Scene&Kultur

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 29. AUGUST 2020

”Hamlet har altid virket uopnåelig,” siger Esben Smed, der snart indtager rollen som Shakespeares danske prins på Det ­Kongelige Teater.

Interview side 6

2020

SEPTEMBER

19. - 26.

Med professorerne

Marianna Shirinyan  Eszter Haffner  Tim Frederiksen Winfried Rademacher  Henrik Brendstrup Information & billetter: www.hvidesande-masterclass.dk

22. september kl. 19.30: 23. september kl. 16.00: 23. september kl. 19.30: 24. september kl. 16.00: 24. september kl. 19.30: 25. september kl. 16.00: 26. september kl. 14.00: 26. september kl. 19.30:

Helligåndskirken, Hvide Sande Fiskeriets Hus, Hvide Sande Helligåndskirken, Hvide Sande Anker Fjord Hospice Helligåndskirken, Hvide Sande Helligåndskirken, Hvide Sande Ølgod Kulturhus, Ølgod Herborg Kirke, Videbæk

Sponsorer: Ringkøbing-Skjern Kommune  Holmsland Klit Turistforening  Augustinus Fonden  Hvide Sande Shipyard  William Demant Fonden  Færch Fonden Aage og Johanne-Louis Hansens Fond  Knud Højgaards Fond  Westlands Foundation  Toyota Fonden Vitas Blomster  Hvide Sande Camping  Hvide Sande Menighedsråd  Det Obelske Familiefond  Hvide Sande Elforsyningsfond  Klittens Borgerforening  Peter Lodberg Kristiansens Mindefond  Slots- & Kulturstyrelsen  Hvide Sande Bryghus

2 | Scene&Kultur

E

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

n ny verden åbner sig, hver gang man som publikum tager plads foran en af landets mange scener. Den kan være udfordrende, morsom, grum, magisk eller genkendelig – og den kan være lige præcis dét, der skal til for at forstå den verden, der venter udenfor, når scenelyset slukkes. I dette tillæg kan læserne gennem nye og tidligere bragte artikler få smagsprøver på de mange store og tiltrængte oplevelser, der venter på landets scener efter et coronapræget forår.

Stina Ørregaard Andersen, souschef, Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold

Den sidste streg fra første række side 24 3 AT I

ON L : C

AU S

SE IDEL

Coronakrisen giver nye bekymringer – og ny kreativitet side 28

TR

Børneballet med disciplin og gode trin side 26

US

F OTO : L E I F T U X E N

Mine værker bliver til i weekenden side 23

ILL

F OTO : J U L I E L A U R B E RG / R I T Z AU S C A N P I X

Anmelderne: Det ser vi frem til i denne sæson side 4 Esben Smed har det helt fint med at stå i Hamlets skygge side 6 2 Emma Gad skal frem fra den støvede hylde side 8 For Line Knutzon er både døden og verden teater side 10 Ingen emner er for tunge at tage op i børnehøjde side 12 Krigsveteraner spiller teater side 14 Teatergængere har mindre risiko for depression side 15 2 Hotel Corona: Et øjebliksbillede for de indviede side 16 Om at være en god mor side 18 Kirkerummet som teatersal side 22

F OTO : L E I F T U X E N

Spot på komplekse kvindefigurer side 30 Af banen, her kommer de nye talenter side 32 3 Som syvårig oplevede jeg scenens magi side 33 Anna Ancher taler til det moderne menneske side 34 Dronningen er en eksemplarisk tilskuer side 36 Skuespillerlivet har givet mig adgang til kunsten side 38 3 Quiz side 39

F OTO : J E N S N Ø R G A A R D L A R S E N / R I T Z AU S C A N P I X

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ø. Andersen | Layout: Michael Sørensen, Mie Petersen og Ole Munk | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Gratis parkering og Metro/S-tog tĂŚt pĂĽ

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Anmelderne: Det ser vi frem til i denne sæson De danske scener er efter et særligt forår, præget af coronakrisen, nu klar til at tage hul på en ny sæson.

Kristeligt Dagblads musikanmelder Peter Dürrfeld, balletanmelder Alexander Meinertz og teateranmelder Kathrine Maria Amann fortæller, hvad de ser frem til at opleve Peter Dürrfeld, musikanmelder

”Jeg havde glædet mig til at opleve Giuseppe Verdis’ ’Rigoletto’ på Opera Hedeland, der ligger syd for Hedehusene nær Roskilde.

Selvom det var en friluftsforestilling, er den desværre blevet aflyst i år grundet corona. Til gengæld kan jeg trøste mig ved, at ’Rigoletto’ opføres som Den Jyske Operas turnéforestilling. Det ser jeg meget frem til, for det er en af de helt store klassikere, en genial og iørefaldende opera med en dramatisk handling og med mange berømte arier, blandt andet ’La donna è mobile’.

Ser vi på musikscenen, er der et stort fokus på Beethoven denne sæson. Han blev født i 1770, så anledningen er, at han i år ville være fyldt 250 år. Der vil være koncerter i både København, Aarhus og Aalborg, men på hans dåbsdag den 17. december vil han blive fejret i Koncerthuset i København med en opførelse af Beethovens største religiøse værk ’Missa Solemnis’, der dirigeres af DR Symfoniorkestrets fantastiske chefdirigent, Fabio Luisi. I ’Missa Solmenis’ hæver Beethoven sig over menneskeheden i et værk og giver os alle sin velsignelse i den afsluttende korsats Benedictus. Det er smuk og visionær musik.

I Aalborg er der en meget spændende koncert den 8. oktober med navnet ’Nielsen og Brahms – Frihed og Form’. Her er det Carl Nielsens klarinetkoncert og Johannes Brahms’ 4. symfoni, der er koblet.

Særligt er det, at den dirigeres af en kvindelig dirigent ved navn Joana Carneiro. Ved en hvilken som helst symfonikoncert i Europa vil man se, at der er mange kvinder i orkestret, særligt i strygergruppen. Men det er relativt sjældent, at man ser en kvindelig dirigent.

Man kan også roligt glæde sig til sæsonåbningen i DR Koncerthuset.

Her åbner DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret og Fabio Luisi denne sæsonen med Mahlers mægtige 2. symfoni ’Opstandelsen’. Det er det mest kristne musik, Mahler har skrevet. Dens omfang og dens innovative tonesprog gør den til at være en af de helt store symfonier i musikhistorien. Og så er Fabio Luisi simpelthen én af verdens bedste dirigenter, og ham har vi altså som chefdirigent for DR Symfoniorkestret. Det er meget stort!”

Operaen ”Rigoletto” opføres som Den Jyske Operas turnéforestilling, der turnerer i hele landet fra den 9. oktober til den 28. november. Beethovens religiøse værk ”Missa Solemnis” vil i anledning af 250-året for Beethovens fødeår blive spillet i DR’s koncertsal i København den 17. december. I Musikkens Hus i Aalborg kan man opleve ”Nielsen & Brahms – Frihed og Form”, der spilles den 8. oktober. Mahlers 2. symfoni ”Opstandelsen” kan høres til sæsonåbningen i DR Koncertsalen i København den 3. september.

0 Der bliver drama, jazz og glamour på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, når kærligheden og Frank Sinatras melodier hyldes i balletforestillingen ”Come Fly Away”, som balletanmelder Alexander Meinertz udpeger som noget, han glæder sig til i den kommende sæson. Den amerikanske koreograf Twyla Tharp står bag de energiske trin i balletten, der spiller fra den 5. september til den 2. oktober. Sidste gang ”Come Fly Away” blev vist i Danmark, var i sæson 2013-2014, hvor den blev en publikumsfavorit. – Foto: Costin Radu.

Kathrine Maria Amann, teateranmelder ”Jeg har valgt at fremhæve ’Hamlet, Prins af Danmark’ på Det Kongelige Teater til september, der bliver spillet som den store åbning i Skuespilhuset i København. ’Hamlet’ er jo blevet opsat en million gange, men selvom man både har læst og set den, så opdager man altid nye facetter. Shakespeares karakterer er så komplekse, at de bliver ved med at drage tilskueren ned under overfladen, hvor man kan finde nye dybder at spejle sig i.

Stykkerne er simpelthen konstrueret så sindrigt, at alle tider kan spejle sig i dem på en ny måde. Det er Morten Kirkskov, skuespilchefen på Det Kongelige Teater, der iscenesætter. Jeg glæder mig til at se, hvad han har valgt at fremhæve. Og så er det skuespiller Esben Smed, der spiller Hamlet, og jeg forventer mig meget af, hvordan han har tænkt sig at løse teaterhistoriens måske mest komplekse rolle.

Et andet stykke, jeg gerne vil fremhæve, er ’En fortælling om blindhed’, der har premiere på teatret Sort/Hvid i København til oktober. Det er den portugisiske nobelpristager José Saramagos fortælling om en hel by, der rammes af en epidemi af blindhed, og det er en barsk og rørende beskrivelse af, hvordan

en pludselig og udefinerbar undtagelsestilstand får både det bedste og det værste frem i os. Det taler ret direkte ind i den tid, vi befinder os i nu, så det er en forestilling, der formentlig kan tjene til noget selvrefleksion. Christian Lollike iscenesætter, og han har en altid radikal og uforfærdet tilgang. Jeg er sikker på, at det bliver både interessant, grænseoverskridende og uhyggeligt.

Den kommende sæson er i høj grad kendetegnet ved, at det er nogle teaterhistoriens største klassikere, vi kommer til at se rigtig meget af. Det er blandt andre ’Hamlet’, ’Et dukkehjem’, ’Faust’ og ’Billedet af Dorian Gray’, altså det helt tunge arsenal. I en tid med en pandemi, hvor alting ramler, er det, som om man søger man tilbage til de her store, opbyggelige fortællinger. Vi har fået et behov for at dykke ned i selve ursuppen af det menneskelige og finde ud af, hvem vi er, når alt overflødigt og ligegyldigt skrælles bort. Og det er det, som klassikerne kan.” ”Hamlet, Prins af Danmark” kan opleves i Skuespilhuset i København fra den 12. september 2020 til den 9. februar 2021. ”En fortælling om blindhed” spillet på teatret Sort/Hvid i København fra den 31. oktober til den 21. november samt på Aarhus Teater fra den 29. august til den 26. september og på Teater Momentum i Odense fra den 2. oktober til den 24. oktober.

Alexander Meinertz, balletanmelder ”Den første forestilling, jeg gerne vil pege på, er en ny opsætning af ’Sylfiden’, et romantisk hovedværk fra 1836 af national kunsthistorisk betydning. Som strømning er romantikken karakteriseret af en længsel efter lidenskabelig kærlighed og en idealisme krydset med en eskapisme, der fandt udtryk som en søgen mod den besjælede natur. Og det er derfor, at ’Sylfiden’ stadig danses i dag. For den er jo ikke ’kun’ en kærlighedshistorie, men en fortælling, der bærer på store idéer, værdier og spørgsmål om moralske og eksistentielle valg.

Det er Nikolaj Hübbe, balletmester ved Det Kongelige Teater, der står for iscenesættelsen. Balletten er af August Bournonville, som er den kunstner, der har tegnet Den Kongelige Ballets kunstneriske identitet. ’Sylfiden’ er et af hans mesterværker, og det er tredje gang, at Nikolaj Hübbe fortolker den i sin tid som balletmester. Første gang lavede han en forholdsvis traditionel version, men i sin anden udgave, i 2014, gik han radikalt til værks med en nyfortolkning, der i høj grad spejlede hans personlige historie og seksualitet. Den blev kun opført få gange. Han har om sin kommende opsætning sagt, at han vil søge til-

bage til eventyret i balletten. Og det lyder jo, som om han går længere tilbage i tiden og er åben for en mere poetisk fantasi.

Det er helt tydeligt, at der mangler penge på budgettet på grund af nedlukningen tidligere på året, og derfor spiller Det Kongelige Teater i den kommende sæson sikkert spil ved at programsætte de forestillinger, man ved sælger billetter, det vil sige handlingsballetter som ’Askepot’, ’Nøddeknækkeren’, ’Romeo og Julie’ og ’Karen Blixen’.

Blandt helaftensballetterne er ’Come Fly Away’ af den amerikanske koreograf Twyla Tharp en af dem, jeg ser frem til at opleve. Den er lavet til musik af Frank Sinatra, der spilles live af Chris Minh Dokys jazzorkester. Det er en genopsætning fra 2013-2014, men jeg har ikke set den tidligere.” ”Sylfiden” vises på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fra den 24. oktober til den 25. november 2020. Samme sted kan balletten ”Come Fly Away” opleves fra den 5. september til den 2. oktober 2020.

sceneoplevelser

AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN

brasmussen@k.dk

hippo dromen

12+ år store scene

af HiLS DiN MOR og Folketeatret

Ellen Hillingsø Preben Kristensen

Lone Hertz

i samtale med

store scene Henning Jensen

store scene

Jan Hertz

en hyldest til en baggårdspuma BILLE TBILLE T 70 272 272

|

WWW. FOLKE TEATRE T. D K

|

WWW.TEATERBILLE T TER.DK

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Esben Smed har det helt fint med at stå i Hamlets skygge Der følger et stort pres med rollen som Hamlet. Men Esben Smed, som skal spille Shakespeares berømte prins i Det Kongelige Teaters nye opsætning, lader sig ikke kue. Den hårdtarbejde skuespiller foretrækker at lade præstationen på scenen tale for sig selv

interview AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

”I’m still here”, står der på den hvide t-shirt, som skuespilleren Esben Smed bærer. Det er navnet på en film, hvori skuespilleren Joaquin Phoenix gror et langt skæg og med en række skandaløse offentlige optrædener foregiver at være sprunget ud som rapper. Formålet med filmen var at udstille den falskhed, der præger Hollywoods mediecirkus, forklarer Esben Smed.

Måske er det ikke helt tilfældigt, at Esben Smed har valgt at iføre sig netop denne T-shirt i dag, hvor han både skal stille op til interview og lave reklame på de sociale medier i anledning af, at han skal spille Hamlet i Det Kongelige Teaters store satsning dette efterår, ”Hamlet – Prins af Danmark”. Selvpromoveringen og dansen med medierne er bestemt ikke den del af skuespillertilværelsen, som Esben Smed værdsætter mest, og det er tydeligt, at han foretrækker, når fokus er på hans roller frem for på ham selv. ”Jeg vil gerne snakke om mit arbejde, men det andet synes jeg ikke, at andre skal have aktier i. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvem Esben Smed er. Jeg er helt normal og uinteressant,” siger han.

Den 35-årige skuespiller, der i de seneste år har taget dansk film og tv med storm, besidder en nærmest overdreven ydmyghed, der læner sig op ad en form for sarkasme, hvilket kan gøre det svært at afkode, om han virkelig mener de ting, han siger. I hvert fald fortæller han, at noget af det første, han gjorde, da han fik tilbudt rollen som Hamlet, var at lave en liste med en række danske skuespillere, som han mente ville passe bedre til rollen end ham selv. For med hans egne ord vil hans portrættering af Hamlet nok blive ”meget almindelig og leverpostejsfarvet”.

Selviscenesættende er Esben Smed i hvert fald ikke, og han fortæller ærligt, at rollen som William Shakespeares sagnomspundne danske prins aldrig har været hans ultimative drøm som skuespiller. Faktisk er Hamlet ikke engang den Shakespeare-rolle, som han allerhelst vil spille, da han altid har haft en forkærlighed for Richard den Tredje. ”Hamlet har altid virket uopnåelig, og jeg har derfor ikke tænkt særlig meget på rollen.

Men jeg har haft det sådan, at hvis jeg blev tilbudt den, ville jeg tage den, og så måtte jeg slå

3 ”Som skuespiller kan man gemme sig bag en rolle, men foran en fotograf er man bare sig selv,” siger Esben Smed, der snart er aktuel i rollen som Hamlet.

– Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Esben Smed 3 3Født i 1984.

Uddannet på Statens Scenekunstskole i 2013.

3 3Modtog Reumerts Talentpris i 2014 for forestillingen ”Liberty” på Teater Nordkraft. Fik sit gennembrud i DR 1’s tv-serie ”Bedrag” fra 2016 og har efterfølgende medvirket i blandt andet filmen ”Ser du månen, Daniel” og tv-serien og filmen ”LykkePer”.

3 3Er gift og har to børn.

til, mens jeg havde chancen. Det er også en ret massiv rolle, så man skal ligesom turde det,” siger han.

Fra det øjeblik Esben Smed gik i gang med forarbejdet til ”Hamlet” i slutningen af februar, har de fleste af døgnets timer stået i Shakespeares tegn. Og det er blevet normen for Esben Smed ”at læse tunge bøger og blive snotforvirret”. Han har i processen udviklet en form for had-kærligheds-forhold til den myteomgærdede engelske dramatiker, som han stadig ikke er blevet helt klog på. ”På den ene side kan Shakespeare noget helt vildt. Man kan falde over nogle små ordspil eller referencer, hvor det bare kilder fuldstændig i maven. Men samtidig blæser han højt og flot på alle dramaturgiens regler om, hvordan man skal gøre, og det er helt vildt irriterende. Så når man arbejder med Shakespeare, skal man balancere med at have respekt for stoffet og samtidig kunne blæse det et stykke,” siger han.

I jagten på sandheden om Hamlet og Shakespeare har Esben Smed givet sig 100 procent.

Han glemmer at spise, kan ikke huske hvad dag, det er, og så har han af praktiske årsager i lang tid kun været i stand til at se sin kone og deres to små børn, som bor i Aarhus, over weekenden.

Selv når Esben Smed holder fri, kan det være svært at undslippe Shakespeares ånd, for der følger et naturligt pres med Hamlet-

rollen, som er en rolle, alle har en holdning til. ”Det kører konstant, og jeg kan ikke lægge det fra mig. Hvis nogen siger noget, som minder mig om noget i stykket, så kører den replik bare igen og igen i mit hoved. Presset fylder meget, men hvis man tænker over det hele tiden, så bliver man bare lammet af det. Det eneste, man kan bruge det til, er at holde én i gang. Jeg kan ikke komme videre, før jeg selv fatter stykket, men min konklusion er, at jeg bliver nødt til at opgive det udefrakommende pres, og at alle ikke vil være tilfredse,” fortæller han.

Hamlet er ikke den første rolle, som Esben Smed har dykket ned i og nærstuderet. Grundigheden er blevet et af hans kendetegn som skuespiller, for, som han selv siger, er han er blevet opdraget til, at hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt. Han havde utallige møder med fotografen Daniel Rye, inden han portrætterede ham i filmen ”Ser du månen, Daniel”, han brugte en hel sommerferie på at sparke til en bold med sit dårlige ben, så han kunne portrættere John ”Faxe” Jensen i filmen ”Sommeren 92”, og på grund af titelrollen i filmen og tv-serien ”Lykke-Per” har han tilegnet sig en imponerende viden om dæmninger og broer.

Ingeniørparatviden er dog ikke det eneste, som Esben Smed har taget med sig fra rollen som Lykke-Per. Han har tilsyneladende en lige så nuanceret for-

ståelse af Henrik Pontoppidans roman, som han har af Hamlet, og diskuterer uden besvær parallellerne mellem sine to hovedrollers eksistentialistiske tematikker. ”De minder meget om hinanden i forhold til deres vægelsind. De er begge to store tvivlere i forhold til, hvad de skal her i livet. At være eller ikke at være handler jo ikke kun om at leve eller dø. Det handler også om den måde, man vælger at leve på. Hvad man gør med sit liv,” påpeger han.

Ifølge Esben Smed siger det dog intet om ham, at hans cv er præget af roller med en vis dybde, som han tydeligvis har reflekteret meget over. Her slår ydmygheden og modviljen mod at blive defineret i en selvhøjtidelig avisrubrik til igen. ”Jeg er bare virkelig heldig og privilegeret. Lige om lidt laver jeg sikkert McDonalds-reklamer.

Men jeg synes da, det er fedt af få lov til at arbejde med de eksistentielle roller,” understreger han.

Interviewet er overstået, og det er blevet tid til at tage billeder. Esben Smed får besked på at tage sin T-shirt med printet ”I’m still here” af, da den kan virke forstyrrende. Kort efter oplyser fotografens blitz lokalet, men Esben Smed virker ikke længere så afslappet, som han gjorde under interviewet. Han indrømmer, at han aldrig har været begejstret for at få taget billeder, og det kan jo virke lidt besynderligt, at man som film-

skuespiller har et problem med at posere foran et kamera, men der er en forklaring. ”Som skuespiller kan man gemme sig bag en rolle, men foran en fotograf er man bare sig selv,” forklarer Esben Smed.

Han husker tilbage til, da der skulle tages pressefotos til ”Hamlet”. Her prøvede han at leve sig ind i rollen og lavede en masse forskellige grimasser, men fotografen stoppede ham.

Folk skulle jo kunne se, hvem han var, lød forklaringen. ”Men de skal jo ikke se, hvem jeg er. Jeg hader, når folk ser, hvem jeg er,” siger Esben Smed grinende, mens fotografen knipJ ser videre.

”Hamlet – Prins af Danmark” 3 3Det Kongelige Teaters opsætning af Shakespeares ”Hamlet” har premiere den 12. september i Skuespilhuset i København og spiller frem til den 9. februar 2021. Forestillingen kommer blandt andet på turné i Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

3 3Iscenesættelse og bearbejdelse: Morten Kirkskov. Scenografi: Philipp Fürhofer. Oversættelse: Niels Brunse. Foruden Esben Smed i rollen som Hamlet medvirker blandt andre Jacob Lohmann, Iben Hjejle og Sara Viktoria Bjerregaard.

EFTERÅR I RIDDERSALEN

OmSorg I samarbejde med en række af Frederiksbergs kulturinstitutioner sætter Riddersalen fokus på sorg gennem teater, musik og foredrag.

For børn, unge og voksne 28. sep. – 29. nov.

Vintersilhuetter Frit efter H.C. Andersen Musik, skyggespil og dukker fletter H. C. Andersens eventyr sammen til en magisk julefortælling for hele familien.

Fra 5 år • 24. nov. – 20. dec.

Fortælleruten Med et fortællekort i hånden kan du gå på opdagelse efter nogle af de Frederiksbergfortællinger der ligger gemt i gader, bygninger og parker.

Hent kortet ved Kiosken foran Riddersalen eller download det på riddersalen.dk

• Allégade 7-9 • 2000 Frederiksberg • riddersalen.dk

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020 2 Mangler vi i dag regler for god opførsel? Det mener skuespiller Pia Rosenbaum (yderst til højre) og hendes medskuespillere i stykket ”Emma ude af takt”, der handler om Emma Gads liv og forfatterskab.

– Foto: Folketeateret.

Emma Gad skal frem fra den støvede hylde De gode manerer er gået fløjten. Men det skal der laves om på, mener skuespiller Pia Rosenbaum, der med forestillingen ”Emma ude af takt” vil sætte fokus på Emma Gads liv og forfatterskab

takt og tone AF LIVA POLACK polack@k.dk

”Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.”

Sådan skrev Emma Gad i 1918 i klassikeren ”Takt og tone – Om Omgang med Mennesker”. Og lige præcis den sætning, mener skuespiller Pia Rosenbaum er meget aktuel i dag. Så aktuel, at hun sammen med fem andre skuespillere, som hun tidligere har arbejdet sammen med, har taget initiativ til den nye forestilling ”Emma ude af takt” om Emma Gads liv og forfatterskab. Stykket turnerer rundt i landet fra den 15. oktober og spiller derefter på Folketeateret.

