Julebøger2020

Julebøger2020 TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 28. NOVEMBER 2020

”Det har altid været landskaber, der nærer mig. Der er bare en livslyst og følelse af overskud, når jeg kommer ud; jeg bliver simpelthen lykkelig af det”, siger Ida Jessen, hvis nye ­roman foregår på den jyske hede side 22-23

Giv en julegave der kan noget mere

Intet gør dig klogere på verden som et slips vores fælles historie

Find de bedste boggaver på GYLDENDAL.DK/JUL

Intet kan opsluge dig som hjemmesko en stor fortĂŚlling Giv en julegave der kan noget mere

Find de bedste boggaver pĂĽ GYLDENDAL.DK/JUL

Intet inspirerer til en hverdag i balance som en badevĂŚgt en god bog om livet Giv en julegave der kan noget mere

4 | Julebøger2020

J

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

uletid er læsetid. I Kristeligt Dagblads tillæg Julebøger2020 er der masser af inspiration at finde til årets julelæsning – og måske også til årets julegaveønsker. I tillægget har redaktionen samlet nogle af de bedste tidligere bragte interviews, anmeldelser og baggrundsartikler om tidens bøger. God læselyst! Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold 2 Verdenshistoriens

værste år var 536 side 8

Lydbogen er blevet et massemedie side 36 3

Jens Smærup Sørensen undersøger de psykologiske aspekter af klimakrisen side 10

Henrik Dahls kampråb til modstand mod identitetspolitikken side 38

2 Kristina Stoltz: Tiden

Anna Libak følger værdikampens mange hårnålesving med et seismografisk blik for ideologiens pris side 39 3

læger ikke alle sår, men den kan give en frugtbar distance side 12

F OTO : E R I K P E T E R S E N / R I T Z AU S C A N P I X

Sten Kaaløs under­ fundigt-sensualistiske og rablende-surrealistiske Elizabeth Strout digte side 20 slår et slag for over­ bærenheden side 48 Ida Jessen og himlen over Hald side 22-23 Åsa Linderborg: I Sverige glemte vi, at Søren Ulrik Thomsen kampen for retfærdighed holder af gudstjenesten i sig selv må være side 24-25 retfærdig side 50 Fagbogen taber terræn Marilynne Robinsons side 28 roman ”Jack” er smuk og gribende, men møder 2 Churchill afspejler kritik for sin ­behandling vor egen tids behov for af ameri­kansk racisme lederskab side 30 side 52 3 Kontaktannoncen Julebogquiz side 54 er ved at uddø side 32

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen og Ole Munk | Tryk: Sjællandske Medier A/S

F OTO : C Æ C I L I I E P H I L I PA V I B E P E D E R S E N

F OTO : L E I F T U X E N

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

666 sider KNAUSGÅRD I TOPFORM En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår

“En storslået læseoplevelse, som bliver siddende. Længe.”

VG

“Mørkt og fascinerende comeback.”

NRK

LINDHARDT OG RINGHOF

6 | Julebøger2020 |Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Uden for linjerne Solvej Balle fortsætter ufortrødent sit velskrevne romanværk om en kvinde, der er fanget i tiden. Morgen efter morgen vågner hun op til den selvsamme dag

anmeldelse 5 stjerner AF SVEND SKRIVER kultur@k.dk

Indimellem kunne man godt ønske sig, at tiden stod stille. Tanken op­ står ofte, når man af den teknologi­ ske udvikling bliver tvunget til nye smarte løsninger. For eksempel, når man er nødt til at købe en ny og bedre mobil for at kunne passe sit arbejde eller måske bare for at kun­ ne betale for en parkeringsplads.

Men hvad ville der ske, hvis tiden virkelig stod stille?

Den forestilling har Solvej Balle sat sig for at undersøge i stor skala i romanen ”Om udregning af rum­ fang”, der falder i syv dele. I det før­ ste bind, der udkom tidligere i år, mødte man antikvarboghandleren Tara Selter, der oplever, at hun af ti­ den bliver fanget på en dag i novem­ ber. Morgen efter morgen vågner hun op til den selvsamme dag. Alle andre mennesker end Tara gør præ­ cis det samme, de gjorde dagen før.

Det er grund­idéen i fortællingen.

På overfladen klarer Tara Selter sig fint. Hver morgen, når hun våg­ ner op til den 18. november, står der præcis det samme antal penge på kontoen som dagen før. Så hun mangler ikke noget i materiel hen­ seende.

Ikke desto mindre er det psykolo­ gisk udfordrende for hende at ople­ ve den samme dag hver dag. Tara forstår ikke, hvad der foregår. Og gentagelsesmønstret påvirker i høj

grad hendes bånd til andre menne­ sker negativt. Hendes nærmeste de­ ler jo ikke hendes erfaringer af gen­ tagelsen. Så hver dag skal hun for­ søge at overbevise dem om, at hun har ret. Det bliver hun nedtrykt over.

Hendes kæreste forstår basalt set ikke hendes nye liv. Og Tara leder intenst efter muligheder for at kom­ me ud af sit tidslige bur og vende tilbage til den velkendte fremad­ skridende tid, men lige lidt hjælper det. Hun er fanget i tiden.

I bind to, der nu er udkommet, fort­ sætter beretningen om Taras evige gentagelse af den 18. november.

Hun har nu genoplevet den samme dag 368 gange. I det nye bind får man gradvis et mere præcist ind­ blik i hendes fortid, herunder hen­ des opvækst med en engelsk mor og en belgisk far. På den måde ar­ bejder Solvej Balle videre med por­ trættet af sin karakter og tilføjer lag på lag af psykologiske nuancer.

Efterhånden, som man læser sig gennem bindet, reflekterer man uvilkårligt over det spørgsmål, der allerede rejste sig i forbindelse med første bind, nemlig hvordan man skal fortolke romanen og mere spe­ cifikt motivet af gentagelsen af ti­ den.

I den forstand minder Solvej Bal­ les fortløbende roman om hendes centrale samling af fortællinger ”Ifølge loven – fire beretninger om mennesket” (1993), der også frem­ kaldte væsentlige gåder i læserens bevidsthed. Når man ønsker at komme i dybden med sin forståelse

2 Med det andet bind af sin store roman ”Om udregning af rumfang” fortsætter Solvej Balle modigt sit arbejde med at afdække Tara Selters erfaring af at leve ude af trit med tiden. – Foto: Victoria Mørck Madsen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

af den nye roman, er det relevant at lytte til Tara Selters refleksioner over sin egen situation. Hun forkla­ rer: ”Omkring mig går mennesker på arbejde. De åbner butikker og be­ væger sig mod metrostationer, de går i formationer, de har retninger, de bliver trukket af sted, men det, der trækker i dem, kan jeg ikke mærke selv, det er en snor, jeg mangler, det er noget, jeg ikke er den del af. Jeg kan ikke få fat.”

Det, der beskrives her, er et menne­

ske, der oplever en manglende for­ bindelse til livet. Menneskene om­ kring Tara Selter er på vej forskelli­ ge steder hen. De har et formål med deres liv. Det har Tara Selter ikke længere. Det er meningsløst for hende at forsøge at udføre sit arbej­ de, der består i at opkøbe sjældne gamle bøger med henblik på videre­ salg. For hver morgen bliver hendes verden jo nulstillet og er den samme som før.

Samtidig har hendes familie ikke mulighed for at forstå dybden af hendes despera­tion. Der er ikke no­

get håb forude. Og derfor resulterer tabet af fremtid i et tab af eksisten­ tiel mening.

Med det andet bind af sin store ro­ man ”Om udregning af rumfang” fortsætter Solvej Balle modigt og ufortrødent sit arbejde med at af­ dække Tara Selters erfaring af at le­ ve ude af trit med tiden. Når man ef­ ter endt læsning samler bogen op igen og begynder forfra med en sik­ ker viden om, hvad der sker under­ vejs i bindet, kan man give sig selv lov til at fokusere på formen. Og så må man glæde sig over skønheden i det enkle og alligevel nuancerede sprog, Solvej Balle har mejslet frem til sin læser. Fortsættelse følger. J Solvej Balle: Om udregning af rumfang II. 180 sider.

258 kroner. Pelagraf.

Engagementets pris Jens Christian Grøndahl beretter i seks mesterligt turnerede fortællinger om de skæbnesvangre forestillinger, mennesker skaber af hinanden og af sig selv

anmeldelse 5 stjerner AF LARS HANDESTEN kultur@k.dk

Man kan vanskeligt genfortælle fortællingerne i Jens Christian Grøndahls novellesamling ”Dage som græs”, fordi det enten bliver alt for detaljeret eller alt for forenk­ let. Det er godt sådan. For­ tællingerne fortæller netop på en måde, som ikke lader sig reducere.

De har et ganske særligt svæv.

I en fortælling om en skuespiller bliver det sagt, at ”man skal bede om at få pengene tilbage, hvis man er kommet i teatret for at forstå”.

Med Grøndahls fortællinger kan man godt komme til en bedre for­ ståelse af menneskelige handlinger og moralske dilemmaer samt af en­ gagementets pris, hvad enten det er politisk eller kærlighedsmæs­ sigt. Det koster noget at engagere sig. Man sætter sit eget og andres liv på spil.

Men det ville netop være en util­ stedelig reduktion af fortællinger­ ne at gøre dem til små meningstil­ kendegivelser om vor tids store problemer, hvad enten det drejer sig om flygtninge eller økonomisk kriminalitet.

Disse problemer bliver berørt, men i deres indviklede forbindel­ ser med komplicerede familiære konflikter og eksistentielle dilem­ maer.

Grøndahls fortællinger tangerer noget, som på en gang ses tydeligt, og som er til at forstå, men som al­ ligevel forbliver gådefuldt. Én for­ tælling handler om en ganske ung mand i Skagen, der i sommermåne­ derne efter Besættelsen og imod den offentlige mening hjælper en tysker på flugt fra internering. En anden handler om en 15-årig dreng, der laver en aktion for afrikanske flygtninge i Rom. Den får fatale føl­ ger, da en højreorienteret gruppe truer ham på livet, og familien splittes og må leve i skjul. En tredje handler om en yngre kvindelig præst, der bliver forelsket i en bil­

ledkunstner. Han er kristeligt op­ draget, men ateist, og hun kan ikke forlige sig med det billede, han gør sig af hende – og hendes gud.

Disse antydninger af for­ tællingernes plot må alle suppleres med en omtale af fortællerens rolle i det, der fortælles, og med den stemning, der hviler over fremstil­ lingerne. Fortællerne har alle no­ get i klemme, hvad enten det drejer sig om deres egen historie eller en andens. At fortælle noget er at skjule noget andet. At bruge orde­ ne er også at lægge dem og det, de beskriver, bag sig.

Grøndahl lader personerne for­ tælle deres historie, eller han bry­ der pludseligt og meget overra­ skende en beretning med synsvin­ kelskift, der tilføjer historien et helt andet niveau. Det er mesterligt gjort, når han på en gang holder læseren fast i et plot, bryder det el­ ler lader det overspille af den stem­ ning, som præger fortællingerne.

Det er Grøndahl, der lægger ord i munden på sine fortællere, og uan­

set hvem de er, fortæller de lige så slebent, som han gør – hvad der ik­ ke altid passer til dem. Man mær­ ker også Grøndahl i den gennem­ gående melankoli, der ånder igen­ nem alle for­tællingerne. Den går også som en strøm igennem det meste af Grøndahls forfatterskab.

Man vil måske også nikke genken­ dende til knudemænd og -kvinder, der vil ud af verdens larm og par­ forholdskonflikter, og som befolker Grøndahls romaner. Især er det på­ faldende, at mændene er nogle mærkeligt passive væsener i for­ hold til kvinderne.

Sådan set er der ikke noget nyt på spil i hans fortællinger. I krimi­ fortællingen ”Jeg er havet” finder man endda krimigenrens fortær­ skede hovedperson, den midald­ rende, fraskilte, kriseramte, rød­ vinsdrikkende kriminalassistent.

Det er næsten ikke til at holde ud, før fortællingen sætter klichéerne på spil og giver dem nyt og overra­ skende liv. Det er måden, de bliver fortalt på, der ”redder” dem.

Titlen ”Dage som græs” refererer

til St. St. Blichers ”En landsby­ degns dagbog”, der igen refererer til Salmernes Bog, salme 103, hvori det lyder: ”Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som mar­ kens blomster; når vinden blæser over det, er det der ikke mere, dér, hvor det stod, ser man det ikke me­ re.”

Forfængeligt og meningsløst er det hele, og så er der alligevel også en vilje i denne samling fortællin­ ger til at bruge ordene. De kan må­ ske flytte lidt bevidsthed. De kan måske vinde genklang i den sym­ patiske læser. De kan i hvert fald spinde en ende, som fænger og er J værd at følge.

Jens Christian Grøndahl: Dage som græs. Fortællinger.

360 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

eh

N Y H ED Marianne W. Asmussen og Kurt Rodahl Hoppe Skrivestedet. Karen Blixens spor i Kenya og Danmark

Kurt Rodahl Hoppe Bogsteder

Anette Harboe Flensburg Reol, spejl, cirkel

Tove Thage Pictorialisterne. En fotografisk kunst uden for akademierne

Fotobog i stort format fyldt med billeder fra Blixens smukt iscenesatte univers. En levende indføring i forfatterskabet.

Lækkerbisken for bogelskere – en fotofortælling om, hvad bøger er og kan. En kærlighedserklæring til den gode gamle trykte bog.

Nysgerrig og spørgende collage af tekster og billeder. Et unikt indblik i den kunstneriske refleksion og arbejdsproces.

Enestående præsentation af det tidligste danske kunstfotografi.

Bogen er resultatet af flere års research i arkiver og samlinger.

Her er gaven til alle Blixen-fans Kristeligt Dagblad

Ualmindelig smuk fotobog Weekendavisen

Et kunstværk i sig selv Den smalle bog

Overdådig smuk Politiken

Genistreg til feinschmeckere Berlingske

Flere små genistreger Årets Bedste Bogarbejde 2016

En bibliofil kærlighedserklæring Årets Bedste Bogarbejde 2018

Bøgerne kan købes hos din lokale boghandler eller via netboghandlere. Læs og se mere på: forlaget-wunderbuch.dk

8| Julebøger2020|Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Det bedste bud på verdenshistoriens værste år er 536 Kriseåret 2020 har været vand i forhold til 536, hvor solen sandsynligvis forsvandt, inden folk blev ramt af byldepest. Det har inspireret forfatteren Arne Herløv Petersen til seks fortællinger i bogen ”536”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

På Facebook joker nogle med, at de nægter at sætte uret en time tilbage den sidste søndag i oktober, hvor vi traditionen tro går over til vintertid. For hvorfor skulle nogen frivilligt ville forlænge katastrofeåret 2020 med en hel time, når det nu er det værste år i mands minde? Men det er det heller ikke, mener forfatteren og historikeren Arne Herløv Petersen. ”Spørg middelalderhistorikeren Michael McCormick om, hvilket år der var det værste at leve i, og han har et svar: ’536’.

Ikke 1349, da den sorte død udslettede halv­delen af Europa. Ikke 1918, da den spanske syge dræbte mellem 50 og 120 millioner mennesker, hovedsageligt unge voksne. Men 536 i Europa.” ”Det var begyndelsen på en af de værste perioder at leve i, om ikke det værste år”, siger historikeren og arkæologen McCormick i en artikel fra 2018 i tidsskriftet Science, som den danske forfatter Arne Herløv Petersen citerer fra som et lille citatforord til sin egen nye bog ”536”, der består af seks skønlitterære fortællinger om at leve omkring år 536, hvor det trods alt var værre at leve end i dag, som han siger. ”Solen forsvandt simpelthen, da et voldsomt vulkanudbrud, formentlig i det nuværende El Salvador, lod en tyk askesky dække det meste af himlen over Jorden, så folk måtte undvære Solens livgivende stråler i halvandet år, inden pesten så ovenikøbet ramte de overlevende mange steder. Men alene det forhold at leve i halvandet år i én lang skumring, hvor ingenting kunne gro, må have været angstprovokerende for folk dengang,” siger Arne Herløv Petersen, som selv er uddannet historiker og har læst op på den romerske middelalder for at skrive sin nye bog.

En af fortællingerne, ”Tjalve”, foregår i Norden. En anden, ”Procopius”, i Det Østromerske Rige. En tredje, ”Chunyu”, foregår i ”Den første dag i ferskenmåneden i dragens år, i kejser Wus 35. regeringsår,” altså i Kina. Og alle vegne på alle kontinenter slukkes Solen midlertidigt, og pesten trænger sig frem. ”Det er fascinerende, at folk dengang – som i dag – både har levet med en klimakatastrofe og en epidemi hængende over hovedet. Men dengang havde man jo hverken en global krisebevidsthed eller samme mulighed for at finde ud af, hvad der var sket, så tænk, hvilket chok det måtte være, da solen pludselig blev slukket. Folk troede jo, at det var gudernes straf, så det var

0 ”Det er fascinerende, at folk dengang – som i dag – både har levet med en klimakatastrofe og en epidemi hængende over hovedet,” siger Arne Herløv Petersen om sine fortællinger om verdenshistoriens måske værste år ”536”. – Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

også en farlig tid at leve i, fordi folk ofrede hinanden til guderne for at få solen tilbage. Vi ved, at der også fandt menneskeofringer sted i jernalderen i Danmark. Måske også her på egnen ved Trygge­lev Nor, hvor der nu er fuglereservat, så den første af mine fortællinger foregår lige her,” siger Arne Herløv Petersen med henvisning til fortællingen om bondedrengen Tjalve, som vi følger fra det dejlige forår, hvor han forelsker sig i en storbondes datter, før himlen bliver mørk, og lokalsamfundet på Langeland beslutter at ofre den smukke ungmø til guderne for at få solen tilbage.

Arne Herløv Petersen har også ladet sig inspirere af sin egen kriseangst. Han har stort set ikke været uden for sin egen havelåge på Langeland siden marts.

Han vil ikke risikere selv at blive et menneskeoffer for covid-19, som han tager så alvorligt, at han hver aften har skrevet de globale smittetal på sin offentlige facebookside, hvor han også sommetider har beklaget sig over manglende interesse for hans bøger fra de store medier (måske fordi han engang har været i PET’s søgelys som spion for KGB, hvad der dog aldrig er bevist). Men Arne Herløv Petersen er en forfatter med en ”særlig litterær magi”, der fortjener et større publikum, mener forfatteren Peter Høeg, som tidligere i år anmeldte Arne Herløvs sidste roman ”Klinte” begejstret og samtidig skrev, at han engang fik et ustoppeligt latteranfald i en lufthavn midt i sin læsning af en anden af Arne Herløv Petersens bøger. Men Peter Høeg

må vente på fortsættelsen til ”Klinte”.

Arne Herløv Petersen havde ellers netop tænkt at følge op på to af sine to tidligere værker ”Hvede” og ”Klinte” om unge danske lyrikere i 1940’erne og 1920’erne med en ny bog om unge danske lyrikere i 1930’erne.

Men det krævede studier af dagbøger og breve på Det Kongelige Bibliotek, hvor han ikke frivilligt sætter sine ben under pandemien, som altså i stedet har inspireret ham til en lille bog om det værste år i menneskehedens historie. ”Da landet var blevet lukket ned, læste jeg helt tilfældigt artiklen i Science om det forfærdelige år 536. Jeg tænkte: ’Sikke nogle fantastiske paralleller til vores tid’. Men det gav mig også mulighed for at dykke ned i en periode, jeg i forvejen har interesseret mig for, og jeg har også måttet genopfriske en del kirkehistorie for at kunne skrive bogen,” siger Arne Herløv Petersen, som betegner sig selv som en inspireret kulturkristen. ”Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er venstreorienteret, og jeg betragter Jesus som den første store socialist. Han gjorde op med sin tids frådseri og de riges hykleri og rakte hånden ud til de fattige. Og hvis Gud er kærlighed, som en af mine præstevenner siger med et bibelvers, er jeg en stor tilhænger af kristendommen. Jeg har faktisk også altid interesseret mig for kirkehistorien, især fortællingerne om kætterierne i den tidlige kirke, fordi det kunne være så små ting, der adskilte folk dengang, og nu er de ting blevet levende for mig igen,” siger Arne

Herløv Petersen, der tidligere også har rejst en del for at dykke ned i (kirke)historien.

I tråd med den virkelige historie beskriver han i sin bog samtidig et blodigt opgør med de præster og åndelige ledere, der bildte folk ind, at krisen var Guds eller gudernes straf. Og sådan endte menneskeofringer – også i virkeligheden – med præsteofringer. Men verdenshistorien kunne have set anderledes ud, hvis krisen ikke var sat ind i 536. Og den gamle historiker tænker også kontrafaktisk med sin lille bog, som også omhandler den byzantinske kejser Justinians forsøg på at generobre Romerriget. ”Det ville formentlig være lykkedes ham at samle Romerriget igen, hvis pesten ikke havde udslettet halvdelen af befolkningen. Sommetider afgøres historien jo af begivenheder, som ingen mennesker kan styre eller forudse. Men den afgøres også af, hvordan vi reagerer på de kriser, der rammer os. Før coronakrisen så det for eksempel ud til, at Trump ville genvinde det amerikanske valg. Måske gør han det også, men nu ser det i hvert fald sværere ud. Parallellen er ikke helt ren, for jeg syntes jo, at Justinian i modsætning til Trump var en klog mand, men de blev begge ramt af epidemier.”

Justinian kunne have været manden, der samlede Romerriget, men kom i stedet til at lægge navn til Justinians pest, som hærgede over store dele af den kendte verden, og i bogen citerer Arne Herløv Petersen den græske historiker Prokopios (500-

565) for at skrive, at pesten ikke ”fjernede sig fra et land, før det havde afgivet sin retmæssige andel af døde”. ”I dag er det coronakrisen og klimakrisen, som hærger over hele kloden, men den fordeler sig ikke jævnt retfærdigt overalt, som Justinians pest gjorde. Især klimakrisen rammer jo nogle lande hårdere. Derfor har vi et solidarisk ansvar for at gøre vores for at begrænse den. For ellers kan det være, at vi selv ender i lige så slemme kriser som den i 536,” siger forfatteren, der gerne bliver hjemme lidt endnu for at gøre sit for at redde verden. J

Arne Herløv Petersen 3 3Født i 1943. Forfatter og oversætter. Han debuterede med ”Digte” på Borgens forlag 1962.

Romandebut året efter med ”Morgensol på glasskår”. Blandt de seneste års udgivelser er digtsamlingen ”Fugle kan ikke flyve” (2018), samt romanerne ”Zephyr” (2017) ”Hvede” (2019) og ”Klinte” (2020) og novellerne ”Krill” (2016) og ”536” (2020), der for nylig er udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag.

3 3Bor på Langeland og er gift.

TOPKLASSEUNDERHOLDNING POLITIKEN

Årets læseoplevelse

FORHISTORIEN TIL JORDENS SØJLER Ken Follett tager os tilbage til den tidlige middelalder i Kingsbridge i en storslået fortælling om storhed og fald, uovervindelig kærlighed, drabelige vikingeslag og grufuldt had.

10 | Julebøger2020 | Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Stilfærdigt klimadrama

Jens Smærup Sørensen undersøger de psykologiske aspekter af klimakrisen i fremragende roman, der udspiller sig på en helt almindelig dansk villavej

anmeldelse 5 stjerner AF SVEND SKRIVER

Jens Smærup Sørensen: Klinten.

208 sider. 249,95 ­kroner. Grif.

kultur@k.dk

Klimaet er under forandring. De færreste benægter det. Spørgsmålet er, hvilken betydning det får for os alle i fremtiden. Et af de aktuelle problemer er sikringen af kysterne.

Og præcis kystsikring er i centrum i Jens Smærup Sørensens nye roman, der formentlig udspiller sig i området ved Limfjorden.

Når romanen bærer titlen ”Klinten”, er det selvfølgelig ikke tilfældigt. For det er en klint, som er under gradvis nedbrydning på grund af stormene, der samler og skiller ­beboerne på en lille vej nær kysten.

Klinten er det naturlige omdrejningspunkt for romanens handling.

Før i tiden lå de mest attraktive huse ud mod vandet ved klinten.

Problemet er imidlertid, at havet slider på klinten og bider stumper af.

Fjorden er rykket alt for tæt på den første række af huse. Den flotte udsigt er med tiden blevet en trussel.

Da fortællingen begynder, er en ny stor storm med potentiel orkanstyrke på vej mod Danmark.

En af de involverede er Jeppe Jakobsen. Hans forældre er bosat i Spanien, og nu bor han så i deres hus ved vejen. Jeppe er ”uddannet i dansk” og arbejder ”med sprogteknologi”, nærmere bestemt ”maskinoversættelse”. Basalt set er han ikke interesseret i de andre mennesker i nærmiljøet. Han arbejder høj-

effektivt med sin computer i sin selvvalgte isolation, men så banker det på døren. Og udenfor står kvinden Sigrid. Hun vil gerne sikre sin ejendom og de øvrige huse på vejen. Det har hun arbejdet for i en årrække. De kan dog ikke få hjælp fra det offentlige og må allerhøjest lave blød kystsikring, for eksempel i form af sand og forskellige andre virkemidler. Nu, hvor stormen er på vej, vil hun samle alle beboerne på vejen til et møde om kystsikring. Derfor går hun rundt fra dør til dør.

Hun gør indtryk på ham. Og omvendt. Nu begynder så et afdæmpet spil om den spirende kærlighed mellem de to, som en del af de andre beboere på vejen diskret følger med i, så godt de nu kan komme til det.

Man kunne måske tro, at Jens Smærup Sørensen ville koncentrere interessen om de to mennesker, der så småt nærmer sig hinanden. Det gør han imidlertid ikke.

I stedet lader han generøst sin for-

0 Jens Smærup Sørensen (født 1946) gennemspiller i ”Klinten” et jysk klimadrama i miniformat, og det gør han fornemt. – Foto: Jens Bach.

tæller følge de øvrige beboere på vejen. Man inviteres indenfor i deres huse i små episoder. Og her får man beboernes blik på verden og hinanden udrullet. Det er en fortæller, der står uden for det fortalte og på skift giver adgang til et lille antal personers indre. Det skaber et interessant psykologisk indblik i disse menneskers fortolkning af hinanden og det dilemma, klimaforandringerne stiller dem over for. De kan godt blive enige om at mødes. Men kan de blive enige om mere? Det er kostbart at klimasikre. Samtidig er det noget, den enkelte ikke kan løfte alene.

Man er nødt til at stå sammen for at finde en fornuftig løsning. Sagen er

imidlertid, at lodsejerne, der bor længst væk fra havet, har langt bedre tid end de øvrige. Deres huse er jo ikke i fare. I hvert fald ikke de første mange år.

Det er godt gået. Jens Smærup Sørensen gennemspiller et jysk klimadrama i miniformat, og det gør han fornemt. Diskret lader han sin fortæller formidle det psykologiske klimaspil, kystsikringsspørgsmålet rejser. Samtidig udfolder han mesterligt det sødmefyldte forhold mellem Sigrid og Jeppe, der efter en del intimitet spidser til i konflikt, da hun hårdt, men ikke uden præcision udbryder: ”Du lyder som en maskine”.

Manden fortæller, forstår man af beretningen, ikke ærligt om sine følelser. Eller rettere, han har vanskeligt ved at udtrykke sin selverkendelse i et konkret og nuanceret sprog. Derfor holder han sig verbalt tilbage om det, der brænder på for ham. Også i den henseende har Jens Smærup Sørensen skrevet en roman J om tiden til tiden.

Læs interview med Jens Smærup Sørensen om bogen på

k.dk/kultur

Romanens første ord er afgørende Forfatter Jens Smærup Sørensen løber jævnligt tør for ord

i begyndelsen var ordet AF JO CARLSEN kultur@k.dk

5 Hvad er dit yndlingsord?

3 Jeg har vældig mange! Ordet ”jasmin” lyder godt – ordet bærer i sin dobbeltklang både jasminens søde og friske duft. Det kan også være et ganske andet ord som ”øllebrød”, som på sin egen lidt grødede måde ligger godt i munden. Jeg tror, man kan have en klanglig forkærlighed for et ord, hvis det lyder godt. Men jeg tror ikke, man kan have det, hvis ikke det, ordet betyder, spiller med – klangen og betydningen er ligesom uadskillelige. Det er vanskeligt at forestille sig et ord, man synes

vældig godt om klangligt, men som betyder noget fuldstændigt hæsligt.

Det er jo en slags forarmelse af sproget, men det går heldigvis over igen.

5 Er der nogen ord, der hjemsøger dig, eller som du har svært ved at slippe?

3 Nogle ord trænger ind i sproget og bliver pludselig brugt i tide og utide. Før man har tænkt sig om, bruger man dem selv og må ligesom børste dem af sig som insekter her i sommertiden, der vil sætte sig på en. Et eksempel er ordet ”tænke”, som man siger i stedet for ”jeg forestiller mig, jeg tror, jeg forventer, jeg mener, jeg synes, jeg regner med”.

Man kunne nævne 10-20 forskellige varianter af det, der nu udelukkende okkuperes af ”tænker”. Jeg prøver at undgå det selv, men jeg kan ikke. Den slags ord sætter sig på en hel flora af ord, man kunne bruge i stedet, og som har hver sin nuance.

5 Hvor vigtige er de første ord?

3 De første ord i en roman er aldeles afgørende, både klangligt og rytmisk, fordi de lægger en bund for, hvad man kan skrive videre på og selvfølgelig variere og udvide. Men ligesom med yndlingsordene er det jo ikke bare klangen af ordene, det er også ordenes betydning. Der anlægges et tema fra begyndelsen i de første ord, måske endda nogle underbetydninger, en slags tvetydigheder, som kan blive udfoldet undervejs. Derfor er de afgørende og kan godt få en til at tøve lidt med at gå i gang med en roman.

5 Kan ord indfange alle tilstande?

3 Nej, det kan de ikke. Man er jo

sommetider målløs over noget, hvor man ikke har andet at sige end ”ah” og ”ih”. Sproget slipper op. Samtidig er sproget uundværligt for os – det er det, vi forstår, opbygger og navngiver vores verden med. Det er den verden, der er tilgængelig gennem sproget, vi håndterer, og den rækker jo så ind i en større verden eller virkeligheden bag, altså den store virkelighed, som viser sig hele tiden at slå tilbage, og som ikke kan være i det her sprog, vi har brugt om den. Og det er det, der overrasker – det er det, der gør os målløse. Det kan både være gode og dårlige oplevelser. Det kan være en pludselig katastrofe eller noget næsten mirakuløst, som vi ikke havde troet skulle overgå os. Hvis der sker noget, vi ikke har opereret med i vores sprog tidligere, så kommer der bare en uartikuleret lyd fra os eller tavshed.

5 Hvornår har du prøvet at løbe tør for ord?

3 Det gør jeg jævnligt – heldigvis.

Hvis sproget var fuldt tilstrækkeligt til at dække alt, så ville vi leve i et lukket system, som ville slå os ihjel.

For hvis ikke sproget havde grund til at udvikle sig, hvis man kunne sige alt, hvad der skulle siges om verden, om hver følelse, hver situation, hver drejning af tilværelsen, så ville vi leve i en indespærret og kedsommelig verden. Fornyelsen er nødvendig for os.

I ”I begyndelsen var ordet” interviewes danske forfattere om de ord, der særligt optager dem.

”Mesterværk”

”Hæsblæsende pageturner”

HHHHHH – Jyllands-Posten

– Litteratursiden

HHHHHH

”Grundig og kritisk forskning af højeste kaliber” – Berlingske

”Spændende og fængslende” – Krimihjerte

”Rystende, men fremragende udført holocaustarkæologi” – Politiken

– Krummes Krummelurer

HHHHH – Bech’s Books

Modstandshelten der infiltrerede Auschwitz

”Læs den! Det er HHHHHH intet mindre end et nyt kapitel i historien om Auschwitz.” – Jyllands-Posten

Historier under træet

”En ekstraordinær historie” – The Times ”Fremragende” – Wall Street Journal

Rane Willerslevs ekspeditioner

Man kan fremad se, at de har været udset til at læse, at der skal dannes par af ligheder. Dermed kan der afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug.

Til filmog musikelskeren

Biografien om Danmarks store film- og musikskaber, der har leveret lyd og billeder til generationer af danskeres minder.

Hele Danmarks musik xxxxx

Man kan fremad se, at de har været udset til at læse, at der skal dannes par af ligheder. Dermed kan der afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug.

”En ordentlig lussing af en samtidsdiagnose” – Information

”Stærkt og humoristisk blik for tidens udkants- og underklassedanmark” – Politiken

HHHH

”Topaktuel politisk roman” – Jyllands-Posten

HHHHH

”Ualmindelig klog og sprogligt nuanceret” – Dagbladenes Bureau

Med livet som indsats

Oplev Rane Willerslevs vildeste ekspeditioner på klos hold.

