6 minute read

Reportage Flugt vil formidle den meget personlige oplevelse

Advertisement

28 |Kunst&Kultur

Flugt vil formidle meget personlige

Verdens første flygtnin-

gemuseum, Flugt, åbnede denne sommer som en del af Vardemuseerne. Antallet af museumsgenstande er til at overskue, men ifølge direktør Claus Kjeld Jensen er det heller ikke dem, men formidlingen, der er vigtigst

reportage

Morten Mikkelsen

mikkelsen@k.dk Et sted i Danmarks vestligste udkant ligger to murede rødstenslænger vinkelret på hinanden. Engang i fortiden udgjorde de lazarettet i det, der var en flygtningelejr med 36.000 indbyggere. Siden tog flygtningene hjem til Tyskland, og lejrens mange barakker blev pillet fra hinanden. Undtagen lazarettet.

Nu er bygningerne genopstået. En nybygget foyer med en vældig hvælving af limtræsspær er nænsomt hægtet på de to længer og forbinder dem med hinanden. Den ene længe fortæller historien om Oksbøllejren, der ved Nazitysklands sammenbrud i 1945 blev hjemsted for tyske flygtninge, som i en kort periode opbyggede en hel by med arbejdspladser, storkøkkener, teater og mange andre funktioner – alt sammen organiseret på tysk af flygtningene selv med et minimum af dansk indblanding.

Den anden længe fortæller om det at være flygtning alle steder til alle tider. I lyd, i visuelle fortællinger og med nogle få ord på skrift og nogle få genstande.

Vi er på Flugt, Danmarks nye museum for flygtninges historier, som hører under Vardemuseerne, der blev indviet i juni. Samtidig er vi på et museum, som symboliserer, hvordan hele begrebet museum har forandret sig i de seneste år. ”De tre vigtigste ting for et museum er formidlingen, rummet og værtskabet,” siger Vardemuseernes direktør, Claus Kjeld Jensen og uddyber: ”Det er vigtigt, at arkitekturen befordrer en god oplevelse. Det er vigtigt, at vores medarbejdere ser sig som værter, der tager imod gæster. Og det er vigtigt, at der er en udstilling, som tager emnet alvorligt, men samtidig fremstår imødekommende for gæsterne. At den er vedkommende, aktuel, relevant og giver mulighed for identifikation.”

Flygtninge til alle tider

En del af den standende museumsdebat handler om, hvordan viden, forskning og samlinger af genstande skal vægtes i forhold til oplevelser og formidling. Ser man bredt på alle 10 museer under Vardemuseerne, findes der steder med flere genstande og mere forskning, men her i den tidligere Oksbøllejr og endnu mere på museet Tirpitz i Blåvand er det oplevelsen og formidlingen, det gælder, betoner direktøren. ”Undersøgelser viser, at 51 procent af danskerne går på museum, mens 49 procent aldrig går på museum. Tirpitz er bygget til de 49 procent,” siger Claus Kjeld Jensen.

Af samme grund blev det besluttet at skabe Tirpitz, der formidler Anden Verdenskrig, helt uden plancher med forklarende tekst. Det skulle være et museum, der slet ikke føltes som pensum, men som oplevelse. På Flugt er der plancher med korte tekster, og det alvorlige tema, museet behandler, lægger op til, at det ikke er ren forlystelsespark. Men idéen er, at man som publikum bliver ført igennem udstillingen med forklarende lyd i ørerne og møder en række mennesker og deres personlige fortællinger. ”Vi formidler to historier. Dels fortæller vi historien om de tyske flygtninge i 1945-46, men derudover vil vi gerne vise, at flygtninge har fandtes til alle tider, og at der er 100 millioner mennesker på flugt i dag,” forklarer Claus Kjeld Jensen.

