Interview. Guldalderen

Guldalderen gjorde Nordsjælland til et dansk ideal

2 Spredningskort over landskabsmaleriernes geografiske fordeling i årene 18071875, der viser, hvordan malerne har ”klumpet sig sammen” nord for København. — Foto: Fra bogen ”En fælles forestillet nation”.

2 Skilderier fra guldalderen har favoriseret et nordsjællandsk landskab med skov og kyst. Her er det Jens Juels ”Udsigt fra Sørup til Fredensborg Slot” fra cirka 1782. Billedet har hjemme på Fuglsang Kunstmuseum. – Foto: Ole Akhøj.

Bøgetræer, bøgetræer og atter bøgetræer.

Guldaldermalernes motiver havde alvorlig slagside. Ny bog fortæller historien om det hypede Nordsjælland og det ufede Jylland i 1800-tallet

interview

Lise Kabell Søgaard

lise.soegaard@k.dk Da kunsthistoriker og museumsdirektør Gertrud Oelsner for nogle år siden skrev sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet, gik der ikke lang tid, før hun besluttede, at der måtte laves et såkaldt ”spredningskort”.

Det er en type kort, man normalt ville bruge til for eksempel at vise arkæologiske fund i et bestemt område. Men dette skulle være et kort over, hvorhenne i landet 1800-tallets landskabsmalere, i dag kendt som ”guldaldermalerne”, hentede deres motiver. For hvert billede, der havde en nøjagtig tids- og stedsangivelse, plottede hun en rød prik ind på danmarkskortet på computeren. Prik efter prik blev sat, og langsomt tonede en stor, rød plamage sig frem: ”Nordsjælland var helt rødt. Det slog kraftigt igennem, må man sige,” siger Gertrud Oelsner.

Kortet kan findes i bogen ”En fælles forestillet nation. Dansk landskabsmaleri 1807-1875”, der bygger på Gertrud Oelsners ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i 2017. Det gjorde hun kort efter sin ansættelse som museumsdirektør ved Den Hirschsprungske Samling i København.

I magasinerne på Den Hirschsprungske Samling, og på de andre danske museer, findes en hel masse historiske malerier, der ikke indgår i de faste udstillinger. Også kunst fra guldalderperioden, som, vi normalt siger, strækker sig fra 1807 til 1850.

Omtrent 19.000 malerier, kunne Gertrud Oelsner se, var malet i den periode, hun ville undersøge. Heraf var 4500 landskabsmalerier. Frasorteret landskabsmalerier fra udlandet stod hun tilbage med et par tusinde billeder.

Kun et ganske lille udsnit af dem er kommet op at hænge på museernes vægge, men vil man undersøge en bestemt periode på dens præmisser, er man nødt til at se på den store, ubehandlede masse af kunst, som eftertiden ikke nødvendigvis har fundet værdig til en plads i rampelyset. ”Det er nogle billeder, som kan være med til at sige os noget om, hvorfor vi har de forestillinger om nationen, vi har i dag. Min afhandling er skrevet ud fra den antagelse, at billeder kan virke tilbage og forme og påvirke os. Vi kan blive klogere på vores forståelse af os selv i nutiden ved at se på, hvad udstillingsgæsterne dengang blev konfronteret med,” siger Gertrud Oelsner.

Hun fandt, at hovedparten af de undersøgte billeder var malet i Nordsjælland.

Den jyske ”ørken”

Samtidig var der en favorisering af landskabstræk fra Nordsjælland i billeder malet andre steder. Altså, når malerne faktisk malede Jylland, så gjorde de det på steder, hvor de fandt et landskab, der lignede det nordsjællandske. ”Store bøgeskove, der bølger ud mod kysten. Præcis som i nationalsangen,” siger Gertrud Oelsner.

At Nordsjælland slog så kraftigt igennem er der en række indlysende grunde til, siger Oelsner. ”For det første var det i gåafstand fra Kunstakademiet i København. Og så var der nogle bestemte konventioner og skoler, der herskede på det tidspunkt. Derfor har det også været ret vigtigt at se på, hvad malerne faktisk oplevede, når de rejste til Jylland.”