Gennemillustreret med private fotos fra ekspeditionerne.

12| Julebøger2020| Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Tiden læger ikke alle sår, men den kan give en frugtbar distance Kristina Stoltz er aktuel med den delvist selvbiografiske og anmelderroste roman ”Paradis først”, der på flere planer handler om det tabte paradis

interview

2 Kristina Stoltz, der tidligere har læst teologi, er meget optaget af skabelsesmyten, som blandt andet også har inspireret hende til dele af romanen ”Paradis først”. Her ses hun i Botanisk Have i København.

– Foto: Leif Tuxen.

AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Botanisk Have er ikke Edens Have, men inde i de varme drivhuse, hvor forfatteren Kristina Stoltz gerne ville fotograferes efter interviewet (som i virkeligheden foregik på en coronasikker telefonforbindelse), kan man nok godt glemme, at sommeren ikke er evig, selvom efteråret lader vente på sig udenfor.

Om morgenen ligger tågen også her og fortryller den snart afblomstrede have i den årlige armlægning mellem sommeren og efteråret, hvor temperaturforskellene mellem luft, vand og jord kan skabe magiske momenter. Som om alting flyder sammen. Men i drivhusene har planterne stadig tropiske betingelser, så nye ting kan spire frem i et forår, der aldrig slutter.

Sådan bruger Stoltz som en anden bogstavsbotaniker også sit forfatterskab som et drivhus, der kan få erindringens begivenheder til at skyde nye blomster, når hun søger tilbage til begyndelsen. Igen og igen gennem skriften. Og hun er i højt humør, for anmelderne elsker allerede hendes nye roman ”Paradis først”, der udkom i sidste uge og på flere planer handler om et tabt paradis.

Den handler om en kvinde (som også hedder Kristina), der drømmer sig tilbage til sin første forelskelse (i den amerikanske mand Marlon). I begyndelsen var alting paradisisk – især når parret som Adam og Eva befandt sig i naturen. ”Der er fra begyndelsen en voldsom kærlighed imellem dem. Kristina forguder Marlon. Han er hendes Gud, og deres kærlighed er hendes religion. Og deres forelskelse er som en selvomsluttende sekt. I begyndelsen søger de meget ud i naturen sammen i en slags paradistilstand, de vil altid være i paradis først, men de ikke gode til at forene deres passion med hverdagen og dens almindeligheder. Måske er det også med til at få forholdet til at gå i stykker, ligesom hun med tiden opdager, at Marlon også gemmer på en destruktiv side.”

Det går ikke stille af sig i romanen, ligesom byen Paradise, der ligger ved et skovområde i Californien, hvor Marlon i romanen har familie, i virkelighedens verden brændte ned, mens romanens handling foregår. Og sådan er titlen også meget konkret: ”Jeg var selv i USA dengang, og da jeg så den voldsomme nedbrænding af ’Paradise’, forbandt jeg den også med klimakrisen og tænkte: ’Nå, det blev paradis først’, ” siger forfatteren, der ikke lægger skjul på, at handlingen er stærkt inspireret af et forhold, hun selv havde til en amerikansk mand, som hun engang var gift med og meget forelsket i. Men det forhold endte – som i romanen – som en slags følelsesmæssig naturkatastrofe. ”Faren ved at skrive en roman med en hovedperson, der har ens eget navn, er jo, at læseren så vil læse alting biografisk. Jeg har også en del tilfælles med min hovedperson, og jeg kan godt lide, at hun hedder Kristina, fordi hun på den måde har en Kristusfigur i sig. Men længe tænkte jeg på at skrive navnet om til sidst. Men det var dumt, for da kunne hun jo ikke hedde andet. Jeg har måttet

vente 20 år at skrive denne her roman, fordi den ellers kom for tæt på. Tiden læger måske ikke alle sår, men den kan give en frugtbar distance, så man for eksempel igen tør nærme sig en ulykkelige kærlighed for at undersøge den med afstandens blik. Min roman er i virkeligheden endnu et forsøg på at skildre den tabte kærlighed, der ikke lader sig beskrive.

Men en stor del af litteraturhistorien kan jo også læses som et forsøg på at skrive om det, der ikke kan beskrives. Vi ved, vi ikke kan, men forsøger alligevel hele tiden, ligesom Adam og Eva jo i den kristne myte nok længes tilbage til Edens Have uden nogensinde at kunne komme tilbage. Vi kan jo heller ikke kan komme tilbage i den symbiotiske fostertilstand i vores mors mave igen. Og Marlon og Kristina lever i begyndelsen også i en symbiose, der ikke rigtig harmonerer med at leve et virkeligt liv.” ”Paradis først” er ikke kun en rejse gennem tider, erindring og bevidsthed, men også gennem USA, hvor en del af handlingen udspiller sig i et land, der både bygger på storslået natur og kultur, men altså også skovbrande, racisme og et politisk klima, som hun ikke bryder sig om: ”Jeg har et meget ambivalent forhold til USA. Det er et sted, jeg føler mig knyttet til og hader. Jeg flyttede derover som ung og blev gift med en amerikaner. Hvis vi var blevet sammen og havde fået børn sammen, var jeg sikkert også blevet amerikansk statsborger. Og jeg elsker stadig den storslåede natur og det amerikanske narrativ, som også gennemsyrer den popkultur, som jo i virkeligheden har koloniseret vores egen kultur. Men gennem mit ægteskab med min eksmand oplevede jeg også uligheden og den strukturelle racisme i USA. Min mand var sort og blev for eksempel gentagne gange trukket ud af sin bil af politiet, alene fordi han så ud, som han gjorde.”

I romanen er Marlon søn af en hvid, velmenende californisk hippiemor og en sort far, og den sorte familie kidnapper barnet, da han er lille, fordi de ikke vil have, at han skal vokse op i en hvid verden, så Marlon vokser op med en stor traumatiserende splittelse i sig selv. Og det er faktisk revet ud af virkeligheden, fortæller hun: ”Der er så andre ting, jeg ikke føler, at jeg vil dele i andet end den fiktionaliserede fortælling. Men i enhver roman, investerer man jo noget af sig selv, uanset hvad den handler om. Her er det klart, at jeg deler en del erfaringer med Kristina i bogen, men alt er sådan set stof for en forfatter, hvad enten det kommer fra erfaringer, andres tekster eller den fri fantasi.

Jeg bruger blandt andet fiktionen som et erkendelsesværktøj, både når jeg selv skriver, og når jeg læser andres litteratur.

Som læser kan man mærke, om det er sandt, det, der bliver skrevet, om det er sande følelser, der beskrives. Om det, der så i øvrigt foregår i romanen, er baseret på sande hændelser eller ej, er jeg personligt ret ligeglad med,” siger hun og tier et øjeblik, inden hun tilføjer: ”Det er nok også grunden til, at vi bliver ved med at tale om kærligheden og læse om den og se film om den, for vi bliver ved med at blive mystificeres af den.

Og det, der også satte mig i gang med bogen, var, at jeg følte mig meget traumatiseret af kærligheden. Den relation, jeg havde til den amerikanske mand, var så voldsom, at det blev et traumatisk brud.

Og jeg havde brug for at finde ud af, hvorfor det forhold næsten var ved at slå mig ihjel, følte jeg. Hvorfor var det sådan? Det har jeg ikke nødvendigvis fundet ud af, men jeg har i hvert fald forsøgt at undersøge, hvad det var,” siger hun, inden hun går i drivhusets sommerjungle for at få taget et øjebliksbillede af sig selv, som andre kan have glæde af senere.

I virkeligheden har hun for længst fun-

det kærligheden i form af en ny mand.

Men i romanen bliver det vinter, hvor naturen nulstiller sig selv med sneen som rettelak, så alting kan begynde forfra. J

Kristina Stoltz 3 Født i 1975. Dansk forfatter. Har udgivet både digte, noveller, børnebøger og romaner og modtaget flere priser og legater for sit forfatterskab.

Hun har studeret litteraturvidenskab og teologi, men færdiggjorde aldrig studierne. Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen ”Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse”, og i 2006 fulgte romanen ”Turisthotellet”. Siden har hun udgivet flere romaner, herunder skilsmisseromanen ”Som om”, der blev nomineret til DR Romanprisen, og romanportrættet af den franske kunstner Claude Cahun. Romanen blev nomineret til Montanas litteraturpris.

Derudover har hun modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2019.

3 ”Paradis først” er udkommet på forlaget Gutkind.

– BERLINGSKE – – DAGBLADET –

– POLITIKEN –

GAVER med

EFTERTANKE Spar 15% som abonnent på Information 15 % rabat som abonnent

Besøg butik.information.dk

14 | Julebøger2020 | Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Portræt af en powerkvinde Margrete den Første blev bortgiftet som barnebrud, men endte med at tage magten i hele Norden. Undervejs må hun have følt sig virkelig ensom, mener forfatteren ­Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der har brugt sin egen ensomme barndom til at tegne et romanportræt af den stærke middelalderkvinde

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Hovedpersonen i Anne Lise Marstrand-­Jørgensens nye store historiske roman gemmer sig bag alteret i Roskilde Domkirke. ”Lad os gå op til hende, så hun kan høre, hvad vi siger,” hvisker Anne Lise MarstrandJørgensen og blinker med det ene øje, mens hun går op ad kirkegulvet i den ikoniske kirke, der emmer af historie.

Døde danske konger og dronninger hviler i sidekapellerne herinde, hvor Bjørn Nørgaards omdiskuterede gravmæle til dronning Margrethe II allerede står pænt pakket ind i et pastelfarvet træhylster, så det er parat til den dag, hvor nationen skal sige farvel til den nuværende dronning. Til den tid bliver hun ikke den første Margrethe i kirken. For på den anden side af den gigantiske, 500 år gamle altertavle, der skildrer hovedbegivenhederne i Jesu liv i form af forgyldt belgisk træskærerarbejde i verdensklasse, ligger en lille hvid dame og troner i ensom majestæt i det, der på én gang føles som kirkens helligste og hemmeligste plads bag alteret.

Og det er hende, Anne Lise Marstrand-­Jørgensen har skrevet om i sin nye roman, der slet og ret hedder ”Margrete I” og altså handler om middelalderens mest magtfulde danske kvinde, der levede fra 1353 til 1412 og nåede at samle både Danmark, Norge og Sverige under sit styre i Kalmarunionen. ”Det er lidt specielt at stå her.

For når man som romanforfatter skriver om en historisk person, forsøger man jo at vække vedkommende til live. Og jeg har efterhånden levet længe med hende i mine tanker, så det er næsten underligt at se hende så ubevægelig,” siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen og kigger undersøgende på gravmælet, som om marmorkvinden, der ligger fredfyldt på ryggen som en eventyrprinsesse, kunne vækkes med et kys.

Selv i marmor ser Margrete den Første ­levende ud. Hun har en bedekrans i hånden, som om hun blot ligger stille i bøn med blikket rettet mod kirkens hvælvinger og ­videre mod himlen. ”Det virker helt rigtigt, at hun har fået den centrale plads her bag alteret. For det var i høj grad også hendes alliance med kirken, der sikrede hende magten på jorden. Dengang havde både kirken og kongemagten jo enorm magt. Kirken var kongens bank. Den kunne ikke selv gå i krig, men sagtens finansiere krige, og Margrete den Første forstod at holde sig gode venner med kirkens overhoveder og var også på god fod med paven. Hun donerede store summer til kir-

0 Anne Lise MarstrandJørgensen har skrevet en stor roman om Margrete den Første, hvis sarkofag man kan finde bag alteret i Roskilde Domkirke.

– Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

ken, og meget tyder på, at troen også betød ­noget for hende personligt. Der er for eksempel flere beretninger om, at hun bad om at få hentet relikvierne frem, når hun besøgte en kirke eller et kloster. Og som barn blev hun også undervist af den indflydelsesrige abbedisse og senere helgen Birgitta af Vadstenas datter (Merete Ulfsdatter, red.),” siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen og kigger igen beundrende på ”sin” dronning. ”Læg mærke til de tre kroner over hendes hoved. De må næsten stå for Danmark, Norge og Sverige, som hun på sin stedsøns vegne var regent over, da hun samlede Skandinavien i Kalmarunionen. Hun var dansk kongedatter. Men formelt set var hun faktisk kun dronning af Norge gennem sit ægteskab med Håkon den Sjette, som med al respekt ikke kom til at sætte noget stort præg på verdenshistorien. Jeg ved ikke, hvor han selv blev begravet, men her i kirken skal de stærke kvinder åbenbart ligge for sig selv,” siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Det er ikke første gang, Anne Lise ­Marstrand-Jørgensen skriver om en stærk kvinde i middelalderen. Hendes romaner om nonnen Hildegard af Bingen blev bestsellere. Og den nye roman på 600 sider følger Margrete den Første, fra før hun som 10-årig blev gift med Håkon den Sjette og kort efter brylluppet mistede sin storebror, der hedder Kristoffer i romanen. Da storebroderen dør som 22-årig, oplever hun – i romanen – et øjebliks trøstende ømhed, da Valdemar Atterdag ”forvandler sig til far” i en sjæl-

den omfavnelse af hende. Kongen kalder hende også for sin ”lille amulet”. Men ellers er det i høj grad et billede af en barndom i ensomhed, som Anne Lise ­Marstrand-Jørgensen tegner. Og den del af historien havde hun ikke svært ved at leve sig ind i. ”Den ydre historie har jeg forsøgt at gøre så korrekt som muligt ved at læne mig op ad historikeren Anders Bøghs lidt tørre, men enormt omhyggelige og detaljerede doktorafhandling om Margrete den Første. Men som romanforfatter er ens vigtigste arbejdsredskab jo ens egne følelser. Man bruger sig selv som en følelsesmæssig mikserpult, man kan skrue op eller ned for.

Min egen barndom var meget ensom, så den del havde jeg ikke svært ved at skrive om. Jeg led selv af angst og depression, og allerede som 12-årig fik jeg den diagnose, men jeg havde stadig ingen at tale om det med.

Og følelsen af at være alene med sine følelser har jeg brugt meget her.”

Hvordan kan du ellers genkende dig selv i Margrete den Første? ”Jeg tror som sagt, at hun følte sig meget alene, men hun var også meget viljestærk. Og jeg tror, at vi begge to har ønsket at tage ejerskab over vores egen tilværelse og fortælling. Det var måske derfor, jeg begyndte at skrive, og jeg tror måske også, at hun tog magten for dybest set at tage magten over sit eget liv,” siger forfatteren og sænker stemmen dramatisk: ”Forestil dig lige at blive forlovet væk som seksårig og gift som 10-årig med det ene formål at fø-

de en søn til din mand. Hun måtte jo have følt sig totalt fanget som en brik i et større spil, men da hendes mand Håkon så dør tidligt, og hendes egen far dør, griber hun muligheden for at gøre sin egen fem­årige søn til konge, så hun selv kunne regere i hans sted. Tronen var ellers lovet væk til hendes søsters søn, Albrecht. Man kan spørge sig selv, hvorfor hun var villig til at satse et bekvemt liv for at gå i krig om magten og dermed sætte sig selv og sin lille søn, Oluf, i fare ved at arbejde for, at han skulle blive dansk konge. Men jeg tror simpelthen, at hun – ud over at ville tage magten i sit eget liv – syntes, at hun med sin store begavelse og sin sans for at læse magtspillet var bedst til at regere.”

Dengang skulle konger vælges, og Margrete den Første formåede at få kirken og et flertal af stormændene over på sin side.

Og selv da Oluf så døde tidligt, bevarede hun magten, mens hun så sikrede sin søsters søn, Erik af Pommern, en plads i arvefølgen. Men mens hun levede, var hun ikke meget for at dele magten med nogen, forklarer Anne Lise Marstrand-Jørgensen. ”Hun var ekstremt påpasselig med at vælge de rigtige rådgivere, og når et magtfuldt embede blev ledigt, lod hun det typisk ikke genbesætte, så hun kunne samle mere og mere magt omkring sig selv. Men jeg tror igen vitterligt, at hun mente, at Norden var bedst tjent med at være samlet under hendes ledelse, fordi alle så ville leve rigere og tryggere. Hun havde en eminent

evne til at aflæse, hvilke slag det kunne betale sig at gå ind i. Og selvom hun kunne være brutal nok, revolutionerede hun på nogle måder også politikken.

For eksempel indførte hun på et tidspunkt en erstatning til kvinder, der var blevet forulempet af soldater. Det havde ingen konJ ger tænkt på før hende.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen 3 3Født i 1971. Dansk forfatter, cand.mag.

3 3Debuterede i 1998 med digtsamlingen ”Vandring inden ophør”. Siden har hun udgivet flere digtsamlinger og romaner, blandt andet ”Hildegard I” og ”Hildegard II” i 2009 og 2010.

Efterfølgende har Anne Lise Marstrand-Jørgensen skrevet ”Hvad man ikke ved” fra 2012 om en familie i opløsning samt den selvstændige romanfortsættelse ”Hvis sandheden skal frem” fra 2013. I 2015 udkom romanen ”Dronningen af Saba & Kong Salomon”, i 2017 udgav hun romanen ”Sorgens grundstof” og i 2018 samtalebogen ”En flod skal være i bevægelse”.

3 3”Margrete I” er udkommet på forlaget Gyldendal.

Årets julekalender til voksne af musiker, entertainer og forfatter Sigurd Barrett.

Kalenderen byder på 24 skønlitterære fortællinger inspireret af forfatterens eget liv.

Historierne rammer den moderne dansker anno 2020 lige på kornet, og de handler om dig og mig og livet, som det er. Fyldt af glæder og bekymringer, drømme og forventninger.

INDBUNDET | 168 SIDER | 139,-

PERSPEKTIVER FRA LÆGEN OG PRÆSTEN

KRISTENDOMMEN IFØLGE … SØREN ULRIK THOMSEN Gennem sit forfatterskab har Søren Ulrik Thomsen drypvis udfoldet sin tro.

Thomsen er en højkirke­ lig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet.

Det skrøbelige menneskeliv er blevet til i et inspirerende samarbejde mellem en læge og en præst.

Fra hver deres ståsted sætter de ord på det svære, og i krydsfeltet mellem dem åbner der sig perspektiver og indsigter: om sygdom, sårbarhed, stress, angst, aldring, død og sorg.

 KRISTELIGT DAGBLAD

INDBUNDET | 348 SIDER | 299,

Køb bøgerne på eksistensen.dk

HÆFTET | 190 SIDER | 140,-

“Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team – og som vi stadig kæmper med som land.

Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture.”

– BARACK OBAMA LINDHARDT OG RINGHOF

“En mesterlig afdækning af magtens psykologi” JYLLANDS-POSTEN

INFORMATION

BERLINGSKE

“Sætter helt ny standard for politisk litteratur” POLITIKEN

ALTINGET

KRISTELIGT DAGBLAD

LINDHARDT OG RINGHOF

BØGER MED HÅB VIDNESBYRD FRA DANSK KIRKELIV

GOD INDIVIDUALISME OG SUNDE FÆLLESSKABER I PRAKSIS

INGOLF HENOCH PEDERSEN

Skatten i lerkar

CARSTEN HJORTH PEDERSEN

Ethvert menneske er en halvø

Ingolf Henoch Pedersen fortæller veloplagt om sit liv, hvor han har haft betydning for mange kirkelige organisationer. Blandt andet som bibelskolelærer på Luthersk Missions Højskole, generalsekretær i KFS, pionerpræst i Fjellerup og Kronjyllands Valgmenighed og fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus.

20 idéer til god individualisme og sunde fællesskaber

LogosMedia | 136 sider | 149,95 kr.

Vi lever i en tid, hvor vi på den ene side bliver presset i ekstrem individualistisk retning og på den anden side i ekstrem kollektivistisk retning. Derfor har vi – måske mere end nogen sinde – brug for at arbejde grundigt med forholdet mellem individ og fællesskab. Ikke blot i teorien, men først og fremmest i praksis – for om muligt at finde den sunde og frugtbare balance.

Først og fremmest er bogen et vidnesbyrd om Guds trofasthed, som sætter sin kraft igennem på trods af lerkarrets skrøbelighed.

Lohse | 288 sider | 249,95 kr.

ÆRLIG BESKRIVELSE AF LIVET SOM MISSIONÆR

DEN GODE BAL ANCE MELLEM SKÆRMTID OG FAMILIETID

ROAR STEFFENSEN

Kald det kærlighed

ANDY CROUCH

Missionærliv i Peru

Den teknologibevidste familie

»Roar Steffensens bog er befriende ærlig.«



LogosMedia | 224 sider | 199,95 kr.

»Den tør tage et synspunkt og sige, at vores hjem skal være det sted, hvor det bedste i vores liv sker.

Det er ikke en maskinstormer-bog.

Man skal ikke leve uden, men man skal foretage nogle radikale valg for, at den nye teknologi ikke skal overtage vort liv.«

KRISTELIGT DAGBL AD

LogosMedia | 248 sider | 249,95 kr.

BUDSKABET

»En overordentlig kærkommen og sympatisk udgivelse.« UDFORDRINGEN

KRISTELIGT DAGBL AD

UDFORDRER DRØMMEN OM DET PERFEKTE PARFORHOLD

GRIBENDE HISTORIE I ET BIBELSK PERSPEKTIV LY N N A U S T I N

INGE BØGEL LASSEN

Frihedens fundament

Brud

Læs den spændende fortsættelse af Lynn Austins anmelderroste roman »Pagtens vogtere«. I »Frihedens fundament« følger vi den bibelske Nehemias og hans arbejde med at genopbygge Jerusalems mure.

Lena er gift med Jesper. De er aktive i kirken, og på overfladen ånder alt fred og idyl, men bag facaden lurer konflikterne, misforståelserne og uforsonligheden.

 Lohse | 464 sider | 299,95 kr.

»En gribende historie i et bibelsk perspektiv, et vidnesbyrd om Guds urokkelige kærlighed, også når det hele virker mest håbløst.«

KRISTELIGT DAGBL AD OM » PA G T E N S V O G T E R E «

»Bogen er – trods de svære problemstillinger, der er skildret undervejs – let læst og svær at slippe, når du går i gang.«

Lohse | 208 sider | 199,95 kr.

»Forfriskende kristen roman med et tydeligt budskab om, at græsset ikke er grønnere på den anden side. I stedet ligger friheden i at opgive jagten på det perfekte. Romanen kan varmt anbefales.« UDFORDRINGEN

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Julebøger | 19

Jeg kunne kun gøre mig forståelig på skrift

Bestseller nu i 11. oplag

Livsvisdom til det moderne liv

Forfatter Jens Blendstrup har altid været forelsket i ord, men løber altid tør for dem, når han er i fjernsynet

HHHHHH

i begyndelsen var ordet

HHHHHH

”Befriende originale budskaber” – Berlingske

”En fremragende bog” – Børsen

AF JO CARLSEN

kultur@k.dk

5 Hvad er dine yndlingsord?

3 Et ord, jeg altid har holdt meget af, er ”akeleje”. Tænk, at en lille blomst kunne have et så flot og sjældent fint navn. Jeg tror, at hvis man går mine gamle digte igennem fra folkeskolen, så indgår akeleje i dem alle sammen – i historier om alt fra zombier på Risskov Kirkegård til digte om at drømme.

5 Er der nogle ord, der hjemsøger dig, eller som du har svært ved at slippe?

3 Ja, det er der nok. Men jeg glemmer dem tit, når jeg vågner. Det er ofte ord fra matematikkens verden, fordi jeg er så dårlig til matematik, at det har påvirket mine drømme. Et ord som ”sirener” fra Homers ”Odyssé”. Og ”kyklop”. Alene ordet. Det er, som om det vralter ud af munden, alt for højt til bare at komme ud naturligt. ”Lighedskommissionen”. ”Tænketank”. ”Høj hat og cigarføring”. ”Stemmebånd” – som var vores stemmer et kassettebånd med evig fare for båndsalat. ”Meningsdanner”. ”Penismisundelse”. Det er ord med mange vitaminer.

5 Hvor vigtige er de første ord?

3 De er meget vigtige. Jeg kommer fra en meget snakkende familie. I virkeligheden var sproget vores plaster, når vi havde slået os. Jeg kan i hvert fald huske flere gange, hvor jeg i stedet for et plaster fik en fortælling på min hudafskrabning. Jeg har en nær ven, der først talte, da han kunne sige sammenhængende sætninger som fireårig.

Sådan var det ikke med mig.

Jeg talte både svensk og dansk, da jeg var syv år. Og allerede fra mine allerførste år udviklede jeg nærmest flere generationers sprog i mit eget. Jeg var meget optaget af folks måde at nærme sig et emne på, pauserne og ordenes veje. Jeg var nok et gammelklogt barn, som sagde De til cykelhandler Olsen. Jeg fik også sagt de mærkeligste ting, når jeg spurgte efter almindelig mælk hos købmand Andersen: Det siges, de ligger inde med en mælk, som er udstyret med megen fedt, hvorved man kan føle mæthed i mavens regioner. Er det sødmælk, du snakker om? Ja

Historier under træet 0 Jens Blendstrup (født 1968) er blandt andet forfatter til romanen ”Gud taler ud”. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Ritzau Scanpix.

hr. købmand. Så sig det dog, dreng! Det andet er jo totalt uforståeligt!

5 Hvilke ord ændrede dig?

3 Hvis man ser bort fra ordene fra børnetimen, som ”dansoenza”, ”omvendtslev”, (en by, hvor folk bor på hovedet) ”fedt”, ”flid” og ”snyd”, var det nok ”poesi”.

Jeg har jo fra mine tidligste år fået digte læst højt for mig.

Jeg tror ikke, jeg var mere end seks år, før jeg første gang hørte sætningen: ”Asiatisk i vælde er angsten, den er modnet af umodne år.”

5 Kan ord indfange alle tilstande?

3 Ja, det kan de. Men nogle gange er det godt ikke at skrive det direkte, men bruge andre ord, eller lade det, man vil sige, være det, man ikke siger eller skriver. Så findes tilstanden i det usagte.

5 Hvornår har du prøvet at løbe tør for ord?

3 Tonsvis af gange. Det er tit, når jeg får en bestillingsopgave. Skriv om ”den første gang”, så må jeg belejre emnet i flere dage for at finde en bagvej ind til emnet. Jeg løber også altid tør for ord, når jeg er i fjernsynet. Det bliver ligesom stikkende i halsen.

Jeg ser samtalen udefra, banker på ruden med ord udefra,

hvorved det let bliver totalt sort tale, det, jeg så endelig får sagt. Det er vel nervøsitet, men det er den sidste rest fra dengang, jeg ikke kunne kommunikere med omverdenen, medmindre det var på skrift. Jeg kunne ikke gøre mig forståelig, medmindre det var på papir.

5 Hvem har magten – dig eller ordene?

3 Altså da jeg var ung, havde ordene al magten. Jeg var så forelsket i ordene, at jeg nogle gange førte samtaler bare for at se, hvor de førte hen.

Derfor var jeg også lyriker, da jeg startede med at skrive. Jeg havde sproget, men jeg havde ikke oplevet nok til at samle det i en historie, så det blev nok mest sansninger. Men med årene er jeg blevet mere til længere historier. Men inderst inde er jeg helt sikkert lyriker. Det er mystikken frem for plottet, der driver mig. For mig er ordene mit skib, der fører mig på en opdagelsesrejse. Jeg kalder mig kaptajn, men jeg er lige så meget dæksdreng og bolværksmatros. Åh gud, hvor jeg elsker det ord. Og jeg havde ikke set J det komme.

I ”I begyndelsen var ordet” interviewes danske forfattere om de ord, der særligt optager dem.

”En suveræn god bog”

HHHHH– Bech’s Books ”Effektiv psykologisk thriller” – Jyllands-Posten

Årets svenske krimiforfatter 2019

HHHHH – Kristeligt Dagblad ”En brandgod læseoplevelse” – Krimifan

”En dejlig roman om at finde nye venner uventede steder” – magasinet LIV

En roman fra Saudi om en kvindeløbe kvindeløbeklub og retten til kørekort, om uskrevne regler og kvinders rolle i en mandsdomi mandsdomineret verden – skrevet af en kvinde, der selv har boet der.

20| Julebøger2020| Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Poetisk grand old man i topform Sten Kaalø er en mester i det underfundigt-sensualistiske kærlighedsdigt og det rablende-surrealistiske samfundskritiske digt

anmeldelse 5 stjerner

AF PETER STEIN LARSEN kultur@k.dk

Sten Kaalø har siden sin debut i 1969 skrevet over 30 digtsamlinger samt værker i talrige andre genrer, og han kan i sandhed kaldes en af dansk lyriks grand old men. Det har i årtier været en stor glæde at læse Kaaløs værker, der stadig udkommer med få års mellemrum, og som hver gang beviser, at digteren er blandt landets bedste.

Som ofte hos Kaalø møder vi i den nye digtsamling, ”Okay”, en vifte af forskellige digttyper, der tilsammen afspejler et på en gang forfinet sensualistisk og et eksplosivt samfundsengageret gemyt. Mest dominerende i forfatterskabet er to typer digte, som Kaalø excellerer bedre i end de fleste, nemlig det underfundigt-sensualistiske kærlighedsdigt og det rablende-surrealistisk og politisk-socialt kritiske digt.

I kærlighedsdigtene oplever man ofte en række subtile billeddannelser og elegante bogstavrim, der kan få selv den største gnavpot til at trække på smilebåndet som i det følgende digt med titlen ”Sjælehop”: ”Der er dage,/ hvor det virker som er alt gået i stå/ og alle tilsyneladende/ rejst til Frankrig for at spise snegle/ og gå med spadserestok/ i strandkanten/ men det er blot/ endnu et solskinsforår/ hvor din hud / føles som et silkesjal/ og sjælen hopper/ som astronauterne på månen.”

0 Sten Kaaløs (født1945) nye samling er – på trods af titlen – ikke bare ”okay”, men fremragende.

– Foto: Lene Esthave/Ritzau Scanpix.

Andre af kærlighedsdigtene er enklere og fyldt med en inderlighed og hudløshed som denne lille fine kiastiske sag med titlen

”Forelskelse”: ”Nætterne/ er en/ rytme/ i mørket/ og ikke/ omvendt/ et mørke/ i rytmen.”

Vender vi os herefter mod de

politisk-socialt indignerede tekster, står Kaaløs stil bestemt ikke tilbage for de store mestre inden for denne agenda i dansk poesi

fra den sidste menneskealder, nemlig Jess Ørnsbo og Henrik Nordbrandt. Hør blot denne pragtfulde hæslighedsæstetiserende salve i en tekst med titlen ”Blottede tænder”: ”Afluset venter flygtningene/ at en overfrakke findes/ på en sokkel står fremtiden/ med blottede hvide tænder/ Europa er foldet sammen/ over armen i plastic/ rulles ud om aftenen mellem/ rotter madrester og affald.”

Og hvis denne satiriske, sortsynede og særdeles aktuelle samfundskritik ikke skulle trænge ind hos læseren byder Kaaløs samling også på brutale absurdistiske montageagtige digte om krig, der hedder ”Fredsmenu” og lyder: ”Kogte pillede kanoner/ syltede tanks/ u-båds-pasta/ spidstegt missil/ råmarineret jagetfly/ nervegas a la rus/ vejsidebombe med bagt/ maskinpistol og/ skiveskåret antiluftskyts.”

Adskillige af Kaaløs digte falder dog uden for de to ovennævnte kategorier. Det gælder en række dybt personlige tekster om at blive gammel, hvor det følgende digt med titlen ”Demens” nok er det flotteste og mest præcise digt, jeg har læst om dette emne: ”Lige pludselig/ er demensen der/ en åndelig/ klam hånd/ der roder/ i hjernemassen/ så smilet/ sidder udenpå/ uden kontakt/ med jeget/ uden sammenhæng/ med forstanden/ og bilen holder/ inde på marken.”

Sten Kaaløs nye samling er ikke bare ”okay”, men fremragende.

J

Sten Kaalø: Okay. 96 sider.

200 kroner.

Forlaget Vandkunsten.

Laugesens skrift river verden og læseren med Peter Laugesens nye digtsamling vidner om, at skrivemaskinens råstof stadig flyder fra Brabrand

anmeldelse 5 stjerner

AF MARTIN ROHR GREGERSEN kultur@k.dk

Under læsningen af Peter Laugesens nye, særdeles gode digtsamling ”Vadehave”, slår det en, hvor næsten urimeligt ubesværet, ligetil og ukompliceret den 78-årige poet fra Brabrand kan digte om tilværelsens grundelementer: livet, døden, tidens gang, kunsten, skriften, landskabet og naturen.