Den ene længe i lazarettet tager derfor afsæt i FN’s flygtningekonvention fra 1951, og som gæst bliver man ført igennem udstillinger om valget at tage flugten, om modtagelsen i det nye land, om aktiviteter og undervisning og om samfundets syn på flygtninge.

I små scenerier er vi i et tysk hjem i Østprøjsen i 1940’erne, et jødisk hjem i København i oktober 1943, et hjem i Budapest i 1956 og videre til Vietnam, Bosnien og Syrien. Vi møder ungarnshjælpen i 1956 og spyttemanden i 2015, vi møder bureaukratiet og mediernes flygtningedebatter, og i en sal er flygtningene modelleret i gyldne ringe og taler til de besøgende via audioguiden i ørerne. ”Vi er opmærksomme på, at spørgsmålet om modtagelse af flygtninge er genstand for stor politisk diskussion, men det eneste, vi tager afsæt i, er, at konventionerne og flygtningene findes. Vi forsøger at skabe et rum, hvor de mange tal i statistikken bliver gjort til konkrete mennesker, man står over for, og hvis historie man får fortalt,” siger Claus Kjeld Jensen. Alle fortællinger er autentiske og ind

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. oktober 2022 den oplevelse

0 Flugt-museet er det første museum i verden, der er dedikeret til flygtningehistorie. Den nye tilbygning, skabt af arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group, BIG, er dækket af corténstål, der har den egenskab, at overfladen får en køn rustrød farvetone.

Flugt – Danmarks flygtningemuseum

Åbnede i juni i den tidligere Oksbøllejr i Vestjylland og er en del af Vardemuseerne. Museet er tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group. Byggeriet er støttet af bl.a. den danske stat, Varde Kommune, den tyske stat og delstaten Slesvig-Holsten. Udstillingerne er støttet af Nordea-fonden og Augustinus Fonden. Vardemuseerne forventer, at 100.000 gæster vil besøge Flugt hvert år.

0 Hvad ville du selv tage med i en enkelt lille kuffert, hvis du var på flugt? Ved spørgsmål som disse forsøger museet at få de besøgende til at sætte sig ind i den enkelte, konkrete flygtningeskæbne. – Foto: Liv Høybye Jeppesen. samlet fra et stort antal flygtninge. Antallet af autentiske genstande begrænser sig derimod til en trækvogn. Nogle mobiltelefoner, et bordfodboldspil fra et asylcenter og lignende få udvalgte ting. ”Vores tanke er, at man let kan kvæle en udstilling i alt for mange genstande. Hvis man som museum råder over klenodier som Gundestrupkarret eller Solvognen, er det selvfølgelig oplagt at udstille dem og værdifuldt for arkæologiinteresserede, men for de fleste besøgende er det fortællingen, der er væsentlig,” siger museumsdirektøren.

Tidsrejse til 1945

Uden for de to lazaret-længer viser han på den store udendørsmodel af såvel Oksbøllejren anno 1945 som Flugt anno 2022, hvordan man som gæst kan gå på en tidsrejse i det store område, hvor barakker, køkkener og andre lejrbygninger engang lå, og hvor audioguiden tager den besøgende på tidsrejse til 1945, selvom det, der møder øjnene, primært er træer og anden bevoksning en idyllisk sommerdag i 2022

Claus Kjeld Jensen er udmærket bekendt med de aktuelle diskussioner om, hvorvidt museer primært skal være et sted, som rummer ekspertviden om fortiden eller et sted, som formidler en historie til de besøgende.

Men han insisterer på, at det skal være begge dele. For fortællingerne egner sig til at skabe indlevelse og må bare aldrig være i modstrid med, hvad historikerne ved: ”Jeg tror, et sted som Flugt kan noget. Aldrig har der været så meget brug for museer som nu, hvor vi bliver overdænget med fake news. Det, vi forsøger, er at give folk det fysiske møde, som får verden til at hænge sammen igen. Hvis et museum er godt, går man som gæst derfra og er beriget, forandret og udfordret.”

This article is from: