Scene & Kultur 2019

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 24. AUGUST 2019 F OTO : L E I F T U X E N

”Teater er den ypperste disciplin,” siger Iben Hjejle, der spiller jordskælvsforskeren Inge Lehmann i forestillingen ”Jordens indre”.

Skuespiller Lars Mikkelsen er tilbage på de skrå brædder og kan i øjeblikket opleves på Det Kongelige Teaters scene, hvor han i ”Adressaten ubekendt” spiller en mand, der bliver nazist og derfor vender sig mod sin bedste ven.

Side 14

Side 4

Læs også

F OTO : I B E N G A D

F OTO : L E I F T U X E N

Alvin Olid Bursøe og Morten Hee Andersen spiller over for hinanden som Jonathan og Tvebak i ”Brødrene Løvehjerte”. Side 32

Læs også

• Ungdomsteater: Digitale krænkelser er temaet for den nye forestilling ”Klædt af”.

Side 23

• Klassikere: Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” er en af flere klassikere, der igen kan opleves på scenen.

Side 6 og side 8

• Alderdom: I Odsherred indtager en gruppe seniorer snart scenen med forestillingen ”At lege er at leve”, mens alderdom er et tema i Odense Teaters ”Hvis jeg bliver gammel”.

Side 22 og 36

• Anbefalinger: Avisens anmeldere fortæller, hvad de ser frem til at opleve på musik-, ballet- og teaterscenen i den nye sæson.

Side 34

2019 SEPTEMBER

22. - 29.

Med professorerne Kathryn Stott  Steven Dann  Ernst Kovacic Eszter Haffner  Henrik Brendstrup Hvide Sande Masterclass  www.hvidesande-masterclass.dk

23. september kl. 16.30.

24. september kl. 19.30: 25. september kl. 16.00: 25. september kl. 19.30: 26. september kl. 16.00: 26. september kl. 19.30: 27. september kl. 16.00: 28. september kl. 14.00: 28. september kl. 19.30: 29. september kl. 15.00:

Lyngvig fyr, Lyngvig Helligåndskirken, Hvide Sande Fiskeriets Hus, Hvide Sande Helligåndskirken, Hvide Sande Anker Fjord Hospice, Hvide Sande Helligåndskirken, Hvide Sande Helligåndskirken, Hvide Sande Ølgod Kulturhus, Ølgod Herborg Kirke, Videbæk Århus Musikhus, Århus

Ringkøbing Skjern Kommune  Augustinus Fonden  Aage og Johanne Louis-Hansens Fond  Willian Demant  Toyota Fonden  Knud Højgaards Fond  Holmsland Klit Turistforening  Den Obelske Familiefond  Peter Lodberg Kristiansens MIndefond  Westlands Foundation • Vitas Blomster Hvide Sande Shipyard, Steel and Service  Hvide Sande Elforsyningsfond  Klittens Borgerforening  Holmsland Klit Turistforening  Menighedsrådet ved Helligåndskirken, Hvide Sande  Hvide Sande Camping & Cykeludlejning  Julius Blüthner’s Pianofabrik  Novasol Søndervig  Hvide Sande Hotel

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Ny dramatik og klassikere går hånd i hånd på de danske scener Den nye sæson på landets teatre byder både på ny dansk dramatik og store internationale klassikere.

Dén kombination er en storartet idé

kommentar

AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Shakespeare, Holberg, Bergman og ved siden af dem en række langt mere ukendte – og uprøvede – dramatikere og skuespil.

Sådan kan den nye sæson på de danske teatre hurtigt remses op. For selvom man nogle gange kan få fornemmelsen af, at der ikke er andet end amerikanske musicalproduktioner at finde på de danske teatre, er virkeligheden på scenerne faktisk en anden. Her deler nyopsætninger og nyfortolkninger af teaterhistoriens største klassikere nemlig plads med ikke bare musicals, men også med nyproduceret dansk dramatik

Gæt og vind 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 5. september klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres lørdag den 7. september.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Det første navn, vi trækker, vinder et gavekort til Magasin til en værdi af 500 kroner. Det næste navn vinder et gavekort til Bog&idé til en værdi af 500 kroner, og tredje navn vinder bogen ”Hvad døden har lært mig om livet” fra Kristeligt Dagblads Forlag.

– noget, der ellers ofte er blevet omtalt som en mangelvare på teatrene.

At klassikere og ny dramatik går hånd i hånd gælder ikke mindst for den nye teatersæson, som vi nu tager hul på, og som Kristeligt Dagblads tillæg ”Scene&Kultur” er viet til.

Et af de teatre, der går på flere ben i sæsonen 2019/2020, er Betty Nansen Teatret på Frederiksberg ved København. Dette efterår melder teatret sig ikke bare på banen med de to klassikere, William Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm” og Aischylos’ ”De asylsøgende kvinder”, men samtidig også med det nyproducerede stykke ”Jan Sonnergaard er ikke død”.

På Aalborg Teater er tendensen den samme. Her bliver opsætningen af Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” fulgt op med ”Efter branden”, som den yngre dramatiker Julie Maj Jakobsen står bag. Lidt læn-

WWHer bliver klassi-

kerne ikke bare leveret som et stykke fredet kulturarv, men derimod som dramatik, der kan udfordres og leges med.

stians velkendte tekster og toner til.

Tager man et kig på landets største teater, Det Kongelige Teater i København, er der her heller ikke kun klassikere som ”Adressaten ubekendt”, ”Cyrano de Bergerac” og ”Brødrene Løvehjerte” på plakaten i sæsonen 2019/2020, men også ny dansk dramatik i form af de to helt nye skuespil ”Jello Shot” og ”Googleren”.

gere nordpå, på Vendsyssel Teater, er ikke bare Ludvig Holbergs ”Jeppe på Bjerget”, men også det nyproducerede stykke ”Tæt tåge” blandt højdepunkterne i den nye sæson, og på Folketeatret i København byder efteråret både på det nye stykke ”Jordens indre” og på en opsætning af ”Skatteøen” med sangeren Seba-

At teatre over hele landet går på flere ben ser ud til at være en god idé. I hvert fald melder flere teatre om publikumsfremgang i disse år.

Og måske er en del af forklaringen på publikumsfremgangen netop kombinationen af den ene dag at kunne læne sig trygt tilbage i plyssædet og genbesøge højdepunkter i teaterhistorien og den næste dag at kunne sætte sig yderst på sædet af en klapstol og undrende følge med i de eksperimenter, der udfolder sig på scenen lige nu og her, uden at

der nødvendigvis skrives teaterhistorie i dét øjeblik. For i teatret skal der også være plads til vovemod.

Derfor er det også glædeligt, at programmerne for den nye sæson giver et billede af et scenelandskab, der samlet set formår at rumme både ny eksperimenterende dramatik, der ikke nødvendigvis er det store billetsalg i, og de mere iøjnefaldende og sikre klassikere – som på scenerne dog oftest ikke fremstår spor sikre. For her bliver klassikerne ikke bare leveret som et stykke fredet kulturarv, men derimod som dramatik, der kan udfordres og leges med.

Både klassikerne, den nye dramatik, og alt det andet, de danske scener har at byde på i den nye sæson, kan læserne gå på opdagelse i gennem artiklerne i ”Scene&Kultur”tillægget, som forhåbentlig kan inspirere til store teateroplevelser i den kommende tid.

J God fornøjelse!

Quiz med om Scene&Kultur 3 1. På hvilket teater opsættes ”Fanny og Alexander”?

3 6. I hvilken sjællandsk by holder Gamle Scene til?

3 11. Hvilket teater står bag ”Kvinde kend din krop”?

3 2. 2. Hvem spiller Lars Mikkelsen over for i ”Adressaten ubekendt”?

3 7. Hvilket teater sætter fokus på digitale krænkelser i den nye sæson?

3 12. Hvornår udspiller forestillingen ”Besat” sig?

3 3. På hvilket teater opsættes ”Tæt tåge”?

3 8. Hvem spiller hovedrollen i ”Den store Gatsby” på Odense Teater?

3 13. På hvilket teater opføres ”Et dukkehjem” i denne sæson?

3 4. Hvilken dansk forfatter fortolkes som ballet på Det Kongelige Teater i den nye sæson?

3 9. Hvilke kendte eventyr-brødre spiller Morten Hee Andersen og Alvin Olid Bursøe?

3 14. Hvilken kunstnerkoloni handler musicalen ”Lyset over Skagen” om?

3 5. I hvilken forestilling spiller Iben Hjejle jordskælvsforsker?

3 10. Hvornår blev ”De asylsøgende kvinder” skrevet?

3 15. Hvilken Tjajkovskij-opera drager Den Jyske Opera på turné med?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Michael Sørensen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

E

Sm e

tana s

Mit F

SÆSON — Y N B

T

IL

N

T E L

GET ER Å L A S B

Tja j

k

val, Mah i , t s e l m e f e r j i s 6. ski , Verdis Requ v o

aarhussymfoni.dk

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

”Jeg har brug for at gøre det, som Inge Lehmann gjorde” Der var ingen klokke, der ringede, da Iben Hjejle første gang hørte om Inge Lehmann. Men den kvindelige jordskælvsforsker og fascinationen af hende er siden vokset på den 48-årige Iben Hjejle, der spiller Inge Lehmann i et nyt teaterstykke. Nu håber skuespilleren, at historien også kan inspirere andre

interview AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

”Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves.”

Sådan lyder en konstaterende frase fra Inge Lehmanns liv, der også har fundet vej til manuskriptet til teaterstykket ”Jordens indre”, hvor Iben Hjejle spiller hovedrollen som den kvindelige seismolog og jordskælvsforsker. Inge Lehmanns udbrud kommer, efter hun har fået en afvisning på sin ansøgning om midler til forskning fra Geodætisk Institut, hvor hun var ansat.

Navnet Inge Lehmann vækker ikke samme genklang som Niels Bohr, der også er med i teaterstykket og spilles af Jesper Lohmann. Det på trods af, at Inge Lehmann i 1936 gjorde en epokegørende opdagelse – om Jordens indre.

Før havde man antaget, at Jordens indre helt og aldeles var flydende og bestod af jern. Efter at have analyseret seismogrammer fra et jordskælv i New Zealand, opdagede Inge Lehmann, at der måtte være en fast indre kerne i Jorden, hvilket også kunne forklare, hvorfor bølgerne fra jordskælvet blev reflekteret. Det havde hidtil været vanskeligt at argumentere for ud fra tanken om, at Jordens indre havde en blød og ensartet struktur.

Men lige så vital, opdagelsen var for videnskaben, lige så lidt anerkendelse fik Inge Lehmann i Danmark. I USA var hyldsten dog en anden, og i 1964 blev hun æresdoktor på Columbia University og modtog i 1971 som den første kvinde nogensinde den store geofysiske pris, Bowie-medaljen.

Historien om Inge Lehmann er historien om en kvinde, der viede sit liv til en glødende interesse på en sådan måde, at det ville få mange til at rynke øjenbrynene. 104 år gammel blev hun i 1993, hvor hun døde, og det blev aldrig til så meget som en snært af familieliv eller en fast partner for den kvindelige topforsker, der efter sin pension i 1953 fortsatte med at skrive videnskabelige artikler til den dag hun blev 99 år. ”Hun var en kæmpe nørd, og det mener jeg slet ikke som et skældsord. Inge Lehmann er en vanvittig interessant person at studere og dykke ned i,” siger Iben Hjejle, der reflekterer over sin rolle i teaterstykket, der har premiere på Folketeatret i København til oktober og derefter tager på turné rundt i landet. ”I en eller anden forstand var det også skamfuldt for mig, at jeg heller ikke vidste, hvem hun var. Men de få scener, jeg fik tilsendt, talte virkelig til mig,” siger Iben Hjejle.

Fascinationen for den kvindelige forsker, der dedikerede sit liv til forskningen og efter sigende havde et sommerhus, hvor hun efter sin pension udarbejdede et kartoteksystem over jordskælvsbølger med af-

4 Iben Hjejle er snart aktuel i nyt teaterstykke om den kvindelige seismolog Inge Lehmann, der i 1936 som noget nyt opdagede, at Jorden har en fast indre kerne. Her er Iben Hjejle fotograferet i rotunden på Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, hvor Inge Lehmann er ”en af de helt store helte”. – Fotos: Leif Tuxen.

klippede Ota Solgrynpakker, er ikke det eneste, der spillede ind på valget om at takke ja til rollen. Også håbet om at udbrede kendskabet til Inge Lehmann endte med at være afgørende for Iben Hjejle, der nærmest selv er begyndt at kæmpe for den anerkendelse, Inge Lehmann aldrig fik i Danmark. ”Nu har vi pludselig en kvindelig heltinde inden for det her fag, og selvfølgelig har det også haft betydning for, at jeg har sagt ja til rollen.

Hun har kæmpet på trods, og det skal man være indædt for at kunne.

Jeg håber også, det kan være med til at gøre hende til en inspirationskilde,” siger Iben Hjejle og fortsætter: ”Jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle. Ikke kun for at sige ’det kan vi kvinder også’, eller ’se, hvor meget vi også er blevet holdt tilbage i den her branche’, men for at inspirere. Jeg vil også tillade mig at håbe på, at det er en ’stepping stone’ (trædesten, red.) for, at der bliver skrevet masser af ny dramatik med en masse kvindelige hovedroller.”

Selvom en hovedrolle i et teaterstykke, der turnerer landet rundt, er noget nyt for Iben Hjejle, stod det alligevel klart for hende, at hun var nødt til at prøve at arbejde på en anden måde end den, hun er vant til fra film og tv-serier, hvor processen er mere fragmenteret. ”Der er du er med til at lave alle brikkerne til puslespillet, men du er ikke med til at samle det. Det kan være sjovt og fantastisk, men jeg kan mærke, at jeg er der i min karriere, hvor jeg har rigtig meget lyst til

”Jordens indre”

Iben Hjejle

3 3Har premiere den 15. oktober på Folketeatret på Nørregade i København. Er hele efteråret på turné rundt i hele landet.

3 3Er en del af Folketeatrets forestillinger om danske kulturpersonligheder.

Sidst var det Liva Weel, der var omdrejningspunktet i forestillingen ”Liva”, man kunne opleve i Musikhuset Esbjerg i forrige sæson.

3 3Ud over Iben Hjejle i rollen som Inge Lehmann kan man opleve Jesper Lohmann som Niels Bohr, Laura Bro som Inge Lehmanns søster Harriet, Roberta Hilarius Reichhardt, der spiller søsterens stuepige og Troels Malling som forskeren Harold Jeffreys.

3 3Selvom det siges, at Inge Lehmann aldrig fik den anerkendelse, hun fortjente i Danmark, blev der i 2017 opført et monument af seismologen, som står på Vor Frue Plads i København.

at spille teater,” siger Iben Hjejle og uddyber: ”Teater er den ypperste disciplin.

Man forløser en fortælling med et hold, og man skal gentage sig selv hver aften. Man starter med begyndelsen og når til slutningen. Det er nogle helt andre rutiner.”

Den anderledes arbejdsgang behøver dog ikke være noget, der varer ved, og Iben Hjejle kunne ”aldrig finde på at udelukke” at vende tilbage til tv-serier og film, som hun primært er kendt for. Også selvom arbejdet har betydet hektik, hvor man på halve dage både skulle nå at optage scener, hvor man jagter en forbryder gennem en skov eller skændes højlydt med sin partner, som har kostet en masse kræfter. ”Når du kun slider på én kant og kun bruger én side af dit talent, tror jeg de fleste mennesker ville tænke,

at det ville være rart at afsøge noget andet. Jeg var brugt op i forhold til at arbejde på den hurtige og effektive måde, hvor vi spillede, og nogle andre tog over, klippede det sammen og sendte det i fjernsynet. Så sidder man der i stuen og kigger og tænker ’nå ja, det var det, vi lavede på tredjedagen’,” siger hun.

Der skal med andre ord noget nyt i den gamle rygsæk, som Iben Hjejle selv formulerer det. Og opgaven i at få Inge Lehmann til at blomstre og leve i teaterstykket på trods af, at det kan virke, som om hun ikke har haft andet liv end sit arbejde, er en ideel måde at gøre det på. ”Det meste af mit liv har taget udgangspunkt i kernefamilien, seriel monogami, og hvordan skal børnene have det. Pludselig møder man et menneske i historien, der har gjort det stik modsatte og gjort det

3 3Født i 1971 i Søborg ved København. Uddannet fra Statens Teaterskole som 25-årig. Især kendt for sine roller i film og tv-serier som filmene ”Mifunes sidste sang”, ”Gamle mænd i nye biler” og ”Blinkende lygter” og tv-serierne ”Klovn” og ”Dicte”. Hvad angår teater, har hun blandt andet tidligere spillet med i forestillinger på Betty Nansen Teatret og Østre Gasværk Teater.

til sit livsindhold. Det er vildt spændende at stifte bekendtskab med sådan et menneske og være med til at formidle historien om hende,” konkluderer Iben Hjejle, der samtidig understreger, at hun priser sig lykkelig over det liv og den karriere, hun indtil videre har haft. ”Det har været utrolig sjovt, og jeg føler mig super privilegeret, og jeg kunne aldrig finde på at kaste vrag på det, jeg har lavet. Men jeg kan mærke, at jeg har brug for at dykke ned i noget, blive der i længere tid og nørkle med det. I virkeligheden har jeg brug for at gøre det, som InJ ge Lehmann gjorde.”

STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG Mejeriet Sønderborg

Barselona åbner de unges hus

31.

AUG

kl. 21.00

De unge hitmagere sørger for, at ungdommens nye spillested kommer godt fra start.

Koncertsalen Alsion

Succesmusical: Lyset over Skagen

23. 24.

SEP

En aften er udsolgt, og den anden er godt på vej. Billetterne ryger hurtigt.

Benniksgaard, Rinenæs

Susse Wold er stadig i bevægelse

10.

OKT

kl. 19.00

Hun er så godt som folkeeje. Dansk skuespils grand old lady inspirerer stadig.

Sønderborg Slot

DR Vokalensemblet

2.

NOV

kl. 16.00

Sønderborg Musikforening fejrer sit 100 år med masser af store kammermusiknavne.

Koncertsalen Alsion

Typisk Jonatan Spang

23.

NOV

kl. 19.00

Jonatan stiller skarpt på verden og sig selv med vanlig fandenivoldskhed.

Koncertsalen Alsion

Store toner til sæsonens åbning

13.

SEP

kl. 20.00

Sønderjyllands Symfoniorkester åbner sæsonen med bl.a. Dvorac og Nielsen.

Sønderborg Teater

Sofie Linde: Fårking gravid

24.

SEP

kl. 19.00

Et humoristisk og evigt aktuelt foredrag om at være gravid - og at hade det.

Sønderborghus

Ikke solo længere: Annika Aakjær

18.

OKT

kl. 20.00

Nye og gamle sange er med på setlisten, når dobbelt A’et har en makker med.

Sønderborghus

Dansk jazz i særklasse

10.

NOV

kl. 15.00

En eksklusiv dansk trio med Palle Mikkelborg, Carsten Dahl og Helen Davies.

Koncertsalen Alsion

Linje 3 Juleshow 2019

4.

DEC

kl. 20.00

Hele Danmarks show-trio har Trine Gadeberg med på scenen. Julen bliver sjov!

Koncertsalen Alsion

Hip hip hurra: Sebastian 70 år

15.

SEP

kl. 20.00

Sebastian fylder 70 år. Danmarks Underholdningsorkester fejrer ham med et brag.

26.

SEP

Sønderborg Teater

Jan Hellesøe forfører folk

kl. 19.00

Nu skal publikum forføres i Hellesøes nye show, der hedder... Forført.

23.

OKT

Sønderborg Teater

Adressaten Ubekendt

kl. 19.30

Oplev to af dansk teaters største stjerner, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen.

Sønderborg Teater

The Savage Rose

15.

NOV

kl. 20.00

Ingen yderligere introduktion er nødvendig.

Annisette og co. en dansk musiklegende.

Koncertsalen Alsion

Bruce Guthro Celtic Christmas

6.

DEC

kl. 20.00

Runrig er officielt gået på pension. Det er Bruce Guthro heldigvis ikke.

... og meget mere. Se alle arrangementer på www.sonderborg.dk/events

Nordborg Slot

Stig og Vennerne på Vimmersvej

21.

SEP

kl. 20.00

Den bedste måde at hylde Bamse på er ved at have en fest. Og fest, det bliver der!

Sønderborg Teater

Lærerigt teater: Jordens indre

9.

OKT

kl. 19.30

Iben Hjejle og Jesper Lohmann spiller Inge Lehmann og Niels Bohr.

Koncertsalen Alsion

Den jyske Opera: Eugen Onegin

1.

NOV

kl. 19.30

Kærlighed og jalousi i Sankt Petersborg pakket ind i Tjajkovskijs overdådige toner.

Koncertsalen Alsion

Ikke gået af mode: Mezzoforte

16.

NOV

kl. 20.00

Alsion genlyder af solid, nordatlantisk jazzrock fra den islandske supergruppe.

21.

Amazing Christmas DEC Koncertsalen Alsion

på tværs af genrer

kl. 20.00

Andrea Pellegrini, Christina Boelskifte og Sinne Eeg ønsker glædelig jul. Wow!

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Bergmans rørende fortælling kan bygge broer Til september opsættes Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” på Aalborg Teater. Forestillingens instruktør, Egill Pálsson, håber, at fortællingen må knytte generationer sammen, ligesom den gjorde det mellem ham og hans mor

bergman AF CECILIE HØJLUND ROSWALL kultur@k.dk

Ifølge Egill Pálsson er styrken ved gode, komplekse historier netop, at de kan skabe forståelse for den anden parts selvmodsigelser, og det har Ingmar Bergman haft blik for.

Den svenske film- og teaterinstruk-

3 3Den svenske filminstruktør Ingmar Bergmans ”Fanny og Alexander” blev lavet som film med biografpremiere i 1982 og blev vist som mini-tv-serie.

Filmen var nomineret til seks Oscars og vandt fire, blandt andet som bedste udenlandske film.

3 3Både tv-serie-versionen og filmversionen er blevet populære at opsætte som teaterforestillinger.

3 3Forestillingen ”Fanny og Alexander” spiller på Aalborg Teater, Store Scene, fra den 18. september til den 5. oktober.

Egill Pálsson

Som 11-årig så Egill Pálsson en tvserie med sin mor, der skulle vise sig at være altafgørende for deres forhold til hinanden. De boede på Island, og moderen var for nylig blevet skilt fra sin mand i en tid, hvor skilsmisser sjældent forekom.

Skilsmissen tog hårdt på hende, og det skabte en kløft mellem hende og hendes 11-årige søn. Egill Pálssons stærke følelser om rigtigt og forkert gjorde det svært for ham at forstå sin mor, og moderens ulykkelige situation slørede synet for sønnens perspektiv.

Men da de en vinter i 1984 sammen så tv-serien ”Fanny og Alexander” af Ingmar Bergman, skete der noget. I tv-serien dyrker familien Ekdahl livets glæder, men alting ændres radikalt, da familiefaderen dør. Moderen er i sorg, og de to faderløse børn, Fanny og Alexander, rådvilde. I sin sorg drives moderen i hænderne på byens brutale biskop, som hun til børnenes rædsel gifter sig med.

Tv-serien skabte ekko ind i Egill Pálsson og hans mors liv. Det var på mange måder en afspejling af deres egen situation. Pludselig forstod Egill, hvor dybt forkvaklet verden kan blive for et voksent menneske, og Egills mor fik endelig syn for sønnens perspektiv. Der blev skabt en forbindelse mellem mor og søn, som har været der lige siden.

Fra september kan tv-serien ”Fanny og Alexander”, der også er en oscarvindende film, så opleves som teaterforestilling på Aalborg Teater.

Ensemblet er stort, og det er Egill Pálsson, der er instruktør. Egill Pálsson ser frem til at videreformidle den fortælling, der har haft afgørende betydning i hans liv. ”Da jeg for lidt over et år siden fortalte min mor, at jeg skulle lave denne opsætning, brast hun ud i gråd. Hun kunne huske vinteren tilbage i 1984, da vi sammen så tv-serien, og hun kunne huske, hvad det gjorde for vores forhold,” siger han.

På samme måde, som fortællingen har bygget bro mellem ham og hans mor, er Egill Pálssons store ønske, at forestillingen på Aalborg Teater må knytte generationer sammen blandt publikum. ”Jeg tror, at jo mere vi samles og finder fællesnævneren imellem os, desto mere harmonisk kan vi leve sammen. Når vi på tværs af generationer sidder sammen i et teaterrum og mærker fortællingens genklang i vores eget liv, kan det hjælpe os til at forstå hinanden,” siger han.

”Fanny og Alexander”

3 Født i 1974 i Island. Uddannet instruktør fra Statens Teaterskole i København i 2002.

F OTO : Han er nu profesO D E N S E T E AT E R sor på Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin. Har instrueret på blandt andet Det Kongelige Teater, Göteborgs Stadsteater, Stockholm Stadsteater, Schaubühne Berlin, Islands Nationalteater og Nationaltheater Mannheim som husinstruktør. Instruktør på Aalborg Teaters ”Fanny og Alexander”.

