Kunst&Kultur

Kunst&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 30. MARTS 2019 F OTO : A N D R E A S T R I E R MØ RC H

F OTO : R A N D E R S K U N STM U S E U M / K U N ST E N M U S E U M O F M O D E R N A RT

Tal R er sammen med kunstnere som Michael Kvium, Olafur Eliasson og John Kørner blandt de bedst sælgende navne i dansk samtidskunst.

Side 28

Dea Trier Mørch ville skabe menneskelig kunst, der kunne nå ud til alle. Nu er hendes fantastiske værker rykket ind på Louisiana.

Side 12

Læs også • Worpswede er Tysklands svar på kunstnerkolonien i Skagen.

Side 34

Læs også • Skulptøren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) er nu kommet under kunstvidenskabelig lup i udstilling i Statens ­Museum for Kunst.

Side 6 • Ud over den faste samling kan man på Davids Samling i København se en udstilling af sjældne fotografier fra Indien.

Side 22

F OTO : L E I F T U X E N

• Jais Nielsen vækker Bibelens fortællinger til live gennem ler og glasur på Danmarks keramikmuseum i Middelfart. Side 38 • Leonardo da Vinci hyldes verden over 500 år efter sin død.

Side 14 0 Rita Kernn-Larsens farverige kunst kan i øjeblikket opleves flere steder i landet. Her er det ”Oasen” fra 1935.

SIDE 32

• Kunstbranchen er i vækst. Danskerne køber i stigende grad kunst.

Side 10

ugust 2017

Viggo Rivad: Fotografi fra serien “Forladt Hus�.

Vurdering: 2.000-4.000 kr.

“Forladt Hus” – billeddigte fra udkanten Dansk fotografis store humanist Viggo Rivads dokumentarisk-poetiske fotografier beskæftiger sig ofte med tab, nederlag og håbløshed, men altid med stor indlevelse og som en hyldest til det levede liv. En hidtil upubliceret suite “billeddigte” af ham kommer nu på auktion på nettet den 9. april. Læs mere om Viggo Rivads kunst, hans ukendte billedsuite og følg fotoauktionen på bruun-rasmussen.dk.

Viggo Rivad: Fotografier fra serien “Forladt Hus”.

Alle med en vurdering på 2.000-4.000 kr.

Nysgerrig på fotokunstens forunderlige verden? Følg bruunrasmussenfoto.blog eller abonner på vores fotonyhedsbrev, der udsendes 12 gange årligt.

Roger Ballen: “Twirling Wires”.

Hammerslag: 205.000 kr.

tel. +45 8818 1111 info@bruun-rasmussen.dk bruun-rasmussen.com

4 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

På tur i kunstens verden Over hele landet vises der i øjeblikket spændende udstillinger, som kunstinteresserede danskere kan gå på opdagelse i – og dem lader der til at blive flere af. Landets kunstmuseer melder nemlig om stigende besøgstal, ligesom der bliver solgt mere kunst til private

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Går turen til Kunsthal Aarhus den kommende tid, kan man her snuse lidt til Koreas kulturliv takket være de udstillede værker af den koreanske kunstner Kim Beom. Lægger man vejen forbi Skagens Kunstmuseum, er det ikke bare de danske landskaber, men også 1890’ernes Italien, man kan komme tæt på gennem Johannes Wilhjelms imponerende malerier. Og på Davids Samling i København er

det kolonitidens Indien, man kan opleve blive vakt til live gennem en smuk udstilling med gamle fotografier.

Sådan kan kunsten nærmest fungere som en magisk tidsmaskine, der kan føre os tilbage til andre tider og frem til ukendte steder. Her skal der ikke bare forstås geografiske steder, der rent faktisk kan findes på et kort, eller tider, der kan læses om i historiebøgerne – men også steder og tider, der ellers kun eksisterer i menneskets sind. For kunstens verden er stor, større end den gængse. Og heldigvis er mulighederne for at opleve den mange. Det vil læserne få et indblik i i Kristeligt Dagblads tillæg Kunst&Kultur, hvor vi har samlet en række tidligere bragte artikler fra kunstens verden og sammensat dem på ny vis.

WWI en travl dagligdag

kan kunsten nemlig være det sted, man finder ro.

Og i en digital tid kan en udstilling på et museum eller et galleri være dér, man sammen med familie og venner søger hen for at opleve noget sammen og for at være til stede sammen.

I hele landet byder gallerier og museer indenfor til seværdige og mangfoldige udstillinger med kunst, som drager os, udfordrer os og fortæller os historier. I Kunst&Kultur-tillægget vil læserne blive præsenteret for nogle af de mange udstillinger, der lige nu kan opleves på kunstmuseerne – fra Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst i København og Dea Trier Mørch på Louisiana i Humlebæk til den internationale udstilling ”Far From Home” på ARoS i Aarhus.

At landets kunstmuseer har meget at byde på, er heldigvis noget, som danskerne i stigende grad har fået øjnene op for. Flere kunstmuseer oplever nemlig fremgang i deres besøgstal i øjeblikket, ligesom man på kunstmarkedet oplever, at flere

private køber kunst. Flere danskere lukker altså kunsten ind i deres hverdag og i deres hjem – og det med god grund.

I en travl dagligdag kan kunsten nemlig være det sted, man finder ro.

Og i en digital tid kan en udstilling på et museum eller et galleri være dér, man sammen med familie og venner søger hen for at opleve noget sammen og for at være til stede sammen.

Hvad end man bruger kunsten til det ene eller det andet – eller endnu ikke har opdaget, hvad det er, kunsten kan – kan man med dette tillæg i hånden forhåbentlig blive inspireret til at tage på tur i kunstens J verden.

God læselyst!

Quiz med om Scene&Kultur Gæt og vind 3 Svarene på alle quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Kunstquiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 11. april klokken 13. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 13. april.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Det første navn, vi trækker, vinder en ”God weekend”-Smartbox, som indeholder et gavekort til et weekendophold til en værdi af 699 kroner. Det næste navn vinder et gavekort til Bog&idé til en værdi af 500 kroner, og tredje navn vinder et gavekort til Magasin til en værdi af 500 kroner.

3 1. Hvor er Sonja Ferlov Mancoba vokset op?

3 6. Hvilket jubilæum fejrer Museet for Religiøs Kunst i Lemvig?

3 11. Hvor gammel var Paula ModersohnBecker da hun døde?

3 2. Hvilken kunstner står bag ”Prosjekt Gjerdeløa”?

3 7. På hvilket museum udstiller Eske Kath i øjeblikket?

3 12. Hvilken norsk kunstsamling kan i øjeblikket opleves på Kunsten i Aalborg?

3 3. Hvor kan man i øjeblikket se to ”bankbokssager”?

3 8. Hvor i Danmark blev Johannes Wilhjelm født?

3 13. Hvad hedder Louisianas udstilling med Dea Trier Mørch?

3 4. Hvilken maler har Walter Isaacson skrevet en biografi om?

3 9. Hvem er forfatterne bag en ny bog om Vilhelm Hammershøi?

3 14. Hvilke to danske kunstnere er blandt dem, der sælger mest?

3 5. Hvornår blev Rita Kernn-Larsen født?

3 10. Hvor udstilles Jais Nielsens værker med bibelske fortællinger?

3 15. Hvor kan man netop nu opleve udstillingen ”Michael Ancher og kvinderne”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

LANGT KURSUS

START 1. SEPTEMBER

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

6 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Idealisten, der ville redde verden med sin kunst Skulptøren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) er nu kommet under kunstvidenskabelig lup i en stort orkestreret og betagende udstilling på Statens ­Museum for Kunst. Her kommer vi i øjenhøjde med værker af en kompromisløs, sensitiv og overset kunstner

udstilling 6 stjerner AF LISBETH BONDE kultur@k.dk

Hver dag passerer talrige køben­ havnere forbi Sonja Ferlov Man­ cobas sortpatinerede skulptur fra 1964 ”Fælles indsats”, som i årtier har stået på ”Svineryggen” på Sortedam Dossering. Det er en elegant svunget skulptur, hvor mellemrummene spiller en aktiv rolle. Antydningsvis ople­ ver man flere stiliserede figurer, der tilsammen hviler på tre ben i en perfekt balance. Den ene fi­ gur befinder sig i en yderpositi­ on som en planet i en orbit, men fastholdes i de andre figurers fremstrakte favntag. Der er plads imellem dem – og dog hø­ rer de sammen som en udbryde­ lig enhed.

Denne skulptur ligger i for­ længelse af det ”skulptur­ alfabet”, som kunstneren gene­ relt er eksponent for, og er lige­ som hendes øvrige værker en selvbiografisk note: Værket symboliserer sammenhold – for ”kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde, og ingen skaber alene”, hvilket var hendes cre­ do gennem hele livet. Det er bå­ de et ­alment billede på det ­nødvendige menneskelige sam­ menhold og en skildring af hendes egen kernefamilie.

Sonja Ferlov Mancoba, hvis kunst i øjeblikket kan ses på Sta­ tens Museum for Kunst i Køben­ havn, kom fra en velhavende fa­ milie og voksede op i Charlot­ tenlund nord for København.

Forældrene var gode venner med kunstsamlerparret Kjersmeier, der samlede på afri­ kansk kunst, som hun tidligt fa­ scineredes af. Hun var kreativt begavet, og efter studentereksa­ men kom hun på Kunsthånd­ værkerskolen.

Her fik hun nye kammerater, blandt andre Ejler Bille og Ri­ chard Mortensen, som hun fort­ satte sammen med på Kunstaka­ demiet, samt surrealisten Vil­ helm Bjerke-Petersen. I 1935 til­ bragte gruppen sommeren i Gudhjem, og her skabte hun – der ellers var begyndt som ma­ ler – sine første skulpturer af fundne genstande i skoven – træstykker og grene, som plud­ selig fik sit eget liv. Her skabte hun også sine første lerskulptu­ rer.

I 1937 flyttede hun til Paris, hvor hun blandt andet mødte Joan Miró og blev nabo til Alber­ to Giacometti. Hun indskrev sig på École des beaux-arts, hvor hun modtog undervisning frem til 1942. I 1930’erne var hun medudstiller på Linien i Køben­ havn og fremskaffede selv en

0 ”Le combat­tant” (Krigeren) er fra 1961.

– Foto: Anders Sune Berg/ Statens Museum for Kunst.

2 Sonja Ferlov Mancoba arbejder på skulpturen ”Den lille nænsomme” i Gudhjem i 1951.

– Foto: Johnny Bonde/Ritzau Scanpix.

Sonja Ferlov Mancoba.

Statens Museum for Kunst, København. Til den 5. maj. Rigt illustreret katalog på 296 sider.

række værker af fremtrædende surrealistiske franske kunstnere til udstillingen. På akademiet i Paris mødte hun også sin kom­ mende mand, sydafrikaneren Ernest Mancoba. Parret forsøgte at flytte til Danmark, da krigen brød ud, men ­Ernest fik ikke indrejsetilladelse, og som bri­ tisk statsborger blev han inter­ neret i en tysk krigsfangelejr nord for Paris. Parret giftede sig i fangelejren i 1942, og nogle år efter fik de deres eneste barn, Wonga (1946-2015), der også blev kunstner.

Efter krigen slog familien sig ned i Kattinge ved Roskilde, hvor de oplevede racisme i en tid, hvor befolkningssammen­ sætningen var mere homogen end nu. Dette drev dem tilbage til det angiveligt mere fordoms­ fri Frankrig. Her boede de i 10 år i en skov 80 kilometer nordøst for Paris i et lillebitte, overmåde primitivt hus, som en veninde til

Sonja havde stillet gratis til rå­ dighed. Uden rindende vand, opvarmning og toilet bestod da­ gen for Sonjas vedkommende i at holde familien oven vande.

En brevveksling mellem de to veninder, fundet i arkiverne, blev for nylig lagt i hænderne på forfatteren Hanne-Vibeke Holst, og her kommer vi for første gang helt tæt på mennesket, moderen og kunstneren Sonja Ferlov Mancoba.

Ud over at være en spændende fornyer af billedhuggerkunsten er Sonja Ferlov Mancoba også leveringsdygtig i en fascineren­ de livshistorie, som væver sig umærkeligt sammen med hen­ des kunst. Lige nu, hvor mange oversete kvindelige kunstnere bliver trukket frem i lyset, er hun med sin antikolonialistiske holdninger og sit globale udsyn et oplagt valg til en stor udstil­ ling med bud til vores tid.

Sonja Ferlov Mancoba endte med at blive fransk statsborger og kan af den grund med rette kaldes dansk-fransk. Hendes værker er genuine ”modstands­ værker”, så langt fra salon­ kunst, som tænkes kan. Hun kæmper for en plads i kunstens verden, og hun kæmper som nævnt for at overleve. I mange år må hun afkræftet og sulten skabe sin kunst om natten. Kun­ sten bliver et kampmiddel: ”Kunst er en kæp, som vi har i hånden både til at støtte os til, så vi kan stå oprejst, og også til at gå fremad og til at slå fra os med,” siger hun. Det fremgår ty­ deligt af den magtfulde skulptur ”Krigeren” (1961), hvor en stor ”primitiv” figur træder frem med et våben i hånden. Men mere i forsvars- end i angrebs­ position.

Hendes taktile skulpturer fal­ der i to grupper, der udspringer af to sider af hendes personlig­

hed. Hun var på den ene side en skrøbelig, sky og socialt hæm­ met person og på den anden si­ de næsten brutal i sin kompro­ misløshed – både i forhold til sig selv og i forhold til andre kunstnere, hvis kunst hun ofte fandt ligegyldig og overfladisk.

Ud over udstillingens 140 vær­ ker vises på museet en yderst se­ værdig film, hvor den aldrende Sonja Ferlov Mancoba optræder i en spændende samtale med kunsthistorikeren Gertrud Køb­ ke Sutton.

Filmen er et must under rund­ gangen på denne skønne udstil­ ling, hvor værkerne er installe­ ret i gulvhøjde, så de fremstår som stærkt appellerende, leven­ de væsener. Blot er det ærger­ ligt, at vi ikke kan røre ved dem, for det er meget fristende. Det må jeg vente med til min næste gåtur langs Søerne. I øvrigt er der indrettet et helt rum med ar­ kivalier ved siden af den store udstillingssal. Her kan vi opleve Ferlov Mancobas mange inspi­ rationskilder og værker af Miró, Ernest Mancoba med flere. Gal­ leristen Mikael Andersen, der er bestyrer af boet, har gjort udstil­ lingen mulig – og ny viden om kunstneren er nu blevet hentet frem for første gang i kraft af det omfattende arkivmateriale fra boet.

Kataloget er en selvstændig publikation, en transportabel udstilling i bogform, hvor Sonja Ferlov Mancobas univers foldes ud i dets mangfoldighed.

Her hører vi også om hendes fascination af den franske dra­ matiker og poet Antonin Artaud (1896-1948), hvis tanker om kroppen ”uden organer”, det vil sige frigjort fra anatomien, in­ spirerede hende ved siden af den tydelige inspiration fra mo­ dernismens abstrakte skulptur­ kunst og fra præcolumbiansk og afrikansk kunst, som hun stude­ rede på Musée de l’homme i Pa­ ris med dets store antropologi­ ske samling.

Hendes værker grupperer sig i familieskaber på tværs af krono­ logien, hvilket udstillingen un­ derstreger såvel i scenografien som i værkernes distribuering.

Samtidig med at Sonja Ferlov Mancobas tid var præget af into­ lerance, krig og økonomisk ar­ mod, påtager kunsten sig nye opgaver i efterkrigstidens spæn­ ding mellem fortidens rædsler og utopien om en bedre verden.

Udstillingen vandrer videre til Centre Pompidou i Paris til som­ mer sammen med en udstilling med malerier af Ernest Man­ coba.

Parret får således endelig, men desværre posthumt, den brede, internationale ekspone­ ring, som det klart fortjener.

J

William Morris Al magt til skønheden!

13.2. – 16.6.19 Nivaagaards Malerisamling

8 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

0 På udstillingen er der en snes kunstnere, hvor vekselvirkningen mellem ude og hjem er tydelig som pointe. Her ses Doug Aitkens videoværk ”House”, der er installeret i et lag grus og bræddebunker fra en nedrivning af kunstnerens forældres hus i Venice Beach, Los Angeles. – Foto: Brian Forrest/Regen Projects/ARoS.

Uvante omgivelser langt fra hjemmet ARoS viser med udstillingen ”Far From Home” og de imponerende indlån, at museet har fingeren på pulsen

udstilling 5 stjerner AF ERIK STEFFENSEN kultur@k.dk

ARoS hører til de museer, der lykkes med at vise samtidskunst på højt plan, og at det også kan gøres på en intelligent måde at vise sin samling af samtidskunst frem, er tydeligt på udstillingen ”Far From Home”. Den viser et righoldigt udvalg af indkøb gennem de senere år suppleret med to indlånte installationsværker. At samle kunsten under en tematik, som ”hjem” eller mangel på samme, kan lyde som en dårlig, men politisk korrekt og lidt uspiselig idé, men det virker altså på ARoS, når forskellige kunstneres værker således indordner sig et paraply-tema.

Det er en seværdig udstilling. Ja, faktisk kan den have karakter af international biennale, selvom der blandt snesen af kunstnere både er helt unge og anerkendte navne.

Værkerne fungerer som udstilling og ikke blot som en samling af enkeltværker, hvilket er ret imponerende præmissen taget i betragtning. De har fingeren på pulsen på museet.

Og når det er sagt, kan man så træde ind i salene og få oplevelser af lyd, billeder, video og skulptur ofte sat i en installatorisk praksis, der gør det svært for et museum el-

lers at vise værket i længere tid.

Kunsten her er pladskrævende. Således har den overnaturlige ”Boy”, som er kendt som ARoS’ vartegn skabt af kunstneren Ron Mueck, fået en ny omgivelse at sidde i. Et imponerende værk, denne lille menneskekrop, der med sin følsomhed er blæst op i eventyrlig dimension.

Også han er i uvante omgivelser langt hjemmefra, australsk født kan man sige, men del af det miljø, der adopterede ham, tog ham til sig, ARoS, hvor han både er hjemme og har sit flakkende blik som kendetegn: det unheimlige. Godt set af museet.

Udstillingen er heldigvis ikke bygget op omkring vartegnet, snarere tværtimod, han er bare et ligeværdigt indslag i en samling af blandt andre Rune Bosse og Ismar Cirkinagic, der på hver sin vis tager plantenaturen og dens æstetik op til overvejelse. I sidstnævntes ”Herbarium” er det tørrede planter samlet på massegrave efter krigen på Balkan, som var Ismar Cirkinagics hjemstavn.

Der er en snes kunstnere, hvor vekselvirkningen mellem ude og hjem er tydelig som pointe. Det kræver naturligvis, at man stopper op og læser de udmærkede vægtekster undervejs.

Udstillingens værker står stramt, men det er ikke hele tiden givet, hvad sigtet er. Sommetider er det

overtydeligt som hos eksempelvis Elmgreen & Dragset, der lader et Welcome-skilt fra den amerikanske ørken knække sammen over en sølv retro-campingvogn, finske Jani Leinonen, der har indsamlet og guldrammet tigger/hjemløse-papskilte fra forskellige storbyer og Gardar Eide Einarsson, der bunker nationalflag op i et hjørne. Disse værker er en slags one-liners, hvor publikum fanger kunsten som en catchfrase og kan sige: Okay, jeg har forstået pointen. Og så kan debatten om dette og hint tema jo fortsætte i al sin politiske højglans. Måske ændrer det verden. Måske ikke. Men museumskunst er det i hvert fald, så ARoS har understøttet pointen.

De to indlånte værker er i en klasse for sig. Norske Marianne Heske viser ”Prosjekt Gjerdeløa”, et værk, der dateres fra 1980, hvor hun tager en sæterhytte ned fra Norge og transporterer i et Citroën-salatfad af den type, Egon Olsen blev afhentet af i ”Olsen-banden”-filmene. Kunstneren viser sæter-hytten, hjemstavnen i det europæiske kunstmiljø.