Ikke at det overrasker, at Laugesen skriver godt. Det har han sådan set gjort i bog efter bog efter bog. Men det siger noget om den produktive forfatters sproglige overskud og formåen, at han stadig efter mere end 60 ud-

”

Som man måske kan fornemme, er der, som altid hos Laugesen, også alt muligt andet på spil.

givelser formår at overrumple med sin poetiske sans for rytme og klare og præcise sansninger og refleksioner. Så cool og med

det levede livs tyngde og blik for både vemodet og humoren kan han for eksempel skrive om den tid, der uvægerligt kommer og går: ”Store stræk/ af viden og verden/ ligger døde/ øde hen// Ingen kommer der mere// Der er/ de skønneste steder// Mit trætte teater af fygende minder:// Tre tykke køer/ på korte ben// vandet/ der stiger og falder”.

Og så legende elegant – og med en karakteristisk hilsen til litteraturhistoriens forbilleder, her den tyske lyddigter Hugo Ball (1886-1927) og den finlandssvenske småordsdigter Gunnar Björling (1887-1960) – kan han sætte sproget og væren (eller sproget som væren) på aforistisk formel: ”er er/ en forudsætning/ men ikke for/ det/ lille barn// det// for det/ er/ er der/ bare”.

I den nye bog er stemningerne og iagttagelserne, som titlen også peger på, særligt knyttet til Vadehavet og den jyske vestkyst med havet, skrænter, sand, klitter, strand og ikke mindst fugle: ”rødhals/ stoltserende skade/ stære spadserer”, som det haikuagtigt konstateres et sted.

Men, som man måske kan fornemme, er der, som altid hos Laugesen, også alt muligt andet på spil.

I Laugesens åbne, sammensatte og rummelige skriftunivers er der både plads til lavmælte indtryk og prægnante erklæringer, sansenære billeder og litteraturhistoriens ikoner, ”dødens pludselige kradserier” og ”Valmuer/ mælkebøtter/ planter/ der vokser hvor ingen har givet dem lov”. På en side kan han helt hverdagskonkret skrive om

”De ujævne skrænter/ man rører med fødderne// Hverdagens ballet/ af forskellige positioner”, mens han på en anden kan stampe en fyndig og profetisk formulering frem: ”Digteren er en flygtning/ fra et sted der endnu ikke findes”.

Her får filosofiske betragtninger, metapoetiske udsagn, kunstnerkolleger, naturbilleder og eksistentielle erfaringer lov til at sætte spor på kryds og tværs af ”papirets store, hvide mark”, og som læser følger man gerne efter, hvad enten skriftsporerne (linjerne) står øverst eller nederst, mange sammen eller spredt ud på siderne.

Skrivemaskinens råstof flyder heldigvis stadig i digterens årer.

Det er ”Vadehave” et skønt bevis på. Laugesens skrift river verden og læseren med sig. J

Peter Laugesen: Vadehave. 118 sider. 199,95 kroner.

Gyldendal.

Illustration: Toril Bækmark

ÅRETS JULEGAVE TIL MADØRET Bestil et gaveabonnement på politikenmad.dk/jul eller ring på tlf. 70 15 02 02

Bestil senest 20. december og få gavekortet leveret inden jul

6 NUMRE 349 KR. Normalpris: 594 kr.

BÆREDYGTIG MADGLÆDE Politiken MAD er madmagasinet, som tror på, at grønne vaner gør en forskel i verden og en verden til forskel. Vi giver dig inspirerende opskrifter på grøn og klimavenlig mad, viden om sæsonens råvarer og madskole med trinfortrin-guide, samt unikke interviews med tidens store kokke og madentusiaster.

100 siders grøn madglæde hver måned.

22 | Julebøger2020|Dansk skønlitteratur

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Himlen over Hald

”Jeg er blevet mindet om betydningen af at løfte blikket.” Sådan siger forfatteren Ida Jessen om arbejdet med sin nye roman, der er en western fra den jyske hede fra en tid, hvor man ikke psykologiserede alting, men hvor mennesker havde værdi i kraft af deres handlinger og principper

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Ida Jessen er vendt tilbage til Hald Hoved­gaard. Hun opholder sig på det gamle gods ved Viborg og viser hjemmevant rundt i de atmosfæremættede stuer, der i dag benyttes af forfattere og oversættere på studieophold. Jessen er kommet til Hald, siden hun var ung, undertiden i selskab med sin mor, med hvem hun har oversat den canadiske nobelpristager Alice Munro til dansk.

Efter endte arbejdsdage ved skrivebordet har naturen altid trukket i den 56-årige forfatter, og med den høje himmel, den nærliggende sø og Dollerup Bakker nærmest uden for hoveddøren forstår man hvorfor. ”Det har altid været landskaber, der nærer mig. Der er bare en livslyst og følelse af overskud, når jeg kommer ud; jeg bliver simpelthen lykkelig af det.”

Himlen, hedelandskabet og Hald er alle med i den nye roman ”Kaptajnen og Ann Barbara”, der er en western eller saga på den jyske hede, fra dengang landet endnu skulle erobres.

Dengang ejede man i modsætning til i dag ikke sin egen krop, og psykologien var ikke den primære fortolkningsnøgle til menneskesindet. Det var helt andre faktorer, der definerede eksistensen.

Det har været aldeles frisættende at undslippe moderniteten og dykke ned i denne næsten arkaiske verden, fortæller Jessen over chokoladekage og Nescafé i det lune og lavloftede skriveanneks kaldet Smedehytten mellem hovedbygningen og søbredden: ”1750’erne er så mærkelig en tid, for det er lige inden, mennesket bliver andet end et instrument for andre mennesker. De fleste ejede ikke sig selv dengang, og den enevældige konge, som sad i København og var så fjern så fjern, dominerede. Heden var imidlertid en undtagelse, for den var uden for lands lov og ret og på en måde danskernes ’wild west’. Her var der langt til øvrigheden, og her

kunne man undertiden leve et skjult, stille og måske blomstrende liv blandt nomadefolk og andre tilrejsende.”

En af disse tilrejsende udefra er Ludwig von Kahlen, kaptajnen fra bogens titel, som i 1754 kommer for at betvinge vinden og sandet. En idé har fået fast forankring i ham: Heden, den golde danske prærie, skal opdyrkes. Problemet er imidlertid, at ingen rigtig ved, hvor skellene går på heden. Hvem ejer den? Den brutale godsejer til Hald, der hedder Schinkel, har den opfattelse, at heden er hans, og at von Kahlen ikke skal komme og ændre på dét.

Dramaet mellem to viljer er i gang.

Ida Jessen fortæller, at den nye roman vokser ud af arbejdet med det historiske stof i romanerne ”En ny tid” og ”Doktor Bagges anagrammer”. Mellem sidstnævnte og den nye roman ligger imidlertid en mindre, ”Telefon”, der foregår i København i nutiden. Den er stram, kort og dialogbåret, så anderledes end den nye roman, hvis episke vingefang og ambitiøse iscenesættelse af de store klassiske følelser som hævn og disciplin, kærlighed og fortabelse imponerede anmelderne ved udgivelsen. ”Det var nødvendigt for mig at skrive ’Telefon’ (der er fjerde og sidste bind i den såkaldte Hvium-serie med præsten Lisa som gennemgående figur, red.) inden ’Kaptajnen og Ann Barbara’. Man skal passe på, at man ikke brænder varm på et stof. Der skal altid være en form for afstand. Hvis jeg var gået fra at skrive om heden i Thyregod, som jeg gør i de to andre historiske romaner, og så ’bare’ sprunget lidt længere tilbage i tiden, ville jeg måske få en fornemmelse af, at det var for let.

Det er meget vigtigt, at der er en modstand, så man har respekt for stoffet og ikke tror, at man kan det hele, og at man ikke bilder sig noget ind. Jeg havde meget svært ved at forestille mig menneskene dengang.

Hvad var de for nogle? En svensk forfatterkollega fortalte mig så: ’Dengang hadede og elskede man også, og man var jaloux, og man hævnede sig.’ Og

0 Ida Jessen er vendt tilbage til Hald Hoved­gaard.

Det gamle gods ved Viborg benyttes i dag af forfattere og oversættere på studieophold. Jessen er kommet til Hald, siden hun var ung, undertiden i selskab med sin mor, med hvem hun har oversat den canadiske nobelpristager Alice Munro til dansk.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

det ved man jo godt, men så var jeg i gang.”

Noget særligt ved den nye roman er, at man ikke er indenfor i hovedet og kroppene på hovedpersonerne. Vi ser dem kun udefra og hører ikke om deres motiver, og det er med fuldt overlæg fra Jessens side. ”Det var et dogme for mig under skriveprocessen: Jeg ville ikke psykologisere. Jeg ville ikke gå ind i deres tanker, nej, de skulle beskrives gennem deres gøren og deres handlinger. Ligesom i sagaerne. Kvinderne i romanen er karakteriseret ved, hvad de gør, ved deres foretagsomhed. Det samme med von Kahlen. Han er et fyrtårn, principfast, han taler altid sandt, og så lukker han altid op. Der er en scene, der gentages i romanen: Det banker på von Kahlens dør i huset på heden, han åbner, og så må han se, hvad der møder ham: Er det ondt eller godt eller midtimellem? Han aner det ikke, men han åbner.

Jeg har været interesseret i at undersøge, om vi kan forstå hinanden gennem handlinger og principper og ikke følelser.”

Forfatteren har tidligere været meget interesseret i motiver og drifter i sine hovedpersoner

og har skrevet en række psykologisk meget realistiske og præcise portrætter af moderne mennesker, ikke mindst i Hvium-bøgerne ”Den der lyver”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”. ”Da jeg var yngre, var jeg meget interesseret i de psykologiske mekanismer, og jeg vil sige, at jeg nogle gange har overpsykologiseret og draget for hastige beslutninger ud fra for få indicier. Det med bare at kunne bruge sine sanser uden at konkludere – det er jeg først blevet bedre til, efter at jeg er blevet ældre. Jeg tror, at da jeg var yngre, var det tillokkende at konkludere, for så var dét og dét sat på plads, og så kunne man gå videre til noget andet.

Der har nok været en form for mental rastløshed i mig, men også en trang til at lære noget.

Men når man så bliver ældre, skal man måske også aflære sig noget.” ”Jeg tror, at man kan køre træt i forklaringer. Også fordi de virker som en fiktion selv, og den har vi været i i mange år – det med, at så meget kan forklares med fortiden. Der er ikke et eneste flashback i min bog, og det er jo med vilje. I romanen ser vi fremad.”

Jessen vender tilbage til himlen og hedelandskabet her ved Hald, som det så ud i 1700-tallet. Hun fortæller, at hun har moret sig undervejs i skriveprocessen, som nok kan være bøvlet og fyldt af rabalder, men altså også bare er sjov, når man skal opfinde undertiden lidt mærkelige eksistenser fra fortiden. Man kommer til at føle for dem, og især ét aspekt har optaget hende: ”I dag i vores trygge middelklasseliv kender vi slet ikke til den nød, der var allestedsnærværende i 1700-tallet. Man satte alt på ét bræt – det gør alle personerne i bogen på hver sin måde. De drives af nød, de har noget, de skal gemme sig for. Og ingen af dem kan tillade sig at forsumpe. Der er kun én vej, og det er at klø på. Der er ikke alt, der gror i sandjorden, der er godt. Men det er heller ikke alt, der gror i overfloden, der er godt.” ”Det er dybt inspirerende som forfatter at komme til et minimalistisk landskab med så få komponenter, men med en mægtig, mægtig himmel ovenover. Jeg er blevet mindet om betydningen af at løfte blikket. Vi mennesker vil ellers så gerne sidde i grøften eller gemme os bag et træ, men

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

| 23

Oplæsning 30/11-25/12 Bogens sange er med på CD

Ægyptisk gudekat oplever første julenat i Bethlehem

på heden, der er så flad, at der ikke er ly noget sted, kan man ikke gemme sig for himlen. Man ved ikke, hvad der kommer ovenfra. Det at være overgivet fuldstændig – det at være forsvarsløs over for noget meget, meget stort – har været nyt for mig.”

Ida Jessen rejser sig fra bordet og sætter vand over til mere kaffe. Uden for vinduet flyder det gyldne efterårslys ødselt fra

himlen ned over søen og ind mellem træernes stammer. Samme himmel har hedefolket betragtet for 250 år siden uden at ane, om der var blødt lys eller hård regn i vente. Dengang var der ingen Smedehytte at søge ly i, men tilværelsens komponenter var i grove træk de samme.

Nu banker det på. Som en anden von Kahlen vender forfatteren sig fra køkkenbordet og går hen til døren. Man bør altid lukJ ke op.

Ida Jessen 3 3Født i 1964. Uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet. Debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”. Siden har hun udgivet en række noveller og romaner, herunder Hvium-tetralogien, ”Den der lyver” fra 2001, ”Det første jeg tænker på” fra 2006, ”Børnene” fra 2009 og ”Telefon” fra 2018. Har desuden udgivet de historiske romaner ”En ny tid” i 2015 og ”Doktor Bagges anagrammer” i 2017.

3 3Igennem årene har Ida Jessen modtaget flere priser for sine bøger – blandt andet i 2010 De Gyldne Laurbær for ”Børnene”, der også var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2010. For ”En ny tid” blev Ida Jessen tildelt både Blixenprisen og DR Romanprisen 2016.

3 3Bosat i Sørø med sin mand, teolog og forfatter Niels Grønkjær.

3 3”Kaptajnen og Ann Barbara” er udkommet på forlaget Gyldendal.

0 Landskabet omkring Hald Hovedgaard ved Viborg har i mange år inspireret ­forfatteren Ida Jessen. I sin nye roman ”Kaptajnen og Ann Barbara” vender hun tilbage til området i en fortælling om kærlighed, hævn og tilgivelse i 1700-­tallet, som begejstrer avisernes anmeldere på grund af natur­ beskrivelserne og det episke vingefang.

– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Fire fine bøger til oplæsning – større børn kan selv læse dem Alle bøgerne er usædvanligt flot illustrerede Fås hos boghandleren og på www.bogshop.dk

24 | Julebøger2020 | Tro

Lørdag 28. november 2020 Kristeligt Dagblad

Dén ene time om ugen er til åndens musik Søren Ulrik Thomsen holder af gudstjenesten, den kølige, på overfladen blege, lutherske gudstjeneste. Den holder digteren, hvis kristne tekster nu for første gang er udkommet samlet, fast i de svære erkendelser, og minder ham om ikke at forkaste sig selv i en omskiftelig verden

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Søren Ulrik Thomsen har sine ritualer. Ét af dem er en kop formiddagste, god, engelsk te drukket af hvid porcelænskop med matchende underkop. Tevandet koger han i en gammeldags kedel på gaskomfuret, som han med en grydelap tager af ilden lige i det øjeblik, den med en blød lyd lægger an til at tude.

Et andet, og meget vigtigere ritual, er at gå i kirke. Han kan sin gudstjeneste udenad, og alligevel overraskes han igen og igen. ”Der er jo det mærkelige ved gudstjenesten, at den modsat så meget andet vinder i intensitet ved gentagelse. De første par gange er kedsommelige. Men så opdager man, at der bliver ved med at strømme betydning ud af ritualerne, af kyrie og gloria, agnus dei, sursum corda,” siger han bag sit skrivebord og ser ud ad vinduet. ”Jeg tror, det er et stort problem i vores tid, at det er meget svært at tage sig sammen til noget, der ikke giver øjeblikkelig tilfredsstillelse. Men vi går glip af noget vigtigt, hvis ikke, vi gør det.” Årsagen til, at Søren Ulrik Thomsen byder på te er bogen ”Tro mod ritualet”, som for første gang samler digterens tekster om kristendom. Forordet er nyskrevet, men teksterne har nogle år på bagen. To essays er fra Søren Ulrik Thomsen og Frederik Stjernfelts ”Kritik af den negative opbyggelighed” der udkom tilbage i 2005 og i bogen indgår også en række rejsebreve fra Søren Ulrik Thomsens rejser til USA i slutningen af 1990´erne. Her besøgte han forskellige kristne menigheder og tog del i gudstjenesterne, ikke altid med lige stort velbehag. Èt af brevene handler om, hvordan han måtte forlade en gudstjeneste i en pinsekirke, fordi han fik det fysisk dårligt over præstens forsøg på at få kirkegængerne til at bekende deres synder over for hinanden.

”Tro mod ritualet” er blandt andet en hyldest til gudstjenesten, den ”svale” lutherske gudstjeneste, man kan opleve hertillands. Hvor man går alene op til nadver, men stemmer i med re-

sten af menigheden, når salmerne synges. Der er stort set intet ved den, Søren Ulrik Thomsen ikke holder af. Det skulle da lige være, når præsten begynder at prædike politik, uanset om den er højre- eller venstreorienteret. ”Nogle gange har jeg været så vred, at jeg var lige ved at gå,” stønner han. ”Jeg kan blive irriteret over en politisk prædiken. For jeg skal nok tænke selv. Og jeg er sikker på, at de andre, der sidder i kirken, også selv kan drage hver deres slutninger af evangeliet.”

Han bliver dog altid pænt til nadveren og minder sig selv om artikel 8 i den augsburgske bekendelse, hvori man finder den, ifølge ham, fantastiske formulering, at ”sakramenterne og ordene er virksomme på grund af Kristi indstiftelse og befaling, også hvis de frembæres af onde”. ”Det er lige så sandt, som det er sjovt,” siger han.

Men der er noget andet, der foruroliger ham mere end politiske prædikener for tiden: Biskopperne har nedsat tre arbejdsudvalg, der frem mod 2021 skal undersøge gudstjenestelivet i Danmark og lægge op til en folkelig debat om fornyelse af gudstjenesten. Skal man gøre Søren Ulrik Thomsens budskab til udvalgene helt kort, er det et venligt: ”Hold på formerne!”. ”Jeg ved jo ikke, om de gider at høre det. Men med den her lille bog vil jeg gerne fremsætte min kærlighedserklæring til den nuværende liturgi. Og så håber jeg, de vil tage den med i deres overvejelser,” siger han.

Søren Ulrik Thomsen er relativt konservativ, rent teologisk.

Med spaghettigudstjenester, én af de mest populære blomster i folkekirkens voksende buket af gudstjenesteformer, har han det, som digterkollegaen Per Højholt havde det med blodpølse: ”Han sagde: ’Det er ordet, jeg ikke kan få ned’.”

Søren Ulrik Thomsen smiler skævt, før det ærkekøbenhavnske ”ikk?” lander. ”Med ’spaghettigudstjeneste’ forsøger man selvfølgelig at sige: ’Det her er ikke farligt. Det er noget, I kender hjemmefra. Det handler bare om at spise noget spaghetti!’ Og jeg har da heller ikke noget imod, at man spiser et måltid sammen efter gudstje-

nesten. Men der ligger en desakralisering i dét ord. At gå til gudstjeneste er en højtidelig undtagelsessituation, der ikke skal forfladiges, det er ikke noget, man gør hele tiden, men en gang om ugen. Rockgudstjenester er jeg heller ikke forelsket i.

Rytmisk musik får man hele tiden, alle mulige andre steder, i taxaen og hos frisøren, hvad skal dén i kirken? Dén ene time om ugen er til orgelmusik, åndens musik,” siger han.

Hvis man vil udligne forskellen mellem kirken som et særligt rum og så alle andre rum i den verden, vi lever i, så ender det med, at kirkens rum ikke har betydning overhovedet, advarer han. ”Og man skal passe på, at man ikke bliver offer for den illusion, at vi er de sidste mennesker i verden, der kan forstå liturgien, og at alle, der kommer efter os, ikke vil have forudsætningerne for at tilegne sig den.

Det er en gammelmandssygdom, der ikke kun viser sig i forhold til det kirkelige, men også i forhold til for eksempel litteratur. At man forestiller sig, at fordi de unge er vokset op med digitale medier, så er vi den sidste generation, der kan læse bøger.

Det er selvfølgelig ikke sandt!”, siger han.

Han voksede selv op i en ”ikke kirkelig, men heller ikke kirkefjendtlig” familie i provinsen i 1960’erne. De gik kun i kirke juleaften, og hvis et barn skulle døbes. At han er kirkegænger, er hans egen fortjeneste.

Det begyndte, da han som dreng nogle søndage sneg sig til gudstjeneste. Senere flyttede familien til København og han begyndte på det flippede Det Fri Gymnasium, blev siden litteraturstuderende, og var der noget, der var et fyord i 1970’erne, var det religion. Siden blev han, i punkens storhedstid i 1980’erne, storbydigter i litterært selskab med digtere som Pia Tafdrup og Michael Strunge.

Og så, som han skriver i et essay, var det omkring 1990, at ord som ”Gud” og ”evighed” begyndte at dukke op i hans tekster (hvor der i øvrigt også er auberginefarvede bademåtter, prostituerede og pornobutikker). Siden da har han betegnet sig selv som kristen. ”Det der med, at der absolut

0 Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen ”City Slang”.

Hans seneste bog, ”Tro mod ritualet”, består blandt andet af essays og rejsebreve og er en slags hyldest til gudstjenesten.

– Foto: Leif Tuxen.

skal mange mennesker i kirke, synes jeg faktisk ikke er så afgørende. Det vigtige er, at kirken findes. Unge mennesker mister naturligt nok interessen for kirken i en periode af deres liv, hvor de har travlt med så meget andet. Børn er optaget af religiøse spørgsmål, og mange bliver det igen senere i livet, men for mange unge tror jeg, det kan være nok at vide, at kirken står der, hvis de får brug for den. Og når de så får brug for den, er jeg ret sikker på, at det, de får brug for, netop er seriøsiteten, højtideligheden, værdigheden. For mig er det ikke afgørende, at de holder sig væk i 30 år. Det vigtige er, at de, når de får brug for kirken, kan finde den i samme tilstand, som da de forlod den.”

Han holder inde et øjeblik.

”Faktisk tror jeg, at mange, der ikke går i kirke, har en forestilling om, at de, der sidder på kirkebænken hver søndag, så at sige tror for dem, indtil de selv får brug for kirken. Og mange af de kirkefremmede, man så gerne vil have til at gå i kirke, viser sig jo at være traditionalister, som ikke vil tales ned til, når det gælder deres eget bryllup.”

Søren Ulrik Thomsen har skrevet højmessens liturgi ud på et stykke papir, bid for bid, så han kan sidde for sig selv og følge med, efterhånden som ”programmet” skrider frem. ”Vi er alt for tilbøjelige til, når vi kritiserer gudstjenesten, at sige, vi her til lands er sådan nogle mærkelige, blufærdige nordiske mennesker. ’Se hvor farverig

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Julebøger | 25

2 Storbydigteren Søren Ulrik Thomsen mener, det er noget pjat, når ungdommen forsøges imødekommet med særlige spaghettigudstjenester og rockgudstjenester: ”Man skal passe på, at man ikke bliver offer for den illusion, at vi er de sidste mennesker i verden, der kan forstå liturgien, og at alle, der kommer efter os, ikke vil have forudsætningerne for at tilegne sig den. Det er en gammelmandssygdom,” siger han. – Foto: Leif Tuxen.

end at være et instrument til at tøjle det store og svære i tilværelsen? ”Ja, for at gå til gudstjeneste hver søndag bliver en måde at skandere tilværelsen på i en vanvittigt omskiftelig verden. I en verden, der hele tiden ændrer sig, sker der i kirken hver søndag stort set det samme. Og det er nødvendigt, for mange af kristendommens indsigter er næsten umulige at fastholde,” siger han.

I ét af rejsebrevene fra USA, som er trykt i den nye bog, skriver han om at være til en gudstjeneste i bydelen Brooklyn, New York, hvor der hele tiden blev sagt ”tak”. På vej tilbage i flyveren kunne han sidde med en dansk avis og gennemgå læserbrevenes privilegerede brok. Og tænke over, hvorfor de fattige sorte i Brooklyn kunne være taknemmelige, når det tilsyneladende var umuligt for velfærdsdanskerne? ”Det, jeg tænker, er, at de på trods af deres dårlige omstændigheder indser, at livet er en gave. Men det er jo nøjagtig det samme, vi skal gøre: På trods af vores gode omstændigheder indse, at vi ikke selv er ophav til vores velsignelser. I nogle få øjeblikke kan vi fatte det, men det er en følelse, der er meget, meget svær at fastholde.” ”Så man skal gå i kirke for at forny sin taknemmelighed.

Og det er én af de ting, gudstjenesten kan bruges til; at holde de erkendelser svævende, som ikke kan fastholdes. For jeg tror, det er en illusion at forestille sig, at man kan fastholde dem hele tiden, hele livet, blive ét med dem så at sige i en slags klosterliv. Jeg tror ikke, man for alvor kan leve på den måde.

Men jeg tror, man kan holde

dem svævende,” siger han. ”Og så går man glip af dem igen, hele tiden! Det smutter mellem hænderne på én. To dage efter, man har været i kirke, er man igen i en tilstand, hvor man er utaknemmelig, forkaster sig selv eller nægter at tilgive andre, fordi man igen har glemt, at man selv har behov for tilgivelse.

Og så må man i kirke igen næste søndag!”

Der er ikke andet for, mener Søren Ulrik Thomsen. ”Man kommer ind i kirken og siger: ’Herre forbarm dig over mig!’ Man definerer sig som en synder, men også som et i almindelighed udsat væsen. Man kan blive syg, miste sine nærmeste. Man erkender at være afhængig af Guds nåde, og derfor glider kyrie også direkte over i gloria: ’Ære være Gud i det højeste!’ Og det er jo igen noget, der ikke kan fastholdes, ikke en tilstand, man kan gå og være i fra morgen til aften, og derfor er den faste liturgi vigtig. For når man synger det i kirken, kan man være i det,” siger han og sætter sin tekop ned på underkoppen med en blød klirren.

Og det er egentlig bare det, han gerne vil sige til biskopperne og arbejdsudvalget, der sidder og finder på nye idéer til gudstjenester frem mod næste år: At det er rigtig godt, som det er. Og at man, hvis man ændrer på formen – det ved en kunstner – uvægerligt vil ændre på indholdet også.

Og jo, han vil gerne, at andre skal finde glæde ved kirken, præcis som han. ”Men det er ikke det vigtigste, at der er mange, der går i kirke. Det vigtigste er, at kirken findes.”

J

”Enestående og vidunderligt smukt sprog ... En stor forfatter, som fortjener et stort publikum” – Litteratursiden.dk ”Hos Yukio Mishima bliver kærligheden til fædrelandet både masochistisk og erotisk og dermed også interessant” – Atlas Magasin

Om bogen

den ortodokse kirke er, se hvor livlig pinsekirken er – og hér sidder vi og skraber med fødderne og kigger ned i gulvet. Men altså, den lutherske højmesse har en særlig sval skønhed og intensitet. Og det har måske virkelig at gøre med et lidt blufærdigt nordisk temperament. Det ville da være meget endimensionalt, hvis alle var som os, men it takes all kinds to make a world. Og det er så vores smukke bidrag, som vi skal passe godt på.”

Man hører ofte folk sige, at det var i forbindelse med en voldsom livsbegivenhed, for eksempel fødsel eller død, de fik brug for kirken. Men kan kirken for dig at se noget mere

”Tro mod ritualet” er udkommet på forlaget Eksistensen. Bogen, der er en del af serien ”Kristendom ifølge...”, indeholder et nyskrevet forord og en række tekster af Søren Ulrik Thomsen om kristendom: ”Fornuft og mysterium” og ”Pro Ecclesia” fra ”Kritik af den negative opbyggelighed” (med Frederik Stjernfelt), der udkom i 2005, samt ”Opsang til mig selv”, en række rejsebreve fra USA bragt i Politiken sidst i 1990’erne.

Søren Ulrik Thomsen Dansk digter og essayist, født i Kalundborg i 1956. Debuterede i 1981 med ”City Slang”, og har siden udgivet en række roste digtsamlinger herunder ”Hjemfal-den”, ”Det værste og det bedste” og ”Rystet spejl”. Hans seneste nyskrevne udgivelse er ”En hårnål klemt inde bag panelet – tekster fra eftertiden” fra 2016. Har modtaget en række priser og legater, herunder Otto Gelsted Prisen, Aarestrup-medaljen, Weekendavisens Litteraturpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Har været medlem af Det Danske Akademi siden 1995 og sekretær for akademiet 2016-2020.

Den vigtigste kilde til Østens idéhistorie.

Netop udkommet.

for la ge t m u ltiv e r s

26| Julebøger2020| Tro

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Den gode samtale, der åbner for læserens tro og livsmod ”Gå med fred” er en fin samtalebog, hvor to livskloge mennesker, Bodil Jørgensen og Mikkel Wold, åbner døren ind til den kristne vision og bringer himlen ind i det almindelige levede liv

anmeldelse 5 stjerner

AF SØREN HERMANSEN kultur@k.dk

Der er mange slags samtaler. At blive indkaldt til en samtale på skoleinspektørens kontor varsler ikke noget godt. Det er heller ikke godt at blive indkaldt til en kammeratlig samtale, så er der ballade, men at blive indkaldt til en samtale i anledningen af en jobansøgning rummer en mulighed. En samtale med lægen på hospitalet er noget, man kan bekymre sig for, mens en samtale med en kær ven er noget, man glæder sig til. Den gode samtale åbner for en ny virkelighed.

I de seneste år er der kommet mange samtalebøger med mennesker, der har noget at give hinanden, og hvor vi som læsere får lov til at være med på sidelinjen. Det har været blandede oplevelser.

Samtalebogen ”Gå med fred” er en meget god oplevelse. Den åbner for en ny virkelighed. Det er skuespilleren Bodil Jørgensen og præsten i Marmorkirken (Frederiks Kirke i København) Mik-

kel Wold, der har talt sammen i løbet af coronatiden med journalist Joan Øhrstrøm som pennefører. Det er en velredigeret bog, der når ned om mange emner såsom ånd, ondskab, tro, livsmod, ­døden, opstandelse, sorg, tilgivelse og kærlighed.

Der er ikke nogen uenighed mellem de to. De taler begge ud fra en klar kristen position, hvor sætningerne imellem dem ofte lyder: ”Det har du ret i, Bodil” – ”Ja, sådan er det, Mikkel”.

Det flyder med gode henvisninger til litteratur, film og ­teater, men den grundlæggende strøm er den evangeliske fortælling, gudstjenesten og sjælesorgen.

Skuespilleren folder det for eksempel flot ud i en lille oplevelse fra hendes sygdomsforløb efter en voldsom ulykke på en filmoptagelse. Under indlæggelsen på Bispebjerg Hospital kører hun i sin kørestol hen til Grundtvigskirken, får bakset døren op og ruller op gennem det store kirkerum, hvor der er en barnedåb oppe ved alteret. Undervejs hører hun salmen ”Herren strækker ud sin arm” og hører den til sig selv. Gud strækker armen ud og rører hende. Hun er ikke alene i sin kamp. Kirken er

Det er en fornøjelse at være med på sidelinjen, når Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wolf lader samtalen folde sig ud og forbinde sig med det liv, vi lever. – Foto: Les Kaner.

et eventyrhus, siger hun. Her sker det utrolige! Himlen kommer ned på jorden.

Præsten i Marmorkirken har en psykoterapeutisk overbygning på sin teologiske uddannelse. Det mærkes flere gange i bogen. Hos ham er den sjælesørgeriske samtale det rum, hvor eventyr kan blive til mellem to mennesker. Han fortæller om en gensidig tillid, der rækker ud over øjeblikket. Under sin ­terapeutiske uddannelse i Hamburg, sagde chefpsykiateren, der tog sig af de meget syge patienter, at han altid gav dem sit hjemmetelefonnummer, og ”jeg har aldrig oplevet, at det blev misbrugt”. Mon ikke patienterne dér oplevede at blive set og hørt.

Himlen kom ned på ­jorden.

Det er en fornøjelse at være med på sidelinjen, når de to lader samtalen folde sig ud og forbinde sig med det liv, vi lever.

Bodil Jørgensen og Mikkel Vold redigeret af Joan Øhrstrøm: Gå med fred – samtaler om tro og livsmod.

314 sider.

299,95 kroner.

Grønningen 1.

Det har heldigvis ikke privat karakter. Det er ikke deres personer, der er i fokus, men det er troen og det evangeliske budskab, det drejer sig om. På den måde inkluderes man som læser på en fin måde.

Lad så Bodil Jørgensen få det sidste ord, som hun også gør det i bogen: ”Kærligheden er også i mørket, ligesom den må have

været i mørket, før Gud sendte lyset kærligt ind i verden. Vi er trods alt altid elsket af Gud, der ville dø og opstå for os og være med os til verdens ende.”

Det kærlighedens lys sender de to livskloge mennesker videre ud over læseren, der så kan ”gå med fred” fra eventyrhuset og være lidt klogere på det at leJ ve i og med Guds lys.