Bolette Bang

0 Billedet er fra optagelserne til Ingmar Bergman-filmen ”Fanny og Alexander”, der havde premiere i 1982. Øverst til venstre er det filmens fotograf, Sven Nykvist, i midten er det Pernilla Allwin, der spiller Fanny, som smiler til instruktøren Ingmar Bergman, og yderst til højre er det Bertil Guve, der spiller rollen som Alexander. – Foto: Cinematograph Ab/SFI/Gaumount/Personafilm/SVT Drama/Ronald Grant Archive/Mary Evans Picture Library/Ritzau Scanpix.

tør regnes for et af film- og scenekunstens helt store skabende talenter, og betragter man hans manuskripter, har vi ifølge Egill Pálsson med en mand at gøre, der skriver i kaliber med August Strindberg og Henrik Ibsen. Det er derfor med en vis ærefrygt, at Egill Pálsson opsætter et værk af Ingmar Bergman. ”’Fanny og Alexander’ er ikke ved første blik en kompleks fortælling.

Men når du begynder at arbejde med den på gulvet, så forstår du, hvor et enormt emotionelt dilemma, han lykkes med at sætte sine figurer i,” siger Egill Pálsson.

Han er derfor meget forsigtig med, hvad han ændrer, og hvad han bevarer i manuskriptet, men det er ikke desto mindre en stor fornøjelse for Egill Pálsson at arbejde med manuskripter af så høj kvalitet.

I opsætningen af ”Fanny og Alexander” på Aalborg Teater spiller den 27-årige skuespiller Bolette Bang rollen som Fanny, lillesøsteren til Alexander. Og Bolette Bang deler Egill Pálssons fascination af Ingmar Bergman.

”Jeg har ligget vågen om natten og tænkt: ’Nu forstår jeg det!’, og så vågnet næste dag og tænkt: ’Nej, det er noget andet!’. Det bedste teater, man kan arbejde med, er, når man kan blive ved med at undersøge og diskutere det, og det er noget af det, Bergman kan,” siger hun.

En af de scener i ”Fanny og Alexander”, der gør stærkest indtryk på Bolette Bang, er, da faderen dør, og moderen i de sene nattetimer slipper sin sorg løs. Hun råber og skriger længe, uhæmmet og dybfølt. Familien hører det, men de giver hende plads og rum til at være i sin sorg. ”Det er tydeligt, at det er en kunstner- og teaterfamilie, hvor der er plads til følelser. Plads til glæde og plads til sorg, og hvor det er en naturlig ting at sørge. Det hører med til at komme sig,” siger hun.

Bolette Bang kommer ikke selv fra et ”Ekdahlsk” hjem med kunstnere og skuespillere, men har dog aldrig oplevet sig begrænset i sin fantasi. I sit arbejde med at indøve rollen bruger hun musikken til at fremkalde de følelser, som Fanny føler.

”Jeg plejer at lave en spilleliste til hver karakter med musik, som jeg synes rammer det, som karakteren går igennem. Fanny oplever både glæde og tryghed ved familien Ekdahl. Sorg over sin fars død. Utryghed, vrede og afsky i præstegården.

De følelser skal jeg igennem for at forstå hende. Og det kan musik hjælpe mig med at åbne op for,” siger hun.

I en nekrolog i Kristeligt Dagblad, der blev skrevet i forbindelse med Ingmar Bergmans død i 2007, lød det, at man aldrig ligefrem bliver i godt humør af at se en Bergmanfilm.

Men ifølge Bolette Bang viser ”Fanny og Alexander” et glimt af optimisme. To børn fødes og bliver døbt, og deri hyldes det nye og fremtidige, mener Bolette Bang. ”Det gør forestillingen livsbekræftende. Vi lever i en tid, hvor det kan være svært at se, hvordan det hele skal gå. Klimaangsten råder. Da kan det være godt at finde troen frem i de små ting,” siger hun.

J

3 Født i 1991 i Silkeborg.

Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole København i 2017 og har siden været en fast del af Aalborg Teaters ensemble.

Modtog i 2019 en Reumerts Talentpris for sin præstation som sygeplejersken Alma i Ingmar Bergmans ”Persona” på Aalborg Teater. Spiller Fanny i Aalborg Teaters ”Fanny og Alexander”.

Andre aktuelle Bergman-arrangementer 3 Teater: ”Persona” af Ingmar Bergman, Aalborg Teater, fra den 14. oktober til den 19. oktober.

3 Foredrag: ”Svensk kulturhistorie på en aften – forfatterne og filminstruktørerne”, Folkeuniversitet, Campus Emdrup, København, den 2. december.

3 Filmvisning: ”Film og folk: Bergman – et år, et liv”, Kulturværftet, Helsingør, den 3. september.

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

10 klassikere på programmet 3 3”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen, Aalborg Teater. Spiller fra den 8. oktober til den 3. marts 2020.

3 3”The Sound of Music” af Robert Wise, Aalborg Teater. Spiller fra den 2. november til den 22. november.

3 3”Fanny og Alexander” af Ingmar Bergman, Aalborg Teater. Spiller fra den 18. september til den 5. oktober.

3 3”De asylsøgende kvinder” af Aischylos, Betty Nansen Teatret og Aalborg Teater. Spiller på Frederiksberg fra den 13. til den 25. september samt fra den 1. til den 15. februar 2020. Spiller i Aalborg fra den 21. november til den 14. december.

3 3”Den kroniske uskyld” af Klaus Rifbjerg, Det Kongelige Teater. Spiller til den 21. september.

3 3”Snedronningen” af H.C. Andersen, som opera på Det Kongelige Teater.

Spiller fra den 13. oktober til den 3. december.

3 3”Helligtrekongers aften” af William Shakespeare, Grønnegårdsteatret. Spiller for sidste gang i dag.

0 Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” er en af de klassikere, der opføres i den nye sæson. Her er det en scene fra Aalborg Teaters version med Ferdinand Falsen Hiis i rollen som Thorvald, Nanna Skaarup Voss i rollen som Nora og Stanley Bakar som Doktor Rank. – Foto: Allan Toft.

Klassikerne gør os små i det store univers

3 3”Klokkeren fra Notre Dame” af Victor Hugo, Fredericia Teater. Spiller fra den 2. oktober til den 5. november.

3 3”La Bohème” af Giacomo Puccini, Østre Gasværk Teater. Spiller fra den 16. november til den 8. december

3 3”Cyrano de Bergerac” af Edmond Rostand, Det Kongelige Teater. Spiller fra den 27. september til den 15. februar 2020.

På teatersæsonens program finder vi altid en perlerække af eviggyldige klassikere, som minder os om, at alting ikke begynder og slutter med os. Men danskernes kendskab til klassikernes arketypiske grundfortællinger er dalende, mener teaterredaktør

klassikere AF CECILIE HØJLUND ROSWALL kultur@k.dk

Glæde, sorg, kærlighed, jalousi, vrede, angst. Når vi taler om klassikere, er grundtematikker i den menneskelige tilværelse på spil. De store etiske og moralske dilemmaer tages op, og de rummer en indbygget fleksibilitet, der gør dem alment gyldige hinsides tid og sted. Vi vender tilbage til dem igen og igen.

Det kommer ligeledes til udtryk i efterårets teaterforestillinger landet over. ”Jeppe på Bjerget” af Ludvig Holberg opsættes på Vendsyssel Teater, ”En skærsommernatsdrøm” af William Shakespeare opsættes på Betty Nansen Teatret, og ”Cyrano de Bergerac” af Edmund Rostand opsættes på Det Kongelige Teater for bare at nævne nogle få eksempler.

Klassikerne på teaterprogrammet er ikke til at overse, og ifølge teaterog litteraturkritiker ved Kristeligt Dagblad Kathrine Maria Amann er de meget værdifulde. ”Klassikere er værker, man aldrig bliver færdig med. De rummer ikke entydige svar, men kan vendes og drejes som en prisme eller et kalejdoskop, der bringer nye svar alt efter, hvilken tid værkerne tages frem i, og hvor vi selv befinder os,” siger hun.

Dog må vi være opmærksomme

på, at begrebet ”klassiker” ikke betegner den egentlige teaterforestilling, men snarere det litterære værk eller det skuespil, der ligger til grund for forestillingen. Det påpeger Stig Jarl, teaterforsker og lektor ved Københavns Universitet. ”Der er jo to værker på spil. Både det litterære værk, der ligger til grund for opsætningen – som vi måske kan være enige om at betegne som en klassiker – og så den aktuelle teaterforestilling, der er skabt af scenekunstnere, som tager deres greb på klassikeren. Måske har vi svært ved at genkende det litterære værk, som vi kender, men det forhindrer jo ikke, at det kan være fremragende teater,” siger han.

Vi gribes, når Rodolfo betages af Mimi i ”La Bohème”. Vi gribes, når Jonatan Løve går i døden for sin lillebror, Tvebak, i ”Brødrene Løvehjerte”, og vi gribes, når den unge Maria bringer glæde og sang ind i den fastlåste familie von Trapp i ”The Sound of Music”.

Ifølge Jakob Steen Olsen, forfatter og teaterredaktør på Berlingske, har vi brug for at blive grebet af noget, der er større end os selv og den tid, vi lever i. ”Vi har brug for klassikerne for at blive mindet om, at alting ikke begynder og slutter med os. Det, vi brydes med i nutiden, er der andre, der har stået over for tidligere, og

det får os til at føle os små i det store univers,” siger han.

Jakob Steen Olsen understreger vigtigheden i, at vi interesserer os for, hvad vi står på skuldrene af kulturelt og historisk set. Vi bør kende de store arketypiske grundfortællinger, som danner udgangspunkt for en lang række nye fortællinger. Netop dét kendskab er dalende blandt danskerne, mener han.

Hvor det før i tiden var en selvfølge, at publikum kendte de klassiske grundværker, kan en teaterinstruktør ikke længere tage for givet, at publikum kender de fornødne referencer, når en klassiker skal iscenesættes. ”Historieløsheden råder, og den klassiske dannelse er på retur. Et moderne publikum står forudsætningsløst over for meget af den mystik, som klassikerne rummer, og det betyder, at det er sværere at opsætte klassikere nu, end det nogensinde før har været,” siger han.

Når en klassiker opsættes som teaterforestilling, bliver den typisk nytænkt, så det taler tydeligere ind i nutiden. Her er der særligt tre greb, der går igen, mener Stig Jarl. Det ene greb er at flytte handlingen i tid, så for eksempel William Shakespeares dramaer indgår i en ny historisk kontekst. Det andet greb er at bytte rundt på kønsroller, som det for eksempel blev gjort i Det

Kongelige Teaters seneste opsætning af Ingmar Bergmans ”Scener fra et ægteskab”. Det tredje greb er at ændre i vægtlægningen af de konflikter i historien, der præsenteres.

Stig Jarl mener, at det er helt fundamentalt for klassikernes overlevelse, at de tænkes i forhold til et aktuelt publikum, og at instruktøren ved, hvad man vil med netop den bestemte klassiker. ”Man kan forholde sig mere eller mindre traditionelt til en klassiker, og begge dele kan blive fremragende, men det giver ikke mening at tale om at spille stykket, ’som det oprindeligt er’. Spiller vi Holberg, som vi tror, at man gjorde det i 1700-tallet, vil publikum formentlig trille ned af stolene af kedsomhed. Teater er en levende kunstart. Man gør klassiske værker en bjørnetjeneste, hvis man prøver at tilstræbe en slags historisk korrekt rekonstruktion. Et publikum fra 1700-tallet findes jo ikke i dag,” siger han.

Dog kan nytænkningen og aktualiseringen af de klassiske værker gå for vidt, mener teater- og litteraturkritiker Kathrine Maria Amann. ”Jeg forstår godt intentionen om at udfordre indgroede strukturer i de klassiske værker, men samtidig kan jeg se det problematiske i, at man spænder de originale værker for en nutidig politisk dagsorden,” siger hun.

Presser man de klassiske værker ind i en fikseret ramme af entydige udsagn og dagsordener, så tager det ifølge Kathrine Maria Amann dialektikken og mangfoldigheden ud af stykket. Man mister den fortolkningsmulighed, som mange af klassikerne rummer, og klassikerne har jo netop den værdi, at de kan tale på tværs af tid og sted. ”Vi behøver ikke det her moderne karnevalskostume af nytænkning for at gøre det relevant og vedkommende i dag. Vi behøver ikke en tisgul Trump-paryk på Richard III for selv at kunne drage en parallel til vores egen tids magtmennesker,” siger hun.

Der er dog særligt én instruktør, som ifølge Jakob Steen Olsen lykkes med at nytænke klassikere med respekt for originalværket. Det er Elisa Kragerup, som instruerer ”En kærsommernatsdrøm” af William Shakespeare på Betty Nansen Teatret til oktober. ”Uden at alle ord bliver sagt, så giver hun krop til teksten, så skuespillernes kropsprog afslører det usagte,” siger han.

Det betyder, at man som publikum kommer tættere på originalværkets betydning, uden at betydningen gengives direkte. Det er ifølge Jakob Steen Olsen en farbar vej, når klassikerne skal nytænkes og oversættes til et moderne publikum.

J

Program aug—nov 2019

Se hele vores program på nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland & Island I vores levetid — ny kunst fra Grønland Med værker af Martin Brandt Hansen, Paninnguaq Lind Jensen, Paarma Brandt, Inuuteq Storch, Maja-Lisa Kehlet og kurateret af Bolatta Silis-Høegh UDSTILLING/21. juni—20. okt

Pakhusstrik 2019 Nordatlantisk strikkefestival med garnboder, designere, modeshow, workshops og meget mere FESTIVAL/6. & 7. sept

Islands litterære mirakel Aftensamtale med den bogaktuelle litteraturformidler Erik Skyum-Nielsen LITTERATUR/12. sept kl. 20

Simon Lynge and The Martial Hearts Den grønlandske singersongwriter spiller sine stemningsfulde sange KONCERT/13. sept kl. 21

Arktisk Festival Oplæg, foredrag, workshops, udstillinger og meget mere FESTIVAL/2. & 3. nov

Poesi uden grænser 2019 Tværkulturelt lyrikarrangement med Søren Ulrik Thomsen, Sissal Kampmann, Muniam Alfaker, June Dahy, Aron Bang, Einar Már Guðmundsson og flere.

LITTERATUR/5. okt kl. 15

Siku ajorpoq — Isen er usikker Fotoudstilling af Ragnar Axelsson & Carsten Egevang UDSTILLING/2. nov—8. marts FERNISERING/1. nov kl. 16—18

Suluit Strubesang møder soul, jazz og pop i et besnærende sangunivers KONCERT/1. nov kl. 20

Åbent Mandag—fredag Lørdag—søndag

10-17 12-17

Calm–workshop Bliv klogere på strikkemeditation – med islandske Kristín Brynja Gunnarsdóttir WORKSHOP/17. nov kl. 13

Strikkecafé

Entré

1. okt 5. nov 3. dec

Voksne Pensionister Studenter/unge Børn under 12 år

19-21 19-21 19-21

40 kr 30 kr 20 kr Gratis

10 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019 Et levende, musikalsk foredrag egnet til Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester. sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester.

konfirmationsforberedelse og fester.

Humor og alvor går hånd i

Humor og alvor går hånd i hånd, når Jeannet synger Humor ogJeannet alvor går hånd i hånd, når synger smukke, gamle, danske hånd, når Jeannet synger smukke, gamle, danske sange og salmer. sange og salmer. smukke, gamle, danske

sange og salmer.

Hunakkompagnerer akkompagnererpåpå guiHun guitar,cello celloog oglut, lut,ogogpublikum publikum tar, Hun akkompagnerer på guiermed medpå påfællessang. fællessang.

Jeaner Jeantar, cello og lut, og publikum netfortæller fortællerom omsangene sangene net er med på fællessang.

Jeanundervejs. undervejs. net fortæller om sangene Man Mankan kanogså ogsåbestille bestille undervejs. musikalske foredrag musikalske foredragom om Man kan også bestille Benny BennyAndersen, Andersen,Halfdan Halfdan musikalskeTove foredrag om Rasmussen, Rasmussen, ToveDitlevsen, Ditlevsen, BennyAakjær Andersen, Halfdan Jeppe og mange Jeppe Aakjær og mange Rasmussen, Tove et Ditlevsen, andre. andre.Der Derererogså også etfint fint Jeppe Aakjær og mange juleprogram.

juleprogram. andre. Der er også et fint juleprogram.

Pris 3.500 kroner Pris 3.500 kroner plus transport. plus transport.

Rabat til små foreninger.

Pris 3.500 kroner Rabat til små foreninger. plus transport.

Rabat til små foreninger. ★ Ring For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk ★ Ring til 4048 1668 Jeannet Ulrikkeholm ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Taastrup

★ Ring For mere Jeannet information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Ulrikkeholm Taastrup

særudstilling

Fra Philipsen til Salto

kort nyt om scenekunst Bowie-musical får danmarkspremiere

Den britiske sanger David Bowie døde af kræft i 2016, kun to dage efter udgivelsen af albummet ”Black Star”, der indeholdt nummeret ”Lazarus”. Umiddelbart inden sin død færdiggjorde David Bowie også musicalen ”Lazarus”, der nu har danmarkspremiere. Efter at have spillet for fulde huse i blandt andet New York, London, Wien og Hamborg, kommer Bowies afskedssalut til først Aarhus Teater, hvor forestillingen har premiere i næste uge, og dernæst Det Kongelige Teater i København, hvor ”Lazarus” vises i 2020. ”Lazarus” handler om rumvæsenet Thomas Newton, der er fanget på Jorden. Et androgynt væsen, der ikke kan undslippe denne verden og ej heller finde hjem til sin egen. Sølet ind i gin, discount-tv, sex og medicinalforsøg møder Thomas Newton pludselig en anden fortabt sjæl, som måske endelig kan sætte ham fri. Historien er inspireret af Walter Tevis’ roman ”The Man Who Fell to Earth” (Manden som kom ned på Jorden), der også var oplæg til filmen af samme navn fra 1976, hvor David Bowie selv spillede hovedrollen. Forestillingen er bygget op om en række klassiske hits fra Bowies bagkatalog som ”Changes”, ”Heroes”, ”Sound and Vision”, ”This Is Not America”, ”Life on Mars”, ”Where Are We Now?”, ”Valentine’s Day” samt fire helt nye sange, heriblandt titelnummeret ”Lazarus”.

Holberg kommer til Vendsyssel

”Folk siger, at Jeppe drikker. Men de siger ikke, HVORFOR Jeppe drikker.” Sådan lyder en af de berømte replikker fra Holbergs både morsomme og ondskabsfulde ”Jeppe på Bjerget” – et stykke om et menneske, der befinder sig på bunden af samfundet – og som udnyttes af de rige. Fra den 14. november indtager Holbergs gamle komedie Vendsyssel Teater.

Her er det den norskfødte instruktør Geir Sveaass, der instruerer, mens Jeppe spilles af Ulver Skuli Abildgaard. Skuespilleren har før skabt en moderne Jeppe i ”Jeppe på Toppen” på Aalborg Teater. Men nu skal han altså spille Holbergs egen Jeppe. Instruktøren og scenografen Marianne Nilsson ønsker at skabe en underholdende, folkelig og musikalsk forestilling med en fortolkning af Jeppe-figuren, som kan relateres til i dag: en mand, der bliver kanøflet – og som prøver at protestere mod magthaverne. Sammen indretter de teatrets store runde sal, hvor publikum sidder som i Colosseum og ser kampen mellem fattig og rig udspille sig i det univers, som Holberg kalder Bjerget.

”Amerika” rykker til Københavns Nørrebro

Det københavnske Nørrebro Teater tager den 27. september hul på den nye teatersæson med danmarkspremiere på forestillingen ”Amerika”. Det er instruktør og dramatiker Nikolaj Cederholm, der også instruerede teatrets ”Diktatoren”, der har kastet sig over Franz Kafkas komiske romanklassiker ”Amerika” – en humoristisk og visuelt stærk skæbnefortælling. Den kun 17-årige europæer Karl skal begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, hvor alle drømme kan blive til virkelighed. Men Amerika byder ham langtfra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden. ”Amerika” er dermed en højaktuel, grotesk og umiskendelig kafkask komedie om kampen for at få lov til at høre til og længslen efter at skabe sig et nyt liv i et fremmed land.

På scenen er blandt andre Nicolai Jørgensen, som blev hædret med en talentpris ved Årets Reumert 2019, i rollen som Karl, og i de omkring 68 andre roller får han følge af blandt andre Molly Egelind, Trine Pallesen, Martin Greis-Rosenthal og Torben Zeller samt musikeren Thomas Hamilton.

Lyd og drama forenes i Svendborg

BaggårdTeatret i Svendborg går bogstaveligt talt nye veje, når teatret nu starter produktionen på det, der kaldes ”usynligt teater”. Den dramatiserede lydfortælling ”Sundets stilhed” får premiere fredag den 11. oktober, men ikke i en teatersal. Forestillingen kan derimod opleves på en seks kilometer lang gåtur langs Øhavsstien fra havnen i Svendborg til Brechts Hus ved Svendborgsund – via en app og et par hørebøffer, som skuespiller Lars Mikkelsens stemme vil strømme ud af. ”Sundets stilhed” krydser sporene af seks sydfynske forfattere – blandt andre Bertolt Brecht, Karin Michaëlis og Tom Kristensen. Fortælleren, der høres i hørebøfferne, guider publikum og er på den måde en form for instruktør. For at imødekomme Svendborg og Sydfyns mange turister, kan ”Sundets stilhed” foruden dansk, hvor Lars Mikkelsen fortæller, også tilgås på tysk og engelsk. I den tyske udgave er det skuespilleren Tom Wlaschiha, kendt fra tv-serien ”Game of Thrones”, der er fortælleren. På turen langs sundet vil man også høre nyskrevne tekster af tre nulevende sydfynske forfattere – Jesper Wung-Sung, Josefine Otteson og Mikael Josephsen, indtalt af dem selv.

billedet | Klokkeren vender tilbage til Fredericia

gensyn med den nyere danske samling

WWW.DAVIDMUS.DK

0 DISNEY-MUSICALEN ”KLOKKEREN FRA NOTRE DAME” genopsættes i en kort periode på Fredericia Teater, hvor man fra den 4. oktober vil kunne opleve Quasimodo, Esmeralda og de andre kendte figurer på scenen. Fredericia Teaters produktion af Disneys ”Klokkeren fra Notre Dame” gik, da den blev vist første gang i Fredericia i 2016, sin store sejrsgang med totalt udsolgte sale, fuldt hus hos anmelderne med 26 gange 6 stjerner og flere Reumertstatuetter, inklusive hæderen for ”bedste musical”. Forestillingen har siden spillet med lige så stor succes på Göteborg Operaen og vender nu tilbage til Fredericia, hvor den genopsættes i en kort periode. Det er udsættelsen af verdenspremieren på musicalen ”She Loves You”, der har medført, at der med kort varsel er opstået en ledig plads på Fredericia Teater i efteråret. Det er derfor blevet besluttet at genopsætte Disney-hittet.

– Foto: Søren Malmose/Fredericia Teater.

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Scene&Kultur | 11

kort nyt om scenekunst billedet | Svend Åge Madsen-roman bliver teater

ed m g Syn hør r e g n i l l æ t r o f godeBodil Heister

&

- ved

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musikquizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 0 SVEND ÅGE MADSENS FINURLIGE og tankevækkende fremtidsroman ”Se dagens lys” bliver i anledning af forfatterens 80-årsfødselsdag senere på året omsat til en forestilling på Aarhus Teater. Stykket, der har premiere den 13. september, er baseret på romanen fra 1980 – en syret fantasi om systemets hensigtsmæssige harmoni, der pludselig rystes, da Elef og Maya bliver forelskede og gør oprør. En historie om det dyrebareste af alt: den menneskelige frihed. Tidligere husdramatiker ved Aarhus Teater Julie Petrine Glargaard former fortællingen. De forelskede rebeller får liv af Christian Hetland og Anne Plauborg sammen med et hold af Aarhus Teaters skuespillere. Rune David Grue, der også stod bag ”West Side Story”, sætter i scene, og for scenografien står Julian Juhlin. Romanen ”Se dagens lys” af Svend Åge Madsen er udgivet af Gyldendal, og Aarhus Teaters forestilling produceres i samarbejde med Gyldendal Group Agency. – Foto: Yellow1/Aarhus Teater.

En forestilling om at være anderledes

Fjendebilledet udfordres i teatret

Tommy Kenter som russisk mælkemand

International teaterfestival

En ung mor flytter sammen med sin teenagesøn ind i en ghetto et sted i Danmark, fordi her er alle anderledes end det store befolkningsflertal. Hendes søn har et vanskabt ansigt, som er hæsligere og mere sært end nogen andens. Det er handlingen i Aalborg Teaters forestilling ”Efter branden”, som har premiere den 13. september. Det er dramatiker Julie Maj Jakobsen, der sidste år modtog Reumert-prisen Årets Dramatiker for forestillingen ”Aftenlandet”, der står bag den nye fortælling om at være anderledes. Forestillingen inviterer publikum til at give deres egen opfattelse af, hvad der er anderledes, og hvad der er normalt, et eftersyn. ”Efter branden” iscenesættes af teaterdirektør Hans Henriksen, og på rollelisten er blandt andre Lars Topp Thomsen, Kathrine Høj Andersen, Evrin Benli, Sebastian Henry Aagaard-Williams og Karla Rosendahl Rasmussen.