Men Emma Gad er ikke kun aktuel, når det handler om ordentlige bordvaner, mener Pia Rosenbaum. ”Der er sket et skred i vores måde at omgås på. Vi honorerer ikke længere hensyn og medmenneskelighed. Derfor har vi brug for Emma Gad, der sort på hvidt skriver, hvad der er op og ned,” siger hun.

I stykket spiller 66-årige Pia Rosenbaum og de fem andre skuespillere alle Emma Gad. ”Stykket er et form for korværk med tidsnedslag, som vi kalder Emmas tidszoner,” siger Pia Rosenbaum og tilføjer: ”Vi er smadder langt. Vi har haft første læseprøve og arbejdet videre på manuskriptet. Men det er en proces, der er startet for lang tid siden.”

Det var da Pia Rosenbaum for to år siden læste ”Takt og tone – til tiden” om Emma Gad og efterfølgende dykkede længere ned i hendes liv, at idéen om ”Emma ude af takt” begyndte at spire. ”Emma Gads liv var fantastisk inspirerende. Hun var meget kompleks,” siger Pia Rosenbaum.

Gør man som Pia Rosenbaum og be-

gynder at læse om Emma Gad, kommer den kompleksitet hurtigt til syne. For selvom Emma Gad blev født for over 150 år siden, i en tid hvor kvinder ikke kunne får lov til meget andet end at holde hus, så var hun yderst driftig.

Hun blev født i en relativt højtstående familie i København. Hendes far og onkel ejede handelsvirksomheden G. Halkier & Co, og hendes mor kom fra en norsk kunstnerfamilie. Hun blev således sendt i en god skole – i forhold til hvad der ellers var normalt for kvinder på det tidspunkt. I 1872 giftede hun sig med søofficeren Peter Urban Gad, som hun fik to sønner med.

Men ud over at stifte familie så var hun medlem af diverse handelsforeninger og organisationer for kvinder i København. Hun etablerede den første danske fagforening for dramatikere, der i dag hedder Danske Dramatikere, og var desuden forfatter og dramatiker.

Hun debuterede anonymt med lystspillet ”Et Aftenbesøg” i 1886 på Det Kongelige Teater. Det blev så vel modtage, at hun hurtigt navngav sig, og frem til 1916 udgav hun 18 stykker, der alle blev opført på forskellige teatre. ”Det var nogle vovede stykker,” siger Pia Rosenbaum, og fortsætter: ”De handlede blandt andet om enlige kvinder og børn født uden for ægteskabet. Og det er jo sjovt, når hun egentlig selv var sådan et borgerdyr. Men hun må have haft en stor forståelse for andre mennesker. Når hendes tjenestepiger blev for gamle, købte hun for eksempel et hus til dem, hvor de kunne bo på deres gamle dage.”

Pia Rosenbaum har dog ikke altid været lige vild med Emma Gad. ”I mine ungdomsår lagde jeg bestemt typer som Emma Gad på hylden. Jeg så dem som bornerte, autoritære hattedamer. I 1970’erne brød vi jo med autoriteterne. Vi ville ikke have regler. Men i dag er jeg blevet klogere. For manglen på

regler har resulteret i en migmigmig-kultur, hvor man kommunikerer over skærme og ikke ser hinanden i øjnene,” mener Pia Rosenbaum og tilføjer, at der i dag er brug for regler for opførsel, som dem Emma Gad beskriver. ”Det, der irriterer mig personligt, er telefoner ved middagsbordet. Det er et forstyrrende fremmedelement, der signalerer, at man ikke prioriterer de mennesker, man sidder over for,” siger Pia Rosenbaum og nævner også manglende hensyn i trafikken eller i toget, når et ældre vakkelvornt menneske ikke kan få de yngre medpassagerer til at rejse sig.

Men problemet er ikke bare mangel på bordskik og almindelig hensyntagen, mener Pia Rosenbaum. ”Jeg tror, det er bedre med nogle overordnede færdselsregler for god opførsel, for så har man mere energi til at tænke i større linjer. Dronning Margrethe har sagt, at det er enormt befriende med alle de regler, der er i kongehuset, når først man kender dem,” siger Pia Rosenbaum og tilføjer: ”Men vi laver ikke en frelst forestilling, hvor vi siger, hvad folk burde gøre. Vi kaster blot Emma Gads liv op i luften for at se, hvordan hun kan bruges i dag.”

Og der er da også nogle punkter, hvor Emma Gad rammer helt ved siden af efter nutidens standarder, mener Pia Rosenbaum. Som for eksempel, når hun i ”Takt og tone – Om Omgang med Mennesker” skriver om seksuelle tilnærmelser: ”De unge piger bør dog selv passe på, at tonen mellem de to køn aldrig bliver plat. Det er hovedsagelig deres skyld, hvis den bliver det. Mænd er meget lydhøre over for den tone, damer anslår eller falder i med, og det er såre sjældent, at en velopdragen og taktfuld ung dame bliver forulempet eller nærgående og plumpt tiltalt af en herre.”

Pia Rosenbaum tror ikke, at Emma Gad havde skrevet sådan, hvis hun havde levet i dag.

F OTO : J U L I E L AU R B E R G / R I T Z AU S C A N P I X

Emma Gad 3 3Født den 21. januar i 1852. Døde den 8. januar 1921.

3 3Hun var forfatter, dramatiker og klummeskribent i Politiken. Hun er mest kendt for bogen ”Takt og tone – Om Omgang med Mennesker”, der handler om etikette.

”Dengang hun levede, udfordrede hun, hvad man kunne som kvinde. Men hun havde flere sider, for på den ene side kunne hun hjælpe, hvis en kvinde fik et barn uden for ægteskabet, men på den anden side skrev hun noget som dette. Men hun levede jo også i det forrige århundrede, så der er mange citater, hvor man tænker ’ih, guder’,” siger Pia Rosenbaum og tilføjer, at hun håber, at forestillingen vil ”sætte gang i en diskussion hos tilskuerne”: ”Om moral, etik og omgængelighed.

Jeg håber, der er bedsteforældre, der vil tage børnebørnene med, så der kommer en samtale om, hvordan man opfører sig J på tværs af generationer.”

”Emma ude af takt” 3 3Er en teaterforestilling om Emma Gad og vor tids forhold til etikette.

3 3Stykket turnerer rundt i hele landet fra den 15. oktober til den 12. december. Man kan blandt andet se stykket i Randers, Odense, Helsingør, Holbæk og Lemvig.

Næste år vil det i april blive spillet på Folketeatret i København fra den 10. til 29. april.

3 3Stykket instrueres af Madeleine Røn Juul og er skrevet af Vivian Nielsen.

Medvirkende er Birgitte Raaberg, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck, Sanne Graulund og Pia Rosenbaum.

Fri entré til udstillingerne indtil 1. november 2020

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Vigdís Finnbogadóttir

Nordatlantiske Filmdage 2020

Mosaikhækling

Verdens første folkevalgte kvindelige præsident Udstilling: 13. juni – 18. okt.

Unikke filmoplevelser – med instruktørbesøg, oplæg og debat Festival: 23.– 28 sept.

Lær at hækle mosaikmønstre Workshop: 25. okt. kl. 10 (UDSOLGT) Workshop: 25. okt. kl. 13 (UDSOLGT)

En hilsen over havet

Mellem poesi og prosa

Samtaler om tåge

Postkort fra nordatlantiske kunstnere Udstilling: 13. juni – 18. okt.

Forfattersamtaler med Einar Már Guðmundsson og Gerður Kristný Litteratur: 1. okt. kl. 20

Kunst på Færøerne i det 21. århundrede Udstilling: 31. okt. 2020 – 21. feb 2021

Lørdagsstrik og søndagsstrik Fascinerende foredrag, workshops og events fra garnets verden Strik: 5. og 6. september

Poesi uden grænser

Det nye Nordatlanten

Rasmus Lyberth Band

Forskere præsenterer ny forskning og bog med fokus på kulturel identitet Oplæg & debat: 13. sept. kl. 14

Grønlands legendariske sanger Koncert: 7. okt. kl. 20 (FÅ BILLETTER) Koncert: 8. okt. kl. 20 (UDSOLGT)

Tværkulturelt lyrikarrangement Litteratur: 3. okt. kl. 15

Bag tågen Udstillingskurator Kinna Poulsen om samtidens kunstscene på Færøerne Foredrag: 1. nov. kl. 14

Christianshavns Bogfestival 2020 Forfattersamtaler og oplæsninger Festival: 12.–14. nov.

Café & gavebutik

Åbent

Varme og kolde drikkevarer – og designvarer fra Nordatlanten

Mandag–fredag 10–17 Lørdag–søndag 12–17

Læs mere på nordatlantens.dk

10 | Scene&Kultur

ed m g Syn hør r e g n i l tæl r o f gode Heister

Lørdag 29. august 2020

For Line Knutzon er både verden og døden teater

&

il

Bod d e v -

Hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange - krydret med musikeksempler, små musikquizzer og fornøjelige historier.

Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul på Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Bestil et arrangement i sognegården/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 Læs mere på: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

Et levende, musikalsk foredrag egnet til Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, Et levende, musikalsk foredrag egnet til sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester. sognearrangementer, kirkekoncerter, konfirmationsforberedelse og fester.

konfirmationsforberedelse og fester.

Humor og alvor går hånd i

Humor og alvor går hånd i hånd, når Jeannet synger Humor ogJeannet alvor går hånd i hånd, når synger smukke, gamle, danske hånd, når Jeannet synger smukke, gamle, danske sange og salmer. sange og salmer. smukke, gamle, danske

sange og salmer.

Hunakkompagnerer akkompagnererpåpå guiHun guitar,cello celloog oglut, lut,ogogpublikum publikum tar, Hun akkompagnerer på guiermed medpå påfællessang. fællessang.

Jeaner Jeantar, cello og lut, og publikum net fortæller om sangene net fortæller om sangene er med på fællessang.

Jeanundervejs. undervejs. net fortæller om sangene Man Mankan kanogså ogsåbestille bestille undervejs. musikalske musikalskeforedrag foredragom om Man kan også bestille Benny BennyAndersen, Andersen,Halfdan Halfdan musikalskeTove foredrag om Rasmussen, Ditlevsen, Rasmussen, Tove Ditlevsen, BennyAakjær Andersen, Halfdan Jeppe Jeppe Aakjærog ogmange mange Rasmussen, Tove et Ditlevsen, andre. andre.Der Derererogså også etfint fint Jeppe Aakjær og mange juleprogram.

juleprogram. andre. Der er også et fint juleprogram.

Pris 3.500 kroner Pris 3.500 kroner plus transport. plus transport.

Rabat til små foreninger.

Pris 3.500 kroner Rabat til små foreninger. plus transport.

Rabat til små foreninger. ★ Ring For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 For mere information: www.jeannetulrikkeholm.dk ★ Ring til 4048 1668 Jeannet Ulrikkeholm ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Taastrup

★ Ring For mere Jeannet information: www.jeannetulrikkeholm.dk til 4048 1668 ★ Bygaden 51 F ★ 2630 Ulrikkeholm Taastrup

Dramatiker Line Knutzons nye teaterstykke ”Livstidsgæsterne” på Betty Nansen Teatret er inspireret af de fem personer, der lever inde i Line Knutzon. Fra den venstreorienterede til den rabiate højreorienterede og den på to et halvt år, som er styrende for Line Knutzon. Ifølge hende rummer alle mennesker flere personer

interview AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Papirer ligger spredt ud over et langbord sammen med en åben Mac-computer. På væggen bag bordet er der hængt 14 A4-papirer op. ”At dø en gang om ugen”, står der på et af dem. Glasdørene står åbne ud mod den lille have, der ligger bag Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København.

Teaterets husdramatiker Line Knutzon kommer gående ud i rummet. Hun er den eneste i teateret, der ikke er gået på sommerferie, hvorfor hun kan sprede sig ud i baglokalet. Den 25. september har hun premiere på sit nye teaterstykke ”Livstidsgæsterne”. Et stykke om én person, og hvad personen rummer.

Men publikum kommer aldrig til at se den person på scenen, som teaterstykket handler om, for personen bliver spillet af seks forskellige skuespillere.

Line Knutzon har nemlig en teori om, at der lever flere personer i et menneske, som også har forskellige aldre.

Det er så indviklet, at hun ikke helt kan redegøre for det, indrømmer hun. ”De fleste mennesker har nogle stemmer i hovedet, der er i evig forhandling, og der foregår mange ting i et menneske på én gang. I nogle situationer er man til stede, og i andre situationer spiller man bare, at man er til stede.

Det er det sted, jeg prøver at afsøge i ’Livstidsgæsterne’.

Hvor indviklet det er inde i hovedet på et menneske,” siger hun.

Stemmerne i teaterstykket er inspireret af de personer, der udgør Line Knutzon. Der er en rabiat højreorienteret, en rabiat venstreorienteret, en, som drømmer om at være voksen, en, der er så aparte, at den ikke selv ved, at den har arme og ben, og en på fem år, som ikke vil være voksen. Mens den yngste karakter på scenen er fem år, er den yngste inde i 55-årige Line Knutzon to et halvt år, mener hun selv.

Line Knutzon 3 3Født i 1965 i Odense. Opvokset på Vesterbro i København.

Datter af skuespiller Lars Knutzon og Marianne Knutzon.

Autodidakt dramatiker.

3 3Debuterede med ”Først bli’r man jo født” i 1994. Blandt andet forfatter til fællesbogen ”Frit flet” med Naja Marie Aidt og Mette Mostrup og ”Camille Clouds brevkasse”.

3 3Husdramatiker på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København. Aktuel med ”Livstidsgæsterne”.

3 3Har blandt andet fået Danske Dramatikeres Hæderspris og Holbergmedaljen.

3 3Mor til fire voksne børn fra to tidligere ægteskaber. Bor på Frederiksberg i København.

”

Siden jeg var ung, har jeg tænkt, at jeg på et tidspunkt ville udvikle mig. Måske blive til noget andet og bedre, eller ligefrem en anden. Men ud over at være blevet bedre til ikke at stresse, vaske op og køre bil, er jeg fuldstændig den samme.

LINE KNUTZON

Når Line Knutzon skal forklare sine indre stemmer og dialog bedst, siger hun, at hun vågner op som den venstreorienterede, bliver højreorienteret hen over middag, får det skidt og bliver midtsøgende op ad eftermiddagen, og om aftenen eskaperer hun ind i noget om ufoer. Med andre ord vågner hun op som ”sig selv” og går så stille og roligt i opløsning hen ad dagen – og sådan kører den samme cyklus hver dag. Det er her, den to et halvt-årige kommer ind i billedet. ”Siden jeg var ung, har jeg tænkt, at jeg på et tidspunkt

ville udvikle mig. Måske blive til noget andet og bedre, eller ligefrem en anden. Men ud over at være blevet bedre til ikke at stresse, vaske op og køre bil er jeg fuldstændig den samme. Jeg vil gerne have defineret, hvad udvikling er. I 1990’erne så jeg Oprah Winfrey (amerikansk talkshowvært, red.). Hendes tvprogram var altid centreret om, at tv-gæsterne havde et vendepunkt i studiet, hvor livet forandrede sig. Det har jeg aldrig oplevet. Jeg har selvfølgelig fået børn, men jeg synes ikke rigtig, det var livsforandrende. Altså, jeg vil aldrig have undværet mine børn, men det var som om, at det var en forlængelse af noget, der var i forvejen. Jeg er stadig som en to-et-halvtårig, der ikke kan kan udsætte behov. Når jeg er træt, skal jeg have en lur, ligesom jeg ikke fungerer, hvis jeg er sulten.”

Snart går skuespillerne på scenen på Betty Nansen Teatret og opfører Line Knutzons teaterstykke ”Livstidsgæsterne”. Selv har Knutzon helt fra barnsben af ofte oplevet verden som et teaterstykke. Set med hendes børneøjne bestod livet af en række kulisser og roller, som folk spillede.

Om søndagen tog hun for eksempel fint tøj på og gik ned af Frederiksberg Allé i København, hvor de fine mennesker boede. Alléen lå en spytklat fra hendes hjem i Humleby på Vesterbro, hvor familien boede blandt middelklassen

tur | X Lørdag 29. august 2020

Scene&Kultur | 11

Besøg den fine samling af dansk kunst 1780 – 1980 samt skiftende særudstillinger Gratis entré under 26 år Besøg også café og butik

SÆRUDSTILLING 21.8 - 29.11 2020

0 ”Mit højeste ønske er bare at dø, inden jeg når at finde ud af det. Hvis jeg for eksempel spørger en, ’gider du lige række mig...’, og så døde jeg,” siger dramatiker Line Knutzon.

– Foto: Emil Kastrup Andersen.

og kreative folk. Men når Line Knutzon spankulerede ned af Frederiksberg Allé, var hun en af de fine mennesker. Hun opfattede voksne som børn, der bare spillede voksne, og følelsen har aldrig sluppet hende. ”Der er helt sikkert nogle ting, jeg går glip af, fordi jeg ser livet som teater, hvor andre hopper med i alle mulige oplevelser. Sådan noget som kærester. Jeg kan ikke bare have en kæreste i nogle måneder, som nogle af mine jævnaldrende kan, for det vil være skuespil for mig. Følelsen skal være ægte. Jeg skal virkelig være forelsket, ellers så gider jeg ikke, og forelskelse sker bare ikke så tit. Mit privatliv som min familie, børn og venner er noget andet. Det er ekstremt betydningsfuldt for mig og ikke skuespil. Men sådan noget som at gå i banken og købe ind er som at være en del af et skuespil,” siger hun.

Men hvis det er som om, at man altid medvirker i et teaterstykke, mister virkeligheden så ikke værdi? ”Der er en person i mig, som hverken kan åbne netbank eller finde ud af at bruge en sko. Men den person er i dyb kontakt med noget og er fuld af tillid til, at der er noget større end livet,” siger hun.

Line Knutzon er stille i 14 sekunder, inden hun svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det, der er ”større end livet”, er funderet i en religiøs tro. ”Jeg kommer fra et ikke-religiøst hjem og har i mange år været ateist. Alligevel opdagede jeg på et tidspunkt, at jeg ubevidst har adopteret flere kristne vaner som højtiderne. Min slutning på kristendommen har ofte været, at der umuligt kan findes en gud eller gudsbegreb, når et barn i Syrien eksempelvis oplever tortur,” siger hun.

Personerne inde i Line Knutzon er nødt til at undersøge mere, før hun kan svare på, hvorvidt hun er religiøs.

Men hun ville gerne hengive sig til en tro på, at der er ”noget” efter døden, siger hun.

Især de dage, hvor hun ligefrem kan høre manden med leen gå og slibe sin klinge.

Det kan hun ikke engang lide at tale om, tilføjer hun. ”Nogle gange er alle personerne i mig i harmoni og enige om, at jeg skal have det sjovt. Andre dage vågner jeg op, og så er det kun den negative i mig, der er vågen.

Den stemme, som tænder min dødsangst, er også en del af livet. Egentlig er det ikke selve døden, jeg er bange for. Det er alt det, som ligger inden, jeg frygter. Jeg kan godt lide at fantasere om, at

”

Egentlig er det ikke selve døden, jeg er bange for. Det er alt det, som ligger inden, jeg frygter.

Jeg kan godt lide at fantasere om, at døden på en måde også er teater.

SE RASMUS MEISLERS ORIGINALE TEGNINGER BAG DAVIDS SAMLINGS NYE GRAPHIC NOVEL OM KUNST KÆRLIGHED OG ISLAMISK MYSTIK.

LINE KNUTZON

døden på en måde også er teater. Vi kan jo ikke se den fjerde, femte eller sjette dimension, men kun se, hvad øjnene er konstrueret til at se.

Måske er der en afdød, der er i rummet lige nu, eller ligefrem lever et liv ved siden af en. Måske er det ”noget”, der er efter døden, noget, vi slet ikke kan forestille os,” siger hun og fortsætter efter en stille pause: ”Mit højeste ønske er bare at dø, inden jeg når at finde ud af det. Hvis jeg for eksempel spørger en, ’gider du lige række mig...’, og så døde J jeg.”

WWW.DAVIDMUS.DK

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Ingen emner er for tunge at tage op i børnehøjde På børneteatre landet over tager flere af efteråret og vinterens forestillinger udgangspunkt i storpolitiske temaer, men sådan har det langtfra altid været. Siden 1920’erne er der sket store forandringer på børneteaterscenen, og i 1968 tog det politiske børneteater for alvor fart

børneteater

Aktuelle børneforestillinger

AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN flarsen@k.dk

Klima, flygtninge og ligestilling er ikke kun temaer, der er forbeholdt det voksne publikum. Efteråret og vinterens teatersæson byder på forestillinger, der præsenterer samfundets storpolitiske temaer i børnehøjde.

Et af de teatre, der har flere stykker med politisk fokus på programmet, er Zangenbergs Teater i Indre København. I efteråret spiller teatret blandt andet ”Du er den” og ”Klimadilemma”. ”Du er den” handler om en ungdomsgeneration, der skal tage stilling til, hvem der har ansvaret, når verden brænder, og hvad man er villig til at give afkald på. ”Klimadilemma” er en forestilling, der undersøger, hvordan det går med at få alle de klimavenlige gerninger ind i hverdagslivet som at skrue ned for kødet, flyrejser og forbrug, hvilket kan være en udfordrende affære.

Teaterchef på Zangenberg Teater Thea Kulavig ønsker, at teatret skal afspejle den tid, som børn og unge lever i, hvilket de helt konkret gør ved at holde to workshops årligt, hvor deres egen målgruppe, altså børn og unge, tager direkte del i produktionen af stykkerne. ”Når vi producerer forestillinger, som kommer direkte fra vores publikum og fra den tid, de lever i, har det været interessant for os at opdage, at der er en ungdomsgeneration lige nu, der er enormt klimabevidste, og generelt er de bare meget politisk aktive,” siger Thea Kulavig.

Og Thea Kulavig understreger, at det er nødvendigt at invitere målgruppen ind: ”Det kan da godt være, at vi tror, vi kan huske, hvordan det er at være 14, 15, 16 år, men det kan vi jo ikke, og verden er i høj grad også anderledes nu end dengang,” siger hun og tilføjer: ”Vores fokus er altid at afspejle den verden, vi lever i. Og hvad er politik? Politik er jo alting. Det er både vores målgruppes fortid, nutid og fremtid.

Vores mål er ikke at være et politisk teater, men det bliver vi altid alligevel.”

Sidste år vovede teateret sig ud på gyngende grund, da de valgte at italesætte tunge temaer som ensomhed, skam og skyld ved at lægge scene til en nyproduceret børneopera. ”Vi voksne var spændte på, om børnene kunne håndtere en forestilling, som på mange måder var dyster, men da de kom ud af salen, havde de oplevet en genkendelig hverdag med temaer, som de kender alt til, og tilmed sang de nu også opera.

For os på Zangenbergs Teater handler det om at tale direkte ind i øjnene på vores publikum eller lidt hen over hovedet, men aldrig tale ned. Fordi vi producerer forestillinger til en ungdomsgeneration, som forstår og ved meget mere, end vi går og tror,” siger Thea Kulavig.

