International udstilling

Francis Bacon slipper det indre bæst løs

Udstilling på Royal Academy i London viser, at den britisk-irske maler Francis Bacon ikke er for sarte sjæle, når han udvisker grænsen mellem menneskekroppen og det dyriske

udstilling

Bjarne Nørum

norum@k.dk Ja. Det er en korsfæstelse. Og så alligevel ikke.

Gennem sin karriere tager Francis Bacon (1909-1992) flere gange holmgang med den kristne ikonografi. Men det er så absolut ikke i en klassisk kristen forstand.

Royal Academy of Arts i London har slået dørene op til udstillingen ”Francis Bacon: Man and Beast” – Mand og bæst. Og der er så sandelig mere bæst end mand i værket ”Fragment of a Crucifixion” (”Fragment af en korsfæstelse”), som Francis Bacon malede i 1950, og som illustrerer det dyriske overlevelsesinstinkt. Eller som maleren selv sagde: ”Det er det rædselsfulde i livet, hvor en tager livet af en anden.”

Francis Bacon blev født i irske Dub-

lin i 1909. Forældrene var engelske. Faderen var hesteopdrætteren og tidligere major Anthony Edward Mortimer Bacon. Han mente, at han kunne spore sin stamtavle tilbage til statsmanden og filosoffen Francis Bacon, der levede fra 1561 til 1626 – og han gav det historisk ladede navn til sin søn.

Respekten var noget mindre, da den 16-årige Francis Bacon blev smidt ud af hjemmet, efter at faderen opdagede drengens spirende homoseksualitet. ”Francis Bacon voksede op i en protestantisk familie, men da han som 16-17-årig brød med sin familie, så forlod han totalt religionen. Alligevel var den religiøse ikonografi vigtig for Bacon. Omvendt så han ikke korsfæstelsen som et religiøst motiv, men som et udtryk for menneskets brutale adfærd over for andre mennesker. Det er i høj grad et udtryk for ’det indre dyr’. Dette urinstinkt, som kommer til udtryk, når mennesket er vildest,” forklarer Rhiannon Hope, der er assisterende kurator på udstillingen på Royal Academy of Arts.

Et af de første billeder, der møder besøgende, er et af Francis Bacons tidligste værker fra 1933, hvor den spirende 24-årige kunstner tog udgangspunkt i korsfæstelsen, men i en sløret og skeletagtig udgave malet i hvidt på en sort baggrund.

Motivet er dramatisk – men også grænsende til det uskyldige sammenlignet med senere værker. ”Francis Bacon tager udgangspunkt i personen på korset, men personen bliver altid kun udstillet som et stykke hængende kød, som et kadaver. Han var i høj grad inspireret af besøg hos slagterforretninger og slagterier. Han var besat af, hvad han selv omtalte som skønheden i kødet og dets farver. Det er også den figur, vi ser på korset, som er tæt forbundet med tanken om manden som kød,” fortsætter Rhiannon Hope.

Opfattelsen af personer og ikke mindst mænd som kød skinnede også igennem i hans stormfyldte privatliv. ”Francis Bacon havde intense forhold til sine venner og elskere. Han var åbent homoseksuel på en tid, hvor det var ulovligt i Storbritannien, og det havde en stor indflydelse på, hvordan han levede sit liv. Han var også sadomasochist, så den måde at leve på fyldte meget i hans personlige liv. Omvendt ville han ikke sige, at det element afspejlede sig i hans kunst. Værkerne blev til på baggrund af hans instinkter, hvor han kastede sig over det rene lærred, og han mente ikke selv, at der lå en fortælling bag, hvad han malede,” fortsætter Rhiannon Hope.

0 Den knælende elsker George Dyer er motivet i dette maleri fra 1966 — Foto: Privatsamling/Prudence Cuming Associates Ltd

0 ”Fragment af en korsfæstelse” fra 1950 viser en blanding af hund og ugle på korset, med mennesker i baggrunden. – Foto: Collection Van Abbemuseum, Eindhoven/Hugo Maertens. 0 Francis Bacon malede flere trefløjede værker, også kendt som en triptykon, hvilket er inspireret af altertavler. Disse tre blev oprindeligt malet i 1944, hvor Francis Bacon hjalp med at redde folk fra det bomberamte London. – Foto: Tate/ Prudence Cuming Associates Ltd.

Men når det er sagt, så var et af de motiver, som han flere gange vendte tilbage til, pave Innocens X, inspireret af et paveportræt af den spanske mester Diego Velázquez. Men i Francis Bacons udgave er værket også kendt som den skrigende pave. ”Han var fascineret af tanken om at fjerne, hvad billedet forestillede. Og med paverne forsøgte han at tage storheden væk ved at fokusere på munden og ikke mindst den skrigende mund, hvilket skaber et langt mere dystert portræt, som igen har denne dyriske følelse,” siger Rhiannon Hope.

Den unge Francis Bacons voksede op

i mellemkrigsårene mellem Første og Anden Verdenskrig, og kun hans helbred forhindrede en mere aktiv indsats i Anden Verdenskrig. ”Det havde så absolut en stor indflydelse på hans arbejde. Han forsøgte at etablere sig som kunstner tidligt i livet, men blev i første omgang indretningsarkitekt, fordi han i starten ikke kunne leve af sin kunst. Han kunne heller ikke deltage i krigen på grund af sin svære astma,” forklarer Rhiannon Hope.

Men krigen kom på anden vis til den unge Francis Bacon i London. ”Her fik han den personlige erfaring med at redde folk fra sønderbombede bygninger. Den atmosfære skinner igennem i hans værker i efterkrigstiden, og han trak også på de fotografier, som han efterfølgende så af krigens brutalitet. Han talte også sidenhen om, hvordan de voldsomme følelser og indtryk ramte nervesystemet,” siger kuratoren.

Det er dermed også en måde at afkode de til tider ganske voldsomme motiver. ”Vi ser i hans maleteknik, hvordan han forvrængede menneske- og dyreskikkelser, hvilket er med til at give den til tider bizarre oplevelse,” forklarer Rhiannon Hope. J