Året er 1905 i tsarens Rusland, en verden i opbrud og forandring. I horisonten lurer revolutionen og angreb på jøder. Det er scenen for musicalen ”Spillemand på en tagryg”, der den 26. september har premiere på Det Ny Teater. Tommy Kenter spiller den ikoniske rolle som den lune og underfundige mælkemand Tevye. Han forsøger at holde balancen, ligesom en spillemand på en tagryg, mellem traditionerne og de nye tiders skikke og normer.

Tevye prøver at styre sit liv med kone og døtre, selvom det aldrig går, som han har planlagt. Døtrene vil selv bestemme, hvem de giver deres hjerter til. Vejer kærligheden til børnene stærkere end loyaliteten over for traditionerne og troen? ”Spillemand på en tagryg” havde uropførelse på Broadway i 1964 og modtog dengang ni Tony Awards. Nu er det Det Ny Teater i København, der skal vække historien til live gennem musik, dans og scenografi.

Den kortroversielle og prishædrede instruktør Tue Biering er klar med en ny forestilling, ”Pigen med bomberne”. Forestillingen, der har premiere den 2. oktober, ser nærmere på, hvad der sker med os, hvis vores stereotypiske fjendebilleder pludselig bliver udfordret og terroristen/”den onde” pludselig er en ung blond pige. Beskrivelsen af forestillingen lyder: ”Det er ikke et portræt af en ung blond, dansk pige på 15 år, der anholdes for planer om at bombe sin skole og eksploderer vores verdensopfattelse. Det er ikke forklaringen på, hvordan det kunne gå så galt. Det er ikke et forsøg på at fortælle, hvem hun var. I stedet er ’Pigen med bomberne’ et portræt af, hvordan en pige bliver til en rekvisit i alle os andres desperate forsøg på at skabe en forklaring, når vores stereotype fordomme sprænges. For hvis danske piger pludselig vil bombe skoler, hvem er så den næste? Naboens datter? Eller endnu værre… din egen?”.

Fra i morgen og frem til den 31. august indtager scenekunstnere fra hele verden Vordingborg på Sydsjælland som en del af Waves Festival. Festivalen er en international festival for ny, original og eksperimenterende scenekunst og byder på oplevelser inden for teater, dans, komik og performancekunst. Det er teatret Cantabile 2, der siden 1987 har arrangeret Waves Festival, som finder sted hvert andet år. Den første festival fandt sted i København, men siden 1991 har festivalen ligget i Vordingborg, hvor Cantabile 2 er egnsteater. Waves Festival består ud over et indendørs program også af et gratis udendørs program, der præsenterer forestillinger for hele familien i Vordingborgs gader og på byens ruinterræn. Festivalen åbner i morgen med danseforestillinJ gen ”Peeping Tom”.

Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Stærkt Danner-drama spændt ud mellem sårbarhed og valkyrisk styrke Grevinde Danner indtager landets teatre med store følelser i det medrivende historiske drama ”Danner”

anmeldelse 5 stjerner AF KATHRINE MARIA AMANN kultur@k.dk

”Jeg er i krig for min eksistens – jeg er en enmandshær”.

Louise læner sig ud over rælingen, så vinden får fat i kjoleskørtet, der blafrer over Furesøens sagte vuggende vandspejl. Hun er horeungen, grevinden, skøgen, madonnaen, danserinden – hun er Danner. Pigen fra rendestenen, der blev kong Frederik den Syvendes skandaliserede hustru til venstre hånd, som livet igennem gik i brechen for fattige kvinders kår og ret til et værdigt liv.

Hun er én af danmarkshistoriens betydelige kvindeskikkelser og som sådan selvskrevet til et dramatisk portræt i en tid, der synes besat af fortidens viljestærke heltinder.

Dramatiker Line Mørkeby har fået et medrivende, fortættet trekantsdrama ud af fortællingen om den gæve Grevinde Danner, som tidligere på sommeren blev opført på Det Flydende Teater på Furesøen, og som nu er taget på turné. Historien har karakter af et episk eventyr. Den stakkels fattige Louise, der må gå så grueligt meget igennem, før hun omsider får sin konge og det halve kongerige. Sådan får vi serveret den fængslende historie om Danner. Pigen med det borgerlige navn Louise Rasmussen fødes som uægte barn af en fattig tjenestepige og en kynisk herremand.

Som 11-årig flyr hun rendestenslivet til fordel for tilværelsen som figurant ved balletten på Det Kongelige Teater. Også her er mændene nogle værre nogle, der piller på småpigerne. De fornemme cirkler

0 Dramatiker Line Mørkeby har fået et medrivende, fortættet trekantsdrama ud af fortællingen om den gæve Grevinde Danner, spillet af Lise Lauerblad (billedet). – Foto: Per Morten Abrahamsen.

omkring nationalscenen danner dog tillige ramme for mødet med den blide bladarving Carl Berling (Rolf Hansen), som bliver Danners livslange ulykkelige kærlighed.

Også den forlystelsessyge arveprins Frederik fatter interesse for den bramfrie rendestenstøs, og konturerne af et veritabelt trekantsdrama tager form. Med kærlighedshi-

storiens forviklinger som prisme kommer vi omkring centrale dele af danmarkshistorien, der blandt andet tæller Grundlovens vedtagelse i 1849 og den deraf følgende sikring af grundlæggende demokratiske borgerrettigheder.

At man så har gjort Grevinde Danner til primus motor i denne betydningsfulde samfundsudvikling, mens kong Frederik reduceres til

hendes afmægtige marionet, er nok nærmere en dramatisk stramning.

Det samme gælder, da Mørkeby lader Danner gå på barrikaderne for alverdens forfulgte; kvinder, sigøjnere, indvandrer under ét. En flot nok fortolkning af grevindens filantropiske engagement.

Man kan også diskutere, om ikke Frederik den Syvende bliver vel voldsomt karikeret som den jamren-

de drikfældige slapsvans i Brian Hjulmanns gestaltning. I det hele taget tangerer det det overgjorte, når fortællingens mænd alle som én ”gir’ den som” ynkelige, handlingslammede svæklinge, der får den brave grevinde til at redde sig ud af det brændende slot.

Ser man bort fra denne lidt trættende travesti, er det lykkedes at lave en særdeles medrivende, rørende og velskrevet skildring af en kvinders kamp fra rendestenen til magtens tinder. Det er mere inderligt persondrama, end det er danmarkshistorie, men som sådan fungerer det overbevisende stærkt og vedkommende – også uden, at der går for meget moderne kønspolitisering i den.

Lise Lauerblad er fænomenal i rollen som Danner. Overbevisende som nådesløs enmandshær i sin ulige kamp for frihed og indflydelse.

Spændt ud mellem sårbarhed og valkyrisk styrke er hun svær at ryste af sig selv efter, man har forladt den sejlende scene. Også d’herrer Hjulmann og Hansen gør gode figurer og leverer et svendestykke i sublimt samspil som Frederik den Syvende og Carl Berling. Det hele er flot flettet sammen af et lavmælt og virkningsfuldt musikalsk akkompagneJ ment.

Danner. Dramatiker: Line Mørkeby.

Instruktion: Pelle Nordhøj Kann.

Spillede på Det Flydende Teater på Furesøen, hvor denne anmeldelse er fra, frem til den 16. august. den Er på danmarksturné frem til den 11. oktober, hvor forestillingen blandt andet kommer forbi Sønderborg, Aarhus, Odense, Assens, Skagen, Vejle, Vordingborg, Helsingør og Roskilde.

Borgerlighed under røde faner ”Den kongelige gæst” fra 1919 har fået nyt liv 100 år efter urpremieren på operaen. Til september iscenesættes den på Den Fynske Opera

anmeldelse 4 stjerner AF PETER DÜRRFELD kultur@k.dk

I hundredeåret for urpremieren på Hakon Børresens opera ”Den kongelige gæst” er operaen genopstået.

Børresen var i 1919 af chefen på Det Kongelige Teater blevet bedt om at skrive en kort opera, der kunne fungere som afløser for det evindelige italienske makkerpar, ”Bajadser” af Leoncavallo og ”Cavalleria Rusticana” af Mascagni. Og hans lille historie om, hvordan et borgerligt og noget sat ægtepar får flere farver på paletten efter et besøg af en mystisk gæst, der kalder sig Prins Karneval, blev dengang en stor succes. Den

solgte billetter og holdt sig frem til 1964 på repertoiret, men gik så i glemmebogen – ufortjent efter manges mening, omend man kunne opleve værket på plade og i uddrag.

Det har givet Ida Fogh Kiberg, der som datter af to af vore førende operasangere er vokset op med opera i blodet, idéen til en genopførelse af den lille perle. Hun har fået pianisten Leif Greibe til at stå for en bearbejdelse af partituret, så orkestret er blevet skåret ned fra omkring 40 til fem musikere. Og under den københavnske opera, CPH Opera, der blev holdt tidligere i august, fik hun et hjem til sit projekt, da Arbejdermuseet lagde hus til den særprægede repremiere, som denne anmeldelse er fra. Her kunne man i den stemningsmættede festsal, med smukke relieffer af danske håndværkere og

vajende røde faner, opleve det lille drama – et kik ind i den velstående borgerligheds dagligliv anno dazumal. Til september kan operaen så igen opleves i lokalerne hos Den Fynske Opera i Odense.

Den enkle handling og den lige så ukomplicerede persontegning viste sig at gå godt i spænd med musikken. Leif Greibe sad selv ved tangenterne på Arbejdermuseet og havde assistance fra klarinettisten Tore Othmar Poulsen, violinisten Charlotte Rafn, cellisten Tobias Van Der Pals samt hornisten Jake Maczynski.

De tolkede den behagelige musik – ikke så lidt i stil med den, der dengang flød fra de mange pavilloner i Tivoli – med sikker stilsans, og på scenen sørgede sangerne John W.

Olsen og Philippa Cold for en kraftfuldt klingende fremstilling af ægteparret Arnold og Emmy Høyer – han myndig og fast i mælet, indtil konen bliver lidt for betaget af den kongelige gæst, hun sødmefuldt rødmende og indtagende i samme situation.

David Kragh Danving var af rette støbning som den kongelige gæst og viste sig tilmed kapabel til at kunne afløse Leif Greibe ved tangenterne. Ditte Errboe og Julie MeeRa Albertsen var et par stuepiger, som de så ud i de gode, gamle dage.

Det blev en både særpræget og hyggelig aften i den gamle festsal, hvor publikum var bænket på langs med hvide duge på bordene mellem stolerækkerne. Scenografien var såre enkel, af den slags, hvor kulissedøren blafrede, når personerne gik

ind og ud, men det var just en del af charmen ved opsætningen, der nu rykker videre til Odense. Derimod er det svært at forestille sig, at ”Den kongelige gæst” i vor tid kunne fungere som supplement til en lige så kort italiensk opera. Også i den henseende vil der være lige lovligt langt fra eksempelvis Sicilien til det københavnske borgerskab inden for J voldene.

Hakon Børresen: Den kongelige gæst.

Idé og instruktion: Ida Fogh Kiberg.

Scenografi: Guido Paevatalu.

Kapelmester, arrangør og pianist: Leif Greibe. Produktion: Lone Rieks. Spiller på Den Fynske Opera den 6., 7., 10. og 11. september og sættes muligvis op på andre scener.

RIDDERSALEN og TEATER BAGLANDET præsenterer

Efter Sven Nordqvists børnebog

5 – 10 år 21. sep. – 18. okt. med Sofie Pallesen Per Pallesen Thomas Dinesen

• Allégade 7-9 • 2000 Frederiksberg • riddersalen.dk

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

4 De to venner Max (Søren Sætter-Lassen, til venstre) og Martin (Lars Mikkelsen, til højre) lægger i ”Adressaten ubekendt” hinanden for had og afslører, hvor let det er at fratage andre deres menneskelighed med en ideologi i ryggen. Her ses de fotograferet under en prøve.

– Foto: Leif Tuxen.

Når ven bliver til umenneske I teaterstykket ”Adressaten ubekendt”, skrevet i 1938, spiller Lars Mikkelsen en mand, der bliver nazist og vender sig mod sin bedste ven. Det er første gang, stykket, der har premiere på Det Kongelige Teater i dag, spilles i Danmark, og det passer godt til nutidens syn på krigen som en kompleks størrelse, mener skuespilleren

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Der er en ret foruroligende passage i Kathrine Kressmann Taylors brevroman ”Adressaten ubekendt”, der udkom i USA i 1938. Det er tyskeren Martin, der skriver til sin jødiske ven, bosat i USA. Året er 1932. ”Jeg har aldrig haft noget imod den enkelte jøde. Dig har jeg jo altid værdsat som ven. Men du ved, at jeg taler helt ærligt, når jeg siger til dig: Jeg har holdt af dig, ikke på grund af din race, men på trods af den.”

Passagen kan man i den kommende tid høre Lars Mikkelsen gengive i rollen som Martin, når ”Adressaten ubekendt” sættes op på Det Kongelige Teater. Sammen med Søren Sætter-Lassen, der spiller vennen Max, folder han den fiktive historie om et venskabs vej mod afgrunden ud som teaterstykke, og det er første gang, stykket kan opleves på dansk jord.

Omdrejningspunktet i ”Adressaten ubekendt” er de to tyske venner og kompagnoner, som egentlig havde slået sig ned i San Francisco på USA’s vestkyst for at handle med kunst. Men nu er Martin rejst tilbage til München med sin familie.

Vennen Max er jøde og er blevet tilbage i USA. Men i Tyskland sker bare noget helt særligt i disse år, noget, der kan redde landet ud af dets elendighed, argumenterer Martin, der langsomt bliver mere og mere opslugt af nazismen.

Set fra nutiden ved vi godt, hvad den virkelige historie ender med, slutningen er frygtelig. Men Kathrine Kressmann Taylor kendte ikke

WWDet her er noget af det bedste, jeg har haft fingrene i i lang tid

SKUESPILLER LARS MIKKELSEN OM ”ADRESSATEN UBEKENDT”

slutningen, da hun udgav sin lille bog som en pamflet bragt i et amerikansk magasin i 1938. Det var fem år, efter at nazisterne var kommet til magten i Tyskland, og et år før Anden Verdenskrig brød ud. Det faktum, at der sad et menneske på den anden side af Atlanten og beskrev en udvikling, hun så blandt sine venner, forestillede sig de menneskelige konsekvenser, er med til at gøre historien ”vanvittigt interessant”, mener Lars Mikkelsen. ”Det er synd at afsløre hele plottet, men de her mænd mister faktisk begge to deres menneskelighed og medmenneskelighed i dét at forholde sig til den ideologi, fordi ideologien ikke indeholder det menneskelige. Det sker i små skred, og her bliver formuleringer som dén om race interessant. Det er en blød formulering, der meget hurtigt bliver til noget værre,” siger han.

Katherine Kressmann Taylors lille brevroman er baseret på hendes oplevelser i vennekredsen i New York.

Og hun sætter fingeren på noget af det farlige, der sker op mod krigens udbrud, mener Lars Mikkelsen. ”Hun ser venner, der ikke kan være venner længere, værdier, der ikke

længere er værdier, fordi man i et hårdt ramt land siger, at hvis vi skal rejse os, så er vi nødt til at trække malicen ud af vores samfund. Der ryger de medmenneskelige begreber sig en tur, når man inddeler folk i mennesker og umennesker,” siger skuespilleren.

Det er voldsomt, når Martin beder sin ven om at holde op med sit ”føleri” i brevene: ”Skåner kirurgen kræftsvulsten, når han må skære for at fjerne den?

Vi er grusomme. Selvfølgelig er vi grusomme. Som al fødsel er brutal, således også vor nye fødsel,” lyder det. ”Adressaten ubekendt” udkom i første omgang uden forfatterens fornavn på omslaget, fordi man mente, at læserne ville finde, at stoffet var for stærkt til, at det kunne være skrevet af en kvinde. Pamfletten på sølle 45 sider er hurtigt læst og blev enormt populær i USA og trykt i magasinet Readers Digest.

I Tyskland blev den forbudt med det samme.

I 50-året for Anden Verdenskrigs afslutning i 1995 blev den genoptrykt i Frankrig og solgt i 600.000 eksemplarer. Samme år blev den lavet til teater og er siden blevet spillet i Tyskland, USA, Frankrig og Israel. Men aldrig herhjemme, før nu.

Det er Thomas Bendixen, der har iscenesat stykket, og ifølge Lars Mikkelsen har det været vigtigt for holdet at lave det til ”rigtigt teater”, ikke bare to mænd, der sad over for hinanden med hver deres skrivemaskine. Forestillingen har desuden fået en ”anden akt”, der varetages af historiker og tidligere chefredaktør ved Politiken Bo Lidegaard og redaktør på DR Christoffer Emil

Bruun. Her åbnes for publikums refleksion over, hvad der ligger til grund for, at danskerne ikke gik hen og blev grebet af nazismen i samme grad, som det skete i Tyskland.

Lars Mikkelsen er med ”Adressaten ubekendt” tilbage på teatret for første gang i en længere periode, efter en tid med arbejde for DR med dramaserien ”Herrens Veje” og ”Historien om Danmark” – og også lige et par roller i udlandet, blandt andet i Netflix-serien ”House of Cards”. Og han glæder sig til sin rolle og samspillet med Søren Sætter-Lassen ikke mindst. ”Det er rart at have en figur med en stor udvikling. Det spændende er jo netop, at fra krigen og frem har vi været vant til at beskrive den periode meget sort-hvidt. Det var jo nok en historiefortælling, man havde brug for efter krigen, at skille skidt fra snot rent ud sagt. Som årene er gået, er det blevet mere og mere komplekst, historien om Danmarks rolle, og hvad det var at være menneske i den tid. Og jeg synes, det er interessant at tage et menneske og vedblive med at holde fast i: Her er et menneske! Det kunne have været hvem som helst. Så du ikke laver en nazist, men et menneske, der glider i sin egen i samfundets ideologi,” siger han. ”Adressaten ubekendt” skal efter spilleperioden på Det Kongelige Teater på turné landet rundt til efteråret, og det er en intensiv omgang med fem spilledage om ugen på såvel det lille Rønne Theater som Musikhuset i Aarhus. Men det gør ikke noget for Mikkelsen. ”Det her er noget af det bedste, jeg har haft fingrene i i lang tid,” J smiler han.

”Adressaten ubekendt” 3 3Har premiere i dag, den 24. august, og spiller frem til den 3. november.

Skuespilhuset samt turné.

Medvirkende: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen. Moderatorer på stykkets anden del er Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun.

Iscenesættelse: Thomas Bendixen.

Lars Mikkelsen 3 3Født i 1964.

Uddannet fra Statens Teaterskole i 1995. Har på Det Kongelige Teater blandt andet medvirket i ”Misantropen” (2011), ”Wienerballader” (2010), ”P.I.S.” (2007) og ”Europæerne” (2005). Har medvirket i en lang række film og tv-serier og blandt andet spillet hovedrollen som præsten Johannes Krogh i DR’s dramaserie ”Herrens Veje” (20172018) og formidlet danmarkshistorie i ”Historien om Danmark” på samme kanal. Har rollen som vært i DR’s kommende serie om Genforeningen, ”Grænseland”, der sendes næste år.

Lægger stemme til Baggårdteatret i Svendborgs dramatiserede lydfortælling ”Sundets stilhed”, der har premiere i oktober. Modtog en Æresreumert i 2011.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Karen Blixens historie er stadig relevant i dag Til november bliver Karen Blixens livshistorie fortalt som ballet på Det Kongelige Teater med hjælp fra musik og forfatterens egen stemme. Og vi kan stadig spejle os i Blixens livshistorie i dag, mener professor i dansk litteratur

ballet

AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Koreograf og solodanser Gregory Dean vidste egentlig ikke meget om Karen Blixen, da balletmester Nikolaj Hübbe spurgte, om han ville koreografere en ny ballet med udgangspunkt i Karen Blixen og hendes værker.

Gregory Dean er opvokset i England, hvor Karen Blixen (1885-1962), som blandt andet kendes for ”Den afrikanske farm”, ikke er en lige så stor del af den litterære dannelse og historie som i Danmark.

Han satte sig derfor for at finde ”sin Karen” og ville gerne væk fra de stereotype opfattelser af den berømte forfatter. ”Det er et stort projekt, da vi følger hende, fra hun er en lille pige, til hun er en ældre kvinde og verdensberømt forfatter. Jeg ledte i starten efter de øjeblikke i hendes liv, der ’dansede’, og det findes i de relationer, som hun har haft til andre, særligt mænd. Karen Blixen har også sagt, at hun indgik en pagt

get op, men har også sikret historisk korrekthed. ”Jeg har for eksempel givet Gregory Dean en liste over Karen Blixens pladesamling, og den var grunden til, at det er Claude Debussys musik, der danses til i balletten. Jeg har også fundet gamle lydoptagelser med Karen Blixen, så hendes stemme er faktisk også med,” siger hun.

med Djævelen for, at alle hendes oplevelser blev til historier. Derfor er Djævelen også en karakter i balletten, der lægger udfordringer på hendes vej i livet,” siger Gregory Dean og tilføjer: ”Karen Blixen brugte masker og personaer til at skabe myten om sig selv. Jeg og resten af holdet bag forestillingen har forsøgt at finde et menneske bag den myte, som vi vil fortælle historien om. Og det synes jeg er i Karen Blixens ånd.”

Gregory Dean har også haft sin egen Karen Blixen-ekspert til at give ham den nødvendige viden om forfatteren. Det er Catharina Belle Gower-Poole, der arbejder som omviser og i skoletjenesten på Karen Blixen Museet på forfatterens gamle hjem Rungstedlund nord for København. Men Catharina Belle GowerPoole har også en mere personlig tilknytning til den kendte kvindelige forfatter: Hendes oldefar er Thomas Dinesen, der var Karen Blixens lillebror og også selv forfatter. Catharina Belle Gower-Poole har både bidraget med viden, der har resulteret i, hvordan forestillingen er byg-

0 Balletten ”Blixen” er i tre akter, der fortæller om hele Karen Blixens liv fra barndommen med faderen, der begik selvmord, til livet som verdensberømt forfatter, der besøgte New York.

– Foto: Klaus Vedfelt/Det Kongelige Teater.

Den Kongelige Ballet er ikke ene om at ville fortælle Karen Blixens historie. Der er også både filmatiseringer og bøger på vej om den danske forfatter. Det er heller ikke overraskende, at Karen Blixens livshistorie fortælles i dag, mener Lasse Horne Kjældgaard. Han er professor i dansk litteratur på Roskilde Universitet og forsker i Karen Blixens forfatterskab. ”Hendes livsprojekt og -historie tror jeg taler til mange i dag. Man kan spejle sig i den frihed, som hun fandt og udnyttede. Hun traf som kvinde nogle modige beslutninger på et tidspunkt, hvor det var svært at gøre det, og hun gjorde det med succes. Karen Blixen var også selv

interesseret i ballet og dans, så det er næsten oplagt, at balletten bruges til at formidle hendes historie.

Hun var også utroligt god til at iscenesætte en myte om sig selv, og det har også en appel i dag,” siger Lasse Horne Kjældgaard og tilføjer: ”Hendes liv var ramt af tragedier, men også af store triumfer. Og det J vil altid være en god historie.”

”Blixen” 3 Balletten har premiere den 9. november og spiller frem til den 16. april 2020 på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København. Er koreograferet af solodanser Gregory Dean, og musikken er nyarrangerede versioner af den franske Claude Debussys (1862-1918) værker.

28. AUGUST - 1. SEPTEMBER

LEGENDARISK DANSEKOMPAGNI I TIVOLIS KONCERTSAL

Foto © Paul Kolnik

KØB BILLET PÅ TIVOLI.DK/AILEY

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Befrielsen, der blev bornholmernes mareridt Med forestillingen ”Besat” sætter Bornholms Teater fokus på de dramatiske befrielsesdage, da den tyske besættelse blev vendt til russisk bombning af Rønne og Nexø. Det er blevet til et krigsflygtningedrama, der også kan spejle vores egen tid, mener instruktøren

historisk teater AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Alle sommerhuse har været besat denne sommer, men der lever stadig bornholmere, der kan huske, hvordan det var, da øen blev besat på den frygtelig måde – først af nazisterne og siden af de sovjetiske ”befrielsesstyrker”, der bombede både Rønne og Nexø i slutningen af Anden Verdenskrig.

Så sent som sidste år kunne Arne Engell-Kofoed fra Østermarie her i avisen fortælle om de mærkelige dage, da bornholmerne først jublede over befrielsesmeddelelsen i radioen fra Montgomery den 4. maj 1945, men allerede fik freden ødelagt om søndagen i samme uge. ”Dagen begyndte ellers godt. Vi holdt barnedåb i kirken, der var så fuld, at der i begyndelsen ikke engang var plads til os som dåbsgæster, selvom kirken dengang kunne rumme 1200 mennesker.

Det skulle være en fredsgudstjeneste. Men så løsnede tyskerne på Bornholm skud mod russiske fly, og om mandagen og tirsdag kom de russiske fly og bombede Rønne og Nexø. Sådan ændrede situationen sig hurtigt for os bornholmere. Det var, som om det øvrige Danmark havde glemt os,” sagde den dengang 100-årige, men nu afdøde Arne Engell-Kofoed sidste år i et interview, der også omhandlede de voldsomme bombardementer af Bornholm og det efterfølgende år under russisk besættelse af Bornholm, inden bornholmere også kunne nyde friheden med et års forsinkelse.

Det er de samme dramatiske dage fra den 4. maj til bombningen af Bornholm ugen efter, som Bornholms Teater nu har levendegjort i forestillingen ”Besat”, som bliver den første forestilling i en bornholmerkrøniketrilogi om klippeøens nyere historie.

Næste år skal det så handle om fiskeriets nedtur i 1980’erne, og om to år kulminerer det hele under den legendariske vinter i 2010, hvor bornholmerne fik en hvid jul, de aldrig glemmer, fordi husene blev sneet inde, så de finanskriseramte bornholmere måtte rykke sammen, forklarer teaterchef Jens Svane Boutrup, der både er instruktør og idémand bag bornholmerkrøniken. ”Det er spændende at arbejde med den slags nedslag i historien, når man er et lokalforankret teater. For tanken er, at hver forestilling også skal sige noget om, hvem vi er som bornholmere, så det er forestillinger, der både taler ind i en lokal sammenhæng og en lokal selvforståelse til forskel fra de Holberg-forestillinger, som vi tidligere har kørt nogle somre,” forklarer Jens Svane Boutrup, der af samme grund har flyttet forestillingen til efter højsæsonen på Bornholm, så publikum bliver bornholmerne selv og de typisk lidt mere modne turistpar, der besøger øen, når familieferierne er forbi. ”Besat” udspiller sig i befrielsesdagene den 7., 8. og 9. maj 1945, hvor Rønne og Nexø bliver bombet i tre omgange af russiske bombefly, indtil tyskerne endelig overgiver sig. ”Det er måske den voldsomste begivenhed i hele Anden Verdenskrig for Danmark, fordi de to byer nærmest bliver lagt øde. Heldigvis er der ikke så mange, der dør, men det er meget voldsomt for bornholmerne, der får følelsen af at være blevet glemt som en brik i et storpolitisk spil, hvor uvisheden præger det hele. Man kan ikke få klare svar fra den danske regering, de vestallierede kommer ikke rigtig, tyskerne vil ikke overgive sig, selvom de har overgivet sig i resten af landet, og russerne, som burde være vores allierede, bomber os og opfører sig mildest talt barskt over for bornholmerne. For man sendte de værste bøller fra Østfronten til Bornholm, fordi man var bange for, at tyskerne svarede igen. Det er der mange historier om, men

0 Bornholm Teaters ”Besat”, som Jens Svane Boutrop instruerer, følger en mor (spillet af Sarah Boberg) og datter (Sarah Juel Werner), der flygter ud i et lille sommerhus. Her ses de tre fotograferet sammen under prøverne. – Foto: Kim Caspersen.

”Besat” 3 3Instruktør: Jens Svane Boutrup.

Dramatiker: Jesper Bræstrup Karlsen.

Skuespillere: Sarah Boberg, Sarah Juel Werner, Jesper Riefensthal, Tue Skovdahl Lunding og Kim Tørnstrøm.

Forestillingen, der opføres af Bornholms Teater, har premiere på Rønne Theater i dag og fortsætter på teatret frem til den 14. september.

vi fokuserer på en enkelt familie i de få dage,” siger Jens Svane Boutrup og forklarer, hvordan forestillingen følger en mor (spillet af Sarah Boberg) og datter (Sarah Juel Werner), der flygter ud i et lille sommerhus.

En af idéerne med bornholmerkrøniken er at fortælle historien fra kvindernes side. Moderen i stykket er gift med en embedsmand, man aldrig møder, men hun har været vant til samarbejdspolitikken, mens datteren er mere rebelsk og kæreste med en kommunist. Og hun glæder sig til, at russerne skal komme og bygge en ny verden op, så der har man både en konflikt mellem mor og datter og mellem samarbejdspolitik og modstandskamp. Og det hele ramler sammen, da fjenden pludselig banker på døren i sommerhuset. Først i skikkelse af en tysk officer, der er deserteret og vil gemme sig fra russerne, og snart derefter af en russisk soldat. ”Og så har vi balladen med de fire mennesker klemt inde i et sommerhus,” som Jens Svane Boutrup siger. ”Det bliver meget dramatisk, men fælles for de fire mennesker er, at de alle er på flugt på den ene eller anden måde. I den forstand favner forestillingen meget bredere end Bornholm. For selvom det er en meget lokal historie, fortæller den noget om hele verden. Jo mere man zoomer ind på noget, jo klogere bliver man på, hvordan det hele hænger sammen. Derfor kan mange af de her lokale historier også være interessante for alle at kigge på, fordi man af en eller anden årsag får foldet noget ud, når man zoomer ind. Og her kan de bornholmske flygtningehistorier fra 1945 pludselig blive et billede på, hvordan det er at være flygtning – og hvordan det er at være menneske, når man pludselig står ansigt til ansigt med fjenden i en situation, man ikke ved hvor ender. For det er jo der, man virkelig får testet sine egne værdier og sin næstekærlighed, når det kommer til stykket,” siger teaterchefen om sin kommende forestilling. J

Jens Svane Boutrup

0 Sarah Boberg har en af stykkets hovedroller.

– Foto: Martin Taulow.

0 ”Besat” instrueres af Jens Svane Boutrup.

– Foto: Kim Caspersen.

3 3Født i 1973.

Instruktør, oversætter og dramatiker.

Uddannet teaterinstruktør (MFA) ved Brooklyn College, City University of New York 2003.

Bachelor i teatervidenskab ved Københavns Universitet 2001.

Diplom-uddannelse i kunst og kulturledelse ved Odsherred Teaterskole 2011.

Teaterleder for Teater Momentum 2005-2008.

Teaterchef på Bornholms Teater siden 2008.

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Verdens ældste og mest aktuelle forestilling genopføres Hvordan har det her set ud oprindeligt? Det spørgsmål har været ledetråden for Simon K. Boberg, der står bag en nyopførsel af et af verdens ældste skuespil. En forestilling, der 2500 år efter sin første opførsel igen er højaktuel

interview AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

På den nordafrikanske kyst stiger en gruppe unge kvinder om bord på en båd. Med kurs mod den græske kyst sejler de tværs over Middelhavet. På flugt fra vold, overgreb og tvang, ligger de det kendte bag sig i håbet om at opnå asyl i Grækenland.

Sådan starter historien om ”De asylsøgende kvinder”, der i den kommende sæson opsættes i et samarbejde mellem Betty Nansen Teater, Aalborg Teater og Malmø Stadsteater. En historie, der nemt kunne være skrevet som et stykke moderne dramatik om den migrantstrøm, der i disse år presser Europas ydre grænser, men som ikke er det.

Tværtimod er det et af verdens ældste stykker dramatik, skrevet af den græske tragediedigter Aischylos omkring år 463 f.Kr. Forestillingen kendes også under det græske titel ”Hiketiderne”, der på dansk kan oversættes til både

”de bønfaldende” og ”de asylsøgende”. To titler, der tegner meget forskellige billeder af historien. Derfor var instruktør og dramatiker Simon K. Boberg, der står bag nyopsætningen, også længe i tvivl om, hvad forestillingen skulle hedde. ”På den ene side er problemet med at kalde den ’de asylsøgende’, at ordet asyl de seneste mange år er blevet heftigt politiseret. På den anden side leder ’de bønfaldende’ tankerne hen på nogen, der har sat sig selv i en underlegen position. Men kvinderne i den her forestilling ser ikke sig selv som ofre. De er af ydre omstændighed drevet på flugt, og de understreger flere gange, at de har ret til asyl. Det synes jeg er en meget stærk pointe ved stykket,” siger han. ”Derfor landede vi til sidst på titlen ’De asylsøgende kvinder’. Dermed tager vi også tyren ved hornene og siger åbent, at det her stykke handler om flygtninge og asyl.”

Forestillingen begynder, hvor den fysiske rejse slutter. De unge kvinder ankommer til den græske kyst

”De asylsøgende kvinder” 3 3Den græske tragedie blev skrevet af Aischylos omkring år 463 f.Kr. og er et af verdens ældste overlevende skuespil.

3 3Forestillingen bygger på en bearbejdelse lavet af den skotske dramatiker David Greig i samarbejde med instruktøren Ramin Gray og musikeren John Brown.

3 3Spiller på Betty Nansens Teater fra den 13. til den 25. september 2019 og igen fra den 1. til den 15. februar 2020, og på Aalborg Teater fra den 21. november til den 14. december 2019. Forestillingen bliver også opsat på Malmø Teater.

3 3Instruktion og iscenesættelse: Simon K. Boberg. Scenografi: Edward Lloyd Pierce. Medvirkende: Et kor af 19 unge lokale kvinder, Mikael Birkkjær, Jesper Hyldegaard, Ida Cæcilie Rasmussen, Bebe Risenfors.

ved byen Argos, hvor de møder byens konge. Med loven om gæstfrihed på deres side beder de om asyl, men kongen vakler. Fanget mellem ønsket om at gøre det rigtige og frygten for, hvad det vil betyde for ham selv, hans folk og by. Uanset, hvad han vælger, vil han få problemer for sig selv og sin by – men han

CSopenhagen oloists

MOZART

REQUIEM Klarinetkoncert Nicola Boud – klarinet

Sangere: Anna Wierød, Anna Carina Sundstedt, Julie Borgwardt-Stampe Rebecca Forsberg Svendsen, Elenor Wiman, Hélène McClellan Kieran White, Jakob Skjoldborg, Paul Bentley-Angell

Jaromir Nosek, Piet Larsen, Rasmus Kure Thomsen

Solistisk kor og orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir

Holmens kirke, 1. & 2. november 2019 kl. 19:30 Koncerthuset Århus, Symfonisk Sal, 3. nov. 2019 kl. 16 Billetter til Holmens kirke af 225 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet Billetter til Koncerthuset Århus (170-270 kr.+gebyr) via Koncerthuset og på Tix.dk

kan heller ikke vælge intet at gøre.

Det dilemma er forestilingens egentlige kerne, mener Simon K. Boberg. ”I dag tænker vi på tragedier som værende fortællinger, der har en tragisk slutning. Men de græske tragedier er i højere grad kendetegnet ved en undersøgelse af et ekstremt

menneskeligt vilkår, hvor en karakter står i et uløseligt dilemma,” siger han. ”Det dilemma, kongen står i, er højaktuelt. Vi står jo selv i en situation, hvor en masse mennesker søger mod Europa i håbet om at få et bedre liv. Lige meget hvordan vi reagerer, vil der opstå problemer. Vi kan ikke lukke dem alle sammen ind, men vi kan heller ikke bare lukke vores grænser. Der findes ingen entydig løsning på et dilemma som dette. Men vi kan forholde os til det – eksempelvis gennem kunsten.”

Hvordan så det ud, da stykket første gang blev opført for 2500 år siden? Spørgsmålet har været den ledetråd, som Simon K. Boberg har bygget forestillingen op omkring.

Forud for arbejdet ligger derfor et næsten arkæologisk feltstudie – en opdagelsesrejse ind i den tid og samtid, forestillingen er skrevet i. ”Vi ved noget, men ikke det hele.

Vi ved eksempelvis, hvad der er blevet sagt, for teksten har på mirakuløs vis overlevet.”

CSopenhagen oloists

HÄNDEL

MESSIAS Sangere: Anna Wierød, Sophie Thing-Simonsen Hélène McClellan Simone Rønn Jakob Skjoldborg, Kieran White Staffan Liljas, Jaromir Nosek Solistisk kor og orkester på barokinstrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Trinitatis kirke, Kbh., 6.12.2019 kl. 19:30 Nyvangskirken, Kalundborg, 7.12.2019 kl. 16 Frederiksborg Slotskirke, Hillerød 8.12.2019 kl. 16 Billetter af 225 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet 1 time før koncerten

3

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

2 Titelrollen som de asylsøgende kvinder bliver spillet af lokale amatører fra de tre byer, hvor forestillingen spiller. Her ses koret fra Aalborg, med instruktør Simon Boberg i midten.

– Foto: Lars Horn/Aalborg Teater.

Simon K. Boberg 3 3Autodidakt instruktør og dramatiker, født i 1969 i Roskilde. Stiftede i 2002 sammen med skuespiller Mads Wille teatret Plan-B, som de ledede indtil 2008, hvor de overtog ledelsen af Husets Teater på Vesterbro. Arbejder i dag som freelanceinstruktør og -dramatiker.

”Vi ved også, at der var et amatørkor og to professionelle skuespillere med på scenen. Og vi ved, at der var musik, og hvilke instrumenter de spillede på, men ikke, hvordan det har lydt. Vi ved også, at forestillingen første gang blev opført på en årlig festival til ære for guden Dionysos, og at det var foran at kæmpe publikum,” siger Simon Boberg. ”Men, hvad der foregik på selve scenen fra første replik til sidste replik, kan vi kun gisne om.”

Som i den originale opsætning lader instruktøren koret indtage hovedrollen som de asylsøgende kvinder. Og præcis som på Aischylos’

tid, består koret af lokale amatører fra hver af de tre byer, som forestillingen gæster. Dog med den vigtige forskel, at koret i dag udelukkende består af kvinder i alderen mellem 17 og 27 år, noget som havde været utænkeligt i det antikke Grækenland, hvor alle roller blev spillet af mænd. ”Det er en afgørende pointe, at de asylsøgende er kvinder, så naturligvis skulle koret bestå af kvinder. For os har det også været en vigtig pointe, at koret består af helt almindelige mennesker. De her kvinder kunne lige så godt have siddet ude blandt publikum, men i stedet har

de gjort sig den umage at lære stykket udenad,” siger instruktøren.

Allerede før forestillingen begynder, bliver det italesat, at her er tale om kvinder, der frivilligt har stillet sig selv og deres tid til rådighed.

Herefter går koret fysisk ind i rollen som de asylsøgende og ifører sig på scenen et tørklæde. Det er en meget åben indgåelse af publikumskontrakten, der trækker spor tilbage til antikkens teater, hvor skuespillere og kor iførte sig masker, når de skulle påtage sig en rolle. ”Med det understreger vi, at publikum er i samme båd som kvinder-

PETE R B R A N D E S

ne. Når vi ser dem rent fysisk transformere sig og tage af sted på rejsen, inviterer det forhåbentlig også publikum til at tage med,” siger han.

Det er på sin vis vanvittigt og irrationelt, at publikum i teatret lader sig transportere til en anden verden, tid og sted, mener han. Logisk set ved vi jo godt, at det, der foregår på scenen, ikke er virkeligt, men i den fælles forståelse opstår enighed om, at det er virkeligt nok. ”Der er ikke så mange ting, vi mennesker kan, som dyrene ikke kan. Men vi kan sætte os i andres sted. Det er noget unikt menneske-

ligt, at vi på den måde kan forholde os følelsesmæssigt til noget, som ikke er der,” siger han. ”Teatret er en empatimaskine, hvor vi øver os i at sætte os i andre menneskers sted, og dermed forhåbentlig bliver bedre til at være mennesker sammen. Det gode teaterstykke engagerer vores følelser, og det gør den her forestilling også.

Men det er ikke lig med, at det er ren underholdning. Forestillingen er også debatskabende, og jeg er overbevist om, at man får noget med hjem at tænke over.”

J

JOHANNES L ARSEN MUSEET

D E N G E N F U N DN E TI D KU LT U RVA N D R I N G E R SK ABERKR AFT B R A N D E S E N KU N S TN E R S A M LI N G

NY STOR MONOGRAFI Overdådigt illustreret med billeder af kunst og samling.

Køb bogen nu på shop.ostfynsmuseer.dk

8 . J U N I TI L 2 2 . S E P TE M B E R 2 019

SÆSON

2019-20

byder bl.a. på:

SE DAGENS LYS NY DRAMATISERING AF SVEND ÅGE MADSENS TANKEVÆKKENDE FREMTIDSROMAN SCALA FRA 13. SEPT 2019

ORDET KAJ MUNKS OPRØRENDE DRAMA OM TRO OG MIRAKLER SCALA FRA 30. FEB 2020

PAGTEN

LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ

FORHEKSENDE OG MAGISK JULEFORESTILLING FOR HELE FAMILIEN

DEN REUMERTVINDENDE OG ANMELDERROSTE FORESTILLING VENDER TILBAGE 2020

STORE SCENE FRA 14. NOV 2019

STORE SCENE FRA 31. JAN

SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK BILLETTER 65 - 450 KR.

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

Vær sikker på gode oplevelser og køb dine billetter nu på www.aarhusteater.dk

EKSTR

OVER Aarhus

TORVE

7. sept Domki

invitere

kulture

A!

r samm

lle, kun

ember

rke og

en på e

Aarhus

n rækk

Teater

e fælle

stneris s ke og m usikals nheder. k e Læs m ere og billet p køb å aarhu steater. dk

begive

AARHUS TEATER PRÆSENTERER i samarbejde med Det Kgl. Teater og Aarhus Festuge

Melankolsk og medrivende musical med gamle og nye numre arrangeret af Bowie selv

STORE SCENE FRA 29. AUGUST 2019

T

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Seniorer går til scenen Teatergruppen Gamle Scene består af 20 seniorer mellem 63 og 92 år. I den kommende sæson opsætter de forestillingen ”At lege er at leve” i samarbejde med det nordvestsjællandske Odsherred Teater. Det er teater for, af og med seniorer, som skal skabe glæde og bekæmpe ensomhed i udkantskommunen

reportage AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Den dybe brummen fra tubaen blander sig med tonerne fra klaveret. Latter og småsnak fylder det lille aflukkede scenerum på det nordvestsjællandske Odsherred Teater. Efter en kort sommerpause er teatergruppen Gamle Scene igen samlet for at kaste sig over prøverne til efterårets forestilling ”At lege er at leve”, der bliver opsat på Odsherred Teater. Stemningen er høj, og koncentrationen ligger på et forsvindende lille sted. Så den erfarne instruktør og skuespiller 70-årige Bente Eskesen, som denne gang står for manuskript og instruktion, må skrue bissen på, da hun skal have styr på tropperne efter en tiltrængt kaffepause. ”Koncentration TAK!”, brøler hun i forsøget på at få ørenlyd. ”Jeg vil gerne have, at I gør sådan her, mens I synger,” siger hun og træder først til venstre, så til højre, mens hun nynner melodien til Brødrene Olsens melodigrandprix-vinder ”Smuk som et stjerneskud”, der udgør første del af forestillingens musikalske afslutningsnummer.

Mens sangens første velkendte toner lyder, stiller teatergruppens seks herrer sig klar på rad og række. Da melodien starter, bryder de ud i højlydt sang, mens de forsøger at eftergøre trinnene. Én starter med højre fod, en anden venstre, en tredje svajer fra side til side. Kaos bryder ud, mens snak, kække kommentarer og grin igen fylder lokalet.

Bente Eskesen trækker på skuldrene og smilebåndet. Forsøger igen. Stamper bestemt i gulvet med venstre fod for at indikere, hvordan trinnene starter. ”Bente! Vi er altså ikke 25 år længere,” forsøger en af herrerne at undskylde sig med. ”Jeg er da ligeglad,” nærmest råber hun tilbage til stor morskab for de andre.

Med ”At lege er at leve” kaster skuespillerne i Gamle Scene sig for første gang ud i både sang og dans. Og det er med at holde tungen lige i munden for gruppens 20 medlemmer, der alle er mellem 63 og 92 år. Ingen af dem har tidligere beskæftiget sig med teater, men deres uerfarne og uimponerede tilgang til at stå på scenen er en af deres store fordele, mener Bente Eskesen. ”De har ikke den samme faglige stolthed eller frygt for at dumme sig, som mange professionelle skuespillere har. De springer bare ud i det med begge ben, og det er helt vildt at opleve. Det er så fedt at arbejde med,” siger hun.

I øvelokalet er den første sang gledet over i den anden, så den tredje og fjerde, mens finalens musikalske medley langsomt er blevet gennemgået og dansen stykket sammen. Der opstår en lille pause, inden næste del skal prøves. En af herrerne rømmer sig. Benene er blevet trætte, og han vil gerne have lov at hvile dem under det næste stykke. Med største selvfølgelighed bliver han hjulpet ned at sidde på en af plasticstolene bagerst i lokalet. Og da prøverne fortsætter, stiller de andre sig, så han stadig kan følge med i Bente Eskesens instruktion. Gamle Scene er et fællesskab med stort F, og der skal være plads til alle, uanset fysisk formåen og dagsform. ”En, to, tre. Hva’ fik du så at se?”, messer skuespillerne i kor, mens 83-årige Ib Holm Hansen med gyngende hofter valser ind på midten af gulvet. Han tager en dyb indånding. ”Det var en mægtig smart, med bart, en minimal og meget sart bikini,” synger han i et halsbrækkende tempo, mens hænderne illustrerer kurverne på en kvindekrop.

Da revysangen, som på dansk blev gjort kendt af Dirch Passer, slutter, skrår han selvsikkert og dansende tilbage til sin plads. Kort efter er det tid til pause, og han giver sig til at fortælle om Gamle Scene med en iver og begejstring, der gør ham næsten stakåndet.

Teatergruppen blev stiftet for godt og vel tre år siden som et samarbejde mellem kommunens æl-

0 At være med i Gamle Scene har givet 83-årige Ib Holm Hansen (i forgrunden af billedet) et helt nyt sammenhold og fællesskab.

– Fotos: Leif Tuxen.

Gamle Scene

”At lege er at leve”

3 3Består af 20 medlemmer, der er i alderen mellem 63 og 92 år.

3 3Spiller på Odsherreds Teater den 6., 8., 9. og 11. september, hvorefter forestillingen tager på turné rundt i landet og optræder på plejehjem og lignende.

3 3Teatergruppen blev stiftet i 2017 som et samarbejde mellem Odsherreds Kommunes ældreråd og Odsherreds Teater, men er i dag en selvejende forening.

3 3Gennem deres forestillinger og andet socialt arbejde har gruppen som mål at sætte fokus på ældre ensomme borgeres trivsel og på at åbne teatret for dem.

0 Det er ikke altid let at få ørenlyd, når Gamle Scene mødes. Den erfarne skuespiller og instruktør Bente Eskesen må derfor skrue bissen på, mens hun instruerer åbningsnummeret.

dreråd og Odsherreds Teater. Ambitionen var at lave professionelt teater af, for og med seniorer, og fra start har det været en bragende succes. ”Jeg er godt nok en efterhånden gammel mand på 83 år, men jeg fejler ikke en dyt og kan sagtens stadig være med. At spille teater har givet mig et helt nyt fællesskab og et fantastisk sammenhold,” siger Ib Holm Hansen og tilføjer, at bekæmpelsen af ensomhed blandt ældre fra start har været et mål med projektet. ”Én ting er, at vi står på scenen og optræder. Noget andet er det sociale sigt, som vi har med projektet. Vi skal ud at give andre en god oplevelse.

For det er vigtigt at give noget igen til området,” siger Ib Holm Hansen.

Som så mange andre udkantskommuner kæm-

per Odsherred med faldende befolkningstal, lavt uddannelsesniveau og en skrattende økonomi.

Samtidig er knap hver tredje af kommunens borgere i dag folkepensionist, og tallet er støt stigende. ”Vi har haft som mål at lave en forestilling, som vi kunne tage ud af huset. Derfor består forestillingen af mange små elementer, som kan skilles ad og sættes sammen igen. Til forpremieren inviterer vi plejehjemsledere, kommunens kulturudvalg, præsterne og forsamlingshusene, fordi vi gerne vil vise dem, at her er en mulighed for at lave noget for kommunens ældre borgere,” siger han. ”Det er jo ikke sjovt at sidde på plejehjem i dag. Men vi kan måske være med til at give noget J liv og glæde til dem, der bor der.”

3 3Medvirkende: 20 skuespillere fra teatergruppen Gamle Scene.

Instruktør: Bente Eskesen.

Musiker: John Larsen.

