5 minute read

Kort nyt fra kunstens verden

Regnbuen over Aarhus går i sort

Som et byens vartegn har kunstmuseet ARoS lyst op i alle regnbuens farver døgnet rundt, siden det ikoniske værk af Olafur Eliasson på toppen af museets bygning, der har det officielle navn ”Your rainbow panorama”, blev indviet i 2011. Nu er det dog for en stund slut for aarhusianerne at finde vejen hjem fra byen i de sene nattetimer ved hjælp af regnbuelyset. Regnbuen gik fra torsdag den 22. september i sort natten over. Det sker i lyset af energikrisen for at spare på strømmen, oplyser ARoS i en pressemeddelelse, hvori museumsdirektør Rebecca Matthews udtaler således om beslutningen: ”På AroS ønsker vi at bidrage med alt, hvad vi kan i forhold til den aktuelle energikrise og den generelle omstilling. Vi har således allerede indarbejdet flere tiltag og ser lige nu på yderligere muligheder for optimering på tværs af hele museet.”

Advertisement

Kunstmuseet er ikke den eneste institution i byen, der har tænkt i de energisparende baner.

TV 2 Østjylland skriver, at også udendørsbelysningen på Aarhus Rådhus og kommunens andre kommunale bygninger slukkes. Længere nordpå i det østjyske har man i Randers Regnskov valgt at slukke lyset, der oplyste kuplerne, og flere nordjyske kommuner har aflyst de skøjtebaner, der plejer at blive opstillet.

0 Museumsdirektør Rebecca Matthews for kunstmuseet Aros i Aarhus forklarer mørklægningen af kunstværket ”Your rainbow panorama” med hensyntagen til energikrisen. – Foto: Anders Trærup.

Kunstens CO2-aftryk kan registreres

Hvordan kan man som kunster eller kulturinstitution mindske sit CO2-aftryk? Det spørgsmål vil Statens Kunstfond gerne besvare for de, der skulle ønske at foretage mere klimavenlige valg i deres kunstneriske praksis. Derfor lancerer fonden nu en CO2-beregner, der særligt er målrettet aktører i kunst- og kulturbranchen. Med beregneren skal det blive nemmere at danne sig et overblik over de miljøaftryk, man på nuværende tidspunkt sætter, og hvilke værktøjer, man kan bruge for at mindske aftrykkene. På Statens Kunstfonds hjemmeside findes en guide til, hvordan man kommer i gang med at bruge den.

Rekordmange unge til kulturuge

Det var med stor succes, at muséer, teatre, kunsthaller og øvrige kulturinstitutioner landet over åbnede dørene for ungdommen i uge 37, hvor kulturugen K7 blev afviklet. 185 kulturinstitutioner deltog i kampagnen, hvor unge mellem 18 og 27 år fik gratis adgang eller meget billige billetter til kulturoplevelser. Flere end 50.000 besøgende i aldersgruppen valgte hen over ugen at gøre brug af muligheden, hvilket er dobbelt så mange som sidste år, og det største besøgsantal i de tre år, kulturugen har fundet sted. K7 blev skabt i 2020 for at gøre museumsbesøg mere spontane, gennemskuelige og tilgængelige for unge, skriver netmediet iscene.dk. De tre populæreste kulturinstitutioner var ARoS i Aarhus med 5724 K7-besøgende, Louisiana i Humlebæk nord for København med 3968 gæster og Planetarium i København med 3720 besøg.

Penge i centrum på Nationalmuseet

Har du styr på pengene? Ellers kan du få det – i hvert fald visuelt – på Nationalmuseets nye udstilling ”KACHING! – Show me the money”. Udstillingen, der åbnede på museet i København den 28. september, tager den besøgende gennem fire sanselige universer, der alle på hver sin vis har penge som centrum. Det er muligt at se et udvalg af museets møntsamling med nogle af verdens ældste mønter, man kan få lov at løfte en ægte guldbar på 12 kilo, besøge en bank fra 1920’erne og få en tur i ”pengebadet”. Udstillingen er støttet af blandt andre Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og A.P. Møller Fonden.

Kongelige fester til skue Borgen

Gennem tiden har der været talrige anledninger til at hoppe i de fine uniformer og store skrud for at træde op ad trappen til Folketinget på Christiansborg. Og det er da også ved mange lejligheder sket, at selve Dronningen og det øvrige kongehus har været med, når ballerne har stået i magtens centrum ved alt fra audiens til nytårskure, statsbesøg, kunstnerbal og folketingsbal. Det er netop disse anledninger, som en ny særudstilling på Christiansborg sætter fokus på under navnet ”På de bonede gulve – oplev de kongelige fester og ceremonier”. Her er det muligt for besøgende at se udstillede kjoler og uniformer, som de kongelige og deres gæster har båret ved disse anledninger. Udstillingen er den største på Christiansborg nogensinde og omfatter alt fra nationaldragter til det nyeste ”skud på stammen”, den meget omdiskuterede lysrøde kjole, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt bar for nylig ved gallataflet i anledningen af H.M. Dronningens 50-års jubilæum. Den 5. oktober åbnede udstillingen med Dronningens deltagelse, og udstillingen vil være åben for offentligheden frem til den 18. december 2022.

2 De Kongelige Repræsentationslokaler danner ramme om nogle af rigets mest farverige og omtalte festskrud. Udstillingen ”På de bonede gulve – oplev de kongelige fester og ceremonier” viser flere end 50 af de mest bemærkelsesværdige. – Foto: Steen Brogaard

Kønsforvridning på museer

Kvindelige kunstnere har historisk set været overset, ligesom mange også er blevet helt glemt, mens de mandlige modstykker har fået plads på muséer og i kunstbøgerne. Den sandhed er vist ikke gået mange kunstkendere forbi i de senere år, hvor kritikken af den skævvredne kønsbalance i kunstens verden er blusset op. Således også debatten om kønsrepræsentationen på landets muséer. En ny dataundersøgelse om kønsfordeling foretaget af forskere på Københavns Universitet viser nu, at der er grundlag til at pege på en reel skævvridning på en række af landets muséer. Kun otte procent af værkerne på Statens Museum for Kunst er eksempelvis skabt af kvinder, viser det sig. Det skriver mediet arbejderen.dk. Også Kunstmuseet Louisiana nord for København og ARoS i Aarhus har en markant overvægt af værker af mandlige kunstnere: henholdsvis 87,6 procent og 87,8 procent af værkerne er skabt af mænd. J

This article is from: