Kunst&Kultur

Kunst Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 9. APRIL 2022 Foråret byder på masser af Delaunaykunstnerdendemmuseer.landetsudstillingerstorepåkunst-EnafermedparisiskeSoniaSide4 FOTO: LOUISIANA & Ved Klædebo 17 • 2970 Hørsholm • 45 76 70 80 • mail@auktionshuset.com KØB OG SÆLG PÅ AUKTION Vores vurderingsteam giver gratis og uforpligtende vurdering og rådgivning. Kontakt os og hør hvad dine ting er AUKTIONSHUSET.COMværd.

2 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022 Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S 4 Anmeldelse. Avantgarde kunstner med sans for penge 6 Anmeldelse. Mellem to hjemstavne 8 Tendens. Efter århundre ders fravær har det kvinde lige blik indtaget museerne 10 Anmeldelse. Coronablues 12 Oversigt. Udstilling og bog om Gauguin begejstrer an melderne 14 Oversigt. Kunsten venter ude i verden 16 Boganmeldelse. Suve rænt greb om keramikken 18 Anmeldelse. Hun smed handsken lige i synet på en ignorant kunstverdenmandsdomineret 20 10 citater. Danske kunstnere om at skabe kunst 22 Anmeldelse. Lysets sprog i en mørk tid 24 Interview. Et kunstværk er som en gave, man skal åbne 26 Anmeldelse. Naturen er det store motiv 28 Anmeldelse. En mesterlig billedreporter fra 1800tallet 30 International udstilling. Francis Bacon slippper det indre bæst løs 32 Interview. Billedkunstens Hogwarts går i mange retninger 34 Interview. Guldalderen gjorde Nordsjælland til et dansk ideal 36 Reportage. Hele verden er med i Høsts bornholmske motiver 38 Quiz og kort nyt om kunst indhold FOTO: DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING. 18 14 30 FOTO: LONDON/PRUDENCE CUMING ASSOCIATES LTD. FOTO: DET JØDISKE MUSEUM I NEW YORK. 12 10 4 Gå på opdagelse i kunstens farverige verden med Kristeligt Dagblads tillæg Kunst&Kultur i hånden. Her har redaktionen udvalgt nogle af de bedste tidligere bragte anmeldelser, interviews og artikler om tidens kunst og udstillinger. Tak, fordi du læser med. Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion FOTO: KENNETH STJERNEGAARD.FOTO: GLYPTOTEK.CARLSBERGNY LOUISIANAFOTO:

ALGADE 49 – 5500 MIDDELFART – GALLERINOERBALLE.DK – TELEFON: +45 2220 2591 – MAIL: INFO@GALLERINOERBALLE.DK COBRA – påskeudstilling 2022 Fernisering Palmesøndag den 10. april 2022 fra kl. 14.00 til 18.00 Kunstnere og værker til COBRA-udstillingen 2022 Doucet Maleri og gouache Corneille Maleri og gouache Reinhoud Skulptur Egill Jacobsen Papirarbejde Asger Jorn Grafik Mogens Balle Maleri og gouache Eiler Bille Maleri Karel Appel Skulptur Robert Jacobsen Skulptur – deltager som gæst Åbningstider: Tirsdag til lørdag 11.00 til 17.00 Lørdag 10.00 til 13.00 Påskeåben: Skærtorsdag 14.04 fra kl. 11.00 til 17.00 Langfredag 15.04 fra kl. 11.00 til 17.00 Påskelørdag den 16.04 fra kl. 10.00 til 14.00 Udstillingsperiode: 10.04 til og med 28.05.2022 – også Kr. Himmelfartsdag

folder fortællingen ud om en pioner, der allerede indgik i mu seets udstilling i 2012 med titlen ”Avant gardens kvinder”. Begge udstillinger har fortalt om en rig tid i europæisk kunst. Det er godt at blive mindet om el ler få fortalt til nye generationer.

J 5 stjerner Sonia Delaunay. Louisiana, Humlebæk. Til den 12. juni.

Torben Weirup kultur@k.dk Biler plejer at holde par keret udenfor kunstmuse erne – men på Louisianas nye udstilling er det en bil, en rigtig smart og strømli net bil, der tager imod som optakt til fortællingen om Sonia Delaunay. Det er ikke tilfældigt. Det er en bil, Delaunay har dekoreret i stærke klare farver. Hun var en skikkelse, hvis talent rakte til mere end én måde at udtrykke sig på. Hun tegnede, malede, formgav tekstiler, designede kjoler og havde in teressante former for samarbejde med lyrikere og andre kunstnere. Louisianas udstilling viser eksempler på hendes rige spændvidde og såvel hendes abstrakte mønstermalerier som arbejde med mode i en epoke – mellem krigstiden – der både var præget af chokket efter verdenskrigen og en am bition om at bevæge sig fremad. Både for billedkunsten og for kvindernes må de at klæde sig på. Den store krig, den fra 1914 til 1918, var overstået. Der var et udstrakt behov for billedkunstnere for at bidrage til en ny verden med et anderledes billedsprog. Det brusende Paris På mange måder befandt Sonia Delau nay (1885-1979) sig i den rigtige by medAvantgardekunstnerpåsansforpenge

Louisiana fortæller i en bredt anlagt udstilling om en af pionererne i det 20. århundredes moderne kunst: Sonia Delaunay anmeldelse

1 Nederst til Kostumevenstre: karnevallettil i Rio, 1928. –

2 Sonia sportsvognDelaunayspåLouisiana.–Foto:Louisiana.

4 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

Louisiana.Foto:Nederstmidt:SoniaDelaunaydesignedeogsåtøjtiltidenskvinder.Hererdetenplisseretkjolefracirka1926.–Foto:Louisiana.Nedersttilhøjre:SoniaDelaunayisitAtelierSimultanéiParis,1924.–Foto:GermaineKrull.

det rigtige tidspunkt. 1905 er året, hun –under navnet Sonia Terk – ankommer til Paris. Picasso er i Paris. Tout le Mon de er i Paris. Paris er byen, som billed kunstnerne – og snart også, i 1920’erne, forfattere som Hemingway og F. Scott Fitzgerald – skal til, for det er der, det foregår.Fåårefter sin ankomst til Byernes By ser hun Picassos skelsættende maleri, ”Les Demoiselles d’Avignon” (”Frøkner ne fra Avignon”), der blev indledningen til Picassos samarbejde med Braque om udvikling af kubismen, og i det hele ta get til den hastige forandring af form og udtryk, der skulle komme til at karakte risere billedkunsten lige siden. I Paris indgår Sonia Delaunay ægte skab med kunsthandleren Wilhelm Uh de. Giftermålet havde flere end ét prak tisk formål – ud over muligheden for at bosætte sig i Paris betød alliancen for Sonia Delaunay en genvej til den fran ske hovedstads kunstscene. Uhde ar rangerede en udstilling med hendes postimpressionistiske malerier og præ senterede hende for dem, det nu var nyttigt at kende på Parnasset. Skelsættende kunstnerisk møde Tomhændet var Delaunay ikke kommet til billedkunstens verdensmetropol. Ud over et tidligt opdaget talent for at tegne var hun allerede skolet. Efternavnet Terk havde Sarah Ilinitch na Stern overtaget fra sine velhavende adoptivforældre; slægtninge til hendes rigtige forældre, der havde påtaget sig at støtte den lille piges kulturelle udvik ling ved at tage hende med på museer og kunstgallerier og udlandsrejser og betale for en dyr skole i Sankt Peters borg. Det var her, talentet blev opdaget – og Sonia blev sendt på et kunstakade mi i Tyskland, hvor hun studerede et par år, inden hun rejste til Paris. Nogle år efter ankomsten møder hun maleren Robert Delaunay, som hun efter skilsmisse fra Wilhelm Uhde i 1910 bliver gift med, og sammen begynder de at udvikle en ny kunstretning; en slags sidevej til en af de store motorveje i bil ledkunsten; altså kubismen. Deres pro jekt blev navngivet orphisme af lyrike ren Guillaume Apollinaire. Mødet i Paris i begyndelsen af 1900-tallet mellem Picasso og Braque var temmelig skelsættende for dem beg ge og for billedkunsten lige siden. De to kunstnere kaldte hinanden Or ville og Wilbur med henvisning til Brød rene Wright, der i 1903 havde gennem ført den første bemandede flyvning. For sammen udviklede de over syv år kubis men i fællesskab. Billederne af motiver i opbrud vakte en del opsigt og havde en meget stor betydning for tidens (og ef tertidens) kunstnere og herunder ægte parret Sonia og Robert Delaunay, der så at sige tog afsæt i kubismens reduktion af motivet til farver og form – og tid, kunne man sige, i de forskydninger, der er i billederne. Men i modsætning til mange af Braques og Picassos kolori stisk beherskede malerier var der skruet op for farven i Delaunays billeder. Egentlig er farven – og rytmen i kompo sitionen – maleriernes motiv. Mellemkrigstiden var ikke en entydig periode. På den ene side armod og so cial uro med efterhånden voksende po litisk ekstremisme på begge fløje. På den anden side en frigørelsens tid. Der var en sult efter billeder og en ny ar kitektur og frigørelse for kvinder. Frigjorte kvinder klæder sig på en an den måde end dem, der snart skulle sendes tilbage til kødgryderne, og i So nia Delaunay fandt den moderne kvin de for omkring 100 år siden en mode skaber, der kunne klæde dem på til de nye tider.Sonia Delaunay designede, ansatte syersker og personale og åbnede en for retning, og Louisianas udstilling er isce nesat på en sådan måde, at udvalget ik ke blot giver en kalejdoskopisk collage af, hvad der var på færde, men gør det på en måde, der rummer en fornemmel se af den dynamik, der lå i tiden og også omfattede Sonia Delaunay, der tilsyne ladende ubesværet rummede mange roller som for eksempel forretnings kvinde og avantgardekunstner. På udstillingen er det ikke mindst in teressant at se eksempler på hendes samarbejde med nogle af tidens mest grænsesøgende lyrikere som Tristan Tzara (1896-1963), der blandt andet an ses for en af grundlæggerne af dadais men. Sonia Delaunay skabte dragter til nogle af hans teaterforestillinger – og omvendt indgik nogle af hans digte i hendes kjoler. Et portræt af ham på ud stillingen malet af Robert Delaunay vi ser ham med et tørklæde designet af So niaUdstillingenDelaunay.

Wilhelm Marstrand Den Nivaagaards21.1. – 12.6.2022fortællerstoreMalerisam ling

hjemstavne

J

0 Særligt Ingemann Andersens træsnit imponerer. Det er stor kunst at kunne fremstille lyset fra den nedgående sol på den måde, som man ser det i ”Solnedgang, (Ryde)” fra 2002.

Mellem to

IngemannBilledkunstnerenAndersen ville indfange hverdagens skønhed og fandt motiverne på både Lolland og Amalfikysten. Seværdig vandreudstilling med hans værker anmeldelse

0 Ingemann Andersen brugte sommerhalvåret på det italienske kloster San Cataldo, hvor han også havde atelier. Her er det træsnittet ”Kirsebærtræ i blomst”, San Cataldo, 1976.

Lisbeth Bonde kultur@k.dk Ingemann Andersen (19292017) er en af de mange fremra gende kunstnere, der er gået lidt under rada ren. Nu rettes spotlyset endelig på ham. For mit eget vedkommende havde jeg kun en pe rifer fornemmelse af hans kunst, da bilen rullede ind på P-pladsen foran Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Men da besøget var afsluttet, og jeg trådte ud i den vandkolde vintervirkelighed, følte jeg mig både beriget og berørt af denne kunstners inciterende værker. Især gør træsnittene indtryk. Han ud trykte sig stofligt og benyttede et stort farve spænd, da han anvendte op til syv forskellige stokke – en for hver farve – så træsnittene rummer en koloristisk sensibilitet, der ellers mere forbindes med maleriet. De fleste motiver hentede han i sine nær meste omgivelser, og det springer i øjnene, hvorledes han evnede at transformere umid delbart prosaiske fænomener til fascineren de, poetiske figurationer på fladen. Det hand ler især om natursansninger, arkitektur, por trætter og stilleben eller nærbilleder. Og så optræder der ikke underligt mange roer i hans billeder. Efter at have omplantet sig fra Lolland til Amalfikysten bliver de undertiden udskiftet med vinstokke eller granatæbler. Forelsket i Syditalien Udefra set må Ingemann Andersen have væ ret en lykkelig mand. Han viste tidligt talent for det billedkunstneriske, og skønt han var rundet af et jævnt miljø med et forældrepar, der dyrkede roer og gravede tørv – faderen ernærede sig dog også som slagtermester –fik han mulighed for at opøve og udvikle sine tegnefærdigheder. Først gjaldt det forskellige tegneskoler, og i 1952 blev han optaget på Kunstakademiet. Han indskrev sig på Maler skolen, hvor han først fulgte Kræsten Iver sens (1886-1955) undervisning, men de sidste to år frekventerede han Grafisk Skole hos Holger J. Jensen (1900-1966). Dér fandt han et inspirerende og frit miljø, og ældre kunstnere som Dan Sterup-Hansen, Palle Nielsen, Jane Muus og Svend Wiig-Hansen havde stadig deres gang på skolen. Allerede i studietiden fik Ingemann Ander sen en række legater og foretog flere rejser til blandt andet Egypten, Grækenland, Tyrkiet, Paris, Spanien og Italien, men han blev hæn gende i Italien, nærmere bestemt på San Ca taldo ved Amalfikysten. Det skyldtes, at han under et ophold i 1966 i det forhenværende benediktinerkloster, der siden 1924 har fun geret som refugium for danske videnskabs mænd og -kvinder samt kunstnere inden for alle kunstarter – forelskede sig i bestyreren, Anne-Lise Brandt (1929-2016). De giftede sig i 1968, og fra 1973, hvor Ingemann Andersen købte sit barndomshjem af sin mor, tilbragte parret vinterhalvåret på Lolland og sommer halvåret på San Cataldo, hvor han indrettede atelier. Barndomshjemmet lå i Ryde ved landsbyen Søllested tæt på Lollands største skov, Christianssæde Skov. Her fandt han mange af sine motiver. Udstillingen omfatter et rigt antal eksempler på de mange kunstneriske medier eller kate gorier, som Ingemann Andersen udtrykte sig i. Det gælder oliemalerier, mosaikker, akva reller, skulpturer og grafik. Men det er som nævnt grafikken, især træsnittet, der fylder mest og vejer tungest. Det er nemlig som gra fiker snarere end som maler, at han skiller sig ud og bliver en maestro, en kunstner i sær klasse.Hanhavde et røntgenblik og kunne udde stillere det væsentlige i et motiv, og han ar bejdede som regel i serier med udgangspunkt i en skitse eller akvarel. Ofte blev værkerne med motiver fra Lolland udført på San Catal do og omvendt. Det var en frugtbar veksel drift. Hånd og ånd forenes Ingemann Andersen evnede at give selv de mest prosaiske motiver poetisk timbre: kro gede vinstokke, stenet murværk, kubiske bygninger i byerne Atrani og Ravello, der klatrer op ad de italienske bjergskråninger, sneklædte skove med vindfælder i form af træer, der er væltet i stormen og har rykket en kage af jord op. Alt dette får vinger i hans billedkunst. Også portrætterne, der – igen mest i træsnittet – er så levende. Tag for ek sempel ”Tre præster. Rom” (1964), der skrid ter ud med kjolerne blafrende omkring sig og med galero-hatte på hovederne. I de tidlige værker skildrer han ofte sine forældre i barndomshjemmet. I en række tid lige sort-hvide træsnit ser vi disse knugende, tætte portrætter fra hjemmet, hvor tavsheden runger, mørket er til at tage at føle på, og ly set blænder ind gennem vinduerne. Her fremstår forældrene nærmest tingsliggjorte: ”Det kunne lige så godt være kartoffelsække, der sidder dér på stolene, en form der falder lys på,” som forfatteren Mathilde Walter Clark skriver i sin katalogtekst. I det omstændelige medie, hvor alt skal skæres spejlvendt ud i det hårde træ, uddra ger Ingemann Andersen essensen af det sete og forlener det med ånd. Se bare træsnittet ”Granatæbler” fra 1993, hvor baggrunds strukturen i grønt, rødt og gult dirrer som et levende gitterværk bag de to vidunderlige, saftspændte, rød-grønne ”hovedpersoner” i form af to granatæbler, der fremtræder så stoflige og taktile, at de synes lige til at række ud efter. Derimod er hans ”nærbilleder” af roer i henholdsvis olie, akryl, træsnit og pa stel i sammenligning hermed mærkeligt livs løse. Det er og bliver som grafiker, at Inge mann Andersen fejrer triumfer. Blandt hans mange naturmotiver må man især fremhæve ”Solnedgang (Ryde)”, (2002) og ”Nattehimmel, Mælkevejen (Lolland)”, (2004). Det er stor kunst at kunne fremstille lyset fra den nedgående sol og nattehimlen med et brusende, hvidt stjernehav, der hvæl ver sig over den tyste skov, ud af en træblok. Det kan kun den, der nøjagtig ved, hvorledes han skal styre jernet. Den, der samtidig ken der sin besøgelsestid, når motivet melder sig, og evner at skabe en billedkunstnerisk synte se af det sete, som beriger alle os, der kigger med.Det er et stort og mangefacetteret værk, In gemann Andersen skabte. Et sansestærkt og autoritativt værk, der på sin vis giver verden, især naturen, tilbage til menneskeheden i en tid, hvor den er mere truet end nogensinde.

6 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

0 Ingemann Andersen uddrager essensen af det sete og forlener det med ånd som her med ”Granat-æbler” fra 1993, hvor baggrundsstrukturen i grønt, rødt og gult dirrer som et levende gitterværk bag de to vidunderli ge, saftspændte, rød-grønne granatæbler. — Fotos: Ole Akhøj.

5 stjerner Dobbeltsyner. Ingemann Andersen i Danmark og Italien. Fuglsang Kunstmuseum, Guldborgsund, Lolland. Til den 6. juni. Herefter Kunst Centret Silkeborg Bad fra den 3. september til den 8. januar 2023. Kastrupgaardsamlingen fra den 9. februar til den 4. juni 2023. Katalog på 145 sider med forord af Anna Schram Vejlby, Iben From og Mette Sandhoff Mansa og artikler af Erik A. Nielsen, Mathilde Walter Clark, og Tine Nielsen Fabienke.

