historieformidling. Hun vil bare gerne åbne vores øjne for, at der også findes en anden måde at erfare og ligefrem sanse historien.

Mødet mellem arkæologen og avisens udsendte finder sted på Møn, for øen er oplagt til at kigge nærmere på fortiden i naturen, da fortidsminderne ligger tæt her. I sin bog omtaler Marianne Rasmussen fem fortidsminder

fra Møn, heriblandt selvfølgelig bronzealderborgen på Møns Klint, men koncentrationen af især de store stengrave, dysser og jættestuer er størst på Vestmøn, hvor de fire andre i bogen omtalte fortidsminder befinder sig.

Her ligger stengravene så tæt, at man kan tale om et helt monumentlandskab. De 43.000 danske kvadratkilometer har indeholdt flere monumentlandskaber, men mange gravhøje er blevet sløjfet i tidens løb. Men på Vestmøn med udsigt til Ulvsund og det sydlige Sjælland står en stor, flot dysse og en fornem jættestue med 150 meter mellem sig. De er blevet bygget med et par århundreders mellemrum. Bare det faktum sætter tankerne i gang. Folkene bag jættestuen har måske betragtet dyssen som gammeldags. Hvem ved, hvilke historier de har haft om begravelserne i dyssen?

Mens deres døde skulle beskyttes eller gemmes godt væk i et koldt og tørt gravkammer i et mere kompliceret byggeri.

Fortidsminderne på deres oprindelige placering i naturen har specielt én superkraft i sig: autenticitet. Når man står ved et fortidsminde, så ved man, at det var lige præ-

cis her, at eksempelvis bondestenalderens mennesker for 5000 år siden byggede højen, vi senere har navngivet Kong Asgers Høj. Marianne Lindegaard Rasmussen venter på journalisten og fotografen ved en lille grusparkeringsplads foran Kong Asgers Høj. Vi er ved højen i en times tid, og imens bliver den besøgt af både danske og udenlandske turister. ”Når man selv står der, kan man mærke historien på en helt anden måde. Der er noget særligt ved at kunne se den samme udsigt, som historiens folk har kigget på i årtusinder. Du kan kigge rundt i landskabet og aflæse det og forstå, hvorfor de byggede enten en borg, et gravminde eller en boplads det pågældende sted. Det kan man ikke se på et foto. Man får en helt anden oplevelse ved at være på et sted som Kong Asgers Høj, hvor man kan overskue landskabet, mærke vinden, se udsigten og begge gravminder. Og hvis man er lidt nysgerrig og har fantasi, så begynder man at undre sig over, hvordan de transporterede de tonstunge sten til jættestuen, og hvordan de i det hele taget konstruerede den.”

Marianne Rasmussen Lindegaard har ret. I sin bog har hun døbt Kong Asgers Høj for ”Stenalderkatedralen” på grund af højens smukke æstetik. Efterhånden som øjnene vænner sig til mørket i det aflange gravrum, kommer de enorme sten, der udgør konstruktionen, til syne.

Rummet er omkring 10 meter

langt og 2 meter bredt. Alle bærende sten står helt lodret, mens de tonstunge loftsten ligger fuldstændig vandret.

Mellem stenene er der tætnet med mindre sten, og gulvet er stampet jord.

Idéen om, at bondestenalderens folk har lagt deres døde herinde, er overvældende.

Marianne Rasmussen Lindegaard har inden da fortalt, at de sandsynligvis kun lagde knoglerne af deres afdøde derinde. Man aner ikke, hvordan de skeletterede de afdøde – og slet ikke hvorfor. Desuden brugte de gravhøjen i flere generationer. Så det lokale samfund åbnede ved dødsfald for gravhøjen. Og nogen, måske et familiemedlem eller samfundets præst, har overtrådt grænsen til dødsriget på jord. Med knoglerne i favnen har vedkommende bukket sig og er gået ind ad den lave gang ind til selve gravkammeret, hvor han eller hun har skubbet de seneste knogler til side og lagt afdødes knogler i det kolde, mørke rum. Hvad har stenalderfolket mon ikke haft af tanker om efterlivet?

Ved gangen ind til Kong Asgers Høj står to tilsandede fyrfadslys. Marianne Rasmussen Lindegaard fortæller, at de må stamme fra nogle, der har hygget sig med at sidde inde i gravhøjen med lysene tændt. ”Det understreger netop min pointe. Brug endelig fortidsminderne – selvfølgelig uden at skænde dem. Folk er velkommen til at opleve dem J på deres egen måde.”

”Danmarks oldtid i landskabet” 3 Bogen er skrevet af arkæolog Marianne Rasmussen Lindegaard og er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Julebøger | 21

Kulturhistorie og kirsebærblomster

Tre lys i mørkeT

En række nye bøger om kulturhistorie går tæt på Danmark, men kommer også til Japan Tokyos særlige skønhed

Tokyo er i dag overordnet set ikke nogen specielt køn by.

Og dog, for dykker man ned i dens mange kvarterer og små historiske haver, åbenbarer der sig en særlig skønhed.

Det fortæller forfatter og Asien-korrespondent Asger Røjle Christensen om i bogen ”Tokyo. En smeltedigel af gammelt og nyt”, der er udkommet på forlaget Turbine.

Tag nu for eksempel den botaniske have Koishikawa, der er berømt for sine fabelagtige og flygtige kirsebærblomster. Haven, der rummer 1400 forskellige træer, 1500 forskellige urter og 1100 subtropiske og tropiske planter fra hele verden, blev anlagt i 1600-tallet som en medicinsk urtehave af den femte Tokugawa-shogun. Fra 1877 og frem kom haven dog til at tilhøre det kejserlige Tokyo Universitet og har herefter været en videnskabelig botanisk have – men stadig med masser af de vidunderlige kirsebærblomster.

Dansk kultur over grænsen

I grænselandet findes masser af kulturoplevelser, man ikke kan få andre steder. For her har tysk- og dansksindede levet side om side gennem århundreder og hver især fastholdt deres kulturelle identitet dér, hvor de nu var. I en ny bog, ”Danmark syd for grænsen – en kulturguide til Sydslesvig”, dykker journalist og kulturredaktør ved Flensborg Avis Hans Christian Davidsen ned i den kulturelle rigdom, der findes lige syd for den dansk-tyske grænse.

Vi kommer vidt omkring: Til Danevirke, Frederiksstad, Hedeby og Noldemuseet. Der er også besøg i Flensborgs synagoge og på det danske kultur- og cricketcenter Mikkelberg. Alt sammen er det med til at give et indtryk af et Danmark, der kulturelt formår at række ud over den fysiske grænse på fredelig og kosmopolitisk vis. Bogen er for nylig udkommet på forlaget Hovedland.

Paul Johnson

Jesus - En biografi skrevet af en troende

Bondekulturen under lup

Hvad fortæller de mange bindingsværkshuse rundt omkring i landet egentlig om os danskere? Det ser etnolog og historiker Peter Henningsen, museumsinspektør på Nationalmuseet, nærmere på i en ny bog om Danmarks historie som bondeland. ”Dengang vi var bønder” ser nærmere på, hvad den bondekultur, de fleste danskere stammer fra, bestod i. Hvad spiste bønderne, hvordan gik de klædt – hvad talte de om og hvad grinede de ad?

Hvad troede de på?

Peter Henningsen arbejder til daglig på Frilandsmuseet nord for København, og i bogens anden del viser han rundt på bondegårde rundt omkring i landet og giver forskellige eksempler på, hvordan en dansk bondegård har set ud. ”Dengang vi var bønder” er udkommet på Gads Forlag.

J

Farin, Danmark og vikinger

Paul Johnson viser i sin biografi om Jesus, at vores hovedperson er lige så historisk som Cæsar, som Herodes eller som Napoleon for den sags skyld.

Er hans biografi en hån mod vores videnskabelige tidsalder? Eller er det den videnskabelige tidsalder, der er en hån mod vores kultur?

Oversat og med et personligt efterord af professor Bent Jensen om barndommen i Kjellerup. ”Illustreret, spændende, velskrevet.”

DBC

249,95

Leo Tandrup og Arne Haugen Sørensen

Korset og himmelstigen - En ilter korrespondance mellem kunstneren og historikeren Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, men viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår – set med kunstnerens, og kunsthistorikerens øjne og anskuet i kunsthistoriens lange lys.

Arne Haugen Sørensen er ifølge Leo Tandrup den nok betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over det mindste.

299,95

Bøger sætter fokus på dansk kulturarv Martin Bergsøe

Fyn er fin (og farin)

Da Danmark tog form

Vikingeliv til hverdag

Brunsviger er fynsk kulturarv, så det basker. Det første skriftlige spor af farinkagen er fra 1829, hvor en bager i Odense op mod jul annoncerede med ”brunsvigerkage”.

Men sandsynligvis er kagen meget ældre.

Muligvis ­stammer den fra den tyske

by Braunschweig, lyder en af teorierne i ”Bogen om brunsvigeren” af Erik Nielsen, der for nylig er udkommet på forlaget Turbine. En anden teori er, at kagen er opstået i den lille by Brunsvig ved Tommerup på Fyn, hvor en del tyske teglværksarbejdere rejste til i 1500-­tallet. I dag har kagen fået sin helt egen dag, nemlig den 11. o ­ ktober. I ”Bogen om brunsvigeren” findes der foruden anekdoter også opskrifter og oplæring i, hvordan ”brunsviger” rigtigt udtales.

I dag er et præcist landkort en selvfølgelighed, og skulle der være lagt et sandkorn til eller fra den danske kystlinje siden sidste år, så har satellitterne for længst opfanget det. Men engang var det ikke helt så enkelt. Det kan man læse om i ”Kortlægningen af Danmark”, et pragtværk med over 200 historiske kort, der samtidig fortæller historien om, hvordan Danmark er blevet mere og mere præcist afbildet med årene. Det er Peder Dam, ph.d. i historie og geografi, der står bag bogen, der også beretter om de farverige personer, der har drevet opmålingen af det danske rige frem, som videnskabsmændene Tycho Brahe, men også mere ukendte kartografer som munken Claudius Clavus. Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Opfattelsen af, at vikinger primært var bersærkere og blodtørstige krigere, har ændret sig en del i takt med de senere års forskning. Arkæolog og mangeårig vikinge­ ekspert Else Roesdahl introducerer i en ny bog læserne til vikinge­tidens hverdagsliv.

Bogen, der er holdt på 100 letlæste sider, er rigt illustreret med billeder af vikingernes smykker, klæder og andre kunstudtryk. Bogen ser også nærmere på vikinge­ tidens gravskikke og ritualer, vikingernes digtning, og hvordan vikingerne er blevet brugt i eftertiden – for eksempel af nazisterne under Anden Verdenskrig. ”Vikingetid. Eventyr, hverdag, myter” er for nylig udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

en røst i ørKenen - Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab Det er en veletableret kendsgerning, at den lovende digter Johannes Jørgensen skrev sig ud af dansk kultur og litteratur, da han i 1894 konverterede, blev katolik og ganske kort tid efter forsvandt ud af fædrelandet.

Der var ikke plads i Danmark – til danske forfattere med en anden grundholdning end den ”normale”, hvilket i Danmark vil sige, at man (i mere end 100 år) bekender sig til det moderne gennembrud og dets ortodoksi.

299,95

Martin Bergsøe har været hele vejen rundt, i dag er han apostolsk præst på Falster.

“Et indgående, fortroligt og nuanceret portræt. Passagerne om f.eks.

Katarina af Siena viser, hvordan Martin Bergsøe lever op til sin bogs undertitel og bringer læserne tæt på ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab.

Bogen er et vidnesbyrd om, hvor meget han har at give.”

Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Forlaget hovedland

J

h www.hovedland.dk

22| Julebøger|bøger om historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

1900 danske søfolk døde i kamp mod nazisterne Under Anden Verdenskrig sejlede 6300 danske søfolk fragt over Atlanten for England. Cirka 1900 af dem blev dræbt. Den tidligere maskinmester Gustav Schmidt Hansen har skrevet en bog om sømændene, som han mener fortjener en plads i fortællingen om den danske modstandskamp

interview AF KRISTIAN LAURITZEN historie@k.dk

Når de allierede fragtede brændstof til fly, kampvogne og fødevarer over Atlanten til England under Anden Verdenskrig, blev skibene sendt af sted i konvojer med 30-40 skibe. Nazisternes ubåde gik efter at ramme krigsmateriel med torpedoer, så engelske krigsskibe var et beskyttelsesskjold under sejladsen. Men vejrforhold og maskinproblemer betød, at skibene ikke altid kunne holde farten. Når et skib var sejlet mere end 10 sømil agterud, blev skibet slettet af konvojlisten og havde ingen beskyttelse. Disse skibe blev kaldt ”stragglers”. ”Det var alle søfolks mareridt og guf for en u-båd at spotte de skibe. Når en torpedo ramte skibets kedelrum, sprængte kedelrørene med 100 grader varmt damp i løbet af et sekund. Det betød, at de søfolk, der opholdt sig i maskinrummet, var ’heldige’ og blev slået ihjel med det samme. Andre blev skoldet ihjel som en hummer. Mange danske søfolk omkom på denne måde,” fortæller Gustav ­Schmidt Hansen.

Den 71-årige maskinmester er forfatter til bogen ”Mindetavlen”. I værket fortæller han historien om de 6300 danske søfolk, der fragtede gods for England under krigen med fokus på de 195 maskinofficerer, der omkom som ofre for tyske, italienske og japanske miner, flybombardementer og torpedoer. Omkring 1900 danske søfolk blev slået ihjel under Anden Verdenskrig. Andre omkom, når skibe kolliderede, fordi de sejlede uden lys for at undgå at blive opdaget af fjenden. I de københavnske lokaler for Maskinmestrenes Forening, som Gustav ­Schmidt Hansen er bestyrelsesmedlem i, hænger en mindetavle med navnene på de 195 dræbte maskinofficerer. Han mener, at de har fortjent at blive mindet på flere måder. ”Det undrede mig, at der aldrig var blevet skrevet mere om disse mænd. Af kollegiale årsager ville jeg undersøge, hvem de var, og hvor de sejlede,” siger forfatteren, der selv stoppede med at sejle i 2015. Herefter begyndte han at holde foredrag om danske krigssejlere.

Da Gustav Schmidt Hansen begyndte at sejle i 1970, mødte han adskillige krigssejlere. Dengang bemærkede han, at mange af dem var alkoholiserede og havde aparte karaktertræk. Da han flere årtier senere gik i gang med sin historiske research, gik det op for ham hvorfor. ”Det må have været voldsomt

0 Marineofficer og maskinmester Hans Jørgen Keiding på dækket. – Privatfoto.

0 Henning Jensen, Arnold Peter Andersen Eisøe og Svend Erik Jensen blev den 30. september 1939 krigens første ofre blandt de danske maskinofficerer, da ”SS Vendia” blev torpederet. 11 besætningsmedlemmer døde. Billedet er fra en mindetavle i Maskinmestrenes Forenings arkiv.

– Foto: M/S Museet for Søfart.

2 Gustav Schmidt Hansen er forfatter til ”Mindetavlen”.

– Privatfoto.

nervepirrende at stå på en skibsbro i mørke eller have vagten i et maskinrum og vide, at man kunne risikere at blive angrebet af ubåde eller kollidere med et andet skib. Derfor tyede mange søfolk til alkohol. Flere af dem fik posttraumatisk stress, som man kaldte granatchok dengang.”

I påsken 1940 gik det helt galt.

Her blev otte danske skibe sænket, og 111 danske søfolk omkom. Ifølge Gustav Schmidt Hansen skyldtes det i høj grad en beslutning om, at skibene skulle sejle parvis. Idéen var, at hvis det ene skib blev minesprængt, kunne det andet skib hjælpe de nødstedte søfolk. Det betød, at fjendens u-både fik to skibe på kornet på samme tid. ”Sidenhen gik man væk fra at sejle to og to, da man godt kunne se, at det var at skyde sig selv i foden.”

Søfolkene vidste i nogle tilfælde, hvilke farer det indebar, når de valgte at sejle gods for England, fortæller Gustav Schmidt Hansen. Men ikke altid. Tempoet i nyhedsstrømmen betød, at det kunne tage måneder, før krigsforlis kom til offentlighedens kendskab. Ligeledes blev pressen underlagt censur, da Tyskland besatte Danmark i 1940.

Gennemsnitsalderen for danske søfolk under krigen var 28 år, og

de yngste, der sejlede, var 14 år.

Flere end 100 af de omkomne var under 17 år. ”Unge er frygtløse, og derfor var der også en spænding, som trak ved opgaven. Desuden var arbejdsløsheden høj – også blandt søfolk. I danske overenskomster var der fare- og krigstillæg, som betød, at søfolkene, der sejlede under dansk flag, fik arbejde, der gav lidt ekstra,” fortæller forfatteren.

Da Tyskland besatte Danmark, var søfolkene afskåret fra at komme hjem. Cirka 3000 af de danske søfolk sejlede ud fra England, 2500 sejlede ud fra USA, mens resten sejlede ud fra andre steder. Da krigen begyndte, beslaglagde England alle udenlandske skibe, der kom til landet. Englænderne vidste, at de ville få brug for søfolk, så man gav søfolkene løn mellem de forskellige udmønstringer, under forudsætning af at søfolkene forpligtede sig til at sejle på det skib, de fik tildelt. Der var også et element af tvang, fortæller Gustav ­Schmidt Hansen. ”De cirka 300 danske søfolk, der ikke ville sejle under engelsk flag, blev tvunget til at arbejde i skove, men kom senere på andre tanker. En af årsagerne til deres modstand, skyldtes, at de pågældende søfolk var kommunister og i nogle tilfælde nazister,”

siger den tidligere maskinmester og henviser til det historiske forhold, at Adolf Hitler og Josef Stalin havde indgået en ikke-angrebspagt i 1939, som betød, at parterne først blev modstandere under krigen med Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941.

Gustav Schmidt Hansen vil med sin bog ære de danske søfolk, som blev glemt af det officielle Danmark. Ud over dem, som blev slået ihjel til søs under krigen, blev flere end 30 danske søfolk sat i koncentrationslejr på den indonesiske ø Java af japanerne, som også internerede 86 danske søfolk i Kina.

Omkring 500 danske søfolk blev ligeledes interneret af Vichy-Frankrig i Nordafrika, og ingen af dem fik hjælp fra det danske diplomati eller en undskyldning fra danske politikere efter krigen, siger han. ”Det engelske Royal Air Force kæmpede en heroisk kamp mod nazisterne, men man glemmer, at det ikke kunne have ladet sig gøre, hvis ikke England blev forsynet med krigsgods fra USA. 6300 danske søfolk valgte at sejle over Atlanten, længe før modstandsbevægelsen i Danmark – som vi har hørt så meget om – kom i omdrejninger. De danske søfolk udførte en modstandskamp, men de gjorde det ikke J med våben i hænderne.”

Om bogen 3 ”Mindetavlen – Historien om de danske maskinofficerer under Anden Verdenskrig” er skrevet af den tidligere maskinmester Gustav Schmidt Hansen (født i 1948).

3 Bogen udkom tidligere på året på forlaget Storyhouse, som er en del af Lindhardt og Ringhof. Den tager læseren med gennem de farer, der lurede for danske sømænd under Anden Verdenskrig og fortæller historien om de danske skibe, der gik til, og om de søfolk, der omkom.

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Julebøger | 23

Da Tyskland var besat af Danmark

TORGARD Forlaget

William Heinesen, billedmageren

Den første samlede fremstilling af Tysklandsbrigadens historie og betydning er en guldgrube af informationer

anmeldelse 4 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

Vi ved alle sammen, at Danmark var besat af Tyskland i årene 1940-1945. Langt mindre kendt er det, at Tyskland faktisk også var besat af Danmark i de efterfølgende år.

Nærmere bestemt i årene 1947-1958.

Den såkaldte Tysklandsbrigade skulle assistere briterne i den britiske besættelseszone og bestod af 5000 mand. I løbet af perioden 1947-1958 deltog hele 45.000 danske soldater i besættelsen. Ydermere var det den første danske besættelsesindsats siden enevældens tid, og den fandt sted i en periode, hvor dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemgik en afgørende forandring. Alligevel fylder den ikke meget i litteraturen, der snarere lægger vægt på Danmarks engagement i FNregi, der begyndte året efter.

Alene af den grund er historikeren Peter Hertel Rasmussens nye bog ”Den danske Tysklandsbrigade 19471958” en intellektuel barmhjertighedsgerning. Det er den første samlede fremstilling af emnet og er med sine mere end 450 sider en guldgrube af informationer. Bogen er en minutiøs og detaljeret gennemgang af brigadens virksomhed, struktur og politiske betydning.

Det var den konservative politiker John Christmas Møller, der under Besættelsen havde tilkendegivet, at Danmark ville bistå Storbritannien med Tysklands besættelse.

Da han efter sin hjemkomst til Danmark i 1945 blev udenrigsminister i befrielsesregeringen, pressede han på for, at Danmark skulle engagere sig med 10.000 mand. Selvom der var udbredt apati og modstand mod projektet fra befolkningens side, var der bred politisk opbakning – i hvert fald til grundidéen.

For det skulle snart vise sig at være vanskeligere end som så at følge op på hensigterne.

De praktiske problemer meldte sig. Hvordan samle så stor en styrke i en situation, hvor det danske forsvar først skulle bygges op? Hvem skulle betale deres udrustning, og hvor længe skulle de befinde sig i Tyskland?

Den indledende entusiasme slog over i en fodslæbende tøven, der blev stærkere, da befrielsesregeringen i 1945 blev afløst af en Venstre-rege-

”

Man kommer ikke uden om, at værkets kvalitet som videnskabelig afhandling langt overstråler dets kvalitet som bog. Den er næppe beregnet på et bredere publikum, men snarere et indspark i en faghistorisk forskningsdiskussion.

ring. Briterne blev stadig mere frustrerede. Først i 1947 kunne den danske styrke tage af sted. Nu bestod den kun af 4000 mand.

Bogens store styrke er, at den overbevisende sætter brigaden ind i en bredere udenrigspolitisk kontekst.

Storbritannien var i perioden Danmarks udenrigspolitiske referencemagt, og mange følte desuden en moralsk forpligtelse til at hjælpe, når nu man var sluppet så nådigt gennem krigen. På den anden side ønskede man fra dansk side efter krigen at undgå at associere sig entydigt med den ene af de to gryende magtblokke.

Endnu i den umiddelbare efterkrigstid var håbet, at man eventuelt sammen med Norge og Sverige kunne føre en ikke-blokpolitik. Dette overordnede udenrigspolitiske mål affødte nogle dilemmaer i forhold til Tysklandsbrigaden.

Hvordan forhindrede man, at den blev set som en tilkendegivelse til fordel for de vestlige lande, der ville ødelægge den rolle som brobygger, man i Danmark havde tiltænkt sig? Hvordan skulle man forholde sig i tilfælde af konflikt mellem besættelsesmagterne i Tyskland, særligt mellem Sovjet på den ene side og USA, Storbritannien og Frankrig på den anden? Disse problemer voksede i relevans, i takt med at forskellige tanker om et vestligt forsvarssamarbejde blev formuleret.

Da den kolde krig begyndte at tage form i 1948, afklaredes situationen dog. Danmark endte med at vælge side.

Fra britisk side var det ifølge Peter Hertel Rasmussen et klart mål med brigaden at knytte Danmark til en vestvendt politik og sikre landets position i en britisk indflydelsessfære. Dette snarere end den rent militære værdi af Danmarks bidrag var det afgørende.

Som følge af Danmarks indtræden i Nato i 1949, Vesttysklands indtræden i 1955 og den følgende genopbygning af det tyske forsvar ændrede den militære indsats helt karakter. Fra at være besættelsesstyrke blev den et element i Natos forsvar mod Sovjet.

Fra at holde ro i Østfrisland blev opgaven nu at ødelægge Kielerkanalen i tilfælde af invasion.

Peter Hertel Rasmussens værk er således ikke militærhistorie i snæver forstand.

Den er også en undersøgelse af krydsfeltet mellem udenrigs- og forsvarspolitik. Derved bliver den et værdifuldt bidrag til vores viden om en kritisk periode i dansk udenrigspolitik, hvor man bevægede sig væk fra den traditionelle neutralitetspolitik, der havde været styrende for dansk udenrigspolitik siden 1864, over imod en alliancepolitik, hvor man tog klart stilling i en storpolitisk konflikt under den kolde krig.

Det er imponerende. Men man kommer ikke uden om, at værkets kvalitet som videnskabelig afhandling langt overstråler dets kvalitet som bog. Den er næppe beregnet på et bredere publikum, men snarere et indspark i en faghistorisk forskningsdiskussion. Der er således ikke lagt vægt på fortællingen, men den møjsommelige dokumentation. Hverdagslivet i brigaden fortaber sig.

For den læser, der ikke er mere end almindeligt interesseret i omslaget i dansk sikkerhedspolitik, vil det nok være en drøj omgang at komJ me igennem.

“det er med barnlig boblende begejstring, man bladrer og pluklæser sig igennem dette pragtværk.”

– information “… en pragtbog i storformat.”

– kristeligt dagblad

“… en smuk og gennemillustreret bog.”

– Jyllands-Posten “en helt igennem vidunderlig og pragtfuld bog.”

– dBC 316 sider i stort format

kr. 399,00

Vilter familiekrønike af ”nordatlantens poetiske kraftVærk” ”en vældig, oceanisk fortællekraft.”

– kristeligt dagblad

“en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog.”

– information

”Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag.”

– kristeligt dagblad Brahmadellerne. 348 sider

kr. 299,-

Bolsjehjerte. 370 sider

kr. 299,-

samlet pris: kr. 499,-

GYRÐIR ELÍASSON ”Gyrðir elíasson har for længst slået sit navn fast som sin generations største stilist.”

– erik skyum-Nielsen

“Han skriver med en fantastisk ro om de mest dramatiske ting.”

– Politiken “29 florlette noveller ... dybe sug af melankoli, stille simrende humor og poetisk nærvær (...) en ubetinget og indgribende fornøjelse at læse.”

– Weekendavisen

Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigade 1947-1958.

460 sider.

398 kroner.

Syddansk Universitetsforlag.

det gule hus. Noveller. 142 sider.

kr. 249,-

torgard.dk NordatlaNtisk litteratur til alle aldre

Kristeligt Dagblad Læserklub

Salmehæfte med julens salmer Populær Kristeligt Dagblad udgivelse med julens salmer. Salmerne er nøje udvalgt af et ekspertpanel, så hæftet kan bruges både privat og i kirken.

Anbefalet af Peter Birch, formand for Danmarks provsteforening

Salmehæftet indeholder 26 af de allermest elskede salmer til julens højtid samt juleevangeliet. Sidste år blev alle salmehæfter udsolgt – så vent ikke for længe med at bestille.

Fordelagtig rabat ved flerkøb 10 styk. Pris 110 kr. (spar 30 kr.)

25 styk. Pris 250 kr. (spar 100 kr.)

50 styk. Pris 450 kr. (spar 250 kr.)

100 styk. Pris 750 kr. (spar 650 kr.)

250 styk. Pris 1.600 kr. (spar 1.900 kr.)

500 styk. Pris 3.000 kr. (spar 4.000 kr.)

1000 styk. Pris 5.000 kr. (spar 9.000 kr.)

Salmehæftet kan bestilles på www.k.dk/julenssalmer eller ved at sende en mail til klub@k.dk Bestillingen skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 12. december, hvis levering skal ske inden jul.

Salmehæftet indeholder: Juleevangeliet · Away in a Manger · Barn Jesus i en krybbe lå · Blomstre som en rosengård · Dejlig er den himmel blå · Dejlig er jorden · Den yndigste rose er funden · Det kimer nu til julefest · Et barn er født i Betlehem · Glade jul, dejlige jul · Hark! The Herald Angels Sing · Her kommer, Jesus, dine små · Hjerte, løft din glædes vinger · Højt fra træets grønne top · I denne søde juletid · Julebudet til dem, der bygge · Julen har bragt velsignet bud · Julen har englelyd · Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle · Kom, alle kristne · Lovet være du, Jesus Krist · Mit hjerte altid vanker · O Come, All Ye Faithful · Once in Royal David’s City · Sikken voldsom trængsel og alarm · Velkommen igen, Guds engle små · Vær velkommen, Herrens år

Køb her: www.k.dk/julenssalmer

Klub

Kristeligt Dagblad Læserklub

Julens bedste bogtilbud Velkommen til årets store juleudsalg. Vi har udvalgt en række populære bøger inden for historie, etik og eksistens, som helt ekstraordinært kan købes til stærkt nedsat pris.

Se hele det store udvalg på www.k.dk/jule

Spar op til

60%

Gælder t.o.m. 15. december

Før: 250,Udsalg: 150,-

Før: 350,Udsalg: 200,-

Før: 250,Udsalg: 150,-

Sådan køber du nemt bøger med rabat 1. Gå ind på www.k.dk/jule

Før: 250,Udsalg: 100,-

2. Vælg ”Jeg er abonnent” og log ind med e-mail og adgangskode.

3. Klik på den bog, du ønsker at købe.

4. Vælg ”Læg i kurv”.

5. Klik først i boksen ”Jeg accepterer handelsbetingelserne” og derefter på knappen ”Til kassen” 6. Udfyld dine kontaktoplysninger samt adresse.

7. Gå videre til forsendelse og herefter betalingsoplysninger.

8. Godkend ordren.

Se flere tilbud på www.k.dk/jule

Før: 250,Udsalg: 150,-

Se alle bogtilbud på www.k.dk/jule

Klub

26 | Julebøger | klassikerlæsning

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Hvad læser du i julen?

Gyldensdal direktør, Morten Hesseldahl, har læst H.C. Andersens eventyr og Charles Dickens ”Et juleeventyr” med datteren, mens julen for tidligere forlagsdirektør Jakob Kvist er en tid for gentagelser og genlæsninger

mine bedste julebøger

hjerter, og den fattige eller fængslede kan finde det håb i sig selv. Onkel Scrooge fra ”Et juleeventyr” minder mere om os andre; man har muligheden, men får ikke øje på håbet, fordi man har så travlt med sin karriere og sine excelark. Onkel Scrooge konfronteres med fortidens, nutidens og fremtidens spøgelse, men får så et nervøst, men menneskeligt sammenbrud. For du kan ikke leve uden håb, uden at skulle få din beretning til at fungere. ”Den lille pige med svovlstikkerne” forholder sig til livet ved at drømme om, hvor hun vil hen. Det er også et håb. Og det er et budskab, der er godt at få med sig i Andesbjergene; jeg tror på en måde, det står tydeligere og mere klart, når man er væk fra de vante rammer.

Vi har ikke ret meget med, når vi rejser, og derfor kan vi ikke slæbe tunge gaver med.

Men vi giver hinanden løfte om en gave og veksler så løfterne, når vi kommer hjem.

Men vi har gerne stearinlys med os. Egentlig synes jeg ikke, det er svært at komme i

FORTALT TIL LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

I rigtig mange år har jeg gjort en dyd ud af at være bortrejst i julen. De seneste 20-30 år har jeg befundet mig i Asien eller Sydamerika, og spørger man min datter, hvad hendes oplevelse af jul er, så vil det være at befinde sig højt oppe i Andesbjergene. Her har vi ligget i et telt og læst juleeventyr med vores pandelamper.

Vi har læst H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” fra 1845 og Charles Dickens’ ”A Christmas Carol”, på dansk ”Et juleeventyr”, fra 1843. Den ene er en fortælling om én, som gerne vil julen og varmen, men som ikke kan. Og den anden er en fortælling om én, som godt kan julen, men ikke vil, fordi han ikke åbner sit hjerte.

For mig er julen håbets fest. Jesus fik den opgave at tænde håbet i menneskenes

julestemning, selvom man sidder i Thailand. Julen er der bare, det er en stemning, som er kulturelt indlejret i os, og som ikke afhænger af, om man abonnerer på hele kravlenisseudtrækket. Den kan J ikke afvises.

Morten Hesseldahl 3 3Administrerende direktør for forlaget Gyldendal.

Har bestredet en F OTO : L E I F T U X E N række direktørposter i kultur-livet og er derudover forfatter til en række skøn- og faglitterære bøger.

3 3Født i 1964 i Odense.

3 3Bor i København. Er gift og far til en datter på 19 år.

mine bedste julebøger FORTALT TIL STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Når jeg tænker på julebøger, er det egentlig mest børnebøger, der falder mig ind. Familiens favorit er nok ”Nissen” af Astrid Lindgren, som er en utrolig smuk billedfortælling om en nisse, der lever på en ødegård og taler med dyrene.

Min mor læste den for mig, da jeg var barn, og nu læser jeg den for mine børn. Sådan er det jo.