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Ny forestilling sætter fokus på digitale krænkelser

Scene&Kultur | 23

I en forestilling på ungdomsteatret Aveny-T undersøger man til efteråret fænomenet digitale krænkelser og den

interview

”Klædt af”

AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Instruktør Amanda Ginman og dramatiker Sonja Ferdinand har fået tre benspænd i deres arbejde med en ny forestilling til ungdomsteatret Aveny-T, der ligger på Frederiksberg i København. Stykket skal have titlen ”Klædt af”, bestå af én lang monolog og tage udgangspunkt i fænomenet digitale krænkelser og den meget omtalte Umbrella-sag, hvor over 1000 unge mennesker i de senere år er blevet sigtet for at have delt følsomt materiale af deres jævnaldrende. ”Klædt af” har premiere til efteråret, og derfor er 30-årige Sonja Ferdinand, der netop er blevet færdiguddannet i dramatisk skrivekunst fra Den Danske Scenekunstskole, i fuld gang med arbejdet, som lige nu består i research. Sammen med forestillingens instruktør har hun talt med unge mennesker om deres forhold til blandt andet sex og grænser, og med forskere, der har forstand på unges seksualitet og sociale medier, for at forsøge at forstå,

3 Forestillingen ”Klædt af” har premiere den 22. november på teatret Aveny-T på Frederiksberg i København, hvor unge laver teaterforestillinger til andre unge. Instruktør: Amanda Ginman. Dramatiker: Sonja Ferdinand.

hvad der får folk til at dele følsomt materiale om andre. ”Vi synes ikke, det er interessant at lave en forestilling baseret udelukkende på offerets fortælling – ikke fordi offeret ikke skal høres, men fordi vi har fået den del af historien at vide så mange gange før. I stedet vil vi se på delingen af det her materiale som et fænomen i en kultur, der i høj grad er præget af vores adgang til internettet og sociale medier, og som også har fået fat i vores seksualkultur,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er meget optaget af, om der ligger nogle mekanismer bag delingen af seksuelt materiale, som går igen, når vi bare taler om køn og sex, og i måden vi opfører os på over for hinanden. For måske hænger det her sammen med, at især kvinder får at vide, at en stor del af deres værdi ligger i deres seksuelle værdi, og at vi ofte bliver opdraget til at passe på den. Forleden genhørte jeg en gammel Lauryn Hillsang (amerikansk sanger, red.), hvor pointen er, at du ikke skal gå i seng med fyre med det samme, for så er du ikke noget værd, og jeg tænkte på, at piger og unge kvinder får den slags i forskellige variationer at vide hele tiden,” siger Sonja Ferdinand, der mener, at det er med til at gøre delingen af det seksuelle materiale mere skamfuldt. ”Mange unge kvinder holder mund og skammer sig. Også fordi de risikerer at få at vide, at de skulle have passet bedre på sig selv og ikke delt billederne i første omgang.

Det er en slags kontrol over kvinder.”

Selv har Sonja Ferdinand ikke oplevet deling af seksuelt materiale mod

hendes ønske, men skandalen overraskede hende alligevel ikke, da den kom frem i medierne, derfor mener hun heller ikke, at vi er færdige med at diskutere emnet. ”I Danmark bliver MeToo eller andre feministiske bevægelser ofte slugt i et ’det er jo ikke så slemt’, men der er behov for at ændre på noget helt grundlæggende, når både kvinder og mænd er påvirket af de historier, vi fortæller om, hvad det vil sige at være det ene og det andet. Forestillingen ’Klædt af’ kommer efter det første chok over, at det her finder sted, og skal reflektere over digitale medier, magt og sex.”

Og hvor journalistikken kan udbrede viden om fænomenet og dets store konsekvenser, så kan fortællingen i teaterrummet tilbyde noget helt andet, mener Sonja Ferdinand. ”Den kan give en oplevelse af ’how it feels’ (hvordan det føles, red.). Gennem en ung kvindes øjne tror vi, at vi kan skabe en subjektiv oplevelse, som publikum kan mærke med deres sanser og med deres krop, og på den måde kan vi sige meget mere om, hvad dette fænomen indeholder, end hvis vi skrev

en kronik. Man kan sige, at vi prøver at bruge teatret til at komme ud over den sensationelle historie om, hvem der er ’de gode’ og hvem der er ’de onde’. Derudover er teaterrummet et unikt sted, hvor vi i et afgrænset tidsrum er sammen i et rum og tænker over noget samJ men,” afslutter hun.

Sonja Ferdinand

F OTO : M A RT I N DA M K R I ST E N S E N

3 Født i 1988. Uddannet i dramatisk skrivekunst fra Den Danske Scenekunstskole denne sommer. Er som dramatiker aktuel med forestillingen ”Klædt af”.

BILLET & INFO:

KEDELHUSET.COM

AFENGINN Fre 27. sep. kl. 20.00

Et nordisk MESTERVÆRK. (Gaffa om seneste album)

30 albums - 17 Grammy-nomineringer

YELLOWJACKETS

BISSE

Fre 1. nov. kl. 20.00

FLERE STORE OPLEVELSER PÅ DEN GAMLE PAPIRFABRIK I SILKEBORG: BARSELONA LØR 21.09 LARS HJORTSHØJ TOR 26.09 AFENGINN FRE 27.09 GANGWAY FRE 04.10 JACOB DINESEN TOR 31.10 UDSOLGT! YELLOWJACKETS (US) FRE 01.11 SØREN HUSS ONS 06.11

FESTIVAL OF WONDER 07.11 - 10.11 LASSE & MATHILDE BAND FRE 15.11 ASTRONAUT / GLØD LØR 16.11 ADDISABABABAND TOR 21.11 BAAL LØR 23.11 SING SING SING TOR 28.11

ARRANGØRER: FROKOSTJAZZEN I SILKEBORG, MUSIKRAMPEN, UPCOME, JYSK MUSIKTEATER, KEDELHUSET M.FL.

LØRDAG 31. MARTS kl. 20.00 GLÆD DIG OGSÅ TIL 2020: JADA FRE 24.01 TEITUR (FO) LØR 18.04 IDA NIELSEN FRE 20.03 CLAUS HEMPLER FRE 31.01 GIRLS IN AIRPORTS TOR 06.02 ENRICO PIERANUNZI TRIO (IT) LØR 29.02

KEDELHUSET PAPIRFABRIKKEN 72 8600 SILKEBORG

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

I ny dansk dramatik findes ingen sikker kalkule for succes Der skal være genkendelighed, et skarpt sprog og plads til overraskelser i ny dansk dramatik. Det mener dramatiker Eva Boland Koch og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum, som til september har premiere på opsætningen ”Tæt tåge” på Vendsyssel Teater

dansk dramatik AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Både Eva Boland Koch og Ina-Miriam Rosenbaum kommer med et lavmælt grin, da Kristeligt Dagblads journalist stiller dem en opgave under interviewet, der har deres kommende opsætning ”Tæt tåge” på nordjyske Vendsyssel Teater som anledning.

43-årige Eva Boland Koch er sanger og dramatiker, hun er bachelor i musik og teatervidenskab fra Københavns Universitet, og med forestillingen debuterer hun som skuespilforfatter. Af de to er instruktør Ina-Miriam Rosenbaum den erfarne. Hun er 60 år og har instrueret og spillet på utallige scener. Som skuespiller vandt hun sidste år en Reumert som Årets kvindelige hovedrolle for sin forestilling ”Job – et enkelt menneske”.

Til september skal de sammen skabe ny dansk dramatik, når to mænd placeret i tæt tåge bliver til forestillingen ”Tæt tåge”. Nødvendigvis er den nye danske dramatik i konstant bevægelse, og om noget bliver den diskuteret flittigt af teatergængere, anmeldere og udøvere af kunsten. Det ene øjeblik bliver den kritiseret for at ville for meget, det næste vil den for lidt. Det tredje øjeblik repræsenterer den en nødvendig spejling af virkeligheden, det fjerde er den en kedelig karikatur af samme.

Med det i tankerne kunne denne skribent tænke sig at spørge, hvornår ny dansk dramatik så rent faktisk lykkes. Og i disse tider, hvor mange udformer lister for alverden, kunne Eva Boland Koch og Ina-Miriam Rosenbaum så ikke tænke sig at kreere en liste? Den skal have overskriften: ”I 2019 lykkes ny dansk dramatik, når ...”

Det er her, det lavmælte grin og en manglende begejstring viser sig hos Eva Boland Koch og Ina-Miriam Rosenbaum. Ikke fordi der generelt er noget i vejen med lister, men fordi det er subjektivt og under konstant forandring, hvornår ny dansk dramatik er en succes, mener Eva Boland Koch. Efter lidt betænkningstid giver hun det alligevel et forsøg og kommer med en overskrift og nogle uddybende ord til listen:

1. I 2019 lykkes ny dansk dramatik, når fortællingen og sproget er skåret ind til benet ”Fortællingen skal være ren i sig selv, og alt det uden om må ikke overskygge, hvad man faktisk ønsker at fortælle publikum,” siger Eva Boland Koch.

Det gælder også det sproglige, som i en forestilling skal være skåret ind til benet. Det skal samtidig have en vis naturlighed over sig, forklarer hun og kommer med et ek-

0 ”To mænd mødes i tågen. De ved ikke længere, hvor de er. De kender ikke hinanden i forvejen, men det kommer de til. Lige her i ingenmandsland, hvor fortid, nutid og fremtid blander sig.” Sådan lyder Vendsyssel Teaters egne ord om forestillingen ”Tæt tåge”, der er et bud på nyskrevet dansk dramatik. – Foto: Gebhard Peter/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Eva Boland Koch

Ina-Miriam Rosenbaum

3 3Født i 1975.

Debuterer med ”Tæt tåge” som skuespilforfatter. Er forfatter til teaterkoncerterne ”Rue de Belleville” og ”We’ll Meet Again”. Har en bachelor i musik og teatervidenskab fra Københavns Universitet.

3 3Født i 1959.

Skuespiller og instruktør. Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1979-1982. Har medvirket i og instrueret forestillinger over hele landet.

Har flere gange vundet en Reumert for årets kvindelige hovedrolle, hvilket hun også gjorde sidste år for sin rolle i forestillingen ”Job – et enkelt menneske”.

sempel fra hendes og Ina-Miriam Rosenbaums igangværende samarbejde: ”I ’Tæt tåge’ har vi arbejdet meget med sproget, som ikke må ikke virke konstrueret og være fyldt med alt for meget slang. Her har hun (InaMiriam Rosenbaum, red.) været fantastisk at arbejde sammen med. Når jeg for eksempel har skrevet, at den yngste af de to mænd skal sige ’fuck det’, spørger hun: ’Hvorfor siger han det?’. Det kan være effektfuldt at bruge bandeord, men de skal være der af en grund. På den måde kan man luge meget af det overflødige ud,” siger Eva Boland Koch, og det begynder langsomt at give mening for hende at udforme en liste. Hun fortsætter og fordobler antallet af punkter:

nogen, man kan identificere sig med. Vi har brug for spejling for at udvikle os som mennesker, og vi har brug for at spejle os i nutidens referencer. Her kommer teatret og ny dansk dramatik også ind i billedet,” fortæller hun.

I det aktuelle stykke vil de to mænds forskellige livshistorie og måde at reagere på formentlig kunne vække en vis genklang hos publikum. Den ene er i 30’erne, den anden i 60’erne, og de har en form for far-søn-relation, forklarer Eva Boland Koch. ”Når den unge for eksempel fortæller om sine mange projekter og planer, er den ældre mand lyttende, men alligevel mere optaget af, hvorfor den unge ikke bare finder sig et ’rigtigt arbejde’. De repræsenterer to forskellige generationer og er uenige om, hvad der er naturligt og unaturligt at gøre. Det kan mange nok nikke genkendende til,” siger hun.

”Det er vigtigt i alle former for historiefortælling, at der er noget eller

Af de to teaterkyndige kvinder er Ina-Miriam Rosenbaum den mindst

2. I 2019 lykkes ny dansk dramatik, når der er genkendelighed

begejstrede for at skulle udforme listen over, hvornår ny dansk dramatik anno 2019 lykkes. Kunst kan være svær at sætte på formel, forstår man. I stedet siger hun: ”Når man går i teatret, skal man både opleve at blive ramt af noget, man forstår i øjeblikket, og andre gange blive ramt af noget, man først forstår senere. Det er i virkeligheden, hvad teatret skal kunne: overraske og bevæge. Nogle gange tale ind i tiden, andre gange tale frem i tiden,” forklarer hun.

Senere i interviewet refererer InaMiriam Rosenbaum dog selv til listen, som så får sig et punkt mere.

3. I 2019 lykkes ny dansk dramatik, når det er nuets kunstart

”Når man arbejder med et stykke dramatik, beslutter man sig også for, hvordan og med hvilke temaer publikum skal bevæges. Når man mærker, at det sker, er man nået et stykke ad vejen. Men – og det er det interessante – nogle gange bliver man overrasket over, at det er noget helt andet, der i virkeligheden rører publikum. Dét er teatrets væsen: nuets kunstart,” forklarer hun og fortsætter: ”Så man kan altså være nok så forudseende og beregnende, når det kommer til en forestilling, men først når den møder sit publikum, ved man, hvad den kan,” siger hun.

Med ordene forudseende og beregnende er det, som om Ina-Miriam Rosenbaum taler ind i diskussion om, hvorvidt teatre bør og kan tænke profit ind i sine opsætninger.

Burde ”når det skaber profit” egentlig ikke stå på listen over, hvornår ny dansk dramatik lykkes i 2019? ”Teateret er en risikofyldt kunstart. Man kan regne sig frem til meget, og det er det, man gør med mu-

sikteatrene og diverse musicals de her år. Man ved, det appellerer til et stort publikum,” forklarer hun og fortæller om forestillingen om kunstmaleren Poul Anker Bech, som hun sidste år instruerede på Vendsyssel Teater: ”En forestilling, der handlede om at være kunstner. Hvem kan det interessere, kunne man måske tænke.

Ingen havde regnet med, at der var udsolgt til næsten samtlige forestillinger. Det risikofyldte ved at lave en forestilling kan altså gå begge veje. Jeg tror bare, man må sige, at der ikke findes en sikker kalkule for succes, når det gælder teater,” siger J hun.

”Tæt tåge” 3 3Det nyskrevne stykke handler om at være til og at være travl i en hverdag, hvor mobiltelefonen ringer, og trafikken irriterer. Om familien og karrieren. Om at være til stede og om at være bange for at miste. Om at være mand – og både kæreste og far – og om at sætte ord på det, man ikke plejer at tale om (og da slet ikke med fremmede).

3 3”Tæt tåge” spiller som forestillingen på Vendsyssel Teater i Nordjylland fra den 19. september til den 16. oktober.

3 3Foruden Eva Boland Koch (tekst) og Ina-Miriam Rosenbaum (instruktion) medvirker: Skuespillere: Peter Gilsfort og Nicklas Søderberg Lundstrøm. Scenografi: Nadia Nabil. Lysdesign: Marcus Philippe Gustafsson. Musik: August Rosenbaum.

Vilhelm Hammershøi, Hvide døre. Strandgade 30, 1899. Ordrupgaard. Fotograf Anders Sune Berg

Guld og grønne skove

Ordrupgaard 100 år

Sidste chance

22. september 2019

Skovgaard MuSeet

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

De vil gerne være et øvelokale for virkeligheden Performancekollektivet Hørt har i de seneste fem år gjort publikum til en del af deres værker. De tre kvinder bag Hørt beskriver deres aktioner som en blanding af scenekunst og socialt arbejde

aktiv scenekunst AF JOHANNE FAIGH LARSEN faighlarsen@k.dk

Den unge mand tog det orange stykke papir og så på teksten, der stod skrevet på det. Efter at have læst ordene vendte han papiret om og skrev en helt ny tekst. Den begyndte sådan her: ”Jeg er 22 år og hedder Jannice.”

Han fortsatte med at beskrive sin fortid som kriminel og som stofmisbruger. Han sluttede af med at beskrive sit forhold til sin familie: ”Har ikke haft et forhold til familien, da jeg blev set som det sorte får.”

Og det er lige præcis det, kvinderne bag performancekollektivet Hørt ønsker, at man gør: at man interagerer og sætter sit eget præg på deres produktioner. Hørt laver både aktioner, udstillinger og forestillinger på teaterscener, men det fælles element er, at almindelige mennesker bliver en del af det, der foregår på scenen ved at berette om egne erfaringer. Performancekollektivet har det formål at få folk til at fortælle deres historier og indgå i relationer med hinanden, fortæller Mia Cortes, Julie Thalund og Nadja Engholt Kaspersen, der startede Hørt i 2014. ”Vi mødtes i en kælder sort som kul på Vesterbro i København, og det var Nadja, der havde en idé om, at almindelige mennesker skulle fortælle deres historier,” siger Julie Thalund, der er uddannet skuespiller og er kandidat i retorik.

Hun har også spillet meget gadeteater, hvor publikum også ofte bliver en del af forestillingen.

Nadja Engholt Kaspersen er scenekunstner og er kandidat i teaterog performancestudier. Hendes motivation til at starte Hørt kom fra en apati og modløshed i forhold til at tro på fællesskaberne, og at det betyder noget at skabe noget sammen.

Det samme oplevede kollektivets sidste og tredje medlem Mia Cortes, der er konfliktvejleder og er kandidat i engelsk og minoritetsstudier. ”Jeg var frustreret over det, og jeg kunne også genkende apatien og modløsheden i mig selv. Og det blev en drivkraft for dette projekt, for vi begyndte at tænke over, hvordan vi så kunne gøre noget ved det,” siger Mia Cortes, og Nadja Engholt Kaspersen tilføjer: ”Vi oplevede hurtigt en glæde og taknemmelighed fra dem, der mødte op og deltog. De syntes, at det var fedt at opleve at give noget af sig selv. Og flere gange har det været svært at drive folk hjem efterfølgende, fordi de gerne vil tale og dele.”

En af de gange, hvor publikum ikke var til at drive hjem, var da Hørt holdt en aften under temaet ”død” på teatret Sort/Hvid i København.

Forestillingen var sat op som en middag, hvor tre almindelige menneskers historier om døden blev fortalt gennem forret, hovedret og dessert. Publikum delte også deres eget forhold til døden ved at skrive det ned på et stykke papir, der som af-

slutning på aftenen blev præsenteret som et dødsdigt.

Til september får man mulighed for at udfylde et stykke papir, som Jannice gjorde, i Byens Hus i Roskilde. Papirlapperne er en del af et af Hørts koncepter, der hedder ”Gennemsnitlig”, hvor de har indsamlet fakta og statistik om gennemsnittet inden for et bestemt tema. Det kan for eksempel være ”ungdom” eller ”kvinden”. Udstillingen, der åbner den 6. september, er en del af kulturfestivalen Golden Days, der i år har temaet 1989. Hørts interaktive udstilling vil udvikle sig over tid, efterhånden som de besøgende streger og tilføjer ord på papirlapperne, der beskriver den gennemsnitlige dansker i 1989. ”Det gennemsnit, som vi finder frem til, passer jo ikke på nogen.

Derfor er papirlapperne også ret sjove og lette at reagere på. Det skal ikke være anstrengende at engagere sig og deltage,” siger Nadja Engholt Kaspersen, og Julie Thalund fortsætter: ”Man får et konkret afsæt til at fortælle sin historie, og det kan vise et mere nuanceret billede af et bestemt tema.”

Det er dog ikke problemfrit at gøre almindelige mennesker til en så stor del af forestillingerne. Hørt har i stil med ”Gennemsnitlig” et koncept, som de kalder ”Det man siger”, som blandt andet har fundet sted på Teater Grob på Nørrebro i København, hvor publikum, hvis de har lyst, kan indtage scenen og fortælle deres historier ud fra et givent tema. Og det kræver, at der er sat meget klare rammer op i forvejen, og at de er ”strikse”, siger Julie Thalund med et smil. ”Vi er nødt til at have is i maven og en fornemmelse af, hvad der foregår i rummet, og de stemningsskift, der sker,” siger Nadja Engholt Kaspersen, og Julie Thalund uddyber: ”Vi kan iscenesætte rummet, men ikke menneskene. Jeg har en baggrund i retorik, hvor der er meget fokus på, hvordan en historie fortælles bedst muligt. Vores udgangspunkt er, at det skal dreje sig om selve lysten til at fortælle sin historie.”

Det betyder dog ikke, at alle kan stille sig op og fortælle hvilken som helst historie fra deres liv. ”Selvom vi tager svære temaer som ensomhed og død op, er det vigtigt for os at understrege, at vi ikke er terapeuter. Og vi taler også med folk, før de fortæller deres historier på scenen, og det får de ikke lov til, hvis vi vurderer, at de er for skrøbelige, eller de stadig er midt i deres historie. Vi vil ikke have, at man udleverer sig selv fuldstændigt,” siger Mia Cortes.

De drømmer dog om at få nogle helt bestemte på scenen. ”Vi vil gerne aktivere dem, der aldrig bliver aktiveret. Det vil være fedt at få fat i dem, der aldrig normalt kommer i teatret,” siger Nadja Engholt Kaspersen.

0 Du får chancen for selv at indtage scenen, hvis du deltager i en ”Det man siger”-forestilling. Men de tre kvinder bag Hørt understreger, at der er ingen tvang. – Foto: Hørt.

Hørt

0 Når man møder op til en ”Gennemsnitlig”-udstilling, skal man have gang i kuglepennen. For ingen passer på gennemsnittet, fortæller de tre kvinder bag Hørt. – Foto: Hørt.

Performancekollektivet beskriver også deres arbejde som en blanding af scenekunst og socialt arbejde. De har eksempelvis afholdt en aften om ensomhed, da de blev kontaktet af organisationen Ventilen, der bekæmper ensomhed blandt unge. I 2017 lavede de lydvandringen ”Hjem til Blågården”, der handlede om det både hippe og socialt belastede boligområde på Nørrebro i København. Da de indsamlede informationer og historier fra beboerne, opdagede de, at de fik en venligere modtagelse, når de fortalte, at de skabte kunst og ikke kom fra kommunen. De oplevelser har gjort kvinder bag Hørt mere sikre i deres tese om, at det kan være ideelt at bruge kunst og teater som redskab i socialt arbejde.

”Kunsten kan være en dåseåbner i forhold til at gøre os mere engagerede i samfundet. Der er et andet regelsæt, når man er i en iscenesat virkelighed, og så tør man mere. Der er tale om, at deltagerne tager bittesmå skridt mod en forståelse af hinanden,” siger Julie Thalund.

Alle tre kvinder er dog bevidste om, at de nok primært opnår deres mål lige de øjeblikke, hvor publikum selv indtager scenen. Men de har et håb om og en tro på, at det afspejler sig i den virkelighed, som deres publikum vender tilbage til efterfølgende. ”Vi vil gerne være et øvelokale for virkeligheden,” siger Nadja Engholt Kaspersen.

J

3 Performancekollektiv, der er startet af Mia Cortes, Julie Thalund og Nadja Engholt Kaspersen i 2014. De laver forskellige typer for optrædener, der både kan være udstillinger og forestillinger. Men fælles for Hørts produktioner er, at publikum bliver en del af forestillingen eller udstillingen. Hørt har også samarbejder med organisationer og har workshops på eksempelvis højskoler.

3 Fra den 6. september kan man være med til at skabe udstillingen ”Gennemsnitlig” i Byens Hus i Roskilde. Her får man mulighed for at fortælle sin historie om, hvem man var i 1989, og hvem man er i dag med udgangspunkt i den gennemsnitlige dansker i 1989.

24. AUGUST – 8. DECEMBER 2019

DANSK GULDALDER V ER DEN S K UNS T MELLEM T O K ATA S T ROFER Ud af krig, brand og statsbankerot voksede en af de mest elskede perioder i dansk malerkunst.

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

”Det er ikke nødvendigvis forkert at være prætentiøs” Skuespiller Jon Lange lever af at spille andre end sig selv. Men også privat bevæger han sig af og til væk fra sit sande jeg og over i det prætentiøse. Til september spiller han hovedrollen i ”Den store Gatsby” på Odense Teater

interview

Jon Lange

AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Den unge Jay Gatsby er indbegrebet af succes. Han er smuk, velklædt, distingveret og rig. Så rig, at han ejer et luksuriøst palæ. Det er også her, han huser sine mange fester, hvor gæsterne er alt fra hippe kunstnere til magtfulde politikere.

Er man ”nogen”, kender man Jay Gatsby, ellers er man ingen som helst. Eller sagt på en anden måde: ”Kvinder er fascinerede af ham, mænd vil gerne være ham.”

De sidste ord er skuespiller Jon Langes. Til september iklæder han sig de dyre jakkesæt, når han på Odense Teater spiller hovedrollen i stykket ”Den store Gatsby” baseret på F. Scott Fitzgeralds bog fra 1925.

Det er en fascinerende person, som Jon Lange for tiden forbereder sig på at skulle spille. For i Fitzgeralds roman er Jay Gatsby manden, folk kun af navn kender til. Det er sågar en sjældenhed, at han viser sig til sine egne fester. Historierne om hans person er utallige og fyrer rundt i krogene i 1920’ernes New York. Sandhederne, derimod, holder Gatsby tæt inde på kroppen.