4. dec. 2021 — 24. apr. 2022 Kinesiske Lu Yang stormer frem på den internationale kunstscene. Udstillingen tager form som et blinkende totalunivers af lyde, skærme, videoer og computerspil i et sanseligt og overgearet digitalt univers. aros.dk/ lu Politiken Jyllands Posten ... imponerer på ARoS Kunstavisen

4. dec. 2021 — 24. apr. 2022 En stor altomsluttende udstilling med den islandske kunstner Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir. Med humor, leg og magi fylder kunstneren galleriet med syntetisk hår i alle regnbuens farver og giver publikum en sanselig totaloplevelse.

Vertigo Åbner i dag 9. april Med fem installationsværker af en række markante samtidskunstnere fra forskellige steder i verden ud-

vider udstillingen Vertigo begrebet svimmelhed til at spejle en samtid præget af voldsomme forandringer. aros.dk/ vertigo Rundvisning i Vertigo Søndag den 10. april kl. 15-15.45. Læs mere og køb billet på: aros.dk/ kalender Viera Transcendence.Compassion.Levitation.Collaro 12. feb. — 6. jun. 2022 Lyskunstneren Viera Collaro præsenterer tre installationer om tre åndelige stadier. Gennem lysets lethed, rumlighed og uhåndgribelighed peger hun på noget, der er større end os selv og samtidig ndes i os alle. aros.dk/ collaro 24.chanceSidsteapril 24.chanceSidsteapril I påsken holder ARoS åbent og har masser af gode oplevelser for hele familien. Oplev den helt nye særudstilling, Vertigo, tag familien med på Kunstjagt eller besøge vores kreative værksteder. I kan også nyde en lækker påsketallerken til frokost i vores Orangeri. Se meget mere på aros.dk/paaske aros.dk/ shoplifter Gratis entré for alle under 18 år Åbent hele påsken påPåskenARoS Jyllands-PostenKunstavisen”…magisk drypstenshule”

ArnardóttirShoplifter/Hrafnhildur–Hypernature

Politiken Kristeligt Dagblad Jyllands-Posten Tirsdag – fredag kl. 10 – 21 + weekend kl. 10 – 17 Mandag 2. påskedag kl. 10 – 21 DigitalYangDescending

Lu

Kunstmuseet Arken store satsning i denne sæson er udstillingen ”Kvinder i opbrud”, som debatterer 150 års udvik ling i kvinde-, køns- og kunstsyn og er en af mange udstillinger i tiden om netop dette emne kunst & kvinder Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk En ung kvinde sidder i et køkken og spiser et æble. Hun er klædt i en rød joggingdragt og anbragt i en meget hjemlig position, men samtidig fremstår hun yderst stil bevidst og har masser af makeup på. Hendes blik er rettet direkte mod be skueren og signalerer tydeligt, at hun absolut ikke har tænkt sig at slå det un derdanigt ned. Billedet hedder ”Ida”, er skabt af den svenske kunstner Lena Johansson og er netop nu blikfang for udstillingen ”Kvinder i opbrud” på kunstmuseet Ar ken i Ishøj. Og ”Ida” er samtidig i sam tale med en århundredgammel, ja lige frem årtusindgammel tradition for af bildning af og syn på kvinder, som går helt tilbage til en anden æblespisende kvinde ved navn Eva, fortæller Dorthe Juul Rugaard, seniorkurator og sam lingschef på Arken: ”Ida er en nutidig Eva, som tager en bid af æblet, fuld af livslyst og vilje til at indtage verden og helt uden skam og skyld.”Dorthe Juul Rugaard kæder det helt nutidige værk sammen med et ældre værk fra den sene guldalder i 1800-tal let, ”En lille pige ved en rød låge” af So phie Holten. I det ældre værk er der selvfølgelig hverken joggingdragt eller hård makeup. Der er en lilla kjole og en sort hat. Men blikket er beslægtet. Det blik, som er kvindens eget blik på ver den og beskueren, frem for et mandligt blik på kvinden. ”Vi vil gerne give et nuanceret indblik i, hvad der gennem de seneste 150 år er sket med kvindebegrebet i samfundet og i kunsten. Det gør vi gennem værker af 64 kunstnere, danske og internatio nale, ældre og nutidige,” siger Dorthe Juul Rugaard, som håber, at de meget forskellige værker kan være i samtale –og måske udveksle blikke – med hinan den og med Præstedatterenpublikum.Sophie Holten levede 1858-1930 og opnåede en vis anerken delse i sin samtid. Blandt andet udstil lede hun ved ”Kvindernes udstilling” i København i 1895, men ifølge Dorthe Juul Rugaard fik hun aldrig fuldbyrdet sin”Derkarriere:varmange barrierer dengang for en kvindelig kunstner. Et vigtigt vilkår var, at det som kvinde slet ikke var mu ligt at få en professionel uddannelse ved Kunstakademiet. Eneste mulighed var en privat uddannelse, som krævede god økonomi. Mange var også oppe imod den absurde idé, at kvinder som kunstnere er begrænset af ikke at have den samme intellektuelle kapacitet somOgmænd.endelig var der mange, som opgav kunsten, når de blev gift og forventedes

8 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

Efter århundreders fravær har det kvindelige blik indtaget museerne

at bruge al deres tid på mand og børn.” I dag har meget forandret sig. Var det i 1895 muligt at sammenfatte al kunst af tidens kvinder i én udstilling, så kan det i dag virke, som om ”Kvindernes udstil ling” er over det hele. For eksempel kan man på Den Hirschsprungske Samling i København finde udstillingen ”Bertha Wegmann – At male på mange sprog”. Louisiana i Humlebæk viste i 2020 ”Fan tastiske kvinder”, Nivaagaard viste i 2020/2021 ”Historier om mødre”, og li sten er meget længere. Der er endda iagttagere, der mener, at pendulet nu er svinget modsat i en grad, så al kunst, der kan kobles til det kvin delige udtryk, den kvindelige kunstner og gerne den oversete kvindelige kunst ner, er det, der løber med al opmærk somheden.Sidsteårudgav kunsthistorikeren Lennart Gottlieb for eksempel bogen ”Identitet – om identitetsproblemer og det særligt privilegerede i tidens kunst kultur”, hvori han argumenterer for, at det nogle gange ikke engang behøver at være særlig god kunst. ”Jeg argumenterer for, at blot man si ger de rigtige buzzwords om kvinder, der er blevet skrevet ud af historien, så er der folk, der står klar med penge,” si ger Lennart Gottlieb, som understreger, at kritikken i hans bog ikke er specifikt rettet mod Sophie Holten og Arken, men mod Bertha Wegmann og Den Hirschsprungske Samling. Kvindens blik på kvinden Eva Pohl er kunsthistoriker og udgav for nylig bogen ”Gennembrud”, som hand ler om kvinder i kunst. Hun ser ikke et problem i, at der lige nu er en overvægt af udstillinger med fokus på det kvinde lige frem for det mandlige, for ”der er meget, der skal indhentes” i forhold til tidligere tiders skævheder, mener hun.

. Arken, Ishøj. Vises frem til den 14. august. ”Bertha Wegmann – At male på mange sprog”. Den Hirschsprungske Samling, København. Vises frem til den 29. maj. ”Anne Marie Carl-Nielsen”. Glyptoteket, København. Vises frem til den 27. februar. Vises herefter på Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum. ”Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet”. Blev vist i efteråret 2021 på Statens Museum for Kunst, København. ”COBRA – de kvindelige kunstnere”. Blev vist på Museum Jorn, Silkeborg, i efteråret 2021. ”Fantastiske kvinder”. Blev vist på Louisiana, Humlebæk, i 2020. ”Historier om mødre”. Blev vist på Nivaagaards Malerisamling, Nivå, i 2020/2021. ”Mor”. Blev vist på Louisiana, Humlebæk, i 2020/2021. anmeldelse af Bertha Wegmann-udstillingside18

0 2021sonsLenaSvenskeJohans-”Ida”frarefererertilsyndefaldetsEvaogtalersammenmedtidligeretiderskvindeligeblik.SophieHoltenmaledesidsti1800-talletbilledet”Enlillepigevedenrødlåge”meddatidensbudpådetselvbevidstefeminineblik.–Fotos:Arken.

”Det, som jeg interesserer mig for, er, hvordan kvinden fremstår på billedet, når kunstneren også er kvinde. I forhold til værker af mandlige kunstnere frem står den kvindelige kunstners bud på kvinden som udtryk på en anden måde, fordi der er en mere direkte kontakt og indlevelse mellem kunstner og model,” forklarer hun. På Arken understreger Dorthe Juul Rugaard, at der ikke ligger nogen koor dineret indsats bag, at mange museer li ge nu interesserer sig for kvindekønnet. Samtidig understreger hun, at ”Kvinder i opbrud” også viser værker af mandlige kunstnere, men at udstillingen ligesom Eva Pohl er optaget af kvinder som både beskuer og beskuet. ”Vi er ikke ude i et kønskvoterende ærinde, hvor formålet kun er at vise værker af kvinder. Men det er rigtigt, at der i de seneste 10-15 år har været et stort opsving i udstillinger af og om kvinder,” siger seniorkuratoren, som pe ger på, at der har været tidligere opsving omkring 1895 og 1975: I udstillingens katalog refererer Arken til et flere meter stort værk af kunstner gruppen Guerrilla Girls, som illustre rer opgørelsen af, at kun fire procent af de værker, som udstilles på The Metro politan Museum of Art i New York, er la vet af Derimodkvinder.er76 procent af de personer, som er afbildet på billederne, kvinder. Ofte kvinder uden tøj. Sammenligner man disse tal med ”Kvinder i opbrud”, er procentandelen af kvindelige kunst nere skruet drastisk i vejret, men moti vet er i mindst lige så høj grad kvinde kroppen. Ofte uden tøj. I kunsten er der sket større forskydnin ger i, hvilke øjne der ser. Blikket er nyt, og værkerne er derefter. Men det kvinde lige blik i kunsten er en kvindes blik på en anden kvinde – ikke på en mand. J Nyere fokusudstillingerkunst-medpåkvinder ”Kvinder i opbrud”

Viborg viborgkunsthal.dkRiddergadeKunsthal8-Viborg Viborg Kunsthal byder på - skiftende udstillinger - en hyggelig café - et lille bibliotek - nyeste kunstkataloger - kunstklub og butik Marit Roland, Paper Drawing #35 Helene Schmitz, Sunken Gardens

Alle værkerne på udstil lingen på Trapholt i Kol ding er blevet til i perioden fra den 11. marts 2020, hvor Danmark lukkede ned, til genåbningen i begyndelsen af 2022. Her malede Erik A. Frandsen (født 1957) med en intensitet og hurtighed, som han aldrig tidligere har oplevet. Som om døden åndede ham i nakken. Umiddelbart efter nedlukningen flytte de han fra atelieret i Københavns nord vestkvarter til gården på Falster, hvor han også har indrettet atelier. Her luk kede han sig inde og kunne uforstyrret hengive sig til maleriet. Vi er mange, der fulgte samme ”flugt rute”, for det føltes langt bedre at være på landet end i byen, dels fordi man i de tyndt befolkede områder stort set kunne holde stand imod sygdommen, dels fordi naturen blot er sig selv og ik ke bærer spor af pandemien. I de store byer påmindede de lukkede og slukke de institutioner og forretninger uafla deligt én om pandemien. For Frandsen viste eksilet sig hurtigt at bringe meget godt med sig: For første gang siden sin ungdom arbejdede han helt uden deadlines, og der var ingen forstyrrelser i ”hulen” på Falster. Som en af mine venner sagde, var pandemi en en legitim undskyldning for at være lige så asocial, som man i virkelighe den er. Forførende farver Udstillingstitlen ”Giottos metode” refe rerer til den italienske billedkunstner og arkitekt Giotto di Bondone (født cir ka 1267 og død i 1337), der fornyede bil ledkunsten i den tidlige renæssance. Som noget helt nyt inddrog han samti den i sin kunst og gjorde op med det sti ve byzantinske formsprog. Desuden skabte han nogle meget tætte komposi tioner, hvor forgrund, mellemgrund og baggrund smelter sammen, så der op står et intimt og tæt billedrum. På sam me måde med Frandsens coronasuite, hvor motiverne er disse tætte, lukkede rum, der er fyldt med rekvisitter. I Frandsens tidlige serie med ”Bloka debilleder” fra 1980’erne handlede det om at blokere billedets dybde med fremkalderkar, trådnet med mere for blandt andet at understrege maleriet som et fysisk objekt og dermed gøre op med dets virkelighedsrepræsentation. I de nye malerier, der koloristisk er stærkt forførende og ofte holdt i en saft spændt palet med rødt, gult, lyserødt og grønt, er det reoler spækket med sti liserede bøger eller malede orientalske tæpper, der blokerer for billedernes dybdeillusion. Billedrummet er med andre ord fladt. Disse komprimerede malede rum får et modsvar fra tre

Coronatrækkevejigen.ninger.vettivermedfremstilletpå”Rubicon”-skulpturer,kasseformededererplaceretetkunstigtpersisktæppe.Deerved,at43maleriermaletpigmenterpåaluminiummedmoafErikA.FrandsensfamilieerblekvastogkomprimerettilstoreterDekanaldrigblivetilmalerierTerningerneerkastet,ogdereringentilbage,ligesomCæsaraldrigkunnehærentilbage,dahanførst-

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202210 | Kunst&Kultur UNFOLDING LANDSCAPES Nutidskunst fra Ukraine KunstCentret Silkeborg Bad 29. januar - 1. maj 2022 openhagenColoists S HAYDN Trompetkoncert Klaverkoncert nr. 11 BEETHOVEN Symfoni nr. 1 Justin Bland klaptrompet Gilbert Martinez fortepiano Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Konservatoriets Koncertsal, Kbh. 14.5.22 kl 16 Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal 15.5.22 kl 16 Billetter og info: copenhagensoloists.dk I ensom majestæt og konfronteret med sig selv 24/7 skabte billedkunstne ren Erik A. Frandsen under derreferererværker,nedlukningenderblandtandettilhansforbilleikunsthistorien anmeldelse Lisbeth Bonde kultur@k.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022 Kunst&Kultur | 11 UNG DANSK SAMTIDSKUNST 22 CasperRoshanKochHughes MatveySlavin Anne-SofieOvergaard JohanneHelgaHeiberg RasmusNiclasRoseNielsen AnneLindgaardMøller FrederikkeJulVedelsby FreyaSifHestnes KasperChristiansen LauraSerafina EmilyLouiseBeresford JonathanVittingNielsen NannaK.Hougaard RebekkaBorum TrineStruweHansen LouiseHammer KajaHaven YinonAvior IngerAggerHougaard MilleGrønbækAndersen LauraHøjvangDegn SørenKrag 09.04-19.062022 TrineStruweHansen-'Slivering' HØJSKOLEVEJ3A9760VRÅ ”FORÅRSUDSTILLING” I MAJ VINDELEV KRO & GALLERI Vindelevvej 19 • Vindelev • 7300 Jelling • Tlf. 7587 3025 / 23 49 60 71 Ring for aftale Kærlig hilsen Jonna ”Forårskys” (akryl på lærred) 2004 30 x 100 cm Kom og se min fine Knud N-udstilling og glæd jer til Et ”Forårskys” En vidunderlig forårsmorgen i marts gik jeg ud i haven – på bare fødder i det dugvåde græs – og lyttede til fuglenes overstadige fløjten og kurmageriske sang. Da jeg kom ind igen kyssede jeg Knud og sagde: ”Det er et forårskys”, og da Knud senere den dag gik over i sit atelier, malede han billedet ”Forårskys” havde ladet den overskride Rubicon-flo den. Her har smadremanden været i sving, og det gør lidt ondt, for det er jo den rene ikonoklasme – billedstorm –som dog ganske vist er udført af kunst neren selv. De flade billeder er nu trans formeret til firkantede skulpturer, der kan fungere som varder eller pejlemær ker, som han siger i en video i udstillin gen.Der er endnu et tredimensionalt værk, nemlig en kæmpestor, barok, ke ramisk rytterstatue med associationer til Don Quixote. Den er skabt ved hjælp af en såkaldt ekstruderingsteknik, som man sædvanligvis bruger til industriel fremstilling af plader og rør. Rytteren bærer en skræmmende maske, og hans uhyggelige rustning er dekoreret med dollartegn på siden. Statuen står stadig i det træstativ, som den blev transporte ret i. Man bemærker, at rytteren har fået en gipsstatue af den korsfæstede Jesus med på sit mareridtsagtige ridt. En be skytter og forsoner, som man i høj grad har brug for i en hård tid. Kunsthistorien som baggrund Det er meget magtfulde malerier med en utrolig rig stoflighed. Frandsen el sker at zoome ind på orientalske møn stre, græske vaser, blomster og planter, og det giver liv, som trænger igennem til publikum fra alle væggene. Yderligere evner han disse vanskelige overgange mellem farverne, som han får til at dirre og leve på fladen. Det er på den ene side dybt dekorative billeder, som på den anden side også rummer noget sært un heimlich, noget uhyggeligt og spooky. Helt konkret kommer det til udtryk i værket ”Tot/Dead” af et dødt menne ske, der ligger lit de parade, men også de overfyldte, lukkede rum forplanter sig til betragteren og giver en let ånde nød.Det er ikke nemme billeder, selvom de umiddelbart er så æstetisk appelleren de og ja, smukke. Se bare de store male rier: ”The Cave”, hvor en græsk vase fyldt med blomstrende, lyserøde gladio lusser står tæt linet op foran et maleri med motiv af et persisk tæppe, der igen står foran en bogreol, der er fyldt til randen med bøger; ikke at forglemme titelmaleriet ”Giottos metode”, hvor to græske vaser står foran tre malerier med motiv af persiske tæpper (ren Ma tisse), der læner sig op ad den fyldte bogreol. Rummene er proppede! Men der er en symbolsk flugtvej ud af disse overfyldte rum, nemlig kunsten og litteraturen, der optræder i de fyldte bogreoler. Altså får kulturen tildelt rol len som en portal, der åbner mod andre verdener. Eller en mental flugtvej, om man vil, der kan sende en på rejse til de fjerneste destinationer fra den bløde læ nestol, i en tid hvor alle var lænket til matriklen.Frandsen har alle dage været optaget af kunsthistorien, og under pandemien har han ladet sig inspirere af dens store billedbank. Her og der dukker der cita ter op af Géricault, Pierre Bonnard, Weie, hvis kalvetunge optræder flere steder, Per Kirkeby, Matisse, van Gogh, Nabis-kunstnerne, Vuillard og andre kunstnere, som Frandsen har malet ind i sine motiver og ladet sig inspirere af. Frandsen maler på intuitionen og ik ke på intellektet. Når først billedet er ved at falde på plads, tager det over og styrer slaget. Undervejs må han ofre no get. Risikere noget. Det er amygdala –den del af hjernen, som håndterer for svarsreaktioner og frygt – der styrer sla get. Frandsen foretager nogle farlige, æstetiske valg undervejs, og maleriet kan kæntre. Som publikum mærker man suset i hulen. Anbefalet! J Erik A. Frandsen – Giottos metode. Trapholt, Kolding. Til den 20. november. - blues 0 Erik A. Frandsen zoomer ind på oriental ske mønstre, vaser og blomster. Maleri uden titel. – Foto: Kenneth Stjernegaard.

