3 minute read
Interview. Billedkunstens Hogwarts går i mange retninger
from Kunst&Kultur
32 |Kunst&Kultur Billedkunstens Hogwarts går i mange retninger
Alle kan lære at lave et
Advertisement
maleri eller en skulptur. Det svære er at lære de studerende at lave deres egen kunst, siger Lars Bent Petersen, der blev rektor på Kunstakademiet efter sidste års bustesag
interview
Morten Mikkelsen
mikkelsen@k.dk Det klare forårslys falder ind på lærredet, som en af de studerende er ved at bearbejde med forsigtige penselstrøg af hvidt oven på det abstrakte maleris geometriske figurer. Atelieret er delt af en skillevæg, så to kunstmalere kan arbejde uden at forstyrre hinanden. Her i de atmosfærefyldte sale på førstesalen i et gammelt palæ kan man finde ro til at udtrykke sin personlighed gennem kunst uforstyrret af trafikken på Kongens Nytorv. ”Dét her, det er jo sådan, de studerende har arbejdet de seneste 50 år,” siger Lars Bent Petersen.
Tilbage i 1985-1992 var han selv en ung kunststuderende, der prøvede at finde sit eget udtryk og havde atelier i akkurat dette lokale, men nu holder han mest til i rektorkontoret. Det seneste år har han ledet den traditionsrige uddannelsesinstitution, som, siden kong Frederik V indviede skolen i 1754, har uddannet malere, billedhuggere og andre kunstneriske sjæle på Charlottenborg i det indre København.
Palæet blev bygget i 1670’erne og fik navn efter enkedronning Charlotte Amalie. Siden er det udvidet ved knopskydning. Afdelingerne bytter indimellem lokale, hvilket øger forvirringen. Charlottenborg er så labyrintisk, at da rektoren skal vise avisens medarbejdere rundt, orienterer han sig lige på et kort for selv at kunne finde vej. ”Det er jo ikke så let, når man bor på et gammelt slot. Det her er billedkunstens Hogwarts. Det flytter sig hele tiden,” siger Lars Bent Petersen med en munter henvisning til den magiske troldmandsskole i ”Harry Potter”-bøgerne, hvor vægmalerierne har deres eget liv og trapperne med jævne mellemrum flytter sig.
Charlottenborg går sine egne veje. Ligesom kunsten og kunstnerne.
Et kunstnerisk kludetæppe
Siden han var studerende, har Lars Bent Petersen været udøvende kunstner, men han har også tidligere undervist og været prorektor på Kunstakademiet. I 2014 var han kort konstitueret som rektor, men han kom fra fem års virke som rektor på Det Fynske Kunstakademi, da han i april 2021 vendte tilbage til Charlottenborg.
Han afløste Kirsten Langkilde, der som følge af den såkaldte bustesag var fratrådt i december 2020. Sagen tog afsæt i, at en institutleder og en gruppe studerende en måneds tid før smed en buste af Frederik V i havnen som en
Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Grundlagt 1754 på Charlottenborg på Kongens Nytorv i København som skole for danske malere, billedhuggere og arkitekter. Arkitekt- og designskolen blev siden udskilt og flyttede i 1996 til Holmen. Rektor siden april 2021 er Lars Bent Petersen, født 1964 og tidligere rektor for Det Fynske Kunstakademi. Han afløste Kirsten Langkilde, som var rektor 20192021, men fratrådte i kølvandet på bustesagen.
happening, der skulle kommentere den gamle konges involvering i slavehandel. Institutleder Katrine DirckinckHolmfeld blev bortvist efter episoden. Siden blev arbejdspladsklimaet kortlagt i en ekstern rapport, som beskrev Kunstakademiet som præget af et ”ledelsesmæssigt vakuum” og efterspurgte en ledelse, som kunne tage hånd om såkaldt identitetspolitiske episoder.
At disse begivenheder fandt sted i den tidligere ledelses tid, er en kendsgerning, Lars Bent Petersen hverken kan eller vil løbe fra. Men han lægger ikke skjul på, at han finder fremstillingen af Kunstakademiet som et sted, hvor der ikke foregår andet end mærkelige happenings, ærgerlig og unuanceret. ”Heldigvis er Kunstakademiet et kludetæppe af alt muligt, der går i alle kunstneriske retninger. Vi har folk, der maler traditionelle malerier, og folk, der laver ting, jeg slet ikke kan forstå, fordi det også er nyt for mig. Det er sådan, det skal være på en kunstuddannelse.
Men jeg synes, det har været overset i debatten, at vores største område både i antal ansatte og økonomisk er de værksteder og laboratorier, vi har i grafik, keramik, maleri, skulpturer, mediekunst, 3D og fotografi,” siger Lars Bent Petersen, som ikke mener, der er andet at gøre for en ny rektor end at prøve at finde den ro, der er nødvendig for at kunne uddanne stedets ialt 170 studerende: ”Sådan er det. At uddanne kommende billedkunstnere er vores kerneopgave.” J
1 Den traditionelle værkstedsundervisning fylder stadig meget på Billedkunstskolerne, fortæller Lars Bent Petersen, der har været rektor på Kunstakademiet siden april 2021 og her står i litografiværkstedet. — Foto: Leif Tuxen