Men de manglende svar om hans person efterlader det indtryk, at Jay Gatsby må være en selskabt persona. Han må være prætentiøs. ”Jay Gatsby er jo på mange måder personificeringen af den amerikanske drøm. Han er F. Scott Fitzgeralds kommentar til den ’sunde’ prætention. Jay Gatsby har identificeret et middel for at nå sit mål, og han gør alt, hvad der er nødvendigt, for at komme dertil. Han er tilsyneladende en mand, der har bygget sig selv op fra ingenting til at være succesfuld, rig og berømt. Kvinder er fascinerede af ham, mænd vil gerne være ham. På den måde har han jo opnået meget af det, som overfladisk set er attraktivt og fortryllende. Men han har stillet sig an for at komme derhen, ikke? Han har ’pretended’ (ladet som om, red.),” forklarer 39-årige Jon Lange.

En ”pretender”, en foregiver – Jay Gatsby er prætentiøs i ordets reneste forstand. Netop det karaktertræk ved Jay Gatsby skal Jon Lange forholde sig til. Om lidt skal han spille ham, men er han selv prætentiøs?

Det er jo et ord, som de færreste vil have siddende på sig. Det prætentiøse menneske er krukket, uægte og slår plat på egne værdier: ”Du prøver på at være noget, du ikke er.”

Men graver man et spadestik dybere og ser på, hvordan og hvorfor nogen måtte være prætentiøs, ja, så er der måske flere grunde til at foregive at være andet, end man ”i virkeligheden” er. Mon det overhovedet er så galt at være prætentiøs?

Det umiddelbare svar fra Jon Lange er ja: ”At være prætentiøs går ud på at smykke sig med lånte fjer og at være

3 Født i 1980. Bor i Køge med sin kone og to børn. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater. Har spillet med i forestillinger som ”Macbeth” og ”De tre musketerer” og har medvirket i film og tv-serier som ”Midsommer”, ”Sommeren 92” og ”Lærkevej”.

rekte forsøg på en form for social kontrol, hvor en person ikke uden videre kan bevæge sig op og ned ad den sociale rangstige. Det skal foregå i det tempo, andre finder passende : ”Du er ikke den, du udgiver dig for at være”, betyder i virkeligheden: ”Du skal forblive den, jeg mener at vide, at du er”.

0 ”Vi kommer længst med ærlighed, men skismaet opstår, når vi automatisk dømmer det prætentiøse som forkert og uhensigtsmæssigt,” siger 39-årige Jon Lange, der til september spiller hovedrollen i ”Den store Gatsby” på Odense Teater. – Fotos: Emilie Therese/Odense Teater.

antijanteloven. Ordet har en negativ klang i dagens Danmark, hvor det er normalen at passe ind frem for at skille sig ud,” siger han.

Grundlæggende har vi det svært med folk, der foregiver at være andre eller andet end sig selv, fordi det står i skærende kontrast til den ærlighed, som vi forventer fra et andet menneske, mener Jon Lange: ”Man bryder med nogle uskrevne spilleregler, hvis man fra den ene dag til den anden tager påtager sig nogle anderledes personlighedstræk. Det kan virke provokerende og kolliderer med vores forestilling om, at folk kan placeres i kasser,” siger han.

Den prætentiøse person kan altså virke krævende over for sine omgivelser, når vedkommende snobber op eller ned og så at sige kaster de sociale koder op i luften. Men den risiko kan være værd at løbe, mener Jon Lange, som af og til selv leger med ”den sande version” af sig selv: ”Ud over at jeg lever af at være andre end mig selv, hvilket må være den ultimative form for at være prætentiøs, så finder jeg indimellem inspiration i det private ved at tænke

mig selv anderledes. Det kan være en måde, jeg prøver at opføre mig på, et værdisæt, jeg ønsker at tage på mig, eller en relation, jeg ønsker at ændre. ’Fake it till you make it’ (lad som om, til du opnår opnår succes, red.) er ikke en ’oneliner’ for ingenting,” siger han og fortsætter: ”Hvis jeg for eksempel ønsker at hvile mere i mig selv og være mere ligeglad med andres holdninger, så oplever jeg faktisk, at det kan hjælpe at visualisere en version af mig selv, der er mere selvsikker. På en måde se verden gennem den versions øjne frem for mine egne,” siger han.

Jon Lange ser sig selv som et empatisk menneske, som ”i dagligdagen bruger kræfter på at tænke over, at der skal være plads til alle”, som han selv formulerer det. Men der kan også være grænser for føjeligheden og manglen på medbestemmelse. En måde, han kommer det i møde på, er ved at begive sig ud i et tankeeksperiment: ”Det er Newtons tredje lov. Hvis jeg nu opfører mig på dén her måde, så vil det føre til dén her reaktion.

For eksempel har jeg en klart defineret grænse for, hvornår jeg overtræder en andens.

Men hvis jeg nu prøver at overskride den grænse og vælger, at nu er det ikke den fedeste version af mig selv, som folk skal se, ja, hvad sker der så? Risikoen er, at mine omgivelser reagerer negativt, bliver sure eller kede af det. Men hvis målet er, at jeg bliver klogere på mig selv i bestemte situationer, kan det hellige midlet. Risikoen bliver værd at løbe,” fortæller han.

På den måde berører Jon Lange en af pointerne i bogen ”Pretentiousness: Why It Matters” af Dan Fox (Prætentiøs. Hvorfor det betyder noget). Man kan tage den prætentiøse maske på som et skjold mod andres holdninger til én, men også fordi man ønsker at tydeliggøre et bestemt personlighedstræk, som man ikke mener at besidde i tilstrækkelig grad. I begge tilfælde er resultatet, at man for en stund er ”en anden”. Ifølge forfatteren Dan Fox beskylder man aldrig sig selv for at være prætentiøs, det er derimod noget man mener andre er. Brugen af ordet prætentiøs er dermed et indi-

Så slemt står det heldigvis ikke til hos Jon Lange. På trods af sin eksperimenteren med det prætentiøse, også i det private, er han aldrig blevet kaldt prætentiøs. Årsagen skal måske findes i hans opvækst: ”Jeg har brugt en god del af mit liv på at befinde mig i de ’rigtige kasser’ og forsøge at skabe mindst mulig konflikt. Men jeg har nydt, at jeg i mine voksenår har været i stand til at lægge en smule afstand til det dogme,” fortæller Jon Lange.

Han mener dog, at vi skal være varsomme med at slå ned på prætentiøs adfærd: ”Vi kommer længst med ærlighed, men skismaet opstår, når vi automatisk dømmer det prætentiøse som forkert og uhensigtsmæssigt. Der skal være plads til, at folk skiller sig ud og bevæger sig væk fra normen. Måske man selv ser en endnu større verden bagefter, fordi man lod det ske?”, siger Jon Lange. J

”Den store Gatsby” 3 Spiller fra den 11. september til den 4. oktober på Odense Teater. Blandt skuespillerne er Jon Lange, Lea Baastrup Rønne og Benjamin Kitter.

Dramatisering og iscenesættelse: Nicolei Faber. Komponister: Marie Højlund og Anders Boll.

MUSIK, DER ER STØRRE END 05. SEP 2019 - ODENSE KONCERTHUS SKÆBNE OG AFKLARING Hvad er meningen med livet, formålet med døden og menneskets skæbne?

Dirigent: Hans Graf. Sopran: Miina-Liisa Värelä Schönberg: Verklärte Nacht / Strauss: Vier letzte Lieder, op. posth. / Strauss: Tod und Verklärung, op. 24

24. - 31. OKT 2019 ODENSE INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL Koncerter, masterclasses, garanteret gåsehud. En uge med instrumenternes konge.

Odense Koncerthus, Sct. Hans Kirke, Fredens Kirke, Vor Frue Kirke, Munkebjerg Kirke, Thomas Kingos Kirke, Odense Domkirke, OUH, Ansgars Kirke

31. OKT 2019 - ODENSE KONCERTHUS FRANSKE JUVELER Et fransk visit, der både byder på verdslige hits og den store religiøse harmoni.

Dirigent: Pierre Bleuse, Orgel: Thomas Trotter, Sopran: Lina Johnson. Filharmonisk Kor / Ravel: Rapsodie Espagnole / Poulenc: Orgelkoncert / Poulenc: Gloria / Ravel: Bolero

23. APR 2020 - ODENSE KONCERTHUS MISSA SOLEMNIS Beethovens personlige mesterværk.

4 solister, kor og symfoniorkester.

Dirigent: Alexander Vedernikov Beethoven: Missa Solemnis i D-dur, op. 123

KØB BILLETTER PÅ: ODENSESYMFONI.DK

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

0 Skuespillerne Henrik Prip og Marianne Mortensen er på scenen i Mungo Parks ”Kvinde kend din krop”. Forestillingen tager udgangspunkt i virkelige menneskers oplevelser og beskæftiger sig med emner som overgangsalderen og kroppens forfald, det at være barnløs eller blive ramt af sygdom. – Foto: Mungo Park.

Kroppen rykker ind på teaterscenen Den nøgne krop er blevet et mere almindeligt syn på teaterscenen, og også i denne sæson er der fokus på, hvordan den kan se ud og alt det, den kan

kropsbevidsthed AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

For snart ni år siden kunne man for første gang opleve forestillingen ”Kvinde kend din krop”, som teatret Mungo Park står bag. Stykket tager udgangspunkt i den ikoniske selvhjælpsbog for kvinder (og mænd) og vakte i 2011 opsigt, blandt andet fordi man lod de to skuespillere være nøgne på scenen i en kort sekvens. Den slags havde man ikke set så ofte før.

Igen i år har publikum muligheden for at se eller gense forestillingen, der siden premieren er blevet fremført for fulde huse og koncentrerer sig om de forskellige udfordringer, livet kan byde krop og sind. Og Mungo Park-teatret er ikke det eneste i landet, hvor kroppen er i centrum.

Fra næste uge kan man således opleve danseforestillingen ”An Eve and an Adam” (En Adam og en Eva) på Teatret Svalegangen i Aarhus, hvor danserne vil opføre den samme rutine to gange i træk. I første omgang fuldt påklædt og efterfølgende uden en trevl på kroppen for at sætte gang i en diskussion om den naturlige krop og nøgenhed, og hvorfor især mange unge tilsyneladende er så afslappede omkring nøgenhed på de sociale medier, men meget modvillige, når de skal bade ved siden af deres klassekammerater efter en idrætstime i skolen.

Til efteråret vil de tre unge kvinder i gruppen ”Kalder på Venus” også udfordre de herskende skønhedsidealer, når de med støtte fra blandt andet Skuespillerforbundets produktionsstøttemidler fremfører forestillingen ”Generation krop” i samarbejde med Sydhavn Teater i København. Det vil de gøre indbundet i snore og pakket ind i husholdningsfilm, så det er svært at overlade deller eller appelsinhud til fantasien. Det fortæller skuespiller og en af idémagerne bag forestillingen Ann Hølund. ”Vi havde lyst til at lave noget relevant teater, der skulle tage fat i et emne, der fylder hos mange, og som vi også selv kunne forholde os til. Der gik ikke særlig lang tid, før vi fandt ud af, at krop og kost havde fyldt alt for meget i vores liv. Vi burde

ikke have noget at kæmpe med, men vi har alligevel været ulykkelige over, hvordan vi så ud. Nu er vi i starten af 30’erne, og vi blev ikke præget af indholdet på sociale medier i vores barndom, men store plakater med smukke kvinder eller de slankekure, som vi og vores familiemedlemmer diskuterede. Der var og er et stort fokus på sundhed især i forbindelse med kost, som kan påvirke folk i høj grad. Men det er alligevel sjældent, at man går ind og snakker om, hvordan folk egentlig har det.

Kroppen kan stå nok så skarpt, men de her selvkritiske og til tider destruktive tanker kan stadig eksistere, og det tror jeg ikke, vi skal underkende,” siger hun.

Med årene har Ann Hølund fået et bedre forhold til sin krop, men hun husker, hvordan hun kunne føle sig utilpas bare ved tanken om at blive konfronteret med en badevægt eller en svømmehal. ”Noget er hentet fra os selv, og noget stammer fra de mange kvinder i alle aldre, som vi har talt med inden. I stykket fortæller jeg om min sidste oplevelse med at føle mig perfekt, hvilket var til en skolefest i 5. klasse, og i en monolog forsøger jeg at regne ud, hvor mange timer af mit liv jeg har brugt på at skælde ud på min krop. Jeg får det til 8,6 år, og det er skræmmende, synes jeg, og som min mor sagde: ’Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget tid jeg så har brugt’,” siger hun og tilføjer: ”I vores performance står vi i badetøj med deller og appelsinhud og viser alt det, vi normalt prøver at skjule. Vi lægger alt på bordet og siger, ’her er vi’, og det her har vi det svært med’, og så forsøger vi at få os selv og publikum til at se, hvor absurd det er,” siger hun.

Ann Hølund håber på, at forestillingen kan inspirere publikum, selvom den ikke byder på en færdig opskrift på det at acceptere sin krop. ”Vi kommer ikke med et endeligt svar, men vi kommer med et bud, og vi gør det med et smil, fordi det er vigtigt også at kunne grine ad sig selv. Vi håber, at folk kan spejle sig i os, og at vi kan inspirere dem til at ændre deres tankemønstre og dårlige vaner, og der tænker jeg ikke i forholdet til mad. Livet er kort, og vi skal huske at nyde det og være gode ved os selv.”

I forestillingen ”Kvinde kend din krop” er kroppen også et centralt omdrejningspunkt. Alt det,

den kan komme ud for i løbet af livet, er ligesom forestillingens øvrige temaer af den slags med evig relevans, og det får publikum til at komme igen år efter år, mener den mandlige hovedrolleindehaver siden 2015, Henrik Prip. F orestillingen har været en del af programmet hos Mungo Park i snart ni år, også selvom man i teatret normalt er hurtige til at fjerne et stykke fra spillefladen, når interessen ser ud til at være aftagende. ”Denne forestilling er blevet en klassiker og en, som mange har hørt om, Og jeg tror, at det i høj grad skyldes de temaer, som bliver behandlet i stykket, som i øvrigt er de samme som i bogen. Vores køn, parforhold og samliv, sygdom og barnløshed, sex og kroppens forfald er evige emner, som interesserer alle generationer, og derfor bliver de ved med at være aktuelle.”

Han tror derfor heller ikke, at det er den nøgne krop i sig selv, der er tankevækkende, men det at tage hånd om emner, der er svære at tale om. ”Det er klart, at kroppen og alt det, den gør og kan, spiller en rolle, fordi vi laver et stykke om en håndbog, der handler om kroppen. Der er også en scene, hvor vi går rundt og er nøgne, og fra instruktørens side var det dels et ønske om at vise kroppen, som den ser ud, men også tage toppen af den der mystik, eller hvad man skal kalde det, som man måske kan forvente sig af titlen. Men jeg vil mene, at det virker meget afslappet og udramatisk i stykket, som nøgenhed tit er, når man endelig ser det,” siger han og fortsætter: ”Det er derfor temaerne som barnløshed og overgangsalder, der knytter sig hertil, som er værd at bemærke. Det er tit teatrets og kunstens funktion netop at italesætte de emner, som er svære, og jeg oplever en meget stor samhørighed i rummet.

Publikum føler sig set og forstået i det katalog af kvindeliv og parforholdsliv og dermed også mandeliv, som vi fremstiller på en meget af tiden sjov måde. Der er selvfølgelig flest kvinder, der ser stykket her, og der bliver jublet og hulket af grin.

Kvinder er generelt enormt gode til at være selvironiske og virkelig grine ad sig selv og hinanden.

Meget bedre end mænd i virkeligheden,” forklarer han.

J

Om forestillingerne 3 3”Kvinde kend din krop” tager udgangspunkt i bøgernes vejledninger og tanker, følelser og erfaringer fra virkeligheden.

Forestillingen er produceret i samarbejde med det norske Rogaland Teater i Stavanger, og Kamilla Wargo Brekling står bag manuskript og iscenesættelse, mens skuespillerne Marianne Mortensen og Henrik Prip medvirker, når den vises næste gang den 9. og 10. september på teatret Mungo Park i Gladsaxe.

3 3”An Eve and an Adam” kan ses på Teatret Svalegangen i Aarhus fra den 29. august til den 14. september. Efterfølgende i Svendborg og Roskilde. Palle Granhøj har stået for koregrafi og Granhøj Dans for produktionen. Danserne Sofia Pintzou og Mikolaj Karczewski medvirker.

3 3”Generation krop” opføres i Dansekapellets omklædningsrum i co-produktion med Sydhavn Teater i København fra den 13. til den 29. september. Forestillingen er en Kalder på Venus-produktion i samarbejde med Sydhavn Teater.

Cipa Pape, Ann Hølund, Christina Bonde medvirker og har sammen med Stinne Vium fået idéen.

Nanna Cecilie Bang er dramaturg.

FOLKEKIRKENS HUS EFTERÅRET 2019 MORGENSANG & COFFEE TO GO Anette Kjær

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl

STJERNEKONCERT Sofie Elkjær Jensen, sopran

FOREDRAG Klaus Bo Manden, der rejste efter døden

ILL.

B FÅ

KONCERT Tørfisk med Henning Toft Bro

KONCERT Tørfisk med Henning Toft Bro

T OLG UDS

T OLG UDS

ALLE TIRSDAGE I LIGE UGER 08.30 - 09.00

2/9 - 7/10 - 4/11 & 2/12 10.00 - 12.00

LØRDAG 10. AUGUST 16.00 100 KR. / 50 KR.

MANDAG 2. SEPTEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 3. SEPTEMBER 17.00 200 KR. / 100 KR.

TIRSDAG 3. SEPTEMBER 19.30 200 KR. / 100 KR.

DER ER GRÆNSER Per Øhrgaard Tyskland- en kulturel stormagt

FRODES HØJSKOLE Pia Schnoor

VERDENSMAD & VERDENSMÅL Finn Dyrhagen & Benny Windelev

BÆREDYGTIGHEDSFESTIVAL Weefood

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Phillip Faber

EN AFTEN MED KNUD HOLST Lars Ditlev Johansen, Jens-Anders Djernes & Michael Slot Pihl

T OLG UDS ONSDAG 4. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 10. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 11. SEPTEMBER 17.45 100 KR. INKL. MAD

FREDAG & LØRDAG 13. & 14. SEPTEMBER

TIRSDAG 17. SEPTEMBER 19.30 150 KR.

MANDAG 23. SEPTEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR.

FOREDRAG Sara Omar

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Ole Kobbelgaard & Tove Antonsen

KONCERT Janne Mark & Band

KONCERT Susanne Arnesen & Synnjadrag Gæster: Aalborg Stifts Pigekor

FOREDRAG Ninna Lildal-Schrøder Senfølger af seksuelle overgreb

DER ER GRÆNSER Marlene Wind Tysklands rolle i Europa

TIRSDAG 24. SEPTEMBER 19.30 200 KR.

MANDAG 30. SEPTEMBER 19.30 50 KR.

ONSDAG 2. OKTOBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

SØNDAG 6. OKTOBER 14.00 100 KR. / 50 KR.

MANDAG 7. OKTOBER 19.30 125 KR.

TIRSDAG 8. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

PYNDTS SAMTALE-SALON Per Clausen

FOREDRAG Lola Jensen Hverdagens rutiner / humoristisk spids

FOREDRAG Leonora Christina Skov Den, der lever stille

FOREDRAG Per Andersen Kræft giver klarsyn

FOREDRAG Inger Røgild Døden som tema i billedkunsten

FOREDRAG Pia Fogh, sang & Lilli Olesen, klaver

TIRSDAG 22. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

TORSDAG 24. OKTOBER 19.00 150 KR.

TIRSDAG 29. OKTOBER 14.00 150 KR. / FOKUS: 75 KR.

TIRSDAG 29. OKTOBER 19.30 100 KR.

ONSDAG 30. OKTOBER 14.00 50 KR. INKL. KAFFE & KAGE

TORSDAG 31. OKTOBER 19.30 50 KR.

TEATER Skørping Marionetteater Kejserindens pengekoste & Nobeltalen

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Mads Bille

KONCERT Bucholtz / Stensgaard Tango Featuring: Gabriel Amadeo Videla

FOREDRAG Holger Bech-Nielsen Guds Partikel

KONCERT Pachamama Band

FOREDRAG Peter Fischer-Møller Verdensmålene / Danmission

ILL.

B FÅ SØNDAG 3. NOVEMBER 14.00 50 KR.

MANDAG 4. NOVEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 5. NOVEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 7 NOVEMBER 19.30 200 KR.

FREDAG 8. NOVEMBER 19.30 75 KR.

MANDAG 11. NOVEMBER 19.30 50 KR.

FRODES HØJSKOLE Rikke Karlsson

DR BIG BAND Featuring: Sinne Eeg

FOREDRAG Ulf Pilgaard Mit liv som Ulf

KONCERT Bobo Moreno med Band Song Passions

FOREDRAG Jacob Birkler Døden i et professionelt perspektiv

DER ER GRÆNSER Koncert & Foredrag Johannes Andersen

ILL.

B FÅ TIRSDAG 12. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 13. NOVEMBER 20.00 300 KR. / 150 KR.

TORSDAG 14. NOVEMBER 19.30 200 KR. / 100 KR.

MANDAG 18. NOVEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

TIRSDAG 19. NOVEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 26. NOVEMBER 19.30 250 INKL. TAPAS & VIN

JULEMARKED 2019 Lions Budolfi Aalborg

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Nicolaj Holm

KONCERT Vocal Line Dirigent: Jens Johansen

PYNDTS SAMTALE-SALON Preben Bang Henriksen

KONCERT Coro Misto Dirigerent: Søren Birch

FØDEVAREJULEMARKED Økologiske virksomheder

LØRDAG & SØNDAG 30. NOVEMBER & 1. DECEMBER

MANDAG 2. DECEMBER 19.30 50 KR.

ONSDAG 4. DECEMBER 20.00 200 KR. / 100 KR.

TIRSDAG 10. DECEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 11. DECEMBER 17.00 50 KR.

LØRDAG & SØNDAG 14. & 15. DECEMBER

FOREDRAG Christian Borrisholt Steen Menneskesyn på spil

FYRAFTENS-JUL Mariagerfjord Pigekor Dirigent: Christian Ris Ronsfeldt

BILLETTER: folkekirkenshus.dk

TIRSDAG 17. DECEMBER 14.00 50 KR. INKL. KAFFE & KAGE

ONSDAG 18. DECEMBER 17.00 50 KR.

eller 9812 1313

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Alle elsker ”Brødrene Løvehjerte” Skuespillerne Morten Hee Andersen og Alvin Olid Bursøe skal spille rollerne som Tvebak og Jonathan i Astrid Lindgrens populære eventyr, når det til efteråret opsættes på Det Kongelige Teater. De har endnu ikke mødt nogen, der ikke elsker historien, og den har da også haft en særlig betydning for dem

interview AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

”Det er næsten som et eventyr, synes jeg, men også lidt af en spøgelseshistorie, og alligevel er det sandt alt sammen,” siger Karl, også kendt som Tvebak, i Astrid Lindgrens fortælling om brødrene Løvehjerte, der siden udgivelsen har været fast inventar i bogreolen hos de fleste danske børnefamilier, og nogenlunde sådan lyder det også fra de to forholdsvis nyuddannede skuespillere Morten Hee Andersen og Alvin Olid Bursøe, når de mindes landet Nangijala med kirsebærtræerne, lejrbålene og dragen Katla.

Det er efterhånden længe siden, at de to sidst fik læst højt fra ”Brødrene Løvehjerte”, men mens de sidder her i Skuespilhuset i København, hvor de skal stå på scenen til efteråret, kan 28-årige Morten Hee Andersen, der skal spille rollen som lille Tvebak, og 26-årige Alvin Olid Bursøe, der skal spille storebroderen Jonathan, alligevel sagtens tale med om eventyret. Også selvom prøverne til Det Kongelige Teaters store familieforestilling endnu ikke er startet. Og det skyldes nok bogens klassiker-status, mener Morten Hee Andersen, der er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2016 og især er kendt for at spille en anden bror, den yngste i DR-serien ”Herrens Veje”. ”Jeg føler, jeg kender ’Brødrene Løvehjerte’ rigtig godt. Jeg har fået den læst højt som barn mere end en gang, og min søster var ekstremt vild med den svenske film med den dejlige danske fortællerstemme. På en eller anden måde kan man referere til den i min familie. Ligesom ’Harry Potter’ eller ’Ringenes Herre’, også selvom jeg aldrig har læst den selv,” siger Morten Hee Andersen.

Alvin Olid Bursøe har heller ikke læst den som voksen, men har fået den læst højt som lille, har set filmen og er stødt på historien flere gange i teatret. ”Det er vildt nok, hvordan der nogle gange bliver skrevet en klassiker, og så er der ingen tvivl om det. Jeg har endnu ikke snakket med nogle, som ikke elsker den bog,” siger skuespilleren, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2017 og fra denne sæson indgår som en fast del af Det Kongelige Teaters skuespillerensemble, og Morten Hee Andersen giver ham ret. ”Det har jeg faktisk heller ikke. Når jeg fortæller mine venner, at jeg skal spille med, spørger de med det samme: Er du Tvebak eller Jonathan? Alle kender den.”

Selvom det nok var det hæsblæsende eventyr, der optog de to skuespillere mest som børn, er de ikke i tvivl om, at Astrids Lindgrens nænsomme behandling af livets store spørgsmål også har lagret sig i dem. ”Bevidst eller ubevidst, så har ’Brødrene Løvehjerte’ lært mig mange ting. Jeg har det, som om historien har fulgt mig hele livet, og det har den nok også i større eller mindre grad. Jeg fik en bevidsthed om liv og død igennem den, men på en måde, hvor det ikke kun var sørgeligt, fordi de hele tiden fik lov til at leve videre. Den fik mig til at tænke, at der måske fandtes noget bagefter, som jeg sidenhen er jeg blevet klar over, kan være noget vidt forskelligt for hver enkelt,” siger Alvin Olid Bursøe. ”Historien handler jo om de ting, der gør livet til livet. Vi bliver nødt til at forholde os til døden, for ellers forholder vi os ikke til livet,” siger Morten Hee Andersen. ”Tvebak har nogle gode betragtninger, når det kommer til, hvordan man står op for hinanden, når man elsker hinanden. Og det er hele tiden fortalt i børnehøjde. Man kan ikke bare være en lille skid, og selvfølgelig savner man nogen, man har elsket, men den smerte er også forbundet med kærlighed og glæde,” siger Morten Hee Andersen.

3 Når tæppet går for Det Kongelige Teaters opsætning af ”Brødrene Løvehjerte”, bliver det med Alvin Olid Bursøe (tv.) og Morten Hee Andersen på scenen i rollerne som de to brødre, Tvebak og Jonathan.

– Foto: Iben Gad.

Morten Hee Andersen 3 3Født i 1991.

Udannet skuespiller i 2016.

Er en del af Det Kongelige Teaters faste skuespillerensemble, hvor han har haft roller i ”Othello”, ”Maskerade” og ”Den kroniske uskyld”.

Medvirkede i DR-serien ”Herrens Veje”.

Alvin Olid Bursøe 3 3Født i 1993.

Udannet skuespiller i 2017.

Debuterede i 2018 på Det Kongelige Teater i ”Tør aldrig tårer bort uden handsker” og er fra denne sæson en del af teatrets faste skuespillerensemble.

Er de store temaer mon en del af grunden til, at bogen er blevet så populær? ”Ja, er det korte svar. Alle mennesker har behov for at finde noget mening i det hele, og i en tid, hvor så mange er ramt af meningsløshed og overvældet af det retningsløse samfund, vi lever i, kan det syge barn og broderen, der ofrer sig, minde os om kernen i alt det her. Rigtig gode børnebøger appellerer til børnene og deres forældre, selvom det måske er på forskellige niveauer.’Brødrene Løvehjerte’ siger noget rigtigt og ærligt om at miste, den beskytter ikke børnene fra virkeligheden, og den handler ikke om simple ting. Det er ikke en egofortælling om at ville være populær eller vinde en sangkonkurrence, og den vil ikke kun underholde, selvom den også underholder,” siger Morten Hee Andersen og fortsætter: ”Jeg lyder gammel nu, men der findes meget underholdning og måske især børneunderholdning, som er lette kalorier. ’Brødrene Løvehjerte’ er et godt mættende måltid for at blive i mad-analogien, og jeg tror sagtens, at børnene kan forstå den.”

Børnene ser dog ikke ud til bare at kunne forstå fortællingen. De elsker den. Og det har måske noget at gøre med brødrenes relation, mener Morten Hee Andersen: ”Jeg har ikke en bror, men en søster, og jeg oplever et venskab, der kan holde til det meste. Når man er vokset op sammen, har man på et eller andet instinktnivaeu en samhørighed, en fælles referenceramme og en måde at gribe livet og dets udfordringer an på. Alle de her sære knuder, vi har indeni, som gør, at vi måske håndterer noget helt åndssvagt, forstår søskende tit.”

Alvin Olid Bursøe er enig. ”Jeg har også en søster, og det er rigtigt, at hvis en familie fungerer, så er der en særlig smuk og evighedsagtig kærlighed i momenter. Jeg kan kigge på min søster og tænke, at selvfølgelig hører vi sammen, til det slutter. Men jeg tror også, at man kan finde det i et venskab,” siger han.

Mens Morten Hee Andersen holder fast på, at den er helt særlig i familien. ”På en eller anden måde, er man bare bundet sammen i en familie, og man vil gå utroligt langt for at beskytte sine søskende og sørge for, at de har det godt. Ligesom Jonathan og Tvebak. Jonatan er meget rummelig og en virkelig sympatisk alfahan,” siger han og Alvin Olid Bursøe supplerer: ”Måske fordi der ikke er anden faderfigur i historien. De lever sammen med deres mor.” ”Og har formentlig forskellige fædre,” indskyder Morten Hee Andersen og ser afventende på sin kollega, der sidder på bænken ved siden af ham.

Det ville være synd at sige, at de to skuespillere ligner hinanden, og Alvin Olid Bursøe siger grinende: ”Ja, i hvert fald i vores opsætning, og det bliver så godt. Jeg glæder mig til at spille det her stykke, som rigtig mange har et forhold til, og jeg glæder mig også til hele den...”

Længere kommer han ikke, før Morten Hee Andersen afbryder: ”Må du sige noget om det?” ”Det ved jeg ikke. Må jeg ikke sige noget om det?”, lyder det forvirret, inden de udbryder i munden på hinanden: ”Det bliver en fed opsætning.”

J

”Brødrerne Løvehjerte” 3 3”Brødrene Løvehjerte” opføres af Det Kongelige Teater i Skuespilhuset i København fra den 22. november til den 11. januar 2020.

Dramatisering: Line Mørkeby.

Iscenesættelse: Thomas Bendixen.

Videodesign: Tal Rosner.

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Scene&Kultur | 33

Operarejser med formidling Busrejser til Tyskland m.m.– med opera i højsædet

BERLIN 13-16/9 2019

Europas to bedste tenorer

5795,-

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Vi har ansvar for at manifestere kærligheden Platons mesterværk om kærlighedens væsen iscenesættes i et kropsligt, sansende univers på Det Kongelige Teater til september. Forestillingen ”Symposion” skal vække kærligheden til live, for det er der brug for, mener instruktør Anja Behrens

interview AF CECILIE HØJLUND ROSWALL kultur@k.dk

Hvad er kærlighedens inderste væsen? Det diskuterede nogle af antikkens største filosoffer omkring 385 f.Kr. Sokrates og komediedigteren Aristofanes var iblandt, og de befandt sig i Agathons hus, datidens store tragediedigter.

Platon har efterfølgende nedfældet dialogen og navngivet den ”Symposion”. Det betyder drikkegilde og betegner afslutningen på et aftensmåltid i venners lag i de bedre kredse i antikkens Grækenland. ”Symposion”, den filosofiske dialog om kærlighed, anses i dag for at være et af antikkens litterære højdepunkter. Den belyser syv forskellige lovtaler for eros: kærligheden, og til september rykker den ind på Det Kongelige Teater som teaterforestilling.

Med den tyske instruktør Anja Behrens i spidsen skal kærligheden vendes og drejes.

Anja Behrens ønsker at bevare den filosofiske kerne i opsætningen af ”Symposion”, men har samtidig moderniseret forholdene. For det første er dialogen om kærlighed ikke blot forbeholdt mænd, men både mænd og kvinder, unge og gamle. Pointen er, at undersøgelsen af kærlighed er aktuel på tværs af generationer og køn, siger Anja Behrens.

For det andet er forestillingen ikke blot er en dialog om kærlighed. ”Det er vigtigt, at kærligheden bliver levende og sansende, så vi kan mærke den. Det bliver en kropslig, rytmisk og mytologisk forestilling med billeder og historier,” siger Anja Behrens.

Netop manifestationen af kærlighed ligger Anja Behrens særligt på sinde. Der er brug for en aktivering af kærligheden, både på samfundsplan og verdensplan, mener hun. ”Vi har tendens til at fokusere på et negativt verdensbillede, for eksempel på frygten for det fremmede. Men tager vi Platon alvorligt, skal vi passe på ikke at drukne i det katastrofale. Vi skal aktivere eros. På Platons tid var det en radikal tanke, at man har et ansvar for at manifestere kærligheden. I dag ser jeg et stort behov for det,” siger hun.

Hvis vi vil manifestere kærligheden, er vi, med Platons ordlyd, nødt til at bruge tid på det, pointerer hun. Vi skal belyse hvad det er, hvor det kommer fra, hvorfor vi har brug for det, og hvordan vi kan leve efter det. ”Det skal både i kroppen, tanken og følelsen,” siger Anja Behrens.

I den scenografiske opsætning af ”Symposion” på Det Kongelige Teater sammenblandes elementer fra det antikke Grækenland med mo-

derne udtryk. Det skal signalere, at eros er en eviggyldig kraft hinsides tid og sted.

Men eros skal ikke forveksles med en guddommelig kraft, påpeger Anja Behrens. ”Eros er snarere et manifestationsprincip, som vi har i os. Det er en kærlighedskraft, vi formidler,” siger hun og fortsætter: ”Den tanke stammer fra Sokrates, og det er en smuk tanke, for det sætter mig i et sagsansvar i forhold til at tage det ansvar på mig.

Samtidig frigør det mig fra at skændes om, hvilken Gud der er den rigtige og forkerJ te.”

Anja Behrens 3 3Født i 1976 i Tyskland.

Uddannet skuespiller i 2006 og instruktør i 2014. Bosat i København med mand og to børn, men arbejder både i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz. I Danmark har hun instrueret blandt andet ”Sort Vand” i 2017 og ”Selvmordets anatomi” i 2019.

Modtog i december en præmiering af Statens Kunstfond for sit kunstneriske virke i teaterkollektivet ”Logen”.

inkl.

Roberto Alagna i både Cavalleria Rusticana og Bajadser Piotr Beczala i Maskeballet Sydamerikas bedste sopran i Verdis Skæbnens Magt (tilkøb) Tenorer på efterårstur!

LEIPZIG – HAMBORG 14 – 19/11 2019

Efterår og Elbphilharmonie

8950,- inkl.

Tosca eller Den solgte Brud (Smetana) Pelleas og Melisande (Debussy) Skøn koncert i Elbphilharmonien: Brahms og Beethoven, kor og orkester Spændende efterårs- og musikrejse!

Hurtig tilmelding nødvendig

BERLIN 5-9/12 2019 Den traditionelle julerejse

6795,- inkl. to operaer Stemme og Gould i Tristan&Isolde Elina Garanca i Samson&Dalila Koncert og Brittens Døden i Venedig Oplev alle tre store operahuse Julemarkeder og godt turistprogram!

NEW YORK CITY 21-28/3 2020

Anna Netrebko som Tosca

19.750,- inkl. to operaer

Piotr Beczala som Werther Bryn Terfel i Den flyvende Hollænder To busrundture og to vandringer Hotel lige over for Metropolitan!

Meyerbeer-festival

NORDKAP på 12 dage 16-27/6 2020

Profeterne og Huguenotterne Koncertopførelse af Dinorah (tilkøb) Guidet byrundtur i Berlin Dejlig udflugt til Potsdam Anderledes operarejse – kun Meyerbeer!

Rundt om Den botniske Bugt gennem Sverige op, Finland hjem Samemuseum, Alta og Arktikum Heldagssejlads i skærgårdsparadiset Store søer og gamle finske byer Elve og elge, rener og skærgård

BERLIN 6-9/3 2020

5795,- inkl.

14.750,-

USA’s FLOTTESTE NATIONALPARKER I SYDVEST sept. 2020 36.250,- for en unik rejse i storslået natur – meget mere tid i nationalparkerne, også til lettere traveture.

Alle rejser er med god, moderne bus med rejselederservice, operaguide, byrundtur og spændende udflugter.

Gode hoteller med morgenmad.

Turene udgår fra Østsjælland og er inkl. 1-3 forestillinger.

Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg: enkeltværelse fra 750,-, ekstra opera fra 525,-.

SCHØNBERG MUSIK&REJSER – god tid til store oplevelser

Tilmelding og oplysninger tlf. 57645354

www.musikogrejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2088

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Det glæder anmelderne sig til Hvad ser Kristeligt Dagblads anmeldere frem til at opleve på de danske scener i den kommende sæson? Det fortæller musikanmelder Peter Dürrfeld, balletanmelder Alexander Meinertz og teateranmelder Lise Majgaard Mortensen her

anmelderne anbefaler AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

PETER DÜRRFELD, MUSIKANMELDER

”Den Jyske Opera har turnéforestillinger, som kommer land og rige rundt. I år er det Tjajkovskijs ’Eugen Onegin’. Det er en meget lyrisk opera lavet efter en roman af Ruslands store nationaldigter, Pusjkin. Tjajkovskij har sat den i vidunderlig musik, og det er en opera, jeg sætter umådeligt højt.

Der er en meget berømt brevscene, hvor den unge hovedperson, Tatjana på kun 18 år, udøser sit hjerte i et brev til manden Eugen Onegin. Det er noget af det smukkeste musik, der nogensinde er skrevet om forelskelse og kærlighed, og en af operalitteraturens mest gribende scener.

Jeg kniber personligt en lille tåre, hver gang jeg hører den. Orkesterledsagelsen er fantastisk velklingende. Og når det er en turnéforestilling, så ved man, at det er musikken og sangerne, der skal bære det.

De skal jo videre til mange forskellige scener i hele landet, og de skal have en iscenesættelse med, der ikke må være for udspekuleret eller tung at køre rundt med.

Så glæder jeg mig også til at se, hvordan danske Hans Abrahamsen griber sin opera ’Snedronningen’ an på Det Kongelige Teater et par dage senere. Den er skrevet over H.C. Andersens eventyr af samme navn og bestemt værd at bide mærke i. Hans Abrahamsen er en af vores betydeligste komponister i dag, og han modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2019. Ellers vil jeg sige, at sæsonen 2019-2020 i høj grad bliver præget af Beethoven. Han blev født i 1770, hvilket vil sige, at man næste år markerer 250-året for for hans fødsel med en lang række bøger og markante Beethoven-koncerter.

Hans store niende symfoni opføres hele tre aftener i december. Den bliver dirigeret af Danmarks Radios chefdirigent, Fabio Luisi. Det, han laver, er absolut verdensklasse. Han er så medrivende. Og uden at gå i detaljer er det måske den mest ikoniske symfoni i musikhistorien. Den sidste sats med korsang og solosang er vanvittig berømt og noget, alle vil se frem til. Der kommer til at være helt stille, når den sats intoneres ude i den blå kuppel på Amager i DR Koncerthuset – det er helt sikkert.”

Operaaen ”Eugen Onegin” er på danmarksturné med Den Jyske Opera fra den 9. oktober til den 30. november og spiller blandt andet på Odense Koncerthus, i Musikhuset Aarhus og Musikhuset Esbjerg. ”Snedronningen” spiller på Det Kongelige Teater fra den 13. oktober til den 3. december. ”Symfoni nr. 9” af Beethoven spiller fra den 19. december til den 21. december i DR Koncerthuset.

LISE MAJGAARD MORTENSEN, TEATERANMELDER

”Jeg har et blødt punkt for BaggårdTeatret i Svendborg. Det

0 Den Jyske Operas ”Eugen Onegin” er for musikanmelder Peter Dürrfeld blandt højdepunkterne i sæsonen 2019/2020.

– Foto: Den Jyske Opera.

0 ”Lazarus” på Aarhus Teater er blandt de forestillinger, teateranmelder Lise Majgaard glæder sig til i den nye sæson.

– Foto: Gavin Evans.

2 Balletten ”Spar Dame” opføres på Det Kongelige Teater fra den 28. september. ”Spar Dame” er nok det vigtigste værk, der er skabt direkte til Den Kongelige Ballet, i hvert fald i det sidste årti, mener balletanmelder Alexander Meinertz.

– Foto: Camilla Winther.

er et lille teater, der gentænker teater med nogle stramme, seje og lokalt forankrede koncepter, lige nu med særligt fokus på sydfynske forfattere. De laver blandt andet en forestilling, ’Sundets stilhed’, som de kalder en ’dramatiseret lydfortælling’ eller usynligt teater. Her er billetten en app, man køber på sin telefon. Så får du hørebøffer på og lytter til blandt andre Lars Mikkelsen fortælle en lydfortælling, mens du går en rute på seks kilometer langs Øhavsstien i Svendborg til Bertolt Brechts hus.

Undervejs kommer man i berøring med seks sydfynske forfattere. Fortællingen er indtalt på tre forskellige sprog, og taler altså også til turisterne. Det er en helt anden måde at få teater ud over scenen og trække tråde ind i litteraturen. Hele dette lokale forfatterfokus kulminerer med en stor forestilling om Karin Michaëlis til foråret.

Derudover glæder jeg mig til ’Lazarus’ om David Bowie på Aarhus

Teater. Det er primært på grund af skuespiller Jacob Madsen Kvols, som er en af Aarhus Teaters ensembleskuespillere gennem lang tid.

Han er især god til det groteske og ligner David Bowie, så han er perfekt castet. Han er en stærkt undervurderet skuespiller på landsplan, synes jeg. Og så er der forestillingens scenograf Christian Albrechtsen, som blandt andet lavede billeder til ’Lyden af de skuldre vi står på’ på Aarhus Teater i 2017. Han laver farvevilde, smagfulde og moderne scenografier, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan 1970’ernes Bowie-univers ser ud efter hans behandling.

Til sidst ser jeg frem til Mungo Park Koldings forestilling ’Britta’ om supersvindleren Britta. De er gode til satiriske forestillinger, og deres faste ensemble er ret skarpt.

Forestillingen er iscenesat af Anna Andrea Malzer. Hun er kun 27 år og lige blevet ansat som direktør på Mungo Park Allerød. Før det var

hun direktør på Teater Momentum i Odense. Hun er både dramatiker og instruktør og arbejder imod det snævre billede af verden, som tit bliver repræsenteret på teatrene.

Hun er progressiv og vil vise diversiteten i verden og præsentere målgrupper, vi ikke normalt ser afspejlet på scenen. Jeg er meget spændt på at se, hvad hun kan udrette, som én af landets – hvis ikke den – eneste unge kvindelige teaterdirektør.” ”Sundets stilhed” af BaggårdTeatret spiller langs Øhavsstien i Svendborg fra den 11. oktober 2019 til 30. september 2022. ”Lazarus” kan ses på Aarhus Teater fra den 29. august til 12. oktober. ”Britta!” opføres på Mungo Park Kolding fra den 7. oktober til den 5. april 2020.

ALEXANDER MEINERTZ, BALLETANMELDER

”Den Kongelige Ballet er hårdt presset af nedskæringer. Derfor er der færre nyheder på program-

met i sæsonen 2019/2020 i forhold til, hvad vi traditionelt har kunnet forvente, men der er stadig meget at glæde sig og måske særligt til at opleve kompagniets unge stjerner.

Tobias Praetorius er den første danser, der er værd at lægge mærke til. Han er egentlig korpsdanser, ikke solodanser, men fik et stort gennembrud i hovedrollen som den tyske officer Hermann i Liam Scarletts version af ’Spar Dame’, en helaftensballet med musik af Tjajkovskij efter Alexander Pusjkins roman af samme navn. Praetorius danser partiet igen allerede i september, og det kommer jeg ikke til at gå glip af. ’Spar Dame’ er nok det vigtigste værk, der er skabt direkte til Den Kongelige Ballet, i hvert fald i det sidste årti, og dette store drama er som hånd i handske med ensemblets styrker og format.

Til foråret er der premiere på den tysk-amerikanske koreograf John Neumeiers abstrakte helaftensballet, ’Mahlers 3. symfoni’, og her er jeg sikker på, at teatrets nye stjernedanser, den kun 19-årige korpsdanser Ryan Tomash fra Canada, kommer til at få et hovedparti. Han er en sublim ’mover’, der blæste Gamle Scene omkuld med en sensationel debut i rollen som digteren Armand i Neumeiers ’Kameliadamen’ i juni.

Hvis vi er heldige, får han også en hovedrolle i november i Gregory Deans nye biografiske ballet, ’Blixen’, om den store forfatterinde.

Den Kongelige Ballet har tre danserinder på spring til noget stort: Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph og Emma Riis-Kofoed. Riis-Kofoed er vist også kun 19 år og korpsdanser, men lur mig, om hun ikke får chancen i Balanchines ’Ballo della Regina’ (’Dronningens bal’), som balletmester Nikolaj Hübbe har sat på repertoiret til foråret som en hyldest i forbindelse med dronning Margrethes 80-årsfødselsdag. RiisKofoed har den lynhurtige, spillende teknik, der kræves i dette virtuoJ se værk til musik af Verdi. ”Spar dame” opføres på Det Kongelige Teater fra den 28. september til den 23. november. ”Blixen” spiller fra den 9. november til den 16. april næste år ligeledes på Det Kongelige Teater. ”Ballo della Regina” opføres sammen med ”August 2.0” og ”Marius Petipas Raymonda” under titlen ”Ballet de Luxe” på Det Kongelige Teater fra den 12. januar til den 16. april næste år.

Musik, Kunst & Ballet Et kursus med skønne koncerter, ballet, kunstudstillinger, foredrag og oplevelser.

06. - 12. oktober 2019

16:00 Ankomst og indkvartering

09:30 Foredrag Para-dis v/ Anja Kjølby.

Om tysk kunsts ”grå eminence” & billedkunstneren Gerhard Richter.

18:00 Middag

12:00 Frokost

19:30 Velkomst og kursusintroduktion

15:00 Niels Troldborg: Introduktion til aftenens koncert, hvor vi skal høre Maurice Ravel (1875-1937): Menuet antique, Édouard Lalo (1823-1892): Symphonie espagnole für Violine und Orchester Nr. 2 d-Moll, op. 21 og Sergej Rachmaninow (18731943): Sinfonie Nr. 3 a-Moll, op. 44

Søndag den 06. oktober

Mandag den 07. oktober 08:45 Morgensamling 09:30 Verden på hovedet – opgør med fortiden v/Anja Kjølby. Introduktion til udstillingen: Baselitz. Richter.

Polke. Kiefer.

12:00 Frokost 15:00 Niels Troldborg: Romantikken i musikken.

18:00 Middag 19:30 Oktoberdagens skifte – en sangaften med efterårssange og meget andet fra højskolesangbogen v/Niels Troldborg

17:30 Tidlig middag 19:30 Koncert i Deutsches Haus, Flensburg med SchleswigHolsteiniches Sinfonieorchester: Efterårets anden symfonikoncerter har overskriften ”In bunten Farben” og vi skal høre værker af Ravel, Édouard Lalo og Rachmaninow.

Koncerten dirigeres af Kimbo Ishii og desuden medvirker violinist Timothy Chooi.

Torsdag den 10. oktober

Tirsdag den 08. oktober 08:45 Morgensamling

08:45 Morgensamling

09:30 Foredrag: Entartete Kunst – nazisternes kunstsyn v/ Jørn Buch, historiker og foredragsholder.

09:30 Niels Troldborg: Introduktion til Gustav Mahlers (1860-1911) symfoniske sangcyklus ”Das Lied von der Erde” fra 1907-08.

12:00 Frokost

11:00 Tidlig Frokost, inden afgang til Hamburg

15:00 Filmeftermiddag med diskussion v/ Anja Kjølby: Vi ser den amerikanske film ”Max” fra 2002 som oplæg til en diskussion.

18:00 Middag Onsdag den 09. oktober 08:45 Morgensamling

15:00 Første stop på Hamburgturen bliver udstillingsstedet Deichtorhallen. Her vises udstillingen: Baselitz, Richter, Polke, Kiefer. De gamle mestres tidlige år, hvor over 100 værker fra 1960’erne fortæller om kunstnernes formative år, der blev grundlaget for deres berømmelse både på den tyske scene og internationalt.

19:30 Balletten ”Das Lied von der Erde” i Staatsoper Hamburg med musik af Gustav Mahler og koreografi af den amerikansk-tyske danser og koreograf John Neumeier 1942-), der siden 1974 har været balletmester for Hamburg Ballett.

Fredag den 11. oktober 08:45 Morgensamling 09:30 Anja Kjølby: Menneske eller blot maler. Om Emil Noldes liv og hans billedkunstneriske arbejde.

12:00 Frokost 13:00 Ekskursion til Nolde Museum, Seebüll: Vi kører syd for grænsen til Nolde Museet, hvor vi ser den 63. årsudstillingen: ”Emil Nolde – Menneskene er mine motiver”.

18:00 Afslutningsmiddag 19:30 Afslutningsaften: ”Derfor kan vort øje glædes” – afslutningsaften i ord, billeder og toner Lørdag den 12. oktober 08:45 Farvel og på gensyn 09:30 Gratis bus afgår fra højskolen til Tinglev Station

Pris: 5.100 kr. / dobbeltværelse pr. pers 5.700 kr. / enkeltværelse pr. pers Begrænset antal pladser tilbage, hurtig tilmelding tilrådes

Flensborgvej 48-50 | 6200 Aabenraa Tlf. 7462 4700 | www.hojoster.dk

36 | Scene&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Alderdom skal på scenen

Festival of Wonder Silkeborg 7-10. november 2019 www.festivalofwonder.dk

Vi bliver ældre og ældre. Derfor vil den 49-årige koreograf Sofie Christiansen med en ny fysisk teaterforestilling sætte fokus på samfundets syn på alderdom

interview AF SIMONE NILSSON nilsson@k.dk

Nordens største internationale teaterfestival for dukke– objekt- og visuelt teater 100 forestillinger fra 15 lande på 5 dage

SUBLIM KUNST PÅ DIN VÆG!

”FORÅR” , 19 8 9, 2 0 0 X 145 CM.

Længe før hun blev kunstnerisk leder ved Sart Danseteater, arbejdede den nu 49-årige koreograf Sofie Christiansen som højskolelærer.

På en studietur med sine 30 unge kvindelige elever kom hun til at spekulere over, hvor hun egentlig selv befandt sig i livet. ”Alting struttede jo på dem.

Det gjorde det godt nok ikke på mig længere.”

I dag, syv år senere, har de tanker ført til en teaterforestilling om dét at blive ældre: ”Jeg kan mærke en forskel i min krop. Jeg kan mærke, at jeg lettere tager på, og at huden bliver løsere. Jeg kan mærke en forandring i den måde, jeg er kvinde på, og i det syn, både jeg selv og verden omkring mig har på kvinder. Mænd ser ikke efter mig på gaden på samme måde, som de måske gjorde for 10 år siden, og beautyindustrien henvender sig ikke til mig. Jeg er blevet en moden ældre dame nu. Og det skal jeg til at forholde mig til,” siger hun.

Den ændrede krop og seksualitet er en ud af mange forskellige temaer, Sofie Christiansen beskæftiger sig med i sin forestilling ”Hvis jeg bliver gammel”, der har premiere på Odense Teater den 5. september. Kroppen har en særlig plads i teaterstykket, da det opføres som en fysisk forestilling med lige store dele tale og dans og bevægelse.

De fire performere i stykket er henholdsvis to skuespillere og to dansere, men alle fire kommer til at bevæge sig lige meget inden for hinandens felt og inden for alderdommens temaer.

Forestillingen behandler alderdommen for mennesker over 55 år og tager emner op

som ventetid, fremtid, samt hvordan det moderne menneskes identitet er bundet sammen med arbejdet, og hvad der sker, når vi forlader eller mister det. Sofie Christiansen oplever samtalen om dét at ældes som en mangelvare, og derfor vil hun med sit nye stykke udfordre publikum. ”Efter at vi er fyldt 50 år, er det, som om vi bliver mindre eftertragtede i det danske samfund. Og fordi folk nemt bliver 90 år i dag, så er der en potentielt meget lang periode på 40 år af vores liv, som ingen taler om,” siger hun.

For at forberede sig til at skrive forestillingen har Sofie Christiansen i april og maj haft workshops med folk over 60 år i tre forskellige kommuner. De har delt deres tanker og hverdag med hende, og selvom hun oplever forskel mellem kønnene og de forskellige aldersgrupper, er der især ét tema, der går igen: accept. ”Der er så meget, vi bare skal acceptere, når vi bliver ældre, som vores omstændigheder og kroppens forfald.

Forfaldet går hurtigere fra nu af, og der er ikke meget at gøre.”

Det er både hos de ældre selv og hos det omkringliggende samfund, at indstillingen til ældre skal ændres, mener Sofie Christiansen, der med forestillingen gerne vil sætte tanker i gang hos folk. ”Jeg savner, at flere ældre byder ind med frivilligt arbejde som en gammel skolelærer, som hjælper en lille dreng fra Syrien med at lave lektier en gang om ugen eller lignende. Her taler jeg selvfølgelig om den type mennesker, der ikke er ramt af dårligdom og sygdom, men mennesker, der går og hygger sig uden rigtig at deltage i samfundet. På den ene side

”Hvis jeg bliver gammel” 3 3Spiller på Odense Teater fra den 5. september til den 2. oktober.

3 3Koreografi og iscenesættelse: Sofie Christiansen.

Scenografi: Julie Forchhammer.

Lysdesign: Jens Hansen.

Medvirkende: Klaus T. Søndergaard, Githa Lehrmann, Camilla Stage og Lars Bjørn Hansen.

Sofie Christiansen 3 3Født i 1970 i Glostrup.

Kunstnerisk leder ved Sart Danseteater.

Iscenesætter, koreograf og instruktør.

Bor i Svendborg med sin mand og deres to børn på 16 og 12 år.

er der spørgsmålet om, hvordan vi som samfund og unge ser på ældre mennesker som noget, der ikke rigtig kan bruges til noget. De tales ikke med i sammenhængen, når vi taler samfund og produktivitet, men de ældre er også selv med til at forstærke det billede. Mange af dem, jeg har talt med, følte ikke, at der var forventninger til dem, så de deltog heller ikke. Men måske kunne samtalen inkludere dem mere helt naturJ ligt, hvis de gjorde?”.

Knud Nielsen (1916-2008), maler og keramiker, var en af sin tids helt store. Solidt forankret i COBRA-bevægelsens udtryksform var han en af vore fineste kolorister.

Medlem af ”Grønningen”, formand 1965-1970, og leder af grundskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1966-1986.

Fra 1976 og frem til sin død i 2008 bosiddende i Vindelev. Her finder du Vindelev Kro & Galleri med et bredt udvalg af Knuds malerier gennem mere end 60 år.

Kom selv og se de værker, der netop nu er til salg. Du får aldrig bedre chance for at erhverve et billede af en sublim kunstner, der helt frem til sin død bevarede sit kraftfulde udtryk.

Ring for aftale om besøg på Vindelev Kro & Galleri (tlf. 75 87 30 25 / 23 49 60 71).

Vel mødt.

Kærlig hilsen Jonna

VINDELEV KRO & GALLERI VINDELEVVEJ 19 • VINDELEV • 7300 JELLING • TLF. 7587 3025

0 Skuespiller Klaus T. Søndergaard er en del af ensemblet i den fysiske teaterforestilling om at blive ældre. – Foto: Emilia Therese.

Scene&Kultur | 37 2 Dorte Madsen har viet det meste af sit arbejdsliv til at kortlægge, hvordan det går med mangfoldighed på teaterscenen, og hun er langtfra imponeret. – Privatfoto.

STORE OPLEVELSER med bus og dansk rejseleder

Oberammergau

Sceneinstruktør: ”Den danske teaterscene er ude af trit med sit publikum”

Op hver føres t 10. år!

PASSIONSSPIL 2020 Så har vi fornøjelsen at præsentere vores rejser til Passionsspillet i Oberammergau i 2020. Kom med og oplev en helt særlig begivenhed, der kun kan opleves hvert 10. år.

Hen mod 2000 medvirkende opfører på fem timer, på den imponerende friluftsscene, beretningen om Jesus fra Nazareth.

Buskørsel (fra Jylland, Fyn og Sjælland), dansk rejseleder, godt hotel med morgenmad, 3 x middag og kategori 1 billet til Passionsspillet er inkluderet.

Afrejse: Mange datoer fra juni til september 2020.

5 dage. Fra kr. . .

7.395,-

Når man kaster et blik på den danske teaterscene, ser man en reproduktion af forestillingen om manden som altdominerende. Det mener sceneinstruktør Dorte Madsen, der har sat sig for at gøre noget ved sagen

Operarejser med Lotte Heise

interview

Operarejser 2019/2020:

AF THOMAS KELLERMANN HANSEN kellermann@k.dk

Kan du huske, hvornår du sidst har set en forestilling med en kvindelig dramatiker, en kvindelig instruktør og en kvindelig hovedrolleindehaver i ét og samme stykke?

Det spørgsmål har længe optaget sceneinstruktør og dramatiker Dorte Madsen.

Hun har viet det meste af sit arbejdsliv til at kortlægge, hvordan det går med mangfoldighed på teaterscenen, og hun er langtfra imponeret.

Danmark har et problem med at afspejle befolkningen, mener hun. Med projektet Statistik & Beretning, som hun sammen med skuespiller Marie-Lydie Nokouda står bag, forsøger hun at råbe problemstillingen op. ”Det er et forsøg på at dekonstruere forestillingen om, at vi har ligestilling, og på den måde afdække, hvordan diskurser og virkelighed ikke harmonerer,” siger Dorte Madsen.

En af de opgørelser, hun har lavet, kigger de midler, som Kulturministeriet i 20162017 uddelte til teatre med faste scener som for eksempel Det Kongelige Teater eller Aveny-T, i sømmene. Her fremgår det, at omkring 85 procent af de 1,2 milliarder kroner gik til scener, hvor den kunstneriske profil fastlægges af en mandlig leder.

Som Dorte Madsen ser det, betyder det, at mænd gennemsyrer teaterbranchen og er med til at reproducere fore-

stillingen om manden som det handlende subjekt. ”Det betyder, at vi har et kønskonservatistisk museumsteater, der er ude af trit med publikum. Jeg siger ikke, at jeg har den eneste sandhed, men jeg undersøger relationerne mellem statistik og diskurs og afdækker de modsætningsforhold, jeg her løber ind i,” siger Dorte Madsen.

Hun forklarer videre, at man på engelske teatre får frataget sin statsstøtte, hvis ikke man lever op til kravet om at afspejle billedet af befolkningen. Norge og Island har også haft succes med bottom up-principper, hvor man stiller strukturelle krav som kønskvotering. Og det kunne være en start i Danmark, mener Dorte Madsen: ”Så kan vi få bragt den brede talentmasse i spil.”

Men kan du se en pointe i, hvis nogen vil indvende, at det ikke hører hjemme at tvinge strukturelle krav som kønskvotering ned over hovedet på en kreativ branche? ”Det er én af de klassiske klichéer. ’Det ville være synd for kunsten’, ’kunsten har egne kvoter’, og ’man skal vælge ud fra kvalitet og ikke køn og etnicitet’. Det er også Kulturministeriets mantra – at man går efter ’kvaliteten’.

Men med ’kvalitet’ peger man jo lige netop på majoriteten af dem, der altid har været der – de hvide mænd. Når statistikkerne utvetydigt siger, at det stort set altid er ham, der har magten, og ham, der står deroppe, så er han jo også automatisk lig

med ’kvalitet’, ikke? Det flugter ikke med 2019,” siger Dorte Madsen og uddyber sin holdning: ”Der bliver jo uddannet lige mange mænd og kvinder, også af anden etnicitet, så det burde ikke være så svært at afspejle befolkningen bedre.

Det ville også skabe et mere inkluderende og virkelighedsnært teater, for når du p.t. ser på den danske teaterscene, vil du stort set altid se, at manden er i fokus. Hvis du ser noget andet, er det alene undtagelsen, du netop bider mærke i.”

Selv skal Dorte Madsen ikke langt tilbage i hukommelsen for at svare på hendes spørgsmål. Sidste gang, hun så en kvindelig dramatiker, en kvindelig instruktør og en kvindelig hovedrolleindehaver i ét og samme stykke, var i juni, da hun så ”Velkommen til Pandora”, der blev skabt i forbindelse med et forløb på Den Danske Scenekunstskole. ”Men jeg kan love dig for, at det ikke er let at finde J dem,” slutter hun.

Skønne operarejser til Europas store scener. På rejserne vil operaekspert Lotte Heise holde spændende oplæg.

30/11 - 2/12 2019: Malmö-Göteborg Mozarts Requiem. Valkyrien.

3 dage med bus.

Fra 4.495,25/1 - 26/1 2020: Hamburg Falstaff. Koncert i Elbphilharmonie.

2 dage med bus.

Fra 3.795,-

10/2 - 13/2 2020: Dresden Cosi fan Tutte. Tosca.

4 dage med bus.

Fra 6.695,25/3 - 28/3 2020: Leipzig La Traviata. Koncert i Gewandhaus.

4 dage med bus.

Fra 6.295,-

UDSO LGT

20/6 - 22/6 2020: Hamburg Ballet og Koncert.

3 dage med bus.

Alle operarejser afgår fra Sjælland.

Langtidsferie En langtidsferie med bus er til dig, som elsker at rejse over land. Med vores egen bus og danske rejseleder kommer vi rundt til mange af områdets store seværdigheder og har desuden god tid til at slappe af og nyde hotel og byen.

Sicilien

Amalfikysten

Tolo - Grækenland

Rejs 27/10 eller 1/3.

25 dage. Fra kr. . . . . 10.895,-

Rejs 27/10 eller 1/3.

25 dage. Fra kr. . . . . . 10.995,-

Costa del Sol

Rejs 27/10 (få pladser) eller 1/3.

25 dage. Fra kr. . . . . . 10.695,Rejs 27/10 eller 1/3.

25 dage. Fra kr.. . . . . . 10.995,-

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Dorte Madsen 3 3Cand.mag. i teater- og performancestudier med speciale i ligestillingsproblematikker på scenekunstområdet. Stifter og faglig leder af det tværfaglige udviklingsprojekt Statistik & Beretning og det dansk-irakiske samarbejde Crossborder Factory, begge med fokus på køn og etnicitet.

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk GODT REJSESELSKAB

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 24. august 2019

Der er både dramatik og harmoni i historien om Skagensmalerne Musicalen ”Lyset over Skagen” om Skagens ­kunstnerkoloni er i øjeblikket, 12 år efter urpremieren på forestillingen, på turné rundt i landet. Flere af skuespillerne er de samme som for 12 år siden ”Det er en stor fornøjelse, at vi igen får lov til at formidle den på en gang dramatiske, harmoniske og historiske fortælling om de danske skagensmalere på musicalscenen.

Jeg glæder mig meget over at forvandle en svunden tid på ny sammen med et dygtigt hold bag scenen og imponerende skuespillere,” siger Daniel Bohr.

Nye i truppen er skuespillerne Anders Bircow og Joachim Knop. J

AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Deres billeder bliver ved med at fascinere, og derfor bliver også personerne på og bag billederne ved med at være interessante. Sådan er det med skagensmalerne, Danmarks verdensberømte kunstnerkoloni.

I øjeblikket har danskerne så mulighed for at opleve eller genopleve en fortolkning af historierne om de kunstnere, der i slutningen af 1800-tallet samledes i det nordligste hjørne af Danmark inspireret af Skagens særlige lys. Musicalen ”Lyset over Skagen” fra 2007 er nemlig draget på rundt turné i hele landet.

En stor del af skuespillertruppen er gengangere fra urpremieren for 12 år siden. Det gælder også Nicoline Siff Møller, der igen spiller og synger rollen som Anna Ancher.

Hverken for hende eller resten af holdet er der dog tale om en gentagelse, men snarere om en ”gammel forestilling på nye druer”, som hun udtrykker det. ”Udgangspunktet er det samme, men vi er enige om ikke at lave en kopi, men en genfortolkning,” siger hun og lader forstå, at forskellen skal findes i nuancer, der er svære at forklare. Sikkert er det, at der er tale om et stykke danmarkshistorie, som bliver ved med at være interessant, mener hun.

Nicoline Siff Møller kan i år fejre sit 25-årsjubilæum som sanger og skuespiller. Hun fik sin debut i musicalen ”Atlantis” på Østre Gasværk i København i 1994. I rollen som Anna Ancher fortolker hun den eneste af de berømte malere, der er ægte skagbo. Hendes far ejede Brøndums

”Lyset over Skagen”

0 I øjeblikket har danskerne mulighed for at opleve eller genopleve en fortolkning af historierne om de kunstnere, der i slutningen af 1800-tallet samledes i det nordligste hjørne af Danmark inspireret af Skagens særlige lys. Her er det Thomas Amt Kofod i rollen som maleren P.S. Krøyer. – Foto: Jens Peter Engedal.

Hotel, hvor hun som ung mødte kunstneren Michael Ancher. De to giftede sig i 1880. ”Annas mor var indremis­sionsk, men selv fik hun en mere fri tilgang til livet. Hun voksede op med de kunstnere, der kom på hotellet, men samtidig havde hun en fod indenfor i alle grupper og samfundslag i byen. Min intention er at skildre hende som en varm og favnende lokal kvinde, der hviler meget i sig

selv, og som samtidig er en anerkendt kunstner,” siger Nicoline Siff Møller og fortsætter: ”Hun havde et nært og ligeværdigt forhold til sin mand, og på mange måder var de som par ret fremmelige for deres tid.”

Anna og Michael Anchers harmoniske ægteskab står i musicalen i kontrast til Marie og P.S. Krøyers langt mere stormfulde forhold. P.S. Krøyer er psykisk ustabil, og Marie

er ikke lykkelig. Hun finder i stedet kærligheden hos den svenske komponist Hugo Alfvén, og det trekantsdrama bærer en stor del af handlingen i ”Lyset over Skagen”.

Flere end 60.000 publikummer så musicalen for 12 år siden, og musicalens instruktør, Daniel Bohr, er begejstret for at få lov til at sætte musicalen op endnu en gang, så endnu flere kan se den:

3 En nyopsætning af forestillingen fra 2007. Musicalen havde premiere i Arena Nord i Frederikshavn den 1. august.

Siden har forestillingen spillet i København, og nu rykker den videre til Skive, Aarhus, Sønderborg, Flensborg, Aalborg, Nykøbing Mors, Holstebro, Næstved, Odense, Aars, Kolding og Vejle.

3 Forfatter: Thomas Høg, komponist: Kim Sørensen, instruktør: Daniel Bohr. Blandt de medvirkende er: Anders Bircow, Joachim Knop, Silke Biranell, Tomas Ambt Kofod, Nicoline Siff Møller, Jesper Lundgaard og Anders Teigen.

Temperamentsfuld instruktør, der tror på mirakler Argentinskfødte Daniel Bohr har lavet scenekunst i mange lande, men det blev i Danmark, den 75-årige teatermand, der er instruktør på ”Lyset over Skagen”, fandt arbejdsroen og kærligheden

portræt AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Daniel Bohr er et følelsesmenneske.

Det, han føler, er det, han er. På samme måde forsøger han som instruktør at få de skuespillere, han står over for, til at bruge deres egne følelser.

Om metoden virker, vurderes i øjeblikket af publikummet til forestillingen ”Lyset over Skagen”, som er på danmarksturné, og som har Daniel Bohr som instruktør. Forestillingen var en stor publikumssucces, da den blev opført første gang for 12 år siden, og nu gentages altså fortællingen om Danmarks mest berømte kunstnerkoloni, skagensmalerne, i sang og musik.

Forestillingen om skagensmalerne kunne være blevet Daniel Bohrs sidste.

For den 75-årige teatermand havde egentlig besluttet sig for at stoppe der og trække sig tilbage for at

0 Daniel Bohr beskrives som en hjertevarm instruktør, der kan se ind i sine skuespilleres følelsesliv. – Foto: Kasper Beknes.

nyde pensionistlivet. Men så ringede direktøren for Det Ny Teater i København og spurgte ham, om han ville instruere ”Spillemand på en tagryg” og ”Dance of the Vampies” i teatersæsonen 2019-2020, og det var en udfordring, som Daniel Bohr ikke kunne modstå. Så han fortsætter.

Danmark og Europa var midt i Anden Verdenskrig, da Daniel Bohr den 29. december 1943 kom til verden i Argentina. Hans krig skulle vise sig at blive en helt anden, for som 29-årig flygtede han fra sine forældre og fra et samfund, der var bygget på den latinamerikanske kulturs konventioner. Inden da havde han boet i lande som Chile, Cuba, Venezuela og

Spanien, men det var først, da han kom til Danmark, at han fik forløst den frihed, han havde søgt. Det hang ikke mindst sammen med, at det også var i Danmark, at han fandt kærligheden. Den historie fortalte han om for to år siden i Kristeligt Dagblad under overskriften ”Et mirakel er noget, man tror er umuligt, men som sker alligevel”.

Daniel Bohrs mirakel var, at han mødte Christian Lange. Den da 25-årige skuespiller, der i 1975 ansøgte om en rolle i den film om Herman Bang, som Daniel Bohr netop havde færdiggjort manuskriptet til.

Daniel Bohr sad på Hotel Royal i Aarhus og læste ansøgningen, netop som domkirkeklokkerne overfor ringede til søndagsmesse. Det fik ham til at løbe ind i domkirken, og her bad han om, at manden bag den ansøgning måtte være afslutningen på hans søgen. Sådan blev det. Parret har nu været sammen i mere end 43 år. Daniel Bohr tager stadig, hver gang han er i Aarhus, ind i domkirken for at takke for den oplevelse.

Daniel Bohr ville oprindeligt være arkitekt, og han har studeret arkitektur i både Chile og Madrid. I Spaniens hovedstad skiftede han dog spor og uddannede sig i stedet til filminstruktør. I 1966 grundlagde han El Nuevo Teatro Experimental i Madrid, og to år senere indledte han sin karriere som teaterinstruktør på forskellige spanske scener.

Da han kom til Danmark i 1972, blev han tilknyttet Filmskolen og Det Kongelige Teater som iscenesætter, og han blev lærer på Operaakademiet. Fra 1978 til 1981 var han kunstnerisk leder af Den Jyske Opera, senere blev han chef for Aalborg Teater og leder af Festspillene i Bergen. De sidste mange år har han været freelancer, og han har et hav af teater-, opera- og musicalopsætninger bag sig både i Danmark, Frankrig, England, Sverige, Spanien, Belgien og USA. Daniel Bohr bor sammen med Christian Lange i Ørbæk ved Nyborg.

J

OPLEVELSER I SYD Hotel Dagmar Hotel Norden 1 3

Hotel Menstrup Kro Hotel 5 6 Vinhuset

2 Hotel Vissenbjerg Storkro

Nørherredhus 4

HOTEL DAGMAR I RIBE

HOTEL VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN I HADERSLEV

SORT SOL I SEPTEMBER OG OKTOBER

MNIFERIE MED BESØG I ODENSE ZOO

Oplev suset, når enorme flokke af stære samles i vådområderne omkring vadehavet og danner næsten sorte skyer i skumringen.

Tjek ind fra kl. 15.00 Guidet bustur med picnic kurv 3 retters vadehavsmenu Overnatning i charmerende dobbeltværelse Dejlig morgenbuffet

2 overnatninger med dansk morgenbord 2 x 2 retters aftenbuffet En hel dags entré til odense zoo

DAMBÅDS-OPHOLD MED DEN SMUKKESTE BELIGGENHED OG UDSIGT

Datoer for overstående arrangement oplyses pr. telefon samt på hotellets hjemmeside.

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person Enkeltværelsestillæg kr. 350,00

1

PRIS PR. P ERSO

1.195 ,N

Turene arrangeres i samarbejde med Sort Safari.

Medbring varm og praktisk tøj, gerne kikkert.

HOTEL DAGMAR Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

NØRHERREDHUS HOTEL I NORDBORG

OPHOLD I DE SMUKKESTE OMGIVELSER OPHOLDET BESTÅR AF: Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris (Åbent frem til og med 20. oktober 2019)

Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn.

Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

4

2 DØ GN PR. P ERSO N

725,-

Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år ½ pris Børn under 4 år i forældres seng gratis

2

2 DØ PR. P GN ERSO N

945,I DOB

BELTV

ÆR .

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenbuffet (begge dage) Billet til Haderslevs nye Dambåd - sejler indtil 20.10.2019 Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,pr. person.

3

2 DØ GN PR. P ERSO N

995,-

Ophold uden billet til Dambåden kr. 895,-

VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Storegade 55 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

HOTEL MENSTRUP KRO I NÆSTVED

HOTEL VINHUSET I NÆSTVED

ALL-INCLUSIVE OPHOLD

1. DAG: 2-retters middag efter køkkenchefens valg.

Overnatning 2. DAG: Lækker morgenbuffet Velkomstdrink 3-retters middag efter køkkenchefens valg.

Kaffe/te med petit four og avec Overnatning P 3. DAG: PR. P RIS ER Lækker morgenbuffet FRA K SON

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21 Tilbudet gælder til 10.03.20.

Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

5

ALL IN CL OPHO USIVE LD F

749,RA

Freda g tillæg og lørdag kr. 1 pr. na 50,t.

HISTORISK OPLEVELSER

1.485 ,R.

Fredag- og lørdagstillæg kr. 100,pr. person pr. nat.

Enkeltværelsestillæg kr. 200,00 pr. nat.

6

I DOB VÆREBELTLSE

01.1 til 31 0.2019 .03.2 FRA K 020

1.185UN ,PR. P ER SON

NØRHERREDHUS HOTEL

HOTEL MENSTRUP KRO

HOTEL VINHUSET

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk · www.hotelvinhuset.dk

10. oktober til 4. december

Dramatiseret af

store scene

Preben Harris Musik og sangtekster

Sebastian

alle tiders musical for hele familien #DØD #HÅB #SORG #KÆRLIGHED SPILLEPERIODE 27. JAN. – 23. FEB. BILLETTER 195 KR.

15. oktober til 15. december

hippo dromen

hippo dromen

jordens indre 65779_SVAL_PL_Troen-og-ingen_A1_594x841mm_r0.indd 1

BILLE T TER 70 272 272

Med musik og tekster af Søren Huss

MUSIKDRAMATISK FORTÆLLING OM DET ULTIMATIVE TAB

6. november til 17. november 06/11/2017 18.20

|

WWW. FOLKE TEATRE T. D K

|

WWW.TEATERBILLE T TER.DK