Vi har heldigvis stadig en i familien på ni år, så ham kan forældrene og de store børn bruge som undskyldning for at læse den højt.

Vi læser også gerne Elsa Beskows ”Pers og Lottes jul”.

Både Beskow og Lindgrens børnebøger er helt vidunderlige. De er meget poetiske og stemningsfulde, og julebøgerne finder vi allerede frem i begyndelsen af december, fordi børnene glæder sig helt vildt.

Så bliver de en del af den spændingskurve, der bygger op til juleaften, og dermed får børnene også en helt særlig overbærenhed over alle de gammeldags samværsformer.

Det skal man jo huske at udnytte.

H.C. Andersens ”Grantræet” hører også med til jule-kanonen.

Det er en af mine yndlingsjulehistorier. Det er i bund og grund en filosofisk fortælling, der handler om at glæde sig over det, man har, og være tro mod det, man er. Der er denne her dobbelthed i ”Grantræet”, som H.C. Andersens historier jo har, og den gør, at man kan holde fast i dem og tage dem med ind i voksenlivet.

Og på en måde er det også noget af det, julen kan: Den bygger bro mellem tiderne, aldrene og mellem generationer. Julebøgerne, Juleevangeliet, julesnapsen og julegudstjenesterne er alle sammen med til at ophæve tid og rum, hvilket ellers er noget, vi bliver dårligere og dårligere til i vores hverdag.

Vi er så forjagede, men i ju-

len lever vi for en stund roligt i gentagelsen.

Og julen er jo gentagelserJ nes fest.

Jakob Kvist 3 3Født i 1964 i Varde.

Journalist, forfatter og tidligere forlagsdirektør.

3 3Grundlagde i 2002

ArtPeople og forlaget People’sPress, som F OTO : L E I F T U X E N han indtil indtil maj i år var direktør for. Derefter har han været ansat ved Radio24syv, som nu er lukket.

3 3Bor med sin hustru, som han har tre børn sammen med, på Østerbro i København.

329,95 279,95 Linda Lassen Jens og Marie - En genforeningsroman Linda Lassen har skrevet en dokumentarisk roman om Marie Fibiger og redaktør Jens Jessen, om deres kærlighed, ægteskab og kamp for Sønderjyllands genforening.

259,95 Knud Simonsen gulDsMugleren fra gilleleJe - En dokumentarisk roman om storsmugleriet i 1940’erne Der er ingen på højde med Simonsen i skildringen af besættelsestiden og 1940’erne, jo Scherfig!

”Det er et helstøbt psykologisk portræt af både Jens og Marie.

Bogen er ikke til at lægge fra sig.”

”Den skrivende arkitekt skildrer veloplagt besættelsestidens plattenslagere, lykkeriddere, og storsvindlere.

Simonsen er i sproglig topform.”

Lis Mikkelsen, Flensborg Avis

Lars Ole Knippel, Jyllandsposten ”Et står fast.: Det er en h ……. god roman, der fortjener mange læsere.”

Jannik Lunn, København

h

forlaget hovedland hovedland.dk

279,95 Edvard Hoem Din bror på prærien Eilert Knudtsen er bare seksten år, da han går om bord på dampskibet S/S Juno i Kristianssund med kurs mod Amerika. Eilert er en smuk ung mand, høj, stærk i troen og med et betydligt kvindetække, men ...

Edvard Hoems udvandrerromaner er verdenslitteratur. ”Det er en stor klassisk familieroman fra den øverste hylde.”

Arne Mariager, Danmark ”Man læser i en tilstand af konstant medlevende koncentration.

Personerne og den verden de færdes i, kommer så tæt på, som ser man den meget nuancerede historie, der fortælles, på film.”

Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Palle O. Christiansen en egn bliver til Magt og mennesker i et sjællandsk godsområde fra 1700-tallet til i dag, men bogen er langtfra kun lokal. Den skildrer mere generelt herregårdskulturen som en sammenhængende, sammensat kultur.

Forfatteren interviewede i 1970’erne beboerne i området. Denne samtidsdokumentation fandt sted, mens den sidste generation af godsfolk stadig levede, og før der blev helt stille, dødsensstille, på de store gårde.

Palle O. Christiansens bog er et etnografisk hovedværk, der til fulde dokumenter, at historien konstant stikker hovedet frem i den verden, vi lever i, og skaber forandringer og forvandlinger, vi ikke har kunnet forestille os. ”Imponerende stort materiale, rigt illustreret og flot gengivet.”

DBC

Julebøger |klassikerlæsning | 27

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Hvad læser du i julen?

En hjerteskærende julescene har brændt sig fast hos forlagschef Sune de Souza Schmidt-Madsen, mens Laurabøgerne er noget særligt for forlagschef på Kristeligt Dagblads Forlag, Pernille Follmann Ballebye

mine bedste julebøger FORTALT TIL KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Noget af det fede ved julen er, at man har masser af tid til at læse.

For mig handler det mere om, at bogen skal være god, end at den handler om jul.

Jeg kan huske, at jeg engang har brugt ferien på at læse Knud Romers ”Den, som blinker er bange for døden”.

Så jeg er ikke rigtigt en sæsonlæser på den måde, og jeg har ikke noget behov for at læse julebøger i julen. For mig kan det hurtigt blive lidt for meget ost med ost på.

Til gengæld har jeg en yndlingsjulescene i en bog.

Det er den scene, som er i begyndelsen af bogen ”Vi kunne alt” af Merete Pryds Helle, før det er gået rigtigt galt hjemme hos Merle.

Der har hun den bedste dag i sit liv, og det er en juleaften.

Den foregår i 1970’erne, og forældrene er fulde, før juleanden er serveret, og kører

hjem uden sikkerhedssele.

Det er så rørende fortalt og er på en gang et portræt af de mennesker, som er i hendes familie, og af tiden.

Som læser sidder man med hjertet i oppe i halsen, fordi man kan fornemme, at den her familie ikke fungerer, som den skal. Men det kan den lille pige Merle ikke vide.

Hun synes bare, det er den mest vidunderlige aften i hendes liv.

Det er så hjerteskærende, og det er den stærkeste julescene, jeg nogensinde har læst i en bog.

Julen er hjerternes fest.

Men for mig er god kunst der, hvor man arbejder med kontraster. Med det glade og det triste. Det sjove og det alvorlige. Når det spiller sammen, så rører det noget i mig som læser.

I logikkens verden kan tingene enten være rigtige eller forkerte, men i følelsernes verden kan tingene være begge dele på samme tid. Mange af os har prøvet at besøge et sygt familiemedlem på hospitalet, og så sker der pludselig et eller andet, der er enormt

livsbekræftende. Jeg har det sådan, at nogle af mine stærkeste oplevelser har været blandet sammen på den måJ de.

mine bedste julebøger FORTALT TIL DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Sune de Souza Schmidt-Madsen 3 3Født i 1979. Cand.mag. i litteraturvidenskab med speciale i Karen Blixen og tidligere ansat som underviser ved Karen Blixen F OTO : T H OM A S A ./ Museet.

L I N D H A R DT O G R I N G H O F 3 3Begyndte i 2011 som fagbogsredaktør på forlaget Lindhardt og Ringhof, hvor han har været lige siden, i dag som redaktionschef for skønlitteratur.

3 3Er gift og har tre børn.

Jeg har nok altid haft det lidt svært med litteratur, der handler om jul som sådan, fordi det let bliver sentimentalt eller melodramatisk. Som barn elskede jeg dog Laura Ingalls Wilders ”Det lille hus på prærien”-bøger og har grædt mange tårer over hele serien. Jeg husker særligt det kapitel, hvor Lauras far er draget til byen for at købe julegaver og godter og bliver overrasket af en forfærdelig snestorm på vejen hjem over prærien. Han overlever med nød og næppe og kun ved hjælp af julegodterne.

I vor egen tid bliver familie og jul især på film ofte skildret som en konfliktzone i udbrud; men fortællinger fra andre tider og steder kan minde om, at man må være taknemmelig over det, der virkelig betyder noget: at have sine kære at dele højtider og livet med.

Nu, hvor jeg har børn, er det blevet en tradition, at vi i december læser ”Peters jul”.

Versene lyser af en egen fredsommelig og charmerende biedermeierstemning.

Men så har vi også en anden tradition, som taler rigtig meget til drengenes humor.

Efter ”Peters jul” læser vi nemlig en parodisk julefortælling, ”Hans Peters jul”, der er skrevet af Ernst Johansen og trykt i hæftet ”Danske julefortællinger” i 1966.

Fortællingen er skæg som modstykke til det velbeslåede borgerskabs jul i ”Peters jul”, for i ”Hans Peters jul” er scenen en helt anden. Historien udspiller sig langt ude på landet hos en fattig familie, hvor problemerne hober sig op: Der er ikke penge til terminen, ræven har taget den sidste gås, katten er igen kommet galt af sted, hesten har ondt for tænder, og sønnen Hans Peter falder gennem isen. Men heldigvis dukker den fortabte søn Fredrik op. Han har været i Amerika og kommer nu hjem til husmandsstedet med to millioner dollars i kontanter! For-

tællingen kan umiddelbart virke politisk ukorrekt, men den handler dybest set om menneskelig dårskab, og det er måske sundt at blive mindet om – ikke mindst i deJ cember.

Pernille Follmann Ballebye 3 Født i 1973. Cand. mag. i litteraturog kunsthistorie fra Aarhus Universiet F OTO : L E I F T U X E N i 2001.

3 Forlagsredaktør på Rosinante 2001-2003 og på Gyldendal 2003-2014.

Forlagschef på Kristeligt Dagblads Forlag siden 2014.

Bøger til under træet Amerikansk whiskey Bogen om alt det du skal vide om denne skønne drik.

Amerikansk whiskey ikke bare staves anderledes end den skotske fætter (whisky) – det smager også helt anderledes. Blødt, rundt og helt, helt vidunderligt.

Lykke Friis ser tilbage på 1989 og gør status ”Lykke Friis fortæller med sin bog om 1989 (...) og hun gør det forrygende.”

– Kristeligt Dagblad

En hyldest til de mest interessante breve i verdenshistorien fra brevskrivere som Elizabeth I, Ramses den Store, Leonard Cohen, Mandela og Michelangelo

”En fængslende fortælling om et fantastisk år i Europas historie – trods de dystopiske udsigter her 30 år efter.” – Nordjyske

”Breve fra historien repræsenterer et fint udvalg af store personligheders korrespondance, og Montefiores introduktion til hvert enkelt brev er fornem.” – Avisen Danmark

”En velskrevet billedbog om Murens fald.”

– Berlingske

Velsmagende cocktails og gode historier Cocktailhistorie er kulturhistorie og verdenshistorie, og denne bog kommer vidt omkring: fra Caribiens sukkerrør og slaveri over Singapores luksushotel Raffles til Frankrig. Bogen bevæger sig gennem mere end 300 år, fra de tidligste cocktails til de bedste af de nye.

28 | Julebøger |klassikerlæsning

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Et nydelsessygt æstetisk evangelium Den vestlige kulturs fremmeste dekadencebibel er Joris-Karl Huysmans’ roman ”Mod strømmen”. Nu er den udkommet i en fremragende, åndsbeslægtet dansk oversættelse

anmeldelse

2 Der var ingen kunstner, forfatter eller litterat i tiden omkring år 1900, der ikke havde den franske forfatter Joris-Karl Huysmans’ (18481907) roman ”Mod strømmen” som reference. Her er det den franske maler Jean-Louis Forains (1852-1931) portræt af Huysmans.

– Foto: Album/Ritzau Scanpix.

6 stjerner

AF HENRIK WIVEL kultur@k.dk

Så er den franske forfatter og kritiker Joris-Karl Huysmans’ (1848-1907) roman ”Mod strømmen” fra 1884 endelig udkommet på dansk. I sin tid varslede romanen gennembruddet for den vestlige verdens dekadence og symbolisme i 1890’erne og havde den størst tænkelige betydning for digtning, billedkunst og kritik. Der var ingen kunstner, forfatter eller litterat i tiden omkring år 1900, der ikke havde Huysmans’ roman som reference, og sådan har det været op gennem det 20. og 21. århundrede. Forfatterskaber som James Joyces, Bret Easton Ellis’ og Michel Houellebecqs ville være utænkelige uden Huysmans’ dekadencebibel.

Oscar Wilde betegnede i romanen ”Dorian Grays billede” fra 1891 Huysmans’ ”Mod strømmen” som den ”mærkeligste bog, han nogensinde havde læst”, en roman, der åbenbarede vage og forbudne drømme og gjorde dem virkelige. I engelsk oversættelse er titlen på romanen ”Mod naturen”, og sådan er Huysmans’ inciterende skrift da også blevet læst: som et opgør med tidens herskende naturalisme og realisme, der satte problemer til debat, var social og verdensvendt. Huysmans’ ”Mod strømmen” er i stedet indadvendt, selvoptrevlende og dybest set meget lidt af en roman.

Den savner fuldstændig episk fremdrift og forvandler romanformen til en prosalyrisk meditation, hvoraf det meste foregår i en dyb lænestol, frigjort fra ”kendsgerningernes vulgære realitet”. De rejser, der foretages i romanen, er indre rejser, og de detaljerede beskrivelser af omverdenens nære fænomener og udsøgte genstande er lyriske spejlinger af et nervebetonet og hypersensitivt sind. ”Mod strømmen” beskriver et menneske, som virkelig går mod strømmen og isolerer sig i et afsondret hus uden for Paris, indrettet til ”hans fremtidige ensomhed”. Jean Floressas des Esseintes hedder han. Sidste forvitrede skud på en gammel adelsslægt, der er gået til grunde i veneriske sygdomme, indavl og affabel uduelighed.

Des Esseintes isolerer sig ikke bare i eksistentiel, men også i konkret forstand. Hans hus er lydisoleret, så han intet kan høre udefra, og indrettet som en neddykket u-båd, der er afskærmet fra yderverdenen. På Des Esseintes verdensomsejling i bevidsthedens underland har han følgeskab af to gamle faktotummer, der lydløst frembærer hans diæt på oxiderede sølvtallerkner. Og så af en skildpadde, hvis skjold han har fået forgyldt og

Joris-Karl Huysmans: Mod strømmen.

Oversat fra fransk ”À rebours” (1884) af Annette David. 470 sider. 200 kroner. Det Poetiske Bureaus Forlag.

besat med funklende ædelstene. ”Mod strømmen” er en genopdagelse af skildpaddens langsomhed og tavshed, alderens furede folder af glemt visdom og esoteriske erfaringer, fjernt fra samtidens ”groteske og enfoldige konversationers evigt tiltagende skamløshed” i metropolen Paris.

Men kan ”Mod strømmen” læses som et opgør med naturalismens problemorienterede prosa, er den samtidig selv en radikalt kritisk roman, hvor Des Esseintes med brillant bevidsthed virkelig hudfletter den gamle verdens degeneration, adelens tåbelige privilegier, det religiøse kleresis dobbeltmoral og pengegriskhed, borgerskabets magelige og forlorne dydsirethed og kvindeundertrykkelse, og de nyrige opkomlinges umådelige lumpenhed.

I stedet for denne misere stiller han det, epokens modefilosof Friedrich Nietzsche kaldte for ”en æstetisk retfærdiggørelse” af tilværelsen. Med sine nøje scenograferede og udsøgte interiører forsøger Des Esseintes at fremelske en fuldkommen artificiel verden. Han er af samme grund manisk samler. Hans samlinger af bøger og malerier, ægte parfumer og et register af taphaner med de fineste vine og

spirituosa, samt hans drivhus med en obskøn blomstring af tropiske planter, tager over, hvor den ydre natur har udspillet sin rolle, og den grasserende materialisme og darwinisme ikke længere giver mening.

Romanens hoveddel består af Des Esseintes’ endeløse, formfuldendt dannede gennemgang af kunstens, kristendommens og kulturens væsentligste værker i et sprog, hvor hans notoriske arrogance modsvares af den retoriske skønhed og elegance. Han forsøger at transformere den kunstige skønhed til den virkelige i kraft af sin dannelse og hæmningsløse æstetiske nydelse af det udsøgte og exceptionelle. Det sker i en form for platonisk renselsesproces, der giver ham den åndelige tilfredsstillelse, som kødet og rækken af androgyne elskerinder ikke skænkede hans krop. Impotens forvandles til en æstetisk omnipotens. Enkelte græske og romerske forfattere fra antikken finder nåde for hans øjne, enkelte teologiske urtekster og den gregorianske kirkemusik vækker spirituel genklang i hans plagede sind.