12 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

over Paul Gauguin i ord og billede sluttes af i Morgenavisen JyllandsPosten, hvor Tom Jørgensen giver topkarak ter til Gauguin og vennerne, nemlig de sjæld ne seks ud af seks til en udstilling, der fortæl ler historien om en ældre mester, der er ved at blive overgået af sine elever, om en drøm om et åndeligt og arbejdsmæssigt fællesskab og om en søgen efter en oprindelighed i en verden ødelagt af penge, maskiner og masse turisme. Men den viser også de radikale stil forandringer, der fandt sted inden for ganske få”Malerierneår: bliver nu helt anti-naturalisti ske, farverne helt selvstændige med dybe, glødende kulører, og motiverne sværmer om det uspolerede landskab, om bondekonerne og hyrderne og om de gamle kirker. Over det hele hviler en alvor og en sværmerisk mysti cisme.Det, det drejer sig om, er at gengive den in dre verden, ikke den ydre, der kun tjener som inspiration. Luk øjnene, mærk efter, og mal dine syner, siger Gauguin.”

Henrik Wivel er ligeledes i stjernehumør efter at have set udstillingen på Ordrupgaard. Der falder nemlig fem ud af seks i Kristeligt Dagblad, hvor han konkluderer, at museet med baggrund i dets fine franske samling, der tæller flere centrale Gauguin-billeder, har skabt en smuk og fint komponeret version, omend han finder, at det er noget kækt at kal de den for ”Gauguin og hans venner”. For Gauguin havde ingen venner. Det lå ikke til hans sindelag, konstaterer Henrik Wivel: ”Han havde kolleger og elever, som han for holdt sig troløst til og endda blev jaloux på, hvis de viste sig for talentfulde eller opnåede en succes, han mente tilkom ham. Ordrupga ard viser en perlerække af værker: malerier, keramik, træskærerarbejder, tegninger og grafik af de førende kunstnere, der – ud over Gauguin – tæller kunstnere som de nævnte Bernard Sérusier, Denis og andre som Charles Filiger, Armann Seguin, Meijer de Haan og JanStjerneregnenVerkade.”

J Udstillingen Gauguin og hans venner. Kuratering: Anne Birgitte Fonsmark og Dorte Vangsgaard Nielsen. Ordrupgaard, Charlottenlund. Til den 1. maj. Katalog på 185 sider ved Andre Cariou og Dorthe Vangsgaard Nielsen. Bogen Flemming Friborg: Gauguin – mesteren, monsteret og myten. 320 sider. 399,95 kroner. Publishing.Strandberg Læs anmeldelse af bogen udstillingenog på: k.dk/ kultur

0 Paul Gauguin: ”Bonjour, Monsieur Gauguin”, 1889. – Foto: National Gallery Prague 2021/Ordrupgaard. 0 Paul Gauguin: ”Selvportræt med den gule Kristus”, 1889-1891. det i bogform” – og forfatteren går ikke på kompromis med de læsere, der aldrig kan få nok af de hurtige forklaringer og nemme kon klusioner:”Vedatgive sig selv tilstrækkelig med plads kommer Friborg ikke bare hele vejen rundt om Gauguin. Han går også ned ad mange an dre veje end den, der fører til det mest over skuelige levnedsforløb. Dermed bliver den første store monografi om Gauguin på dansk også et bredt udfoldet tidsbillede med dimen sioner som et vældigt panorama.” Som flere anmeldere bemærker, var der mange ting i den kontroversielle kunstners liv, ikke mindst hans forkærlighed for Tahitis endog meget unge piger, der ikke ville kunne bestå en MeToo-test i dag. Og dermed bliver den diskussion, som de senere år er blevet rejst i forbindelse med blandt andre den nor ske forfatter Knut Hamsun og den dansk-ty ske kunstner Emil Nolde, atter aktuel: Kan vi skille liv og værk? Er vi dobbeltmoralske men nesker, hvis vi frikender monsteret og hylder mesteren? Gauguin havde ingen venner Også det spørgsmål blev rejst på pressemø det, der åbnede ”Gauguin og hans venner” på Ordrupgaard, skriver Peter Nielsen i sin dob belte anmeldelse af bog og udstilling i Dag bladet Information. På spørgsmålet om, hvorvidt man her i 2022 kunne komme uden om malerens problematiske forhold til unge piger, svarede museets direktør, Anne-Birgitte Fonsmark, at det gjorde man sådan set bare ved at undlade at nævne det med et eneste ord i ”Detudstillingen.erjoetkunstmuseum,” tilføjede hun og”Menfortsatte:selvfølgelig: Et kunstmuseum skal først og fremmest udstille kunsten og kun den libido, der kommer til udtryk i kunsten.” Men tilbage til værkerne: Peter Nielsen kal der udstillingen og dens mange mesterværker for storartet, bogen betegner han som ”en kæmpe gave” til alle, der gerne vil dybere ned i Gauguins liv og værk, og så noterer han sig, som sin anmelderkollega på Politiken, forfat ter Flemming Friborgs gode greb om kompleksiteten hos Gauguin: ”Friborg bruger en del plads på at dis kutere, hvordan vi i dag skal forholde os til privatpersonen i maleren og ender med at skrive et stærkt forsvar for at foku sere på hans kunst uden at ignorere, at han var en skurk. I det hele taget har Friborg en insisteren de evne til at undgå for lette slutninger. Han søger en kompleksitet, når han skriver om Gauguin, en kompleksitet, som også er kunstnerens egen, for hans liv og kunst er præget af selvmodsigelser, inkonsekvenser og en løbende redigering af eget liv.”

Udstillingformidle og bog om Gauguin begejstrer anmelderne

En række af Gauguins værker kan i øjeblikket opleves på Ordrupgaard, mens man hjemme fra stuen kan dykke ned i den første store danske monografi om den franske kunstner anmelderne mener Lotte Kirkeby kultur@k.dk ”Kan der skrives mere om Paul Gauguin?” spørger Lisbeth Bonde i Kristeligt Dagblad Spørgsmålet falder i hendes anmeldelse af Flemming Friborgs ”Gauguin – mesteren, monsteret og myten” (Strandberg Pub lishing), og hun skynder sig at konkludere, at det kan der godt, og at monografien er medri vende læsning fra A-Z: ”Bogen er en øjenåbner og bringer overra skende meget nyt. Den bæres af nogle uhyre skarpe værkanalyser og en dyb indsigt i Gauguins komplekse kunstnerskab og -liv (...). Som den franskkyndige og meget dygti ge kunsthistoriker, han (Flemming Friborg, red.) er – og som tidligere direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, der har landets største Gauguin-samling – har han finkæmmet hele litteraturen om Gauguin, som han navigerer ubesværet rundt i.” Det bliver til fem stjerner ud af seks mulige, og det samme antal hjerter falder der i Politi ken, hvor Peter Michael Hornung beskriver Paul Gauguin som ”den måske største og mest uforklarlige vildmand i europæisk kunst”. Han roser Flemming Friborg for ikke at vige tilbage for kompleksiteten i såvel liv som værk – ”hvis noget ikke er overskueligt og krystalklart i sig selv, skal det heller ikke fremstå sådan, blot fordi man skal

Vidunderlig digtsamling af Louise Glück. Netop udkommet Om den sidste danske Louise Glückoversættelse, Averno, skrev pressen: ”Spejlingen mellem menneskeliv, kvinde-liv og mytologi er virtuost vibrerende” ♥♥♥♥♥♥ – politiken ”Yderst stærkt, helstøbt og uroligt klogt” ★★★★★ – jyllands-posten ”[M]ennesket kan i modsætning til resten af naturen opleve kærlighed, angst, skyld, længsel, håb, sorg – og poesi. Louise Glücks digte er noget af det bedste, der kan opdrives inden for den sidstnævnte kategori.” ★★★★★ – kristeligt dagblad Sjostakovitj – En sovjetkunstner Af Mikkel Thrane Lassen ”En bedrift af en biografi” ★★★★★ – kristeligt dagblad ”En absolut anbefalelsesværdig bog” ★★★★★ – berlingske ”Andet og mere end en komponistbiografi” ♥♥♥♥♥ – politiken ”Fortræffelig biografi” – dansk bibliotekscenter multivers

Nu kan vi atter rejse ud i verden. Her er en række vigtige kunstudstillinger, der venter forude i Euro pa, USA og Japan udstillingerinternationale Lisbeth Bonde kultur@k.dk To af verdens kunstbegivenhederstørsteven ter forude. Den ene finder sted i Vene dig i Italien og er den 59. Venedigbien nale, som åbner den 23. april, og som kan ses frem til 27. november. I år er te maet ”The Milk of Dreams” (Drømme nes mælk). Titlen henviser til en bog af surrealisten Leonora Carrington, der handler om, hvordan alt kan forandres, når fantasien tager over. Udstillingen er lagt i hænderne på en kvindelig kurator for første gang, nemlig den italienskamerikanske Cecilia Alemani. Venedigbiennalen byder dels på den ne mægtige hovedudstilling, dels på en række nationale bidrag i pavillonerne, hvor der dystes om den attråede Gyldne Løve. Af den grund bliver biennalen hyppigt kaldt kunstens olympiske lege. Danmark repræsenteres i år af billed kunstneren Uffe Isolotto (født 1976), som opererer både med en fysisk og di gital-kropslig virkelighed og en spæn dende sci-fi-æstetik, der næres af en apokalyptisk vision. I en tid med klima krise, fake news og stadig flere autokra tiske regimer er han højaktuel. Den anden store begivenhed er Docu menta 15, som finder sted fra den 18. ju ni til den 25. september. Det er verdens største udstilling af samtidskunst, der afholdes hvert femte år i den tyske by Kassel. Denne gang står den indonesi ske kuratorgruppe Ruangrupa bag ud stillingen. Gruppen opererer med be grebet lumbung, hvilket egentlig bety der risbarn, men det er også betegnel sen for en fælles bygning, hvor de indo nesiske risbønder indsamler rishøsten kollektivt, hvorefter den fordeles til alle på lige vilkår. Hele Documenta 15 hviler på tanker om kollektivitet, bæredygtig hed, økologi og deling. Smukt i en tid med stigende polarisering mellem rig og fattig. Den europæiske kunstscene I Berlin udstiller den amerikanske kon ceptkunstner Barbara Kruger en stor skriftinstallation fra den 29. april til den 28. august i Mies van der Rohes klassisk-moderne Neue Nationalgale rie, som er et must see, hvis man er i Berlin. Det har været lukket i seks år på grund af en gennemgribende og uhyre vellykket istandsættelse. I Berlins Gemäldegalerie kan man op leve fire årtiers kunst af den suveræne britiske tegner og maler David Hock ney. Udstillingen er åben i tidsrummet den 9. april til den 24. juni. Martin Gropius Bau byder på udstil lingen ”Det vævede barn” med tekstil værker af den evigt aktuelle, eksistens fortolkende, surrealistiske fransk-ame rikanske multimediekunstner og femi nist Louise Bourgeois fra den 22. juli til den 23. oktober. I Roms MAXXI Museum vises udstil lingen ”Gode nyheder” om kvindelige arkitekter, arkitekturpartnere og -kol lektiver, som har revolutioneret arkitek turen i slutningen af det 20. og i begyn delsen af det 21. århundrede, og i Mila no kan man i den tidligere Pirelli-dæk fabrik, Hangar Bicocca, fra den 31. marts til den 31. juli opleve en stor ud stilling med den inciterende britiske vi deokunstner Steve McQueen. Udstillin gen er blevet til i samarbejde med Tate Modern i London. Paris er altid en rejse værd, og der er mange seværdige udstillinger i 2022, herunder en med den symbolitiske, fin ske maler Akseli Gallen-Kallela i det smukke Musée Jacquemart-André. Ud stillingen løber frem til den 25. juli. Barcelonas La Pedrera Casa Milà, Gaudís bygning, danner ramme om ud stillingen ”Morandi. Uendelig reso nans” med ingen ringere end den itali enske stillebenmaler Giorgio Morandi. Udstillingen løber frem til den 22. maj og viser grafiske tryk, tegninger og malerier af denne stilhedens fortolker, indlånt fra forskellige samlinger i Europa. Kunsten på andre kontinenter Hvis man vover sig over dammen til New York, kan man med fordel lægge vejen forbi Guggenheim Museum og op leve værker af den innovative abstrakte maler Vasilij Kandinsky, ophængt i om vendt kronologisk rækkefølge i Gug genheims ikoniske sneglegang. På Det Jødiske Museum vises frem til den 15. maj udstillingen ”Haren med de ravgule øjne” om den stenrige, jødiske Ephrussi-families turbulente og tragi ske historie fra storhed til fald, sådan som man kan læse om den i Edmund de Waals medrivende bestseller. Her ud stilles en række internationale kunst værker og møbler, men centralt er et stort antal af de japanske netsuke-figu rer, der spiller en vigtig rolle i bogen. I Chicago – nærmere bestemt i byens Art Institute – vises mellem den 15. maj og den 5. september en stor Cézanneudstilling.Skulleman have mod på at lægge ve jen forbi Asien, er der mulighed for at opleve vandreudstillingen ”Banksy –geni eller vandal?” – en must see, der indtil nu er blevet set af over tre millio ner mennesker rundt om i verden og nu er nået til Japan, hvor den først blev vist i Tokyo og nu vises i Sapporo. Der ind går 70 værker af denne hemmelige, bri tiske street-artist, som dukker uset op overalt i verdens brændpunkter og af sætter sine magtkritiske og ofte biden de satiriske, visuelle kommentarer i by rummet. På grund af kommercialiserin gen af også street-kunsten er hans vær ker blevet millioner af dollar værd, og publikum kan stemme om hans moral ske habitus. Indtil videre vinder geniet klart over vandalen.

venterKunstenude i verden

2 I morta”,”NaturaMoranerværker.MorandismedudstillingvisesBarcelonaenGiorgioHerdetdis1941.

2 NewMuseumJødiskevises1880.Japan,Ivory,Masatoshiøjne,medsesforgrundensamling.familiensrernetsuke-figuForskelligefraWaal-IenhareravgulesigneretOsaka,cirkaVærketpåDetiYork.

J

14 | Kunst&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

Jeff Koons, Bourgeois Bust, 1991 Pinault Collection © Jeff Koons Museum of Modern Art Aalborg Kong Christians Allé 50 9000 Aalborg Tlf: +45 99 82 41 kunsten.dk00 KunstenØvrigeHovedbidragsyderbidragsydere Oplev et overflødighedshorn af forskelligartede marmor værker skabt af kunstneriske sværvægtere gennem tiden; Auguste Rodin, Bertel Thorvaldsen, Asger Jorn, Barbara Hepworth, Michelangelo Pistoletto, Marc Quinn, Andy Warhol, Louise Bourgeois og mange flere. MARMORINDTIL21.AUG2022 Nordjyske ”Skal du kun se én udstilling i påsken, så er det denne. Den er stensikker, smuk og magisk.” Kulturen.nu ”Ud over at denne udstilling er overdådig, så er den også pædagogisk. For vi får sat alle begreberne på plads, inden vi kaster os over kunsten.” HHHHHHHHHHH SOMMERHUSAFTENÅBENTNYT!tirsdag,onsdagogtorsdagtilkl.2118.03.2230.12.22 utzoncenter.dk/sommerhus @ utzoncenter Slotspladsen 4, 9000 Aalborg Utzon_Sommerhus_JFM_266x365.indd 1 08.03.2022 11.54 Jyllands-PostenNordjyske HHHHH HHHH

Peder Rasmussen fortæller entusiastisk, kritisk og kærligt om udvalgte keramiske værker fra en lang og varieret dansk tradition bog Henrik Wivel kultur@k.dk Der er en umådelig rig tradition i Dan mark for fremstilling af kvalitetskeramik – både som brugskeramik, kunstnerke ramik, avanceret design og monumentale arkitektoni ske udsmykninger indendørs og udendørs. Og ingen er bedre til at beskrive denne sprudlende variation af keramisk virke end Peder Rasmussen. Han er selv uddannet frihåndsdrejer i den gamle tra dition, endog fra Kähler-dynastiets efterhånden le gendariske virksomhed i Næstved. Han ved, hvad han skriver om, fordi han kender processerne indefra med alt fra bearbejdning af leret til brændingen og glase ringen. Med andre ord: Peder Rasmussen er kerami kernes keramiker og fuldstændig solidarisk med sit fag både som udøvende og formidlende. Betyder det så, at Peder Rasmussen er hildet på en måde, der får ham til at miste overblikket eller nages af jalousi? Nej, overhovedet ikke! Peder Rasmussen er generøs over for sine kolleger i fortid og nutid, over al måde vidende fra det glaserede ydre til de inderste svært gennemskuelige processer. Er han kritisk, ek sempelvis over for de ofte brutale forsøg på at integre re arkitektur og keramik eller enkelte keramikeres kommercielle eller monotone praksis, finder han alli gevel altid noget positivt at skrive, så at sige om sprækkerne, hvor originaliteten titter frem. Det gør Peder Rasmussens ”Keramikkens sprog” gi vende at læse. Man lærer en masse, samtidig med at man både forbløffes og griner undervejs. For Peder Rasmussen skriver levende, træfsikkert og entusia stisk. Han er nørden, der kan fortabe sig i tekniske de taljer, så det bliver gedigent fascinerende, samtidig med at han er helt åben i sit sprog, så alle kan være med. ”Keramikkens sprog” er en con amore-bog. Peder Rasmussen har valgt 150 værker ud, som han beskriver hver især. Tydeligvis ud fra, hvad han selv finder væsentligt, originalt, levende og repræsentativt for keramikeren, genren eller tidsånden. Værket er, efter en gene rel indledning, delt op i 14 tematiske kapitler efter Peder Rasmussens eget hoved, hvor temaer som ”De ex centriske”, ”Frie former”, ”Ke ramisk skulptur”, ”Fortællin ger” og ”Kunst og skønhed” vidner om forfatterens kær lighed til den ofte

keramikkengrebSuveræntom

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202216 | Kunst&Kultur Arne Haugen Sørensen Erik PeterPerryKeldRenéAnitaLeifNielsSimonJensLailaMajaAdiTróndurHeidePaturssonHolzerLisaEngelhardtWestergaardGalschiøtAaenHelledieSylvesterHouvenaeghelHolmMoseholm,OliverBrandes Torbjørn Olsen Peter m.fl.HolgerSvenPeterThueBoIngeSeppoGunleifBjørnHansSvenCarolineEjlerskovKrabbeHavsteen-MikkelsenPauliOlsenNørgaardGrubeMattinenHørupGorzelakPedersenMøllerMartensenDalsgaardDall Kom og se! Kunst til salg Maleri, skulptur, glas, grafik, offset, plakater, kunstbøger o.a. Også tilbud om udstillinger, rundvisninger, rådgivning, foredrag om Arne Haugen Sørensen, om andre kunstnere og moderne kirkekunst. Åbent i april: 12/4 kl. 14 -19 + 14/4 kl. 11-16 + 28/4 kl. 15-19 eller efter tlf.:Kunstformidlingen.dkaftale.vedSørenNielsenViborgvej125–7500Holstebro21205825e-mail:sn@kunstformidlingen.dk

navnedenkeramikernementer,formsprogkunstnerkeramik.tøjlesløseSomuddannethosdekulturhistoriskbevidstehosKählerharPederRasmussenenforkærlighedfordetkeramiskeogdeeksperiderfandtstedhosiskønvirketiomkringår1900medsomThorvaldBindesbøll, Karl Hansen Reistrup, J.F. Willumsen og Niels Hansen Jacobsen. Men hans over-

3 ”Terrin” (1956) af Bjørn Wiinblad. Lertøj med horn malet begitning og kobbergrøn gla sur. Privateje. –blåLenard/DetFoto:hus.

ned på den gedigne kvalitet også inden for den modernistiske designtradition med et strammere og i visse tilfælde brugsorienteret udtryk hos eksempelvis Richard Kjærgaard, Ursula MunchPetersen og Richard Manz. Peder Rasmussen er ikke på noget tidspunkt stået af, men har fulgt sit fag med usvækket nysgerrighed frem til samtidens udøvende som Peter Carlsen, Bjørn Poulsen, Anders Ruhwald og duoen Claydies. Sans har han også for postmodernis mens humoresker, fragmenter og skævheder. Man kan også imponeres over Peder Rasmussens dybdeperspektiv, hvor han med selvfølgelighed ind drager klassiske værker fra den græske antik, kineseri er, bronzealderkrukker og rokoko til at belyse de for skellige designmæssige og kunstneriske strategier, der har præget keramikkens formsprog med hensyn til ba lance, komposition og proportioner. For slet ikke at ta le om glasering og dekoration. Der er også afstikkere til fajance og porcelæn, herunder Den Kongelige Porce lænsfabriks så vel unikaarbejder som kommer cielle og stilsikre opdateringer som Blå Mega. Personligt synes jeg, Peder Rasmussens tema om ”Keramik i arkitekturen” er helt væsentligt. Her behandler han monumen talværker af eksempelvis Gunnar Westman, Asger Jorn, Svend Wiig Hansen, Lene Adler Pe tersen, Peter Brandes og Lin Utzon hengivent og kritisk kærligt, ja, ligefrem beundrende, samtidig med at han polemiserer mod arkitekturen, der of te ikke spiller med værket, men imod det. ”Keramikkens sprog” er ikke en mere eller mindre officiel kanon, men Peder Rasmussens per sonlige, egensindige nedslag i værker og hos pro fessionelle udøvere og billedkunstnere med afstik kere inden for keramikken. De får hver sin fortolk ning, hver sin lille del i en mosaik, der som helhed danner et stykke genre- og kulturhistorie. Der er tale om en indsigtsfuld prismatisk gennemlysning af pri mært dansk keramik og danske keramikere. Nogle af favoritterne optræder flere gange i fremstillingen, så ledes at der successivt skitseres et helt billede af den enkelte. Det hele formidlet så smittende, at man læ ser, sanser og ser med, når værkerne drejes op i Peder Rasmussens frie hånd og ånd. Eneste anke mod ”Keramikkens sprog” er bogens layout og svingende billedkvalitet. Visse fotografiske gengivelser er uskarpe, enkelte endda med synlige re toucheringer. Og Peder Rasmussens karakteristikker af de enkelte værker er presset ned i små massive tekstblokke, der ikke yder hans sprog retfærdighed, og som underordner teksten keramikken. Det er ikke fair. Og det ligner ikke et højkvalitetsforlag som Strandberg Publishing. J 5 stjerner

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022 | 17 09.02.– 29.05.22 Bertha Wegmann At male på mange sprog ”ElegantINFORMATION:ogpræcis iscenesættelse af et åbenbarer”EtWEEKENDAVISEN:kunstnerskab”blændendekunstnerskabsig” POESIGAARDEN PÅSKEUDSTILLING ÅBENT ALLE 5 PÅSKEDAGE KL. 10.00-17.00 Åbent hver søndag 11-17 eller efter aftale Poesigaardens Galleri • Sandbækvej 12, Nees, 7570 Vemb, www.Poesigaarden.dk • tlf. 51904066 • Fri entre Blomster og et lille digt – må man da bare have! Digtsamlingen Vent venligst koster 98 kr. Kan købes her eller hos landets boghandlere. Sendes gerne. 0 glasur-maleFajanceWillumsen.afvasen””Familie-(1891)J.F.medri.Design-museumDanmark.–Foto:PernilleKlemp. 0 Fad (1899) af Danmark.museumDesign-ogdekorationbegittemaletLertøjBindesbøll.Thorvaldmedblyglasur.–Foto:PernilleKlemp.

Peder Rasmussen: Keramikkens sprog. 328 sider. 400 kroner. Strandberg Publishing.

” Vi røber vort indre igennem vor kærlig hed – vor forfængelighed. Har jeg først fundet ind til de to egenskaber, så har jeg også mennesket i det ydre.

0 Bertha Wegmanns ”Interiør med kvinde som syr” fra 1891 må have blæst såvel P.S. Krøyer som Vilhelm Hammershøi bagover. Billedet er i privateje. – Foto: Christies Images Limited/Den Hirschsprungske Samling.

Bertha Wegmann er en suveræn kunstner, der behersker mange stilarter, og et suverænt menneske, der står ved sit køns både sanselige og politiske potentiale

Hun smed handsken lige i synet på en mandsdomineretignorant kunstverden

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202218 | Kunst&Kultur

BERTHA WEGMANN

Henrik Wivel kultur@k.dk Bertha Wegmann (1847-1926) er både i sin samtid og i sin efter tid berømmet som portrætmaler. Med rette. Få af epokens kunstnere – om overhovedet nogen – har evnet at skildre mennesket med en tilsvarende psykologisk indsigt, empati og træfsikkerhed.IetparafBertha Wegmanns portrætter fra de formative år i 1880’erne skildrer hun både en mand og en kvinde, der på den ene hånd har en elegant sort læderhandske, som på den anden hånd er taget af. Et lille signal, der rummer en stor betydning og er sigende for Wegmanns tilgang til kunsten, kønnet og ver den.På den ene side kan Bertha Wegmann skil dre mennesket så elegant som en mand eller en kvinde med sorte, blanke læderhandsker i en højborgerlig salon, og på den anden side kan hun skildre mennesket fuldstændig hud løst ærligt og hengivent med en hånd blot lagt til berøring og en taktil og intim tilgang tilDetteverden.spil mellem det elegant behandskede og det sanseligt nærværende og nøgne kan siges at gælde for Bertha Wegmanns kunst neriske udtryksformer. Hun er suverænt dyg tig og flyder virtuost mellem sin samtids stil arter: fra det naturalistiske og realistiske over det symbolistiske og ligefrem ekspressive med en pastos drivende stoflighed som hos Edvard Munch og Max Liebermann. Som ma ler lader hun sig ikke låse genremæssigt, men arbejder frigjort med de kunstneriske muligheder.Nogettilsvarende gælder for Bertha Weg mann som kvinde. Der kan hun siges at have smidt handsken lige i synet på en ignorant, mandsdomineret kunstverden. Hendes lille visuelle trick med handsken er næppe tilfæl digt. Den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson havde i dramaet ”En Handske” fra 1883 smidt den ind i tidens kønspolitiske debat og budt op til duel i den såkaldte ”sædelighedsfejde”. Over for brødrene Brandes og konsorter, der krævede kvindernes erotiske frigørelse uden hensyn til deres sociale sikkerhedsnet og manglende uddannelse, stillede Bjørnson sig på kvindernes side og krævede, at mændene holdt sig på måtten, indtil kvinderne havde erhvervet en selvstændighed og myndighed, der svarede til mandens. Bertha Wegmanns malerier vidner moti visk om denne kamp, på samme måde som hendes selvstændige udvikling som kvinde og kunstner vidner om det. Ligesom Virginia Woolf krævede Wegmann ”et eget værelse” med en egen økonomi og en egen uddannel se. Så skulle hun nok vise verden, hvad hun kunne og var kapabel til. Som hun udtalte: ”Jeg ved, at jeg ikke kan arbejde andre steder end hos mig selv. Jeg kan kun gøre noget vir kelig godt, om jeg har fuldstændig frihed”. Det lykkedes Bertha Wegmann igennem en dedikeret indsats og en betydelig, også pole misk, hårdførhed at skabe sig en strålende international karriere: Hun modtog priser, udstillede på Pariser-salonen og skiftende Verdensudstillinger, fik tillidshverv, der tidligere udelukkende havde været forbeholdt mænd, og blev med tiden formuende. Men ikke mindst skabte hun et solidarisk, stærkt kollegialt og dybt personligt bånd til andre kvindelige kunstnere i Skandinavien, Tysk land og Frankrig, der vidner om hendes kønskamp, hendes begær og hendes frigørelse. Et sjældent dygtigt damefirma I en ny antologi, ”Bertha Wegmann”, kan man læse om hendes kunst- og kønspolitiske indsats, og syn for sagn kan man få på Den Hirschsprungske Samling, der lægger lokaler til en større udstilling med kunstnerens ma lerier og tegninger; den første siden Øregaard Museums udstilling i 1998 og klart den stør ste udstilling siden kunstnerens egen levetid. I de mellemliggende år er der dukket ad skilligt nyt kildemateriale op, dagbøger, bre ve, tegninger og fotografier. Så både antologi og udstilling kan præsentere gedigen ny forskning, der både udvider og nuancerer billedet af mennesket Bertha Wegmann og hendes kunst. Udstillingen på Hirschsprung er komponeret, så kunstnerens mange facet ter berøres. Hendes kontakter til den nære fa milie med søstrene Anna Seekamp og Catha rina Rosenberg, som hun har skabt bedåren de portrætter af. Til venskabet med mæcener og samlere i det jødiske borgerskab i Køben havn, som hun har lavet mere officiøse por trætter af. Og selvfølgelig til de kvindelige kunstnere, der fik varig betydning for hendes virke, både kunstnerisk og emotionelt. Det gælder ikke mindst den svenske kunstner Jeanna Bauck og hendes artistiske søstre, og til forfatteren Toni Möller, der blev Weg manns partner. Den norske kunstner Gerhardt Munthe be tegnede Bertha Wegmann og Jeanna Baucks samarbejde som ”dette sjældent dygtige da mefirma”, en betegnelse, der trods det patro niserende i tonen, er ret præcis. De to kunst nere arbejdede tæt sammen, hjalp og støtte de hinanden, skabte værker parallelt, ja, ma lede endog på hinandens billeder og skabte portrætter af hinanden. Wegmanns portræt ter af Jeanna Bauck er både forelskede, lige fremme og myndige og præget af et over skud, der vidner om deres selvsikkerhed, de res tro på talentet og deres indre styrke. Billederne, som Wegmann og Bauck skabte af hinanden, er en slags ”meta-billeder”, der handler om den kvindelige og kunstneriske frigørelse og autonomi. Nogle af de mest inte ressante værker på Hirschsprungs udstilling skildrer kvinder, der er intenst optaget af, ja, absorberet i og koncentreret om deres arbej de: De maler, de læser, de studerer, de syer, de er væk i sig selv, helt inde i deres eget værel se omkring deres eget virke. Virket skildrer Bertha Wegmann i op stillinger med palet og pensler i et generøst flor af blomster, og et skrivebord, fyldt med bøger, manuskripter og papirer, der vidner om hendes metier som kunstner fuld af gøre mål. Sig selv portrætte rer Wegmann også, skånselsløst ærligt, autoritativt, hårdt og ligepå. Mere end en portrætmaler På højden af sin karriere modtog Bertha Weg mann angiveligt en portrætbestilling hver dag! Selvom hun sagde nej til det meste, ind sneg der sig i en vis ”portræthed”; hun ville gerne anerkendes for alt det andet, hun kun ne, så som landskaberne og interiørerne fra sit virke i både Danmark, Tyskland og Frank rig. Et impressionistisk interiør fra 1891 med en kvinde, der sidder og syer i sollyset, der strømmer ind igennem vinduet i stuen, må have blæst såvel P.S. Krøyer som Vilhelm Hammershøi bagover. Men portrætterne, ikke mindst af kvinder ne i Bertha Wegmanns nære kreds, er noget særligt. Hun ville helst skildre kvinder, der, som hun skriver, er de mest ”sammensatte naturer”: ”Vi røber vort indre igennem vor kærlighed – vor forfængelighed. Har jeg først fundet ind til de to egenskaber, så har jeg og så mennesket i det ydre. Portrætmaleri er psykologi. Derfor går det på nerverne.” Særligt to portrætter på udstillingen vidner om denne prægnante iagttagelse, begge tidli ge: Et af partneren Toni Möller iført reform kjole og kort reformklippet hår, en feministisk ikon. Det er fuldkommen hudløst indtagende og nærmest fosforescerende i sit nærvær og i international mesterklasse. Det andet fra 1885 af eleven, den unge kunstner Marie Trie pcke, der senere blev Krøyers hustru, er en overvættes sanselig skildring af maleren og hendes model. Den ene ser og maler, hvad hun ser. Den anden ser tilbage, nysgerrig, un drende og appellerende. Kunstneren maler –uden at miste kontrollen over de artistiske virkemidler – med sit begær som motor. Wegmann, Hammershøi og Lagerlöf Bertha Wegmann blev født i Graubünden i Schweiz, men kom til København som fem årig og fik siden dansk indfødsret. Efter nogle år under elendige, ligefrem idiotiske under visningsvilkår i Danmark – hvad hun tro mod sit væsen ikke undlader at bemærke – fik Wegmann sin egentlige uddannelse i Mün chen, hvor hun arbejdede og virkede en lang årrække, før hun fortsatte sin uddannelse i Paris. I begge byer var der et frirum for kvin delige kunstnere, der tydeligvis var inspire rende. I antologien, der ledsager udstillingen, spekuleres der blandt andet i Emilie Boe Bi erlichs artikel ”Køn, kunst og national identi tet” over, hvorvidt Bertha Wegmanns inter nationale stil, motivkreds og farveholdning har haft betydning for, at hun i perioder efter sin død er gledet ud af det kunsthistoriske fo kus herhjemme. Sandt er det nok, delvis, og en revisionistisk udstilling og antologi som de aktuelle er i den henseende relevante. Men hele sandheden er det næppe. Vilhelm Hammershøi var også ude af fokus i en lang årrække i det 20. år hundrede. Men han havde den uafviselige prægnans og det kunst neriske talent, der be tød, at han, i lighed med Bertha Wegmann, aldrig helt var væk og kom stærkt tilbage. Nu er turen kommet til Wegmann og tak for det.For denne signatur, der har beskæftiget sig indgående med den jævnaldrende svenske forfatter og nobelpristager Selma Lagerlöf, er der påfaldende paralleller til Wegmann. Ikke alene med hensyn til nogle årtier ude af fo kus, men også med hensyn til talent, strategi og kønspolitisk sigte. Lagerlöf havde en iden tisk selvsikkerhed og autoritet, en identisk evne til at ramme bredt og kommercielt i markedet og derved sikre sit eget udkomme og sit helt eget værelse. Både Lagerlöf og Wegmann leger retorisk elegant med genrer ne, de går sindssygt dybt i sindet og glat ind i øjets lyst og fortællingens rum på en og sam meOggang.frem for alt har både Lagerlöf og Weg mann evnen til at etablere de forpligtende netværk af kvindelige kolleger og frontkæm pere. Fællesskaber om arbejde, kønspolitik og begær, evnen til at hengive sig til den an den betingelsesløst, både kunstnerisk, soli darisk og erotisk. Når Wegmann og Lagerlöf var i København, indlogerede de sig begge hos forkvinden Sophie Alberti i Kvindelig Læseforening på Gl. Mønt, hvor de arbejde de, holdt møder og boede. Måske har de to i alle henseender begavede kvinder truffet hinanden der, smidt handskerne og siddet og skålet for fremtiden. Den er her nu. J 5 stjerner Bertha Wegmann. At male på mange sprog. Den Hirschsprungske Samling, København. Vises frem til den 29. maj. Herefter Skovgaard Museet fra den 11. juni til den 2. oktober. Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg (red.): Bertha Wegmann, 215 sider, illustreret. Strandberg Publishing.

anmeldelse

3 Wegmanns portrætter af Jeanna Bauck er både forelskede, ligefremme og myndige og præget af et overskud, der vidner om deres selvsikkerhed, deres tro på talentet og deres indre styrke. Her er det et portræt fra 1885. – Foto: Den Hirschsprungske Samling.

Kunst&Kultur | 19Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

MICHAEL KVIUM, KRISTELIGT DAGBLAD 2020 3 ”Kunst er ikke jeg har hverken et religiøst eller politisk budskab. Meningen må folk selv skabe i mødet med kunsten.”

KATHRINE ÆRTEBJERG, KRISTELIGT DAGBLAD 2017

museergallerieratelierer I PÅSKEN 802022 den 15., lørdag den 16. og søndag den 17. april · Åben alle dage fra 11.00 til 17.00 En række kunstneredanske fortæller om deres syn på det at skabe kunst, og hvor inspiratio nen kommer fra, i disse 10 citater fra tidligere bragte in terviews 10 citaterfradanskekunstnere

TAL R, KRISTELIGT DAGBLAD 2020 4 ”Jeg vil egentlig gerne lave værker, der nærmer sig digtet, som kan betyde noget forskel ligt for mennesker, alt efter hvem der kigger på det, og jeg prøver derfor altid at lægge mi ne værker mellem drømme og forestillinger.”

ÅBEN

www.kunstrunde.dk

1 2 3 4 5

20 | Kunst&Kultur

opskrift på at blive kunstner, men for mig handler det om at finde ind til det sårbare, være vedholdende og insistere. Og hele tiden arbejde.”

GUDRUN HASLE, KRISTELIGT DAGBLAD 2021 2 ”Min stil har altid været in spireret af barokken. Som ung maler ledte jeg efter et kunstne risk udtryk, da jeg faldt over et maleri fra barokken. Det forestil lede den blinde Sct. Lucia, som jo fik stukket sine øjne ud, fordi hun ikke ville give slip på sin tro. På maleriet holder hun et sølvfad frem, hvor hendes egne øjne ligger. Det, syntes jeg, var en stærk måde at fortælle hi storien.”

MUSEER Fredag

CATHRINE RABEN DAVIDSEN, KRISTELIGT DAGBLAD 2020 8 ”Malerier med naive linger om natur uden fremme delementer er for mig helt for fejlede. Jeg mener, at virkelighe den skal have lov til at fylde. Jeg vil opdatere genren eller måske udfylde mellemregninger, der ligger imellem guldaldermaleri et, de modernistiske landskabs malerier og nu.”

JAN SIVERTSEN, KRISTELIGT DAGBLAD 2018

6 7 8 9 10

JESPER CHRISTIANSEN, KRISTELIGT DAGBLAD 2018 6 ”Vores natur og livet på Jorden er jo universelt fanta stisk, og jeg kan ikke se det som andet end Guds værk. Derfor bliver jeg let inspireret på gåtu re, og jeg inddrager den natur, jeg færdes i, i min kunst.”

ERIK CLAUSEN, KRISTELIGT DAGBLAD 2022 10 ”Det er det sakrale ved billedet, dets udstråling, der al tid har fascineret mig, og som, jeg synes, er spændende at få fat i. Kunsten er jo nærmest et af de eneste steder, vi har tilba ge i det offentlige rum, hvor det åndelige er til stede. Det kan være farligt at tale om, fordi man lynhurtigt risikerer at blive misforstået eller låst fast i en eller anden religiøs ramme, men det er maleriets metafysiske kraft, som jeg er optaget af som kunstner.”

ALLAN OTTE, KRISTELIGT DAGBLAD 2020 9 ”Jeg har stadig noget på hjerte. Jeg vil gerne give folk nogle farver og noget humor. Jeg maler også meget cirkus.”

Kunst&Kultur | 21Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022 5 ”Alt, hvad jeg laver, handler om lys og mørke, fordi jeg maler på den sorte baggrund, så alt, hvad jeg maler, er lys, der træ der ud af mørket.”

ANITA HOUVENAEGHEL, KRISTELIGT DAGBLAD 2021 7 ”Jeg har altid været inspire ret af renæssancemalerier, fordi jeg synes, at de udtrykker en tidløshed, men det er klart, at man nok ikke kan undgå at læg ge noget af sig selv over i sine værker. Jeg får tit at vide, at an sigterne på mine malerier ser melankolske eller indadvendte ud, men man kan jo lægge i dem, hvad man vil, og for mig selv er de måske mere tænk somme.”

Lysets sprog i en mørk tid 4 I værket ”Transcendence” (2022) forandrer lyset sig i et superlangsomt tempo, og for hængene, der fungerer som bløde, vibrerende skillevægge, som publikum passerer igen nem, danner en form for luftig labyrint. Det er et tindrende smukt værk. – Foto: ARoS.

Viera Collaro giver med sine tre meditative lysinstal lationer på ARoS publikum mulighed for et meditativt møde med sig selv anmeldelse Lisbeth Bonde kultur@k.dk Viera Collaro (født 1946) er en af landets ypperste lyskunstnere. På ARoS kan man nu opleve tre af hendes sublime lysinstallationer. Det er godt, at hen des værker vises frem lige nu, for hun glimrer ved sit fravær på den store og i øvrigt højst seværdige udstilling ”Light & Space” (anmeldt i Kristeligt Dagblad den 13. december 2021) i Co penhagen Contemporary, hvor hun helt naturligt hørte til. Slovakisk-dan ske Viera Collaro masseres på ARoS ind i farvet, elektrisk lys, der interfe rerer og danner nye farver i pulseren de overgange. Hendes kunst er på den ene side funderet på naturviden skabelige fakta omkring lys som ener gi og elektromagnetisk stråling, og på den anden side er hun en fuldblods kunstner, der ”maler” med farvet lys. Neonrør og 1000 farver Viera Collaros kunst står i humanis mens og det spirituelles tegn. Det handler om menneskelighed i form af indlevelse, hensyn, gavmildhed og modtagelighed, men også om klar hed, indsigt og sandhed. Det er de vigtigste parametre for Viera Collaro, der i sin barndom og ungdom havde et omtumlet liv: Hun blev født i Slo vakiet, men familien måtte flygte fra kommunisterne, da Sovjetunionen overtog magten i landet. Efter en del flytten rundt uddannede hun sig som kunsthistoriker ved universitetet i Mi chigan. Men det at skabe kunst trak mere i hende end det at beskrive kunst, hvilket hun indså, da et Ful bright-stipendium i 1968-1969 havde bragt hende til København. I 1971 vendte hun tilbage og blev nu ind skrevet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her fulgte hun blandt andet undervisningen hos Gunnar Aagaard Andersen (1919-82), som gjorde brug af mange nye medier og materialer med afsæt i konkretismen. Collaro, der er blevet boende i Dan mark, var også optaget af den ameri kanske Light & Space-bevægelse, der opstod ved den amerikanske vestkyst i 1960’erne, ligesom hun var dybt fa scineret af de moderne vestlige stor byers strålende neonlys, glasfacader, stål og spejlinger. Hun er både maler og installationskunstner og var med lem af kunstnersammenslutningen Ny Abstraktion i årene 1979-1989. I 2006 blev hun tildelt Statens Kunst fonds livsvarige ydelse, og i 2015 modtog hun den største hæder, en billedhugger kan få, nemlig Thor valdsens Medalje. Sidste år blev hun yderligere hædret med Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens kunst nerlegat. Viera Collaro har således opnået både sine kollegers og andre kunstfaglige instansers fulde aner kendelse.

Det værk, hun først blev kendt for, var et bemærkelsesværdigt afgangs projekt fra Kunstakademiet i 1975, ”1000 farver”, skabt i samarbejde med Niels Nedergaard (1944-1887). De to kunstnere havde på et strengt videnskabeligt grundlag og med ud gangspunkt i den tyske farveteoreti ker Alfred Hickethiers teori skabt en systematisk, kunstnerisk undersøgel se af de tre grundfarvers lysintensitet. Senere gik hun videre med sine rum undersøgende værker, ofte med bru gen af lysstoffør med farvet lys. Hun har skabt et stort antal værker til det offentlige rum, herunder ”Ringen” (1997) på forsiden af Kulturhuset i Randers, ”Klang farve” (2015) til Mu sikkens Hus i København, ”Blom strende universer” (2014) til Plejecen ter Violskrænten i Grenå, ”Buen” (2018), der skaber en regnbue på 32 meter over den nyetablerede K.B. Hallens rå betonfacade og mange fle re. Hendes lys-ruminstallationer ud vikler sig i stadig mere forfinet, for enklet og spirituel retning, og de tre værker på ARoS supplerer hinanden på en spændende måde – både hvad angår materialer og klangfarver. Et tindrende smukt værk Det første værk, ”Levitation” (svæ ven) fra 2003, består af en bred, skulpturel foldevæg eller rumdeler i dobbelt plexiglas med organisk inspi rerede mønstre, som skaber interfe rens, når de farvede neonrør på væg gen bag den trænger igennem den. Lyset vibrerer i alle regnbuens farver, og det hele løfter sig – som ved nord lys – eller som titlen antyder under en meditation, hvor man kan komme til at svæve let eller levitere. Det andet rum indeholder et værk fra 2006 ”Compassion” (medfølelse). Ordet er monteret på væggen med nogle store og lidt voldsomme bog staver i poleret messing. Tre lyscirkler i henholdsvis blåt, rødt og grønt ska ber, hvor de mødes, henholdsvis rød violet og gult, der således griber ind i hinanden og symbolsk ændrer karak ter. Som når mennesker mødes i em pati, og mødet skaber nye nuancer af menneskelighed. Det tredje værk, ”Transcendence” (transcendens) fra 2022, består af rækker af LED-spots i loftet, der oscillerer eller svinger mel lem forskellige farvetonaliteter. De bliver dels projiceret ned på gulvet, dels på rækker af mange meter høje, hvide chiffonforhæng. Lyset foran drer sig i et superlangsomt tempo, og forhængene, der fungerer som bløde, vibrerende skillevægge, som publi kum passerer igennem, danner en form for luftig labyrint. Stoffet tager langsomt farve af lyset og skaber smukke overgange og blandingsfar ver. Det er et tindrende smukt værk. De tre lysinstallationer er publi kumsinvolverende passageværker og kan umiddelbart opleves af alle men nesker, uanset alder, køn eller ud dannelsesbaggrund. Viera Collaro ta ler roens og lysets sprog i en urolig og mørk tid. Det er både bevægende og velgørende. J 5 stjerner Viera Collaro: Levitation. Compassion. Transcendence. ARoS, Aarhus. Til den 6. juni.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202222 | Kunst&Kultur

Den dansk-amerikan ske lyskunstner

Køb bøgerne hos eksistensen.dk FORÅRSKLAR MED NYE BØGER OM TRO OG EKSISTENS • Poetisk erindringsværk om ­troen og musikkens kraft  “Har som få en helt unik poetisk åre og en åndelig begavelse, der afspejler sig i hver • Den perfekte gave til konfirmanden • Ny bibel i stor og lækker udgave • Intens og skarp kortroman om fortidens smerte  “Aldeles fremragende! … Vel lykket og velskrevet”–JYLLANDS-POSTEN • Ny antologi introducerer og analyserer de vigtigste aspekter inden for sjælesorg  “Lærerig og meget anbefalelsesværdig”–KRISTELIGT DAGBLAD “En grundig indføring i, hvad sjælesorg er” P – PSYKOLOGERNES FAGMAGASIN “En nyttig og brugbar bog vi alle kan blive – LOLLANDS-FALSTERS STIFT eneste linje, hun nedfælder”  – KRISTELIGT DAGBLAD  – BERLINGSKE “Wow! må man bare sige” – LEKTØRUDTALELSE

Gift med Helena Sviatchenko, og sammen har parret tre voksne børn og seks bør nebørn.

1 hansrealitet,KrigogmensUkraine,opvoksetdogsiden.boet1990DanmarkkomSviatchenkoSergeitiliogharherHanerfødtogiSovjetDenKoldevarenog”blandede”livmedenopvækstidettidligereøsteuropaogenvoksentilværelseivesttrængerigennemmihanskunst–Foto:TorBirkTrads.

Det er den samme filosofi, der er på spil i Sviatchenkos kunst: at værket er som en gave, man selv skal åbne og gå på opdagelse i. En gave, som gerne skulle blive ved med at give. J

han med et enkelt værk i en udstilling af ukrainsk samtidskunst fra i alt 42 kunstnere, mens det udelukkende er Sviatchenkos egne collager, der udstil les i museets Skovvilla under titlen ”Emotional Rescue”. Her kan man se eksempler på den collagestil, der har fulgt Sviatchenko siden 1980. Han kal der selv metoden for ”konstruktion, de konstruktion og rekonstruktion” og for klarer, hvordan han ved at ændre et bil lede, der allerede findes, med få greb kan få en helt ny betydning frem. Tak til Danmark og til Gud Der er stadig lidt accent, når han taler. Men kærligheden til det land, der tog imod ham dengang i slutningen af 1980’erne, overdøver alt andet. ”Jeg forelskede mig med det samme, jeg kom hertil. I nationen, naturen og danskerne. Det er rigtigt, at danskerne kan være lidt reserverede til at begynde med, men når de først ser, at man er god nok, så er der stor hjertevarme,” si ger Sergei Sviatchenko med et smil. Han peger op i luften og fortsætter: ”Men den største tak retter jeg selvføl gelig til Gud. Jeg er meget taknemmelig for, at han har givet mig muligheden for at få en tilværelse i det her dejlige land.”Sergei Sviatchenko er vokset op med den russisk-ortodokse tro, ”men for mig er det vigtigste ikke de forskellige versi oner af kristendommen. Det handler jo om den samme Gud, og da der ikke er en ortodoks kirke her i Viborg, hvor vi bor, så har vi altid brugt byens domkir ke, hvor jeg har taget børnene med til gudstjeneste, lige siden de var helt små.” Suset fra Vestens frie vinde Sviatchenko er optaget af æstetik. Ikke af politik. Derfor er det heller ikke de store spændinger på verdensscenen, vi taler om i dag. ”Men selvfølgelig er jeg bekymret for det, der sker lige nu,” si gerHanhan.har sagt ja til at fortælle om sig selv og sit liv, der begyndte den 7. okto ber 1952 i Ukraines næststørste by, Kharkiv, der, som Ukraine, dengang var en del af Sovjetunionen. Det var en tid, hvor kommunismen bød på uniforme, ensrettede liv og bandlyste al kultur fra Vesten. ”Som selvfølgelig derfor var endnu mere tillokkende,” siger han med et glimt i øjet. Som mange andre unge blev Sergei Sviatchenko blæst bagover af musikken fra Beatles, og han trodsede forbuddet mod at købe deres plader og kendte derfor alt til den sorte musikbørs i by ens parker, hvor det gjaldt om at holde godt øje med politiet. Men det var ikke kun rockmusikken, der fik ham til at drømme om Vesten. For mens sovjetisk kunst kun blev ac cepteret, hvis den viste arbejdende kammerater i marken eller andre so cialrealistiske scener fra kommunist styret, så var den unge Sergei mere op taget af moderne kunst, hvor virkelig heden ikke på forhånd var dikteret, men tværtimod skabte rum for fri for tolkning – både for kunstneren og be tragteren.Sviatchenko var også pionér, da det gjaldt om at få skabt et møde mellem kunst fra øst og vest. Han grundlagde Center for Moderne Kunst, Soviart, sammen med en af sine venner i Kijev, og ved den første kunstudstilling med kunst fra begge ”blokke” var der lange køer foran udstillingslokalerne. Da han selv som en af de progressive ukrainske kunstnere for første gang blev inviteret til at udstille i et vestligt land, sagde han selvfølgelig også ja. Invitationen var fra Odense Kommune, der var ble vet venskabsby med Kijev, hvor Sergei Sviatchenko flyttede til som færdigud dannet arkitekt for at fortsætte med en ph.d.-afhandling og bo sammen med sin kæreste, Helena, som han blev gift med i 1984. ”Og den invitation kom til at ændre mit liv,” siger Sergei Sviatchenko, hvis værker i dag hænger i mange danske hjem og findes i store danske institutio ner som Nationalbanken, Grundfos og Jyske Banks hovedkontor. For da de øv rige ukrainske kunstnere rejste hjem, blev Sviatchenko i Danmark. Da en af de danske kunstnere opda gede Sviatchenkos begejstring for Dan mark, fortalte hun om muligheden for arbejde som ”artist in residence”. På den måde kom Sviatchenko til Herning Højskole, hvor han arbejdede i tre må neder som gæstelærer. Og der gik ikke længe, før han ringede til Helena og sagde, at hun og sønnen Philip skulle komme og se det smukke land. Det bedste livsråd: Giv, giv, giv! ”Vi var så heldige, at danskerne var åb ne over for os. At der var folk, der troe de på os – og hjalp os.”

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202224 | Kunst&Kultur Da Sergei Sviatchenko voksede op i sovjettidens Ukraine, drømte han om alt det forbudte i Vesten. Han blev en leden de figur i kampen for kunstnerisk frihed. Og så en dag blev han inviteret til Danmark interview Bjørg Tulinius tulinius@k.dk Måske fanger man det al lerede, når man ser ham. Han bærer et tidløst jakkesæt i gråter net uld, hvor kanten af et nystrøget tør klæde titter op fra brystlommen og mat cher den hvide skjorte, som han i øvrigt selv har designet. De sorte lædersko er blankpudsede, og skægget velplejet. Og så er der alligevel et tvist. Under jakken ser man et smalt strikket slips, hvor den blå bundfarve brydes af vandrette røde striber og afsluttes med en enkelt stribe i gult.Når det handler om Sergei Sviatchen ko, er der nemlig altid to værdier i spil på samme tid: det klassiske og det mo derne. Både i livet og i kunsten. Med fa milien, troen og traditionerne som de faste holdepunkter på den ene side og det evige behov for at gå nye veje på den anden side. 69-årige Sviatchenko er kendt for sin kunst i hele verden. Men basen er i Vi borg. I det Danmark, der i 1989 invitere de en ung, progressiv kunstner fra Ukraine til at udstille i Odense. I det Danmark, som han forelskede sig i og aldrig forlod igen. ”Jeg opfatter mig mest som dansker,” fortæller Sergei Sviatchenko, mens han viser rundt på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor han lige nu er aktuel med to udstillinger.I”Unfolding Landscapes” bidrager

Sergei Sviatchenko Født i 1952 i Ukraine. Uddannet arkitekt og ph.d. Internationalt anerkendt kunstner, arbejder med flere forskellige udtryk som collage, malerier, fotos og film. Kom til Danmark i 1989. Bosat i Viborg siden 1991. Er i dag dansk statsborger. Aktuel med to udstillinger på Kunstcentret Silkeborg Bad, der kan ses frem til maj.

Et kunstværk er som en gave, man skal åbne

Især én af danskerne har fået en sær lig plads i Sergei Sviatchenkos hjerte: galleriejer Erik Johannesen fra Galerie Nord i Randers. ”Jeg kalder ham min danske far,” si ger Sergei Sviatchenko, ”han døde des værre i 1996, men han var om nogen den, der holdt fast i os og sagde, at vi skulle blive her. For det er klart, at tviv len meldte sig indimellem. Det er be stemt ikke let at få ’lov til’ at slå sig ned i et andet land, og vi havde jo også vo res forældre og svigerfamilie, der sav nede os. Men Erik var sød til at opmun tre os og rose mine værker.” Da tvillingerne efter et par år i Dan mark kom til verden i 1991, skulle søn nen selvfølgelig hedde Erik. ”I dag er alle vores tre børn gift med danskere, og vi har fået seks børne børn. Så på den måde hænger det hele sammen nu, og det træ, vi selv plante de, har fået nye grene. Jeg ser på det som vores bidrag til det danske sam fund og som det største, jeg har gjort i mit liv. I virkeligheden hænger det også sammen med hele min indstilling til li vet:At vi er i den her verden for at dele den med hinanden. At det vigtigste, vi kan gøre, er at give. Det var også min fars leveråd til mig: Giv, giv, giv! Og lad være med at tænke på, at du skal have noget tilbage. Og det er jeg ham evigt taknemmelig for at ha ve lært mig.”