Men er det muligt, at nogle temaer simpelthen er for tunge for det unge publikum? Kunne man forestille sig, at man lagde en byrde på de smalle skuldre, når de på scenen præsenteres for flygtningekrise, klimakrisens konsekvenser og en verden præget af ulighed mellem køn og samfundslag? Ikke hvis man spørger Pernille Welent Sørensen, der har en master i psykologi og er i gang med en ph.d.-afhandling om børns møde med scenekunsten på Roskilde Universitet. ”Der er en forestilling om, at børn ikke forholder sig til politiske problemstillinger, men det gør de i stor stil. Det er spørgsmål, som er til stede i deres liv i forvejen, og derfor er der ingen emner, som er for tunge at tage op. Kunsten udspringer af vores hverdag, og børn bliver ikke mere deprimerede end voksne af at blive konfronteret med store emner,” siger hun.

3 3”Klimadilemma” spiller på Zangenbergs Teater fra den 31. august til den 3. september.

Hvordan går det med at få alle de klimavenlige gerninger ind i hverdagslivet?

3 3”Du er den” spiller på Zangenbergs Teater fra den 8. september til den 11. september. Hvem har ansvaret, når verden brænder, og hvad er man villig til at give afkald på.

0 Produktionsselskabet Ubestemt og skuespillerne Line Fisker Nielsen, Mille Lindberg Hansen og Josefine Edstrand sætter i forestillingen ”Du er den” spørgsmålstegn ved, hvem der har ansvaret for verdens gang, og hvad man egentlig er villig til at give afkald på. – Foto: Karoline Lieberkind.

Ifølge Pernille Welent Sørensen er teater og kunst en måde at bearbejde verden på, da den skaber et sprog for det, man kan have svært ved at udtrykke sig om. Og når tæppet er faldet, er det op til de voksne at begynde bearbejdelsen: ”Stykket har måske skabt en bro til nogle følelser, man ellers ikke var i stand til at udtrykke, og her er det en god mulighed for de voksne til at gå i dialog med børn og unge og give det oplevede betydning og fylde. På den måde kan det oplevede bruges til at begribe hverdagen og de dilemmaer, man møder fremadrettet,” siger Pernille Welent Sørensen.

Selvom det er tabuiserede emner eller store politiske temaer, der udspiller sig på scenen, forklarer Pernille Welent Sørensen, at det er karakteristisk for teater for børn og unge, at stykkerne sjældent ender dystert. ”De fleste børneforestillinger opererer med et lille håb. Der er en slags konsensus om, at det er en følsomhed, vi skylder at vise den unge generation.”

Store politiske temaer tilsat en smule håb er dog noget, der hører nyere tids børneteater til. Man skal nemlig ikke langt tilbage i historien for at finde børneteater, som mest bestod af forestillinger baseret på de store klassikere, der kunne bruges til at understøtte skolernes danskundervisning.

Det fortæller Stig Jarl, der er teaterforsker og lektor ved institut for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet. ”I 1920’erne etableres Dansk Skolescene, som har et traditionelt dannelsesbegreb med hovedvægt på klassikere, men da Dansk Skolescene går

konkurs i 1968, sker der store ændringer for børneteateret,” siger han.

I takt med den oprørske tid i slutningen af 1960’erne opstår der, i opposition til Dansk Skolescene, små børneteatergrupper, som ønsker at lave teater i øjenhøjde med børnene, men som også har et ærinde: ”Børneteatrene så sig selv som et redskab, der skulle andet og mere end at formidle kulturarv og få børnene til at grine. Helt i tidens ånd var det børneteatrenes ærinde, at børnene ikke blot skulle overtage de voksnes og systemets holdninger, men de skulle til at tænke selv,” siger Stig Jarl.

Begyndelsen af 1970’erne er det politiske gruppeteaters tid, og nogle stykker havde en bastant politisk dagsorden, som søgte at forklare imperialisme og kolonialisme i børnehøjde. ”Men de fleste børneteatre havde faktisk fokus på børnenes hverdag med stykker om mobning, seksualitet, problemer i familien og lignende. Der var imidlertid en del, som følte sig provokeret af de nye tanker, og i 1970’erne var det ikke ualmindeligt, at begrebet indoktrinering blev brugt i kritikken af børneteater,” siger Stig Jarl.

I 1980’erne og 1990’erne var det sjældent at se teater med en direkte politisk dagsorden, men i kraft af offentlige støtteordninger var børneteateret blevet en fast del af teaterlandskabet. Ifølge Stig Jarl fortsatte forestillingerne med at vise verdens modsætninger for børnene og hjælpe dem til at blive selvstændige og ansvarlige unge mennesker. Akkurat, som man ser i børneteateret i dag, hvor det langtfra kun er gamle klassikere, børnene præsenteres for på scenen.

J

3 3”Emma den fremmede pige” spiller blandt andet på Vendsyssel Teater den 5. november. En flygtningehistorie med Emma som hovedperson.

3 3”Jeg er Silas” spiller på Hippodromen fra den 20. oktober til den 5. november. Om venskab, køn, identitet, seksualitet og familie.

3 3”AI-AI-AI!” på Laboratoriet Musicon fra den 3. november til den 5. november.

Stykket undersøger vores hverdag, som er fuld af skærme.

STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG Augustiana, Augustenborg

eat & becOme Silas Inoue

INDTIL

20.

SEP

Anmelderrost, anderledes udstilling om, hvordan alle og alting fortæres.

Koncertsalen Alsion

Rune Klan: Håbefuld

4.

SEP

Den tryllende stand-up’er har atter noget morsomt på hjerte.

Nordborg Slot

Poul Krebs med band

4.

SEP

En af landets mest folkekære sangere klar igen. Det er publikum også!

Sønderborg Teater

De forbudte sange

6.+7.

SEP

Bodil Jørgensen synger de sange, tyskerne forbød os at synge før 1920.

PREMIERE

Koncertsalen Alsion

Den perfekte forbrydelse

22.

SEP

To tidligere drabschefer tager os med ind i de største danske mordgåder.

Koncertsalen Alsion

Andreas Bo: #skarp

23.

OKT

Hvad er din holdning til det? Hva’?

Komikeren skærer igennem.

Sønderborg Teater

Drama efter bogen: Det ensomme hjerte

5.

NOV

Teater Møllen har omsat Tom BukSwienty’s bestseller til de skrå brædder.

Sønderborghus

Johnny Logan

3.

DEC

Hold me now! Sønderborg og Logan er bare pot og pande. En fast tradition.

Sønderborghus

Niels Lan Doky Trio

4.

OKT

En af landets dygtigste jazz-pianister drager atter på turne.

Sønderborg Slot

Concerto Copenhagen

24.

OKT

Det verdenskendte, danske ensemble spiller Beethoven i Riddersalen.

Koncertsalen Alsion

Adam & Noah: Farvel og Tjak!

12.

NOV

Den populære stand-up-duo takker af for denne gang. Et godt grin et sikret!

Koncertsalen Alsion

Amazing Christmas

5.

DEC

Andrea Pellegrini, Christina Boelskifte og Sinne Eeg blander genrerne. Wow!

Koncertsalen Alsion

Den jyske Opera: Rigoletto

9.

OKT

Det bliver svært ikke at synge med på Verdis elskede opera.

Koncertsalen Alsion

Svend Brinkmann

26.

OKT

Vores allesammen psykologiprofessor spørger: “Hvad er et menneske?”

Koncertsalen Alsion

Ørkenens Sønner

13.+14.

NOV

Alt håb er ude, og for ørkensønnerne er det “en fez i en hornlygte”.

12.+13.

Sønderjysk Pigekor DEC Koncertsalen Alsion

og Drengekor

Ingen jul i Sønderjylland uden koncerten med områdets dygtige kor.

... og meget mere. Se alle begivenheder på www.sonderborg.dk/events

Sønderborghus

Jonah Blacksmith

22.

OKT

Et af Danmarks bedste liveacts er klar til atter at vælte publikum. Glæd jer!

Sønderborg Teater

Kirsten Siggaard er Edith Piaf

28.

OKT

Det kræver en stor stemme at kunne lægge stemme til en stor stemme.

Koncertsalen Alsion

Turen går til Nikolaj Stokholm

20.

NOV

Hele Danmarks Stokkefar er tilbage.

Spiller på Alsion tre gange.

Sønderborg Teater

Jesper Lundgaard: Julekoncert 2020

20.

DEC

Den danske musicalsanger har denne gang Jeanette Bonde og band med.

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

”Jeg tror, at alle krigsveteraner ville have godt af en uge på teaterskole” Palle Würtz er en af de fem ptsd-ramte krigsveteraner, der til oktober kan opleves i Betty Nansen-forestillingen ”My Deer Hunter”. Han beskriver mødet med teaterverdenen som et rørende skridt i vejen mod at blive et helt menneske igen

interview AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk

En dag i 2015 fandt Palle Würtz sig selv med et jagtgevær pegende indad. Tidligere på dagen havde han forladt hjemmet i Holstebro for at tage på jagt i et nærliggende naturområde, men nu sad han i stedet med geværet rettet mod egen krop. I 2020 befandt den nu 36-årige tidligere soldat sig i samme situation igen.

Ikke en lignende situation som følge af den samme afgrundsdybe fortvivlelse, men en decideret genindspilning af den dag fem år tidligere, hvor han overvejede at gøre en ende på det hele.

Palle Würtz var som sergent i det danske forsvar udsendt til Afghanistan ad to omgange. Og han er en af fem danske krigsveteraner, der kan opleves i forestillingen ”My Deer Hunter”, der spilles på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København til oktober. Det var under prøverne til den forestilling, at Palle Würtz tidligere på foråret sad på scenen, mens han minutiøst gennemgik de sekunder, der var tæt på at være hans sidste. Udefra virker det overvældende at genbesøge et så dystert øjeblik foran et helt teaterhold, men for Palle Würtz var det rammen, der gjorde det særligt virkningsfuldt. ”Selvom jeg har fortalt om mit selvmordsforsøg en del gange, er jeg aldrig på den måde gået i dybden. Jeg lagde alt på bordet og beskrev det detalje for detalje, nærmest som jeg observerede mig selv udefra. Hvordan jeg sad. Hvad der var rundt om mig. Hvordan jeg holdt jagtgeværet. Jeg brækkede det helt ned i enkeltdele, for at det kunne udnyttes dramaturgisk, men det gjorde det også ret håndgribeligt for mig selv,” husker han.

Dagen efter måtte de lukke ned på grund af coronakrisen, og forestillingen blev rykket fra april til oktober. Selvom projektet endnu ikke er ført til ende, beskriver Palle Würtz det som ”et stort skridt i retning af at blive et helt menneske igen”. ”Jeg vil næsten sige, at det er noget, alle veteraner burde igennem. Ikke nødvendigvis at stå på en scene, men et par uger på en teaterskole, hvor man lærer nogle greb, der hjælper en til at se sig selv lidt udefra. Det, at jeg kunne ’reenacte’ (genopføre red.) mine egne oplevelser i en mere teatralsk ramme, har på en måde gjort, at jeg kunne fortælle det mere ærligt,” fortæller han.

højt om sin egen situation og holdt mange foredrag om skyggesiderne af soldatertilværelsen. Da Fix & Foxi, produktionsselskabet der har sat ”My Deer Hunter” op, begyndte at lede efter medvirkende på sociale medier, var der derfor ganske naturligt nogle, der tænkte på ham. Og Palle Würtz ville gerne blive en dygtigere formidler og havde allerede sin families opbakning til, at hans personlige fortælling var en del af processen med at få det bedre. Han var derfor hverken grøn i at dele ud af sig selv eller bore i egen fortid, da han blev udvalgt til at deltage i forestillingen. Alligevel kom det bag på ham, hvilken betydning oplevelsen endte med at få. Instruktøren Tue Behring indledte projektet ved at sige: ”I er forestillingen. Det er jeres fortællinger og jeres episoder fra jeres liv.”

Det betød, at Palle Würtz ikke blot følte sig som indhold, men del af en samskabende og inkluderende proces, der skulle finde ind til kernen af hans fortælling.

En mellemting mellem dramaturgi og terapi. ”Jeg er en klassisk vestjyde.

Og tidligere soldat. Så jeg skal nærmest ligge halvvejs i graven, før jeg indrømmer, at jeg har ondt. Pludselig var jeg i et miljø, hvor det var helt legalt at få vand i øjnene, når jeg fortalte om hjælpeløse afghanske børn.

Jeg befandt mig med andre, der også havde gået fyldt op med skyld og skam. Jeg har flere gange siddet på settet med vand i øjnene, fordi jeg har følt mig meJ get befriet.”

3 Gennem 10 år som soldat var Palle Würtz ifølge ham selv mere sin uniform end Palle. På Betty Nansen Teatret har han her fundet og iført sig en del af uniform – af en noget ældre karakter.

– Privatfoto.

Palle Würtz 3 Født i 1984 og bor i Holstebro.

Var soldat i 10 år, hvor han havde stilling som sergent. I dag er han uddannet socialpædagog, foredragsholder og kommende skuespiller. Lider af ptsd, der har udviklet sig til bipolar lidelse.

Det er langtfra det første skridt i en proces, der har været undervejs siden 2013. Her blev han diagnosticeret med ptsd og påbegyndte behandling. Han havde formentlig i nogen tid, efter han i var vendt tilbage fra sin anden udsendelse i 2012, vidst, at noget i ham var gået i stykker.

Men erkendelsen blev uomtvistelig, da han stod midt i det værksted, han havde raseret i et raserianfald, og skulle til at endevende hele det hus, han delte med sin daværende kone. Det var kulminationen på en svær tid, efter at han var blevet hjemsendt kun halvvejs gennem sin udsendelse som følge af et stressrelateret kollaps på sit kontor i lejren i Helmand-provinsen. Han beskriver sig selv i den periode som enormt aggressiv og kort for hovedet. ”Men mest af alt isolerede jeg mig selv, fordi jeg følte en kæmpe skyld og skam efter at være blevet hjemsendt. Jeg følte mig vanæret over, at jeg havde givet op på opgaven,” fortæller han.

På grund af nedslidt udstyr og

køretøjer samt et aktivitetsniveau, der i hans optik svarede til at skulle spille en superligakamp hver anden aften, havde han en del ledelsesmæssige uoverenstemmelser, mens han var udsendt. Palle Würtz mener, at det strukturelle pres, som han selv og delingen var under, var lige så medvirkende til, at han brød sammen, som de ting han så og oplevede i krigsområderne. Og nu følte han sig straffet og udstødt for at have protesteret mod det. Han blev ikke inviteret med til hjemkomstparaden, da resten af enheden kom hjem, og heller ikke til arrangementer efterfølgende. ”Det slog bunden ud af mig, for jeg havde altid været en central figur, der havde fået tingene til at lykkes. Jeg havde givet mig 120 procent i jagten på rang og status, som er alt inden for forsvaret, men alt det var lige meget, da jeg knækkede,” siger Palle Würtz, der kort inde i sit behandlingsforløb fik af vide, at der var en udløbsdato på hans kontrakt.

”Forsvaret var hele min identitet. Jeg var ikke Palle, jeg var min uniform. Derfor føltes det, som om jeg mistede alt, da jeg ikke længere kunne være soldat,” forklarer han.

Han stod midt i en identitetskrise i mere end en forstand, da de følelser, han gik og kæmpede med, heller ikke var nogle, han følte var forenelige med med identiteten som soldat. Men det blev meget tydeligt for ham undervejs i behandlingsforløbet, at mange andre end ham selv også gemte på det samme indvendigt. ”I venteværelsen på ptsd-klinikken i Aarhus sad vi alle og kiggede ned i jorden. Rummet var ligesom gennemsyret af skam. Det tror jeg bunder direkte i, at det ikke er tilladt at vise svaghed eller de svære følelser.

Det er ikke sådan, de danske soldater er,” mener han.

Derfor besluttede Palle Würtz tilbage i 2015, at han ville stoppe med selv at bidrage til tabuiseringen af danske veteraners problemer. Han begyndte at tale

”My Deer Hunter” 3 3Instrueret af Tue Behring fra teaterkompagniet Fix & Foxi. Kan opleves i perioden fra den 31. oktober til og med den 5. december på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København. I forestillingen møder man fem tidligere danske soldater, der alle har ptsd. Nogle af dem bor langt ude i skoven, andre har mistet kone og børn. Nogle har straffesager for spirituskørsel, mens andre får trusler fra kommunen. Alle har glemt meningen med livet, og flere har forsøgt selvmord. På scenen forsøger de at genskabe og gennemspille det liv, de havde før krigen. Med hjælp fra familien, gamle videooptagelser, fotoalbummer, ekskærester, venner og samtaler med sig selv.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Teatergængere har mindre risiko for depression Teatergang er i sig selv en yndet fritidsaktivitet. Men måske kan hyppige besøg på teatre, museer og biografer også mindske risikoen for at udvikle depression, viser en britisk undersøgelse AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

Hun sætter sig til rette i mørket, og lige før tæppet går op, er hun fuld af forventning til forestillingen. Vivi Holm, der bor i Lejre nær Roskilde, ser omtrent 15 teaterstykker hver sæson. At gå i teatret er nemlig væsentligt, fortæller hun. ”Det beriger min tilværelse med flere dimensioner. Gør tilværelsen mere hel. Vi bliver så let hverdagsmennesker, hvor vi bare passer job, gør rent og småsludrer med kolleger og naboer, og der giver teatret mig nogle perspektiver, både i bredden og i dybden,” siger hun og tilføjer: ”I teatret er man jo iblandt skuespillerne og oplever de store følelser – glæden, sorgen, lettelsen. Jeg får indblik i nogle af livets problemstillinger, som ikke indgår i min egen hverdag, eller som måske tangerer min egen hverdag.”

Vivi Holm går gerne i teatret sammen med venner og familie, men også alene, fordi hun blogger om teaterforestillinger for hjemmesiden

Undersøgelsens resultater 3 3Forskerne ved University College London har analyseret oplysninger om 2148 englænderes helbred, velvære, økonomi og sociale forhold. De har anvendt tal fra The English Longitudinal Study of Ageing (ELSA). Forskerne fandt frem til, at blandt de personer, der hver måned benyttede sig af kulturelle tilbud, var risikoen for at udvikle depression 48 procent lavere end hos ikke-kulturforbrugere. Blandt dem, der gik til for eksempel teaterforestillinger et par gange hvert halve år, var risikoen for at udvikle depression 32 procent mindre end hos dem, der slet ikke gik i teatret, på museum eller i biografen. Og den sammenhæng var uafhængig af deltagernes køn, helbred, formue, uddannelse og hyppigheden af kontakt med venner og familie.

Teaterspot. Hun holder især af Henrik Ibsen, August Strindberg og Lars Norén, men vil meget nødigt være vidne til ”falde på halen-komik”. Selvom den type forestillinger godt nok kan være morsomme, synes Vivi Holm ikke rigtigt, der er noget at tage med sig hjem. Til gengæld bliver indtrykkene fra de andre forestillinger hos hende, længe efter at tæppet er gået ned. ”Det er som en slags revy, der spiller videre i min be-

vidsthed. Lang tid efter at forestillingen er slut, dukker der associationer op,” siger Vivi Holm.

Og hendes trofaste teatergang kan vise sig at være en mentalt sund aktivitet. I hvert fald peger en undersøgelse fra The B ritish Journal of Psychiatry på, at voksne over 50 år, der ofte får kulturelle oplevelser såsom at gå i teatret, har mindre risiko for at udvikle depression.

Undersøgelsen, der er ba-

seret på informationer indhentet over 15 år om helbred, velvære, økonomi og sociale forhold fra mere end 2000 englændere over 50 år, konstaterer, at personer, der gik i teatret, biografen eller på udstilling mindst én gang om måneden, var 48 procent mindre tilbøjelige til at udvikle en depression, når man sammenligner med personer, der slet ikke benytter sig af kulturelle tilbud. Personer, der benyttede sig af kulturelle tilbud et par gange hvert halve år, havde 32 procent lavere risiko for at blive deprimerede.

Forskerne har taget højde for øvrige faktorer, der kan have indflydelse på risikoen for at udvikle depression, såsom køn, alder, uddannelse, social status og generel sundhedstilstand.

Og selvom de ikke endegyldigt kan slå fast, at det nødvendigvis er teater-, museums- og biografbesøgene, der mindsker risikoen for depression – altså at det ene fører til det andet – antager de, at det er kombinationen af selskab, kreativitet, mental stimulering og let fysisk aktivitet, der

0 Vivi Holm går i teatret op til 15 gange hver sæson. Og det er foruden de gange, hun ser børneteater med sit 11-årige barnebarn, som hun har prioriteret at give teaterglæden videre til. – Privatfoto.

kan have en skærmende effekt.

Netop det sociale element ved teatergang er væsentligt.

Følelsen af fællesskab er noget, der kan tænkes at forebygge isolation og ensomhed hos ældre. Det vurderer Stig Jarl, der er lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet: ”Teater er en social foranstaltning, som du oftest deltager i sammen med andre mennesker. Som teaterpublikum oplever du at have et medansvar for, hvad der sker på scenen. Og du ved, at hvis

Haydn, Ruders & Prokofjev

Nyt liv til ånden

En prisbelønnet dansk komponist og en verdensstjerne giver cembaloet nyt liv, mens krigens toner forener sig til evig hyldest af åndens storhed. Mahan Esfahani uropfører Poul Ruders Cembalokoncert og Leif Segerstam dirigerer Prokofjevs vældige Symfoni nr. 5

Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus 10. september • kl. 19.30 160-350 kr Vi holder god afstand i salen Begrænset antal billetter til salg

du kommer til at slå en prut nede i salen, så mærker de det måske oppe på scenen – sådan har man det ikke i biografen.”

Derudover er der noget indholdsmæssigt ved teatret, som kan virke mentalt stimulerende og være med til at holde ”de små grå” i gang. ”Teater kan være underholdende, men det er også ofte udfordrende. Det kan sammenlignes med at deltage i en politisk debat. Det handler om at være parat, interesseret og nysgerrig i omverdeJ nen,” siger Stig Jarl.

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Book et hotelophold, der føles som at rejse tilbage til coronakrisen Under samfundets nedlukning lavede musikeren Bisse et corona-album, han beskriver som et øjebliksbillede for de indviede. Til oktober bliver det til en musical, hvor man kan tjekke ind på ”Hotel Corona” på Teater Republique

interview AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN rnielsen@k.dk

Kristeligt Dagblads udsendte er næsten nået til den aftalte adresse i starten af Amager, da musikeren Bisse ringer. Han præsenterer sig som Thorbjørn, for det er hans rigtige navn.

Efterfulgt af Radisch og Bredkjær. ”Kan vi mødes på Restaurant Lola på Christianshavn i stedet. Jeg trænger til at komme ud af lejligheden.”

Et lille kvarter senere sidder Bisse, som han har kaldt sig siden debut-ep’en ”Er vi på?” fra 2014, placeret på en caféstol under åben himmel. Omgivelserne kunne nærmest ikke være mere anderledes fra de omgivelser, Bisse befandt sig i under indspilningen af albummet ”Cobid-20”, der udkom i slutningen af maj.

Albummet blev til i hjemmestudiet, hvor Thorbjørn Radisch Bredkjær ene og alene skrev og indspillede 11 sange med tidstypiske titler som ”hud-sult”, ”anti-stof” og ”postapokalyptisk”, mens samfundet var i coronadvale. Til oktober sættes albummet op som musical på Teater Republique, hvor der åbnes for ophold på ”Hotel Corona”.

Det er rart – nærmest befriende – at sidde på en café en solrig eftermiddag blandt andre mennesker, mens snakken går på karantænekuller, afsavn og et nedlukket samfund. De alt andet end klaustrofobiske omgivelser får dog også tiden, hvor Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var landets mest omtalte mand, og der var liveopdateringer fra landets intensivafdelinger, til at føles lidt som et fjernt mareridt.

Selvom det var planen, at interviewet skulle foregå i de rammer, hvor Thorbjørn Radisch Bredkjær tog Bisse-kasketten på og spyttede et album ud på få uger, så åbenbares en vis utilsigtet mening i at sidde i omgivelser, der udstråler den snigende følelse af normalitet.

For albummet kan kun betragtes udefra. Som et vidnesbyrd fra orkanens øje. ”Der er måske enkelte steder, hvor jeg drager nogle konklusioner eller udleder noget, men det, jeg egentlig syntes var interessant, var at beskrive det, der skete lige dér. Det er et øjebliksbillede, som et fotografi,” forklarer han.

De 11 lyriske fotografier fremkaldes til oktober, hvor man kan lægge vejen forbi Teater Republique på Østerbro til et hotelophold fyldt med ”dommedagsstemning, afskærmning, hudsult, karantænekuller, konkursbo, dødsangst, hotspots og intensiv behandling”.

Forestillingen er opkaldt efter et hotel fra virkelighedens Herning, der gennem 30 år ganske uproblematisk havde opereret i det midtjyske under navnet ”Hotel Corona”. Både det pludseligt bemærkelsesværdige navn og efterfølgende navneskift til Herning City Hotel gav en del medieomtale. ”Vi har faktisk lavet en aftale med Poul, der ejer hotellet, og fået lov til at overtage al hans Hotel Corona-merchandise,” fortæller Thorbjørn Radisch Bredkjær begejstret.

Det aflagte merchandise kommer til at fylde i scenografien sammen med en masse skærme, som var alles portal ud til verden i en tid.

Mest centralt i den endnu ikke helt konkretiserede vision er en forhåbning om, at han og Freya Sif Hestnes og Piotr Winiewicz, stykkets iscenesættere, lykkes med at skabe et rum med plads til modsatrettede følelser. ”Det gik igen i anmeldelserne af albummet, at det var foruroligende, men også underholdende. At man både blev skræmt, men også

0 ”Der kan ske så mange ting med denne her corona-musical, så resultatet bliver sindssygt spændende, også for mig. Sådan er det ofte i min branche, især med den måde, jeg arbejder på. Oveni er tidens uvished, hvor vi til oktober enten kan stå med det hele mere på afstand eller med en anden bølge på vej,” siger Thorbjørn Radisch Bredkjær, bedre kendt under kunstnernavnet Bisse. – Foto: Leif Tuxen.

”Hotel Corona” 3 3Forestillingen kan opleves på Teater Republique, der hører under Østerbro Teater i København, hvor den spiller fra den 30. september til den 3. oktober. Her inviterer den danske performer og sangskriver Bisse (Thorbjørn Radisch Bredkjær) i samarbejde med iscenesætterne Freya Sif Hestnes og Piotr Winiewicz ind til et ophold på Hotel Corona.

Musicalens musik er hentet fra Bisses album ”Cobid-20”, en sammentrækning af Corona-bissedisc-2020, der udkom i maj.

fik mulighed for at grine lidt af det hele. Det er jeg egentlig rigtigt glad for, hvis man har den oplevelse,” siger han og holder en kort pause: ”Jeg ved ikke, om det kræver en syg humor.

Men jeg håber, at man kan høre det som en trodsig samling sange, der prøvede at være i den underlige tid ved at tale om det, der skete. I stedet for bare at gå i seng.”

Hverken Thorbjørn Radisch Bredkjær eller Bisse gik i seng, da vi alle sad i hjemmet og forsøgte at finde hoved og hale i coronakrisens konsekvenser for den verden, vi troede, vi havde regnet ud. Han tog lavinen af oplysninger fra pressemøder, ”Horisont”-udsendelser, tv- og fysiske aviser med ind foran computeren i hjemmestudiet, hvor han ”satte sig ned og rablede”. ”Albummet er helt klart et resultat af karantænekuller. På en måde var det en privilegeret position, fordi jeg havde mit studie og kunne synge om alt det, tiden fik mig til at tænke og føle. Men på samme tid føltes det også lidt som en pligt. Det var, som om den her underlige tid stod og prikkede mig i panden,” siger han.

Thorbjørn Radisch Bredkjær håber, at hans corona-fortællinger i fremtiden vil få folk til at huske tilbage på tiden. Men han ved ikke, om det nødvendigvis er hans værk, der bliver coronakrisens store vidnesbyrd. Han både håber og tror, at der vil komme alt fra billedbøger til film, der måske i højere grad vil drage konklusioner eller anden efterrationalisering. Selv følte han vigtigheden af at sætte tiden på vers, mens dramaet stadig rullede.

Men ligesom alle andre bliver han stadig gradvist klogere på nye aspekter af en tid, ingen har prøvet før. Det sker ikke sjældent, at

han afslutter en talestrøm med kommentaren, ”det ville jeg egentlig gerne have skrevet en sang om”. I en verden uden deadlines og nye projekter havde en af albummets sange måske handlet om det nærvær til de nærmeste, som han håber vi husker, at alle oplevede at savne. Eller måske et par sange om den løftede pegefinger, han også mener, vi skal betragte den globale pandemi som. ”På en måde er coronakrisen en klimakrise i miniature-format. En lille forret. Vi er en del af naturen på samme måde som den her flagermus, og det bliver kun mere og mere udtalt, at vi skal lære at leve sammen med naturen. Jeg læste for nylig om en forsker, der mente, at vi kan kæde de her virusudbrud sammen med, at mennesket i højere og højere grad trænger ind på den vilde natur. Jeg kan godt lide at se det lidt som Moder Naturs løftede pegefinger.”

Det er ikke noget, der ser ud til at ærgre Thorbjørn Radisch Bredkjær mere end kortvarigt, når han får talt sig ind på nye vinkler.

Men sådan er det også med øjebliksbilleder, de fortæller sjældent hele historien. Han er heller ikke sikker på, at han nødvendigvis vil snige et større helikopter-perspektiv ind på ”Hotel Corona”, nu hvor hans corona-fortællinger skal fremføres mere end et halvt år efter. ”Der kan ske så mange ting med denne her corona-musical, så resultatet bliver sindssygt spændende, også for mig. Sådan er det ofte i min branche, især med den måde jeg arbejder på. Oveni er tidens uvished, hvor vi til oktober enten kan stå med det hele mere på afstand eller med en anden bølge på vej. For at blive klogere på, hvad der kommer til at ske på det her hotel, tror jeg, man bliver nødt til J at booke et ophold.”

Bisse 3 Født i 1987 med det borgerlige navn Thorbjørn Radisch Bredkjær. Han debuterede i 2014 som soloartist med ep’en ”Er vi på?”, og har gennem efterfølgende 11 albums som ”PMS” og ”Højlandet” tilegnet sig et ry som en uhyre produktiv kunstner. Spørger man de danske anmeldere, har han dog holdt et højt niveau gennem de mange udgivelser, der har kastet en lang række stjerner og priser af sig. Blandt andet hele fem steppeulve i 2017.

Annonce

Er du i tvivl, om din hørelse er nedsat?

Prøv testen her:

God hørelse til alle

Få en høretest og professionel vejledning – det er gratis & helt uforpligtende Høj kvalitet og omhyggelig vejledning At vælge de helt rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. Hos AudioNova får du høj kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag. Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i 14 dage – helt uforpligtende.

AudioNova hjælper dig gennem hele processen At få høreapparater er en vigtig og personlig beslutning, og det kan være svært at tage det første skridt. Derfor hjælper vi dig gennem processen og gør den lettere for dig.

Et typisk forløb hos AudioNova starter med en gratis test af din hørelse. Efterfølgende en professionel og personlig vejledning og mulig‑ hed for gratis at prøve høreapparater i 2 uger.

AudioNova tilbyder altid en opfølgende sam‑ tale, og justering af dine høreapparater i 4 år.

Har du spørgsmål til høreapparater, regionalt tilskud eller priser, er du altid velkommen til at kontakte os. AudioNova har høreapparater fra 0 kr. efter regionalt tilskud.

Book tid til høretest allerede i dag.

Vi er klar til at hjælpe dig med din hørelse.

Få en gratis høretest 70 60 60 76

Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i store forsamlinger?

Ja Nej Oplever du, at folk siger til dig, at du skruer for højt op for TV’et?

Ja Nej Fortæller folk dig, at din hørelse er blevet dårligere?

Ja Nej Overhører du indimellem telefonen eller dørklokken?

Ja Nej Beder du ofte om at få noget gentaget?

Ja Nej Har du svaret “Ja” til mere end ét af ovenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du får foretaget en gratis høretest hos AudioNova. Har du brug for høreapparater, hjælper vi dig med alt i hele forløbet. Vi er der også efter, du har anskaffet dig høreapparater, og du er altid velkommen til at tage en pårørende med ind til AudioNova.

AudioNova har flere end 110 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

ST O

Sikkerhedstiltag mod Covid-19

P

Book tid allerede i dag:

Fokus på din sikkerhed Vi tager fortsat situationen med Covid‑19 alvorligt. Det betyder blandt andet, at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og oplever du symptomer på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vi benytter værnemidler og afskærmning, så tæt kontakt undgås. Samtidig rengøres udstyr og berørings‑ flader efter hver kunde. Læs mere på www.audionova.dk/coronainfo

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

”Uanset hvad du gør, ender du med at blive frustreret og føle dig utilstrækkelig” Selvom det i vores tid kan virke sådan, er dét at være en god mor ikke noget, der findes en formel på. Det vil forestillingen ”Mødre” sætte fokus på med humoristiske skildringer af alt fra ulvetime til følelsen af utilstrækkelighed

moderskab AF IDA KRAGH PEDERSEN ipedersen@k.dk

Spædbørn, rangler og bleskift er fast inventar på teatersæderne, når tæppet går op for forestillingen ”Mødre”.

For babyer er velkomne, når skuespillerinderne Lykke Sand, Julie R. Ølgaard, Sara Line Møller Olsen og Szhirley Rokahaim træder ind i rampelyset som en mødregruppe, der ikke umiddelbart har andet tilfælles end det søvnunderskud, der følger med rollen som nybagt mor.

Og selvom tre af de fire skuespillerinder har spillet forestillingen før, bliver den alligevel en smule anderledes i år, fortæller Sara Line Møller Olsen, der er med for første gang. ”Ja, den bliver en del dårligere,” siger Lykke Sand ironisk og får kollegerne Julie R. Ølgaard og Sara Line Møller Olsen til at sprutte af latter.

De tre skuespillerinder sidder

2 ”Lad være med at planlægge dit liv og alle de ting, du tror, du kan. For du ved ikke, hvilket barn du får, og du ved ikke, hvordan livet bliver,” siger Julie R. Ølgaard (i midten), der i ”Mødre” spiller sammen med Lykke Sand (til venstre) og Sara Line Møller Olsen (til højre).

– Fotos: Julie Meldhede Kristensen.

skulder mod skulder på en café med hver sin kop kaffe foran sig. Men så får tonen en mere rosende klang. ”Det er faktisk ret fedt at lave en genopsætning med en ny skuespiller, for der kommer helt automatisk en anden dynamik,” siger Lykke Sand, og hendes veninde gennem 17 år, Julie R. Ølgaard, tilføjer: ”Jeg tror, forestillingen bliver virkelig sjov, for Sara har et komisk talent, der er helt vanvittigt”, hvortil Sara Line Møller Olsen udbryder: ”Arh! Rolig nu!”.

De sarkastiske bemærkninger og højlydte grin afslører lynhurtigt, at skuespillerinderne har det sjovt sammen.

Derfor finder de det også overkommeligt, at de om præcis 17 dage begynder deres turné med 42 forestillinger på 31 forskellige teatre over hele landet. ”Mødre” kaldes et ”comedyshow” om fire vidt forskellige mødre. My, der har valgt at få et barn alene og ihær-

digt forsøger at overbevise alle om, at det hele kører som smurt. Fie, der googler alt og altid kan lire de nyeste statistikker om spædbørnstrivsel af. Andrea, den lesbiske overskudsmor og kæmpetilhæn-

ger af urter. Og Sommer, der hverken sover om natten eller kan holde sig inden for et normalt stemmeleje.

Da de fire kvinder møder hinanden, giver de alle udtryk for, at alt er i den skøn-

neste orden. Men efterhånden som mødrene kommer tættere på hinanden, skaber de et rum, hvor også behovet for et pusterum og moderskabets mørkere facetter får plads.

Det var Lykke Sand, som for mange år siden fik idéen til forestillingen. Da hun efter seks år endelig allierede sig med instruktør Christine Exner, og forestillingen blev sat op på Folketeatret, fik den hurtigt succes. Nok fordi temaet rammer noget centralt i tidsånden, vurderer hun selv, og Julie R. Ølgaard supplerer: ”I vores samfund måler vi os konstant med hinanden.

Men vi har ikke ens børn. Og vi er ikke ens. Så man bliver også nødt til at finde ud af, hvad der er vigtigt. For mig var det for eksempel vigtigt at få nogle børn, hvor det ikke

ALFIO BONANNO 03.10 – 10.01 2021

JOHANNES LARSEN MUSEET KERTEMINDE

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

0 "Alt bliver bare lidt nemmere, når det serveres med humor. Det er så forløsende at kunne grine, også af noget der er hårdt,” siger Lykke Sand (bagerst).

tager en time at lægge dem i seng. Det har min mand og jeg prioriteret, for så får vi en aften sammen, hvor vi lige kan vende dagen. Min søn, Cooper, prøver selvfølgelig altid at presse den og kan blive rasende, når jeg siger godnat. Den model passer til mig, men det er ikke sikkert, at den passer til Lykke og Sara. Det handler om at lytte til sig selv og ikke altid lytte til andre og tro, at der er en opskrift – for der er ikke nogen opskrift,” siger Julie R. Ølgaard, inden Lykke Sand tager ordet: ”Det er i virkeligheden det, vi gerne vil fortælle med ’Mødre’. Der er ikke nogen opskrift. Uanset hvad du gør, ender du med at blive frustreret og føle dig utilstrækkelig.

Vores håb er, at publikum, når de kommer ud fra forestillingen, tænker: ’Jeg er ikke alene, og måske er jeg faktisk en okay mor,’” siger hun.

”Mødre” er altså et opgør med den rosenrøde fortælling om at blive mor, der holdes i live, når vi for eksempel på sociale medier ser nybagte mødre med slanke kroppe på en strand i Thailand blot en uge efter fødslen, mens babyen ligger sødt og sover i baggrunden, fortæller skuespillerinderne. For det er ikke den fulde sandhed. ”Jeg ville da ønske, at der var nogen, der havde fortalt mig, hvor hårdt det er at få børn, for folk snakker altid om, hvor dejligt det er. Selv fortalte jeg for nylig en gravid veninde, at det er virkelig vidunderligt, men at hun også bare skulle vide, at det er virkelig hårdt,” siger Sara Line Møller Olsen og får Julie R. Ølgaard til at reagere på ordvalget: ”Det er ikke bare ’hårdt’ – du skal have et helt nyt mindset, når du får børn. Det skal man være indstillet på, og

det er man ikke. Lad være med at planlægge dit liv og alle de ting, du tror, du kan.

For du ved ikke, hvilket barn du får, og du ved ikke, hvordan livet bliver,” siger Julie R. Ølgaard.

Og i formidlingen af dagligdagens irritationsmomenter såvel som større eksistentielle erkendelser kan netop humoren være en nøgle. Forestillingen, der følger mødrene, fra de føder, og indtil børnene er flyttet hjemmefra, er derfor bygget op af små sketcher, så både ulvetime og utilstrækkelighedsfølelser bliver noget, der kan grines af. ”Alt bliver bare lidt nemmere, når det serveres med humor. Det er så forløsende at kunne grine, også af noget der er hårdt. Humoren giver en distance og tilfører noget opløftende. Det giver en pause fra selvoptagetheden og bekymringen for, om man er

Tilgodese Mercy Ships i dit testamente og giv livsforvandlende behandling i Afrika.

3 I forestillingen, som er instrueret af Christine Exner, medvirker skuespillerinderne Szhirley Rokahaim (født 1976), Lykke Sand (født 1982), Julie R. Ølgaard (født 1981) og Sara Line Møller Olsen (født 1985).

3 ”Mødre” er skrevet af komiker og manuskriptforfatter Christina Sederqvist, forfatter Julia Lahme, blogger Mette Marie Lei Lange, skuespillerinde Lykke Sand og dramatiker Anna Bro. 3 Forestillingen har spillet to sæsoner på Folketeatret i København, men tager denne sæson på danmarksturné, der skydes i gang den 15. september i Rødovre Teaterforening og slutter den 10. november i Vejleegnens Teaterforening. Undervejs kan forestillingen opleves i både større og mindre byer, blandt andet Slagelse, Odense, Thy, Silkeborg og Aarhus.

Symfonier 5 & 7 Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir

Frivillige medarbejdere fra Mercy Ships opererede hende gratis om på den tidligere Storebæltsfærge, der i dag fungerer som hospitalsskib.

Giv børn som Tene en helt ny fremtid!

Og selvom forestillingen tilbyder et underholdende frirum til nybagte mødre, er der også rørende momenter, hvor grinene forstummer, og salen bliver helt mørk og stille.

Forestillingen er nemlig også en hel universel lovprisning af moderskabet. ”Det er også en hyldest til vores egne mødre. Alle de gange, hvor min egen mor har siddet i salen, har forestillingen været svær at komme igennem. Vi har især én scene, som hylder alt det, vores mødre har gjort for os,” siger Lykke Sand. ”Ja, og når du pludselig indser alt det, din mor er gået igennem for din skyld, får du bare lyst til at gå ned og kramme hende og sige tak og undskyld for alt,” siger Julie R. Ølgaard.

J

”Mødre”

BEETHOVEN

Treårige Tene fra Guinea, blev født med en invaliderende vævsskade på venstre ben og hendes fod begyndte at vokse...

FØR

en god nok mor,” siger Lykke Sand.

CSopenhagen oloists

Giv nyt liv med din arv

Idag kan Tene lege som andre børn.

0 "Jeg er ikke alene, og måske er jeg faktisk en okay mor.” Sådan håber Lykke Sand (i midten), at publikum vil tænke, når tæppet går ned efter forestillingen ”Mødre”.

EFTER

Konservatoriets Koncertsal (Frb.) 24.10.2020 kl. 16 Musikhuset Århus, Symfonisk Sal 25.10.2020 kl. 16 Billetter på Ticketmaster.dk (Frb.) og Musikhusetaarhus.dk Støttet af: Statens Kunstfond William Demant Fonden Augustinus Fonden

Vil du vide mere?

Læs mere om arbejdet på: www.mercyships.dk/arv Kontakt os på tlf. 74 55 16 99 eller msdk@mercyships.org

Louis-Hansen Fonden Knud Højgaards Fond Dansk Kapelmesterforening Enid Ingemanns Fond Aarhus Kommune Fondation Juchum

www.copenhagensoloists.dk

drømme bevæge mærke elske søge leve tro se

KONG LEAR STORE SCENE FRA 11. FEB

DEN VÆGELSINDEDE HOLBERGS FORRYGENDE FORVEKSLINGS− KOMEDIE OM EN LUNEFULD KVINDE SCALA FRA 4. SEP

OVER TORVET OM JULEEVENTYRET — PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED AARHUS DOMKIRKE

14. NOV KL.13 – 15

EN FORTÆLLING OM BLINDHED

ET JULEEVENTYR

LOLLIKE ISCENESÆTTER JOSÉ SARAMAGOS MESTERLIGE ROMAN — PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED S/H OG TEATER MOMENTUM

DEN VIDUNDERLIGE FAMILIEKLASSIKER TÆNDER JULELYS I ALLE SMÅ OG STORE HJERTER. FRA 6 ÅR.

STUDIO FRA 29. AUG

STORE SCENE FRA 5. NOV

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

Køb sæsonkort og få 10% på billetterne

SÆSON 20 — 21

Oplevelser vi er fælles om

TEATERKONCERT C.V. JØRGENSEN — ET JULEEVENTYR — KONG LEAR CHARLIE & CHOKOLADEFABRIKKEN — DEN VÆGELSINDEDE — VITA DANICA LEONORA CHRISTINA • SANDHEDENS DRONNING — EN FORTÆLLING OM BLINDHED THE SUPREME GENTLEMAN — A CLOCKWORK ORANGE — 100 SANGE KÆRLIGHEDENS FORRYKTE FORMER — YOU’VE COME A LONG WAY, BABY KÆRLIGHED EFTER LUKKETID — GÆSTESPIL OG MEGET MERE ...

Læs mere og køb billet på aarhusteater.dk Billetpris 80 – 490 kr.

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Kirken danner den perfekte ramme for forestillinger med eksistentielle spørgsmål Flere forestillinger i den nye sæson bruger kirkens rum som teatersal. Kirken har altid været et kulturhus, men fokuserer i dag i højere grad på at danne bro mellem det kirkelige og kulturelle

kirken som scene AF FREDERIKKE ENGBERG LARSEN flarsen@k.dk

Alteret, prædikestolen, overdådige lysekroner og skibet hængende fra loftet er ikke sådan lige til at rokere rundt med.

Og måske er det hele pointen, når teatre vælger at opsætte deres stykker i kirkerummet. I efteråret og vinteren er det klassiske teaterrum i flere forestillinger skiftet ud med kirkens rum. Det gælder blandt andet i forestillingen ”I al evighed” af teatergruppen Carte Blanche, der spiller i Sortebrødrekirke i Viborg den 29. og 30. oktober. Forestillingen tager udgangspunkt i K.E. Løgstrups berømte citat om, at vi alle holder hinandens liv i hænderne. Ud fra citatet indbydes publikum til at udforske livets helt store spørgsmål. Men hvorfor er stykket ideelt at opføre i en kirke? Instruktør Sarah John, forklarer, at kirkens rum helt naturligt åbner for en eksistentiel rejse: ”Kirken har i mange hundrede år været et sted, hvor mennesket har forsøgt at lytte til det dybeste i sig selv. I forestillingen stiller vi spørgsmål som: Hvem er vi, hvad vil det sige at findes, og hvad betyder det, at vi er lige her lige nu? Her føles kirkens eksistentielle og nærmest uendelige rum, som den helt perfekte ramme.”

Stykket indtager kirkernes rum med sine tre scener. En scene på kirkebænkene stiller publikum spørgsmål såsom: ”Har du nogensinde været i dette rum?” og ”Har du nogensinde slået et andet menneske med vilje?”. Ved alteret knæler publikum, mens de hører et digt om, hvordan mennesket holder verden i sine hænder. Den tredje scene indtager igen kirkebænkene, hvor publikum bevæger sig på en poetisk rejse ud i uendeligheden. Selvom stykket udnytter det meste af kirkens rum, er det dog udfordringer. ”Vi plejer i vores stykker at arbejde med mørke rum, hvor vores intention er, at publikum kan give slip og være alene med deres tanker. En kirke er svær at mørklægge ved højlys dag,” siger instruktøren.

Carte Blanches løsning på det problem er at give publikum høretelefoner på. ”Vi er tre performere, der hver har en mikrofon, og vi taler derfor direkte ind i publikums ører. Vi kan stå i den anden ende af kirken og hviske til publikum, hvilket skaber en helt anden form for intimitet og nærvær, end hvis rummet blot var mørklagt,” fortæller Sarah John.

Marie Vejrup Nielsen, ph.d. og leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, har fingeren på pulsen, når det kommer til aktiviteter i folkekirken.

Hun forklarer, at kirken har en lang tradition for at lægge hus til både dramaer, højskoleaftener og koncerter. ”Folkekirken er også i høj grad et kulturhus, og i nogle dele af Danmark er det det eneste kulturhus, der er tilbage. Derfor rummer kirken nu en bred vifte af kulturelle tiltag med alt fra koncerter og teater til yoga og mindfulness.”

Der, hvor folkekirken som kulturhus er anderledes i dag i forhold til tidligere, er, at folkekirken har en mere klar intention med at invitere til eksempelvis teaterstykker. ”Intentionen er ikke længere kun at lægge hus til, men at bygge bro mellem

det kirkelige og kulturelle og derigennem få kontakt til kulturlivet og de mennesker, der eksempelvis går i teatret, men som ikke kommer i kirken,” siger hun.

Marie Vejrup Nielsen kan ikke sige noget om, hvorvidt teaterstykker udført i kirkens rum er i stigning, men selve det kulturelle liv i kirkerne er i den grad for opadgående, hvilket de store og ofte teknologisk indrettede sognegårde vidner om. Ud over sognegårdene vidner de mange ansættelser af kirke- og kulturmedarbejdere om, at det altså er forbindelsen mellem det kulturelle og kirkelige, som kirken i dag satser på.

Et andet stykke, der har gjort sig bemærket ved at indtage kirkerummet, er ”Fortællingen om et gæstebud”, produceret af Scenekunstplatformen OPE-N i samarbejde med Det Kongelige Teater. Her er 12 gæster indbudt til at repræsentere den lille menighed, som Karen Blixen beskriver i sin historie om Babette. Hvert stykke er unikt, da det opføres forskellige steder i landet med beboere – både kendte og ukendte – fra netop den landsdel, stykket foregår i. Stykket foregår ikke kun i kirker, men har i flere tilfælde også været holdt i kirkens tilstødende lokaler. Gram Kirke i Sønderjylland har været vært for forestillingen, og om få uger, den 19. september, indtager stykket menighedshuset ved Garnisonskirken i Indre København.

Initiativtager og scenograf for forestillingen Louise Beck mener, at kirken kan noget helt specielt, som ingen andre rum er i stand til – end ikke en teatersal: ”En teatersal er skabt til fiktion og kan hele tiden ændre historie: I dag fortæller

vi ’Hamlet’, i morgen fortæller vi en moderne roman og i overmorgen en opera.

Kirkerummet er skabt til én helt specifik fortælling, vi har fået ind med modermælken – hvad enten vi ville det eller ej.

Og derfor er det et meget stærkt ladet rum, som har stærke konventioner,” siger Louise Beck.

Og netop konventionerne og det at bryde dem er ifølge Louise Beck det, der gør kirken speciel. ”Kirker indeholder så meget historie, og i det øjeblik man træder ind i kirken, bliver man bevidst om de mange ritualer og regler. Regler, vi alle sammen kender, men hvis man piller lidt ved dem, vækker man publikums opmærksomhed, men også konventionerne bliver vækket til live,” siger hun og understreger, at det ikke er, fordi der er noget galt med konventionerne. ”Når man placerer andre historier i kirkerummet end dem, rummet er skabt til, bliver publikum mere nysgerrige i en kirke end i et teaterrum, fordi de ikke får det, de forventer, og dét er spændende.”

Louise Beck har set mange teaterstykker i kirker og er selv kirkegænger. Hun vil ikke helt afvise, at hun vil arbejde med den som rum igen. For det første fordi den er fuld af historie. Den anden grund er simpel, men vigtig: ”Jeg er super fascineret af kirkerummet, fordi det jo bare er så smukt og baseret på fantastiske proportioner, hvilket er inspirerende i sig selv. Men det skal ikke kun være derfor, man vælger at opsætte et stykke i det rum, nej, man skal udfordre rammen og udforske kontrasterJ ne,” siger hun.

Forestillinger i kirkerummet 3 3”I al evighed” af Carte Blanche spiller i Sortebrødre Kirke i Viborg den 29. og 30. oktober 2020. Forestillingen turnerer derudover i uge 39, 40, 41, 43 og 44 i 2020 samt i 2021.

3 3”Fortællingen om et Gæstebud” af Scenekunstplatformen OPE-N i samarbejde med Det Kongelige Teater spiller i Garnisionskirken i København den 19. september 2020.

0 I teaterstykket ”I al evighed” af Carte Blanche tager teatergruppen nærmest hele kirken i brug. På kirkebænkene udspiller tredje scene sig. Her skal publikum på en poetisk rejse ud i uendeligheden. – Foto: Christofer Brekne.

Scene&Kultur | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

”Mine værker bliver til i weekenden” Dramatiker og teaterdirektør for Mungo Park i Allerød Anna Malzer bruger gerne weekenderne på at skrive dramatik og passe sine planter

interview

det samme stille rum i hvert vores univers.

FORTALT TIL ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Jeg mærker, det er weekend, når min mailboks stopper med at have 10 nye mails hvert 20. minut. Jeg er direktør og dramatiker på samme tid, så mange af mine værker bliver til i weekenden. Når det er fredag, vil jeg gerne ud og lave noget socialt. Det er en svær balance at beholde et socialt liv som direktør, men jeg er stadig lidt ung og har ikke børn, så jeg kan godt lide at tage ud og danse. Jeg mødes med nogle barndomsvenner, og så taler vi om, hvordan vores uge er gået, glemmer de praktiske ting og har det sjovt. Lørdag kan jeg godt lide at sove til op ad formiddagen. Dagen bruger jeg altid på at skrive dramatik.

Det kræver sammenhængende timer at skrive en scene.

Jeg skal ind og lande i materialet og glemme verden udenfor. Min kæreste skriver også om lørdagen, så vi sidder i

Jeg er vokset op med rigtig meget leg. Jeg var meget en enspænder som barn og skabte min egen verden. Ofte legede jeg med en bondegård, hvor alle dyrene havde roller.

Min mor hjalp mig med at optage dem på bånd. Nogle gange fik jeg lov at pjække fra fag som matematik, jeg ikke kunne lide, fordi min mor godt kunne se, at jeg var meget engageret i at opbygge historier.

Det tror jeg var rigtig godt for mig, for så var der noget, jeg følte mig god til, og det er også det, jeg arbejder med i dag.

Der kan være en fordom om, at mennesker, som har et konkret arbejde, ikke er kreative. Min mor, som jeg er vokset op hos, arbejdede som pædagog, og min far, som jeg så engang imellem, var taxachauffør og arbejdede med it i min barndom, så de havde meget faste arbejdstider. Men min far har altid fotograferet fantastisk, og min mor er den bedste til at lege fiktion frem med børn. Så jeg fik opbak-

ning til at gå all the way med min leg og tage den seriøst, selvom der ikke stod finkulturelle bøger på boghylderne.

Kulturhistorien lærte jeg først at kende på teaterskolen. Så det var en ordentlig mundfuld.

2 28-årige Anna Malzer er direktør på teateret Mungo Park i Allerød nord for København. Lørdagen er helliget tid til at skrive dramatik. – Foto: Celina Dahl/ Ritzau Scanpix.

Når jeg skal slappe af, kan jeg godt lide at passe mine planter. De passer ikke sig selv, og jeg bliver megaskuffet, når en af dem dør. Det er først noget, jeg er begyndt på, efter at jeg blev direktør.

Før det lavede jeg teater hele tiden, for når man er freelance-kunstner, flyder det hele sammen. Nu er jeg på en arbejdsplads med lidt mere faste rutiner. Kollegerne går hjem på et tidspunkt, og så går jeg også hjem.

er døden lig med stilhed, mørke og at give slip ind i det ubevidste. Det gør man også, når man sover. Derfor bliver søvnen en grænse, jeg skal overvinde, fordi min fars dødsfald stadig er så tæt på. J

Søndag vasker jeg tøj. Jeg bruger et møntvaskeri, der ligger ret langt væk, men det er blevet en dejlig rutine at gå derhen. Min kæreste er også tennistræner og sveder ret meget, så der er altid enormt meget tøj, der skal vaskes.

Tennis-tøj er ret dyrt. Det er

Anna Malzer sådan noget Lacoste-show.

Så jeg sidder gerne og venter på, at det er vasket færdigt og taler med de ældre, søde damer, der også vasker tøj om søndagen. Søndag aften er helliget min kæreste.

Inden jeg går i seng, bruger jeg tid på at koble mig ud af verden. Jeg mistede min far for lidt over et halvt år siden,

og jeg bruger gerne en halv time på at tænke på ham og den tid, vi havde. Det at miste er en ordløs ting. Jeg har ikke oplevet terapi, som kan få mig over et tab. Sorgen er så abstrakt, og det tager tid for kroppen at bearbejde. Uden at det skal lyde for makabert, så er der en forbindelse mellem at sove og at dø. Der, hvor jeg er i min sorg lige nu,

3 Født i 1991. Opvokset på Amager i København.

3 Uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2018.

3 Teaterdirektør på Mungo Park i Allerød. Hun er den yngste teaterchef i Danmark nogensinde.

I DENNE UDGAVE Vi går i dybden med dansk spionage fra enevældens brevspioner til den kolde krigs agenter. Historisk set har det kostet dyrt ikke at have styr på efterretningerne, og derfor har demokratiske Danmark i dag permanente tjenester, som i fredstid holder øje med trusler i både ind- og udland.

Læs også om topnazisten Hermann Görings festlige besøg i Danmark i 1938, og kom med til valgkamp i den skrantende romerske republik.

Politiken Historie er magasinet der gør fortiden levende.

Vi fortæller om vigtige historiske begivenheder, så vi bedre kan forstå vores egen tid.

Prøv 2 udgaver for 99 kr.

Bliv abonnent på Politiken Historie i dag.

Bestil på tlf. 70 15 02 02 eller besøg politikenhistorie.dk

24| Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Den sidste streg fra første række I over 100 år har der optrådt teatertegninger i danske aviser, men nu er genren ved at uddø. Den 74-årige teatertegner Claus Seidel frygter, at han kommer til at tage den særprægede tegnegenres hemmeligheder – og et stykke dansk teaterhistorie – med sig i graven

interview AF JOHAN STORGAARD JESPERSEN jespersen@k.dk

Lyset slukker, og larmen fra det fremmødte publikum kvæles langsomt i teatrets mørke. Få øjeblikke efter går tæppet op, og en skuespiller træder ud på scenen. Teatertegnerne, der sidder klar på første række, går i gang med deres skriblerier. De er koncentrerede, for de skal hver især have en tegning klar til morgendagens avis.

I over 100 år har teatertegningen optrådt side om side med anmeldelser af al slags scenekunst med det formål at fange læserens interesse. Den første teatertegner blev ansat i 1898, på Politiken, og derfra gik det stærkt. Gennem det 20. århundrede, hvor selv mindre lokalaviser havde en teatertegner ansat, blomstrede genren. Også på Kristeligt Dagblad var der teatertegnere ansat i 1900-tallet – en af dem var Fritz Bruzelius (19191974).

Avisernes teatertegnere plejede at fylde det meste af første række, når der var premiere på et nyt stykke. Det var altid den samme gruppe mennesker, og på en god dag kunne teatertegnerne tælle op til 20 mennesker.

Men i dag er der kun to tilbage.

Den ene af dem er Claus Seidel, som anslår, at han fortsat ser og tegner omkring 200 stykker om året.

Claus Seidel har gennem sin lange karriere beskæftiget sig med mange forskellige former for tegning, men teatertegningen har altid haft en særlig plads i hans hjerte. Den kan noget helt specielt, selvom det kan være et udfordrende bæst at tæmme. ”Tegneren skal formå at putte tilskuernes egen oplevelse ned på papiret. Det skal gå stærkt, det er mørkt, og samtidig er der alle de her lag, som tegningen skal indfange. Men hvis det er der, så står der noget i avisen næste dag, som ingen undgår at se. Det bliver ved med at leve, og det er den kvalitet, som teatertegningen har. Der er en eller anden nerve, som man sjældent oplever i avisen,” siger Claus Seidel.

Der findes ingen klokkeklar opskrift på at lave en god teatertegning, og gennem genrens mere end 100 år lange historie har tegnerne eksperimenteret med flere forskellige metoder. Den berømte tegner Erik Werner (1930-2011) sad altid og fedtede lidt med sin blok og lavede en masse små ”huskesedler”. Det kunne være et ansigt, et kostume eller en særlig bevægelse i kroppen, som blev tegnet på et stykke papir i ét stort og finurligt kaos. ”Derefter gik han hjem og la-

3 Søren Pilmark i ”Hamlet”, Det Kongelige Teater. Per Marquard Otzen, Information, 1992.

– Illustration fra bogen ”Til stregen” af Claus Seidel.

0 Lily Weiding, Morten Grunwald og Buster Larsen i ”Bal i den borgerlige”, Det Ny Teater. Otto Nielsen, B.T., 1966.

– Illustration fra bogen ”Til stregen” af Claus Seidel.

Teatertegningens historie 3 3Helt tilbage til 1770’erne har kunstnere som maleren Peter Cramer (1726-1782) afbildet skuespillere på scenen. Før fotografiets fremkomst omkring 1850 var teatertegningerne de eneste visuelle beviser på skuespillerens rollefortolkninger. Teatertegningen havde dog først sin storhedstid i 1900-tallet, hvor stort set alle danske aviser havde teatertegnere ansat. Omkring årtusindskiftet ændrede det sig, og i dag hører teatertegninger i danske dagblade til sjældenhederne.

”

Det var prestigefyldt, vi var en magtfaktor i kulturverdenen, men i dag er det bare væk.

CLAUS SEIDEL, TEATERTEGNER

vede en tegning baseret på sine noter, der var så levende, at det var, som om han havde lavet den i teateret,” forklarer Claus Seidel.

Selvom Claus Seidel var imponeret over Erik Werners teknik, foretrækker han selv at færdiggøre sine tegninger under stykket. Han laver et hav af skitser og vælger derefter de bedste ud, når han er kommet hjem. Men

0 Dirch Passer i Cirkusrevyen.

Otto Nielsen, B.T., 1956.

– Illustration fra bogen ”Til stregen” af Claus Seidel.

han rører ikke ved tegningens udtryk og ændrer ikke en eneste streg, da det er vigtigt for tegningens autenticitet og styrke. ”Jeg synes, at man skal tegne på den følelse, man har i kroppen under stykket. Det er det, der bevæger publikummet i teateret. Det må ikke blive det der gustne overlæg, som man kan tænke sig til, efter at man har resumeret, hvad man så. Nej. Man skal sidde der i halvmørket sammen med publikum og føle, hvad de føler,” siger han.

For Claus Seidel opstår den gode teatertegning i et spændingsfelt mellem flere forskellige sanseindtryk, og det er en anden grund til, at det ikke er noget, som man kan stykke sammen ved skrivebordet i hjemmets trygge rammer.

Den berømte tegner Hans Bendix (1898-1984) har engang sagt, at teatertegnerens opgave er at bringe duften af teatret ind i avisen, og Eiler Krag, der også var en af de helt store teatertegnere, måtte indstille sin karriere, da alderen begyndte at trykke.

Hans hørelse var ikke længere,

hvad den havde været, og han måtte derfor opgive at formidle scenens fortælling. ”Det er jo ikke en stumfilm, vi skal tegne. Det er et konglomerat af det hele, og derfor er man er afhængig af alle sanseindtryk.

Den måde folk går på, de ting, der bliver sagt, stemningen i luften. Det er det, der gør det til en teatertegning,” siger Claus Seidel.

Af samme grund har han aldrig frygtet, at fotografen skulle udfordre tegnerens rolle som den foretrukne formidler af scenekunsten. For hvor teatertegneren kan få et virvar af sanser ned på sit papir, er der kun en sans i fotografiet. ”Fotografen kan aldrig nogensinde videreføre sin oplevelse af stykket på samme måde, som en tegner kan. Han kan ikke putte oplevelsen ind i sit kamera,” siger Claus Seidel.

Uanset om det skyldes konkurrence fra fotokunsten eller ej, må man dog alligevel erkende, at teatertegningen som kunstform ikke længere nyder samme

interesse, som den tidligere har gjort. Claus Seidel har været vidne til nedgangen fra dens begyndelse, for som han selv siger med et lidt vemodigt smil på læben, så begyndte det at gå ned ad bakke, da han selv satte sig til rette foran de skrå brædder for første gang i slutningen af 1960’erne.

Dengang var Claus Seidel den yngste teatertegner i branchen, og han kunne lade sig inspirere af et væld af erfarne tegnere.

Ironisk nok er han stadig den yngste tegner i dag, for der sidder kun én anden tegner ved hans side.

Nedgangen er for alvor sat ind i løbet af de seneste 20 år, og det undrer egentlig Claus Seidel, der pointerer, at interessen for teater ikke er faldet i denne periode. Tværtimod. Han formoder derfor, at nedgangen hænger sammen med den generelle økonomiske nedtur, som de danske aviser har været udsat for. ”Det var prestigefyldt, vi var en magtfaktor i kulturverdenen, men i dag er det bare væk. Hvis du havde spurgt mig for 20 år siden, hvor vi nærmest stadig var fuldtallige oppe på forreste række, havde jeg aldrig gættet, at vi ville ende her,” siger han.

Claus Seidel bevarer dog et spinkelt håb for teatertegningens fremtid. For det er han jo nødt til, som han selv siger. Men som den yngste tilbageværende tegner frygter han det værste.

For selv hvis interessen genopstår, og pengene kommer tilbage til aviserne, er der ikke noget at gøre, hvis først teknikken er gået tabt. Og der sidder ikke nogen unge tegnere og kigger Claus Seidel over skulderen, som han selv gjorde det, dengang han startede i faget. ”Jeg har jo selvfølgelig et håb om, at det kan vende. Men det bliver svært, for det er ikke bare noget, man lærer, og det er snart ved at være sidste udkald, hvis vi skal lære fra os. Jeg er bange for, at jeg tager det med mig i graven,” siger han med en seriøs J mine.

Claus Seidel 3 Født i 1946. Har tegnet for blandt andet Land og Folk, B.T., Weekendavisen og DR. Har været teatertegner i over 50 år.

3 Tidligere formand for Danske Bladtegnere.

Initiativtager til Museet for Dansk Bladtegning på Det Kongelige Bibliotek.

3 Forfatter til bogen ”Til stregen”, hvor han blandt andet beskriver teatertegninges historie.

3. september 18.30-20.00 At rejse ud og komme hjem (3:10) — med Mathilde Walter Clark

8. september 18.30-20.00 CLI-FI TALK 4 — vand

Moderator Lotte Garbers — 130/65 DKK

24. september 18.30-20.00 At rejse ud og komme hjem (4:10) — med Kim Leine Moderator Lotte Garbers — 130/65 DKK

Med Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Minik Rosing. Moderator Mikkel Fønsskov — 130/65 DKK

27. september 14.00-15.30 At fortælle fra verdens brændpunkter — Puk Damsgård i samtale med Steen Nørskov — 130/65 DKK

10. september 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (1:8) — klæder og køn med Ida Holmegaard

17. september 18.30-20.00 I køkkenet med Karen Blixen — med Signe Wulff — 150/125 DKK

Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

29. september 18.30-20.00 CLI-FI TALK 5 — den uhyggelige natur Med Kaspar Colling Nielsen og Ole Fogh Kirkeby. Moderator Mikkel Fønsskov — 130/65 DKK

23. september 18.30-20.00 Blixens understrømme (1:6) — kønnets iscenesættelse — med Morten Ramsland Moderator Jakob Malling Lambert — 130/65 DKK

1. oktober 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (2:8) — kvinden med de mange navne med Hanne Højgaard Viemose Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

7. oktober 18.30-20.00 Blixens understrømme (2:6) — kultur sammenstød med Jesper Wung Sung Moderator Jakob Malling Lambert — 130/65 DKK

Ud i verden og ind i litteraturen

8. oktober 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (3:8) — kønsmaskerade med Kristina Stoltz

12.-14. oktober 10.00-15.00 Efterårskursus på Rungstedlund

— Karen Blixen, fuglene og naturen

Moderator Elisabeth Skou Pedersen 130/65 DKK

—

Litteraturhus, forfatterhjem og fuglereservat

20. oktober 18.30-20.00 CLI-FI TALK 6 — dystopien Med Hanne-Vibeke Holst. Moderator Mikkel Fønsskov — 130/65 DKK

27. oktober 18.30-20.00 CLI-FI TALK 7 — at tage træernes parti

22. oktober 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (4:8) — kærlighedstroubaduren Bisse Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

28. oktober 18.30-20.00 Blixens understrømme (3:6) — den mægtige far med Jens Blendstrup

29. oktober 18.30-20.00 At rejse ud og komme hjem (5:10) — med Sissel-Jo Gazan

Moderator Jakob Malling Lambert — 130/65 DKK

Moderator Lotte Garbers — 130/65 DKK

11. november 18.30-20.00 Blixens understrømme (4:6) — djævlepagten med Adda Djørup

12. november 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (5:8) — ægteskab med Geir Gulliksen

Moderator Jakob Malling Lambert — 130/65 DKK

Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

25. november 18.30-20.00 Blixens understrømme (5:6) — Karen Blixens dobbeltkontrakt med Poul Behrendt’

Med Cyf og Rasmus Nikolajsen. Moderator Mikkel Fønsskov — 130/65 DKK

1500/1200 DKK

Moderator Jakob Malling Lambert — 130/65 DKK

1.november 12.30-14.00 CLI-FI TALK 8 — det nye samfund Med Mikkel Bolt og Ursula Andkjær Olsen.

Moderator Mikkel Fønsskov — 130/65 DKK

5. november 18.30-20.00 At rejse ud og komme hjem (6:10) — med Puk Damsgård Moderator Lotte Garbers — 130/65 DKK

26. november 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (6:8) — ulykkelig kærlighed med Tine Høeg

3. december 18.30-20.00 Blixensalon om køn og kærlighed (7:8) — empati og magi med Svend Åge Madsen

Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

Moderator Elisabeth Skou Pedersen — 130/65 DKK

Køb årskort og få halv pris på mange arrangementer Se resten af programmet for 2020 og læs meget mere på blixen.dk/arrangementer

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

0 Før forfatter Kim Fupz Aakeson skrev børneballetten ”De glemte børn”, fik han en rundvisning på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor han også fik lov at komme ned i kælderen og under drejescenen. De mange lag af scenen inspirerede ham til at skrive balletten som en børnegyser, der delvist finder sted i en uhyggelig underverden med spøgelsesbørn og onde katte. – Fotos: Henrik Stenberg.

0 Det er næsten udelukkende børn, der træder på scenen, når balletforestillingen ”De glemte børn” opsættes for anden gang til oktober på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København. Selvom professionelle undervisere har vist børnene trinene og undervist dem i at danse dem korrekt, sætter børnene alligevel deres egne kunstneriske præg på balletten, fortæller forestillingens koreograf Gregory Dean.

I børneballetten har danserne både disciplin og gode trin

Der stilles høje forventninger til balletbørnene fra Det Kongelige Teaters Balletskole, når de til efteråret skal udfylde stort set samtlige roller i børneballetten ”De glemte børn”. For man bør ikke være bange for at vise de unge elever balletverdenen, som den er, selvom den er hård. Det mener koreograf Gregory Dean, der fortæller om arbejdet med børnene på Det Kongelige Teater

børneballet AF BENEDIKTE CHRISTINE RASMUSSEN brasmussen@k.dk

Under Det Kongelige Teaters Gamle Scene gemmer der sig en verden, kun de færreste kender til. En forhekset verden fuld af mus, der løber langs væggene, og hvor mystisk blå røg fyger hen ad gulvene. I de underjordiske gange svæver spøgelsesbørn omkring klædt i hvide forklæder med et sort hul i brystet. Det er børn, der husker dengang, de frit dansede omkring på jorden, i tiden før de fik stjålet deres hjerter af den ondskabsfulde Frøken Mester og hendes onde katte med pighalsbånd, der holder de døde børn fanget nede i mørket.

Men hvem er de, de døde spøgelsesbørn? Hvordan er de havnet hos den onde Frøken Mester, og hvad skal der til, for at de slipper ud af hendes kolde greb?

Svarene på de spørgsmål kan modige børn og deres voksne få stillet til oktober, når Det Kongelige Teater genopsætter Kim Fupz Aakesons gysende børneballet ”De glemte børn”.

I balletfortællingen om ”De glemte børn” er hovedpersonen en pige med proptrækkerkrøller, der ligesom de børn, der spiller med i forestillingen, også går på balletskole. I en af de indledende scener er hun til træning med resten af sin klasse i et pastelfarvet balletlokale med en lodret

De glemte børn 3 3En gyserballet for børn skrevet af forfatter Kim Fupz Aakeson og med koreografi af solodanser på Det Kongelige Teater Gregory Dean.

3 3Kan denne sæson opleves i København på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fra den 7. oktober til den 12. oktober.

3 3Balletten blev første gang opført den 12. oktober 2017 samme sted.

stang langs bagvæggen, hvor børnene øver elegante piruetter og florlette løft med benene.

At historien skulle foregå på en balletskole, var med i den opgave, som forfatter Kim Fupz Aakeson blev stillet, da han skulle skrive manuskriptet til ”De glemte børn”, fortæller han. ”Historien skulle foregå på balletskolen, så der var en form for hjemmevanthed og relevans for balletbørnene. Jeg er vant til forskellige former for benspænd fra filmbranchen, så det var en sjov opgave, at det var dér, den skulle foregå,” fortæller Kim Fupz Aakeson, der også er forfatter til en lang række bøger og filmmanuskripter.

Da han i 2017 blev spurgt af Det Kongelige Teater, om han havde mod på at kaste sig ud i at skrive en balletforestilling til børn, blev han først i tvivl. Aldrig før havde han forsøgt sig som libretto, og han troede egentlig ikke, at det var en opgave, han evnede. Men Kim Fupz Aakesons kone fik ham overtalt, og snart var han i færd med at nedfælde manuskriptet til børnegyseren på papir. Selvom det var et spændende forløb at skrive fortællingen, var den største oplevelse for Kim Fupz Aakeson i forbindelse med ”De glemte børn” dog at få lov til at være på sidelinjen et par gange, når balletbørnene øvede sig, fortæller han. ”Der er jo enormt meget ventetid for dem, når de øver. Når

man er vant til såkaldte ’almindelige’ børn, som sidder og piller næse eller skubber til hinanden, når de ikke lige er ’på’ eller skal noget, så var det altså helt fantastisk at se, hvordan balletbørnene blot venter og kigger på hinanden helt stille og helt disciplinært,” siger han.

Ved premieren i 2017 sad Kim Fupz Aakeson og hans dengang otteårige datter klar på de dybrøde plysstole i salen ved Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Hér bemærkede han, hvordan hans datter blev bjergtaget af forestillingen. Ikke så meget på grund af handlingen. Snarere på grund af de evner, som balletbørnene fremførte på scenen. ”Jeg tror, det er enormt interessant for børn at opleve nogle på deres egen alder, som er så dygtige. Jeg tror, det får børnene til at tænke over, hvad kroppen egentlig er i stand til. For det kan godt være, at den kan cykle og løbe i haven, men hvis man øver sig, så kan man blive rigtig dygtig. Børn er vant til, at det er de voksne, som kan noget. De kan køre bil, de kan hvad som helst. Det er noget andet at se børn, der kan noget ud over det sædvanlige,” siger han.

Dette efterår er anden gang, at Det Kongelige Teater har balletten på programmet. Forestillingen havde premiere i efteråret 2017. Og ligesom dengang er det solodanser på Det Kongelige Teater Gregory Dean, der står for koreografien og vejledningen af

de mange balletbørn fra Den Kongelige Balletskole, der har fået roller som alt fra mus til spøgelser, katte og rødkindede dansende hjerter i forestillingen.

Selvom der i år bliver flere drenge med i opsætningen end i premiereåret, vil der ligesom sidst kun være ganske få voksne balletdansere at finde på scenen i ”De glemte børn”. Og det er ganske særligt for balletbørnene at få det store ansvar, der følger med at skabe en hel forestilling, der både er af børn og til børn, fortæller Gregory Dean. ”For nogle af børnene kan det være første gang, at de træder ind på sådan en stor scene med alt, der følger med af kostumer, sminke, parykker og et helt hold, der arbejder bag scenen.

Man kan mærke på dem, at de synes, det er fedt at få et stort ansvar og en smagsprøve på det balletliv, de arbejder hen mod.”

Selvom flere af balletbørnene i forestillingen er ganske små og kun træder deres første spæde trin på vej mod et liv i balletten, bør man ikke være nervøs for, om presset ved at skulle stå på en af landets største scener bliver for stort, mener koreograf Gregory Dean. ”Man skal ikke være bange for vise verden, som den er, til børn.

Ballet er hårdt, det kan man ikke komme uden om. Men jeg oplever, at børnene elsker, når man stiller høje forventninger til dem, og når de ikke bliver talt

ned til. Vi tager selvfølgelig højde for deres forskellige niveauer, når vi arbejder med børnene, men allerede i en ung alder er børnene sultne på at lære og åbne for det meste. Og det var virkelig interessant at se, at de allerede i den alder kan træffe deres egne kunstneriske valg og skabe deres egen fortolkning af de J trin, vi giver dem.”

Det Kongelige Teaters Balletskole 3 3Er en heldagsskole, der kombinerer klassisk ballettræning på internationalt niveau med en almindelig folkeskoleuddannelse.

3 3Blev grundlagt i 1771 og har til huse i bygningerne bag Det Kongelige Teaters Gamle Scene på Kongens Nytorv i København.

3 3Huser cirka 120 elever, som optages fra 0. klassetrin. Efter 9. klassetrin og færdiggjort afgangseksamen har eleverne mulighed for at blive tilbudt en elevplads i Balletskolens aspirantprogram, som foruden fortsat balletundervisning består af et treårigt HF-forløb. Med en færdiggjort aspirantuddannelse kan man arbejde som klassisk, professionel balletdanser.

FOLKEKIRKENS HUS EFTERÅRET 2020 KONCERT Elsebeth, Inge & Flemming Dreisig

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Hanne Dahl

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl

FOREDRAG Susse Wold Fremkaldt

FRODES HØJSKOLE Per Schultz-Jørgensen Manden, der lyttes til

T LG SO UD

T LG SO UD

FOREDRAG Peter Hedegaard Hjerternes revolution

.

ILL

B FÅ

TIRSDAG 1. SEPTEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 3. SEPTEMBER 19.30 50 KR.

MANDAG 7. SEPTEMBER 10.00 GRATIS ADGANG

ONSDAG 9. SEPTEMBER 17.00/19.30

200 KR. / 100 KR.

MANDAG 14. SEPTEMBER GRATIS ADGANG

TIRSDAG 15. SEPTEMBER 19.30 50 kr.

KONCERT Mikael K (Klondyke) Trobadour

FOREDRAG Dominique Bouchet Vive la France

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Mathias Hammer (kendt fra P2 & DR-K)

FOREDRAG Helle Schimmell & Mette Borresen Myter om demens

FOREDRAG Svend Brinkmann Plads til at være menneske

KONCERT Helene Blum & Harald Haugaard med Band

T LG SO UD

T LG SO UD

ONSDAG 16. SEPTEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR.

TORSDAG 17. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

MANDAG 21. SEPTEMBER 17.00 / 19.30

100 KR.

TIRSDAG 22. SEPTEMBER 19.30 50 KR.

FOREDRAG Soffie Klingberg Døde forældres klub

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Lasse Andersson

KONCERT Tørfisk Danmarks ældste boyband

T LG SO D U TORSDAG 1. OKTOBER 19.30 50 KR.

MANDAG 5. OKTOBER 10.00 GRATIS ADGANG

MANDAG 5. OKTOBER 19.30 50 KR.

PYNDTS SAMTALESALON Bertel Haarder Politisk veteran klar til nye kampe

FOREDRAG Jes Dige Skyggebørn

FOREDRAG Jacob Holdt Om at sige ja

T LG SO UD

T LG SO UD

.

ILL

B FÅ

ONSDAG 23. SEPTEMBER 17.00/19.30 ONSDAG 30. SEPTEMBER 19.30

300 KR.

150 KR. / 75 KR.

KONCERT Vocal Line dirigeret af Jens Johansen

FOREDRAG Ole Raakjær

T LG SO D U

Netværksmøde - Døde forældres klub

T LG SO D U

200 KR. / 100 KR.

200 KR. / 100 KR.

TORSDAG 8. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

KONCERT Alberte & Andreas Fuglebæk Intimkoncert

FOREDRAG / KONCERT Jørgen Ellekilde Louis Vierne 150 år

FOREDRAG Holger Bech Nielsen Guds partikel

TIRSDAG DEN 6. OKTOBER 17.00 & 19.30 ONSDAG DEN 7. OKTOBER 19.30

T LG SO UD

T LG SO UD

TIRSDAG 13. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 20. OKTOBER 19.30 130 KR.

ONSDEAG 21. OKTOBER 18.00 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 26. OKTOBER 19.30 200 KR. / 100 KR.

KONCERT BarbAros Barbershop i verdensklasse

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard & Hanne Dahl

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Rasmus Skov Borring N.F.S. Grundtvigs Pris

KONCERT Tine Lilholt & Klaus Thrane Dreamscapes

T LG SO UD

T LYS

AF TIRSDAG 27. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG

ONSDAG 28. OKTOBER 19.30 200 KR.

FOREDRAG FOREDRAG Jens-Peter Bonde & Uffe Østergård Anette Kjær Kan EU løse kriser?

Alsangen under Besættelsen med

.

ILL

B FÅ

LØRDAG 31. OKTOBER 14.00 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 2. NOVEMBER 10.00 GRATIS ADGANG

MANDAG 2. NOVEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 3. NOVEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR.

ONSDAG 4. NOVEMBER 14.00 50 KR.

MANDAG 9. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Phillip Faber En alsidig chefdirigent

FRODES HØJSKOLE I dag udkommer den nye Højskolesangbog

KONCERT Something & Per Wium Beatles-sange

FOREDRAG Kathrine Lilleør Glæd jer!

FRODES HØJSKOLE Jens Gaardbo Mr. News fra Frederikshavn

FOREDRAG Vincent F. Hendricks Vend verden

T LG SO D U

T LG SO D U

T LG SO D U

T LG SO D U

TIRSDAG 10. NOVEMBER 17.00 & 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 12. NOVEMBER 14.00 GRATIS ADGANG

TORSDAG 12. NOVEMBER 19.30 150 KR.

MANDAG 16. NOVEMBER 19.30 100 KR. / 50 KR.

KONCERT James Rasmussen Trio Four Jacks & John Mogensen

FOREDRAG Kristian Jensen Når den politiske drøm brister

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Dy Plambech Den nye Højskolesangbog

FOREDRAG Per Pallesen

TORDAG 19. NOVEMBER 19.30 275 kr.

FYRAFTENS-JUL BABYSANG & VOKSENSNAK Signe Juhl & The Swinging Sisters Osse li´på en studs - mit eventyrlige liv Anna Vestergaard & Hanne Dahl Swinging Christmas

ONSDAG 25. NOVEMBER 19.30 150 / 75 KR.

TORSDAG 26. NOVEMBER 19.30 150 KR. / 75 KR.

MANDAG 30. NOVEMBER 19.30 50 KR.

TIRSDAG 1. DECEMBER 14.00 150 KR.

PYNDTS SAMTALESALON JONNY HEFTY Rap, streetart & julen

FYRAFTENS-JUL Coro Misto Dirigeret af Søren Birch

KONCERT Helene Hørløck Med orkester

FYRAFTENS-JUL Mariagerfjord Pigekor Dir.: Christian Fris-Ronsfeld

U ONSDAG 9. DECEMBER 17.00 75 KR.

ONSDAG 15. DECEMBER 19.30 130 KR.

ONSDAG 16. DECEMBER 17.00 75 KR.

MOR

G

NG ENSA

- med Anette Kjær E

U

S HU NS L E I K IR R T EK ERE K T L FO INVI

T ET

GT OL DS

ONSDAG 2. DECEMBER 17.00 75 KR.

AN

GT OL DS

TIRSDAG 8. DECEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 17. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG

T LYS

AF

T LG SO UD

.

ILL

B FÅ

T LG SO D U

ALLE TIRSDAGE I ULIGE UGER

08.30 - 09.00

MANDAG 7. DECEMBER 10.00 GRATIS ADGANG

BILLETTER: folkekirkenshus.dk 9812 1313

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Coronakrisen har både givet scenekunsten nye bekymringer og ny kreativitet Uden publikum og med en aflyst forårssæson har coronakrisen haft store konsekvenser for scenelivet i Danmark.

Krisen har sat teaterverdenen under pres, men også tvunget teaterfolk til at tænke i nye kreative baner

corona AF RASMUS STOCHFLET NIELSEN OG ANN-SOPHIE GREVE MØLLER rnielsen@k.dk, moller@k.dk

Skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen kigger ind i kameraet og siger ”Jeg gad godt at sige et eller andet megaklogt om corona, ik? Altså covid dér...19!.”

Sådan starter det første afsnit af ”Coronamonologerne”, der i slutningen af marts blev lanceret af Østerbro Teater på deres facebookside og andre digitale platforme, og som over en halv million mennesker i løbet af foråret har klikket ind på. Det er et af de mest succesfulde eksempler på den nytænkning, landets teatre har været tvunget ud i som følge af de aflyste forestillinger og manglende indtægter under coronakrisen.

De otte coronamonologer er skrevet af en række forskellige forfattere som Christina Hagen og Suzanne Brøgger og er indspillet i skuespillernes hjem. Teaterdirektør Emmet Feigenberg tror, at coronamonologerne opfyldte et kunstnerisk behov midt i medielavinen af coronastof, politik og økonomi. Teateret har øjnet mulighederne i det digitale univers. ”Vi håber selvfølgelig, at folk vil komme i teateret igen i fremtiden, men vi vil også videreudvikle det digitale med at lave nogle forestillinger, der er hurtige, og som henvender sig til publikum, som monologerne gjorde. Som en start laver vi to af vores forestillinger i en digital version i efteråret,” siger direktør for Østerbro Teater Emmet Feigenberg.

Også Det Kongelige Teater har trods aflyste forestillinger kunnet finde et digitalt lyspunkt i foråret.

Teatret publicerede forestillingen ”Karantæne” på den nye digitale platform KGL Extra, hvor 30.000 mennesker så stykket. På KGL Extra kan man også se tidligere forestillinger og møde nogle af teaterets kunstnere på video. Det digitale tiltag skulle oprindeligt først lanceres denne sommer, men blev rykket frem grundet coronakrisen. ”Krisen har tvunget os ud i en digital udvikling, som er gået utrolig godt. Vi kan eksempelvis se, at vi har fået fordoblet antal besøgende fra region Nord- og Midtjylland, som er ekstremt positivt for os, da det ellers er nogle mennesker, som geografisk er langt fra vores huse,” siger Det Kongelige Teaters kommunikationschef Magnus Restofte.

På trods af de positive tiltag er der ingen tvivl om, at coronakrisen har været en udfordrende tid for dansk scenekunst. ”Vi måtte lukke ned og aflyse alle forestillinger, så jeg vil kalde det en træls omgang,” lyder det fra Allan Wissmann, økonomidirektør hos Odense Teater, efter at han ellers har gjort et ærligt forsøg på at finde positive aspekter affødt af coronakrisen.

0 Kunstnerkollektivet optræder med genfortolkningen af ”Dido og Æneas” i en baggård i København. På billedet synger mezzosopran Thórgunnur Anna Örnólfsdóttir i rollen som Sofie. – Foto: Andreas Grønning Poulsen.

Størst var ærgrelsen over at skuffe et stort antal publikum, fortæller han. Dernæst stod teateret uden billetindtægter med en betydelig økonomisk udfordring. Under nedlukningen sendte Odense Teater samtlige ansatte hjem for at kvalificere sig til statens hjælpepakker. Aftalen for lønkompensation til teaterverden var endnu ikke faldet på plads inden sommerferien, men Allan Wissmann forventer, at de modtager nogle penge på et tidspunkt. Og så tegner fremtiden også lysere. ”Vi ser frem mod en ny sæson, hvor vi igen kan spille teater. Nu starter arbejdet med at få tilrettelagt, hvordan vi giver publikum en rar og sikker teateroplevelse,” siger han og understreger, at heller ikke efterårssæsonen bliver upåvirket af corona på grund af de mange restriktioner, der betyder et fortsat fald i indtægterne.

Allan Wissmann understreger, at Odense Teater stadig står solidt på den anden side af coronakrisen, men indskyder, at situationen kan blive en anden, hvis der går lang tid, før teateret kan drives på normal vis.

Stig Jarl, lektor ved kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet, anser det for usandsynligt, at teaterverden vil komme upåvirket tilbage. De reelle effekter kan vi først fastslå om nogle år, mens han for nu må nøjes med at opstille nogle mulige scenarier. ”Det, man kan frygte, er, at publikum vil være tilbageholdende med at gå i teatret, selvom de gerne må.

Lidt som den større forsigtighed i forhold til at rejse. Jeg forestiller mig, at det vil tage tid, før mange kommer tilbage i den samme kadence i deres teaterbesøg,” siger han, mens han også sagtens kan se

et sideløbende scenarie, hvor andre er hungrende efter fælles kulturelle oplevelser.

I forhold til hvordan tiden vil påvirke fremtidens kunstneriske udtryk, forestiller han sig en spirende tendens, hvor teaterfolk vil være påvirket af tiden og fremføre stykker, der forholder sig til livets eksistentielle spørgsmål.

På den anden side forventer han også, at mere underholdende stykker – som revyer – vil profitere på, at mange har trængt til at komme ud og grine sammen.

Men helt generelt kan han godt frygte, at de økonomiske konsekvenser kan få en begrænsende effekt på det kunstneriske udtryk. At nogle teatre vil reagere på den økonomiske utryghed ved at satse på det samme sikre. ”Hvis for mange gør det, kommer de til at konkurrere om et for småt marked. Der vil også være en mangel på de produkter, der er grunden til, teatrene modtager har statsstøtte herhjemme,” siger han.

Vi kan ikke komme uden om statsstøtten, når vi diskuterer coronakrisens påvirkning på teaterverdenen, understreger Stig Jarl. Den er nemlig grunden til, at vi herhjemme har et teaterliv med et rimeligt sikkert økonomisk fundament.

Man skal ikke tage fejl af, at de danske teatre har blødt under coronakrisen, men blødningen har ikke været så voldsom som i de rent private dele af samfundet, fortæller han.

Det samme sikkerhedsnet har man ikke som selvstændig kunstner, hvorfor mange er blevet tvunget til at tænke ud af boksen efter aflyste koncerter og forestillinger.

En af dem, der er endt med at opleve foråret som en inspirerende tid,

Andre eksempler på coronateater 3 3Magistraten i Silkeborg: Optrappede sin digitale tilstedeværelse ved dagligt at have skiftende komikere til at læse højt fra deres yndlings-børnebøger, ligesom man holdt ”Digital Poetry slam i en Coronatid” samt ”Corona Kulturfestival”. Man formåede at nå ud til 120.000 unikke facebookbrugere. Samtidigt gik man fra 1200 til 3200 likes og fra 1100 til 4200 følgere på Facebook.

3 3Teater V i Valby i København: Havde den 28. maj premiere på deres nye, digitale teaterrum Future V, hvor man eksperimenterede med et nyt kunstnerisk format: digidramatik.

Formatet var skabt direkte til de nye digitale kommunikations- og konferenceplatforme som Zoom og bestod af nyskrevne fiktionsfortællinger.

er operainstruktør Anna Sofie Keller. Hun havde ellers fået aflyst sine projekter, men de tomme dage i kalenderen blev hurtigt fyldt op, da hun kastede sig over en genfortolkning af operaklassikeren ”Dido og Æneas” med temaer som adskillelse og ensomhed. En såkaldt isolationsopera.

Hun fik hurtigt samlet et hold på 16 mennesker, hvoraf ni var sangere og musikere, der også havde fået en fri kalender. Sammen dannede de gruppen Kunstnerkollektivet. Holdet øvede individuelt i egne hjem, mens Anna Sofie Keller instruerede dem over internettjenesten Zoom.

0 Alle kostumer og rekvisitter i operaen ”Dido og Æneas” er fundet i sangernes garderobe og egne hjem. Operainstruktør Anna Sofie Keller ønsker at udbrede kendskabet til opera, hvorfor Kunstnerkollektivet optræder i baggårde. – Foto: Kunstnerkollektivet.

Slutteligt havde de en uge med fysiske prøver. Operaen blev opført første gang den 15. maj i en baggård i Københavns Nordvest-kvarter. Siden da er det blevet til otte optrædener i forskellige gårde i København, og flere optrædener venter i efteråret. ”Vi spiller i firkanter tegnet op på jorden med to meters afstand, kostumerne og alt scenografi skulle primært findes derhjemme. Hele processen har været enormt inspirerende, og så er det også spændende at opføre opera i baggårde, hvor folk ikke er det gængse operapubliJ kum,” siger hun.

8. september – 22. november 2020

INTET SOM FØR

Gratis SMK Å med Priser rskort fra 19 5 kr

Følg epidemiernes spor gennem landets største kunstsamling

Debatrække i samarbejde med

Mesteren for Palazzo Venezia Madonna, Skt. Corona, 1350, SMK

Tak for støtte til

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Komplekse kvindefigurer skal også kunne opleves på scenen En teaterversion af ”Blue Jasmine”, der er baseret på filmen af samme navn, har snart premiere på Odense Teater.

Det er den prisvindende teaterinstruktør Nicolei Faber, der står bag opførelsen. Med ”Blue Jasmine” ønsker han at få kvindelige skuespillere frem i spotlyset, da hovedroller i mange teaterstykker ellers ofte er skrevet til mænd

interview AF ANN-SOPHIE GREVE MØLLER moller@k.dk

Jasmine har smækket døren til sin søsters lejlighed, og uden noget sted at gå hen sætter hun sig nu på en bænk. Ved siden af hende sidder en ældre dame og læser, men da Jasmine begynder at tale, rejser den ældre dame sig og går. For Jasmine taler ikke til hende. I stedet kigger hun lige frem for sig og snakker ind i en fortid.

Den amerikanske film ”Blue Jasmine” fra 2013 er skrevet og instrueret af den prisvindende filminstruktør Woody Allen og blev straks en succes. Nu har Odense Teater snart premiere på et teaterstykke, der er lavet over filmen med samme navn, og hvor den 38-årige teaterinstruktør Nicolei Faber, der er freelanceinstruktør på Odense Teater, har stået for iscenesættelse og dramatisering.

Det er først og fremmest filmens kvindelige hovedkarakter, der har haft betydning for, at Nicolei Faber gerne ville have ”Blue Jasmine” ind i teatret.

Da Nicolei Faber sidste år sad og så ”Ringenes Herre” med sine to døtre på 10 og 12 år, spurgte hans yngste datter ham, hvorfor der ikke var nogle piger med i filmen. Piger kan også godt lide eventyr, sagde hun. Lige dér i sofaen gik det op for Nicolei Faber, at underrepræsentationen af kvinder i teater og film har en konsekvens. Og at han som instruktør har et medansvar for at få flere kvindelige skuespillere i hovedrollerne på de skrå brædder. Derfor var Nicolei Faber på jagt efter et stykke med kvinderoller i centrum, da han faldt over ”Blue Jasmine”. ”Der er mange klassikere, der oftest har mænd i de bærende roller. Det er en konsekvens af, at mange stykker er skrevet af mænd, og det generelt har været mænd, som har besluttet, hvad der skulle spilles i teatret.

De sidste to forestillinger, jeg har lavet på Odense Teater, har også haft mandlige hovedroller, og derfor var jeg på jagt efter nogle historier, hvor kvinderne var i centrum. Jeg har arbejdet med mange kvindelige skuespillere, der er sindssygt dygtige, men ofte står de i skyggen og får ikke lov at udfolde deres talent,” siger han.

Valget faldt på ”Blue Jasmine”. Med Woody Allens godkendelse af både Odense Teaters opsætning og skuespiller Christine Albeck Børge i rollen som Jasmine i hus kunne teatret begynde forberedelserne til forestillingen.

Historien om Jasmine er en moderne fortolkning af den amerikanske dramatiker Tennessee Williams’ stykke ”Omstigning til paradis” (1951), der første gang blev spillet på Broadway i New York i 1947 og udkom som film i 1951. Jasmine, der i Woody Allens film spilles af Cate Blanchett, er opvokset i middelklassen, men har altid drømt om et liv med masser af penge. Det lykkes, da hun møder et finansgeni af en mand og gifter sig. Men det viser sig, at han har svindlet med andre menneskers penge, og Jasmine står i dilemmaet om, hvorvidt hun skal vælge at se igennem fingrene med det for at leve det liv, hun gør. Da hun på et tidspunkt finder ud af, at han vil forlade hende for en yngre au pair, anmelder hun ham til FBI i frustration. Hun ender med at flytte ind i sin søsters lille lejlighed, hvor hun skal starte forfra i tilværelsen med både arbejde og dating. ”Det spændende ved karakteren Jasmine er, at hun er en kvinde, som ikke er sympatisk,

0 Teaterinstruktør Nicolei Faber har tidligere stået bag opsætningen af ”Riget” på Det Kongelige Teater, som er baseret på film af samme navn af Lars von Trier. Snart har Odense Teater premiere på Nicolei Fabers udgave af ”Blue Jasmine”. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

god eller kæmper for sine børn. Hun vægter kvaliteter som ambition og karriere og er på en måde også klar til at stille sig til dommer over for andres liv. Det er en kvindefigur, som får lov at være kompleks, ligesom manderoller ofte er. Det er vigtigt, at piger og kvinder kan få lov at spejle sig i noget, der ikke er dydigt, yndefuldt eller sødmefuldt. At man som kvinde kan have begær, jalousi og et ønske om magt. Kvinder skal have ret til at portrættere de sider, det også er at være menneske,” siger han. ”Blue Jasmine” er filmet i både New York og i Californien i USA, og netop det, at film ofte har mange lokationer, gør det nødvendigt at tænke kreativt, når film rykker ind på teateret. På Odense Teater har de valgt at forvandle scenen til et stort festlokale, der repræsenterer Jasmines liv i luksus, samtidig med at der er en alt for lille lejlighed på scenen, der udgør Jasmines nuværende liv. ”På teateret kan vi ikke lave realistiske hop fra det ene til det andet, men det, vi kan, er at komme endnu mere ind i et menneskes tilstand. Jasmine har så svært ved at eksistere i nuet, fordi fortiden holder hende tilbage. Jeg kender godt den tilstand, hvor man er kommet til at tænke på nogle ubehagelige minder.

Så kan man godt sidde til en festmiddag, hvor alle er glade, men samtidig være enormt påvirket af noget, der skete i fortiden,” siger Nicolei Faber.

Som Nicolei Faber ser det, er historien om Jasmine også meget symbolsk for den tid, vi lever i. Fortællingen bygger nemlig på dilemmaet om at stille sig tilfreds med det, man har, og samtidig hele tiden stræbe efter mere.

En fortælling, som filminstruktør Woody Al-

len også er kendt for at skabe. ”I vores tid er det meget op til os selv at klare os. Der er nogle markedskræfter og drømme om hele tiden at få et bedre liv – få flere og bedre ting, en bedre kæreste og generelt at optimere tilværelsen. Den anden side er at finde glæden og dyrke relationerne. De to værdisæt er repræsenteret i hver sin søster og er i krig med hinanden gennem fortællingen,” siger han.

Efter at Nicolei Faber besluttede sig for at instruere ”Blue Jasmine” er kontroverserne om filmens instruktør, Woody Allen, blusset op. I 1992 blev Woody Allen anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på sin dengang syvårige adoptivdatter. Efterfølgende opgav anklageren at forfølge sagen, men anklagen om overgreb har skabt to fløje, der er henholdsvis for og imod Woody Allen. I marts valgte forlaget Hachette at droppe udgivelsen af Woody Allens selvbiografi, ”Apropos of Nothing”, efter at have modtaget meget kritik.

Så hvordan er det egentlig at være instruktør på et teaterstykke baseret på en film af netop Woody Allen? ”Det var først efter, at jeg havde besluttet at opføre ’Blue Jasmine’, at sagen om Woody Allen blussede op igen. Jeg synes, det er meget tragisk, og det er svært at gøre sig til dommer i sagen. Det må retssystemet tage hånd om.

Men jeg har selvfølgelig reflekteret meget over det. Det er så komplekst, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal forholde mig til det. Så jeg er kommet frem til, at mit fokus bare må være at sætte fortællingen op og fokusere på de stærke skuespillerinder, hvis tur det er til at stå i centrum,” siger han og fortsætter: ”Selvom jeg ikke som sådan har dyrket Woody Allen før, synes jeg, at hans evne til at

strukturere en historie og blande lethed med noget sørgeligt eller tragisk er meget flot udført rent kunstnerisk. Det vil være ærgerligt, hvis alt fokus kom til at handle om Woody Allen, for stykket har ikke noget med sagen at J gøre.”

Nicolei Faber 3 3Født i 1982. Uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2014.

Uddannet skuespiller i 2004 fra GITIS Scandinavia i Aarhus, som er en privatfinansieret institution under det russiske teaterakademi Gitis, der er det største og ældste i Rusland og har til huse i Moskva. GITIS Scandinavia er i dag ophørt som skuespillerskole og er i stedet blevet til et engelsksproget teater.

3 3Debuterede som instruktør på Aalborg Teater med iscenesættelsen af ”Beton”, der vandt en Reumert for Årets Forestilling. Vandt også en Reumert for Året Musikteaterforestillingen for stykket ”Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater (2017, 2020).

3 3Tilknyttet som freelance instruktør for Odense Teater. Har blandt andet været instruktør på Lars von Triers ”Direktøren for det hele” i 2018 og F. Scott Fitzgeralds ”Den store Gatsby” i 2019.

3 3Aktuel som instruktør på ”Blue Jasmine” på Odense Teater, der har premiere den 12. september og spiller frem til den 1. oktober.

25.78.11 2020

Frida Kahlo Autorretrato con collar de espinas y colibrí, 1940. Collection of Harry Ransom Center, University of Texas, Nickolas Muray Collection.© Banco de México Diego Rivera & Frida Kahlo Museums Trust, México D.F./VISDA

Med støtte fra With support from

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Af banen, af banen – her kommer de nye talenter Den nye generation i sceneverdenen vil både bevare og forandre den verden, de bevæger sig ind i. Mød en dirigent, skuespiller, dramatiker og operasanger, der vil være med til forme fremtiden på de skrå brædder F OTO : M AT H I A S LØVG R E E N

DIRIGENT MAGNUS LARSSON, 28 ÅR

SKUESPILLER MOHAMED ALI OSMAN, 32 ÅR

DRAMATIKER SOFIE DIEMER, 24 ÅR

5 Hvad vil du bidrage med til den danske scene- og teaterverden?

3 Jeg håber, at mit engagement til den klassiske musik, og især opera, kan være med til at udvikle og bevare kunstgenren, som jeg mener er den mest komplekse kunstform, vi endnu har set. For i opera finder man det hele: musik, drama, dans, skuespil, arkitektur, kærlighed, fortvivlelse, sorg og glæde.

5 Hvad vil du bidrage med til den danske scene- og teaterverden?

3 Det er svært at komme med et svar, uden det lyder prætentiøst. Jeg føler et eller andet sted, at det er op til publikum og dem, der har ansat mig, at vurdere det. Men hvis jeg skal komme med et svar, så er det at give folk, der ligner mig, en stemme. Og når jeg siger folk, der ligner mig, mener jeg ikke kun folk, jeg deler hudfarve med. Jeg mener folk, jeg kan genkende fra mit liv. Fra alle de steder, jeg har boet. Mogadishu, Jyderup, Kolding, Aarhus, Odense. Folk fra arbejderklassen. Hvor er de henne? Hvorfor er der ikke flere af dem i fjernsynet og på teaterscenen?

5 Hvad vil du bidrage med til den danske scene- og teaterverden?

3 Dramatik, der taler direkte til unge, tager deres perspektiv alvorligt og inviterer dem ind i teatret ved at tale deres sprog. Det er nemlig også mit sprog. Jeg skriver ofte til mig selv som teatergænger, fordi jeg har haft svært ved at finde teater, der tager min generation alvorligt. Vi har brug for nye teaterformater, som taler til unge i dag i forhold til længde, tempo, platforme og sprog.

5 Hvordan vil du beskrive den danske scenekunstverden, som den ser ud nu?

3 Generelt er jeg positivt stemt. Vi uddanner dygtige skuespillere, dansere, musikere, sangere og komponister. Desværre oplever jeg, at kunst overalt i samfundet bliver målt efter kapitalistiske principper. Men i kulturregi bliver pengefrø ikke til et pengetræ på den konkrete måde, vi normalt kan se andre steder i samfundet. Når vi bruger penge på kunsten, bør vi se det som økologisk gødning for vores samfund og åndsliv, der får alt andet omkring os til at blomstre og vokse – for kulturen viser jo gang på gang, at den kan sparke døren ind til menneskets selvopfattelse.

5 Hvad inspirerer dig lige nu?

3 Jeg har fundet coronatiden inspirerende.

For mig har denne pause medført en mulighed for at trække stikket uden at have dårlig samvittighed. Hvis jeg skal svare mere konkret, så er jeg inspireret af den afdøde østrigsk-argentinske dirigent Carlos Kleiber.

Hver gang jeg lytter til hans indspilninger eller ser videoer af ham dirigere, ser jeg musik i alt, hvad han gør. Med få midler skaber han en musikalsk linje, hvor man føler sig båret hele vejen fra start til slut.

5 Hvad er dit drømmeprojekt?

3 Jeg drømmer om at dirigere nogle af de helt store operaer af Puccini, Verdi og Strauss.

Men faktisk er jeg lige nu i gang med at realisere flere drømmeprojekter. I den kommende sæson glæder jeg mig meget til de tre operaer, jeg skal være med i på Det Kongelige Teater, men det er endnu ikke offentliggjort. Og ved siden af har jeg et helt nyt projekt i støbeskeen, hvor jeg sammen med en instruktør, en koreograf og en videokunstner er i gang med at gentænke et klassisk værk i en helt ny og for nogle provokerende tolkning. Det hele løber af stablen i foråret 2021.

5 Hvordan vil du beskrive den danske sceneverden, som den ser ud nu?

3 Jeg elsker skuespillerfaget. Den har på mange måder givet mig troen på, at jeg med mit virke kan gøre noget godt. Nogle af mine venner kan ikke forstå, at jeg er endt her. Det forstår jeg. For mine venner og jeg har altid været nødt til at se udenlandske kanaler for at finde karakterer med mørk hudfarve, vi kunne identificere os med. Så hvordan er jeg endt her? Til det kan jeg kun sige, fordi kunst og kreativitet i sin i essens ikke diskriminerer. I mine øjne har scenekunsten et overordnet problem. Det samme problem, som altid har truet kunsten, og det er stagnation. Når vi bliver for dovne, holder fast i gamle metoder, succeser, genudsendelser og jager tryghed igennem komfort. Men det er nemt for mig at sige. Jeg har aldrig oplevet tryghed igennem komfort, så jeg ved ikke, hvor hårdt det er for folk at give slip.

5 Hvilke teater- eller sceneprojekter inspirerer dig lige nu?

3 Sidste års store oplevelse var ”Don Juan” på teater Sort/Hvid, ”De hovedløse” på Mungo Park samt forestillingen ”Hvid tegner sort model”, som jeg selv var med i. De forestillinger rumsterer stadig i mig.

5 Hvad er dit drømmeprojekt lige nu?

3 Forestillingen ”Ser du mig”, som jeg er med i. Vi har prøver lige nu, men det er allerede en livsændrende oplevelse for mig. Det er som om, dramatikeren Abelone Koppel har været inde og rode rundt i min sjæl. Det er vildt, når kunst kan det.

Magnus Larsson

Mohamed Ali Osman

3 3Dirigent. Født den 14. maj 1992.

3 3Skuespiller. Født i den 30. august 1987.

3 3Har dirigeret blandt DR Symfoni Orkester og Copenhagen Phil.

3 3En del af Mungo Parks faste ensemble og medvirkende i ”Ser du mig” på Teater Grob.

3 3Læser en solistoverbygning på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

3 3Uddannet fra Den Danske Scenekunstsskole i Aarhus i 2016.

P R I VAT F OTO

P R I VAT F OTO

F OTO : A H M A D E L- H A SSA N

5 Hvordan vil du beskrive den danske sceneverden, som den ser ud nu?

3 Dansk teater er for forudsigeligt. Det er meget sjældent, at man i teatret oplever, at noget ser radikalt anderledes ud, end man forventede. De små storbyteatre i København, som ofte er dem, der opfinder nye teaterformer, har fået besked om, at midlerne bliver spredt tyndt ud de næste fire år. Jeg synes, at man burde prioritere disse teatre i langt højere grad. Ellers bliver det fattigt og visionsløst.

5 Hvilke teater- eller sceneprojekter inspirerer dig lige nu?

3 Lige nu er det kunstnergruppen Kanonklubben, som bestod af kvindelige studerende på Kunstakademiet i 1970’erne. Gruppen besatte en kælder på skolen og lavede en historisk happening og udstilling kaldet ”Damebilleder”. Her arrangerede de børnehave og passede hinandens børn, mens andre lavede kunst. Det er inspirerende med sådan et tværgående format, der fuldstændig overskrider alle former for etablerede kunstarter, men hvirvler teater, billedkunst, performance, happening, det offentlige rum og livet sammen.

5 Hvad er dit drømmeprojekt lige nu?

3 Jeg arbejder på et et seksualundervisningsstykke. Ligesom teater er seksualundervisning noget, som bliver forsømt. Der sker så meget på kønsområdet, hævnporno, forhandling af kønsidentiteter og så videre, men undervisningen kan ikke følge med. Her tror jeg, at teater og kunst i øvrigt kan være med til at skabe sprog for de emner, som lærerne har svært ved at adressere.

Sofie Diemer 3 3Autodidakt dramatiker og forfatter. Født i 1995.

3 3Debuterede med romanen ”LOL-LITA” i 2016 og med stykket ”Damphjerte” på teatret Aveny-T i 2019.

3 3Aktuel med varietéshowet ”Miss Sofie’s Choice” på Sydhavn Teater.

OPERASANGER STEFFEN BJERRE JESPERSEN, 30 ÅR

5 wHvad vil du bidrage med til den danske scene- og teaterverden?

3 Skaberglæde, opera og humor. Sammen med andre kunstnere ønsker jeg at være med til at skabe ny musik af nulevende komponister samt være med til at genopdage og genoplive gamle operaer fra barokken, især Händels. Jeg vil være med til at fremme barokmusik som det livlige, dansende og utroligt smukke musik, det er.

5 Hvordan vil du beskrive den danske sceneverden, som den ser ud nu?

3 Som operasanger må jeg sige, det ser rigtig lyst ud trods coronaepidemien. Det Kongelige Teater er i en stærk forfatning, og jeg fornemmer, at der blandt mine kolleger er en enorm spillelyst og iver efter at komme ud til et stort publikum igen. Det kræver selvfølgelig, at vi alle køber billetter til forestillinger rundtomkring i landet, men heldigvis ser det ud til, at danskerne vil kunsten.

5 Hvilke teater- eller sceneprojekter inspirerer dig lige nu?

3 Jeg er gammel kordreng fra Roskilde Domkirkes Drengekor, og vi har mange af vores egne unge sangere med i produktionen ”Intet” på Det Kongelige Teater her i efteråret. Det bliver man altså lidt inspireret af. Derudover er jeg meget inspireret af den unge polske kontratenor Jakub Józef Orlínski, som er samme alder og stemmetype som mig. Han har taget hele operaverdenen med storm. Og så danser han breakdance!

5 Hvad er dit drømmeprojekt lige nu?

3 Jeg lever drømmen lige nu med de projekter, jeg i forvejen laver. Men hvis jeg skulle drømme endnu større, hvilket vi altid skal i vores branche, så har jeg tre drømmeprojekter: En albumindspilning sammen med barokensemblet Camerata Øresund, at medvirke i en Händel-opera på Gamle Scene, og at MAGT, en musikalsk satiregruppe, jeg medvirker i, laver en opsætning i Glassalen.

Steffen Bjerre Jespersen 3 3Kontratenor. Født den 26. juni 1990.

3 3Uddannet fra Det Kongelige Musikkonservatorium i 2019 og bliver færdig på Operaakademiet i 2021.

3 3Medlem af den musikalske satiregruppe MAGT.

AF LIVA POLACK polack@k.dk

Lørdag 29. august 2020

Scene&Kultur | 33

Oplev et af Danmarks smukkeste gallerier – hvor kunst og natur går hånd i hånd

Poesigaardens Galleri

0 59-årige Jeanne Boel blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole som syvårig og uddannede sig senere til skuespiller. Både som barn og voksen har hun derfor tilbragt de fleste weekender på en scene. – Foto: Sønderborg Sommer Revy.

Som syvårig oplevede jeg teaterscenens magi

Skønhed og glæde – er godt at sprede

Skuespiller Jeanne Boel og hendes mand skulle i år selv stå i spidsen for Sønderborg Sommer Revy. Men på grund af coronakrisen er revyen aflyst, og for første gang i mange år er weekenderne derfor helt uden rampelys

interview FORTALT TIL BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk

Jeg mærker, det er weekend, fordi jeg pludselig ikke skal på arbejde, som jeg plejer.

Det er helt nyt for mig. Jeg har spillet revy i rigtig mange år, og weekenderne er altid de mest travle. Ofte med dobbeltforestillinger både fredag og lørdag. I år skulle vi have haft premiere på Sønderborg Sommer Revy den 30. maj og siden opføre forestillingen i alt 40 gange hen over sommeren. Men vi måtte sende vores ansatte hjem tilbage i marts på grund af coronakrisen, og det gjaldt også min mand og mig. Vi skulle ellers for første gang have stået for det hele selv som revyens nye direktører og havde glædet os helt vildt. Vi er for nylig flyttet fra Charlottenlund nord for København til Augustenborg på Als for at bo i nærheden af vores arbejde. Så det er et stort skift i vores liv.

Nogle gange klapper jeg da også mig selv lidt på skulderen og siger ”godt gået”, for jeg er jo efterhånden blevet en halvgammel en på 59 år.

Men selv om aflysningen er ærgerlig, så kan jeg mærke, at pausen har været god for mig. Jeg var ikke selv bevidst om, at jeg var topstresset, men var begyndt at sove dårligt og kunne for eksempel se på en blender og tænke: ”Åh, sådan en kender jeg da godt”, men jeg kunne ikke huske, hvad den hed. Så økonomisk har nedlukningen været noget rigtigt møg, men

den har været god for mit helbred.

Da jeg var barn, var weekender heller ikke lig med afslapning eller endeløs frihed. Mine forældre havde en danseskole og var ofte ude som dommere ved danseturneringer lørdag og søndag. Jeg var selv ret glad for at danse, så da jeg fyldte syv år, kom jeg til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters Balletskole. Det blev til seks år ved balletten, så min barndom var knapt så megen fri leg, men masser af disciplin og hårdt arbejde. Til hverdag tog jeg til ballet efter skole og var der til langt ud på aftenen, og i weekenderne var der ofte forestillinger, jeg skulle være med i. Det skal ikke lyde som en klagesang, for jeg elskede det. Jeg var syv år, da jeg første gang oplevede at stå på Gamle Scene i teateret og mærkede magien ved at se ud over publikum i den svagt oplyste teatersal.

Jeg er vokset op med, at mine forældre havde deres at se til, og jeg mit. Men ind imellem lavede vi noget sammen og gik for eksempel tit på restaurant, som jeg tror var ret atypisk for et barn, der voksede op i 1960’erne. Men det var noget, de satte stor pris på. Vi var også med på trenden, da der kom charterture til Mallorca. Så havde vi pludselig 14 dage, hvor vi var sammen hele tiden, og det nød jeg virkelig. I dag har jeg det, som om jeg kommer hjem, når flyet lander i Palma. Min mand og jeg har

nogle gode venner, der har hus på øen – og som heldigvis godt gider at se os.

Når jeg skal slappe af, skal jeg i hvert fald ikke bage. Jeg har forsøgt mig med både kager og surdej her i coronaperioden og gennem årene investeret i masser af bagebøger. Men det går altid galt og ligner aldrig det på billederne. Til gengæld nyder jeg at lave mad og føler mig helt nede i gear, mens alting syder og braser omkring mig.

Søndag er den mest rolige dag i ugen. Når forestillingerne holder hviledag. Det er dejligt at være uden planer en hel dag, men samtidig er det også dagen, hvor vi har tid til at se gæster. Så vi har tit gode venner forbi, og selvom jeg måske pisker rundt for at lave lækker mad, så nyder jeg, at der ikke er replikker, der skal huskes eller et publikum, jeg skal forholde mig til. Jeg behøver med andre ord ikke at være på og skal ikke koncentrere mig så meget, som jeg ellers altid skal i mit arbejde.

Inden jeg går i seng, ser jeg altid en engelsk krimi. Jeg er som regel først hjemme fra teatret ved 23-tiden og stadig fyldt med adrenalin, så jeg elsker tiden omkring midnat, hvor jeg bare kan sidde og falde helt til ro foran et godt plot. Jeg når dog sjældent at finde ud af, hvem morderen er, for jeg falder som regel i J søvn inden.

Else Husted Kjær byder VELKOMMEN på Poesigaardens Galleri

”Blandt fjeld og fjord og li” Olie (60x80)

ELSE HUSTED KJÆR POESIGAARDENS GALLERI Sandbækvej 12 · Nees 7570 Vemb

www.poesigaarden.dk Tlf. + 45 97 88 40 66 mobil + 45 51 90 40 66

Åbent søndage 11-17 og efter aftale – også for foreningsbesøg. Fri entré.