I samtidens litteratur er det Charles Baudelaire, Edgar Allan Poe og Paul Verlaine, der dyr-

kes. Alle sammen med kritikeren Huysmans’ frapperende viden og kvalitet i beskrivelsen af deres dekadence, sjælsanalyse og (for-)tvivlende tro.

Charles Dickens’ romaner får Des Esseintes – i bogens mest actionprægende passage (!) – til at påbegynde en rejse til London. Han kommer imidlertid aldrig længere end til et engelsk værthus i Paris. Ved blot at spise engelsk mad og drikke engelsk ale, er Des Esseintes allerede i London i tanken, forestillingen og drømmen og behøver ikke at beflitte sig med tunge kufferters dødvægt.

Denne aldeles monstrøse og vidtdrevne æstetiske retfærdiggørelse, hvor den artificielle skønhed fremelskes som et moderne evangelium, er ingensinde i verdenslitteraturen set lignende. I ”Mod strømmen” er der tale om en uhyrlighed af opstyltet dannelse i de smukkest tænkelige indbindinger, mest raffinerede omgivelser og i endeløst lidenskabelige besværgelser af sublim kunstnerisk kvalitet og det, Des Esseintes kalder for ”ægte depravation”.

Men Joris-Karl Huysmans fælder også en dom over denne grasserende æstetik. Des Esseintes bliver så meget en skønånd,

at han en dag, da han åbner et vindue ud til virkeligheden fra sin u-båd af et hus, falder i afmagt og får nervesammenbrud.

Lægen ordinerer ham et skud realiteter og et opbrud fra selvvalgt afsondrethed og ensomhed. Da Des Esseintes tvunget af omstændighederne bryder op og lader ”middelmådighedens bølger oversvømme dette refugium”, anråber han Gud om frelse.

Rent biografisk skete det også i Joris-Karl Huysmans’ udvikling. ”Mod strømmen” blev anskuet retrospektivt som et akseværk i forfatterens genopdagelse af og bekendelse til den katolske tro, han var vokset op med, og som han lod bryde igennem i romanen ”En route” fra 1895. I et efterskrift fra 1903 skriver Huysmans om sin da verdensberømte roman, at ”bogen blev indledningen til mit katolske værk”. Nærværende danske udgave bringer i modsætning til de tilsvarende norske (1998) og svenske (2004) udgaver af ”Mod strømmen” ikke Huysmans’ personlige refleksion 20 år efter. Desværre. Men stor tak til oversætteren Annette David, der har gjort et formidabelt og kongenialt arbejde.

J

JULEGAVEN til det nysgerrige barn i alderen 9 -12 år

Tre måneder

299,-

24 sider leveret i postkassen hver tirsdag

Børneavisen dækker nyhedsstrømmen, så den giver mening for børn og hjælper dem med at forstå den verden, de lever i.

Målet er at forberede børnene på samfundsdebatten ved at skrive om både det sjove og underholdende – men også de mere seriøse og alvorlige emner, der kan være svære at tale om.

Et samarbejde mellem

og

30 | Julebøger | klassikerlæsning

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

0 Johnny Kondrup kommer omkring både Søren Kierkegaard (1813-1855), Henrik Pontoppidan (1857-1943) og Karen Blixen (1885-1962) på sin klassikervandring. – Foto: Nf/NordfotoNordfoto/Ritzau Scanpix

Fra Kierkegaard til Blixen med forførende hånd

Med begrebet bjergtagelse som ledemotiv genfortæller danskprofessor Johnny Kondrup en række skønne litteraturklassikere

”

Man kan kun ønske, at han må komme til at bære det kierkegaard’ske navn, der også behandles i bogen: Victor Eremita, den sejrende eneboer.

anmeldelse 5 stjerner

AF RASMUS VANGSHARDT kultur@k.dk

Har læseren mon nogensinde gjort sig den iagttagelse, at det, vi kalder ”virkeligheden,” er præget af det ærlige, gamle ord ”Lade-Syge”? Af en vis usoigneret mangel på kunstnerisk konsekvens?

Næppe, men der er jo heller ikke så mange romantikere tilbage. Måske den sidste hedder Johnny Kondrup og har titel af professor i dansk.

Han skriver sådan her i sin nye bog: ”Store dele af det, der uden videre kan gøre krav på betegnelsen virkelighed, er jo præget af en slaphed og en uopmærksomhed, som ingen kunstner ville slippe afsted med i sit værk.”

Ud fra dette professionelle og personlige gemyt fortæller Kondrup om to beslægtede fænomener, der, som han skriver, vandrer op gennem litteraturen fra de ældste tider: illusion og forførelse.

I perioden fra den danske guldalder over Henrik Pontoppidan til Karen Blixen forener de sig i undertiden i motivet bjergtagelse.

I de sande tider var den ganske bogstavelig. Et menneske kunne blive lokket ind i et bjerg eller en høj og senere ned i åen eller i havet af en forfører. Det kan være virkelighedsflugt, erotisk længsel fra begge sider. Det kan være dværgens eller havmandens trang til hævn over det etablerede.

Senere kunne det jo også være kunstnerens trang til flugt fra den slappe virkeligheds bornerte overflade eller synlige bakkedrag.

Kondrup har udvalgt sig værker, hvor motiverne illusion og forførelse beriger hinanden i både frugtbar og farlig forstand: M.A. Goldschmidts noveller, to værker af Henrik Pontoppidan, Ibsens

Johnny Kondrup: Bjergtaget. Illusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixen. 280 sider. 299,95 kroner.

Forlaget Wunderbuch.

”Bygmester Solness” og Selma Lagerlöfs ”Herr Arnes penningar” (Hr. Arnes penge).

Anmelderen burde måske give et referat af kapitlerne, men det lader sig for en gangs skyld svært gøre af en god grund. Netop fordi det er genfortælling – forførelse? – skal læseren selv lade sig bjergtage.

Vi nøjes derfor med et enkelt eksempel. Henrik Pontoppidans ”Mimoser” fra 1886 er ofte blevet set som et indlæg i den verserende sædelighedsfejde under det moderne gennembrud. Den handler om to kvinders forliste ægteskaber og viljen til at leve på trods af det og af samfundets fordømmelser. Her er én bjergtagelse eksempelvis, at diplomatverdensmanden Anton Drehling pludselig (og midlertidigt) finder sin ”glæde i trivielle småting” uden for storbyen.

Spurve, blomster, firhændigt klaver, opdræt af høns og duer, sundhedsvugger, børnemel. Det er den første og trættende bjergtagelse: ”Set fra hans mors synspunkt er han imidlertid netop blevet bjergtaget, lokket ind i et af de ’Venusbjerge’, som de

moderne hjem udgør. Her indsnævres hans horisont, hans interesser feminiseres og ubetydeliggøres.”

Deroverfor står hans fristelse af og ”vej mod katastrofen” i form af den mondæne fru Conerding. Med hende ødelægger han idyllen, og det er hans anden falske bjergtagelse. I hendes stuer (i storbyen København, selvsagt) søger han sit andet venusbjerg. I Kondrups ord: ”Det, der skal blive scenen for hans fald, beskrives som en blomsterbetrukken hule (blomstertæppe på gulvet, blomstret tapet, blomstrende gardiner, en lysekrone formet som en lilje, roser i en vase på skrivebordet) fyldt med intimt kvindelige sager og dufte.”

Det er ifølge Kondrup Pontoppidans ironi mellem to venusbjerge. Romantikkens motiver i moderne klæder.

Sådan går det for sig i yderst belevent, men roligt tempo. Uklarheden mellem drøm og virkelighed hos Goldschmidt, Ibsens mere hårdføre forførelse, Blixens bedrageriske virkelighed, der ikke har så lidt at gøre med Goldschmidt, fordi

begge gør sig erfaringer med andre virkeligheder end den synlige og derefter lider eksistentielle kvaler.

Opbyggelig bjergtagelse, illusion og forførelse som dannelse, som afgrund, som seksualitet. Bogen slutter med den pointe, at to ”antagonister”, Goldschmidt og Kierkegaard, delte sans for, at forførelse, bjergtagelse, også kan ”føre et menneske nærmere til sig selv. Lad os håbe, at de har ret”.

Bjertagelse kan være et udtryk for romantisk dæmoni, men det kan også være dannelsesromanens gennembrud af illusioner på vej mod et perspektiv, hvor ”verdens orden og den menneskelige identitet” smelter sammen. Det er ikke usoigneret virkelighed, men storslået kunst.

Bogens erklærede metode er, som nævnt, genfortællingen. Kolleger vil sikkert anklage eller ignorere Kondrup, fordi han ikke ”følger med” i udviklingen af den teori, de er så besatte af. Men man bør huske på, at det er de teoribesatte, der er utidssvarende, fordi deres ligegyldige teori næsten altid er et hjælpeløst produkt af egen samtid. Når de derfor kræver postkoloniale erfaringer eller økologiteori overført på vores fælles litteraturskat, er det dem, der er utidssvarende. De binder tænkning om litteratur til tidens smålige problemer.

Selvom Kondrup derfor hævder, at parafrasen er hans metode, og at det derfor indimellem kan blive trættende at følge med, foregår der også en principiel kulturkamp mellem linjerne. Hans fortælling er opbyggelig litteraturkritik, fordi den peger på samhørighed i vores eksistens og i den danske historie. Da det samtidig er Kondrup og ikke de ”moderne” kolleger, der formår at skrive et formfuldendt modersmål, kan man kun ønske, at han må komme til at bære det kierkegaard’ske navn, der også behandles i bogen: Victor Eremita, den sejrende eneboer. J

ÅRETS DECEMBERGAVE En hjertevarm julekalender af kvinden bag den kendte stemme fra Giro 413, Margaret Lindhardt.

Decemberhistorierne er personlige og biografiske og handler om forventninger, følelser og traditioner, men også om det store budskab og de udfordringer, julen bringer med sig. Ét kapitel hver dag til juleaften.

Stemmen fra Giro 413

32 | Julebøger | klassikerlæsning

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019 2 Italienske Giovanni Boccaccio skrev ”Dekameron”, der nu er kommet i en ny dansk udgave, omkring 1350.

Her er det en illustration fra en udgave af ”Dekameron” fra 1400-tallet.

– Foto: British Library/ Science Photo Library/ Ritzau Scanpix.

Fortællingerne er lyset i verdens mørke Med den nye pragtudgave af Giovanni Boccaccios ”Dekameron” har vi fået en gave, vi ikke vidste, vi så brændende ønskede os

anmeldelse 6 stjerner

AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Der er groft sagt to måder, hvorpå man kan gå til et litteraturhistorisk hovedværk: Enten ærbødigt og fuldt bevidst om dets status eller mere respektløst og nydelsesorienteret.

Mine bedste oplevelser har imidlertid været, når de to læsemåder umærkeligt er flydt sammen, hvor lysten og ærefrygten har blandet sig med hinanden, og det gør de lykkeligvis også i selskab med den suveræne nyoversættelse af ”Dekameron”, som Giovanni Boccaccio skrev omkring 1350, og som regnes for novellens arnested. Og hvor Boccaccio lod sig inspirere af samtidens og fortidens forfattere, blev han selv inspiration for eftertidens ditto. Hvor han således skelede til Dante og Ovid, så skelede senere litterære titaner som Cervantes, Shakespeare og Blixen til hans rigdom af historier og måde at strukturere sit magnum opus på.

Det kan man alt sammen læse om i Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaards knaldgode forord til den nye oversættelse – den første i 75 år – der udkommer i to smukke bind, som ud over selve værket byder på et veludbygget noteapparat, og ikke bare redaktørerne Lausten og Toftgaards forord, men også yderligere to. De er begge skrevet af oversætter Thomas Harder, der i det første fortæller om Boccaccios liv og værk og i det andet om den udfordring, det

har været at veksle forfatterens fingerede og ferme mundtlighed til velklingende, moderne dansk.

De tre forord, noteapparatet og den kardinalrøde indbinding udsender et autoritativt signal: Dette er vigtige sager!

Men den glædelige nyhed er som nævnt, at det ikke kun er pensum for litteraturhistorisk interesserede, men også uhyre underholdende lystlæsning. I sin ”Fortale” skriver Boccaccio da også om de 100 historier, at man ”bare skal lade dem, der stikker, være og læse dem, der fornøjer”. Jeg læste nu alle de korte, vanedannende historier, der er lagt i en dyster rammefortælling. Året er således 1348, og ti unge mennesker, syv kvinder og tre mænd, er flygtet fra pesten i Firenze. Den er ikke fiktion, men kun alt for virkelig, og Boccaccio mistede sin far, stedmor og mange venner, og som en samtidig krønikeskriver skrev, så lå ligene i massegravene kun adskilt af et tyndt lag jord, ”ligesom når man drysser ost over lasagne.”

Det er de rædsler og frygten for smitte, der får de ti unge til at rejse til et landsted uden for byen.

Derude får de tiden til at gå med at fortælle hinanden historier, og det er dem, der udgør ”Dekameron”. Og for en nutidig læser er kvindesynet noget af det første, der springer i øjnene, og hvordan det lægges i munden på kvinderne selv. Som når Filomena, der kaldes ”den yderst fornuftige”, siger til de andre kvinder: ”Husk på, at vi er kvinder alle sammen, og ingen af os er så barnlig, at hun ikke ud-

mærket ved, hvor ufornuftige kvinder er, især når de er flere sammen, og hvor svært de har ved at styre sig uden en mands vejledning.”

Så siger Elissa: ”Mændene er virkelig kvindernes hoved, og uden deres styre kommer der sjældent noget godt ud af vore forehavender.”

Man kan dog med nogen ret mene, at kvindernes handlinger i historierne modsvarer det kvindesyn, de selv giver udtryk for. De opfører sig nemlig oftest begavet og selvstændigt, selvom de gerne lader følelser og lyster råde i deres fortællinger. Det erotiske og seksuelle er i det hele taget fremtrædende i ”Dekameron”, der også blev berygtet for at være vovet. I vores pornoficerede nutid virker den nu meget dydig og sød, fuld som den er af omskrivninger for kønsdele og sex. Nok kaldte H.C. Ander-

sen det for en ”ugudelig, liderlig bog”, men i dag morer omskrivningerne mest. Her nogle stykker, hvis betydning turde fremgå: ”det horn, som mændene stanger med”, ”plantepind”, ”Sankt Vokser-i-Hånden”.

Af eksemplerne fornemmes også Boccaccios humor og fortælleglæde, der kredser om det menneskelige; om kærlighed, drift, kløgt, stupiditet, vrede, bedrag og tro (muslimer og kristne handler fredeligt med hinanden), og som ubesværet pendulerer mellem det komiske og det tragiske. Alt sammen formidlet via en elegant, musikalsk prosa, som – selvom Harder har sat dobbelt så mange punktummer som Boccaccio – er fuld af timing og tempo.

Men hvor de melodiske noveller ikke går af vejen for det lumre og lyssky, er der noget lysende ved den pointe, der træder

frem af rammefortællingen, hvor de ti unge sidder isoleret fra omverden. Og det giver faktisk mening at kontrastere dem med William Goldings roman ”Fluernes herre” fra 1954, der handler om en flok drenge, der ender alene på en øde ø, og det udarter sig til et social-darwinistisk mareridt, hvor de bekriger hinanden.

I ”Dekameron” holdes barbariet, desperationen og rædslen på afstand ved dannet samvær og fortællinger, ved kunsten og kundskaben, ved legen og sanseligheden. Værket er på den måde både humanistisk, naivt og utopisk. Men altså også skarpt og uhyre menneskeklogt og ikke så meget en guddommelig komedie som en menneskelig komedie.

Og med den nye overdådige udgivelse har vi fået en gave, vi ikke vidste, vi så brændende ønskede J os.

Giovanni Boccaccio: Dekameron.

Oversat af Thomas Harder.

1128 sider. 500 kroner. Forlaget Hoff & Poulsen.

Giv en klassiker i julegave ★★★★★★ “En gave, vi ikke vidste, vi så brændende ønskede os” Kristeligt Dagblad

♥♥♥♥♥♥ “Nyoversættelsen af Giovanni Boccaccios Dekameron er en humanistisk sejr.”