Fotografier fortæller om turen. En replika af hytten er så tilføjet den oprindelige i 2014. Nyt og gammelt mødes, autenticitet, natur, kvalitet i hver en knast og hvert plaststykke.

Det er et smukt værk.

Ligeledes gælder det amerikanske Doug Aitkens videoværk, der er installeret i et lag grus og bræddebun-

0 Elmgreen & Dragset lader et Welcome-skilt fra den amerikanske ørken knække sammen over en sølv retro-campingvogn.

ker fra en nedrivning af kunstnerens forældres hus i Venice Beach, Los Angeles. Aitken har filmet sine forældre under nedrivningen. De sidder koncenteret, mens væggene falder om ørene på dem. Også her mærkes reflektion, tid, også den forgangne mellem ægteparret, ja endda husets tid i den hundredårige bygning, der må lade livet for en beslutning, vi intet ved om. Der er blot det, der er, det, vi ser, det, vi er vidner til. En scenografi, en aktion, der sender psykologiske strømninger gennem rum og mennesker. ”Simp-

le living” på grænsen til kaos.

Velklædte aldrende, der er langt fra tiggerstadiet, men har lige så stor fornemmelse for, hvad det er at miste: Også de er uden hjem – uden at ligne hjemløse. ”Far From Home” som subtilt psykologisk drama eller rent faktum. En proces, der fortjener et studium. Og Doug Aitken leverer varen.

J

Far From Home. ARoS, Aarhus. Vises frem til november 2020.

bevidst koks wiliam skotte olsen 23.03.19 - 08.09.19

heart

HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BITTEN & AAGE DAMGAARDS PLADS 2· DK 7400 HERNING · WWW.HEARTMUS.DK

10

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

8 DAGES GRATIS Danskerne køber GADETEATER mere kunst, men i verdensklasse for hele familien

holder sig til det sikre Kunstbranchen er i vækst, mener flere iagttagere.

Blandt andet er der kommet flere kunstsamlere blandt yngre danskere

kunstkøb AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

INTERNATIONAL 27 JULI STREET THEATRE – 3 AUG HELSINGØR + HELSINGBORG 2019

SUBLIM KUNST PÅ DIN VÆG!

”FO RÅR”, 1989, 200 X 145 CM.

Knud Nielen (1916-2008), maler og keramiker, var en af sin tids helt store. Solidt forankret i COBRA-bevægelsens udtryksform var han en af vore fineste kolorister.

Medlem af ”Grønningen”, formand 1965-1970, og leder af grundskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1966-1986.

Fra 1976 og frem til sin død i 2008 bosiddende i Vindelev. Her finder du Vindelev Kro & Galleri med et bredt udvalg af Knuds malerier gennem mere end 60 år.

Kom selv og se de værker, der netop nu er til salg. Du får aldrig bedre chance for at erhverve et billede af en sublim kunstner, der helt frem til sin død bevarede sit kraftfulde udtryk.

Ring for aftale om besøg på Vindelev Kro & Galleri (tlf.75 87 30 25/23 49 60 71).

Vel mødt.

Kærlig hilsen Jonna

VINDELEV KRO & GALLERI VINDELEVVEJ 19 • VINDELEV • 7300 JELLING • TLF. 7587 3025

Det går godt i Danmark, økonomisk set. En sikker indikator på det er, at der lige nu købes flere malerier, skulpturer og andet kunst, end det har været tilfældet længe. ”Kunst er det første, danskerne holder op med at købe, når der er økonomisk lavvande, og det sidste, vi begynder at købe, når der igen er økonomisk fremgang,” siger Bruno Dahl, der er indehaver af et Galleri Bruno Dahl i Ebeltoft.

Sammen med 39 andre danske gallerister var han i februar til kunstmessen Art Herning, og her var de knap 10.000 besøgende ualmindeligt villige til at trække penge op af lommen. ”Det har måske været det bedste år nogensinde. Jeg har indtryk af, at der generelt er blevet brugt rigtig mange penge. Jeg har selv haft helt fantastiske handler,” siger Tom Christoffersen, der er indehaver af galleriet af samme navn i København.

Hans kollega Kent Wolfsen fra Galerie Wolfsen i Aalborg havde den samme oplevelse.

Fredagen under kunstmessen han galleriets bedste dag nogensinde. ”Vi solgte for dobbelt så meget, som vi solgte for hele sidste år. Der har været utroligt mange mennesker, både professionelle og kunstinteresserede, unge og ældre, der skal ud og opleve, hvad en kunstmesse er for en størrelse,” siger han.

Det er ikke kun på en messe som Art Herning, at den stigende interesse for at købe kunst kan mærkes. Det siger Jens-Peter Brask, der som kurator er i kontakt med både museer, gallerier og private kunstsamlere. ”Det er klart mit indtryk, at der er kommet flere kunstsamlere blandt yngre danskere. Nu køber man ikke bare for at hænge op, men også for at opbygge en regulær samling,” siger han.

Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for en større økonomisk risikovillighed, når danskere sender dankortet i retning af gallerierne. Ifølge Christina Wilson, der er programdirektør for kunstmessen Art Week i København, der løber af stablen næste

Så meget kunst bliver der købt 3 En stor undersøgelse lavet af forskere fra Handelshøjskolen i København, CBS, har netop kortlagt kunstmarkedets økonomi. Undersøgelsen ”Billedkunstens økonomiske rum” er ledet af Trine Bille, professor mso i kulturøkonomi. De nye tal er sammenholdt med tal fra henholdsvis 1995/1996 og 1998, hvor lignende undersøgelser blev lavet.

3 I 2016 blev der købt for cirka 440 millioner kroner billedkunst herhjemme. Det er cirka 140 millioner kroner mere end i 1995/1996 og svarer til en stigning på 100 procent – en anelse mere end bruttonationalproduktet er vokset i perioden. Stigningen skyldes primært, at det private marked for billedkunst er vokset, med øget salg fra gallerier og direkte fra kunstnernes eget atelier.

3 Den private del udgør i dag cirka 86 procent af det samlede marked for billedkunst mod cirka 70 procent i 1995/1996.

3 Kunstnerne tjener også mere på gallerisalg i dag: cirka 67 millioner kroner mere end i 1998, svarende til en stigning på knap 70 procent. Køberne på det private marked er primært privatpersoner herhjemme og aftagere i udlandet.

3 Det offentliges kunstindkøb er til gengæld skrumpet.

Stat, kommuner og amter stod i 1995/1996 for cirka 29 procent af kunstindkøbene. I dag tegner stat, kommuner og regioner sig kun for cirka 12 procent af det samlede køb af ny dansk billedkunst.

KILDE: ”BILLEDKUNSTENS ØKONOMISKE RUM”, BILLE MED FLERE, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL NOVEMBER 2018, OG STØTTET AF STATENS KUNSTFONDS PROJEKTSTØTTEUDVALG FOR BILLEDKUNST, NY CARLSBERGFONDET OG BIKUBENFONDEN.

WWNu køber man

ikke bare for at hænge op, men også for at opbygge en regulær samling

JENS-PETER BRASK, KURATOR

gang i maj, tager vi helst de sikre valg, når vi køber kunst. ”Det er først og fremmest gallerier med i forvejen anerkendte kunstnere, der har fremgang. Før finanskrisen var der en tendens til, at vi gerne ville investere i det vilde og uprøvede. I dag vil de

fleste kunstkøbere helst være sikre på, at det, de køber, er i en vis liga. Generelt er vi blevet mere forsigtige og køber mest værker af kendte kunstnere. Desuden går smagen nu mere i retning af figurativ og narrativ kunst i forhold til det mere abstrakte,” siger Christina Wilson.

Magasinet Kunst har for nylig udvidet med 40 ekstra sider. Det er, ifølge chefredaktør Tina Kristensen, et udtryk for, at interessen for kunst er stigende i Danmark. ”Jeg tror, at de alment kunstinteresserede har fået flere penge mellem hænderne og prioriterer at bruge dem på noget, der har en blivende værdi fremfor rødvin og dyre bøffer. Sidstnævnte er jo efterhånden også ugleset. Når vi udvider vores magasin, afspejler det den J kunstinteresse.”

11

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

BROER Søren Elgaard

7/4 - 2/6 2019

0 Nivaagaards Malerisamlings stifter, Johannes Hage, ville nok ikke selv have valgt dette billede til sin samling efter datidens museale standarder. Men i dag kan man godt vise, at guldaldermalerne beskæftigede sig med det kødelige liv.

Vigtig dansk kulturarv ligger gemt i bankbokse Nogle af de kulturarvsskatte, der er vurderet mest værdifulde for danskerne, kommer måske aldrig for dagens lys, men strander i bankbokse. Helt ekstraordinært har man siden februar kunnet se to såkaldte bankbokssager på kunstmuseet Nivaagaard

kulturarv AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Man siger, at noget af det, de danske guldaldermalere var allerdygtigst til, var lys.

Og nu ser to sublime værker fra den danske guldalder endelig lyset igen efter at have været henvist til mørket længe.

Det er Carl Blochs ”Portræt af H.C. Andersen” fra 1869, der regnes for et af de bedste portrætter, der nogensinde er malet af eventyrdigteren, og Wilhelm Marstrands ”Liggende model” fra 1833, billeder, der det meste af de seneste 20 år har ligget gemt i en bankboks som resultat af en strid om, hvem der har ret til at eje dem.

Billederne er netop, ganske ekstraordinært, blevet langtidsudlånt til Nivaagaards Malerisamling for en 10-årig periode af deres ejer, som bor i Schweiz.

De er et eksempel på en såkaldt ”bankbokssag”, et fænomen, der i sjældne tilfælde kan opstå, når danskejet kunst eller kulturarv sættes til salg på auktion, og det er en udlænding, der byder højest.

I det tilfælde har den danske stat ved lov mulighed for at ”trække i nødbremsen”, hvis det solgte vurderes at have særlig værdi som national kulturarv.

Det såkaldte kulturværdi-

udvalg, bestående af fem spidser fra større kulturinstitutioner, nedlægger da eksportforbud og tilbyder at opkøbe værket eller genstanden, og som oftest bøjer køberen sig. Men der er også sager, hvor køber står stejlt på sin ret, og så strander værkerne i private bankbokse her i landet, forklarer Svend Larsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek og formand for Kulturværdiudvalget. ”Det, der er allermest vigtigt for vores kulturelle identitet, skal beholdes i Danmark. Og det er gudskelov ikke ret ofte, det sker, men vi har også sager, hvor det ender i hårdknude,” siger han.

I løbet af de seneste 20 år har der været seks bankbokssager, og sidste år blev én sag løst, så nu er der fem, fortæller Lene Hedegaard Johansen, der er chefjurist i Kulturværdiudvalget.

De nuværende bankbokssager drejer sig om de to førnævnte malerier, og derudover er der tale om: en flintedolk fra stenalderen, fundet ved Stubberup på Lolland, en Amati-violin, bygget i Italien i 1627 og købt af den senere kantor ved Holmens Kirke Rudolph Bay i 1820 og sidst, dele af en samling håndskrevne og trykte noder fra 1600- og 1700-tallet, kaldet Ålholm-samlingen.

I 2017 lykkedes det at få løst sagen om C.W. Eckersbergs øjebliksbillede ”Udsigt gen-

nem en Dør til løbende Figurer” fra 1845, som i 1998 blev købt af en schweizisk kunstsamler. Han ønskede sidste år at sælge maleriet, og på auktion blev det købt af Statens Museum for Kunst. Har Kulturværdiudvalget nedlagt eksportforbud, udløber det ikke. Og derfor kan bankbokssagerne i princippet være sådanne på ubestemt tid.

På Nivaagaards Malerisamling er man glade for, at man siden den 1. februar har kunnet fremvise to af disse sager for en foreløbig 10-årig periode, en aftale, der er kommet i stand i et samarbejde med værkernes anonyme schweiziske ejer.

Andrea Rygg Karberg, der er museumsdirektør på Nivaagaards Malerisamling forstår på sin vis godt, at køberen står på sin ret. ”Det er et stort tab, når så vigtige værker ikke kan opleves, fordi de er fanget i et juridisk spil. Det sker, fordi en køber ikke har lyst til at sælge, og jeg kan godt forstå, man har lyst til at få værket hjem til sig selv. Men det er jo heller ikke til gavn for nogen, at værkerne ligger i mørket.

Så vi glæder os over den åbning, der nu er kommet. Vedkommende, der ejer værkerne, har været villig til at tænke, det er bedre, de er deponeret hos os i en 10-årig periode, og det er vi lykkelige J over,” siger hun.

Særudstilling om Niels Skovgaard

Samling, særudstilling, cafe og butik Åbent hver dag i påskeugen fuglsangkunstmuseum.dk

12 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Dea Trier Mørch ville skabe kunst, der kunne nå ud til alle ”Linoleumssnittets mester” er nu kommet på museum på en fremragende udstilling, der viser de mange sider af Dea Trier Mørchs virke

udstilling 6 stjerner

vej på cyklen med ungerne, slider i det, men hun vises altid med varme og som et værdigt menneske. Man vokser af at se sig selv gengivet som et værdigt menneske, forestiller jeg mig, var Trier Mørchs optik.

AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Få billedkunstneres værker opnår hertillands så ikonisk status som Dea Trier Mørchs grafiske værker. Den enkle, bløde linjeføring, den skarpe balance mellem sort og hvid, de let genkendelige, hverdagsnære motiver, hvad enten det er det nyfødte barn eller en kvinde på vej i decembermørket med indkøbsposer på cykelstyret. Vi genkender dem, når vi ser dem, deres nærhed og varme og den solidaritet med medmennesket, de er skabt i.

Dea Trier Mørch døde af kræft i 2001 som kun 59-årig. Alligevel er det først nu, at hendes værker udstilles samlet på en større kunstmuseumsudstilling, der stiller skarpt på det æstetiske udtryk, den kunstneriske dimension. Det er tankevækkende. På Louisianas udstilling, der hænger i Buegangen under caféen, er der blevet plads til omkring 90 værker, som familien har stillet til rådighed. Fokus er på perioden 1967-1977, som var den periode i Dea Trier Mørchs liv, hvor grafikken spillede en hovedrolle.

Dea Trier Mørch var kun 16 år, da hun kom på Kunstakademiet.

Det var i den abstrakte kunsts æra, hun havde Ejler Bille som professor. I kraft af sit studenterpolitiske engagement begyndte hun tidligt at rejse og uddanne sig på kunstakademier i Østeuropa, og det var her, hun fandt det mere realistiske udtryk, præget af folkekunsten og den politiske, agitatoriske kunst, der skulle blive hendes.

På Louisiana kan man se en tidlig radering fra 1967 – ”Historien om en russisk pige” står der med trykte bogstaver. På billedet ser man i midten en pige. Rundt omkring hende, som en slags tegneserie, er hendes liv fortalt i små firkanter: fra spædbarn, til hun selv bliver mor, arbejdslivet, alderdom, død. Ved siden af sin signatur har Dea Trier Mørch skrevet billedets titel: ”Det ku’ lisså godt ha’ været mig”.

Det er smukt set, at kurator på Louisiana, Marie Laurberg, indleder udstillingen blandt andet med dette tryk, fordi det på så mange måder peger frem i Dea Trier Mørchs virke. Det første, man lægger mærke til, er den solidariske identifikation med et andet menneske, det næste er den måde, Dea Trier Mørch viser dette andet menneske på. Med en øm, direkte, men aldrig klæbrig indlevelse, hvor de nære ting, som det seksuelle møde og moderskabet, fylder lige så me-

0 En stor del af værkerne er politiske motiver, her er der især valgt fine farvede tryk ud.

De står lige så stærkt, anfægtet og anfægtende frem, som da de blev skabt. Her er det ”Demonstration” fra 1968.

– Foto: Dea Trier Mørch/Visda/ Louisiana.

0 Man kommer ind i – men også ud i – verden på Louisianas smukke visning af Dea Trier Mørchs papirarbejder.

Her ses et linoleumstryk til ”Vinterbørn” fra 1976.

– Foto: Dea Trier Mørch/ Visda/ Louisiana.

Dea Trier Mørch: Ind i verden.

Louisiana. Til den 28. april.

0 På Louisiana kan man se en tidlig radering fra 1967 – ”Historien om en russisk pige” står der med trykte bogstaver. På billedet ser man i midten en pige. Rundt omkring hende, som en slags tegneserie, er hendes liv fortalt i små firkanter. – Foto: Dea Trier Mørch/Visda/Louisiana.

get som krigen. Det personlige er politisk, det intime liv er også en del af den fælles fortælling om at være menneske.

Et tredje aspekt i billedet er den måde, det arbejder med fortælling på. Dea Trier Mørch var en fortællende billedkunstner, og at hun senere, fordi det simpelthen føltes lettere foreneligt med et liv som småbørnsmor, i så høj grad også blev forfatter, virker ikke som et brud, men som en direkte forlængelse af hendes billedkunstneriske virke.

Og faktisk debuterede hun allerede i 1968 med den illustrerede rejseskildring fra øst ”Sørgmunter socialisme”. I flere af sine tryk bruger hun samme form, som man i dag vil genkende fra graphic novels, altså at inddele billedet i flere små billedelementer. En sidste ting, man kan bemærke, er måden, hun staver på. Direk-

te, mundret, når det er muligt, sådan er det også i bøgerne.

Værket fra 1967 var en radering, men linoleumssnittet bliver Dea Trier Mørchs medie. Det var let og billigt at have med at gøre, og i linoleumssnittet kunne hun overføre sine tegninger og samtidig arbejde ekstensivt med det grafiske i kontrasterne mellem farven og det hvide papir.

I perioden 1969-1977 er Dea Trier Mørch aktiv i kunstnerkollektivet ”Røde Mor”, som hun blandt andet stifter sammen med Troels Trier, far til hendes tre børn. I kollektivet arbejder man med ord, billeder og teater, og det er i høj grad Dea Trier Mørch, der står for den grafiske dimen-sion, lige fra det kendte røde logo med de bare bryster til de plakater, der blev lavet og trykt i mængder.

Udstillingen viser flere af de

stærke politiske værker, Dea Trier Mørch skabte i regi af ”Røde Mor”, men den holder fokus på kunstneren, Dea Trier Mørch og hendes kunstneriske formsprog.

Dog kan man se et lille klip med sparkedragtsklædte Troels Trier i et uddrag fra en film, hvor Dea Trier Mørch interviewes direkte og alvorligt af politikeren Ritt Bjerregaard (S) om forholdet mellem kunst og socialisme. I samtalen stilles der ret kontante spørgsmål til Dea Trier Mørchs ret til overhovedet, som ikke født medlem af arbejderklassen, at arbejde med kunst, som har til formål at nå denne klasse.

For det var det, hun ville, Dea Trier Mørch. Hun ville skabe menneskelig kunst, der kunne nå ud til alle, og som kunne virke som det gode spejl. Når Dea Trier Mørch viser hverdagslivet, viser hun ikke ofre. Moderen, der bærer de tunge indkøbsposer, eller er på

Udstillingen på Louisiana hedder ”Ind i verden”. Det er også titlen på en lille bog fra 1977 med linoleumssnit, der viser et barns fødsel, og som blev brugt som undervisningsmateriale.

Billedserien er med på udstillingen. Kunsthistorisk set er både død og moderskab et kendt motiv. Men selve fødslen er tabu, før 1970’erne findes den stort set ikke afbildet i andet end såkaldt primitiv folkekunst.

