6 minute read
Anmeldelse. Mellem to
from Kunst&Kultur
6 |Kunst&Kultur Mellem to hjemstavne
Billedkunstneren Ingemann Andersen ville
Advertisement
indfange hverdagens skønhed og fandt motiverne på både Lolland og Amalfikysten. Seværdig vandreudstilling med hans værker
anmeldelse
Lisbeth Bonde
kultur@k.dk Ingemann Andersen (19292017) er en af de mange fremragende kunstnere, der er gået lidt under radaren. Nu rettes spotlyset endelig på ham. For mit eget vedkommende havde jeg kun en perifer fornemmelse af hans kunst, da bilen rullede ind på P-pladsen foran Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Men da besøget var afsluttet, og jeg trådte ud i den vandkolde vintervirkelighed, følte jeg mig både beriget og berørt af denne kunstners inciterende værker. Især gør træsnittene indtryk. Han udtrykte sig stofligt og benyttede et stort farvespænd, da han anvendte op til syv forskellige stokke – en for hver farve – så træsnittene rummer en koloristisk sensibilitet, der ellers mere forbindes med maleriet.
De fleste motiver hentede han i sine nærmeste omgivelser, og det springer i øjnene, hvorledes han evnede at transformere umiddelbart prosaiske fænomener til fascinerende, poetiske figurationer på fladen. Det handler især om natursansninger, arkitektur, portrætter og stilleben eller nærbilleder. Og så optræder der ikke underligt mange roer i hans billeder. Efter at have omplantet sig fra Lolland til Amalfikysten bliver de undertiden udskiftet med vinstokke eller granatæbler.
Forelsket i Syditalien
Udefra set må Ingemann Andersen have været en lykkelig mand. Han viste tidligt talent for det billedkunstneriske, og skønt han var rundet af et jævnt miljø med et forældrepar, der dyrkede roer og gravede tørv – faderen ernærede sig dog også som slagtermester – fik han mulighed for at opøve og udvikle sine tegnefærdigheder. Først gjaldt det forskellige tegneskoler, og i 1952 blev han optaget på Kunstakademiet. Han indskrev sig på Malerskolen, hvor han først fulgte Kræsten Iversens (1886-1955) undervisning, men de sidste to år frekventerede han Grafisk Skole hos Holger J. Jensen (1900-1966). Dér fandt han et inspirerende og frit miljø, og ældre kunstnere som Dan Sterup-Hansen, Palle Nielsen, Jane Muus og Svend Wiig-Hansen havde stadig deres gang på skolen.
Allerede i studietiden fik Ingemann Andersen en række legater og foretog flere rejser til blandt andet Egypten, Grækenland, Tyrkiet, Paris, Spanien og Italien, men han blev hængende i Italien, nærmere bestemt på San Cataldo ved Amalfikysten. Det skyldtes, at han under et ophold i 1966 i det forhenværende benediktinerkloster, der siden 1924 har fungeret som refugium for danske videnskabsmænd og -kvinder samt kunstnere inden for alle kunstarter – forelskede sig i bestyreren, Anne-Lise Brandt (1929-2016). De giftede sig i 1968, og fra 1973, hvor Ingemann Andersen købte sit barndomshjem af sin mor, tilbragte parret vinterhalvåret på Lolland og sommerhalvåret på San Cataldo, hvor han indrettede atelier. Barndomshjemmet lå i Ryde ved landsbyen Søllested tæt på Lollands største skov, Christianssæde Skov. Her fandt han mange af sine motiver. Udstillingen omfatter et rigt antal eksempler på de mange kunstneriske medier eller kategorier, som Ingemann Andersen udtrykte sig i. Det gælder oliemalerier, mosaikker, akvareller, skulpturer og grafik. Men det er som nævnt grafikken, især træsnittet, der fylder mest og vejer tungest. Det er nemlig som grafiker snarere end som maler, at han skiller sig ud og bliver en maestro, en kunstner i særklasse.
Han havde et røntgenblik og kunne uddestillere det væsentlige i et motiv, og han arbejdede som regel i serier med udgangspunkt i en skitse eller akvarel. Ofte blev værkerne med motiver fra Lolland udført på San Cataldo og omvendt. Det var en frugtbar vekseldrift.
0 Særligt Ingemann Andersens træsnit imponerer. Det er stor kunst at kunne fremstille lyset fra den nedgående sol på den måde, som man ser det i ”Solnedgang, (Ryde)” fra 2002.
0 Ingemann Andersen brugte sommerhalvåret på det italienske kloster San Cataldo, hvor han også havde atelier. Her er det træsnittet ”Kirsebærtræ i blomst”, San Cataldo, 1976.
Hånd og ånd forenes
Ingemann Andersen evnede at give selv de mest prosaiske motiver poetisk timbre: krogede vinstokke, stenet murværk, kubiske bygninger i byerne Atrani og Ravello, der klatrer op ad de italienske bjergskråninger, sneklædte skove med vindfælder i form af træer, der er væltet i stormen og har rykket en kage af jord op. Alt dette får vinger i hans billedkunst. Også portrætterne, der – igen mest i træsnittet – er så levende. Tag for eksempel ”Tre præster. Rom” (1964), der skridter ud med kjolerne blafrende omkring sig og med galero-hatte på hovederne.