Politiken

★★★★★ “Verdens første novellesamling er stadig aktuel – og stadig lige uartig” Berlingske

“100 gnistrende vittige, provokerende, flabede, frække og forfinede noveller” Weekendavisen

James Hogg

Daniel Defoe

Lev Tolstoj

EN RETFÆRDIGGJORT SYNDERS ERINDRINGER OG BEKENDELSER

PESTENS ÅR

KHADZJI-MURAT

“Uhyggeligt interessant … Kan med fordel nærstuderes, inden klimakatastrofen for alvor folder sig ud”

“Et uforligneligt kunstværk ... fængsler sine læsere fra først til sidst”

★★★★★★ – “En vedholdende og fanatisk roman om det onde, som ser sig selv som det gode”

Weekendavisen

Weekendavisen

Kristeligt Dagblad

Køb bøgerne hos din boghandler

HOFF & POULSEN

34 | Julebøger | eksistens

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 19

3 Den naturinteresserede læser vil nyde de mange oplysninger om livsformer, der findes i den britiske evolutionærbiolog Richard Dawkins bog.

– Foto: Alex Hewitt/Writer Pictures/ Ritzau Scanpix.

Livets underfuldhed og systematik Richard Dawkins tager os med på menneskeslægtens tur tilbage til alle dens forfædre, indtil vi ender hos de første celler, der kunne give deres gener videre

anmeldelse 4 stjerner

AF SØREN HINDSHOLM kultur@k.dk

Denne bog fortæller historien om livets opståen og udvikling set fra nutiden. Richard Dawkins går altså først tilbage til det punkt, hvor mennesket og menneskeaberne bliver forskellige, fortsætter tilbage i tiden til den næste fælles forfader og så videre, forenende forfader med forfader, og han skriver til sidst: ”Vores baglæns pilgrimsfærd har bestået af en række voksende sammenlægninger, efterhånden som vi blev opslugt i stadig mere vidtfavnende grupperinger: menneskeaberne, primaterne, pattedyrene, hvirveldyrene (...) og så videre tilbage til den fælles forfader til alt liv.”

Moderne analyser af genmateriale, som er fælles for alt liv, har givet os mange nye oplysninger, og dem kombinerer Dawkins med vores øvrige viden om dyr, planter, bakterier, svampe, fossiler og klodens øvrige historie. Resultatet er en spændende bog. Dawkins stopper op, hver gang arter forenes i en ny forfader, og fortæller en historie, der belyser livets udvikling på dette tidspunkt. Resultatet er en bog med mange spændende oplysninger om livets alsidige former og om moderne genetik.

Flodheste er ikke tæt beslægtet med grise, men med hvaler, 99 procent af alle arter, der har levet, er døde nu, insekter udgør tre fjerdedele af alle dyr, svampe er genetisk tættere på mennesker end på planter, der har været meget kraftigere drivhusef-

fekt end nu – engang var Antarktis bevokset med skov! – naturen kan forandre sig grumt og hurtigt nogle gange, for eksempel da en kæmpemeteorit for 65 millioner år siden slog ned ved Mexico og dræbte dinosaurerne. ”Braget ved nedslaget, der tordnede Jorden rundt med 1000 kilometer i timen, gjorde sikkert alle de levende væsener døve, der ikke allerede var brændt op ved eksplosionen, kvalt af trykbølgen, druknet i den 150 meter høje tsunami, der stormede over det bogstaveligt talt kogende hav, eller knust i jordskælvet.”

Det gav os pattedyrs forfader chancen for at erobre kloden.

Det var et ret lille spidsmuslignende dyr, der åd insekter på planterne.

Bogen understreger altså, hvis nogen skulle være i tvivl, at mennesket er en meget ny art, normalt ville vi ikke kunne leve på Jorden, og det meste af Jordens tid har bakterierne hersket.

De var her før os, de vil være her efter os, og de er flere end os, så vi er kun kulørt skum oven på bakteriernes hav i historien.

Den naturinteresserede læser vil nyde de mange oplysninger om livsformer, men ofte skriver Dawkins omstændeligt, nogle gange uklart og tit med en springende tankegang. Uanset det giver bogen et fantastisk indtryk af, hvor utroligt et fænomen livet er. Hen over sin enorme variation deler alt liv den samme dna-kode, og det er de samme principper, der har udviklet det, siden den første organisme kunne reproducere sig selv og give arvemateriale videre til sit afkom.

Richard Dawkins er kendt som en polemisk ateist, men i denne

bog kan man bemærke to ting: For det første er han mere afdæmpet end i sine tidligere bøger, og for det andet gør han sig opgaven nem, når han polemiserer mod religion. Han angriber nemlig ekstreme religiøse synspunkter, der helt eller delvist afviser darwinismen og forsøger sig med nødløsninger som intelligent design, altså påstande som at for eksempel øjet ikke kunne opstå ved evolution, men må være designet af et intelligent væsen, det vil sige Gud.

Intelligent design er dog nok en farlig vej at gå, for øjet er opstået uafhængigt af hinanden 40 til 60 gange i naturhistorien, og Richard Dawkins kan have ret i, at disse forklaringsforsøg reducerer naturens storslåethed og systematik. Det er netop hans indvending mod religion.

Men i en dansk teologisk kontekst forekommer det uproblematisk at tolke netop naturens systematik og selve livets opståen som et muligt udtryk for, at verden i sidste ende er skabt.

For som Dawkins selv skriver, ”det, at livet udviklede sig fra næsten intet omkring 10 milliarder år efter, at universet var opstået (...) ud af bogstaveligt talt intet (...) er så svimlende en kendsgerning, at det ville være vanvid at forsøge at sætte ord på det. Og det er ikke engang det hele. Ikke alene skete evolutionen: Den førte med tiden til væsener, der er i stand til at forstå processen og endda til at forstå processen, som de forstår den J med.”

Richard Dawkins: Vores forfædres fortælling. 788 sider.

350 kroner.

Gyldendal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Julebøger | 35

Religion er gået fra sjælesorg til storpolitik

OPDAG LATINAMERIKA GENNEM LITTERATUREN

I en ny bog i Tænkepauser-serien dykker lektor Jeppe Sinding Jensen ned i de forskellige bevæggrunde bag religion, og hvordan de udviklede sig fra at handle om ofringer til etik og moral

interview AF METTE SKOV HANSEN skov@k.dk

Da Jeppe Sinding Jensen begyndte at læse religionshistorie på Aarhus Universitet i 1977, var han den eneste studerende på sin årgang.

Religionerne og studiet af dem lod dengang til at være på vej på museum i Danmark, husker Jeppe Sinding Jensen. Men den udvikling har i den grad ændret sig. ”Dengang kunne man ikke komme med et religiøst argument og forvente at blive taget alvorligt i den vestlige verden. Men i dag er der religion overalt. Politikere og meningsdannere snakker om kønsopdeling i svømmehaller og frikadelleordninger i børnehaver, mens der er adgang til diverse religiøse budskaber via sociale medier og mindfulness i skolen,” siger den 68-årige lektor emeritus, der er aktuel med en ny bog i Tænkepauser-serien fra Aarhus Universitetsforlag, som handler om religion.

Ifølge ham var det oplagt at beskrive historien og teorierne bag noget, der gennem alle tider har haft indflydelse på samfundet og det enkelte menneskes liv. ”For mig er det interessante, at der lader til at være noget i mennesket, som gør, at religioner kan få stor betydning for, hvordan vi opfatter verden. Modsat dyr er vi i stand til at skabe kollektive værdiuniverser og lade os styre af noget, som ikke umiddelbart kan påvises,” siger han.

Som sagt var interessen ikke stor, da Jeppe Sinding Jensen begyndte at læse religionshistorie i 1977. Men det ændrede sig kun to år senere, da Iran gik fra at være et vestligt orienteret monarki til en islamisk teokratisk republik under den shiamuslimske Ayatollah Khomeini. Ifølge Jeppe Sinding Jensen forandrede den iranske revolution i 1979 opfattelsen af religion i vores del af verden. ”Da jeg begyndte at studere, var religion primært noget med sjælero, der var godt for gamle koner, som snart skulle op og møde Vorherre. Men efter den iranske revolution blev den til storpolitik. I Ve-

“Tomás González has the potential of becoming a classic of Latin American literature. On reading him I had the feeling he was a writer with lots of pureness.”

sten opdagede man, at religion ikke bare var noget med søndagsskole og uforklarlige forestillinger, men også noget ydre. Der opstod en frygt for krig, terror og radikalisering,” siger han.

I dag kan religion både handle om politik, kontrol, åndelighed og religiøse erfaringer. Hvilken tilgang der kom først, er svært at sige, da forskere efterhånden har opgivet at finde religionernes nulpunkt. Ifølge Jeppe Sinding Jensen skal man sandsynligvis omkring en million år tilbage i tiden til der, hvor man vurderer, at mennesket udviklede større hjerner og dermed også social intelligens og en bredere palet af følelser. Sammen med det er der sansynligvis kommet en tro på, at verden er mere, end vi kan se, siger han.

Ifølge bogen er den engelske antropolog Edward B. Tylor den første, der kom med en videnskabelig forklaring på grundlaget for al religion i 1870. Han brugte udtrykket animisme, som henviste til troen på sjæle, liv efter døden og på, at mennesker kan kontrollere guder og ånder ved at udføre bestemte ritualer. Idéen om guder har generelt været afgørende for alle religioner gennem tiden, siger Jeppe Sinding Jensen. ”Ordet ’religion’ stammer helt tilbage fra den gamle romerske republik fra det seneste århundrede før Kristi fødsel. Det er latin, hvor ’re’ er noget med ’igen’, og ’ligion’ kommer af ’ligare’, som er noget med at binde. Så religion handler netop om, at man genbinder eller opretholder kontakt mellem guder og mennesker,” siger han.

Det bånd blev i første omgang opretholdt ved hjælp af ofringer. Ville man have en god høst eller fangst, måtte man give guderne noget til gengæld. I årene op til år nul blev fokus dog flyttet fra ofringer til handlinger.

Herfra blev mange af de gamle og mere lokale religioner efterhånden udkonkurreret af de store religioner, vi kender i dag. Ifølge Jeppe Sinding Jensen skyldtes dette i høj grad skriftsproget, som gjorde det muligt for profeter, filosoffer og religiøse ledere at udbrede budskaberne fra

Elfriede Jelinek, nobelprismodtager

0 ”For mig er det interessante, at der lader til at være noget i mennesket, som gør, at religioner kan få stor betydning for, hvordan vi opfatter verden. Modsat dyr er vi i stand til at skabe kollektive værdiuniverser og lade os styre af noget, som ikke umiddelbart kan påvises,” siger Jeppe Sinding Jensen. – Foto: Poul Ib Henriksen/Aarhus Universitetsforlag.

jødedommen, kristendommen, islam, hinduisme og buddhisme.

Med det skift gik religion fra at handle om at tænke, tale og handle rigtigt og følge sin egen samvittighed i stedet for at ofre okser og korn. ”Ud over at kunne bruges til trøst, beskyttelse og lindring, er en udbredt teori om religionernes betydning, at de er et værn mod kaos. Det at dele normer og værdier er med til at støtte op om samfundet og skabe sammenhængskraft,” siger Jeppe Sinding Jensen.

J

Jeppe Sinding Jensen 3 3Født i 1951.

Lektor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Forsker i religionerne generelt samt kulturforståelse og islam.

3 3Aktuel med Tænkepauserbogen ”Religion” fra Aarhus Universitetsforlag. Den er bog nummer 73 i Tænke-pauserserien.

“En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed, som flyder over med frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiske forbandelser vækker mindelser om Céline.”

Mario Vargas Llosa, nobelprismodtager

En smuk og rørende fortælling om identitetsfølelse, frustration, smerte og alle de dybe følelser, der er i spil hos mor og søn, adoptant og adoptivbarn.

36 | Julebøger | eksistens

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Fårehyrde og forfatter: Vi skal ikke være flove over at leve traditionelt I den moderne verden bliver de, der lever et traditionelt og rodfæstet liv, glemt. Det mener James Rebanks, der er forfatter til bestselleren ”Fårehyrdens dagbog”, som nu er udkommet på dansk

interview AF CAMILLA BEER ARNSBERG livogsjael@k.dk

”Hello?”. James Rebanks tager telefonen, men stemmen næsten drukner i den stærke vind, der blæser omkring ham. ”Jeg er lige på vej ned fra bjerget med min flok. Jeg sidder på min motorcykel, men jeg kan godt tale imens,” siger han på engelsk med en nordvestlig dialekt, hvor et bjerg er et ”fell” og en å er en ”beck”.

James Rebanks er fårehyrde og -opdrætter. Et traditions- og stedbundet liv, som han i 2015 udgav en bog om. Autobiografien strøg til tops på bestsellerlisterne og er i dag solgt i 500.000 eksemplarer. I oktober udkom ”Fårehyrdens dagbog” på dansk.

Med en dansk journalist i øret driver James Rebanks en flok af 150 får ned mod den gård, han ejer i dalen Matterdale i Englands højland, The Lake District.

Et sted med gavmilde mængder koldt, vådt og blæsende vejr, hvor man opdrætter får på samme vis, som det er blevet gjort i årtusinder.

Hvor fårehunde og hyrdestav er de vigtigste redskaber, når flokken af får drives op på bjerget for at græsse om sommeren og drives ned igen om efteråret, hvor de klippes og klargøres til show og salg. I vinterens kolde måneder holdes fårene på gården og parres nøje for at give de bedste lam. I foråret øremærkes lammene, inden de ved sommerens frembrud drives op i bjergene med resten af flokken.

Sådan foregår det hvert år, hvor livet i dalen dikteres af årstidernes skiften og arbejdets nødvendighed, vejledt af akkumuleret viden, der er givet videre gennem generationer. Som det gælder for mange af slægterne i dalene, har James Rebanks’ familie holdt til der i 600 år og måske mere. ”Her er en stærk følelse af identitet og tilhørsforhold. En sammenhæng mellem, hvem vi er, og hvor vi er fra,” fortæller James Rebanks og belyser således også, hvordan ”Fårehyrdens dagbog” handler om andet og mere end får.

Den handler om en måde at leve på, som ifølge James Rebanks i dag ofte negligeres eller ses ned på. En rodfæstet tilværelse, som misforstås som fastgroet og tilbagestående. ”De, der bor her, kan være gammeldags. De er nok heller ikke de mest finkulturelle eller veluddannede. Men der er ingen konflikt mellem intelligens og valget af et traditionelt liv. Min farfar, der var tæt på analfabet, var ét af de klogeste mennesker,

0 ”Fortælling-en handler ikke kun om får, men også om en måde at leve på. Forholdet mellem søn, far og farfar.

Og så er bogen en trodsig insisteren på, at det, vi gør, giver mening,” fortæller James Rebanks om bogen ”Fårehyrdens dagbog”.

– Foto: Jeff Gilbert/Ritzau Scanpix.

jeg har mødt,” fortæller James Rebanks.

Bogen er dermed også et modsvar til en diskurs, James Rebanks ser stærkt udbredt i nutidens samfund. En diskurs, der ser et modsætningsforhold mellem et liv, forankret i fysisk arbejde, hvor man bliver på sin hjemegn, og et liv med succes og meningsfulde præstationer. En holdning om, at man skal hjemmefra for at opnå noget.

Selv læste James Rebanks i sine 20’ere en kandidatgrad i historie på universitetet Oxford. I den periode blev han udspændt mellem to verdener, der ikke forstod hinanden. Når han var hjemme i dalen, behandlede folk ham anderledes og reklassificeret som noget andet end en gårdarbejder.

Og det samme gjorde sig gældende på universitetet, hvor han i bogen beretter om en samtale med en professor om arbejdet og livet på gården: ”(…) til sidst sagde han: ’Jeg kan forestille mig, at du virkelig kommer til at savne det.’ Jeg sagde, at jeg ikke var holdt op med det, og at jeg skulle tilbage.

Det så ud til at forvirre ham en del.”

Fårene trives i bjergene. Der er de ikke i indhegning eller på anden måde afskåret fra at forlade området. Men de bliver der. De er ”hefted”, som det hedder – eller ”hævdet” i den danske oversættelse.

Indpodet med en fornemmelse af, at det er der, de hører til – givet til dem fra deres mødre, og deres mødre før dem og så vide-

re gennem hundreder eller tusinder af år. På samme vis er James Rebanks hævdet. Udstyret med alle muligheder for at forlade stedet, men overbevist om, at det er det rigtige valg at blive. ”Hæng lige på. Jeg skal lige have fårene igennem en låge her.”

James Rebanks råber utydelige ord i baggrunden, mens journalisten venter i den anden ende af telefonen og på den anden side af Nordsøen. Signaler til, at fårehundene, fire sort-hvide border collier, skal hente fårene. ”Undskyld, kan du gentage spørgsmålet?”.