12. maj 18:30-20:00 Fra en anden tid (4:8) – Danmarks ukendte verdensstjerne med Lotte Kaa Andersen og Elisabeth Skou Pedersen 19. maj 18:30-19:30 Museet fortæller (7:8) – Karen Blixen og Fuglereservatet med Marie Rubæk Holm 24. maj 18:30-20:00 Mennesket og naturen (3:4) – med Josefine Klougart og Julie Paludan-Müller

Forfatterhjem · Litteraturhus · Fuglereservat

9. juni 18:30-20:00 Skæbnerelationer (4:8) – Sår i kærligheden med Jesper Stein og Lotte Garbers 12. juni 10:30-15:00 Mini-BioBlitz med Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann 14. juni 18:30-20:00 Vendepunkter (2:5) – Ditlev Tamm, Leonora Christina Skov og Anne Sophia Hermansen 19. juni 19:00-20:30 Kongelig Sommerballet 2022. Picnic fra kl. 17:00 4. – 6. juli 10:00-15:00 Sommerkursus på Rungstedlund – Karen Blixens inspiration 7. juni 18:30-20:00 Fisk og følelser med Mikkel Frey Damgaard og Julie Paludan-Müller

23. april 16:00-16:45 Biodiversitetsvandring i Fuglereservatet med biolog Marie Rubæk Holm 28. april 18:30-20:00 Skæbnerelationer (1:8) – Kærlighed og lockdown med Caspar Eric og Lotte Garbers

12.-18. april Påske på Rungstedlund Oplevelser for store og små 1. maj 16:00-18:00 Blomstersprog – Blomsterkursus med Helen Olsen 3. maj 18:30-20:00 Bag kameraet (1:5) – Ret vildt med Henrik Egede-Lassen 5. maj 18:30-20:00 Skæbnerelationer (2:8) – Videnskab og kærlighed med Lone Frank og Lotte Garbers. UDSOLGT 11. maj 19:30-21:00 Vendepunkter (1:5) – Anja C. Andersen, Ane Halsboe-Jørgensen og Anne Sophia Hermansen. UDSOLGT 17. maj 18:30-20:00 Fra en anden tid (5:8) – Margrete I med Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Elisabeth Skou Pedersen 31. maj 18:30-20:00 Bag kameraet (2:5) – Øjenkontakt med Mogens Trolle 2. juni 18:30-20:00 Skæbnerelationer (3:8) – Den dårlige kærlighed med Tine Høeg og Lotte Garbers

10. maj 18:30-20:00 Hør eksperterne (5:6) – Karen Blixen og kolonialismen med Lasse Horne Kjældgaard

Se mere og hent billet på blixen.dk/arrangementer Rabat og andre fordele med årskort Med kunsten ud i verden

19. april 18:30-19:30 Museet fortæller (6:8) – Karen Blixen og Kenya med John Christensen 21. april 18:30-20:00 Hør eksperterne (4:6) – Karen Blixen og gastronomien med Signe Wulff 23.-24. april 12:00-12:00 BioBlitz i Karen Blixens fuglereservat. Alle er velkomne 20. april 19:30-21:30 Flagermusene og de gamle træer på Rungstedlund med Inger Kærgaard og Peter Friis Møller

Kameraet var hans våben, og Henrik Saxgren var en af de hårde hunde, der tog til Nicaragua og andre af enfotografdokumentararbejdedebrændpunkterklodensogsomforatgøreforskel.

anmeldelse

Natureneller er det store motiv 3 Som solen står op, ram mer facader,gavlehusenesdenog der lyser op for en morgen”.”Facade,grafiDettestund.fotohedder 0

Torben Weirup kultur@k.dk En ting er, at Henrik Sax grens fotografier af den jy ske vestkyst er meget smukke. Både i banal og sublim forstand. Der er mange steder på Danmarks kort, der har venner, hvad enten det er L.A. Ring-agtige, vandrige landskaber på Sjælland, klæge marker og krogede veje på Fyn, de små øer eller de dybe fjorde. Men Vestkysten, hvor himlen sy nes at stå særligt højt, er måske det sted i landet, hvor vejrliget er mest omskifte ligt, og den danske natur kan vise sig fra sin mest rå og dramatiske, men også forunderligt blide side. Vidste man det ikke, kan man konstatere det ved at se på Henrik Saxgrens billeder. En anden vedkommende ting ved ud stillingen på kunstmuseet Heart i Her ning er det, om man så må sige, etiske aspekt ved billederne. Ikke alene – og det siger næsten sig selv – kan storslåe de naturbilleder i dag ikke andet end stå som en skrift på væggen; en advar sel om svineri med ressourcer og over forbrug, en påmindelse om tab af biodi versitet og frygt for uhensigtsmæssige klimaforandringer. Som sådan fungerer Henrik Saxgrens fotografier også. Når nu de lokaliteter fra Nord- til Sønderjyl land, Henrik Saxgren over en længere periode har opsøgt, er så rige og indta gende, hvordan kan vi da få os selv til at svine havene (og fiskene i havene) til med plastic og andre former for affald og restprodukter fra vores forbrug? I naturens katedral Men der er også et personligt etisk aspekt i udstillingen, der kan forekom me privat – men i og med at det ekspli citeres i formidlingsteksterne på vægge ne i salene, er det det ikke. Henrik Saxgren (født 1953) er en af de engagerede fotografer, der i årtier kaste de deres uomtvistelige talent ind i en kamp for at gøre verden til et bedre sted. Kameraet var hans våben, og Henrik Sa xgren var en af de hårde hunde, der tog til Nicaragua og andre af klodens brændpunkter og arbejdede som doku mentarfotograf for at gøre en forskel. På mere hjemlige himmelstrøg fotografere de han teatergruppen Solvognens fore stilling i Rebild Bakker i 1976 og senere bz’ernes aktioner i København. Men så – fremgår det af udstillingen –døde Henrik Saxgrens kone, og den en gagerede fotograf tog ud i naturens sto re katedral for at være alene. Ikke fordi han, skriver han, opfatter sig selv som religiøs i traditionel forstand. Men så alligevel sidder han med sin termokande, sin campingstol og sit fo tografiapparat og ”venter på, hvilke fronter Vorherre har tænkt sig at sende ind over land den dag”. Natur over menneske Det forunderlige ved Saxgrens billeder er, at selvom de blæses op i meget stort format, forsvinder motivernes intimitet ikke. Man oplever stadig de små huse, der trykker sig i landskabet, eller sluse porten ved Vidå eller pumpehuset

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202226 | Kunst&Kultur I en nyåbnet udstilling på Heart i Herning viser Henrik Saxgren, hvordan han med egne ord genfortryller naturen ved at arbejde med fotografi som landskabsmaleri

J

marskenTønder-eretafdelandskaber,HenrikSaxgrenharopsøgtveddenjyskevestkystogi2019udgavenbogommedensmukledsagendetekstafHansEdvardNørregård-Nielsen.Dettebilledehedder”Fiskeørnvedkanal”.—Fotos:HenrikSaxgren.

billeder, hvor en fugl bliver centrum for opmærksomheden, indtil man flytter blikket mod horisonten og himlen og igen finder storheden i kompositioner ne. Himmel og hav mødes – og det siger vel sådan set det meste om det hele? Bortset fra et enkelt fotografi forestil lende legende børn i vandkanten – må ske med en hilsen til Willumsen eller Skagensmalerne – er billederne, hvoraf nogle har været gengivet i Saxgrens bog fra 2019 om Tøndermarsken, menneske tomme. Man ser menneskers spor. Ud snit af landejendommens facade eller Blåvandshuk Fyr. Men tilbage bliver en stemning af, at her er det naturen, det drejer sig om. Det store motiv. Den store rytme. Vejrligets og årstidernes selvføl gelige skiften, som var det åndedræt. En ofte anvendt kliché om fotografer er, at de bruger kameraet som pensel. I Saxgrens tilfælde er det måske ikke så meget kameraet som computeren, der fungerer som pensel. Saxgrens metode er at tage ud i landskabet, finde sine motiver og efterfølgende manipulere med dem i Photoshop for at nå frem til det resultat, han ønsker, fordi motivet blandes med hans subjektive oplevelse af det. Billederne er ikke enkeltstående, vellykkede snapshots. De udgør hver især summen af iagttagelse og erfaring blandet med kunstnerens sind. Som landskabsmalerne gjorde det –og Henrik Saxgren lægger sig klart og bevidst i forlængelse af den store tradi tion for landskabsmaleri med indbygge de hilsner til andre kunstnere, der ar bejdede på de kanter. Jens Søndergaard for nu bare at nævne en, der også kun ne fastholde havets storhed. Saxgren anvender sin tids teknikker til at kom ponere sine billeder. Henrik Saxgrens fastholdelse af sin naturbetagelse kan siges at ligge i for længelse af andre udstillinger i nyere tid på kunstmuseet i Herning, der for tæller om menneskets forhold til natu ren. Fra Allan Ottes portrætter af det in dustrialiserede landbrug i en reguleret natur stort set uden mennesker på bille derne til Søren Solkærs grafisk enkle mønsterbilleder af sort sol. Eller for den sags skyld museets udstilling af maleri er af Jens Søndergaard for fire år siden. Det kunne virke, som om det var et spor, museet lejlighedsvis kunne følge sideløbende med fokus på arte povera, konstruktivisme og beslægtede retnin ger, der er en del af museets arv fra tekstilfabrikanten Aage Damgaard, der i 1950’erne begyndte den kunstsamler mani og mæcenvirksomhed, der med ti den gjorde Herning til en vigtig by med billedkunst.

5 stjernerHenrik Saxgren: Vestkyst. Kunstmuseet Heart, Herning. Til den 18. september.

UD I BYEN – IND I LYDEN Med Aarhus Teaters Podwalk tilbydes du en anderledes måde at opleve Aarhus på. Turene kan give dig et nyt blik på byens mere usynlige og mangfoldige liv, rum og muligheder. Download app’en Aarhus Teater Podwalk og gå ind i et lydunivers, som åbner dit syn på Aarhus. App´en er gratis at hente og i den køber du adgang til den tur, du ønsker at gå. Download app — Ny podwalk fra Aarhus Teater, hvor syv markante forfattere tager dig på guidet vandring gennem Aarhus. En en tur ind i dine egne empatier og antipatier. En byvandring ud af ekkokamrene. Læs mere på aarhusteater.dk/podwalk

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202228 | Kunst&Kultur T: 8715 sciencemuseerne.dk5415VÆKSTHUSENE BOTANISK HAVE I AARHUS Aktiviteter for hele familien, café og udstillinger, bl.a. fotoudstillingen VILDE VÆKSTER STENO MUSEET SCIENCE & ASTRONOMI Aktiviteter for hele familien, planetarieforestillinger, udstillinger og urtehave. U. 18 ADGANGadgangGRATISårGRATIS 4.-6. KUNST2022JUNIIPINSENÅBENTHUSKL.11-17 PÅ OGUDSTILLINGSSTEDERIATELIERER KUNST I WWW.KUNSTIPINSEN.DKPINSENKUNSTIPINSEN APP TJEK VORES HJEMMESIDE FOR SIDSTE ØJEBLIKS ÆNDRINGER WWW.KUNSTIPINSEN.DK Seværdig udstilling på Nivaagaard giver nu mulighed for at komme tæt på mesteren Wilhelm Marstrand, hvis stjerne har været en smule falmet Lisbeth Bonde kultur@k.dk I Nivaagaards sale med særudstillinger kan man nu endelig opleve HansKunstakademietWilhelmtion,”guldalderen”samtiden,deHolsten.betøkonomisktværtimodgense.kerethvor”Guldalderenssenkunsthistorikerenganskede,maniskge1873.delNivåFuglsang,ettidligerecoronanedlukningen.ler”,”Wilhelm Marstrand.vandreudstillingenDenstorefortælsomerblevetudskudtpågrundafUdstillingenharværetvistpåSkovgaardmuseiViborgogikunstmuseerneiRibeogmenernupåsidstestationiudvidetmedflereværker,herafenmindreskitser.Wilhelm Marstrand levedefra1810tilHanvarenafsintidsmestalsidiogpopulæremalere,ennærmestproduktivkunstneridenperiosomoftekaldesguldalderen.Enmisvisendebetegnelse,somCharlotteChristengjordegrundigtopmedibogenbilledverden”(2019),dendekonstrueresogbliverpariafdelingenforturistmerchandiForguldalderenvarabsolutikkenolykkeligtidiDanmark.Detvarenperiodeprægetafkrige,krise,ikkeatforglemmetaafNorgeogtilsidstogsåafSlesvig-Hertilkommer,atdeflesteafkunstnere,somvarmestpopulæreiseneregledudiglemslen,såerogbliverenkonstrukskabtieftertiden.Marstrandblevoptagetpåalleredesom14-årig.norskfødtefar,JacobMarstrand, var opfinder og havde mange venner og bekendte i kunstmiljøet, blandt andet C.W. Eckersberg. Wilhelm Marstrand var således født ind i et kulturelt og socialt privilegeret hjem og var samtidig i besid delse af et oplagt talent. Eckersberg sør gede for, at han fik sin kunstneriske ud dannelse både som hans personlige læ remester og senere som hans professor. I sin samtid blev han opfattet som et geni. Men i eftertiden er han gledet En frabilledreportermesterlig1800-tallet 0 ”Portræt af Otto Marstrands to døtre og deres vestindiske barnepige, Justina Antoine, i Frederiksberg Have”. — Foto: Statens Museum for Kunst/ Nivaagaards Malerisamling

— Foto: Nivaagaards Malerisamling stadig længere ned i kunsthierarkiet. Under indtryk af blandt andet impressi onismens landskabsfremstillinger blev hans samtidige kolleger Wilhelm Bendz, Christen Købke, Wilhelm Eckersberg og J. Th. Lundbye tildelt hovedparten af spotlyset i den senere fortælling om dansk kunst i det 19. århundrede. Mar strands værker var for anekdotiske, mente eftertidens kunsthistorikere. De nye æstetiske parametre pegede i andre retninger.Menkors, hvor er det et underholden de værk – fyldt med detaljer. Det gælder både, når han skildrer sin samtid, og når han maler scener fra litteraturen for ek sempel Holbergs komedier og scener fra Miguel de Cervantes’ roman ”Don Qui xote”. Med sine folkelivsskildringer fra både Københavns og Italiens gader og beværtninger kunne han desuden leve re, hvad der i dag svarer til dokumentar udsendelser om fjerne lande og andre livsformer i en tid, hvor kun et fåtal kun ne rejse. Han mestrede alle de kunstne riske genrer fra genremaleriet til histo riemaleriet.Ogsåsom portrætmaler er han i sær klasse, navnlig når han maler sin nær meste familie, som det rørende maleri af den afdøde, nyfødte datter, hvis ansigt kigger fredfyldt frem mellem puderne, omgivet af små engle i alle hjørner. Ikke at forglemme det ikoniske maleri af bro derens to døtre, der unavngivne skildres på en spadseretur i Frederiksberg Have, mens deres elskede, vestindiske barne pige, fremstilles værdigt og med navns nævnelse: Justina Antoine. Det er et soli darisk, om ikke kærligt, portræt af en tidligere slavegjort person og et af de få af slagsen i dansk kunsthistorie. Marstrand har en psykologisk indfø lingsevne, der får menneskets inderste væsen til at nå ud over billedrammen. Se blot det monumentale portræt af da tidens store teaterdiva, Johanne Louise Heiberg. Her trækker han gardinerne helt fra, så vi sanser hendes melankol ske længselsdrømme. Hun fremstår me re som en klassisk statue end som en stjerneskuespiller i samtiden. Blik for detaljen – og mennesket I folkelivsskildringerne springer Mar strands forkærlighed for detaljen i øjne ne. Man bemærker, at enkeltdelene tje ner en højere kompositorisk idé. Her bli ver selv en lille dreng eller pige, en am mende mor og iagttagere fra en altan el ler indgangsportal vigtige. De bidrager på lige fod til scenen – alle har deres plads. Samtidig er hans personer altid er en smule idealiserede, lidt til den sød ladne side, så fremstillingen er lige ved at tippe over til det sentimentale og kitschede. Men da han er en så fremra gende tekniker, der forstår at orkestrere sine tableauer med en mageløs dyna mik, tilgiver man ham gerne. Det er også godt at møde det menne skeforladte ”Italiensk landskab” (uden årstal). Her viser Marstrand sin sans for landskabets stoflige, koloristiske og formmæssige egenskaber. Det grønne bjerg tårner sig op til højre og danner kontrast til det siennafarvede hus til venstre. Dette billede kunne være taget med iPhone i dag, så virkelighedsnært og stærkt sanset er det.

Kristeligt Dagblad | 29 VERA ICON ET MØDE MELLEM RELIGION OG KUNST 22. januar 5. juni **** ”Mødet mellem religion og kunst kaster ny indsigt af sig…” Kristeligt Dagblad "Tak Museettil for Religiøs Kunst for et godt greb med denne udstilling og for at lade kunstnerne selv forklare sig ..." Kunstavisen Kinga Bartis Sif Itona CathrineAlexanderWesterbergTovborgRabenDavidsenMariaWæhrensJulieBornSchwartz Anu MartinFrancescaRamdasBurattelliBirgitteStøvringJulieLænkholmBrandtHansenYinonAvior I gruppeudstillingen VERA ICON går Museet for Religiøs Kunst på opdagelse i den religiøse og eksistentielle samtidskunst. Kunstnerne arbejder i meget forskellige medier, og der tegner sig spændende genklange omkring aktuelle emner som frugtbarhed, kvindens rolle i kristendommen og naturens storhed. MUSEET FOR RELIGIØS KUNST Strandvejen 13 www.mfrk.dkLemvig Sif Itona Westerberg, Fruitpicker (udsnit), 2019

0 Som portrætmaler er Marstrand i særklasse, navnlig når han maler sin nær meste familie, som det rørende maleri fra 1852/1853 af den afdøde, nyfødte dat ter, hvis ansigt kigger fredfyldt frem mellem puderne, omgivet af små engle i alle hjørner.