Sårbarheden gør os menneskelige Som den eneste af verdens religioner har kristendommen en gud med sårmærker, minder den norske teolog Per Arne Dahl om i denne yderst inspirerende bog

anmeldelse 5 stjerner

AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

Når man som denne anmelder havde lejlighed til på kirkedagene i Aalborg i 2013 at høre Per Arne Dahls foredrag om sorgen og krisen i Norge efter terrorangrebet den 22. juli 2011, er det med stor forventning, man går i gang med at læse hans nye bog om sårbarhedens kraft. Dahl indledte nemlig sit foredrag i Aalborg med at opfordre den store forsamling til sammen med ham at synge: Kyrie Eleison, Kriste Eleison. Herre forbarm dig. Kristus forbarm dig.

Det var en uventet, men en ægte, varm og dybt meningsfuld indledning.

Dengang var Per Arne Dahl præst ved Domkirken i Oslo, præst for Stortinget og havde været leder af sjælesorgscenteret Modum Bad i 12 år. Siden blev han biskop i Tunsberg, men

så skete det, at han blev ramt af pludselig døvhed på det ene øre.

Han har beskrevet det i et interview her i avisen, og i bogen fortæller han, hvordan han oplevede det, og hvad det betød for ham.

Han, der altid havde været den, der var stærk og god til at trøste, oplevede nu, at han selv havde brug for hjælp og støtte.

Han fortæller om skammen, der fulgte med ved at melde sig syg, og som blot gjorde ham endnu mere magtesløs og fortvivlet. ”Skylden kunne jeg jo som regel gøre noget ved, hvorimod skammen gjorde noget ved mig,” skriver han. Han ønskede at være usårlig, at beholde masken og sit gamle image, men det hele krakelerede, da han under et bispemøde oplevede at miste hørelsen også på sit andet øre.

Pludselig var han nu helt døv. ”Bispekollegerne kom hen til mig, lagde deres hænder på mig og begyndte at bede. Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde, men jeg hørte, at de sagde noget, de gjorde noget og berørte mig med

godhed og forbøn. Det blev en rar og frigørende oplevelse af, at den, der lægger masken, får en chance for at vise sit ansigt, men også for at møde andres ansigt.”

Med bogen ønsker Dahl at vise, at vi alle er sårbare, og at vi ikke skal forsøge at bekæmpe sårbarheden: ”Jeg vil ikke opfordre til at overvinde svaghed og sårbarhed, men snarere til at overgive sig og derigennem måske opdage talenter, man ikke vidste, man havde, eller nogle skatte, der lå skjult i det, der så allermest håbløst ud.”

Det er det, som bogen beskriver ved hjælp af mange citater, fortællinger og møder med mennesker, der har lært ham noget om sårbarhed.

Dahl taler om ærlighedsteologi i stedet for herlighedsteologi og understreger, at kristendommen, som den eneste af alle verdens religioner, har en gud med sårmærker. Sårbarheden skal vi derfor ikke forsøge at skjule. I så fald risikerer vi at opleve sårbar-

hedens rekyleffekt. Derimod skal vi tro på, at sårbarheden er en ny styrkes begyndelse. Naturligvis citeres Paulus’ ord: ”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” (2. Kor 12, 10), og Dahl spørger: ”Hvornår er vi mennesker allerbedst?” Svaret lyder: Det er vi, når det værste sker. Det er, når kriserne rammer os som enkeltpersoner, fællesskab eller som nation. ”Rystelsen bliver et kim til renselse, nulstilling og en ny begyndelse.”

Dahl ønsker ikke at idyllisere sårbarheden, men spørgsmålet er, om han helt undgår det. Læser man bogen i ét stræk, får man nok rigeligt med sårbarhed.

Måske egner bogens 35 kapitler sig derfor bedst som en andagtsbog, hvor man kan læse et afsnit om dagen. Så bærer man også lettere over med gentagelser, som når vi for eksempel to gange læser miljøforkæmperen Erik Dammanns ord: ”Mens vores klode er truet af overopvarmning, er vores indre miljøer truet af kulde og frost.”

Kulde og frost møder vi ikke i denne bog. Den er hjertevarm og positiv og indeholder mange gode råd og tanker til den sorg- og kriseramte og sårbare. Og det vil sige til os alle. En god ven citeres for følgende råd: ”Hvis du ønsker glæde, så giv glæde. Hvis du ønsker godhed, så giv godhed. Hvis du ønsker en gave, så giv en gave. Hvis du ønsker tryghed, så giv tryghed.” Helbredelsen er i gang, når vi begynder at dele.

Et enkelt afsnit handler om salvelse og forbøn for syge, hvor Dahl med rette efterlyser et autoriseret ritual. ”Jeg ønsker mig en frimodig kirke, som tør tilbyde medmenneskeligt nærvær, forbøn og salvelse i mødet med menneskelig nød.”

Også hertil er bogen en hjælp J og inspiration.

Læs interview med forfatteren om bogen på

k.dk/liv

Per Arne Dahl: Sårbarhedens kraft – at finde styrke i svagheden. 264 sider. 249,95 kroner.

Kristeligt Dagblads Forlag.

Bøger til jul – og resten af året Steen Skovsgaard Giv mig en tanke

Steen Skovsgaard, biskop emer., skrev gennem ti måneder tekster til ’Ordet’ i Kristeligt Dagblad.

Det er blevet til 208 stykker, der nu er samlet i bogen Giv mig en tanke.

"Sprællevende træder den nære sammenhæng mellem tro og levet liv frem i Steen Skovsgaards mangefarvede buket af andagter. Teksterne er personlige, forskellige, dybe, overraskende og frem for alt evangeliske. " – provst Esben Andersen, Aarhus Smuk gavebog · 462 sider indbundet · 249,95 kr.

En sorgens dagbog Kristeligt Dagblad

****

Narnia-forfatteren C.S. Lewis skriver smukt om tro og sorg. En sorgens dagbog går lige i hjertet.

Berlingske

*****

Har man selv mistet, føler man sig set og hørt og holdt i hånden af C.S. Lewis. Man behøver ikke være troende for her at finde en trøstende hånd, en litterær sorgterapeutisk støtte.

Mirakler

Djævelske breve

Bogen er et apologetisk mesterstykke – givetvis et af de allervigtigste bidrag til kristen, filosofisk tænkning i det 20. århundrede.

– Peter Øhrstrøm professor, dr.scient. & lic.phil.

Et fremragende forsvar for kristendommen i litterær form ... Lewis er underfundig, vittig, morsom, sarkastisk og ikke mindst profetisk i forhold til samfundsudviklingen i Europa.

– Torben Bramming formand for C.S. Lewis-Selskabet

Køb dem hos din boghandler eller på www.prorex.dk · tlf 7456 3343

28 | Julebøger2020 | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Fagbogen taber terræn Der udgives færre og færre fagbøger, og det går ud over samfundsdebatten, advarer forfatterforening AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Engang lå det fast, at det var bogreolen, man vendte sig mod, når man skulle søge viden om skovens svampe, danske statsministre eller europæisk kunsthistorie. Sådan er det ikke længere.

I dag er det ofte en browser eller en app i stedet for en fagbog, der åbnes. Og mens den digitale verden kun er vokset de senere år, er antallet af både nye og genoptrykte fagbogsudgivelser faldet.

I 2007 blev der i alt udgivet 9636 fysiske fagbøger, mens der i 2019 blev udgivet 6245 fysiske fagbøger, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning er antallet af skønlitterære fysiske udgivelser steget i samme periode.

Også antallet af fagbøger, der er udgivet som online e-bøger, er faldet i perioden fra 2012 til 2019. ”Fagbogen er i krise,” lyder det fra Henrik Poulsen, formand for Dansk Forfatterfor-

enings undergruppe for faglitterære forfattere.

Han ser fagbogens svækkede position som et problem for den offentlige debat. ”Det, der kendetegner fagbogen, er, at den er lavet af en person, som ud over at have evner i at formidle stof også er en person, der er godt inde i det konkrete fagområde, hvad enten det er en havebog, en akademisk bog eller en biografi. Derfor er der en pålidelighed i fagbogen, som man ikke finder, når en tilfældig person skriver noget på sociale medier. Men desværre overtager sociale medier i øjeblikket i stigende grad den vidensformidling, som fagbøgerne tidligere har stået for, og når faglighed og fagbøger mister betydning, kommer objektiv viden til forhandling,” siger Henrik Poulsen, der ikke kun mener, at det er sociale medier og fake news, der truer fagbogen.

Ifølge ham nedprioriteres fagbogen nemlig generelt i det danske samfund, hvilket blandt andet illustreres ved, at en skønlitterær forfatter

modtager flere penge i biblioteksafgift pr. skrevet side end en faglitterær forfatter, ”selvom det kan tage den faglitterære forfatter en måned at researche til én enkelt side”. ”I Norge har fagbogen en helt anden status. Dér er der oprettet tre professorater, som forsker i fagbogen, og når der er bevilget forskningspenge til et område, er der en helt anden opmærksomhed på det. Det kunne vi lære noget af i Danmark,” siger Henrik Poulsen.

En af de forskere og fagbogsforfattere, der oplever, at det bliver mindre og mindre attraktivt at skrive og udgive fagbøger herhjemme, er Anna Karlskov Skyggebjerg, der er ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, med børnelitteratur og fagdidaktik som område. ”Hvis man som forsker skal udgive en specialiseret fagbog hos et forlag, skal man i dag selv have omkring 100.000 kroner med fra en fond eller universitetet, fordi forlagene ikke kan tjene penge på udgivelserne. For 15 år

siden var det bare 5000 kroner, og det var noget mere overskueligt. Fra et forskerperspektiv er det med til at presse fagbogen,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg, der også peger på en anden grund til, at det i dag ikke er attraktivt at skrive fagbøger: ”Hvor vi tidligere oftest skrev bøger eller antologier, udgiver vi nu i højere grad artikler i internationale tidsskrifter, fordi det er det, universitetsssystemet belønner.”

Christina Matthiesen er lektor i retorik ved Københavns Universitet og redaktionsrådsmedlem af det nordiske forskningstidsskrift Sakprosa. Hun vurderer også, at fagbogen står svagere i Danmark end i Norge. ”I både biblioteksvæsenet, i litteraturhusene og i skolesystemet i Norge er skønlitteratur og sagprosa i højere grad ligestillet,” siger hun og tilføjer, at der i Norge også er ”en helt anden kultur for at holde store ’sakprosa’-festivaler og udgive lækre fagbogstidsskrifter”.

Lektoren peger på to aktører som helt afgørende for fagbogens status i Norge. Den ene er fonden Fritt Ord, der poster mange penge i faglitteraturen, og hvis midler kommer fra den norske kioskkæde Narvesen. Den anden er Norsk faglitterær forfatter- og oversetterforening. ”Foreningen har penge, fordi den blandt andet har lavet en ordning, hvor de faglitterære forfattere giver en andel af deres indtjening til foreningen og dermed fagbogsmiljøet. For mens mange fagbøger sælger meget lidt, så er der også nogle få, der sælger meget. Pengene bruges så til forskningssamarbejder med universiteterne, festivaler og stipendier til fagbogsforfattere,” fortæller Christina Matthiesen, der mener, at tiltagene har en positiv effekt på he-

”Årets mest originale krimi.”

Klassisk musik og opera for alle.

Politiken

”Begejstring og viden springer op fra siderne.”

Kasper Holten i Berlingske

le det norske samfunds syn på faglitteratur, mens det ser anderledes ud herhjemme. ”Min oplevelse er, at man i Danmark har et mere ensidigt blik på, hvad faglitteratur er og kan, ikke mindst i grundskolen og gymnasiet.

Når man bruger ordet ’skønlitteratur’, vil mange med det samme få associationer til forskellige skønlitterære genrer som drama, novelle, roman, graphic novel eller billedbøger til børn. Jeg kunne godt tænke mig, at fagbogen blev opfattet som lige så vigtig, engagerende og forskelligartet, for den kan udvikle vores viden og være en dyb æstetisk oplevelse, hvad enten den er en reportagebog, kogebog eller informationstegneserie om biens liv,” siger Christina Matthiesen.

J

’Nu er det åndens tur,’ siger Bodil Jørgensen om bogen.

Kristeligt Dagblad

Julebøger2020 |Historie|29

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Columbus’ rejser trækker spor helt op til i dag Forfatter og journalist Sten Wijkman Kjærsgaard har skrevet en ny bog om Christoffer Columbus og hans hemmelige dagbog. Ved et tilfælde udkommer bogen i en tid, hvor Columbus igen er blevet aktuel i forbindelse med Black Lives Matter-bevægelsen og opgør med den europæiske kolonitid

interview AF SØREN ROSENBERGPEDERSEN kultur@k.dk

5 Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

3 Det gjorde jeg i 1991, for året efter markeredes 500-året for Christoffer Columbus’ (1451-1506, red.) sørejser mod det, han troede var Indien, men viste sig at være Amerika. Jeg arbejdede på DR’s Børneradio på P3, hvor jeg lavede en lang føljeton om Columbus’ rejse. Jeg havde i en engelsk avis set nogle korte uddrag fra Columbus’ hemmelige dagbog.

Han skrev nemlig en officiel logbog, som sidenhen er gået til, men skrev undervejs også en hemmelig dagbog, som kun han selv vidste fandtes.

Den dagbog brugte jeg som grundlag for både min radioserie og efterfølgende bogudgivelser. Columbus er blevet aktuel i forbindelse med Black Lives Matter-bevægel-

sen og opgørene med den europæiske kolonitid. Men min nye bog har dog ikke direkte noget med det at gøre, og det er et tilfælde, at den udkommer midt i den aktuelle debat.

Det, jeg har skrevet, er en populærhistorisk skildring af Columbus’ første rejse, men det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om en hyldestbog om Columbus. Jeg lægger det frem, han selv skriver, og så kommenterer jeg det og sætter det ind i en almindelig historisk sammenhæng. Jeg forholder mig naturligvis også til, at konsekvenserne af hans rejser førte til alt fra slaveri, undertrykkelse og regulær udryddelse, til overtagelse af landområder i Amerika med magt. Men det er ikke primært det, min bog handler om. Det interessante ved hans første rejse er hans tanker og reaktioner samt de kultursammenstød, som opstår undervejs. Columbus’ drøm var at finde en handelsvej vestpå til ”Indiens Lande”; en rejsedrøm,

der afstedkommer en både fantastisk og indflydelsesrig fejl, som trækker spor helt op til i dag.

Sten Wijkman Kjærsgaard

5 På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

3 Bogen er blevet meget sådan, som jeg gerne ville have den. Min tidligere bog var måske mere henvendt til unge, hvor denne bog har mere med og henvender sig til en bredere og voksen læserskare.

5 Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

3 Jeg har stor respekt for de historikeres arbejde, som min bog bygger oven på, men der er ikke én særlig bog, jeg vil fremhæve. Christoffer Columbus’ hemmelige dagbog har derimod dannet fundamentet for min bog. Jeg var i sin tid i Sevilla, hvor Columbus, som et af seks steder, hævdes at være begravet i katedralen. Her besøgte jeg det

0 ”Christoffer Columbus’ hemmelige dagbog har dannet fundamentet for min bog,” siger Sten Wijkman Kjærsgaard.

– Foto: Lars Johannesen.

enorme specialbibliotek, hvor dagbogen ligger udstil-

let. Det var en god oplevelse J at se den fysisk.

3 Født i 1956. Forfatter, journalist på Helsingør Dagblad og tidligere radiovært. Har udgivet bøger om Christoffer Columbus, Anne Frank, Francesco Negri og James Cook, blandt andet ”Anne Franks liv – Før, under og efter dagbogen” samt ”Rejsen til den kolde zone”.

3 ”Christoffer Columbus – Den hemmelige dagbog og hans fantastiske rejse til Amerika” er udkommet på forlaget Gyldendal.

30 | Julebøger2020 | Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

En mytisk skikkelse, der afspejler vor egen tids behov for lederskab Winston Churchills mange mindeværdige sentenser og politiske klarsyn præsenteres smukt af Jan Hedegaard, hvis nye bog uvægerligt indgår i tidens identitetspolitiske kamp

anmeldelse

2 ”For denne anmelder bliver Jan Hedegaards velfortalte skildring en befriende modstandslomme mod tidens omtydningsbestræbelse, som kan betyde, at vores børnebørn måske vil opfatte Churchill og Hitler som to sider af samme sag.

Og det er naturligvis galskab”, skriver Christian Egander Skov.

Her ses bogens hovedperson under et besøg i Oslo i maj 1948. – Foto: Erik Petersen/ Ritzau Scanpix.

5 stjerner

AF CHRISTIAN EGANDER SKOV kultur@k.dk

Jeg har ingen anelse om, hvor mange bøger der er skrevet om Winston Churchill. Men at der er tale om en anseelig mængde, er jeg ikke i tvivl om. Dertil kan man lægge film, tv-serier, blikæsker og andre souvenirs. I den internationale litteratur taler man ligefrem om en Churchillindustri. Derfor var min første tanke også ”åh, endnu en”, da jeg fik journalisten Jan Hedegaards bog ”Churchill” i hånden.

Har vi brug for mere?

I virkeligheden er det jo et mærkeligt spørgsmål. For en bogs kvalitet afgøres jo ikke af kvantiteten af andre bøger om det samme, men netop om den konkrete bogs kvaliteter. Den skal så at sige føre sin egen sag, selv løfte bevisbyrden uafhængigt af, hvor mange misdædere den end måtte være omgivet af.

Og det gør Jan Hedegaards bog heldigvis.

Den er nem og ligetil, båret af en smittende entusiasme for sit emne. Den er samtidig en meget klassisk og næsten hagiografisk biografi, der skildrer Churchills liv fra vugge til grav og undervejs fremhæver opbyggelige eller blot slående sentenser, som næsten trygler om at blive husket af Churchill-aficionadoer.

Der er kendte klarsyn som: ”Det bedste argument mod demokrati er fem minutters samtale med en gennem­snits­vælger”, eller hvad med disse ord om champagne: ”Jeg tror ikke, at jeg kunne leve uden champagne. Når det går fremad, har jeg fortjent det. Når det går tilbage, har jeg brug for det.”

Ja, det er svært ikke at blive grebet af Churchills greb om sproget. Og det hedder da netop også i en indflydelsesrig bestemmelse af hans historiske betydning, at Churchill kunne mobilisere det engelske sprog i kampen mod tyranniet.

Hedegaard har meget sigende placeret John F. Kennedys højstemte pris af Churchill som en slags indgangsbøn: ”Uanset hvor og uanset hvornår tyranniet har truet, har han altid stået på frihedens side.”

Jan Hedegaard trækker ikke eksplicit linjen frem til i dag, hvor den frie verdens ledere – hvis dette begreb overhovedet bærer politisk mening endnu – sjældent mobiliserer sproget i deres kamp, og hvor det heller ikke er tydeligt, at denne kamp præcist er mod tyranniet.

I forlængelse af den heroiske Churchill-fortælling, lægges hovedvægten i fremstillingen da

”

Når Jan Hedegaard skriver, at Churchill aldrig gik på ’kompromis med demokrati og frihed’, er det selv ud fra den venligst mulige tolkning en sandhed med modifikationer.

også på Churchills indsats under Anden Verdenskrig. Det fremstår som et helt naturligt valg, fordi det flugter med såvel denne krigs placering i vores kollektive historiske fortælling og det billede, vi i forvejen har af Churchill.

Der er imidlertid ikke noget

naturligt over det, hvis man tænker efter. For da krigen begyndte, og premierminister i årene 1937-1940 Neville Chamberlain kastede håndklædet i ringen, var Churchill i manges øjne – og hvis man blot talte hans år og rynker – en mand i sit politiske efterår. En mand af fortiden. Hede­gaard forbigår ingenlunde denne fortid, men den bliver alligevel reduceret til et bagtæppe, som ofte væves i de mest eksotiske indiske, sydafrikanske og i det hele taget imperiale mønstre.

Jeg fremhæver ikke dette, fordi det trækker fra fremstillingen, men for at fremhæve det valg, fremstillingen træffer. Et valg, som i den akademiske litteratur om Churchill fremstår stadig mere problematisk.

Universiteternes post-kolonialister arbejder målrettet på at omtyde Churchill fra forkæmper for frihed og demokrati til et imperialistisk monster. Og de kan naturligvis have ret i at fremhæve

det problematiske i en entydigt heroiserende fremstilling af så kompleks en historisk person som Churchill.

Når Jan Hedegaard skriver, at Churchill aldrig gik på ”kompromis med demokrati og frihed”, er det selv ud fra den venligst mulige tolkning en sandhed med modifikationer.

Men alligevel. Churchill var også forkæmper for disse ting; og for national selvstændighed og vestlig civilisation. For denne anmelder bliver Jan Hedegaards velfortalte skildring en befriende modstandslomme mod tidens omtydningsbestræbelse, som kan betyde, at vores børnebørn måske vil opfatte Churchill og Hitler som to sider af samme sag. Og det er naturligvis galskab.

Populære og sanselige værker som denne bog rummer en stor værdi, fordi de formår at sætte sig ud over de appeller til enhver tids herskende akademiske mode, der råder i nogle universitetsmiljøer.

Og det er præcis her, det skal fremhæves, at bogen er meget overbevisende rent visuelt. Det er en flot bog, man gerne vil have liggende fremme, hvis man er sådan en, der gerne vil fortælle andre, at man netop er sådan en, der godt kan lide sådanne folk som Churchill. Ja, helt på samme måde som man kan have bøger liggende fremme, der antyder, at man ved noget om og holder af vine, cigarer, finere spirituosa, vævede tæpper eller endog oste. Der er kort sagt tale om en appel til æstetik og sanselighed.

Det giver måske ikke altid det bedste udgangspunkt for den allermest afpillede, nøgterne analyse, men fastholder til gengæld en Churchill-skikkelse, der er historisk i en anden og sikkert vigtigere forstand: en mytisk skikkelse, der afspejler vor egen tids behov for et lederskab, der vil tage kampen op for civilisation og frihed ved at tale til det bedste snarere end det værste i J os. Vores Churchill.

Jan Hedegaard: Churchill.

400 sider.

399,95 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Julens bedste boggaver NYHED

Årets mest omtalte bog En besættende, tankevækkende og vigtig historie om en mor og hendes søn på flugt.

– Femina

Medrivende spænding En nådesløs spændende fortælling om tre kvinder, der har fået nok og tager til genmæle over for deres mænd på udspekuleret vis.

Underholdende og umådelig spændende.

– Politiken

En skarp og klog brevveksling

NYHED

En uafrystelig og livsbekræftende fortælling om at være kvinde, når man er midt i livet, fortalt af to af vores generations stærkeste og modigste stemmer.

#1 BESTSELLER

Årets kriminalroman Katrine Engberg hører til i toppen af dansk krimilitteratur.

– Kristeligt Dagblad

Fantasy og Danmarkshistorie

Rørende og vigtig ungdomsroman

Første bind af en episk trilogi til unge om en søskendeflok fra Lolland, som skal tilbage i tiden og opklare mordet på Erik Klipping i Finderup Lade.

En stærk beretning om 12-årige Newsha der sendes ud på en ø sammen med sin familie.

– Mit lille bibliotek En sand pageturner – Mit lille bibliotek

Jeg var fanget fra første side – Bogfinken

Jeg sad tilbage med en klump i halsen og våde øjne.

– Knirkes bøger

Katrine Engberg er altid garant for en spændende krimi.

– Femina

Engberg forstår til fulde at holde læseren på pinebænken, lige til det hele falder på plads i en vild finale.

– Jydske Vestkysten

Isola er helt uden omsvøb den bedste krimi, jeg har læst i år.

– Bogfidusen

Glædelig jul fra

32| Julebøger2020|Historie

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november2020

I avisen under ”personlige” fandt man den reneste længsel Datingsider på nettet og apps som Tinder er ved at gøre kål på kontaktannoncerne.

Men de fem-seks anonyme linjer med billetmærke kan alligevel noget, mener forfatter til ny bog, der dyrker de humoristiske og bizarre, men også dybt rørende tekster AF LISE KABELL SØGAARD

2 Mange kontaktannoncer har en humoristisk tone, og her afsløres det mellem linjerne, at den, der søger, måske har et kært forhold til sangeren Sebastian. – Foto fra bogen ”Er der nogen”, Forlaget 28B.

lise.soegaard@k.dk

Leila Vestgaard var 12-13 år, da hun begyndte at sakse i lokalavisen, der kom i postkassen ved barndomshjemmet ved Odense. Hun havde opdaget, at der bagerst i avisen gemte sig noget helt særligt: kontaktannoncerne. ”Det var i slut-80’erne og længe før, der var noget, der hed ’reklamer nej tak’, så avisen kom ud til alle. På et tidspunkt gik det op for mig, at der var denne her sektion med overskriften ’personlige’, og at det var alt muligt, der stod der. Jeg var for ung til at have et forhold til den romantiske side af det, men stor nok til at vide, at der lå nogle gode historier dér, som jeg så begyndte at klippe ud,” siger hun.

I dag arbejder Leila Vest­gaard i forlagsbranchen og er en del af teaterkollektivet Sort Samvittighed. Og så er hun ejer af en samling på 150 kontaktannoncer, der nu er blevet udgivet i bogen ”Er der nogen? Autentiske kontaktannoncer”. Vi har dem, der efterlyser (k) ærlighed eller ren og skær sex, de lidt sære, de venskabelige, og ikke mindst de virkeligt rørende: ”Der er nogle af dem, som ikke bare er nogens længsel efter noget, men som er en hel skæbne pakket ind i ganske få linjer. Komprimerede skæbner,” siger Leila Vestgaard.

Vi vender tilbage til de mange små stykker avispapir, men først et historisk tilbageblik. I dansk sammenhæng har man haft kontaktannoncer i aviserne siden 1800-tallet, fortæller Mette Byriel-Thygesen, der er museums­ inspektør på Nationalmuseet med speciale i seksualitets­historie.

Dengang var det udelukkende mænd, der annoncerede, og de annoncerede altid efter ægteskab. I Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, det der senere blev til ”Adresseavisen”, Danmarks ældste annonceavis, kunne man den 15. januar 1817 læse om en ”ung Person, der i alle Henseender besidder en god og blid moralsk Character”, der søger ægteskab med en ærværdig mands datter eller alternativt en enke, der ejer lidt penge. Manden angiver, at han bruger denne fremgangsmåde, altså ægteskabsannoncen ”af Mangel paa Bekjendtskab med det ærede Kjön”. ”Hvis nogle af det ærede Kjön reflectere herpaa, behage de at opgive hvad Familie de ere af, samt Navn og Bopæl, i en forseglet Billet paa dette Blads Comptoir”.

Kontaktannoncen er i sin reneste form en efterlysning af en mage, siger Mette ­Byriel-Thygesen. ”Rent historisk er det gået fra at være en tekst, hvor man annoncerer efter en ægtefælle til også at rumme andre ønsker. Man søger en livsledsager eller god ven, og senere uforpligtende forhold og løse, seksuelle relationer. Kontaktannoncerne korresponderer på den måde med udviklingen i samfundet generelt, hvad angår acceptable forhold,” forklarer hun.

Det kan virke uretfærdigt, at kvinder dengang ikke kunne annoncere. Men før man farer i flint, skal man huske, at ægteskabet for mange kvinder dengang var en billet til at flytte hjemmefra og vinde muligheder på andre områder end det seksuelle, siger Mette Byriel-Thygesen. ”De fleste kvinder var ikke på arbejdsmarkedet, og var man ikke gift, før man var 30,

0 Denne annonce er én af Leila Vestgaards perler i samlingen. ”Tænk sig at efterlyse en familie! Jeg er en voksen dame, og jeg er gået i stykker. Hjælp,” siger hun.

– Foto fra bogen ”Er der nogen?”, Forlaget 28B.

”

Det er meget rørende, synes jeg, at være så bevidst om, hvad det er, man savner, og hvad man selv har at tilbyde. Og så at gå så langt som til at formulere det og sende det til en avis. På en app går det meget hurtigere det hele.

LEILA VESTGAARD, FORFATTER

måtte man leve resten af livet som pebermø.

Der var normer, der sagde, at kvindernes udløbsdato oprandt ved 28-årsalderen.”

Op gennem 1920’erne og 1930’erne var ægteskabet stadig det optimale, selvom den seksuelle frigørelse langsomt vandt indpas. I 1960’erne og 1970’erne, hvor frigørelsen tog fart, voksede fænomenet med kontaktannoncer, og så er vi fremme ved Leila Vestgaards samling fra 1980’erne og 1990’erne.

Set i forhold til de helt moderne måder, hvorpå krage søger mage, er der noget meget omstændeligt og grundigt ved kontaktannoncerne, mener hun. ”Det er meget rørende, synes jeg, at være så bevidst om, hvad det er, man savner, og hvad man selv har at tilbyde. Og så at gå så langt som til at formulere det og sende det til en avis. På en app går det meget hurtigere det

0 Mange kontaktannoncer har specifikke krav, mens andre er mere rummelige.

Her er vi i den specifikke ende. – Foto fra bogen ”Er der nogen?”, Forlaget 28B.

hele, og der er virkelig mange steder i processen med en kontaktannonce, hvor man kan nå at tænke: ’Nej, ikke alligevel’ og miste modet. Når du så har krænget din sjæl ud, skal du sidde og vente i uvished, måske i uger, måneder eller år. Jeg elsker det udtryk for håb, det er åbent at spørge: ’Jeg er sådan her. Er der nogen som mig?’.

Og det helt uden medfølgende billede, hvad der ville være utænkeligt på dating­appen Tinder i dag – men det har jo virket, tilføjer hun. ”Jeg har hørt om én, hvis morfar indrykkede tre kontaktannoncer, og hver gang blev belejret af damer, der syntes, at det lød godt. Men jeg tror også, at det har stor betydning, at der ikke er et billede med, faktisk. Ordene lukker en anden dør op, end det gør at se et billede af nogen, vippe det til side og så videre i teksten.”

Mette Byriel-Thygesen synes også, at det sjove og befriende ved kontaktannoncerne netop er, at de ikke er ledsaget af billede. Men ud over det finder hun, at de ofte er humoristisk læsning og afslører gemyttet bag ordene. ”Dermed ikke sagt, at kontaktannoncerne var mere ærlige end de moderne apps, men de var måske mere direkte. De handler i høj grad om, hvad man er for en person, og hvilke værdier man rummer,” siger hun. ”Der er langt flere markører, der har spillet ind på valget af seksualitetspartnere før i tiden. I dag vil vi helst ikke overraskes, vi vil se pakken pakket helt ud til at starte med. Vi lever i en tid, hvor folk er seksuelt flygtige og meget bevidste om, hvad de vil have, og hvad de ikke vil have. Og det kan gå hen og blive

benspænd for det gode sexliv eller for valget af den rigtige partner i det hele taget. Man vil ikke spilde tiden og tænker, at den flotte krop hænger sammen med god sex. Men en flot krop er ikke nødvendigvis det, der gør, at man spiller godt sammen med nogen seksuelt.”

Leila Vestgaard er selv ”godt afsat” og har aldrig haft en Tinderprofil. Men hun synes, at eksistensen af både digitale datingredskaber og de måske uddøende kontaktannoncer understreger, at vi mennesker ikke er lavet til at være alene. Heller ikke selvom vi allerede har vores på det tørre med cabriolet og sommerhus – og måske endda kone eller mand. ”Der bor en længsel i os efter at høre sammen, og den transcenderer alting, og jeg tror ikke, den gør sig mindre gældende nu. Og så synes jeg, kontaktannoncerne minder os om at gøre sig umage, især med kærligheden.” J

Om bogen Bogen ”Er der nogen?

Autentiske kontaktannoncer” er udkommet på forlaget 28B. Den er skrevet af Leila Vestgaard (født 1977), redaktør, forlægger og en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed og teatergruppen Ensemble Ensemble.

Jim Lyngvild

NORDENS GUDER

Jim Lyngvilds overdådige og smukke fotos af de nordiske guder illustrerer de elskede fortællinger om Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene og mange flere.

Marianne Abrahamsen

Thyge Christian Fønss-Lundberg

TUXENS BREVE

KONGELIGE PORTRÆTTER I 500 ÅR

Hofmaleren Laurits Tuxens breve til og fra hans store kærlighed, Ursule. Et sjældent indblik i tiden omkring år 1900 og to unge mennesker, der på hver deres måde forsøgte at bryde med tidens normer.

Kongerøgelse, kunstværker og danmarkshistorie i ét storværk. Om kongehuset og hvordan de selv og andre har set dem. Fra Christian 1. på Italiens freskoer til kronprins Frederik på Instagram.

Julegaver med indsigt og udsyn Henriette Bendix & Preben Lund

Richard J. Bernstein

MIRAKLET PÅ BLEGDAMMEN

DERFOR SKAL VI LÆSE HANNAH ARENDT

En fortælling om den seneste store epidemi i Danmark: polioepidemien i 1952, og om de videnskabelige kvantespring, man gjorde i København.