Hvad er fordelene ved at leve et traditionelt, hævdet liv? ”Jeg mener ikke, at alle skal leve som os. Men vi skal samtidig heller ikke være flove over eller se ned på denne mere traditionelle måde at leve på. Der er et særligt stærkt fællesskab sådan et sted her, som fordrer ydmyghed.”

Med det hævdede liv, er James Rebanks’ pointe, kommer en rodfæstet identitet. Et jeg, der er forankret i mere end sig selv. I noget, som er påbegyndt, før man kom til, og som fortsætter, når man er borte. ”Enkeltpersoner lever og dør, men gårdene, flokkene og familierne lever videre,” som der står i bogen.

James Rebanks ønsker med bogen at fortælle historien om de glemte mennesker i den moderne verden. Mennesker, der overses, fordi de lever et liv, der er forankret i fortid og traditioner.

”I nutidens samfund er vi mere afkoblet end nogensinde før i verdenshistorien. Fra traditioner, fra, hvordan vores mad produceres og vores land håndteres. Derfor bliver vi nødt til at kommunikere om de ting, der betyder noget, så vi kan tale om, hvad vi ønsker for fremtiden,” siger James Rebanks.

Hvert år besøger godt 16 millioner mennesker denne del af England – et distrikt på blot 2000 kvadratkilometer, som kun tæller 43.000 beboere. Der er en udbredt kærlighed til det naturskønne område blandt både besøgende og beboere.

Forskellen i den kærlighed er med James Rebanks’ ord som forskellen på ”det, man engang følte for en køn pige, man kendte i sin ungdom, og den kærlighed, man føler for sin kone efter mange års ægteskab”.

For det er også et kulturelt landskab. Fordi det er et landskab og et folk, der har formet hinanden i tusinder af års vekselvirkning. Bjergene minet, skovene nedskåret, og markerne formet af hække, stengærder og etablerede vandløb. Og familierne, der bor der, forstår sig selv netop i kraft af, at det er der, de er fra.

Vi bør, mener James Rebanks, værdisætte landdistrikter og den rodfæstede identitet højere.

Dog er han ikke antimoderne, understreger han. Han er nærmere forsvarer for en traditionel måde at leve på, som der også skal være plads til i en moderne verden, og kritiker af en blind fremadskuelse, hvor vi glemmer vores rødder:

”Vi kan nogle gange være for hurtige til at tro, at den verden, vi skaber, er bedre end den, vi kommer fra,” fortæller James Rebanks, inden han tager afsked og driver sine får videre J ned ad bjerget.

James Rebanks 3 Født i 1974. Fårehyrde, kandidat i historie og ekspertrådgiver for Unescos Verdens arvscenter i Paris, hvor han bistår med vejleding om kulturelle landskaber og turisme på historiske steder.

3 I 2012 delte James Rebanks billeder og beretninger om livet som fårehyrde. På opfordring forfattede han i 2015 en bog om samme emne, ”The Shepherd’s Life”, som nu er udkommet på dansk.

3 James Rebanks har også udgivet fotobogen ”The Shepherd’s View” og fotoog refleksionsbogen ”The Illustrated Herdwick Shepherd”. ”Fårehyrdens dagbog” er udkommet på dansk på forlaget Strandberg Publishing.

ØNSK DIG ÅRETS STØRSTE LÆSEOPLEVELSE



ÍÍÍÍÍ

HELLEBERG SKRIVER, SÅ SIDERNE VENDER SIG SELV

LYKKETOFTS OVERBLIK OG VIDEN ER IMPONERENDE

– FEMINA

– KRISTELIGT DAGBLAD

Nyt bind i den forrygende Berlinerpopler-serie.

Solgt i over 3,5 millioner eksemplarer.

Anne B. Ragde Datteren

Nora roman

merete pryds helle Roman · Rosinante

ÍÍÍÍ

ET GODT BUD PÅ EN JULEGAVE – VORES BOGLIV



INDFØLENDE OG HJERTESKÆRENDE – BERLINGSKE



SMERTE OG HJERTE SÅ DET VIRKER – VERDENS GANG

rosinante



VEDKOMMENDE, VELDREJET OG VELSKREVET – BERLINGSKE

ÍÍÍÍÍ

SPÆNDENDE, RAFFINERET OG SOFISTIKERET HELE VEJEN – POLITIKEN



EN PRAGTFULD ROMAN, DER ER EN NYDELSE AT LÆSE – SØNDAG

ÍÍÍÍÍ

EN PERLE AF EN ROMAN – FEMINA

 USÆDVANLIGT VELLYKKET ROMANDEBUT

– JYLLANDS-POSTEN

38 | Julebøger | eksistens

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Der er noget dybt storslået ved bare at være almindelig Den store styrke i ”Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen” ligger i erkendelsen af afhængigheden af den umådeligt komplekse natur, som bare er

anmeldelse 5 stjerner

AF GUDMUND RASK PEDERSEN kultur@k.dk

”En muldvarp indretter til en vis grad sit hjem,” fortæller forfatteren Marc Hamer. Herunder med spisekammer, hvor den kan opbevare orme, som den har bidt hovedet af. En orm er i stand til at lade et nyt hoved vokse frem: ”Det tager mellem fire og seks uger, men mens det nye hoved vokser frem, er de ikke i stand til at grave,” men ligger bare helt stille i muldvarpens spisekammer og venter.

Det almindelige liv er både dramatisk og fantastisk og samtidig ikke noget særligt, fordi alt liv i naturen, inklusive menneskenes, eksisterer i udleveretheden til det andet og det større.

Til luft, vand, varme, kulde, kræfter, regn, sult, føde og forfald. Følgeskab. Skæbnen. Og den død, der venter alt levende.

Marc Hamer er en godt og vel 60-årig, ret slidt walisisk digter, havemand og muldvarpefænger.

Vokset op under bøvlede forhold med rigelig stor mangel på menneskelig varme. Stak derfor af hjemmefra og vagabonderede som 16-17-årig et par år som hjemløs. De fleste af årets nætter med ophold under åben himmel, derude i den natur, han også den dag i dag så mange år senere hører så godt hjemme i og i den grad ser sig som del af og dybt afhængig af.

Det er han så også blevet i forhold til at have et hjem i form af et hus, en bolig med soveværelse, stue, køkken og spisekam-

3 Marc Hamer tager i bogen ”Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen” læseren med på muldvarpejagten i alle dens stadier. – Foto: Antonio Cicorella/ Panthermedia/Ritzau Scanpix.

mer. Og vigtigst af alt, med sin elskede hustru og livsledsager Peggy at dele bord, seng og liv med.

Marc Hamer: Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen. Oversat af Peter Dürrfeld.

280 sider.

249,95 kroner.

Kristeligt Dagblads Forlag.

Marc Hamer tager os gennem bogen ”Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen” med på muldvarpejagten i alle dens stadier. Han giver sig god tid og således os, læserne, med. Det bliver gennem bogen mere og mere klart, at muldvarpens liv og Hamers eget liv har mange fællestræk. Der er genklange og afspejlinger. Der er meget, der ligger i det skjulte i muldvarpens liv såvel som i hans egen livshistorie.

Hamer ønsker at være oprigtig, men der er meget, han ikke kan huske, og han er ”træt af at lede efter skjulte ting”. Hamer stoler på indfaldet: ”Jeg kan lide at skrive brudstykker, små sekvenser, der flyver forbi som blade, skrøbelige og spredte, de ville være forsvundet, hvis jeg ikke havde grebet dem i flugten. Små, uanselige stykker, som jeg kan se og rumme i mit hoved i deres helhed. Som et enkelt menneskes erindringer eller de potteskår, jeg ofte finder i muldvarpeskuddene.”

Det er så også her bogens både svaghed og styrke opstår. Der

kommer noget rigeligt fragmenteret og løst over det. Som muldvarpens gange ligger i de øverste jordlag og ikke for alvor går i dybden, således kommer Marc Hamers livsfortælling og eksistensovervejelser heller ikke for alvor i dybden. Lethed og usammenhæng fjerner ind­imellem intensiteten.

Som så med ét er der igen. Fordi, som sagt, bogens styrke opstår i selvsamme felt. I det uprætentiøse. I melankolien. I hyldesten af det almindelige. I erkendelsen af indfældningen og afhængigheden af den umådeligt komplekse natur, som bare er, og som vi som mennesker også

bare er og er i. Der er, som Hamer siger det, ”noget dybt storslået ved bare at være almindelig”. Og fastslår så endvidere midt i bogen med en i mine ører noget uformidlet og mærkværdig tankerækkefølge: ”Jeg er ikke religiøs, for jeg er en havemand, og jeg bliver konfronteret med verden hver dag.” Javel.

Det ændrer bare ikke ved, at der i Hamers beretninger om for eksempel glæden ved i regn og vind at gå ud over en mark ligger en lavmælt lovprisning af naturen og livet a la Brorsons forundring i ”Op al den ting”.

Livet er kort. Alting har en ende. Med stille livstaknemmelighed, med nærvær og sansen for det almindeliges storslåethed, nærmer Marc Hamer sig med åbne øjne sit eget livs afslutning.

Hvert af bogens 20 kapitler afsluttes med en lyrisk opsummering eller kondensering, præget af samme digteriske lethed som bogen i øvrigt. I et af disse hen mod slutningen lyder ordene: ”jeg vender mig igen fra erindringens fiktion / fra fortidens melankolske historier / til den lette sandhed om at stå på en våd mark … / er jeg måske i mit sidste årti på denne jord / uundgåeligt trukket mod enden / jeg følger kaldet uden frygt / lykkelig rede til at gå hjem”.

Hjem til Peggy. Og bogen slutter med ordene: ”Jeg er færdig J med at gemme mig”.

Gæsteanmelder Gudmund Rask Pedersen er cand.theol., sognepræst i Vær og Nebel Sogne og forfatter til en række bøger om litteratur og kristendom.

Når man ser sin egen tro i den andens Komparativ teologi er en relativt ny disciplin, men den har allerede mange former og forskellige talsmænd

anmeldelse 5 stjerner

AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

Enhver, som har deltaget i en religionsdialog eller stiftet bekendtskab med en anden religion, vil have oplevet, at det kan være både overraskende, berigende, tankevækkende og udfordrende.

Selv har jeg kaldt mødet med islam for ”sandpapir for troen”.

For i en sådan samtale, er der meget overflødigt i ens egen tro, som bliver slebet af, og man bliver mere opmærksom på, hvad man tror og ikke tror.

Catherine Cornille: Meaning and Method in Comparative Theology.

214 sider.

40 dollars (268 kroner).

Wiley Blackwell.

Sammenligning af religioner er dog hverken enkelt eller uproblematisk. Det rummer mange spørgsmål og problemstillinger med muligheder for af- og vildveje. Havard-professor Kimberley Patton kalder sammenligning af religioner for ”at jonglere med brændende fakler”. Enten griber man dem forkert, så man bliver forbrændt, eller også får de ansigtet til at lyse, når det lykkes at gribe dem rigtigt.

Cathrine Cornille, som er professor i komparativ teologi ved Boston College, har netop udgivet en bog om komparativ teologis mening og metode: ”Meaning and Method in Comparative Theology”. Det er i bogens indledning, at hun nævner cita-

tet med de brændende fakler, og det er også hér, at hun understreger, at religioner ganske vist altid har spejlet sig i hinanden og lånt, modsagt og genfortolket elementer fra andre religiøse traditioner. Men det nye og det særlige ved komparativ teologi er, at det indebærer et bevidst, åbent og systematisk studium af andre religioner med henblik på at se på sig selv og sin egen tro gennem den andens øjne. Den anden religion anses derved som mulige kilder til konstruktiv teologisk indsigt og inspiration.

Cornille definerer den såkaldt nye komparative teologi som en normativ disciplin, der – i modsætning til komparativ religion

– sammenligner religioner ud fra et konfessionelt synspunkt, med det formål at få større teologisk forståelse af ens eget religiøse ståsted.

Dette er et gennemgående tema i bogens fem kapitler, hvor følgende emner behandles: forskellige typer af komparativ teologi, forståelsen af andre religioner i komparativ teologi, komparativ teologis hermeneutik (fortolkning), komparativ teologis frugter samt forholdet mellem komparativ teologi og konfessionel teologi.

Skønt komparativ teologi er en relativt ny disciplin, har den allerede mange former og forskellige talsmænd. Cornille nævner de mest betydningsfulde og cite-

rer flittigt fra deres værker. Herigennem bestemmes komparativ teologi blandt andet som en sandhedssøgen, et forsøg på at forstå en anden religion på dens egne betingelser, som en modstand mod generaliseringer og endelig som en erkendelse af en normativ forpligtelse. Mødet med en anden religion kan således være en katalysator, der hjælper en med at forstå sin egen tradition på en ny måde.

Metoden kræver ydmyghed, åbenhed og vilje til at lære af den anden.

Komparativ teologi er som nævnt hverken enkel eller uproblematisk, men man er godt hjulpet på vej ved læsning.

J

UNDGÅ JULESKUFFELSER. ØNSK DIG ET ABONNEMENT PÅ POLITIKEN HISTORIE.

Politiken Historie er magasinet, der fortæller om vigtige historiske begivenheder, så vi bedre kan forstå vores egen tid.

JULEGAVETILBUD 4 udgaver for 399 kr.

Bestil nu på politikenhistorie.dk/jul eller ring på tlf. 70 15 02 02

40 | Julebøger | erindringer&biografier

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

To ture gennem den politiske vridemaskine Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard har begge udgivet erindringer dette efterår. De slår med krabask på hinanden og ikke mindst andre i deres skildringer af et langt liv i Socialdemokratiets tjeneste – og skal man tro anmelderne, slipper de ikke altid lige heldigt fra det

anmelderne mener AF LOTTE KIRKEBY HANSEN kultur@k.dk

De blev kaldt ”De fantastiske fire”, Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard, og i et halvt århundrede var de med til at tegne den socialdemokratiske politik.

De to sidstnævnte har netop udgivet deres erindringer, og mens Ritt Bjerregaard er nået til tredje bind i en planlagt tetralogi, nemlig ”Udenfor” (Politikens Forlag), har Mogens Lykketoft samlet sine erindringer i et enkelt, men langt bind, nemlig ”Erindringer. Holdning og handling” (Rosinante). ”Groft sagt kan erindringsbøger deles i to kategorier. ’De andre er en samling røvhuller’ og: ’Se, hvor dygtig jeg er, og hvad jeg har udrettet. Ikke noget under, at jeg er nået hertil!’.”

Ordene er rådgiver og formand for Publicistklubben Reimer Bo Christiansens og faldt for nylig i en kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten i forbindelsen med efterårets mange politiske erindringsudgivelser. Og skal man tro Hans Mortensen og hans anmeldelse i Weekendavisen af Lykketofts ”Holdning og handling”, så kan de måske også godt stå med et ben i hver lejr.

Om Mogens Lykketofts erindringer konkluderer han således: ”Socialdemokratiets historie er langt hen ad vejen identisk med nyere danmarkshistorie, og her er Lykketofts detaljemættede erindringer et godt bidrag.

Men bogen har også to alvorlige skønhedsfejl: manglen på selvkritisk analyse og en ubændig trang til at afregne gamle opgør og uddele næsestyvere til højre og venstre.”

Hans Mortensen medgiver imidlertid, at bogen for den politisk interesserede både er ”interessant og vigtig”, og det samme mener David Rehling i Information, hvor han finder, at Lykketofts bog ”er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor”. Han finder dog ikke kritikken af de andre politikere perfid, snarere konstaterende, hvilket han står ret alene om i anmelderkoret, der generelt mener, at det er let at skramme sig på Mogens Lykketofts pen.

Som Jette Elbæk Maressa skriver i Morgenavisen Jyllands-Posten: ”Lykketoft ville ikke være Lykketoft, hvis der ikke kom bidende bemærkninger om politiske kolleger.”

Hun giver fire stjerner ud af seks til hans erindringer, som hun anmelder under overskriften ”Lykketoft skal læses med lup og lommeregner” – ”Lommeregneren, når Lykketoft taler om skat (…) Luppen, hvis man leder efter nye detaljer om de mange opgør, som er foregået bag kulisserne både i og omkring Socialdemokratiet”.

Hun kvitterer med fire stjerner ud af seks og konkluderer, at der ”for den engagerede og tålmodige læser er meget at hente.”