Dea Trier Mørch gengiver fødslen nøgternt og direkte. Der er en vild kontrast mellem fødslens voldsomhed og så hendes rolige, grafiske gengivelse. I serien skifter synsvinklen, vi ser kvinden sammen med hospitalets personale og faderen, vi ser, at de er mange sammen om det, der skal ske. Så flytter synsvinklen sig direkte ned mellem kvindens ben, vi ser kønnet som en stor frugt, der sprækker, anus, en lysende stjerne. Og vi bliver dernede, vi ser barnets hoved sprænge sig vej ud, vi ser det stå i skæringspunktet mellem ufødt og født, så trækker et par behandskede hænder hovedet ud af det åbne skød. Dea Trier Mørch holder blikket helt usentimentalt og åbent. Courbet kaldte sit maleri af kvindeskødet (1866) for ”Verdens oprindelse”, men det er altså Dea Trier Mørch, der med sine linoleumssnit ser direkte ind i den.

Dea Trier Mørch fik selv tre børn mellem 1970 og 1975. I 1976 udkom romanen ”Vinterbørn”, illustreret af hende selv, hvor hun bruger sine egne erfaringer til at skildre det kollektive liv på svangregangen og de forskellige kvinders fødsler. Bogen solgte overvældende, og to år efter blev den filmatiseret af Astrid Henning-Jensen. I 2016, da den fyldte 40 år, genudgav Gyldendal den, og det er slående, hvordan Dea Trier Mørchs beskrivelser i dag har betydning for yngre forfattere, ligesom hendes grafik bliver genopdaget af yngre billedkunstnere.

Man kommer ind i – men også ud i – verden på Louisianas smukke visning af Dea Trier Mørchs papirarbejder. En stor del af værkerne er politiske motiver, her er der især valgt fine farvede tryk ud. De står lige så stærkt, anfægtet og anfægtende frem, som da de blev skabt.

Dea Trier Mørch så kunstneren som et menneske, der var forpligtet over for fællesskabet.

Med denne udstilling giver hun posthumt en stor gave tilbage til J det.

OPLEVELSER I SYD Hotel Dagmar Hotel Norden 1 3

2 Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel 5 6 Vinhuset

Nørherredhus 4

HOTEL DAGMAR I RIBE

HOTEL VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN I HADERSLEV

FORLÆNGET VÆGTEROPHOLD

MNIFERIE MED BESØG I ODENSE ZOO

DAMBÅDS-OPHOLD MED DEN SMUKKESTE BELIGGENHED OG UDSIGT

1. DAG: 3-retters menu Overnatning i charmerende dobbeltværelse 2. DAG: Morgenbuffet Boblende velkomstdrink Dagmar’s 4-retters aftenmenu og kaffe med sødt Overnatning i charmerende dobbeltværelse 3. DAG: Morgenbuffet 2 DØ GN Enkeltværelsestillæg PR. P E RSON kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,- pr. person

1

1.895 ,-

HOTEL DAGMAR Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

NØRHERREDHUS HOTEL I NORDBORG

OPHOLD I DE SMUKKESTE OMGIVELSER OPHOLDET BESTÅR AF: Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn.

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

4

2 DØ GN PR. P ERSO N

725,-

2 overnatninger med dansk morgenbord 2 x 2 retters aftenbuffet En hel dags entré til odense zoo Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år ½ pris Børn under 4 år i forældres seng gratis

2

2 DØ PR. P GN ERSO N

945,I DOB

BELTV

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenbuffet (begge dage) Billet til Haderslevs nye Dambåd - sejler fra13.04.2019 Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,pr. person.

ÆR .

3

2 DØ GN PR. P ERSO N

995,-

VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Storegade 55 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

HOTEL MENSTRUP KRO I NÆSTVED

HOTEL VINHUSET I NÆSTVED

ALL-INCLUSIVE OPHOLD

SOMMEROPHOLD

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Hold 4 skønne ferie dage i Næstved på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x morgenbuffet 3 x 2 retters middag/2 retters buffet

Tillæg på kr. 150,pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag.

Tilbudet gælder til 31. august 2019 Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

5

ALL IN CL OPHO USIVE PR. P LD ERSO N

749,-

SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i Næstveds gamle by Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden.

6

P PR. P RIS ERSO FRA K

N

1.185 ,R.

I DOB VÆREBELTLSE

NØRHERREDHUS HOTEL

HOTEL MENSTRUP KRO

HOTEL VINHUSET

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk · www.hotelvinhuset.dk

14 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Renæssancegeniet, som forenede fantasi og intellekt 2019 står i Leonardo da Vincis tegn. Den geniale italienske kunster og videnskabsmand døde for 500 år siden, og verden over vises udstillinger og udgives bøger om manden bag ”Mona Lisa” og andre skelsættende værker. Et godt sted at begynde er hos amerikanske Walter Isaacson, hvis fortræffelige biografi om Leonardo er udkommet på dansk

bog 5 stjerner AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

Leonardo var det hele: maler, videnskabsmand, ingeniør, filosof, forfatter, opfinder. Geniet fra landsbyen Vinci godt 20 kilometer vest for Firenze blev født i 1452 af en fattig 16-årig bondepige, og nåede inden sin død for 500 år siden at skabe så mange skelsættende malerier og opfindelser, at man med rette kan tale om et før og et efter Leonardo.

Hele 2019 står i hans tegn, kulminerende til oktober med en heftigt foromtalt udstilling på Louvre i Paris, der for længst er blevet udråbt som årets blockbuster.

Som vegetar, venstrehåndet, homoseksuel og født uden for ægteskab var Leonardo da Vinci fra begyndelsen en outsider. Han var bymenneske og tilbragte stort set hele karrieren i Firenze, Milano og Rom. Myten om den ensomme geni på loftsværelset opstår først senere.

Den amerikanske journalist og redaktør Walter Isaacson udsendte for to år siden bogen ”Leonardo da Vinci. The Biography”, der udkommer på dansk i forbindelse med årets jubilæum. Isaacson har tidligere skrevet bestsellerbiografier om andre enere: Steve Jobs, Albert Einstein, Benjamin Franklin og Henry Kissinger, men det er første gang han er uden for sit hjemland og så langt tilbage i tiden.

Springet tilbage klarer han dog på energisk amerikansk vis; Isaacson kan bare det der med at skabe en letlæst syntese af et kolossalt stof. Hans bog flyder af sted i klassisk kronologisk stil med korte kapitler og lange perspektiver. Han er journalist og ikke forsker eller konservator, så der er ikke nye indsigter om Leonardo i bogen, men han kan skrue en historie sammen, så man ser den fattige dreng fra Vinci, der ændrede vores opfattelse af verden, for sig.

Isaacson har selvfølgelig masser af historisk kontekst med. Nok var Leonardo et geni, men han blev også født ind i en bestemt sammenhæng og på et heldigt tidspunkt: ”Hverken dengang eller stort set før eller siden har der fandtes et sted med lige så gode udfoldelsesmuligheder for skaberevnen som Firenze i 1400-tallet.”

Vi hører en masse om bystaternes organisering, hoffernes betydning, de øvrige renæssancepersonligheder (eksempelvis blev de to opdagelsesrejsende Christoffer Columbus og Amerigo Vespucci født inden for samme

år som Leonardo), kirkernes rolle i skabelsen af kunst og om datidens folkeliv, hvor der var relativt bred accept både af fødsler uden for ægteskabet og af homoseksualitet. For Isaacson er det Leonardos signatur som kunstner – det nye, han gjorde – der er vigtigt, og kun i mindre grad den biografiske baggrund for eksempelvis malerierne. Og hvad var dét så? To pointer kan man tage med sig fra læsningen, hvis man er kunstinteresseret: Leonardo da Vinci var en mester til at gøre de sjælelige bevægelser eller følelserne hos de portrætterede forståelige gennem bevægelser af kroppen. Et eksempel er ”Den sidste nadver”, der er et øjebliksbillede fra det sekund, lige efter at Jesus bekendtgør, at en af disciplene omkring bordet senere skal forråde ham. Disciplenes reaktioner forplanter sig til kroppene. Et andet eksempel på Leonardos evne til at forene det indre og det ydre er ”Mona Lisa”, hvor baggrundens natur og floder nærmest flyder ind i den verdensberømte kvindes tøj og krop. Verden eller makrokosmos hænger snævert sammen med mennesket eller mikrokosmos.

Et andet nyskabende træk ved Leonardo var hans evne til at forene det ellers modsatrettede: ”Hvad der gjorde Leonardo til et geni og adskilte ham fra blot ekstraordinært begavede mennesker, var hans skaberevne, hans talent for at forene fantasi og intellekt,” skriver Isaacson.

Og det er jo sandt. Vi har i snart mange årtier levet med en opfattelse af, at kunst og videnskab er adskilte. Den engelske forfatter og kemiker C.P. Snow talte engang i et berømt foredrag om ”de to kulturer”, humaniora og naturvidenskab, som desværre var blevet adskilt. Skellet består fortsat, men blandt det enormt inspirerende ved Isaacsons bog er, at man får øjnene op for, hvor mange paralleller der er mellem fantasi og intellekt. Det at skabe eksempelvis katapulter og vandledninger og alt det andet, som ingeniøren og våbenopfinderen Leonardo også excellerede i, handler jo dybest set om forestillingsevne: Man ser noget, som ikke er der i forvejen. Eller som Isaacson formulerer det til sidst i bogen om Leonardos evne til at være forud for sin tid: ”Ved at strejfe fantasiens grænser med sine flyvemaskiner og vandprojekter og militære anordninger forestillede han sig ting, som fornyere først ville opfinde flere århundreder senere.”

Der er rigeligt med grunde til at fejre kunstneren og videnskabsmanden fra Vinci i hele 2019, og Walter Isaacsons biografi er et J glimrende sted at begynde.

4 Leonardo da Vinci satte sig spor på mange områder, ikke mindst malerkunsten, hvor han står bag nogle af den kristne kulturhistories allerstørste, -dyreste og mest besøgte samt kopierede værker. Her ses ”Den sidste nadver” (øverst), ”Madonna i grotten” (herunder th.), som findes i to versioner, her ses den fra National Gallery i London (den anden og tidligere udgave hænger på Louvre i Paris) samt ”Mona Lisa” (herunder tv.) og ”Salvatore Mundi” (nederst tv.). – Fotos: Album/Fine Art Images/Ritzau Scanpix, Denniv Van Tine/Ritzau Scanpix, Alamy/Ritzau Scanpix, Erich Lessing/Ritzau Scanpix.

Walter Isaacson: Leonardo da Vinci. Oversat af Jakob Levinsen. 576 sider. 399 kroner. Gyldendal.

Med støtte fra:

Louisianas Main Corporate Partners:

16

Mød Vigdis Hjorth (N) Merete Pryds Helle(DK) Lars Saabye Christensen (N) Søren Ulrik Thomsen(DK) Sjón (IS) og mange flere ...

13.-14.

SEPTEMBER NORDFESTIVAL.DK BILLETTEN.DK

NO RD 2019 e r stø tte t a f S ta ten s Kuns t fond og Hels ingør Kommune

FAMILIEOPHOLD MED KULTUR Storslået teateroplevelse med 2 overnatninger

Fra den 22/5 – 29/6 2019 indtager legenden om KONG ARTHUR Moesgaard Museum med et spektakulært actionbrag, hvor troldmænd, riddere, skønne dronninger og kolossale kulisser sætter scenen for kampen mellem det gode og det onde under åben himmel.

ü 2 voksenbilletter i kat. A til Kong Arthur

ü 2 børnebilletter i kat. A til Kong Arthur

ü 2 overnatninger i dobbeltværelse

KONG ARTHUR 22. MA J – 29. JUNI

FAMILIEOPHOLD MED KULTUR KUN

3.510,Pris ved familie på 2 voksne og 2 børn

BESTIL NU ➤ PÅ 8654 4744

I

LÆS MERE PÅ OPHOTEL.DK

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

0 ”Mod, humor og kærlighed – Karen Blixens liv og værk” er navnet på Karen Blixen Museets nye permanente udstilling om forfatteren. Rummet er venligt og lyst, der er god plads til at fordybe sig i plancher og montrer, hvori hendes liv og forfatterskab kort foldes ud, dels gennem førsteudgaver af bøgerne, dels gennem få, men velvalgte genstande, lige fra et spil Besique til en papegøjefjer, hun fik i gave af sin hushovmester, Farah Aden.

– Fotos: Danny Gudnitz/Karen Blixen Museet.

Turen går til Rungstedlund

Med en ny permanent udstilling på Karen Blixen Museet i Rungsted byder museet børn og voksne indenfor

udstilling 5 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

I december sidste år fik Karen Blixen Museet på Rungstedlund en virkelig tiltrængt julegave. Det privatdrevne museum, som hvert år gæstes af 35.000 (heraf halvdelen udenlandske) besøgende, blev med en finanslovsbevilling på 12 millioner kroner sikret drift de næste fire år.

Nu er denne julegave kommet alle os andre til gode i form af museets nye permanente udstilling om hende, det hele drejer sig om: forfatteren Karen Blixen. ”Mod, humor og kærlighed – Karen Blixens liv og værk” hedder udstillingen, som man kan se enten før eller efter et besøg i de stemningsfulde mindestuer.

Hvordan formidler man en forfatters liv, og tilmed en forfatter, der som Blixen havde mange facetter – fra naturelsker i gummistøvler til gallafester i internationalt overklassemiljø, fra den mystiske kvinde, der nejer for nymånen og iscenesætter på godt og ondt, til den nære med-mor, der leger med børnene på stedet?

Det er en svær opgave, men den er løst enkelt og smukt.

Rummet er venligt og lyst, der er god plads til at fordybe sig i plancher og montrer, hvori hendes liv og forfatterskab kort foldes ud. Dels gennem førsteudgaver af bøgerne, dels gennem få, men velvalgte genstande, lige fra et

spil Besique til en papegøjefjer, hun fik i gave af sin hushovmester, Farah Aden. I biblioteket kan man studere hendes egen bogsamling (en flot gylden udgave af Goethes ”Faust” springer i øjnene) til tonerne af hendes egen pladesamling.

Også børnene har fået deres sted på hemsen, hvor de i fred og ro kan sidde i sækkestole og se en film, hvor Sebastian Klein og Vicky Knudsen med net og lup udforsker naturen i parken og bagefter måske trække deres forældre med udenfor.

Udstillingens montrer er farvelagt efter Broby Johansens værk ”Hjemmets pinakotek”, havekonsulent Sten Valling har valgt farver ud, der går igen i dansk litteratur.

Det er bare ærgerligt, at montrene skal dækkes med reflekterende glas, der tager noget af farvegløden.

Vi bevæger os fra barndommens tid i gammelrosa med ungdomstegninger til den sidste tid i dodenkop (brunviolet jernoxid). Tiden, hvor hendes forfatterskab spirer frem, er harlekingrøn. Her kan man se skrivemaskinen og ”Syv fantastiske fortællinger”.

I den preusserblå montre er det blevet 1937-1943, det er tiden for ”Vinter-Eventyr”, og her finder man blandt andet Blixens egen malerkasse.

Hvad hun malede med de brændte farver, kan man se nede i galleriet, hvor hendes portrætter fra tiden på farmen i Afrika vidner om hendes optagethed af persontegningen, hvad enten den var

givet i ord eller billeder.

At historien om Blixen også rummer dæmoni og intriger, vidner den svovlgule montre om, her handler det blandt andet om pagten med digteren Thorkild Bjørnvig, som ikke mindst hans familie betalte prisen for.

I montren ligger også hendes gotiske roman ”Gengældelsens veje”, udgivet under pseudonymet Pierre Andrézel, og en notesbog, hvori hun før hun omskriver det mere dannet, skriver om den fantasi, der kræves for at være modig: ”Til at være pessimist behøves der fandeme ingen særlig fantasi.”

Gennem årene har diskussionen om Blixens forhold til den afrikanske befolkning bølget op og ned. I den nye udstilling glider man nok lidt for behændigt udenom. Jeg synes, det havde været fint at få den side belyst, det kan sagtens gøres sobert, både over for fortid og nutid.

En væsentlig del af den nye udstilling er en række film lavet af journalist Helle Solvang, som blandt andet står bag radioprogrammer som ”Vis mig din sang, skat”.

I en af de fineste viser Blixens nevø, Tore Dinesen, rundt på museet, mens han fortæller helt nærværende om ”tante Tanne”. Han døde kort efter, og det føles som lidt af et lykketræf, at den optagelse kom J i hus.

Mod, humor og kærlighed – Karen Blixens liv og værk.

Karen Blixen Museet, Rungsted Kyst.

17

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Til 16. april TING & SAGER - Skulpturel samtidskunst 11. maj - 25. oktober BORNHOLMSK KUNSTHÅNDVÆRK

0 Elof Risebye er en sorgens maler, hans billeder handler måske ikke kun om deres umiddelbare religiøse indhold, men også om det eksistentielle og indre.

Kunsten har plads til livets store spørgsmål

GRATIS ADGANG

Jubilæumsudstillingen i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig forholder sig til kærlighed, natur, tro og tvivl

AF ERIK STEFFENSEN kultur@k.dk

Det er en stædig indsats, der har sat Lemvig på landkortet som kunstby, men at det er tilfældet, kan der ikke være tvivl om, nu hvor Museet for Religiøs Kunst (MFRK) viser sin 25-årsjubilæumsudstilling med udvalgte værker fra tidligere udstillinger suppleret med værker fra den faste samling, der trods manglende statsstøtte har fundet vej til museets magasin.

På udstillingen er værker af en snes kunstnere, døde som levende, og der er lagt en let tematik, som formidles gennem en folder og overskrifter gennem udstillingen. ”Husker du?”, som udstillingen kaldes på det knap så mundrette MFRK, forholder sig blandt andet til kærlighed, natur, tro og tvivl, og det er til at gå til uden større problemer, fordi kunsten på mange måder holder liv i andet end sit emne.

Vi kan således sagtens se smertensmanden Jesus i den mørke franske Georges Rouaults papirudgave blot som ren inderlig forståelse og helliggørelse af portrættet og figuren. Han malede udkantsfigurer – Jesus er en, klovnen en anden. Det er spændende, at dette passionsværk ligesom en anden klassiker, det grafiske blad af Edvard Munchs ”Den syge pige” holder sig oppe ved det

ordløse og æstetiske. Vi suges ind i billedets rum og er ikke længere betragtere, men deltagere. Empatiske – og religiøse. Der er noget ud over billedets virkelighed, der rumsterer.

Det er ikke let, eller sagt på en anden måde, det kunne fremstå som en rodet affære at tage så mange kunstneres værker ind i en udstilling uden anden sammenhæng, end hvad skiftende direktører har lavet af udstillinger tidligere.

Men udstillingen ånder, hjernen vælger til og fra, fordi den kender præmissen om de 25 år, der skal fejres og ses.

Religiøs kunst bliver således et mærkat for så forskellige kunstneres værker som J.F. Willumsens to bjergbilleder og nutidige Alexander Tovborgs eller John Kørners farvestrålende indsatser, men også dystre lærreder fulde af smerte og indlevelse kan opleves som hos Elof Risebye, en overset figur i det danske kunstlandskab.

Hans billeder, for der er en del, er ofte svære at se på, de er ikke værdsat i efterkrigens kunst, manden var sandsynligvis for mærkelig for det almindelige publikum. Men på udstillingen giver det en vis dybde og alvor, at der også findes plads til det lidt skæve.

Elof Risebye er en sorgens maler, hans billeder handler måske ikke kun om deres umiddelbare religiøse indhold, men også om det eksi-

stentielle og indre. Efter at han mistede sin livsledsager, Paul Kiærskov, der dø­de i en alder af 33 år i 1933, tonedes Risebyes maleri mod det dunkle og indelukkede.

I Lemvig kan fornemmelsen af himlen ned om ørene yderligere forstærkes i mødet med værkerne af Rouault og Risebye, som om kristendommen ikke havde sine lyse dage. Måske er det netop her, vi forstår dens kerne.

Forladtheden og udstødelsen som vilkår for mennesket.

Flere grafiske værker af Frans Schwartz er også gode i sammenhængen. Her er engle og tiggere, det vi i dagligdagen ikke møder, medmindre vi åbner øjnene: Hus Forbi-sælgeren, de hjemløse og de uventede gaver.