Arendt beder os tage ansvar for vores politiske skæbner

Persille Ingerslev

Shirley Jackson

OM

FUGLEREDEN

Om Persille, der dyrker krydderurter og forårsløg i sin vindueskarm, om at være til, om at undres, om at skamme sig og om ikke at sige undskyld for at være den, man nu engang er.

og de farer, vi står over for.

En Shirley Jackson-klassiker.

Om personlighedsspaltning og den galskab, som sitrer lige under overfladen hos os alle.

Peter Olesen

MINE STILLESTEDER

Her finder du ro i en larmende hverdag.

Peter Olesen guider til sine favoritsteder over hele Danmark.

D I N LOKA LE B OG H A N D EL Et besøg i en af Kon-Turs butikker er en unik oplevelse, da ikke to boghandler er ens. Fælles for alle er den høje faglighed, serviceniveauet og stoltheden over at være kulturformidler.

Se julekataloget på www.kon-tur.dk eller scan koden:

14995 SPAR 150,-

STORE DANSKE DESIGNERE Her er 10 af de største danske designere beskrevet gennem personlige og engagerede portrætter, der placerer designerne og deres produkter i en stor dansk kunstnerisk tradition og i international sammenhæng.

Lindhardt og Ringhof

GÅ MED FRED Bodil Jørgensen og Mikkel Wold Livskloge og varme samtaler om vejene til livets vidunderlighed. De to venner viser, hvilke skatte man kan finde i troen og verden - med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.

Grønningen 1

299

95

KÆRLIGHED Anders Agger og Mingo Forfatterne har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Illustreret med kraftfulde og stemningsmættede billeder.

Politikens Forlag

34995

Har vi ikke den bog, du efterspørger, skaffer vi den til dig på få dage

WWW.KON-TUR.DK

V E RDENS B E DS T E JU L E G AVE Gode grunde til at besøge din lokale boghandel

ARABICA Puk Damsgård En beretning om at finde sit spejlbillede i en yemenitisk kvinde og om, hvordan verdens befolkning trods krig, fjendebilleder, religion og pandemier er forbundet til hinanden på tværs af tid og grænser.

Politikens Forlag

ET LIV PÅ VORES PLANET David Attenborough I over 70 år har Attenborough fortalt om vores planet og de mange skabninger, vi deler den med. Dette er sir Davids livstestamente og bekymrede, men også håbefulde opfordring til os alle.

Klim

299

299

95

DEN ENESTE GYLDIGE GRUND TIL IKKE AT MØDE OP ER, AT DU ER DØD I denne bog er Ghita Nørby og Ulla Terkelsen for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.

Forlaget 28B

29995

95

MIN KRISTIN Maria Helleberg Min Kristin er en stort anlagt roman om adelskvinden Kristina Gyldenstjerne. En roman om en kvinde i magtens centrum og om storpolitik, kærlighed, begær, og forræderi i 1500-tallets Skandinavien.

Gyldendal

MIN KINESISKE FARMOR Lars Saabye Christensen forsøger i denne bog at komme tættere på sin farmor, der som ung boede i Hongkong. Hvem var hun, denne kvinde, som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over et postkort og en forrygende opskrift på Kashmirs fiskeragout?

Modtryk

349

249

95

95

HØJT Erika Fatland Fatlands hidtil bedste bog.

En fortælling fra Himalayas tynde luft og vilde landskaber. En rejseberetning om en dramatisk, ukendt verdenshistorie – helt frem til dagens brændbare konflikter.

Informations Forlag

34995

19995 SPAR 100,-

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA Ida Jessen En western fra den jyske hede om en tysk kaptajn, kampen mod de rå naturkræfter, drømme og ofre – og om den kvinde, som bliver hans elskede, hans kampfælle og store sorg.

Gyldendal

SAMTALEKUR Vi gør det hele tiden.

Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen.

People’sPress

299

249

95

95

HÅBETS REJSENDE Isabel Allende En medrivende familieog kærlighedskrønike om to unge spanieres tvangsflugt til Chile fra Barcelona, under Den Spanske Borgerkrig.

Politikens Forlag

29995

KONKURSKLUBBEN Lisbeth Zornig I Køge bliver en mand fundet død i havnen.

Ingen ved, hvem han er, ingen savner ham. Tessa bliver viklet ind i end sag om konkurs, hævn og magtmisbrug.

HarperCollins

19995

HØJSKOLESANGBOGEN 19. UDGAVE Har du også været med til at synge morgensang under coronakrisen? Nu kan du få alle sangene, du elsker sammen med 151 nye sange. Der er i alt 601 sange i Højskolesangbogen.

Forlaget Højskolerne

MEYERS SIMREMAD Alt i en gryde. På vanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

Lindhardt og Ringhof

29995

V I GLÆ DE R OS T IL AT S E D IG I D IN L O KA LE B OGHANDEL 2100 København Ø, Tarp Boghandel • 2820 Gentofte, Under Bogen • 3480 Fredensborg, Fredensborg Boghandel • 3660 Stenløse, Stenløse Boghandel • 3700 Rønne, William Dam • 4100 Ringsted, ComputerSalg • 4140 Borup, Borup Boghandel • 4220 Korsør, Korsør Boghandel • 4230 Skælskør, Steenfeldts Boghandel • 4600 Køge, Køge Boglade • 4640 Faxe, Boghuset • 4652 Haarlev, Staxenshop • 4683 Rønnede, KopK • 4690 Haslev, Haslev Boghandel • 4720 Præstø, Tissot & Koch • 5000 Odense, Harders Boghandel • 5400 Bogense, Ehlerts Boghandel • 5550 Langeskov, Langeskov Boghandel • 5800 Nyborg, Nyborg Boghandel • 6070 Christiansfeld, Martensens Boghandel • 6240 Løgumkloster, Løgumkloster Boghandel • 6430 Nordborg, Nordborg Boghandel • 6500 Vojens, Vojens Boghandel • 6520 Toftlund, Toftlund Boghandel • 6630 Rødding, Rødding Papir & Kontor • 6720 Fanø, Fanø Boghandel • 6870 Ølgod, Rebus – Bøger, Børn og Papir • 6920 Videbæk, Tranbergs Boghandel • 7130 Juelsminde, Buchs Boghandel • 7160 Tørring, Din Boghandler • 7700 Thisted, Thisted Boghandel • 7760 Hurup, Hurup Boghandel • 7830 Vinderup, Skala Farvehandel & Kontorartikler • 7900 Nykøbing Mors, Bøger & Papir • 8200 Aarhus N, Storcenter Nord Boghandel • 8240 Risskov, Veri Center Boghandel • 8370 Hadsten, Bogormen Hadsten • 8382 Hinnerup, Kon-Tur Hinnerup • 8450 Hammel, Hammel Boghandel • 8500 Grenå, Grenå Boghandel • 8560 Kolind, Kolind Boghandel • 8722 Hedensted, Hedensted Boghandel & Legetøj • 8740 Brædstrup, Bakkelandets Legetøj • 8900 Randers, Randers Boghandel • 9000 Aalborg, Vejgaard Boghandel • 9000 Aalborg, Aalborg Boghandel • 9300 Sæby, Kon-Tur Sæby • 9320 Hjallerup, Kon-Tur Hjallerup • 9330 Dronninglund, Kon-Tur Dronninglund • 9460 Brovst, Pen & Papir • 9500 Hobro, Hobro Boghandel • 9550 Mariager, Mariager Boghandel • 9670 Løgstør, Kon-Tur Løgstør • 9900 Frederikshavn, Frederikshavn Boghandel • 9990 Skagen, Skagen Boghandel • FO-100 Tórshavn, Færøerne, H.N. Jacobsens Bókhandil • FO-600 Saltangarå, Færøerne, Bókabúdin • FO-700 Klaksvik, Færøerne, Alfa Bókhandil

WWW.KON-TUR.DK

36| Julebøger2020| Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Engang var lydbogen et hjælpemiddel til de få. I dag er den et massemedie Lydbogen blev egentlig opfundet som en hjælp til soldater, der under Første Verdenskrig var blevet blinde, men i dag er lydbogens publikum langt større. Flere og flere danskere lytter til lydbøger, og skuespillere og forfattere indlæser alt fra krimier til klassikere. Nogle genrer egner sig bedre end andre til ørerne, men oplæserens stemme er det helt afgørende institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, der sammen med Iben Have siden 2012 har forsket i lydbøger, anerkender, at der kan være nuancer, som fæstner sig bedre på skrift. Man kan dog træne sig op til at blive en god lydbogslytter og få det hele med, pointerer hun. Og så er der situationer, mener hun, hvor lydbogen kan give en helt anden form for fordybelse, end papirbogen kan. ”Lytter du for eksempel til en fortælling, mens du går en tur i smukke omgivelser, kan du få nogle andre, mere stemningsfyldte og atmosfæreskabende oplevelser, som papirbogen ikke kan give dig, når du sidder i din sofa og kigger ned i en bog,” siger Birgitte Stougaard Pedersen.

Det skal dog ikke forstås, som om Birgitte Stougaard Pedersen eller Iben Have mener, at lydbogen kan erstatte papirbogen. Iben Have forklarer: ”Lydbøgerne er kommet for at blive – som et alternativ til papirbogen – der betyder, at mange får læst mere, end de ellers ville, og måske at flere bliver interesserede i litteratur. Lydbogens popularitet vil fortsætte med at vokse, men jeg tror på ingen måde, at lydbogen nogensinde kommer til at udkonkurrere papirbogen,” siger Iben Have.

Om det bliver tilfældet, vil tiden vise. I alt fald har vi nok næppe hørt det sidste til bløde, luftige stemmer, der læser op J af alt fra krimier til klassikere.

AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

En blød, luftig stemme flyder lige ind i ørerne på den, der beslutter sig for at høre Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye roman ”Margrete I” som lydbog.

Stemmen taler langsomt, for dens ejer, skuespiller Lotte Andersen, er opmærksom på, at Anne Lise Marstrand-Jørgensens ord tager tid at fordøje. ”Meget af det er nærmest helt lyrisk, så det kan ikke nytte noget, at jeg farer hen over det. Lytteren skal have tid til at mærke ordene,” siger hun.

Næsten 23 timers lydbog er det da også blevet til. I løbet af dem gør Lotte Andersen sin stemme mørkere og lysere, alt efter hvilke karakterer der taler. Hun skruer op og ned for tempoet. Gør sin stemme varm i de passager, hvor forfatteren skriver sanselige naturbeskrivelser. Gør den koldere på de sider, der mere nøgternt beskriver middelalderhistorie. Og så stræber hun efter at udtrykke den forandring, hovedpersonen gennemgår. Når læseren – eller lytteren – møder Margrete I, er hun nemlig et barn, mens hun ved romanens slutning er blevet voksen. ”Så jeg bruger bittesmå nuancer i min stemme til at give en fornemmelse af, at Margrete vokser og undervejs bliver en kvinde. Det er jo ikke sådan noget med, at jeg taler babysprog,” siger hun i en påtaget skinger stemme, griner lidt og fortsætter: ”Det er nærmest bare en tanke, jeg har, som måske er med til at gøre min stemme en lille smule lysere og lettere. Vi taler om meget fine nuancer.”

Når Lotte Andersen indlæser bøger, hvad enten det er romaner, eventyr eller noveller, er det vigtigste for hende at formidle bogens stemning til publikum.

Et publikum, der gennem de seneste år har vokset sig større. For i dag indlæser både skuespillere og forfattere lydbøger, der lyttes til af en bred skare. Sådan har det ikke altid været.

Lydbogens historie starter der, hvor Første Verdenskrig slutter. Da de nordamerikanske soldater vendte hjem, efter krigen var slut i 1918, havde mange af dem mistet eller fået beskadiget synet.

Og til ære for dem begyndte man i USA at indlæse aviser og bøger. Selve ordet ”lydbog” eller det engelske ”audio book” kom dog først på folks læber, efter de første kassettebånd kom på markedet i 1970’erne. De var hovedsageligt tiltænkt børn, svagtseende eller andre, der af forskellige årsager ikke kunne læse.

Men i takt med den teknologiske udvikling er lydbøgerne blevet vægtløse, så vi kan tage dem med os overalt. Lydbøgerne har altså ændret karakter fra hjælpemiddel til masse­medie.

Den forandring har også haft indflydelse på, hvor høj en grad af dramatik, der præger oplæsningen. Da de første lydbøger kom på markedet, var idealet nemlig, at oplæsningen skulle være så tonløs og neutral som muligt. Oplæserens person skulle ikke lægge sig som et lag mellem teksten og lytteren, men snarere være et vindue ind til den rene tekst. I dag deles den overbevisning stadig af nogle svagtseende, mens der i po-

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

”

At lytte til en lydbog svarer mere til at høre radio eller musik end at læse en papirbog.

IBEN HAVE, PH.D., LEKTOR OG FORSKER I LYDBØGER

pulær-lydbøger snarere er en tendens til, at oplæseren – som Lotte Andersen – lader sig rive med af fortællingen og skelner mellem forskellige karakterer og tonelejer.

En undersøgelse af læsevaner fra 2019 lavet af internetboghandlen Saxo viser, at 92 procent synes, at indlæseren er helt afgørende for læseoplevelsen. Selvom det selvfølgelig er en smagssag, hvor meget indlevelse man som lytter bryder sig om. Men hvad sker der overhovedet inde i hovederne på os, når litteraturen bliver en lydlig oplevelse? Mikkel Wallentin er professor og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har forsket i, hvad læsning gør ved vores hjerne. ”Når vi læser en papirbog, sker der det, at vi omdanner skriftsproget til en form for talesprog med en grad af indre stemme. Det vil sige, at i et eller andet omfang bliver læseoplevelsen transformeret til en lydlig oplevelse inde i hjernen. Så endemålet ved at læse en papirbog er meget nær det samme, som hvis man hører lydbog,” siger han.

Sidste år slog en undersøgelse fra det amerikanske universitet UC Berkeley også fast, at det er de samme områder i hjernen, der aktiveres, når vi henholdsvis læser og lytter, og de samme forestillinger, vi danner os. Hvis der for eksempel står ”blomst”, er det billede, vi får i hovedet, altså det samme ved lytning og læsning.

Men faktisk giver det slet ikke mening at sammenligne lydbøger med papirbøger. Det mener Iben Have, der er ph.d.

og lektor i medievidenskab ved institut for kommunika­tion og kultur på Aarhus Universitet og siden 2012 har forsket i lydbøger. ”Man kan ikke sige, at den ene er bedre end den anden, for det er vidt forskellige medier med hver deres styrker og svagheder. At lytte til en lydbog svarer mere til at høre radio eller musik end at læse en papirbog. I forhold til fleksibilitet er lydbogen bedst, hvor papiret har den fordel, at man styrer sin egen læsetid og derfor kan dvæle ved ordene og læse i sit eget tempo.”

Og det er netop lydbøgernes store styrke, at vi kan lytte til dem, samtidig med at vi tager opvasken, strikker eller kører bil, siger Mikkel Wallentin. ”Det har bare også den omkostning, at nogle mennesker tror, de kan gøre en masse ting på én gang, uden at være i stand til det. Når man konstant forsøger at optimere alting, kan der ske det, at vores kognitive system på et tidspunkt når grænsen. Og så får vi mindre ud af det, end hvis man havde gjort det lidt langsommere med mere fokus,” siger han.

Netop på grund af risikoen for at miste koncentrationen er der ifølge Mikkel Wallentin også genrer af litteratur, som i højere grad egner sig til lydbogsformatet end andre. For eksempel nævner han en krimi – hvor fokus typisk er på handlingen frem for de sproglige nuancer – som en oplagt genre at få ind gennem hovedtelefoner. Mens det i genrer som lyrik, hvor sproget er en pointe i sig selv, er sværere at få alle nuancer med.

Birgitte Stougaard Pedersen, lektor på

Lydbogsvaner 3 43 procent af danskerne har lyttet til lydbøger i løbet af foråret 2020. 17 procent lytter oftere til lydbøger frem for andre formater.

3 92 procent synes, at indlæseren er helt afgørende for læseoplevelsen.

3 26 procent lytter til lydbøger, samtidig med at de laver noget andet.

3 Danskerne lytter mest til lydbøger om søndagen og mindst om tirsdagen. Generelt lyttes der mest om eftermiddagen, hvor streamingtallene for lydbogslytning topper klokken 14.

3 Under coronakrisen har flere streamet litteratur, og de har streamet mere.

KILDE: SAXOS ÅRLIGE RAPPORTER OM DANSKERNES LÆSEVANER FRA 2019 OG 2020

DE BEDSTE ROMANER TIL DIN ØNSKESEDDEL

K R I ST E L I GT DAG B L A D

POLITIKEN

BERLINGSKE

N Y EST E B I N D I T U R B I N ES K L AS S I K E R S E R I E

POLITIKEN

VG

BERLINGSKE

POLITIKEN

“Hysterisk morsom.”

Eric Idle

38 | Julebøger2020|Samfund

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Kampråb til modstand mod identitetspolitikken Henrik Dahl har skrevet en vedkommende, engageret debatbog. Den er intelligent, velskrevet, fokuseret og relevant. Man griber sig i at håbe, at den vil blive læst af borgerlige modstandslommer med politisk indflydelse

anmeldelse 5 stjerner AF HENRIK JENSEN kultur@k.dk

Mon ikke det for mange er lidt af en gåde, hvordan verden kunne gå hen og blive så åndssvag, som den er blevet? Jeg tænker her især på den skærpede identitetspolitik, som er ved at inficere alle vestlige – og danske – institutioner: kønsidentiteter, raceidentiteter og sexidentiteter flimrer rundt i medierne med deres krav om særlig anerkendelse.

Måske formår de fleste almindelige mennesker, som eksempelvis stadig abonnerer på en forestilling om to køn, stadig på strudsevis at stikke hovedet i busken, men problemet går jo ikke væk af den grund.

Henrik Dahl er kendt for ikke at stikke hovedet i busken. Nu har sociologen og folketingsmedlemmet fra det efter det seneste valg noget svækkede Liberal Alliance skrevet en bog om miseren. ”Identitetspolitikken er ekstremt farlig,” skriver han, ”hvad må der gøres? Det basale svar er, der må ydes en hård og konsekvent modstand.”

Dahl begynder med begyndelsen, hvad der skete i USA i afløbet af 1968-tumulten. Han har genlæst og citerer, måske lovlig omfattende, fra Allan Blooms skelsættende ”The Closing of the American Mind” fra 1987 for at finde rødderne til identitetspolitikken.

Er Dahl, vedrørende hvad der siden skete identitetspolitisk på amerikanske universiteter, ikke helt så analytisk skarp og veldokumenteret som eksempelvis Douglas Murray, hvis bog ”Hordernes hærgen” just er kommet på dansk, leverer han til gengæld rigtig mange tråde til en forståelse af den danske situation, herunder venstrefløjens kovending i forhold til identitetspolitikken, da den fandt ud af dens potentiale: Hvor Enhedslistens Pelle Dragsted i 2018 var helt afvisende over for identitetspolitikkens ”giftige tendens”, har Pernille Skipper bredt armene ud for den her blot to år senere.

Ikke blot venstrefløjen har taget identitetspolitikken til sig, det har også uddannelsesinstitutionerne, og det er straks mere problematisk. Dahl beskriver, hvordan ”forurettelsesstudier” – en oversættelse af det engelske ”grievance-studies”, forstået som studier i den uret, der typisk ses som begået af hvide mænd – fylder stadig mere i den danske universitets­verden.

Skal man tro Henrik Dahl, og det er der god grund til, befinder

0 Skal man tro Henrik Dahl, og det er der god grund til, befinder universiteterne, især de humanistiske dele af dem, sig nærmest i undtagelseseller opløsningstilstand.

– Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

universiteterne, især de humanistiske dele af dem, sig nærmest i undtagelses- eller opløsningstilstand. De er under angreb fra et postmarxistisk ”antiliberalt program”, hvis mål er magtovertagelse, ikke blot på universiteterne, men på sigt i samfundet som helhed.

Det anti-liberale program er en mangeleddet strategi, hvis redskaber er indskrænkelse af ytringsfriheden, krav om censur, systematisk indoktrinering, krav om kollektive rettigheder, udhuling af retssikkerheden, radikal sprogrensning, omskrivning af historien og endnu et par ting. Dahl demonstrerer, hvordan den pågældende bevægelse er racistisk ud fra den måde, hvorpå den entydigt retter sig mod den hvide races ”hvidhed”.

Mindelserne om 1968 er påfaldende; Dahl maler ikke fanden på væggen, fanden står allerede midt i rummet!

Der må altså ydes ”hård og konsekvent” modstand. Men hvor skal modstanden komme fra?

Det må være en borgerlig modstand, mener Dahl, men her skræmmer sporene.

Han tænker på, hvordan det gik med VKR-regeringen, som

sad i årene 1968-1971, og som brugte tiden og magten på at gennemføre en række af ungdomsoprørets mærkesager, fra styrelsesloven til pornografiens frigivelse, i stedet for at sætte hælene i og forsøge at dæmme op for dem.

Hvor står borgerligheden så i dag? Man frygter, at den står samme sted som i 1968, at de borgerlige også i dag hellere ville være ”en del af løsningen end en del af problemet”, som man yndede at sige dengang. Dahl taler i den forbindelse kritisk om ”Davosborgerligheden”, et medløberi på højrefløjen, ”en holdningsløs tilpasning til alt, hvad der lige for tiden er korrekt og moderne” – ”i sin kerne en form for servil og doven relativisme og nihilisme.” – En ikke meget borgerlig borgerlighed.

Ikke meget at hente der, skulle man mene. Måske er det mere identitetspolitikkens egen implodering på grund af klare indre uenigheder, man skal håbe på, hvis man vil have fænomenet til at gå væk. At det simpelthen går i sig selv, bliver overhalet af noget andet.

Dahl er dog ikke den, der giver op i forhold til borgerlige modstandskræfters brugbarhed. I det afsluttende kapitel, som på

leninistisk vis hedder ”Hvad må der gøres?” opregner han i punktform den nødvendige borgerlige indsats: afmontering af uddannelsesreformer, der underminerer den kundskabsbaserede og dannelsesbaserede tilgang til uddannelse; afmontering af uddannelsesreformer, der underminerer meritokrati; krav om streng professionalisme i alle uddannelsesinstitutioner (herunder skoler og gymnasier); genoprettelse af respekten for data, logik og rationalitet; afpolitisering af bevillings­systemet; krav om forstærket indsats til fordel for klassisk videnskabelighed; defunding af alle forurettelsesstudier – samt yderligere mindst en halv snes punkter, til sammen en hel bunke statsindgreb, måske lovlig mange for en liberal politiker?

Spørgsmålet er så, hvad ”tidsånden” – alle mediers herre – siger.

På den anden side duer det ikke at være pessimistisk. Som filosoffen Alasdair MacIntyre engang i en noget anden tid skrev i bogen ”After Virtue”: ”Hvis vi er i en så slem situation, som jeg forestiller mig, forekommer pessimisme at være endnu en kulturel luksus, vi må

se bort fra for at overleve.”

Det er en meget vedkommende, engageret debatbog, Henrik Dahl har skrevet. Noget af den ruller ud af ærmet, og Henrik Dahl citerer med stor glæde sig selv – det er lidt morsomt, når han til sidst skriver: ”jeg vil slutte denne bog med at give ordet til mig selv” – men hovedsageligt er bogen yderst velskrevet, intelligent, fokuseret og relevant.

Man griber sig i at håbe, at borgerlige modstandslommer med politisk indflydelse vil læse den – og ikke kun, hvad der stadig måtte være af den slags lomJ mer i Folketinget.

Grønningen 1.

Henrik Dahl: Den sociale konstruktion af uvirkeligheden.

Forurettelse og antiliberalisme i det 21. århundrede. 200 sider.

249,95 kroner.

Julebøger2020 | Samfund | 39

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

2 Ifølge Anna Libak skal vi finde tilbage til den fælles tro på fornuften, ansvaret og demokratiet.

– Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Skammerens magt Anna Libak er et både begavet og nysgerrigt vidne til værdikampens mange hårnålesving. Altid med et velskrivende seismografisk blik for ideologiens pris, som også denne nye bog viser

anmeldelse 5 stjerner

AF TIMME BISGAARD MUNK kultur@k.dk

I 1973 skrev forfatteren Henrik Stangerup en roman om en mand og morder, der ville være skyldig. En umulig opgave i datidens røde Danmark, hvor det altid var samfundets skyld. Han var pr. definition skyldfri.

Ville manden være dømt skyldig i dag?

Netop her tager Anna Libaks nye debatbog afsæt. Med den gamle retssag og roman under armen kaster hun begavet og polemisk lys over MeToo, ”cancel culture” og udskamningens evigt brændende Facebook-bål.

2020 er et mærkeligt år, som blot bliver mere og mere mærkeligt dag for dag.

Mærkeligt, fordi følelserne og modsætninger er så store og blot bliver større og større.

Vi deler tydeligvis ikke længere en fælles virkelighed os mennesker imellem. I sidste uge kastede QAnons konspirationsteoretikere magisk olie på Pergamon Templet i Berlin. Formålet var at afsløre, at Merkel tilbad Satan og ofrede mennesker i det græske oldtidstempel om natten.

Herhjemme raser MeToo-debatten, hvor liv og skæbne afgøres af, hvem der har taget hvem på låret til en julefrokost engang i sidste årtusinde. Ja, selv navnet på en chokoladeispind vækker vrede og

skaber sociale konflikter i 2020.

Tidsånden er tydeligvis dystopisk og kaotisk. Vi står måske på randen til den anden amerikanske borgerkrig næste tirsdag. Alle er enige om, at fremtiden er mørk og farlig.

Forskellen er blot, hvem man frygter, og hvorfor. Alle er vi hinandens bødler og ofre. Højre mod venstre. Mænd mod kvinder. Virussen mod mennesket.

Det er dette følelsesmæssige kaos, Anna Libaks nye debatbog, ”Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist”, udkommer midt i. I den aktuelle debat er alle skyldige uden beviser, indtil den næste shitstorm raser. Hvordan er vi endt her?

Det giver bogen et nuanceret og meget personligt idéhistorisk bud på.

På fornem vis sættes tidens splid og kvie ind i det 21. århundredes værdikamp mellem højre og venstre. MeToo-debatten er spørgsmålet om, hvorvidt nogle enkelte klamme mænd er gået over stregen, eller manglen på streger er klamt i sig selv.

Altså den klassiske konflikt mellem det personlige ansvar og de fælles regler og rammer igen-igen.

For er det samfundets skyld eller den enkeltes ansvar, når dansen bliver for tæt til julefrokosten? Godt spørgsmål, og forfatterens gode svar er både-og. Vi skal aldrig lytte til dem, der blot peger fingre ad den klamme stodder eller giver det sexistiske samfund hele ansvaret. Her er det den ansvarlige borgerliges opgave at sige: ret er ret. Heltene er dem, som kan og vil tage et ansvar for en liberal ret og rime-

lighed. Altså, at enhver først er skyldig, hvis det er bevist, hvilket bogens titel også spiller på.

Vi skal ifølge Libak finde tilbage til den fælles tro på fornuften, ansvaret og demokratiet. Løsningen er fundet, og fællesskabet er der stadig, hvis vi dog ville tale fornuftigt sammen og få styr på alle vores vrede, kaotiske følelser. Forfatterens egen livshistorie og litterære referencer flettes fint ind i den totalhistoriske fortælling som et levet liv i værdikrigen.

Det gør den personlige historie fælles og den fælles historie personlig.

Vi følger her forfatternes intellektuelle dannelse og politiske vækkelse fra Ungdomshusets socialisme til den modne blå liberalisme. Den personlige rejse fra venstre til højre giver et godt blik på, hvordan de yderste politiske fløje er som tvillinger, med samme dna og fejl. De råber og raser på forskellige tidspunkter, men det er ikke en forskel, som gør en forskel.

Begge vil de konflikten, vreden og volden.

Anna Libak er et både begavet og nysgerrigt vidne til værdikampens mange hårnålesving. Altid med et velskrivende seismografisk blik for ideologiens pris, hvilket betyder, at den unge Libak godt kan huske dengang, de konservative hyldede Taleban i krigen mod Rusland, og heller ikke glemmer dengang, hun selv sad i Ungdomshuset.

Bogen er god, debatten er vigtig, men den har en stor svaghed. Den er på godt og ondt et portræt af en generation, som

ikke vil gøre op med sig selv og sit held.

Libak ser højre-venstre-aksen som historiens hjul, men glemmer lidt den indædte klimaprofet Greta Thunbergs generationsoprør. Den aktuelle værdikamp handler i langt højere grad end tidligere om de intergenerationelle konflikter. Den nye klassekamp er kampen mellem de unge og de gamle. Uligheden er i dag større mellem generationer end mellem klasser.

Nypuritanismen, de unges stemme og moral.

Covid-19, klimakrisen og boligmarkedets ulighed er en del af generationens tyveri fra børn og børnebørn. De gråhårede har stjålet og belånt alle samfundets værdier for de næste 100 år. Den regning skal Greta Thunberg og hendes venner betale.

Det skaber med rette vrede og krav om, at de ansvarlige skal udskammes, dømmes og straffes. Dette er 2020’ernes vigtigste retssag, ligesom opgøret med krigens medløbergeneration tegnede 1950’ernes etik og værdikamp. Dengang blev modstandskampens heroiske idealisme til efterkrigstidens eksistentialisme.

Libak-generationen er ikke blevet dømt skyldig, til det modsatte aldrig bliver bevist. Retssagen er knap nok begyndt endnu. Gid de bliver generationen, som ville J være skyldige.

Gæsteanmelder Timme Bisgaard Munk er ph.d., redaktør ved Kommunikationsforum.

Anna Libak: Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist.

Værdikampen i det 21. århundrede. 249,95 kroner. 280 sider. Kristeligt Dagblads Forlag.

40 | Julebøger2020 | Krimi

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Mysteriet om den dræbte RAF-jagerpilot fra Anden Verdenskrig Elly Griffiths er aktuelt med sin syvende krimi, hvor arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway spiller hovedrollen. Der er tale om en kvalitetskrimi fra den britiske forfatter, der denne gang bruger Anden Verdenskrig som afsæt på en spændende historie

anmeldelse 5 stjerner AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Hører man til dem, der mest er til krimier af den lidt mere stilfærdige slags med en heltinde, der også er af den mere stilfærdige type, måske lidt akavet, men bestemt charmerende og samtidig en person, man føler sig i godt selskab med. Så kender man uden tvivl engelske Elly Griffiths’ krimiserie med arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway i hovedrollen, og hvis man ikke gør, så har man virkelig noget godt til gode.

Elly Griffiths’ første roman, ”Pigen under jorden”, udkom på dansk i 2017, og nu er nummer syv i serien med titlen ”Stemmer fra graven” udkommet herhjemme. Vi befinder os som altid i Griffiths’ romaner i det vindomblæste Norfolk, hvor Ruth Galloway bor i en hytte tæt ved havet i byen King’s Lynn, og hvor hun underviser på et lokalt universitet.

På en byggeplads i nærheden finder nogle arbejdere en dag et nedgravet jagerfly, helt tydeligt fra Anden Verdenskrig. Den lokale knogleekspert tilkaldes, for i flyet finder de et lig. Det er oplagt at antage, at der er tale om jagerflyets pilot, men dna-undersøgelser viser, at der i stedet er tale om resterne af Fred Blackstock.

Han var den ældste søn på den lokale herregård, Blackstock Hall, og han deltog i krigen som pilot. Det er et mysterium, at han findes dér, for godt nok blev han meldt omkommet under krigen, men ikke i et nedstyrtet fly kun få kilometer fra sit barndomshjem, men derimod i et fly, der styrtede i havet over Nordsøen.

Samtidig er et amerikansk tvhold på egnen for at lave en udsendelse om de mange tomme flyvepladser, som det britiske luftvåben, RAF (Royal Air Force),lod opføre ved Anden Verdenskrigs begyndelse, og som for længst er forladt og i årtier har stået tomme hen. Ruth Galloway har før arbejdet sammen med tv-holdet, og hun får sin daglige gang i området, fordi hun dels hjælper tv-holdet, dels den lokale kriminalkommissær Harry Nelson med sagen om liget i jagerflyet.

Det viser sig ved nærmere un-

3 gode krimier til julen AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Narko og mord i grænsebyen

Hans Rosenfeldt: Ulvesommer.

Hannah Wester-serien.

Oversat af Helena Fjelstrup Brennum.

464 sider. 250 kroner. Hr. Ferdinand.

I svenske Hans Rosenfeldts nye krimi, Ulvesommer, findes en død ulv med resterne af et menneske i maven. Senere findes liget, som ulven har spist af, i en skov uden for Haparanda i det nordlige Sverige. Under opklaringen støder politiet på narkokriminalitet, rockergrupper og russisk mafia. Hovedpersonen, kriminalbetjenten Hannah Wester, og resten af styrken mærker, at andre kræfter er mindst lige så interesserede, som de er, i at finde ud af, hvad der er sket. Pludselig bliver den lille grænseby centrum for en serie brutale hændelser, langt værre end noget, Hannah Wester og de andre lokale betjente nogensinde kunne forestille sig.

Mor og barn indespærret i kælder

Cara Hunter: Skjult. Oversat af Brian Christensen.

420 sider. 250 kroner. Gads Forlag.

0 Elly Griffiths er født i 1963 og voksede op i London. Hun arbejdede som forlagsredaktør, inden hun blev forfatter på fuld tid. I dag bor hun med mand og to børn i Brigthon. – Foto: Sara Reeve.

dersøgelser, at Fred Blackstock ikke er død i jagerflyet, men har ligget begravet et andet sted i årevis, før liget er blevet flyttet, og hvem anden end vores heltinde, arkæologen og knogleeksperten, er oplagt til at bistå med at finde den første grav.

I den forbindelse kommer hun selvfølgelig tæt på familien i Blackstock Hall, hvor den gamle ejer, Freds lillebror, stadig lever.

Hans søn og svigerdatter – også begge i en moden alder – er ejendommens to andre beboere.

Tredje generation af familien Blackstock er også repræsenteret, og det er i denne families historie, at mysteriet skal vise sig at have sit udspring.

Elly Griffiths, hvis borgerlige navn egentlig er Domenica de Rosa, siger om sine Gallowaykrimier, at hun hentede inspiration til serien fra sin mand, der forlod sit job for at uddanne sig til arkæolog, og fra sin tante, der boede ved Norfolks kyst og fortalte sin niece legender og myter fra egnen.

Samtidig med at Elly Griffiths er kendt for sin grundighed i sin research til sine historier, så giver det nogle meget virkelig-

hedstro beskrivelser af moderne videnskab kombineret med den folkelige overtro om hellige steder og mænd og kvinder med overnaturlige evner. Griffiths lægger stor vægt på, at alle historiske begivenheder er korrekt beskrevet, både når det drejer sig om arkæologiske udgravninger af for eksempel en ringvold og om opførelsen af hundredvis af RAF-flyvepladser under krigen.

Samtidig er hun lige så omhyggelig, når hun beskriver den gamle folketro, og en af de gennemgående figurer i alle bøgerne er Galloways gode ven druiden Cathbad, der dog også har et borgerligt job, men som dyrker folketroen med dens hemmelige ritualer og ikke altid er enig med Ruth i, at fortiden er noget, man kan grave op og senere udstille på et museum.

Persongalleriet i bøgerne er interessant, og bog for bog kommer man tættere på de forskellige karakterer, men lige så vigtigt i en god krimi er naturligvis selve plottet, og at forfatteren formår at holde spændingsniveauet højt undervejs, gerne med stigende tendens i sidste del af bo-

gen. Og det magter Elly Griffiths til fulde.

De elementer, der adskiller Galloway-krimierne fra mange andre, er selve substansen i historierne, som må siges at være repræsenteret ved hovedpersonens arbejde, det er de spændende, ja, ligefrem fascinerende personkarakteristikker og et højt spændingsniveau.

Der er ikke noget at sige til, at der nærmest er opstået en fanskare omkring hendes forfatterskab især i England, men man skal ikke læse med ret længe i diverse krimigrupper på de sociale medier, før man ser en lignende stærk tendens herhjemme.

Galloway-krimierne er med rette populære, og det gode er, at mens vi herhjemme nu kan kaste os over det syvende bind, så venter de i England på J bind 13.

Elly Griffiths: Stemmer fra graven.

Oversat af Lærke Pade. 352 sider. 250 kroner. Gad.

Britiske Cara Hunter byder i krimien ”Skjult” på et spændende mysterium. Romanen er anden bog i serien om kriminalinspektør Adam Fawley fra Oxford. I ”Skjult” bliver en kvinde og et barn nærmest ved en tilfældighed fundet låst inde i en kælder.

De er kun akkurat i live, og det er ikke muligt at identificere dem: Kvinden kan ikke snakke, og hverken hende eller drengen figurerer i politiets database over savnede personer. Den forvirrede gamle mand, som ejer huset, påstår, at han aldrig har set dem før. Hele nabolaget er i chok – hvordan kunne det ske?

Kriminalinspektør Adam Fawley finder en forbindelse til en uopklaret sag om en savnet kvinde.

Da han opdager, at den forsvundne kvinde boede i nabohuset til dér, hvor man har gjort det uhyggelig fund i kælderen, aner han en sammenhæng.

Et gensyn med legenden Rebus

Ian Rankin: En sang til dystre tider. Oversat af Søren K. Barsøe. 392 sider. 300 kroner. Klim.

”En sang til dystre tider” af Ian Rankin byder på et gensyn med en af krimilitteraturens mest legendariske skikkelser, inspektør Rebus, som mange måske kender fra tv-serien ”Rebus” med Ken Stott i hovedrollen. I den nye roman ringes Rebus op midt om natten af datteren Samantha. Hendes mand er forsvundet, og ingen har set ham de sidste to dage. Rebus frygter det værste, og hans erfaring fra næsten en menneskealder hos politiet siger ham, at datteren bliver den hovedmistænkte. Han var aldrig den bedste far, jobbet havde førsteprioritet, men hans datter har brug for ham – mere end nogensinde – men kan han træde ud af rollen som efterforsker og ind i rollen som far? Han tager af sted til den lille by med de store hemmeligheder. Selvom den aldrende Rebus måske ikke er i storform rent fysisk, så kender han stadig sin metier. J

ÅRETS JULEGAVER

Den litterære kattekalender 2021

Dürers hare. 1.000 års tyske kærlighedsdigte

Bier og mennesker Lotte Möller

Niels Holgersens forunderlige rejse Selma Lagerlöf

Jeg må ikke begynde på noget Tomas Lagermand Lundme

Elegant formgivet vægkalender som bl.a. viser Kongehusets mærkedage, flagdage, sol og måne og de tre store bogreligioners helligdage. I år med citater af Stine Pilgaard, Albert Camus, Tove Jansson, Thomas Mann, Adda Djørup m.fl.

Tyske kærlighedsigte fra det 12. til det 20. århundrede sammensat og oversat af Wagner-oversætteren Henrik Nebelong. De danske oversættelser står side om side med de tyske tekster, så læseren kan fornemme digtenes sanselighed i originalsprogets rytmer og klange.

»En fin afbalancering af viden og humor på et højt plan« Weekendavisen

»En gave til alle«

Ny digtsamling om en verden der lukker ned, truet af en usynlig katastrofe og om en mand i isolation i et sommerhusområde, hvor han forsøger at skabe en hverdag med nye rutiner.

Hojoki. Den vemodige eneboer Kamo no Chomei »Lille bog om det ensomme livs lykke« Weekendavisen »Japansk klassiker om isolation og sindsro er pludselig fascinerende aktuel» Politiken

»Alle tiders honningkrukke« Politiken »Charmerer og overbeviser« Kristeligt Dagblad

Brendekilde Anne Christiansen Den første forskningsbaserede biografi om H.A. Brendekilde, der var virksom som maler, illustrator, modellør og keramiker. En billedrig udgivelse, baseret på grundige studier i et omfattende arkivmateriale.

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

Politiken

»Man kan svinge sin hue og råbe hurra, akkurat som Niels Holgersen gør, for Tore Leifers og Helle Frøsigs genskabelse af Selma Lagerlöfs forunderlige og underlige klassiker.« Information

Den druknede dreng. Flygtningekrisen i litteratur og kunst Klaus Rothstein Hvorfor er litteraturen og kunsten (stort set) altid humanistisk og empatisk? Klaus Rothstein skildrer vor tids kunstneriske humanisme ved læsning af en lang række danske og udenlandske værker af f.eks.

Elfriede Jelinek, Madame Nielsen, Henrik Nordbrandt, Christina Hagen, Christian Lollike, John Kørner, Banksy og Ai Weiwei.

Grundtvigs Kirke Thomas Viggo Pedersen En intelligent og charmerende bog, som med anekdotiske svinkeærinder kaster skrålys over både folkets, kirkens og den gule murstens historie i det 20. århundrede. »...800 sider med 2015 fodnoter, skrevet i et vidunderligt, fjerlet sprog og med forgreninger […] langt ud i Danmark og Europa« Weekendavisen »Det er en dejlig bog at læse.

De store linjer tabes ikke i de små muntre og stridsomme anekdoter... «

Danmarks Havekunst, Bind 1-3 Hakon Lund, Lulu Salto Stephensen & Annemarie Lund

★★★★★

Kristeligt Dagblad

Genoptryk af længe savnet storværk om havekunstens udvikling i Danmark fra midten af forrige årtusind og til i dag. »Et monumentalt pragtværk forfattet af tre af landets mest erfarne Kristeligt Dagblad kendere af landskabsarkitektur«

★★★★★★

»For både havenørden og den, der lige har fundet sin have igen i coronatiden og der er masser af guld for den, der bare elsker havens natur. Det er havehistorie, kulturhistorie og Danmarkshistorie i ét« Nordjyske Stiftstidende

★★★★★

www.forlagetvandkunsten.dk

Ulysses James Joyce Illustreret af Helle Frøsig »Sikke en lykke igen at stå med en ny oversættelse af James Joyces Ulysses.« Weekendavisen »Den bedste danske oversættelse« Fyns Amts Avis

★★★★★★ Jyllands-Posten En illustreret nyoversættelse med letlæst typografi og 3.000 hjælpende fodnoter.

42 | Julebøger2020 | Klassikere

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Ode til ensomheden August Strindbergs ­martrende helvedesfærd munder ud i en stille og ­sitrende smuk besyngelse af ensomheden som menneskelivets grundvilkår

anmeldelse 5 stjerner

AF KATHRINE MARIA AMANN kultur@k.dk

Der er kun omtrent fem år mellem ”Legender”, andet bind i August Strindbergs såkaldte Inferno-trilogi, og det afsluttende værk ”Ensom”, og alligevel er der et helt liv mellem de to udgivelser. Efterskælvet af den store sjælekrise i ”Inferno” fornemmes endnu, men kun som en fjern melodi bag lukkede vinduer. Fortælleren er afklaret, behersket, han har raset ud og er ankommet til en art melankolsk resignation. Verden virker ikke længere gennemtrængt af uløste gåder.

De konstante polskift mellem tro og tvivl, vrede og anger, himmel og helvede, der dominerede kriseårene, er så godt som drevet over. Men det er stadig individets forvandling, sjælens dannelse, der er selvfremstillingens endemål – nu uden de distraherende socialpolitiske, kønspolitiske og metafysiske sværdslag. ­”Ensom” er således måske den mest harmoniske, mest skikkelige af alle Strindbergs selvbiografiske tekster.

Efter flere års omflakkende landflygtighed er den midaldrende, fraskilte forfatter vendt hjem til Stockholm, hvor han lejer et par beskedne værelser, som skal danne ramme om hans selvvalgte eremittilværelse. Her vil han ”spinde sig ind i sin egen sjæls silke, forpuppes og vente på metamorfosen”, mens han re-

August Strindberg: Ensom. Oversat fra svensk af Gregers Steendahl. Med tegninger af Arthur Sjögren og efterord af Per Petterson.

158 sider.

229,95 kroner.

Batzer & Co.

flekterer over ensomheden som livsvilkår. Forpupningens tid er præget af en kontemplativ livsrytme. Strindberg spadserer, læser, skriver, erindrer. ”Ingens tanker kontrollerer mine, ingens meninger, nykker piner mig. Nu begynder sjælen at vokse i nyvunden frihed, og man oplever en uhørt indre fred og stille glæde.”

Men freden er flygtig, og minderne dukker op alle vegne – ofte som smertepunkter og traumer fra fortiden, han har søgt at fortrænge, som da den voksne søn pludselig melder sin ankomst. Bølger af gammel anger skyller ind over ham. Inferno-tidens skyldfølelse rører på sig.

Men sønnen viser sig aldrig – for sådan er Strindbergs ensomhed hele tiden befolket af andre, men altid på en drømmeagtig afstand. Han har vendt verden og den pludrende menneskehed ryggen, men på sine daglige spadsereture opbygger han ikke desto mindre en ”upersonlig vennekreds” af forbipasserende.

Han belurer fremmede i deres hjem, følger nøje med i naboernes liv og bruger det senere som stof i sine fortællinger.

Men er det ikke en selvmodsigelse? Når fortælleren på den ene side hævder endelig at være ankommet til et stadium af sjælefred, en ophøjet tilstand af urørlighed, hvor fortidens traumer, uro, tomme livsbegær og frugtesløse kampe ikke længere når ham – og samtidig martres han stadig og stedse af fortiden, af konfliktfyldte forhold, selvbebrejdelser og skyld.

3 Der er skrevet og ment meget om den svenske dramatiker August Strindbergs (18491912) angivelige galskab, men ”Ensom” er ikke bare en gal mands værk, hjernespind og ekstase.

– Foto: Nf/Ritzau Scanpix.

Nøjagtig den form for drilske modsigelser er Strindbergs specialitet. Som Per Petterson så ganske rigtigt noterer i sit formidable personlige efterord: ”Strindberg er ikke ren, han modsiger ofte sig selv, nærmest i samme åndedrag, han er høj og lav, han lægger epoker bag sig og søger nye litterære udtryk, han skaber forvirring på parnasset: ’Hvor er den Strindberg, vi troede, vi kendte?’ Ja, det kunne I lide at vide.”

Han var misantropen, der anglede efter menneskers anerkendelse, kvindehaderen, der længtes efter kærlighed, socialisten, der hyldede klasseskel, ateisten, der søgte Gud. Og måske er det netop denne flertydighed i person og prosa, der holder hans skrift så smidig, så nænsomt lyttende, så opvakt og evigt i live. Man må i hvert fald betages af sensibiliteten, præci­ sionen, skånselsløs­heden i selviagttagelserne og i observationerne af omverden. Af det uvurderlige, nærmest kirurgiske indblik i det tvivlende, skælvende menneskesind.

Om Strindbergs angivelige galskab er der skrevet og ment me-

get, men ”Ensom” er ikke bare en gal mands værk, hjernespind og ekstase. Det er også en genial forfatters virtuose formbevidsthed. En nøje orkestreret litterær sjæleskildring, som indvarslede en epokegørende overgang fra realisme til en ny poetisk-kristen symbolisme.

Med Gregers Steendahls brillante oversættelse af ikke bare ”Ensom”, men af hele Infernotrilogien, har vi endelig fået dette det vildeste og mest forvirren-

de udbrud i svensk litteratur i en version, der yder originalen retfærdighed. Føj så hertil, at udgivelsen er gennemillustreret af Strindbergs samtidige, den svenske tegner Arthur ­Sjögren, som samarbejdede tæt med forfatteren og leverede illustrationer og grafisk formgivning til en lang række af hans værker. Det er en lille nådegave til alle os, der undertiden kan komme til at glemme, hvad stor litteratur er – så sort, stor og ensom som en J menneskesjæl.

Dømt til undergang, fordi man elsker mennesker Med sin messende og cirkulære karakterbeskrivelse overbeviser Djuna Barnes’ ”Natteskov” som retmæssig klassiker. Den amerikanske kultroman er prosa på et vældigt højt plan

anmeldelse 4 stjerner

AF RASMUS VANGSHARDT kultur@k.dk

Kender læseren mon det psykologiske fænomen, der vel bedst kaldes overkompensation? Folk går for meget op i ting, de ikke går op i.

Sådan er det også for den rige Jenny Petherbridge, hvad kærligheden angår. Hun er enke efter fire ægteskaber, men er kun midtvejs på sin bane gennem livet. Hun er en ”snylter af instinkt”, fordi hun kun kan fortælle om kærlighed, ikke hengive sig til den.

Derfor er det også så ynkeligt, når hun bilder sig ind, at hun er forelsket. Da opstår overkompensationen. Eftersom hun ikke

Djuna Barnes: Natteskov.

Oversat af Juliane Wammen. 204 sider. 230 kroner. Turbine.

er det, tror hun sig det ”med en opsparet uoprigtigheds voldsomme heftighed”. Hvor selvuærligt.

Det er for så vidt hende, der udgør fundamentet for det lesbiske kærlighedsdrama, der har gjort amerikanske Djuna Barnes’ (1892-1982) ”Natteskov” (1936) til kult. Hendes snylteri betyder nemlig, at hun tilegner sig ”den mest lidenskabelige kærlighed, hun kendte til. Noras kærlighed til Robin”. ”Natteskov” blev oversat til dansk for første gang i 1964 – ganske sigende for dens ekstremmodernistiske eksperimenter var det på forlaget Arena.

Dens homoseksuelle tematik og dens yderligt mesterlige, snoede sætninger, der er ukarakteristisk lange for det engelske sprog, har gjort den til en anerkendt feinschmecker-klassiker.

Jenny Petheridge sætter som nævnt gang i den indre dramatiske bevægelse med sin længsel efter to andre menneskers forhold.

Robin og Nora har først mødt hinanden i et amerikansk cirkus efter, at Robin har fået et barn med den fortidsvendte, østrigske svindlerbaron Felix Volkbein. Han holdt to tjenere, fordi den ene lignede Solkongen, og den anden dronning Victoria.

Sammen fik Felix og Robin den sygelige 10-årige Guido. Han giver det klare indtryk af at være typen, der skal dø tidligt: ”Drengen var mentalt tilbagestående og følelsesmæssigt overspændt.”

Robin Vote er en nattevandrersjæl med katolske tilbøjeligheder. Til gengæld siger hun ikke særlig meget. Det får Felix til at føle, at hendes nærvær var

”smerteligt og dog en lykke”.

Men vandrersjælen må væk og møder i stedet derfor altså Nora i et amerikansk cirkus. Og så kan det evige trekantsdrama over Atlanten og gennem det gamle Europa, der jo faktisk er blevet nyt efter krigen, begynde. ”Natteskov” er en absolut relevant udgivelse og en værdig fortsættelse af Turbines klassikerserie. Med to forord, det ene er af T.S. Eliot (1888-1965), og et efterskrift virker det til, at forlaget for en gangs skyld har rystet på hånden og ikke turdet lade udgivelsen tale, hvorved den ikke får samme præg af selvsikkerhed som de forrige udgivelser.

Kristina Stoltz’ forord er holdt i tidens pinlige trang til jeg-fetichisme og endda en form for undskyldning for, at der fore-

”

’Natteskov’ er en absolut relevant udgivelse og en værdig fortsættelse af Turbines klassikerserie.

kommer racestereotyper i værket, mens oversætteren Juliane Wammens efterord er overflødigt, fordi oversættelsen er så overbevisende i sig selv.

Man behøver slet ikke tage denne bog med et mægtigt gran salt. Til gengæld skal man anJ strenge sig.

JULEGAVEØNSKER

Kr. 299,-

Kr. 299,-

Doris Ottesen & Carsten Bach-Nielsen

Vestindiske spor

Steen Andersen

“Der er intet foruroligende for Danmark” 304 sider, illustreret, 299 kr. NU I 2. OPLAG “En fremragende bog, der er baseret på omfattende arkivstudier, og som giver det hidtil mest nuancerede billede af de danske politikeres handlerum i årene før den tyske besættelse og i de skæbnesvangre timer omkring den 9. april. Det er også en vigtig bog, fordi den behandler et nationalt traume, som den dag i dag gør det til en politisk kampplads”, skrev Weekendavisen.

Dansk Vestindien i den koloniale og efterkoloniale litteraturhistorie 338 sider, illustreret, 299 kr.

Skønlitteratur om livet og tankerne i Dansk Vestindien har kun sat sig få spor. I denne bog følges disse vestindiske spor i den danske koloniale sammenhæng siden slutningen af 1700-tallet, både de hvide, de sorte og de farvede. Bogen fremdrager godt gemte og næsten glemte skønlitterære forfatterskaber.

Kr. 350,-

Kr. 375,Kr. 299,-

Red. af Jeppe Nevers, Jens Toftgaard og Kristoffer Jensen

Plinius den Yngre

Tønnes Bekker-Nielsen

Nye industrihistorier

Ud af mørke og tavshed

Sparta

Plinius den Yngres breve Bog I-IX

Magten og myten

402 sider, rigt illustreret og indbundet, 375 kr.

Nye industrihistorier viser, at industrien ikke er så meget fortid, som mange måske tror, men tværtimod er en integreret del af den danske samfundsmodel. Bogen fortæller om den fynske robotklynge, om Horsens’ vej ind i oplevelsesøkonomien, den nordjyske mobilklynges storhed og fald samt Esbjerg Havns forvandling.

415 sider, illustreret og indbundet, 350 kr.

Plinius den Yngre skrev i alt 247 breve til mange forskellige personer, om mange forskellige emner. Samlet udgør de et enestående dokument om livet privat og offentligt, på godt og ondt, som det formede sig for en højtplaceret borger i Rom i den tid, hvor imperiet og kejsermagten kulminerede. ***** Kristeligt Dagblad

258 sider, rigt illustreret, 299 kr.

Oldtidens Sparta var berømt og beundret, berygtet og frygtet for sine modige krigere, sine stærke kvinder og sin brutale disciplin. Spartas berømte elitesoldater blev forsørget af et stort, navnløst flertal, der trællede på spartanernes marker. Bogen gennemgår den frygtede stats historie, storhed og undergang.

Syddansk Universitetsforlag · universitypress.dk

44 | Julebøger2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Nogle ord er ligesom skvalderkål i haven Forfatter Hanne-Vibeke Holst kan bruge flere måneder på at finde de helt rigtige ord til at begynde en roman. Når hun hører sig selv bruge ordet ”fremadrettet”, finder hun til gengæld hurtigt det store lugejern frem

i begyndelsen var ordet AF JO CARLSEN kultur@k.dk

5 Hvad er dit yndlingsord?

3 For mig er det ligesom at spørge: Hvad er dit yndlingsbarn? Det kan jeg ikke svare på, fordi der findes ord til forskellige lejligheder, og der findes ord til forskellige livsfaser. Der findes ikke et ”one word fits it all”. Hvert ord til sin tid.

5 Er der nogle ord, der hjemsøger dig, eller som du har svært ved at slippe?

3 Der er visse ord, som jeg af al magt forsøger at undgå. De er ligesom skvalderkål, der kommer op i min have. Jeg flår dem op, så snart jeg opdager dem. Der er især et, som jeg virkelig ikke kan lide: fremadrettet! Rent fonetisk er det et grimt ord – fremadrettet – der har vi den berømte danske halskatar for fuld udblæsning. Men også betydningen. Det er sådan et

ord, man hele tiden bruger som sådan en slags bortforklaring, som en uforpligtende kasse, man smider løfter ned i. Fremadrettet vil vi gøre det bedre, fremadrettet har vi en anderledes teststrategi.

Der ligger sådan et overfladisk løfte i det, som jeg synes, er utroværdigt. Hvis jeg hører mig selv sige det, finder jeg det store lugejern frem lige med det samme.

5 Hvor vigtige er de første ord?

3 Især i skønlitteratur er de ekstremt vigtige. Man kan jo bruge måneder på at slibe den første sætning til. Den skal ligge godt på tungen, man skal kunne lide at smage på den, for det skønlitterære sprog er jo – som jeg oplever det – musik. For at være en god forfatter eller en god stilist skal man have musikaliteten i sit sprog og kunne lægge sig mellem forskellige toner og tonearter. Sproget i en roman skal både indeholde trommer, oboer, strygere og harper. Hele lydbilledet og den musikalske del af sproget elsker jeg at arbejde med.

5 Hvilke ord ændrede dig?

3 ”Jeg elsker dig” – både det, der blev sagt til mig, og det, jeg selv sagde. Og ”du har brystkræft”. Det er også en sætning, man husker! Også ordet terminal. Da min mor blev erklæret terminal, ændrede det ekstremt meget.

Både i vores syn på hende, fordi vi vidste, at nu skulle hun dø, men det ændrede jo også meget, fordi jeg mistede min mor. Det er de sætninger, hvor der er et vendepunkt i, der bliver vigtige – dem arbejder jeg også med i romanskrivningen.

indimellem kommer til kort.

Og det vil sige, at meget sammensatte følelser, stemninger og sansninger kan være svære at beskrive i sprog. Gudskelov har vi musikken, som kan gå ind i det, som faktisk er svært at sætte ord på. Musik er meget mere emotionelt end sprog og kan udtrykke en følelse, en stemning eller en smerte. Til gengæld kan litteraturen udtrykke det indre liv: ”Hun smilede, mens hun havde lyst til at kværke hende” – så tæt kommer man ikke det indre liv i andre kunstarter.

5 Kan ord indfange alle tilstande?

3 Det kan de næsten, men der er også tilstande, de ikke kan indfange, fordi ord er meget konkrete. Litteratur adskiller sig fra andre kunstarter ved, at du kun kan læse et ord af gangen. Det vil sige, du kan ikke have en masse ord stablet ovenpå hinanden.

Så hvis der står: ”Jeg elsker dig”, så kan der ikke på samme tid stå: ”Men det er bare noget, jeg siger.” Det er det, der gør, at litteratur og sprog

5 Hvornår har du prøvet at løbe tør for ord?

3 Jeg vil ikke sige, jeg løber tør for ord, men jeg kan godt mangle de rigtige ord. For eksempel kan jeg godt føle, at sproget er lidt korrumperet i situationer, hvor andre mennesker har været udsat for en stor sorg. Især er jeg bange for, at den, som jeg vil udtrykke noget sprogligt over for, oplever det, jeg siger, som banalt. I kender udtrykket ”jeg kondolerer”, eller som jeg foretrækker at sige:

den slags. Musik er jo så fantastisk til at udtrykke følelser og skabe en forløsning, fordi der er en renhed i for eksempel klassisk musik, som kan udtrykke den slags mindre banalt, end nogle nedtrampede sproglige floskler kan.

Så der mangler jeg faktisk ord og ville måske finde det mere tilstrækkeligt, hvis jeg kunne spille et stykke på fløjte eller klaver.

0 Forfatteren Hanne-Vibeke Holst (født 1959).

– Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix.

”Det gør mig ondt.” Og selvom jeg virkelig mener det, kan jeg godt være i tvivl om, hvorvidt vedkommende, som jeg siger det til, tror på det.

Om det er troværdigt. Derfor kan jeg godt forstå, at vi har brug for andre kunstarter til

5 Hvem har magten – dig eller ordene?

3 Det er vigtigt, at man tager magten over sine ytringer, at man træder i karakter sprogligt. At man ikke bare snakker fanden et øre af og giver ordene lov til at gå i tomgang.

Folk, der snakker hele tiden, har ikke taget stilling til, hvad de vil med deres ord. De ytrer bare løs som skidt fra en spædekalv, som man siger – det er for øvrigt også ét af mine hadeudtryk, ”som man siger”. J I ”I begyndelsen var ordet” interviewes danske forfattere om de ord, der særligt optager dem.

ÅRETS JULEGAVE

10 BØGER

450 KR. INKL. MOMS

Giv et års abonnement på Tænkepauser. Modtageren får 10 Tænkepauser direkte i postkassen. Første bog leveres i januar.

Abonnementet stopper automatisk efter et år.

SMÅ BØGER, STORE TANKER På 60 små sider formidler forskere fra Aarhus Universitet deres viden om netop det, de ved mest om ÆRE

Ære

STEEN KAARGAARD NIELSEN

Kærlighed

BERTEL NYGAARD

HUSDYR

SORG

PETER LODBERG

åb

MUSIK

H

KÆRLIGHED

HÅB

TRO

TRO

Sorg

SASJA EMILIE MATHIASEN STOPA

ANNE MARIE PAHUUS

INGER ANNEBERG MAI-BRITT GULDIN

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør.

Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi dog ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.

AU

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs.

Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.

AU

AARHUS UNIVERSITET

TÆN KE PAU SE R

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adels­ mænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

Ære_omslag_aw.indd 1

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.

AU

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et menne­ skeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn. Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus’ ord: Størst er kærligheden.

AU



TÆN KE PAU SE R

AARHUS UNIVERSITET

  

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbs­ historiker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz­lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er, og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handling og lader os ikke give op – selv når håbløsheden hersker.



TÆN KE PAU SE R

AU

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

  

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu nok en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

AU

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

AU

TÆN KE PAU SE R 09/03/2020 13.22

TEGN ABONNEMENT Kontakt os direkte, så sætter vi abonnementet op.

Ring på 53 55 05 42 eller send os en mail på unipress@unipress.au.dk LÆS MERE PÅ Unipress.dk

AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Julebøger | 45

”Løgneren” læst med et livs erfaringer Som ung læste Margrethe Kähler Martin A. Hansens ”Løgneren”. Nu har hun genlæst den med sit barnebarn, og hendes syn på romanen har ændret sig 180 grader

kommentar AF MARGRETHE KÄHLER kultur@k.dk

Mit barnebarn på 17 år, Christian, spurgte for nylig, om jeg ville læse Martin A. Hansens roman ”Løgneren” og diskutere den med ham. Og det skulle være nu, for han skulle fremlægge romanen i denne uge i sin gymnasieklasse. Hans tolkning skulle bygge på de syv dødssynder.

Jeg sagde ja, og vi blev hurtigt enige om, at romanens hovedperson og fortæller, Johannes Vig, står for fire dødssynder: dovenskab, hovmod, misundelse og utugt. Ikke en renhjertet helt, men et menneske ligesom os andre. ”Løgneren” handler om det moderne menneske og dets psykologiske, eksistentielle og religiøse vilkår. Intet mindre. Tung af direkte og indirekte henvisninger til Kierkegaard, Blicher, Det Gamle Testamente, Prædikerens Bog, om livets evige gentagelse, tomhed og meningsløshed, hvor vi kun er på gennemrejse. Romanen hedder ”Løgneren”, fordi den giver sig ud for at være en dagbog, men i virkeligheden er skrevet et år efter, at dens begivenheder fandt sted. Her er en lille intro: Johannes Vig er tæt på de 40 år og skolelærer og hjælpepræst på en fiktiv ø, Sandø, som han flyttede til efter et ulykkeligt kærlighedsforhold. Han har en hund, Pigro, som betyder doven på italiensk, og en indre sjæleven, Natha­nael, som Johannes fører lange ”samtaler” med. Kvinden, han nu elsker, Annemari, tør han ikke vælge, selvom hun gerne vil have ham. Johannes har en elskerinde, Rigmor, gift med øens storbonde, Frederik.

Han elsker hende ikke, men prøver til sidst at få hende til at kvitte sin livslede og gøre noget aktivt for øboerne frem for kun at være Frederiks smukke hustru. Det sker, da Johannes selv holder op med at føle sig som en gæst på øen og i livet. Hans hund Pigro dør symbolsk samtidig.

Romanen er en ordentlig mundfuld for en ung mand på 17 år. Men jeg siger jer: at være Christians snakkemakker gennem nogle døgn har været en øjenåbner. At dele vores tanker om den psykologiske udvikling, som Johannes gennemgår, har været guf for sjælen og en dyb glæde for hans farmor. Jeg læste den selv som 17-årig og afviste den med hele ungdom-

0 ”Nu som 78-årig kan jeg se, at ’Løgneren’ er en udviklingsroman, som er helt oppe at ringe i menneskelig indsigt,” skriver Margrethe Kähler. – Foto: Leif Tuxen.

mens utålmodighed: ”Grib dog chancen, Johannes! Annemari vil gerne have dig.

Hold op med at sidde der og iagttage.”

Jeg brød mig ikke om Johannes’ distancerede, ironiske holdning: Livet er gentagelse og tomhed. Mennesker er på besøg, og det er ikke vigtigt, om vi gør det ene eller det andet. Johannes har taget denne rå realisme i Prædikerens Bog til sig. Hans melankoli og nølen gjorde mig oprørt. Hvor var lidenskaben og handlekraften? For Johannes siger helst til folk, hvad der er nemmest at sige. Han er jo på rejse og dybest set ligeglad med dem, der spørger ham til råds.

Jeg må have opgivet romanen på halvvejen, for nu som 78-årig kan jeg se, at ”Løgneren” er en udviklingsroman, som er helt oppe at ringe i menneskelig indsigt. Den vedrører alle mennesker, der sætter spørgsmålstegn ved tilværelsen og sig selv. Dens sprog er poetisk, fuld af små billedmalende sætninger, der summer sig sammen til præcise sanseindtryk og lige pludselig bliver storslået og vildt. Den er fuld af melankoli, fortvivlelse, ironi og klarsyn. Det er ikke en gå-til-ogfra-bog. Når man først er gået ind ad døren, kan man ikke

gå ud igen, før det hele er på plads, og Johannes Vig er trådt i eksistentiel karakter og har taget sin skæbne på sig. Stoppet med at være på besøg i livet. Holdt op med at tale sig selv ned som en halvvissen, trist fætter, grå i toppen – og hallo: han er kun 40 år – og acceptere sig selv og sin skæbne i stedet for. Hele pakken og valgets nødvendighed inklusive sit eget lys og mørke.

Jeg har været på en indre rejse i disse dage, hvor mit barnebarn har holdt et spejl op med ”Løgneren”, hvor jeg kunne genkende mit lange livs erfaringer og nye indsigter i romanens handling.

Modsat dengang jeg var 17 år og læste romanen kun med mig selv. Og mit barnebarn har brugt løs af de af mine erfaringer, som har sagt ham noget. Han klarede den fint i skolen med dødssynder og det hele. Nu har han spurgt, om vi ikke skal læse ”Sisyfosmyten” af Albert Camus sammen. Jeg har selvfølgelig sagt ja med det samme. Kan ikke forestille mig noget bedre end denne generationskontr J akt.

Margrethe Kähler (født 1942) er jurist, forfatter og tidligere konsulent i Ældre Sagen.

46| Julebøger

Julens favoritter TIL HELE FAMILIEN

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Børnebogsklassikeren, der oprindeligt slet ikke var tiltænkt børn Jules Vernes’ ”En verdensomsejling under havet” formår stadig at skabe billeder og følelser i en moderne verden

anmeldelse 5 stjerner

AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

DEN MAGISKE BOGHANDEL af Anna James

Elleveårige Tilly har boet ovenpå sine bedsteforældres boghandel, næsten hele hendes liv.

En dag opdager Tilly, at klassiske børnekarakterer dukker op i boghandlen gennem den magiske ’bogvandring’ – de træder ud af siderne og ind i virkeligheden!

VEJEN TIL WARSZAWA af Lotte og Søren Hammer

I 1939 møder vi den unge forældreløse sønderjyden Peter, der bliver optaget i Hitlerjugend og får mulighed for at følge en lille gruppe journalister rundt i Tyskland.

Senere kommer Peter på junkerskole, hvor han uddannes til SS-officer. Efter endt uddannelse bliver han udstationeret i Den Jødiske Ghetto i Warszawa

DE TAVSE KVINDER af Karin Slaughter

Efter ti år genåbner Will Trent og Sara Linton en “Cold Case” om mordet på en kvindelig løber, da et nyt overfald skræmmer kvinderne i Grant County. Hvem bliver det næste offer?

KONKURSKLUBBEN af Lindholm & Zorning

I Køge bliver en mand fundet død i havnen.

Ingen ved, hvem han er, og ingen savner ham. Kendis-kommissær Tessa Højmark bliver mod sin vilje sat på sagen. Til hendes frustration fører sporene ingen vegne. Det er, som om manden i vandet aldrig har eksisteret. Det gør Tessa nysgerrig. Hvad skete der, som gjorde manden til ingen?

Køb dem hos din boghandler

I Gads serie for de yngste ­læsere, ”Gads lette klassikere”, finder man Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet” fra 1870. Teknologien, som Vernes beskrev, var langt forud for sin tid, og historien blev en øjeblikkelig succes.

Romanen handler om kaptajn Nemos mystiske ubåd, Nautilus, som den omgivende verden tror er et farligt ­søuhyre. Et skib tager af sted for at gøre det af med søuhyret, idet den repræsenterer en fare for almindelige skibe.

På togtet deltager blandt andre marinebiologen, professor Pierre Aronnax, som er bogens fortæller, hans trofaste tjener, Conseil, samt hvalfangeren Ned Land.

Det lykkes skibet at få øje på søuhyret, og under en kamp med denne bliver professoren, hans tjener samt hvalfangeren taget til fange af kaptajn Nemo. Her må de tilbringe de næste måneder i fangenskab, og Nemo gør det klart, at de aldrig vil få lov til at forlade ubåden. Man forstår, at Kaptajn Nemo tidligere har haft kone og børn, men at de er blevet dræbt i en krig, som kaptajnen aldrig er kommet sig over. Til sidst i romanen bliver Nautilus angrebet af et krigsskib fra det land, der er skyld i Nemos ulykke. Uden tøven hævner Nemo sig på skibet ved at sænke det og dræbe alle mand om bord. Senere, da ubåden sejler videre, kommer den ind i den frygtede malstrøm ved den islandske kyst, delvist fordi Nemo nu er sunket ind i en depression og ikke har styringen mere. Her lykkes det på mirakuløs vis de tre fanger at flygte, mens ubådens skæbne forbliver uvis.

Professor Arronax og hans tjener Conseil bliver i ”En verdensomsejling under havet” aldrig helt levende, måske fordi Arronax, der er fortælleren, skal være tilpas nøgtern, så det tekniske kan få den plads, Vernes synes, det fortjener. Kaptajn Nemo forbliver i romanen en gåde: Logisk nok, for på latin betyder Nemo netop ”ingen”. Det

er en pointe i bogen, at Kaptajn Nemo sejler alene rundt med sit mandskab og har frasagt sig enhver kontakt med civilisationen: ”En mand, som har revet sig løs fra verden og menneskene”, som han selv siger. Man finder aldrig ud af, hvilken nationalitet han har, eller på hvilket sprog han taler med sit loyale mandskab. Nemos had mod den verden, der ligger over havoverfladen, bliver tydelig, da han i slutningen af romanen sænker skibet, der forgæves forsøger at tilintetgøre ubåden.

Vernes roman skifter mellem hans fascination af de teknologiske muligheder for at skabe en elektrisk ubåd, hans betagelse af livet under de store have og så fortællingen om Kaptajn Nemo og de tre fanger.

Serien – og bogen – stiller naturligt spørgsmålet om, hvad en litterær klassiker er.

Og er der en forskel på, hvad en børnebogsklassiker er i forhold til en klassiker henvendt til en voksen læser?

Grænsen mellem de to er ikke helt så fast, som man gerne gør det til. Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet” var oprindeligt ikke tiltænkt børn, og det samme kan man sige om en række af de øvrige klassikere, som børn i dag læser. Det gælder Defoes ”Robinson Crusoe” og ”Gullivers rejser”, Scotts ”Ivanhoe”, Dumas’ ”De tre musketerer”, Dickens’ ”David Copperfield”, Mark Twains ”Tom Sawyers eventyr” og en hel del flere. Og en del børnebogsklassikere, som for eksempel Saint-Exupérys ”Den lille prins”, er værker, som også læses af voksne.

Der findes ikke en håndfast definition af en litterær klassiker. Kendetegnene ved klassikere er, at de ofte læses og genlæses over flere århundreder. Mange af Æsops fabler er lige så friske i dag, som de var, da de blev fortalt 600 år før Kristi fødsel. Også de var i øvrigt næppe tiltænkt børn alene til at starte med.

Shakespeares ”Hamlet” opføres i dag, selvom skuespillet blev skrevet for 400 år siden.

Det er i begge tilfælde værker, som rammer ind i almenmenneskelige følelser, men som også er blevet standard-

”

Via klassikere kan man følge kulturens udvikling idémæssigt og formmæssigt på tværs af tidsaldre og kulturer og derved opnå et en større forståelse for sammenhænge og for, hvordan mennesket har udviklet sig hen over århundrederne i tanke og skrift.

værker, som man henviser til og forventer, at folk dannelsesmæssigt er bekendte med.

De bliver en del af det, som nogle kalder vores kollektive ubevidste, og som andre vil kalde vores fælles arv.

Via klassikere kan man følge kulturens udvikling idémæssigt og formmæssigt på tværs af tidsaldre og kulturer og derved opnå et en større forståelse for sammenhænge og for, hvordan mennesket har udviklet sig hen over århundrederne i tanke og skrift. Det er derfor en dannelsesgave, når man som ung læser får serveret klassikere i løbet af sin opvækst. ”En verdensomsejling under havet” har bibeholdt sin fascinationskraft, selvom det i dag næppe anses for at være noget absolut særligt at sejle med en ubåd. Den er elementært spændende og fortsat tilstrækkelig gådefuld til at kunne fænge dagens J unge og kritiske læsere.

Jules Verne: En verdensomsejling under havet. Oversat af Else Schiøler. 194 sider. 99,95 kroner. Gad.

Julebøger2020 | 47

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Flere forfatterlegater end nogensinde Antallet af forfattere, der får del i midlerne fra Statens Kunstfond, stiger, samtidig med at legatportionerne bliver mindre. Det kan være et problem for litteraturen, mener iagttagere AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Statens Kunstfond har afgørende betydning for, at der skrives litteratur i Danmark.

Det er den overordnede konklusion i en stor ny rapport, bestilt af Bogpanelet, der af Kulturministeriet er sat til at følge udviklingen på bogmarkedet, og som er den første systematiske undersøgelse af Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur. ”Rapporten bekræfter antagelsen om, at Kunstfonden faktisk har en afgørende betydning for det litterære kredsløb i Danmark,” som en af Bogpanelets medlemmer, lektor i litteratur ved Syddansk Universitet Lars Handesten, udtrykker det.

Nyligt afdøde Pia Juul, der fik sit første legat fra Statens Kunstfond få år efter sin debut i 1985, er en af de forfattere, der udtaler sig i rapporten. ”Det er ret enkelt. Jeg var ikke blevet forfatter på den måde, jeg er det, hvis Kunstfonden ikke have været der,” er hun refereret for at sige.

Af rapporten fremgår det,

at antallet af legatmodtagende forfattere er steget støt gennem de seneste 15 år, og det fremgår også, at det gennemsnitlige beløb pr. legat er faldet. I 2011 fik den gennemsnitlige legatmodtager 158.000 kroner, mens beløbet sidste år lød på lige over 74.000 kroner. Pengene bliver altså bredt ud i et stadig tyndere lag, og det kan ifølge Lars Handesten være et problem. ”Hvis man giver til mange, så er der færre, der bliver utilfredse. Men hvis beløbene bliver for små, er der mere tale om en anerkendelse end en reel mulighed for at købe sig fri til at koncentrere sig om et forfatterskab,” siger han og understreger, at han taler på egne vegne og ikke som repræsentant for Bogpanelet.

Forfatteren Dennis Gade Kofod, der er ny leder af Legatudvalget for Litteratur under Statens Kunstfond, er enig med Lars Handesten. Og derfor vil udvalget i fremtiden gå i en anden retning. ”Rapporten fra Bogpanelet

Ian Heilmann: 50 nye naturhistorier 104 sider, ill. hæftet 99,95 kr.

Der står stadig over 10.000 Kochhuse i Danmark.

Her er endelig historien om: Manden der ville bygge Danmark.

forfattere yder Statens Kunstfond også projektstøtte til eksempelvis oplæsningsarrangementer, festivaler og små forlag. ”Det, vi i Statens Kunstråd er optaget af, er, at så mange som muligt møder litteratur,

Jonathan Richter: Ramt af lynet 258 sider, ill. hæftet 269,95 kr.

uanset hvor man bor, og hvor ung eller gammel man er. Og det bakker rapporten på mange måder op,” siger forfatter Jens Smærup Sørensen, der er udvalgsformand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. J

Mette Balslev: Frøen i gryden 122 sider, ill. hæftet 249,95 kr.

INGOLF GABOLD

I begyndelsen var historierne, og historierne var hos menneskene, og menneskene brugte historierne til at forklare sig selv og hinanden om hinandens identitet

JENS P. KOCH Manden der ville bygge Danmark

3 320,5 millioner kroner er givet til produktionsstøtte, oplæsningsarrangementer, festivaler, oversættelser, børns møde med litteratur med mere.

0 ”Det er ret enkelt. Jeg var ikke blevet forfatter på den måde, jeg er det, hvis Kunstfonden ikke have været der,” udtaler nyligt afdøde Pia Juul (1962-2020) i rapporten.

– Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

3 367 forfattere er derudover på en livsvarig ydelse. De penge går uden om midlerne fra Legatudvalget for Litteratur og fremgår direkte af finansloven.

Nana Klindt: Er du sur?

228 sider, ill. hæftet 249,95 kr.

Øjeblikkets haikudigte

Foto: Jannick Boerlum

Jens P. Koch indførte også et kundeplejesystem, hvor man fortsatte kontakten til kunderne lang tid efter, huset var solgt.

3 357,7 millioner kroner er samlet givet i støtte til litteratur. Heraf er 31,2 millioner kroner givet til seks treårige arbejdslegater samt 346 arbejdslegater med et engangsbeløb på 75.000 kroner.

Lisbeth Høgh: De satte os fri I-II 905 sider, ill. hæftet 249,95 kr. pr. bind

John Rendboe

JENS P. KOCH

Jens P. Koch var totalbygmester, nok den mest effektive, landet har set. Han indførte vinterbyggeri og det månedlige betalingssystem i Danmark.

Alt fra byggemodning over selve husbyggeriet til plantning af hækken stod han for.

Statens Kunstfonds litteraturstøtte i 2020

INGOLF GABOLD

Jens P. Koch var bygmesteren, der ville skabe rammerne for “Det lykkelige Menneske”, der ejede sit eget hjem. Hans livsprojekt ændrede vores måde at bo på.

Foruden arbejdslegater til

Lui Larsen: Endnu er vi her (lidt endnu) 48 sider, ill. hæftet 199,95 kr.

John Rendboe

Koch byggede bl.a. i: Struer, Køge, Kgs. Lyngby, Svendborg, Nyborg, Munkebo, Esbjerg, Fredericia, Erritsø, Kolding, Vejle, Hjørring, Tjørring og Odder.

Aalborg: Gug, Frejlev, Gistrup, Svenstrup og Godthåb. Aarhus: Risskov, Hasle, Åbyhøj, Holme, Tranbjerg, Brabrand, True, Elsted/ Lystrup, Kolt, Hasselager og naturligvis Odense: Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup, Næsby, Åsum, Stige, Søhus, Lumby, Tarup, Pårup, Korup og Apotekergården.

viser, at de penge, vi som land vælger at give i støtte til litteraturen, virker. Men i udvalgets øjne risikerer støtten at blive udvandet, fordi selve hovedformålet med et legat, at give arbejdsro til en forfatter, ofte ikke er til stede på grund af størrelsen på beløbet. Min frygt er, at et legat fra Kunstfonden reduceres til blot at være en blåstempling, men ikke en reel økonomisk støtte til det kunstneriske arbejde,” siger han og forklarer, at udvalget fra 2021 vil arbejde med to typer legater: Treårige arbejdslegater på 855.000 kroner og almindelige arbejdslegater på 100.000 kroner.

Dennis Gade Kofod har selv tidligere fået støtte fra Statens Kunstfond og ved derfor, hvad det kan betyde for et forfatterskab. ”Jeg har år tilbage fået det treårige legat, og har også et par gange fået arbejdslegater på 100.000. Hver gang har det betydet, at det er gået et år hurtigere at færdiggøre en roman,” siger han.

Rendboe Ved et forfattermøde på RungstedlundJohn for en prisvindende kollega, der inspirerede de tilstedeværende med ovenståenCand.mag. i historie og filosofi, SDU 2000. Master of Public Managede trosbekendelse, dannede syv af forfatterne SKRIPTFORment, SDU 2014.

BUNDET. Museumschef og -direktør i mere

end 10 år.

De var blevet enige om at inspirere hinanden ved hjælp af myter, fabler og dagliglivsberetninger tilSpeciale hinandens historier. erhvervsliv i byudvikling,

Ingolf Gabold Født 1942 i Tyskland. Var som succesfuld og kontroversiel dramachef i Danmarks Radio fra 1999 til 2012 ansvarlig for populære tv-serier såsom “Nikolaj og Julie”, “Rejseholdet”, “Krøniken”, “Borgen”, “Forbrydelsen” og “1864”.

og industri.

De syv forfattere havde aldrig tænkt sig, at SKRIPTFORHar bl.a. skrevet om by- og erBUNDETS historier skulle udgives. Men hvervsudvikling efter et fælles møde i Aarhus, Grindmange år efter Rungstedlund-mødet fiksted undertegnede lovanalyseret til og Billund og store virksomheder at lade historierne udgive med en afsluttende poetik.og hele områder som sønderjysk industri.

Sonja Kjærgaard Christiansen

I 1998 udkom han på Tiderne Skifter med romanen “Marias Noter” og tidligere i år udkom hans anden roman “Kaspar Hausers Spejl” på HISTORIA. HISTORIA

HISTORIA

ISBN 978-87-93846-87-6

Han er uddannet komponist og gjorde sig første gang bemærket med tv-operaen “Syv Scener til Orpheus”, som han vandt Salzburger Opernpreis for i 1971.

Illustreret af Ditte Løfgren Hagelskær

ISBN 978-87-94061-94-0

9 788793 846876

Omslagsdesign: Ditte Løfgren Hagelskær

www.historia.dk

9 788794 061940

HISTORIA

Forside_Skriptforbundet .indd Alle sider

Erik Ehmsen: Arreskov Sø – Natur i 40 år 184 sider, ill. hardback 299,95 kr.

John Rendboe: Jens P. Koch – Manden der ville bygge Danmark 230 sider, ill. hæftet 269,95 kr.

02.10.2020 11.43

Ingolf Gabold: Skriptforbundet 230 sider, ill. hæftet 269,95 kr.

Jens W. Pedersen: De to regler i dating og parforhold 122 sider, ill. hæftet 249,95 kr.

JULENS BØGER FRA

HISTORIA

Sonja Kjærgaard Christiansen: Øjeblikkets haikudigte 80 sider, ill. Hardback 179,95 kr.

Ulla Houmann Da jeg klædte Matador på 115 sider, ill. hæftet 199,95 kr.

HISTORIA

FORLAG • KOMMUNIKATION • GRAFISK DESIGN

www.historia.dk

48 | Julebøger2020 | Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Elizabeth Strout vil slå et slag for overbærenheden med sine nye bog om den sure, skøre og skæve Olive ”Jeg elsker at gå ind i de forskellige kantede skæbner, der befolker de mindre byer, og derigennem vise læseren: ’Du er helt o.k., som du er,’” siger den prisbelønnede amerikanske forfatter Elizabeth Strout

interview AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Forestil dig forfatteren Elizabeth Strout på en café et sted i Maine.

Hun er alene, tjekker mails på telefonen, rækker ud efter kaffekoppen, og kigger så op. Dér, uden for vinduet, går den fiktive Olive Kitteridge, 80 år gammel, lyslevende i fodgængerfeltet på vej væk fra sin bil – og direkte ind i Strouts nye bog, ”Olive, igen”. ”Jeg havde ingen intention om at vende tilbage til Olive. Troede, det var slut med hende. Men hun viste sig bare. Bum!”.

Elizabeth Strout sidder i hjemmet i Brunswick i delstaten Maine og taler med Kristeligt Dagblad som det eneste danske medie om, hvordan idéen til den nye bog opstod – eller rettere sagt: kom gående. I telefonen fortæller hun om det ødsle farveorgie, som efteråret er i New England, og som hun kigger ud på fra stuen, mens hun taler. ”Alt er meget visuelt for mig.

Jeg betjener mig jo af ord, men tænker billedligt. Jeg blev virkelig overrasket over at se Olive for mig, men der var hun, lyslevende med sin stok på vej over gaden. Hun er sat sammen af mange elementer. Noget har jeg fra venner og familie gennem tiden, noget fra mig selv. Men én ting står fast: Olive kan ikke komme andre steder fra end New England.”

Mange ser nok den kantede og ligefremme Olive Kitteridge i skikkelse af skuespilleren Frances McDormand, der gjorde tv-serien ”Olive Kitteridge”, som bygger på romanen, til en stor succes. Ifølge Elizabeth Strout er det imidlertid ligeså meget protestantismen, man skal se for sig, når man taler om Olive. ”Olive er i sin nu høje alder enormt stolt over, at hun i kraft af sin familie har været her i New England siden 1600-tallet.

Hun er nært knyttet til Maine, for her er protestanterne nærige og fåmælte. I Connecticut derimod har de mange penge og drikker for meget, men sådan er protestanterne ikke her,” forklarer Strout og trækker tråden tilbage til de første indbyggere her i ”det nye” England på flugt fra kongen i ”det gamle” England, der i årene efter Reformationen ikke ville lade de fromme i fred: ”Vi er stadig dybt præget af den puritanske mentalitet. Vi er hverken varmhjertede eller udflydende, men holder på formerne og sværger til det simple. Vi

3 Elizabeth Strout er hyldet for sin evne til at beskrive kompleksiteten i det angiveligt almindelige liv langt fra metropolerne.

Hendes store interesse er, fortæller hun, at skildre bøvlet med at være i live.

– Foto: Leonardo Cendamo.

Elizabeth Strout 3 3Født i 1956 i Portland, Maine. En af USA’s mest anerkendte forfattere. Hun fik sit internationale gennembrud med den Pulitzerprisvindende roman ”Olive Kitteridge” (dansk 2010). Bogen er siden blevet en Emmy-belønnet tv-serie med Frances McDormand i rollen som den pensionerede lærer Olive, der altid kommer på kant med verden.

Elizabeth Strout har skrevet i alt syv romaner, heriblandt ”Mit navn er Lucy Barton”, ”Alt er muligt” og senest ”Olive, igen”, som er en selvstændig efterfølger til ”Olive Kitteridge”. I forbindelse med udgivelsen af ”Olive, igen” på dansk genudgives også ”Olive Kitteridge”.

KILDE: GYLDENDAL

skærer lige ind til benet,” ler Strout og tilføjer: ”Man ser det i kirkerum og ved gudstjenesterne. Liturgien er enkel, kirkerne er bare. Der er intet, hverken menigheden eller en pave, der skal stå i vejen for den enkeltes direkte forhold til Gud. Forholdet til andre mennesker er præget af distance, men forholdet til Gud er tæt. Men vi holder det for os selv”.

Den individualistiske åre har Strout følt lyslevende i kroppen, siden hun var barn. Hun fortæller om en opvækst præget af stor isolation og med et nært forhold til naturen.

”Der er en måde, som solen falder på her i Maine, som er så anderledes end andre steder i USA. Det er virkelig vidunderligt. Mine forældre lod mig være i fred, så jeg opholdt mig i skovene efter skoletid fra en ung alder. Duften af gran, synet af slugter, fortroligheden med skovens blomster – alt dette var min første erfaring med dét at være i live. I dag er det jo anderledes, men dengang regnede man med, at børnene klarede sig selv, og sikkert kom hjem til aftensmad. Og jeg er overbevist om, at mine første år med stor isolation og nær kontakt med den fysiske verden har betydet,

at jeg blev forfatter. Der blev aldrig sat grænser for min forestillingsevne.”

Strout strejfer lidt ukendt territorium her og siger: ”Altså, nu snakker jeg bare, for jeg har ikke tænkt over dette før, men jeg tror, at det var vigtigt for mig, at jeg ikke anede hvem jeg var. Jeg har ikke noget selv eller jeg dengang. Og det var godt!

Der var ingen andre mennesker, der reflekterede tilbage på mig, jeg skulle ikke hele tiden se mig selv i andres blikke på mig. Jeg lærte at stole på mig selv, at mit eget selskab var nok, og at grannåle og sollys – den ydre verden – er lige så vigtig, som hvad andre måtte mene om mig. Mit eget selv var overhovedet ikke udviklet, og derfor tror jeg, at det var nemmere for mig at gå ind i andres bevidsthed. Jeg har aldrig følt mig alene.”

Elizabeth Strout er hyldet for sin evne til at beskrive kompleksiteten i det angiveligt almindelige liv langt fra metropolerne.

Hendes store interesse er, fortæller hun, at skildre bøvlet med at være i live, og uddyber: ”Der er to ting, jeg gerne vil give mine læsere. Dels vil jeg gerne lade dem mærke, hvordan

det er at være i selskab med et andet menneske og hendes eller hans liv, så de ser verden med større øjne. Der sker meget mere i verden, end man lige kan se.

Det andet er, at jeg gerne vil lade læseren genkende sig selv i Olive eller andre af mine personer.

De er virkelig ikke perfekte, tværtimod, så hvis læseren selv tænker, at det er helt o.k. at tænke, som man gør, og ikke føle skam over alting, ja, så er noget lykkedes. Det er vores liv, og vi prøver alle at få det bedste ud af det, så fordømmelse kommer man ikke langt med.”

Forfatteren har selv boet mange år i New York, som nok er østkysten af USA og som sådan påvirket af det gamle Europa, men samtidig er meget anderledes end puritansk-sindede Maine.

Strout elsker New York, men savner ikke byen, og da slet ikke som forfatter: ”Folk i små byer er meget forskellige, det glemmer man ofte i de store byer. Byboere har mange fordomme og tror, at det eneste sted i verden, der er værd at bo, er i New York City. Men det er jo en meget provinsiel tankegang. Jeg elsker at male på lilleby-bagtæppet, at gå ind i de forskellige kantede skæbner, der befolker de mindre byer, og derigennem vise til læseren: Du er helt o.k., som du er. Når Olive kan tænke og gøre, som hun gør, må du også. Jeg vil gerne slå et J slag for overbærenhed.”

Anmelderne om ”Olive, igen” 3 3”Strout har formået at få mig til at elske denne besynderlige kvinde, som jeg aldrig har mødt, og som jeg ikke vidste det mindste om. Hvor er hun en fantastisk forfatter.”

THE GUARDIAN

3 3”Et intimt, mangefacetteret og rørende portræt.”

NEW YORK TIMES BOOK REVIEW

3 3”Olive er en genial karakter, ikke kun på grund af hendes evige krakileri, men fordi hun er lige så brutalt ærlig om sine egne fejl som hun er om andres. (…)

Det store, forfærdelige rod som livet er, vælter ud over siderne i denne rørende bog.”

THE WALL STREET JOURNAL

Årets julegaver BIBELEN 2020

HØJSKOLESANGBOGEN

Hele Danmarks nye bibel

19. udgave Kr. 295,-

Kr. 399,95

Julepris kr. 250,-/stk.

Bestillingsnr.: 210-0

NYHED

ved køb af min. 5 stk.

Bestillingsnr.: 7-51-1

NYHED BIBELHISTORIER DEN NYE AFTALE 2020 Kr. 199,95 Bestillingsnr.: 170-7

Af Ida Jessen, illustreret af Hanne Bartholin

SOM SØRINE LÆSER BIBELEN

Kr. 349,95

Af Sørine Gotfredsen

Julepris kr. 299,95

Kr. 259,95

Bestillingsnr.: 777-7

Bestillingsnr.: 988-7

SANGE TIL KÆRLIGHEDEN Oplagt værtindegave eller til brudeparret.

Kr. 169,95 STILLE ØJEBLIKKE

Bestillingsnr.: 931-3

Giver børnene en stund til fordybelse.

Kr. 129,95 Bestillingsnr.: 932-0

LUKSUSBIBEL Den autoriserede oversættelse.

Med fingerregister, guldsnit og fire læsebånd. Ægte sort skind.

Leveres i kassette.

BIBELSELSKABETS HÅNDBIBLIOTEK

Kr. 1599,95

KÆRLIGHEDEN HOLDER ALDRIG OP Af Else Kragelund Holt

Julepris kr.1299,95 Bestillingsnr.: 781-4

JESUS Af Kasper Dalgaard Bestillingsnr.: 878-1

Bestillingsnr.: 991-7

GUD OG DET ONDE Af Leif Andersen Bestillingsnr.: 902-3

HIMMELSK FØDE OG FORBUDEN FRUGT Af Anne Katrine de Hemmer Gudme Bestillingsnr.: 882-8

BIBELEN I DANMARK Af Carsten Bach-Nielsen

NÅR BIBELEN OVERSÆTTES Af Birgitte Stoklund Larsen

Pragtudgivelse! Bibelen i Danmark fortæller en 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik.

Bibelens danske kulturhistorie.

EN NAT I BETLEHEM

Kr. 349,95

Kr. 249,95

Julepris kr. 299,95

Julepris kr. 199,95

FAR. SØN. ÅND Af Lars Sandbeck og Rikke Vanggaard

Bestillingsnr.: 939-9

Bestillingsnr.: 866-8

Bestillingsnr.: 933-7

Af Bjarne Reuter, illustreret af Kamilla Wichmann

SYND FOR BEGYNDERE Af Kristian Bøcker Bestillingsnr.: 884-2

Bestillingsnr.: 986-3

Kr. 119,95

Julepris kr. 99,-

Køb dine julegaver på www.bibelselskabet.dk/julegaver

50 | Julebøger2020 | Udenlandske stemmer

Lørdag 28. november 2020 Kristeligt Dagblad

Prisbelønnet forfatter om MeToo: I Sv at kampen for retfærdighed i sig selv m

En af Sveriges fremmeste venstreintellektuelle lægger sig i ny bog ud med identitetspolitikken, medierne og en svensk MeToo-bevægelse, som ved hendes egen mellemkomst satte etikken og retssikkerheden ud af spil. Nu advarer Åsa Linderborg danske medier mod at blive en aktiv del af revolutionen

interview AF JOHAN VARNING BENDTSEN johanbendtsen@k.dk

”Det var ikke mig, der slog Benny Fredriksson ihjel.” Åsa Linderborgs stemme forandrer sig pludseligt. ”Det gjorde han selv. Punktum!”

Som pr. refleks bliver tonelejet hårdt. De retoriske parader hæves, når spørgsmålet, der har hjemsøgt hende i snart tre år, dukker op igen: Hvilket ansvar bærer hun selv og hendes avis i sagen om den svenske teaterchef Benny Fredriksson, der blev hovedperson i Aftonbladets MeToo-dækning og som få måneder senere tog sit eget liv? ”Jeg forstår godt, hvor du vil hen. Hvor alle vil hen. Men jeg slog ikke Benny ihjel. Vel?” Det er ikke et spørgsmål, snarere en forsikring. Efterfulgt af et næsten lydløst suk. ”Men jo, jeg føler skyld. Over at jeg skrev så idiotisk, som jeg gjorde. Det er en psykologisk gåde at lige netop jeg, der som en af de eneste var enormt kritisk over for den måde, MeToo-bevægelsen udviklede sig på i Sverige, selv forbrød mig mod de helt grundlæggende regler i journalistikken. Og i vores retssamfund,” siger den forhenværende kulturredaktør. ”Sagen om Benny Fredriksson har formørket mit liv, jeg vil altid være forbundet med hans selvmord. Jeg kan ikke lave om på det, men jeg kan bearbejde fortvivlelsen. Og derfor har jeg skrevet den her bog. Ikke for at fremstå som et offer, men for at få skabt orden i mit indre univers. Og fordi jeg inderligt håber, at vi i Sverige kan blive i stand til at tale om, hvordan MeToo udviklede sig i en helt forkert retning. For vores egen skyld og for, at andre kan tage ved lære af vores fejl.”

Den 52-årige Åsa Linderborg er en af Sveriges mest indflydelsesrige intellektuelle. Som storsælgende forfatter, som fast indslag på den venstreorienterede banehalvdel i den offentlige debat og ikke mindst som mangeårig kulturredaktør på en af landets største aviser, socialdemokratiske Aftonbladet.

I årtier har hun været med til at tegne den offentlige debat hinsidan. Vurderet virkeligheden, vendt tomlen op og ned,

været hende, der var i kontrol.

Men det var også i slutningen af Åsa Linderborgs tid som kulturredaktør, der strakte sig fra 2009 til 2019, at hendes arbejde og privatliv flød sammen på en måde, der efterlod begge dele forandret for altid.

Da MeToo-bevægelsen i efteråret 2017 skyllede ind over Europa, var svensk kulturliv et af de steder, bevægelsen først fik konsekvenser. Folk stod frem, medierne lagde spalter til, og menneskers liv blev forandret fra den ene dag til den anden.

I Åsa Linderborgs egen avis kunne man i december det år læse en række artikler om Benny Fredriksson, daværende direktør på Stadsteatret i Stockholm. I en artikel hævdede anonyme kilder, at Fredriksson over en årrække havde skabt en tavshedskultur og gjort sig skyldig i seksuel chikane. I en anden artikel harcelerede Åsa Linderborg selv over Fredrikssons ”skrækregimente”. Og på en spiseseddel til en tredje historie kunne man under Aftonbladets karakteristiske gule font læse, at ”teaterchef pressede skuespiller til abort for rolle”.