Også i Berlingske er der fire ud af seks fra Bent Winther til ”et unikt og

3 Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft har stået side om side i noget nær et halvt århundrede, hvor de på hver deres vis har været med til at tegne den socialdemokratiske politik. Nu er det deres erindringer om tiden i politik, som står side om side i boghandlerne i form af Lykketofts ”Holdning og handling” og Bjerregaards ”Udenfor”.

– Arkivfoto: Mogens Flindt/ Ritzau Scanpix.

medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie”. Han bemærker, at der er mange, der får sig en tur i ”den lykketoftske vridemaskine”, samt at detaljerigdommen er for stor: ”Desværre har han gjort sig lidt for umage med at få nævnt alle politiske begivenheder – også dem, han ikke selv har været en del af – og det gør bogen lidt tung og betyder, at man i nogle kapitler skøjter hen over forløb, som enten er kendt i forvejen eller fortalt så nøgternt, at man mister intensiteten.”

Og netop detaljerigdommen slår Marcus Rubin sig på i Politiken, hvor han under overskriften ”Lang ørkenvandring gennem Lykketofts Mayland-kalendere” kalder erindringerne for ”befriende ærlige, men alt for lange og kedsommelige.”

Han giver tre hjerter ud af seks og virker oprigtigt ærgerlig, for stoffet er der, som han konstaterer, både politisk og privat, men det er ”ikke reelt prioriteret, der er ikke nogen narrativ spænding, det er bare en bankende kronologisk køre.”

Skal man tro Rubin, mangler Lykketoft modet til at se indad, mens bogen mangler personlig refleksion og humor, hvilket gør den til lidt af en prøvelse at komme igennem: ”Mogens Lykketoft kunne have skrevet den endegyldige historie om en generation i socialdemokratisk og dansk politik – en bog med et unikt indblik og

viden. I stedet har han skrevet et langtrukkent festskrift til sig selv.”

Anderledes positiv er Tim Knudsen i Kristeligt Dagblad, hvor det bliver til fem stjerner ud af seks mulige til nogle erindringer, der ”er blandt meget andet godt også interessant nyere danmarkshistorie”.

Tim Knudsen roser Mogens Lykketoft for hans imponerende overblik og viden og mener modsat Marcus Rubin, at han også er åben om de ting, som han har fortrudt, og konkluderer: ”Ingen skal være i tvivl om hans dybe politiske engagement og ægte holdninger. Bogen er desuden en guldgrube af oplysninger om forhandlinger og politiske tiltag. Læseren gør dog klogt i at søge mere balance ved at supplere med andre kilder.

Men ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.”

Heller ikke Ritt Bjerregaard er bange for at sende folk en tur gennem vridemaskinen, og ingen af de øvrige fra ”De fantastiske fire” går ram forbi i hendes erindringer. Men sådan må det være, som hun forklarer i et interview med Anette Hyllested i Fyns Amts Avis i forbindelse med udgivelsen: ”Jeg synes ikke så meget, at jeg slår fra mig, men det er klart, at jeg benytter lejligheden til at beskrive tingene, som jeg har oplevet dem. Andre kan have oplevet det anderledes. Sådan er det med

erindringer. Og jeg kan ikke skrive om, at Svend sætter mig af som gruppeformand uden at synes, at det er da så dumt af ham.”

Igen er det Politiken, der forholder sig mest kritisk, da Jes Stein Pedersen giver tre hjerter og finder, at det tredje bind skuffer, fordi det mangler hjerteblod og dybere udfoldede refleksioner, og fordi meget af det politiske erindringsstof bliver referater af begivenheder og samtaler, der synes foregået i en osteklokke, hvor de samme få personer går igen. ”Hvor er der mange regnskaber, der skal gøres op. Krig er politikkens fortsættelse med andre midler, lyder den klassiske formulering. Man kan sige det samme om politiske biografier, og hunelefanten Bjerregaard, stadig stridslysten, er våbenfør ud over det sædvanlige. Med disse erindringer stanger hun nådesløst sine modstandere.”

Og nådesløs er Ritt Bjerregaard blandt andet i sin kritik af Poul Nyrup Rasmussen, konstaterer Jette Elbæk Maressa, der anmelder til fire stjerner i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor hun konkluderer: ”Første bind om opvæksten, og hvad der drev hende ind i politik, var fremragende, andet bind om tiden på Christiansborg bekræftede langt hen ad vejen billedet af Ritt Bjerregaard som en dreven og beregnende politiker. Med tredje bind viser hun igen evnen til at binde en fortælling sammen, reflektere over fortiJ den og sin egen rolle i den.”

Nogle får læst dronningens historie højt.

Nogle er fordybet i rigsarkivsagen.

Berlingske Jyllands-Posten

Nogle ser et tabu i øjnene – og føler sig fri.

Nogle stryger igennem en stærk kvinderoman.

42 | Julebøger | erindringer&biografier

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Nye læsere kan begynde her Indsigtfuldt og letlæseligt boghæfte af formanden for Landsforeningen Martin A. Hansen, Ole Juul

anmeldelse

eningen om at kunne tilbyde såkaldte begyndere et materiale om Martin Hansen som forfatter og menneske.

Ganske vist foreligger der en række værker, der beskæftige sig med Martin A. Hansen og hans forfatterskab.

Men ifølge Juul kan de være svære at anskaffe.

Og nogle af dem er angiveligt ikke uden videre tilgængelige for interesserede, der ikke har forkundskaber på området.

5 stjerner

AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

Evangeliet var for Martin A. Hansen ”den revolutionære idé”. Han opfattede det som et nødvendigt religiøst og etisk korrektiv ind i kulturen.

Med fremhævelsen af dette afslutter formanden for Landsforeningen Martin A. Hansen, tidligere sognepræst Ole Juul, efterskriftet til sit hæfte ”Martin A. Hansen for begyndere”. Dermed vil han samtidig give udtryk for, hvorfor han finder Hansens tanker og idéer vedrørende det nationale og kristelige særdeles aktuelle i dag.

Hæftet er det ene af flere planlagte om forfatteren, og første udgivelse koncentrerer sig om det biografiske. Og bortset fra ”Orm og Tyr” bliver de enkelte bøger blot nævnt, ikke kommenteret.

Man kan dog læse lidt mere om dem bagest i hæftet. Udgivelserne opfylder et længe næret ønsker fra landsfor-

0 Egentlig hed forfatteren Martin A. Hansen (1909-1955) Jens Alfred Martin Hansen. – Foto: Mogens Amsnæs/ Nf-Nf/Ritzau Scanpix.

2 flotte til oplæsning 30/11-25/12 – en passende bid af historien hver dag

Ole Juul gør med indsigtfuld enkelhed rede for nogle hovedlinjer i Martin A. Hansens liv. Det sker ved anvendelse et billedmateriale, som i vidt omfang ikke tidligere har været benyttet. Det er stillet til rådighed af Martin A. Hansens datter og søn, Mette Lise Rössing og Hans-Ole Hansen.

Til indledning får vi nogle ord om forfatterens navn.

Egentlig hed han Jens Alfred Martin Hansen. Men i forbindelse med udgivelsen af debutromanen ”Nu opgiver han” (1935) gjorde forfatteren Leck Fischer ham opmærksom på, at så langt et navn

ikke ville tage sig ud på forsiden af en bog. Gyldendal gennemførte navneændringren, inden Hansen officielt havde godkendt den.

En af mange interesante passager omhandler Martin A. Hansens forhold til Indre Mission, foranlediget af at han i 1926 blev optaget på det af Indre Mission stiftede Haslev Seminarium. Ole Juul oplyser, at Hansens forældre i hans barndom var tilknyttet den lokale afdeling af Indre Mission, men havde en større åbenhed over for kulturen end foreningen generelt.

Forfatteren fulgte på nært hold møder og sammenkomster inden for missonen. I kronikker og andre artikler har han fortalt om det. Ole Juul konkluderer: ”Opdragelsen på baggrund af forældrenes afklarede forhold til kirke og kristendom har haft stor betydning for Martin A. Hansens egen kristendomsforståelse.”

Juul tilføjer, at Hansen på baggrund af afstandtagen til den institutionelle kirke og præsteskabet ”kæmper sig frem til en kristentro, der er

Endvidere citerer Juul – og tak for det – følgende smukke erindringsglimt, formuleret af Mette Lise Rössing: ”Far sad næsten altid ved sin skrivemaskine og ’tappede’ på tasterne. Det kunne tydeligt høres inde i mors vævestue, hvor hun sad ved væven og slog islættet sammen med slagbordet. Min bror og jeg forstod, at disse to lyde betød meget for far og mor, en særlig slags fællesskab mellem dem. Blev der over længere tid stille inde hos far, henteJ de mor kaffe til ham.”

Ole Juul: Martin A. Hansen for begyndere. 37 sider. 40 kroner.

Udgivet af Landsforeningen Martin A. Hansen.

En ægyptisk gudekat oplever den første julenat i Bethlehem

Alle bøger fås hos boghandleren og på www.bogshop.dk

Sangene i Nissehøj er med på CD

En lille nisse lærer at give – ikke kun at få...

stærkt præget af læsning af Søren Kierkegaard og F.M. Dostojevskij, men også har rod i en opfattelse af det hus, den kirke, som Martin A. Hansen aldrig selv forlader”.

2 piger oplever fællesskabet i juletiden trods forskellig baggrund

12 historier til oplæsning i tiden op mod jul

43 | Julebøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Holdningernes kvinde

ck

Årshjulet for de yngste

Årshjulet for de yngste En sangbog og en billedbog

Lisbet Stevens & Ingrid Oberborbeck

1296-B-IT ISBN 978-87-7178-071-0

Lisbet Stevens & Ingrid Oberborbe Illustreret af Lisbet Stevens

Biografi om journalisten Ellen Hørup er veldokumenteret og væsentlig, men det dramatiske potentiale i hendes historie forløses ikke helt

Årshjulet for de yngste 24/10/2019 06.43

anmeldelse

– En sangbog og en billedbog

4 stjerner

Forfattere: Ingrid Oberborbeck og Lisbet Stevens Illustration: Lisbet Stevens Sang- og billedbog om årets gang. 79 sange med forslag til leg med bevægelser og fagter til brug i børnehave, indskoling samt derhjemme med de voksne.

De flot illustrerede sange giver børnene mulighed for at ’læse’ sangene og kan styrke samtalen mellem børn og voksne – også derhjemme. Der indgår både kendte og nye samt enkle, lette og lidt sværere sange. De ældre sange danner bro mellem generationerne, mens andre udtrykker fornyelse, inspiration og realisme. Til sangbogen hører en digital ressourceside, hvor alle sangene frit kan høres med og uden vokal. Lær sangene og syng med.

Indspilningerne kan desuden tilkøbes på cd.

Målgruppe: 0-6 år • 0.-2. klasse Kr. 250,- Inkl. moms • 1296-B-IT • ISBN 978-87-7178-071-0

AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

I løbet af 1930’erne blev hun påvirket i marxistisk retning.

Det betød også, at hun forlod Gandhis linje, selvom hendes personlige fascination af manden forblev intakt. Hun forbandt sig resten af livet med idéer og bevægelser, der havde tilknytning til den yderste venstrefløj, for eksempel som medstifter i 1945

Ozzy er Ny i Musikken er en nytænkende og sjov introduktion til musikteori for børn i alderen 6-10 år.

• Læs en humoristisk tegneserie, om en ugles rejse ind i musikkens verden.

• Lær de grundbegreber, som er nødvendige for at kunne spille og synge efter noder.

• Gå på opdagelse i et sjovt univers, som indeholder supplerende øvelser.

• Bogen giver børn den nødvendige viden, så de bliver i stand til at læse noder, forstå rytmer og spille en lille sang.

• Bogen viser børn at nodeog rytmelæsning ikke er svært, og motiverer dem til selv at spille et instrument.

Bogen anbefales til musiklærere, forældre eller bedsteforældre, som vil hjælpe den musikalske udvikling i gang på nemmeste måde. Der er 20 siders øvelser indeholdt i bogen. Desuden giver bogen gennem QR-kode og link adgang til at printe op til 26 siders ekstramateriale fordelt på alle bogens kapitler.

0 Da Ellen Hørup døde i 1953, blev hun i talrige nekrologer hyldet for sin personlige integritet, generøsitet, intelligens og gode pen. – Foto: Even Neuhaus/Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

af en dansk afdeling af Kvindernes Demokratiske Verdensforbund, der var under mistanke for at være en kommunistisk frontorganisation.

Under krigen lod hun dog de storpolitiske emner ligge og koncentrerede sin publicistvirksomhed om kritikken af børneforsorgen i Danmark.

Det skaffede hende mange venner og fjender – samt en dom for at have huset to bortløbne drenge fra et børnehjem. Efter krigen blev hun erklæret modstander af Atlantpagten. Da hun døde i 1953, blev hun i talrige nekrologer hyldet for sin personlige integritet, generøsitet, intelligens og gode pen.

Rünitz deler beundringen for Ellen Hørup, men hun er bestemt ikke ukritisk over for dette temperamentsfulde, forfængelige, forkælede, selvoptagede, stædige, rethaveriske og derfor meget menneskelige menneske. Hørup var typen, der kunne optræde som figur i Scherfigs ”Idealister”.

Bogen er kendetegnet af grundighed. Den mangler dog en redaktionel overha-

ling. En så sammensat og omflakkende skikkelse som Ellen Hørup gør, at teksten nødvendigvis må springe både tematisk og kronologisk, men det kræver også, at læseren må tages mere ved hånden, end tilfældet er her. Det er ikke altid til at hitte rede i hvad, hvor og hvornår, og det dramatiske potentiale i historien om Ellen Hørup forløses ikke. Kan man se bort fra denne forstyrrelse af læseoplevelsen, er der tale om en veldokumenteret biografi og væsentlig introduktion til en af det 20. århundredes betydningsfulde danske intellektuelle. J

Sarapik & Lorenzen Ozzy er Ny i Musikken

Ellen Hørup blev født i 1871 som datter af Emma og Viggo Hørup. Hendes far var medgrundlægger af dagbladet Politiken og medlem af Folketinget for Venstre. Ellen fik en for tiden relativt fri opdragelse, og hun uddannede sig som tandlæge i København og Paris, men bortset fra et kort vikariat praktiserede hun aldrig. Både intellektuelt og materielt levede hun af den arv, faderen efterlod: en usædvanlig fermt formuleret pacifisme og en stor aktiepost i Politiken.

Hun blev i 1896 gift med den to år ældre advokat Vilhelm Nielsen. Ægteparret adopterede en datter. I 1920 flyttede hun permanent til Rom uden sin mand. Ægteskabet blev kort tid efter opløst. Den 17-årige adoptivdatter blev parkeret på et pensionat i Schweiz. I Rom forelskede hun sig som 50-årig i en væsentligt yngre katolsk præst, der flyttede ind hos hende, officielt som logerende. Forholdet var meget stormfuldt, men varede med pauser hendes liv ud.

I Italien begyndte Hørup at gøre sig bemærket som forfatter til artikler og især kronikker om politiske emner.

Hun beskrev sig selv som journalist, men var vel mere, hvad vi i dag kategoriserer som debattør eller politisk kolumnist. I 1928 tog hun på en rejse til Indien, hvor hun mødte Gandhi og blev stærkt optaget af ham i en grad, så hun opfattede sig som hans discipel. I de følgende år arbejdede hun reelt som en af Gandhis europæiske ambassadører, fra 1932 med hovedsæde i Genève, hvorfra hun med sine penge og sin arbejdskraft bidrog til at udbrede Gandhis budskab på de europæiske hovedsprog. Også det europæiske flygtningespørgsmål, der blev aktuelt efter Hitlers magtovertagelse i 1933, involverede hun sig i.

Riivo Sarapik & Susanne P.

O zzy

Lorenzen

er

NY I MU SI KK EN

ISBN 978-87-7178-100-7

9

1324-B-IT_OZZYerNyIMusikken_OMSLAG.indd

788771

781007

1324-B-IT

1

24/10/2019 08.51

Ozzy er Ny i Musikken

Forfattere: Susanne Plougheld Lorenzen og Riivo Sarapik Illustration: Riivo Sarapik Tegneserie om musikteori for børn. Sammen med uglen Ozzy og en masse andre dyr som fx Alligator og Hr. Bæver føres børn ind i musikkens verden.

På en humoristisk og banebrydende måde introduceres den unge læser for klaviatur, rytme og noder. Hvad hedder tonerne på klaveret? Hvordan fungerer noderne i F-nøgle og G-nøgle? Hvordan skriver man korte og lange noder? Læringen drives af tegneseriens fortælling og farverige illustrationer.