På vejen til og fra Lemvig støder man på opfindsomme bynavne som Bur, Rom, Paris og Vrist. For ikke at tale om Hov, Hovsør og Sønderøkse. Et fromt ønske for MFRK kunne være et navneskifte. Museet for Religiøs Kunst har plads til at behandle livets store spørgsmål med kunsten som omdrejningspunkt. Hvad drømmen er for fremtiden i Lemvig, bliver interessant at følJ ge.

Børn gratis adgang.

Voksne 30 kr.

© AU Foto

udstilling 4 stjerner

St. Torv . 9500 Hobro

RUMKAPSLEN ER LANDET Oplev Andreas Mogensens rumkapsel på Steno Museet i Aarhus.

Udstillingen kan ses til 28. april 2019.

Se også de nye udstillinger ‘Videnskab er lidenskab’ og ‘Det nysgerrige menneske’.

Tirsdag-fredag 9-16. Lukket mandag.

Lørdag- søndag, Skærtorsdag og Langfredag 11-16.

Husker du? Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Til den 12. maj.

C. F. Møllers Allé 2 . 8000 Aarhus C 8715 5415 . www.sciencemuseerne.dk #StenoMuseet @sciencemuseerne

18 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Kunst bygger bro mellem Danmark og Korea I Kunsthal Aarhus vises lige nu en sjælden soloudstilling med den internationale anderkendte koreanske kunstner Kim Beom i anledning af 60-årsjubilæet for forbindelsen mellem Danmark og Sydkorea

koreansk kunst AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Kim Larsens sang om hospitalsskibet ”Jutlandia” kan de fleste af os synge med på. Det danske skib, der i 1950 blev sejlet til Korea for at yde hjælp til tilskadekomne under Koreakrigen, er, sammen med et større antal koreanske adoptivbørn i Danmark, nok det, de fleste danskere forbinder med det asiatiske land. Og så det faktum, at landet er delt i to, hvoraf det ene, Folkerepublikken Nordkorea, er lukket for omverdenen.

Nu er chancen der for at udvide vores kendskab til kulturen i den anden del, Sydkorea. For fejringen af 60-årsjubilæet for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sydkorea er skudt i gang, blandt andet med en soloudstilling med den sydkoreanske billedkunstner Kim Beom på Kunsthal Aarhus.

Han er internationalt anerkendt og stor i sit hjemland, men udstiller kun sjældent og endnu sjældnere uden for Sydkorea. Udstillingen i Aarhus har titlen ”Water from Ganges River in the Cup Made with Newspaper from Congo” (Vand fra Ganges-floden i koppen med avispapir fra Congo, red.), og det i sig selv kan vel pirre de flestes nysgerrighed. Ifølge kunstnerisk leder af Kunsthal Aarhus, Jacob Fabricius, der er kurator på udstillingen, er titlen et godt eksempel på Kim Beoms poetiske spøgefuldhed og komplekse syn på tilværelsen. ”Alt er forbundet med noget andet, og intet er, hvad det ser ud til at være. Sådan ser Kim Beoms verden, og hans kunst peger på absurditeter i dagligdagens og samfundets almindeligheder,” fortæller Jacob Fabricius, mens han viser rundt.

Rummene kan ved første øjekast virke næsten tomme, for der er stor fysisk afstand mellem værkerne, og på mange af dem er der motiver, der er tegnet med en ganske tynd

blyantstreg. Sådan er det eksempelvis med Kim Beoms tidlige værker fra 1990’erne.

De er såkaldte instruktionsværker, hvor kunstneren direkte opfordrer beskueren til at gøre bestemte ting: ”Kig her, rør her, og kig ikke på denne del,” står der på et titelløst værk fra 1994, som Kim Beom har skabt i canvas.

Andre steder i soloudstillingen står samlinger af tredimensionelle figurer. De minder om traditionelle skulpturer, men ser man nærmere efter og læser titlen, ”Objects wrapped with pigmented paper” (Objekter pakket ind i pigmenteret papir, red.), opdager man, at det er dagligdags ting som rengøringsmidler, en peberkværn eller et stykke håndsæbe, der er pakket ind og derved indtager en helt anden rolle. Kim Beom kan i det hele taget godt lide at vende tingene på hovedet og udfordre vores vanetænkning. Med på udstillingen i Aarhus er også flere af hans ikoniske videoværker, der peger i samme retning. Blandt andet værket, hvor en hest rider på en anden hest, og vær-

ket, hvor en sten modtager undervisning i et klasselokale. På hans tegnede værker kan man se eksempler på en løve, der bliver spist af en ko, og i en serie om værktøj optræder der blandt andet en gravid hammer. ”Det er, som om Kim Beom vil lære os, at selv små ændringer af velkendte dagligdagsobjekter kan kaste os ud af synets normale ramme og forandre vores måde at opleve på. Han beskæftiger sig altid med eksistensen, men gør det på en uhøjtidelig måde.

Han har ingen svar på livets store spørgsmål og skærer ikke tingene ud i pap, men han har blik for, hvordan vanetænkningen kan udfordres,” siger Jacob Fabricius.

I kataloget til udstillingen på Kunsthal Aarhus er flere interviews med kunstneren skrevet sammen, og her siger Kim Beom blandt andet: ”Når alt kommer til alt, så er det, vi ser af virkeligheden, som befinder sig foran vores øjne, ikke hele sandheden.

Jeg vil gerne betragte kunst som et felt, der er bredere og

0 Flere af Kim Beoms værker er enkle udførte tegninger, hvor han vender op og ned på virkeligheden. Her er motivet en ko, der æder en løve. – Foto: Kunsthal Aarhus.

har færre fordomme end andre områder.”

For kulturminister Mette Bock (LA) er kunst og kultur med til at opbygge fællesskaber og sammenhold, og hun glæder sig derfor over, at Kunsthal Aarhus har inviteret Kim Beom, og at hans udstilling falder sammen med fejringen af 60-årsjubilæet for forbindelsen mellem Danmark og Sydkorea. ”Jeg har set frem til, gen-

nem hele 2019, at følge de mange kulturaktiviteter i ­både Danmark og Sydkorea.

Det giver os mulighed for at lære af hinanden og dermed styrke vores forbindelser.

Kim Beoms udstilling er et fornemt eksempel på, hvordan kunstnere og institutioner på tværs af grænser samarbejder og og dermed inspirerer og udfordrer os,” siger hun i forordet til udstillingsJ kataloget.

SIDSTE CHANCE — 28. april 2019

Fotografier fra det 19. århundrede

ÅBNINGSTIDER: TIRSDAG TIL SØNDAG 10-17 ONSDAG 10-21 MANDAG LUKKET WWW.DAVIDMUS.DK

Kunst&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Efter syndfloden

Den danske maler Eske Kath bidrager vægtigt til diskussionen om klimaets udvikling. Ny udstilling på Trapholt i Kolding er både dybt foruroligende og æstetisk forførende

udstilling 5 stjerner AF LISBETH BONDE kultur@k.dk

Eske Kaths (født 1975) nye udstilling er et katastrofescenarie. Dog drejer det sig ikke mere om vulkanudbrud, jordskælv eller tsunamier, som har optaget kunstneren i årtier, men derimod om de frygteligste følger af klimaforandringerne: oversvømmelse.

Hans 20 nye værker fra 2018 er alle undergangsbilleder, men på trods af det alvorlige emne er malerierne æstetisk uhyre delikate.

Motivet giver associationer til Det Gamle Testamentes beretning om Noa og Syndfloden. Dog er det i Kaths fremstilling ikke Gud, men naturen, der på grund af menneskenes grådige hærgen af kloden nu slår tilbage og hævner sig. I globaliseringen lever vi i en konstant usikkerhed, hvilket Kath understreger med udstillingstitlen ”Den fundamentale

usikkerhed”. Malerierne sekunderes af en installation på gulvet af mindre huse i MDF, der flyder i vandoverfladen. Desuden er der en række parasoller, beklædt med præpareret malerlærred, samt havestole, hvorfra publikum kan iagttager katastrofe-scenariet.

Denne del af udstillingen har fået titlen ”Open Shelter”, men der er næppe megen beskyttelse at hente her.

Over det hele svæver et fyrtårn, der kaster sit skarpe lys ud på det våde landskab. For Eske Kath er landskabsmaler.

En af de største i dansk kunst.

Der optræder ingen mennesker i malerierne, hvilket forlener dem med yderligere uhygge, og fantasien kommer på arbejde: For er menneskeheden skyllet helt bort i dette postkatastrofiske scenarie, hvor solen skinner alt for stærkt, og størsteparten af landjorden er oversvømmet?

Udstillingen indgår i rækken af ”fokusudstillinger” på det fremragende museum Trapholt i Kolding, der i disse

år mønstrer en støt stigende publikumssøgning på grund af en række seværdige udstillinger inden for både design og kunst. Her er ganske enkelt højt til loftet og meget at komme efter.

Eske Kaths udstilling er installeret i museets fire sale til særudstillinger. Rummene ligger lidt forskudt i niveau og danner en vinkel, hvilket Kath har udnyttet på en raffineret måde. Husene synes at flyde med en usynlig strøm, der snor sig gennem rummene.

Mange af husene er allerede ”landet” oven på hinanden og danner en lidt kaotisk ø af huse i det sidste rum. Her hører vi meditativ og stærkt beroligende underlægningsmusik komponeret af forsangeren fra det danske rockband Mew, Jonas Bjerre. Fyrtårnet og den nye ø giver håb om landkending for de mange nødstedte, som man forestiller sig må flyde rundt i vandet. Kath har for at understrege budskabet yderligere blændet vinduerne med

rå MDF-plader og lagt sandsække op ad væggene. Vi er ikke i tvivl om, at naturkræfterne truer.

Tidligere skulle menneskeheden betvinge naturen for at overleve, i dag har vi for længst byttet roller med naturen. Men på den helt lange bane vil naturen overleve og tage det tabte tilbage. Med stærkt foruroligende konsekvenser for vores egen og andre arters overlevelse.

Eske Kath viser i sine seneste malerier, at han er kommet videre som maler. Metoden er på én gang at reducere og at skærpe virkemidlerne.

Store dele af lærrederne er rå, men præpareret med et meget tyndt, perlemorsfarvet lag, der får motiverne til at gløde under og ved siden af de bemalede flader.

Han mere antyder figurationer af bølger, skyer, solen og månen end maler dem fuldt ud. Stilen er en frugtbar blanding af popkunst og fjernøstlig ornamentik/stiliseringer. I 2003 viste Kath udstillingen ”My Tsunami” i Galerie Mikael Andersen i Kø-

0 Der optræder ingen mennesker i Eske Kaths malerier, hvilket forlener dem med yderligere uhygge, og fantasien kommer på arbejde: For er menneskeheden skyllet helt bort i dette postkatastrofiske scenarie, hvor solen skinner alt for stærkt, og størsteparten af landjorden er oversvømmet?

benhavn. Det var første gang, de fleste danskere stiftede bekendtskab med dette japanske ord.

Kun et år efter – den 26. december 2004 – kom ordet på alles læber, da en voldsom tsunami ramte Sydøstasiens kyster og berøvede næsten 300.000 mennesker livet.

Heraf en del skandinaviske

turister, der havde valgt at fejre julen i Thailand. I sin kunst er Kath uhyggeligt synsk, når det gælder naturens destruktive kræfter. J Eske Kath: Den fundamentale usikkerhed. Trapholt i Kolding.

Til den 24. november.

Inge Bjørn, Anne Marie Egemose, Annette Holdensen og Randi Nygaard Lium

09.03.19-02.06.19

JOHANNES LARSEN MUSEET

TRÅDE TIL NATUREN

20 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Maler i pagt med naturen Den stort set glemte maler Johannes Wilhjelm (1868-1938), som fortrinsvis malede landskaber i Italien, ved Svinkløv og på Skagen, er nu genstand for den første forskningsbaserede museumspræsentation

udstilling 4 stjerner

2 Johannes Wilhjelm var barnefødt på Lolland. Han voksede op på godset Øllingsøe, men identificerede sig langt mere med bønderne end med den overklasse, som han tilhørte. Her er det hans ”Polske roepiger i marken ved Øllingsøe på Lolland” fra cirka 1910.

– Foto: Fuglsang Kunstmuseum.

AF LISBETH BONDE kultur@k.dk

Maleren Johannes Wilhjelm viser sig at være en glemt perle, tænker man efter at have set den nye udstilling med hans værker, som først er blevet vist på Fuglsang Kunstmuseum, så på Skagens Kunstmuseum og senere på foråret på Ribe Kunstmuseum. Så glemt, at han eksempelvis ikke optræder en eneste gang i Lise Svanholms omfattende bog ”Malerne på Skagen” fra 2001, skønt han tilhørte Skagen-koloniens yngste klan og var på venskabelig fod med alle dens ældre fyrtårne, som også malede portrætter af ham. Desuden havde han sommerbolig i Skagen Østerby. Under sine mange ophold i Skagen malede han en lang række motiver fra byen og omegnen.

Til dato er der kun udgivet én bog om Wilhjelms kunst, kunstkritikeren Kai Flors biografi fra 1937.

Herudover skrev kunsthistorikeren Jan Zibrandtsen en artikel i et lille katalog i forbindelse med en mindeudstilling på Charlottenborg i 1968. Men ellers har der været tavshed om kunstneren.

Johannes Wilhjelm var barnefødt på Lolland. Han voksede op på godset Øllingsøe og var fra barnsben dybt fascineret af naturen. Samtidig identificerede han sig langt mere med bønderne end med den overklasse, som han selv tilhørte. Faderen døde, da Johannes var 10 år, hvorefter moderen og de fem børn flyttede til Frederiksberg.

Efter studentereksamen læste Johannes Wilhjelm på Polyteknisk Læreanstalt, men tog i 18881889 filosofikum på Københavns Universitet og sporede sig efterhånden ind på kunsten ved at modtage tegneundervisning hos landskabsmaleren Harald Foss, der også var professor på Kunstakademiet.

Her blev han optaget i 1890, men efter to år flyttede han over til den progressive og populære Kunstnernes Frie Studieskole, der var grundlagt af Laurits Tuxen og P.S. Krøyer i 1882 som et tiltrængt alternativ til det bagstræberiske akademi.

Lidt senere havde også Kristian Zahrtmann sluttet sig til som underviser. Zahrtmann betonede studiet af den ældre klassiske kunst, mens Krøyer, der gjorde alt andet end at brillere som pædagog, forfægtede impressionismens nye idéer om kunsten. I 1893-1894 rejste Wilhjelm for første gang til Italien sammen med Zahrtmann, men det skulle ikke blive den sidste. Italien blev hans andet fædreland, og i årene 1894-1897 boede han permanent i Pisa og Civita d’Antino. Han elskede den italienske natur og klimaet, hvor han kunne male ”plein air” uden frakke – også om vinteren.

Karrieremæssigt gik det fint for Johannes Wilhjelm. Han blev hædret og vandt solidt fodfæste på det kunstneriske parnas. Han opnåede almindelig anerkendelse, omend nogle kritikere i begyndelsen mente, at han lagde sig for tæt op ad Zahrtmann. Dette ændrede sig, da han i stedet lod sig inspirere af Krøyer og den moderne kunst.

Ligesom mange af sine samtidige vendte han den industrielle virkelighed ryggen og søgte efter en oprindelighed både blandt folk og i naturen og det i en sådan grad, at hans venner kaldte ham ”naturbarn”. Han gik ofte på jagt, tog havbade, ligesom han søgte ud i naturen for at finde motiver, som moderniteten endnu ikke havde fordærvet.

Han foretrak friluftsmaleriet og mente, at et atelier kun var et nødvendigt onde.

Som tiden gik, anså han den lollandske natur for at være tabt til industrialismen, der erobrede stadigt større arealer med henblik på roedyrkning til de store sukkerfabrikker, der instrumentaliserede arbejdet i marken, hvilket blandt andet fremgår af Fuglsang Kunstmuseums eget ikoniske maleri af polske roepiger i arbejde fra 1910.

Arbejdslederen står i baggrunden med sin stok og koster rundt med dem.

I stedet fandt han nye motiver, især i de den-

0 Johannes Wilhjelms kunst har motiver fra Italien, Skagen, Svinkløv, Norge og Lolland. I ”Fisker-båd i fare” fra 1908 er det Skagen, der er repræsenteret.

– Foto: Ribe Kunstmuseum.

2 Wilhjelm boede 18941897 i Pisa og Civita d’Antino, hvorfor mange af hans motiver er italienske.

Her er det ”Bøn om regn.

Pro-cession i Appenninerne” fra 1895.

– Foto: Statens Museum for kunst.

gang temmelig uberørte egne omkring Svinkløv, der imidlertid langsomt blev omdannet til feriested for velhavende københavnere i lighed med Skagen. Her malede han blandt andet det mesterlige naturromantiske genre- og landskabsmaleri ”Idyl på heden” (1908) med et hedebondepar i en dyb samtale i et storladent hedelandskab.

Wilhjelms kunst falder i flere forskellige kapitler. Der er motiver fra Italien, Skagen, Svinkløv, Norge og Lolland. En del af værkerne blev købt af kunstmuseerne, mens han levede, blandt andet sidstnævnte, der er i samlingen hos Statens Museum for Kunst.

Det gælder også et af udstillingens mest interessante malerier ”Fiskerbåd i fare” (1908), som tilhører Ribe Kunstmuseum. Her har vi den samme beskæring af motivet, som Michael Ancher benyttede i sit berømte ”Vil han klare pynten?” (1880), hvor selve det objekt, som figurerne stirrer skiftevis angstfyldte og bekymrede på, befinder sig uden for billedrammen. Det handler om den nødstedte fiskerbåd, som slås for at komme i land, og hvor de ombordværende fiskere kæmper med livet som indsats mod den voldsomme brænding og den rivende strøm.

Men i modsætning til Anchers gruppe af stolte, mandlige fiskere, der står op tæt ved havstokken, så er der hos Wilhjelm tale om tre kvinder, som befinder sig i sikker afstand oppe i de marehalmsbevoksede klitter. De kigger i samme retning ud på havet, hvor deres mænd eller kærester kæmper for livet.

I forgrunden står en smuk ung kvinde iført en

rosa jakke. Hun har foldet hænderne på hovedet og har angsten skrevet i ansigtet. De to kvinder i baggrunden spejder lige så angstfyldte efter fiskerbåden. Man bemærker den let urolige ”penselskrift”, som Wilhjelm har lånt hos impressionisterne, og at kvindernes lodne dragter nærmest vokser sammen med det skummende hav og klitterne med marehalmen samt himlen med det lyse skydække. Dette urolige billedrum modsvarer den intense uro, der har grebet de tre kvinder, og som fikserer dem som statuer til klitten.

Som det familiemenneske, Wilhjelm var, står han også bag nogle kostelige familiebilleder, herunder et af sin norske hustru, som våger over deres sovende barn.

Denne skildring er inspireret af klassiske kristne Jomfru Maria-motiver, hvor Maria på én gang våger over og tilbeder det sovende Jesusbarn. I den forbindelse skal også det impressionistiske maleri af hans to børn i haven ved hjemmet i Skagen fra 1916 fremhæves. Det bringer tankerne hen på Claude Monet og Berthe Morisot, både hvad angår motivet, beskæringen, det stærke sollys og de farvede skygger samt den urolige og tydelige penselføring.

Johannes Wilhjelm skabte også kirkekunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Det gælder blandt andet en altertavle til Andreaskirken i København i 1902 med motiv af bespisningen i ørkenen og ”Vejen til Golgatha” til Fjerritslev Kirke i 1909.

J

Johannes Wilhjelm. Fra Italien til Skagen. Blev vist på Fuglsang Kunstmuseum til den 6. januar 2019. Vises på Skagens Kunstmuseum frem til den 28. april. Vises på Ribe Kunstmuseum fra den 17. maj til den 8. september.