J Wilhelm Marstrand: Den store fortæller. Nivaagaards Malerisamling, Nivå. Til den 12. juni. Udstillingen er blevet til i samarbejde med kunstmuseerne i Ribe og Fuglsang. Rigt illustreret katalog, 223 sider, med tek ster af Jesper Svenningsen, Charlotte Christensen Birgitte von Folsach og AnneMette Willumsen.

Men når det er sagt, så var et af de motiver, som han flere gange vendte til bage til, pave Innocens X, inspireret af et paveportræt af den spanske mester Diego Velázquez. Men i Francis Bacons udgave er værket også kendt som den skrigende pave. ”Han var fascineret af tanken om at fjerne, hvad billedet forestillede. Og med paverne forsøgte han at tage stor heden væk ved at fokusere på munden og ikke mindst den skrigende mund, hvilket skaber et langt mere dystert por træt, som igen har denne dyriske følel se,” siger Rhiannon Hope.  Den unge Francis Bacons voksede op i mellemkrigsårene mellem Første og Anden Verdenskrig, og kun hans hel bred forhindrede en mere aktiv indsats i Anden Verdenskrig. ”Det havde så absolut en stor indfly delse på hans arbejde. Han forsøgte at etablere sig som kunstner tidligt i livet, men blev i første omgang indretnings arkitekt, fordi han i starten ikke kunne leve af sin kunst. Han kunne heller ikke deltage i krigen på grund af sin svære astma,” forklarer Rhiannon Hope. Men krigen kom på anden vis til den unge Francis Bacon i London. ”Her fik han den personlige erfaring med at redde folk fra sønderbombede bygninger. Den atmosfære skinner igennem i hans værker i efterkrigstiden, og han trak også på de fotografier, som han efterfølgende så af krigens brutali tet. Han talte også sidenhen om, hvor dan de voldsomme følelser og indtryk ramte nervesystemet,” siger kuratoren. Det er dermed også en måde at afko de de til tider ganske voldsomme moti ver. ”Vi ser i hans maleteknik, hvordan han forvrængede menneske- og dyre skikkelser, hvilket er med til at give den til tider bizarre oplevelse,” forklarer Rhiannon Hope. J Francis Bacon. Man and Beast. Royal Academy of Arts, London, Storbritannien. Til den 17. april. Entré: 22 britiske pund.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202230 | Kunst&Kultur

Francis Bacon slipper det indre bæst løs

0 BaconFrancismaledefleretrefløjedeværker,ogsåkendtsomentriptykon,hvilketerinspireretafaltertavler.Dissetreblevoprindeligtmaleti1944,hvorFrancisBaconhjalpmedatreddefolkfradetbomberamteLondon.–Foto:Tate/PrudenceCumingAssociatesLtd.

0 Den knælende elsker George Dyer er motivet i dette maleri fra 1966 — Foto: Privatsamling/Prudence Cuming Associates Ltd

Udstilling på Royal Academy i London viser, at den britisk-irske maler Francis Bacon ikke er for sarte sjæle, når han udvisker grænsen dyriskemenneskekroppenmellemogdet

udstilling Bjarne Nørum norum@k.dk Ja. Det er en korsfæstelse. Og så alligevel ikke.  Gennem sin karriere tager Francis Ba con (1909-1992) flere gange holmgang med den kristne ikonografi. Men det er så absolut ikke i en klassisk kristen for stand. Royal Academy of Arts i London har slået dørene op til udstillingen ”Francis Bacon: Man and Beast” – Mand og bæst. Og der er så sandelig mere bæst end mand i værket ”Fragment of a Crucifixi on” (”Fragment af en korsfæstelse”), som Francis Bacon malede i 1950, og som illustrerer det dyriske overlevelses instinkt. Eller som maleren selv sagde: ”Det er det rædselsfulde i livet, hvor en tager livet af en anden.” Francis Bacon blev født i irske Dub lin i 1909. Forældrene var engelske. Fa deren var hesteopdrætteren og tidligere major Anthony Edward Mortimer Ba con. Han mente, at han kunne spore sin stamtavle tilbage til statsmanden og fi losoffen Francis Bacon, der levede fra 1561 til 1626 – og han gav det historisk ladede navn til sin søn. Respekten var noget mindre, da den 16-årige Francis Bacon blev smidt ud af hjemmet, efter at faderen opdagede drengens spirende homoseksualitet. ”Francis Bacon voksede op i en prote stantisk familie, men da han som 16-17-årig brød med sin familie, så for lod han totalt religionen. Alligevel var den religiøse ikonografi vigtig for Ba con. Omvendt så han ikke korsfæstelsen som et religiøst motiv, men som et ud tryk for menneskets brutale adfærd over for andre mennesker. Det er i høj grad et udtryk for ’det indre dyr’. Dette urin stinkt, som kommer til udtryk, når men nesket er vildest,” forklarer Rhiannon Hope, der er assisterende kurator på ud stillingen på Royal Academy of Arts.  Et af de første billeder, der møder be søgende, er et af Francis Bacons tidlig ste værker fra 1933, hvor den spirende 24-årige kunstner tog udgangspunkt i korsfæstelsen, men i en sløret og ske letagtig udgave malet i hvidt på en sort baggrund.Motiveter dramatisk – men også grænsende til det uskyldige sammen lignet med senere værker.  ”Francis Bacon tager udgangspunkt i personen på korset, men personen bli ver altid kun udstillet som et stykke hængende kød, som et kadaver. Han var i høj grad inspireret af besøg hos slagterforretninger og slagterier. Han var besat af, hvad han selv omtalte som skønheden i kødet og dets farver. Det er også den figur, vi ser på korset, som er tæt forbundet med tanken om manden som kød,” fortsætter Rhiannon Hope. Opfattelsen af personer og ikke mindst mænd som kød skinnede også igennem i hans stormfyldte privatliv. ”Francis Bacon havde intense forhold til sine venner og elskere. Han var åbent homoseksuel på en tid, hvor det var ulovligt i Storbritannien, og det havde en stor indflydelse på, hvordan han levede sit liv. Han var også sado masochist, så den måde at leve på fyld te meget i hans personlige liv. Omvendt ville han ikke sige, at det element af spejlede sig i hans kunst. Værkerne blev til på baggrund af hans instinkter, hvor han kastede sig over det rene lær red, og han mente ikke selv, at der lå en fortælling bag, hvad han malede,” fort sætter Rhiannon Hope.

0 ”Fragment af en korsfæstelse” fra 1950 viser en blanding af hund og ugle på korset, med mennesker i baggrun den. – Foto: Collection Van Abbemuseum, Eindhoven/Hugo Maertens.

RUS – Vikinger i øst er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, KrogagerFonden, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og Per og Lise Aarsle s Fond

JAGTEN PÅ SØLV I begyndelsen af vikingetiden, piblede de første arabiske sølvmønter ind i Østersøen fra øst. Tag med de skandinaviske vikinger på rejsen ad de ukrainske og russiske floder til Konstantinopel og Kalifatet i jagten på magt, ære og rigdom i Moesgaards særudstilling RUS – Vikinger i øst. Politiken Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202232 |

1 Den Tuxen—fiværkstedet.står2021sidenakademietKunst-rektorharPetersen,Benttællerskolerne,Billedkunst-megetfylderdervisningværkstedsuntionelletradistadigpåforLarsderværetpåaprilogherilitograFoto:Leif

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk Det klare forårslys falder ind på lærredet, som en af de studerende er ved at bearbejde med forsigtige penselstrøg af hvidt oven på det abstrakte maleris geometriske figu rer. Atelieret er delt af en skillevæg, så to kunstmalere kan arbejde uden at for styrre hinanden. Her i de atmosfære fyldte sale på førstesalen i et gammelt palæ kan man finde ro til at udtrykke sin personlighed gennem kunst ufor styrret af trafikken på Kongens Nytorv. ”Dét her, det er jo sådan, de studeren de har arbejdet de seneste 50 år,” siger Lars Bent Petersen. Tilbage i 1985-1992 var han selv en ung kunststuderende, der prøvede at finde sit eget udtryk og havde atelier i akkurat dette lokale, men nu holder han mest til i rektorkontoret. Det sene ste år har han ledet den uddannelsesinstitution,traditionsrigesom,siden

Kultur

kong Frederik V indviede skolen i 1754, har uddannet malere, billedhuggere og andre kunstneriske sjæle på Charlotten borg i det indre København. Palæet blev bygget i 1670’erne og fik navn efter enkedronning Charlotte Amalie. Siden er det udvidet ved knop skydning. Afdelingerne bytter indimel lem lokale, hvilket øger forvirringen. Charlottenborg er så labyrintisk, at da rektoren skal vise avisens medarbejdere rundt, orienterer han sig lige på et kort for selv at kunne finde vej. ”Det er jo ikke så let, når man bor på et gammelt slot. Det her er billedkun stens Hogwarts. Det flytter sig hele ti den,” siger Lars Bent Petersen med en munter henvisning til den magiske troldmandsskole i ”Harry Potter”-bø gerne, hvor vægmalerierne har deres eget liv og trapperne med jævne mel lemrum flytter Charlottenborgsig.går sine egne veje. Li gesom kunsten og kunstnerne. Et kunstnerisk kludetæppe Siden han var studerende, har Lars Bent Petersen været udøvende kunst ner, men han har også tidligere under vist og været prorektor på Kunstakade miet. I 2014 var han kort konstitueret som rektor, men han kom fra fem års virke som rektor på Det Fynske Kunst akademi, da han i april 2021 vendte til bage til Charlottenborg. Han afløste Kirsten Langkilde, der som følge af den såkaldte bustesag var fratrådt i december 2020. Sagen tog af sæt i, at en institutleder og en gruppe studerende en måneds tid før smed en buste af Frederik V i havnen som

Kunst& Alle kan lære at lave et maleri eller en skulptur. Det svære er at lære de studerende at lave deres egen kunst, siger Lars Bent Petersen, der blev rektor på Kunstakademiet efter sidste års bustesag interview

happening, der skulle kommentere den gamle konges involvering i slavehan del. Institutleder Katrine DirckinckHolmfeld blev bortvist efter episoden. Siden blev arbejdspladsklimaet kort lagt i en ekstern rapport, som beskrev Kunstakademiet som præget af et ”le delsesmæssigt vakuum” og efterspurg te en ledelse, som kunne tage hånd om såkaldt identitetspolitiske episoder. At disse begivenheder fandt sted i den tidligere ledelses tid, er en kends gerning, Lars Bent Petersen hverken kan eller vil løbe fra. Men han lægger ikke skjul på, at han finder fremstillin gen af Kunstakademiet som et sted, hvor der ikke foregår andet end mærke lige happenings, ærgerlig og unuance ret.”Heldigvis er Kunstakademiet et klu detæppe af alt muligt, der går i alle kunstneriske retninger. Vi har folk, der maler traditionelle malerier, og folk, der laver ting, jeg slet ikke kan for stå, fordi det også er nyt for mig. Det er sådan, det skal være på en kunstud dannelse.Menjeg synes, det har været overset i debatten, at vores største område både i antal ansatte og økonomisk er de værksteder og laboratorier, vi har i gra fik, keramik, maleri, skulpturer, medie kunst, 3D og fotografi,” siger Lars Bent Petersen, som ikke mener, der er andet at gøre for en ny rektor end at prøve at finde den ro, der er nødvendig for at kunne uddanne stedets ialt 170 stude rende:”Sådan er det. At uddanne kommen de billedkunstnere er vores kerneopgave.”

J Det Kongelige BilledkunstskolerKunstakademisDanske

Billedkunstensen Hogwarts går i mange retninger

Grundlagt 1754 på Charlottenborg på Kongens Nytorv i København som skole for danske malere, billedhuggere og arki tekter. Arkitekt- og designskolen blev siden udskilt og flyttede i 1996 til Holmen. Rektor siden april 2021 er Lars Bent Petersen, født 1964 og tidligere rektor for Det Fynske Kunstakademi. Han afløste Kirsten Langkilde, som var rektor 20192021, men fratrådte i kølvandet på buste sagen.

ude2022/20Sæson23nu! Thomas Dausgaard Maestro Christoph Eschenbach Chefdirigent Toshiyuki Kamioka Martin Helmchen, klaver Christoph Gedschold Elsa Dreisig, sopran Københavns Drengekor Mojca Erdmann, sopran og mange flere... Angela Hewitt, klaver Daniel Müller-Schott, cello Se alle koncerter på: www.copenhagenphil.dk Mathias Hammer Christiane Karg, sopran

Om bogen ”En fælles forestillet nation. Dansk land skabsmaleri 1807-1875” af Gertrud Oelsner er udkommet på Strandberg Publishing. Bogen bygger på Gertrud Oelsners ph.d.-afhandling i kunsthistorie.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202234 | Kunst&Kultur

Danmark mistede Nor ge i 1814, og det er ret in teressant at have det i baghovedet, når man undersøger datidens syn på Jylland, siger Gertrud Oelsner.”Derer sådan lidt kolo nisering over det, der si ges og skrives om Jyl land, det bliver et ’erstatningsnorge’.slagsDer er embeds mænd, der skal udflyttes fra deres plads i København, og det er sjovt, for retorikken minder faktisk meget om den, der har været omkring udflytnin gen af statslige arbejdspladser i de se nere år: ’Hvad kan man overhovedet la ve derovre?’ ’Kan man få noget at spi se?’,” siger Gertrud Oelsner. Samtidig blev der i billedkunsten ma let et billede frem af et andet, frodigt og grønt Danmark, fuld af bøgeskove. I så høj grad at en tysk embedsmand, J.G. Kohl, der besøgte Danmark i 1846 note rede sig, at de danske kunstnere tilsyne ladende led af en slags ”bøgetræssyge”. ”Alt er grønt i grønt. Og det har også haft noget med æstetiske konventioner at gøre, at der simpelthen ikke har været købere til billeder malet andre steder.”

Hun er museumsdirektør ved Den Hirschsprungske Samling i København.

2 Akhøj.–Kunstmuseum.Fuglsanghar1782.Slot”FredensborgfraJuelsHerskovlandskabsjællandskseretrenfraSkilderierguldaldeharfavorietnordmedogkyst.erdetJens”UdsigtSøruptilfracirkaBilledethjemmepåFoto:Ole

Guldalderen

Bøgetræer, bøgetræer og atter bøgetræer. JyllandNordsjællandhistorienslagside.motiverGuldaldermalerneshavdealvorligNybogfortælleromdethypedeogdetufedei1800-tallet

interview Lise Kabell Søgaard lise.soegaard@k.dk Da kunsthistoriker og museumsdirektør Gertrud Oelsner for nogle år siden skrev sin ph.d.-afhandling ved Aarhus Universi tet, gik der ikke lang tid, før hun beslut tede, at der måtte laves et såkaldt ”spredningskort”.Deterentypekort, man normalt ville bruge til for eksempel at vise arkæologi ske fund i et bestemt område. Men dette skulle være et kort over, hvorhenne i landet 1800-tallets landskabsmalere, i dag kendt som ”guldaldermalerne”, hentede deres motiver. For hvert billede, der havde en nøjagtig tids- og stedsangi velse, plottede hun en rød prik ind på danmarkskortet på computeren. Prik ef ter prik blev sat, og langsomt tonede en stor, rød plamage sig frem: ”Nordsjælland var helt rødt. Det slog kraftigt igennem, må man sige,” siger Gertrud Oelsner. Kortet kan findes i bogen ”En fælles forestillet nation. Dansk landskabsma leri 1807-1875”, der bygger på Gertrud Oelsners ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i 2017. Det gjorde hun kort efter sin ansættelse som museumsdi rektør ved Den Hirschsprungske Sam ling i København. I magasinerne på Den Hirschsprung ske Samling, og på de andre danske museer, findes en hel masse historiske malerier, der ikke indgår i de faste ud stillinger. Også kunst fra guldalderperi oden, som, vi normalt siger, strækker sig fra 1807 til 1850. Omtrent 19.000 malerier, kunne Ger trud Oelsner se, var malet i den perio de, hun ville undersøge. Heraf var 4500 landskabsmalerier. Frasorteret land skabsmalerier fra udlandet stod hun til bage med et par tusinde billeder. Kun et ganske lille udsnit af dem er kommet op at hænge på museernes vægge, men vil man undersøge en be stemt periode på dens præmisser, er man nødt til at se på den store, ube handlede masse af kunst, som efterti den ikke nødvendigvis har fundet vær dig til en plads i rampelyset. ”Det er nogle billeder, som kan være med til at sige os noget om, hvorfor vi har de forestillinger om nationen, vi har i dag. Min afhandling er skrevet ud fra den antagelse, at billeder kan virke tilbage og forme og påvirke os. Vi kan blive klogere på vores forståelse af os selv i nutiden ved at se på, hvad udstil lingsgæsterne dengang blev konfronte ret med,” siger Gertrud Oelsner. Hun fandt, at hovedparten af de un dersøgte billeder var malet i Nordsjæl land. Den jyske ”ørken” Samtidig var der en favorisering af landskabstræk fra Nordsjælland i bille der malet andre steder. Altså, når ma lerne faktisk malede Jylland, så gjorde de det på steder, hvor de fandt et land skab, der lignede det nordsjællandske. ”Store bøgeskove, der bølger ud mod kysten. Præcis som i nationalsangen,” siger Gertrud Oelsner. At Nordsjælland slog så kraftigt igen nem er der en række indlysende grunde til, siger Oelsner. ”For det første var det i gåafstand fra Kunstakademiet i København. Og så var der nogle bestemte konventioner og skoler, der herskede på det tidspunkt. Derfor har det også været ret vigtigt at se på, hvad malerne faktisk oplevede, når de rejste til Jylland.” Det gjorde Martinus Rørbye (18031848) i 1830, tog rejsen mod Vest. Ret first mover-agtigt, påpeger Oelsner, for det var først i 1840’erne, at kunstnerne fik øjnene op for det jyske landskab. Der findes ikke ret mange kunstneriske vidnesbyrd fra hans rejse i form af bille der og skitser, men til gengæld findes der en ”Dendagbog.erretfantastisk,” siger hun. ”Han karakteriserer Jylland som en ’ørken’ og det, der især mangler, efter hans opfattelse, er træer. Jylland kan ikke være rigtigt skønt, for der mangler noget, man kender. Men de store bøge træer, han er vant til, trives jo ikke på den jyske hede. Landskabet beskrives også som ’et hav’, der mangler pejle punkter i form af træer eller bakker. No get, øjet kan fæste sig ved.”