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

Anna Ancher taler til det moderne menneske Skagensmaleren Anna Anchers liv udfoldes på scenen i forestillingen ”Annas verden”, der i øjeblikket er på turné rundt i landet. Anna Anchers liv og virke viser os, at livet er større end det, der kan måles og vejes, mener hovedrolleindehaver Julie Riis

skagen på scenen

Forestillingen

AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN

3 3”Annas verden” er et samarbejde mellem Det Flydende Teater og Teatergrad.

andersen@k.dk

Sommerglade danskere har indfundet sig ved Sophienholms hvide caféborde, hvorfra kaffen nydes sammen med udsigten over parken, der munder ud i Bagsværd Sø, hvor roernes årer taktfast bevæger sig gennem vandet. Det ligner måske ikke ligefrem et skagensmaleri, men de nordsjællandske omgivelser er billedskønne.

Og selvom lyset fra den stærke sol heller ikke er helt det samme som dét, Skagen er blevet så berømt for, og vinden, der spiller musik med hjælp fra trækronernes blade, ej heller har helt den samme kraft som den skagenske af slagsen, så kan man her i den nordsjællandske park alligevel besøge Skagen. For parken danner scene og teatersal for en forestilling om skagensmaleren Anna Ancher, ”Annas verden”, der spiller på både udendørs og indendørs scener i hele landet frem til midten af oktober.

Julie Riis, der kommer spadserende gennem græsset med en café-kaffe i hånden, indtager i forestillingen rollen som Anna Ancher. På scenen vil man også kunne finde kunstmaleren og ægtemanden Michael Ancher, der gestaltes af skuespiller Pelle Nordhøj Kann, som denne dag fører an gennem parken – ligesom blandt andre også P.S. Krøyer og Marie Krøyer kommer på besøg i ”Annas verden”.

Forestillingen om Anna Ancher er på den ene side et klassisk ægteskabsdrama, centreret omkring de to berømte skagensmalere med Anna som hovedperson, men handler også om noget langt større, mener de to skuespillere. ”Selviscenesættelse” og ”selvrealisering” er ord, der går igen, når de fortæller. ”Forestillingen handler om en moderne kvinde, der er mor og kunstner, og de dilemmaer og den dårlige samvittighed, der kan følge med det. Men den handler også om de fortællinger, vi skaber om os selv, hvordan vi iscenesætter os selv, og hvem vi virkelig er helt indeni.

Anna sagde fra over for, at andre skulle skabe og diktere fortællingen om hende, og skabte den selv,” siger Julie Riis.

Pelle Nordhøj Kann supplerer: ”Anna skubber ved nogle normer i sin samtid ved også at have ambitioner om at ville arbejde, at ville male, for manden var den udadvendte selvrealiserende, og kvinden var den, der styrede børnene og hjemmet. Det er nogle af de mønstre, der i vo-

3 3Medvirkende: Julie Riis, Pelle Nordhøj Kann, Luise Kirsten Skov og NannaKarina Schleimann (komponist).

3 3Instruktør: Jennifer Vedsted Christiansen.

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard.

Kreativ producent: Christine Worre Kann.

0 Skagensmaleren Anna Anchers (1859-1935) liv foldes ud i forestillingen ”Annas verden”. Her ses Julie Riis i rollen som Anna Ancher, og bagved hende Pelle Nordhøj Kann i rollen som Michael Ancher under en prøve op til aftenens premiere. – Foto: Leif Tuxen.

res tid er ved at blive brudt op,” siger han.

Men det betyder ikke, at alting er helt anderledes i dag, er de to skuespillere enige om. ”Nogle af de problematikker, der er i forholdet mellem Michael og Anna Ancher, vil være meget genkendelige for mange i vores samtid – både for den mandlige og den kvindelig part – for i dag er vi allesammen optaget af vores arbejde og at være gode forældre, og så opstår der spørgsmål som: ’Hvem tager barnet, når det er sygt – hvis job er egentlig vigtigst?’, og det er også det, de to kæmper med og forhandler om i forestillingen,” siger Julie Riis og skynder sig at tilføje, at forestillingen altså også vil ”noget mere end det kønspolitiske”. ”For Anna var egentlig ikke et politisk væsen. Hun var langt mere interesseret i eksistensen, at være til og at gøre det, man er god til. I dag lever vi i en tid, hvor man kun bliver målt og vejet på, hvad man gør, udretter, og hvad man vil med det. Man skal retfærdiggøre sin egen eksistens hele tiden, og især kunsten skal retfærdiggøre sin eksistens. Det ville falde Anna meget fjernt. Hun malede, fordi hun selv kunne lide det og ikke for nogen andre. Derfor synes

jeg også, at Annas kunstneriske virke kan gøre os opmærksomme på, at livet altså er større end det, vi gør, mener, synes og viser på Facebook og Instagram. Eksistensen har en berettigelse i sig selv, og det, at vi er til, er okay i sig selv. Det tror jeg, at mange moderne mennesker har brug for at høre, og det er det, Anna Ancher fortæller os med sine billeder,” siger Julie Riis, og Pelle Nordhøj Kann fortsætter: ”Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at det at bruge et helt liv på at være fascineret af lyset, som Anna Ancher gjorde, ligger der helt klart noget eksistentielt i, en tro, en religiøsitet. Hun bliver ved med at pege på lyset og på det rum, der er større end det objekt, der er på billedet – større end vasen, større end Helga,” siger Pelle Nordhøj Kann med henvisning til Anna Ancher og Michael Anchers datter, Helga, som optræder i flere af Anna Anchers malerier.

De to skuespillere har ligesom dramatikeren og instruktøren bag forestillingen med hjælp fra Skagens Museum og Statens Museum for Kunst studeret Anna Ancher og skagensmalernes billeder, litteraturen og forskningen omkring dem samt deres mange brevvekslinger. Måske derfor lyder det indimellem

nærmest, som om de har mødt både Anna og Michael Ancher. ”Modsat Anna så var Michael Ancher meget bevidst om iscenesættelse og skrev dagbog hele sit liv for netop at sikre, at fortællingen om ham blev skrevet på den måde, han gerne ville have den skrevet. Han var meget mere larmende og lettere at afkode, mens hun og hendes livssyn har mere mystik over sig og derfor også er interessant at gå på opdagelse i,” siger Pelle Nordhøj Kann.

Parrets forskelligheder viser sig også i deres kunstsyn, mener skuespillerne. ”Hvor Anna spørger: ’Sælge, hvorfor tænker du, vi skal sælge malerierne – maler vi da for folk?’, svarer Michael: ’Ja, det gør vi da. Uden publikum er der ingen kunst’, hvilket meget godt viser, at for Anna er det processen, nærværet og eksistensen, det handler om, mens det for Michael er et arbejde og en måde at positionere sig,” siger Julie Riis, før de to skuespillere forsvinder om bag Sophienholms bygninger for at skifte til kostumer, inden dagens prøver går i gang. ”ANNA” står der med store sorte bogstaver på pallerne på den udendørs, flydende scene, og selvom de første replikker i styk-

ket ikke er hendes, gør den kvindelig skagensmalers entré det klart, at det er hende, det handler om. Hvordan skal selvfølgelig ikke afsløres her, men startscenen får både gående og roende forbipasserende til at vende deres opmærksomhed mod teaterstaben.

Et ældre ægtepar tager plads i græsset foran scenen, da Julie Riis i rollen som Anna Ancher begynder på historien om, hvordan H.C. Andersen havde en særlig rolle at spille, da hun kom til verden på Brøndum Hotel i Skagen i august 1859. Kort efter bevæger 15-årige Anna Brøndum, som hun hed dengang, sine fødder velkendt rundt i Skagens sand. Det er hér, på stranden, at den unge kvinde får øje på en mandlig maler – og her på stranden, at dén forelskelse, der senere skulle give hende efternavnet Ancher, tager sin begyndelse. Og det virker egentlig som et passende tidspunkt at forlade det nordsjællandske Skagen og ”Annas verden”.

Resten af historien kan man få, hvis man lægger vejen forbi ”Annas verden” under forestillingens turné rundt i landet.

J

3 3Forestillingen har tidligere spillet i parken ved Sophienholm i Kongens Lyngby.

Er på danmarksturné frem til den 10. oktober og kommer blandt andet forbi Randers, Ringkøbing, Haderslev, Vejle, Frederikssund, Gribskov, Møn, Espergærde, Ærø, Aarhus, Skagen, Roskilde, Stevns, Bornholm og Thy.

Kristeligt Dagblad Læserklub

Gå på museum med Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad tilbyder alle abonnenter eksklusive rabataftaler på udvalgte museer landet over. Se alle rabataftaler på www.k.dk/museer, hvor den særlige rabatkode, som skal oplyses ved indgangen på det valgte museum, også findes.

Se et udvalg af museer herunder, og alle rabataftaler på www.k.dk/museer

Kunsten Aalborg Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: KUNSTEN 2020

Aalborg Historiske Museum Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Vikingecenter Fyrkat, Hobro Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Møllehistorisk Samling, Hadsund Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Lindholm Høje Museet, Nørresundby Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Hobro Museum, Hobro Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Havnø Mølle, Hadsund Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Hadsund Egnssamling, Hadsund Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Mariager Museum Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Lystfartøjsmuseet, Hobro Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Kunsthal Charlottenborg Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: KUNSTHALLEN 2020

Skagens Museum, Skagen Fordel: Rabat på entré Rabatkode: 2020 KDL RABAT

Cirkusmuseet i Rold, Arden Fordel: 2 for 1 på entré Rabatkode: AALBORG 2020

Kunsthal Aarhus Fordel: 20 % på drikkevarer Rabatkode: AARHUS 2020

Glyptoteket Fordel: Årskort til rabatpris Rabatkode: GLYPTOTEKET 2020

Dansk Arkitektur Center Fordel: 20 % på entré og klubkort Rabatkode: KDB20

Sådan bruges rabataftalerne Har du brug for hjælp med dit login, kontakt kundeservice på telefon 3348 0505

1. Gå ind på hjemmesiden www.k.dk/museer 2. Vælg ”Abonnent” i boksen, der popper op, hvis du ikke allerede er logget ind 3. Log ind med din e-mail og din adgangskode, som du anvender til www.k.dk 4. Find nu det ønskede museum, og klik på det 5. Få rabatkoden ved at klikke på den grønne knap 6. Medbring rabatkoden til museet, og oplys den i døren

Klub

Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17

36 | Scene&Kultur

Lørdag 29. august 2020

0 ”Jeg havde ikke turde håbe på, at jeg kunne få lov til at tale med Dronningen hen over 10 gange,” siger Nila Parly. – Foto: Miklos Szabo.

13. juni - 18. oktober 2020 “En af årets største udstillinger” - Berlingske “En gave” - Politiken “Anna Ancher er i verdensklasse” - Jyllands-Posten “Vidunderlig retroperspektiv” -Børsen “Anna Ancher er bare bedre” - Kristeligt Dagblad

”Hun er en eksemplarisk tilskuer” Dronning Margrethe så sin første forestilling på Det Kongelige Teater som femårig og har siden været en hyppig gæst i huset. I en ny samtalebog går teaterforsker Nila Parly tæt på Dronningens forhold til teateret

interview AF SØREN ROSENBERG PEDERSEN kultur@k.dk

5 Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

3 Idéen kom for godt fire år siden, efter jeg havde set Richard Wagners operaværk ”The Copenhagen Ring” på dvd. Det var den daværende operachef ved Det Kongelige Teater, nuværende teaterchef Kasper Holten, der havde instrueret den. På en af dvd’erne var der en samtale mellem ham og dronning Margrethe om operaen. Under samtalen fortæller Dronningen om et sted i operaen, hvor den kvindelige hovedperson får revet vingerne af. Det foregår meget smertefuldt, og pludseligt udbryder Dronningen noget i retning af: ”Yup! Det kunne man mærke lige i underlivet.” Den fysiske reaktion, hun fortalte om, synes jeg var vældig interessant. Jeg tænkte, at hun er en eksemplarisk tilskuer. Hun forklarer, hvad opsætningen gør ved hende både sanseligt, fysisk og intellektuelt, og så er hun utrolig åben over for kunsten. Det faktum, at hun altid har været indenfor i Det Kongelige Teater både som dedikeret tilskuer og som scenograf, har gjort, at jeg har set hende på gangene og til fester, så jeg har altid haft en fornemmelse af, at hun kan

fortælle os noget om, hvad kunsten på Det Kongelige Teater kan gøre ved os mennesker. Så det ville jeg gerne lave en interviewbog om.

5 På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

3 For det første havde jeg ikke turdet håbe på, at jeg kunne få lov til at tale med Dronningen hen over 10 gange, hvor vi talte én til to timer hver gang. Det gjorde, at vi fik mulighed for at komme i dybden med tingene. Dernæst fandt jeg hen ad vejen på, at jeg ville tale med en kunstner, instruktør eller dirigent fra hver af de værker, vi kom igennem, for at være godt klædt på, når jeg mødte Dronningen. Jeg syntes, det var vigtigt, vi havde tilskuervinklen gennem Dronningen, men at vi samtidig så kunsten fra den anden side af scenekanten gennem aktørerne. Jeg kunne derfor fortælle nogle historier om, hvad kunstnere som Ghita Nørby og Johan Reuter havde sagt om at være med i de enkelte forestillinger, og det tog Dronningen godt imod.

5 Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

3 Jeg er ret inspireret af Nils Thorsen og hans måde at interviewe på. Engang skrev jeg en videnskabelig artikel om Lars von Trier, hvor jeg i den

forbindelse læste Nils Thorsens bog ”Geniet: Lars von Triers liv, film og fobier”. Jeg blev meget imponeret over måden, hvorpå Thorsen kommer ind på livet af von Trier.

Samtalen føles, som om den er blevet skrevet ned, sådan som den er foregået. Det gav en fornemmelse af at være i rummet sammen med von Trier, og det er noget, jeg også har tilstræbt i min bog. J

Nila Parly 3 3Født i 1966. Dramaturg og teaterforsker. Tidligere lektor ved teater- og performancestudier på Københavns Universitet og har været operadramaturg ved Det Kongelige Teater, hvor hun også har været balletbarn. Derudover uddannet operasanger fra Roms konservatorium Santa Cecilia.

3 3Har en lang række bøger og artikler om opera og teater bag sig, og hendes ph.d.-afhandling ”Absolut sang – klang, køn og kvinderoller i Wagners værker” er udkommet som bog.

3 3”Med Dronningen i Det Kongelige Teater” er udkommet på Politikens Forlag.

Tag på drømmerejse i historien og verden Lad dig gribe af en ung kvindes afhopperhistorie fra en jødisk sekt

Gå på opdagelse i den måske mest intense sommer i danmarkshistorien

„Deborah Feldman beskriver levende reglernes hemmelig­ hedsfulde og tillokkende kraft, samtidig med at hun opruller de horrible konsekvenser.“ Politiken

„Per Stig Møller kombinerer suverænt journalistik og forfatterskab og får befrielsessommeren til at fremstå som en autonom tidslomme.“ Jyllands-Posten

Mød den arabiske verdens største krigshelt på korsfarernes tid Læs den levende biografi bag den udødelige musik „Peter Dürrfeld markerer Ludwig van Beethovens 250 år med en gedigen og veloplagt introduktion, der har sin force i den biografiske fremstilling.“ Information

Hvilken rolle spillede kirken for genforeningen i 1920? „En absolut læseværdig og yderst interessant bog, som bringer mange nye perspektiver ind i historien om såvel de kirkelige konflikter som de nationale og politiske konflikter i grænselandet.“ Kristeligt Dagblad

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

„Jonathan Phillips’ bog er en moppe­ dreng på 574 sider, men man læser den hurtigt, og dens beskrivelse af Saladin hviler på et solidt fundament af litteratur og kilder.“ Berlingske

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2020

0 ”Jeg har måttet finde mine egne metoder til at lære det, jeg har lært – og jeg har stadig uendelig meget at lære,” siger skuespiller Stig Hoffmeyer.

– Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Skuespillerlivet har givet mig adgang til kunsten

Som ung jurastuderende blev Stig Hoffmeyer afvist, da han første gang søgte ind på Studenterscenen. Men i dag har den nu 80-årige autodidakte skuespiller, der fik en sen start på skuespillertilværelsen, vist sit værd på en lang række danske teatre

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

5 Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

3 Det er, at jeg efter 45 års samliv blev gift med min kone. Det er ganske vist to år siden, men nyt i mit perspektiv. Det er godt, at vi nåede det, synes jeg. Jeg er lige kommet ud af et syv måneder langt kemoforløb for prostatakræft, en sygdom, jeg har haft i 15 år. Det er en lettelse. Og jeg er blevet morfar, hvilket har ført mig levende gennem coronatiden.

5 Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

3 Jeg deler ikke livet op i perioder, livet er konstant. Måske var det, da jeg mødte min kone som 35-årig.

Måske var det min tid på Herlufsholm Kostskole. Min barndoms ophold i Frankrig og Tyrkiet. Den oprørske, venstreorienterede studietid. Jeg fik en ret sen start på skuespillerlivet som 28-årig, og det har betydet meget for mig, at jeg gennem skuespillet fik adgang til nogle områder af kunsten, som jeg ikke er opvokset med: billedkunst og sang.

I mit barndomshjem var der godt nok et klaver, og der var noget ældre kunst, men jeg omgav det med kæmpestor respekt. Da jeg åbenbart

ikke viste talent for det, betragtede jeg det som noget ophøjet og uopnåeligt. Så jeg har brugt mit liv på at nærme mig kunsten og vise, at man kan have glæde af den.

5 Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

3 Meget af det, jeg kan, skyldes mig selv. De senere år har maleri og sang betydet ligeså meget som skuespillet. Men for det hele gælder, at man normalt er disponeret for det, og så kan en lærer gå ind på det stadie, hvor man er. Til en sanger siger læreren, at han skal slappe af, så lyder det bedre, men man siger ikke til en højdespringer, at han bare skal slappe af for at få et godt afsæt. Så kommer han jo ingen vegne. Jeg har måttet finde mine egne metoder til at lære det, jeg har lært – og jeg har stadig uendelig meget at lære.

5 Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind på samme område som dig?

3 Jeg vil sige det samme, som man siger til sine børn: Du skal virkelig ville det, der er både faldgruber og blindgyder. Man har tvivlen som livsledsager, men den er en god sparringspartner. Og: Det har uendeligt mange glæder at udvikle sig.

5 Hvad er det vigtigste, du har

Stig Rode Hoffmeyer 3 3Født i 1940. Søn af generalkonsul Hans Poul Hoffmeyer og hustru Vibeke Rode. Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1966. Autodidakt som skuespiller. Fik sit gennembrud på Studenterscenen med Jess Ørnsbos ”Dværgen, der blev væk”. Har stået på scenen på en lang række danske teatre, herunder Det Kongelige Teater, hvor han senest har haft roller i ”My Fair Lady” og ”Cabaret”. På tv har man kunnet se ham i DR’s ”Forbrydelsen III” og ”Rejseholdet”. Er gift med skuespiller Kirsten Lehfeldt og far til to børn, heriblandt skuespilleren Mille Lehfeldt. Har to børnebørn. Bor lidt uden for Hillerød. gjort for at få det arbejdsliv, du gerne ville have?

3 Da jeg første gang søgte ind på Studenterscenen (amatørscene ved Københavns Universitet, red.) og blankt blev afvist, var jeg så fræk, at jeg ugen efter, da der var en ny optagelsesprøve, kom igen med noget andet stof. Det var en overvindelse og ligner mig egentlig ikke. Men jeg var sikker på, at jeg ville det, og jeg var rasende over, de ikke havde antaget mig. Det var noget med ånd!

Det var midt i 1960’erne, og Studenterscenen var en ret stærk institution i teatermiljøet, der dannede grobund under teatrene, før Teaterskolen kom til. Den lå på Vor Frue Plads, lige over for jurastudiet, hvor jeg gik, da jeg blev antaget. Så jeg kom til at pendle frem og tilbage. Da jeg kom til, var ”Collagetruppen” og

Henrik Stangerup, Klaus Rifbjerg og Ulf Pilgaard lige smuttet fra Studenterscenen. Så sad jeg i saksen med det absurde teater, men det var også spændende.

5 Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

3 Når man er i min alder, står de nærmest i kø. Kommende tab, tab.

Tabet af min mor, som havde den ene gode side, at jeg slap for det planlagte surpriseparty, da jeg fyldte 50. Hun døde tre dage før på sin 91-årsfødselsdag. Jeg spillede i Aalborg og var kommet over for at fejre hende – og måtte komme over igen dagen efter, for da var hun død.

5 Hvor ser du dine forældre i dig selv?

3 Overalt og ingen steder. Kirsten

siger ofte: ”Det er typisk Hoffmeyer!”, eller ”Det er typisk Rode!”.

Jeg synes, jeg er ”self made”.

5 Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

3 Jeg ville gerne være begyndt tidligere, for eksempel på at synge. Jeg har ikke det gudgivne talent, men har erkendt, at man kan nå et godt stykke vej uden. Jeg er da oppe på det høje C, jeg har det! Men I får det ikke.

5 Hvad tror du på?

3 Gud og naturen. Jeg ved ikke, hvad der kom først, og dog, Gud i naturen.

5 Hvad har bragt dig størst glæde her i livet ud over din familie?

3 Kunsten og naturen. Vi flyttede på landet for 20 år siden, og vi kniber os i armen over den daglige vidunderlighed. Især i de her dage. Jeg står og puster til mælkebøtterne på marken, og nu kukker gøgen. ”Hvor mange år endnu?”. Tjah.

5 Beskriv en scene fra din barndom.

3 Så går jeg 77 år tilbage til en mark 10 kilometer herfra. Det er den første forårsdag efter én af de rigtigt hårde krigsvintre. Jeg ser en tusindfryd og beslutter, at dén vil jeg aflevere til min mor.

J

Lørdag 29. august 2020

Scene&Kultur | 39

Quiz med om Scene&Kultur Gæt og vind 3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 10. september klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 12. september.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Det Kongelige Teater til en værdi af 500 kroner. Den anden vinder et gavekort til Musikhuset Aarhus til en værdi af 300 kroner. Den tredje vinder et gavekort til en værdi af 200 kroner til teaterbilletter.dk.

1. Hvornår er dramatiker Line Knutzon født?

2. Hvilken Woody Allenfilm sættes op som teaterstykke i Odense?

3. Hvad er den teateraktuelle kunstner Bisses rigtige navn?

4. En aktuel turnéforestilling sætter fokus på moderskabet? Hvad er titlen på forestillingen?

5. For hvilket teater er Anna Møller direktør?

6. Hvilken Shakespearerolle spiller Esben Smed på Det Kongelige Teater?

7. I hvilken kirke spiller forestillingen ”I al evighed” i oktober?

8. I hvilken aktuel forestilling medvirker krigsveteraner?

9. Hvad er navnet på den aktuelle forestilling om Emma Gad?

4.-16. september og 11.-14. april

J e g kan b Edst li , N å r D u eR he r

En kærlig forestilling om at gøre plads til kærligheden Psst: Vi kan bedst li’ når I er her: Køb abonnement-billetter for 85 kr. pr. stk.

Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus C

10. Hvilken type forestilling er ”De glemte børn”?

11. Hvor mange teaterstykker ser og tegner Claus Seidel om året?

12. Hvem handler forestillingen ”Annas verden” om?

gruppe38.dk

–ÅRETS ALLERHYGGELIGSTE FAMILIETRADITION

T E G L A S T BILLE YNDT! ER BEG TID D O G I R VÆ DAG – BOOK I

NOVEMBER-DECEMBER 2020 God afstand. Halve sale OVERSÆTTELSE OVERSÆTTELSE

INSTRUKTION INSTRUKTION

WWW.BELLEVUETEATRET.DK · BILLETTER TICKETMASTER: 70 15 65 65