C H E F D I RI G E NT

Marc Soustrot KL AVE R

Jean-Philippe Collard Olof Hansen

Bidsk, blodig og bevægende

Debussy, Poulenc, Fauré & Honegger 11.-12. A P R I L • SY M F O N I S K S A L • M U S I K H U S E T A A R H U S

A A R H U S SY M F O N I . D K

22 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Indiske hemmeligheder midt i København

1 Portræt af en ung fyrste, cirka 1900. – Foto: Johnston og Hoffmann/Davids Samling.

Davids Samling er et skatkammer uden lige. Netop nu kan man ud over den faste samling se en udstilling af sjældne fotografier fra Indien

udstilling 5 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Der er halvmørkt i de grønmalede udstillingssale på Davids Samling. Det plejer ikke at være nødvendigt, når det er fotoudstillinger, men fotografierne på udstillingen ”Under Indiens himmel” er dels gamle og originale, dels er de unikaværker – der findes ikke negativer til dem.

Fotografierne tilhører en engelsk samler, der vil være anonym, men som kontaktede museet og stillede sin samling af mere end 5000 fotografier fra kolonitidens Indien til rådighed.

Dem dykkede udstillingens kuratorer, Joachim Meyer og Peter Wandel, ned i, og på udstillingen kan man se de omkring 80 værker, de endte med at vælge ud.

Når Davids Samling viser denne udstilling, er det, fordi man for tre år siden besluttede at give museet et ekstra fotografisk ben.

Museets samling af islamisk kunst slutter omkring 1850. Det er også den tid, hvor fotografiet bliver født. Derfor besluttede man at lave skiftende fotoudstillinger, med fokus på islamisk kultur, hvilket også bibringer museets faste samling en mulighed for at blive spejlet i den nyere tid.

Fotografierne på udstillingen er taget i perioden fra 1850 til 1920, primært af englændere, og motivet er Indien. Fotograferne har været en skønsom blanding af amatører og professionelle, som på hver deres måde har arbejdet med at dokumentere livet i det fremmede, fra landskaber til bygningsværker til de indfødte og deres livsførelse.

Nogle af dem har både tjent til dagen og vejen ved at fotografere mænd fra den indiske overklasse – fyrster, der troner i stiveste puds med sabler og smykker og utrolig blanke laksko, i fotografens ateliers iscenesættelse af en sær overlæsset dagligstue med duge, forhæng og potteplanter – og bagefter har de formodentligt også solgt disse billeder til hjemlandet som en form for eksotiske vidnesbyrd derudefra.

Andre var mere optagede af landskaber, andre igen af at dokumentere, hvordan befolkningen levede, og i næsten videnskabelig grad at redegøre for måden, hvorpå de indfødte praktiserede forskellige fag og håndværk. Overalt har disse fotografer slæbt deres enorme kameraer, store glasplader og andet udstyr med sig. Det har været lidt af en opgave, og formodentligt har de selv følt deres ar-

0 Fotografierne på udstillingen er taget i perioden fra 18501920, primært af englændere, motivet er Indien, og fotografierne dokumenterer livet i det fremmede, fra landskaber til bygningsværker til de indfødte og deres livsførelse. Her er det et billede af Taj Mahal i Agra, set nordfra, fra 1870’erne. – Foto: Ukendt fotograf/ Davids Samling.

Under Indiens himmel.

Fotografier fra det 19. århundrede. Davids Samling, København. Til den 28. april.

1 Gruppe af fyrstelige, sandsynligvis fra Bikaner, cirka 1900. – Foto: R.K. Brothers/ Davids Samling.

0 En moské i Det Røde Fort, Delhi, 1858. – Foto: Felice Beato/ Davids Samling.

bejde som en form for indsats i fastholdelsen af det udvidede britiske imperium.

Fra 1750’erne havde englænderne været særdeles aktive i Indien, og efter Sepoyoprøret 18571858 (et nordindisk oprør mod briterne, der bliver blodigt slået ned) overtager den britiske krone styret fra East India Company. Fotografen Felice Beato (1832-1909) ville dokumentere oprøret, men kom først frem et halvt år efter, det havde fundet sted. Blandt andet fotograferede han pladsen ved Sikandar Bagh i Lucknow, hvor op mod 2000 indiske oprørere mistede livet i november 1857. For at dokumentere de menneskelige rædsler, og ikke bare vise ruinerne, fik han simpelthen hentet nogle af de ret opløste lig og spredt dem rundt på pladsen.

Det gør det næsten dobbelt grusomt, først massakren, dernæst de sagesløse knogler og krops-

dele spredt på pladsen, som var det et stik af Goya. På det tidspunkt i fotografiets udvikling havde det i øvrigt ikke været muligt fotografisk at gengive kamphandlinger, det ville gå alt for hurtigt.

De færreste danskere vil vide specielt meget om den engelske kolonihistorie i Indien, ligesom alle de fotografer, der fotograferer fra landet, vil være en ukendt. Men det er ikke en forudsætning for at få en stor oplevelse på udstillingen, som på mange måder også er kurateret ud fra et æstetisk perspektiv; altså ud fra, hvilke fotografier der fanger os som visuelle udsagn i dag.

Udstillingen er tematisk inddelt, et rum er viet dokumentation af arkitektur, hvor besøgende, der har været i Indien, kan konstatere, at meget stadig findes, et andet portrætter, og et tredje folkeliv.

Fotograferne har især haft en

dokumentarisk interesse. De har villet skildre dette fremmede land og dets indbyggere sådan, at det kunne formidles til folk hjemme i England. Men når man fotograferer, overfører man jo ikke bare virkeligheden til billedet, uden at man også selv er medskaber af det billede, der kommer frem, fordi man vinkler og i forskellig grad iscenesætter sit motiv. Dengang, i fotografiets barndom, var det helt nødvendigt at iscenesætte, hvis man skulle skildre mennesker. Fordi der var så lang eksponeringstid, at folk simpelthen skulle sidde stille i lang tid, hvilket har som effekt, at flere portrætterede synes at se ud mod fremtiden med vildt opspilede øjne (de har gjort sig umage for ikke at blinke). Men det er også tydeligt, når man ser på billederne af det indiske landskab eller nogle af bygningsværkerne, at fotograferne har haft deres kunsthistoriske billeder med sig i bevidst-

heden. De har fotograferet det romantiske landskab, den engelske have, de kendte hjemmefra. Og selvom de skulle dokumentere, er det tydeligt, at nogle af dem har fortabt sig i bløde skygger, i stofligheder og den måde, lyset falder ind ad et vindue på.

Der er fotografier af meget stor skønhed. Man overraskes over, hvor skarpt det tidlige fotografi var, hvordan de mindste stoflige detaljer er fastholdt. I forbindelse med udstillingen er der udgivet et udstillingskatalog på Strandberg Publishing skrevet af den britiske fotohistoriker John Falconer, tidligere ansvarlig for fotosamlingerne i British Librarys indiske og orientalske afdelinger, hvor man dels kan blive meget klogere på de enkelte billeder, dels på fotografernes historie og udviklingen af de fotografiske teknikker. Kataloget kan købes på museet og koster J 200 kroner.

april.

24 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Personliggjort kunst er blevet allemandseje I dag køber mange billeder på bestilling, nogle, fordi det skal passe til deres hjem, andre, fordi det skal fortælle historien om dem selv

kunstkøb AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Det lød som en ret umulig opgave, men Helle Borg Hansen var villig til at give det et skud.

Parret, kunstmaleren havde fået besøg af i sit atelier, ville ikke bare have hende til at male et maleri, det skulle være et maleri, som specifikt passede ind i de farver, de havde i deres hjem: mintgrøn, varm gul og blå. ”Det var ret svært at få til at passe sammen, men heldigvis er mintfarvet jo et vidt begreb.

Samtidig skulle det være et motiv af nogle bakker og træer, som jeg normalt ville have lavet i andre farver. Men det lykkedes,” siger hun.

Helle Borg Hansen fra Skuldelev ved Roskilde Fjord lever af at male og har malet på fuldtid siden 2008, stilen er abstrakt og særdeles farverig. De seneste 10 år har hun i firmaet HBH Art kun fået flere bestillinger af ”personlige” malerier. Det kan være malerier af kæledyr, portrætter og familiebilleder eller stemningsbilleder, der passer ind i indretningen, fortæller hun.

Et bestillingsbillede på en gange en meter ligger til omkring 8000 kroner hos hende. ”Prisen afhænger selvfølgelig af, om det er et billede, jeg vil kunne sælge til andre, hvis det ikke falder i kundernes smag,” siger hun.

Søger man på ”bestil maleri” på nettet, mødes man af et væld af muligheder for at købe ”unik” kunst. Udvalget er bredt, og man kan få alt fra grafiske collager af eksempelvis minder fra en rejse til naturalistiske portrætter. Helle Borg Hansen oplever, at folk generelt er blevet mere opmærksomme på, at de kan få indflydelse på et kunstværk, de køber til deres hjem. ”Det er det unikke ved billedet, der er vigtigt. I 1990’erne var folk mere villige til at købe reproduktioner og plakater, men i dag vil folk gerne have noget originalt, noget, der ikke lige hænger ovre hos naboen,” siger hun.

Kunstmalere har altid ­malet billeder til andre, og utallige store værker og portrætter i kunsthistorien er blevet til sådan. For eksempel blev det måske mest berømte kunstværk overhovedet, Leonardo da Vincis ­”Mona Lisa” (1503-1506), ­malet på bestilling fra en rigmand, der ville have portrætteret sin unge hustru.

Nyt er det dog, at helt almindelige mennesker i middelklassen har kunst lavet på bestilling hængende i hjemmet, siger Gry

0 Helle Borg Hansen er åben over for kundernes ønsker, når hun tager imod en bestilling. ” Jeg kan godt lide den begrænsning det giver, det er lidt som en dogmefilm. Man får udstukket nogle regler og så udfylder man rammerne inden for det,” siger hun. – Foto: HBH Art.

0 Mal et skovmotiv i mintgrøn, varm gul og blå, lød opgaven på, da Helle Borg Hansen gik i gang med dette maleri, som er lavet på bestilling.

– Foto: Helle Borg Hansen/ HBH Art.

0 Jens Alfred Raahauge laver flest portrætter på bestilling og kan bedst lide at udfordre dem, han portrætterer, og male efter lidt skæve fotografier. Maleriet her har titlen ”Laust”.

– Foto: Jens Alfred Raahauge.

Høngsmark Knudsen, som er lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet og forsker i forbrugerkultur. ”Nu kan man få personlige malerier i et prisleje, mange har råd til. I gamle dage gjorde man også det med at bestille et maleri, men det var ikke noget, hvem som helst havde råd til.”

Hun formoder, at de fleste købere af bestilt kunst ikke går ret meget op i det kunstfaglige ved billedet, men i stedet vælger noget, de selv synes, er pænt, og som afspejler deres private liv. ”Kunsthistorisk set har bestillingsbilleder handlet om at bevidne familien og slægten. Man har villet vise den historiske linje mellem portrætterne. Når vi køber personlig kunst på bestilling i dag, handler det mere om, at vi gerne vil have billeder på væggen, der siger os noget i øjeblikket, men som også i et eller andet omfang fortæller om, hvem vi er som individer. Det handler om at vise noget, der fortæller historien om os selv, netop nu,” siger hun.

Det er en personliggørelse, som ligger fint i tråd med tiden, mener Gry Høngsmark Knudsen. ”Hele markedet bliver i stigende grad rettet specifikt til os, så vi vænnes til, at vi kan få tingene, som vi præcist ønsker dem – og den logik følger med i de lidt større beslutninger om at købe et maleri til hjemmet,” siger hun.

Billedkunstner Helle Borg Hansen har det helt fint med at få opgaver som ”den mintgrønne skov”: ”Jeg kan godt lide den begrænsning, det giver, det er lidt som en dogmefilm. Man får udstukket nogle regler, og så udfylder man rammerne inden for det. Man får afprøvet nogle ting.

Når jeg siger ja til en opgave, kommer der altid et tidspunkt, hvor jeg siger: ’Hvad i alverden har jeg rodet mig ud i!’ Men jeg skal jo løse opgaven, og det er udviklende.”

Helle Borg Hansen vil gå langt for at efterkomme købernes ønsker, men hun har dog også grænser: ”Engang var der for eksempel

én, der kom og ville males nøgen i fodboldstøvler. Det sagde jeg altså nej til,” siger hun.

En lignende situation har Jens Alfred Raahauge, der også maler på fuldtid, været ude for. Også han laver billeder på bestilling, flest portrætter. ”Jeg fik en bestilling fra en advokat, der gerne ville have hele sin familie malet som superhelte i superheltekostumer. Jeg tror, det var lidt i spøg, fordi han ville gøre sin søn glad. Men jeg endte med at male dem uden, for jeg følte, det begyndte at blive for mekanisk,” siger han.

Prisen for et portræt malet af Jens Alfred Raahauge varierer, men et billede på 50 x 40 centimeter ligger til omkring 4000 kroner. Han søger i øjeblikket ind på kunstakademier i Tyskland og Norge og maler til det formål. Bestillingsbilleder maler han for at tjene penge, og når han får en bestilling, kan han godt lide at udfordre dem, der kommer med ønske om at få et meget nysseligt portræt malet. ”Folk vil gerne males efter et godt fotografi af sig selv. Men

det bliver som regel lidt kikset.

Jeg kan bedre lide at male efter de lidt skæve fotografier, folk selv synes, er dårlige. Så kan man fange noget andet i personen, og som regel bliver det godt,” siger han. ”Jeg vil nødig gå på kompromis, hvis folk siger, de kun vil have et billede i de og de farver.

Men jeg er villig til at høre folks ønsker og så tænke over, om det vil være godt for billedet,” siger han.

Helle Borg Hansen, der har modtaget undervisning af en række anerkendte kunstnere, har aldrig oplevet, at nogen i kunstverdenen så ned på hende, fordi hun maler billeder efter folks personlige ønsker – også kæledyrsbilleder. ”Jeg er god til at male dyreportrætter, og hvis folk tuder, når de får det, så har jeg ramt plet.

Det med at få et fotografi og male efter det, det gider jeg til gengæld ikke. Så er jeg jo bare en kopimaskine. Uanset om jeg maler for min egen skyld eller til andre, skal der være sjæl i mine J billeder.”

Rita Kernn-Larsen: Festen, 1935. Tilhører: Museum Sønderjylland – Kunstmuseet i Tønder

JYLLANDS-POSTEN

POLITIKEN

KRISTELIGT DAGBLAD

KULTURFORMIDLEREN

Museum Sønderjylland Kunstmuseet i Tønder Wegners Plads 1 | 6270 Tønder www.msj.dk | Tirs.-Søn. 10-17

26 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Drageblod og svanetårer

2 Udstillingen ”Alkymistens laboratorium” er skabt af Cecilia Westerberg, der ved siden af sit kunstneriske virke i mange år har været tilknyttet Statens Museum for Kunst som underviser af børn. Hendes vision med udstillingen er netop at skabe en sansemæssigt æggende og forundringsvækkende oplevelse for børn og voksne.

Cecilia Westerbergs udstilling ”Alkymistens laboratorium” kan lige nu opleves på Skovgaard Museet i Viborg.

Heldigvis kommer udstillingen også til Vejle og Frederikssund

udstilling 5 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Dagen før jeg gæstede Skovgaard Museet og Cecilia Westerbergs udstilling ”Alkymistens laboratorium”, var jeg på Aarhus Universitet for at høre den nyslåede professor i børnelitteratur Nina Christensen holde sin tiltrædelsesforelæsning om ”Børnelitteraturforskning for fremtiden”. Her læste hun blandt andet et lille stykke op, hvor Johannes V. Jensen beskrev sin første børnebog (”Den bestøvlede kat”), en bog som han sled op, før han overhovedet kunne læse, fordi både billeder og de kriderede sider var så tiltrækkende, at han formeligt måtte smage på dem. Jensen beskrev, synes jeg, så levende, noget man kunne kalde barnets æstetiske begær.

Der bliver ofte talt om børn som små væsener, der dels skal underholdes, dels skal indlæres en hel masse. Sjældent bliver der talt om børns æstetiske erfaring. Og om, hvad mødet med det æstetiske betyder for børn, ikke i et læringsmæssigt nytteperspektiv, men i det perspektiv, at oplevelsen af noget smukt og forunderligt i sig selv er betydningsfuldt for den menneskelige eksistens.

Udstillingen ”Alkymistens laboratorium” er skabt af Cecilia Westerberg, der ved siden af sit kunstneriske virke i mange år har været tilknyttet Statens Museum for Kunst som underviser af børn. Hendes vision med udstillingen er netop at skabe en sansemæssigt æggende og forundringsvækkende oplevelse for børn og såmænd også for deres voksne.

På udstillingen kan man både se, høre og røre, men også gøre.

Det, man kan gøre, handler om fordybelse, sansemæssig nydelse og erkendelse, og det meste fordrer, at barnet sætter tempoet ned. Lyset er dæmpet, indretningen rolig. Udstillingen taler til barnet som en samler i lighed med videnskabsmanden.

At samle handler om at prøve at kategorisere sin verden, finde dens mønstre.

Der er fire såkaldte laboratorier, fire forskellige rum: Wunderkammer, Herbarium, Farvelaboratorium og Transformati-

onsrum. I hvert rum tales der i øjenhøjde til barnet, til den nye opdagelsesrejsende verdensborger. Cecilia Westerberg har overalt arbejdet med gedigne og gode materialer, lige fra de borde, man skal sidde ved, de finér-figurer, man kan lave skyggebilleder med, og til det papir, man kan tegne på. Det gør en forskel. Udstillingen fordrer noget af det sted, den vises, de skal sørge for, at tingene er på plads til hver lille ny gæst.

I alkymistens laboratorium handlede det om at lave guld. På udstillingen her spiller guldet en mindre rolle, selvom der faktisk står et glas med det pureste, snurrende guld på en hylde.

Fokus ligger på mødet mellem viden om verden og det æstetiske. I udstillingens hjerte, Farvelaboratoriet, finder vi Farvebiblioteket, som er fire lange hylder med 160 glas med farvepigmenter.

På hvert glas står farvens navn. Der er navne som ”Mørkeblå”, ”Lysblå”, ”Turkis” og ”Turkisblå”, men der er også ”Mars gul” og ”Indisk gul”, grønne farver, der hedder henholdsvis ”Som foroven” og ”Som forneden”. For ikke at tale om den mørkerøde ”Drageblod”.

Midt i rummet står der et skab. Man kan gå ind i skabet og lukke dørene, man kan lægge hånden på den blå lapis lazuli-sten og se op i skabets stjernehimmel, mens man hører en fortælling om den britiske museumsmand Edward Forbes, der i begyndelsen af 1900-tallet rejste rundt i verden og samlede farvepigmenter ind til sit bibliotek og en dag også fandt frem til farven indisk gul, der blev fremstillet af urin fra køer, der udelukkende havde spist mangoblade. At sidde der i det blå mørke, alene, med speakeren Rikke Houds rolige stemme, er simpelthen lige så magisk for voksne som for børn.

Undervejs på udstillingen er der flere af disse små lydhistorier. I udstillingens Wunderkammer, der med hylder og æsker fyldt af både naturlige og kunstige underfuldheder, marmoræg i små reder, kuglefisk og kranier til fulde lever op til sit navn, bor et par hvide svanevinger i et skab. Man trykker på en lille knap, og så hører man lyden af

svaner, der trækker over himlen.

En stemme fortæller, at man skal forestille sig at have vingerne på ryggen. Også lukker mytologien sig op; måske er det sandt, at svanerne er sjæle fra fortiden, født ved den kilde, der springer ved verdenstræets fod, og at duggen fra træet hver morgen faldt på deres vinger. At det var den dug, der gør verden grøn og levende, og at det måske er stænk fra samme dug, vi mærker, når svanerne flyver over os i skumringen.