I de tidlige værker skildrer han ofte sine forældre i barndomshjemmet. I en række tidlige sort-hvide træsnit ser vi disse knugende, tætte portrætter fra hjemmet, hvor tavsheden runger, mørket er til at tage at føle på, og lyset blænder ind gennem vinduerne. Her fremstår forældrene nærmest tingsliggjorte: ”Det kunne lige så godt være kartoffelsække, der sidder dér på stolene, en form der falder lys på,” som forfatteren Mathilde Walter Clark skriver i sin katalogtekst.
I det omstændelige medie, hvor alt skal skæres spejlvendt ud i det hårde træ, uddrager Ingemann Andersen essensen af det sete og forlener det med ånd. Se bare træsnittet ”Granatæbler” fra 1993, hvor baggrundsstrukturen i grønt, rødt og gult dirrer som et levende gitterværk bag de to vidunderlige, saftspændte, rød-grønne ”hovedpersoner” i form af to granatæbler, der fremtræder så stoflige og taktile, at de synes lige til at række ud efter. Derimod er hans ”nærbilleder” af roer i henholdsvis olie, akryl, træsnit og pastel i sammenligning hermed mærkeligt livsløse. Det er og bliver som grafiker, at Ingemann Andersen fejrer triumfer.
Blandt hans mange naturmotiver må man især fremhæve ”Solnedgang (Ryde)”, (2002) og ”Nattehimmel, Mælkevejen (Lolland)”, (2004). Det er stor kunst at kunne fremstille lyset fra den nedgående sol og nattehimlen med et brusende, hvidt stjernehav, der hvælver sig over den tyste skov, ud af en træblok. Det kan kun den, der nøjagtig ved, hvorledes han skal styre jernet. Den, der samtidig kender sin besøgelsestid, når motivet melder sig, og evner at skabe en billedkunstnerisk syntese af det sete, som beriger alle os, der kigger med.
Det er et stort og mangefacetteret værk, Ingemann Andersen skabte. Et sansestærkt og autoritativt værk, der på sin vis giver verden, især naturen, tilbage til menneskeheden i en tid, hvor den er mere truet end nogensinde. J
5 stjerner
Dobbeltsyner. Ingemann Andersen i Danmark og Italien. Fuglsang Kunstmuseum, Guldborgsund, Lolland. Til den 6. juni. Herefter Kunst Centret Silkeborg Bad fra den 3. september til den 8. januar 2023. Kastrupgaardsamlingen fra den 9. februar til den 4. juni 2023. Katalog på 145 sider med forord af Anna Schram Vejlby, Iben From og Mette Sandhoff Mansa og artikler af Erik A. Nielsen, Mathilde Walter Clark, og Tine Nielsen Fabienke.
Vertigo
Åbner i dag 9. april
Med fem installationsværker af en række markante samtidskunstnere fra forskellige steder i verden udvider udstillingen Vertigo begrebet svimmelhed til at spejle en samtid præget af voldsomme forandringer.
aros.dk/vertigo
Rundvisning i Vertigo
Søndag den 10. april kl. 15-15.45. Læs mere og køb billet på: aros.dk/kalender
Politiken
... imponerer på ARoS
Kunstavisen Jyllands Posten
Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir – Hypernature
4. dec. 2021 — 24. apr. 2022
En stor altomsluttende udstilling med den islandske kunstner Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir. Med humor, leg og magi fylder kunstneren galleriet med syntetisk hår i alle regnbuens farver og giver publikum en sanselig totaloplevelse.
Sidste chance 24. april
Lu Yang Digital Descending
4. dec. 2021 — 24. apr. 2022
Sidste chance 24. april
Kinesiske Lu Yang stormer frem på den internationale kunstscene. Udstillingen tager form som et blinkende totalunivers af lyde, skærme, videoer og computerspil i et sanseligt og overgearet digitalt univers.
aros.dk/lu
Jyllands-Posten
”…magisk drypstenshule”
Kunstavisen
Kristeligt Dagblad Jyllands-Posten
Politiken
12. feb. — 6. jun. 2022
Lyskunstneren Viera Collaro præsenterer tre installationer om tre åndelige stadier. Gennem lysets lethed, rumlighed og uhåndgribelighed peger hun på noget, der er større end os selv og samtidig ndes i os alle.
aros.dk/collaro aros.dk/shoplifter
Åbent hele påsken Påsken på ARoS
Gratis entré for alle under 18 år
I påsken holder ARoS åbent og har masser af gode oplevelser for hele familien. Oplev den helt nye særudstilling, Vertigo, tag familien med på Kunstjagt eller besøge vores kreative værksteder. I kan også nyde en lækker påsketallerken til frokost i vores Orangeri.
Se meget mere på aros.dk/paaske