Kort efter sagde den 58-årige Benny Fredriksson op. Og tre måneder senere begik han selvmord. Et lynnedslag, der med et rettede al opmærksomhed mod Aftonbladet og kulturchef Åsa Linderborg. ”På mange måder var det en periode, der ændrede både Sverige og mig selv for altid,” siger forfatteren, hvis nye bog om den tumultariske tid for nylig er udkommet på dansk. ”Året med 13 måneder” er baseret på hendes dagsbogsnotater fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Intense måneder, hvor ballade på bogmessen i Göteborg satte ytringsfriheden til debat, hvor Det Svenske Akademi havnede i stormvejr og ikke mindst en tid, hvor MeToo vendte op og ned på store dele af Sverige. Kulturverdenen stod i flammer, og samtidig gik Åsa Linderborgs kærlighedsliv itu. ”Det var ret voldsomt. Kaos rundtom, kaos indeni. Jeg blev ældre, jeg blev forladt. Og så blev jeg vred. Enormt vred. På den måde har bogen også haft en terapeutisk effekt. Den har været et forsøg på at skabe sammenhæng i mit eget liv og kortlægge en periode, hvor min tilværelse var ét stort virvar. Da jeg efterfølgende fandt ud af, at det

0 ”Når man suspenderer etikken i revolutionens navn, svækker man i sidste ende den gode sag,” mener journalist og forfatter Åsa Linderborg, der spillede en central rolle i Aftonbladets dækning af MeToo i Sverige. En dækning, som siden har modtaget hård kritik, efter at en teaterdirektør, avisen skrev om, begik selvmord.

– Foto: Anna Ledin Wirén.

var nødvendigt for mig at reflektere over MeToo og tage ansvar for nogle af de uretfærdigheder, der blev begået i den gode sags navn, opdagede jeg, hvordan både min egen og debattens udvikling var helt tydelig i min dagbog. Fra dag til dag kunne jeg se, hvordan MeToo påvirkede verden omkring mig radikalt.

Og det hele flød sammen med mit eget, kæntrende privatliv,” fortæller hun. ”Men bogen er ikke kun skrevet for mig selv. Den er skrevet til et Sverige, der har behov for at se sig selv i spejlet og reflektere over MeToo. Det store spørgsmål er, om vi tør.”

Efter Benny Fredrikssons selvmord meldte hans enke Aftonbladet til pressenævnet. Åsa Linderborgs egen klumme blev fjernet fra avisens hjemmeside, og flere artikler modtog hård kritik for brud på god presseskik.

Og det var berettiget, mener hun i dag. Men Aftonbladet var langt fra alene med ”at sætte gængse etiske og juridiske grænser ud af spil i den gode sags tjeneste”. ”Og derfor insisterer jeg også på, vi tager en åben debat om de strukturelle problemer i vores medier og i vores samfund. Det havde været så let for mig ikke at skrive den her bog. Men jeg har gjort det, jeg har blottet min strube, fordi jeg mener, det er sindssygt vigtigt at reflektere over, hvorfor vi pludselig satte

alle regler ud af kraft. Hvordan undgår vi, at sagen en anden gang bliver så vigtig, at det skygger for alt andet?”

Foreløbig er Åsa Linderborg dog forholdsvis alene med sit håb. Da hendes bog tidligere i år udkom i Sverige, blev hun flere steder beskyldt for at vaske sin egen samvittighed ren – og i den proces tage resten af branchen til gidsler i noget, de færreste mente, de havde en aktie i. ”Det var ikke ’alle de andre’, som skrev, at Benny Fredriksson havde tvunget en skuespiller til abort. Det var Åsa Linderborg, med hele kulturredaktørens publicistiske pondus (...) Da hun skrev det, blev hun ikke ’som alle andre’, tværtimod skilte hun sig ud fra flokken,” skrev kulturanmelder Per Andersson hos Sveriges Television.

Samme kritik lød andre steder fra, men selvom Åsa Linderborg afviser at være på jagt efter tilgivelse – måske allerhøjest fra sig selv – insisterer hun på, at medierne over en bred kam har behov for selvransagelse. ”Jeg er ligeglad med syndsforladelsen, men jeg har behov for at forklare, hvordan jeg havde det, da jeg skrev teksten om Benny Fredriksson. Og at der dengang ikke var nogen, der løftede et øjenbryn. Tværtimod blev det fremhævet som god journalistik i andre aviser. Og det, mener jeg, skyldtes, at vi var forblændede af sagen. At

jagten på retfærdighed gjorde alt muligt. Anonyme vidnesbyrd blev normalen, anklager blev publiceret uden genmæle. Vi smækkede ansigterne på folk, der ikke var dømt for noget, på forsiden. Mediebranchen gik kollektivt alt, alt for langt,” siger hun. ”Dækningen af Benny Fredriksson fylder meget, fordi han begik selvmord, men andre blev udsat for en lignende behandling. Vi er mange, der burde gå bodsgang, men fordi jeg nu stiller mig frem og tager ansvar for mine fejl, og fordi jeg forsøger at tvinge andre medier til at reflektere over deres, bliver jeg set som en forræder.”

I Danmark har MeToo-bevægelsen for alvor fået vind i sejlene efter tv-værten Sofie Lindes opråb mod sexisme i slutningen af august. Kampen mod seksuel chikane og magtmisbrug har fået konsekvenser for danske politikere og kulturpersonligheder, men samtidig raser en debat om, hvordan retfærdigheden skal ske fyldest. Og her har Åsa Linderborg en bøn til de danske medier: ”Det er sindssygt vigtigt, at medierne ikke – som det skete i Sverige – bliver aktivistiske. I skal ikke blive en del af revolutionen! Journalister skal berette, hvad der sker, de skal grave og belyse uretfærdigheder, give stemme til dem, som ingen har.

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Julebøger | 51

verige glemte vi, må være retfærdig Men de skal gøre det på en ordentlig måde, og de skal ikke selv drive handlingen frem. Det gjorde flere medier i Sverige, og det var forkert.

Når man suspenderer etikken i revolutionens navn, svækker man i sidste ende den gode sag. Så husk at trække vejret, husk fokus på strukturerne, på de store historier, og husk for guds skyld retssikkerheden. MeToo er for vigtig til at ende, som den gjorde i Sverige.”

0 ”Det, som gør tilværelsen kompliceret for mig, er, at jeg efterstræber sandheden for enhver pris. Jeg er ærlig, og jeg behandler livet med ganske stort alvor,” siger Åsa Linderborg. – Foto: Anna Ledin Wirén.

Men klinger din formaninger ikke hult, når du selv spillede en central rolle i den udvikling, du i dag advarer imod? ”Jeg forsøger at forklare, hvorfor det gik galt. At jeg var en del af en flokmentalitet, der i jagten på læsere og sensation mistede integriteten.

Når vi satte specifikke navne på personer, kunne vi jo se, at vores læsertal nærmede sig dem, vi havde under terrorangrebet i Stockholm tidligere samme år. Så vi vinklede hårdere, og vi strammede alt. Vi befandt os i en rus, men rusen betød, at vi glemte de principper, vi normalt bekender os til. Vi glemte, at kampen for retfærdighed i sig selv må være retfærdig,” siger hun og kobler den svenske MeToo-debat til en havareret, offentlig samtale. ”Sverige er mere polariseret end nogensinde før. Kulturkrigen raser, debatten er strandet, og uanset om vi diskuterer feminisme eller indvandring, bliver du stemplet som enten pladderhumanist eller fascist. Alt er sort-hvidt, godt eller ondt. Nuancerne har tabt, og selv staten er blevet ideologisk i jagten på moralsk overlegenhed. Vi fører feministisk udenrigspolitik og har nærmest ophævet identitetspolitikken til statsideologi.

Mangfoldighed og ligestilling er sindssygt vigtigt, ja, men kommer det alene oppefra, kan det være gift for den frie tanke. En slags intellektuel fascisme, der nok har gødet jorden for den måde, MeToo udviklede sig.” Åsa Linderborg sammenligner den identitetspolitiske del af venstrefløjens forhold til det frie ord med Josef Stalins: Så længe folk var enige med sovjetdiktatoren, måtte de sige præcis, hvad de ville. ”Alt politiseres, alle holdninger vurderes gennem en bestemt ideologisk prisme. Man peger fingre ad højre­populisternes autoritære tendenser, alt imens man selv trækker bestemte holdninger ned over hovedet på andre. Og det kan man synes er fint, hvis man tilhører venstrefløjen, men inden længe får vi muligvis en konservativ regering i Sverige, og så bliver det med omvendt fortegn; identitetspolitik ført gennem en nationalkonservativ prisme,” advarer hun. ”Det venstreliberale Sverige har behersket kulturdebatten i mange år, men de senere år er der sket en trist udvikling. Der er ting, du end ikke må diskutere, og personer, som helst ikke skal have plads. Men hvis ikke du kan tale om udfordringerne, hvordan skal du så blive i stand til at løse dem?” Åsa Linderborg efterlyser eftertænksomhed. Og forståelse for modpartens synspunkter. Hun håber, at

hendes bog kan bidrage til en anderledes og blødere offentlig debat, hvor der er plads til tvivl og til, at man kan indrømme fejl. Og det selvom forfatteren udmærket ved, at hun selv har en skarp pen, mange har slået sig på gennem tiden. ”Det, der er med mig, er, at jeg rummer mange følelser. Melankoli.

Fortvivlelse. Og en stor portion vrede. Heldigvis går det oftest ud over mig selv, men i min dagbog er jeg jo så vred, at jeg skriver om, hvor vred jeg er. Det er… underligt. Og jeg tror, det hænger sammen med, at jeg brænder så meget for det, jeg beskæftiger mig med. Derfor kan jeg også skrive meget principielt. Og hårdt.”

Da Åsa Linderborg brød igennem med den selvbiografiske ”Mig ejer ingen” i 2007, opregnede hun på de sidste sider de broer, hun havde brændt undervejs i arbejdet med bogen. Vemodigt, men også et eksistentielt vilkår.

Samme tone slås an i ”Året med 13 måneder”. ”Meget af det stammer nok fra min barndom. Jeg var anderledes. Min far var alkoholiker, min mor var kommunist. Og da hun forlod mig som barn, opstod en sorg, som frøs sig fast inden i mig. Jeg brød mig ikke om at lege, for jeg ville ikke risikere at tabe kontrollen. Og jeg havde ingen veninder, for jeg syntes, piger kunne være så ondskabsfulde ved hinanden.” Åsa Linderborg holder sin første pause, siden spørgsmålet om Benny Fredrikssons selvmord ved interviewets start. ”Det, som gør tilværelsen kompliceret for mig, er, at jeg efterstræber sandheden for enhver pris. Jeg er ærlig, og jeg behandler livet med ganske stort alvor,” siger hun. ”Og som forfatter er jeg en parasit, en snylter, som udnytter venner og familie hensynsløst. Når jeg skriver en sætning og mærker, den er sand, lader jeg den stå. Også selvom den gør ondt, eller jeg ved, den vil få konsekvenser. Jeg er drevet af sandheden, og det kan være brutalt. Men J det er ikke et valg. ”

Åsa Linderborg 3 3Født den 20. maj 1968 i Vesterås.

3 3Har en ph.d. i historie fra Uppsala Universitet og har skrevet en række bøger, blandt andet den selvbiografiske ”Mig ejer ingen” (2007), ”Det populistiske manifest” (2018) samt ”Året med 13 måneder”, der er udkommet på dansk på forlaget Gutkind.

3 3Var kulturredaktør på Aftonbladet fra 2009 til 2019. Skriver i dag klummer for flere medier og er fast panelist i programmet ”Norsken, svensken og dansken” på P1.

3 3Bor i Stockholm, har to børn.

Mads & Monopolet – backstage

Interviews med bl.a.

Hella Joof, Nicolaj Kopernikus og Søren Pind. Masser af sjove citater og dilemmaer.

Med illustrationer af Anders Morgenthaler.

Historier under træet Hele Danmarks Rosa

En åben samtale med Rosa, der fortæller om at miste sin mand, og om at finde kærligheden igen.

Om at møde sine grønlandske rødder og om at bage sig lige ind i danskernes hjerter.

Om kunsten at være livsglad med vilje

Et inspirerende indblik i den nyeste forskning om trivsel, livsglæde og stær-ke relationer. Fuld af humor, konkrete eksempler og sund skepsis.

”Tre aldeles originale egoer” – Politiken

Vi taler sammen hele tiden. Alligevel er det som om, vi ikke taler rigtigt sammen. Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev tager temperaturen på samtalen anno 2020.

52 | Julebøger2020| Udenlandske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

I ”Jack” får nåden det sidste ord Marilynne Robinsons nye roman, ”Jack”, er smuk og gribende, mener kritikere i forfatterens hjemland. Flere har dog indvendinger imod romanens ­behandling af amerikansk racisme

læst udefra SIDSEL NYHOLM SKRIVER FRA USA nyholm@k.dk

Kan kærlighed frelse en mand fra fortabelse? Det er kernespørgsmålet i den store amerikanske forfatter Marilynne Robinsons nye roman, ”Jack”, der udkom i USA tidligere på efteråret.

Romanen er den fjerde i en serie fortællinger om to aldrende protestantiske præster og deres familier i en fiktiv by, Gilead, i den midtvestlige delstat Iowa.

Jack er den fortabte søn, der i de tre tidligere romaner i serien – ”Gilead” (2004), ”Hjemme” (2012) og ”Lila” (2014) – lejlighedsvis dukker op for derefter at forsvinde igen og knuse sin forpinte families hjerte. ”Jack” kredser om en romance mellem hovedpersonen, der er en forarmet hvid alkoholiker og småsvindler, og en respektabel afroamerikansk skolelærer i en amerikansk sydstatsby i 1940’erne, og den beskæftiger sig med store emner såsom racisme, tro, håb, synd og frelse.

Den 77-årige Marilynne Robinson betegnes ofte som en af USA’s største nulevende forfattere, og hun er kendt som en intellektuel sværvægter og en calvinist, der er dybt optaget af troen og det guddommeliges aftryk på verden. Hun har talrige beundrere i sit hjemland, heriblandt den tidligere præsident Barack Obama, og ”Jack” modtages da også generelt positivt af amerikanske kritikere, der lovpriser forfatterens åndelige dybde, men i flere tilfælde også har indvendinger imod dele af romanen.

Marilynne Robinsons fik­tion udforsker ”forbindelsen mellem ensomhed og fortabelse, mellem sjælens isola­tion og dens pinsel”, skriver Jordan Kisner i en lang omtale af romanen i nyhedsmediet The Atlantic. ”’Jack’ repræsenterer på en måde kulminationen af denne udforskning, i og med at hun vender blikket mod den mest ensomme, mest marginaliserede sjæl i den verden, som hun har brugt 16 år på at skabe,” skriver hun.

I nyhedsmediet National Catholic Reporter betegner kritikeren Paul Lakeland ”Jack” som en gribende fortælling, der rummer både lyset og mørket. ”Alt imens Jack er noget af en fiasko, er ’Jack’ en smuk, omend usandsynlig kærlighedshistorie, fuld af glæde og tristhed, men kompliceret helt fra dens begyndelse,” skriver han.

Nogle kritikere gør dog indvendinger imod romanens behandling af racismen i 1940’ernes USA. Romanen skildrer kærlighedsforholdet mellem den charmerende og følsomme, men også

”

Robinson skildrer et kærlighedsforhold fra dets komplicerede begyndelse til dets umådeligt problemfyldte og bevægende modning og beder i samme ombæring amerikanske læsere om at tænke over både vores lands nylige racistiske historie og potentialet – især for hvide amerikanere – for at acceptere, at vi har en iboende evne til at gøre skade.

nedbrudte, selvplageriske og selvmordstruede Jack, der netop er blevet løsladt fra et fængselsophold, og Della, der som skolelærer og datter af en respekteret afroamerikansk metodistpræst i Memphis skuffer sin familie ved at falde for en subsistensløs hvid alkoholiker.

Jack og Della møder hinanden tilfældigt på gaden i St. Louis i Missouri, og deres venskab vokser, da de tilbringer en drømmeagtig nat sammen ufrivilligt låst inde på en kirkegård. De har en tæt åndelig forbindelse og ser det bedste i hinanden, men raceadskillelseslove gør deres forhold både farligt og ulovligt. ”Jack” skøjter imidlertid for let henover racismens rolle i det amerikanske samfund, skriver kritikeren Jess Row i avisen Los Angeles Times. ”’Jack’ er, som de andre bøger i serien, en øvelse i ønsketækning. Den fungerer som en historie om enkeltpersoner, der formår at overvinde deres raceopdelte verden kun ved at behandle racisme som en diffus ondskab, der foreviges uden for synsfeltet for derpå at blive besejret af ærbare intentioner.

Hvem som helst, der har bevidnet de sidste fire år i amerikansk politik, ved, at sådan foregår det ikke,” skriver han.

I nyhedsmediet NPR er kritikeren Lily Meyer mere positiv. ”Jack” er ikke og bør ikke være en roman, der fremsætter en køreplan for et opgør med racisme i USA, skriver hun. ”I stedet skildrer Robinson et kærlighedsforhold fra dets kom-

2 Den 77-årige Marilynne Robinson betegnes ofte som en af USA’s største nulevende ­forfattere, og hun er kendt som en intellektuel sværvægter og en calvinist, der er dybt optaget af troen og det guddommeliges aftryk på verden.

– Foto: B540/ Photoshot/ Ritzau Scanpix.

plicerede begyndelse til dets umådeligt problemfyldte og bevægende modning og beder i samme ombæring amerikanske læsere om at tænke over både vores lands nylige racistiske historie og potentialet – især for hvide amerikanere – for at acceptere, at vi har en iboende evne til at gøre skade. Denne accept bringer Jack tættere på kærlighed og nåde. For vores land – hvem ved? – kunne den gøre det samme,” skriver hun.

I avisen The New York Times udtrykker kritikeren Dwight Garner blandede følelser over for

Robinsons alvorsfulde forkærlighed for tunge eksistentielle emner. Bortset fra den første bog i Gilead-serien, den pulitzerprisvindende ”Gilead” fra 2004, er Robinsons romaner ofte forstemte, skriver han i sin anmeldelse af ”Jack”. ”At åbne hendes andre romaner, heriblandt denne, er i store træk som at komme ind i et afsondret, iltløst, livsfornægtende, lettere prætentiøst og mestendels humorforladt univers, hvor det altid er søndag morgen og aldrig lørdag aften, hvor de samme skræddersyede argumenter om

religiøs følelse gentages, hvor en enlig læser kommer ind, indsnuser den angrende luft og spørger: Hvem døde?,” skriver han.

Paul Lakeland fra National Catholic Reporter har en anden tilgang. I Marilynne Robinsons romaner er det gode og det onde altid sammenflettet, og ”Jack” varmer læserens hjerte, skriver han. ”Syndens og nådens mysterier står Robinsons hjerte nær, men i denne roman får nåde bogstaveligt talt det sidste ord,” skriver Paul Lakeland.

J

Jack. Marilynne Robinson.

Farrar, Straus & Giroux. 309 sider.

27 dollars.

JULEGAVETID Glæd din veninde, far, søster eller mand med årets julegave! Her er den oplagte idé til alle, der ønsker at vide mere om et af deres yndlingsområder. Trap Danmark præsenterer danske kommuners natur og landskab, historie, byer, kultur, samfunds- og erhvervsliv som en enestående samling af viden. Bøgerne er skrevet af fagfolk og illustreret med historiske billeder og nye fotos. Vælg mellem flotte, indbundne bøger med lærredsryg ...

NETOP UDKOMMET

449,95

NETOP UDKOMMET

449,95

449,95

449,95

LÆG DANMARK UNDER JULETRÆET ... eller køb bogen i blødt omslag, der dækker én kommune.

Den indeholder et tag-ud-kort i målforholdet 1:75.000.

Lige til at tage med på opdagelse.

199,95

Køb bøgerne hos din boghandler.

279,95

299,95

199,95

279,95

279,95

249,95

279,95

249,95

Priserne er forlagets vejledende pris.

NATUR – LANDSKAB – HISTORIE – BYER – KULTUR – SAMFUND – ERHVERV

trap.dk

54| Julebøger2020

Kristeligt Dagblad Lørdag 28. november 2020

Quiz med om Julebøger2020 Gæt og vind 3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 10. december klokken 12.

Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 12. december.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første vinder bogen ”Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed” af Tom Holland. Den anden vinder bogen ”Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist. Værdikampen i det 21. århundrede” af Anna Libak. Den tredje vinder bogen ”Tidslys. 12 essays om at søge tilbage og finde frem” af Henrik Wivel.

Alle tre bøger er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

3 1. Søren Ulrik Thomsen er aktuel med en bog om tro. Hvad er titlen på bogen?

3 5. Hvilken dansk dronning portrætteres i en ny roman?

3 9. Hvem har skrevet ”Løgneren”?

3 2. Hvornår udkom ”En verdensomsejling under havet” oprindeligt?

3 6. Hvornår levede August Strindberg?

3 10. Hvor mange fortællinger er der i Arne Herløv Petersens bog ”536”?’

3 3. Hvem medvirker i samtalebogen ”Gå med fred”?

3 7. Hvem har skrevet en ny biografi om Churchill?

3 11. Hvem er forfatter til bogen ”Klinten”?

3 4. Hvor kommer teologen Per Arne Dahl fra?

3 8. Hvad hedder hovedpersonen i Elizabeth Strouts nye roman?

3 12. Hvad er titlen på Anna Libaks nye bog?

kort om nye bøger om jul gaver: en fortælling om Danmarks første juletræ og en fortælling om dansk nybyggerjul på den amerikanske prærie.

få nissens grød serveret og om den forunderlige nat, da Guds søn blev født. I indholdsfortegnelsen til bogen, som Anna-Marie Helfer (født 1947) står bag, kan man se, hvilken aldersgruppe de enkelte fortællinger egner sig for, og hvor lang tid det tager at læse dem højt. Bogen er udkommet på forlaget Brændpunkt.

ne, hvor kårene er trænge, skolelærere slår deres elever og kirkegang en del af livet.

Her bor tvillingsøstrene Anna og Paula. En dag, da de spørger deres mor, hvad hun ønsker sig til jul, siger hun: ”Jeg ønsker mig kun søde og dygtige piger.” Men det kan Anna ikke helt leve op til. Romanen er skrevet af Jytte Sidelmann og er baseret på hendes erindringer fra opvæksten på forældrenes gård i Sørvad.

Julelæsning i danske hjem gennem 100 år I 1918 udsendte Grønvald Fynbos Forlag for første gang hæftet ”Ved julelampens skær” med noveller, anekdoter og essays. Her, mere end 100 år efter, udkommer julehæftet stadig, nu under forlaget Gyldendals faner. Som noget særligt i ”Ved julelampens skær 2020” fortæller kogekone og madskribent Nanna Simonsen om sit syn på julemad og spisetraditioner i en tid, hvor sammebragte familier kommer med hver deres traditioner for, hvad menuen juleaften skal bestå af.

Ud over nye historier bringes to klassikere fra tidligere ud-

Sigurd Barretts julekalender

Højtlæsning i juletiden Der er julehistorier til juleglade danskere i alle aldre og af enhver slags, morsomme, alvorlige, syrede, fjollede, oplysende og tårefremkaldende, at finde i bogen ”Læs julehøjt. For unge og gamle, små og store”. I bogen kan man blandt andet læse om vætten, der blev forvist og forvandlet til en bovlam julenisse, lære remsen om, hvad mor Hulda går igennem for at

pepernødder. Næst efter sin fødselsdag er juleaften Miras yndlingsdag på året. Men december er også en hård måned, hvis man – som Mira – har besværlige forældre: forældre, der bliver uvenner over maden til julemiddagen og som truer med kun at give hjemmelavede julegaver. Eller hvis man – som Mira – i skolen ikke får søde julehilsener og gaver af sin nisseven. Hvem den onde nisse er, må selvfølgelig opklares i bogen, der er en del af ”Mira”serien, som især er populær blandt piger mellem syv og 12 år. Bogen er skrevet af Sabine Lemire og illustreret af Rasmus Bregnhøi og udkommet på forlaget Gyldendal.

Vestjyske juleerindringer I romanen ”Mors juleønske”, som både henvender sig til børn og voksne, kommer læseren med til en lille gård i Sørvad i Vestjylland i 1950’er-

Tegneseriebog til børn i 24 kapitler ”Miras jul” er en tegneseriebog i 24 kapitler om venskaber, besværlige forældre, kæresterier – og så også lidt om

Musikeren og forfatteren Sigurd Barrett er aktuel med en julekalender-bog til voksne, der indeholder 24 skæbnefortællinger. I bogen møder læseren blandt andet Helle, der drømmer om at samle familien i julemåneden, pastor Mikkelsen, der rammes af eksistentiel modgang og begynder at tvivle på Guds eksistens, ensomme Kim, der drømmer om at finde den store kærlighed i sit lokale moti-

onscenter, meteorologen Carsten, der har svært ved at love hvid jul til sine følgere, mens den sammenbragte familie kæmper med at få julefreden til at indfinde sig, og Aske, som står på motorvejsbroen for at gøre en ende på det hele midt i den travle julemåned. Der er én fortælling til hver dag i december frem til juleaften i Sigurd Barretts ”Julekalender til voksne – 24 livsbilleder”, der er udkommet på forlaget Eksistensen og portrætter det moderne menneskes liv i juletiden. J

Stjernegode bøger med meget på hjerte SKYLDIG TIL DET MODSATTE ALDRIG BLIVER BEVIST ”Det er Anna Libaks fremragende pointe, at både den populistiske venstre- og højrefløj i dag har overtaget krænkelsestænkningen og dermed ligner hinanden til forveksling.”

DEMOKRATIETS TUSMØRKE ”Anne Applebaum ved godt, at de politiske løsninger, vi finder på, aldrig er permanente, men altid skaber nye konflikter. Applebaum skriver med en skøn pen og med ærkeliberal fornuft.”

POLITIKEN BERLINGSKE

BISKOPPEN OG JØDEFORFØLGELSERNE ”Fremragende bog … FuglsangDamgaard var en lige så vigtig antinazistisk skikkelse som Kaj Munk.”

BERLINGSKE

HERREDØMMET ”Tom Hollands panorama over 2.000 års historie er forbilledlig og må i bedste fald få flere til at besinde sig på kristendommens betydning for det Vesten, vi stadig har tilbage.”

TIDSLYS ”Der er få kritikere, der skriver så elegant om kunstens væsen, som forfatteren til TIDSLYS. Det originale greb er at slå ned på en række vidt forskellige kunstværker for at reflektere over, hvordan kunstens lys kan overskride tid og rum.”

JYLLANDS-POSTEN KRISTELIGT DAGBLAD

SELVBYGGERBØRN ”Bogen er et vægtigt og nødvendigt bidrag til dannelsesdebatten i både folkeskolen og gymnasiet. Den får ekstra honnør for ikke at polemisere unødigt og intrigant i de ideologiske skyttegrave.”

BERLINGSKE

BEETHOVEN ”Peter Dürrfeld markerer Ludwig van Beethovens 250 år med en gedigen og veloplagt introduktion, der har sin force i den biografiske fremstilling.” INFORMATION

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

STORE FORTÆLLINGER TIL JULEN Den fjerde rytter

Det store Vadehav

Årets mest aktuelle historiske bog. 10.000 års epidemihistorie fortalt af Jeanette Varberg og Poul Duedahl.

JENS GREGERSEN

I Vadehavet møder man for alvor den uafklarede overgang mellem hav og land. Her

Det store Vadehav

samles millioner af fugle hvert år, og langs hele kysten, fra hollandske Den Helder i syd til Blåvands Huk i nord, er landskabet præget af vand, lys og luft. Det er en helhed, der aldrig er i ro, og som til stadighed formes af strømme, brænding og tidevand med det overordnede kendetegn, at størsteparten tørlægges to gange daglig.

I DET STORE VADEHAV beskriver Jens Gregersen Vadehavets natur og kultur.

Vandets enorme kræfter har man til alle tider forsøgt at beherske, og kulturhistorien har fulgt naturhistorien i et samspil, som var tæt på at ødelægge Vadehavet. I vore

dage er området på mange måder under kontrol, forstået på den måde, at man har

sikret lavtliggende land med diger og inddæmmet store områder. Hele Vadehavet er på UNESCO’s verdensarvsliste, og især i Danmark er meget af det oprindelige Vadehav intakt, beskyttet af fredninger og i 2010 indviet som nationalpark.

★★★★ ”… en velfortalt Jens Gregersen, f. 1952, er tegner, maler og forfatter. Han bor på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord og har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet.

Det store Vadehav Mellem natur og mennesker

♥♥♥♥♥

”Tegninger og tekster i skønsom, seværdig og læseværdig blanding, hvor ikke én side er overflødig.” – SØREN RYGE,

Mellem natur og mennesker

gennemgang af alle de plager, der har ramt menneskeheden (…) munter læsning fortalt med overskud.” – BERLINGSKE

JENS GREGERSEN

978-87-12-06057-4

POLITIKEN

★★★★ – JYLLANDS-POSTEN

★★★★★– JYLLANDS-POSTEN

De sidste drømmere

Grænseland

Den ultimative bog om Roskilde Festival gennem 50 år og det aftryk, den har sat på dansk kulturliv.

Den store fortælling om krig, naboskab og genforening. Om grænselandet mellem Danmark og Tyskland fra tiden omkring 1840 og frem.

UDGIVES MED STØTTE FRA FONDEN ROSKILDE FESTIVAL

”Det er sjovt at læse 50 års samfundsudvikling set gennem et orange prisme.” – INFORMATION

★★★★★ ”… eminent historiefortælling (...) historien om grænselandet i sin helhed.”

”… en bragende god og fint udstyret bog, der gennem festivalens prisme belyser samfunds- og musikudviklingen.” – HISTORIE-ONLINE.DK

– JYLLANDS-POSTEN

Stemmer fra graven

Til verdens ende

litteratur, er TIL VERDENS ENDE også en Prosaen svæver i romanens medrivende skildring af landskaber og de udsatte New York Times ”Bjergtagende … I sin skildring af, hvordan naturen kan hele os, tydeliggør McConaghy hvor akut, den har brug for vores omsorg.”

TIME ”Stærk, levende, unik … McConaghy har evnen til at skabe uforglemmelige karakterer.”

Los Angeles Times ”Fortryllende smuk fortælling.”

Elle

Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen TIL VERDENS ENDE,

hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis.

Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun

så godt!”

vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest

– KATRINE ENGBERG, talt blandede mandskab.

Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater

KRIMIFORFATTER

at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er

★★★★★ ”Endnu en gang hun på flugt fra?

TIL VERDENS ENDE er en bevægende og overraskende roman om en

”På en gang knusende og overraskende håbefuld læsning … TIL VERDENS ENDE er fyldt med betagende billeder og stærke følelser. Den fortæller en utrolig historie om personlig forløsning, tilgivelse og håb for fremtiden i en verden, der står på randen af sammenbrud.”

Shelf Awareness

CHARLOTTE McCONAGHY

eksistenser, som bebor dem.”

”Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen

usædvanlig kvinde og hendes livs rejse. Og så er det en betagende

en god hyggekrimi med humor, endnu en gang læser man skiftevis med nerverne på højkant og smilet på læben. Kærligheden til smuk hyldest til den vilde natur og alle dens beboere.

”Vidunderlig … En skæbnefortælling, der går lige i hjertet.

Denne smukke roman er en ode til en truet jordklode og de mennesker og steder, vi elsker.”

Literary Hub

Ruth & co. er intakt.” – SØNDAG

TIL VERD EN S ENDE

Vinterens store bevægende roman om en usædvanlig kvinde og hendes livs rejse fra Grønland til Antarktis. © EMMA DANIELS

begavet genfortolkning af Moby­Dick …

Vogue

★★★★★– BERLINGSKE

TIL VERDENS ENDE

”Fuld af spænding og atmosfære … lige dele mysterium og odyssé”

”Udover at være ekstrem god klima­

Pragtværk om Vadehavets natur og kultur, hvor der hvert år samles millioner af fugle i et landskab præget af vand, lys og luft. Rigt illustreret af naturkunstneren Jens Gregersen.

ROMAN

”En sitrende roman, der bliver i én længe efter, rejsen er slut.”

CHARLOTTE MCCONAGHY, f.1988, er som sin hovedperson levende optaget af klima og natur. Født i Australien, men

– THE NEW YORK TIMES med irske forfædre, vandrede hun selv

for nogle år siden langs hele den irske kyst på jagt efter sine rødder. Her fulgte hun tilfældigvis en flok havterner, hvilket inspirerede hende til at skrive TIL VER-

♥ ♥ ♥ ♥ ”Det er modigt at DENS ENDE.

Charlotte McConaghy bor nu

i Sydney, hun har tidligere udgivet ung-

domsbøger og skrevet filmmanuskripter.

TIL VERDENS ENDE er hendes debut som

skrive så storladent og følelsesladet om emner som kærlighed, sorg og natur.” – POLITIKEN romanforfatter, og bogen er solgt til udgivelse over hele verden.

”En sitrende roman, der bliver i én længe efter, rejsen er slut.”

The New York Times

CHARLOTTE McCONAGHY GADS FORLAG