Igen hører vi svanernes susen og sang. Fra mytologien åbner fortællingen sig svimlende ud i verdensrummet: ”Stjernebilledet Svanen er 3228 lysår fra dig, der står lige her på gulvet i museet i Viborg. Og du må godt beholde dine usynlige svanevinger, du skal bare huske at lukke

skabet igen.” Det gør noget ved en, sådan en lørdag formiddag, hvor Viborg synes at være på evigt tøjudsalg, at få slået sit forestillingsrum op på den måde.

Fortællinger finder man også i rummet Herbarium, hvor man kan trække skuffer ud i et dejligt lavt arkivskab og finde pressede blomster fra haven.

På den ene side holder de giftige til, på den anden de spiselige eller medicinske. I bløde trælytterør kan man høre om nogle af dem, blandt andet om, hvordan dugdråberne lægger sig på løvefodens blade og ligner diamanter. Disse dugdråber, fortælles det, gik alkymisterne ud og samlede, når de skulle fremstille guld.

Det kan man ikke prøve på udstillingen, men til gengæld

kan man se anemonens forunderlige understel, tælle dens blade og tegne den. ”Alkymistens laboratorium” er en udstilling, der viser glæden ved tingenes fysiske væren og fortællingens kraft.

Er man i Viborg, med eller uden barn, så læg vejen forbi.

Til efteråret rejser udstillingen i øvrigt til Vejle Kunstmuseum, og i foråret 2020 kan den ses på J.F. Willumsens Museum i FreJ derikssund.

Cecilia Westerberg: Alkymistens laboratorium. En sanselig kunstudstilling for børn og voksne.

Skovgaard Museet, Viborg. Til den 28. april.

2 I udstillingens hjerte, ”Farvelaboratoriet”, finder vi ”Farvebiblioteket”, som er fire lange hylder med 160 glas med farvepigmenter. På hvert glas står farvens navn.

Der er navne som ”Mørkeblå”, ”Lysblå”, ”Turkis” og ”Turkisblå”, men der er også ”Mars gul” og ”Indisk gul”, grønne farver der hedder henholdsvis ”Som foroven” og ”Som forneden”. For ikke at tale om den mørkerøde ”Drageblod”.

– Fotos: Skovgaard Museet.

ALKYMISTENS LABORATORIUM af Cecilia Westerberg Til 28. april 2019

En kunstudstilling for børn

Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad

Skovgaard Museet

T e n k .T v, L e s C o n T e s M o d e r n e s , C i n e n i C F i L M , J o u r 2 F ê T e og Ø s T F o r PA r A d i s PræsenTerer

28

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2018

TårneT en FiLM AF

MATs grorud

en FiLM oM deT PALæsTinensiske FoLks hisTorie - oM håb og Minder - og en FiLM oM AT skAbe en MeningsFyLdT hverdAg i en verden AF kAos

i biogrAFerne

4. APriL

SCHLAGT SIE TOT!

De bedst sælgende navne i dansk samtidskunst tæller navne som Tal R og Michael Kvium, lyder eksperternes vurdering. En lille elite står for over 50 procent af indtjeningen på kunstmarkedet

kunstkøb AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Storslået opera om Martin Luther og det turbulente 1500-tal MUSIK

Bo Holten LIBRETTO

Eva Sommestad Holten

UROPFØRELSE

11. MAJ

BILLETTER 220–830 SEK malmoopera.se

Tunge drenge

+46 40 20 85 00

Der er navne, som er så ”hotte”, at man instinktivt råber ”JA!” til dem. Der er gode, solide navne, man nikker begejstret til. Og så er der dem, man tager ind, fordi jungletrommerne i kunstverdenen lyder, at de kommer til at blive de næste store navne.

På det danske kunstmarked står en lille elite, fem procent af alle billedkunstnere, for lige under 50 procent af den samlede omsætning, viste undersøgelsen ”Billedkunstens økonomiske rum” fra Handelshøjskolen i København, CBS, i november sidste år. Undersøgelsen var blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt kunstnerne og gik ­ikke i detaljer med enkelte kunstneres indkomst. Men hos gallerier, kuratorer og kunstauktioner kan man få gode bud på nogle navne i denne kunstnerelite, og her kommer deres bud fordelt i tre kategorier.

De tunge drenge Thorkild NB Nielsen, galleriejer og formand for Dansk Galleri Sammenslutning understreger, at det er på rygtebasis, han udtaler sig om,

hvad der sælger hos gallerierne. ”Vi går ikke rundt med en liste i lommen. Men inden for danske kunstnere er der lidt det, vi kalder for A-gruppen.

Det er navne som Olafur ­Eliasson, Michael Kvium, John Kørner og Tal R, der ­ligger helt i top,” siger han.

Alle har været på kunstmarkedet op gennem 1990’erne, og Tal R (hvis borgerlige navn er Tal Rosenzweig, og som er født i 1967) er i dag repræsenteret i USA, Storbritannien, Israel, Tyskland og Danmark. Også kurator og kunstsamler Jens-Peter Brask, der påpeger, at han taler ud fra, hvad han som kurator vil anbefale i forhold til salg, placerer Tal R helt i toppen af dansk kunst. ”Han er én af mine darlings og en maler, der ikke hviler på laurbærrene,” siger han.

Olafur Eliasson (født 1967), der senere er blevet kendt som installationskunstner, begyndte sin karriere som billedkunstner. Og hans tidlige malerier begynder at tikke ind på auktionerne nu, fortæller Niels Raben, der er leder af moderne afdeling hos Bruun Rasmussen Auktioner. ”Nogle gange er det tilfældigheder, der bestemmer, hvem der bliver store, men meget handler også om markedsføring. Én som Eliasson

er jo ikke blevet kendt for sine malerier, men på installationer som eksempelvis ’The Weather Project’ på Tate i London. Men fordi det er gået, som det er, sælger malerierne også godt,” siger han.

De solidt sælgende ”Kunstnere som Erik A. Frandsen, Claus Carstensen og Christian Lemmerz, der sammen med Kvium var en del af ’de unge vilde’ i 1980’erne, ligger også rigtig godt i svinget og har gjort det i et stykke tid,” siger Niels Raben. Langt de fleste af de bedst sælgende danske kunstnere i øjeblikket er mænd. Men ifølge Niels Raben er der faktisk to ”damer”, der gør det rigtig godt, den ene er Cathrine ­Raben Davidsen (født 1972). ”Hvis vi ser et værk af hende hos en kunde, så tager vi det meget gerne med os,” ­siger han.

Det samme gælder med værker af Anette Harboe Flensburg (født 1961), der primært har arbejdet i rumlig installationskunst, men også lavet malerier.

Han placerer også navne som den nærmest fotografisk malende Allan Otte (født 1978) og Christoffer Munch Andersen (født 1979), der blandt andet opskalerer brugsgenstande fra hver-­

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

29

EV EN T Y R DRON N I NGEN

og nye stjerner dagen som en malerbakke eller et guitarplekter i sin kunst i denne kategori. ”Én som Ole Aakjær sælger også lige pludselig godt,” ­siger Thorkild NB Nielsen, og det kan hans gallerist, Kim Jørgensen, fra Galleri Oxholm bekræfte: ”Vi har lige rundet de 500 på venteliste til et Aakjær-værk. Da der var kunstmesse i Herning for nylig, solgte vi 13 værker på 24 minutter,” ­siger han.

Aakjær (født 1962) er kendt for sine farvestrålende akvarelportrætter, og hans karriere er gået kometagtigt hurtigt. Han debuterede for bare fem år siden med sin første akvarel, men havde sidste år sin første soloudstilling på det anerkendte Galerie ­Moderne i Silkeborg.

Thorkild NB Nielsen peger også på Jeppe Hein (født 1974), tidligere assistent hos Olafur Eliasson, som en kunstner, der sælger solidt for tiden. Han nævner også Ole Ahlberg, der er født i 1949 og kendt for sine erotiske ­Tintin-malerier.

De nye stjerner En ”rising star” på kunstmarkedet i øjeblikket er Frederik Næblerød (født 1988), fortæller Niels Raben fra Bruun Rasmussen Auktioner. ”Næblerød regner vi helt klart blandt de kommende stjerner,” siger han. ”Men generelt er det sjældent, vi får billeder af så nye kunstnere ind. I udlandet kan der godt bare gå et år, fra et billede er indkøbt, til det brager videre på auktion, men danskerne vil gerne

­ ave tid til at nyde deres h ting.”

Kurator Jens-Peter Brask peger på en række kunstnere, der er værd at holde øje med på kunstmarkedet i fremtiden: Asger Dybvad Larsen (født 1990) for eksempel. ”Der er en styrke og ro i hans værker. Han er en rigtig jysk kunstner med begge ben på det rette sted,” siger han.

En anden ”rolig” og jysk maler, som Jens-Peter Brask vil anbefale, er Søren Sejr (født 1981) fra Aarhus. Derudover nævner han Martin ­Paaskesen (født 1987), der oprindeligt er uddannet skuespiller, men nu er maler på fuld tid, den selvlærte minimalist Martin Elsborg (født 1981), den populære iranskfødte, og Jorn-inspirerede, Farshad Farzankia (født 1980) og Absalon Kirkeby (født 1983), der arbejder i fotokunst.

Sidstnævnte er søn af en mand, som, trods det at han ikke er nulevende, har en plads oppe blandt de allerbedst sælgende, mener Niels Raben. Lige for øjeblikket sælger Per Kirkebys (19382018) malerier nemlig som varmt brød i auktionshusene. ”Han er i en klasse helt for sig selv, og man kan diskutere, om det giver mening at tage ham med blandt samtidskunstnerne. Men han er den klart dyreste af dem. Det skyldes nok, at man ved, der ikke kommer mere fra hans hånd, men også at der er et rigtig godt ry omkring ham.

Det er skabt, fordi han har haft gode gallerister, men jo

H.M. DRONNINGENS SCENOGR AFI 27. september 2018 - 19. maj 2019 A M A L IENBORG.DK

Gode råd om kunst Kunst gør dig glad…

Kunst har en funktion. Den påvirker dig. Tænk virkning ind, når du skal vælge kunst.

Rådgivning i Galleri Art Expo er gratis, så tag nogle fotos med af dit hjem og spørg mig.

Hvem får ret?

Det er svært at vælge. Det er svært at blive enige. Men det er så ærgerligt, hvis i vælger laveste fællesnævner. Lån i stedet et udvalg med hjem og mærk det. Få hjælp til størrelse, farver og placering, det er tit her det driller.

God kunst er ikke nødvendigvis dyrt 0 Frederik Næblerød (født 1988) blev færdig på kunstakademiet sidste år, men er allerede én af de danske kunstnere, der sælger godt, lyder det fra eksperter. Her ses Næblerøds ”Predator” (kødæder), autolak på MDFtræplade fra 2018.

– Foto: Galleri Alice Folker.

også fordi han var en dygtig kunstner. Han har haft forskellige kunstneriske perioder i løbet af sit liv, fra pop art i 1960’erne til at finde sit helt eget landskabelige univers,” siger Niels Raben.

Også Jens-Peter Brask placerer Per Kirkeby som den klareste stjerne på dansk kunsts himmel lige nu. ”Han er bare én af vores største malere. Og efter hans død er der kun blevet mere interesse for ham,” siger J Jens-Peter Brask.

Kunst er en smagssag. Men hvad skal det koste? Vi har kunst af 70 danske kunstnere lige fra helt nye og spirende kunstnere til etablerede og dyrere kunstnere. Det giver jer mulighed for at sammenligne stil og pris.

Påskeudstilling 70 danske kunstnere udstiller keramik, glas, skulpturer og malerier. Galleriet byder på bobler og kunstnerne fortæller røverhistorier.

Stemningen er uformel og alle er velkomne.

Skærtorsdag 18. april kl. 10-14 Lørdag den 20. april kl. 10-14

GALLERI ART EXPO

Kunst er glæde, der følger dig gennem livet

Søvejen 35, 8362 Hørning, tlf86147796, artexpo.dk

30 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Kunsten viser det store billede Den forrygende udstilling ”Nordisk modernisme – Inventing the Future” på Kunsten i Aalborg viser de frugtbare brudflader hos modernismens mestre

udstilling 6 stjerner AF ERIK STEFFENSEN kultur@k.dk

Et af de smukkeste kunstmuseer i Danmark ligger i Aalborg, hvor Kunsten, som museet har heddet i nogle år, har slået dørene op for, ja, en af de bedste præsentationer af nordisk kunst i nyere tid. ”Nordisk modernisme – Inventing the Future” hedder udstillingen, der bringer to kunstsamlinger sammen: den herværende i Aalborg og den private norske Canica, der i en snes år har været en museumsfaglig mastodont på grund af de indsamlede værkers kvalitet. Denne udstilling samordner på bedste vis perioder i dansk kunst og gør det til et nordisk projekt. For kunstnerne har jo ofte mødt hinanden, gået på de samme skoler i Paris eller udstillet sammen på kryds og tværs ude i verden og i Norden.

Det kunne ikke være meget bedre i den finske arkitekt Alvar Aaltos lysende katedral: Kunsten i Aalborg.

Vi hilses velkommen i den flot orkestrerede udstilling med to malerier af det sjældne motiv fodboldspillere, begge malet af Harald Giersing i 1911.

København var kunstcentrum i modernismens begyndelse, og kunstnere som eksempelvis Giersing tilbød undervisning ud over den akademiske i sin malerskole.

Og før det blev han selv undervist på Kunstnernes Frie Studieskoler af Kristian Zahrtmann, der havde afgørende betydning for udviklingen og troen på, at både farve og form skulle udfordres, for selvom han elskede de gamle italienske mestre, var det jo indlysende, som han sagde, at de var gode at kigge på, men at man ikke nødvendigvis skulle gentage deres kunststykker. Der var former og farver nok, der lå ubrugte hen i den nye tid.

Og ingen italiensk mester har malet fodboldspillere, kunne man tilføje, for spillet blev jo nærmest opfundet på fælleden i København med de første klubber i 1880’erne. Og alligevel hænger sagerne sammen og er klassiske i deres modernitet.

For et religiøst billede af eksempelvis Caravaggio indeholder jo ligeledes disse figurer i bevægelse, Harald Giersing gør blot sine til luftdueller mellem målmand og spillere.

I enkelte af udstillingens udsøgte værker får vi også lov at se bagsiden af malerierne.

Og eksempelvis hos Karl Isakson er det tydeligt, at Harald Giersing sidder i en havestol.

Der har været udveksling mellem de nordiske kunstnere på andre planer end de rent faglige.

0 Danske Vilhelm Bjerke-Petersens ”Befrugtning”, 1933.

– Foto: Canica Kunstsamling.

0 Svenske Gösta Adrian-Nilssons ”Stående yngling”, cirka 1914.

– Foto: Canica Kunstsamling.

0 Den norske kunstner Thorvald Hellesens ”Les deux amies” fra 1920.

– Foto: Canica Kunstsamling.

Nordisk modernisme – Inventing the Future.

Kunsten, Aalborg. Vises til den 2. juni.

3 Udstillingen ”Nordisk Modernisme – Inventing the Future” bringer to kunstsamlinger sammen: den herværende i Aalborg og den private norske Canica. Her ses den danske maler Franciska Clausens ”Baramoteret” fra 1927. – Foto: Canica Kunstsamling.

Det er et flot træk udstillingsteknisk, der gør sagerne spændende og seværdige. Fortællingerne bliver taktile og taler til krop og ånd.

Det er en perlerække af værker og forbindelser, vi er vidner til.

Et af udstillingens fokuspunkter er de surreelle bevægelser blandt nordiske kunstnere. Her er mange grupperinger at holde øje med, men når værkernes kvalitet er, som den er, træder det visuelle frem og giver beskueren nye bud på den rigdom, som vores kulturarv er, når den lader sig befrugte af nye strømninger.

Det er let at sætte mærkat på en gruppe kunstneres arbejde, at de tilhører denne eller hin bevægelse, men det er i overlappet

mellem genrer og brudfladerne, at noget nyt opstår.

På Fernand Légers skole i Paris mødes de nordiske kunstnere, Franciska Clausen er en, Erik Olson og Otto G. Carlsund to af de svenske studerende. Carlsund var opvokset i Sankt Petersborg og var flersproget, og vi forstår, at billedsproget også udvikles ad denne vej.

Kunsten bliver aldrig blot stilarternes kavalkade, der er menneskelige og eksistentielle træk bag den enkelte kunstners vej ind i fællesskabet.

Vi står midt i en levende epoke, det mærkes både i billeder og skulpturer og minder os om, at vi stadig er i en modernistisk tid præget af nye fællesskaber både kunstnerisk og levemæssigt.

Kvindernes århundrede kan man med nogen ret påstå, for det er gennem deres bidrag, både synlige og endnu ikke anerkendte, at vi forstår, at den ”mandede” kunst går andre veje.

Prøv at sammenholde Robert Jacobsens kluntede vikingeromantik med elegantieren og fordybelsens form, som den ses (og føles) hos Sonja Ferlov Mancoba. Kunstmarkedet ville have mænd, Paris og store armbevægelser.

Men set på afstand blev Sonja Ferlov selve sjælen, der levede i Paris som detaljens og inderlighedens mester. Hun blev ved sit værk og havde ikke brug for at ekspandere til en grusgrav i Jylland.

Det er en forrygende udstil-

ling. Iscenesat, ja. Med bedaget kunst, ja. Men er det ikke her i det store billede, at vi ser facetterne og selv må opfinde fremtiden? Jo. Vi er på en platform, hvor både Ragnhild Keysers stilsikre, smukke kompositioner lever side om side med Asger Jorns form-akrobatik. Han valgte at gennemspille hele repertoiret, mens andre søgte ind i farven og formens dyb ved repetition og fokus.

Hvor er det livsbekræftende, at mangfoldigheden lever. At den private kunstsamling både kan matche og supplere den museale.

Kunsten er en gave, der præsenterer sig på bedste vis i Aalborg, og kataloget samler det hele med indsigtsfulde artikler.

J Bravo.

MODERNE KUNST PÅ TRE ETAGER

Silver Cabinet

Dalí

BEMÆRK ÅSKEN ÅBENT HELE P KL. 1015

5.30. A P R I L | OV E R 25 S K U L P T U R E R O G F L E R E E N D 50 B I L L E DVÆ R K E R

COBRA

Dance of Time

Egill Jacobsen

Corneille

Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Corneille, Egill Jacobsen, Ejler Bille, Karel Appel, Mogens Balle m.fl.

Kom til fernisering i Kunstgalleriet fredag den 5. april kl. 15-18 Kunstgalleriet er vært ved et godt glas vin

Danmarks største udvalg i Salvador Dalí-skulpturer Kunstgalleriet ligger midt i Slagelse – ca. 1 time fra København og Odense

150 gratis P-pladser (Kunstgalleriets indgang i Rosengården)

MODERNE KUNST PÅ TRE ETAGER

Kunstgalleriet v. Johnny Persson Bredegade 4 | 4200 Slagelse | Tlf. 30 52 08 21 | kunstgalleriet.dk Åbningstider: Mandag lukket | Tirsdag-fredag kl. 10-17.30 | Lørdag kl. 10-15 | 1. søndag i måneden kl. 10-15 | Nyhedsbrev: Tilmelding på kunstgalleriet.dk MALERIER

|

SKULPTURER

|

GRAFISKE VÆRKER

|

INDRAMNING OG RESTAURERING

|

RÅDGIVNING OM KUNST I VIRKSOMHEDEN

|

FØLG OS PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

32 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

En velfortjent renæssance I år kan den kvindelige danske surrealist og maler Rita Kernn-Larsen opleves på to vandreudstillinger i Aalborg og Tønder efter først at have været vist i København.

Udstillingerne viser, hvorfor Kernn-Larsens renæssance er velfortjent

udstillinger

De hurtige blyantstreger former et net, et værktøj til senere at overføre skitsen til lærredet, og man ser automattegning, hvor kunstnerens hånd impulsivt har ført uden at løfte pennen fra papiret. Skitserne indeholder en form for sarthed, og man føler sig som beskuer næsten betroet Rita Kernn-Larsens indre univers.

I det andet rum kan man læse, at flere af malerierne er lånt fra prominente internationale museumssamlinger som The Solomon R. Guggenheim Collection i Venedig eller Centre Pompidou i Paris.

Men udstillingens fineste værker er afgjort skitserne. De indeholder selvklart en spontanitet, som ikke findes i de mere gennemarbejdede malerier. Eksempelvis er skitsen til ”Valmuen” let og ubesværet i akvarel, og dens sensuelle symbolik er langt mere underspillet end i det mere grove og mindre følende gennemarbejdede maleri af samme navn fra 1935. Malerierne forekommer til sammenligning langt mere flade og mindre følende.

AF CHRISTIANE MELDGAARD kultur@k.dk

Rita Kernn-­Larsen oplever en renæssance her godt 20 år efter sin død. Værker af Kernn-Larsen har netop været vist på Gl. Holtgaard, hvor udstillingen ”Solo: Rita Kernn-Larsen” kunne ses, og på Kunstforeningen Gl Strand, hvor udstillingen ”Kvindernes surrealisme. Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen” kunne opleves.

Begge udstillinger er vandreudstillinger; de er skabt i samarbejde med andre institutioner og er nu rejst fra Sjælland videre til Jylland, til henholdsvis Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg og MSJ – Kunstmuseet i Tønder, hvor de nu kan ses.

Hvad skyldes den store eksponering netop nu?

Institutionerne peger blandt andet på Kernn-Larsen som en overset figur i den danske surrealisme – kendt i sin samtid, glemt eller underbelyst i nutiden, i forhold til de mandlige kolleger Vilhelm Bjerke-Petersen og Wilhelm Freddie, som herhjemme især forbindes med genren.

Hvor Gl Strands vinkel er slægtskabet mellem de tre kvindelige surrealister, Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen, er Gl. Holtegaards vinkel på kunstnerens virke en rejse fra de tidlige år som surrealist, over mere naturalistiske sydfranske landskabsmalerier mod en mere eksperimenterende tværmedial praksis, hvor kunstneren prøver kræfter med keramik, collage og malerier som ren abstraktion.

Rita Kernn-Larsen (1904-1998) var en foregangskvinde både kunstnerisk set og i forhold til samtidens herskende kvindeideal. Hendes værker og levevis var en flugt fra (kvinde)livets fastlåste konventioner, på trods af, at hun dog giftede sig med kunstnerkollegaen Isak Grünberg og som 36-årig blev mor til datteren Danielle.

Kernn-Larsen var en kosmopolit. Hun forlod Danmark for at tage del i det sitrende parisiske kunstmiljø og modtog undervisning i komposition af den verdenskendte franske kunstner Fernand Léger, for hvem hun blev en yndet elev.

Under Anden Verdenskrig bosatte hun sig i London. Senere flyttede hun til Sydfrankrig for igen at vende tilbage til København.

Det var især i udlandet, at hun nåede berømmelse. I sin surrealistiske periode var Kernn-Larsen en del af det danske kunstnerkollektiv Linien, hvor flere af de store danske surrealister var med: Vilhelm Bjerke-Petersen, hans kone Elsa Thoresen, Ri-

0 De aktuelle vandreudstillinger peger blandt andet på Rita Kernn-Larsen som en overset figur i den danske surrealisme – kendt i sin samtid, glemt eller underbelyst i nutiden i forhold til de mandlige kolleger Vilhelm Bjerke-Petersen og Wilhelm Freddie. Her ses værket ”Selvportræt (Kend dig selv)” fra 1937. – Foto: Solomon R. Guggenheim Foundation, Venedig/Gl. Holtegaard.

chard Mortensen og Ejler Bille.

Hendes værker var, som de øvrige surrealisters, midler til at udtrykke en kunstnerisk og politisk modvilje mod datidens samfundsmæssige konventioner.

Med deres kompositoriske virkemidler og symbolladede billedsprog foreslog de i stedet en helt ny dagsorden, som ikke var fornuftens. Den skulle være båret af frihed, sanselighed, udlevelse af drømme, længsler, fantasi og drifter og var især inspireret af den freudianske psykoanalyse og tanker om det underbevidste.

Med udstillingen ”Solo: Rita Kernn-Larsen” belyses hele Kernn-Larsens kunstneriske virke og ikke kun hendes glansperiode som surrealist.

Man forstår, hvorfor det er ædelt at bevæge sig væk fra den fortælling og i stedet lade kunstneren være hovedpersonen i fortællingen om et stærkt kvindeligt forbillede i konstant udvikling i stedet for en reduktion til et led i en kæde af (mere kendte)

0 Rita Kernn-Larsens ”La pommes de la Normandie (Æblet)” fra 1934. – Foto: Niels Fabæk/Kunsten Museum of Modern Art Aalborg/Gl. Holtegaard.

hovedpersoner inden for en kunstretning.

Men udstillingen bekræfter, hvorfor Kernn-Larsen er mest kendt som surrealist. Det er i denne periode, i rummene med titlerne ”Underbevidsthedens Streg” og ”Surrealistiske Drømmelandskaber”, at hendes mest sprudlende, stilistisk mest gen-

nemførte og indlevende værker findes. De er farvestrålende, drømmende og ladede med erotiske symboler (læber, bløde, kønsformede organer, hænder, blomster).

I det første rum vises en samling smukke, pastelfarvede og fintfølende skitser, som giver os et indblik i kunstnerens proces:

Som et interessant kuratorisk greb har den internationalt anerkendte danske kunstner Kirstine Roepstorff (født i 1972) iscenesat udstillingen som et forsøg på at føje den ældre kollegas værker ind i en nutidig udstillingssammenhæng. Ved indgangen ses en stor tekstilbeklædt væg med klare farver og geometriske mønstre, brudt af et vindue i midten, som lader os kigge ind på en vægtekst.

Det tunge tekstil gentages dog ikke igen i udstillingen og virker derfor lidt underligt malplaceret. I alle rum har Roepstorff tilføjet halvcirkelformede rumdelere i metalkonstruktioner betrukket med stof, som dirigerer beskueren gennem dørene og sørger for at skabe en klar retning gennem udstillingen. Venstre om.

De mange gentagelser af firkantede rum bliver derved brudt i en fin rytme, som giver udstillingen mere ”flow”.

Rundtom er væggene malede; enten ensfarvede eller, når det fungerer allerbedst, som malerier i sig selv – udsprunget af Kernn-Larsens farveskalaer og motiver. Det er, også kuratorisk, skitserummet, der overrasker mest positivt. Skitserne er monteret i skillevægge med indbygget glas, som lader Kernn-Larsens værker glide ud i rummet og smelte sammen med Roepstorffs rum.

De udstillede skitsers sarte materialitet, farveholdning og tematik om det indre underbevidste underbygges af Roepstorffs mønstrede vægge med rosa nuancer på en måde, der binder de to kunstnere sammen på en næsten kærlig, poetisk vis. J

Rita KernnLarsen 3 Født i 1904, død i 1998.

3 Begyndte sin kunstne­ riske uddan­ nelse i Oslo og kom i 1926 ind på Det Kongelige Danske Kunst­ akademi i København.

3 Flyttede til Paris i 1929 og kom i mesterlære hos Fernand Léger på hans Académie Moderne.

3 I 1933 vendte hun tilbage til Danmark og bosatte sig senere i London og Sydfrankrig.

3 Arbejdede som surrea­ list fra 1935 til omkring 1945.

Rita KernnLarsen i Jylland 3 ”Solo: Rita KernnLarsen” På Kunsten i Aalborg.

Vises til den 5. maj.

3 ”Kvindernes surrea­ lisme.

Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen” På Kunstmuseet i Tønder.

Vises til den 2. juni.

2 “O R

t i e it, b s!

hu r m a a A i e r aj m d .

3 t r te n'

Doteaterfest star

Årets

THE ROCKY HORROR SHOW GÅ GRASSAT I GLAMROCK, FEDE SANGE OG GAVMILD EROTIK STORE SCENE FRA 3. MAJ

AUDITION HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR AT FÅ DIN DRØMMEROLLE? STUDIO FRA 12. APR

KATASTROFEN SKER I PAUSEN

ORESTIEN

HVORDAN SIKRER VI, AT DER ER ET HÅB OM EN FREMTID? — præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole, Aarhus

RÅT OG BILLEDMÆTTET DRAMA — med ny musik af Lydmor

STIKLINGEN FRA 14. MAJ

SCALA FRA 10. MAJ

BILLETTER 60 – 495 KR.

RABAT

— SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

Køb sæsonkort og få 10% i rabat på alle billetter

34 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Tysklands svar på kunstnerkolonien i Skagen trak lange spor i historien I det store, vide landskab ved Bremen, blot en times kørsel fra Hamborg, ligger kunstnerkolonien Worpswede, der virkelig er et besøg værd

essay LINE TOFTSØ OG ERIK STEFFENSEN SKRIVER FRA TYSKLAND

1 Paula Modersohn-Becker er den første kvinde, der har malet sit selvportræt som et nøgenstudie (1906).

– Foto: Paula ModersohnBecker Museum.

kultur@k.dk

”Vi lever i en tid, der hører til sletten og himlen,” skrev digteren Rainer Maria Rilke under sit treårige ophold blandt kunstnerne i Worpswede. ”Sletten er en følelse, vi vokser ind i, hvor alt har sin betydning: Horisontens uendelige strøg mod de få ting, der står enkelt og særligt mod himlen.”

Så smukt kan det siges om et landskab, at det også kan ses, ved vi fra kunstnernes billeder af stedet.

Friluftsmaleriet blev introduceret i Frankrig i midten af 1800-tallet, og Barbizon uden for Paris blev det første sted i verden, hvor man kunne tale om en kunstnerkoloni. Kunstnerne rykkede ud i naturen, ud på landet, der ikke bare skulle tjene som kulisse længere.

I Danmark har vi Skagensmalerne, og syd for grænsen hedder den mest berømte koloni Worpswede. Kunstnerkolonien i det store, vide landskab ved Bremen ligger blot en times kørsel fra Hamborg. Buschaufføren, der tager os det sidste stykke ud i landskabet, siger: ”Er det første gang, i er i Worpswede? Bare stig på”. Uden betaling, overraskende gemytligt.

I 1880’erne forelskede den unge maler Fritz Mackensen sig i Mimi Stolte, der præsenterede ham for sin smukke hjemegn, landsbyen Worpswede og det omkringliggende landskab Teufelsmoor. Følelsen af fremmedgjorthed i og omkring byerne som følge af industrialiseringen og et stadigt mere hektisk livstempo fik kunstnerne til at søge ud og tilbage i længslen efter et mere autentisk liv med ro og nærvær.

Dette var afsættet for, at Fritz Mackensen slog sig ned i Worpswede sammen med kunstnervennerne malerne Hans am Ende og Otto Modersohn for at starte et liv her, naturnært og med fokus på kunsten.

Andre kunstnere fulgte efter, og at kvinderne fik rum til deres kunst her, har vi haft glæde af siden og også kunnet opleve på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk for nogle år siden. Paula Modersohn-Becker, der blev vist i Nordsjælland, og billedhuggeren Clara Westhoff er blandt de ypperste Worpswedekunstnere, ligesom maleren, formgiveren og arkitekten Heinrich Vogeler blev en vigtig person både for gruppen og stedet.

Forfattere sluttede sig også til, Thomas Mann kom forbi, men vigtigst var Rainer Maria Rilke, der med sin bog ”Worp-

0 Paula ModersohnBecker havde et omfattende værk bag sig, da hun døde som 31-årig: Omkring 750 malerier og 1200 tegninger blev det til, malet i løbet af hendes sidste 11 leveår. Hun solgte intet i sin levetid.

Her er det et af hendes landskabsbilleder fra Worpswede.

– Foto: Paula ModersohnBecker Museum.

swede” fik stor betydning for etableringen og opfattelsen af Worpswede som et særligt sted, både landskabeligt og kunstnerisk, som en kunstnerkoloni.

Bogen er en monografi (på tysk) om fem af de oprindelige mandlige kunstnere, men indeholder også en smuk og betydelig indledning om landskabet og landskabskunsten.

I 1895 købte Heinrich Vogeler et mindre landsted, som han omkransede med en lille skov af birketræer.

De gav huset dets navn, Barkenhoff, der oversat fra plattysk betyder ”birketræ-hytten”, og det kan besøges som museum i dag.

Stedet og Heinrich Vogeler, som kunstner, drømmer og arkitekt, blev det kulturelle omdrejningspunkt for kunstlivet i Worpswede, og det var her, Rainer Maria Rilke boede i de tre år, hvor han skrev på bogen om Worpswede: ”Kunstnerne ser alting med ét åndedræt, mennesker og ting. Ligesom den sære, farvede luft i denne høje himmel...”.

Bussen kører igennem det sære, transparente landskab, og man bemærker fladheden og det sart vibrerende næsten-ingenting.

Vidder, tørvemoser og rækker af birketræer. De store engområder er adskilte af snorlige og regelmæssige afvandingsgrøfter og kanaler. Landskabet er markant horisontalt og nærmest selvlysende med det kolossale

himmelrum så nært. Og tindrende smukt i frostvejr.

Vi ankommer om eftermiddagen og ser det lille private museum, der ligger i Paula Modersohn-Becker og Otto Modersohns hjem. Museet har en større samling af både ældre og nyere Worpswede-kunstnere. I den gamle del af museet, det, der oprindeligt var kunstnerparrets hjem, hænger malerier af de to i de gamle stuer mellem dele af det møblement, der er bevaret, blandt andet et barnekammer og Paula ModersohnBeckers arbejdshjørne i stuen.

Det var i disse rum, hun døde i en alder af 31 år, blot 14 dage efter fødslen af parrets datter.

Paula Modersohn-Becker havde et omfattende værk bag sig, da hun døde: Omkring 750 malerier og 1200 tegninger blev det til, malet i løbet af hendes sidste 11 leveår. Hun solgte intet i sin levetid.

Paula Modersohn-Becker er én af de kunstnere fra Worpswede, der har haft størst betydning for vores tid. Hun var en moderne og selvstændig kvinde, der brændte for sin kunst, og i dag anses hun for at være én af de tidligste ekspressionister.

Hun var samtidig med Gauguin, Matisse og Picasso og malede usentimentale billeder af især landskabet og stedet, men også af mennesker – især kvinderne.

Paula Becker kom til Worpswede i 1897 efter endt læreruddannelse for at følge sit kald

som kunstner. Her modtog hun privatundervisning hos Fritz Mackensen sammen med blandt andre billedhuggeren Clara Westhoff i en tid, hvor kvinder ikke havde adgang til kunstakademiet. De kom videre til Paris med Rainer Maria Rilke, der giftede sig med Clara, men også havde et forhold til Paula.

Paula Becker blev optaget af Cezannes kunst, og hun giftede sig med enkemanden Otto Modersohn, fordi hun havde givet ham sit løfte om at tage sig af ham og hans barn. Paula Modersohn-Becker er den første kvinde, der har malet sit selvportræt som et nøgenstudie (1906). Hun malede ofte nøgenstudier af sine kvindelige modeller, hvilket på dette tidspunkt var banebrydende – for en kvinde.

Det blev kunstnerkoloniens arkitekt, den i Bremen og Worpswede allestedsnærværende billedhugger Bernhard Hoetger, der fik bragt kendskabet til Paula Modersohn-Beckers kunst frem i lyset efter hendes død.

Hoetgers varme og vilde murstensbyggerier har givet karakter til bydele i Worpswede og den berømte Böttcherstrasse i Bremen, hvor Paula ModersohnBeckers museum befinder sig.

Kunstnerne søgte efter skønhed og fordybelse her. Som Rainer Maria Rilke skrev: ”Naturen og dens sublime ligegyldighed (som vi kalder skønhed).”

Det er også det og den drøm, vi som besøgende gerne vil mærke. Vi kender historien, men det er først i mødet med stedet og landskabet, at vi forstår og inspireres. Luften er lys og til at tage og føle på. Hvert år har Worpswede tusinder af besøgende. Stedet har altid været et yndet udflugtsmål for søndagsturen; kunstnerne, drømmen og det forunderlige landskab med den store himmel. Der findes busture, der for 10 euro gør stop i Worpswede. Folk får 45 minutter til kaffe og kage, kunst og drøm. Angiveligt løber de besøgende op og ned ad hovedgaden, mens de spørger: ”Hvor er kunstnerne? Hvor er kunstnerne?”.

Turistforeningen vil gerne have, at de besøgende bliver lidt længere, og det kan kun anbefales. I dag er der cirka 120 arbejdende kunstnere i området plus seks museer, heriblandt de to fiJ ne kunstnerhjem.

Kunstnerkolonien Worpswede 3 Worpswede er en lille landsby nordøst for Bremen i Tyskland. Navnet Worpswede forbindes til den malerkoloni, der opstod i landsbyen i 1880’erne.

Oplev ogsü skagensmalernes hovedvÌrker, udstillingen Viggo Johansens akvareller og Brøndums spisesal

36 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Den anden Michael Ancher Udstilling på Ribe Kunstmuseum skærper opmærksomheden over for de sider hos skagensmaleren, der har mest at sige til et nutidigt publikum. Det gælder blandt andet hans billeder af hustruen Anna Ancher

udstilling fem stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

En sommerdag i haven. På en bænk mellem blomster og buske, som lyset flimrer igennem, ligger en sovende kvinde.

Et mindre dramatisk motiv kan næppe tænkes. Og dog er det skabt af en kunstner, Michael Ancher (1849-1927), der vel af de fleste først og fremmest forbindes med det modsatte, dramatiske billeder af Skagens fiskere fastholdt i deres barske hverdag.

Mødet med den sovende kvinde er ikke i sig selv det mest interessante på udstillingen ”Michael Ancher og kvinderne fra Skagen”, der efter tidligere at have været vist på Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling i København nu præsenteres på Ribe Kunstmuseum. Men det er interessant, at det pågældende billede, ”Middagshvil” fra 1890’erne, er skabt netop af Ancher. Og man tænker, hvad man ofte tænker, mens man bevæger sig videre mellem de omkring 60 værker, som udstillingen består

af: Sådan kunne han altså også male. Nok er flere af de viste billeder endda meget kendte. Et af dem er ”En Barnedaab” (1883-1888), erhvervet af Ribe Kunstmuseum i 1898 for 2000 kroner. Anchers kvittering er fremlagt i en montre.

Men den samlede manifestation af intime og private motiver samt af værker, hvor kunstneren har brugt lysere farver end ellers, demonstrerer, at Ancher er mere mangfoldig, end man måske havde vænnet sig til at tro.

På udstillingen optræder kvinder, som Michael Ancher mødte i sit liv i Skagen, kvinder af vidt forskellig social status, fiskekoner, hverdagens unge piger, nænsomt skildrede i den virkelighed, der er deres, promonerende fruer, samt – ikke mindst – hustruen og kollegaen Anna Ancher og familien Brøndum.

Et indtagende billede er ”Fiskepiger, der en sommeraften er samlet på Sladrebakken” (1879). Ancher lægger vægt på realismen og fremhæver pigernes fattigdom, hullerne i tøjet og snavset under fødderne.

Men den afslappede stund – nok dagens eneste af slagsen – synes samtidig at rumme en anelse sødme, en fortrolighed i solnedgangsly-

symboliseret af den overdådighed af en blomsterbuket, som hun har samlet. Det er et billede fra en dag, hvor alt er i balance. Himlen blå og kornet gyldent. Kun ét har man at gøre: tage imod, plukke skønhed.

Et andet hovedværk, ”Juledag 1900” (1903), skal vi heldigvis heller ikke undvære. Et magtfuldt portræt af fem kvinder fra familien Brøndum, malet i spisesalen på Brøndums Hotel under Michael Anchers tredelte maleri ”Brænding mod kysten” (1884/1885). De tilstedeværende kvinder har det samme faste blik, rettet mod et punkt uden for billedet. Bibelen ligger åben på bordet og ikke tilfældigt anbragt tættere på den gamle fru Brøndum og hendes to ugifte døtre end på Anna Ancher og datteren Helga Ancher.

Det er et billede, man ikke kan se sig færdig på.

Noget lignende gælder udstillingen i sin helhed. Man forlader den uden at være færdig med den. J

set inden en ny, hård arbejdsdag.

Fra Sladrebakken er der langt til ”Ung kvinde i det fri”, muligvis malet lige efter 1915, da kvinderne fik valgret, med hvad deraf fulgte af insiteren på personlig frihed og selvbestemmelse, noget der præger den portrætterede. Man aner hendes oprør mod de gældende konventioner, hun er sin egen og har tydeligvis meget for, så meget at hun næppe har tålmodighed til at stå stille ret længe inden for billedets ramme: Kunstneren må gøre sig færdig i en fart, så hun kan komme videre, ud af rammen, ud af alle rammer, der vil holde hende fast.

De ophængte værker skærper opmærksomheden over for de sider af Michael Ancher, som har mest at sige til et nutidigt publikum. Og til disse hører nogle af hans klassiske hovedværker, som man får gode gensyn med.

Således hans billeder af Anna Ancher, fremstillet i kærlighed og i respekt. Som ”Portræt af min hustru.

Malerinden Anna Ancher” (1884), en statelig kvinde i en åben dør, parat til at træde udenfor.

Vi træffer hende igen i ”Anna Ancher vender hjem fra marken” (1902). Sommerdagens rige lykke,

0 Udstillingen byder på nogle af Michael Anchers klassiske hovedværker, blandt andet billeder af hustruen og kollegaen, Anna Ancher. Her i ”Anna Ancher vender hjem fra marken” fra 1902. – Foto fra udstillingen.

Michael Ancher og kvinderne fra Skagen. Ribe Kunstmuseum. Indtil den 28. april. Kurateret af Anna Schram Vejlby, der også har redigeret det katalog, der er udsendt i forbindelse med udstillingen.

Drivhusliv og stjernestunder SPAR op til 8.600 kr

SPAR 15%

Juliana Premium 13 m2 Antracit • Inkl. fundament Vejledende pris 31.598 kr Kampagnepris 26.999 kr Også mulighed for på mur Juliana drivhus er til dig, der vil forlænge sæsonen og få større udbytte af dine dyrebare forårsdage. Brug dit drivhus til hygge og leg og som væksthus for familiens sunde produkter.

Juliana Oase 13,5 m2

Antracit • Inkl. fundament • Vejledende pris 41.798 kr • Kampagnepris 36.999 kr Nøglefærdig inkl. fundament og montage • Vejledende pris 61.298 kr • Kampagnepris 52.700 kr

Vi har butikker tæt på dig: Aalborg • Holstebro • København Næstved • Odense • Roskilde Find os på drivhuscenter.dk

Kom ind i dit drivhuscenter og se alle vores drivhuse og tilbehør. Vi giver gode råd og vejledning om dit nye uderum.

Bestil katalog på drivhuscenter.dk eller scan kode

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Et fuldendt blik på Hammershøi

Kunst&Kultur | 37

Denne smukke og generøse udgivelse om Hammershøis billedverden er en gave til dansk kulturarv

bog 6 stjerner AF ERIK STEFFENSEN kultur@k.dk

Med sine næsten 600 sider i stort format er det lidt af en sveske, der smækkes på disken med titlen ”Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede”. Kunstneren ville nok med sit eget udtryk være ”glad som en rødspætte i et blomsterbed” ved synet af værket, men han levede jo i det forrige århundrede, fra 1864 til 1916. Bogen er et forskningsmæssigt velfunderet og gennemillustreret pragtværk om den danske, i udstrakt grad københavnske, kunstner, der i nyere tid er blevet en international højdespringer, hvad angår vurderingspriser.

I 2017 faldt hammerslaget ved 39,5 millioner kroner på et af hans billeder, men før genopdagelsen af hans mesterlige kunst i 1981-udstillingen på Ordrupgaard, var historien noget anderledes, han var nærmest på nippet til

at gå i glemmebogen. Forfatterne Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner har foretaget det spring, alle Hammershøi-kendere har håbet skulle komme: at se værket nutidigt gennem kilderne og navnlig tage Hammershøis brug af fotografiet ind som bærende søjle for hans virke, og det gør forfatterne helt og aldeles eminent og overbevisende. Vi sidder som læsere med hele arkivet foran os, breve, scrapbøger, fotografier og hele albums trykt i faksimile, så det er som at være lukket ind i forskningens allerhelligste, vi får selv lov at tyde det, der også formidles i ord af forfatterne. Det er smukt og generøst. En gave til dansk kulturarv!

Hvem ville have troet, at Vilhelm Hammershøi sad ved roret i en robåd fra Københavns Roklub, eller at han var rytter i en sen alder efter at have stiftet bekendtskab med æselryttere på en hollandsk strand på sin og hustruen Idas bryllupsrejse i 1891?

Det levede liv folder sig

smukt ud med helsidesfotografier af en Chaplin-lignende bowlerhat-fyr på stranden.

Det er Ida, der fotograferer sin Vilhelm, og han kvitterer med at stå bag kameraet, da Ida kommer på æselryg.

Forfatterne er på sporet af det åbne billede, og det åbner sig på ny, dette gådefulde univers, som Hammershøi har efterladt os. Bogen er en lystvandring i visuel henseende, men også spændende som et detektivarbejde, der rummer skjulte meddelelser.

Vi kan ved selvsyn konstatere, at nogle hustage i Holland måske lægger kimen til et billede af Kronborgs tage udført nogle år efter.

Bogen udmærker sig ved at følge en ret spændende topografisk kronologi. Det er tillagt betydning, hvor Hammershøi-familien bor, og Vilhelm maler jo også gennem hele livet hjemme fra stuerne. Det bemærkes også, at udstillingen på Ordrupgaard for nogle år siden omkring Strandgade 30-bopælen var afgørende ny i sit sigte, og forfatterne understøtter og

videreudvikler med bogens opbygning den oplysning. De fremhæver Frederiksberg som hovedstol for Vilhelm Hammershøis dannelse som kunstner. Det er her på forskellige adresser, han finder ind til kerne af sit motiv og lyset.

Og så kommer overraskelsen. Igen sker det med hjælp fra fotografiet. Hammershøi elsker det tonale og sort-hvide aftryk, det er der ingen tvivl om, men han hylder også kunstnervennen Valdemar Schönheyder-Müllers helt formidable evner til at fange et ansigts udtryk, også når det nærmer sig det spirituelt intense og forløsende. Det er således påfaldende, hvor erotisk det lukkede blik og ansigt kan have i både den forelskede Schönheyder-Müllers fotografier af Anna Hammershøi og Vilhelm Hammershøis maleri af sin selvsamme søster. Hun er begges medie. Det er dybt bevægende kunsthistoriske opdagelser, vi er vidner til.

Bogens lykke er dens fokus på disse visuelt understøttede teser, mens dens eneste

ulempe er, at maleriet måske ikke aflæses med samme omhu og indsigt. Men det er også gjort førhen i Poul Vads herostratisk berømmede gennemgang af Hammershøis liv og værk. Her manglede til gengæld, hvad denne bog råder fuldstændig bod på.

Hammershøi var med på de fotografiske noder i en udvidet form. Han færdedes og levede både med fotografiet og med musikken. Stuerne er aldrig helt tomme. Der er lys og potteplanter. Tegninger, malerier og sort hvide billeder på væggene. Men få ting i forhold til de overlæssede samtidsinteriører, vi ofte ser på familiefotografierne. Det er denne renselsens form, der har gjort Hammershøis værk så efterstræbt, som var den et udtryk for japansk zen udlevet i den gammelnordiske bykerne.

Og hvor Poul Vad indimellem drog sine tvivlsomme slutninger – at fotografiet tjente som praktisk foranstaltning, når kunstneren manglede sin model – er de to kvindelige forfattere nok nærmere sandheden med de-

res forståelse for den overskridelse, der finder sted, når Hammershøi og kunstnervennen Schönheyder-Müller går helt tæt på. ”Close-up” kaldes et afsnit i bogen, og vi forstår, at når en mand maler eller fotograferer en kvindes nakke, er der tale om noget sanseligt, der rækker ud over rent praktiske anliggender.

Forfatterne tør at bruge ord som ”voyeur” om kunstneren, og der er ingen tvivl om, at Hammershøi rammer den hårfine grænse i sit maleri mellem begær og og anstændighed. Han er en nydelsens J kontrollerede mester.

Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner: Vilhelm Hammershøi.

På sporet af det åbne billede. 576 sider. 600 kroner.

Lindhardt og Ringhof.

Perfect Poses?

1.3 - 16.6 2019

Glyptoteket

38 | Kunst&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 30. marts 2019

Tilbage til grundfortællingerne Jais Nielsen vækker Bibelens fortællinger til live gennem ler og glasur. På Danmarks keramikmuseum i Middelfart kan en meget seværdig udstilling med hans keramiske værker opleves i øjeblikket

udstilling 5 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Det er vidunderligt smukt at ankomme til Danmarks Keramikmuseum, Clay i Middelfart. Man kan spadsere langs vandet, se på fine gamle smakkehuse og ud over Lillebælt, den ene bro til venstre, den anden til højre. Ved skoven drejer man op, og der ligger Grimmerhus, som oprindeligt var et enkesæde for herregården Hindsgavl, og senere blev museum for keramisk kunst. Det blev med tiden for småt, og i 2015 åbnede det som Clay, Keramikmuseum Danmark, med en stor, primært underjordisk tilbygning.

Netop nu sætter Clay, med udstillingen ”Epos i ler”, fokus på Jais Nielsens (1885-1691)keramik. Museet har en stor samling af hans keramiske værker, først og fremmest fra Den Kongelige Porcelainsfabriks museumssamling, hvoraf en del blev overdraget til Clay i 2010, men også fordi samleren Erik Veistrup har doneret en del af sin keramiske samling til museet. Jais Nielsen (1885-1961) var både maler og keramiker. De fleste vil kende hans lyse og lette, på sin vis ret illustrative kubistisk-futuristiske malerier. Der er skrevet mange gymnasiestile over et maleri som ”Afgang” fra 1918 (Fuglsang Kunstmuseum), hvor vi ser de travle moderne mennesker på farten i storbyen.

Jais Nielsen blev uddannet hos Kristian Zahrtmann og Johan Rohde på Kunstnernes Frie Studieskoler. Sammen med blandt andre studiekammeraterne Olaf Rude og William Scharff var han i 1909 med til at danne gruppen ”De tretten”. Ud skulle han også, og fra 1911-14 boede han i Paris. Det betød, at han vente hjem til Danmark med andre farver på nethinden, andre tanker om, hvad maleriet kunne. Som maler blev han ikke altid taget lige godt imod, hans måde at bruge den kubistiske teknik på blev anklaget for at være overfladisk – og man glemte at spørge, om det måske kunne være en pointe i sig selv.

Mere ubetinget anerkendelse fik han for sit keramiske virke, som han sideløbende med maleriet arbejdede med hele livet.

Hvor hans malerier tematiserede fart og modernitet, var de store motiver i keramikken bibelske og klassiske. Som om det fysiske arbejde med leret forbandt det med noget mere oprindeligt, som om det var et sted, hvor de mere eksistentielle og evige temaer kunne tages op, mens maleriet tog sig af her og nu.

Udstillingen er på mange måder en lystfuld oplevelse. Den åbnes med figuren ”Jakobs kamp mod

0 Det er en nydelse af komme tæt på Jais Nielsens værker, og se, hvordan han får glasuren til at leve og spille sammen med formen. Jais Nielsen vidste, hvad han ville. Han arbejdede meget kontrolleret med keramikken og lærte sig sine virkemidler. Her er det hans ”Jakobs kamp med englen”.

– Foto: Ole Akhøj.

Jais Nielsen: Epos i ler. Clay, Keramikmuseum Danmark, Grimmerhus, Middelfart. Til den 8. april.

0 Hovedværket i Jais Nielsens virke, og også på udstillingen, er den mandshøje figur ”Pottemageren” skabt til Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor den da også hjembragte den eftertragtede Grand Prix. – Foto: Ole Akhøj.

englen” (fra 1937, modellen antagelig fra 1929), hvor Jakob og Engel er tæt forenet i en dynamisk form. Lysende flot i jadefarvet celadonglasur, fremhævet af en rød væg. Se for eksempel den måde, englens hår ender som et lille skulpturelt punkt i sig selv. Der er flere arbejder på udstillingen i den grønne celadon, blandt andet en meget flot lågkrukke, ”Midgårdsormen”, hvis mange cirkler ender i en midgårdsormsknop, og en grøn version af ”Samson og Løven”.

Holdt i en enkel farve ser man formen endnu klarere end i den kulørte udgave.

Det er en nydelse af komme tæt på Jais Nielsens værker og se, hvordan han får glasuren til at leve og spille sammen med formen. I modsætning til den tidlige kunstnerkeramik, hvor en kunstner som for eksempel Niels Hansen Jakobsen arbejdede dybt eksperimenterende, og hvor en del af fornøjelsen var aldrig at vide, hvad der kom ud af ovnen, vidste Jais Nielsen, hvad han ville. Han arbejdede meget kontrolleret med keramikken og lærte sig sine virkemidler.

Der er ikke flere værker med på udstillingen, end at man orker at stille skarpt på dem, og det er jo det, det handler om. At møde værkerne i øjenhøjde. Af samme grund er det ærgerligt,

at så mange af dem, der tilmed af sikkerhedsgrunde står i montrer, samtidig også er skubbet op mod væggen, så man ikke kan komme rundt om dem. Jais Nielsens værker har ikke en forside og en bagside, og en del af fornøjelsen, når man nu ikke kan lade sine hænder vandre over dem, er at bevæge sig hele vejen rundt om dem. Udstillingen er bygget op over et kunsthistorisk skelet, det har en klar pædagogisk hensigt, men jeg synes, man med fordel kunne have sat værkerne endnu mere visuelt i spil med hinanden.

Jais Nielsen begyndte på keramikken i 1915 på Københavns Lervarefabrik i Valby, hos pottemager G.A. Eifrig, som havde været med fra kunstnerkeramikkens storhedstid i slutningen af 1800-tallet med navne som Bindesbøll, Skovgaard og Holtenfamilien med flere.

De tidligste værker er dekorerede fade og vaser, men fra at arbejde mere med keramikken som et lærred bevægede Nielsen sig over til at arbejde med både form og billedside. På udstillingen kan man se et par ret fantasifulde tidlige eksempler (som man ikke kan lade være med at tænke på må have inspireret en ung Bjørn Wiinblad) i form af en lystelig femarmet lysestage med

både bryster og skød og en anden lysestage, hvor en smækker brun kvinde rider på et fabeldyr.

Det er sjovt at se, hvordan der er nogle former, som Jais Nielsen har haft en forkærlighed for.

Den bløde trekantform går igen i mange arbejder: den vilde ”Samson og løven”, ”Den barmhjertige samaritan” med flere, ligesom han kan lide, når han kan indskrive menneskekroppen, særligt den nøgne kvinde, i en rundet form. I det hele taget er der noget af en erotiker over ham.

I 1920 bliver han hentet til Den Kongelige Porcelainsfabrik, der var inde i en rivende udvikling omkring produktionen af stentøj, og hvor man blandt andet arbejdede med glasurer fra ældre kinesisk keramik, herunder den røde kobberglasur, okseblod, som skal blive så karakteristisk for Jais Nielsens værk.

På Clay har de en næsten 70 centimeter høje ”Krigervasen”, som Nielsen udførte i to versioner, den ene med judaskysset som motiv, den anden med Salomons dom. Selve vasen er klassisk, men Nielsen tilfører egne hanke og topfigur.

Hovedværket i hans virke, og også på udstillingen her, er den mandshøje figur ”Pottemageren” skabt til Verdensudstillin-

gen i Paris i 1925, hvor den da også hjembragte den eftertragtede Grand Prix. Værket er keramik, men det er jo også en skulptur. Det blev skabt i flere eksemplarer og med forskellige glasurer. På Designmuseum Danmark har man en turkis version, på Clay en okseblodsfarvet. Den står midt i rummet, og her er der heldigvis plads til, at man kan cirkle rundt om ham, som han står der i sin fodlange, foldede kjortel. Den er så flot i glasuren, mørk, sine steder næsten sort, men med områder, hvor kontrastfarven, en sprød grøn, træder frem og ligesom sparker den røde okseblod op.

Pottemageren står og holder en krukke, hans ansigt er drejet i forhold til kroppen. Når vi ser ham frontalt, får vi hans ret lille, næsten arkaiske hoved med stiliserede træk, i profil.

Flere af Jais Nielsens ansigter, lige fra hans Jakob til hans Judas, får mig til at tænke på Anne Marie Carl-Nielsens ”Havfrue” fra 1921, der også har de store udstående øjne. Som en overskudsagtig detalje ligger der en under pottemagerens kåbe et lille hundemonster, som mest af alt ligner et lån fra en kinesisk figur.

J

DIN SKATMIN SKAT

Vi samler alle på noget -hvad samler du på?

NY særudstilling Østergade 36 - 5610 Assens

MUSEUM VESTFYN

Åbningstider: 13. april - 23 juni: Onsdag, lørdag, søn- og helligdage kl. 11-14 24. juni - 1. september: Alle dage kl. 11-15 2. september - 20. oktober: Onsdag, lørdag og søndag kl. 11-14 Læs mere på www.museumvestfyn.dk

Se sølvvarefabrikantens enestående samling, nyd hans have og oplev udstillingen

FABRIKKEN OG FABRIKANTEN

ERNSTS SAMLINGER

Østergade 57 - 5610 Assens

FREDERIK ERNSTS HAVE

Uge 16

Påskeferien

ÅBNINGSTIDER

I påskeferien holder ARoS åbent og har masser af gode oplevelser for hele familien – om du er stor eller lille. Der vil være masser af påskesjov og et stort program for ugen med bl.a. børnelounge, påskeplanke og kunstjagt.

Tirsdag - søndag kl. 10-17 Onsdag kl. 10-22 Mandag lukket www.aros.dk Husk – altid fri adgang til Café og Shop

aros.dk/paaske

åbner 6. april

’Tomorrow is the Question’ 06.04.19 – 04.08.19 Spørgsmål vi stiller i dag, er med til at forme morgendagen. ’Tomorrow is the Question’ er en ambitiøs præsentation af international samtidskunst, som handler om vores alles fælles nutid og fremtid. aros.dk/tomorrow

© teamLab

160 ÅRS TILBUD – I APRIL

’Far From Home’ 01.12.18 – 30.11.20 Med fokus på følelsen af hjem og individets udfordringer i det moderne samfund afrunder ARoS trilogien, der startede med ’Out of the Darkness’ i 2014. Udstillingen stiller det fundamentale spørgsmål – hvor er hjemme? aros.dk/far-from-home

’Drømmen om Danmark’ 29.05.19 – 08.09.19 Store formater og episke motiver fra anden halvdel af 1800-tallet og stiller spørgsmålet ”Hvad er typisk dansk?” aros.dk/drømmen

20% rabat på alle tasker og punge Vi fejrer kunstmuseets 160 års fødselsdag med et nyt tilbud hver måned hele året. aros.dk/160 Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter. Gælder i april 2019

Sidste chance 22. april

’Move!’

09.02.19 - 22.04.19 Udstillingen ’Move!’ tager publikum med på en utraditionel rute gennem vægge og rum fra en tidligere udstilling. aros.dk/move