Interview. Et kunstværk

Tendens. Efter århundre ders fravær har det kvinde- lige blik indtaget museerne

Et kunstværk er som en gave, man skal åbne

Da Sergei Sviatchenko voksede op i sovjet-

tidens Ukraine, drømte han om alt det forbudte i Vesten. Han blev en ledende figur i kampen for kunstnerisk frihed. Og så en dag blev han inviteret til Danmark

interview

Bjørg Tulinius

tulinius@k.dk Måske fanger man det allerede, når man ser ham. Han bærer et tidløst jakkesæt i gråternet uld, hvor kanten af et nystrøget tørklæde titter op fra brystlommen og matcher den hvide skjorte, som han i øvrigt selv har designet. De sorte lædersko er blankpudsede, og skægget velplejet. Og så er der alligevel et tvist. Under jakken ser man et smalt strikket slips, hvor den blå bundfarve brydes af vandrette røde striber og afsluttes med en enkelt stribe i gult.

Når det handler om Sergei Sviatchenko, er der nemlig altid to værdier i spil på samme tid: det klassiske og det moderne. Både i livet og i kunsten. Med familien, troen og traditionerne som de faste holdepunkter på den ene side og det evige behov for at gå nye veje på den anden side. 69-årige Sviatchenko er kendt for sin kunst i hele verden. Men basen er i Viborg. I det Danmark, der i 1989 inviterede en ung, progressiv kunstner fra Ukraine til at udstille i Odense. I det Danmark, som han forelskede sig i og aldrig forlod igen. ”Jeg opfatter mig mest som dansker,” fortæller Sergei Sviatchenko, mens han viser rundt på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor han lige nu er aktuel med to udstillinger.

I ”Unfolding Landscapes” bidrager han med et enkelt værk i en udstilling af ukrainsk samtidskunst fra i alt 42 kunstnere, mens det udelukkende er Sviatchenkos egne collager, der udstilles i museets Skovvilla under titlen ”Emotional Rescue”. Her kan man se eksempler på den collagestil, der har fulgt Sviatchenko siden 1980. Han kalder selv metoden for ”konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion” og forklarer, hvordan han ved at ændre et billede, der allerede findes, med få greb kan få en helt ny betydning frem.

Tak til Danmark og til Gud

Der er stadig lidt accent, når han taler. Men kærligheden til det land, der tog imod ham dengang i slutningen af 1980’erne, overdøver alt andet. ”Jeg forelskede mig med det samme, jeg kom hertil. I nationen, naturen og danskerne. Det er rigtigt, at danskerne kan være lidt reserverede til at begynde med, men når de først ser, at man er god nok, så er der stor hjertevarme,” siger Sergei Sviatchenko med et smil.

Han peger op i luften og fortsætter: ”Men den største tak retter jeg selvfølgelig til Gud. Jeg er meget taknemmelig for, at han har givet mig muligheden for at få en tilværelse i det her dejlige land.”

Sergei Sviatchenko er vokset op med den russisk-ortodokse tro, ”men for mig er det vigtigste ikke de forskellige versioner af kristendommen. Det handler jo om den samme Gud, og da der ikke er en ortodoks kirke her i Viborg, hvor vi bor, så har vi altid brugt byens domkirke, hvor jeg har taget børnene med til gudstjeneste, lige siden de var helt små.”

Suset fra Vestens frie vinde

Sviatchenko er optaget af æstetik. Ikke af politik. Derfor er det heller ikke de store spændinger på verdensscenen, vi taler om i dag. ”Men selvfølgelig er jeg bekymret for det, der sker lige nu,” siger han.

Han har sagt ja til at fortælle om sig selv og sit liv, der begyndte den 7. oktober 1952 i Ukraines næststørste by, Kharkiv, der, som Ukraine, dengang var en del af Sovjetunionen. Det var en tid, hvor kommunismen bød på uniforme, ensrettede liv og bandlyste al kultur fra Vesten. ”Som selvfølgelig derfor var endnu mere tillokkende,” siger han med et glimt i øjet.

Som mange andre unge blev Sergei Sviatchenko blæst bagover af musikken fra Beatles, og han trodsede forbuddet mod at købe deres plader og kendte derfor alt til den sorte musikbørs i byens parker, hvor det gjaldt om at holde godt øje med politiet.

Men det var ikke kun rockmusikken, der fik ham til at drømme om Vesten. For mens sovjetisk kunst kun blev accepteret, hvis den viste arbejdende kammerater i marken eller andre socialrealistiske scener fra kommuniststyret, så var den unge Sergei mere optaget af moderne kunst, hvor virkeligheden ikke på forhånd var dikteret, men tværtimod skabte rum for fri fortolkning – både for kunstneren og betragteren.

Sviatchenko var også pionér, da det gjaldt om at få skabt et møde mellem kunst fra øst og vest. Han grundlagde Center for Moderne Kunst, Soviart, sammen med en af sine venner i Kijev, og ved den første kunstudstilling med kunst fra begge ”blokke” var der lange køer foran udstillingslokalerne. Da han selv som en af de progressive ukrainske kunstnere for første gang blev inviteret til at udstille i et vestligt land, sagde han selvfølgelig også ja. Invitationen var fra Odense Kommune, der var blevet venskabsby med Kijev, hvor Sergei Sviatchenko flyttede til som færdiguddannet arkitekt for at fortsætte med en ph.d.-afhandling og bo sammen med sin kæreste, Helena, som han blev gift med i 1984. ”Og den invitation kom til at ændre mit liv,” siger Sergei Sviatchenko, hvis værker i dag hænger i mange danske hjem og findes i store danske institutioner som Nationalbanken, Grundfos og Jyske Banks hovedkontor. For da de øvrige ukrainske kunstnere rejste hjem, blev Sviatchenko i Danmark.

Da en af de danske kunstnere opdagede Sviatchenkos begejstring for Danmark, fortalte hun om muligheden for arbejde som ”artist in residence”. På den måde kom Sviatchenko til Herning Højskole, hvor han arbejdede i tre måneder som gæstelærer. Og der gik ikke længe, før han ringede til Helena og sagde, at hun og sønnen Philip skulle komme og se det smukke land.

Det bedste livsråd: Giv, giv, giv!

”Vi var så heldige, at danskerne var åbne over for os. At der var folk, der troede på os – og hjalp os.”

Især én af danskerne har fået en særlig plads i Sergei Sviatchenkos hjerte: galleriejer Erik Johannesen fra Galerie Nord i Randers. ”Jeg kalder ham min danske far,” siger Sergei Sviatchenko, ”han døde desværre i 1996, men han var om nogen den, der holdt fast i os og sagde, at vi skulle blive her. For det er klart, at tvivlen meldte sig indimellem. Det er bestemt ikke let at få ’lov til’ at slå sig ned i et andet land, og vi havde jo også vores forældre og svigerfamilie, der savnede os. Men Erik var sød til at opmuntre os og rose mine værker.”

Da tvillingerne efter et par år i Danmark kom til verden i 1991, skulle sønnen selvfølgelig hedde Erik. ”I dag er alle vores tre børn gift med danskere, og vi har fået seks børnebørn. Så på den måde hænger det hele sammen nu, og det træ, vi selv plantede, har fået nye grene. Jeg ser på det som vores bidrag til det danske samfund og som det største, jeg har gjort i mit liv. I virkeligheden hænger det også sammen med hele min indstilling til livet:

At vi er i den her verden for at dele den med hinanden.

At det vigtigste, vi kan gøre, er at give. Det var også min fars leveråd til mig: Giv, giv, giv! Og lad være med at tænke på, at du skal have noget tilbage. Og det er jeg ham evigt taknemmelig for at have lært mig.”

Det er den samme filosofi, der er på spil i Sviatchenkos kunst: at værket er som en gave, man selv skal åbne og gå på opdagelse i. En gave, som gerne skulle blive ved med at give. J

1 Sergei Sviatchenko kom til Danmark i 1990 og har boet her siden. Han er dog født og opvokset i Ukraine, mens Sovjet og Den Kolde Krig var en realitet, og hans ”blandede” liv med en opvækst i det tidligere østeuropa og en voksentilværelse i vest trænger igennemm i hans kunst – Foto: Tor Birk Trads.

Sergei Sviatchenko

Født i 1952 i Ukraine. Uddannet arkitekt og ph.d. Internationalt anerkendt kunstner, arbejder med flere forskellige udtryk som collage, malerier, fotos og film. Kom til Danmark i 1989. Bosat i Viborg siden 1991. Er i dag dansk statsborger. Aktuel med to udstillinger på Kunstcentret Silkeborg Bad, der kan ses frem til maj. Gift med Helena Sviatchenko, og sammen har parret tre voksne børn og seks børnebørn.

12.-18. april

Påske på Rungstedlund Oplevelser for store og små

23. april 16:00-16:45 Biodiversitetsvandring i Fuglereservatet med biolog Marie Rubæk Holm

10. maj 18:30-20:00 Hør eksperterne (5:6) – Karen Blixen og kolonialismen med Lasse Horne Kjældgaard

12. maj 18:30-20:00 Fra en anden tid (4:8) – Danmarks ukendte verdensstjerne med Lotte Kaa Andersen og Elisabeth Skou Pedersen

19. maj 18:30-19:30 Museet fortæller (7:8) – Karen Blixen og Fuglereservatet med Marie Rubæk Holm

9. juni 18:30-20:00 Skæbnerelationer (4:8) – Sår i kærligheden med Jesper Stein og Lotte Garbers 19. april 18:30-19:30 Museet fortæller (6:8) – Karen Blixen og Kenya med John Christensen 20. april 19:30-21:30 Flagermusene og de gamle træer på Rungstedlund med Inger Kærgaard og Peter Friis Møller

28. april 18:30-20:00 Skæbnerelationer (1:8) – Kærlighed og lockdown med Caspar Eric og Lotte Garbers 1. maj 16:00-18:00 Blomstersprog – Blomsterkursus med Helen Olsen 21. april 18:30-20:00 Hør eksperterne (4:6) – Karen Blixen og gastronomien med Signe Wulff

3. maj 18:30-20:00 Bag kameraet (1:5) – Ret vildt med Henrik Egede-Lassen

Forfatterhjem · Litteraturhus · Fuglereservat

Med kunsten ud i verden

24. maj 18:30-20:00 Mennesket og naturen (3:4) – med Josefine Klougart og Julie Paludan-Müller 31. maj 18:30-20:00 Bag kameraet (2:5) – Øjenkontakt med Mogens Trolle

12. juni 10:30-15:00 Mini-BioBlitz med Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann 14. juni 18:30-20:00 Vendepunkter (2:5) – Ditlev Tamm, Leonora Christina Skov og Anne Sophia Hermansen 2. juni 18:30-20:00 Skæbnerelationer (3:8) – Den dårlige kærlighed med Tine Høeg og Lotte Garbers

19. juni 19:00-20:30 Kongelig Sommerballet 2022. Picnic fra kl. 17:00 23.-24. april 12:00-12:00 BioBlitz i Karen Blixens fuglereservat. Alle er velkomne