Bagerst i bogen findes 20 sider med enkle musikopgaver, som børnene selv kan arbejde med. Bogen giver adgang til en digital ressourceside med endnu flere printvenlige træningsopgaver i basale musikfaglige regler, tegn og symboler.

Målgruppe: 0.-4. klasse • Musikskolen Kr. 220,- inkl. moms • 1324-B-IT • ISBN 978-87-7178-100-7 Se nyhederne på dansksang.dk/bogpakken eller via QR-koden:

Lone Rünitz: Ellen Hørup – kvinden, verdensborgeren og rebellen. 351 sider. 348 kroner.

Syddansk Universitets­forlag.

dansksang.dk admin@dansksang.dk

Tlf. 5070 2667

44 | Julebøger | erindringer&biografier

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019 2 Grande Arche de la Fraternité er et monument i form af en triumfbue og ligger i kontor- og forretningskvarteret La Défense vest for Paris.

Bygningsværket blev påbegyndt i 1982 og kaldes ogse Arche de la Défense, La Grande Arche, eller på dansk Menneskehedens Triumfbue. – Foto: Steen Jacobsen/ Ritzau Scanpix.

Da kuben fik sin plads Personlig og velfortalt biografi om den danske stjernearkitekt bag Menneskehedens Triumfbue i Paris, Johan Otto von Spreckelsen, som også stod bag flere danske kirkebyggerier

anmeldelse 5 stjerner

AF JES FABRICIUS MØLLER kultur@k.dk

Johan Otto von Spreckelsen (1929-1987) ville have været et navn blandt få arkitekturhistoriske kendere, hvis det blot var for de kirker, han tegnede. Der var kun fire, to katolske, Sankt Nikolaj i Hvidovre og Sankt Nikolaj i Esbjerg, og to til folkekirken, Vangede Kirke og Stavnsholtkirken i Farum, der alle hævder sig på linje med de fineste kirkelige nybyggerier efter krigen af navne som Utzon og Exner. Sprechelsen var katolik, født i Viborg i 1929, og blev kort tid efter sin eksamen også lærer, siden professor, på akademiet og var anerkendt som en reflekteret og kompromisløs fagmand og en dygtig pædagog.

Spreckelsen tænkte mere geometrisk end organisk, og hans valgte form til sine projekter var kuben. Han vandt flere konkurrencer uden at de blev realiseret. I 1982 udskrev den nyvalgte franske præsident Mitterand en konkurrence om et byggeri på la Tête Défense, et point de vue på hovedaksen i Paris fra Louvre over Triumfbuen til det nyligt bebyggede forretningskvarter La Défense.

Forslagene blev indgivet anonymt, og den i Frankrig fuldstændig ukendte dansker vandt med et projekt, der emulerede triumfbuemotivet i en gennembrudt kube, der på alle led var dobbelt så stor som den eksisterende triumfbue. Som en bekendelse til oprøret mod den store fortælling, som den historiske parisiske symmetriakse udgjorde – og af praktiske hensyn blev Spreckelsens nye triumfbue drejet nogle få grader i forhold til hovedaksen.

Alle, inklusive præsidenten, var begejstrede over projektet, og Spreckelsen blev katapulteret fra at være et respekteret navn blandt danske kollegaer til at være en international stjerne og skaberen af et af de væsentligste

0 Arkitekten Johan Otto von Spreckelsen (1929-1987) var katolik, født i Viborg. – Foto: Nf/Ritzau Scanpix.

bygningsværker i Frankrig i det 20. århundrede. Men midt i byggefasen skiftede det parlamentariske flertal i Frankrig, Mitterands prestigeprojekt mistede sin politiske opbakning og Spreckelsen endte med at forlade arbejdet.

Spreckelsen var i Frankrig kontraktligt forpligtet til at samarbejde med en fransk arkitekt, og hans valg faldt på Paul Andreu, som også endte med at færdiggøre projektet, efter at Spreckelsen forlod det.

Andreu siger selv i dag, at han gjorde det i loyalitet mod Spreckelsens oprindelige intentioner under hensyn til de praktiske, politiske omstændigheder, der gjorde sig gældende.

Spreckelsen nåede ikke selv at se sit projekt færdiggjort. Han døde af en galopperende tarmkræft.

Byggeriet i Paris var bestemt ikke konfliktfrit. Der var stor forskel på den franske og danske arbejdskultur, og der var efterhånden en betydelig afstand mellem Spreckelsens intentioner og det, der kunne lade sig gøre teknisk og økonomisk. Bogens fortjeneste er ikke mindst, at den kortlægger disse konflikter.

Tschernia er journalistisk i sin tilgang. Det vil sige, at han for

2 Spreckelsen tegnede fire danske kirker: to katolske, Sankt Nikolaj i Hvidovre og Sankt Nikolaj i Esbjerg, og to til folkekirken, Stavnsholtkirken i Farum og Vangede Kirke, der ses her. – Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix.

det første ikke lader som om, han er arkitekturhistoriker, hvad han ikke er. For det andet benytter han interviews med vidner og aktører som hovedkilde. Han har ikke anvendt samtidigt skriftligt kildemateriale i nævneværdigt omfang. Spreckelsens enke har ikke villet give adgang til arkitektens arkiv, og Tschernia har ikke forfulgt byggesagen i de franske arkiver.

Aktørerne har naturligvis alle deres egen version af historien om ”La Grande Arche”, og deres

beretninger peger ikke altid i samme retning. Efter Spreckelsens død forsøgte en ingeniør, der havde bistået ham med de statiske beregninger, Erik Reitzel, at tage æren for idéen til kuben, og Reitzel havde faktisk held med at overbevise andre mennesker om, at det skulle være tilfældet. Tschernia har i dette spørgsmål helt entydigt påtaget sig rollen som arkitektens advokat.

Tschernia lægger ikke skjul på sit engagement i historien om

Spreckelsen. Han har en fortid som kultur- og presseråd på den danske ambassade i Paris i 1980’erne, og det var i den egenskab, han lærte Spreckelsen at kende og lavede en dokumentarudsendelse om ham. Ærindet med bogen er ”at genoplive og bevare mindet om den begavede og sympatiske danske arkitekt”.

Det er en ærlig og tydelig deklaration af en personlig og velfortalt biografi.

J

Dan Tschernia: Spreck. En biografi om arkitekten J.O. von Spreckelsen.

218 sider. 299 kroner.

Aarhus Universitetsforlag.

Scene&Kultur | X

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

A-VITAMIN ANTI-AGE ØJENCREME Krukke eller pumpe, 15 ml

199,SPAR 60,-

FUGTIGHEDSGIVENDE DAGCREME, ALLE HUDTYPER ELLER TØR HUD Krukke eller tube, 50 ml

FRIT VALG

169,-

HÅNDCREME I TUBE 50 ml

99,SPAR 50,-

SPAR OP TIL 80,MADE IN DENMARK

FIND FLERE FORHANDLERE PÅ BEAUTE-PACIFIQUE.COM

46| Julebøger|børnebøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 23. november 2019

Det er svært at bære hele verden på sine skuldre De to nye billedbøger ”Anton føler skyld” og ”Tordenhuset” peger på, hvordan voksne kan håndtere børns angst

anmeldelse AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Katrine Marie Guldager har efterhånden skrevet over 100 bøger i mange genrer. Inden for børnebøger er hun især kendt for sine bøger om Frøken Ignora og billedbøgerne om drengen Anton, som Kirsten Raagaard har illustreret. Anton-bøgerne er særligt filosofiske og behandler gerne livets store spørgsmål.

I ”Anton føler skyld” ligger 10-årige Anton i sin seng og har det virkelig varmt og lykkeligt.

Men i mørket slår det ham, at der rundtom i verden er tusindvis af børn, der hverken har seng eller mor. Det er, som om alverdens børn råber til ham om hjælp. Anton kan ikke slippe tanken og kan hverken spise eller sove. Næste dag i skolen tænker han: ”Hvordan skulle han dog kunne gå til time, når så mange børn i verden ikke har råd til at gå i skole, ikke har råd til bøger, ikke har råd til en rygsæk?”.

Igennem historien bliver han og læseren, godt hjulpet af Kirsten Raagaards udtryksfulde tegninger, bekræftet i, at verden grundlæggende set er ond. Det giver ikke mening at foretage sig noget. Emnet er også behandlet i andre bøger, mest markant i Jane Tellers klassiker ”Intet”, hvor drengen Pierre Anthon ikke ser noget at leve for og derfor kravler op i et blommetræ og nægter at komme ned.

At Katrine Marie Guldager ta-

3 I ”Anton føler skyld” er Kirsten Raagaards udtryksfulde tegninger med til at bekræfte, at verden grundlæggende er ond. – Foto: fra bogen ”Anton føler skyld”.

Guldagers løsning i slutningen af bogen er at lade skolelæreren vise, hvordan Anton også kan gøre noget selv: Hvordan skal ikke røbes her, men det at kunne vise, at man selv kan gøre noget, er en modvægt til den modløshed og meningsløshed, man kan føle, når man bærer alle verdens problemer på sine skuldre.

Raagaards tegninger rammer, så det gør ondt. Antons desperation og sorg lyser ud af siderne og supplerer den fine tekst forbilledligt. Det er en virkelig god bog om en svær og relevant problemstilling.

ger emnet op for mindre børn er virkelig relevant og velkomment. For naturligvis konfronteres mindre børn med masser af billeder fra såvel tv, internet som aviser, og såmænd også fra anden børnelitteratur, der har fokus på at påvirke børn til at føle et samfundsansvar. Men de

mindre børn har ikke den sproglige ballast, der gør det muligt for dem at tale om det på en god måde.

Som forældre kan det også være et meget vanskeligt emne at drøfte, for man har heller ikke som voksen nødvendigvis et godt svar.

Det samme kan man sige om Mette Vedsøs og Signe Kjærs ”Tordenhuset”, som også handler om en dreng med et vanskeligt problem. Det er Elmer, som elsker sin far på gode dage, men må flygte ud af huset, når faderen har drukket. Så er der torden på vej, og Elmer må kravle i op i sit skjul i trætoppene. Her kigger han på stjerner og drømmer om at tage på rumekspeditioner.

Men en nat, han er i skjulet, regner det, og skyerne dækker for al månens lys: ”Kaffekanden er næsten usynlig, og Elmer kan ikke mærke sine tæer. Han tænker: Flagermus, en udsultet ræv og grumme insekter med selvlysende skjold. Natten er sort som hans kappe, og der er alt, alt for meget at være bange for.”

Heldigvis kommer mor og tager ham helt væk fra hjemmet, da det hele ser sortest ud. Det er et klart budskab om, at man som voksen bliver nødt til at ta-

ge et ansvar for barnets tarv, når det hele bliver for meget. Igen har vi ligesom hos Guldager en situation, hvor barnet ikke har de redskaber, der skal til for at sige fra og finde en løsning. Begge bøger lægger på den måde vægt på den voksnes rolle i at støtte barnet i en verden, der er svær at håndtere egenhændigt.

Signe Kjærs illustrationer i ”Tordenhuset” fremstår meget levende. Der er mange forskellige elementer at se på, men med en samlende billedkomposition, der fremhæver det væsentlige.

Da bogens format er stort, giver det billederne et stort område at boltre sig på – hvilket i øvrigt også gælder Kirsten Raagaards illustrationer i bogen om Anton.

Det gør en stor forskel, at illustrationerne får lov til at fylde.

Det kræver en temmelig disciplineret forfatter, for teksten må være kortfattet og kun sige det allernødvendigste, hvorefter forfatteren lader billedsiden fortælle resten. Det er lykkedes til J fulde her.

6 stjerner

Katrine Marie Guldager og Kirsten Raagaard (ill.): Anton føler skyld.

32 sider. 260 kroner. Forlaget ABC.

6 stjerner

Mette Vedsø og Signe Kjær (ill.): Tordenhuset. 32 sider. 248 kroner.

Jensen & Dalgaard.

Livet set gennem et glasøje Merete Pryds Helles ”Min øjesten” er en smuk og følsom fortælling om svære familierelationer set gennem et barns logik

anmeldelse 6 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Merete Pryds Helle er en alsidig forfatter, der ud over at skrive stærke romaner for voksne blandt andet også har skrevet digte, krimier (blandt andet under pseudonymet Liv Mørk) og ikke mindst børnebøger. Hendes ”Min øjesten” er en utrolig smuk og følsom børnebog om en ung pige og hendes familie. Bogen indgår i Dansklærerforeningens ”Billed-roman”-serie, som henvender sig til eleverne i 3.-7. klasse. I fortællingen driver Pryds Helle handlingen frem via

”

En utrolig vellykket og helstøbt bog, som man nyder at gå på opdagelse i.

en slags associationsrække.

Som læser dykker man straks ned i historien og lader sig blive ført og ikke mindst rørt undervejs. Bogen starter således: ”Min søster har et glasøje.

Hun får hele tiden skiftet det ud, for farven i glasøjet passer ikke til det andet øje.” I næste afsnit kan vi læse, at ”farven i det levende øje skifter mellem gulbrunt, kaffebrunt, tigerøjebrunt, musebrunt, lortebrunt. Mor siger, at det er, fordi farverne altid skifter i det levende, at man aldrig kan holde fast i noget som helst.”

Hurtigt derefter hører vi om faderen, der siger, at det ikke er fortællerens skyld, at søsteren har et glasøje. ”Men han siger også, at det ikke er hans skyld,

at mor er flyttet hjem til min storesøster Jasmin, der bor på kollegie. Og det tror jeg, er forkert.”

Faderen har ikke kunnet holde fast på moderen, det er pigen stensikker på.

At få Helle Vibeke Jensen til at illustrere bogen er lidt af en genistreg, for også hun bruger en metode, hvor en subtil forbindelse binder de enkelte opslag til hinanden og til historien.

Hendes illustrationer er grafisk stærke og fremtræder som suggestive flader med enkelte genkendelige elementer. De består både af tegnede elementer og forskellige materialer, der er klippet sammen i et mønster.

Der er ting i billederne, der er skarpe, andre uskarpe, og møn-

strene har så mange detaljer, at man oplever en vis hypnotisk fascination, der giver klangrum til romanens smukke sprog.

Pigen i historien kæmper med at genvinde sin indre ro midt i en vanskelig periode. Hun har et lyst sind, men er tynget af skyld over, at det var hendes cykelstyrt, der kostede søsteren øjet.

Samtidig savner hun også sin mor, der jo er flyttet fra faderen og ind i søsterens kollegieværelse.

Det at se spiller en stor rolle i fortællingen. Søsteren virker ikke ked af sit glasøje og bruger hulrummet til at komme for eksempel en sten (og dermed en øjesten) i, eller også er det månen, som pigerne om natten kan lege er i hendes øje.

I børnelogik så giver det mening, at når man kan udskifte sit øje, så ser man tingene helt anderledes. Hvis farverne altid skifter i det levende øje, må perspektivet også skifte, og så må det være muligt at få faderen og moderen til se anderledes på tingene igen. ”Min øjesten” er i det hele taget en utrolig vellykket og helstøbt bog, som man nyder at gå J på opdagelse i.

Merete Pryds Helle og Helle Vibeke Jensen (ill.): Min øjesten. 48 sider. 198,75 kroner. Dansklærerforeningen.

Bøger med meget på hjerte ”Det er en spændende historie, en usandsynlig fortælling om, hvordan tro og vilje kan flytte bjerge og forandre skæbner.”

KRISTELIGT DAGBLAD

Den første samlede fremstilling af den tidlige efterkrigstid, dens store moralske debatter og dilemmaer.

18 internationalt anerkendte forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede KRISTELIGT DAGBLAD

Krig, magtkamp og enevælde i 1600-tallet.

Ny biografi af forfatteren til den anmelderroste bestseller SVENSKEKRIGENE 1657-60

”Vi får øje på eksistensen hos Hammershøi og på det visuelle hos Kierkegaard i Lisbeth Smedegaard Andersens godt fortalte og ret spændende bog.”

POLITIKEN ”Frankopan skriver med et fænomenalt overblik. Hans bog bør være pligtlæsning for enhver politiker – og vælger med.”

NORDJYSKE

En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling om grisen – vores mest spiste og udskældte råvare.

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

Gaver, der åbnes igen og igen

Gyldendal

Gyldendal

Vi ønsker alle en glædelig jul

Gyldendal