Det gjorde Martinus Rørbye (18031848) i 1830, tog rejsen mod Vest. Ret first mover-agtigt, påpeger Oelsner, for det var først i 1840’erne, at kunstnerne fik øjnene op for det jyske landskab. Der findes ikke ret mange kunstneriske vidnesbyrd fra hans rejse i form af billeder og skitser, men til gengæld findes der en dagbog. ”Den er ret fantastisk,” siger hun. ”Han karakteriserer Jylland som en ’ørken’ og det, der især mangler, efter hans opfattelse, er træer. Jylland kan ikke være rigtigt skønt, for der mangler noget, man kender. Men de store bøgetræer, han er vant til, trives jo ikke på den jyske hede. Landskabet beskrives også som ’et hav’, der mangler pejlepunkter i form af træer eller bakker. Noget, øjet kan fæste sig ved.”

Jylland var ret langt væk fra København, dengang, understreger Gertrud Oelsner, og at færdes på den jyske hede krævede stort set, man skulle have en privat guide med, hvis man ellers vovede sig ”helt derover”. ”I store dele af 1800-tallet måtte man vente på, at vinden vendte rigtigt, før man kunne komme til Jylland. Det ændrede sig, da dampskibene overtog færgefarten. H.C. Andersen rejste til Jylland med den første dampdrevne skibsforbindelse i 1830. Han beskrev det meget malende som at ’flyve over havet’, selvom det tog 24 timer.”

Danmark mistede Norge i 1814, og det er ret interessant at have det i baghovedet, når man undersøger datidens syn på Jylland, siger Gertrud Oelsner. ”Der er sådan lidt kolonisering over det, der siges og skrives om Jylland, det bliver et slags ’erstatningsnorge’. Der er embedsmænd, der skal udflyttes fra deres plads i København, og det er sjovt, for retorikken minder faktisk meget om den, der har været omkring udflytningen af statslige arbejdspladser i de senere år: ’Hvad kan man overhovedet lave derovre?’ ’Kan man få noget at spise?’,” siger Gertrud Oelsner.

Samtidig blev der i billedkunsten malet et billede frem af et andet, frodigt og grønt Danmark, fuld af bøgeskove. I så høj grad at en tysk embedsmand, J.G. Kohl, der besøgte Danmark i 1846 noterede sig, at de danske kunstnere tilsyneladende led af en slags ”bøgetræssyge”. ”Alt er grønt i grønt. Og det har også haft noget med æstetiske konventioner at gøre, at der simpelthen ikke har været købere til billeder malet andre steder.”

Visuel fortrængning

Fra 1840’erne og frem begyndte Jylland dog at slå igennem som motiv. Det hænger også sammen med, at vi havde mistet en stor del af flåden i begyndelsen af 1800-tallet, og byggeriet af nye skibe gjorde et massivt indhug i de nordsjæl-

landske skove, forklarer museumsdirektøren. Jylland blev et eksotisk hotspot for kunstnerne i guldalderen, men det store fokus på det nordsjællandske landskab har haft nogle interessante implikationer for eftertiden, mener Gertrud Oelsner. ”Det har jo været med til at forme vores selvforståelse af Danmark som et rigt og frodigt land med masser af skove. Landet er ikke blevet repræsenteret ligeligt i billedkunsten, og det er tankevækkende, hvordan vi stadig kan tale om ’det mørke Jylland’. Vi kan stadig ”Der er sådan lidt kolonisering over det, der siges og skrives om Jylland, det bliver et have en fornemmelse af at være ret langt væk fra hinanden. Og vi kan have fornemmelsen af, at der er kortere fra Jylland til København end omvendt.” Museumsdirektøren bor i dag i hovedstaden, men slags ’erstatningsnorge’. er født i Hjørring. Hun afviser ikke, at det kan have spillet ind i hendes interesse for emnet. GERTRUD OELSNER, KUNSTHISTORIKER OG MUSEUMSDIREKTØR For hende er det yderligere interessant, når man tænker på, hvor mange mennesker der er rejst til København og har set Forårsudstillingen på Charlottenborg, der har været det vigtigste udstillingssted for billedkunstnerne i 1800-tallet. ”Det er ikke alle, der har kunnet identificere sig med det billede, der er blevet malet frem. Og når vi tænker på, hvad kunstnerne viser i dag – der er mange, der beskæftiger sig med klimaet – kan man sige, at det tørre og golde landskab, hvor træerne er blevet fortrængt til fordel for økonomisk omsætning, jo netop ville være et vigtigt motiv. Skal man være lidt skarp, kan man sige, der er en økologisk katastrofe, som er blevet fortrængt visuelt.” J

Om bogen

”En fælles forestillet nation. Dansk landskabsmaleri 1807-1875” af Gertrud Oelsner er udkommet på Strandberg Publishing. Bogen bygger på Gertrud Oelsners ph.d.-afhandling i kunsthistorie. Hun er museumsdirektør ved Den Hirschsprungske Samling i København.