Visuel fortrængning Fra 1840’erne og frem begyndte Jylland dog at slå igennem som motiv. Det hæn ger også sammen med, at vi havde mi stet en stor del af flåden i begyndelsen af 1800-tallet, og byggeriet af nye skibe gjorde et massivt indhug i de nordsjæl

”

landske skove, forklarer museumsdi rektøren.Jylland blev et eksotisk hotspot for kunstnerne i guldalderen, men det sto re fokus på det nordsjællandske land skab har haft nogle interessante impli kationer for eftertiden, mener Gertrud Oelsner.”Dethar jo været med til at forme vo res selvforståelse af Danmark som et rigt og frodigt land med masser af sko ve. Landet er ikke blevet repræsenteret ligeligt i billedkunsten, og det er tanke vækkende, hvordan vi stadig kan tale om ’det mørke Jylland’. Vi kan stadig have en fornemmelse af at være ret langt væk fra hinanden. Og vi kan have fornemmelsen af, at der er kortere fra Jylland til København end om vendt.”Museumsdirektøren bor i dag i hovedstaden, men er født i Hjørring. Hun af viser ikke, at det kan have spillet ind i hendes inte resse for emnet. For hende er det yderli gere interessant, når man tænker på, hvor mange mennesker der er rejst til København og har set Forårsudstillin gen på Charlottenborg, der har været det vigtigste udstillingssted for billed kunstnerne i 1800-tallet. ”Det er ikke alle, der har kunnet iden tificere sig med det billede, der er blevet malet frem. Og når vi tænker på, hvad kunstnerne viser i dag – der er mange, der beskæftiger sig med klimaet – kan man sige, at det tørre og golde land skab, hvor træerne er blevet fortrængt til fordel for økonomisk omsætning, jo netop ville være et vigtigt motiv. Skal man være lidt skarp, kan man sige, der er en økologisk katastrofe, som er ble vet fortrængt visuelt.” J

Jylland var ret langt væk fra Køben havn, dengang, understreger Gertrud Oelsner, og at færdes på den jyske hede krævede stort set, man skulle have en privat guide med, hvis man ellers vove de sig ”helt derover”. ”I store dele af 1800-tallet måtte man vente på, at vinden vendte rigtigt, før man kunne komme til Jylland. Det æn drede sig, da dampskibene overtog fær gefarten. H.C. Andersen rejste til Jyl land med den første dampdrevne skibsfor bindelse i 1830. Han be skrev det meget malende som at ’flyve over havet’, selvom det tog 24 timer.”

ideal

Nordsjællandgjordetiletdansk

2 nation”.lesbogen—forsammen””klumpetmalernehvordan1875,åreneskenesskabsmalerierkortSprednings-overlandgeografifordelingi1807-derviser,harsignordKøbenhavn.Foto:Fra”Enfælforestillet Der er sådan lidt kolonise ring over det, der siges og skrives om Jylland, det bliver et slags norge’.’erstatningsGERTRUD MUSEUMSDIREKTØRKUNSTHISTORIKEROELSNER,OG

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202236 | Kunst&Kultur Museer i København og Omegn kbhmuseer.dk Påske på museerne 11/3 — 4/9 2022 NedergaardNielsFotografierfraCairodavidmus.dkFå svar med Glyptotekets nye lydoplevelser til børn og voksne. glyptoteket.dk/lyt Glyptoteket tømmermænd?harHvorforkejserenUdstilling i Den Sorte Diamant ÅRETS PRESSEFOTO 2021 Man-fre 10-19 Lør 10-18 TIL 30. APRIL FOTO: SIGRID NYGAARD tilnyeGlyptoteketslydoplevelserbørnogvoksne. glyptoteket.dk/lyt Glyptoteket Oluf Høst er ikke mindst kendt for sine malerier af gården ved Gudhjem. Nu viser Bornholms Kunstmuseum, at han også var inspireret af andre store kunstnere reportage Daniel Øhrstrøm ohrstrom@k.dk Gårdporten lyser mu seumsgæsterne i mø de med en bagvedliggende appel sinhimmel, der trækker øjet direkte ind i den lille, orange firkant midt i et af Oluf Høsts mange malerier af sin bornholmske gård ved Gud hjem.Selve gården Bognemark, som den store bornholmske maler købte i 1925, er nu for længst nedlagt. Men motivet kender de fleste. For Høst nåede at høste nærmest ende løse rækker af vidt forskellige me sterværker ved at male den samme på overfladen lidt ordinære gård, men i hans hænder blev den et kunstlaboratorium, der kunne for vandle de slidte gårdvægge til lær reder i alle slags farver – og den gamle gårdport til selve himlens port. For der var som regel altid et bagvedliggende lys i hans værker, uanset hvad han malede – og uan set om gårdporten var åben eller ej. Den nyligt afdøde tidligere leder af Oluf Høst Museet i Gudhjem, kunsthistorikeren Jens Henrik Sandberg, kaldte derfor Høst for en stor metafysisk maler. Og det er heller ikke tilfældigt, at det netop var Høst, som den senere store kir kekunstner Sven Havsteen-Mikkel sen (1912-1999) opsøgte for at lære at male himlen ned på jorden. ”Sven Havsteen-Mikkelsen var nok i virkeligheden Høsts eneste elev, og gennem ti år kom han tæt på Høst og hans familie i Gudhjem, hvor Høst gjorde, hvad han kunne for at give sine kunstneriske og ma lertekniske erfaringer videre. Og der er store ligheder i deres kolori stiske værker,” siger museumsin spektøren Lotte Nishanthi Winther, som sammen med kollegaen Tine Nygaard er kurator på udstillingen ”Oluf Høst Vintervisit”. Ved siden af Kristian Zahrtmann og måske Olaf Rude (1886-1957) regnes Oluf Høst af mange for at være Bornholms største maler no gensinde. Bornholms Kunstmuse um råder i forvejen over en af lan dets største samlinger af Oluf Høstværker, men til udstillingen har museet også fået lov til at plukke frit blandt værkerne på Oluf Høst Museet, det charmerende lille mu seum i Høsts eget hjem og have i Gudhjem, så øens – og i denne sammenhæng verdens – to største samlinger af Høst-værker endelig visesVedsammen.atrykke Høst-museets vær ker den lille tur fra den gamle, ånd fulde villa til Bornholms Kunstmu seums modernistiske museums bygning i Rø er det kuratorernes håb, at man også vil se Høsts vær ker i et andet lys på de hvide vægge her, hvor det bliver tydeligt, hvor stærke farver Høst egentlig brugte.

”På Oluf Høst Museet kædes Høsts liv og værk helt naturligt sammen i hans hus, men her har vi faktisk sat en parentes omkring Høsts biografi. For den kan fylde så meget, at man nærmest kan glem me, hvad han har skabt, så her la der vi værkerne tale for sig selv og viser, hvilken vanvittig dygtig ma ler Høst var. Derfor har udstillingen her også meget mere end lokal in teresse. For Høst var faktisk en dansk maler i international liga.” ”Før verden lukkede ned ved be gyndelsen af Anden Verdenskrig, var det ham, der sammen med blandt andre Olaf Rude repræsen terede Danmark ved biennalen i Venedig, og han havde også haft udstillinger i Berlin og New York, hvor han blev sammenlignet med tidens største kunstnere. Og han kendte dem også. Emil Nolde (tysk maler, 1867-1956, red.) og Oluf Høst var gensidigt inspirerede. Høst var for eksempel også meget inspireret af Paul Cezanne (frank maler, 18391906, red.). Og selv var han ligesom

Oluf VintervisitHøst På udstillingen ”Oluf Høst Vintervisit”, der vises frem til den 29. maj på Kunstmuseum,Bornholmskanman følge Høsts kunstneriske udvikling frem mod hans ikoniske Bognemark-malerier – med værker af både Høst og hans samtidige kunstnere.

Hele verden afspejles i Oluflignendevanvardomloristiskehvordanforestillede,”detAtgetde,samtligeHøstsdanskekunstneresomRuIsaksonogLergaardmegetoptaafatskabedetmodernemaleri.givemalerietfyldeisigselv,såikkeblevreducerettil,hvaddetsigerhunogpegerpå,Høstmedsinestærke,komalerierogsåkanmindemestermaleresomnorskeEdMunchoghollandskeVincentGogh,somhverforsighavdekunstopfattelser.

Den bornholmske gård Det var dog måske en anden maler, der inspirerede ham allermest. For Oluf Høst var gift med kunstmale ren Hedvig Wiedemann Høst (18871973), og på udstillingens første tid lige værker fra 1913 kan man se to mere sarte malerier, der næsten kunne være malet med samme hånd.Detene af Oluf Høst forestiller et bybillede i Dragør og det andet af Hedvig Wiedemann Høst et sceneri i Italien. Det støvede farvevalg og for nemmelsen af firkantede former er dog næsten ens. Men man fornem mer hurtigt Høsts farveudvikling. Udstillingens næste sammenstil ling er nemlig to værker af Oluf Høst og Olaf Rude ved siden af hinanden med samme ekspressive pensel strøg og stærke farvevalg, selvom Rude i den fase var mere kubistisk inspireret.Tilgengæld har Oluf Høst her på dette tidlige værk fra 1918-1919 et farvevalg, der netop minder om

Oluf Høst blev født i 1884 i Svaneke og døde i 1966 i Gudhjem. I sin tid som udøvende kunstner var han omgivet af så forskellige kunstnere som Harald Giersing, Karl Isakson, Hedvig Høst, Niels Lergaard, Sven Havsteen-Mikkelsen, Olga Lau, Kamma Salto, Hans Øllgaard, Claus Johansen, Richard Mortensen og Lisbeth Munch-Petersen.

bornholmske motiver

0 Oluf Høst begyndte tidligt at bruge stærke farver – ligesom malere som Edvard Munch og Vincent van Gogh. Her er det hans maleri ”Marine” fra 1918-1919. – Foto: Nikolaj Beyer. Vincent van Goghs med en knaldgul himmel over et skri gende grønt skib på et oprørt blåt hav med fede ekspressive penselstrøg.Selvomudstillingen her mu ligvis er den største Høst-udstil ling i museets historie, har kura torerne helt bevidst fravalgt Høsts berømte motiv af Orion bæltet over sin klippefyldte æb lehave i Gudhjem, men gennem værker af både Høst og hans samtidige kunstner ledes man automatisk hjem til gården Bog nemark.”Under Anden Verdenskrig, hvor Høst var tvunget til at blive på Bornholm, fandt han en hel verden med sin egen gård som motiv. Det kan virke gådefuldt, hvorfor han malede så mange malerier af sin bornholmske gård, men vores bud er, at det netop var, fordi han var kommet op på sådan et højt internatio nalt niveau, at han havde brug for et laboratorium til at findyrke sine studier af, hvordan man skaber et stærkt maleri, der kan fungere med sine farver og sin sanselighed frem for at gengive virkeligheden. Og det fandt han lige her,” siger hun og peger på udstillingens endevæg, hvor en række af Høsts bedste Bogne mark-billeder – og et enkelt af konkurrenten Niels Lergaard –hænger side om side og lyser museumsgæsterne i møde. J

Forvandlingens stemme Beethoven, Schubert & Mozart Fortidens fakkel lyser fremtiden op, og fordums stemmer synger med fornyet røst i et vidnesbyrd om vores ypperste potentiale. Oplev udvalgte sange af Schubert, Mozarts Symfoni nr. 36 og Beethovens Prometheus-ouverture.

Kunst&Kultur | 37Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 2022

Symfonisk 165-35512.MusikhusetSalAarhusmajkl.19.30kr.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et kunst tryk af Jesper Christiansen. Den anden vinder Henrik Wivels bog ”Tidslys” (Kristeligt Dagblads Forlag). Den tredje vinder en serie kunstkort af Maja Lisa Engelhardt.

Danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien indta ger til efteråret Statens Mu seum for Kunst i Køben havn. Den danske samtids kunstscene har siden 2000’erne været præget af markante kunstnere fra det tidligere Jugoslavien, hvoraf mange er kommet til Dan mark som børn efter sam men med deres familier at have flygtet fra krigen på Balkan i 1990’erne. Kunst nerne har fået deres uddan nelser fra de danske kunst akademier, men de bevæger sig i deres værker ofte ud over den gængse danske kontekst med temaer som krig, migration og tilhørsfor hold. Det vil man kunne op leve på Statens Museum for Kunsts kommende udstil ling ”Forbindelser – danske kunstnere fra det tidligere Jugoslavien” med værker af blandt andre Ismar Čirkinagić, Suada Demirović, Nermin Duraković, Ana Pavlović og Vladimir Tomić. fødselsdagfejrerGlyptoteket Den 1. maj 1897 forskønhedstempelrammeHanmuseumCarlkunstsamlerenCarlsberg-grundlæggeren,åbnedeogmæcenenJacobsensitheltegetmidtiKøbenhavn.villeskabeenfestligforkunstenogettilglædealle.NufylderGlyptote

ket 125 år, og fejres på selve fødselsdagen. Her vil Carl Jacobsens oprindelige åb ningstale fra 1897 blandt an det blive læst op, ligesom der vil blive spillet musik og dækket op til langsbordsfro kost, ikke ulig hvordan åb ningsdagen for 125 år siden blev fejret. Forinden havde Carl og hans hustru Ottilia Jacobsen doneret deres pri vate kunstsamling til offent ligheden med et gavebrev på kunst og museumsbygning til Københavns Kommune. Til gengæld stillede kommu nen den byggegrund til rå dighed, som Glyptoteket lig ger på den dag i dag. ”Glyp toteket er arven fra en frem synet og moderne mæcen med store visioner for kun sten og dens betydning for almen dannelse,” siger Ger trud GlyptoteketsHvidberg-Hansen,direktør. kort nyt om kunst og kultur

3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Kunstquiz” eller send pr. mail konkurrence@k.dk.til

0 Harald Randers”SovendeGierseingspige”Foto:Kunstmuseum

Hvad hedder guldaldermaleren Marstrand til fornavn? I hvilket årstal blev Francis Bacon født? Hvilken dansk fotograf er aktuel med en udstilling på kunstmuseet Heart? Hvilken form for kunstner er Viera Collaro? Hvornår levede Sonia Delaunay? Hvor finder udstillingenman”Kvinderiopbrud”? Hvad bogomPederhedderRasmussenskeramik? Hvilken påværkerudstillerkunstnerenrækkefracoronatidenTrapholt? I hvilken europæisk by kan resonans””Morandi.udstillingenUendeligses? Hvor i landet kom kunstneren Ingemann Andersen fra? 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

250 aarhusianske børn springer snart ud som ud stillende kunstnere. Børne ne, der alle er skoleelever i Aarhus Kommune, har ud fra den bibelske påskefor tælling arbejdet kunstnerisk med grafiske tryk, mobiler og collage, og frem til den 27. april udstilles børnenes påskeværker i Aarhus Dom kirke. Det er Aarhus Billedog Medieskole, der har un dervist børnene, som kom mer fra 10 forskellige skoler, i kunst som en del af kunst projektet ”Påsken i bille der”. Udstillingen kan ses frem til den 27. april i dom kirkens åbningstid, dog ikke under gudstjenester og kir kelige handlinger.

Fra tilbannerførermodernismensglemt

Quiz med om Kunst&Kultur iudstillerSkoleeleverkunstdomkirke

Maleren, kritikeren og orga nisatoren Harald Giersing (1881-1927) er en hovedfigur i det tidlige 20. århundredes modernisme og blev i sin le vetid betragtet som en ban nerfører for den unge kunst. Men trods sin massive tilste deværelse med 160 værker på de danske museer har han glimret ved sit fravær i monografisk forsknings-

2 Ismar Čirkinagić er en af de kunstnere, der til efter året kan opleves på SMK’s udstilling ”Forbindelser”. Her ses ”The House in the Forest by the Sea”, 2021 –Foto: Juraj Vuglač.

Kristeligt Dagblad Lørdag 9. april 202238 | Kunst&Kultur

Gæt og vind

Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 21. april klokken 12. Navnene på lørdagoffentliggøresvinderneiavisenden23.april.

1 Hvor blev WegmannBerthafødt? Hvem har skrevet bogen ”Gauguin – mesteren, monsteret og myten”?

bruar14.Sorøaborgdenherefter,museumkannismens”Haraldbodogum,råderDanmarkudstillingssammenhængogidesidste25år.DetRandersKunstmuseFaaborgKunstmuseumSorøKunstmuseumnupåmedudstillingenGiersing–moderfortællinger”,dersespåRandersKunsttilden6.juniogfraden26.junitil25.september,påFaMuseumogsidstpåKunstmuseumfradenoktober2022tilden5.fe2023.

Fokus på kunstnereeksjugoslaviskedanske

Farve, lys, rytme! Hun var maler, designer, modeskaber mm – og én af den moderne kunsts banebrydende pionérer. Hvor vildt kan man bygge og bo? På opdagelse i den britiske arkitekt Peter Cooks ”City Landscapes”. Sjove, farverige og gratis aktiviteter for hele familien alle påskedage. Husk fri entré for børn og unge under 18 år. Gribende og uforglemmelige: Mere end 150 sort-hvide mesterskud fra den legendariske New Yorker-fotograf. Gå på opdagelse blandt alle museets nye værker og se en række klassikere, udlånt fra samlingen på Kunsten i Aalborg. Nyd udsigten over Øresund fra solskinspladserne på cafeens terrasse og mærk foråret, der spirer frem i parken.

TilTil12.68.5 31.7SONIA DELAUNAY PETER PÅSKESJOVCOOKI

Main Corporate Partner: Sonia Delaunay, Gouache 1938 no 1. Privateje. © Pracusa S.A. / Diane Arbus, New York, c. 1968. Photo: Roz Kelly/ Getty Images. Peter Cook, Island City, 2011-12 .Shara Hughes, Pop, 2021. Louisiana Museum of Modern Art. Foto fra Børnehuset og Calder-terrassen: Kim Hansen

BØRNEHUSET FORÅR I PARKEN DIANE ARBUS NYE VÆRKER & KLASSIKERE

Til

Oplev den franske maler Suzanne Valadon, der trodsede sin sociale skæbne og gik fra at være purung kunstmodel for Montmartres malere til selvsikker og anerkendt maler i egen ret. Med sine kompromisløse portrætter og nøgenstudier udfordrede Suzanne Valadon tidens normer og skabte sine egne indgange til den parisiske kunstLæsscene.mere på glyptoteket.dk Jyllands-Pos ten Politiken